Susanne Due Kristensen (A), Erik Lund (C), Dorte Vilhelmsen (C) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Allan Bilgaard Beier (C) og Sune Søndergaard Raunkjær (V).

2. Medlemsforslag fra Enhedslisten om udsættelse af det kvalificerede ansættelsesstop for uklassicificerede læger i Region Hovedstaden

FORSLAG

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: C (10), V (5), Ø (6), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 23.
Imod stemte: A (9), B (5) og F (4), i alt 18.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget var herefter fremmet til realitetsbehandling i forretningsudvalget.

MOTIVATION

Enhedslisten mener ikke, at det er rationelt at skubbe læger ud af regionen, hvis ikke region Sjælland har mulighed og intention om at ansætte dem. Det vil betyde, at vi taber stærkt efterspurgte personale ressourcer til medicinalindustrien, eller helt ud af faget.

Vi vægter at de uklassificerede ansættelser reelt er muligheden for at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen, og i en vis udstrækning kan bruges som en karrieremæssig mellemstation, der giver mulighed for at få børn, og finde den rette vej til en meningsfuld speciallæge uddannelse.

Ydermere hører vi historier om, at mange især yngre læger går arbejdsløse rundt, trods at de søger på hele Sjælland. Derfor er det rettidig omhu at række ud til Region Sjælland og høre:

2. At undersøge om det er yngre læger, som endnu ikke er specialiserede de mangler.

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Grethe Olivia Nielsson har på vegne af Enhedslisten den 12. maj 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om udsættelse af det kvalificerede ansættelsesstop for uklassificerede læger i Region Hovedstaden.

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal forretningsudvalget forelægges alle sager, når de vedrører økonomi, planlægning og administration. Forretningsudvalget fungerer desuden som personaleudvalg.

Faktuelle bemærkninger fra administrationen er vedlagt som bilag (udsendt svar pr. 10. juni på politikerspørgsmål RR-070-25 om emnet).

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Fagligt oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Susanne Due Kristensen (A), Erik Lund (C), Dorte Vilhelmsen (C), Line Ervolder (C) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Allan Bilgaard Beier (C) og Sune Søndergaard Raunkjær (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsreformen indebærer en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Forretningsudvalget godkendte på deres møde den 3. december 2024, at administrationen gik i gang med at forberede den organisatoriske sammenlægning. Forretningsudvalget drøftede bl.a. på møde den 6. maj 2025 status for den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik, herunder administrationens forslag til scenarie for voksenpsykiatri, retspsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

Med denne sag forelægges forretningsudvalget det samlede faglige oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden til godkendelse. Det samlede oplæg er vedlagt i bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsreformen og den nationale aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik beskriver en række mål og pejlemærker for ligestilling og integration af psykiatri og somatik. Den organisatoriske sammenlægning af de psykiatriske hospitaler og de somatiske hospitaler skal føre til en integration og ligestilling mellem psykiatri og somatik.

Integrationen og ligestillingen skal understøtte sundhedsrådenes mulighed for at løfte kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med både psykiske og somatiske lidelser. Det skal samtidig understøtte den fortsatte afstigmatisering af psykisk sygdom og bidrage til, at mennesker med psykisk sygdom i højere grad oplever at være en del af det samlede sundhedsvæsen.

Den organisatoriske sammenlægning af de psykiatriske centre og de somatiske hospitaler skal føre til en integration og ligestilling mellem psykiatri og somatik, som skal skabe grundlaget for, at patienter oplever bedre og mere helhedsorienterede patientforløb med større sammenhæng, både på tværs af specialer og sektorer.

Administrationen har på baggrund af en faglig involveringsproces, udarbejdet et fagligt oplæg til integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden. I det forberedende arbejde har der desuden været en tæt dialog med koncernadministrationen i Region Sjælland for at sikre, at sammenlægningen i de to regioner, også er hensigtsmæssig i en kommende Region Østdanmark. Koncernadministrationerne i de to regioner har udarbejdet fælles administrative principper, der udgør fundamentet for arbejdet med at sammenlægge somatik og psykiatri i de to østdanske regioner frem mod fusionen i 2027.

Det samlede faglige oplæg består dels af et scenarie for sammenlægning af de somatiske hospitaler med de psykiatriske centre, ligesom det beskriver centrale indsatser, der skal arbejdes videre med for at sikre en integration og ligestilling af psykiatri og somatik.

Region Hovedstadens Psykiatri har i dag en stor og robust voksenpsykiatri fordelt på fem psykiatriske centre. I den faglige involveringsproces har der været stor opbakning til, at de psykiatriske centre med voksenpsykiatri overføres ledelsesmæssigt og organisatorisk 1-1 til geografisk nærtliggende hospitaler, herunder med eksisterende hovedfunktioner og specialiserede funktioner, stabe, bygningsmasse, udstyr mv. Det betyder også, at patienterne fortsat skal møde op på samme psykiatriske center som hidtil.

Administrationen anbefaler følgende sammenlægning af voksenpsykiatriske centre og akuthospitaler:

Administrationen vurderer, at det er væsentligt i en fremtidig organisering, at planområderne omkring akuthospitalerne er ens på tværs af somatik og psykiatri. Dette for at sikre et stærkt tværsektorielt samarbejde ved at sundhedsrådene dækker de samme kommuner med psykiatri og somatik. I dag er der ikke fuldstændig overensstemmelse mellem psykiatriens og akuthospitalernes planområder. For borgere i kommunerne Rødovre og Rudersdal gælder det, at de på det somatiske område hører til planområde Midt, mens de i psykiatrien er tilknyttet henholdsvis planområde Syd og Nord.

Der er i dag en kapacitetsmæssig ubalance mellem de psykiatriske centre. Med en ensartning af planområderne vil ubalancen kunne blive forstørret, særligt på PC Ballerup under Herlev og Gentofte Hospital, som ved denne omlægning af planområder vil skulle modtage flere patienter. Det vil være vigtigt, at en ensartning af planområder sker på en måde, hvor kapacitet og patientforløb kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Administrationen anbefaler derfor, at der laves en nærmere vurdering af, hvordan kapaciteten og patientforløb kan tilrettelægges fremadrettet, og hvordan det er muligt at justere i planområderne, så de psykiatriske matcher de somatiske. Intentionen er at sikre en robust og holdbar løsning, så Rødovre Kommune og Rudersdal Kommune kan integreres i planområde Midt på en god måde, når de nye sundhedsråd er trådt i kraft, og så kapaciteten hænger sammen på tværs af regionen.

I Region Hovedstaden varetager Psykiatrisk Center Sct. Hans en regionsfunktion indenfor specialiseret behandling i retspsykiatri. Dertil har PC Sct. Hans et særligt dobbeltdiagnosetilbud. PC Sct. Hans er placeret på matrikler i Roskilde, København Ø og Brøndby.

I den faglige involveringsproces har der været opbakning til at beholde Psykiatrisk Center Sct. Hans som en samlet funktion med behandling på regionsfunktionsniveau inden for retspsykiatri og behandling på hovedfunktionsniveau inden for dobbeltdiagnoser. Her er der blevet lagt vægt på at beholde de specialiserede kompetencer samlet for at sikre faglig robusthed, og at patientbehandlingen skal fungere upåvirket.

Det er derfor administrationens anbefaling, at Psykiatrisk Center Sct. Hans fastholdes som en samlet funktion med regionsfunktion i retspsykiatri og hovedfunktion i dobbeltdiagnosebehandling, og forankres ledelsesmæssigt på Amager og Hvidovre hospital pr. 1. januar 2026.

Intentionen er på sigt, at der er én retspsykiatri i Region Østdanmark med tætte relationer til almenpsykiatrien. Administrationen anbefaler derfor, at Region Sjælland og Region Hovedstaden laver en analyse af, hvordan én fælles organisatorisk løsning dækkende hele den kommende Region Østdanmark kan se ud.

Behandling af børn og unge under 18 år med psykisk sygdom i Region Hovedstaden varetages i dag på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC). BUC består af to afdelinger - en ambulant afdeling og en døgnafdeling. BUC har desuden en forskningsafdeling. BUC er fordelt på adresser i Hillerød, i Glostrup og på Bispebjerg, og har ambulante funktioner i alle planområder, på nær planområde Midt.

Der har i den faglige involveringsproces været overvejelser om, hvorvidt børne-og ungdomspsykiatrien skulle være ledelsesmæssigt opdelt på alle akuthospitalerne. Det er administrationens vurdering, at robustheden ikke er tilstrækkelig til en decentral organisering. Administrationen anbefaler derfor at holde BUC organisatorisk og ledelsesmæssigt samlet, og at BUC ledelsesmæssigt forankres på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Med den ledelsesmæssige forankring af BUC på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil der være gode vilkår for at styrke det faglige samarbejde om overgangen fra børne- og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri. Dette fordi PC København, som er det største voksenpsykiatriske center, anbefales sammenlagt med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der eksisterer desuden allerede fysiske ambulatorier og sengepladser i børne- og ungdomspsykiatri på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital-matriklen.

Det er desuden besluttet, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skal etablere et nyt Kvinde-Barn-Center, hvilket muliggør faglige synergieffekter mellem pædiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Der vil således være faglige samarbejdsflader til stede mellem børne- og ungdomspsykiatrien og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Det forventes desuden, at der etableres et nyt psykiatrisk forskningscenter med fysisk placering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der bl.a. skal forske i udviklingen af psykisk sygdom fra fosterstadiet og indtil voksenlivet med et fokus på tidligere opsporing, forebyggelse og behandling, der vil styrke forbindelsen mellem forskning og den kliniske praksis i børne- og ungdomspsykiatrien. Børnehospitalet Mary Elisabeths Hospital er desuden placeret i kort afstand til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvilket giver muligheder for at udnytte de faglige synergier i et samarbejde mellem højt specialiseret behandling af børn og unge og børne- og ungdomspsykiatrien.

Dette indebærer også, at børne- og ungdomspsykiatrien etablerer et ambulatorium i planområde Midt i samarbejde med Herlev- og Gentofte Hospital, nuværende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, så der er ambulante funktioner i børne- og ungdomspsykiatrien geografisk i alle sundhedsråd. Børne- og ungdomspsykiatrien vil være således være fysisk tilstede i alle sundhedsråd og vil således også kunne drøftes i alle sundhedsråd. Bispebjerg og Frederiksberg vil her have et særligt ledelsesansvar for at sikre involvering og koordination med de relevante kommuner i forhold til tværsektorielle forløb på tværs af alle sundhedsrådene.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får en central ledelsesopgave i at sikre et godt og effektivt tværgående samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og de øvrige hospitalers pædiatriske afdelinger samt samarbejdet om de børne- og ungdomspsykiatriske tilbud i alle sundhedsrådene.

Sundhedsreformen lægger op til en integration og ligestilling af somatik og psykiatri i hele sundhedsvæsenet. Eftersom Rigshospitalet fremadrettet vil få en styrket profil som tertiært hospital, er de ikke en del af de kommende sundhedsråd, da disse er bygget op om akuthospitalerne. Derfor har der i processen været særligt fokus på de patienter, der er indlagt på Rigshospitalet til højt specialiseret somatisk behandling og samtidig har en psykiatrisk lidelse.

For patienter, der er indlagt på Rigshospitalet til udredning, diagnosticering eller behandling, er det afgørende, at der er adgang til de almenpsykiatriske kompetencer – både for børn, unge og voksne. De patienter der er indlagt på akuthospitalerne med svær komorbiditet er afhængige af, at akuthospitalerne kan varetage den nødvendige psykiatriske udredning og Rigshospitalet kan modtage og stabilisere patienter med psykiatriske lidelser, som har brug for specialiseret somatisk behandling. Tilstedeværelsen af almenpsykiatriske kompetencer på Rigshospitalet er dermed en forudsætning for, at patienter med psykiske lidelser kan stabiliseres og herved modtage specialiseret somatisk behandling uden barrierer og på lige fod med andre patienter.

Administrationen anbefaler derfor, at der udarbejdes en styrket samarbejdsmodel mellem Bispebjerg og Frederiksberg hospital og Rigshospitalet, der udvider den eksisterende aftale om psykiatrisk tilsyn. En analyse skal skitsere forskellige modeller for, hvordan Rigshospitalet skal betjenes i en fysisk psykiatrisk enhed på Rigshospitalet, som kan tilse patienter i voksen- og børneafdelinger og rådgive sundhedspersonalet. Formålet er at sikre, at patienterne med samtidige somatiske og psykiske lidelser får adgang til psykiatrisk ekspertise af samme kvalitet som på regionens øvrige hospitaler med psykiatriske funktioner. Derudover gælder det for Rigshospitalets udefunktioner, at disse patienter behandles fra det nærtliggende akuthospital, hvis der opstår behov for psykiatriske kompetencer.

Administrationen anbefaler desuden, at i arbejdet med den kommende sundhedsplan for Region Østdanmark, skal udarbejdes en beskrivelse af, hvordan den højt specialiserede somatiske behandling på Rigshospitalet bliver lige så tilgængelig for patienter med psykiske lidelser som for borgere uden psykiske lidelser. Dertil skal det undersøges, om der på sigt bør etableres psykiatriske funktioner på Rigshospitalet

Region Hovedstadens Psykiatri har i dag en række tværgående funktioner, som bidrager til koordination og fælles praksis på tværs af de psykiatriske centre. Det er væsentligt i en fremtidig organisering, at de tværgående funktioner drives godt og effektivt, så patienttilbud fortsat udvikles og sikres højt niveau på tværs af hospitaler.

Det er administrationens anbefaling, at alle funktioner, med undtagelse af Patientkost, sammenlægges 1-1 med et akuthospital. Forslag til fordeling af tværgående funktioner er beskrevet i det samlede faglige oplæg i bilag 1. Her er det værd at fremhæve, at der er en række fælles tværgående udviklings- og implementeringsopgaver, der forankres og holdes samlet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får dermed et stærkt fagligt psykiatrisk forsknings- og udviklingsmiljø, der skal understøtte hele regionen. Det betyder, at hospitalet skal varetage tværgående funktioner og opgaver om forskning, Kliniske Akademiske Grupper (KAG’s) og SFR på vegne af hele regionen. Hospitalet får dermed en særlig administrativ og ledelsesmæssige opgave i understøtte de stærke faglige miljøer på tværs af hele regionen, så fundamentet for kvalitet, forskning og innovation i psykiatrien fortsat understøttes.

Den organisatoriske og ledelsesmæssige sammenlægning af de psykiatriske centre med de somatiske hospitaler er første skridt på vejen, der skal føre til en integration og ligestilling af psykiatri og somatik.

Hvis regionsrådet godkender det faglige oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik påbegyndes arbejdet med at udvikle de nye hospitaler og sikre integrationen for at opnå den ønskede effekt af sammenlægningen. Her bliver der behov for at tænke nyt og for at arbejde på nye måder. Overordnet vil udviklingen af de nye hospitaler komme til at køre i tre implementeringsspor:

I implementeringsfasen er der en række centrale indsatser, der skal sikre et tværgående ledelsesfokus og understøtte overgangen fra organisatorisk sammenlægning til reel integration og ligestilling af psykiatrien.

De centrale indsatser skal udvikles og implementeres i et samarbejde mellem et nyt Ledelsesforum for Psykiatri, de sundhedsfaglige råd, akuthospitalerne og koncerncentrene. Ligesom der også skal være en tæt koordinering med Region Sjælland, så der også er et robust psykiatrisk udrednings- og behandlingstilbud i det kommende Region Østdanmark. Ud over de centrale indsatser skal hvert hospital lokalt arbejde med at integrere psykiatri i de somatiske specialer.

Med sammenlægningen af psykiatriske centre og hospitaler vil der fortsat være behov for tværgående ledelse af bl.a. kapacitet og udvikling i psykiatrien. Derfor er det en del af det samlede oplæg, at der etableres et midlertidigt Ledelsesforum for Psykiatri i overgangsperioden fra 1. januar 2026 som en af flere centrale indsatser.

Forummet skal referere til Hospitalsdirektørkredsen og skal være med til at understøtte en fælles strategisk retning, tværgående koordination, dialoger og større udviklingsindsatser, der besluttes enten i Hospitalsdirektørkredsen, politisk eller på nationalt niveau. Det skal ses som et supplement til den faglige kliniske udviklingsindsats, der sker med styrkelse af sundhedsfaglige råd (SFR) i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Formålet med at etablere et særskilt ledelsesforum i overgangsperioden er at sikre tilstrækkelig mulighed for dialog og koordination mellem alle hospitalerne i regionen, når psykiatrien går fra at være et enkeltstående hospital til at skulle integreres på de øvrige hospitaler.

Det er nødvendigt med et skærpet fokus i forhold til at kunne sætte den strategiske retning for fx tværgående samarbejde om kapacitet, planlægning, kvalitetsudvikling og forskning på tværs af hospitalerne for at kunne understøtte en succesfuld integration så psykiatrien ikke mister momentum. Det gør sig særligt gældende for udviklingsindsatser som fx implementering af 10-års planen og handleplan for sikkerhed og tryghed. Ledelsesforummet er et midlertidigt strategisk forum, der på sigt overgår til Hospitalsdirektørkredsen med repræsentanter fra alle regionens hospitaler.

Som et led i at understøtte at sammenlægningen allerede på kort sigt bevæger sig hen imod en egentlig integration, er det en del af det samlede oplæg, at at alle akuthospitaler udvikler en model for specialiserede kompetencer på tværs af psykiatri og somatik.

Modellen skal sikre, at personale med psykiatriske kompetencer i højere grad fysisk er til stede på somatiske afdelinger eller kan tilkaldes hurtigt ved behov, så patienter på somatiske afdelinger fx kan stabiliseres psykiatrisk, så de bedre kan modtage somatisk behandling. Dette kunne for eksempel være en ældre patient i delirøs tilstand med lungebetændelse.

Det kunne også være tværfaglige teams, som kan understøtte behandling af børn og unge med komorbiditet eller elektive tilsyn, hvor der følges op på samme patient løbende. Samtidig skal modellen understøtte, at personale med somatiske kompetencer i større omfang er til stede på psykiatriske afdelinger, så patienter med psykiske lidelser får lettere adgang til specialiseret behandling og rådgivning om somatiske sygdomme.

Integration af psykiatri og somatik skal ske med et styrket fokus på kvalitetsudvikling og forskning i psykiatrien nu og fremadrettet. Et centralt mål med integrationen af psykiatri og somatik er også at åbne op for nye forskningsfelter, særligt inden for sammenhænge mellem psykiske og somatiske sygdomme.

Dette skal understøttes gennem etablering af fælles forskningsstrukturer, fx i regi af de psykiatriske SFR, som skal have ansvar for at udvikle og koordinere nye tværfaglige kliniske akademiske grupper (KAG’er) eller særskilte tværfaglige forskningsråd.

Med en ny organisering, hvor psykiatriske afdelinger placeres under flere hospitalsledelser, opstår der også et behov for at gentænke og styrke strukturen omkring de to specialespecifikke Sundhedsfaglige Råd (SFR): SFR Psykiatri og SFR Børne- og Ungdomspsykiatri.

Administrationen anbefaler, at SFR fremover skal være omdrejningspunkt for den faglige udvikling af psykiatrien i en samlet organisation. En styrket SFR-struktur skal sikre fortsat koordinering og fastholdelse af opnåede kvalitetsforbedringer i psykiatrien. Der skal være bred tværfaglig og tværsektoriel repræsentation i de psykiatriske SFR lige som alle regionens hospitaler skal være repræsenteret. Dette skal understøtte, at psykiatri og somatik i højere grad inspirerer og styrker hinanden. Samtidig bør psykiatrien tænkes aktivt ind i somatiske SFR, hvor der er relevante faglige snitflader.

Forskningen i psykiatrien har udviklet sig positivt i Region Hovedstaden de seneste år. Dog har området historisk været underprioriteret, både hvad angår finansiering og strategisk fokus. Flere vigtige forskningsområder er fortsat underudviklede og kræver særlig opmærksomhed – herunder akut psykiatri, psykoterapi, ældrepsykiatri og autisme.

Regionen har allerede en psykiatrisk forskningsplan, der omfatter 34 konkrete indsatser og løber til og med 2027. Planen danner et vigtigt fundament, men det er nødvendigt med fortsatte investeringer og dedikerede forskningsmidler til psykiatrien. Det kommende psykiatriske forskningscenter kan styrke og understøtte forskningsindsatsen i psykiatrien yderligere.

Det er ambitionen, at forskningscentret skal danne rammen om innovativ forskning, der målrettet kan identificere nye behandlingsmuligheder og føre til gennembrud i behandlingen af psykiatriske lidelser og på sigt føre til et paradigmeskift inden for tidlig opsporing og forebyggelse af psykisk lidelse.

Psykiatrien i Region Hovedstaden er i dag fordelt på 31 matrikler. I forbindelse med sammenlægning af psykiatri og somatik er det relevant at se på, om der af hensyn til faglige synergier samt driftsøkonomi kan ske en reduktion af antallet af matrikler. Koncernadministrationen anbefaler derfor, at der fra 2026 vil blive set på fremtidige muligheder for samlokalisering af psykiatri og somatik, så faglige snitflader og samarbejder i endnu højere grad kan understøttes til gavn for patienterne.

Integration af psykiatri og somatik indebærer en gentænkning af, hvordan administrationen bedst kan understøtte opgaveløsningen indenfor det psykiatriske område på hospitaler, i kliniske funktioner og i det politiske system – både lokalt, regionalt og på nationalt niveau. Der er behov for en solid, fagligt stærk og nærværende administration tæt på klinikken.

Den konkrete administrative organisering skal ske under hensyntagen til implementering af 10-årsplanen for psykiatrien, fortsat styrkelse af forskningen samt behovet for fortsat tværgående samarbejde på regionsniveau om kapacitet og systematisk kvalitetsudvikling. Samtidig er det vigtigt, at den nye organisering understøtter de kommende sundhedsråd og etableringen af Region Østdanmark.

Den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri omfatter ca. 169 medarbejdere og ledere, som skal arbejde i en ny organisation pr. 1. januar 2026 – enten i administrative funktioner på tværs af hospitalernes afdelinger og afsnit eller i et koncerncenter.

Løsningsforslaget er udarbejdet i en faglig proces med viden, nytænkning og erfaringer fra medarbejderrepræsentanter fra psykiatrien, administrative chefer fra de omfattede fagområder fra hospitalerne, psykiatrien og koncerncentre.

Specialiserede opgaver, der kræver særlige kompetencer, foreslås samlet på ét akuthospital. For det personale, der udfører mere generelle administrative opgaver, ses der på hvor mange nye medarbejdere fra psykiatrien akuthospitalerne modtager samlet set og ud fra dette fordeles det administrative personale. Det samlede forslag kan ses i bilag 1.

Personaleprocessen for administrative medarbejdere er planlagt ud fra MED-aftalen og regionens personalepolitiske principper for organisationsforandringer og tilpasning af personaleressourcer.

Fokus under processen har været, at sikre høj involvering og et fortsat attraktivt arbejdsliv til den enkelte medarbejder og leder i den fremtidige administrative understøttelse. Som et led i arbejdet med en god involvering har alle ansatte i psykiatriens centrale stabe haft individuelle samtaler med deres nærmeste leder fra uge 8 2025, hvor foreløbige tanker og ønsker er blevet drøftet. Hovedlinjen i den planlagte personaleproces er, at medarbejderne følger deres opgave. Medarbejdere orienteres om deres fremtidige arbejdssted d. 18.-20. juni.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens faglige oplæg for integration og ligestilling og somatik er vedlagt sagen som bilag.

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af beslutningsoplægget vil den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik træde endeligt i kraft den 1. januar 2026.

Fra regionsrådets beslutning den 17. juni 2025 til den 1. januar 2026 vil selve sammenlægningen blive forberedt og eksekveret. Her vil der bl.a. ske en systemmæssig integration af HR-, it- og økonomisystemer. Her vil der også ske en involverende personalemæssig integration af relevante medarbejdere og ledere fra psykiatrien i somatikken og i regionen. I denne fase vil ledelserne på de somatiske hospitaler desuden skulle drøfte, hvordan man ledelsesmæssigt, fagligt og organisatorisk skal arbejde i den nye organisering pr. 1. januar 2026 for at realisere de ønskede resultater med sammenlægningen.

ØKONOMI

Med sundhedsreformens fokus på ligestilling mellem psykiatri og somatik er det afgørende at sikre en systematisk opfølgning på de 4,6 mia. kr. i 10-årsplanen for psykiatrien. Ifølge aftalen mellem regeringen og Danske Regioner har regionerne ansvaret for at etablere en model, der muliggør økonomisk opfølgning og sikrer, at midlerne fortsat anvendes til psykiatrien.

Den økonomiske opfølgning sker ved, at den nuværende registreringsramme videreføres for at sikre en tydelig adskillelse mellem psykiatri og somatik. Herved sikres hensyntagen til forskelle i registrering og afregning inden for henholdsvis psykiatri og somatik, som skal håndteres efter 1. januar 2026. Den økonomiske opfølgning, inklusive støttefunktioner, sker gennem særskilte formålsbestemte budget og regnskabsindberetninger til Danmarks Statistik og Danske Regioner for at overvåge de øremærkede psykiatrimidler. De nuværende indberetningskrav vil fortsætte i den økonomiske styring og opfølgning. De nationalt fastsatte administrative besparelser indarbejdes parallelt med fordelingen af støttefunktioner fra psykiatriens centrale administration på Kristineberg og følger regionens samlede proces for implementering af administrative besparelser.

KOMMUNIKATION

Der planlægges pressemeddelelse og intern nyhed i forbindelse med den politiske beslutning. Både intern og ekstern kommunikation koordineres med RHP og de modtagende akuthospitaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Principper for fremtidig varetagelse af de fire kommunale opgaver, som regionen overtager som led i sundhedsreformen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Susanne Due Kristensen (A), Erik Lund (C), Dorte Vilhelmsen (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Allan Bilgaard Beier (C) og Sune Søndergaard Raunkjær (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med ”Aftalen om sundhedsreformen 2024” er det besluttet, at myndigheds- og finansieringsansvaret for fire kommunale opgaver overgår til regionerne per 1. januar 2027. Arbejdet med at forberede og gennemføre denne opgaveflytning er placeret i reformprogrammet ”Omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen”. Programmet er etableret i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Denne sag forelægges for forretningsudvalg og regionsråd i begge regioner i juni/august 2025.

I reformaftalen er det beskrevet, at regionen kan overtage driften af de nære sundhedstilbud, som hører under de fire opgaver, der i dag varetages i kommunerne, eller at der kan indgås aftaler med kommunerne om, at de fortsætter driften i en leverandørmodel. Det er de forberedende sundhedsråd, der har ansvar for den fremtidige varetagelse af de nære sundhedstilbud. I denne sag præsenteres en række principper for den fremtidige varetagelse af de nye sundhedsopgaver fra kommunerne, som skal være rammesættende for beslutninger om, hvor og hvordan de enkelte tilbud drives bedst. Derudover gives en status på arbejdet med programmet, herunder en overordnet tidsplan for resten af 2025 frem til første kvartal 2026.

På mødet i forretningsudvalget gives et kort oplæg fra hospitalerne om de første overvejelser om varetagelsen af de nye opgaver med afsæt i de forelagte principper. Oplægget holdes af Pernille Welinder, vicedirektør, Nordsjællands Hospital og Helene Bliddal Døssing, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital. Desuden deltager Charlotte Hosbond, direktør i Center for Sundhed under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Aftalen om sundhedsreformen udstikker nogle tydelige forventninger om et sundhedsvæsen med mere lighed, nærhed og sammenhæng i borgernes forløb. For at opnå dette, er det bl.a. beskrevet i aftalen om sundhedsreformen, at myndigheds- og finansieringsansvaret for fire sundhedsopgaver, som i dag varetages af kommunerne, per 1. januar 2027 flyttes til regionen. Ansvaret for drift og samarbejdet om opgaverne vil fremover være placeret i sundhedsrådene, hvor forretningsudvalget og regionsrådet har den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige beskrivelse af indhold i opgaverne, målgruppe og snitflader til øvrige kommunale opgaver, som ikke forventes at være en del af opgaveflyttet. På den baggrund har regeringen, Danske Regioner og KL forhandlet en aftale om økonomi og nærmere beskrivelse af de opgaver, der flyttes til regionerne, Forårsaftalen, der blev indgået den 25. maj 2025. De økonomiske konsekvenser er beskrevet i afsnit om økonomi.

Dernæst følger lovgivning på området, som vil være en del af den Lovpakke II, der kommer i høring i juni 2025 og behandles i Folketinget i oktober. Det vil sige, at først i oktober kender parterne de endelige rammer for opgaveflyttet.

Det er det forberedende regionsråd, der endeligt beslutter, hvilke tilbud der overflyttes til regionen og hvilke tilbud, som man ønsker at indgå driftsaftaler med kommunerne om. Beslutningen i regionsrådet sker på indstilling fra de enkelte forberedende sundhedsråd. Beslutningsprocessen i både de forberedende sundhedsråd og forberedende regionsråd skal gennemføres i 1. kvartal 2026.

Derfor har administrationen i samarbejde med hospitalerne og kommunerne påbegyndt arbejdet med at forberede en proces, som skal føre til, at de seks forberedende sundhedsråd har et fagligt kvalificeret grundlag at træffe beslutning ud fra.

En del af det forberedende arbejde indebærer, at der sættes nogle overordnede rammer for, hvilket tilbud og sundhedsydelse en borger i den kommende Region Østdanmark skal kunne forvente, uanset om det er regionen eller en kommune, der driver tilbuddet. Der vil være tale om nogle rammevilkår, som ligger fast på baggrund af den føromtalte aftale om økonomi samt nogle lovmæssige krav, der stilles til bl.a. det faglige indhold i tilbuddene. Derudover foreslår administrationen, at der aftales nogle fælles principper, som skal være udgangspunktet for at vurdere, hvordan de enkelte tilbud bedst drives fremover. Principperne vil efterfølgende danne baggrund for beslutningsoplæg til sundhedsrådene.

I det følgende præsenteres et bud på seks principper, som vil være rammesættende for håndteringen af de fire ovenfor nævnte opgaver.

Den kommende Region Østdanmark har med aftalen om sundhedsreformen fået en opgave i at realisere reformaftalens intentioner om mere lighed, nærhed og sammenhæng sammen med og på tværs af de 46 kommuner. Det betyder, at de nære sundhedstilbud, der er omfattet af opgaveflyttet, skal varetages på nye måder, uanset hvem der driver tilbuddene fremover. Der ønskes en forandring, og det er sundhedsrådene, som får ansvaret for at aftale, hvordan tilbuddene drives bedst i deres respektive geografiske område inden for de rammer, der er fastlagt af regionsrådet. De seks principper, som præsenteres herunder, foreslås som rammesættende for varetagelse af tilbuddene, uanset hvem der driver dem.

Med afsæt i sygdomstyngden og borgernes sundhedstilstand skal alle borgere uanset bopæl opleve lighed i sundhed i form af sammenlignelige sundhedsydelser. Der skal være et særligt fokus på borgere, der har brug for ekstra hjælp for at styrke deres sundhedskompetencer.

De nære sundhedstilbud skal organiseres under hensyntagen til borgernes hverdagsliv og med mest mulig kontinuitet og vidensdeling.

Borgeren skal opleve, at sundhedsydelserne leveres nært og tilgængeligt uanset, hvor de bor i regionen. Vi fremmer løsninger, der tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker og bruger digitale værktøjer, hvor det er til gavn for borgeren.

Borgerne skal opleve den samme høje kvalitet i de leverede sundhedsydelser uanset geografi. Ydelserne lever op til de nationale kvalitetsstandarder. Borgerne skal møde kompetent personale, der har de rette faglige kompetencer.

Regionens samlede sundhedstilbud skal tilrettelægges, så de så vidt muligt er fagligt og økonomisk bæredygtige. Det betyder bl.a., at der i videst mulige omfang skal være en volumen i tilbuddet, som understøtter faglig udvikling og rutine i tilbuddets enkelte ydelser.

Regionen og kommunerne har et fælles ansvar for, at tilbud både i region og kommuner kan leveres bæredygtigt, med tilstrækkelig faglig kvalitet og robusthed således, at der er et helhedssyn på de tilbud borgerne modtager på tværs af sektorgrænser.

Hensigten med principperne er, at de vil danne grundlag for, at administrationen i samarbejde med kommunerne kan beskrive en række forskellige modeller eller scenarier for varetagelsen af de konkrete tilbud, der hører under hver af de fire opgaver. Disse modeller vil indgå i de beslutningsoplæg, som de forberedende sundhedsråd skal behandle på møder i januar-marts 2026. Principperne skal derfor drøftes med kommunerne i august 2025.

Principperne kan have forskellig vægt og betydning for hver af opgaverne. Eksempelvis har nærhed en meget stor betydning på forebyggelsesområdet, hvor der er erfaring med, at det er vigtigt for borgerne at kunne modtage forebyggelsestilbud i deres nærområde. På den anden side vil faglig kvalitet sandsynligvis blive vægtet meget højt inden for den specialiserede rehabilitering, hvor der ikke er så mange forløb, og derfor vil det være afgørende at sikre et robust tilbud med kompetent personale til rådighed. Endelig vil principper om fx lighed og nærhed have forskellige betydning på tværs af regionen, som kommer til at dække over meget uens kommuner og borgersammensætning. Det betyder, at der skal være en særlig opmærksomhed på, at begrebet ”nærhed” har en anden betydning i kommuner med store afstande og lav befolkningstæthed end i de kommuner, hvor regionens større byer ligger.

Orientering om status på arbejdet med programmet, herunder tidsplan for 2025 og første kvartal 2026.

Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark skal senest den 1. april 2026 meddele kommunerne, hvilke tilbud man ønsker at overtage og samtidig, hvilke tilbud, man ønsker at indgå driftsaftaler om. Det betyder, at der er ganske kort tid til at gennemføre drøftelser i de forberedende sundhedsråd med henblik på at kunne træffe en endelig beslutning inden udgangen af marts 2026. På den baggrund har administrationerne i henholdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden udarbejdet fælles tids- og milepælsplan for 2025, som beskriver den proces, som skal resultere i, at der kan udarbejdes beslutningsoplæg til de forberedende sundhedsråd. Tidsplanen er vedlagt som bilag.

I tidsplanen beskrives, at der skal være en bilateral dialog på administrativt niveau med alle kommuner, hvor parterne, med afsæt i de før beskrevne principper, udarbejder beslutningsoplæg til sundhedsrådene, som beskriver en række forskellige modeller for, hvordan tilbuddene kan varetages fremover.

I Region Hovedstaden er der holdt dialogmøder med kommunerne i klyngerne på administrativt niveau, hvor kommunerne har delt viden om deres tilbud og nye snitflader. Parterne har drøftet fælles opmærksomhedspunkter og behov for samarbejde om opgaverne. Derudover har hospitalerne været i dialog med de enkelte kommuner i deres optageområde mhp. at blive klogere på, hvordan de eventuelt vil kunne overtage driften af tilbuddene, og hvor der er særlige opmærksomhedspunkter.

I Region Sjælland er der inviteret til dialogmøder med kommunerne i de kommende sundhedsråd den 10. og 11. juni 2025.

Administrationerne i begge regioner vil afholde en workshop med kommunerne i Østdanmark, hvor de inviteres til at give input til arbejdet med principperne.

Programmet ”Omlægning af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen” er etableret i begge regioner. Både principper og tidsplan er udarbejdet i fællesskab i de to regioner. I dette arbejde er det blevet klart, at det er nødvendigt, at administrationerne i de to regioner er tæt koordineret- Derfor er det besluttet at sammenlægge programmerne, så de nu varetages af samme ledelse og projektteam.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er principperne for fremtidig varetagelse de nye sundhedsopgaver fra kommunerne godkendt, og status på arbejdet med programmet Omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen taget til efterretning.

ØKONOMI

Regeringen, Danske Regioner og KL har i "Forårsaftalen" indgået en aftale om implementeringen af flere af initiativerne i sundhedsreformen, herunder opgaveflyttet.

Det fremgår af aftalen, at regionerne samlet tilføres 4,2 mia. kr. fra kommunerne i forbindelse med opgaveflytningen. Forudsat at midlerne fordeles efter den nuværende kendte bloktilskudsnøgle, vil Region Østdanmarks andel udgøre knap 2 mia. kr. Midlerne vil indgå som en del af den generelle finansiering af regionerne (via bloktilskuddet). Det er endnu for tidligt at vurdere om de forudsætninger, der er lagt til grund for økonomien, svarer til finansieringsbehovet i Region Østdanmark (fx antallet af sundheds- og omsorgspladser, antal årsværk, aktivitetsniveau).

Derudover tilføres regionerne en investeringsmotor på 2,4 mia. kr. målrettet de nære sundhedsindsatser, herunder flere læger i de almenmedicinske tilbud. Region Østdanmarks andel forventes at udgøre 1,13 mia. kr. Midlerne indgår som en del af den generelle finansiering og indfases gradvist frem mod 2030. Regionen er ansvarlig for at sikre en prioritering og fordeling mellem sundhedsrådene under hensyn til statslige bindinger. Derudover tilføres kommunerne 2,0 mia. kr. til nære sundhedsindsatser, som også udmøntes af sundhedsrådene.

Endelig er der med reformaftalen afsat 3,5 mia. kr. i perioden 2027-2030 til at ombygge, nybygge eller renovere de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser. Midlerne tildeles efter en statslig fordelingsnøgle, og de seks sundhedsråd i Region Østdanmark får samlet 1,278 mia. kr. i perioden.

Dertil kommer, at der som en del af Aftalen om regionernes økonomi 2026 er målrettet 325 mio. kr. i 2026 til understøttelse af et solidt grundlag for implementering af sundhedsreformen, herunder til patientrettet forebyggelse og akutsygepleje.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

I Region Hovedstaden forelægges sagen forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

I Region Sjælland forelægges tilsvarende sag forretningsudvalget den 17. juni og regionsrådet den 18. august 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Kommissorium for den fremtidige organisering af Rigshospitalet – Glostrup

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Anbefalet.
Leila Linden (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om hospitalsplanen i Region Hovedstaden med det fokus at sikre, at regionen har et sundhedssystem af højeste kvalitet i fremtiden. Med udgangspunkt i den politiske aftale har administrationen i december 2024 igangsat et arbejde om organisering af neurologien i planområde Syd og mulighederne for at etablere en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre.

Der er i forlængelse af arbejdet med hospitalsændringerne i det neurologiske speciale besluttet, at der samtidig skal igangsættes et arbejde, der skal styrke den fremtidige profil på Rigshospitalet, Glostrup.

Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalets Glostrup-matrikel.

SAGSFREMSTILLING

Rigshospitalet har som landets højtspecialiserede hospital en særlig opgave med at bidrage til at løfte det faglige niveau i hele landet og understøtte et stærkt, samlet sundhedsvæsen gennem forskning, uddannelse og rådgivning. Opgaven bliver særlig vigtig i en kommende Region Østdanmark.

Rigshospitalets Glostrup-matrikel er strategisk velplaceret og har et godt udgangspunkt for at være et fagligt fyrtårn inden for en række specialiserede områder, ligesom det allerede er tilfældet i dag.

Forslaget om at samle behandlingen af almene neurologiske patienter i planområde Syd på Hvidovre-matriklen åbner for nye muligheder for Glostrup-matriklen, da der frigøres plads, når neurologien flytter fra Glostrup-matriklen. For en nærmere beskrivelse af forslaget om flytning af neurologi henvises til sag nummer 3 vedr. "Beslutning: Neurologien i planområde Syd - etablering af en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital".

Flytningen af neurologien giver mulighed for at udvikle Glostrup-matriklens fremtidige profil som et hospital for planlagt og specialiseret behandling. Det er målet at fastholde, udvikle og udvide den kliniske aktivitet på Glostrup-matriklen.

I vedlagte kommissorium fremlægges forslag til det kommende arbejde med at styrke Glostrup-matriklens fremtidige profil (bilag 1). Den fremtidige profil skal understøtte fagligt attraktive miljøer på tværs af matrikler, og de specialer, som i fremtiden placeres på Glostrup-matriklen, vil få en placering, hvor det vil være lettere at understøtte hele Region Østdanmark. I arbejdet med matriklens fremtidige profil skal der udarbejdes forslag til aktivitet på Glostrup-matriklen.

Den videre proces for organisering af Rigshospitalet, Glostrup er delt i to indbyrdes afhængige spor:

Sundhedsudvalget præsenteres for forslag til modeller og vision for den samlede profil og de fremtidige patientforløb på Rigshospitalets Glostrup-matrikel, når resultaterne fra de to spor foreligger.
Arbejdet i spor 1 påbegyndes på Rigshospitalet, med tæt koordinering med administrationen, i løbet af de kommende måneder. Spor 2 igangsættes som en del af arbejdet med Sundhedsplanlægning i forbindelse med reformarbejdet. Der foreligger endnu ikke en konkret tidsplan for dette.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget godkender kommissoriet, igangsættes arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalets Glostrup-matrikel i de to processpor beskrevet i sagsfremstillingen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Susanne Due Kristensen (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Erik Lund (C), Benedikte Kiær (C), Dorte Vilhelmsen (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Allan Bilgaard Beier (C) og Sune Søndergaard Raunkjær (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den 3. juni 2025 behandler forretningsudvalget en sag om kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Med denne sag og vedlagte høringsmateriale (bilag 1.) præsenteres et forslag om et flyt af Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Dette er det første tiltag til at indfri kommissoriets formål om at udvikle Glostrup-matriklens kliniske profil og understøtte et mere nært og lige behandlingstilbud til alle patienter i en kommende Region Østdanmark.

SAGSFREMSTILLING

Aktuelt organisering
Aktuelt ligger de audiologiske funktioner på hospitalerne på henholdsvis Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets matrikel på Blegdamsvej. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområderne Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområderne Syd og Byen.

I 2024 havde audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital 5.668 unikke patienter. Patienterne vil typisk have 2-3 besøg ved første udlevering af høreapparat og derefter en genudlevering af nyt høreapparat hver 4. år. Der er aktuelt 41 ansatte tilknyttet audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Ændringsforslag
Forslaget er, at Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital flyttes til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Hvis det bliver gennemført, vil der fortsat være et audiologisk hospitalstilbud til borgerne tre steder i Region Hovedstaden; på Nordsjællands Hospital for planområderne Nord og Midt, på Rigshospitalet, Blegdamsvej og på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen for planområderne Syd og Byen. I forbindelse med flytningen vil der blive etableret nye hørebokse.

Forslagets betydning for hospitalerne og patienterne
Et flyt af Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen har flere positive betydninger.

Fra specialets og patienternes perspektiv vil en opgradering af de fysiske rammer – herunder nyetablerede hørebokse og generelt bedre forhold for patienterne – være en klar forbedring i forhold til den nuværende situation, hvor høreboksene har brug for en udskiftning. Flytningen til Glostrup-matriklen vil desuden muliggøre en placering tættere på større elevatorer og dermed give bedre adgangsforhold end på Bispebjerg Hospital.

I relation til etableringen af den fremtidige østdanske region vurderes en placering i Glostrup at være geografisk mere hensigtsmæssig for patienter fra det nuværende Region Sjælland – i det omfang, dette bliver relevant.

For patienter i Hovedstadsområdet kan der ikke peges entydigt på fordele eller ulemper i forhold til transporttid, da det afhænger af patienternes aktuelle bopæl i forhold til Bispebjerg Hospital. Dog vurderes parkeringsforholdene i Glostrup at være gode, ligesom adgangsforholdene med offentlig transport også er gode.

I forhold til kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, som forretningsudvalget også behandler i dag 3. juni 2025, så vil et flyt understøtte den fremtidige profil – i det omfang, den fremtidige profil kommer til at omhandle elektive behandlinger. I så fald passer den audiologiske funktion godt ind, da den består af planlagte ambulante behandlinger. Bygningerne på Glostrup-matriklen vurderes at være egnet til primært at understøtte ambulante behandlinger, da de eksisterende sengestueafsnit, som primært består af flersengsstuer, er mindre egnede til moderne stationær behandling.

Et opmærksomhedspunkt er, at der på sigt kan være behov for at udvide den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen, hvis der grundet den demografiske udvikling kommer en stigning i antallet af patienter. Administrationen vil løbende tage stilling til dette i forbindelse med implementeringen af kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen.

Fysiske forhold og tidsplan for flytningen
På Glostrup-matriklen er der foreløbig identificeret et ledigt areal i to sammenhængende sengeafsnit på 3. sal, der tidligere har været benyttet til medicinske patienter, som flyttede til Hvidovre Hospital i 2023.

I forhold til de nuværende lokaler på Bispebjerg Hospital vil der i Glostrup blive helt nyindrettede lokaler, når der gennemføres en istandsættelse og ombygning til audiologifunktionen. Der bliver gode adgangsforhold fra terræn med god elevatordækning, og hospitalet byder på gode trafikforbindelser, når letbanen åbner om kort tid.

I det ledige areal vil der være plads til reception og centralt venteområde, lydbokse til høreprøver, kontrolrum til lydbokse, rum til patientsamtaler og høreapparat-tilpasninger, et laboratorium til produktion af formstøbte, individuelle ørepropper samt kontorer og mødelokaler.

Arealet er lidt mindre end på Bispebjerg Hospital, men det vurderes, at rumudnyttelsen fx vil kunne øges med lidt længere åbningstid om eftermiddagen, så den planlagte fysiske kapacitet vil være tilstrækkelig.

De samlede etableringsudgifter er opgjort til 50 mio. kr., inklusive anskaffelse og installation af lydbokse og ventilationsanlæg til øreprop-laboratoriet m.v. I budgettet er der inklusive reservebeløb afsat 6 mio. kr. til lydbokse, mens de resterende 44 mio. kr. er afsat til ombygning og istandsættelse af de godt 1.500 m². Udgifterne forventes at fordele sig med ca. 5 mio. kr. i 2025, mens de resterende 45 mio. kr. afholdes med halvdelen i 2026 og halvdelen i 2027.

Den foreliggende tidsplan indebærer, at lokalerne kan være klar til ibrugtagning medio 2027.

Høring
Forslaget sendes i høring i perioden 5. juni til 5. august 2025.

Høringsmaterialet udgøres af vedlagte bilag 1. ”Høringsmateriale: Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen”.

Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen vil blive behandlet som et ændringsforslag til den nuværende Hospitalsplan 2025. Administrationen vil i henhold til sundhedslovens § 206, ved udarbejdelse af hospitalsplanen, indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Administrationen vil også, hvis relevant, indhente godkendelse fra Sundhedsstyrelsen jf. Aftale om sundhedsreform 2024 hvoraf det fremgår, at fra 1. juli 2025 og indtil sundhedsreformen træder i kraft den 1.1.2027 skal Region Hovedstaden og Region Sjælland indhente godkendelse fra Sundhedsstyrelsen ved enhver ændring af deres sundhedsplaner samt væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet.

KONSEKVENSER

Konsekvensen af at følge indstillingen vil være, at der gennemføres en høring om ændring af Hospitalsplan 2025, sådan at den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital flyttes til Rigshospitalet, Glostrup-matrikel.

Hvis ændringsforslaget vedtages efter høringen, vil administrationen og hospitalerne straks efter den politiske beslutning igangsætte implementeringsarbejdet.

Bevillingen jf. indstillingspunkt 2 er betinget af endelig politisk godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025 efter endt høringsperiode.

RISIKOVURDERING

Som ved andre ændrede placeringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.

Det er væsentligt, at udmeldingen om ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde.

Som ved lignende tidligere flytninger vil Rigshospitalet kommunikere til medarbejderne i samarbejde med MED-systemet, og i tråd med de gældende regler på området.

ØKONOMI

Bevillingen tilvejebringes ved 2. økonomirapport, og bevillingen skal anvendes som beskrevet ovenfor. Bevillingen vil dels vedrøre anlægsinvesteringer, dels driftsrelaterede anskaffelser samt vedligeholdelse af bygningsdele. Det påhviler efterfølgende Rigshospitalet at drive aktiviteten inden for deres samlede ramme, herunder af den aktivitet, der flytter fra Bispebjerg til Glostrup.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forretningsudvalget behandler sagen 3. juni 2025. Derefter sendes forslaget om "Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen" i høring i perioden perioden 5. juni til 5. august 2025.

Forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025. Implementering af beslutningen vil blive sat i gang derefter, hvis forslaget godkendes.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Etablering af Center for Elektiv Ortopædkirurgi

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3, 4 og 5). Der blev omdelt supplerende materiale (bilag 6).

Venstre stillede ændringsforslag om at supplere med følgende indstillingspunkt 4:

Formanden satte ændringsforslaget om at supplere med indstillingspunkt 4 til afstemning:
For stemte: C (10), V (5), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 17.
Imod stemte: A (9), F (3), Ø (6) og B (5), i alt 23.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var dermed bortfaldet.

Radikale Venstre og Venstre fremsatte nyt ændringsforslag (bilag 6) til Venstres oprindelige ændringsforslag om at supplere med et indstillingspunkt 5:

5. at Region Hovedstaden og privathospitaler inden for det ortopædkirurgiske speciale, som regionen indgår aftale med, forpligtes til at tage initiativ til at få etableret et systematisk go fagligt funderet samarbejde om uddannelsesopgaven, som også bliver afspejlet i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelser for uddannelserne.

Formanden satte ændringsforslaget (bilag 6) om at supplere med nyt indstillingspunkt 5 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), V (5), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Imod stemte: Ø (6) og F (3), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget (bilag 6) var herefter godkendt.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Venstre stillede ændringsforslag om at supplere indstillingen med følgende indstillingspunkter (bilag 2):

4.   at der udarbejdes en fuld og gennemsigtig beregning af de samlede udgifter ved ortopædkirurgiske operationer i offentligt regi – inkl. alle relevante indirekte omkostninger
   ( fx overhead, medico udstyr, øvrigt personale og efterbehandling), så der sikres et reelt og retvisende sammenligningsgrundlag mellem offentlige og private tilbud.
5.   at privathospitaler, som Region Hovedstaden samarbejder med, forpligtes til at bidrage til uddannelse af sundhedspersonale som en integreret del af deres opgavevaretagelse.

Formanden satte ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 4 til afstemning:
For stemte: C (3) og V (2), i alt 5.
Imod stemte: A (4), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: B (1), i alt 1.
I alt 13.
Ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 4 var dermed bortfaldet.

Formanden satte ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 5 til afstemning:
For stemte: B (1) C (3) og V (2), i alt 6.
Imod stemte: A (4), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: ingen, i alt 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 5 var dermed bortfaldet.

Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Anbefalet.
Leila Linden (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget tog den 25. februar 2025 til efterretning, at administrationen igangsætter arbejde med etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte-matriklen). Baggrunden for arbejdet er, at alle regionsrådets partier den 29. april 2024 indgik en politisk aftale om Hospitalsplanen i Region Hovedstaden, hvori det indgik, at Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) fortsat skal styrkes som regionens udviklingshospital for planlagt kirurgisk og medicinsk behandling, og at der skal etableres et Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte-matriklen. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget for forslag til etablering af centeret.

SAGSFREMSTILLING

Forslag til etablering af centeret (bilag 1) er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af regionens ortopædkirurgiske afdelinger, vicedirektører fra hospitalerne, sundhedsfagligt råd for ortopædkirurgi og relevante koncerncentre. Formandskabet for arbejdet har været varetaget af Charlotte Hosbond, direktør for Center for Sundhed og Rene Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital.

Det udarbejdede forslag til etablering af et nyt Center for Elektiv Ortopædkirurgi i Gentofte er blandt andet begrundet i:

Forslaget til etableringen af centeret tager udgangspunkt i en række mål og principper:

Målgruppen for centeret er ukomplicerede elektive ortopædkirurgiske operationer. Arbejdsgruppen foreslår, at centeret starter op med hofte- og knæalloplastikker, som er det største ortopædkirurgiske elektive område. Der foreslås en indfasnings- og trappemodel, hvor centerets volumen gradvist øges. Første trin i modellen er en volumen med 1.500 hofte- og knæalloplastikker, hvor der vil være en indfasningsperiode. Med trappemodellen er det tanken, at der på sigt kan overvejes andre patientgrupper i centeret. Der vil ske en evaluering, inden aktiviteten øges udover de 1.500 operationer.  Samlet er der et udviklingsmål om at nå 3.000 årlige operationer i centeret.

Efter dialog med Bornholms Hospital vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at Bornholms Hospital forpligtes til at anvende centeret med patienter fra Bornholm og egne kirurger. For hospitalet er det væsentligt at fastholde nuværende elektive operationsaktivitet for at opretholde kompetencer hos både anæstesipersonale og kirurger/operationsteam, samt for at have et tilbud lokalt på øen og tæt på borgerne. Dette endvidere set i lyset af samarbejdet med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor hospitalets kirurger opererer lokalt på Bornholm. Der vil blive arbejdet på at indtænke Bornholms Hospital i samarbejdet, da centeret skal være udviklingscenter for hele regionen. Når centeret er i drift, vil Bornholms Hospital gennem erfaringsudveksling kunne opnå kompetenceudvikling ved eksempelvis kirurg-besøg i centeret.

Det forventes, at centeret efter bygningsmæssige tilpasninger vil kunne starte op med cirka 750 alloplastikker et halvt år efter politisk beslutning om etablering af centeret, og at centeret vil være oppe på 1.500 operationer efter et års tid. Herlev og Gentofte Hospital forventes at kunne starte op med indfasningen i løbet af efteråret 2025.

Der skal frem mod driftsstart af centeret arbejdes videre med en række spor, herunder blandt andet udarbejdelse af patientflow, patientinformation, kliniske retningslinjer for centeret, samarbejdsaftaler mellem de ortopædkirurgiske afdelinger og centeret, indfasning af trappe- og økonomimodellen for operationer i centeret, rekruttering og oplæring af medarbejdere til operationsteamet på Gentofte-matriklen (anæstesi- og operationssygeplejersker/teknikere), etablering af de fysiske rammer for centeret, indkøb af diverse udstyr og apparatur og nødvendige IT-mæssige tilpasninger.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen iværksætte etableringen af Center for elektiv ortopædkirurgi.

RISIKOVURDERING

Målet om minimum fire operationer pr. operationsleje er ambitiøst og er en forudsætning for bæredygtigheden af centerets økonomi. Endvidere er målet om ingen aflysninger ambitiøst, særligt i opstartsperioden for centeret, indtil flere kirurger og medarbejdere til operationsteamet er tilknyttet centeret og dermed større robusthed ved sygdom hos personalet.

ØKONOMI

For at give hospitalerne incitament til at henvise til centeret og sikre effektiv drift på det elektive center, arbejdes der med en økonomimodel, hvor akuthospitalerne forpligter sig til og betaler for operation af et fastlagt antal patienter. Modellen giver incitament til og mulighed for effektiv drift på den elektive enhed, der har fuldt overblik over opgaver og ressourcer. Samtidig kender akuthospitalerne udgift og henvisningsret, så der frigives ressourcer til at fokusere på akutte samt komplekse elektive patienter.

Det er en præmis, at prisen skal være konkurrencedygtig i forhold til et privat tilbud samt andre offentlige hospitaler, som behandler en bredere patientgruppe. Prisen skal blandt andet afspejle høje forventninger til effektivitet, og at kirurgen finansieres af stamhospitalerne, og skal samtidig sikre en tilstrækkelig økonomi for den elektive enhed.

Hvis akuthospitalerne ikke henviser til elektivt center inden for den aftalte henvisningsret, skal akuthospitalet selv finansiere behandling på eget eller privat hospital. Omvendt har det elektive center ansvaret for at behandle de henviste patienter. Det betyder blandt andet, at Herlev og Gentofte Hospital skal finansiere eventuel privat behandling af patienter, som ikke kan varetages i det elektive center. Undtaget fra dette er manglende aktivitet, som ikke skyldes forhold i den elektive enhed såsom for eksempel manglende kirurg eller patient.

Der sigtes således efter en økonomimodel, hvor der både er incitament for hospitalerne til at sende patienterne til det elektive center, og som økonomisk kan hænge sammen for Herlev og Gentofte Hospital. I modellen friholdes den elektive enhed fra kortsigtede udsving i antal henvisninger for at sikre maksimal produktivitet. Det er derfor op til stamhospitalerne at håndtere dette. På længere sigt vil det dog være muligt at genforhandle aftalerne mellem akuthospitalerne og elektiv enhed.

Udgifter til ombygning til trin 1 (1.500 operationer om året) udgør i alt 2,0 mio. kr. Anlægsudgifterne dækker ombygning af nuværende intensivafsnit på 2. sal i bygning XA2, til et perioperativt afsnit, hvor patienter modtages, klargøres og efter operation kommer tilbage til opvågning. Da nogle patienter bliver indlagt til den efterfølgende dag, udvides det nuværende sengeafsnit på 2. sal i bygning D3-E3 med yderligere seks senge ved indretning af stuer, som i dag enten er disponible eller anvendes til andet formål.

Udgifter til anskaffelse af apparatur og løst inventar udgør i alt 2,5 mio. kr. Anskaffelserne omfatter primært mindre medicoteknisk udstyr til det perioperative afsnit og IT. Hertil kommer mindre behov for løst inventar og møbler.

Ved trin 1 er der forberedt en del til en senere udvidelse til trin 2 (2.000 operationer) og trin 3 (2.500 operationer). Der forventes kun i begrænset omfang behov for ombygning i forhold til trin 1, men der kan der blive behov for etablering af yderligere cirka tre senge i sengeafsnittet, som ikke indgår i nærværende anlægsøkonomi, samt et muligt behov for etablering af yderligere omklædningskabiner.

En udvidelse til trin 3 planlægges i forhold til etableringen af Region Østdanmark og den kommende regions aktiviteter i forhold til geografisk og demografisk placering af faciliteterne.

Den indstillede anlægsbevilling på i alt 2,0 mio. kr. finansieres af reserven til håndtering af budgetudfordringer (anlægsreserven) i 2025.

Anskaffelse af apparatur og løst inventar på i alt 2,5 mio. kr. finansieres via centrale fælles driftsmidler og indgår i takstafregningen pr. patient.

KOMMUNIKATION

Der iværksættes kommunikationsindsats i forbindelse med etableringen af centeret.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

Etableringen af Center for elektiv ortopædkirurgi behandles ikke som en ændring til Hospitalsplan 2025 indebærende offentlig høring, da etableringen af centeret ikke ændrer på, at der fortsat vil være ortopædkirurgi på hovedfunktionsniveau på hospitalerne.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. 2. økonomirapport 2025

INDSTILLING

Efter sagen blev behandlet på forretningsudvalgets møde den 3. juni 2025, er indstillingspunkt 6 blevet tilrettet ligesom anbefaling nr. 6 til dispositioner er tilrettet. Rettelserne fremgår bilag 2.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regionens samlede økonomi nyder fortsat godt af, at der i 2024 var mulighed for at lette udgiftspresset i indeværende år gennem fremrykkede medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld. Dermed har regionen et fornuftigt økonomisk grundlag til at håndtere udfordringerne i 2025.

Regionens hospitaler har gennemført en lang række projekter med henblik på at afvikle lange ventelister efter pandemi og sygeplejekonflikten. Dette var delvist finansieret af regeringens akutpulje i 2023 og 2024, men her i 2025 er midlerne faldet helt bort. Dette giver et økonomisk pres, som hospitalerne har fokus på at håndtere.

I denne økonomirapport lægges der op til at håndtere en række aktuelle udfordringer, men indstillingerne afspejler samtidig et langsigtet fokus på en sund økonomi - også i 2026 og frem.

Region Hovedstaden forventer tilførsel af midler vedr. bl.a. psykiatri og kræft-området, men den nærmere anvendelse af disse midler er endnu ikke fuldt afklaret.

Budgetrammen
2. økonomirapport 2025 viser forventet mindreforbrug på 101 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionen har derudover en resterende budgetreserve på 72 mio. kr., som er målrettet uventet og uomgængeligt udgiftspres i løbet af året.

Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:
(minus = mindreforbrug i forhold til budgettet)

Tabellen viser et forventet mindreforbrug på 101 mio. kr. før nye politiske dispositioner.

Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.

Ved 2. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 27,2 mia. i DRG-værdi (DRG er et mål for præsteret aktivitet, og DRG-taksten repræsenterer den nationale gennemsnitlige udgift ved en given behandling.). Prognosen for aktiviteten i 2025 er en mindreaktivitet på 1,0 mia. DRG kr. i forhold til budgettet, svarende til 3,8 procent.

Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.

På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 22. maj 2025 foreslås følgende dispositioner:

Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2026. Generelt oplever hospitalerne et økonomisk pres ift. håndtering af høje udgifter til privat behandling og genindførelsen af 30 dages behandlingsgaranti pr. 1. januar 2025 efter, at den i en periode har været 60 dage.

Region Hovedstadens Psykiatri forventer budgetoverholdelse i 2025. De nuværende rekrutteringsudfordringer samt det generelle arbejde med at konkretisere de styrkede indsatser ventes at medføre, at ikke alle midler kan anvendes til formålet i 2025. Overskydende midler kan indgå i finansieringen af de store og aktuelt ukendte udgifter til bygningsmæssige tilpasninger m.v.

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 12,0 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 2,6 mio. kr., et merforbrug på øvrig regional udvikling på 8,4 mio. kr. og et merforbrug vedr. letbanen på 1,0 mio. kr. Merforbruget vedrører tidsforskudte projekter finansieret af et tilsvarende mindreforbrug i tidligere år. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-56 mio. kr.).

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2024 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering.

Der foreligger endnu ikke måltal eller resultater for nærhedsfinansiering i 2025.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).

Administrationen følger regionens likviditet tæt. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,9 mia. kr. efter 2. kvartal 2025 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,2 mia. kr. Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.

Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger ligger tilnærmelsesvis i balance. Der er dog ved 2. økonomirapport en mindre overskridelse på ca. 32,5 mio. kr. - denne styres på plads i efterfølgende økonomirapporter. Det forventede råderum består dels af det forventede mindreforbrug på 101 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner (excl. anden finansiering) svarende til i alt 153 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 49 mio. kr. fra drift og anlæg.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne foreløbig at ligge ca. 300 mio. kr. over det aftalte niveau for 2025. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af projekter herunder Mary Elisabeth Hospital. Den aktuelle prognose er udarbejdet på baggrund af aktuelle tal, men der ses tendenser til stigende aktivitet og øget forbrug, som kan øge udgiftsprognosen længere fremme.

Overskridelsen på anlægsområdet vil medføre en belastning af regionens kassebeholding og administrationen vil - frem mod endeligt regnskab - afsøge mulighederne for at kompensere overskridelsen helt eller delvist med tilbageholdenhed i forhold til regionens udgiftsloft.

Regionen har benyttet leasing i en årrække. Kommunekredit har stået for finansieringen gennem refinansiering på de finansielle markeder. Nationalbanken har i april meldt ud, at staten fremover forestår finansiering af Kommunekredits udlån. Årsagen er, at staten vil udnytte sin høje kreditvurdering til at skaffe billigere finansiering. Det medfører færre omkostninger på de variabelt forrentede lån, som regionens leasinggæld er knyttet op på. Alt andet lige forventer administrationen, at ændringen medfører en reduceret omkostning til leasingydelser på ca. 5 mio. kr. pr. år.

I forbindelse med 1. økonomirapport 2025 afsatte regionsrådet en pulje på 20 mio. kr. til opretholdelse af behandlingskapacitet i Region Hovedstaden.

Administrationen har efterfølgende gennemført dialog med Rigshospitalet og Region Sjælland med henblik på at indgå aftale om konkrete patientgrupper:

På den baggrund er det aftalt, at Region Sjælland får en ekstraordinær rabat på 20 mio. kr. vedr. patienter fra de nævnte grupper. Region Sjælland forpligter sig til, at fastholde/udbygge henvisning af disse patienter til Region Hovedstaden.

Patientgrupperne er udvalgt ud fra hensyn til konkrete planer om reduktion af aktivitet og Rigshospitalets kapacitet.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 reserveres 20 mio. kr. (engangsbevilling) af regionens budgetreserve til efterfølgende udmøntning af sundhedsudvalget til konkrete ventelisteafvikling på hospitaler og evt. praksisområdet.

Godkendes indstillingens pkt. 2 reserveres 5 mio. kr. (engangsbevilling) til efterfølgende udmøntning i dialog med regionens hospitaler. Puljen finansieres af regionens budgetreserve.

Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes 0,5 mio. kr. (engangsbevilling) af regionens råderum i indeværende år til pilotprojektet. Projektudgifterne i 2026 og 2027 indgår i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes 3,4 mio. kr. (engangsbevilling) af regionens råderum til fremrykning af nye sengepladser. Merudgifterne i 2026 indarbejdes i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 5 tilføres Herlev og Gentofte en varig bevilling på 15 mio. kr. med virkning fra 1. januar 2025. Bevillingen finansieres af regionens budgetreserve i 2025 og den varige virkning indarbejdes i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 6 afsættes 6,8 mio. kr. (engangsbevilling) til indsatsen. De 1,8 mio. kr. finansieres via omlægning af budgetmidler afsat i budget 2024 og de resterende 5 mio. kr. finansieres af regionens råderum i 2025. Indsatsen afvikles 2025-2027.

Godkendes indstillingens pkt. 7 tilføres Bornholms Hospital en varig bevilling på 3 mio. kr. med virkning fra 1. januar 2025. Bevillingen finansieres af regionens råderum i 2025 og den varige virkning indarbejdes i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 8 tilføres Nordsjællands Hospital 20 mio. kr. (engangsbevilling). Bevillingen finansieres af regionens råderum i 2025 og letter udgiftspresset vedr. flytningen i 2026 og 2027.

Godkendes indstillingens pkt. 9 afsættes 50 mio. kr. (engangsbevilling) til flytningen af audiologifunktionen finansieret af regionens råderum i 2025.

Godkendes indstillingens pkt. 10 afsættes 201 mio. kr. (engangsbevilling) til indfrielse af leasinggæld i indeværende år. Indfrielse finansieres af regionens råderum, hvoraf 100 mio. kr. allerede blev reserveret i forbindelse med 1. økonomirapport 2025.

Godkendes indstillingens pkt. 11 gives administrationen bemyndigelse til evt. senere dispositioner jf. indstilling.

Godkendes indstillingens pkt. 12 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Bortfald af særlige midler til ventelisteafvikling
Akutpuljen fra 2023 og 2024 er bortfaldet i 2025 og hospitalerne har øget fokus på at få mest behandling ud af en justeret budgetramme.
Administrationen følger ventelisterne tæt i forhold til at behandle flest mulige patienter inden for den samlede økonomiske ramme.

Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område jf. nærmere beskrivelse ovenfor.

Forhøjede ejendomsskatter
Nye foreløbige ejendomsvurderinger indikerer en væsentlig stigning i ejendomsskatter for Region Hovedstaden. Der foreligger endnu ikke endelige vurderinger og det er uklart, om staten vil kompensere regionerne for merudgiften.
Region Hovedstaden har hensat midler til efterbetaling vedr. tidligere år, men der er ikke afsat midler til eventuel merudgift i 2025.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 6.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 3. økonomirapport 2025.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 6.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Høringssvar til revision af Fingerplanen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

”At den i Udvalget for Trafik og regional udvikling tilføjede kommentar om roadpricing/kørselsafgifter udgår af høringssvaret.”

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (10), V (5), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 17.
Imod stemte: A (9), B (5), Ø (6) og F (3), i alt 23.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Formanden satte sagens indstillingen til afstemning:
For stemte: B (5), C (10), F (3), V (5), Ø (6), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: A (9), I alt 9.
I alt 40.
Sagens indstilling var herefter godkendt.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

1. Det tilføjes til høringssvaret, at regionen ikke ønsker at opretholde arealreservationen til infrastruktur i Ring 5 Syd.
2. At den i Udvalget for Trafik og regional udvikling tilføjede kommentar om roadpricing/kørselsafgifter udgår af høringssvaret.

Formanden satte ændringsforslagets punkt 1 til afstemning:
For stemte: C (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: A (4), i alt 4.
Undlod at stemme: B (1), i alt 1.
I alt 12.
Ændringsforslagets punkt 1 var dermed anbefalet.

Formanden satte ændringsforslagets punkt 2 til afstemning:
For stemte: C (2) og V (2), i alt 4.
Imod stemte: A (4), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0, i alt 0.
I alt 12.
Ændringsforslagets punkt 2 var herefter bortfaldet.

Radikale Venstre og Venstre forbeholder sig deres stillingtagen til regionsrådets behandling af sagen

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. maj 2025:
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at tilføje høringssvaret, at regionen gerne ser, at der arbejdes for at styrke det kollektive trafiktilbud i Fingerplanens fingre ved at udbygge S-togs tunnelen:

Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti var dermed anbefalet.

Radikale Venstre stillede ændringsforslag om en tilføjelse, hvor det skal fremgå af høringssvaret, at der er lavet en analyse mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR, hvis konklusion bl.a. peger på, at en af løsningerne på trængsel er indførelse af roadpricing.
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3), i alt 3.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var dermed anbefalet.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at tilføje følgende formuleringen i høringssvaret: "Regionen ønsker ikke at opretholde arealreservationen til infrastruktur i ’Ring 5"
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (1), F (1) og Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: A (2), C (3) og O (1), i alt 6.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var dermed bortfaldet.

Udvalget blev enige om at stille ændringsforslaget om at tilføje følgende formuleringen i høringssvaret: "Regionen ønsker ikke at opretholde arealreservationen til infrastruktur i Ring 5 Nord"
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra udvalget var dermed anbefalet.
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at indarbejde de anbefalede tilføjelser i høringssvaret frem mod behandlingen i forretningsudvalget.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ministeren for byer og landdistrikter igangsatte den 10. marts 2025 en revision af Fingerplan 2019, hvor det er muligt at melde forslag og ideer ind til revision af Fingerplanen. På den baggrund har administrationen udarbejdet et høringssvar med fokus på planlægning af infrastruktur i Fingerplanen (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

Fingerplanen regulerer den fysiske planlægning i Hovedstadsområdet og skal være med til sikre, at udviklingen af arealanvendelsen balancerer de mange forskellige hensyn til gavn for hele hovedstadsområdet. Fingerplanen har sat rammen for byudvikling i hovedstadskommunerne siden 1947. Fingerplanen har gennem årene sikret, at væksten koncentreres i byfingrene omkring en veludbygget infrastruktur, og at de grønne kiler imellem byfingrene bevares og tilgodeser behovet for det almene friluftsliv og naturbeskyttelse. Fingerplanrevisionen sætter særlig fokus på nye placeringsbehov (herunder ift. stationsnærhedsprincippet, tekniske- og forsyningsanlæg og nye typer af erhverv) samt anvendelsen af rekreative værdier i de grønne kiler.

På baggrund af ministeren for byer og landdistrikter's ønske om at få flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne, er en revision af Fingerplanen blevet igangsat. De seneste år er befolkningen i hovedstadsområdet vokset mere end i resten af landet, samtidig med at der er opstået nye vækst- og kraftcentre i forstæderne og i byerne rundt om København. En revision af Fingerplanen skal derfor være med til at fremtidssikre hovedstadsområdet.

Det er ministeriets forventning, at et forslag til en revideret Fingerplan kan præsenteres i 2026.

Region Hovedstaden arbejder for at skabe gode forbindelser på tværs af kommunegrænser med den kollektive trafik og på cykel, så det er muligt at komme frem med alternativer til bilen i hele hovedstadsregionen. Fingerplanen er en vigtig faktor for by- og erhvervsudviklingen i regionen, og derfor er den også afgørende for regionens mulighed for at udvikle en sammenhængende mobilitet for borgerne.

Administrationen har derfor på baggrund af ministeriets indkaldelse af forslag og ideer til revisionen af Fingerplanen udarbejdet et høringssvar for Region Hovedstaden (bilag 1). Høringssvaret sætter fokus på, at regionen i samarbejde med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune har udarbejdet en analyse af trafikudviklingen, som bl.a. viser en stigning i trængsel og trafikstøj samt at en udbygning af supercykelstinettet vil medfører en stigningen i antallet af cykelture. Der er derfor behov for, at Fingerplanen har fokus på at reducere trængel og fremme kollektiv trafik samt udbygning af supercykelstinettet gennem sammenhængende mobilitetsplanlægning, som understøtter by- og erhvervsudvikling i fingrene.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen i udvalget for trafik og regional udvikling vil administrationen sende høringssvaret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, inden styrelsens frist den 2. juni 2025, med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 17. juni 2025. Ved regionsrådets godkendelse af indstillingen, vil administrationen oplyse styrelsen, at høringssvaret er endeligt godkendt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Ansøgninger om nye gymnasiale uddannelsessteder 2026

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), V (5), Erdogan Mert (Ø), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 32.
Imod stemte: F (3) og Ø (5), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkt 2 var herefter godkendt.

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt 1 var dermed anbefalet.

Formanden satte herefter indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2) og V (2) i alt 9.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt 2 var dermed anbefalet.

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. maj 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.

Forpersonen satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: C (3), Finn Rudaizky (ufp) og Erdogan Mert (Ø), i alt 5.
Imod stemte: A (2), F (1) og Marianne Frederik (Ø), i alt 4.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt: 10.
Indstillingspunkt 2 var dermed anbefalet.

BAGGRUND

Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2026/27. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye udbud i regionen. Et af vurderingskriterierne er sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud, som har sammenhæng med søgningen i området (link til vurderingskriterierne). Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer afgørelse om etablering af nye gymnasiale udbud.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har modtaget to ansøgninger om nye gymnasiale udbud på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden.

Administrationen anbefaler, at ansøgningen om stx fra HF-Centret Efterslægten godkendes, såfremt der ved elevfordelingen 2025 viser sig fortsat at være mange ansøgere fra Centrum, som får plads langt fra deres bopæl.

Administrationen anbefaler, at Niels Brocks ansøgning om hhx på Bispetorvet godkendes for at sikre kapacitet til ansøgere fra Centrum (kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør). Administrationen vurderer dog, at et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet vil medføre, at kapaciteten på hhx-gymnasierne i Centrum skal fastlægges stramt, således at det sikres, at der også er et attraktivt hhx-tilbud uden for Centrum, herunder at de øvrige hhx-gymnasier ikke undermineres.

Af bilag 1 fremgår oplysninger om kapacitet og søgning, resultat af elevfordelingen 2023 og 2024, befolkningsudviklingen samt placering af de to nye uddannelsessteder og den øvrige uddannelsesdækning på stx og hhx, som indgår i administrationens vurdering.

Gymnasiesamarbejderne har til opgave (bilag 19) at rådgive regionsrådet og understøtte regionsrådets koordinering på det gymnasiale område, herunder at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser, studieretninger og valgfag. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold. Gymnasiesamarbejdernes geografiske afgrænsning omfatter alle institutioner og afdelinger, der ligger i en passende geografisk afstand, herunder også til de uddannelsessøgendes bopæl.

På møder den 22. april 2025, 30. april 2025 og 2. maj 2025 har der alt overvejende manglet opbakning fra institutionerne til de to ansøgninger.

HF-Center Efterslægten søgte sidste år om at udbyde stx. Regionsrådet anbefalede ansøgningen overfor ministeren, men Børne- og Undervisningsministeriet gav afslag. Derfor har HF-Centret Efterslægten fremsendt en ny ansøgning. Efterslægten lægger i sin ansøgning (bilag 2 og 3) vægt på, at der i skolens lokalområde ved Utterslev Mose mangler et offentligt stx-gymnasium. Ansøgere, som bor i området, har for langt til en række stx-gymnasier til at kunne få plads, da de optagede ansøgere ofte bor inden for kort afstand til gymnasierne. Derfor tildeles en del ansøgere i Nordvest og Brønshøj oftest plads på gymnasier uden for deres lokale område. Efterslægten anfører, at det eksisterende hf-udbud og et nyt stx-udbud vil være til gavn for eleverne, idet det vil være nemt at skifte mellem de to uddannelser, og at dét udviklingsarbejde omkring den kommende epx, som Efterslægten deltager i, understreger et stærkt, etableret og attraktivt skoleliv for eleverne på både den nuværende og kommende uddannelser. I ansøgningen beskrives forventningerne til et attraktivt gymnasium i fremtiden, såfremt stx og senere epx placeres på Efterslægten. Desuden fremhæves et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole, Københavns Erhvervs Akademi og Copenhagen Business Academy. Alle disse uddannelsesinstitutioner udbyder korte og mellemlange videregående uddannelser. Bilag til ansøgningen fremgår af sagens bilag 4-6.

Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2026/27 er på 3-4 stx-klasser pr. årgang, samt 7-8 klasser på hf. Fra 2030 bliver hf-uddannelsen nedlagt, og skolen forventer at udbyde 7-8 epx-klasser i stedet. Det er ikke fastlagt, hvor epx-uddannelsen skal placeres endnu.

Ansøgningen om stx fra HF-Centret Efterslægten har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i gymnasiesamarbejderne Centrum, Nord og Vest. Høringssvarene fremgår af bilag 7-11. Generelt er der ikke opbakning fra rektorerne til ansøgningen om stx på HF-Centret Efterslægten, omend nogle få rektorer ikke taler imod ansøgningen.

Hverken TEC, Brøndby Gymnasium eller Niels Brock har indsigelser imod ansøgningen om stx på HF-Centret Efterslægten. NEXT Uddannelse København er enige i, at unge bosat i det centrale København og Frederiksberg skal have mulighed for at vælge et lokalt gymnasium. NEXT bakker op om stx-ansøgningen fra HF-Centret Efterslægten under forudsætning af, at der vurderes at mangle stx-kapacitet i området. Rektorer fra gymnasiesamarbejde Nord samt Nørre Gymnasium ser ikke grund til at udvide stx-kapaciteten, fordi det kan medføre, at omkringliggende gymnasier ikke kan få udnyttet den eksisterende kapacitet, særligt i fremtiden hvor skærpede adgangskrav kan medføre nedgang i antallet af ansøgere. Det er usikkert, hvor stor den generelle nedgang i antallet af ansøgere fra 2030 bliver, men et udbud af stx på HF-Centret Efterslægten forventes at påvirke Herlev Gymnasium, Gladsaxe Gymnasium, Borupgaard Gymnasium og Nørre Gymnasium.

Administrationen vurderer, at det er vanskeligt at forudse, hvordan ansøgertallet til stx påvirkes i fremtiden. Et karakterkrav, der hæves fra 5 til 6 vil medføre færre ansøgere, men det har i en årrække været kendt, at særligt stx-ansøgere med bopæl i København og på Frederiksberg ikke havde mulighed for at få tildelt plads på stx i Centrum, og i stedet fik plads på gymnasier relativt langt fra deres bopæl.

På stx er der fra 2025 godkendt et stx-udbud på NEXT Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg C. Administrationen kan endnu ikke vurdere betydningen af dette stx-udbud i forhold til at tildele pladser i nærheden af bopælen for ansøgere, der bor i Centrum. Resultatet af elevfordelingen først offentliggøres efter behandlingen af ansøgningerne af de to nye uddannelsessteder. Administrationen vurderer derfor, at regionsrådet indstiller til godkendelse hos ministeren, men opfordrer samtidig ministeren til at tage resultatet af årets elevfordeling i betragtning. Således bør stx-kapaciten i Centrum kun udvides, hvis der fortsat er udfordringer for ansøgere bosiddende i området omkring HF-Centret Efterslægten i forhold til at opnå stx-plads i nærheden af, hvor de bor.

Niels Brock har sendt en ansøgning om et nyt hhx-gymnasium i tillæg til de fire hhx-gymnasier, institutionen har i København K og Frederiksberg C. Det fremgår af ansøgningen fra Niels Brock (bilag 12), at placeringen af det nye gymnasium på Bispetorvet sker af hensyn til de eksisterende, gode faciliteter samt nærheden til to andre hhx-gymnasier på Niels Brock (Det Internationale Gymnasium og Handelsgymnasiet Nørre Voldgade). Ansøgningen om et nyt hhx-udbud sker blandt andet af hensyn til de ansøgere, som bor i yderkanten af Centrum (Amager, herunder Dragør), og som i dag ikke har mulighed for at få plads på hhx i Centrum, fordi søgningen er for stor i forhold til kapaciteten på de fire hhx-gymnasier i København/på Frederiksberg. Det fremgår ligeledes, at søgningen til hhx i Region Hovedstaden har været stigende, mens søgningen til de merkantile erhvervsuddannelser har været faldende. Slutteligt fremgår det, at Niels Brock forventer at søge om regionsrådets godkendelse af en særlig profil til det nye gymnasium, når der er ansøgningsfrist hertil efter sommerferien.

Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2026/27 er på 6 hhx-klasser pr. årgang, svarende til ca. 174 elever.

Ansøgningen om hhx Niels Brock på Bispetorvet har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i gymnasiesamarbejderne Centrum, Nord, Vest og Nordsjælland, idet Niels Brocks fire hhx-gymnasier tiltrækker ansøgere fra hele regionen. Høringssvarene fremgår af bilag 13-18. Generelt er der ikke opbakning fra rektorerne til ansøgningen om stx på Bispetorvet (Niels Brock), omend nogle få rektorer ikke taler imod ansøgningen.

TEC har ingen bemærkninger til ansøgningen. NEXT Uddannelse København, som har hhx-uddannelser i Hvidovre, Albertslund og Ballerup, er enige i, at unge skal have adgang til relevante og lokale gymnasiale uddannelser tæt på deres bopæl, og at dette også gælder unge på Amager, i Dragør og Tårnby. NEXT finder dog, at det ville være en fordel at placere et nyt hhx-udbud på Amager for at tilgodese adgangen til et lokalt hhx-gymnasium i området. NEXT stiller sig dog ikke i vejen for endnu et Niels Brock hhx-udbud i det centrale København/Frederiksberg, hvis der vurderes at være behov for kapacitet her.

Stx- og hf-rektorer i gymnasiesamarbejde Vest skriver i deres høringssvar, at de ikke støtter ansøgningen om et femte hhx-gymnasium på Niels Brock. Problematikken for ansøgere fra Dragør forventes ikke løst med et hhx-tilbud på Bispetorvet, hvilket understreges af ønsket om, at skolen får særlig profil og derfor kan optage ansøgere uden hensyntagen til afstand til skolen. Desuden fremgår det, at et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet kan fjerne eksistensgrundlaget for de øvrige hhx-gymnasier i regionen, og der opfordres til at tænke mere langsigtet af hensyn til den uddannelsespolitiske situation, hvor ændrede karakterkrav og epx-uddannelsen vil ændre uddannelseslandskabet for ungdomsuddannelserne. Rektorerne i gymnasiesamarbejde Nord og Nørre Gymnasium udtrykker enslydende forbehold og støtter ikke et nyt hhx-tilbud på Bispetorvet. Gefion Gymnasium støtter op om høringssvaret fra rektorerne i gymnasiesamarbejde Nord og Nørre Gymnasium.

U/NORD, som har hhx-uddannelser i Lyngby, Hillerød og Frederikssund bemærker, at en udvidelse af hhx-kapaciteten i Centrum kan få store konsekvenser for "oplandsskolerne" i regionen. Udfordringerne for ansøgere fra Amager og Dragør ændrer ikke ved, at hhx-gymnasierne syd, vest og nord for København sikrer den regionale uddannelsesdækning i regionen. En udvidelse af den centrale kapacitet vil forstærke skævvridningen i søgemønsteret og kan medføre en udhuling af elevgrundlaget på omkringliggende skoler, herunder ikke mindst Lyngby Handelsgymnasium. U/NORD opfordrer til, at Region Hovedstaden balancerer ønsket om at imødekomme en høj efterspørgsel med behovet for en bred uddannelsesdækning, hvor oplandsskolerne spiller en vigtig rolle.

Ligesom på stx, er det på hhx vanskeligtat forudse, hvordan ansøgertallet påvirkes i fremtiden.På hhx har situationen i flere år været, at søgningen er steget, og at denne overskrider kapaciteten. Hhx-gymnasierne i Centrum modtager ansøgere, som bor tættere på andre gymnasier i hovedstadsområdet, og der optages både ansøgere efter transporttidskriteriet og efter særordninger (særlig profil, eliteidræt, Team Danmark). Det medfører, at der er ansøgere, der bor i Centrum (særligt på Amager), som i både 2023 og 2024 har fået tildelt plads længere væk end 45 minutters transporttid. Såfremt kapaciteten er større, kan der sikres plads til ansøgere, der har et af hhx-gymnasierne i Centrum som deres nærmeste uddannelsestilbud. Dog bemærker administrationen, at regionsrådet også i fremtiden har ansvaret for, at der er et bredt og varieret uddannelsestilbud i regionen, og at det derfor kan blive nødvendigt at fastsætte kapaciteten på hhx-gymnasierne i København og på Frederiksberg således, at der også i fremtiden er et godt elevgrundlag på de øvrige hhx-gymnasier, så det regionale ansvar for at sikre uddannelsesdækningen i den øvrige geografi fortsat imødekommes. Administrationen vurderer dog, at der er behov for at udvide hhx-kapaciteten, så ansøgere med bopæl på Amager også har mulighed for at få plads på hhx. Såfremt søgningen falder, kan regionsrådet nedjustere kapaciteten på hhx i Centrum, så der også er elevgrundlag på de andre hhx-gymnasier i Region Hovedstaden.

Fra skoleåret 2026/27 har regionsrådet ansvar for at fastlægge kapaciteten på de gymnasiale ungdomsuddannelser, herunder stx og hhx. Herved får regionsrådet mulighed for at fastlægge en kapacitet på alle gymnasiale udbud, herunder eventuelle nye udbud på HF-Centret Efterslægten og Niels Brock, Bispetorvet, således at de omkringliggende uddannelsestilbud ikke undermineres. Særligt på hhx vurderes det vigtigt, at der fortsat kan sikres en balance mellem at sikre plads på hhx i Centrum for ansøgere fra Amager, samtidig med at der sikres et attraktivt hhx-tilbud på hhx-gymnasier syd, vest og nord for gymnasiesamarbejde Centrum. Dette kan gøres ved at fastsætte en kapacitet, der er lidt lavere end søgningen, som efter ansøgningstidspunktet kan hæves for ansøgere fra Amager.

Administrationen har ikke modtaget ansøgning om hhx placeret på Amager, ligesom ingen uddannelsesinstitutioner har vist interesse for at fremsende sådan en ansøgning.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådets indstilling sendes til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgørelse om ansøgningerne.

RISIKOVURDERING

Såfremt kapaciteten på stx og hhx ikke kan tilpasses, så den er tilstrækkelig, vil fordelingen af ansøgere blive vanskeliggjort, og reglerne for elevfordeling kan ikke sikres overholdt. For de ansøgere med bopæl i Centrum, som ikke kan få plads i Centrum, vil det medføre, at de vil få tildelt en plads på den ønskede uddannelse op mod 45 minutter fra deres bopæl på en skole, de ikke selv har søgt. Såfremt der heller ikke kan tilvejebringes kapacitet på den nødvendige uddannelse inden for 45 minutter, kan ansøgere tildeles plads længere væk.

Hvis kapaciteten på stx eller hhx derimod hæves for meget, vil nogle af de gymnasier, der sædvanligvis modtager de ansøgere , der ikke kan få plads i Centrum, få et mindre elevgrundlag. Disse ansøgere kan både være bosiddende i Centrum og i andre dele af Region Hovedstaden. Dette vil påvirke de påvirkede skoler økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at påvirke ungdomsuddannelsesmiljøet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. Nye regionale opgaver vedr. kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. maj 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har siden 2022 været inddraget i fastsættelsen af kapacitet på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden som led i det gældende regelsæt om elevfordeling. Kapaciteten er det antal elevpladser, der tildeles den enkelte skole. Hidtil har det været Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har haft det endelige ansvar med at fastsætte kapaciteten på skolerne, men fra skoleåret 2026/27 overgår denne opgave til regionerne. Opgaven overdrages som følge af lovgivningen om elevfordelingen til de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor opgaven de første tre år (2023, 2024 og 2025) blev placeret hos staten, hvorefter den skulle overdrages til regionerne.

Regionens opgave vil fremover bestå i at fordele antallet af pladser på den enkelte skole, hvilket er en udvidelse af regionens ansvar. Efter ansøgningsfristen den 1. marts kan der være behov for at justere kapaciteten af hensyn til fordelingen af årets ansøgere. Den regionale kapacitet skal i begge faser holde sig inden for en ramme, som staten udmelder.

Kapacitetsfastlæggelsen gælder den almene studentereksamen (stx), den merkantile studentereksamen (hhx), den tekniske studentereksamen (htx), den toårige hf samt det indledende år på den internationale studentereksamen (pre-IB).

Sagen forelægges politisk for at orientere om de nye opgaver, samt for at der træffes politisk beslutning om, hvorvidt mindre dele af kapacitetsfastsættelsen skal uddelegeres til administrationen.

SAGSFREMSTILLING

Fra skoleåret 2026/27 udvides regionernes ansvar i kapacitetsfastsættelsen, og kapacitetsprocessen forenkles lidt (bilag 1). Regionsrådet skal således fra efteråret 2025 fordele den maksimale kapacitetsramme, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter for Region Hovedstaden, således at regionsrådet tildeler den enkelte skole et antal elevpladser som foreløbig kapacitet. Som udgangspunkt skal regionsrådet træffe beslutning om kapaciteten for to år ad gangen, dog med mulighed for justeringer.

Når ansøgningsfristen den 1. marts er udløbet, og man derfor ved, hvor mange ansøgere, der skal have en plads, justerer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet rammen for det maksimale antal pladser. Derefter kan regionsrådet justere kapaciteten på den enkelte skole, såfremt der er behov. Denne proces vil vare fra medio marts til ultimo april, og administrationen foreslår, at opgaven uddelegeres til administrationen, fordi den endelige kapacitet fastlægges på baggrund af hensyn til den samlede elevfordeling. Herved er der stort fokus på at sikre, at reglerne i praksis kan overholdes samtidigt med, at skolernes bygningskapacitet ikke kan overskrides. I bilag 2 findes en oversigt over den fremtidige kapacitetsproces.

Den regionale kapacitetsramme, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter, udgør det maksimale antal pladser, der kan tildeles gymnasier i regionen. Regionsrådet får som noget nyt ansvaret for at beslutte, hvor stor kapaciteten på den enkelte skole skal være. Skolerne vil give oplysninger, som er relevante for regionsrådets beslutning. Det kan fx være oplysninger om bygningsmæssig kapacitet og ønsket antal ansøgere pr. klasse. Regionsrådets beslutning om kapaciteten på den enkelte skole vil have stor betydning for både skolerne, ansøgerne og den samlede elevfordeling i det efterfølgende forår.

Den bekendtgørelse, der skal fastlægge reglerne på området, er i høring og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Administrationen forventer, at bekendtgørelsen fastlægger de hensyn, regionsrådet skal tage, når den foreløbige kapacitet besluttes. De overordnede hensyn forventes at være: 1) ansøgernes frie valg, 2) stram kapacitetsstyring og 3) sammenhæng mellem ansøgertal, geografi og antallet af skoler. Herudover forventes en række supplerende hensyn til fx forhold på skolerne, udvikling i antallet af ansøgere til skolen, lidt overkapacitet på hhx og htx samt lokale forhold.

Regionsrådet vil med den nye opgave få stor indflydelse på skolernes størrelse, som er grundlaget for elevfordelingen, samt på den samlede uddannelsesdækning, idet skolernes kapacitet generelt har stor indbyrdes betydning for elevgrundlaget på den enkelte skole, fordi ansøgere søger på kryds og tværs og skolerne ligger tæt i Region Hovedstaden. Administrationen vurderer således, at fastlæggelsen af den foreløbige kapacitet indeholder betydelig politisk indflydelse.

Alle ansøgere, der har søgt inden ansøgningsfristen 1. marts, skal indgå i den centrale elevfordeling. Hvis der er flere eller færre ansøgere, end regionsrådet har fastlagt kapacitet til, justerer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kapacitetsrammen i marts. Såfremt rammen justeres, skal regionen sikre, at kapaciteten på skolerne holder sig inden for rammen samt, at der er plads til alle ansøgere. Regionen skal melde den endelige kapacitet ud senest 1. maj.

Justering af kapaciteten skal ske på baggrund af ansøgernes ønsker og skolernes rammer. Det kan både være enkelte pladser, eller 1-2 klasser, alt afhængigt af søgning og dialog med skolerne. Den ændrede kapacitet afprøves derefter i fordelingssystemet hos Styrelsen for IT og Læring for at sikre, at fordelingen af årets ansøgere er mulig inden for gældende regler. Der vil blive behov for at gentage processen flere gange inden for kort tid, og denne fase vil derfor være præget af meget korte frister. Administrationens erfaring fra lignende opgaver viser, at de hensyn, der beskrives ovenfor, samt skolernes rammer, giver meget få muligheder for at tilvejebringe den nødvendige kapacitet. Ofte handler det om at sikre, at fordelingen af den enkelte ansøger kan ske inden for reglerne.

På baggrund heraf foreslår administrationen, at justeringen af kapaciteten i marts/april uddelegeres til administrationen. Regionsrådets beslutning om den foreløbige kapacitet vil ligge til grund for eventuelle justeringer og administrationen vil få et relativt lille råderum til at foretage justeringen, som alene har til opgave at sikre, at ansøgere kan fordeles i overensstemmelse med reglerne.

Administrationen vil forelægge sagen om fastsættelse af endelige kapaciteter for regionsrådet, hvis der er tvivlstilfælde.

Fase 3: Kapacitet til manuel fordeling

Efter den centrale fordelingsmekanisme har fordelt hovedparten af ansøgerne, vil der være nogle få ansøgere, der ikke har kunnet få en plads i det centrale fordelingssystem. Derfor skal de fordeles manuelt af regionerne. I 2024 var det 278 ansøgere ud af en samlet søgning på 16.715 førsteprioritetsansøgere, der skulle fordeles manuelt af Region Hovedstaden for at afslutte elevfordelingen. Regionen justerer derfor kapaciteten for at sikre, at ansøgerne kan fordeles inden for reglerne. Denne opgave er uændret i forhold til tidligere.

Når elevfordelingen er helt afsluttet pr. 8. maj, fordeler Region Hovedstaden også manuelt alle ansøgere, der har søgt efter ansøgningsfristen, samt de ansøgere, der ønsker at vælge om. I denne fase kan regionen igen være nødt til at justere kapaciteten for at sikre plads til de ansøgere, der har søgt for sent. I Region Hovedstaden udgjorde disse 954 unge, der valgte om i maj/juni, samt 1.538 for sene ansøgere i maj-november. Denne opgave er ligeledes uændret i forhold til tidligere.

Regionsrådet uddelegerede i januar 2023 den manuelle elevfordeling samt tilhørende kapacitetsjustering til administrationen (bilag 3), og administrationen orienterer hvert år udvalget for trafik og regional udvikling om resultatet. Regionsrådets beslutning om uddelegering beror på personnær sagsbehandling efter regler fastsat i lov og bekendtgørelser, samt at fristerne for opgaveløsningen er meget korte.

Opfølgning og evaluering

Administrationen foreslår, at processen for kapacitetfastsættelse evalueres og fremlægges for regionsrådet igen i 2027, hvor erfaringer fra de to første år med opgaven vil kunne ligge til grund for enten at fastholde uddelegeringen eller lægge ansvaret tilbage til regionsrådet.

Koordinering forud for fusionen med Region Sjælland og ny reform af ungdomsuddannelserne

Ændringerne i kapacitetsfastsættelsen gælder alle regioner, og administrationen har derfor koordineret forslag til uddelegering samt selve sagen med Region Sjælland. Dette er sket for allerede nu at understøtte udvikling af fælles administrative og politiske processer i den kommende Region Østdanmark.

Det er fortsat uafklaret, hvorvidt kapacitetsopgaven også vil gælde for de nye epx uddannelser fra 2030.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil regionsrådet skulle godkende den foreløbige kapacitet inden årsskiftet, mens administrationen vil foretage de nødvendige justeringer som følge af ansøgere pr. 1. marts 2026 frem mod den endelige kapacitet.

KOMMUNIKATION

Kapaciteterne skal offentliggøres på www.regionh.dk samt meddeles institutionerne, når de er fastlagt. Det gælder både den foreløbige kapacitet (senest 1. januar) og den endelige kapacitet (senest 1. maj).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. Indsatsplan for jordforurening 2025

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. maj 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet, idet udvalget bemærker, at indsatsplanen skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Herunder er det en særlig udfordring, at der er brug for at få tilført yderligere midler til Region Hovedstadens generationsforureninger, så vi kan sikre grundvandet i regionen.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.

BAGGRUND

Regionsrådet skal ifølge § 18 i jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.

På sit møde den 10. december 2024 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2025 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger til indsatsplanen foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse.

Indsatsplan for jordforurening 2025 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.

Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens indsatser med jordforurening i 2025.

SAGSFREMSTILLING

Indsatsplan for jordforurening 2025 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2025. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i Jordplan II, og hvorfra størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen, oppumpes. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.

Også regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften har høj prioritet. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Regionerne har i 2025 fået en samlet pulje til overfladevandsopgaven på 54 mio. kr. Yderligere indsats over for overfladevand og natur afventer fortsat finansiering fra statens side.

I 2025 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for Jordplan II's prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplan II er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.

Regionens indsats for PFAS udføres fortsat som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen over med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85 procents-områderne.

Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet inden for de seneste 50 år er dannet.

Administrationen viderefører videregående grundvandsundersøgelser på ca. 75 lokaliteter og forventer at igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 10-12 nye lokaliteter. Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsætter på 5 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 6 lokaliteter.

Den videregående undersøgelsesindsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes fortsat på 12 lokaliteter, og 1-3 nye undersøgelser forventes igangsat. Afværgeindsatsen i forhold til indeluft i bolig fortsætter på 3 lokaliteter.

Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 8 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens ca. 100 tekniske driftsanlæg.

Regionen har i 2024 igangsat en videregående undersøgelsesindsats omkring stålvalseværket i Frederiksværk for at få undersøgt evt. påvirkning af Roskilde Fjord. Undersøgelsen forventes afsluttet med rapportering i løbet af sommeren 2025.

Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2025 har afstedkommet kommentarer fra fire kommuner (Allerød, Frederiksberg, Glostrup og Herlev), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos) samt en borger fra Lynge. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer. De indkomne kommentarer kan ses i bilag 2 sammen administrationens svarforslag.

De fleste kommentarer er fra kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i Jordplan II. Fælles for kommentarerne fra disse kommuner er, at de anerkender regionens prioritering, samtidig med de udtrykker stor utilfredshed med, at regionen ikke også prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i netop deres kommune. Der er derfor løbende dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde.

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede Jordplan II. De indkomne kommentarer har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2025, idet de ønskede ændringer vil gå imod Jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet.

Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. På samme måde deltager administrationen også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer i forhold til prioritering af jordforureningsindsatsen.

Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, og at der er områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.

Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 10. december 2024, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet eller igangsat hurtigere end forventet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes indsatsplan for jordforurening 2025 til Miljøstyrelsen (bilag 1), og der sendes svar (i bilag 2) til de i alt 7 afsendere, der har haft kommentarer til regionens udkast til indsatsplan for jordforurening 2025.

I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.

ØKONOMI

Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2025 (inkl. drift af tekniske anlæg) udgør ca. 136 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Til regionens fire generationsforureninger har Miljøstyrelsen givet tilsagn om i alt 45 mio. kr. til nærmere undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger og til første fase afværgetiltag på Collstrop-grunden. Af de afsatte midler resterer 15 mio. kr., som i 2025 hovedsageligt skal gå til strategi for undersøgelser eller afværge nedstrøms ved Naverland-generationsforureningen og til gennemførelse af første fase afværge på Collstrop-grunden i Hillerød i 2025.

KOMMUNIKATION

Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2025, f.eks. i pressemeddelelser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. Etablering af solcelleanlæg i forbindelse med regionens renoveringer og byggerier

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På sit møde den 26. februar 2025 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om regionens muligheder for at etablere solceller. Administrationen orienterede om, at der var en række vanskeligheder ved at etablere solceller på regionens arealer. I 2024 havde en markedsdialog med relevante virksomheder, kommuner og energiselskabet HOFOR bl.a. peget på, at regionens arealer var for små og usammenhængende til, at der blandt private aktører var interesse for at opsætte solceller på arealerne.

Som hovedregel skal kommuner og regioner etablere et solcelleselskab for selv at opsætte og drive solcelleanlæg. Det havde administrationen tidligere orienteret om. Administrationen havde også tidligere orienteret om, at hvis regionen selv skulle danne et solcelleselskab, ville anlæggene ikke kunne leasingfinansieres via Kommune Leasing, hvilket ville medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Miljø- og klimaudvalget havde derfor i stedet bedt administrationen om at undersøge muligheden for, at Region Hovedstaden kunne indgå i et solcelleselskab under HOFOR og i samarbejde med en række kommuner. Den 26. februar 2025 orienterede administrationen om, at det havde vist sig, at der ikke var hjemmel hertil.

Administrationen pegede dog på, at der er mulighed for at få dispensation fra kravet om, at solceller skal etableres igennem et solcelleselskab, hvis de etableres i forbindelse med nybyggeri og ved større renoveringer, hvor bygningsreglementet stiller krav om en energirammeberegning. Radikale Venstre ønskede på den baggrund på mødet den 26. februar 2025, at administrationen udarbejdede en beslutningssag om, at regionen fremover som fast praksis anvender sig af denne dispensationsmulighed, når det er juridisk, økonomisk og praktisk muligt. I denne sag skal udvalget beslutte, om det skal være fast praksis at anvende denne dispensationsmulighed.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen foreslår, at regionen etablerer en fast praksis, hvor administrationen i udgangspunktet altid anvender muligheden for at søge dispensation fra kravet om, at solceller skal etableres igennem et solcelleselskab, sådan som bygningsreglementet giver mulighed for ved nybyggerier og gennemgribende renoveringer. Muligheden gælder, når der er tale om byggerier og renoveringer, hvor bygningsreglementet stiller krav om, at der udarbejdes en energirammeberegning.

En energirammeberegning er en metode til at vurdere energiforbruget ved drift af en bygning og omfatter leveret energi til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling, med videre. Specifikt skal energirammeberegninger udføres for alle nye byggerier og gennemgribende renoveringer, dvs. renoveringer hvor der foretages væsentlige ændringer af eksisterende bygninger, som påvirker bygningens energiforbrug. Formålet med at foretage energirammeberegningen er at sikre, at bygningen lever op til bygningsreglementets krav til bygningernes energieffektivitet pr m2.

Ud over de bæredygtighedsmæssige gevinster ved at sætte solceller på bygningen, så bygningen delvist drives af vedvarende energi fra solcellerne, er der også andre gevinster ved at denne model. Når der opsættes solceller på en bygning, tæller de positivt med i energirammeberegningen og bringer dermed det samlede byggeri tættere på at indfri kravene i bygningsreglementet til energieffektivitet pr. m2. Der kan fortsat være behov for andre energieffektiviserende tiltag, men bygherre får en større fleksibilitet, fordi dele af effektivitetskravet allerede er indfriet med solcellerne. Endelig er der driftsøkonomiske fordele ved solceller, idet der ikke skal betales for den energi, regionen selv producerer med solcellerne.

Center for Ejendomme har tidligere anvendt muligheden for at søge dispensation med succes.

Etablering af solcelleanlæg på tagflader kan medføre behov for øget koordinering af fremtidig drift og vedligehold. Ved korrekt planlægning kan den samlede påvirkning reduceres væsentligt og ofte holdes på et neutralt niveau. I nogle tilfælde kan solceller endda bidrage positivt ved at beskytte tagfladen mod vejrpåvirkninger og dermed forlænge dens levetid. Som hovedprincip bør solcelleanlæg kun etableres på tage, hvor den forventede tekniske påvirkning på øvrige installationer og klimaskærm enten er neutral eller økonomisk fordelagtig over anlæggets levetid. Der kan være særlige og sjældent forekommende tilfælde, hvor fx arkitektur, lys- eller adgangsforhold gør det meget vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at etablere solcelleanlæg, og hvor administrationen derfor ikke vil anvende muligheden.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen etablerer administrationen en fast praksis, hvor muligheden for at søge dispensation og opsætte solcelleanlæg på regionens bygninger uden om et solcelleselskab altid benyttes i forbindelse med renoveringsprojekter og nybyggerier, hvor energirammen åbner mulighed, og hvor det giver mening ud fra en samlet afvejning af hensyn til bæredygtighed, arkitektur, projektøkonomi og totaløkonomi.

RISIKOVURDERING

Dispensationer søges i forbindelse med energirammeberegningen, som udarbejdes under projekteringen. Dispensationen søges hos Energistyrelsen og bliver i praksis altid givet, når ansøgningen lever op til kravene, men der er i princippet en risiko for, at Energistyrelsen ikke giver dispensation.

ØKONOMI

Når solcelleanlæg etableres på denne måde, bliver solcelleanlæg en del af det samlede anlægsbudget, hvilket kan medføre en fordyrelse af anlægsudgifterne for de enkelte projekter. Udgifterne til etablering af solceller vil variere fra projekt til projekt. Etablering af solcelleanlæg kan leasingfinansieres.

Praksisændringen forventes ikke at medføre øgede udgifter i projekteringsfasen. Uanset om der søges dispensation eller ej, skal der foretages en energirammeberetning, og der skal tages stilling til, hvorfra en ny bygning eller renoveret bygning skal få energi fra.

Den årlige driftsomkostning for et solcelleanlæg vil normalt udgøre omkring 1–2 % af den samlede anlægsinvestering for solcelleanlægget. Dette dækker blandt andet overvågning, vedligehold, forsikring og øvrige driftsrelaterede udgifter. Det præcise niveau afhænger af anlæggets størrelse og placering.

På den lange bane vil opsætning af solceller medføre en driftsøkonomisk besparelse på el-indkøb, som vil gøre at anlægget er tilbagebetalt over typisk 10-12 år. Levetiden for solcellepaneler er typisk 25–30 år. Enkelte komponenter skal normalvis udskiftes én gang i anlæggets levetid.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

14. EU-positionspapir for cirkulært byggeri

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Susanne Due Kristensen (A), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Dorte Vilhelmsen (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Allan Bilgaard Beier (C) og Sune Søndergaard Raunkjær (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

EU-Kommissionen forventes i starten af 2026 at præsentere en europæisk retsakt for cirkulær økonomi. Administrationen har derfor i samarbejde med regionens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, udarbejdet et positionspapir for cirkulært byggeri til interessevaretagelse over for EU-Kommissionen.

Regionsrådet afsatte med Budget 2023 midler til Region Hovedstadens Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri. Programmet blev igangsat for at arbejde med og udvikle løsninger inden for cirkulært byggeri både til gavn for regionen som offentlig bygherre, men også til gavn for aktører i hele hovedstadsområdet. Det er erfaringerne fra programmet, der er baggrund for positionspapirets anbefalinger til den kommende retsakt i EU for cirkulær økonomi.

Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om regionen skal påvirke udformningen af den kommende retsakt i EU for cirkulært byggeri.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens myndighedsopgave med råstofindvinding er udfordret både af mangel på de råstoffer, som skal indvindes og pres på de tilgængelige arealer i geografien med stigende råstofpriser til følge. Der er derfor et stort behov for at erstatte jomfruelige råstoffer med sekundære råstoffer såsom jord og genanvendte byggematerialer, hvor det er muligt samt at reducere mængden af de råstoffer, som indvindes.

Stort set alle udvundne mineralske råstoffer bruges i bygge- og anlægssektoren, som samtidig står for 40 procent af affaldsmængderne i Danmark. Genbrug og genanvendelse af byggematerialer inden for bygge- og anlægssektoren er i sin spæde opstart, og mange materialer går desværre til spilde. Materialerne sendes enten til forbrænding eller bliver nedknust og nyttiggjort under veje, hvor man i høj grad i stedet kan bruge kalkstabiliseret jord, hvilket der findes et stort overskud af.

Råstofefterspørgsel og pres på de tilgængelige ressourcer er hverken en unik udfordring for hovedstadsområdet eller på nationalt plan. I hele Europa er der opmærksomhed på den begrænsede ressource, som jomfruelige råstoffer udgør. Det er en udfordring for Europas miljø, konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed, men også EU's 2050-målsætning om klimaneutralitet.

Ved valget af Ursula Von der Leyen som formand for EU-Kommissionen i juli 2024 blev de politiske prioriteringer for EU-Kommissionen i perioden 2024-2029 også præsenteret, herunder ambitionen om udarbejdelsen af en retsakt for cirkulær økonomi. EU-Kommissionens forslag til retsakten forventes at blive præsenteret i starten af 2026. Det præcise indhold af retsakten er endnu ukendt, men det forventes bl.a. at bidrage til at skabe markedsefterspørgsel af sekundære råstoffer.

Administrationen har i samarbejde med regionens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, udarbejdet et forslag til et positionspapir (se bilag 1), som kan bruges til tidlig interessevaretagelse over for EU-Kommissionen. Positionspapiret illustrerer hvilke områder, Region Hovedstaden som offentlig bygherre og myndighed for råstofindvinding, anser som vigtige for den kommende EU-lovgivning for cirkulær økonomi, herunder også cirkulært byggeri og sekundære råstoffer. Region Sjælland og Danske Regioner er positive over for positionspapiret.

Positionspapiret vil blive brugt til interessevaretagelse af Greater Copenhagen EU Office i Bruxelles, som vil have dialog med danske og europæiske ministerielle attachéer, EU-kommissærer, ved konferencer og events i Bruxelles og over for embedsværket i EU-Kommissionen. Derudover vil det blive brugt som udgangspunkt for udarbejdelsen af et ”Fælles europæisk opråb” med andre relevante metropolregioner med lignende udfordringsbilleder som fx Amsterdam og Paris. Her kan positionspapiret være med til at skabe europæisk opmærksomhed om behovet for regulering og fokus på incitament-strukturer inden for cirkulært byggeri og sekundære råstoffer hos metropolregionerne.

Målsætningen med udarbejdelsen af positionspapiret og det fælles europæiske opråb er både at synliggøre de udfordringer, som regionen som råstofudvinder og offentlig bygherre har, samt at påvirke udarbejdelsen af den kommende europæiske cirkulære retsakt. Ambitionen med indsatsen er, at EU-lovgivningen imødekommer de udfordringer og behov, der eksisterer i Region Hovedstaden og andre metropolregioner i EU.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen i samarbejde med Greater Copenhagen EU Office benytte papiret til påvirkning af den kommende europæiske retsakt for cirkulær økonomi i dialog med relevante europæiske og danske aktører.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. Udmøntning af midler til materialestationer

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. maj 2025:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte i Budget 2025 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt en fælles offentlig materialestation. Midlerne kan dække det forberedende arbejde frem mod en fælles offentlig materialestation, der kan håndtere beton, mursten og andre relevante materialer. I denne sag skal der tages stilling til udmøntningen af bevillingen. Sagen har været behandlet på miljø- og klimaudvalgets møde den 30. april 2025, hvor udvalget bad administrationen om at genfremsætte sagen med en uddybning af de spørgsmål, der kom frem under udvalgets behandling af sagen, hvilket denne sag indeholder.

SAGSFREMSTILLING

Regionen arbejder med at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald (i denne sag omtalt samlet som genbrug). Målet er at reducere forbruget af primære råstoffer og CO2-udledningen fra byggeriet. At skabe en velfungerende materialestrøm fra nedrivninger til nyt byggeri kræver blandt andet, at det er muligt at opbevare og behandle materialer på egnede pladser, såkaldte materialestationer. Markedet for genbrugte materialer er på nuværende tidspunkt ikke modent til selv at kunne øge skalaen for genbrug. Der mangler efterspørgsel fra især store bygherrer samt tillid til og erfaringer med at bygge med genbrugsmaterialer. Fælles materialestationer kan være med til at øge skalaen for genbrug af byggeaffald, og de kan dermed reducere råstofforbruget og CO2-udledningen og samtidig fremme udviklingen af et velfungerende marked.

Som det fremgår af budgetaftaleteksten, vil regionen understøtte strømmen af brugte byggematerialer og sekundære råstoffer til byggesektoren gennem etableringen af en materialestation, hvor materiale fra nedrivninger kan opbevares og klargøres, inden det kan genanvendes i nye byggerier. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt etablering af en fælles offentlig materialestation. Det er administrationens vurdering, at budgetrammen kan dække det forberedende arbejde frem mod fælles offentlige materialestationer, der kan håndtere beton, mursten og andet relevant byggeaffald, og den nødvendige kompetenceopbygning internt i regionen.

Regionen har gennemført en indledende analyse, der har belyst potentialet for øget genbrug og behovet for materialestationer. Derudover er der foretaget en juridisk vurdering af hjemlen (vedlagt som bilag 1), som har udstukket de overordnede rammer for, hvordan regionen kan arbejde for at realisere etablering af materialestationerne. Miljø- og klimaudvalget fik forelagt de foreløbige resultater af analysen den 24. april 2024, og den 30. april 2025 fik udvalget forelagt den afsluttede analyse. Den viser, at der er et stort potentiale for at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald i Hovedstadsregionen, og at dette kun sker i meget begrænset omfang i dag.

Det fremgår af den juridiske vurdering fra advokatfirmaet Horten, at regionen har mulighed for at indgå i samarbejder om etablering af fælles offentlige materialestationer. Regionen må således samarbejde med offentlige parter om etablering og drift af materialestationer, så længe det drejer sig om materialer fra partnernes egne offentlige nedrivninger og ikke om privat byggeaffald. Desuden kan offentlige aktører gå sammen om at leje eller erhverve og klargøre et areal til en materialestation og udlicitere driften. Det fremgår, at materialestationen kun må modtage materialer fra de offentlige bygherrer, der har andel i materialestationen, og de materialer, som partnerne ikke selv kan genbruge eller genanvende, kan sælges på markedsvilkår. Det fremgår endvidere af det juridiske notat, at der ikke er mulighed for et strategisk partnerskab mellem offentlige og private aktører.

Hjemlen findes i myndighedsfuldmagten, hvor regionen - på samme måde som kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne - har mulighed for at varetage opgaver for sig selv og for at forarbejde og sælge biprodukter, der er en naturlig, tilfældig og uundgåelig følge af regionens i øvrigt lovlige virksomhed.

Analysen af potentialet for genbrug af byggeaffald konstaterede, at der produceres ca. 2.0 mio. tons byggeaffald pr. år i hele hovedstadsregionen, hvoraf ca. 400.000 tons beton og ca. 70.000 tons mursten vurderes egnede til genbrug. I dag genbruges kun 1 procent af materialerne direkte i deres nuværende form, og kun 4,5 procent genanvendes i nye produkter. Det vurderes, at ca. 15 procent af byggeaffaldet kommer fra offentlige byggerier. Mængderne af materialer fra offentlige bygherrer er store nok til, at materialestationerne kan modtage og klargøre en volumen, der kan anvendes til større byggerier. Der er derfor et stort potentiale for at samarbejde med offentlige bygherrer om at skalere genbrug og genanvendelse af byggeaffald gennem materialestationer.

Etableringsomkostningerne for en materialestation er høje, men der er til gengæld en god økonomi i genbrug af materialer såsom mursten. Modellen for finansiering af materialestationer afhænger af kredsen af offentlige partnere, der indgår i etableringen samt aftaler om samarbejde med private virksomheder, der skal håndtere materialerne. Det forventes, at de offentlige partnere fordeler udgifterne til etablering af fælles offentlige materialestationer. Det forventes ligeledes, at private virksomheder vil være interesserede i at indgå i driften af materialestationerne med deres maskiner til fx rensning af mursten. Der er stor opbakning til fælles materialestationer fra en række kommuner samt interesse fra markedsaktører, som regionen har været i dialog med. Vurdering af finansiering, økonomiske konsekvenser for bygherrer samt forretningsmodeller vil indgå i udarbejdelsen af et detaljeret koncept for etablering af materialestationer, som vil blive forelagt miljø- og klimaudvalget primo 2026.

Udvikling af materialestationskoncepter og forretningsmodel samt vurdering af konsekvenser for bygherre

De næste skridt mod etablering af materialestationer er at udvikle selve grundlaget:

Administrationen foreslår, at budgetmidlerne anvendes til at udarbejde materialestationskoncepter og etablere grundlaget for at realisere materialestationer. Dels gennem udarbejdelse af detaljerede materialestationskoncepter, inkl. skitsering af samarbejdsmodeller og forretningsmodeller samt vurdering af økonomiske konsekvenser. Og derigennem etablering af en partnerkreds, som vil gå sammen om at finansiere og etablere materialestationerne.

Administrationen foreslår, at midler afsat i Budget 2025-bevillingen udmøntes således:

Projektbeskrivelsen for udmøntning af midlerne til materialestationer er vedlagt som bilag 2. Nedenfor gives et overblik over indsatserne.

Udmøntning af budgetmidler
Indsats	2025 (mio. kr.)	2026 (mio. kr.)	2027 (mio. kr.)	2028 (mio. kr.)
Udvikling af materialestationskoncepter: organisering, økonomi, rammevilkår	1,4
Vurdering af betydningen for regionen som bygherre	0,6
Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier	0,0	0,5	0,5	0,5
I alt	2,0	0,5	0,5	0,5

Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår (1,4 mio. kr. i 2025)

En detaljeret udvikling af materialestationskoncepter i samarbejde med potentielle partnere er næste skridt mod realisering af materialestationer. Det forudsætter en juridisk skitsering af mulige finansierings og samarbejds-/selskabsmodeller samt en vurdering af, hvordan udvalgte samarbejdsmodeller kan struktureres, herunder mulige partnerskabs- og finansieringskonstruktioner. Dette følges op med en analyse af etablerings- og driftsøkonomi, og endelig udarbejdes aftalegrundlaget for samarbejdsmodellerne.

Offentlige bygherrer og markedsaktører involveres i dialog om materialestationskonceptet, og der igangsættes indledende forhandlinger om interesse, modenhed og samarbejdsmodeller med henblik på at etablere en partnerkreds til etablering af materialestationer.

Processen frem mod realisering af konkrete materialestationer forudsætter endvidere, at der foretages en vurdering af mulighederne og konsekvenserne for Region Hovedstaden som bygherre ved etablering og benyttelse af materialestationer, herunder en kvalificering af økonomien til drift og anlæg. Der er blandt andet behov for overblik over, hvilke materialer der kan forventes fra egne nedrivninger samt en undersøgelse af anvendelsesmuligheder for materialerne i egne byggerier eller ved salg. Hertil belyses de økonomiske konsekvenser for regionens byggerier, hvis de skal levere og aftage materialer fra en materialestation.

Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier (0,5 mio. kr./år i 2026-2028)

I overensstemmelse med budgetinitiativet anbefaler administrationen, at der afsættes midler til ansætte og aflønne en person, der skal forankre arbejdet med øget genbrug af byggematerialer i regionens egne byggeprojekter. Erfaringer og eventuelle nye praksisser gøres tilgængelige for andre bygherrer og øvrige interessenter. Der kan være tale om en deltidsstilling.

Primo 2026 fremlægger administrationen en sag for miljø- og klimaudvalget med materialestationskonceptet inkl. økonomi. Etablering af materialestationerne forudsætter, at der kan samles en partnerkreds, som kan gå sammen om de nødvendige investeringer i etablering af materialestationen. Derudover skal der indgås aftaler med private aktører om at drifte materialestationen og eventuelt oparbejde materialerne, så de er klar til genbrug. Sagen primo 2026 fremlægges med henblik på drøftelse af mulig finansiering og etablering af partnerskab mhp. etablering og drift af konkrete materialestationer.

Det bemærkes, at det i undersøgelserne kan vise sig, at det ikke er muligt for regionen at spille den ønskede rolle i forbindelse med etablering af materialestationer, og i så fald vil udvalget blive orienteret, når det er afklaret.

Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) har inviteret Region Hovedstaden med i skalleringsprojektet Sammen om mindre råstofforbrug. I partnerskabet deltager andre store offentlige bygherrer så som Banedanmark, HOFOR, Metroselskabet, KLAR Forsyning, Novafos, Vejdirektoratet, Holbæk Kommune, Roskilde Kommune, Aarhus Vand, Region Sjælland og Energinet.

Som en del af partnerskabet skriver man under på en hensigtserklæring med målsætninger om:

Administrationen vurderer, at hensigtserklæringen er i tråd med regionens Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri, hvor der arbejdes med at reducere forbruget af primære råstoffer gennem øget genbrug af byggeaffald. Det vurderes ikke at hensigtserklæringen i sig selv vil have økonomiske konsekvenser for regionen udover det, som ligger i programmet.

Hensigtserklæringen vil blive brugt officielt i forskellige sammenhænge med CO-PI, blandt andet på Folkemødet på Bornholm den 13.-15. juni 2025 og på Klimafolkemødet i Middelfart i 28.-30. august 2025, hvor emnet vil blive diskuteret i debatter, som Region Hovedstaden kan deltage i.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne fra budgetaftalen for 2025 til det indledende arbejde og den nødvendige kompetenceopbygning for at forberede etablering af materialestationer. Desuden bakker Region Hovedstaden op om hensigtserklæringen Sammen om mindre råstofforbrug.

ØKONOMI

Bevillingstekniske konsekvenser:
Indstilling	Beløb (mio.kr.)	Varighed	Finansiering
Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår	1,4	2025	Budget 2025
Vurdering af betydningen for regionen som bygherre	0,6	2025	Budget 2025
Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier	0,5	2026-2028	Budget 2025

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

Administrationen forelægger en sag med materialestationskonceptet for miljø- og klimaudvalget primo 2026 med henblik på drøftelse af mulig finansiering til etablering og drift af konkrete materialestationer.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. Finansiering af nødstrømsanlæg på Rigshospitalet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingspunkterne 2 og 3 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (3), V (5), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 34.
Imod stemte: Ø (6), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkterne 2 og 3 var herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende protokolbemærkning:
”Vi er i Enhedslisten imod en finansiering gennem leasing, da leasingudgifter dækkes af midler under serviceloftet og dermed presser den almindelige drift.”

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Indstillingspunkt 1 blev enstemmigt anbefalet.

Formanden satte indstillingspunkterne 2 og 3 til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), V (1) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 11.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0
I alt 13.
Indstillingspunkterne 2 og 3 var herefter anbefalet.

Enhedslisten ønskede følgende protokolbemærkning:
"Vi er i Enhedslisten imod en finansiering gennem leasing, da leasing udgifter dækkes af serviceloftet og dermed presser den almindelige drift."

BAGGRUND

Det er nødvendigt at udvide det eksisterende nødstrømsanlæg på Rigshospitalet, Blegdamsvej for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at opretholde vigtige funktioner ved et eventuelt strømnedbrud. Helt lavpraktisk overtager nødstrømsanlægget strømforsyningen ved strømafbrydelse og fungerer som en pålidelig back-up, indtil strømmen er tilbage. Nødstrømsanlægget er helt afgørende for at sikre patientsikkerheden i situationer hvor den ordinære strømforsyning til hospitalet svigter.

Det nuværende nødstrømsanlæg på Rigshospitalet, Blegdamsvej består af fem dieselgeneratoranlæg og er oprindeligt dimensioneret med ét anlæg i reserve. I praksis anvender det eksisterende nødstrømsanlæg dog alle fem generatoranlæg og kører på maksimum kapacitet uden mulighed for bl.a. service.

Det eksisterende nødstrømsanlæg er derfor ikke tilstrækkeligt i forhold til det nuværende behov for backup-strøm til Rigshospitalet, Blegdamsvej.

De seneste år er bygningsmassen udvidet på Rigshospitalet, Blegdamsvej, senest med Nordfløjen og Sterilcentralen. Sammen med den generelle teknologiske udvikling i patientbehandlingen har det øget behovet for nødstrømskapacitet.

Den planlagte ibrugtagning af Mary Elizabeths Hospital medio 2027 øger yderligere presset på kapaciteten i tilfælde af strømsvigt.

Det nuværende nødstrømsanlæg på Rigshospitalet, Blegdamsvej, er placeret i kælderen ved traumegården, hvor der er begrænsede muligheder for at udvide kapaciteten. Det anbefales derfor at etablere et nyt nødstrømsanlæg ved området vest for nordfløjen med mulighed for senere udvidelse. Skal arealet senere anvendes til udvidelser af Righospitalet, Blegdamsvej, vil nødstrømsanlægget kunne indkooperes i byggeriet, alternativt relokeres.

Den 8. april 2025 godkendte regionsrådet en lignende sag vedr. leasingfinansiering af et nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har undersøgt mulighederne for at udvide det eksisterende nødstrømsanlæg.

På den baggrund anbefales en løsning, der dels sikrer høj forsyningssikkerhed gennem en skalerbar og fleksibel struktur, der kan tilpasses fremtidige behov og dels sikrer, at den eksisterende drift kan opretholdes under hele bygningsperioden.

Løsningen indebærer etablering af to nye dieselgeneratoranlæg med et DRUPS-system tilknyttet. To generatorer vil sikre den nødvendige nødstrømskapacitet på tværs af matriklen.

De to generatorer vil være dieseldrevne, hvilket vurderes som den løsning, der aktuelt kan levere den bedste forsyningssikkerhed. Brændselscelleteknologien er i disse år i kraftig udvikling, og indenfor en overskuelig årrække kan der potentielt anvendes brændselsceller til nødstrømsanlæg på hospitaler i Danmark. Men på nuværende tidspunkt vurderes brændselscelleanlæg for komplicerede og uprøvede til at give den fornødne tryghed i sammenligning med anlæg med dieselgeneratorer. Samlet set vurderes det derfor, at Region Hovedstaden er bedst tjent med, at de to nye generatorer til nødstrømsforsyning på Rigshospitalet er baseret på traditionel teknik med dieselgeneratorer. For at mindske luftforeningen fra dieselgeneratorerne, vil der blive etableret et såkaldt røg-gasrensningsanlæg, der renser udstødningsgassen fra nødgeneratorer og fjerner størstedelen af de skadelige stoffer.

Sikring af kritisk og følsomt udstyr og vital drift med et DRUPS-system
Nødgeneratorerne har en kort opstartstid, som medfører kortvarig strømafbrydelse i elektroniske apparater og funktioner.

I dag løses udfaldsproblematikken i overensstemmelse med gældende lovkrav ved brug af en række mindre nødstrømsanlæg, såkaldte UPS-anlæg. UPS står for "Uninterruptible Power Supply" og kobles til de mest kritiske funktioner (fx operationer, kuvøser mv.), som UPS-anlæggene kan forsyne med strøm typisk i op til en time.

De elektriske installationer, der ikke er direkte patientkritiske, skærmes dog på nuværende tidspunkt ikke mod kortvarig strømafbrydelse, hvilket medfører behov for tekniske eftersyn og genstart af anlæg. Det drejer sig bl.a. om ventilationsanlæg og styring af lys og lufttryk. Det tager typisk 1-3 timer, før al udstyr er genstartet og kan anvendes igen, og i den periode kan der bl.a. ikke påbegyndes nye operationer. Selv kortvarige udfald på elforsyningen kan således medføre forsinkelser i planlagte aktiviteter til gene for det kliniske personale og patienterne.

Antallet af udfald på strømforsyningen er stigende med flere nedeperioder på de elektriske installationer til følge. Administrationen anbefaler derfor, at der sammen med det nye generatoranlæg også etableres en såkaldt DRUPS-løsning. DRUPS står for "Diesel Rotary Uninterruptible Power Supply" og er et svinghjul, der bygges på generatoranlægget, og som opsamler reserve-energi, som frigives, når der er afbrydelser på elforsyningen.

DRUPS kan kortvarigt overtage strømforsyningen, indtil den normale strømforsyning er genetableret eller dieselgeneratoren starter. DRUPS-systemet højner således forsyningssikkerheden ved at eliminere alle driftsforstyrrelser, der følger af kortvarige afbrydelser af elforsyningen, og giver en større stabilitet i driften af medicoteknisk udstyr til gavn for patienterne.

I takt med at hospitalerne får mere avanceret medicinsk udstyr, øges sårbarheden overfor korte udfald i strømforsyningen. Etableringen af et DRUPS-system er således også en fremtidssikring af hospitalet.

DRUPS-systemet knyttes til de to nye generatorer med virkning for Mary Elizabeths Hospital og Sterilcentralen. Ved eventuel senere udvidelse af det nye nødstrømsanlæg vil DRUPS kunne udvides til at forsyne yderligere dele af matriklen.

Løsningen med to nye nødgeneratorer med DRUPS er skalérbar, idet placeringen vest for Nordfløjen gør det muligt at udvide kapaciteten yderligere ved en senere lejlighed. På sigt er det også muligt at udvide DRUPS til at kunne forsyne yderligere dele af matriklen.

Omkring nødstrømsanlægget etableres en facadeskal/et hegn, som skaber et sammenhængende udtryk med de omkringliggende bygninger og samtidig skærmer for selve nødstrømsanlægget.

Etablering af de nye generatorer inkl. DRUPS-system og to røggasanlæg vil blive gennemført uden afbrydelser af den eksisterende nødstrømsforsyning, hvor fortsat høj forsyningssikkerhed vil være i fokus. Dette er muligt, idet de to nye generatorer først sammenkobles med det eksisterende nødstrømsanlæg, når de nye anlæg på gruspladsen vest for Nordfløjen er fuld implementeret.

Ovennævnte løsning indebærer en anlægsinvestering på 131 mio kr. (116 mio. kr. til generatorer og røggasanlæg og 15 mio. kr. i tillæg til DRUPS).

Finansiering via leasing gennem KommuneKredit
Administrationen anbefaler, at nødstrømsanlægget på Rigshospitalet, Blegdamsvej leasingfinansieres gennem KommuneKredit, da omkostningerne til anlægget vurderes at ville belaste regionens centrale anlægsreserve uhensigtmæssigt meget.

Fordelen ved at leasingfinansiere anlægget er, at udgifter kan afholdes via driftsmidler.

Med en finansieringssum på 131 mio. kr. og ud fra det nuværende renteniveau på 2,14 % og en løbetid på 10 år forventes de samlede udgifter til leasingfinansiering at være i alt 144 mio. kr. med en årlig leasingydelse på 15,1 mio. kr.

Fra og med datoen for betaling af leverandørfakturaer og indtil leasingperioden begynder, beregnes en delafgift, som er renten på de allerede betalte fakturaer. Delafgiften betales sammen med første leasingydelse og vil skønsmæssigt beløbe sig til omkring 3 mio. kr.

Den samlede forventede udgift under de nævnte forudsætninger er således i alt 147 mio. kr.

Administrationen foreslår, at leasingydelserne til nødstrømsanlægget finansieres af regionens centrale midler. Tilsvarende er nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Hvidovre og Herlev Hospital også blevet finansieret på denne måde.

KONSEKVENSER

Fra regionsrådet træffer beslutning om at etablere nødstrømsanlægget, forventer administrationen, at der vil gå 18-20 måneder, før det kan tages i brug. Administrationen anbefaler, at etablering af anlæggene påbegyndes medio 2025, så det kan være klar til ibrugtagning af Mary Elizabeths Hospital medio 2027.

RISIKOVURDERING

Hvis indstillingen godkendes indebærer det ikke yderligere risici end det, der er beskrevet i sagsfremstillingen.

Hvis sagen ikke godkendes, vil det betyde, at Rigshospitalet, Blegdamsvej ikke kan udvide det eksisterende nødstrømsanlæg. Dette vanskeliggør muligheden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at opretholde vigtige funktioner ved et eventuelt strømnedbrud.

ØKONOMI

Hvis sagen godkendes, påbegyndes anskaffelse af nødstrømsanlæg til Rigshospitalet Blegdamsvej.

Den samlede anlægsinvestering er 131 mio. kr. for indkøb af anlæg, rådgivning og etablering.

Der udtages leasingramme til etablering af anlægget på 131 mio. kr. indenfor regionens eksisterende hovedaftale med KommuneKredit.

Finansieringen indarbejdes i regionens budget for 2026, og leasingydelser samt delafgift afholdes som driftsudgifter fra leasingpuljen under det fællesregionale sundhedsområde.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

17. Muligheder for at etablere et kirkerum og et tvær-/ikkereligiøst rum til fordybelse på Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Periodisering af leasingydelse for nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland
År	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034	2035	Total
Leasingydelser, mio.kr.	15,1	15,1	15,1	15,1	15,1	15,1	15,1	15,1	15,1	8,0	144

Bevillingstekniske konsekvenser:
Indstilling	Modtager	Beløb (mio.kr.)	Varighed	Finansiering
Driftsbevilling	Rigshospitalet, Blegdamsvej	Leasingramme 131 mio. kr.	10 år	Budget 2026
Driftsbevilling	Rigshospitalet, Blegdamsvej	Delafgifter omkring 3 mio. kr.	Engang	Budget 2026

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (9), C (10), F (3), V (5), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 29.
Imod stemte: B (5) og Ø (6), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingen var herefter godkendt.

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (4), C (3) og V (1), i alt 8.
Imod stemte: B (2) og Ø (2), i alt 4.
Undlod at stemme: Finn Rudaizky (ufp), i alt 1.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.

BAGGRUND

I forbindelse med regionsrådsmødet den 11. marts 2025 stillede det Konservative Folkeparti medlemsforslag om, at administrationen skulle undersøge mulighederne for at etablere et kirkerum på Nyt Hospital Nordsjælland. Det indgik også i forslaget, at administrationen skulle gå i dialog med Helsingør Stift om indretning og finansiering af kirkerummet.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede på regionsrådsmødet ændringsforslag om, at administrationen ikke kun skulle undersøge mulighederne for at etablere et kirkerum, men at der også fortsat skulle være et tvær-/ikkereligiøst rum til fordybelse på hospitalet. Det blev besluttet at sende ændringsforslaget til realitetsbehandling i forretningsudvalget, hvilket sker med denne sag.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen har bedt arkitektfirmaet bag byggeriet, Herzog & de Meuron, om at udarbejde forslag til, hvordan der kan etableres et kirkerum på Nyt Hospital Nordsjælland. Det har været en forudsætning, at kirkerummet ikke inddrager areal, som er tiltænkt kliniske formål, og at kirkerummets placering ikke begrænser hospitalets fremtidige udviklingsmuligheder. Desuden har det været en forudsætning, at der kan findes en løsning, der kan passes ind, så kirkerummet ikke forsinker tidsplanen for det samlede byggeri.

Kirkerummet foreslås på den baggrund etableret i det, der var tiltænkt at være et opholdsområde til forskningspersonale. Kirkerummet vil blive placeret på level 1, som er samme niveau som hovedindgangen, ved siden af elevatoren til kapelområde og samtalerum, som ligger umiddelbart under på level 0.

Rummet vil blive ca. 45 m2 og give plads til omkring 25 personer. Herudover kan der gøres plads til et omklædningsrum på ca. 5 m2 i tilknytning til kirkerummet, og der er adgang til offentlige toiletter ved rummet.

Bilag 1 indeholder en visualisering af kirkerummet og tegninger af kirkerummets placering.

Som en del af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland etableres også et tvær-/ikkereligiøst kapel til ceremonier og fordybelse, som oprindeligt planlagt.

Kapellet etableres med en række support- og offstage morsfunktioner, fx kølerum, der er nødvendige for, at kapellet kan anvendes til bisættelser. Samtidig er kapellet placeret, så det er let at bære kister ind og ud af rummet. Af hensyn til kisteflow og nærhed til funktioner vil alle bisættelser fra hospitalet skulle foregå fra kapellet.

Faciliteter til ceremonier og refleksion på andre hospitaler
Administrationen har undersøgt hvilke faciliteter til religiøse ceremonier og refleksion, der er på andre hospitaler.

Med udgangspunkt i en umiddelbar undersøgelse af forholdene for samtlige danske hospitaler konkluderes det, at alle hospitaler har kapeller, der kan benyttes af alle religioner, på nær Frederiksberg Hospital, hvor der ikke er nogle faciliteter til religiøse ceremonier og fordybelse. En håndfuld hospitaler har også kirkerum, mens enkelte hospitaler derudover har andre rum så som bederum og refleksionsrum.

En samlet oversigt over faciliteter til ceremonier og refleksion fremgår af bilag 2. Der tages forbehold for, at de indhentede oplysninger kan være forældede eller forkerte.

KONSEKVENSER

Hvis kirkerummet etableres som en integreret del af det omkringliggende areal, der i dag er udlagt som opholdsareal i forbindelse med et gangforløb i administrationsfløjen, og projekteringen udføres af projektets designteam, vil det kunne udføres i forlængelse af de pågående indvendige arbejder. Det fordrer, at der senest inden sommerferien 2025 tages beslutning om etablering af kirkerummet.

RISIKOVURDERING

Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglig taskforce fraråder generelt set sene ændringer i de større byggerier, da sådanne ændringer medfører en risiko for forsinkelse og fordyrelse af byggeprojekterne. Administrationen vurderer dog, at det er muligt at etablere det foreslåede kirkerum på Nyt Hospital Nordsjælland uden at påvirke tidshorisonten på det samlede byggeri, fordi der er tale om ganske få ændringer, der både projektmæssigt og udførelsesmæssigt er uafhængigt af den øvrige del af byggeriet, og som kan udføres i forlængelse af de allerede planlagte indvendige arbejder.

Alternativt vil kirkerummet kunne etableres efter hospitalets åbning, men det vurderes at blive dyrere og være uhensigtsmæssigt, da der skal etableres særlige lokale byggepladsfaciliteter, og da byggeriet vil genere hospitalets drift.

I forbindelse med sagen har administrationen været i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få vished for, at etablering af et kirkerum ikke strider mod tilsagnskravene fra kvalitetsfonden. Det er aftalt med ministeriet, at regionen sender et notat, der beskriver, hvordan kirkerummet planlægges realiseret på Nyt Hospital Nordsjælland. Da kirkerummet ikke får betydning for hospitalets funktionalitet og er finansieret af eksterne midler, er det administrationens vurdering, at det ikke strider mod kvalitetsfondens tilsagnsvilkår. Det er dog en forudsætning at ministeriet godkender ændringen.

ØKONOMI

Den samlede økonomi for kirkerummets aptering (indretning) estimeres til ca. 1,5-2 mio. kr. De estimerede omkostninger er inklusiv udgifter til projektering og løst inventar, dvs. møbler, men ikke til eventuel kunstudsmykning så som altertavler, døbefonte og kors.

Nyt Hospital Nordsjælland er et kvalitetsfondsbyggeri, og jævnfør kvalitetsfondens tilsagsvilkår må regionen ikke øge investeringsrammen til projektet ved at egenfinansiere dele af projektet. Det gælder derfor, at regionen ikke kan tilføre egne midler til etablering af et kirkerum.

Det er derfor en forudsætning for etablering af kirkerummet (inkl. aptering, møbler, kunst, mv.), at finansieringen sker med eksterne midler.

Helsingør Stift har ved brev af den 16. maj 2025 tilkendegivet over for regionen at ville afholde udgiften til aptering af kirkerummet samt udgifter til møbler, udsmykning, kirkelige effekter mv. Dette blev også bekræftet på et møde mellem regionen og stiftet den 20. maj 2025, idet stiftet dog skal forelægges en mere detaljeret projektbeskrivelse, inkl. endelig pris, til stiftets endelige godkendelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

18. Orientering om tidsplan og økonomi på Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Susanne Due Kristensen (A), Erik Lund (C), Dorte Vilhelmsen (C), Peter Westermann (F), Sadek Al-Amood(F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Allan Bilgaard Beier (C) og Sune Søndergaard Raunkjær (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den 8. april 2025 blev regionsrådet i forbindelse med 4. kvartalsrapportering 2024 orienteret om væsentlige udfordringer i forhold til overholdelse af tidsplan og økonomisk ramme for Nyt Hospital Nordsjælland. Administrationen har efterfølgende arbejdet på at kvalificere en ny tidsplan og et revideret budgetestimat. Denne sag giver på baggrund heraf en status for ændringerne i tidsplanen og de forventede merudgifter.

Hospitalsbyggestyregruppen har godkendt en ny tidsplan, som medfører, at hospitalet står klar til at modtage patienter i løbet af sensommeren 2027 i stedet for som tidligere planlagt ved årsskiftet 2026-2027. Desuden vurderer administrationen, at der er behov for en budgettilførsel i spændet 750-1.000 mio. kr. Den politiske følgegruppe er på et møde den 27. maj 2025 orienteret om de forventede merudgifter.

En endelig revideret tidsplan og et konsolideret budget samt finansieringsforslag vil blive forelagt regionsrådet til samlet godkendelse i en senere sag.

SAGSFREMSTILLING

Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er udfordret i forhold til tidsplan og økonomi, som uddybes nedenfor samt i vedhæftede bilag.

Ibrugtagningen af Nyt Hospital Nordsjælland bliver forsinket. Hovedårsagen til forsinkelsen er, at projektet har svært ved at skaffe de nødvendige medarbejdere med de rette tekniske kompetencer. Det skyldes ikke mindst, at bl.a. Novo Nordisk og Fujifilm Diosynth Biotechnologies i øjeblikket er i gang med store byggerier, som i kompleksitet ligner hospitalsbyggerierne, og som derfor trækker på de samme kompetencer. Det medfører vanskeligheder for entreprenørerne i forhold til at skaffe kvalificerede medarbejdere, hvilket udfordrer fremdriften (se bilag 1 vedrørende økonomi og bilag 2 vedrørende markedssituationen).

Det spiller også ind på forsinkelsen, at der fra myndighederne er kommet ny praksis for godkendelse af brandsikring af f.eks. vægge. Flere af regionens andre byggerier har på grund af skærpet myndighedspraksis været nødt til at udføre tidskrævende ombygninger af vægge og installationer. I lyset heraf har det været nødvendigt på Nyt Hospital Nordsjælland at tilpasse projektet og udførelsen af installationer og vægge for at undgå senere ombygninger. Omfanget af den uomgængelige forsinkelse er imidlertid reduceret væsentligt takket være inddragelse af erfaringerne fra de øvrige projekter.

For at sikre en solid og realistisk fremdrift har projektet udarbejdet en detaljeret og revideret tidsplan, der koordinerer byggearbejderne og aktiveringsfasen. Planen medfører, at det er nødvendigt at udskyde den planlagte ibrugtagning af hospitalet til sensommeren 2027. Den reviderede tidsplan tager hensyn til, at der skal være tilstrækkelig tid til test og gennemgang af bygningerne i aktiveringsperioden samt til hospitalets ferieafvikling i sommeren 2027.

Den nye tidsplan ændrer ikke ved Nyt Hospital Nordsjællands funktioner, kapacitet eller kvalitet.

Administrationen har gransket projektets samlede økonomi, og det kan konstateres, at forudsætningerne i det gældende styrende budget ikke længere holder. Det skyldes de i bilagene beskrevne markeds- og myndighedsrelaterede årsager, der sammen med den heraf afledte tidsforsinkelse afføder et behov for udvidelse af budgettet.

Samtidig kan det konstateres, at de tidligere opstillede forudsætninger om prisudviklingen på markedet, fra da regionen justerede budgettet i 2023, ikke holdt stik.

Administrationen vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at nedskalere projektet ved for eksempel at undlade aptering af sengestuer, ambulatorierum eller operationsstuer. Besparelser vil påvirke andre dele af projektet og påføre nye omkostninger. Hvis besparelser implementeres, vil det også medføre ændringer i hospitalets funktionalitet og få væsentlig betydning for kapaciteten i et omfang, der vil blive mærkbart for patienterne og personalet.

Som følge heraf ønsker administrationen at orientere om et forventet behov for at forhøje det styrende budget.

Størstedelen af den økonomiske udfordring kan henføres til markedsudviklingen på hospitalsrelevante materialer og arbejdsløn, som har udviklet sig ugunstigt såvel pris- som kapacitetsmæssigt i forhold til forudsætningen ved seneste budgetjustering i foråret 2023 (se bilag 1 for en mere detaljeret gennemgang af økonomien).

Som det er gældende i regionens øvrige større byggerier, udhuler markedspriserne projektøkonomien, da de er højere end byggeomkostningsindekset for boliger, som projektets allerede indgåede kontrakter indeksreguleres med. Især hospitalsbyggerier rammes af markedsprisstigningerne, da hospitalerne har en stor andel af teknik og installationer, der er områder, hvor stigningerne har været mest markante i de seneste år (se bilag 2 for en uddybning af markedssituationens indvirkning på projektets økonomi).

Data udarbejdet af Quantum Project Control for Region Hovedstaden illustrerer dette:

Udvikling i pris- og lønindeks, byggeomkostningsindeks (BOI) og markedspriser fra 2021-2026, kilde: Quantum Project Control.

Det ses især på priserne på det tekniske område, at flere store private aktører ligesom Region Hovedstaden er i gang med teknisk komplicerede byggerier, der efterspørger samme arbejdskraft, materialer og ressourcer.

I november 2023 offentliggjorde Novo Nordisk byggeri for 42 mia. kr. i Kalundborg. Derudover påbegyndte Novo Nordisk store byggerier i Bagsværd og Hillerød, så virksomheden i alt pt. bygger for mere end 60 mia. kr. Fujifilm Diosynth Biotechnologies bygger i Hillerød for ca. 23 mia. kr. Pharma-byggerierne fortsætter de kommende år og vil fortsat presse markedskapaciteten og dermed også priserne på arbejdskraft i byggebranchen voldsomt, ikke mindst på alle installationsfagene, men også på kompletteringsarbejderne såsom indregulering og indvendig færdiggørelse.

Den ugunstige markedsudvikling ses således ikke at være et forbigående fænomen. Tværtimod forventes både specialiseret arbejdskraft og råvarer at fortsætte med at ligge på et højt prisniveau i de kommende år.

Materialepriserne er også steget markant de seneste par år og ser ud til at fortsætte med at stige i takt med den økonomiske usikkerhed i verden generelt og stigende inflation. F.eks. er prisen på kobber steget med 29 pct. fra 2022 til 2024, og teknisk isolering er steget mere end 50 pct. i samme periode. Projektet oplever leveranceudfordringer og prisstigninger på komponenter som f.eks. ventilationsanlæg og eltavler.

I forbindelse med budgetjusteringen i 2023 orienterede Nyt Hospital Nordsjælland den 23. april den politiske følgegruppe på projektet (PFG) om, at der fra 2024-2026 skønnedes at ville være markedsprisstigninger på 1,7 pct. om året alle årene. Det samme skøn lå til grund for regionens ansøgning om udvidelse af lånerammen til Nyt Hospital Nordsjælland, som den 15. maj 2023 blev oversendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Som grafen ovenfor viser, har dette skøn vist sig ikke at holde stik, idet markedspriserne er steget mere end byggeomkostningsindeks (BOI) og markant mere end pris- og lønindeks (PL).

Dertil kommer inden for det nævnte økonomiske spænd merudgifter i forbindelse med tidsforlængelsen, merudgifter som følge af nødvendige merarbejder og en tilførsel til bygherrereserven. Disse punkter uddybes i bilag 1.

Udover spændet udestår en validering af behovet i forhold til ITML-leverancer (informationsteknologi, medicinsk udstyr og logistik) som Center for Ejendomme skal udføre ved sin overtagelse af ITML i projektets sidste faser. Der eksisterer således fortsat en usikkerhed på dette område.

Der er i hele byggeprojektet kontinuerligt fokus på at optimere tidsplanen og reducere ressourceforbruget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce, bestående af tre byggefaglige eksperter, har siden primo december 2024 gransket projektet. Formålet med granskningen er at give regionen anbefalinger til, hvordan projektet bedst færdiggøres uden at skride yderligere i tid, økonomi og kvalitet - samt at sikre, at ministeriet har det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere projektets situation.

Taskforcen har på et møde med regionen den 8. maj 2025 præsenteret sine anbefalinger til projektet, og administrationen er i dialog med ministeriet om det fremadrettede forløb for arbejdet omkring, hvordan regionen kan arbejde med anbefalingerne. Der er som en del af denne proces planlagt besøg fra Taskforcen på Nyt Hospital Nordsjælland den 6. juni 2025. Taskforcens anbefalinger og den opfølgende proces i forhold til byggeprojektet beskrives i selvstændig sag.

Administrationen vil hurtigst muligt præcisere de økonomiske estimater, der ligger til grund for nærværende sag. Det skal herunder undersøges nærmere, om der inden for budgetrammen kan forberedes en integration af psykiatrien i en afgrænset del af byggeriet ved at omdanne til psykiatriske sengepladser eller lade en del stå som råhus til psykiatrien. Det afhænger dog også af en nærmere analyse af det samlede kapacitetsbehov for psykiatrien.

Parallelt hermed vil administrationen fremsætte en endelig tidsplan samt et konsolideret budget, som kan danne grundlag for en dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en mulig låneadgang og dermed muligheden for, at regionen kan lånefinansiere de forventede merudgifter. Administrationen tilstræber i denne proces at optimere tidsplanen og økonomien med sigte på at ramme i den laveste ende af det udmeldte spænd af de forventede merudgifter. En ny sag med endelig tidsplan og konsolideret budget forelægges forventeligt forretningsudvalget til godkendelse i efteråret 2025.

KONSEKVENSER

Ved sagens godkendelse tager regionsrådet orienteringen om tidsplan og økonomi for Nyt Hospital Nordsjælland til efterretning.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at der fortsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at præcisere omfanget af de forventede merudgifter til projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.

ØKONOMI

Der foretages med denne sag ingen økonomiske dispositioner. Som nævnt ovenfor vil der til efteråret blive fremlagt en sag vedrørende det nye styrende budget og finansieringen af de forventede merudgifter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

19. Anbefalinger fra taskforce og nedsættelse af operationelt byggefagligt advisory board på Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Som opfølgning på en anbefaling fra Statsrevisorerne igangsatte Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2023 en evaluering af rammevilkårene for kvalitetsfondsprojekterne. I forlængelse heraf etablerede ministeriet en byggefaglig taskforce, som rådgiver Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne om kvalitetsfondsprojekter med væsentlige ikke-håndterede udfordringer.

Taskforcen har i slutningen af 2024 samt starten af 2025 været på flere besøg hos projektorganisationerne på Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg. Den 8. maj 2025 præsenterede taskforcen sine endelige anbefalinger på et møde med deltagelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionen.

Blandt anbefalingerne er nedsættelse af et operationelt byggefagligt advisory board. Regionen har frem til udgangen af maj 2025 haft et eksternt, rådgivende advisory board, som har støttet de større hospitalsbyggerier i regionen med planlægning, styring og gennemførsel af byggerierne. Regionen har værdsat advisory boardets arbejde, som har bidraget med viden og perspektiver på regionens projekter. Advisory boardet har generelt haft en mere overordnet og strategisk rådgivningsfunktion, end den mere operationelle tilgang til projekterne, som taskforcen lægger op til i det anbefalede byggefaglige advisory board.

SAGSFREMSTILLING

Taskforcens anbefalinger er fremlagt i to rapporter – én for hvert byggeprojekt – som regionen har afgivet faktuelle bemærkninger til. Derudover har administrationen udarbejdet indholdsmæssige bemærkninger til hver af tasforcens anbefalinger.

Regionen er meget langt hen ad vejen enig i taskforcens observationer og anbefalinger, som i vidt omfang allerede er implementerede eller er i gang med at blive det på de to projekter.

De indholdsmæssige bemærkninger for Nyt Hospital Nordsjælland er den 30. maj 2025 oversendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og det forventes, at bemærkninger for Nyt Hospital Bispebjerg fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo juni 2025. Begge skrivelser er vedlagt som fortrolige bilag.

Ligeledes er også hvidbogen ”Fra plan til virkelighed – Region Hovedstadens erfaringer fra de store byggerier 2018-2024” vedlagt som bilag 5 (Bilagets fortrolighed er ophævet efter regionsrådsdagsordenens udsendelse, idet et medie har fået aktindsigt i bilaget). Hvidbogen samler op på de erfaringer, Region Hovedstaden har gjort sig i forbindelse med gennemførelsen af kvalitetsfondsbyggerier og egne store nybyggerier.

En central anbefaling fra taskforcen til begge byggeprojekter er, at der nedsættes et operationelt byggefagligt advisory board med kompetence til at levere ekstern rådgivning og løbende sparring med projektledelsen om projektets strategiske valg, stade og fremdrift.

Administrationen deler taskforcens vurdering af værdien af at lade en uvildig byggefaglig tredjepart følge projekterne. Administrationen anbefaler derfor at regionsrådet giver mandat til at regionen opretter et operationelt byggefagligt advisory board som kan rådgive regionen på byggerierne af Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg.

Som følge af Indenrigs- og Sundhedsministeriets regnskabsinstruks til behandling af tilskud til Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri er det en forudsætning, at den samlede styring af projektet, herunder ift. tid, økonomi og risici, kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen med inddragelse af både økonomiske og byggefaglige kompetencer. Kvalificeringen foretages af et såkaldt Det Tredje Øje (DTØ) og kan foretages af relevante projektuafhængige kompetencer i regionen eller af en ekstern part.

For Region Hovedstadens vedkommende foretages denne funktion i dag af revisionsvirksomheden BDO. Administrationen deler taskforcens betragtning i vigtigheden af at styrke det faglige tilsyn med fokus på byggefaglig kompetence og ser det som naturligt, at det operationelle advisory board på sigt kan overtage rolle som Det Tredje Øje på kvalitetsfondsprojekterne.

KONSEKVENSER

Koncerndirektionen vil umiddelbart efter forretningsudvalgets behandling af sagen arbejde videre med nedsættelsen af det operationelle byggefaglige advisory board og udarbejde et kommissorie for boardets organisering og opgaver.

Etableringen af advisory boardet kan få betydning for det gældende styringsparadigme vedrørende de store byggerier og en revidering af dette kan være nødvendig. Forretningsudvalget og regionsrådet vil i det tilfælde få forelagt et revideret styringsparadigme til godkendelse.

RISIKOVURDERING

Der vurderes ikke at være risici ved nedsættelse af et operationelt byggefagligt advisory board.

ØKONOMI

Administrationen vender tilbage med en sag når omfanget af det byggefaglige advisory board er afklaret.

KOMMUNIKATION

Kommunikationen vedrørende nedsættelsen af advisory boardet indtænkes i den fremadrettede kommunikation i forhold til udfordringerne på byggerierne af Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg. Derudover planlægges der ekstern kommunikation umiddelbart efter nedsættelsen af advisory boardet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

20. Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2025 Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2025 - 31. marts 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på et møde den 27. maj 2025.

Projektøkonomien er, som varslet i tidligere kvartalsrapporter, under et væsentlig pres. Det skyldes, at projektet i høj grad er påvirket af blandt andet prisstigninger og mangel på arbejdskraft, hvilket udgør en central risiko for byggeriet.

Nyt Hospital Nordsjælland arbejder fortsat med et styrende budget på 5.618 mio. kr. i løn- og prisindeks for 2009 - det svarer til 7.896 mio. kr. i 2024 pris- og lønindeks. Det styrende budget indeholder de låneadgange, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet projektet i henholdsvis juni 2021 og juli 2023. Projektøkonomien bliver løbende gennemgået, og de seneste prognoser viser, at de økonomiske forudsætninger i det nuværende styrende budget ikke holder. Projektledelsen er i gang med at gennemgå de økonomiske udfordringer og vil præsentere et nyt konsolideret budget i løbet af de kommende måneder.

Administrationen har haft en længerevarende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om korrekt pl-regulering af det styrende budget, da den aktuelle pl-regulering efterlader en budgetmæssig manko i projektet. Denne manko på 157 mio. kr. er foreløbigt håndteret ved at reducere projektets bygherrereserve tilsvarende. Bygherrereserven er ultimo 1. kvartal 2025 reduceret til 29 mio. kr. og er dermed stærkt udfordret. Administrationen forventer, at finde en løsning for pl-mankoen snarest i løbet af 2025, så denne ikke belaster projektøkonomien unødigt.

Det har, som varslet i tidligere kvartalsrapportering, været nødvendigt at udskyde projektets planlagte ibrugtagning til sensommeren 2027 mod tidligere ved årsskiftet 2026/2027. Udskydelsen skyldes en række forhold. Først og fremmest har det været nødvendigt, at projektet implementerer aktuelle erfaringer fra andre hospitals- og laboratoriebyggerier for at undgå helt uoverskuelige fejl og forsinkelser på et senere tidspunkt. Dette har blandt andet medført implementering af en ændret myndighedspraksis vedrørende godkendelse af brandlukninger, som har betydet en omfattende tilpasning af projektet. Denne tilpasning har, sammen med øvrige tilpasninger, medført moderate forsinkelser af de indvendige arbejdere, som presser de planlagte processer i aktiveringsfasen efter delafleveringerne af byggeriet.

Projektet er desuden udfordret af, at der er store kapacitetsudfordringer i byggebranchen, som er drevet af de igangværende pharmabyggerier, der efterspørger de samme faglige ekspertiser som hospitalsbyggerierne. Dette betyder desværre, at det ikke er muligt at skaffe de yderligere ressourcer til bemanding, som er nødvendige for at sikre tilstrækkelig fremdrift i byggeriet og dermed overholde den overordnede tidsplan.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Taskforcen, bestående af tre byggefaglige eksperter, har siden primo december 2024 gransket projektet. Formålet med granskningen er at give regionen anbefalinger til, hvordan projektet bedst færdiggøres uden at skride yderligere i tid, økonomi og kvalitet - samt at sikre, at ministeriet har det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere projektets situation. Taskforcen har på et møde med regionen den 8. maj 2025 præsenteret sine anbefalinger til projektet, og administrationen er i dialog med ministeriet om det fremadrettede forløb for arbejdet omkring hvordan regionen kan arbejde med anbefalingerne. Der er som en del af denne proces planlagt besøg fra Taskforcen på Nyt Hospital Nordsjælland den 6. juni 2025.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Samtidig har revisionen dog fremhævet en række forhold vedrørende kvartalsrapporteringen, fremdriften og tidsplanen, deponeringsskemaet samt budgettet som uddybes i bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.

DTØ noterer sig, at ”jf. 1. kvartalsrapporten 2025 (fortroligt bilag) vil projektet fortsat i det mest sandsynlige scenarie ved successiv kalkulation blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen, som fortsat ikke er endeligt afklaret. Byggeriet prognosticeres således fortsat til ikke at kunne gennemføres inden for den eksisterende budgetramme og de heri indregnede bygherrereserver.”

DTØ bemærker, at der pågår en proces, ”hvor projektets samlede budgetmæssige udfordring vil blive yderlig valideret med henblik på at afklare det endelige behov for en forøgelse af det styrende budget.”

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at kortlægge omfanget af de forventede merudgifter til projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

21. Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2025, Mary Elizabeths Hospital

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Susanne Due Kristensen (A), Erik Lund (C), Dorte Vilhelmsen (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Annie Hagel (Ø)deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Allan Bilgaard Beier (C) og Sune Søndergaard Raunkjær (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet orienteres med denne kvartalsrapport vedr. 1. kvartal 2025 om fremdrift i byggeriet af Mary Elizabeths Hospital. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for byggeriet.

Mary Elizabeths Hospital er et nyt hospital for børn, unge og fødende, som bygges på Rigshospitalets matrikel mellem Nørre Allé og Henrik Harpestrengs Vej. Byggeriet indeholder 151 senge til børn og unge og 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 14 operationsstuer – i alt 60.000 m2.
Selve byggeperioden løber fra 2021 til medio 2027, hvor første patient forventes at flytte ind. Det nye hospital finansieres af regionen i samarbejde med Ole Kirks Fond, som følger projektet tæt. Projektet følges desuden af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Seneste møde i følgegruppen var den 2. maj 2025.

Der er på nuværende tidspunkt god fremdrift i byggeriet. Råhus og facader er færdigbygget, mens terrænarbejderne udføres på et senere tidspunkt. I de indvendige arbejder skrider arbejdet ligeledes frem. Dog har teknikfagene svært ved at skaffe medarbejdere, da der er stor konkurrence fra andre lignende byggerier på Sjælland.

SAGSFREMSTILLING

I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet. Sagen er yderligere uddybet i vedlagte bilag.

KONSEKVENSER

Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage 1. kvartalsrapportering 2025 vedr. Mary Elizabeths Hospital til efterretning.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet tæt. Projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift i byggeriet samt sikre en stram økonomistyring.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

22. Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2025, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar - 31. marts 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til primo maj 2025 er også med i rapporteringen.

Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.

DTØ konkluderer samlet set, jf. 1. kvartalsrapportering 2025, at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.

Administrationen vurderer - ligesom i seneste kvartalsrapportering - at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Projektet vil indarbejde de nye forudsætninger for Akuthusets videre forløb i projektets risikolog efter beslutningen om et reduceret byggeri.

Administrationen er, i fortsættelse af ovennævnte, fortsat bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

23. Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2025 Ny Psykiatri Bispebjerg

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet orienteres med denne kvartalsrapport vedr. 1. kvartal 2025 om fremdrift i nybyggeriet under Ny Psykiatri Bispebjerg. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for nybyggeriet.

Det er første gang der fremlægges kvartalsrapportering for Ny Psykiatri Bispebjerg til regionsrådet, hvor der tidligere har været rapporeret halvårligt. Med overgangen til kvartalsvis rapportering på regionalt finansierede større byggerier, modtager regionsrådet fremover kvartalsvis opfølgning på alle regionens større byggerier.

Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter blandt andet opførelse af nybyggeri til behandling af psykiatriske patienter. Byggeriet udbygger og moderniserer psykiatrien ved at samle størstedelen af Psykiatrisk Center København på Bispebjerg matriklen. Funktioner som hidtil er placeret på Rigshospitalet, Gentofte og Frederiksberg matriklen.

Nybyggeriet indeholder 200 psykiatriske enestuer med eget bad og toilet fordelt på 12 sengeafsnit med tilhørende personalefaciliteter. Herudover indeholder byggeriet en akutmodtagelse, en ECT-klinik samt tandlægeklinik og mødelokaler.

Under Ny Psykiatri Bispebjerg er der endvidere afsat midler til etablering af parkeringsfaciliteter, der udføres i forbindelse med færdiggørelsen af akuthuset (Nyt Hospital Bispebjerg), samt midler til renovering af de faciliteter i Lersø-komplekset, som psykiatrien skal overtage fra somatikken.

Opførelse af nybyggeriet blev påbegyndt i 2019 med forventet ibrugtagning af etape 2 i april 2026. Nybyggeriet er regionalt finansieret.

SAGSFREMSTILLING

I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i nybyggeriet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.

KONSEKVENSER

Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage 1. kvartalsrapportering 2025 vedr. Ny Psykiatri Bispebjerg til efterretning.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for nybyggeriet tæt. Det konstateres, at projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift nybyggeriet, samt en stram økonomistyring.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

24. Revideret praksisplan for fysioterapi

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 29. april 2025:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen har udarbejdet et udkast til revision af praksisplanen for fysioterapi (kapitel 1 vedr. kapacitet), og kapitlet er derfor gennemgribende omskrevet (se bilag). Revision sker som følge af den nye overenskomstaftale, der trådte i kraft d.1. januar 2024. Som følge af den nye overenskomst blev udvalget forelagt en rammebeslutningen for kapacitetsudvidelser i fysioterapipraksis d. 24. oktober 2024.

Ifølge overenskomsten for fysioterapi skal udkast til praksisplanen forelægges først samarbejdsudvalget og herefter regionsrådet med eventuelle bemærkninger fra samarbejdsudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Den nye overenskomstaftale introducerer et nyt kapacitetsbegreb og lægger samtidig op til en udvidelse af kapaciteten indenfor både den almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Formålet med denne revision er at sikre, at praksisplanen forbliver relevant og i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Det er kun praksisplanens kapitel 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Der er ikke formuleret nye målsætninger.

Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter for kommuner, region og fysioterapeutpraksis.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev d. 24. oktober 2024 forelagt sag vedr. rammebeslutning for kapacitetsudvidelser i fysioterapipraksis. Her godkendte udvalget forslaget om at afsætte midler til opjustering af eksisterende praksis, herunder godkendte udvalget de økonomiske rammebetinger for kapacitetsudvidelser inden for fysioterapi. Ligeledes blev modellen for kapacitetsudvidelserne godkendt.

Udkast til praksisplanen blev d. 21. februar 2025 forelagt samarbejdsudvalget for fysioterapi, som bakkede op om praksisplanen som forelagt i sin nuværende form og uden bemærkninger hertil.

Revisionen af praksisplanen skal være afsluttet og godkendt både kommunalt og regionalt inden d. 1. juli 2025. Dette vil muliggøre, at kapacitetsudvidelserne, som planlægges i medfør af den reviderede praksisplan, kan implementeres i efteråret 2025.

Udkast til praksisplanen blev behandlet i kommunalt regi på det Kommunale Kontaktråd (KKR) d. 11. april. Herefter igangsattes en godkendelsesproces i de 29 kommuner i Region Hovedstaden som løber indtil midt juni. Dette sker sideløbende med behandlingen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og i forretningsudvalget. Endeligt skal praksisplanen godkendes i regionsrådet d. 17. juni 2025.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes vil sagen forelægges til beslutning hos regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 29. april 2025, forretningsudvalget d. 3. juni 2025 og regionsrådet d. 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

25. Udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning 17. juni 2025:
Anbefalet, idet forretningsudvalget ønskede at få tilføjet, at perioden der kigges på alene er til 2023, og at det bør anerkendes, at der er oprettet en uddannelse. Udtalelsen revideres i overensstemmelse hermed.

Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Sagen blev udsat.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i oktober 2024 på eget initiativ igangsat undersøgelsen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.

Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.

Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 17/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 12. maj 2025, hvorefter Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.

Regionsrådet blev den 12. maj 2025 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at der hverken er sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider eller en udjævning af uligheden i adgangen til specialiseret lindring, siden Statsrevisorerne rettede kritik mod begge dele for næsten 5 år siden.

Regionen anerkender Statsrevisorernes kritik, og er overordnet set enige i Rigsrevisionens fund og konklusioner. Den specialiserede lindrende indsats til patienter med livstruende sygdomme skal dog ses i tæt samspil med lindrende indsatser på basalt niveau på hospitaler, i kommuner og praksissektor – hvilket ikke er undersøgt i beretningen. Regionen vurderer, at en styrkelse af den basale lindrende behandling derfor vil være et væsentligt element i at sikre, at patienterne får den nødvendige lindring.

Region Hovedstaden vurderer, at der er behov for at styrke henvisningspraksis, så patienter med behov for en specialiseret lindring får adgang til behandling på det rette tidspunkt. Regionen arbejder derfor på at implementere systematisk brug af patientrapporterede oplysninger til basal palliation (også kaldet PRO-PAL basal), udviklet af Sundhedsdatastyrelsen, hvilket forventes at forbedre henvisningspraksis, når det er fuldt udbredt.

Regionen bemærker dertil, at der endnu ikke er udarbejdet nye visitationskriterier for det palliative område, hvilket var et opmærksomhedspunkt i Rigsrevisionens beretning fra 2020. Region Hovedstaden har tidligere anbefalet, at Sundhedsstyrelsen tager initiativ til at revidere de nationale visitationskriterier for specialiserede palliative enheder, da regionen forventer, at det vil kunne understøtte en bedre og mere ensartet henvisningspraksis til specialiseret lindrende behandling.

Region Hovedstaden anerkender behovet for at udligne ventetiden til specialiseret lindrende behandling på tværs af diagnosegrupper. Patientgruppen er udvidet til at omfatte alle med livstruende sygdomme, hvilket kræver kapacitetsændringer for at dække alle palliative behov. Regionen har en opgave foran sig for at imødekomme dette.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Idet sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 10. juni 2025, forelægges sagen forretningsudvalget den 17. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

26. Nedsættelse af sammenlægningsvalgbestyrelse

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalget anbefaler, betinget af Overgangslovens vedtagelse og ikrafttræden den 1. juli 2025, over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet sammenlægningsvalgbestyrelsens medlemmer og suppleanter fra Region Hovedstaden vil være:

Forretningsudvalgets beslutning 17. juni 2025:
Anbefalet, idet sammenlægningsvalgbestyrelsens medlemmer og suppleanter fra Region Hovedstaden vil være:

BAGGRUND

Der er valg til regionsrådet i Region Østdanmark den 18. november 2025. Lovforslag 213 om overgang til ny sundhedsstruktur (Overgangsloven) er fremsat i Folketinget med forventet vedtagelse medio juni måned til ikrafttrædelse 1. juli 2025. Regionsrådene i Region Sjælland og i Region Hovedstaden skal senest den 1. august 2025 nedsætte en sammenlægningsvalgbestyrelse og hver udpege tre medlemmer hertil. Sammenlægningsvalgbestyrelsen skal bl.a. modtage og godkende kandidatlister mv. og forestå opgørelsen af valget. Regionsrådet skal desuden tage stilling til, hvorvidt der skal ydes diæter til medlemmerne af sammenlægningsvalgbestyrelsen.

I sagen lægges der op til, at regionsrådet træffer beslutning om udpegning af medlemmer til sammenlægningsvalgbestyrelsen, betinget af, at Overgangsloven er vedtaget af Folketinget og træder i kraft 1. juli 2025.

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af § 56, stk. 2, at de opgaver, der i medfør af lov om kommunale og regionale valg og de forskrifter, der er udstedt heraf, ved dette valg varetages af en sammenlægningsvalgbestyrelse. Sammenlægningsvalgbestyrelsen udpeges af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden senest 1. august 2025. I medfør af § 56, stk. 7 har Indenrigsministeriet i udkast til bekendtgørelse om afholdelse af valg til regionsrådet for Region Østdanmark fastsat nærmere regler for sammenlægningsvalgbestyrelsens udpegning, sammensætning og virksomhed.

Regionsrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland vælger hver tre medlemmer ved forholdstalsvalg i henhold til reglerne i kommunestyrelsesloven. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Regionsrådsformanden i hver region er født medlem af sammenlægningsvalgbestyrelsen. Øvrige medlemmer og stedfortrædere vælges blandt regionrådets medlemmer. Formandens plads i sammenlægningsvalgbestyrelsen regnes som en af de pladser, der tilkommer den gruppe, hvortil regionsrådsformanden tilhører.

Region Sjælland skal formelt varetage udførelsen af de opgaver ved afholdelse af valget, der er tillagt sammenlægningsvalgbestyrelsen. Region Hovedstaden yder efter anmodning fra sammenlægningsvalgbestyrelsen bistand hertil. Formanden for sammenlægningsvalgbestyrelsen er regionsrådsformanden for Region Sjælland og træffer efter loven afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.

Høringssvar af valgbekendtgørelse over udkast til bekendtgørelse om afholdelse af valg til regionsrådet i Region Østdanmark

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 25. april 2025 bedt Region Hovedstaden, Region Sjælland, Danske Regioner, KL og Kombit om eventuelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om afholdelse af valg den 18. november 2025 til regionsrådet i Region Østdanmark. Bekendtgørelsen er en praktisk udmøntning af de regler om valg, der fremgår i overgangsloven (lovpakke 1), der tidligere har været politisk behandlet.

Administrationen i Region Hovedstaden har i høringssvaret bl.a. bemærket, at sammenlægningsvalgbestyrelsen, udover formand også skal have en næstformand, idet næstformanden iht. almindelig valglovgivning varetager formandens hverv ved formandens forfald. Administrationen har bemærket i høringssvaret, at det i den forbindelse vil være naturligt, at regionsrådsformanden for Region Hovedstaden, er født næstformand i sammenlægningsvalgbestyrelsen.

Derudover er der i høringssvaret givet bemærkninger til fordeling af valgudgifter mellem de to regioner og til spørgsmål om fintælling. Som bilag 1 og 2 vedlægges udkast til valgbekendtgørelse samt Region Hovedstadens høringssvar.

Forslag til foreløbig, overordnet mødeplan for sammenlægningsvalgbestyrelsen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i vejledningen ifm. regionalvalget i 2021 anført, at der ikke er fastsat et krav om mindste et antal deltagere til møderne i valgbestyrelsen. Ministeriet er dog af den opfattelse, at det er en forudsætning i valglovgivningen, at alle medlemmer af valgbestyrelsen som udgangspunkt skal være til stede på de møder, der er omfattet af valgbestyrelsens virksomhed.

På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås reserveret nedenstående ca. mødetidspunkter i Sorø, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder – eventuelt med kort varsel.

Der er i lovgivningen lagt op til, at en kandidatliste til valget til regionsrådet i Region Østdanmark mindst skal være underskrevet af 400 og højst 600 vælgere i regionen som stillere. Sammenlægningsvalgbestyrelsen fritager efter anmodning som udgangspunkt de kandidatlister, der ved regionsrådsvalget den 16. november 2021 til Region Sjælland eller Region Hovedstaden opnåede repræsentation i et af regionsrådene, og som tirsdag den 16. september 2025 fortsat er repræsenteret i det pågældende regionsråd, fra kravet om indsamling af underskrifter fra et mindste antal stillere.

Hvis det på mødet den 20. november 2025 besluttes, at der skal gennemføres en fornyet fintælling, vil sammenlægningsvalgbestyrelsen straks efter fintællingens afslutning blive indkaldt til endnu et møde med henblik på den endelige opgørelse af valget. Dette møde forventes i givet fald afholdt fredag den 21. november 2025 kl. 16.00.

Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 18. november 2025 at optælle stemmerne til regionalvalget og opgøre resultatet af valget til regionsrådet i kommunen. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Sammenlægningsvalgbestyrelsen kan vælge at godkende valget på grundlag af kommunernes valgbøger eller på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling. Beslutning om fornyet fintælling kan træffes både forud for valget og i forbindelse med den endelige opgørelse af valget. Der har ved de tre seneste valg i Region Hovedstaden og ved det seneste valg i Region Sjælland været foretaget en fornyet fintælling af en mindre del af stemmesedlerne.

En fornyet fintælling af op til 2,15 mio stemmesedler (1,5 mio i Region Hovedstaden og 650.000 i Region Sjælland) vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Som ved sidste valg foreslås det derfor, at regionen indgår aftale med kommunerne om, at de på regionens vegne kan gennemføre en eventuel fornyet fintælling. Tilsvarende er aftalt i Region Sjælland. Administrationen har fået positiv tilbagemelding fra en række kommuner. Københavns Kommune, som har det største antal stemmesedler, kan dog i stil med tidligere valg ikke påtage sig opgaven. Det er derfor aftalt med Valby-Hallen, hvor stemmerne til regionalvalget i Københavns Kommune fintælles, at stemmesedlerne kan blive liggende med henblik på en eventuel fornyet fintælling ved medarbejdere fra regionen. Kommunen har tilbudt at regionens tællere kan deltage i den information og instruktion som kommunens tællere får.

Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er villige til det, om at de på vegne af regionen gennemfører en eventuel fornyet fintælling, mod dækning af omkostningerne til det.

Der kan ydes diæter til sammenlægningsvalgbestyrelsens medlemmer og tilforordnede vælgere efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Det indebærer, at der for møder i bestyrelsen på under fire timer ydes diæter på 455 kr. pr. dag og for møder over fire timer ydes diæter på 910 kr. pr. dag. Tilforordnede vælger kan dagligt få diæter med det maksimale beløb på 2275. Regionsrådet kan beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de skal ydes med et andet beløb end normalt. Det foreslås, at der som ved foregående valg i begge regioner ydes diæter til sammenlægningsvalgbestyrelsens medlemmer.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har regionsrådet udpeget Region Hovedstadens medlemmer og suppleanter til sammenlægningsvalgbestyrelsen: Medlemmerne modtager almindelige diæter.

Ved tiltrædelse af indstillingen har regionsrådet desuden bemyndiget administrationen til at indgå aftaler med kommunerne om bistand ved fornyet fintælling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

I begge regioner forelægges sagen forretningsudvalget og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

27. Fælles valgkommunikation til RV25

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ligesom ved tidligere regionalvalg planlægger administrationen en kommunikationskampagne frem mod valget den 18. november 2025. Kampagnen supplerer den landsdækkende valgkampagne, som Danske Regioner er tovholder for. Grundet særlig situation med dannelse af Region Østdanmark er det vigtigt, at borgerne er opmærksomme på regionalvalg til den nye samlede region, og derfor skal der gøres en ekstra indsats. Kampagnen skal skabe synlighed om Region Østdanmark og medvirke til at få så høj en stemmeprocent som muligt.

SAGSFREMSTILLING

Der er regionalvalg den 18. november 2025. Danske Regioner er tovholder ligesom ved tidligere valg på en landsdækkende kampagne, der udgør en paraply for regionale kampagner.

Danske Regioner samarbejder med KL, og begge bruger ”Stem med” logoet i deres kampagner ligesom ved sidste valg. Samme logo går igen i den understøttende østdanske kampagne.

Efter vedtagelsen af regeringens aftale om sundhedsreform 2024 vil det for vælgerne i Østdanmark være en ny situation at skulle stemme til et regionsråd, der dækker hele Sjælland og øerne. Derfor vil der være en fælles valgkampagne, så borgerne i Sjælland og Hovedstaden vil få en ensartet kommunikation i et samarbejde mellem kommunikationsafdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Forbrænderkampagnen om Region Østdanmark har fokus på at mindske tvivl i valgsituationen og udarbejdes i tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Forbrænderkampagnen forklarer sammenlægningen af de to regioner og med budskaber fra en fælles østdansk fortælling, der besluttes politisk i de to regionsråd efter sommerferien, således at en forbrænderkampagne kan igangsættes i september.

Valgkampagnegruppen på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland vil trække på et eksternt bureau med henblik på at sammensætte en forbrænderkampagne, der skal fange borgernes interesse for at deltage i valghandlingen. Der skal udvikles et kreativt koncept og sammensættes en medieplan, der matcher borgerprofilerne i begge regioner.

Forbrænderkampagnen skal bane vej for en intensiv stemmekampagne, så vi får flest mulige i stemmeboksen og sikre, at borgerne føler sig godt klædt på til at stemme. Den samlede østdanske kampagne lægger sig tæt op ad den nationale kampagne, således at der opnås synergieffekt og større volumen med fokus på valget.

Lovpligtig annoncering af regionalvalget
I henhold til valgloven vil det blive oplyst på hjemmeside med antal kandidater, antal stillere, frister for indlevering af kandidatlister, samt dag og tid for afstemningen.

KONSEKVENSER

Administrationen udvikler kampagnekommunikation med 2 mio. kr. til aktiviteter målrettet alle vælgere, med henblik på at få borgerne til at stemme og øge kendskabet til Region Østdanmark.

ØKONOMI

Der er med budget 2026 i Region Hovedstaden afsat et samlet budget til afvikling af regionalvalget, hvorunder kommunikationsmidlerne hører. Øvrige budget går bl.a. til tryk af stemmesedler.

Budget til valgkommunikation udgør 2 mio., hvoraf 1,8 mio. er indeholdt i det vedtagne budget 2026. 200.000 tilføres fra Center for Politik og Kommunikations budget pga. ekstraordinær kommunikation ift. dannelse af Østdanmark.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

I Region Sjælland forelægges sagen forretningsudvalget den 16. juni og regionsrådet den 24. juni.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

28. Godkendelse af forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd i overgangsåret 2026

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der fremlægges forslag til mødeplan for de to eksisterende regionsråd og forretningsudvalg og for det forberedende regionsråd og forretningsudvalg for 2026 parallelt i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Mødeplanen er udarbejdet på baggrund af principper, som er drøftet på koncerndirektionsmøde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, og som forelægges de to regioners forretningsudvalg og regionsråd.

Hertil ønskes en drøftelse af tilrettelæggelse af de stående udvalgs møder i overgangsåret 2026 med henblik på tilkendegivelser fra forretningsudvalget og regionsrådet, inden de stående udvalg tilrettelægger deres mødeplan, som de stående udvalg selv godkender.

For så vidt angår mødeplanlægning i forberedende forretningsudvalg og regionsråd samt sundhedsråd godkendes planen endeligt i de pågældende organer i forbindelse med deres første møder.

SAGSFREMSTILLING

Forslag til mødeplan for 2026 udarbejdes af de to regioner i fællesskab og godkendes af de respektive regionsråd inden sommerferien. Der er mange udvalg, der skal planlægges møder for, og der er forskellige hensyn, som skal forsøges imødekommet. Foruden de formelle møder skal der også være plads til onboardning af det nye regionsråd og budgetproces. Nedenfor oplistes de principper, som der arbejdes ud fra, og som koncerndirektionerne i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland har taget til efterretning. Principperne er tiltrådt af forretningsudvalget i Region Sjælland den 13. maj 2025:

Principper
1. De to eksisterende regionsrådsmøder og forretningsudvalgsmøder forsøges lagt i samme uger for at skabe mest mulig plads til de nye møder (forberedende råd og udvalg). Møderne afholdes tirsdage i henholdsvis Hillerød og Sorø
2. Det forberedende Forretningsudvalg har fysiske møder i Sorø, som afholdes tirsdage forskudt af møder under punkt 1
3. Det forberedende Regionsråd har fysiske møder i Sorø, som afholdes tirsdage forskudt af møder under punkt 1 og 2
4. De forberedende Sundhedsråd har fysiske møder på forskellige matrikler. Møderne afholdes som udgangspunkt ikke på faste dage, men forsøges afholdt inden for samme uge
5. Der planlægges ikke møder i de forberedende råd/udvalg samme dag som i de eksisterende mødefora
6. Danske Regioner har udsendt deres mødeplan for 2026, og der lægges typisk møder torsdag og fredage
7. De fleste kommuner har onsdage som deres mødedag for kommunalbestyrelserne
8. Virtuelle møder kan komme på tale.

Vedlagte forslag til mødeplan i overgangsåret 2026 (Bilag 1) er tilrettelagt efter ovenstående principper.

Mødetidspunkterne for henholdsvis forretningsudvalg og regionsråd er forskellige i de to regioner. I dag er det for Region Hovedstadens forretningsudvalg kl. 10-14 og regionsråd kl. 17-20. For Region Sjælland er tidspunkterne for forretningsudvalget kl. 9.30-14 og regionsråd kl. 16-20. De forberedende forretningsudvalg og regionsråd må godkende endelige tidspunkt på deres første møde.

Mødeplan for de forberedende sundhedsråd og de videreførte stående udvalg skal forberedes nærmere i efteråret 2025, således at mødeplanen for det enkelte udvalg kan besluttes endeligt i det enkelte udvalg.

Der er i vedlagte mødeplan angivet forslag til hvilke dage, der kunne afholdes møder i forberende sundhedsråd og videreførte stående udvalg. Dette godkendes dog først endelig i de enkelte udvalg, men er angivet af hensyn til den overordnede planlægningsopgave.

De stående udvalg planlægger og beslutter selv mødeplan, men idet overgangsåret har særlige vilkår lægges hermed op til en forhåndsdrøftelse af principper for planlægningen.

I overgangsåret 2026 videreføres de stående udvalg, således disse kan varetage driftsopgaver parallelt med, at de forberedende politiske organer behandler sager vedrørende dannelse af Region Østdanmark. Sameksistensen af både videreførte fora og forberedende fora betyder, at overgangsåret risikerer at blive meget intensivt i forhold til møder. Det må samtidig forventes, at i takt med at fusionen nærmer sig, vil driftssager i de videreførte organer mindskes og forberedelsessager i de nye politiske organer højnes. Der må på den baggrund forventes at være et faldende behov for mødeaktivitet i de videreførte organer. Derfor lægger administrationen op til, at forretningsudvalget og regionsrådet beder de stående udvalg tilrettelægge en mødeplan ud fra følgende principper:

1) Mødekadencen sættes i udgangspunktet ned til hver anden måned i første halvdel af 2026

2) Mødekadencen i efteråret 2026 sænkes yderligere, hvis det viser sig muligt, for de sager, der forventes behandlet.

4) Møderne kan tilrettelægges som rene virtuelle møder af hensyn til at mindske transporttid (dog ikke hybridmøder)

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen godkendes forslag til mødeplan for henholdsvis eksisterende forretningsudvalg og regionsråd samt forberedende forretningsudvalg og regionsråd. Hertil arbejdes videre med tilrettelæggelse af møder i sundhedsråd og videreførte stående udvalg på grundlag af principperne, som er fremlagt i sagen.

KOMMUNIKATION

Forslag til mødeplanen offentliggøres på de to regioners hjemmesider og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni i Region Hovedstaden.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

29. Partiskifte - Anne Ehrenreich (ufp) til Listen Anne Ehrenreich

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich, der i dag er angivet som uden for parti i regionsrådet, har anmodet om fremadrettet at kunne angive sig som medlem af lokallisten Listen Anne Ehrenreich og med bogstavbetegnelse (E) i sædvanlige regionalpolitiske sammenhænge. Det følger af Udtalelse nr. 9114 af 13. marts 1996 fra Indenrigsministeriet, at regionsrådet skal afgøre, hvorvidt medlemmet i sædvanlige regionsrådssammenhænge, f.eks. i beslutningsprotokoller, kan angives med den nye listes betegnelse.

SAGSFREMSTILLING

Det følger af Udtalelse nr. 9114 af 13. marts 1996 fra Indenrigsministeriet, at lovgivningen ikke er til hinder for, at et regionsrådsmedlem i valgperiodens løb skifter fra en kanditdatliste, der er repræsenteret i regionsrådet, til en anden eller vælger status som løsgænger (uden for parti). Der er heller ikke noget til hinder for, at et medlem anmelder, at vedkommende for fremtiden, alene eller sammen med andre medlemmer, repræsenterer et parti eller en kandidatliste, der ikke opnåede valg eller ikke deltog ved det senest afholdte valg til regionsrådet.

Det er dog regionsrådet, som skal afgøre, hvorvidt at medlemmet skal angives med den nye listes betegnelse i sædvanlige regionalpolitiske sammenhænge, herunder i beslutningsprotokoller, på regionens hjemmeside m.v.

Listebetegnelsen ’Listen Anne Ehrenreich’ ses ikke at kunne forveksles med navnet på andre partier/kandidatlister i Region Hovedstadens regionsråd eller partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget, ligesom bogstavet E på nuværende tidspunkt ikke er et reserveret bogstav.

I forbindelse med det kommende regionalvalg i november 2025 nedsættes en valgbestyrelse som vil træffe endelig afgørelse om, hvorvidt de indleverede kandidatlister er gyldige, herunder at listebetegnelsen opfylder de krav, der er angivet i valgloven. Valgbestyrelsen tildeler endvidere liste- og bogstavbetegnelse til de opstillede og godkendte kandidatlister, der ikke blev valgt ind i regionsrådet i 2021, eller som 11 uger før valgdagen 2025 ikke længere er repræsenteret i regionsrådet.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen godkendes angives Anne Ehrenreich fremadrettet som medlem af lokallisten Listen Anne Ehrenreich med bogstavbetegnelse (E) i sædvanlige regionalpolitiske sammenhænge, f.eks. på Region Hovedstadens hjemmeside.

ØKONOMI

Listen Anne Ehrenreich kan ikke opnå partistøtte i funktionsperioden 2022-2026.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

30. Udpegning af nyt medlem til bestyrelsen for Kommunikationscentret i Region Hovedstaden

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Idet Birgit Tystrup (V), udpeget af partiet Venstre, ønsker at udtræde af bestyrelsen for Kommunikationscentret i Region Hovedstaden, skal regionsrådet udpege et nyt medlem.

SAGSFREMSTILLING

I henhold til vedtægt for Kommunikationscentret - Region Hovedstaden udpeger regionsrådet et medlem til centrets bestyrelse.

Institutionen udbyder efter sin vedtægt, udover specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til lov om specialundervisning for voksne, ydelser efter lov om social service m.v., der har en naturlig tilknytning til institutionens opgaver, og hvor institutionen har særlige kompetencer med hensyn til opgavevaretagelsen.

Regionsrådet har på det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af.

Det er derfor partiet Venstre, der skal indstille et nyt medlem til besættelse af den ledige post som bestyrelsesmedlem for Kommunikationscentret.

Venstre indstiller herefter Henning Bay Nielsen (V) som nyt medlem af bestyrelsen for Kommunikationscentret i Region Hovedstaden med virkning fra 17. juni 2025.

Det fremgår af Kommunikationscentrets vedtægter, at regionsrådet ligeledes udpeger en stedfortræder. Stedfortræder er fortsat Thomas Bak (V) som udpeget af regionsrådet den 7. december 2021.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, udpeges Henning Bay Nielsen (V) som nyt bestyrelsesmedlem for Kommunikationscentret i Region Hovedstaden med virkning fra 17. juni 2025.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

31. FORTROLIG - Forskningsbevilling til psykiatrien

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (3), V (5), Finn Rudaizky (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 34.
Imod stemte: Ø (6), i alt 6
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslistens protokolbemærkning er undtaget da den vurderes at indeholde fortrolige oplysninger.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (3), F (1) og V (2), i alt 11.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

2. Medlemsforslag fra Enhedslisten om udsættelse af det kvalificerede ansættelsesstop for uklassicificerede læger i Region Hovedstaden

FORSLAG

POLITISK BEHANDLING

MOTIVATION

BAGGRUND

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Fagligt oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Principper for fremtidig varetagelse af de fire kommunale opgaver, som regionen overtager som led i sundhedsreformen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Kommissorium for den fremtidige organisering af Rigshospitalet – Glostrup

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Etablering af Center for Elektiv Ortopædkirurgi

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. 2. økonomirapport 2025

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES