Bilag 1: Bilag 2 Forslag fra AIDS Fondet (D14292615)Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, i det sag nummer 6, 7, 9, 10 og 11 fremrykkes på dagsorden og behandles først.
Brian Høier (A), Maria Gudme (A) Anja Rosengreen (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
24077452
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, idet udvalget ønsker at administrationen skal arbejde videre med følgende indsatser:
Brian Høier (A), Maria Gudme (A) Anja Rosengreen (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har mulighed for at igangsætte indsatser på forebyggelsesområdet for 1,5 mio. kr. og præsenteres med denne sag for forslag til anvendelse.
I Region Hovedstadens budgetaftale for 2025 blev der afsat:
Herudover er der 500.000 kr. tilbage i disponible midler fra tidligere alkohol- og nikotinindsatserne, der blev implementeret, på en række gymnasier i regionen, i skoleåret 2024-2025.
Samlet er der således 1,5 mio. kr. til anvendelse på forebyggelsesområdet.
Med denne sag præsenteres udvalget for en række forslag til indsatser, som forebyggelsesmidlerne (1,5 mio. kr.) kan anvendes til. Forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i tidligere drøftelser i udvalget (unge og euforiserende stoffer), af AIDS FONDET, som selv har henvendt sig til regionen, samt Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorie og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som administrationen har rakt ud til. Der er taget udgangspunkt i den økonomiske ramme, som er til rådighed.
På forebyggelsesområdet er ansvarsdelingen sådan, at regionen har en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne i forhold til den borgerettede forebyggelse, mens kommunerne har ansvaret for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Den kommende folkesundhedslov skal ifølge reformaftalen styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne. Patientrettet forebyggelse er aktuelt et delt ansvar mellem regioner og kommuner, men regionerne overtager ansvaret med sundhedsreformen.
Forslag fra CKFF, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorie, SDCC og AIDS-FONDET
CKFF, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorie og SDCC har kort beskrevet en række forslag til forebyggende indsatser, som både omfatter konkrete indsatser og kortlægninger og flere forskellige målgrupper, herunder både borgere (særligt unge) og patienter. AIDS-Fondets klinik Checkpoint har henvendt sig til regionen med et forslag til et samarbejde vedr. seksuel sundhed på ungdomsuddannelser. Herunder ses en oversigt over forslagene, som også er nærmere beskrevet i bilag 1 (CKFF, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium, SDCC) og bilag 2 (henvendelsen fra AIDS-FONDET). Alle forslagene kan desuden beskrives nærmere, hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønsker dette for at kunne træffe en beslutning.
| PROJEKT |
Projekt ANSVARLIG |
Målgruppe |
Analyse/Indsats | |
Unges brug af euforiserende stoffer |
| |||
| Udvidelsen af eksisterende indsats på ungdomsuddannelser Udvidelse af målgruppen for regionens STX-gymnasieindsats, fra handleplanen ”Regional plan for nedbringelse af opioider”, til de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser i regionen (hf, hhx og htx) og erhvervsskoler (eud og eux) samt til ungdomsuddannelserne i Region Sjælland i forbindelse med den kommende Region Øst. De øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsskolerne vil få tilbudt en tilsvarende indsats som STX-gymnasierne dog med hensyn stagning til evt. tilpasninger efter elevgruppen og uddannelseskonteksten. | Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium og Center for Sundhed
| Ungdomsuddannelser (hf, hhx og htx) og erhvervsskoler (eud og eux) i Region Hovedstaden og ungdomsuddannelserne i en kommende Region Østdanmark. | Indsats |
| Indsats for at forebygge eskalerende brug af euforiserende stoffer hos unge Udvikling af undervisnings- og informationsmateriale til sundhedspersonalet på akutafdelinger for at sikre kompetencer i forhold til samtale og interviewteknik samt viden om relevante henvisnings- og opfølgningsmuligheder. | CKFF og Center for Sundhed | Sundhedsfagligt personale på akutmodtagelser/hospitalsafdelinger, unge og deres pårørende | Indsats |
Unges brug af nikotinprodukter |
| |||
| Act on it
| Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium | 10 ungdomsuddannelser (1. og 2.G. elever ca. 1000 elever i alt) |
Indsats |
Unges mentale sundhed |
| |||
| Kortlægning af sammenhængen mellem unges mentale sundhed og misbrug
| CKFF | - | Analyse |
| Kortlægning af faktorer som identificerer ikke erkendt autisme og ADHD (blandt yngre voksne)
| CKFF | - | Analyse |
| Kortlægning af mental sundhed blandt unge (sundhedsprofil data med uddybende kvalitative interviews)
| CKFF | - | Analyse |
| Styrket sundhed og trivsel i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse: Tilpasning og udbredelse af ”Mit liv – Jeg bestemmer”
| SDCC | FGU-uddannelser (80-100 elever) | Indsats |
Patientrettet forebyggelse |
| |||
| Fysisk aktivitet som forebyggelse – pilot på tværs af sektorgrænser
| Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium
| Indlagte patienter på én hospitalsafdeling (ca. 20-50 patienter) | Indsats |
| Evaluering og afprøvning af henvisningspraksis til rygestoprådgivning
| Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium
| Sundhedsfagligt personale og samarbejdende kommuner | Indsats |
| Fremme af kvinders langsigtede sundhed efter gestationel diabetes og præklampsi: Et praksisnært e-læringsinitiativ
| SDCC
| Læger og praksispersonale | Indsats |
| Skalering af psykosocial indsats for borgere med kronisk sygdom
| SDCC
| Borgere med høj diabetes distress | Indsats |
Forebyggelse i almene boligområder |
| |||
| Overblik over forebyggende indsatser i almene boligområder (KRAM-faktorer) – en kortlægning
| Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium | - | Analyse |
Unges seksuelle sundhed |
| |||
| Seksuel sundhed på ikke-gymnasiale ungdomsuddannelser - samarbejde med AIDS-Fondets klinik Checkpoint
| AIDS-FONDET | 15 ikke-gymnasiale ungdomsuddannelser | Indsats |
Administrationens anbefalinger
Generelt er det vurderingen, at de foreslåede projekter alle er relevante i et forebyggelsesperspektiv og vil kunne gennemføres som beskrevet.
Administrationens forslag til valg af indsatser er:
Overvejelserne bag ovenstående forslag er for de første to forslag, at de er i tråd med regionens fokus og igangværende arbejde med unges brug af euforiserende stoffer samt gennemførelsen af den politisk vedtaget handleplan ”Regional plan for nedbringelse af opioider”. Ved Regionsrådets vedtagelse af handleplanen d. 13. maj 2025 blev det bemærket, at indsatsen skal udbredes til de øvrige ungdomsuddannelser i regionen samt ungdomsuddannelserne i en kommende Region Østdanmark. Det tredje forslag er medtaget, hvis udvalget ønsker at prioritere endnu en indsats målrettet ungdomsuddannelser. I så fald vil administrationen pege på indsatsen ”Styrket sundhed og trivsel i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse: Tilpasning og udbredelse af Mit liv – Jeg bestemmer” (500.000 kr.), da den er målrettet unge på Forberedende Grunduddannelser (FGU). FGU er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Ifølge en rapport, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2024, er unge på FGU-uddannelser særligt udfordret vedr. deres sundhedsadfærd og mentale trivsel (”Sundhed og trivsel – blandt elever på FGU”, Sundhedsstyrelsen 2024, link til rapport).
En prioritering af alle tre indsatser udgør tilsammen 1,3 mio. kr. af forebyggelsesmidlerne. De resterende 0,2 mio. kr. kan evt. lægges oveni en af de tre indsatser eller som supplement til indsatsen ”Fremme af kvinders langsigtede sundhed efter gestationel diabetes og præeklampsi: Et praksisnært e-læringsinitiativ”. Sidstnævnte indsats er i overensstemmelse med regionens fokus på og arbejde med kvindesygdomme i regi af regionens opgaveudvalg for kvindesygdomme. Læs mere om indsatsen i bilag 1.
Udvalget kan også vælge at prioritere på en anden måde, fx hvis der er ønske om at prioritere forslaget fra AIDS-Fondets forslag om fremme af unge seksuelle sundhed, hvor det beskrevne forslag koster 500.000 kr.
De forebyggelsesindsatser, som udvalget beslutter at igangsætte eller at få yderligere kvalificeret, vil administrationen arbejde videre med i samarbejde med parterne bag forslagene.
De foreslående indsatser er inden for rammerne af de tidligere afsatte budgetmidler til forebyggelsesområdet. Midlerne forventes anvendt i perioden 2025-2027.
Arbejdet med forebyggelsesindsatser vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme herunder de sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. juni 2025. Udvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med indsatserne og andre initiativer under Forebyggelsesplanen.
Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel
22019037
Bilag 1: Bilag 2 Forslag fra AIDS Fondet (D14292615)
Bilag 2: Bilag 1 projektforslag CKFF Forebyggelseslaboratoriet og SDCC
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning og godkendt.
Brian Høier (A), Maria Gudme (A) Anja Rosengreen (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i budget 2024-2027 1,8 mio. kr. årligt til Internetpsykiatrien på psykologområdet. Internetpsykiatrien er siden, i 2024, kommet på finansloven og midlerne skal derfor allokeres på ny. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har anbefalet overfor budgetforligskredsen, at midlerne i stedet anvendes til at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis med henblik på at nedbringe ventetiden i perioden 2025-2027.
Regionsrådet besluttede d. 17. juni 2025 at udmønte de 1,8 mio. kr. til at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Derudover blev der afsat yderligere 5 mio. kr. til psykiatrisk speciallægepraksis.
Udmøntningen af de 5 mio. kr. skal, udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social- og psykiatriudvalget, tage beslutning om gennem nærværende sag.
På baggrund heraf, kan administrationen søge at forhandle en lokalaftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) om aktivitetsøgningen. Lokalaftaler på speciallægeområdet skal endeligt godkendes af samarbejdsudvalget for speciallægehjælp.
Der afsættes midler til at øge kapaciteten i speciallægepraksis, både inden for voksenpsykiatrien og børne- og ungepsykiatrien, for at nedbringe ventetider.
Med kapacitetsøgningen bliver det muligt i begge praktiserende specialer, at ansætte klinikpersonale til delegationsopgaver, hvorved der frigøres speciallægeressourcer til at se flere nye patienter. Dette er i overensstemmelse med overenskomstens intentioner.
Kapacitetsøgningerne og udmøntningen af de afsatte midler beskrives yderligere nedenfor, for begge specialer inden for psykiatrisk speciallægepraksis.
Da midlerne ikke er varige midler, er det ikke muligt at lave varig kapacitetsudvidelse, fx ved at oprette nye ydernumre.
Midlertidig kapacitetsøgning i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis med 1,8 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027
Der afsættes 1,8 mio. kr. over tre år til kapacitetsøgning i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Region Hovedstaden indgår en lokalaftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) om en fuldstændig suspension af knækgrænser og omsætningslofter for perioden 2025–2027 i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis.
Regionen har aktuelt syv fuldtidspraktiserende og én deltidspraktiserende børne- og ungdomspsykiater. Børne- og ungdomspsykiaterne har i de seneste år ikke nået knækgrænsen eller omsætningsloftet.
Fuldtidspraktiserende børnepsykiatere har i 2025 en knækgrænse på 3.819.898 kr. og deltidspraktiserende ydere har pr. 1. januar 2024 et omsætningsloft på 1.095.927 kr.
Administrationen søger på den baggrund på at indgå en aftale på de ovenstående beskrevne vilkår. Administrationens vurdering er, at dette vil understøtte, at flere patienter kan behandles og ventetiderne nedbringes.
Da midlerne strækker sig over tre år, søges der indgået en aftale med samme tidsperspektiv. Der tages forbehold for eventuelle overenskomstmæssige ændringer af betydning, som kan komme i perioden. Aftalen søges derfor indgået med relativt kort opsigelsesvarsel. Administrationen tager forbehold for, at dette initiativ kræver en forhandling med FAPS. Såfremt det ikke er muligt at indgå en aftale om de ovenstående beskrevne muligheder, ønsker administrationen at afsøge andre muligheder om midlertidig kapacitetsøgning i speciallægepraksis.
Idet kapaciteten er væsentligt mindre i børne- og ungdomspsykiatrien end i voksenpsykiatrien, vil en aktivitetsstigning som følge af en lokalaftale formentlig ikke være udgiftsdrivende mere end de 1,8 mio. kr. årligt. Voksenpsykiatrien derimod, kan drive en meget større økonomi, da der er væsentligt større kapacitet (praktiserende speciallæger med ydernummer).
Midlertidig kapacitetsøgning indenfor voksenpsykiatrisk speciallægepraksis i perioden 1. januar 2025 – 1. april 2026
Administrationen anbefaler, at udvalgene godkender at de afsatte 5 mio. kr., udmøntes til at forhøje knækgrænsen med 15 pct. for de fuldtidspraktiserende psykiatere og en øgning af omsætningsloftet for deltidspraksis med 100 pct. frem til 1. april 2026.
Administrationen vil søge at forhandle en aftale med FAPS herom. Der tages forbehold for, at forhandlingerne ikke er gennemført endnu. Det kan være nødvendigt at administrationen afsøger alternative muligheder for kapacitetsøgninger indenfor voksenpsykiatrisk speciallægepraksis.
Fra 1. april 2026 forventer administrationen at der vil blive tilført midler til psykiatrien som led i den kommende ”Overenskomstaftale for speciallægehjælp” 2026, idet dette er beskrevet i Regeringens ”En stærkere psykiatri – en samlet 10-årsplan for psykiatrien”. Det forventes på den baggrund, at overenskomstens parter aftaler en permanent forhøjelse af knækgrænsen med 15 procent i de psykiatriske specialer.
Regionens nuværende kapacitet og omsætning inden for voksenpsykiatris speciallægepraksis:
Der tages generelt forbehold for økonomien, da forhøjelse af knækgrænsen og løft af omsætningsloft kan generere en væsentlig øget aktivitet, såfremt mange psykiatere vælger at øge kapaciteten.
Administrationen vil gå i dialog med Foreningen af Praktiserende Speciallæger angående en lokalaftale på området, såfremt udvalgene godkender udmøntningen af midlerne.
Opfølgning på indsatserne
Administrationen vil følge udviklingen i anvendelsen af midlerne i begge aftaler for de to specialer. Herunder hvilken aktivitet der genereres, hvor mange nye patienter, der bliver behandlet, og hvordan de erfarede ventetider til speciallægepraksis udvikler sig. Der gøres status på disse parametre, når data for første kvartal 2026 foreligger i juni 2026.
Såfremt udvalgene tiltræder indstilling 1, vil udvalgene have taget orientering om at der afsættes 1,8 mio. kr. til en midlertidig kapacitetsøgning i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis til efterretning. Administrationen vil søge at forhandle en lokalaftale med FAPS, som endeligt skal godkendes af samarbejdsudvalget for speciallægehjælp.
Såfremt udvalgene tiltræder indstilling 2, vil administrationen søge at forhandle en lokalaftale med FAPS om midlertidig kapacitetsøgning i voksenpsykiatrisk speciallægepraksis, som skal endeligt godkendes af samarbejdsudvalget for speciallægehjælp.
Fra budget 2024-2027 er der overflyttet 1,8 mio. kr. årligt i 2025-2027, 5,4 mio. kr. i alt til nedbringelse af ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis.
Regionsrådet har afsat 5 mio. kr. i ikke-varige midler til at øge kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis.
Der tages generelt forbehold for økonomien, da forhøjelse af knækgrænsen og løft af omsætningsloft kan generere en væsentlig øget aktivitet ud over den afsatte økonomi på 5 mio. kr., hvis mange psykiatere vælger at øge aktiviteten som følge af aftalen.
Efter udmøntningen af midlerne er endeligt besluttet vil administrationen udarbejde en presseorientering herom.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. juni 2025 og social- og psykiatriudvalget d. 23. juni 2025. Herefter vil sagen blive sendt til formandskabet i samarbejdsudvalget med henblik på godkendelse.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
25035157
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt, idet udvalget prioriterede, at følgende 5 forslag skal indgå i den videre budgetproces:
Udvalget besluttede derudover at følgende tekstforslag medtages i budget 2026-2029:
Anja Rosengreen (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har den 29. april 2025 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 20. maj 2025 prioriteret 10 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029, og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de 5, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2026-29 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde:
Politiske tekstforslag til budgettet inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde:
Af vedhæftet bilag ses administrationens kvalificering af budgetintiativerne.
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. juni 2025.
De 5 initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
25040577
Bilag 1: NÆRSAM - 1 - Flere speciallægepraksis, fokus på Børne og ungepsykiatrien (C)
Bilag 2: NÆRSAM - 2 - Opnormering af udkørende palliativt team (F)
Bilag 3: NÆRSAM - 3 - Permanentgørelse af sociale fodterapeuter i Flexklinikken (B og C)
Bilag 4: NÆRSAM - 4 - Oprydning i polyfarmacipatienters lægemidler i almen praksis (B og C)
Bilag 6: NÆRSAM - 6 - Skærpet fokus på kvindesygdomme i model-klinik (A)
Bilag 7: NÆRSAM - 7 Åben henvisning Gynækologer (A)
Bilag 9: NÆRSAM - 9 - Ridefysioterapi for børn med autisme og Downs syndrom (C)
Bilag 10: NÆRSAM - 10 - Små herligheder i madservice (C)
Bilag 11: Tekstforslag Tolkebistand (Ø)
Bilag 12: Tekstforslag Genoptræningsplaner til tiden (C)
Forretningsudvalget beder udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om:
Godkendt, idet udvalget besluttede at gå videre med de i sagen beskrevne succeser og uløste problemer til forretningsudvalget. Udvalget bemærkede følgende tilføjelser (tilføjelserne er indarbejdet i sagsfremstillingen):
Brian Høier (A), Maria Gudme (A) Anja Rosengreen (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget drøftede på møde den 20. maj 2025 succeser og uløste problemer med henblik på at forberede den kommende valgperiode. På indeværende møde samles op på drøftelsen og prioriteres 3-5 succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Baggrund om den nye politiske struktur
På mødet i udvalget d. 20. maj blev udvalget introduceret til den nye politiske struktur og baggrunden for første drøftelse af
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet. (Se grafisk illustration i bilag 1)
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.
Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Første drøftelse af succeser og uløste problemer inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens resort
Udvalget havde på mødet den 20. maj 2025 en indledende drøftelse af forslag til succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort.
Drøftelserne resulterede i følgende forslag:
Succeser (som fortsat kræver fokus):
Uløste problemer (som fortsat kræver fokus):
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen taget en første drøftelse af succeser og uløste problemer, som udvalget på det næstkommende møde i udvalget udvælger og prioriterer, så der overleveres tre til fem succeser og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077461
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora (D14314367) (1)
Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) Anja Rosengreen (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Af Region Hovedstadens budgetaftaler for 2024 og 2025 fremgår, at administrationen skal afdække mulighederne for at udbrede to indsatser målrettet særligt socialt udsatte, som aktuelt findes i København, til øvrige dele af regionen. Det drejer sig om hhv. Sociolancen, der er et samarbejde mellem regionens Akutberedskab og Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og Flex Almen Praksis, der er en egen læge-funktion målrettet socialt udsatte.
Administrationen fremlægger med denne sag resultatet af afdækningen, der er baseret på dialog med kommunerne og hospitalerne i regionen.
Sagen blev udsat på mødet d. 20. maj 2025 og forelægges derfor udvalget igen.
Om Sociolancen
Sociolancen er et samarbejde imellem Københavns Kommunes Socialforvaltning og Region Hovedstadens Akutberedskab. Sociolancen er et køretøj fra Akutberedskabet bemandet med en socialfaglig medarbejder, der er ansat i og betalt af Københavns Kommune, samt en sundhedsfaglig medarbejder, der er ansat i og betalt af Akutberedskabet. Udgifter til køretøj, base og uniformer er dækket af Akutberedskabet.
Sociolancen er et supplerende tilbud til særligt socialt udsatte i de situationer, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der primært er behov for en sundhedsfaglig eller socialfaglig indsats. Bemandingen med både regionalt og kommunalt personale sikrer, at der er adgang til både de regionale sundhedssystemer og de kommunale systemer. Sociolancen kører i Københavns Kommune alle ugens dage kl. 11-23.
Om Flex Almen Praksis
Flex Almen Praksis er en del af Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og er en almenmedicinsk funktion, der fungerer som en egen læge-funktion for særligt socialt udsatte, der ikke bruger deres egen læge.
Klinikken er regionalt finansieret og bruges primært af borgere, der opholder sig i København og Frederiksberg kommuner.
Klinikken tilbyder almenmedicinsk lægehjælp til særligt socialt udsatte svarende til en almindelig praktiserende læge, udredning og behandling af almenmedicinske sygdomme samt forebyggelse. Klinikken tilbyder ikke rusmiddelbehandling, men har et tæt samarbejde med de kommunale rusmiddelcentre. Flex Almen Praksis tilbyder opfølgning efter indlæggelse og arbejder tæt sammen med hospitalets øvrige afdelinger omkring koordinering af ambulante opfølgninger. Man kan henvende sig i klinikken uden tidsbestilling.
Muligheder for udbredelse af Sociolancen og Flex Almen Praksis
Fra Region Hovedstadens side er der interesse for at udbrede de gode erfaringer med Sociolancen og Flex Almen Praksis til øvrige dele af regionen.
Region Hovedstaden har fået midler fra Sundhedsstyrelsens Akutpulje 2.0 til de regionale udgifter til yderligere en Sociolance frem til udgangen af 2027. Frederiksberg Kommune har afsat midler til udbredelse af Sociolancen i 2025-2026. Derfor planlægger administrationen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Akutberedskabet, hvordan Sociolancen skal køre på Frederiksberg. Midlerne i Frederiksberg Kommune rækker til en driftstid på ca. 15 timer om ugen, og kommunen ønsker at bruge midlerne til at pilotafprøve en Sociolanceordning 1-2 dage om ugen.
Derudover er det drøftet med en række øvrige kommuner, hvilke muligheder der kan være for at samarbejde på tværs af kommunerne om udbredelse af Sociolancen. Nogle få kommuner har vist interesse for en videre dialog men har behov for yderligere afklaring internt.
Generelt oplever kommunerne og hospitalerne uden for København ikke det samme behov ift. sundhedstilbud til socialt udsatte som ses i København. Populationen af socialt udsatte er anderledes i København end i den øvrige del af regionen. Der er social udsathed i alle dele af regionen, men omfanget varierer, og udsatheden har forskellige udtryksformer i de forskellige områder.
Derfor oplever mange kommuner og hospitaler ikke et behov for en Sociolance eller en Flex Almen Praksis, som er identiske med de eksisterende indsatser. Der bliver fra flere sider peget på indsatser, der er midt i mellem, i form af fx en Flex Almen Praksis med udkørende funktion, der kan tilbyde sundhedsfaglig hjælp til borgere i fx udsatte boligområder, som ikke i tilstrækkeligt omfang selv opsøger sundhedsvæsenet.
Aktuelt kan Region Hovedstaden ikke ansætte flere speciallæger i almenmedicin på hospitalerne eller slå nye almen praksis-ydernumre op. Derfor er der ikke mulighed for at planlægge udbredelse af Flex Almen Praksis-lignende indsatser. Administrationen forestiller sig, at det vil være oplagt at drøfte evt. behov for tilsvarende indsatser lokalt i de kommende sundhedsråd.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om afdækning af muligheder for at udbrede Sociolancen og Flex Almen Praksis være taget til efterretning.
Region Hovedstaden har foreløbigt fået tilført 9,6 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens Akutpulje til udbredelse af Sociolancen. Hvis projektet alene udgør pilotafprøvningen med én kommune, forventes et samlet forbrug på cirka 5 mio. kr. i hele projektperioden, til og med 2027. Det er muligt at flytte midlerne, hvis hele beløbet ikke benyttes.
Sagen forelægges udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
24070872
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) Anja Rosengreen (F) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som led i sundhedsreformen har regionen ikke længere kompetencen til at udmønte ny kapacitet i almen praksis. Udvalget blev senest orienteret om deres kompetencer, efter aftalen trådte i kraft, d. 18. marts 2025. Det er dog fortsat regionens ansvar at sikre en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis i regionen svarende til den eksisterende kapacitet. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at træffe beslutninger om lægedækning til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget informeres halvårligt om den aktuelle status på lægedækningen i regionen, hvilket er anledningen til denne sag.
Sagen blev udsat på mødet d. 20. maj 2025 og forelægges derfor udvalget igen.
Overordnet er der god lægedækning i regionen. Administrationen er dog særligt opmærksom på Bornholm, hvor programmet Lægeveje Bornholm understøtter rekruttering af praktiserende læger til øen. Derudover er der fokus på at rekruttere praktiserende læger til Ballerup.
Status på aktuel lægedækning i almen praksis
Pr. 1. april 2025 er der 1.129 aktive kapaciteter i regionen, hvilket er 15 flere end ved seneste statussag i oktober 2024. Der er 54 ubesatte kapaciteter i regionen. Foruden de 1.129 aktive kapaciteter er der 10 inaktive kapaciteter. Inaktive kapaciteter er kapaciteter, der er tildelt læger, men som endnu ikke modtager patienter, eller kapaciteter, der er leveret tilbage til regionen og afventer opslag.
De inaktive kapaciteter udgøres af (jf. bilag 1):
Den samlede kapacitet, inklusiv ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.139 kapaciteter.
Andel af åbne og lukkede kapaciteter
Aktuelt har 38 pct. af lægepraksis i regionen åbent for tilgang af patienter (bilag 3). Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Det er lidt færre praksis end beskrevet i seneste statussag, jf. nedenstående tabel 1. Dog er åbne/lukke data udtryk for et øjebliksbillede, og kan derfor variere fra dag til dag.
Tabel 1: Status på borgernes lægevalgsmuligheder ved seneste statussag og pr. 1. april 2025
| Pr. 10. april 2024 | Pr. 14. oktober 2024 | Pr. 1. april 2025 | |
| Antal lægepraksis | 576 | 572 | 567 |
| Lægepraksis med åbnet for tilgang (%) | 195 (34%) | 276 (48%) | 213 (38%) |
| Gennemsnitligt antal sikrede pr. kapacitet | 1.731 | 1.768 | 1.763 |
Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed
Bilag 2 er et kort over planlægningsområderne i regionen. Af kortet fremgår de områder, hvor 85% eller flere praksis har haft lukket for tilgang af patienter over de sidste seks måneder, og/eller hvor der er en lav andel af potentielt ledige patientpladser. En lav andel af potentielt ledige patientpladser betyder, at der er praksis med åbent for tilgang, men at det er begrænset, hvor mange nye patienter, der kan få læge i området. Siden forrige halvårlige statussag er antallet af planlægningsområder med lav andel af patientpladser faldet fra 10 til seks områder.
Andelen af områder med både lav andel af ledige patientpladser og over 85% lukkede praksis er faldet fra to områder til et område, som er i Ballerup. Det medfører, at administrationen har et særligt fokus på at sikre lægedækningen i kommunen. Udover Ballerup har administrationen et ekstra fokus på Bornholm grundet den geografiske beliggenhed og særlige udfordringer med at rekruttere læger.
Tabel 2: Samlet oversigt over planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen
| Planlægningsområde | Opmærksomhed | Handling |
| Bornholm | Udfordring med | Grundet store udfordringer med rekruttering af læger til Bornholm har Region Hovedstaden, |
| Ballerup | Høj andel af lukkede praksis over en kort periode på 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser. | Der er tilbageleveret en kapacitet, hvorfor rekrutteringsfunktionen sætter fokus |
I 2025 er det lykkedes at rekruttere læger, der ønsker at etablere nye praksis i de tidligere ledige kapaciteter i både Vallensbæk, Høje-Taastrup, Rødovre og Herlev. Rekrutteringsfunktionen følger lægerne tæt med henblik på at understøtte deres aktivering af kapaciteterne. På sigt forventes andelen af lukkede praksis i områderne derfor at falde og andelen af ledige patientpladser at stige.
Det har samlet set medvirket til, at lægedækningsudfordringerne i en del af de områder, som tidligere har været i administrationens fokus, nu er løst. Status herfor fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Oversigt over planlægningsområder, hvor tidligere lægedækningsudfordringer er løst
Planlægningsområde | Opmærksomhed | Handling |
Vallensbæk | Tidligere udfordring med rekruttering af læger. Høj andel af lukkede praksis over en kort periode på 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser. | Der er tildelt to kapaciteter i Vallensbæk, som er blevet aktiveret. |
Høje-Taastrup | Tidligere udfordring med rekruttering af læger. | Der er tildelt én kapacitet til én læge, der ønsker at etablere praksis i Høje-Taastrup. Frist for aktivering af kapaciteten er 1. september 2025. |
Rødovre | Tidligere udfordring med rekruttering af læger, | Der er tildelt én kapacitet til én læge, der ønsker at etablere praksis i Rødovre. Frist for aktivering af kapaciteten er 1. oktober 2025. |
Herlev | Høj andel af lukkede praksis over en kort periode på 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser. | Der er tildelt én kapacitet til én læge, der ønsker at etablere praksis i Herlev. Frist for aktivering af kapaciteten er 1. november 2025. |
Status fra Rekrutteringsfunktionen (Min Almen Praksis)
For at sikre tilstrækkeligt med praktiserende læger i regionen, arbejder rekrutteringsfunktionen målrettet med indsatser for at få flere læger til at vælge almen praksis og understøtter lægerne i en god etablering i praksis. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen med indsatser for at understøtte tilknytning ved fokus på de etablerede praktiserende lægers muligheder for et godt arbejdsliv.
Rekrutteringsfunktionen består aktuelt af tre fuldtidsårsværk.
Særligt fokus på læger under uddannelse
Rekrutteringsfunktionen har et særligt fokus på at øge medicinstuderende og hoveduddannelseslægers kendskab til mulighederne for at få et attraktivt lægeliv i almen praksis, og at klæde lægerne på til at drive egen praksis. Rekrutteringsfunktionen oplever øget interesse for dialog og oplæg med fokus på målgruppen.
I april-juni gentages afviklingen af fyraftensseminarer for læger under uddannelse i samarbejde med PLO-H og KAP-H. Her introduceres lægerne til livet i og muligheder inden for almen praksis. For at nå bredere ud til læger under uddannelse er målgruppen for fyraftensseminarrækken vedrørende etablering af praksis udvidet til at omfatte alle hoveduddannelseslæger.
Kendskab og oplevelse af relevans
Det er en forudsætning for rekrutteringsfunktionens arbejde, at lægerne får kendskab til funktionens tilbud og rådgivning samt finder funktionens tilbud relevant. Rekrutteringsfunktionen har mange abonnenter til nyhedsbrevet og får mange henvendelser fra læger og læger under uddannelse via callcenteret og funktionens mail. For at sikre, at funktionen fortsat henvender sig til både yngre og ældre læger med relevant information og tilbud målrettet de forskellige målgrupper, vil funktionen i forsommeren 2025 gennemføre en ny afdækning af, hvilke platforme yngre, ældre, studerende og nedsatte læger anvender.
Speciel indsats i udfordrede områder
Der er stor variation i lægernes interesse i at nedsætte sig i de enkelte planlægningsområder i regionen. Nogle områder er meget attraktive og oplever stor grad af ansøgning. Andre områder kræver en større indsats for at sikre rekruttering af læger til området. Rekrutteringsfunktionen har to indsatspakker ved ledige kapaciteter, en standard og en udvidet indsatspakke, som aktiveres, når et område opfylder kriterierne. Ved områder med særlige lægedækningsudfordringer, hvor ovenstående indsatspakker ikke er tilstrækkelige for at sikre rekruttering, vil der kunne iværksættes yderligere indsatser f.eks. rekrutteringsarrangementer, fokus på synlighed eller involvering af flere aktører.
Særlig rekrutterings- og fastholdelsesindsats på Bornholm
Region Hovedstaden, Bornholms Regions Kommune og PLO-Hovedstaden har i fællesskab iværksat programmet Lægeveje Bornholm, som skal afdække og igangsætte initiativer, der skal styrke lægedækningen i almen praksis på Bornholm (se programmets kommissorium i bilag 4).
I programmets opstartsfase er der igangsat fire indsatsspor:
Det er forventningen, at der kommer flere indsatsspor på baggrund af analysens resultater i efteråret.
Samarbejde med Region Sjælland
Den 9. april 2025 er der indgået en politisk aftale, hvor det fremgår, at regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at afsætte midler til at bidrage til en indsats for lægedækning på tværs af de to østdanske regioner. Der er afsat 5 mio. kr. til at understøtte rekruttering og fastholdelse af læger bredt i Region Østdanmark. Det betyder konkret, at vi nu går i dialog med Region Sjælland om, hvordan vi kan samarbejde på tværs, herunder hvordan rekrutteringsfunktionen, Min Almen Praksis, kan bidrage til arbejdet med rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i Sjælland.
Hvis indstillingen tiltrædes vil udvalget tage orienteringen, om status for lægedækgning, rekruttering og tilknytning til Almen Praksis i Region Hovedstaden, til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 20. maj 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
25027853
Bilag 1: Bilag 1 Nærsam Statussag 2024 (D14167239) (1)
Administrationen indstiller over for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen udarbejder praksisplaner på alle praksisområder undtagen tandlægeområdet. Det vil sige for almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, kiropraktik, fodterapi og psykologi.
Regionsrådet har uddelegeret kompetencen til at følge praksisplanernes implementering til udvalget for det nære og sammenhængendes sundhedsvæsen. Med nærværende sag får udvalget en årlig orientering om status for indsatserne i praksisplanernes implementering. Udvalget fik sidst en status i maj 2024.
Der vil frem mod sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland være løbende fokus på eventuelt tværregionalt koordineringsbehov forud for igangsætning af kommende implementeringsindsatser. Tilsvarende udarbejdes der ikke nye regionale praksisplaner i perioden – dog undtaget den pågående revision af praksisplanen for fysioterapi, som er overenskomstbestemt.
Sagen blev udsat på mødet d. 20. maj 2025 og forelægges derfor udvalget igen.
Praksisplanerne udarbejdes inden for rammerne af sundhedsloven og de nationale overenskomster for hvert af praksisområderne, og er overordnede regionale visionsplaner der skitserer en række målsætninger for den ønskede udvikling af hvert praksisområde. Alle praksisplanerne er generelt bygget op om følgende tre temaer:
Implementering af praksisplanerne varetages af regionen i samarbejde med administrative implementeringsstyregrupper etableret af samarbejdsudvalgene. For almen praksis følges arbejdet i sundhedssamarbejdsudvalget.
Implementeringsarbejdet har til formål at omsætte de politiske målsætninger til konkrete indsatser, der samlet set udvikler praksissektoren i den ønskede retning.
Implementeringsarbejdet understøttes af praksiskonsulentordningerne for de enkelte praksisområder. Praksiskonsulenterne er selv praksisydere og arbejder samtidig et antal timer i Region Hovedstaden. De er derfor bindeled mellem region og praksis. De driver i samarbejde med regionen kliniknære udviklingsprojekter og sørger for diverse arrangementer og vidensdeling med deres kollegaer på praksisområdet.
1. Kapacitet og tilgængelighed: Implementering af indsatser i 2024
Inden for overskrifterne kapacitet og tilgængelighed er der på tværs af alle praksisområder arbejdet med rekrutteringsindsatser med henblik på at understøtte tilstrækkeligt med behandlere i praksissektoren samt øget information til borgerne om tilgængelighed.
Derudover kan følgende eksempler på indsatser inden for de enkelte praksisområder fremhæves:
2. Samarbejde og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen: Implementering af indsatser i 2024
Indenfor overskrifterne samarbejde og sammenhænge er der i mange praksisområder blevet lagt vægt på at styrke samarbejdet med almen praksis. Dette er bl.a. sket gennem audits af henvisninger, korrespondancer og epikriser, som sigter mod at forbedre kommunikationen og sikre en mere sammenhængende indsats i patientforløbene.
Derudover kan følgende eksempler på indsatser inden for de enkelte praksisområder fremhæves:
3. Kvalitetsudvikling: Implementering af indsatser i 2024
Inden for overskriften kvalitetsudvikling er der på tværs de fleste praksisområder afholdt en række faglige temadage og understøttende arrangementer for ydere. Fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og almen praksis’ rekrutteringsfunktion samt regionens datakonsulenter deltog med en stand på de praktiserende lægers årlige "Store praksisdag". Derudover kan følgende eksempler på indsatser inden for de enkelte praksisområder fremhæves:
Hvis udvalget tiltræder indstillingen er, status på implementering af praksisplanerne, taget til efterretning.
Udgifter til indsatser, der understøtter implementering af praksisplanerne, dækkes af de midler, som allerede er afsat til praksisplanarbejdet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. juni 2025. Udvalget vil blive orienteret, hvis der inden næste afrapportering er behov for en politisk drøftelse af implementering af praksisplanindsatser.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
24031930
Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Anja Rosengreen (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 24. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard
24077452
Tomt indhold