Der arbejdes målrettet på hospitalerne for at sikre en bedre overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne inden for alle sygdomsområder. Som et supplement hertil er det valgt på regionsniveau at lave en målrettet indsats på en række udvalgte områder. Disse indsatser skal bidrage til at opnå de opstillede delmål for henholdsvis udredningsret og kræftområdet. Se bilag for de nyeste data.

Inden for udredningsretten fokuseres der regionalt på følgende specialer: kardiologi, karkirurgi, ortopædkirurgi, oftalmologi og pædiatri. I forhold til kræftområdet er der fokus på brystkræft og lungekræft.

Udredningsret: Status på overholdelse af udredningsretten

Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Baseret på data i Sundhedsplatformen trukket den 2. august 2019. NB! Alle patientforløb i juli er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor endnu ikke fuldkommen.

For at kunne opnå de politisk vedtagne mål om 100 % overholdelse af udredningsretten vedtog forretningsudvalget d. 2. april et delmål om, at regionen i oktober 2019 har opnået 90 % overholdelse af udredningsretten, og at 62 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Status for de to mål inden for somatikken er i juli måned hhv. 87 % og 63 %. Da forretningsudvalget blev forelagt en status for overholdelse af udredningsretten på mødet den 18. juni, var status for de to mål inden for somatikken i maj måned hhv. 79 % og 50 %.

Der følges løbende op med en status på hvilke områder, der stadig er udfordringer. Det er først muligt at sige, om delmålet er opnået medio november, når data for oktober er færdigregistreret.

Koncerndirektionen og direktionerne på de enkelte hospitaler arbejder intensivt på at opnå en højere overholdelse af udredningsretten, og at flere patienter udredes inden for 30 dage. Herunder er der der særligt fokus på nedenstående områder, hvor der er udpeget hospitalsdirektører som sponsorer/tovholdere. Status på områderne er følgende:

Kræft: Status på overholdelse af forløbstider for alle kræftpakker

Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Baseret på data i Sundhedsplatformen trukket den 2. august 2019. NB! Alle patientforløb i juli er endnu ikke registreret og ovenstående opgørelse er derfor endnu ikke fuldkommen.

For at sikre, at flere patienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne, vedtog forretningsudvalget den 2. april 2019 et delmål om, at regionen i oktober 2019 har opnået, at 82 % af alle kræftpatienter udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Ovenstående figur viser, at 69 % af patienterne i Region Hovedstaden blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne i juni, mens målopfyldelsen for juli foreløbig er 69 %.

Forretningsudvalget har besluttet, at der følges op på delmål for kræftområdet efter oktober 2019. Det er først muligt at sige, om delmålet om en samlet målopfyldelse på 82 % er opnået medio november, når hospitalerne har registreret alle patientforløb i 3. kvartal 2019.

Der er igangsat en række initiativer for de to udvalgte områder henholdsvis brystkræft og lungekræft, som regionen fokuserer særligt på. Initiativerne skal sikre, at flere patienter behandles inden for forløbstiderne, og status for initiativerne er følgende:

Ved høringsfristens udløb den 19. juli 2019 var der indkommet i alt 26 høringssvar fra høringsparterne, som omfattede hospitaler, koncerncentre, faglige organisationer og patientforeninger. Høringssvarene kan ses i bilag 2. Desuden kan høringssvarene ses på følgende hjemmeside: https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/tidligere-hoeringer/Sider/default.aspx

Kort opsummering af høringssvarene

Nedenfor præsenteres nogle gennemgående træk ved høringssvarene - dels i form af generelle bemærkninger, dels i form af bemærkninger til konkrete temaer i forslaget til ny styringsmodel:

Generelle bemærkninger

Høringssvarene afspejler overordnet set, at høringsparterne tager positivt imod forslaget til den nye styringsmodel. Det hilses velkomment, at modellen understøtter et øget fokus på værdi for patienten og patientinddragelse, og at den indebærer mindre detailstyring og mere frihed og tillid til ledelserne på hospitalerne. Der er også opbakning til de politiske visioner og pejlemærker for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden.

Bemærkninger om omfanget af mål og krav

Det anføres fra både hospitaler og faglige organisationer, at det samlede antal af mål og krav er omfattende i den nye model, som både indeholder de nationale mål og krav og hertil de regionalt fastsatte pejlemærker og årlige udviklingsmål. Enkelte høringssvar foreslår, at de regionale udviklingsmål udelades eller integreres som en del af de overordnede pejlemærker. Patientforeningerne har forslag til, hvilke regionale udviklingsmål regionsrådet bør fastsætte. Særligt i høringssvarene fra de lægelige foreninger anføres det, at den nye styringsmodel skal virke sammen med flere andre styringsredskaber, fx patientrettighederne, hvilket gør det vanskeligt at se, hvordan de virker - hver for sig og sammen.

Opfølgning på udviklingsmål

Fra særligt patientforeningerne efterlyses en beskrivelse af, hvordan regionsrådet vil følge op på udviklingsmålene, samt hvilke metoder, der skal anvendes til opfølgningen. Der ønskes en beskrivelse af, hvordan der skal følges op på effekten af, at der tages udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Herudover påpeger flere patientforeninger, at den oplevede værdi af patientbehandlingen ikke kun bør måles via patientrapportet outcome (PRO) men også ved løbende opsamling via patientgrupper.

Bemærkninger om medarbejderperspektivet

Fra flere høringsparter foreslås det, at medarbejderperspektivet fremstår tydeligere og fx indgår som et fjerde pejlemærke benævnt "kompetente medarbejdere". Det fremstår uklart, hvordan medarbejderne får medindflydelse på opgaveløsningen, når den nye styringsmodel forankres lokalt. Det anføres, at fastholdelse og rekruttering af kompetente medarbejdere, der trives, er en vigtig forudsætning for, at hospitalerne kan arbejde i den ønskede retning.

Bemærkninger om prioritering og økonomisk pres

Særligt de faglige organisationer og patientforeningerne anfører, at der er behov for at tilføre flere økonomiske ressourcer til sundhedsvæsenet, og at den nye styringsmodel ikke kan løse problemet med manglende ressourcer. Det anføres bl.a., at det kræver flere ressourcer at arbejde efter pejlemærkerne, herunder at øge patientkommunikationen. Samtidig påpeges det, at hensigterne med den nye styringsmodel ikke vil blive indfriet, hvis økonomien ikke følger den demografiske udvikling og ikke understøtter hensigterne i forslaget. Der udtrykkes i flere høringssvar tilfredshed med, at regionsrådet skal definere principper, rammer og metoder for prioritering i sundhedsvæsenet, og der peges også på behovet for en supplerende national prioritering af ressourcerne.

Administrationens bemærkninger og anbefalinger

Der er kommet mange gode input til de videre politiske forhandlinger om den nye styringsmodel. Det er positivt, at der generelt er blevet taget så godt imod forslaget til den nye styringsmodel.

Administrationen foreslår, at forretningsudvalget på baggrund af høringssvarene drøfter følgende med henblik på, at administrationen kan forberede indspil/teksforslag til brug for budgetforhandlingerne:

• Skal der indarbejdes mere tekst om betydningen af kompetente medarbejdere?
• Skal der sættes mere fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen?
• Skal vigtigheden af at overholde patientrettighederne fremstå tydeligere?
• Er der andre emner, som administrationen skal udarbejde tekstforslag til frem mod budgetforhandlingerne?

Artiklen(Bilag 1) er foranlediget af en række forespørgsler fra Dansk Folkepartis handicap - og ligestillingsordfører Karina Adsbøl til Sundhedsministeren, som vedrører regionernes praksis for tilbagebetaling af patienterstatninger, hvor Sundhedsministeren indhenter bidrag til svar fra Danske Regioner.

Henrik Thorup ønsker på vegne af Dansk Folkeparti en drøftelse af artiklens indhold samt tilvejebringelse af relevant materiale fra administrationen om de omtalte forespørgsler.

Administrationens bemærkninger er vedlagt som bilag 2 og svar fra Danske Regioner er vedlagt som bilag 3.

Forslaget er foranlediget af et ønske om, at forretningsudvalget får lejlighed til at tage en nærmere drøftelse af temaerne og håndtering af de omtalte risici, som beskrives i forhold til beskyttelse af persondata i Sundhedsplatformen i en DPIA (Data Protection Impact-Assessment) 2018 rapport afgivet af advokatfirmaet Bech-Bruun i oktober 2018.

Administrationen bemærker, at regionsrådet i forbindelse med medieomtale af rapporten blev orienteret om indholdet og håndtering af sagen. Den aktuelle orientering er vedhæftet som bilag 1. Rapporten er vedlagt som bilag 2. Endelig er vedlagt en præsentation ved vicedirektør Pia Kopke på SP-dialogforum om rapporten som bilag 3.

Desuden er vedlagt svar på politikerspørgsmål nr. 071-19 stillet af Marianne Frederik om håndtering af persondata i Sundhedsplatformen som bilag 4.

I tilknytning til sagen er desuden rejst politikerspørgsmål af Jacob Rosenberg fra Liberal Alliance.

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2018

Region Hovedstadens eksterne revisor, BDO, har den 17. juni 2019 fremsendt revisionsberetning nr. 21 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2018. Beretningen omhandler også revision af det sociale område, der er omfattet af statsrefusion for 2018. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev de af BDO fremsendte beretninger (beretning nr. 20 og 21) sendt til regionsrådets medlemmer den 19. juni 2019.

Regionsrådet besluttede på mødet den 23. april 2019 at overdrage årsregnskabet for 2018 til regionens eksterne revision, samt at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges regionsrådet på mødet i august. Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2018 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2018.

I forhold til det årsregnskab, der i april måned blev overdraget til revisionen, er der i det vedlagte endelige regnskab for 2018 foretaget nogle korrektioner som følge af mindre uoverensstemmelser og manglende indre sammenhænge i regnskabet. Disse korrektioner er foretaget på baggrund af administrationens drøftelser med BDO. Region Hovedstadens ejerandel af Hovedstadens Letbane I/S er nu præciseret i årsregnskabets oversigt over eventualforpligtelser, idet regionen har indgået betalingsaftale om en større betaling i 2019, samt en fast årlig betaling i perioden 2020-2059. Derudover er investeringsoversigten korrigeret i det endelige regnskab for 2018. Ingen af disse korrektioner har dog ført til ændringer i forhold til årets resultat, gældsforpligtelser, egenkapital mv.

Årsregnskabets resultat

Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen, herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalens med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at udover løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det det udgiftsbaserede regndskab) indgår der også omkostningselementer, som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydninger i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger, i det samlede omkostningsbaserede regnskab.

Region Hovedstaden har i 2018 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, der var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2018. Regnskab 2018 ligger samlet set 147,6 mio. kr. under udgiftslofet. I det kommende regnskab 2019 vil administrationen tilstræbe at  komme nærmere det fastsatte udgiftsloft.

Årsregnskabet for 2018 - der opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper - udviser et samlet resultat på 944,4 mio. kr., der fremgår af resultatopgørelsen. Regionen har overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger, og har ligeledes overholdt regionens andel af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen har også i 2018 levet op til kassekreditreglen, der foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning i hele 2018 skal være positiv.

Den samlede egenkapital udgjorde ultimo 2018 10.030,5 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2018, svarende til en forbedring på 2.001,5 mio. kr. i forhold til ultimo 2017.

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt 2 revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse. Regnskabet for "Anlæg under pulje til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen" udviser et forbrug på 30,9 mio. kr. Revisionen har i erklæringen vedrørende dette konkrete investeringsregnskab taget forbehold, idet det ved revisionen kunne konstateres, at der ikke forelå en konkret anlægsbevilling fra regionsrådet.

Midlerne er givet  i forbindelse med udmøntning af satspuljemidlerne og bortset fra den manglende godkendelse af anlægsbevillingen er investeringsregnskabet for bevillingen til "Anlæg under pulje til fysiske  ramme i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen", for perioden 2014-2017 i overenstemmelse med retningslinjerne for økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse. Administrationen skal selvfølgelig sikre, at der altid foreligger en anlægsbevilling.

På regionsrådets møde den 10. marts 2015 blev der bevilget 15,5 mio. kr. til renovering, ombygning og sikring af Platanhus ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Investeringsregnskabet for denne bevilling udviser et samlet forbrug på 14,9 mio. kr. og revisionen fremhæver i erklæringen, at en mindre del af bevillingen er anvendt på bygningen og til gavn herfor, men dog ikke direkte til det i bevillingen angivne formål.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

Redegørelse for aktiviteter i 2018

Af redegørelsen (bilag 1) fremgår, at alle regionens hospitaler i 2018 bruger Sundhedsplatformen, og at der fortsat har været et stort organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus på korrekt og dækkende registrering.

Implementering af LPR3

2018 har været præget af forberedelse til implementering af det nye Landspatientregister (LPR3), som i sommeren 2018 blev udsat til at finde sted i februar 2019. Dette har bl.a. været årsag til, at der i 2018 blev implementeret et nyt DRG-system og dertilhørende nye aktivitetsdata, som anvendes til diverse opgørelser på økonomi og aktivitet i regionen og i kommunesamarbejdet. Forberedelsen til LPR3 har trukket på betydelige registreringsressourcer ifm. kravsspecifikation og systemtilpasninger, udarbejdelse og validering af vejlednings- og undervisningsmateriale o. lign. i 2018.   

Organisation og kvalitetssikring af registrering

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering. En aktivitetsregistrering der ligger bag opgørelse af den statslige meraktivitetsordning og opkrævning af aktivitetsbestemte kommunale bidrag.

Af redegørelsen fremgår supplerende

• at Region Hovedstaden har opnået fuld puljeudnyttelse vedrørende den statslige meraktivitetsordning på 489,2 mio. kr. Heri indgår de uudnyttede puljemidler fra 2017, som regionen har indhentet i 2018.
   
• at Region Hovedstaden fra kommunerne har modtaget kommunale aktivitetsbestemte bidrag på 6,4 mia. kr. fordelt med 6,3 mia. kr. på medfinansieringsområdet og 0,1 mia. kr. på finansieringsområdet. Det regionale indtægtsloft for medfinansieringsområdet er nået for 2018.

Revisionens konklusioner

Revisionen har afgivet Beretning nr. 20 "Vedrørende revision af statsligt, aktivitetsafhængig tilskud i 2018 til regionernes sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på Sundhedsområdet for 2018" (bilag 2). Revisionen konkluderer bl.a.:
 

”Det er vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation – herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2018, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering har været underlagt tilstrækkelige kontroller.

Det er herudover vores vurdering, at kvalitetssikringen er gennemført som forudsat i forretningsgangen for kvalitetssikring af den patientadministrative registrering således, at der foretages en fokuseret registreringsaudit samt en analyse/metodeaudit.” (side 640)

Revisionen 2018 har ikke givet anledning til bemærkninger.

Den nuværende ordning vedr. udbetaling af godtgørelse for kørsel i egen bil for regionsrådets medlemmer vurderes af regionens revision ikke at leve op til reglerne.

Med denne sag foreslås, at regionsrådets medlemmer fremover modtager udbetaling for kørsel i egen bil efter Skatterådets satser.

Det fremgår af Skatterådets satser vedrørende udbetaling af skattefri godtgørelse for befordring for 2019, at der udbetales som følger:

1. Kørsel i egen bil op til og med 20.000 km årligt:    3,56 kr. pr. km
2. Kørsel i egen bil ud over 20.000 km årligt:            1,98 kr. pr. km

Regionsrådet har i medfør af § 16, stk. 1, litra a, i den kommunale styrelseslov, som i medfør af § 11, stk. 1 i regionsloven også gælder for regionerne, adgang til – under hensyn til de faktisk afholdte udgifter – at fastsætte egne generelle satser for befordringsgodtgørelse.

Med budget 2016 blev det vedtaget, at regionsrådets medlemmer i lighed med regionens medarbejdere alene kan modtage godtgørelse i egen bil med lav takst for de første 2.500 km. Kørsel herudover op til 20.000 km skulle godtgøres til høj takst.

Det er vurderingen, at den anvendte model for godtgørelse af regionsrådets medlemmer ikke lever op til krav og afgørelser truffet med afsæt i lov om kommuners styrelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at Skatterådets satser afspejler en gennemsnitsvurdering af de udgifter, der er forbundet med at have en bil, samt at de faktiske udgifter til kørsel i egen bil er højere de første 20.000 km årligt.

Et rundspørge har vist, at de øvrige regioner udbetaler kørselsgodtgørelse i overensstemmelse med Skatterådets satser.

Det foreslås derfor, at der udbetales godtgørelse for kørsel i egen bil til regionsrådets medlemmer i Region Hovedstaden med Skatterådets satser vedrørende udbetaling af skattefri godtgørelse for befordring. Det foreslås endvidere, at den merudgift på ca. 100.000 kr. årligt, der følger af forslaget, finansieres ved en reduktion af midler afsat på politikerkontoen.

Med Regionsrådets beslutning den 25. juni 2019 om at nedlægge Udvalget for Værdibaseret styring og oprettelse af opgaveudvalg blev der frigjort 71.000 kr. af vederlaget til fordeling mellem medlemmer af regionens udvalg. Det foreslås, at dette rådighedsbeløb ikke fordeles, men anvendes til at finansiere den forøgede kørselsgodtgørelse. Endvidere findes 29.000 kr. ved reduktion af midler til øvrige politiske aktiviteter.

Der er fra politisk side ønske om at styrke børne- og ungeområdet i regionen - både på hospitalerne og i de indsatser, der går på tværs af hospital, praksissektor, almen praksis, kommune og civilsamfund. Der er derfor behov for at se på, hvordan sundhedsvæsenet kan matche de politiske ambitioner.

Som led heri er der udarbejdet en udarbejdet en kortlægning af udfordringer og udviklingsspor for børne- og ungeområdet i regionen, benævnt børne- og ungeanalyse, del I. Analysen præsenteres med denne sag og har sammenhæng til sundhedsudvalgets budgetforslag "Styrkelse af børne- og ungeområdet".

Behandling af børn og unge er komplekst
Analysen beskriver, at behandling af børn og unge på mange måder er komplekst og dermed ressourcekrævende. Børne- og ungeafdelingerne skal håndtere mange akutte situationer, samtidig med at der også skal være ressourcer til at tage sig af børn og unge med kronisk og langvarig sygdom. Det skal ses i sammenhæng med, at kompleksiteten hos indlagte børn og unge er stigende, hvilket medfører et stigende behov for pleje under indlæggelse. Grundlæggende er udredning og behandling af børn og unge mere tidskrævende, da der er særligt behov for at skabe tryghed og tillid, og da der arbejdes ud fra en familiecentreret tilgang. Hertil kommer at specialet børne- og ungesygdomme omfatter mange fagområder, som kræver specialistviden, hvilket mindsker fleksibiliteten i planlægningen og øger vagtbelastningen på afdelingerne.

Organisatoriske forhold fylder i hverdagen
Analysen viser, at der er en række organisatoriske forhold, som påvirker hverdagen på børne- og ungeafdelinger og dermed de rammer, der er for behandling af børn, unge og deres familier. Nogle organisatoriske forhold kan der arbejdes på at ændre, fx er der udfordringer i den akutte visitation og modtagelse, og et lavere erfaringsniveau blandt personalet på børne- og ungeafdelingerne. Andre organisatoriske forhold lader sig vanskeligt ændre, men bør tages med i betragtning, når presset på børne- og ungeafdelingerne vurderes. Fx har afdelingerne en stor uddannelsesforpligtigelse på både pleje- og lægesiden, og der er sket mange strukturelle ændringer på børne- og ungeområdet de senere år. Såvel uddannelse som implementering af ændringer kræver tid og ressourcer.      

1. Der skal sikres tilstrækkelig kapacitet til efterlevelse af patientrettigheder.
2. Kvaliteten og patientsikkerheden for ambulante og indlagte børn og unge skal styrkes, særlig med fokus på børn og unge med kronisk og langvarig sygdom og alvorligt syge børn og unge.
3. Der skal sikres større robusthed omkring de højt specialiserede funktioner.
4. Der skal sikres højere kvalitet i børne- og ungefunktionen på Bornholms Hospital ved opkvalificering af kompetencer i børne- og ungesygdomme og udbygning af digitale løsninger.
5. Den akutte visitation og modtagelse skal gøres mere enkel og ensartet, og der skal sikres bedre flow og kapacitetsudnyttelse.
6. Erfaringsniveauet hos det sundhedsfaglige personale skal højnes gennem bedre fastholdelse og kompetenceudvikling.
7. Der skal fortsat arbejdes med omstillingen til det udadvendte hospital med henblik på at skabe bedre    patientforløb, fx ved hjemmebehandling og udbygning af digitale løsninger.
8. Der skal arbejdes på at styrke samarbejdet med praksissektor og kommuner, bl.a. via den kommende sundhedsaftale.

Budgetforslaget "Styrkelse af børne- og ungeområdet"

Sundhedsudvalget har med deres budgetforslag indstillet, at børne- og ungeområdet styrkes både på hospitalerne og i de indsatser, der går på tværs af hospital, praksissektor, almen praksis, kommune og civilsamfund. Budgetforslaget "Styrkelse af børne- og ungeområdet" er vedlagt som bilag 2.

Analysen af børne- og ungeområdet, del I, peger på hvordan børne- og ungeområdet på hospitalerne kan styrkes, jævnfør ovenfor. Implementering af flere af anbefalingerne forudsætter tilførsel af økonomiske midler.

Det er administrationens vurdering, at der i Sundhedsudvalgets budgetforslag "Styrkelse af børne- og ungeområdet" bør afsættes 20-40 mio. kr. årligt i alt til børne- og ungeområdet. Administrationen vil foreslå, at eventuelle midler, der afsættes med budgetforslaget, fordeles med 4/5 til børne- og ungeafdelingerne, herunder til tværgående tiltag som kompetenceudvikling, og 1/5 til indsatser på børne- og ungeområdet bredt set.

Såfremt der afsættes midler til området, vil der efterfølgende være en politisk proces om den nærmere udmøntning. 

I Region Hovedstaden er der stort fokus på, at børn og nybagte familier får en god start på livet. Røde Kors har inviteret Region Hovedstanden til at indgå i et partnerskab om et barselshus for sårbare og udsatte familier. Barselshuset skal i første omgang være et 5-årigt projekt i samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital og kommuner i hospitalets optageområder. Det er Røde Kors' formål at udbrede konceptet til alle regioner på sigt.

Initiativet ligger i tråd med Danske Regioners udspil "Godt fra start. Fremtidens omsorg for nye familier", hvor der lægges op til øget brug af partnerskaber om sårbare gravide. Der er dog en overvejelse i, om man politisk ønsker at etablere et særligt tilbud, der ligger udenfor regionens interne tilbud, og som kun vil være for en udvalgt målgruppe.

Administrationen foreslår, at regionen indgår i dette samarbejde med Røde Kors. Regionen har ikke udgifter forbundet med at deltage i projektet. En forudsætning for deltagelse i projektet er, at regionen forpligter sig til at indgå i en løbende dialog med Røde Kors om fremtidige bæredygtige finansieringsmodeller for barselshuset, da Røde Kors ønsker, at barselshuset skal blive en permanent tilbud efter endt projektperiode. Regionen er ikke forpligtet til at overtage finansieringsansvaret efter projektperioden, men det må forventes, at der vil være et ønske herom fra Røde Kors og evt. Amager og Hvidovre Hospital, hvis evalueringen viser, at projektet har været vellykket.

Hvis der politisk er opbakning til at indgå en samarbejdsaftale med Røde Kors om et barselshus, vil en endelig samarbejdsaftale blive forelagt til politisk godkendelse.

Målgruppen for barselshuset

Formålet med et barselshus er at forbedre sundhedstilstand, livskvalitet og livsvilkår for sårbare og udsatte familier. Det er Røde Kors' forventning, at huset - ved at understøtte sammenhængende patientforløb - vil kunne reducere udgifter til bl.a. indlæggelser og akutte henvendelser fra nybagte forældre samt senere sociale udgifter til familierne i kommunerne. I projektperioden vil Røde Kors gennem dokumentation og evaluering efterprøve og måle på, hvad business casen er for henholdsvis stat, region og kommune. Evalueringen skal foretages af VIVE -Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Målgruppen for barselshuset er sårbare gravide/nybagte forældre, der har behov for støtte, men som er færdigbehandlede i hospitalsregi. Barselshuset skal dermed være et supplement til de tilbud, der ydes i dag og ikke en erstatning. I dag er der familier, som hospitalet enten ikke har et tilbud til, eller som de eventuelt lader blive liggende på barselsgangen et par dage efter, at de er færdigbehandlede, da hospitalet ikke har et alternativ at tilbyde dem.

Partnerskab med Røde Kors om barselshus

Administrationen vil foreslå, at partnerskabet konkretiseres i en samarbejdsaftale, der kan indeholde f.eks. nedenstående elementer. Listen er ikke udtømmende, da parterne løbende arbejder med en konkretisering af elementerne i projektet.

• Deltagelse i ansættelsesudvalget, der ansætter personale i barselshuset
• Visitation af familier
• Bidrage til at udarbejde fagligt grundlag / faglige standarder, så det flugter med regionens faglighed
• Deltagelse i samarbejdsforum med Røde Kors og deltagende kommuner
• De ansatte på barselshuset kan komme i praktik på fødegangen
• Fremskudt jordemoderkonsultation.

Kommunerne - en vigtig samarbejdspartner

Røde Kors har afholdt møde med syv ledende sundhedsplejersker fra Amager og Hvidovre Hospitals optageområde, hvor parterne drøftede konceptet for barselshuset og kommuners holdning til at deltage i projektet. Der var ifølge Røde Kors bred enighed blandt kommunerne om, at barselshuset vil være et godt supplement til kommunernes arbejde og en styrkelse af indsatsen i overgangen fra barselsgang til hjemmet for gruppen af sårbare og udsatte familier. Kommunerne er i følge Røde Kors åbne over for at underskrive en interessetilkendegivelse om at deltage i projektet, med fælles konsultationer i huset, samarbejde generelt og i forhold til at aflægge besøg hos de af deres borgere, der overnatter i huset, så de kan modtage de første besøg af sundhedsplejersken i barselshuset. Regionen har ikke været i kontakt med kommunerne om projektet.

Økonomi

Røde Kors har estimeret økonomien i barselshuset, som er en indikation for den udgift, regionen vil skulle afholde i samarbejde med de nærliggende kommuner, hvis regionen skal overtage finansieringen af barselshuset efter endt pilotprojekt (se fortroligt bilag 2).

Garantiafdelinger er eksisterende afdelinger inden for et speciale på et af regionens hospitaler. De har til opgave at hjælpe afdelinger på andre hospitaler, hvis disse ikke kan udrede eller behandle patienterne inden for ventetidsbestemmelserne. Der blev oprettet fem garantiafdelinger inden for henholdsvis ortopædkirurgi, kardiologi (hjerteområdet), neurologi, radiologi samt øre-næse-hals-området. Formålet har været bedre udnyttelse af den samlede kapacitet, og herunder bedre overholdelse af udredningsretten og mindre forbrug på privathospitaler.

Garantiafdelingerne blev sat i gang som et forsøg, der skulle evalueres i starten af 2019 med henblik på, om afdelingerne skulle fortsætte.

Videreførsel af garantiafdeling for ortopædkirurgi

Videreførelse af garantiafdeling for ortopædkirurgi indgår i en større afdækning af ortopædkirurgien for at sikre dels bedre overholdelse af udredningsretten, dels hurtigere udredning (flere udredt inden for 30 dage). Som led i dette har de ledende overlæger/klinikchefer for de ortopædkirurgiske afdelinger arbejdet sammen om at forbedre henvisninger til garantiafdelingen. Fra april har garantiafdelingen ændret retningslinjerne for, hvilke patienter der kan henvises til garantiafdelingen for lettere at kunne fylde kapaciteten op - forventningen var 51 henviste patienter til forundersøgelse pr. uge. Dette har medført, at garantiafdelingen fra april 2019 gennemsnitligt har fået omtrent det antal henvisninger, der var forudsat. Figuren nedenfor viser antal patienter, der er set til forundersøgelse i 2019 (opgjort på uger).

Pga. påske i uge 16, St. Bededag i uge 20, Kr. Himmelfartsdag uge 22 og pinse uge 24 er der færre forundersøgelser i disse uger.

Som det ses af figuren nedenfor, er overholdelsen af udredningsretten svagt stigende de seneste måneder, og en stigende andel af patienterne er færdigudredt inden for 30 dage.

Overholdelse af udredningsretten, ortopædkirurgi, 2018-2019 (måneder)

Samarbejdet mellem hospitalerne om kapacitetsudnyttelse og visitation til garantiafdelingen er de seneste måneder blevet væsentligt styrket. På baggrund af drøftelser mellem hospitalerne og administrationen har regionen medio juni indgået en udbudsaftale med et privathospital om udvalgte funktioner i ortopædkirurgien, hvor mange patienter blev sendt til privat udredning. Aftalen omfatter udskiftning af hofter og knæ samt undersøgelse (skopi) af knæ og skuldre. Garantiafdelingen vil fremadrettet være ansvarlig for at sende patienter til privathospitalet på denne aftale for de funktioner, som garantiafdelingen varetager (undersøgelse af knæ og skuldre), når garantiafdelingen ikke har kapacitet til at tage flere patienter. Således kommer garantiafdelingen til at fungere som filterfunktion i forhold til privathospitaler, så det i højere grad sikres, at kapaciteten i regionen udnyttes mest muligt før viderehenvisning til privathospital.

Det er en kort periode, de nye visitationskriterier har haft mulighed for at virke i, men garantiafdelingen ser ud til nu at modtage det forudsatte antal henvisninger, og der er et godt samarbejde mellem hospitalerne om garantiafdelingen. For at afdække om modellen med en garantiafdeling kan understøtte udnyttelse af den samlede kapacitet bedst muligt og sikre bedre overholdelse af udredningsretten, anbefales det at videreføre garantiafdelingen i 2020. Af hensyn til budgetprocessen og for at sikre at personalet i garantiafdelingen kan fastholdes, fremsættes sagen nu, selvom datagrundlaget endnu er begrænset.

De ortopædkirurgiske klinikchefer/ledende overlæger støtter, at garantiafdelingen videreføres i 2020. Kredsen overvejer fremadrettet, om garantifunktionen med fordel kan organiseres, så de enkelte hospitaler har garantiansvar inden for enkelte fagområder (fx knæ, fødder, skuldre) frem for, at alle garantifunktioner er placeret på ét hospital. Dette indgår i gruppens drøftelser i efteråret.

Til sagen er vedlagt et bilag med uddrag fra evalueringen af garantiafdelingerne, der blev behandlet i sundhedsudvalget, forretningsudvalget samt senest i regionsrådet den 14. maj 2019. Bilaget gengiver daværende aktivitet og overholdelse af udredningsret, så der er et sammenligningsgrundlag i forhold til aktuelle oplysninger.  

Movia har fremsendt et forslag til køreplan for lokaltog gældende fra 15. december 2019. Forslaget indeholder ændringer i antallet af togafgange og ændringer i standsningsmønster. På de fleste lokalbaner foreslås ingen ændringer udover mindre minutjusteringer så lokaltogene korresponderer med S-togene. Bilag 1 giver et overblik over de foreslåede ændringer for de enkelte banestrækninger. Kort over banestrækningerne kan ses i bilag 2. Nedenfor gennemgås ændringerne.

Lille Nord
På banestrækningen Lille Nord, som går mellem Hillerød og Helsingør via Fredensborg, foreslås overgangen fra halvtimedrift til timedrift ændret. I dag er der halvtimedrift mellem Hillerød og Fredensborg frem til klokken halv ti om aftenen på hverdage. Det foreslås at halvtimedriften ophører en halv time tidligere og overgangen til timedrift derfor vil ske klokken ni. Det medfører at togafgang kl. 21:26 fra Hillerød til Fredensborg udgår og togafgang kl. 21:37 fra Fredensborg til Hillerød udgår. Med denne ændring vil Lille Nord i højere grad følge R-net konceptet og harmonere med driften på de øvrige banestrækninger samt busserne i R-nettet. Ændringen er dog overordnet set en forringelse for passagererne. Movia oplyser at de pågældende togafgange har mellem 1-4 passagerer. Det lave antal passagerer skyldes dels at togafgangene kun kører mellem Hillerød og Fredensborg, dels at der ikke er korresponderende busser i Fredensborg idet disse følger R-net konceptet. Ændringen vil bidrage til at imødekomme de nye skærpede krav til pauser hos lokomotivførerne.

Derudover foreslår Lokaltog A/S at den sidste togafgang kl. 00:38 fra Hillerød til Helsingør udgår søndag til torsdag. Togafgangen har i gennemsnit lige under 5 passagerer. Fredag og lørdag vil togafgangen afgå 16 minutter tidligere end i dag. I modsat retning vil den sidste togafgang kl. 00:08 fra Helsingør til Hillerød afgår 18 minutter tidligere end i dag. Til gengæld indføres en ekstra togafgang 00:51 fra Helsingør til Hillerød fredage og lørdage. Ændringen vil bidrage til at imødekomme de nye skærpede krav til pauser hos lokomotivførerne. I dag har de sidste togafgange over 20 passagerer på fredage og lørdage.

Hornbækbanen

På Hornbækbanen, som går mellem Helsingør og Gilleleje via Hornbæk, foreslår Lokaltog A/S at nedlægge Søborg trinbræt med det formål at forbedre rettidigheden. Trinbrættet ligger mellem Gilleleje og Dronningmølle. Se bilag 3 for kort og bilag 4 for billeder.
Mellem 4 og 10 passagerer (på- og afstigning i alt) benytter Søborg trinbræt på en typisk hverdag. Det udgør ca. 0,2% af det totale antal på- og afstigninger på Hornbækbanen på en typisk hverdag. På hverdage i dagtimerne er det kun hvert andet tog som standser på Søborg trinbræt efter behov.

Ca. 2 km fra trinbrættet lægger landsbyen Søborg med godt 200 indbyggere. Landsbyen betjenes af buslinje 363 som kører mellem Gilleje og Helsinge med timedrift 06-19 på hverdage. Bussen forbinder Søborg med både Hornbækbanen og Gribskovbanen. Indbyggerne i Søborg har som alternativ til Søborg trinbræt mulighed for at anvende Firhøj station, som ligger ca. 2,4 km fra Søborg.

Rettidigheden på Hornbækbanen var i 2018 på 81,4%. I første kvartal 2019 er den steget til gennemsnitligt 92,1% efter at standsningsmønstret blev ændret på Pårup og Gilleje Øst. Denne ændring blev behandlet på trafikudvalgsmøde den 2. oktober 2018. I Movias kontrakt med Lokaltog A/S er målet, at mindst 93% af alle togankomster skal være under 3 minutter forsinket. Det er forventningen at nedlæggelsen af Søborg trinbræt vil medføre at Lokaltog A/S kan opnå en rettidighed på 93%.

Det er Region Hovedstadens administrations vurdering at hensynet til rettidigheden vægter højere end betjeningen af Søborg trinbræt. Vurderingen bygger på at mange af passagererne på Hornbækbanen skifter tog i Helsingør og deres behov for rettidig ankomst/afgang derfor er vigtig for deres samlede rejse.

Udover nedlæggelsen af Søborg trinbræt foreslås det at den første togafgang kl. 04:54 fra Helsingør til Gilleleje udgår mellem Helsingør og Hornbæk. Denne togafgang blev midlertidigt indført i forbindelse med de store sporarbejder på Kystbanen i 2017 og 2018 for at give passagererne en mulighed for at tage til Hillerød og benytte S-banen som alternativ til Kystbanen. Togafgangen blev benyttet af nogle få passagerer under sporarbejdet, men efter at sporarbejdet er afsluttet kører toget tomt.

Overenskomst
Lokomotivførernes overenskomst forhandles mellem KL og Dansk Jernbaneforbund. Den gældende overenskomst blev forhandlet på plads ifm. OK18. Dansk Jernbaneforbunds medlemmer stemte i første omgang nej til overenskomsten, men en konflikt blev afværget efter parterne blev enige om ændrede pauseregler for lokomotivførere ved lokalbanerne. Ændringerne betød bl.a. at pauser ikke kan placeres ved lange tures start og slutning.

I køreplanen for 2019 foreslog Movia og Lokaltog også at fjerne den sidste togafgang fra Hillerød til Helsingør på Lille Nord søndag til torsdag. Det afviste trafikudvalget på møde den 2. oktober 2018 (og regionsrådet på møde den 23. oktober 2018) med henvisning til at regionsrådet i trafikbestillingen for 2019 allerede havde bestilt lokalbanetrafik svarende til omfanget i 2018.

Lokaltog A/S kører i 2019 på en dispensation fra pausereglerne i lokomotivførernes arbejdstidsaftale. Reglerne skal senest være opfyldt med køreplanskiftet den 15. december 2019.

Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer regionens whistleblowerordning for at sikre uvildighed.

Siden seneste afrapportering på mødet i Forretningsudvalget i september 2018 har der været 14 indberetninger, hvoraf 11 er omfattet af whistleblowerordningen. Heraf er 7 sager afsluttet uden sanktioner, en sag har medført en advarsel, en sag er afsluttet med en skærpelse af interne retningslinjer, og 2 sager er verserende.

Antallet af indberetninger er faldende.

Siden åbningen i oktober 2015 og frem til 1. juli 2019 er der i alt modtaget 53 sager, hvoraf de 40 har været omfattet af ordningen. 28 af disse har ikke medført sanktioner, 3 sager er ikke afsluttede jf. bilag 2.

Rammerne for, hvilke sager der er omfattet af en whistleblowerordning og derfor kan behandles, er fastlagt i persondatalovgivningen.

Administrationen kan oplyse, at der er ny EU-lovgivning på vej om obligatoriske whistleblowerordninger for offentlige myndigheder og visse private virksomheder. Baggrunden er, at Europa-Parlamentet har vedtaget et såkaldt minimumsdirektiv om beskyttelse af personer, som indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen. Ministerrådet har meddelt, at rådet vil vedtage direktivet snarest, og derefter skal medlemsstaterne implementere reglerne inden for 2 år. I den forbindelse vil det være relevant, at Region Hovedstaden vurderer, om der er behov for at justere ordningen, således at den harmonerer med de nye regler. Regionens MED-udvalg er på mødet den 28. maj 2019 oplyst om den nye EU-lovgivning samt status på sager.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.