Udviklingen af sundhedsvæsenet går mod at mere behandling kan flyttes ud i eller tæt på borgerens hjem. Ny teknologi og digitale løsninger gør det muligt at behandle borgeren over afstand, og anvendelse af PRO-data sikrer mere brugerinvolvering i borgerens behandlingsforløb. Etablering af fælles sundhedshuse og større lægehuse danner grundlag for nye samarbejdsformer på tværs og rådgivning, og lægefaglig back up fra hospitaler kan understøtte kommuner og de praktiserende læger i at håndtere flere patientforløb i nærområdet. Det er nogle af de temaer, som adresseres i Danske Regioners strategi for fremtidens sundhedsvæsen: "Trygt, nært og nemt" og det er temaer, der arbejdes med i Region Hovedstaden for at kunne tilbyde et mere nært og sammenhængende sundhedvæsen for borgerne.

 

Derudover er flere af de otte nationale mål for sundhed med til at stille krav om samarbejde, fordi de kræver en indsats fra flere sektorer. Under målet om bedre sammenhængende forløb måles bl.a. på  antallet af akutte somatiske genindlæggelser, ventetid til genoptræning og antal færdigbehandlingsdage på hospital. Under målet styrket indsats for kronikere og ældre patienter måles bl.a. på antal akutte indlæggelse pr. KOL og diabetes patienter og antal forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Den ønskede udvikling på disse indikatorer kræver indsatser og godt samarbejde på tværs af hospitaler, praksissektor og kommuner. Det samme gælder for målene i nærhedsfinansiering, hvor der også er fokus på bl.a. antal genindlæggelser og forløb for KOL og diabetes patienter.  

 

På budgetseminaret d. 2. april 2019 omhandlede en af parallelsessionerne det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. En repræsentant fra henholdsvis hospital, kommune og PLO-Hovedstaden var inviteret til hver især at give deres bud på, hvad der skal til for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen yderligere.

 

Oplæggene og de efterfølgende drøftelser pegede bl.a. på behovet for at sætte fokus på samarbejdet med kommunerne om borgerne, herunder:

Med udgangspunkt i denne drøftelse og de organisatoriske rammer for samarbejdet lægges op til en drøftelse af pejlemærker for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Der er i dag en tværsektoriel organisering omkring sundhedsaftalen på både politisk og administrativt niveau. Sundhedskoordinationsudvalget er ansvarlig for sundhedsaftalen, mens Den administrative styregruppe skal sikre, at den bliver implementeret. Hvert planområde har et samordningsudvalg omkring akuthospitalerne og i psykiatrien. I samordningsudvalgene er der faglig/administrativ repræsentation fra hospital, kommuner og almen praksis.

 

Samordningsudvalgene kan med deres lokale forankring håndtere konkrete problemstillinger i samarbejdet og igangsætte relevante udviklingsprojekter, hvor hospital, kommuner og almen praksis i planområdet samarbejder. Kvaliteten af samarbejdet er i høj grad afhængig af samarbejdspartnernes velvilje og evne til at formulere og forfølge fælles mål.

 

Det tværsektorielle samarbejde kunne, som noget nyt styrkes ved, at vi i planområderne sætter fokus på fælles ansvar (fælles ledelse, fælles personale og fælles økonomi) for udvalgte målgrupper f.eks. komplekse ældre medicinske patienter og andre sårbare patientgrupper. 

 

Vi ved fra forskning, at kvaliteten af samarbejdet også er afhængig af evnen til at opbygge gode tillidsfulde relationer mellem samarbejdsparterne på alle niveauer og evnen til at forstå, hvilke udfordringer og handlemuligheder samarbejdsparterne har. Derfor skal vi også arbejde med at styrke det lokale kendskab til hinanden på alle niveauer f.eks. gennem mere dialog, tværsektorielle besøg, rotationsstillinger, praktikbesøg hos hinanden mm. Der kan samtidig være behov for at styrke den politiske forankring i samarbejde på tværs af region og kommuner.

 

Vi skal blive bedre til at understøtte vores kommuner og praksissektoren i takt med, at de får flere og mere komplekse opgaver. Vi skal sikre, at borgerne kan blive længst muligt i eget hjem og ikke skal sendes unødigt rundt imellem sektorerne. Derfor er der behov for, at vi tænker regionens opgaver og ansvar bredere end alene behandlingen på et hospital. Vi tror på, at det tværsektorielle samarbejde er nøglen til et sammenhængende sundhedsvæsen af høj kvalitet, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet.

 

Derfor skal vi prioritere ressourcer til indsatser, der kan være med til at sikre, at borgerne får sammenhængende forløb og behandling tæt på eller i eget hjem. Det kan vi gøre uden bureaukrati og uden at ændre struktur. Vi vil udvikle samarbejdet om og med borgere og patienter, blandt andet ved at styrke hospitalernes ansvar og udadvendte rolle i det nære sundhedsvæsen. Følgende kan være pejlemærker for arbejdet: 

 

 

 

 

 

 

 

Der efterspørges i medlemsforslaget fra Enhedslisten en oversigt over samarbejdsinitiativer med kommunerne både inden for sundhedsaftalen og andre samarbejder mellem kommuner og hospitaler. Administrationen har udarbejdet en oversigt over konkrete samarbejdsinitiativer mellem hospital, kommune og praksissektor (bilag 2). Oversigten viser, at der er igangsat en række indsatser, som understøtter retningen mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Nogle af fokusområder er:

Med økonomiaftalen for regioner og kommuner for 2016 aftalte staten, regionerne og kommunerne, at telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) skal udbredes i hele landet. Aftalen indebærer, at der i de fem regioner med tilhørende kommuner etableres et tværsektorielt telemedicinsk tilbud, som bliver udbredt til relevante borgere med KOL. Den praktiske gennemførelse af udbredelsen varetages af fem landsdelsprogrammer, der er forankret i de tværsektorielle sundhedsaftaler.

 

Med økonomiaftalen for 2018 mellem staten og regionerne og økonomiaftalen for samme år mellem staten og kommunerne aftaltes en fælles anskaffelse af en national, telemedicinsk infrastruktur/platform. Det er forventningen, at infrastrukturen fremadrettet også skal anvendes til kommende sygdomsområder og patientgrupper. Der er således tale om en generel IT-investering, der understøtter et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor behandlingen kan flyttes ud i eller tæt på borgerens hjem. Med aftalerne blev afsat 35 mio. kr. til finansiering af anskaffelsen. Regionernes andel tilsammen er på 24,5 mio. kr.

 

Økonomiaftalen for 2018 blev forelagt forretningsudvalget på dettes møde den 13. juni 2017, og regionsrådet har i budget 2018 og 2019 afsat midler til implementering af den telemedicinske løsning.

 

Den samlede telemedicinske løsning består af den fælles nationale telemedicinske infrastruktur, en bruger/grænseflade for de sunhedspersoner, der anvender den telemedicinske løsning (medarbejderløsningen) og en bruger/grænseflade for de KOL-patienter, som monitoreres via den telemedicinske løsning (borgerløsningen).

 

Målgruppen for den telemedicinske løsning er patienter med svær og meget svær KOL.

 

Anvendelsen af den telemedicinske løsning vil give et bedre overblik over patienternes tilstand. Med løsningen kan patienterne elektronisk sende målinger af puls, iltmætning og vægt og besvare spørgsmål om deres tilstand, som sygeplejersker og læger på hospitaler, i almen praksis og i kommuner efterfølgende kan tilgå og monitorere. Målingerne foretages løbende, hvorved der opnås et mere fintmasket datasæt, som giver mulighed for at tilpasse behandlingen til den enkelte. Den telemedicinske løsning ventes at kunne føre til et fald i KOL-relaterede hospitalsindlæggelser. 

 

Den telemedicinske løsning giver også patienterne mulighed for at monitorere sig selv, hvorved de gøres i stand til bedre at reagere på og håndtere ændringer i deres tilstand. Patienter med svær og meget svær KOL oplever generelt stor utryghed og angst for ikke at kunne få luft, hvilket begrænser deres almindelige livsudfoldelse og fører til tilbageholdenhed og isolation. Gevinsterne ved den telemedicinske løsning er tryghed og bedre livskvalitet, hvilket underbygges af erfaringerne fra det telemedicinske initiativ til KOL patienter i Nordjylland "TeleCare Nord", der har vist, at hele 71 pct. af de adspurgte patienter oplevede større tryghed og 61 pct. øget kontrol med deres sygdom.

 

 

Der er som opfølgning på økonomiaftalen nedsat en fællesoffentlig porteføljestyregruppe (herefter: porteføljestyregruppen). Porteføljestyregruppens medlemmer består af en kommunal og en regional repræsentant fra hvert af de fem landsdelsprogrammer samt repræsentanter fra Danske Regioner og KL og statslige repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Formandsposten er pt vakant, men var indtil april 2018 besat med tidligere koncerndirektør i Region Midtjylland, Christian Boel. Dorrit Guttman, sundhedschef i Vordingborg Kommune, er næstformand for gruppen. Region Hovedstaden repræsenteres af centerdirektør for Center for Sundhed, Anne Skriver.

 

Porteføljestyregruppen følger løbende op på de strategiske målsætninger med projektet. Den sørger for, at viden og best practice deles på tværs af landsdelsprogrammerne og kan drøfte og anbefale mulige løsninger. Derudover kan porteføljestyregruppen beslutte, om der er behov for nye fælles indsatser eller projekter på tværs af landsdelsprogrammerne. Porteføljestyregruppens betjenes af et fællesoffentligt porteføljesekretariat med medarbejdere fra Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Sekretariatet er fysisk placeret i Digitaliseringsstyrelsen.

 

 

Regionerne og kommunerne har nedsat en styregruppe for Fælles Udbud og Udvikling af Telemedicin (herefter: FUT-styregruppen), hvori Sundhedsdatastyrelsen og PLO er observatører. Region Midtjylland yder sekretariatsbetjening til FUT-styregruppen.

 

 

Regionerne og kommunerne har gennem FUT-styregruppen samarbejdet på tværs om et fælles udbud af rammeaftaler vedrørende leverancer af den nationale telemedicinske infrastruktur, medarbejderløsninger og borgerløsninger. Udbuddet af rammeaftalerne blev annonceret den 27. november 2017 for så vidt angik den telemedicinske infrastruktur og den 18. december 2017 for så vidt angik de telemedicinske løsninger (medarbejder- og borgerløsningerne). Aftalen om en rammeaftale vedrørende infrastrukturen blev indgået i november 2018 med Systematic A/S. Den 3. december 2018 blev der indgået rammeaftaler om leverance af medarbejderløsningen med 3 mulige leverandører (CGI, EWII/Tunstall og KMD) og om leverance af borgerløsningen med 5 mulige leverandører (EWII, Tunstall, MedWare, KMD og CGI).

 

I en formandsmeddelelse forelagt for forretningsudvalget den 13. november 2018 blev foretningsudvalget og regionsrådets medlemmer orienteret om, at evalueringen af de indkomne tilbud havde vist, at udgifterne ville blive højere end aftalt i økonomiaftalen for 2018, hvilket medfører, at der skal indarbejdes løbende driftsudgifter på yderligere 6,5 mio. kr. på regionens budget fra og med budget 2020.

 

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der i regionens budget samlet set vil være behov for at afsætte 7,1 mio. kr. årligt til varig it-drift samt service og support fra 2020 og frem. De økonomiske spørgsmål vil blive forelagt regionsrådet i forbindelse med budget 2020.

 

Region Midtjylland har i december 2018 indkøbt den fælles infrastruktur med Systematic A/S som leverandør. Indkøbet og valget af leverandør er foretaget på vegne af alle landets regioner og kommuner og i samarbejde med FUT-styregruppen.

 

 

Landsdelsprogrammerne består af hver én region og de i denne region beliggende kommuner. F.eks. omfatter landsdelsprogrammet for Hovedstaden, Region Hovedstaden og de heri beliggende 29 kommuner. Landsdelsprogrammerne står primært for indkøb via rammeaftaler og implementering af medarbejderløsninger og borgerløsninger.

 

Landsdelsprogrammerne styres af en programstyregruppe. I programstyregruppen for Hovedstaden deltager Region Hovedstaden med 4 medlemmer, kommunerne med 3 medlemmer, som er udpeget af kommunerne i fællesskab, PLO-Hovedstaden med 1 repræsentant og Lungeforeningen med 1 repræsentant. Programstyregruppen varetager den overordnede styring og sikrer opfølgning, risikohåndtering, at det tværsektorielle samarbejde tilgodeses, og at løsningerne forankres hos slutbrugerne.

 

 

Rammeaftalerne indeholder ikke noget krav om, at der skal indkøbes samme borgerløsning eller medarbejderløsning i hver af regionerne/kommunerne. Landsdelsprogrammerne for Sjælland og Hovedstaden har imidlertid valgt at foretage fælles indkøb, hvorved der opnås en besparelse. De i landsdelsprogrammerne for Hovedstaden og Sjælland deltagende regioner og kommuner har udpeget Region Sjælland som Indkøbsansvarlig Myndighed. Region Sjælland har i denne egenskab ansvaret for på vegne af de deltagende regioner og kommuner at indgå fælles leveranceaftaler, der indeholder levering, vedligeholdelse, drift og videreudvikling af løsningerne.

 

Region Sjælland har som indkøbsansvarlig myndighed og efter drøftelser i programstyregrupperne for Hovedstaden og Sjælland den 4. marts 2019 underskrevet aftale med CGI som leverandør af medarbejderløsningen. Den af CGI tilbudte løsning udmærker sig ved både at være bedst og billigst og ved at være den løsning, som klinikkerne foretrækker.

 

Borgerløsningen er endnu ikke indkøbt, men der er lagt op til at følge samme procedure som ved indkøbet af medarbejderløsningen. Det endelige valg af leverandør vil blive foretaget i et samarbejde mellem landsdelsprogrammerne for Hovedstaden og Sjælland og efter drøftelser i programstyregrupperne.

 

Indkøbet af en fælles løsning for flere regioner og kommuner medfører ikke kun en økonomisk besparelse for de fællesindkøbende regioner og kommuner, men også at alle medarbejdere og borgere i de omfattede regioner og kommuner vil benytte sig af samme system. Det gør systemerne lettere at supportere og servicere, herunder gennem brugervejledning til borgerne og ved tilpasning, fejlretning, opdatering og udvikling af systemerne.

 

Til orientering har landsdelsprogrammerne for Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark indgået tilsvarende aftaler om fælles indkøb af en medarbejderløsning. Der er således indkøbt en fælles medarbejderløsning for henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark, begge steder med CGI som leverandør. Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark forventes ligeledes at foretage fælles indkøb af borgerløsningen. 

 

 

Det er forventningen, at den telemedicinske løsning er klar til drift i maj 2020.

 

Efter idriftssættelse af systemet vil nye arbejdsgange og rutiner skulle indfases. Der må i den forbindelse forventes en vis fejlretning og systemtilpasning, og der vil således være tale om en gradvis realisering af de fulde gevinster ved etableringen af den telemedicinske løsning.

I denne sag gives en kort status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne for kræft, herunder en opfølgning for de opstillede delmål. Desuden følges op på forretningsudvalgets første drøftelse på mødet den 2. april 2019 af, hvordan de stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet følger de øvrige driftsmål fremadrettet.

 

For at sikre en målrettet indsats inden for udredningsret og kræftområdet fokuseres der på en række udvalgte områder. Disse områder skal ses som supplement til de opstillede delmål for hhv. udredningsret og kræftområdet.

 

Inden for udredningsretten fokuseres på følgende specialer: kardiologi, karkirurgi, ortopædkirurgi, oftalmologi og pædiatri. I forhold til kræftområdet er det fokus på brystkræft og lungekræft. I det videre arbejde vil administrationen og hospitalerne samarbejde om en fokuseret indsats på disse områder. Arbejdet med fokusområderne vil blive fulgt løbende i forretningsudvalget.

 

 

Overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur*.

 

 

 

* Der arbejdes fortsat på at forbedre præsentation af data. Den seneste måneds data er ikke færdigregistreret, og data for april er derfor ikke endelige.

 

For at kunne opnå de politisk vedtagne mål om 100 % overholdelse af udredningsretten vedtog forretningsudvalget d. 2. april et delmål om, at regionen i oktober 2019 har opnået 90 % overholdelse af udredningsretten, og at 62 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Status for de to mål er i marts hhv. 76 % og 50 %. Der følges løbende op med en status på, hvor der stadig er udfordringer. Det er først muligt at sige, om delmålet er opnået medio november, når data for oktober er færdigregistreret.

 

I første økonomirapport blev der givet midler til afvikling af ventetlister på øjenområdet, børneafdelingerne og karkirurgien.

 

For de områder, som der fokuseres særligt på, er status følgende:

 

* For NOH og AHH indgår der ikke kun kardiologiske patienter, da udredningsretten med LPR3 registreres på overafdeling, og at der ikke er særskilte kardiologiske overafdelinger på NOH og AHH. RH har ikke registreret udredningsforløb i indeværende periode.

 

 

Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.

 

 

Af figuren fremgår det, at Region Hovedstadens samlede målopfyldelse for alle kræftpakker i 2018 har varieret mellem 70 % og 79 %. I januar 2019 faldt regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne til 66 %. Faldet skyldes især, at færre patienter med brystkræft blev behandlet inden for forløbstiden. Med hensyn til regionens aktuelle overholdelse kan det ses af figuren, at 75 % af patienterne blev behandlet inden for forløbstiderne i marts 2019.

 

For at sikre, at flere patienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne, vedtog forretningsudvalget den 2. april 2019 et delmål om, at regionen i oktober 2019 har opnået en samlet målopfyldelsen på 82 %. I forhold til den aktuelle målopfyldelse er der derfor fortsat et stykke vej til, at delmålet er opnået.

 

 

 

Der følges løbende op på, hvor regionen er i forhold til delmålet for kræftområdet, og forretningsudvalget har besluttet, at der følges op med nye delmål for kræftområdet efter oktober 2019. Det er først muligt at sige, om delmålet om en samlet målopfyldelsen på 82 % er opnået medio november, når hospitalerne har registreret alle patientforløb i 3. kvartal 2019.

 

 

På forretningsudvalgsmødet den 2. april tog udvalget en indledende drøftelse af, hvordan de stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet skal følge op på driftsmål i henholdvis 2019 og på længere sigt. Her bad forretningsudvalget Udvalget for værdibaseret styring tage en første drøftelse af det langsigtede arbejde med driftsmål set i sammenhæng med udvalgets arbejde med en fremtidig styringsmodel. Det forventes at forretningsudvalget i juni tager en drøftelse på baggrund af Udvalget for værdibaseret styrings input. 

 

Samtidig drøftede forretningsudvalget kort, hvordan de stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet på den lidt kortere bane her i 2019 kunne følge de øvrige driftsmål, efter udvalgets beslutning om at sætte politisk trækkraft særligt bag udredningsret og kræftpakkeforløb i 2019.

 

Forretningsudvalget har i 2018 fulgt op på driftsmålene hvert kvartal, hvor drøftelserne tog afsæt i oplæg på mødet, som blev holdt af oplægsholdere tilknyttet det konkrete hospital, hvor mødet blev afholdt. Forud for forretningsudvalgsmødet var der også mulighed for besigtigelse af udvalgte områder på det konkrete hospital.

 

I forlængelse af forretningsudvalgets beslutning den 2. april om at fokusere politisk trækkraft på udredningsret og kræftpakkeforløb, foreslåes det, at forretningsudvalget i 2019 følger de øvrige driftsmål med en formandsmeddelelse, der giver en overordnet status hvert kvartal. Hertil kan de stående udvalg i medfør af styrelsesvedtægten følge driftsmål knyttet til deres resort.

 

Forretningsudvalget vil dermed følge udredningsret og kræftpakkeforløb månedligt med oplæg på møderne fra relevante fagpersoner, der aktuelt arbejder med at forbedre fokusområderne. Møderne vil foregå på regionsgården.

Regionerne bruger årligt ca. 2 milliarder kroner på ambulancekørsel. Regionerne kan vælge enten selv at varetage opgaven eller sende den i udbud. Regionerne har siden 2008 to gange haft ambulancetjeneste og liggende sygetransport i udbud. Det er i de sidste ti år ikke lykkedes at skabe konkurrence med nye leverandører på det danske marked, hvor Falck Danmark A/S har været den eneste landsdækkende leverandør på markedet.

 

Rigsrevisionen fremlagde i 2014 en ”Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats”, hvoraf det fremgik, at markedet for det præhospitale område er præget af manglende konkurrence, og dermed er det vanskeligt for regionerne at opnå den lavest mulige pris. Rigsrevisionen anbefalede, at alle regioner arbejder med at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats.

 

Danske Regioner nedsatte på den baggrund primo 2016 en faglig arbejdsgruppe, som har udarbejdet en rapport med 18 anbefalinger til styrket konkurrence på ambulancemarkedet forud for næste udbudsrunde. Danske Regioners bestyrelse opfordrede i august 2018 regionsrådene til at drøfte rapportens 18 anbefalinger, hvilket er baggrunden for denne sag. Samtidig med at forberedelserne til de kommende udbud af ambulanceberedskaber i Region Hovedstaden er nært forestående.

 

Sagen har fået yderligere relevans i lyset af, at Konkurrencerådet i januar 2019 afgjorde, at Falck Danmark A/S har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere konkurrenten BIOS Ambulanceservice Danmark A/S.

 

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Freddy Lippert er inviteret til at deltage på møde i sundhedsudvalget under behandling af punktet med henblik på at give udvalget indblik i konkurrencesituationen i Region Hovedstaden, og præsentere i hvilket omfang regionen allerede i dag efterlever de 18 anbefalinger. Freddy Lippert vil endvidere følge op på anbefalingerne fra Kommunale brand og ambulancefolk i Storkøbenhavn (KbaK), der havde foretræde for Sundhedsudvalget den 20. marts 2019, hvor vedhæftede henvendelse fra KbaK af 19. marts 2019 blev drøftet (Bilag 1).

 

Hvis der skal skabes mere konkurrence på ambulancemarkedet, er der behov for at nedbryde en række adgangsbarrierer til markedet. De væsentligste adgangsbarrierer for nye leverandører til ambulancemarkedet er:

I rapporten ”Styrket konkurrence på ambulancemarkedet” fremsættes 18 anbefalinger til, hvad regionerne fremadrettet kan gøre for at eliminere de ovenstående barrierer og dermed styrke konkurrencen på ambulancemarkedet. Nogle af forslagene er rettet mod Danske Regioner og andre mod de enkelte regioner. Rapporten og pixiudgaven heraf er vedlagt som bilag (Bilag 2 og 3).

 

Anbefalingerne til de fem regioner er, at:  

Region Hovedstaden har allerede under sidste udbudsrunde opfyldt størstedelen af de 18 anbefalinger fra Danske Regioner. En række af disse skal der tages stilling til igen som et led i den politiske fastlæggelse af en strategi for konkurrence ved næste udbud af ambulanceberedskab i Region Hovedstaden. Det gælder fx planlægning af efteruddannelse, antal delområder, og anvendelse af kontrolbud. Derudover skal der tages stilling til yderligere tiltag for at sikre konkurrencen, det gælder fx muligheden for at regionen selv kan drifte baser, har egen drift af et eller flere delområder, og bringer kontrolbud i anvendelse. I bilag 4  beskrives erfaringer med drift af ambulanceberedskaber.

 

De nuværende kontrakter for ambulanceberedskab løber frem til 1. februar 2022 med mulighed for 2 gange ét års forlængelse. For også fremadrettet at sikre konkurrence, driftssikkerhed og kvalitet i Region Hovedstaden anbefales det, at forretningsudvalget i august drøfter en udbudsstrategi for Region Hovedstaden baseret på anbefalingerne i konkurrencerapporten.

 

Forslaget til konkurrence- og udbudsstrategistrategi for Region Hovedstaden vil blive forelagt på forretningsudvalget og regionsrådets møde i august 2019.

Alle stående udvalg er anmodet om at bidrage til den kommende budgetproces inden for eget ansvarsområde. Forud for denne anden drøftelse i forretningsudvalget har udvalgets medlemmer haft mulighed for at indsende forslag til budgetinitiativer, der ønskes drøftet på mødet.

 

På mødet i forretningsudvalget skal medlemmerne drøfte de fremsatte forslag og en prioritering af forslagene, herunder foretage en første frasortering af forslag. På baggrund af drøftelserne kan der være forslag til budgetinitiativer, som skal kvalificeres yderligere inden den tredje og sidste drøftelse på mødet den 11. juni 2019.

 

Administrationen har også bidraget med nogle forslag til budget 2020.

 

Udvalgsformanden skal efter planen fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 13.-14. august 2019.

 

Fra udvalgets medlemmer er der i alt modtaget følgende 8 forslag:

Administrationen stiller følgende 6 forslag:

 

b) Udviklingsmidler til øget digitalisering, herunder til den fortsatte udvikling af Sundhedsplatformen - Fortsat forbedring af Sundhedsplatformen.

 

På forretningsudvalgets møde 2. april blev desuden nævnt to forslag vedr. 1) rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer for sygeplejersker på det kirurgiske område, 2) uddannelse af yderligere sonografer og føtalmedicinere (dvs. flere medarbejdere som  kan scanne gravide og flere speciallæger i gynækologi og obstetrik, som subspecialiserer sig i føtalmedicin). Disse forslag er oversendt til Udvalget for forskning, innovation og uddannelse i forbindelse med regionsrådets vedtagelse af den nye Styrelsesvedtægt på sit møde den 9. april, hvor opgaver vedr. "Kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse af regionens medarbejdere" er flyttet fra forretningsudvalget til det nye udvalg.

 

Som led i opfølgningen på budgetaftalen 2019 vil forretningsudvalget på mødet den 11. juni 2019 få en status om erfaringer fra styrkelse af det strategiske indkøb og de deraf følgende indkøbsbesparelser.

Desuden vedlægges til orientering et notat om satspuljeprojekter, der må forventes at udløbe i 2020 eller 2021, og hvor en eventuel videreførsel kræver regionale midler.

 

Administrationen vil endvidere udarbejde et katalog med mulige forslag til udnyttelse af eventuelle ledige midler i løbet af budgetåret, omfattende forslag vedr.:

Strategisk indkøb spiller en vigtig rolle for at bidrage til at Region Hovedstaden fortsat kan levere en høj behandlingskvalitet for patienterne. Dette sker bl.a. gennem kontinuerlige indkøbsbesparelser, som skaber økonomisk råderum, og gennem ny teknologi og innovation til nye og bedre behandlingsformer.

 

Med opdatering af indkøbspolitikken tager regionen både økonomisk og samfundsmæssigt ansvar. Den opdaterede indkøbspolitik sætter retning med fire pejlemærker for indkøbsarbejdet:

 

Effektive indkøb

Samfundsansvar, etik og bæredygtighed

Tæt samarbejde med klinikken og patienterne

Innovative indkøb og strategiske partnerskaber

 

I forbindelse med forretningsudvalgets godkendelse af opdatering af indkøbspolitikken blev det aftalt, at et første udkast skulle drøftes i forretningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse samt Miljø- og klimaudvalget.

 

Forretningsudvalget tog derfor en første drøftelse på mødet den 2. april, hvorefter udkastet kom i høring i de to øvrige udvalg på det regionale område den 23. april.

 

Drøftelserne har på tværs af udvalgene afspejlet en bred opbakning til de fire pejlemærker, og det overordnede mål om at skabe mest mulig sundhed for pengene. Miljø- og klimaudvalget har fremhævet det positive i, at bæredygtighed nu som noget nyt indgår som et element i indkøbspolitikken. Ligesom det i forretningsudvalget blev fremhævet, at med indkøbspolitikken sender regionen nu også et tydeligt signal om etik og moral som et vigtigt pejlemærke i indkøbsarbejdet.

 

Udvalgsdrøftelserne har ikke givet anledning til konkrete tekstændringer, idet spørgsmål og pointer på møderne blev drøftet og opklaret under behandlingen af sagen. Forretningsudvalget forelægges derfor en endelig tekst til godkendelse, der er identisk med det tidligere forelagte udkast den 2. april, dog præsenteret i et nyt layout, hvor der også er tydeligt angivet linjenumre, givet der på mødet fremsættes konkrete forslag til ændringer i teksten.

Rapporteringen på FU-planen indeholder en række initiativer, hvis aktuelle status fremgår af vedlagte 1. kvartals-rapporterings punkt 1.2-2.8, idet punkt 2.2 "Prioriterede SP-temaer (initiativ 3.b.1)" dækker over flere initiativer (bilag 2).

 

Fem initiativer kører efter planen og er dermed i grøn.

 

Et initiativ rapporterer i gul. Det drejer sig om 1.3 ”Bedre brugeroplevelse ved indmelding af fejl og ændringsønsker”.

 

Et initiativ er i rød, da to temaer er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan.

 

10 initiativer er afsluttet og som noget nyt i rapporteringen, er afsluttede initiativer samlet i et særskilt afsnit. For hvert af de afsluttede initiativer er graden af målopfyldelse angivet.

 

Status ved seneste afrapportering (4. kvartal 2018), var, at et enkelt initiativ var afsluttet, 10 ud af 19 initiativer rapporterede i grøn baseret på god fremdrift i forhold til planen. Seks initiativer rapporterede i gul og to i rød.

 

I 1. kvartal 2019 er det således lykkedes at afslutte en række initiativer samt at bringe flere initiativer tilbage på plan. Det skyldes blandt andet frigivelsen af nogle af de ressourcer, som administrationen havde midlertidigt afsat til opgraderingen til Landspatientregister 3 og Sundhedsplatformen version 2018 (LPR3/SP18). Opsættelige initiativer og udrulninger blev tidligere på året udsat til efter opgraderingen for ikke unødigt at belaste hospitalerne og Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) yderligere.

 

Der henvises til den vedlagte rapport for yderligere detaljering af den samlede status for 1. kvartal 2019.

 

Siden sidste rapportering på FU-planen henledes opmærksomheden på følgende initiativer:

 

LPR3/SP2018 blev implementeret planmæssigt den 2. februar 2019 og programmets overordnede leverancer er i mål.

Den primære programindsats for opgraderingen til LPR3/SP2018 er dermed afsluttet, men for at fastholde fokus på fejlrettelser og en tilstrækkelig høj succesrate i indberetning til LPR3 er programmet forlænget til 1. juni 2019. 

 

Centerdirektør på Rigshospitalet Jannick Brennum blev styregruppeformand for medicinprojektet pr. 1. marts 2019. Medicinprojektet vil fremadrettet arbejde efter en ny metode. Tidligere arbejdede projektet ud fra forbedringsbehov i de enkelte moduler, det vil sige funktionaliteter, i SP. Medicinprojektet vil nu arbejde med udgangspunkt i de kliniske arbejdsgange. Gennem en fokuseret forbedringsindsats på Rigshospitalet, vil medicinprojektet afdække, hvilke forbedringer, der vil have størst effekt. Klinikerne står i spidsen for en løbende og klar prioritering af forbedringsbehovene. Afdækningen og prioriteringen af forbedringer sker på workshops med klinikerne, hvor klinikernes ønsker og behov i forhold til den kliniske hverdag bliver styrende for vurderingerne. Kerneteams bestående af klinikere, kliniske byggere og it-faglige medarbejdere fra EPIC og Center for IT, Medico ogTelefoni arbejder med at bygge og teste de til enhver tid højest prioriterede forbedringer. Forbedringerne udbredes herefter til brugerne gennem fastlagte implementeringsrul. 

 

Der er i 1.kvartal sket et fald i ajourføringsprocenten af FMK ved udskrivelse i Region Hovedstaden. Ajourføringsprocenten var i marts 2019 på 65 pct. mod 84,7% i december 2018. Med opgraderingen til SP2018 blev der introduceret et nyt design af medicinafstemning ved udskrivelse. Det nye design af medicinafstemning ved udskrivelse viste sig på en række områder at være problematisk, hvilket vurderes at være hovedforklaringen på faldet i ajourføringsgrad ved udskrivelse. Der arbejdes fokuseret på at udbedre problemerne den nye funktionalitet i et tæt samarbejde mellem klinikere, leverandøren og CIMT. Der er på nuværende tidspunkt ikke et nærmere estimat for, hvornår ajourføringsprocentet er oppe på det tidligere niveau. Udviklingen følges dog tæt.

 

Af FU-planen fremgår det, at administrationen skal indhente rådgivning og specialistviden vedrørende opbygningen af drifts- og udviklingsorganisationen.

Administrationen har derfor indhentet rådgivning fra leverandøren af SP, EPIC, og en række eksperter, som inkluderer bl.a. Ekspertrådet og Accenture, som har ekspertviden fra andre EPIC-kunder. Både EPIC og eksperternes anbefalinger peger på, at en lokal og agil udvikling kan øge tilfredsheden med Sundhedsplatformen.

 

Eksperterne anbefaler, at hospitals- og afdelingsledelserne prioriterer og implementerer de forbedringer, der er mest brug for på det pågældende hospital og afdeling. Anbefalingen flugter med de signaler og erfaringer, som Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) har fået i forbindelse med det tætte samarbejde med klinikerne om opgraderingen til den nye version af Landspatientregisteret (LPR3) og opgraderingen af SP (SP2018).

 

For at kunne sikre en prioritering af de lokale aktiviteter anbefales det blandt andet at reducere aktivitetsniveauet på udviklingsaktiviteter i den samme periode og at opprioritere stabil drift og forvaltning for at understøtte hospitalernes daglige anvendelse af SP.

 

Administrationen vurderer, at denne prioritering er et væsentligt element i arbejdet med at opnå en øget, lokal brugertilfredshed og bedre brug af SP. Prioriteringen af vigtige og effektfulde hverdagsforbedringer frem for større, tværgående projekter, vil påvirke nogle af de tiltag, som er aftalt i handlingsplanen for Sundhedsplatformen. Planlagte releases i SP vil ikke blive påvirket.

 

Arbejdet med at forbedre medicineringsfunktionaliteten og afregningsfunktionerne i LPR3 forsætter som planlagt.

 

Konkret har en samlet koncernledelse besluttet, at der igangsættes en intensiv, lokal forbedringsindsats, hvor hospitalsledelsen for det pågældende hospital leder processen og prioriterer forbedringstiltag med henblik på øget brugertilfredshed. Urologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital er udvalgt som første afdeling og agerer pilot for de øvrige afdelinger. Planen er, at det intensive forbedringsforløb skal gennemføres på alle hospitaler i regionen.

 

Indsatsen tager udgangspunkt i klinikkens behov, hvorfor det er afdelingsledelser og klinikere, som identificerer og prioriterer, hvad der er vigtigst for at forbedre Sundhedsplatformen og styrke anvendelsen af og tilfredsheden med systemet. Hver afdeling stiller med et kerneteam bestående af medarbejdere med særlige kompetencer i forhold til SP (nøglepersoner, kliniske byggere og brugertilpasningsansvarlige). EPIC og CIMT stiller med ressourcer til problemløsning, byg, test og implementering.

 

De foreløbige evalueringer fra afdelingen tyder på en generel positiv oplevelse af indsatsen gennem pilotforløbet. Afdelingen giver udtryk for, at de oplever en ny og langt bedre tilgang til forbedringen af SP sammenlignet med tidligere forbedringsinitiativer.

 

Læring fra forbedringsindsatsen på hvert enkelt hospital vil indgå i arbejdet med at forberede og gennemføre forbedringsindsatserne på de efterfølgende hospitaler. Herlev og Gentofte Hospital vil forventeligt prioritere en række tværgående indsatser, som vil være til gavn for alle hospitalerne. Disse forbedringer vil løbende blive gjort tilgængelige for regionens øvrige hospitaler.

 

Vedlagt er en orientering om det lokale forbedringsforløb på Herlev og Gentofte Hospital (bilag 4). Erfaringerne om piloten på Urologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital er vedlagt som bilag 5.

Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden besluttede i efteråret 2015 at samarbejde om et markant løft af diabetesindsatsen - et nyt Steno Diabetes Center, der bliver etableret ved Herlev Hospital. Centeret, der er en specialklinik, skal fungere som et behandlings-, sundhedsfremme-, forskning-, og videnscenter for patienter og pårørende samt for kommuner og almen praksis. Centeret skal også være omdrejningspunkt for et nationalt og internationalt forskningssamarbejde.

 

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) bliver bygget på det område på Herlev Hospitals matrikel, hvor Arkaden lå. Arkaden blev revet ned i løbet af 1. halvår 2018 og dens funktioner (hospitalets administration og stabsfunktioner) er flyttet til andre lokaler. Den nye bygning bliver på 14.420 m² brutto med tilhørende parkeringskælder på 9.900 m².

 

Der er tidligere givet en investeringsbevilling på 12,0 mio. kr. til bygherreudgifter, forundersøgelser, projektkonkurrence og bygherrerådgivning. Det skete på regionsrådsmødet den 16. august 2016. På regionsrådsmødet den 13. december 2016 blev der givet en investeringsbevilling på 80,0 mio. kr. til totalrådgiverydelser og øvrige udgifter frem til kontrahering (indgåelse af kontrakt).

 

Med denne mødesag søger administrationen om forhøjelse af bevilling til bygherreudgifter med i alt 30,0 mio. kr. Den samlede bevilling vil herefter udgøre i alt 42,0 mio. kr. Bevillingen skal dække de forventede udgifter til bygherreudgifter og omkostninger, herunder forsikring, myndighedsbehandling, advokatbistand og øvrig rådgivning, jordbundsprøver, midlertidige foranstaltninger, tilslutning til eksisterende kølering, bygherrens administration og diverse indkøb, mv.

 

Administrationen søger også om bevilling på 528,0 mio. kr. til byggeudgifter, som skal dække entreprenørudgifter i forbindelse med udførelsen af nybyggeriet af SDCC, løst inventar, vejrlig, kunst samt uforudsete udgifter.

Den brede politiske aftale i regionsrådet om en 10-årig renoveringsplan er baseret på en renoveringsanalyse, der dokumenterer et stort vedligeholdelsesefterslæb for Rigshospitalets bygninger fra sidst i 1960'erne, herunder den største bygning, "centralkomplekset". 

 

Efterslæbet omfatter bl.a. de 12 elevatorer i centralkomplekset, der udgør en meget vigtig hovedfærdselsåre i forbindelse med hospitalets patientbehandling.

 

Elevatorerne er fordelt på opgang 2 og 3 med hver 6 elevatorer, som transporterer patienter, pårørende, personale, senge, varer og affald mellem centralkompleksets 18 etager. Hver af de 12 elevatorer kører i gennemsnit op imod 1.700 kørsler dagligt.

 

På grund af tiltagende problemer med reparationer og vedligehold er der dog ofte lange ventetider ved elevatorerne, der afleder spildtid og frustrationer for patienter og personale. Elevatorerne har uden gennemgribende fornyelse været i drift siden centralkompleksets opførelse i slutningen af 1960'erne, og de befinder sig efterhånden i en tilstand, der giver mange ofte længerevarende driftsstop samt høje udgifter til vedligeholdelse. Elevatorerne er da også i renoveringsanalysen opgjort til at have meget ringe tilstand, og de er kategoriseret til at være udskiftningsmodne.

 

Nye elevatorer vil i sig selv være mere transporteffektive, og da der samtidig vil være færre driftsstop, vil kapaciteten blive oplevet som væsentlig forøget med kortere ventetider og mindre spildtid i forhold til idag.

 

Udskiftningen af de første 6 elevatorer i opgang 3 har været i udbud, og der kan efter regionsrådets beslutning skrives kontrakt om udskiftning af de 6 elevatorer over en to-årig periode frem mod medio 2021. Den lange udførelsesperiode er nøje planlagt, så elevatorernes brugere generes mindst muligt.

 

Licitationsresultatet indebærer, at projektet kan forventes gennemført for 20,5 mio. kr. Der er derudover i 2018 og 2019 afholdt 0,6 mio. kr. til projektets forberedelse af midler afsat til formålet under Center for Ejendomme.

 

Etape 2, der vedrører de 6 elevatorer i opgang 2, forventes afviklet i løbet af 2020 - 2022, idet der søges forelagt sag herom inden årets udgang. Etape 2 igangsættes lidt forskudt i forhold til etape 1, men det vil også i etape 2 være muligt at udskifte én elevator ad gangen, selvom der samtidigt pågår elevatorudskiftning i opgang 3 (etape 1). Den samlede udskiftning af de 12 elevatorer i de to opgange vil dermed kunne være afsluttet i 2022.

Garantiafdelingerne er eksisterende afdelinger inden for et speciale på et af regionens hospitaler, og garantiafdelingerne har til opgave at hjælpe afdelinger på andre hospitaler, hvis de ikke kan udrede eller behandle patienterne inden for  ventetidsbestemmelserne. Garantiafdelingernes formål er, at udnytte regionens samlede kapacitet på tværs af hospitaler og være "buffer" for de patienter, som andre afdelinger inden for specialet ikke kan nå til tiden. Dette med henblik på at sikre så hurtige patientforløb som muligt til gavn for patienterne. Det har også været forventningen, at afdelingerne skulle have betydning for overholdelsen af udredningsretten og forbruget på privathospitaler.

 

Garantiafdelingerne blev sat i gang som et forsøg, som skulle evalueres i starten af 2019 med henblik på, om afdelingerne skulle fortsætte. Med denne sag lægges der op til beslutning herom.

 

Der er oprettet fem garantiafdelinger indenfor henholdsvis ortopædkirurgi, kardiologi (hjerteområdet), neurologi, radiologi samt øre-næse-hals-området. Forud for opstarten af garantiafdelingerne har der været et grundigt forarbejde i garantiafdelingen og mellem afdelingerne indenfor specialerne for fx at få afklaret, hvilke udredninger og behandlinger garantiafdelingerne skulle varetage, og hvordan der samarbejdes om henvisninger. Afdelingerne er opstartet løbende i 2018 og har forskellig faglig bredde i de udredninger og behandlinger, de tilbyder.

 

Der er foretaget en evaluering af garantiafdelingerne, som er vedlagt som bilag. Evalueringen viser, at garantiafdelingerne aktivitetsmæssigt har haft en lidt træg start af forskellige grunde. Af disse kan nævnes, at der dels skulle laves nye samarbejdsrutiner mellem de enkelte specialers afdelinger med henblik på at skabe rutiner for at sende henvisninger til garantiafdelingerne, dels skulle der i nogle garantiafdelinger ansættes personale. For én garantiafdelings vedkommende (Øre-Næse-Hals-kirurgi) måtte man afvente, at et andet hospital frigjorde en operationsstue, der blev brugt til en udefunktion. Og endelig viste det sig, at der indenfor radiologien ikke var behov for det ekstra antal CT-scanninger, som ellers var antaget.

 

Ifølge de adspurgte afdelinger har patienternes tilbagemeldinger på at skulle til en garantiafdeling generelt været positive. Nogle patienter har valgt at blive på deres lokale hospital, især inden for neurologi.

 

Det gælder generelt, at garantiafdelinger efterhånden har fået etableret et godt samarbejde med de øvrige afdelinger indenfor de fem specialer. Den faktiske aktivitet har dog været væsentligt lavere end på forhånd forventet for de fleste af garantiafdelingerne. Siden starten af de enkelte garantiafdelinger er den realiserede aktivitet i forhold til det forventede:

Anvendelsen af garantiafdelinger på tværs af regionens hospitaler kan sidestilles med øvrige ændringer i patientstrømme, hvor der blandt andet skal være fokus på at sikre effektiv kapacitetsudnyttelse og at undgå aktivitetsfald. I henhold til regionens principper vedrørende økonomi og styring i 2019 medfører det, at der skal flyttes ressourcer, hvis der i tilfælde af mindre aktivitet er belastning af andre. Der vil i så tilfælde blive tale om en konkret vurdering på baggrund af dialog mellem de enkelte hospitalsledelser og administrationen, også hvad angår garantiafdelingerne.

 

Der har på budgettet været afsat en ramme på 20 mio. kr. til garantiafdelingerne, hvoraf knap 1 mio. kr. medgik til etableringsomkostninger. Rammen til drift er 19 mio. kr. (helårsvirkning). Der er udarbejdet en økonomisk status på de enkelte garantiafdelinger. Overordnet viser den, at der tilbageføres i alt 12,4 mio. kr. i uforbrugte midler vedrørende kardiologi, radiologi og øre, næse, halsområdet, samt ortopædkirurgi på grund af reduceret og tidsforskudt aktivitet. Midlerne tilbageføres i en kommende økonomirapport.

 

På det neurologiske område foreslås det, at garantiafdelingen fortsætter. Der gøres opmærksom på at dele af garantiafdelingens kapacitet er anvendt til øvrige patienter grundet færre henvisninger fra de øvrige hospitaler.

 

På det ortopædkirurgiske område er der udfordringer vedrørende manglende visitation og udnyttelse af kapacitet på tværs af regionens hospitaler. Koncernledelsen har iværksat en yderligere afklaring af behovet for en garantiafdeling. Der tilbageføres som udgangspunkt 4,2 mio. kr. for den ikke leverede aktivitet fra maj 2018 til og med april 2019. Derudover vil det være muligt at tilbageføre op til 4,7 mio. kr. yderligere i uforbrugte midler. Der forventes en afklaring inden sommerferien.

 

Den kardiologiske garantiafdeling har primært fungeret som aflastning for et enkelt hospital. Det foreslås derfor, at den nedlægges som garantiafdeling pr. 1. juli 2019. Tiden indtil nedlukning skal blandt andet anvendes til at få etableret en bilateral samarbejdsaftale mellem Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands hospital - som største bruger af garantiafdelingen - således, at Nordsjællands Hospital fortsat kan få dækket sit behov for bistand indenfor kardiologien.

 

Garantiafdelingen indenfor radiologi har haft en meget lav aktivitet i forhold til det forud forventede, og afdelingen foreslås nedlagt pr. 1. juni 2019. I og med at der ikke har vist sig at være behov for garantiafdelingens CT-scanninger, ventes nedlukningen i sig selv ikke at føre til øgede ventetider.

 

Med lukningen af de to garantiafdelinger mistes potentiel, omend ikke udnyttet, kapacitet. Der vil derfor indenfor de to specialer, som det gælder for alle andre specialer, være fokus på om udredningsretten kan overholdes.

 

Udover tilbageførsel af uforbrugte midler, arbejdes der fremadrettet på at få højere aktivitet i garantiafdelingerne. Hospitaler med garantiafdelinger anmodes derfor om, i samarbejde med øvrige afdelinger indenfor specialerne, at få aktiviteten bragt op, så den samlede kapacitet indenfor specialerne udnyttes bedre, og så patienterne får så hurtige patientforløb som muligt.

 

Garantiafdelingerne har efter aftale med specialets øvrige afdelinger mulighed for at udvide/ændre de udrednings,- og behandlingsprocedurer der foretages, hvis behovet for hvilke ydelser der skal varetages, ændrer sig.

 

Det vil fortsat være en præmis, at ydelserne i garantiafdelingerne ikke er dyrere end tilsvarende ydelser hos private udbydere.

 

Det medfølgende evalueringsnotat (bilag 1) beskriver mere detaljeret afdelingernes opstart og samarbejdet omkring garantiafdelinger samt aktiviteten i afdelingerne. Desuden beskrives henvisning til private udbydere samt overholdelse af udredningsretten.

Reprounion er et forskningssamarbejde mellem offentlige hospitalsafdelinger, universiteter og private aktører indenfor det reproduktionsmedicinske felt i Greater Copenhagen. Projektet, som bl.a. omfatter samarbejde med erhvervslivet om kliniske forsøg og forskning, bygger på det grænseoverskridende og EU-finansierede samarbejde, som i tre tidligere projekter ReproSund, ReproHigh og Reprounion har kørt i Øresundsregionen i perioden 2010-2018.

 

Reprounion har for 4. gang i træk fået midler fra EU´s interreg program. EU støtter i denne omgang med ca. 23. mio. kr. i perioden 2019-2021. Regionsrådet godkendte som led heri den 25. september 2018 at støtte Reprounion i en ny 3-årig periode med 5,2 mio. kr. (dvs. ca. 1,73 mio. kr. per år). Reprounion indgår som et element i den strategi for fertilitet, der er under udarbejdelse i Region Hovedstaden. 

 

Reprounion har siden sin start i 2010 gennemført en række aktiviteter med henblik på at kunne tilbyde borgere i Øresundsregionen en bedre fertilitetsbehandling og at styrke forskningen på området.

 

Med Reprounion er det i Greater Copenhagen området lykkedes at skabe en nordeuropæisk/ dansk-svensk styrkeposition inden for reproduktionsmedicinske område, og som betyder, at vi kan tilbyde den bedst mulige behandling til dem, som har behov.

 

ReproUnion-projektet skaber et fast langsigtet set-up om det dansk-svenske samarbejde på fertilitetsområdet, som bl.a. vil kunne sikre den fornødne patientvolumen i forhold til at kunne gennemføre forskning af høj kvalitet på en række områder, herunder særligt i forhold til mindre hyppigt forekommende lidelser på området. Ud over at give et bedre behandlingstilbud til patienterne, vil dette også skabe markant bedre muligheder for at gennemføre kliniske forsøg, som igen vil gøre det nemmere at tiltrække udenlandske topforskere og lægemiddelvirksomheder mv. på området.

 

I Reprounion-samarbejdet indgår en ”unik” patientmobilitetsaftale (første gang aftalt i 2013 og forlænget i de nye projektperioder), som gør det muligt at bytte/udveksle patienter mellem de deltagende danske og svenske hospitalsafdelinger, sådan at man fx på særlige ”niche-områder”/højt specialiseret behandling med små patientkategorier - kan komme til hos dem, som er eksperter på hhv. dansk og svensk side.

 

I patientmobilitetsaftalen indgår, at parterne hver især er forpligtet til at sikre en overholdelse af gældende regler for lægefaglig patientbehandling i henholdsvis dansk og svensk lovgivning, herunder regler om håndtering af helbredsoplysninger og øvrige personhenførbare oplysninger, krav om samtykke og krav til videregivelse af oplysninger mm. 

 

På det økonomiske plan er aftalen at betegne som en tillidsbaseret aftale, hvor de ydelser man giver hinandens patienter, i udgangspunktet sker uden opkrævning. Dette ud fra en betragtning om, at ydelserne samlet set skal balancere parterne i mellem. Skulle der vise sig at opstå en økonomisk skævhed, har begge regioner iht. patientmobilitetsaftalen mulighed for at begære økonomisk udligning.

 

Som følge af at aftalen ikke inkluderer almindelig fertilitetsbehandling, men kun omhandler højt specialiseret reproduktionsmedicinsk behandling, forventes omfanget af udveksling af patienter og prøver at blive forholdvis begrænset i perioden 2019-2021.

 

Under den kommende projektperiode med ReproUnion er det forventningen, at omkring 20 svenske patienter per år vil rejse til Danmark for kirurgisk udhentning af sædceller (Testikulær mikro-dissektion). I forbindelse hermed bemærkes, at de svenske patienter tilbydes operation, hvis der er tid og plads efter at danske patienter er blevet prioriteret.

 

Under den samme periode forventes omkring 60 follikelvæskeprøver per år fra danske kvindelige patienter at blive sendt til Sverige for analyse.

 

Dette giver i alt følgende forventede økonomiske balance:

Samlet giver Patientmobilitetsaftalen mulighed for at behandle patienter på tværs af landegrænsen og at styrke forskningssamarbejder der bidrager til mere viden, adgang til flere patienter og prøver til gavn for den kliniske forskning, samt at patienter i regionen får adgang til flere specialiseringsområder indenfor fertilitetsbehandling.

 

Udover at denne aftale sikrer alle patienter i regionen højt specialiseret behandling, så kan den også anvendes som en model for, hvordan samarbejder på andre sundhedsfaglige områder på tværs af landegrænser kan bidrage til, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Aktuelt pågår overvejelser om at etablere en tilsvarende konstruktion på diabetes 1 området, og hvor Steno Diabetes centeret i Region Hovedstaden er med.

 

Det er administrationens vurdering, at patientmobilitetsaftalen juridisk er i overensstemmelse med såvel EU-direktivet om patientmobiliet (implementeret i dansk ret via sygehusbekendtgørelsen) og Sundhedsloven i øvrigt. 

Formålet med etableringen af Greater Copenhagen Health Science Partners er at tage et kvantespring i forhold til at bringe grundforskning ind i klinikken.

Da det er vigtigt, at mere forskning og innovation bliver bragt i anvendelse for at sikre den bedst mulige behandling og forebyggelse for borgerne i Greater Copenhagen.

 

Derfor etableres disse nye excellente forskningssamarbejder, Clinical Academic Groups, med særligt potentiale for at løfte behandlingen til et nyt niveau på tværs af hospitaler og universiteter.

 

En CAG er ikke blot en samarbejdskonstruktion, der skal løfte en faglig langsigtet vision, men en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne.

 

En CAG indeholder en stærk faglig vision, og det stærke lederskab i en CAG skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere.

 

Der er siden 2017 blevet udpeget 8 CAGs , de nyeste 4 blev godkendt af regionsrådet den 19. juni 2018. De etablerede CAGs er alle godt i gang, blandt andet har én fået 22 mio. kr. til et projekt, der skal sikre at spædbørn beskyttes bedre mod mæslinger, en anden har modtaget 22 mio. kr. til i et nordisk samarbejdsprojekt om at være helt på forkant med udviklingen af personlig medicin til hjertepatienter og en tredje har fået 16,5 mio. kr. til forskning i langtidsfølger af immunterapi og udvikling af nye typer immunterapi til kræftpatienter (se bilag 3 for yderligere information om de 8 CAGs).

 

Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 den økonomiske ramme for GCHSP frem mod 2023 med i alt 9,9 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 33,6 mio. kr. (se samarbejdsaftalen i bilag 1). Etableringen af de fire nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme.

Hver CAG får en basisfinansiering til den første 2-årige periode på 1 million kr. fra GCHSP.

Hver CAG tildeles desuden 450.000 kr. per år i tre år til indskrivning af én ny ph.d.-studerende om året inden for CAG'ens vision på Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet.

 

Inden for den økonomiske ramme planlægges yderligere to opslag om nye CAGs, så der ender med at være i alt 18 CAGs.

 

I denne tredje ansøgningsrunde kan i alt fire ansøgninger opnå tilsagn og dermed status som CAG. Opslagsteksten med kriterier kan ses i vedlagte bilag 2.

 

Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 8. oktober 2018 og 25. februar 2019. Der er indkommet i alt 9 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet sendt til et internationalt evalueringspanel bestående af:

Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og den fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder excellence og potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.

 

På baggrund af ansøgningerne har det internationale evalueringspanel udvalgt syv ansøgninger til interview den 24. april 2019 (bilag 4 - fortroligt).

 

Eftersom mødet i udvalg for forskning, innovation og uddannelse ligger den 23. april 2019, dvs. før det internationale panel har indstillet de endelige fire CAG ansøgninger, forelægges de syv ansøgninger til orientering i udvalget.

 

Efter interview af CAG ansøgere indstiller det internationale panel til Executive Board og Board of Partners fire ansøgninger til permanent status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de fire CAGs vil blive forelagt til skriftlig votering i udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 1. maj 2019 og herefter i forretningsudvalget den 7. maj 2019 og regionsrådet den 14. maj 2019 (bilag 5 - fortroligt).

 

Illustration af proces for CAG opslag kan ses i bilag 6.

 

Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil de fire CAG's blive igangsat og præsenteret d. 4. juni 2019 i Mærsk tårnet på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet med deltagelse af bl.a. regionsrådsformanden og regionsdirektør.

De kommende ansøgningsrunder planlægges af GCHSP-sekretariatet.

En ombygning af Hillerød station er højt prioriteret af regionen af hensyn til at skabe en god kollektiv betjening af det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, som skal ligge ved Favrholm Station syd for Hillerød. En sammenbinding af Lokalbanens spor på Hillerød Station vil betyde, at ansatte, patienter og pårørende fra Nordsjælland ikke behøver at skulle skifte på Hillerød station, men kan køre med lokalbanen direkte til den nye Favrholm Station ved hospitalet. Erfaringsmæssigt har et sparet skift stor betydning for, hvor mange der vælger at tage kollektiv transport. En ombygning vil også muliggøre en opgradering af S-togsbetjeningen af Hillerød. Der er vedlagt et bilag med billeder af stationen som den ser ud i dag.

 

Regionens interesser ligger primært i at gøre den kollektive trafikbetjening til det nye hospital så god og attraktiv som mulig, styrke sammenhængen i det kollektive trafiknet i Nordsjælland samt forbedre forholdene for lokalbanen. For den kollektive trafik vil det helt overordnet betyde flere passagerer, bedre mulighed for direkte rejser, mulighed for højere frekvens, mindre trængsel på vejnettet omkring Nyt Hospital Nordsjælland, mindre pres på hospitalets p-pladser samt mindre CO2-udledning. 

 

Staten  ejer stationen herunder også lokalbanesporene på stationen. DSB foretager i øjeblikket en renovering af stationsbygningen, som tager højde for at lokalbanesporene kan sammenbygges. Renoveringen forventes at være klar i foråret 2019. Herefter vil bygningen, som i dag huser butikskæden 7/11, blive fjernet.

 

Forligspartierne (S, DF, EL, RV og SF) bag aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik blev i aftale af 10. oktober 2018 enige om, at afsætte 4 mio. kr. til finansiering af en fase II-analyse af en ombygning af Hillerød station. Det forudsættes, at Region Hovedstaden finansierer den anden halvdel af analysen svarende til 4 mio. kr.

 

Der er i regionens budgetaftale for 2019 afsat 4 mio. kr. til til en fase II-analyse for ombygning af HIllerød Station i 2019, som udmøntes hvis indstillingen tiltrædes.

 

Regionen er i mail den 5. marts 2019 blevet orienteret af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om, at aktstykket der udmønter det statslige bidrag til forundersøgelsen af en opgradering af Hillerød Station nu er tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er nu i gang med at udarbejde et forslag til kommissorium, hvorefter regionen vil blive kontaktet. Det vil være op til Forligskredsen endeligt at beslutte kommissoriets omfang, hvorefter forundersøgelsen kan igangsættes.

 

Efter at parterne (stat og region) er enige om et kommissorium og forligskredsen (for Bedre & Billigere) har godkendt det, vil forundersøgelsen blive igangsat. Det er forventningen at undersøgelsen igangsættes i 2019.

 

Administrationen har fokus på, at der fortsat er en tidsmæssig udfordring i forhold til en beslutning om ombygning af Hillerød Station fra statens side senest omkring medio 2020 i forhold til regionens beslutning om at udvidde Favrholm Station med vendespor.  

 

De involverede parter, som forventes at deltage i undersøgelsen er: Banedanmark (projektejere), DSB, Region Hovedstaden, Lokaltog, Movia, Hillerød Kommune, Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen og Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet.

Denne sag fremlægger et forslag til anvendelse af budgetmidlerne. Forslaget er baseret på budgetforslaget (bilag 1) og på efterfølgende input fra Lokaltog A/S og Movia. Formålet med administrationens forslag til anvendelse af budgetmidlerne er at give regionen, Movia og Lokaltog A/S et stærkere erfarings- og vidensgrundlag. Dette grundlag vil kunne bruges til fremadrettet at opfylde miljøpolitiske mål for en grøn omstilling af transportsektoren, herunder lokalbanerne.

 

Administrationen foreslår budgetmidlerne anvendt på to forskellige aktiviteter:

1. Markedsanalyse
Der foreslås afsat 0,5 mio. kr. til en markedsanalyse, hvor en rådgiver udarbejder et katalog over togproducenternes nulemission togmateriel (fx batteri- og brinttog), som er kompatibel med infrastrukturen og værkstedsfaciliteterne på lokalbanerne. Kataloget skal dels omfatte togmateriel, som allerede produceres og dels togmateriel, som togproducenterne forventer at kunne tilbyde inden for de kommende år. Nulemission togmateriel vil ved drift være helt fri for udledning af drivhusgasser, miljø- og sundhedsskadelig luftforurening, samt have en lavere støjudledning.

 

Togproducenterne har de seneste år taget den teknologiske udvikling til sig og man ser derfor flere og flere miljøvenlige tog på markedet, som ikke er afhængige af køreledninger hele vejen fra A til B. Forslaget til en markedsanalyse er motiveret af forsøg andre steder i verden. Fx i Nordtyskland hvor man for tiden afprøver brinttog.

 

Med markedsanalysen opnås kendskab til de muligheder markedet tilbyder af kompatibel nulemission togmateriel til lokalbanerne. Markedsanalysen kan anvendes ved nyanskaffelse af togsæt til lokalbanerne eller ved eventuel udskiftning af eksisterende togsæt. Eksempelvis kan markedsanalysen være relevant når Nærumbanen skal have nye togsæt i 2025.

Markedsanalysen skal omfatte anbefalinger til teknologivalg og funktionskrav for togmateriel til lokalbanerne i Region Hovedstaden. Anbefalingerne skal gives med hensyntagen til de samlede investerings- og livstidsomkostninger og med henblik på at opfylde forskellige scenarier for miljøpolitiske mål for en grøn omstilling af transportsektoren. Desuden vil forskellig ladeinfrastruktur/tankløsninger skulle indgå i konsulentens vurdering.

I en analyse fra 2018 har Atkins / SNC-Lavalin vurderet behovet for antal togsæt hos Lokaltog A/S i perioden 2019-2025. Lokaltog A/S opererer både i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Behovet for togsæt er vurderet ud fra levetiden for de eksisterende togsæt og ud fra en realisering af visionsplanen ”Visioner for Lokalbanen 2012-2025”. Visionsplanen indeholder bl.a. Favrholm station, ombygning af Hillerød station samt flere togafgange (20 minutters drift) på udvalgte strækninger. Markedsanalysens anbefalinger skal gives ud fra de i analysen givne behov for togsæt i forskellige år, så der sikres overensstemmelse mellem det forventede behov og markedsanalysens anbefalinger.

 

Administrationen anbefaler desuden at markedsanalysen bidrager med en generel vurdering af de samlede miljøeffekter ved forskellige typer teknologier til nulemissionstog. Så negative miljøeffekter ved fx produktion af batterier indgår i vurderingen.

 

2. Forsøg
Der foreslås afsat 0,5 mio. kr. til et forsøg med montering af et såkaldt SCRT-system, som er et katalysator- og partikelfiltersystem, der reducerer udledningen af miljø- og sundhedsskadelig luftforurening. Systemet findes allerede på 300 busser i København, herunder busserne på de regionale buslinjer 150S, 15E og 350S. Se bilag 3 for en uddybende teknisk beskrivelse af et SCRT-system.

 

I Region Hovedstaden anvender Lokaltog A/S i alt 29 togsæt heraf 25 togsæt af typen LINT og 4 togsæt af typen RegioSprinter.

Movia oplyser, at SCRT-systemer ikke tidligere har været afprøvet på tog, men da LINT-togsættenes motorer basalt set svarer til en stor lastbilmotor, kunne et SCRT-system være relevant for denne type togsæt. Derfor foreslår Region Hovedstadens administration dette testet i et forsøg på et enkelt LINT-togsæt. Forsøget med det ene togsæt skal bane vej for en opgradering af alle Lokaltogs 47 LINT-togsæt, herunder regionens 25 togsæt.

Vurderingen er, at montering af et SCRT-system på et LINT-togsæt vil indebære en engangsomkostning på 500.000 kr. til opgradering af to motorsystemer i togsættet. Derudover forventes 2.000 kr. til månedlig vedligeholdelse og løbende meromkostninger til tilsætningsstof, som vil blive dækket af gennem regionens driftstilskud.

 

Forsøget vil blive afsluttet med en evaluering. Forsøget forventes tidligst afsluttet i år 2020.

 

Baggrund for de foreslåede aktiviteter
En markedsanalyse og et forsøg med montering af et SCRT-system vil bidrage med viden og erfaring på kort og lang sigt i omstillingen til en grønnere kollektiv trafik.

 

Markedsanalysen vil være relevant ved anskaffelse af togsæt til lokalbanerne.

 

Et forsøg med montering af et SCRT-system kan belyse muligheden for at udnytte moderne teknologi til katalysator- og partikelfiltersystemer for busser og lastbiler i regionens tog. Der er sket en betydelig teknisk udvikling inden for katalysator- og partikelfiltersystemer. Denne udvikling kan komme regionens borgere til gavn såfremt evalueringen af forsøget viser positive resultater.

 

De to aktiviteter er foreslået med henblik på at regionen fremadrettet kan opfylde miljøpolitiske mål for en grøn omstilling af transportsektoren samt med hensyntagen til at der kan findes forskellige løsninger inden for regionens kommende budgetter.

 

De to aktiviteter afviger fra budgetforslagets (bilag 1) oprindelige anbefaling om at tage udgangspunkt i Nærumbanen. Det skyldes at Lokaltog A/S ønsker at midlerne anvendes til at belyse mulighederne mere generelt idet Nærumbanens karakteristika adskiller sig fra de øvrige lokalbaner i regionen. Movia har desuden ønsket at få belyst mulighederne for og effekten af et SCRT-system på et eksisterende LINT-togsæt, som har en forventet lang restlevetid i modsætning til togene på Nærumbanen.

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål: En hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden.
 

Der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande. For at opnå målene skal alle yde deres del; lige fra regeringer, regioner, kommuner til erhvervsliv og civilsamfund. 

 

Regionens handlingsplan for FN's verdensmål (se bilag 1) indeholder indsatser, som er relateret til Region Hovedstaden som organisation og myndighed. Indsatser relateret til den regionale udvikling forankres i den kommende regionale udviklingsstrategi, som kører en særskilt politisk proces.

 

Handlingsplanen er et overbliksdokument over de væsentligste indsatser, der kan bidrage til at realisere verdensmålene. Indsatserne vil være forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret. 

 

Det unikke ved verdensmålene er, at de afspejler, at verden er kompleks. Vi står overfor udfordringer, som kun kan håndteres ved at nedbryde de traditionelle silo-tænkninger og at agere helhedsorienteret. Verdensmålene taler derfor direkte ind i regionens værdi om helhedssyn og er den bærende værdi for handlingsplanen. 

 

Handlingsplanen for FN's verdensmål skal bidrage til at sikre, at hovedstadsregionen har et sammenhængende sundhedsvæsen på et internationalt topniveau, og samtidig er en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og høj livskvalitet. Handlingsplanen rummer både fortællingen om det, Region Hovedstaden allerede gør, og er løftestang for nye indsatser, som bidrager yderligere til verdensmålene.

 

Handlingsplanen sætter særligt fokus på tre af verdensmålene med fortællinger og synliggørelse af, hvor det er regionen især vil løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Indsatserne indenfor de tre verdensmål vil dog samtidig bidrage til en række af de øvrige verdensmål. Regionen kan ikke løfte ét verdensmål uden at se på det i sammenhæng med de andre.   

 

De tre verdensmål som handlingingsplanen sætter særligt fokus på er verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Og mange af indsatserne vil blive løftet i partnerskaber (verdensmål 17). De konkrete indsatser under de tre udvalgte verdensmål udfoldes yderligere i udkast til handlingsplanen (bilag 1).

 

Forslag til indsatser i handlingsplanen er fokuseret omkring væsentlige indsatser, som peger op mod verdensmålene, og hvor der kan være stor effekt af at øge ambitionsniveauet. Det gælder for alle forslag til indsatser, at de enten adresserer eksisterende målsætninger, som kræver en styrket indsats, eller igangværende indsatser, hvor det kan være oplagt at styrke eller opskalere målsætningen. Flere af forslagene til fremadrettede indsatser vil kræve yderligere ressourcer for at kunne realiseres.

 

Regionsrådet har den 12. marts 2019 godkendt, at de fremadrettede indsatser, bliver en del af udvalgenes indspil til de årlige budgetprocesser. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at handlingsplanens mål er 2030 og der vil således ikke være behov for at igangsætte alt i 2020. Samtidig godkendte regionsrådet, at de budgetforslag som sendes videre fra udvalg til budgetforhandling og bevillingssager fremadrettet skal vurderes i forhold til verdensmålene.

 

Hvilke indsatser, der konkret igangsættes, vil således bero på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne. Handlingsplanens succes vil derfor være afhængig af, at der afsættes ressourcer til indsatserne i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

Regionens strategi om "Region Hovedstaden som en grøn og innovativ metropol" har CO2-udledning som kongeindikator. Som et led i indsatsområdet Grøn Drift og Udvikling (GDU) godkendte regionsrådet i september 2015, at ESCO-samarbejder anvendes som centralt virkemiddel til at realisere målsætningerne i Energiplan 2025, og at egnede ESCO-samarbejder enkeltvis forelægges miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.

 

En realisering af regionens Energiplan 2025 indebærer en systematisk energieffektivisering af regionens bygninger. ESCO-energieffektiviseringen er desuden et centralt element i renoveringsplanen, hvor en række nedslidte tekniske anlæg overalt i bygningsmassen forudsættes udskiftet gennem en ESCO-model til nye og mere energirigtige løsninger.

 

Regionens samlede bygningsmasse udgør 1,8 mio. m2. Heraf har en indledende screening udpeget 1,2 mio. m2 som potentielt relevante for energieffektivisering. Samlet set forventes der på det nuværende grundlag

Kortlægningsopgaven har været i EU-udbud. Efter prækvalifikation udbydes 3 kortlægningsprojekter med hver sin bygningsportefølje blandt de prækvalificerede. Et firma kan ikke vinde mere end ét kortlægningsprojekt. På baggrund af kortlægningen gennemfører rådgiverne en analyse af de projekter, som  har det største potentiale. Til brug for udvælgelsen af de projekter, som der arbejdes videre med, vurderes projekterne ud fra en række delkriterier, såsom

Til brug for udvælgelsesprocessen forelægges i efteråret model for den indbyrdes vægtning af delkriterierne - og dermed prioritering af projekterne - til politisk godkendelse. De valgte projekter gennemarbejdes og projekteres, så de kan sendes i udbud. Projekterne udbydes i projektpakker i 4' kvartal af 2020. Udførelsen er planlagt til perioden 2021 - 2025. Der udføres løbende performancetests, når de enkelte projekter er gennemført.

 

Udførelsen af energieffektiviseringsprojekter efter ESCO-modellen er i princippet selvfinansierende, da udgifterne finansieres af de opnåede energibesparelser. Udgiften belaster ikke regionens anlægsramme, da projekterne efter lånebekendtgørelsen kan lånefinansieres.

 

Udgifterne til bygherrerådgivning, kortlægning, analyse og projektering på 30 mio. kr. kan ikke lånefinansieres. EU yder imidlertid via ELENA projektet tilskud til teknisk bistand i forbindelse med bl.a. energieffektivitet. ELENA-støtten til kortlægningsdelen er beregnet til 10 mio. kr. Den resterende udgift på 20 mio. kr. var oprindelig forudsat finansieret gennem aftalen mellem regeringen og energiselskaberne om, at selskaberne skal bidrage til CO2 reduktionen ved at købe besparelser hos de store forbrugere. Denne aftale udløber med udgangen af 2020, og da der først realiseres besparelser fra 2021, kan udgiften ikke finansieres ad denne vej. Regionsrådet har ved godkendelsen af 1. økonomirapport bevilget de 20 mio. kr. som mellemfinansiering, idet udgiften endeligt afholdes af de opnåede energibesparelser.

 

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har i 2018 bevilget tilskud på 23 mio. kr. til projektet med en egenfinansiering på 2,5 mio. kr. Bevillingen disponeres til regionens egen projektorganisation og til bygherrerådgivning i gennemførelsesfasen.

 

Det regionale Forum for Ledelse og Uddannelse (FLU) drøftede på møde d. 29. marts om og i givet fald i hvilket omfang, der skal ske testning af sprogforståelse hos alle ikke-danske læger.

 

Umiddelbart inden mødet var der kommet en henvendelse fra Region Nordjylland til de øvrige regioner med et ønske om opbakning til at ”sætte et tværregionalt udviklingsarbejde i gang med henblik på at udarbejde en tværregional procedure for ansættelse af udenlandske sundhedspersoner”.

 

FLU drøftede henvendelsen og besluttede således at anbefale, at der arbejdes på en tværregional løsning.

 

FLU ønsker at følgende bemærkninger/forhold bringes ind i det tværregionale arbejde:

Center for HR tager tilbagemeldingen fra Forum for Ledelse og Uddannelse med til HR-strategisk Forum i Danske Regioner og indgår aktivt i det kommende tværregionale arbejde.

 

Center for HR forventer at orientere igen politisk, når der foreligger resultat af det tværregionale samarbejde.

Mødeplanen for 2020 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 11. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 18. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 15. september og i regionsrådet den 22. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2020.

 

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.