Regionsrådet godkendte den 9. oktober 2015 handlingsplan 2015-2016 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvori der indgår 10 fælles fyrtårnsprojekter sammen med kommunerne og andre parter.

 

Regionsrådet har reserveret 40 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018 til medfinansiering af projekter under ReVUS. De første fem fyrtårnsprojekter fik bevilling, enten til hele projektet eller til delprojekter, fra regionsrådet i december 2015. De resterende fyrtårnsprojekter i handlingsplan 2015-2016 forelægges regionsrådet til bevilling i april og oktober 2016.

Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:

 

For stemte: A (3), C (1), O (1), V (2), i alt 7
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0

I alt 8

Indstillingens punkt 1 blev herefter anbefalet.

 

Enhedslisten ønskede følgende mindretalsbemærkning ført til protokols:

Enhedslisten kan ikke stemme for fyrtårnsprojekterne ”flere kinesiske turister” og ”Kommercialisering af de kreative erhverv”. Begrundelsen er, at Enhedslisten ikke kan støtte yderligere erhvervsstøttetiltag i en situation med nedskæringer på trafik og miljø.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

De 10 fælles kommunale regionale fyrtårnsprojekter i handlingsplan 2015-2016 udgør første skridt i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er prioriteret i samarbejde med alle kommuner i regionen og udarbejdet sammen med kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og andre relevante parter. I alt 22 af de 29 kommuner deltager i mindst ét af de 10 fyrtårnsprojekter.

 

Fyrtårnsprojekterne finansieres af den pulje på 40 mio. kr. om året, som regionsrådet i budget 2015-2018 har afsat til ReVUS.

 

Administrationen har fulgt de principper for udmøntning, som tidligere er blevet præsenteret for udvalget, og som alle projekter skal leve op til:

Der søges i denne omgang bevilling til følgende seks fyrtårnsprojekter:

 

* Det samlede budget forventes at blive højere i takt med at eksterne parter forpligtere sig yderligere til initiativet.

 

Fyrtårnsprojektet skal sikre, at regionens borgere med særlig fokus på medarbejdere i 100 større virksomheder i regionen får bedre mobilitet med lavere CO2-udledning. Gennem et eksklusivt netværk af 30 større virksomheder, lokale virksomhedsnetværk og tværkommunalt samarbejde om udvalgte pendlingsstrækninger udvikles, afprøves eller implementeres nye mobilitetsløsninger. Effekten vil bl.a. være 6-10 % mindre CO2-udledning fra pendlingstransporten på de involverede virksomheder, overflytning af 10 % af turene fra bil til kollektiv transport og cykling (2 mio. bilture om året), og reduktion af rejsetiden i udvalgte pendlingsstrækninger. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 17,4 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet er tre-årigt fra 2016 til 2019.

 

Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt anerkendt som klimaberedt region i 2025. For at realisere en samlet og tværgående indsats for klimatilpasning i regionen er der i alt planlagt 10 delprojekter. Tre af delprojekterne blev helt eller delvist finansieret ved udmøntningen af ReVUS-midler i december 2015. Fire delprojekter indstilles til bevilling nu, mens der fremlægges yderligere tre delprojekter til bevilling i efteråret 2016. De fire delprojekter, der indstilles til bevilling nu, er 1) Regional task force for klimatilpasning, 2) Vand på tværs - en platform for dialog om visionen for en klimaberedt region 2025, 3) Effektivt beredskab mod oversvømmelser samt 4) Del 1 af en kyst- og stormflodsanalyse. De fire delprojekter har et samlet budget på ca. 29 mio. kr., heraf 6,86 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Delprojekterne løber fra 2015-2018.

 

Fyrtårnsprojektet skal sikre, at Greater Copenhagen bliver en af de ti mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister. Det skal ske ved at opgradere og fokusere metropolregionens produktportefølje til kinesiske rejsende, styrke markedsføringen samt øge metropolregionens Kina-parathed. Fyrtårnsprojektet skal udvide den eksisterende "Chinavia" indsats med et fokus på hele Greater Copenhagenregionen. Projektet udvider målgruppefokus fra de kinesiske forbrugere til også i høj grad at involvere de kinesiske markedsaktører (online rejse- og bookingplatforme, online rejseagenter og –operatører), samt adressere nye geografiske dele af Kina med henblik på at opdyrke markederne i Kinas syd- og vestlige regioner. Den udvidede indsats vil have stærkt fokus på også at sikre en mere kommunal forankret og involverende indsats på tværs af hele metropolregionen. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 6,4 mio. kr., heraf 6 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Der er dialog med projektets partnere om, at de skal bidrage med en større medfinansiering, så det samlede budget bliver højere end de nuværende 6,4 mio. kr. Fyrtårnsprojektet løber fra 2016-2017.

 

Kommercialisering af de kreative erhverv
Fyrtårnsprojektet skal sikre vækst og jobskabelse samt øget eksport hos virksomhederne i de digitale interaktive industrier. Interactive Denmark, der er operatør for fyrtårnsprojektet, har siden 2014 gennem forretningsudvikling, kapitaltiltrækning og klyngeopbygning arbejdet for at skabe vækst og flere jobs i de digitale interaktive virksomheder i hele landet. Med fyrtårnsprojektet fortsættes og videreudvikles Interactive Denmark's arbejde med klyngeopbygning og forretningsudvikling i SMV'er (Små- og Mellemstore Virksomheder) i 2016-2017 i samarbejde med staten og andre regionale og kommunale parter. Fyrtårnsprojektet har et samlet budget på 14,5 mio. kr., heraf 3 mio. kr. fra Region Hovedstaden. Fyrtårnsprojektet løber fra 2016-2017.

 

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til etablering af et mere sammenhængende wifi-net og en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i regionen. Første skridt i arbejdet er gennemførelsen af en foranalyse, som skal danne grundlag for, at de eksterne parter forpligtiger sig til projektet. Analysen skal bl.a. kortlægge, hvor der findes eksisterende wifi-net, huller i mobil- og bredbåndsdækningen samt muligheder for samtidig understøttelse af smarte byløsninger. Næste skridt i arbejdet er implementering af et mere sammenhængende wifi-net samt indsatser, som kan forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i udpegede områder med dårlig dækning. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 1 mio. kr., som Region Hovedstaden finansierer. Det samlede budget forventes at blive væsentligt højere, når analysen foreligger og de eksterne parter har forpligtiget sig til det videre arbejde med finansiering. Fyrtårnsprojektet gennemføres frem til primo 2017.

 

Fyrtårnsprojektet skal bidrage til fremme af anvendelsen af Big Data og intelligente byløsninger i Greater Copenhagen. Første skridt i arbejdet er gennemførelsen af en behovsanalyse, der skal udgøre et beslutningsgrundlag for at øvrige partnere forpligter sig til projektet. Analysen skal bl.a. afdække, hvordan en fælles data-hub og et kompetencecenter bedst kan understøtte kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner i øget digitalisering, anvendelse af data og smarte byløsninger. Efterfølgende etableres en fælles regional-kommunal data-hub og et kompetencecenter, som formidler offentlige data til forskning, offentlig og kommerciel anvendelse. Derudover skal dette demonstrere og understøtte fælles projekter blandt kommuner, forskningsinstitutioner og virksomheder, herunder intelligent efterspørgsel, fælles offentlige udbud samt kompetenceudviklingskurser og uddannelsestilbud mv. Ligeledes udvikles et fælles regionalt-kommunalt charter for håndtering af offentlige data inden for intelligente byløsninger – særlig i forhold til IT-sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger. Fyrtårnsprojektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på 1 mio. kr., som Region Hovedstaden finansierer. Det samlede budget forventes at blive væsentligt højere, når analysen foreligger og de eksterne parter har forpligtiget sig til det videre arbejde med finansiering. Fyrtårnsprojektet gennemføres frem til primo 2017.

 

For hvert af de seks fyrtårnsprojekter, der søges om midler til, er der som bilag vedlagt et faktaark om projektet fra ReVUS-handlingsplanen, et resumé af hvad der vil blive sat i gang for de søgte midler samt selve projekt-/indsatsbeskrivelsen.

Bevilling af ReVUS-midler til de indstillede fyrtårnsprojekter medvirker til en udmøntning af ReVUS handlingsplanen for 2016-2017.

Der er ingen særlige ricisi forbundet med en tiltrædelse af indstillingen. Såfremt projekterne ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, kan de stoppes og uforbrugte midler bruges til andre projekter.

Udgifterne på i alt 25,86 mio. kr. til de seks fyrtårnsprojekter afholdes inden for de afsatte ReVUS-midler for 2016. Udgifterne til "Grøn mobilitetsplanlægning", "Klimatilpasning", "Flere kinesiske turister" og "Kommercialisering af de kreative erhverv", i alt 23,86 mio. kr. af de 25,86 mio. kr., bogføres som tilsagn, hvilket betyder, at den samlede udgift til det enkelte projekt indgår i regnskabet for 2016, uanset at tidspunktet for udbetaling af midlerne strækker sig over flere år.

Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan for fyrtårnsprojekterne, i det omfang det giver mening, inden for tre måneder efter tilsagnet til projekterne. Kommunikationsplanen godkendes af administrationen.

Sagen forelægges parallelt miljø- og trafikudvalget vedr. de punkter, som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort (fyrtårnsprojekt nr. 1, 2 og 5 om henholdsvis grøn mobilitet, klimatilpasning og Copenhagen wifi). Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15016167

The Greater Copenhagen & Skåne Committee er etableret pr. 1. januar 2016. Den nye organisation er skabt som en stærk samordnings- og eksekveringsorganisation, der skal sikre vækst og nye jobs i hele Greater Copenhagen.

 

Bestyrelsen har konstitueret sig med Steen Christiansen, borgmester i Albertslund og formand for KKR Hovedstaden, som formand. Regionsrådformand for Region Sjælland, Jens Stenbæk, og ordförende for Region Skåne, Henrik Fritzon, er udpeget som næstformænd. Fra Region Hovedstaden er regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen samt regionsrådsmedlem Per Roswall udpeget til bestyrelsen. Bestyrelsen består samlet af 18 medlemmer.

 

Bestyrelsen har vedtaget en handlingsplan, der tager udgangspunkt i organisationens målsætninger og beskriver de konkrete indsatser og prioriterede projekter i 2016. Sagens forelægges som led i den løbende inddragelse af erhvervs- og vækstudvalget i udviklingen af Greater Copenhagen.

Administrationen indstiller:

 

 

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:

 

For stemte: A (3), C (1), O (1), V (2), i alt 7
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0

I alt 8

Indstillingens punkt 1 blev herefter godkendt.

 

Indstillingens punkt 2 blev taget til efterretning.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Det erhvervspolitiske samarbejde Greater Copenhagen & Skåne Committee er etableret med fuld opbakning fra alle 79 kommuner og 3 regioner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. På tværs af kommuner og regioner er man enige om et forpligtende og handlingsorienteret samarbejde, der skal sætte gang i væksten og skabe nye job til gavn for virksomheder og borgere.

 

Der er behov for at ruste Greater Copenhagen, så regionen står stærkere i den globale konkurrence og kan udvikle sig til en metropol, der kan måle sig med byer som Hamborg, Amsterdam og Stockholm. Det kræver, at parterne sætter en fokuseret vækstdagsorden på tværs af kommuner og regioner, sætter en fælles strategisk retning og skaber bedre værditilbud til både borgere, virksomheder og udenlandske investorer. Det indebærer også et fokus på at få kritisk masse i de fælles erhvervsfremmeinitiativer og -organisationer. Der er hos Greater Copenhagen-parterne enighed om, at eksekvering og implementering af de fælles beslutninger sker i parternes egne organisationer. Det betyder, at de enkelte organisationer er nødt til at tage politisk og administrativt ejerskab for beslutningerne.

 

The Greater Copenhagen & Skåne Commitee er nedsat med en bestyrelse på 18 medlemmer, der primært består af borgmestre og regionsrådsformænd. Derudover er der nedsat en styregruppe på direktørniveau, hvor regionsdirektør Hjalte Aaberg er formand. Der er vedlagt en oversigt over medlemmerne af bestyrelsen og styregruppen.

 

Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee har på dens første møde vedtaget en handlingsplan for 2016. Handlingsplanen er bygget op omkring tre dele:

Strategiske målsætninger i The Greater Copenhagen & Skåne Committee:

Handlingsplanen er vedhæftet som bilag.

 

Formålet er at få eksekveret på de strategiske målsætninger. Det er derfor relevant, at Region Hovedstaden også prioriterer sin indsats. Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden sammen med kommunerne i regionen samler sig om følgende strategiske indsatser for The Greater Copenhagen & Skåne Committee i 2016:

 

International markedsføring under det fælles brand Greater Copenhagen skal give kommuner, regioner og virksomheder større gennemslagskraft i den internationale konkurrence. Ifølge handlingsplanen for 2016 skal Greater Copenhagens globale synlighed og attraktivitet øges over for internationale investorer, virksomheder, talenter og turister. Det gælder bl.a. igangsættelse af en international markedsføring af Greater Copenhagen og udrulning af brandet i kommuner, organisationer og virksomheder i hele regionen. Greater Copenhagen skal i tæt samspil med virksomhederne fremme eksport og internationalisering, hvilket kræver et tæt samarbejde med investeringsfremmeaktører, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen. Der findes derudover en udvidet fælles platform med værktøjer som logo, skabeloner, billeder og andet materiale med brandet Greater Copenhagen, som mange kommuner og regionen allerede benytter, men som skal udbredes over hele regionen.

 

En central forudsætning for, at Greater Copenhagen kan fungere som en sammenhængende region, er et integreret arbejdsmarked. Der er et stort potentiale ved at øge arbejdsmarkedsintegrationen, så der kan sikres et så effektivt match mellem udbud og efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft på tværs af sundet. Det skaber både vækst for virksomheder og øget beskæftigelse i Greater Copenhagen.

 

Der er i Greater Copenhagen & Skåne Committee nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at forbedre arbejdsmarkedsintegrationen i Østdanmark og Skåne. Der skal arbejdes for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst og igangsætte konkrete initiativer, der kan bidrage til øget mobilitet over Øresund, øget beskæftigelse og vækst i regionen.

 

3. Fokusering af den lokale erhvervsservice
Der er store forskelle i den kommunale erhvervsservice på tværs af Østdanmark. Det afspejler dels, at de erhvervsmæssige udfordringer og perspektiver varierer i regionen, men der er også et potentiale for større fokusering, forenkling, tydeligere arbejdsdeling og øget henvisning på tværs af kommunegrænserne i forhold til den kommunale erhvervsservice. Bestyrelsen for Greater Copenhagen har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at lave konkrete forslag, der kan fokusere den lokale erhvervsservice samt bidrage til, at virksomhederne i højere grad bruger den lokale erhvervsservice som springbræt til vækst.

 

Administrationen vurderer, at disse tre strategiske indsatser har afgørende betydning for, at Greater Copenhagen kan vise resultater i 2016. De har samtidig betydning for alle parter i Greater Copenhagen samarbejdet; kommuner, regioner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og kan bidrage til at skabe forankring og ejerskab blandt parterne.

 

Kommunekontaktudvalget har den 12. februar 2016 drøftet de tre strategiske indsatser og taget dem til efterretning.

 

Der er i budgetaftale 2016 for Region Hovedstaden afsat 2,6 mio. kr. stigende til 4,9 i 2017 og 2018 til gennemførelse af tiltag, der er centrale for at samle parterne i Greater Copenhagen om en fælles vækstdagsorden. Det er en betingelse for bevillingen på dette område, at Greater Copenhagen-partnerkredsen medfinansierer tiltagene, så der opnås størst muligt ejerskab.

 

Region Hovedstaden har gennem sin sekretariatsledende funktion i Greater Copenhagen & Skåne Committee forpligtet sig til at allokere 4 årsværk til samarbejdet. Udmøntningen af det afsatte budget til Greater Copenhagen i 2016 i Region Hovedstaden følger de samme principper som for udmøntning af ReVUS-midlerne, dvs. at projekterne skal:

Region Hovedstaden vil få en aktiv rolle i gennemførelsen af de tre strategiske indsatser i Greater Copenhagen.

Der er ingen særlige risici forbundet med en tiltrædelse af indstillingen. Erhvervs- og vækstudvalget vil blive inddraget, hvis der er behov for at revidere de strategiske indsatser.

Bevillingen på 2,6 mio. kr. i 2016 til strategisk udvikling af Greater Copenhagen afholdes fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

16015818

Regionsrådets koordinerende rolle på kapacitetsområdet indebærer, at det alene er regionsrådet, der kan anmode Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) om at pålægge et alment gymnasium et midlertidigt loft over dets kapacitet til at optage elever i 1. g.

 

Herlev Gymnasium og Hf har anmodet regionsrådet om at tage initiativ til at anmode ministeret om, at Borupgaard Gymnasium fra og med 2016 bliver pålagt et loft over gymnasiets optagelseskapacitet svarende til kapaciteten i 2015 på 14 klasser.

 

Sagen forelægges som led i regionsrådets koordinerende opgaver i forhold til kapaciteten på de gymnasiale uddannelser ifølge lovgivningen og som led i erhvervs- og vækstudvalgets rådgivning af regionsrådet indenfor uddannelsesplanlægning.

Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

Anbefalet.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget ønskede følgende bemærkning ført til protokols:

Udvalget bemærker, at det er vigtigt fremad at holde fokus på, at der er gode gymnasietilbud fordelt på hele vestegnen og i andre relevante områder i regionen. Udvalget mener vi skal passe på med, at vi ikke får nogle store gymnasier, der bare vokser, hvis prisen er, at gymnasietilbuddet andre steder forringes eller helt forsvinder.

Herlev Gymnasium og Hf ønsker, at regionsrådet tager initiativ til, at Borupgaard Gymnasium fra og med 2016 bliver pålagt at nedskrive den af gymnasiets bestyrelse vedtagne optagelseskapacitet for det kommende skoleår på 15 klasser til 14 klasser, svarende til kapaciteten i 2015.

 

Herlev Gymnasium og Hf begrunder ønsket med at

Administrationen har indhentet vedlagte udtalelser fra det forpligtende samarbejde i fordelingsområdet nord for København og fra Borupgaard Gymnasium. Det forpligtende samarbejde har ingen bemærkninger til sagen.

 

Borupgaard Gymnasium udtaler at

Administrationen bemærker, at de to gymnasier ligger meget tæt med en afstand og transporttid på ca. 2,5 km henholdsvis under 10 minutter.

Det er administrationens vurdering, at der i forhold til det hidtidige administrationsgrundlag konkret ikke er grundlag for, at regionsrådet anmoder MBUL om at pålægge Borupgaard Gymnasium et kapacitetsloft. Den geografiske uddannelsesdækning i området er således ikke truet af kapacitetsvæksten på Borupgaard Gymnasium, og Herlev Gymnasium og HF's overlevelse er ikke truet, ifølge det oplyste.

Konsekvensen af tiltrædelse af indstillingen er, at den af skolerne indberettede optagekapacitet for 2016 fastholdes, idet regionsrådet ikke retter henvendelse til MBUL om kapacitetsloft på Borupgaard Gymnasium. Beslutningen vil ikke danne præcedens for regionsrådets fremtidige initiativer og evt. beslutninger om pålæg af kapacitetsloft.

Administrationen gennemfører med henblik på politisk drøftelse i efteråret 2016 en undersøgelse, der bl.a. skal undersøge eventuelle risici ved, at nogle stx-institutioner vokser mens andre ikke vokser - under hensyn til målsætningen om attraktive uddannelsestilbud til alle unge.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

16000653

Behovet for, at langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen, er et grundlæggende rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, REVUS, når det gælder kompetent arbejdskraft. Copenhagen Skills indgår i fyrtårnsprojektet "Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne" i REVUS-handlingsplanen for 2015-2016.

 

Sagen fremlægges med henblik på bevilling af kr. 1,5 mio. til gennemførelse af aktiviteter under Copenhagen Skills 2016. Det sker på baggrund af ansøgning fra NEXT Uddannelse København, der repræsenterer alle de deltagene erhvervsskoler.

Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

 

1. at Region Hovedstaden indgår i samarbejdet om gennemførelse af aktiviteter under Copenhagen Skills 2016.

 

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

 

2. at bevillige i alt kr. 1,5 mio til NEXT Uddannelse København til gennemførelsen af Copenhagen Skills i 2016.

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

DM i Skills i Bella Center i 2015 blev en succes. Foruden selve arrangementet, med mange deltagere og god pressedækning, lykkedes det også at skabe stor opmærksomhed omkring erhvervsuddannelser (EUD) i udskolingen blandt elever, lærere, vejledere og forældre. Indsatsen afspejler Region Hovedstadens mål om at sikre kompetent faglært arbejdskraft, og udvikles nu yderligere under indsatsen Copenhagen Skills.

 

Det er administrationens vurdering, at Region Hovedstadens involvering i Copenhagen Skills er af afgørende betydning for at sikre en tilstrækkelig bred opbakning blandt de mange involverede parter. Dermed også for resultatopfyldelse og ambitioner i REVUS om at flere søger EUD direkte fra grundskolens afgangsklasser.

 

Ambitionen med Copenhagen Skills fremadrettet er at udvide konceptet med aktiviteter ud over 8. klasse til også at dække 7., 9. og 10. klasser. Hermed sikres en trinvis introduktion til erhvervsuddannelserne i hele udskolingen i grundskolen. Hensigten er også at fastholde en årlig uddannelsesevent, og arbejde på at trække værtsskabet DM i Skills tilbage til hovedstadsområdet. I 2016 vil der også være fokus på at inddrage relevante virksomheder i samarbejdet, samt øge fokus på den fortsatte udvikling af flere praktikpladser.

 

Partnerskabet bag Copenhagen Skills står stærkt. 10 ud af 11 erhvervsskoler i regionen er aktive og alle 13 UU-Centre, der repræsenterer regionens 29 kommuner, bakker op om indsatsen.

 

NEXT Uddannelse København ansøger på den baggrund om bevilling på kr. 1,5 mio. til gennemførelse af Copenhagen Skills i 2016 jf. vedlagte ansøgning.

 

Budgettet for Copenhagen Skills 2016 beløber sig til 4,7 mio. kr. Bevillingen fra Region Hovedstaden på 1,5 mio. kr. udgør 31,9 % af den samlede finansiering. De øvrige bidragsydere er erhvervsskolerne og UU-centrene i Region Hovedstaden, ligesom organisationer køber sig ind på eventen i Bella Center og dermed bidrager økonomisk.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

Tilskuddet på kr. 1,5 mio finansieres i 2016 af midler fra indsatsen Faglært til vækst fra budgetaftalen 2016 på i alt kr. 3,5 mio. Copenhagen Skills indgår her som indsats.

Der er ikke planlagt særskilt kommunikationsindsats i anledning af selve bevillingessagen, men både uddannelseseventen i Bella Center og de øvrige aktiviteter knyttet til Copenhagen Skills genererer stor presseaktivitet.

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15013226

Forretningsudvalget har på mødet den 26. januar 2016 vedtaget en overordnet tidsplan for at fremsætte budgetforslag samt en overordnet prioriteringspulje på 5-10 mio. kr. til området for regional udvikling. Til at forberede budgetforhandlingerne for budget 2017-2020 anmoder forretningsudvalget endvidere miljø- og trafikudvalget samt erhvervs- og vækstudvalget om at drøfte budgetanalyser, bidrage med forslag til nye initiativer inden for eget ansvarsområde samt til justeringer af servicenivauet (produktivitetsforbedringer).

 

I nærværende sag lægges der op til en drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at tilrettelægge arbejdet med budget 2017, herunder tidsplan og principper for budgetforslag. Som oplæg til drøftelsen præsenterer direktør Claus Bjørn Billehøj administrationens forslag.

Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget:

Indstillingens punkt 1 og 2 blev drøftet.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalget har sat forberedelserne af budget 2017-2020 i gang på mødet den 26. januar 2016 (se bilag 1), og har i den forbindelse anmodet erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget om at fremsætte forslag til budget 2017. Udvalgene kan fremsætte forslag, der er udgiftsdrivende, udgiftsbesparende samt produktivitetsforbedrende.

 

Det er væsentligt, at initiativer tager afsæt i regionens politiske målsætninger, herunder den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) samt fokus og forenkling. Forslag skal derfor understøtte målsætningerne om at sikre ekspansive vidensmiljøer samt at skabe en grøn og innovativ metropol. De bør derfor rettes mod de to rammevilkår i ReVUS: kompetent arbejdskraft og internationalisering, effektiv og bæredygtig mobilitet samt de fire væksttemaer: Sund, grøn, kreativ og smart vækst.

 

Forretningsudvalget har besluttet, at der blot drøftes budget over to møder i de stående udvalg. På nærværende møde vil derfor blive drøftet tidsplan og principper for budgetforhandlingerne. De konkrete budgetforslag behandles på de to møder i udvalgene i maj 2016, hhv. den 3. maj og den 31. maj 2016. Der er frist for at fremsætte forslag til forretningsudvalget den 23. juni 2016.

 

Udover den af forretningsudvalget fastsatte ramme for regional udvikling, afhænger budgettet for regional udvikling af økonomiaftalen mellem stat og regioner. Det er administrationens vurdering, at også området for regional udvikling vil opleve et udgiftspres de kommende år. Konkret forventes bl.a. et omprioriteringsbidrag på 1 %. Dette nødvendiggør en stram styring og prioritering af budget og initiativer.

 

Direktør Claus Bjørn Billehøj præsenterer administrationens forslag til tidsplan for budgetprocessen i erhverv- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget samt forslag til principper for budgetforslag.

På baggrund af udvalgets drøftelser vil processen for budgetdrøftelserne i udvalget og processen for budgetforslag blive tilrettelagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

16021022

Den 18. august 2015 tiltrådte regionsrådet et principielt visionsoplæg for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som Novo Nordisk Fondens bestyrelse har tilkendegivet at ville støtte med op til 2,8 mia. kr.

 

Sundhedsudvalget og Erhvervs- og vækstudvalget blev på udvalgsmøder i januar 2016 orienteret om arbejdet med udarbejdelse af drejebogen for etablering af SDCC. I forlængelse heraf var det et ønske fra begge udvalg at få lejlighed til at drøfte de udvalgte dele af drejebogen, som falder inden for henholdsvis sundhedsudvalgets og erhvervs- og vækstudvalgets ressort forud for regionsrådets stillingtagen til den endelige drejebog samt aftale med Novo Nordisk Fonden (NNF).

 

I henhold til styrelsesvedtægterne har erhvervs- og vækstudvalget en politikforberedende og politikkontrollerende rolle for bl.a. den regionale vækst- og udviklingsstrategi, internationalisering, forskning og innovation samt partnerskaber med universiteter, virksomheder m.v.

Administrationen indstiller:

Drøftet.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Kristian Johnsen, projektdirektør, vil deltage under drøftelsen på erhvervs- og vækstudvalgsmødet.

 

Regionsrådet godkendte den 18. august 2015 et visionsoplæg som arbejdsgrundlag for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Med afsæt i visionsoplægget og regionens politiske planer og målsætninger – særligt Hospitalsplan 2020, Sundhedsaftalen 2015-2018 og REVUS - har administrationen i samarbejde med Novo Nordisk Fonden (NNF) udarbejdet et udkast til drejebog, som kan danne grundlag for etablering af centret og for indgåelse af bevillingsaftaler med NNF samt aftale med Novo Nordisk A/S om virksomhedsoverdragelse af det nuværende Steno Diabetes Center (SDC) til Region Hovedstaden pr.1. januar 2017.

 

SDCC vil være 100 % ejet af Region Hovedstaden og skal være fuldt integreret i det offentlige sundhedsvæsen. Der opføres en ny bygning i tilknytning til Herlev Hospital finansieret af NNF, som forventes at være klar i 2020. I 2017-2020 vil centrets aktiviteter foregå på SDC’s nuværende matrikel i Gentofte. NNF forventes - udover den nye bygning på ca. 20.000 m2 - at finansiere centrets supplerende behandlingsaktiviteter, forskning samt uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter. NNF tilkendegav i september 2015 at ville give en donation på op til 2,8 mia. kr. frem til 2029. Region Hovedstaden finansierer som hidtil standardbehandlingen.

 

Udkast til drejebog
Der foreligger nu et udkast til dele af drejebogen, som konkretiserer visionsoplægget. Indeværende sag har fokus på de elementer, der er af relevans for Erhvervs- og vækstudvalget og derfor fremlægges til kommentering, da udvalget i henhold til styrelsesvedtægterne varetager politikforberedende og politikkontrollerende virksomhed vedrørende bl.a. den regionale vækst- og udviklingsstrategi, internationalisering, forskning og innovation samt partnerskaber med universiteter, virksomheder m.v.

 

Udarbejdelse af drejebogen er sket med inddragelse af regionens læger, sygeplejersker og forskere på hospitaler, koncerncentre, universiteter, professionshøjskoler, patientforeninger, kommuner, praktiserende læger, Steno Diabetes center m.fl. Inddragelsen er sket ved deltagelse i fokusgrupper og workshops for de enkelte områder, herunder f.eks. behandling, forskning og uddannelse. Der har også været nedsat en referencegruppe med deltagelse fra ledelsesrepræsentanter fra ovennævnte aktører samt fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO-Hovedstaden og Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden.

 

Centrets vision, succeskriterier og patienttilhørsforhold
I henhold til visionsoplægget lægger drejebogen op til, at SDCC i tæt samarbejde med hospitaler og de øvrige centrale aktører i hovedstadsregionen skal sikre patienter og pårørende i hovedstadsregionen et verdensledende diabetestilbud. For at realisere visionen skal der etableres et center for patientcentreret diabetesbehandling- og forebyggelse, klinisk diabetesforskning, sundhedsfremme og uddannelse af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.

 

Centret skal via tætte forpligtende samarbejder medvirke til at løfte det samlede niveau af behandling og forebyggelse af diabetes i hovedstadsregionen i tæt samarbejde med hospitaler, almen praksis, kommuner og øvrige aktører. For at indfri dette mål opsætter drejebogen en række succeskriterier for centret og for samarbejdet med de øvrige aktører i hovedstadsregionen:

Disse succeskriterier sætter retning og ambition for en række konkrete indsatsområder, som har afsæt i regionens nuværende politiske planer og målsætninger. Realiseringen af succeskriterierne vil blive understøttet af målbare indikatorer på kort og lang sigt, der skal sikre fokus på effekt og evidens i indsatsen. Succeskriterierne vil endvidere danne grundlag for international benchmarking og evalueringer.

 

For at skabe de bedst mulige betingelser for at udvikle behandling og drive forskning i regionen, sigtes i henhold til visionsoplægget mod et samlet patientgrundlag på SDCC på 11-13.000 patienter i 2020. Dette giver centret et kritisk volumen i forhold til at kunne udvikle og tilbyde de bedste behandlingsmetoder omkostningseffektivt samt levere forskning på internationalt højt niveau inden for alle centrale områder. Det nuværende SDC har i dag et patientgrundlag på 5.700 patienter.

 

Der har i processen været opmærksomhed på, at det samtidig skal sikres, at de øvrige akuthospitaler fremadrettet stadig har de tilstrækkelige kompetencer til at kunne levere diabetesbehandling på højt kvalitetsniveau, herunder i forhold til akutte og indlagte patienter, samtidigt med at nærhedsprincippet opfyldes. Patienttilhørsforholdet i 2020 for det kommende SDCC består af 3 ”lag”:

 

1: En kerne på ca. 9.000 patienter, som består af alle ambulante type 1 og type 2 patienter med komplikationer fra planområde Midt, inkl. nuværende patienter på SDC. Dette indebærer overførsel af patienter fra Herlev-Gentofte Hospital.

 

2: Centret vil i tillæg varetage behandlingen af en andel på ca. 2-3.000 af øvrige personer med diabetes, der i øjeblikket har tilhørsforhold til planområderne Byen, Syd og Nord. Dette indebærer overførsel fra Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet af de nedenfor listede patienttyper:

3: Derudover vil SDCC uændret og som i dag kunne tilbyde behandling af patienter på højt specialiseret niveau, herunder andre diabetestyper. En detaljeret drøftelse med Region Sjælland udestår i forhold til den konkrete udmøntning af fremtidig patienttilhørsforhold. Herudover har alle læger i og uden for Region Hovedstaden og Region Sjælland mulighed for at henvise patienter til centret.

 

I henhold til visionsoplægget og de politiske målsætninger i Region Hovedstaden om, at patientens situation styrer forløbet, tager SDCC afsæt i, at patienterne er omdrejningspunktet. Ambitionen er at inddrage patientens perspektiv både i forhold til det enkelte behandlingsforløb, i udformningen af centret og i de forsknings-, udviklings-, uddannelses- og innovationsaktiviteter, som gennemføres.

 

SDCC skal være drivkraft i udvikling og anvendelse af nye metoder og moderne teknologier til at afdække behov og understøtte patienternes kompetencer til at handle. Det være sig telemedicin, monitorerings-værktøjer og apps, men også udvikling af beslutningsstøtteredskaber og anvendelse af patientrapporterede data, som kan sikre en behovsafstemt behandling og forløb på tværs af SDCC, almen praksis og kommuner. Udviklings- og innovationsaktiviteter vil ske i samarbejde med patienterne, virksomheder, forskere og andre centrale aktører.

 

SDCC vil i egen indsats og i forhold til samarbejdet med øvrige aktører have fokus på fire kerneaktiviteter:

 

Behandling: Behandling dækker både over non-farmakologisk og farmakologisk behandling af diabetes, herunder forebyggelse af komplikationer og rehabilitering. Behandlingen udføres inden for rammerne af de politiske målsætninger og behandlingsvejledninger, der gælder i Region Hovedstaden og nationalt. Ambitionen er, at alle, der behandles på centret, på regionens hospitaler og/eller i primærsektoren, modtager diabetesbehandling på højeste internationale niveau, samt fagprofessionel rådgivning for opfyldelse af personlige mål. Udover at behandle egne patienter får SDCC derfor en særlig rolle i at bidrage til at understøtte og koordinere indsatsen for at løfte det generelle behandlingsniveau i Region Hovedstaden ved at:

Klinisk forskning: SDCC skal bidrage til et markant samlet løft og sammenhæng i forskningsindsatsen i Region Hovedstaden til højeste internationale niveau på tværs af forskningsmiljøer på hospitaler, universiteter og professionshøjskoler. Målet er at skabe et samlet økosystem for diabetesrelevant forskning med det formål at forbedre forebyggelse og udvikle morgendagens patientorienterede, evidensbaserede behandlings- og forebyggelsesmetoder. Således understøtter etableringen af SDCC regionens vision om et sammenhængende sundhedsvæsen med patientbehandling på internationalt topniveau drevet i høj grad af forskningen til fordel for patienterne, for det samlede sundhedsvæsen og for væksten i hovedstadsregionen.

 

Sundhedsfremme og forebyggelse – forskning og implementering: SDCC’s ambition er gennem samarbejde og verdensførende translationel forskning (fx overførsel af resultater fra klinisk forskning til implementering i klinisk praksis) at bidrage til udvikling og implementering af metoder, som kan bidrage til øget livskvalitet for alle Region Hovedstadens personer med diabetes og forebygge mulige komplikationer. Derudover skal SDCC bidrage til at forebygge udvikling af diabetes hos raske personer i regionen i tæt samarbejde med især kommuner og almen praksis. SDCC skal være et kraftcenter i et samlet økosystem omkring diabetesrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser gennem facilitering, koordinering, forskning og udvikling af evidens med relevante aktører inden for dette felt.

 

Uddannelse: SDCC skal være et førende videnscenter inden for diabetesområdet, og har derfor en særskilt uddannelses- og formidlingsmæssig forpligtigelse. Dette skal ske gennem egne uddannelses- og formidlingstilbud, samt gennem tætte samarbejder om tilbud udviklet og udbudt af eksterne parter, som f.eks. professionshøjskoler og offentlige arbejdsgivere. Tilbuddene skal være forsknings- og evidensbaserede. Ambitionen for SDCC’s uddannelsesaktiviteter er at danne en ’videns-bro’ til alle sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende med et mål om at løfte det generelle vidensniveau om behandling og forebyggelse hos sundhedsprofessionelle, og hos patienter og pårørende med henblik på at øge kvaliteten og effekten af egenomsorg.

 

Der lægges op til, at ambitionerne og succeskriterierne skal realiseres gennem tætte og forpligtigende samarbejder med de øvrige aktører. Hensigten er bl.a., at der som det første indgås samarbejdsaftaler med regionens hospitaler – i drejebogen kaldet 'Steno Partners' - som omfatter udvikling af standardbehandling, udvikling af og tilbud om supplerende behandlinger, fælles forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter, herunder delestillinger for sundhedsfagligt personale, m.v.

 

Som 'Steno Partner' modtager områdehospitaler, Rigshospitalet og Bornholm Hospital en mindre årlig bevilling via donationen fra Novo Nordisk Fonden til understøttelse af samarbejdet om eksempelvis klinisk forskning og patientbehandling. Der lægges op til, at den årlige bevilling omfatter op til ½ overlægestilling, 1 ph.d. stipendium, ½ sekretær samt driftsmidler, i alt ca. 1,25 mio. kr. årligt til hver af hospitalspartnerne. Derudover allokeres pladser til delestillinger, stilles fysiske og forskningsmæssige faciliteter og støtte til rådighed, samt dedikeres ressourcer til at understøtte et integreret samarbejde.

 

Der lægges endvidere op til, at SDCC også vil indgå aftaler med universiteter og professionshøjskoler om forskning og uddannelse, og aftaler med kommuner og almen praksis om sundhedsfremme og forebyggelse samt uddannelse. NNF forventes udover bevillingen til SDCC at støtte disse samarbejder via årlige uddelinger fra starten af 2017 på op til 50 mio. kr., som SDCC og samarbejdspartnerne kan søge til diabetesrelaterede forsknings- og udviklingsprojekter.

 

SDCC vil være 100% ejet af Region Hovedstaden, hvorfor ledelsesstrukturen skal muliggøre en integration af centret i regionens organisation. Centret placeres som et center på Herlev og Gentofte Hospital, så der sikres klart definerede driftsmæssige og administrative forhold i henhold til de regionale og lokale retningslinjer.

 

Det gælder dog samtidig, at SDCC har en regional funktion i forhold til udvikling og løft af diabetesindsatsen på tværs af hospitaler og sektorer, hvorfor centret skal have mulighed for at kunne agere som et regionalt kraftcenter, herunder om udvikling af samspillet om forskning, udvikling og innovation i samspil med bl.a. kommuner, universiteter og erhvervslivet. Dette vil ske inden for de gældende rammer og regler i regionen, som sikrer uafhængighed af kommercielle interesser, at der kan gennemføres transparente og objektive samarbejder med erhvervslivet om forskning og innovation.

 

For at understøtte denne rolle etableres SDCC med en bestyrelse, som sammensættes af koncerndirektionsmedlem (formand), hospitalsdirektør for Herlev og Gentofte Hospital, repræsentant udpeget af NNF, repræsentant fra KU, repræsentant fra kommunerne samt en medarbejderrepræsentant. Bestyrelsen får til opgave at overvåge, at SDCC lever op til de målsætninger og succeskriterier, som fremgår af drejebogen og bevillingsaftalen med NNF. Bestyrelsen skal udforme forslag til centrets strategi og årlige budget, som forelægges Region Hovedstadens koncerndirektion. NNF udpeger et medlem af bestyrelsen for at sikre et godt samarbejde indenfor rammen af bevillingsaftalen samt koordination i forhold til fondens øvrige aktiviteter, herunder de store grundforskningscentre på Københavns Universitet og de kommende Steno centre, som NNF forhandler med de øvrige regioner.

Erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse af udkast til drejebogen vil indgå i færdiggørelsen af drejebogen, som forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

Sagen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen drøftes parrallelt i sundhedsudvalget den 15. marts 2016.

 

Bemærkninger fra sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget vil indgå i administrationens forberedelse af kommende sag til forretningsudvalget d. 10. maj og regionsrådet den 17. maj 2016, hvor den endelige drejebog for etablering af SDCC vil blive forelagt.

 

Sagen til forretningsudvalget og regionsrådet vil - udover den endelige drejebog - være en forelæggelse af juridiske aftaler om bevilling fra Novo Nordisk Fondens samt aftale med Novo Nordisk A/S vedrørende virksomhedsoverdragelse af Steno Diabetes Center.

Svend Hartling / Kristian Johnsen

15013480

Region Hovedstaden ønsker at skabe en grøn og innovativ metropol, der sikrer vækst og arbejdspladser samt god livskvalitet hos borgerne i Greater Copenhagen. Det kræver, at virksomhederne har gode rammevilkår med let adgang til kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, og at borgerne har god adgang til uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder med henblik på varig beskæftigelse. Allerede nu er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Adgang til kvalificeret arbejdskraft kræver øget samarbejde på tværs af erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesaktørerne.

 

Vækstforum har den 7. marts 2016 drøftet initiativer og indsatsspor på dette område og anbefaler forretningsudvalget og regionsrådet, at disse iværksættes i samarbejde med aktører på tværs af erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Erhvervs- og vækstudvalget får vækstforums anbefalinger til orientering. Anbefalingerne inddrages i regionens øvrige samarbejde med det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden, KKR (kommunernes kontaktråd), arbejdsmarkedets parter m.fl. Anbefalinger vedr. den virksomhedsrettede indsats forventes at indgå i Vækstforum Hovedstadens partnerskabsaftale med regeringen.

Administrationen indstiller:

Taget til efterretning.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden har en række udfordringer på arbejdsmarkedet, der er væsentlige at samarbejde om på tværs af aktører inden for erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Der er bl.a. mangel på faglærte inden for visse brancher, bl.a. inden for bygge- og anlæg, industri samt handel og kontor. Endvidere er der mangel på vidensmedarbejdere, mangel på praktikpladser, mange ufaglærte unge er uden job og uddannelse, og produktiviteten er for lav.

 

Der er mange aktører indenfor både erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse, der bidrager til at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet. Desværre bærer de forskellige områder i flere tilfælde præg af forskellige styringsmæssige logikker. Refusionsordninger, taxametersystemer, kursussalg, salg af erhvervsfremmeordninger mv. giver jobcentre, voksen- og efteruddannelsescentre (VEU-centre), væksthuse mv. forskellige incitamenter for at opsøge virksomhederne. Med mere end 8.000 virksomhedsbesøg fra erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner og jobcentre mv, er der behov for at koordinere og samtænke indsatserne på tværs af de forskellige aktører.

 

Samarbejder på tværs giver bedre resultater i form af øget beskæftigelse og vækst. Det gælder ikke mindst i den virksomhedsrettede indsats. Målet er at skabe et mindset blandt aktører inden for de tre nævnte områder om at pulje midler og erfaringer med ”naboen”, for at skabe mere effektive løsninger i indsatserne. Eksempelvis bør erhvervsfremmekonsulenten samarbejde med uddannelserne, hvis konsulenten opdager kompetencebehov hos virksomhederne, eller jobcentrene bør samarbejde med skolerne om opkvalificeringsbehov hos ledige. Mindsettet etableres gennem konkrete samarbejder om konkrete mål og indsatser, og der er allerede mange samarbejder i gang, fx mellem jobcentre og veu-centre, mellem kommuner, mellem erhvervsfremmeaktører osv. Disse samarbejder skal der bygges videre på.

 

Årlige fælles mål for løsning af udfordringer kan bidrage til et fælles fokus og prioritering af konkrete, aktuelle udfordringer. Det kan være målsætninger for flere faglærte, praktikpladser, opkvalificering, beskæftigelse, virksomhedsservice mv. På møde mellem formandskaberne for Vækstforum Hovedstaden og det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden (RAR) i december 2015 blev det besluttet at udarbejde fælles mål vedr. a) flere faglærte og b) færre ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Der blev endvidere drøftet muligheder for en fælles indsats for flere praktikpladser.

 

Vækstforum Hovedstaden har den 7. marts 2016 tilsluttet sig, at administrationen kvalificerer måltal sammen med RAR og undersøger mulig opbakning til de fælles mål i bl.a. Greater Copenhagen, KKR, Vækshuset mv.

 

Vækstforum Hovedstaden anbefaler at styrke sammenhængen i indsatserne mellem erhvervssfremme-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Der er allerede etableret flere tværgående samarbejder om indsatser, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse, fx via innovationsfremme, opkvalificering, praktikpladsindsats mv, herunder samarbejdet i Greater Copenhagen, Vækstforum, KKR, de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), praktikpladsindsatsen, VEU-centrene mfl. Endvidere har RAR Hovedstaden etableret Hovedstadens Rekrutteringsservice, Nordsjællands Rekrutteringsservice og uddannelsesfora mv. Samarbejderne bør dog udfoldes yderligere.

 

Vækstforum Hovedstaden foreslog på mødet den 7. marts 2016 at igangsætte nedenstående indsatsspor og initiativer:

Anbefalingerne fra Vækstforum Hovedstaden drøftes videre i samarbejdet med kommunerne i KKR, i rundbordet vedr. ReVUS-initiativet Faglært til Vækst samt i den nationale, tværministerielle arbejdsgruppe.

 

Der er ikke umiddelbart behov for at opbygge nye samarbejdsfora, men for at styrke koordineringen og videndelingen mellem de eksisterende fora på såvel politisk samt udførende niveau, lokalt og regionalt.

Der igangsættes konkrete initiativer inden for de anførte indsatsspor, og der udarbejdes konkrete mål for flere faglærte og færre på kanten af arbejdsmarkedet med henblik på øget koordinering og samarbejde på tværs af aktører inden for erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet om opkvalificeringsindsatser, videndeling samt om den virksomhedsopsøgende indsats.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end i sagen henviste.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

16017155

Otte regionale arbejdsmarkedsråd har den 1. januar 2015 erstattet de fire tidligere beskæftigelsesregioner. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden (RAR) har udarbejdet deres første strategi og udviklingsplan 2016-2018. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) har sat et tydeligt aftryk i strategien, og strategien afspejler i vid udstrækning de udfordringer og indsatsområder, der er fokus på i ReVUS. Vækstforum og Greater Copenhagen er også anført som samarbejdspartnere, og regionsrådet har et medlem i RAR.

 

Administrationen arbejder på at styrke sammenhængen i indsatsen mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, og har i den anledning etableret et tættere samarbejde med arbejdsmarkedskontoret, der betjener RAR.

 

Orienteringen skal bidrage til at synliggøre, hvordan forskellige aktører, herunder regionen og vækstforum i samarbejde med RAR, i fællesskab kan bidrage til at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet. Orienteringen skal således ses i forlængelse af dagsordenens punkt om kvalificeret arbejdskraft - via en styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen.

Administrationen indstiller:

Taget til efterretning.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

RAR har følgende vision for perioden 2016-2018: "Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden vil medvirke til at skabe et velfungerende og sammenhængende arbejdsmarked i Hovedstaden, hvor indsatsen sikrer et effektivt match mellem arbejdskraften og virksomhedernes behov, både på kort og langt sigt, bl.a. via fokus på uddannelse af de unge og målrettet opkvalificering af de ledige, og hvor de udsatte grupper bringes tættere på arbejdsmarkedet".

 

Der fokuseres på tre områder.

For hvert af de tre områder redegør strategien for indsatser, som RAR vil tage initiativ til, samt anbefalinger til øvrige aktører, herunder kommuner, jobcentre, a-kasserne og andre relevante aktører inden for de tilstødende politikområder, fx uddannelses- og erhvervspolitikken.

 

Overordnet vil RAR arbejde for at styrke samspillet mellem uddannelses-, erhvervs- og vækstpolitikken og fremme samarbejdet med relevante aktører - på tværs af kommuner. Et fokuspunkt er at styrke kontakten og samarbejdet med virksomhederne.

 

Strategien beskriver indledningsvis den positive udvikling i Region Hovedstaden for så vidt angår øget beskæftigelse, faldende ledighed, øget jobomsætning og en stigende arbejdsstyrke.

 

Endvidere fremhæves også forskellige udfordringer på arbejdsmarkedet i regionen, herunder manglen på faglærte og den stigende udfordring med også at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det seneste år har der været op mod 6.000 forgæves rekrutteringer. Samtidig oplever regionen også udfordringer med mange borgere på langvarig offentlig forsørgelse.

 

Der er også interne forskelle i regionen, selv om Region Hovedstaden ofte betragtes som ét arbejdsmarked. Eksempelvis forventes større problemer med at sikre specialiseret, kvalificeret arbejdskraft i Nordsjælland samtidig med, at København og omegn oplever en overledighed for dimittender. Samtidig oplever særligt kommunerne på Vestegnen at have flest borgere på offentlig forsørgelse.

 

RAR vil sætte fokus på disse områder i samarbejde med jobcentre, kommuner, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, vækstforum m.fl.

 

I nedenstående tabel er anført RARs anbefalinger til samarbejdspartnere, samt hvad RAR selv vil tage initiativ til. Initiativer og anbefalinger er i tråd med målsætninger i ReVUS, herunder fyrtårnsprojektet Faglært til Vækst.

 

 

 

Region Hovedstaden arbejder i tråd med RAR for at sikre flere faglærte og færre unge, der hverken er i job eller har en kompetencegivende uddannelse. Eksempler på Region Hovedstadens tiltag for at styrke samarbejdet og sammenhængen på tværs af erhvervsfremme-, uddannelse og beskæftigelse er anført nedenfor:

Orienteringen bidrager til at synliggøre de områder, hvor RAR og regionen/vækstforum i fællesskab kan bidrage til at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet. Orienteringen kan danne grundlag for videre drøftelser af fælles mål og fælles indsatser og skal således ses i forlængelse af dagsordenens punkt om kvalificeret arbejdskraft.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

16017155

Af budgetaftale 2016 fremgår det, at partierne er enige om at afsætte 2 mio. kr. til organisationen Copenhagen Happy Pride (organisationen hedder officielt Happy Copenhagen) til at understøtte arbejdet med at tiltrække WorldPride og EuroGames til København i 2021.

 

Happy Copenhagen og Wonderful Copenhagen har udarbejdet en projektbeskrivelse, der bl.a. beskriver arbejdet med buddene på de to events, samt hvilke aktiviteter regionens medfinansiering skal bidrage til. Medfinansieringen på de 2 mio. kr. dækker ikke udgifter til afviklingen af hverken WorldPride eller EuroGames i 2021.

Administrationen indstiller:

Taget til efterretning.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Happy Copenhagen er en konstellation af organisationerne Copenhagen Pride og Pan Idræt og er oprettet til at arbejde for, at WorldPride og EuroGames kommer til København i 2021, hvor muligheden for at tiltrække de to events vurderes at være størst.

 

WorldPride er en international event, der sætter fokus på bl.a. LGBT-rettigheder (Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender) gennem parader, festivaler og andre kulturelle aktiviteter. EuroGames er en europæisk LGBT-sportsevent, der er åben for alle uanset køn, alder, seksuel identitet eller fysisk formåen.

 

Administrationen har i dialog med Happy Copenhagen og Wonderful Copenhagen aftalt, at de regionale midler til projektet på 2 mio. kr. administreres af Wonderful Copenhagen, der udbetaler midler til Happy Copenhagen med udgangspunkt i en særskilt samarbejdsaftale mellem de to parter og efter Wonderful Copenhagens retningslinjer for administration.

 

Der vil dertil blive indgået en særskilt aftale mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen om beløbet på de 2 mio. kr.. Denne aftale er ikke en del af den resultatkontrakt, som i 2015 er indgået mellem de to organisationer.

 

Projektet konstrueres på denne måde for bl.a. at sikre, at Happy Copenhagens markedsføring flugter med og skærper de brandingtiltag, som Wonderful Copenhagen arbejder med overfor internationale LGBT-turister. I relation hertil vil Wonderful Copenhagen opstille en række mål for Happy Copenhagens brandingindsats. Derved skabes synergi mellem de to organisationers indsatser, uagtet om man vinder buddene på de to events eller ej.

 

Administrationen er orienteret om, at Københavns Kommune er interesseret i at tilslutte sig ovenstående styringsmodel således, at Københavns Kommunes medfinansiering af Happy Copenhagen på 2,75 mio. kr. ligeledes administreres af Wonderful Copenhagen.

 

Selve tiltrækningsarbejdet er påbegyndt den 1. januar 2016 og afsluttes 1. april 2018. I denne periode skal der udarbejdes et bud, findes samarbejdspartnere, laves lobbyarbejde mv. Selve markedsføringen af buddet og relaterede (lobby)aktiviteter skal ske i samarbejde med bl.a. Wonderful Copenhagen (orienteret herom) og Visit Denmark.

 

Projektet arbejder med et samlet budget på 5,75 mio. kr., hvoraf man har fundet medfinansiering for 4,75 mio. kr. (2 mio. kr. fra Region Hovedstaden og 2,75 mio. kr. fra Københavns Kommune). Man vil søge 1 mio. kr. hos private fonde (se bilag 1). Det skal bemærkes, at det samlede budget er dedikeret til at vinde de to events til regionen. Således dækker budgettet ikke afviklingen af hverken WorldPride eller EuroGames i 2021.

 

Administrationen vurderer, at der er tale om et meget stort budget til tiltrækning af de to events. Til sammenligning er der afsat 1 mio. kr. til det danske bud, der skal tiltrække Tour De France-starten til hovedstadsregionen i 2019 eller 2020. Budgettet og aktiviteterne i projektet kan deles op i tre overordnede elementer: Projektstyring, budproces (herunder deltagelse ved internationale møder) samt deltagelse/lobby ved Outcity Miami under World Outgames 2017 i Miami.

 

Administrationen har aftalt med Wonderful Copenhagen og Happy Copenhagen, at regionens midler primært bidrager til projektstyringen, hvorfor den regionale medfinansiering indgår i aflønningen af to årsværk i perioden 2016-2017, samt i driften af projektorganisationen. Dermed er regionens midler bl.a. med til at sikre fremdrift i budprocessen, udarbejdelse af markedsføringsmateriale, samt etablering af samarbejder med relevante organisationer, sponsorer og fonde.

 

De mest markante effekter af projektet vil først komme regionen til gode, såfremt WorldPride og EuroGames vindes til København. I tilfælde heraf vil begivenhederne tiltrække international opmærksomhed og et stort købestærkt publikum fra hele verden.

 

Happy Copenhagens intensive indsats de kommende år med markedsføring af Greater Copenhagen som en LGBT-venlig region med stærkt fokus på menneskerettigheder, forventes dog også i sig selv at få en positiv betydning for væksten i antallet af turister frem mod de to begivenheder i 2021 uanset om de vindes eller ej - og hermed også øget jobskabelse og omsætning i turismeindustrien. I relation hertil vil der blive opsat konkrete mål for projektets markedsføringsindsats, så denne bidrager til den samlede turismeindsats som Woco arbejder med over for LGBT-turister.

Region Hovedstadens bidrag er vigtigt for Happy Copenhagen-organisationen, da det udgør en central del af de administrative omkostninger ved særligt projektstyring og udarbejdelse af budproces. Uden regionens bidrag ville Happy Copenhagen have behov for at allokere flere af midlerne fra aktiviteter/lobby til administration, hvilket ville svække Happy Copenhagens aktivitetsniveau og dermed den internationale synlighed for regionen som potentiel vært for WorldPride og EuroGames i 2021.

Det vil blive meddelt Wonderful Copenhagen og Happy Copenhagen, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det bevilgede støttebeløb på 2 mio. kr.

 

Det vil fremgå af bevillingsaftalen med Wonderful Copenhagen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke påtager sig et økonomisk ansvar for afholdelse af WorldPride eller EuroGames såfremt, at disse bliver vundet til regionen.

 

Såfremt, at arbejde med buddene på de to events mod forventning ophører, så tilbagefører Wonderful Copenhagen det resterende regionale tilskud til Region Hovedstaden.

Det regionale bidrag på 2 mio. kr. afholdes af midlerne til øvrig regionale udvikling i 2016.

Projektet udarbejder en kommunikationsplan til administrationens godkendelse. Denne skal bl.a. synliggøre Region Hovedstaden og Greater Copenhagen i kommunikationen i forbindelse med i tiltrækningen af WorldPride og EuroGames, herunder anvendelse af Region Hovedstadens logo i markedsføring og ved omtale.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15021122

Projekt Next EUD - Fremtidens Erhvervsskole blev afsluttet den 31. december 2015 med en række resultater, som Region Hovedstaden bygger videre på i det forestående arbejde med implementering af ReVUS-initiativet Faglært til vækst. Især viser Next EUD, hvordan der succesfuldt kan skabes et uddannelsescampus med et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor eleverne tilegner sig kompetencer, der efterspørges af virksomhederne.

 

Projektet fremlægges til udvalgets orientering, da der er tale om en væsentlig investering af regionale udviklingsmidler og midler fra EU's Socialfond.

Administrationen indstiller:

Taget til efterretning.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.

Next EUD blev initieret af Region Hovedstaden og udført i samarbejde med erhvervsskolerne CPH WEST (merkantile uddannelser), Technical Education Copenhagen, TEC, (tekniske uddannelser) og SOPU (social- og sundhedsuddannelsen samt pædagogisk assistent).

 

Projektet forløb i perioden 2013 – 2015 med et samlet budget på 35 mio. kr. Heraf har Region Hovedstaden bevilget 12 mio. kr., EU’s socialfond omkring 14 mio. kr. og skolerne har investeret 9 mio. kr. De regionale udviklingsmidler og socialfondsmidlerne er primært anvendt til design og udvikling af selve forsøgsprojektet samt projektledelse centralt og på hver skole. Skolerne har især bidraget med lærertimer til projektets gennemførelse.

 

Projektets overordnede formål var at skabe bud på attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer, klæde de unge på med en række vækstkompetencer til fremtidens arbejdsmarked, styrke skolernes samarbejde med erhvervslivet og fremme lærernes kompetencer.

 

Takket være en god timing i forhold til 2015-reformen af erhvervsuddannelserne er Next EUD blevet en prototype for, hvordan målene med reformen kan opnås i praksis. På samme vis anviser projektet en række veje til at opnå regionens mål for Faglært til vækst om at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne, så de udgør et attraktivt førstevalg for eleverne i 9. og 10. klasse.

 

Supplerende peger projektets evaluering på, at "... samarbejde mellem erhvervsskoler har svært ved at opstå af sig selv, og der er i dag ikke andre oplagte aktører på uddannelsesområdet, der i samme grad som regionen har fokus på eller ressourcer til at facilitere udvikling og innovation".

 

I projektet er der udviklet og gennemført et grundforløb (første skoledel af en erhvervsuddannelse), hvor almindelige erhvervsskoleelever under 20 år fra syv forskellige uddannelser fra tre forskellige skoler har modtaget undervisning i vekselvirkning mellem 20 ugers faglig undervisning på egen uddannelse og 20 ugers fællesfaglig undervisning i tematiserede moduler på tværs af uddannelserne.

 

Gennem projektorganiseret undervisning og inddragelse af virksomheder har eleverne samarbejdet om sundhed og velfærdsteknologi, bæredygtighed og grøn teknologi, samt internationalt udsyn. Next EUD har udviklet undervisningsmodeller og vejledninger i fx etablering af virksomhedssamarbejder.

 

160 elever har gennemgået forløbet. Over 300 undervisere og en række ledere har indgået i kompetenceudviklingsforløb samt sprednings- og forankringsaktiviteter.

 

En række mindre samarbejdstiltag fortsætter som udløbere af Next EUD, fx fortsætter SOPU og TEC samarbejdet om korte innovationsforløb inden for velfærdsteknologi.

 

Projektet er især lykkedes med at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø gennem især det tværgående faglige samarbejde mellem eleverne og gennem sociale aktiviteter, der har underbygget elevernes relationer. At blande drenge og piger, at etablere læringsrum, der inspirerer eleverne til at blive efter skoletid, samt at inddrage eleverne i udviklingsprocessen har alt sammen bidraget til det attraktive uddannelsesmiljø.

 

Korte innovationsforløb, hvor eleverne på tværs af deres fag leverede løsninger til virksomheders reelle udfordringer inden for bl.a. it og velfærdsteknologi, styrkede elevernes vækstkompetencer i forhold til bl.a. innovation, samarbejdsevne og parathed til arbejdsmarkedet. Eleverne overraskede positivt ved at kunne mere end forventet. De eksterne samarbejdspartnere fremhæver elevernes engagement, seriøsitet og for at være klædt godt på til at løse opgaverne.

 

Next EUD viser værdien af styrket samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler, især i kortere innovationsforløb, hvor eleverne i tværfaglige teams leverer løsninger til virksomheder. De praksisnære forløb gør den til tider abstrakte undervisning konkret og fordrer, at lærerne arbejder med en ny og faciliterende lærerrolle.

 

Projektet har skabt nye samarbejdsformer i de faglige miljøer på skolerne, som har medvirket til at opkvalificere lærernes faglige og pædagogiske kompetencer og understøttet projektets innovationshøjde. Next EUD viser desuden værdien af mere samarbejde på tværs af erhvervsskoler, fordi det tvinger lærere og ledere til at tænke ud af boksen, blander eleverne på nye måder og styrker både elever og læreres samarbejdskompetence og evne til at se ud over egen faglighed. Projektet har herigennem givet skolerne et mere proaktivt og samarbejds- eller aftagerorienteret udsyn, der opvejer de udfordringer, det tværgående samarbejde gav undervejs.

 

Alt materiale udviklet i Next EUD er samlet og ligger tilgængeligt på www.next-eud.dk. Projektsiden blev relanceret den 15. marts 2015 og har haft ca. 2.300 unikke brugere, hvilket vidner om, at der er efterspørgsel efter den type af viden og erfaring, som er genereret i projektet.

 

Formidling og videre spredning af projektets erfaringer og resultater sker gennem Den regionale ungeenhed, der er etableret af Region Hovedstaden og Erhvervskolen Nordsjælland, og hjemmesiden www.talomuddannelse.dk.

 

Sammenfattende er Next EUD lykkedes i forhold til de kortsigtede mål, og projektet har skabt et grundlag for, at målet om flere faglærte med efterspurgte kompetencer kan opnås på længere sigt.

Såfremt erhvervs- og vækstudvalget tager nærværende orientering til efterretning, vil dette støtte administrationen i at inddrage erfaringerne fra Next EUD i arbejdet med udvikling af ReVUS-initiativet Faglært til vækst. Next EUD's gode resultater med etablering af et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø vil blive inddraget i sporet "Bedre udbud af uddannelser og bedre ungdomsuddannelsesmiljø", hvor udbredelse af campusdannelse og samlokalisering af flere uddannelser forventes at blive et centralt indsatsområde, der vil bidrage til, både at 25 % af eleverne i 9. og 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse direkte efter skolen, og at 60 % af eleverne gennemfører den uddannelse, de er påbegyndt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

12010364

Formanden gav ordet til Marianne Frederik, som forud for mødet havde stillet følgende spørgsmål: Jeg vil bede om en orientering på næste møde i EVU om Uber. samt svar på spørgsmål om, hvordan vi kan stille krav til Copenhagen Capacity, om at følge de vedtagelser vi har i regionen om sociale klausuler?

 

Spørgsmålet blev drøftet. Der vedlægges et notat af 17. marts 2016, som omhandler emnet.

 

Formanden orienterede endvidere om status for planlægningen af udvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016.

 

Hans Toft ( C) deltog ikke i sagens behandling.