Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre hovedområder: Sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling.

De samlede nettoudgifter på sundhedsområdet er 35,2 mia. kr., som primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

Det samlede udgiftsniveau på social- og specialundervisningsområdet er 0,8 mia. kr. som finansieres via takstbetaling fra kommunerne.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,9 mia. kr. der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne

Aftalen om regionernes økonomi for 2014 betyder, at regionens råderum på sundhedsområdet forøges med 294 mio. kr. i forhold til 2013. Væksten er indarbejdet i budgetforslaget med følgende hovedbevægelser:

Der opnås balance i den regionale økonomi med besparelser på 143 mio. kr., der kan opnås ved allerede trufne beslutninger, samt forventning om fortsatte besparelser på indkøb.

Investeringsbudgettet vedrørende projekter på sundhedsområdet ud over kvalitetsfondsprojekter udgør 788 mio. kr., som tilvejebringes ved bloktilskud samt et i økonomiaftalen forudsat likviditetstræk og lånoptagelse. Hensættelse af 333 mio. kr. til medfinansiering af projekter med tilsagn fra kvalitetsfonden er budgetteret som likviditetsopbygning og indgår ikke i investeringsrammen.

2. behandling af budgetforslaget (endelig budgetvedtagelse) sker i regionsrådet den 24. september 2013.

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre hovedområder: Sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2014.

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens råderum på driftsbudgettet i 2014 forøges med 294 mio. kr. i forhold til budget 2013.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til dette beløb, jf. følgende oversigt:

Der er nærmere redegjort for de enkelte merudgiftsposter og besparelser i budgetforslagets afsnit 3.

Det i budgetforslaget afsatte beløb på 200 mio. kr. til aktivitetsvækst, jf. ovenstående tabel, vedrører bl.a. puljer til kvalitetsforbedringer og øget aktivitet samt til vækst i hospitalernes medicinudgifter.

De 205 mio. kr. vedrørende andre vækstområder indbefatter bl.a. midler afsat på baggrund af påtrængende behov for forbedringer inden for it-området og til sundhedsplatformen. Herudover indgår puljen afsat til politisk prioriterede initiativer i forbindelse med budgetbehandlingen.

Under øvrige ændringer med et samlet beløb på 32 mio. kr. er bl.a. afsat midler til opretholdelse af niveauet for renoveringspuljen i 2013 og til dækning af indtægtstab som følge af fald i Rigshospitalets takster på baggrund af den forbedrede produktivitet.

Det samlede udgiftsbehov til aktivitetsvækst og andre udgifter på sundhedsområdet medfører en ubalance på i alt 143 mio. kr. i relation til regionens råderum. Besparelser på 143 mio. kr. kan opnås ved allerede trufne beslutninger, samt forventning om fortsatte besparelser på indkøb. Således er der ikke behov for yderligere tilpasningsinitiativer.

På social- og specialundervisningsområdet er det samlede udgiftsniveau 0,8 mia. kr., som finansieres via takstbetaling fra kommunerne.

Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,9 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Den største udgiftspost inden for regional udvikling er regionens tilskud til kollektiv trafik.

Det samlede budget til administrationsområdet udgør 0,6 mia. kr. Ud over sædvanlige administrationsudgifter indeholder beløbet udgifter til tjenestemandspensioner, it-systemer og kontingent til Danske Regioner mv. Beløbet fordeles til de tre opgaveområder.

Det samlede budget for de tre områder, sundhed, regional udvikling og social- og specialundervisningsområdet, indebærer et likviditetstræk på 631,8 mio. kr.

Med hensyn til låneoptagelse og afdrag er der i 2014 anvendt økonomiaftalens forudsætninger, hvorefter der ikke kan optages lån til refinansiering af afdrag på gæld.

Vedrørende investeringsbudgettet er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for anlægsudgifterne i 2014, der gælder for henholdsvis kvalitetsfonds­projekter og øvrige projekter.

For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægs­loftet 4.600 mio. kr. Heraf forudsættes Region Hovedstadens andel at udgøre 1.041 mio. kr.

For øvrige projekter udgør anlægsloftet 2.500 mio. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 788 mio. kr. Beløbet finansieres ved bloktilskud og ved likviditetstræk og lånoptagelse som forudsat i økonomiaftalen.

Investeringsbudgettet på sundhedsområdet kan således overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter.

Region Hovedstaden har modtaget forhåndstilsagn på samlet 12,85 mia. kr. (i 2009 - pris- og lønniveau) til gennemførelse af seks konkrete kvalitetsfondsprojekter. Regionen har på budgetteringstidspunktet modtaget endeligt tilsagn vedrørende projekterne på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital.

Der er som bilag til orientering vedlagt to sager med en nærmere beskrivelse af to af de anlægsprojekter som er indarbejdet i forslaget til investeringsbudget. Det drejer sig om projekterne vedrørende etablering af nye rammer for Dansk Hovedpinecenter ved Glostrup Hospital og om automatisering af de regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital. De to sager vil senere blive forelagt for regionsrådet med indstilling om meddelelse af investeringsbevilling.

For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 40,4 mio. kr. til investeringer, der indregnes i den kommunale takstbetaling.

Videre procedure

Efter forretningsudvalgets behandling den 13. august 2013 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 20. august 2013.

Forslaget til kommunernes årlige udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den 1. september, og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen.

Der kan efter den af forretningsudvalget i januar besluttede tidsplan for budgetarbejdet stilles budgetspørgsmål frem til den 30. august 2013.

I perioden 13. – 30. august 2013 gennemføres en høring af budgetforslaget på hospitaler, tværgående virksomheder og i MED-organisationen.

Den 29. august 2013 afholder forretningsudvalget møde med MED-udvalget om budgetforslaget.

Den 10. september 2013 afholdes ligesom sidste år et orienteringsmøde for forretningsudvalgets medlemmer med henblik på spørgsmål fra medlemmerne til de afgivne svar på budgetspørgsmål.

Den 17. september 2013 gennemføres 2. behandling af budgetforslaget i forretningsudvalget.

Den 19. september 2013 kl. 10.00 er sidste frist for fremsættelse af ændringsforslag. Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

Den 24. september 2013 er 2. behandling af budgetforslaget (endelig budgetvedtagelse) i regionsrådet.

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

Der lægges op til 1. behandling af budgetforslaget for 2014.

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13000329

Movias bestyrelse har i juni 2013 førstebehandlet budgetforslaget for 2014. Regionsrådet har den 16. april 2013 godkendt Region Hovedstadens trafikbestilling hos Movia for 2014. Regionens bestilling af trafik og administrative ydelser er en af budgetforslagets forudsætninger. Budgetforslaget gennemgås for de områder, som vedrører regionens bestilling.

Regionsrådet behandlede den 16. april 2013 Region Hovedstadens bestilling hos Movia for 2014, herunder det daværende skøn over regionens udgifter til kollektiv trafik. Regionsrådet ønskede i den forbindelse at få forelagt det endelige budgetforslag fra Movia med henblik på endelig stillingtagen til takster og ruter.

Movias bestyrelse har den 20. juni 2013 førstebehandlet selskabets budgetforslag for 2014. Movia skal andenbehandle sit budgetforslag på bestyrelsesmødet den 12. september 2013. Til andenbehandlingen af budgettet indarbejdes som udgangspunkt alene ændringer, der er aftalt mellem Movia og de involverede kommuner eller regioner. På regionsrådsmødet i april blev det forudsat, at Region Hovedstadens driftsomfang for busser og lokalbaner i 2014 vil være uændret i forhold til 2013. Denne forudsætning er fortsat gældende.

I forhold til Movias skøn for 2014 som blev forelagt regionsrådet på mødet i april 2013 er der sket en række ændringer i driftstilskuddenes omfang på baggrund af opdaterede forudsætninger, som samlet set indebærer en nedsættelse af regionens driftstilskud:

Samlet set indebærer ændringerne en nedsættelse af Region Hovedstadens samlede tilskud for 2014 med 12,9 mio. kr. i forhold til Movias tidligere fremlagte skøn, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Udgifterne til Movia er indarbejdet i det administrative budgetforslag for 2014 for Region Hovedstaden, og der er således overensstemmelse med Movias budget for 2014.

Vedrørende fastsættelse af takster er udgangspunktet for Movias budgetforslag, at der anvendes en stigning på 1,3 % svarende til statens takststigningsloft for 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Region Hovedstadens driftstilskud reduceres i 2014 med 12,9 mio. kr. i forhold til det skøn, der blev fremlagt på regionsrådsmødet i april 2013.

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Forretningsudvalget tiltrådte, at Hans Toft (C) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Anbefales, idet indstillingens punkt 1-4 lægges til grund for regionens stillingtagen ved den videre behandling af Movias budget for 2014 i Movias bestyrelse.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12010764

Regionsrådet forelægges forslag til børne- og ungepolitik på sundhedsområdet. Forslaget er udarbejdet efter inddragelse af borgere, patienter, pårørende, interessenter og sundhedsprofessionelle, herunder i forbindelse med Sundhedsdagene og Folkemødet.

Børne- og Ungepolitikken indeholder syv overordnede indsatsområder

Børne- og Ungepolitikken tegner den overordnede ramme og retning for udviklingen af regionens sundhedsvæsen på dette område. Indsatsen i forhold til indsatsområderne sker i form af konkrete handlingsplaner og projekter.

Forretningsudvalget behandlede den 4. december 2012 et forslag om udarbejdelse af en regional børn- og ungepolitik. På baggrund af udvalgets beslutning er der indhentet vidnesbyrd, synspunkter, forslag og inspiration fra en bred kreds af interessenter, herunder patienter og pårørende, sundhedsprofessionelle i psykiatri, somatik og sociale tilbud, patientforeninger, skoler og ungdomsuddannelser. Endvidere er børneområdet drøftet på Sundhedsdagene og Folkemødet og på midtvejskonferencen for sundhedsaftalerne samt i den administrative styregruppe.

Processen har taget afsæt i de fire temaer, der fremgår af forretningsudvalgets beslutning: børn på hospital, børn som pårørende, børne- og ungdomspsykiatrien og sårbare børn. De mange forskellige bidrag har udbygget og nuanceret disse temaer til følgende syv indsatsområder

Behandlingen af børn og unge skal ske på et højt fagligt niveau

Region Hovedstaden skal have familievenlige hospitaler og psykiatriske centre

Der skal være tilbud til unge og overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling skal ske på en tryg og velplanlagt måde

Der skal være aktiv inddragelse af forældre og tilbud om støtte

Der skal være et velfungerende tværsektorielt samarbejde

Der skal være særlig støtte til sårbare familier

Der skal være fokus på børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge

Administrationen foreslår, at forslaget til Børne- og Ungepolitik forelægges Region Hovedstadens MED-udvalg og dialogfora for sundhed, psykiatri og handicap til kommentarer samt sendes i høring blandt kommuner, faglige organisationer, faglige selskaber og patientforeninger. Ungdomsafdelingerne i de patientforeninger, der har en sådan afdeling, vil ligeledes blive inddraget, og der vil blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse af indlagte børn og unge på et repræsentativt antal afdelinger. Forslaget vil blive forelagt for regionsrådet til endelig godkendelse den 29. oktober 2013.

Børne- og Ungepolitikken tegner den overordnede ramme og retning for udviklingen af regionens sundhedsvæsen på dette område. Indsatsen i forhold til indsatsområderne sker i form af konkrete handlingsplaner og projekter.

Der orienteres om forslag til Børne- og Ungepolitik på regionens hjemmeside.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Indstillingen anbefales, idet der i det udsendte materiale tilføjes følgende:

Ny udgave af bilaget med de anførte ændringer indføjet med korrektur eftersendes til brug for regionsrådets behandling af sagen.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13006837

Regionsrådet besluttede på mødet i marts 2013, at holde en temadebat om hvilke initiativer, der kan nedbringe overbelægningen i hele Region Hovedstaden. Disse initiativer er sammenfattet i "Strategi for at nedbringe overbelægning". Strategien består af seks elementer, som Region Hovedstaden vil fremme for at skabe bedre forudsætninger for at reducere overbelægning på hospitalerne:

For hvert element er opstillet et idékatalog, der kan understøtte strategien.

Baggrund og proces

På baggrund af den ekstraordinære situation med stor overbelægning på hospitalerne i vinteren 2012/2013, har Regionsrådet i foråret og forsommeren 2013 drøftet belægningssituationen og hvilke initiativer, der kan nedbringe overbelægningen i hele Region Hovedstaden.

En referencegruppe til Region Hovedstadens MED-udvalg har rådgivet og fulgt drøftelserne af overbelægning og mulige initiativer, hospitalerne har udarbejdet handleplaner mod overbelægning, der er holdt en workshop om overbelægning for medarbejdere og ledere, og der har været en temadebat i Regionsrådet den 11. juni. På dette grundlag er ”Strategi for at nedbringe overbelægning” udarbejdet.

Strategien og dens elementer

En strategi for at nedbringe overbelægning skal rumme en række udfordringer og dilemmaer, som hospitalerne står midt i. Akuthospitalernes råderum presses af flere akutte patienter og øgede effektiviseringskrav, og der er forskelle i kommunernes serviceniveau overfor den ældre medicinske patient. Det kræver øget fokus på kompetenceudvikling og ændret organisering på hospitalerne, forebyggelse og samarbejde med kommunerne. Desuden oplever de medicinske afdelinger på den ene side, at de modtager flere patienter, men i kortere ophold. På den anden side er det uundgåeligt, at der opstår beredskabssituationer, hvor der er overbelægning som følge af epidemier eller lignende. Det øgede pres giver ringere rum for at håndtere perioder med spidsbelastning.

Strategien for at nedbringe overbelægning består af seks elementer, som Region Hovedstaden vil fremme for at skabe bedre forudsætninger for at nedbringe overbelægning på hospitalerne:

1. Patientflowet skal forbedres ved at følge en række anbefalinger i Region Hovedstadens rapport om Fremtidens Kliniske Grundstruktur. Der skal bl.a. beskrives ansvarsforhold, tidsforløb og overgange mellem afdelinger i et antal standardiserede patientforløb. Dernæst er det nødvendigt at sikre, at de rette kompetencer og bemanding er til stede på de medicinske afdelinger. Afdelingerne har i dag flere patienter, men i kortere tid, og arbejdsopgaverne i et patientforløb formindskes ikke i samme omfang, som liggetiden formindskes, hvilket betyder øget pres på personalet.

2. Akutmodtagelserne spiller en central rolle i forhold til overbelægning. De står på nogle hospitaler for daglige belægningsmøder og visiterer patienter til afdelingerne. Speciallægekompetencer i akutmodtagelsen skal øges så diagnostiske undersøgelser kan udføres og kliniske beslutninger træffes på spciallægeniveau hele døgnet. Dette forventes at skabe basis for, at patientforløb kan afsluttes i akutmodtagelsen, men den fulde effekt kan først forventes, når byggeriet af de nye akutmodtagelser er afsluttet om fem til ti år. Principperne for akutmodtagelsernes organisatoriske funktion skal i stedet implementeres i takt med de fysiske muligheder.

3. Regional, tværgående koordinering skal sættes i værk, når det enkelte hospital er fuldt belagt. Da skal "kollega-afdelinger", samarbejdende hospitaler og AMK-vagtcentralen kontaktes. Der bør være en ensartet definition på tværs af samtlige hospitaler af, hvornår belægningen er så høj, at det ikke kan håndteres internt på hospitalet, men bør håndteres i samarbejde med andre hospitaler og AMK-vagtcentralen. Et grundlag herfor kan være fælles belægningsoversigter, der belyser belægningen på det enkelte hospital, i hvert planområde og samlet set i regionen.

4. Nødberedskab ved spidsbelastning vil oftest være situationer, hvor mulighederne for regional tværgående koordinering er udtømt. Hospitalerne har sundhedsberedskabsplaner og lokale vejledninger, som skal tages i brug ved overbelægning. Derudover kontaktes kommuner for hjemtagning og aflastning. Det foreslås også, at hospitalerne får mulighed for at etablere fysisk bufferkapacitet med henblik på at hindre gangbelægning. Der kan fx arbejdes på at tilpasse bemanding, der kan dække årstidsvariation og spidsbelastning med fysisk buffer.

5. Samarbejdet mellem praksissektor, kommune og hospital er formaliseret i henholdsvis sundhedsaftalerne og overenskomsten med de praktiserende læger. Samarbejde om forebyggelige indlæggelser er et fokusområde i de nuværende sundhedsaftaler. Kommunernes muligheder for at oprette akut- og aflastningspladser er et potentielt element i den næste sundhedsaftale, hvor nye tværsektorielle samarbejdsformer, som understøtter sundhedsydelser tæt på borgerens hjem, er i fokus. Der er med baggrund i sundhedsaftalerne oprettet en Tværsektoriel Forsknings Enhed, der bl.a. skal evaluere arbejdet med at forebygge indlæggelser og nedbringe genindlæggelser.

6. Ensartet monitorering af belægning undersøges p.t. i regi af Statens Serumsinstitut i samarbejde med regionerne. Det er vigtigt at sikre en fælles forståelse af sengepladser - normerede og disponible - og en tidssvarende metode til at beregne belægningsgraden. Det forventes at en moderniseret og løbende indberetning kan begynde fra årsskiftet 2013/14.

Region Hovedstadens "Strategi for at nedbringe overbelægning" synliggøres i pressemateriale, på hjemmesiden og lign.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Mødesagen udgår af dagsordenen, idet administrationen hurtigst muligt, og således at det kan indgå i budgetforhandlingerne, fremsætter en mere konkret handlingsplan, der både opsummerer de tiltag, der allerede er iværksat og konkretiserer de fremadrettede tiltag.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13002503

Regionsrådet besluttede på mødet den 12. marts 2013, at der med virkning fra 1. januar 2014 skal ske en organisatorisk og fysisk samordning af den overenskomstbestemte lægevagt med regionens øvrige akutte tilbud. Samtidig hermed skal regionen indføre en visiteret adgang til akutmodtagelser/-klinikker.

Samordningen af lægevagtsordningen med det øvrige akutsystem betyder, at der i Region Hovedstaden vil være én indgang for alle akutte patienter i vagttid via Akuttelefonen 1813, som kan visitere til akutte lægebesøg i hjemmet. Lægevagtens konsultationsopgaver ved personligt fremmøde integreres i regionens akutmodtagelser og akutklinikker med det formål, at borgerne oplever at modtage behandling i ét samlet system ud fra deres behov, uanset om de henvender sig akut med en skade eller medicinsk sygdom i vagttid.

Som udmøntning af regionsrådets beslutning har administrationen udarbejdet en rapport, der angiver de nærmere retningslinjer og principper for den fremtidige opgaveløsning på området, og som danner grundlag for implementeringen af den nye organisering pr. 1. januar 2014.

Rådgivning og visitation via 1813

Lægevagtens telefonkonsultation og opgaven med akutte lægebesøg varetages organisatorisk af Den Præhospitale Virksomhed. Borgerne visiteres til akutmodtagelser og akutklinikker via forudgående henvendelse til Akuttelefonen 1813. Borgerne vil fremover kun skulle huske to telefonnumre, nemlig 112 ved akut livstruende sygdom og tilskadekomst, og 1813 til alt andet, herunder generel sundhedsfaglig rådgivning og visitation til relevante akuttilbud. Aktiviteten på akuttelefonen forventes at stige fra ca. 160.000 opkald om året til ca. 1,2 mio. opkald årligt.

Det vil fortsat i udgangspunktet være en sygeplejerske, der tager telefonen på 1813. Ved behov for lægefaglig konsultation eller efter ønske fra borgeren stilles der i vagttiden videre til en læge. Lægerne, der ansættes på 1813, forudsættes bl.a. at have bred erfaring i diagnostik, udredning og behandlingstiltag indenfor de store specialer samt indgående erfaring med direkte patientkontakt.

1813 oplyser ved henvisning til akutmodtagelse/-klinik borgeren om den forventede ventetid og vil som en ny forbedret service også oplyse om den anbefalede mødetid, hvilket gør, at borgeren kan afvikle noget af ventetiden hjemme. Hvis 1813 skønner, at der er behov for en hurtig vurdering udenom køen, instrueres borgeren om snarest muligt at henvende sig på akutmodtagelsen/-klinikken.

Servicemål

Servicemålet for besvarelse af opkald til akuttelefonen foreslås fastsat til, at 90 % af opkaldene skal være besvaret indenfor 3 minutter og således at ingen venter mere end 10 minutter. Med dette servicemål sikres fortsat hurtig svartid på 1813 og en serviceforbedring for den store gruppe borgere, som i dag ringer til lægevagten.

Det nuværende servicemål for akuttelefonen er, at 90 % af opkaldene skal være besvaret indenfor 2 minutter, mens det for lægevagten i Region Hovedstaden er, at patienterne bør have kortest mulig ventetid, og at de oplyses om, hvilket nummer de er i køen. Opgørelse af svartiden for lægevagten i Region Hovedstaden viser, at 79 % kommer igennem inden for 3 minutter.

Behandlingen i akutmodtagelserne og akutklinikkerne

Lægevagtens konsultationsopgaver ved personligt fremmøde integreres i regionens akutmodtagelser og akutklinikker. Rigshospitalets traumecenter vil ikke varetage funktionen. Målet er, at borgerne oplever at modtage behandling i ét samlet system ud fra deres behov, uanset om de henvender sig akut med en skade eller medicinsk sygdom i vagttid.

Behandlingen af akutte patienter med alment medicinske sygdomme i vagttid tilstræbes varetaget af læger med almenmedicinske kompetencer, som ansættes på hospitalerne. Ved ændret behandlingsbehov kan inddrages andre - evt. mere specialiserede kompetencer i behandlingsindsatsen, idet der forudsættes et udstrakt samarbejde mellem de forskellige behandlerspor i akutfunktionerne.

Behandling af selvhenvendere

Pr. 1. januar 2014 vil adgangen til akutmodtagelser og akutklinikker være visiteret via akuttelefonen 1813. Såfremt der alligevel dukker selvhenvendere op i akutmodtagelser/-klinikker vil disse borgere fortsat blive modtaget og behandlet ud fra deres hastegrad. Selvhenvenderne vil blive oplyst om fordelen ved at ringe til 1813 først, således at ventetiden kan starte allerede fra dette tidspunkt - og hjemmefra.

Tekniske løsninger (IT)

Etableringen af et enstrenget og visiteret akutsystem kræver en række udbygninger af de eksisterende it- og telefoniløsninger i Den Præhospitale Virksomhed og på hospitalerne. Udbygningerne skal sikre håndtering af det øgede antal opkald til 1813, dokumentation af sundhedsydelser, visitering samt beregning og oplysning om forventede ventetider i akutmodtagelser og akutklinikker. De grundlæggende IT-funktionaliteter til registrering og visitering fra akuttelefonen vil være klar til 1. januar 2014, men det forventes, at funktioner om automatisk ventetidsberegning og automatisk overførelse af journaloplysninger fra akuttelefonen til hospitalerne først vil være klar i løbet af 2014. I en overgangsperiode forventes derfor behov for flere ressourcer til manuelle registreringer i akutmodtagelserne/-klinikkerne.

Regionsrådet behandlede på sit møde den 14. maj 2013 en henvendelse fra Lene Kaspersen (C) vedr. enstrenget akutsystem. Tre af spørgsmålene var besvaret i mødesagen.

Regionsrådet besluttede at de øvrige spørgsmål skulle besvares i forbindelse med regionsrådets behandling i august måned af etableringen af et enstrenget akutberedskab. De udestående spørgsmål er besvaret i vedlagte bilag.

Det kræver en massiv kommunikation at få borgerne til at ændre adfærd, således at de ringer til akuttelefonen før besøg på en akutmodtagelse/-klinik, da borgerne i mange år har været vant til at kunne henvende sig direkte. Endvidere skal borgerne oplyses om, at de fra 1. januar 2014 skal henvende sig til akuttelefonen, hvis de har behov for behandling af alment medicinske sygdomme uden for egen læges åbningstid.

Det er derfor væsentligt, at borgerne kender akuttelefonens nye funktioner, indarbejder 1813-telefonnummeret i hukommelsen og forvandler denne viden til handling ved akut skade eller sygdom.

Derfor planlægges en informationskampagne for at sikre, at borgere, kommuner m.v. har kendskab til det nye enstrengede og visiterede akutsystem. Kampagnen forventes afviklet fra ultimo november 2013 til februar 2014. Kampagnen skal bl.a. sikre, at:

Praksisområdets udgifter til den nuværende lægevagtsordning udgør i 2014-niveau ca. 155 mio. kr.

Indførelsen af et enstrenget og visiteret akutsystem forudsættes i Budgetforslag for 2014-2017 at medføre en reduceret driftsudgift på 15 mio. kr. Budgettet under praksisområdet er således reduceret med 155 mio. kr., mens 140 mio. kr. er afsat på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter til senere udmøntning til den fremtidige løsning. Beløbet svarer til de forventede årlige merdriftsudgifter i 2014 til de funktioner, der skal overtage de tidligere opgaver hos lægevagten og visiteret adgang. Beløbet falder til ca. 137 mio. kr. fra 2015 og frem, idet der i 2014 er afsat 3 mio. kr. i engangsudgifter til anskaffelse af it-software.

Lønudgifter vedrører:

Udgifterne er på nuværende tidspunktet budgetteret på en række forskellige forudsætninger om aflønning mv., idet det bemærkes, at der endnu udestår afklaring herom. Lønudgifterne vil senere skulle fordeles til Den Præhospitale virksomhed samt hospitalerne, når der foreligger et endeligt afklaret budgetteringsgrundlag.

De øvrige driftsudgifter vedrører blandt andet udgifter til kørselsordningen med hjemmebesøg, forbindsstoffer, udgifter til IT-drift mv. Der er derudover afsat 3 mio. kr. til anskaffelse af it-software, som afholdes i 2014.

Beløbet er en del af den samlede etableringsudgift på i alt 18 mio. kr. hvoraf 15 mio. kr., der afholdes i 2013, er afsat i 2. økonomirapport 2013, mens de nævnte 3 mio. kr. til it-software afholdes i 2014. Beløbet kan afholdes uden at belaste den forudsatte mindreudgift på 15 mio. kr. i budgetforslaget for 2014, jf. ovenfor.

Etableringsudgifterne omfatter dels udgifter til løn og uddannelse af personale i etableringsperioden. Derudover indgår udvikling og indkøb af den IT-mæssige understøttelse af det enstrengede og visiterede akutsystem, dels i Den Præhospitale Virksomhed og dels på akutmodtagelser og akutklinikker. Derudover indgår erhvervelse af hjertestartere til de kørende hjemmebesøg samt udgifter til ændring af vejledende skiltning på akutmodtagelser og akutklinikker.

Det kan derudover nævnes, at der i 2. økonomirapport 2013 og budgetforslaget for 2014 er i alt 10 mio. kr. (fordelt med 5 mio. kr. i hvert af årene) til gennemførelse af informationskampagne i forbindelse med indførelse af et enstrenget og visiteret akutsystem.

Det forudsættes, at den nærmere udmøntning af driftsudgifterne på de 140 mio. kr. i 2014 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2014.

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales med tilføjelse af et supplerende pkt. 4 i indstillingen om, at Kvalitetsudvalget følger udviklingen med implementering af det enstrengede og visiterede akutsystem.

O (2) meddelte, at de vil stemme imod ved sagens behandling i regionsrådet.

C (2) meddelte, at de vil tilkendegive deres stilling til sagen ved regionsrådets behandling.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13002308

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med helikopterberedskaber i henholdsvis Ringsted, Skive og Billund forventes at gå i drift i oktober 2014. Den administreres af regionerne i fællesskab med udgangspunkt i vedlagte samarbejdsaftale. Det er bl.a. indeholdt i samarbejdsaftalen, at det overordnede ansvar for driften er placeret i en tværregional styregruppe med repræsentanter for alle fem regioner, og at der etableres en fælles driftsfunktion med henblik på varetagelse af de daglige opgaver knyttet til driften af de tre beredskaber, som udgør den samlede ordning. Region Midtjylland er værtsregion for driftsfunktionen, og Region Hovedstaden varetager formandskabet for styregruppen. Efter to års drift skal der ske en fornyet stillingtagen til varetagelsen af driftsorganisationen.

Finansieringen af den landsdækkende akutlægehelikopterordning sker med udgangspunkt i den årlige statslige bevilling på 126,7 mio. kr. (2013-niveau), som fordeles via bloktilskudsnøglen. For Region Hovedstaden betyder det for sidste kvartal af 2014 10,1 mio. kr. og 40,5 mio. kr. fra 2015 og frem. Derudover har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bevilget 20 mio. kr. som et tilskud til regionernes etableringsomkostninger i implementeringsfasen.

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning forventes at gå i drift fra oktober 2014 med én leverandør af de tre helikopterberedskaber, som bliver tildelt kontrakten som resultat af den igangværende udbudsproces. De overordnede rammer for udbuddet og administration af udbudsprocessen blev tiltrådt af regionsrådet den 5. februar 2013.

Der er i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2013 indgået en politisk aftale om ordningen. Det fremgår af aftalen, at den landsdækkende akutlægehelikopterordning administreres af regionerne, som en integreret del af regionernes øvrige præhospitale indsats med ambulancer, akutlægebiler mv.

Vedlagte samarbejdsaftale, som er behandlet på Danske Regioners bestyrelsesmøde i juni 2013, beskriver organiseringen af det fremtidige samarbejde mellem de fem regioner om den landsdækkende akutlægehelikopterordning.

Som det fremgår af samarbejdsaftalen vil den organisation, som skal administrere den landsdækkende akutlægehelikopterordning, bestå af følgende enheder:

Det er aftalt, at Region Midtjylland er værtsregion for driftsorganisationen, og at Region Hovedstaden varetager formandskabet for styregruppen. Efter to års drift skal der ske en fornyet stillingtagen til placering af driftsorganisationen.

Formandskabet for styregruppen varetages som nævnt af Region Hovedstaden, og derudover indgår to repræsentanter fra hver region i styregruppen, herunder ledelsesrepræsentant fra de præhospitale organisationer. Styregruppen har ansvaret for driftsfunktionens opgavevaretagelse, som sker med afsæt i styregruppens beslutninger.

Økonomi for den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Regionerne afholder udgifterne til finansiering af driften af den landsdækkende akutlægehelikopterordning med udgangspunkt i den statslige bevilling på 126,7 mio. kr. (2013-niveau), som fordeles via bloktilskudsnøglen. For Region Hovedstaden betyder det 10,1 mio. kr. i 2014 (hvor der kun forventes drift i 4. kvartal) og 40,5 mio. kr. i 2015. Gennemførelsen af udbud af driftsopgaven er tilrettelagt, således at der opnås størst mulige effektiv beredskabstid (oppetid), kvalitet og sikkerhed inden for driftsbevilllingen.

Der vil være etableringsudgifter forbundet med forberedelse af driftsstarten for den landsdækkende ordning, fx ansættelse af lægelig leder og administration med henblik på varetagelse af det tværregionale samarbejde og samarbejdet med leverandøren i implementeringsfasen. Derudover skal regionerne sikre etablering af de nødvendige basefaciliteter og stille disse til rådighed for leverandøren i hhv. Ringsted, Billund og Skive. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ud over driftsmidlerne supplerende bevilget 20 mio. kr. i 2014 som et tilskud til finansiering af etableringsomkostningerne. Der hersker således en vis usikkerhed om, hvorvidt etableringsomkostningerne, herunder baseetableringen, vil kunne holdes inden for den supplerende bevilling samt eventuelt restbeløb fra driftsopgaven. Der er fokus på overholdelse af budgetrammen, men såfremt de samlede etableringsomkostninger ikke kan holdes inden for det bevilligede budget, vil regionerne skulle finansiere restbeløbet. Det vil skulle ske efter den almindelige bloktilskudsfordelingsnøgle.

Regionerne samarbejder om presseindsatsen, og på vegne af de fem regioner varetager Region Sjælland den koordinerende funktion.

Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, idet der dog som anført fortsat er en vis usikkerhed med hensyn til etableringsudgifterne.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13000149

Bispebjerg Hospital har med henblik på at opnå endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg udarbejdet en ansøgning til Regeringens ekspertpanel på baggrund af det foreløbige tilsagn fra november 2010. I ansøgningen anmodes om endeligt tilsagn til nybygning af ny somatisk akutmodtagelse, laboratorie- og logistik bygning, parkeringshuse samt renovering af eksisterende bygninger og tilhørende have- og vejanlæg. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg gennemføres i overensstemmelse med helhedsplan fra konkurrencen i foråret 2012 og inden for den økonomiske ramme i forhåndstilsagnet af november 2010 på 2,95 mia. kr. opgjort i 09-p/l.

I det samlede investeringsbudget for projektet er der afsat godt 2,5 mia. kr. til nybyggeri og godt 0,3 mia. kr. til ombygning og renovering samt parkeringsudgifter til 60 mio. kr. opgjort i 09-p/l.

I forbindelse med gennemførelsen af kvalitetsfondsbyggeriet for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er der som en del af styringsgrundlaget udarbejdet en styringsmanual.

Regionsrådets medlemmer vil blive involveret i projektet gennem drøftelser i den politiske følgegruppe og forelæggelser for forretningsudvalget og regionsrådet. Følgegruppen følger planlægningen og deltager i idéudvekslingen omkring projektet, samt drøfter projektet under hvert faseskift mv. før forelæggelse for forretningsudvalg og regionsråd.

Region Hovedstaden fik i november 2010 foreløbigt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden til etablering af den somatiske del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der fusionerer matriklerne på Frederiksberg og Bispebjerg. Det foreløbige tilsagn fastlægger den samlede økonomiske ramme for projektet til 2,95 mia. kr. (09-pl), heraf godt 0,5 mia. kr. til IT og apparatur mv., ca. 340 mio. kr. til renovering og 60 mio. kr. til parkering. Tilsagnet var baseret på et samlet bruttoareal på ca. 158.200 m² fordelt på ca. 94.300 kvadratmeter nybyggeri og ca. 63.900 kvadratmeter eksisterende byggeri. Regeringens Ekspertpanel tilkendegav samtidig, at den psykiatriske del af projektet burde baseres på en regional prioritering inden for de almindelige anlægsrammer. Med henblik på at opnå endeligt tilsagn til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil ansøgningen med regionsrådets godkendelse blive sendt til Regeringens ekspertpanel.

Den psykiatriske del af projektet forventes gennemført ved finansiering via regionale midler.

Ansøgningen.

Ansøgningen tager udgangspunkt i de anbefalede standarder fra Regeringens ekspertpanel samt fremskrevne aktivitetsbehov for planområdet, der omfatter de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt Frederiksberg Kommune, Hospitals og Psykiatriplan 2020, retningslinjerne for byggeri i Region Hovedstaden og regionens anbefalinger vedr. fremtidens kliniske grundstruktur og arealstandarder mv.

Ekspertpanelet vil bl.a. vurdere ansøgningen på dens bidrag til samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet. Såfremt byggeriet vurderes at leve op til gældende målsætninger og principper, afgiver Regeringens ekspertpanel indstilling til Regeringen om at Region Hovedstaden gives endeligt tilsagn til gennemførelse af projektet.

Ansøgningen er opbygget efter følgende faste skabelon:

I ansøgningen til Regeringens ekspertpanel af august 2013 anmodes om endeligt tilsagn til gennemførelse af kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg inden for den økonomiske ramme i forhåndstilsagnet på 2,95 mia. kr. En bearbejdning af projektet har vist, at ved at reducere i ikke-kliniske områder som P-pladser i konstruktion og kioskområder kan areal til nybyggeri reduceres fra 94.300 m2 til 88.660 m2, hvorved projektets økonomi bliver mere robust. Det samlede antal P-pladser vil forsat overholde lokalplanens forventede krav til P-pladser. Ansøgningen tilsigter herefter en udvidelse af den somatiske del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 88.660 m² og 500 nye parkeringspladser samt ombygning og renovering af eksisterende bygninger.

Følgende dokumenter er bilag til ansøgningen:

Bilag 1 Konkurrenceprogram for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg fra november 2011

Bilag 2 Helhedsplan for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg fra 2012,

Bilag 3 Styringsmanual

Bilag 4 Hovedtidsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg samt

Bilag 5 Ekstern risikovurdering for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Bilag 1 og 2 ovenfor er tidligere forelagt regionsrådet, henholdsvis den 25. oktober 2011 og den 19. juni 2012 og vedlægges ikke, men kan rekvireres.

Risikovurdering

Der er af revisionsfirmaet KMPG udarbejdet en risikovurdering af projektet. Risikovurderingen er vedlagt som bilag. Det fremgår af den sammenfattende vurdering, at "projektet overordnet set synes at have tilstrækkelig tidsramme i de 12 år som byggeperioden er planlagt til, men at der er risiko for tidsmæssige (og økonomiske) forskydninger delprojekterne imellem. For så vidt angår økonomi er det samlet set vurderingen, at projektet ud fra den forudsatte byggeomkostning per m2 er meget stramt, men at behov for antal m2 kan reducere den udfordring lige som løbende tilretninger af delprojekter kan medføre at den samlede budgetramme overholdes."

Styringsmanual

I forbindelse med gennemførelse af kvalitets­fondsprojekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er der som en del af styringsgrundlaget udarbejdet en projektspecifik styringsmanual. Styringsmanualen danner grundlag for styring af byggeriet og indeholder bl.a. retningslinjer for politisk inddragelse, projektorganisering, styring af økonomi, tid og risici, rapportering og opfølgning.

Projektbeskrivelse

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg understøtter implementeringen af Hospitals og Psykiatriplan 2020, herunder udpegningen af Bispebjerg Hospital som akuthospital for planområdet Byen. Målsætningen for projektet er at skabe et sammenhængende og fremtidssikret hospital baseret på en effektiv og fleksibel indretning og struktur, der tilgodeser øget kvalitet, faglig bæredygtighed og bedre ressourceanvendelse.

Der er i 2012 afholdt en helhedsplankonkurrence, der har dannet grundlag for den nu udarbejdede helhedsplan. Helhedsplanen udgør de overordnede rammer for hele matriklen og er udgangspunktet for det videre arbejde med projektet i sin helhed og de enkelte delprojekter. Helhedsplanen beskriver bl. a. overordnede arkitektoniske og landskabelige udtryk, placeringen af de enkelte funktioner, sammenhænge mellem funktioner og dermed bygninger og infrastruktur, bygningernes omtrentlige størrelse, trafikafviklingen, forsyningsforhold, bæredygtighed og bevaringsmæssige værdier. Nybyggeriet tænkes placeret i hospitalsområdets nordvestlige del mod Tuborgvej og Charlotte Muncks vej. Målsætningen for nybyggeriet er at fremtidssikre Bispebjerg Hospital og understøtte udviklingen til en bedre sammenhængende patientbehandling, hvor patienten er i centrum, og målet er øget kvalitet.

Hospitalet skal varetage en akutmodtagelse og behandling indenfor 20 specialer herunder bl. a. følgende funktioner:

Derudover vil Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg fortsat være kendetegnet ved det dermatologisk-venerologiske center samt hospitalets arbejdsmedicinske profil. Den nye somatiske bygning vil muliggøre samling af akutte funktioner, operationsgang med opvågning, intensiv, akut og ambulant røntgen samt hele sengemassen omkring den fælles akutmodtagelse i midten af hospitalsområdet for alle specialer med undtagelse af palliation, venerologi og dermatologi. Denne samling af somatiske funktioner forventes at udløse en række kvalitative og driftsøkonomiske fordele, dels i forhold til samarbejdet i den fælles akutmodtagelse, dels i forhold til korte fysiske afstande mellem specialafdelinger og akutmodtagelsen.

Inddragelse af regionsrådets medlemmer herunder den politiske følgegruppe

Regionsrådet skal løbende godkende projektets fremdrift og får forelagt projektet efter afslutning af følgende faser

Dertil orienteres regionsrådet 2 gange årligt om status på alle kvalitetsfondsprojekter.

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg mødes mindst to gange årligt og følger således planlægningen af projektet og orienteres om projektets fremdrift, ligesom gruppen deltager i idéudveksling omkring projektet samt drøftelse af projektet ved hvert faseskift mv. forud for forelæggelse for forretningsudvalg og regionsråd.

Den politiske følgegruppe er på sit møde den 23. maj blevet orienteret om hovedlinjerne i ansøgningen til Ekspertpanelet. Udvalget er på sit møde den 2. august blevet præsenteret for ansøgning med tilhørende bilag. Følgegruppen anbefalede, at ansøgningen med tilhørende bilag og styringsmanualen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg forelægges regionsrådet. Følgegruppen havde en mindre sproglig rettelse på side 9, idet hospitalets arbejdsmedicinske profil betegnes som hospitalets arbejds-, social- og miljømedicinske profil.

Efter regionsrådets forventede godkendelse af fremsendelse af ansøgningen til Ekspertpanelet vil Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg kommunikere om denne projektstatus på Intranet, relevante hjemmesider og Facebook.

Der er ingen særskilte økonomiske konsekvenser forbundet med godkendelse af ansøgning til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13007090

Kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans omfatter nybyggeri af en ny retspsykiatri som rummer 126 sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde.

Projektkonkurrencen, som vedrører teknisk rådgivning i forbindelse med design, projektering og udførelse af nybyggeriet, er afsluttet.

Mødesag om kontraktindgåelse om totalrådgivning med vinderen af projektkonkurrencen er tiltrådt af regionsrådet den 18. juni 2013.

Sideløbende med projekteringen af nybyggeriet skal der udføres en række forberedende arbejder på den fremtidige byggegrund. Disse arbejder består af:

Der ansøges om en bevilling på 102,2 mio. kr. (2013 p/l) til gennemførelse af disse forberedende arbejder, projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale for nybyggeriet samt dækning af bygherreomkostninger for kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

Der er i august 2012 udskrevet en 2-faset projektkonkurrence for nybyggeriet. Selve projektkonkurrencen – fase 1 - blev afsluttet i januar 2013 og fase 2 – udbud med forhandling – er afsluttet i juni 2013.

Vinder af projektkonkurrencen blev totalrådgiver KHR arkitekter A/S med Rubow Arkitekter A/S, Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S, WSP UK Ltd. og Opland Aps Landskabsarkitekter som underrådgivere.

Projektets gennemførelse forudsætter, at der godkendes en lokalplan for området.

For at opnå en afklaring af, om det vindende projekt kan danne grundlag for en lokalplan for området, er det besluttet at indlede projekteringen med en ”undersøgelsesfase”. Denne fase vil bestå af tæt dialog med Roskilde Kommune om deres ønsker og krav – herunder de 14 principper for området, som Roskilde Kommune har vedtaget og som har indgået som en del af grundlaget for projektkonkurrencen.

Fasen vil desuden omfatte de nødvendige ændringer og tilpasninger af projektet.

”Undersøgelsesfasen” starter i august 2013 og afsluttes før den egentlige projektering igangsættes. Det er planen at der kan laves entrepriseudbud i 2015. Projekteringsfasen er opdelt i dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt og udbud. Der vil ske en forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet af dispositionsforslaget i foråret 2014 og af projektforslaget i efteråret 2014.

Efter entrepriseudbud starter anlægsfasen og byggeriet forventes afleveret primo 2018 og ibrugtaget medio 2018.

Sideløbende med projekteringen af nybyggeriet skal der udføres en række forberedende arbejder:

De forberedende arbejder projekteres i 2013 og udføres i 2014-2015.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Det samlede budget for kvalitetsfondsprojektet er 550 mio. kr. (2009 p/l).

Der søges om en investeringsbevilling på 102,2 mio. kr. (2013 p/l).

Bevillingen fordeler sig således:

Aktivitets- og økonomioversigt (mio. kr., 2013 p/l):

Af udgifterne på 21,7 mio. kr. i 2013 finansieres 2,7 mio. kr. ved en tilsvarende nedsættelse af tidligere godkendt bevilling (godkendt den 10. april 2010) vedrørende projektkonkurrence, bygherreomkostninger m.v. på 11 mio. kr., der således nedsættes fra 11 mio. kr. til 8,3 mio.kr.

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

For at knytte kvalitetsfondsbyggerierne på Rigshospitalet sammen med den nuværende bygningsmasse skal der etableres to tunneller til person-og varetransport samt el-, vand- og varmeforsyning.

Det kommende patienthotel og administrationsbygning skal knyttes til det eksisterende tunnelsystem. Der søges med denne sag om en investeringsbevilling på 10,8 mio. kr. til etablering af en tilknytningstunnel.

Regionsrådet godkendte den 22. maj 2012 en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til forarbejder vedrørende omlægning og udvidelse af forsyninger på Rigshospitalet, herunder 6 mio. kr. vedrørende etablering af nye tunnelforbindelser. Udgiften kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16.

Derudover skal Centralkomplekset knyttes sammen med den kommende Nordfløj ved etablering af endnu en tunnelforbindelse. Ansøgning om investeringsbevilling til etablering af tunnel til Nordfløjen forventes forelagt i 2. kvartal 2014.

For at knytte kvalitetsfondsbyggerierne på Rigshospitalet sammen med den nuværende bygningsmasse skal der etableres to tunneller til person-og varetransport samt el-, vand- og varmeforsyning.

Det kommende patienthotel og administrationsbygning skal knyttes til det eksisterende tunnelsystem. Af hensyn til trafikken på tværvejen, hvor den nye pavillon i øjeblikket opføres, er det hensigtsmæssigt at etablere 1. etape af tunnelen i forbindelse med udgravning til kælderen under pavillonen, så vejen ikke skal lukkes over 2 byggeforløb. 2. etape udføres sammen med opførelsen af patienthotel og administrationsbygningen.

Udgiften til udførelsen af 1. etape forventes at beløbe sig til 3,6 mio. kr., og er udbudt i forbindelse med pavillonbyggeriet.

Udgiften til udførelsen af 2. etape er estimeret til 7,2 mio. kr. Overslaget er udarbejdet med udgangspunkt i hovedprojektet for det kommende patienthotel og administrationsbygning og inkluderer byggearbejder, byggeplads, uforudsete udgifter samt projektering, fagtilsyn og byggeledelse. Der er således samlede udgifter på 10,8 mio. kr. til udførelse af arbejderne, som angivet i tabellen nedenfor.

Derudover skal Centralkomplekset knyttes sammen med den kommende Nordfløj ved etablering af en tunnelforbindelse.

Ansøgning om investeringsbevilling til etablering af tunnel til Nordfløjen forventes forelagt i 2. kvartal 2014.

Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt.

Udgifterne på 3,6 mio.kr. i 2013 og 7,2 mio. kr. i 2014 kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12004563

Forretningsudvalget godkendte den 4. december 2012 igangsættelse af et udviklingsarbejde om muligheder for etablering af en satsning på offentlig-privat innovation inden for sundheds- og omsorgsområdet i et samarbejde imellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune samt den amerikanske investeringsfond Intellectual Ventures.

En styregruppe med deltagelse af den administrerende direktør for Københavns Kommune og regionsdirektøren har på et møde den 24. maj 2013 taget stilling til et oplæg fra de to administrationer om konkretisering af samarbejdet i løbet af 2013. Hensigten er at udvikle en fælles innovationsplatform (et fælles strategisk samarbejde, hvor parterne sammen definerer udfordringer og løsninger for offentlig-privat innovation), som i 2014 kan danne grundlag for et mere formelt samarbejde og igangsættelse af konkrete innovationsprojekter med deltagelse af virksomheder.

Styregruppen har i samme forbindelse forholdt sig til muligheden for et samarbejde med den amerikanske investeringsfond Intellectual Ventures. Styregruppen har vurderet, at forventningerne til regionens og kommunens finansiering af et samarbejde er for høje på nuværende tidspunkt, hvorfor der ikke er ønske om at indgå i et særligt samarbejde med Intellectual Ventures. Investeringsfonden inviteres i stedet til at deltage i den videre proces, hvor fonden får mulighed for at deltage i projekter på lige fod med andre nationale og internationale virksomheder og investorer.

Baggrund

Forretningsudvalget godkendte den 4. december 2012 - på baggrund af en dialog med den amerikanske investeringsfond Intellectual Ventures (IV) - at der i 2013 gennemføres et udviklingsarbejde med henblik på etablering af et formelt samarbejde om innovation på sundheds- og omsorgsområdet imellem hhv. Region Hovedstaden (RegionH) og Københavns Kommune (KK). På baggrund af beslutningen i forretningsudvalget og efterfølgende drøftelse i koncerndirektionen den 16. januar 2013 har KK og RegionH etableret en tværgående styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter fra både kommune og region.

Deltagere i Styregruppen er følgende:

Styregruppen har på et møde den 24. maj 2013 godkendt et rammeoplæg fra de to administrationer til konkretisering af innovationssamarbejdet imellem kommunen og regionen i løbet af 2013. Formålet med processen i løbet af 2013 er at etablere en fælles innovationsplatform (et fælles strategisk samarbejde, hvor parterne sammen definerer temaer og udfordringer for offentlig-privat innovation) som kan danne grundlag for et mere formelt samarbejde og igangsættelse af konkrete innovationsprojekter med deltagelse af virksomheder i 2014. Rammeaftalen vedlægges som bilag 1.

Formål med samarbejdet og videre proces

Med beslutningen i styregruppen lægges der op til, at der i løbet af 2013 udvikles et konkret grundlag for et langsigtet og mere formelt samarbejde mellem Københavns Komunne og Region Hovedstaden om fremme af offentlig-privat innovationssamarbejde på sundheds- og omsorgsområdet – hvor det samtidig er hensigten at inddrage flere kommuner, universiteter og andre aktører.

Formålet med samarbejdet er at skabe grundlag for et styrket samspil med nationale og internationale virksomheder og investorer om udvikling nye innovative løsninger til sundheds- og omsorgsområdet via en offentlig, intelligent efterspørgsel, hvor det langsigtede mål er at udvikle København og den samlede hovedstadsregion til et førende marked for sundheds- og velfærdsteknologier.

Samarbejdet skal med afsæt i parternes eksisterende politikker og strategier understøtte, at parterne igennem strategiske innovationssamarbejder udvikler innovative løsninger, som

Det videre samarbejde i 2013 skal konkretisere grundlaget for den fælles innovationsplatform og et langsigtet samarbejde mellem KK og RegionH. I løbet af efteråret 2013 er det således hensigten, at der udarbejdes fælles forslag til en mere formel organisering af samarbejdet, til finansiering og udvikling af konkrete partnerskabs- og udbudsmodeller og til identifikation af konkrete indsatsområder for innovationsprojekter. Hertil kommer en procesplan for samarbejdet i 2014 og fremover.

Det er aftalt i styregruppen, at den sundhedsfaglige ramme for samarbejdet vil være de fem tværsektorielle forløbsprogrammer for kronisk syge borgere (type 2-diabetes, KOL, hjerte-karsygdomme, demens og muskel-skelet-sygdomme), hvor der allerede foreligger et godt fælles grundlag. Som afsæt for de første projekter er det samtidig besluttet på baggrund af indspil fra en gruppe af sundhedsfaglige eksperter fra kommune og region, at der i 2013 og 2014 fokuseres på diabetesområdet.

Samarbejde med investeringsfonden Intellectual Ventures (IV)

Som led i processen har KK og RegionH i tæt dialog med IV overvejet investeringsfondens forslag om etablering af et mere formelt samarbejde, hvor IV skulle spille en nøglerolle i udvikling og etablering af en fælles innovationssatsning. Sagen til forretningsudvalget i december 2013 tog således afsæt i et forslag om etablering af et ”Innovation Mega Project”, hvor IV skulle have en projektledende rolle som arkitekter i udvikling af en innovationsplatform samt have ansvar for at tiltrække virksomheder og investorer fra hele verden til konkrete innovationsprojekter.

Administrationen har løbende været i tæt dialog med IV og har fået vurderet investeringsfonden og dens forretningsmodel af et eksternt advokatfirma (advokatfirmaets rapport, som er fortrolig af forretningsmæssige årsager, vedlægges som bilag 2). Resultatet af vurderingen er, at der juridisk set ikke er noget til hinder for et samarbejde med IV. De økonomiske forventninger fra IVs side er dog ganske omfattende, idet IVs forretningsmodel lægger op til investeringer fra KK og RegionH på 30 mio. kr. til betaling af IV for udvikling af innovationsplatformen det første år og herefter imellem 17-35 mio. kr. pr. år for udvikling af projektet og nye platforme. IV forventer dog i givet fald selv at investere betragtelige to-cifrede millionbeløb i samarbejdet over en tiårig periode. Endelig er det en præmis for IV, for at kunne tiltrække investorer til innovationsprojekterne, at regionen på forhånd tilkendegiver at ville give investering i de teknologiske løsninger høj prioritet, såfremt løsningerne bliver en succes.

På baggrund af ovenstående, er det styregruppens vurdering, at IV’s ”Megaprojekt”-model er for omfangsrig og omkostningsfuld på nuværende tidspunkt. I stedet er det hensigten at invitere IV til at deltage i samarbejdet på lige fod med andre nationale og internationale virksomheder samt til at deltage i den videre forberedelse af samarbejdet indenfor den ramme, som styregruppen har fastsat. Eksempelvis i forhold til screening af temaer og inddragelse af private virksomheder og investorer.

Den videre proces for samarbejdet

Samarbejdet i 2013 vil fortsat være forankret i den nuværende styregruppe og den nuværende projektgruppe. Copenhagen Capacity inddrages i samarbejdet med henblik på at tiltrække nationale og internationale virksomheder og investorer til samarbejdet. Processen skal skabe grundlag for et oplæg til beslutning om formalisering af samarbejdet med det mål, at de første konkrete innovationsprojekter kan igangsættes i løbet af 2014. Det forventes, at et konkret forslag kan forelægges politisk ved årsskiftet 2013-2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der er ingen økonomiske konsekvenser i forhold til indeværende budgetår. I forhold evt. finansielle behov i relation til aktiviteter i 2014, så vil parterne udarbejde et konkret forslag, som i givet fald indarbejdes i budgetprocessen for 2014.

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Forretningsudvalget.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Lise Rask (A) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

Hvidovre Hospital har på opfordring fra den danske ambassade i Dar es Salaam, Tanzania undersøgt mulighederne for et samarbejde med og støtte til Mnazi Mmoja Hospital, Zanzibar indenfor fysioterapi. Samarbejdet har til formål at etablere et forbedret og bæredygtigt tilbud i fysioterapi på Zanzibar og skal understøtte to initiativer:

Samarbejdet skal finde sted fra 4. kvartal 2013 til december 2014 og ambassaden er indstillet på at forlænge samarbejdet afhængig af resultaterne.

Det samlede budget er på 2,3 mio. kr. og dækkes af den danske ambassade. Heri er indeholdt løn, rejse- og opholdsomkostninger for fysioterapeuter fra Hvidovre Hospital.

Baggrund

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim besøgte i 2012 Mnazi Mmoja Hospital på Zanzibar i Tanzania. Under besøget blev standarden af de fysioterapiske faciliteter evalueret, og man drøftede mulighederne for fortsat dansk støtte til en mere bæredygtig udvikling af den fysioterapeutiske behandling. Den danske ambassade bad Hvidovre Hospital om at undersøge mulighederne for et samarbejde med og støtte til Mnazi Mmoja Hospital indenfor fysioterapi.

Mnazi Mmoja Hospital er hospital for Zanzibars 1,3 mio. indbyggere, og det fungerer som undervisningshospital for College of Health Sciences og Zanzibar Medical School. Hospitalet har tidligere fået støtte fra Danida, herunder renovering af bygningsmassen og etablering af fysioterapi, som officielt blev åbnet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. i 2008.

Det har siden da været vanskeligt at opretholde de fysioterapeutiske ydelser, da der mangler uddannede fysioterapeuter på Zanzibar. Uddannelsen i Tanzania finder sted i Moshi, Kilimanjaro og få vender tilbage til Zanzibar.

Formål

Samarbejdet mellem Mnazi Mmoja Hospital og Hvidovre Hospital har til formål at etablere et forbedret og bæredygtigt tilbud i fysioterapi på Zanzibar. Samarbejdet skal understøtte to initiativer:

Indhold

Hvidovre Hospital vil udstationere to fysioterapeuter i to til tre måneder ad gangen på Mnazi Mmoja Hospital. Der skal de bidrage til det kliniske, uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige arbejde for en opdateret fysioterapi for både indlagte og ambulante patienter. Dette vil ske i samarbejde med de lokale fysioterapeuter med fokus på tre basiselementer:

Som element i dette arbejde vil de lokale fysioterapeuter blive tilbudt korterevarende ophold på Hvidovre Hospital.

Uddannelsesprogrammet for fysioterapien er foreslået udviklet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og College of Health Sciences. Støtte til den teoretiske undervisning på College of Health Sciences er ikke en direkte del af samarbejdet. Professionshøjskolen er en potentiel partner i planlægningsfasen af uddannelsesprogrammet. Samarbejdet mellem de to hospitaler fokuserer på at forberede fysioterapien på hospitalet til at modtage studerende i uddannelsesmæssig praktik og træningsprogrammer.

Hvidovre Hospital er ansvarlig for at skaffe det nødvendige udstyr til fysioterapien på Mnazi Mmoja Hospital og til et færdighedslaboratorium på College of Health Sciences. Omkostningerne afholdes af projektmidlerne.

Varighed og evaluering

Samarbejdet vil finde sted fra fjerde kvartal 2013 til december 2014. I perioden vil Hvidovre Hospital udarbejde kvartårlige rapporter til Mnazi Mmoja Hospital og til den danske ambassade i Dar es Salaam. Midtvejsrapport og slutrapport udarbejdes også af Hvidovre Hospital. Hvis rapporterne undervejs viser, at målene ikke kan nås, kan hver af parterne foreslå justeringer eller afslutte samarbejdet. I midtvejsrapporten indgår besøg på hospitalet på Zanzibar. I slutrapporten indgår besøg på Hvidovre Hospital. I dette møde drøftes mulig forlængelse af samarbejdet om fysioterapi eller andre områder af fælles interesse.

Memorandum of Understanding

Samarbejdet er nærmere beskrevet i vedlagte Memorandum of Understanding mellem de to hospitaler og budget for støtten fra Hvidovre Hospital til Mnazi Mmoja Hospital.

Offentliggøres på regionh.dk efter regionsrådets godkendelse.

Det samlede budget er på 2,3 mio. kr. og dækkes af den danske ambassade. Heri er indeholdt løn, rejse- og opholdsomkostninger for fysioterapeuter fra Hvidovre Hospital samt budget for udstyr.

Mnazi Mmoja Hospital vil dække andre omkostninger, som ikke er nævnt i budgettet som fx løn og andre omkostninger for Mnazi Mmoja Hospital.

Den danske ambassade i Dar es Salaam vil overveje at supplere bevillingen og forlænge samarbejdet efter 2014 afhængig af anbefalinger i slutrapporten.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13007434

På regionsrådets møde den 5. februar 2013 besluttede regionsrådet i henhold til § 18 i jordforureningsloven at sende udkast til oversigt over offentlig indsats for 2013 til offentlig kommentering. Udkastet har været udsendt til offentlig kommentering i perioden fra uge 7 og fire uger frem. På baggrund af indkomne kommentarer er der foretaget enkelte rettelser. Den endelige udgave er vedlagt (bilag 1) sammen med administrationens forslag til svar på de indkomne kommentarer (bilag 3).

Oversigten over den offentlige indsats i 2013 indgår som bilag 1 i regionens indberetning til Depotrådet om de gennemførte aktiviteter det foregående år og den planlagte indsats mv. for det kommende år. Indberetningen til Depotrådet behandles i en anden sag på nærværende dagsorden.

Regionsrådet skal efter § 18 i lov om forurenet jord udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats, der skal revideres en gang årligt. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.

Regionens udkast til oversigt over den offentlige indsats i 2013 og kommende år blev godkendt på regionsrådets møde den 5. februar 2013 og efterfølgende sendt til kommentering i offentligheden i uge syv og fire uger frem.

Undersøgelses- og oprydningsindsatsen foregår fortsat også i 2013 først og fremmest i områder med særlige drikkevandsinteresser samt på områder med følsom arealanvendelse, dvs. i forhold til børneinstitutioner og indeklimaet i boliger. Det vurderes, at den væsentligste trussel mod grundvandsressourcen og arealanvendelse er klorerede opløsningsmidler. Det er en forureningstype, der er letopløselig i grundvandet, kan transporteres langt i jord og grundvand og er muligt kræftfremkaldende.

I de drikkevandsområder, hvor indsatsen sker, er opsporingen af alle kritiske jordforureninger gennemført, og der er overblik over de mest kritiske forureninger og derved sikkerhed for, at indsatsen sker, hvor der er størst mulig effekt.

I 2013 forventes igangsat/videreført videregående undersøgelser på ca. 50 lokaliteter fordelt på 16 kommuner, foruden administrativ afslutning af 11 undersøgelser. Der forventes fortsatte afværgeaktiviteter på ca. 28 lokaliteter og igangsætning af fire-seks nye oprensninger. Af væsentlige nye aktiviteter i 2013 kan nævnes de fortsatte oprensningsprojekter på forureningen i Skuldelev, to nye projekter med oprensning ved hjælp af opvarmning i Birkerød, et nyt projekt med oprensning ved hjælp af biologisk teknik i Gentofte og sikring af indeklimaet på flere boligejendomme i Frederikssund. Budgettet udgør i 2013 ca. 61 mio.kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensning.

Fire kommuner - Gladsaxe, Herlev, Frederiksberg og Fredensborg - og Danmarks Naturfredningsforening Hillerød Afdeling er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats.

De væsentligste kommentarer kommer fra tre kommuner, der er uenige i regionens prioritering, idet forureninger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser i disse kommuner ikke er prioriteret til offentlig indsats af regionen indenfor de nærmeste år.

Disse kommuners drikkevandsområder er kendetegnet ved at være placeret i ældre by- og industriområder med mange forurenede grunde. I disse kommuner er det væsentligt, at der forud for en oprensningsindsats via regionens kortlægningsindsats er skaffet et overblik over den samlede nødvendige indsats og omkostningerne, som er forbundet med denne. I forbindelse med det i budget 2013 besluttede projekt "Øget kortlægningsindsats i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner uden for København og Frederiksberg" i perioden 2013-2017 arbejdes der i regionen p.t. med at skabe et overblik over den samlede risiko fra jordforurening, som kan danne grundlaget for en vurdering af omfanget af regionens oprensningsopgave i forhold til at beskytte grundvand samt indeklimaet i boliger. Administrationen er endvidere i dialog med Gladsaxe og Herlev Kommuner om resultatet af grundvandskortlægningen i deres område samt om regionens indsats i de kommende år både mht. opsporing af forurenede grunde og drift af de eksisterende oprensninger.

Øvrige kommentarer vedrører prioritering af en videregående undersøgelse i Fredensborg Kommune samt rettelser af mindre fejl i oversigten og ønsker om at få tilsendt resultater fra regionens undersøgelser m.v. Ud over en opprioritering af undersøgelsessagen i Fredensborg Kommune på baggrund af kommunens indsendte nye oplysninger i sagen har de øvrige indkomne kommentarer ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2013.

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Depotrådet, som er Miljøministeriets rådgivende udvalg på området.

De indkomne kommentarer fra de fire kommuner og Danmarks Naturfredningsforening Hillerød Afdeling er vedlagt som bilag sammen med administrationens bemærkninger til henvendelserne.

Oversigten over den offentlige indsats på jordforureningsområdet lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2013, for eksempel i pressemeddelelser og indlæg i aviser.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Lise Rask (A) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12011971

Regionsrådet skal hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Depotrådet over de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Redegørelsen skal desuden indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år.

Regionsrådet skal hvert år indsende en indberetning til Depotrådet, som er Miljøministeriets rådgivende udvalg på jordforureningsområdet, om de aktiviteter, der er gennemført på området det foregående år. Indberetningen skal også indeholde oplysninger om den planlagte indsats, budgetter mv. for det kommende år. Miljøministeren har nedsat Depotrådet bl.a. for at følge myndighedernes administration af jordforureningsloven.

Indberetningen består af en elektronisk del og en skriftlig del. Den elektroniske del består af faktuelle oplysninger om arealer, som er kortlagt som forurenede eller muligt forurenede. Den elektroniske indberetning sker administrativt gennem Dan­marks Miljø­portals database DK-Jord, der er en fællesoffentlig dataportal om jord­forurening. Regionerne overfører oplysninger om de kort­lagte grunde til DK-Jord, hvorfra Miljøstyrelsen trækker oplysningerne.

Den skriftlige indberetning omfatter oplysninger om de gennemførte aktiviteter på jordforureningsområdet i 2012. Herunder en beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på området, regnskab for 2012, aktivitetsplaner og budget for 2012. Desuden er der oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til undersøgelse og oprensning forventes at overstige ti mio. kr.

Indberetningen er vedlagt denne mødesag (bilag 1).

Hovedområder på jordforureningsområdet

Regionens opgaver på jordforureningsområdet kan opdeles i fire hovedområder:

Indsats i 2012

I skemaet er angivet ressourceforbruget for indsatsen i 2012 fordelt på de fire hovedområder. Disse ressourceoplysninger skal indgå i indberetningen og danner grundlag for den løbende dialog mellem regionerne og staten om ressourceforbruget på området. Som supplement til skemaet er der redegjort for, hvor hovedaktiviteterne har været fokuseret i 2012.

Ad 1. Kortlægning og indledende undersøgelser

I 2012 er arbejdet med at opspore og kortlægge muligt forurenede grunde udført i Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre og Rødovre Kommuner.

De indledende undersøgelser af hensyn til drikkevandet og indeklimaet på boliggrunde har primært omfattet forurening med klorerede opløsningsmidler fra tidligere renserier og metalforarbejdende virksomheder.

Ad 2. Oprensning med tilhørende aktiviteter

Regionens videregående indsats med undersøgelse, oprensning og overvågning af forurening har også i 2012 primært været rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler er kræftfremkaldende, og stofferne er årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet og indeklimaet i Danmark. At sikre grundvand og indeklima mod klorerede opløsningsmidler er derfor en højt prioriteret opgave i regionen.

I 2012 er der igangsat og videreført en række projekter om udvikling af metoder og tek­nikker til at undersøge og oprense forurening i jord og grundvand. Arbejdet sker bl.a. i samarbejde med andre regioner, Videncenter for Jordforurening, Miljøstyr­elsen, forsknings­institu­tioner samt danske og udenlandske firmaer. I 2012 købte regionen en forurenet grund i Skovlunde. Grunden skal anvendes til at teste nye metoder og teknikker. Perspektiverne for ”testgrunden” er at styrke forudsætningen for at arbejde mod ”hurtigt, godt, billigt og bæredygtigt”. Samtidig styrkes vidensdeling og muligheden for dansk og internationalt samarbejde mellem vidensinstitutioner og erhvervslivet. Hermed dannes også et godt grundlag for erhvervsudvikling og eksport af dansk ekspertise indenfor jord- og grundvandsområdet.

Ad 3. Borgerrettede opgaver

Arbejdet med borgerrettede opgaver omfatter bl.a. målrettet rådgivning til borgere om sundhedsrisikoen ved jordforurening, myndighedsbehandling af sager, hvor grundejere/bygherrer selv betaler for at undersøge og oprense forurenet jord, samt besvarelse af henvendelser fra borgere og ejendomsmæglere om konkret jordforurening.

Ad 4. IT, ledelse og planlægning

I 2012 gik administrationen over til at benytte jordforureningsdatabasen JAR (Jordforureningslovens Areal Register). JAR benyttes også af tre andre regioner. Databasen bruges til at holde styr på de mange kortlægninger, undersøgelser og oprensninger. I forbindelse med omlægningen til JAR var det nødvendigt at gennemføre en større kvalitetskontrol af data, for at sikre, at alle data er korrekt over­ført til den nye database.

JAR kobler op til Dan­marks Miljø­portals database DK-Jord, der er en fællesoffentlig dataportal om jord­forurening. Regionerne overfører oplysninger om de kort­lagte grunde til DK-Jord, hvorfra borgere, kommu­ner, rådgivende firmaer m.m. har adgang til data om de kortlagte grunde. Hermed kan pro­blem­stillinger i forbindelse med jordforurening håndteres allerede i planlægningen af fx ny­byggeri og byudvikling. Derved spares ressourcer, og man undgår nye miljø­mæs­sige problemer.

Planlagt indsats i 2013

Som nævnt i resumeet skal indberetningen til Depotrådet omfatte en oversigt over den planlagte indsats for 2013 og de kommende år. Et udkast til denne oversigt behandles i en anden sag på nærværende dagsorden.

”Indberetning om jordforurening 2012” lægges på regionens hjemmeside som en nyhed.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillinge.

Lise Rask (A) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12011971

Der er udarbejdet et høringsudkast til en ny praksisplan for speciallægepraksis gældende for perioden 2013-2017 (bilag 1). Praksisplanen skal understøtte en hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, fremme service og tilgængelighed i speciallægepraksis samt samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen og kvalitetsudvikling. Under forudsætning af regionsrådets godkendelse sendes praksisplanen i høring ultimo august til ultimo september 2013.

Ifølge Overenskomst for Speciallægehjælp skal regionen foretage en samlet planlægning af tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Praksisplan for speciallægepraksis 2013-17 afløser den tidligere praksisplan (2008-11). Praksisplanen bygger desuden videre på den kapacitetsplan for speciallægepraksis, der blev politisk godkendt i regionsrådet i august 2012.

Høringsudkastet til praksisplan har været forelagt samarbejdsudvalget for speciallægepraksis, som jf. overenskomsten har givet bemærkninger til høringsudkastet til forelæggelse for regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Bemærkningerne fremgår af mødeprotokollen, bilag 2.

Praksisplan for speciallægepraksis 2013-17 har til formål at tilrettelægge den fremtidige speciallægelige kapacitetsplanlægning, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Praksisplanen er derfor opdelt i tre hovedafsnit (’Kapacitet’, ’Samarbejde’ og ’Kvalitet’), som hver især beskriver de indsatser, der skal arbejdes med i planperioden.

Kapacitetsafsnittet fokuserer særligt på at fremme service og tilgængelighed i speciallægepraksis, herunder forbedring af den fysiske tilgængelighed samt sikre, at borgerne på sundhed.dk har nem adgang til oplysninger om service og tilgængelighed i speciallægepraksis.

Regionsrådets repræsentanter i samarbejdsudvalget lægger vægt på, at der gøres en indsats vedrørende de lange ventetider i speciallægepraksis inden for psykiatri og børne- og ungepsykiatrien. I overensstemmelse hermed anbefales det i praksisplanen, at samarbejdsudvalget følger ventetiderne, herunder mulige årsager til lange ventetider, årligt.

Samarbejdsafsnittet fokuserer på, at speciallægepraksis i højere grad ses som en integreret del af regionens samlede kapacitet på speciallægeområdet, dels i relation til den tværsektorielle opgavefordeling dels for at sikre sammenhængende og effektive patientforløb. Dette skal blandt andet ske ved at intensivere arbejdet med udvikling af patientforløbsbeskrivelser i speciallægepraksis.

Kvalitetsudviklingsafsnittet fokuserer på indsatser, der skal medvirke til, at alle praktiserende speciallæger arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling inden for rammerne af den danske kvalitetsmodel. Der skal bl.a. arbejdes for anvendelse af kliniske retningslinjer/guidelines, diagnosekodning, rationel medicinanvendelse og elektronisk kommunikation, herunder FMK og e/p-journal. Desuden skal der arbejdes med patientsikkerhed.

Arbejdet for at realisere praksisplanens målsætninger og anbefalinger konkretiseres gennem årlige implementeringshandleplaner. Regionsrådet orienteres årligt om status for implementeringen.

Høring

Såfremt vedlagte høringsudkast godkendes i regionsrådet, sendes planen i høring blandt relevante parter (høringsliste fremgår af planens) bilag 3 frem til ultimo september 2013.

Efter høring forelægges planen igen for samarbejdsudvalget og siden regionsrådet til endelig godkendelse.

Efter regionsrådets godkendelse sendes høringsudkastet i høring hos relevante parter, jf. ovenstående.

Vurdering af planens økonomiske konsekvenser forelægges regionsrådet, når planen efter høring forelægges til endelig godkendelse.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12001054

Der er udarbejdet et høringsudkast til en ny praksisplan for psykologpraksis gældende for perioden 2014-2017. Planen sætter mål for geografisk fordeling af psykologpraksis og fokus på tilgængeligheden for borgerne. Planen giver ligeledes anbefalinger for kvalitetsudvikling i psykologpraksis og for psykologernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Under forudsætning af regionsrådets godkendelse sendes praksisplanen i høring ultimo august til ultimo september 2013.

Overenskomst om psykologhjælp fastsætter, at samarbejdsudvalget for psykologhjælp skal udarbejde en udviklingsplan for psykologpraksis i regionen. Et hørings-udkast til Praksisudviklingsplan for psykologhjælp er udarbejdet af regionsadministrationen i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende psykologer. Høringsudkastet skal afløse den nuværende Praksisplan for psykologhjælp 2009-2012. Planudkastet er godkendt af samarbejdsudvalget for psykologhjælp 12. juni 2013 (bilag 3). Høringsudkastet forelægges her til regionsrådets godkendelse (bilag 1).

Formålet med praksisudviklingsplanen er at tilrettelægge psykologbetjening i praksissektoren for perioden 2014-2017. Planen giver mål og anbefalinger for udvikling af tilbuddet om psykologhjælp, og omhandler både kapacitet, kvalitetsudvikling og samarbejdet mellem psykologer og det øvrige sundhedsvæsen.

Planens afsnit om kapacitet og tilgængelighed beskriver bl.a. den nuværende kapacitet og behandlingsaktiviteten på området.

Ved planens udarbejdelse praktiserer 256 psykologer i regionen. Antallet af borgere pr. psykolog varierer mellem de geografiske områder i regionen. Det er planens mål, at psykologkapaciteten fordeles geografisk under hensyn til tilgængelighed for borgerne, og at borgerne sikres et godt overblik over ventetider på behandling.

Psykologernes konsultationslokaler er for manges vedkommende ikke tilgængelige for handicappede. Planens anbefalinger om tilgængelighed omfatter forbedrede forhold for handicappede, herunder, at der årligt følges op på tilgængelighed for personer med handicap.

Planens afsnit om udvikling sætter mål for kvalitetsudvikling i psykologpraksis og for psykologernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Det er planens mål, at praktiserende psykologer arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling. Planen anbefaler, at praksiskonsulentordningen fortsat skal understøtte psykologernes arbejde med kvalitetsudvikling inden for rammerne af Den Danske Kvalitetsmodel og skabe erfaringer gennem iværksættelse af konkrete kvalitetsudviklingsprojekter.

Der skal i planperioden arbejdes med at sikre sammenhængende patientforløb ved skift mellem behandlere. Samarbejdet med almen praksis er et væsentligt element i dette, hvorfor kvalitetsudvikling af henvisninger, epikrise og kommunikation er et indsatsområde. Planen anbefaler desuden, at det afdækkes, om det kan gavne patienters behandlingsforløb at udvikle et tværfagligt samarbejde omkring konkrete patientforløb mellem psykiatere og psykologer.

Høring

Såfremt vedlagte høringsudkast godkendes i regionsrådet, sendes planen i høring jævnfør bilag 4 i perioden fra ultimo august til ultimo september 2013.

Når høringen er afsluttet og planen er tilrettet, forelægges planen for samarbejdsudvalget samt for regionsrådet til endelig godkendelse inden udgangen af 2013.

Efter regionsrådets godkendelse sendes høringsudkastet i høring hos relevante parter, jf. ovenstående.

Vurdering af praksisplanens økonomiske konsekvenser forelægges regionsrådet i forbindelse med endelig godkendelse af planen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13001944

at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden af de regionale erhvervsfremmemidler bevilger:

Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at der bevilges regionale erhvervsfremmemidler til fire projekter, der alle understøtter indsatsområder i Vækstforum Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden og vil kunne bidrage til, at strategiens mål realiseres. For de fire projekter anbefales bevilget medfinansiering på i alt 11,5 mio. kr. ud af en samlet projektbudgettering på ca. 57 mio. kr.

Miljø- og grøn vækstudvalget skal ifølge Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden forberede indstillinger fra Vækstforum Hovedstaden til regionsrådets behandling. Derfor forelægges sagen for udvalget, inden behandling i forretningsudvalget og regionsrådet, hhv. den 13. og den 20. august 2013.

Til Vækstforum Hovedstadens møde den 30. maj 2013 indeholdt dagsordenen forslag om, at der bevilges erhvervsmidler til følgende fire projekter: Partnerskaber om grønne forretningsmodeller, Eurostars, Region Hovedstadens økosystem for vækstiværksættere (Samarbejdsprojekt med Erhvervsstyrelsen), og endelig AquaConSoil 2015 (international vandsektorkonference).

Mødet i Vækstforum Hovedstaden blev imidlertid aflyst, og der er i stedet iværksat en skriftlig høring af bevillingssagerne. Resultatet af den skriftlige høring omdeles på mødet i Miljø- og grøn vækstudvalget. Resultatet af høringen var en anbefaling fra Vækstforum af indstilligerne.

Partnerskaber om grønne forretningsmodeller

I de regionale vækstpartnerskabsaftaler er alle regionerne blevet opfordret til at gå ind i et statsligt-regionalt samarbejde om fremme af grønne forretningsmodeller. Det skal bygge videre på gode erfaringer fra igangværende pilotprojekter finansieret via Fornyelsesfonden.

Med begrebet ”grøn forretningsmodel” menes en forretningsmodel, der sikrer en mindre påvirkning af miljøet, men samtidig er økonomisk rentabel. Forretningsmodellerne kan tage mange former, fx "vugge-til-vugge", hvor der udvikles og designes produkter, så alle materialer, der indgår i produkterne, enten kan genanvendes efter brug i samme kvalitet eller nedbrydes biologisk, og som sikres en høj efterfølgende salgsværdi.

Det statsligt-regionale samarbejde udformes som et nationalt program, der er målrettet regionernes respektive erhvervsudviklingsstrategier. Indsatsen skal udformes som et virksomhedsprogram opdelt i to faser: I første fase tilbydes virksomheder økonomisk og rådgivningsmæssig støtte til at udarbejde en detaljeret business case for deres idé til den innovative grønne forretningsmodel. I anden fase får virksomheder støtte til at afprøve den grønne forretningsmodel i praksis. Fase ét finansieres af Erhvervsstyrelsen, og fase to finansieres af regionerne - for så vidt angår de virksomheder der er lokaliseret i regionen.

Det er indstillet til Vækstforum, at der bevilges i alt fire mio. kr. til Partnerskaber om grønne forretningsmodeller.

Eurostars

Det foreslås, at der bevilges milder til medfinansiering af hovedstadsregionens virksomheders deltagelse i Eurostars projekter i 2013 for at kunne imødekomme den stigende interesse, som formentlig ikke kan dækkes af den nationale medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). Der vil være tale om fem - seks ekstra Eurostars-projekter, idet det gennemsnitlige tilskud til en dansk virksomhed er på 0,8 - 1 mio. kr. Midlerne øremærkes til ansøgninger, hvor regionens små og mellemstore virksomheder deltager og anvendes i det omfang, der ikke kan opnås medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation.

Eurostars-programmet er et europæisk forsknings- og innovationsprogram, hvis målgruppe er forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Programmet er markedsnært og sigter på nye produkter, services og processer for et internationalt marked.

Til ansøgningsrunden i 2013 primo april indkom der i alt 599 Eurostars-ansøgninger, hvilket er 33 % flere end ansøgningsrunden i 2012. Af de 599 var 49 ansøgninger med dansk deltagelse. Det er en fordobling i forhold til tidligere ansøgningsrunder. Og af de ansøgende danske virksomheder er ca. 75 pct. fra hovedstadsregionen.

Finansieringsmodellen for den danske deltagelse i programmet er baseret på, at den danske virksomhed betaler 50 % for sin deltagelse i et Eurostars-projekt. Det resterende beløb deles mellem den danske stat (Rådet for Teknologi og Innovation - RTI) og EU. Pga. ordningens succes, er det usikkert, om RTI har midler til at medfinansiere alle projekter, hvorfor regional medfinansiering kan blive nødvendig for at sikre regionens virksomheder mulighed for at blive godkendt til støtte.

Det er indstillet til Vækstforum, at der bevilges i alt fire mio. kr. til Eurostars.

Region Hovedstadens økosystem for vækstiværksættere (samarbejdsprojekt med Erhvervsstyrelsen)

Erhvervsstyrelsen har taget initiativ til at gennemføre et projekt, der skal søge at nytænke samt tilføre nye værktøjer til fremme af vækstiværksættere. Danmark er nemlig blandt de førende OECD-lande målt på antallet af iværksættere og nye opstartsvirksomheder. Derudover er der over årene investeret mange udviklingsmidler i fremme af rammevilkårene for iværksættere. Imidlertid er det ikke mundet ud i et tilsvarende antal af virksomheder, der vokser med en mærkbar betydning for arbejdspladser, innovations- og konkurrenceevnen eller den økonomiske vækst.

Erhvervsstyrelsen, i samspil med Symbion Forskerpark, har derfor inviteret Dan Isenberg, Professor i Management Practice på Babson Global (Massachusetts) og underviser på Harvard Kennedy School, til at løfte projektet. Projektet omfavner aktiviteter, der både skal samle aktørerne og modne det såkaldte ”øko-system for vækstiværksættere” samt udvikle et dataværktøj, der kan bruges til at måle, her og nu-effekten af et tiltag, hvor der er brug for at sætte ind, m.v. Et økosystem er de faktorforhold og aktører, der har indflydelse på, hvordan miljøet for vækstiværksættere er, og som samtidig påvirker iværksætterens grundlag for at blive til og vækste.

Erhvervsstyrelsen har også inviteret Region Hovedstaden og Region Syddanmark ind i projektet - dels som test-region, dels som test-branche (Region Syddanmarks velfærdsteknologi-klynge). Der er tale om et projekt, der i sig selv er et lærings- og innovationsprojekt.

Projektet er p.t. i sin første fase, og Dan Isenberg er i gang med at udvikle konkrete forslag til skræddersyede aktiviteter (målrettede workshops, ny organisering, træningsforløb eller lignende), der skal styrke og modne økosystemet for vækstiværksættere. Projektet er ved at gå ind i sin fase to, hvor aktivitetsforslagene skal konkretiseres og iværksættes.

Det samlede projekt er budgetteret til at være 2,5 mio. kr., og det er indstillet til Vækstforum Hovedstaden, at der bevilges i alt 0,5 mio. kr. til Øko-systemprojektet.

AquaConSoil 2015 (international vandsektorkonference).

AquaConSoil er Europas største konference inden for grundvandsbeskyttelse og afholdes hvert andet år. AquaConSoil 2015 vil medvirke til at placere København og regionen som foregangsregion inden for vandsektoren, ikke mindst regionens fokus på jord- og grundvandsbeskyttelse. Dermed kan Hovedstadsregionen synliggøre sine stærke kompetencer inden for beskyttelse af grundvandsressourcerne, herunder udvikling af nye metoder og teknikker for at sikre rent drikkevand for fremtiden. Regionens mange virksomheder og forskningscentre inden for jord- og vandområdet vil således kunne drage fordel af konferencen. Desuden vil konferencen, der sædvanligvis tiltrækker 800-1000 specialister på området, være et godt afsæt for Danmarks bud på afholdelse af World Water Forum i 2018.

ATV (Akademiet for Tekniske Videnskaber) ønsker at stå i spidsen for et konsortium, der vil byde på et dansk værtsskab for kongressen i 2015. Kongressen har et samlet budget på fem - seks mio. kr.

Det er indstillet til Vækstforum, at der bevilges i alt to mio. kr. til Aqua ConSoil 2015.

Administrationens vurdering og anbefaling

Vækstforum Hovedstaden har fået de fire bevillingssager udsendt til skriftlig høring. Resultaterne af den skriftlige høring forelægges på Miljø og grøn vækstudvalgets møde.

Det er administrationens vurdering, at projekterne understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi.

Partnerskaber om grønne forretningsmodeller understøtter særligt erhvervsstrategiens indsatsområder: Innovation og forskning, erhvervsklynger og vækstiværksættere. Derudover vil projektet understøtte den fælles klimastrategi for hovedstadsregionen. Dertil kommer, at hovedstadsregionen har forholdsmæssigt mange relevante virksomheder, der kunne indgå i programmet.

Eurostar-bevillingen vurderes at ville understøtte flere af erhvervsudviklingsstrategiens målsætninger, herunder virksomhedernes internationalisering og innovation og forskning. Endelig skal regionens medfinansiering ses som led i udmøntningen af samarbejdsaftalen for 2011-2013 mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeret og de regionale vækstfora - indgået for at styrke danske virksomheders muligheder for at deltage i Eurostars-programmet ved at øge den samlede pulje til programmet gennem sammenfinansiering.

Region Hovedstadens økosystem for vækstiværksættere (Samarbejdsprojekt med Erhvervsstyrelsen), er vurderet til at være særligt relevant i forhold til erhvervsstrategiens sjette indsatsområde: ”Vækstiværksæt­tere med en international tilgang”. Og det er vurderingen, at der er tale om en spændende og relevant satsning samt en investering, der potentielt vil kunne forbedre beslutningsgrundlaget i forhold til den fremadrette­de prioritering af regionens projekter og indsatser inden for iværksætteri, den kommen­de erhvervsstrategi samt fordelingen af erhvervsfremmemidlerne fremover.

AquaConSoil 2015 (international vandsektorkonference) vurderes at understøtte Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, særligt på indsatsområderne om innovation og forskning og en attraktiv metropol. Derudover understøtter kongressen regionens klimastrategi. Afholdelse af AquaConSoil 2015 i København vil give et yderligere udbytte – i form af profilering, internationale relationer, innovation, øget turisme mv.

Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til projekterne synliggøres.

Udgifterne afholdes inden for bevillingsområdet Erhvervsudvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013, 2014 eller 2015.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Lise Rask (A) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12011180

Region Hovedstadens klimastrategi har en målsætning om, at der i 2015 skal være 12.000 elbiler i hovedstadsregionen. For at nå denne målsætning arbejder administrationen med en række mulige tiltag, som understøtter udbredelsen af elbiler. Et væsentligt tiltag er etablering af et bybilssystem baseret på elbiler, som giver borgere og virksomheder adgang til et stort antal elbiler fordelt over et større geografisk område. Energistyrelsen udmønter i 2013 og 2014 en pulje til fremme af elbiler, som kan udgøre en væsentlig finansiering af et bybilssystem. Administrationen har derfor indledt dialog med Energistyrelsen om muligheden for et samarbejde, hvor regionen kan sikres indflydelse på udformning af et fremtidigt bybilssystem.

Formålet med at deltage i etableringen af et bybilssystem er dels at sikre flere elbiler i hovedstadsregionen, dels at sikre en model, der imødekommer samfundsmæssige hensyn i form af reduceret trængsel, mindre partikeludledning og muligheden for kobling til den kollektive trafik. Derudover skal regionens deltagelse sikre relevante analyser, som bidrager med viden omkring bybilernes effekter på ovenstående samfundsmæssige hensyn samt adfærd hos brugerne.

Baggrund

Region Hovedstadens elbilssatsning har som målsætning, at der i 2015 skal være 12.000 elbiler i hovedstadsregionen. Det kræver omstilling hos både virksomheder, offentlige myndigheder og privatpersoner. Region Hovedstaden ønsker med satsningen at arbejde aktivt for at fremme antallet af elbiler i hovedstadsregionen. Derfor er der truffet beslutning om at etablere det regionale elbilsekretariat, som i de kommende tre år skal hjælpe udviklingen på vej.

En række aktører arbejder ligesom Region Hovedstaden for at sikre udbredelse af elbiler. Blandt andet har Energistyrelsen i maj måned 2013 offentliggjort vilkårene for udmøntning af en statslig pulje til fremme af alternative drivmidler. Det indebærer, at der i løbet af 2013 og 2014 vil blive udmøntet 40 mio. kr. gennem partnerskaber, hvorved Energistyrelsen kan sikre markant medfinansiering til de projekter, der opnår støtte. Derudover er administrationen i dialog med Københavns Kommune, som i øjeblikket er ved at tage stilling til en eventuel tilstedeværelse af et bybilssystem i kommunen.

Energistyrelsen har i den forbindelse fået en række henvendelser fra virksomheder, som ønsker at etablere bybilssystemer i hovedstadsregionen. Den samme række af virksomheder har ligeledes henvendt sig til det regionale elbilsekretariat med ønske om at indgå partnerskab med Region Hovedstaden i forbindelse med ansøgning til Energistyrelsens pulje.

Bybilssystem baseret på elbiler

En række storbyer i Europa har allerede bybilssystemer – fx Amsterdam, Berlin, Paris og Lissabon. Miljø- og grøn vækstudvalget blev præsenteret for systemet i forbindelse med sin studietur til Amsterdam i efteråret 2012.

Et bybilssystem er et delebilssystem, som typisk er baseret på et stort antal biler, så tilgængeligheden er høj. Derudover er der typisk ikke krav om, at bilerne skal returneres til deres udgangspunkt, hvilket gør systemet mere fleksibelt. Tanken er således, at man ved medlemskab af et bybilssystem kan reducere eller helt fjerne behovet for egen bil, da man kan supplere sin kollektive transport og cykling/gang med adgangen til en bil, når man har behovet. Bilerne kan typisk reserveres via internettet eller en applikation på smart phones. Undersøgelser viser, at én bybil kan reducere antallet af private biler med fem - otte biler, hvilket giver gevinster i form af reduceret trængsel og mindre behov for parkeringspladser.

Ved at basere bybilssystemet på elbiler opnås en række yderligere gevinster. De private biler, som bybilerne erstatter, er typisk drevet af fossile brændsler. Dermed bliver udledningen af partikler væsentligt reduceret ved at erstatte fem - otte konventionelle biler med én elbil. Ikke mindst er Region Hovedstaden i øjeblikket ved at få gennemført en række analyser, som skal afdække eventuelle miljøgevinster ved en række forskellige tiltag, herunder infrastrukturinvesteringer og udbredelse af alternative drivmidler. De foreløbige resultater peger på, at de største miljøgevinster opnås ved at konvertere til kørsel med fx elbiler, mens andre initiativer ikke forventes at indebære mærkbare miljøgevinster. Undersøgelserne underbygger således Region Hovedstadens fokus på at fremme alternative drivmidler til at sikre klimaforbedringer.

Region Hovedstadens interesse for deltagelse i bybilssystem

Administrationen er bekendt med tre virksomheder, som ønsker at etablere et bybilssystem i hovedstadsregionen. Det forventes, at mindst én af aktørerne vil modtage finansiering fra ovennævnte pulje og dermed vil være i stand til at etablere bybilssystemet i 2013 eller 2014. Det er administrationens vurdering, at Region Hovedstaden med satsningen på elbiler bør søge indflydelse på etableringen af bybilssystemet i hovedstadsregionen af følgende hensyn:

Administrationen vurdering

Administrationen indstiller, at regionsrådet bevilger op til seks mio. kr. til projektet. Regionens deltagelse sker dog kun under forudsætning af at bybilssystemet samtidig medfinansieres af staten, fx via Energistyrelsens pulje til fremme af alternative drivmidler samt af relevante private parter, således at regionens finansiering på seks mio.kr. maksimalt udgør 1/3 af projektets samlede udgifter.

Derudover skal bybilssystemet understøttes af de berørte kommuner fx ved at kommunerne stiller p-pladser, arealer til ladefaciliteter og andre nødvendige forhold til rådighed. Endvidere bør det sikres at projektet bidrager til erfaringsopbygning og konkret viden om bybilers effekt på samfundsmæssige hensyn - herunder trængsel, udbredelse af den kollektive trafik, grøn transport og mobilitet iøvrigt.

Såfremt der træffes beslutning om medfinansiering af projektet, skal dette kommunikeres til de virksomheder, der ønsker at etablere sig med et bybilssystem i hovedstadsregionen.

Derudover skal det kommunikeres via pressen, at Region Hovedstaden engagerer sig i et eventuelt kommende bybilssystem i hovedstadsregionen. Denne kommunikation skal koordineres med kontaktpersoner i Energistyrelsen og Københavns Kommune.

Der afsættes i alt seks mio. kr. til udmøntning i 2013-15 fordelt med én mio. kr. i 2013, 2,5 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. i 2015. Udmøntning sker under forudsætning af medfinansiering fra både statslig og privat side. Udgifterne finansieres af midler afsat til den regionale udviklingsplanlægning under Øvrig Regional Udvikling.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Lise Rask (A) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales, idet det i indstillingens pkt. 3 præciseres, at bevillingen sker under forudsætning af medfinansiering fra Københavns og Frederiksberg kommuner.

C (2) tilkendegav at man vil stemme imod ved sagens behandling i regionsrådet.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12011180

Regionsrådet vedtog med Budget 2013 at etablere et elbilsekretariat "Copenhagen Electric - det regionale elbilsekretariat". Miljø- og grøn vækstudvalget godkendte på sit møde den 19. marts 2013 en strategi for Copenhagen Electric, der bl.a. handler om, at sekretariatet skal medvirke til omstilling af elbiler ved at videndele og kommunikere om elbiler. Undersøgelser viser, at manglende viden er en væsentlig barriere for udbredelsen af elbiler i regionen. Der er i strategien formuleret en række konkrete mål, som sekretariatet skal realisere i 2013. Et af målene er, at sekretariatet inden oktober 2013 skal tilbyde en elbil-demonstrationspakke til kommuner og hospitaler.

På denne baggrund indstiller administrationen, at der bevilges midler til et projekt, der skal udbrede viden om elbiler og dermed reducere en af barriererne for omstillingen til elbiler. Projektet vil bestå af dels en målrettet elbil-informationskampagne, dels en elbildemonstrationspakke. Kampagnen vil forløbe i 3. kvartal 2013 og vil inkludere målrettede aktiviteter rettet mod bl.a. de 90.000 husstande i regionen, der har to biler, i form af prøvetursevents og fokus på sundhedsaspekter mv. Demonstrationspakken vil forløbe i 2013-2014 og bestå af et mindre antal elbiler og ladestandere, der i en tougers prøveperiode udlånes til afprøvning hos ca. 20 hospitaler og kommuner. Hospitaler og kommuner får desuden en introduktion til praktisk brug af elbilen og får dermed både mere viden og erfaring med elbilkørsel i egen drift.

Baggrund

I foråret 2012 vedtog regionsrådet og Kommunekontaktrådet Hovedstaden en fælles klimastrategi for hovedstadsregionen. En af klimastrategiens strategiske satsninger er hovedstadsregionen som førende elbilregion, der bl.a. skal bidrage til at realisere målsætningen om, at 25% af den offentlige bilpark i hovedstadsregionen er elbiler eller andre biltyper drevet af fossilfri energi i 2015. På denne baggrund vedtog regionsrådet i forbindelse med Budget 2013 at etablere et elbilsekretariat "Copenhagen Electric - det regionale elbilsekretariat".

Miljø- og grøn vækstudvalget godkendte den 19. marts 2013 Strategi for elbilsekretariatet. Det er sekretariatets mission at medvirke til at skabe omstilling til elbiler i hovedstadsregionen via videndeling og kommunikation samt ved at samle parterne i hovedstadsregionen om udvikling af projekter, der udbreder eldrevne køretøjer. Der er i strategien formuleret en række konkrete mål, som sekretariet skal realisere i 2013. Et af målene er, at sekretariatet inden oktober 2013 skal tilbyde en elbil-demonstrationspakke til kommuner og hospitaler for at give dem en nem og effektiv mulighed for at blive introduceret til og prøvekøre elbiler.

Fordomme og manglende viden om elbiler

Fordomme og manglende viden er en væsentlig barriere for omstillingen fra konventionelle biler til elbiler. Der er udbredt usikkerhed om kørselsmuligheder, komfort, støjreduktion, miljø- og klimafordele samt priser og modeller. Et højere informationsniveau kan fremme, at flere overvejer og efterspørger elbiler i stedet for konventionelle biler. Desuden kan konkrete erfaringer med at køre elbiler reducere de mange fordomme og den manglende viden om elbiler. Dette er dokumenteret i midtvejsevalueringen fra det nationale ”Test en elbil”-projekt, hvor ca. 1.400 danske familier har været testkører af elbiler. Evalueringen viser således, at 74 % af testpiloterne har haft en mere eller meget mere positiv oplevelse med elbilen, end de havde forventet. Tilsvarende har 76% af testpiloternes oplevet, af deres fordomme i høj grad eller i meget høj grad er blevet mindre efter deltagelse i test-en-elbilprojektet. Det synes således at give god mening at udbrede praktisk kendskab til elbilerne.

På denne baggrund foreslår administrationen at igangsætte et projekt, der skal udbrede viden om elbiler og dermed reducere en af barriererne for omstillingen til elbiler. Projektet, der dels vil bestå af en målrettet elbil-informationskampagne, dels en elbildemonstrationspakke, vil blive forankret i regionens elbilsekretariat.

Informationskampagne

Informationskampagnen om elbiler skal øge vidensniveauet om muligheder og udfordringer med elbiler samt øge kendskabet til Region Hovedstadens elbilindsats og til elbilsekretariatet. Et styrket kendskab til elbilsekretartiatet vil have stor betydning for dets rolle som videnformidler og samarbejdspartner for både kommuner, virksomheder og borgere.

For at sikre koordinering og gennemslagskraft i kampagnens budskaber vil den blive udviklet i samarbejde med relevante parter, bl.a. brancheorganisationen Dansk Elbil Alliance, Kræftens Bekæmpelse, Teknologisk Institut m.fl. Kampagnen vil bl.a. indeholde følgende aktiviteter målrettet borgere i hovedstadsregionen:

Kampagnen vil køre i 3. kvartal 2013.

Elbil-demonstrationspakke

Elbil-demonstrationspakken skal levere et mindre antal elbiler og ladestandere i en to-ugers prøveperiode til afprøvning hos ca. 20 hospitaler og kommuner i perioden 2013-2014. Demonstrationspakken henvender sig til ansatte på hospitaler og i kommuner, der som led i deres arbejde får adgang til at prøve en elbil. I kommunerne vil det typisk være relevant for hjemmeplejen, mens det på hospitalerne vil være relevant i forbindelse med fx kørsel mellem hospitalerne.

Hospitaler og kommuner vil som del af pakken få en uvildig introduktion til og træning i praktisk brug af elbilen. Desuden måles de ansattes forventninger til elbilerne både før og efter prøveperioden. Demonstrationspakken vil på denne baggrund medvirke til både at udbrede det praktiske kendeskab til elbilen og at indhente data om udfordringer og muligheder i forbindelse med at anvende elbiler på offentlige arbejdspladser.

Demonstrationspakken adskiller sig fra det igangværende Test-en-elbil-projekt i hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden i perioden 2012-2014 medfinansierer, at ansatte på tre hospitaler samt borgere i tre kommuner har adgang til en elbil i tre måneder. Test-en-elbil projektet udlåner således elbiler til den enkelte borger, der bruger elbilen i sin fritidskørsel, mens elbildemonstrationspakken henvender sig til ansatte, der afprøver elbilen som led i kommunernes og hospitalernes daglige drift.

Demonstrationspakken vil blive koordineret tæt med det kommende regionale elbilrejsehold, der forventes klar til at analysere bilflåder i kommuner og på hospitaler efter sommerferien. Når rejseholdet fx besøger et hospital, kan hospitalet blive tilbudt demonstrationspakken, således at hospitalet både får et databaseret overblik over sin bilflåde og samt mulighederne i en omstilling til elbiler, samtidig med at hospitalet får praktisk erfaring med at anvende elbilerne i den daglige drift. Det vil samlet set give et godt beslutningsgrundlag i forhold til den videre konkrete omstilling til elbiler på det enkelte hospital eller kommune.

Økonomi

Regionsrådet har den 10. april 2012 afsat 3,5 mio. kr. til den strategiske elbilsatsning samt ved Budget 2013 afsat yderligere 12 mio. kr. til elbilsatsningen. Samlet set anvendes disse midler i en treårig periode til forberedelse og drift af elbilsekretariatet, et regionalt elbilrejsehold samt en mindre pulje på ca. én mio. kr. til medfinansiering af samarbejdsprojekter til fremme af elbiler. Der er således ikke prioriteret midler til en informationskampagne og elbildemonstrationspakke i det nuværende budget.

Copenhagen Electric - det regionale elbilsekretariat vil i samarbejde med Koncern Kommunikation koordinere informationskampagne og demonstrationspakke ift. eksisterende elbilinitiativer. Bl.a. vil samlet information kunne findes på sekretariatets hjemmeside på regionh.dk, og sekretariatet vil som led i at informere hospitaler og kommuner om elbilrejseholdet informere om elbildemonstrationspakken.

Det vil endvidere blive overvejet om regionens info-skærme kan inddrages i forhold til informationen.

Vedtagne aktiviteter vil desuden blive omtalt i forbindelse med indvielse af elbilsekretariatet den 21. juni 2013 og den efterfølgende forventede presseomtale.

Informationskampagnen og elbildemonstrationspakken finansieres af midler afsat til den regionale udviklingsplanlægning under øvrig regional udvikling - heraf samlet set 2,2 mio. kr. i 2013 og 0,4 mio. kr. i 2014.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Lise Rask (A) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget anbefaler indstillingens pkt. 2.

Forretningsudvalget anmoder Miljø- og Grøn vækstudvalget om at genoverveje indstillingens pkt. 1, idet forretningsudvalget ikke finder, at tidspunktet for iværksættelse af en større kampagne er det rigtige, set i lyset af de nuværende erfaringer fra bl.a. de forskellige kommunalt iværksatte initiativer.

Indstillingens pkt. 3 konsekvensrettes i lyset af ovenstående, således at elbil-demonstrationsprojektet finansieres under øvrig regional udvikling med 0,4 mio. i 2013 og 0,2 mio. i 2014.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13005299

Formålet med bevillingen er at oprette et nyt cykelvidencenter i regionen i regi af Bicycle Innovation Lab. Målet er at udmønte indsatsområdet om cykling i den regionale udviklingsplan fra 2012. Det gælder særligt to af handlingerne i udviklingsplanen:

Cykelvidencenteret har til formål at udvikle regionale aktiviteter på cykleområdet, herunder igangsætning af en række nye cykelinnovationsprojekter i perioden 2013-2016.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at sagen anbefales til regionsrådet.

Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen har med den regionale udviklingsplan fra 2012 godkendt, at der satses på cykling regionalt.

Bicycle Innovation Lab har indsendt en ansøgning til Region Hovedstaden om medfinansiering af et cykelvidencenter med det formål at udvikle og udbrede cykelinnovation til hele hovedstadsregionen. Projektet vil kunne understøtte de overordnede mål i den regionale udviklingsplan og bidrage til at udmønte følgende målsætninger i udviklingsplanen:

Hvem er Bicycle Innovation Lab?

Bicycle Innovation Lab blev i perioden 2011-2012 drevet på forsøgsbasis af midler fra Vejdirektoratets cykelpulje . Danmark har som cykelnation særlige kompetencer og viden inden for cykelløsninger og dét har Bicycle Innovation Lab arbejdet med at synliggøre og understøtte - fx ved at stimulere til innovation på tværs af universiteter, producenter, planlæggere og cyklister - samt ved at udstille og formidle dansk cykeldesign og knowhow i både ind- og udland for turister og andre interesserede. Bicykel Innovation Lab har forsøgsperioden opbygget cykelviden og -ekspertise samt et cykelnetværk , som ikke findes i andre sammenhænge. Aktiviteterne er beskrevet nærmere i bilag 1.

Succeskriterier for 2013-2016

Bicycle Innovation Lab har i 2013 reorganiseret sig selv som en almennyttig forening med repræsentanter fra kommuner, erhvervsliv, organisationer og forskningsinstitutioner. Der er opstillet en række ambitiøse succeskriterier for perioden fremadrettet, fx:

Succeskriterierne for cykelvidencentret er angivet i oversigt i bilag 3. Uddybende beskrivelser findes i bilag 1.

Mere information om Bicycle Innovation Lab og dets aktiviteter kan findes på hjemmesiden www.bicycleinnovationlab.dk.

Regionens tilskud til Bicycle Innovation Lab øremærkes til nye udviklingsinitiativer i regí af det allerede eksisterende set-up Bicycle Innovation Lab.

Økonomi og finansiering

Det indstilles, at der bevilges 6 mio. kr. til cykelvidencentret, som skal gå til nye udviklingsprojekter i perioden 2013-2016.

Bevillingen tildeles under forudsætning af, at Bicycle Innovation Lab opnår støtte fra anden side til at sikre samt at projektet gennemføres i henhold til ansøgningen. Hvis budgettet og aktiviteterne nedjusteres, så vil Region Hovedstadens beløb blive tilsvarende nedjusteret, således at medfinansieringen aldrig overstiger 30%.

Administrationen vil fastlægge de nærmere detaljer med Bicycle Innovation Lab, når budgettet og finansieringsmodellen er faldet endeligt på plads.

Administrationens vurdering

Det anbefales at bevilge støtte til Bicycle Innovation Lab’s cykelvidencenter.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med sagen.

Bevillingen på 6 mio. kr. finansieres over budgettet for øvrig regional udvikling i perioden 2013-2016. Der udbetales 1 mio. kr. i 2013 og hernæst 2 mio. kr i de følgende to år, hhv. 2014 og 2015. Det resterende beløb på 1 mio. kr. udbetales i 2016.

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

11.06.2013: Anbefales.

O (2) og Karin Helweg-Larsen (ufp) tilkendegav, at de vil stemme imod ved regionsrådets behandling af sagen.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Bent Larsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

13.08.2013: Forretningsudvalget anbefaler, at regionsrådet ikke tiltræder indstillingen.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

18.06.2013: Udsat.

Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Knud Andersen (V) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

20.08.2013:

Det nuværende Interreg-program for Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS) har løbet i perioden 2007-2013 og er således ved vejs ende.

Det kommende Interregprogram for ØKS 2014-2020 har været under udarbejdelse siden efteråret 2012 og bliver nu sendt i høring hos en lang række relevante aktører. Administrationen har deltaget i udarbejdelsen af programmet, og regionsrådets repræsentanter i Overvågningsudvalget for det samlede ØKS-program og for styringsudvalget for delområde Øresund har ligeledes fulgt tilblivelsen af programmet.

Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens høringssvar indeholder følgende

generelle bemærkninger:

Om Interreg-programmet

Interreg er et EU-program for samarbejdsprojekter på tværs af nationale grænser. Øresundsregionen har i mange år været dækket ind under Interreg. I 2007 blev geografien udvidet, således at den i dag dækker geografien omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS). Det betyder, at i alt 15 danske og svenske regioner samt norske fylkeskommuner er dækket af programmet. I Danmark er der udover Region Hovedstaden tale om Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der er i ØKS-programmet mulighed for at udvikle projekter med aktører fra enten delområde Øresundsregionen (Region Hovedstaden, Sjælland og Skåne) eller delområde Kattegat-Skagerrak. Endelig kan der udarbejdes projekter, der går på tværs af den samlede ØKS-programgeografi.

De projekter, som finansieres af Interreg-programmet skal producere en tydelig grænseregional merværdi i ØKS-geografien. Det kan bl.a. være ved at skabe løsninger på fælles udfordringer, der løses bedre eller hurtigere gennem et grænseregionalt samarbejde. Grænseregional merværdi kan fx også fremkomme ved sammenlægning af ressourcer med henblik på at skabe større fælles potentialer, end der eksisterer i den enkelte region, og dermed opnå kritisk masse.

Høringsforslaget til Interregprogrammet for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) 2014-2020 er blevet til i samspil mellem de i alt 15 danske, svenske og norske regioner og fylkeskommuner, der er dækket ind under ØKS-geografien. Administrationen har deltaget i udarbejdelsen af programforslaget og bl.a. medvirket til at udvælge de fire tematiske mål, der præsenteres i forslaget.

Tematiske mål

De fire tematiske mål er udvalgt bl.a. 11 mulige mål opstillet af EU-Kommissionen. EU-kommissionen har besluttet, at der kun kan udvælges fire tematiske mål. De tematiske mål skal overordnet set bidrage til EU's strategi for smart, bæredygtig og inkluderende vækst (Europa 2020). Målene har på et tidligt tidspunkt også være drøftet i Øresundskomiteen.

De fire udvalgte mål er følgende:

De tematiske mål dækker hele den samlede ØKS-geografi samt de to delområder Øresund og Kattegat-Skagerrak.

I forarbejdet til høringsforslaget har der været fuld opbakning til valget af tematiske mål blandt de 15 regioner og fylkeskommuner, der findes i ØKS-geografien. Målene er valgt på baggrund af relevante regionale udviklingsstrategier fra regioner og fylkeskommuner.

Administrationens input til valg af mål har taget udgangspunkt i Region Hovedstadens regionale udviklingsplan (RUP), Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi samt den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS), der er udarbejdet af Øresundskomiteen. Sidstnævnte strategi er vigtig i denne sammenhæng, da de tematiske mål i det kommende Interreg-program skal medvirke til at overkomme udfordringer, der går på tværs af nationale grænser.

Budget

Budgettet for programmet er endnu ikke endelig fastlagt, men det forventes, at det vil ligge på samme niveau som budgettet i det nuværende program, hvilket vil sige ca. 120 mio. € (ca. 900 mio. kr.) for hele perioden 2014-2020. Interreg-programmet giver mulighed for at medfinansiere op til 50 % af et givet projekt. Projektpartnerne står selv for den resterende finansiering af projektet. Budgettet vil blive fordelt i ØKS-geografien efter følgende model: 40 % til delområde Øresund, 40 % til delområde Kattegat-Skagerrak og 20 % til det samlede ØKS-område.

I det kommende program vil der som noget nyt være mulighed for, at 20 % af programmets samlede midler kan anvendes i projekter, hvor der deltager aktører uden for ØKS-geografien.

Administrationens vurdering af høringsforslaget

Der er overensstemmelse med administrationens forslag til tematiske mål og de mål, som fremgår af høringsforslaget. Det vurderes således, at høringsforslagets fire tematiske mål flugter godt med Region Hovedstadens politikker. Samlet set udgør forslaget et godt grundlag for at udvikle projekter, der fremmer væksten og integrationen i dels Øresundsregionen dels hele Øresund-Kattegat-Skagerak-området.

Det er en positiv og vigtig fornyelse, at ØKS-programmet giver mulighed for, at op til 20 % af midlerne i ØKS-programmet kan indgå i projekter med parter uden for programgeografien. Dette medvirker til at gøre programmet mere fleksibelt end det nuværende program og lukker op for samarbejde med fx tyske partnere i det politiske STRING-samarbejde.

Endelig vurderes det, at programmet bør lægge op til direkte inddragelse af private virksomheder i projekterne i den kommende programperiode.

Organiseringen af programmet er under udarbejdelse og ikke en del af høringen. I den forbindelse vurderes det, at det er vigtigt, at den hidtige programorganisering forsætter i den kommende programperiode. Det betyder, at den svenske pendant til Erhvervsstyrelsen, Tillväxtverket, fortsætter som såkaldt forvaltende myndighed for ØKS-programmet. Den forvaltende myndighed har det overordnede ansvar for programmer, underskriver projekternes tilsagn om støtte og udbetaler EU-støtten til projekterne. Forvaltningsmyndigheden er placeret i Malmø.

Endvidere er det ønskeligt, at der stadig vil være et sekretariat for delområde Øresund placeret i København under Øresundskomiteen (som har ansættelsesansvar). Endvidere bør der fortsat være et andet sekretariat, som dækker delområde Kattegat-Skagerrak (dette er for nuværende placeret i Kungsbacka ved Gøteborg). De to sekretariater markedsfører programmet samt informerer og vejleder potentielle projektansøgere i programmet. Desuden har sekretariaterne en vigtig rolle i forhold til at støtte projekterne i deres gennemførelse af projektet.

Videre proces

Efter høringen færdiggøres programmet og sendes til godkendelse i EU-kommissionen. Det er håbet, at programmet kan godkendes i foråret 2014, hvorefter de første ansøgningsrunder kan igangsættes.

Det er ikke aktuelt med kommunikationsaktiviteter ved høringen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

1300794

Den bredt sammensatte delegation med regionsrådsmedlemmer og eksterne partnere havde et tæt fagligt program, fordelt med halvanden dag i Beijing og dernæst to dage i Jiangsu Provinsens hovedstad Nanjing med blandt andet underskrivelsesceremoni.

Delegationens deltagere har efterfølgende evalueret turen meget positivt. Regionsrådet havde bevilget 750.000 kr. til rejsen. Regnskabet for turen er på 586.000 kr. efter deltagerbetaling fra eksterne deltagere.

I efteråret 2013 igangsættes den videre modning af de projektideer, der er oplistet i samarbejdsaftalen, med henblik på eventuel, egentlig projektliggørelse. Projekter finansieres af særskilte bevilllinger. Administrationen har etableret samarbejder såvel internt mellem stabe, virksomheder og direktionsniveau som i forhold til eksterne parter i regionen, i staten, tværregionalt og internationalt. Administrationen vil yderligere styrke de organisatoriske strukturer for en fælles, koordineret erhvervsindsats rettet mod Kina og også i et videre perspektiv mod andre, internationale tiltag, ikke mindst EU.

Der frigives 250.000 kr. til blandt andet mindre forprojekter i samarbejdet med Jiangsu og til værtskabsarrangementer for Jiangsu-delegationer, konferencer og koordination med parter i Danmark og i Kina.

Afrapportering og evaluering af regionsrådets delegationsrejse til Kina den 26. - 31. maj 2013

Formål og deltagersammensætning

Formålet med delegationsrejsen var at understøtte regionsrådets internationaliseringsstrategi og dens mål om at øge regionens internationale konkurrenceevne og dermed vækst og jobskabelse. Konkret var rejsens formål:

Der var sammensat en bred delegation med deltagelse (for egen regning) af alle de navngivne, eksterne samarbejdsorganisationer, som regionsrådet på forhånd havde udpeget. Delegationen på 17 medlemmer bestod af fem regionsrådsmedlemmer med Birgitte Kjøller Pedersen (SF) som delegationsleder, otte eksterne repræsentanter fra Københavns Kommune, Bycirkelsamarbejdet, Vækstforum Hovedstadens formandskab, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity og Væksthus Hovedstadsregionen, en tolk, samt tre embedsmænd, blandt andre direktøren for Hvidovre Hospital.

Fagligt program og udbytte

I lighed med samarbejdsaftalen med Jiangsu og delegationssammensætningen favnede turprogrammet et bredt udsnit af faglige felter. Det gav deltagerne mulighed for at få et bredere perspektiv på Kina-samarbejde end vanligt, et fælles afsæt for fremtidigt samarbejde samt indblik i mulige samarbejder på tværs af faglige ståsteder. Den røde tråd, der bandt programpunkterne sammen, var målet om at knytte an til det kommende, konkrete og erhvervsrettede Jiangsu-samarbejde. Det var således tilstræbt, at programpunkter skulle bæres af følgende:

Delegationen tilbragte først halvanden dag i Beijing, hvor Region Hovedstaden var vært ved et seminar på den danske ambassade om dansk-kinesiske samarbejdsmuligheder indenfor erhverv, forskning og uddannelse. Dagen efter var regionen vært ved et turisme-seminar om danske turismeaktøreres aktiviteter i Kina og i Danmark for at trække kinesiske turister til hovedstadsregionen.

I Nanjing blev samarbejdsaftalen underskrevet ved en ceremoni med Jiangsu Provinsens viceguvernør. Delegationen afholdt erhvervsseminarer med ledere fra centrale departementer i provinsmyndigheden, med internationale erhvervsorganisationer (European Union-Chinese Chamber of Commerce og Baden-Württemberg International) og med erhvervsorienterede, danske myndigheder i området (generalkonsulen i Shanghai og Det Danske Innovationscenter i Shanghai). Delegationen fik indblik i danske virksomheders vilkår og muligheder ved et besøg hos COWI, der planlægger opførelse af et green lighthouse (kopi af Green Lighthouse på Nørre Campus i København) og en life-science industripark efter danske miljøstandarder. Indblik i kinesiske forhold blev nået under besøg på et hospital, i et byområde med miljø- og energivenlig renovering samt i virksomheden Simcere Pharmaceuticals Group. Sidstnævnte resulterede i et nu afholdt møde i Danmark om Simceres muligheder for samarbejde med en række danske virksomheder.

Flere af delegationens eksterne deltagere benyttede sig af opfordringen til at lægge bilaterale møder med aktører i Kina og på den måde skabe de første kontakter til mulige, fremtidige samarbejdspartnere.

Deltagernes vurdering af turens udbytte

Delegationsdeltagerne er blevet bedt om at vurdere rejsen på en skala fra 1-5, hvor 5 er topkarakter. Flere har anført uddybende kommentarer, som er gengivet i bilag. Deltagerne vurderer, at rejsen levede op til dens forskellige formål svarende til lidt under 4 i gennemsnit på skalaen. Deres vurdering af den samlede programsammensætning, de praktiske forhold under rejsen og hele forløbet før, under og efter rejsen vurderes højt, mellem 4 og 5 på skalaen.

Budget og foreløbigt regnskab

Regionsrådet frigav februar 2013 750.000 kr. til delegationsrejsen, idet eksterne deltagere skulle afholde egne udgifter til transport og ophold.

Som det fremgår af regnskabet er de samlede udgifter efter deltagerbetaling fra de eksterne deltagere ca. 586.000 kr. - dvs. et stykke under de bevilgede 750.000 kr. Det foreslås, at de uforbrugte midler anvendes til forarbejder til samarbejdsprojekter med Jiangsu Provinsen.

Region Hovedstadens fremadrettede arbejde med en erhvervsorienteret og koordineret Kina-indsats

Samarbejde om Kina-indsatsen internt i Region Hovedstaden og med eksterne parter

Det vigtigste resultat af delegationsrejsen er indgåelsen af den formelle samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen. Koncern Regional Udvikling vil være kontaktpunkt og overordnet koordinator af samarbejdet med Jiangsu, mens øvrige stabe og virksomheder har ansvaret for at løfte fagspecifikke foranalyser og derefter de egentlige projekter. Samarbejdet i det etablerede stabsnetværk af Kina-kontaktpersoner vil blive intensiveret og udvidet efter behov. Koncern Regional Udvikling refererer til koncerndirektionen, og der udarbejdes hvert halvandet år en evalueringsrapport om samarbejdet til forelæggelse for regionsrådet. Det svarer til de terminer, der er i aftalen med Jiangsu.

Det er afgørende, at såvel Koncern Regional Udvikling på det overordnede niveau og stabe og virkomheder på projektniveau samarbejder tæt med eksterne partnere om Jiangsu projekterne. Det skal blandt andet sikre erhvervsrelevans og involvering af regionens erhvervsvirksomheder og forsknings- og uddannelsesmiljøer m.fl.

I forhold til styrket koordinering, fokusering og professionalisering af de Kina-rettede aktiviteter er de primære aktører i hovedstadsregionen: Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstadsregionen samt Københavns Kommune og Bycirkel-samarbejdet (Ballerup, Egedal, Frederikssund). Centralt i dette står to Vækstforum-støttede projekter målrettet Kina: 'Sourcing China' der styrker indsatsen for at tiltrække kinesiske virksomheder og investeringer til hovedstadsområdet, og det interreg-finansierede 'Chinavia'-samarbejde med andre hovedstadsregioner i Skandinavien om tiltrækning af kinesiske turister.

Vigtig er også Region Hovedstadens samarbejde med tværregionale og nationale Kina-netværk: Foreningen Danish-Chinese Business Forum, Medicon Valley Alliance med kommende life-science ambassadør i Kina, Kina-netværket om bæredygtig urbanisering under Ministeriet for By-, Bolig- og Landsstrikter, og forskellige ministeriers og styrelsers indsats under regeringens Kina Vækstmarkedsstrategi.

Arrangementer i foråret 2013 som afsæt for Jiangsu-samarbejde efter 2013 og fremover

Samarbejdsaftalen med Jiangsu anfører de områder, hvor de to parter vil starte med at undersøge mulighederne for at etablere samarbejde:

Læringspunkterne fra møderne med både danske og kinesiske myndigheder bekræftede, at dette er områder, der har stor opmærksomhed i Jiangsu, hvor provinsen ser samspil med udlandet som en måde at sikre en nyudvikling på (se bilag).

Læringspunkterne fra delegationsrejsen og en række aktiviteter henover foråret 2013 har allerede markant udviklet relationerne mellem de to regioner samt centrale parter i hovedstadsregionen/Danmark. Region Hovedstaden har således i juni måned været vært for Jiangsu partisekretær Luo Zhijun's delegation og en life science-delegation fra Nanjing-distriktet Xuanwu. Endelig har regionen i samarbejde med Københavns Kommune og Bycirklen været vært for en velbesøgt Kina-konference den 3. juni om investeringsfremme og Kina-eksport.

I efteråret 2013 går samarbejdet med Jiangsu ind i en ny fase med projektmodning af ideer på de nævnte områder. De resterende midler af 2013-bevillingen på en mio. kr. vil primært blive anvendt til det indledende forarbejde i samarbejdet med Jiangsu. Midler til egentlig projektgennemførelse vil kræve særskilte bevillinger fra regionsrådet og finansiering fra eksempelvis Vækstforum Hovedstaden, statslige og europæiske puljer, bidrag fra eksterne deltagere og fra involverede stabe og virksomheder i Region Hovedstaden. Forarbejderne vil lægge en god, faglig basis for Jiangsu-samarbejdet i 2014.

Regionsrådets internationaliseringsstrategi

Jiangsu- og Kina-aktiviteten er et af flere, nye erhvervsorienterede indsatsområder i forlængelse af regionsrådets internationaliseringsstrategi fra juni 2012. Samarbejdsaftalen med Commonwealth of Massashusetts på life science-området og arbejdet med etablering af et bredt favnende EU-kontor i Bruxelles med andre aktører i regionen er andre tiltag. Sammen med det eksisterende EU-kontor creo.dk og Global Excellence-initiativet er der således samlet set en række, internationale aktiviteter, hvor administrationen fremadrettet vil sikre samarbejde og koordination for at høste synergieffekter.

Der blev bragt uddrag fra underskrivelsesceremonien på en kinesisk TV-kanal (se http://news.jsfao.gov.cn/NewsDetail.asp?NewsID=20506).

Efter hjemkomsten har regionsrådsmedlemmers henvisninger til delegationsrejsen og læring derfra været bragt i flere, lokale medier.

I budget 2013 er der under rammen for øvrig regional udvikling afsat i alt en mio. kr. i 2013 til samarbejdsaftalen med Jiangsu, herunder rejser, markedsføring og koordination med parter i Danmark og i Kina.

En tiltrædelse af indstillingen vil indebære, at der efter afholdelse af udgifter til delegationsrejse er 0,4 mio. kr. til forarbejder i forbindelse med projektmodning m.v.

DIREKTØRGODKENDELSE

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

O (2) tilkendegav, at de vil stemme imod indstillingens pkt. 1 og 3 ved regionsrådets behandling af sagen.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13001808

Regionsrådet besluttede i 2013 at afsætte otte mio. kr. til at afholde en event, der skulle profilere Region Hovedstadens arbejde inden for regional udvikling med at udvikle og styrke regionens position som internationalt førende.

I dagene 23.-25- maj 2013 afholdtes eventen Danmarks Internationale Region (DIR) med 48 arrangementer over hele hovedstadsregionen. Samlet var der ca. 20.000 deltagere ved arrangementerne, og der har været udbredt tilfredshed med arrangementernes kvalitet blandt både deltagere og samarbejdspartnere.

Administrationen foreslår, at eventen gentages i 2014 for at profilere Region Hovedstadens arbejde med at udvikle og styrke regionens position som internationalt førende. Det foreslås, at eventen gentages med et reduceret budget og med fokus på store, førende virksomheder "set indefra".

Baggrund

Regionsrådet besluttede i 2013 at afsætte otte mio. kr. til at afholde en event, der skulle profilere Region Hovedstadens arbejde inden for regional udvikling med at udvikle og styrke regionens position som internationalt førende.

Formålet var at arrangere en event bestående af en række arrangementer, som tilsammen kunne fortælle historien om Danmarks Internationale Region. Arrangementerne skulle spredes geografisk i regionen og dække et bredt udsnit af de fagområder, som Region Hovedstaden beskæftiger sig med.

Det var samtidig en præmis, at en række aktører skulle inddrages og så vidt muligt lægge hus til et eller flere arrangementer. Det drejede sig om bl.a. en række af regionens hospitaler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder - ligesom der var et særligt fokus på infrastruktur som lufthavnen, metroen og cykelsuperstierne.

I dagene 23.-25- maj 2013 afholdtes eventen Danmarks Internationale Region med 48 arrangementer over hele hovedstadsregionen. Samlet var der ca. 20.000 deltagere ved arrangementerne.

Der har været gennemført en grundig evaluering af DIR bestående af fire delanalyser: En borgeranalyse hos borgere i regionen, en deltageranalyse med deltagere ved DIR, kvalitative interview med deltagere i DIR og endelig en medieanalyse. Dele af analysens resultater er blevet sammenholdt med resultaterne fra en borgerundersøgelse fra 2011 om kendskabet til det regionale udviklingsområde i Region Hovedstaden.

Tilfredshed med DIR-dage

Deltagernes evaluering af DIR viser, at der er en udbredt tilfredshed blandt både deltagere og samarbejdspartnere i forhold til arrangementernes kvalitet. Der er også tilfredshed med udbud og antal af arrangementer og med arrangørerne ved de forskellige arrangementer. Som en respondent fra den kvalitative analyse udtrykker ”det overraskede mig, hvor meget der var gjort ud af det, og hvor organiseret det var” og en anden udtrykker ”Det var et rigtig godt arrangement. Jeg ville ønske, jeg havde tilmeldt mig flere”.

Medieomtale og deltagelse

Der har været bragt 81 online artikler om DIR i perioden fra 15. marts – 31. maj 2012. Alligevel peger både deltageranalysen og den kvalitative analyse på, at der ved nogle af arrangementerne har været lavt deltagerantal, og flere deltagere fremhæver behov for tydeligere markedsføring af eventen. Det kunne eksempelvis være i form af mere lokal pressedækning på konkrete events eller tydelighed omkring, hvilke events der henvender sig til hvilke målgrupper – fx børnefamilier osv. Som en respondent fra den kvalitative analyse fremhæver ”Det var tilfældigt jeg fik kendskab til DIR dagene, mange jeg talte med, havde aldrig hørt om dagene”.

Gentagelse af DIR-dage

Til spørgsmålet om, hvorvidt regionen bør gentage et arrangement som DIR-dage, angiver 88 % af de adspurgte, der har deltaget ved DIR-dage, at Region Hovedstaden gerne må arrangere flere events i stil med DIR-dage. Ved borgerundersøgelsen - hvor et repræsentativt udsnit af regionens borgere er adspurgt - mener 33 %, at det er positivt, at regionen afholder events som DIR-dage.

Kendskab til Region Hovedstadens arbejde

Af deltageranalysen fremgår det, at DIR-dage har været med til at øge kendskabet til Region Hovedstadens arbejde, hvor 49 % svarer, at arrangementerne har øget deres kendskab til Region Hovedstadens arbejde.

Særligt er kendskabet til det regionale udviklingsområde steget, hvor eksempelvis kendskab til regionens arbejde med regional bustrafik og lokalbanetog samt udvikling af cykelsuperstier er steget med henholdsvis 21 og 20 % siden en tilsvarende borgerundersøgelse i 2011.

Endelig er andelen af respondenter fra borgerundersøgelsen, der føler sig som borgere - ”borger i Region Hovedstaden” - steget fra 13 % i 2011 til 22 % i dag.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer samlet set, at eventen Danmarks Internationale Region har været en succes og en effektfuld metode til at formidle viden om regionens arbejde til et bredere udsnit af regionens borgere. Hovedparten af de 48 arrangementer har været velbesøgte og er blevet taget godt imod af publikum. Det har fungeret godt at forene regionens budskaber med kulturelle og sanselige oplevelser og at arrangere noget skævt og utraditionelt i omgivelser, der normalt forbindes med noget andet – eksempelvis på regionens hospitaler.

Administrationen anbefaler på baggrund af den positive evaluering af Danmarks Internationale Region, at eventen bør gentages i 2014 - fx over en weekend - og med fokus på store, førende virksomheder "set indefra".

Sammendrag af evalueringen er vedhæftet som bilag. Den samlede evaluering kan rekvireres ved henvendelse til politisk sekretariat.

Evalueringen medfører ikke i sig selv yderligere kommunikation.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler indstillingens pkt. 1, mens indstillingens pkt. 2 og 3 afventer forhandlingerne om budgettet for 2014.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12009328

Årsberetning for personale- og arbejdsmiljøområdet er et tilbageblik på udvalgte tværregionale temaer på personale- og arbejdsmiljøområdet i 2012 og 2013. De primære områder er samarbejde og trivsel, det fælles ansættelsesområde, uddannelse og lederudvikling. Årsberetningen indeholder desuden personalestatistikker, som medtager data for tre år for at vise udviklingen over årene.

Årsberetningen for personale- og arbejdsmiljøområdet er en del af den politiske arbejdsplan for Region Hovedstaden. Den beskriver en række prioriterede områder og projekter på personale- og arbejdsmiljøområdet.

Ny MED-aftale

Tillid, samarbejde og evnen til at bruge tiden til det væsentlige er sat på dagsordenen i Regions MED-udvalget. Dette er en udløber af regionens nye MED-aftale, der sætter rammen for samarbejdet i MED-organisationen.

Sygefraværet er faldet

Regionens samlede sygefravær er i beretningsperioden faldet fra 4,8 pct. i 2011 til 4,6 pct. i 2012. Dette er på linje med en national tendens, der kan hænge sammen med den nuværende arbejdsmarkedssituation. Regionens hospitaler og virksomheders indsatser på personale- og arbejdsmiljøområdet kan endvidere have bidraget til det faldende sygefravær.

Fokus på uddannelse af ledere og medarbejdere

Der har været fokus på at uddanne ledere og medarbejdere til at drive LEAN-processer og innovationsprocesser. Lederudviklingsprogrammet har eksisteret i to år, og der er gjort mange gode erfaringer med forløbene. I 2012 blev der for første gang uddelt en lederpris i regionen på baggrund af fem kriterier for god ledelse.

Personalestatistik

Beretningens sidste kapitel er tænkt som et opslagsværk, hvor det er muligt at finde en række relevante data om regionen, eksempelvis data om antal ansatte i regionen, personaleomsætning, kønsfordeling på eksempelvis stillingsgrupper.

Bilagsrapport

I forbindelse med årsberetningen er der udarbejdet en bilagsrapport med uddybende talmateriale. Bilagsrapporten kan rekvireres i Politisk Sekretariat.

Årsberetningen for personale- og arbejdsmiljøområdet kommunikeres efter endelig godkendelse eksternt ud via regionh.dk og internt via Stabs-intra og nyhedsbrevet KoncernNyt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13006908

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 besluttet, at der skal udvikles en fælles madpolitik for Region Hovedstaden med inddragelse af erfaringer fra de forskellige ernærings- og kostprojekter på regionens hospitaler.

Det foreslås, at administrationen arbejder videre med madpolitikken ud fra de i sagsfremstillingen anførte rammer.

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 besluttet, at der skal udvikles en fælles madpolitik for Region Hovedstaden med inddragelse af erfaringer fra de forskellige ernærings- og kostprojekter på regionens hospitaler. Eventuel omlægning af kostproduktionen afventer madpolitikken.

Regionsrådet vedtog i marts 2008 Kost- og ernæringspolitikken. Politikken har særligt fokus på ernæringsfaglige udfordringer og indeholder en række særlige tiltag for ernæringstruede patienter. Kost- og ernæringspolitikken er fortsat relevant, hvad angår det sundhedsfaglige fokus på ernæringstruede patienter.

Madpolitikken skal være et supplement til Kost- og ernæringspolitikken og sætte fokus på de værdier og principper, der har betydning for kostens kvalitet og patienternes oplevelser af maden. Madpolitikken skal derfor ikke lægge sig fast på ét mad- eller produktionskoncept.

Det foreslås, at administrationen arbejder videre med at udarbejde et forslag til madpolitik for Region Hovedstaden ud fra følgende rammer:

Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales, idet det præciseres, at religiøsitet ikke lægges til grund for tilrettelæggelse af fødevareindkøbene, og at der generelt sikres valgmulighed mellem forskellige retter.

O (2) tilkendegav, at man stemmer imod ved sagens behandling i regionsrådet.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13008016

Aftalen om akutjob mellem regeringen og offentlige og private arbejdsgivere indebærer, at Region Hovedstaden har fået tildelt en kvote på 256 stillinger til akutjob ud af den samlede regionale pulje på 800 stillinger i akutjob. Aftalen om ansættelser under akutjobordningen gælder for stillingsbesættelser til og med juni 2013.

Regionens administrationsgrundlag for akutjob med den særlige opslagsprocedure for ansættelser blev godkendt på regionsrådsmødet den 20. november 2012.

Region Hovedstaden har i alt ansat 32 medarbejdere under akutjobordningen.

Aftalen om akutjob mellem regeringen og offentlige og private arbejdsgivere indebærer, at Region Hovedstaden har fået tildelt en kvote på 256 stillinger til akutjob ud af den samlede regionale pulje på 800 stillinger i akutjob. Aftalen om akutjob gælder for stillingsbesættelser til og med juni 2013.

Den særlige lovbestemte adgang til fortrinsret til stillinger for ledige i målgruppen er udløbet pr. 1. juli 2013, og samtidig udløber muligheder for at opnå tilskud/præmie for akutjobansættelser af mindst tre måneders varighed.

Regionens administrationsgrundlag for akutjob med den særlige opslagsprocedure for ansættelser blev godkendt på regionsrådsmødet den 20. november 2012. Her blev det samtidig besluttet løbende at følge udviklingen i implementeringen af akutjobaftalen.

Tabel 1: Nøgletal for opslag, samtaler og ansættelser fra november 2012 til og med juni 2013

Kilde: Data vedrørende akutjob er baseret på de rekrutterende lederes tilbagemeldinger vedr. antallet af samtaler samt på udtræk fra lønsystemet den 16. juli 2013 for øvrige oplysninger.

Samlet set er der i perioden blevet ansat 32 medarbejdere under akutjobordningen. Der er løbende over for forretningsudvalget blevet redegjort for, at regionen ikke havde udsigt til at kunne indfri målsætningen om 256 stillinger i akutjob. Baggrunden er forholdet mellem de job- og kvalifikationsprofiler, regionen efterspørger på den ene side, og fag- og uddannelsessammensætningen af målgruppen for akutjob på den anden.

Administrationen skønnede tidligt, at regionen kun ville nå omkring 40-50 ansatte i akutjob ved udgangen af juni 2013. Dette skøn blev nedjusteret i maj måned samme år som følge af indførelse af kvalificeret ansættelsesstop for administrative stillinger. Administrative stillinger var netop et af de jobsegmenter, hvor forholdsvis mange fra målgruppen ville kunne søge stillinger med de bedste matchbetingelser.

Ingen af de fem regioner vil nå de opsatte måltal med akutjobordningen. Opsamlingen for alle fem regioner vil ske i løbet af august måned 2013. Ved udgangen af maj måned 2013 rapporterede Danske Regioner, at der i alt var registreret 195 ansatte under akutjobordningen i de fem regioner.

I bilaget er der uddybende oplysninger om fordelingen af typer af jobopslag, ansøgningsprofiler og ansættelsesprofiler. Der er ikke oplysninger om fordelingen af ansøgere til samtale, idet disse oplysninger rapporteres manuelt.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13001724

På regionsrådets møde den 2. februar 2010 blev Else Marie Klærke udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité B.

Else Marie Klærke har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af komiteen, og der skal i den anledning udpeges et nyt medlem af komiteen.

Det tilkommer valggruppen ABFØ at udpege nyt medlem. Den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem, kan godt have en sundhedsfaglig uddannelse, men må ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

I henhold til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komiteer. I Region Hovedstaden er der nedsat seks komiteer med hver 11 medlemmer – seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer og fem sundhedsfaglige medlemmer. Komiteernes opgave er at behandle ansøgninger om godkendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, dvs. forsøg på mennesker og menneskeligt biologisk materiale.

Medlemmerne af de videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden vederlægges med 12.130 kr. om året. Komiteernes formænd og næstformænd vederlægges hver med hhv. 42.455kr. og 36.390 kr. om året. Komiteernes medlemmer modtager udgiftsgodtgørelse, ligesom medlemmerne – dog undtaget formænd og næstformænd, der modtager vederlag – kan modtage diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

På regionsrådets møde den 2. februar 2010 blev Else Marie Klærke efter indstilling fra valggruppen ABFØ udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité B. Else Marie Klærke har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af komiteen.

Else Marie Klærke har anmodet om fritagelse for hvervet som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden under henvisning til at hun flytter ud af regionen pr. 1. august 2013.

Det følger af komitelovens § 36, stk. 2, at medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komiteer skal have tilknytning til den eller de regioner, komiteen dækker.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionerne, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg, besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget.

Det tilkommer således valggruppen ABFØ at udpege et nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité B. Den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem, kan godt have en sundhedsfaglig uddannelse, men må ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Omkostningerne forbundet med hvervet kan afholdes af det administrative budget.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

09011140

Maja Holt Højgaard har oplyst, at hun på grund af barsel forventer at være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden fra den 26. juli 2013 til og med den 30. september 2013.

Der skal således ske godkendelse af indkaldt stedfortræder i regionsrådet samt tages stilling til udpegning af stedfortræder til Maja Holt Højgaards øvrige poster som medlem af hhv. Valgbestyrelsen for Specialundervisningsinstitutionen Geelsgaard, Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget, Regionaludvalget, Dialogforum for psykiatri, Dialogforum for Handicap, bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Det Nye Rigshospital, og Bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup. I forbindelse med udpegning til den sidste post skal der endvidere ske udpegning af en midlertidig formand under Maja Holt Højgaards fravær.

Godkendelsen og udpegningerne har i givet fald virkning fra datoen for regionsrådets møde.

Maja Holt Højgaard har oplyst, at hun på grund af barsel forventer at være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden fra den 26. juli 2013 til og med den 30. september 2013.

Der skal således ske godkendelse af indkaldt stedfortræder i regionsrådet samt tages stilling til udpegning af stedfortræder til Maja Holt Højgaards øvrige poster som medlem af hhv. Valgbestyrelsen for Specialundervisningsinstitutionen Geelsgaard, Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget, Regionaludvalget, Dialogforum for psykiatri, Dialogforum for Handicap, bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Det Nye Rigshospital, og Bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup. I forbindelse med udpegning til den sidste post skal der endvidere ske udpegning af en midlertidig formand under Maja Holt Højgaards fravær.

Godkendelsen og udpegningerne har i givet fald virkning fra datoen for regionsrådets møde.

Der indkaldes i henhold til styrelsesvedtægtens § 10 stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2. Det følger af den pågældende bestemmelse, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Regionsrådet træffer efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Efter den kommunale styrelseslovs 28, stk. 2, kan en valggruppe, når et udvalgsmedlem har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, så længe hindringen varer. Det tilkommer derfor valggruppen ABFØ at indstille et medlem til midlertidigt medlemskab af hhv. Valgbestyrelsen for Specialundervisningsinstitutionen Geelsgaard, Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget, Regionaludvalget, Dialogforum for psykiatri, Dialogforum for Handicap, Bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Det Nye Rigshospital, og Bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup.

I forbindelse med udpegning til den sidste post skal der endvidere ske udpegning af en midlertidig formand under Maja Holt Højgaards fravær.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

De med hvervene forbundne omkostninger, herunder at det fraværende medlem under sit fravær vederlægges for medlemskab af både regionsrådet, Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget og Regionaludvalget, kan afholdes af det administrative budget.

Det bemærkes, at der i fraværsperioden i givet fald også vil skulle afholdes udgifter til vederlag til det midlertidige medlem af regionsrådet og til udvalgsvederlag for medlemskab af hhv. Kvalitetsudvalget, Psykiatriudvalget og Regionaludvalget til de midlertidige medlemmer af disse udvalg.

Hjalte Aaberg / Marina Hoffmann

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13007868

Ellen Thrane har oplyst, at hun på grund af sin helbredstilstand forventer at være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden fra den 30. juli 2013 til og med den 30. september 2013.

Der skal således ske godkendelse af indkaldt stedfortræder i regionsrådet samt tages stilling til udpegning af stedfortræder til Ellen Thranes øvrige poster som medlem af hhv. De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité C), Miljø- og grøn vækstudvalget, Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, Dialogforum om uddannelse, Bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Det nye Rigshospital og Klimapolitisk Forum I forbindelse med udpegning til den førstnævnte post skal der endvidere ske udpegning af en midlertidig næstformand under Ellen Thranes fravær.

Godkendelsen og udpegningerne har i givet fald virkning fra datoen for regionsrådets møde.

Ellen Thrane har oplyst, at hun på grund af sin helbredstilstand forventer at være forhindret i at varetage sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden fra den 30. juli 2013 til og med den 30. september 2013.

Der skal således ske godkendelse af indkaldt stedfortræder i regionsrådet samt tages stilling til udpegning af stedfortræder til Ellen Thranes øvrige poster som medlem af hhv. De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Miljø- og grøn vækstudvalget, Udvalget for fremtidens uddannelse og forsknibng, Dialogforum om uddannelse, Bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Det nye Rigshospital og Klimapolitisk Forum I forbindelse med udpegning til den førstnævnte post skal der endvidere ske udpegning af en midlertidig næstformand under Ellen Thranes fravær.

Godkendelsen og udpegningerne har i givet fald virkning fra datoen for regionsrådets møde.

Der indkaldes i henhold til styrelsesvedtægtens § 10 stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2. Det følger af den pågældende bestemmelse, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Regionsrådet træffer efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Efter den kommunale styrelseslovs 28, stk. 2, kan en valggruppe, når et udvalgsmedlem har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, så længe hindringen varer. Det tilkommer derfor valggruppen ABFØ at indstille et medlem til midlertidigt medlemskab af hhv. De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité C), Miljø- og grøn vækstudvalget, Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, Dialogforum om uddannelse, Bedømmelseskomiteen/Følgegruppen vedr. Det nye Rigshospital og Klimapolitisk Forum.

I forbindelse med udpegning til den førstnævnte post skal der endvidere ske udpegning af en midlertidig næstformand under Ellen Thranes fravær.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

De med hvervene forbundne omkostninger, herunder at det fraværende medlem under sit fravær vederlægges for medlemskab af både regionsrådet, Miljø- og grøn vækstudvalget og Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, kan afholdes af det administrative budget.

Det bemærkes, at der i fraværsperioden i givet fald også vil skulle afholdes udgifter til fast vederlag til det midlertidige medlem af regionsrådet og udvalgsvederlag for medlemskab af hhv. Miljø- og grøn vækstudvalget og Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning til de midlertidige medlemmer af disse udvalg.

Hjalte Aaberg / Marina Hoffmann

Regionsrådet.

Anbefales.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13007869

.

I medfør af Forretningsordenen for forretningsudvalget, kan ethvert medlem ved skriftlig anmodning om behandling af en sag, få sagen på dagsordenen på førstkommende møde.

Henrik Thorup (O) har med henvendelse af 22. juli 2013 anmodet om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden til drøftelse af madregulativ for regionens hospitaler og institutioner.

Redegørelse:

Regionsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 besluttet, at der skal udvikles en fælles madpolitik for Region Hovedstaden med inddragelse af erfaringer fra de forskellige ernærings- og kostprojekter på regionens hospitaler. Arbejdet hermed pågår, jf. anden sag på nærværende dagsorden.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

13007962

.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg

Forretningsudvalget.

Koncerndirektør Kim Høgh gav en mundtlig orientering om sag vedr. tilskudsansøgning.

Koncerndirektør Svend Hartling gav en mundtlig orientering om status for Det Fælles Medicinkort.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling.

12001546