UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

EKSTRAORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

15-09-2015 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT

15-09-2015 20:00:00


PUNKTER

1. 3. Økonomirapport 2015
2. Finansiering via ESCO-samarbejder for projekter i Energiplan 2025
3. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne
4. Investeringsbevilling til bygherreomkostninger og totalrådgivning for Nyt Hospital Nordsjælland
5. Førstebehandling af budgetforslag 2016-19
6. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
7. Ramme for oplæg om det medicinske område
8. Udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet om Statsrevisorernes beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014
9. Psykiatriudvalgets studietur til England
10. Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh
11. Opfølgning på kræftudvalgets studietur til Sverige i april 2015
12. Godkendelse af Praksisplan for Fysioterapi 2015-2019
13. IWA 2020 Water Congress
14. Bevilling til projektet Lighting Metropolis
15. Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
16. Udvælgelseskriterier for strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler
17. Tegningsret for koncerndirektør Jens Gordon Clausen
18. Lukket punkt
19. Lukket punkt
20. Lukket punkt
21. Aflysning af de ordinære møder i oktober 2015 for forretningsudvalget og regionsrådet



1. 3. Økonomirapport 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen, og
  2. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Sundhedsområdet
På sundhedsområdet forventes fortsat budgetbalance efter beslutningerne ved 1. og 2. økonomirapport om iværksættelse af besparelser og dispositionsbegrænsninger.
 
Budgetbalancen i 3. økonomirapport fremkommer som følge af en række op- og nedadgående bevægelser i forhold til forventningen ved 2. økonomirapport. Der henvises til følgende oversigt:
 
image
 
Bevægelserne består af et yderligere merforbrug på 45 mio. kr. vedr. praksisydelser ekskl. medicintilskud, hvoraf 25 mio. kr. vedrører stigende udgifter til tandlægehjælp, mens de 20 mio. kr. fordeler sig på en række forskellige poster under praksisbudgettet. Administrationens gennemgang tyder på, at de stigende udgifter til tandlægehjælp især kan henføres til den seneste tandlægeoverenskomst med nye honoreringsprincipper, der ikke som forventet er udgiftsneutrale.
 
Der er nye mindreudgifter på 12 mio. kr. vedrørende leasingudgifter til apparatur på grund af senere levering af medico-teknisk udstyr.
 
Derudover er der mindreudgifter på i alt 13 mio. kr. vedrørende forskellige projekter. Det drejer sig bl.a. om et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedrørende evaluering af ældreplanens følgeordninger. Derudover er omfattet et mindreforbrug på 7 mio. kr. vedrørende sundhedsaftaleinitiativer, hvor aktiviteterne først gennemføres når forarbejder er tilendebragt. Endelig kan et mindreforbrug på 4 mio. kr. henføres til tilbageførte midler vedrørende afsluttede aktiviteter, bestillingssystem til patientbefordring m.v.
 
Der er i øvrigt mindreudgifter på 2 mio. kr. vedrørende kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger, idet ordningen kan ophøre. Der kan endelig forventes mindreudgifter på 24 mio. kr. som følge af lavere pris- og lønfremskrivning end forudsat i det vedtagne budget.
 
Der forventes derudover merudgifter på 6 mio. kr. til akuttelefonen 1813 m.v. vedrørende Den Præhospitale Virksomhed i forhold til 2. økonomirapport, hvoraf 5 mio. kr. kan henføres til en ny vurdering af merudgifterne som led i rekrutteringsudfordringerne ved akuttelefonen, mens 1 mio. kr. kan henføres til problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst på kontraktområderne.
 
I Den Præhospitale Virksomhed er der samlet tale om en udgiftsstigning på 40 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Af de 40 mio. kr. er i 1. økonomirapport tilført 22 mio. kr. til tilkøb af tre ekstra deldøgnsberedskaber (18 mio. kr.) samt til nye sundhedsfaglige opgaver ved ambulancedrift (4 mio. kr.). Ved 2. økonomirapport forventedes det, at der vedrørende akuttelefonen ville være merudgifter i forbindelse med rekrutteringsudfordringerne på 12 mio. kr. Denne post er nu steget med yderligere 5 mio. kr., således at rekrutteringsudfordringerne samlet udløser merudgifter på 17 mio. kr. Endelig kan 1 mio. kr. som nævnt ovenfor henføres til problemer med at realisere den forudsatte effektiviseringsgevinst på kontraktområderne under Den Præhospitale Virksomhed. Det er vurderingen, at virksomheden i den resterende del af året vil kunne undgå yderligere merudgifter. Med henblik herpå arbejdes der på en række forskellige tiltag, herunder rekrutteringstiltag, reduceret vikardækning på akuttelefonen etc. Det betyder også konkret en midlertidig reduktion på akutlægebilerne i ydertimere og skærpede kriterier for tilkøb af ambulanceberedskaber ved særlige begivenheder. Initiativerne kan få konsekvens for både svartider og responstider.
 
Med hensyn til aktiviteten for hospitalerne forventes en yderligere aktivitetsstigning, som der er taget højde for med korrektionerne i rapporten, hvor der er indarbejdet korrektioner for netto 8 mio. kr. Korrektionerne er indarbejdet efter proceduren i regionens takststyringsordning:
For hospitalerne skal det i øvrigt bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015. Hospitalet er udfordret af behandlingsgarantierne på især kræftområdet. Hospitalet har på den baggrund iværksat en række nye tiltag med henblik på budgetoverholdelse. Det er hospitalets vurdering, at der på trods af de nye tiltag, må forventes en ubalance på 10-15 mio. kr., der i givet fald skal udlignes ved mindreforbrug i 2016. Hospitalets budgetsituation indebærer dermed, at det i 1. økonomirapport 2015 overførte merforbrug fra 2014 på 16 mio. kr. kun delvist har kunnet udlignes i 2015.
 
For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i 2014, som blev genbevilget i 2015 i 1. økonomirapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages højde for senere forskydninger af udgifter fra 2015 til 2016 m.v., er det imidlertid forventningen, at der kan opnås balance.
 
Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling
På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2015.
 
På det regionale udviklingsområde forventes budgettet anvendt således, at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2015.
 
Bevillingsændringer
Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.
 
På baggrund af økonomiaftalen for 2016 indgået mellem regeringen og Danske Regioner er driftsbudgettet i 2015 reduceret med netto 58 mio. kr.
 
Beløbet er sammensat af en forøgelse på 93 mio. kr. vedrørende udmøntning af afsatte midler på finansloven til sundhedsstrategi, dvs. kræft, kronikere og kvalitet m.v., idet der forventes tilsvarende merudgifter. Derudover er omfattet en reduktion på 157 mio. kr. som følge af lavere pris- og lønudvikling end forudsat ved budgetlægningen. Udgifterne er tilpasset i forhold til hospitalerne m.v., men likviditeten, der ikke er inddraget, er overflyttet til regionens kassebeholdning, således at kassebeholdningen er øget med det nævnte beløb. Endelig kan en tilførsel på 5 mio. kr. henføres til DUT-sager.
 
Ud over de nævnte konsekvenser af økonomiaftalen overføres der 43 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsområdet, primært vedrørende CIMT.
 
Bevillingsændringerne vedrører endvidere budgetomplaceringer mellem hospitalerne og omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v.
 
For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 2 også evt. konsekvenser heraf for 2016.
 
For kvalitetsfondsprojekterne er budgetterne tilpasset ved en nedsættelse med 152 mio. kr.
 
Likviditet
Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsændringerne. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på 141 mio. kr., hvilket er 124 mio. kr. mere end den forudsatte ultimolikviditet i Budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekrditreglen i 2015 skønnes at udgøre ca. 2,8 mia. kr.
 
Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme
Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2015.
 
Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2015 på sundhedsområdet og regional udvikling overholdes. Med hensyn til investeringer er det lagt til grund, at udgifterne vil holdes indenfor rammen, men der er usikkerhed knyttet til denne vurdering.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 674 mio. kr., som især kan henføres til ændring af tidspunktet for afregning af A-skat samt en reduktion af driftsbudgetterne som følge af en lavere pris- og lønudvikling end forudsat ved budgetlægningen, hvor reduktionen hovedsageligt er tilført kassebeholdningen. Endvidere foretages en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb m.v.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15012058

1.pdf
2.pdf

Bilag

3. økonomirapport 2015 - Bilag 1
3. økonomirapport 2015 - Bilag 2


2. Finansiering via ESCO-samarbejder for projekter i Energiplan 2025

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionens strategi Fokus og forenkling indeholder ti indsatsområder. Et af dem er Grøn Drift og Udvikling (GDU), der skal bidrage til at indfri den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol ved en målrettet og ambitiøs koncernfælles indsats for at styrke grøn drift og udvikling på regionens hospitaler, virksomheder og centre. Efter den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) skal hovedstadsregionen være fossilfri i 2050. Region Hovedstaden skal via Grøn Drift og Udvikling, der har CO2 som kongeindikator, bidrage til at realisere den ambitiøse målsætning.
 
Miljø- og trafikudvalget drøftede den 20. januar 2015 ambitionen for GDU. Det blev godkendt, at arbejdet omkring GDU bliver bygget op om tre koncernfælles temaplaner for områderne energi, affaldsressourcer og transport. Planerne vil indeholde en række koncernfælles indsatser, der tilsammen skal bidrage til at realisere de kommende koncernfælles reduktionsmål på kort og langt sigt.
 
GDU-indsatsen består herefter af Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 og Transportplan 2025. På disse områder er muligheden for at nedbringe regionens CO2-udledning størst. En væsentlig del af Energiplan 2025 forudsættes gennemført ved ESCO-projekter (Energi Service Company), som er et offentligt-privat partnerskab med en privat leverandør med henblik på at opnå energibesparelser i bygninger.
 
Miljø- og trafikudvalget blev på mødet 8. september 2015 orienteret om, at der vil blive forelagt en sag for forretningsudvalget med henblik på at drøfte muligheder ved og konsekvenser af ESCO som finansieringsform og ESCO-projekter som virkemiddel til at realisere Energiplan 2025.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at ESCO-samarbejder anvendes som centralt virkemiddel til at realisere Energiplan 2025, og 
  2. at egnede ESCO-samarbejder enkeltvis forelægges miljø- og trafikudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (1), F (1), O (2) og V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Formanden satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (7), i alt 35.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt: 40.
Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.
 
Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:
”Enhedslisten mener ikke, at ESCO samarbejder med inddragelse af private parter er den rigtige model for igangsættelse og finansiering af energirenovering. Modellen er dyr i forhold til at regionen igangsætter arbejdet, og den vælges blot for at komme udenom anlægsloftet.”
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Energiplan 2025 indeholder overordnet fire indsatser, der skal realisere målsætninger om mindre energiforbrug, CO2-reduktion og driftsbesparelser.
  1. Forceret energirenovering (ESCO)
  2. Koncernfælles bæredygtighedsstandarder for nye anlæg
  3. Energieffektive indkøb ved nyanskaffelser eller renovering
  4. Grøn vækst og innovation via partnerskaber, innovationsworkshops mv.
Forceret energirenovering har langt det største omfang i Energiplanen, da denne indsats forventes at bidrage med 90 % af planens effekt på CO2-reduktion i 2025. Forceret energirenovering er defineret som en indsats, hvor bygningsdele, installationer og energiforbrugende produkter forbedres eller udskiftes for at opnå højere energieffektivitet og dermed CO2-reduktion samt økonomiske besparelser. Der kan være tale om udskiftning inden for ventilation, belysningsanlæg, tekniske anlæg samt forbedret energistyring og -regulering. Renoveringen er "forceret", da bygningsdele m.m., som stadig er funktionsdygtige, udskiftes før tiden for at opnå en energibesparelse
 
Forceret energirenovering via ESCO
Vedrørende forceret energirenovering er det vurderingen i Energiplanen, at der skønsmæssigt bør investeres godt 1 mia. kr. til forskellige projekter i løbet af en 10-årig periode.
 
Der lægges for de enkelte projekter op til, at energibesparelsen anvendes til at betale for investeringen via et ESCO-samarbejde om hvert enkelt projekt i en aftaleperiode på forventet 10-12 år eller kortere. Regionen kan beholde energibesparelsen i resten af investeringens levetid. I denne restlevetid vil der være årlige besparelser for regionen, der hvis de sammenlægges år for år for alle projekterne under forceret energirenovering anslås at udgøre omkring 200 mio. kr.
 
ESCO er en forkortelse for Energy Service Company og er betegnelsen for et offentligt-privat partnerskab om at opnå energibesparelser i bygninger. Aftalen indgås mellem regionen og den private leverandør (ESCO-leverandøren), der medvirker til at konkretisere de forventede energibesparelser og gennemføre de nødvendige tiltag, så besparelsen opnås.
 
ESCO-leverandørens investering, drift og overvågning finansieres af den efterfølgende besparelse i energiforbruget, idet ESCO-leverandøren i aftaleperioden garanterer for, at en bestemt besparelse i projektet realiseres. Aftalen udløber, når investeringen er tilbagebetalt efter 10-12 år, og besparelsen tilfalder herefter regionen, der overtager overvågningsopgaven. I aftaleperioden skal regionen ikke regne med en mindreudgift ved det lavere energiforbrug, da energibesparelsen skal gå til at betale for investeringen m.v. ESCO-leverandøren vil være interesseret i at opnå så stor energibesparelse som muligt for at få det bedste økonomiske udbytte i aftaleperioden.
 
ESCO-konstruktionen forventes at betyde, at en stor mængde af de mest resultatgivende energirenoveringer kan gennemføres over en relativ kort årrække, og at der kan etableres sikkerhed for, at der i denne sammenhæng kun gennemføres energirenoveringer, hvor besparelsen som minimum kan finansiere investeringen.
 
ESCO-konstruktionen indebærer, at det er ESCO-leverandøren, der afholder eventuelle anlægsudgifter. Investeringen belaster dermed ikke regionens anlægsloft. Tilbagebetalingen af investeringen er en driftsudgift, men denne er ikke en ekstrabelastning af regionens driftsramme, da de faktiske udgifter til energi samtidigt er lavere.
 
Det er en udfordring, at markedet indtil videre kun rummer et begrænset antal ESCO-leverandører. ESCO-aftaler vil i princippet både kunne indgås for enkeltprojekter på det pågældende hospital eller fx for den samme type projekter i klynger hos samme leverandør på tværs af hospitaler. Der udestår i den forbindelse en nærmere analyse af, hvordan projekterne bør organiseres og udbydes på den optimale måde for at sikre tilstrækkelig konkurrence om opgaverne.
 
Derudover kan det bemærkes, at det hidtil har været erfaringen, at det er kompliceret at udforme et klart udbuds- og kontraktsmateriale, der i tilstrækkelig grad giver sikkerhed for, at regionen som aftalepart kun påtager sig overskuelige forpligtelser og risici. Arbejdet med afgrænsning af projekter til realisering via ESCO vil også indebære organisatoriske ændringer, fx når ESCO-leverandøren overtager driftsansvaret for at sikre energibesparelsen.
 
For det enkelte ESCO-projekt vil der blive forelagt en sag for miljø- og trafikudvalget forud for behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Sagen vil indeholde en konkret vurdering af de energi- og miljømæssige konsekvenser samt en redegørelse for de økonomiske konsekvenser. Forud for forelæggelsen skal projektet have bestået en egnethedsanalyse, der på baggrund af flere opstillede kriterier skal sikre, at det kun er ESCO-projekter med en sammensætning af tiltag, der giver et fornuftigt afkast/potentiale i forhold til bl.a. miljø og økonomi, der gennemføres.
 
De øvrige tre indsatsområder
Energiplanens tre øvrige indsatsområder udgør udarbejdelse af koncernfælles bæredygtighedsstandarder, energieffektive indkøb og grøn vækst og innovation.
 
De nye koncernfælles bæredygtighedsstandarder vedrører standarder for ventilations- og belysningsanlæg samt deres styring og regulering. Standarderne skal sikre, at etablering af nye anlæg lever op til totaløkonomisk set fornuftige krav og kan driftes med øje for energieffektivitet og et stort potentiale for CO2- og driftsbesparelser. Standarderne skal supplere allerede gældende krav og standarder i lovgivning mv.
 
Energieffektive indkøb omfatter en styrket indsats ved øget fokus på totaløkonomiske konsekvenser ved nyanskaffelser, fokus på mindre energiforbrugende produkter og ny teknologi og styrket opfølgning på indgåede kontrakter.
 
Grøn vækst og innovation indbefatter øget brug af hospitaler og virksomheder som platforme for afprøvning og udvikling samt kommercialisering af innovative tiltag i partnerskab med andre aktører. Det kan ske via workshops, øget omfang af OPI-partnerskaber (offentlig-privat innovationspartnerskaber), øget brug af funktionsudbud og markedsdialog forud for udbud. Der forventes en positiv effekt, bl.a. på beskæftigelse.
 
Implementering af de to indsatser bæredygtighedsstandarder og energieffektive indkøb indbefatter, at der kan være forbundet en merudgift i perioden 2016-2025, idet der forudsættes investeringer i dyrere udstyr og højere anskaffelsespris, der dog vil medføre lavere driftsudgifter til energi.
 
Regionalt finansieringsbehov
Administrationen har i forbindelse med realisering af indsatserne i Energiplanen vurderet, at der er behov for at opbygge administrative ressourcer med faglige kompetencer til effektivt og kvalificeret at forberede den omfattende og komplekse ESCO-indsats, udvikle og indføre bæredygtighedsstandarder samt styrke energieffektive indkøb. Denne indsats udgør 4 årsværk i perioden 2016-2025. Udgiften hertil indgår blandt de forslag til nye initiativer i forbindelse med budget 2016, der er anført under miljø- og trafikudvalget, jf. oversigten udsendt til regionsrådets medlemmer den 2. juli 2015.
 
Derudover er der i forbindelse med hver af de enkelte ESCO-projekter en udgift forbundet med at forberede og gennemføre udbud, udgift til bygherrerådgivning mv. Udgiften vil variere med projekternes kompleksitet, men skønnes i starten at udgøre indtil 0,5 mio. kr. pr. ESCO-projekt. I takt med, at der kan udvikles mere standardiseret aftalemateriale vil udgiften formentlig blive lavere. Udgiften er ikke en del af investeringsudgiften, og skal derfor eventuelt disponeres af midler, der afsættes til formålet i forbindelse med budgetteringen. Alternativt vil beløbet i forbindelse med ESCO kontrakten formentlig kunne finansieres af energibesparelsen i starten af kontraktperioden.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er udarbejdet en overordnet ramme for kommunikationsindsatsen for Grøn drift og udvikling, der bl.a. vil lægge vægt på at kommunikere, at den koncernfælles Energiplan 2025 skal medvirke til at sikre fremtidig finansiering af regionens kerneopgaver på sundhedsområdet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
14008498



3. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Regionsrådet behandlede på mødet d. 16. juni 2015 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. marts 2015. Den kvartalsvise rapportering er en forudsætning for at modtage den statslige andel af finansieringen.
 
Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev og kvartalsrapporten omhandler derfor status pr. 30. juni 2015 for disse to kvalitetsfondsbyggerier. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
 
Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:
Det er administrationens vurdering, at begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) forløber planmæssigt og, at de begge fortsat kan gennemføres indenfor de afsatte tilsagnsrammer. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, til stede i forhold til projekternes respektive risikoprofiler. Det skal i den forbindelse oplyses, at begge kvalitetsfondsprojekter fra statens side er underlagt stramme økonomiske rammer og administrationen har derfor stor fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdninger og tilpasningsmuligheder.
 
Det skal endvidere oplyses at administrationen i slutningen af august har fremvist byggeriet på Rigshospitalet for repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet. Ved samme lejlighed havde administrationen lejlighed til at drøfte projektets fremdrift og øvrige forhold knyttet til det kvalitetsfondsfinansierede byggeri på Rigshospitalet med den særlige controllerenhed i Sundheds- og Ældreministeriet.
 
Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 31. marts 2015 på mødet 16. juni 2015.
 
Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 2. kvartal 2015 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.
 
Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projekterne kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.
 
Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.
 
Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 30. september 2015 på mødet 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15007792

3.pdf
4.pdf
5.pdf
6.pdf
7.pdf

Bilag

Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 Kvalitetsfondsbyggerierne
Det nye Rigshospital - revisionserklæring
Nyt Hospital Herlev - revisionserklæring
Det Nye Rigshospital - uafhængig risikovurdering
Nyt Hospital Herlev uafhængig risikovurdering


4. Investeringsbevilling til bygherreomkostninger og totalrådgivning for Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er et helt nyt hospital, som opføres i Hillerød Syd frem mod 2020. Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord og dermed for ca. 312.000 borgere. Regionsrådet godkendte den 16. juni 2015 byggeprogrammet og projektet er på nuværende tidspunkt nået til dispositionsforslagsfasen. Til gennemførelse af de kommende faser i projekteringen ansøges i denne mødesag om bevilling på i alt 301,4 mio. kr. til totalrådgivning og byggestyring/bygherrerådgning. Bevillingen dækker projektets udgifter frem til udførelsesfasen.
 
Kvalitetsfondsprojektet overholder både den økonomiske ramme og hovedtidsplanen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at der godkendes en bevilling på 301,4 mio. kr. (pl-15) til betaling af projektets totalrådgivning og byggestyring/bygherrerådgivning, som fordeler sig med 7 mio. kr. i 2015, 156,2 mio. kr. i 2016 og 138,2 mio. kr. i 2017,og
  2. at bevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet i budget 2015-2018.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Totalrådgivning
Til betaling af projektets totalrådgiver er der i budgettet afsat 197,1 mio. kr., som dækker de kontraktlige udgifter af totalrådgivers arbejde frem til og med hovedprojektet. Totalrådgiveren skal i disse faser udarbejde færdige projekttegninger og klargøre projektet således, at det kan udbydes til entreprenører. Disse udgifter dækker således arkitekt, ingeniør og andre byggetekniske ydelser til projektforslag, forprojekt og hovedprojekt. Posten dækker også etablering af byggeledelse herunder udbud af byggeledelseydelsen. Byggeledelsen skal understøtte og kvalificere udbudsmaterialet frem mod udførelsesfasen i samarbejde med bygherrerådgiveren.
 
Byggestyring og bygherrerådgivning
Der er budgetteret med 104,3 mio. kr. til byggestyring og bygherrerådgivning. Posten dækker udgifter til tværgående bygherrerådgivning inkl. IT-medico rådgivning, konsulentydelser, tekniske undersøgelser (miljø, landinspektør, geoteknik mv.) og IT-værktøjer. Yderligere dækkes udgifter til advokatbistand samt løn og administrationsomkostninger til projektafdelingen. Posten indeholder endvidere indledende udgifter til kunstrådgivning. Elementerne som indgår i byggestyring og bygherrerådgivning er alle med til at sikre, at projektet tilrettelægges korrekt, så det kan udføres i henhold til det endelige tilsagn. Udgifterne under denne post dækker således de udgifter, som bygherreorganisationen har til interne og eksterne konsulenter, der ikke vedrører totalrådgivers og den kommende byggeledelses kontrakt.
 
Projektets politiske følgegruppe har fået denne bevillingssag forelagt skriftligt forud for forretningsudvalgsmødet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Bevillingen til totalrådgivning og byggestyring/bygherrerådgivning gives som en bevilling. Tidligere bevillinger afgivet til totalrådgivning og byggestyring i tidligere faser afsluttes og der aflægges regnskab herfor. Eventuelle restbeløb tilbageføres til totalrammen for projektet.
 
Bevillingen finansieres af det dertil afsatte rådighedsbeløb i Budget 2015-2018 til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland.
 
Tabel: Projektudgifter frem til udførelsesfasen
Mio. kr. (pl-15)201520162017I alt
Totalrådgivning1,8103,591,8197,1
Byggestyring/Byg-herrerådgivning5,252,746,4104,3
I alt7,0156,2138,2301,4
 
Kvalitetsfondsprojektet overholder både den økonomiske ramme og hovedtidsplanen.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Jens Gordon Clausen

Journalnummer
14012239



5. Førstebehandling af budgetforslag 2016-19

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre hovedområder: sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling.
 
Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2016.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at budgetforslag 2016-19 overgår til 2. behandling, og
  2. at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til mandag d. 5. oktober.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 37,4 mia. kr.
 
På sundhedsområdet udgør nettoudgifterne 36,4 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.
 
Det samlede udgiftsniveau (brutto) på social- og specialundervisningsområdet er 0,8 mia. kr., der finansieres via takstbetaling fra kommunerne.
 
Det samlede udgiftsniveau (brutto) for regional udvikling er 1,0 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 129 kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger.
 
På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens råderum på driftsbudgettet i 2016 forøges med 559 mio. kr. i forhold til budget 2015. Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til dette beløb, jf. følgende oversigt:
 
image
 
Der er nærmere redegjort for de enkelte merudgiftsposter og administrationens forslag til løsning af ubalance i budgetforslagets afsnit 3.
 
Vedrørende investeringsbudgettet er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for anlægsudgifterne i 2016, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter.
 
For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægsloftet 4,9 mia. kr. i 2016. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.785 mio. kr. Dette beløb er lavere, end hvad regionen tidligere havde forudsat af afløb i 2016. Reduktionen skal ses i lyset af, at der erfaringsmæssigt sker forsinkelser på projekterne.
 
For øvrige projekter udgør anlægsloftet 2,3 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 726 mio. kr. Her indgår midler fra satspuljeaftalen vedrørende psykiatrien til investeringsområdet.
 
For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 41,6 mio. kr. til investeringer, der indregnes i den kommunale takstbetaling.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der lægges op til 1. behandling af budgetforslaget for 2016.

KOMMUNIKATION
Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Efter forretningsudvalgets behandling den 10. september forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 15. september.
 
Kommunernes udviklingsbidrag blev drøftet med kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne den 20. august, og kommunalbestyrelsene i regionen skal senest den 22. september skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen.
 
Der kan stilles budgetspørgsmål frem til den 18. september 2015, jf. revideret tidsplan godkendt på forretningsudvalgets møde den 11. august 2015.
 
I perioden 4. - 18. september 2015 gennemføres en høring af budgetforslaget på hospitaler, virksomheder og i MED-organisationen.
 
Den 11. september 2015 afholder forretningsudvalget møde med RMU om budgetforslaget.
 
Den 5. oktober 2015 gennemføres 2. behandling af budgetforslaget i forretningsudvalget.
 
Den 9. oktober 2015 er 2. behandling af budgetforslaget og endelig budgetvedtagelse i regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15000505

8.pdf

Bilag

Forslag til Budget 2016-2019


6. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet behandlede henholdsvis den 14. april 2015 og 9. juni 2015 den første og anden driftsmålrapportering vedrørende kongeindikatorer og driftsmål. Denne rapportering er således den tredje afrapportering.
 
Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen. Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. For enkelte driftsmåls vedkommende kan der eventuelt være nyere data end de her fremlagte. Administrationen har søgt at afspejle dette nedenfor.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at på sit møde drøfte følgende to emner fra driftsmålstyringen:
    a. driftsmål for overholdelse af udredningsretten,
    b. regionens driftsmål i lyset af regeringens syv pejlemærker, og
  2. at tage den tredje driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet
  1. at på sit møde drøfte følgende to emner fra driftsmålstyringen:
a. driftsmål for overholdelse af udredningsretten,
b. regionens driftsmål i lyset af regeringens syv pejlemærker.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Christoffer B. Reinhardt (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
 Arbejdet med driftsmålstyring i administrationen
Direktørkredsens månedlige tavlemøde er omdrejningspunktet for administrationens arbejde med de fastsatte regionale driftsmål. Til disse møder foreligger et datasæt, der viser udviklingen på driftsmålene. Med udgangspunkt i datasættet drøftes udviklingen, og der lægges særlig vægt på driftsmål, hvor:
Drøftelserne noteres kort i en såkaldt log, hvor det beskrives hvilke initiativer, der er aftalt, samt hvem der er ansvarlig for det videre arbejde. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og det vurderes i hvilket omfang, at gennemførte initiativer kan ses på de fremlagte data.
 
Med de kvartårlige forelæggelser af fremdriften på driftsmål er det ønsket at overføre ovenstående proces til det politiske niveau. Regionsrådet har tidligere fremsat ønske om at fokusere drøftelserne om et til to emner. Forretningsudvalget forventes på baggrund af sin drøftelse den 10. september 2015 at anbefale forslag til emner.
 
Rapportering
Rapporteringen nedenfor er baseret på administrationens drøftelser af de indsamlede data. Opmærksomheden henledes på, at der ikke rapporteres på faste kvartaler, men der lægges der vægt på en tidsmæssig koordination med økonomirapporterne. Desuden lægges der vægt på at forelægge de seneste opdaterede data. I rapporteringen fremlægges driftsmål, der har været drøftet samt de tiltag, der er initieret på denne baggrund. Rapporteringen skal lægge op til en politisk drøftelse. Der henvises til bilagene for data for de øvrige driftsmål.
 
Kongeindikatorer
Kongeindikatorerne er driftsmål med direkte relation til regionens fire politiske målsætninger. Ved beslutningen om at iværksætte Fokus og Forenkling den 8. april 2014 vedtog regionsrådet en vision og mission samt fire politiske målsætninger. Det blev endvidere besluttet, at fremdriften for hver målsætning skal måles med en kongeindikator. Administrationen har tilstræbt, at kongeindikatorerne måles ved driftsmål, der også indgår i den løbende driftsmålstyring. Målsætningerne og kongeindikatorerne lyder:
Kongeindikatorerne betegner et mål for fremdriften i retning af en opfyldelse af de fastlagte politiske målsætninger. Dermed bør det præciseres, at en indikator eller et driftsmål indikerer virkeligheden - det vil sige, at den skal give et billede af virkeligheden - men indikatoren er ikke hele virkeligheden.
 
Der foreligger data for kongeindikatorerne "hjemtagning af eksterne forskningsmidler" og "CO2".
 
Hjemtagning af eksterne forskningsmidler
Data for kongeindikatoren hjemtagning af eksterne forskningsmidler udvikler sig positivt, og administrationen forventer fortsat, at målet nås. Der foreligger dog endnu ikke data for et sammenhængende år.
 
Til forskning og innovation er der i 2015 til dato genereret 22,3 mio. kr. i eksterne forskningsmidler. I perioden april - december 2014 blev der tilvejebragt ca. 66 mio. kr. Ambitionsniveauet er fastsat til 100 mio. kr. årligt.
 
CO2
CO2 opgøres og rapporteres som udgangspunkt kvartalsvist. Pt. er dette ikke praktisk muligt, hvorfor den samlede rapportering sker årligt. Region Hovedstaden opgør den årlige CO2-udledning for hovedstadsregionen som geografisk størrelse. I opgørelsen indgår udledningen for regionen som virksomhed indirekte. CO2-udledningen for Region Hovedstaden som virksomhed opgøres ligeledes årligt i et særskilt klimaregnskab opdelt i energi (el og varme), transport og affald.
 
CO2-opgørelse og reduktionsmål for hovedstadsregionen som geografisk størrelse:
For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Den kommunale CO2-beregner er i øjeblikket under udvikling, og Energistyrelsen oplyser, at CO2-beregneren er klar til brug ultimo 2015. Opgørelsen over CO2-udledningen for hovedstadsregionen som geografi vil derfor blive fremlagt i 1. kvartal 2016 og bygge på data fra 2014. Opfølgning på CO2-udledningen for hovedstadsregionen som geografi vil fremadrettet (2016 og frem) kunne fremlægges i 4. kvartal og bygge på data fra året før.
 
CO2-opgørelse og reduktionsmål for regionen som virksomhed:
Der er netop udarbejdet klimaregnskaber for regionen som virksomhed for 2013 og 2014. De viser, at regionens CO2-udledning fra energiforbrug og transport samlet er faldet med 7 % fra 2013 til 2014. I samme periode har regionen øget den undgåede CO2-udledning som følge af mere genanvendelse af affald med 21 %, jf. bilag 1. Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til 110.756 ton mod 118.763 tons i 2013.
 
Regionsrådet har endvidere besluttet, at det skal undersøges, om der kan etableres et driftsmål tilknyttet CO2-kongeindikatoren. Administrationen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne herfor. Der er endnu ikke fastlagt et ambitionsniveau for kongeindikatoren. Målsætninger for CO2 for regionen, som virksomhed, forventes politisk besluttet i efteråret 2015.
 
Der foreligger pt. ikke data for kongeindikatoererne Patienten styrer forløbet og Høj faglig kvalitet. Dette skyldes for så vidt angår Patienten styrer forløbet, at tilfredshedsmålingen fortsat er under etablering. For så vidt angår Høj faglig kvalitet er udviklingen af indikatoren endnu ikke færdig. Data for begge indikatorer søges etableret hurtigst muligt.
 
Driftsmål
 
Sundhed
 
Akuttelefonen
49 % besvares indenfor 3 minutter.
85 % besvares indenfor 10 minutter.
Baseret på data til og med juli.
Der har siden marts 2015 været en positiv udvikling for begge driftsmål.
 
Ambitionsnivauet: 90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter, og alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter.
 
Drøftelser:
Der er fortsat langt til en overholdelse af ambitionsniveauet.
 
  Administrationen og akutberedskabet er i gang med at implementere tiltag på baggrund af evalueringen af akuthjælpen, herunder rekrutteringstiltag, kommunikation til borgerne og IT-løsninger.
Akutberedskabet er stadig udfordret af rekrutteringssituationen for sygeplejersker på Akuttelefonen 1813, hvor bemandingssituationen i september 2015 stort set er uændret, om end med en positiv udvikling i antal ansættelser i september. For at kunne opbygge en bufferkapacitet til spidsbelastninger/helligdage og ferier kan Akutberedskabet bruge flere læger.
 
Forretningsudvalget følger driftsmålene kvartalsvist. 
 
Forløbstider for kræftpatienter
74 % overholder standardforløbstider.
Baseret på data fra maj 2015.
Udviklingen har været relativ stabil siden seneste afrapportering, som var fra februar 2015. Målopfyldelsen er øget fra 72 % i februar 2015 til 74 % i maj 2015.
 
Ambitionsniveauet er: Overholdelse af standardforløbstider fra start til initialbehandling: 90 %.
 
Drøftelser:
Uagtet regionens samlede målopfyldelse ikke er på 90 %, så er der kræftpakker, hvor regionen opnår en høj målopfyldelse, som er på eller over 90 %. Hertil kommer, at der kan være forskel på målopfyldelsen mellem hospitalerne, således at et hospital kan have en målopfyldelse på over 90 % inden for en bestemt kræftpakke, mens et andet hospital kan have en målopfyldelsen på under 90 % inden for den samme kræftpakke.
 
Administrationen er i dialog med hospitalerne om, hvordan hospitalerne i endnu højere grad kan støttes i at få identificeret de områder (kræftpakker og delforløb), hvor der er behov for yderligere initiativer for at sikre en forbedret målopfyldelse.
 
Data fra regionens eget ledelsesinformationssystem danner grundlag for regionens driftsmålsafrapportering. På kræftområdet afrapporteres der også på data, som udgives af Statens Serum Institut. Monitoreringsdata fra regionens ledelsesinformationssystem og fra Statens Seruminstitut er ikke direkte sammenlignelige, og det kan derfor skabe et uklart billede af, hvordan regionens målopfyldelse egentligt er. Monitoreringsdata er i begge tilfælde baseret på indberetninger til landspatientregistret. Der anvendes derfor de samme grunddata til de to monitoreringer, men Statens Serum Institut medtager et patientforløb i den måned, hvor patienten bliver henvist til udredning/udredningsstart, hvorimod Region Hovedstadens ledelsesinformationssystem medtager et patientforløb i den måned, hvor patienterne får registreret deres behandlingsstart.
 
Det betyder i praksis, at regionens ledelsesinformationssystem i højere grad end den nationale monitorering medtager de potentielt lange forløb. De potentielt meget lange forløb medtages også i den nationale monitorering, men vil i nogle situationer først blive medtaget, når årsrapporten udgives og dermed ikke indgå i den kvartalsvise afrapportering. Det regionale ledelsesinformationssystem med månedlige afrapporteringer til de lokale ledelser muliggør i højere grad en tæt driftsopfølgning, hvorimod den nationale monitorering af kræftområdet giver mulighed for sammenligning af monitoreringsresultaterne på tværs af regionerne. Begge monitoreringsmodeller giver mulighed for at følge udviklingen over tid.
 
På kræftområdet er det et regionalt driftsmål, at 90 % af kræftpakkeforløbne skal gennemføres inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider. Data fra regionens ledelsesinformationssystem viser, at det i maj 2015 var 74 % af alle kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden, der blev gennemført inden for de nationalt fastlagte standardforløbstider (i april 2015 var målopfyldelsen på 64 %). Målopfyldelsen er således forbedret, men ligger fortsat under målsætningen på 90 %.
 
Målopfyldelsen - og udviklingen heraf - følges tæt af administrationen, jf. sag forelagt regionsrådet den 14. april 2015, og det vurderes løbende, om der er behov og mulighed for at iværksætte yderligere initiativer, som kan understøtte en forbedring af målopfyldelsen, samt om udsving i målopfyldelsen er et udtryk for en generel tilbagegang, eller at der i en måned har været særlige vilkår, som har påvirket målopfyldelsen negativt eller positivt.
 
Administrativt arbejdes der derfor løbende med forbedring af målopfyldelsen inden for de givne økonomiske og organisatoriske rammer, og målopfyldelsen følges tæt af kræftudvalget. Det er administrationens vurdering, at hvis målopfyldelsen skal hæves markant, forudsætter det en tilførsel af ressourcer til området.
 
Hospitalserhvervet infektion: Bakteriæmi (bakterier i blodet)
7,9 tilfælde af bakteriæmier, HAB / 10.000 sengedage.
Baseret på data fra juli 2015.
Der har været et stabilt niveau for bakteriæmi lige siden, at registreringen blev påbegyndt i 2010.
 
Ambitionsniveau: Halvering af antallet af hospitalserhvervede bakterieæmier sammenlignet med 2010 og 2011(svarende til 3,7 hospitalserhvervede bakteriæmier, HAB / 10.000 sengedage).
 
Drøftelser:
Antallet af tilfælde af hospitalserhvervet bakteriæmi ligger stabilt og langt fra det fastsatte ambitionsniveau. Det er på tværs af hospitalerne aftalt at bidrage med erfaringer fra eget arbejde med reduktion af antallet af bakteriæmier.
 
Det kan i øvrigt oplyses, at Task Force for reduktion af infektioner har foreslået, at HAB udgår og udskiftes med hospitalserhvervede urinvejsinfekioner. Argumentet er, at det er vanskeligt statistisk at dokumentere en reduktion i antallet af HAB. Der er forholdsvis få tilfælde af HAB (ses kun i få promiller af totale antal udskrivelser), og hovedparten skyldes infektioner relateret til forskellige primære infektionsfoci. Det hyppigste primære infektionsfokus ved HAB er hospitalserhvervede urinvejsinfektioner (ca. 1/3 af alle HAB), og selv en markant reduktion af antal urinvejsinfektioner vil være vanskelig at registrere på antallet af HAB (forhold: 50-100 hUVI pr. 1 HAB). Urinvejsinfektioner er den hyppigste hospitalserhvervede infektion.
 
Regional udvikling
Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik
Fald i passagertallet på 3,3 %.
Baseret på tal fra maj 2015.
Igennem 2014 var passagertallet næsten neutralt med et marginalt fald på 0,37 %. I indeværende år går det lidt værre, med et fald på i snit 3,3 % fra januar til og med maj i forhold til samme periode året før.
Driftsmålet ligger langt fra ambitionsniveauet. Det er vanskeligt at få tidstro data fra Movia.
 
Ambitionsniveauet: Årlig passagervækst på 2,5 %.
 
Drøftelser:
Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik blev drøftet på forretningsudvalgsmødet i juni 2015, da der dels mangler tidstro data, dels efterlyses en forklaring på gabet mellem mål og faktisk realiseret passagertal.
Miljø- og Trafikudvalget blev på tavlemødet anmodet om at henvende sig til Movia med henblik på at etablere tidstro data samt se på mulige tiltag for at skabe bedre sammenhæng mellem mål og resultat.
 
Vedrørende opfølgning herpå kan det oplyses, at der er sendt et brev til Movias bestyrelse den 26. juni 2015 fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen samt formanden for Miljø og Trafikudvalget, Jens Mandrup med henblik på, at der tages initiativ til en arbejdsgruppe, der kan sikre tidstro data, årsagsafklaring og produktivitetsmål. Det første indledende møde er afholdt den 18. august 2015 mellem bl.a. regionsdirektøren, direktør i Center for Regional Udvikling og Movia’s direktør Dorthe Nøhr. Det er forventningen, at arbejdsgruppen tillige vil adressere behovet for en årsagsafklaring for forskellen mellem mål og resultat.
Arbejdsgruppens arbejde og resultater, vil løbende blive fulgt af administrationen, således at der sikres en fremdrift i samarbejdet. Resultaterne af arbejdsgruppens arbejde, bliver fulgt månedligt af direktørkredsen på tavlemøder. Forretningsudvalget orienteres på mødet den 4. oktober om udviklingen i arbejdet med driftsmålet og inddrages såfremt der vurderes behov for ændringer i handlinger relateret til driftsmålet.
 
Strukturfondsmidler - forbrug
30,5 % disponeret. 0 % forbrugt.
Baseret på tal fra juli 2015
Der er en positiv udvikling i disponeringen, der er ingen udvikling i forbruget.
 
Ambitionsniveauet: 100 % disponeret og 100 % forbrugt.
Registreringen er usikker.
 
Drøftelser:
Administrationen har med Erhvervsstyrelsen drøftet muligheden for at fremme samarbejdet ved lån af en ekspert, der kan bistå med arbejdet. Dialogen med Erhvervsstyrelsen er i gang, og det forventes, at der sker en mindre strømlining i processen, som på bedste vis kan sikre, at Region Hovedstaden kan måle på driftsmålet. Forretningsudvalget holdes orienteret om udvikling i arbejdet med driftsmålet.
 
Afslutning af V2 undersøgelser (miljøprioriterede V2-undersøgelser-forureningsundersøgelser).
38 % af de miljøprioriterede V2 undersøgelser blev i juli 2015 registreret som afsluttet indenfor en sagsbehandlingstid på 15 måneder.
Baseret på tal fra juli 2015.
Driftsmålet ligger en del under ambitionsniveauet, som er på 85 %.
 
Drøftelser:
Administrationen har drøftet, hvad faldet skyldes, og hvordan der kan handles på dette. Umiddelbart er der ikke tale om en tendens. Der ligger pt. en stor pukkel af opgaver, som er i gang med at blive afviklet, herunder oprensning af legepladser. Dette har trukket på ressourcerne. Det forventes, at opgavepuklen er elimineret inden for kort tid. Driftsmålet følges nøje.
 
 Den Sociale Virksomhed
 
Magtanvendelser
16 magtanvendelser.
Baseret på data fra juli 2015.
Data svinger stærkt, niveauet lever ikke op til ambitionsniveauet.
Ambitionsniveauet er: En faldende tendens over det seneste år.
 
Drøftelser:
Alle indberetninger om magtanvendelser indsendes til orientering til administrationen. Her er der to konsulenter, der forholder sig til, om de implicerede medarbejdere har anvendt metoder til eventuelt at forebygge en situation, hvor det kan blive nødvendigt at bruge fysisk magt. Fysisk magt kan være fastholdelse og evt. føren til andet lokale.
 
Udover den lovpligtige indberetning af magtanvendelser til Socialtilsynet og borgerens myndighedskommune indsendes ved alle magtanvendelser en kopi af indberetning til Den Sociale Virksomhed/Fællesadministrationens faglige konsulenter med henblik på, at konsulenterne kan tage stilling til, om de implicerede medarbejdere har anvendt relevante faglige metoder til at håndtere situationen, herunder eventuelt forebygge magtanvendelsen. Der gives en skriftlig tilbagemelding til tilbuddet med bemærkninger om medarbejdernes indsats.
 
Den Sociale Virksomhed har siden 2012 været i gang med at udrulle et forløb til botilbuddene med kursus og supervision i en ”ikke konfronterende tilgang” til borgerne, som skal minimere konflikter, give medarbejderne redskaber til tilrettelægge hverdagen, så man så vidt mulig undgår situationer, hvor det bliver nødvendigt at bruge fysisk magt samt styrke den fysiske sikkerhed og arbejdsmiljøet. Derudover tilbydes tilbuddene undervisning i Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse.
 
Den fokuserede indsats vedrørende nedbringelse af magtanvendelser har ført til et fald fra 479 i 2009 til 107 i 2014.
 
Det er hverken muligt eller ønskeligt slet ikke at have magtanvendelser i en virksomhed med så kompleks borgerprofil som Den Sociale Virksomhed. Der vil altid være få beboere eller situationer, hvor det uanset en professionel indsats kan blive nødvendigt at bruge fysisk magt for at hindre svær udadrettet eller selvskadende adfærd.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomisk konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.
Dette er den tredje afrapportering på kongeindikatorer og driftsmål. Afrapporteringerne forelægges hver tredje måned.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15011484

9.pdf
10.pdf
11.pdf
12.pdf
13.pdf

Bilag

Bilag 1 status på kongeindikatorer - 3 rapportering
Bilag 2 status på driftsmål sundhed 3 rapportering
Bilag 3 status på driftsmål regional udvikling 3. rapportering
Bilag 4 status på driftsmål det sociale område - 3 rapportering
Bilag 5 - 3 rapportering


7. Ramme for oplæg om det medicinske område

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I den politiske aftale om Hospitalsplanen 2020 er det besluttet, at administrationen i efteråret 2015 skal fremlægge et oplæg til politisk drøftelse om den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet, idet oplægget suppleres med en opgørelse over eksisterende og fremtidige enestuer på de medicinske afdelinger, samt et grundlag for at kunne rejse spørgsmålet om den nødvendige kapacitet overfor kommuner, der er særligt udfordret ift. hurtig hjemtagning af færdigbehandlede borgere.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Administrationen har udarbejdet et forslag til en ramme for det kommende oplæg til politisk drøftelse af den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis, som er beskrevet nedenfor.
 
Formål
Oplægget skal indgå i drøftelserne af revisionen af Hospitalsplan 2020 i 2016 og skal indeholde klare målsætninger og løsninger med henblik på at sikre sammenhæng i patientforløb, høj kvalitet i behandlingen, samt pleje og omsorg, gode fysiske rammer, arbejdsvilkår og uddannelse for personalet.
 
Afgrænsning
Beskrivelsen af kapaciteten omfatter ikke en afdækning af kapaciteten i private klinikker, praksissektor og kommuner, men tilbuddene i de tilgrænsende sektorer har betydning for muligheden for at udnytte hospitalernes kapacitet optimalt. Oplægget vil derfor indeholde en beskrivelse af eksempler på indsatser i kommuner og almen praksis. Denne afgrænsning er valgt, da der her er fokus på de medicinske afdelinger på de offentlige hospitaler, som regionsrådet er ansvarlige for.
 
Indhold i oplægget
Oplægget udarbejdes af administrationen med inddragelse af hospitalsdirektionsrepræsentanter og øvrige personalegrupper.
 
Inddragelse af eksterne aktører
Referencegruppen for initiativer mod overbelægning vil fungere som referencegruppe for udarbejdelse af oplægget. Referencegruppen har i foråret 2015 udarbejdet ”Handleplan for initiativer mod overbelægning, 2015”, som indeholder forslag til tiltag for at undgå overbelægning og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten på hospitalerne. Handleplanen vil indgå i udarbejdelsen af oplægget.
 
I referencegruppen deltager repræsentanter udpeget af RMU (Regionens Medarbejder Udvalg). Der er repræsentanter fra FTF, DSR, Yngre Læger, AC, Djøf, LO, FOA, Dbio (Danske Bioanalytikere), Danske Fysioterapeuter samt hospitalsdirektionerne og Den Præhospitale Virksomhed.
 
Oplægget til politisk drøftelse vil blive præsenteret for Regionsrådet på mødet den 15. december 2015.
 
Når Regionsrådet har drøftet oplægget, vil det blive forelagt Sundhedskoordinationsudvalget.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

KOMMUNIKATION
Ingen særligt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
15009863



8. Udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet om Statsrevisorernes beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Rigsrevisionen har gennemført en undersøgelse af budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest. Undersøgelsen er igangsat efter anmodning fra Statsrevisorerne.
 
Statsrevisorerne behandlede beretningen på mødet den 24. juni 2015 og har efterfølgende afgivet deres bemærkninger til beretningen. Medlemmerne af regionsrådet blev orienteret om Statsrevisorernes beretning pr. mail den 7. august 2015.
 
Statsrevisorerne har bedt den daværende Økonomi- og Indenrigsminister om at redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest måtte give anledning til. Efterfølgende har den nuværende Social- og Indenrigsminister anmodet regionsrådet om at afgive en udtalelse til brug for ministerredegørelsen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at Statsrevisorernes beretning tages til efterretning, og
  2. at regionen fremsender den vedhæftede udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet, idet der i udkastet til udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet indføjes en bemærkning om, at Værtsby- og venueaftalen ikke indgik i regionsrådets beslutningsgrundlag ved rådets beslutning om at medfinansiere ESC 2014. Endvidere bemærkes at denne ifølge Danmarks Radio var fortrolig i henhold til Radio- og TV-lovens § 86.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Rigsrevisionen har udarbejdet beretning om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014, som Statsrevisorerne efterfølgende har afgivet deres bemærkninger til. Til brug for den videre behandling af beretningen har Statsrevisorerne anmodet Kulturministeren og nu Social- og Indenrigsministeren om deres bemærkninger til beretningen.
 
Til brug for Social- og Indenrigsministerens redegørelse til Statsrevisorerne, har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om en udtalelse fra regionsrådet, der forholder sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger.
 
Beretningen
Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse har været at fremdrage centrale læringspointer på baggrund af en vurdering af, hvilken betydning værtsbyparternes forberedelse og Projektselskabets styring havde for budgetoverskridelsen ved ESC 2014. Dette har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Beretningen er fortrinsvis baseret på skriftligt materiale udarbejdet af aktørerne under forberedelse, etablering og drift af venue. Derudover har Rigsrevisionen holdt møder med Projektselskabet, DR, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og REDA samt Kulturministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
 
Af beretningen fremgår det, at ”Statsrevisorerne kritiserer, at værtsbyparterne organiserede Eurovision Song Contest 2014 på en måde, der hindrede et samlet overblik over og ansvar for projekt- og økonomistyringen. Særligt har aftalerne mellem værtsbyparterne medvirket til uenigheder og uigennemsigtighed i projektet, ligesom Projektselskabet ikke har haft de nødvendige kompetencer og erfaringer til at styre et projekt af denne kompleksitet”
Statsrevisorerne fremhæver følgende læringspointer. Disse er:
  1. Budgetoverskridelsen skyldtes et usikkert og mangelfuldt budgetgrundlag. Samtidig havde værtsbyparterne ikke tilstrækkeligt fokus på budgettet, bl.a. fordi det blev meldt ud, at opgaveløsningen gik forud for budgetoverholdelsen.
  2. Budgetoverskridelsen skyldtes også ineffektiv styring og opfølgning. Projektselskabet havde ikke professionel erfaring med byggestyring, risikostyring, projekt- og økonomistyring, men blev tillagt det fulde ansvar for opgaveløsningen og bar den fulde økonomiske risiko.
  3. Samarbejdsmodellen og aftalekomplekset mellem DR, Projektselskabet og de øvrige værtsbyparter virkede ikke fremmende på samarbejdet, men medvirkede til uenigheder og fokus på egeninteresser på bekostning af projektets økonomi og fremdrift.
Udkast til regionens bemærkninger
Administrationen har udarbejdet et udkast til regionens bemærkninger til ministerredegørelsen. Heraf fremgår, at Region Hovedstaden er enig i de kritikpunkter, som Statsrevisorerne rejser.
 
Derudover indeholder udkastet en række bemærkninger om de initiativer Region Hovedstaden har truffet som opfølgning på denne sag:

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.
 
Efter sagens behandling i forretningsudvalget og regionsrådet fremsender administrationen regionsrådets udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet. Efterfølgende afgiver ministeren sin redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
14010217

14.pdf
15.pdf
16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf

Bilag

Udkast til udtalelse fra Region Hovedstaden til Social- og Indenrigsministeriet
Underbilag - Regionsrådssag 24.9.13
Underbilag - Regionsrådssag 8.4.14
Underbilag - Regionsrådssag 19.8.2014
Underbilag - Projektselskabets redegørelse
Høring af Hovedstadens Regionsråd vedr. statsrevisorernes beretning om ESC 2014
Beretning nr. 16 2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014.pdf.ashx
Rev. Udkast til udtalelse fra Region Hovedstaden til Social- og Indenrigsministeriet efter FU behandling til brug for RR


9. Psykiatriudvalgets studietur til England

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Psykiatriudvalgets rolle er med den nye styreform at være politikformulerende og politikkontrollerende og initiere udviklingen på psykiatriområdet. Derfor indgår det at hente inspiration og viden om opgaveløsning i psykiatrien i udvalgets arbejdsplan. Psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 24. juni 2014, at studieturen i efteråret 2015 skulle gå til England. Turens tema er recovery-orientering, og programmet skitseres nedenfor.
 

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at tage orienteringen om programmet for studieturen til efterretning, og
  2. at godkende program og budget for studieturen med en forhøjelse af budgettet på 14.200 kr.

POLITISK BEHANDLING
Psykiatriudvalgets beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt, idet administrationen blev bemyndiget til at lave en mindre justering i budgettet.
Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet, idet budgettet forhøjes med 14.200 kr.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Studieturen om recovery tager udgangspunkt i implementering af recovery i psykiatrien i Storbrittanien og det nationale implementeringsprogram for recovery i Storbrittanien, kaldet ImRoc. Storbrittanien er førende i udvikling, implementering og forskning inden for recovery på det individuelle og organisatoriske niveau. I 2011 blev der igangsat et nationalt program til at understøtte recovery og implementering af recovery-orienteret praksis i psykiatrien i England. Studieturen vil omhandle, dels hvad det vil sige, at psykiatrien er "recoveryorienteret" og dels lokale eksempler på, hvordan der arbejdes med recovery, metoder til at arbejde med recovery, planer og principper for implementering af recovery og medarbejdere med brugerbaggrund (på engelsk; peer support). Endelig vil turen slutte af med introduktion til ledelsen og organisationen af det overordnede nationale program for recovery.
 
Dag 1: Besøg i psykiatrien i det centrale og nordvestlige London, herunder Recovery & Wellbeing College
 
Der vil være oplæg og debatter af fagfolk og medarbejdere med brugerbaggrund, der arbejder med recovery i psykiatrien i det sydvestlige London og deltager i ImRoc-programmet. Fokus vil være på metoder til at arbejde med recovery, recovery college team, medarbejdere med brugerbaggrund, brug af ergoterapi og beskæftigelsesrettede indsatser samt psykoterapi.
 
Dag 2: Besøg i psykiatrien i det sydvestlige London og ImRocs hovedkontor (Centre for Mental Sundhed)
 
Dagen vil starte med besøg i psykiatrien i det sydvestlige London, hvor fokus vil være på, hvordan der her arbejdes med at implementere recovery, at forsøge at sikre fokus på recovery, samarbejdsparter, samt principper for recovery og kvalitet i indsatsen og hos medarbejderne.
 
Dagen vil slutte af med et besøg i ImRoc's kontor, hvor direktør for ImRoc-programmet, Dr. Julie Repper, vil holde en introduktion for udvalget med eksempler fra praksis og ImRoc-programmet, samt omkring den forskning og teori der ligger bag programmet. Derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte programmet.
 
Budgetoverslag
 
Regionsrådet har besluttet, at der kan afholdes studieture inden for Europa for et samlet beløb af 15.000 kr. pr. udvalgsmedlem for de stående udvalg. Det vil sige en økonomisk ramme på 135.000 kr. for Psykiatriudvalgets studietur. Det anslås, at udgifter til studieturen vil beløbe sig til ca. 129.400 kr. for 12 personer som vist nedenfor, herunder 9 udvalgsmedlemmer og 3 embedsmænd. Dette giver en pris pr. udvalgsmedlem på 14.378 kr.
 
 
UdgiftspostBeløb
Fly 25.000 kr.
Hotel25.000 kr.
Forplejning14.400 kr.
Transport/Minibus20.000 kr.
Recovery-organisationen45.000 kr.
  
Total129.400 kr.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Samlet udgift til gennemførelse af studieturen afholdes af politikerkontoen.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling/Christian Worm.

Journalnummer
14011077



10. Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde var den 24.- 26. juni 2015 på studietur til Edinburgh. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt. Udvalget ønsker, at de to modeller for sundhedshuse - Wester Hailes Linving Center samt House of Care - indgår i udvalgets videre arbejde med det tværssektorielle samarbejde om sundhedshuse og samarbejdsmodeller.
Udvalget bemærkede endvidere, at det havde været inspirerende og lærerigt at høre om den skotske akuttelefon NHS24.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V), Susanne Langer (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Vivian Heinola-Nielsen (B), Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som værende politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde var i den forbindelse på studietur til Edinburgh den 24.-26. juni 2015.
 
Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen samt et regnskab for afholdelsen af studieturen (bilag 1).
 
 
Fagligt indhold
Programmet var centreret om et besøg på et større, integreret sundhedscenter, Wester Hailes Living Centre, samt en række præsentationer om integrated care og andre relevante tværsektorielle organisationsformer og indsatser (for det fulde program se vedlagte rapport i bilag 2). Endvidere var der arrangeret en netværksmiddag med værterne i Edinburgh (der vedlægges materiale vedr. NHS24 i bilag 3-5).
 
 
Udvalgets videre arbejde
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøfter, hvordan udvalget ønsker at arbejde videre med indholdet fra turen, hverunder hvilke emner der ønskes særligt fokus på.
 
 
Deltagerliste
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde:
 
Maja Holt Højgaard (A) Udvalgsformand og delegationsleder på studieturen
Hanne Andersen (A) Næstformand
Karsten Skawbo-Jensen (C)
Torben Kjær (Ø)
Per Roswall (V)
Erik Sejersten (V)
 
Afbud fra:
Per Seerup Knudsen (A)
Bodil Kornbek (A)
Henrik Thorup (O)
 
Administrationen, Center for Sundhed:
Else Hjortsø Vicedirektør
Jean Hald Jensen Enhedschef, Enhed for Tværsektoriel Udvikling
Stine Mieth-Waldorff Udvalgssekretær, Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde
 
 
Regnskab
Budgettet for studieturen beløb sig til 88.000 kr. Et regnskab for studieturen ses nedenfor.
 
UdgiftspostBudgetFaktisk forbrug
Fly19.50019.205
Hotel29.50026.825
Transport15.00013.501
Forplejning24.00016.639
Total88.00076.170
 
Samlet set beløb studieturen sig til en stykpris på 8.463 kr. pr. person

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur på 76.170 kr. afholdes indenfor politikerkontoen.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
14013967

22.pdf
23.pdf
24.pdf
25.pdf
26.pdf

Bilag

Afregning TVÆRS 12082015
Rapport TVÆRS studietur til Edinburgh
NHS24 annual review self assessment 2013-14
NHS24 folder
NHS24 Services


11. Opfølgning på kræftudvalgets studietur til Sverige i april 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Kræftudvalget var den 15.-16. april 2015 på studietur til Stockholm og Uppsala, Sverige. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen udarbejdes en opfølgning og et regnskab, der skal forelægges regionsrådet til godkendelse. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen i forhold til udvalgets videre arbejde samt et regnskab for afholdelsen af studieturen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Kræftudvalgets beslutning den 1. september 2015:
Anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V), Susanne Langer (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle, som værende politikformulerende og politikkontrollerende samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning.
 
Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen samt et regnskab for afvikling af studieturen.
 
Besøg ved Karolinska Universitetshospital
Udvalgets besøgte den 15. april Karolinska Universitetshospital i Stockholm.
 
Ved besøget på Karolinska Universitetshospital i Stockholm fik udvalget præsenteret Nya Karolinska Solna. Nya Karolinska Solna (NKS) er projektnavnet for det nye store højt specialiserede hospital, der er under opførelse ved Karolinska Universitetshospital i Solna ved Stockholm. NKS er et af de nyeste universitetshospitaler i Europa og det forventes at tage imod de første patienter i slutningen af 2016.
 
NKS er bygget ud fra en vision om fremtidens hospital. ”Patienten først” er hospitalets motto, og der skal på NKS indføres en ny måde at arbejde med sygepleje og behandling. Hospitalet organiseres således, at alle afdelinger skal bestå af et multidiciplinært team. Patienten skal primært behandles på sin egen stue, således at personalet kommer til patienten. Formålet med dette er både at gøre det bekvemt for patienten, men også at øge patientsikkerheden ved at mindske risikoen for smitte og infektioner. Udvalgets fokus ved besøget var organiseringen af kræftbehandling.
 
Kræftudvalgets værter ved besøget var projektleder Margareta Hamark fra Karolinska Universitetssygehus, leder af kræftbehandlingen på Karolinska Universitetssygehus Annelie Liljegren og Katarina Monhagen fra Nya Karolinska Solnas Showroom.
 
Besøg ved Skandion Klinikken
Efter programmet var afsluttet i Stockholm kørte Kræftudvalget til Uppsala, hvor de mellem den 15. og 16. april 2015 overnattede på Hotel von Kraemer i Uppsala. Hotel von Kraemer er det hotel, hvor patienter og pårørende, der skal behandles på Skandion Klinikken bor, mens de modtager behandling på klinikken.
 
Udvalget fik til deres besøg ved Skandion Klinikken belyst følgende:
• Hvordan ser det svenske partikelterapianlæg setup ud (faglige samarbejdsrelationer mellem de svenske universitetshospitaler og Skandion Klinikken).
• Hvordan ser et stort partikelanlæg ud.
• Hvilke forhold kan tilbydes danske patienter og pårørende på Skandion Klinikken, herunder også muligheder for overnatning og forplejning for patienter og pårørende (Hotel von Kraemer)
• Hvilke faglige forhold og krav skal et hospital opfylde for at sende patienter til et partikelterapi på Skandion Klinikken.
• Hvordan håndteres de uforudsete sygdomsmæssige samt socialt tilkomne aspekter under et længerevarende behandlingsforløb på et partikelcenter i udlandet.
• Hvilke udfordringer vil der være for patienter/pårørende, som sendes til Uppsala fra Region Hovedstaden.
• Hvad er Region Hovedstadens muligheder for at samarbejde med klinikken, og hvad vil Klinikken kunne tilbyde Region Hovedstaden i et sådan samarbejde.
• Hvilke behandlinger kan tilbydes.
• Logistik.
• Samarbejde med Malmø og Lund Universitetshospital om at tilbyde danske patienter partikelterapi.
 
For en uddybende beskrivelse af Skandion Klinikken henvises til sagen forelagt kræftudvalget til mødet den 25. november 2014.
 
Kræftudvalgets værter ved besøget var cheffysiker Håkan Nystrøm og förbundsdirektör Olle Mattsson. Desuden deltog Silke Engelholm fra Region Skåne, som er ledende overlæge ved Malmø/Lund Universitetshospital.
 
Uddybende program fremgår af vedlagte bilag (se bilag 1).
 
Kræftudvalget har fået tilsendt præsentationer vist på studieturen. Disse kan rekvireres af administrationen hvis ønsket.
 
Kræftudvalgets videre arbejde med input fra studieturen
Ved Kræftudvalgets møde den 26. maj 2015 drøftede udvalget besøget ved Skandion Klinikken og mulighederne for at sende danske kræftpatienter til behandling i Uppsala.
 
Administrationen blev på baggrund af udvalgets drøftelser anmodet om at undersøge mulighederne for et samarbejde med Skandion Klinikken via Region Skåne.
 
For uddybning se sagsfremstilling fra mødet den 26. maj 2015.
 
Deltagere på studieturen
På studieturen deltog alle syv medlemmer af udvalget og og tre embedsmænd, hvilket fremgår af listen herunder:
 
Kræftudvalgets medlemmer:
Repræsentanter fra administrationen:
De tre embedsmænd på studieturen var bl.a. ansvarlig for planlægning, koordinering, videndeling og opfølgning. Herudover havde administrationen også ansvar for den praktiske afholdelse af studieturen.
 
Regnskab for studieturen
Regionsrådet har besluttet, at Kræftudvalget har i alt 52.500 kr til at afholde studietur for. Det svarer til 7.500 kr pr. medlem af udvalget. Regionsrådet godkendte den 3. februar 2015 et tentativt budget på 52.000 kr for studieturen til Sverige i april 2015.
 
Et regnskab for studieturen ses nedenfor:
 
Studietur til Stockholm  Udgifter/dkr.
Flybilletter 12.140,00
Hotel  12.387,73
Transport i Sverige 6.125,40
Mad 8.975,08
værtsgaver 710,40
I ALT 40.338,61
* udgifterne er angivet i dkr. efter gældende kurs i dkr.
 
Samlet beløb studieturen sig til en udgift på 4.033,86 kr. pr. deltager.
Desuden har der i forbindelse med studieturen været udgifter til fraværs- og transportgodtgørelse for 4354,00 kr. og tabt arbejdsfortjeneste for 4050,00 kr.
 
I alt har der således været udgifter for 48.742,61 kr. Studieturen kunne således afholdes for et mindre budget end antaget, idet samlige udgiftsposter er afholdt indenfor budgetrammen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til kræftudvalgets studietur på 40.542,82 kr. afholdes af regionens politikerkonto.

KOMMUNIKATION
Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Regionsdirektør Hjalte Aaberg / Koncerndirektør Svend Hartling

Journalnummer
14005308

27.pdf

Bilag

Program _ studietur for kræftudvalget april 2015


12. Godkendelse af Praksisplan for Fysioterapi 2015-2019

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Administrationen har efter høring udarbejdet endelig udkast til Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 i samarbejde med kommunale repræsentanter samt repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter. Høringsudkastet til planen er godkendt i samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi d. 22. juni 2015 og efterfølgende udsendt til godkendelse i kommunerne.
 
Praksisplanen fastlægger, hvordan fysioterapipraksis i Region Hovedstaden skal bidrage til behandling og sammenhæng for borgerne i det nære samt samlede sundhedsvæsen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V), Susanne Langer (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Praksisplanen beskriver det fysioterapeutiske tilbud i Region Hovedstaden, herunder forbrug og produktion af fysioterapeutiske ydelser samt information om klinikkerne. På baggrund af dette er det fremtidige kapacitetsbehov vurderet. Praksisplanen beskriver samtidig de anbefalinger, som fysioterapeuterne i dialog og samarbejde med kommuner, hospitaler og praksissektorens øvrige ydergrupper er kommet frem til.
 
Resultat af høringsprocessen
Der er i alt indkommet 29 høringssvar (se bilag 11 og 12). Høringssvarene er generelt positive overfor praksisplanen. Svarene indeholder enkelte forslag, som er indarbejdet i det omfang, det er vurderet relevant og desuden bemærkninger, der vil blive inddraget i implementeringen efterfølgende. Bemærkninger, der ikke direkte vedrører praksisplanen men f.eks. overenskomstens område, er ikke medtaget. Det vurderes, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.
 
Der er en del bemærkninger som går igen i høringssvarene:
Sidste bemærkning understreger igen behovet for at kommunerne bidrager til praksiskonsulentordningen, således at den udvides til også at omfatte den vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. En praksiskonsulentordning er et vigtigt element i forhold til de opgaver, som kommunerne har vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring jf. overenskomstens protokollat herom.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Udgiften til implementering af praksisplanen kan afholdes indenfor Center for Sundheds budget til implementering af praksisplaner.

KOMMUNIKATION
Der er aftalt afholdt et lanceringsmøde for de praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden efter praksisplanen er godkendt i regionen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Såfremt indstillingen følges vil Center for Sundhed iværksætte følgende:
Praksisplanen sendes til politisk godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Else Hjortsø

Journalnummer
14013967

28.pdf
29.pdf
30.pdf
31.pdf
32.pdf
33.pdf
34.pdf
35.pdf
36.pdf
37.pdf
38.pdf
39.pdf

Bilag

Udkast til praksisplan for fysioterapi 2015-2019 - efter høring
Bilag 1 til praksisplanen Høringsliste
Bilag 2 til praksisplanen Tilsynsordning med rideskoler
Bilag 3 til praksisplanen Undersøgelse om elektronisk tidsbestilling og anvendelse af e-mail. SU sag 26. marts 2014
Bilag 4 til praksisplanen Aftaler og administrative retningslinjer
Bilag 5 til praksisplanen Funktionsbeskrivelse for den regionale praksiskonsulentordning
Bilag 6 til praksisplanen Strategi for anvendelsen af puljemidler fra den regionale kvalitetsudviklingspulje
Bilag 7 til praksisplanen Forhandlingsprotokol af 18.06.2014 mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Bilag 8 til praksisplanen grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden
Bilag Vurdering af økonomiske konsekvenser af Praksisplanen for fysioterapi 2015-2019
Bilag Alle høringssvar samlet
Bilag Samleskema over høringssvar


13. IWA 2020 Water Congress

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Hvert andet år afholder International Water Association (IWA) den internationalt anerkendte og betydningsfulde ”World Water Congress & Exhibition”. Kongressen tiltrækker normalt ca. 5.000 fagdeltagere fra hele verden. Den danske vandbranche har med den danske nationalkomité for IWA i spidsen ansøgt om, at få kongressen til Danmark med København som værtsby i 2020. Med afholdelsen af kongressen i København, kan der skabes afsæt for øget eksport af produkter og services, og dermed vækst og udvikling for de mange danske virksomheder indenfor vandbranchen. Region Hovedstaden har tilkendegivet opbakning via 'letter of support' i april 2015 (se bilag 1).
 
Den danske nationalkomité for IWA er inviteret til anden budrunde, hvorefter der træffes endelig beslutning om kongressens placering. For at København kan komme i betragtning som værtsby for kongressen skal finansieringen af kongressen være fastlagt senest i oktober 2015. Blandt de større sponsorer der har givet skriftligt tilsagn (>100.000 euro) kan bl.a. nævnes Dansk Vand- og Spildevandsforenning (DANVA), Københavns Kommune, CLEAN og Grundfos.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at Region Hovedstaden tilkendegiver sin støtte til afholdensen af "World Water Congress & Exhibition" til København i 2020, og
  2. at godkende medfinansieringen fra Region Hovedstaden på i alt 3 mio. kr. til projektet. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at DANVA, Københavns Kommune, CLEAN og Grundfos medfinansierer projektet.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Formanden satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning:
For stemte: A (12), B (3), C (5), F (2), O (4), V (8) og Ø (5), i alt 39.
Imod stemte: I (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt: 40.
 
Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.
 
Hanne Andersen (A) deltog ikke i afstemningen.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B), Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
World Water Congress & Exhibition
”World Water Congress & Exhibition” arrangeres hvert andet år i et samarbejde mellem International Water Association (IWA), værtslandets IWA nationalkomite og værtsbyen. IWA er den internationale sammenslutning af nationale brancheorganisationer på vandområdet. Kongressen er en global begivenhed og tiltrækker repræsentanter fra forskning, virksomheder og myndigheder fra hele verden med et deltagerantal på ca. 5000 personer. Kongressen dækker alle emner i vandets kredsløb, herunder alle aspekter fra overordnede politisk strategiske emner som opretholdelse af den globale vandressource til videnskabelig og praktisk viden om lokal grundvandsbeskyttelse.
 
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det vil være en stor gevinst for regionen at kongressen kommer til København i 2020. Værtsskabet vil være et nationalt spydspidsinitiativ, der styrker Danmarks i forvejen stærke profil inden for løsninger på vandområdet. Som medfinansierende af kongressen vil regionen blive profileret som en af de store aktører inden for sikring af rent drikkevand, herunder sikring af grøn vækst, drift og udvikling inden for vandområdet. I 2015 blev konferencen AquaConSoil, som er Europas største konference inden for jord og grundvandforurening, med stor succes afholdt i København og afholdelsen af ”World Water Congress & Exhibition” vil være en god forlængelse af dansk fokus på vandområdet.
 
Den danske nationalkomite for IWA har fremsendt en projektbeskrivelse til Region Hovedstaden. Projektbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af de politisk besluttede kriterier til ansøgning om midler til store internationale kultur- og sportsevents (eventvurderingsværktøj) for at sikre, at alle parametre i forbindelse med afholdelsen af kongressen er vurderet (se bilag 2). Da dette er en faglig kongres på vandområdet kan det ikke betragtes som en kulturevent, der kunne falde under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Eventvurderingsværktøjet betragtes som et grundigt redskab, hvorfor administrationen har valgt at tage udgangspunkt i dette i forhold til vurderingen af projektbeskrivelsen til denne kongres.
 
Ansøgningen fra den danske nationalkomite for IWA, om at få kongressen til København, er vedlagt som bilag 3. Denne ansøgning ligger til grund for inviationen til anden budrunde.
 
Afholdelse af IWA 2020 kongressen i København vil understøtte flere af målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), herunder kan fremhæves:
For at København kan komme i betragtning som værtsby for kongressen skal finansieringen af kongressen være fastlagt senest i oktober 2015.
 
Risikovurdering:
Hvis København vælges som værtsby udarbejdes en rammeaftale indeholdene overskuds/risikofordeling mellem parterne. Som sponsor stilles regionen ikke til økonomisk ansvar for afholdelsen af kongressen. Administrationen vurderer at rammerne, beskrevet på nuværende tidspunkt, for den endelige risikovurdering og vurdering af de økonomiske risici, der udføres 24 måneder før kongressen afholdes, er grundig. Den endelige risikovurdering udarbejdes inden midlerne fra Region Hovedstaden udbetales.
 
Det fremgår af den danske nationalkomite for IWAs projektbeskrivelse, at Region Hovedstaden optræder som mulig tilskudsgiver til kongressen. Regionens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 3 mio kr. Der er en solid organisation (IWA) bag afholdelsen af kongressen, hvilket ses i at kongressen er afholdt stabilt hvert 2. år siden opstarten af kongressen i år 2000. Desuden er DANVA, der varetager formandsskabet for den danske nationalkomite for IWA, en pålidelig organisation med et godt renome i og uden for Danmark. Sandsynligheden for at kongressen ikke bliver afholdt ved indgåelse om aftale herom vurderes derfor minimal.
 
Det meddeles den danske nationalkomite for IWA, at det ikke er muligt at ansøge om supplerende tilskud til afholdelsen af IWA2020 hos Region Hovedstaden. Det vil ligeledes fremgå af aftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelsen af kongressen. Såfremt kongressen ikke afholdes i Danmark i 2020 er den danske nationalkomite for IWA orienteret om at medfinansieringen skal tilbagebetales til Region Hovedstaden.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til medfinansieringen af kongressen på 3 mio. kr. afholdes indenfor det regionale udviklingsområde. Midlerne afholdes med en 50/50 fordeling fra bevillingsområderne øvrig regional udvikling (1,5 mio. kr.) og miljø (1,5 mio. kr.). Midlerne skal udmøntes med halvdelen (1,5 mio. kr.) den 1. januar 2019 og næste halvdel (1,5 mio. kr.) den 1. januar 2020.

KOMMUNIKATION
Den planlægges en presseindsats.
 
Region Hovedstadens bliver profileret ved at regionens logo vil fremgå på kongressens hjemmeside, kongresmateriale og under kongressen på præsentationer, div. informationstavler, apps osv. Derudover vil Region Hovedstaden få mulighed for at påvirke indholdet på selve kongressen gennem f.eks. tilrettelæggelse af programmet. Der vil endvidere være mulighed for at regionens projekter kan præsenteres på kongressen, hvor der forventes pressedækning.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15007896

40.pdf
41.pdf
42.pdf

Bilag

Letter of support
Ansøgning om sponsorstøtte fra Region Hovedstaden til IWA WWC 2020
Copenhagen bid for IWA World Water Congress & Exhibition - First Proposal


14. Bevilling til projektet Lighting Metropolis

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den 10. juni 2015 vedtog styringsudvalget for EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak at bevilge ca. 27 mio. kr. (3,65 mio. EUR) til Øresundsprojektet ”Lighting Metropolis”. Formålet med projektet er at skabe verdens førende test- og demonstrationsfaciliteter (Living Labs) til udvikling og udbredelse af intelligent inden- og udendørsbelysning (Smart Urban Lighting).
 
I den forbindelse søger partnerne i projektet medfinansiering fra Region Hovedstaden for perioden oktober 2015 – oktober 2018. Konkret ønskes medfinansiering fra Region Hovedstaden i form af både medarbejdertimer og et samlet beløb på 522.851 EUR (svarende til ca. 4.0 mio. kr.).
 
I Greater Copenhagen-samarbejdet har man besluttet, at Lighting Metropolis projektet skal være et strategisk indsatsområde og fyrtårnsprojekt, der kan manifestere hele regionen som innovativ og grøn. Projektet ligger derudover i god tråd med de to væksttemaer Grøn og Smart Vækst i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
 
Administrationen bemærker, at det kun er indstilllingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende, at Region Hovedstaden indgår som partner i projektet Lighting Metropolis, og
  2. at godkende bevillingen på 522.851 EUR (svarende til ca. 4,0 mio. kr.) til Interreg-projektet Lighting Metropolis i perioden 2015-2018.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Henrik Thorup (O) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.
 

SAGSFREMSTILLING
Lighting Metropolis kan bidrage til at løfte Region Hovedstadens ambitioner om grøn og smart vækst i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og styrke den grønne dagsorden i Greater Copenhagen-samarbejdet, bl.a. ved at bidrage til at videreudvikle regionen til et verdensførende test- og demonstrationsfaciliteter for intelligent belysning. Projektet kan desuden bidrage til at fremme vækst, reducere CO2 samt videreudvikling af Smart City-løsninger i regionen.
 
Projektet kan medvirke til, at Greater Copenhagen blive stedet, hvor internationale besøgende fra hele verden kan se de nyeste og bedste løsninger inden for belysning og tilknyttede smart city teknologier i praksis, og at regionen kan udvikle sig til et sted hvor ledende, globale virksomheder investerer i innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens løsninger i samarbejde med byer, forskere og lokale virksomheder. Med living lab menes der, at man vil skabe test- og demonstration af innovative løsninger og teknologi i mindre skala.
 
Partnerkredsen
Bag projektet står en partnerkreds bestående af tre universiteter (Lund, Aalborg og DTU), byer som København, Malmø, Helsingborg, Lund, Albertslund m.fl.), tre regioner (Skåne, Sjælland og Hovedstaden), organisationer (Gate 21, Copenhagen Capacity, Invest In Skåne) samt virksomheder som Philips, Zumtobel,TDC og Cisco.
 
Greater Copenhagen har stærke kompetencer på belysningsområdet
Greater Copenhagen har allerede stærke kompetencer på smart urban lighting. Den svenske side er særlig stærk på lys som design, funktion, indendørsbelysning og lysets betydning for byrum og trivsel. Den danske side er stærk på nye udendørslysteknologier, energibesparelser, styresystemer og kobling til smart city.
 
Regionen har internationalt førende forskningsmiljøer inden for fotonik og lysets betydning for mennesker med Lunds Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universit i København. Malmø har i flere år, med stor succes, afholdt internationale lysfestivaler. Københavns Kommune har netop gennemført Europas største udbud af udendørsbelysning. Med DOLL Living Lab i Albertslund kommune har regionen fået et lyslaboratorium af international verdensklasse, som tiltrækker multinationale og globalt førende virksomheder inden for belysning og smart city teknologier, som ønsker at teste og demonstere deres løsninger.
 
Lighting Metropolis projektet kan bidrage til at høste yderligere potentialer for vækst med en fælles platform og fokus på en række indsatser:
Potentialet i belysning
Overgangen til mere energieffektive belysningsteknologier, som fx LED, muliggør at lys kan bruges mere fleksibelt og intelligent i belysningsanlæg. De nye teknologier giver bl.a. mulighed for markante økonomiske besparelser og CO2-reduktioner. LED-lys kan også understøtte bedre læring i skoler, give højere livskvalitet for ældre eller skabe øget sundhed på hospitaler. Belysningsanlægget kan desuden kobles til sensorer, wifi-net og kameraer, som giver helt nye muligheder for at styre andre funktioner i byen, fx bedre trafikstyring, overvågning af vandforsyning og reduktion af energiforbruget.
 
Der er et stort markedspotentialet indenfor LED. LED-teknologien vil i løbet af de kommende fem år erstatte størstedelen af markedet for konventionelle lysteknologier. Den globale omsætning af LED-belysningsløsninger vil således vokse 30 % per år svarende til €65 mia. (ca. 485 mia. kr.) i 2020 – tæt på 60 % af det samlede belysningsmarked.
 
Budget
Projektet har et samlet budget på 7,3 mio. EUR (ca. 54 mio. kr.), hvor halvdelen finansieres via Interregmidler og den anden halvdel af partnerkredsen bestående af både offentlige og private. Region Hovedstadens medfinansiering udgør både medarbejdertimer og et samlet beløb på 522.851 EUR (svarende til ca. 4.0 mio. kr.) over hele projektperioden fra oktober 2015–til oktober 2018".
 
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden bør støtte projektet Lighting Metropolis. Projektet Lighting Metropolis har et stort potentiale for at styrke væksten i regionen, og ligger i tråd med ambitionerne og målene i den kommende ReVUS i forhold til sporet for grøn og smart vækst. Derudover vil projektet kunne indgå som et fyrtårnsprojekt i Greater Copenhagen-samarbejdet, hvor centrale aktører på både den svenske og danske side bidrager. Lighting Metropolis er samtidig et af de mest ambitiøse projekter i Interreg-programmet, som vil fremme Greater Copenhagen som en grøn og innovativ metropol.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til medfinansieringen af projektet på 522.851 EUR (svarende til ca. 4,0 mio. kr.) afholdes indenfor det regionale udviklingsområde, under bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015.

KOMMUNIKATION
Projektet vil løbende kommunikere projektets fremgang og resultater, som en del af den målrettede kommunikationsindsats, der skal synliggøre Lighting Metropolis som omdrejningspunktet for smart lighting og markere regionen internationalt.
 
Projektet er et kerneprojekt for Greater Copenhagen-samarbejdet og vil være med til at løfte indsatsen indenfor smart og grøn vækst i Region Hovedstadens ReVUS. Projektets resultater og en evt. implementering af smart belysning på regionens hospitaler kan være med til at reducere driftsomkostninger og forbedre driften samt sparer CO2 og energi. Fokus for kommunikationen vil derfor være, at udbrede de positive historier, som projektet forventes at have som resultat.
 
I første omgang vil projektet indledes med en politisk kick-off event, når partnerne har godkendt deres bevillinger og projektet officielt igangsættes. I den forbindelse planlægges en presseindsats, hvori det forventes at kernepartnerne - herunder Region Hovedstaden - vil indgå.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15009562

43.pdf
44.docx

Bilag

Baggrund om INTERREG 5A Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS)
Risikovurdering Lightning Metropolis


15. Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I vækstpartnerskabsaftale for 2015 mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen er der enighed om en række fælles initiativer. Indhold af aftalen blev drøftet på erhvervs- og vækstudvalgets møde 5. november 2014. Initiativerne skal rulles ud i løbet af 2015, herunder etablering af et partnerskab inden for mode og design (Danish Design Society). Der lægges op til, at regionsrådet godkender bevilling til den erhvervsdrivende fond Danish Design Society og fondens tre datterselskaber, Dansk Design Center, Danish Fashion Institute og Index: Design to Improve Life, som en del af udrulningen af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 og resultatkontrakt med Danish Design Society.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at der bevilges 5 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 til Danish Design Society, i alt 15 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler fra budgetterne for 2015, 2016 og 2017, under forudsætning af, at de primære aktiviteter kommer til at ligge i hovedstadsregionen.

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning den 24. august 2015:
Indstillingen blev godkendt, idet Vækstforum Hovedstaden havde følgende bemærkninger til sagen:
 
Vækstforum konstaterede, at resultatkontrakten ikke opfylder Vækstforums sædvanlige krav om klare resultat- og effektmål for nye initiativer. Vækstforum ønsker, at den regionale bevilling leverer klare resultater med effekt på jobskabelse og med bred forankring i erhvervslivet (opgjort som høj grad af privat medfinansiering (gearing)).
 
Herudover understregede Vækstforum behovet for en bred definition af ’design’, som kan rumme større dele af det strategiske væksttema ’kreativ vækst’ fra ReVUS.
 
Som opfølgning herpå retter sekretariatet henvendelse til partnerskabet med henblik på at involvere bestyrelsen og endelig Vækstforum tættere i formuleringen af klare årlige resultatmål for 2016-2017. Det er et centralt element for fremtidig medfinansiering, at kommende forhandlinger om årlige resultatmål for partnerskabet resulterer i klare resultatmål, som Vækstforum orienteres om.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (1), F (1), O (2) og V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Leila Lindén (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Formanden satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt: 41.
Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.
 
Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:
”Der er ikke klare og tydelig mål om jobskabelse. Det virker som ensidig støtte til privat erhvervsfremme, som virksomhederne selv burde stå for”.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

Sagsfremstilling
Af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem Vækstforum og Regeringen fremgår det, at parterne er enige om at etablere et partnerskab, som skal understøtte vækstpotentialet i dansk design og mode. Partnerskabet hedder Danish Design Society og består af staten, Vækstforum Hovedstaden, Dansk Design Center, Danish Fashion Institute og Index: Design to Improve Life. Det forventes, at Københavns Kommune også kommer til at indgå i aktiviter under partnerskabet. Erhvervs- og vækstudvalget drøftede indholdet af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 på deres møde 5. november 2014.
 
Endvidere er det aftalt, at der afsættes 5 mio. kr. årligt i 2015-2017, der sammen med statslige midler skal udmøntes i en resultatkontrakt med klare mål for resultat- og vækstskabelse. Udover resultatkontrakten udarbejdes der en rammeaftale, hvor bl.a. finansieringsmodellen og de overordnede strategiske mål for Danish Design Society og de tre datterselskaber fremgår.
 
Indhold i rammeaftale og resultatkontrakt
Vækstforumsekretariatet har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen arbejdet målrettet med at udarbejde en resultatkontrakt, der indeholder ambitiøse mål for arbejdet i Design Society i perioden 2015-2017 for udmøntning af den regionale bevilling.
 
Vækstforumsekretariatet vurderer, at forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen er resulteret i en god kontrakt, der har et vækstperspektiv, som stemmer overens med Vækstforums og regionsrådets ønsker om at skabe vækst hos virksomhederne i de kreative erhverv i form af øget omsætning og jobskabelse. Dette kommer til udtryk i det overordnede formål for Design Society: Fondens aktiviteter skal i perioden 2015-2017 bidrage til, at værditilvæksten i den private sektor øges med minimum 500 mio. kr. Derudover skal virksomheder, som har været direkte involveret i aktiviteter i regi af Design Society eller dets datterselskaber enten øge omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øge beskæftigelsen med mindst 10 procentpoint i forhold til sammenlignelige virksomheder.
 
Udover det overordnede mål for perioden 2015-2017, indeholder resultatkontrakten en række strategiske mål for Design Society og datterselskaberne. Herunder er opstillet resultatmål, der årligt genforhandles i dialog mellem aftalens parter. Således er resultatkontrakten et styringsværktøj, der skal sikre løbende koordinering mellem de statslige og regionale ønsker og mål for væksten inden for designområdet.
 
De årlige resultatmål indeholder i sig selv ikke deciderede vækstmål og skal ses som første skridt mod at gøre Design Society og datterselskaberne endnu skarpere i opstillingen af deres konkrete vækstmålsætninger. Vækstforumsekretariatets forhandling omkring resultatkontrakten har dog resulteret i, at man i indholdet af resultatmålene er kommet langt i forhold til de respektive datterselskabers tidligere individuelle kontrakter med Erhvervsstyrelsen. Endvidere bliver der arbejdet løbende med de årlige resultatmål på en workshop om bedre effektkæder, metoder til måling af effekter etc. – elementer der skal bidrage til at skærpe vækstindholdet i resultatmålene når disse årligt genforhandles.
 
Sammenhæng med ReVUS
Det fremgår af udkast til ReVUS, at regionens og Vækstforums investeringer i de kreative erhverv bl.a. skal bidrage til effektmålene om at øge eksporten i de kreative erhverv med 25 pct. inden 2025 og skabe 20 pct. flere arbejdspladser i de kreative erhverv og turismen frem mod 2025. Danish Design Society fremgår som en af de investeringer i ReVUS, der skal medvirke til at realisere de nævnte effektmål ved at fungere som en platform for en samlet kreativ klynge.
 
Under forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen har vækstforumsekretariatet arbejdet for at få udmøntet dele af ReVUS i resultatkontrakten. Det betyder bl.a., at der er fokus på kommercialisering og professionalisering af virksomheder under flere af resultatmålene i kontrakten.
 
Udpegning til bestyrelsen
Af Danish Design Society's vedtægter fremgår det, at Region Hovedstaden skal udpege ét medlem til bestyrelsen. Vækstforum har udpeget centerdirektør Claus Bjørn Billehøj, Center for Regional Udvikling, som regionens repræsentant. Bestyrelsen består derudover af et medlem fra Erhvervs- og Vækstministeriet, de tre bestyrelsesformænd fra de respektive datterselskaber, samt en bestyrelsesformand udpeget af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det forventes, at Erhvervs- og Vækstministeriet udpeger embedsmænd som egen repræsentant og til posten som bestyrelsesformand.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Indgåelse af resultatkontrakten indebærer en medfinansiering fra regionen på 5 mio kr. årligt i perioden 2015-2017, i alt 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15007448

45.pdf
46.pdf

Bilag

Resultatkontrakt for Design Society 2015-2017
Udkast til vedtægter for Danish Design Society


16. Udvælgelseskriterier for strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Vækstforum Hovedstaden benytter udvælgelseskriterier til sekretariatets sagsbehandling og Vækstforums prioritering af initiativer til indstilling om bevilling af hhv. EU's strukturfondsmidler i Erhvervsstyrelsen og regionale erhvervsudviklingsmidler i regionsrådet. I forbindelse med påbegyndelsen af den nye strukturfondsperiode (2014-2020) godkendte Vækstforum en forlængelse af de eksisterende og supplerende udvælgelseskriterier for den gældende erhvervsudviklingsstrategi frem til godkendelse af den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Udvælgelseskriterierne fungerer som supplement til de mere overordnede kriterier, der allerede ligger i selve strukturfondsprogrammerne. Med godkendelse af ReVUS er der derfor behov for at udarbejde et nyt sæt udvælgelseskriterier, der både kan gælde i forhold til udmøntningen af strukturfondsmidlerne og de regionale erhvervsudviklingsmidler. Derved sikres, at udmøntningen af midlerne sker på et ensartet grundlag og i overensstemmele med ReVUS.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning den 24. august 2015:
Vækstforum godkendte udvælgelseskriterier for udmøntning af strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V), Susanne Langer (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

Sagsfremstilling
Vækstforum Hovedstaden benytter udvælgelseskriterier for at sikre gennemsigtighed i sekretariatets sagsbehandling og Vækstforums strategiske prioritering af initiativer til indstilling om bevilling af hhv. EU's strukturfondsmidler i Erhvervsstyrelsen og regionale erhvervsudviklingsmidler i regionsrådet. I forbindelse med påbegyndelsen af den nye strukturfondsperiode (2014-2020) godkendte Vækstforum på mødet i november 2014 en forlængelse af de eksisterende og supplerende udvælgelseskriterier for den gældende erhvervsudviklingsstrategi frem til godkendelse af den nye ReVUS. Udvælgelseskriterierne fungerer som supplement til de mere overordnede kriterier, der allerede ligger i strukturfondsprogrammerne. Med godkendelse af den nye ReVUS er der derfor behov for at udarbejde et nyt sæt udvælgelseskriterier. Efter Vækstforums godkendelse af udvælgelseskriterierne skal de også godkendes af Overvågningsudvalget for strukturfondene.
 
Strukturfondsmidlerne kan i princippet udmøntes alene ud fra de overordnede generelle principper, der ligger i de nationale strukturfondsprogrammer. Det giver dog rigtig god mening, at supplere disse med en række regionalt fastsatte kriterier, således at det sikres, at udmøntningen sker i overensstemmelse med de forhold, man regionalt lægger vægt på. Ligeledes vil det være god forvaltningsskik, at der også opstilles klare kriterier for udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Ved at opstille ét samlet sæt udvælgelseskriterier, der både vil være gældende for initiativer, hvortil der alene søges regionale erhvervsudviklingsmidler eller strukturfondsmidler eller begge dele, vil der bl.a. være følgende fordele:
Kriterier for tildeling af strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler
For at komme i betragtning til strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler og strukturfondsmidlerne, skal et initiativ ligge inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategis rammevilkår eller væksttemaer. Derudover vil initiativet blive vurderet på, i hvor høj grad det lever op til følgende kriterier:
  1. Bidrag til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
    Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål.

     
  2. Vækst og/eller jobskabelse
    Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen.

     
  3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
    Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med de nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer.

     
  4. Projektstørrelse og levedygtighed
    Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør.

     
  5. Regionale løsninger på regionale udfordringer
    Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eksisterende indsatser, hvis sådanne eksisterer, herunder Greater Copenhagen.
Initiativer der søger strukturfondsmidler skal tillige vurderes i forhold til en række principper udstukket i hhv. regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet, og der kan ikke ydes strukturfondsstøtte til et initiativ, der ikke lever op til disse principper.
 
Fælles for begge strukturfondsprogrammer er følgende generelle principper:
For EU Regionalfond gælder tillige bl.a. følgende principper:

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
14010784



17. Tegningsret for koncerndirektør Jens Gordon Clausen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Efter den kommunale styrelseslov, som på dette punkt også gælder for regioner, skal regionsrådet bemyndige en eller flere personer til sammen med regionsrådsformanden at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og afgivelse af garantier m.v. Hidtil har alle medlemmer af koncerndirektionen haft denne bemyndigelse. Det foreslås, at koncerndirektør Jens Gordon Clausen, som tiltrådte i januar måned, tillægges underskriftsbemyndigelse på lige fod med den øvrige koncerndirektion.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 10. september 2015:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V), Susanne Langer (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 15. september 2015:
 
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola- Nielsen (B) Christoffer B. Reinhardt (C) og Lucas Thelander Hultgren.

SAGSFREMSTILLING
Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. den kommunale styrelseslov §32, stk. 1. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - fx tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedr. fast ejendom, skødepåtegninger og lignende.
 
Henset til, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, besluttedes det på regionsrådets møde i februar 2007 at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret.
 
Det forslås derfor, at den senest ansatte koncerndirektør Jens Gordon Clausen også tillægges denne bemyndigelse.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. september 2015 og regionsrådet den 15. september 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
10005710



18. Lukket punkt



19. Lukket punkt



20. Lukket punkt



21. Aflysning af de ordinære møder i oktober 2015 for forretningsudvalget og regionsrådet

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.
 
Regionsrådet godkendte, at aflyse det ordinære møde i forretningsudvalget den 20. oktober og det ordinære møde regionsrådet den 27. oktober.

Journalnummer
14013613,14013605

49.pdf

Bilag

Aflysning af FU og RR i oktober