Bilag 1: 2019-2020-Q1Q2_Resultater_Silent CityAdministrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet,
Administrationen indstiller til trafikudvalget,
2. at tage orienteringen fra Silent City om status på de igangværende aktiviteter til efterretning
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Anbefalet
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
I budgetaftalen for 2020 blev partierne enige om at bidrage til at reducere den øgede luft- og støjforurening, trængsel og CO2-udledning, som Region Hovedstadens borgere oplever. Derfor blev der afsat 1,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen for støjbekæmpelse. I regi af initiativet Silent City, er det de seneste år lykkedes for Region Hovedstaden sammen med en række omegnskommuner at påvirke den nationale dagsorden og udvikle konkrete innovative løsninger til støjbekæmpelse. Med denne sag foreslås midlerne udmøntet til en række nye initiativer samt forsættelsen af samarbejdet og medlemskabet af netværket Silent City.
Sagen indledes på trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020 med et oplæg fra Silent City om status for det seneste års arbejde, inkl. International Noise Awareness Day under corona den 29. april, Hvidbog for trafikstøj, Roligbolig.dk og en række demonstrationsprojekter, som er igangsat. Samt om forslag til næste års prioriteringer.
I Danmark er 747.000 boliger og 1,3 mio. mennesker belastet af støj fra trafikken, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Af disse boliger ligger ca. 40 % boliger i Region Hovedstaden, og dermed er ca. 50 % af boligerne i regionen støjbelastede. På Københavns omegn er antallet af støjbelastede boliger steget med 7 % siden 2012. Trafikstøj går på tværs af kommunegrænser og ansvarlig vejmyndighed, og der er ikke sammenhæng mellem de bilister, der kører på en vejstrækning og de beboere, der bliver generet af trafikstøjen.
I udmøntningen af midlerne på budgetaftalen for 2019 lagde trafikudvalget vægt på opbygning og formidling af viden. Man fandt dette relevant af særligt to årsager, dels er vidensniveauet om støj og de sundhedsmæssige omkostninger generelt meget lavt, og dels findes der meget lidt og dårligt tilgængeligt fagligt materiale. Kommuner og borgere manglede således viden om de muligheder, de har for at gøre en positiv indsats. Endelig vil en veltilrettelagt formidlingsindsats kunne understøtte offentlighedens, pressens og lovgiveres interesse for og viden om trafikstøj. Gate21 vil på trafikudvalgsmødet præsentere en status på arbejdet i regi af netværket Silent City (se notat med status i bilag 1). I perioden 2021-2022 vil Silent City sætte fokus på, at trafikstøj kræver handling. Det er lykkedes at sætte trafikstøj på dagsordenen, og nu vil samarbejdet lægge pres på, at den voksende opmærksomhed bliver udmøntet i konkrete initiativer og handleplaner.
Administrationen har i dialog med Gate21 og kommunerne i Silent City udarbejdet nedenstående forslag til fokus områder for den fremadrettede indsats. Overordnet set vil arbejdet koncentrere sig om at udbrede den viden, der er opbygget, såvel politisk som til fagmedarbejdere og borgere. Kommunale støjinitiativer kvalificeres og igangsættes, og kompetencerne øges gennem vidensdeling, tværkommunale tiltag og samarbejder med branchen. Borgere får øget viden, handler selv og er involveret i at bekæmpe trafikstøj. Derfor foreslås følgende aktivitet:
| Aktivitet | Beløb i kr. |
|---|---|
| Politisk dialog på tværs | 150.000 |
| Kompetence opbygning i kommuner | 225.000 |
| Udbredelse af Roligbolig.dk | 75.000 |
| Opdatederede sundhedsdata | 300.000 |
| Støjanalyser(-r) | 400.000 |
| Demonstrationsprojekter | 200.000 |
| Silent City, medlemskab | 150.000 |
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes de 1,5 mio. kr. afsat i budget 2020. Ved en gennemførelse af projektet aktiviteter vil Region Hovedstaden arbejde for at indfri målsætninger under FN's Verdensmål nr 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), nr 17 (Partnerskaber for handling) og nr 3 (Sundhed og trivsel).
Såfremt dele eller hele indsatsen ikke kan gennemføres, tilbageføres midlerne til Region Hovedstaden og kan udmøntes til andre formål.
Ved en tilslutning af indstillingen udmøntes de 1,5 mio. kr. afsat på budget 2020 til arbejdet i Gate21 med bekæmpelse af støj fra trafikken samt konsekvenserne heraf.
Udmøntes midlerne som beskrevet i sagen, vil resultater og aktiviteter fra den samlede satsning blive kommunikeret bredt ud til kommuner, interessenter og nationalt niveau.
Der afsøges muligheder for fælles pressekommunikation med fx Kræftens Bekæmpelse samt kommunerne.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet d. 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Caroline Schousboe
19003465
Bilag 1: 2019-2020-Q1Q2_Resultater_Silent City
Bilag 2: Oplæg fra Gate 21 - Trafikstøj
Administrationen indstiller over for trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Taget til efterretning
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Sagen fremlægges for at give politikerne i trafikudvalget en status for samarbejdet for supercykelstier. Regionsrådet har på budgetaften for 2019 bevilget 3 mio. kroner om året i perioden 2019-2022 til at videreføre samarbejdet.
Programleder for supercykelstier, Sidsel Birk Hjuler, kommer på mødet og holder et oplæg om status for supercykelstierne.
Supercykelstierne er et samarbejde mellem nu 30 kommuner og Region Hovedstaden om at skabe bedre cykelinfrastruktur for pendlerne i regionen. Region Hovedstaden har spillet en central rolle i, at supercykelstierne er blevet en succes.
Formålet er at skabe sammenhængende cykelpendlerruter af høj kvalitet, der forbinder boligområder, arbejdspladser og kollektive trafikknudepunkter på tværs af kommunegrænser, så det bliver lettere for pendlere at vælge cyklen. Flere der cykler vil gavne ikke kun borgernes sundhed, men også miljø, klima og trængsel.
Den store målsætning er at skabe verdens bedste cykelregion og visionen er, at supercykelstinettet i hovedstadsregionen skal bestå af over 750 km, 45 ruter, i 2045. Der er et stykke vej dertil, men det går støt fremad. Den 1. september 2020 blev Farum-Allerød-ruten indviet som den niende supercykelsti i hovedstadsregionen. På mødet præsenteres udvalget for, hvor mange nye ruter, der allerede er fundet finansiering til og dermed er på vej i de kommende år.
Flere nye kommuner har meldt sig ind i samarbejdet. Styregruppen for supercykelstier har godkendt, at flere ’Region-Sjælland’- kommuner, som ligger i geografisk forlængelse af supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden, må blive optaget i samarbejdet på nye præmisser for medlemsbidrag. Siden har Køge og Solrød Kommune meldt sig ind i samarbejdet. Samarbejdet er således på to år vokset med syv nye medlemskommuner - Tårnby, Dragør, Roskilde, Glostrup, Halsnæs, Køge og Solrød - fra 23 til 30 medlemskommuner. Den eneste kommune i Region Hovedstadens geografi, som nu står uden for samarbejdet, er Gribskov Kommune.
Samarbejdet kunne sidste år fejre 10-års jubilæum. Dét, der i 2009 startede som et lokalt initiativ, er siden blevet et nationalt koncept med egen afmærkning og finansiel støtte fra nationale puljer. Siden indvielsen af den første supercykelsti i hovedstadsregionen i 2012, Albertslundruten, har flere kommuner ikke kun i hovedstadsregionen, men landet over etableret supercykelstier.
Også flere europæiske regioner har etableret supercykelstier, og der findes nu en europæisk manual for, hvordan man i hele Europa bør planlægge, bygge, kommunikere og evaluere supercykelstier. ’Supercykelstråk’, ’Fietssnelwege’, ’radschnellwege’ og ’cycle highways' – supercykelstier er en ny kategori af regional infrastruktur, der er kommet for at blive både nationalt og internationalt.
De svenske og danske regioner og kommuner i Greater Copenhagen har i 2019 besluttet at få lavet en 'Handlingsplan for regional cykeludvikling i Greater Copenhagen'. Arbejdet med denne har været meget udfordret af covid-19-situationen. Sekretariatet for supercykelstier har været projektleder på arbejdet med at udarbejde denne handlingsplan og præsenterer i 2021 resultatet for Greater Copenhagens politiske bestyrelse, hvor regionsrådsformanden deltager.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages status om supercykelstier til efterrretning.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020.
Trafikudvalget, trafikudvalgsformanden og regionsrådsformanden bliver løbende holdt orienteret om og inddraget i samarbejdet om supercykelstier efter behov og relevans.
Sekretariatet for supercykelstier afholder cirka en gang årligt politiske møder med deltagelse af borgmestre og relevante udvalgspolitikere i kommunerne i samarbejdet og regionen. Senest sådan et møde blev afholdt var for et år siden den 29. oktober med deltagelse af transportministeren.
Diana Arsovic Nielsen / Helen Lundgaard
18062892
Bilag 1: Årsberetning for supercykelstier 2019
Bilag 2: Cykelregnskab for supercykelstierne i hovedstadsregionen
Bilag 3: Projektplan 2019-2022 for supercykelstier
Bilag 4: Oplæg om Supercykelsti
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Taget til efterretning
Martin Baden (A) deltog ikke i behandling af sagen.
I budgetaftale for 2020 er afsat 1,5 mio. kr. til "analyse af mulig letbanestrækning/BRT-strækning Glostrup til Avedøre samt nordover".
Adminstrationen har i afdækningen frem mod en udmøntning fundet en række analyser, som trafikudvalget bør kende til forud for udmøntningen.
Sagen indledes af et kort oplæg af Ulrik Seehusen fra administrationen.
Hvis flere skal vælge den kollektive transport, skal de rejsende have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035, samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport. Region Hovedstaden tager et medansvar og har i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen udpeget forslag til en mere effektiv og bæredygtig transport, hvor den kollektive transport er et førstevalg for flere.
De afsatte analysemidler (1,5 mio. kr.) i budgetaftale for 2020 "analyse af mulig letbanestrækning/BRT-strækning Glostrup til Avedøre samt nordover" bør bidrage til dette arbejde om at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Samtidig er det en fordel, hvis en ny analyse bygger ovenpå eksisterende arbejde. Analysen kan bl.a. bygge ovenpå analyser fra 2013/14, men med særligt fokus på forlængelse af letbanen i Ring 3 herunder screening af linjeføring til Kokkedal (eller Gl. Holte hvor 300S har endestation idag) og grendeling ved Glostrup til Avedøre Holme samt evt. paasagerpotentialer og driftsscenarier. Derudover er en "genoplivning” af forslag om S-bane fra Jægersborg til Nærum (evt. videre) også en mulighed.
Udmøntningssagen med et eller flere scenarier for analysen forelægges trafikudvalget på mødet den 24. november 2020 og efterfølgende i forretningsudvalget og regionsrådet.
Tidligere analyser
I 2013 og 2014 gennemførte DTU for Region Hovedstaden analyser om letbaner og BRT-linjer i hovedstadsregionen. Analyserne samt sammenfatning af de to rapporter findes her www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/Analyser-om-letbaner/. Sammenfatningen findes også i bilag 1. Analyserne peger på, at korridorer med mellemstort potentiale eller med udfordringer i forhold til snævre gaderum foreslås betjent med BRT-løsninger, mens korridorer med et større potentiale betjenes med letbaner. Der har derudover været lagt vægt på så vidt muligt at opnå direkte rejsemuligheder med færrest mulige skift.
I analyserne blev følgende strækninger bl.a. undersøgt: letbane Nørreport-Nærum (evt. forlængelse Nærum-Kokkedal) og BRT Nørreport-Kokkedal. Analyserne peger på, at passagerpotentialet for en forbindelse via Helsingørmotorvejen til Kokkedal passer til en opgradering til BRT og ikke letbane.
I forbindelse med Lundtoftebanen, som blev påbegyndt i 1960'erne var der planer om at forlænge S-banen fra Jægersborg til Nærum (evt. videre). Disse planer er også omtalt i ovenstående analyser fra 2013 og 2014 som et muligt scenarie. De er dog ikke undersøgt nærmere, og det er derfor også en mulighed at anvende midlerne fra budgetaftalen til at genbesøge de gamle planer.
Nyeste arbejde vedr. letbane og BRT
Siden budgetaftalen for 2020 blev indgået, har følgende områder udviklet sig:
Derudover pågår der et arbejde omkring:
Samtidig med budgetaftale 2020 færdiggjorde Metroselskabet for Region Hovedstaden, Hvidovre, Frederiksberg og Københavns Kommuner en screening af mulige højklassede, kollektive trafikløsninger fra Ny Ellebjerg Station til henholdsvis Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital/Emdrup. Man har vurderet mulighederne for at etablere forbindelserne som metro, letbane og BRT. Konklusionerne blev forelagt trafikudvalget den 28. august 2019. Analysen pegede bl.a. på, at letbane eller BRT kun i mindre omfang kan integreres i byrummet, samt vil generere væsentlig færre nye kollektivbrugere end metro-løsningen. Ifølge analysens beregninger forventes driftsudgifter og passagerindtægter for de undersøgte metrolinjer stort set at kunne balancere, men det forventes ikke at generere indtægter, der vil kunne bidrage til at finansiere selve anlægget. De undersøgte letbane og BRT-alternativer gav i analysen et negativ driftsresultat på grund af de lavere passagerindtægter. Analysen forventede ca. 7-8000 daglige påstigere ved en letbane eller BRT-løsning og ca. 16-18.000 daglige påstigere ved metroløsning. På den baggrund er Hvidovre Kommune sammen med Rødovre Kommune gået videre med analyser af mulige metroløsninger til de to kommuner i et strategiske samarbejde.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020.
Udmøntningssagen med et eller flere scenarier for analysen forelægges trafikudvalget på mødet den 24. november 2020 og efterfølgende i forretningsudvalget samt regionsrådet.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20068393
Bilag 1: Bilag 1 Sammenfatning - Flere letbaner i hovedstadsområdet
Trafikudvalget den 27. oktober 2020:
Løsningsmodel a) anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet,
idet trafikudvalget anbefaler, at TUS-skærmene skal prioriteres til større knudepunkter og til hospitaler og psykiatriske centre, som endnu ikke har digitale trafikinformationsskærme ved indgangene.
Ydermere beder trafikudvalget administrationen om at gå i dialog med kommunerne om mulighed for en løsning om medfinansiering af countdown-moduler, med henblik på at prioritere countdown-moduler ved stoppesteder i de kommunerne, som ønsker at medfinansiere opsætningen.
Martin Baden (A) og Susanne Due (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Når trafikudvalget har truffet beslutning om prioriteringen af midlerne, vil administrationen gå i dialog med Movia og evt. hospitalerne i regionen om at udpege og prioritere steder til opsætning af countdown moduler og evt. TUS-skærme. Det forventes, at indkøb og opsætning vil kunne ske i indeværende år eller senest i 1. kvartal af 2021.
Forbedret digital trafikinformation i den kollektive trafik bidrager til regionens arbejde for at indfri FN's verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Forbedret digital trafikinformation medvirker særligt til at nå delmål 11.2: "Skab billige og bæredygtige transportsystemer", og delmål 11.3 "Gør byerne inkluderende og bæredygtige".
Der er fra budgetaftalen 2020 afsat 1,7 mio. kr til udmøntning af opgradering af stoppesteder med digital trafikinformation.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020 og efterfølgende forretningsudvalget den 10. november og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
20069071
Bilag 1: Faktaark - Digital trafikinformation
Bilag 2: Citater fra testpassagerråd
Administrationen indstiller
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Udvalget løftede sagen til en drøftelsessag.
Drøftet, idet udvalget bemærker, at der ønskes tilføjet en linje i høringsbrevet til kommunerne, hvor det understreges, at trafikudvalget endnu ikke har taget stilling til en grendeling eller ændring af busnummer.
Martin Baden (A) og Susanne Due (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Den 7. september 2020 rettede Gladsaxe Kommunes Trafik- og Teknik-udvalg henvendelse til Region Hovedstaden med et ønske om, at bus 250S grendeler sig ved Høje Gladsaxe. ( jf. www.dagsordener.gladsaxe.dk )
Sagen har til formål at oplyse trafikudvalget om kommunens henvendelse og den planlagte proces for håndtering af dette.
Da busnettet blev tilpasset metrocityringen i oktober 2019, blev bus 250S omlagt. Bussen kører bl.a. ikke forbi boligområdet Høje Gladsaxe, som dermed har oplevet en reduceret betjening af området. Det har ført til flere borgerhenvendelser til kommunen, som kommunen nu forsøger at imødekomme. Siden omlægningen har bus 250S, i stedet for Høje Gladsaxe, betjent området om Mørkhøj, hvor den har ”vundet” en del nye passagerer siden omlægningen, da Mørkhøj har fået en forbedret direkte forbindelse til København.
Gladsaxe Kommune har gennem længere tid drøftet mulighederne for at forbedre betjeningen med kollektiv trafik af boligområdet Høje Gladsaxe. På et udvalgsmøde i kommunen den 7. september, blev det besluttet at rette henvendelse til regionen med et ønske om, at linje 250S bliver grendelt, således at hver anden afgang fremover vil betjene Høje Gladsaxe, og hver anden afgang vil betjene området ved Mørkhøj, som det er tilfældet i dag. Grendelingen er et kompromis, som tilgodeser en fortsat betjening af Mørkhøj samt betjening af Høje Gladsaxe. Bus 250S har med Nyt Bynet fået en anden ruteføring end tidligere gennem København, hvorfor en omlægning via Høje Gladsaxe ikke vil give en rejsetidsgevinst mellem Høje Gladsaxe og Hovedbanen, men dog en hurtigere forbindelse mellem Høje Gladsaxe og Nørrebro station.
Administrationen i Region Hovedstaden har meddelt kommunen, at det vil forudsætte en politisk godkendelse i regionen. Derudover vurderes det, at der er behov for at høre de øvrige berørte kommuner, Dragør, Tårnby, Frederiksberg og København, da linjen kører mellem Dragør Stationsplads og Bagsværd Station.
Gladsaxe Kommunes henvendelse
Gladsaxe Kommunes tekniske udvalg drøftede på deres møde den 7. september 2020 fire scenarier for 250S med henblik på forbedret betjening af Høje Gladsaxe.
Movia har for kommunen undersøgt fire betjeningsscenarier for linje 250S (Movias notat til Gladsaxe Kommunes behandling er vedlagt i bilag 1)
Gladsaxe Kommunes tekniske udvalg pegede på scenarie A om grendeling af 250S, og Gladsaxe Kommunes administration har derfor efterfølgende rettet henvendelse til regionen.
Gladsaxe Kommune har meddelt administrationen, at kommunen vil finansiere de direkte merudgifter ved grendelingen.
Opmærksomhedspunkter
Movia har beskrevet konsekvenserne af grendelingen i vedhæftede bilag 2 for regionen. En grendeling af linje 250S vil betyde, at der på de to strækninger vil være 20-minutters frekvens i myldretiderne, og lavere frekvens aften og weekender. Det er en lavere frekvens, end hvad der anbefales for og kendetegner S-busproduktet. Den lavere frekvens og uensartede betjening af stoppestederne som følge af en grendeling gør, at linjen ikke længere kan kategorisere som en S-bus. En grendeling betyder, at linjen skal opdeles i to selvstændige linjer, f.eks. linje 63 og 64. Bortset fra ved grendelingen vil der på resten af strækningen være uændret driftsomfang, da den samlede frekvens for de to selvstændige busser vil være tilsvarende 250S' frekvens.
Movia arbejder med forskellige buskategorier (produktbeskrivelse for S-busser er vedlagt i Bilag 3). I produktbeskrivelse for S-busser står "Tilrettelæggelsen af linjerne skal ske så direkte som muligt for at understøtte målsætningerne om høj rejsehastighed. Med høj frekvens og høj rejsehastighed er passagererne villige til at bevæge sig længere efter bussen, og en direkte linjeføring kan dermed føre til et større passagergrundlag. For at få effekt af en høj frekvens er det væsentligt, at alle afgange på linjen betjener de samme stoppesteder. Princippet om én linjeføring til én buslinje bør ikke fraviges, da det vil medføre situationer, hvor passagererne oplever, at den førstkommende bus kun kører en del af linjen og man dermed på vente på næste bus. Hvis den kollektive trafik skal være attraktiv, må der ikke kunne opstå tvivl om hverken frekvens, linjeføring eller stop.".
Movia vurderer, at en grendeling af 250S vil give en passagergevinst i Gladsaxe på 20.000 årlige passagerer. Det må antages, at der vil være en negativ passagermæssig konsekvens på den resterende del af strækningen af at gå bort fra S-busproduktet til 'almindelige' gule busser. S-busproduktet står for høj frekvens og høj rejsetid, og er et af de mest højklassede busprodukter i Hovedstadsområdet. S-busserne er derfor ofte udgangspunktet for at arbejde med bedre fremkommelighed, attraktive stoppesteder eller digital trafikinformation. S-busnettet er også et væsentligt udgangspunkt i arbejdet med BRT-linjer, og en varierende linjeføring vil ikke være understøttende for det videre arbejde. Et evt. passagertab som følge af ændrede busproduktkategorier er vanskeligt at kvantificere, og vil dermed ikke blive medregnet i Gladsaxe Kommunes kompensation for regionens merudgifter.
Der vil være en mindre forøget køretid forbundet med at køre omkring Høje Gladsaxe. Gladsaxe Kommune vil dække udgifter forbundet med dette.
I forbindelse med Nyt Bynet og omlægningen af linje 250S var det hensigten, at linjen skulle betjene et stoppested på Hillerødmotorvejen mellem boligområderne Høje Gladsaxe og Tingbjerg i hhv. Gladsaxe og Københavns kommuner. Vejdirektoratet har dog oplyst, at stoppestedet i sin nuværende form ikke lever op til de gældende krav til trafiksikkerheden på motorvejen, og der er derfor behov for at etablere et nyt stoppested. Dette kræver dog en dispensation fra fredningsnævnet, da området langs Hillerødmotorvejen ved Høje Gladsaxe er fredet. En genetablering af de to stoppesteder beløber sig til 6,3 mio. kr. Vejdirektoratet har meddelt, at de ikke har midlerne til at finansiere genetableringen, hvorfor udgiften skal deles mellem regionen og de to kommuner - København og Gladsaxe.
Ved beslutning om en grendeling, må det vurderes, om det stadigvæk er hensigtsmæssigt at gå videre med at genetablere stoppesteder på Hillerødmotorvejen, da passagerpotentialet forringes. Etableres stoppestedet ikke, vil boligområdet Tingbjerg i Københavns kommune ikke blive betjent af linje 250S.
Evalueringen af Nyt Bynet har været udskudt pga. corona. Gladsaxe Kommunes ønske om en forbedret betjening af Høje Gladsaxe kunne med fordel have indgået i denne evaluering. Men pga. kommunens ønske om en tidligere løsning, så arbejder kommunen med sideløbende løsningsforslag.
Videre proces
Da en grendeling af linje 250S ikke kun berører Gladsaxe kommune, men også de øvrige kommuner, Dragør, Tårnby, Frederiksberg og København, anbefaler administrationen, at disse kommuner bliver hørt inden trafikudvalget træffer endelig beslutning om hvorvidt Gladsaxe Kommunes ønske skal imødekommes.
I bilag 4 er udkast til brev fra trafikudvalget til Dragør, Tårnby, Frederiksberg og Københavns Kommuner, som vil blive udsendt på baggrund af denne orientering med henblik på at få de fire kommuners input forud for regionens politiske stillingtagen til Gladsaxe Kommunes henvendelse.
Nedenstående skemaer viser processen for behandling af Gladsaxe Kommunes henvendelse:
| Dato | 27. oktober 2020 | 28. oktober 2020 | 29. januar 2021 | 2. marts 2021 |
| Aktivitet | Trafikudvalget får Gladsaxe Kommunes henvendelse til efterretning. | Brev til de berørte kommuner sendes | Frist for svar fra kommunerne | Behandling i trafikudvalget (og forretningsudvalg og regionsråd) |
Såfremt regionsrådet beslutter en grendeling af bus 250S, så vil administrationen, i samarbejde med kommunen og Movia, implementere løsningen hurtigst muligt.
Såfremt indstilling tiltrædes tages orienteringen til efterretning, og brevet i bilag 4 udsendes til kommunerne efter mødet.
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne orientering. Såfremt den beskrevne proces fører til en grendeling af linje 250S, vil udgifterne til linjen stige. Merudgifterne vil blive finansieret af Gladsaxe Kommune gennem en aftale om samfinansiering af buslinjen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20070077
Bilag 1: Bilag 1 Notat Movia til Gladsaxe KOmmune
Bilag 2: Bilag 2- Movia notat til Region HovedstadenGrendeling af linje 250S
Bilag 3: Bilag 3 Produktbeskrivelse S-bus
Bilag 4: Bilag 4 - Brev til kommunerne ang. 250S
Bilag 5: Bilag 5 - Endeligt brev - Forslag om grendeling af linje 250S
Tomt indhold
Greater Copenhagens årlige topmøde afholdes i år den 13. november på Scandic Hotel i Roskilde. Årets tema er grøn vækst, og topmødet vil bestå af en blanding af oplæg og paneldebatter. Bestyrelsen for Greater Copenhagen har på mødet den 1. oktober vedtaget et grønt charter, som vil blive offentliggjort på mødet.
På grund af Corona vil deltagerantallet være begrænset, og fra Region Hovedstaden vil kun vores 2 bestyrelsesmedlemmer samt formanden for miljø- og klimaudvalget kunne deltage Topmødet vil blive transmitteret digitalt, så flere får mulighed for at følge mødet. Der vil blive sendt et link til udvalgets medlemmer, således at det er muligt at tilgå topmødet digitalt.
20009631
Movias udbud A19 er nu afgjort. Region Hovedstadens buslinje 200S, der kører mellem Avedøreholmen og Buddinge station, indgik i dette udbud. Linje 200S er udbudt på en kort kontrakt, som skal løbe fra december 2021 til 2025, hvor letbanen åbner. Der er med A19-udbuddet opnået en lavere kontraktpris, og tilskudsbehovet til Movia vil på den baggrund blive reduceret med 5,4 mio.kr. årligt fra budgetår 2022.
Arriva har genvundet kontrakten og vil fortsætte driften med det eksisterende busmateriel. Busserne er dieselbusser fra 2007, som er opgraderet med luftfiltre, således at de svarer til EURO6-norm. Euronormen er en fælles europæisk klassificering, som fastlægger grænseværdierne for, hvor meget kulilte, nitrogenoxider, kulbrinte og partikler, køretøjer må udlede. EURO6-normen er den nyeste og gælder alle køretøjer indregistreret efter 2015. Arriva vil i august 2022 udskifte busserne til nyere busser fra 2012,der også lever op til EURO6.
19041080
På mødet den 25. juni 2020 blev trafikudvalget orienteret om, at Hørsholm Kommune havde stillet forslag om øget aftendrift på linje 150S mellem Gl. Holte og Kokkedal station. Udvidelsen skulle finansieres af de berørte kommuner, Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg, såfremt der kunne opnås tilslutning hertil. Forslaget er nu blevet behandlet i kommunerne, uden det er lykkedes at finde midler til at øge driften. Trafikudvalget vil blive orienteret, hvis forslaget på et senere tidspunkt skulle blive aktuelt.
20035709
Transportministeren og Erhvervsministeren har den 17. september igangsat en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hovedstadsområdets fingerby kan opnå mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for grønne BRT-linjer i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane.
Fristen for at indsende interessetilkendegivelser er den 14. december 2020. Interessetilkendegivelser er uforpligtende. Indsendelse af endelige ansøgninger forudsætter, at interesserede kommuner forudgående har indsendt en interessetilkendegivelse.
Da det potentielt kan have betydning for de regionale buslinjer, så er administration i løbende dialog med Movia og kommunerne om interessetilkendegivelse. De fire regionale buslinjer 150S, 200S, 250S og 400S indgår i Movias forslag til et BRT-net.
Vedhæftet er nyhed fra Erhvervsstyrelsen om forsøgsordningen.
20068327
Bilag 1: BRT-forsøgsordning i hovedstadsområdets fingerby _ Planloven - Erhvervsstyrelsen.dk
Region Hovedstaden har sammen med Fredensborg, Gentofte, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Rudersdal Kommuner modtaget tilsagn fra Cykelpulje 2020 med henblik på opgradering af 20 lokalbanestationer langs Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Lille Nord og 2 busstoppesteder for 150S og 15E ved DTU og Brogårdsvej. Regionen har fået tilsagn til alle ansøgte projekter, og samlet har projekterne modtaget lidt over 2 mio. kr. i tilsagn fra puljen. Projekterne er finansieret ved 50% fra staten (cykelpuljen), 25% fra regionen og 25% fra kommunerne med undtagelse af busstoppestedet ved DTU, der udelukkende er finansieret af staten og regionen.
Regionens andel er finansieret gennem Budget 2020 midlerne til fremme af kombinationsrejser. Administrationen er i dialog med flere kommuner om anvendelse af de resterende midler. Trafikudvalget orienteres med et samlet overblik over projekterne primo 2021.
20035081.
Som led i forberedelserne til kommende statslige infrastrukturforhandlinger har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden opdateret fakta-ark for de 10 prioriterede VIP-infrastrukturprojekter samt udarbejdet et kommunikationsfakta-ark. Fakta-arkene er godkendt på KKR-mødet den 7. september 2020, hvor regionsrådsformanden deltog. På dele af mødet deltog også Folketingets transportordfører, Jeppe Bruus (A) og Martin Geertsen (V).
De opdaterede fakta-ark kan findes her: https://www.kl.dk/politik/kkr/kkr-hovedstaden/trafik-infrastruktur-klima-og-miljoe/ . Kommunikationsfakta-arket er vedlagt som bilag.
Herudover har KKR formandskabet og regionsrådsformanden sendt et fælles brev af 7. september 2020 til transportministeren (jf. tidligere orientering til trafikudvalget), hvortil ministeren har inviteret til fælles møde den 23. november 2020. Til orientering så deltager regionsrådsformanden også i møder med transportministeren den 9. november 2020 om Hillerød Station ligesom, der arbejdes på at få sat et møde op om kystbanen.
Regionsrådsformanden har desuden sammen med KKR-formandskabet været vært ved et politisk møde om VIP-projekterne den 21. oktober 2020 med deltagelse af borgmestrene fra VIP-tovholderkommunerne med formålet at drøfte interessevaretagelse frem mod infrastrukturforhandlingerne.
17036748