Bilag 1: Bilag 1- Notat om økonomi og implementering af håndholdte metaldetektorer i de øvrige psykiatriske akutmodtagelser samt i retspsykiatrien og andre tiltagForretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Meddelelse 5 ”Temamøde mellem politikere, medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri 2024 og orientering om justeret tidsplan for arbejdet med den regionale psykiatriplan” blev drøftet.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Der var modtaget afbud fra Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O).
Line Ervolder (C) forlod mødet kl. 13.57
Mødet sluttede kl. 14.24.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Vicedirektør Ida Hagemann fra Region Hovedstadens Psykiatri samt direktør for Center for Sundhed Charlotte Hosbond deltog under punktet.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 7) og (fortroligt bilag 8).
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev på mødet den 28. juni 2024 orienteret om, at der øjeblikkeligt blev iværksat en række tiltag for at styrke sikkerheden på Psykiatrisk Center Amager og i de psykiatriske akutmodtagelser som følge af knivstikkerihændelsen på Psykiatrisk Center Amagers akutmodtagelse den 16. juni 2024. Forretningsudvalget godkendte en bevilling på 5 mio. kr. fra budgetreserven til ekstra tiltag i 2024.
Denne sag præsenterer forretningsudvalget for en status på implementeringen af handleplanen for styrket sikkerhed og tryghed i psykiatrien, godkendt af regionsrådet den 12. marts 2024. Der gives opfølgning på de tiltag, der blev iværksat i juni 2024, samt forslag til yderligere sikkerhedstiltag på længere sigt, som udvalget skal drøfte som optakt til budgetforhandlingerne for 2025. Endelig orienteres om afklaring på 4 mio. kr. til scannere fra forretningsudvalgsmøde den 28. juni 2024 og psykiatriens samlede økonomi fra 2022.
På mødet vil Eva Zeuthen Bentsen, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, fortroligt orientere om hændelsen på Psykiatrisk Center Amager og afledte generelle læringspunkter.
Opfølgning på hændelsen på Psykiatrisk Center Amager
Efter knivstikkeriet på Psykiatrisk Center Amager den 16. juni 2024 har Region Hovedstadens Psykiatri igangsat flere sikkerhedsforanstaltninger på alle fem akutmodtagelser samt på Psykiatrisk Center Bornholm. Disse initiativer inkluderer døgndækkende tilstedeværelse af sikkerhedsassistenter i akutmodtagelserne, tilstedeværelse af to medarbejdere ved patientsamtaler (2:1-medarbejderdeltagelse), låsning af yderdøre om aftenen og natten på alle centre samt afprøvning af håndholdte metaldetektorer på Psykiatrisk Center Amager. Med undtagelse af dør-låsningsordningen indgår disse tiltag i Region Hovedstadens handleplan for en sikker og tryg psykiatri, som blev godkendt den 12. marts 2024.
Som følge af hændelsen på Psykiatrisk Center Amager den 16. juni 2024 har Arbejdstilsynet udstedt to strakspåbud, som Psykiatrisk Center Amager har imødekommet. Arbejdet med de nødvendige tiltag fortsætter. Siden 2016 har Psykiatrisk Center Amager modtaget 10 påbud fra Arbejdstilsynet, primært relateret til forebyggelse af vold og trusler. Et påbud fra december 2023 er endnu ikke blevet fuldt efterkommet, da det kræver en større ombygning af akutmodtagelsen, som stadig er i projekteringsfasen. Midlertidige sikkerhedsforanstaltninger er indført og godkendt af Arbejdstilsynet.
Status på implementering af handleplanen for styrket sikkerhed og tryghed i psykiatrien
På regionsrådsmødet den 12. marts 2024 blev med godkendelse af handleplanen for at styrke sikkerheden og tryghed i psykiatrien godkendt tre bevillinger:
Forretningsudvalget anmodede på mødet den 28. juni om en statusopdatering om anvendelsen af midlerne ved augustmødet. I bilag 1, kapitel 4, side 8, fremgår, hvordan disse midler er disponeret og forventes anvendt. I bilag 2 gives en status på implementering af handleplanen for styrket sikkerhed og tryghed i psykiatrien sammen med oplysning om omfang af alvorlige overfald i psykiatrien i 2022 og 2023. Derudover blev det aftalt, at der skal gives en status på bygningsgennemgangen.
En bygningsmæssig gennemgang er planlagt i prioriteret rækkefølge, begyndende med akutmodtagelser, efterfulgt af ambulatorier og døgnafsnit, fordelt på 35 matrikler. Der skal foretages cirka 170 gennemgange af enheder (f.eks. sengeafsnit, ambulatorier, administrative afsnit, hvor patienter kommer) og udvikles syv sikkerhedskoncepter (et for hvert funktionsområde jf. bilag 3) til vurdering af sikkerheden. Gennemgangen starter i august 2024 og forventes at løbe ind i 2025. Der er afsat 12,5 mio. kr. ud af 15,5 mio. kr. til dette formål, inklusive udgifter til rådgivere og umiddelbare udbedringer. Bygningsgennemgangen er detaljeret beskrevet i bilag 3.
Det samlede behov, inklusive udbedring af kritiske forbedringsarbejder, hvor der er et umiddelbart behov for at forbedre sikkerheden, forventes ikke at kunne dækkes af de afsatte 12,5 mio. kr. På regionsrådsmødet den 18. juni 2024 blev det godkendt, at 40 mio. kr. i 2024 fra udmøntningsaftalen (engangsbevilling) er reserveret til bygningsrelaterede udgifter som etableringsudgifter på Sydvestvej og Lygten, udbedring af otte haver på Sct. Hans, etablering af flugtveje på Psykiatrisk Center Amager og øvrige bygningsmæssige tilpasninger, alarmer og andre engangsudgifter. Noget af midlerne kan indgå i finansieringen, men ventes ikke at kunne dække det samlede identificerede behov, som dermed vil medvirke til et udgiftspres og derfor kan have konsekvenser for andre aktiviteter.
Forretningsudvalget anmodede på sit ekstraordinære møde den 28. juni 2024 om ved mødet i august at blive præsenteret for muligheder og økonomiske overslag på implementering af metaldetektorer på de øvrige psykiatriske akutmodtagelser samt på matrikler i psykiatrien, hvor retspsykiatriske patienter har fast gang.
Med ansættelse af sikkerhedsassistenter i døgndrift i akutmodtagelserne vil de væsentligste implementeringsudgifter være afholdt. Ekstraudgifterne vil alene være indkøb af metaldetektorer. Aktuelt er der over 1.000 patienter med en retslig foranstaltning i ambulant behandling. Af dem modtager ca. 200 behandling i de to retslige ambulatorier under Psykiatrisk Center Sct. Hans (Carl Nielsens Allé og Brøndbyøstervej), mens de øvrige ca. 800 er fordelt på et stort antal ambulatorier. Det antages, at forespørgslen gælder de to ambulatorier, som udelukkende behandler retslige patienter. Da der skal være to medarbejdere til stede ved scanning af en patient, vil der være behov for som minimum en ekstra medarbejder i ambulatoriets åbningstid. Det kræver ca. 1,25 ekstra årsværk, svarende til ca. 0,6 mio. kr. årligt pr. ambulatorium.
Drøftelse af behov og muligheder for yderligere sikkerhedstiltag på den længere bane
Øvrige tiltag
Fuld implementering af forebyggelsesinstruktører
Ansættelse af forebyggelsesinstruktører på alle matrikler med intensive sengeafsnit vil også styrke sikkerheden. Der har i flere år været forebyggelsesinstruktører på 7 ud af 8 relevante matrikler, men flere steder kun i aftenvagten. For at fuldimplementere ordningen kræves der ca. 7,2 mio. kr. årligt. Forslaget om ansættelse af forebyggelsesinstruktører indgår som budgetinitiativ 2.3 fra Social- og Psykiatriudvalget i relation til budget 2025.
Der arbejdes endvidere aktuelt med mulighed for at samle patienter med høj voldsrisiko på få afsnit med bedre normering og træning af personale. Dette både for at øge sikkerheden på sengeafsnit, men det vil samtidig give mulighed for en intensiveret og målrettet behandling, der også adresserer voldsrisikoen. På længere sigt kan sengeafsnit generelt samles på færre matrikler, så der er flere til at løbe til alarm. Dette vil kræve en ændret geografisk placering af Region Hovedstadens Psykiatris matrikler med konsekvenser for personale mv. Økonomi og ombygningsbehov for dette er endnu ikke kendt.
Lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af scannere og visitation
Den danske psykiatrilov regulerer brugen af scannere i psykiatriske afdelinger, med forskellige regler for almen psykiatri og retspsykiatri. I almen psykiatri (sengeafsnit undtagen retspsykiatrien) er brugen af kropsscannere og bagagescannere tilladt, men kun hvis der er en rimelig mistanke om forsøg på at medbringe medikamenter, rusmidler eller farlige genstande. Rutinemæssig scanning er ikke tilladt, og en individuel vurdering er nødvendig. Derimod er det tilladt at anvende scannere rutinemæssigt på retspsykiatriske sengeafsnit.
En lovændring, vedtaget den 21. maj 2024 og trådt i kraft den 1. juni 2024, introducerede håndholdte metaldetektorer som en ny kategori af scannere. Disse kan nu bruges på sengeafsnit, ambulatorier og akutmodtagelser i psykiatrien ved mistanke om farlige genstande, men kropsvisitation er ikke tilladt i ambulatorier og akutmodtagelser. I retspsykiatriske ambulatorier kan scannere bruges rutinemæssigt uden mistankekrav.
Implementeringen af scannere kan øge sikkerheden, men der er omkostninger og lovgivningsmæssige begrænsninger. Kropsscannere er mere omfattende og dyre, mens håndscannere er billigere og mere fleksible, men har begrænset detektionskapacitet. Brugen af håndscannere indebærer endvidere en sikkerhedsrisiko for den der scanner pga. behovet for at være meget tæt på den der scannes. Endvidere er håndscannere ”ustabile” og reagerer på meget små forekomster (f.eks. BH bøjler).
Region Hovedstadens Psykiatri ønsker, at den nuværende ordning, hvor alle skanninger skal godkendes individuelt af en overlæge, ændres, så alle patienter automatisk bliver skannet uden individuel stillingtagen. Desuden ønskes det, at lovgivningen ændres, så det bliver muligt at anvende kropsscannere og bagagescannere i akutmodtagelser (og eventuelt i ambulatorier) uden krav om mistanke. For at opnå fuld effekt vil det dog kræve, at akutmodtagelser og ambulatorier også gives hjemmel til at kunne visitere patienter og andre personer der søger adgang, hvis en scanner bipper samt at sengeafsnit må visitere uden mistankekrav. Der er kropsscannere som kan detektere narkotika og genstande af andre materialer end metal kaldet millimeterscannere. En millimeterscanner koster ca. 1,3 mio. kr. pr. stk. Region Hovedstadens Psykiatri anbefaler afprøvning af en millimeterscanner og har reserveret midler til indkøb af én. I bilag 5 præsenteres de lovgivningsmæssige rammer og forskellige scannere.
Opsamling - udestående finansiering
Alle tiltagene er vigtige, men Region Hovedstadens Psykiatri har som førsteprioritet at sikre tilstrækkelig bemanding med sikkerhedsassistenter. Der arbejdes allerede intensivt på en betydelig opnormering, og dette initiativ vil desuden være meget synligt og understøtte brugen af scannere. Forud for de kommende budgetforhandlinger er det nødvendigt at drøfte forslagene samt mulige finansieringskilder.
Konsekvenserne af de foreslåede sikkerhedstiltag inkluderer øget sikkerhed og tryghed for både personale og patienter. Samtidig opstår økonomiske byrder og organisatoriske udfordringer, som kræver yderligere ressourcer og tilpasninger.
Risiciene ved implementering af de foreslåede sikkerhedstiltag omfatter potentielle negative indvirkninger på patienternes oplevelse af behandling, økonomiske omkostninger ved installation og vedligeholdelse af udstyr samt udfordringer med rekruttering og træning af personale. Derudover kan der opstå juridiske og etiske dilemmaer i forbindelse med kropsvisitation og brug af scannere, især med hensyn til patienternes privatliv og følelse af stigmatisering
Tiltag i 2024 er finansieret og gennemføres uden yderligere ressourcetilførsel. Med undtagelse af tryghedspakkemidler, som er finansieret via budgetaftalen for 2024, mangler alle tiltag fra 2025 finansiering.
Økonomi og finansiering 2024
| Initiativer | Udgift (mio. kr.) | Finansieringskilde |
| Sikkerhedsassistenter 24/7 (halvår) 6 centre | 12 | 5 mio. kr. (Forretningsudvalget 28/6) og 7 mio. kr. (10-årsplansmidler). |
| 2:1 (to medarbejdere til alle patientsamtaler i akutmodtagelser) (6 centre x 12 timers opnormering pr. dag) | 6 | Gennemføres aktuelt uden personaletilførsel, da der ikke er finansiering. Det nye krav om 2:1 vil derfor medføre, at nogle patienter kommer til at vente længere tid i akutmodtagelserne |
| Låste døre aften og nat | Indenfor eget budget. | |
| Scanning i 5 akutmodtagelser | 0 | Eventuelle yderligere detektorer er indeholdt i budget til sikkerhedsassistenter |
| Tryghedspakkemidler | 3,4 | Region Hovedstadens budgetaftale 2024 |
| Engangsbevilling til forbedring af alarmsystemer | 9 | Region Hovedstadens Psykiatris uforbrugte investeringsmidler fra 2023 øremærket til alarmer |
| Bygningsgennemgang 12,5 mio. kr. samt 3 mio. kr. til et pilotprojekt med ansættelse af sikkerhedsassistent til særlige pladser | 15,5 | 10-årsplansmidler |
Der mangler endnu finansiering til tiltag fra 2025. Den foreløbige nationale prioritering og rækkefølge af anbefalingerne i 10-årsplanen fra 2025 indikerer ikke, at der afsættes flere midler til øget sikkerhed. Dog kan den nationale prioritering muligvis ændres i lyset af de seneste overgreb på personale og patienter. Der kan peges på følgende finansieringskilder:
Økonomi og finansiering 2025
| Initiativer | Udgift (mio. kr.) | Mulige finansieringskilde |
| Sikkerhedsassistenter 24/7 (årligt) | 24 | 16,7 mio. kr.* indgår som budgetforslag 2025, og eventuel andel af midler til ny akuttelefon og akutte behandlingstilbud |
| 2:1-medarbejderdeltagelse (årligt) | 12 | Eventuel andel af midler til ny akuttelefon og akutte behandlingstilbud |
| Fuld implementering af forebyggelsesinstruktører (årligt) | 7,2 | 7,2 mio. kr. indgår i budgetforslag 2025 |
| Ekstra medarbejdere til metaldetektorer i retspsykiatrien i to ambulatorier | 1,2 | Der er ikke truffet beslutning om tiltaget skal sættes i værk |
| Tryghedspakkemidler | 3 | Er finansieret ved budgetaftale 2024 |
* I budgetforslaget for 2025 indgår 31 årsværk til en udgift på 16,7 mio. kr. for 5 voksenpsykiatriske akutmodtagelser. I nærværende sag udvides dette til også at omfatte Psykiatrisk Center Bornholm og lidt en ændret bemandingsmodel, hvor der også er medtaget ressourcer til ledelse, booking og uddannelse, hvilket svarer til 48 årsværk og en udgift på 24 mio. kr. på årsbasis.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. august 2024.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
24041274
Bilag 2: Bilag 2 -Notat med overordnet status på implementering af handleplanens anbefalinger
Bilag 3: Bilag 3 - Notat med status på bygningsmæssig gennemgang
Bilag 4: Bilag 4- Notat om opfølgning på arbejdstilsyn
Bilag 5: Bilag 5 - Notat om lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af scannere og visitation
Bilag 7: Oplæg - Præsentation - FU-møde - 20. august 2024 incl økonomi - FORTROLIG slide 10
Social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 25. juni 2024:
Udvalget tog arbejdsgruppens afrapportering til efterretning, idet udvalget konkluderer, at arbejdsgruppen ikke er kommet frem til en entydig anbefaling. Udvalget finder det vigtigt, at der arbejdes videre med relevante indsatser, og hvis der arbejdes videre med metaldetektorer, bør det ske som et pilotprojekt med henblik på at indhente erfaringer.
Maria Gudme (A), Magnus Von Dreiager (C) og Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 handleplan for en sikker og tryg psykiatri. I handleplanen indgår som anbefaling 6, at der laves en undersøgelse af behovet for scannere i psykiatrien, fx metaldetektorer, som opfølgning på tryghedspakken i budgetaftale 2024. På baggrund heraf har en arbejdsgruppe under Region Hovedstadens Psykiatri belyst fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere (bilag 1). Med denne sag forelægges afrapporteringen politisk.
Arbejdsgruppen har været sammensat af fagfolk på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri samt patient- og pårørenderepræsentanter. I arbejdsgruppen har siddet repræsentanter fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, Kompetencecenter for Retspsykiatri, Kompetencecenter for Recovery, sygeplejersker, chef- og og oversygeplejersker, ledende overlæge fra akutmodtagelse, arbejdsmiljørepræsentant, jurist og leder af Velkomst i Udsigten (Sct. Hans).
Lovgivning om scannere
De hidtidige kategorier af scannere i psykiatriloven har været kropsscannere, bagagescannere og magnetiske detektorer for mobiltelefoner:
Folketinget godkendte den 21. maj 2024 en ændring af psykiatriloven (L128) med ikrafttræden den 1. juni 2024, som indfører en ny kategori af scannere kaldet metaldetektorer:
Det er efter psykiatriloven kun lovligt at anvende kropsscannere og bagagescannere på almen psykiatriske sengeafsnit til at scanne patienter eller andre personer fx pårørende og besøgende, hvis der er en rimelig grund til at formode, at det forsøges at medbringe medikamenter, rusmidler eller farlige genstande. Det er ikke tilladt at anvende scannere rutinemæssigt på alle patienter, da der skal ske en individuel vurdering. Efter psykiatriloven er det kun patienter, der må kropsvisiteres. På retspsykiatrisk sengeafsnit er det lovligt at anvende scannere rutinemæssigt og dermed scanne alle.
Med den gennemførte ændring af psykiatriloven gives der mulighed for at anvende håndholdte metaldetektorer på både sengeafsnit, ambulatorier og akutmodtagelser i psykiatrien, hvis der er mistanke om forsøg på at medbringe bl.a. farlige genstande. Håndholdte metaldetektorer er den eneste kategori af scannere, der vil kunne anvendes på ambulatorier og akutmodtagelser, men det er ikke lovligt at kropsvisitere patienter i ambulatorier. Mistankekravet gælder ikke på retspsykiatriske ambulatorier.
Hvis der indføres scannere i almene sengeafsnit og ambulante tilbud samt akutmodtagelser, skal der være en opmærksomhed på, at det ikke er lovligt at udføre en systematisk visitering via en scanner. Det sætter nogle begrænsninger på den praktiske arbejdsgang: Der må ikke opstilles scannere ved en hovedindgang, som alle skal igennem. Det betyder, at der skal være personale til stede, som har viden om, hvem der har fået ordineret visitering/scanning af en overlæge. I praksis betyder det, at alle scannere skal placeres i direkte forlængelse af indgangen til et afsnit. Det skal sikres fx med en sluse eller låst dør, at der kun udføres visitering/scanning af patienter, når det fremgår af deres journal.
Aktuel anvendelse af scannere i Region Hovedstaden
Den specialiserede retspsykiatri har siden 2021 haft alle lukkede afsnit samlet i ”Udsigten” på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Det er det eneste sted i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der aktuelt anvendes scannere. På ”Udsigten” er der én indgang for patienter og pårørende, som kaldes Velkomsthuset.
For at kunne betjene en scanner kræver det både deltagelse i undervisning, oplæring i praksis og løbende træning. På ”Udsigten” er det sikkerhedsmedarbejdere, der betjener scannerne. Scanningen kan følges op af en fysisk visitering i et samarbejde mellem plejepersonalet og sikkerhedsmedarbejdere. Der er to sikkerhedsmedarbejdere til stede ved alle scanninger. Når scanningen følges op af en visitering, kan det kræve deltagelse af op til fem medarbejdere.
Det er tidligere lufthavnspersonale, der står for træning, opfølgning og vedligeholdelse af kompetencer. Efter endt uddannelse er der planlagt en månedlig opfølgning, så det sikres at alle visiterer ens og efter retningslinjerne.
Plejepersonalet i Region Hovedstadens Psykiatri er ikke trænet i anvendelsen af scannere. Plejepersonalet uddannes kontinuerligt i konflikthåndtering/deeskalering, hvor der også trænes visitering efter gældende retningslinjer.
Anvendelse af scannere i andre regioner og Skandinavien
I Danmark anvendes scannere hovedsagelig i retspsykiatrien, og der er regionale forskelle på hvilke type scannere der anvendes. Der er for nuværende ikke implementeret metaldetektorer på det ambulante område.
I Region Midtjylland blev der, efter en alvorlig hændelse på en retspsykiatrisk afdeling i marts 2024, implementeret håndholdte metaldetektorer på alle retspsykiatriske sengeafsnit i Region Midtjylland pr. 3. juni 2024. Der påbegyndes desuden en afklaring af, hvorvidt der på sigt skal opstilles krops- og bagagescannere i retspsykiatrien. Der anvendes for nuværende ikke håndholdte metaldetektorer eller krops- og bagagescannere i ambulant regi, hverken i almenpsykiatrien eller i retspsykiatrien.
I Region Nordjylland er der indført håndholdte metaldetektorer på de to sengeafsnit i Retspsykiatrisk Afdeling på baggrund af den alvorlige hændelse i Region Midtjylland i marts 2024. Det skal ses som et supplement til allerede eksisterende sikkerhedsprocedurer, herunder visitering. Der er også indkøbt en håndholdt metaldetektor til et lukket almenpsykiatrisk sengeafsnit i Region Nordjylland.
I Region Syddanmark anvendes der håndholdte metaldetektorer ved retspsykiatrien i Middelfart, men ikke på retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg. I Middelfart er etableringen af krops- og bagagescanner netop færdiggjort. I forbindelse med etablering af endnu et retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg indgår det i oplæg til ombygningen, at der etableres en scannerfunktion.
I Region Sjælland er der krops- og bagagescannere i retspsykiatrien i Slagelse.
Arbejdsgruppen har været i dialog med psykiatrien i Sverige og Norge, men har ikke haft mulighed for at lave en grundig afdækning af området. Den foretagne afdækning giver et billede af, at scannere ikke anvendes konsekvent i nogen af landene. I Norge er der særlige sikkerhedspsykiatriske afdelinger i Tromsø, Trondhjem, Bergen og Oslo, som både har retspsykiatriske patienter, tvangsindlagte patienter og patienter i varetægtssurrogat samlet på samme lukkede sengeafsnit, hvor der er adgangskontrol og brug af sikkerhedsteknologi som blandt andet scannere. I Sverige tegner der sig et billede af, at der er geografiske forskelle, som spænder over områder, der ikke har scannere overhovedet, til områder, hvor der findes scannere på forskellige afsnitstyper herunder også akutmodtagelser. I Sverige søger man Socialstyrelsen om tilladelse til at bruge scannere.
Fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere
Arbejdsgruppen har følgende konklusioner om fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere:
Fordele:
Ulemper:
Vurderinger og overvejelser i forhold til afprøvning af scannere
Region Hovedstaden Psykiatri vurderer, at der kan opnås en højere grad af sikkerhed hos medarbejdere og patienter, hvis der fremfor at indføre scannere ses på lovgivningen i forhold til visitation og muligheden for at udføre en systematisk visitation, herunder tydeliggørelse af hvilken lovhjemmel der er til visitation i akutmodtagelser. Dette vil også være en økonomisk billigere løsning end at implementere scannere på flere afsnit i psykiatrien.
Der er meget få erfaringer med scannere, som ikke stammer fra det retspsykiatriske område. Hvis der er politisk ønske om at indføre scannere på flere afsnit i Region Hovedstaden Psykiatri kunne en mulighed være at afprøve brugen af metaldetektorer på et eller to sengeafsnit fx afsnit 802 på Brøndbyøstervej, som er et intensivt døgnafsnit for surrogatfængslede patienter, der kan sammenlignes med et retspsykiatrisk afsnit, et åbent alment psykiatrisk afsnit eller et lukket alment psykiatrisk afsnit samt et ambulatorie, fx et retspsykiatrisk ambulatorie eller en akutmodtagelse. Ved at afprøve brugen af metaldetektorer på et til to afsnit/ambulatorier/akutmodtagelser kan der indsamles viden om effekt, nødvendige kompetencer, behov for bemanding af scannere, og hvordan det opleves af patienter og pårørende, at der anvendes metaldetektorer.
Der skal monitoreres på ovenstående parametre, så der indsamles nødvendige data, der kan anvendes i den videre beslutningsproces. Testperioden kan være et halvt år, hvor der følges op på de første erfaringer efter tre måneder, så der kan ske en evt. justering i arbejdsgange mv.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om arbejdsgruppens afrapportering være taget til efterretning.
Der er ikke i det af arbejdsgruppen gennemførte arbejde fundet undersøgelser, der afdækker effekten af scannere, og hvorvidt der kan ses et fald i voldelige hændelser efter implementering af scannere. Arbejdsgruppen angiver både fordele og ulemper ved udbredelsen af scannere, som er beskrevet under sagsfremstilllingen.
Der er i år 2024 prioriteret økonomi til sikkerhedsområdet. Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 forslaget til udmøntning af midler til handleplanen om en sikker og tryg psykiatri. Heri indgik Region Hovedstadens andel af midlerne fra Folketingets psykiatriaftale "Bedre Psykiatri", som udgør 15,6 mio. kr. i engangsmidler i 2024. Til bygningsmæssige forbedringer prioriteres 12,6 mio. kr., og 3 mio. kr. prioriteres til et pilotprojekt med ansættelse af sikkerhedsassistenter. I de politiske drøftelser i forretningsudvalget og regionsrådet blev det forudsat, at en del af de 15,6 mio. kr. kan anvendes til indkøb af scannere, såfremt det senere politisk besluttes.
Dog er der ikke taget hensyn til arbejdsgruppens forudsætning om, at der skal to medarbejdere til at betjene en scanner på mange afsnit, og at det kræver opnormering af personale på ambulatorierne og sengeafsnit, hvis der indføres scannere.
Ved test af metaldetektorer i et halvt år er udgifterne:
Eftersom regionsrådets godkendelse den 12. marts 2024 ikke inkluderede udgiften til opnormering og uddannelse for betjening af scannere, er der ingen ledige midler til at teste metaldetektorer. Sikkerhedsområdet er heller ikke prioriteret i 'Bedre Psykiatri' for de kommende år. Der skal derfor findes særskilt finansiering til opnormering og uddannelse til den evt. test af scannere.
Som nævnt er det meget omkostningstungt at indføre scannere og en bred implementering i psykiatrien er ikke økonomisk realistisk, hvilket illustreres af, at de samlede udgifter til implementering af metaldetektorer i akutmodtagelser, ambulante afsnit, almenpsykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri og i surrogatafsnittet på Brøndbyøstervej vil være godt 0,3 mio. kr. til indkøb af metaldetektorer, mens udgiften til opnormering og uddannelse løber op i 262 mio. kr. årligt. Ved en bred implementering må det forventes, at der også kommer en administrativ udgift til bl.a. løbende ansættelser og vagtplanlægning af sikkerhedsassistenter. Den forventede administrative udgift estimeres til 1,5 mio. kr.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. juni og efterfølgende for forretningsudvalget og regionsrådet den 20. og 27. august 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
24037286.
Bilag 1: Rapport om scannere i Region Hovedstadens Psykiatri_19 juni 2024_
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
NHN er et kvalitetsfondsbyggeri, der medfinansieres af midler fra kvalitetsfonden. Det fremgår af tilsagnskriterierne fra kvalitetsfonden, at det nye hospital skal opføres uden et produktionskøkken. I stedet skal NHN opføres med et modtagekøkken, der skal klargøre patientforplejning, der er produceret på en ekstern lokation. Det har været vanskeligt at finde en leverandør til patientforplejningen, der kan imødekomme hospitalets driftsøkonomiske forudsætninger. Derfor er muligheden for at etablere et køkken på NHN til patientforplejningen blevet undersøgt, og der er fundet en løsning, hvor der etableres et delproduktionskøkken på NHN.
Der har i lang tid været et stort ønske fra politikere, patienter og personale om, at der skulle kunne produceres patientforplejning på matriklen ved NHN. Grundet ny teknologi og ændrede behov hos patienterne er det nu blevet muligt.
NHN med modtagekøkken
Regionen har tidligere i forbindelse med ansøgning til kvalitetsfonden om endeligt tilsagn og ved flere efterfølgende lejligheder anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til at opføre et produktionskøkken uden for totalrammen på NHN. Disse anmodninger er blevet afvist, og ministeriet har stillet krav om, at en evt. etablering af et produktionskøkken skulle finansieres via en omprioritering inden for projektets eksisterende budgetramme. Regionen har som følge heraf arbejdet videre med en model, hvor regionen kunne udnytte en eksisterende overkapacitet på Herlev Hospital til at producere mad til NHN, og derfor er NHN udelukkende projekteret med et modtagekøkken.
NHN er blevet udfordret af, at produktionskøkkenet på Herlev Hospital pr. medio 2023 som følge af en justering af madkonceptet til tidssvarende standard ikke længere har den forudsatte overkapacitet. Dette betyder, at levering af patientforplejning til det oprindelige modtagekøkken på NHN kun er muligt, hvis der investeres yderligere 10-12 mio. kr. i en kapacitetsudvidelse af produktionskøkkenet på Herlev Hospital. Derudover vurderes det, at der vil være årlige driftsomkostninger på ca. 20 mio. kr. mere end hidtil forventet, hvis patientforplejning som hidtil forudsat leveres fra Herlev Hospital til NHN.
Etablering af delproduktionskøkken
Som følge heraf er muligheden for at etablere et køkken til patientforplejning på NHN blevet genbesøgt. Det har vist sig, at det er muligt at etablere et såkaldt delproduktionskøkken i det eksisterende areal i servicebyen på NHN. Dette kan lade sig gøre, fordi der er sket en stor udvikling inden for køkkenproduktion, bl.a. inden for køkkenudstyr, hvor nye teknologier har gjort udstyret mere effektivt, og kostkoncepter har ændret sig. Desuden viser nye analyser, at flere patienter er indlagt i kortere tid samtidigt med, at hospitalet omlægger til mere sammedagskirurgi og flere ambulante forløb. Dette betyder, at færre patienter har brug for fuldkost, hvilket har medført, at det samlede kapacitetsbehov er blevet betydeligt mindre.
Det koster 12 mio. kr. at omprojektere og købe nyt udstyr til etablering af et delproduktionskøkken. Hvis et produktionskøkken skulle etableres på et senere tidspunkt, er det blevet anslået at koste omkring 90 mio. kr. Den væsentlige prisforskel på de to køkkenmodeller er, at det er muligt at etablere et delproduktionskøkken inden for de nybyggede fysiske rammer i servicebyen, mens et produktionskøkken ville kræve en tilbygning til servicebyen. Ud fra et økonomisk synspunkt, er det således hensigtsmæssigt at køkkenet etableres nu. Etablering af delproduktionskøkket på NHN får samtidig den synergi, at køkkenet også vil kunne fungere som kantinekøkken for personalet på NHN. Dermed undgår hospitalet at skulle i udbud og etablere et samarbejde med en ekstern leverandør.
Politisk ønske
Der har ved tidligere lejligheder - senest i budgetaftale for 2022 - været udtrykt et stort politisk ønske om, at NHN fik sit eget køkken til patientforplejning. Med etablering af delproduktionskøkkenet på NHN realiseres dette ønske. Regionen har taget fornyet kontakt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med ønsket om at etablere et delproduktionskøkken. Ministeriet har den 28. juni 2024 meddelt, at de accepterer, at regionen etablerer et delproduktionskøkken, så længe det sker inden for kvalitetsfondsprojektets eksisterende areal og inden for det fornyede styrende budget fra juli 2023.
Den politiske følgegruppe har modtaget fortrolig orientering omkring delproduktionskøkkenet på møde den 6. juni 2024.
Med etablering af et delproduktionskøkken bliver det muligt at producere forplejning til patienter og personale på NHN matriklen.
Det er vurderingen, at delproduktionskøkkenets økonomi er tilstrækkelig afdækket, da der er benyttet rådgivere til at vurdere de forskellige modeller for patientforplejning. Derudover er der anvendt specialister inden for køkkenindretning til at vurdere mulighederne for etablering af et delproduktionskøkken.
Omprojekteringen koster 12 mio. kr., der finansieres med en omprioritering inden for den eksisterende budgetramme. Udgiften omfatter omprojektering, justering af køkkenudstyr og ombygning.
Der bliver udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med behandlingen af sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Anne Skriver Andersen / Mogens Kornbo
24050993
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Drøftet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Da der er tale om standardforløb, vil der være mange forløb som afviger fra standarden pga. fx kompleksitet, individuelle forhold mv. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. I maj 2024 blev 72 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne, mens målopfyldelsen for juni 2024 var 73 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne fremgår af vedlagte bilag 1, som er opdateret pr. 4. juli. Koncerndirektionen har truffet beslutning om, at sagerne kun skal indeholde data med hele måneder og dermed ikke foreløbige tal.
Tabel 1: Målopfyldelse i kræftpakkerne for januar - juni 2024
Det bemærkes, at målopfyldelsen på brystkræftområdet er lav i april, maj og juni 2024, hvilket er med til at trække den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned. Det fremgår af tabel 2, at den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var på 79 % i maj,2024, og målopfyldelsen excl. brystkræft for juni 2024 er 77 %. Den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne excl. brystkræftpakken har i perioden januar 2024 til juni 2024 ligget mellem 76 % og 84 %.
Tabel 2: Målopfyldelsen på kræftpakkerne excl. brystkræftpakken for januar - juni 2024
Maksimale ventetider på kræftområdet
Rigsrevisionen offentliggjorde deres beretning om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter den 15. april 2024. På baggrund af Rigsrevisionens beretning har Region Hovedstaden lavet yderligere tiltag for at følge området for de maksimale ventetider. Ledelsen i regionen, politisk og administrativt har løbende fulgt særligt forløbstiderne i kræftpakkerne, og dette er nu suppleret med månedlige data for forløb omfattet af de maksimale ventetider.
Beskrivelse af maksimale ventetider for januar til juni 2024
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden januar til juni 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Oversigten over de maksimale ventetider er tilpasset den nye nationale monitorering for maksimale ventetider på kræftområdet fra januar 2024. Oversigten indeholder tal fra januar til juni 2024, da data er tilpasset den nye monitoreringsmodel. Der vil løbende blive tilføjet data fra flere måneder.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt. De forløb, hvor tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men hvor patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid (og hvor bekendtgørelsen dermed er overholdt), kan være udtryk for kapacitetsudfordringer. Hvis andelen er lav, skyldes det ofte uforudsete ting, som eksempelvis sygdom blandt det sundhedsfaglige personale, registreringsfejl og lignende. Hvis andelen er høj, kan det det skyldes mere systematiske kapacitetsudfordringer.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for januar til juni 2024 (antal og pct.)
Gennemgang af patientforløb, som i første kvartal 2024 ligger i kategori "Pt. informeret og accepterer"
Der er indført en ny indberetning til staten i forhold til patienter omfattet af maksimale ventetider på kræftområdet. I lyset af Rigsrevisionens kritik i forhold til manglende dokumentation, er der igangsat en journalaudit af de patientjournaler, hvor det er registreret, at patienterne er informeret og har accepteret en tid efter tidsfristen. Hospitalerne har gennemført audit af patientjournaler fra 1. kvartal.
I gennemgangen er der taget stilling til, om det er den korrekte forsinkelsesårsag der er anvendt, samt om dokumentationen lever op til kravene for dokumentationspligten. Såfremt forsinkelsesårsagen har været forkert, er den rettet i Sundhedsplatformen, og det vil automatisk komme med i næste indberetning til staten.
Kapacitetsudfordringer
Der ses særligt kapacitetsudfordringer på følgende områder: prostata-, hoved-hals- og brystkræft. Nedenfor er der en beskrivelse af områderne med størst fokus på brystkræftområdet, da det er her de største udfordringer ses aktuelt.
Prostata kræft
Årsagen til kapacitetsudfordringer skyldes blandt andet lægemangel. Det betyder at der er mangel på tider på de ambulante spor, specielt i forbindelse med lavaktivitetsperioder ifm. helligdage og ferier. Der har siden starten af 2024 været flere henvisninger af patienter med mistanke om prostatakræft, hvilket også har været med til at presse kapaciteten. For at løse kapacitetsudfordringerne bliver der flyttet lægekapacitet fra operationsgangen til ambulatoriet i de tilfælde, hvor det er muligt. Bookede lister gennemgås mhp. flytning af patienter fra læge til sygeplejelister, i de tilfælde, hvor det vurderes ok og rekruttering af læger øges.
Hoved-halskræft
I forbindelse med lavaktivitet omkring påsken har der været kapacitetsudfordringer på hoved-halskræft området. Der pågår indsatser i afdelingerne for, at der fremadrettet sættes et særligt fokus på forløbstiderne omkring lavaktivitet. Der har ikke været tale om systematiske og vedvarende kapacitetsudfordringer, men derimod enkeltstående tilfælde.
Brystkræftområdet
Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at årsagen til forsinkelserne primært skyldes forårets mange helligdage og særligt påsken, som medførte, at ventetiden til operation i april og maj steg. Det prioriteres, at kirurgerne opererer for at overholde de maksimale ventetider. Det har desværre medført en manglende kapacitet i ambulatoriet til svar på undersøgelser.
Herlev og Gentofte Hospital har arbejdet fokuseret på at tilvejebringe ekstra lejekapacitet, hvilket er lykkedes og ventetiden er nedbragt. Der har dog været forløb i april og maj, hvor tidsfristerne for de maksimale ventetider er overskrevet, og hvor patienterne er blevet informeret og har accepteret en senere tid. Der har været tale om kortere overskridelser af tidsfristerne for de maksimale ventetider.
Kapaciteten på brystkræftområdet er nationalt set generelt presset. Region Sjælland har meldt ud, at de i særdeleshed er svært udfordret på kapaciteten i sommerferien. Da Herlev og Gentofte Hospital har arbejdet på at reducere ventetiden til operation op til sommerferien (og derfor aktuelt har 10 dages ventetid til operation), betyder det konkret, at Herlev og Gentofte Hospital forventeligt vil modtage de fleste patienter fra Region Sjælland. Kapacitetsudfordringerne på nationalt plan betyder, at målopfyldelsen i kræftpakken kommer under yderligere pres. Herlev og Gentofte Hospital forventer derfor ikke, at det er muligt at overholde brystkræftpakkeforløbet i resten af 2024 og ind i 2025, men det vil afhænge af, om de øvrige regioner får tilvejebragt øget / tilstrækkelig kapacitet. Samtidig pågår der en afdækning af, om Region Hovedstaden også skal hjælpe Grønland.
Prognose for brystkræftområdet
Videre proces
Patologi
I efteråret 2024 igangsættes en proces, der skal ensarte og standardisere arbejdsgange og ydelser på regionens tre patologiske afdelinger. Processen vil have ophæng til Sundhedsfagligt råd Patologi og vil blive understøttet af Center for Sundhed. De patologiske afdelinger skal i fællesskab udvælge områder til standardisering, og det er derfor endnu uafklaret, om kræftbehandling bliver en del af processen.
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. august 2024.
Charlotte Hosbond / Nicoline Mie Tesch
Bilag 1: Oversigt maksimale venetider
Bilag 2: Målopfyldelse pakkeforløb for kræft
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Supplerende notat er vedlagt (bilag 3).
Drøftet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt inden for 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Der medtages kun data med hele måneder og dermed ikke foreløbige tal som i de foregående sager, da det giver det mest retvisende billede af status.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra januar 2024 til og med juni 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår data for overholdelse af udredningsretten fra juni 2022 til juni 2024.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med de politiske mål er som følgende:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i juni kommenteres nedenfor.
Somatik
I juni blev udredningsretten overholdt for 85 % af patienterne i somatikken, og 64 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
På tværs af specialerne og hospitaler er der ikke store udsving i overholdelsen af udredningsretten.
Voksenpsykiatri
I juni blev udredningsretten overholdt for 97 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 95 % blev udredt inden for 30 dage.
Børne- og ungdomspsykiatri
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 2 for oversigt over udviklingen i antal af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med juni 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. I juni 2024 blev udredningsretten overholdt for 6 % af patienterne, og 5 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev indført i regionen den 18. december 2023 og har medført et tydeligt fald i overholdelsen af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december, er, at udredningsforløb først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Fra juni 2024 er den nye registreringspraksis fuldt implementeret. Dog skal det bemærkes, at niveauet ikke er fast, da tallene måned til måned kan påvirkes af mange forskellige faktorer herunder eksempelvis ressourcer, ferieperioder og helligdage. Det understreges, at den nye registreringspraksis ikke påvirker det kliniske arbejde og dermed heller ikke patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
For yderligere information henvises til psykiatriens oplæg på møde den 9. april 2024, hvor børne- og ungdomspsykiatriens arbejde med kapacitet, flow og udredningsret blev præsenteret. De registreringsændringer, der er implementeret, medfører ændret registreringspraksis, men der sker ikke ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Det skal oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget arbejder med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien.
Region Hovedstaden har i april 2024 nedsat en taskforce, der på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden skal komme med kvalificerede løsningsforslag til, hvordan udredningsretten kan overholdes. Taskforcen afrapporterer august/september 2024.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orienteringen om igangsættelse af de første prioriterede indsatser i 2023 til efterretning. Udvalget bliver løbende orienteret om status på indsatserne og drøfter behov for igangsættelse af yderligere indsatser, der skal understøtte kapacitetstilpasning i børne- og ungdomspsykiatrien. Udarbejdelse af en ny regional psykiatriplan er desuden igangsat, hvor de prioriterede områder er "børn og unge" samt "svær psykisk sygdom".
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner er nu fastlagt for følgende aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Region Hovedstaden får i alt 138 mio. kr. Derudover udmøntes 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. årligt fra 2025 til forebyggelse af selvmord.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. august 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
22064946
Bilag 1: Bilag 1: Datapakke til FU
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC Region H fra januar 2021 til juni 2024
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Revisor Jan Back fra BDO deltog i stedet for Verni Jensen.
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådets møde den 16. april 2024 blev årsregnskabet for 2023 afgivet til regionens eksterne revisor, BDO. BDO har den 15. juni 2024 fremsendt revisionsberetning nr. 36 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2023. BDO's beretning (beretning nr. 36) blev fremsendt til regionsrådets medlemmer den 6. august 2024.
Ifølge regionslovens §23 skal regionsrådet herefter endeligt godkende regionens regnskab. Med denne sag forelægges revisionsberetning og revisionspåtegning 2023 og endeligt regnskab for 2023 samt 5 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse. Samtidig forelægges resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber.
Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2024.
Regionens eksterne revisorer fra BDO, Verni Jensen og Peter Damsted Rasmussen, centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef i Center for Økonomi, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under punktet.
Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2023
Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2023 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2023.
Årsregnskabet
Regionens løbende økonomiopfølgning har fokus på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.
Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, hvilket er en anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:
I det udgiftsbaserede regnskab indgår:
I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:
For en mere detaljeret gennemgang af begreberne i regnskabet henvises til ordlisten i sagens bilag 3.
Regionens økonomi og likvide beredskab
I forhold til regnskab 2023 har regionen overholdt udgiftsloftet (driftsrammen), der er aftalt med staten som et led i den indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen.
Regionen har ultimo 2023 en samlet likviditet på 1,8 mia. kr. Heri indgår 2,4 mia. kr., der kan henføres til øremærkede ikke-forbrugte eksterne midler. I tilfælde af, at disse øremærkede eksterne midler skulle blive anvendt helt eller delvist i de kommende år, vil regionens likviditet derfor blive presset. Den likvide beholdning ultimo regnskabsåret udgør et øjebliksbillede, og det er administrationens og revisionens opfattelse, at lånebekendtgørelsens regler om, at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv forventes at blive overholdt.
Opmærksomhedspunkter fra revisionen
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger. Revisionen har dog i beretningen medtaget tre forhold, som har revisionens opmærksomhed.
Projektstyring
BDO har tidligere rapporteret om gennemgang af projektstyring for EU-projekter, Innovationsfondsprojekter og internationale projekter i Center for Regional Udvikling. I foråret 2022 skete der en administrativ omorganisering af projektstyringen, som nu er henført til Rigshospitalet. BDO's opfølgning heraf har vist, at der er foretaget en hensigtsmæssig projektstyring, samt at der i forhold til de tidligere givne anbefalinger generelt er iværksat tiltag til sikring af projektstyringen. Der er dog på enkelte områder fortsat givet anbefalinger om mulig styrkelse af projektstyringen. Det gælder bl.a. opfølgning på fremdriften i projekterne sammenholdt med det økonomiske forbrug, samt styringen af egenfinansiering i forhold til budget og forbrug i de projekter, hvor der er krav om dette.
Center for IT og Medicoteknologi
BDO rapporterede i beretning nr. 35 om revision i årets løb, der blev behandlet af regionsrådet den 16. april 2024, om, at der i CIMT er igangsat et arbejde med opdatering af langsigtede strategier for IT-infrastruktur, herunder vurdering af lagerbehov i forhold til forsyningssikkerhed, samt et arbejde med styrkelse af ledelsestilsyn i forretningsgange og præcisering af ledelsesansvar.
BDO følger det fortsatte arbejde med eksekveringen af de igangværende tiltag, samt den interne læring i regionen og forventede udbredelse af de opnåede metoder og resultater til andre enheder.
Akutberedskabet
BDO har efter ønske fra direktionen i regionen foretaget en gennemgang og vurdering af de indførte forretningsgange for intern økonomistyring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2). BDO har afgivet et notat om gennemgangen.
Det er ud fra det modtagne materiale BDO's vurdering, at der overordnet er en økonomistyring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud.
Det er dog BDO's opfattelse, at den økonomiske opfølgningsmodel indeholder elementer, hvor der korrigeres skønsmæssigt for nogle poster. Det omfatter primært de dele af driften, hvor der foretages budgetmæssig reduktion, fordi udgifterne afholdes af andre interne enheder, og økonomistyringen ligger i disse enheder. Der er derfor i notatet givet anbefalinger om, at der gennemføres en opfølgning på skønsmæssigt fastsatte poster, således at det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter, der kan henføres til delaftale 2.
Denne opfølgning er igangsat, men ikke afsluttet, hvorfor det indgår som led i den løbende revision for 2024.
Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.
Med denne sag forelægges i alt 5 investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.
Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag til denne sag. Revisionen af disse 5 investeringsregnskaber har ikke givet anledning til hverken revisionsmæssige forbehold eller bemærkninger. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil det revisionspåtegnede regnskab for 2023 samt de revisionspåtegnede investeringsregnskaber blive godkendt.
Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2024. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 20. august 2024 og regionsrådet tirsdag den 27. august 2024.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
23063700
Bilag 1: 36_Region Hovedstaden årsberetning og påtegning 2023 15.06.2024
Bilag 2: Årsregnskab 2023_27032024
Bilag 3: Ordliste regnskab 2023
Bilag 4: Samlede investeringsregnskaber_august2024_v1
Administrationen indstiller,
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.
Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2025.
Direktør Jens Buch Nielsen og enhedschef Mads Christian Nørgaard fra Center for Økonomi deltager under sagens behandling.
Økonomiaftalen for 2025 af 1. juni 2024 giver et historisk løft af regionernes økonomi og sikrer et budget uden generelle besparelser.
I forrige års økonomiaftale blev der ekstraordinært aftalt en anlægsramme gældende for to år. Dette betyder, at Region Hovedstaden dog fortsat ser ind i en presset økonomisk ramme for anlægsområdet, hvor der i lighed med 2023 og 2024 vil være behov for hårde prioriteringer.
I det vedlagte budgetforslag jf. bilag 1 er der redegjort for regionens udgifter og finansiering.
Sundhedsområdet
På sundhedsområdet lægges det til grund, at regionens ramme udvides med 516 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for 2025. Dertil kommer 146 mio. kr. til øremærkede indsatser, der primært vedrører midler til et løft af psykiatriområdet med henblik på det gradvise og vedvarende kapacitetsløft som følge af 10-årsplanen. Samlet set udvides rammen således med i alt 662 mio. kr.
Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 662 mio. kr. som svarer til udvidelsen af regionens råderum. Der er redegjort nærmere for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 2. Det indstilles, at der på sundhedsområdet afsættes en pulje til politisk prioritering på 50 mio. kr., hvilket vil være en fordobling i forhold til budgettet for 2024.
Enkelte udgiftsposter er forbundet større usikkerhed, hvor udgifterne til tilskudsmedicin (herunder Ozempic) skal fremhæves. I budgetforslaget budgetlægges der efter statens skøn for tilskudsmedicin, da det er statens skøn, der er lagt til grund for de økonomiske rammer. Det skal derudover bemærkes, at resultatet af de pågående forhandlinger på praksisområdet ikke endnu er kendte.
Administrative besparelser og omprioriteringer
Budgetforslaget indebærer at der til trods for, at der ikke skal gennemføres generelle besparelser er et krav fra regeringen om gennemførslen af administrative besparelser svarende til 30 mio. kr. for Region Hovedstaden. Derudover vil der på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Forretningsudvalget og regionsrådet vil blive orienteret om hvilke interne omprioriteringer, hospitalerne planlægger at gennemføre.
Regional udvikling
På det regionale udviklingsområde udgør årets samlede budget 982,9 mio. kr. En sammenholdelse af årets finansiering med de budgetterede udgifter betyder, at budgetforslaget er baseret på, at de i budgetaftale 2024 besluttede besparelser på kollektiv trafik på 6 mio. kr. (halvårseffekt) i 2025 og 11 mio. kr. (helårseffekt) fra og med 2026 ikke udmøntes. Efter tilbagerulningen af besparelsen på kollektiv trafik er der et økonomisk råderum på 30,2 mio. kr. i 2025. I overslagsårene 2026 til 2028 er der ligeledes årlige råderum på henholdsvis 24,2 mio. kr., 15,9 mio. kr. og 19,1 mio. kr.
Det foreslås, at der afsættes en politisk prioriteringspulje på 10,0 mio. kr. i 2025. Det resterende råderum i hele budgetperioden foreslås afsat som en reserve til at dække kommende investeringsbehov på lokalbanerne, særligt vedrørende indkøb af nye tog til Nærumbanen, etablering af vendespor ved Favrholm Station og fornyelse af infrastrukturen, der ligger ud over den gældende fornyelsesplan.
Anlægsområdet
Regionen har i forlængelse af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat et anlægsniveau for kvalitetsfondsprojekterne på 1.539,8 mio. kr.
For øvrigt anlæg medfører økonomiaftalen et loft på 1.189,6 mio. kr. Det aftalte loft indeholder det aktuelt planlagte afløb på regionens igangsatte investeringsprojekter. På trods af den begrænsede anlægsramme igangsættes renoveringsplanen i 2025 og denne øges betragteligt frem mod 2026 og 2027. Det er i 2025 fortsat nødvendigt at suspendere de lokale investeringsrammer, men puljen til finansiering af prisudvikling og reserven til akutte behov fortsætter.
Kommende forhandlinger
De prioriterede forslag fra de ståede udvalgs budgetdrøftelser vil indgå i de kommende forhandlinger om det endelige budget. De prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser er vedlagt som bilag 2 og 3.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget til spørgetimen d. 19. august.
Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Efter forretningsudvalgets behandling den 20. august 2024 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 27. august.
Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) den 15. august 2024. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet den 24. september 2024:
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
24051118
Bilag 2: Budgetinitiativer - Sundhedsområdet - 2025-2028
Bilag 3: Budgetinitiativer - Regional udvikling - 2025-2028
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet:
2. at godkende den samlede, opdaterede indkøbspolitik (bilag 1).
Bilag 1 er revideret iht. Miljø- og klimaudvalgets bemærkning om europæiske standarder, og der er indsat en ny case. Ændringer fremgår med blå skrift. Fsva. angår Miljø- og klimaudvalgets spørgsmålet om evidensbaserede effekter, er det administrationens vurdering, at det ikke skal fremgå af en indkøbspolitik, som er overordnet rammesættende. Der ligger implicit evidens i størstedelen af indkøbene via CE og MDR, og det er et område, som kun skal tilvejebringes hvor nødvendigt, fx ved helt nye teknologier, som ikke er tilstrækkeligt afprøvet. Dette er en relativ lille del af de samlede indkøb. Dette skal også ses i sammenhæng med nuværende erfaringer om, at evidensafdækning på udvalgte innovative indkøbsprojekter medfører stort ressourceforbrug i såvel administrationen som klinikken, og derfor kun skal tages i anvendelse ved udvalgte projekter.
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget bad administrationen frem mod forretningsudvalgets møde om at undersøge muligheden for at indskrive, at indkøbspolitikken også skal tage højde for europæiske standarder og evidensbaserede effekter.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Den gældende indkøbspolitik for Region Hovedstaden blev vedtaget i 2019 (bilag 2). Indkøbspolitikken sætter rammen for, at regionens indkøb hver eneste dag bidrager til det størst mulige økonomiske råderum og mest mulig værdi på hospitalerne til gavn for patienterne.
Administrationen har vurderet, at der er behov for at opdatere indkøbspolitikken på en række områder, herunder ift. regionens klimamålsætning og arbejdet med grønne indkøb, samt forsyningssikkerhed. De foreslåede ændringer er tilføjelser og justeringer af den gældende politik, som i al væsentlighed fortsat er en velfungerende ramme for arbejdet.
Med denne sag præsenteres udvalget for den opdaterede indkøbspolitik. Indkøbschef Jens Brøndberg deltager på forretningsudvalgets møde mhp. at svare på spørgsmål til opdatering af indkøbspolitikken.
Indkøbspolitikken udgør en vigtig ramme for det daglige arbejde med at købe ind til hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Den er bygget op omkring disse fire pejlemærker:
Indkøbspolitikken har behov for en opdatering i lyset af, at regionens arbejde med indkøb løbende udvikler sig, og den reviderede indkøbspolitik er vedlagt som bilag 1. Efter corona-pandemien er der kommet stor fokus på forsyningssikkerhed, så der arbejdes målrettet med at sørge for, at regionen har sikret forsyningen af en række kritiske varer i tilfælde af krisesituationer. Ligeledes er der i regionen stort fokus på klimaet, og regionsrådet har vedtaget en klimamålsætning om reduktion af CO2, hvilket også har betydning for de udbud og indkøb, som regionen gennemfører. Derudover er der behov for at opdatere indkøbspolitikken i forhold til de krav, som regionen stiller til leverandører og evt. underleverandører om at overholde OECD’s retningslinjer på områderne for Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder og Antikorruption.
Ændringer der forelægges miljø- og klimaudvalget til godkendelse
Administrationen foreslår, at afsnittet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik opdateres, så det afspejler regionens arbejde med grønne indkøb. Regionen er en af Danmarks største indkøbere, og vi har på den baggrund en forpligtigelse til at forandre og påvirke samfundet i den rigtige retning. Indkøbspolitikken er således opdateret, så regionens klimamålsætning om at reducere det samlede CO2-aftryk med 50 procent i 2030, og at regionen skal være klimaneutral i 2050, fremgår. En væsentlig del af CO2-aftrykket kommer fra de varer og tjenesteydelser, vi forbruger, når vi behandler patienterne. Det er derfor afgørende, at indkøbspolitikken tydeliggør, at regionens indkøbere sammen med hospitaler og leverandører skal have fokus på grønne udbud og indkøb.
Ændringer der forelægges forretningsudvalget til godkendelse
Administrationen foreslår samtidig en række andre ændringer af indkøbspolitikken, som ikke relaterer sig til arbejdet med grønne indkøb, og som forelægges forretningsudvalget. Der er i regionen stor fokus på forsyningssikkerhed, så vi minimerer risikoen for at mangle kritiske varer i en krisesituation. Kapitlet om ’Effektive indkøb’ er derfor udbygget, så det er tydeligt, at regionen arbejder med forsyningssikkerhed med henblik på at sikre, at vareforsyningen til hospitalerne er robust – også i en krisesituation.
Sundhedsvæsenet udfordres af et stigende antal patienter, vanskeligheder med rekruttering af klinisk personale samt flere og dyrere muligheder for diagnostik. Regionen har samtidig en naturlig interesse i at samarbejde med private virksomheder, både om konkrete leverancer og udviklingsprojekter. Regionens indkøbere arbejder derfor med værdibaserede indkøb, når det vurderes at tilføre værdi. Ved værdibaserede indkøb afdækkes hospitalernes behov, den potentielle værdi og mulighederne i markedet grundigt, inden et udbud- og/eller indkøbsprojekt igangsættes. Dette er tilføjet i kapitlet om ’Værdibaserede og innovative indkøb’ sammen med et afsnit om, at regionen arbejder inden for rammen af Regionernes Fælles Indkøb.
Regionen arbejder for ansvarlig udvikling og for, at de varer og tjenesteydelser, vi indkøber, er produceret under ansvarlige forhold. Kapitlet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik er derfor - ud over afsnittet om regionens klimamålsætning - udbygget med en tilføjelse om, at regionen stiller krav til leverandører og evt. underleverandører om at overholde OECD’s retningslinjer på områderne for Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder og Antikorruption.
Desuden indeholder den reviderede indkøbspolitik en ny case om intelligent monitorering af patienter. Casen er kun beskrevet overordnet, da udbuddet ikke er afsluttet. Casen vil blive beskrevet yderligere, og der vil blive indsat endnu en ny case, inden den opdaterede indkøbspolitik forelægges forretningsudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes kapitlet om Grønne indkøb, samfundsansvar og etik i den reviderede indkøbspolitik.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
24026088
Bilag 1: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2019_revideret juni 2024
Bilag 2: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2019
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjernes § 9 (bilag 1).
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015.
Med denne orientering forelægger administrationen statistik for whistleblowerordningen pr. 5. juli 2024.
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Region Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.
Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:
Ved alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold forstås f.eks.
Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til f.eks. tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.
Indberetninger for 1. januar 2024 til 5. juli 2024
I perioden fra den 1. januar 2024 til den 5. juli 2024 har Region Hovedstadens whistleblowerordning modtaget:
Sager, der er omfattet af whistleblowerordningen
Der er i perioden 1. januar 2024 til 5. juli 2024 22 sager, som er omfattet af whistleblowerordningen.
11 af sagerne er afsluttet på nuværende tidspunkt.
8 sager er blevet behandlet af den relevante whistleblowerenhed i regionen og afsluttet efter enhedens tilbagemelding, da enheden ikke fandt kritisable forhold. De resterende 3 afsluttede sager har resulteret i 2 tilfælde af ”Nye retningslinjer/skærpelse af interne procedurer” og 1 tilfælde af ”Påtale/advarsel/tjenstlig samtale”.
11 sager indberettet i perioden januar 2024 til 5. juli 2024 verserer forsat. I alt verserer 13 sager fortsat.
Administrationen har ikke detaljeret indblik i de enkelte sagers vægt eller alvor, da administrationen af whistleblowerordningen i overensstemmelse med regionens whistleblowerretningslinjer er forankret hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Det er således alene Bech-Bruun og den relevante whistleblowerenhed i regionen, der har indsigt i de enkelte sager.
Sager, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen
Der er fra 1. januar 2024 til 5. juli 2024 10 indberetninger, som er blevet afvist af Bech-Bruun, da advokatfirmaet har vurderet, at de ikke var omfattet af whistleblowerordningen. Sagerne har enten drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen, eller er afvist fordi indberetteren ikke falder inden for den persongruppe, som kan foretage en indberetning til Region Hovedstadens Whistleblowerordning.
Opsummering
Fra 1. januar 2024 til 5. juli 2024 modtog Region Hovedstadens whistleblowerordning 32 indberetninger, hvoraf 10 blev afvist.
Region Hovedstaden modtog i hele 2023 44 indberetninger. Det var det højeste årlige antal indberetninger siden whistleblowerordningens etablering i 2015. I 2022 modtog Region Hovedstaden 29 indberetninger for hele året.
Særligt om uønsket seksuel opmærksomhed, krænkelser og chikane
Regionen er opmærksom på sager om uønsket seksuel opmærksomhed, krænkelser og chikane. Der er kommet 8 indberetninger herom i perioden fra 1. januar 2024 til 5. juli 2024.
Særligt om tidskritiske indberetninger
Som oplyst i seneste afrapportering til forretningsudvalget for 1. halvår 2023 er det besluttet, at såkaldte tidskritiske indberetninger, dvs. indberetninger fra alvorligt syge patienter eller hvor der er risiko for patientsikkerhed, behandles med en særlig opmærksomhed. Det betyder, at regionens whistleblowerenheder skal behandle sådanne indberetninger hurtigst muligt. Enhedernes feedback til whistlebloweren om sagsbehandlingens konklusioner skal desuden være så fyldestgørende som muligt uden at kompromittere f.eks. ansættelsesretlige fortrolighedshensyn. Hospitalsdirektionerne er gjort opmærksomme herpå. I forlængelse af beslutningen er det aftalt med Bech-Bruun, at advokatfirmaet fremover rykker enhederne på et tidligere tidspunkt (1 måned efter modtagelse af indberetningen) end det, der hidtil har været gældende (2 måneder).
Der er kommet 2 indberetninger herom i perioden fra 1. januar 2024 til 5. juli 2024.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. august 2024.
Næste afrapportering til forretningsudvalget sker i januar 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Lone Bækgaard Jonesco
21048884
Bilag 1: Whistleblower_ordning_retningslinjer_17_november_2021
Bilag 2: Statistik over WB-indberetninger - 5. juli 2024
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Drøftet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Digitalisering, bedre brug af data, nye teknologier og kunstig intelligens (AI) spiller en væsentlig rolle i løsningen af bl.a. kapacitetsudfordringerne i sundhedsvæsenet. Styrket digitalisering inden for det diagnostiske område er her centralt i forhold til at øge kapacitet og kvalitet i patientbehandlingen samt skabe tidssvarende digitaliserede muligheder, der kan være medvirkende til, at Region Hovedstaden kan tiltrække og fastholde arbejdskraft.
På mødet deltager Mette Harbo, direktør for Center for IT og Medicoteknologi, og Rasmus Møgelvang, direktør på Rigshospitalet og formand for styregruppen for RIS/PACS (regionens billeddiagnostiske IT-system) med et oplæg om digitalisering af det diagnostiske område. Herefter lægges op til en åben drøftelse i forretningsudvalget.
Oplægget indgår som det sidste i en temarække af drøftelser på politisk niveau i bl.a. forretningsudvalget i 2024 med fokus på digitalisering. Første tema blev præsenteret på budgetseminaret i april og omhandlede regionens overordnede rammefortælling om digitalisering samt temaet ”Data og AI”. Andet tema blev drøftet på et forretningsudvalgsmøde i maj og omhandlede cybersikkerhed, IT-infrastruktur og konsolidering af IT-systemer. På budgetseminaret i august præsenteres det tredje tema vedr. behandling i hjemmet, ”Fremtidens ambulatorier”.
Korrekt og hurtig diagnostik spiller en central rolle i både patientbehandling og hospitalsdrift. Det er diagnostikken, der afgør valg af behandling og sikrer effektive behandlingsforløb til gavn for patienterne. En styrkelse af digitaliseringen og opgradering af systemer inden for det diagnostiske område kan foruden styrket kvalitet i behandlingen også bidrage til at mindske kapacitetsudfordringer og mangel på arbejdskraft på hospitalerne.
Succesfuld udrulning af billeddiagnostisk IT-løsning (RIS/PACS)
Efter tre års forberedelse og et års grundig implementering har alle regionens hospitaler i juni 2024 taget en ny, moderne RIS/PACS-løsning i brug, som skal håndtere regionens op imod 4.500 daglige billeddiagnostiske undersøgelser. Implementeringen er foregået med stor succes gennem et tæt samarbejde mellem IT-organisation og hospitaler, og den økonomiske ramme (470 mio. kr. i perioden 2022-2027) og overordnede tidsplan er blevet overholdt. Der er tale om regionens største IT-investering siden Sundhedsplatformen.
Den nye RIS/PACS-løsning understøtter den teknologiske udvikling og hospitalernes fremtidige digitale behov, herunder hurtigere svartider på de billeddiagnostiske undersøgelser samt forbedrede arbejdsprocesser for medarbejderne. Systemet er fx mere driftssikkert og intuitivt at anvende og har automatiseret tidligere manuelle processer. Samtidig foretages billedbehandling og -vurdering i en mere moderne brugerflade, og afdelingerne får bedre mulighed for at udnytte nye teknologier som kunstig intelligens (AI) i fremtiden.
Digital patologi skal digitalisere vævsprøver
Alle regionens patologer vil efter planen få adgang til Digital Patologi i løbet af sommeren 2025. Med Digital Patologi sørges for at vævsprøver, der før blev analyseret i et mikroskop, nu bliver scannet, så der skabes et digitalt billede af vævsprøven, og analysen kan foretages uden adgang til den fysiske prøve. Digitaliseringen giver mere tidssvarende arbejdsforhold, bedre mulighed for samarbejde om prøver, og mulighed for, at analyser kan foretages på tværs af afdelinger. Digitaliseringen giver desuden mulighed for at implementere AI værktøjer, der kan effektivisere processer og afhjælpe mangel på arbejdskraft. Samlet set styrker det kvaliteten i diagnosticeringen og skaber bedre forudsætninger for et godt behandlingsforløb for patienterne.
Nyt tværregionalt udbud vedrørende nyt patologisystem
Region Hovedstaden er på landsdækkende niveau ved at undersøge muligheden for et tværregionalt udbud med henblik på at anskaffe et nyt patologisystem. Et nyt patologisystem varetager hele det patologiske arbejdsflow fra bestilling til afgivelse af prøvesvar, og det er derfor betydelig mere omfattende end projektet om Digital Patologi. Arbejdet med et nyt fællesregionalt laboratoriesystem til patologien skal bidrage med en bedre og mere moderne understøttelse af patologer og bioanalytikeres arbejde samt systemmæssig standardisering af arbejdsgange med gevinster for både klinikere og patientbehandlingen.
Fællesregional udbredelse af indsatser til AI inden for diagnostikken
På det tværregionale område er der desuden fokus på at styrke brugen af AI (kunstig intelligens) inden for diagnostikken, bl.a. med det formål at frigøre arbejdskraft. Konkret har Danske Regioners bestyrelse i maj 2024 besluttet at fortsætte med en national udbredelse af AI til brystkræftscreening (i drift i Region Hovedstaden og Region Nordjylland) og hudkræftdiagnostik (skal udbredes til praktiserende læger) samt påbegynde national udbredelse af AI på knoglebrud (i drift i akutmodtagelserne i Region Nordjylland og Region Syddanmark). Det forventes, at yderligere AI-løsninger vil blive udbredt i regionerne løbende, i takt med at nye løsninger udvikles og modnes.
Samarbejde om implementering er centralt
Alle digitaliseringsindsatser kræver samarbejde mellem IT-organisation og klinik for at opnå de ønskede gevinster. Ofte vil det kræve en standardisering af arbejdsgangene for ansatte på hospitalerne. Derfor er der fokus på at skabe ejerskab på hospitalerne, så indsatserne forankres der, hvor de skal skabe værdi.
Behov for fremtidige investeringer på det diagnostiske område
Det diagnostiske område spænder over flere lægefaglige specialer, der ligesom patologien alle vil få brug for nyanskaffelser over de kommende 10-15 år for at sikre en tidssvarende digital understøttelse med fortsat fokus på høj kvalitet i diagnostik og behandling. Samtidig er laboratorieområdet udstyrstungt, og udviklingen på området hænger i stigende grad sammen med IT-systemerne, så gevinsterne afhænger af et godt samspil mellem IT og udstyr. Det vil kræve vedvarende investeringer i området mange år frem og vil derfor indgå i indspil til kommende budgetprocesser.
Drøftelsen skal bidrage til, at forretningsudvalget er bedre klædt på til at arbejde mere strategisk med digitalisering og nye teknologier, herunder på det diagnostiske område. Administrationen arbejder videre i ovenstående spor med fokus på de nævnte indsatser.
Oplægget er det sidste i en temarække om digitalisering på politisk niveau, i bl.a. forretningsudvalget i 2024, jf. baggrundsafsnittet.
Mette Harbo / Laura Thordahl
24040624
Bilag 1: Oplæg - digitalisering diagnostik 200824_160824
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 14. august 2024:
Anbefalet.
Christine Dal (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 7. maj 2024 at sende forslag til ændring af Hospitalsplan 2025 i høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 8. maj til 23. juni 2024. Med afsæt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen fortsat dels en ændring af akutstrukturen i planområde Midt, så akut syge patienter med behov for vurdering og eventuel indlæggelse fremover modtages på akuthospitalet ved Herlev-matriklen, dels etablering af Hjertecenter Hovedstaden med forankring under Rigshospitalet og en enhed på henholdsvis Rigshospitalet og Gentofte-matriklen.
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af ændringerne og konsekvenserne henvises til sagsfremstillingen med ændringsforslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 7. maj 2024. Sagen kan tilgås her.
Ny akutstruktur og ændring i medicinsk behandling i planområde Midt
Ændringerne vil betyde, at modtagelse og indlæggelse af alle akutte medicinske patienter i planområde Midt fremover skal til akutmodtagelsen på Herlev-matriklen fremfor både til Herlev og Gentofte matriklerne. Udenfor åbningstiderne i almen praksis behandles patienter med mindre skader og almen medicinsk sygdom (lægevagt) fortsat på begge matrikler, men fremover i større omfang i akutklinikken på Gentofte-matriklen.
Samling af modtagelse af den akutte medicinske patient giver en robust organisering, der fagligt understøtter den akutte hospitalsbehandling i et samlet patientforløb og skaber mulighed for at arbejde ensartet ud i det nære sundhedsvæsen og bidrage til et behandlingstilbud tæt på patienten.
Den nye organisering skal sammen med de nye fysiske rammer på Nyt Hospital Herlev, med blandt andet en nybygget akutmodtagelse, sikre:
Etablering af Hjertecenter Hovedstaden
Med etableringen af Hjertecenter Hovedstaden samles den invasive specialiserede kardiologiske behandling i et fælles center - organiseret under Hjertecentret på Rigshospitalet - med to fysiske matrikler på Rigshospitalet (Blegdamsvej) og Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte). Der vil fortsat være modtagelse af hjertepatienter på alle regionens akutmodtagelser ligesom ukompliceret behandling af hjertesygdomme (hovedfunktionsniveau) og udvalgt ikke-invasiv specialiseret behandling fortsat vil foregå på Region Hovedstadens øvrige intern medicinske/kardiologiske afdelinger.
Samlingen af den invasive specialiserede kardiologiske behandling giver mulighed for at samle ekspertisen og sikre et stærkt fagligt miljø til gavn for patienterne. Samtidig giver det mulighed for en mere optimal udnyttelse af dyrt udstyr og personalemæssige ressourcer. Region Hovedstaden kan med en ny organisering i dele af kardiologien positionere sig både nationalt og internationalt med optimale behandlings-, forsknings- og udviklingsmuligheder.
På Gentofte-matriklen etableres en af Europas største elektive enheder for specialiseret invasiv behandling af hjerterytmeforstyrrelser - både tilstande hvor hjertet “løber løbsk”, som kan behandles med overbrænding af hjertevæv, og tilstande hvor hjertet slår langsomt, som kræver pacemaker eller en indopereret hjertestarter (ICD).
På Rigshospitalet, Blegdamsvej etableres Danmarks største enhed for invasiv udredning med KAG (kateterbaseret røntgenundersøgelse af hjertet) og behandling med ballonudvidelse (PCI) af forkalkning i hjertets kranspulsåre. Ved at samle denne udredning og behandling på Rigshospitalet udnyttes både den fysiske kapacitet og vagtlagene bedre i en mere robust organisering.
Med etablering af Hjertecenter Hovedstaden vil regionen skulle ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse til at varetage den specialiseret behandling på andre matrikler end i dag.
Høring af ændringsforslagene
Forslagene har været sendt ud i bred høring fra den 8. maj til 23. juni 2024. Der er indkommet 34 høringssvar fra Patientinddragelsesudvalget, LMU- og VMU-udvalg, statslige myndigheder, kommuner, regioner, sundhedsfaglige råd (SFR) og faglige organisationer. Der har desuden været afholdt et høringsmøde den 11. juni 2024, hvor der var mulighed for at blive orienteret om baggrunden for ændringsforslagene samt konsekvenser ved forslagene. Ligeledes var der mulighed for at stille spørgsmål til ændringsforslagene.
De indkomne høringssvar vedrører primært etableringen af Hjertecenter Hovedstaden. Høringssvarene bakker generelt op om de to ændringsforslag og giver ikke anledning til grundlæggende justeringer af forslagene. Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Mange af høringssvarene adresserer en række reelle opmærksomhedspunkter, når man står overfor store og omfattende ændringer i organisationen. Der bliver et stort arbejde med disse ændringer i både planområde Midt og med etablering af Hjertecenter Hovedstaden, hvor mange medarbejdere blandt andet vil opleve ændringer til deres nuværende hverdag. Der er en stor opmærksomhed på, at forandringerne skal gennemføres under stort hensyn til både personale og patienter, og ledelsesmæssigt vil der derfor i den kommende tid blive arbejdet fokuseret med at planlægge og gennemføre ændringerne bedst muligt. De høringssvar, som vedrører etablering af Hjertecenter Hovedstaden og samling af specialiseret kardiologi, herunder opmærksomhedspunkter på nye patientforløb, forskning, uddannelsesforløb mv., vil, som det fremgår af bilag 1, indgå i det arbejde, som sundhedsfaglig råd kardiologi og nedsatte styregrupper med hospitalerne og relevante koncerncentre er ansvarlige for. Der er et stort fokus på i fællesskab at finde de gode løsninger for både personale og patienter, så vi også med den nye struktur har effektive patientforløb af højeste kvalitet på hjerteområdet. Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Generelle pointer fra høringssvarene:
Bemærkningerne i de indkomne høringssvar kan inddeles i følgende syv temaer:
Såfremt ændringerne til Hospitalsplan 2025 godkendes, vil administrationen implementere ændringerne i planen. Herlev og Gentofte Hospital vil medio november 2024 gennemføre de organisatoriske ændringer ved at flytte de medicinske sengepladser og ændre modtagelsen for de akutte patienter, som har behov for vurdering og eventuel indlæggelse. I medio november etableres Hjertecenter Hovedstaden også, som forventes at være fuldt etableret i løbet af foråret 2025.
Flere styre- og planlægningsgrupper bestående af hospitalerne og relevante koncerncentre vil stå for planlægning af implementeringsarbejdet med fokus på alle de elementer, som er beskrevet.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om på hospitalerne. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til de akutte og medicinske patienter i planområde Midt, samt et stort center med optimale forsknings- og udviklingsmuligheder i kardiologien til gavn for patienter og personale. Med forslaget om at etablere Hjertecenter Hovedstaden vil der være personale på akuthospitaler (Nordsjællands Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital), som vil opleve det som en stor ændring at skulle arbejde i Hjertecenter Hovedstaden under Rigshospitalet, da deres arbejde med invasiv kardiologi flytter til enten Rigshospitalet, Blegdamsvej eller Gentofte-matriklen.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet på de berørte hospitaler vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg i forbindelse med omorganiseringen.
Det vil være vigtigt at informere borgerne om, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud til kommunernes borgere, så der vil være et løft i den faglige og organisatoriske kvalitet af de tilbud, som borgerne får. Ligeledes bør der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af - herunder ønske om større lighed i det akutte tilbud til borgere i planområde Midt, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.
Hjertecenter Hovedstaden
Kapaciteten ved udnyttelse af eksisterende rum og udstyr på de to matrikler er fuldt tilstrækkelig til den forventede udvikling, og der er ikke et behov for nye rum og udstyr. Etablering af Hjertecenter Hovedstaden vil ikke føre til ekstra udgifter i forhold til de allerede planlagte genanskaffelser i regionens kardiologiske laboratorierum – snarere tværtimod. Der vil være behov for mindre opgradering af rum til ablationsudstyr i Gentofte, som Center for Ejendomme vurderer kan rummes inden for cirka 400.000 kr.
Der vil ske en omfordeling af midler i forbindelse med etablering af Hjertecenter Hovedstaden, da der er tale om flytning af en andel af et speciale (kardiologi) og udvalgte behandlinger. Ved en samling på Rigshospitalet vurderes det, ud fra indledende estimater, at være cirka 248 mio. kr. i DRG-værdi svarende til 161 mio. kr., som flyttes mellem hospitalerne efter generelle styrings- og bevillingsregler i Region Hovedstaden. Dette skal afklares endeligt mellem hospitalerne og vil være baseret på den faglige beslutning om opdeling af patientforløbene mellem akuthospitalerne og Rigshospitalet. Forudsætningen er, at den nye organisering af patientforløbene vil være udgiftsneutral.
Ny akutstruktur og samling af medicinske senge i planområde Midt
Herlev-matriklen har ledig fysisk kapacitet – både i den nybyggede del og den ældre del af hospitalet (”sengetårnet”). Klargøring og modernisering af sengeafsnit i den ældre del – opgøres til samlet 16 mio. kr., herunder 14 mio. kr. i etableringsudgift og 2 mio. kr. til genhusning, som finansieres af Herlev og Gentofte Hospitals driftsramme. Der blev desuden i juni 2024 afsat 12,5 mio. kr. til istandsættelse i forbindelse med disponering af ekstra midler i 2024 på baggrund af økonomiaftale 2025. Midler til istandsættelsen gør det muligt også at gennemføre en samling af de almene ambulatoriefunktioner i Hjertemedicinsk Afdeling parallelt med en samling af sengene på Herlev matriklen.
Der vurderes at være mulige effektiviseringsgevinster ved forslaget, som kan realiseres via:
Der estimeres mindreudgifter på i alt 15 mio. kr. årligt ved den nye organisering.
MED-organisationen blev orienteret om de foreslåede hospitalsplansændringer tirsdag den 30. april 2024. Senere samme dag blev der udsendt pressemeddelelse om de foreslående ændringer.
Der er ikke for nuværende planlagt yderligere fælles kommunikation regionalt. Hospitalerne har dog løbende kommunikeret lokalt til relevante afdelinger mv.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. august 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Camilla Lindgreen & Line Rasmussen
24027998
Bilag 1: Bilag 1. Høringsnotat
Bilag 2: Bilag 2. Høringssvar - samlet
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget beslutning den 25. juni 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Afledt af hændelsen i Fields den 3. juli 2022 er der i efteråret 2022 drøftet tværgående læringspunkter fra beredskabsindsatsen. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe med en bred organisatorisk repræsentation fra regionen, som fik til opgave at omsætte læringspunkter til forbedret governance på beredskabsområdet. Arbejdsgruppen har således udarbejdet et udkast til en revideret krisestyringsorganisation. Krisestyringsorganisationen indgår som del 1 i regionens sundhedsberedskabsplan.
Med denne sag lægges der op til, at der er en politisk drøftelse og godkendelse af den reviderede krisestyringsorganisation, som vedrører del 1 i Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan. Den nuværende sundhedsberedskabsplan 2021 opdateres med den reviderede krisestyringsorganisation.
Af læringspunkterne fra beredskabsindsatsen i Fields blev blandet andet peget på forbedringstiltag i forhold til den regionale sundhedsberedskabsplans governancestruktur, herunder behov for større gennemskuelighed i regionens samlede krisestyringsorganisation. Arbejdsgruppen har indarbejdet læringspunkterne i revidering af krisestyringsorganisationen og lagt vægt på tydelighed om opgave og ansvar formidlet på en lettilgængelig måde.
Forslag til krisetyringsorganisationen har været til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen, som overordnet finder, " .. at der er tale om en god plan for aktivering og drift af krisestyringsorganisationen, som er i overenstemmelse med både Sundhedsstyrelsens Vejledning om Sundhedsberedskab og Beredskabsstyrelsens Vejledning om Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning. " Sundhedsstyrelsens konkrete bemærkninger er indarbejdet i sundhedsberedskabsplanen.
De væsentligste ændringer i den fremadrettede krisestyringsorganisation
I udkastet til en revideret beskrivelse af governancestrukturen er følgende tydeliggjort og præciseret:
Den videre proces
Krisestyringsorganisationen, del 1 i sundhedsberedskabsplan 2021, opdateres med revideret krisestyringsorganisation efter den politiske godkendelse.
Ifølge gældende bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal regionsrådet én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Region Hovedstadens nuværende sundhedsberedskabsplan skal dermed revideres og godkendes af regionsrådet senest med udgangen af 2025. Udkast til den reviderede sundhedsberedskabsplan skal i offentlig høring, og der skal igen indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, inden den vedtages af regionsrådet. Da det reviderede afsnit om krisestyringsorganisationen primært vedrører regionens egen krisestyringsorganisation vil det blive sendt i offentlig høring sammen med revisionen af den samlede sundhedsberedskabsplan 2025.
Etablering af ny tværgående beredskabsenhed i regionen
Regionen er generelt velforberedt på håndtering af både hverdags- og større hændelser, og rutinen er oparbejdet ved kontinuerlig øvelser og praktisk erfaring. Det ændrede trusselsbillede og sikkerhedsmæssige situation stiller nye krav til beredskabsarbejdet og på den baggrund er der etableret en tværgående beredskabsenhed i regionen. Region Hovedstadens Beredskabsenhed er organiseret som en matrix organisation med en organisatorisk forankring i Akutberedskabet. Enheden får som en ny tværgående funktion, det overordnede ansvar for at sikre en ensartet og handlekraftig planlægning, håndtering og læring af kriser i regionen. Derudover skal enheden understøtte den enkelte lokale enhed i at sikre de bedste rammer for planlægning, udførsel og ledelse gennem rådgivning, samordning, øvelsesvirksomhed og tilsyn. Det forventes desuden, at enheden laver konsekvent overvågning og opdatering af risikobilledet for regionen.
Hvis den reviderede krisestyringsorganisationen godkendes, opdateres sundhedsberedskabsplanen 2021 med den ændrede governancestruktur mhp. hurtigst mulig implementering i regionen. Da den reviderede krisestyringsorganisation primært vedrører regionens egen krisestyringsorganisation, sendes det først i offentlig høring sammen med revisionen af den samlede sundhedsberedskabsplan 2025 inden planen godkendes politisk.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23076114
Bilag 1: Bilag 1 Krisestyringsorganisationen 2024-06-03
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. juni 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Annette Rieva (V) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 (akuttelefonen) har siden oprettelsen i 2012 været baseret på en telefoniaftale, hvor regionen har betalt for alle opkald til akuttelefonen. I forbindelse med forhandling om forlængelse af regionens kontrakt på telefoni i februar 2024 blev administrationen varslet, at der kunne komme markante prisstigninger på regionens ’modtager betaler’ service. Administrationen har derfor og efter aftale med Regionsrådsformanden, besluttet en opsigelse af denne service.
Administrationen har indhentet data fra en række større telefoniudbydere, som viser at mindst 90 procent af deres telefonabonnementer indeholder fri tale, hvor kunden betaler en fast månedlig pris, uanset hvor stort forbruget er. Borgere med denne type abonnement vil derfor ikke komme til at betale ’ekstra’ for opkald til 1813, og det er derfor administrationens vurdering, at ændringen i praksis ikke vil have konsekvenser for langt størstedelen af regionens borgere.
Telefoniudbyderne har orienteret om, at de resterende cirka 10 procent af telefoniudbydernes abonnementer dækker over fx forbrugsbaserede abonnementer eller taletidskort, hvor kunder betaler for forbrug og de vil derfor også betale for opkald til 1813 ligesom andre typer af opkald. Det skal nævnes, at de 10 procent telefonabonnementer uden fri tale også dækker over abonnementer til fx tyverialarmer, varmepumper, overvågning etc., og at det derfor i praksis er få borgere som anvender taletidskort.
De andre regioner har ikke en 'modtager betaler' aftale på deres akuttelefoner, så Region Hovedstaden vil med opsigelsen af 'modtager betaler' servicen på 1813 være på lige fod med de andre regioner.
På baggrund af beslutningen om at opsige ’modtager betaler’ servicen har administrationen udarbejdet forslag til, hvordan de frigivne midler fra opsigelsen kan anvendes til at øge tilgængeligheden på regionens akuttelefon.
Når opsigelsen af ’modtager betaler’ servicen får effekt, vil den løbende udgift blive reduceret med cirka 5 mio. kr. årligt. Opsigelsen vil have effekt fra udgangen af juni 2024, hvorfor der kan frigives 2,5 mio. kr.
Herunder præsenteres forslag til løsninger, der skal øge tilgængeligheden til akuttelefonen.
Administrationen anbefaler igangsættelse af indkøb og udvikling af en voicebot løsning, indkøb og udvikling af digitale assistenter samt udvikling af borgerrettede selvbetjeningsløsninger. Løsningerne har til formål at nedbringe svartiderne på akuttelefonen ved at reducere antal opkald og reducere de sundhedsfaglige visitatorers tidsforbrug pr. opkald.
Administrationen vil indledningsvist prioritere indkøb af en simpel voicebot løsning til ekstern routing (voicebot skal kunne forstå og samtale med borgeren med henblik på at viderestille de opkald, der ikke bør håndteres af akuttelefonen). For videreudvikling af voicebotten skal løsningen i udbud, hvorefter det bliver muligt at igangsætte udvikling af yderligere selvbetjeningsløsninger.
Hermed en kort beskrivelse af de foreslåede løsninger:
1. Voicebot
Ved hjælp af en voicebot vil en del opkald til akuttelefonen automatisk routes videre uden menneskelig kontakt. Det er opkald, hvor svaret er en viderestilling til en ekstern instans for eksempel giftlinje/politi/tandlæge etc. Her estimeres det, at man i gennemsnit kan spare op til 15 timers effektiv arbejdstid dagligt. En yderligere besparelse på op til 15 timer dagligt kan opnås ved routing af opkald, der burde gå til borgerens egen læge (sygdomskald i dagstid). For begge disse estimater forudsættes det, at opkaldet automatisk kan viderestilles, eller at borgeren reagerer på opfordring til selv at kontakte rette instans.
2. Digitale assistenter til de sundhedsfaglige visitatorer
Når en sundhedsfaglig visitator besvarer et opkald fra en borger, afdækkes symptombilledet undervejs i samtalen. På baggrund af de kortlagte symptomer slår den sundhedsfaglige visitator op i et beslutningsstøtteværktøj for at få hjælp til at vurdere det korrekte svar. En integreret digital assistent, der kontinuerligt slår op i beslutningsstøtteværktøjet og hjælper med journalskrivningen, vil kunne reducere opkaldstiden. En sådan løsning vil også sikre en ensartet kvalitet i visitationsprocessen og frigive tid til, at den sundhedsfaglige visitator kan koncentrere sig om at levere en hurtig og korrekt visitation. Dette forslag understøttes af data, der viser en sammenhæng mellem antallet af anslag i journalen og opkaldets længde. Studier har vist effekten af tilsvarende digitale assistenter, for eksempel Microsoft copilot, hvor brugerne bliver op til 29 procent hurtigere til opgaver som søgning, skrivning og opsummering.
3. Borgerrettede selvbetjeningsløsninger (videreudvikling af voicebot til indsamling af relevante oplysninger)
Indsamling af relevante oplysninger om borgeren (for eksempel om kroniske sygdomme) eller brug af video-opkald kan øge tiden forbundet med et opkald til akuttelefonen. Det er muligt at anvende en voicebot til vurdering af, hvornår for eksempel brug af foto/video kan være relevant, og i den forbindelse sende borgeren en SMS med et link til en webapplikation, hvor de kan indtaste relevante oplysninger eller uploade foto/video. Indsamlingen af oplysninger kan, via talegenkendelse, foregå imens borgerne venter i telefonen og dermed bidrage til en forventelig kortere behandlingstid, når opkaldet viderestilles til en sundhedsfaglig visitator.
Hvis det antages, at der kan spares 10-30 sekunder pr. opkald ved indsamling af relevante oplysninger forud for et opkald, kan man i gennemsnit spare 6-20 effektive arbejdstimer dagligt. Besparelsen i effektive arbejdstimer afhænger af typen af opkald og hvilke oplysninger, der skal indhentes samt kvaliteten af det materiale borgeren indsender. Derfor er estimatet behæftet med usikkerhed.
Anbefalinger fra regionens taskforce vedr. nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813
Regionens taskforce vedr. nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af 1813 kom i juni 2022 med en række anbefalinger, som de vurderede er afgørende for at Akuttelefonen på sigt kan indfri ambitionerne om at nedbringe svartider og øge robustheden. De 16 anbefalinger er efterfølgende blevet opdelt i følgende fire projekter (og en restaktivitet):
Dette er i direkte tråd med nærværende sag, som netop lægger op til udvidelse af porteføljen af selvbetjeningsløsninger og indkøb af agentrettede løsninger, der bidrager til en mere effektiv håndtering af kald.
SMS-løsning med fremmødetidspunkt i akutmodtagelser/-klinikker og udvikling i ventetid i realtid
Akuttelefonen 1813 har i dag mulighed for at give et forventet fremmødetidspunkt, når borgerne visiteres til et skade- eller sygdomsspor på en akutmodtagelse eller akutklinik. Når der er givet et forventet fremmødetidspunkt til en borger, sendes der en SMS til borgerne omkring lokation og forventet fremmødetidspunkt. Denne løsning kan videreudvikles, således at der kommer en ekstra feature, hvor man i samme applikation kan få mulighed for at se den forventede ventetid i realtid. Hermed vil det være muligt at se, om der er nye informationer, der gør, at fremmødetidspunktet rykkes. Derudover kan det på sigt være muligt for borgere – i tilfælde af forøget ventetid – at vælge en ny lokation med kortere ventetid. Dette kan ske i samme applikation.
Administrationen anbefaler, at der - såfremt der udvikles en selvbetjeningsløsning til borgere, hvor de kan se deres fremmødetid og følge udviklingen i ventetid i realtid - ligeledes gennemføres et eftersyn og modernisering af den tekniske integration mellem Region Hovedstadens Akutberedskabs systemer og akutmodtagelsernes/akutklinkkernes systemer. Dette skal sikre, at alle patienter registreres korrekt, og at der er retvisende tider.
Administrationen vurderer, at omkostningerne til drift og teknisk understøttelse af integrationen er 1 mio. kr. pr. år. Hertil vil der være etableringsudgifter, hvilket estimeres til 2,1 mio. kr.
For en nærmere beskrivelse af indsatserne, henvises til bilag 1 i sag nummer 4 "Beslutning: Anden drøftelse af budgetinitiativer 2025-2028 inden for sundhedsudvalgets ressortområde".
De foreløbige estimater i forhold til tidsbesparelse ved implementering af de enkelte løsninger er beskrevet i selve sagsfremstillingen ovenfor. Forventningen er, at tidsbesparelsen for medarbejderne hos Akuttelefonen vil betyde, at tilgængeligheden til akuttelefonen vil blive øget.
Løsningerne skal ses som et supplement til den telefoniske kontakt, og borgere der ikke ønsker at anvende en voicebot eller en selvbetjeningsløsning har mulighed for at vælge dette fra. Den sundhedsfaglige vurdering vil fortsat håndteres af Akuttelefonens sundhedsfaglige visitatorer, hvorfor løsningerne ikke vil få sundhedsfaglige konsekvenser.
Sidst på efteråret 2024 forventes en ny telefonikontrakt indgået på baggrund af et aktuelt udbud. Administrationen kender endnu ikke priser for den fremadrettede samlede 1813-løsning, hvorfor den økonomiske besparelse for 2025 endnu ikke kan opgøres helt præcist.
Det er Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), der administrerer regionens telefoniaftale for 1813-løsningen, og økonomien i forbindelse med telefoniaftalen er derfor en del af CIMT’s driftsbudget. De midler der frigives i forbindelse med opsigelsen af ’modtager betaler’ servicen reserveres til regionens Akutdomæne, som skal stå for etablering af de nye løsninger. I 2024 kan der frigives ca. 2,5 mio. kr. til de løsninger, som Forretningsudvalget beslutter at igangsætte jf. præsentation af forslag i denne sag. Midlerne vil blive frigivet successivt i takt med at løsningerne etableres og skal anvendes inden udgangen af 2024.
De midler der fra 2025 frigives til at øge tilgængeligheden på akuttelefonen skal dække både etablering og varig drift af aktiviteterne.
Forslag til anvendelse af budget:
Formål | Beløb (DKK) | Organisation | Uddybning |
Leverandørudgifter og drift | 2.500.000 | CIMT | Kontrakt med eksterne leverandører og driftsudgifter |
Videreudvikling af nye løsninger | 1.100.000 | Akutdomænet | Beslutning af nye initiativer samt ekstra licens-omkostninger |
Data scientist | 700.000 | Akutberedskabet | Medarbejder til at udvikling nye applikationer. |
Systemforvalter til platform | 700.000 | CIMT | Medarbejder til forvalter af platform samt leverandørstyring. |
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. juni, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Mette Harbo/Emilie Kromann Piil
23076998
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 17. juni 2024:
Anbefalet.
Vibeke Westh (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Praksisplan for psykologbehandling er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af psykologpraksis.
Regionsrådet godkendte den 14. december 2021 at forlænge den nuværende praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 til medio 2024.
Efter forudgående behandling i samarbejdsudvalget vedrørende psykologbehandling godkendte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 8. januar 2024 et høringsudkast til praksisplan for psykologbehandling 2024 og forslag til høringsparter.
Praksisplan for psykologbehandling 2024 var efterfølgende i høring fra den 15. januar - 15. maj 2024. I høringsperioden indkom syv høringssvar (bilag 1).
Det endelige forslag til praksisplan for psykologbehandling 2024 (bilag 3) har, jf. overenskomstens § 7 stk. 6, været forelagt samarbejdsudvalget d. 28. maj 2024, som ifølge overenskomsten kan give eventuelle bemærkninger inden den endelige godkendelse.
Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynamisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år. Praksisplanen indeholder derfor få, men brede målsætninger for udviklingen af psykologpraksis
Region Hovedstadens målsætninger for praksisplan for psykologbehandling 2024, inkl. justeringer:
Høringssvar
De syv indkomne høringssvar (bilag 1) er blevet gennemgået med fokus på de dele af høringssvarene, der er kritiske, eller som foreslår ændringer i udkastet til praksisplanen.
Det vurderes, at størstedelen af bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i praksisplanen, da den ønskede forandring enten ikke kan ske under den nuværende overenskomst eller først skal konkretiseres og udføres i implementeringsarbejdet. En samlet skemaoversigt over bemærkninger fra høringen, forslag til håndtering af bemærkningen og eventuel konkret ændring i praksisplanen fremgår af bilag 2.
Der foreslås kun mindre ændringer af praksisplanen på baggrund af høringen. Opsummerende er der foretaget sproglige ændringer, uddybet enkelte afsnit samt føjet til to målsætninger (M1: Tilføjet rekruttering og M4: Tilføjet forebyggelse og rådgivning).
Det endelige forslag til praksisplan, inklusiv rettelsesmarkeringer af ændringer efter høringen, fremgår af bilag 3. Der er ingen ændringer i supplerende tabeller og grafer (bilag 4).
Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for psykologbehandling, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen.
Efter endelig godkendelse sender administrationen praksisplanen til grafisk opsætning. Herefter vil praksisplanen blive publiceret på www.regionh.dk
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 17. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Sofia Kyndesen og Laura Glahder Lindberg
22066375
Bilag 1: Samlede 7 høringssvar_Praksisplan_Psykologbehandling
Bilag 2: Skemaoversigt_Høringssvar og handling_Praksisplan for psykologbehandling 2024
Bilag 3: Praksisplan for psykologbehandling 2024_rettelsesmarkeringer pba. høring
Bilag 4: Supplerende tabeller og grafer til praksisplan for psykologbehandling 2024
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler overfor for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 20. juni 2024:
Anbefalet.
Erik Lund (C) deltog ikke i behandling af sagen.
Den 22. november 2023 godkendte fastholdelses- og rekrutteringsudvalget et programudkast og foreløbigt budget for en studietur til Cardiff i Wales.
Udvalget drøftede oplevelserne og læringen fra studieturen i forbindelse med deres udvalgsmøde den 25. april 2024.
Med nærværende sag bringes der et regnskab for afholdelsen af studieturen og en beskrivelse af det faglige udbytte, som udvalget kan benytte i dets fremtidige arbejde.
Det overordnede formål med fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets studietur til Cardiff i Wales var at tilegne sig ny viden om, hvordan der strategisk arbejdes med medmenneskelig ledelse i den walisiske sundhedssektor.
Udvalgets interesse for netop denne ledelsesgenre skyldes, at der i perioden fra 2023-2025 har været afsat 1 mio. kr. årligt fra handlingsplan til initiativer der understøtter fastholdelse og rekruttering til medmenneskelig ledelse og omsorg i mødet mellem ledere, medarbejdere og patienter. Medmenneskelig ledelse har desuden været hovedtemaet på ledelseskonferencerne i 2022, 2023 og skal også være det i 2024.
Medmenneskelig ledelse er også afspejlet i pejlemærkerne for god ledelse, som udvalget har fulgt tilblivelsen af.
Fagligt indhold på turen
En beskrivelse af det walisiske sundhedssystem og information om de to steder udvalget var på besøg er vedlagt som bilag 1.
Dag 1 - Besøg hos Health Education and Improvement Wales (HEIW)
På dag 1 var udvalget på besøg hos Health Education and Improvement Wales (HEIW), en organisation der fokuserer på uddannelse, træning og udvikling af sundhedspersonalet i Wales. Udvalget startede med at få en introduktion i sundhedssystemets opbygning og HEIW rolle. Efter den generelle introduktion havde HEIW arrangeret en ’bazar’, hvor et stort udvalg af HEIW’s arbejdsområder blev præsenteret af medarbejdere og ledere. Udvalget fik mulighed for at høre om alle områderne samt mulighed for at stille konkrete spørgsmål.
Efterfølgende fik udvalget et oplæg med professor Michael West om tankerne og teorien bag medmenneskelig ledelse. Michael West har et tæt samarbejde med HEIW, hospitalerne i Wales og den walisiske regering og har været med til at udvikle konkrete handleplaner vedrørende medmenneskelig ledelse i Wales. Sidst på dagen var der fokus på erfaringsudveksling imellem Danmark og Wales. Her deltog udvalget i en rundbordssamtale, hvor danske og walisiske erfaringer blev delt og drøftet.
Dag 2 – Besøg på University Hospital of Wales
På dag 2 var udvalget på besøg på University Hospital of Wales. Hospitalet er en del af Cardiff and Vale University Health Board og har ca. 16.000 ansatte. Ved besøget fik udvalget mulighed for at høre om ’People and Culture Plan’, som er en strategi og handleplan, der blev vedtaget i 2022 og løber til 2025 (bilag 3). Udvalget skulle høre, hvordan hospitalet konkret arbejder med medmenneskelig ledelse.
I løbet af dagen var der arrangeret en ’bazar’, hvor udvalget fik mulighed for at tale med en lang række medarbejdere og ledere om, hvordan de oplever arbejdet med medmenneskelig ledelse i deres hverdag, hvordan de arbejder med rekruttering, arbejdsmiljø innovation og velfærdsteknologi.
Dagen sluttede af med en dialog om fælles reflektion over besøget, herunder blev værterne inviteret til Region Hovedstaden for fortsat at lære af hinanden og styrke samarbejdet på tværs af de to organisationer.
Der er vedlagt en detaljeret beskrivelse af det faglige program i bilag 2.
Læringspunkter og opfølgning
Desuden blev der efter opfølgningssagen på studieturen den 25. april 2024 stillet forslag i budgetprocessen for budget 2025-2029 om etablering af et samarbejde på tværs af Wales og Danmark om medmenneskelig ledelse, lederudvikling, kultur og uddannelse.
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer
Afbud
Administration
Administrationen var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Regnskab
Den samlede udgift til studieturen beløber sig til 157.076 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 185.000 kr.
Mindreforbruget skyldes afbud fra to udvalgsmedlemmer samt at udgifter til forplejning primært var afholdt af værterne.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler forretningsudvalget at regionsrådet godkender regnskabet og det faglige indhold fra fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets studieture til Cardiff i Wales.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 20. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Jon Rantzau Harne
24027642
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens nye samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050.
Miljø- og klimaudvalget blev senest orienteret om Grøn2030-programmet den 23. november 2023, hvor roadmap med 24 klimaindsatser for at nå målsætningen og indsatsen for grønnere hospitaler blev forelagt. Siden er der igangsat fem hospitalsdrevne klimaindsatser, mens ni koncerncenterdrevne klimaindsatser er opgraderet eller igangsat. Der arbejdes fortsat på at udvikle Grøn2030-programmet, roadmap og klimaindsatserne. I takt med at indsatserne defineres og afgrænses med tydelige CO2-mål, kan nye klimaindsatser komme til på roadmap.
Med denne sag orienteres udvalget om klima- og miljøregnskabet for 2023, der forelægges som strategisk input til arbejdet med at nå målsætningen om CO2-reduktion, justeret roadmap og klimaindsatserne. Samtidig er klimaregnskab 2023 baseline for målsætningen. For at nå målsætningen skal Grøn2030-programmet omfatte en stor indsats på hospitalerne for at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Der er fokus på de fem hospitalsdrevne strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil der være oplæg af Grøn2030-programleder Lone Otte, vicedirektør for Amager og Hvidovre Hospital Kurt Stig Jensen og vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Sille Arildsen.
Regionens samlede klimaaftryk i 2023 er opgjort til 1,1 mio. tons CO2. Den største del af regionens udledninger stammer fra indkøb og forbrug fra den kliniske drift på hospitalerne, mens byggeri, anlæg og renovering også står for en stor andel. Inden for indkøb og forbrug opstår de største klimabelastninger fra produktionen af medicinsk udstyr, medicin og de kliniske varer, der bruges på hospitalerne, men også sundhedsydelser som fx brug af privathospitaler udgør en væsentlig del. Inden for kategorien byggeri, anlæg og renovering er den største klimabelastning fra byggematerialer og byggeprodukter til kvalitetsfondsbyggerier.
Regionens klimaaftryk for år 2022 var på 1,3 mio. tons. Forskellen skyldes hovedsageligt en ændret og bedre metodeopgørelse. Klimaregnskabet for 2023 er lavet på opdaterede og forbedrede metoder og beregninger. Pga. metodeforbedringen skal man være varsom med at fortolke udvikling over årene, og flere af kategorierne i 2023-regnskabet kan derfor ikke sammenlignes med de tidligere år.
Det skal samtidig bemærkes, at klimaregnskabet fortsat rummer store usikkerheder. De kategorier som opgøres i kr. via årsregnskabstal (de udgør langt den største del af udledningen) er behæftet med den største usikkerhed, mens de kategorier som opgøres i fysiske enheder, fx kWh el eller liter brændstof er mere præcise. Monitoreringen af hvordan vi løbende får realiseret CO2-reduktioner og vurderinger af, om vi har sat tilstrækkeligt i værk (roadmap) er således estimater. Det er administrationens vurdering, at der kan opnås tilstrækkelig datakvalitet til at kunne følge udviklingen årligt for at give et billede af, om målsætningen forfølges tilfredsstillende.
Der arbejdes løbende på at forfine klimaregnskabsmetodikken for at reducere usikkerheder og fejlkilder. Fx arbejdes der på at få datakvaliteten op, og datagrundlag også fra internationale databaser og beregninger er under udvikling og konstant forbedring. Det sker i samarbejde med de andre regioner og leverandørerne.
Se bilag 1 for uddybning af klimaaftrykket. Da det er et klima- og miljøregnskab, samtidig med at målsætningen omhandler CO2-reduktion, afrapporterer bilaget først på klima og derefter på indsatser om miljø.
Klimaregnskabet som baseline
Klimaregnskabet fra 2023 fungerer som baselineår eller ”startlinje” for regionens CO2-målsætning i 2030 for regionens samlede klimaaftryk. At baseline er år 2023 blev besluttet i regionsrådet i august 2023 sammen med målsætningen.
Baseline fastsættes til 1,007 mio. tons CO2. Baseline er lavere end det samlede klimaaftryk, fordi kvalitetsfondsbyggerierne ikke en del af baseline, de måles for sig, for at de store udsving kan isoleres. Når det samlede klimaaftryk fra regionen som virksomhed vises, indgår kvalitetsfondsbyggerierne.
Udviklingen fra 2023 til 2030 inden for regionens klimaindsatser vil blive monitoreret via klimastyringsmodellen for at vurdere, hvorledes 2030-målet indfries. Baseline er ligeledes udgangspunktet for det roadmap, som viser vejen til målet gennem 24 klimaindsatser.
I forlængelse af de løbende forbedringer af opgørelsesmetoder vil baseline blive opdateret bagudrettet, også når der kommer opdaterede emissionsfaktorer mv.
Arbejdet med at nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 50 procent i 2030
På indsatsområderne om energi, fødevarer, transport og affaldsressourcer er der arbejdet systematisk med CO2-reduktion og øget genanvendelse i en årrække. Der er opnået flere positive resultater, og arbejdet fortsættes. I de kommende år vil et fornyet fokus være den kliniknære indsats for at nedbringe de store udledninger fra hospitalernes indkøb og forbrug.
De 24 klimaindsatser kan groft opdeles i følgende fire kategorier, der herunder gives en kort status på:
Klimaindsatserne står på et såkaldt fundament, som skal understøtte gennemførelsen af klimaindsatserne. Fundamentet består af omfattende aktiviteter, der skal igangsættes, hvis det skal lykkes at reducere CO2 som forudsat inden 2030 - aktiviteter som fx uddannelse, governance og dataunderstøttelse.
Ad 1) I den første kategori arbejdes der på tværs af hospitalerne allerede af faglige og ressourcemæssige årsager med hjemmebehandling, digitalisering, forebyggelse, prioritering og omlægning af arbejdsgange, som reducerer fx mængden af prøver og undersøgelser. Her skal opstartes egentlige klimaindsatser i samspil med det eksisterende arbejde for at indarbejde de afgørende grønne aspekter, samt understøttes med grøn rådgivning om fx CO2-potentialer, og CO2-reduktionen skal følges.
Ad 2) I anden kategori er de ni klimaindsatser, som er drevet af koncerncentre mv. alle igangsat. Fx er der arbejdet med energi og transport i flere år. Byggeri, grønne udbudskrav og leverandørsamarbejde er der arbejdet med i et par år, mens grøn IT-strategi, medicinske gasser og medicoudstyr er opstartet det seneste år og under opbygning. Ligeså er "optimeret lagerstyring og produktflow" og "grønne udbudskrav til medicin" ved at blive specificeret.
Ad 3) De medarbejderdrevne tiltag er igangsat på alle hospitaler. Et par hospitaler har været i gang længere, mens andre netop er ved at udpege grønne ambassadører på afdelingerne. De enkelte afdelinger kan nu se deres lokale klimaaftryk, som grundlag for at sætte ind, hvor indsatsen giver mest CO2.
De medarbejderdrevne tiltag understøttes også af uddannelse og kommunikation: Alle medarbejdere opfordres til at tage det nye E-læringskursus "Grøn hverdag – du kan gøre en forskel". Kurset "Grøn forandring i klinikken" udbydes til de personer, som hospitalerne udpeger til at arbejde med grøn omstilling på afdelingerne (grønne ambassadører) med et begrænset antal pladser pr. hospital. Grøn omstilling skal også indarbejdes i eksisterende uddannelser til ledere og medarbejdere, ligesom flere målrettede grønne kurser vil være relevant.
Lokale tiltag understøttes også med Den Grønne Håndbog, som blev lanceret i slutningen af 2023 (se bilag 2.) Den Grønne Håndbog henvender sig til klinikkerne og indeholder pt. 18 køreklare grønne tiltag, som kan gennemføres på afdelingerne. De er patientsikre og udviklet og testet sammen med relevante enheder på klinikniveau. CO2-reduktionen er opgjort for at illustrere potentialet i de konkrete tiltag, men CO2-tal er ikke sammenlignelige på tværs. Nye indsatser kommer hele tiden til, som kan ses på intranettet.
Ad 4) De hospitalsdrevne klimaindsatser drives af et grønt frontløber hospital og har en eller flere makker-hospitaler. Det er nye større strategiske indsatser, der forventes at vare 4-6 år og har et stort CO2-reduktionspotentiale. Disse fem indsatser er igangsat ved en opstartskonference i februar:
Indsatserne har nu organiseret sig på tværs af hospitalerne, er godt i gang og har valgt de første områder og tiltag. De grønne frontløberhospitalers opgave er at skabe enighed om indsatsområder og løsninger, som kan skaleres til alle hospitaler. De hospitalsdrevne indsatser kræver en ekstraordinær indsats og fokus, samtidig med at klimaindsatserne passer godt med andre dagsordner, fx om at prioritere og undgå overbehandling. Hvordan der arbejdes med hospitalsdrevne klimaindsatser, vil to hospitalers vicedirektører holde oplæg om på mødet.
Til efteråret vil det blive vurderet, om det er muligt at igangsætte flere klimaindsatser, både hospitalsdrevne og i den første kategori på tværs af hospitalerne. Der vil blive trukket på erfaringerne fra de første fem indsatser. Der er fremlagt et administrativt budgetforslag, der skal understøtte gennemførelsen af klimaindsatserne på hospitalerne.
Fællesregional strategi for grønne hospitaler
I regi af Danske Regioner er der i december 2023 vedtaget en fællesregional strategi for grønne hospitaler (se https://www.e-pages.dk/regioner/225/). Strategien har fem understøttende tiltag, hvor der særligt forventes en effekt af lead-områderne: Hver af de fem regioner er national lead-region på et område, hvilket skaber bedre videndeling, arbejdsfordeling og fremmer skalering af grønne indsatser på tværs af regionerne. Region Hovedstaden er lead på bæredygtigt byggeri, samt på laboratorier og diagnostik.
Den kommende afrapportering på målsætning og indsatser i Grøn2030-programmet
Størstedelen af klimaaftrykket kommer fra de forbrugsrelaterede aktiviteter på hospitalerne, som det fremgår af klimaregnskabet, så den kliniknære indsats for at nedbringe udledninger fra hospitalernes indkøb og forbrug vil være i fokus fremover.
Regionens klimaregnskab og baseline er en bagudrettet opgørelse. For at afrapportere bedre på den politiske målsætning, Grøn2030-programmet som det ser ud nu med 24 klimaindsatser og særligt de hospitalsdrevne klimaindsatser, tilpasses og suppleres med klimastyringsmodellen og roadmap, hvor der dannes et overblik med prognoser for udviklingen og dermed grundlag for at træffe beslutninger.
Det forventes derfor, at der fra 2025 laves én årlig klimarapportering til miljø- og klimaudvalget i første kvartal. Afrapporteringens formål er at give status på klimaaftryk og miljøpåvirkning samt udvikling i forhold til baseline og vurdere, om der er igangsat tilstrækkeligt til at nå målet i 2030 samt vurdere, om porteføljen er den rette. Samtidig følges de enkelte indsatser med særlig fokus på fremdrift, afhængigheder og udfordringer. Den kommende årlige klimarapportering vil ikke være de endelige resultater for det forudgående kalenderår, men en samlet vurdering og pejling ud fra fremskrivninger og estimater frem til dags dato. Resultater og tal forklares, også det forventede resultat, der bruges som pejling for årets budgetproces og andre prioriteringer af klimaindsatser.
Det årlige resultat af klima- og miljøregnskabet for regionen som virksomhed formidles, når det ligger klar på regionens hjemmeside via PowerBI-platformen. Dette vil være opdateret med de seneste tal. På grund af usikre data for scope 3 udarbejdes der ikke en fuld bagudrettet opgørelse på alle områder hvert år.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om klima- og miljøregnskab 2023 og status på Grøn2030-klimaindsatserne til efterretning.
Region Hovedstaden kommunikerer om klima- og miljøregnskabet til interne og eksterne interessenter på regionens hjemmeside via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises. Regnskabet kan tilgås her: http://flis.regionh.dk/reports/powerbi/Center%20for%20Ejendomme/Klima-%20og%20milj%C3%B8regnskab%202023?rs:Command=Render&rc:Toolbar=false
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni, forretningsudvalget den 20. august og regionsrådet den 27. august 2024.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Bilag om klima- og miljøregnskab og status på indsatser
Bilag 2: Den Grønne Håndbog pr juni 2024 - opdateres løbende på intranet
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet.
Erik Lund (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Kontrakten mellem Movia og Lokaltog A/S udløber i 2025. Movia forbereder arbejdet til en ny kontrakt, der skal gælde fra 1. januar 2026.
Sagen forelægges regionsrådet med henblik på at sikre politisk godkendelse af de overordnede rammer for lokalbanernes driftsomfang og serviceniveau (indkøbsgrundlaget). For alle øvrige ændringer, ligger beslutningskompetencen hos Movia, der i sin forhandling med Lokaltog tager afsæt i det mandat, som Movias bestyrelse har udstukket.
På møde i udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022 har udvalget drøftet ønsker til fokusområder i forhandlingerne om en ny kontrakt. Udvalget var enige i, at administrationen skulle gå videre med at få sociale klausuler ind i kontrakten mellem Movia og Lokaltog. De sociale klausuler omfatter at der indarbejdes krav om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med, at Lokaltog udbyder større bygge- og anlægsprojekter. De sociale klausuler er indarbejdet i den nye kontrakt mellem Movia og Lokaltog.
Movia er ved at forhandle en ny kontrakt med Lokaltog A/S, som skal erstatte den nuværende kontrakt, som udløber i 2025. Lokaltog A/S står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen, mens Movia sikrer, at de aftalte ydelser i kontrakten mellem Movia og Lokaltog bliver leveret. Movia får billetindtægterne, mens Region Hovedstaden yder tilskud til Movia svarende til differencen mellem kontraktbetalingen og billetindtægterne.
På bestyrelsesmødet i Movia den 30. juni 2022 har bestyrelsen godkendt igangsættelsen af en proces for indgåelse af nye forhandlede kontrakter mellem Movia og Lokaltog A/S. Det er bestyrelsen i Movia, der har beslutningskompetencen til at træffe valget mellem forhandlede og udbudte kontrakter. Bestyrelsen har, på baggrund af en evaluering af den gældende kontrakt, valgt, at den nye kontrakt skal forhandles og ikke udbydes, idet evalueringen viser, at der sandsynligvis ikke vil være økonomiske gevinster ved et udbud, set i forhold til de omkostninger, et udbud ville medføre. Bestyrelsessagen blev forelagt udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022. Movia forhandler to kontrakter – én for Region Hovedstaden og én for Region Sjælland. De to regioners administrationer har arbejdet sammen om at sikre regionernes interesser i de nye kontrakter.
Region Hovedstadens administration vurderer, at Lokaltog lever op til de ydelser, der er beskrevet i den gældende kontrakt.
Movias administration har af bestyrelsen fået mandat til at forhandle kontrakt med en varighed på 6 til 12 år.
Indkøbsgrundlaget
Kontrakten mellem Movia og Lokaltog beskriver driftsomfanget og serviceniveauet på lokalbanerne samt, hvordan den økonomiske afregning foretages og reguleres gennem incitamentsordninger.
Det er regionsrådet, der beslutter driftsomfang og serviceniveau på lokalbanerne gennem den årlige trafikbestilling. Her tages der stilling til antal afgange, frekvenser, standsningsmønster, tidsrum for betjening mm. For alle øvrige ændringer, ligger kompetencen i sidste ende hos Movia, der i sin forhandling med Lokaltog tager afsæt i det mandat, som Movias bestyrelse har udstukket.
I den nye kontrakt mellem Movia og Lokaltog A/S tages der udgangspunkt i det nuværende driftsomfang og serviceniveau. Movia har udarbejdet et såkaldt indkøbsgrundlag (bilag 1 og 2), der beskriver driftsomfanget på de enkelte banestrækninger samt serviceniveauet mht. stationsfaciliteter, trafikinformation, billetsalg samt ren- og vedligeholdelse. Movia har med indkøbsgrundlaget ikke lagt op til nogle ændringer for så vidt angår driftsomfang og serviceniveau.
Den nye kontrakt vil, ligesom den gældende kontrakt, give mulighed for at skrue op eller ned for driftsomfanget (-5%/+10%) uden forudgående forhandling, og til en forud aftalt enhedspris (kr. pr. togkm.). Denne fleksibilitet gør ændringer i driftsomfanget økonomisk forudsigelige, hvilket vurderes at være en fordel, når der fx stilles budgetforslag om ændringer på lokalbanerne. Ændringer udover de angivne procentsatser eller ændringer i serviceniveauet kræver særskilte forhandlinger.
Øvrige kontraktændringer
På møde i udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022 har udvalget drøftet ønsker til fokusområder i forhandlingerne om en ny kontrakt. Udvalget var enige i, at administrationen skulle gå videre med at få sociale klausuler ind i kontrakten mellem Movia og Lokaltog. På baggrund af denne opfordring har Movia indarbejdet krav i den kommende kontrakt om oprettelse af praktikpladser i forbindelse med, at Lokaltog udbyder større bygge- og anlægsprojekter. Dette kan f.eks. være i forbindelse med stationsbyggerier eller ved fornyelse af en banestrækning. Formålet er at sikre kvalificeret arbejdskraft for fremtiden. Projekter, der er omfattet af kravet, skal have en varighed på mindst 6 måneder, overstige 5 mio. kr. i anlægssum samt have et fagligt indhold, som giver mulighed for at beskæftige praktikanter.
Foruden krav om praktikpladser følger den nye kontrakt de samme CSR-bestemmelser som for Movias buskontrakter, der bygger på hovedprincipperne i FN’s Global Compact.
I den kommende kontrakt strækningsopdeles bod/bonus-incitamentsstrukturen, så denne fremover følger den enkelte banestrækning – og ikke et gennemsnit af dem alle. I den eksisterende kontrakt holdes måltallene for bod/bonus op mod et gennemsnit af alle banerne. Dermed vil lav regularitet på én bane kunne skjule sig under høj regularitet på andre baner. Incitamentsstrukturen vil fortsat have måltal inden for regularitet, kundetilfredshed og passagertal. Det er administrationens vurdering, at strækningsbaseret bod/bonus vil give mere fokus på regularitet – altså om togene kører til tiden.
Region Hovedstadens administrationen har i forbindelse med kontraktarbejdet foreslået, at der foretages en evaluering af de betjente billetsalg. Evalueringen skal give et indblik i salgsstedernes økonomi samt betydning for passagerne. Derudover skal evalueringen se på udviklingen af nye billetprodukter og deres effekt på passagerernes muligheder for selvbetjening – også for passagerer uden betalingskort eller smartphone. Movia vil foretage denne evaluering som del af deres igangværende salgsstedsanalyse. Evalueringen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling til orientering inden kontraktstart.
I forbindelse med kontraktforhandlingerne har administrationerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland ønsket klare definitioner af hhv. løbende vedligehold og fornyelse. Førstnævnte er en del af Movias kontraktbetaling til Lokaltog A/S, mens sidstnævnte kræver særskilt politisk udmøntning af midler. Movia har derfor fået udarbejdet et nyt kontraktbilag, der beskriver ansvar og rollefordeling i forbindelse med forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Bilaget deler infrastrukturforvaltningen op i tre definitioner: Vedligeholdelse, Fornyelse og Anlægsprojekter. Disse definitioner gør det økonomiske ansvar klarere for kontraktparterne, så eventuelle tvister undgås.
Lokaltog A/S har i forbindelse med kontraktforhandlingerne foreslået, at der udarbejdes et kontraktbilag vedrørende bæredygtighed. Dette kontraktbilag stiller krav til miljøledelse og rapportering af miljøforhold. Derudover vil Lokaltog A/S pr. 1. januar 2025 være omfattet af EU’s CSR-direktiv omfattende ESG-rapportering (rapportering om bl.a. bæredygtighed). Formålet med kontraktbilaget er at reducere Lokaltog A/S miljø- og klimapåvirkning samt forbedre arbejdsmiljøforholdene.
Økonomiske konsekvenser
Med den nye kontrakt, bliver kontraktbetalingen fra Movia til Lokaltog, og dermed også fra regionerne til Movia, opdateret. Kontraktbetalingen udgøres af et kilometerafhængigt vederlag, et fast vederlag og en effekt af bod/bonus for Lokaltogs opfyldelse af regularitet, kundetilfredshed og passagertal.
Det kilometerafhængige vederlag er en direkte konsekvens af driftsomfanget på banerne.
Det faste vederlag dækker bl.a. det løbende vedligehold af banerne, som forvaltes af Lokaltog A/S. Det er genberegnet i forbindelse med udarbejdelsen af den nye kontrakt, på baggrund af den infrastrukturanalyse 2026-2035, som Movia har fået udarbejdet af Rambøll med henblik på at beskrive banernes tilstand og fornyelsesbehov. Dette indgår det høringsudkast til udviklingsplan, som regionsrådet forventes at sende i høring på mødet den 18. juni 2024. Fornyelsesarbejderne skal besluttes og afholdes særskilt af Region Hovedstaden.
Med et uændret driftsomfang som udgangspunkt for indkøbsgrundlaget, vil kontraktbetalingen i den nye kontrakt ligge på niveau med eller under det nuværende udgiftsniveau.
I kontrakten er der aftalt løbende effektiviseringer på 1% årligt svarende til en årlig besparelse på 4,4 mio. kr. (2024-pl) fordelt ligeligt mellem de to regioner. På regionsrådets møde den 12. marts 2024 godkendte regionsrådet et høringssvar, der var imødekommende overfor Movias ønske om at opnå en yderligere effektiviseringsgevinst på 10 mio. kr. fra 2025. Af Movias høringsbrev fremgik: ”Movias administration har undersøgt mulighederne for en yderligere effektivisering i de nuværende forhandlede kontrakter med Lokaltog A/S, der udløber ved udgangen af 2025. Movias administration vurderer, at der er mulighed for at høste en yderligere effektiviseringsgevinst i 2025 på 10 mio. kr. fordelt ligeligt på kontrakterne ift. de to regioners økonomi.”
Denne yderligere effektivisering overstiger de aftalte løbende effektiviseringer i den nye kontrakt, og bidrager dermed til en større besparelse i de første år af kontraktens løbetid, end der ellers ville være opnået. Lokaltog A/S vil derfor først delvist i 2028 og i fuldt omfang i 2029 gennemføre yderligere effektiviseringer svarende til 1% årligt.
Ved en tiltrædelse af indstillingerne vil Movia stille de samme krav til driftsomfang og serviceniveau over for Lokaltog A/S, som Movia stiller i dag. Regionsrådet vil i den nye kontraktperiode fortsat have mulighed for at ændre i driftsomfang i forbindelse med de årlige trafikbestillinger, ligesom det også vil være muligt at ændre i serviceniveauet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22064172
Bilag 2: Følgenotat til indkøbsgrundlag
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 19. juni 2024:
Anbefalet.
Erik Lund (C), Randi Mondorf (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervsskolen NEXT uddannelse København har ved mail af den 2. maj 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udlægge undervisningen på grundforløb 2 (GF2) på procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød (bilag 1).
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.
Der er desuden et strategisk mål om at sikre at alle unge i Reigon Hovedstaden har adgang til at tage en ungdomsuddannelse uanset bopæl og forudsætninger i den regionale udviklingsstrategi.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om udlægning af undervisning på grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen
NEXT Uddannelse København planlægger efter aftale med UNORD at udlægge undervisningen på grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød pr. 1. januar 2025.
NEXT og UNORD har i den forbindelse gennemført en høring af andre godkendte udbydere i området, jf. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vejledning af 10. juni 2022 for udlægning af undervisning og ændret stedlig placering af udbud på erhvervsuddannelserne.
NEXT og UNORD har på den baggrund indhentet høringssvar fra ZBC og Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser, som begge tilkendegiver deres opbakning til udlægningen. Begge høringssvar er vedlagt som bilag (bilag 1).
Udlægningen af undervisningen til UNORD i Hillerød begrundes bl.a. med:
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at regionsrådet bakker op om ansøgningen fra NEXT om udlægning af undervisning på GF2 på procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød, da det vil sikre vigtige kompetencer til lokale virksomheder i Nordsjælland. Samtidigt vil udlægningen af undervisningen ikke have konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner. Udlægningen af undervisningen vil således styrke uddannelsesdækningen i regionen.
Administrationen vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt med et lokalt udbud af GF2 rettet mod procesoperatøruddannelsen, og at det vil være med til at sikre flere faglærte kompetencer i regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (billag 2) til NEXT, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udlægning af undervisning på GF2 af procesoperatøruddannelsen til UNORD i Hillerød.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2024, forretningsudvalget d. 20.august 2024 og regionsrådet d. 27. august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24040034
Bilag 2: Bilag 2 Høringssvar vedr. udlægning af grundforløb 2 på procesoperatøruddannelsen
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 20. august 2024:
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen og koncerndirektør Anne Skriver orienterede kort om bl.a. Rigsrevisionens kritik om fratrædelsesaftaler og såkaldte ”Stay-on bonus-aftaler”.
Leila Lindén (A), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. august 2024.
Jens Gordon Clausen
24000708
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 2. kvartal 2024 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.900 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 2. kvartal 2024 opgjort til 3.462,8 mio. kr. Ultimo likviditeten efter kassekreditreglen for 2024 forventes at udgøre 4.064 mio.kr. Forbedringen sammenlignet med årene før skyldes primært det ekstraordinære likviditetstilskud, der blev aftalt i økonomiaftalen for 2024.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på bevillingerne i 2. økonomirapport, forudsætningerne i Budget 2024-2027 og opdateret med faktisk likviditet for 2. kvartal 2024. Der er korrigeret for genbevilligerne på driften.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Der er stadig skærpet opmærksomhed på byggerierne.
Sammenlignet med likviditetsopgørelsen for 1. kvartal ses en likviditetsforbedring. Dette skyldes dels, at refinansieringslånet på 466 mio.kr. i prognosen for 1. kvartal lå i december, men blev hjemtaget i maj, dels at det budgetterede forbrug er lidt bagud i forhold til likviditetsprognosen.
22021742
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 17. juni 2024 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i september 2024.
24041183
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 17. juni 2024
Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for letbanen, som indeholder de nyeste forventninger til økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo maj 2024, og er udarbejdet i forhold til det gældende budget.
Status Letbane, maj 2024
Økonomisk fremdrift
Rapporten er baseret på det reviderede budget for letbanen, som blev godkendt af bestyrelsen i december 2023 og på interessentskabsmødet i april 2024. Budgettet for anlægsomkostninger viser afvigelser med et mindreforbrug på bygge- og anlægsarbejder på ca. 2 pct. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut maj 2024 er 6.029 mio. kr. De tilsvarende afholdte udgifter er 5.931 mio. kr. Projektet er fortsat udfordret af stor logistisk og teknisk kompleksitet i forbindelse med den fysiske gennemførelse af anlægsarbejder, herunder hensyn til trafikafvikling, afhjælpning af mangler, færdiggørelse af restarbejder samt generel koordinering mellem de enkelte entreprenører. Derudover oplever særligt skinneentreprenøren fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft. Som konsekvens heraf arbejdes der efter accelererede planer med mange parallelle aktiviteter. Det giver en øget risiko forbundet med planernes overholdelse, da tidsplanerne er blevet mere kompakte.
Budgettet for de driftsrelaterede anlægsinvesteringer viser ingen afvigelser.
Risiko
Den samlede risiko for projektet (økonomi og forsinkelse) er opgjort til 672 mio. kr., hvilket er en opjustering på ca. 78 mio. kr. i forhold til 1. kvartal. Opjusteringen omhandler primært økonomi bl.a. udfordringer med tilbagelevering af anlæg til ejere samt tidsmæssige risici ved at blive klar til drift ift. testkørsler samt sikkerhedsgodkendelsesprocessen.
Administrationen bemærker at siden udsendelse af den kvartalvise Status Letbane, maj 2024 har HL meldt klar til testkørsler på strækningen gennem Glostrup og Rødovre. Der er i slutningen af juli blevet tændt for strømmen i køreledningerne, og i løbet af sensommeren vil letbanetogene begynde at køre på strækningen. Dette vil forventeligt blive afspejlet i de kommende statusrapporter.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden februar 2024 til og med april 2024 været fire ulykker, som har resulteret i fravær.
24017445
Bilag 1: Status Letbane, maj 2024
På baggrund af et ønske fra ejerne om øget indsigt i bestyrelsens drøftelser og beslutninger, udarbejder Hovedstadens Letbane "Nyt fra bestyrelsen" efter hvert bestyrelsesmøde. "Nyt fra bestyrelsen" bygger på de drøftelser, som bestyrelsen har på mødet, og de beslutninger, som bestyrelsen træffer på mødet.
Vedlagt er "Nyt fra bestyrelsen" fra bestyrelsesmødet 4. juni 2024. Næste bestyrelsesmøde afholdes den 5. september 2024. Der afholdes møder i bestyrelsen to gange årlig, i vinter- og sommerhalvåret, og det vil være muligt fremover at finde "Nyt fra bestyrelsen" Hovedstadens Letbanes hjemmeside efter hvert bestyrelsesmøde: https://www.dinletbane.dk/da/om-os/bestyrelsen/.
24017445
Bilag 1: Nyt fra bestyrelsen, 4. juni 2024
Social- og psykiatriudvalget har siden 2017 årligt holdt temamøder mellem politikere fra regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med temamøderne er at styrke dialogen og samarbejdet mellem regionens politikere og medarbejdere på de psykiatriske centre. Social- og psykiatriudvalget besluttede dog den 28. marts 2022, at der kun som udgangspunkt holdes to temamøder i hver valgperiode.
På møde den 24. maj 2023 godkendte social- og psykiatriudvalget, at næste temamøde holdes i efteråret 2024, og at temaet skal være den kommende regionale psykiatriplan. Med denne formandsmeddelelse orienteres forretningsudvalget om udgifterne til det kommende temamøde, som afholdes af midler afsat til politiske arrangementer. Derudover orienteres forretningsudvalget om justeret tidsplan for arbejdet med den regionale psykiatriplan.
Temamøde 2024
Temamøde 2024 forventes afholdt i november 2024 på Pharmakon Konferencecenter i Hillerød. Der er i forbindelse med planlægningen, ligesom ved de tidligere temamøder, nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Den anslåede udgift til konferencecenteret og forplejning er ca. 100.000 kr. inklusiv moms. Derudover er der behov for indkøb og produktion af diverse materialer i forbindelse med afholdelse af arrangementet samt et mindre beløb til planlægningsmøder samt et beløb til uforudsete udgifter. Udgifterne til disse anslås at være ca. 55.000 kr. De samlede udgifter til temamødet anslås således at være ca. 155.000 kr., som afholdes af midler afsat til politiske arrangementer, jf. tabellen nedenfor.
| Aktivitet | Modtager | Beløb | Varighed | Finansiering |
| Temamøde- konferencesal og forplejning | Social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri | 100.000 kr. | Engangs i 2024 | Midler allerede afsat til politiske arrangementer |
| Temamøde - materialer planlægningsmøder - mm | Social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri | 55.000 kr. | Engangs i 2024 | Midler allerede afsat til politiske arrangementer |
| I alt | Social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og Region Hovedstadens Psykiatri | 155.000 kr. | Engangs i 2024 | Midler allerede afsat til politiske arrangementer |
Justeret tidsplan for arbejdet med den regionale psykiatriplan
Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 besluttede udvalget at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om henholdsvis børn og unge og svær psykisk sygdom. Arbejdet med den regionale psykiatriplan blev påbegyndt med Temamøde 2022 om den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget i efteråret 2023 om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge.
Regionsrådet godkendte den 18. april 2023 interessent- og procesplan for regional psykiatriplan. I sagen fremgik blandt andet, at regionsrådet skulle godkende den endelige regionale psykiatriplan i august 2024. Det har dog vist sig at være nødvendigt at skubbe arbejdet med den regionale psykiatriplan af flere grunde, således at forretningsudvalget og regionsrådet først forventes at skulle godkende den regionale psykiatriplan i fjerde kvartal 2024. Arbejdet er blandt andet blevet forsinket pga. det sideløbende arbejde med Region Hovedstadens rapport om "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien" og det nationale arbejde med en 10-årsplan, da der har været behov for koordinering mellem de respektive indsatser.
22064146
Novo Nordisk Fonden (NNF) har bevilget i alt 42,891 mio. kr. til et forskningsprojekt med titlen 'Decoding Eating Disorders: a novel investigation of susceptibility, resilience, and biomarkers’. Projektet er forankret ved Psykiatrisk Center Ballerup i Region Hovedstadens Psykiatri og muliggjort på grund af en prestigefyldt Laureate Research Grant, som er en syv-årig forskningsbevilling. Disse NNF Laureate Research bevillinger uddeles til fremragende internationale forskere (her Prof. Nadia Micali), som ønsker at etablere en forskergruppe i Danmark.
Bevillingen/projektet vil være med til at styrke et forskningsområde, hvor der kun har været sparsom forskning nationalt og internationalt. Dette forskningsprojekt fokuserer på det stadigt stigende antal unge mennesker, der udvikler spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Projektet vil blotlægge genetiske og ikke-genetiske risiko- og beskyttende faktorer for spiseforstyrrelser med fokus på metabolisme, antropometri og deres interaktioner med hjernen og adfærd.
Projektet vil udfolde sig inden for tre underprojekter:
At det er lykkedes Danmark at tiltrække en så kompetent forsker som prof. Nadia Micali skyldes ikke udelukkende økonomien i den store bevilling, men også at Danmark og Psykiatrisk Center Ballerup og Region Hovedstadens Psykiatri kan tilbyde attraktiv forskningsinfrastruktur og kompetencer.
Derudover findes der på Københavns Universitet kapaciteter inden for en lang række fagområder, som projektet vil gøre brug af. Det drejer sig blandt andet om ekspertiser inden for billeddannelse af hjernen, genetik og metabolisk forskning med udspring fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. I projektet er der yderligere samarbejder med Aarhus Universitet samt andre internationale hospitals- og forskningsmiljøer. Projektet løber over 7 år, og er tidligere indarbejdet i økonomirapporten fra projektets opstart i efteråret 2022. Bevillingen til projektet fra NNF er givet som en rammebevilling omfattende projektdrift, løn og forskningsapparatur.
Ud af den samlede bevilling på i alt 42,891 mio. kr. er der afsat et beløb på 6 mio. kr. til indkøb og etablering af nødvendigt udstyr ved projektets begyndelse og efterfølgende 1,5 mio. kr. til drift af det samlede projekt pr. år. Af øvrige større anskaffelser er der bl.a. en scanner til ca. 1 mio. kr. Driften af udstyret er inkluderet i bevillingen. Psykiatrisk Center Ballerup og Region Hovedstadens Psykiatri finansierer ud af eget driftsbudget eventuelle yderligere uventede driftsmidler i forbindelse med anvendelsen af udstyret. Når denne bevilling udløber forventeligt i 2028, vil det være muligt at ansøge om yderligere 7 års projektbevilling fra NNF.
24046865
Regionsrådet orienteres hermed om etableringen af Innovation District Copenhagen. Regeringen, konkret erhvervsminister Morten Bødskov samt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, har den 10. juni 2024 sammen med Københavns Kommunes overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og Københavns Universitet igangsat projektet ”Innovation District Copenhagen” (IDC). IDC har lanceret fælles vision og samarbejdsaftale for et epicenter inden for life science og kvanteteknologi i området omkring Nørre Campus, Rigshospitalet, De Gamles By og Haraldsgadekvarteret.
Det er ambitionen, at området skal udvikle sig til et miljø, hvor danske virksomheder, iværksættere og forskningsmiljøer inden for life science og kvanteteknologi kan mødes, udtænke og levere løsninger på verdens udfordringer. IDC skal lade sig inspirere af Kendall Square, som er et verdensførende innovationsdistrikt i Cambridge, Massachusetts. Her har Massachusetts Institute of Technology (MIT), myndigheder samt life science og tech-virksomheder (fx pharma- og biotekselskaber, Google, Microsoft og IBM) skabt et verdensførende innovationsdistrikt.
Området er det samme som det, der hidtil har været grundlag for partnerskabet Copenhagen Science City (CSC). Projekt Copenhagen Science City blev igangsat i december 2015 med assistance fra Region Hovedstaden. CSC er et partnerskab mellem bl.a. Region Hovedstaden, Rigshospitalet, Københavns Kommune, Københavns Universitet og Novo Nordisk. IDC-partnerskabet er en udvidelse af Copenhagen Science City, hvor regeringen nu er indtrådt i partnerskabet, som ændrer navn til Innovation District Copenhagen.
I Regeringens iværksætterstrategi ”Et iværksætterland i verdensklasse” indgår en indsats for ”flere videnbaserede iværksættere” hvortil der er afsat 287 mio. kr. i årene 2024-2026 til i alt 10 initiativer, hvoraf IDC er ét. Fra år 2027 og frem afsættes ca. 180 mio. kr. årligt i varig finansiering til de 10 initiativer. Det fremgår ikke præcist, hvor mange midler der er afsat til IDC.
Life Science Rådet, med bl.a. hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang, har i sine anbefalinger til regeringen anbefalet at etablere et internationalt førende innovationsdistrikt inden for life science med afsæt i Copenhagen Science City.
Københavns Kommune vil tage initiativ til at samle relevante aktører til et kick-off møde, hvor der igangsættes samarbejde om udarbejdelse af en samlet helhedsplan for områdets udvikling. Erhvervsministeren og Overborgmesteren vil i den periode, projektskabet løber, formelt varetage formandskabet. Der er pt. dialog med Københavns Kommune om Region Hovedstadens engagement i arbejdet.
Region Hovedstaden (Center for Sundhed og Rigshospitalet) er i forvejen repræsenteret i Copenhagen Science City Udviklingsråd. Rigshospitalet har mandag d. 10. juni på deres hjemmeside offentliggjort, at Rigshospitalet bakker op og bliver en del af IDC.
Et regionalt engagement i IDC vil kunne understøtte udviklingen af Teknisk Universitets Hospital, Fremtidens Rigshospital, Healthcare Denmark besøgscenter osv.
24051206
Behandlingen af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelproblematik har indtil nu været placeret både i kommuner og regionen. Behandlingen af rusmiddelproblematikken har ligget i kommunerne, mens behandlingen af den psykiske sygdom har ligget i regionen.
Den 21. maj 2024 blev et lovforslag vedtaget, der betyder, at regionerne nu har fået ansvaret for et samlet, sammenhængende og integreret tilbud til mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er blevet enige om at etablere et nyt, integreret regionalt dobbeltdiagnosetilbud, som begynder den 1. september 2024. Gruppen af borgere, der er i målgruppe for det integrerede dobbeltdiagnosetilbud, er opdelt i tre undergrupper. Ansvaret for rusmiddelbehandling af patienterne flyttes trinvist til det nye behandlingstilbud i regionerne og skal være fuldt udfaset i 2027. Fra og med 1. september 2024 vil målgruppe 1 blive visiteret til det regionale behandlingstilbud, hvorefter målgruppe 2 og 3 vil følge hhv. 1. juli 2025 og 1. juli 2026.
Med lovændringen bliver der også indført en 14. dages behandlingsfrist for det integrerede behandlingstilbud fra 1. september 2024. Bopælsregionen skal derfor senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning til behandling af personer, som er visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, påbegynde den integrerede behandling af borgeren.
Region Hovedstaden Psykiatri har deltaget i det tværregionale udviklingsarbejde i forhold til den nye integrerede behandling, hvor Kommunernes Landsforening og kommunale rusmiddelsenheder også har været repræsenteret.
Region Hovedstaden Psykiatri har forberedt implementeringen af den nye integrerede behandling, der bl.a. indebærer udvikling af tillægsbeskrivelser til patientforløbene, justering af vejledninger, udvikling af et e-learningsmodul og kompetenceløft af alle medarbejdere. Indsatsen opstartes planmæssigt den 1. september 2024 med en gradvis indfasning frem mod 2027.
Der henvises til de to vedlagte bilag for flere detaljer omkring lovændringen og det nye integrerede behandlingstilbud.
24051808
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
24000052