Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var den 7. marts 2025 modtaget anmodning om foretræde fra Jørgen Wiis, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins (DASAIM) Bæredygtighedsudvalg samt Martin Schønnemann-Lund og Christian Aage Wamberg vedrørende punkt 9 på dagsordenen: ”Status på organiseringen af Den Fælles Sterilcentral”. Forretningsudvalget godkendte foretrædet.
Sagerne nr. 15 og 19 samt bilag til sag 12, 22 og 24 var eftersendt.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Thomas Rohden (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Tormod Olsen (Ø) ankom kl. 09:23.
Thomas Rohden (B) ankom kl. 09:30.
Mødet sluttede kl. 13:56.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Drøftet.
Thomas Rohden (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som for de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har siden september 2024 generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne. I januar 2025 ses der dog et fald i målopfyldelsen, idet 73 procent af alle patienterne i kræftpakkeforløb blev behandlet inden for standardforløbstiderne, mens andelen i februar 2025 var 78 procent. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for september 2024 - februar 2025
Der har igennem en længere periode været en særlig opmærksomhed på målopfyldelsen på brystkræft. Grundet det store antal patienter i brystkræftpakken har målopfyldelsen på brystkræft betydning for regionens samlede målopfyldelse. Målopfyldelsen for brystkræftpakken var i både januar og februar 2025 på 74%, hvor der var hhv. 117 og 103 forløb i de to måneder. Den positive udvikling i målopfyldelsen for brystkræftpakken afspejler de initiativer, der er iværksat for at optimere kapaciteten og sikre rettidig behandling. Administrationen vil derfor ikke længere fremhæve brystkræft særskilt i de månedlige statussager til Forretningsudvalget, men vil fortsat følge overholdelsen af kræftpakken tæt og orientere udvalget, hvis der sker væsentlige udsving.
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 3 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden august 2024 til januar 2025 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid. Seneste data for de maksimale ventetider fremgår af vedlagte bilag 2.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 3 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettighederne og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er dermed overholdt) for januar måned:
Derudover var der i januar måned 9 (0,2 pct.) udredningsforløb, 1 (0,1 pct) initial behandlingsforløb og 2 (0,9 pct.) behandling efter initial behandlingsforløb, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 3: Oversigt over maksimale ventetider for august 2024 til januar 2025 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
20024815
Bilag 1: Bilag 1 - Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Drøftet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra august 2025 til og med januar 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til februar 2025. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2024 (Q1-Q4). Se også bilag 4 for uddybning af disse tal sammenholdt med regionens egne tal (tabel 1). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her. Den 14. marts 2025 blev data for national monitorering af udredningstal for 4. kvartal 2024 offentliggjort.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i januar 2025 kommenteres nedenfor.
Somatik
I januar blev udredningsretten overholdt for 80 % af patienterne i somatikken, og 53 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Igennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau.
Voksenpsykiatri
Efter tre måneder med et fald i overholdelsen af udredningsretten er overholdelsen i voksenpsykiatrien i januar steget til 98 %. Derudover blev 87 % af patienterne udredt inden for 30 dage. Stigningen kan tilskrives besatte stillinger, som derfor betyder en tilbagevenden til tidligere kapacitet. Psykiatrien er tilført mange ressourcer fra 2024 og frem i regi af blandt andet 10-årsplanen – se afsnit nedenfor.
Børne- og ungdomspsykiatri
I januar 2025 var udredningsretten overholdt for 25 % af patienterne, og 8 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det bemærkes, at overholdelsen af udredningsretten samlet set har været stigende de seneste måneder. Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at denne stigning kan være en afspejling af de initiativer, der er igangsat i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder det påbegyndte arbejde med de 10 hovedanbefalinger, der er givet af en taskforce nedsat i regi af fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatri. Derudover har psykiatrien fokus på at udnytte potentielle ubrugte tider, når patienter melder afbud, så andre patienter kan fremrykkes. Ligeledes har der siden september 2024 været igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til januar 2025 er der afviklet ca. 640 timer gennem FEA (ca. 130 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på knapt 0,6 mio.kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte midler fra 10-årsplanen.
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initiativer:
Derudover kan det oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meldt ud, at der udmøntes 150 mio. kr. som engangsmidler nationalt i 2025 som del af 10-årsplanen til nedbringelse af ventetider for børn og unge samt deres familier. Heraf udgør regionens andel 47 mio. kr. Såfremt der ikke kan sikres afløb for 150 mio. kr. i børne- og ungdomspsykiatrien i indeværende år, kan regionerne efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvende en mindre andel af de 150 mio. kr. på voksenpsykiatrien. Danske Regioner gør i forbindelse med opfølgningen på løft af psykiatrien i 2026 status over anvendelsen af midlerne. Parterne er desuden enige om at følge op på nedbringelse af ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien i forbindelse med den årlige opfølgning på løft af psykiatrien.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital, og den har været gældende siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2025 med mulighed for forlængelse til udgangen af august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt. Se bilag 5 for uddybelse af udbudsprocessen med private hospitaler.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
25014934
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 3: Bilag 3: Udredningstal, Region Hovedstaden og Region Sjælland
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet godkendte den 10. december 2024 en merbevilling til byggeriet af Mary Elizabeths Hospital samt en justering i tidsplanen for byggeriet. Regionsrådet blev i den forbindelse orienteret om, at administrationen fremover vil udarbejde en udvidet og mere detaljeret rapportering, således at regionsrådet kvartalsvist orienteres om bl.a. den økonomiske status i projektet. Den kvartalsvise rapportering erstatter den hidtidige halvårlige statusrapportering om projektet.
Mary Elizabeths Hospital er et nyt hospital for børn, unge og fødende, som bygges på Rigshospitalets matrikel mellem Nørre Allé og Henrik Harpestrengs Vej. Byggeriet indeholder 151 senge til børn og unge og 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 14 operationsstuer – i alt 60.000 m2.
Selve byggeperioden løber fra 2021 til medio 2027, hvor første patient forventes at flytte ind. Det nye hospital finansieres af regionen i samarbejde med Ole Kirks Fond, som følger projektet tæt. Projektet følges desuden af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Næste møde i følgegruppen er den 2. maj 2025.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.
Økonomi og risikovurdering
Tidsplan
Kvalitet
Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage 4. kvartalsrapportering 2024 vedr. Mary Elizabeths Hospital til efterretning.
Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet tæt. Det konstateres, at projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift i byggeriet samt sikre en stram økonomistyring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25016730
Bilag 1: 4. kvartalsrapport 2024 Bilag A
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2024.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Nyt Hospital Hvidovre (fremover Center A) blev afleveret fra entreprenørerne til regionen i april 2024. I perioden herefter blev der udført mangeludbedring og foretaget udskudte arbejder. Samtidig startede Hvidovre Hospital klinisk validering af Center A, og efter sommerferien 2024 påbegyndte hospitalets personale træning i den nye bygning. I september 2024 modtog regionen en endelig ibrugtagningstilladelse, hvormed Center A fik status af aktivt hospital.
Center A blev officielt indviet den 24. oktober 2024 med snoreklip af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Om eftermiddagen var der åbent hus for offentligheden, hvor mere end 1.000 borgere deltog. Den 3. november 2024 blev Center A taget i brug, og samme dag blev 30 patienter overflyttet fra det eksisterende hospital. Herefter har Center A indgået i driften med det eksisterende Hvidovre Hospital.
Der mangler fortsat at blive udført mindre byggearbejder, som udføres i løbet af 2025. Dette vedrører blandt andet den resterende del af sammenbygningsarbejdet mellem center A og det eksisterende hospital, samt enkelte udskudte arbejdere, hvor udførelse er udsat på grund af vejrlig etc.
Den politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om status på projektet. Følgegruppen deltog i indvielsen i oktober 2024, men der har ikke været afholdt møder i 4. kvartal 2024. Der blev afholdt afsluttende møde i følgegruppen den 5. marts 2025, hvor følgegruppen blandt andet fik en evaluering af ibrugtagningen af Center A samt en overordnet gennemgang af projektets udfordringer, og hvilke erfaringer regionen tager med fra projektet. Efter mødet fik følgegruppen en rundvisning i den nye bygning. Da Center A nu er ibrugtaget, var mødet den 5. marts 2025 det sidste i følgegruppen, og følgegruppen nedlægges herefter. Der pågår fortsat en række større tvistsager vedrørende projektet, og der vil også fremadrettet ske en rapportering om udfaldet af disse sager i takt med, at de bliver afsluttet.
Her følger de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling:
Økonomi
Tidsplan
Risikovurdering
Kvalitet
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober til 31. december 2024 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver grund til at mene, at regionens beskrivelse af projektets fremdrift, herunder forventet resterende forbrug, ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Da projektet er afleveret og ibrugtaget, har DTØ ikke konkrete anbefalinger eller opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Dog fremhæver DTØ følgende forhold:
"Der er fortsat stor usikkerhed i forhold til udfaldet og de forventede indtægter ved den igangværende voldgiftssag mod Totalrådgiver samt den igangværende syn- og skønsag vedrørende vandskaden, hvorfor det endnu er en samlet usikkerhed i prognosen, da der er markante udsving i forventede indtægter fra tvister mellem bedste og værste scenarier sammenholdt med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendte totalramme med tillæg af tillægsbevillinger fra Regionsrådet."
Administrationens og DTØ's vurdering stemmer overens.
Sidste kvartalsrapport vedrørende Nyt Hospital Hvidovre
Nyt Hospital Hvidovre er ibrugtaget, og alle væsentlige udgifter til projektet er afholdt. Denne kvartalsrapport for 4. kvartal 2024 er derfor den sidste kvartalsrapport vedrørende projektet.
Forretningsuvalget og regionsrådet vil blive holdt løbende orienteret om tvistesager, jf. ovenstående, eventuelle orienteringer til Indenrigs- Sundhedsministeriet om uforudsete hændelser og øvrige relevante hændelser.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre, at de resterende opgaver bliver færdiggjort og udføres på en måde, så de medfører mindst mulig gene for det kliniske personale, som arbejder på hospitalet.
Administrationen vurderer, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med voldgiftssagen mod totalrådgiver samt udgifterne forbundet med vandskaden – dels omfanget og dels det forsikringsmæssige dækningsansvar. Der forelægges sag, jf. ovenstående, når der er nærmere afklaring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25019865
Bilag 1: Bilag 1 - 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober - 31. december 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til primo marts 2025 er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 4. februar 2025.
Tidsplan og fremdrift
Økonomi og risiko
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
DTØ konkluderer samlet set, jf. 4. kvartalsrapportering 2024, at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger samt opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er administrationens vurdering, i lighed med seneste kvartalsrapportering, at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Som følge af beslutningen om et reduceret byggeri vil projektet i 1. kvartal 2025 indarbejde de nye forudsætninger for Akuthusets videre forløb i projektets risikolog.
Administrationen er, i fortsættelse af ovennævnte, fortsat bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at
Det nævnte omtales nærmere i mødesagens fortrolige bilag 2 og 4.
Forslag om reduceret byggeri blev præsenteret og godkendt i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2025.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bliver løbende orienteret om væsentlige forhold omkring byggeriet, herunder om byggeriets fremdrift, økonomi og kvalitet. I den forbindelse kan nævnes, at der i januar og februar 2025 har været afholdt møder med ministeriets nedsatte task force, hvor ministeriet ligeledes deltog.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25016389
Bilag 1: Bilag 1 - 4. kvartalsrapport 2024 NHB (D14025386)
Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring 4. kvartalsrapport 2024 NHB (D14025369)
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg (D13942158)
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober 2024 - 31. december 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på et møde den 6. marts 2025.
Økonomi og risikovurdering
Tidsplan
Kvalitet:
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Task forcen, bestående af tre byggefaglige eksperter, har siden primo december 2024 gransket projektet. Formålet med granskningen er at give regionen anbefalinger til, hvorledes projektet bedst færdiggøres uden yderligere skred i tid, økonomi og kvalitet - samt at sikre, at ministeriet har det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere projektets situation. Taskforcen er i marts 2025 i gang med at udarbejde en rapport om projektet. Når rapporten foreligger, orienteres den politiske følgegruppe herom, og rapporten indarbejdes i kvartalsrapporteringen for 1. kvartal 2025.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 3).
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed. DTØ noterer sig, jf. prognosen for 4. kvartal 2024 " at projektet i det mest sandsynlige scenarie vil blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget, inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fortsat ikke er endeligt afklaret." DTØ bemærker endvidere "at der pågår en proces frem til 1. kvartal 2025, hvor projektets samlede budget vil blive vurderet og justeret med henblik på at afklare behovet for en forøgelse af det styrende budget."
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at kortlægge omfanget af de forventede merudgifter til projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25007414
Bilag 1: 4. kvartalsrapport 2024
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler at godkende:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Formanden satte indstillingspunkterne 2-5 til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkterne 2-5 var hermed anbefalet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, det er holdbart at flytte udgifter fra et anlægsprojekt over til den almindelige drift. Det er at øge presset på patienter og personale. De udefrakommende stærkt øgede udgifter til supersygehusene må finansieres af staten.”
Som en del af byggeriet af barmarksprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er det nødvendigt at etablere et nødstrømsanlæg til det nye hospital.
Undervejs i kvalitetsfondsbyggerierne har der på andre matrikler været behov for modernisering af eksisterende nødstrømsanlæg, for eksempel i forbindelse med udvidelse af bygningsarealet. Nødstrømsanlæg er en nødvendig del af hospitalsbyggerierne for at sikre strøm til anlæg, tørkøling, varme mv. i tilfælde af, at den eksterne strømforsyning til hospitalet fejler. På Herlev Hospital og Hvidovre Hospital er der allerede etableret nye nødstrømsanlæg, og nu er Nyt Hospital Nordsjælland nået til det punkt, hvor etablering af nødstrømsanlæg er nødvendigt. På tilsvarende vis vil der også ske en tilpasning af nødstrømsanlæggene i forbindelse med byggeriet af Mary Elizabeths Hospital og Nyt Hospital Bispebjerg.
Nødstrømsanlægget indgik oprindeligt i Nyt Hospital Nordsjællands budgetramme. Da projektet i 2019 gik i udbud, medførte en nødvendig konsolidering af budgettet, at nødstrømsanlægget blev udskilt af budgetrammen og henvist til anden finansiering. Projektet har i den mellemliggende periode undersøgt muligheden for, at Hillerød Forsyning kan finansiere og drifte nødforsyningen på det nye hospital, hvilket dog har vist sig ikke at være muligt af tekniske og juridiske årsager. Der er derfor nu et behov for at afklare finansiering af anskaffelsen af nødstrømsanlæg via regionale midler.
Sagen omhandler anskaffelser for over 10 mio. kr. samt oprettelse af ny leasingramme og skal derfor godkendes af regionsrådet.
For at overholde tidsplanen for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er det væsentligt, at leveringen af komponenter til nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Nordsjælland påbegyndes i 1. halvår 2025. Idet det har vist sig ikke at være muligt at finansiere via Hillerød Forsyning, er der nu behov for at afklare finansiering af anskaffelsen af nødstrømsanlæg via regionale midler.
Anlægget indgår som en delleverance med installationsentreprenøren på projektet Wicotec Kirkebjerg. Anlægget koster 91 mio. kr. inkl. rådgivning og forventes ibrugtaget i efteråret 2025 med betaling af første leasingydelse i første halvår af 2026. Det er nødvendigt at ibrugtage anlægget allerede i efteråret 2025, da apparatur til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KBA) testes og indreguleres i denne periode. Det er derfor vigtigt, at der er etableret nødstrøm inden da.
Nødstrømsanlægget er baseret på dieseldrevne generatorer, hvilket vurderes som den løsning, der aktuelt kan levere den bedste forsyningssikkerhed. Brændselscelleteknologien er i disse år i kraftig udvikling, og indenfor en overskuelig årrække kan der potentielt anvendes brændselsceller til nødstrømsanlæg på hospitaler i Danmark. Men på nuværende tidspunkt vurderes brændselscelleanlæg for komplicerede og uprøvede til at give den fornødne tryghed i sammenligning med anlæg med dieselgeneratorer. Samlet set vurderes det derfor, at Region Hovedstaden er bedst tjent med at etablere et nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland baseret på traditionel teknik med dieselgeneratorer.
Finansieringsmodel
Nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Nordsjælland foreslås finansieret via leasing gennem KommuneKredit. Det vurderes ikke muligt, at anlægget indkøbes og engangsudgiften hertil finansieres via regionens centrale anlægsreserve i 2025, da dette vil belaste den centrale anlægsreserve væsentligt. Det resterende beløb på reserven er 116,3 mio. kr., og det skal finansiere alle akut opståede anlægsinvesteringer på regionens hospitaler og virksomheder hele resten af året. Derfor foreslås leasingfinansiering, hvormed udgifterne kan afholdes via driftsmidler.
I det følgende er det beregnet, hvorledes finansiering via leasing forventes at påvirke driftsbudgettet med en finansieringssum på 91 mio. kr.
Leasingydelserne afhænger af renteniveau og kan ændre sig over tid, ligesom ved regionens øvrige leasingaftaler. Den årlige rente udgør på nuværende tidspunkt 2,68 pct., men fastsættes først endeligt ved aftaleindgåelse og reguleres derefter ved de halvårlige betalinger. Med en leasingaftale, der løber over 10 år, og en restværdi på 8 mio. kr., beregnes leasingydelserne til 10,5 mio. kr. om året.
Fra og med datoen for betaling af leverandørfakturaer og indtil leasingperiodens begyndelse beregnes en delafgift, som er renten på de allerede betalte fakturaer. Delafgiften betales sammen med første leasingydelse og vil skønsmæssigt beløbe sig til omkring 2 mio. kr.
Den samlede forventede udgift under de nævnte forudsætninger er således i alt 105 mio. kr.
Løbetiden på 10 år for leasingfinansieringen er væsentligt kortere end anlæggets forventede levetid. Ved denne forholdsmæssigt korte løbetid reduceres udgifter til påløbne renter i videst muligt omfang under hensyn til belastningen af det centrale driftsbudget.
Finansieringskilde
Det foreslås, at leasingydelserne til nødstrømsanlægget finansieres af de centrale midler.
Eftersom hospitalet forventes at finansiere en række udgifter relateret til den kommende flytning og ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland, vurderes det ikke som en hensigtsmæssig løsning yderligere at pålægge hospitalet at finansiere leasingydelserne til nødstrømsanlægget.
Desuden kan det nævnes, at nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Hvidovre og Herlev Hospital blev finansieret via centrale midler, herunder med leasingfinansiering, og at det således ikke har været hidtidig praksis at pålægge hospitalerne udgifterne hertil.
Hvis indstillingen godkendes, kan Nyt Hospital Nordsjælland anskaffe og etablere nødstrømsanlægget via leasingfinansiering fra de centrale midler. Det vil understøtte den planlagte indflytning af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på det nye hospital i andet halvår af 2025 samt sikre forsyningen af nødstrøm til hospitalets drift fremover.
En godkendelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Risici er herudover reduceret, da udbuddet på anskaffelsen er afsluttet og kontraktbeløbet indeholder en reserve til uforudsete udgifter.
Såfremt sagen ikke godkendes vil det betyde, at Nyt Hospital Nordsjælland ikke kan anskaffe nødstrømsanlæg.
Såfremt sagen godkendes påbegyndes anskaffelse af nødstrømsanlæg til Nyt Hospital Nordsjælland.
Der udtages leasingramme til etablering af nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland på 91 mio. kr. inden for regionens eksisterende hovedaftale med KommuneKredit.
Finansieringen indarbejdes i regionens budget for 2026, og leasingydelser samt delafgift afholdes som driftsudgifter fra leasingpuljen under det fællesregionale sundhedsområde.
Finansiering af leasingydelser indarbejdes i budget ud fra nedenstående tabel.
| År | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 2031 | 2032 | 2033 | 2034 | 2035 | Total |
| Leasingydelser, mio.kr. | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 8,0 | 103 |
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Driftsbevilling | Nyt Hospital Nordsjælland | Leasingramme 91 mio. kr. | 10 år | Budget 2026 |
| Driftsbevilling | Nyt Hospital Nordsjælland | Delafgifter omkring 2 mio. kr. | Engang | Budget 2026 |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
25017109
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Den 14. maj 2024 blev regionsrådet orienteret om status for implementering og drift af den regionale sterilcentral. Efterfølgende blev regionsrådet den 18. juni 2024 orienteret om planerne for at udskille sterilcentralen som en selvstændig virksomhed. Nærværende sag orienterer om status for virksomhedsdannelsen, samt planer for drift og økonomi.
Direktør for Den Fælles Sterilcentral, Thomas Bøgeskov deltager under punktet.
Den 1. januar 2025 blev Den Fælles Sterilcentral etableret som selvstændig virksomhed. Den Fælles Sterilcentral skal bidrage til en sikker og effektiv hospitalsdrift og skabe en harmoniseret, stabil og bæredygtig genbehandling af kirurgiske instrumenter på tværs af regionen.
Den Fælles Sterilcentral skal levere sterile instrumenter til ca. 37 operationsgange, 200 ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser i Region Hovedstaden og vil understøtte ca. 1.000 daglige operationer, når alle de implementerende hospitaler er overgået til regional genbehandling i 2028.
På linje med øvrige direktørområder er Den Fælles Sterilcentral (DFS) henlagt under koncerndirektionen, og direktøren refererer ledelsesmæssigt til koncerndirektionen. Koncerndirektionen har besluttet at delegere den nærmere ledelsesopgave til bestyrelsen for DFS (også benævnt driftsboard for genbehandling og sterilfunktioner), som skal agere ledelsesmæssigt ophæng for den videre implementering og drift.
Bestyrelsen afholdt konstituerende møde den 25. marts 2025. Den består af seks medlemmer, heraf to eksterne eksperter med nøgleviden fra andre sektorer, og fire medlemmer, som er repræsentanter på direktionsniveau fra flere af de store hospitaler i regionen, herunder repræsentanter med faglig indsigt i området, samt direktionen i Center for Ejendomme. Herudover sidder Den Fælles Sterilcentrals direktør med i bestyrelsen. Bestyrelsen yder rådgivning og sætter retning inden for de fastlagte principper for dens arbejde.
Tidligere lå ansvaret for sterilcentralen på Rigshospitalet samt på Herlev og Gentofte Hospital. I forbindelse med virksomhedsdannelsen blev driftsbudgettet udskilt til Den Fælles Sterilcentral i regi af 1. økonomirapport 2025, og Den Fælles Sterilcentral er herefter underlagt økonomisk rammestyring med budgetansvar som regionens øvrige virksomheder.
Driftsbudgettet for Den Fælles Sterilcentral er 170,7 mio. kr. for 2025, hvilket vil stige i takt med, at hospitalerne overgår til regional genbehandling og udskiller budget til løn og øvrig drift.
Strategiske milepæle for 2025
2025 bliver et vigtigt år for etableringen af Den Fælles Sterilcentral, hvor flere centrale milepæle vil sikre, at virksomheden kan nå fuld operationel kapacitet inden for den planlagte ramme. Overgangen til Den Fælles Sterilcentral er en omfattende proces, der kræver omhyggelig planlægning, tæt samarbejde med hospitalerne og en løbende kvalitetssikring af processerne. Følgende strategiske milepæle er defineret for 2025:
Disse milepæle er afgørende for en succesfuld opstart af Den Fælles Sterilcentral og den fortsatte implementering frem mod 2028.
Reduktion af klimaaftryk i balance med forsyningssikkerhed
For at mindske regionens klimaaftryk har regionsrådet igangsat et arbejde med at sikre overgang fra engangs- til flergangsinstrumenter. I den forbindelse vil Den Fælles Sterilcentral i løbet af 2025 redegøre for, hvordan en sådan overgang kan ske hurtigst muligt. Overgangen skal ske i balance med forsyningssikkerhed og redundans, så Den Fælles Sterilcentral også i tilfælde af nedbrud på den ene af matriklerne stadig kan levere sterilvarer til alle akutte behandlinger på hospitalerne. Arbejdet med planlægningen er undervejs, og på to væsentlige områder er der sket substantielle fremskridt.
For det første er der udført en kapacitetsanalyse, som afdækker Den Fælles Sterilcentrals udfordringer ved fuld produktion i 2028. Den væsentligste udfordring er, at der ved dimensioneringen ikke var taget højde for robotindkøb i det omfang, der har fundet sted i regionen. Hertil kommer, at der i stigende grad anvendes teknologisk mere avancerede og ømfindtlige instrumenter, der skal behandles i et finvask-program i en særlig type vaske-dekontaminator. Både robot-utensilier og følsomme instrumenter stiller dermed øgede krav til finvask-kapacitet for at kunne imødekomme fremtidens krav til genbehandling. En øgning af finvask-kapacitet kunne frigøre plads til standard-genbehandling og derved medvirke til at absorbere en større base af flergangsinstrumenter. Sidstnævnte vil være nødvendigt ved udfasning af engangsinstrumenter.
For det andet er der igangsat et forsøg med overgang til flergangs-instrumentsæt til gynækologiske undersøgelser på Hvidovre Hospital. Forsøget vil kunne bidrage med data til planlægning af omstillingen og til analyse af behovet for eventuel øgning af kapaciteten på Den Fælles Sterilcentral.
Den Fælles Sterilcentral forventer på dette grundlag at kunne redegøre for en konkret plan for overgang fra engangs- til flergangsinstrumenter i løbet af 2025. Hertil ønskes der et overblik over hvilke investeringer, der vil være nødvendige for både at kunne indfri regionens målsætninger på området, og for at kunne garantere forsyningssikkerheden med sterilvarer til hospitalerne.
Derudover er det forventningen, at en større del af metalaffaldet fra engangsinstrumenterne kan blive genbrugt, da en ny vejledning fra Miljøstyrelsen forventes at tillade genanvendelse af klinisk risikoaffald. Desuden er det blevet tilladt at oparbejde engangsinstrumenter så de kan genbruges. I Europa har virksomheden Vanguard specialiseret sig i at oparbejde medicinsk engangsudstyr med henblik på genbrug. Deres oparbejdede engangsinstrumenter er lige så sikre og effektive som nye instrumenter, og giver op til 50 pct. besparelser på udvalgte produkter sammenlignet med nye produkter. Denne nye mulighed for genbrug af engangsinstrumenter undersøges nærmere som endnu et redskab til at fremme den grønne omstilling under hensyn til kapaciteten på Den Fælles Sterilcentral.
Særlige indsatsområder
For at sikre en succesfuld og driftssikker virksomhed er der defineret fem særlige indsatsområder, som vil være i fokus for Den Fælles Sterilcentral i de kommende år:
Det første indsatsområde er kvalitet og hygiejne, som er fundamentet for Den Fælles Sterilcentral. Standardiserede processer, avanceret sterilisationsteknologi og strenge kvalitetskontroller vil sikre, at alle kirurgiske instrumenter lever op til de højeste standarder.
Men en sterilproduktion på højt kvalitetsniveau kan kun lade sig gøre, hvis den understøttes af produktionsstabilitet. For at garantere en stabil forsyning af sterile instrumenter er der et målrettet fokus på optimering af produktionsflow, kapacitetsudnyttelse og driftsstabilitet i procesudstyr. Derudover skal der oparbejdes robuste logistikstrukturer og etableres beredskabsplaner for uforudsete hændelser. Det er essentielt, at Den Fælles Sterilcentral kan levere pålideligt uden at skabe flaskehalse i hospitalernes daglige drift.
I alle disse processer er grundforudsætningen bæredygtighed. Den Fælles Sterilcentral vil arbejde målrettet på at minimere miljøpåvirkningen gennem optimerede vand- og energiforbrug samt andre bæredygtige initiativer, som spiller en central rolle i den fremtidige udvikling af sterilproduktionen.
Dertil kommer, at virksomheden tager hensyn til lønsomhed. Sterilproduktionen skal være effektiv og holde udgifterne nede. Automatisering af arbejdsprocesser, optimeret tværgående logistik og skalerbarhed i genbehandlingen skal bidrage til en omkostningseffektiv drift, der både reducerer spild og frigør kapacitet og ressourcer.
Og endelig skal Den Fælles Sterilcentral arbejde i fællesskab med hospitalerne, de kliniske afdelinger og medarbejderne i de lokale sterilcentraler. Gennem løbende dialog, træning af personale og involvering i forbindelse med de kommende implementeringer sikres en smidig og succesfuld overgang fra lokal til central sterilproduktion.
Disse indsatsområder vil være retningsgivende for Den Fælles Sterilcentrals drift og udvikling i de kommende år.
Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage orienteringen om etableringen af Den Fælles Sterilcentral til efterretning, herunder virksomhedens fortsatte drift styret efter de nævnte milepæle og indsatsområder.
Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
25017824
Administration indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Taget til efterretning og drøftet.
Socialdemokratiet anmodede den 15. november 2024 om at få behandlet et forslag om at få afdækket volden i forbindelse med modtagelse og behandling af somatiske patienter, herunder om volden er stigende. Regionsrådet fremmede forslaget og oversendte det til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Administrationen har set på udviklingen i vold i somatikken i årene 2022-2024 med afsæt i registrering i regionens arbejdsskadesystem. I systemet fremgår både data på anmeldte skader og interne registreringer. Endvidere er der indhentet information om indsatser, der er iværksat på hospitaler og i Akutberedskabet med henblik på at forebygge og håndtere episoder med vold. Helt overordnet kan følgende konkluderes:
Afdækning af episoder med vold
I samfundet ses der generelt en stigning i antallet af politianmeldt vold. Den stigende tendens med udadreagerende adfærd kommer også til udtryk på regionens hospitaler og virksomheder, hvor ansatte møder patienter og borgere, der i større udstrækning reagerer med fysisk eller psykisk vold.
Hospitalernes optageområder og forskelligheden heri har indflydelse på omfanget af problematikken med vold. En opgørelse fra regionens arbejdsskadesystem over anmeldte arbejdsskader og interne registreringer af episoder med vold i årene 2022-2024 viser, at der særligt i akutmodtagelserne på Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital forekommer episoder med vold og trusler.
Tabel 1: Anmeldelser og interne registreringer af fysisk og psykisk vold i Akutmodtagelserne
Hospital | 2022 | 2023 | 2024 |
Amager Hvidovre | 8 | 6 | 24 |
Bispebjerg Frederiksberg | 28 | 22 | 29 |
Herlev Gentofte | 29 | 48 | 65 |
Nordsjælland | 36 | 63 | 45 |
Bornholm | 10 | 10 | 4 |
Rigshospitalet | 0 | 7 | 8 |
Problemet med fysisk og psykisk vold kan optræde forskelligt afhængigt af, om den sundhedsfaglige relation er til ’patienten med et misbrug’, ’den demente patient’, ’den psykiatriske patient’, ’bandemedlemmet’ eller ’den [vrede] pårørende’.
I forbindelse med intern registrering i arbejdsskadesystemet er der mulighed for at anføre, om patienten var påvirket af alkohol eller stoffer. Det er imidlertid ikke altid, at det fremgår af registreringen, ligesom det ikke er muligt på baggrund af registreringen at belyse, hvad patienten konkret var påvirket af.
Data om vold
Regionens data fra anmeldelse af fysisk og psykisk vold(trusler) som arbejdsskade viser for somatikken og Akutberedskabet, at der i 2022 var 72 anmeldelser af fysisk vold, i 2023 var antallet 108 og i 2024 var der 74 anmeldelser.
Tabel 2: Anmeldelser af vold i somatikken og Akutberedskabet
Antal anmeldelser | 2022 | 2023 | 2024 |
Fysisk vold | 72 | 108 | 74 |
Trusler/psykisk vold | 58 | 78 | 90 |
Ud over de skader der bliver anmeldt, sker der også en intern registrering. Den interne registrering bliver anvendt i forbindelse med episoder, hvor der ikke er fravær, behandlingsbehov, risiko for mén eller erhvervsevnetab.
Tabel 3: Interne registreringer af vold i somatikken og Akutberedskabet
Antal registreringer | 2022 | 2023 | 2024 |
Fysisk vold | 259 | 402 | 438 |
Trusler/psykisk vold | 188 | 290 | 361 |
Som det fremgår af tabellen, er der sket en stigning i antallet af interne registreringer af både fysisk og psykisk vold inden for de seneste 3 år. Der er tale om en stigning på 69 pct. fra 2022 til 2024 for fysisk vold. For psykisk vold ses der en stigning på 92 pct. Samtidig er der en tilkendegivelse fra hospitaler og Akutberedskabet om, at der fortsat kan være en underrapportering. Dette selv om der bliver lagt vægt på, at episoder med vold bliver registreret eller anmeldt.
Stigningen kan både have baggrund i flere episoder med fysisk og psykisk vold og bedre anmeldelsespraksis. Der er ikke et entydigt svar herpå, men der er erfaring for, at når man på arbejdspladsen sætter fokus på registreringspraksis, så stiger antallet af registreringer.
Score for alvorlighedsgrad
I forbindelse med de interne registreringer, bliver der angivet en score for alvorlighedsgrad på 1-5, hvor 1 er ’næsten ikke påvirket’, og 5 er ’meget påvirket’. Ses der på intervallet for score 3-5 over de seneste tre år, er der flere, der angiver, at de er mere påvirket af episoder med fysisk vold fra 2022 til 2024.
Nedenfor ses udviklingen i påvirkningsgrad ift. fysisk vold for scoren 3-5 i perioden 2022-2024.
Tabel 4: Indeks reaktion på fysisk vold – gennemsnit på tværs af hospitaler og Akutberedskabet
Reaktion på fysisk vold | 2022 | 2023 | 2024 |
Fysisk reaktion i pct. | 33 | 46 | 45 |
Psykisk reaktion i pct. | 41 | 53 | 56 |
Der ses nedenfor også en stigning i påvirkningsgrad ift. psykisk vold for scoren 3-5 i perioden.
Tabel 5: Indeks reaktion psykisk vold – gennemsnit på tværs af hospitaler og Akutberedskabet
Reaktion på psykisk vold | 2022 | 2023 | 2024 |
Fysisk reaktion i pct. | 39 | 54 | 39 |
Psykisk reaktion i pct. | 54 | 65 | 73 |
Ovenstående stigning i alvorlighedsgraden stemmer overens med den opfattelse, som hospitalerne og Akutberedskabet har. Opfattelsen baserer sig på skadesanmeldelser og dialoger i bl.a. MED og arbejdsmiljøgrupper. Medarbejderne bliver i højere grad påvirket af episoder med vold, og alvorligheden er stigende. Det bidrager til et samlet billede af, at problemer med at forebygge og håndtere vold er endnu mere aktuelt og nødvendigt.
I bilag 1 fremgår opgørelser over anmeldelse og interne registreringer af vold i akutmodtagelser og Akutberedskabet.
GHB og stofpåvirkede patienter
Voldsepisoder i relation til patienter, der er påvirket af GHB, registreres ikke specifikt, da der ikke er en separat kode til registrering heraf. I perioden april-september 2024 har nogle hospitaler manuelt registreret konflikt- og voldsepisoder relateret til denne patientgruppe og andre stofpåvirkede patienter. I akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital blev der registreret 62 episoder med vold og trusler relateret til stofmisbrug, og på Herlev Gentofte Hospital blev der registrerede 10 episoder i perioden. Nordsjællands Hospital har registreret to patienter, som var påvirket af GHB, men der er ikke registreret episoder med vold i den forbindelse.
Yderligere uddybning i bilag 3 om GHB i akutmodtagelserne.
Tal på samfundsniveau
Tal fra Danmarks Statistik illustrerer den samfundsmæssige udvikling, som regionens tal viser. I 2022 blev der anmeldt 31.374 tilfælde af vold i Danmark. Det er det højeste antal siden Danmarks Statistik begyndte at offentliggøre tal om anmeldte forbrydelser i 1990. ”Simpel vold” er den voldstype der fylder mest i statistikken med 38 pct. af alle voldsforbrydelser.
”Vold og lignende mod offentlig myndighed” er den type voldsforbrydelse, der fylder næstmest i statistikken med 24 pct af alle voldsforbrydelser. Fra 2021 til 2022 har der været en stigning på 11 pct.
Initiativer til at forebygge og håndtere fysisk og psykisk vold (trusler)
På regionens hospitaler og virksomheder bliver der arbejdet med at forebygge vold og trusler. Der er stor ledelsesmæssigt opmærksomhed på forebyggelse af både fysisk og psykisk vold (trusler) såvel i hverdagen som i forbindelse med arbejdet med arbejdsulykker og opfølgning på APV. I den årlige arbejdsmiljødrøftelse i VMU/HMU på hospitaler og i Akutberedskab er forebyggelse, håndtering og opfølgning på voldsomme episoder flere steder valgt som et prioriteret fokusområde for det kommende år.
Igangværende indsatser
Alle hospitaler og virksomheder har en kontinuerlig indsats med dialog, undervisning og træning i konflikthåndtering. Der er udarbejdet vejledningsmateriale, retningslinjer, action cards mm. Et væsentligt omdrejningspunkt er introduktion, instruktion og kompetenceudvikling af såvel nyansatte som erfarne medarbejdere.
Arbejdsmiljøgrupper og MED-organisation arbejder med forebyggelsestiltag, fx i forlængelse af arbejdsskadeanmeldelser og APV-undersøgelser. Flere steder har arbejdsmiljøenhederne igangsat særlige indsatser, hvor bl.a. systematik, videndeling og supplerende arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljøgrupperne indgår.
Der bliver arbejdet med kommunikation til patienter og borgere, herunder forventningsafstemning fx i forhold til aftaler og ventetider. Synlige husregler er også et eksempel på kommunikation, der skal bidrage til den gode atmosfære.
Den fysiske indretning af arbejdspladserne har også stor betydning for sikkerheden. Der bliver derfor arbejdet med fx flugtveje, safe-rooms, skalsikring, visuel kontakt med kolleger samt alarmeringssystemer. Særligt i ambulancerne kan det være vanskeligt at skabe afstand mellem patient og medarbejder, hvis der er behov herfor.
Der er – som led i tryghedsskabende foranstaltninger – opsat videoovervågning på flere matrikler på særligt udsatte område fx indgangspartier og omklædningsrum.
Hospitalerne og Akutberedskabet samarbejder med henholdsvis med politi, kommuner og behandlingssteder. Samarbejdet indgår såvel i den forebyggende indsats som i forhold til indgriben i konkrete optrappede situationer. Der bliver flere steder også arbejdet med lokale sikkerhedsportører eller tilsvarende, som kan tilkaldes i optrappede situationer.
Det er muligt fra den 2. april 2025 at sløre medarbejderes navne i SP og den elektroniske patientjournal overfor patienter, som optræder truende eller voldeligt.
Den enkelte medarbejder har endvidere mulighed for at udelade fx efternavn på ID-kort/navneskilt.
Fælles tiltag i regionen
Der har i koncerndirektionen og hospitalsdirektørkredsen hen over efteråret 2024 været en række drøftelser med henblik på at identificere områder, hvor et styrket fælles fodslag kan være hensigtsmæssigt og bidrage til at styrke sikkerheden og trygheden på hospitaler og i Akutberedskabet. Initiativerne er udfoldet i bilag 2, og drejer sig bl.a. om:
I forhold til gennemgang af bygninger og matrikler på de somatiske hospitaler, er der nedsat en arbejdsgruppe, som i samråd med hospitalerne skal identificere mulige indsatser, der kan styrke tryghed og sikkerhed. Arbejdet vil forventeligt afstedkomme behov for afsættelse af midler i de kommende års budgetter.
Tryghed og sikkerhed i Region Hovedstadens Psykiatri
Forretningsudvalget drøftede på møde i august 2024 sikkerheden i psykiatrien. Der var dels en sag på om tiltag for at styrke sikkerheden og trygheden i psykiatrien og en sag med afrapportering fra arbejdsgruppe om scannere i psykiatrien https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede-i-forretningsudvalget-den-20.august-2024.aspx#2_itemID_100107.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages oversigt over episoder med vold i somatikken i årene 2022, 2023 og 2024 til efterretning, og intitiativerne ift. at forebygge og håndtere vold drøftes mhp. administrativ kvalificering frem mod enten 2. økonomirapport eller budgetforhandlingerne til september.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Lillian Rasch Madsen
25014416
Bilag 1: Bilag 1 - Overblik over vold i akutmodtagelser, Akutberedskab samt lunge- ... (D13842069)
Bilag 2: Bilag 2 - Initiativer til at forebygge og håndtere vold (D13842070)
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsråd:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt revideret udgave af bilag 1.
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 17. marts 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsråd anbefaler:
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
3. at drøfte de indkomne høringssvar "
Administrationens indstillingspunkt 1 blev anbefalet med bemærkninger til ændringer i den regionale psykiatriplan. Ændringerne er beskrevet i høringsnotatet til den regionale psykiatriplan og er indarbejdet i den regionale psykiatriplan, som forretningsudvalget behandler.
Administrationens indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Administrationens indstillingspunkt 3 blev drøftet. Udvalget takker høringsparterne for de mange konstruktive høringssvar, der har bidraget til at kvalificere den regionale psykiatriplan.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden er der et stærkt ønske om at kunne give patienter - både børn, unge og voksne - den bedst mulige behandling. Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Det blev efterfølgende besluttet, at arbejdet skulle tage udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om svær psykisk sygdom og børn og unge.
Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. I marts 2024 blev der afholdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 19. november 2024 besluttede udvalget at sende udkast til regional psykiatriplan i en bred høring. Høringsperioden er nu afsluttet, og der er modtaget 51 høringssvar. Udvalget bliver med denne sag præsenteret for de modtagne høringssvar og et tilrettet udkast til regional psykiatriplan mhp. udvalgets godkendelse af den regionale psykiatriplan.
Den regionale psykiatriplan er sigtelinjen for, hvordan regionen på et overordnet niveau arbejder med og styrker de to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge med den nationale 10- årsplan som ramme. Ud over den nationale 10-årsplan bygger den nye regionale psykiatriplan videre på udvalgte allerede eksisterende politiske markeringer i regionen. Det gælder blandt andet initiativerne fra rapporterne "Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien”, ”Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien” og "regionens integrerede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik". Den nye regionale psykiatriplan skal således ses som den samlede overordnede plan, som udgør en paraply og pejlemærket for psykiatriens drift de kommende år i regionen. Målet er en overordnet strategisk politisk plan med anbefalinger inden for de to udvalgte fokusområder.
Sundhedsvæsenet i Danmark står overfor store forandringer med en sundhedsreform, der betyder sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark i 2027 samt en sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Udgangspunktet for den regionale psykiatriplan er, at sundhedsvæsenets væsentligste opgave er kontinuerligt at sørge for den bedste behandling for regionens borgere også i en tid med store organisatoriske forandringer. Den regionale psykiatriplans indhold er derfor også tilpasset dette, så den er relevant uanset kommende forandringer, fordi den sætter fokus på patienten og de tilbud, som patienterne møder. Den regionale psykiatriplan er samtidigt et udtryk for et fokus, som Region Hovedstaden gerne vil tage med, når regionen sammenlægges med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.
Den 19. november 2024 godkendte social- og psykiatriudvalget at sende forslag til regional psykiatriplan i en bred og åben høring. Høringsperioden er afsluttet, og der er indkommet i alt 51 høringssvar. De er alle offentligt tilgængelige og kan læses på www.regionh.dk/politik/hoeringer/tidligere-hoeringer/Sider/default.aspx. Høringssvarene kan ligeledes læses i deres fulde form i bilag 3.
Høringsprocessen
Involvering af tværsektorielle samarbejdspartnere
I forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan har den regionale psykiatriplan været på dagsordenen to gange i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS) og to gange i Sundhedssamarbejdsudvalget. Den regionale psykiatriplan var sidst på dagsordenen i Sundhedssamarbejdsudvalget den 6. december 2024, hvor høringen var i gang. Sundhedssamarbejdsudvalget havde blandt andet følgende kommentarer på dette møde til den regionale psykiatriplan. Mange af disse bemærkninger går igen i en række af de 25 høringssvar, der er modtaget fra regionens kommuner:
Fra regional side blev der givet tilsagn om at se på muligheder for at tilpasse optageområder inden for psykiatrien, således at optageområder for henholdsvis somatik og psykiatri dækker samme geografisk område.
Høringssvarenes overordnede bemærkninger
Der er i alt modtaget 51 høringssvar jf. bilag 2, som er en oversigt over høringssvarene, hvor hovedpunkterne i høringssvarene og administrationens bemærkninger til høringssvarene fremgår. Derudover fremgår det, hvor der er indarbejdet tilføjelser eller ændringer i den tilrettede regionale psykiatriplan på baggrund af bemærkninger i høringssvarerne. Den tilrettede regionale psykiatriplan er vedlagt som bilag 1 (som eftersendes).
Hovedpunkter og overordnede betragtninger i forhold til den regionale psykiatriplan
Samtlige høringssvar bakker op om den regionale psykiatriplans to fokusområder, og vurderer, at de to fokusområder er velvalgte og meningsgivende. Ud af de modtagne 51 høringssvar er 25 fra regionens kommuner. Det er kendetegnende for høringssvarerne, at de er grundige, konstruktive og velgennemarbejdede.
Overordnet set er der opbakning til den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål. Af bemærkninger fra høringssvar kan fremhæves, at der fra flere sider sættes spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem kvalitet og tilfredshed i anbefaling 1 både for så vidt angår svær psykisk sygdom samt børn og unge. Der efterspørges i en række høringssvar en konkretisering af, hvordan der mere konkret vil blive monitoreret på mål og delmål, og hvordan der vil blive fulgt op. Derudover er der en bred vifte af forslag til, hvordan anbefalinger, mål og delmål kan foldes ud og styrkes yderligere.
Bemærkninger til den regionale psykiatriplan
I nedenstående gennemgås kort overordnede bemærkninger fra høringssvarene, som går på tværs af den regionale psykiatriplan eller, som ikke helt passer præcist ind i planens anbefalinger, mål og delmål, samt bemærkninger til disse:
Tekstnære bemærkninger til anbefalinger, mål og delmål i den regionale psykiatriplan
Svær psykisk sygdom
Anbefaling 1 - Mere kvalitet i behandlingen
Mål: At mindst 85 % af borgerne svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål: Inden udgangen af 2025 svarer 75 % af borgerne ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Det påpeges i en række høringssvar, at det er svært at se sammenhængen mellem tilfredshed og kvalitet og anvendeligheden af mål og delmål. Andre påpeger, at mange svært psykisk syge ikke udfylder tilfredshedsmålinger, og at det således ikke vil være et fyldestgørende billede. Andre samarbejdspartnere foreslår, at tilfredshedsmålinger suppleres med andre målinger mhp. et mere fyldestgørende billede. Der er tale om høringsparter som Herlev og Gentofte Hospital, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret og det understreges, at der vil blive arbejdet på, at deltagelse i tilfredshedsundersøgelser bliver mere repræsentativ, i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 2 – Udbygge og styrke den ambulante kapacitet
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af borgere i udrednings- og behandlingsforløb psykiatrien.
Mange høringsparter understreger vigtigheden i at udbygge og styrke den ambulante kapacitet. Herlev og Gentofte Hospital og Psykiatrirådet i Ballerup Kommuner undres over, at der er valgt at opstille mål på et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er udfordringer. Det er forsøgt præciseret, at fastholdelse af de gode måltal for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten er afgørende, da det er en vigtig indikator for, at der er tilstrækkelig kapacitet.
Anbefaling 3 – Styrke kernefagligheden
Mål: At afgangsraten for nyansatte efter første års ansættelse er mindre eller lig med 15 %.
Delmål: At afgangsraten for nyansatte er 18 % inden udgangen af 2025.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. En række høringsparter foreslår anbefaling, mål og delmål foldet mere ud, så der fx sættes mere fokus på nye arbejdsformer, arbejdsmiljø, god ledelse, forskning og uddannelse samt udvidelse af målgruppen, så den ikke kun omfatter nyansatte. Andre foreslår, at anbefalingens, mål og delmål bredes mere ud, så det også omfatter kompetenceudvikling af regionens tværsektorielle samarbejdspartnere. Der var blandt andet bemærkninger til dette punkt fra FOA, Lægeforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Helsingør Kommune og Lyngby- Taarbæk Kommune. En række af bemærkningerne er forsøgt indarbejdet i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 4 - Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne.
Mål: At antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges, så de matcher de forventede kommende nationale anbefalinger på området. Der vil blive tilføjet et mål, når de nationale anbefalinger foreligger.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges til minimum 6.600.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. Vigtigheden af inddragelse af kommunerne og god kommunikation mellem region og kommunerne i forbindelse med indsatsen påpeges i flere høringssvar. Københavns Kommune forslår fx, at fokus udvides til også at omfatte, at de rette samarbejdspartnere inddrages i udarbejdelsen af planerne. I flere høringssvar påpeges vigtigheden af et fortsat fokus på netværksmøder, som et brugbart værktøj. Ressourcetrækket i forbindelse med målsætningen for både hospitaler og kommuner fremhæves fra flere sider. Gentofte Kommune, Glostrup Kommune og Lyngby -Taarbæk kommune havde blandt andet bemærkninger til punktet. Vigtigheden af god kommunikation samt vigtigheden af netværksmøder som et brugbart værktøj er forsøgt understreget yderligere i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde
Børn og Unge
Anbefaling 1: Mere kvalitet i behandlingen.
Mål: At mindst 85 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål 1: Inden udgangen af 2025 skal 75 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Høringsparterne bakker op om anbefalingen. SFR for Børne- og ungdomspsykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab m.fl. påpeger, at målet ikke måler kvalitet, men tilfredshed. Der er lignende bemærkninger fra Amager og Hvidovre Hospital, Gentofte Kommune. Flere foreslog, at der i stedet sættes fokus på outcome- målinger som fx genindlæggelser, livskvalitet, uddannelse og beskæftigelse. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 2: Udbygge og styrke den ambulante kapacitet.
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Delmål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 50 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Der er blandt høringspartnerne opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Der var en række tekniske bemærkninger af formuleringsmæssig karakter, som er ændret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 3: Nytænkning af patientforløb.
Mål: At antallet af aflysninger reduceres med 5 procentpoint.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af aflysninger reduceres med 2 procentpoint.
Generel opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Gentofte Kommune, foreslår, at mål og delmål udvides til at omfatte udgående hjælp til familier, hvor børn og unge sætter sig imod at komme i ambulatoriet. Flere høringsparter efterspørger brug af højere måltal. Lægeforeningen understreger vigtigheden af det relationelle mellem patient og behandler, og at videokonsultationer m.m. kun skal bruges, når det giver mening for forløbet.
Anbefaling 4: Øget samarbejde mhp. at styrke den tværsektorielle indsats
Mål: At regionen gør det attraktivt for alle kommuner at igangsætte/fortsætte implementeringen af den fulde koordineret indsats på Tværs (KIT) forløbspakke.
Delmål: At fortsætte dialogen med 10 nye interesserede. kommuner om at understøtte dem i at påbegynde et Koordineret Indsats på Tværs forløbs-pakke inden udgangen af 2025.
Der er overordnet set opbakning til mål og delmål til denne anbefaling. Mange kommuner efterspørger fokus på lettilgængelige tilbud, og efterspørger helt konkret, at kommunernes kan få adgang til bagom-numre til Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at sikre hurtig henvisning til psykiatrien, hvis der er behov herfor. SFR for Børne- og Ungdomspsykiatri efterspørger mere ambitiøse mål. Fokus på vigtigheden af regionens understøttelse af lettilgængelige tilbud er forsøgt præciseret yderligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan.
Næste skridt
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget godkender, at udvalget løbende følger op på psykiatriplanens anbefalinger, mål og delmål. Den konkrete opfølgning på planen skal afklares.
Der er i forbindelse med høringsprocessen kommet mange gode bud på, hvordan der kan arbejdes videre med den regionale psykiatriplans anbefalinger. Der er blandt andet fra kommunerne kommet bud på, hvordan det tværregionale samarbejde kan styrkes. Den nye sundhedsreform og sammenlægningen af somatik og psykiatri giver en ny arena og nye muligheder for at styrke samarbejdet endnu mere til gavn for patienterne.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil de modtagne høringssvar være drøftet, den regionale psykiatriplan være godkendt, og det vil være godkendt, at administrationen i det videre arbejde følger op på den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål.
Social- og psykiatriudvalget behandler sagen den 17. marts 2025. Sagen vil efterfølgende blive behandlet den 1. april 2025 i forretningsudvalget og den 8. april 2025 i regionsrådet mhp. endelig godkendelse.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
24072271
Bilag 1: Bilag 1 Regional psykiatriplan til behandling på FU møde den 1. april 2025
Bilag 3: Bilag 3 Høringsoversigt regional psykiatriplan til SPU-møde den 17. marts 2025
Administrationen indstiller at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Forretningsudvalget blev den 3. december 2024 orienteret om sundhedsreformens overordnede konsekvenser for opgaver og økonomi på det regionale udviklingsområde fra 1. januar 2026. Her fremgik det, at sundhedsaftalen medfører, at regionernes opgaver på klimaområdet bortfalder og kulturmidler overføres til kommunerne. Administrationen vil derfor arbejde med en afslutning eller overdragelse af projekter, som ikke udløber i henholdsvis 2025 for klima og 2026 for kultur. Da der endnu ikke er fremsat lovforslag om opgavebortfaldet på baggrund af sundhedsaftalen, har administrationen brug for en bemyndigelse fra regionsrådet til at afvikle klima- og kulturopgaven.
Sundhedsreformen betyder, at opgaveporteføljen for regional udvikling gøres smallere, og dermed skal regionerne ikke længere lave og arbejde med regional udviklingsstrategier i geografien, herunder ophører samarbejdsprojekter med kommuner og andre parter vedrørende klima, og kultur.
Afslutning og overdragelse af regionens klimaprojekter
Reformen betyder, at muligheden for at iværksætte indsatser, der kun har hjemmel under den regionale udviklingsstrategi og ikke i sektorlovgivningen, bortfalder pr. 1. januar 2026. For Region Hovedstadens vedkommende er det primært klimaopgaven, der bortfalder. Alle klimaaktiviteter skal afsluttes eller videregives senest 1. januar 2026. Dette gælder også nationale klimasamarbejder som Klimaalliancen, regionale projekter inden for energiomstilling og regionens part i EU-støttede klimaprojekter, såsom LIFE ACT, Circular Economy Beyond Waste, Regions4climate, Interlayer og Directed (uddybet i bilag 1).
Herudover skal regionens medlemsskab af Gate 21 vurderes i 2026, og det skal undersøges, hvordan regionen kan træde ud af organisationen. Det skyldes, at Gate 21 er organisation for grøn omstilling, og organisationen gennemfører i samarbejde med medlemmerne en bred vifte af klimaprojekter. Det er derfor en naturlig konsekvens af opgavebortfaldet, at finansieringen fra den regionale udviklingskasse ophører, og Region Hovedstaden træder ud senest ved udgangen af 2026.
I løbet af 2025 skal der pågå en afslutnings- eller overdragelsesproces af de projekter, som forventes at bortfalde med kommende lovpakker i efteråret. I den forbindelse anbefaler administrationen, at bemyndigelsen til at afslutte og overdrage opgaver gives til administrationen for at sikre smidig processer og dialoger med de involverede samarbejdspartnere.
Overdragelse af regionens kulturprojekter
De kulturprojekter, der er udmøntet fra tidligere budgetaftalers kulturpulje, skal desuden afsluttes eller videregives inden 1. januar 2027, hvor kulturmidler overføres til kommunerne via bloktilskuddet. Da fordelingen af overførslen af midler på tværs af regioner sker efter blokfordelingsnøglen, forventes Region Hovedstaden at skulle betale 10 mio. kr., selvom regionens hidtidige kulturpulje udløber i 2025. Regionsrådet udmøntede den 10. december 2024 i alt 4,2 mio. kr. fra kulturpuljen 2024 og 2025 til otte kulturprojekter. Af de otte projekter løber to af dem til efter 2027, og derfor vil administrationen gå i dialog med projekterne om løsninger eller de relevante kommuner om at varetage afslutningen og afrapporteringen af projekterne, og dermed sikre, at de to kulturprojekter ikke skal afkortes eller reduceres uhensigtmæssigt grundet regionernes opgavebortfald. Det drejer sig om projekterne, Dans for fællesskab, øget mental og fysisk trivsel på ungdomsuddannelserne - Fod på Gulv Trin II og Kulturpulje, Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge.
Ved tiltrædelse af indstillingen får administrationen bemyndigelse til at foretage en afslutning og overdragelse af regionens klima- og kulturprojekter. Administrationen vil herefter gå i dialog med og evt. lave aftaler om afslutning og overdragelse af projekterne med relevante parter. Herudover vil administrationen melde til Klimaalliancen, at Region Hovedstaden udtræder af sit medlemsskab af Klimaalliancen i løbet af 2025.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke/Iben Fibiger
25022914
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Godkendt.
Regeringen og aftalepartierne bag sundhedsreformen er enige om en foreløbig navngivning af de 17 sundhedsråd. Der er åbnet for mulighed for at indgive indsigelser til de foreslåede navne og geografisk inddeling af sundhedsrådene til opmand Per Okkels senest 1. juni 2025. Per Okkels udarbejder herefter et vejledende oplæg til Indenrigs- og Sundhedsministeren, som træffer endelig afgørelse om navngivningen og den geografiske inddeling til august mhp. den forestående lovgivning i efteråret 2025. Region Hovedstadens forretningsudvalg drøftede emnet på seneste møde. På baggrund heraf har administrationen udarbejdet et forslag til en proces for udarbejdelse af alternative navneforslag til sundhedsrådene i den del af Region Østdanmark, der hører til Region Hovedstadens geografi. Forslaget skal ses i lyset af, at de nuværende navne ikke vurderes at kunne bidrage til at skabe en tilstrækkelig stærk identitet og ejerskab i de enkelte sundhedsråd - både hos kommunerne og regionen, men også hos borgerne. Samtidig er der enkelte af navnene, der ligger meget tæt op ad hinanden og let kan forveksles. Denne sag fremlægger derfor en proces for at finde alternative navneforslag til sundhedsrådene.
Der skal særligt bemærkes to ting til denne sag:
Region Hovedstaden og Region Sjælland har været i dialog angående processen. Der er enighed om, at Region Hovedstaden gennemfører sin egen proces omkring navnene i de sundhedsråd, der er placeret i Region Hovedstadens nuværende geografi, og at Region Sjælland ikke umiddelbart forventer at gennemføre en tilsvarende proces.
For det andet bemærkes det, at administrationen ikke vurderer, at det er nødvendigt at gøre indsigelse over den geografiske inddeling af sundhedsrådene. Eventuelle behov for tilpasninger vil efterfølgende kunne ske i hospitalernes optageområder, som det også er tilfældet i dag.
Lise Graae, chef for reformsekretariatet, deltager under sagens drøftelse.
Følgende bilag er vedlagt:
De nye sundhedsråd skal skabe rammerne for et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner om at udvikle et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. I den kommende Region Østdanmark bliver det vigtigt at sikre, at sundhedsrådene er stærkt forankrede i kommuner og regionen, og at der etableres en solid identitet, der peger mod et nyt fælles tredje på tværs af regionen og kommunerne i de enkelte sundhedsråd. Et første skridt i denne proces er at kigge på navngivningen af de seks sundhedsråd i Region Østdanmark, som regionerne og kommunerne har mulighed for at gøre indsigelse overfor.
Den statslige ramme for at gøre indsigelse over sundhedsrådenes navne
Regeringen har udpeget Per Okkels, tidligere departementschef, som opmand og ambassadør for sundhedsrådene. Per Okkels står til rådighed for kommuner og regionernes indsigelser fra 1. marts til 1. juni 2025. Per Okkels vil på baggrund af indsigelserne udarbejde et vejledende oplæg, som skal belyse evt. alternative løsninger til inddelingen og navngivningen af sundhedsrådene. På baggrund af opmandens oplæg, vil Indenrigs- og Sundhedsministeren tage endeligt stilling til sundhedsrådenes geografiske inddeling og navngivning. Der henvises til vedlagte brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeren til kommuner og regioner om opmandens rolle.
Proces for forslag til alternative navne til sundhedsrådene i Region Østdanmark
De nye sundhedsråd skal skabe rammerne for et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner om at udvikle et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
For at sikre et godt afsæt for den nye fusionerede Region Østdanmark, er det afgørende at processen med forslag til alternativ navngivning sker med tæt involvering af kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne vurderes at være en vigtig aktør i processen, da de skal opleve et stærkt ejerskab til og forankring i sundhedsrådene. Dog er det regionerne, der har det endelig ansvar for sundhedsrådene, og derfor vil processen med at finde alternative navne til sundhedsrådene igangsættes og afsluttes i forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Forretningsudvalget er desuden velkomne til at indsende evt. forslag til navn, som administrationen tager med i det videre arbejde.
Vinduet for at komme med indsigelse er relativt kort. Samtidig er processen for Region Hovedstaden kompleks, idet der skal koordineres med 29 kommuner. Det er således nødvendigt at operere inden for en relativt stram ramme, for at nå processen inden den 1. juni 2025. Dette gælder særligt ift., hvilke fora og møder, det er muligt at ramme og drøfte navnene i. På den baggrund er den foreslåede proces udarbejdet ud fra en pragmatisk tilgang i forhold til hvad rammerne - og de etablerede mødefora tillader. Samtidig er der lagt vægt på, at processen bliver så inddragende og smidig, som mulig.
Det bemærkes, at administrationen har været i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om muligheden for fristforlængelse. Dette er desværre ikke muligt grundet de planlagte politiske og lovgivningsmæssige processer i regeringen. Dog er det aftalt, at Region Hovedstaden har lov til at eftersende evt. indsigelser den 3. juni, hvilket er to dage efter den formelle frist.
Nedenfor ses forslag til processen for at udarbejde alternative navne til sundhedsrådene.
Forslag til procesplan for alternative navneforslag til sundhedsrådene i Region Østdanmark
Som det fremgår af procesplanen, starter og slutter processen i forretningsudvalget.
Præmissen i forslaget er, at kommunerne har indflydelse på navnet i netop det sundhedsråd, de kommer til at høre til. Dette for at etablere et ejerskab i sundhedsrådet og give indflydelse på den identitet, som sundhedsrådet skal have. Derfor foreslås, at navneforslag drøftes i de enkelte politiske sundhedsklynger, som overordnet set spejler de nye sundhedsråd. Dette indebærer konkret, at fx sundhedsklynge Nord skal drøfte navneforslag til sundhedsrådet 'Nordsjælland', idet det er de samme kommuner, der er repræsenteret. For så vidt angår Bornholm og København gælder det særlige, at Bornholm fremover bliver en del af sundhedsrådet 'Hovedstaden'. Ligeledes har København ikke en formel plads i sundhedsrådet 'Hovedstaden Syd og Vest', som er det sundhedsråd, der spejler Sundhedsklynge Syd, hvor København deltager. Det er således ikke muligt, at sikre fuld overensstemmelse her. Det foreslås dog løst ved at repræsentanter i Sundhedsklynge Bornholm deltager ved Sundhedsklynge Byens møde 14. maj. Det er ved at blive afklaret, hvad muligheden er her. Alternativt indkaldes til et særskilt møde i Sundhedsklynge Bornholm. Fsva. København er vurderingen, at København godt kan deltage i drøftelserne om navngivningen af sundhedsrådet Hovedstaden Syd og Vest, idet de forventes at få en observatørpost i dette sundhedsråd.
Fastsat ramme for navneforslag
Tiden taget i betragtning er der ikke mulighed for en fælles proces mellem 29 kommuners byråd på ét møde. Samtidig er det centralt for de endelige navneforslag, at alle parter arbejder med udgangspunkt i en fælles ramme for navngivningen. En fælles ramme skal bidrage til en overordnet ensartethed i navngivningen på tværs af sundhedsrådene. Fx vurderes det ikke hensigtsmæssigt, hvis ét sundhedsråd eksempelvis får navnet Sundhedsråd 1, mens et andet tildeles navnet Sundhedsråd Kronborg. Det anses desuden som vigtigt at retænke navnene og se frem mod det nye Region Østdanmark. Det foreslås således, at rammen for navngivningen skal signalere den nye kontekst og understøtte skabelsen af et nyt 'fælles tredje'. I det lys foreslås det, at navngivningen tager udgangspunkt i geografiske områder og stednavne og så vidt muligt løsriver sig fra eksisterende navne, der retter sig mod den 'gamle' struktur og organisering. Administrationen vil udarbejde en liste med eksempler som kan bruges til inspiration til drøftelsen i sundhedsklyngerne.
Det bemærkes, at der også må skulle tages højde for det faktum, at sundhedsrådene i Region Sjællands geografi ikke er en del af denne proces, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt med en for stor variation i navngivningen.
Såfremt forretningsudvalget godkender indstillingens pkt. 1 og 2 vil administrationen igangsætte processen med at finde på alternative navne til de kommende sundhedsråd med udgangspunkt i den foreslåede procesplan og ramme for at finde navne.
Sagen er ikke forbundet med økonomiske konsekvenser.
Der vil blive arbejdet på kommunikation omkring de nye navne, når vi er længere fremme i processen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025. Det endelige forslag til navne forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden den 3. juni 2025.
Anne Skriver / Malene Jacobsen
25025334
Bilag 2: Region Østdanmark kort med sundhedsråd
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Sagen blev udsat.
Forretningsudvalget fik på mødet den 28. januar 2025 under punkt 2, Status på Region Hovedstadens arbejde med sundhedsreformen, forelagt en status på arbejdet med sundhedsreformen og regionens egen organisering i fem programmer og tre store reformopgaver. Med denne sag forelægger programledelsen for programmet "Dannelsen af Region Østdanmark" en første status på programmet.
Jens Buch Nielsen, centerdirektør i Center for Økonomi / programejer og Signe Birck Müller, sekretariatschef / programleder, deltager under punktet.
Hovedformålet med programmet er at forberede, planlægge og gennemføre en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til en samlet østdansk region med fælles politisk og administrativ ledelse, der bidrager til den samlede vision og det samlede formål med sundhedsreformen. Sammenlægningen skal styrke de planområder, som i dag oplever udfordringer, og de stærke hospitaler skal i højere grad bidrage til at sikre lægedækning og attraktive arbejdspladser, karriereveje og uddannelsesforløb på hele Sjælland og øerne. Målet er, at patienterne oplever et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen.
Programmet skal sikre, at der frem mod og efter dannelsen af Region Østdanmark kan opretholdes sikker og stabil drift, og at den nye region kan varetage sine myndighedsopgaver, herunder de opgaver, der følger af sundhedsreformen. Det gælder også, at programmet skal medvirke til, at reformens delelementer hurtigst muligt kan realiseres.
Som følge af dannelsen af Region Østdanmark skal der også ske en afvikling af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Koncerndirektionen har valgt at sidde helt tæt på programmet for dannelsen af Region Østdanmark i de indledende faser. Derfor består Styregruppen for programmet på nuværende tidspunkt af koncerndirektionen, programejeren (Centerdirektøren i Center for Økonomi), Centerdirektøren i Center for HR og Uddannelse samt chefen for Reformsekretariatet.
Der er udarbejdet et kommissorium for programmet, som beskriver det overordnede indhold i programmet, herunder formål og succeskriterier. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.
Samarbejde med Region Sjælland
Også i Region Sjælland er der etableret et program for dannelse af Region Østdanmark. Der har været afholdt et indledende møde mellem de to programmer, og der er løbende og god dialog på ugebasis på både programejer- og programledelsesniveau. Programorganisationerne mødes igen efter påske med henblik på at drøfte de mange hovedopgaver og projekter, som skal igangsættes og herunder få en fælles forståelse af kritiske milepæle og de væsentligste opgaver frem mod sommer. Der er enighed om at tilstræbe, at flest mulige opgaver så vidt muligt allerede tidligt i processen samtænkes, så retningen på afgørende områder bliver ens. Det gælder bl.a. i forhold til det teknologiske fundament for fusionen, hvor der skal træffes en række fælles valg på systemsiden bl.a. vedrørende brugerstyring, økonomisystem, løn- og personaleadministrative systemer mv.. Det er forventningen, at de to programmer samles ultimo 2025.
Rammer
Rammerne for arbejdet med dannelsen af Region Østdanmark er dels givet med Aftale om sundhedsreform 2024 og dels med efterfølgende såkaldte lovpakker, der løbende er i høring hos bl.a. regionerne og kommunerne. Senest er der lavet Forslag til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven), der bl.a. beskriver rammerne for personaleoverdragelse, overtagelse af kommunale opgaver og nedsættelsen af det forberedende regionsråd. Programledelsen følger ændringerne i lovgivningen tæt og tilpasser arbejdet til de nye rammer løbende.
Fasetidsplan
Programmet er inddelt i seks faser. Det er gjort for at sikre struktur og fremdrift på programmets mange aktiviteter i de forskellige faser. Fasetidsplanen er vedlagt som bilag 2.
Det er givet som en del af programmets arbejde, at dannelsen af Region Østdanmark vil fortsætte længere end til 1. januar 2027. Der vil være mange aktiviteter frem mod 1. januar 2027, men grundet opgavens kompleksitet og størrelse, vil der i en længere årrække i alle dele af organisationen skulle arbejdes med reformens forskellige elementer. Der pågår aktuelt et arbejde med at afgrænse og definere programmet herunder i forhold til, hvilke opgaver der skal håndteres inden 1. januar 2027, og hvilke der med fordel kan håndteres efterfølgende.
Fusionen af de to regioner er en meget omfattende og kompleks proces, og der ligger en lang række forberedende aktiviteter. Det gælder bl.a. opgaver vedrørende organisation og bemanding, hvor der skal arbejdes med analyser og erfaringsopsamling, som kan bringes ind i processen med en ny forvaltningsstruktur til politisk beslutning i foråret 2026. Tilsvarende vil der være opgaver ift. økonomi og styring, hvor der bl.a. skal arbejdes med fælles ledelsesinformation, indkøb og vareforsyning samt lager og logistik i en ny samlet østdansk region. Som et andet konkret eksempel kan det nævnes, at det forberedende regionsråd og de forberedende sundhedsråd allerede fra 2026 skal have adgang til relevante data om aktivitet, økonomi mv..Større strategiske beslutninger vil blive forelagt politisk forud for etableringen.
Valget af et nyt regionsråd for Region Østdanmark den 18. november 2025 markerer et afgørende øjeblik i dannelsen af den nye region, da det herefter bliver en central opgave for det forberedende regionsråd at træffe beslutninger på en lang række vigtige områder hurtigt efter deres tiltræden, som f.eks. udpegning af de øverste administrative ledelseslag og retning for en række centrale styringsdokumenter.
Programledelsen ser det som en væsentlig opgave, at der i regi af programmet sættes retning på arbejdet, der ligger efter 1. januar 2027, og at der i videst muligt omfang skal træffes principbeslutninger for det arbejde.
Succeskriterier
Som led i opstart af programmet har programledelsen opsat en række succeskriterier:
Involvering
For at kunne lykkes med programmets vision og formål er det nødvendigt at sikre tæt involvering af koncerncentrene, virksomhederne, hospitalerne og en lang række øvrige nøgleinteressenter. Beslutningerne i regi af programmet har betydning for alle ansatte og parter i den nye Region Østdanmark. Det er derfor samtidig væsentligt med transparens og løbende kommunikation om programmets fremdrift og aktiviteter.
Der har i februar og marts været afholdt workshops for koncerncentre og virksomheder, hvor der foreløbig er identificeret en meget lang række opgaver og projekter (op imod 150 i alt), der er væsentlige for programmet og som vil skulle gennemføres forud for fusionen. Der pågår nu et arbejde med at samle opgaver og projekter i en række kerneområder og hovedindsatser, hvorefter de enkelte hovedindsatser og projekter skal kvalificeres yderligere med henblik på at identificere kritiske milepæle i de enkelte faser frem mod 1. januar 2027.
Kultur og kommunikation
Et vigtigt aspekt i dannelsen af Region Østdanmark er opbygning af en ny fælles kultur. Etablering af kultur kan ikke placeres i et afgrænset projekt i programmet, men den skabes i samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland om dannelsen af Region Østdanmark. Inden for kultur og kommunikation vil der bl..a skulle arbejdes med Region Østdanmarks identitet, værdier og vision, lederuddannelse og fælles kommunikation på hjemmeside, intranet og øvrige platforme. Kulturen kommer til at være et opmærksomhedspunkt, som der skal arbejdes bredt med i de kommende år.
Forretningsudvalget er med sagen orienteret om status på programmet "Dannelse af Region Østdanmark".
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Mads Dupont
25019947
Bilag 1: Kommissorium - Dannelsen af Region Østdanmark
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Regionens eksterne revisor, BDO, har den 20. marts 2025 fremsendt beretning nr. 37 (bilag 1) vedrørende revision i årets løb (delberetning for regnskabsåret 2024). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen og enhedschef, Lars Æbeløe-Knudsen deltager under punktet.
Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt en revisionsberetning nr. 37, og revisionen har som i de senere år ikke givet anledning til bemærkninger.
Revisionen for regnskabsåret 2024 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning foreligger i juni 2025.
Når der som skrevet ikke er bemærkninger, har revisionen mulighed for at angive nogle observationer. De er kommenteret nedenfor - herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.
Projektstyring på forskningsområdet
Regionen har mange igangværende projekter med betydelig ekstern finansiering og et stort antal ansatte, hvis honorering finansieres gennem denne eksterne finansiering. Fra revisionens side er der derfor en fortsat opmærksomhed rettet mod budgetstyring og opfølgning på fremdriften i disse projekter.
BDO har konstateret, at der på hospitalsniveau foretages opfølgning på årets forbrug i forhold til det, for projektet, lagte årsbudget. BDO konstaterer dog, at regionen med fordel kan styrke processen om en samlet opfølgning på fremdriften og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne.
Administrationen har for at imødekomme revisionens observation igangsat en proces. Processen vil styrke den samlede opfølgning på fremdrift og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne, såvel decentral som central.
Ledelsestilsyn
Der er gennemført et centralt fastsat ledelsestilsyn med virkning fra 1. kvartal 2024. Tilsynet har, hvis det er relevant for enheden, omfattet følgende områder for 2024:
BDO konstaterer i beretningen, at de har set på implementeringen i forbindelse med besøg hos decentrale enheder og kan konstatere, at der generelt er foretaget implementering, men at det for nogle enheder endnu ikke er sket i fuld udstrækning. BDO anbefaler, at det bør sikres, at gennemførelsen sker som forudsat, og det anbefales, at der iværksættes initiativer til yderligere monitorering omkring ledelsestilsynet.
Administrationen har, i samarbejde med virksomhederne, fortsat stort fokus på varetagelsen af et fagligt, effektivt ledelsestilsyn af den økonomiske styring og forvaltning. Regionens arbejde omkring ledelsestilsynet indgår i en fortsat faglig dialog med BDO, herunder løbende vurdering af områder, der kan inddrages.
Akutberedskabet
BDO har efter ønske fra administrationen foretaget en gennemgang og vurdering af de indførte forretningsgange til intern styring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2). BDO konkluderer, at der overordnet er en styring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud.
Den økonomiske opfølgningsmodel indeholder dog elementer, hvor der korrigeres skønsmæssigt for nogle poster. Det omfatter primært de dele af driften, hvor der foretages budgetmæssig reduktion,
fordi udgifterne afholdes af andre interne enheder, og økonomistyringen ligger i disse enheder. Der er derfor i afrapporteringen givet anbefalinger om, at der gennemføres en opfølgning på skønsmæssigt fastsatte poster, så det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter, der kan henføres til delaftale 2.
BDO har aftalt med administrationen, at der gennemføres en opfølgning på de skønsmæssigt fastsatte poster, således det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter. Denne opfølgning er igangsat, men endnu ikke afsluttet, hvorfor det indgår som et led i revisionen for 2024 og rapporteres i revisionsberetningen for årsregnskabet.
Sundhedsreform
BDO har haft indledende drøftelser med Center for Økonomi om Sundhedsreformen, og det er aftalt, at BDO i den videre proces yder rådgivning og assistance, der bidrager til, at regionen får overvejet relevante problemstillinger i relation til regnskabs- og styringsmæssigt at kunne levere et godt og sikkert grundlag i forbindelse med implementering af intentionerne i Sundhedsreformen og i sammenlægning til Region Østdanmark.
BDO anbefaler, at det sikres, at opgaverne i forbindelse med sundhedsreformen prioriteres, så tidsplanen i sundhedsreformen kan efterleves. Såvel implementeringen af Sundhedsreformen som sammenlægningen til Region Østdanmark er meget store forandringsprojekter, der vil kræve væsentlige ledelses- og administrative ressourcer.
Revision af regionens interne IT-kontroller
Revisionen omfatter også revision af regionens generelle IT-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de IT-systemer, der har betydning for regionens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.
Det er BDO's opfattelse, at regionen i det væsentligste har implementeret hensigtsmæssige interne IT-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som IT-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Herudover kommer BDO dog også med en række anbefalinger i forhold regionens økonomisystem, SAP, logisk adskillelse mellem Storage- og Backupplatformene samt tildelingen af administratorrettigheder i CBAS (Centralt Bruger Administrations System), hvor medarbejdernes stamoplysninger mv. vedligeholdes. Det er aftalt med administrationen, at omfanget af den faktiske risiko omkring eventuel manglende funktionsadskillelse af kritiske funktioner i SAP afdækkes nærmere.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 37 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24068492
Bilag 1: Region Hovedstaden Delberetning 2024 18.03.2025 (002)
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2024 til regionens eksterne revisor inden den 1. maj 2025. Formålet med nærværende sag er godkendelse af, at regionens årsregnskab 2024 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. BDO afgiver herefter beretning om den udførte revision af årsregnskabet senest d. 15. juni 2025.
Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og Enhedschef i Økonomi, Styring og Analyse, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under behandling af sagen.
Med sagen gives en kort opsamling på, hvordan regnskabet ser ud. De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper (se bilag 2 for uddybning). Rammeoverholdelsen (udgiftsloftet) er den politisk forpligtede aftale mellem regionerne og staten om det maksimale forbrug i året. Rammeoverholdelsen er en central del af den økonomiske styring i regionen, selvom den ikke er en regelfast del af regnskabet. Bevillinger er den, af regionsrådet, tildelte hjemmel til at afholde udgifter i budgetåret. Bevillinger er således regionens interne styringsværktøj.
Den første del af sagsfremstillingen er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter. Efterfølgende gives der en opsamling på selve regnskabsaflæggelsen og det revisionsmæssige fokus. Bilag 2 uddyber de regnskabstekniske områder.
Overordnet set er regionens årsregnskab for 2024 grundlæggende positivt, og viser blandt andet, at regionen har overholdt det fastsatte udgiftsloft. Nedenfor gennemgås regnskabet og regionens aktivitetsområder.
Regionens aktivitetsområder
Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder:
Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde, indgår også i regionens samlede regnskab.
Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat
Udgiftsloftet (driftsrammen), der er fastsat på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, er for Region Hovedstadens vedkommende på sundhedsområdet på 43.569 mio. kr. i 2024. Årsresultatet (regnskabsresultatet) opgjort i forhold til udgiftsloftet blev på 43.552 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 17 mio. kr. eller blot 0,04% af driftsrammen. Udgiftsloftet skal overholdes for regionerne under èt.
Tabel 1: Udgiftsloftet og regnskabsresultatet (mio. kr.)
| Udgiftsloft | Regnskab 2024 | Afvigelse i forhold til udgiftsloft | |
| Sundhedsområdet | 43.569 | 43.552 | 17 |
| Regional Udvikling | 953 | 898 | 55 |
I afvigelseskolonnen angiver minus merudgift i forhold til budget, mens plus angiver mindreudgift i forhold til budgettet.
På det regionale udviklingsområde udviser regnskabsresultatet en mindreudgift på 55 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (driftsrammen). Mindreudgiften i forhold til udgiftsloftet kan modsvares af anlægstilskuddet til Letbanen. Udgiften for Letbanen finansieres ved hjælp af udgiftsloftet, men forbruget registreres som en anlægsudgift og indgår derfor ikke i ovenstående tabel. Den samlede udgiftsramme er således overholdt på disse to områder.
Bevillingsoverholdelse
I den løbende økonomirapportering er der - udover overholdelsen af udgiftsloftet (driftsrammen) - også styringsmæssigt fokus på overholdelsen af de af regionsrådet meddelte udgiftsmæssige bevillinger inkl. overførsler. Der er i det endelige regnskabsresultat på sundhedsområdet merudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på nogle områder, og mindreudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på andre områder. Sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen er der et samlet mindreforbrug på ca. 585 mio. kr. Dette forholdsvis store mindreforbrug skyldes i al væsentlighed, at mindreforbruget er opgjort før overførsler til 2025. På det regionale udviklingsområde er der en samlet mindreudgift på 14 mio. kr. i forhold til de meddelte bevillinger opgjort før overførsler til 2025.
Investeringer
Der er i regnskab 2024 på sundhedsområdet afholdt samlede investerings- og anlægsudgifter for 2.793 mio. kr. fordelt med 1.525 mio. kr. på kvalitetsfondsbyggerierne samt 1.268 mio. kr. på øvrige investerings- og anlægsprojekter. Dette kan sammenholdes med et anlægsloft på 2.533 mio. kr. på sundhedsområdet (inkl. kvalitetsfondsprojekterne), hvorfor der er tale om et merforbrug i forhold til anlægsloftet. En stor del af merudgifterne har resulteret i, at regionen har rejst krav mod entreprenøren. Afgørelsen af voldgiftssagerne kan trække ud. Disse udgifter ligger i størrelsesordenen 230 mio. kr.
Aktivitetsregnskab
I årsregnskabet for 2024 udgør regionens finansieringsindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag (nærhedsfinansiering) 519,8 mio. kr. Det fremgår af resultatopgørelsen. Som en følge af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister, har man i økonomiaftalen for 2025 aftalt, at der for 2024 ingen efterregulering af nærhedsfinansieringen foretages.
Likviditet
Den likvide beholdning er ultimo 2024 på 2.598 mio. kr. Korrigeres der for uforbrugte eksterne midler på 2.538 mio. kr., udgør de likvide midler dog kun 60 mio. kr. Det er således af afgørende betydning for regionen, at disse eksterne midler indgår som en del af regionens likvide beholdning (penge, der ikke er ”bundet"), idet de gør, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2024, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit. Der er nærmere redegjort for likviditeten i balancen samt i note 16 i regnskabet.
Langfristet gæld
Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2024 opgjort til 7.620 mio. kr. Det er et fald på ca. 680 mio. kr. i forhold til året før, hvilket bl.a. kan forklares med førtidsindfrielse af en del af regionens leasinggæld, der nu udgør 1.300 mio. kr., samt afdrag på regionens lån i KommuneKredit. Mere end 99% af den samlede langfristede gæld er optaget i KommuneKredit, der har en meget høj international kreditvurdering. Den langfristede gæld fremgår af balancen samt regnskabets note 19.
Varebeholdninger/-lagre
Tilbage i 2023 blev det nationale værnemiddellager overdraget fra staten til de fem regioner. Der har i 2024 været fokus på fortsat at fordele dette værnemiddellager mellem de fem regioner. Ultimo 2024 havde dette lager en regnskabsmæssig værdi på ca. 225 mio. kr., hvoraf 70 mio. kr. kan henføres til Region Hovedstaden, mens de resterende ca. 155 mio. kr. kan henføres til de øvrige fire regioner. Regionslageret i Glostrup havde en bogført lagerværdi ultimo 2024 på ca. 288 mio. kr. For disse to lagres vedkommende er der samlet set tale om en væsentlig reduktion af den bogførte lagerværdi i forhold til sidste år, idet de regnskabsmæssige lagerværdier er reduceret. Det skyldes primært mængden af lagervarer, der er faldet i værdi, lagervarer der er fysisk overdraget til andre regioner, lagervarer der ikke kan sælges mere samt diverse regnskabsmæssige nedskrivninger.
EU-nødlageret udgør 85 mio. kr. ultimo 2024, og er således formindsket med 4 mio. kr. i løbet af 2024.
Medicinlageret på Region Hovedstadens Apotek udgør 543 mio. kr. ultimo 2024, hvilket er en forøgelse på 119 mio. kr. i forhold til sidste år. Varebeholdningerne indgår som en del af balancen.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet blive overdraget til regionens eksterne revisor, BDO.
Revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter, at administrationen har modtaget den. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august, med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet. På mødet i august forelægges desuden investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejde med henblik på endelig godkendelse.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2024 til 2025 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2025, jf. anden sag på dagsordenen.
Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2025. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24068492
Bilag 1: Årsregnskab 2024_25032025
Bilag 2: Ordliste regnskab 2024
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
1. økonomirapport er baseret på ca. 6 ugers forbrug og udgør derfor et beskedent grundlag for prognosen. Eksempelvis foreligger der endnu ikke tal for afregning af patientbehandling med de øvrige regioner.
Regionens økonomi er bl.a. påvirket af, at der var mulighed for at lette udgiftspresset i 2025 gennem fremrykket medicinindkøb og indfriet leasinggæld, som giver lettelser i indeværende år. Det giver fornuftig mulighed for at håndtere økonomiske udfordringer i 2025.
I 1. økonomirapport gennemføres bl.a. genbevilling af ubrugte budgetmidler i 2024 vedr. projekter som rækker ind i 2025. De samlede ønsker til overførsler på driftsområdet ligger relativt højt, og administrationen er opmærksom på håndteringen af dette.
Regeringens akutpulje, som finansierede afvikling af ventelister i 2023 og 2024 bortfalder helt i 2025. Hospitalerne har gennemført en lang række projekter med pukkelafvikling og der er fokus på at sikre budgetoverholdelse inden for de økonomiske rammer. Det giver dog et pres på hospitalernes økonomi.
Økonomirapportens indstillinger lægger både op til håndtering af en række aktuelle udfordringer, men afspejler også et langsigtet perspektiv frem mod etableringen af den kommende Region Østdanmark.
Budgetrammen
1. økonomirapport 2025 viser forventet mindreforbrug på 94 mio .kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionen har derudover en budgetreserve på 100 mio. kr., som er målrettet uomgængeligt udgiftspres i løbet af året.
Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:
(minus = mindreforbrug i forhold til budgettet)
Tabellen viser et forventet mindreforbrug på 94 mio. kr. før nye politiske dispositioner.
I 2024 blev der fremrykket medicinindkøb for 218 mio. kr., som letter udgiftspresset i indeværende år. Der blev også indfriet leasinggæld i 2. halvår 2024 for i alt knapt 350 mio. kr., som letter budgettet med de midler, der ellers var afsat til at afdrage på gælden. I 2025 svarer dette til 60 mio. kr.
De største afvigelser på driftsprognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet
Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.
Ved 1. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 27,1 mia. i DRG-værdi (DRG er et mål for præsteret aktivitet, og DRG-taksten repræsenterer den nationale gennemsnitlige udgift ved en given behandling.). Prognosen for aktiviteten i 2025 er endnu meget usikker, men de aktuelle tal peger på mindreaktivitet i forhold til både budgettet og 2024.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 14. marts og den 24. marts 2025 foreslås følgende dispositioner:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2026. Generelt oplever hospitalerne et økonomisk pres ift. håndtering af høje udgifter til privat behandling og genindførelsen af 30 dages behandlingsgaranti pr. 1. januar 2025 efter, at den i en periode har været 60 dage.
Opfølgning på udmøntning af midler til ventelisteafvikling udmøntet i 2024
Hospitalerne igangsatte i 2024 en række initiativer med ventelisteafviklingen og nedbringelse af ventetiden for midlerne fra akutpuljen, og midlerne uddelt til ventelisteafvikling. Initiativerne er med få undtagelser afviklet efter planen.
Der er i 2024 sket et fald i ventetiden, som i 2024 og januar 2025 ligger under niveau for både 2022 og 2023. Forventningen på hospitalerne har i løbet af 2024 været og er fortsat, at ventelisterne kan holdes på et lavere niveau. Dog er der eksempler på stigning grundet ændringen ved årsskiftet fra den midlertidige forlængede behandlingsret på 60 dage tilbage til de sædvanlige 30 dage.
Samlet set er privathospitalsforbruget ikke steget som følge af ændringen i behandlingsretten ved årsskiftet. Antallet af patienter behandlet på privathospital var 6.300 i januar 2025. Til sammenligning var antallet i januar 2023 og 2024 henholdsvis 8.800 og 7.700 og i februar 2023 og 2024 henholdsvis 7.200 og 7.100.
På demensområdet er der, trods indsats på Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, fortsat mange patienter på venteliste til udredning.
Ventetiden til somatisk behandling er faldet fra 35 dage i februar 2024 til 28 dage i februar 2025. Til sammenligning var ventetiden i februar 2022 og 2023 henholdsvis 41 og 40 dage.
Ventetiden til operationer er faldet fra 60 dage i februar 2024 til 49 dage i februar 2025. Til sammenligning var ventetiden i februar 2022 og 2023 på henholdsvis 78 og 71 dage.
Der ses et markant fald i ventetiden til hofte- og knæoperation, som i februar 2025 var på henholdsvis 39 og 56 dage. Til sammenligning var ventetiden i februar 2024 på henholdsvis 66 og 86 dage. Faldet i ventetiden på operationstyperne hænger sammen med implementering af det non-operative behandlingsprogram til patienter med slidgigt i knæ, som pr. 1. januar 2025 var igangsat på alle hospitaler. Patienter, som henvises til behandlingsprogrammet frem for operation, revurderes efter 3 måneder. Behandlingsprogrammets fremadrettede indvirkning på ventetiden til operation inden for ortopædkirurgien er derfor ukendt.
Status er uddybet i bilag 3.
Overførsler fra 2024 til 2025
I bilag 2 er redegjort for virksomhedernes ønskede overførsler til 2025. Formålet med bilaget er at opgøre mer- eller mindreforbrug i 2024, der søges genbevilget i 2025 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2024 forelægges i en særskilt sag.
Som udgangspunkt kan virksomhederne frit overføre op til 0,4 pct. af deres nettobevilling på driften. Hertil kommer bevillinger til konkrete tidsforskudte projekter, som af den ene eller anden grund, ikke har kunnet afsluttes i bevillingsåret. Endelig er der mulighed for at overføre midler vedr. anlægsprojekter og eksternt finansierede projekter (ofte forskningsprojekter).
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 13,7 mio. kr. under forudsætning af, at regionsrådet godkender indstilling om at tilbageholde udvalgspuljer jf. indstilling. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 3,4 mio. kr. og et merforbrug på øvrig regional udvikling på 10,3 mio. kr. Merforbruget vedrører tidsforskudte projekter finansieret af et tilsvarende mindreforbrug i tidligere år. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-53 mio. kr.).
Finansiering fra stat og kommuner
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2024 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering.
Det foreløbige resultat for 2024 viser, at Region Hovedstaden har levet op til alle fire mål. Dette er beskrevet nærmere i økonomirapport, afsnit 2.2.3. Nærhedsfinansiering.
Der foreligger endnu ikke måltal eller resultater for nærhedsfinansiering i 2025.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Likviditet
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,9 mia. kr. efter 1. kvartal 2025 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1.9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,1 mia. kr. Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.
Udgifts- og anlægsloft
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger estimeres til ca. 110,3 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 94 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner svarende til i alt 20 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 65 mio. kr. fra drift og anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 300 mio. kr. over det aftalte niveau for 2025. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af projekter herunder Mary Elisabeth Hospital.
Godkendes indstillingens pkt. 1 vil de resterende statslige fertilitetsmidler på 12,1 mio. kr. varigt blive fordelt mellem regionens hospitaler efter samme fordelingsnøgle som tidligere udmøntninger.
Godkendes indstillingens pkt. 2 vil Herlev og Gentofte Hospital blive tilført en engangsbevilling vedr. forsinket indflytning gr. asbest på Herlev Hospital på 18,4 mio. kr. finansieret af regionens budgetreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes der 10 mio. kr. af anlægsreserven i indeværende år til at påbegynde renovering af personalekantinen på Herlev Hospital. I investeringsbudgettet for 2026 afsættes yderligere 20 mio. kr. til området.
Godkendes indstillingens pkt. 4 tilkendegiver regionsrådet, at effektiviseringskravet vedr. kvalitetsfondsbyggeriet på Amager og Hvidovre Hospital tilbageføres til hospitalet. Denne forudsætning vil indgå i budgetforslaget for 2026.
Godkendes indstillingens pkt. 5 afsættes en leasingramme på 50 mio. kr. vedr. køretøjer til regionen. Leasingrammen administreres og finansieres af Center for Ejendomme.
Godkendes indstillingens pkt. 6 afsættes en pulje målrettet prisreduktion over for Region Sjælland på udvalgte områder for at sikre fastholdelse af aktivitet på regionens hospitaler og dermed fastholde aktivitet og kompetencer i den kommende Region Østdanmark. Puljen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 7 afsættes en pulje målrettet rekruttering og fastholdelse af læger til almen praksis. Puljen finansieres af regionens budgetreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 8 gennemføres der ikke udmøntning af udvalgspuljerne vedr. trafik og mobilitet (3 mio. kr.) samt miljø og klima (4 mio. kr.) for at sikre finansiering til bevillingsreduktioner som følge af sundhedsreformen.
Godkendes indstillingens pkt. 9 afsættes en pulje til forberedelse af den kommende sundhedsreform. Midlerne fordeles af koncerndirektionen og finansieres af regionens budgetreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 10 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Bortfald af særlige midler til ventelisteafvikling
Akutpuljen fra 2023 og 2024 er bortfaldet i 2025 og hospitalerne har øget fokus på at få mest behandling ud af en justeret budgetramme.
Administrationen følger ventelisterne tæt i forhold til at behandle flest mulige patienter inden for den samlede økonomiske ramme.
Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område. Området er erfaringsmæssigt præget af udsving, og der er endnu kun begrænset viden om udviklingen i 2025.
Forhøjede ejendomsskatter
Nye foreløbige ejendomsvurderinger indikerer en væsentlig stigning i ejendomsskatter for Region Hovedstaden. Der foreligger endnu ikke endelige vurderinger og det er uklart, om staten vil kompensere regionerne for merudgiften.
Region Hovedstaden har hensat midler til efterbetaling vedr. tidligere år, men der er ikke afsat midler til eventuel merudgift i 2025.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 5.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2025.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2025 og 2026 i kapitel 6.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24080194
Bilag 1: 1. økonomirapport 2025
Bilag 2: 1. økonomirapport 2025 - Bilag 2 - Overførsler fra 2024 til 2025
Bilag 3: 1. økonomirapport 2025 - Bilag 3 - Status på midler til ventelisteafvikling
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Godkendt.
Ifølge tidsplanen for budgetlægningen for 2026 forelægges en foreløbig vurdering af rammerne for det kommende års budget. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af den økonomiske udvikling frem til og med 1. økonomirapport 2025. Budget 2026 er det sidste budget, der udarbejdes for Region Hovedstaden inden Sundhedsreformen træder i kraft, herunder fusionen med Region Sjælland.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen og enhedschef i Center for Økonomi, Mads Nørgaard, deltager under punktet.
Det økonomiske udgangspunkt
Vurderingen af rammerne for 2026-2029 tager udgangspunkt i den aktuelle vurdering af regionens økonomiske situation i 1. økonomirapport 2025. Der tages højde for forventede afvigelser fra budgettet i 2025, som vurderes at have konsekvens for budgettet i 2026. Derudover er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser af tidligere og nye beslutninger, som har budgetvirkning i 2026.
I rammerne er endvidere indarbejdet besparelser og effektiviseringer, som bidrager til at øge råderummet.
Den foreløbige vurdering af udgifter afspejler skøn, som er forbundet med usikkerhed. Frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget vil de konkrete vurderinger af udgiftsområder blive justeret med opdaterede prognoser herunder en afdækning af muligheden for at skabe råderum til de nye udgifter inden for eksisterende rammer. Regionens råderum fastlægges først med aftalen om regionernes økonomi (økonomiaftalen), som forventes at foreligge i starten af juni. Når økonomiaftalen foreligger, vil vurderingen blive justeret forud for udarbejdelse af forslag til budget 2026. I økonomiaftalen kan også indgå, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder, og det kan således være nødvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse hertil.
| Tabel 1. Nye forventede merudgifter og balance på sundhedsområdet | |||||
| Mio. kr., 2026-pl | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | |
| 1. Nye forventede merudgifter | 392 | 573 | 697 | 830 | |
| Medicin, behandlingssærydelser, insulinpumper, glukosemålere mv. | 115 | 215 | 315 | 415 | |
| Praksisområdet inkl. medicintilskud | 104 | 164 | 224 | 284 | |
| Lægelige videreuddannelse mv. | 73 | 74 | 74 | 74 | |
| Flytteudgifter,NOH (nettobeløb) | 20 | 80 | 60 | 25 | |
| Øvrige poster | 81 | 41 | 25 | 33 | |
| 2. Forudsatte besparelser og effektiviseringer mv. | -10 | -10 | -10 | -10 | |
| Administrative besparelser | -30 | -30 | -30 | -30 | |
| Administrative besparelser, bidrag til trepart | 30 | 30 | 30 | 30 | |
| Optimering af indkøb | -10 | -10 | -10 | -10 | |
| Kvalitetsfondsbyggerier, effektiviseringsgevinster | -42 | -84 | -185 | -356 | |
| Tilbageførsel af gevinster til hospitaler* | 42 | 84 | 185 | 356 | |
| 3. Finansiering | -262 | -262 | -262 | -262 | |
| Teknisk forudsætning vedr. økonomiaftale 2026 (demografi) | -312 | -312 | -312 | -312 | |
| Teknisk forudsætning om reduktion i tilskud pga. forskydning i blokfordeling | 50 | 50 | 50 | 50 | |
| 4. Politisk prioritering | 50 | 50 | 50 | 50 | |
| Politisk prioriteringspulje | 50 | 50 | 50 | 50 | |
| 5. Ubalance (1+2+3+4) | 171 | 352 | 475 | 608 | |
| * Det indstilles i ØR1 at tilbageføre gevinster til AHH (84 mio. kr.) |
Samlet vurdering af balance på sundhedsområdet
Af tabel 1 fremgår den forventede balance i regionens økonomi på baggrund af den nuværende vurdering af udvikling i nye udgifter, besparelser, effektiviseringer og ny finansiering. Der skønnes således pt. en ubalance i 2026 på 171 mio. kr. forudsat en pulje til politisk prioritering på 50 mio. kr. jf. budgetlægningen for 2025.
Der opleves især et udgiftspres på praksisområdet samt medicin og lægelig videreuddannelse. Med de foreløbige skøn for nye merudgifter, besparelser og effektiviseringer skal økonomiaftalen indeholde et økonomisk løft for regionerne under ét på omkring 1,5 mia. kr. (svarende til et løft for Region Hovedstaden på ca. 475 mio. kr.) for at give balance i økonomien.
I det følgende gennemgås de enkelte poster i balancen mere udførligt.
Nye forventede merudgifter på sundhedsområdet
Medicin, behandlingssærydelser, insulinpumper, glukosemålere mv.
Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at afsætte 115 mio. kr. til vækst på dette område. På medicinområdet forventes en vækst, som drives af introduktionen af nye, dyre lægemidler og usikkerhed om den udgiftsmæssige virkning heraf. I de kommende år står området bl.a. over for introduktionen af nye lægemidler som ATMP'er, som dækker over genterapier, celleterapier og vævsteknologier, hvor behandlingen ofte er meget dyr. Medicinrådet har f.eks for nyligt godkendt to nye lægemidler til behandling af blodsygdomme, Hemgenix og Casgevy, som begge koster et to-cifret millionbeløb pr. behandling.
Derudover forventes vækst i udgifter til insulinpumper og glukosemålere. Væksten skyldes bl.a. generel vækst i udgifter til devices, et nationalt projekt om glukosesensorer til diabetes type 2 patienter samt at behandlingsrådet har anbefalet, at voksne type-1-diabetespatienter skal tilbydes sensorbaserede glukosemålere.
Praksisområdet inkl. tilskudsmedicin
Der skønnes et behov for at afsætte yderligere 104 mio. kr. i 2026 i forhold til budget 2025. Det skyldes primært en vækst i udgifterne til alm. praksisydelser og speciallæger. Denne vækst er primært betinget af demografi. Aktuelt forventes ingen nettovækst på tilskudsmedicin, hvilket dækker over mindreudgifter til bl.a. Ozempic og Xarelto (blodfortyndende medicin) som følge af henholdsvis prisfald og patentudløb og merudgifter til ADHD-medicin.
Budgetforslaget for medicintilskuddet vil tage udgangspunkt i skønnet for medicintilskud i økonomiaftalen, som udarbejdes af Sundhedsdatastyrelsen. Det vurderes ikke, at regionen vil afvige væsentligt herfra. I den foreløbige vurdering er det lagt til grund, at udgifterne er på niveau med skønnene for 2026 i første økonomirapport.
Lægelige videreuddannelse, tjenestemandspensioner mv.
Region Hovedstadens uddannelsesområde er fortsat i vækst, og der forventes i 2026 stigende efterspørgsel på uddannelseskapacitet. Der afsættes samlet 43 mio. kr. til dækning af en stigning i udgiften til flere uddannelsesstillinger på hospitalerne og i almen praksis samt til uddannelse af akutsygeplejersker. Stigningen skyldes flere færdiguddannede læger fra det statslige uddannelsessystem samt omlægning af uddannelsen i almen medicin.
Sundhedsstyrelsen er aktuelt ved at udarbejde en ny dimensioneringsplan, hvor antal og fordeling af uddannelsesstillinger fastlægges. Den nye dimensioneringsplan forventes vedtaget i juni 2025 og forventes at medføre en yderligere stigning i antallet af uddannelsesstillinger i Region Hovedstaden. Omfang af dimensioneringsplanen og de økonomiske konsekvenserne af den kendes dog ikke på nuværende tidspunkt – ligesom det heller ikke vides om regionerne vil blive kompenseret for de øgede udgifter Der er afsat en reserve på 20 mio. kr. til at dække evt. udgifter ifm. dimensioneringsplanen
Derudover afsættes 10 mio. kr. til vækst i udgifter til tjenestemandspensioner.
Flytteudgifter sfa. færdiggørelse af byggeri
Det nye Nordsjællands Hospital forventes at stå færdig med udgangen af 2026. Da der er tale om en stor flytning til en helt ny hospitalsmatrikel, forventes væsentlige flytteudgifter på op imod 300 mio. kr. i 2026, 2027 og 2028. Jf. aftale mellem Danske Regioner og Finansministeriet forventes det, at en del af udgifterne vil kunne lånefinansieres via lån til udgiftsrammen. Der sigtes mod at få tilsagn om lån i størrelsesorden af 100 mio. kr. Derudover vil Nordsjællands Hospital også selv kunne medfinansiere en del af udgifter på linje med tidligere flytteprojekter i regionen. Der er for nuværende afsat 20 mio. kr. flytteudgifterne i 2026 med en stigende profil mod 2027 og 2028.
Øvrige poster
Dertil kommer en række øvrige uomgængelige udgifter og udgifter af mere teknisk karakter f.eks. behandling af borgere udenfor regionen, siddende patienttransport, udgifter til televurdering af KOL og dermatologiske lidelser samt udgifter til en række tiltag, som følger af tidligere beslutninger med budgetvirkning i 2026.
På regionens IT-område er der behov for investeringer i IT-infrastrukturen og cybersikkerhed samt systemer til patologi og PPJ (Præhospital PatientJournal). Dertil kommer uundgåelig opdrift i udgiften til licenser – fx på Microsoft-produkter.
Puljer
Der afsættes i 2026 en politisk prioriteringspulje på 50 mio. kr. og en politisk budgetreserve på 100 mio. kr. svarende til niveauet for 2025.
Usikkerhed ift. ejendomsvurderinger
En væsentlig usikkerhed for 2026 er de stigende udgifter til dækningsafgift (som følge af nye ejendomsvurderinger), herunder niveauet og i hvilket omfang regionerne vil blive kompenseret. I Region Hovedstaden viser en foreløbig risikovurdering, at udgiftsniveauet potentielt kan blive fordoblet sv.t. en øget udgift på 100 - 150 mio. kr. fra 2023 og frem. Der er dermed en uafklaret potentiel udgift vedr. 2023 og 2024, ligesom der kan komme en udgift for 2025 og frem. Det er forventningen, at Vurderingsstyrelsen annoncerer de nye vurderinger for erhvervsejendomme ultimo 2025, hvorfor udgiftsniveauet først ved denne konkrete vurdering kan fastlægges. Området følges tæt de kommende måneder frem mod økonomiaftale og udarbejdelse af budgetforslaget for 2026.
Forudsatte besparelser og effektiviseringer
Effektiviseringsgevinster ifm. Kvalitetsfondsinvesteringer
Det er forudsat i aftalen med staten om kvalitetsfondsbyggerierne, at der realiseres en række effektiviseringsgevinster i forbindelse med ibrugtagningen af de nye byggerier. I 2026 og 2027 realiseres gevinster på Amager og Hvidovre Hospital for i alt 84 mio. kr. I forbindelse med 1. økonomirapport for 2025 indstilles det, at effektiviseringsgevinsten føres tilbage til hospitalet. I 2028 og 2029 er det forudsat at effektiviseringsgevinsterne fra Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg realiseres.
Administration
De administrative besparelser, som regionerne skal gennemføre frem mod 2030 for at bidrage til finansieringen af trepartaftalen med lønløft til udvalgte personalegrupper, forventes først at blive fastlagt med økonomiaftalen for 2026. Det lægges foreløbigt til grund, at der ligesom ved ØA25 sker en lineær indfasning af det resterende sparekrav, hvilket indebærer en besparelse i 2026 på sundhedsområdet på ca. 30 mio. kr. Da besparelserne skal gå til finansiering af lønløft for udvalgte personalegrupper, vil det ikke give råderum til nye prioriteringer.
Optimering af indkøb
Der skønnes foreløbigt et besparelsespotentiale på 10 mio. kr.
Ny finansiering
På finansieringssiden er der forudsat et niveau for resultatet af økonomiforhandlingerne, som afspejler et løft som følge af demografi. I Finansministeriets seneste beregninger er væksten i det demografiske træk opgjort til ca. 1 mia. kr. for regionerne i 2026, svarende til ca. 312 mio. kr. for Region Hovedstaden.
Den forudsatte finansiering skal ses i sammenhæng med, at regionerne også forventes at blive tilført yderligere midler til indsatser på kræftområdet og i psykiatrien.
Regionerne er tilført øremærkede midler på 222 mio. kr. i 2024 til at styrke behandlingskapaciteten på kræftområdet og 111 mio. kr. i 2025 (halvårseffekt) fra 2025-rammen til Kræftplan V. Der er afsat en ramme på 600 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til Kræftplan V, som udgør en stigende profil i midlerne til kræft, men den endelige udmøntning og fordeling af midler udestår. I rammesagen lægges det til grund, at de afsatte midler til styrkelse af behandlingskapaciteten kan videreføres, så hospitalerne kan fastholde og videreføre den udvidede kapacitet.
Regionerne har i 2024 og 2025 fået tilført øremærkede midler til psykiatrien. Regeringen fremlægger i starten af 2025 en ny 10-årsplan for psykiatrien, der træder i kraft samme år. I rammesagen lægges det til grund, at de afsatte midler i den nye plan, videreføres i 2026, så psykiatrien kan fastholde og udbygge den øgede kapacitet.
Region Hovedstaden har i flere år oplevet en reduktion af det forøgede råderum som følge af ændringer i bloktilskudsfordelingen, når kriterieværdierne bag fordelingen opdateres. Der har været nogen variation i det konkrete beløb. Det er foreløbigt lagt til grund, at råderummet reduceres med 50 mio. kr. som følge af dette forhold.
Regional udvikling
Som følge af strukturreformen, hvor der sker et opgavebortfald på det regionale udviklingsområde, er der betydelig usikkerhed om økonomien i 2026.
Aktuelt ser det for regionen ud til, at opgavebortfaldet medfører en reduktion af den økonomiske ramme (36 mio. kr.), der er væsentligt større end de faktiske udgifter til de opgaver, der bortfalder (19 mio. kr.). Dermed er der en ubalance på 17 mio. kr. i 2026, der delvist håndteres ved at udvise tilbageholdenhed i 2025. Derfor indstilles det i 1. økonomirapport 2025, at de to RUS-puljer vedrørende trafik og mobilitet (3 mio. kr.) samt miljø og klima (4 mio. kr.) ikke udmøntes mhp. at forbedre de økonomiske reserver på Regional Udvikling.
Der er en igangværende dialog mellem Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om størrelsen af den økonomiske regulering for regionerne.
Når reguleringen af den økonomiske ramme får helårseffekt i 2027 (72 mio. kr.), hvor kulturområdet yderligere overgår til kommunerne med et forventet tab på ca. 10 mio. kr. i den regionale ramme, vil det uundgåeligt medføre besparelser på de tilbageværende områder indenfor regional udvikling – særligt kollektiv trafik og miljøområdet, hvis der ikke sker en justering af den økonomiske regulering.
Efterreguleringen i forhold til Movia i 2026 er på baggrund af det endelige regnskab for 2024 opgjort til en tilbagebetaling til regionen på 9,9 mio. kr., hvor der i budget 2025 var budgetteret med en tilbagebetaling til regionen på 10,6 mio. kr. i 2026.
Investeringer
På øvrigt anlæg (anlægsrammen) er regionen i gang med at realisere en række større byggerier og investeringsprojekter, herunder Mary Elisabeths Hospital, Ny Psykiatri Bispebjerg, samt afsluttende arbejder på Nyt Hospital Hvidovre, der blev ibrugtaget i efteråret 2024.
På nuværende tidspunkt er anlægsrammen for 2026 og frem under et fortsat pres, da de store byggerier optager en stor del af budgettet. Dertil kommer en forventning om kommende uomgængelige projekter i regi af rokader og hospitalsplansændringer, samt et fortsat billede af en markedssituation på byggeområdet, hvor priserne er stigende og arbejdskraft på udvalgte områder er knap.
Det er en fortsat vurdering, at det også i 2026 er hensigtsmæssigt at indarbejde en central anlægsreserve i en vis størrelsesorden til imødegåelse af uomgængelige investeringer samt en pulje til finansiering af prisudvikling og markedsrisici til håndtering af sådanne budgetudfordringer på anlægsområdet.
Det vurderes endvidere, at der er behov for at afsætte midler på anlægsrammen til IT og medicoområdet til henholdsvis en opgradering af IT-infrastrukturen samt til en pulje til håndtering af et efterslæb på medicoområdet.
Opsummerende vurderes det således pt., at behovet på øvrigt anlæg overstiger den nuværende anlægsramme for 2025 med 400 mio. kr. Det betyder, at Region Hovedstaden har behov for en anlægsramme på 1,6 mia. kr. sv.t. til at den samlede regionale anlægsniveau løftes til 5,1 mia. kr. i 2026.
I forhold til kvalitetsfondsbyggerierne er der afsat budget til færdiggørelse af byggeriet på Nyt Hospital Nordsjælland og herefter på Nyt Hospital Bispebjerg.
Med sundhedsreformen er der annonceret en sundhedsfond, hvor processen for udmøntningen, bevillingsprofilen over år og fordelingen mellem regionerne for nuværende er ukendt. Givet det store pres på øvrigt anlæg og det fortsatte behov for byggeprojekter og renovering imødeses sundhedsfonden dog som et tiltrængt løft de kommende år. Der er i budgettet afsat midler til at kunne påbegynde eksekveringen af regionens renoveringsprogram til teknisk renovering af den del af bygningsmassen, der ikke bliver omfattet af sundhedsfonden.
På Den Sociale Virksomhed er arbejdet igangsat med at realisere fornyelsen af bo- og aktivitetstilbuddet Jonstrupvang, der forventes afsluttet i 2029.
Den videre proces
Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2026 forventes at forløbe hen over maj og juni måned. De forventes afsluttet i første halvdel af juni.
Forretningsudvalget skal i juni, på baggrund af økonomiforhandlingernes resultat, træffe beslutning om, hvordan der kan opnås balance i budgettet for 2026, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til effektiviseringer på hospitaler og virksomheder. Endvidere vil der skulle træffes endelig beslutning om niveauet for den politiske prioriteringspulje.
Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i aftalen med regeringen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger i budgettet udarbejdes et budgetforslag for 2026. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar d. 19. august.
Førstebehandlingen af budgetforslaget i regionsrådet finder sted på mødet d. 2. september 2025.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen arbejder videre med forberedelsen af budgetforslaget for 2026-2029 på baggrund af det i sagen beskrevne
Der er tale om foreløbige skøn for udgifter og finansiering, som vil blive revideret frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget 2026. Vurderingen afhænger bl.a. af resultatet af økonomiaftalen for 2026.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025.
Jens Buch Nielsen/Thomas L. Jørgensen
25026760
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget godkendte den 4. marts 2025, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen for drøftelserne i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over eventuelle puljer inden for udvalgets områder, hvor finansieringen udløber (bilag 1).
Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal forretningsudvalget drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som udvalget ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 2). Behandlingen af budgetinitiativerne i udvalget giver mulighed for, at administrationen kan bidrage med en kvalificering af initiativerne, herunder en nærmere beskrivelse af økonomien i initiativet.
Udvalget må maksimalt indstille fem forslag til budgetinitiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem forslag, og kan således indstilles herudover. Udvalget har derudover mulighed for at fremsætte tekststykker, som ikke har budgetmæssige konsekvenser. De initiativer, som bliver videregivet fra udvalget, anses ikke som vedtagne i det kommende budget, alene fordi udvalget har prioriteret dem, men vil indgå i de efterfølgende budgetforhandlinger.
På dette indledende møde kan udvalget drøfte de overordnede tanker og forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at indstille til budgetdrøftelserne i august.
Forretningsudvalgets medlemmer kan efterfølgende frem til 28. april 2025 fremsende forslag til budgetinitiativer, der skal indgå i udvalgets første drøftelse i maj. Forslagene skal fremsendes til Christian Holm i Center for Politik og Kommunikation og Andreas Hugo Tølbøll Tived i Center for Økonomi.
Processen set i lyset af Sundhedsreformen og fusion til Region Østdanmark
Allerede nu pågår der en tværgående koordinering på det administrative niveau mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland ift. Sundhedsreformen og den forestående fusion, ligesom der også har været første fælles møder mellem regionsrådsformændene.
Budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Overordnet tidsplan for forretningsudvalget
1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 6. maj 2025 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Alle forslag skal være stillet inden mødet senest 28. april 2025. På mødet 6. maj skal udvalget prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet nærmere med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 2).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af initiativerne. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt beskrivelse af hvis initiativet bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 pct. CO2-reduktion i 2030.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 28. april 2025.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 3. eller 10. juni 2025 skal udvalget drøfte og udvælge maks. 5 forslag til budgetinitiativer (+ eventuelt besparende initiativer), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest 26. juni 2025 have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesinitiativer.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2025-28 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2025.
Forretningsudvalget er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces i udvalget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 6. maj 2025 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 3. eller 10. juni.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2026, som foregår efter sommerferien.
Jens Buch Nielsen/Katrine Morville
25019046
Bilag 1: Ophør af finansiering 2026
Bilag 2: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer_budget 2026
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (fortroligt bilag 3).
Anbefalet, idet forretningsudvalgets bemærkninger indarbejdes i udtalelsen.
I marts 2024 indledte Rigsrevisionen en undersøgelse af de fem regioners evne til at beskytte sundhedsdata mod cyberangreb.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 9/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde d. 20. januar 2025, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Regionsrådet blev den 20. januar orienteret skriftligt om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har efterfølgende anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1. Bilag 1 tager udgangspunkt i orienteringen til Regionsrådet den 20. januar. Hertil er tilføjet forventet tidspunkt for efterlevelse af Rigsrevisionens vurderingskriterier.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at redegøre til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. Rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. Rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra alle fem regionernes regionsråd til beretningen om regionernes beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb.
Statsrevisors bemærkning
For Region Hovedstaden viser undersøgelsen, at regionen lever tilfredsstillende op til langt de fleste af Rigsrevisionens vurderingskriterier i forhold til at beskytte sundhedsdata mod cyberangreb. Region Hovedstaden lever kun delvist op til to af Rigsrevisionens vurderingskriterier og lever ikke op til to øvrige af Rigsrevisionens vurderingskriterier. De konkrete resultater fremgår af bilag 1.
Region Hovedstadens bemærkninger
Regionen har lanceret en strategi for cyber- og informationssikkerhed 2024-2027, og indsatsområderne i strategien imødekommer - foruden kommende lovgivningsmæssige krav på området - de fleste af de områder, som Rigsrevisionen udpeger som genstand for modning. De konkrete tiltag samt forventet færdiggørelse heraf fremgår af bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Danske Regioner, der oversender samlede bemærkninger fra alle regioner til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget 1. april og regionsrådet d. 8. april 2025.
Mette Harbo / Camilla Makne Nielsen
25023383
Bilag 2: Bilag 2 Beretning 9_2024 om regionerens beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb
Administrationen anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Godkendt.
Hovedstadens Letbane har indkaldt til ordinært interessentskabsmøde den 2. april 2025. På mødet skal regionsrådsformanden, som repræsentant for Region Hovedstaden, godkende frigivelse af den resterende korrektionsreserve.
Den 20. juni 2023 godkendte regionsrådet at øge anlægsbudgettet inklusiv en ny reserve til Hovedstadens Letbane.
Den 12. marts 2024 godkendte regionsrådet en ny betalingsaftale med Hovedstadens Letbane med udgangspunkt i det opdaterede anlægsbudget.
Hovedstadens Letbane har indkaldt til ordinært interessentskabsmøde den 2. april 2025. På mødet skal interessenterne blandt andet godkende frigivelse af de resterende anlægsreserver til selskabets aftale med transportsystementreprenøren Siemens Aarsleff Rail. Indkaldelse, dagsorden og sagsfremstilling til punktet om frigivelse af korrektionsreserven er vedlagt denne sag.
I september 2024 indgik Hovedstadens Letbane en aftale med Siemens Aarsleff Rail om den nødvendige acceleration af arbejdet, for at sikre den nye tidsplan frem mod idriftsættelse og den vedtagne todelte åbning af letbanen. Efterfølgende har selskabet forhandlet en aftale med Siemens Aarsleff Rail om de bagudrettede krav, omkostninger som følge af tidsfristforlængelsen af projektets udførelse (kapacitetsomkostninger) og konsekvenser af den todelte åbning.
Aftalen kan finansieres indenfor de nuværende rammer af langtidsbudgettet og dermed også de godkendte betalingsaftaler.
Hovedstadens Letbanes gældende budget blev godkendt af regionsrådet den 20. juni 2023 og efterfølgende i ejerkredsen bag selskabet på ekstraordinært interessentskabsmøde den 23. juni 2023. Budgettet inkluderer anlægsreserver som en del af den samlede forøgelse af anlægsbudgettet på 1,1 mia. kr. Afsættelse af reserver fulgte systematikken fra Ny Anlægsbudgettering (NAB), hvorfor der i alt er afsat 30 pct. af forøgelsen, fordelt med 10 pct. svarende til 117 mio. kr. til bestyrelsens disposition og 20 pct. svarende til 219 mio. kr. til ejernes disposition. Det nye anlægsbudgets reserver udgør dermed samlet 336 mio. kr., som altså indgår i det samlede anlægsbudget på 9,3 mia. kr.
I september 2024 frigav bestyrelsen hele deres andel af reserven, mens ejerne frigav 83 mio. kr. ud af de 219 mio. kr. Dette blev godkendt af forretningsudvalget på møde den 17. september 2024. Dermed resterede der 136 mio. kr. af den del af reserven, som ejerne disponerer over.
| Anlægsreserve, juni 2023 | Frigivet september 2024 | Frigives april 2025 | Resterende | |
| Til bestyrelsens disposition | 117 mio. kr. | 117 mio. kr. | 0 kr. | 0 kr. |
| Til ejernes disposition | 219 mio. kr. | 83 mio. kr. | 136 mio. kr. | 0 kr. |
| Ialt | 336 mio. kr. | 200 mio. kr. | 136 mio. kr. | 0 kr. |
Med frigivelsen af de 136 mio. kr., vil der ikke være flere anlægsreserver i projektet, men dog fortsat reserver i langtidsbudgettet. Ved godkendelse af opdateret anlægsbudget i juni 2023 indgik en ibrugtagningsreserve, ligesom der indenfor langtidsbudgettets finansielle poster fortsat indgår generelle finansieringsreserver. Dermed udgør projektets resterende reserver 265 mio. kr., som kan udmøntes efter godkendelse af bestyrelsen. Hovedstadens Letbane vurderer, at dette er et tilstrækkeligt niveau, men bemærker samtidig, at der fortsat er et økonomisk udestående, idet krav om økonomisk kompensation fra entreprenøren CG Jensen skal afgøres ved voldgift.
Projektet forventes derfor fortsat at kunne gennemføres indenfor rammerne af det gældende budget. Da reserverne indgår i det samlede anlægsbudget med tilhørende betalingsplaner, vil frigivelsen ikke få bevillingsmæssige konsekvenser for Region Hovedstaden.
Region Hovedstadens ejerandel af Hovedstadens Letbane er 43 pct.
Ved en tiltrædelse af indstillingen godkendes frigivelse af de resterende 136 mio. kr. fra ejernes andel af korrektionsreserven. Hvis kommunerne, som tilsammen udgør den anden interessent, også godkender frigivelse af reserven, vil de blive anvendt til Hovedstadens Letbanes indgåelse af aftalerne med Siemens/Aarsleff A/S.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil Hovedstadens Letbane ikke kunne lukke aftalerne med Siemens/Aarsleff A/S, og projektets fremdrift risikerer at gå i stå med risiko for yderligere forsinkelser og fordyrelser til følge.
Frigivelse af korrektionsreserven har ikke bevillingsmæssige konsekvenser for regionen, da korrektionsreserven indgår i den samlede totaløkonomi, som for Region Hovedstadens vedkommende afbetales som beskrevet i de opdaterede betalingsaftaler, der blev godkendt på regionsrådsmøde den 12. marts 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25024895
Bilag 1: Indkaldelse, dagsorden og sagsfremstilling vedr. frigivelse af korrektionsreserve - HL
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forud for forretningsudvalgsmødet har administrationen udarbejdet et notat om præcedens ift. råstofindvinding. Se bilag 10.
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 10).
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var hermed anbefalet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, der skal gives tilladelse til ekstraordinær indvinding af grus, da sagen kan danne præcedens for udvidelse af andre grusgrave. Vi mener, at borgerne bliver nødt til at kunne stole på, at grusgravene ikke bliver endnu større end dem, som i forvejen er i planerne.”
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. marts 2025:
Formanden satte administrationens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.
Miljø- og klimaudvalget har på mødet den 26. februar 2025 behandlet sagen og bad herefter adminsitrationen om at belyse sagen yderligere, og det fremgår af denne sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 20. december 2023 Råstofplan 2016/2020, hvilket betyder, at grundlaget for ansøgninger inden for graveområder, der var nyudlagt i Råstofplan 2016/2020, bortfaldt.
På tidspunktet for råstofplanens ophævelse stod regionen over for at give tilladelse til fortsat råstofindvinding i Dagerød Grusgrav, men idet plangrundlaget for tilladelsen forsvandt, blev ansøgningen annulleret. Der er dermed tale om et særligt forhold og en unik situation. Ansøger fremsendte herefter en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding delvist uden for graveområde. Regionen er forpligtet til at behandle fremsendte ansøgninger, og det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Dette er blandt andet under hensyn til, om ansøgeren vil opleve et tab ved uforholdsmæssig lang sagsbehandling. I den konkrete sag har ansøger i sin motiverede ansøgning (bilag 3) beskrevet, at det har væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis sagen forsinkes yderligere.
Ansøgninger på arealer uden for graveområder skal forelægges regionsrådet til beslutning. Miljø- og klimaudvalget skal derfor i denne sag beslutte, om der skal gives tilladelse til indvinding af råstoffer i Dagerød Grusgrav uden for graveområder udlagt i Råstofplan 2012, men dog på et areal, der var udlagt i den ophævede Råstofplan 2016/2020.
Miljøchef og sektionschef, Charlotte Schleiter og Mette Simonsen, vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en kort præsentation, hvor de nye oplysninger til sagen uddybes.
Råstofindvinding skal i henhold til lovgivning og praksis som altovervejende hovedregel foregå i de områder, som er udlagt i råstofplanen med mindre, at der er en særlig grund til at afvige fra det. Regionens grundlag for at kunne meddele tilladelse uden for et graveområde fremgår af retningslinje 2 i Råstofplan 2012:
”Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.”
Administrationen vurderer, at der med denne sag er tale om en principiel beslutning i forhold til tolkning af retningslinje 2 - særligt i forhold til tolkningen af begreberne "i særlige tilfælde", "kortvarig periode" og "mindre arealer". Afgørelsen i sagen kan danne præcedens for kommende ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding uden for graveområder. Som nævnt har regionen pligt til at behandle en ansøgning om råstofindvinding, og sagerne skal behandles inden for rimelig tid.
Administrationens vurdering af ansøgningen
Afgørelsen skal træffes på baggrund af de kriterier, der er i loven, hvis man inddrager andre forhold, end de der er nævnt i loven, vil afgørelsen være ugyldig.
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder inden for betingelserne, der er nævnt i retningslinje 2 i Råstofplan 2012, idet der er tale om relativt kortvarig indvinding på 5 år, og idet der er tale om et relativt lille areal på 6,2 ha uden for graveområde. Administrationen vurderer desuden, at der er tale om en særlig situation, idet administrationen var tæt på at give endelig tilladelse til indvinding på området, da graveområdet var omfattet af Råstofplan 2016/2020.
Desuden er det ansøgte projekt vurderet i henhold til kriterierne i miljøvurderingsloven, og administrationen vurderer, at de potentielle miljøpåvirkninger som følge af den ansøgte råstofindvinding ikke har så væsentlig karakter, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Støj og trafik vurderes ikke at øges, idet indvindingen ikke intensiveres. Administrationen vurderer endvidere, at indvindingen ikke vil have nogen påvirkning på grundvand, idet der alene vil blive gravet over grundvandsspejlet.
På baggrund af ovenstående vurderinger har administrationen udarbejdet et udkast til en afgørelse (bilag 1), der giver tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav. Administrationens screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven vedlægges som bilag 2.
Ansøgning og projekttilpasning
Region Hovedstaden modtog den 15. juli 2022 en ansøgning om tilladelse til og udvidelse af råstofindvinding i Dagerød Grusgrav for en 10-årig periode. Hele det ansøgte areal var på daværende tidspunkt udlagt som graveområde i den på ansøgningstidspunktet gældende Råstofplan 2016/2020. Før ansøgningen kunne færdigbehandles, krævede regionen, at der blev gennemført efterbehandling på allerede indvundne arealer. Det betød, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet den 20. december 2023, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020. Eftersom plangrundlaget for ansøgningen bortfaldt, annullerede regionen ansøgningen.
Dagerød Grusgrav ApS har den 8. juli 2024 indsendt en ny ansøgning, som overordnet er enslydende med den tidligere ansøgning, men den er justeret med henblik på at imødekomme de bemærkninger og høringssvar, som administrationen modtog ved den indledende høring i 2022 og ved partshøringen i 2023. Ansøgers motivation for ansøgningen vedlægges i bilag 3.
På en del af det ansøgte areal, nord for Esrumvej, har virksomheden allerede en aktiv grusgrav (se oversigtskort i bilag 4 samt grave- og efterbehandlingsplanen i bilag 5).
Det ansøgte projekt omfatter bl.a.
• Tilladelse til råstofindvindingsaktivitet på i alt 9,6 ha, hvoraf 6,2 ha af det ansøgte areal ligger uden for den gældende råstofplan 2012.
• Indvinding i 5 år.
• Årlig indvinding af råstoffer over grundvand på op til 120.000 m3.
Ansøgning om tilladelse til råstofindindvinding i Dagerød Grusgrav har været i partshøring fra den 7. november 2024 til og med den 9. december 2024, resumé af høringssvarene kan ses i bilag 6. I forbindelse med partshøringen i 2023 og 2024 har administrationen modtaget følgende overordnede bemærkninger fra borgere og Museum Nordsjælland:
• Museum Nordsjælland og en privat part har i 2023 og 2024 indsendt bemærkninger om bevaringen af det kulturelle landskab og eventuelle skjulte fortidsminder på området.
• To private parter har indsendt svar til høringen i 2023 med bekymring om støj/vibrationsgener og støvgener.
• En privat part udtrykte i høringen 2023 bekymring om, hvorvidt der kan ske grundvandssænkning og dermed tab af afgrøder ved gravning nær skel.
Ansøger har tilpasset det ansøgte projekt således, at det imødekommer de bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med partshøringen. Det giver sig til udtryk i følgende:
Som standard har regionen desuden en række vilkår, som skal begrænse gener i form af støj, vibrationer og støv. De oplistes i tilladelsens vilkår 2.19 - 2.30 (se bilag 1).
Tilsyn med regionens råstofgrave
Region Hovedstaden foretager minimum ét planlagt tilsyn i alle regionens aktive råstofrave om året. I den forbindelse fører regionen tilsyn med efterbehandling, overholdelse af støjkrav, gravegrænser, skrænthældninger, materiellet i graven, olietanke m.v. Hvis regionen konstaterer overskridelse af vilkår eller lovgivning i forbindelse med tilsynet har regionen en række håndhævelsesskridt: henstilling, indskærpelse, varsel af påbud, påbud og politianmeldelse. Regionen har fået udarbejdet et notat om håndhævelse efter råstofloven for at få afdækket regionens handlemuligheder i forskellige håndhævelsessituationer, notatet vedlægges i komprimeret form som bilag 7.
De typiske sager regionen konstaterer på tilsynene er for stejle skrænter, små oliespild og afvigelser i materiellet i forhold til det ansøgte.
Tilsynssager i den eksisterende råstofgrav
På de årlige tilsyn med Dagerød grusgrav i tiden fra 2019 - 2024 har regionen konstateret følgende:
For alle forhold har administrationen fulgt op enten med indskærpelse eller med orientering af rette myndighed. I 2022 har regionen ud over det planlagte årlige tilsyn gennemført et opfølgende tilsyn. Til dato er der efter regionens indskærpelser rettet op på forholdene, hvilket er dokumenteret enten i forbindelse med opfølgende tilsyn eller fremsendelse af fotodokumentation. Ud over de ovenstående sager har administrationen udarbejdet en tidslinje med sager helt tilbage til 2015, hvor regionerne overtog administrationen af råstoftilladelser fra kommunerne, se bilag 8. Her er billedet det samme, dog er der også et par sager om gravning udenfor tilladelsesarealet. Disse sager er efterfølgende retsligt lovliggjort efter ansøgning.
Hvis der gives tilladelse til det ansøgte, vil administrationen skærpe sin tilsynsindsats, så der føres flere tilsyn og, hvis det skønnes nødvendigt, gennemføre uvarslede tilsyn.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen fremsende afgørelsen om tilladelse til råstofindvinding samt screeningsafgørelse i henhold til miljøvurderingsloven til ansøger og parter, hvorefter indvindingen kan gå i gang.
Hvis regionsrådet vurderer, at projektet ikke er omfattet af de undtagelsesmuligheder, der beskrives i retningslinje 2, og dermed afviser indstillingspunktet, vil administrationen sende et afslag på ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding på de arealer, der ikke er beliggende i graveområde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
19088301
Bilag 1: Udkast til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding
Bilag 2: Screening af miljøpåvirkninger
Bilag 3: Følgebrev fra Dagerød Grusgrav ApS
Bilag 5: Grave- og efterbehandlingsplan med kort
Bilag 6: Resumé af partshøringssvar
Bilag 7: Opgørelse over håndhævelser i Dagerød Grusgrav
Bilag 8: Pixinotat af 7. oktober 2020 om håndhævelse efter råstofloven
Bilag 10: Notat om præcisering af præcedens i sag om råstofindvinding i Dagerød Grusgrav
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Drøftet.
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Anbefalet.
Det er med budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden besluttet, at administrationen skal belyse, om det er nødvendigt, muligt og rentabelt på sigt at bygge enkeltværelser på Monte-bello. På nuværende tidspunkt indlogeres patienter på dobbeltværelser. Med nærværende sag forelægges resultatet af denne analyse.
Det bemærkes, at analysen, der blandt andet berører behovet for omdannelse til enkeltværelser, alene omfatter forholdene på Montebello, og der er dermed ikke foretaget sammenligning med forholdene for patienter på regionens andre matrikler, hvor der tilsvarende kan være ønsker om at omlægge flersengsstuer til enkeltværelser.
Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes med et oplæg om Montebello fra Thomas Houe, vicedirektør på Nordsjællands Hospital, og Tine Lundbak, leder af Montebello.
Montebello ligger i Spanien og er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter med behov for specialiseret genoptræning. Montebello har siden 1970´erne tilbudt specialiseret gen-optræning til patienter fra hele Danmark, dog er Region Hovedstaden ikke forpligtet til at stille kapacitet til rådighed til de øvrige regioner.
Den nuværende kapacitet på Montebello er op til 100 patienter ad gangen fordelt på 62 værelser, heraf anvender Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt gennemsnitligt 55%, mens de øvrige regioner anvender 45%. Hvis Montebello udelukkende var et tilbud til Region Hovedstadens egne patienter, ville det være muligt for disse at have enkeltværelser, dog vil dette medføre en nedgang i indtægten fra øvrige regioner. Nedgangen i indtægt vil skulle håndteres ved at balancere udgiftsniveauet i forhold til antallet af patienter, det vil dog ikke være muligt at nedbringe udgifterne tilsvarende til faldet i indtægter.
Derudover bemærkes det, at patientfordeling vil ændre sig, når Region Østdanmark etableres, herefter forventes det at op til 75 pladser anvendes af Region Østdanmark, mens de øvrige 25 pladser anvendes af øvrige regioner. Hvis Montebello alene skal tilbydes regionens egne patienter, vil kapacitetsmålet være 75 og dermed 13 ekstra værelser.
Formålet med genoptræningen er, at patienter kommer hurtigere tilbage i arbejde end ellers. Montebello er forankret under og driftes af Nordsjællands Hospital og kan tilbyde tre ugers specialiseret intensiv genoptræning - for eksempel hvis patienten har oplevet en væsentlig funktionsnedsættelse, enten efter opblussen i kronisk lidelse eller på grund af nylig kompliceret operation eller ulykke.
Genoptræning på Montebello
Montebello har årligt cirka 1.570 indlagte patienter med behov for specialiseret genoptræning fra alle regioner i Danmark. Montebello er omfattet af Frit Sygehusvalg og modtager patienter fra hele Danmark. Antal patienter fra Region Hovedstaden udgør cirka 55%.
Montebello har en kapacitet på op til 100 patienter, som kan være indlagt samtidig. Patienterne bor i dag på dobbeltværelser og er derfor som udgangspunkt indlogeret på 50 værelser to og to. Dog er der ofte behov for, at enkelte patienter indlogeres alene på grund af sygdom af forskellige karakter, idet der i alt er 62 værelser til rådighed.
Patienterne fordeles på i alt 9 hold med omkring 11 patienter på hvert hold, for eksempel ´ryghold´, ´hoftehold´, ´parkinsonhold´ osv. Behandlingstilbuddet Montebello udvikles løbende, og fokus de seneste år har været, hvordan patienterne uddannes til at være deres egen bedste træner, når de igen lander hjemme efter udskrivelse.
Behandlerne hjælper med at sætte fokus på præcis de mål, den enkelte patient har defineret sammen med behandlerteamet, og som patienten skal træne videre med efter hjemkomst. Behandlerne vejleder patienterne til at finde motivationen til at fortsætte med at træne og til at føle sig tryg ved at træne på egen hånd efter udskrivelsen.
Udfordringer ved at patienter må bo to og to
Ledelsen på Montebello har oplyst, at nogle patienter fravælger behandlingen på Montebello, da der ikke kan tilbydes eneværelser. Det er uvist, hvor mange patienter, der konkret er tale om. I forbindelse med sagen har Montebellos ledelse uddybet udfordringerne ved den nuværende værelseskapacitet, og det estimeres, at mellem 15 og 20 af de 33 patienter, der hver lørdag indlægges på Montebello, på forhånd kontakter Montebello om muligheden for eneværelse. Den typiske begrundelse er, at det er synd for medpatienten at skulle høre på ens snorken eller hyppige toiletbesøg.
Ledelsen på Montebello vurderer i øvrigt, at en del patienter fravælger Montebello, når de bliver bekendt med, at stedet kun tilbyder indkvartering i dobbeltværelser. Der kan dog ikke sættes tal på.
Montebello har i øvrigt oplyst, at personalet bruger en del tid på at håndtere uoverensstemmelser mellem beboere, som har udfordringer med at bo sammen under opholdet.
Montebello har endelig understreget vigtigheden af god restitution – herunder søvn – for at patienten får mest gavn af opholdet. I den forbindelse skaber dobbeltværelserne udfordringer, da beboerne selvsagt har forskellige døgn- og søvnrytmer.
Er det nødvendigt, muligt og rentabelt at etablere enkeltværelser på Montebello?
Prioritering i forhold til øvrige anlægsprojekter
Administrationen vurderer, at det er en politisk beslutning at afgøre, om de nævnte ulemper ved det nuværende tilbud gør det nødvendigt, af der tilbydes enkeltværelser på Montebello.
Et sådant tilbud vil kræve en betydelig etableringsomkostning (jf. nedenfor), der vil skulle prioriteres i forhold til andre projekter, der skal finansieres via regionens anlægsramme. Det vil blive på bekostning af for eksempel renoveringsprogrammet, der søges gennemført for at imødegå et stort vedligeholdelsesefterslæb på hospitalerne.
Hvordan kan eneværelser etableres, og hvad koster det?
Hvis alle patienter skal bo på enkeltværelser, er det afklaret, at der til den nuværende værelseskapacitet på 62 værelser bør tilføres i alt 39 nye værelser i nybyggeri.
Til brug ved analysen af hvordan det kan lade sig gøre, har Montebellos ledelse efter aftale med administrationen indhentet rådgivning fra et lokalt anerkendt arkitektfirma, der har redegjort udførligt for, hvordan de 39 værelser vil kunne etableres og i givet fald til hvilke omkostninger.
Firmaet fraråder helt at etablere de 39 værelser i standardpavilloner (”Mobile homes”), som der ellers tidligere har været peget på som en mulig løsning. Det skyldes især, at der ikke er pavillonleverandører i området, der stiller garanti for, at en så omfattende udbygning med pavilloner i høj kvalitet til beboelse vil kunne leve op til bygningsreglementet med hensyn til brandforhold, konstruktion mm, som vil være nødvendig for en varig placering ved Montebello. Der vil i øvrigt være en række etableringsudgifter til grundmodning, forsyning og befæstede gangarealer i det kuperede terræn, der ikke er billige.
Arkitektfirmaet peger i stedet på, at udbygningen mest økonomisk bør gennemføres ved et traditionelt byggeri i stil med Montebellos eksisterende bygninger og placeret på grunden tæt ved.
De 39 værelser kan opføres i tre selvstændige bygninger i to etager (med elevator) til værelserne. De får samme størrelse som de nuværende værelser, egen niveaufri adgang, eget toilet/bad og en lille overdækket terrasse. Da der ikke er tale om øget patientkapacitet (i alt 100), lægges der ikke op til udbygning af Montebellos øvrige faciliteter. Der forudsættes etableret et solcelleanlæg på taget.
Udgiften til de i alt 1.800 m² (inkl. overdækkede udearealer) i de tre bygninger er opgjort til 21 mio. kr. Beløbet omfatter rådgivning, UFO (uforudsete omkostning) på 20% og moms i Spanien, som regionen ikke får refusion for.
Administrationen (Center for Ejendomme) har stillet en lang række spørgsmål til materialet, herunder om der for eksempel er taget hensyn til brand- og flugtveje, anlæg for forsyninger, handicaptilgængelighed og en række andre forhold.
Administrationen finder, at der med hensyn til funktion og placering er tale om en god løsning, og har i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag bemærkninger til projektets udformning.
Men henset til projektets stade er det anbefalingen, at der i denne indledende fase tillægges 4 mio. kr. (risikopulje), som kan fjernes igen, hvis det viser sig ikke at være nødvendigt, når og hvis markedet møder arkitektens budget. Det indebærer, at der - hvis projektet prioriteres - samlet bør afsættes 25 mio. kr. som budgetramme for projektet (2025-prisniveau).
Der er dog tale om estimater, og den endelige pris kendes først, når projektet har været i udbud.
Forøgelse af kapacitet og afledte driftsudgifter
Hvis det besluttes at udvide Montebello med 39 værelser, vil dette øge driftsomkostninger med cirka 1,2 mio. kr. pr. år, herunder 0,9 mio. kr. til rengøring og 0,3 mio. kr. til el og vand. Det allerede ansatte driftspersonale forventes at kunne varetage bygningsvedligeholdelsen uden merudgifter.
Driftens merudgift på 1,2 mio. kr. vil blive dækket forholdsmæssigt af den patientfordeling der er på Montebello, hvilket betyder at 45% dækkes af de øvrige regioner, mens 55% dækkes af Region Hovedstaden. Bidraget fra de øvrige regioner lægges via en takst, som afspejler de faktuelle udgifter. Takst forøgelsen kan tidligst implementeres to år efter projektets udførelse, hvorfor Region Hovedstaden i de mellemliggende år vil have en øget driftsudgift til Monte-bello på 2,4 mio. kr. Derudover bemærkes det, at taksten først godkendes efter en høring hos de øvrige regioner. Grunden til at taksten justeres med 2 års forskydning, er at taksten er base-ret på de faktuelle udgifter hos Montebello, hvorfor justeringen af taksten først kan ske efter der forelægger et endeligt regnskab i dette eksempel, år 1 efter projektets afslutning, herefter vil der i år 2 udarbejdes et budget for det efterfølgende år (år 3), baseret på det endelige regnskab.
Da der er tale om et specialiseret genoptræningstilbud, er det ikke muligt at anlægsudgiften dækkes gennem taksten, hvorfor den fulde anlægsudgift vil pålægge Region Hovedstaden. Dermed vil udvidelsen reelt betyde, at Region Hovedstaden laver en anlægsinvestering i kapacitet for de øvrige regioner.
Øvrige alternative scenarier
Der har været arbejdet med en række forskellige scenarier hos Montebello, med henblik på-fremadrettet at indlogere patienter på enkeltværelser. I denne analyse er fire af scenarierne blevet undersøgt i samarbejde med et spansk arkitektfirma.
Derudover er der 4 øvrige scenarier, som har været drøftet, men ikke undersøgt videre i denne analyse.
De sidste 4 scenarie listet ovenfor er ikke undersøgt i denne analyse, hvis en detaljeret analyse ønskes, bør det ske på tilsvarende undersøgelses niveau som de første fire scenarier.
Såfremt indstillingen tiltrædes, har udvalget drøftet analysen vedrørende udvidelse af Montebello. Der lægges ikke med sagen op til at træffe beslutning. Konsekvenserne ved en eventuel senere beslutning er beskrevet i sagsfremstillingen, hvortil der henvises.
Som nævnt i sagsfremstillingen vil der ved en eventuel senere beslutning skulle prioriteres midler til projektet på bekostning af andre anlægsprojekter, herunder eksempelvis renoveringsprogrammet, hvor der er et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb på hospitalerne. Derudover gør administrationen opmærksom på, at anlægsrammen generelt er yderst presset af en lang række anlægsprojekter.
Omkostningerne i sagen er opgjort i 2025 prisniveau og er et estimat. Hvis projektet prioriteres, er det administrationens anbefaling, er der indarbejdes 10% til håndtering af fremtidige indekseringer, svarende til 2,5 mio. kr.
Projektets samlede omkostning til anlægsinvestering vil således på det foreliggende grundlag udgøre 27,5 mio. kr. Omkostningens afløb fremgår af nedenstående tabel.
*Baseret på den nuværende gennemsnitlige patientfordeling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts 2025 og forretningsudvalget den 1. april 2025.
Jens Buch Nielsen/Henrik Kirkeby
24079667
Bilag 1: Oplæg om Montebello_NOH - SUND 18.03.25
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Anbefalet.
Der er med budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden afsat 5,5 mio. kr. til opfølgning og styrkelse af initiativerne i regionens fødeplan. Størstedelen af de afsatte midler skal gå til at styrke bemandingen på en eller flere In-house fødeklinikker, så flere kvinder kan føde i et skærmet og mere hjemligt miljø, men med mulighed for hurtig overflytning til fødeafdeling ved behov. Med budgetaftalen er det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal vurdere, hvor behovet for at udvide In-house-tilbuddet er størst, og hvordan de øvrige midler skal anvendes inden for fødeplanens rammer, herunder til pladser til kvinder i den indledende fase af fødslen.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefaling til, hvordan midlerne kan bidrage til at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer, samt hvordan midlerne kan fordeles på regionens fødesteder. Der har været behov for input og kvalificering ved hospitalerne, hvorfor beslutningen om udmøntningen først har været klar til forelæggelse i marts 2025.
Region Hovedstadens fødeplan skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed.
For at kvalificere administrationens anbefaling til udmøntning af midlerne fra budgetaftale 2025 til opfølgning på fødeplanen har regionens fødeplanudvalg drøftet budgetudmøntningen. Region Hovedstadens fødeplanudvalg består af repræsentanter fra hospitalsafdelingerne samt kommunale repræsentanter og har til formål at understøtte arbejdet med regionens fødeplan.
Administrationen anbefaler på baggrund af drøftelser i fødeplanudvalget, at det fulde beløb på 5,5 mio. kr. udmøntes til en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer. Fødeklinikker er skærmede fødestuer, der er placeret i forbindelse med fødestederne.
Det er således administrationens anbefaling, at der ikke udmøntes midler til pladser til kvinder i den indledende del af fødslen. Det skyldes, at de 5,5 mio. kr. ikke rækker til at dække både en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer, samt pladser i den indledende del af fødslen, hvis midlerne skal have mærkbar betydning.
Styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer
Fødeplanen indeholder 16 indsatser, der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsats 5 drejer sig om, at regionen gerne vil arbejde med balancen mellem store fødesteder og mere hjemlige rammer for fødende og deres partner. Som led heri er det Region Hovedstadens ambition at styrke regionens inhouse fødeklinikker, og at fremtidens fødestuer generelt bliver indrettet med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel.
I budgetaftalen er der fokus på styrkelse af fødeklinikkerne særligt med bemanding på en eller flere inhouse fødeklinikker. Administrationen vurderer på baggrund af drøftelser i regionens fødeplanudvalg, at der også er behov for at udmønte midlerne til de matrikler, som ikke har skærmede inhousefødeklinikker, jf. nedenfor, så midlerne også kan bidrage til at indrette de almindelige fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel. Dette er eksempelvis særligt relevant på Bornholms Hospital, som ikke har en separat fødeklinik, da det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til patientflowet på hospitalet. Set i lyset af den forbedrede bemandingssituation på fødestederne er det yderligere administrationens vurdering, at midlerne udover bemanding, også bør kunne anvendes til fysiske rammer og indretning mv. særligt i de først år efter udmøntning.
Anvendelse af budgetmidler 2025
En konkretisering af administrationens anbefaling til anvendelse af midlerne fremgår nedenfor. Der er i beskrivelsen taget udgangspunkt i drøftelser i regionens fødeplanudvalg og skriftlige bidrag fra hospitalerne.
Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har en inhouse fødeklinik, som er indrettet med mere hjemlige rammer. Nordsjællands Hospital har også fødeklinikstuer, som ligger i forlængelse af fødegangen, men ikke er placeret som en skærmet enhed. På Bornholms Hospital er der ikke oprettet en inhouse fødeklinik.
Nordsjællands Hospital: Nordsjællands Hospital arbejder med et koncept, hvor fødeklinikken er integreret i deres fødegang. Med midlerne vil Nordsjællands Hospital arbejde med en udvidelse af deres nuværende koncept, som både taler ind i størrelsen på det nuværende fødested samt de fremtidige rammer i Nyt Hospital Nordsjælland, ved at ensrette alle fødestuer med opdateret sansemiljø samt understøtte fødekliniktanken og den normale fødsel ved hjælp af indretningen med udgangspunkt i empowerment, familiedannelse og partnerinddragelse. Sluttelig ønsker Nordsjællands Hospital at understøtte eksisterende bemanding med ekstra tid til at skabe ro omkring den fødende og partner ved ankomst til fødegangen samt i tiden på fødestuen efter fødsel.
Herlev og Gentofte Hospital: Herlev og Gentofte Hospital ønsker at styrke bemandingen i deres inhouse fødeklinik. De ønsker at skabe et sikkert og sammenhængende patientforløb på fødeklinikken med fokus på det ambulante forløb, da der i tilfælde af travlhed på fødegangen ofte bliver trukket bemanding fra fødeklinikken til fødegangen.
Amager og Hvidovre Hospital: Amager og Hvidovre Hospital ønsker at øge bemandingen i deres indhouse fødeklinik, blandt andet ved at styrke deres ambulante tilbud til førstegangsfødende med fokus på et godt efterfødselstilbud med ro til ammeetablering inden udskrivelse fra fødeklinikken og sekundært at optimere de fysiske rammer i form af nye fødekar.
Rigshospitalet: Rigshospitalet ønsker at understøtte den allerede eksisterende fødeklinik samt have et fokus på at skabe klinikindretning på de klassiske fødestuer. Der vil være fokus på de fysiske rammer og indretningen fx ved at implementere senge med anderledes komfort end en fødeseng. Understøttelse af den eksisterende fødeklinik og fødestuer vil skabe det bedste afsæt for at videreføre klinikkonceptet i flytningen til Mary Elisabeths Hospital.
Bornholms Hospital: Bornholms Hospital ønsker at styrke deres fødestuer ved at forbedre rammerne for de fødende og deres familier samt pladsforholdene, så der kan skabes ro til samtaler og undersøgelser.
Fordeling af budgetmidler 2025
Administrationen anbefaler, at midlerne fordeles mellem regionens fem fødesteder og udmøntes til indsats 5 i fødeplanen vedrørende styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer.
Fordeling af midlerne sker med afsæt i den gældende fordelingsnøgle gennem den Centrale Visitation for Fødsler. Bornholms Hospital indgår dog ikke i denne fordelingsnøgle, hvorfor der er foretaget en mindre justering svarende til hospitalets andel af det samlede antal fødsler i regionen. Forslag til fordeling af midlerne fremgår i nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Forslag til fordeling af budgetmidler 2025 til de fem fødesteder.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntning af midlerne. Hospitalerne vil igangsætte arbejdet med at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel.
Under forudsætning af regionsrådets godkendelse udmøntes midlerne teknisk som vist nedenfor ved førstkommende økonomirapport.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Udmøntning af fødemidler | Amager og Hvidovre Hospital | 1,739 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Bornholms Hospital | 0,066 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Herlev og Gentofte Hospital | 1,358 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Nordsjællands Hospital | 0,978 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| Udmøntning af fødemidler | Rigshospitalet | 1,358 | Varigt med virkning fra 1/1-2025 | Budget 2025, L-91201-00082 |
| I alt | 5,500 |
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts, forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.
Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen
24076874
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. marts 2025:
Anbefalet.
Gennem de senere år har Region Hovedstadens miljøenhed, som er myndighed på jordforureningsområdet, fået flere henvendelser vedrørende bekymring om igangværende forurening fra en eksisterende plastvirksomhed i Kvistgård i Helsingør. Virksomheden udfører bl.a. teflonbelægning til industrimaskiner. Helsingør Kommune har myndighedsansvaret og har udstedt miljøgodkendelse til virksomheden, ligesom de fører tilsyn med virksomhedens aktiviteter, herunder om de forurener omgivelserne. Kommunen har i 2024 og 2025 udstedt og varslet undersøgelsespåbud til virksomheden.
Den samme plastvirksomhed har tidligere haft aktiviteter på to andre grunde i området. Administrationen har (samtidig med flere andre grunde i Kvistgård) undersøgt for jord- og grundvandsforurening. Resultaterne viser overskridelser af grænseværdier for PFAS i jord og grundvand.
Regionens miljøafdeling, Helsingør Kommune samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har i oktober 2024 afholdt et velbesøgt borgermøde om regionens fund af forurening i jord og grundvand. Budskabet var, at forureningen ikke udgør en aktuel trussel mod grundvandet, da drikkevandet løbende kontrolleres og overholder de fastsatte grænseværdier. På mødet blev den eksisterende plastvirksomhed omdrejningspunkt for stor borgerbekymring som følge af observationer af støv- og lugtgener i lokalområdet, der menes at komme fra virksomhedens skorstene.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har kontaktet administrationen med henblik på et samarbejde om miljømedicinske undersøgelser af ansatte og beboere nær plastvirksomheden Accoat i Kvistgård. Administrationen forventer, at projektet kan bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Der har gennem længere tid været en del medieomtale af mulig forurening med PFAS fra plastvirksomheden Accoat. Udover de ovennævnte bekymringer, er der også historier om ætsende nedfald fra fabrikkens skorstene. Beboere i området har både i medierne og over for administrationen udtrykt stor bekymring for egen og deres børns sundhed, og om jorden i de nærliggende haver kan være forurenet.
Samarbejde om miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har tidligere været behjælpelig med viden om PFAS til fx administrationens borgermøder. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har henvendt sig til administrationen med forslag om miljømedicinsk undersøgelse af beboere i området nær den eksisterende plastvirksomhed samt ansatte på virksomheden. Formålet er af afklare om udledning af PFAS via skorsten fører til særlig eksponering af mennesker.
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har været involveret i vurdering og håndtering af borgere, som potentielt er udsatte for PFAS-forurening fra plastvirksomheden i Kvistgård. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har udover deltagelse i borgermøder haft et antal beboere til udredende samtale, og de har gennem det sidste år via praktiserende læger fået henvist en række beboere fra området pga. bekymring om sygdom hos både voksne og børn. Helsingør Kommune har i flere omgange efterspurgt Arbejds- og Miljømedicinsk afdelings vurdering af de sundhedsmæssige risici. Repræsentanter fra borgere i området har gentagne gange anmodet Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling om en mere omfattende undersøgelse for at afgøre, om de er særligt eksponerede for PFAS og om denne eksponering kan relateres til virksomhedens udledninger og derved danne baggrund for vurdering af, om forureningen kan være årsag til fremtidige sygdomstilfælde. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har ligeledes regelmæssigt fået henvist medarbejdere fra virksomheden pga. bl.a. teflonfeber. Teflonfeber kan opstå, hvis man indånder dampe fra opvarmet teflon. Nogle af symptomerne er kvalme, kulderystelser, trykken for brystet, hoste og feber.
For at kunne foretage en nærmere udredning af disse borgere og få mulighed for at udtale sig om forureningsgraden, er det nødvendigt at tage et vist antal blodprøver for relevante PFAS-forbindelser. Den miljømedicinske gruppeundersøgelse indeholder et internt kontroldesign og omfatter blodprøver fra 200 mennesker. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital vil stå for gennemførsel af den miljømedicinske undersøgelse, som opstartes hurtigst muligt, da en del af undersøgelsen skal foregå, mens plastvirksomheden fortsat er i drift. Accoat har meldt ud, at de lukker deres produktion i Kvistgård i løbet af 2025.
Administrationen vurderer, at det er fagligt relevant at samarbejde om det foreslåede projekt, da det kan afklare om udledning via skorsten kan have påvirket mennesker. Projektet forventes at bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.
Kommunen har i november 2024 meddelt påbud til plastvirksomheden om at måle udledning af PFAS fra virksomhedens skorstene. Men der findes ikke grænseværdier for udledning af PFAS via skorsten. Miljøstyrelsen har igangsat en kortlægning, der skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder. Kortlægningen skal være med til at sikre det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg. Kortlægningen forventes færdig i 2026. Resultaterne fra dette projekt vil ikke nødvendigvis indgå i arbejdet med fastsættelse af grænseværdier, men kan være nyttig ift. baggrundsviden.
Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1.
Projektets parter
Miljøenheden samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling er projektets parter. Desuden er der taget kontakt til en række myndigheder for at afklare, om projektet kan bidrage til viden i relation til deres respektive myndighedsområder fx håndhævelse af forureneren-betaler princippet. Indtil videre har Helsingør Kommune, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed tilkendegivet, at de ønsker at deltage i projektets følgegruppe, ligesom Københavns Universitet er inviteret til dialog om projektet. Når alle deltagere er på plads, vil administrationen gå i dialog med dem for at sikre sammenhæng i indsatserne.
Ved tiltrædelse af indstillingen bidrager Region Hovedstaden til projektet "Miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten".
Projektet finansieres til dels af ledige midler afsat i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi på bevillingsrammen Øvrig Regional Udvikling på i alt 450.000 kroner, og til dels via timer fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital svarende til 184.000 kr.
Samlet projektpris er 634.000 kr. i 2025.
Undersøgelsens resultater sammenskrives til en rapport, som gøres tilgængelig for de involverede ansatte og beboere samt relevante myndigheder. Desuden vil der blive afholdt et borgermøde, og resultaterne vil også blive formidlet i en videnskabelig artikel. Det forventes, at resultaterne vil have stor international interesse. Herudover vil der være formidling i form af pressemeddelelser ved opstart og afslutning af projektet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
25020762
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211
Forretningsudvalget bliver orienteret om status for det forberedende arbejde og den faglige involveringsproces for den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik på deres møde den 6. maj, 2025 i stedet for den 1. april, som det oprindeligt var beskrevet i sagen til forretningsudvalget den 28. januar.
Administrationen forventer stadig, at det endelige oplæg til den organisatoriske sammenlægning forelægges den 3. juni til forretningsudvalget og den 17. juni, 2025 til regionsrådet.
24065666
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på implementeringen af budgetinitiativer i budgetaftalen. Opfølgningen bliver fremlagt forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativerne, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og er udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 3. december 2024 tidsplanen for arbejdet med budgetinitiativerne i 2025. Med denne sag forelægges forretningsudvalget årets første status for arbejdet.
Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne i budgetaftalen 2025 samt enkelte initiativer fra budgetaftalen 2024. Bilaget er opdateret af koncerncentrene i marts 2025.
Overordnet set følger implementeringen af de enkelte initiativer den forventede tidsplan.
24016302
Bilag 1: Opfølgning på budgetaftalen 2025_1. kvartal 2025
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 13. marts 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i maj 2025.
24046885
Bilag 1: Datapakke - 112_13. marts 2025
Administrationen har besluttet, at sagen om "Kvartalsvist dataoverblik", som hidtil er blevet forelagt forretningsudvalget hvert kvartal, fremover vil indgå i sagen "Udvikling i datapakke for Det Nære Sundhedsvæsen", som forelægges kvartalsvist for både hospitalsdirektørkredsen og forretningsudvalget. Data for følgende tre indikatorer udgår af dataoverblikket:
Som led i den politiske aftale om værdibaseret sundhed fra 2020 blev det besluttet, at forretningsudvalget kvartalsvist skulle modtage et dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Dataoverblikket giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige områder, og indeholder blandt andet data for Epikriser, Akutte indlæggelser, 1813 - antal opkald og Virtuelle kontakter.
Sammenlægningen af datapakkerne sker for at reducere antallet af sager med datapakker i administrative og politiske fora.
25026440
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
25000917