Regionsrådet besluttede ved begyndelsen af indeværende valgperiode en styreform, hvor hovedprincippet går ud på, at de stående udvalg varetager den politikformulerende og -kontrollerende rolle inden for hver sit ansvarsområde, og hvor regionsrådet har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

 

Udvalgsstrukturen har nu været gældende i ca. tre år og der er derfor indhentet en række erfaringer med styreformen, herunder med den lovbundne inddragelse af eksterne fora som Kommunekontaktudvalget, Vækstforum, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget m.fl. Det er derfor besluttet, at der skal foretages en evaluering af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med en forudsætning om, at Skanderborgmodellen bevares som princip for styringen, at strategien Fokus og Forenkling videreføres og at de nuværende politiske målsætninger videreføres. Som baggrundsmateriale er der udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver den nuværende udvalgsstruktur, opgavefordelingen og snitflader mellem udvalg, samt den praktiske afholdelse af møder og en opgørelse over udvalgssager i indeværende valgperiode, se bilag 2.

 

Evalueringen skal danne grundlag for en politisk drøftelse af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med henblik på, at regionsrådet inden sommeren 2017 kan tage stilling til eventuelle ændringer af styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen, så et nyt regionsråd efter regionsvalget i november 2017 kan konstituere sig ind i en tilpasset styrelsesvedtægt.

 

Evalueringen vil bl.a. basere sig på en række interviews på både politisk og administrativt niveau. Kora har udarbejdet vedhæftede metodenotat, der beskriver de metodemæssige overvejelser og anbefalinger fra Kora til processen for evalueringen af styreform (se bilag 1). Selve afholdelsen af fokusgruppeinterviewet bliver varetaget af Kora under udvalgsmøderne, som herefter laver en samlet afrapportering på samtlige interviews.

 

Fokusgruppeinterviewet tager udgangspunkt i interviewguiden, som fremgår af bilag 1 (side 9-10) og som ligeledes er sendt til hele regionsrådet. De væsentligste spørgsmål i fokusgruppeinterviewet for de stående udvalg og forretningsudvalget omhandler følgende:

Det er væsentligt at fremhæve, at det dermed er udvalgets erfaringer med den politiske rolle indenfor rammerne af styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen, der er omdrejningspunktet for fokusgruppeinterviewene. Det vil via interviews med formandsskabet, repræsentanter for patier uden udvalgsformandspost og via enkeltstående interviews med repræsentanter fra hvert parti være muligt at få tilkendegivelser om styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen for menige medlemmer, herunder erfaringer med nye former for borger- og interessentinddragelse, hvorfor fokusgruppeinterviewet afgrænser sig herfra.

 

Afrapporteringen af fokusgruppeinterviewene vil som nævnt indgå i en samlet afrapportering fra Kora, der varetager samtlige interviews på både politisk og administrativt niveau.

Der er politisk fokus på, at god adgang til praktikpladser er med til at sikre, at flere vælger en erhvervsuddannelse. I dag vælger kun 14 pct. af de unge i Region Hovedstaden en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Der er et nationalt mål om, at 25 pct. af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelser skal kort sagt gøres til et mere attraktivt førstevalg for de unge.

Den nationale trepartsaftale, som blev indgået i 2016, den regionale rundbordsaftale i Hovedstaden og den kommunale rammeaftale omkring praktikpladser har givet et nyt fundament for, at skoler, kommuner, regioner og organisationer kan gå sammen om de nødvendige indsatser for at nå målet om flere dygtige faglærte.

 

Med et oplæg af Nina Olsen, vicedirektør for Danske Erhvervsskoler, lægges op til en drøftelse af, hvordan der fremadrettet sikres en ambitiøs regional udmøntning af rundbords- og trepartsaftalen i Region Hovedstaden.

 

Med trepartsaftalen forventer parterne, at der skabes 8-10.000 ekstra praktikpladser om året. Aftalens centrale tiltag er såkaldte fordelsuddannelser. Der er udarbejdet en liste med 33 fordelsuddannelser (svarende til ca. 1/3 af alle erhvervsuddannelser), hvor der forventes at mangle arbejdskraft i fremtiden. Virksomheder, som opretter praktikpladser på de områder, får en bonus på maksimalt 5.000 kr. per årspraktikelev. Intentionen i fordelsuddannelserne ligger tæt op af de ambitioner, som Region Hovedstaden foreslog som en ”praktikpladsgaranti”. Et andet centralt tema i trepartsaftalen er en professionalisering af erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Her henviser aftalen til, at der bør trækkes på regionale erfaringer.

 

Der er i Region Hovedstaden indgået en rundbordsaftale om faglært til vækst. Formålet er at få flere dygtige faglærte. Et centralt element i rundbordsaftalen er, at parterne er enige om, at de ønsker at løfte ambitionerne i trepartsaftalen ved:

I forlængelse af treparts- og rundbordsaftalen arbejder kommunerne i hovedstadsregionen med en fælles rammeaftale for flere unge i erhvervsuddannelse. Her sættes der fokus på at udbrede brugen af partnerskaber og løfte ambitionen om flere og dygtigere faglærte ved at indgå lokale trepartsaftaler med virksomheder. (Bilag 1)

 

I Region Hovedstaden fik ca. 12.000 erhvervsskolelever en praktikplads i 2015, mens ca. 3000 stod i kø til en praktikplads. Det svarer til, at ca. 20 pct. ikke umiddelbart kunne færdiggøre deres uddannelse i en virksomhed.

 

Der er mange årsager til, at så mange af de praktikpladssøgende elever står i kø. Region Hovedstadens vækstbarometer pegede i foråret 2016 på to væsentlige udfordringer: 1) at de unge ikke søger ind på de uddannelser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder og 2) at virksomhederne ikke udnytter deres fulde potentiale for praktikpladser. Virksomhederne peger i Vækstbarometerundersøgelsen også på, at mange elever ikke er tilstrækkeligt rustede til at være på en arbejdsplads.

 

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor mange af trepartsaftalens 8-10.000 praktikpladser, der vil blive skabt i Region Hovedstaden. Ca. en fjerdedel af praktikpladserne i Danmark skabes i Region Hovedstaden. Tages der udgangspunkt heri vil trepartsaftalen betyde ca. 3000 ekstra praktikpladser i Region Hovedstaden, svarende til det antal, som stod i kø til en praktikplads i 2015.

 

Udfordringen er imidlertid, at der er brug for mange flere praktikpladser, hvis målsætningen om, at 25 pct. af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, skal mødes. Aktuelt vælger 14 pct. af en årgang en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden. Ser man isoleret på Region Hovedstaden vil det kræve mere end 6500 nye praktikpladser, hvis 25 pct. målsætningen skal indfries.

 

Administrationen vurderer, at trepartsaftalen er et skridt i den rigtige retning. Der er flere gode initiativer, eksempelvis en relancering af portalen praktikpladsen.dk, men trepartsaftalen alene løser ikke udfordringen med hverken mangel på praktikpladser eller professionalisering af det praktikpladsopsøgende arbejde (bilag 2 og bilag 3).

 

Det er administrationens vurdering, at der er mange og gode initiativer for at sikre flere praktikpladser. Imidlertid er initiativerne ofte enkeltstående og har projektkarakter. Alt for mange erfaringer og indsatser forsvinder derfor hurtigt igen. En helt central udfordring er derfor at samle parterne om større og fælles satsninger. Region Hovedstaden kan i det arbejde være en foregangsaktør, der kan samle parterne, finde løsningmodeller og bygge den fornødne organisatoriske infrastruktur til at udbrede modeller og erfaringer i en større geografi og mellem flere erhvervsskoler.

 

Konkret foreslås tre indsatsområder:

Der er behov for en langt mere systematisk tilgang til praktikpladsarbejdet ude på skolerne, særligt i forhold til at unge og virksomheder får én indgang til det rette match.

I trepartsaftalen er det bekræftet, at det praktikpladsopsøgende arbejde er forankret på skolerne. I udmøntning af rundbordsaftalen arbejdes derfor med det sigte, at skolerne skal oparbejde kompetencer til at vedligeholde langsigtede partnerskaber med virksomhederne. Det foreslås implementeret gennem tre trin:

Det er ambitionen, at de tre spor skal forberede skolerne til at kunne varetage en proaktiv indsats på praktikpladsområdet.

For aktivt at understøtte 25 pct. målsætning blev det i forbindelse med budget 2016 besluttet at undersøge potentialet for, hvordan Region Hovedstaden bedst og mest effektivt kan gøre en forskel på elevområdet. Administrationen undersøger aktuelt mulighederne for at løfte måltallet. Foreløbigt vurderer administrationen, at der vil være størst potentiale for at uddanne flere elever i centrenes administrative områder, frem for på hospitalerne, som allerede løfter uddannelsesopgaven på mange niveauer. Resultatet af undersøgelsen forventes præsenteret i løbet af foråret.

Hverken i treparts- eller rundbordsforhandlingerne blev parterne enige om hensigtsmæssigheden i at bruge uddannelsesklausuler som middel til at sikre flere praktikpladser.

 

I forbindelse med indgåelse af Region Hovedstadens budgetaftale for 2016 blev der aftalt en professionalisering af regionens håndtering af uddannelsesklausulerne, herunder at der skulle være en bedre dialog med og service til entreprenørerne, når der stilles krav om praktikpladser. Det er vurderingen, at en bedre og mere struktureret dialog er afgørende for, at praktikpladserne rent faktisk oprettes. Administrationen er i gang med at finde en konsulentvirksomhed, som kan hjælpe med at styrke både kontrol og service i forhold til Region Hovedstadens forvaltning af uddannelsesklausuler.

 

Region Hovedstaden har desuden udarbejdet en analyse af, hvordan henholdsvis uddannelsesklausuler, partnerskaber og frivillige aftaler bedst fungerer i praksis. Analysen præsenteres på en konference for centrale parter i bygge- og anlægsbranchen den 24. februar, hvor også medlemmer i erhvervs- og vækstudvalget er inviteret (bilag 4).

Den regionale praktikpladsenhed blev etableret i 2012 med det formål, at udvikle og implementere nye metoder i det praktikpladsopsøgende arbejde overfor virksomheder. Indsatsen skulle styrke og supplere erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde og sikre, at der bliver oprettet flere praktikpladser.

I perioden 2012 til 2015 var der fastsat et mål om at skaffe 2500 ekstra praktikpladser. Det samlede resultat blev på 2558 ekstra praktikpladser.

 

Regionsrådet besluttede i 2014 at forlænge praktikpladsindsatsen til og med 2018. Der blev i den forbindelse sat et nyt ambitiøst mål om 3600 ekstra praktikpladser over tre år.

 

Region Hovedstaden arbejder i dag både politisk og operationelt for at nå målsætningen om 3600 ekstra pladser. Region Hovedstaden har under programmet ”Faglært til vækst” samlet kommuner, erhvervsskoler, organisationer og andre væsentlige aktører om en rundbordsaftale, der skal sikre flere faglærte og flere praktikpladser. Der har endvidere været en løbende dialog med undervisningsministeriet omkring de nationale trepartsforhandlinger omkring praktikpladser. Her har Region Hovedstaden spillet aktivt ind med ønsket om at bidrage til en ambitiøs udmøntning af aftalen, og med et forslag om, at alle unge, der kan og vil, skal have en form for praktikpladsgaranti.

 

Der er i 2016 opnået et samlet resultat på 1.076 ekstra praktikpladser. Hertil kommer 60,5 årsværk, der aktuelt er i arbejde på Region Hovedstadens hospitalsbyggerier, som led i deres uddannelse. Det er almindelig praksis i forvaltning af uddannelsesklausuler i bygge- og anlægsbranchen, at antallet gøres op i årsværk. Et årsværk dækker imidlertid over flere ”praktikpladsaftaler”, og der er derfor tale om et større antal praktikpladser. Der findes ikke i dag en anerkendt omregningsmodel fra årsværk til praktikpladsaftaler. Region Hovedstaden vil som en del af arbejdet med professionalisering af praktikpladsindsatsen i egen organisation få udarbejdet en model, som vil blive anvendt fremadrettet. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at der mindst vil være tale om det dobbelte antal praktikpladser i forhold til årsværk.

 

Hermed lander det samlede antal praktikpladser tæt på en gennemsnitlig målsætning om 1200 pladser om året i tre år.

 

 

 

Resultaterne på de 1.076 pladser afspejler, at det er i de større virksomheder, at potentialet for ekstra praktikpladser skal realiseres. Over en fjerdedel af de ekstra praktikpladser er skabt i virksomheder med over 500 ansatte.

 

De 1.076 ekstra pladser indbefatter ikke elever på sundhedsområdet, som reguleres af en central dimensioneringsaftale mellem stat, regioner og kommuner. Aktuelt er der i alt 942 social- og sundhedsassistentelever under uddannelse i Region Hovedstaden.

 

I forbindelse med virksomhedsscreeningen blev også 136 nye virksomheder godkendte til at tage elever.

I bilag 1 redegøres detaljeret for fordeling på bl.a. indsatser og uddannelser.

 

Region Hovedstadens aktuelle praktikpladssatsning består i dag af fire hovedelementer:

 

Siden opstarten af praktikpladsenheden har Region Hovedstaden i samarbejde med erhvervsskolerne, gennemført en systematisk virksomhedsscreening. Screeningen af praktikpladspotentialet i regionens virksomheder er først og fremmest målrettet de erhverv, hvor der forventes at ville mangle faglærte i fremtiden. Screeningen følger tre hovedprincipper: 1) større virksomheder, 2) virksomheder, der ikke er godkendte til at tage elever og 3) virksomheder der er godkendte, men ikke løfter deres uddannelsesansvar. Praktikpladsenheden arbejder kontinuerligt med at sikre en 360 graders screening af virksomhederne. Der screenes op til 1600 virksomheder årligt.

 

Region Hovedstaden har i dag et mål om 261 nye praktikpladser om året i regionens egen organisation (foruden social- og sundhedshjælperne). Aktuelt undersøges potentialet for at løfte dette mål som opfølgning på budgetaftale for 2016. Området forvaltes i et samarbejde mellem Center for Regional Udvikling og Center for HR.

 

Region Hovedstanden har siden 2011 haft et mål om, at 10 pct. af den faglærte arbejdsstyrke på regionens byggepladser skal være elever. Kravene gælder, når:

Der er i dag elever på i alt 13 hospitalsbyggerier og klausulerne forvaltes i et samarbejde mellem Center for Regional Udvikling og Center for Økonomi. Erfaringen fra dette arbejde er, at det er en udfordring at forvalte klausler smidigt og effektivt. Administrationen forbereder som opfølgning på budgetaftale 2016 nu en professionalisering af klausulforvaltningen, så praktikpladspotentialet udnyttes bedre. Desuden er der iværksat en analyse af de bedste metoder til at skabe praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen, som præsenteres på en konference den 24. februar, hvor Region Hovedstaden er vært.

 

Praktikpladsenheden har bidraget til at igangsætte to større udviklingsprojekter, ”Fremtidens maritime håndværker” samt ”Praktik på store byggerier Sjælland og hovedstaden”, hvor målet er at udvikle nye partnerskabsmetoder og klyngesamarbejde, som en måde til at opdyrke nye praktikpladser. Der foretages i disse projekter et pionerarbejde for at udvikle kompetencer særligt på erhvervsskolerne, til at etablere og pleje partnerskaber med større virksomheder og klynger. Det vurderes, at det er en mere effektiv og langsigtet måde at samarbejde med virksomhederne på frem for det eksisterende arbejde, der fokuserer på at finde en praktikplads til en enkelt elev.

Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter er at øge eksporten til Kina og at tiltrække kinesiske virksomheder, turister og talenter til Greater Copenhagen. Jiangsu-aktiviteterne bidrager således til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og til Greater Copenhagen-visionen om en internationalt attraktiv erhvervsmetropol. Fokus er på sundhed/healthtech og på miljø/ren jord. Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) og CLEAN er projektdrivende operatører med Region Hovedstaden som rammesættende. De to operatører faciliterer en etableret, bredere partnerkreds af blandt andet virksomheder.

 

Regionsrådsformanden, regionsrådets 2. næstformand, formanden for erhvervs- og vækstudvalget og formanden for miljø- og trafikudvalget repræsenterede regionsrådet på turen. Rejsen havde to erhvervsrettede, faglige spor: Ren Jord og Sundhed/healthtech, og delegationen bestod af 33 repræsentanter fra bla. erhvervsliv og erhvervsfremmeorganisationer (deltagerliste vedlagt i bilag 1).

 

Programmet for de 4½ arbejdsdage var bygget op om aktiviteter i Shanghai, i provinshovedstaden Nanjing og i Nantong og Suzhou, der begge er millionbyer nær Shanghai, hvor erhvervspotentialet på begge spor vurderes at være stort. Programmet havde følgende hovedaktiviteter:

Dele af programmet var fælles for hele delegationen, men de fleste aktiviteter kørte i de to fagspor (program er vedlagt som bilag 1).

 

Denne bredere aktør-base styrker erhvervsvinklen yderligere, sikrer mere omfattende, fortløbende kontakt mellem provins- og regionsaktører, og øger mulighederne for - internt i hovedstadsområdet - at flere aktører går sammen om mere slagkraftige initiativer rettet mod Jiangsu-partnere.

 

Delegationens deltagere mødtes til et forberedende møde før afrejse og igen til et evalueringsmøde efter hjemkomsten. 14 personer udfyldte et anonymt spørgeskema om, hvorvidt rejsen havde levet op til deltagernes forventninger og de fastsatte mål for turen, herunder: at etablere kontakter, at øge viden om markedsforhold og samarbejdsmuligheder og at markedsføre Greater Copenhagen. Tilbagemeldingerne var meget positive med et gennemsnit på 3 på en skala fra 0-4 ('2' svarer til en middel-vurdering). Det lykkedes at få stor presseomtale i Kina med indslag om delegationsbesøget transmitteret i en regional og en lokal TV-kanal, ligesom det to-sprogede, regionale livsstilsmagasin, Map Magazin, bragte et helsides interview med formanden (se bilag 2 for en uddybet gennemgang af deltagerevalueringen).

 

Budgettet for turen var på 380.000 kr. De endelige udgifter udgør 340.000 kr. Flybilletterne var usædvanligt billige, mens udgifterne til transport i Kina blev større end forudset på grund af besøg i flere byer end ventet.
 

 

Rejsen var en milepæl i Region Hovedstadens fortsatte Kina-indsats på de to hovedspor frem mod evalueringen ultimo 2017.

 

På jordsporet er hovedaktiviteter i 2017:

På Sundhed/healthtech-sporet er hovedaktiviteter i 2017:

En mere detaljeret afrapportering og gennemgang af 2017-aktiviteter på de to spor findes i bilag 3 og bilag 4.

 

Udover fagsporene foreslår administrationen endvidere, at indsatsen fokuserer på:

Turismen er et vigtigt væksterhverv. Ifølge VisitDenmarks seneste statusopgørelse skaber turismeindustrien 44.000 jobs og en årlig omsætning på 38 mia. kr. i Hovedstaden (Turismen i Danmark, bilag 1, side 11). Ca. 2/3 af de beskæftigede er ufaglærte, og ca. 1/5 er nydanskere (se DI analyse, Beskæftigelsen i turismeerhvervet, bilag 2). Turismeindustrien skaber således jobmæssigt fodfæste til mennesker, der ellers kan have svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet.

 

VisitDenmarks seneste statusopgørelse viser også, at turismevæksten i Danmark særligt har været drevet af en markant vækst i storbyturismen. Samlet set er turismen i Hovedstaden og de øvrige storbyer vokset med 69% i perioden 2008-2015 (bilag 1, side 5).

 

Det skaber afsæt og potentiale for yderligere vækst i Greater Copenhagen, hvor det især handler om at få skabt synergi mellem storbyen København og de mange kyst- og naturtilbud i resten af metropolen.

 

Turismen er som en af de mest vækstgenererende brancher en prioriteret indsats for The Greater Copenhagen & Skåne Committee (se vedlagte Greater Copenhagen handlingsplan 2017, side 21). Ifølge komitéen er politisk opbakning og prioritering afgørende for udviklingen af Greater Copenhagen, som en samlet turismedestination.

 

Komitéen har i 2016 igangsat et initiativ, som skal skabe samarbejde mellem turismeaktørerne i hele geografien med formålet at skabe en fælles platform og en fælles ambition for turismeindsatserne (se vedlagte Greater Copenhagen turismeambition).

 

Ambitionen er at sikre, at destinationen Greater Copenhagen skiller sig ud i Europa som det perfekte match mellem by og land. Ambitionen skal realiseres i 2017 i form af en konkret handlingsplan, der skal bidrage til målet om øget vækst.

 

Styrken i turismeambitionen er, at den er udarbejdet af en bred kreds af turismeaktører i Greater Copenhagen, som har vist, at de vil samarbejdet. Processen ledes af Tourism in Skåne og Wonderful Copenhagen i et intensiveret samarbejde, og konkret er der planlagt følgende aktiviteter i 2017:

Turismeorganisering er i øjeblikket præget af mange aktører og turismeinvesteringer (se oversigt i bilag 6), der arbejder mere eller mindre isoleret indenfor nogle geografiske og administrative grænser, som ikke nødvendigvis giver mening for en turist – det gælder på landsplan og det gælder også i Greater Copenhagen.

 

Målsætningen bør være en effektiv turismeorganisering, der med afsæt i den fælles turismeambition kan drive destinationsudviklingen. Greater Copenhagen skal være en stærk turismedestination med international gennemslagskraft, der kan klare sig i den internationale konkurrence med andre europæiske metropoler som Hamborg, Amsterdam, Stockholm og Barcelona.

 

Organiseringen skal sikre, at de regionale, kommunale og private turismeinvesteringer arbejder i fælles strategisk retning. Konkret kunne det være et formaliseret og forpligtende aftale-setup med Wonderful Copenhagen som den centrale turismeoperatør koblet op med de kommunale visit-organisationer og de større turismeaktører (staten, regionerne, kommunerne og erhvervet).

 

Region Hovedstaden har indgået en resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen, som er politisk godkendt for perioden 2015-17 med mulighed for forlængelse i 2018. Resultatkontrakten opererer med et prisloftreguleret basistilskud på gennemsnitligt 35,3 mio. kr. årligt plus tilkøb af regionale strategiske turismeprojekter til gennemsnitligt 5,5 mio. kr. årligt i kontraktperioden.

 

I resultatkontrakten er det nævnt eksplicit, at Wonderful Copenhagen arbejder for at tiltrække flere turister til Greater Copenhagen og dermed øge den turismeøkonomiske omsætning. Det overordnede mål er et vækstbidrag på 8 mia. kr. i omsætning og skabelse af 2.200 arbejdspladser i kontraktperioden.

 

Erhvervs- og vækstudvalget vil på mødet den 21. juni få en status på målene i forbindelse med den årlige afrapportering på resultatkontrakterne med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

 

På junimødet vil erhvervs- og vækstudvalget endvidere – parallelt med regionsrådet og Vækstforum – få fremlagt en beslutningssag om evt. forlængelse af resultatkontrakterne med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity med henblik på evt. nye resultatkontrakter pr. 1. januar 2019 (se tidsplan, bilag 5).

 

For Wonderful Copenhagens vedkommende kunne en af forudsætningerne for en ny resultatkontrakt være, at Wonderful Copenhagen arbejder for et formaliseret og forpligtende aftale-setup med turismeaktørerne i Greater Copenhagen, evt. i form af en resultatkontrakt med Region Sjælland og samarbejdsaftaler med de kommunale visit-organisationer samt strategiske turismeprojekter med de større turismeaktører.

The Greater Copenhagen & SKåne Committee blev formelt etableret d. 1. januar 2016, men samarbejdet tog allerede form i efteråret 2014, hvor de danske parter med blandt andet Region Hovedstaden i spidsen besluttede at gå sammen om en fælles fokuseret vækstdagsorden. Formålet var at etablere en politisk platform, hvor man på tværs af kommuner og regioner kunne tage kampen om vækst, jobs og internationale investeringer op med konkurrerende metropoler som Stockholm, Hamborg, Barcelona og Amsterdam. I efteråret 2015 valgte også de skånske kommuner og regionen at træde ind i samarbejdet.

 

Region Hovedstaden har fra begyndelsen taget et stærkt politisk ejerskab til Greater Copenhagen, og har med tilførte ressourcer og engagement været en aktiv part i udviklingen og etableringen af The Greater Copenhagen & Skåne Committee.

 

Administrationen vurderer, at indsatsen er kommet langt. Efter et års formelt samarbejde er The Greater Copenhagen & Skåne Committee i dag anerkendt lokalt, regionalt og internationalt som platformen, hvor 79 kommuner og 3 regioner står sammen om at udvikle én metropolregion med vækst og livskvalitet i verdensklasse.

 

Greater Copenhagen-samarbejdet er decentralt organiseret, således at det er medlemmerne selv, der har ansvaret for at drive samarbejdet og de konkrete projekter fremad.

Det politiske ejerskab er derfor helt centralt for eksekveringen ude i geografien og for prioriteringen af ressourcer til de fælles indsatser.

 

Regionsrådsformanden er pr. 1. januar 2017 indtrådt i formandskabet for The Greater Copenhagen & Skåne Committee og vil i sin rolle som næstformand arbejde for en øget fokusering, forenkling og forankring af samarbejdet. Organisationen vil hermed blive skarpere og kunne arbejde i højere tempo, mere målrettet og skabe flere markante resultater.

 

I Greater Copenhagen-samarbejdets første år har der været fokus på at opnå både politiske og konkrete resultater. Det er sket gennem de fælles initiativer, der er igangsat, og gennem opbygningen af de praktiske og organisatoriske rammer for samarbejdet.

 

Et vigtigt resultat fra 2016 har været udviklingen og etableringen af den digitale platform til international markedsføring, som har været et centralt punkt i regionens arbejde i Greater Copenhagen. Region Hovedstaden påtog sig derfor at lede arbejdet og processen med etableringen af markedsføringsplatformen og en pulje til medfinansiering af kommende kampagner.

 

Et andet markant resultat fra 2016 var vedtagelsen af det fælles Greater Copenhagen-Trafikcharter, hvor 79 kommuner og 3 regioner for første gang er nået til enighed om fælles prioriteringer på infrastrukturområdet. Formålet med trafikcharteret er at sikre en mere effektiv interessevaretagelse overfor de to nationale regeringer og EU-Kommissionen om investeringer i infrastruktur til gavn for vækst, beskæftigelse og livskvalitet på tværs af Greater Copenhagen-geografien.

 

Øvrige udvalgte indsatser og resultater for Greater Copenhagen er sammenfattet i bilag 1. Her fremgår det, at der leveres resultater både på det politiske niveau, gennem organisationen og via medlemmernes egne organisationer. Nærmere gennemgang af resultater fra 2016 samt forslag til mål for 2017 fremgår af bilag 2.

 

I 2016 har Region Hovedstaden desuden arbejdet på at etablere et effektivt administrativt set-up. Sekretariatet for The Greater Copenhagen & Skåne Committee betjener formandskabet, og er bemandet af en sekretariatsleder og fire medarbejdere.

 

Region Hovedstaden varetager formandsskabet for den administrative styregruppe og bidrager med et team på 4 medarbejdere, som i samspil med sekretariatet driver Greater Copenhagen-samarbejdet fremad. I det konkrete arbejde forestår regionens medarbejdere blandt andet koordinering, effektivisering og kvalitetssikring af dagsordener, sager og indsatser, der skal til behandling i komitéen.

 

Erfaringerne fra det første år viser, at der er et stort kommunalt og regionalt ejerskab til Greater Copenhagen-dagsordenen. Det gælder både i forhold til at udvikle fælles policy-initiativer og de konkrete projekter. Greater Copenhagen er desuden blevet anerkendt internationalt som et effektivt redskab til at tiltrække internationale investeringer.

 

Én af udfordringerne i samarbejdet er imidlertid, at processerne ofte bliver lange. Der er flere grunde hertil. Bl.a. den brede medlemskreds og at samarbejdet er relativt nyt. Den samlede vurdering er dog, at de skabte resultater ikke havde været mulige uden Greater Copenhagen-samarbejdet.

 

I 2017 vurderes der med fordel at kunne gøres en indsats for at fokusere og forenkle organisationens arbejde. En dagsorden som også regionsrådsformanden vil gå aktivt ind i som næstformand. Her vil der særligt blive arbejdet på tre områder:

Arbejdet med at fokusere Greater Copenhagen-samarbejdet er allerede sat i gang. Blandt andet med handlingsplanen for 2017, hvor der var enighed om 6 politiske fokusområder, der til sammen udgør rammen for komitéens aktiviteter og indsatser i 2017.

 

De politiske fokusområder for 2017 er:

Derudover vil der i 2017 fortsat være fokus på at eksekvere de allerede igangsatte indsatser:

Involvering af virksomheder og universiteter i Greater Copenhagen-samarbejdet vil desuden også være en prioritet i 2017. Forventningen er, at virksomheder, universiteter og organisationer kan være med til både at fokusere erhvervsfremmeindsatsen og være med til at udrulle Greater Copenhagen indsatser og projekter. Fx ved at bruge Greater Copenhagen brandet, lobby for en stærkere lufthavn eller ved medfinansiering af projekter.

 

Region Hovedstaden har sat sig i spidsen for arbejdet med at udvikle en effektiv model, som via de allerede eksisterende samarbejdsfora skal involvere erhvervsliv og vidensinstitutioner tættere i arbejdet. Eksempelvis i Vækstforum og de kommunale erhvervsråd.

 

For i højere grad at involvere og aktivere de kommuner og borgmestre, som ikke er medlemmer af bestyrelsen, skal der i 2017 gøres en ekstra indsats for at synliggøre værdien af Greater Copenhagen-samarbejdet i hele geografien. Det kan eksempelvis ske ved at udbrede Greater Copenhagen-brandet (”XX - a part of Greater Copenhagen”) og ved lokal dialog med erhvervslivet.

 

Til dette arbejde er der brug for Greater Copenhagen-ambassadører, der vil tage del i at udbrede kendskabet til organisationen, dens resultater og samarbejdets værdi og potentialer. Erhvervs- og vækstudvalgets medlemmer kan her spille en central rolle i aktiveringen og involveringen af medlemsorganisationerne ude i geografien.

 

Erhvervs- og vækstudvalget opfordres således til fortsat at bakke op og tage ejerskab til udviklingen og forankringen af Greater Copenhagen-samarbejdet, både i Region Hovedstadens egen organisation og i geografien.

 

Erhvervs- og vækstudvalget vil fremover modtage en årlig status på Greater Copenhagen-samarbejdet.