Regionsrådet godkendte den 4. februar 2014 kommissorium for evaluering af enstrenget og visiteret akutsystem vedrørende perioden 1. april - 1. oktober 2014. Endvidere indgik det i beslutningen, at forretningsudvalget orienteres om endeligt undersøgelsesdesign. Den 4. marts 2014 besluttede forretningsudvalget at vælge KORA som partner til at udføre evalueringen.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning:

Godkendt, således at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med KORA om ændringer i designet med henblik på at sikre, at det er hele ”børneområdet”, der evalueres og ikke ”børnesporet” isoleret.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Regionsrådet besluttede den 4. februar 2014 at afsætte 500.000 kr til at indgå aftale med den eksterne partner, KORA, og 300.000 kr. til finansisering af patienttilfredshedsundersøgelsen, som udføres af Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser.

KORAs løsning af opgaven tager udgangspunkt i kommissoriet for evalueringen. Undersøgelsesdesignet, der vedlægges som bilag, tager afsæt i MTV konceptet med separate analyser af:

Organisationsanalysen baseres på:

Teknologianalysen og økonomianalysen baseres på relevante data vedrørende 1813, hospitalerne, almen praksis og den tidligere lægevagt, som leveres af regionens administation. Som en del af teknologiananalysen laves gennemgang af journaler med henblik på at belyse den faglige kvalitet.

Med henblik på inddragelse og høring over KORAs forslag til undersøgelsesdesign for evalueringen blev der den 31. marts 2014 afholdt møde med repræsentanter fra DSR Kreds Hovedstaden, PLO Hovedstaden, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger, kommunerne og tre faglige eksperter: Professor Peter Vedsted (Aarhus Universitet), professor Allan Krasnik (Københavns Universitet) og forskningslektor Thorkil Thorsen (Københavns Universitet). Region Hovedstaden var repræsenteret ved koncerndirektionen, hospitalerne og Den Præhospitale Virksomhed samt Center for Sundhed.

Administrationen har udarbejdet et notat, som opsummerer de fremførte bemærkninger til undersøgelsesdesignet og efterfølgende fremsendte skriftlige kommentarer fra DSR Kreds Hovedstaden og Lægeforeningen.

Tilbagemeldingen på mødet var, at evalueringens undersøgelsesdesign og de valgte analysetilgange generelt er udemærkede. Det blev bemærket, at kommissoriet og den økonomiske ramme for evalueringen på 500.000 kr. sætter nogle begrænsninger i forhold til alle de temaer, som det endvidere kunne være relevant at undersøge.

Bemærkningerne i forbindelse med høringen er vurderet og søgt imødekommet indenfor rammerne i kommissoriet og den økonomiske ramme for evalueringen.

Lægeforeningen mener generelt, at evalueringen bør have større fokus på de afledte konsekvenser, herunder bl.a. det nye akutsystems effekter i forhold til videreuddannelse, udrednings- og ventetidsgaranti og psykiatrien. Endvidere ønskes der lavet en sammenligning med lægevagten i en anden region.

Med kommissoriet har regionsrådet prioriteret at lave en grundig evaluering af kerneelementerne i det nye akutsystem. Dette for at have muligheden for at kunne få evalueringens første resultater præsenteret til august, så disse kan indgå i forbindelse med budgetforhandlingerne. Derfor falder nogle af ændringsønskerne til undersøgelsesdesignet uden for kommissoriet.

En evaluering, hvor eksempelvis effekter udover akutområdet vurderes, kan vedtages efterfølgende, hvis der er ønske herom.

Efter ønske fra kredsen af høringsparter nedsætter administrationen en følgegruppe til evalueringen med repræsentation af faglige organisationer, kommuner, hospitaler og de faglige eksperter vil få mulighed for at deltage, hvis de er interesseret heri. Endvidere inkluderes som ønsket en undersøgelse af selvhenvendere med henblik på at undersøge, hvorfor borgerne ringer/ikke ringer til 1813 først.

KORA vil i evalueringen tage nødvendige forbehold i forhold til, hvad som er blevet undersøgt. En række af de temaer, som yderligere ønskes belyst, vil kunne ske senere ved forskningsprojekter, ligesom administrationen løbende foretager undersøgelser for at optimere det enstrengede og visiterede akutsystem.

På baggrund af af det udarbejdede undersøgelsesdesign sættes arbejdet med evalueringen i gang.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Enheden for presse laver et presseberedskab

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002068

Forretningsudvalget får månedligt forelagt status for aktivitet og servicemål for akutområdet.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning:

Der var omdelt notat af 5. maj 2014 "Orientering af forretningsudvalget om ventetid på Akuttelefonen 1813 - april" og pressemeddelelse med tilhørende bilag om ventetider i april samt påskeugen.

Godkendt.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem er opgjort for januar- marts måneder 2014. Der vil på mødet blive givet en mundtlig orientering omkring ventetiden i april måned for 1813.

Opgørelse af behandlingstid udestår og forventes at kunne monitores fra primo 2015.

Ventetid til Akuttelefonen 1813 og hjemmebesøg

Opgørelsen viser, at der i marts 2014 er håndteret 79.529 opkald til Akuttelefonen 1813, hvilket er en stigning på 3.443 opkald i forhold til februar 2014.

Ventetid til 1813

Den mediane ventetid er faldet til 2 minutter og 27 sekunder i marts måned 2014, og 98 pct. percentilen er faldet fra ca. 39 minutter i januar 2014 til ca. 17 minutter i marts 2014. Dette til trods for at antallet af opkald til 1813 i samme periode er steget.

Region Hovedstaden har godkendt et servicemål om, at 90 pct. af opkaldene skal være besvaret inden for 3 minutter og alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter.

Med henblik på at realisere dette mål, er der vedtaget en handleplan om, at 90 pct. af opkaldene primo marts 2014 skal være besvaret inden for 5 minutter. Andelen af patienter nået inden for 5 min. var i marts måned 2014 i alt 68 pct.

Der er således fortsat behov for at optimere fremmødet med henblik på at nå servicemålet.

Antallet af opkald viderestillet til lægen er steget, og samtidig er den mediane ventetid faldet med ét minut i perioden til 6 minutter og 29 sekunder, mens 98 pct. percentilen er faldet fra ca. 55 minutter i januar 2014 til ca. 37 minutter i marts 2014. Der er ikke ventetid ved behov for akut lægelig vurdering.

Opgørelsen af ventetiden til hjemmebesøg viser, at den mediane ventetid i marts var på 1 time og 49 minutter, mens den i februar måned var på 1 time og 41 minutter.

I tilfælde med lang ventetid, har Den præhospitale Virksomhed kontaktet borgere dels for at sikre, at der ikke var sket en forværring, og dels for at vurdere om der var alternativer, herunder besøg på akutmodtagelser og akutklinikker.

Andelen af indlæggelser efter hjemmebesøg er faldet fra 18 pct. i januar 2014 til 12 pct. i marts 2014.

Til sammenligning kan oplyses, at andelen af indlæggelser efter hjemmebesøg i den tidligere PLO-drevne lægevagt i Region Hovedstaden i både 20012 og 2013 lå omkring 21 pct.

Ventetid i akutmodtagelser og akutklinikker - alle behandles inden for servicemålet

Der er fastsat nationale sundhedsfaglige tidsmål for ventetid fra triage til behandling for patienter, der er triageret: rød, orange, gul og grøn. Triage er en vurdering af patienterne, som skal sikre at patienter med de mest alvorlige tilstande behandles først.

Region Hovedstaden har fastsat et servicemål for stabile patienter med mindre alvorlig sygdom og skader (patienter triageret blå). Servicemålet fastsætter, at 50 pct. af patienter triageret blå skal have igangsat behandlingen indenfor 1 time, og 95 pct. af patienter skal være i behandling indenfor 4 timer.

Alle patienter i behandlersporet er, som det fremgår af ovenstående tabel, behandlet inden for servicemålet for de blå patienter.

Ventetid på akutmodtagelser og -klinikker

Ventetiden for telefonvisiterede patienter beregnes først fra ankomst i akutmodtagelsen til påbegyndt behandlingsstart,jf. fælles regional beslutninger i regi af Danske Regioner.

Ventetiden i nedenstående tabel er imidlertid suppleret med en opgørelse af tiden fra patienten visiteres fra Akuttelefonen 1813 til behandlingsstart. Tiden fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 indeholder således såvel eventuel tid hjemme som transporttid til hospitalet.

Ventetid i behandlersporet efter ankomst og efter henvisning fra Akuttelefonen 1813

Af ovenstående tabel ses det, at den mediane ventetid på regionsniveau fra ankomst til behandling er stabil omkring en halv time i behandlersporet, og at den mediane tid fra henvisning fra Akuttelefonen 1813 til behandling ikke på regionsniveau har været over to timer i 1. kvartal 2014.

Ventetid i vurderingssporet efter ankomst og efter henvisning fra Akuttelefonen 1813

Ventetiden for patienter i vurderingssporet er for hele regionen ca. 10 minutter fra ankomst til behandling, og tiden fra henvisning til behandling er lige over en time. Generelt ses en væsentlig kortere ventetid for denne patientgruppe, som fra 1813 side er vurderet til at have behov for hurtig vurdering af behandlingsbehovet.

Andel selvhenvendere

Ved etableringen af enstrenget og visiteret akutsystem, blev det estimeret på baggrund af erfaringer fra Region Sjælland, at der ville være 15-20 pct. selvhenvendere.

Andelen af selvhenvendere var i marts 2014 på 47,7 pct. mod 43,4 pct. i februar 2014.

Det er forventeligt at andelen af selvhenvendere med tiden vil falde, da indførelsen af visiteret adgang fortsat er et nyt tiltag. I forbindelse med implementeringen har der i medierne været stor fokus på ventetider i 1813, og det kan formentligt forklare den stigende andel af selvhenvendere i 1. kvartal.

Antal akutte indlæggelser

Andelen af akutte indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker varierer hospitalerne imellem, men var i marts måned 2014 på regionsniveau 16 pct.

Tidligere undersøgelser af har vist, at omkring 18 pct. af skadestuebesøgene i Region Hovedstaden fører til indlæggelse. Der er således ikke sket en øgning i antallet af akutte indlæggelser fra akutmodtagelser og akutklinikker efter etablering af enstrenget og visiteret akutsystem.

Udviklingen i antallet af akutte indlæggelser på børneafdelingerne følges fortsat, og der arbejdes målrettet på at tilbyde flere kørsler om natten med det antal læger, der er til rådighed.

Ved vurdering af behov for yderligere tilpasning af ordningen er det væsentligt at være opmærksom på, at aktivteten erfaringsbaseret er størst i vinterhalvåret. Det vil derfor forventeligt først være nødvendigt med egentlige tilpasninger, når vi når frem til vintermånederne.

Efter anbefaling fra Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri er det endvidere besluttet, at etablere en teknisk løsning så fremmødetidspunktet der gives fra Akuttelefonen 1813 baseres på differentierede ventetidsberegninger for: syge børn, syge voksne samt voksne og børn med skader.

Dette tiltag forventes at give en mere jævn fordeling af patienter over døgnet, og dermed også bedre arbejdsbetingelser for personalet. Løsningen forventes implementeret i ultimo maj 2014.

Der vil samtidig løbende blive afholdt møde med medarbejdere og ledelsesrepræsentanter fra børneafdelingerne med henblik på at følge udviklingen i aktiviteten og de afledte konsekvenser heraf på børneområdet.

Forudsat og faktisk aktivitet

Den forudsatte aktivitet i enstreget og visiteret akutsystem følges løbende med henblik på at undersøge, om der er behov for tilpasning.

Monitoreringen af det første kvartal viser, at der både er et lavere antal opkald til Akuttelefonen 1813 samt hjemmekørelser end estimeret - jf. nedenståenden tabeller.

Estimeret sæsonvariation og faktisk antal hjemmebesøg 2014

Der arbejdes nu - som nævnt ovenfor - målrettet på at tilbyde flere kørsler om natten med det antal læger, der er til rådighed.

Nedenstående tabel viser det estimerede og faktiske antal besøg på regionens akutmodtagelser og akutklinikker.

Estimeret og faktisk antal akut ambulante besøg 2014

Opgørelsen viser, at akutmodtagelserne og akutklinikkerne i alle tre måneder af 2014 har håndteret færre akutte ambulante besøg end forudsat.

Kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed

I Den Præhospitale Virksomhed er der ved etablering af enstrenget og visiteret akutsystem sat yderligere fokus på kvalitetsarbejdet. Der foregår kvalitetsopfølgning på baggrund af klagesager og på baggrund af utilsigtede hændelser – og temaer og tendenser i klagesager og i utilsigtede hændelser drøftes i Den Præhospitale Virksomheds kvalitetsudvalg. På baggrund af temaer og tendenser arbejdes der yderligere med proaktiv risikovurdering.

Utilsigtede hændelser

Rapporter om utilsigtede hændelser er væsentlige i et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv, da formålet med rapportering af den utilsigtede hændelse er læring og forbedring af sundhedsvæsenet. Antallet af rapporter er således ikke et mål for faglig kvalitet.

Der er pr 23. april 2014 for januar, februar og marts 2014 registreret i alt 535 utilsigtede hændelser vedr. 1813-funktionerne. Enkelte hændelser er rapporteret i mere end én rapport. Der er kommet indrapporteringer både fra personale på 1813, praktiserende læger, patienter/pårørende og fra hospitalssystemet. Antal registrerede hændelser justeres løbende, når yderligere rapporter indløber.

Evaluering af 1813-kampagnen og udvikling af 1813.dk

Som supplemet til nærværende monitorering af enstrenget og visiteret akutsystem er til orientering vedlagt evaluering af 1813-kampagnen og udvikling af 1813.dk.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økomoniske konsekvenser.

Presseenheden laver et presseberedskab.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000172

En ny aftale er indgået mellem Danske Regioners Løn- og Takstnævn og PLO. Regionsrådet præsenteres kort for aftalens indhold.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Den 1. marts 2014 indgik Regionernes Lønnings og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) en forhandlingsaftale om ny overenskomst for almen praksis. Med indgåelsen af aftalen er der skabt tryghed for patienterne efter opsigelsen af overenskomsten i foråret 2013, og samtidig er der givet et godt afsæt til den praksisplanlægning, der nu skal begynde lokalt mellem regioner, kommuner og PLO.

Aftalen har været til urafstemning blandt PLO´s medlemmer i perioden 24. til 31. marts 2014. Aftalen blev godkendt med et flertal på 57 % af de afgivne stemmer.

Aftalen træder i kraft den 1. september 2014 og løber frem til 31. august 2017.

Nedenfor er udvalgte elementer i forhandlingsaftalen uddybet.

Decentralisering

Kvalitetstiltag

Efteruddannelse

Rekruttering og Lægedækning

Kontrol og opfølgning

Parterne har i fællesskab fået udarbejdet en konsulentrapport af Deloitte.Dette er gjort på baggrund af den kritik af kontrol- og opfølgningsindsatsen,

som har været rejst af Rigsrevisionen og statsrevisorerne. Det er aftalt, at arbejde videre med en række af rapportens anbefalinger, herunder følgende indsatser:

Honorarsystem

Aftalens økonomi

Et notat vedrørende aftalens økonomiske konsekvenser er under udarbejdelse i Danske Regioner.

Ingen særskilt kommunikation er planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Svend Hartling / Else Hjortsø

14004563

Forretningsudvalget behandlede på sit møde den 10. december 2013 en henvendelse fra regionsrådsmedlem Kirsten Lee (B) vedrørende ny overenskomst for det selvejende tilbud Blindecenter Bredegaard. Forretningsudvalget besluttede på mødet at forelægge regionsrådet en principiel sag om, hvordan rammerne for institutionerne under Den Sociale Virksomhed kan tilrettelægges fremadrettet, og hvordan bestyrelse og medarbejdere bedst understøttes i overensstemmelse hermed. En generel sag om dette emne vil blive forelagt Psykiatriudvalget, der som stående udvalg med den politikformulerende og politikkontrollerende opgave er den ansvarlige for området.

Psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Psykiatriudvalgets beslutning den 22. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

B (2) og Ø (2) tilkendegiver deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Den Sociale Virksomhed driver i dag 18 tilbud inden for det sociale- og socialpsykiatriske område. Heraf er fem af tilbuddene selvejende med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden.

Det er en krævende opgave at drive de meget specialiserede sociale tilbud effektivt og med høj kvalitet. Tilbuddene og virksomheden skal leve op til en lang række krav bestemt af lovgivning, retningslinjer og krav fra ministerier, aftaler indgået med kommuner osv., som skal omsættes i daglig praksis. Hertil kommer at kommunerne stiller krav om effektiv drift og løbende reduktion af udgifterne mens brugere og pårørende har større og større forventninger til individuelle tilbud.

Kravene til god kvalitet på det specialiserede sociale område bliver øget. Der bliver løbende gennem Folketinget og Regeringen taget nye initiativer, som forpligter og stiller krav til vores tilbud og virksomheden. Eksempelvis fordrer beslutningen om det nye Socialtilsyn at tilbuddene skal leve op en række nye krav til kvaliteten og dokumentation af metodevalg og resultater. Den brede aftale i Folketinget om En Kvalificeret indsats for grupper med særlige behov (aftale om rammer for justering af strukturreformen) med bl.a. en ny national koordinationsstruktur trækker i den samme retning og øger de forventninger, som de enkelte tilbud skal indfri.

Rent formelt er de selvejende tilbud ligestillet driften af regionens egne tilbud, hvad angår beslutningskompetence og økonomiske forhold m.m..

Dette skyldes at samarbejdet med de selvejende tilbud er omfattet af Konkurrencestyrelsens ”In-house” regel.”In-house” regel betyder principielt at alle opgaver, der ikke løses af myndigheden selv, er udbudspligtige. Undtaget herfra er dog selvstændige enheder, der kan sidestilles med myndighedens egne tilbud. Det betyder i praksis, at de selvejende tilbud skal være ligestillet regionens egne tilbud, hvad angår beslutningskompetence og økonomiske forhold og i øvrigt følge regionens politikker og øvrige krav. I modsat fald er opgaveporteføljen udbudspligtig.

Endvidere medfører lovgivningen (in-house regel) at;

Herudover er driften af de regionalt drevne tilbud reguleret af det fælles kommunale/regionale samarbejde om rammeaftalerne på det sociale område og specialundervisningsområdet. Her aftales kapacitet og behov for pladser samt udvikling/styring og takstudvikling.

De selvejende tilbud indgår derfor på lige vilkår med de øvrige tilbud i forhold til DSV´s centrale udviklingstiltag og faglige sparring. Det drejer sig bl. a om:

Rammer for bestyrelserne på de selvejende tilbud

Rammerne for samarbejdet med de selvejende tilbud i Den Sociale Virksomhed adskiller sig ikke væsentlig fra, hvad der i øvrigt er gældende på det kommunale område og i de andre regioner. Samarbejdet følger en lang praksis for hvordan forholdet mellem driftsherren og et selvejende tilbud kan foregå, så driftsherren har sikkerhed for at den ønskede kvalitet leveres med de aftalte ressourcer og det selvejende tilbud samtidig har en mulighed for at markere sit særlige præg på kerneopgaven.

De selvejede tilbud har en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for at drive tilbuddet både økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt. Bestyrelsen skal derfor på baggrund af tilbuddets vedtægter sikre optimale rammer for tilbuddet samtidig med, at formelle krav til de regionale tilbud overholdes.

Det betyder, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at driften af tilbuddet sker under hensynstagen til:

Bestyrelsen har ansvar for ansættelse/afskedigelse af lederen af tilbuddet. Regionen skal godkende beslutninger om dette. Den daglige drift/udvikling og personaleansvar påhviler lederen af tilbuddet.

Som hovedregel har de selvejende tilbud en forening bag sig – I Region Hovedstaden er det Røde Kors, Frelsens Hær, Spastikerforeningen og Dansk Blindesamfund, der står bag fire af de fem selvejende tilbud.

Forskellen mellem regionens egne tilbud og de selvejende tilbud viser sig ved, at de bagvedliggende foreningers grundsyn kommer til udtryk i visioner og værdier for de pågældende tilbud. Bredegaard er det eneste selvejende tilbud, som ikke har en forening bag sig.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt kommunkationstiltag for området.

Sagen forelægges psykiatriudvalget den 22. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Svend Hartling/Christian Worm

14003482

Der er behov for, at driftsoverenskomster og vedtægter for de fem selvejende tilbud under Den Sociale Virksomhed (DSV) ajourføres i forhold til de ændringer, der er sket som følge af strukturreformen, samt for at gøre vilkårene mere ensartede og driftsoverenskomsterne klarere og mere overskuelige.

Psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Psykiatriudvalgets beslutning den 22. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstillingspunkt 1, 2 og 3, dog tilkendegav Susanne Langer (Ø), at liste Ø´s endelige holdning gives ved sagens behandling i forretningsudvalget.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefalet med en tilføjelse om, at Regionsrådsformanden bemyndiges til at modtage navne på de to medlemmer til bestyrelsen på Bredegård fra henholdsvis valggruppen ABCFO og valggruppen VIØ.

B (2) og Ø (2) tilkendegiver deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Region Hovedstaden trådte ved regionsdannelsen den 1. januar 2007 i henholdsvis Københavns Amts og Frederiksborg Amts sted som aftalepart i driftsoverenskomster med de fem selvejende tilbud; Herberget, Jonstrupvang, Svendeberggård, Solgaven og Blindecenter Bredegaard. Som følge af strukturreformen samt andre ændringer er der behov for en ajourføring af driftsoverenskomsterne, herunder at gøre overenskomstrene klarere og mere overskuelige. Der har desuden været et behov for at gøre vilkårene for de selvejende tilbud mere ensartede.

Den Sociale Virksomhed har på den baggrund udarbejdet forslag til nye, ajourførte driftsoverenskomster, som er drøftet med og sendt i høring hos bestyrelserne for de selvejende tilbud. Samtidigt har bestyrelserne i de selvejende tilbud i samarbejde med Den Sociale Virksomhed udarbejdet forslag til ajourført vedtægter.

Der er ændret i driftsoverenskomsternes og vedtægternes udformning samt ændret begrænset i indholdet. Ændringerne sikrer, at driftsoverenskomster og vedtægter er i overensstemmelse med lovgivning og regionale retningslinjer. Forslagene til ajourførte driftsoverenskomster har været i høring hos bestyrelserne for de selvejende institutioner, som har været enige i ændringsforslagene.

Til eksempel kan nævnes, at angivelser af Københavns og Frederiksborg Amt er ændret til at angive Region Hovedstaden. Ordet "institution" er ændret til "tilbud". Der er desuden ændret i vedtægterne for Blindecenter Bredegaard således, at nye ændringer i vedtægterne kræver godkendelse fra et flertal i bestyrelsen, modsat hidtil godkendelse fra samtlige bestyrelsesmedlemmer samt godkendelse fra Frederiksborg Amtsråd.

Blindecenter Bredegaard

I Blindecenter Bredegaards vedtægt er ændret i bestyrelsens sammensætning. Bestyrelsen har hidtil været sammensat af tre medlemmer udpeget af regionsrådet, et medlem fra Dansk Blindesamfund og to medlemmer fra Institut for blinde og svagtseende.

Bestyrelsen foreslås sammensat af to medlemmer udpeget af regionsrådet, et medlem udpeget af Fredensborg Kommune (beliggenhedskommunen), et medlem af Dansk Blindesamfund, et medlem fra Dansk Døvblindfødtes Forening og Foreningen af Danske Døvblinde i fællesskab samt et medlem fra Danske Handicaporganisationer.

Den ændrede sammensætning i bestyrelsen på Blindecenter Bredegaard vil på en mere retvisende måde afspejle tilbuddets interessenter og i øvrigt være på linje med den politiske repræsentation i de øvrige selvejende tilbud. Fredensborg Kommune er samarbejdspartner og handlekommune i forhold til mange af beboerne på tilbuddet, og de tre handicaporganisationer repræsenterer med hvert deres fokus målgrupperne på Blindecenter Bredegaard. De organisationer og instanser, der repræsenterer beboerne og brugerne, tilgodeses således med en plads i bestyrelsen. Den nye bestyrelse vil i øvrigt sammen med Den Sociale Virksomhed undersøge muligheden for, at de midler, der er bundet i det selvejende tilbuds fond i henhold til vedtægten, kan anvendes i forbindelse med en modernisering af de fysiske rammer på Blindecenter Bredegaard, og at det selvejende tilbud nedlægges. I modsætning til de andre selvejende tilbud er der ikke en interesseorganisation bag Blindecenter Bredegaard.

Som konsekvens af ændring af bestyrelsens sammensætning skal regionsrådet udpege et medlem af bestyrelsen efter indstilling fra valggruppen ACOBF og et medlem fra valggruppen VØI.

Røde Kors' Natherberg for kvinder

Som led i ajourføringen af driftsoverenskomst og vedtægt for Røde Kors' Natherberg for Kvinder foreslås en ændring af tilbuddets navn til Røde Kors' Herberg for Kvinder, idet Herberget som følge af ændrede behov hos beboerne samt i samfundet generelt har ændret åbningstider fra kun at have åbent fra aften til formiddag til at have døgnåbent. Det nuværende navn er derfor ikke længere retvisende.

Rammer for tilbud under Den Sociale Virksomhed

Forretningsudvalget behandlede på sit møde den 10. december 2013 en henvendelse fra regionsrådsmedlem Kirsten Lee (B) vedrørende ny overenskomst for det selvejende tilbud Blindecenter Bredegaard. Forretningsudvalget besluttede på mødet at forelægge regionsrådet en principiel sag om, hvordan rammerne for institutionerne under Den Sociale Virksomhed kan tilrettelægges fremadrettet, og hvordan bestyrelse og medarbejdere bedst understøttes i overensstemmelse hermed. En generel sag om dette emne vil blive forelagt Psykiatriudvalget, der som stående udvalg med den politikformulerende og politikkontrollerende opgave er den ansvarlige for området.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Svend Hartling/Christian Worm

14003482

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningen, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for det specialiserede socialområde. Kommunekontaktrådet (KKR) har på sit møde den 14. marts 2014 behandlet udkast til udviklingsstrategi for rammeaftale 2015. Udviklingsstrategien er efterfølgende udsendt til godkendelse i kommuner og region. Regionsadministrationen har haft udkastet til kommentering forud for forelæggelse i KKR.

Udviklingsstrategien peger på en forventet stigning i antallet af borgere inden for flere målgrupper. Dette afspejler sig ikke i regulering af kommunale/regionale tilbud omfattet af rammeaftale 2015, men forventes fortsat at kunne dækkes ind af kommunernes inklusionsstrategi og andre tilbud i nærmiljøet.

Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejdes beslutning den 22. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningen, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for området. Området dækker blandt andet bo- og døgntilbud samt dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Endvidere er der tilbud inden for kommunikationsområdet, misbrugsbehandling og specialundervisning.

Rammeaftalen for 2015 består af to dele:

• En udviklingsstrategi, der skal være godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i juni 2014.

• En styringsaftale, der skal være godkendt af parterne i oktober 2014.

Udviklingsstrategiens formål er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Endvidere skal den skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser og endelig sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt.

Regionen er bidragyder til rammeaftalens udviklingsstrategi på linje med kommunerne i forhold til indberetning af kapacitetsoplysninger. Regionsadministrationen har haft udkastet til udviklingsstrategien til administrativ kommentering forud for forelæggelse i KKR den 14. marts 2014. Regionsrådet har frist til den 31. maj 2014 til at tage stilling til den foreliggende udviklingsstrategi.

Den foreliggende udviklingsstrategi peger på et stigende antal borgere inden for flere målgrupper. Denne stigning i antal håndteres af kommunerne ved hjælp af hjemtagning af borgere til mindre indgribende tilbud, recovery (en tilgang, der tager udgangspunkt i, at mennesker med sindslidelser kan komme sig helt eller delvist), rehabilitering og inklusion. Der forventes derfor heller ikke for 2015 at være et behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2015.

Et formål med Udviklingsstrategien er at udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det år, som Rammeaftalen er gældende i. Som særligt tema for 2015 er valgt ”tilbud til borgere med dobbeltdiagnose”. Dette skyldes at Udviklingsstrategi 2015 viser, at flere kommuner forventer en stigning i målgruppen af borgere med dobbeltdiagnose og en større efterspørgsel på misbrugstilbud. Det gælder såvel i forhold til ambulante tilbud, dagtilbud som døgntilbud.

Formålet med temaet er at sætte fokus på, hvordan misbrugsbehandlingstilbud og øvrige socialpsykiatriske tilbud håndterer udviklingen i målgruppen af borgere med dobbeltdiagnose. I forlængelse heraf er det også relevant at se på evt. problemstillinger i samarbejdet mellem socialpsykiatri og den regionale psykiatri i lyset af udviklingen.

Forslaget til Rammeaftale 2015 - udkast til udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning indebærer i sig selv ingen udgifter for regionen. Udgifter og indtægter ved de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde den 22. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Svend Hartling / Else Hjortsø

14003483

Årsregnskabet skal afgives til revisionen inden den 1. juni 2014, hvorefter revisionen senest den 15. august 2014 afgiver en beretning om revisionen af regnskabet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Region Hovedstadens årsregnskab indeholder en resultatopgørelse og balance samt en pengestrømsopgørelse. Hertil er udarbejdet generelle og specielle bemærkninger for områderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling og følger opbygningen i Økonomi- og indenrigsministeriets regler herom.

Årsregnskabet aflægges efter omkostningsbaserede principper. Det omkostningsbaserede regnskab indeholder ud over driftsindtægter og -udgifter blandt andet også afskrivninger, hensættelse til feriepenge mv. Imidlertid indgås den årlige økonomiaftale, der lægger rammerne for såvel sundhedsområdet som området for regional udvikling, på baggrund af udgiftsbaserede principper. Derfor indeholder regnskabet ligeledes udgiftsbaserede opgørelser.

I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport for 2014 orienteredes samtidig om det foreløbige regnskabsresultat for 2013. Der er efterfølgende foretaget en kvalitetskontrol af de opgjorte regnskabstal med henblik på at sikre et retvisende regnskab for 2013. Gennemgangen har ikke ført til væsentlige ændringer i regnskabsresultatet.

Region Hovedstadens samlede omkostningsbaserede årsregnskab for 2013 udviser et overskud på 634 mio. kr. mod et overskud på 1.025 mio. kr. i 2012. Overskuddet på sundhedsområdet er opgjort til 605 mio. kr.

Overskuddet er opnået på trods af, at aktiviteten på hospitalerne og i praksissektoren har været højere end forudsat i budgettet.

På investeringssiden er forbruget opgjort til netto i alt 1.757 mio. kr. før korrektion for investeringer konteret på driften. Når der tages højde herfor, har regionen i 2013 investeret for 1.759 mio. kr., hvilket har øget værdien af regionens aktiver, og derfor indgår i egenkapitalværdien.

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2013 opgjort til 4.927 mio. kr. Kassebeholdningen andrager ultimo 2013 1.371 mio. kr., heraf vedrører 1.298 mio. kr. eksternt finansierede midler.

Egenkapitalen er i løbet af 2013 faldet med 146 mio. kr. Faldet skyldes primært stigende hensættelser vedrørende tjenestemandspensioner på 643 mio. kr., samt andre formueregulerende poster på 137 mio. kr., hvilket påvirker egenkapitalen og regionens forpligtelser. Dette modsvares af et driftsoverskud på 634 mio. kr. De formueregulerende poster er de afsluttende tekniske korrektioner som følge af konvertering af data fra regionens økonomisystemer til et fælles økonomisystem.

Når regnskabsresultatet sammenlignes med de samlede bevillinger til sundhedsrammen, social - og specialundervisningsrammen og regional udvikling er der rammeoverholdelse. Der har på hospitals- og virksomhedsniveau samlet set været overholdelse af bevillingerne.

I tabellerne svarer ”nettodriftsudgifter” til det udgiftsbaserede regnskab, og ” drift i alt” svarer til det omkostningsbaserede regnskab.

1. Sundhedsområdet

De samlede nettodriftsomkostninger på sundhedsområdet blev på 32.404 mio. kr. Nettodriftsudgifterne andrager 31.283 mio. kr. og de samlede omkostninger udgør dermed 1.121 mio. kr., (se nedenstående tabel, drift i alt plus nettorenteudgifter), de samlede finansieringsindtægter var på 33.009 mio. kr., og dermed var der et driftsresultat på 605 mio.kr., jævnfør årsregnskabets resultatopgørelse.

I forhold til bevillingerne på det udgiftsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 159 mio. kr. (inkl. administration og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifterne afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen, ændres det samlede mindreforbrug til 160 mio. kr.

Regnskabet for hele praksisområdet blev på 6.674 mio. kr. svarende til et merforbrug på 27 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget vedrører primært praksisydelser.

Nedenfor er vist det udgiftsbaserede regnskab på praksisområdet sammenholdt med regnskabet for 2012.

2. Aktivitetsregnskabet for hospitaler

Region Hovedstadens hospitaler præsterede i 2013, hvad der svarer til en samlet DRG/DAGS-produktionsværdi på 21.161 mio. kr. Antallet af sygehusudskrivninger udgjorde i 2013 i alt 407.205. Antallet af ambulante besøg udgjorde knapt 2,7 mio. besøg, hvilket er 200.000 mere end niveauet sidste år.

Udskrivninger og ambulante besøg på somatiske hospitaler i hhv. 2012 og 2013 fremgår af nedenstående tabel.

3. Aktivitetsregnskab for psykiatrien

I nedenstående tabel ses nøgletal for den ordinære aktivitet i psykiatrien for 2013 sammenholdt med 2012.

Region Hovedstadens Psykiatri har i 2013 haft godt 28.000 flere ambulante besøg end sidste år, svarende til en meraktivitet på 7,2 pct. og godt 21.000 flere sengedage end sidste år, svarende til en meraktivitet på 5,7 pct.

Stigningen i antallet af ambulante besøg kan henføres til en målrettet indsats for omlægning fra stationær til ambulant aktivitet.

4. Social- og specialundervisningsområdet

Området er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Merindtægter eller mindre omkostninger på dette område skal indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Det samlede overskud efter indregning af tillagte omkostninger på disse områder er genbevilget i 1. økonomirapport 2014. Af tabellen nedenfor ses et overskud 20,8 mio. kr. i 2013.

5. Regional udvikling

Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som udover driftsomkostninger indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Såfremt regnskabsresultatet for området viser et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år.

I forhold til det korrigerede budget udgør mindreforbruget på området samlet 7,7 mio. kr. Der er i 1. økonomirapport 2014 foretaget en genbevilling af det akkumulerede mindreforbrug til og med 2013 på 165 mio. kr. Af tabellen nedenfor ses et overskud på 8,3 mio. kr. i 2013.

6. Investeringer

På investeringssiden viser regnskabet et samlet forbrug på 1.759 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. er afholdt over driftsbudgettet.

Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2013 på

1.932 mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet 176 mio. kr.

Hovedparten af mindreforbruget er genbevilget i 1. økonomirapport 2014 og hidrører fra tidsforskydninger i projekterne. Samlet set er der blevet genbevilget 682 mio. kr.

Der er i 2013 færdiggjort og afsluttet en række projekter, heraf er 17 projekter af en størrelsesorden over 10 mio. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab 2013 i september måned forventes disse investeringsregnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med særskilt revisionspåtegning. En oversigt over regnskaber, der skal forsynes med en revisionspåtegning, fremgår af kapitel 10 i årsregnskabet. Projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt.

7. Finansiering

I det korrigerede budget 2013 er der budgetteret med samlede indtægter på 33.006 mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering på sundhedsområdet på 33.009 mio. kr., hvilket giver en merindtægt på 3 mio. kr.

Kommunernes betaling af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for 2013 blev 245,1 mio. kr. over det fastsatte loft for regionens indtægt. Medfinansieringsindtægter udover det fastsatte loft på 6.069,6 mio. kr. tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der med Kommunernes Landsforening har aftalt tilbageførsel af midlerne til kommunerne.

8. Likviditet

Regionens bruttodrifts- og investeringsudgifter har i 2013 udgjort 40.493 mio. kr. (heraf 38.736 mio. kr. til drift og 1.757 mio. kr. til investeringer), og disse udgifter har regionen finansieret således:

Bruttodrifts- og investeringsudgifterne har kunnet finansieres ved driftsindtægter og bloktilskud med 40.582 mio. kr. Herudover er der nettolånoptagelse og finansforskydninger mv., som belaster med 1.025 mio. kr. Dette resulterer i et likviditetsforbrug på 936 mio. kr.

9. Egenkapital

Egenkapitalen er ved udgangen af 2013 opgjort til 5.526 mio. kr. svarende til et

fald på 146 mio. kr. Faldet skyldes primært hensættelser til tjenestemandspensioner på 643 mio. kr. og andre formueregulerende poster på 137 mio. kr. hertil et driftsoverskud på 634 mio. kr. Der er nærmere redegjort herfor under note 17, egenkapitalforklaringen.

10. Forpligtelser

Forpligtelserne til tjenestemandspensioner udgør ultimo 2013 i alt 6.511 mio. kr. svarende til en stigning på 544 mio. kr. fra 2012.

Der er foretaget en opgørelse af Region Hovedstadens forpligtelser til arbejdsskader og patientskadeserstatninger. Disse er beregnet til henholdsvis 196 mio. kr. og 244 mio. kr. Der er en stigning på 42 mio. kr. vedrørende arbejdsskader og et fald på 34 mio. kr. vedrørende patienterstatninger.

I 2012 blev der som noget nyt foretaget hensættelser vedrørende tilsagn til regional udvikling. Regelændringen betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud, skal hele det beløb, som der gives tilsagn om, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i kommende år. Regelændringen omfatter tilskud til eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet. Der er i 2013 sket en stigning i tilsagnene på 37 mio. kr. svarende til en samlet hensættelse på 180 mio. kr. ultimo 2013.

Det er ikke i årsregnskabet fundet nødvendigt at foretage formelle hensættelser vedrørende ikke afsluttede retstvister.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Enheden for presse forbereder et presseberedskab. Regnskabsresultatet lægges på regionh.dk.

Sagen udsendes til orientering til den bredere offentlighed, herunder kommuner, andre regioner og samarbejdspartnere. Når regnskabet er endelig godkendt i september måned 2013 tilsendes regnskabet med revisionsberetning til tilsynsmyndigheden.

Sagen forelægges regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14004328

I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fælleskommunale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt sit reviderede 2013-regnskab til godkendelse. Ifølge regnskabsresultatet er der et driftsoverskud på 49 mio. kr., hvoraf der udloddes 29 mio. kr. til interessenterne. Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår.

De resterende 20 mio. kr. af overskuddet foreslås af Amgros henlagt til etablering af en uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Det bemærkes hertil at regionsrådet på regionrådsmøde den 18. juni 2013 besluttede, at meddele Amgros, at forskningspuljen fremadrettet ikke bør finansieres af Amgros’ overskud, men finansieres direkte enten via kontingentet til Danske Regioner eller via indbetaling særskilt til Danske Regioner.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Regionens andel af overskuddet

I 2013 endte Amgros omsætning af lægemidler på 6,59 mia. kr. og ifølge resultatopgørelsen er der et driftsoverskud på 49 mio. kr., hvoraf der udloddes 29 mio. kr. til interessenterne jf nedenstående oversigt. Omsætningen af lægemidler er steget med 5,4 % sammenlignet med 2012.

Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2013 vedrørende lægemidler udgør 39,7 % eller 13,2 mio. kr. - efter modregning af bidrag til en uafhængig forskningspulje.

Til sammenligning blev der i 2012 udloddet 32,5 mio. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgjorde 14,9 mio. kr.

Etablerings af forskningspulje

Danske Regioners bestyrelse har i 2013 behandlet et forslag omkring etablering af en uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Puljen skal anvendes til at støtte regionale forskningsprojekter, som dels forventes at kunne øge kvaliteten i lægemiddelbehandlingen, eller hvor det dels forventes, at der er et besparelsespotentiale.

Forslaget omfatter en tilførsel på 20 mio. kr. årligt i fem år, og det blev foreslået at puljen finansieres via overskuddet fra Amgros og fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen.

Derfor var der i Amgros’ regnskab for 2012 indarbejdet et beløb på i alt 20 mio. kr., som udloddes til etablering af den uafhængige forskningspulje. Region Hovedstadens andel heraf udgjorde 6,3 mio. kr.

Regionsrådet godkendte på møde den 18. juni 2013 Amgros’ regnskab. Samtidig besluttede regionsrådet, at det i forbindelse med godkendelsen meddeles Amgros, at forskningspuljen fremadrettet ikke bør finansieres af Amgros’ overskud, men finansieres direkte enten via kontingentet til Danske Regioner eller via indbetaling særskilt til Danske Regioner.

Det skal hertil bemærkes at overførslen af de 20 mio. kr. fra 2012 regnskabet blev godkendt ud fra en betragtning om, dels at etablering af puljen på sigt vil kunne bidrage til en reduktion af regionernes medicinudgifter, dels ud fra et perspektiv om, at budgetterne for 2013 var lagt i regionerne på tidspunkt for godkendelse, og at tiden var for fremskreden til, at regionerne i daværende år kunne bidrage særskilt til finansiering af forskningspuljen.

I budgettet for 2014 for Region Hovedstaden er der midlertidigt afsat 6 mio. kr. til den uafhængige forskningspulje ud fra en forventning om, at forskningspuljen fra 2014 finansieres direkte enten via kontingenter til Danske Regioner eller indbetaling særskilt til formålet.

Det er administrationens opfattelse, at regnskabet for Amgros kan godkendes, idet udgifterne til forskningspuljen er afsat i budgettet. Samtidig bør Danske Regioners bestyrelse dog foretage en drøftelse af finansieringen af forskningspuljen.

Ny regnskabspraksis

I Amgros’ regnskab er sket en ændring i beregning af nettoomsætningen på side 4 (Hoved og nøgletal). Dette er sket som følge af udviklingen i fortolkningen af årsregnskabslovens bestemmelser vedrørende definition af ”nettoomsætning”.

Baggrunden er, at der for Amgros ikke er knyttet nogen form for risiko til omsætning og varekøb, idet der udelukkende indkøbes til ordre. For Amgros´ vedkommende er risikoen knyttet til dækningsbidraget, som er optaget i resultatopgørelsen under nettoomsætning. I Årsregnskabslovens terminologi, er det ikke muligt at ændre navn på hovedposterne, uagtet at det i Amgros´ tilfælde ville være mere naturligt at anvende ”Dækningsbidrag”.

I regionens budget for 2014 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 21 mio. kr. Samtidig er der afsat 6 mio. kr. til den uafhængige forskningspulje.

En godkendelse af regnskabet vil således indebære en mindreindtægt på 8 mio. kr. fra Amgros, og en mindreudgift på 6 mio. kr. som regionens bidrag til finansiering af den uafhængige forskningspulje.

Konsenvenser af regnskabsresultatet fra Amgros I/S vil blive indarbejdet i 2. økonimirapport.

Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

11005446

For at følge op på håndtering og omfang af lægers bibeskæftigelse, udarbejder Region Hovedstaden hvert år en opgørelse over bibeskæftigelse i regionen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Siden 2007 har Region Hovedstaden haft regler for registrering af og dialog om lægers bibeskæftigelse samt om modtagelse af personlig økonomiske støtte i forskningsprojekter fra private virksomheder.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 lavede Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger (FAS) en aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse for tre lægegrupper – cheflæger, overlæger og afdelingslæger, og siden 2012 har der på hospitalerne været en ensartet og elektronisk registrering af bibeskæftigelse baseret på lægernes egne oplysninger.

Reglerne om lægers bibeskæftigelse er baseret på nedenstående hensyn:

Lægers eventuelle bibeskæftigelse skal være forenelig med deres hovedbeskæftigelse i Region Hovedstaden, og der må heller ikke kunne drages tvivl om lægers interesseforhold og uvildighed i forhold til behandlingen af og rådgivningen af patienter.

Samtidig er der også en række funktioner i sundhedsvæsnet, der bygger på, at læger har forskellige former for bibeskæftigelse - f.eks. undervisning af studerende og udarbejdelse af attester i forsikringssager. Læger er også ofte involveret i forsknings- og udviklingsprojekter samt repræsentanter i offentlige eller halvoffentlige råd, nævn og kommissioner, hvor der er brug for deres professionelle viden og indsigt. Mange læger har også bibeskæftigelse på andre offentlige sygehuse eller egne klinikker.

Resultater for 2013

Resultaterne af den elektroniske registrering i 2013 viser:

Der er ingen læger, som har fået deres bibeskæftigelse vurderet til at være uforenligt med deres hovedbeskæftigelse i regionen og generelt er resultaterne i 2013 er relativ enslydende med opgørelsen i 2012. Der ses derfor ikke nye tendenser blandt lægernes bibeskæftigelse.

Samlet set understøtter resultaterne den vurdering, at lægers bibeskæftigelse i Region Hovedstaden, såvel lønnet som ulønnet indikerer, at der er en betydelig efterspørgsel efter lægespecialistkompetencer og en relativ høj fleksibilitet hos lægerne.

Opfølgning lokalt

Lokalt er der opfølgning på de læger, der ikke har oplyst om bibeskæftigelse, og hvert hospital adgang til statusoversigter over læger, der mangler at oplyse om bibeskæftigelse i systemet for lægers bibeskæftigelse. Det er direktionens eller centerledelsens ansvar, at der årligt afholdes samtaler med alle læger i målgruppen, uagtet om lægen har indberettet oplysninger i systemet for lægers bibeskæftigelse eller ikke.

Indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikation planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Morten Rand Jensen / Søren Hartz

13002639

Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der vil blive igangsat for at følge op på strategien.

Administrationen anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Erik Gregersen (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og trafikudvalgetsbeslutning den 29. april 2014:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Folketinget har i februar 2014 vedtaget en lovændring, som betyder, at regionerne skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (kaldet ReVUS) inden 1. januar 2016. Regionsrådet skal, med bidrag fra Vækstforum, vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, som skal indeholde en:

”redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien”.

Ud over de nævnte temaer kan strategien indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, klimatilpasning, kollektiv trafik eller andre emner, der er relevante i Region Hovedstaden. ReVUS skal forholde sig til nationale strategier og kommunernes planlægning, hvorfor der bør være tæt koordination i forhold til udarbejdelsen af ReVUS.

Bærende principper

Administrationen tilrettelægger arbejdet ud fra en række principper, som opfattes som bærende for ReVUS:

Endvidere skal Danmarks Vækstråd – som noget nyt - modtage ReVUS i særskilt høring inden den offentlige høring. Danmarks Vækstråds høringssvar skal indarbejdes ud fra et ”følg- eller forklar”-princip. Dette giver Danmarks Vækstråd en markant mulighed for at præge ReVUS og tydeliggør det fokus på kobling til vækst, der forventes til strategien.

Udvikling af indhold

Det vil være oplagt at inddrage Vækstforum samt regionsrådets stående udvalg på det regionale udviklingsområde i udviklingen af indholdet i ReVUS. Det strategiske ophæng er Region Hovedstaden nye overordnede strategi (mission og vision), som regionsrådet vedtog den 8. april 2014, fordi dette vil understøtte fokus i de regionale indsatser. Indholdet i form af konkrete strategiske temaer, der skal sætte retning for initiativer til udmøntning af ReVUS, vil blive udviklet i tæt dialog mellem Vækstforum og regionsrådets stående udvalg (erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget). Strategien forankres i erhvervs- og vækstudvalget.

Administrationen foreslår en proces, hvor Vækstforum samt formændene for erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget sammen drøfter og kvalificerer de strategiske temaer, der vil udgøre den strategiske ramme for ReVUS på Vækstforums seminar den 25. juni 2014. Forud for seminaret vil administrationen udarbejde et temakatalog, som testes på nøgleaktører, således at nøgleaktørernes interesser kan indgå i seminardrøftelserne. Efterfølgende vil erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget, Vækstforum samt regionsrådet træffe beslutning om strategiske temaer i efteråret 2014. Herefter vil der kunne etableres en dialog om konkrete samarbejder med eksterne aktører forud for den lovpligtige høring i Danmarks Vækstråd. Forløbet er vist i bilag 1.

Målsætninger og effektmåling

Den overordnede målsætning for ReVUS er at sikre en strategi, der udmøntes i tætte samarbejder eller partnerskaber med regionens aktører: Erhvervslivet, kommuner, universiteter, organisationer, m.fl.

Evalueringen af det tidligere Vækstforum tydeliggjorde et behov for at sikre, at der kan påvises effekt af både det enkelte initiativ og den samlede strategi. Derfor vil ReVUS komme til at indeholde en plan for, hvordan den fremadrettede effektmåling vil ske.

Tidsperspektiv

Administrationen forventer, at ReVUS kan vedtages i sommeren 2015.

Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der vil blive udarbejdet en detaljeret plan for kommunikationsindsatsen i samarbejde med Center for Kommunikation i Region Hovedstaden.

Sagen forelægges erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 29. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14003529

På regionsrådsmødet den 17. december 2013 (sag nr. 7) vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over offentlig indsats for 2014 ud til offentlig kommentering iht. § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har været udsendt til offentlig kommentering i perioden fra uge 3 og 4 uger frem.

Oversigten over den offentlige indsats i 2014 skal nu endelig vedtages af regionsrådet.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at oversigt over den offentlige indsats for 2014 godkendes og fremsendes til Miljøstyrelsen (bilag 1), og

2. at de indkomne kommentarer besvares i overensstemmelse med notat af 31. marts 2014 (bilag 2)

Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2013:

På forretningsudvalgsmødet den 10. december 2013 anbefalede udvalget det nye regionsråd, ”at det i forbindelse med den endelige prioriterede indgår, at der skal udvikles innovative metoder i samarbejde mellem private og offentlige aktører, da der ikke er tilstrækkelige midler til den nødvendige indsats indenfor de økonomiske rammer, der er på området.”

Forretningsudvalget anbefalede endvidere, ”at dette indgår som et tema i de årlige økonomiforhandlinger med staten”.

Regionsrådets beslutning den 17. december 2013:

Regionsrådet besluttede på mødet den 17. december 2013 at sende udkast til oversigt over offentlig indsats for 2014 ud til offentlig kommentering.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 6. maj 2014:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Regionsrådet skal jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats, der skal revideres en gang årligt. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.

Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2014 og kommende år blev godkendt på Regionsrådsmødet den 17. december 2013 og efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden i uge 3 og 4 uger frem.

Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2014 understøtter regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Ren jord og rent vand er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.

Indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger vil også i 2014 primært finde sted i om­råder med sær­lige drikkevandsinteresser samt på boliggrunde. Fokus er fortsat rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. De klorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også proble­ma­tiske i for­hold til inde­kli­ma­et, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i byg­ninger. Den forventede indsats i 2014 er nærmere beskrevet nedenfor samt i bilag 1.

Som test af en ny mulig strategi, har administrationen parallelt med at prioritere de værste forureninger højest, udpeget oplandene til 3 vandværker (Solhøj, Dybendal og Birkerød) til en særlig indsats i 2014 og 2015. Det sker for at kunne blive helt færdig med at undersøge alle lokaliteter med de mest grundvandskritiske stoffer i disse områder.

I 2014 forventes igangsat/videreført videregående undersøgelser på ca. 60 lokaliteter fordelt på 18 kommuner. Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 33 lokaliteter herunder igangsætning af 2-4 nye oprensninger. Hertil kommer foruden oprensning af offentlige legepladser i det omfang de indledende undersøgelser viser behov herfor. Af væsentlige oprensningsaktiviteter i 2014 kan nævnes de fortsatte oprensningsprojekter på forureningen i Skuldelev, et nyt projekt med oprensning ved hjælp af opvarmning i Birkerød og sikring af indeklimaet på flere boligejendomme i Frederikssund samt de forventede oprensninger på offentlige legepladser. Budgettet udgør i 2014 ca. 70 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensning.

Fem kommuner, et forsyningsselskab og en borger er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats.

De væsentligste myndighedskommentarer til regionens prioritering kommer fra Gladsaxe, Herlev og Frederiksberg kommuner, der er uenige i regionens prioritering i relation til beskyttelsen af drikkevandet, idet grundvandstruende forureninger i disse kommuner ikke er højt prioriteret til offentlig indsats af regionen indenfor de nærmeste år. Disse kommuners drikkevandsområder er kendetegnet ved, at være placeret i ældre by- og industriområder med mange forurenede grunde. I disse kommuner er det væsentligt, at der forud for en oprensningsindsats via regionens kortlægningsindsats er skaffet overblik over den samlede nødvendige indsats og omkostningerne, som er forbundet med denne.

Administrationen har i 2013 haft møder med Gladsaxe og Herlev Kommuner, samt det lokale vandforsyningsselskab NordVand, i forbindelse med kommunernes udarbejdelse af handleplaner for grundvandsbeskyttelse og har i den forbindelse haft en god dialog om grundlag, rækkefølge og tidsplaner for regionens kortlægnings- og oprensningsindsats.

Ligeledes har administrationen i december 2013 afholdt møde med Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Vand A/S vedr. regionens indsats i forhold til jordforurening. Der var på mødet enighed om fremadrettet at have en tættere dialog og koordinering af kommunens, forsyningens og regionens aktiviteter af betydning for vandsforsyningen på Frederiksberg.

De indkomne kommentarer har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2014.

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen. De indkomne kommentarer fra fem kommuner, et forsyningsselskab og en borger er vedlagt som bilag sammen med administrationens bemærkninger til henvendelserne.

I forbindelse med at regionsrådet på mødet 17. december 2013 vedtog at sende udkast til oversigt over offentlig indsats for 2014 ud til offentlig kommentering, anbefalede forretningsudvalget samtidig det nye regionsråd, ”at det i forbindelse med den endelige prioriterede indgår, at der skal udvikles innovative metoder i samarbejde mellem private og offentlige aktører, da der ikke er tilstrækkelige midler til den nødvendige indsats indenfor de økonomiske rammer, der er på området.”

Forretningsudvalget anbefalede endvidere, ”at dette indgår som et tema i de årlige økonomiforhandlinger med staten”.

Som en del af oplægget til de kommende politiske drøftelser af en ny strategisk handleplan for indsatsen mod jordforurening, der planlægges fremlagt til politisk behandling i løbet af 2014, foreslår administrationen, at miljø og trafikudvalget og efterfølgende forretningsudvalget og regionsrådet, tager stilling til forskellige forslag til initiativer, som kan øge samarbejder og partnerskaber med offentlige og private parter inden for jordforureningsområdet.

Endvidere foreslås temaet med de utilstrækkelige midler til området rejst i forhold til Danske Regioner i forbindelse med regionernes indspil til årets finanslovforhandlinger.

I forbindelse med miljø- og trafikudvalgets behandling af sagen, vil der bliver givet en kort introduktion til regionens opgaver i tilknytning til jordforureningsområdet som oplæg til efterfølgende strategiske drøftelser i maj.

Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Oversigten over offentlig indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2014, fx i pressemeddelelser og indlæg i aviser.

Sagen forelægges miljø- og trafikudvalget den 29. april, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13011338

Regionen bestiller årligt den ønskede betjening med regionens busser og Lokalbanen. Denne bestilling skal for 2015 fremsendes til Movia i maj måned, og betjeningsniveauet for bane- og busområdet samt omfanget af de administrative udgifter skal derfor fastlægges.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Region Hovedstaden er som trafikkøber hos Movia økonomisk ansvarlig for tre hovedområder:

I denne sag præsenteres forventede nøgletal for lokalbanerne og de regionale busruter i 2015. Derudover gives en status for forventningen til de administrative omkostninger og betydningen af taksterne i den kollektive trafik. Samlet set indebærer de tre hovedområder en forventet omkostning på 419,4 mio. kr. i 2015, som er en forbedring på 30 mio. kr. i forhold til regionens budgetoverslag for 2015.

Administrationens overvejelser omkring trafikbestillingen

Administrationen drøfter løbende forventningen til trafikomfanget for 2015 med Movia. Det leder hvert år til, at regionen sammen med de øvrige trafikkøbere (Region Sjælland og kommunerne) i maj måned skal oplyse overfor Movia, hvordan trafikken ønskes gennemført det efterfølgende år. Budgetoplægget for 2015 er baseret på kørselsomfanget i 2014. Det skyldes, at trafikomfanget efter administrationens opfattelse med fordel kan holdes indenfor disse rammer i 2015 for i stedet at rette fokus mod 2016, hvor regionen forventes at overtage en række busruter fra kommunerne som følge af ændring af Lov om Trafikselskaber.

Det betyder blandt andet, at administrationen i dialog med relevante kommuner og Movia har konkluderet, at et forslag om øget natdrift på R-nettet i Nordsjælland med betydning for Lokalbanens drift og økonomi, bør udsættes til trafikbestillingen for 2016. Det skyldes, at regionen fra 2016 forventes at være ansvarlig for alle natbusser, og ændringer i driften kan derfor med fordel ske i denne sammenhæng for ikke at lave ændringer i 2015, som igen ændres i 2016.

Administrationen påtænker derfor ved et senere møde at fremlægge et oplæg til revideret trafikbestilling fra 2016 med forslag til strategi for regionens fremtidige rolle som trafikkøber.

Nedenfor gennemgås de tre udgiftsområder kort. Her fremgår en række data for de samlede forventninger til 2014, som altså danner grundlag for trafikbestillingen for 2015. Det er dermed ikke udtryk for det endelige budget for 2015, men et estimat. I juni måned vil Movias 1. behandling af budgetforslaget for 2015 blive fremlagt for regionsrådet.

1. Lokalbaner

Drift

Movia har i Region Hovedstadens område fem lokalbaner, som kører i Nordsjælland. Drift og infrastrukturforvaltning på banerne udføres af Lokalbanen A/S, hvor Movia ejer knap 86 % af aktiekapitalen, mens resten ejes af kommuner og private aktionærer. Region Hovedstaden dækker driftsunderskuddet og finansierer anlægsudgifter via et årligt statsligt anlægstilskud, som ydes til og med 2015. Det bemærkes, at der i driftstilskuddet ikke er indregnet investeringsudgifter eller regionens tilskud til vedligeholdelse af infrastruktur, der i 2014 er på 24 mio. kr.

Banernes passagertal lå i 2013 stabilt i forhold til 2012, og det samlede passagertal var således knap 6,6 mio. passagerer. Der forventes dermed en stigning på ca. 170.000 passagerer i 2014, jf. tabel 1 i bilag.

Movias skøn over driftsudgifterne i 2015 ved uændret aktivitet er på nuværende tidspunkt 1 mio. kr. højere end regionens budget 2014, jf. tabel 2 i bilag. De endelige budgettal til Movias 1. behandling af budgetforslag 2015 vil dog først foreligge i juni 2014.

Investeringer

Regionen modtager på lokalbaneområdet frem til og med 2015 et investeringstilskud fra staten på 40,4 mio. kr. Disse midler skal sammen med provenuet fra salg af aktiver i Lokalbanen A/S primært bruges til sikkerhed, stationsmoderniseringer og øvrige reinvesteringer. Ifølge anlægsplanen anvendes 27,2 mio. kr. årligt til leasingudgifter til togmateriel. For 2010-14 har regionsrådet i 2010 godkendt, at der anvendes i alt 18,9 mio. kr. (2012-priser) til et nyt radiosystem på Lokalbanen. De ikke-disponerede anlægsudgifter beløber sig derfor i 2015 til 13,2 mio. kr., som kan anvendes til fx stationsombygning på Hillerød Station eller andre investeringer i Lokalbanen.

2. Regionale busruter

Regionen finansierer otte regionale buslinjer, hvoraf tre (400/400S og 600S) krydser grænsen til Region Sjælland, og derfor deles finansieringen af disse busser mellem regionerne. Linje 310R deles med Frederikssund, Furesø og Allerød Kommuner. Buslinjerne forbinder de store knudepunkter på tværs af banegrenene i regionen og supplerer dermed banebetjeningen. Nøgletallene for de regionale buslinjer fremgår af tabel 3 i bilag.

3. Fælles administrative udgifter mm.

Region Sjælland og Region Hovedstaden finansierer i fællesskab de fælles administrative udgifter i Movia. De administrative udgifter dækker over de udgifter, der ikke kan specificeres til de enkelte busruter. Det drejer sig om drift (køreplaner, information, markedsføring, IT mv.), administration (husleje, kontorhold mm.), personale og tjenestemandspensioner. Derudover betaler regionen ydelser på rejsekortlån. Region Hovedstaden dækker ca. 80 % af de samlede fælles administrative udgifter.

Movia ønsker årligt at effektivisere de administrative og personaleudgifter med 1 %. Dertil kommer dog, at omkostningerne pris- og lønreguleres med en forventet niveaustigning på 1,7 %. Det indebærer, at Region Hovedstadens andel af de fælles administrative udgifter i 2015 forventes at beløbe sig til 264,5 mio. kr. mod knap 263 mio. kr. i 2014, jf. tabel 4 i bilag.

4. Takster

Taksterne i den kollektive skal følge takststigningsloftet, som udregnes på baggrund af en række nøgletal. Takststigningsloftet for 2015 er ifølge Trafikstyrelsen på 0,6 % mod 1,3 % i 2014. I ovenstående beregninger vedr. økonomien for 2015 er der regnet med en generel stigning i priser og lønninger på 1,7 %, hvilket kan få betydning for indtægtsgrundlaget. Movia forventes at ville indstille fuld udnyttelse af takststigningsloftet når dette forelægges Movias bestyrelse i forbindelse med 1. behandling af Movias budgetforslag for 2015.

Derudover forventes en takstharmonisering i Østdanmark med virkning fra 1. januar 2015. Østdanmark har hidtil været indrettet i tre separate takstområder (Vest, Syd og Hovedstaden) samt DSB's eget takstsæt. Med harmoniseringen forventes en forenklet takststruktur, som er tilpasset Rejsekortets funktionalitet, og som prismæssigt ligger nogenlunde på niveau med det nuværende takstområde Hovedstaden. Takstharmoniseringen forventes derfor ikke at få indflydelse på Region Hovedstadens indtægtsgrundlag i den kollektive trafik.

5. Samlet økonomi i forhold til Movia

Budgettallene for 2015 skal generelt tages med forbehold for ændringer i de grundlæggende økonomiske forudsætninger, som vil blive nærmere vurderet som led i budgetprocessen i Movia frem til den endelige budgetvedtagelse i september. For regionens vedkommende er det derfor af stor betydning, hvordan resultatet af forhandlingerne med staten om regionernes økonomi for 2015 falder ud.

Derudover står det klart, at regionen i 2013 har betalt for meget i á contobidrag i forhold til den reelle omkostning. Det skyldes blandt andet uforudsete administrative besparelser og bedre driftsøkonomi end forventet. Forskellen mellem á conto-betalingen og den reelle omkostning efterreguleres i januar 2015. Det betyder, at regionens udgift til kollektiv trafik i 2015 vil være 24,9 mio. kr. mindre end de reelle udgifter.

Miljø- og Trafikudvalget fik på mødet d. 25. marts forelagt resultatet af Movias udbud A11, som vedrører en række af regionens busser. Her blev udvalget præsenteret for en forventet merudgift i busdriften på 1,3 mio. kr. fra 2015. Movia har efterfølgende revideret disse tal på baggrund af ny viden, hvilket indebærer, at regionen i stedet kan forvente en mindreudgift på 4,6 mio. kr.

Samlet er skønnet over de økonomiske relationer til Movia i 2015 således 30 mio. kr. mindre end regionens budgetoverslag for 2015, jf. tabel 5 i bilag.

Afsluttende bemærkninger om usikkerhedsfaktorer

Anlægsudgifterne til Lokalbanen er ikke medtaget i oversigten, da disse alene finansieres via et statsligt bloktilskud. Det forventes, at der i 2015 vil være uforbrugte midler på ca. 13,2 mio. kr.

Oversigten viser et finansieringsoverskud på driften inkl. efterregulering i Movias trafikbestillingsgrundlag 2015 på 30 mio. kr. set i forhold til regionens budgetoverslag for 2015, hvilket primært skyldes efterreguleringen fra 2013 og effekten af det netop gennemførte udbud A11.

Ovenstående forventning til regionens økonomiske relationer til Movia i budget 2015 er baseret på en række forventninger, men kan altså ændres som følge af fx lavere passagerindtægter, højere dieselpriser og andre usikkerhedsfaktorer.

Det skal ligeledes fremhæves, at Allerød Kommune har rettet henvendelse til regionen og de øvrige kommuner, der bidrager til finansieringen af buslinje 310R. Allerød Kommune ønsker en omlægning af bussen via erhvervsområdet Vassingerød, som indebærer en meromkostning for de finansierende parter. Der har været afholdt møde i sagen, hvor parterne blev enige om at arbejde konstruktivt for at finde en løsning i sagen. Regionsrådet vil derfor, såfremt der opnås enighed blandt parterne om en ændring, få forelagt konsekvenserne til beslutning på et senere møde.

Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Tallene bag trafikbestillingen indikerer et mindreforbrug på kollektiv trafik i 2015 på 30 mio. kr. i forhold til regionens budgetoverslag for 2015.

Regionsrådets beslutning i sagen skal efterfølgende kommunikeres til Movia

Sagen forelægges miljø- og trafikudvalget den 29. april, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14001355

Forretningsudvalget skal med henblik på processen for budget 2015 drøfte forslag til nye initiativer.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning:

Godkendt.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Efter styrelsesvedtægten varetager forretningsudvalget rådgivende funktioner – i form af politikformulerende og politikkontrollerende funktioner – over for regionsrådet på de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg.

Udvalgets drøftelse

Udvalget bedes drøfte de af administrationen fremsatte forslag til budgetinitiativer med henblik på prioritering heraf i den videre budgetproces. Udvalget skal desuden vurdere:

I sagen er nedenfor - ud over forretningsudvalgets mulige budgetinitiativer - angivet de budgetforslag, der henhører under It- og afbureaukratiseringsudvalgets område. Administrationen skal i den forbindelse bemærke, at de enkelte budgetforslag under forretningsudvalgets område ikke kan ses isoleret, men skal ses i sammenhæng, herunder i sammenhæng med de budgetforslag, som henhører under It- og afbureaukratiseringsudvalgets område.

Der er i mødesagen til forretningsudvalget i januar beskrevet forløb og rammer for udarbejdelse af budget 2015-18, jf. vedlagte bilag. Nedenfor er gengivet de forhold, der har direkte betydning for arbejdet med budgetbidrag frem til sommer, hvorefter budgetforslaget udarbejdes.

Rammer for processen

Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 et oplæg til strategi for Region Hovedstaden. Visionen er Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Der er hertil knyttet en række politiske målsætninger og strategiske indsatsområder.

På budgetseminaret i april blev forelagt en første vurdering af økonomien i 2015. Der er på dette tidspunkt en række usikkerheder vedr. de økonomiske udfordringer, og den samlede økonomiske ramme er uafklaret, idet resultatet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner som vanligt ventes afsluttet i den første del af juni måned.

Det er således ikke på nuværende tidspunkt afklaret, hvilket råderum der vil være i regionens økonomi i 2015, og hvordan der opnås balance. Det vil regionsrådet skulle tage stilling til efter indgåelsen af økonomiaftalen i juni måned. I den forbindelse vil der evt. skulle iværksættes udarbejdelse af generelle spareforslag for hospitaler, virksomheder og administration.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til nye budgetinitiativer angives forslagets sammenhæng til regionens overordnede strategi og politiske målsætninger, samt de økonomiske konsekvenser, jf. vedlagte skemaer.

Der er som bilag vedlagt administrationens samlede oversigt over forslag til budgetinitiativer for alle udvalg. Af oversigten fremgår initiativernes tilknytning til strategien for regionens udvikling.

Der vil efterfølgende være en politisk proces med afklaring af eventuel indarbejdelse i budgettet af de enkelte forslag under hensyntagen til den samlede økonomiske ramme på områderne for henholdsvis sundhed og regional udvikling.

Administrationen har til brug for udvalgenes arbejde med budgetbidrag udarbejdet et kort notat med en beskrivelse af de stående udvalgs og forretningsudvalgets roller i budgetprocessen i forbindelse med anvendelsen af Skanderborgmodellen i regionens politiske arbejde.

Der er i den forbindelse inviteret til et møde mellem mellem regionsrådsformanden og formandskabet for alle udvalg samt gruppeformændene den 13. maj umiddelbart efter regionsrådsmødet til en drøftelse af udvalgenes rolle i budgetprocessen.

Tidsplan for forretningsudvalgets arbejde med bidrag til budgettet

Første drøftelse (maj)

Der foreligger en række forslag til budgetinitiativer udarbejdet af administrationen, jf. vedlagte skemaer, mhp. udvalgets drøftelse heraf.

Anden drøftelse (juni)

På dette møde besluttes hvilke ønsker til budgettet, der skal indgå i den videre proces. Der vil foreligge konkrete beskrivelser af de enkelte ønsker, udarbejdet på baggrund af drøftelserne på udvalgets første møde.

Udarbejdelse af budgetforslag og budgetforhandlinger

Når økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen foreligger, udarbejdes budgetforslaget på baggrund af regionsrådets beslutninger, herunder stillingtagen til opnåelse af balance i regionens økonomi.

Budgetforslaget udsendes til regionsrådet primo august måned, og der vil efter førstebehandlingen af budgetforslaget blive indkaldt til budgetforhandlinger.

Udvalgenes ønsker til nye initiativer vil, sammen med eventuelle øvrige forslag, foreligge til budgetforhandlingerne.

Budgettet vedtages ved andenbehandlingen d. 23. september 2014.

Oversigt over forretningsudvalgets forslag til budgetinitiativer:

Forslagene forelagt for forretningsudvalget vedrører understøttelse af den løbende drift af regionens opgaver, samt initiativer af tværgående karakter.

Oversigt over It- og afbureaukratiseringsudvalgets forslag til budgetinitiativer:

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14000843

Regionsrådet vedtog i august 2013 at der udvikles en fælles madpolitik for Region Hovedstaden. Madpolitikken erstatter regionens Kost- og ernæringspolitik.

Sundhedsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Sundhedsudvalgets beslutning den 22. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling med følgende bemærkninger:

Marlene Harpsøe (O) undlod at stemme.

Flemming Pless (A) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales med bemærkning om, at der arbejdes for, at maden så vidt muligt produceres lokalt.

O (2) tilkendegiver deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Madpolitikken sætter fokus på de værdier og principper, der har betydning for kostens kvalitet og patienternes oplevelser af maden.

Madpolitikken lægger sig ikke fast på ét mad- eller produktionskoncept, men definerer overordnede principper for området og sætter særligt fokus på aktiviteter der er målrettet ernæringstruede/småtspisende indlagte patienter.

Madpolitikken omfatter landsdækkende krav og cirkulærer på området, herunder Anbefalinger for Den Danske Institutionskost og Sundhedsstyrelsens vejledninger til sundhedspersonalet.

Politikken er målrettet ledelsessystemet, som har det overordnede ansvar for, at politikken omsættes til praksis i forhold til patienter og medarbejdere.

Særligt skal ledelsen medvirke til, at fastlægge ansvaret for indlagte patienters kost og nødvendige ernæringsinitiativer og at sundhedspersonalet er kvalificeret til at varetage opgaven.

Madpolitikkens mål og tilhørende aktiviteter konkretiseres i initiativer, der vedligeholdes i den regionale Ernæringskomité.

Politikken og initiativer skal understøtte relevante indsatser og opfølgning i de kliniske afdelinger og hospitalernes og regionens ernæringsudvalg/komitéer.

Relationen til Region Hovedstadens nye strategi

Med det formål at skabe overblik og styrke sammenhængen mellem regionens politikker, har regionsrådet netop vedtaget at eksisterende og kommende politikker så vidt muligt samles i 4 politikker under overskrifterne:

Tanken er, at de 4 politikker løbende kan udvikles og revideres, når der opstår behov herfor. Det er således ikke tanken, at politikkerne vedtages én gang for alle, men derimod at regionsrådet kan vedtage justerede versioner af politikkerne.

På den baggrund indstiller administrationen at madpolitikken indgår som et element i kvalitetspolitikken.

Der er ingen budgetmæssige konsekvenser. Udgifterne kan afholdes inden for budgettes rammer.

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 22. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

13008016

På Vækstforum Hovedstadens konstituerende møde den 23. april 2014 var der enighed om, at indstille regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen som formand for Vækstforum Hovedstaden. I henhold til Lov om Erhvervsfremme er det regionsrådet, som efter indstilling fra Vækstforum udpeger formanden for Vækstforum Hovedstaden.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Vækstforum afholdt sit første møde den 23. april 2014 med fokus på at få konstitueret Vækstforum. Listen over det samlede Vækstforum Hovedstaden er vedlagt som bilag. I forbindelse med konstitueringen var der enighed om at indstille overfor regionsrådet, at regionsrådformand Sophie Hæstorp Andersen udpeges som formand for Vækstforum Hovedstaden.

I Lov om Erhvervsfremme, Stk. 6. står der, at Regionsrådet udpeger efter inddragelse af vækstforummets medlemmer vækstforummets formand blandt vækstforummets medlemmer.

Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Udpegningen offentliggørelse på regionens hjemmeside.

Sagen forelægges regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14000183

Psykiatriudvalget blev på mødet den 26. februar 2014 orienteret om satspuljen 2014 - 2017 på psykiatriområdet, og at udvalget ville få forelagt en sag om mulighederne for at søge puljemidler.

Psykiatrudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Psykiatriudvalgets beslutning den 22. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling med den tilføjelse, at udvalget ønsker en orientering, om hvilke puljer der konkret søges, og at regionen i relevante tilfælde ikke afholder sig fra at søge midler udover regionens forventede andel med henvisning til, at regionen har flere psykisk syge indbyggere end gennemsnittet for regionerne som helhed.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales med psykiatriudvalgets bemærkning om, at regionen ikke afholder sig fra at søge midler udover regionens forventede andel med henvisning til, at regionen har flere psykisk syge indbyggere end gennemsnittet for regionenerne som helhed.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Satspuljen for 2014-2017 indeholder ti delpuljer, som Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) kan søge om midler fra. Alle de projekter, som kan finansieres af satspuljen, ligger indenfor de politiske "Visioner for Fremtidens Psykiatri". Det er kun pulje tre "koordineret indsats for dobbeltbelastede", der er permanent efter puljens udløb i 2017.

Sundhedsministeriet har endnu ikke indkaldt ansøgninger til satspuljen, og der er derfor fortsat usikkerhed om det specifikke indhold og for nogle puljers vedkommende også, hvem der kan søge midlerne. Satspuljeaftalen rummer mange fine intentioner, men nogle af puljerne er små og spredt ud over mange indsatsområder. Satspuljeadministration er en stor administrativ opgave, og arbejdet med at søge, tilrettelægge, følge op, evaluere og efterfølgende aflægge regnskab tager tid. Hertil kommer, at hovedparten af bevillingerne er tidsbegrænsede. Der er derfor et arbejde med at nedlægge aktiviteterne, ligesom der er problemer med at fastholde personalet til projekternes afslutningsdato.

1. Forsøg med ambulante akutteams i den regionale psykiatri

Ambulante akutteam er tilbud om akut ambulant behandling i hjemmet hele døgnet. Erfaringer fra Norge og England viser, at det medvirker til færre indlæggelser og øger patienttilfredsheden. Fra Region Hovedstaden er der erfaringer med psykiatrisk udrykningstjeneste og akutteam på fem psykiatriske centre.

Pulje: 32 mio. kr. over 4 år.

Alle regioner kan søge. Region Hovedstadens forventede andel udgør knap 10 mio. kr. over 4 år. Der forudsættes regional medfinansiering men omfanget kendes ikke. Det er relevant at udvide med flere ambulante akutteams på tre af regionens centre, men det er ikke permanente midler, hvorfor det ikke kan blive et permanent tilbud.

2. Forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser

Generisk (fælles) forløbsprogram der beskriver organisering samt den generelle opgave- og ansvarsfordeling på tværs af sektorer. Forløbsprogrammet bygger på erfaringer fra det somatiske område. Der skal udarbejdes fælles ansøgning med kommunerne, eventuelt i sundhedsaftaleregi, om udvikling og implementering af lokale forløbsprogrammer.

Pulje: 12 mio. kr. over 2 år.

Alle regioner og kommuner kan søge. Hvis det antages at puljen deles ligeligt mellem regioner og kommuner så vil regionen kunne søge om knap 2 mio. kr. over 2 år. Det er relevant at søge puljen, men beslutning bør afvente ansøgningsmaterialet med, hvilke krav der er til aktiviteter, evaluering m.v.

3. Koordineret indsats for dobbeltbelastede

Koordineret indsats af misbrug (kommunerne) og psykiatrisk behandling (regionerne) idet behandlingen af borgere med dobbeltbelastning er delt mellem to myndigheder. Initiativet skal implementeres som led i sundhedsaftalen.

Pulje: 24 mio. kr. over 4 år.

Midlerne udmøntes til regioner og kommuner via bloktilskuddet. Alle regioner og kommuner får del i midlerne. Det forventes at regionens andel vil udgøre knap 4 mio. kr. over 4 år. Der er tale om en permanent bevilling.

4. Udbredelse af tværfaglige udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien

Tværfagligt team skal yde hjælp og rådgivning til kommunerne i forbindelse med afklaring af behandlingsbehov, støtte, skole- og uddannelsessituation til børn og unge med psykosociale vanskeligheder eller psykiske lidelser. Region og kommuner skal indgå aftale om rammerne for samarbejdet.

Pulje: 23 mio. kr. over 4 år.

Alle regioner kan søge. Regionen forventes at kunne ansøge om godt 7 mio. kr. fordelt over 4 år. Det er relevant at søge puljen, men det er ikke permanente midler, hvorfor det ikke kan blive et permanent tilbud.

5. Forsøg med ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund

Kommuner og regioner kan afprøve inddragelse af personer med brugerbaggrund i behandlingsindsatsen og i støttetilbuddene. Der fokuseres på bruger-til-bruger erfaringer samt brug af mentorer.

Pulje: 35 mio. kr. over 4 år.

Alle regioner og kommuner kan søge. Regionens andel vil i bedste fald være ca. 5,4 mio. kr. over 4 år. Region Hovedstadens Psykiatri har erfaringer at bygge videre på, og der er mulighed for at videreføre eller udvide det eksisterende forsøg med medarbejdere med brugerbaggrund. Det er relevant at søge puljen, men det er ikke permanente midler, hvorfor det ikke kan blive et permanent tilbud.

6. Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

”Projekt pårørende i psykiatrien” omhandler udvikling af et koncept og fremgangsmåde, som kommuner og regioner kan tage udgangspunkt i for at styrke inddragelsen af pårørende. Det fremgår ikke, hvor mange midler der går til udarbejdelse af koncept.

Pulje: 9,6 mio. kr. fordelt over 4 år.

Alle regioner og kommuner kan søge. Regionens mulige andel forventes maximalt at være ca. 1,5 mio. kr. fordelt over 4 år. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med forskellige strategier for inddragelse, som også omfatter pårørendesamarbejde. Det er relevant at søge puljen, men der er tale om en forholdsvis begrænset bevilling.

7. Forskningsstrategi og pulje til konkrete forskningsprojekter

En styrket evidensbaseret indsats for mennesker med psykiske lidelser kræver forskning i bred forstand. Der er behov for målrettet forskning og viden om effektive indsatser, metoder og behandlingsformer i psykiatrien. Målet er, at psykiatrien fremover skal kunne markere sig i konkurrencen med de somatiske hospitaler om forskningsmidler.

Pulje: 17 mio. kr. fordelt over 4 år.

Midlerne til forskningsprojekterne fordeles på baggrund af ansøgninger fra forskningsinstitutter mv. og udmøntes på baggrund af temaer udpeget i forskningsstrategien. Det vides endnu ikke hvilke forskningsinstitutter der er tale om. Umiddelbart er det relevant at søge puljen.

8. Forsøg med bæltefri/tvangsfrie afdelinger

Hensigten er at give psykiatriske afdelinger erfaringer med afskaffelse af fysisk tvang med bælter og remme på udvalgte lukkede afsnit i en forsøgsperiode. Dette skal ske ved at etablere et behandlingsmiljø på afsnittene, der forebygger situationer, hvor tvang ellers ville have været anvendt fx ved kognitiv miljøterapi, aktiviteter, deeskalerings- og time-out muligheder samt øget patient- og pårørendeinvolvering.

Pulje: 73,6 mio. kr. over 4 år.

Alle regioner kan søge og regionens andel i en 4 årig periode forventes at udgøre knap 23 mio. kr. Tanken er, at der skal tages udgangspunkt i erfaringerne fra "Gennembrudsprojekterne" om nedbringelse af tvang. Region Hovedstadens Psykiatri ønsker forsøg med bæltefri sengeafsnit. Det er relevant at søge puljen, uanset at bevillingen ikke er permanent.

9. Regionale tværfaglige teams vedr. medicinering

Der er stor utilsigtet variation i regionernes brug af psykofarmaka. Der er i partierne bag satspuljeforliget enighed om at afprøve brugen af tværfaglige teams om medicin i hver af de fem regioner.

Pulje: 40 mio. kr. over 4 år.

Alle regioner kan søge. Regionens forventede andel er 12,4 mio. kr. over 4 år. Der forudsættes regional medfinansiering men omfanget kendes ikke. Region Hovedstadens Psykiatri har gode erfaringer med medicinmontering, og det er relevant at søge puljen.

10. Partnerskab om mental sundhed på arbejdspladser

Etablering af et forpligtende samarbejde om mental sundhed med arbejdsgiverne. Formålet er at sikre bedre arbejdsmiljø, undgå nedslidning samt undgå udvikling af arbejdsbetingede psykiske lidelser.

Pulje: 7 mio. kr. over 4 år.

Det forudsættes at deltagere i partnerskabet skal finansiere partnerskabet, herunder aktiviteter og drift efter 2017. Det er ud fra de nuværende oplysninger vanskeligt at vurdere, hvem og hvordan der kan søges.

Opsamling

På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at nedenstående delpuljer er interessante og relevante at søge for Region Hovedstadens Psykiatri. Alle delpuljer understøtter igangværende indsatsområder i psykiatrien.

1. Forsøg med ambulante akutteams i den regionale psykiatri

3. Koordineret indsats for dobbeltbelastede (vil formentlig blive fordelt uden

ansøgningsrunde)

4. Udbredelse af tværfaglige udgående teams i børne- og ungepsykiatrien

5. Forsøg med ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund

7. Forskningsstrategi og pulje til konkrete forskningsprojekter

8. Forsøg med bæltefri/tvangsfrie afdelinger

9. Regionale tværfaglige teams vedr. medicinering

Der er begrænsede midler for delpuljerne:

2. Forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser

6. Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

10. Partnerskab om mental sundhed på arbejdspladser.

Det er vurderingen, at formålene er relevante, men at stillingtagen må afvente ansøgningsmaterialet, herunder hvilke krav der stilles til aktiviteter, kommuneinddragelse og evaluering. Ansøgning om delpulje 2, 6 og 10 vil afhænge af om Region Hovedstadens Psykiatri finder det relevant at søge.

Indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der tages stilling til kommunikationsindsats senere i forbindelse med valg af puljer.

Sagen forelægges psykiatriudvalget den 22. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Svend Hartling / Christian Worm

14002026

Hvidovre Hospital er i gang med en omstilling til en mere grøn profil med nedbringelse af energiforbruget og udledningen af CO₂. I fortsættelse af det i marts 2014 godkendte ESCO-projekt søges det næste initiativ iværksat, hvor der på det flade tag over servicebygningen installeres cirka 6.200 m² solceller til produktion af grøn el. Samtidig sikres taget mod utætheder. Der lægges op til regionsrådets beslutning om at godkende en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til sagen, der kan gennemføres med lånefinansiering.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende projektet vedrørende installation af klimaskærm med integrerede solceller.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler.

2. at regionsrådet godkender en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til installation af klimaskærm med integrerede solceller på Hvidovre Hospital,

3 .at anlægsudgiften finansieres ved låneoptagelse samt træk på renoveringspuljen under sundhed fælles, og

4 .at den årlige nettobesparelse på mindst 1 mio. kr. indarbejdes i hospitalets budget for 2015 og fremefter.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Hvidovre Hospital er i gang med en omstilling til en mere grøn profil med nedbringelse af energiforbruget og udledningen af CO2. På regionsrådsmødet 11. marts 2014 blev første del af hospitalets grønne omstilling godkendt med sagen vedrørende et ESCO-projekt. Arbejdet hermed er igangsat, og nu iværksættes det næste initiativ, hvor der på det flade tag over servicebygningen bliver installeret en klimaskærm med mindst 6.200 m² solceller integreret.

Det 7.000 m² store tag på servicebygningen, der bl.a. rummer centralkøkken, varemodtagelse, sterilcentral og teknisk central (indeholdende elinstallationer, varmecentral og energistyring), er flere steder utæt og kræver meget vedligeholdelse. Undersøgelser viser, at en gennemgående renovering af taget vil være teknisk svær at udføre og skabe driftsforstyrrelser for servicebygningens funktioner. Et projekt ved gennemførelse renovering af tagflade, isolering og membran vurderes at koste ca. 10 mio. kr.

Hospitalet foreslår en alternativ løsning, hvor der over servicebygningens tag i stedet installeres en ny klimaskærm med integrerede solceller og ovenlysvinduer. Selve klimaskærmen vil skabe et tæt tag. I forhold til en gennemgående renovering af taget vil etableringen af denne løsning ikke medføre driftsforstyrrelser i udførelsesfasen.

Derudover vil den samlede løsning medvirke til at forfølge hospitalets ambition om en mere grøn profil med nedbringelse af energiforbruget og udledningen af CO₂ gennem alternative og bæredygtige energiløsninger. Ligeledes vil løsningen være fuldt forenelig med regionens klimastrategi og bæredygtighedsstrategi. Den bæredygtige el-produktion vil finde sted umiddelbart over de funktioner, som skal aftage den, og tagfladen vil ikke umiddelbart være synlig fra den nærliggende beboelse og offentlige områder.

Forundersøgelser viser, at det under hensyntagen til skyggeområder, udstrækning af tagflade og andre sædvanlige faktorer er realistisk at etablere en ny klimaskærm med mindst 6.200 m² effektivt solcelleareal, der årligt skønnes at kunne producere ca. 800.000 kWh. Med hensyn til udledningen af CO₂ vil den miljømæssige effekt være, at hospitalet medvirker til en nedbringelse af udledningen af CO₂ med ca. 280 ton.

Projektet udbydes som totalentreprise for at fremme en innovativ løsning på etablering af en ny klimaskærm over et fladt tag med ovenlys og integrerede solceller. Der forventes flere kreative forslag fra tilbudsgiverne, men der stilles minimumskrav til det samlede solcelleanlægs ydelse. Projektet vurderes at kunne gennemføres inden for en ramme på 20 mio. kr., hvoraf den energibesparende del skønnes at udgøre op til 15 mio. kr. En nærmere afklaring heraf vil bero på den endelige løsning.

Den samlede økonomiske besparelse vil med de nuværende el-priser udgøre mindst 1 mio. kr. pr. år. Den energibesparende andel af projektet på forventet 15 mio. kr. får dermed en simpel tilbagebetalingstid på højst 15 år.

Projektets totaludgift på 20 mio. kr. søges finansieret ved låneoptagelse for den energibesparende del og ved træk på renoveringspuljen på driftsbudgettet for den resterende del. Den energibesparende del forventes på det foreliggende grundlag at udgøre 15 mio. kr., men beløbet kan først afklares i forbindelse med licitationen. Hvis den energibesparende del bliver mindre vil restbeløbet vedrørende tagrenoveringen kunne disponeres ved et forøget træk på renoveringspuljen i 2014.

Der er fri låneadgang til udgiften vedrørende den energibesparende del, jf. bekendtgørelse om regionernes låntagning.

Den årlige nettobesparelse på mindst 1 mio. kr. indarbejdes i hospitalets budget for 2015 og fremefter.

Der planlægges ingen særskilt kommunikation om dette punkt fra centralt hold.

Sagen forelægges miljø- og trafikudvalget den 29. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14003925

Regionsrådet indgik en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen (Kina) i maj 2013. Siden har administrationens indsats fokuseret på tre områder: 1) Kina-rettede aktiviteter med parter udenfor hovedstadsregionen, 2) aktiviteter der styrker hovedstadsregionens rammer og regionale samarbejder om en forbedret Kina-indsats, og 3) aktiviteter, der primært løftes af ressourcer og kompetencer i Region Hovedstadens egen organisation.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at udvalget drøfter de langsigtede mål, de kortsigtede succeskriterier og aktiviteterne som beskrevet i sagen, og

2. at udvalget tager underskrivelse af aftale mellem Danish Soil Partnership og byen Wuxi (i Jiangsu Provinsen) om konkret samarbejde om jordoprensning til efterretning.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

3. at godkende en udviklingspulje for 2014 på 2 mio. kr. til opstart og videreudvikling af Kina-aktiviteter som beskrevet i sagen, og

4. at godkende en politisk delegationsrejse efterår 2014 til Jiangsu.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Kenneth Kristensen Berth (O) og Lene Kaspersen (C) ønskede at få ført til protokol, at der ikke er taget stilling til indstillingspunkterne punkt 3 og 4 i erhvervs- og vækstudvalget.

Erik Gregersen (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Indstillingens punkt 1 og 2 anbefales.

Formanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning:

For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), V (2), Ø (2), i alt 11

Imod stemte: O (2), i alt 2

Undlod at stemme: 0.

I alt: 13.

Indstillingens punkt 3 anbefales herefter.

Formanden satte indstillingens punkt 4 under afstemning:

For stemte: A (2), B (2), F (1), Ø (2), i alt 7

Imod stemte: O (2), V(2), i alt 4

Undlod at stemme : C (2).

I alt: 13.

Indstillingens punkt 4 anbefales herefter.

C (2) tilkendegiver deres stillingtagen til punkt 4 til regionsrådets behandling af sagen.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Baggrund, formål og tilgang – konkret aftale med Jiangsu Provinsen

Regionsrådet vedtog politik og strategi for en international og attraktiv erhvervsmetropol i juni 2012. Strategien løfter både Region Hovedstadens eget internationale arbejde og regionale samarbejde med andre om internationale relationer. Kina prioriteres eksplicit, og afgørende pejlemærker for Region Hovedstadens Kina-aktiviteter er:

Regionens Kina-indsats skal bidrage til visionen om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, og kan bidrage til de strategiske indsatsområder: Forskning og samarbejde, Miljørigtig drift og udvikling og den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi.

Region Hovedstaden underskrev en samarbejdsaftale med Jiangsu Provins-myndigheden maj 2013 i forbindelse med en regionsrådsdelegation.

Jiangsu er en interessant samarbejdsprovins med et indbyggertal svarende til Tysklands (77 mio.), et højt uddannelses- og forskningsniveau, store udenlandske investeringer og en velstående befolkning. Provinsen ligger i det østlige Kina med kyststrækning til Det Gule Hav og som nordlig nabo til Shanghai. Nanjing med over 8 mio. indbyggere er provins-hovedstad.

Langsigtede 2020-mål for Kina-indsatsen

Region Hovedstadens Jiangsu-indsats skal kunne aflæses i den regionale erhvervsudvikling. Således skal indsatsen bidrage til:

Region Hovedstadens Kina-aktiviteter 2014 - 2015

Region Hovedstadens erhvervsrettede Kina-indsats er forankret i Center for Regional Udvikling – men ambitionen er at udbrede aktiviteterne til sundhedsområdet. I det følgende foreslås succeskriterier for status ultimo 2015 på Kina-aktiviteter, som Region Hovedstaden vil drive eller være en væsentlig partner i.

Aktiviteterne er opdelt i:

Partnere udenfor hovedstadsregionen – udbrede fokus på Jiangsu

Mange danske aktører har været engageret i Kina i en årrække. Tilgangen til Kina ændrer karakter i disse år, blandt andet i takt med at Kina også ændrer karakter og får øget interesse for danske kompetencer, løsninger og teknologier. Eksempelvis på det grønne og på sundhedsområdet. Mange danske aktører ’mobiliserer’ derfor i disse år, ikke mindst staten. Det er afgørende, at Region Hovedsstaden og staten søger samarbejde om et engagement i Jiangsu Provinsen for dermed at løfte indsatsen til et højere niveau.

Succeskriterium ultimo 2015: Region Hovedstaden deltager i et grundvandsprojekt i Kina sammen med blandt andet Jiangsu Provinsmyndigheden og danske forskningsinstitutioner, virksomheder og statslige myndigheder.

Bedre regionale rammer for og samarbejder om Kina-indsatsen

Region Hovedstaden bevilgede i 2013 10 mio. kr. til en styrket Kina-indsats (’Sourcing China’) hos Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen om tiltrækning af virksomheder og turister. Blandt andet et fælles modtageapparat for kinesiske delegationer.

Modtageapparatet skal professionalisere indsatsen i Østdanmark overfor delegationer fra det kinesiske erhvervsliv, politisk niveau og embedsapparatet og sikre regionen et større udbytte af at være vært for delegationerne. Modtageapparatet er et initiativ i regi af Fokuseret Vækstdagsorden, der er et samarbejde mellem de to regioner og kommunerne på Sjælland.

Fælles, østdanske ’eksportkataloger’ over vore kompetencer, teknologier og løsninger inden for det grønne område og inden for sundhed, illustreret ved cases målrettet kinesiske partnere.

Region Hovedstaden har i et stykke tid indgået i forberedelserne af et muligt partnerskab mellem på dansk side: Bycirklen (Ballerup, Frederikssund og Egedal Kommuner), Danish Soil Partnership og to private virksomheder, og på kinesisk side: Myndigheder og virksomheder i Wuxi (by med ca. 5 mio. indbyggere i Jiangsu Provinsen, med partneraftale med Bycirklen). Sagen har udviklet sig ekstremt hurtigt efter nyheden om statsbesøget. Aftale-pakken består af tre aftaler: Bycirklen indgår en bred aftale om samarbejde om luft-, vand- og jordforurening, to danske virksomheder indgår kontrakt om konkret jordoprensning af en forurenet grund i Wuxi, og Danish Soil Partnership indgår en aftale om teknisk-faglig vidensudveksling om danske regler og praksis for jordoprensning. Perspektivet er, at den konkrete oprensning af den forurenede grund giver danske virksomheder mulighed for at indgå flere, lignende kontrakter.

Danish Soil Partnership er en platform for offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og erhvervslivet inden for jordoprensning. Danske Regioner varetager sekretariatsfunktionen og Region Hovedstaden løfter formandskabet ved vicedirektør Kristian Johnsen, som på indstilling fra Danske Regioner underskriver aftalen på vegne af partnerskabet. Danish Soil Partnership fremmer den internationale markedsføring af danske løsninger på jordforurening.

Succeskriterium ultimo 2015: Modtageapparatet for kinesiske delegationer er gået fra en pilotfase over i en driftsfase, hvor hovedstadsregionale aktører (udover Region Hovedstaden) bidrager til finansieringen med mindst 1,5 mio. kr.

Region Hovedstadens egen indsats: Partnerpleje og egne kerneområder i spil

Internationalisering ventes at blive vægtet højt i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, som skal vedtages i 2015.

Klima-miljø-energi

Det giver gode muligheder for at satse på det grønne område som Kina-aktivitet (f.eks. om jordforurening, Agenda21-aktiviteter, den regionale klimastrategi og supersygehus-byggerierne).

Sundhedsområdet – Sund Vækst

Sundhedsområdet kan involveres via aktiviteter som kommercialisering af forskning, Global Excellence-miljøerne og EU-kontoret creo.dk. Dertil ventes den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi at åbne nye muligheder for at engagere hospitalerne. Yderligere research og kortlægning af erfaringer på området er påkrævet.

To research-trainees fra Jiangsu uddannes til ’Jiangsu-Region H Ambassadører’

I et research-trainee program februar-juli 2014, hvor Region Hovedstaden er vært for to medarbejdere fra Jiangsu Provins-myndigheden, uddannes disse til ambassadører for regionernes fremtidige samarbejde.

Succeskriterium ultimo 2015: Region Hovedstaden er med egne medarbejderressourcer involveret i mindst 3 erhvervsrettede projekter med Jiangsu Provinsen indenfor det grønne område (klima, energi, miljø).

Delegationer til/fra Jiangsu – bl.a. løfte aftale op til statsgodkendt niveau

Region Hovedstaden er nu i en fase af Jiangsu-samarbejdet, hvor kontakter til myndigheden skal uddybes på politisk niveau, og udbredes på teknisk-administrativt niveau. Samarbejdsrelationen er stadig meget ny, og i respekt for kinesisk kulturforståelse er det afgørende at aflægge besøg på højt politisk niveau.

For at dække udgifter i forbindelse med disse aktiviteter, vurderes behovet for at reservere en ramme i 2014 på 2 mio. kr.

Udgiften i relation til samarbejde med Jiangsu Provinsen på 2 mio. kr. afholdes indenfor den eksisterende bevilling for øvrig regional udvikling.

Aftales efterhånden som der høstes resultater af aktiviteter.

Sagen forelægges erhvervs- og vækstudvalget den 29. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

12008875

Region Hovedstaden deltager i et politisk samarbejde på regionalt niveau sammen med Region Skåne, Københavns Kommune, Region Sjælland, Slesvig-Holsten og Hamborg, det såkaldte STRING-samarbejde. STRING arbejder for at skabe en stærk vækstakse fra Hamborg og op til Øresundsregionen og Femern Bælt-forbindelsen skal være en løftestang for udviklingen i regionen. STRING arbejder strategisk indenfor områderne infrastuktur, Grøn Vækst samt forskning og innovation, som er i god overenstemmelse med Region Hovedstadens politiske målsætninger om at være en grøn og innovativ metroplo samt at videreudvikle ekspansive vidensmiljøer.

Fehmarnbelt Days 2014 er et flagskibsarrangement, som bl.a. samler alle partnerne i STRING og som afholdes fra den 30. september til den 2. oktober 2014 i Tivoli Hotel og Congress Centre i København. Fehmarnbelt Days er et arrangement, som henvender sig til alle, der beskæftiger sig med udviklingen i STRING-regionen.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at Region Hovedstaden påtager sig medværtskab for Fehmarnbelt Days, og

2. at regionsrådsmedlemmerne kan deltage i STRING-konference og i andre Fehmarnbelt Days arrangementer.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Erik Gregersen (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Fehmarnbelt Days er et arrangement, som samler alle politiske beslutningstagere og andre interessenter både fra tysk, dansk og svensk side, som arbejder med Femern bælt relaterede emner. Det er et fælles paraplyarrangement for konferencer og events, som deltagerne selv organiserer.

Region Hovedstaden er sammen med Købehavns Kommune og Slesvig-Holsten (som formand for STRING-samarbejdet) værtsby/region for Fehmarnbelt Days, som afholdes hvert andet år. Det er en unik mulighed for at synliggøre Region Hovedstaden udadtil som en attraktiv region.

Fehmarnbelt Days blev afholdt første gang i 2012, og igen i år lægges der op til et omfattende program, og der er især i år meget god mulighed for, at Region Hovedstaden kan profilere sig som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau, da det afholdes i København. Der vil derfor også være gode muligheder for, at Region Hovedstaden kan sende flere politiske repræsentanter til Fehmarnbelt Days.

Program for dagene

Arrangementet løber over tre dage med parrallet kørende arrangementer både morgen, middag og aften. Ud over STRING konferencen den 1. oktober er der mange andre store events, hvor bl.a. formandskabsmøde i Fehmarnbelt Business Council kan nævnes samt at projektet Green STRING Corridor, som Region Hovedstaden deltager i, afholder deres slutkonference den 2. oktober. Det kan ligeledes nævnes, at Slesvig-Holstens og Hamborgs delstatsregeringer holder kabinetsmøde i forbindelse med Fehmarnbelt Days for første gang uden for Tyskland.

STRING afholder deres politiske møde - Politisk Forum den 30. september om eftermiddagen. Det er med deltagelse af STRING politikere. Mødet efterfølges af en VIP Dinner med særligt inviterede gæster. Det er primært højtstående repræsentanter indenfor politik, forskning, erhvervsfremme og andre relevante interesseorganisationer, som inviteres til dette arrangement. Region Hovedstaden er blevet spurgt, om man ønsker at med-finansiere VIP Dinner sammen med Slesvig-Holsten og Femern A/S. Det vurderes, at Fehmarnbelt Days er et godt sted at fremme Region Hovedstadens dagsordener fx i forhold til elbil-indsatsen, og det vurderes derfor naturligt, at Region Hovedstaden er vært for en VIP Dinner.

STRING konference

Den 1. oktober afholder STRING en high-level politisk konference. Overskriften for konferencen er "Green Growth - Regions in Motion". By-, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen og Klimakommissær Conni Hedegaard har givet tilsagn om deltagelse. Derudover har Hamborgs overborgmester givet tilsagn om at deltage i en paneldebat. Der er mulighed for Region Hovedstadens politikere at deltage i konferencen.

Kommunikationsindsats

Fehmarnbelt Days er et oplagt event til at fremme Region Hovedstadens dagsordener og vise regionens styrkepositioner udadtil. Regionen får her mulighed for at kommunikere relevante budskaber og styrker til relevante politiske stakeholder samt andre relevante interessenter. Det kunne bl.a. være synliggørelse af elbilsindsatsen, arbejdet med forurenede grunde og bæredygtig byggeri og renovering. Det foreslåes derfor, at anvende midler fra rammebevillingen til en styrket kommunikationindsats i forbindelse med dagene.

Finansieringen af medværtskabet på 100.000 kr kan afholdes indenfor Regional Udviklings budget.

Der vil i STRING regi igangsættes en omfattende kommunikationsindsats omkring Fehmarnbelt Days. Region Hovedstaden vil sikre, at regionen spiller en tydelig rolle i denne kommunikationsindsats.

Sagen forelægges erhvervs- og vækstudvalget den 29. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14003567

Der var ansøgningsfrist til den regionale cykelpulje 10. februar 2014. Denne mødesag indeholder administrationens indstilling til, hvilke af de i alt 58 ansøgninger i denne ansøgningsrunde, der skal bevilges tilskud.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at principper for udmøntning af den regionale cykelpulje til 25 projekter, som er listet i bilag 3 godkendes.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

2. at der udmøntes 15 mio. kr. fra den regionale cykelpulje,

3. at bevillingerne betinges af, at den forventede medfinansiering for projekterne falder på plads, og

4. at finansieringen sker via øvrig regional udvikling.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Baggrund

I budgettet for 2013 har regionsrådet afsat 12 mio. kr. over en 3-årig periode til en pulje, der skal sikre øget og sikker cykelfremkommelighed. I budgettet for 2014 har regionsrådet afsat yderligere 8,8 mio. kr. til cykelfremkommelighed og cykelparkering. De 8,8 mio. kr. kan også bruges til at fremme elcykler. Midlerne fra henholdsvis 2013-budgettet og 2014-budgettet er nu samlet i én pulje kaldet Den regionale cykelpulje på 20,8 mio. kr.

Formålet med puljen er at øge andelen af borgere, der cykler eller benytter offentlig transport. Puljen har to fokusområder:

Puljen er i Budgetaftale 2013 nævnt i forbindelse med en række budgetinitiativer, der skal forbedre den kollektive trafik. En del af formålet med puljen er således også at sikre god sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik.

Puljen kan søges af kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden, eventuelt i partnerskab med en eller flere medansøgere.

Første ansøgningsrunde til puljen blev gennemført i foråret 2013. På baggrund af erfaringerne fra 2013-runden med den faglige vurdering af ansøgningerne justerede administrationen (forud for 2014-ansøgningsrunden) i puljens vurderingskriterier, ansøgningsprocedure, ansøgningsskema m.v. Vurderingskriterierne følger dog stadig de politiske hensigter om at øge fremkommeligheden for cyklister og forbedre mulighederne for cykelparkering samt kombination med kollektiv trafik – med henblik på at få flere til at vælge cyklen som transportmiddel.

I 2014 er der afsat 15 mio. kr., der kan tildeles til projekter, som afsluttes inden udgangen af 2015. Dog skal de 8,8 mio. kr., der er afsat på budget 2014, bruges i 2014. Kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden har kunnet ansøge om midler fra cykelpuljen frem til 10. februar 2014.

Indkomne ansøgninger

Administrationen har modtaget 58 ansøgninger inden ansøgningsfristen. Ansøgningerne er kommet fra 20 kommuner samt 5 hospitaler.

I 20 af projekterne ansøges der om medfinansiering til etablering eller forbedring af cykelparkering. I de øvrige projekter ansøges der om en bred vifte af tiltag, der øger cyklisters fremkommelighed, eller på anden vis skal motivere flere til at cykle. Projekterne omfatter fx; etablering af ny cykelsti eller forbedring af eksisterende cykelsti (belægning, belysning, stibredde o.l.); udvikling og implementering af bedre krydsløsninger for cyklister (for øget sikkerhed og fremkommelighed for cyklister i lyskryds); mobilitetsplaner og cykelhandlingsplaner; foranalyser til etablering eller omlægning af cykelstier; kampagner eller andre tiltag der skal motivere til oftere at vælge cyklen (fx et cykelbibliotek, elladcykler til daginstitutioner og forbedret skiltning og information målrettet cyklister). Nogle af projekterne indeholder både cykelparkering og tiltag der skal øge cyklisters fremkommelighed.

Resumeer af de 58 ansøgninger kan læses i bilag 1. Administrationen kan kontaktes for eventuel udlevering af de 58 ansøgninger.

De ansøgte projekter har et samlet budget på 98,7 mio. kr. og ansøger tilsammen om tilskud på 52,7 mio. kr.

Vurdering af de indkomne ansøgninger

COWI har for administrationen udført en faglig vurdering af de 58 ansøgninger. Formålet var at vurdere de enkelte projekters forventede effekt på borgernes valg af cyklen som transportmiddel – set i forhold til puljens to overordnede fokusområder; cykelfremkommelighed og cykelparkering. Fremkommelighed kan i denne sammenhæng også være nemme og hurtige skift mellem cykel og kollektiv transport.

I vurderingen af ansøgningerne er der foretaget en helhedsvurdering med afsæt i følgende parametre: Forbedring af cykelstier med regional betydning, forbedring af muligheden for at kombinere cykel med kollektiv transport, bidrag til kvalitetsmål for cykelstier, og bidrag til nytænkning der kan styrke det samlede koncept for supercykelstier og/eller andre cykelstier med regional betydning. En uddybning af parametrene findes i bilag 2.

COWI har vurderet den forventede effekt af hver af de 58 projekter, og har i samme omgang vurderet, at omkostningerne for projekterne er rimelige set i forhold til projekternes karakter.

COWI’s vurdering af alle 58 ansøgninger er at finde i bilag 2.

Administrationens anbefaling

På baggrund af COWI’s vurdering af de indkomne ansøgninger til puljen, anbefaler administrationen, at de 25 ansøgninger, der fremgår af bilag 3, bevilges tilskud fra den regionale cykelpulje i denne ansøgningsrunde. 12 af projekterne handler om etablering og/eller forbedring af cykelparkering ved trafikale knudepunkter - heraf 3 projekter ved hospitaler. Derudover understøtter 4 af projekterne udbredelsen af elcykler.

Administrationen anbefaler, at hvert projekt tildeles de midler, der er ansøgt om i projektansøgningerne. Samt at bevillingerne betinges af, at projekterne kan realisere den forventede medfinansiering, dels fra ansøger selv, dels fra eventuelle medansøgere.

Udgiften på 15 mio. kr. afholdes indenfor den eksisterende bevilling for øvrig regional udvikling.

Tildelingen af midler offentliggøres på regionens hjemmeside under www.regionh.dk/cykelpulje. Der udarbejdes en pressestrategi i forbindelse med offentliggørelsen.

Sagen forelægges miljø- og trafikudvalget den 29. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

12011556

Den 18. juni 2013 bevilgede Regionsrådet 1,926 mio. kr. til at gennemføre projektet Test en elcykel på regionens 8 somatiske hospitaler. Projektet bidrager til regionens politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, herunder til det strategiske indsatsområde om miljørigtig drift og udvikling.

Der har været meget stor interesse for projektet hos kommunerne og i regionen. Sagen fremlægges for at undersøge muligheden for at udvide projektet Test en elcykel til resten af Region Hovedstadens organisation.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende en udvidelse af Test en elcykel til resten af Region Hovedstadens organisation.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at godkende en bevilling på 1,3 mio. kr. til udvidelse af Test en elcykel til resten af Region Hovedstadens organisation. Bevillingen gives under forudsætning af Vejdirektoratets medfinansiering og må maksimalt beløbe sig til 25 % af det samlede budget.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (2), B (2), F (1), O (2), V (2) og Ø (2), i alt 11

Imod stemte: C (2), i alt 2

Undlod at stemme: 0.

I alt: 13.

Indstilling anbefales herefter.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Projektet er tre-årigt og startede op i august 2013. Det er et samarbejde imellem af 8 kommuner og 8 hospitaler under Region Hovedstaden med foreningen Gate 21 som projektejer/-leder. Formålet er at konvertere 1.700 borgeres bilture til elcykelture, heraf 560 hospitalsansattes ture.

Det samlede budget er knap 7,5 mio. kr. Finansieringen er fordelt på både kommunerne, regionen og staten. Kommunernes andel udgør 34 % af det samlede budget svarende til 2,6 mio. kr. Regionens andel udgør 26 % svarende til 1,9 mio. kr. Statens cykelpulje medfinansierer med små 3 mio. kr. svarende til 40 %.

Projektet er blevet taget meget positivt imod af hospitalerne. Første udlånsperiode startede 1. april 2014 og der er allerede 450 hospitalsansatte på venteliste til at prøve en elcykel.

Mulighed for udvidelse af projektet

Administrationen i Region Hovedstaden blev i marts 2014 kontaktet af Gate 21, med en forespørgsel om, om Region Hovedstaden kunne tænke sig at være med i en ny ansøgning til Vejdirektoratets cykelpulje. Baggrunden var, at 6 nye kommuner gerne ville være med i projektet. Idéen med den ny ansøgning var således at udvide det nuværende projekt fra 8 kommuner til 14 kommuner. På samme måde havde Region Hovedstaden mulighed for at udvide projektet fra 8 hospitaler til hele regionens koncernorganisation, hvis vi var interesserede.

Der var ansøgningsfrist den 21. marts 2014 hos statens cykelpulje, og det var den sidste mulighed for at ansøge om støtte her fra. For den millard, som blev afsat i 2009 i forbindelse med forliget om Grøn Transportpolitik til cykelpuljen, er nemlig opbrugt efter udmøntningen af denne ansøgningsrunde.

Administrationen indsendte - med forbehold for politisk godkendelse - en ansøgning til cykelpuljen den 21. marts 2014 sammen med 6 kommuner og Gate 21.

Der er lagt op til stort set samme finansieringsmodel som ved det eksisterende projekt. Det regionale tilskud svarer til 25 % af budgettet, kommunernes til 35 % og statens til 40 %. Det samlede budget for projektet bliver cirka 5,6 mio. kr. og er uddybet i bilag 3.

Hvis regionsrådet godkender det, så vil projektet kunne blive implementeret i de dele af organisationen, som ikke er med i det eksisterende projekt:

• Koncerncentrene.

• Region Hovedstadens Psykiatri.

• Region Hovedstadens Apotek.

• Den præhospitale Virksomhed.

• Den sociale Virksomhed.

Gate 21 varetager den samlede projektledelse på vegne af kommunerne og regionen.

Resultater og effekter af udvidelsen

Administrationen forventer, at yderligere 1.270 nuværende bilpendlere vil få mulighed for at teste en elcykel. Halvdelen af dem forventes stadig at cykle til og fra arbejde et år efter at de har lånt elcyklen. Det vil medføre en markant reduktion i udledning af CO2, skadelige partikler, mindre støj og trængsel samt en forbedring af medarbejdernes livskvalitet og sundhed. Se uddybning af resultater og effekter i bilag 2.

Forligskredsen bag den nationale cykelpulje forventes at tildele midler i juni 2014. Hvis projektet opnår medfinansiering i juni, så starter det op fra 1. september 2014 og løber til september 2017 - med 7 udlånsperioder.

Udgifterne fordeler sig med 400.000 kr. i 2014, 250.000 kr. i hhv. 2015 og 2016 og 400.000 kr. 2017, og afholdes indenfor bevillingen øvrig regional udvikling.

Kampagnen synliggøres løbende via pressen, hjemmesider og intranet på baggrund af en kommunikationsstrategi.

Sagen forelægges miljø- og trafikudvalget den 29. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13004303

Som konsekvens af den planlagte ændring i råstofloven overføres kommunernes myndighedskompetence på råstofområdet til regionerne. Der er den 6. marts 2014 opnået enighed i forhandlingerne om økonomisk kompensation til regionerne.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 29. april 2014:

Udvalget tog administrationens indstilling til efterretning.

Finn Rudaizky (O), Bodil Kornbek (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

I forbindelse med regeringens evaluering af kommunalreformen blev der den 26. juni 2013 indgået aftale mellem en række af folketingets partier om, at kommunalbestyrelsernes kompetencer på råstofområdet overflyttes til regionerne. Lovforslaget om overflytning er 1. behandlet og ventes at træde i kraft den 1. juli 2014. Regionen får derved myndighedskompetencen for samtlige opgaver i forbindelse med råstofindvinding på land. Foruden den nuværende råstofkortlægning og planlægning skal regionen fremover også stå for at behandle ansøgninger og meddele tilladelser til råstofindvinding, føre tilsyn med indvinding, godkende planer for, hvordan arealet skal se ud, og hvad arealet skal bruges til, efter at råstofindvindingen er ophørt (efterbehandlingsplaner) samt føre tilsyn med og godkende efterbehandling af råstofgravene.

Naturstyrelsen havde, som forudsætning for overdragelsen besluttet, at der skulle overføres drifts- og lønmidler fra kommunerne til regionerne svarende til de overførte opgaver. Naturstyrelsen beregnede, at regionerne skulle kompenseres med 14,3 mio. kr. i overførte DUT-midler (2014 niveau). Danske Regioner var enige i størrelsen af beløbet som et minimumsbeløb og bemærkede, at yderligere midler bør overføres i forbindelse med overflytning af VVM-kompetencen på råstofområdet, der ventes at ske efter overdragelse af de nye råstofopgaver.

Der er gennemført forhandlinger mellem Miljøministeriets departement, Finansministeriet, Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, og der er den 6. marts 2014 opnået enighed om, at regionerne bliver kompenseret med 12,1 mio. kr. årligt. Beløbet er mindre end ønsket, men Danske Regioner er tilfreds med resultatet. Normal procedure for fordeling af dette beløb mellem regionerne vil svare til fordelingen i bloktilskudsnøglen, hvilket betyder at Region Hovedstaden får 32,2 % svarende til 3,9 mio. kr. årligt til at varetage de nye myndighedsopgaver.

Denne fordelingsprocedure er bekræftet mundtligt af Danske Regioner. Der kan fremkomme yderligere midler i forbindelse med overdragelsen af VVM-kompetencen, og udvalget vil blive orienteret når administrationen får yderligere information.

Administrationen er ved at udarbejde et forslag til, hvordan de eksisterende og nye myndighedsopgaver på råstofområdet løses bedst muligt, dels i forhold til lovkrav, og dels i forhold til at understøtte regionens vision om en sund og grøn metropol samt de strategiske indsatsområder; ReVUS og Grøn drift og udvikling. Der er efter aftale med kommunerne påbegyndt indsamling af kommunernes råstofdata, og der er bl.a. ved at blive udarbejdet procedurer og paradigmer, der sikrer en optimal sagsgang og anvendelse af eksisterende og øgede midler til området. Udvalget vil få forelagt et oplæg på udvalgsmødet den 27. maj 2014.

Region Hovedstaden forventes at få yderligere ca. 3,9 mio. kr. årligt i overført DUT-midler til at varetage de nye opgaver på råstofområdet.

Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen forelægges miljø- og trafikudvalget den 29. april 2014, forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13011991

Der lægges op til en præcisering af vederlagsregulativets bestemmelser om udbetaling af godtgørelser i forbindelse med regionsrådsmedlemmers deltagelse i budgetforhandlinger og af medlemmernes ret til godtgørelse af telefonabonnement og abonnement på avis eller tidsskrift.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning:

Anbefales.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

Efter den kommunale styrelseslov er det obligatorisk at udbetale godtgørelser for medlemmernes deltagelse i udvalgs- og rådsmøder. Regionsrådet kan beslutte også at udbetale godtgørelser for varetagelse af andre hverv. Af Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden, der vedlægges som bilag 1, fremgår det af pkt. II.7. om godtgørelser for bl.a. befordring, at regionsrådets medlemmer i forbindelse med forhandlinger om regionsrådets vedtagelse af årsbudget har ret til godtgørelser i forbindelse med deltagelse i et "sættemøde" - et fællesmøde for repræsentanter for alle partigrupper i regionsrådet som start på budgetforhandlingerne.

Deltagelse i efterfølgende forhandlinger om budgettets indhold giver efter regulativet imidlertid ikke mulighed for at få befordringsgodtgørelse mv. Det foreslås derfor, at bestemmelsen formuleres således: "Sekretariatet udbetaler godtgørelser til regionsrådsmedlemmer i forbindelse med deres deltagelse i forhandlingsmøder indkaldt af regionsrådsformanden om næste års budget."

Det fremgår af vederlagsregulativet, at regionsrådets medlemmer kan få betalt abonnement på avis og/eller tidsskrift efter medlemmets eget valg inden for en ramme på 5.500 kr. om året. Det foreslås, at regulativets bestemmelser præciseres, så det tydeliggøres, at der er tale om enten ét avisabonnement eller ét tidsskriftsabonnement inden for det angivne beløb.

Udgifter til godtgørelser kan afholdes inden for budgettets rammer.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. maj 2014 og regionsrådet den 13. maj 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14000721

Administrationen indstiller:

at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Forretningsudvalgets beslutning:

Forretningsudvalget tog de skriftlige meddelelser til efterretning.

Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagen behandling.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg

12001546

Intet.