Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag om handleplan for børne- og ungdomspsykiatrienRegionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale til sag 2.
Dagsordenen blev godkendt.
Randi Mondorf (V) ankom kl. 17.16.
Bergur Løkke Rasmussen (M) ankom kl. 17.18.
Turan Akbulut (C) ankom kl. 17.38.
Magnus Von Dreiager (C), og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Mødet sluttede kl. 21:12.
Det Konservative Folkeparti foreslår:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1 og 2).
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til ændringsforslaget, som var fremsat af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Venstre, Enhedslisten og Listen Anne Ehrenreich:
”at social- og psykiatriudvalget på det allerede planlagte ekstraordinære møde i slutningen af oktober får en status på handleplanen om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien samt de konkrete tiltag, som administrationen straks har igangsat på baggrund af forretningsudvalgets tydelige tilkendegivelser på mødet d. 23. september om, at ventetiden hurtigst muligt skal nedbringes på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Status skal indeholdende mål og delmål og deadlines ift. overholdelse af målene for udredning og behandling. De konkrete initiativer skal ikke afvente den videre politiske behandling. Dette skal tænkes sammen med social- og psykiatriudvalgets beslutning på deres møde den 29. september, hvor de ønsker de månedlige opfølgninger ledsaget af en mere dybdegående og målbar gennemgang af nøgletal og indsatser, som bl.a. følger af rapporten om fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti til afstemning:
For stemte: C (9), V (4), E (1) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 15.
Imod stemte: A (8), B (5), F (4), M (1) og Ø (6), i alt 24.
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Venstre, Enhedslisten og Listen Anne Ehrenreich stillede følgende ændringsforslag til medlemsforslaget (bilag 2):
”at social- og psykiatriudvalget på det allerede planlagte ekstraordinære møde i slutningen af oktober får en status på handleplanen om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien samt de konkrete tiltag, som administrationen straks har igangsat på baggrund af forretningsudvalgets tydelige tilkendegivelser på mødet d. 23. september om, at ventetiden hurtigst muligt skal nedbringes på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. De konkrete initiativer skal ikke afvente den videre politiske behandling. Dette skal tænkes sammen med social- og psykiatriudvalgets beslutning på deres møde den 29. september, hvor de ønsker de månedlige opfølgninger ledsaget af en mere dybdegående og målbar gennemgang af nøgletal og indsatser, som bl.a. følger af rapporten om fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien.”
Formanden satte ændringsforslaget fra partierne til afstemning:
For stemte: A (8), B (5), E (1), F (4), M (1), V (4) og Ø (6), i alt 29.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (9) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 10.
I alt 39.
Ændringsforslaget fra partierne var herefter fremmet, hvorved det oprindelige medlemsforslag bortfaldt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Benedikte Kiær (C), Magnus Von Dreiager (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Vi har med frustration og bekymring fulgt udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien tæt. Og politisk er det blevet kritiseret, og der er krævet forbedringer i tallene for udredning og behandling. Men alligevel ligger antallet af børn og unge som udredes inden for 30 dage kontinuerligt på cirka 15 %. Det finder vi dybt uacceptabelt og kritisabelt.
Derfor kræver vi, at Region Hovedstadens Psykiatri fremlægger en handleplan inden udgangen af oktober med mål- og delmål for, hvordan vi sikrer, at børn og unge bliver udredt til tiden. Vi ønsker at holde Psykiatrien op på håndfaste mål, og ønsker ikke mere snak, redegørelser og analyser. Der skal leveres, og vi mener det er et både politisk og ledelsesmæssigt ansvar.
En målbar handleplan med klare deadlines og delmål vil styrke mulighederne for løbende monitorering af arbejdet med at overholde udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, samt sikre en fælles platform, hvor der tydeligt kan aflæses, om der sker de fremskridt, som vi fælles aftaler.
Hvis Region Hovedstadens Psykiatri mener, at der mangler at blive truffet nogen form for politisk beslutning eller prioritering til fordel for kortere ventetid i børne- og ungepsykiatrien, så er det en klar forventning, at dette kommer til politisk behandling omgående. Ligeledes ønsker vi i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen at få afdækket mulighederne for brug af kapacitet i det private, herunder speciallægepraksis samt overarbejde i det offentlige.
Regionsrådsmedlemmerne Magnus Von Dreiager og Dorte Vilhelmsen har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 21. september 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om en konkret handleplan vedr. børne- og ungdomspsykiatrien.
Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i social- og psykiatriudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at social- og psykiatriudvalget varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet vedr. kapacitet og ventetid i psykiatrien.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.
Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i social- og psykiatriudvalget.
Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 30. september 2025.
25071643
Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag om handleplan for børne- og ungdomspsykiatrien
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Magnus Von Dreiager (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.
Regionens samlede økonomi er fortsat robust på baggrund af, at der i 2024 blev fremrykket medicinindkøb og indfriet leasinggæld. Hertil kommer at regionens hensættelse fra 2024 vedr. efterbetaling af ejendomsskatter ikke realiseres og midlerne derfor kan disponeres i indeværende år. Dermed har regionen et godt økonomisk grundlag til at håndtere udfordringerne i 2025.
Regionens hospitaler har gennemført en lang række projekter med henblik på at afvikle ventelister til behandling i regionen. Ventetiderne er nedbragt, og der er fortsat fokus på områder, hvor patienter venter længe. Dispositionerne afspejler et ønske om at fastholde den gode udvikling i forhold til ventelisterne.
I denne økonomirapport lægges der bl.a. op til at håndtere en række aktuelle udfordringer og en ekstraordinær indsats i forhold til ventetiderne. Herudover er der fokus på at sikre gode rammer for behandlingen vedr. bl.a. de fysiske rammer og sikring af resiliens i forhold til kommende kriser.
Prognosen er baseret på forbrug til og med juli måned og skal dermed tages med det forbehold, at estimaterne er udarbejdet på baggrund af 7/12 af året.
Budgetrammen
3. økonomirapport 2025 viser forventet mindreforbrug på 223 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionens resterende budgetreserve udgør 32 mio. kr., som er indregnet i den samlede prognose.
Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel (minus = mindreforbrug i forhold til budgettet):
De største afvigelser på driftsprognosen er:
Det skal herudover nævnes, at Region Hovedstadens Apotek forventer et merforbrug i størrelsesordenen 25 mio. kr. Merforbruget skyldes udfordringer med den interne produktion af medicin og øvrige varer. Det har medført lavere produktionsudbytte af (godkendte) produktioner fordi en del af produktionen måtte kasseres af kvalitetshensyn, Der har ligeledes været merudgifter til kvalitetskontrol og produktionssupport. Der er usikkerhed om merforbrugets størrelse, og det kan vokse yderligere frem mod årets afslutning.
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet
Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang og fremtidens ambulatorium. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.
Ved 3. økonomirapport viser prognosen en samlet mindreaktivitet på 1,0 mia. DRG kr. i forhold til budgettet svarende til 3,7 procent. I forhold til aktiviteten i 2024 viser prognosen stort set balance, med en tendens til meraktivitet.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 3. september 2025 foreslås følgende dispositioner:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2026. Generelt oplever hospitalerne et økonomisk pres ift. håndtering af høje udgifter til privat behandling og genindførelsen af 30 dages behandlingsgaranti pr. 1. januar 2025 efter, at den i en periode har været 60 dage.
De somatiske hospitaler venter som helhed en væsentlig forskydning/overførsel til 2026. Det nuværende niveau ligger under overførslen ind i året, men højere end normalt på denne tid af året. Administrationen følger udviklingen og overvejer eventuelle tiltag med henblik på at begrænse udviklingen af hensyn til regionens samlede økonomi.
Region Hovedstadens Psykiatri forventer et væsentligt mindreforbrug i 2025. De nuværende rekrutteringsudfordringer samt det generelle arbejde med at konkretisere de styrkede indsatser ventes at medføre, at ikke alle midler kan anvendes til formålet i 2025. Regionsrådet sætter med dispositionerne i denne økonomirapport retning på en del af de uforbrugte midler. Det resterende mindreforbrug overføres til 2026.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et mindreforbrug på ca. 14,5 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på kollektiv trafik på 8,0 mio. kr., et mindreforbrug på miljøområdet på 2,0 mio .kr., et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 5,5 mio. kr. og et merforbrug vedr. letbanen på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til planlagte projektudskydelser til 2026, at trafikreserven i 2025 ikke forventets anvendt fuldt ud og af effekter af sundhedsreformen.
De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-82 mio. kr.). Det forventede mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet, der kun omfatter driftsudgifterne, skal ses i sammenhæng med, at det regionale udviklingsområde derudover også afholder en anlægsudgift på 71 mio. kr. i 2025 til etablering af Hovedstadens Letbane.
Finansiering fra stat og kommuner
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2024 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering.
Der foreligger endnu ikke måltal eller resultater for nærhedsfinansiering i 2025. I forbindelse med økonomiaftalen for 2026 er det aftalt, at der - i lighed med tidligere år - ikke foretages økonomisk efterregulering ved manglende målopfyldelse i 2025.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Likviditet
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 2,491 mia. kr. efter 2. kvartal 2025 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,2 mia. kr. Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.
Udgifts- og anlægsloft
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger viser et råderum på ca. 57 mio. kr. Det forventede råderum består dels af det forventede mindreforbrug på 223 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner (excl. anden finansiering) svarende til i alt 167 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på -32 mio. kr. fra drift til anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne foreløbig at ligge ca. 250 mio. kr. over det aftalte niveau for 2025. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af byggeprojekter herunder Mary Elizabeth Hospital.
Overskridelsen på anlægsområdet vil medføre en belastning af regionens kassebeholdning og administrationen vil - frem mod endeligt regnskab - afsøge mulighederne for at kompensere overskridelsen helt eller delvist med tilbageholdenhed i forhold til regionens udgiftsloft.
Godkendes indstillingens pkt. 1 fordeles engangsbevillingen til konkrete projekter på regionens hospitaler prioriteret af regionens sundhedsudvalg. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 2 overføres engangsbevillingen til regionens praksisområde. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 3 overføres engangsbevillingen til Center for Ejendomme bortset fra midlerne vedr. ekstra rengøring, som fordeles mellem hospitalerne. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 4 overføres engangsbevillingen til Rigshospitalet. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 5 overføres engangsbevillingen til Rigshospitalet. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 6 overføres engangsbevillingen til Center for IT og Medicoteknologi mhp. konkrete indkøb af apparatur på regionens hospitaler prioriteret af administrationen. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 7 overføres engangsbevillingen til Herlev og Gentofte Hospital. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 8 afsættes midlerne til indkøb af et øget varelager vedr. kritiske varer.
Godkendes indstillingens pkt. 9 overføres engangsbevillingen til Center for Ejendomme. Bevillingen finansieres af regionens råderum. Hvis bevillingen ikke kan sikres fuldt afløb i 2025, så kan bevillingen blive reduceret.
Godkendes indstillingens pkt. 10 overføres engangsbevillingen til Amager og Hvidovre Hospital. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 11 afsættes midlerne til indkøb af nyt udstyr. Bevillingen finansieres af regionens råderum.
Godkendes indstillingens pkt. 12 overføres engangsbevillingen til Center for Ejendomme. Bevillingen finansieres af regionens anlægsreserve.
Godkendes indstillingens pkt. 13 reserveres 75 mio. kr. til etableringsudgifter vedr. integration af psykiatri og somatik samt øget sikkerhed. Bevillingen finansieres af det forventede mindreforbrug på Region Hovedstadens Psykiatri.
Godkendes indstillingens pkt. 14 afsættes 2 mio. kr. til Unik Recovery Young. Bevillingen finansieres af det forventede mindreforbrug på Region Hovedstadens Psykiatri.
Godkendes indstillingens pkt. 15 genbekræftes administrationens bemyndigelse til evt. senere dispositioner jf. 2. økonomirapport 2025.
Godkendes indstillingens pkt. 16 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område jf. nærmere beskrivelse ovenfor.
Forhøjede ejendomsskatter
Regionsrådet er tidligere orienteret om, at der var usikkerhed vedr. eventuel efterbetaling ejendomsskatter. Med økonomiaftalen for 2026 blev det afklaret, at dette ikke realiseres. Dermed frigøres de 291,5 mio. kr. som regionen hensatte til merudgifterne i 2024. Disse midler indgår i den aktuelle prognose.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 6.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 4. økonomirapport 2025.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 6.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
25046671
Bilag 1: 3. økonomirapport 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Magnus Von Dreiager (C), Lartey Lawson (B) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på mødet den. 2. september 2025 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 30. september 2025.
Efter andet politiske forhandlingsmøde er der 9. september 2025 indgået en budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Listen Anne Ehrenreich og Finn Rudaizky (ufp) om Region Hovedstadens budget for 2026.
Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2026 - 2029, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2. Hospitalernes interne omprioriteringer fremgår af bilag 3.
Ændringer som følge af budgetaftalen er indarbejdet i budgetforslaget sammen med tekniske og eventuelle redaktionelle ændringer. Af disse ændringer skal nævnes:
I forbindelse med 3. økonomirapport 2025 kunne det konstateres, at Region Hovedstadens Psykiatri har et råderum af frie midler inden for den samlede ramme. Der er et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus på at omsætte alle midler inden for psykiatrien til behandling og dermed nå både regionale som nationale mål for psykiatrien. Derfor er det besluttet at sætte konkret retning på 25 mio. kr. til styrkede tiltag inden for psykiatrien.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har efter fremsættelsen af budgetforslaget meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2026 på 364 mio. kr. I budgetforslaget er der lagt en lånepulje på 360 mio. kr. til grund. Det indebærer et mindre likviditetstræk end forudsat i budgetforslaget, svarende til 4 mio. kr. Dette påvirker ikke råderummet til nye prioriteringer i budgetlægningen.
Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budget 2026 - 2029 er fastsat til den 24. september kl. 12.00.
Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget - særligt i forhold til, at der ikke er generelle besparelser. Derudover udtrykkes bekymring for, at de administrative besparelser, som igen i år gennemføres som følge af regeringsgrundlaget fra december 2022, ikke kan undgå at få konsekvenser for balancen mellem opgaver og ressourcer, og i sidste ende også påvirke ressourcerne i klinikken. Høringssvarene er vedlagt som bilag 4.
Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det beløb, der er forudsat i økonomiaftalen for 2026 på 129 kr. pr. indbygger. Bidraget er en pris- og lønregulering af bidraget i 2025. Forslaget har været i høring hos kommunerne, og der er modtaget svar fra 20 kommuner, som tager forslaget til efterretning (bilag 5).
Der er stillet i alt 59 budgetspørgsmål frem til den 27. august 2025. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen-2026.aspx
Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.
Der er udsendt pressemeddelelse i forbindelse med det indgåede budgetforlig den 9. september 2025, og der overvejes muligheder for presse- og kommunikationsindsats i forhold til konkrete initiativer i budgetaftalen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september og regionsrådet den 30. september 2025.
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
25026760
Bilag 1: Bilag 1: Budgetaftale 2026 for Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2: Udmøntning på bevillingsområder
Bilag 3: Bilag 3: Intern omprioritering og administrative besparelser 2026
Bilag 4: Bilag 4: Samlede høringssvar til Budget 2026 - 2029 fra MED-organisationen
Bilag 5: Bilag 5: Samlede høringssvar fra kommuner vedr. udviklingsbidrag
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Magnus Von Dreiager (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Af regionens budgetaftale for 2025 fremgår, at der skal udvikles en civilsamfundsstrategi for regionens hospitaler og virksomheder.
Administrationen fremlægger her forslag til Region Hovedstadens vision for samarbejdet med civilsamfundet til godkendelse. Visionspapiret er vedlagt som bilag.
Siden beslutningen om at udvikle en civilsamfundsstrategi for Region Hovedstaden er der vedtaget en sundhedsreform med en sammenlægning i en ny Region Østdanmark. Der vil derfor de kommende år skulle arbejdes med den strategiske retning for samarbejdet med civilsamfundet i den nye region. Visionspapiret er Region Hovedstadens oplæg til den videre proces for udvikling af området i Region Østdanmark.
Af visionspapiret fremgår at arbejdet tænkes forankret i de kommende sundhedsråd, hvor der kan findes lokale løsninger i samarbejde mellem hospitaler, kommuner og civilsamfundsorganisationer.
Ifm. udvikling af visionspapiret er der udarbejdet en analyse pba. interviews og workshop med en række interessenter, herunder ledere og medarbejdere fra regionens hospitaler, psykiatrien og Den Sociale Virksomhed, Region Sjælland, kommuner, en bred vifte af civilsamfundsorganisationer samt regionsrådspolitikere. En pixiudgave af analysen er vedlagt som bilag.
Analysen opstiller en række anbefalinger, som er blevet til pba. interviews og workshop. Både anbefalinger og resten af analysen er god inspiration til det videre arbejde med udvikling af området.
I visionspapiret er der opstillet strategiske pejlemærker, der på et mere overordnet plan beskriver de områder, der skal prioriteres i det fremtidige samarbejde mellem regionens hospitaler og virksomheder og civilsamfundet. De strategiske pejlemærker repræsenterer områder med ambitiøse politiske visioner i Region Hovedstaden og et stort potentiale ved styrket samarbejde med civilsamfundet:
Visionspapiret er sat grafisk op af RegionH Design med billeder fra nogle af de civilsamfundsorganisationer, regionen aktuelt samarbejder med.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil Region Hovedstadens vision for samarbejdet med civilsamfundet være godkendt.
Idet sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 26. august 2025, forelægges sagen forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling.
25008348
Bilag 1: Region Hovedstadens vision for samarbejdet med civilsamfundet_au... (D14639175)
Bilag 2: Civilsamfundssamarbejde analyse_pixiudgave juli 2025 (D14492037)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Magnus Von Dreiager (C), Line Ervolder (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet, idet forretningsudvalget bad om, at sundhedsudvalget får en årlig status på hospitalernes efterlevelse af mad- og måltidspolitikken, herunder en status på patienternes ernæringstilstand opdelt pr. hospital.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. september 2025:
Anbefalet, idet udvalget ønskede en tilføjelse til mad- og måltidspolitikken på side 4: ”herunder ved berigelse af maden”. Mad- og måltidspolitikken opdateres i overensstemmelse hermed til forretningsudvalgets behandling af sagen.
Udvalget beder om at få en årlig status på hospitalernes efterlevelse af mad- og måltidspolitikken, herunder en status på patienternes ernæringstilstand opdelt pr. hospital.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Leila Lindén (A) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Det er med Budget 2025-2028 for Region Hovedstaden besluttet, at regionens nuværende mad- og ernæringspolitik for regionens hospitaler skal opdateres i en ny kostpolitik. Formålet med opdateringen er at sikre, at Region Hovedstadens politik på området er tidssvarende og følger de nuværende anbefalinger.
Som led i arbejdet med opdatering af politikken behandlede sundhedsudvalget på møde den 14. januar 2025 en kortlægning af de eksisterende kosttilbud på regionens hospitaler samt drøftede ønsker til kostpolitikkens fokus og indhold.
Administrationen har på baggrund af sundhedsudvalgets bidrag samt bidrag fra den Regionale Ernæringskomité udarbejdet en ny mad- og måltidspolitik. Den nye Mad- og måltidspolitik er vedlagt som bilag 1.
Formålet med mad- og måltidspolitikken er at angive mål for og forventninger til, hvordan mad og måltidsindsatsen skal praktiseres i det daglige på regionens hospitaler og øvrige borgerrettede virksomheder.
I den ny mad- og måltidspolitik er lagt vægt på at sikre at behandling og pleje til patienter og borgere, i størst muligt omfang, understøttes af et ernæringstilbud, som virker tiltalende og appetitvækkende på den enkelte patient.
Samtidig er der fokuseret på at inddrage medarbejdere med ekspertise i ernæring for at sikre at måltiderne er sammensat på en måde, så den indlagte patient mødes i sine individuelle præferencer og samtidig modtager den mængde energi, protein og øvrige næringsstoffer, som de har brug for, for at kunne drage størst mulig nytte af behandlingen
Politikken skal danne grundlag for, at alle medarbejdere, der har terapi/behandlings- og plejeansvar for patienter og borgere, er bevidste om deres fælles ansvar for at sikre, at patienter og borgere, som er i kontakt med regionens hospitaler, tilbydes mad og måltider af en kvalitet, som dækker den enkelte borgers individuelle præferencer og ernæringsbehov.
Temaerne i administrationens forslag til ’mad- og måltidspolitik for Region Hovedstadens hospitaler’ er overordnet beskrevet nedenfor. For politikken i sin fulde længde, henvises til bilag 1.
Patienter i ernæringsrisiko og mad som en del af hospitalsbehandlingen
Ernæring har en væsentlig betydning for varighed af indlæggelser, risiko for komplikationer og dødelighed for patienterne. 30-40% af patienter, der indlægges på regionens hospitaler, er i ernæringsmæssig risiko, og de er således i risiko for at få komplikationer af behandlingen og forlænget rekonvalescens (perioden hvor man genvinder helbred og kræfter) på grund af underernæring. En ernæringsaudit gennemført på regionens hospitaler i 2023 påviste, at cirka 60% ikke fik opfyldt deres ernæringsbehov under indlæggelse og i forbindelse med overgange mellem sektorer. Der er derfor i udkast til ny Mad- og måltidspolitik lagt vægt på, at mad og ernæring skal betragtes som en vigtig del af fundamentet for den samlede hospitalsbehandling. Ligesom, at det bør være et ledelsesfokus på hospitalerne at sikre, at patienters ernæring, mad og måltider journalføres og indgår som parametre i den samlede plan for behandling og pleje.
Fokus på patienternes individuelle præferencer og behov
Det er beskrevet i mad- og måltidspolitikken, at hospitalernes menu-tilbud skal tilbyde velsmagende, ernæringsrigtig og alsidig kost under hensyntagen til patienternes individuelle præferencer og forskellige behov. Desuden er det vigtigt, at patienter skal kunne bestille/tilbydes relevante måltider både i og udenfor køkkenets åbningstider.
Spiseomgivelser og støtte til indtag af passende måltider
I den nye politik er der sat fokus på omgivelser, hvor maden indtages, idet der lægges op til, at hospitalerne skal tilbyde mulighed for, at måltider indtages i omgivelser som er appetitstimulerende, indbydende og hygiejniske. Spiseomgivelserne bør samtidig levne plads til social interaktion med andre patienter og pårørende under måltidet.
Hertil skal hospitalerne sikre vejledning og direkte støtte til patienter i forhold til at indtage passende måltider, som kan dække den enkelte patients behov for energi, protein og øvrige næringsstoffer.
Regionens klima- og miljømål 2030
Regionsrådet vedtog i august 2023, at regionen i 2030 skal have reduceret sit klimaaftryk med 50%. Arbejdet mod at nå klima- og miljømål i Grøn 2030 understøttes i den nye mad- og måltidspolitik. I udkastet er understreget, at køkkenerne skal planlægge og løbende udvikle menutilbud på baggrund af nyeste forskningsbaserede viden. Dette skal gøres med inddragelse af kliniske afdelinger, kliniske diætister og patienter og samtidig, i størst muligt omfang, ved at anvende klimarigtige råvarer og indenfor den økonomiske ramme, som er besluttet med Budget 2025-2028.
I arbejdet mod målsætningen ”Grøn 2030” indgår drift af hospitalskøkkener desuden som strategisk indsatsområde. Her er der særligt fokus på økologi og klimavenlig sammensætning af menuer, herunder nedbringelse af Co₂-belastning fra råvarer som eksempelvis kød.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil 'Mad- og måltidspolitik for Region Hovedstadens hospitaler’ blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet til politisk godkendelse. Administrationen vil, når politikken er politisk godkendt, formidle den til regionens hospitaler med henblik på ibrugtagning.
Der kommunikeres eksternt, når mad- og måltidspolitikken er godkendt i regionsrådet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. september 2025, forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Charlotte Hosbond/Tine Christina Palmberg
25014124
Bilag 1: Mad og måltidspolitik 2025_ernæringskomité pr. 9. september 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag til at indstillingens punkt 1 ændres til følgende:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (10), i alt 10
Imod stemte: A (9), B (5), E (1), F (4), M (1), V (4), Ø (6) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Sagens oprindelige indstillingspunkter var herefter godkendt.
Magnus Von Dreiager (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
”Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Supplerende materiale var eftersendt (bilag 2).
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
Formanden satte Det Konservative Folkepartis ændringsforslagets punkt 1 til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslagets punkt 1 blev anbefalet.
Formanden satte herefter Det Konservative Folkepartis ændringsforslagets punkt 2 til afstemning:
For stemte: C (3), i alt 3.
Imod stemte: A (4), B (1), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslagets punkt 2 var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Venstre stillede følgende ændringsforslag:
Formanden satte partiernes ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Partiernes ændringsforslag var herefter anbefalet, og sagens oprindelige indstilling var dermed bortfaldet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Lovgivningen om national fordeling af lægekapaciteter og fastsættelse af minimumspatienttal trådte i kraft pr. 1. juli 2025 som en del af lovpakke 1.
Formålet med den nye kapacitetsmodel og de fastsatte patienttal er, at man vil gøre det mere attraktivt at være læge i yderområderne. Modellen har til hensigt at fordele patienterne således, at læger, som har patienter med en god sundhedstilstand, har flere patienter end læger, som har mange patienter med dårlig sundhedstilstand.
Det fremgår af lovgivningen, at det er regionen, der har myndighedsansvaret for at fastsætte minimumspatienttallet. Regionen skal senest den 1. september hvert år informere alle læger om Sundhedsdatastyrelsens vejledende minimumspatienttal for de enkelte ydernumre, videregive styrelsens beskrivelse af ydernummerets patientpopulation, og klagemulighed. Derudover skal regionen oplyse om regionsrådets videre proces for dialog med den enkelte praksis om det nye patienttal. Regionen skal på baggrund af dialog med det enkelte almenmedicinske tilbud fastsætte minimumspatienttallet.
Regionen lægger vægt på at sikre en god proces med en åben og konstruktiv dialog om fastsættelse af minimumspatienttallet.
Det forventes, at denne opgave overgår til sundhedsrådene pr. 1. januar 2027.
Med denne sag godkender regionsrådet, at administrationen bemyndiges til at fastsætte minimumspatienttal i de almenmedicinske tilbud frem til 1. januar 2027.
I medfør af den nye lovgivning skal regionsrådet efter en dialog med den enkelte læge i de almenmedicinske tilbud en gang årligt fastsætte minimumspatienttallet. Det betyder, at det ikke længere sker i regi af overenskomsten og samarbejdsudvalget vedr. almen praksis, men er nu en lovbestemt opgave for regionerne.
Lægedækningen i Region Hovedstaden er generelt god, hvilket betyder, at regionen vil forsøge at fastsætte det nye minimumspatienttal med udgangspunkt i klinikkernes nuværende patienttal, medmindre lægerne ønsker noget andet.
Der vil ikke ske reduktion af antallet af kapaciteter i regionen som følge af de nye patienttal. Regionen har heller ikke hjemmel til at flytte patienter væk fra praksis. Der er således ikke nogen patienter, som vil opleve at blive flyttet fra deres læge, medmindre de selv foretager et lægeskift.
Hvad betyder den nye lovgivning
Regionsrådet skal en gang årligt fastsætte nyt minimumspatienttal for alle praksis på baggrund af et vejledende minimumspatienttal, der er beregnet af Sundhedsdatastyrelsen. Regionen vil tage hensyn til lokale og klinikspecifikke forhold, inden patienttallet endeligt fastsættes. Derfor ønsker regionen en dialog med lægerne i de enkelte almenmedicinske tilbud om eventuelle forhold, som skal indgå i regionens fastsættelse af minimumspatienttallet.
Det er vigtigt at understrege, at patienttallet fra Sundhedsdatastyrelsen er vejledende. Regionen vil i sit arbejde med fastsættelse af minimumspatienttal se på den samlede lægedækning i et planlægningsområde. Det betyder, at hvis Sundhedsdatastyrelsens beregninger lægger op til, at en praksis skal have flere patienter end i dag, betyder det ikke nødvendigvis, at praksis vil ende med dette patienttal, når det endelige minimumspatienttallet for 2026 fastsættes.
Formidling af patienttal og dialog med lægerne
I henhold til loven skal Sundhedsdatastyrelsen årligt inden den 1. juli melde vejledende patienttal for hver enkelt almenmedicinske tilbud ud til regionerne.
Regionsrådet er forpligtiget til at videreformidle det vejledende patienttal til de enkelte almenmedicinske tilbud inden den 1. september samme år. Regionen vil i den forbindelse indgå i dialog med det enkelte almenmedicinske tilbud om fastsættelsen af patienttallet.
Sundhedsdatastyrelsen beregner minimumspatienttallet for det enkelte almenmedicinske tilbud ud fra en model, der er fastsat i lovgivningen.
Regionen skal med udgangspunkt i lægedækningen i det enkelte planlægningsområde og dialogen med lægerne træffe en forvaltningsretlig afgørelse for hvert almenmedicinske tilbud om, hvilket minimumspatienttal, der skal gælde for det kommende år. Det betyder, at de enkelte almenmedicinske tilbud får mulighed for at komme med bemærkninger, hvis de ikke er enige i det tal, som regionen fastsætter.
Administrationen har ultimo august 2025 videreformidlet Sundhedsdatastyrelsens tal til de enkelte almenmedicinske tilbud og indledt dialogen om fastsættelse af patienttal. I løbet af efteråret vil regionen fremsende et forslag til minimumspatienttal i det enkelt almen medicinske tilbud. Inden udgangen af året, skal regionen på baggrund af tilbagemeldingen/dialogen med lægen træffe endelig afgørelse om fastsættelse af patienttallet for de 574 almenmedicinske tilbud, der pr. 1. september 2025 er i Region Hovedstaden.
Det bemærkes, at de almenmedicinske tilbud, der pr. 1. juli 2025 har tilladelse til nedsat patienttal og delepraksis, bevarer disse tilladelser.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis administrationen bemyndiges til at fastsætte de enkelte almenmedicinske tilbuds minimumspatienttal.
Ved fastsættelse af minimumspatientantallet i det enkelte almenmedicinske tilbud vil det ikke være lovligt for regionen at sætte skøn under regel, hvilket betyder, at der skal tages individuelle hensyn ved afgørelsen. De enkelte afgørelser vil kunne genoptages, hvis forhold i de enkelte almenmedicinske tilbud eller den lokale lægedækningssituation ændrer sig i løbet af året.
Administrationen har kendskab til de lokale planlægningsområder, og har i forvejen ofte en dialog med lægerne om den enkelte læges personlige forhold, fx sygdom eller om lægen har andre relevante hverv fx som plejehjemslæge/botilbudslæge, i forhold til patienttal.
Derudover er det administrationens erfaring, at der løbende er ansøgninger om nedsættelse af patientantal. Der kan både være akutte behov eller uforudsete hændelser, der kan føre til et behov for nedsættelse af patienttallet eller lukning for tilgang i de enkelte almenmedicinske tilbud. Hidtil i et omfang estimeret til ca. 70 sager årligt. Sagerne har indtil nu været behandlet både administrativt og i samarbejdsudvalget vedr. almen praksis.
Dertil er der behov for, at administrationen kan handle hurtigt, hvis det er nødvendigt, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt med en politisk proces for hver gang, der for at hjælpe lægerne skal fastsættes eller ændres et minimumspatienttal. Det kan være i situationer med akut sygdom hos lægen eller personalet samt uforudsete situationer.
Administrationen anbefaler, at begrundelser for nedsat patienttal er i tråd med de tidligere betingelser i overenskomsten.
Administrationsgrundlag for minimumspatienttal frem til 1. januar 2027
Der lægges op til, at administrationen fastsætter minimuspatienttallet med baggrund i følgende kriterier:
Øvre grænse for patienttal i det almenmedicinske tilbud
I henhold til Overenskomst om almen praksis kan en lægepraksis have op til 2.700 patienter pr. kapacitet, hvilket ikke er ændret med den nye lovgivning. Det er således det enkelte almenmedicinske tilbud, der beslutter sit maksimale patienttal op til 2.700 patienter.
Ansøgninger om forhøjelse af patienttal over 2.700 patienter pr. kapacitet skal fortsat behandles i regi af samarbejdsudvalget for almen praksis i henhold til gældende overenskomst, forventeligt frem til 1. januar 2027.
Klageadgang
Indtil 1. januar 2027 er det ligeledes regionsrådet, der behandler klager over patienttal. Efter 1. januar 2027 vil det være et klagenævn, der forventes oprettet som led i reformen af det almenmedicinske tilbud.
I lovgivningen er der ikke taget stilling til, om behandlingen af klagesager over fastsættelsen af patientantal vil blive behandlet administrativt, hvoraf det følger, at afgørelsen kan påklages til regionsrådet.
Det anbefales derfor, at administrationen får kompetencen til at behandle eventuelle klagesager. Klagesager, hvor der fremkommer nye oplysninger og som kan føre til en ændret vurdering, vil blive genoptaget. Fører det ikke til en ændret afgørelse, vil klager blive vejledt om, at der kan indgives en klage til Ankestyrelsen.
Hvis forretningsudvalget tiltræder indstillingen, vil det være anbefalet overfor regionsrådet at godkende en uddelegering af kompetence til admnistrationen, når det gælder fastsættelse af minimumspatienttal i det almenmedicinske tilbud.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen blev den 26. august 2025 orienteret om, at administrationen ville forelægge en delegationssag til regionsrådet i forhold til processen og kriterierne for fastsættelse af patienttal i de almenmedicinske tilbud. På baggrund af regionsrådets beslutning vil udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen blive orienteret efterfølgende.
Administrationen anbefaler, at der primo 2026 afrapporteres til regionsrådet om status på fastsættelse af minimumspatientantal i det almenmedicinske tilbud.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
25063058
Bilag 1: Bekendtgørelse om den nationale model for fordeling og styring a... (D14775488)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Turan Akbulut (C ), Magnus Von Dreiager (C), Anne Ehrenreich (E), Trine Henriksen (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. august 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens hospitalers grønne udearealer dækker et område på cirka 2,4 millioner kvadratmeter, og her lever flere af landets truede dyr og planter. Administrationen har et ønske om at forvalte disse områder på en bæredygtig og ambitiøs måde til gavn for biodiversiteten. Desuden sætter både patienter, pårørende og medarbejdere pris på biodiversitet, når de bruger regionens matrikler.
Derfor er der lavet en biodiversitetsstrategi, som i forlængelse af regionsrådets målsætning om at reducere CO2-udslippet fra hospitalerne Grøn2030-programmet øger fokus på de planetære grænser. Biodiversitetsstrategien imødekommer også Ungeklimarådets anbefaling om netop at udarbejde en strategi for lokal biodiversitet, der skal fremme borgernes tilknytning til naturen. Én af Ungeklimarådets endelige anbefalinger fra april 2025 peger på at genoprette og beskytte den nuværende natur og inkludere flere grønne områder, planterige facader og hjemmehørende arter samt understøtte sammenhængende naturområder som grønne korridorer og vild natur.
Med denne sag skal det besluttes, om Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden - En stærkere hospitalsnatur 2025-2027 kan vedtages.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil vicedirektør i Center for Ejendomme, Lillian Rasch Madsen, holde et oplæg om biodiversitetsstrategien.
Administrationen har udarbejdet en ambitiøs strategi for styrket biodiversitet på hospitalernes matrikler (se strategien i sin fulde længde i bilag 1 og i en pixi-udgave i bilag 2), der skal skal bidrage positivt til patienters trivsel og skabe værdi for dem, deres pårørende, medarbejdere og regionens øvrige borgere. Målet med strategien er at fremme mangfoldigheden af arter på naturens egne præmisser ved at oprette flere tusind kvadratmeters vild natur og også prioritere mindre beplantninger af græsflader, vådområder og engbevoksninger, så de fremmer biodiversitet. Implementeringen af biodiversitetsstrategien vil bidrage til reduktion i regionens CO2-udslip, blandt andet gennem mindsket brug af maskiner og transportomkostninger.
Strategien sætter ind med en bred vifte forskellige initiativer, der skal give mest mulig trivsel for dyr og planter ved at omlægge så store områder i regionen som muligt på en måde, der ikke generer det enkelte hospital. Samtidig tages der hensyn til pollenallergikere i valget af plantearter. Strategiens indsatser for en styrket biodiversitet samler sig under tre overordnede temaer:
1. Ny arbejdskultur i driften af regionens udendørsarealer
Når biodiversiteten styrkes på regionens mange udearealer, ændres både det æstetiske udtryk, mængden af arbejdsopgaver og måden, der arbejdes på. Korrekt pleje af naturen skal give områder, der fremstår pæne og veldefineret, mens de samtidig giver plads til mangfoldighed og “vildskab”.
Med strategien vil der fremover i driften af Region Hovedstadens udendørsarealer blive stillet konkrete krav om arbejdsprincipper, der fremmer biodiversiteten, f.eks. krav om valg af egnede hjemmmehørende planter, prioritering af levesteder for mindre dyreliv, plads til ”ukrudt” og vildtvoksende planter, plads til uberørte naturområder og genanvendelse af grønt affald.
Ressourcer skal genanvendes, og forbruget skal begrænses endnu mere. Administrationen er næsten i mål med at kortlægge og digitalisere data om udearealerne. Dermed bliver regionen i stand til at opnå målbare resultater i arbejdet med at forbedre biodiversiteten - f.eks. hvor meget CO2-aftrykket reduceres, når større dele af vores udearealer beplantes.
2. Stærkere hospitalsnatur med mere biodiversitet
Under dette tema vil administrationen arbejde med, at der på Region Hovedstadens udendørsarealer skabes levesteder, der i videst muligt understøtter biodiversiteten. Ved at omlægge f.eks. græsplæner til en mere fritstående og varieret sammensætning af planter, skabes en mangfoldighed af levesteder og en større interaktion imellem dyr og planter.
Center for Ejendomme planlægger at omlægge 121.000 kvadratmeter til naturgræs, svarende til mere end halvdelen af regionens græsarealer. Der arbejdes på lignende løsninger for andre typer beplantninger, så en større procentdel af regionens udendørsarealer omlægges til vildtvoksende udendørsarealer med selvstyrende naturpleje. Ved at oprette flere sammenhængende områder, som giver levesteder og fødekilder til forskellige dyr og planter, understøttes biodiversiteten, og der skabes plads for flere interaktioner imellem arterne. Ved udgangen af 2027 forventer administrationen at kunne dokumentere en større mangfoldighed af arter på regionens udearealer.
3. Drift på naturens præmisser
Ved at ændre arbejdskulturen og drifte naturen på dens egne præmisser er målet under dette tema at skabe en mere vild beplantning og større variation af arter på regionens udearealer. Med strategien omlægges dele af regionens udendørsarealer til en plejeform, der frigiver plads til lommer af uberørte naturområder, hvor forskellige dyr og planter kan interagere til gavn for biodiversiteten.
Ved at samle så store arealer af uforstyrret natur som muligt og ved at tilpasse udendørsarealerne til det omkringliggende landskab modvirkes såkaldt habitats-fragmentering, så dyr og planter kan interagere på tværs af landskabet, både på og udenfor regionens udearealer. Med omlægningen skabes plads til naturlig frøsåning, jordforbedring, forsumpning og naturlig dekompostering over tid. Det giver større trivsel for insekter og ukrudt og styrker biodiversiteten på en måde, der ikke generer det enkelte hospital.
De tre temaer i strategien omfatter i alt syv konkrete tiltag:
Administrationen videreudvikler og tilpasser strategien og indsatserne i løbende dialog med hospitalerne og i takt med, at der gøres flere erfaringer i arbejdet med at skabe en endnu stærkere hospitalsnatur.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden - En stærkere hospitalsnatur 2025-2027.
Startegien kan implemteres umiddelbart efter godkendelse. Implementeringen sker inden for egne økonomiske rammer for at sikre fremdrift i de planlagte tiltag. Hovedparten af aktiviteterne i etape 1 vil blive gennemført i løbet af september og oktober 2025. Etape 1 drejer sig blandt andet om tiltag på Amager Hospital, Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, Bispebjerg og Gentofte Hospitaler samt Stolpegården og omfatter initiativer som oprettelse af naturgræs, blomsterenge, levesteder, for dyreliv, nyplantede træer og vådområder.
Med afsæt i etapeplanen (se side 10-11 i bilag 1) vil administrationen fortsætte arbejdet med at implementere strategien i de kommende år i det tempo, som de økonomiske rammer tillader.
Udgifter til at udmønte de initiativer, der skitseres i strategien, afholdes af den administrative ramme. Udgifterne vurderes at løbe op ca. 3,2 mio. kr. til etableringsudgifter over en årrække. Hertil skal forventes et årsværk til en projektleder samt øvrige driftsomkostninger. Initiativerne implementeres i takt med, at der kan findes midler i Center for Ejendommes eksisterende driftsbudget.
I forbindelse med en budgetaftale kan det vælges at afsætte midler til at implementere flere dele af eller hele strategien for herigennem at fremskynde initiativerne.
I forlængelse af strategiens godkendelse, udarbejder administrationen en pressemeddelelse som afsæt for en bred kommunikationsindsats i andet halvår af 2025.
Udover regionens egne platforme, infoskærme og sociale medier retter indsatsen sig mod lokale og regionale medier samt relevante fag- og brancheblade og "grønne" medier.
Hertil forberedes cases og tænkes i forskellige nyheds- og reportageformater, herunder også klummer og kommentarstof med politiske afsendere.
Strategien foreslås også lanceret for offentligheden ved et kick-off-event på f.eks. Bispebjerg Hospital i september, hvortil pressen inviteres, og med deltagelse af politiske repræsentanter og repræsentanter for ungeklimarådet, hospitalsledelser - og medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere og interessenter.
Der produceres også informationsskilte til opsætning på de grønne områder og senere planlægges events og naturvandringer for offentligheden i takt med, at strategien implementeres.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august, forretningsudvalget den 23. september og regionsrådet den 30. september 2025.
Lillian Rasch Madsen / Torben Jarlholm-Jensen
25045972
Bilag 1: Biodiversitetsstrategi for Region Hovedstaden. En stærkere hospitalsnatur 2025-2027
Bilag 2: Pixi-udgave af biodiversitetsstrategien En stærkere hospitalsnatur 2025-2027
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Trine Mette Egetved-Sørensen (C), Trine Henriksen (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. august 2025:
Anbefalet, idet udvalget gerne vil takke Ungeklimarådet for deres store indsats.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet den 16. maj 2023 på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025. Kommissoriet for Ungeklimarådet er vedlagt som bilag 1. Ungeklimarådet er nedsat frem til udgangen af indeværende valgperiode, og rådet har afsluttet begge sæsoner med præsentationer af sine anbefalinger på dialogmøder med regionsrådet henholdsvis den 14. maj 2024 og den 8. april 2025 (vedlagt som bilag 2 og 3).
Miljø- og klimaudvalget drøftede på sit møde den 20. november 2024 Ungeklimarådets foreløbige arbejde og hvilken værdi, det har skabt for regionen med et ungeklimaråd. Regionsrådet blev forelagt en mitvejsevaluering af Ungeklimarådets arbejde den 10. december 2024.
Der lægges med sagen op til en endelig afrapportering af Ungeklimarådets arbejde fra 2023-2025.
Regionsrådet nedsatte Ungeklimarådet i Region Hovedstaden med det formål at få input til at forbedre og udvikle indsatsen med den grønne omstilling i regionen. Ungeklimarådet har nu gennemført to sæsoner, der er løbet fra september-forår efterfulgt af diverse aktiviteter. Rådet har bestået af ca. 11 unge mennesker udpeget af organisationer, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen. De organisationer, der har haft stabile repræsentanter i Ungeklimarådet, er følgende:
I Ungeklimarådets kommissorium var 17 organisationer udpeget til at få en invitation til at deltage i rådet, men de øvrige organisationer har ikke haft mulighed for at stille med en repræsentant.
Ungeklimarådets indsats og udbytte
Det er administrationens vurdering, at Ungeklimarådet i løbet af deres to første sæsoner er kommet godt fra start med arbejdet som det første regionale ungeklimaråd, da det har lykkedes med at sætte fokus på unges opfattelse af klimadagsordenen og bidraget med konkrete idéer til den grønne omstilling af Region Hovedstaden.
På de to sæsoner har Ungeklimarådet bl.a. konstitueret sig; udarbejdet en forretningsorden; deltaget på aktuelle konferencer og arrangementer og udarbejdet to sæt anbefalinger til regionsrådet. De har lyttet til oplæg med forskellige vinkler på regionens arbejde med den grønne omstilling, smagt på hospitalsmad og besøgt helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet efter eget ønske. De har været på besøg på Station på Frederiksberg, som er et hus for tværgående innovationssamarbejder, samskabelse og studenterengagement; på Regionsgården i Hillerød, på Dansk Arkitekturcenter, holdt møde i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler og på Bispebjerg Hospital, i Center for Ejendommes bygning på Borgervænget samt i særlige lokaler på Blegdamsvej ved Rigshospitalet. Desuden blev forpersonen og udvalgsformanden for miljø- og klimaudvalget ringet op af P4 København til en snak om Ungeklimarådets første sæt anbefalinger. Og i budgetaftalen 2025 er Ungeklimarådet anerkendt for deres arbejde: "Vi sætter stor pris på Ungeklimarådets arbejde og anbefalinger. De har mindet os om, at vi skal passe på miljøet og naturen, hvor vi kan. Derfor vil vi i Region Hovedstaden fortsætte vores arbejde med at bidrage til en forbedring af biodiversiteten på regionens arealer."
Ét af hovedformålene med Ungeklimarådet har været at aflevere anbefalinger til regionsrådet. Det har de gjort på to dialogmøder (i foråret 2024 og foråret 2025), som begge har været vellykket med et stort fremmøde, gode drøftelser og udveksling af idéer og synspunkter. Formatet for de to præsentationer var næsten ens, men anden gang bød også på en opsamlingsrunde, hvor alle politikere kunne byde ind med, hvad de tog med sig fra dialogmødet. De unge syntes, at det fungerede godt, ligesom de følte sig lyttet til og anerkendt i deres arbejde, samtidig med at de har en forventning om, at idéerne føres videre ind i budgetforhandlingerne. Der var stor anerkendelse fra politikerne over de unges ambitionsniveau og visionære idéer. Flere budgetinitiativer har også haft samme fokusområder som Ungeklimarådets anbefalinger.
Ungeklimarådets medlemmer fortæller selv, at de synes, at det har været rigtig godt, motiverende, inspirerende, spændende og meget lærerigt at deltage i Ungeklimarådet, ligesom de har været tilfredse med samarbejdet med rådssekretariatet i Center for Regional Udvikling og oplæg fra regionens ansatte. De unge i klimarådet oplever, at anbefalingerne er taget seriøst af både administration og politikerne og at de er blevet hørt. Ved siden af betjeningen af regionens Ungeklimaråd har administrationen deltaget i bl.a. erfaringsforummøder om ungeklimaråd i Danmark og haft kontakt til andre regioner om oprettelse af unge(klima)råd. I disse sammenhænge kan administrationen bidrage med mange erfaringer om inddragelse og fastholdelse af unge og frivillige samt samspillet mellem borgere og politikere.
Ungeklimarådets egen ambition for anden sæson var at øge opmærksomheden om sin eksistens og gøre sig mere synlig i den offentlige debat og blandt andre unge. Desværre er dette mål ikke blevet indfriet i den grad, som var forventningen på grund af manglende tid og ressourcer til en større kommunikationsindsats og interessentmobilisering. Administrationen har stået til rådighed med understøttelse af rådet med at skrive debatindlæg og tilbudt praktiske oplysninger og foranstaltninger. Ét debatindlæg så dagens lys i Sygeplejersken (fagblad for sygeplejersker), hvor der blev sat fokus på vigtigheden af bæredygtighed i sundhedssektoren.
Ønske om et tættere samarbejde mellem Ungeklimarådet og regionsrådet
Ungeklimarådet havde efter første sæson givet udtryk for, at de ønskede sig et tættere samarbejde med politikerne i regionsrådet for at styrke relationen og mindske afstanden. Ungeklimarådet blev af miljø- og klimaudvalget inviteret til at holde oplæg på et udvalgsmøde. Særlige opmærksomhedspunkter blev drøftet, ligesom miljø- og klimaudvalget kunne komme med input til Ungeklimarådets tema og fokus for anbefalingerne samt det fremtidige samarbejde. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A) og udvalgsformand for miljø- og klimaudvalget Line Ervolder (C) har ligeledes deltaget i Ungeklimarådets møder for at øge den gensidige forståelse for, hvad der kan lade sig gøre og forventningsafstemme resultatet af rådets arbejde. Desuden har administrationen haft fokus på at dele relevant information fra politiske møder i regionen for at bygge bro mellem Ungeklimarådet og regionsrådet, ligesom miljø- og klimaudvalget på et udvalgsmøde har drøftet, hvordan samarbejdet mellem udvalget og Ungeklimarådet kunne udbygges med henblik på at øge inddragelsen af de unges vinkel i den politiske proces.
Forpersonskabet for Ungeklimarådet (Hjalte Drejer Jørgensen og Sarah Vestergaard) har også deltaget i flere konferencer og arrangementer sammen med politikerne, hvor de har repræsenteret og været talerør for unge i regionen. De har således deltaget i Greater Copenhagens bestyrelsesmøde på opfordring af regionsrådsformanden, forpersonen har deltaget i debat ved siden af regionsrådsformanden ved Local Development Forum den 25. september 2024, forpersonen har deltaget i debat ved Region Hovedstadens ledelseskonference den 13. november 2024, og næstforpersonen har deltaget i DUF’s nordisk ungeseminar den 7.-9. februar 2025, hvor hun faciliterede en workshop og svarede på spørgsmål sammen med regionsrådsformanden. Herudover har andre medlemmer også deltaget i øvrige arrangementer f.eks. Klima- og Omstillingsrådets workshop-række om dansk landbrug, Nordisk Ungeklimakonference på Ungdomsøen, forpersonens deltagelse og oplæg på Læger for klimaets generalforsamling.
Mødestruktur og arbejdsform
Ungeklimarådet har i begge sæsoner mødtes til fire fysiske møder, og mellem hvert fysiske møde har de også mødtes virtuelt over Teams, ligesom de har mødtes i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne for regionsrådet. Derudover har mindre arbejdsgrupper mødtes med jævne mellemrum, eller de har mødtes i andre sammenhænge uden administrationens tilstedeværelse. Da deltagerne både har studier og arbejde på mange forskellige tidspunkter af dagen, og der ligeledes er deltagere med mere faste arbejdstider kan det være vanskeligt at finde tidspunkter til møderne, hvor alle kan deltage. Og da mange af medlemmerne er frivillige, har mødedeltagelsen været lidt svingende. Derfor har det været muligt at sende en suppleant til møderne, hvilket dog kun er benyttet få gange, idet medlemmerne selv ønsker at være til stede og ofte melder fra med kort varsel grundet sygdom o.lign. Men der har været en fast kerne i Ungeklimarådet, som har sikret den fornødne energi til at føre arbejdet fremad.
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet
Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet bygger videre på Region Hovedstadens store erfaring med borgerinvolvering i de politiske processer. Også på det regionale udviklingsområde er der stor erfaring og kompetencer i forhold til borger- og interessentinvolvering fra bl.a. opgaveudvalg, borgermøder, borgersamlinger, kompetenceråd og symposier mv. Der lægges i kommissoriet op til, at rådet selv udpeger de emner, de ønsker at arbejde med og hvordan. Dette "armslængdeprincip" mellem Ungeklimarådet og regionen har gjort at betjeningen af rådet har været mindre styrende og mere faciliterende. Rådets møder har således været planlagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra administrationen og på baggrund af input og ønsker fra forpersonskabet og de øvrige rådsmedlemmer. Desuden har rådsmedlemmerne på egen hånd søgt information og viden hos både ansatte i regionen og eksperter fra universiteter mv. til deres arbejde med anbefalingerne til regionsrådet. Herefter har administrationen kvalitetssikret anbefalingerne.
Bilag 4 uddyber administrationens bemærkninger til evaluering af Ungeklimarådets virke fra 2023-2025, herunder den værdi der er skabt og de metoder, der er brugt i betjeningen af Ungeklimarådet.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes afrapporteringen af Ungeklimarådets arbejde i 2023-2025. Ungeklimarådets virke udløber med indeværende valgperiode. Der vil i forbindelse med en kommende konstituering af nyt regionsråd for Region Østdanmark kunne tages stilling til om Ungeklimarådet skal videreføres evt. i sit nuværende eller revideret format.
Til hver af Ungeklimarådets sæsoner er der blevet afsat 100.000 kr. til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til ekstern facilitering, forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde, udgifter til grafisk layout samt øvrige aktiviteter for rådet. Desuden har administrationen brugt op til et årsværk på betjeningen af Ungeklimarådet, herunder planlægning og mødeafvikling, research, sparring, facilitering og koordinering mv.
I første sæson blev der brugt 63.361 kr. til ekstern facilitering, forplejning og transportudgifter i forbindelse med afvikling af Ungeklimarådets møder.
I anden sæson blev der brugt 13.828 kr. primært til forplejning i forbindelse med afvikling af Ungeklimarådets møder.
I alt er der således brugt 77.189 kr. fra 2023-2025 på hovedsageligt ekstern facilitering og forplejning til Ungeklimarådet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. august, forretningsudvalget den 23. september og regionsrådet den 30. september 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25044531
Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet
Bilag 2: Ungeklimarådets anbefalinger til regionsrådet den 14. maj 2024
Bilag 3: Ungeklimarådets endelige anbefalinger, april 2025
Bilag 4: Administrationens vurdering af Ungeklimarådets arbejde 2023-2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 2:
”2. at ansøgningen om IB på Niels Brock indstilles til godkendelse til Børne- og Undervisningsministeren.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti til afstemning:
For stemte: C (9) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 15.
Imod stemte: A (9), B (5), E (1), F (4), M (1), V (4), og Ø (6), i alt 25.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:
"Region Hovedstaden går i dialog med relevante gymnasier og Børne- undervisningsministeriet om oprettelse af en engelsksproget, international HF uddannelse (HFI) efter forbillede fra Aarhus Gymnasium"
Formanden ændringsforslaget fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (9), E (1), F (4), M (1), V (4), Ø (6), Finn Rudaizky (ufp), i alt 40.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var herefter godkendt, idet regionsrådet var enige om, at forslaget drøftes i Udvalget for trafik og regional udvikling.
Sagens oprindelige indstillinger var herefter godkendt.
Magnus Von Dreiager (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag (bilag nr. 15):
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: B (1), i alt 1.
Imod stemte: A (4), C (3), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var herefter bortfaldet.
Formanden satte herefter sagens indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (4), C (3), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: B (1), i alt 1.
I alt 12.
Sagens indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti til indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: C (3) og V (1), i alt 4.
Imod stemte: A (4), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: B (1), i alt 1.
I alt 12
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti til indstillingspunkt 2 var herefter bortfaldet.
Formanden satte herefter sagens oprindelige indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (4), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3) og V (1), i alt 4.
Undlod at stemme: B (1).
I alt 12.
Sagens oprindelige indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 27. august 2025:
Forpersonen satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), O (1), Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 8.
Indstillingspunkt 1 blev hermed anbefalet.
Det Konservative Folkeparti stillede et ændringsforslag til indstillingspunkt 2.
”Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om,
"2. at ansøgningen om IB på Niels Brock indstilles til godkendelse til Børne- og Undervisningsministeren.”
Forpersonen satte ændringsforslaget til indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: C (2), O (1), i alt 3.
Imod stemte: A (2), Ø (2), i alt 4.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 8.
Ændringsforslaget bortfaldt hermed.
Forpersonen satte sagens oprindelige indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (2), Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: C (2), O (1), i alt 3.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 8.
Indstillingspunkt 2 blev hermed anbefalet.
Magnus Von Dreiager (C), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye udbud af den internationale gymnasieuddannelse International Baccalaureate (IB). Regionsrådene skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye udbud i regionen med det formål at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af uddannelser.
Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer afgørelse om etablering af nye IB-udbud. Den endelige godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet betinges af autorisation ved den internationale IB-organisation (IBO).
Region Hovedstaden er høringspart, når det gælder den stedlige placering af nye gymnasiale udbud. Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat en udbudsrunde på baggrund af en undersøgelse gennemført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i 2024, som havde til formål at opdatere vidensgrundlaget om den internationale studentereksamen, IB, i Danmark. Undersøgelsen konkluderer bl.a., at antallet af elever er fordoblet i perioden 2012-2023, og at efterspørgslen efter IB forventes at stige med ca. 70 % fra 2023-2033. Rapporten er vedlagt som bilag (bilag 1).
På baggrund af undersøgelsen er der opsat en række vurderingskriterier, som ansøgningerne om nye IB-udbud vurderes ud fra. Et af vurderingskriterierne er, at de nye udbud skal bidrage til at sikre tilstrækkelig geografisk uddannelsesdækning og -spredning (link til vurderingskriterierne). Ministeriet kan godkende op til 3 nye udbud i hele landet.
Region Hovedstaden har ved fristens udløb modtaget to ansøgninger om nye IB-udbud på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden.
På baggrund af søgetallene til pre-IB og IB de senere år (se bilag 2) og placering af eksisterende udbud samt Epinions undersøgelse af den fremadrettede forventede efterspørgsel efter IB i Region Hovedstaden, vurderer administrationen, at der kun er elevgrundlag til at indstille ét nyt IB-udbud i regionen. De eksisterende tre offentlige IB-udbud i Region Hovedstaden og Region Sjælland oplyser til administrationen, at de p.t. har kapacitet til samlet omkring 330 IB-elever. Skolerne oplyser, at kapaciteten ikke fastsættes årligt, men at antallet af IB-pladser i høj grad afhænger af, hvor mange elever fra pre-IB, der vurderes egnede til at blive optaget på IB-uddannelsen.
Administrationen anbefaler, at ansøgningen om IB fra Høje-Taastrup Gymnasium godkendes af hensyn til at sikre et geografisk bredt udbud af IB-uddannelser i regionen (såvel den nuværende Region Hovedstaden som den kommende Region Østdanmark) og imødekomme den forventede stigning i efterspørgslen efter IB blandt unge på den københavnske vestegn (jf. Epinions undersøgelse). Yderligere vurderer administrationen, at et IB-udbud på Høje-Taastrup Gymnasium vil kunne øge institutionens attraktivitet blandt fremtidige ansøgere til gymnasiets øvrige udbud og dermed imødekomme udfordringen med vigende søgetal og tilgang af elever, som Høje-Taastrup Gymnasium har oplevet de senere år.
Administrationen anbefaler, at ansøgningen om IB fra Niels Brock indstilles til afslag af hensyn til at sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag på de eksisterende IB-udbud i Region Hovedstaden. Administrationen vurderer, at et IB-udbud beliggende centralt i København vil udfordre elevgrundlaget på de eksisterende uddannelsessteder og herved risikere at have negativ påvirkning på uddannelsesdækningen på langt sigt. Derudover imødekommer ansøgningen i mindre grad den forventede stigning i efterspørgslen efter IB-uddannelser blandt unge på den københavnske vestegn (jf. Epinions undersøgelse) end et IB-udbud i Høje-Taastrup gør.
Af bilag 2 fremgår oplysninger om kapacitet, søgning og tilgang til IB-uddannelserne i Region Hovedstaden de seneste tre år, befolkningsudviklingen samt placering af de to nye uddannelsessteder og den øvrige uddannelsesdækning på IB, som indgår i administrationens vurdering.
Høje-Taastrup Gymnasium lægger i sin ansøgning (bilag 3) vægt på, at de har en mangeartet elevgruppe fra forskellige kulturer og gør en stor indsats for at inkludere deres elever både fagligt på skolen og i lokalområdet gennem samarbejde med kommunale aktører. Gymnasiet har desuden etableret et mangfoldighedsnetværk med andre skoler, der har til hensigt at understøtte faglig trivsel i en multikulturel elevgruppe. Den faglige trivsel understøttes også gennem en mentorordning, som gymnasiet vurderer, kan bidrage med at få IB-eleverne integreret på skolen.
Skolen lægger desuden vægt på, at de har en ambitiøs elevgruppe med en høj overgangsfrekvens til videregående uddannelse og hvor de vurderer, at det høje akademiske niveau der kendetegner IB-uddannelsen, vil passe godt ind. Gymnasiet har derudover et internationalt og globalt udsyn med samarbejdspartnere i bl.a. Norden, USA og Japan.
Sidst fremhæver skolen, at gymnasiet er centralt placeret i Høje-Taastrup Kommune og tæt på både tog- og buslinjer, som gør det lettilgængeligt for elever fra både Københavns vestegn og flere større sjællandske byer. Dermed vil et IB-tilbud på skolen kunne dække et væsentligt geografisk område, som skolen allerede har erfaring med fra deres ASF-linje.
Bilag til ansøgningen fremgår af sagens bilag 4 og 5.
Høje-Taastrup Gymnasium ønsker at udbyde IB fra skoleåret 2027/28. Gymnasiet nævner ikke, hvilken kapacitet de forventer eller ønsker.
Høring af de stedlige interessenter
Ansøgningen om IB fra Høje-Taastrup Gymnasium har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, offentlige skoler der udbyder IB-uddannelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Høringssvarene fremgår af bilag 6-8. Generelt er der ikke opbakning fra skolerne til ansøgningen om IB på Høje-Taastrup Gymnasium.
Nørre Gymnasium (Husum), Birkerød Gymnasium og Stenhus Gymnasium (Holbæk) udtrykker alle bekymring for, om de kan oprette en tilstrækkelig elevvolumen og minimumskapacitet på deres IB-uddannelser, hvis der oprettes et IB-udbud på Høje-Taastrup Gymnasium. Nørre Gymnasium nævner, at de oplever flere ansøgere til deres IB-uddannelser end hvad de har kapacitet til, men at størstedelen af de ansøgere de afviser, ikke vurderes at være egnede til IB-uddannelsen. Begge skoler er desuden bekymrede for, om der vil opstå konkurrence om de samme lærerressourcer ved flere udbud i regionen, og dermed risiko for at de ikke kan opretholde et bæredygtigt IB-udbud.
I stedet for flere IB-udbud i regionen, mener både Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium, at der er større behov for mere differentierede uddannelsesudbud på engelsk og at der eksempelvis laves et udbud, der svarer til HF.
Rektorerne i gymnasiesamarbejderne har den 2. juni – 10. juni haft mulighed for at komme med bemærkninger til ansøgningen. Administrationen har modtaget høringssvar fra Brøndby Gymnasium, U/NORD og NEXT (bilag 12-14), hvoraf ingen har bemærkninger til ansøgningen fra Høje-Taastrup Gymnasium.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at Høje-Taastrup Gymnasium geografisk er placeret relativt langt fra de eksisterende IB-udbydere i Region Hovedstaden (se kort i bilag 2) og dermed ikke forventes at få en direkte indvirkning på de eksisterende IB-udbyderes elevgrundlag. Samtidig peger undersøgelsen udført af Epinion på, at der i de senere år har været en stigning i børn af beskæftigede udenlandske statsborgere – og som er potentielle IB-elever – i flere kommuner på den københavnske vestegn, som har togforbindelse til Høje-Taastrup. Høje-Taastrup Gymnasium har dog ikke i deres ansøgningen beskrevet, hvilken kapacitet de ønsker eller forventer på et eventuelt IB-udbud.
Administrationen vurderer, at et IB-udbud i Høje-Taastrup sikrer et bredt geografisk udbud af IB-uddannelse i den nuværende Region Hovedstaden. Da skolen først forventer at udbyde IB-uddannelsen fra skoleåret 2027/28 – og dermed efter fusionen af Region Hovedstaden og Region Sjælland – vurderer administrationen, at Høje-Taastrup er centralt placeret i den nye region og vil kunne tiltrække elever fra et stort geografisk område i den nye Region Østdanmark. Administrationen bemærker samtidig, at en opstart af IB på skolen fra 2027/28 ikke løser de nuværende kapacitetsudfordringer i regionen med elever, der søger engelsksprogede gymnasiale uddannelser og ikke kan få plads. Dog vurderer administrationen, at fordelene ved den stedlige placering opvejer ulemperne ved starttidspunktet.
Yderligere vurderer administrationen, at et IB-udbud på Høje-Taastrup Gymnasium vil kunne øge institutionens attraktivitet blandt fremtidige ansøgere til gymnasiets øvrige udbud og dermed imødekomme det politiske ønske om at opretholde et bæredygtigt uddannelsesudbud i Høje-Taastrup. Administrationen bemærker desuden, at gymnasiet ikke udnytter deres nuværende bygningskapacitet samt at de med deres erfaring fra ASF-linjen har gjort sig gode erfaringer med at udbyde særtilbud.
Niels Brock lægger i sin ansøgning (bilag 9) vægt på, at de er en i forvejen internationalt orienteret uddannelse grundet deres eksisterende udbud af studieretningen IBB (en international variant af hhx), hvor undervisningssproget er engelsk, og underviserne certificeres til at undervise på engelsk.
Niels Brock fremhæver, at de tilbyder uddannelser af høj kvalitet, når der måles på søgning og optag, karakterer og løfteevne samt elevtrivsel. De har således et stort antal ansøgninger, som overgår deres fastsatte kapacitet. Sammenlignet med landsgennemsnittet på hhx er karaktergennemsnittet på Niels Brock højere, og de har en signifikant positiv løfteevne på Det Internationale Gymnasium i faget engelsk (dvs. skolens evne til at løfte eleverne fagligt i forhold til deres socioøkonomiske baggrund). Elevtrivselsundersøgelserne viser, at læringsmiljøet på Niels Brock generelt vurderes på niveau med landsgennemsnittet. Niels Brock fremhæver desuden, at deres elever har en høj overgangsfrekvens til videregående uddannelse.
Sidst fremhæver de, at Niels Brock adskiller sig fra de eksisterende IB-udbydere i regionen ved at være et handelsgymnasium og at IB-uddannelsen på Niels Brock vil kunne imødekomme elever, der ønsker at kombinere en international uddannelse med et merkantilt fagtilbud. De forventer derfor at kunne tiltrække en mere erhvervsorienteret elevgruppe og dermed gøre IB-uddannelsen på Niels Brock til et supplement til de eksisterende IB-udbydere. Niels Brock bemærker desuden, at de har en robust og stabil økonomisk position.
Bilag til ansøgningen fremgår af sagens bilag 10.
Niels Brock ønsker at udbyde IB fra skoleåret 2026/27. Gymnasiet ønsker en kapacitet på 2 IB-klasser.
Høring af de stedlige interessenter
Ansøgningen om IB fra Niels Brock har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, offentlige skoler der udbyder IB-uddannelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Høringssvarene fremgår af bilag 11.
Ansøgningen om IB på Niels Brock møder ikke opbakning fra Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium, mens Stenhus Gymnasium bakker op om et IB-udbud i hovedstadsområdet og på et handelsgymnasium.
Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium udtrykker samme bekymringer som beskrevet under ansøgningen for Høje Taastrup Gymnasium. Birkerød Gymnasium nævner yderligere, at de private udbud af IB-uddannelser i og omkring København også må tages i betragtning og at der i forvejen er ret stor konkurrence i området om elever.
Rektorerne i gymnasiesamarbejderne har den 2. juni – 10. juni haft mulighed for at komme med bemærkninger til ansøgningen. Administrationen har modtaget høringssvar fra Brøndby Gymnasium, U/NORD og NEXT (bilag 12-14), hvoraf ingen har bemærkninger til ansøgningen fra Niels Brock.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et IB-udbud på Niels Brock i København vil medføre en risiko for, at elevgrundlaget på de eksisterende IB-udbud i københavnsområdet og nord for københavnsområdet ikke i tilstrækkelig grad kan opretholdes, da konkurrencen om eleverne vil øges med endnu et tilbud centralt beliggende i København. Dette til trods for, at Niels Brock søger om at oprette et merkantilt IB-udbud, der forventes at adskille sig fra de eksisterende udbud. Administrationen vurderer, at et IB-udbud beliggende centralt i København ikke imødekommer den forventede stigning i efterspørgslen efter IB-uddannelser blandt unge på den københavnske vestegn (jf. Epinions undersøgelse) i samme grad som et IB-udbud i Høje-Taastrup gør.
Administrationen bemærker samtidig, at på hhx har situationen i flere år været, at søgningen er steget og at denne overskrider kapaciteten. Dette gør sig ikke mindst gældende blandt hhx-gymnasierne i Centrum. Administrationen vurderer på den baggrund, at kapaciteten på Niels Brock med fordel bør tilgodese hhx frem for IB.
Administrationen anerkender dog, at Niels Brock vil kunne oprette IB-uddannelsen fra skoleåret 2026/27 og dermed tidligere end Høje-Taastrup Gymnasium kan imødekomme de nuværende udfordringer med elever, der søger engelsksprogede gymnasiale uddannelser og ikke kan få plads.
Koordinering med Region Sjælland om indstilling af nye IB-udbud
Administrationen i Region Hovedstaden er i dialog med administrationen i Region Sjælland om de indkomne ansøgninger, for at tage hensyn til det samlede udbud af IB-uddannelser og den geografiske dækning i den kommende Region Østdanmark i indstillingen til Børne- og Undervisningsministeriet.
I den endelige afgørelse om etablering af nye IB-udbud, opfordrer Region Hovedstaden børne- og undervisningsministeren til at der tages hensyn til den samlede sjællandske geografi.
Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådets indstilling sendes til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgørelse om ansøgningerne.
Såfremt kapaciteten på IB ikke kan tilpasses, så den er tilstrækkelig, vil det blive vanskeligt at imødekomme den større efterspørgsel efter IB-uddannelser fra særligt børn af udenlandsk arbejdskraft, som forventes i de kommende år. I fordelingen af ansøgere til pre-IB er det en kendt udfordring, at mange elever skal transportere sig langt for at komme til deres nærmeste udbud. Det samme gør sig formentlig gældende på IB, og hvis ikke der oprettes nye udbud i Region Hovedstadens geografi, som imødekommer både større efterspørgsel efter IB-uddannelsen og i de områder af regionen hvor der forventes at være størst stigning i ansøgerne, risikerer mange ansøgere enten ikke at kunne optages eller få plads på en institution langt fra deres bopæl.
Hvis kapaciteten hæves for meget med et nyt IB-udbud i regionen, vil det samtidig få betydning for de eksisterende gymnasier, der udbyder IB-uddannelsen, som vil få et mindre elevgrundlag. Dette vil påvirke skolerne økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at påvirke ungdomsuddannelsesmiljøet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 27. august 2025, forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25029816
Bilag 1: Bilag 1_Epinion 2024 Undersøgelse vedr. International Baccalaureate (IB)
Bilag 2: Bilag 2_Baggrundsnotat om kapacitet, søgning og befolkning i Region H
Bilag 3: Bilag 3_Ansøgning 1_Ansøgning om IB DP på Høje-Taastrup Gymnasium
Bilag 4: Bilag 4_Ansøgning 1_Letter to the Ministry of Education Denmark
Bilag 5: Bilag 5_Ansøgning 1_Financial support letter
Bilag 6: Bilag 6_Ansøgning 1_Høringssvar - Nørre Gymnasium
Bilag 7: Bilag 7_Ansøgning 1_Høringssvar - Birkerød Gymnasium
Bilag 8: Bilag 8_Ansøgning 1_Høringssvar - Stenhus Gymnasium
Bilag 9: Bilag 9_Ansøgning 2_Ansøgning om IB på Niels Brock Handelsgymnasium
Bilag 10: Bilag 10_Ansøgning 2_Eksempler på engelsk sprog certificeringer
Bilag 11: Bilag 11_Ansøgning 2_Høringssvar - Nørre Gymnasium, Birkerød Gymnasium, Stenhus Gymnasium
Bilag 12: Bilag 12_Høringssvar Brøndby Gymnasium
Bilag 13: Bilag 13_Høringssvar til høring om IB ansøgninger - UNORD
Bilag 14: Bilag 14_Høringssvar NEXT
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 27. august 2025:
Anbefalet.
Magnus Von Dreiager (C), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dal Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Linje 310R kører i dag mellem Frederikssund St. og Farum St. Der har igennem længere tid været udfordringer med at overholde køreplanen med op til ½ times forsinkelser for passagererne til følge. Udfordringen er forsøgt løst i den nye kontrakt, A24, som har driftsstart februar 2027, ved at binde køreplanen for 310R sammen med 320R. Udvalget blev den 25. september 2024 orienteret herom.
Køretidsudfordringerne er, det sidste halve år, taget til som følge af længerevarende vejarbejde og øget trængsel på strækningen. Det har det sidste halve år resulteret i 45 klager til Movia. I første kvartal 2025 er passagertallet faldet med 13 % i forhold til året før. For at imødekomme passagerernes ønske om en mere stabil drift og forhindre at passagertallet falder yderligere frem mod implementering af den nye løsning fra 2027, beskrives i denne sag med en løsning, som kan igangsættes allerede fra november 2025.
Linje 310R kører mellem Frederikssund St. og Farum St. med en frekvens gældende for R-busser, hvilket er halvtimes drift i dagtimer. Bussen oplever udfordringer med at overholde køreplanen, hvilket betyder forsinkelse som akkumuleres i løbet af dagen og er værst efter myldretiden. Passagerne kan dermed ikke regne med rettidighed i forbindelse med transport til og fra uddannelse, arbejde eller fritidsinteresser.
Administrationen har været i dialog med de involverede kommuner Frederikssund, Allerød og Furesø om udfordringerne og mulige løsninger på forsinkelserne. Kommunerne har udtrykt ønske om at opretholde en frekvens med drift hver halve time og med en fast køreplan, så det er nemt og overskueligt for passagerne.
Tilpasning af ruten og sammenlægning af stoppesteder
Administrationen foreslår på baggrund af ovenstående, at kørselsudfordringerne løses ved at tilpasse ruteføringen for linjen og sammenlægge stoppesteder på strækningen, så køreplanen kan overholdes. Forslaget er, at der i de større byer på strækningen (Frederikssund, Slangerup, Lynge og Farum) sammenlægges stoppesteder samt at ruten rettes ud i Frederikssund og Farum, så der vindes køretid. Bilag 1 viser de otte stop, der udgår, og afstanden til nærmeste stoppested, og den nye rute i henholdsvis Frederikssund og Farum.
I Frederikssund oprettes et stoppested, som skulle træde i kraft med den nye kontrakt i 2027. Dette gøres for ikke at ændre stoppestedsmønstret flere gange, skabe genkendelighed og tilgodese de studerende, som benytter de stoppesteder som udgår i Frederikssund. Oprettelsen af dette stoppested vurderes ikke at koste ekstra tid ift. køreplanen.
De stoppesteder, som udgår, er i kort gangafstand til andre stoppesteder, så passagerne stadig har mulighed for at benytte buslinjen. Movia vurderer, at passagererne fortsat vil benytte ruten og gå den længere afstand til deres nærmeste stoppesteder. Ændringerne i ruten, sammenlægningen af stoppesteder og oprettelse af et nyt stoppested er udgiftsneutral.
Ændringerne og de stoppesteder som udgår i bilag 1 har været administrativt forelagt de involverede kommuner.
Alternative løsningsmuligheder
Som en del af dialogen om løsningsmuligheder har Movia foreslået at implementere en rullende køreplan, hvor afgangstider ikke er fastlagte minuttal, men hvor køreplanen tilpasses løbende. Det vil i praksis betyde, at 310R ikke nødvendigvis vil køre med halvtimesdrift i dagtimerne. Administrativt vurderes en rullende køreplan ikke som en god løsning, da det vurderes hensigtsmæssigt at fastholde R-net frekvensen for linje 301R.
Derudover er der muligheden for at tilkøbe en ekstra bus for at løse kørselsudfordringerne. Movia estimerer at en ekstra bus vil koste op til 1,7 mio. kr. om året. Den høje udgift skyldes at en ekstra bus ikke vil blive optimalt udnyttet og ca. 1,1 mio. kr. af det samlede beløb vil være udgifter til selve tilkøbet af bussen og resten udgør uudnyttet køretid. Grundet indkøb af ekstra busmateriel vil denne dyrere løsning først kunne implementeres til årsskiftet. Tilkøb af en ekstra bus er forelagt for de involverede kommuner, herunder muligheden for medfinansiering. Om det er en mulighed med en kommunal medfinansiering af tilkøb af en ekstra bus, kræver en yderligere afklaring. Denne løsning kan ikke administrativt anbefales.
Videre proces
Ved regionsrådets beslutning om tilpasning af ruten og sammenlægning af stoppesteder giver administrationen Movia besked herom, og ændringerne kan foretages i køreplanen med virkning fra ultimo november.
Ved tiltrædelse af indstillingen om tilpasningen af linje 310Rs ruteføring og stoppestedsmønster, vil administrationen meddele Movia om ændringerne. Tilpasningen i ruteføringen og stoppestedsmønsteret vil dertil kunne indføres i driften fra ultimo november 2025.
Ved beslutning om at ændre ruteføringen og sammenlægning af stoppesteder har det ingen økonomiske konsekvenser for regionen. Hvis der ønskes tilkøb af en ekstra bus, som løsning på kørselsudfordringerne, vil det koste regionen 1,7 mio. kr. i 2026 og 0,2 mio. kr. i 2027 indtil den nye kontrakt træder i kraft i februar 2027.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 27. august 2025, forretningsudvalget d. 23. september 2025 og regionsrådet d. 30. september 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23056568
Bilag 1: 310R - ruteændring og sammenlægning af stoppesteder
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Regionsrådet udpegede på regionsrådsmøde den 10. maj 2022 Stig Larsen (Ø) som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité A efter indstilling fra Enhedslisten. Sekretariatet for De Videnskabsetiske Komiteer har meddelt, at Stig Larsen er afgået ved døden. Der skal derfor udpeges et nyt lægmedlem til komitéen.
Det er regionsrådet, som har nedsat de regionale videnskabsetiske komitéer for Region Hovedstaden. Medlemmerne af de regionale komitéer skal have tilknytning til den region, den pågældende komité dækker.
Regionsrådet har på det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et lægmedlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt lægmedlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten, som indstiller et nyt lægmedlem til Videnskabsetisk Komité A.
Enhedslisten har oplyst, at Victor Irming Hansen (Ø) indstilles som nyt lægmedlem af Komité A.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges Victor Irming Hansen (Ø) som nyt lægmedlem til Videnskabsetisk Komite A for Region Hovedstaden pr. 30. september 2025, idet Stig Larsen (Ø) er afgået ved døden.
Ved tiltrædelse af indstillingen opdateres Region Hovedstadens hjemmeside med ændringerne.
Sagen forelægges regionsrådet den 30. september 2025.
Marie Kruse / Anja Jørgensen
23005794
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt, idet Annie Hagel (Ø) udpeges som nyt medlem af bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard.
Leila Lindén (A), Turan Akbulut (C ), Thomas Rohden (B), Magnus Von Dreiager (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet udpegede på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 Stig Larsen (Ø) som bestyrelsesmedlem for den selvejende institution Blindecenter Bredegaard efter indstilling fra Enhedslisten (Ø).
Enhedslisten (Ø) har meddelt, at Stig Larsen er afgået ved døden. Der skal derfor udpeges et nyt medlem til bestyrelsen for den selvejende institution Blindecenter Bredgaard.
Efter vedtægterne for den selvejede sociale handicapinstitution Bredegaard er det regionsrådet, der udpeger to personer til Bredegaards bestyrelse.
Bredegaard er et specialiseret tilbud med bolig, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud for voksne personer med betydeligt synshandicap samt fysiske og/eller psykiske handicap.
Regionsrådet har på det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem valgperiodens løb udtræder, udpeges et nyt lægmedlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten (Ø), som indstiller et nyt medlem til bestyrelsen for den selvejende institution Blindecenter Bredegaard.
Enhedslisten vil formentlig indstille sin kandidat på regionsrådsmødet til bestyrelsen for den selvejende institution Blindecenter Bredegaard.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges en kandidat fra Enhedslisten (Ø) som nyt bestyrelsesmedlem for den selvejende institution Blindecenter Bredegaard pr. 30. september 2025, idet Stig Larsen (Ø) er afgået ved døden.
Sagen forelægges regionsrådet den 30. september 2025.
Marie Kruse /Anja Jørgensen
20003065
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Region Østdanmark skal have en hjemmeside, og arbejdet med etablering heraf skal igangsættes.
Fusionssitet for Region Østdanmark lanceres d. 15. september 2025 på adressen www.regionoest.dk. Fusionssitet spiller en vigtig rolle i den kendskabs- og valgkampagne, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har iværksat frem mod regionsrådsvalget den 18. november 2025.
Administration anbefaler, at webdomænet www.regionoest.dk videreføres fra regionens etablering den 1. januar 2027.
Domænenavnene for de nuværende regioners hjemmesider er: rn.dk, rm.dk, regionsyddanmark.dk, regionsjaelland.dk og regionh.dk.
Der er med andre ord ikke en fælles vedtaget navnestruktur for regionsdomænenavne, man kan tage afsæt i.
Om ”ø” i domænenavnet
”Ø” bør ikke indgå i navnet, da man dermed afskærer brugere fra lande, der ikke har et ”ø” på deres tastatur. Desuden giver det tekniske komplikationer at have et ”ø” i et domænenavn. ”O” som erstatning for ”ø” frarådes, da det bliver ufrivilligt komisk, fx i navnet ”regionost”. Administrationen anbefaler derfor ”oe” som erstatning for ”ø”. Og at navnevariationerne med ”ø” og ”o” indkøbes til at pege videre på udgaven med ”oe” i navnet.
Anbefaling: Regionoest.dk
Administrationen anbefaler dette navn, da vi mener, det er den bedst mulige løsning af de muligheder, der er. Domænet indeholder betegnelsen ”region” og er forholdsvis kort og nemt for brugerne at skrive.
Andre domæner har været overvejet
Administrationen har overvejet andre domænenavne, men de bliver enten for lange eller for kryptiske for offentligheden. Administrationen sørger dog for, at navne som regionøstdanmark.dk sender brugerne videre til regionoest.dk
Webadressen for Region Østdanmark bliver www.regionoest.dk fra Regionen Østdanmarks etablering d. 1. januar 2027.
Det koster årligt ca. 600 kr. at købe og drifte et domæne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025
Marie Kruse / Kristian Bach Thomsen
25068287
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på mødet 17. juni 2025, at der, på direkte anbefaling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, nedsættes et operationelt advisory board (fremover OAB), som i første omgang skal beskæftige sig med Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland.
OABs arbejde ligger i forlængelse af det arbejde, der tidligere er gennemført i regi af regionens advisory board for store byggerier samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige task force. I løbet af sommeren har administrationen udarbejdet et kommissorium for OAB (Bilag 1), og der er udpeget medlemmer til OAB (Bilag 2).
OAB etableres for at styrke den strategiske rådgivning på regionens større byggeprojekter, og skal bidrage med uvildig og specialiseret byggefaglig og økonomisk ekspertise til beslutningsprocesserne. OAB får en uvildig rolle som ”Det Tredje Øje”, der tidligere blev varetaget af regionens revisionsfirma BDO i forbindelse med kvartalsrapporteringen. OAB erstatter samtidig det advisory board for større byggerier, som blev nedsat i foråret 2023. OAB skal særligt fokusere på økonomi og budgetoverholdelse.
OAB består af 3 medlemmer med solid erfaring inden for store og komplekse byggeprojekter, både på det byggefaglige og økonomiske område. De tre medlemmer af OAB er: Marlene Haugaard, Per Semmling og Christian Listov-Saabye. Beskrivelse af OAB fremgår af bilag 2.
OAB refererer til koncerndirektionen, hvor der afholdes månedlige orienteringsmøder, alene med deltagelse af OAB og koncerndirektionen. Desuden afrapporterer OAB kvartalsvist skriftligt til hospitalsbyggestyregruppen, mens Center for Ejendommes direktion løbende modtager orienteringer om væsentlige konklusioner.
Opgaver
I første omgang skal OAB arbejde med regionens to tilbageværende kvalitetsfondsbyggerier, Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg. På sigt forventes det, at OAB skal udvides til også at omfatte Mary Elizabeths Hospital. Alternativt vil der blive nedsat et separat advisory board for dette projekt. Blandt OAB’s første opgaver er en snarlig gennemgang af Nyt Hospital Nordsjællands nye konsoliderede budget samt afdækning af Nyt Hospital Bispebjergs udbudsstrategi. Derudover bliver OABs rolle at bidrage til sikker økonomistyring og budgetkontrol, at kvalificere og udfordre tidsplanlægning og beslutningsprocesser samt at understøtte risikostyring og kvalitetssikring. OAB kommer til at bruge en væsentlig del af deres tid sammen med byggeprojekterne, hvor de skal indgå i drøftelser om konkrete og aktuelle problemstillinger. Det er aftalt med de forskellige aktører, at der skal være en hensigtsmæssig overdragelse af opgaverne til OAB. Der vil bl.a. blive afholdt et overgangsmøde mellem OAB og Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce, så task forcens analyser og observationer kan indgå i OAB´s videre arbejde.
Kommissorium
Administrationen har udarbejdet et kommissorium, som fastlægger og definerer rammerne for OABs virke og funktion. Kommissoriet præciserer boardets opgaver, ansvar og rolle som en uvildig rådgivende instans i forbindelse med de større byggeprojekter i regionen. Det beskriver endvidere, hvordan OAB skal inddrages i beslutningsprocesser, hvilke kompetencer medlemmerne skal besidde, samt hvordan rapportering og kommunikation med ledelsesniveauerne skal foregå. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.
Ved at følge indstillingen anbefaler forretningsudvalget overfor regionsrådet at tage til efterretning, at regionen har nedsat et OAB, som snarest igangsætter deres arbejde. Deruodver godkendes det, at OAB fremover varetager funktionen som "Det Tredje Øje" i forbindelse med kvartalsrapporteringen.
De midler regionen tidligere har anvendt på regionens revisonsfirma BDO´s arbejde som "DTØ", i forbindelse med kvartalsrapporteringen, og honoraret til det tidligere advisory board, vil blive anvendt til OAB.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25039426
Bilag 2: Bilag 2: Medlemmer af OAB
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Stinus Lindgreen (B), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet modtager med denne kvartalsrapport for 2. kvartal 2025 en orientering om status for byggeriet af Mary Elizabeths Hospital.
Projektet følges af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Seneste møde i følgegruppen var den 22. august 2025.
Kvartalsrapport vedrørende 2. kvartal 2025 er vedlagt som bilag A. Desuden er økonomistatus for 2. kvartal 2025 vedlagt som bilag B. Bilag B er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet. Sagen er yderligere uddybet i vedlagte bilag.
Økonomi og risikovurdering
Administrationen vurderer på baggrund af indmeldinger fra Center for Ejendomme, at byggeriet ikke kan færdiggøres inden for den nuværende økonomiske ramme og tidsplan, som regionsrådet godkendte i december 2024. Derfor er der i budget 2026 indarbejdet en merbevilling til projektet på 795 mio. kr. Derudover er der afsat en central bygherrereserve på 87 mio. kr. til projektet. Med merbevillingen vil det nye styrende budget være 4.539 mio. kr. i 2026-priser.
Omfanget af merbevillingen skyldes især projektændringsnotater og tekniske forespørgsler, som forsinker fremdriften og øger udgiften til bl.a. bemandingen. Dertil kommer øgede udgifter til brandforhold i byggeriet, som er udfordret af fejl og mangler i brandløsninger samt nye krav til brandsikring. Center for Ejendomme har i august 2025 varslet et trecifret millionkrav overfor projektets rådgivere Niras og 3XN, da det er vurderingen, at rådgiverne er ansvarlige for de mange fejl og mangler. Center for Ejendomme vurderer, at der kan komme yderligere krav overfor rådgiverne.
Administrationen har tidligere i 2025 undersøgt muligheden for at nedskalere projektet ved f.eks. at undlade aptering af udvalgte områder i det nye hospital. Administrationen har her konkluderet, at nedskalering på nuværende tidspunkt i byggeriet vil påvirke andre dele af projektet og påføre nye omkostninger. Dertil kommer at dette også vil medføre væsentlige ændringer i hospitalets funktionalitet som vil være mærkbart for både patienter og personale. Det er derfor administrationens aktuelle vurdering at en nedskalering af projektet ikke vil løse de økonomiske udfordringer.
Tidsplan
Kvalitet
Hvis indstillingspunkt 1 godkendes, vil forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefale at 2. kvartalsrapportering 2025 vedr. Mary Elizabeths Hospital godkendes.
Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet tæt. Særligt udfordringerne med brandforholdene i byggeriet overvåges nøje i den kommende tid med henblik på at afdække og begrænse eventuelle yderligere merudgifter hertil. Der vurderes at være reel risiko for, at udfordringerne kan medføre yderligere forsinkelse i byggeriet. Center for Ejendomme arbejder samtidigt målrettet med at sikre fremdrift i byggeriet samt sikre en stram økonomistyring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25063702
Bilag 1: Bilag A 2. kvartalsrapport 2025 (D14727168)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Stinus Lindgreen (B), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet modtager med denne kvartalsrapport for 2. kvartal 2025 en orientering om fremdriften i nybyggeriet Ny Psykiatri Bispebjerg. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for nybyggeriet.
Projektet følges af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Seneste møde i følgegruppen var den 20. marts 2025 og næste møde er d. 26. september 2025.
Kvartalsrapport vedrørende 2. kvartal 2025 er vedlagt som bilag A. Desuden er økonomistatus for 2. kvartal 2025 vedlagt som bilag B. Bilag B er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i nybyggeriet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.
Økonomi og risikovurdering
Tidsplan
Om projektet
Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter blandt andet opførelse af nybyggeri til behandling af psykiatriske patienter. Byggeriet udbygger og moderniserer psykiatrien ved at samle størstedelen af Psykiatrisk Center København på Bispebjerg-matriklen. Funktioner som hidtil er placeret på Rigshospitalet, Gentofte og Frederiksberg-matriklen.
Nybyggeriet indeholder 200 psykiatriske enestuer med eget bad og toilet fordelt på 12 sengeafsnit med tilhørende personalefaciliteter. Herudover indeholder byggeriet en akutmodtagelse, en ECT-klinik (elektrochokbehandling) samt tandlægeklinik og mødelokaler.
Under Ny Psykiatri Bispebjerg er der endvidere afsat midler til etablering af parkeringsfaciliteter, der udføres i forbindelse med færdiggørelsen af akuthuset (Nyt Hospital Bispebjerg), samt midler til renovering af de faciliteter i Lersø-komplekset, som psykiatrien skal overtage fra somatikken.
Opførelse af nybyggeriet blev påbegyndt i 2019 med forventet ibrugtagning af etape 2 i april 2026. Nybyggeriet er regionalt finansieret.
Ved at følge indstillingen vil forretningsudvalget anbefale, at regionsrådet tager kvartalsrapporten for 2. kvartal 2025 vedrørende anlægsprojektet Ny Psykiatri Bispebjerg til efterretning.
Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for nybyggeriet tæt. Det konstateres, at projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift i byggeriet og opretholde en stram økonomistyring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25035525
Bilag 1: Bilag A - Status på projektet - Ny Psykiatri Bispebjerg 2. kvt. 2025
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Stinus Lindgreen (B), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM). Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april - 30. juni 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen er også medtaget i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling.
Tidsplan og fremdrift
Økonomi og risiko
Kvalitet
For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Den 8. maj 2025 præsenterede Taskforcen sine anbefalinger, som administrationen nu drøfter med ministeriet. Som led i processen aflagde Taskforcen besøg på Nyt Hospital Bispebjerg den 20. juni 2025 og har siden afgivet en statusrapport på Taskforcens observationer og anbefalinger. Administrationen mødes med ministeriet i september for at drøfte statusnotatet og den videre proces.
Operationelt advisory board
Den 1. september 2025 nedsattes et operationelt advisory board, hvis formål er at rådgive projektledelsen og sparre med den om strategiske valg vedrørende økonomi, kvalitetssikring, risikostyring og tidsstyring af byggeprojektet. I den forbindelse er det en central opgave at fremme og understøtte projekternes arbejde med at sikre budgetoverholdelse. Det operationelle advisory board kommer desuden på sigt til at overtage funktionen som Det Tredje Øje i kvartalsrapporteringerne.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens be-skrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
DTØ konkluderer samlet set, jf. 2. kvartalsrapportering 2025, at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen er opmærksom på, at ikke alle aftaler for færdiggørelse af Akuthuset er indgået, hvorfor de økonomiske opgørelser nødvendigvis bygger på estimater.
I økonomien forelagt Regionsrådet i februar 2025 er reserverne styrket væsentligt for at håndtere risici og udfordringer ved færdiggørelsen. Denne kvartalsrapport forudsætter en afklaring af de økonomiske udfordringer i overensstemmelse med estimatet fra februar 2025.
Administrationen har tæt dialog med projektet om fremdrift, udfordringer og økonomi samt løbende rapportering til hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget, regionsrådet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25058116
Bilag 1: Bilag 1 - 2. kvartalsrapport 2025 Nyt Hospital Bispebjerg
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 2. kvartalsrapport 2025 Nyt Hospital Bispebjerg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april 2025 - 30. juni 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Der henvises desuden til dagsordenens sag 13 om status på Nyt Hospital Nordsjælland, som også fremlægges for regionsrådet på mødet den 30. september 2025.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på et møde den 22. september 2025.
Tidsplan og fremdrift
Økonomi og risikovurdering
Kvalitet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Taskforcen præsenterede på et møde med regionen den 8. maj 2025 sine anbefalinger til projektet og afgav den 4. juni 2025 sin endelige rapport. Den 6. juni 2025 aflagde taskforcen et opfølgende besøg på projektet, og har siden fulgt op med et statusnotat. En central anbefaling fra taskforcen var, at der skulle nedsættes et operationelt byggefagligt advisory board med kompetence til at levere ekstern rådgivning og løbende sparring med projektledelsen om projektets strategiske valg, stade og fremdrift.
Operationelt advisory board
Den 1. september 2025 nedsattes et operationelt advisory board, hvis formål er at rådgive projektledelsen og sparre med den om strategiske valg vedrørende økonomi, kvalitetssikring, risikostyring og tidsstyring af byggeprojektet. I den forbindelse er det en central opgave at fremme og understøtte projekternes arbejde med at sikre budgetoverholdelse. Det bliver boardets første opgave at rådgive ved udarbejdelsen af et konsolideret budget for projektet. Det operationelle advisory board kommer desuden på sigt til at overtage funktionen som Det Tredje Øje i kvartalsrapporteringerne.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 3).
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det Det Tredje Øjes vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer Det Tredje Øje har haft til rådighed.
Det Tredje Øje anbefaler blandt andet, at der snarest foretages den nødvendige justering af det konsoliderede budget, således der skabes et budget i balance baseret på realistiske forudsætninger, dette inkluderende et tilstrækkeligt og realistisk reserveniveau. Herunder at finansieringen af et forøget konsolideret budget afklares og godkendes rettidigt således byggeriets fremdrift ikke påvirkes.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at kortlægge omfanget af de forventede merudgifter til projektet i samarbejde med det nyetablerede operationelle advisory board. Projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Det bemærkes herudover, at der forventes en likviditetsudfordring som følge af en lavere forventet værdiansættelse af Frederikssund Hospital end forudsat i den oprindelige finansiering af byggeriet. Håndtering af denne mulige likviditetsudfordring vil sammen med de øvrige økonomiske udfordringer blive drøftet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen er fortsat i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om hånderingen af en budgetmæssig manko i projektet som med den aktuelle pl-regulering beløber sig til 155 mio. kr. Mankoen er foreløbigt håndteret ved at reducere projektets bygherrereserve tilsvarende og ligger udover det udmeldte spænd for projektets forventede finansieringsudfordring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 23.september 2025 og regionsrådet den 30. september 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard.
25057744
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport Q2 2025_FU_12.09.2025
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring Nyt Hospital Nordsjælland Q2 2025
Regionsrådets beslutning den 30. september 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A), Magnus Von Dreiager (C), Turan Akbulut (C), Carsten Scheibye (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Trine Mette Egetved-Sørensen (C) og Trine Henriksen (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 23. september 2025:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Morten Petersen stillede spørgsmål i spørgetiden vedr. patienter i Region Hovedstaden – og i Danmark generelt – i praksis ikke kan få rettet urigtige oplysninger i deres patientjournaler. Spørgsmålene blev behandlet under spørgetiden. Spørgeren modtager skriftligt svar.
23057822