Bilag 1: Oplæg - Status på SP - møde i forretningsudvalget den 28.1.2020Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Der blev omdelt oplæg på mødet (bilag 1).
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen tæt med henblik på at sikre, at der sker en opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger.På nærværende møde vil udvalget følge op på hovedområdet Organisatorisk implementering af Sundhedsplatformen i klinisk praksis, hvor der aktuelt pågår en kortlægning af hospitalernes organisering i forhold til Sundhedsplatformen. Kortlægningen drøftes også i Hospitalsdirektørkredsen, Digital Styregruppe samt Digital Sundhed Øst.
Arbejdet inden for de fire hovedområder
Administrationen arbejder fokuseret med at følge op på Ekspertrådets anbefalinger til at forbedre Sundhedsplatformen inden for fire hovedområder:
1) Strategisk styring og governance
2) Organisatorisk implementering af Sundhedsplatformen i klinisk praksis
3) Medicineringsprocesser
4) Organisationen Center for IT, Medico og Telefoni
Forretningsudvalget har på de seneste møder fulgt de fire hovedområder tæt, herunder med oplæg af koncerndirektør Jens Gordon Clausen om strategisk styring og governance og oplæg fra centerdirektør Torben Dalgaard om omstillingen i Center for IT, Medico og Telefoni. I december blev fokus rettet særligt mod det tredje hovedområde, Medicineringsprocesser, hvor centerdirektør på Rigshospitalets Neurocenter Jannick Brennum gav en status.
På indeværende møde vil hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital Birgitte Rav Degenkolv give en status på en kortlægning af hospitalernes organisering i forhold til Sundhedsplatformen, og hvordan den implementeres i klinisk praksis. Kortlægningen er en af indsatserne inden for det andet hovedområde, som hedder Organisatorisk implementering af Sundhedsplatformen i klinisk praksis. Ekspertrådet har i deres anbefalinger peget på, at det er vigtigt at få klinikerne i front i forbedringsarbejdet. Samtidig er det vigtigt, at hospitalerne sikrer, at de kommer helt i mål med implementering i den kontinuerlige udvikling af Sundhedsplatformen. Kortlægningen drøftes parallelt i Hospitalsdirektørkredsen, Digital Styregruppe og Digital Sundhed Øst.
Konkretisering af de fællesregionale politisk mål
Forretningsudvalgene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har sat en fælles, overordnet politisk retning for forbedringsarbejdet med fire politiske mål, som blev bekræftet med budgetaftalen for 2020:
De politiske mål er formuleret helt overordnet som retningsangivende mål, og der pågår nu et arbejde med at konkretisere målene. Forretningsudvalget gav på mødet i december input til administrationens videre arbejde med at konkretisere de enkelte mål. Konkretiseringen bygger blandt andet på resultaterne af brugerundersøgelsen, og skal også ske i sammenhæng til, at Digital Sundhed Øst aktuelt er i gang med at prioritere, hvilke projekter der skal fokuseres på i forbedringsarbejdet for Sundhedsplatformen i 2020. Målene konkretiseres i et samarbejde mellem de to regioner, idet målene er fællesregionale retningsangivelser.
Efter administrationens forberedende arbejde med prioritering af projekter og konkretisering af de politisk fastsatte mål, vil der være en tilbagemelding fra Digital Sundhed Øst til forretningsudvalget med konkrete forslag til operationalisering af de politiske mål med henblik på endelig godkendelse.
Tiltrædes indstillingen tages oplægget til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.
Jens Gordon Clausen/ Karen Lisbeth Trabolt
19076574
Bilag 1: Oplæg - Status på SP - møde i forretningsudvalget den 28.1.2020
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Der blev omdelt oplæg på mødet (bilag 3).
Indstillingspunkt 1 og 2 blev drøftet.
Indstillingspunkt 3 blev taget til efterretning, idet forretningsudvalget også ønsker temaer om de tværgående specialer radiologi og patologi samt apparatur taget op.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 12. november 2019 nye delmål for overholdelsen af udredningsretten og forløbstider i kræftpakker. Med denne sag forelægges status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne. På forretningsudvalget den 10. december 2019 ønskede udvalget desuden forslag til, hvordan udvalget fremadrettet følger området. Endelig bad udvalget om i lighed med Sundhedsudvalget at få et indblik i lungekræftområdet, hvorfor vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Kristian Antonsen på mødet vil give en status.
Med de nye delmål skal udredningsretten overholdes i 95 % af alle patientforløb, mens 70 % af alle udredningspatienter skal udredes inden for 30 dage ved udgangen af oktober 2020. For kræftområdet skal 85 % af patienterne være behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne ved udgangen af oktober 2020.
Der arbejdes målrettet på hospitalerne for at sikre en bedre overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne, og udviklingen følges tæt af koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne. For begge områder vil der være et særligt fokus på de områder, hvor der med budget 2020 og Kræftplan IV er tildelt midler til at styrke kapaciteten:
Af bilag 1 og 2 fremgår seneste data. Der arbejdes på at få data for de nye fokusområder.
Kommende temaer for forretningsudvalgets drøftelser
Forretningsudvalget ønskede på deres møde d. 10. december at få et forslag til, hvordan udvalget kan følge udredningsret og forløbstider i kræftpakker mere konkret på møderne.
Det foreslås, at et af hospitalerne på hvert møde holder et tematiseret oplæg, som drøftelsen tager udgangspunkt i. Det kan være et tematiseret oplæg med udgangspunkt i det konkrete hospital eller med udgangspunkt i en udfordring, som går på tværs af hospitalerne. Oplægsholdere kan være klinikere såvel som hospitalsdirektører. Temaerne vil blive planlagt efter fokusområderne i budgettet og aktuelle temaer, som bl.a. også drøftes ugentligt i hospitalsdirektørkredsen. Med baggrund i at forretningsudvalget skal følge de mest aktuelle og relevante temaer forlægges forretningsudvalget ikke en endelig plan for hele året, men forslag til møderne i første kvartal.
På dette møde vil der være et oplæg om lungekræft fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i forlængelse af forretningsudvalgets ønske på udvalgets decembermøde.
Foreløbige temaer til kommende møder:
- Diagnostik (Rigshospitalet)
- Sygdomme i urinvejene/blærekræft (Herlev og Gentofte Hospital)
Udredningsret
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten fremgår af nedenstående figur.
Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med den 31. december 2019, data udtrukket den 9. januar 2020.
Det kan ses af figuren, at der har været en positiv udvikling i overholdelsen af udredningsretten både for somatikken og psykiatrien, som ligger på et højt niveau. Status for overholdelse af udredningsretten og andel udredte inden for 30 dage inden for somatikken er i december måned henholdsvis 90 % og 69 %. For både voksenpsykiatrien og børne- og unge psykiatrien er der ligeledes en meget høj overholdelse og stort set alle patienter udredes inden for 30 dage.
Kræftpakker
Udviklingen i regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne fremgår af nedenstående figur.
Kilde: Baseret på data fra Sundhedsplatformen med data til og med den 31. december 2019, data udtrukket den 9. januar 2020.
Der er de seneste måneder sket en positiv udvikling i regionens overholdelse, og i december var den samlede overholdelse 84 % sammenlignet med 81 % i november.
Lungekræft
Forretningsudvalget fik på møde den 17. september 2019 forelagt en handleplan for, hvordan regionens målopfyldelse kan forbedres med fokus på udvalgte kræftformer herunder brystkræft og lungekræft. På udvalgets møde den 10. december 2019 ønskede udvalgsmedlemmerne mere indsigt i særligt lungekræftområdet og i den forbindelse også modtage den plan for konkrete initiativer, som Sundhedsudvalget har anmodet om. Nedenfor gives derfor en status for lungekræft med hensyn til udfordringer og tilhørende initaitiver, som også tilgår Sundhedsudvalget. Dette også i sammenhæng til, at der særligt er en udfordring på lungekræftområdet.
Administrationen og hospitalerne fortsætter med at arbejde hen imod de fastsatte delmål og et løft på de fokuserede områder samt giver månedlig status om dette til forretningsudvalget.
Med budgetaftalen for 2020 har regionsrådet afsat 50 mio. kr. i 2020 og 40 mio. kr.fra 2021 og frem til en udvidelse af kapaciteten til udredning og behandling på områder, hvor der særligt mangler kapacitet og er ventetid. Ligeledes er der med budgetaftalen 2020 og udmøntningen af kræftplan IV afsat 39,1 mio. kr. til at styrke kræftområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver
19015394 / 19020740
Bilag 1: Udredningsret per 9. januar 2020
Bilag 2: Kræftpakker per 9. januar 2020
Bilag 3: Oplæg - Lungekræft pakkeforløb - møde i forretningsudvalget 28.01.2020
Det indstilles, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. december 2019:
Ændringsforslag fra Enhedslisten blev omdelt (bilag 3).
Sagen blev udsat.
Lars Gaardhøj (A) og Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til nyt indstillingspunkt 1d):
"d) at godkende, at regionen tilslutter sig charteret og beder Danske Regioner henvende sig til regeringen for at forbedre mulighederne for at fravælge virksomheder i skattely, med aggressiv skatteplanlægning eller hvidvask. Herunder en forbedret mulighed for brug af de frivillige udelukkelseskriterier ved udbud." (bilag 3).
Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag 1d) under afstemning:
For stemte: B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 4.
Imod stemte: A (4), C (2) og V (3), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslag 1d) var hermed bortfaldet.
Formanden satte indstillingspunktet 1a) under afstemning:
For stemte: B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 4.
Imod stemte: A (4), C (2) og V (3), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var hermed bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag på mødet:
”at godkende, at regionen tilslutter sig charteret, men uden at der udarbejdes en liste over leverandørers skatteforhold, og bringer temaet om skattely op i Danske Regioners bestyrelse med henblik på at drøfte og fastlægge en samlet regional indsats.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 8.
Imod stemte: C (2) og V (3), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget blev hermed anbefalet, hvorved sagens øvrige indstillingspunkter 1b) og 1c) bortfaldt.
Venstre og Det Konservative Folkeparti ønskede følgende protokolbemærkning: ”Vi stemte imod da vi har tiltro til de relevante myndigheder samt at vi mener at regionen skal bruge sin energi på sine kerneopgaver frem for alt muligt andet.”
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 24. september 2019 at fremme et medlemsforslag fra Peter Westermann (F) til behandling i forretningsudvalget. Forslaget lød:
Forslaget lægger op til, at regionen tilslutter sig Oxfam IBIS's charter for skattelyfri kommune. Med tilslutning til charteret ønskes det, at Region Hovedstaden så godt, som det er muligt, garderer sig mod, at bidrage til at penge forsvinder i skattely.
Bilag 2 indeholder en kort beskrivelse af Oxfam IBIS, samt en vurdering af de fire forslag i medlemsforslaget, samt administrationens vurdering af forslagene.
Hvad er et skattely?
Oxfam IBIS charter omhandler skattely, der som begreb går videre end overholdelse af skattereglerne. Det er vigtigt at skelne mellem de to situationer, idet manglende overholdelse af skattereglerne er et reelt lovbrud, mens placering af midler i skattelylande kan være lovligt, men har en økonomisk slagside, når Danmark mister skatteindtægter.
Et skattely er et land eller et territorium, som dels tilbyder meget lave eller ingen beskatning af selskaber, dels undlader at indhente og dele vigtige informationer om selskaber registreret hos dem.
Hvis en virksomhed ikke overholder skattereglerne, betyder det at denne handler i strid med gældende lovgivning. Det kan fx være ikke at betale den skat man skal, i det land man er skattepligtig. Der er ikke med den gældende lovgivning, tale om manglende overholdelse af skattereglerne, hvis man har penge placeret i skattely. Dette forhold omhandler charteret ikke.
Tilslutning til charteret
Intentionerne i charteret, om at tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd, er i overensstemmelse med principperne i Region Hovedstadens indkøbspolitik Mest mulig sundhed for pengene. Indkøbspolitikken indeholder et afsnit om samfundsansvar, etik og bæredygtighed, hvoraf det fremgår, at leverandører udelukkes fra fremtidige kontrakter ved manglende overholdelse af skatteregler. Regionsrådet har med dette afsnit netop ønsket at fremhæve, at vi i regionen arbejder aktivt for at sikre, at vores leverandører lever op til almindelig god etik og moral fx ved overholdelse af skatteregler. Regionen har således allerede fokus på at kunne udelukke leverandører ved lovbrud og restancer til Skat eller social ordning.
Ved en tilslutning til Oxfam IBIS charter vil regionen forpligtige sig yderligere på at have fokus på at undgå leverandører, der anvender skattely. Det anbefales, at en eventuel tilslutning sker med forbehold for, at eventuel udelukkelse af leverandører ikke må få patientmæssige konsekvenser.
En af metoderne til at bekæmpe skattely er, at udarbejde en offentlig liste over leverandørers skatteforhold. Regionen har ca. 1.800 centrale indkøbsaftaler, fordelt på over 600 leverandører. Hvis decentrale kontrakter medtages, har regionen ca. 16.000 leverandører. Det vil være muligt at etablere en liste, men for en stor del af leverandørerne, vil oplysninger til listen bero på frivillighed. Det skyldes, at når opgaven udbydes i EU-udbud, kan vi ikke kræve at leverandøren afleverer skatteoplysninger. Det betyder, at listen ikke vil blive udtømmende. Dette sammenholdt med, at det vil være en meget stor administrativ opgave at udarbejde og vedligeholde en liste gør, at administrationen ikke kan anbefale, at det besluttes at udarbejde en liste.
Det er administrationens indstilling, at muligheden for at begrænse samarbejdet med leverandører, der anvender skattely, tages op i Danske Regioners bestyrelse. Bestyrelsen kan drøfte såvel holdningen til at underskrive Oxfam IBIS’s charter og den tværregionale holdning til en liste over leverandørers skatteoplysninger.
Drøftelse i Danske Regioners bestyrelse
Drøftelsen i Danske Regioners bestyrelse kan bl.a. give anledning til at regionerne anmoder regeringen om at indføre effektive bestemmelser i udbudsloven, der giver indkøbere mulighed for at fravælge selskaber i skattely.
Man vil også i regi af Danske Regioner kunne igangsætte det ønskede udredningsarbejde omkring evt. muligheder inden for gældende lovgivning ift. at undgå leverandører, der anvender skattely. Et udredningsarbejde vil være et større juridisk arbejde, der skal udføres af eksterne konsulenter, formentligt fra et advokatfirma.
Såfremt det politisk ønskes at underskrive Oxfam IBIS charter, retter administrationen henvendelse til foreningen. Såfremt det politisk ønskes at bringe sagen op i Danske Regioners bestyrelse, gøres dette i foråret 2020.
Der er ikke juridiske risici ved at tiltræde Oxfam IBIS charter.
Hvis der skal igangsættes et udredningsarbejde af en ekstern rådgiver, vil der være forbundet en større udgift hermed.
Såfremt det besluttes at udarbejde og ajourføre en liste over leverandørers skatteforhold, vil det betyde øgede administrationsomkostninger.
Såfremt regionen tiltræder Oxfam IBIS’s charter planlægges en intern og ekstern kommunikationsindsats.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020, da sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 10. december 2019.
Jens Buch Nielsen/Signe Birch Müller
19066429
Bilag 1: Oxfam IBIS_skattelyfri_charter
Bilag 2: Bilag til sag om medlemsforslag om skattelyfri region
Bilag 3: Ændringsforslag fra Enhedslisten - Drøftelse af skattelyfri region
Det indstilles, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
I finansloven for 2020 er der afsat midler til 1.000 ekstra sygeplejersker, 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt fra 2021. For Region Hovedstaden udgør beløbene 94 mio. kr. i 2020 og 188,1 mio. kr. i 2021 svarende til ca. 314 sygeplejerskeårsværk fordelt med 157 i 2020 og ekstra 157 fra 2021.
Der lægges med sagen op til, at pengene fordeles mellem Region Hovedstadens hospitaler og Region Hovedstadens Akutberedskab på baggrund af lønbudget til sygeplejersker. Hospitalerne og Akutberedskabet disponerer midlerne til de områder, hvor de oplever den største mangel på sygeplejersker, så det sikres, at vi opnår den bedst mulige patientbehandling for midlerne.
Sundhedsvæsenet er generelt udfordret af mangel på sundhedsfagligt personale. Region Hovedstaden er ingen undtagelse. Derfor arbejder vi løbende på at få uddannet, rekrutteret og fastholdt flere sygeplejersker, læger og sundhedspersonale generelt.
Det er derfor positivt, at regeringen og partierne bag Finansloven har sikret midler til ansættelse af flere sygeplejersker.
Midlerne skal være med til at sikre den bedst mulige patientbehandling
For at sikre at midlerne til flere sygeplejersker også er med til at sikre den bedst mulige patientbehandling, foreslås det, at hospitalerne og Akutberedskabet løbende disponerer midlerne til de områder, hvor de oplever, at der er det største behov eller den største mangel på sygeplejersker.
Områderne, der prioriteres, kan være forskellige fra hospital til hospital, idet udfordringerne de forskellige steder givetvis ikke er de samme. Områder, der fx kan tilgodeses i hospitalernes prioritering, er børneområdet, akutområdet eller områder knyttet til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Hospitalernes fokus kan fx også rettes mod at sikre hurtige patientforløb – overholdelse af udrednings- og behandlingsret samt kræftpakkeforløb – hvor det kan være operationssygeplejersker og sygeplejersker på medicinske afdelinger, der er brug for at rekruttere.
Hvordan kan de ekstra årsværk realiseres
Målet om flere sygeplejersker – for Region Hovedstadens vedkommende ca. 314 - skal ses i sammenhæng med en lav ledighed blandt sygeplejersker. I Region Hovedstaden var fuldtidsledigheden i december 2019 0,47%, svarende til ca. 80 fuldtidsledige. Tilsvarende var tallene for Region Sjælland 0,28% og ca. 22 fuldtidsledige.
Der er imidlertid taget en række initiativer, som kan bidrage til at realisere målet.
De seneste års tiltag ift. udbud af sygeplejersker (især øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelserne samt pensions- og efterlønsreform) slår igennem gradvist de kommende år, og betyder at udbuddet vokser mere end efterspørgslen. Konkret viser fremskrivningen (jf. regionens prognosemodel), at der i 2020 vil være et øget rekrutteringsgrundlag i hovedstadsområdet på 250 og i 2021 på 200 ekstra sygeplejersker. Om der reelt set også vil være et øget udbud for Region Hovedstaden afhænger dels af, hvor stor den nuværende mangel er, og dels af i hvor høje grad om den øgede efterspørgsel i kommunerne vil opsuge den ekstra arbejdskraft.
Danske regioner har for at understøtte realiseringen af målet om de ekstra sygeplejersker besluttet en række konkrete initiativer – herunder bedre introforløb for nyuddannede, mere sammenhæng i praktikforløb samt en række fuldtidsindsatser.
Danske Regioners bestyrelse har ultimo 2019 besluttet en indsats omkring fuldtid, som regionerne skal arbejde med i 2020 bl.a. i samarbejde med de faglige organisationer. I Region Hovedstaden var 50,7% af sygeplejerskerne 1. januar 2020 ansat på deltid. Den gennemsnitlige arbejdstid for sygeplejersker ultimo 2019 var på 30,6 timer. Beregninger ifølge regionens prognosemodel peger på, at der reelt er en højere timebeskæftigelse blandt sygeplejersker. Erfaringerne med de seneste års indsatser viser, at der ikke har været en netto efterspørgsel fra sygeplejerskerne på at gå op i tid.
Data fra prognosemodellen viser, at sygeplejersker har en relativt høj gennemsnitsalder, og også at pensioneringen i Region Hovedstaden sker senere sammenlignet med resten af landet. Hvis det på trods af dette kunne lykkes at udskyde pensionstidspunktet yderligere fx 3 eller 6 måneder, vil der her være potentiale for at øge kapaciteten.
Af øvrige indsatser ift. rekruttering af sygeplejersker kan nævnes, at administrationen sammen med hospitalerne samarbejder med Københavns Professionshøjskole om at mindske frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen og forbedre det kliniske uddannelsesforløb, ligesom der er fokus på bedre introforløb i regionen. Det vil bidrage positivt til rekrutteringsudbuddet og forventeligt højne fastholdelsen af nyuddannede.
Tiltrædes indstillingerne fordeles midlerne hurtigst muligt med 1. økonomirapport.
Administrationen følger kvartalsvist op på, hvorvidt målene nås. Såfremt opfølgningen viser, at det er svært at nå målene, vil administrationen orientere forretningsudvalget.
Administrationen ønsker at fremhæve som en risici, at måltallet ikke kan opfyldes pga. manglende rekrutteringsmuligheder eller manglende interesse for at gå op i tid.
Der er i finansloven for 2020 afsat midler til regionens andel af de 1.000 sygeplejersker. For Region Hovedstadens vedkommende udgør beløbene 94 mio. kr. i 2020 og 188,1 mio. kr. i 2021. Midlerne udmøntes til regionerne via bloktilskuddet på sundhedsområdet, og tilføres ved midtvejsreguleringen for 2020.
For at følge med i om regionerne lykkes med at øge antallet af sygeplejerskeårsværk, etablerer Danske Regioner en baseline, som opgøres ift. antal sygeplejerskeårsværk i 4. kvartal 2019. Danske Regioner har oplyst, at sygeplejerskeansatte fra følgende ansættelsessteder tæller med i baseline 2019: alle hospitaler, psykiatrien, akutberedskabet og Steno Diabetes Center Copenhagen - undtagen afdelingen "klinisk forskning".
Udmøntningen af midlerne til Region Hovedstadens hospitaler og Region Hovedstadens Akutberedskab foretages på baggrund af en forholdsmæssig beregning ud fra lønbudgettet for sygeplejersker ansat på regionens hospitaler og Akutberedskabet. Der forventes tilført bevilling ved 1. økonomirapport 2020.
Administrationen vil sammen med hospitalerne og Akutberedskabet løbende formidle de gode erfaringer om, hvordan de ekstra midler gør gavn for patientbehandlingen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse skal i 2. kvartal 2020 drøfte den plan for rekruttering og fastholdelse, som er besluttet i forbindelse med budget 2020. Som en del af drøftelsen vil udvalget blive præsenteret for en foreløbig status på, hvordan det går med at få ansat flere sygeplejersker.
Anne Kirstine Damsager/Anne-Mette Termansen
20003774
Bilag 1: Bilag1 godkendt Aftaletekst til politisk møde 10. januar 2020 (002)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
”At hospitalsledelserne fremlægger deres budgetudfordringer i forbindelse med budgetseminaret i foråret og deres ønsker til omstruktureringer, besparelser mm. inden sommerferien.” (bilag 2).
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
Indstillingspunkt 1 blev godkendt.
Indstillingspunkt 2 blev godkendt, idet forretningsudvalget anmoder de stående udvalg om bidrag til budgetlægningen senest den 10. juni 2020.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling..
Med denne sag forelægges forslag til den overordnede proces for budgetlægningen 2021-24 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven. Formålet er bl.a. at beskrive det forberedende arbejde på det politiske og det administrative niveau frem til forelæggelsen af budgetforslaget i august 2020.
Af lovgivningen fremgår det, at forretningsudvalget senest d. 15. august 2020 skal fremlægge forslag til budget 2021-24. Forslag til budget skal behandles to gange i regionsrådet og skal førstebehandles senest d. 24. august 2020. Andenbehandling af budget skal ske minimum tre uger efter førstebehandlingen og senest d. 1. oktober 2020.
Budgetaftalen for 2020 satte en ny retning for hovedstadens sundhedsvæsen. Det kommer til udtryk gennem fem områder, som regionsrådet har sat særligt fokus på: Børnenes Region, Nærhed og Sammenhæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital. Samtidig er der enighed om en ny model for værdibaseret sundhed, som er rammen for udviklingen af regionens sundhedsvæsen.
Det økonomiske udgangspunkt
I modsætning til de forrige år, så var der med økonomiaftalen for 2020 ikke behov for generelle besparelser for at skabe balance i den regionale økonomi. Det kan dog ikke forventes, at forholdene i forbindelse med budgetlægningen for 2021 vil være lige så gunstige. Regionens økonomi bliver fortsat presset af en voksende og aldrende befolkning, nye behandlingsmuligheder og indflytningen i de nye hospitalsbyggerier, herunder håndteringen af de medfølgende effektiviseringskrav mv.
På det regionale udviklingsområde er der et særligt udgiftspres vedr. den kollektive trafik, som nødvendiggør en stram prioritering og styring på området.
På det sociale område er der fra kommunal side fokus på, at regionen leverer omkostningseffektive ydelser, og at taksterne holdes i ro.
Erfaringer fra budgetproces 2020
I de senere år er der i starten af året blevet afholdt et særskilt møde mellem udvalgsformænd og repræsentanter for partier uden udvalgsformandspost. Formålet har været drøftelse af den nærmere tilrettelæggelse af budgetarbejdet i de stående udvalg og forretningsudvalget. Dette er bl.a. sket på baggrund af erfaringer med budgetprocessen i foregående år.
Det foreslås, at der igen i år afholdes et møde med henblik på at drøfte processen for udvalgenes behandling, prioritering og fremsendelse af forslag til budgetinitiativer, jf. den politiske proces i udvalgene beskrevet nedenfor. Tidsplanen kan evt. blive revideret efter afholdelse af dette møde.
Den politiske proces for budgetlægningen
Forretningsudvalget
På dette møde (28. januar) drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.
På mødet i april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2021). Denne baseres på regnskabet for 2019 samt den første økonomirapport for 2020. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.
I juni, når resultatet af økonomiforhandlingerne foreligger, fastlægges den økonomiske udfordring for regionen.
De stående udvalg
De stående udvalg inddrages i budgetprocessen målrettet de områder, de har ansvaret for. Hensigten er at sikre udvalgenes inddragelse i prioriteringen og at sikre forankringen af nye forslag.
Der afholdes et møde i februar mellem udvalgenes formandskaber samt repræsentanter for partier uden formands-/næstformandspost. Formålet er tilrettelæggelse af budgetprocessen i udvalgene. På baggrund af drøftelserne på mødet forelægges en sag på forretningsudvalgets møde i marts med beskrivelse af rammerne for de stående udvalgs arbejde. I løbet af foråret vil der være mulighed for drøftelser i udvalgene i marts, april og maj med henblik på at aflevere bidrag til budgetlægningen senest d. 10. juni 2020. Bidragene vil indgå i materialet til de politiske forhandlinger i august og september.
Udarbejdelse af budgetforslag
Efter indgåelse af aftale om regionernes økonomi mellem Danske Regioner og regeringen i juni måned orienteres regionsrådet om resultatet. Budgetprocessen kan evt. justeres på den baggrund.
I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der kan opnås balance i regionens økonomi for 2021. Herunder skal der tages stilling til, i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til effektiviseringer for hospitaler og virksomheder ud over de fastlagte administrative effektiviseringer på 20 mio. kr.
Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et særskilt møde, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs bidrag nærmere. Forslaget fremsendes herefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU.
Regionsrådets medlemmer har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle medlemmer og offentliggøres.
Budgetforhandlinger
Efter førstebehandlingen i august måned indkalder regionsrådformanden til forhandlinger. Forhandlingerne skal være afsluttet senest d. 7. september 2020 med henblik på udsendelse af dagsorden til forretningsudvalgets møde d. 15. september 2020.
Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.
Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet d. 22. september 2020.
Overordnet tidsplan
på baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:
En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.
Administrationen vil fortsætte forberedelserne af budget 2021-24 jf. den præsenterede overordnede tidsplan.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2020.
Jens Gordon Clausen/Jens Buch Nielsen
20002802
Bilag 2: Ændringsforslag fra Enhedslisten
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 15. januar 2020:
Der blev i forbindelse med mødet fremsendt en henvendelse vedrørende sagen fra borgmestrene i Planområde Nord (bilag 3).
Præsentationer fra mødet er vedlagt som bilag 4 og 5.
Anbefalet, idet sundhedsudvalget og følgegruppen vedrørende Nyt Nordsjællands Hospital kvitterer for henvendelsen fra borgmestrene i planlægningsområde Nord til Region Hovedstaden den 14. januar 2020 og ser frem til, at kommunerne i planlægningsområde Nord også fremover inddrages i arbejdet gennem en tæt dialog.
Niels Høiby (I) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede i juni 2019 at igangsætte en analyse af, om der er tilstrækkelig fysisk kapacitet på det nye Nordsjællands Hospital. Formålet med analysen er at sikre, at den fremtidige hospitalsaktivitet kan rummes på det nye hospital, når det tages i brug i forventelig 2024. Der er udarbejdet en analyserapport, der belyser det fremtidige kapacitetsbehov, og analysens resultater er gennemgået i sagen.
Kommissoriet for analysen blev godkendt på møde i regionsrådet den 25. juni 2019.
Det blev besluttet i Hospitalsplan 2025, at kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital og udnyttelse af den samlede sengekapacitet i regionen skal følges. Baggrunden for at igangsætte en analyse er blandt andet regionens fremskrivning, der peger på en demografisk udvikling med en aldrende befolkning i planområde Nord, der kan give et kapacitetspres på det nye hospital. Derudover blev det nye hospital nedskaleret i forbindelse med dispositionsforslaget for byggeriet i juni 2016, der indebar en reduktion på 92 senge og 25 ambulatorierum.
På mødet i sundhedsudvalget vil den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland deltage i drøftelsen. På mødet vil administrationen kort opridse analysens resultater, mens hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth og vicedirektør Henrik Schødt fra Nordsjællands Hospital vil præsentere, hvordan hospitalet vil arbejde med den beskrevne reduktion af sengeaktiviteten.
Behov for reduktion af sengeaktiviteten
Analysen viser, at der har været et stabilt antal sengedage på Nordsjællands Hospital i de foregående år, også selvom hospitalet har varetaget flere patienter over årene. Men analysen peger også på, at selv hvis antal sengedage holdes stabilt i de kommende år, vil der være behov for at reducere sengeaktiviteten, hvis hospitalet skal kunne rumme patienterne i planområde Nord.
Som en del af analysen er der udarbejdet en såkaldt sengetrappeanalyse, der viser, hvilken årlig reduktion af sengeaktiviteten, der er nødvendig i de kommende år for at sikre tilstrækkelig fysisk kapacitet. Det er administrationens vurdering på baggrund af analysen, at det kræver en markant reduktion af aktiviteten svarende til en reduktion fra 616 senge i 2019 til 570 senge i 2024. Det vil sige en reduktion på 46 senge over en kortere årrække. Hvis fremskrivningen om flere ældre i planområdet i de kommende år holder stik, forventes et yderligere pres på aktiviteten, hvormed behovet for reduktion bliver endnu større i de kommende år.
I arbejdet med at planlægge det nye hospitalsbyggeri har Nordsjællands Hospital haft fokus på, at den demografiske udvikling med en større andel ældre borgere stiller krav til samarbejdet mellem kommuner, praksissektoren og hospitalet. Flere borgere får behov for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet, enten via egen læge, via hospitalet eller via kommunale tilbud om pleje og forebyggelse. Nordsjællands Hospital er i færd med at håndtere denne udvikling i projekt Livskraft. Projektet består blandt andet af en række spor om akutte, indlagte og ambulante patienter samt patienter uden for hospitalet, der skal forberede hospitalet til at tage de nye rammer i brug. I Livskraft lægges der især vægt på samarbejdet mellem akutmodtagelsen, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud, som bliver omdrejningspunktet for hospitalets nye rolle.
En udvikling med en reduktion af sengeaktiviteten forudsætter, at den ikke vil medføre overbelægning, og at den giver fagligt mening, hvor der fortsat sikres høj kvalitet i behandlingen og gode patientforløb. Muligheden for at opnå denne reduktion i de kommende år vil især afhænge af igangværende og kommende indsatser i projekt Livskraft. Administrationen finder, at Nordsjællands Hospital har igangsat en række relevante indsatser med Livskraft, som skal understøtte denne omstilling løbende, men indsatserne er vanskelige at kvantificere.
Som en del af analysen har repræsentanter fra kommuner og almen praksis i Nordsjælland deltaget i en temadrøftelse om fremtidens sundhedstilbud, herunder styrker, udfordringer og udviklingsperspektiver i det tværsektorielle samarbejde i planområde Nord. Hospitalets planområde omfatter kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød samt Hørsholm. Formålet med temadrøftelsen var at få værdifulde input til kapacitetsanalysen og perspektiver på det videre samarbejde på tværs af sektorer. Her blev det blandt andet fremhævet, at de kommunale døgndækkede pladser bør ses som en del af den samlede kapacitet i planområdet, og at der i den organisatoriske udvikling af Nordsjællands Hospital også bør være fokus på det tværsektorielle samarbejde.
Yderligere indsatser for at imødekomme kapacitetspres
På baggrund af analysen finder administrationen ikke på nuværende tidspunkt, at der er behov for at igangsætte yderligere indsatser end dem, som er planlagt på Nordsjællands Hospital med Livskraft. En reduktion af sengeaktiviteten vurderes at kræve en særlig indsats, men der er relevante tiltag sat i gang. Samtidig rummer analysen nogle usikkerheder, der er beskrevet nedenfor under risikovurdering.
Administrationen foreslår derfor, at udviklingen i sengeaktivitet på Nordsjællands Hospital følges politisk frem mod ibrugtagelse af det nye Nordsjællands Hospital. I den forbindelse vil det være relevant at følge op på erfaringer med andre hospitalsbyggerier, for eksempel akuthusene på Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby og det kommende Regionshospitalet Gødstrup. Dette vil give et indblik i, hvilke muligheder de nye byggerier giver for en mere effektiv anvendelse af hospitalets samlede kapacitet.
Hvis det viser sig, at reduktionen af sengeaktiviteten ikke realiseres planmæssigt, er der i analysen peget på flere mulige tiltag, der er gennemgået i rapporten:
Analysen peger herudover på muligheden for at planlægge med 90 % belægning af sengene på det nye Nordsjællands Hospital i stedet for 85 %, hvis ikke hele reduktionen af sengeaktivitet opnås planmæssigt. De fysiske rammer på det nye hospital giver mulighed for en mere rational drift, hvor blandt andet sengeafsnit opføres som en 'sengeslange', der giver en højere grad af fleksibilitet og mulighed for udnyttelse af senge på tværs af afdelinger, for eksempel i perioder hvor en afdeling kan have behov for flere senge. Der peges også på muligheden for at omlægge ambulatorierum til sengestuer på det nye Nordsjællands Hospital, idet den ambulante fysiske kapacitet på hospitalet vurderes at være tilstrækkelig.
Alle disse mulige tiltag vil skulle analyseres nærmere og træffes beslutning om politisk, såfremt der bliver behov for at gå videre med nye tiltag.
Nordsjællands Hospital arbejder sideløbende med en analyse af nære tilbud, herunder hvilken hospitalsbehandling, der kan flyttes fra det nye hospital til sundhedshusene. Det er forventningen, at analysen skal være en del af grundlaget for en regional proces med politiske drøftelser, som skal føre til en politisk beslutning om rammerne for etablering af sundhedshuse i planområde Nord.
En status for udviklingen i sengeaktivitet på Nordsjællands Hospital forelægges politisk halvårligt frem mod ibrugtagelse af det nye Nordsjællands Hospital. Hvis det viser sig, at reduktionen af sengeaktivitet ikke realiseres planmæssigt, er der i rapporten identificeret mulige tiltag, som vil skulle undersøges nærmere og drøftes politisk.
Nogle af de mulige tiltag vil have afledte konsekvenser. Der er et stærkt og veletableret samarbejde mellem kommuner, hospital, almen praksis og brugere i planområdet, og en ændring i den nuværende struktur kan eksempelvis betyde, at en kommune skal samarbejde med et andet hospital.
Analysen rummer nogle usikkerheder. Det gælder i forhold til den forventede befolkningsudvikling med en aldrende befolkning, der baserer sig på en fremskrivning, som pr. definition altid vil rumme usikkerheder. Tilsvarende baserer vurderingen af kapaciteten på det nye hospital sig på, at der er igangsat en række indsatser i projekt Livskraft, som løbende skal understøtte en reduktion af sengeaktiviteten. Det er imidlertid vanskeligt at kvantificere og dermed estimere de enkelte indsatsers effekt på kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital. Dette understøtter behovet for en tæt opfølgning i de kommende år.
Der er planlagt en særskit kommunikationsindsats, der fortæller om de udfordringer på Nordsjællands Hospital, som analysen peger på.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 15. januar, forretningsudvalget den 28. januar og regionsrådet den 4. februar 2020.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
19013211
Bilag 1: Analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland
Bilag 2: Bilag. Kommissorium for analyse af kapaciteten på Nyt Hospital Nordsjælland
Bilag 3: Henvendelse fra borgmestre i planområde Nord vedr. Nyt Nordsjællands Hospital
Bilag 4: Charlotte Hosbond Kapacitetsanalyse af Nyt Hospital Nordsjælland_15. januar 2020
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 15. januar 2020:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet drøftede den 19. november 2019 et medlemsforslag fra Det Radikale Venstre om, at Region Hovedstaden tilslutter sig alliancen "Småbørnsløftet". Småbørnsløftet er et initiativ, der er taget af en lang række aktører med det formål at bidrage til at bekæmpe uligheden i små børns læring og udvikling. Regionsrådet besluttede, at forslaget skulle kvalificeres yderligere i udvalget for forebyggelse og sammenhæng inden endelig stillingtagen i regionsrådet. Dette med henvisning til, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng efter styrelsesvedtægten er det kompetente politikudviklende og politikopfølgende udvalg vedrørende ulighed i sundhed.
Baggrunden for Det Radikale Venstres forslag om at tilslutte sig alliancen 'Småbørnsløftet' var, at Region Hovestaden i forvejen arbejder aktivt for alliancens dagsorden, og at regionen både vil kunne bidrage til samt profitere af at være medlem af det netværk, som alliancen tilbyder. Administrationens vurdering er, at Region Hovedstaden kan tilslutte sig alliancen Småbørnsløftet uden at det har økonomiske konsekvenser. Desuden er det vurderingen, at regionen både vil have mulighed for at byde ind med viden og erfaringer og selv få gavn af videndeling i regi af Småbørnsløftet, som må forventes at bidrage til det fremadrettede arbejde på området.
Om Småbørnløftet
Småbørnløftet arbejder for at bekæmpe ulighed i små børns læring og udvikling (www.småbørnsløftet.dk). En lang række kommuner, fonde, organisationer og enkeltpersoner har tilsluttet sig initiativet, herunder også Danske Regioner og Kommunernes Landsorganisation. Ved at bakke op om Småbørnsløftet erklærer man at ville yde et særligt bidrag til indsatsen for at mindske uligheden i børns lærings- og udviklingsmuligheder. Sammen arbejder man efter to ambitiøse mål:
Småbørnsløftet blev startet i 2018 på baggrund af en bevilling fra Egmont Fonden. Indtil videre er der blandt andet afholdt videndelingsarrangementer, senest omkring en god skolestart for alle børn. Det har ikke været muligt endnu at igangsætte konkrete projekter i regi af Småbørnsløftet, men mulighederne for at få fondsstøtte hertil undersøges.
Budgetspørgsmål om Småbørnsløftet
Karin Friis Bach (B) havde inden forslaget blev rejst i regionsrådet stillet et budgetspørgsmål om, hvilke forpligtigelser og andre konsekvenser det vil have for Region Hovedstaden at tilslutte sig Småbørnsalliancen (vedlagt som bilag). Administrationen svarede, at Region Hovedstaden kunne tilslutte sig Småbørnsløftet uden, at det vil have økonomiske konsekvenser. Dette svar var blandt andet baseret på, at sekretariatet for Småbørnsløftet mundtligt havde uddybet, at det som medlem af alliancen handler om at arbejde for alliancens formål inden for de eksisterende rammer.
Initiativer i Region Hovedstaden på børneområdet
Region Hovedstaden har mange igangværende aktiviteter som bidrager til Småbørnsløftets formål, herunder fx indsatser målrettet sårbare gravide. Desuden forventes regionens indsats på svangre- og børneområdet styrket fremadrettet som følge af flere politiske aftaler:
Der vil således være muligt at arbejde for Småbørnløftets formål inden for igangværende og kommende indsatser i Region Hovedstaden.
At Region Hovedstaden tilslutter sig 'Småbørnsløftet'.
Sagen forelægges i forretningsudvalget den 29. januar og regionsrådet den 4. februar 2020.
Anne Skriver/Jean Hald Jensen
19086382
Bilag 1: Bilag til RR-sag om Småbørnsløftet - svar på budgetspørgsmål 021
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 15. januar 2020:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget ønsker at høringssvaret sendes til Danske Regioner i stedet for Sundhedsstyrelsen, med henblik på et samlet høringssvar fra regionerne.
Niels Høiby (I) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til "Retningslinjer for svangreomsorgen" i høring. Region Hovedstaden er høringspart, og der er udarbejdet et forslag til høringssvar. De nye retningslinjer erstatter "Anbefalinger for Svangreomsorgen" fra 2010.
Høringsudkastet til "Retningslinjer for svangreomsorgen" har været sendt til kommentering på hospitalerne, i sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik m.fl., og der er på den baggrund udarbejdet et forslag til høringssvar fra Region Hovedstaden. Danske Regioner har bedt om at få regionernes høringssvar tilsendt den 2. januar 2020 med henblik på, at høringen kan drøftes i Danske Regioners Sundhedsudvalg den 9. januar 2020. Administrationen har derfor sendt vedlagte forslag til høringssvar til Danske Regioner den 2. januar 2020 med forbehold for politisk behandling i regionen.
Link til høringsudkast: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/0478112d-db3c-4733-9a38-07afde4e9a43/H%C3%B8ringsudkast%20retningslinjer%20for%20svangreomsorgen%202019_.pdf
I høringsudkastet til "Retninglinjer for svangreomsorgen" lægges der stor vægt på en individuel og behovsorienteret indsats og med stort fokus på sårbare grupper og tæt samarbejde med kommuner og almen praksis. Det er positivt, og det er helt i tråd med målsætningerne i regionens Sundhedsaftale 2019-23. Overordnet er de beskrevne retningslinjer fagligt velfunderet, ambitiøse og med gode intentioner. Beskrivelsen af indsatsen for svangreomsorgen fremstår imidlertid som meget detaljeret og omfangsrig. Detaljeringsgraden i sig selv bliver forventningsskabende, og det synes ikke som om, der er rum for den individuelle og behovsorienterede tilrettelæggelse af fx jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og hjemmebesøg.
I forhold til de nuværende anbefalinger er det ikke omfattende ændringer, der sker med de nye retningslinjer. Men der er nogle nye og udvidede tiltag, som er positive, men som kan skabe øget travlhed på fødegangen, og som er et generelt serviceløft, der har rekrutteringsmæssige og økonomiske konsekvenser for regionen. Det er en udfordring, om alle tiltag kan realiseres i en tid med mangel på jordemødre samtidig med, at der ikke synes at være mulighed for den individuelle tilpasning, som der generelt lægges op til i retningslinjerne.
I den sammenhæng kan følgende tiltag fremhæves:
Som noget nyt anbefales obstetrisk færdighedstræning i CTG-overvågning og håndtering af akutte obstetriske tilstande. Fødestederne varetager allerede færdighedstræning, men hvis der ønskes en målrettet indsats, hvor al relevant personale på fødeafdelingerne modtager færdighedstræning, har det økonomiske konsekvenser for regionen.
Som nævnt indledningsvis er der pres på fødestederne som følge af det stigende antal fødsler, herunder mangel på jordmødre. Som følge af mangel på tid og ressourcer er der nogle områder, hvor det ikke har været muligt for fødestederne i de seneste år at efterleve de nuværende svangreanbefalinger og regionens fødeplan. Udover retningslinjerne for svangreomsorgen er sundhedsstyrelsen ved at udarbejde anbefalingerne for organisering af fødeområdet. Når de endelige retningslinjer og anbefalinger udkommer, skal regionen udarbejde en ny fødeplan for regionen.
Konsekvensen af at godkende høringssvaret er, at det med de givne bemærkninger fremsendes til Danske Regioner, med henblik på et samlet høringssvar fra regionerne.
Det må forventes, at sundhedstyrelsen efterfølgende udsender endelige retningslinjer, og på den baggrund skal regionen udarbejde en ny fødeplan. Der vil være tæt politisk inddragelse i arbejdet med ny fødeplan.
Det er uklart, om regionerne skal efterleve de nye retningslinjer, i så fald vil der være økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det vides ikke for nærværende, om regionerne vil blive kompenseret for de økonomiske udgifter ved implementeringen af de nye retningslinjer.
Sagen forelægges Sundhedsudvalget den 15. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.
Anne Skriver / Hanne Rasmussen
17016649
Bilag 1: Høringssvar til retningslinjer for svangreomsorgen til Danske Regioner
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 14. januar 2020:
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 1 til afstemning.
For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), i alt 5
Imod stemte: Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 2
Det samlede indstillingspunkt 1 blev dermed anbefalet, idet partierne bag anbefalingen bemærker, at der er en for høj kapacitet på STX med næsten 1.000 pladser for mange, og samtidigt kan vi se en udvikling, hvor flere gymnasier i regionen har vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkeligt med elever til at opretholde et gymnasietilbud med høj kvalitet fagligt og socialt. I de kommende år forventes et faldende elevgrundlag i nogle dele af regionen og vi ser det som rettidig omhu at tilpasse kapacitet og optag nu for at bevare grundlaget for et godt gymnasietilbud i hele regionen. Vi peger derfor på en bred nedjustering af kapaciteten, som følger med indstillingen. Vi er klar over at det ikke løser det hele, og vi mener, der skal mere til. Vi vil derfor i den kommende tid indgå i dialog med alle relevante parter for at se hvordan vi får skabt et stærkere elevgrundlag på Københavns Vestegn samt hvordan vi får løftet integrationsopgaven. Der er i denne sammenhæng behov for at se på strukturerne. Det kunne være fordelingsområder og at samle STX, HF, HTX, HHX samt de private gymnasier under et fælles regelsæt, så det ikke er som i dag, at regionen nok kan regulere på STX og HF, men intet har at sige i forhold til HHX, HTX og de private tilbud.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 2 til afstemning.
For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), i alt 5.
Imod stemte: Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 2.
Det samlede indstillingspunkt 2 blev dermed anbefalet, (jf. ovenstående udtalelse).
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 3 til afstemning.
For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), i alt 5.
Imod stemte: Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 2.
Det samlede indstillingspunkt 3 blev dermed anbefalet, (jf. ovenstående udtalelse).
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 4 til afstemning.
For stemte: 0.
Imod stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A) og Annie Hagel (Ø), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 7.
Det samlede indstillingspunkt 4 blev dermed ikke anbefalet, idet at Region Hovedstaden og Region Sjælland i stedet er i dialog om en fælles aftale vedr. gymnasiekapacitet og -elevfordeling med henblik på at findes fælles løsninger i samarbejde på tværs af regionerne.
Formanden satte indstillingspunkt 5 til afstemning.
For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A), Annie Hagel (Ø), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 7.
Imod stemte: 0.
Indstillingspunkt 5 blev dermed anbefalet.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 6 til afstemning.
For stemte: Lars Gaardhøj (A), Martin Baden (A), Erik Rostell Gregersen (A), Maria Gudme (A), Annie Hagel (Ø), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V), i alt 7.
Imod stemte: 0.
Det samlede indstillingspunkt 6 blev dermed anbefalet.
Indstillingspunkt 7 blev taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Der blev stillet følgende ændringsforslag af Venstre og Det Konservative Folkeparti:
“At Forretningsudvalget på baggrund af udviklingen i sagens forløb og den meget korte høring hen over jul, - sender sagen retur til fordelingsudvalgene med opfordring til at komme med et kompromisforslag vedrørende skoleåret 2021/22, og at der således ikke lægges et kapacitetsloft på gymnasierne for skoleåret 2020/21”. (ændringsforslag 1, bilag 11).
Formanden satte ændringsforslag 1 under afstemning:
For stemte: C (2) og V (2), i alt 4.
Imod stemte: A (4), F (1), B (1), Ø (1) og Å (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslag1 var hermed bortfaldet.
Der blev stillet følgende ændringsforslag af Venstre og Det Konservative Folkeparti:
”Indstillingens punkter 1 til 3 udgår og erstattes af følgende udtalelse til ministeren:
“Region Hovedstaden ønsker at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse. Region Hovedstaden bakker desuden op om, at så mange unge som muligt får deres førsteprioritet opfyldt og dermed kan blive optaget på netop den uddannelsesinstitution som de drømmer om.
Region Hovedstaden er ligeledes bekymret for, om flere vil droppe ud af deres ungdomsuddannelse, som blandt andet Nørre G. påpeger, såfremt færre får deres 1.prioritet opfyldt og at et kunstigt lavt kapacitetsloft flere steder i regionen vil ramme socialt skævt. Regionsrådet er desuden enige med en række gymnasier, herunder Borupgaard, Nærum og Ordrup Gymnasier, i at kommunale grænser ikke bør spille nogen rolle i fordelingen af eleverne.”
Regionsrådet bemærker i øvrigt, at det ikke er hensigtsmæssigt eller logisk, at regionerne alene har koordinerende funktion vedr. STX optag. Man vil med fordel kunne give regionerne en tilsvarende funktion vedr. de øvrige gymnasiale uddannelser, hvilket fx Rødovre Gymnasium også påpeger i deres høringssvar hvor de skriver, at et loft på STX vil give ulige konkurrence til andre ungdomsuddannelser.
Regionsrådet anerkender de integrationsudfordringer, der er ved, at gymnasieelever med anden etnisk baggrund end dansk, samler sig på udvalgte gymnasier. Men Region Hovedstaden mener ikke, at svaret på integrationsudfordringerne er at tvinge unge mennesker ind i fællesskaber og på uddannelsessteder, de reelt ikke ønsker. Fællesskaber er efter vores overbevisning bedst når de er frivillige - ikke tvungne.
Region Hovedstaden ville finde det meget mere visionært, hvis ministeren frem for at indføre kunstigt lave lofter på antallet af klasser på gymnasierne, i stedet så på, hvorvidt man kunne sænke antallet af elever i gymnasieklasserne. Det ville give mere tid til den enkelte elev og styrke fagligheden på STX.” (ændringsforslag 2, bilag 11)
Formanden satte ændringsforslaget 2 under afstemning:
For stemte: C (2) og V (2), i alt 4.
Imod stemte: A (4), B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslag 2 var hermed bortfaldet.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 8.
Imod stemte: C (2) og V (2), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Det samlede indstillingspunkt 1 blev dermed anbefalet.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 8.
Imod stemte: C (2) og V (2), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Det samlede indstillingspunkt 2 blev dermed anbefalet.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 3 under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), F (1), Ø (1) og Å (1), i alt 8.
Imod stemte: C (2) og V (2), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Det samlede indstillingspunkt 3 blev dermed anbefalet.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 4 under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Det samlede indstillingspunkt 4 blev dermed anbefalet.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 5 under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Det samlede indstillingspunkt 5 blev dermed anbefalet.
Formanden satte det samlede indstillingspunkt 6 under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Det samlede indstillingspunkt 6 blev dermed anbefalet.
Indstillingspunktet 7 blev taget til efterretning.
Venstre og Det Konservative Folkeparti ønskede følgende protokolbemærkning i forhold til indstillingspunkterne 1 til 3:
”Vi ønsker at fortsætte regionens målsætning om, at flest mulige unge får deres 1. prioritet opfyldt. Vi ønsker derfor ikke kunstigt lave kapacitetslofter, der reducerer elevernes frie skolevalg for skoleåret 2020/21. Vi ønsker at sende sagen tilbage til fornyet behandling i fordelingsudvalgene, med opfordring til at søge et fælles kompromis for skoleåret 2021/22, da vi finder høringsprocessen uacceptabel kort hen over jul og nytår.”
Der blev omdelt et forståelsespapir mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden på mødet (bilag 12).
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder optagekapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser. Som led i denne rolle kan regionsrådet indstille til Børne- og Undervisningsministeriet, at der lægges loft over kapaciteten på offentlige almengymnasiale institutioner, ligesom regionsrådet skal høres, når offentlige institutioner ønsker at udbyde en gymnasial uddannelse på et nyt uddannelsessted.
Region Hovedstaden skal senest den 1. februar hvert år indberette kapaciteten på samtlige fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) til Børne- og Undervisningsministeriet, jf. lovgivningen. Børne- og Undervisningsministeriet har givet udsættelse af fristen for indberetning til den 5. februar 2020 for at sikre, at regionsrådet i Region Hovedstaden kan drøfte optagekapaciteten.
Regionsrådet skal som led i sin kapacitetskoordinerende rolle orienteres om optagekapaciteten for det kommende skoleår på de gymnasiale uddannelser stx, hf, hhx og htx. Regionsrådet indberetter optagekapaciteten til Børne- og Undervisningsministeren og kan som led heri anmode ministeren om at lægge loft over kapaciteten på stx og hf (bilag 1 viser regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde).
På baggrund af oplysningerne om optagekapaciteten for stx i det kommende skoleår, anbefaler administrationen, at regionsrådet anmoder Børne- og Undervisningsministeren om at lægge loft over kapaciteten på en række stx-gymnasier.
De oplysninger om hvert gymnasiums optagekapacitet, som administrationen har modtaget med henblik på indberetning til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets møde den 4. februar 2020, fremgår af bilag 2. Særlige bemærkninger pr. uddannelse fremgår nedenfor:
1. Treårig almen studentereksamen (stx)
Når det gælder stx-kapaciteten på de offentlige gymnasier, er der samlet set indberettet ti klasser mindre end sidste år, svarende til 292 færre pladser, når den tekniske klassekvotient er indregnet. Følgende offentlige gymnasier har indberettet én stx-klasse mindre: Birkerød, Christianshavn, Københavns Åbne, Ørestad og Lyngby (U/Nord), mens følgende offentlige gymnasier har indberettet to stx-klasser mindre: Herlev og Falkonergården (heraf var den ene klasse reserveret til Team Danmark-ansøgere). Desuden har det private gymnasium Niels Steensen indberettet én klasse mindre end i 2019. Den samlede optagekapacitet for stx fremgår af nedenstående tabel 1, mens optagekapaciteten opgjort pr. skole fremgår af bilag 2.
I 2018 henvendte formanden for Region Hovedstadens udvalg for forskning, innovation og uddannelse sig til en række gymnasiers bestyrelser med en henstilling til, at bestyrelserne sænkede optagekapaciteten. Formanden rettede henvendelse til både Borupgaard og Ørestad gymnasier (Region Hovedstaden) og til gymnasierne Roskilde, Roskilde Katedral og Greve (Region Sjælland). Ingen af gymnasierne sænkede optagekapaciteten for 2019, men i 2020 har Ørestad sænket sin kapacitet med én stx-klasse. Borupgaard fastholder sin kapacitetsindmelding også i 2020, og Roskilde Katedralskole samt Roskilde, Himmelev og Greve gymnasier indberetter samlet set samme stx-klassetal som sidste år, dog med en relativt høj klassekvotient på 31, der betyder, at deres samlede, indberettede stx-kapacitet er 154 pladser højere end sidste år.
Søgning til gymnasier i Region Hovedstaden
I 2018 udarbejdede Epinion en analyse for Region Hovedstaden, som indeholdt fremskrivninger af den forventede søgning til hver af de fire gymnasiale uddannelser. For stx blev søgningen opgjort pr. fordelingsudvalg, og analysen pegede på, at søgningen i Centrum og Vest ville være stabil i 2019 og 2020, mens den i Nord ville være svagt faldende og i Nordsjælland lidt mere faldende.
Søgningen i 2019 viste sig dog at være større end i 2018, fordi der i mellemtiden var sket en ændring i reglerne for optagelse på de gymnasiale uddannelser. Således kommer de ansøgere, der skal til optagelsesprøve først til denne prøve, efter de har fået plads på et gymnasium, mens ansøgere til stx i 2018 først blev talt med, efter de havde bestået en eventuel optagelsesprøve. Idet disse regler for optagelse blev kendt, var det ikke overraskende, at der var flere ansøgere, der skulle fordeles, og fremadrettet forventes tendensen i udviklingen af søgetallene at svare til Epinions fremskrivninger, om end der i alt er flere ansøgere til fordeling end rapportens fremskrivninger pegede på.
I Region Hovedstaden var der i 2019 i alt 968 ledige stx-pladser på offentlige gymnasier efter alle ansøgere var fordelt. I 2020 forventes – på baggrund af fremskrivningerne – et fald i ansøgertallet.
Søgning til gymnasier i Region Sjælland fra Region Hovedstaden
Fordelingsudvalgene i Region Hovedstaden har de senere år fulgt udviklingen i antallet af ansøgere til gymnasier i Region Sjælland, som bor i Region Hovedstaden. Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør søgetal i en database, som ligger offentligt tilgængeligt. Region Hovedstaden har opgjort disse søgetal, og har desuden videregivet opgørelsen til Region Sjælland som led i den igangværende dialog om søgning, elevfordeling og kapacitetstilpasning henover regionsgrænsen.
I 2019 søgte i alt 123 stx-elever til Greve Gymnasium, 40 stx-elever til Himmelev Gymnasium, 36 stx-elever til Roskilde Gymnasium og 76 stx-elever til Roskilde Katedralskole på trods af, at de boede i Region Hovedstaden. De pågældende ansøgere udgør således i alt 275 unge, som især bor i Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Frederikssund og Egedal kommuner. Langt de fleste af disse elever er optaget på gymnasier i Region Sjælland, fordi disse har kapacitet til at optage dem.
Der er ikke en tilsvarende søgning fra Region Sjælland til stx på offentlige gymnasier i Region Hovedstaden – fra de nærmest beliggende kommuner Greve, Holbæk, Køge, Lejre og Roskilde søgte fire borgere Christianshavns Gymnasium, otte søgte Høje-Taastrup Gymnasium, 19 søgte Sankt Annæ Gymnasium (som har særlig profil), og otte søgte Ørestad Gymnasium.
Kapacitetsstyring
Med henblik på at sikre uddannelsesdækningen vurderer administrationen, at der er behov for at understøtte elevgrundlaget på en række uddannelsessteder. Ifølge Danske Regioner og Danske Gymnasier skal der være tre klasser på hver årgang for at sikre bæredygtige stx-gymnasier. I Region Hovedstaden var der i 2019 tre stx-gymnasier, som ved elevfordelingen fik et elevantal, der svarer til to klasser. I august havde de tre gymnasier et elevtal på mellem 44 og 54 elever. Antallet af elever er dermed under de anbefalede tre klasser, hvilket allerede har givet anledning til øget politisk opmærksomhed fra udvalget for forskning, innovation og uddannelse i forhold til at sikre uddannelsesdækningen.
Derfor vurderer administrationen, at der er behov for at at bruge regionsrådets hjemmel (bilag 3) til at indstille til Børne- og Undervisningsministeren, at der lægges loft over stx-kapaciteten på en række gymnasier i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, således at klassetallet i 2020/21 i højere grad svarer til den forventede søgning. Nogle af de pågældende gymnasier havde ledige pladser ved endelig fordeling i april 2019, mens andre blev fyldt op med 2.-5. prioriteter og/eller henviste.
På baggrund af følgende kriterier:
vurderer administrationen, at en bred nedregulering, der kan bidrage til at sikre uddannelsesdækningen i 2020 nødvendiggør, at kapaciteten på følgende gymnasier bliver som følger:
Nedskrivningen svarer i alt til 261 offentlige pladser i Region Hovedstaden og 248 offentlige pladser i Region Sjælland. Derudover skal medregnes den frivillige nedskrivning på 266 offentlige og 26 private pladser, som gymnasierne i Region Hovedstaden selv har indmeldt. Nedskrivningen svarer dermed til i alt 553 pladser i Region Hovedstaden og 248 pladser i Region Sjælland.
Hensigten med en bred nedskrivning af kapaciteten er, at stx-kapaciteten på underansøgte offentlige gymnasier i højere grad kommer til at passe til søgetallet, mens der på de gymnasier, der havde flere ansøgere i 2019 end det klassetal, der søges nedskrevet til, vil være ansøgere, som omfordeles til blandt andet de gymnasier, der oplever en udfordrende mangel på ansøgere. Kapacitetslofter på overansøgte gymnasier vil øge antallet af henviste, selvom en del af ansøgerne vil kunne fordeles til en plads på deres 2.-5. prioritetsønske, men kan til gengæld understøtte uddannelsesdækningen (bilag 4).
Gymnasiers indsigelse mod optagekapaciteten på andre gymnasier
Administrationen har modtaget følgende indsigelser samt svar herpå, som fremgår af bilag 5 samt i oversigt i tabel 3:
Administrationens bemærkninger til kapaciteten på stx
Sammenhængen mellem søgning og kapacitet er meget kompleks, især i Region Hovedstaden, fordi mange unge bor inden for en realistisk transportafstand af flere uddannelsessteder. Derfor er det ikke muligt præcist at forudse konsekvensen af et kapacitetsloft på det enkelte stx-gymnasium, ligesom det heller ikke er muligt at sikre elevgrundlaget på et enkelt uddannelsessted ved at begrænse kapaciteten på et enkelt andet uddannelsessted. Derfor vurderer administrationen, at der skal en bred nedregulering til, hvor relativt mange gymnasier får sænket deres optagekapacitet lidt, således at den samlede optagekapacitet bliver mindre, og elevgrundlaget kan styrkes, der hvor der er for få ansøgere til at sikre et bæredygtigt tilbud.
De forpligtende samarbejder, der består af de offentlige stx- og hf-gymnasier og er inddelt i samme geografiske områder som fordelingsudvalgene, har til opgave at sikre, at den samlede optagekapacitet svarer til den forventede søgning i området. De forpligtende samarbejder har ikke i forbindelse med optagekapaciteten i 2020 reguleret kapaciteten således, at lukningstruede uddannelsessteder hjælpes til et nødvendigt elevgrundlag. De forpligtende samarbejder udfordres i praksis af de enkelte institutioners selveje, og det er derfor administrationens vurdering, at der skal en aktiv regional styring for at sikre, at optagekapaciteten i højere grad svarer til den forventede søgning i 2020, end den gjorde i 2019.
På baggrund af regionsrådets indstilling har Børne- og Undervisningsministeren mulighed for at lægge loft over kapaciteten på stx med det formål at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge såvel som en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet i det kommende såvel som efterfølgende skoleår.
Høring af både berørte gymnasier samt bemærkninger fra øvrige gymnasier samt Region Sjælland
Ovenstående forslag til kapacitetslofter har været udsendt i høring til bestyrelser og rektorer på de gymnasier, der foreslås kapacitetsloft på. Desuden er alle andre stx- og hf-skoler i Region Hovedstaden samt administrationen i Region Sjælland orienteret. Høringssvarene er opsummeret i bilag 6 og er desuden vedlagt i bilag 7. Hvidovre Gymnasiums ønske om kapacitetsloft på Rødovre Gymnasium har ikke været i høring, idet det blev fremsat i forbindelse med Hvidovre Gymnasiums eget høringssvar, som administrationen modtog den 8. januar 2020. Dog har Rødovre Gymnasium svaret på Hvidovre Gymnasiums indsigelse mod kapaciteten på Rødovre Gymnasium. Dette svar fremgår af bilag 5.
2. Toårig højere forberedelseseksamen (hf)
Den samlede optagekapacitet på hf opgjort pr. fordelingsområde fremgår af tabel 4:
Som noget nyt udbyder det private gymnasium Marie Kruse i Nordsjælland hf-uddannelsen fra 2020.
Ingen hf-institution har gjort indsigelse mod andre institutioners hf-kapacitet.
Det er administrationens vurdering, at indberetningen af optagekapaciteten på hf ligger over det forventede behov, når der alene ses på søgningen i marts måned. Hf-uddannelsen søges i markant omfang helt op til skoleårets start i august, og ledig kapacitet vil give disse sene ansøgere mulighed for at få plads på en ønsket uddannelse.
3. Treårig merkantil studentereksamen (hhx) og treårig teknisk studentereksamen (htx)
Den indberettede optagekapacitet på htx er på 80 klasser ligesom i 2019. Gymnasiernes oplysninger om elevtallet i august peger på, at der til nogle htx-gymnasier er en meget lille søgning. Fem ud af 13 htx-gymnasier har oplyst, at der i august 2019 var 30 elever eller derunder på 1. årgang.
På hhx er der indberettet 91 klasser, hvilket er fire klasser mere end sidste år. Årsagen er, at Niels Brock, der i alt har fire hhx-gymnasier, udvider kapaciteten, således at der i 2020 udbydes ti hhx-klasser mere end i 2018. Det fremgår af søgetal fra Børne- og Undervisningsministeriets database, at søgningen sker fra stort set alle kommuner i Region Hovedstaden. Kun fra Halsnæs og Hillerød kommuner var der ingen ansøgere til Niels Brock i 2019 (bilag 8).
Administrationen bemærker, at den markante kapacitetsudvidelse på Niels Brocks hhx-gymnasier vil udfordre uddannelsesdækningen i Region Hovedstaden. Regionen har ikke værktøjer til kapacitetsstyring på hhx og htx. Formanden for Region Hovedstadens udvalg for forskning, uddannelse og kapacitet har rettet henvendelse til Niels Brock (bilag 9) med henblik på at appellere til, at kapaciteten nedskrives af hensyn til den samlede uddannelsesdækning på hhx, men uden at dette resulterede i en ændring af kapaciteten. Både hhx i Helsingør og på Sydkysten gymnasium havde et elevtal på hhx, der svarede til én klasse, mens der på Albertslund og Baltorp gymnasier var et elevtal på 51-52 elever i august 2019. Kapacitetsudvidelsen sammenholdt med søgemønsteret kan derfor betyde, at uddannelsesdækningen på hhx bliver udfordret, ligesom det kan få betydning for stx-uddannelserne.
Såfremt indstillingen følges, vil administrationen indberette optagekapaciteten og anmode om kapacitetslofter som anført til Børne- og Undervisningsministeriet.
Såfremt indstillingen følges, kan der forventes en negativ reaktion fra gymnasier såvel som Region Sjælland. Omvendt vil regionsrådet vise regional handling i forhold til sin opgave med at sikre uddannelsesdækningen i regionen, herunder i forhold til de politiske drøftelser omkring en ny optagelsesbekendtgørelse frem mod 2021.
Der følger ikke økonomiske konsekvenser for Region Hovedstaden.
Der vil blive kommunikeret målrettet til borgerne om optagekapaciteten for 2020, herunder ved hjælp af regionh.dk.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 14. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Kåre Albrechtsen
19064665
Bilag 1: Faktaark: Regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde
Bilag 3: Notat om hjemmel for kapacitetslofter i egen og andre regioner
Bilag 4: Notat om konsekvenser af kapacitetslofter
Bilag 5: Indsigelser mod optagekapacitet samt svar
Bilag 6: Høringsnotat: Opsummering af høringssvar vedr kapacitetslofter
Bilag 8: Faktaark Kapacitet og søgning til hhx i Region Hovedstaden
Bilag 9: Henvendelse fra Lars Gaardhøj til Niels Brock samt svar på henvendelsen
Bilag 10: Præsentation vist på mødet - pkt. 1 Temadrøftelse om gymnasieområdet
Bilag 11: Ændringsforslag 1. og 2. fra Konservative Folkeparti (C) og Venstre (V)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
I retningslinjerne for whistleblowerordningen (bilag 1, § 11) er det aftalt, at Forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år.
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015, og med nærværende sag forelægges rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019.
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer regionens whistleblowerordning for at sikre uvildighed.
Siden seneste afrapportering på mødet i Forretningsudvalget den 13. august 2019 har der været 9 indberetninger, hvoraf 8 er omfattet af whistleblowerordningen. Ud af disse 8 sager er 3 sager afsluttet uden sanktioner, og 5 af sagerne er verserende.
Som det fremgår af bilag 2, er antallet af indberetninger i 2019 (17 stk.) på samme niveau som i 2016 og 2017. I 2018 var antallet lidt lavere (10 stk.).
Siden ordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 31. december 2019 er der i alt modtaget 62 indberetninger, hvoraf de 48 har været omfattet af ordningen. Ud af disse 48 sager har 32 ikke medført sanktioner, og 6 sager er verserende, jf. bilag 2.
Til foreløbig orientering kan administrationen oplyse, at den nye EU-lovgivning, som blev nævnt i forelæggelsen i august 2019, blev vedtaget den 7. oktober 2019 i form af et nyt whistleblowerdirektiv. Direktivet forpligter offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis folkesundhed, forbruger- og databeskyttelse, hvidvaskning af penge, offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser, produkt- og transportsikkerhed. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at personer, som indberetter overtrædelser, skal beskyttes mod repressalier.
EU’s medlemsstater har en frist på 2 år til at gennemføre nationale regler, der implementerer direktivet. I den forbindelse pågår der for tiden drøftelser mellem Justitsministeriets og arbejdsmarkedets parter vedrørende implementeringen af direktivet i dansk ret. Tidshorisonten for et forslag til en implementeringslov kendes ikke.
Administrationen vil i den anledning undersøge, om der er behov for at justere Region Hovedstadens whistleblowerordning og orientere Forretningsudvalget nærmere om resultatet af undersøgelsen.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.
Endvidere undersøger administrationen, om der i anledning af nye regler for whistleblowerordninger er behov for at justere på Region Hovedstadens whistleblowerordning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 28. januar 2020.
Næste afrapportering til forretningsudvalget bliver i august 2020.
Direktør Anne Kirstine Damsager/Enhedschef Anna Parrella/Mette Palmelund Krag
20005796
Bilag 1: Bilag 1 - Retningslinjer for Region Hovedstadens whistleblowerordning
Bilag 2: Bilag 2 - Samlet oversigt over antal sager siden ordningens start
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 14. januar 2020:
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2020 er det beskrevet, at der arbejdes på at etablere én indgang for forskerstøtte, hvor de eksisterende støttefunktioner i Center for Regional Udvikling, Videnscenter for Dataanmeldelser og regionens andel af teknologioverførselsenheden på Københavns Universitet samtænkes, så forskningen og på sigt patientbehandlingen styrkes. Det er et stort ønske for Region Hovedstadens forskere, at der arbejdes henimod en mere agil, transparent og sammenhængende forskerstøtte, herunder én indgang for forskerne, afbureaukratisering, nærhed samt en mere smidig juridisk linje.
Administrationen foreslår, i naturlig forlængelse af budgetaftalen, at aftale vedr. samarbejde om teknologioverførsel mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden”, opsiges og funktionerne, som er knyttet op på aftalen hjemtages med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.
Region Hovedstadens sundhedsvæsen er landets største og en stående målsætning er at skabe et sammenhængende, velfungerende sundhedssystem, der virker for alle borgere, og som kan måle sig med det bedste i verden. For at det kan lade sig gøre er der behov for, at regionens sundhedspersonale har nem og overskuelig adgang til støttefunktioner som smidigt og i ’flow’ med den forskningsmæssige og kliniske hverdag faciliterer en god håndtering og afvikling af forskning, kliniske forskningssamarbejder med en private sektor, adgang til ekstern finansiering, afklaring af juridiske forhold etc.
Ambitionen er at styrke banebrydende forskning og innovation og at omsætte det til målbare sundheds- og velfærdsforbedringer for patienter og borgere i regionen, i Danmark og internationalt. Det skal bl.a. indfries ved at skabe et ledende forsknings- og innovationsstøttende setup, som leverer rådgivning og services, som i højere grad afspejler behovet fra interne og eksterne samarbejdspartnere.
I dag er det eksisterende støttesetup baseret på forskellige organisatoriske tiltag og omstruktureringer, som er foregået gennem de senere år. Således er de aktører, som udgør de centrale elementer, organisatorisk spredt og opererer med forskelligt ledelsesophæng og servicetilgang.
Med afsæt i budgetaftale 2020 arbejdes der derfor på at etablere én indgang for forskerstøtte, hvor de eksisterende støttefunktioner i Center for Regional Udvikling, Videnscenter for Dataanmeldelser på Rigshospitalet og regionens andel af teknologioverførselsenheden på Københavns Universitet samtænkes, så den samlede funktion understøtter og styrker de offentlig/private forskningssamarbejder. Funktionen skal bl.a. tilbyde juridisk bistand og let adgang til klinikken for virksomheder.
Første skridt med at etablere én indgang består i en hjemtagning af teknologioverførselsenheden, som siden primo 2017 har været gennemført i et samarbejde med og forankret ved Københavns Universitet. Samarbejdsaftalen blev oprindeligt godkendt af regionsrådet den 13. december 2016 og var tænkt til at skulle styrke indsatsen for at beskytte og kommercialisere den forskning, som foregår på KU og på regionens hospitaler. I den forbindelse virksomhedsoverdrog Region Hovedstaden fem årsværk til KU med en fuldt dækkende lønsum til teknologioverførselsaktiviteter plus overhead på 20 %. Endvidere har Region Hovedstaden årligt overført en patentpulje (driftsmidler) på 6 mio. kr. øremærket til patentudgifter, øvrige udgifter til kommercialisering af regionens opfindelser samt til etablering af en Proof of Concept pulje.
Opsigelse af aftalen og hjemtagning af årsværk og driftsmidler er nødvendigt for at gøre området til en interegret del af serviceleverancen for forskerne og for at skabe mere effekt og en bedre samlet rådgivning for de midler, der bliver anvendt til området i dag. Da ophør af samarbejdet kræver varsling på seks måneder, er det allerede nu nødvendigt at meddele Københavns Universitet, at regionen hjemtager funktionen. Den kommende organisationsændring for de berørte medarbejdere ansat på KU vil blive aftalt nærmere mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet. Ved stillingsledighed rekrutterer regionen nye medarbejdere
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil i starten af 2020 få forelagt en status for det videre arbejde og administrationen vil ved samme lejlighed også orientere forretningsudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages ophør af aftale med Københavns Universitet om samarbejde vedr. teknologioverførsel til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser
Københavns Universitet varsles om opsigelse af aftale
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 13. januar og forretningsudvalget den 28. januar 2020
Diana Arsovic Nielsen/Rasmus Kampff
19088236
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalg og regionsrådet:
Trafikudvalgets behandling den 14. januar 2020:
Anbefalet.
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftale for 2019 blev der afsat 16,1 mio. kr. til sporfornyelse af Gribskovbanen i 2019 og 8,9 mio. kr. i 2020. På regionsrådets møde den 12. marts 2019 blev de 16,1 mio. kr. udmøntet. Denne sag omhandler udmøntning af de resterende 8,9 mio. kr.
Lokalbanerne i hovedstadsområdet er sidst blevet sporfornyet i perioden fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne og spor har typisk en levetid på ca. 40 år. I 2017 blev der igangsat en sporfornyelse af 13 km af Gribskovbanen. Sporfornyelsen vil med denne udmøntning af de resterende 8,9 mio. kr. kunne færdiggøres.
Trafikudvalget fik i en meddelelse på mødet den 26. november 2019 en kort status for sporfornyelse af Gribskovbanen.
Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Lokaltog A/S ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Region Hovedstaden finansierer hvert år driftsunderskuddet i Lokaltog A/S via Movia i form af et årligt drifttilskud. Regionen har ca. 16 mio. kr. til rådighed om året i form af anlægsmidler som udmøntes til lokalbanen. Tallet pris- og lønreguleres.
I budget 2019-22 blev der afsat 16,1 mio. kr. i 2019 samt 8,9 mio. kr. i 2020 til sporfornyelse af Gribskovbanen (mellem Helsinge og Tisvildeleje). Herudover er der på regionsrådsmødet i maj 2017 samt på regionsrådsmødet i oktober 2018 afsat henholdsvis 13,0 mio. kr. og 13,475 mio. kr. af anlægsmidlerne til færdiggørelse af sporfornyelsen på Gribskovbanen.
Lokaltog A/S har i tidligere analyser fået vurderet tilstanden af infrastrukturen på alle lokalbanens strækninger og konstateret, at tilstanden på dele af Gribskovbanen (strækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje) er under middel, og der her er et presserende behov for sporrenovering/sporfornyelse.
Renoveringen af strækningen blev igangsat i 2017, og har samlet set vurderet at koste godt 50 mio. kr. Der blev med de afsatte midler i budget 2019 og 2020, sikret tilstrækkelig finansiering til, at den kunne færdiggøres. Efter færdiggørelsen vurderes det, at der ikke vil være behov for sporfornyelse de næste 40 år.
Arbejdet har blandt andet bestået i en udskiftning af både skinner og sveller, samt en renovering af selve underbygningen i form af supplering af skærveballast og afvanding af banen. De resterende 8,9 mio. kroner skal anvendes til en ”slutjustering” af det fornyede spor (er foretaget i november måned), oprydning og bortskaffelse af de gamle skinner og sveller mv. (er i gang), samt en såkaldt ”et års justering”, som skal foretages i efteråret 2020, når sporet og underbygningen har sat sig.
Selve sporfornyelsen er foregået i perioden 31. august - 20. oktober 2019, hvor passagererne har måttet rejse med togbus med lidt længere rejsetid end toget. Projektet er gennemført inden for den planlagte tid.
Samtidig med sporfornyelsen er der på samme strækning foretaget arbejder i forbindelse med flytning af standsningssted Laugø til Troldebakkerne, lige nord for Helsinge. På regionsrådsmødet den 24. september 2019 besluttede regionsrådet at udmønte 5 mio. kr. til flytning af Laugø til Troldebakkerne. Flytningen af standsningsstedet er blevet koordineret med sporfornyelsen på Gribskovbanen, således, at gener for passagererne er blevet minimeret. Arbejdet har bestået i at bygge perron forkanter mv., og de øvrige arbejder med at etablere Troldebakkerne kan nu foregå uden at forstyrre togdriften. Laugø St. vil ikke blive lukket før Troldebakkerne er åbnet, og kommunen vil varetage kommunikation omkring dette i tæt dialog med Lokaltog.
Det øvrige restarbejder forventes heller ikke at påvirke togdriften, da det foregår sent om aftenen og om natten.
Der er ikke konstateret nogen mærkbar effekt på passagertal hverken positivt eller negativt, hvilket sandsynligvis skyldes, at strækningen Hillerød - Helsinge ikke har været berørt, og at arbejdet er foregået uden for "sommerhøjsæsonen".
Som bilag til sagen er vedlagt kort over den strækning, der er blevet sporfornyet.
Regionsrådet har i forbindelse med budget 2020 godkendt, at regionen optager et fastforrentet lån i 25 år, som skal sikre de reinvesteringer, der er nødvendige for at kunne opretholde lokalbanedriften i 40 år frem. Lånet skal, ud over at dække de nødvendige reinvesteringer, dække etableringen af Favrholm Station ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland samt nye tog på Nærumbanen.
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at arbejdet med sporfornyelsen af Gribskovbanen kan færdiggøres og afsluttes i 2020, hvilket er to år før, det ellers havde været muligt indenfor rammen af anlægsmidlerne.
En tiltrædelse af indstillingen vil medvirke til at sikre, at der kan køre tog på strækningen de næste 40 år og dermed sikre den kollektive togtransport i området.
Hvis ikke indstillingen tiltrædes, vil det betyde, at Lokaltog A/S mangler finansiering til færdiggørelsen af sporfornyelsen af Gribskovbanen, og dermed vil der være en sikkerhedsmæssig risiko for, at banen ikke kan godkendes til drift.
Udmøntningen på 8,9 mio. kr. afholdes af de afsatte midler i budgetaftalen for 2019, som en engansbevilling under bevillingsområdet kollektiv trafik. Midlerne tildeles Lokaltog A/S til færdiggørelsen af sporfornyelse af Gribskovbanen.
Administrationen planlægger en kommunikationsindsats til at markere sporfornyelsen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 14. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og
regionsrådet den 4. februar 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Petra Freisleben Hækkerup
19002498
Bilag 1: Bilag - Udmøntning af restbevilling til Gribskovbanen (BS) jan 2020
Bilag 2: Billeder af sporfornyelse på Gribskovbanen
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 15. januar 2020:
Anbefalet.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 24. september 2019, at udvalget tog på studietur for at få et indblik i, hvordan man i praksis kan drive et sammenhængende sundhedsvæsen med hospitaler og sundhedshuse. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng var den 13. - 15. november 2019 på studietur til Spanien. Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng, var på studietur den 13.-15. november 2019. Det endelige program samt praktiske oplysninger om rejsen og rejsemålet er vedlagt som bilag 1.
Formålet med studieturen var at indhente inspiration til udvalgets eget arbejde med at understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen og styrke forebyggelsesarbejdet i regionen.
Det spanske sundhedsvæsen er et offentligt sundhedssystem, som er decentralt styret af 17 regioner. I regionen Valencia er der tre provinser, hvoraf udvalget besøgte Alicante-provinsen. Udvalget besøgte Ribera Salud Grupo, som er en privat sundhedsorganisation, der arbejder med en offentlig-privat partnerskabsmodel. Ribera Salud driver to hospitaler og dertil hørende sunhedshuse i Alicanteprovinsen med et populationsansvar for ca. 300.000 borgere. Ribera Salud arbejder ud fra en integreret sundhedsmodel og driver to hospitaler i Alicante, tilhørende sundhedshuse og skolesundhedsplejen. Derudover er der tilknyttet socialrådgivere og hjemmepleje til organisationen.
Ribera Salud har opbygget en populationsorienteret model for at drive et integreret sundhedsvæsen. Det overordnede mål for organisation er at skabe mest mulig sundhed i hele deres tilknyttede population.
Primærsektoren spiller en central rolle hos Ribera Salud. De beskrev det selv sådan, at de ser det på den måde, at primærsektoren (sundhedshusene) er i centrum, mens hospitalerne og resten af sundhedsvæsenet er bygget op omkring sundhedshusene. I spansk kontekst er det en utraditionel måde at anskue sundhedsvæsenet på, idet der er tradition for, at man som borger foretrækker at gå direkte til hospitalet fremfor at konsultere egen læge ved sygdom. Hos Ribera Salud arbejder hospitaler og primærsektor sammen i et integreret system, hvor personalet er ansat på tværs af hospital og sundhedshuse og de anvender fælles IT-systemer.
Ved hjælp af deres IT-systemer indsamler Ribera Salud en stor mængde data om deres population. De bruger data om deres population til at inddele populationen i grupper baseret på deres risikoprofil for sygdom. Ud fra risikoprofilen målrettes forebyggelsesindsatser og behandling til den enkelte borger.
Sundhedsportalen YoSalud er den primære kanal til sundhedsvæsenet. På YoSalud bliver borgerne bedt om at indtaste egne sundhedsdata i et spørgeskema. Baseret på de indsastede data, udarbejder klinikerne behandlingsplaner for den enkelte borger. Disse behandlingsplaner er tilgængelige for både borger og klinikere. Derudover bliver data brugt til at målrette forebyggelseskampagner og indkalde til forebyggende samtaler i sundhedshuset. Hvis borgerne ikke selv indtaster data i YoSalud, får deres egen læge og sygeplejerske besked om det, hvorefter de kontakter borgeren per telefon for at hjælpe med at udfylde spørgeskemaet.
Udvalget besøgte et hospital, to sundhedshuse og IT-udviklingsenheden hos Ribera Salud Grupo. Programmet så således ud:
Onsdag den 13. november: Udvalget besøgte universitetshospitalet Vinalopó i byen Elche, som ligger i provinsen Alicante. Her blev udvalget introduceret til organiseringen af det spanske sundhedsvæsen. Desuden hørte udvalget om opbygningen og organiseringen af Ribera Salud Grupo og om organisationens værdier, erfaringer og resultater (bilag 2).
Herefter blev udvalget vist rundt på hospitalet, hvor de blandt andet besøgte akutmodtagelsen, det integrerede sundhedshus og en buffer-hospitalsafdeling, som kun tages i brug ved behov, fx ved store influenzaudbrud. Udvalget blev desuden introduceret til det telefonbaserede tolkesystem med 50 tilgængelige sprog.
Udvalget kvitterede med et kort oplæg om organiseringen af det danske sundhedsvæsen og gav samtidig en introduktion til udvalget for forebyggelse og sammenhæng (Bilag 3).
Torsdag den 14. november: Udvaget startede dagen på hospitalet Vinalopó, hvor de blev introdueret til Ribera Saluds populationsorienterede tilgang. De fik et indblik i hvordan Ribera Salud anvender IT-platformene YOsalud, TruCare og Florence til at målrette forebyggelseskampagner til den enkelte borger og iværksætte relevant behandling (bilag 4). Derudover blev udvalget præsenteret for Ribera Saluds arbejde med at rekruttere og fastholde personalet. (bilag 5).
Om eftermiddagen besøgte udvalget sundhedshuset Sapena Integrated Primary Care Center i Elche. Her fik udvalget et indblik i hvordan IT-platformene virker set fra den praktiserende læges bord. Kommunikationen og datadelingen på tværs af hospital, sundhedshus og hjemmepleje blev fremhævet som afgørende elementer for at kunne tilbyde sammenhængende behandlingsforløb hjemme hos borgeren eller tæt på borgerens hjem. Derefter fik udvalget en rundvisning i sundhedshuset, som ud over almen læge og sygeplejersker blandt andet indeholder børnelæge, blodprøvetagningsambulatorium, akutfunktion, gynækolog, psykolog og socialrådgiver.
Fredag den 15. november: Studieturens sidste besøg var hos FutuRS, som er Ribera Saluds IT-udviklingsenhed. Her blev udvalget præsenteret for systemudviklingen af IT-platformene (bilag 6). Turen blev sluttet af med en rundvisning hos IT-udviklerne og i det tilknyttede call center.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har givet udtryk for stor tilfredshed med turens faglige indhold og har valgt at drøfte nogle af de input og den inspiration, som de fik med hjem fra Spanien ved mødet den 15. januar 2020. Det kan overvejes at lade noget af inspirationen indgå i udvalgets kommende budgetdrøftelser.
Deltagere på turen
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Qasam Nazir Ahmad (Å)
Karsten Skawbo-Jensen (C)
Flemming Pless (A)
Annette Randløv (B)
Jacob Rosenberg (C)
Administrationen:
Jean Hald Jensen
Sofie Egmose
Afbud:
Jesper Clausson (A)
Freja Södergran (O) - afbud på dagen af familiemæssige årsager
Carsten Scheibye (V)
Torben Kjær (Ø)
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.
Regnskab
Den samlede udgift til studieturen for udvalget for forebyggelse og sammenhæng beløber sig på ca. 32.000 kr.
Budget og regnskab for udvalget for forebyggelse og sammenhængs studietur 2019:
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes indenfor de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2018-2021. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 23. oktober 2018.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 15. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng følger op på, hvorvidt de ønsker at gå videre med nogle af de input og den inspiration, som de har taget med hjem fra studieturen.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
19050909
Bilag 1: Praktisk info og program - studietur - FORSA
Bilag 2: Presentation - Danish Health Care
Bilag 3: Organisation og værdier i Ribera salud
Bilag 4: HR - rekruttering og fastholdelse
Bilag 5: Populationsbaseret tilgang
Bilag 6: IT-udvikling i Ribera Salud
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Trafikudvalgets behandling den 14. januar 2020:
Anbefalet.
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Trafikudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 1. oktober 2019 at tage på studietur til Manchester den 4. marts 2020 til den 6. marts 2020.
Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, på hvilken måde studieturen findes at kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden, hvilket trafikudvalget præsenteres for d. 14. januar med denne sag.
Formålet med studieturen er at få inspiration til, hvordan man organisatorisk og strategisk søger at løse udfordringer om at imødegå den stigende trængsel på vejene, gøre den kollektive trafik mere attraktiv og få flere til at vælge cyklen til arbejde. Studieturen til Greater Manchester vil give indsigt i, hvordan deres organisering af en række opgaver inden for persontransport herunder kolletiv transport og cykelinfratruktur og innovation kan være med til at udvikle ikke bare Manchester som by, men hele storbyregionen.
Administrationen har anbefalet at turen går til Manchester, da størrelsen af metropol-området Greater Manchester er sammenlignelig med Region Hovedstaden og står over for udfordringer på mobilitetsområdet, som vi kender fra vores egen geografi.
Administrationen har undersøgt mulighederne for at rejse med tog fra København til Manchester, som har en rute via Hamborg, Bruxelles, Køln og London – hvor det er nødvendig med 6 skift undervejs. Turen vil tage ca. 20 timer hver vej. Administrationen anbefaler på baggrund af den samlede varighed af studieturen at rejse med fly til denne Manchester t/r.
Greater Manchester
Manchesters byregion går under navnet Greater Manchester og har i 2011 organiseret sig sammen i 10 kommuner i den såkaldte ”Greater Manchester Combined Authority”, som består af Bolton, Bury, Manchester, Oldham, Rochdale, Salford, Stockport, Tameside, Trafford og Wigan. Sammen sætter de en fælles politisk retning, strategi og samler økonomi om en lang række opgaver, som skal skabe det gode liv i regionen.
Det er bl.a. en hastigt voksende og aldrende befolkning, klimaændringer og behovet for at øge produktiviteten og mindske den sociale ulighed i byregionen, som er vigtige emner, de ønsker at løse fælles.
På trafikområdet har de i strategien en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, og den opstiller principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle.
Strategien har også en geografisk tilgang til mobilitetsløsninger, der understøtter regionens globale opkobling og forbindelser til/fra bycentrum, mellem byer og på tværs af regionen. Med et tidsperspektiv på mere end 20 år er strategien meget langsigtet, men Greater Manchester arbejder med investeringsplaner, der rækker fem år frem i tiden. Organiseringen af den offentlige transport ligner meget den, som er i London, hvor den lokale og regionale trafik er samlet i Transport for Greater Manchester. Men Transport for Greater Manchester er også ansvarlig for at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik, fx med billetsystemer og mobility as a service. Derudover arbejder de med at mindske trængslen på vejene og gøre cykling og gang mere attraktivt.
Det faglige program
Onsdag
Torsdag
Fredag
Der er ikke lavet endelige aftaler med de forskellige organisationer eller personer endnu, så programmets detaljer vil ændre sig.
Budget
Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 97.000 kr. Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 15.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd.
Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør 135.000 kr. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme.
En afrapportering og regnskab foreligges forretningsudvalget og regionsrådet, når turen er afholdt.
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration
til udviklingen af Region Hovedstaden.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Sagen forelægges trafikudvalget den 14. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Søren Bom
19054173
Bilag 1: Program for trafikudvalgets studietur - udkast
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Miljø- og klimaudvalgets behandling den 14. januar 2020:
Anbefalet.
Özkan Kocak (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har på baggrund af udvalget beslutning om at rejse på studietur til Hamborg den 22.-24. april 2020 i samarbejde med Department International Cooperation i Free And Hanseatic City of Hamburg fået udarbejdet et udkast til program for studieturen.
Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 23. oktober 2018.
I 2011 vandt Hamborg titlen “Environment Capital of Europe”, og har i mange år haft fokus på bæredygtighed i byudvikling, bl.a. i byggeriet hvor man forsøger at bruge et minimum af ressourcer. Samtidig er Hamborgs mål at reducere CO2-forbruget med 80 % inden 2050. Det betyder, at Hamborg arbejder med mange nye og kreative løsninger for, hvordan man tilpasser byen til de miljø- og klimaudfordringer, den står overfor, som kan byde på inspiration og input til miljø- og klimaudvalget.
Fagligt indhold
Miljø- og klimaudvalget besluttede den. 21. maj 2019, at administrationen skulle udarbejde et forslag til et program for en studietur til Hamborg, hvor udvalget har mulighed for at få ny inspiration til bæredygtige løsninger af udfordringerne indenfor udvalgets portefølje, som klimatilpasning, cirkulær økonomi og jord- og grundvandforurening. Administrationen tog kontakt til Department International Cooperation i Free And Hanseatic City of Hamburg, som tilbød at hjælpe med at udarbejde et udkast program.
Der er primært lagt vægt på at se ting i praksis og have en dialog med værterne med udgangspunkt i noget man kan se frem for formelle møder med andre myndigheder.
Hamborg rummer gode muligheder for at se nærmere på aktiviteter indenfor flg. temaer:
På udvalgsmødet d. 27. august 2019 blev udvalget præsenteret for bruttolisten, og har tilkendegivet de aktiviteter udvalget prioriteter højt for den endelige programplanlægning, er projekter som Energyhill og HafenCity.
Program
I planlægningen af studieturen er administrationen i kontakt med Region Hovedstadens samarbejdspartner Free And Hanseatic City of Hamburg. I samarbejde med den hamborgske kontakt vil administrationen udarbejde et endeligt program for studieturen, ud fra det foreliggende udkast til program (bilag 1). Det endelige program er endnu ikke blevet færdigt udarbejdet, men de overordnet rammer vil være inden for ovennævnte temaer.
Programmet vil indeholde:
Budget
Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 50.000-60.000 kr. (bilag 2). Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 15.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd.
Togbillet 7.000 kr.
Hotel inkl. morgenmad 20.000 kr.
Forplejning 20.000 kr.
Øvrige transportudgifter 5.000 kr.
Værtsgave 3.000 kr.
I alt 55.000 kr.
Udvalgsmedlemmerne vil blive ledsaget af tre embedsmænd fra administration - direktøren for Center for Regional Udvikling, Diana Arsovic Nielsen, enhedschef fra miljø- og klimaenheden, Gitte Larsen og miljø- og klimaudvalgets udvalgssekretær, Josephine Sandal.
Den samlede økonomiske ramme for studieturen udgør dermed 60.000 kr. - 105.000 kr. Budgetforslaget for studieturen balancerer således i forhold til den økonomiske ramme.
Rejseplan
Turen planlægges med fokus på bæredygtig transport og vil ske som togrejse fra København til Hamborg.
Togafgang KBH den 22. april kl. 7.26; ankomst Hamborg kl. 12.02 - Direkte
Togafgang Hamborg den 24. april kl. 16.53; ankomst KBH kl. 21.33 - Direkte
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for ovenfor nævnte faglige områder.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen i samarbejde med kontakten i Free And Hanseatic City of Hamburg udarbejde et endeligt program for turen (bilag 1).
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte
økonomiske ramme til studieture.
Sagen forlægges for miljø- og klimaudvalget den 14. januar 2020, forretningsudvalget den 28. januar 2020 og regionsrådet den 4. februar 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Josephine Grønlund Sandal
19054172
Bilag 1: Program for Hamborg studietur 2020
Bilag 2: Budgetoverslag - MKU studietur Hamborg
Bilag 3: Beskrivelse af program for MKUs studietur Hamborg 2020
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Forretningsudvalget tog koncerndirektionens fortrolige orienteringer til efterretning.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Martin Schepelern (Å) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Svend Særkjær
20001050
Forretningsudvalgets beslutning den 28. januar 2020:
Meddelelse 2 blev udsat, idet forretningsudvalget under godkendelse af dagsordenen tilkendegav, at meddelelsen ønskes drøftet som en sag. Der vil blive forelagt en sag herom på forretningsudvalgets møde i marts.
Forretningsudvalget blev orienteret om besøg fra det Norske Stortings Helse- og omsorgskomite.
Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af specialiseret palliation. Undersøgelsen igangsættes efter Rigsrevisionens gennemførsel af en forundersøgelse. Alle fem regioner indgår i undersøgelsen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne sikrer, at patienter får specialiseret palliation ved behov. Rigsrevisionen undersøger dette ved at se på følgende spørgsmål:
Undersøgelsen omfatter både specialiseret palliation til kræftpatienter og ikke-kræftpatienter.
Rigsrevisionen har valgt, at der for hver region inddrages to hospitaler. Der afholdes interviews med repræsentanter fra det ene hospital, mens der afleveres materiale fra begge hospitaler. I Region Hovedstaden er det Herlev og Gentofte Hospital og Amager og Hvidovre Hospital.
Derudover indgår der to hospices. I Region Hovedstaden er det Hospice Søndergård og Diakonissestiftelsen. Rigsrevisionen har ønsket interviews med repræsentanter fra hhv. Herlev og Gentofte Hospital og Hospice Søndergård. På Herlev og Gentofte Hospital holdes interview med repræsentanter fra palliativt team samt fra onkologisk afdeling, hjerteafdelingen, lungeafdelingen og afdelingen for nyresygdomme.
Undersøgelsen er afgrænset til at omhandle perioden fra 2016 til 2019. Undersøgelsen er desuden afgrænset til voksne patienters adgang til specialiseret palliation. Undersøgelsen omfatter ikke kvaliteten af den palliative indsats, der ydes.
Undersøgelsen gennemføres som en såkaldt smal undersøgelse. Det vil sige, at den gennemføres hurtigere og med færre høringer i regionerne end ellers. Derfor er det Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen kan afrapporteres i en beretning til Statsrevisorerne allerede i maj 2020. Administrationen orienterer regionsrådet, når beretningen er afgivet.
19065282.
Meddelelsen blev udsat, idet forretningsudvalget under godkendelse af dagsordenen tilkendegav, at meddelelsen ønskes drøftet som en sag. Der vil blive forelagt en sag herom på forretningsudvalgets møde i marts.
Rigsrevisionen har i 2019 gennemført såkaldt lønrevision på tre områder i Region Hovedstaden. Lønrevisionen er afrapporteret i følgende delrapporter:
Rapport om juridisk-kritisk revision af løn- og ansættelsesmæssige dispositioner i 2019 i Region Hovedstaden.
Rigsrevisionen gennemgår konkret nedenstående områder:
Rigsrevisionen lægger i deres afrapportering vægt på, at Region Hovedstaden ikke har væsentlige regelbrud ift. løn- og ansættelsesmæssige dispositioner. Samtidig anbefaler Rigsrevisionen følgende:
Rapport om juridisk-kritisk revision af Vagtplanlægning i 2019 ved Rigshospitalet
Rapport om juridisk-kritisk revision af Vagtplanlægning i 2019 ved Herlev Hospital
Rigsrevisionens anbefalinger vedrører særligt nedenstående tre områder:
Proces for lønrevision
Processen for lønrevision adskiller sig fra processen for de større undersøgelser, Rigsrevisionen gennemfører. Lønrevision afrapporteres i selvstændige delrapporter, som sendes direkte til Region Hovedstaden. Som udgangspunkt behandles rapporter om lønrevision ikke af Statsrevisorerne, og de offentliggøres ikke. Rigsrevisionen kan på et senere tidspunkt vælge at lade indholdet i lønrevisionsrapporterne indgå som input i en beretning til Statsrevisorerne, som efterfølgende offentliggøres. Hvis Rigsrevisionen beslutter at medtage indhold fra delrapporterne, vil regionen blive orienteret om det, og regionen vil få et beretningsudkast i høring, som det er normal procedure for Rigsrevisionssager.
Administrationen forventer, at Rigsrevisionen følger op med en efterspørgsel på status på anbefalingerne fra alle tre delrapporter i 2020.
Bilag
Som bilag vedlægges administrationens nærmere notat om de tre rapporter med opfølgende svar til Rigsrevisionen.
Som bilag vedlægges endvidere Rigsrevisionens tre rapporter.
20005202
Bilag 1: Notat om Rigsrevisionens rapporter
Bilag 2: Rigsrevisionsrapport 1 - Region H, læger - okt. 2019
Bilag 3: Rigsrevisionsrapport 2 - Rigshospitalet, Anæstesi - okt. 2019
Bilag 4: Rigsrevisionsrapport 3 - Herlev Hospital, Anæstesi - okt. 2019
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 2019 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.849 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo 2019 på 3.652 mio. kr. svarende til, hvad der var forudsat i 4. økonomirapport 2019. Ultimo beholdningen i 4. økonomirapport 2019 var skønnet til 1.225 mio. kr. Den faktiske kassebeholdning blev 2.437 mio. kr.
Hovedårsagen til den forbedrede ultimo kassebeholdning kan tilskrives, at det forventede regnskab 2019 er forbedret i forhold til det korrigerede budget i 4. økonomirapport vedr. anlægsinvesteringerne. Anlægsforbruget var på 2.111 mio. kr. ultimo året ud af et budget på 2.713 mio. kr. svarende til et forbrug på 78 %. Mindreforbruget på anlægsområdet for 2019 forventes genbevilget i 1. økonomirapport 2020.
Den næste vurdering for 2020 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2020 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 1. kvartal 2020, som forelægges i april måned 2020.
18011071
Bilag 1: Kassekreditreglen 2019
Anlægsopgaven med at få Hovedstadens Letbane på skinner gik formelt i gang, da kontrakterne blev underskrevet med entreprenørerne i foråret 2017 – hvori det blev klarlagt, at den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve på godt 1 mia. kr. Staten, regionen og kommunerne har afsat reserver svarende til 30 pct. af basisoverslaget.
For at give indsigt til ejerkredsen med de 11 let-banekommunerne og Region Hovedstader udsender interessentskabet Hovedstadens Letbane I/S tre gange årligt en "Status Letbane", som indeholder en generel status på projetet med indhold om, økonomi, aktiviteter og tid, risiko samt øvrige relevante informationer.
Afrapporteringen "Status Letbane" frem til ultimo oktober 2019 er vedlagt som bilag 1.
Anlægsøkonomien for letbanen til og med oktober 2019 forløber overordnet set som forventet. Således er der ikke dokumenteret væsentlige afvigelser mellem det planlagte- og aktuelle forbrug på letbaneprojektet. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut oktober er 1.249 mio. kroner. De afholdte udgifter frem til og med september samt estimerede udgifter for oktober er 1.085 mio. kroner. De budgetterede driftsrelaterede anlægsudgifter til slut oktober er 299 mio. kr. De faktiske udgifter frem til og med september samt estimerede udgifter for oktober er 258 mio. kr.
Projektet forløber overordnet som planlagt uden større afvigelser. Der er dog mindre afvigelser på leverancerne fra entreprenørerne, som i design af opgaveløsningerne manglede at opfylde alle kriterier for godkendelse. Hovedstadens Letbane og entreprenøren har fælles aftalt at acceptere forprojektet, men manglerne flyttes til Detail Design (projektering). Selskabet har påtaget sig en mere aktiv koordineringsrolle i designprocessen med henblik på at afklare aktuelle uoverensstemmelser, så projektet i sidste ende kan godkendes af myndighederne.
Risiko
Den samlede økonomiske risiko for anlægsprojektet er i 4. kvartal 2019 opgjort til ca. 307 mio. kr. Svarende til ca. 6,2 pct. af basisoverslaget på 4.919 mio. kr. Korrektionsreserven for anlægsprojektet udgør 965 mio. kr. Den samlede økonomiske risiko for de driftsrelaterede anlægsaktiviteter er vurderet til ca. 61 mio. kr., svarende til ca. 3,9 pct. af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer på 1.559 mio. kr. Den samlede risiko for projektet er således opgjort til 398 mio. kr., hvilket kan holdes indenfor de samlede reserver på 1052 mio. kr. bestående af 965 mio. kr. afsat i korrektionsreserve til anlægsbudgettet, 47 mio. kr. i en pulje oparbejdet til uforudsete udgifter i forbindelse med det driftsrelaterede anlægsbudget, samt 40 mio. kr. afsat i generel finansieringsreserve.
Yderligere orienteringer om Hovedstadens Letbane I/S
Som supplement til afrapporteringen "Status Letbane" udsender Hovedstadens Letbane I/S ”Kommune- og regionsorientering”. Den orientering giver et billede af, hvordan anlægsarbejdet med letbanen kommer til at påvirke omgivelserne i nærmeste fremtid - herunder busdriften. Trafikudvalget orienteres hvert kvartal om ”Kommune- og regionsorientering” fra Hovedstadens Letbane I/S af hensyn til videre koordination af trafikområdet generelt og anlægsarbejdets betydning for fx busfremkommeligheden.
En gang årligt udarbejder Hovedstadens Letbane I/S desuden en "Årsrapport" med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet. Regionsrådet forelægges til foråret "Årsrapport" fra Hovedstadens Letbane I/S.
18009786
Bilag 1: Status letbane oktober 2019
Region Hovedstadens budget for 2020 blev vedtaget af regionsrådet i november 2019. I budgettet indgår forventninger til overslagsårene 2021-2023, som vil have betydning for arbejdet med den kommende trafikbestilling for 2021.
Movias bestyrelse godkendte den 12. december 2019 Movias budget for 2020. Heri indgik blandt andet opdaterede forventninger til regionens udgifter til Movia på baggrund af nyeste passagertællinger og prisudvikling. Det forventes hermed, at udgiftsniveauet i 2021 vil ligge 20,5 mio. kr. højere end forventet ved Movias 1. behandling af budget 2020 og regionens eget vedtagne budget. I regionens vedtagne budget forventes de samlede udgifter til kollektiv trafik i 2021 at udgøre 574,6 mio. kr. Opdateres dette med tallene fra Movias vedtagne budget, stiger de forventede udgifter til 595,1 mio. kr.
Stigningen skyldes primært lavere indtægter, som er konsekvensen af færre passagerer, lavere indtægt pr. passagér og forventninger om et 'lavt' takststigningsloft. Det vigende passagertal er en generel tendens i hele den kollektive trafik. Da regionens buslinjer generelt set har mange passagerer og en høj selvfinansieringgrad, medfører de faldende indtægter en relativt stor stigning i tilskudsbehovet, som det altså er tilfældet her.
Udgiftsniveauet i 2021 vil yderligere blive påvirket af efterreguleringen for 2019, som vil foreligge i slutningen af februar 2020, når Movia afslutter regnskabet for 2019. Med det seneste estimat forventes en merbetaling til Movia i størrelsesordenen 3 mio. kr. Dette kan ændre sig frem mod det endelige regnskab foreligger i slutningen af februar 2020. Derudover er der endnu ikke noget samlet overblik over de passagermæssige og indtægtsmæssige konsekvenser ved Nyt Bynet, hvilket bidrager yderligere til de budgetmæssige usikkerheder i de kommende år. Konsekvenserne ved Nyt Bynet vil først blive indarbejdet i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet for 2021 i juni.
Det er således vigtigt at understrege, at der er tale om skøn for overslagsår og altså ikke om det endelige budget.
Den økonomiske udfordring for den kollektive trafik fra 2021 og frem er temaet for den workshop, som afholdes for regionsrådet den 4. februar. Her vil regionsrådets medlemmer få mulighed for at drøfte forskellige handlemuligheder for at nedbringe udgiftsniveauet.
Forretningsudvalget og regionsrådet vil på deres møder henholdsvis den 3. marts og 10. marts 2020 få forelagt konsekvenserne for det samlede budget for Regional Udvikling.
19078835
Som led i forberedelsen af det kommende udbud af ambulanceberedskaber afholder Region Hovedstaden og Region Sjælland fælles markedsdialogmøder den 19., 20. og 21. februar 2020. Formålet med markedsdialogmøderne er at skabe opmærksomhed hos potentielle bydere og at kvalificere det endelige forslag til bl.a. udbudsstrategi. Mulige tilbudsgivere er inviteret til at deltage i møderne, hvor en række principielle emner, som har betydning for at tilvejebringe en god kontrakt, vil blive drøftet - herunder forhold, som er væsentlige for, at tilbudsgiverne finder det interessant at afgive tilbud. Markedsdialogmøderne holdes sammen med Region Sjælland med henblik på at opnå synergi i udbudsarbejdet, idet de to regioner gennemfører udbud af ambulanceberedskaber med forventet cirka et års interval.
19038824
Region Hovedstaden oplevede i 2016 og 2017 flere ulykkelige hændelser, hvor patienter som havde meningitis eller meningokoksygdom døde efter forløb, hvor
sundhedsvæsenet var for længe om at finde frem til, hvad patienten fejlede. I foråret 2017 blev der igangsat en større tværgående analyse.
Regionsrådet bevilligede med budget 2018-2021 11,5 mio. kr. til styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet og læring i forhold til hurtigere diagnosticering, herunder
diagnosticering af meningitis og meningokoksygdom. Udmøntningsplanen for de 11,5 millioner blev godkendt på Regionsrådsmødet den 19. december 2017.
Hermed orienteres om den afsluttende rapport i forhold til, hvad Region Hovedstaden har opnået, og hvordan indsatserne i forhold til meningitis forankres fremadrettet. Rapporten er vedhæftet i bilag 1.
Der afrapporteres særskilt i forhold til regionens arbejde med læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet.
Meningitis-indsatsens resultater
Region Hovedstaden har arbejdet målrettet med at forbedre regionens evne til at diagnosticere patienter med uafklarede medicinske sygdomme, herunder
meningitis og meningokoksygdom, så hurtigt og korrekt som muligt, da en hurtig behandling forbedrer patientens prognose og sandsynlighed for at overleve. Arbejdet resulterede i 15 konkrete handlinger formuleret i 10 handlingsplaner. Administrationen pegede på ét centralt målbart succeskriterie: At mindske tiden fra
patientens første kontakt til sundhedsvæsenet til relevant behandling er påbegyndt.
I slutningen af 2019 var status, at 14 af de 15 handlinger var færdigudviklede. Én handling kræver fortsat udvikling og implementering. Indholdet i de enkelte handlinger er foldet ud i den vedhæftede rapport. Resultaterne af indsatsen er blandt andet blevet fulgt ved hjælp af en indikator, der måler tiden fra patienter med meningitis eller meningokoksygdoms ankommer på hospital til første dosis relevante antibiotika er blevet givet. Fra 2016 til 2018 viser denne indikator, at der er sket en lille forbedring.
Tid til behandling har i 2019 desværre ikke kunnet opgøres grundet implementering af det nye Landspatientregister 3. Derved kan der ikke konkluderes noget med sikkerhed, men det er administrationens opfattelse, at der er opnået mange gode resultater af arbejdet udover det, der kan måles med indikatoren. Analysen har sat fokus på mere grundlæggende faktorer omkring udredning af akutte patienter - hvordan vi lytter til patienter og pårørende, hvordan vi samarbejder, hvordan vi kommunikerer, hvordan vi sikrer den rette oplæring i både tekniske og ikke-tekniske kompetencer, hvordan vi forholder os til fejl og hvilken kultur vi har for at italesætte disse. Det har gjort analysen omfattende, men også været med til at sikre reel forbedring.
Derudover har analysen inspireret til analyse og handling i flere af de andre regioner og har derved bidraget til et nationalt fokus på meningitis, meningokoksygdom og den diagnostiske proces.
20005884
Danske Regioner afholder generalforsamling torsdag den 2. april 2020 i Aarhus. Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).
Forslag til dagsordenen fra regionsråd eller regionsrådsmedlemmer skal ifølge Danske Regioners vedtægter § 6, stk. 3, være Danske Regioners bestyrelse i hænde senest torsdag den 20. februar 2020 – på mailadressen regioner@regioner.dk.
Mødemateriale, herunder den endelige dagsorden til generalforsamlingen, sendes direkte til alle regionsrådsmedlemmer senest den 5. marts 2020.
Der afholdes en halvdagskonference dagen før generalforsamlingen. Der fremsendes særskilt mail til regionsrådets medlemmer om deltagelse i hhv. konferencen og generalforsamlingen.
20004295
Bilag 1: Invitation - regionsrådsmedlemmerne
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
19084920