I de forgange otte år siden regionens nuværende byggestyringsregler blev godkendt, er der sket meget på regionens investeringsområde. Bl.a. er Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri blevet oprettet, ligesom regionen har etableret Center for Ejendomme. Derfor har man fra administrationens side vurderet, at der er behov for en revision af regionens styringsmæssige rammer på investeringsområdet, herunder byggestyringsreglerne.

 

Af centrale ændringer i forhold til den hidtidige version af byggestyringsreglerne kan nævnes regulering af investeringsbevillinger og retningslinjer for rapportering, herunder regnskabsaflæggelse. Desuden omtales den administrative egenkontrol på investeringsområdet og Center for Ejendommes rolle som bygherre og ansvarlig for bygningsdrift i regionen.

 

Indeksregulering efter det regionale anlægsindeks af flerårige investeringsbevillinger har den umiddelbare fordel, at det giver en større budgetsikkerhed, idet bevillinger løbende reguleres i takt med prisudvikling indenfor byggeområdet.

 

Det vil endvidere med de reviderede byggestyringsregler være muligt, efter indstillingen fra administrationen, at regulere konkrete investeringsbevillinger efter endnu et indeks, nemlig byggeomkostningsindekset. Det er som oftest dette indeks, der regulerer entreprisekontrakter og rådgivningskontrakter indenfor anlægsområdet. Regulering efter såvel det regionale anlægsindeks som byggeomkostningsindekset forventes at reducere overskridelser på de store og langvarige investeringsbevillinger og dermed også reducere behovet for tillægsbevillinger.

 

De nye reguleringsmuligheder bevirker imidlertid samtidig, at regionens investeringsbudget disponeres til allerede bevilgede projekter. Der bliver således, grundet det årlige loft for anlægsudgifter, færre frie midler at disponere over til eventuelle nye projekter i forbindelse med den årlige budgetaftale.

 

Regionsrådet har de seneste år vedtaget en række tiltag, der skal sikre at regionen, når den agerer som bygherre, overholder visse bestemmelser såsom sikring af ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, oprettelse af praktikpladser i forbindelse med byggesager og andre sociale retningslinjer. Der henvises nu i byggestyringsreglerne til disse særskilte forpligtigelser i regionens standardkontrakter.

 

Etableringen af Center for Ejendomme forventes at medføre en øget professionalisering af varetagelsen af regionens ejendomsportefølje ligesom, der forventes betydelige effektiviseringsgevinster ved samlingen af funktioner i et nyt centervaretagelsen. I forhold til styring af investeringssager og regionsrådets rolle, har centerdannelsen ingen betydning.

 

Paradigmet fastsætter de administrative retningslinjer for samtlige af regionens større anlægsprojekter, herunder kvalitetsfondsprojekterne. Det nuværende paradigme blev forelagt og godkendt af regionsrådet i december 2012.

 

Siden 2012 har regionsrådet besluttet en række nye investeringsprojekter, herunder de to fondsfinansierede projekter Nyt Hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Der er i perioden endvidere sket væsentlige ændringer, både i regionens opgavevaretagelse af de store byggerier, samt i ministeriets regnskabsinstruks. Regnskabsinstruksen fastsætter rammerne for det statslige tilsyn af kvalitetsfondsprojekterne. Alt sammen forhold, der har nødvendiggjort en revision af paradigmet.

 

Af væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige version kan nævnes:

Den standardiserede økonomiopfølgning skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet indmeldes fire gange årligt til ministeriet og lægger sig i forlængelse af Regionsrådets politiske behandlinger af regionens økonomirapporter. På tidspunktet for udarbejdelse af den standardiserede økonomiopfølgning efter 1. økonomirapport har administrationen fastholdt de forventninger, som også indgår i Regionsrådets behandling af sagen den 18. april 2017.

 

Af 1. økonomirapport fremgik det, at der på sundhedsområdet drift forventes balance i forhold til den økonomiske ramme, givet de usikkerheder, der pt er omkring økonomien i 2017 og potentielle fremtidige politiske beslutninger omkring fx afdrag af leasinggæld, medicinindkøb eller andre prioriteringer i 2017.

 

Det er vurderingen ultimo april, at de seneste forbrugstal ikke giver grundlag for at ændre skønnet om balance i forhold til den økonomiske ramme.

 

Vedrørende regional udvikling forventes fortsat rammeoverholdelse svarende til forventningen ved 1. økonomirapport.

 

Ved forelæggelsen af 2. økonomirapport på mødet i regionsrådet i juni måned, vil der foreligge en ny opgørelse af udgiftsniveauet i forhold til udgiftsrammerne på driftsområdet.

 

I 1. økonomirapport forventedes udgiftsniveauet på anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne at svare til oprindeligt budget. Der er ikke ultimo april måned grundlag for at ændre herpå.

 

Skemaerne, der indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet, er vedlagt som bilag. Med hensyn til oplysningerne om det fremskrevne forbrug i skemamaterialet bemærkes det, at der er tale om en ren mekanisk fremskrivning. Da denne metode giver resultater, der ikke svarer til det forventede årsresultat på de enkelte områder, er der i skemamaterialet i stedet anført et tal for forventet årsresultat (sidste kolonne), der svarer til administrationens forventninger, jf. ovenfor.

I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen og skal:

Der er mellem gruppeformændene aftalt, at det tilstræbes at hvert udvalg fremsender indtil fem budgetforslag til budgetforhandlingerne i august/september 2017.

 

De fremsendte forslag fra hvert udvalg vil blive præsenteret og uddybes i forbindelse med opstarten på budgetforhandlingerne i august 2017.

 

Forud for denne første drøftelse i forretningsudvalget har udvalgets medlemmer haft mulighed for at indsende forslag til budgetinitiativer, der ønskes drøftet med henblik på, at der foretages en prioritering frem til næste og sidste drøftelse i udvalget den 6. juni 2017. Der er fremsendt 6 forslag, der er indarbejdet i sagsfremstillingen.

 

Med indeværende sag lægges der endvidere op til en drøftelse af administrationens forslag til budgetinitiativer, herunder en gennemgang af udløb af midler inden for udvalgets ressortområde (fx satspuljemidler etc.)

 

Forretningsudvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører det administrative område i regionen, regionens kasse- og regnskabsvæsen, løn- og personaleforhold, indkøbsområdet og regionens økonomiske planlægning, herunder regionens samlede planlægningsopgaver. Hertil kommer at forretningsudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg og denne sag handler derfor alene om forslag som ikke henhører under de stående udvalg.

 

De prioriterede budgetforslag, som udvalget vælger vil på det næste møde blive præsenteret med færdige budgetbeskrivelser med henblik på den endelige beslutning om, hvilke budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september 2017.

 

Af budgetaftalen 2017 fremgår det, at Forretningsudvalget skal drøfte:

 

Der vil på mødet den 6. juni blive forelagt en status for arbejdet med ovenstående fem analyser.

 

Der er fra partierne modtaget følgende forslag til budgetinitiativer inden for forretningsudvalgets område:

 

 

Som det fremgår af nedenstående figur, har nogle af regionens hospitaler en væsentlig højere udgift til medicin end andre (også set i forhold til de enkelte hospitalers størrelse). Dette skyldes sandsynligvis, at de ekstremt dyre lægemidler benyttes på de samme, få afdelinger. Det betyder også, at bestemte afdelinger/hospitaler er mere sårbare for introduktion af nye, dyre behandlinger end andre.

Vi foreslår, at administrationen arbejder hen mod en ny model, som vil betyde mindre risiko for meget store udsving i udgifterne på enkelte afdelinger. Hvis muligt, skal en sådan ny model træde i kraft fra 2018, og der skal afsættes eventuel nødvendig finansiering i budgettet.

 

SF foreslår at medicinudgifterne på hospitalerne analysere med henblik på en mere retfærdig fordeling.

 

SF foreslår at arbejdet med at konkretisere den nye Åbenhedspolitik bliver igangsat, herunder med en konkretisering af processer, herunder også hvordan MED-udvalgene m.v. kan styrkes.

 

Undersøgelse af muligheder for at indføre mulighed for valgfri personalebespisning til laveste takst før beskatning fra hospitalernes køkkener. Herunder en vurdering af stordriftsfordele, arbejdsglæde, sundhedsfremme og det enkelte hospitals produktionskapacitet på 5 års sigt. Gerne med forslag til egnede pilotforsøg.

 

Forsøg med brugerfeedback (personale, patienter og pårørende) på rengøringsstandarder på udvalgte afdelinger. Brugerfeedback leveres ved QR koder og smartphones, som man kender det fra eksempler i hotelbranchen. Alle forsøg skal koordineres og godkendes af personalet og de faglige repræsentanter. Forsøgene skal sigte på at afdække behov og må ikke fungere som overvågning af personalets arbejde.

 

I forbindelse med budgetprocessen for 2018 skal der ses på, hvordan man kan øge andelen af økologisk mad i regionens kantiner og kiosker.

 

Konservative ønsker, at formanden og næstformanden plus andre repræsentanter for partierne tager kontakt til PLO, så vi kan få lægerne tilbage i 1813.

 

 

 

Region Hovedsatden og dermed Danmark har fortsat en førerposition på dette område, men skal gevinsterne for patienter og medarbejdere for alvor hjemtages er det nødvendigt at skalere aktiviteterne. Der kan afsættes midler til forøgelse af kapaciteten til obligatorisk træning og certificering af læger via teknisk avanceret simulation. Det beskrevne initiativ forudsætter tilførsel af yderligere budget med 3,6 mio. kr. i 2018, stigende til 6,8 mio. kr. i 2019 og 8,7 mio. kr. fra 2020. Teknisk avanceret simulation bruges til at træne læger og andet sundhedspersonale med henblik på at opøve tekniske færdigheder og kan erstatte en stor del af træning på patienterne. Afsættelse af de anførte budgetter vil medfører en stigning på 20 træningsmiljøer fra i dag 20 miljøer til 40 de første år stigende til mellem 60 og 70 miljøer fra 2020.

 

Med henblik på at have initiativer, såfremt der opstår ledigt råderum senere i budgetåret, vil administrationen udarbejde følgende et-årige initiativer, som efter sædvanlig praksis kan bringes i spil ved 3. og 4. økonomirapport:

Administrationen vil endvidere frem mod forretningsudvalgets møde i juni undersøge mulighed for at anvende et eventuelt råderum i årets løb til indfrielse af tjenestemandspensionsforpligtelser.

Regionen ejer en række mindre ejendomme, som ikke anvendes til regionale formål, eller som forventes at ophøre med at blive anvendt til regionale formål, og derfor kan sælges. Det gælder f.eks. lejeboliger, som kan nedlægges, hvis der fortsat er et tilstrækkeligt antal lejeboliger til rådighed til ansatte efter et salg. Hvis ejendommen afhændes, vil der være færre udgifter til drift, vedligeholdelse og ejendomsskat m.m., mens salgssummen tilgår regionens kassebeholdning.

 

Med udgangspunkt i Regionsrådets politik om ”Fokus og forenkling” foreslås det, at koncerndirektionen bemyndiges til fremadrettet at godkende salg af ejendomme med en offentlig ejendomsvurdering på op til 5 mio. kr., hvis ejendommene ikke længere kan anvendes til regionale formål. Ejendommene sælges til markedspris og i øvrigt i overensstemmelse med bekendtgørelse 2011-06-24 nr. 799 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

 

Såfremt koncerndirektionen som foreslået bemyndiges til godkendelse af salg af fast ejendom på de nævnte betingelser, skal alle aftaler om salg af fast ejendom fortsat underskrives af regionsrådsformanden eller næstformanden i forening med regionsdirektøren eller en koncerndirektør, da salg af fast ejendom kræver særlig tegningsberettigelse ifølge regionslovens § 51, jf. kommunestyrelseslovens § 32.

 

Administrationen vil efterfølgende orientere om gennemførte salg via en formandsmeddelelse.

Administrationens bemærkninger:
 
Regionsrådet godkendte på mødet den 14. juni 2016 dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland. Dispositionsforslaget indeholdt blandt andet, at servicebygningen med modtagerkøkken blev placeret i kælderniveau under selve hospitalet. I den igangværende projektforslagsfase planlægges det, at servicebygningen med modtagerkøkken flyttes ud som en selvstændig bygning lidt væk fra hospitalet. Derved tilbageføres servicebygningen til den oprindelige placering, som den var i byggeprogrammet. Placeringen udenfor hospitalet optimerer logistikken og reducerer for eksempel støjgener for patienter, pårørende og personale på selve hospitalet. Nyt Hospital Nordsjælland anbefaler at et eventuelt produktionskøkken placeres i forlængelse af servicebygningen, og dermed ikke på selve hospitalet.
 
Administrationen redegør i det følgende for fire mulige løsningsmodeller for etablering af et produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland.
 
1. Produktionskøkkenet etableres inden for totalrammen for kvalitetsfondsprojektet
Projektorganisationen bag Nyt Hospital Nordsjælland har i forbindelse med dispositionsforslaget i juni 2016 konsolideret projektet. Konsolideringen har blandt andet medført en reduktion i antal senge og antal ambulatorierum. Projektændringerne er gennemført med henblik på at styrke projektøkonomien og reserven til byggeriets udførelse. På regionsrådets møde i juni 2017 skal projektforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland behandles, og her vil der være særligt fokus på at optimere projektet, således at projektøkonomien fortsat vil være robust.
Det er derfor administrationens vurdering, at projektet ikke kan rumme anlægsudgiften til et produktionskøkken, uden at der skal foretages yderligere væsentlige ændringer i projektet, som kan få konsekvens for patientoplevelsen.
 
2. Produktionskøkkenet etableres ved finansiering fra fonde og lign.
Regionsrådet drøftede på møde den 18. april 2017 muligheden for at etablere et produktionskøkken ved hjælp fra en fondsdonation eller lignende. En hel donation vurderes ikke at belaste den regionale anlægsramme, da der ikke modregnes i totalrammen, jf. Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri af den 15. juni 2016.
Nyt Hospital Nordsjælland har i 2015 undersøgt muligheden for, at søge donation til for eksempel indkøb af kunst eller etablering af udendørs træningsfaciliteter på det ny hospital. Det kan ikke på baggrund af screeningen af det aktuelle fondslandskab konkluderes, hvorvidt der kan opnås donation af et produktionskøkken. Screeningen viser dog en tendens hos de mest uddelende fonde, der går mod en øget modstand mod at bidrage til konkrete driftsopgaver, samt en bevægelse væk fra at "støtte mursten" til at støtte processer, netværk og videndeling.

Med baggrund i det hidtidige arbejde vedrørende donationer, er det derfor administrationens vurdering, at det kan være vanskeligt at finde en donator til opførelse af et produktionskøkken på Nyt Hospital Nordsjælland.
 
3. Produktionskøkkenet etableres som et OPP projekt
Et OPP projekt indebærer, at en privat part efter udbud påtager sig at opføre en bygning til offentligt brug. Uanset om anlægsudgiften til et eventuelt OPP projekt på Nyt Hospital Nordsjælland helt eller delvist finansieres af en privat part, skal denne udgift kunne rummes inden for den samlede økonomiske ramme for kvalitetsfondsprojektet. Dette skyldes at Region Hovedstaden, jf. regionernes lånebekendtgørelse af den 17. december 2013, overfor staten skal deponere, hvad der svarer til anlægsudgiften. Uddrag af lånebekendtgørelsen vedlægges som bilag 1.
 
Som led i økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og Danske Regioner er der afsat en regional deponeringsfritagelsespulje (OPP puljen) med henblik på at fremme fagligt begrundede offentlige-private partnerskabsprojekter. Økonomi- og indenrigsministeriet fordeler puljen på baggrund af konkrete ansøgninger fra regionerne, som kan ansøge om delvis eller størst mulig deponeringsfritagelse i forbindelse med OPP-projekter. På forespørgsel oplyser Sundheds- og Ældreministeriets dog, at der ikke kan søges om deponeringsfritagelse på kvalitetsfondsprojekterne. Dette er ligeledes medtaget i det seneste udkast til revideret regnskabsinstruks fra den 27. april 2017. Uddrag af udkastet til revideret regnskabsinstruks vedlægges som bilag 2.
 
I medlemsforslaget fra Dansk Folkeparti henvises til et psykiatrisk center, der opføres som et OPP-projekt i tilknytning til Det Ny Universitetshospital i Aarhus. Administrationen bemærker, at OPP-projektet i Aarhus bliver opført uafhængigt af kvalitetsfondsprojektet i Aarhus, hvorfor de to projekter er forskellige.
 
4. Patient- og personaleforplejning leveres fra privat part, der eventuelt selv opfører produktionskøkken nær Nyt Hospital Nordsjælland til formålet
Regionen kan undersøge mulighed for at indgå aftale med en privat part om leverance af patient- og personaleforplejning til Nyt Hospital Nordsjælland. I en sådan aftale kan det indgå som krav, at den private part etablerer et produktionskøkken nær det nye hospital. Forinden udbud af en sådanne aftale, vil der være behov for et gennemtænkt kostkoncept, så regionen kan sikre den ønskede positive udvikling i kostkonceptet, tilpasset den individuelle patientgruppe, som regionen i disse år er garant for. Det er administrationens vurdering, at der kan være væsentlige udfordringer ift. indgåelse af en sådan aftale med en privat part allerede på nuværende tidspunkt, herunder pga den tidsmæssigt afstand til der vil skulle leveres mad til hospitalet.
 
Administrationens afsluttende bemærkninger
Nyt Hospital Nordsjælland arbejder i øjeblikket med at udarbejde projektforslag. Projektforslaget forventes politisk forelagt i juni 2017. I udarbejdelsen af projektforslaget arbejder projektet med forskellige disponeringer i forhold til kommende kostkoncept på Nyt Hospital Nordsjælland, herunder dimensionering af et modtagekøkken. Resultatet af dette arbejde vil blive forelagt den politiske følgegruppe pa° næstkommende møde primo juni 2017.

Regionsrådet behandlede på sit møde den 18. april 2017 som sag nr. 22 et medlemsforslag fra Torben Kiær (Ø) om udarbejdelse af et sæt retningslinjer til sikring af, at nye initiativer i regionen lever op til FN’s handicapkonvention, som Danmark har ratificeret. Retningslinjerne skal samtidig sikre, at eksisterende forhold bringes til at leve op til konventionen dér, hvor det i dag ikke er tilfældet.

 

Det fremgår af Torben Kiærs medlemsforslag, at

 

 

Serviceudvalget, som var nedsat i forrige valgperiode, behandlede i 2011 en sag om handicaptilgængelighed. Regionens handicapråd har ligeledes behandlet konventionen flere gange. Det bemærkes, at ratificerede konventioner forpligter stater og ikke lokale myndigheder. Det er således en statslig opgave at implementere konventioners anbefalinger i den nationale lovgivning i det omfang, der er behov for det. Det er derfor administrationens opfattelse, at en stillingtagen til forslaget om udarbejdelse af et særskilt sæt regionale retningslinjer for efterlevelses af handicapkonventionen må forudsætte en nærmere vurdering af dels relationerne mellem handicapkonventionen og lovgivningens regler, dels en afdækning af tidligere initiativer på området i regionen og status herfor.

Patienter med livstruende kræftsygdom og visse tilstande af hjertesygdomme har i henhold til de maksimale ventetider ret til, at deres behandlingsforløb igangsættes inden for en bestemt periode. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om maksimale ventetider, og hospitalerne skal naturligvis overholde de maksimale ventetider, som er fastsat i loven.

 

Hver måned fremsender hospitalerne en redegørelse for, hvorvidt de maksimale ventetider er overholdt for de patienter, som er omfattet af bekendtgørelsen. Hvis hospitalerne, mod forventning, indberetter en eller flere hændelser, hvor de maksimale ventetider ikke er overholdt, fremsender regionen en redegørelse til Sundhedsstyrelsen. Seneste skete det i et enkelt tilfælde i januar.

 

Hverken på Rigshospitalet eller Herlev og Gentofte Hospital, som er de to store kræfthospitaler i Region Hovedstaden, har man oplevet, at indførelsen af Sundhedsplatformen har betydet, at patienter med en kræftdiagnose ikke bliver behandlet i forhold til bekendtgørelsen om maksimale ventetider. I Region Hovedstaden har der i 2017 været én enkelt overskridelse af de maksimale ventetider – og overskridelsen, der skete i januar, havde ikke noget med Sundhedsplatformen at gøre.

 

I pakkeforløbene for kræftpatienter er der angivet fagligt begrundede forløbstider ud fra et standard-patientforløb, hvor forløbstiden er den hurtigst mulige tid. De fleste patienter vil kunne følge forløbstiderne, men der vil være patienter, som ikke kan følge standardforløbstiderne beskrevet i de enkelte kræftpakker. Der er i alle pakkeforløb angivet forløbstider for de enkelte elementer - fx 'tid fra henvisning til udredning' og 'tid fra udredning til behandling'.

 

Der er ikke taget hensyn til hospitalernes eksisterende kapacitets- og ressourceforhold ved angivelsen af forløbstider i kræftpakkerne. Det er regionens ansvar at planlægge, at tiden fra begrundet mistanke til start på behandling bliver uden unødig ventetid.

 

Både Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at de har stort fokus på, at kræftpatienter behandles indenfor de anbefalede forløbstider i pakkeforløbene, men på det ambulante område har der siden indførelsen af Sundhedsplatformen været et længerevarende aktivitetsfald. Der er gjort en række indsatser for at højne aktivitetsniveau, og der ses nu en tendens mod højere aktivitet - særligt på Herlev og Gentofte Hospital.

 

Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital har fremsendt redegørelser om de aktuelle udfordringer med aktiviteten og lange ventetider for kræftpatienter, herunder også en beskrivelse af, hvad man lokalt har gjort for at nedsætte ventetiderne og sikre, at de maksimale ventetider overholdes. Desuden har hospitalerne redegjort for, hvordan de arbejder for en høj målopfyldelse af det enkelte kræftpakkeforløb.

 

Af bilag 1 fremgår Rigshospitalets redegørelse, og af bilag 2 og 4 fremgår Herlev og Gentofte Hospitals redegørelser. Desuden er data for aktivitet og registrering på de to hospitaler vedlagt i bilag 3. Det kan fremhæves fra redegørelserne, at både Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital angiver, at lovgivningen om de maksimale ventetider for kræftpatienter fortsat overholdes, og at der ses en tendens til øget aktivitet.

 

Både Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital beskriver, at der er stort fokus på, at kræftpatienter behandles til tiden i overensstemmelse med de angivne forløbstider i pakkeforløbene. For at overholde pakkeforløbene for kræftpatienter er det til gengæld ofte nødvendigt at foretage en prioritering blandt andre patientgrupper. I perioder med spidsbelastning og mange nyhenviste kræftpatienter vil patienter med godartede og ikke akutte sygdomme blive nedprioriteret og opleve længere ventetid.

 

Implementeringen af Sundhedsplatformen har især skabt udfordringer for den ambulante aktivitet på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, hvor der har været aktivitetsfald i en længerevarende periode. Blandt andet medfører lægernes øgede registreringer, at de ikke kan nå at tilse samme antal patienter i ambulatoriet som tidligere. I bilag 5 er fremhævet nogle af de nye arbejdsgange ved Sundhedsplatformen og det øgede tidsforbrug, som opleves ved ambulante konsultationer. Desuden fremgår det også af bilag 5, at det er besluttet at gennemføre en dybdegående arbejdsgangsanalyse i et speciale med fokus på at optimere arbejdsgange og sikre klinisk effektivitet. Det vil især være de ambulante arbejdsgange, som er i fokus, hvor det bl.a. er relevant at se på, om der er registreringsopgaver, som lægerne varetager, der ikke har behandlingsdokumentation og som derfor evt. kan løses af andre faggrupper.

 

Herlev og Gentofte Hospital angav i deres redegørelse af 26. april 2017, at aktiviteten i flere ambulatorier ligger på 80 % af den aktivitet, der var før Sundhedsplatformen. Imidlertid er der sket en udvikling siden da, idet Herlev og Gentofte Hospital i notat af 4. maj 2017 har oplyst, at nedgangen i den planlagte ambulante aktivitet aktuelt samlet set vurderes at være 3 % ift. før implementeringen af Sundhedsplatformen. I dette resultat indgår også de afdelinger, som typisk af andre årsager har en fremgang. Hvis der udelukkende ses på de afdelinger, som har planlagt med færre ambulante besøg efter implementeringen af Sundhedsplatformen, er nedgangen på gennemsnitligt 7 % ift. før Sundhedsplatformen. Det tyder således på, at aktiviteten i stadig stigende grad nærmer sig niveauet før Sundhedsplatformen. Herlev og Gentofte Hospital oplyser videre, at afdelinger, som behandler livstruende sygdomme, aktuelt har det samme antal planlagte besøg om ugen som før Sundhedsplatformen. De seneste meldinger tyder således på, at Herlev og Gentofte Hospital er på vej mod en aktivitet på omtrent samme niveau som tidligere.

 

Også på Rigshospitalet ses der tegn på højere aktivitet ovenpå det længerevarende aktivitetsfald.

 

Næste spørgsmål vil derefter være, om det tidligere aktivitetsniveau opnås til en højere omkostning. Denne analyse er ikke lavet til bunds, og der vil givet være stor variation afdelinger og specialer imellem, men ses der helt overordnet på lønforbruget på Herlev og Gentofte Hospital i perioden fra 2014 til og med første kvartal 2017, så ligger omkostningen på samme niveau som gennemsnittet årene før - og der afspadseres og afholdes også ferie i samme omfang som tidligere.

 

Begge hospitaler beskriver, at de udover ekstra bemanding forsøger at løse udfordringerne i ambulatoriet ved organisatoriske omlægninger, fx ved at indføre nye arbejdsgange, åbne nye ambulatoriespor og uddelegere lægeopgaver til andre faggrupper, herunder sekretærer og sygeplejersker.

 

Herlev og Gentofte Hospital peger desuden på, at medarbejderne er ved at lære funktionaliteterne i Sundhedsplatformen at kende, og at der samtidig er ved at ske en tilvænning til nye arbejdsgange. På Herlev og Gentofte Hospital har man også øget andelen af kliniske telefonsamtaler, hvilket har reduceret antallet af kontroller, hvor patienten fremmøder på hospitaler, og det har skabt plads til andre patienter.

 

På Rigshospitalet er det bl.a. afdelinger, som udreder og behandler patienter med brystkræft, hjernekræft og urologiske kræftformer, hvor der er udfordringer. Brystkræftområdet på Rigshospitalet er særligt prioriteret, da klinikken næsten udelukkende tilser kræftpatienter og derfor har svært ved at foretage en prioritering mellem diagnoser og andre patienter. Konkret arbejder Rigshospitalet på at få flere personaleressourcer, og der er bl.a. bevilget en afdelingslægestilling til sektionen samtidig med, at man i en kortere periode vil udvide den ambulante åbningstid (forventet opstart primo maj).

 

Der må forventes en bedre ressourceudnyttelse inden for brystkræftområdet, når den iværksatte fusionsproces mellem de to brystkirurgiske afdelinger på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital træder i kraft 1. juni 2017.

 

Herlev og Gentofte Hospital angiver, at der inden for de gynækologiske kræftformer arbejdes med at løse udfordringer ifm. Fællesmedicinkort og medicin for afdelingens svært syge palliative patienter, samt sikring af kommunikation med hjemmepleje og egen læge for patientgruppen, som har betydningen for aktiviteten.

 

Regionen har stort ledelsesmæssigt fokus på at forbedre overholdelse af kræftpakkeforløbene. Primo 2016 igangsatte regionen et pilotprojekt på udvalgte kræftpakker, hvor en vicedirektør fra et af hospitalerne er forløbsansvarlig formand. Formålet med projektet er at forbedre kræftpakkernes målopfyldelse og sikre, at der iværksættes nye forbedringstiltag på tværs af de hospitaler, som er involveret i den enkelte kræftpakke.

 

Ultimo 2016 blev det besluttet, at projektet skal udvides til også at omfatte brystkræft, som netop er det pakkeforløb, som den seneste tid har fyldt meget i medierne, og hvor regionen har oplevet en svingende målopfyldelse. Administrationen forventer, at pilotprojektet vil påvirke forløbstiderne positivt og således sikre en højere målopfyldelse for bl.a. brystkræftpakkeforløbet.

 

Desuden vil Sundhedsudvalget til maj og Forretningsudvalget til juni få forelagt en sag med forslag til udmøntning af yderligere midler fra regeringens sundhedsstrategi fra 2015, hvor fokus er på at sikre hurtigere udredning for kræftpatienter.

 

Det er yderligere værd at bemærke, at det i forbindelse med Kræftplan IV er besluttet, at der skal laves et servicetjek af kræftpakkerne i regi af Sundhedsstyrelsen. Ved servicetjekket fastholdes formålet med kræftpakkerne, og ingen patienter skal opleve unødig ventetid i forbindelse med deres udredning og behandling. I første omgang er kræftpakkeforløbene for lungekræft og brystkræft udvalgt, og der igangsættes en gennemgang af disse to forløb medio 2017.

 

Der er udfordringer med registreringerne til både LPR og de kliniske kvalitetsdatabaser, og der arbejdes fortsat på at få løst dette.

 

Ambitionen med Sundhedsplatformen var, at der ikke skulle være en selvstændig indberetning til de kliniske kvalitetsdatabaser. Integrationen mellem Sundhedsplatformen og databaserne har vist sig mere kompliceret og ressourcekrævende end forudset. Overførslen fungerer på nuværende tidspunkt tilfredsstillende for fire databaser, som baserer sig på data fra Landspatientregistret. Det er planlagt at få understøttet yderligere tre databaser i 2017, og for 2018 er der planlagt arbejdsgangsunderstøttelse for yderligere seks databaser, som baserer sig på data fra Landspatientregistret.

Opgaven med at understøtte arbejdsgange for de resterende databaser, som aktuelt ikke baserer sig på Landspatientregistret, indgår som et højtprioriteret ønske i den videre udviklingsplan for Sundhedsplatformen. I den sammenhæng vil nationale eller tværregionale strategiske beslutninger være nødvendige. Det er derfor aktuelt ikke muligt at sige, hvornår dobbeltregistreringen kan ophøre.

 

Dobbeltregistreringen er ikke et nyt fænomen. For langt de fleste databaser har det også tidligere været nødvendigt at registrere data i flere systemer/databaser. Det skal bemærkes, at det allerede tidligt i udviklingen af Sundhedsplatformen viste sig, at nogle nationale modtagedatabaser var så "primitive" i deres it-opbygning, at det ikke ville være muligt at udvikle en automatisk integration.

 

I forbindelse med implementeringstidspunktet (Go Live) har der været planlagt en nedsat aktivitet for at give plads til tilvænning af nye arbejdsgange for personalet og undervisning i Sundhedsplatformen. Af bilag 3 fremgår det, at der med Sundhedsplatformen er udfordringer med korrekt og dækkende indberetning til Landspatientregistret. De første grafer i bilag 3 viser nemlig en forskel i registreringen af antal indlæggelser i henholdsvis Landspatientregistret og i Sundhedsplatformen. Det er gældende for både Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Det er forventningen, at en del af disse registreringsudfordringer kan afhjælpes med mere og bedre undervisning af brugere, samt indsatser, der løser system- og indberetningsfejl i Sundhedsplatformen. Af bilag 5 fremgår det, at programmet bag Sundhedsplatformen i 2017 vil foretage en lang række tekniske optimeringer af systemet og desuden vil muligheden for at lave lokale tilpasninger også blive øget.

 

Beslutningen om at indføre Sundhedsplatformen, der samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal, bunder i et udbredt ønske om et stabilt og sammenhængende it-system, der erstatter de mange forældede og usammenhængende it-systemer, der var hospitalernes virkelighed før Sundhedsplatformen.

 

Medarbejderne brugte tid på at logge på flere forskellige systemer. En del systemer var langsomme og gik ned. Nogle var så forældede, at de ikke kunne opdateres. De enkelte faggrupper arbejdede i adskilte systemer, og det var svært at få overblik, og data kunne være uaktuelle eller gemt i en form, så de var svære at finde eller dele.

 

Eksempelvis var der et system til medicinering, et system til operationsplanlægning, to systemer til patientadministration mv. De mange adskilte systemer var en arv fra de gamle amter. Sundhedspersonalet arbejdede derfor i forskellige systemer med forskellige brugergrænseflader og skærmbilleder. I værste fald kunne dette reducere patientsikkerheden, fx hvis et system ikke overførte relevant data til et andet system, eller hvis en kliniker skrev oplysninger om en patient i et system, der var åbent med en anden patients CPR-nr. Ligeledes var det tidskrævende at tilgå flere forskellige systemer for at få oplysninger om en patient.

 

Med indførelsen af Sundhedsplatformen skal lægerne selv dokumentere direkte i patientens journal. Førhen dikterede lægen, og en sekretær skulle senere indtaste oplysningerne. Derfor kunne der gå timer eller dage, før data kom ind i systemet. Med Sundhedsplatformen opdateres data konstant og gemmes struktureret, så de kan deles på tværs af faggrupper, hospitaler og regioner. På sigt vil det betyde, at personalet lettere kan tilrettelægge et sammenhængende behandlingsforløb af høj kvalitet.

 

Sundhedsplatformen giver mulighed for at markere fx patientønsket ventetid eller tid til overvejelse i patientens journal, så der skabes plads til individuelle forskelle og den enkelte kræftpatients ønsker og behov under samtidig hensynstagen til den kliniske vurdering af patientens tilstand og prognose. Dette har også været en mulighed tidligere - blot på en anden måde.

 

Sundhedsplatformen implementeres både i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Dette er hensigtsmæssigt i situationer, hvor borgeren behandles i en region, men har bopæl i en anden. Før Sundhedsplatformen var det besværligt at få oplysninger om en patient på tværs af hospitaler mellem de to regioner.

Den gældende specialeplan blev offentliggjort i 2010, og den er sidenhen blev tilpasset i takt med, at der har været behov for ændringer i placering af specialfunktioner.

 

Region Hovedstadens ansøgning til revideret specialeplan blev godkendt af Regionsrådet d. 15. december 2015. Med Region Hovedstadens specialeansøgning forpligter regionen sig til at have forsyningsforpligtelse for de godkendte specialfunktioner. Forsyningsforpligtelsen indebærer, at specialfunktioner på regionens hospitaler og i psykiatrien skal kunne opretholdes døgnet rundt, året rundt, herunder også i perioden med spidsbelastning.

 

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde d. 1. marts 2017 en revideret specialeplan, hvor størstedelen af Region Hovedstadens ansøgning er blevet accepteret, mens enkelte placeringer af specialfunktioner er blevet afvist. Den reviderede specialeplan implementeres på hospitalerne og i psykiatrien i Region Hovedstaden pr. 1. juni 2017.

 

Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, hvor der typisk er få patienter, og hvor ressourcebehovet giver anledning til en vis samling af behandlingen. Placering af specialfunktioner bliver fastlagt i specialevejledningerne for de 36 lægefaglige specialer, der udgør den samlede specialeplan.

 

Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag. I bilag 1 er ansøgningsprocessen og den endelige specialeplan for Region Hovedstaden beskrevet, og i bilag 2 ses en specialeopdelt oversigt over placering af specialfunktioner på regionens hospitaler.

Apotekernes vagttjeneste og vagtapotekers geografiske placering er reguleret i apotekerloven. Vagttjeneste er apotekets mulighed for at ekspedere recepter uden for apotekets almindelige åbningstid (ca. kl. 9.30-18.00). Vagttjeneste dækker over to typer bemanding på apoteket; tilkaldevagt og vagttjeneste. At et apotek har tilkaldevagt betyder, at en borger telefonisk kan kontakte en af apotekets medarbejdere, som i løbet af kort tid kan fremmøde på apoteket og ekspedere borgerens recept. Vagttjeneste betyder derimod, at apotekerne i et fastsat tidsrum er bemandet med en enkelt medarbejder uden for almindelig åbningstid. Hvilke apoteker, der skal have vagttjeneste og tilkaldevagttjeneste, og i hvilke tidsrum, er fastsat i apotekerloven og defineret ud fra tre forskellige lister; I, II og III. På liste I fremgår de døgnåbne apoteker, mens liste II og III dækker over de øvrige vagtapoteker. Der ydes tilskud til apoteker, som varetager vagttjeneste, som betaling for omkostninger forbundet hermed.

 

Fem af de 11 døgnåbne apoteker i Danmark har indtil nu været placeret i Region Hovedstaden. Derudover har Region Hovedstaden to apoteker på liste III. Disse apoteker skal udover almindelig åbningstid være bemandet mindst en time på hverdage, to timer på lørdage og tre timer på søndage. Derudover har apotekerne tilkaldevagttjeneste døgnet rundt.

 

Den nye ordning for vagttjeneste på landets apoteker betyder, at der kun skal være ét nationalt døgnvagtsapotek. Det er fastsat i bekendtgørelse nr. 242 af 8. marts 2017 om apotekernes åbningstid og vagttjeneste, at dette apotek skal ligge i København. Derudover skal omtrent 50 apoteker på landsplan tildeles vagttjeneste. Placeringen af vagtapotekerne fastsættes således ikke længere ved lov, men afgøres af Lægemiddelstyrelsen på baggrund af ansøgninger fra apoteker og regionernes indstillinger. Den nye ordning betyder desuden, at tidsrummet for vagttjeneste udvides. Samtidig nedlægges tilkaldevagttjeneste. Endelig betyder den nye ordning, at det nu bliver muligt for en læge i akut- eller vagtlægefunktion at pålægge et vagtapotek at udbringe medicin til en borger i tidsrummet kl. 06.00-24.00. Udbringningen vil være gratis for borgerene. Dette vil navnligt ske i tilfælde, hvor akut- eller vagtlægefunktionen ikke ligger inde med medicin til igangsættelse af behandling, eller hvor lægen ud fra telefonisk kontakt med borgeren vurderer, at borgeren pga. sygdomstilstand eller betydelig afstand ikke er i stand til at henvende sig på et vagtapotek. Vagttjeneste tildeles for fem år ad gangen.

 

Bag ændringen af vagttjenesteordningen er et ønske om bl.a. at gøre det mere gennemskueligt for borgerne at vide, hvor de kan henvende sig for at købe medicin efter kontakt til akut- og vagtlægefunktion og inden for hvilket tidsrum. Det er administrationens vurdering, at den nye vagttjenesteordning ikke vil medføre en betydelig ændring for størstedelen af borgerne i Region Hovedstaden. Dog vil borgere i planområde Nord, som før har haft et døgnåbent apotek, muligvis opleve den nye ordning som en væsentlig forringelse i deres adgang til lægemiddelbehandling. Planområde Nord omfatter følgende kommuner: Helsingør, Gribskov, Halsnæs, Frederikssund, Hillerød, Fredensborg, Hørsholm og Allerød, jf. kort over planråder (bilag 1). Hvorvidt den enkelte borger i Region Hovedstaden vil opleve den nye vagttjenesteordning som en forringelse eller forbedring, afhænger af lægemiddelstyrelsens endelige tildeling af vagttjeneste på regionens apoteker. Såfremt Lægemiddelstyrelsen på baggrund af apotekernes ansøgninger og regionernes indstillinger vurderer, at der ikke opnås tilstrækkelig dækning i et geografisk område, kan styrelsen pålægge et apotek at varetage vagttjeneste.

 

Med muligheden for, at en læge kan beslutte vederlagsfri udbringning af medicin fra et vagtapotek til en syg borger, styrkes borgernes adgang til lægemiddelbehandling. De nærmere retningslinjer for vagtapotekernes vederlagsfri udbringning af medicin er dog endnu ikke fastsat. Administrationen har derfor henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen for at få en afklaring på retningslinjerne for, hvornår en læge kan pålægge et apotek at udbringe medicin til en borger i tidsrummet kl. 06.00-24.00.

 

 

I forbindelse med den nye ordning har Lægemiddelstyrelsen indkaldt ansøgninger fra apoteker, som ønsker at varetage vagttjeneste. Styrelsen har derefter sendt apotekernes ansøgninger til de respektive regioner og bedt regionerne om at indstille, hvilke apoteker der skal tildeles vagttjeneste. Administrationen bemærker, at det er uvidst, i hvort stort omfang Lægemiddelstyrelsen i sin endelige afgørelse vil rette sig efter regionernes indstillinger.

 

Apotekerne har mulighed for at vælge imellem tre typer af vagttjeneste inddelt i kategori A-, B- og C-ordning. Hver ordning er defineret af åbningstid og bemandingskrav. Forventet antal af og åbningstider for de forskellige typer vagtapoteker på landsplan kan ses i tabel 1, jf. desuden aftale om apotekernes vagttjeneste indgået mellem Sundheds- og Ældreministeriet (bilag 2).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Region Hovedstaden har 14 apoteker ansøgt om at varetage vagttjeneste. En oversigt over antal ansøgere fordelt på type vagtapotek kan ses i tabel 2.

 

 

I sin vurdering af tildeling af vagttjeneste har administrationen først og fremmest gjort sig overvejelser om geografisk dækning af regionens fem planområde, jf. bilag 1. Disse overvejelser omfatter også et ønske om, at vagtapotekerne er nogenlunde tæt beliggende på akut- og vagtlægefunktionerne for at sikre borgerne en god adgang til lægemiddelbehandling. Dernæst har administrationen forholdt sig til de kriterier, som er fastsat i aftalen om apotekernes vagttjeneste. Disse kriterier omhandler: 1. Befolkningsantal, 2. Afstand mellem de enkelte vagtapoteker og 3. Geografisk spredning af vagtapoteker inden for regionen eller de(n) tilgrænsende region(er), jf. bilag 2. På den baggrund har administrationen udarbejdet en indstilling til Lægemiddelstyrelsen om tildeling af vagttjeneste til apoteker i Region Hovedstaden, jf. bilag 3. Administrationen har indstillet samtlige ansøgende apoteker. På grund af geografiske overvejelser har administrationen ikke indstillet alle apoteker til varetagelse af den vagttjeneste, de fortrinsvis har søgt om at få tildelt.

 

To apoteker har søgt om tildeling af den nationale døgnapoteksfunktion (Steno Apotek (København V) og Sønderbro Apotek (København S)). Idet begge apoteker er beliggende i København og pt. varetager døgnapoteksfunktion, har administrationen i sin indstilling af Steno Apotek til Lægemiddelstyrelsen lagt vægt på apotekets centrale beliggenhed med god trafikal tilgængelighed.

 

To apoteker har fortrinsvist søgt om tildeling af A-vagttjeneste. Administrationen har valgt at indstille det ene apotek. Ligeledes til varetagelse af A-vagttjeneste indstiller administrationen det apotek, som har søgt om national døgnvagtfunktion, men hvis ansøgning med nærværende indstilling ikke imødekommes. Begge disse apoteker er beliggende i planområde Syd, men dækker forskellige områder med store befolkninger. Endelig er et apotek, som fortrinsvist har søgt om B-vagttjeneste, men alternativt A-vagttjeneste, blevet indstillet af administrationen til at varetage A-vagttjeneste. Dette apotek ligger i planområde Midt. Foruden det nationale døgnapotek beliggende i planområde Byen, dækkes planområder Midt og Syd med nærværende indstilling af apoteker med A-vagttjeneste. Ingen apoteker i planområde Nord har søgt om at varetage A-vagttjeneste.

 

Dækningen af planområde Nord styrkes i administrationens indstilling til Lægemiddelstyrelsen af to B-vagttjenesteapoteker beliggende i planområde Nord. Derudover indstiller administrationen, at et apotek i planområde Bornholm tildeles B-vagttjeneste.

 

Til Lægemiddelstyrelsen indstiller administrationen to apoteker beliggende i hhv. planområde Nord og Midt til tildeling af C-vagttjeneste. Det betyder, at områderne Midt og Nord er godt dækket med hensyn til vagttjenesteapoteker. Derudover indstiller administrationen yderligere to apoteker beliggende i planområde Byen og tre apoteker i planområde Syd. Administrationen vurderer, at denne vagttjenestedækning er passende, set i lyset af befolkningstætheden i disse områder.

 

En oversigt over Region Hovedstadens indstilling fordelt på regionens planområder kan ses i tabel 3 og 4.

 

 

 

Reduktionen af antallet af døgnåbne apoteker i Region Hovedstaden fra fem til et er en generel forringelse for borgerne. Det er dog administrationens vurdering, at vi med nuværende indstilling til Lægemiddelstyrelsen om tildeling af vagttjeneste på apotekerne har sikret alle borgere i Region Hovedstaden rimelig sammenhæng mellem de regionale vagtlæge- og akutfunktioner og vagtapotekerne. Den største udfordring med hensyn til dækning er i planområde Nord, hvor ingen apoteker har søgt om at varetage A-vagttjeneste. Borgere i planområde Nord kan derfor opleve den nye vagttjenesteordning som en væsentlig forringelse i deres adgang til lægemiddelbehandling, hvilket kan medføre utilfredshed og bekymring. Administrationen mener imidlertid, at løsningen med at indstille tildeling af A-vagttjeneste til et apotek i planområde Midt er rimelig, taget i betragtning af at to apoteker i planområde Nord indstilles til at få tildelt B-vagttjeneste. Dertil kommer muligheden for, at en læge kan pålægge et vagtapotek vederlagsfri at udbringe medicin til en syg borger, hvilket sikrer de svageste borgere adgang til lægemiddelbehandling. Lægemiddelstyrelsen kan imidlertid finde denne dækning af planområde Nord utilstrækkelig og pålægge et apotek i planområde Nord at varetage A-vagttjeneste. Skulle dette være tilfældet, vil tildelingen af vagttjeneste på apoteker i Region Hovedstaden blive ændret i forhold til nærværende indstilling. I så fald vil udvalget blive orienteret.

De 10 strategiske fyrtårnsprojekter i handlingsplanen for 2017-2018 er sammen med de allerede igangsatte fyrtårnsprojekter fra Handlingsplan 2015-2016 med til at realisere ReVUS.

 

Siden godkendelsen af Handlingsplan 2017-2018 i december 2016 er syv af de ti projekter blevet yderligere konkretiseret i samarbejde med kommuner og andre relevante parter. I alt har alle regionens kommuner (på nær Brøndby og Hørsholm) valgt at involvere sig i den videre proces med konkritisering af ét eller flere af de ti fyrtårnsprojekter.

 

Fyrtårnsprojekterne medfinansieres af de midler, som regionsrådet har afsat til ReVUS-projekter i budget 2017 og 2018.

 

De indstillede projekter vurderes at leve op til de principper for udmøntning af ReVUS-midler, som administrationen i slutningen af 2015 præsenterede for regionsrådet i forbindelse med udmøntningen af midler til de første ReVUS-fyrtårnsprojekter i Handlingsplan 2015-2016:

 

Følgende syv fyrtårnsprojekter indstilles til bevilling:

 

 

 

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres, således at den økonomiske vækst og udvikling understøttes. Fyrtårnsprojektet tager udgangspunkt i den prioriterede liste over trafikprojekter, som kommunerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden i fællesskab har udarbejdet for at nedbringe den stigende trængsel og gøre det nemmere at komme rundt i regionen. Arbejdet med trafikplanen falder i tre dele: De strategiske overvejelser, en konkretiserings- og faktadel samt udarbejdelsen af en trafik- og mobilitetsplan. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 2 mio. kr. fordelt på 1 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018, som finansieres af Region Hovedstaden. Det forventes, at de deltagende parter bidrager med relevante analyser og arbejdskraft og eventuelt med økonomiske bidrag. Fyrtårnsprojektet løber frem til medio 2018.

 

Fyrtårnsprojektet skal imødekomme udfordringer med at skaffe arbejdskraft til store byggerier bl.a. letbane- og metrobyggeriet og Nyt Hospital Nordsjælland. Manglen på arbejdskraft er en kæmpe udfordring, der vil hæmme væksten i regionen, hvis ikke der gøres noget nu, og der er behov for målrettet opkvalificering. Gennem en udvidet indsats vil Hovedstadens Rekrutteringsservice, Nordsjællands Rekrutteringsservice og LO opsøge virksomheder for at understøtte dem med at skaffe arbejdskraft. Der er fokus på bygge- anlægs- og chaufførbranchens arbejdskraftsbehov og dækning af kompetencer i forbindelse med bygge-anlægsarbejde herunder transport, administration, service mv. mhp. opkvalificering af ledige. Målgruppen er ledige ufaglærte og faglærte, jobskiftere i fagforeninger, der ønsker at skifte job, og herboende udenlandsk arbejdskraft. Som supplement til det danske arbejdskraftsudbud er det nødvendigt med fastholdelse af arbejdskraft fra andre EU-lande. Det øgede arbejdsudbud er en forudsætning for at kunne sikre virksomheder tilstrækkelig med arbejdskraft. Muligheden for oprettelse af praktikpladser hos både danske og udenlandske leverandører bliver også undersøgt. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 10,67 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden, og er treårigt fra 2017 til 2020.

 

Fyrtårnsprojektet skal gennem fremme af ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi bidrage til, at hovedstadsregionen er fossilfri i 2050 og at 80 pct. af affaldet i hovedstadsregionen genanvendes. Projektet skal fremme genanvendelse af affald, bedre udnyttelse af restprodukter samt energieffektivisering og vedvarende energi. Projektet består af tre delindsatser, hvoraf den største delindsats skal skabe en fælles fysisk platform for bedre ressourceudnyttelse i Greater Copenhagen. De to andre delindsatser skal klæde kommunerne bedre på i forhold til at arbejde med cirkulær økonomi samt fremme anvendelsen af innovative offentlige indkøb hos hovedstadsregionens aktører. Fyrtårnsprojektet har et budget på 20,1 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017-2020.

 

Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre den fremtidige vækst inden for fødevaresektoren i Greater Copenhagen. Der vil bl.a. blive fokuseret på at få øget den offentlig efterspørgsel efter lokale og økologiske fødevarer og opbygning af viden om regionens fødevaresystem. Som led i projektet vil der blive udviklet en fælles løsning/platform, hvor landmænd i Greater Copenhagen kan udbyde højkvalitets- og økologiske fødevarer direkte overfor aftagerene i bl.a. København, hvorved et fordyrende grosistled i nogle tilfælde overflødiggøres. To andre væsentlige elementer i fyrtårnsprojektet er udvikling af fødevareklynger og oplevelsesevents til borgere og turister, hvor hovedstadsregionens mange primærproducenter kan afsætte flere produkter direkte og lokalt. Endelig skal projektet kobles sammen med Vækstforum-projekterne ”Growing Food CPH”, ”Den Kreative Madscene” og ”Greater Copenhagen Food Startup”, der tilbyder udvikling af forretningskompetencer til mindre virksomheder og iværksættere. Målgruppen er ambitiøse kommuner og virksomheder, der ønsker at medvirke til, at Greater Copenhagen bliver et internationalt fyrtårn for økologi og lokalproducerede højkvalitets fødevarer samt et tættere samarbejde mellem land og by - producenter og aftagere. Fyrtårnsprojektet har et budget på 11,85 mio. kr., heraf 9,0 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Indsatsen løber fra 2017 til 2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal udarbejde en fælles smart vækst-strategi, som skal gøre Greater Copenhagen bedre i stand til at udnytte de potentialer, der ligger i digitale løsninger. Strategien skal bl.a. adressere de udfordringer mange aktører har med at gå fra innovative pilotprojekter til skalering og bred ibrugtagning af digitale løsninger. Projektets første fase er en strategiproces, som via omfattende dialogaktiviteter vil sikre bred opbakning hos kommuner, universiteter, erhvervslivet og borgerne. Slutproduktet er en regional strategi, der samler de forskellige kommunale tiltag på området. Projektets anden fase - implementeringen af strategien - forventes at blive igangsat i 2018. Fyrtårnsprojektets første fase har et budget på 1,9 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. fra Region Hovedstaden og løber fra 2017 til 2018.

 

Fyrtårnsprojektet skal være med til at udvikle den digitale infrastuktur, som udgør et vigtigt fundament for digitaliseing af virksomheder og den fremtidige vækst og jobskabelse. Projektet består af tre indsatser: 1) Etablering af en mere tidssvarende digital infrastruktur, herunder bedre mobil- og bredbåndsdækning, 2) Et mere sammenhængende Copenhagen WiFi-net og 3) Etablering af en fælles datahub, som kan fremme udviklingen af datadrevne digitale løsninger, der understøtter grøn omstilling, vækst og digital jobskabelse og samtidig beskytter private oplysninger og giver sikker adgang til åbne data. Samlet set skal arbejdet være med til at gøre hverdagen nemmere og bedre for virksomheder og borgerne og øge livskvaliteten, f.eks. med smart transport og intelligent sundhedsteknologi. Effekten af indsatserne forventes at være øget udnyttelse af digitaliseringens muligheder blandt virksomheder og kommuner, at det bliver mere attraktivt at bo og drive virksomhed i regionen samt øget tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer. De tre indsatser har et samlet budget på 10 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres fra 2017 til 2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal udnytte de muligheder, åbningen af forskningsfaciliteterne ESS og MAX IV i Lund giver for at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger. Projektets mål er at opbygge et økosystem omkring faciliteterne, herunder især det planlagte MAX IV-datacenter i hovedstadsregionen. Økosystemet skal sikre vækst og jobskabelse ved opkvalificering og opstart af virksomheder, specielt inden for områderne: Billedteknologi på hospitalerne, velfærdsteknologi samt smart vækst, gennem anvendelse af den nye viden, der genereres i datacentret. Det forventes, at 250 virksomheder benytter økosystemets ydelser, og at der skabes 25 start-ups med en samlet omsætning på minimum 150 mio. kr. Som led i fyrtårnsprojektet afvikles der tre internationale konferencer i 2017/2018 med ESS og MAX IV som omdrejningspunkt.

Det samlede projekt har et budget på 80 mio. kr., heraf 9 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet gennemføres i perioden 2017-2020.

 

 

Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2017-2018 er vedlagt som bilag 8.

 

Den samlede bevilling til de syv fyrtårnsprojekter er på 39,7 mio. kr., hvoraf 38,7 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2017. 1 mio. kr. tages fra ReVUS-midlerne, der er reserveret i budget 2018. De resterende 0,5 mio. kr. af ReVUS-midlerne i budget 2017 anvendes på at forberede den kommende ReVUS, så de politiske drøftelser herom kan starte op primo 2018 på et solidt analytisk grundlag.

?På regionsrådsmødet den 16. august 2016 behandlede regionsrådet sag om Realiseringsplan for investeringer i Lokalbanen. Heri blev der forelagt forskellige scenarier, som beskriver de kommende anlægsprojekter for lokalbanen, som blandt andet er nødvendige i forhold til at kunne drive en effektiv lokalbane i fremtiden.

 

Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for de fleste investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Beslutninger om investeringer sker i tæt dialog mellem trafikselskabet, banen og regionen. Lokalbanen er organiseret i et aktieselskab (Lokaltog a/s) hvor majoriteten af aktierne er ejet af Movia. Lokaltog ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Regionen finansierer via Movia driftsunderskuddet i Lokaltog A/S i form af et årligt driftstilskud.

 

I forbindelse med udmøntning af 15 mio. kroner i anlægsmidler til lokalbanerne, foreslår administrationen i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S følgende projekter i 2017 (se projekternes placering på kortbilag 1):

 

 

Scenarie 3 i realiseringsplanen (Plus optimering af stationsplaceringer) indeholder en flytning af mindre standsningssteder til en bedre placering i forhold til brugerne. Stationsflytningerne er forbundet med relativt få ekstra omkostninger for regionen i forhold til en forventet stigning i billetindtægterne. Cowi har i en rapport fra 2014 anslået at anlægsomkostningerne ligger på omkring 4 mio. kr. for flytning af hver station samt et skøn på over 300.000 flere passagerer pr. år, hvilket vil reducere regionens årlige driftstilkud med 6 mio. kr.

Det drejer sig om Gribskovbanen (Laugø flyttes til Helsinge Nord), Frederiksværkbanen (Brødeskov flyttes til Nørre Herlev) samt forslaget om etablering af et nyt standsningssted på Hornbækbanen, nemlig Kronborg (ved Kulturværftet i Helsingør). Apperup på Hornbækbanen er også nævnt i realiseringsplanen men tages ikke med her, da Lokaltog har bedt om at denne station ses i sammenhæng med et andet sporprojekt på Hornbækbanen.

Helsingør kommune har afsat 150.000 kr. til design af et velkomstpunkt ved Kulturværftets trinbræt, som skal koordineres med projektforslaget for Kronborg.

 

For at komme nærmere en realisering af stationsflytningerne skal der udarbejdes projektforslag herunder ses nærmere på effekterne ved flytningerne. Administrationen foreslår at anvende 1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for stationerne Helsinge Nord, Nørre Herlev og Kronborg.

 

Regionsrådet besluttede på møde den 16. juni 2016, at en del af anlægsmidlerne for 2016 blandt andet skulle gå til modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk station. Projekt er i gangsat i 2016 i og forventes afsluttet primo 2018. Hovedformålet er at give buslinje 320R en betydeligt forbedret fremkommelighed, som giver besparelser i køreplanen på op til 5 minutter per afgang i begge retninger. Et andet formål er at modernisere stationsforpladsen, så der skabes bedre forhold for pendlerne i byen, herunder en forbedret cykelparkering. Projektet omfatter en omlægning af stationspladsen, men omfatter ikke perronerne på stationen, da de kræver en særlig tilladelse at foretage anlægsarbejder på. Derfor vil Lokaltog A/S gerne selv foretage renovering af perronerne med hensyn til etablering af belægninger og ledelinjer til blinde og svagtseende af hensyn til øget tilgængelighed, så der kan opnås en sammenhæng og helhed med det igangværende projekt.

 

Administrationen foreslår derfor at anvende 1 mio kr. til renovering af perroner på Frederiksværk station i forbindelse med ombygning af Frederiksværk station.

 

Movia udarbejdede i 2010 sammen med det daværende Lokalbanen A/S og Regionstog A/S en infrastrukturanalyse, der for hver lokalbanestrækning beskrev den aktuelle tilstand for skinner, sveller, broer, dæmninger, signalsystemer mv. Analysen beskrev for perioden fra 2011 og frem til 2025 tre forskellige modeller for levetidsforlængelse og fornyelse af infrastrukturen, så lokalbanedriften kan opretholde sin funktionalitet minimum frem til 2025 i forhold til den køreplan, der afvikles i dag.

 

Lokaltog A/S har siden da anvendt analysens resultater til planlægning af vedligeholdelse og fornyelse. Analysen blev opdateret i 2014 med den nyeste viden, og indgår desuden i Realiseringsplanen. I scenarie 1 i realiseringsplanen indgår levetidsforlængelse af infrastrukturen, som er højest prioriteret sammen med etablering af trinbræt ved Favrholm station.

 

Lokaltog A/S har aktuelt vurderet, at der i 2017 vil være behov for fremrykning af vedligeholdelsesarbejder på enkelte strækninger på Gribskovbanen, hvilket udløser et behov for tilskuds til investeringsmidler på 13 mio. kr. Vurderingen indeholder skinneudveksling (udskiftning af skinner, hvor sveller og ballast bliver liggende) på strækningen Helsinge – Tisvildeleje til 8 mio. kr. samt udveksling af sporskifter og skinnekryds på Kagerup station til 5 mio. kr.

 

 

I 2017 udgør rådighedsbeløbet til anlægsmidler til lokalbanen 15. mio. kr. og det foreslås, at anvende dem til: Projektforslag for stationsflytninger (1), Renovering af perroner på Frederiksværk station i forbindelse med modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St.(2) samt Vedligeholdelsesarbejder, som er vigtige for opretholdelse af en stabil drift på lokalbanerne (3 og 4).

Hørsholm Kommune besluttede 22. september 2016 at arbejde videre med løsninger til fortsat betjening af Rungsted Kyst St., når buslinje 375R planmæssigt blev afkortet til Kokkedal St. den 30. januar 2017. Hørsholm Kommunes administration har været i dialog med Movia omkring forskellige muligheder. Region Hovedstadens administration deltog 9. januar 2017 i et møde angående forskellige problemstillinger og løsningsmuligheder. Hørholm Kommunes borgmester rettede den 12. januar 2017 henvendelse til regionsrådsformanden med ønske om, at buslinje 375R fortsat skulle betjene Rungsted Kyst St., og et tilbud om at finansiere merudgiften på 1,74 mio. kr. årligt.

 

Regionsrådet besluttede 31. januar 2016 at udskyde afkortningen mens administrationen undersøgte mulighederne nærmere. Det har administrationen nu gjort. Tre mulige linjeføringer, som fremgår af bilag 1, er undersøgt:

 

Forslag A: En afkortning til Kokkedal st. som det blev besluttet ved budgetforhandlingerne i sommers

Forslag B: Direkte forbindelse til Rungsted Kyst St. i samarbejde med Hørsholm Kommune

Forslag C: Betjening af både Kokkedal st. og Rungsted Kyst st.

 

Movia har regnet på alle tre forslag med hensyn til økonomi, køretid og passagertilslutning, og vurderinger af disse faktorer har været med til at understøtte administrationens indstilling om Forslag B, som begrundes herunder. Bilag 2 viser Movias beregninger af passagertal og tilskudsbehov for de tre forslag.

 

Afkortningen til Kokkedal St. blev besluttet i regionsrådet ved vedtagelsen af budgetaftalen for 2017. Sammen med en ændret frekvens på linjen og en afkortning til Hillerød St. på enkelte afgange, er der opnået en samlet besparelse på 2,2 mio. kr., hvoraf afkortningen fra Rungsted Kyst St. til Kokkedal St. udgør 1,74 mio. kr. Selvom en afkortning til Kokkedal St. giver en bedre opkobling til Kystbanen, da alle tog standser ved Kokkedal St., vurderer Movia, at den samlet vil have ca. 40.000 færre passagerer årligt end forslag B, eftersom linjeføring i Hørholm bymidte og ved Rungsted mistes. Afkortningen blev besluttet for at opnå en økonomisk besparelse og var anbefalet som spareforslag, da der fortsat ville sikres en god regional sammenhæng med en betjening af Kokkedal St. Da Hørsholm Kommune nu har tilbudt at finansiere merudgiften ved at køre hele vejen til Rungsted Kyst St., vurderer administrationen, at bevæggrunden for afkortningen til Kokkedal St. er væk.

 

Direkte betjening af Rungsted Kyst St. vurderes at koste 1,74 mio. kr. mere årligt end afkortningen til Kokkedal St. Hørsholm Kommune har tilbudt fremadrettet at dække denne merudgift, og oplyser, at dette vil blive behandlet i kommunens kommende budgetforhandlinger. Passagertilslutningen har været støt stigende, siden oprettelsen i 2014, og linjen er med til at give let adgang til Nordsjællands Hospital i Hillerød for borgere fra både Hørsholm og Fredensborg kommuner.

 

Movia har bl.a. i Trafikplan 2016 peget på, at linje 375R kan omlægges til betjening af Favrholm St. og Nyt Hospital Nordsjælland, når disse åbner. Det er derfor sandsynligt, at linjen vil blive genbehandlet i løbet af de kommende år med dette for øje.

 

På trods af at betjeningen af både Kokkedal St. og Rungsted Kyst St. vil tiltrække ca. 56.000 flere passagerer årligt end forslag B, vil tilskudsbehovet til linjen også stige med 0,8 mio. kr. årligt og rejsetiden mellem Hillerød St. og Rungsted Kyst St. øges med 6-7 min. Det er et administrativt arbejdsprincip ved såvel regionen som ved Movia, at de regionale linjer kører så direkte som muligt, og en omvej af 6-7 minutter vil forlænge rejsetiden væsentligt.

 

Det er administrationens vurdering, at en opretholdelse af linjeføringen som hidtil, vil være den bedste løsning. Hermed sikrer man en stabil drift på linjen til fordel for de passagerer, der i stigende grad er begyndt at benytte linjen over de seneste 3 år, samtidig med, at Regionen opnår samme besparelse som besluttet ved trafikbestilling 2017. Administrationen anbefaler, at aftalen om samfinansiering (bilag 3) indgås, hvormed Region Hovedstaden og Hørsholm Kommune fremadrettet hæfter for hhv. 77 % og 23 % af udgifterne til linjen. Disse procentsatser er fastsat på baggrund af Regions Hovedstadens estimerede besparelse ved en afkortning til Kokkedal St. Eventuelle ændringer i tilskuddet til linjen vil herefter blive fordelt mellem Region Hovedstaden og Hørsholm Kommune forholdsmæssigt efter denne aftale. Udover dette adskiller aftalen sig ikke fra den, der findes for buslinje 200S med Gladsaxe Kommune, og for de 12 buslinjer, som finansieres i samarbejde med Region Sjælland.

En CAG er en permanent samarbejdskonstruktion, der skal løfte en faglig langsigtet vision, og er derfor ikke et forskningsprojekt, men en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse.

 

En CAG indeholder en stærk faglig vision, og har en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universitetet og regionens hospitaler og øvrige sundhedstilbud og i det eksterne samarbejde. Samarbejdet på tværs er en vigtig forudsætning for at kunne realisere det potentiale, som er grundlaget for dannelsen af en CAG. Derfor skal en CAG også have et stærkt lederskab.

 

CHSP har på baggrund af ovenstående afholdt en ansøgningsrunde om etablering af de første CAGs. I denne første ansøgningsrunde kan i alt fire ansøgninger opnå tilsagn og dermed status som CAG. Opslagsteksten for 1. runde CAGs kan ses i vedlagte bilag 4.

 

De fire indstillede CAGs vurderes af det internationale evalueringspanel, Executive Board og Board of Partners til bedst at besidde alle ovenstående kvaliteter.

 

Hver CAG får en basisfinansiering til den første 2-årige periode på 1 million kr. fra CHSP. Beløbet gives som en rammebevilling fordelt over 2 år.

Hver CAG tildeles desuden 450.000 kr. per år i tre år til indskrivning af én ny ph.d.-studerende om året inden for CAG'ens vision på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Midlerne er afsat og indgår som del af den samarbejdsaftale, som regionsrådet godkendte d. 31. januar 2017 (se bilag 2).

 

Det er forventningen, at der kommer årlige opslag om etablering af CAGs, og det er ikke for nuværende kendt, hvor mange CAGs det samlet gennem årene vil være hensigtsmæssigt at etablere.

 

Ansøgere har kunne søge i perioden d. 15. november 2016 til 1. marts 2017. Ved ansøgningsperiodens udløb var der indkommet i alt 18 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet sendt til et internationalt evalueringspanel bestående af:

Evalueringspanelets primære opgave var at gennemføre en fagfællebedømmelse af de indkomne ansøgninger. Dvs. at vurdere den bagvedliggende faglige kvalitet og den fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder excellence og potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt (se uddybning i bilag 5).

 

På baggrund af ansøgning og mundtlig fremlæggelse, har det internationale evalueringspanel valgt at indstille fire ansøgninger til permanent status som CAG. Indstilling om endelig godkendelse af de fire CAGs fra Board of Partners til regionsrådet ses i bilag 3 (fortroligt).

 

Executive Board og Board of Partnes har vurderet indstillingen på baggrund af det strategiske mål med CHSP, dvs. om de fire udvalgte CAGs fremmer sammenhængen mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse, herunder om de bidrager til at skabe resultater, der kan omsættes i den kliniske praksis til bedre patientbehandling. Begge ledende fora har valgt at tilslutte sig evalueringspanelets indstilling.

 

Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil de første fire CAG's blive igangsat og lanceret d. 12. juni 2017 i den nye bygning ved Panuminstituttet (Mærsk tårnet) med deltagelse af bl.a. regionsrådsformanden og evt. sundhedsministeren Ellen Trane Nørby.

 

De kommende ansøgningsrunder planlægges af CHSP-sekretariatet. Administrationen foreslår, at erhvervs- og vækstudvalget og sundhedsudvalget som led i udvalgenes politikkontrollerende rolle får en årlig status på fremdriften af de etablerede CAGs. Såfremt der skal udvælges nye CAGs forelægges disse for regionsrådet.

 

Med etableringen af de første fire CAGs er det forventningen, at der er skabt et stærkt grundlag for styrket samarbejde på tværs. De kommende opslag vil blive videreudviklet ift. erfaringerne fra tidligere opslagsrunder sådan, at man på baggrund af erfaringer tilretter modellen for CAGs. På den måde sikres det, at samarbejdet udvikles i den rigtige retning mod den fælles vision (jf. bilag 1 og 2).

 

Det er forventningen, at der vil komme en ny ansøgningsrunde i 2018.

Madfællesskabet er et samarbejde, der har eksisteret som pilotprojekt siden 2015, iværksat af Københavns, Lejres og Bornholms kommuner. Siden er Region Hovedstaden og Albertslund Kommune kommet til og Lolland er muligvis også på vej til at komme med i samarbejdet. Region Hovedstadens andel af finansieringen forventes tilvejebragt gennem Fødevarefyrtårnet "Øget vækst og beskæftigelse gennem fremme af fødevareerhvervet" som behandles i sagen om udmøntning af ReVUS midler på samme møde. Partnerskabet forventes at blive udvidet med både offentlige og private partnere.

 

Madfællesskabet har fokus på at vende udviklingen i fødevareerhvervet mod en mere lokal og bæredygtig økonomi for at skabe vækst og øget beskæftigelse i hele værdikæden fra jord til bord. I forlængelse af brandet "Nordisk Mad" og aktuelt 22 Michelin stjerner i Greater Copenhagen, skal der skabes endnu flere jobs i fødevaresektoren i alle led af værdikæden. På folkemødet på Bornholm i juni 2016 underskrev parterne i samarbejdet et manifest, der lægger vægt på at forandre fødevaressystemet ved en målrettet efterspørgsel på lokale økologiske kvalitetsfødevarer. Løsningen er at matche en bæredygtig efterspørgsel i bl.a. de offentlige køkkener på hospitaler, skoler og ældreinstitutioner med en lokal kvalitets fødevareproduktion. Efterspørgslen på at sikre, sunde og CO2-venlige fødevarer er ikke bare stor i Greater Copenhagen, men findes også udtalt på eksportmarkedet.

 

Med samarbejdsaftalen sætter en række parter i Greater Copenhagen fælles retning på indsatser inden for højkvalitetsfødevarer og økologi, så der kommer øget vækst og beskæftigelse i alle dele af værdikæden på fødevareområdet.

Madfællesskabet forpligter partnerne i samarbejdsaftalen til at gøre en konkret forskel ved at skabe vækst i efterspørgslen og udbuddet af lokalt producerede økologiske råvarer.

 

Der fokuseres på følgende indsatsområder i samarbejdsaftalen:

Hver samarbejdspart i aftalen forpligter sig til at realisere den fælles vision gennem individuelle målsætninger og konkrete indsatser på en sådan måde, at de gavner både samfundet, virksomheder og den enkelte. Partnerne skal opstille en handleplan for sin egen indsats i forhold til at nå de fælles mål.

 

Det har Region Hovedstaden allerede gjort på følgende måde:

De igangværende aktiviteter i regionen betyder, at Region Hovedstaden ikke pålægges andre forpligtelser i Madfællesskabet, såfremt dette arbejde fortsætter.

 

Det samlede budget for Madfællesskabet forventes at være op mod 6 mio. kr. Heraf tilvejebringes 4,5 mio. kr.fra Region Hovedstadens ReVUS-midler under Fyrtårnsprojektet som behandles ved samme møde. Kommuner og virksomheder medfinansierer den øvrige del af Madfællesskabet. Det samlede budget for Fødevarefyrtårnet er højere, men omfatter også andre elementer.

 

Bornholms Vækstforum har godkendt bevilling til Madfællesskabet i juni 2015, og kommunalbestyrelsen besluttede ultimo 2016 at igangsætte konkrete handlinger som udmøntning af det manifest, Madfællesskabet skrev under på til Folkemødet 2016. Lejre Kommune og Albertslund Kommune har godkendt den politiske ramme i hhv. foråret og efteråret 2016. Københavns Kommune forventes at behandle samarbejdsaftalen på møde i Borgerrepræsentationen den 18. maj 2017.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.