Bilag 1: Visioner for Lokalbanen 2012-2025 (COWI, 2012)Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Drøftet
Susanne Due Kristensen deltog ikke i sagens behandling.
Lars Wrist-Elkjær er i juni 2020 tiltrådt som ny administrerende direktør for Lokaltog A/S. Lars vil gerne benytte lejligheden til at møde trafikudvalget sammen med formanden for Lokaltogs bestyrelse Dorthe Nøhr Pedersen, som også er administrerende direktør i Movia. I Region Hovedstaden såvel som Region Sjælland har Lokaltog A/S en række aktiviteter i gang på lokalbanerne. Nogle aktiviteter er finansieret og politisk vedtaget, mens andre er på tegnebrættet og måske kræver mere politisk eller administrativt fokus. Lars og Dorthe vil gerne give et overblik over aktiviteter i Lokaltog A/S samt give en introduktion til den materielstrategi, som Lokaltog A/S er ved at udarbejde og som planlægges forelagt i de to regioner til godkendelse i foråret 2021.
Formålet med drøftelsessagen er at afstemme de politiske prioriteter med lokaltogs arbejde og aktiviteter på lokalbanerne. Trafikudvalget har mulighed for at komme med bemærkninger til Lokaltogs arbejde.
Lokaltog A/S er Danmarks næststørste jernbanevirksomhed og ejes af Movia og et antal kommuner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har ansvar for trafikbestilling og dermed service i lokaltogstrafikken og Movia har med henblik på at organisere og udmønte regionernes trafikbestilling indgået to trafikkøbskontrakter med Lokaltog, en for hver region.
Regionerne beslutter og betaler for den service Lokaltog A/S kan levere og samtidig beslutter regionerne også hvordan udviklingen af Lokaltogs services kan ske. Endvidere er det også regionerne, der finansierer større anlægsprojekter i infrastrukturen mv.
Lokaltog A/S vil på mødet give en status for det arbejde der pt er i gang på en række større udviklings- og anlægsområder. Lokaltogs nye administrerende direktør Lars Wrist-Elkjær indleder sagen med et oplæg om følgende emner:
COVID-19:
Pandemiens indvirkning på passagertal, tryghed og personale. Tiden efter pandemien: Hvordan kan vi få passagererne tilbage når pandemien er overstået?
Materielstrategi:
Udbudsproces for nye tog til Nærumbanen - herunder hvilke forhold der undersøges, samarbejder med andre baneselskaber i Danmark og i udlandet.
Lokaltog er ved at udarbejde en materielstrategi som planlægges forelagt trafikudvalget i foråret 2021 - foreløbigt kalendersat til 27. april 2021.
Hovedstadens Letbane og Nærumbanen:
Bedre skiftemuligheder for de passagerer der få gavn af at bruge Nærumbanen og Hovedstadens Letbane i sammenhæng.
Visionsplanen:
Regionsrådet vedtog i 2012 "Visionsplan for Lokalbanen 2012-2025" og i 2014 "Handlingsplan for udvikling af Lokalbanen". Planerne danner grundlag for investeringstiltag, som skal understøtte passagervæksten på lokalbanerne. Blandt investeringstiltagene findes ombygning af Hillerød St., etablering af Favrholm St., etablering Troldebakkerne St. nord for Helsinge samt og Nørre Herlev St. på Frederiksværkbanen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 24. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Jonas Dalum Scherling
20007145
Bilag 1: Visioner for Lokalbanen 2012-2025 (COWI, 2012)
Bilag 2: Handlingsplan for udvikling af lokalbanen (COWI, 2014)
Bilag 3: Præsentation vist på mødet den 24. november 2020 - Lokaltog
Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Trafikudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Anbefalet
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden modtager årligt et statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer til de lokalbaner, der er beliggende i hovedstadsregionen. I 2020 udgør rådighedsbeløbet 18,1 mio. kr.
Regionsrådet godkendte på møde den 18. august 2020, i sag om ændring af den videre proces for Favrholm stationsprojekt, at der kun fortsættes med ét løsningsforslag og ikke to på Favrholm Station. Den løsning der fortsættes med er en vendesporsløsning, som udføres i to etaper, hvoraf kun den første del anlægges og udbydes nu, men forberedes til en senere udvidelse til en fuld vendesporsløsning. Regionsrådet godkendte på samme møde, at der kan igangsættes yderligere rådgiverydelser i 2020.
Denne sag omhandler udmøntning af de årlige anlægsmidler til lokalbanen, som i år er besluttet (på mødet den 18. august) kan anvendes til rådgiverydelser i forbindelse med etablering af Favrholm Station.
I forbindelse med Nyt Hospital Nordsjælland etableres en ny station - Favrholm Station, som vil medvirke til en god kollektiv trafikbetjening af hospitalet, som er Nordsjællands største arbejdsplads. Den nye station er en kombineret S-station (Banedanmark/staten) og lokalbane-station (Lokaltog A/S /regionen). Efter tidsplanen skal stationen står klar i december 2023, inden hospitalet tages i brug. Hvis der tages en statslig beslutning om at ombygge Hillerød Station (og udvide Favrholm Station med vendespor), vil der kunne etableres direkte togforbindelse til det nye hospital fra størstedelen af hospitalets optageområde.
Regionsrådet besluttede på mødet den 18. august 2020, at der nu kun arbejdes videre med én løsning på Favrholm Station, nemlig en forberedt vendesporsløsning, som udføres i to etaper. Forudsætningen for at vælge anden etape vil være, at der kommer en statslig beslutning om at ombygge Hillerød Station.
Af sagen fra regionsrådsmødet den 18. august 2020 fremgik det, at Lokaltog A/S havde gjort opmærksom på, at de, for at kunne udarbejde udbudsmaterialet, har været nødt til at igangsætte eksterne konsulentydelser (til assessor, forhåndsgodkendelser og ibrugtagningstilladelser m.m.) allerede i 2020, ud over de i alt 10 mio. kr. der er lavet aftale med bygherrerådgiverne (Rambøll) om.
En godkendelse af sagen betød også, at der blev reserveret 12 mio. kr. af puljen til de årlige anlægsmidler i 2020, til at dække de eksterne rådgiverydelser. Udgiften på de 12 mio. kr. afholdes af de i budget 2020 afsatte 18,1 mio. kr. til anlægsinvesteringer i lokalbanerne. De resterende 6,1 mio. kr. udmøntes ikke, men noteres som et mindreforbrug, som dog allerede er disponeret i forbindelse med indfasning af de strukturelle besparelser på det regionale udviklingsniveau (besluttet på forretningsudvalget den 12. maj 2020). Udgifter til selve stationsanlægget vil blive finansieret via låneoptag, når udbudsprisen er kendt primo 2022.
I forbindelse med budgettet 2020 blev det besluttet, at regionen kan optage lån til lokalbaneinfrastrukturinvesteringer – herunder til Favrholm Station – på godt 500 mio. kr. Men da etablering af Favrholm Station er udskudt to år (investeringsbehovet ligger nu først i 2022/23), og der er behov for at afvente licitation og en pris for opgaven, er udgifter til Favrholm Station ikke medtaget i det låneoptag der er foretaget i 2020 til infrastrukturinvesteringer på lokalbanen. Det er forventningen, at der kan udarbejdes sag om låneoptag til anlæg af Favrholm Station primo 2022.
Favrholm Stations-løsningen
Der arbejdes nu videre med en stationsløsning i to etaper, der er forberedt til vendespor. I første etape tager man udgangspunkt i vendespors-løsningen men udelader følgende anlægselementer:
Ved at udføre vendesporsløsningen i to etaper (i forhold til at etablere trinbrætsløsningen og efterfølgende opgradere til vendesporsløsningen) opnår man, at der ved den senere opgradering (2. etape) ikke vil være nødvendigt at fjerne væsentlig dele af de allerede udførte arbejder og, at det heller ikke vil være nødvendigt at lukke stationen efter åbningen. Dermed vil generne for passagererne ved at etablere en vendespors-løsning i to etaper blive minimeret.
Fordelene ved etablering af en vendespors-løsning i to etaper er:
Det vil koste omkring 28 mio. kr. at etablere basis/trinbræts-løsningen og omkring 67 mio. kr. at etablere en forberedt stations-løsning (vendesporsløsning i to etaper).
Processen herfra
Lokaltog A/S er nu i gang med at forberede udbud af eksterne rådgiverydelser, som er nødvendige allerede nu, for at kunne få projektet godkendt og indhentet ibrugtagningstilladelser m.m.
Rådgiverne er i gang med detailprojekteringen og med at forberede udbudsdokumenter, som er tilpasset en opdeling af vendesporsløsningen i to etaper. Udbudsmaterialet for 1. etape forventes at kunne sendes ud ved udgangen af 2021, og herefter vil en kontrakt med entreprenør kunne underskrives i begyndelsen af 2022.
Ombygning af Hillerød Station
Fase II-analyse for ombygning af Hillerød Station blev igangsat i begyndelsen af året og skulle efter planen være afsluttet inden udgangen af 2020. På grund af blandt andet Covid-19 er projektet desværre blevet forsinket. Aflevering af beslutningsgrundlag til forelæggelse af den statslige forligskreds er derfor udskudt til juni 2021. Dette kan desværre få betydning i forhold til at nå, at få et brugbart budgetgrundlag til kommende forhandlinger af den statslige infrastrukturinvesteringsplan.
Den statslige beslutning om at ombygge Hillerød Station er en forudsætning for, at det giver mening at etablerer vendesporsløsningen på Favrholm Station.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes midlerner, og rådgiverydelser i forbindelse med etableringen af Favrholm Station finansieres.
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at der udmøntes 12 mio. kr. af puljen til anlægsmidler på 18,1 mio. kr. i 2020 til at dække de eksterne rådgiverydelser. Udgiften på de 12 mio. kr. afholdes af de i budget 2018-2021 afsatte midler til anlægsinvesteringer i lokalbanerne under bevillingsområdet kollektiv trafik. De resterende 6,1 mio. kr. noteres som et mindreforbrug, som dog allerede er disponeret til kollektiv trafik (busser).
Sagen forelægges trafikudvalget den 24. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Petra F. Hækkerup
16039142
Bilag 1: BILAG Favrholm St. nov 2020
Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet,
Trafikudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Anbefalet
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2020 blev der afsat 1,5 mio. kr. til "analyse af mulig letbanestrækning/BRTstrækning Glostrup til Avedøre samt nordover."
Sagen har til formål at udmønte de afsatte analysemidler.
Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035, samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport. Hvis flere skal vælge den kollektive transport, skal de rejsende have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Region Hovedstaden tager et medansvar og har i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen udpeget forslag til en mere effektiv og bæredygtig transport, hvor den kollektive transport er et førstevalg for flere. Regionen investerer sammen med kommunerne i Ring 3 i en letbane, som sættes i drift i 2025. Letbanen er et nyt højklasset kollektiv trafiktilbud i regionen og skaber forbindelser på tværs. Udmøntningen af de 1,5 mio. kr. fra budgetaftalen 2020 har til formål at belyse potentialerne i forskellige muligheder for udvikling af det højklassede kollektiv trafiksystem i Region Hovedstaden herunder letbane-/BRT-strækninger nordover og mellem Glostrup-Avedøre.
De afsatte analysemidler foreslås udmøntet til screeninger af letbaneforlængelser og –afgreninger ud fra den kommende letbane i Ring 3. Screeningerne omfatter strækningerne (Glostrup-Avedøre, Gladsaxe Trafikplads-Avedøre, DTU-Nærum/Gl. Holte/Kystbanen/Kokkedal). Strækningerne blev drøftet på trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020. Derudover er der også mulighed for udmøntning af analysemidler til hhv. BRT-lignende (+Way) analyse af 150S samt analyse af sammenligning af potentialer mellem de forskellige kollektive trafikløsninger i geografien til Avedøre samt nordover.
Udmøntning
Med afsæt budgetaftaleteksten, så foreslås analysemidlerne udmøntet til følgende analyser
Analyse A: Screening af letbane-forlængelser og –afgreninger (600.000 kr.)
Analyse B: +Way 150S (500.000 kr.)
Analyse C: Sammenligning af højklassede trafikløsninger (op til 400.000 kr.)
Analyse A og B kan besluttes uafhængigt af hinanden, og analyse C kan tilvælges.
Analyse A: Screening af letbane-forlængelser og -afgreninger.
Screeninger på en række letbane-forlængelser og –afgreninger ud fra den kommende letbane i Ring 3. Screeningerne fastlægger mulige strækninger og driftskoncept. Derudover omfatter screeningerne passagerpotentialer og overordnet afdækning af trafikale konsekvenser. Der laves overslag på økonomi for både drift og anlæg. Screeningerne omfatter strækningerne (Glostrup-Avedøre, Gladsaxe Trafikplads-Avedøre, DTU(Rævehøvej)-Nærum/Gl. Holte/Kystbanen/Kokkedal). Beskrivelse af screeningerne er yderligere beskrevet i bilag 1.
Screeningsfasen er en indledende analyse af mulige linjeføringer, stationsplaceringer og driftskoncepter samt indledende beregninger af anlægsomkostninger, driftsudgifter, indtægter samt restfinansiering. Målet med en screening er at præsentere et antal alternativer på stationsplaceringer og linjeføringer, som typisk kan danne grundlag for en efterfølgende beslutning om at udarbejde en udredning. De afsatte analysemidler rækker udelukkende til screening, da de næste analysefaser er betydeligt dyrere. Fx vurderes det, at en udredning af letbane i Frederikssundsvej koster i størrelsesordenen 15 mio. kr.. Figur i bilag 2 viser de forskellige faser i forud for et anlægsarbejde i regi af Hovedstadens Letbane.
Analysearbejdet gennemføres i løbet af 2021.
Analyse B: +Way 150S
Movias indledende analysearbejde omkring mulig etablering af BRT på buslinje 150S viser, at den eksisterende infrastruktur langs især Helsingørmotorvejen kræver relativ store ændringer ved indpasning af BRT-infrastruktur. Det betyder, at anlægsomkostninger med de foreløbige infrastrukturelle valg for en BRT-linje på 150S estimeres til at være cirka fire gange højere pr. kilometer end på de andre potentielle BRT-linjer 200S og 400S. 150S bliver en central fødelinje til letbanen i Ring 3 ved DTU, når letbanen kommer i drift. Derudover viser analysearbejdet omkring 150S, at der er et stort passagerpotentiale på hele linjen. Da analysearbejdet på 150S viser, at etablerings af BRT er forholdsvis omkostningstungt, men viser forholdsvis stort passagerpotentielle og stigende udfordringer med trængsel på strækningen, så kan +Way på 150S undersøges. +Waykonceptet indebærer nogle af de samme elementer, som BRT med separate busbaner, opgraderinger af stoppesteder, højklasset busmateriel og høj frekvens. +Waykonceptet er mindre omkostningstungt end BRT, da bussen ikke nødvendigvis skal have egen busbane på hele strækningen. Etablering af +Way vil ikke give mulighed for stationsnærhed på buslinjens stoppesteder. Vedhæftet i bilag 3 er Movias produktbeskrivelse af +Waykonceptet.
Analysen vil undersøge +Way på 150S herunder fremkommelighedsforbedringer på strækningen og undersøge mulighederne for kørsel i nødsporet på Helsingørmotorvejen. Analysen vil bl.a. inkludere anlægsomkostninger, udviklingsmuligheder for knudepunkter langs linjen, passagerpotentialer, rejsetidsgevinster og driftsøkonomi. Analysearbejdet gennemføres i løbet af 2021.
Analyse C: Potentialesammenligning af højklassede trafikløsninger
For at understøtte den politiske dialog omkring udviklingen af højklassede trafikløsninger, så foreslås det, at analyser for Letbane, BRT og +Way sammenlignes. Analysen skal fx sammenligne passagerpotentialer og anlægsoverslag for at give et grundlag for de videre politiske drøftelser om udviklingen af den kollektive trafik. Movia har i deres BRT-program gennemført en række BRT-analyser på busserne 150S, 200S og 400S. Disse analyser vil indgå i grundlaget for potentialesammenligningen, da de betjener nogle af samme strækninger som der screenes for letbane og +Way i de foreslåede analyser.
I nedenstående skema vises de forskellige strækninger og status på, hvilke analyser, som er gennemført samt planlægges gennemført i forbindelse med udmøntningen af analysemidlerne, som kan sammenlignes i analyse C. Regionen er én aktør blandt kommuner, stat og trafikselskaber,som også arbejder med udviklingen af den kollektive trafik.
| Letbaneforlængelse | BRT | +Way |
|---|---|---|---|
Glostrup-Avedøre | Undersøges i analyse A | Undersøgt i 500S projekt | Undersøgt i 500S projekt |
Gladsaxe Trafikplads - Avedøre | Undersøges i analyse A | Undersøgt i BRT for 200S | Undersøges ikke |
DTU-Nordover (Nærum/Kokkedal/Gl. Holte/Kystbanen) | Undersøges i analyse A | Delvist undersøgt | Undersøges delvist i analyse B |
150S (Kokkedal- Nørreport) | Undersøges ikke | Undersøgt i BRT for 150S | Undersøges i analyse B |
Analysernes detaljeringsniveau bliver forskelligt samt dele af strækningerne. Det skyldes, at Movias arbejde med BRT er længere fremme. Det vil dog være muligt at sammenligne de forskellige potentialer på parametre som fx passagerpotentialer og anlægsoverslag.
Analysen udarbejdes, når analyse A og B er gennemført.
Afgrænsning
I forbindelse med forarbejdet med udbud af nye tog på Nærumbanen har muligheden for at sammenkoble Nærumbanen og Letbanen i Ring 3 været undersøgt. Af hensyn til fremdriften i letbaneprojektet, arbejdes der videre med de nuværende planer, og ikke med at omdanne Nærumbanen til en afgrening af letbanen. Der vil i stedet blive fokus på at skabe gode forhold for omstigning mellem de to baner.
Som nævnt i orienteringssagen på trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020 har der oprindeligt været forslag om at forlænge S-banen fra Jægersborg til Nærum, den såkaldte Lundtoftebane. Planerne for Lundtoftebanen blev dog skrinlagt tilbage i 1977, og på baggrund af tidligere analyser af passagerpotentialet i korridoren, vurderes det ikke realistisk at genoplive planerne ved nye analyser.
Udviklingen af den kollektive trafik gennem investeringer
I bilag 4 er dialogoplæg ”Kapacitet, fremkommelighed og sammenhæng i den kollektive transport – hvor er udfordringerne og behovet for investeringer?” samler op på resultaterne af analyserne udarbejdet i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen suppleret med andre relevante analyser og planer for de forskellige transportformer.
Dialogoplægget giver et samlet overblik over, hvor den kollektiv transport – regionaltog, S-tog, busser og metro – er udfordret i dag, og hvor antallet af de kollektive rejser vil vokse mest frem til 2035. Oplægget udpeger behov for investeringer i nye fysiske tiltag.
Dialogoplægget peger på behovet for investeringer i nye fysiske tiltag, der kan:
Dialogoplægget omhandler behovet for investeringer i nye fysiske tiltag men peger også på behovet for at se disse tiltag i en strategisk og sammenhængende indsats i regionen, som ikke kun handler om fysiske tiltag, men også mere langsigtede og adfærdsrettede tiltag. Her er tre vigtige fokusområder: 1) Langsigtet investeringsplan for sammenhængende højklasset kollektivt system i hovedstadsområdet; 2) Adfærdsrettede initiativer, fx kørselsafgift samt 3) Nyt syn på kollektiv transport, fx Mobility as a Service
Administrationen tilsagnsbudgetterer de afsattemidler til hhv. Hovedstadens Letbane og evt. Movia og anden ekstern part afhængigt af, hvilke analyser der vælges.
Analysemidlerne (1,5 mio. kr.) er afsat i budget 2020 i forbindelse med budgetaftalen.
I forbindelse med analyserne færdiggøres laves der er kommunikationsplan. Derudover forventes analyserne at bruges til ekstern politisk dialog.
Sagen forelægges trafikudvalget den 24. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20068393
Bilag 1: Screening af letbaner for Reg H - Final
Bilag 2: Planlægnings- og anlægsfaser
Admninistrationen indstiller over for trafikudvalget
Trafikudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Drøftet,
idet udvalget bemærker, at høringssvaret, udarbejdet på baggrund af drøftelsen, ikke kun afstemmes med udvalgsformand Jens Mandrup, men med hele trafikudvalget.
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Greater Copenhagen er et politisk samarbejde, der forener regionerne Skåne, Halland, Sjælland og Hovedstaden, samt de tilhørende 85 kommuner i en fælles indsats for udvikle gode rammevilkår for regionens 4,3 mio. indbyggere.
Greater Copenhagens bestyrelse vedtog den 4. juni 2019, at der skulle udarbejdes en strategisk handlingsplan for cykeludvikling i Greater Copenhagen. Sekretariatet for supercykelstier blev tovholder for opgaven på vegne af både svenske og danske partnere, og der blev bevilget 1 mio. kr. til at udføre opgaven.
Regionen har nogle af verdens førerende cykelbyer - København, Malmø og Lund - og cyklen er et internationalt kendt symbol for regionen. Greater Copenhagen har potentiale til at blive verdens bedste cykelmetropol. Dette kræver imidlertid, at den stærke cykelinfrastruktur og cykelkultur, som vi kender fra Region Hovedstaden og delvist fra Region Skåne, bliver spredt ud til resten af metropolen - særligt udenfor de større byer.
Den strategiske cykelhandlingsplan udstikker rammerne for, hvordan medlemmerne i Greater Copenhagen med fælles målsætninger og konkrete cykelindsatser kan realisere det iboende potentiale for at gøre Greater Copenhagen verdens bedste cykelmetropol. Det kræver imidlertid, at planen suppleres af et stærkt politisk fokus og mandat, som kan sætte handling bag planens indhold, især med de kommende forhandlinger om en dansk infrastrukturplan og Tour de France i Danmark 2022 i mente.
Sagen fremlægges for trafikudvalget med henblik på en præhøring. Samtidig bedes trafikudvalget drøfte, hvilke ønsker trafikudvalget har til inddragelse i den videre proces for handlingsplanen.
Cykelhandlingsplanen for Greater Copenhagen fremlægger bud på målsætninger og relevante cykelindsatser i Greater Copenhagen. Den skal skelne imellem udfordringer og indsatser, som kommuner og regioner selv kan løfte, og hvilke det giver mening at arbejde sammen om.
Potentialeanalyse for cykling i Greater Copenhagen
Arbejdet med handlingsplanen startede op med at få lavet en analyse af potentialer for cykelfremme i de fire regioner. Analysen blev udført af et team i konsulentfirmaet Rambøll bestående af rådgivere fra både den svenske og danske side. Resultatet af analysen er vedlagt som bilag 1 (nøgletal) og bilag 2 (potentialeanalyse). Nedenfor kommer lidt tal fra analysen vedrørende hhv. cykelpendling og cykling i fritiden:
Pendling:
Cykling i fritiden:
Fire hovedtemaer i cykelhandlingsplanen
For at komme videre med cykelhandlingsplanen blev der i foråret 2020 nedsat fire arbejdsgrupper inden for cykelhandlingsplanens fire hovedtemaer:
Arbejdsgrupperne blev sammensat efter land, region, interesser og geografi og skulle komme med input til handlingsplanen inden for de fire temaer. Oprindeligt skulle arbejdet i arbejdsgrupperne være startet op ved et større kick off-møde d. 25. marts, men grundet COVID-19 er dette arrangement blevet udsat flere gange, senest til en konference i foråret 2021, hvor det er forhåbningen, at alle parter kan samles på tværs af sundet og drøfte handlingsplanen. Arbejdsgrupperne har dog kunnet mødes online i foråret/sommeren med henblik på at pege på potentialer, indsatser, projekter og målsætninger. Ud fra potentialeanalysen og anbefalinger fra arbejdsgrupperne er der blevet udarbejdet et udkast til handlingsplan, som kommer i høring i perioden december 2020 til januar 2021.
Trafikudvalgets rolle i forhold til cykelhandlingsplanen
Trafikudvalget har nu mulighed for at komme med input til høringsudkastet, inden det sendes i officiel høring perioden december 2020 - januar 2021.
Cykling har hidtil ikke været højt prioriteret politisk af medlemmerne i Greater Copenhagen-samarbejdet. Det var Region Hovedstaden, Region Skåne og Københavns Kommune, som fremførte forslaget om at afsætte midler til denne cykelhandlingsplan i 2019. Derfor kan trafikudvalget med fordel drøfte den politiske interesse for og de politiske virkemidler til at sætte et større fokus blandt de andre medlemmer af Greater Copenhagen på cykling, herunder hvilken rolle trafikudvalget ønsker at have i processen frem mod tilblivelsen af handlingsplanen og den efterfølgende implementering.
Høringsudkastet til handlingsplan (bilag 3) er vedlagt. Til høringsudkastet hører også en bruttoliste over mulige initiativer, som kan iværksættes for at sætte handling bag ordene i cykelhandlingsplanen (bilag 4).
I høringsudkastet til handlingsplanen opstilles et fælles mål i Greater Copenhagen om at øge cykling generelt og cykelpendling med 20% inden 2030. Det er både ambitiøst, men realistisk mål. Indsatserne for at nå målet retter sig mod både cykelpendling, fritidsture på cykel og cykelturisme. Indsatsen vil sammenlagt medføre en overflytning af pendlerture i bil fra vejene til cykel og offentlig transport. Eksempler på nævnte indsatser i cykelhandlingsplanen er at sikre, at der der etableres cykelinfrastruktur i kommende motorvejs-, bro- og tunnelforbindelser, og at der anlægges supercykelstinet i hele Greater Copenhagen metropolen.
Som baggrund for sagen kan det nævnes at regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, er udnævnt som talsperson for Greater Copenhagens Trafik Charter. Charteret udgør den fælles transportpolitik på tværs af regionerne på Sjælland, Skåne og Halland. Samtidig har Region Hovedstaden fået ansvaret for en embedsmandsgruppe under Greater Copenhagen Trafik Charter. Igennem disse to roller har Region Hovedstaden mulighed for at sætte fokus på cykelhandlingsplanens implementering.
Trafikudvalgets input til høringsudkastet vil blive indarbejdet inden handlingsplanen sendes i officiel høring blandt parterne i Greater Copenhagen.
Udkastet til handlingsplanen bliver sendt i høring blandt de svenske og danske partnere i Greater Copenhagen primo december 2020 med frist for høringssvar i slutningen af januar 2020. Herefter revideres planen og der arrangeres en fælles konference i foråret 2021 – forventeligt i april. Planen udarbejdes både i en svensk og dansk version.
Der afholdes i anden anledning i regí af Greater Copenhagen en mobilitetskonference i januar 2021, hvor det er planlagt fra arrangørernes side, at cykling skal udgøre ét ud af fire temaer, og hvor høringsudkastet til cykelhandlingsplanen også kan få opmærksomhed.
Administrationen udarbejder et høringssvar på baggrund af drøftelsen på trafikudvalgsmødet dd. og afstemt med udvalgsformand Jens Mandrup.
Trafikudvalget har herefter mulighed for at blive inddraget igen til foråret 2020 ved at være med til at kvalificere den endelige handlingsplan frem mod vedtagelsen i Greater Copenhagens bestyrelse medio 2021, hvis der er et ønske om det i trafikudvalget?
Den endelige handlingsplan kommer til orientering på trafikudvalgsmøde i tredje kvartal af 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Helen Lundgaard
18062892
Bilag 1: Nøgletal for cyklisme i Greater Copenhagen
Bilag 2: Cykelpotentiale i Greater Copenhagen
Bilag 3: Greater Copenhagen Cykelhandlingsplan - Høringsudgave
Bilag 4: Bruttoliste med tiltag til cykelhandlingsplanen
Trafikudvalgets beslutning den 24. november 2020:
Taget til efterretning
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Orienteringen af trafikudvalget har ikke i sig selv nogen konsekvenser.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
Bilag 1: Linjediagram for køreplanen for år 2022 og 2023
Bilag 2: Brev til ministeren angåede ændringer på Kystbanen af 28. oktober 2020
Bilag 3: Præsentation vist på mødet den 24. november 2020 - Ny køreplan for Kystbanen
Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Trafikudvalgets beslutning den 2. december 2020 (Skriftlig votering):
Anbefalet
Transportministeren og erhvervsministeren har den 17. september 2020 igangsat en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hovedstadsområdets fingerby kan opnå mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for grønne BRT-linjer i eget tracé, dvs. hurtigbuslinjer, der bygger på grønne teknologier og etableres i egen kørebane. Der opfordres til, at kommuner og regioner tilkendegiver evt. interresse i BRT-forsøgsordningen.Transportministeren og erhvervsministeren sendte i forbindelse med nyheden om forsøgsordningen et brev til regionsrådsformanden (bilag 1).
Interessetilkendegivelser er uforpligtende og er primært målrettet kommunerne. Indsendelse af endelige ansøgninger forudsætter, at interesserede kommuner forudgående har indsendt en interessetilkendegivelse.
De fire regionale buslinjer 150S, 200S, 250S og 400S indgår i Movias forslag til et BRT-net. Flere kommuner indsender interressetilkendegivelser til forsøgsordningen om standsningssteder på regionale busser.
Denne sag har til formål at svare på ministerbrevet.
Hvis flere skal vælge den kollektive transport, skal de rejsende have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transporttilbud. Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035, samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport. Region Hovedstaden tager et medansvar og har i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen udpeget forslag til en mere effektiv og bæredygtig transport, hvor den kollektive transport er et førstevalg for flere.
En af mulighederne for at udvikle den kollektive trafik i regionen er fx at opgradere de regionale S-busser til BRT linjer, som vil skabe sammenhæng og hurtigere forbindelser mellem de andre transportformer. Herudover er BRT med til at bidrage til den grønne omstilling med el-drevne busser og flere passagerer i den kollektive trafik. Trafikudvalget har af flere omgange drøftet BRT.
Forsøgsordningen
Formålet med den statslige forsøgsordning er at fremme forsøg med grønne BRT-linjer. Forsøgene skal afdække BRT-linjers potentiale som et fremtidigt element i forsyningen af højklasset, kollektiv trafik i hovedstadsområdets fingerby. Forsøgsordningen kan give mulighed for at planlægge for større, brugsintensivt byggeri omkring standsningssteder for BRT-linjer.
Ansøgningsprocessen for forsøgsordningener er følgende:
I forbindelse med lanceringen af forsøgsordningen sendte erhvervsministeren og transportministeren et brev til regionsrådsformanden (bilag 1), som beskriver regionens mulighed for at tilkendegive evt. interesse for forsøgsordningen. Som svar på ministerbrevet så er der udarbejdet et svarbrev i bilag 2. Svarbrevet til erhvervsministeren og transportministeren har til formål at tilkendegive regionens opbakning til BRT som koncept og opfordre til en fortsat dialog om udviklingen af den kollektive trafik i Region Hovedstaden herunder BRT. Brevet er ikke bindende for regionen ift. at indgå i forsøgsordningen.
Administrationen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen, som er indstillede på at modtage et evt. brev fra regionen efter deadline den 14. december. Efter Erhvervsstyrelsens screening fortsætter administrationen dialogen med Movia og kommuner om en evt. endelige ansøgning, som skal behandles i kommunalbestyrelser og regionsråd.
Regionsrådet har, på mødet den 10. marts 2020, tilsluttet sig Movias Mobilitetsplan 2020 på, hvori der er forslag til et BRT-net på de fire regionale s-buslinjer 150S, 200S, 250S og 400S. I regionsrådets høringssvar til Movias Mobilitetsplan, var der bl.a. lagt vægt på, at et BRT-net vil være et stort løft af den kollektive trafik i regionen Der er løbende politisk og administrativ dialog mellem regionen, Movia og kommunerne om udviklingen af BRT. Dialogen omfatter bl.a. rollefordeling mellem aktørerne i forbindelse med BRT.
BRT
BRT er busser som:
I dag er der ikke fuldt udrullede BRT-strækninger i Danmark. Der er dog enkelte eksempler, som har nogle af elementerne fra BRT. Fx den kvikke vej i København, hvor almindelige busserne (bl.a. 150S) kører i eget tracé i midten af vejen på en delstrækning. Den kommunalt finansierede bus 5C fra Københavns Lufthavn til Herlev Hospital har elementer af BRT - fx de store ledbusser og niveaufri indstigning. Bus 5C er ikke en BRT-bus, da den ikke kører i sit eget spor hele vejen, derudover er der i en BRT-løsning check ind/ud ved stoppestedet og ikke i bussen.
Brevet sendes transportministeren og erhvervsministeren samt kopi til Erhvervsstyrelsen.
Sagen forelægges trafikudvalget til skriftlig behandling og herefter behandler forretningsudvalget sagen den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20068327
Bilag 1: Brev til Region H., BRT
Bilag 2: Tilkendegivelsesbrev for BRT-forsøgsordning
Marianne Frederik (Ø) stillede over mail spørgsmål om nyt vedr. passagerrådet og betjening af 350S ved Psykiatrisk Center i Ballerup.
Passagerrådet:
Region Hovedstaden bliver den første regionen, som får etableret et passagerråd. Det første møde bliver den 7. december, hvor Jens Mandrup sammen med ministeren byder det nye passagerrådet velkommen. Det første møde er af konstituerende karakter, derfor er der ikke deciderede trafikemner på programmet. Herefter vil der være fire årlige møder, hvor udvalget kan få input til den politiske behandling. Der har været stor interesse for at blive en del af passagerrådet.
350S: 350S afkortes ved Malmparken St. i december 2021. Herefter vil bus 350S ikke betjene Psykiatrisk Center. Psykiatrisk Center i Ballerup betjenes af busserne 143, 156, 400/400S, 500S og 834. Der er godt 1 km. at gå fra Ballerup station til Psykiatrisk Center. Administrationen er i dialog med kommunen om afkortningen. Dialogen har ført til, at det ikke vurderes nødvendigt med yderligere betjening af Psykiatrisk Center. Dog vil 40E få et nyt stop på Tempovej, da det stoppested ellers kun ville være betjent af en kommunal servicebus.
Danske Regioner og KL indgik den 28. oktober en aftale med staten om kompensation for covid-19-relaterede merudgifter i den kollektive trafik i 2021. Aftalen er vedlagt som bilag 1 til denne meddelelse. Regeringen har afsat en ramme på 362 mio. kr. Da der er stor usikkerhed om udviklingen i pandemien, er der også stor usikkerhed om størrelsen på merudgifterne i 2021, ligesom restriktioner som f.eks. krav om brug af mundbind og statens opfordringer om at undgå den kollektive trafik i myldretiden har betydning for hvor mange, der benytter den kollektive trafik. Derfor er det væsentligt, at det desuden er aftalt, at hvis merudgifterne viser sig at overstige den afsatte ramme, skal en justering af rammen samt håndteringen af udviklingen drøftes senest i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022 i foråret 2021.
Kompensationen vil som i 2020 udmøntes direkte til trafikselskaberne løbende i takt med de kvartalsvist opgjorte regnskabstal.
Danske Regioners orientering om aftalen fremgår af bilag 2.
20075817
Bilag 1: Aftale om kompensation til trafikselskaber for 2021 28okt2020
Bilag 2: Danske Regioners orientering vedr. aftale om COVID-19 og kompensation af trafikselskaber
Trafikudvalget blev på mødet den 25. august 2020 (i en meddelelse), orienteret om Hillerød kommunes ønske om, at etablere et nyt standsningssted (Favrholm Stadionkvarter) mellem Nørre Herlev og den kommende nye station Favrholm på Frederiksværkbanen.
Region Hovedstaden har herefter, på foranledning af Hillerød Kommune, bedt Movia og Lokaltog A/S om en vurdering af mulighederne.
Forudsætningerne for vurderingen har været:
a) at Hillerød Kommune har oplyst, at tidshorisonten for anlæg af et stadion og tilhørende byudvikling er fra 2025 og fremefter.
b) at nuværende køreplansmønster for Frederiksværkbanen med to standsende tog og et hurtigtog i hver retning i dagtimer på hverdage er anvendt.
c) at Favrholm station, anlagt som krydsningsstation og Hillerød station ombygget, er valgt for at kunne vurdere den maksimale kapacitetsudnyttelse på strækningen Favrholm – Hillerød.
d) at Region Hovedstadens hidtidige beslutning om at erstatte Brødeskov station som standsningssted med nyetablering af Nørre Herlev fastholdes.
Lokaltog A/S har i deres svar oplyst, at der ikke umiddelbart er driftsmæssige, jernbanetekniske eller arealmæssige hindringer for at anlægge et nyt trinbræt på det i kortbilaget anførte sted. Dog med forbehold for at jordbundsforholdene ikke er kendt. Et ekstra stop vil dog give en øget rejsetid på Frederiksværksbanen for rejsende mellem Hillerød og Hundested på to minutter, for de tog som stopper ved alle stationer. Hurtigtoget vil ikke standse ved Stadionkvarteret. Der er ikke regnet på hvor mange nye rejsende det nye trinbræt vil afstedkomme.
Hillerød Kommune vil orientere Hillerød byråd om Lokaltogs svar på møde i december, og vil herefter vende tilbage, når de har arbejdet videre med projektet. Trafikudvalget og regionsrådet skal godkende eventuelle ændringer af lokalbanedriften, så der vil blive forelagt efterfølgende sag til beslutning, hvis der skal etableres et nyt standsningssted.
På vedlagte kortbilag er markeret ønsket til placering af det nye standsningssted (benævnt Favrholm Stadionkvarter).
20055481
Bilag 1: Bilag til trafikudvalgsmøde den 24 nov 2020
På trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020 var meddelelse med orientering om, at regionrådsformanden og KKR-formandskabet har sendt brev af 7. september til transportministeren omhandlende trængsels- og klimaudfordringerne i hovedstaden og behovet for statslige infrastrukturinvesteringer i især de ti prioriterede VIP-infrastrukturprojekter samt kollektiv transport og grøn mobilitet. Transportministeren har kvitteret med invitation til møde den 23. november 2020.
Regionrådsformanden og KKR-formandskabet har sendt endnu et brev af 29. oktober 2020 omhandlende støjgener samt opfordring til, at region og kommuner bliver inddraget i de kommende infrastrukturinvesteringsforhandlinger (vedlagt som bilag). Mødet med transportministeren den 23. november forventes at tage afsæt i begge breve.
17036748
Bilag 1: Brev til Transportministeren om trængsels- og støjproblemer i Hovedstaden
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
20059694