Der er til dette tavlemøde to driftsmål, der ønskes drøftet, jf beslutning på det politiske tavlemøde 12. september 2017.

 

Desuden ønskes det drøftet, om, og eventuelt hvordan regionens politikere kan inddrages i formidling af driftsmål om patientrettigheder (særligt udredningsret og overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker).

 

Forretningsudvalget besluttede den 12. september 2017, at der skal indgå data for på belægning på medicinske afdelinger og belægning på senge i psykiatrien til tavlemøde den 5. december 2017.

 

Det er forsat ikke muligt at trække valide data for belægning på medicinske afdelinger og senge i psykiatrien. Der har hen over sommeren og efteråret er der sket en validering og tilretning af data for belægning i Sundhedsplatformen. Det er en validering, der fortsat er i gang på grund af tekniske og registreringsmæssige udfordringer med opgørelserne for belægning.

 

Det er forventningen, at der kan trækkes data for belægning på medicinske afdelinger og senge i psykiatrien fra Sundhedsplatformen fra januar 2018. Det gælder også data for den nye indikator for overbelægning. Det vil samtidig være muligt at trække belægningsdata tilbage i tiden, således at belægningen på regionens hospitaler kan følges såvel aktuelt som tilbage i tiden.

 

Indtil der kan trækkes tal fra Sundhedsplatformen kan hospitalerne følge en tidstro belægningsopgørelse i Sundhedsplatformen, hvor data overføres hver halve time. Disse opgørelser giver et øjebliksbillede af, hvor mange patienter, der ligger i sengene på et givet tidspunkt, men det siger ikke noget om den generelle belastning på afdelingen. Disse data kan også følges på Region Hovedstadens intranet på: https://intranet.regionh.dk/noh/patient/registrering/belaegningsoversigt/Sider/default.aspx

 

Der er fortsat udfordringer i forhold til overholdelsen af udredningsretten. Regionsrådet blev orienteret om dette i en meddelelse om "Orientering om SP-undersøgelse, udredningsret og kræftmonitorering" d. 16. november 2017.

Det foreslås, at driftsmålet drøftes.

 

Forretningsudvalget drøftede på deres møde den 10. oktober 2017 mulighederne for, at udvalget kommer tættere på hospitalernes praksis. Udvalget har tidligere drøftet, om f.eks. driftsmål om patientrettigheder og servicemål (udredningsret og kræft) kunne være relevante at drøfte med hospitalerne. Det foreslås, at Forretningsudvalget drøfter, hvordan dette kan ske. Driftsmålet om udredningsret er vedtaget nationalt, og derfor vil udgangspunktet være, at rettighederne skal overholdes. Driftsmålet for overholdelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne er i modsætning til udredningsretten ikke lovpligtigt. Forløbstiderne i kræftpakkerne er servicemål som det tilstræbes at overholde, og forløbstiderne betragtes som faglige rettesnore for et standardpatientforløb.

 

Til efterretning.

 

Nedenstående fremlægges den 4. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorer og driftsmål. I sagen fremstilles resultatet for så vidt angår kongeindikatorer. Status og fremdrift på kongeindikatorerne er endvidere opgjort i bilag 1. For så vidt angår status for de enkelte driftsmål er status opgjort i bilag 2. - 4.

 

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".

 

Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.

 

Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet, Bornholmshospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter.

 

Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (oktober 2017 ) 4,5 i somatikken. Det er samme målopfyldelse som sidst, og ambitionsniveauet er nu opfyldt. I psykiatrien er målopfyldelsen 4,1. Det er et fald fra 4,2 ved sidste måling. Ambitionsniveauet er ikke opfyldt.

 

Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".

 

Ambitionsniveauet er sat til 60 % målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (september 2017) viser en målopfyldelse på 51 %, eller samme resultat som ved sidste rapportering i juni 2017.

 

Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".

 

Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet for kongeindikatoren ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder er 1 % årlig stigning i eksterne indtægter sammenlignet med det foregående år (målt i faste priser). Det er vanskeligt at fastlægge et realistisk konkret mål uden en baseline, men der vil, som led i udvikling af den regionfælles handlingsplan for forskning, blive fastlagt et ambitiøst absolut mål for ekstern finansiering af forskning fra 2018 baseret på baseline for 2016.

 

I perioden januar - oktober 2017 er der registreret 802,4 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til 78,3 % af målopfyldelsen for 2017 (1.024,4 mio. kr., (2 % højere end i 2016)).

 

Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".

I forhold til Energistyrelsens nye Energi og CO2-regnskab har kommunerne i hovedstadsregionen over tid reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra 2010 til 2014.

 

Det er uafklaret, hvornår næste version vil foreligge, idet finansieringen af den kommunale C02 beregner udløber i 2017. Dermed skal kommunerne selv betale, hvis de fortsat ønsker et værktøj til beregning af CO2-udledning. Der arbejdes således på at afklare fremtidig interesse for værktøjet og dermed mulig finansiering.

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025.

 

Klimaregnskab 2016 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 101.206 tons i 2016 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 2.900 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

 

Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 2-4.

 

Metodiske bemærkninger til opgørelsen er vedlagt i bilag 5.

Venstre stillede til regionrådets beslutning den 24. oktober 2017 forslag om ledelsesinformation om ventelister. Venstre anfører:"17 patienter døde på venteliste, til karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet uden at være set af en læge. Det skete efter at afdelingen, efter eget udsagn gentagne gange havde rettet henvendelse til ledelsen om, at de ikke kunne varetage den forventede mængde patienter.

 

Det er bestemt ikke en tilfredsstillende situation for de patienter, der er berørt heraf. Det er så heller ikke en situation, vi i Venstre kan acceptere og vi finder det utilfredsstillende, at vi ikke som politikere har systematisk information og kendskab til ventelister og ventetid generelt. For slet ikke at tale om ventetiderne bag."

 

Venstre skriver videre: "Vi mener at ventelister er så vigtig en del af både den oplevede patientkvalitet og selve kvaliteten i behandlingen og i sidste ende patienternes overlevelse, at der skal være fuld information til det politiske niveau om venteliste forholdene indenfor de forskellige specialer.

 

Vi mener enhver organisation kan lære af at kigge på sine største udfordringer. Ventelister er en meget alvorlig sag og derfor skal information og overblik over omfanget af ventelister også være en fast del af den ledelsesinformation, vi som politikere skal forholde os til."

 

Ventre anmoder administrationen om at udarbejde et forslag til format og mulige data i rapporteringen. Ventre anfører at det vil være nødvendigt med en drøftelse af omfanget af data.

 

Administrationen har på denne baggrund udarbejdet tre forslag til drøftelse. Administrationen anbefaler forslag a).

 

a) Behandling inden for 30 dage (udvidet frit sygehusvalg)

b) Andel behandlinger med ventetid over 4 uger

c) Ventetider til sygehusoperation

 

De tre forslag er beskrevet nedenfor, og uddybet i bilag 1. Alle tre muligheder trækker på eksisterende data.

 

A. Behandling indenfor 30 dage (udvidet frit sygehusvalg)

Sundhedsplatformen gør det muligt at beregne, om en patient er opstartet i behandling inden for de 30 dage, som loven foreskriver. Udredningsretten monitoreres allerede i et driftsmål så manglende udredningskapacitet bliver monitoreret. Det vil være nærliggende også at monitorere på behandlingskapaciteten.

 

Målopfyldelse på ”Behandling 30 dage” monitoreres ikke nationalt selvom det er en lovbestemt rettighed. Regionen vil dermed have mulighed for at definere den monitorering, der giver bedst mening.

 

Der er et datamæssigt udviklingsarbejde inden et nyt driftsmål ville kunne præsenteres.

 

B. Andel behandlinger med ventetid over 4 uger

Hospitalerne indberetter forventet ventetid på behandlinger for nyhenviste, planlagte patienter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside venteinfo.dk (fremover mitsygehusvalg.dk). Det drejer sig aktuelt om ca. 550 behandlinger indberettet fra Region Hovedstaden på både de kirurgiske og medicinske områder, hvor der løbende indberettes bedste bud på aktuel ventetid.

 

I et driftsmål vil man kunne opgøre andelen af behandlinger, hvor patienterne forventes at vente længere end 4 uger. Dvs. at målet indikerer manglende kapacitet til behandlinger på regionens hospitaler. Den reelle ventetid for patienterne kan i nogle tilfælde være kortere pga. private tilbud. Data kan nedbrydes til hospitals-, afdelings- og behandlingsniveau, så det er muligt at identificere konkrete problemområder.

 

Det er en udfordring ved opgørelsen, at hospitalerne ikke kan oplyse to ventetider for patienter, der skal behandles på henholdsvis hovedfunktionsniveau og højt specialiseret niveau. Det betyder, at den ventetid der fremgår af venteinfo ikke er gældende for alle patienter inden for området.

 

Hospitalerne har pligt til at indberette data, og indikatoren kræver derfor ikke yderligere registreringer fra hospitalspersonale - men det vil kræve et fornyet fokus at sikre retvisende og dækkende indberetninger for hospitalernes behandlinger.

 

C. Ventetider til sygehusoperation

I det nationale kvalitetsprogram er der en indikator for gennemsnitlig ventetid til sygehusoperation i dage. Indikatoren viser den ventetid, som patienterne faktisk oplever, uanset om patienten tilbydes privat eller offentlig behandling.

 

Indikatoren omfatter alle planlagte operationer (kirurgi). På nuværende tidspunkt er det muligt at trække de samlede data for regionen. Det vil kræve et datamæssigt udviklingsarbejde at specificere data på hospitals- og afdelingsniveau. Indikatoren kræver ikke yderligere registreringer fra hospitalerne. Det er tvivlsomt, om indikatoren vil være mulig fortsat at følge efter de omlægninger af registreringen, der vil følge af den nye version af landspatientregisteret LPR3, som kommer i efteråret 2018.

 

Administrationen vurderer, at forslag a) er det mest hensigtsmæssige af de tre muligheder. Denne indikator giver et billede af reel ventetid for patienter på både det kirurgiske og medicinske område. Det er i overensstemmelse med patienternes rettighed på området. Dermed vil både udredningsret og ret til behandling blive monitoreret i driftsmålene.

 

Hensynet til at begrænse antallet af driftsmål bør tages med i betragtning i drøftelsen.

Regionsrådet drøfter én gang årligt de driftsmål, der er fastlagt i forlængelse af driftsmålstyringen samt fastlægger et ambitionsniveau for driftsmålene. Administrationens forslag til opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer har været forelagt de stående udvalg. Udvalgenes bemærkninger er taget til følge. På den baggrund fremlægges et revideret forslag til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Oversigter over de opdaterede driftsmål er bilagt som bilag 7.- 9.

Definitioner for de reviderede driftsmål er tillige bilagt som bilag 10 - 13.

 

Regionsrådet besluttede ved sidste opdatering af driftsmålene at indarbejde de nationale mål i driftsmålene, således at det samlede antal mål ikke øges, og således at det undgås, at der etableres flere målesystemer.

 

Regionsrådet har på sit møde den 24. oktober 2017 besluttet, at et forslag fra Venstre om at indarbejde ledelsesinformation om ventelister som driftsmål sendes til behandling i forretningsudvalget. Der er udarbejdet en særskilt sag om dette, der lægger op til tre mulige driftsmål,

a) Behandling inden for 30 dage (udvidet frit sygehusvalg)

b) Andel behandlinger med ventetid over 4 uger

c) Ventetider til sygehusoperation

 

Såfremt forretningsudvalget ved behandlingen af ovenstående særskilte sag vedrøende Ventres medlemsforslag beslutter at inkludere et driftsmål om ventetider indarbejdes det i de driftsmål, der træder i kraft den 1. januar 2018.

 

Samlet set er der få nye mål, få mål, der foreslås taget ud, og en del mål, hvor der foretages små korrektioner. Især tilpasningen til nationale mål giver anledning til sproglige korrektioner. Der foreslås fra dministrationen og de stående udvalg reelt kun ét nyt driftsmål: "Antal virksomhedskontakter om teknologiske og innovative sundhedsløsninger" (Regional udvikling).

 

Det er således positivt, at denne opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer i høj grad er fokuseret om en vurdering af ambitionsniveauerne, og af hvor ambitiøs regionen ønsker at være på de forskellige driftsområder. Dermed kan driftsmålstyringen siges at være nået et nyt niveau af modenhed, hvor driftsmålstyringen bidrager til styring og prioritering af regionens drift.

 

Nedenstående gives et overblik over de foreslåede justeringer. Nummerering nedenfor svarer til de pågældende at punkter i indstillingen.

 

 

Afhængigt af beslutningen vedrørende et muligt nyt driftsmål om ventetider (særskilt sag) etableres der et nyt driftsmål for ventetider.

 

-

 

Regional udvikling:

1. Antal virksomhedskontakter om teknologiske og innovative sundhedsløsninger - skal øge opmærksomheden om vækstskabende kontakt med virksomheder om innovation og ny teknologi. Driftsmålet bidrager til at udvikle og implementere nye og innovative sundhedsløsninger i klinikken.

 

Det sociale område:

-

 

 

Sundhed:

2. "Sygefravær" - erstattes af "medarbejdertrivsel", der blev indført i 2017.

 

Regional udvikling:

3. "Passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik" - udgår, idet målet afhænger af eksterne faktorer f.eks. vejret, der ikke er direkte påvirkelige.

4. "Sygefravær" - erstattes af "medarbejdertrivsel", der blev indført i 2017.

 

5. "Sygefravær" - erstattes af "medarbejdertrivsel", der blev indført i 2017.

 

 

Sundhed:

6. "Somatiske patienter udredt indenfor 30 dage; psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage; Psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage" - ambitionsniveauet justeres til 100 %.

7. "Belægning" - titlen ændres til "Overbelægning på medicinske afdelinger". Ambitionsniveauet sættes til 100 %.

8. Antibiotikaforbrug - Delmål 1: Andel af penicilliner i forhold til det samlede antibiotikaforbrug: Opgørelsen af antibiotika ændres fra indkøbt antibiotika til faktisk forbrug. Ambitionsniveau: Mindst 70 % penicilliner. Delmål 2: Faldende antibiotikaforbrug: 10 % reduktion over 3 år, svarende til 86 aDDD i 2018. Tilpasningen indføres administrativt primo 2018.

9. "Kliniske kvalitetsdatabaser" - Ambitionsniveauet hæves til 80 % målopfyldelse.

10. "Medarbejdertrivsel" - I forbindelse med vedtagelsen af åbenhedspolitikken i april 2017 blev det i regionsrådet vedtaget, at spørge til åbenhed/ytringsfrihed i de løbende trivselsmålinger. I forlængelse heraf udvides konceptet i 2018, så der stilles 3 regionale spørgsmål og op til 3 lokale spørgsmål.

De tre regionale spørgsmål er således i 2018:

1. "I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører?"
2. "I hvilken grad kan du i din enhed trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads?"
3. "I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?"

11. "Budgetoverholdelse, økonomi" - opgørelsesmetoden ændres for at sikre at målet er mere retvisende. Uændret ambitionsniveau

12. "Budgetoverholdelse, aktivitet / Budgetoverholdelse, effektivitet (index)" - ændres med henblik på at tage højde for at Bornholms Udviklingshospital m.fl. er undtaget fra aktivitetsstyring. Ambitionsniveau uændret

 

Regional udvikling:

13. "Måling af tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening" - Titel justeres: "Tilfredshed i forbindelse med V1- og V2-sagsforløb for jordforurening". Ambitionsniveauet fastsættes til 4 på en skala fra 1 - 5, hvor 5 er bedst.

14. "Kubikmeter beskyttet drikkevand" - ambitionsniveauet sættes til, at 14,5 % af drikkevandsressourcen, indenfor de højest prioriterede drikkevandsområder, er beskyttet inden udgangen af 2018.

15. "Ekstern finansiering / eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder" - Målet justeres til fast niveau: 80 mio. kr. årligt i perioden 2018 - 2022.

16. "Udvikling i CO2 udledning" - Ændres til at inkludere data for varme i det omfang data er tilgængelige samt at ambitionsniveauet for driftsmålet frem til er 2019 lig med 2013 baselinen, dvs. 100%. Niveauet er fastsat på baggrund af Energiplan 2025. Effekterne af energiplanen begynder at blive realiseret efter 2019 og frem mod målet i 2025.

17. "Medarbejdertrivsel" - I forbindelse med vedtagelsen af åbenhedspolitikken i april 2017 blev det i regionsrådet vedtaget, at spørge til åbenhed/ytringsfrihed i de løbende trivselsmålinger. I forlængelse heraf udvides konceptet i 2018, så der stilles 3 regionale spørgsmål og op til 3 lokale spørgsmål.
De tre regionale spørgsmål er således i 2018:

1. "I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører?"
2. "I hvilken grad kan du i din enhed trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads?"
3. "I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?"

 

18. "Alt i alt, er du tilfreds med at være her?" - Ambitionsniveau sætte nu for første gang til 3,5 på en skala fra 1. - 5. hvor 5. er bedst

19. "Belægningsprocent" - ambitionsniveau sættes til 97,5 %

20. "Medarbejdertrivsel" - I forbindelse med vedtagelsen af åbenhedspolitikken i april 2017 blev det i regionsrådet vedtaget, at spørge til åbenhed/ytringsfrihed i de løbende trivselsmålinger. I forlængelse heraf udvides konceptet i 2018, så der stilles 3 regionale spørgsmål og op til 3 lokale spørgsmål.

De tre regionale spørgsmål er således i 2018:

1. "I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører?"
2. "I hvilken grad kan du i din enhed trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads?"
3. "I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?"

21. "Budgetopfølgning - ændres til budgetoverholdelse."

I 3. økonomirapport var det vurderingen, at regionen samlet ville overholde budgettet på sundhedsområdet og at regionen ville overholde udgiftsloftet i økonomiaftalen.

 

I forbindelse med behandlingen af 3. økonomirapport blev det desuden besluttet at disponere 50 mio. kr. til aktivitet på hospitalerne, hvoraf 35 mio. kr. blev givet til varigt løft af kapaciteten fra 2018. Derudover blev der disponeret 35 mio. kr. til en række engangsformål og disponeret 150 mio. kr. til manglende patientindtægter fra andre regioner. Endelig blev koncerndirektionen bemyndiget til at fremrykke indkøb af medicin for op til 200 mio. kr.

 

Status for regionens økonomi i forbindelse med 4. økonomirapport er, at:

 

I forbindelse med 4. økonomirapport har hospitalerne vurderet den forventede produktion i 2017 i forhold til aktivitetsbudgettet. Hospitalernes vurderinger er behæftet med usikkerhed – og særligt de seneste måneder må formodes at underdrive den faktiske aktivitet, idet der udestår endelig færdigregistrering. Det var også billedet vedr. 2016, hvor regionen nåede op på sin ”baseline” i sygehusaktivitet - på trods af bekymring for dette ikke var tilfældet et godt stykke ind i 2017.

 

Samlet set forventer hospitalerne på nuværende tidspunkt en mindreproduktion i størrelsesordenen 1,4 mia. DRG kr. i 2017. Niveauet taget i betragtning er det dog administrationens forventning, at regionen i 2017 ender et godt stykke fra den aktivitetsbaserede ”baseline” og derved ikke optjener hele eller størstedelen af den statslige aktivitetspulje på 430 mio. kr. i 2017. Disse midler skal derfor tilbagebetales i 2018. Det vil betyde et fald i regionens likviditet, men vil ikke indebære, at regionen skal reducere sit udgiftsniveau og dermed spare ekstraordinært i 2018.

 

 

Den samlede prognose for sundhedsområdet i 4. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:

 

 

Det fremgår af tabellen, at det forventede mindreforbrug er øget med 58 mio. kr. siden 3. økonomirapport hvorved det samlede mindreforbrug nu udgør 515 mio. kr. I forbindelse med 2. og 3. økonomirapport er der anvendt 257 mio. kr. på indfrielse af leasinggæld, 15 mio. kr. på pukkelafvikling og 35 mio. kr. på prioriterede initiativer vedr. Sundhedsplatformen. Endvidere blev der disponeret 150 mio. kr. til mindreindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner - dette tal er øget til 170 mio. kr. i forbindelse med 4. økonomirapport jf. afsnittet "Nye dispositioner" nedenfor.

 

Ændringerne i prognosen er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1.

 

I forbindelse med 3. økonomirapport gav regionsrådet administrationen bemyndigelse til, at gennemføre fremrykkede indkøb af medicin, såfremt dette med overvejende sandsynlighed kunne rummes inden for udgiftsloftet.

 

På baggrund af denne bemyndigelse har administrationen iværksat fremrykkede medicinindkøb for 170 mio. kr. Dette letter udgiftspresset i 2018 med et tilsvarende beløb.

 

For yderligere at lette udgiftspresset i de kommende år er der desuden indfriet lokale leasingaftaler på hospitalerne for i alt 12,4 mio. kr. Dette letter udgiftspresset i 2018 og 2019 med ca. 5,5 mio. kr. årligt samt et mindre beløb i 2020.

 

Endelig er skønnet vedr. mindreindtægter vedr. fremmede patienter revurderet og disponeringen øget med 20 mio. kr. fra 150 mio. kr. til 170 mio. kr. Der er fortsat usikkerhed om de endelige mindreindtægter og eventuelle yderligere mindreindtægter vedr. 2017 efterreguleres i 2018.

 

Herudover indarbejdes følgende dispositioner vedr. 2018:

 

Der etableres garantiafdelinger inden for op til 6 områder inden for en samlet økonomisk ramme på 20 mio. kr. i 2018. Der arbejdes med etablering af garantiafdelinger inden for specialerne ortopædkirurgi, kardiologi, kirurgi, øre-, næse og halskirurgi, neurologi og radiologi. Garantiafdelingerne etableres med henblik på at forbedre målopfyldelse vedr. udrednings- og behandlingsgarantierne. Tiltaget er beskrevet nærmere i bilag 3.

 

I forbindelse med budgettet for 2018 er der gennemført en væsentlig reduktion i antallet af lægesekretærer på regionens hospitaler. Tilførsel af ekstra midler til lægesekretærer forventes at afbøde nogle af udfordringerne med registrering og kodning i Sundhedsplatformen og understøtte lægeressourcer til øget aktivitet inden for en samlet ramme på 22 mio. kr. (engangs).

 

Midlerne fordeles konkret til mindst 55 nye etårige lægesekretærstillinger (måltal) på baggrund af den sædvanlige økonomiske fordelingsnøgle. Fordeling på hospitalerne er som nedenstående. Midlerne udmøntes i 1. ØR 2018.

 

Hospitalerne skal kunne redegøre over for regionsrådet om oprettelsen af de pågældende stillinger. Center for HR vil sikre samlet opsamling på ansættelserne og redegørelse til regionsrådet. Tiltaget er nærmere beskrevet i bilag 4.

 

Psykiatrien tilføres 5 mio. kr. (varigt) til videreførelse af bæltefrie afsnit, som er etableret for satspuljemidler i perioden 2014 til 2017.

 

Dispositionerne vedr. garantiafdelinger, lægesekretærer og bæltefrie afsnit indarbejdes teknisk i budgetterne i forbindelse med 1. økonomirapport 2018.

 

Hospitalerne og psykiatrien har stor opmærksomhed på økonomistyringen, bl.a. på baggrund af den betydelige omstilling, som implementeringen af Sundhedsplatformen indebærer. Der er stort fokus på anvendelsen af midlerne, da udgifter til implementering af Sundhedsplatformen forudsættes dækket inden for den eksisterende ramme.

 

På Amager og Hvidovre Hospital forventes et merforbrug på ca. 20 mio. kr. Merforbruget skyldes primært merudgifter vedr. kræftområdet og det gynækologiske område gennem bl.a. frivillige merarbejdsaftaler (FEA). Hospitalsledelsen er i tæt dialog med de relevante afdelinger og forsøger at begrænse budgetoverskridelsen.

 

På Bornholms Hospital forventes et merforbrug på ca. 5 mio. kr. Merforbruget skyldes primært strukturelle rekrutteringsproblemer, som har medført behov for at anvende merarbejde samt tilkøb af konsulenter og vikarer til at dække hospitalets lægelige vagtplaner.

 

Øvrige hospitaler samt Region Hovedstadens Psykiatri forventer mindreforbrug og overførsel af budgetbeløb til 2018.

 

Hospitalerne er i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen udfordret med hensyn til opnåelse af aktivitetsmålene, og hospitalerne har indmeldt forventninger om mindreaktivitet. Dette medfører også mindreindtægter ved behandling af patienter fra andre regioner og mindre finansiering fra det statslige aktivitetsafhængige bidrag.

 

Der arbejdes på den baggrund intensivt med at sikre, at aktiviteten registreres korrekt og kommer korrekt til udtryk ved opgørelsen af bl.a. behandlingsindtægterne, det statslige aktivitetsafhængige bidrag og den kommunale medfinansiering.

 

Der er ikke i økonomirapporten foretaget nogen reduktion af udgiftsbudgettet som følge af den forventede mindreaktivitet (regionens takststyringsmodel). Administrationen har lagt til grund, at der først tages stilling til konsekvenser af mindreaktiviteten for udgiftsbudgettet i forbindelse med 1. økonomirapport 2018, hvor hospitalernes overførsler fra 2017 formelt genbevilges (genbevillingsgrundlaget). På dette tidspunkt forventes der efter afslutningen af registreringerne at foreligge en mere sikker opgørelse af aktivitetsniveauet i 2017.

 

På social- og specialundervisningsområdet samt Regional Udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse.

 

Vedrørende regional udvikling forventes dog et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. for at sikre overholdelse af statsligt udgiftsloft opgjort efter udgiftsbaserede principper. Dette er beskrevet yderligere i bilag 1.

 

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Udover de tiltag der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

En del af ændringerne for 2017 i bilag 2 er også anført med beløb i 2018, fordi der er tale om varige ændringer, som kan rummes inden for de allerede afsatte beløb i budgettet for 2018.

 

Det vurderes, at finansieringen vedr. statsligt aktivitetsafhængigt bidrag enten ikke opnås eller kun opnås i begrænset omfang. Der vil derved opstå en mindrefinansiering på op til 430 mio. kr. Dette beløb skal tilbagebetales i 2018, men påvirker alene likviditeten og dermed ikke regionens udgiftsniveau. Der er således ikke behov for ekstraordinære besparelser i denne anledning i 2018.

 

Det forventes, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede kommunale medfinansiering.

 

Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 3,1 mia. kr., mod oprindeligt budgetteret 3,4 mia. kr. hvilket er betydeligt mere end statens krav (1.000 kr. pr. indbygger).

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2017.

 

På driftsområdet forventes det, at regionen vil få et mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen på sundhedsområdet på ca. 93 mio. kr. Vedr. regional udvikling forventes balance i forhold til udgiftsloftet.

 

På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekter vurderes udgifterne at være 543,7 mio. kr. højere end oprindelig afsat. Anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne vurderes at være 327,1 mio. kr. lavere end oprindeligt afsat.

 

Standardiseret økonomiopfølgning for 4. kvartal 2017 baseres på opgørelsen i 4. økonomirapport og de endelige regnskabstal for 2017. Indsendelsen til staten skal ske senest medio marts måned 2018. På baggrund af forretningsudvalgets mødekalender i 1. kvartal 2018 anmoder administrationen om bemyndigelse til - uden forudgående forelæggelse for forretningsudvalget - at indsende den standardiserede økonomiopfølgning efter 4. kvartal til staten. Regionsrådet har tidligere godkendt en lignende bemyndigelse vedr. opfølgningen pr. 3. kvartal 2017.

 

De indsendte opgørelser vedr. 2017 vil indgå i 1. økonomirapport 2018, som forelægges til politisk behandling i april måned.

 

I forbindelse med regionsrådets behandling af "Genhusning af funktioner i Rockefeller-komplekset" på møde d. 18. april 2017 blev det besluttet at nedsætte bevilling vedr. nødstrømsanlæg på Herlev Hospital med 65 mio. kr. og i stedet søge leasingfinansiering af dette. I forbindelse med indgåelse af aftale med Kommuneleasing er der - som led i Kommuneleasings godkendelsesprocedure - behov for en formel godkendt indstilling fra regionsrådet, hvorfor dette område indgår som et indstillingspunkt i nærværende sagsfremstilling.

Dispositionsforslaget med tilhørende byggeprogram er udarbejdet på baggrund af det vindende konkurrenceforslag og er blevet viderebearbejdet ved en grundig brugerproces.

 

Dispositionsforslaget blev forelagt den politiske følgegruppe den 16. november 2017. Følgegruppen anbefaler godkendelse af dispostionsforslaget.

 

Projektet indeholder en bygning, der etableres i tre etager med et samlet bruttoareal på 24.102 m2. Stueetagen og førstesal indeholder tilsammen fællesfaciliteter, behandlings-, forsknings- og personalefaciliteter. I kælderetagen er parkeringskælder med teknik-, fryse- og arkivfaciliteter. På tagetage udlægges grønt tag og der opstilles solceller.

Den funktionelle struktur baserer sig på en åben og sammenhængende stueetage, hvor alle behandlingsrettede funktioner er disponeret og fordelt. Konsultations- og behandlingsrum placeres ud mod facader og ud mod de indeliggende gårdrum. På førstesal forbindes personale- og forskningsområderne i en sammenhængende ringforbindelse med udposninger over for fire torvedannelser med trapper, der forbinder til stueetagen. Her etableres rummene for vidensdeling og tværfaglig udveksling, såsom flexpladser og kaffe-øer, i nær og visuel forbindelse med patientområdet i stueetagen.

 

Der har i udarbejdelsen af dispostionsforslaget - såvel som i byggeprogrammet - været en omfattende brugerproces. Der har været afholdt en række workshops samt brugermøder med deltagelse af 5 forskellige brugergrupper hhv. Fællesarealer, Behandling, Forskning, Personale med deltagere fra regionens diabetesafdelinger, Center for IT, Medico og Teknik, Center for Ejendomme samt patienter og pårørende samt Teknik og drift. Brugermøder og workshops har dannet grundlag for en præcisering af de forskellige funktionskrav til byggeriet, herunder rummenes placering i forhold til overordnede flow, arbejdsgange og tilgængelighed. Afslutningsvis har brugerne fået gennemgået dispositionsforslaget og udtrykt deres tilfredshed med materialet.

 

Dispositionsforslaget tager udgangspunkt i byggeprogrammet og den ovenfor beskrevne brugerinddragelse, som har dannet grundlag for en præcisering af de forskellige funktionskrav til byggeriet.

 

Konkurrenceprojektet er sideløbende med udarbejdelse af byggeprogrammet, videreudviklet til dispositionsforslag med baggrund i hhv. bygherres kommentarer, workshops og brugermøder med 5 forskellige brugergrupper. Videreudviklingen har bl.a. medført ændringer i arealer, arealfordeling, disponering og funktioner. De væsentligste ændringer, der er sket fra konkurrenceforslaget til dispositionsforslaget er:

 

 

 

En opsummering af byggeprogram og dispositionsforslag inkl. processen vedlægges som fortroligt bilag. Desuden vedlægges funktionsplaner, tidslinie for byggeriet og oversigtskort.

 

I forbindelse med regionsrådets beslutning om etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) på grunden, hvor Arkaden er placeret, blev der afsat budget til nedrivning af Arkaden samt en række udgifter i forbindelse med klargøring af byggefeltet, herunder sædvanlig byggemodning af grund med forsyningsledninger. Derudover blev der afsat budget til nødvendige ombygninger og rokader i forbindelse med rømning af Arkaden.

 

Regionsrådet godkendte den 13. december 2016 investeringsbevilling til nedrivning af Arkaden som led i klargøring af byggefeltet ifm. etableringen af SDCC samt nødvendige ombygningsarbejder og rokader i forbindelse med rømning af Arkaden.

 

Der søges nu om frigivelse af midler til færdiggørelse af dette arbejde, så opstart af byggeriet kan ske til december 2018. Klargøring af byggefelt omfatter omlægninger af ledninger til el- og vandforsyning og tilslutning til det eksisterende byggeri samt ledningsarbejder til genetablering af forsyninger til rensningsanlægget.

Derudover søges om midler til færdiggørelse af ombygninger på Herlev matrikel i forbindelse med rømning af Arkaden herunder leje af pavillon, etablering af IT-lokaler og klargøring af kontorlokaler i pavillon faciliteter.

Området er komplekst og reguleret af national lovgivning, EU/EØS-regler, nordiske og internationale konventioner.

 

Som følge heraf gennemførte den regionale afregningsgruppe med repræsentanter fra hospitalerne og administrationen i 2013 en omfattende udredning af betalingsreglerne for patienter, der ikke har folkeregisteradresse i Danmark. Udredningen førte til en central udmeldelse af gældende regler, der på de enkelte hospitaler er omformet til retningslinjer tilpasset lokale arbejdsgange.

 

Danske Regioners økonomidirektørkreds har i lyset af den aktuelle offentlige debat om emnet nedsat to hurtigtarbejdende arbejdsgrupper, hvoraf den ene har til opgave at udarbejde en fælles-regional vejledning til lovgivningen på området og den anden skal afdække mønstre i forløbene for de enkelte grupper af udenlandske patienter samt finde forklaring på antallet af patienter i gruppen med ukendt hjemland. Region Hovedstadens administration deltager i begge gruppers arbejde. Det er planlagt at begge arbejdsgrupper afslutter deres arbejde inden årets udgang.

 

Når de to arbejdsgruppers arbejde er færdigt, vil de eksisterende retningslinjer og arbejdsgange i Region Hovedstaden blive revurderet i lyset af den udarbejdede fælles-regionale vejledning til lovgivningen på området og erfaringerne fra den fælles-regionale afdækning af mønstre i forløb for udenlandske patienter. Dette vil ske med inddragelse af det nydannede Koncern Regnskab og hospitalernes administrationer.

 

Formålet med det fællesregionale arbejde er fremover at sikre en korrekt og ensartet administration af områdets komplekse regler på tværs af regioner og hospitaler.

Som tilkendegivet af administrationen, i tidligere svar til Anne Ehrenreichs politikerspørgsmål nr.170/17 af 18. september 2017 (Bilag 1), udbydes der ikke ét generelt koordineret medarbejdertilbud om gratis influenzavaccination til alle medarbejdere i regionen. I dag praktiseres tilbuddet forskelligt lokalt inden for det enkelte hospitals eller virksomheds råderum. Det er administrationens vurdering, at en fælles koordinering og ensretning vil kræve en væsentlig indsats.

 

Baggrunden for tilbuddet, på de enkelte adspurgte hospitaler om at blive vaccineret, er som oftest et ønske om øget patientsikkerhed.

 

WHO anbefaler vaccination i Background Paper on Influenza Vaccines and Immunization, SAGE Working Group. Administrationen gør dog opmærksom på, at WHO's undersøgelse og anbefalinger vedrørende effekten af influenzavaccinationen ikke er fuldt ud undersøgt i forhold til regionens forhold, både ift. patientsikkerhed og når det kommer til effekt på sygefraværet blandt regionens medarbejdere. Der har dog fra hospitalerne været påpeget fordele både relateret til reduceret smitterisiko for patienter og reduceret sygefravær. Af Sundhedsstyrelsens og Staten Serum Instituts hjemmesider, fremgår sundhedsfagligt personale ikke på listen over målgrupper der anbefales en influenzavaccination.
https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/vaccinationer/influenzavaccination. https://www.ssi.dk/Vaccination/Influenzavaccination/Sporgsmal%20og%20svar%20om%20influenzavaccination.aspx.

Administrationen følger i denne sammenhæng Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts anbefalinger.

 

På det foreliggende grundlag vurderer administrationen, at omkostningerne forbundet med udvidelse af tilbuddet til ét generelt tilbud til alle medarbejdere ikke vil afspejle sig i de afledte effekter fx øget patientsikkerhed eller lavere sygefravær, og administrationen vurderer, at en udbygning af tilbuddet til en egentlig fælles regional indsats vil medføre yderligere behov for hhv. koordinering, kommunikation og arbejdsindsats.

 

Administrationen foreslår i stedet, at Apoteket og Den Sociale Virksomhed, som i dag som de eneste ikke har et tilbud, opfordres til at lave en lokal ordning i det omfang, det vil kunne afholdes inden for de enkelte virksomheders budget på linje med, hvad der er fundet økonomisk råderum til for øvrige hospitaler og virksomhedsområder, som i dag tilbyder vaccination.

Det er aftalt med Torben Kjær, at hans medlemsforslag vedr. tilgængelighed i nedenstående form forelægges for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde:

 

I programmet for dialogmødet indgik Torben Kiærs forslag. Der var ikke på mødet en særskilt drøftelse eller bemærkinger til disse. Opsamlingen fra mødet er vedlagt (bilag 1). Arbejdet med tilgængelighed i regionen blev drøftet med afsæt i tre oplæg (bilag 2-4), der giver input til det videre arbejde med tilgængelighed i regionen:

Administrationen kan oplyse, at der pågår et arbejde ift. at sikre bedre tilgængelighed på praksisområdet via regionens tilbud om gennemgang af klinikkerne ved projektet "God Adgang".

 

Region Hovedstaden har de seneste år oplevet nogle ulykkelige tilfælde, hvor borgere, der har henvendt sig med symptomer på meningitis ikke er blevet diagnosticeret og behandlet i tide, og at borgerne derefter døde. Det har bevirket, at regionen har sat to analyser i værk. Den ene handler om diagnosticering og har en sundhedsfaglig tilgang til problematikken med akutte alvorlige tilstande. Den anden har haft fokus på det organisatoriske, ledelsesinvolvering og risikomanagerens rolle. Regionsrådet har i budget 2018-2021 afsat midler til en generel styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet og mere specifikt læring i forhold til hurtigere diagnosticering af meningitis.

 

Ved behandling af sagen i sundhedsudvalget vil Svend Hartling, koncerndirektør og formand for analyseteamet præsentere analysen om læringskultur.

 

Der er siden foråret 2017 sat to analyser i gang. Administrationen besluttede i marts 2017 at foretage en tværgående analyse af, hvordan man undgår at give en forsinket diagnose af meningitis og meningokoksygdom. Forretningsudvalget ønskede d. 6. juni 2017, at der også blev set på risikomanagerens rolle. Endvidere har der været en generel drøftelse af læringskulturen og håndtering af utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden. Derfor har administrationene gennemført en analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet.

 

En fremlæggelse af analyse 1 om meningitis blev behandlet på sundhedsudvalgets møde den 26. september og kan læses i bilag 2.

 

Analyse 2 om læringskultur er netop afsluttet (bilag 1).
Konklusionerne i denne analyse er, at en anerkendende læringskultur og ledelsesbevågenhed på arbejdet med patientsikkerhed er en grundlæggende forudsætning for at opnå forbedringer af patientsikkerheden og læringskulturen. Analysen har understreget vigtigheden af, at ledelserne går forrest i arbejdet med patientsikkerhed med hospitalets kvalitetsorganisation og risikomanagere som stærke sparringspartnere. Risikomanagerne er forskelligt organiseret på hospitalerne, fordi hospitalernes øvrige organisering er forskellig. Det opleves ikke som problematisk. Det vigtige er, at sikre at roller og ansvar er tydelige. Lederne skal bruge risikomanagernes viden, sparring og kompetencer i forhold til at gennemføre analyser. Risikomanagerene skal derfor være klædt på til opgaven og have råderum til at løse opgaven. Analysen har identificeret, at risikomanagerne har forskellige kompetencer, og at de har brug for kompetenceudvikling for at kunne varetage opgaverne i en nuværende kontekst med den udvikling, der er i gang på hospitalerne. Dette medfører, at der i samarbejde med Center for HR skal udarbejdes en formaliseret uddannelse af risikomanagere. Der er ligeledes brug for kompetenceudvikling af ledere og patientsikkerhedskoordinatorer, så ledere og medarbejdere er klædt på til deres roller i arbejdet med patientsikkerhed. Endvidere er der fokus på at sikre, at arbejdet med patientsikkerhed kan foregå tæt på patienten og være drevet af medarbejdere i samarbejde med patienter og pårørende. Ligeledes er der fokus på at sikre en systematik i involveringen af og samarbejdet med patienter og pårørende. Dertil skal arbejdet med utilsigtede hændelser styrkes ved en højere kvalitet og nytænkning af analysemetoder og modeller igennem udviklingsprojekt mellem kvalitetsorganisationen og sundhedsprofessionelle.

 

Analyseteamet udarbejdede på baggrund af ovenstående indsatsområder ni handlinger med en række konkrete indsatser, der skal bidrage til at øge patientsikkerheden. Handlingerne er:

 

 

De ni handlinger komplimenterer hinanden. En af styrkerne ligger i, at der både er stærkt ledelsesfokus men også fokus på medarbejderdrevet patientsikkerhed og involvering af patienter og pårørendes bekymringer, samt at kompetencerne øges for såvel risikomanagere, ledelser og medarbejdere.

Handlingerne vil kræve større indsatser i virksomhederne og en række tværgående indsatser herunder udvikling af nyt analysekoncept med hurtigere og mere systematisk reaktion på alvorlige UTH og kompetenceudvikling for risikomanagere, ledere og patientsikkerhedskoordinatorer.

 

For at kunne monitorere implementeringen af handlingerne og udviklingen i læringskulturen, er en af de først prioriterede handlinger, at få udviklet indikatorer til måling af læringskulturen med baseline måling i første kvartal 2018.

 

Implementering af handlingerne fra analysen forventes påbegyndt i starten af 2018. Der er udarbejdet en implementeringsplan henover de næste to år. Fremdrift i handlingerne vil blive fulgt i adminitrative fora, og der vil ligeledes være en politisk opfølgning på indsatserne. Endvidere vil handlingerne blive monitoreret ved en måling af læringskulturen.

 

Analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet blev godkendt af koncerndirektørene og hospitalsdirektørerne d. 9. november. Der var stor opbakning til analysen fra direktørerne. De drøftede bl.a. ledelsen som en vigtig bærer af patientsikkerhedskulturen, samt at arbejdet med utilsigtede hændelser skal suppleres med forebyggende arbejde.

 

Viden fra analysen om læringskultur vil blive delt nationalt.

 

Udmøntningen af midlerne fra Budget 2018-2021 på henholdsvis 6,0 mio. kr. i 2018 og 5,5 mio. kr. i 2019 tager udgangspunkt i begge analysers handlingsplaner. Midlerne fordeles på følgende fem områder.

 

 

 

Områderne indeholder:

I budgetaftalen for 2017 er der øget fokus på praksissektoren. Det fremgår af budgetaftalen, at der skal findes effektiviseringer i praksissektoren for 30 mio. kr. i 2018. På denne baggrund har administrationen udarbejdet et projektkatalog indeholdende 10 projekter. Projektkataloget er vedlagt som bilag 4. På møde den 23. maj 2017 anbefalede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Regionsrådet tiltrådte på møde den 13. juni 2017 forretningsudvalgets anbefaling om godkendelse af projektforslagene.

 

Da besparelsespotentialet for de 10 projekter har været estimater fremsat ved projekternes begyndelse, har det endelige besparelsespotentiale været forbundet med en vis usikkerhed. Administrationen har derfor sideløbende igangsat andre mindre indsatser, der skal sikre, at der findes effektiviseringer på i alt 30. mio. kr. Disse mindre indsatser fremgår længere nede i denne sag og er yderligere beskrevet i bilag 5. I forbindelse med arbejdet med projekterne har administrationen haft mulighed for at kvalificere besparelsespotentialet yderligere. Om det fulde besparelsespotentiale vil blive udmøntet er først muligt at opgøre i forbindelse med regnskab 2018, men administrationen forventer, at målsætningen om at finde besparelser for 30 mio. kr. vil blive opfyldt.

 

På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 23. maj 2017 blev det aftalt, at udvalget skal orienteres om projekterne, når administrationen endeligt har vurderet effektiviseringspotentialerne, samt hvordan de kan opnås. På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017 blev endelig status for 3 projekter (projekt 2, projekt 7 og projekt 9B) forelagt med henblik på endelig godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i december 2017 (bilag 7). I denne sag forelægges resultaterne for de resterende projekter. En uddybende forklaring af projekternes resultater er vedlagt i bilag 6.

 

I Danmark er der krav om henvisning, hvis en patient skal behandles med tilskud hos en praktiserende fysioterapeut. Studier fra blandt andet Norge og Sverige har vist, at direkte adgang til fysioterapeutisk behandling har givet færre omkostninger pr. behandlingsforløb. Administrationens indledende analyser viste, at effektiviseringer på baggrund af direkte adgang til fysioterapeutisk behandling har et mere langsigtet perspektiv, hvorfor der ikke kan opnås effektiviseringer i 2018. Administrationen arbejder videre med afdækning af muligheden for direkte adgang til fysioterapibehandling med henblik på eventuelt at igangsætte et pilotprojekt for at afdække effektiviseringspotentiale og eventuelle implementeringsbarrierer. Det videre arbejde med projektet er overgået til Implementeringsgruppen for praksisplan for fysioterapi nedsat under samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi.

 

Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017.

 

Siden den nugældende overenskomst for tandlægehjælp trådte i kraft den 1. april 2015, har der været en markant vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Udgiftsstigningerne tilskrives især implementeringen af nye kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller i overenskomsten med kategorisering af patienterne i henholdsvis rød, gul og grøn kategori, hvor patienttilskuddet afhænger af, hvilken kategori patienten er placeret i. Administrationen har indsendt overenskomstkrav til Regionernes Lønnings og Takstnævn (RLTN) i forbindelse med forhandling af ny overenskomst mellem regionerne og tandlægerne. Regionen har med sine overenskomstkrav tydeligt markeret, at der er behov for radikale ændringer i den kommende overenskomst, således at den drastiske udgiftsvækst kan bremses. Administrationen vil arbejde videre med effektiviseringer på tandlægeområdet, når en ny overenskomst foreligger.

 

Projektet skulle undersøge effektiviseringspotentialet ved ophævelse af kravet om henvisning fra almen praksis i forbindelse med behandling hos speciallæger samt undersøge potentialet for udvidede henvisningsmuligheder speciallægerne imellem. Administrationen vurderer på baggrund af nationale og internationale studier, at det hverken fagligt eller økonomisk vil være hensigtsmæssigt at ændre sundhedsloven og etablere direkte adgang for borgerne til speciallægebehandling. Administrationen forventer derimod, at der vil kunne opnås en effektivisering ved at udvide henvisningsadgangene i praksissektoren mellem specialerne. Dette vil desuden bidrage til et mere hensigtsmæssigt patientforløb, da patienten ikke skal tilbage til almen praksis for at få en ny henvisning. Administrationen er ved at afslutte en samlet analyse af området, men afventer fortsat vurderinger fra enkelte sundhedsfaglige råd. Når disse vurderinger er indhentet, kan effektiviseringspotentialet endeligt beregnes. Administrationen forventer derfor først at en effektivisering ved at udvide henvisningsadgangene i praksissektoren kan få virkning fra medio 2018.

 

Administrationen har undersøgt regionens mulighed for at reducere antallet af kapaciteter i speciallægepraksis enten ved opkøb eller inddragelse af kapacitet ved lukning. En reduktion af speciallægekapaciteten ved opkøb vil være forbundet med en merudgift for regionen i form af godtgørelse til speciallægen og mulig meraktivitet på hospitaler eller i almen praksis. Administrationen vurderer, at hverken hospitalerne eller almen praksis har kapacitet til en sådan meraktivitet. Administrationen anbefaler i stedet, at kapaciteten indskrænkes, når de overdrages regionen ved manglende overdrages til anden speciallæge. Tre kapaciteter er aktuelt overdraget regionen og foreslås ikke genopslået. Det drejer sig om én reumatologikapacitet, én psykiatrikapacitet og én øjenlægekapacitet. Der er derudover to deltidspraksis indenfor intern medicin - hhv. grenspecialerne kardiologi og endokrinologi, som er klausuleret til lukning ved ophør. Den ene er ophørt og inddraget, mens den anden først bliver inddraget, når lægen meddeler ophør. Endelig er den sidste overlægekapacitet ophørt og dermed inddraget.

 

Administrationen estimerede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 4 mio. kr. på baggrund af erfaringer fra Region Syddanmarks informationskampagne. Administrationen er i proces med at udarbejde en informationskampagne, som forventes igangsat i foråret 2018. Administrationen forventer fortsat effektiviseringer på området for 4 mio. kr.

Reelt effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr.

 

Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017.

 

Administrationen har ikke estimeret et effektiviseringspotentiale for dette projekt i projektkataloget, da projektet havde til formål at afdække, hvorvidt der var et effektiviseringspotentiale på området.
Administrationen har identificeret efteruddannelse og kurser i rationel farmakoterapi som indsatsområder med muligt effektiviseringspotentiale. Herudover er også seponering af medicin identificeret som et indsatsområde. Administrationen forventer at kunne tilrettelægge tiltag indenfor de identificerede indsatsområder primo 2018 og vil via kvartalsvise afrapporteringer af lægemiddelforbruget i praksissektoren opgøre et evt. besparelsespotentiale.

 

I projektkataloget vurderede administrationen effektiviseringspotentialet til 0,5-1 mio. kr. Projektet indebar, at administrationen ville undersøge muligheden for ændring af ordningen f.eks. via udbud eller formindskelse af sortimentet. Analysen har vist, at Region Hovedstadens Indkøbsafdeling i 2016 gennemførte et udbud på utensilier til blodprøvetagning, der mundede ud i en 2-årig aftale startende fra 1. januar 2017. Indkøbsafdelingen vurderer, at priserne gennem udbuddet er forhandlet så langt ned som muligt. Kontrakten på levering af utensilier dækker alle utensilier i Region Hovedstaden, det vil sige både til hospitalerne og praksissektoren.

Administrationen vurderer ikke, at en formindskelse af sortimentet er relevant, da der ikke er store prisforskelle på de forskellige produkter i sortimentet.

Administrationen forventer ikke umiddelbart at arbejde videre med projektet.

 

Dette projekt blev behandlet på møde i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 31. oktober 2017.

 

Administrationen vurderede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 0,5 mio. kr. Administrationen er i gang med at undersøge om et fællesregionalt udbud er muligt. Dette vil dog ikke kunne udmønte en besparelse allerede i 2018. Derudover arbejder administrationen på at sikre, at der ikke betales licens for læger, der ikke længere er aktive. Administrationen vurderer for denne del af projektet effektiviseringspotentialet til at være 0,5 - 0,7 mio. kr.

 

Administrationen har gennemgået regionens praksiskonsulentordningerne. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at spare 0,5 mio. kr. på speciallægeområdet og 0,5 mio. kr. på regionens udgifter til praksiskonsulenterne for almen praksis (KAP-H). Samarbejdet med tandlægekonsulenten er endvidere blevet opsagt, hvilket medfører en besparelse på 0,1 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at reducere i hverken timer eller implementeringsmidler, hvad angår fysioterapi, psykologi, kiropraktik og fodterapi.

 

Udover de 10 ovennævnte projekter, har administrationen iværksat 7 mindre initiativer, der skal bidrage til at sikre opnåelsen af den ønskede effektivisering. De 7 mindre indsatser fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Administrationen forventer fortsat, at de iværksatte tiltag samlet set har potentiale til at medføre en mere effektiv ressourceudnyttelse på praksisområdet fra 2018 svarende til 30. mio. kr., selvom det ikke er muligt at udmønte det fulde besparelsespotentiale på alle områder. De mindre indsatser, som administrationen sideløbende har igangsat, vil bidrage til opnåelse af den fulde besparelse. Om det fulde effektiviseringspotentiale på 30 mio. kr. vil blive udmøntet i 2018 kan dog først opgøres i forbindelse med regnskab 2018.

 

 

Administrationen har arbejdet med at konkretisere Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2018.

 

I 2018 igangsættes der, i henhold til Sundhedsaftalens implementeringsplan, kun enkelte nye indsatser.

 

Derudover vil arbejdet med implementering af Sundhedsaftalen primært være koncentreret om færdiggørelse af allerede igangsatte indsatser, hvor det vurderes, at kun indsats 60 "tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning", har behov for yderligere budgettilførelse i 2018.

 

Samlet vurderes, at der i 2018 er behov for at udmønte 4 mio. kr. fra puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen.

 

Midlerne fra 2018-puljen skal anvendes til:

 

Der er nedsat fem permanente arbejdsgrupper under sundhedssaftalen samt en række tidsbegrænsede arbejdsgrupper.

 

I 2017 blev der afsat en pulje på 0,5 mio. kr. til arbejdsgrupperne, der blandt skal andet bruges til afholdelse af workshops, studieture og ekspertbistand. Det vurderes, at der også i 2018 er behov for nogle midler til denne type af aktiviteter.

 

Endvidere vurderes, at der er i 2018 vil være behov for finansiering af aktiviteter i forbindelse med forberedelsen af den næste Sundhedsaftale, som skal være politisk godkendt i Region Hovedstaden og i alle 29 kommuner i Regionen senest 1. juli 2019.

 

Det kommende Sundhedskoordinationsudvalg skal beslutte, hvordan arbejdet med forberedelsen af den næste sundhedsaftale tilrettelægges. På nuværende tidspunkt kan der derfor ikke laves et præcist estimat af finansieringsbehovet i forbindelse hermed. Men det anslås, at en pulje på 0,5 mio. kr. både kan dække omkostninger i de permanente arbejdsgrupper og omkostninger i forbindelse med forberedelsen af den kommende Sundhedsaftale i 2018.

 

 

I Sundhedsaftalen er det aftalt, at der skal arbejdes for udbredelse af den elektroniske kommunikation mellem hospitaler og kommuner og indgås flere kommunikationsaftaler.

 

I 2015 og 2016 blev der udmøntet henholdsvis 1,19 mio. kr. og 0,77 mio. kr. til at understøtte arbejdet med implementering af kommunikationsaftaler i forhold til akutområdet, børn, psykiatriområdet og på det ambulante område. Midlerne var blandt andet afsat til undervisningsmateriale og frikøb af medarbejdere.

 

I 2018 skal der arbejdes med opfølgning på en revisionen af den første kommunikationsaftale, som blev indgået i 2012. Aftalen gælder dialogen mellem hospital og kommune ved indlæggelser og udskrivninger af borgere fra somatiske afdelinger, der har behov for en opfølgende indsats i kommunen efter udskrivelsen. Med revisionen er der sket en forenkling af aftalen.

 

Kommunikationsaftalen er et vigtigt arbejdsredskab for rigtig mange ansatte - både i kommunerne og på hospitalerne. For at understøtte kendskabet til den reviderede aftale er der behov for at udarbejde forskellige former for implementeringsstøtte-værktøjer. Det kan f.eks. være udarbejdelse af e-leaningsprogram, lommekort og en APP, som skal give et nemt overblik over aftalens indhold. Materialet skal kunne anvendes både på hospitaler og i kommuner. Det vurderes, at omkostninger til implementeringsstøtte-værktøjerne kan finansieres inden for en ramme på 0,5 mio. kr.

 

Med Sundhedsaftalen er det besluttet, at der udvikles og afprøves en model for differentieret og systematisk medicingennemgang. Som en del af denne model er der igangsat et projekt med etablering af et­ polyfarmaci-ambulatorium, som rådgiver almen praksis og hospitalsafdelinger om komplicerede, polymedicinerede patienters medicinindtag.

 

Polyfarmaci-ambulatoriet blev pilottestet i 2016. Selve projektafprøvningen løber over en toårig periode frem til udgangen af 2018. Projektet er forankret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

 

Polyfarmaciambulatoriet er et tilbud til de mest komplicerede, polymedicinerede patienter. Kerneydelsen er en systematisk medicingennemgang, som skal fjerne unødvendig og skadelig medicin samt tillægge påkrævet velindiceret medicin. I udredningen ses patienten af både en klinisk farmakolog og en geriater. Der er ligeledes et stort fokus på tæt kommunikation med patientens praktiserende læge. Herunder er der bl.a. telefonisk kontakt til praktiserende læger forud for at patienterne møder til ambulant besøg.

 

Projektet har endvidere stort fokus på systematisk registrering af indsatserne og på afprøvning af forskellige videnskabelige metoder til at vurdere effekten af medicingennemgangen.

 

Der er i 2017 inkluderet 100 patienter i projektet (tal fra oktober 2017), hvilket er noget mindre end oprindelig forventet. Projektet har oplyst, at mindre indtaget primært skyldes udfordringer med inklusion og visitationen af patienter til ambulatoriet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler medio 2017 grundet implementering af sundhedsplatformet. Det forventes, at der i 2018 vil blive udredt mindst 200 patienter i ambulatoriet.

 

Ultimo 2018 gennemføres en delevaluering. Effekten af projektet vil blandt andet blive vurderet ved gennemgang af data fra 100 patienter, som har været vurderet i polyfarmaci-ambulatoriet. Delevalueringen skal bl.a. kunne danne baggrund for beslutning om, hvorvidt polyfarmaci-ambulatoriet skal videreføres efter projektperiodens ophør.

 

Projektet blev støttet med 0,75 mio. kr. i 2016 og 3 mio. kr. i 2017. Finansieringsbehovet for 2018 er ligeledes 3 mio. kr. Midlerne skal anvendes til fortsat aflønning af projektleder, faglige projektmedarbejdere, lægesekretær og til aflønning af de læger, der bemander ambulatoriet.

 

Flere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til regionsadministration.

 

Der er efter udmøntningen af midlerne til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2018 en rest i puljen på 0,5 mio. kr., som endnu ikke er disponeret.

 

Samlet set vurderes, at der i 2018 er behov for at udmønte:

 

 

 

Praksisplanen for psykologhjælp har til formål at tilrettelægge tilbuddet om psykologhjælp i praksissektoren og indgår i regionens samlede sundhedsplanlægning. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, udvikling af kvaliteten i psykologpraksis og styrke samarbejdet mellem praktiserende psykologer og det øvrige sundhedsvæsen.

 

Praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 er en visionsplan, som prioriterer mål og anbefalinger. Implementerings- og udviklingsarbejdet sker i planperioden i form af konkrete tiltag, aktiviteter og projekter.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede på møde d. 21. september 2016 hvilke temaer, der ønskedes indarbejdet i praksisplanen. I drøftelsen fremsatte udvalget ønske om fokus på tilgængelighed, opmærksomhed på at borgeren henvises til en psykolog med de rette kompetencer i forhold til borgerens behov og situation samt opmærksomhed på, at en epikrise fra psykolog til almen praksis i tilfælde af viderehenvisning indeholder en faglig begrundelse.

 

På baggrund heraf kan det fremhæves, at der med praksisplanen for psykologhjælp 2018-2021 blandt andet vil blive arbejdet med følgende konkrete mål og anbefalinger:

Der er indkommet 10 høringssvar, hvoraf næsten alle er positive overfor praksisplanen. De samlede høringssvar ses i bilag 3.

 

Der er fra mange høringsparter positive kommentarer til planens fokus på psykologernes rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen. Herunder bakker PLO-H og Sundhedsfagligt Råd for psykiatri i deres høringssvar op omkring praksisplanens indsatser for at sikre relevant kommunikation mellem psykologer og almen praksis, og f.eks. kommenterer både Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Ballerup Kommune positivt på praksisplanens anbefaling om øget fokus på kommunikation og samarbejde mellem praktiserende psykologer og kommuner. Regionshandicaprådet roser praksisplanens anbefalinger om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Flere høringsparter er desuden positive overfor praksisplanens fokus på patientinddragelse. Endelig kan det nævnes, at mange høringssvar udtrykker en bekymring omkring ventetiden til psykologhjælp.

 

Høringssvarene indeholder enkelte forslag, som er fundet relevant at indarbejde i det reviderede udkast til Praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 (bilag 1). F.eks. har bemærkninger fra Tårnby og Ballerup kommuner foranlediget udybning af teksten om samarbejdet mellem praktiserende psykologer og kommuner, og bemærkninger fra Patientinddragelsesudvalget og Ballerup Kommune har foranlediget tilføjelse i relation til aldersfordelingen blandt de praktiserende psykologer.

 

Det skal endvidere nævnes, at Dansk Psykologforenings høringssvar har givet anledning til mindre korrektioner af ordvalg og formuleringer flere steder i planens tekst.

 

Herudover er en række høringskommentarer relevante, men ikke af en karakter, der medfører ændringer i planen. Disse vil i vid udstrækning blive inddraget i implementering af praksisplanens anbefalinger.

 

Der er i øvrigt foretaget en række mindre redaktionelle ændringer med henblik på at sikre sammenhæng i planen. Derudover er der tilføjet et resumé og planens tabeller, figurer og tekst om statistiske forhold er opdateret med data for 2016.

 

Det er administrationens vurdering, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

 

Oversigtsskema, med høringssvar og forslag til håndtering af disse (bilag 2), er af hensyn til overblikket opdelt i forhold til hver af planens hovedtemaer; kapacitet, samarbejde og kommunikation samt kvalitetsudvikling. Ved de høringssvar, som har givet anledning til ændringer og præciseringer i praksisplanen, er ændringerne fremhævet særskilt.

 

Den reviderede praksisplan efter høring godkendt af samarbejdsudvalget for psykologhjælp den 2. oktober 2017. Forudsat at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender ændringerne, vil den reviderede plan blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet i en endelig version.

 

Samtlige høringssvar er offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske godkendelse i regionsrådet vil oversigtsskemaet vedr. håndtering af høringskommentarerne ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside.

I budgetaftalen for 2017 er der øget fokus på praksissektoren. Det fremgår af budgetaftalen, at der skal findes effektiviseringer i praksissektoren for 30 mio. kr. i 2018. På denne baggrund har administrationen udarbejdet et projektkatalog indeholdende 10 projekter. Projektkataloget er vedlagt som bilag 4. På møde den 23. maj 2017 anbefalede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet godkendelse af projektkataloget med bemærkninger. Regionsrådet tiltrådte på møde den 13. juni 2017 forretningsudvalgets anbefaling om godkendelse af projektforslagene.

 

Da besparelsespotentialet for de 10 projekter har været estimater, har den endelige besparelse været forbundet med en vis usikkerhed. Administrationen har derfor sideløbende igangsat nogle indsatser, der skal sikre, at der findes effektiviseringer for i alt 30. mio. kr. Disse mindre indsatser er nærmere beskrevet i bilag 5.

 

På mødet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 23. maj 2017 blev det aftalt, at udvalget skal orienteres om projekterne, når administrationen endeligt har vurderet effektiviseringspotentialerne for projekterne, samt hvordan de kan opnås. I denne sag forelægges resultaterne for 3 projekter, hvor administrationen har opgjort det endelige effektiviseringspotentiale. En uddybende forklaring af projekternes resultater er vedlagt i bilag 6.

 

I projektkataloget vurderede administrationen effektiviseringspotentialet til 4 mio. kr. på baggrund af tidligere controllingsager på fysioterapiområdet. Administrationen er fortsat i gang med at behandle sager vedrørende mulig overtrædelse af overenskomsten. Disse sager kan ikke nå at blive afsluttet i 2017, hvorfor eventuelle besparelser ikke vil have helårseffekt i 2018. Administrationen har indtil videre opnået effektiviseringer på området for knap 2 mio. kr.

Estimeret effektiviseringspotentiale: 4 mio. kr.

Reelt besparelsespotentiale: 1,9 mio. kr.

 

Administrationen estimerede i projektkataloget besparelsespotentialet til 1 mio. kr. på baggrund af data fra 2015. Med udgangspunkt i data for 2016 har administrationen indhentet en faglig vurdering af brugen af medicin i speciallægepraksis. På baggrund af den faglige vurdering vurderer administrationen, at det endelige effektiviseringspotentiale udgør 0,5 mio. kr.

Estimeret effektiviseringspotentiale: 1 mio. kr.

Reelt effektiviseringspotentiale: 0,5 mio. kr.

 

Administrationen vurderede i projektkataloget effektiviseringspotentialet til 5-10 mio. kr. Center for Sundhed har med Center for Økonomi drøftet mulighederne for budgetsikkerhed vedrørende udgifterne til laboratorieprøver fra praksissektoren. Center for Sundhed har foreslået en ændring af modellen for betalingen af laboratorieprøver. Den foreslåede model (med en fast økonomisk ramme i modsætning til stykafregning) vil sikre, at udgifterne til laboratorieprøver fra praksissektoren ikke vil stige fremadrettet. Derudover har Center for Sundhed foreslået, at der indregnes en effektivisering på 9 mio. kr. i laboratoriernes økonomiske ramme. Center for Økonomi vil i efteråret 2017 komme med en endelig udmelding om den fremtidige afregningsmodel.

Estimeret effektiviseringspotentiale: 5-10 mio. kr.

Reelt effektiviseringspotentiale: 9 mio. kr.

 

Administrationen forventer fortsat, at de iværksatte tiltag samlet set vil medføre en mere effektiv ressourceudnyttelse på praksisområdet svarende til 30. mio. kr., selvom det ikke er muligt at udmønte det fulde besparelsespotentiale på henholdsvis speciallæge- og fysioterapiområdet. De mindre indsatser, som administrationen sideløbende har igangsat, vil bidrage til opnåelse af den fulde besparelse.

 

 

Røde Kors Omsorgscenteret i Thorsgade på Nørrebro i København har i dag 8 døgn-pladser målrettet hjemløse borgere, som efter udskrivning fra hospitaler i hovedstadsregionen har behov for pleje og restituering, inden de kan klare de ofte hårde livsomstændigheder, de skal tilbage til. Omsorgscenteret er drevet af frivillige og et mindre antal lønnede medarbejdere. Tilbuddet har hidtil været finansieret gennem satspuljemidler, som udløber 1. januar 2018.

 

Omsorgscentret giver mulighed for, at borgerne ikke udskrives til gaden, men heller ikke opholder sig længere end nødvendigt på hospitalet. Det er socialsygeplejerskerne fra regionens hospitaler samt andre samarbejdspartnere, fx Sociolancen, der henviser til centret. Omsorgscentret visiterer selv. I 2016 var der 160 hjemløse borgere som havde et ophold på centeret. I 2017 har der frem til september måned været 98 borgere, som har haft et ophold på omsorgscenteret.
 

De lønnede sygeplejersker og de frivillige medarbejdere sørger på omsorgscenteret for ro og pleje samt hjælp til kontakt til kommunale sagsbehandlere, boligopskrivning mv. De hjemløse kan opholde sig i omsorgscentret i op til 2 uger. I denne periode kan borgeren således restituere sig helbredsmæssigt, men også få etableret og genoptaget forbindelsen til de nødvendige sociale indsatser.

 

Som følge af udløb af satspuljemidlerne med udgangen af 2017, har der været en dialog med kommunerne om medfinansiering af omsorgscenteret som et socialtilbud efter Serviceloven. Røde Kors vurderer imidlertid, at en kommunal forankring inden for rammerne af serviceloven vil gøre det vanskeligt at videreføre omsorgscentreret som et sundhedstilbud, der kan tilbyde hjemløse - med et sundhedsfagligt vurderet behov herfor - ophold på centeret i direkte forlængelse af en udskrivning fra sygehus. Dette skyldes flere blandet andet:

Røde Kors ønsker på baggrund af ovenstående at videreføre centeret som et sundhedstilbud i samarbejde med Region Hovedstaden og beder derfor regionen bidrage med 2,1 mio. kr. til centerets drift i 2018 (bilag). Midlerne skal bl.a. dække husleje, kost til beboerne, plejeartikler og afløning af det ansatte sygepleje- og omsorgspersonale (ca 2,5 årsværk). En eventuel budgetoverskridelse vil blive dækket af Røde Kors.

 

Regionsadministrationen vurderer, at der er tale om et meget relevant sundhedstilbud til målgruppen, idet mange hjemløse har behov for en periode med yderligere pleje efter udskrivning. Dette plejebehov kan forstærkes yderligere af, at en del hjemløse selv ønsker at blive udskrevet hurtigt, da de kan have det svært under indlæggelsen, blandt andet fordi de kan have svært ved at følge de almindelige regler på et hospital, fx regler ift. alkoholindtag og rygning.

 

Endvidere vurderes det, at den foreslåede organisering af Røde Kors Omsorgscentret hænger godt sammen med Sundhedsaftalen 2016-2018 indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i Regionen, hvor mulighederne for et systematiseret samarbejde med frivillige foreninger fremhæves. Ydermere lever organiseringen op til aftalens mål om, med afsæt i eksisterende erfaringer, at indgå aftaler, der skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital for særligt sårbare borgere.

 

Effekterne af omsorgscenterets indsats undersøges på såvel borger som samfundsøkonomisk niveau gennem forskningsprojektet ’Bridge Copenhagen – respite care for homeless people’, som gennemføres under ledelse af professor og forskningsleder Ove Andersen fra Klinisk Forskningscenter på Amager og Hvidovre Hospitaler. Resultaterne fra forskningsprojektet forventes at foreligge primo 2018.

 

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil regionsadministrationen sørge for, at der udarbejdes en midlertidig samarbejdsaftale med Røde Kors for driften af Centeret, herunder at der bliver indgået aftale om, hvordan aktiviteten på centeret registreres. Regionsadministrationen vil endvidere i samarbejde med Røde Kors udarbejde et forslag til en varig partnerskabsaftale om drift af omsorgscenteret som et sundhedstilbud.

 

Region Hovedstaden har i kraft af især Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) et stærkt forskningsmiljø inden for forebyggelse. Forskning herfra har bidraget til grundlaget for, at Danske Regioners forebyggelsesudspil også har meget fokus på nødvendigheden af strukturelle indsatser, hvis folkesundheden skal løftes.

 

Udspillet "Sundhed for livet - forebyggelse er en nødvendig investering" fra Danske Regioner opfordrer til, at regionerne tager et større ansvar på forebyggelsesområdet fremfor primært at fokusere på behandling af sygdom. Det skal imødekomme de udfordringer en aldrende befolkning og en stigende forekomst af kroniske sygdomme har for sundhedsvæsenet, ligesom det skal give bedre livskvalitet for den enkelte borger.

 

Udspillet omfatter en række konkrete indsatser fordelt på fire strategispor: "Mere lighed i sundhed", "Målrettet forebyggelse af kronisk sygdom og psykisk lidelse", "Smart brug af ny teknologi" og "Oprustning af forskning". Strategisporet "Oprustning af forskning" skal sikre mere viden på de områder, hvor vi i dag ikke ved nok om effektiv forebyggelse. En konkret indsats under dette spor er, at der etableres en fælles regional pulje til forskning i forebyggelse på 10 mio. kr., som regionerne kan ansøge til forskning i forebyggelse. Puljen skal have følgende prioriterede områder:

 

* Studier der samler evidens om forebyggelse og sammenstiller eksisterende viden.

* Effektive metoder til organisering og implementering.

* Effektive forebyggelsesmetoder målrettet befolkningsgrupper og konkrete arenaer.

* Viden om at fremme mental sundhed.

 

En anden konkret indsats i udspillet "Sundhed for livet - forebyggelse er en nødvendig investering" fra Danske Regioner er, at der skal etableres et sektorfrit forebyggelseslaboratorium i et afgrænset lokalområde. Kommuner og praksissektoren skal inviteres til at deltage, og det skal være muligt i tæt samarbejde med forskningsmiljøer at afprøve konkrete sundhedsfremmende tiltag, som både kan omfatte nye metoder, nye samarbejder og ny teknologi. Der er ikke afsat finansiering hertil, men Danske Regioner har oplyst, at det skal finansieres via fondsansøgninger. Administrationen finder denne indsats meget relevant og mener, at Region Hovedstaden med fordel kan påtage sig at være drivende region med opgaven placeret hos FCFS. Dette har været drøftet med de andre regioner ved et sundhedsdirektørmøde i september, og der var opbakning til, at Region Hovedstaden påtog sig denne opgave og i samarbejde med Danske Regioner arbejder videre med en beskrivelse af forebyggelseslaboratoriet.

 

Det er administrationen vurdering, at FCFS har kompetencerne til at være drivende på et forebyggelseslaboratorium samtidig med, at det passer ind i deres forskningsprofil og igangværende aktiviteter. Særligt tænkes på muligheden for at koble forebyggelseslaboratoriet på det netop igangsatte forskningsprojekt ”Vores sunde hverdag”. Formålet med "Vores sunde hverdag" er at udvikle og afprøve en ny samlet og koordineret strategi for forebyggelse, og der er på nuværende tidspunkt etableret et samarbejde med fire kommuner, Region Nord samt en række nationale partnere. Det kunne udgøre en god ramme for et forebyggelseslaboratorium, som skal muliggøre afprøvning af konkrete indsatser også på det strukturelle område. Fx effekten af at etablere et bilfrit område omkring skoler på andelen af børn og voksne, der cykler i en kommune.

 

Selvom Region Hovedstaden vil påtage sig opgaven med at drive forebyggelseslaboratoriet, skal det understreges, at det vil være i tæt dialog med både Danske Regioner samt de øvrige regioner, da erfaringerne ønskes udbredt i alle regioner. Region Nord vil desuden være en særlig tæt samarbejdspartner, da dette samarbejde allerede er etableret i forhold til projektet "Vores Sunde Hverdag".

 

Det er administrationens vurdering, at der kan være større fonde, som er interesseret i at medvirke til finansiering af et sådan forebyggelseslaboratorium. Men erfaringen er også, at det har stor betydning selv at have midler til medfinansiering. Det vil være muligt ved at de i budgettet afsatte midler til forskning i forebyggelse anvendes hertil. Administrationen har derfor drøftet dette med Danske Regioner, som var positive over for, at Region Hovedstaden støtter op om forebyggelsesudspillet ved etablering af et forebyggelseslaboratorium frem for gennem bidrag til en fælles regional forskningspulje. Det vil ligeledes blive forelagt sundhedsdirektørerne ved et kommende møde sammen med en drøftelse af de videre planer for etablering af et forebyggelseslaboratorium.

 

Det er samlet set administrationens vurdering, at Region Hovedstaden vil få størst udbytte af de midler, der er afsat til forskning i forebyggelse, hvis midlerne bruges til et forebyggelseslaboratorium, hvilket også direkte understøtter et initiativ fra Danske Regioners forebyggelsesudspil, fremfor at gå til en fælles regional pulje. Hermed bidrager midlerne samtidig til, at regionens egne forskningsmiljøer understøttes.

Sundhedsudvalget har på møder i efteråret 2016 og foråret 2017 drøftet strukturelle tiltag, der kan hjælpe til, at regionen kan overholde udrednings- og behandlingsretten og kan udnytte sin kapacitet bedst muligt. Herunder har Regionsrådet besluttet, at der skal oprettes garantiafdelinger inden for udvalgte specialer. For at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på det urologiske område fremlægges her et forslag til ændrede optageområder samt udvidelse af det regionale tilbud til patienter med sygdomme inden for det ikke-specialiserede område. Det ikke-specialiserede område er fx sygdomme som vandladningsgener og sygdomme i de mandlige kønsorganer.

 

I forbindelse med den seneste revision af Hospitalsplan 2020 i juni 2015 blev det besluttet, at urologien skulle samles på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet (Blegdamsvej) og Herlev og Gentofte Hospital, og at funktionen på Frederiksberg Hospital skulle lukkes. Desuden skulle Herlev og Gentofte Hospital varetage urologien for ikke-specialiserede patienter i områderne Nord, Midt og Syd, mens Rigshospitalet skulle varetage det for Byen. I administrationens begrundelse for ændringer i hospitalsplanen blev det bemærket, at fordelingen af specialiserede funktioner mellem de to hospitaler skulle revurderes i forbindelse med gennemførelsen af forslaget. Dette for at sikre, at Rigshospitalet fortsat har tilstrækkelig kapacitet inden for særligt de højt specialiserede funktioner.

 

Det har vist sig, at der ikke er kommet det antal patienter i behandling på Rigshospitalet, som man forventede i Hospitalsplan 2020. Der er således behov for at sikre tilstrækkelig volumen i den kræftbehandling, som varetages på Rigshospitalet. På den baggrund foreslås en omlægning, så Rigshospitalet får et større optageområde for planlagte patienter, og at alle akutte patienter visiteres direkte til Herlev og Gentofte Hospital.

 

Det foreslås, at optageområderne tilpasses, så Rigshospitalet får et optageområde, der er lidt større end det, der blev vedtaget med gældende hospitalsplan:

Omlægningen af optageområder vil betyde, at en del af den primære kræftudredning overgår til Rigshospitalet. Det er fagligt fornuftigt i forhold til at sikre tilstrækkelig volumen i kræftbehandlingen på Rigshospitalet og at sikre sammenhængende forløb for patienterne, hvis videre behandling skal foregå på Rigshospitalet.

 

I forhold til specialfunktioner fastholdes den gældende fordeling af specialfunktioner, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

 

I forhold til akutte nyhenviste urologiske patienter foreslås det, at alle patienter visiteres til Herlev og Gentofte Hospital. Kun patienter med et aktuelt forløb på Rigshospitalet eller patienter med særlige specifikke problemstillinger visiteres til Rigshospitalet.

 

Dette vil betyde, at akutte patienter fra Byen, Bornholm og dele af Syd, der hidtil har været visiteret til Frederiksberg Hospital eller Rigshospitalet, fremover skal modtages på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev). Det flugter med Herlev og Gentoftes hospitalsprofil som regionens største akuthospital.

 

Den foreslåede ændring af optageområder og akutvisitation vil samlet set betyde, at der bliver frigivet kapacitet på Herlev og Gentofte Hospital. Det foreslås på den baggrund, at Urologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital hjemtager en del af den ikke-specialiserede aktivitet fra private leverandører, så regionens samlede kapacitet øges. Dette gøres på konkurrencedygtige økonomiske vilkår med private leverandører.

 

Inden for en række sygdomme er antallet af udredninger og behandlinger på regionens hospitaler meget begrænset. En øget udredning og behandling på regionens hospitaler vil betyde, at grundlaget for at uddanne hoveduddannelseslæger inden for urologi bliver forbedret.

 

Urologien er budgetmæssigt det speciale, hvor den største opgavemængde varetages af privathospitaler. I 2016 blev der foretaget udredninger og behandlinger på privathospitaler for ca. 57,5 mio. kr. fordelt på 9.030 forløb. Det er særligt patienter med godartede sygdomme som vandladningsgener og sygdomme i de mandlige kønsorganer, som ikke kan tilbydes behandling inden for tidsfristerne på regionens hospitaler, og som derfor henvises til privathospitaler. Den aktivitet, der ønskes hjemtaget, svarer omfangsmæssigt ca. til 1/4 af den økonomiske aktivitet, der bliver udført på privathospitalerne inden for det urologiske område. Den private urologiske aktivitet varetages helt overvejende af de tre hospitaler, som regionen har samarbejdsaftaler med: Kysthospitalet Skodsborg, CFR Hospitaler og Aleris-Hamlet.

 

For at kunne foretage de nødvendige personalemæssige tilpasninger vil der fra vedtagelse af ændringer gå cirka tre måneder, før ændringerne kan træde i kræft. Det vil sige omkring 1. kvartal 2018.

 

De foreslåede ændringer forventes at få følgende konsekvenser:

Denne sag omhandler anvendelse af 2,1 mio. kr. af de frie midler på budgettet for øvrig regional udvikling til projekt vedrørende Byggeboxen. De øvrige 3,9 mio. kr. indstilles til anvendelse på budget for miljø jf. seperat sag til miljø- og trafikudvalget.

 

Med mindreforbruget på reserven til pris- og lønudviklingen, er det nødvendigt at igangsætte nye aktiviteter, for at undgå et samlet mindreforbrug på øvrig regional udvikling.

 

Projektet Byggeboxen er igangsat som led i udmøntningen af rammevilkåret i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om kvalificeret arbejdskraft.

Byggeboxen er et gratis undervisningsforløb for 4.-7. klasse-elever, som bliver tilbudt af Dansk Byggeri. Hovedformålet er, at eleverne får viden og erfaring indenfor bygge- og anlægsbranchens verden med afsæt i grundskolernes fag og med klar kobling til de uddannelses- og karrieremuligheder, der findes i relation til byggeriet – herunder især indenfor erhvervsuddannelserne.

Eleverne kommer med ind bag byggepladsens hegn og møder branchens mennesker, maskiner og muligheder. Besøget varer 3 timer, hvor eleverne skal arbejde med skolens fag i byggeriets verden. To undervisere præsenterer eleverne for udfordringer, opgaver og værktøjer, fx vha. bruge Virtual Reality. Der er i indeværende projektperiode udviklet faste undervisningsforløb som skolerne kan booke sig ind via på byggerierne Nærheden og Bispebjerg hospital.

 

Der findes pt. to Byggeboxe: NærHeden og Bispebjerg. NærHeden i Høje-Taastrup Kommune udvikler fremtidens forstad fra en bar mark til en helt ny bydel med skole og boliger. Bispebjerg i Københavns Kommune bygger nye rammer for patienter, ansatte og naboer på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

 

Det er kun skoler fra de to kommuner, der kan booke et gratis besøg i Byggebox en. Forventningen til udvidelsen af projektet er, at flere kommuner går med i samarbejdet, eksempelvis Hillerød kommune omkring Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Indtil nu har der været stor efterspørgsel i kommunerne/folkeskolerne til at booke skoleundervisning i byggeboxene. Således var alle undervisningsdage på de to byggeboxe bookede for hele skoleåret 2017/2018 allerede ved begyndelsen af skoleåret. I øjeblikket arbejder man derfor på at udvide undervisningskapaciteten i Bispebjerg og Høje Tåstrup.

 

Ved en udvidelse af projektet med 2,1 mio. kr. er forventningnen at regionen i samarbejde med Dansk Byggeri kan åbne to nye undervisningslokationer eksempelvis i forbindelse med nogle af Regionens store byggerier, og dermed udvidde kapaciteten og imødekomme den store efterspørgsel. Dansk Byggeri er positive herfor.

Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.

 

Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2018 (bilag 1) er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand.

 

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen.

 

I 2018 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger derfor som de tidligere år primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde.

 

Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler (kemikalier som er anvendt bl.a. til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden op og i boliger og påvirke indeklimaet.

 

I 2016 valgte administrationen af tekniske og administrative årsager at slå de ca. 150 indvindingsoplande, hvorfra 80 % af drikkevandet indvindes i Region Hovedstaden, sammen i 51 grundvandområder (bilag 2). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Det giver mindre følsomhed i forhold til små ændringer i drikkevandsindvindingen, og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen.

 

Størstedelen af de nye undersøgelser, der igangsættes i 2018, vil være på lokaliteter i 12 af de 51 grundvandsområder indenfor Jordplanens, hvor der tidligere er igangsat undersøgelser, men hvor der stadig resterer grunde forurenet med chlorerede opløsningsmidler og som endnu ikke er undersøgt. Status pr. september 2017 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’80 %’-områderne fremgår også af bilag 2. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 17 af de 51 grundvandsområder. De 17 områder repræsenterer 15 % af den vandindvinding der er i ’80 %’–områderne inden for jordplanen.

 

I de grundvandsområder hvor undersøgelsesindsatsen er i gang, er den indledende opsporing af alle kritiske jordforureninger gennemført, så der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde.

 

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I 2018 prioriteres det, at igangsætte undersøgelse på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uacceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen.

 

Administrationens udkast til den forventede indsats i 2018 er vedlagt som bilag 1.

 

Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2018 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på ca. 50 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på ca. 20 nye lokaliteter fordelt på 19 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca. 4 lokaliteter og på ca. 18 lokaliteter sker der opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Endvidere fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).

 

De væsentligste oprensningsaktiviteter som planlægges igangsat i 2018 er etablering af afværge på Søllerød Gasværk og to lokaliteter på Bakkegårdsvej i Humlebæk, samt etablering af en afværgepumpning til fiksering af forureningsfanen fra et hotspot på Ravnsbjergvej i Egedal, hvor regionen tidligere har bortgravet jordforureningen.

 

Budgettet forventes at udgøre ca. 68 mio. kr. i 2018 til afgrænsende undersøgelser og oprensning. Dette er en reduktion på 2 mio. kr. i forhold til 2017-budgettet.

 

Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2018 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode med opfordring til at komme med kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.

Denne sag omhandler anvendelse af 3,9 mio. kr. af de frie midler på budgettet for miljø. De øvrige 2,1 mio. kr. indstilles til anvendelse på projekt vedrørende Byggeboxen, jf. seperat sag til erhvervs- og vækstudvalget.

 

Med mindreforbruget på reserven til pris- og lønudviklingen, er det nødvendigt at igangsætte nye aktiviteter, for at undgå et samlet mindreforbrug på øvrig regional udvikling.

 

Miljøområdet har mulighed for at optage mindreforbruget i 2017, og anvende det på allerede igangsatte aktiviteter. Således anbefales det i 2017 at tilføre miljøområdet 3,9 mio. kr. fordelt på nedenstående aktiviteter:

 

Administrationens vurdering:  

Budgetaftalen for 2018 indeholder en besparelse for miljøområdet på 3,6 mio. kr. Dette indebærer, at det vil være nødvendigt at udskyde en del af indsatsen i forhold til oprensning og undersøgelser. Administrationens vurdering er, at anvendelsen af en del af mindreforbruget fra reserven til pris-og lønreguleringen vil muliggøre en forbedret understøttelse af miljøområdet, hvor der i øjeblikket ses et behov for forureningsafklaring og et behov for at afværge forurening. Samtidigt forhindrer de ekstra midler til området, at projekterne foretager en opbremsning, som ellers ville være nødvendig for at tilpasse forbruget til budget 2018.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.