De politiske målsætninger er vedtaget 8. april 2014. Den 17. juni 2014 blev der som led i Fokus og Forenkling fastlagt kongeindikatorer for de enkelte driftsmål. Kongeindikatorerne er indikatorer på, i hvilken grad Regionen nærmer sig opfyldelsen af de fire politiske målsætninger. Der er sidst sket en ændring af kongeindikatorerne ved forretningsudvalgets beslutning om kongeindikatoren for "patientens situation styrer forløbet" Den 11. august 2015. Kongeindikatorerne opdateres én gang årligt samtidig med opdateringen af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.

Indstillingen var herefter anbefalet.

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 35.

Imod stemte: Ø (5).

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

 

Indstillingen var herefter godkendt.

 

Enhedslisten stemte imod med følgende begrundelse:

”Vi betragter fortsat systemet som endnu et administrativt lag, der blot rapporterer om bestemte registrerbarer problemer. Systemet anviser endvidere ingen løsning og dedikerer ingen resurser til de rapporterede problemer.”

 

Hans Toft (C), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

De nuværende kongeindikatorer er så vidt muligt hentet fra de driftsmål, der blev godkendt af regionsrådet den 17. juni 2014 med ambitionsniveauer fastlagt den 10. marts 2015. Dette sker for at begrænse antallet af målinger i regionen. Parallelt med denne sag forelægges en sag vedrørende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer. Ved regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 blev administrationen tillige pålagt at genoverveje kongeindikatoren for "høj faglig kvalitet". Dette er afspejlet i forslaget nedenfor.

 

Den 10. november 2015 besluttede forretningsudvalget at anmode de stående udvalg om en udtalelse vedrørende administrationens forslag til den årlige opdatering af kongeindikatorerne. De stående udvalg har på den baggrund afgivet udtalelse herom.

 

 

De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:

 

Sundhedsudvalget anbefaler, at formuleringen af de valgte spørgsmål evalueres hen ad vejen. Samtidig foreslår udvalget en umiddelbar ændring af spørgsmålet til ambulante patienter, således at dette fremover formuleres : "Er du alt i alt tilfreds med den måde, dit besøg i ambulatoriet forløb på?"

 

Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører, at det er enig i formuleringen af spørgsmålene i relation til kongeindikatoren på "patientens situation styrer forløbet. Udvalget nævner dog, at ambitionsniveauer bør tages op til overvejelse efter ét år.

 

Psykiatriudvalget fremfører, at ambitionsniveauet for indikatoren på "patientens situation styrer forløbet" bør hæves, og at spørgsmålene i øvrigt bør formuleres , så de giver et bedre indtryk af patientens reelle oplevelse af forløbet.

 

I lyset af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen at fastholde den foreslåede formulering af indikatoren for patientens situation styrer forløbet: ”Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?” Samtidig anbefales det, i lyset af udvalgenes bemærkninger, at formuleringerne evalueres efter en periode på ét år, således at der kan tages stilling til en eventuel spørgsmålsjustering ved opdateringen af kongeindikatorer i 2016.

 

Det anbefales endvidere at fastholde det foreslåede ambitionsniveau på 4,5 (på en skala fra 1-5), idet dette foreslås taget op til revision og eventuel justering i forbindelse med den næste årlige revision af kongeindikatorer og ambitionsniveauer.

 

Endvidere anbefales det, i tråd med sundhedsudvalgets bemærkninger, at de valgte formuleringer af spørgsmålene evalueres inden forelæggelsen af næste årlige opdatering af kongeindikatorer og ambitionsniveauer (november 2016).

 

De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:

 

Sundhedsudvalget tilslutter sig anvendelse af kliniske kvalitetsdatabaser som ny kongeindikator for "høj faglig kvalitet". Udvalget anfører dog:

Udvalget for tværsektorielt samarbejde anfører, at det tilslutter sig såvel den foreslåede indikator for høj faglig kvalitet samt det foreslåede ambitionsniveau.

 

Psykiatriudvalget anfører, at patientrapporterede data bør indgå som en del af de kliniske kvalitetsdatabaser.

 

IT og afbureaukratiseringsudvalget anfører i sit høringssvar, at udvalget lægger vægt på, at anvendelsen af kliniske kvalitetsdatabaser som kongeindikator ikke fører til et øget registreringspres.

 

En række individuelle medlemmer at IT og afbureaukratiseringsudvalget har desuden afgivet bemærkninger:

Administrationen anbefaler på baggrund af de indkomne høringssvar, at forslaget om fremover at anvende de kliniske kvalitetsdatabaser som grundlag for kongeindikatoren "høj faglig kvalitet" fastholdes.

 

I forlængelse af sundhedsudvalgets og udvalget for IT og afbureaukratiserings bemærkninger, har administrationen udarbejdet et notat til besvarelse af spørgsmålene, jf. bilag 1. Det fremgår af notatet blandt andet, at beregningen i de kliniske kvalitetsdatabaser bygger på allerede eksisterende datakilder uden behov for ny indsamling af data.

 

I forhold til psykiatriudvalgets bemærkninger vedrørende anvendelsen af patientrapporterede data bemærkes det, at der arbejdes på at inddrage dette i alle kliniske kvalitetsdatabaser.

 

De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:

 

Erhvervs- og vækstudvalget anfører, at udvalget bakker op om, at kongeindikatoren justeres, således at der fremover måles på hjemtagne midler fra både hospitaler, centre og virksomheder i hele Region Hovedstaden som organisation. Udvalget vurderer, at det vil bidrage til at styrke fokus på området og dermed på udviklingen af ekspansive videnmiljøer i hele Region Hovedstaden. Udvalget anbefaler, at det nuværende ambitionsniveau på 100 mio. kr. årligt hæves, når der foreligger erfaringer på området.

 

Administrationen anbefaler, på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at forslaget vedrørende indikatoren for "ekspansive vidensmiljøer" fastholdes, således at kongeindikatoren fra 2016 justeres til at omfatte Region Hovedstaden som organisation. Der vil blive målt på eksterne indtægter til forskning og innovation via registrering i økonomisystemet for at sikre ensartet praksis.

 

Det anbefales endvidere, at det nuværende mål på 100 mio. kr. årligt justeres. Et endeligt mål kan dog først fastlægges, når der foreligger erfaringer på området. Det vil forventeligt ske ved næste års opdatering af kongeindikatorer og driftsmål.

 

De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:

Erhvervs- og vækstudvalget anfører, at det er enigt i, at indikatoren CO₂ fortsætter uændret.

 

Miljø- og trakfikudvalget anfører ligeledes, at det er enigt i at fastholde indikatoren CO2, og at det vil bidrage til at øge fokus på reduktion af CO2-udledning i regionen.

 

Ambitionsniveauet fastlægges, når der er grundlag for dette.

 

Administrationen anbefaler på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at forslaget vedrørende indikatoren for "grøn og innovativ metropol" fastholdes, således at Region Hovedstaden årligt opgør CO2 både for hele Region Hovedstaden som virksomhed og hovedstadsregionen som geografisk størrelse. Ved at måle CO2 udledning kan regionen følge op på, om de konkrete indsatser for at skabe en grøn og innovativ metropol har en effekt, og dermed om målet om fossilfrihed i 2050 kan forventes opfyldt.

 

Der er endnu ikke grundlag for at fastlægge et ambitionsniveau for denne indikator.

 

IT og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler, at der generelt tages udgangspunkt i eksisterende data, således at unødigt bureaukrati undgås.

 

De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2-7.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2016.

 

I forlængelse af en beslutning om kongeindikatorerne vil administrationen indarbejde disse i de kommende kvartalsrapporteringer vedrørende fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål til regionsrådet.

 

Administrationen tager initiativ til, at der inden næste årlige opdatering kan ske en evaluering af formuleringen af spørgsmål til måling af "Patientens situation styrer forløbet".

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16000633

Forretningsudvalget besluttede den 10. november 2015 at anmode de stående udvalg om en udtalelse vedrørende den årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer. De stående udvalg har på den baggrund afgivet udtalelse herom.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Indstillingens punkt 4 og 5 blev anbefalet uden afstemning.

Formanden satte herefter indstillingens punkt 1, 2, 3, 6, 7, 8 og 9 under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.

Indstillingen var herefter anbefalet.

 

Formanden satte indstillingspunkterne 4 og 5 under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4), V (8) og Ø (5), i alt 40.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

 

Indstillingspunkterne 4 og 5 var herefter godkendt.

 

Herefter satte formanden indstillingspunkterne 1, 2, 3, 6, 7, 8 og 9 under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 35.

Imod stemte: Ø (5).

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

 

Den samlende indstilling var herefter godkendt.

 

Enhedslisten stemte imod indstillingens punkter 1, 2, 3, 6, 7, 8 og 9 med følgende begrundelse:

”Enhedslisten er kritiske over for driftsmålsstyringen, fordi den fokuserer på det der er muligt at måle og ikke det der kunne være ønskeligt at måle, for eksempel: Hvor mange patienter kommer ud fra hospitalet helbredt for det, de var indlagt med og uden at have fået nye sygdomme med hjem.

Vi er særligt bekymrede for nedjusteringen af ambitionerne på målene for kollektiv trafik. Der er konstateret en negativ udvikling på området, som ikke vendes ved en nedjustering.”

 

Hans Toft (C), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

 

Regionsrådet drøfter én gang årligt de driftsmål, der er fastlagt i forlængelse af driftsmålstyringen samt fastlægger et ambitionsniveau for driftsmålene. Administrationens forslag til opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer blev forelagt forretningsudvalget den 10. november 2015. Udvalget anmodede de stående udvalg om en udtalelse vedrørende administrationens forslag.

 

 

Administrationen har foreslået en fastholdelse af formuleringen af de overordnede tilfredshedsspørgsmål. Der er foreslået et ambitionsniveau på 4,5 (på en skala fra 1-5).

1) "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?

2) "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling?"

 

Der er ikke kommet bemærkninger til dette driftsmål. Dog har flere udvalg afgivet udtalelse i forbindelse med driftsmålets brug som kongeindikator.

 

Sundhedsudvalget har foreslået, at de valgte formuleringer af spørgsmålene evalueres. Samtidig har udvalget foreslået en ændret formulering af spørgsmålet til ambulante patienter, således at dette fremover formuleres: "Er du alt i alt tilfreds med den måde dit besøg i ambulatoriet forløb på?"

 

Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører, at det er enig i formuleringen af spørgsmålene. Udvalget nævner dog, at ambitionsniveauer bør tages op til overvejelse efter ét år.

 

Psykiatriudvalget fremfører, at ambitionsniveauet for indikatoren på "Patientens situation styrer forløbet" bør hæves.

 

I forlængelse heraf anbefaler administrationen at driftsmålet evalueres efter ét år (formuleringen af spørgsmål til måling af tilfredshed på sundhedsområdet).

 

Administrationen har foreslået et ambitionsniveau for driftsmålet således, at 80 % skal være udredt inden for 30 dage (både somatik og psykiatri). Det er første gang, at der sættes et ambitionsniveau for psykiatriens område.

 

Sundhedsudvalget gør opmærksom på, at der er forskellige gyldige årsager til, at patienter ikke udredes inden for 30 dage. En del patienter kan ikke udredes inden fristen af faglige årsager, og en del patienter vælger at gøre brug af deres frie valg og komme til på et bestemt sygehus med længere ventetid. Loven foreskriver, at patienterne skal tilbydes udredning inden for 30 dage, men det er det pt. ikke muligt at måle på. Derfor måles der på, om patienterne er udredt inden for 30 dage. Udvalget ønsker på den baggrund en redegørelse fra administrationen for, om 80 % er det rigtige ambitionsniveau, hvis det skal afspejle, at loven er overholdt, dvs. om 80 % udredt inden for 30 dage skønnes at afspejle, at 100 % er tilbudt udredning inden for 30 dage.

 

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at målet fastholdes, samt at administrationen udarbejder en redegørelse for, om ambitionsniveauet på 80 % er det rigtige i forhold til at kunne overholde lovgivningen.

 

Administrationen har foreslået, at fastlæggelsen af et ambitionsniveau for driftsmålet sker, når der foreligger et erfaringsgrundlag, og at dette må ventes at være i forbindelse med den næste årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer.

 

Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører i deres høringssvar, at de ønsker et forslag til et ambitionsniveau for målet primo 2016.

 

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at forslaget driftsmålsfastsættelse fastholdes. Samtidig anbefales det, at administrationen drøfter muligheden for en fremskyndet forelæggelse af forslag til ambitionsniveau, sådan at dette kan fremlægges i forbindelse med 2. kvartårlige rapportering vedrørende driftsmål og ambitionsniveauer.

 

4. Uventede dødsfald

Administrationen har foreslået et ambitionsniveau formuleret som "En løbende reduktion af antallet af patienter, der får hjertestop og dør".

 

Sundhedsudvalget finder det kommunikationsmæssigt problematisk, at kvalitet er lig med færre uventede dødsfald på hospitalerne. Kommunikativt vil det være hensigtsmæssigt at ændre formuleringen til uventede hjertestop.

 

I forlængelse heraf foreslår administrationen, at driftsmålet fastholdes, men at navnet ændres til "Uventede hjertestop".

 

Administrationen har foreslået, at ambitionsniveauet fastsættes til "Løbende reduktion i antallet af akutte genindlæggelser". Der har ikke tidligere været fastlagt et ambitionsniveau for driftsmålet.

 

Sundhedsudvalget er enig i driftsmålet om de akutte genindlæggelser, men finder det hensigtsmæssigt, hvis det kan gøres muligt alene at måle på de ”Unødige” genindlæggelser, eksempelvis akut genindlæggelse som følge af, at en patient er blevet sendt hjem for tidligt.

 

Psykiatriudvalget gør opmærksom på, at udvalget finder, at driftsmålet for det psykiatriske område bør ændres til akutte genindlæggelser inden for 7 dage frem for inden for 30 dage efter udskrivelse.

 

Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde ønsker en præcisering af, at akutte genindlæggelser måles som alle genindlæggelser inden for tidsperioden uanset hvilken diagnose, patienten genindlægges for.

 

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at det foreslåede ambitionsniveau om ”Løbende reduktion i antallet af akutte genindlæggelser” fastholdes for både somatik og psykiatri. Administrationen anbefaler samtidig, at målet for det psykiatriske område justeres således, at det dækker akutte genindlæggelser inden for 7 dage efter udskrivelse, mens der for det somatiske område fortsat opgøres akutte genindlæggelser inden for 30 dage.

 

Det anbefales, at der i forbindelse med 2. kvartårlige rapportering forelægges en redegørelse for mulighederne for at måle på "Unødige" genindlæggelser. Redegørelsen skal tillige præcisere hvilke diagnoser, der medtages som akutte genindlæggelser, og om der er behov for ændringer heri.

 

Administrationen har ved høringsperiodens indledning foreslået en fastholdelse af det tidligere ambitionsniveau på en årlig vækst på 2,5 %, idet den igangsatte dialog med Movia om eventuelle justeringer af amvitionsniveauet på dette tidspunkt ikke var afsluttet. Resultatet af dialogen indgår i Miljø- og Trafikudvalgets høringssvar.

 

Et flertal i Miljø- og trafikudvalget har i forlængelse af dialogen med Movia udarbejdet et forslag til justerede driftsmål og ambitionsniveauer for regionale buslinjer. Det foreslås, at ambitionsniveauet reduceres til et mål om en årlig vækst på 1 %, idet det hidtidige ambitionsniveau på 2,5 % årlig stigning i passagertallet vist sig at være for ambitiøst i forhold til det realiserede passagertal.

 

Miljø- og trafikudvalget tilslutter sig forslaget om at ændre ambitionsniveauet for udviklingen i passagertallet fra 2,5 % til 1 %. Udvalget drøftede i den forbindelse, at der er behov for at se på forskellige muligheder for at styrke passagerudviklingen i den offentlige transport, idet der vurderes at være et stort potentiale, og udvalget finder at det er vigtigt at styrke dialog og samarbejde med kommunerne om optimering af driften.

 

Administrationen anbefaler derfor, at ambitionsniveauet ændres til 1 % årligt, da det vurderes at være både realistisk og ambitiøst set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år.

 

Administrationen har foreslået, at der implementeres et driftsmål for kongeindikatoren CO2, der kan implementeres og rapporteres gradvist i 2016. Et driftsmål for CO2 vil give mulighed for at øge kendskab til udviklingen i CO2-forbrug på hospitaler, øvrige virksomheder og centre, og samtidig øge videndeling og erfaringsudveksling mellem hospitaler om mulige nye initiativer til at nedbringe CO2-udledning. Dermed kan driftsmålet bidrage til at understøtte de overordnede politiske og regionale målsætninger.

 

Miljø- og trafikudvalget har udtrykt sin støtte til dette, idet det relaterer sig fint til kongeindikatoren CO2. Derudover vil det give mulighed for at øge kendskabet til udviklingen i CO2-forbrug for Region Hovedstaden som virksomhed.

 

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at der etableres et driftsmål for CO2.

 

Miljø- og trafikudvalget har efter drøftelser med Movia foreslået, at driftsmålet "Passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr." ændres, da der er stor forskel på land- og bykørsel, og målet derfor ikke siger noget om produktivitet og udnyttelse af ressourcer. I stedet foreslår udvalget "Udgiftsbehov / påstiger i regionens busser".

 

I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at driftsmålet "Passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr. (realiseret passagertal pr kilometer / budgetteret passagertal pr. kilometer) ændres til "udgiftsbehov / påstiger i regionens busser".

 

Langt hovedparten af driftsmålene fastholdes, idet der fra de stående udvalg ikke har været bemærkninger til administrationens indstilling. Dette gælder:

 

 

Enhedslisten har overfor sundhedsudvalget herudover gjort opmærksom på, at de overordnet stadig er kritiske overfor driftsmålstyringstanken, fordi den fokuserer på det, der er muligt at måle, og ikke det, det kunne være ønskeligt at måle. Dette menes at være: Hvor mange patienter kom ud af hospitalet og var helbredt for det, de blev indlagt for og uden at have fået nye sygdomme med hjem.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

I forlængelse af indstillingens vedtagelse vil de opdaterede kongeindikatorer og driftsmål indgå i den løbende rapportering til regionsrådet. Driftsmål og ambitionsniveauer kommunikeres til hospitaler, virksomheder og centre i Region Hovedstaden.

Sagen forelægges forretningsudvalget og efterfølgende regionsrådet den 2. februar 2016.

 

I relation til kommende kvartalsrapportering vedrørende fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål til regionsrådet vil administrationen tage udgangspunkt i de godkendte driftsmål og ambitionsniveauer.

 

Administrationen tager initiativ til, at der inden næste årlige opdatering kan ske en evaluering af formuleringen af spørgsmål til måling af "Patientens situation styrer forløbet".

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16000635

Ifølge Movias trafikbestillingsproces skal Region Hovedstaden i lighed med de øvrige ejere bestille kollektiv trafik hvert år senest 1. maj. En undtagelse er dog Københavns Kommune, som afgiver bestilling i september måned.

 

Region Hovedstadens budgetforhandlinger er først endeligt afsluttet i september måned, og det betyder, at trafikbestillingens økonomiske ramme som udgangspunkt er bindende for budgetlægningen. Dette giver ikke de optimale muligheder for, at trafikbestillingens indhold og økonomiske ramme kan indgå i de konkrete budgetforhandlinger. Administrationen har derfor afdækket fordele og ulemper ved at flytte tidspunktet til umiddelbart efter budgetforhandlingerne er afsluttet med virkning fra 2016, som indeværende sag omhandler.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

 

Godkendt.

 

Hans Toft (C), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Region Hovedstaden afgiver trafikbestilling i maj hvert år, for bus og lokalbanetrafikken i Region Hovedstaden for det efterfølgende driftsår. I 2016 skal Region Hovedstaden afgive bestilling til Movia for bus- og lokalbanetrafikken 2017.

 

Region Hovedstadens budgetforhandlinger, og dermed rammen for kollektiv trafik, fastlægges først i september måned, og dermed er det nuværende tidspunkt for trafikbestillingen ikke placeret hensigtsmæssigt, eftersom den økonomiske ramme for det regionale udviklingsområde (og eventuelle ændringer af samme) kan have påvirkning på indholdet i Region Hovedstadens bestilling af kollektiv trafik.

 

I forlængelse af trafikbestilling 2016 (regionsrådsmødet den 19. maj 2015), har administrationen undersøgt forskellige muligheder for bedre at kunne tilpasse Region Hovedstadens trafikbestilling til det, for regionen, gældende budget. En tilpasning vil også betyde, at regionsrådet i budgetforhandlingerne har større mulighed for at målrette budgetinspil for kollektiv trafik til den overordnede økonomiske ramme for det efterfølgende år. En af mulighederne er netop at flytte trafikbestillingstidspunktet hvert år til september/oktober.

 

Formålet med at flytte trafikbestillingstidspunktet kan opsummeres som følger:

I figuren nedenfor ses Movias økonomiske årshjul. I figuren er også vist hvornår Region Hovedstadens budgetforhandlinger afsluttes. Som modellen er i dag, skal kommuner og regioner afgive trafikbestilling for 2017 i maj 2016. Movias budget for 2017 vil først ligge fast i september/oktober, og Region Hovedstadens budgetforhandlinger for 2017 afsluttes i september 2016.

 

Movias godkendte budget vil fra det er fastlagt og udsendt til alle ejere kunne ændre sig som følge af udsving i kontrakter, indtægter samt øvrige forhold. Det er ikke muligt at sætte en fast ramme for, hvor stort et sådant udsving vil kunne være. Movia anslår, at realistiske udsving vil være op til 10 % for busdriften, hvilket for Region Hovedstaden kan være et udsving, der svarer til cirka 22 mio. kr, hvortil der også kan forekomme udsving på de administrative udgifter, og udgifterne til lokalbanedriften. Øvrige forhold som påvirker regionens budgetlægning er den efterregulering af de faktiske udgifter, som sker hvert år i januar måned i relation til Movias ejere. I 2015 fik regionen en positiv efterregulering på cirka 47 mio. kr, og i januar 2016 får regionen en positiv efterregulering på cirka 20 mio. kr.

 

 

 

Administrationen har undersøgt mulighederne for at tilpasse busbestillingstidspunktet med et udgangspunkt i, at trafikbestillingstidspunktet vil blive flyttet fra maj til september/oktober. Fordelene og potentielle udfordringer er beskrevet nedenfor:

 

Det er i regionens interesse at kunne styre den økonomiske ramme bedre. Det er administrationens vurdering, at fordelene for regionen ved at flytte trafikbestillingstidspunktet er større end de potentielle udfordringer. Udsvingene i de økonomiske udgifter til kollektiv trafik er store, og en ændring af bestillingstidspunktet er derfor et led i en bedre styring, da det giver et mere præcist overblik over egen økonomi samt udgifterne til kollektiv trafik. Ligeledes vil dette give mulighed for budgetindspil inden for den allerede vedtagne ramme, hvormed der i budgetaftale 2016 er besluttet at udgifterne til Movia skal ligge inden for et måltal på 0,5 mia. kr. årligt til kollektiv trafik.

 

Når der afgives trafikbestilling, så omhandler det konkrete ændringer til den nuværende drift for Region Hovedstaden, og dermed vil en ændring af trafikbestillingstidspunktet ikke have en påvirkning på den igangværende drift.

 

Administrationen indstiller samtidigt, at regionen retter en henvendelse til Movias bestyrelse med henblik på, at alle ejere afgiver bestilling samtidigt, således at koordineringen kan ske parallelt mellem ejerne. Det betyder, at Movias generelle årshjul og trafikbestillingsproces fremadrettet tilpasses ejernes behov, og dermed justeres som følge heraf.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15012818

I forbindelse med Transport- og Bygningsministeriets høring af forslag til anlægslov for Hovedstadens Letbane, har en række ledningsejere stillet krav om garanti for, at projektet afholder omkostningerne til ledningsomlægninger, såfremt letbanen mod forventning ikke gennemføres. Ledningsejernes krav indebærer, at der ville skulle stilles garanti for et beløb på omkring 500 mio. kr., hvilket er uden for rammerne af Principaftalen. Administrationen orienterer hermed om ledningsejernes høringssvar og konsekvenserne heraf.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (3), F (2), I (1), O (3), V (8) og Ø (5), i alt 38.

Imod stemte: Lene Kaspersen (C).

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

 

Indstillingen var herefter godkendt.

 

Lene Kaspersen (C) stemte imod med følgende begrundelse:

”Letbanen skaber en trafikal barriere gennem Lyngby, som vil være ødelæggende for trafikken og som i sidste ende vil være ødelæggende for forretningslivet.”

 

Hans Toft (C), Henrik Thorup (O), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Lovudkastet til anlægsloven for Hovedstadens Letbane har været sendt i høring, og i den forbindelse har en række ledningsejerne fremsat en række indvendinger imod den forudsatte strategi for omlægningen af ledninger i forbindelse med anlægget af Ring 3. Strategien, som er forudsat i både Principaftalen og projekteringsloven, indebærer, at ledningerne omlægges, før de egentlige anlægsarbejder igangsættes. Formålet er, at anlægsarbejdet kan gennemføres så effektivt som muligt uden sammenblanding med ledningsomlægningerne.

 

Derfor indebærer strategien, at ledningsejere, hvis ledninger er placeret efter gæsteprincippet, og som derfor selv skal afholde omkostningerne ved omlægningen, kan komme til at afholde disse omkostninger forgæves, såfremt ejerne måtte beslutte ikke at gennemføre letbanen. Letbaneprojektets ejere kan imidlertid først træffe endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet af de store kontrakter foreligger, hvilket forventes at ske i foråret 2017. Ledningsejernes krav indebærer dermed, at der ville skulle stilles garanti for et beløb på omkring 500 mio. kr., hvilket er uden for rammerne af Principaftalen.

 

Hovedstadens letbane har på den baggrund, og efter drøftelse med Transport- og Bygningsministeriet, foreslået en strategi, der vurderes at give de mindste konsekvenser for letbaneprojektet. Denne strategi vil imidlertid indebære en udskydelse af åbningen af letbanen til 2023, med risiko for forlængelse til 2024, i stedet for 2021 med risiko for forlængelse til 2023. Transport- og Bygningsministeriet præsenterede denne strategi på kvartalsmødet den 10. december 2015. Hovedstadens Letbanes notat af 7. december 2015 til kvartalsmødet med forslag til ændret strategi er vedlagt som bilag 1. Ministeriet bad desuden i den forbindelse om de øvrige ejeres accept af forslaget, så vidt muligt senest den 14. december 2015 med henblik på at kunne fastholde fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget til den 13. januar 2016, hvilket er forudsætningen for, at udbuddet af letbaneprojektet kan fastholdes til foråret 2016.

 

Der har efterfølgende været afholdt møde i Borgmesterforum den 15. december 2015, hvor letbaneprojektets kommunale og regionale ejere besluttede at acceptere, at Transport- og Bygningsministeriets anbefalinger og de nævnte konsekvenser indarbejdes i forslaget til anlægslov. Dog besluttede parterne at foreslå, at det i lovbemærkningerne tilkendegives, at der i det videre arbejde med letbaneprojektet vil blive arbejdet for at nedbringe forlængelsen af tidsplanen, således at letbanen så vidt muligt kan åbne senest i 2023. Det blev desuden tilføjet, at det var en forudsætning for Region Hovedstaden, at en imødekommelse af ledningsejernes synspunkter ikke umiddelbart vurderes at indebære væsentlige konsekvenser for projektets anlægsøkonomi, der ligger ud over de afsatte reserver, ligesom det var forudsat, at de afledte konsekvenser for finansieringsplanen, herunder tidsplan for indbetaling af interessenternes bidrag, afklares i det videre forløb. Dette er i overensstemmelse med administrationens vurdering og fremgår ligeledes af regionsrådsformandens svar af 15. december 2015 til Transport- og Bygningsministeriet, som er vedlagt som bilag 3.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15000197

Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har ansvaret for kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, og regionsrådet skal ifølge lovgivning hvert år senest den 1. februar indberette gymnasieuddannelsernes optagekapacitet for det kommende skoleår til ministeriet.

 

Indberetningen til ministeriet omfatter alle fire gymnasiale uddannelser - stx, hf, hhx og htx - og skal være opdelt på skole henholdsvis uddannelsessted- og gymnasieuddannelse. Skolerne skal orientere Region Hovedstaden om deres kapacitet senest den 15. december, og på baggrund heraf indberetter regionen til ministeriet. Under hensyn til tidsfristen den 1. februar 2016 sender administrationen indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling umiddelbart efter mødet i forretningsudvalget den 26. januar 2016 med forbehold for efterfølgende godkendelse af regionsrådet. Administrationen indberettet optagekapaciteten til ministeriet i overensstemmelse med skolernes orientering af Region Hovedstaden.

 

Sagen forlægges som led i regionsrådets koordinerende opgaver i forhold til kapaciteten på de gymnasiale uddannelser ifølge lovgivningen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Hans Toft (C), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Administrationen har til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberettet de fra institutionerne modtagne oplysninger om optagekapaciteten for 2016, jf. bilag 1.

 

De offentlige almene gymnasier og hf-kursussteder skal samarbejde forpligtende om planlægningen af optagekapaciteten inden for de geografiske områder, som fremgår af bilag 2, og skal indhente kapacitetsoplysninger fra de private institutioner i området. Den således indberettede kapacitet for 2016 indebærer oprettelse af følgende antal klasser:

Administrationen bemærker på baggrund af den indberettede optagekapacitet for det kommende skoleår følgende:

 

Administrationen har ikke kendskab til søgning til de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Med denne sag indberetter Region Hovedstaden ovenstående kapacitet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Administrationen udarbejder dertil sag om regionens rolle og muligheder på det gymnasielle område til drøftelse i regionsrådet i foråret 2016.

 

Af hensyn til tidsfristen den 1. februar 2016 sender administrationen indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling umiddelbart efter mødet i forretningsudvalget med forbehold for efterfølgende godkendelse af regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Administrationen offentliggør de gymnasiale uddannelsers optagekapacitet for 2016 på Region Hovedstadens hjemmeside.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15018078

Professionshøjskolen Metropol rettede i januar 2015 henvendelse til Region Hovedstaden med forslag om at indlede et mere fomaliseret samarbejde på områder af fælles interesse. Udgangspunktet for den første drøftelse var et ønske fra Metropols side om at indgå en aftale med fokus på etablering af delestillinger. Som følge af de mange andre fælles berøringsflader og interesseområder blev der enighed om at udarbejde en overordnet fælles rammeaftale, der kan tjene som et fælles afsæt til, at parterne med tiden indleder et tættere samarbejde på øvrige fælles interesseområder.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Indstillingen blev anbefalet.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Hans Toft (C), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden er sammen med de højere uddannelsesinsti­tutioner og det private erhvervsliv centrale parter i forhold til at fastholde og udbygge den stærke position, som Danmark har i forhold til forskning og udvikling af nye løsninger inden for forebyggelse, undersøgelse og behandlinger på sundhedsområdet.

 

Professionshøjskolen Metropol har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse inden for en række sundhedsfaglige faggrupper samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, og herigennem aktivt at medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.

 

Region Hovedstaden har med sit særlige ansvar for at sikre vækst i hovedstadsregionen og som sygehusejer, og dermed hovedaftager af de faggrupper, der uddannes på professionshøjskolen Metropol, en klar interesse i at sikre den bedst mulige kobling mellem Professionshøjskolen og regionens sundhedsvæsen. Region Hovedstaden har herunder en særlig interesse i at deltage i udviklingen af ny viden til gavn for den undersøgelse, behandling og pleje, der ydes af professionsbachelorer i det offentlige sundhedsvæsen, og for at sikre et stærkt (rekrutterings-) fundament for vækst og udvikling i forhold til de private virksomheder, der er beskæftiget inden for sundhedsområdet.

 

På baggrund af de klare fælles interesser er Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden blevet enige om at indgå i et mere formaliseret samarbejde. Med henblik på at sikre et godt fælles afsæt har parterne udarbejdet vedlagte forslag til overordnet rammeaftale.

 

Formålet med rammeaftalen er

1. At udvikle et partnerskab med afsæt i områder med faglig og strategisk interesse for begge parter.

2. At bruge hinanden som videnspartnere indenfor uddannelses-, forsknings- og udviklingsområdet og med afsæt heri indgå aftaler om fælles indsatser, som udmøntes i fælles samarbejder og udviklingsinitiativer.

3. At understøtte visioner og målsætninger i Strategi 2020 for Metropol samt Fokus og Forenkling for regionen. Det betyder, at parterne har en fælles målsætning om at sikre:

Parterne har en fælles ambition om at:

På det konkrete plan lægges der i rammeaftalen op til at parterne en gang årligt aftaler en fælles handlingsplan for initiativer, som søges igangsat i det kommende år, herunder med fokus på:

I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen aftales samtidigt fælles målsætninger og succeskriterier for aktiviteterne i det kommende år. I det omfang, hvor disse indsatser omsættes i konkrete aftaler om fælles initiativer, bliver der nedsat udviklings-/arbejdsgrupper og udarbejdet konkrete underaftaler, der specificerer rammerne for de enkelte initiativer.

 

Disse underaftaler udarbejdes på administrativt niveau som allonger til rammeaftalen.

 

En første allonge/del-aftale under den overordnede rammeaftale er udarbejdet og vedrører en aftale om etablering af delestillinger mellem Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden.

 

Delestillinger på tværs af Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden vil kunne sikre etablering af forsknings- og udviklingsområder, til gavn for kvaliteten i uddannelsen og for den behandling og pleje, der ydes af professionsbachelorer i sundhedsvæsenet. Et tæt ansættelsesmæssigt samarbejde vil desuden kunne styrke begge parter fx ved søgning af eksterne forsknings- og udviklingsmidler. Endelig vil delestillinger kunne give både Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden fordele – bl.a. via lektorater på Københavns Universitet, som betyder fælles indflydelse på vejledning og uddannelse af højtuddannede professionsbachelorer.

 

Aftalen om etablering af delestillinger mellem Metropol og Region Hovedstaden vil træde i kraft i forlængelse af Regionsrådets godkendelse af den overordnede rammeaftale mellem Metropol og Region Hovedstaden.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. I forhold til den mere langsigtede bane er der heller ikke umiddelbart særlige økonomiske konsekvenser. I takt med at parterne udbygger samarbejdet i form af underaftaler/allonger til rammeaftalen, vil eventuelle økonomiske forpligtelser blive håndteret som et integreret led heri.

På baggrund af Regionsrådets godkendelse af rammeaftalen vil Metropol og Region Hovedstaden sikre en fælles kommunikation om det nye samarbejde. I første fase vil det være i form af en fælles pressemeddelelse om ramme aftalen og underaftalen om etablering af delestillinger, hvor målgruppen er til alle relevante faggrupper internt i regionen og hos Metropol, og til de relevante eksterne parter (universiteter, øvrige regioner, kommuner mv.) som regionen og Metropol samarbejder med i forhold til forskning og udvikling af nye løsninger inden for forebyggelse, undersøgelse og behandlinger på sundhedsområdet. I takt med udbygningen af samarbejdet vil der løbende blive kommunikeret ud herom til alle relevante parter afhængig aftalernes fokus.

Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15019450

Danmark har fået mulighed for at tiltrække de første etaper af Tour de France i 2019 eller 2020 med start i Hovedstaden. Et værtskab for Tour de France vil medføre en markant turismeøkonomisk omsætning og branding af Hovedstadsregionen, samt resten af Danmark. Dertil vil det give borgerne en unik mulighed for at opleve verdens største cykelløb i deres eget område.

 

Regionens økonomiske bidrag til værtsskabet kan finansieres af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents på i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at midlerne i puljen skal benyttes til at tiltrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren.
 
Det er første gang i 2016, at administrationen behandler ansøgninger til puljen. Første ansøgningsrunde til puljen var planlagt til mødet i erhvervs- og vækstudvalget i marts 2016, men som regionsrådet fik oplyst i forbindelse med regionsrådsmødet den 17. november 2015, så er der allerede behov for at finde afklaring på regionens eventuelle medfinansiering af et Tour De France-værtsskab på regionsrådsmødet den 2. februar 2016 af hensyn til buddet, der sendes i første halvdel af 2016.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Udlod at stemme: 0.

I alt 9.

Indstillingens punkt 1 blev herefter anbefalet.

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.

Indstillingen var herefter anbefalet.

 

Regionsrådets beslutning den 2. februar 2016:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 35.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.

Indstillingen var herefter godkendt.

 

Enhedslisten stemte imod med følgende begrundelse:

”Tour de France er en stor kommerciel sportsbegivenhed, og støtten vil primært være erhvervstilskud. Lokale cykelklubber eller almindelige cyklister er ikke involveret, får ikke lov til at køre dele af strækningen.
Der er kun afsat 10 mio. kr. pr. år til internationale kultur-og sportsevents, og en bevilling på 4 mio. kr. pr år i 2 år er et relativt stort beløb. Den fastlagte procedure for ansøgninger til eventpuljen er ikke fulgt, da der ikke er en ansøgning, derfor er det vanskeligt at vurdere effekten.”

Karsten Skawbo-Jensen (C), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Ansøgning om projekt: Tour de France-start i Danmark 2019 eller 2020

Ansøger: Konsortium for Tour de France-starten i Danmark (konsortiet har endnu ikke et officielt navn)

Samlet Budget: udgiftsbudget ca. 80 mio. kr, finansieringsbudget ca. 90 mio. kr.

Ansøgt medfinansiering: 8 mio. kr. i alt.

Tidsperiode: op til otte dage i juni/juli 2019 eller 2020 (tre løbs-dage og ca. fem dages ophold af cykelhold, presse mv. i hovedstadsregionen inden første løbsdag)

 

Tour de France er verdens største cykelløb og verdens største årligt tilbagevendende begivenhed. VM i Fodbold og OL er større begivenheder, men afholdes blot hvert 4. år.

 

Starten på Tour de France – den såkaldte Grand Départ – afvikles ofte uden for Frankrig. Eksempelvis var London vært for starten i 2007; Rotterdam i 2010; England (Leeds, York, London) i 2014 og Utrecht i 2015.

 

Ruten for Grand Départ i Danmark kommer med stor sandsynlighed til at se således ud: København (prolog), Roskilde-Odense (1. etape) og Vejle-Sønderborg (2. etape). Dermed bevæger ruten sig rundt i Hovedstadsregionen, Sjælland og Syddanmark.

 

Budvinderen af Grand Départ 2019 bliver annonceret i sidste kvartal af 2017 (senere, hvis Danmark bliver valgt til 2020).

 

Erhvervsministeriet oplyser, at et dansk værtsskab vil løbe op i minimum 80 mio. kr., men der arbejdes for at indsamle tilsagn på 90 mio. kr. mhp. at opnå fleksibilitet i bud- og planlægningsfasen, samt størst mulig effekt af et dansk værtsskab for Grand Départ. Den samlede danske regionale medfinansiering til Tour de France-værtsskabet forventes at udgøre 15 mio. kr. ud af det samlede beløb. Region Syddanmark har besluttet at bidrage med 5 mio. kr. Region Sjælland forventes at medfinansiere med ca. 2 mio. kr., mens Region Hovedstaden forventes at bidrage med op til 8 mio. kr.

 

De respektive regionale bidrag er vurderet ud fra, hvilke effekter regionerne kan forvente af Tour de France-værtsskabet. Tour de France-organisationen, cykelhold, presse, turister mv. vil opholde sig længst tid i Hovedstadsregionen, da de typisk ankommer 5 dage før prologen (i København). Effekterne af Tour-værtsskabet er således klart størst i Region Hovedstaden, hvilket er i god tråd med den anbefalede medfinansiering på 8 mio. kr.

 

Regionens medfinansiering vil blive tilsagnsbudgetteret til det konsortium, der skal have ansvaret for Tour de France-starten i Danmark, så snart konsortiet er oprettet. Konsortiet forventes oprettet medio 2016. Midlerne tilbagegår til puljen for store, internationale kultur- og sportsevetns såfremt, at Danmark ikke vinder buddet på Tour de France-starten i 2019 eller 2020.

 

Ud over de 80 mio. kr. vil de berørte kommuner få afledte udgifter til fx ekstra renhold, trafikomlægning og borgerrettet information om samme. Disse omkostninger dækkes ikke af nævnte finansiering af det danske værtsskab.

 

Udarbejdelse af buddet forventes at koste ca. 1. mio. kr. Beløbet er indeholdt i det samlede udgiftsbudget på ca. 80 mio. kr. Udgiftsbudgettet fremgår af bilag 2, og det skal bemærkes, at bilaget er fortroligt af hensyn til det offentliges forhandlingsposition over for kontraktparter.

 

Den administrative behandling af sagen har været anderledes end normalt ved ansøgninger til eventpuljen. Regionens involvering skyldes ikke en ansøgning fra fx en eventoperatør, men en henvendelse fra erhvervsministeren om engagement i et muligt dansk Tour de France-værtsskab. Denne proces betyder, at der ikke eksisterer data med forventninger om fx turismeøkonomiske effekter. Dermed kan det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj ikke benyttes til vurdering af eventen.

 

Administrationens vurdering baserer sig således på erfaringer og effekter fra flere af de byer og regioner, hvor Grand Départ har været afholdt uden for Frankrig.

 

Tour de France-starten har været en økonomisk gevinst for de byer og regioner uden for Frankrig, hvor den har været afholdt. Tal fra erhvervsministeriet viser, at Grand Départ i Rotterdam 2010 gav en turismeøkonomisk omsætning på 158 mio. kr. Rotterdam registrerede 46.160 kommercielle overnatninger i de dage, hvor Tour de France var i byen. 24.000 af disse blev beregnet som relateret til touren. Antallet af overnatninger betød, at al hotelkapacitet i en radius af 100 km fra Rotterdam var booket. Den turismeøkonomiske omsætning for Rotterdam var resultat af en ”kort” Grand Départ med kun en prolog og en etape, der endda havde mål i Bruxelles (Belgien). Omsætningen var 1 mia. kr. i de berørte engelske byer og regioner i 2014. Det engelske budget var på 270 mio. kr. mod 112 mio. kr. i Rotterdam.

 

Da Grand Départ i Danmark vil indeholde en prolog og to etaper, vurderer administrationen, at den turismeøkonomiske omsætning vil være større end i Rotterdam. Endvidere vurderes det, at langt de fleste udenlandske Tour de France turister kommer forbi Hovedstadsregionen. Dette skyldes, at København er det mest populære turistmål i Danmark, og ikke mindst, at ryttere, officials, presse mv. ankommer til byen op til fem dage før prologen afholdes. I dagene op til prologen vil der være fremvisning af cykelholdene, sponsoraktiviteter mv. Alene Tour de France-organisationen reserverer dagligt 1550 hotelsenge under Touren. ”Tour-karavanen” vil kun opholde sig én dag i hver af de øvrige danske start- og målbyer.

 

Grand Départ vil uden tvivl sætte et positivt økonomisk aftryk på servicesektoren i hele hovedstadsregionen.

 

Tour de France eksponeres massivt i medier over hele verden. Således er der hvert år akkrediteret en lang række medier til Tour de France (ikke kun Grand Départ), herunder 2000 journalister og fotografer, 92 tv-netværk og 58 radiostationer. Touren vises i tv i 190 lande og der sendes i alt 80 timers live-tv.

 

Administrationen vurderer, at København vil opleve en markant branding i forbindelse med afviklingen af prologen. Desuden vil der både før (i realiteten fra det tidspunkt, at Danmark officielt vinder buddet) og efter Touren være mulighed for at kæde Greater Copenhagen sammen med Tour de France i den internationale markedsføring af regionen.

 

Organiseringen af det danske Tour de France-værtsskab er for nuværende ikke faldet på plads. Københavns Kommune har tilbudt at sidde for bordenden af den proces, der skal føre frem til oprettelsen af et konsortium, som vil få ansvaret for koordinering og gennemførelse af Grand Départ. Erhvervsministeriet har foreslået, at konsortiet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for gennemførelsen af det danske værtskab. Bestyrelsen kan bestå af medlemmer fra de største bidragsydere. Bestyrelsen kan bestå af fem personer, der repræsenterer hhv.:

I samarbejde med Erhvervsministeriet vil Københavns Kommune i starten af 2016 undersøge, hvordan konsortiet juridisk kan konstrueres.

 

Region Hovedstaden vil ikke indgå i konsortiet eller på anden måde indgå i organiseringen af Tour de France-starten. Som ved andre events, der modtager bidrag fra regionens midler til store, internationale kultur- og sportsevents, så vil Region Hovedstadens engagement i Grand Départ kun være i form af medfinansiering.

 

Konsortiet forventes at foreslå en model, hvor de danske kommunale aktører tager ansvar for et evt. budgetunderskud.

 

Det vil blive meddelt konsortiet, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på op til 8 mio. kr.

 

Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.

 

Ovenstående økonomiske forudsætninger fremgår ligeledes af brev som regionsrådsformanden har sendt til erhvervs- og vækstministeren den 24. november 2015 (bilag 3). Regionsrådsformanden har modtaget svar på nævnte brev fra erhvervs- og vækstministeren den 9. december 2015 (bilag 4). Af svaret fremgår det bl.a., at ministeren deler formandens ønske om, at det danske værtskab sker inden for klare økonomiske rammer, samt at ministeren forventer at der opbygges en professionel projektorganisation med deltagelse af bl.a. Sport Event Denmark, der har viden og erfaring fra bl.a. Giro d'Italia i Herning og VM i landevejscykling i 2011 i Hovedstadsregionen.

 

Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve Grand Départ, men det forventes, at Wonderful Copenhagen kommer til at indgå i arbejdet med selve buddet (ikke finansieringen heraf) og etablering af en række sideevents (også før og efter Touren), der skal sikre, at det turismemæssige udbytte af Tourens besøg i regionen bliver optimalt. Finansiering hertil skal søges hos offentlige (fx København Kommune) og private aktører, herunder fonde.

Støtten på op til 8 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at 4 mio. kr. finansieres i 2016 og 4 mio. kr. finansieres i 2017. Midlerne tilbageføres til øvrig regional udvikling, såfremt Danmark ikke vinder buddet. Hvis ansøgningen bevilges, er der 6 mio. kr. tilbage i puljen i henholdsvis 2016 og 2017.

Der skal sammen med bl.a. Visit Denmark og Wonderful Copenhagen udarbejdes en kommunikationsstrategi, der skal medvirke til at skabe markant synliggørelse af Greater Copenhagen i forbindelse med det danske Tour de France-værtsskab.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15017909

Copenhagen Capacity arrangerer hvert år sammen med Malmø Stad en fælles markedsføringsstand på den største europæiske ejendoms- og investeringsmesse, MIPIM (le Marché International des Professionnels de l'immobilier). Flere danske og svenske kommuner samt en række private parter bidrager aktivt til standen. Regionsrådsrådet er igen i år inviteret til at åbne standen sammen med Malmø Stad og Københavns Kommune, og til at deltage i de arrangementer, der afvikles for at tiltrække udenlandske investeringer til ejendomsmarkedet og til byudviklingsprojekter i Greater Copenhagen.

 

MIPIM afvikles den 15. til 18. marts 2016. Der er behov for at afklare regionsrådets politiske deltagelse på MIPIM.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

 

 

Godkendt.

 

Karsten Skawbo-Jensen (C), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Formålet med deltagelse på MIPIM-messen er at styrke markedsføringen af Greater Copenhagen som et attraktivt område for udenlandske aktører at investere og arbejde i. Region Hovedstaden kan via en fokuseret markedsføring af sine erhvervsmæssige styrkepositioner, vidensmiljøer og andre kvaliteter og særkender skærpe sin position i den globale konkurrence og tiltrække investeringer.

 

På messen har regioner og byer som for eksempel Hamborg, London og Stockholm hver en messestand, hvor lokale myndigheder sammen med regionens virksomheder og udviklingsselskaber markedsfører sine udviklingsmuligheder og projekter. Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Copenhagen Capacity og øvrige offentlige og private partnere anvender således MIPIM-messen og deres fælles stand til at styrke og markedsføre Greater Copenhagen internationalt. MIPIM-standen indgår som en del af regionsrådets resultatkontrakt med Copenhagen Capacity.

 

De store investeringer i bygge- og anlægsopgaver samt befolkningsvæksten gør Greater Copenhagen attraktiv for internationale investorer. Det understøttes af et velfungerende marked for bygge- og anlægsprojekter i regionen. Den samlede byggefortælling markedsføres i år på standen med information om: (1) samfund og myndigheder, (2) byggegrunde, (3) byggefirmaer, (4) rådgivere og (5) økonomi og finansiering.

 

Administrationen vurderer, at deltagelse i MIPIM er en god anledning for regionsrådet til at vise, at regioner og kommuner står sammen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

 

Administrationen samarbejder med Copenhagen Capacity om følgende hovedaktiviteter med regionrådsformandens deltagelse:

Regionsrådsformanden vil blandt andet markedsføre Investorportalen, der drives af Copenhagen Capacity i Greater Copenhagen-regi. Regionsrådsformanden vil også deltage i en række forskellige netværksarrangementer, der afholdes af danske og udenlandske aktører. Bilaterale møder mellem udenlandske investorer og regionsrådsformanden kan blive arrangeret med henblik på at tiltrække investeringer og udbygge strategiske samarbejdsalliancer.
 

Regionsrådsformanden ledsages af tre embedsmænd fra Center for Regional Udvikling. Deltagelse af centrets direktør og faglig ansvarlig enhedschef skal sikre den fremadrettede strategiske forankring i Region Hovedstaden af de kontakter og projektmuligheder, der etableres. Endelig deltager en medarbejder for at varetage den praktiske koordination af fælles events med Københavns Kommune og øvrige partnere på standen og for at sikre afvikling af bilaterale møder med danske og udenlandske offentlige og private samarbejdspartnere.

Deltagelse på MIPIM-messen estimeres til ca. 15.000 kr. pr. deltager. Udgifterne dækker fly, adgang til messen og deltagelse i messe-aktiviteter, hotel, forplejning og lokal transport. Udgifter afholdes inden for rammerne af henholdsvis politikerkontoen og det administrative budget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj.

15006850

Øresundskomiteens medlemmer har vedtaget, at komiteen omdannes til The Greater Copenhagen & Skåne Committee med virkning fra den 1. januar 2016. Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee sammensættes af op til 18 medlemmer, hvoraf 9 skal udpeges fra dansk side og 9 fra skånsk side. Der er enighed blandt de danske parter om, at kommunerne samlet udpeger 5 medlemmer og regionerne 4 medlemmer til bestyrelsen. Ifølge den politiske aftale mellem parterne udpeger hvert af de deltagende regionsråd 2 regionsrådsmedlemmer, heraf det ene regionsrådsformanden, til bestyrelsen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

 

 

Godkendt.

 

Martin Geertsen (V), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Øresundskomiteen har på to på hinanden følgende møder, hhv. den 4. november 2015 og den 2. december 2015, besluttet at omdanne sig til The Greater Copenhagen & Skåne Committee pr. 1. januar 2016. Vedlagt denne sag er den politiske aftale om omdannelse (bilag 1).

 

The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Formålet med The Greater Copenhagen & Skåne Committee er at øge væksten og beskæftigelsen i den fælles metropol-region.

 

Omdannelsen af Øresundskomiteen til The Greater Copenhagen & Skåne Committee indebærer, at der nedsættes en bestyrelse på 18 medlemmer - med 9 medlemmer fra både dansk og svensk side. Region Hovedstaden og Region Sjælland skal således sammen med KKR Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Sjælland udpege i alt 9 repræsentanter af deres midte som medlemmer af bestyrelsen. Der er opnået enighed om, at de danske poster fordeles således, at regionerne tilsammen udpeger de to formænd for regionsrådene samt yderligere to regionsrådsmedlemmer, at Københavns Komunne udpeger overborgmesteren, og at kommunerne udpeger fire borgmestre (formand og næstformand i de to kommunekontaktråd) til bestyrelsen.

 

Der udpeges en formand og to næstformænd fra de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand.

Det første møde var den 13. Januar 2016, og der blev følgende valgt til formandskabet: Formand Steen Christiansen, borgmester i Albertslund og formand for KKR Hovedstaden. De to næstformænd udgøres af regionsordførende Henrik Fritzon i Skåne, og Regionsrådsformand Jens Stenbæk fra Region Sjælland.

 

Vedtægter og budget for 2016 er vedlagt som bilag 2 og bilag 3.

 

Regionsrådet skal således udpege 2 medlemmer af regionsrådet - heraf som den ene regionsrådets formand - til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Udpegningen er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017.

 

Valg af ét eller flere medlemmer af et udvalg m.v. foretages efter lov om kommunernes styrelse efter d´Hondts metode.

Vedtagelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg/ Claus Bjørn Billehøj

15014962

Region Hovedstaden modtog i september 2012 endeligt tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, om tilskud fra kvalitetsfonden til projektet med en samlet anlægsramme på 550 mio. kr. (09-pl). Der er nu udarbejdet et dispositionsforslag, der forelægges ved nærværende mødesag til politisk godkendelse. Dispositionsforslaget er baseret på Byggeprogrammet fra marts 2012, der blev udarbejdet i forbindelse med ansøgningen til ekspertpanelet og godkendt af regionsrådet den 10. april 2012.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

 

 

Godkendt.

 

Per Tærsbøl (C), Jens Mandrup (F), Per Roswall (V) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Dispositionsforslaget er udarbejdet i perioden fra efteråret 2014 og frem til ultimo 2015 og er baseret på byggeprogrammet fra marts 2012. Foreliggende dispositionsforslag, som er vedlagt som bilag, er et resultat af arbejdet i projektfasen - herunder resultater af brugerinddragelsesprocessen og forhandlingerne med Roskilde Kommune, som har været gennemført i forbindelse med godkendelse af lokalplanen.

 

I forbindelse med projektkonkurrencen i 2012-2013, udarbejdede Region Hovedstaden og Roskilde Kommune, som grundlag for det fremadrettede arbejde med tillæg til lokalplanen for Sct. Hans, et 11 punkts program med 14 krav til konkurrencedeltagerne. I juni 2014 valgte kommunen at skærpe kravene til bygningens arkitektur i forhold til det tidligere godkendte 11-punktsprogram. Dette nye skærpede 11 punktprogram blev godkendt i Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune den 21. august 2014. Herefter blev arbejdet genoptaget.

 

I dispositionsforslagsfasen har der været en fortsat dialog mellem projektet og Roskilde Kommune og kommunen er fremkommet med supplerende myndighedskrav i forhold til den arkitektoniske ramme og udtryk, hvilket har medført yderligere ændringer af projektet. I denne del af forløbet har Roskilde Kommune bl.a. stillet ufravigelige krav til følgende:

• Ankomstplads får en symmetrisk placering i forhold til Tofteparkens akse.
• Taghældning på ankomstbygning ændres og at der etableres i alt otte mindre tage.
• Minimering af facadehøjder ved placering af gulvniveau i ankomstbygning under Lindeparkens vejniveau.
• Forskydning af facader så der etableres større variation i facadeudtryk.

Der har været arbejdet på flere niveauer for at fremme dialogen. En proces der har ført til, at der nu er udarbejdet et forslag til lokalplan, som er sendt i intern teknisk høring i kommunen forud for færdiggørelse af et endeligt forslag til lokalplan. Der er endvidere en fælles forståelse mellem Roskilde Kommune og projektet om, at der fortsat er mindre udeståender, som det forventes, at der kan findes en løsning på inden forslaget til lokalplan sendes til politisk behandling med henblik på offentliggørelse.

 

Lokalplanen forventes endelig vedtaget af Roskilde Kommune august - september 2016.

 

De supplerende plan- og myndighedskrav fra kommunen, krav til generelt øget sikkerhed og sikring for retspsykiatrien, opfyldelse af energiramme 2020, byggeriets ”fodaftryk” på grunden i forhold til lokalplanen, benchmarking med sammenlignelige nyere gennemførte psykiatribyggerier i bl.a. Slagelse og Aabenraa betød, at der i begyndelsen af 2015 forelå et overslag på entrepriseomkostninger, som lå betydeligt over oprindeligt budget. Projektet indledte derfor en optimeringsrunde for at tilpasse projektet.

 

Projekttilpasningerne omfatter i hovedtræk arealoptimeringerne, og projektet er nu reduceret fra godt 24.000 m2 til ca. 21.000 m2.

 

I justeringsprocessen er der ikke reduceret i patientrelaterede funktioner. Projektet indeholder fortsat 126 lukkede retspsykiatriske sengepladser i enestuer med eget bad og toilet med tilhørende aktivitets-, personale-, og servicefaciliteter. Overordnet er projektet disponeret og placeret som tidligere med ankomstbygning langs Lindegårdsparken og vinkelret på Tofteparkens akse, samt en stor fælles aktivitetshave omkranset af fire sengeenheder beliggende to og to, der tilsammen danner hele retspsykiatriens ydre perimeter.

 

Grundlæggende har ønsket i forbindelse med optimeringerne været at fastholde kvalitetsniveauet og opretholde alle funktioner som beskrevet i vinderprojektet, og effektuere via arealoptimeringer. Underlæggende har det været en prioritering at fastholde arealer i de patientnære områder (sengeenhederne) fremfor de administrative områder. Reduceringer er foretaget således, at konsekvenser for de daglige rutiner, arbejdsgange og logistik er gennemgået og justeret i dialog med personalegrupperne, dialogforum for patienter og pårørende samt administrationen på Sct. Hans. Der er foretaget følgende ændringer:

• Ankomstbygningen er reduceret fra tre etager til én etage med følgende konsekvenser:

• Sengestuen er reduceret med 1,5 m2 pr. stue til 18 m2 excl. badeværelser. Optimeringen er gennemført i samarbejde med personalegrupperne på Sct. Hans, samt erfaringer fra nyetablerede senge på PC Ballerup, hvor løsningen er verificeret ved hjælp af en model af stuerne og efterfølgende patient- og personalehøringer.
• Gangbredder i sengeenhederne er reduceret med 20 cm (fra 300 til 280 cm) og er fortsat så rummelige, at patienter og personale kan passere hinanden uden problemer eller ubehag. De reducerede gangarealer er tillagt patienternes gårdhaver i de enkelte sengeafsnit.
• Der er etableret en sekundær udvendig sikret sluseindgang til multihal, således at der skabes større anvendelighed af terapibad og multisal for øvrige patienter på Sct. Hans.
• Størrelser og antal af rum i servicedelen ved varemodtagelsen og andre teknikarealer i kælderetager er optimeret i forhold til byggeteknik, deres indbyrdes placering, flow og arbejdsgange.
• Optimering af modulsystem (standardisering) samt det statiske system.

Inddragelse af personale-, brugere samt pårørende:
Der har i dispositionsforslagsfasen være gennemført en omfattende inddragelsesproces med deltagelse af personale, brugere og patienter samt den tekniske drift. Der har ligeledes deltaget repræsentanter med fokus på hygiejne, arbejdsmiljø og logistik. Grupperne har generelt forholdt sig til arbejdsgange med bl.a. fokus på logistikflow, fysisk overskuelig- og gennemsigtbarhed, sikkerhed for personale og patienter, funktionskrav i forhold til arbejdsmiljø og behandling samt rumindretning af særlige retspsykiatriske funktioner.

 

Undervejs i processen blev der bygget en 1:1 model (mock-up) af en sengestue som aktivt er blevet inddraget i processen.

 

Dialogforum med patient- og pårørenderepræsentanter er gennemført primo januar 2016 og der vil fortsat være patient- og pårørendeinddragelse i de kommende faser.

 

Ovennævnte projektjusteringer er gennemført efter grundig behandling i brugergrupper og endelig besluttet i Koordineringsgruppen og Projektstyregruppen bestående af centerledelse på PC Sct. Hans og projektledelse fra Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Arealreduktionen i ankomstbygningen betyder at centerledelse og øvrige administrative funktioner skal forblive i eksisterende bygning på østområdet, hvilket ikke er helt optimalt, men vurderet nødvendig i forhold til overholdelse af budget.

 

Dispositionsforslaget har været fremlagt for projektets politiske følgegruppe den 7. januar 2016. Følgegruppen udtrykte tilfredshed med dispositionsforslaget – men gav samtidig udtryk for, at de gerne havde set konsekvenserne af de foretagne ændringer i projektet, havde været mere tydelige i selve forslaget. Ændringerne og konsekvenserne er derfor oplistet i nærværende mødesag.

 

Tidsplan:
De langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune er bl.a. årsag til projektets forsinkelse på ca. tre år.

 

Projektforslaget forventes forelagt for FU og RR medio 2016 og forventet ibrugtagning er ultimo 2020.

 

Økonomi:
Budgetrammen fra ekspertpanelet med de 550 mio. kr., er udvidet med 10,6 mio. kr. svarende til det forventede lånoptag fra energilånepuljen til at opfylde bygningsklasse 2020.

 

For at sikre tilstrækkelig robust økonomi, har projektet, jf. seneste anbefalinger for regionen, forøget reserve til uforudseelige omkostninger (UFO) fra 10 til 12,4 % af budgetterede omkostninger til entreprise, nedrivning og rådgivning.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, idet Regionsrådet på Regionsrådsmødet d. 20. august 2013 sag 7, godkendt investeringsbevilling på 102,2 mio. kr. til blandt andet projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale, bygherreomkostninger og nedrivningsarbejder.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg /Jens Gordon Clausen

16001205

Denne sag har til formål at give en generel status for arbejdet med Sundhedsplatformen. Programmet arbejder fortsat efter de implementeringsdatoer, der blev fastsat ved programmets opstart (dvs. første go live på Herlev/Gentofte hospital i maj 2016), og der opleves et stort engagement i forhold til programmet. Det samlede program har en bred forankring i organisationen og involverer mange interessenter.

 

Der er tale om et af de største Sundheds-it-programmer i Danmark nogensinde. Der er i hele Region Hovedstadens organisation fokus på, at dette er et koncernfælles projekt, og at alle kræfter og initiativer skal målrettes en succesfuld implementering af projektet.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

Sagen blev udsat.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Sundhedsplatformen er et fælles projekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstadens andel af projektet er 75 pct. og Region Sjællands andel er 25 pct.

 

De i denne mødesag anførte økonomiske og personalemæssige ressourcer omfatter alene Region Hovedstadens andel af projektet med mindre andet er anført.

 

Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 indgåelse af kontrakt med EPIC om anskaffelse af Sundhedsplatformen, herunder afsættelse af en investeringsbevilling på i alt 629 mio. kr. og en driftsbevilling på i alt 232 mio. kr. over projektperioden. I alt 861 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af de direkte udgifter til anskaffelse og implementering af sundhedsplatformen.

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015 blev det besluttet at leasingfinansiere en del af den besluttede anskaffelse, i alt 541 mio. kr.

 

Konkretiseringen af projektet, og det forhold at Sundhedsplatformen gennemføres i samarbejde med Region Sjælland i en særskilt programorganisation, førte i april 2015 til udvidelse af projektets samlede økonomi med 172 mio. kr. over projektperioden, jf. Regionsrådets møde den 14. april 2015 gennem en omprioritering af regionens it-budget. Budgettilførslen til programmet var begrundet i anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform, etablering af to datacentre samt afsættelse af en yderligere reserve. Af de 172 mio. kr. er 41,3 mio. kr. en reserve, som teknisk er afsat i regionens egen it-organisation Center for IMT.

 

De afsatte reserver vil enten kunne prioriteres til selve programorganisationen eller til regionens egen it-organisation til løsning af afledte leverancer fra programmet.

 

Tabellen nedenfor viser udviklingen i den samlede bevilling til Sundhedsplatformen fra de oprindelige 861,2 mio. kr. til 1033,4 mio. kr.. Det fremgår heraf at projektet reelt er udvidet med den medicotekniske integrationspaltform svarende til 35,8 mio. kr. mens 95 mio. kr. er tilført ved ompriorrtering fra CIMTs budget og at reserven på 41,4 mio. kr. ligeledes er fundet ved en omprioritering inden for CIMTs budget.

 

 

Samlet set udgør projektbevillingen inkl. de afsatte reserver 1.033,4 mio. kr. og fordeler sig som anført herunder på en anlægsramme, en driftsramme og forudsat leasingfinansiering.

 

 

Den nedsatte programstyregruppe er forankret på koncerndirektionsniveau i de to regioner. På de månedlige programstyregruppemøder er der et fast punkt på omkring status for projektets økonomi. Hertil kommer, at programmet har faste møder med de to regioners økonomfunktioner, hvor der følges op på projektets økonomi.

 

På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at programmet overholder det samlede budget for projektet. De i regionerne afsatte reserver i 2015, jf. beslutning på regionsrådsmødet i april 2015, forventes ikke at blive anvendt i 2015, men vil blive foreslået overført til 2016 og således fortsat være afsat som reserve for programmet.

 

Projektet følger stort set tidsplanen. Pr. 1. november 2015 skiftes teknisk set status fra fase 3, som omfatter basisopsætningen ("System Build & End User Adoption"), til fase 4, som omfatter færdiggørelse af opsætning, test, uddannelse og Go-live ("Testing, Training and Go-live").

 

Bortset fra mindre justeringer i tidsplanen for enkelte delprojekter, er det vurderingen, at der er den nødvendige fremdrift, og at de kendte forsinkelser indhentes, således at det ikke har betydning for de planlagte go-live datoer.

 

Region Hovedstaden bidrager også med personaleressourcer til implementeringen af sundhedsplatformen.

 

Der er pt. udlånt 237 fuldtidsmedarbejdere fra hospitaler, virksomheder og koncerncentre til projektet. Der foregår lige nu en proces med rekruttering af kommende undervisere til brug for undervisningen i foråret 2016 forud for at projektet går live på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj 2016.

 

Ud over de udlånte medarbejdere til programmet anvendes der ligeledes personaleressourcer lokalt på hospitalerne og i koncerncentre til at understøtte arbejdet med implementeringen.

 

I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet for projektet blev der udarbejdet en businesscase efter best practice og med inspiration fra statens model for statslige it-projekter.

 

Det grundlæggende formål med en businesscase er at beregne og tydeliggøre gevinstpotentialerne – både kvalitative og økonomiske - og udgifterne ved et givent projekt, når der tages højde for risici. Derved vil business casens beregninger kunne anvendes i vurderingen af it-projektets eller programmets berettigelse og dermed som beslutningsstøtte.

 

En businesscase bygger dermed på en analyse af, hvilken forandring man ønsker, og hvordan den kan opnås gennem en afdækning af gevinster, udgifter og risici.

 

Den oprindelige businesscase viste, jf. regionsrådets sag af 17. december 2013, at projektet maksimalt ville have en tilbagebetalingstid på 9-11 år. Det fremgik endvidere, at hovedgevinsterne forventedes at tage form af kvalitative forbedringer, herunder bedre patientsikkerhed og patienttilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed og bedre ledelsesmæssig beslutningsstøtte. De største økonomiske gevinster forventedes i form af afledte tidsbesparelser som følge af mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning, mere effektive kliniske processer, bedre patientforløb og færre sengedage.

 

Gevinstrealiseringen er ledelsesmæssigt forankret i direktionerne på de enkelte hospitaler med reference til koncerndirektionen. Gevinstrealiseringen er baseret på en aktiv forandringsledelse, som involverer alle ledelseslag i organisationen.

 

Med henblik på at understøtte gevinstrealiseringen er i Center for Økonomi primo 2015 etableret en funktion, som alene har til formål at arbejde med gevinstrealiseringen i forhold til Sundhedsplatformen. Hovedsigtet er at sikre, at potentialerne – både de kvalitative og de økonomiske – kan realiseres gennem de nødvendige omstillinger og ændringer i arbejdsgange på hospitalerne. Der er i høj grad tale om ledelse af forandringsprocesser og opstille målepunkter for om forandringerne gennemføres, samt at opgøre gevinsterne. Seneste er der med budgetaftalen for 2016 i Region Hovedstaden fastlagt de første måltal for gevinster, som skal realiseres i perioden 2017-2019.

 

Til at understøtte realiseringen arbejdes med kortlægning af de konkrete gevinster, fastlæggelse af indikatorer for de enkelte gevinster med henblik på måling, uddannelse af lederne. Der arbejdes således med en datadrevet proces, hvor der løbende følges op på at gevinsterne realiseres. Frem mod Go-live på Herlev/Gentofte Hospital fastlægges de konkrete indikatorer, der skal følges op på, herunder et udgangspunkt (baseline) og et konkret ambitionsniveau for gevinsterne.

 

Gevinster kan som nævnt ovenfor både omfatte økonomiske gevinster fx bortfald af opgaver/udgifter og sparet tid, færre sengedage og kvalitative gevinster for patienter og personale gennem større patientsikkerhed, standardisering af patientforløb, og automatisering af processer.

 

Businesscasen er ultimo oktober blevet ajourført med aktuelle udgiftsestimater i programmet baseret på den bevillingsmæssige ramme i regionen, samt vurdering af anvendelsen af personaleressourcer, tidsplan mv. Businesscasen er endnu ikke opdateret på gevinstsiden, idet dette først antager en mere konkret form i marts 2016 for så vidt angår implementering på Herlev og Gentofte Hospital.

 

Businesscasen har således også til formål at sikre, at der fastholdes et fokus på gevinstsiden undervejs i programimplementeringen.

 

Opdateringen af businesscasen har ikke ændret ikke ved projektets tilbagebetalingstid. Når der er erfaringer med første Go-live hospital, opdateres gevinstsiden i business casen.

 

Herlev/Gentofte Hospital er første hospital, der tager sundhedsplatformen i brug. Dette er planlagt til 21. maj 2016. Herefter følger Rigshospitalet/Glostrup den 5. november 2016, Nordsjællands Hospital, Amager/Hvidovre Hospital og Bornholms Hospital den 18. marts 2017 og endelig Bispebjerg/Frederiksberg Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri den 20. maj 2017. Først herefter sættes systemet i drift på hospitalerne i Region Sjælland.

 

Da Herlev/Gentofte Hospital er første hospital, som overgår til drift på Sundhedsplatformen, er der et meget tæt samarbejde mellem programorganisationen, direktionen på hospitalet, Center for IMT og Center for Økonomi i forhold til hele planlægning af implementeringen, undervisningsforløb samt fokus på omlægning af arbejdsgange.

 

Organisationen modenhedstestes løbende på paratheden til ”go-live”, lige som der er en teknisk generalprøve i februar 2016.

 

Som led i forberedelserne pågår en planlægningsproces, hvor det nærmere vurderes om det i forbindelse med go-live tidspunktet er muligt at opretholde normal patientaktivitet eller om det er nødvendigt på tværs af regionens hospitaler kortvarigt at indgå aftaler om aflastning i forhold til patientaktiviteten. Den samlede patientaktivitet i 2016 i regionen under et forventes dog at kunne opretholdes. Implementeringen er endvidere tilrettelagt således, at de hospitaler, som først skal go-live på et senere tidspunkt, bidrager med undervisere til undervisningen på de første hospitaler og vice versa. Herved sikres en vidensoverføring mellem hospitalerne.

 

For hospitalerne vil der, ud over den personale- og ledelsesmæssige indsats, ligeledes være krav om egenleverancer på visse dele af slutbrugernes redskaber, som skal kunne fungere i samspil med Sundhedsplatformen. Dette kan nogle steder betyde, at der er op mod hospitalets go-live er et lidt større udskiftningsbehov for dette udstyr, end der normalt udskiftes i et kalenderår. Denne ”pukkel” i udskiftningsbehovet forventes i de efterfølgende år modsvaret af et mindre udskiftningsbehov. Der foregår konkret i forberedelsesfasen ligeledes en vurdering af udstyrsbehovet i forhold til de ændrede arbejdsgange og gevinstrealiseringen.

 

For Herlev og Gentofte Hospital er den del af egenleverancen kvalificeret og viser behov for udskiftning af printere, mobile enheder/PDA’er og skærme, tilpasset EPIC’s tekniske minimumskrav, og med samlede udgifter inden for en samlet ramme på ca. 10 mio. kr. fordelt over to år. Hospitalet har endvidere valgt at anskaffe såkaldte ”workstations on wheel” til stuegangsfunktioner, dvs. rullende arbejdsstationer, som ikke er et minimumskrav, men svarer til best practice anbefalinger. Dette koster ca. 5 mio. kr., men vurderes at ville forbedre gevinstrealiseringen. Samlet set forventer hospitalet i 2015 og frem mod maj 2016 inden for egen bevilling at anskaffe udstyr inden for en ramme for i alt 15 mio. kr. Der er dog tale om en mindre udgift sammenholdt med hospitalets samlede årlige driftsbudget på 4,7 mia. kr.

 

Anskaffelsen af Sundhedsplatformen omfatter udover selve sundhedsplatformen også etablering af de to servermiljøer i regionernes datacentre, som systemet skal afvikles på, etablering af fibre mellem datacentrene til sikring af driften, hvis et af miljøerne skulle fejle samt overvågning af miljøerne.

 

Regionerne har ansvaret for egen infrastruktur. CIMT har siden kontraktindgåelsen tilrettelagt den løbende vedligeholdelse af den samlede infrastruktur med henblik på at sikre den mest optimale afvikling af Sundhedsplatformen. Tilsvarende er fastlæggelsen af standarder for og den løbende udskiftning af slutbrugerredskaber sket under hensyn til anbefalingerne fra EPIC.

 

Et par af de større vedligeholdelsesopgaver er opgradering af styresystemerne til pc-ere (Windows 7) og servere (Windows 2010) og etablering af adgangen for klinikerne til sundhedsplatformen (virtualiseringsmiljø).

 

I kontrakten med Epic var der lagt op til, at regionens eksisterende (virtualiserings-)miljø for adgang til systemerne, der stod overfor at skulle opgraderes, kunne anvendes. Ændrede hardwarekrav medførte imidlertid, at den eksisterende adgangsløsning alligevel ikke kan anvendes. CIMT har været nødsaget til at genbesøge Epic’s anbefalinger og derigennem finde den løsning, der på bedste vis tager hensyn til både klinikernes anvendelse, driftsstabilitet og vedligeholdelse, økonomi, skalerbarhed og fremtidige kravændringer fra EPIC. Valget er faldet på en Citrix-løsning, der over en tre årig periode beløber sig til ca. 70 mill. kroner (investering og hjemtagelse af drift). Disse udgifter afholdes inden for CIMT’s eget budget og medfører en ændret prioirtering af CIMT’s øvrige investeringer i moderniseringen og vedligeholdelsen af den samlede infrastruktur.

 

Programstyregruppen for Sundhedsplatformsprogrammet har besluttet, at driften af Sundhedsplatformen skal varetages i en fælles driftsorganisation, hvor CIMT varetager support og systemforvaltning og KIT (Koncern-IT) i Region Sjælland varetager infrastrukturdriften. Der vil være ansatte fra begge regioner med i alle dele af organisationen.

 

Driftsorganisationen etableres gradvist, hvilket betyder at det i en overgangsperiode er nødvendigt at have en parallel driftsorganisation, inden de systemer, der erstattes af Sundhedsplatformen, kan endeligt udfases. De systemer som udfases er eksempelvis det patientadministrative system GS!Åben, medicineringssystemet EPM, operationsplanlægningsystemet Orbit og dikteringssystemet MIRSK. For infrastrukturdriften etableres organisationen allerede 1. januar 2016, mens supporten overgår gradvist fra programmet til driftsorganisationen i takt med implementeringen. Systemforvaltning vil først overgå til den nye driftsorganisation, når implementeringen er slut i 2018.

 

Der er givet nogle foreløbige rammer for driftsorganisationen, idet en endelig beskrivelse af organisationen, dens varige opgaver og størrelse afventer erfaringerne med driften af Sundhedsplatformen på de første hospitaler. Det forventes forelagt programstyregruppen i 1. kvartal 2017. Inden da vil der blive foretaget en analyse af, hvorledes en hensigtsmæssig opbygning af regionens it-organisation skal se ud efter den samlede idriftsættelse af Sundhedsplatformen på alle hospitaler og en række andre it-systemer udfases/nedlægges som følge deraf. Dette gælder bl.a. drifts, og serviceniveau i forhold til hospitalerne.

 

Ud fra foreløbige estimater for driftsorganisationens størrelse og EPICs erfaringer er der indledningsvis behov for at målrette 15 årsværk til CIMT/KIT primo 2016 til håndtering af situationen med dobbelt drift. For CIMTs vedkommende vil de ca. 12 årsværk blive finansieret inden for egen bevilling.

En tiltrædelse af sagen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da der er afsat bevilling til anskaffelse og implementering af Sundhedsplatformen

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Koncerndirektør Svend Hartling / Koncerndirektør Jens Gordon Clausen

15002228

Den nationale koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen, har i sin første centrale udmelding udbedt sig en afrapportering omkring

I regi af Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning er der for hovedstadsregionen udarbejdet afrapportering fra de to områder. Disse skal, forud for indsendelse til Socialstyrelsen, politisk godkendes i hhv. kommunerne i hovedstadsregionen og regionen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

Morten Dreyer (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og for den mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

 

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe ikke eksisterer. Hertil kommer, at den nationale koordinationsstruktur af Socialstyrelsen har fået kompetence til at give driftspålæg, såfremt det vurderes, at kommunernes tilbagemelding på de centrale udmeldinger ikke er fagligt tilstrækkelig. Et driftspålæg indebærer, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller videreføre et tilbud.

 

1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen, som led i den nationale koordinationsstruktur, de to første centrale udmeldinger, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region senest den 1. marts 2016. De centrale udmeldinger er:

Den 2. november 2015 udsendte Socialstyrelsen endnu en central udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region den 15. oktober 2016.

 

Ifølge lovgivningen skal de centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af Rammeaftalerne. Fælleskommunalt sekretariat står for udarbejdelsen af de tværkommunale afrapporteringer. Forud for fremsendelse af afrapportering til Socialstyrelsen skal denne godkendes i kommunerne og regionen.

 

For at sikre en grundig afdækning er hovedstadsregionens afrapporteringer baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner samt drøftelser i særligt nedsatte faglige referencegrupper, der består af fem medlemmer fra kommunerne og én fra regionen.

 

Kommunernes afrapporteringer på de centrale udmeldinger har stor bevågenhed på nationalt plan. Det forventes, at kommunerne gennem afrapporteringerne kan redegøre for og sikre, at der ikke vil ske en uhensigtsmæssig afspecialisering inden for de pågældende områder. Kommunernes levering er overordnet set betinget af, at afrapporteringerne på de centrale udmeldinger bliver godkendt af Socialstyrelsen. Dette med henblik på at undgå en fornyet henvendelse fra Socialstyrelsen og i sidste ende et eventuelt driftspålæg.

 

Vedlagt er hovedstadsregionens afrapporteringer på de to første centrale udmeldinger om henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. KKR Hovedstaden har på møde den 24. november 2015 behandlet afrapporteringerne, og KKR anbefalede begge til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

 

Begge afrapporteringer konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

 

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet samt for at sikre, at målgruppernes behov kan imødekommes endnu bedre. Disse områder kan opsummeres som følgende:

Af de tilbud som Region Hovedstaden driver inden for det specialiserede socialområde, er det alene Region Hovedstadens Kommunikationscenter som leverer ydelser inden for de to områder. Region Hovedstadens Kommunikationscenter leverer specialiserede ydelser til kompensering for blandt andet tale-, syns-, og høre nedsætteles. Den Sociale Virksomhed indgår i samarbejde med kommunerne i hovedstadsområde i arbejdet med at fremtidssikre specialiserede ydelser inden for tale,- syns og hørenedsættelse som leveres af de 3 kommunikationscentre i hovedstadsområdet. Hertil kommer, at Region Hovedstadens Kommunikationscenter er en del af rammeaftalen for det specialiserede sociale område.

 

I perioden 24. november 2015 til 19. februar 2016 er afrapporteringerne udsendt til politisk behandling og godkendelse i alle kommuner og Region Hovedstaden. Afrapporteringerne skal være endelig fastlagt og fremsendt til Socialstyrelsen senest ved udgangen af februar 2016. Herefter fremsender Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde på vegne af kommunerne og regionen afrapporteringerne til Socialstyrelsen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen skal behandles på forretningsudvalgsmødet den 26. januar 2016 og i regionsrådet den 2.februar 2016

Svend Hartling / Else Hjortsø

14013967

Psykiatriudvalget var den 4. og 5. november 2015 på studietur til London. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen aflægges rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen i forhold til udvalgets videre arbejde samt et regnskab for afholdelsen af studieturen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Psykiatriudvalget anbefaler, at forretningsudvalget godkender afrapportering og regnskab fra udvalgets studietur.

Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Jens Mandrup (F) og Carsten Scheibye deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 24. juni 2014, at studieturen skulle gå til London, og bad om et oplæg fra administrationen til en studietur. Psykiatriudvalget fik på sit møde den 13. januar 2015 forelagt et tentativt programforslag over tre dage med temaerne recovery og psykiatribyggeri.

 

I juni 2015 godkendte formand for Psykiatriudvalget, Karsten Skawbo-Jensen, at studieturen alene skulle omhandle recoverytemaet og vare 2 dage, da udgiften til recoveryorganisationen og transporten i forbindelse med besøg ved psykiatribyggeri i England overskred budgetrammen, og programmet stod til at blive for komprimeret. Psykiatriudvalget tog på sit møde den 1. september 2015 et revideret programforslag til efterretning og anbefalede Forretningsudvalget og Regionsrådet at godkende programmet. Desuden bemyndigede Psykiatriudvalget administrationen til at lave en mindre justering i budgettet. Udvalget fik via mail bekræftelse på eksakte afgangs- og ankomsttidspunkter den 6. oktober 2015.

 

Inden afrejse fik samtlige deltagere udleveret og tilsendt en rejsemappe med det endelige program, praktiske oplysninger, baggrundsinformation mv. Rejsemappen er vedlagt som bilag.

 

Formålet med studieturen var at indhente erfaringer med implementering af recovery i psykiatrien. Recovery er en ændret tilgang til patienterne, hvor der er fokus på at hjælpe den enkelte til at leve et meningsfuldt liv gennem selvbestemmelse, involvering i egen behandling og ved at skabe håb hos den enkelte.

 

Programmet for studieturen tog udgangspunkt i det nationale implementeringsprogram for recovery i England, kaldet ImROC, som er finansieret af National Health Service (NHS).

 

Onsdag den 4. november: Udvalget besøgte psykiatrien i det centrale og nordvestlige London og hørte om metoder til at arbejde med recovery, erfaringer med ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund og beskæftigelsesindsatser.

 

Torsdag den 5. november: Dagen startede med besøg på Recoveryskolen ved psykiatrien i det sydvestlige London, hvor der var fokus på samarbejde og co-produktion mellem professionelle og brugere. Om eftermiddagen havde udvalget et opsamlende møde med lederen for ImROC med henblik på at drøfte perspektiverne fra de to besøg og drøfte den foreliggende dokumentation af den positive effekt, som initiativerne har vist sig at have for patienterne og ressourceforbruget.

 

Psykiatriudvalget har udtrykt stor tilfredshed med det faglige indhold på turen og har udvalgt følgende emner, som udvalget ønsker at arbejde videre med:

De engelske erfaringer er dokumenteret i en række businesscases, som kan danne grundlag for vurdering af, hvilke initiativer det vil være relevant at arbejde videre med. Udvalgets videre opfølgning på erfaringerne fra studieturen vil ske i forbindelse med udvalgets arbejde i foråret 2016 med en 3-årsplan for psykiatrien.

 

 

Psykiatriudvalget:

Administrationen:

Afbud:

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.

 

 

 

Der er desuden følgende udgifter: Værtsgaver for 1376,59 kr., tabt arbejdsfortjeneste på 1805,38 kr. samt fraværsgodtgørelse på 1762,34 kr. Samlet udgør disse udgifter 4.944,31 kr.

 

Samlet udgift til studieturen for Region Hovedstaden er således omkring 120.000 kr. Det svarer til en udgift pr. udvalgsmedlem på godt 13.000 kr.

Udgiften til Psykiatriudvalgets studietur afholdes inden for politikerkonto.

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Svend Hartling / Christian Worm

14011077

Regionsrådet har ved flere lejligheder drøftet behovet for, at der i sagsfremstillingerne til udvalg og regionsrådet blev foretaget en tydeligere risikovurdering.

 

Der blev blev derfor i foråret 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Charlotte Fischer (B) (Formand), Bodil Kornbek (A), Karsten Skawbo-Jensen (C), Lise Müller (F), Ole Stark (V) og Annie Hagel (Ø). De øvrige partier i regionsrådet har ikke udpeget medlemmer til gruppen. Gruppen har været sekretariatsbetjent af administrationen.

 

Gruppens opgave har været at komme med forslag dels til forbedring af mødesagerne som beslutningsgrundlag, og dels til en værktøjskasse med redskaber, der kan bruges til at understøtte udvalgenes politikformulerende rolle og processen herfor. Arbejdsgruppen har nu afsluttet arbejdet og anbefalingerne forelægges hermed.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Sagen blev udsat.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Administrationen stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at:

”at godkende at sagsfremstillingerne fremadrettet tilføjes et afsnit om konsekvenser og et afsnit om risikovurdering, samt”.

Anbefalet med det stillede ændringsforslag.

 

 

Godkendt.

 

Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O) og Carsten Scheibye deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Jannie Hjerpe (F) og Michael Lange (V).

Regionsrådet har det politiske ansvar for den umiddelbare forvaltning for regionens anliggender, forretningsudvalget har ansvaret for den overordnede planlægning, økonomi og drift og de stående udvalg og kræftudvalget (indtil ultimo 2015) har den politikformulerende og politikkontrollerende funktion.

 

Sagerne der forelægges regionsrådet kan opdeles i tre typer af sager; løbende driftssager, større driftssager og sager, hvor der træffes beslutning om nye eller større politiske elementer.

 

Regionsrådet forelægges derfor en stor mængde løbende driftssager af formel karakter og arbejdsmængden for det enkelte medlem er derfor ligeledes stort. Det er administrationens forelæggelse af oplysninger i en mødesag, der ligger til grund for regionsrådets beslutning. Regionsrådets medlemmer kan herudover stille supplerende spørgsmål eller anmode om at få suppleret beslutningsgrundlaget. Disse sager vil normalt kun blive behandlet en gang.

 

Udover disse sager, er der større komplicerede driftssager eller større politikformulerende sager, hvor der kan være behov for dels at sagen behandles på flere møder. Dertil kommer, at der kan være behov for at det skriftlige beslutningsgrundlag er uddybet i forhold til løbende driftssager, fordi der er tale om nye emner, fordi der er tale om sager med høj kompleksitet, eller der er behov for en politisk drøftelse af flere løsningsmuligheder. Dette gør sig særligt gældende i udvalgenes politikformulerende rolle, herunder særligt nye større initiativer.

 

Arbejdsgruppen har henover foråret og sommeren 2015 drøftet udvalgenes rolle og har særligt fokuseret arbejdet på to specifikke områder; indholdet i mødesager som beslutningsgrundlag og tilrettelæggelsen af beslutningsprocessen.

 

Arbejdsgruppen har peget på to konkrete anbefalinger for at imødekomme de udfordringer, der opleves ift. beslutningsgrundlaget og –processen (se bilag 1). I nedenstående gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger.

 

 

Mødeskabelonen suppleres med et egentligt afsnit, hvor risici kan belyses, således at der skabes et tydeligere fokus på eventuelle konsekvenser ved større anlægssager eller ved politikformulerende beslutninger, hvor der tiltrædes nye overordnede politiske rammer for regionen.

 

I dette afsnit vil utilsigtede risici ved at tiltræde en indstilling kunne fremgå. Afsnittet vil skulle indeholde administrationens vurdering af en given risiko, som administrationen på det givne tidspunkt vurderer som relevant. Der vil blive set på to elementer; størrelse af risikoen samt sandsynligheden for at risikoen indtræffer. Der vil altså ikke være en procentmæssig vurdering, men en beskrivelse af administrationens vurdering hertil.

 

Formålet med at tilføje et ekstra afsnit er at tydeliggøre administrationens vurdering af en given beslutning i mødesagerne. Såfremt administrationen ikke vurderer, at der er væsentlige risici ved en given beslutning, vil der blive brugt en standardformulering i afsnittet. Brugen af en sådan standardformulering, vil redegøre for, at administrationen har overvejet eventuelle risici til en given beslutning, men af hensyn til et proportionalitetsperspektiv, at sådanne sager ikke beskrives mere komplekst end højst nødvendigt. Den politiske stillingtagen bygger på administrationens pligt om at oplyse om risici, der vurderes at være af relevant størrelse på det givne oplyste grundlag.

 

Da det nye afsnit ikke indeholder en vurdering i forhold til det bevillingstekniske, vil afsnittet Økonomiske konsekvenser blive ændret til Bevillingstekniske konsekvenser, for at skabe mest mulig overskuelighed over, hvad de enkelte afsnit i en mødesag indeholder.

 

I bilag 2 ses administrationens vejledning til dette nye afsnit. Denne vejledning vil indgå som bilag til de interne arbejdsdokumenter i forbindelse med administrationens udarbejdelse af politiske mødesager.

 

Den ændrede skabelon vil træde i kraft primo 2016 og vil gælde for alle stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet.

 

 

Arbejdsgruppen har haft et særligt fokus på, at der kan tilrettelægges gode politiske processer, særligt i udvalgenes politikformulerende opgaver. Arbejdsgruppen har derfor foreslået, at der udarbejdes en "værktøjskasse" til brug for udvalgsformændene og administrationens tilrettelæggelse af arbejdsprocesser. Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat (se bilag 3), der kan bruges som redskab herfor. Der er tale om et redskab, der løbende skal udvikles og supperes. Udvalgene er ikke bundet af redskabet i deres arbejde.

 

I redskabet er der - med afsæt i regionens erfaringer med udvalgsarbejdet - samlet en række gode råd til:

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

15004353