Bilag 1: Godkendt revideret retningslinje vedrørende vold og krænkende handlinger 290519Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Centerdirektør i Center for HR og Uddannelse, Anne Kirstine Damsager deltog under sagens behandling.
Drøftet, idet et enigt forretningsudvalg bemærker:
”Sexchikane og krænkende adfærd er uacceptabelt og uforeneligt med vores organisation og vores samfund. Derfor vil vi sammen med vores hospitalsledelser, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner arbejde for en åben og ærlig kultur. Vi ønsker en ledelse, hvor der bliver sagt fra over for krænkende adfærd og magtmisbrug. Som arbejdsgiver for godt 44.000 medarbejdere er det vores ansvar, at det sker. Vi vil derfor tage ansvar for, at det fører til handling på alle niveauer.
Vi har et særligt ansvar i forhold til vores studerende, elever, praktikanter, lærlinge, vikarer og medarbejdere uden fastansættelse. Deres oplevelser og input skal tages alvorligt, og der skal følges op med konsekvenser. Derfor beder Forretningsudvalget administrationen om at vende tilbage efter dialogen med uddannelser, faglige organisationer og ledere med konkrete forslag til, hvordan vi skaber trygge ramme for deres uddannelse og arbejde i vores sundhedsvæsen.
Det kan bl.a. handle om at genbesøge regionens egne generelle retningslinjer; se på om regionens trivselsundersøgelser og arbejdspladsvurdering (APV) skal suppleres med yderligere tiltag, der kan mindske mørketal og kvalificere problemer og løsninger bedre; dialog om hvordan vi skaber “trygt samvær” med hinanden; drøfte støtte til ofre for seksuel krænkelser; samt om der er behov for centrale initiativer, der sikrer indsamling og formidling af viden, og rådgivning til ledere og medarbejdere om mobning, sexisme og sexchikane.”
Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.
Uønsket seksuel opmærksomhed eller sexisme fylder meget i den offentlige debat. Derfor er det naturligt, at emnet også berøres i Region Hovedstaden som en af landets største arbejdspladser med mere end 44.000 ansatte.
Regionsrådsformandens udtalelse på regionsrådsmødet den 22. september var en klar understregning af, at krænkende adfærd herunder uønsket seksuel opmærksomhed er uacceptabelt. Regionsrådsformanden bad i den forbindelse om, at udtalelsen følges op med en drøftelse på forretningsudvalget på mødet d. 6. oktober.
De gældende retningslinjer, information om den kommende arbejdspladsvurdering og status for administrationens kendskab til krænkende adfærd i Region Hovedstaden fremgår nedenfor i sagen.
På baggrund af den offentlige debat, som bl.a. har afstedkommet en underskriftsindsamling, hvor mere end 800 personer har skrevet under på en erklæring om, at sexisme skal stoppes blandt læger, har administrationen taget initiativ til dialog med forskellige samarbejdspartnere for at drøfte, hvordan vi i fællesskab gør op med en kultur, hvor sexisme eksisterer, og hvor der ikke tør siges sige fra af frygt for karrieren.
Administrationen har bl.a. haft møde med de Faglige Organisationers Samarbejdsforum i Region Hovedstaden (FOS) d. 28. september, hvor de faglige organisationer tilkendegav, at der er behov for at tale om kulturen for at tage hånd om sexisme. De faglige organisationer ytrede ønske om, at de eksisterende kanaler, ledelsesstrengen og MED-strengen, benyttes til dialogen og kulturarbejdet.
Administrationen er derudover i dialog med uddannelsesinstitutionerne om, hvordan vi bedst muligt tager vare på de mange studerende og elever, der har deres daglige gang i regionen. Fx er dialogen med Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole i gang, og det undersøges, hvordan region og uddannelsesinstitutioner kan samarbejde om at evaluere og følge op på de studerendes og elevernes arbejdsmiljø og trivsel udover, at der allerede bliver evalueret på det faglige udbytte. Det sikres også i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, at elever og studerende ved, hvor de kan få hjælp, hvis de oplever krænkende adfærd under deres kliniske ophold.
Samtidig meldes det ud via ledelsesstrengen, at der i regionen er en klar linje om, at krænkende adfærd herunder uønsket seksuel opmærksomhed ikke tolereres i Region Hovedstaden. Hvis man er blevet forulempet eller har været vidne til noget uacceptabelt, skal man trygt kunne gå til den nærmeste leder og fortælle om en hændelse. Hvis man ikke er tryg ved at gå til den nærmeste leder, skal det være muligt at gå højere op i ledelsen, gå til sin arbejdsmiljørepræsentant, bruge tillidsmandssystemet, gå til HR eller hvis man ønsker at være anonym, kan man benytte Regionens whistleblowerordning.
Endelig vil Regionens Medarbejderudvalg (RMU) på møde d. 20. oktober sætte emnet på dagsordenen og dermed igangsættes en proces for drøftelse i MED-strengen af, hvordan vi med et styrket fokus kan undgå sexisme eller magtmisbrug på regionens arbejdspladser.
Gældende retningslinjer
I Region Hovedstadens personalepolitik hedder det: ”Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog.”
Det regionale medarbejderudvalg (RMU) reviderede i maj 2019 den regionale retningslinje vedrørende vold og krænkende handlinger herunder mobning og chikane (jf. bilag). Af retningslinjen fremgår: Vold og krænkende handlinger, herunder mobning og chikane er helt uacceptabelt i Region Hovedstaden.
I retningslinjen er krænkende handlinger defineret som
”[…] Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, som er central. Krænkende handlinger, der udøves af patienter og brugere, betragtes som psykisk vold.
Særligt om seksuel chikane: ”Det, der er særligt for seksuel chikane er, at krænkelserne har seksuel karakter.”
I retningslinjen er ansvar og opgaver fordelt, så RMU som det øverste arbejdsmiljøudvalg i regionen udstikker retningslinjer for den samlede indsats i regionen, og virksomhedernes medarbejderudvalg (VMU’erne) derefter skal sikre, at den regionale retningslinje bliver udmøntet på lokalt niveau. Her skal også drøftes og fastlægges, hvordan udmøntningen skal ske, fx via en lokal retningslinje, instruks og/eller anden indsats.
Kommende arbejdspladsvurdering (APV) 2021
I den kommende APV i marts 2021 er der fokus på uønsket seksuel opmærksomhed. Der spørges specifikt til uønsket seksuel opmærksomhed samt mere handlingsorienterede spørgsmål. Fx om du som medarbejder er gået videre med sagen og oplever, at der er taget hånd om det.
Hvad angår krænkende adfærd herunder uønsket seksuel opmærksomhed, er det vigtigt at understrege, at kortlægning via diverse målinger ikke i sig selv indebærer en løsning. Opfølgende dialog er derfor en integreret del af regionens koncepter for trivselsmålinger og APV, som er implementeret på alle regionens hospitaler.
Fakta fra medarbejderundersøgelse i 2017 (TrivselOP)
I TrivselOP 2017 indgik spørgsmålet om uønsket seksuel opmærksomhed også som en del af afdækningen af krænkende adfærd.
Regionens whistleblowerordning, anmeldelse af arbejdsulykker og psykologisk rådgivning
Regionens whistleblowerordning omfatter sager om grove fejl og forsømmelser. Sager om brud på arbejdsmiljøregler og om sexchikane vil kunne indberettes og være omfattet af ordningen. Der har dog ikke siden ordningens etablering i 2015 været indberettet sager om sexchikane.
Over de sidste fire år har der været anmeldt 8 arbejdsulykker, hvor medarbejderne har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. I samme tidsrum har der været 56 interne registreringer om emnet. Interne registreringer af episoder med uønsket seksuel opmærksomhed fungerer som et internt arbejdsredskab ved siden af anmeldelser af arbejdsulykker. Der er forskellige registreringspraksisser lokalt og denne praksis kan også ændre sig over tid.
I 2019 var der 9 henvendelser fra regionens ansatte til psykologisk rådgivning, der handlede om krænkende adfærd - uønsket seksuel opmærksomhed. I 2018 var der 5 sager. Det er under en procent af henvendelser til psykologisk rådgivning, der drejer sig om uønsket seksuel opmærksomhed. Rigshospitalet har egen psykologisk rådgivning, og deres sager indgår ikke i opgørelsen.
Administrationen tager input fra forretningsudvalgets drøftelse med i det videre arbejde herunder i dialogen med det regionale medarbejderudvalg (RMU), de faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne samt hospitaler, virksomheder og centre.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020.
Anne Kirstine Damsager/Per Olaf Stralendorff Petersen
20065725
Bilag 1: Godkendt revideret retningslinje vedrørende vold og krænkende handlinger 290519
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:
Sagen blev udsat.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Alle kommuner, regioner og staten skal efter ligestillingslovens §§ 5 og 5a indberette en ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år. Der skal indberettes ligestillingsredegørelser i 2020.
Med denne sag skal regionsrådet godkende ligestillingsredegørelse for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.
Formål
Formålet med ligestillingsredegørelserne er:
Ligestillingsredegørelsen følger endvidere op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Region Hovedstadens personalepolitik
Region Hovedstaden har i den aktuelle personalepolitik (siden 2008) en generel målsætning for ligestilling:
”Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare for at nå regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.”
Overordnet billede
Det overordnede billede af ligestillingen i Region Hovedstaden er pr. 2020, at kvinder udgør 76 % og mænd udgør 24 % af Region Hovedstadens ansatte.
Samtidig viser Region Hovedstadens egne tal (seneste tal fra 2. kvartal 2020), at kønsfordelingen på ledelsesniveau viser en overordnet fordeling på 74 % kvinder og 26 % mænd.
Hospitaler, virksomheder og centre
I Region Hovedstaden er det de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der har ansvaret for at medtage ligestillingspolitiske hensyn i forbindelse med den løbende rekruttering samt medarbejder- og karriereudvikling. Administrationen har derfor til Ligestillingsredegørelsen 2020 indsamlet data fra regionens hospitaler, virksomheder og centre. Der er tale om en indberetning af faktuelle oplysninger vedrørende ligestillingsforhold for hele regionen på personaleområdet og i forhold til kerneydelsen.
Kønsaspektet iagttages af regionen, især ved rekruttering og analyser af arbejdspladsforhold - eksempelvis i de regionale HR-tal med statistik på sygefravær, personaleomsætning, ledelsessammensætning, lønstatistik mm. Der er generelt et fokus på en lige fordeling af kønnene ved ansættelser. Omvendt må det ikke skygge for, at den bedst egnede kandidat til jobbet ansættes.
Konkrete initiativer
Det fremgår af hospitalerne og virksomhedernes specifikke tilbagemeldinger, at der er iværksat en række konkrete, lokale initiativer med fokus på ligestilling, fx:
Desuden er der et omfattende strategiarbejde i retning af mere social lighed i sundhed gennem Region Hovedstadens forebyggelsesarbejde. Dette er formuleret i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som er vedtaget af regionsrådet i marts 2019. Derudover er der en række fokusområder, som knytter sig til arbejdet med FN verdensmål 3: Sundhed og trivsel for alle.
Deltid
Tallene vedrørende fordelingen af kvinder og mænd på deltid viser, at i Region Hovedstaden er 34 % kvinder ansat på deltid, mens det for mænd er 12 %.
Region Hovedstaden har som de øvrige regioner et særligt fokus på initiativer, der skal fremme, at flere medarbejdere kommer på fuldtid. Eftersom der arbejder flere kvinder end mænd i Region Hovedstaden, vil en fuldtidskultur medvirke til større ligestilling i fht. pensionsopsparing, livsløn, m.m.
Initiativerne er:
Indberetningsskema
Forslag til udfyldt indberetningsskema er vedlagt som bilag 1.
Tiltrædes sagen, indberetter administrationen de relevante oplysninger til ligestillingsministeren.
Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelser vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk i omkring årsskiftet 2020/2021. Når resultaterne foreligger, vil de enkelte regioner få tilsendt et link til en hovedrapport over samtlige ligestillingsredegørelser. Regionen vil endvidere få mulighed for selv at foretage udtræk fra en database, som indeholder samtlige regioners indtastede informationer i forbindelse med deres ligestillingsredegørelse for 2020. Alle regioner vil modtage en mail om offentliggørelsen, og om hvornår der kan trækkes data fra databasen.
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 15. september 2020.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Anne Kirstine Damsager/Per Olaf Stralendorff Petersen
20060262
Bilag 1: INDBERETNINGSSKEMA FOR LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2020 FOR REGIONER v.RegionH final
Forslag fra Marianne Frederik (Ø) på vegne af Enhedslisten.
Det foreslås:
1. at forretningsudvalget orienteres om arbejdsmiljøet på akutafdelingen på Herlev Hospital
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
2. at tage redegørelsen om arbejdsmiljøet på akutafdelingen på Herlev Hospital til efterretning.
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Redegørelsen blev taget til efterretning, idet forretningsudvalget beder om, at opfølgningen sker i sundhedsudvalget.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.
I medfør af § 4, stk. 2 i forretningsordenen for forretningsudvalget, kan medlemmer af forretningsudvalget anmode om at få en sag optaget på forretningsudvalgets dagsorden, på samme måde som regionsrådsmedlemmer kan for regionsrådet, jf. regionslovens § 12, jf. den kommunale styrelseslov § 11.
Marianne Frederik (Ø) har den 25. september 2020 på vegne af Enhedslisten anmodet om, at forretningsudvalget orienteres om arbejdsmiljøet på akutafdelingen på Herlev Hospital og planerne for at forbedre arbejdsmiljøet.
Marianne Frederik (Ø) har den 25. september 2020 på vegne af Enhedslisten anmodet om, at forretningsudvalget orienteres om arbejdsmiljøet på akutafdelingen på Herlev Hospital og planerne for at forbedre arbejdsmiljøet. Marianne Frederik har i den forbindelse henvist til artikel af 17. september 2020 på websitet a4 Arbejdsmiljø med titlen "Sygeplejersker i fælles opråb: Vi går grædende hjem og patient sikkerheden er helt væk": Se https://www.a4arbejdsmiljoe.dk/artikel/herlevakut (vedlægges også som bilag 1).
Marianne Frederik ønsker orientering om de tiltag, der er i gang, herunder orientering om planerne og om der eventuelt er brug for flere tiltag, mere uddannelse, flere ansatte, flytning af opgaver eller andet.
Redegørelse fra Herlev Hospital er vedlagt som bilag 2.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020.
20065737
Bilag 2: Notat om arbejdsmiljøet på akutmodtagelsen på Herlev Hospital
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
at godkende, at administrationen kan forhøje Herlev og Gentofte Hospitals ramme for afvikling af udskudt aktivitet i 2020 fra 43,2 til 49,2 mio. kr., hvis nærmere gennemgang viser behov herfor, og at den samlede økonomiske ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet i forbindelse med COVID-19 epidemien fastholdes.
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Oplæg fra mødet ved regionsdirektør Svend Særkjær er vedlagt som bilag 3.
Indstillingspunkt 1 blev drøftet.
Indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Henrik Thorup (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalget afsatte den 16. juni 2020 en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes til afvikling af aktivitet udskudt i forbindelse med COVID-19 epidemien. Rammen skal sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kan øge deres aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. Formålet er at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020.
Med denne sag gøres status for hospitalernes aktivitetsafvikling samt behov for justering af ramme og fordeling mellem hospitalerne. Det suppleres af et mundtligt oplæg ved regionsdirektør Svend Særkjær på mødet i forretningsudvalget.
Sagen giver desuden status for omstilling til øget aktivitet, herunder aktivitet på udredningsområdet og forløbstiderne i kræftpakkerne, med udgangspunkt i de faste datapakker.
Forretningsudvalget vil modtage en opdateret status for afvikling af udskudt aktivitet til mødet den 10. november 2020.
Hospitalernes planer for afvikling af udskudt aktivitet
Alle regionens hospitaler har lagt planer for, hvordan de enkelte afdelinger kan afvikle den udskudte aktivitet i 2020, og hospitalsdirektionerne følger området tæt. Der er fokus på, hvordan de fysiske rammer og personaleressourcer kan udnyttes bedst muligt, og hvordan det kan undgås, at flaskehalse på enkelte områder spænder ben for aktivitetsafvikling.
Åbningstiden for ambulatorier og operationslejer er udvidet i hverdage og weekender, og efterårsferien bliver taget i brug. Patienterne prioriteres efter behov, og det vurderes om der er forløb som kan afsluttes eller konsultationer, der kan klares virtuelt. På flere afdelinger tages der telefonisk kontakt til patienterne for at sikre, at de møder op til den aftalte tid, så den bookede tid ikke går til spilde.
Samlet set forventer hospitalerne på nuværende tidspunkt at afvikle godt 30.000 ekstra ambulante kontakter og 5.000-7.000 ekstra operationer inden udgangen af 2020. Det er dog tal som løbende går både op og ned efterhånden som aktivitetsplanlægningen skrider frem. Hertil kommer, at der er en del ambulante kontakter, der i stedet udføres som virtuelle kontakter, og som ikke systematisk talt med. Der er også en del mindre kirurgiske indgreb og kikkertundersøgelser inden for det medicinske område, som ikke er talt med som ekstra operationer.
Der arbejdes herudover målrettet med at anvende den private kapacitet, herunder henvise flere patienter til speciallægepraksis. Fx planlægges der med at henvise mere end 1.100 patienter til privathospitaler inden for ortopædkirurgi, og ca. 1.500 flere patienter til kikkertundersøgelser i speciallægepraksis. Det er fortrinsvis den lette udredning og behandling, der henvises til privat regi, hvorfor den aktivitet regionens egne afdelinger varetager er mere kompleks og tidskrævende.
Målsætning om at indhente udskudt aktivitet i 2020
Inden for mange områder forventer hospitalerne at nå i mål i år, men der er også områder, hvor der forudses udfordringer. Målet er, at der ikke er flere patienter, som venter på udredning og behandling, end før COVID-19 epidemien.
Udfordringerne med at nå i mål skyldes altovervejende manglende personaleressourcer. På nogle afdelinger og for nogle personalegrupper er det vanskeligt at få besat alle de ekstra vagter, som der er behov for. Det gælder særligt for læger inden for flere specialer, herunder anæstesien, og ikke mindst for anæstesi- og operationssygeplejersker.
Personalet har allerede udvist stor fleksibilitet og ydet en ekstra indsats de seneste måneder. Samtidig ser de ind i et efterår og en vinter, hvor ingen med sikkerhed ved hvordan epidemien udvikler sig, og hvor der kan blive behov for, at de igen træder til med kort varsel. Noget personale er derfor naturligt nok mindre parate til at til at tage ekstra vagter end vanligt.
For ambulante besøg på medicinske område forventer hospitalerne på langt de fleste områder at kunne indhente den udskudte aktivitet i år. Den aktuelle vurdering er dog, at der kan opstå mindre udfordringer for hukommelsesklinikken (årskontroller) og dermatologi (specialiseret laserbehandling) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt neurologi på Bornholms Hospital, ligesom der vil være udfordringer i forhold til høreapparatbehandling på Nordsjællands Hospital. Som drøftet på seneste møde i forretningsudvalget er der behov for at se på høreapparatsområdet, og som opfølgning herpå er vedlagt status på høreapparatsområdet (bilag 1).
Der ses udfordringer for enkelte kirurgiske specialer og øvrige funktioner, som forudsætter bedøvelse (anæstesi). På tværs af hospitalerne er der udfordringer med at nå helt i mål med den udskudte aktivitet for kikkertundersøgelser inden for mavetarmsygdomme (gastrområdet), ligesom det kan blive vanskeligt at nå i mål på alle områder inden for ortopædkirurgien. Dette er nærmere beskrevet under Fokusspecialer nedenfor. Hertil kommer udfordringer inden for øre-næse-halskirurgi på Nordsjællands Hospital og muligvis mindre udfordringer inden for urologi på Herlev og Gentofte Hospital.
Der er også udfordringer i forhold til nogle af regionens specialiserede funktioner. Rigshospitalet forudser i varierende omfang udfordringer inden for neurofysiologi, tværfagligt smertebehandling, audiologi, øjenlågskirurgi, skelekirurgi, revisionsalloplastik, ortopædkirurgi og tand-mund-kæbe-kirurgi. Det er generelt områder, som også var præget af ventelisteudfordringer før COVID-19, ligesom flere af områderne er påvirket af indflytningen i Nordfløjen. For at sikre at Nordfløjen tages i brug patientsikkert, er der planlagt med nedsat aktivitet de første fire uger efter indflytningen.
Den ventende patienter prioriteres ikke kun efter ventetid, men også ud fra en lægefaglig vurdering af, hvem der bedst kan tåle at vente. Der kan derfor være patienter med lette symptomer, som ikke kommer til i 2020, selvom de fik udskudt deres behandling i foråret grundet COVID, og selvom de venter på behandling inden for et speciale, hvor ventelisterne nedbringes til samme niveau som før COVID-19 i 2020. Der vil være områder, hvor der fortsat er venteliste, selvom aktiviteten udskudt grundet COVID-19 indhentes.
Hele aktivitetsnedgangen skal ikke indhentes
I sagen til forretningsudvalget den 16. juni 2020 blev det estimeret, at aktivitetsnedgangen i uge 11-22 2020 var knap 279.000 ambulante kontakter og godt 16.000 operationer. Dette estimat var baseret på aktivitetsniveauet i uge 2-10 2020. Det blev derfor pointeret, at det langt fra er al aktivitet, der skal indhentes. Nogle af de medvirkende årsager er:
Hospitalernes estimater er forbundet med usikkerhed
For flere områder er det vanskeligt at vurdere, hvor meget aktivitet, der skal indhentes for at nå i mål, da det præcise udgangspunkt ikke kendes. Det gør sig fx gældende for øre-næse-hals på Nordsjællands Hospital, hvor ventelisten både udgøres af patienter udskudt grundet COVID og øget patienttilgang grundet ændringer i optageområdet.
Samtidig har det betydning, hvor mange patienter, der venter efter eget ønske eller af faglige årsager. Det er der ikke fuldt overblik over på alle afdelinger, og på nogle områder er omfanget ganske stort. Fx oplyser Nordsjællands Hospital, at halvdelen af deres patienter på venteliste inden for ortopædkirurgi venter efter eget ønske eller fordi deres operation af lægefaglige årsager bør vente til et senere tidspunkt.
Endelig er planerne for aktivitetsafvikling fortsat forbundet med usikkerhed. Det gælder særligt i forhold til:
Hospitalerne oplever, at der er patienter, der ikke møder op til den aftalte tid, eller melder afbud med sent varsel. Fx melder Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, at de i løbet af en lørdag i september, hvor der var planlagt tid til 28 kikkertundersøgelser, oplevede, at der var fem patienter, som udeblev uden at melde afbud. Hospitalernes meldinger tyder på, at der er patienter, som er forbeholdne ved at møde op på hospitalet i den nuværende situation, patienter, som ikke ønsker at tage imod tilbud om undersøgelse eller behandling i weekenden, og endelig patienter, som slet ikke ønsker behandling.
Der er derfor iværksat en kommunikationsindsats på sociale medier. Borgerne opfordres til at huske deres tid på hospitalet eller melde afbud i god tid, så afdelingen kan give tiden videre til en anden. Da en række undersøgelser og behandlinger forudsætter, at patienten er testet negativ for COVID-19, er det ikke muligt at indkalde en anden patient fra ventelisten med kort varsel.
Uanset de mange usikkerhedsmomenter arbejder hospitalerne i den kommende tid intensivt på at få afviklet så meget udskudt aktivitet som muligt inden årsskiftet.
Fokusspecialer
Regionen har fortsat et særligt og tværgående fokus på specialerne kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme (gastroområdet), ortopædkirurgi og øjensygdomme, da det er de områder, som har flest ventende patienter.
Inden for ortopædkirurgien er vurderingen, at der i løbet af foråret oparbejdede sig en venteliste på omkring 4.000 patienter til operation, hvoraf 1.500 allerede stod på venteliste før COVID-19. I alt forventes der udført 2.000-2.500 ekstra operationer frem til årsskiftet, så ventelisten igen vil nærme sig 1.500 patienter ved indgangen til 2021. De 2.000-2.500 operationer omfatter både operationer på regionens hospitaler og i privat regi. I ortopædkirurgien er der blandt andet arbejdet med at henvise lette tilfælde til speciallægepraksis, indgå yderligere aftaler med privathospitaler og fordele de forskellige patientgrupper på tværs af hospitalerne for at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt. Der gøres en stor indsats for at vejlede patienterne i, at de kan blive behandlet hurtigere i privat regi (se under Anvendelse af privat kapacitet).
Inden for gastroområdet har alle afdelingerne planlagt meraktivitet, og de patienter, hvor det er vurderet fagligt relevant, er tilbudt udredning og behandling i privat regi. Det betyder, at den kirurgiske aktivitet forventes indhentet i 2020. Der forudses dog udfordringer med at nå i mål i forhold til kikkertundersøgelser. En del heraf er kontrol-kikkertundersøgelser. Dette til trods for, at der forventes udført 1.500 kikkertundersøgelser mere i speciallægepraksis end der plejer, og at der er indgået aftale med privathospital om at varetage kikkertundersøgelser, hvor der er behov for bedøvelse.
På øjenområdet er der planlagt og igangsat øgede åbningstider i ambulatorierne og yderligere operationer i hverdagene, ligesom weekenderne tages i brug. I alt planlægges gennemført 1.000-1.200 ekstra ambulante besøg og knap 400 ekstra operationer. Højt specialiserede funktioner, som ikke kan varetages andre steder, prioriteres. Det er ikke muligt at komme helt i mål med afviklingen af udskudt aktivitet i 2020, hvilket både skyldes manglende fysik og manglende personale. Indsatsen på øjenområdet har stået på over en længere periode og omfatter blandet andet, at der arbejdes med at mindske risikoen for unødig kirurgi, at øjenlægerne har kompetencer til at varetage udredning og behandling af flere forskellige typer øjensygdomme, og at samarbejdet med speciallægepraksis og privathospitaler løbende forbedres.
Anvendelse af økonomisk ramme
Hospitalerne arbejder inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. i 2020. Aktuelt forventer Bornholms Hospital og Herlev og Gentofte Hospital at kunne anvende deres andel af den økonomiske ramme, mens de øvrige hospitaler ikke forventer at kunne anvende hele deres andel, jævnfør nedenstående tabel.
Herlev og Gentofte Hospital forventer som det eneste hospital at kunne anvende mere end den afsatte ramme; nærmere bestemt op til 6 mio. kr. mere end deres ramme på 43,2 mio. kr. Det anbefales derfor at godkende, at administrationen kan forhøje rammen for Herlev og Gentofte Hospital til 49,2 mio. kr., hvis nærmere gennemgang viser behov herfor. Den samlede ramme vil fortsat være op til maksimalt 200 mio. kr., i det flere af de øvrige hospitaler forventer at anvende væsentlig mindre end deres del af rammen.
| Tildelt økonomisk ramme (mio. kr.) | Forventet forbrug (mio. kr.) | |
| Amager og Hvidovre Hospital | 29,0 | 10-15 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 26,2 | 15-20 |
| Bornholms Hospital | 4,2 | 4,2 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 43,2 | 43,2 + op til 6 mio. kr. yderligere |
| Nordsjællands Hospital | 25,6 | 10 |
| Rigshospitalet | 71,8 | 50-64 |
| Total | 200,0 | 132,4-156,4 + op til 6 mio. kr. yderligere |
Anvendelse af privat kapacitet
En vigtig forudsætning for at nå målet om at indhente den udskudte aktivitet i 2020 er, at kapaciteten hos privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler og -klinikker udnyttes. Det har hospitalerne fortsat stort fokus på.
Der gøres fortsat brug af den ekstra aftale indgået mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Danske Regioner om viderevisitering af patienter fra hospital til speciallægepraksis. Fx forventes der henvist ca. 1.500 flere kikkertundersøgelser til speciallægepraksis end der plejer. Siden sidste møde i forretningsudvalget, er der endvidere indgået aftale om at viderevisitere 500 patienter til høreapparatbehandling i speciallægepraksis.
Hospitalerne arbejder fortsat efter målsætningen om, at kapaciteten hos privathospitaler og -klinikker skal anvendes på samme niveau som før COVID-19 epidemien. Regionen har en god dialog med brancheforeningen Sundhed Danmark, og behovet for at indgå yderligere aftaler med private leverandører vurderes løbende. Fx er der inden for ortopædkirurgien indgået en ny korttidsaftale med tre privathospitaler om at udføre ca. 900 operationer. Der er dog også behandling, som ikke kan varetages i privat regi. Det gælder særligt den specialiserede behandling på Rigshospitalet.
Flere hospitaler oplever, at patienter er tilbageholdende med at tage imod tilbud om behandling i privat regi. Administrationen arbejder derfor med at forbedre kommunikationen i indkaldelsesbrevene til patienterne, ligesom flere afdelinger ringer patienterne op for at rådgive dem om deres muligheder for behandling i privat regi. I ortopædkirurgien er det aftalt, at alle patienter, som venter på operation efter 1. oktober 2020 kontaktes både skriftligt og telefonisk med oplysning om, at de kan komme til hurtigere, hvis de bliver behandlet i privat regi.
På mødet i forretningsudvalget gives en mundtlig orientering om seneste status for anvendelse af privat kapacitet, da der ved udsendelse af dagsordenen ikke foreligger opdaterede data i forhold til data fremlagt i sagen til forretningsudvalget den 15. september 2020.
Forhandling af regionale aftaler om frivilligt ekstraarbejde
Som orienteret om på forrige møde i forretningsudvalget kan den nødvendige øgning af kapaciteten ikke alene ske ved brug af overenskomstmæssige tiltag og inden for de almindelige aktivitetsrammer og normering. Der er derfor indgået regionale aftaler om honorering for frivilligt ekstraarbejde (FEA) med en række faglige organisationer.
Der er siden sidste møde indgået aftale med Teknisk Landsforbund (audiologiassistenter) og 3F (serviceassistenter med flere), således at alle regionale FEA-aftaler nu er faldet på plads. Hospitalerne har som supplement til de regionale aftaler mulighed for at indgå lokale FEA-aftaler for mindre grupper af ansatte. Fx har et enkelt hospital indgået en lokal FEA-aftale for psykologer.
Som orienteret om sidst, er aftalen med Dansk Sygeplejeråd blevet genforhandlet og justeret for at gøre aftalen mere attraktiv for deltidsansatte, og der er indsat en mulighed for lokal afvigelse af, hvordan deltidstimer opgøres. Disse vilkår er efterfølgende også aftal med de øvrige organisationer, dog med undtagelse af Foreningen af Speciallæger.
Status på omstilling for øget aktivitet
Data viser, at antallet af akutte operationer ligger stabilt, samt at der efter sommerferien ses en markant stigning i antal planlagte operationer, så det nu er på niveau med COVID-19 (graf 1 i bilag 2). Samme tendens viser sig for de udvalgte specialer (graf 2.1 i bilag 2). Det kan dog bemærkes, at gastroenhederne ikke helt er oppe på niveau med aktiviteten før COVID-19.
For antal ambulante kontakter ses samme tendens som for operationsaktiviteten, dog er antallet af planlaget ambulante kontakter fortsat lidt lavere end både niveauet før sommerferien og niveauet før Covid-19 (graf 3 i bilag 2).
Andelen af virtuelle kontakter steg voldsomt i forbindelse med nedlukningen i marts har været faldene siden april. I uge 38 var det kun er 15 % af kontakterne i somatikken og 14 % af kontakterne i psykiatrien der var virtuelle. Niveauet varierer mellem hospitalerne, som det fremgår af graf 12 i bilag 2.
Status for kræft
Den foreløbige overholdelse af kræftpakkerne er for september måned 82 %, og der er således sket en stigning siden august måned, hvor overholdelsen var 74 %. Ud fra de foreløbige data for september ses desuden en forbedring i overholdelsen for brystkræft med en overholdelse på 90 % sammenlignet med 72% og 61% i henholdsvis juli og august.
Status for udredning
Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Udredningsretten genindføres i psykiatrien 1. september 2020 og i somatikken 1. januar 2021.
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 62 % af nyhenviste patienter skal være udredt inden for 30 dage 1. oktober 2020. Pr. 1. januar 2021 skal 70 % være udredt inden for 30 dage,
Data viser, at antallet af udredningsforløb fortsat er lavere end før COVID-19, men når der tages højde for sæsonudsving nærmer niveauet sig normalen (bilag 2, graf 2). I september var overholdelsen på de somatiske hospitaler på 76%, men 59% blev udredt inden for 30 dage. Der er fortsat markante forskelle både på tværs af hospitaler og specialer.
I psykiatrien ligger antallet af udredningspatinter på nivau med tidliger år. I september blev 96 % af patienterne i voksenpsykiatrien færdigudredt inden for 30 dage, og udredningsretten var overholde for 99 %. I børne- og ungdomspsykiatrien blev 85 % af patienterne i voksenpsykiatrien færdigudredt inden for 30 dage, og udredningsretten var overholde for 92 %
I børne- og ungepsykiatrien ses der efter sommerferien et fald i både overholdelsen og andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage. I august var der således 69 % af patienterne, der blev færdigudredt inden for 30 dage, mod 89 % juli og 93 % i juni. Ligeledes faldt overholdelsen af udredningsretten fra 98 % i juli til 88 % i august.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med omstilling til øget aktivitet, herunder på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Herlev og Gentofte Hospitals ramme for afvikling af udskudt aktivitet i 2020 forhøjes fra 43,2 til 49,2 mio. kr., hvis nærmere gennemgang viser behov herfor. Den samlede økonomiske ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet i forbindelse med COVID-19 epidemien fastholdes.
Med udgangspunkt i økonomiaftalen for 2021 har forretningsudvalget den 16. juni 2020 afsat en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet, som er fordelt til hospitalerne efter andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Rammen for Herlev og Gentofte Hospital forhøjes med 6 mio. kr., hvis nærmere gennemgang viser behov herfor, mens den samlede ramme på 200 mio. kr. fastholdes. Med økonomiaftalen 2021 forventes dokumenterede resultater dækket af staten.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver
20024815
Bilag 1: Orientering om høreapparatsområdet
Bilag 2: Data vedr omstilling til øget aktivitet til og med 20.09.2020
Bilag 3: Oplæg ved Svend Særkjær om Status for afvikling af udskudt aktivitet
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 2.
Taget til efterretning.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalget følger tæt udviklingen af Sundhedsplatformen og opfølgningen på Ekspertrådets anbefalinger. Tidligere er forretningsudvalget blevet præsenteret for den overordnede plan om indretning af udviklingsarbejdet i fokusområder. På de kommende møder i forretningsudvalget vil de enkelte fokusområder præsentere deres indsatser, mål og effekter. Der er lagt op til, at de enkelte fokusområder følger effekterne af deres arbejde, og derudover måles den generelle tilfredshed med Sundhedsplatformen i brugerundersøgelser hvert 1½ år.
På indeværende møde vil centerdirektør i Rigshospitalets HovedOrtoCenter Martin Magelund Rasmussen i sin egenskab af fokusområdeejer præsentere udviklingsarbejdet i fokusområdet Patientadministrative Arbejdsgange.
Etablering af fokusområder til styring af udviklingsarbejdet af Sundhedsplatformen
For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i udviklingen af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:
Hvert fokusområde ejes af et hospital undtagen fokusområde nr. 7 (Højere kvalitet og færre fejl), som ejes af Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden og Koncern-It i Region Sjælland. Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet, men i dialog med og under inddragelse af øvrige hospitaler og interessenter i relevant omfang.
De enkelte fokusområdeejere har ansvaret for udviklingen og drift af Sundhedsplatformen inden for deres område og opstiller målepunkter for leverancerne. Implementering og anvendelse af Sundhedsplatformen er herefter en lokal ledelsesopgave i de enkelte hospitalers direktions- og afdelingsledelser.
Effekter af udviklingsarbejdet
Fokusområderne har tidligere indmeldt de forventede effekter af udviklingsarbejdet til Region Hovedstadens og Regions Sjællands forretningsudvalg i april 2020. Siden da har fokusområderne udarbejdet oversigt over de konkrete effekter for forbedring af Sundhedsplatformen. Nogle af effekterne vil kunne måles allerede i 2020, mens andre effekter først vil kunne måles i 2021 eller senere. Det er ambitionen at effektmålene løbende kvalificeres i fokusområderne.
Visionen for fokusområdet Patientadministrative arbejdsgange
Visionen for fokusområdet Patientadministrative arbejdsgange er løbende at tilføre øget:
Fokusområdet for Patientadministrative arbejdsgange lykkes når:
Fokusområdet Patientadministrative arbejdsgange er et forvaltningstungt område, hvor mange opgaver er løbende driftsopgaver samt understøttende aktiviteter til andre fokusområder. I forhold til sidstnævnte kan blandt andet nævnes muligheden for at øge antallet af åbne arbejdsfaner i Sundhedsplatformen, som har været et stort ønske fra klinisk side og som implementeres i den kommende november-opgradering for at understøtte ændringerne af lægernes brugergrænseflader. Der arbejdes mod at alle faggrupper får denne mulighed som standard.
Fokusområdet har også en række opgaver, der følger af tilretninger og ændringer, introduceret af Epic, og der er derfor kun mindre tid til reelle udviklingsarbejder med den nuværende ressourceallokering. Fokusområdet har derfor stærkt fokus på at sikre effekt helt ude hos den enkelte medarbejder på de enkelte udviklingsarbejder. Af eksempler herpå kan nævnes:
Tiltrædes indstillingen, tages orientering om udviklingsarbejdet i fokusområdet Patientadministrative arbejdsgange til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge udviklingsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.
Jens Gordon Clausen / Martin Magelund
20062499
Bilag 1: Baggrund - Opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger
Bilag 2: Oplæg ved Martin Magelund Rasmussen
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Orienteringen blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020 samt det ordinære møde d. 18. august 2020.
Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 29. september 2020. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.
Region Hovestaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.
Disponerings- og anvisningsbeføjelse
De globale markeder har i løbet af foråret været meget uforudsigelige og præget af stor efterspørgsel efter værnemidler.
Forretningsudvalget har på møderne den 8. april, 29. april og 11. august 2020 godkendt disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.
De særlige beføjelser har været og er fortsat afgørende for at kunne agere hurtigt og smidigt.
Den ekstraordinære bemyndigelser udløber pr. 31. oktober 2020 og har en samlet beløbsramme på 2,5 mia. kr.
Udviklingen viser, at der fortsat er behov for at kunne foretage hurtig administrativ godkendelse af indkøbsordrer m.v. Fra nationalt hold er der stadig ønske om, at Region Hovedstaden forestår indkøb af værnemidler m.v. til rigelighed. Administrationen arbejder på i størst muligt omfang at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb gennemføres ad mere normale kanaler og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.
På trods af dette kan der stadig opstå situationer, hvor det er kritisk nødvendigt med en hurtig beslutning om køb af værnemidler.
Samtidig må det konstateres, at de samlede indkøb nærmer sig beløbsrammen på 2,5 mia. kr. hvoraf Region Hovedstaden dog allerede har fået refusion på 1,8 mia. kr. Som varslet på forretningsudvalgets møde den 15. september 2020 vil fortsatte indkøb snart medføre, at den nuværende ramme bliver for lille. Som følge af refusionen er regionens risiko og pres på likviditeten væsentligt reduceret i forhold til foråret trods en øget beløbsramme.
Administrationen anmoder på den baggrund om, at forretningsudvalget godkender, at ovennævnte bemyndigelse forlænges frem til 31. oktober 2020, samt at beløbsrammen hæves til 3,0 mia. kr.
Udgifter relateret til NOST
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift (ekslusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").
De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 29. september 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter for i alt ca. 2,43 mia. kr. vedrørende NOST, hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 1,8 mia. kr. fra staten. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 15. september 2020 udgjorde de samlede udgifter 2,12 mia. kr.
Udgifterne til hånddesinfektion er nedjusteret efter en gennemgang af de indgåede kontrakter og nogle udgifter er flyttet til "Overfladedesinfektion". Udgifterne vedrører primært opbygningen af et nationalt lager af desinfektionssprit på ca. 5 mio. liter. Den samlede udgift er lavere end oprindeligt forudsat, bl.a. fordi literprisen er blevet ca. 31 kr. mod de oprindeligt forventede 40 kr. Samtidig er der pt. indkøbt ca. 0,3 mio. liter mindre end oprindeligt forventet.
Udgifterne til logistik er bl.a. øget på baggrund af behov for øget lagerkapacitet til opbevaring af det nationale lager af desinfektionssprit samt en forlængelse af lejeperioden fra 12 til 24 måneder. Hertil kommer afregning af udgifter i forbindelse med assistance til sourcing af værnemidler i takt med at indkøbene realiseres.
Der er indgået en aftale om levering af i alt 100 mio. handsker til en samlet værdi på ca. 65 mio. kr.
De seneste beregninger vedr. Testcenter Danmark er udvidet i forhold til den oprindelige forudsætning på tre måneders drift til 7 måneders drift frem til oktober måned, hvor der sker en konsolidering af samfunds- og sundhedssporet. Derved øges opgørelsen med ca. 210 mio. kr. Fremover overtager Danske Regioner opgaven med at opgøre de samlede nationale udgifter til Testcenter Danmark.
De stigende udgifter vedr. "Testudstyr og -drift" vedrører primært indkøb af testkits.
Der er indgået en aftale omkring levering af i alt 1 mio. åndedrætsværn (FFP3-masker) til en samlet værdi på ca. 44 mio. kr.
Der er afgivet en underskudsgaranti til projektet "Vi tester Danmark" på 10 mio. kr., som er registreret under "Andet".
Region Hovedstadens udgifter vedr. COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v. I merudgifterne indgår også ca. 94 mio. kr. vedr. effektiviseringstab som følge af forsinkede byggerier.
Region Hovedstaden har 1. september 2020 modtaget den acontorefusion på 289 mio. kr., som blev aftalt med regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2021 tidligere på året. Det forventes, at de resterende udgifter refunderes sidst på året.
Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. nedlukning af elektive funktioner for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.
Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 29. september 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 1.070 mio. kr., hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 289 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 15. september udgjorde beløbet 1.019 mio. kr.
Merudgiften vedr. testudstyr og drift er øget bl.a. som følge af indkøb af 1 mio. podepinde for i alt 15,1 mio. kr.
Udgifterne til værnemidler er steget bl.a. på grund af indkøb af 100.000 åndedrætsværn (FFP3-masker) til en samlet værdi på 4,2 mio. kr.
I gruppen "Andet" er der bl.a. tilføjet merudgifter til rengøring og underleverandører som følge af forsinkede byggeprojekter for i alt 27 mio. kr.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Tiltrædes indstillingspunkt nr. 2 forlænges disponerings- og anvisningsbeføjelser til at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner til den 31. december 2020. Samtidig øges den økonomiske ramme for bemyndigelsen til 3,0 mia. kr.
Situationen på indkøbsmarkederne
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.
Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.
Der er samtidig etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.
Center for Økonomi forventer fortsat, at staten dækker alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er senest bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned, hvoraf det fremgår at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."
I økonomiaftalen for 2021 tilføres regionerne således i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.
Af de 3,1 mia. kr.har Region Hovedstaden modtaget 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 1) og 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19 (fremgår af tabel 2).
De resterende merudgifter refunderes sidst på året jf. økonomiaftalen: "Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020, herunder i lyset af aktivitets- og ventetidsudviklingen. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.". Administrationen indgår i et nationalt samarbejde omkring den konkrete model for opgørelse af udgifterne.
Administrationen bemærker, at de regionale udgifter (tabel 2) som udgangspunkt finansieres samlet for regionerne og fordeles efter bloknøglen. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis udgifterne i de enkelte regioner og kan medføre en difference for Region Hovedstaden.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643.
Bilag 1: Specifikation af Region H merudgifter
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Regionsrådsformanden bemyndiges til at modtage navne fra valggrupperne på regionsrådsmedlemmer, der udpeges til at deltage i visionsgruppen.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Det er aftalt i Budget 2020 at igangsætte et arbejde med en ny vision for fremtidens Rigshospital, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret. Ambitionen for fremtidens Rigshospital er behandling og forskning på højeste international niveau, der skal være understøttet af moderne fysiske rammer. På møde i forretningsudvalget den 16. juni 2020 blev kommissoriet og processen for visionsarbejdet drøftet, og det er efterfølgende aftalt i Budget 2021 at nedsætte en visionsgruppe for fremtidens Rigshospital. Med denne sag godkendes rammen for nedsættelse af en visionsgruppe for fremtidens Rigshospital.
Arbejdet med ny vision for Fremtidens Rigshospital er forankret i forretningsudvalget, der løbende drøfter og følger visionsarbejdets fremdrift. Der forestår et grundigt analyse- og udviklingsarbejde samt en bred involvering af patienter, forskere og professorer, fagfolk og samarbejdspartnere fra hele landet i udviklingen af en ny vision, ligesom regionsrådsmedlemmerne vil have en væsentlig rolle.
Visionsarbejdet vil bestå af to delprojekter, herunder en ny vision for fremtidens Rigshospital og en plan for en samlet modernisering af de fysiske rammer, der modsvarer forventningerne til Danmarks højt specialiserede hospital. Visionsarbejdet vil forløbe frem mod ultimo 2022. Der henvises til vedlagte kommissorium, der er revideret i overensstemmelse med forretningsudvalgets bemærkninger på forretningsudvalgsmødet den 16. juni 2020.
Visionsgruppe for fremtidens Rigshospital
Det er besluttet i Budget 2021 at nedsætte en visionsgruppe for fremtidens Rigshospital, der refererer til forretningsudvalget. Formålet med en visionsgruppe er at etablere et forum bestående af regionsrådsmedlemmer og eksterne repræsentanter, der undervejs i visionsarbejdet kan bidrage med rådgivning og viden samt drøfte væsentlige spørgsmål relateret til visionen. En ny vision for fremtidens Rigshospital er et nationalt anliggende, der kan have betydning for borgere i hele landet, og visionsgruppen skal være med til at udbrede kendskabet til visionerne bredt i samfundet.
Visionsgruppen skal:
Visionsgruppen kan ligeledes blive inddraget i konkrete opgaver undervejs i visionsarbejdet, når det vurderes, at gruppen fx kan bidrage med særlig viden om eller med andre perspektiver på et område.
Det indstilles, at der udpeges 5-6 regionsrådsmedlemmer til visionsgruppen med udgangspunkt i ovenstående opgavebeskrivelse. Herudover sammensættes visionsgruppen af 5-10 eksterne medlemmer, der repræsenterer:
Koncerndirektionen vil udpege de eksterne repræsentanter til visionsgruppen ud fra ovenstående ramme for visionsgruppen.
Hvis indstillingen tiltrædes, udpeges regionsrådsmedlemmer til visionsgrupen for fremtidens Rigshospital, og koncerndirektionen udpeger efterfølgende de eksterne repræsentanter til visionsgruppen.
Realiseringen af visionen for fremtidens Rigshospital med en samlet renovering og fremtidssikring af de fysiske rammer vil kræve omfattende økonomiske investeringer, der rækker langt ud over de allerede afsatte midler i renoveringsplanen til den bygningstekniske renovering af de eksisterende bygninger. Realiseringen vil derfor skulle ske i takt med, at der kan findes den nødvendige yderligere finansiering. Et økonomisk estimat kan først gives senere i processen.
Der vil undervejs i visionsarbejdet være fokus på at kommunikere til offentligheden, pressen og medarbejderne om visionen for og de fysiske rammer på Rigshospitalet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Jens Gordon Clausen / Anne Skriver
20014281
Bilag 1: Kommissorium for ny vision for fremtidens Rigshospital_endelig
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Taget til efterretning.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 15. september 2020:
Sagen blev udsat.
Lars Gaardhøj (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal regionsrådet en gang årligt drøfte informationssikkerheden i regionen. Administrationen har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i regionen (bilag 1). Foregående status blev fremlagt for forretningsudvalget den 7. maj 2019.
Hermed fremlægges til orientering årsrapport for arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden 2019/2020. Rapporten giver et samlet overblik over resultater og nøgletal for 2019/2020, samt et indblik i de kommende indsatsområder for 2020/2021.
Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse. Herudover bemærkes det:
I alle situationer med brud vurderer en central tovholderfunktion i regionen risikoen for den enkelte borgers rettigheder. Hvis det er sandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for borgerens rettigheder, eksempelvis diskrimination, identitetstyveri eller tab af fortrolighed, bliver bruddet anmeldt til Datatilsynet. Af de 78 brud på persondatasikkerheden i perioden august 2019 til juli 2020 blev 45 brud anmeldt til Datatilsynet. Administrationen vurderer, at antallet af brud på persondatasikkerheden i regionen er lavt, set i forhold til regionens størrelse og mængden af databehandlingsaktiviteter.
Antallet af registrerede og håndterede brud i 2019/2020 viser en stigning i forhold til antallet af brud i 2018/2019. Administrationen vurderer, at stigningen skyldes en øget opmærksomhed på de organisatoriske processer vedrørende brud samt en skærpet kontrol med opslag i patientjournaler. Det forventes, at der også i de kommende år vil være en stigning i antallet af registrerede og håndterede brud i regionen, men der er stort fokus på at mindske bruddene mest muligt.
Region Hovedstaden oplevede i juli 2020 en meget alvorlig brudsag i regionen, hvor en sygeplejerske over en årrække havde foretaget uberettigede opslag i 215 borgeres patientjournaler. Det systematiske misbrug er anmeldt til Københavns Politi, som regionen er i dialog med om sagen. Forretningsudvalget er tidligere blevet orienteret om sagen og vil modtage en opfølgning i oktober 2020.
Vedlagt som bilag 2 er Region Hovedstadens Informationssikkerhedspolitik til orientering. Politikken er blevet opdateret i maj 2020. Da der er tale om mindre redaktionelle ændringer og konsekvensrettelser, er politikken administrativt godkendt af Koncernledelsens Fokusgruppe for Informationssikkerhed.
Tiltrædes indstillingen tages årsrapporten om informationssikkerhed og databeskyttelse til efterretning.
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 15. september 2020.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020.
Torben Dalgaard / Linda Lützau Nielsen
20059107
Bilag 1: Årsrapport informationssikkerhed og databeskyttelse 2019-2020
Bilag 2: Region Hovedstadens informationssikkerhedspolitik_maj20_v.2.0
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Regionsrådet har vedtaget en samlet projektramme for Nyt Hospital Glostrup på 807,5 mio. kr. målt i 2014-priser (2014-pl). Anmodningen om regulering af bevillinger fremsættes, da omkostningerne til totalrådgivning har været større end forventet. Det skyldes især udfordringer med at få færdiggjort hovedprojektet. Finansieringen af meromkostninger til totalrådgivning findes inden for den økonomiske ramme på bevillinger til bygherrerådgivning og udførsel.
Den politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret herom. Seneste møde i den politiske følgegruppe var den 10. juni 2020.
Projektet Nyt Hospital Glostrup, Neurorehabiliteringshuset er finansieret af regionens investeringsbudget. Den nye bygning er et resultat af Region Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan 2020. Bygningen skal rumme regionens specialiserede neurorehabilitering og indeholde 125 sengepladser i enestuer. Derudover skal bygningen rumme træningsfaciliteter med mulitihal, træningsbassin og ambulatorieaktivitet. Bygningen skal understøtte en samling af regionens højtspecialiserede neurorehabiliteringsfunktioner under Rigshospitalet i Glostrup. I dag er de placeret på flere matrikler, blandt andet i Rigshospitalets lokaler i Hornbæk og ved Amager-Hvidovre Hospital.
Neurorehabiliteringshusets samlede bygningsanlæg udgør ca. 25.000 kvadratmeter. Regionsrådet vedtog projektforslaget den 16. august 2016, og projektet blev sendt i udbud ultimo maj måned 2019. Efterfølgende har projektorganisationen underskrevet kontrakter og allonger (tillæg) med alle entreprenører, og den 23. januar 2020 startede byggepladsen op. Byggeriet forventes afleveret i juni 2022 og ibrugtaget i december 2022. Projektets afleveringstermin er uændret og udførelsestidsplanen af 20. april 2017, som blev revideret 17. oktober 2019, er således fortsat gældende.
Den samlede projektramme er på 807,5 mio. kr. (2014-pl). Projektet har fået meddelt følgende tre bevillinger af Regionsrådet inden for den samlede projektramme:
Bevillingsændringer
Projektet ønsker omfordeling mellem de afsatte bevillinger fra 2012 til 2016, således at den fremtidige økonomi afspejler de opgaver, som tilbagestår at løse og den udgiftsprofil, som forventes fremadrettet, jf. orientering til hospitalsbyggestyregruppen og den politiske følgegruppe om udfordringer med at få hovedprojektet færdigt og byggeriets start primo 2020.
Tabel 1 - Konsekvens af ændrede/omfordelte bevillinger
| Bevillinger i mio.kr. | Udmøntede bevillinger | Bevillingsændring | Nye regulerede bevillinger |
| Totalrådgivning | 107,3 | +27,5 | 134,8 |
| Bygherrerådgivning | 37,4 | -8,1 | 29,3 |
| Udførsel | 610,0 | -19,4 | 590,6 |
| Samlet/netto | 754,7 | 0 | 754,7 |
Ved en tiltrædelse af indstillingen omfordeles bevillinger indenfor den allerede afsatte bevillingsramme for byggeprojektet.
Frigivelsen sker inden for de samlede bevillinger, den økonomiske ramme for projektet og investeringsbudget 2020-2022. En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre regulering af bevillinger til totalrådgivning, bygherreudgifter og udførsel, som illustreret i tabel 1.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20059899
Sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Social- og psykitatriudvalgets beslutning den 30. september 2020:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 30. september 2020:
Anbefalet.
Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.
Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. I perioden 2017-2019 blev der i alt udmøntet 40 mio. kr. til indsatsområderne; patientansvarlig læge, Min Sundhedsplatform og Patient Rapporterede Oplysninger. Regionsrådet godkendte den 18. august 2020 udmøntningen af midler til patientinddragelse fra 2020 og frem til følgende:
Der udestår en udmøntning af resterende 3 mio. kr. årligt i 2021-2023, som blev reserveret til nye initiativer, der styrker og koordinerer indsatsen om patientinddragelse for at øge patientoplevet kvalitet og effekt. Det nærmere indhold af dette initiativ beskrives i denne sag, der forelægges parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget.
Erfaringerne med patientinddragelsesmidlerne i perioden 2017-2019 viser, at hospitalerne har fokus på at udvikle og understøtte inddragelsen af patienterne, men at der fortsat er behov for at understøtte fælles strategiske indsatsområder på tværs af hospitalerne. I forhold til regionens målopfyldelse i de nationale kvalitetsmål for patientinddragelse/den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) ligger regionen særligt lavt på målet om patientinvolvering.
Derfor udmøntes 3 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021 til initiativer, der skal understøtte det kliniknære arbejde med inddragelse af patienter og pårørende. I første omgang udmøntes midlerne i en treårig periode for derefter at blive udmøntet varigt ud fra en erfaringsopsamling på tværs af hospitalerne i somatikken og i psykiatrien.
Det kliniknære arbejde med at inddrage patienter og pårørende understøttes af det eksisterende Kompetencecenter for Patientoplevelser, der skifter navn til Center for Patientinddragelse. Centret vil levere implementeringsstøtte, hjælp og rådgivning til hospitalernes kliniknære indsatser om patientinddragelse.
Patientinddragelse
Mennesker er forskellige og det gælder også, når vi er syge. Derfor skal regionens patienter og pårørende have større indflydelse på deres behandlingsforløb, og deres behov og livssituation skal inddrages systematisk, så behandlingen kommer mest muligt til gavn for den enkelte.
Administrationen skal sammen med hospitalerne i somatikken og psykiatrien udpege fælles faglige indsatsområder inden for patientinddragelse, hvor regionen skal op i fart og skabe bedre resultater. Det kan fx være fælles beslutningstagen, som er et samarbejde mellem patient og kliniker, når der skal træffes beslutninger om udredning, behandling, pleje og opfølgning i den grad og på de måder, som patienten ønsker. Det kan fx også være bedre brug af feedback fra patienter og pårørende til løbende at forbedre patientforløb og service på hospitalerne eller indsatser, der sikrer tværgående inddragelse i det samlede patientforløb på hospitalet, i kommune og i almen praksis.
Når den fremtidige model for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) træder i kraft i slutningen af 2021 vil alle hospitaler og afdelinger i Region Hovedstaden hver måned modtage løbende tidstro data på den patientoplevede kvalitet. Dette vil gøre det nemmere at identificere, hvor klinikerne skal styrke arbejdet med at inddrage patienter og pårørende samt at følge op på, om den styrkede indsats har en effekt.
Hospitalsdirektørkredsen får ansvar for de overordnede strategiske beslutninger om prioriteringer af indsatser. De udvalgte indsatsområder bliver klinisk forankret for at sikre ejerskab lokalt og derved mønstre en stærkere patientinddragende kultur. Samtidig skal der ske læring og videndeling af god patientinddragelsespraksis på tværs af hospitalerne.
Det politiske niveau vil løbende blive orienteret om fremdriften for det kliniknære arbejde med patientinddragelse bl.a. med afsæt i de løbende målinger i regi af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).
Med udmøntningen af 3,0 mio. kr. understøttes det kliniknære arbejde med patientoplevet kvalitet på baggrund af patientinddragelse. Samtidig kan regionen i højere grad realisere den politisk vedtagne model for værdibaseret sundhed, hvad angår pejlemærket om patientoplevet kvalitet og effekt. Administrationen vil sammen med hospitalerne foretage en erfaringsopsamling ultimo 2023, som forelægges politisk med henblik på endelig udmøntning af de varige midler.
Der udmøntes 3 mio. kr. årligt til initiativer, der øger den patientoplevede kvalitet. Midlerne udmøntes til Center for Patientinddragelse under Center for Sundhed. Desuden skal de årlige decentrale midler, der blev udmøntet i august, bl.a. understøtte hospitalerne i at indgå aktivt i arbejdet med indsatserne under Center for Patientinddragelse.
| Indstilling | Modtager | Beløb | Finansiering |
| Initiativer, der øger den patientoplevede kvalitet. | Center for Sundhed | 3,0 mio. kr. varigt | Center for Sundhed |
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget parallelt med sundhedsudvalget den 30. september 2020 og forelægges efterfølgende forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler
20036439
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 3 blev taget til efterretning.
Trafikudvalget bemærker, at der forsat ønskes dialog med kommunerne om indfasningen af besparelserne.
Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2021 skal afgives senest den 30. oktober 2020.
Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år (medio 2021 - medio 2022) skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang (eller for allerede besluttede ændringer).
Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne. Det betyder, at ændringer besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2021, træder i kraft medio 2021, medmindre andet er angivet.
På grund af stigende udgifter til kollektiv trafik som følge af færre indtægter og faldende passagertal, besluttede regionsrådet den 19. maj 2020 en række besparelser på den regionale kollektive trafik. Med regionsrådets beslutning fra 19. maj 2020 og budgetaftalen for 2021, skal der gennemføres besparelser i den kollektive trafik for 11,6 mio.kr årligt. Effektuering af tiltag med effekt fra december 2020 (55E, 930R og 960R) blev meddelt Movia allerede før sommerferien, mens tidsplanen for de øvrige tiltag har dannet udgangspunkt for dialogen med de berørte kommuner og deres interne processer. Denne trafikbestilling vedrører således ikke indfasningen af de allerede besluttede besparelser, men er en formel bekræftelse af, at den øvrige drift fastholdes i niveau som hidtil. Der lægges i trafikbestillingen for 2021 ikke op til yderligere ændringer end de allerede besluttede besparelser.
Indfasning af besparelser
I forbindelse med regionsrådets beslutning den 19. maj 2020, blev der afsat 20 mio. kr. til indfasning af besparelserne. Der har derefter været administrativ dialog med kommunerne, hvor der var lagt vægt på:
Kommunerne håndterer besparelserne forskelligt. Nogle kommuner behandler samfinansieringsmuligheder. Andre kommuner undersøger behov for lokal tilpasning af busnet, mens andre kommuner ikke laver ændringer. Senest har kommunerne omkring linje 120 besluttet at overtage finansieringen af linjen fremover. Dialogen har derfor resulteret i, at administrationen har fundet frem til følgende indfasningsmodel for besparelserne:
Bilaget til denne sag illustrerer indfasningen på de enkelte linjer på et kort over Region Hovedstaden. Sammen med et tilskud til annullering af besparelserne på 390R og 250S anvendes der med denne plan 17,3 mio. kr. til at indfase besparelserne ved at forlænge driften. Det betyder, at der resterer 2,7 mio. kr. af de afsatte 20 mio. kr.. For at styrke det regionale kollektive trafiktilbud, anbefaler administrationen, at de 2,7 mio. kr. anvendes på investeringer, som understøtter den kollektive trafik efter besparelserne er implementeret. Indfasningsmidlerne bidrager dermed på sigt til en opgradering af den kollektive trafik.
Trafikbestilling 2021
Regionens forventede udgifter til Movia i 2021 udgør 511,5 mio. kr., når der ikke indregnes forventede merudgifter som følge af Covid-19.
De 511,5 mio. kr. dækker over udgifterne til busdrift inkl. øget drift i Ring 3, lokaltog og regionens andel af Movias administrationsomkostninger og svarer til følgende trafikbestilling:
Covid-19-regning
Budgettet er udarbejdet under større usikkerhed end sædvanligt grundet omstændighederne med Covid-19. Det er forventningen, at staten kompenserer trafikselskaberne for merudgifter som følge heraf i 2021, hvorfor der i budgettet for 2021 og trafikbestillingen for 2021 ikke er inkluderet øgede udgifter til kollektiv trafik.
Regionsrådet orienteres, når der er nyt om sagen.
Såfremt indstillingerne i denne sag godkendes, vil administrationen afgive trafikbestilling til Movia for 2021 som beskrevet i sagen. Trafikudvalget behandler plan for investeringer for 2,7 mio. kr. på et kommende møde.
Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen. Det er dermed ikke sikkert, at eventuelle ændringer kan gennemføres til det planlagte køreplanskifte i 2021, men vil risikere først at træde i kraft i 2022.
Opnås der ikke en aftale om kompensation for covid-relaterede merudgifter, kan en mulig konsekvens være, at trafikbestillingen skal genåbnes.
Regionens tilskud til Movia i 2021 ligger med regionens og Movias budgetter for 2021 fast og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2022.
Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2022/2023 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2022 eller 2023.
Der kommunikeres via trafikinformation, når de besluttede ændringer løbende træder i kraft.
Sagen forelægges trafikudvalget den 29. september 2020 herefter i forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
19078835
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
Movias bestyrelse og repræsentantskab har tiltrådt en ny vedtægt for Movia og denne skal efter lovgivningen for at træde i kraft også tiltrædes af regionsrådene for Hovedstaden og Sjælland samt godkendes af både Transportministeren og Social- og indenrigsministeren. Movia har i brev af 7. maj 2020 bedt regionsrådene om at behandle forslaget til ny vedtægt for Movia.
Den nuværende standardvedtægt fremgår af bekendtgørelse nr. 1048 af 13. august 2018, hvoraf visse dele, herunder reglerne om afstemninger i bestyrelsen, er ufravigelige, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Movia fik godkendt sin eksisterende vedtægt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet 15. november 2019.
Transport- og Boligministeriet har i brev af 15. november 2018 bedt Movia foretage tilpasning af selskabets vedtægter til standardvedtægten. Som følge heraf har Movias bestyrelse den 25. februar og Movias repræsentantskab den 4. marts 2020 truffet beslutning om at vedtage en ny vedtægt. En endelig vedtagelse kræver dog, at vedtægten også godkendes af regionsrådene for Region Hovedstaden og Region Sjælland og herefter af både transportministeren og social- og indenrigsministeren.
Administrationen anbefaler på det foreliggende grundlag, at forslag til ny vedtægt for Movia godkendes af Region Hovedstaden.
Forslaget indeholder bl.a. fjernelse af den nuværende mindretalsbeskyttelse i forhold til beslutninger om finansiering, budget og regnskab (økonomiske beslutninger) og beslutninger om fordeling af busser. Ifølge mindretalsbeskyttelsen kan et kvalificeret flertal på 2/3 af de afgivne stemmer kun opnås, når 2 ud af 3 af regionerne samt den kommune, der betaler mest (Københavns Kommune), stemmer for.
På mødet i Movias bestyrelse den 25. februar 2020 stillede regionernes bestyrelsesmedlemmer krav om, at Movia udarbejdede et notat til brug for regionernes behandling af vedtægtsændringen (Bilag 4). Derudover er vedlagt ’Anmodning om opdatering af vedtægt for Movia’ (bilag 1), ’Ændringer i ny vedtægt’ (bilag 2) og ’Forslag til ny vedtægt’ (Bilag 3), som er yderligere baggrundsmateriale fra Movia.
Movia foreslår, at vedtægten skal afvige fra standardvedtægten, bl.a. ved tillægsstykker til flere af de i standardvedtægten ufravigelige bestemmelser. De fleste af disse sikrer bevarelse af eksisterende bestemmelser i Movias vedtægt, herunder også i §§ 19 og 20, der drejer sig om, hvornår der er behov for 2/3-flertal i bestyrelsen. Tillægsstykkerne regulerer hvilke beslutninger, der skal være omfattet af kravet om 2/3-flertal (økonomi og fordeling af busser).
Fjernelse af regionernes mindretalsbeskyttelse
I den eksisterende vedtægt kræver kvalificeret flertal at 2/3 af bestyrelsens medlemmer tilslutter sig, og at 2 bestyrelsesmedlemmerne fra de 2 regioner og den kommune, der betaler mest (København), dvs. reelt de tre største økonomiske bidragsydere, tilslutter sig.
Kravet om 2 ud af 3 stemmer fra de tre største økonomiske bidragsydere er fjernet i forslaget til ny vedtægt, idet Movia vurderer, at det ikke er muligt at opretholde bestemmelsen under den nuværende standardvedtægt. Hvis en mindretalsbeskyttelse skal kunne bevares eller genetableres, vil det efter Movias opfattelse kræve en ændring af bekendtgørelse nr. 1048 af 13. august 2018 og den heri indeholdte standardvedtægt. Movia har i den forbindelse tilkendegivet, at vedtægten er udarbejdet med det foreslåede indhold bl.a. på baggrund af dialog med Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen. Se hertil bilag 5 og 6.
Administrationen tager Movias opfattelse til efterretning, men anbefaler samtidig, at der indledes dialog med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på at få bekendtgørelsen/standardvedtægten ændret.
Økonomiske konsekvenser
Movias fællesudgifter finansieres dels gennem et fast tilskud fra regionerne, dels gennem et timeafhængigt tilskud fra både kommuner og regioner. Movias fællesudgifter udgør i 2020 388 mio. kr. Med en ændring af vedtægten som foreslået af Movia mindskes regionernes og Københavns Kommunes indflydelse på sager omhandlende Movias finansiering.
Region Hovedstadens andel af fællesudgifterne udgør i 2020 172,1 mio. kr. sammensat af et fast tilskud på 127,4 mio. kr. og timeafhængige udgifter på 44,8 mio. kr. Tilskuddet til Movia udgør 63 % af det samlede budget for regional udvikling i Region Hovedstaden, hvorfor selv mindre udsving i dette kan have stor betydning for det budgetmæssige råderum på det samlede regionale udviklingsområde.
Det tilsvarende faste tilskud fra Region Sjælland udgør i 2020 1,6 mio. kr., mens de timefordelte udgifter udgør 27 mio. kr. Sammen dækker de to regioner ca. halvdelen af de samlede fællesudgifter for Movia, mens Københavns Kommune som den største trafikkøber dækker ca. 15 %, dvs. 56 mio. kr. - se tabel nedenfor. Dermed er ca. 2/3 af Movias fællesudgifter dækket af 3 af de i alt 47 ejere. Beslutninger vedrørende Movias økonomi kan dermed have relativt større økonomiske konsekvenser for disse tre ejere end for de øvrige 44.
Det må formodes, at kravet om kvalificeret flertal på 2/3 af de afgivne stemmer vedrørende økonomiske beslutninger i standardvedtægten eksisterer med henblik på at sikre budgetansvarlighed. Det er imidlertid tvivlsomt om det formål er opnået, når medlemmer, der kun repræsenterer 1/3 af de samlede fællesudgifter, reelt har en dominerende stilling i forhold til de medlemmer, der repræsenterer 2/3 af de samlede fællesudgifter.
Forholdet er anskueliggjort i nedenstående tabel:
Fællesudgifter, budget 2020 (mio. kr.) | Reg. H. | Reg. Sj. | København | Øvrige kommuner |
Timefordelte | 44.753
| 27.048
| 56.177
| 131.419 |
Fast andel | 127.393
| 1.648
|
|
|
I alt | 172.146 | 28.697 | 56.177 | 131.419 |
Bilag 7 indeholder en nærmere redegørelse for de økonomiske risici med eksempler på en række beslutninger truffet i Movia, hvor mindretalsbeskyttelsen har været relevant. For en god ordens skyld bemærkes, at mindretalsbeskyttelsen aldrig har været taget i anvendelse i forbindelse med en konkret afstemning. Det er dog administrationens vurdering, at den har betydning for den reelle magtbalance under forhandlingerne, uanset om bestyrelsesbeslutningerne ender med at blive vedtaget med konsensus eller med de tre største bidragydere som en del af flertallet.
Ved en vedtagelse af sagen meddeler administrationen Movia, at vedtægten er godkendt af Regionsrådet med henvisning til sagen. Samtidig hermed indleder administrationen dialog med Movia og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med henblik på gennem ændring af standardvedtægten at sikre regionen mindretalsbeskyttelse i forhold til beslutninger i Movias bestyrelse, som har væsentlig indflydelse på regionens økonomi
En vedtagelse af sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges trafikudvalget den 29. september og efterfølgende forretningsudvalget den 6. oktober og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen/ Birgitte Leolnar
20056100
Bilag 1: Opdatering af Movias vedtægt
Bilag 2: Bilag - Notat - gennemgang af afvigelser ml standardvedtægten og Movias vedtægt med forslag
Bilag 3: Bilag - Forslag til opdateret vedtægt for Movia
Bilag 4: Notat til regionerne vedr. godkendelse af opdatering af Movias vedtægt
Bilag 5: Movias beskrivelse af dialog med Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen
Bilag 6: Brev til Movia vedr godkendelse af vedtægter-632530_(1)
Bilag 7: Økonomisk betydning af beslutninger i Movias bestyrelse - mindretalsbeskyttelse 220920
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 29. september 2020:
Administrationens indstilling til udvalget for forskning, innovation og uddannelse var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse,
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende scenarie 1, der prioriterer alle 8 indstillede forslag til pulje for den regionale udviklingsstrategi til i alt 12,25 mio. kr.
Marie Gudme (A) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) samt handlingsplanen 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi. Handlingsplanen sætter den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde (RUS-puljen). I 2020 drejer det sig om 12,7 mio. kr fratrukket 0,45 mio. kr., som blev disponeret af regionsrådet på møde den 10. marts 2020 til DK2020. Den resterende pulje til udmøntning i 2020 er således 12,25 mio. kr.
Miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse har på udvalgsmøder den 25. august 2020 anbefalet en prioriteret liste af projektforslag på op til 6 mio. kr. inden for eget ressort og inden for rammerne i handlingsplanen 2020-2021.
Som ansvarligt udvalg for RUS skal udvalget for forskning, innovation og uddannelse på møde den 29. september - på baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene - foretage en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutte hvilke, der skal indstilles til bevilling i regionsrådet. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse er dog ikke forpligtet til at følge udvalgenes anbefalinger.
Trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget samt udvalget for forskning og innovation har hver især indstillet en liste af prioriterede forslag til udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Projekterne udgør første skridt i implementeringen af den regionale udviklingsstrategi. Administrationen har vurderet, at alle projekterne lever op til målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi, FN's verdensmål samt de fire vurderingskriterier (partnerskaber, innovation, udbredelse og gearing), som blev godkendt på møde i regionsrådet den 23. juni 2020 (se evt. bilag). Nogle af projekter er allerede langt i planlægningfasen med en bred samarbejdskreds med involvering af kommunale og statslige parter, men andre har karakter af at være mindre projekter tidligere i planlægningsfasen, der skal afprøve nye forretningsområder eller kan opskaleres og udbredes.
For at give udvalget for forskning, innovation og uddannelse et samlet overblik over de indstillede projekter har administrationen udarbejdet et hjælpe- og sammenligningsværktøj i form af en pointgivning af vurderingskriterierne fra skalaen 1-5 ( 1= meget mangelfuld, 2 = væsentlige mangler, 3 = fornuftigt men nogle mangler, 4 = godt med enkelte forbehold, 5 = godt og uden væsentlige forbehold) (se tabel i bilag 1).
Samlet set har udvalgene således indstillet otte projekter til en samlet volumen af 16,8 mio. kr., som skal nedjusteres til mindst 12,25 mio. kr.
Beskrivelse af projekterne
1. Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk
Projektet samler en lang række offentlige og private aktører om at accelerere omstillingen af regionen og Danmark til en cirkulær økonomi, hvor ressourcer og materialer forbliver i kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt i stedet for at ende som affald. Det bidrager væsentligt til udviklingen hen mod et CO2-neutralt samfund, da 45 % af de globale CO2-udledninger skyldes materialeforbrug. Projektet bygger ovenpå viden og værktøjer fra andre cirkulære projekter, så der både udbredes eksisterende løsninger og udvikles nye best practices for cirkulære indkøb/udbud, forretningsmodeller og partnerskaber for hele værdikæden. Der arbejdes samtidig med en proces hvor det politiske niveau bringes i direkte dialog med værdikædens parter og borgerne om barrierer, udvikling af rammebetingelser og politisk handling. Der fokuseres på følgende materialestrømme: Plast, byggematerialer, bioressourcer, tekstiler og elektronik. Indsatsen søges gearet med LIFE IP-midler, og med et samlet projektbudget på 135 mio. kr. er dette en mulighed for en meget høj gearing af de regionale udviklingsmidler (se bilag 3).
2. Helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse
Projektet understøtter udviklingen af en fremtidig bæredygtig vandforsyning på tværs af administrative og forsyningsmæssige grænser. Projektet etablerer et fælles overblik over grundvands- og vandforsyningsforhold, som betyder, at beslutninger om investeringer hos de involverede parter kan tages på det bedste mulige grundlag og dermed reduceres risikoen for fejlinvesteringer. For regionen gælder det investeringer i undersøgelser og oprydning af forurenede grunde. For kommunerne gælder det investeringer i grundvandsbeskyttende tiltag, f.eks. aftaler om sprøjtefri beskyttelseszoner og for vandværkerne gælder det investeringer i nye vandværker, boringer m.v. (se bilag 4)
3. Copenhagen Skills
Copenhagen Skills handler om at sætte erhvervsuddannelser på dagsordenen og gøre unge fra grundskole til voksenliv klogere på erhvervsuddannelserne. 8. klasse-elever, der skal forholde sig til, hvilken uddannelsesvej de skal vælge efter grundskolen, elever på den nye FGU (Forberedende Grunduddannelse) og de ’voksne unge’ 18år+, som ikke er kommet videre i uddannelse, er alle målgrupper for indsatserne under Copenhagen Skills. Partnerskabet bag indsatsen bygger på et stærkt fundament, som siden 2015 har udviklet sig gennem fortsat inddragelse af nye parter og tilbud om indsatser. Formålet med Copenhagen Skills er udvikle og udbyde indsatser, som understøtter de politiske målsætninger om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, og at det skal være attraktivt for en bred gruppe af unge at vælge en erhvervsuddannelse. Det handler om at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft. Målet er at sikre, at parterne gennem det tværgående samarbejde får udviklet indsatser, der virker og er koordinerede, så flere unge får de faglærte kompetencer, som efterspørges i fremtiden (se bilag 5).
4. Bedre mobilitet til ungdomsuddannelse
Projektet har til formål at samle centrale parter om at afprøve og implementere løsninger med henblik på at forbedre mobiliteten og sikre bedre optag og fastholdelse af elever på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Projektet bygger på et allerede eksisterende samarbejde mellem Region Hovedstaden, Frederikssund Kommune og Movia, som vil blive skaleret til at omfatte flere kommuner og institutioner i regionen - både almene gymnasier og EUD. Eksempler på løsninger fra indsatsen omkring Campus Frederikssund er forbedrede stoppestedsforhold, etablering af opsamlingssteder for samkørsel og bedre kommunikation af bredere vifte af mobilitetsformer. Indsatsen har haft fokus på god og tidlig dialog samt involvering af de studerende og deres forældre (se bilag 6).
5 Grøn bølge til busserne
Projektet har til formål at teste nye løsninger, som kan skabe grønne bølger for busserne, så kollektiv trafik aldrig hænger fast i trængsel eller skal vente i lyskryds. Med nyudviklet teknisk løsning til busprioritering vil man kunne prioritere busser, alt efter antal passagerer, vejret, den generelle trafiksituation, konkrete forsinkelser af bussen og meget mere. Med projektet Grøn bølge til busserne vil der være mulighed for at igangsætte en stor samlet indsats for fremkommelighed, eftersom der i regionens budgetforlig for 2021 netop er blevet afsat i alt 3,1 mio. kr. til fremkommelighedstiltag og busprioritering (se bilag 7).
6. Koncept for kombinationsrejsetiltag langs Supercykelstierne/cykelparkering
Supercykelstisekretariatet, som Region Hovedstaden medfinansierer med ca. 3 mio. kr. årligt siden 2010, har på baggrund af dialogen omkring den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv transport - nedsat en arbejdsgruppe med formål at udvikle et koncept/retningslinjer for god cykelparkering og -tilgængelighed ved knudepunkter langs Supercykelstierne. Projektets formål er at skabe bedre sammenhæng og ensartethed for cykelparkeringen i kombination med kollektiv trafik til glæde for brugerne samt at være bedre rustet til fremtidige statslige puljer til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik. Til at understøtte arbejdsgruppen søges der om RUS-midler, der giver mulighed for udvikling af forskellige koncepter og afprøvning af disse på knudepunkter i arbejdsgruppens partnerkommuner (se bilag 8).
7. Interaktivt cykelregnskab
Region Hovedstaden udarbejder hvert tredje år et regionalt cykelregnskab, som illustrerer cykeludviklingen. Dette projektforslag går ud på at videreudvikle på det traditionelle regionale cykelregnskab og skabe og implementere Danmarks første online interaktive cykelregnskab. Cykelregnskabet vil fungere som et værktøj, der giver overblik og mulighed for sammenligning af cykeldata på tværs af geografier. Værktøjet gør cykeldata mere overskueligt og tilgængeligt for både planlæggere og brugere. Med det interaktive cykelregnskab kan disse data blive opstillet på en nem, overskuelig og brugervenlig måde og derved være lettere for kommunerne og andre at bruge aktivt i arbejdet med at fremme cyklen som transportmiddel (se bilag 9).
8. Nye forretningsmodeller for tredjepartssalg af billetter
Med ny lovgivning i Danmark åbnes der for at tredjepartssalg af billetter til den kollektive transport. Loven er endnu mest en rammelov, hvor der må forventes nærmere udmeldinger og reguleringsinitiativer – disse kan Region Hovedstaden være med til at udfylde - ved at komme med eksempler på mulige forretningsmodeller. For tredjepartsaktører er det væsentligt at der skabes fair rammevilkår for at bidrage til at sælge flere billetter til den kollektive trafik. I modsætning til flytrafik er der det på landjorden op til brugeren at finde ud af, hvordan man benytter og betaler for kollektiv trafik. Ideen med billettering som en service og Mobilitet som en service er at fungere som brugerens agent til at finde den bedste vej og pris ved at anvende kollektive og eller delte transportmetoder. Projektet har til formål at undersøge, om private aktører kan virke som ”digitale rejsebureauer for delemobilitet” og dermed give flere passagerer til den kollektive trafik. Hvis ja, hvordan kan den kollektive trafik så bedst stimulere til, at markedet udvikles? Projektet hænger sammen med regionens udvikling inden for Mobility as a Service og den viden, der tilvejebringes gennem det RUS-finansierede projekt "NOMAD Mobility" (se bilag 10).
Administrationen har udarbejdet to forslag til, hvordan midlerne kan fordeles. Der er dog mulighed for, at der kan skrues op og ned på fordelingen af midler til flere projekter, så scenarierne kan se anderledes ud. Dog vurderer administrationen, at der til Copenhagen Skills bør afsættes mindst 3 mio. kr. i 2020 for at kunne igangsætte de nødvendige aktiviteter.
I begge scenarier fordeles midlerne til projekterne Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk og Copenhagen Skills over to år.
I scenarie 1 bliver alle otte projektforslag imødekommet; dog beskæres koncept for kombinationstiltag langs Supercykelstierne med halvdelen til 1 mio. kr. Til Cirkulær økonomi afsættes 3,75 mio. kr. i 2020. Det betyder en samlet reservering af 2021-midlerne på 4,45 (3,55 mio. kr. + 0,9 mio. kr, som allerede er bevilget til DK2020).
I scenarie 2 udskydes færrest forpligtelser til 2021. Projektet med kombinationsrejsetiltag samt de to mindre trafikprojekter bliver fravalgt. Dermed udmøntes der udelukkende midler til de to højest prioriterede trafikprojekter. Det medfører en samlet reservering af 2021-midlerne på 2,95 (2,05 mio. kr. + 0,9 mio. kr, som allerede er bevilget til DK2020).
| Indsatsområde i RUS | Ansøgt beløb | Scenarie 1 2020 | Scenarie 1 Brug af RUS- midler 2021 | Scenarie 2 2020 | Scenarie 2 2021 Brug af RUS- midler 2021 |
| DK2020 (Reduktion af klimaforandringer) | 0,45 | 0,9 | 0,45 | 0,9 | |
| Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk | 4,30 | 3,75 | 0,55 | 3,25 | 1,05 |
| Helhedsorienteret bæredygtig grundvands- beskyttelse | 1,50 | 1,50 | 1,50 | ||
| Copenhagen Skills | 6,00 | 3,00 | 3,00 | 5,00 | 1,00 |
| Bedre mobilitet til og fra ungdomsuddannelser | 1,00 | 1,00 | 1,00 | ||
| Grøn bølge til busserne | 1,50 | 1,50 | 1,50 | ||
| Koncept for kombinationsrejsetiltag langs Supercykelstier | 2,00 | 1,00 | 0,00 | ||
| Interaktivt cykelregnskab | 0,30 | 0,30 | 0,00 | ||
| Nye forretningsmodeller for tredjepartssalg af billetter | 0,20 | 0,20 | 0,00 | ||
| I alt | 16,80 | 12,70 | 4,45 | 12,70 | 2,95 |
Ved en tiltrædelse af sagen indstiller udvalget til forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte 12,25 mio. kr. af RUS-midlerne.
Der er ingen garanti for, at de projektforslag, udvalget vælger at anbefale videre til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, ender med en bevilling i sidste ende. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der indstiller projektforsalg til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020.
Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag som opnår midler ifm. udmøntningen i regionsrådet i oktober, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx hvis det ikke lykkes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde, eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.
Ved en tiltrædelse af sagen indstiller udvalget til forretningsudvalget og regionsrådet at udmønte 12,25 mio. kr. af RUS-midlerne,
På møde den 29. september vurderer udvalget for forskning, innovation og uddannelse alle projektforslag til RUS-puljen i forhold til de af regionsrådet besluttede vurderingskriterier og beslutter som ansvarligt udvalg for RUS, hvilke forslag der skal anbefales til bevilling overfor regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2020 forelægges efterfølgende forretningsudvalget hhv. den 6. oktober og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar
20038279
Bilag 1: Vurderingskriterier og pointgivning
Bilag 2: Oversigt over pointgivning Indstillede projekter
Bilag 4: Sikring af grundvandet
Bilag 6: Grønt bølge til busserne
Bilag 7: Bedre mobilitet til ungdomsuddannelser
Bilag 8: Koncept for kombinationsrejsetiltag langs Supercykelstierne
Bilag 9: Interaktivt cykelregnskab
Bilag 10: Mobilitet tredjepartssalg
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 29. september 2020:
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse godkendte, at Christine Dal Jensen (V) erklærede sig inhabil og Christine Dal Jensen (V) forlod lokalet under sagens behandling.
Scenarie a) anbefales videre til forretningsudvalget og regionsrådet.
Marie Gudme (A) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
I 2025 vil der i Region Hovedstaden være et udækket behov for 17.000 personer med naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics), heraf 14.000 personer med en videregående STEM-uddannelse (tal fra rapporten "STEM kompetencer i Region Hovedstaden", 2018, Højbjerre, Brauer og Schultz). Kompetencerne skal bl.a. medvirke til, at Region Hovedstaden kan sikre den grønne omstilling og bidrage til at indfri Danmarks ambitioner for klima og miljø. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vedtog derfor i starten af 2019 rammepapiret "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022", hvor i udfordringerne og målsætningerne for arbejde med STEM kompetencer i Region Hovedstaden blev skitseret. Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM-fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser.
Udvalget blev på deres møde i juni orienteret om processen for udmøntning af budgetmidler til STEM-fremmende aktiviteter på ungdomsuddannelserne. Herunder muligheden for også at uddele midler til projekter, som omhandler bæredygtighed.
Budgetmidlerne til STEM-fremmende aktiviteter har været offentligt annonceret til alle relevante uddannelsesinstitutioner. Der er på baggrund heraf indkommet 11 endelige ansøgninger for i alt 20 mio. kr. Rammen for udmøntning er 16 mio. kr., men administrationen anbefaler, at der i denne runde udmøntes projekter for maksimalt 8 mio. kr., hvilket svarer til budgettet for 2020 og 2021, så der også er mulighed for at annoncere midler på et senere tidspunkt. Da der er indkommet flere projektforslag, end der kan udmøntes midler til, har administrationen udarbejdet et scenarier for udmøntning. Scenariet er udviklet med henblik på at dække målsætninger i rammeaftalen bedst muligt.
Vurderingskriterier for udmøntning af budgetmidler til STEM-fremmende aktiviteter
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i rammeaftalen "Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019- 2022" ("Flere skal vælge en STEM uddannelse", "Flere faglærte med STEM kompetencer" og "Flere kvinder i STEM") samt i den Regionale Udviklingsstrategi. Herudover er der lagt op til, at projekterne også bidrager til at give de unge kompetencer til et bæredygtigt samfund. Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra følgende kriterier:
Regional udvikling
Afhængighed af tilskud og ekstern funding
Mulighed for skalering
Bredt partnerskab
Nyskabende
Indkomne projektansøgninger
De indkomne projekter fordeler sig over 15 ungdomsuddannelser, herunder 4 erhvervsskoler, 11 gymnasier, og 1 HF-center. Projekterne fordeler sig således over et godt udsnit af regionens ungdomsuddannelser, samt en bred målgruppe af unge. Herudover er der et bredt udsnit af interessante organisationer og offentlige aktører, som indgår som partnere og interessenter i flere af projekterne. Projekterne fordeler sig både over rene STEM-projekter, og projekter som også omhandler bæredytighed. Se bilag 0 for oversigt over alle indkomne projektansøgninger.
1. "Feedback i STEM-fagene" - v. Københavns Åbne Gymnasium (bilag 1)
I samarbejde med U/Nord og Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (Aarhus Universitet). 2-årigt projekt. Udvikling af modeller til en feedbackkultur i STEM-fagene.
Totalt budget 850.000 kr., heraf regionale midler: 637.000 kr.
2. "Du kan godt - matematik" - v. Gefion Gymnasium (bilag 2)
I samarbejde med HF-Centret Efterslægten og NEXT Vibenhus Gymnasium. 3-årigt projekt. Udvikling af forløb til fagligt løft af elever i matematik.
Totalt budget 1.673.660 kr., heraf regionale midler: 1.244.172 kr.
3. "Fremtidens grønne STEM iværksættere" - v. NEXT uddannelse København (bilag 3)
I samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og Fonden Teknologirådet. 2-årigt projekt. Udvikling af undervisningsforløb med fokus på entreprenørskab, innovation og grøn omstilling.
Totalt budget 1.500.000 kr., heraf regionale midler: 1.125.000 kr.
4. "Nye STEM-kompetencer til grøn omstilling - i matematik og naturgeografi" - v. Rødovre Gymnasium (bilag 4)
I samarbejde med DTU diplom, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Albertslund Kommune, HOFOR, COOP, DTU Transport, Carl H. Nielsen, Byggros A/S, Geografilærerforeningen i Gymnasiet, Sct. Annæ Gymnasium, Det fri Gymnasium og Høje Tåstrup Gymnasium og HF. 3-årigt projekt. Udvikling af undervisningsforløb, som skal forbedre gymnasieelevers viden og kompetencer inden for bæredygtighed, klimatilpasning og grøn omstilling.
Totalt budget 1.209.140 kr., heraf regionale midler: 877.155 kr.
5. "Gastro Lab" - v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 5)
2,5-årigt projekt. Udvikling af gastronomisk laboratorium og forløb til nytænkende, bæredygtig og innovativ undervisning, som skal gøre eleverne klogere på, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling.
Totalt budget 1.825.000 kr, heraf regionale midler: 1.368.750 kr.
6. "Bæredygtige Ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden" - v. U/Nord (bilag 6)
I samarbejde med TEC, NEXT Uddannelse København, Hotel- og Restaurantskolen, Gate 21, CHORA 2030 og Ungdomsbyen. 3-årigt projekt. Et koordineret projekt med selvstændige forløb og aktiviteter om bæredygtighed og STEM på de fire erhvervsskoler.
Totalt budget 13.656.100 kr., heraf regionale midler: 10.242.075 kr.
Note: Der er indgået aftale med ansøgerne om yderligere projektmodning, herunder øget fundriasing, da det ansøgte beløb fra regionen på nuværende tidspunkt er for højt. Parterne ansøger i stedet om et forprojekt på 200.000 kr. + egenfinansiering 25% til projektmodning og fundraising. Såfremt der fundraises minimum 50% af finansiering, kan der genansøges ved Region Hovedstaden til næste ansøgningsrunde. Lead ligger nu hos Hotel- og Restaurantskolen.
7. "Efterslægtens Klimaambassadører/klimaklassen - et pilotprojekt" - v. HF-Centret Efterslægten (bilag 7)
I samarbejde med Klimaambassaden/Concito, Tårnby Gymnasium og HF, Astra, FaberV, Engineer the Future, DTU, Vestforbrændingen, Biofos/KloakLab, Dyrenes Beskyttelse, NOAH, GrønSkole/Friluftsrådet, Utterslev Skole, Royal Greenland, Siemens Greenland, Kommuneqarfik Sermersooq/Nuuk Kommune. 1,5 årigt projekt. Udvikling og gennemførsel af et koncept for en klimaklasse, som skal uddanne 28 kursister til klimaambassadører.
Totalt budget 430.023 kr., heraf regionale midler: 298.950 kr.
8. "Bæredygtighedsfestival" - v. Egedal Gymnasium (bilag 8)
I samarbejde med GRØN S/I - Fonden for bæredygtig udvikling, Egedal Rotary Klub, lokale folkeskoler, lokale virksomheder (bl.a. Egedal Fjernvarme, Stenløse Vandværk), Egedal Kommune, lokale foreninger og eksterne parter (bl.a. NOVO Nordisk, Københavns Universitet, RISØ, Concito, DTU, Frilandsmuseet, Landbrug og Fødevarer). 1-årigt projekt. Udvikling og afholdelse af en bæredygtighedsfestival for hele skolen, samt undervisningsforløb op til.
Totalt budget 634.450, heraf regionale midler: 475.838 kr.
9. "Flere mod STEM - Motivation af gymnasieelever for STEM gennem karrierelæring og engineering" v. Hvidovre Gymnasium og HF (bilag 9)
I samarbejde med Engineer the Future og 2 gymnasier mere (kommer på senere). 2-årigt projekt. Udvikling og afholdelse af tre aktiviteter: Karrierelæringsspil, Science & Engineering Cup og Samtaleguide.
Totalt budget 2.129.797 kr., heraf regionale midler: 1.070.912 kr.
10. "Tekcases i Region Hovedstaden: Problemmaserede virksomhedsforløb i gymnasierne" - v. Virum Gymnasium (bilag 10)
I samarbejde med Naturvidenskabernes Hus. 2,5-årigt projekt. Samarbejde mellem virksomheder og gymnasier i Region Hovedstaden, med udvikling af problembaserede projektforløb med udgangspunkt i en autentisk virksomhedscase.
Totalt budget 2.600.000 kr., heraf regionale midler: 1.900.000 kr.
11. "Bæredygtighed på tværs" - v. Tårnby Gymnasium og HF (bilag 11)
I samarbejde med Konfront, lokale folkeskoler i Tårnby og Dragør Kommune, Concito, Engineer the Future, Verdens bedste nyheder og HF-Centret Efterslægten. 1-årigt projekt. Udvikling og afvikling af bæredygtighedsfestival med undervisningsforløb og aktiviteter op til for hele skolen.
Totalt budget 1.100.000 kr., heraf regionale midler: 825.000 kr.
Administrationens scenarie for udmøntning af midler
Administrationen har med udgangspunkt i rammen på de maksimalt otte mio. kr. samt tildelingskriterier og målsætninger for STEM og bæredygtighed udarbejdet et scenarie for udmøntning af midler, som udvalget kan vælge at gå videre med. For detaljeret beskrivelse af scenariet se bilag 12.
Muligt scenarie
Der udmøntes midler til projekt nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 (forprojekt til 200.000 kr.), 7, 8 og 11, total regionale midler 7.051.865 kr.
Begrundelse: Alle indkomne projektforslag vurderes berettigede til støtte ud fra valgte kriterier. Regionen støttede Engineer the Future og Naturvidenskabernes Hus med samlet 4,7 mio. kr. i 2019, og ønsker derfor i denne udmøntning af satse på mere lokale projekter ude på skolerne. Projekterne hos Engineer the Future og Naturvidenskabernes Hus er desuden i mindre grad afhængige af tilskuddet fra Region Hovedstaden.
I denne model er vi dækket ind mht. spredning af uddannelser (STX, HF og erhvervsuddannelser) og dækker også målsætningerne for rammeaftalen vedr. STEM-kompetencer.
Konsekvens: Der vil foregå mindre udvikling på projekterne fra Engineer the Future og Naturvidenskabernes Hus i Region Hovedstaden, aktiviteterne vil dog stadigvæk blive afholdt.
Ved regionsrådets tiltrædelse af indstillingen udmøntes maksimalt 8 mio. kr. til godkendte projektforslag.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, og der udvælges projekter for minimum 4 mio. kr., vurderes der at være en risiko for, at budgetmidlerne for 2020 går tabt. Pga. budgetloven kan midlerne ikke videreføres til 2021 og anvendes til andre projekter. Skal midlerne anvendes til andre projekter, end de indstillede, kræver det, at der inden ultimo oktober 2020 udvikles nye projekter og findes nye samarbejdspartnere.
I tilfælde af, at Covid-19 forhindrer aktiviteter i de indstillede projekter, fx aktiviteter med mange tilstedeværende, vil administrationen gå konstruktivt ind i forhandlinger med projekterne om at ændre eller udsætte planlagte aktiviteter. Ved væsentlige ændringer vil udvalget blive orienteret.
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes maksimalt otte mio. kr. ud af den samlede ramme på 16 mio. kr. fordelt over 4 år
Der vil blive udarbejdet en fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt under STEM-midlerne kræves kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres og tydeliggøres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 29. september 2020, som indstiller prioriteter af projekter til behandling i forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og til godkendelse i regionsrådet d. 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Nina Bjerre Toft
20030787
Bilag 1: Bilag 1 Københavns Åbne Gymnasium
Bilag 2: Bilag 2 Gefion Gymnasium
Bilag 3: Bilag 3 NEXT uddannelse København
Bilag 4: Bilag 4 Rødovre Gymnasium
Bilag 5: Bilag 5 Hotel- og Restaurantskolen
Bilag 6: Bilag 6 U Nord (NEXT, TEC, HRS)
Bilag 7: Bilag 7 HF-Centret Efterslægten
Bilag 8: Bilag 8 Egedal Gymnasium og HF
Bilag 9: Bilag 9 Hvidovre Gymnasium
Bilag 10: Bilag 10 Virum Gymnasium
Bilag 11: Bilag 11 Tårnby Gymnasium og HF
Bilag 12: Bilag 12 Scenarie for udmøntning af STEM
Bilag 13: Bilag 0 Oversigt og rating
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) ansøgning 1: Lad Legene Begynde (1,2 mio. kr.)
b) ansøgning 2: Copenhagen Gaming Week ( 1,0 mio. kr.)
c) ansøgning 3: Ungdommens Folkemøde (1,0 mio. kr.)
d) ansøgning 4: #Me too - også mig (0,5 mio. kr.)
e) ansøgning 5: Sound Dues (0,5 mio. kr.)
f) ansøgning 6: ActionHygge (1,2 mio. kr.)
g) ansøgning 7: COPENHELL CON (0,7 mio. kr.)
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 29. september 2020:
Administrationens indstilling til udvalget for forskning, innovation og uddannelse var følgende:
"Administrationen indstiller til udvalget for forskning-, innovation- og uddannelse,
Udvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet at godkende scenarie 1, der prioriterer ansøgning 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og imødekommer de ansøgte tilskudsbeløb til kulturpuljen på i alt 6 mio. kr.
Marie Gudme (A) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til aktive og sunde borgere i fysisk og mental trivsel. Derfor annoncerede regionen i marts 2020 en pulje på seks mio. kr. til støtte af store og mellemstore, kulturelle begivenheder. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefalede tildelingskriterier for ansøgningsrunden på sit møde den 25. februar 2020, som derefter blev behandlet af forretningsudvalget den 3. marts 2020 og godkendt af regionsrådet den 10. marts 2020. De indkomne ansøgninger skal nu behandles af udvalget for forskning, innovation og uddannelse, således regionsrådet kan træffe beslutning om fordeling af puljens midler på sit møde den 20. oktober 2020.
Region Hovedstadens pulje til kulturfremme på seks mio. kr. har modtaget 10 ansøgninger, som søger om støtte på i alt 9,6 mio. kr. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse skal derfor foretage en prioritering blandt de ti ansøgninger og samtidig justere tilskudsbeløb i forhold til det ansøgte, således det samlede tilskud svarer til rammen på seks mio. kr. Prioriteringen skal hvile på de fem udmeldte tildelingskriterier (der udover satte regionsrådet som betingelse, at ansøgte beløb skulle være på mindst 0,5 mio. kr. og at dette beløb ikke måtte udgøre mere end 25 pct. af det samlede projektbudget. Alle 10 ansøgninger overholder disse to betingelser).
Tildelingskriterier
Projekterne bliver vurderet ud fra følgende fem tildelingskriterier:
De 10 ansøgninger
De ti ansøgninger præsenteres herunder i helt kort form og i øvrigt i den rækkefølge, som administrationen har scoret dem ift. tildelingskriterierne. Det skal pointeres, at scoren ikke er en facitliste:
Se uddybet præsentation i bilag 1-11 med samlet oversigtsskema og særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne. De komplette ansøgninger kan rekvireres hos administrationen.
Administrationens bemærkninger til ansøgningen 'Værtsskabsaktivering i fm. megaevents' med Wonderful Copenhagen som leadpartner
Administrationen vurderer, ansøgningen ’Værtsskabsaktivering ifm. megaevents’ fra Wonderful Copenhagen bør overvejes fravalgt. Ansøgningen adskiller sig fra de øvrige ved ikke at vedrøre en bestemt kulturbegivenhed, men i stedet at udgøre et værktøj for arrangører af ikke nærmere beskrevne, fremtidige mega-events udenfor København. Ansøgningen vurderes lavt på tildelingskriterierne, bl.a. fordi værktøjet allerede er udviklet og nu tilbydes udbredt udenfor København, og fordi ansøgningen ikke beskriver de mulige, kommende megaevents og samarbejdspartnere og interessenter rundt om i regionen, der tænkes inviteret til at benytte værktøjet. Det kan bemærkes, at Wonderful Copenhagen indgår i partnerkredsen i flere af de andre ansøgninger.
Administrationens forslag til to scenarier for systematisk tilgang til prioritering
Der skal som nævnt foretages en prioritering blandt ansøgningerne. I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne viser administrationens bud på to alternative scenarier med forslag til en systematisk tilgang til prioritering. I begge alternativer er ansøgningen ’Værtsskabsaktivering ifm. megaevents’ fra
Wonderful Copenhagen foreslået fravalgt.
Scenarie 1 ’7 tilsagn, der ikke reduceres – de tre med den laveste score på kriterier fravælges’. I dette scenarie tildeles de syv ansøgere med højest score på administrationens liste hver især det fulde beløb, der er ansøgt om. I scenarie 1 er der ikke plads til:
Scenarie 2 ’9 tilsagn, hvor alle reduceres til 2/3 af det ansøgte beløb.’ De ni ansøgninger søger om i alt 9,1 mio. kr. De vil alle kunne opnå støtte, hvis de alle reduceres til 2/3 af det ansøgte beløb. Et argument for dette scenarie er, at ansøgningerne, som indikeret ved det lille spænd i scoren, ligger tæt og alle vurderes kvalificerede. Endvidere supplerer de hinanden godt uden overlap i ft. kulturområde.
Se i øvrigt i bilaget 'Samlet oversigtsskema', hvor administrationen bl.a. præsenterer de to scenarier.
Denne sag går videre til forretningsudvalget og regionsrådet, hvor den bliver en bevillingssag.
Såfremt Kulturpuljens fulde ramme på seks mio. kr. ikke udmøntes nu, vurderes der at være en risiko for, at budgetmidlerne for 2020 går tabt. Pga. budgetloven kan midlerne ikke videreføres til 2021 og anvendes til andre projekter. Skal midlerne anvendes til andre projekter, end de indstillede, kræver det, at der inden ultimo oktober 2020 udvikles nye projekter og findes nye samarbejdspartnere.
I tilfælde af at Covid-19 forhindrer aktiviteter i de indstillede projekter fx aktiviteter med mange tilstedeværende, vil administrationen gå konstruktivt ind i forhandlinger med projekterne om at ændre eller udsætte planlagte aktiviteter. Ved væsentlige ændringer vil udvalget blive orienteret.
Udgifter afholdes af puljen til kulturfremme. Det er midler fra bevillingsområdet Øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, så hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2020. Såfremt udvalget for forskning, innovation og uddannelse, forretningsudvalget og regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til kulturfremme være bevilget for budgetåret 2020.
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres og tydeliggøres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 29. september 2020, som indstiller prioriteter af projekter til behandling i forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og til godkendelse i regionsrådet den 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Per Egedal Iskov
20055610
Bilag 1: 1. Lad Legene Begynder v Experimentarium
Bilag 2: 2. Copenhagen Gaming Week v BC Hospitality Group
Bilag 3: 3. Ungdommens Folkemøde 2021 v Fonden Ungdomsbureauet
Bilag 4: 4. Me too - også mig v Teater Solaris
Bilag 5: 5. Sound Dues v Foreningen Sound Dues
Bilag 6: 6. ActionHygge Distortion v NusNus aps
Bilag 7: 7. Copenhell Con v Live Nation Danmark
Bilag 8: 8. Digitalisering af Copenhagen Pride v Cph Pride
Bilag 9: 9. Copenhagen Opera Festival v COF
Bilag 10: 10. Værtsskabsaktivering ifm megaevents v Wonderful Cph
Bilag 11: 0. Samlet overblik over 10 ansøgninger
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 29. september 2020:
Anbefalet
Marie Gudme (A) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet gav den 17. april 2018 tilsagn om tilskud på 5,5 mio. kr. til gennemførelse af VM i Idrætsgymnastik. Grundet udbruddet af Covid-19 og flytningen af OL i Toyko til 2021, har GymDanmark valgt at trække sig som vært for VM i Idrætsgymnastik 2021. Der er i alt udbetalt 1 mio. Administrationen foreslår, at støttetilsagnet konverteres til at rette sig mod gennemførsel af EM i TeamGym, således at der stadig gennemføres en større idrætsbegivenhed i Region Hovedstaden i 2021.
Regionsrådet i Region Hovedstaden ønsker at styrke adgangen til kulturelle oplevelser, hvor mangfoldigheden og fællesskabet kan blomstre, ligesom kulturen skal bidrage til aktive og sunde borgere, der trives både fysisk og mentalt.
Administrationen har været i dialog med GymDanmark om konverteringen af udbetalte midler fra VM i IdrætsGymnastik 2020 til gennemførelsen af EM i Teamgym 2021. TeamGym er en sportsgren i stor udvikling internationalt – en udvikling Danmark har og ønsker at være en del af og tage et ansvar for. Der er i alt tale om en konvertering af 1 mio. kroner, hvorfor de resterende 4,5 mio. kroner der er givet tilsagn om tilbageføres til Region Hovedstaden ved regnskabsaflæggelsen af projektet relateret til VM i Idrætsgymnastik. Regionsrådet har i forbindelse med budget 2021 besluttet, at der afsættes 4 mio. kroner af restmidlerne fra VM i Idrætsgymnastik til en kulturpulje for 2021.
EM i TeamGym bliver en gymnastikoplevelse for dedikerede frivillige, fans og gymnaster. TeamGym er en holdsport for mænd og kvinder, børn som voksne, hvor der konkurreres indenfor spring og rytme. Med en ambition om at gøre TeamGym bredt attraktiv, bliver dette EM det første åbne mesterskab med deltagelse udenfor Europa. Der deltager mere end 1.000 atleter, trænere, officials og pressefolk i EM i TeamGym. For regionens borgere vil EM i TeamGym være et spændende internationalt event. Der vil være aktiviteter såsom en træningsinspirationspakke, skolesamarbejder og deltagelse på Ballerup Musikfestival. Der vil være god tv-dækning i Danmark og Europa, ligesom det forventes, at Danmarks Radio som minimum viser finaledagene.
Konvertering af midlerne fra VM i Idrætsgymnastik til EM i Teamgym gør, at Hovedstadens borgere stadig vil få mulighed for at besøge og følge med i et dansk gymnastikevent med international bevågenhed på trods af aflysningen af VM i idrætsgymnastik. Endvidere er det administrationens vurdering, at konverteringen af midlerne vil sikre den bedst mulige anvendelse af regionsrådets kulturmidler, hvis der ses på de tildelingskriterier der er opstillet for puljen til kulturfremme, ligesom det vil være i overensstemmelse med den oprindelige beslutning om at støtte VM i Idrætsgymnastik og til glæde for regionens borgere, at der fortsat sikres et større idrætsevent i regionen.
Ved vurdering af, om et projekt kan opnå støtte fra puljen til kulturfremme tages afsæt i følgende kriterier:
EM i Teamgym skulle have været afholdt i uge 42 i 2020, men er grundet Covid-19 restriktioner blevet flyttet til april 2021. EM i Teamgym afholdes i Ballerup Super Arena. Udover GymDanmark deltager i projektet også Sport Event Danmark, der bidrager med 1 mio. kroner og Ballerup Kommune der bidrager med 2 mio. kroner. Det samlede udgiftsbudget for EM i TeamGym 2021 beløber sig dags dato til 10,5 mio. kr. og indtægtsbudgettet til 8,5 mio. kr. Dette giver en manko på 2 mio. kr. hvilket skyldes to covid-19-relaterede hovedposter.
1. En stigning i projektlederudgifterne på grund af udsættelsen af eventet fra oktober 2020 til april 2021.
2. Usikkerheden om billetindtægterne, idet det ikke vides, hvor mange tilskuere der må lukkes ind i Ballerup Super Arena.
Det er GymDanmarks vurdering, at en en konvertering af de 1 mio. kr. fra VM til EM, vil være en betydelig økonomisk håndsrækning til gennemførelsen af EM i Teamgym på dansk grund. Administrationen har forinden den politiske behandling af sagen været i dialog med GymDanmark om projektets budget. Administrationen har meddelt GymDanmark, at såfremt regionsrådet vælger at konvertere midlerne til EM i TeamGym, så vil støtten være betinget af, at GymDanmark inden årets udgang fremsender et revideret budget i balance. Såfremt det ikke viser sig at være muligt for GymDanmark at fremsende et budget i balance, vil administrationen tilbagekalde midlerne.
GymDanmark har indsendt en risikovurdering af, hvordan man vil håndtere eventuelle ændringer medført af Covid-19 restriktioner. Det er administrationens vurdering, at GymDanmark med indsendte risikovurdering har forsøgt at tage højde for de risici, der er forbundet med konvertering af midlerne, samt gennemførelse af EM i Teamgym. Det skal nævnes, at der er en risiko for at begivenheden enten udskydes eller aflyses som følge af covid-19 restriktioner. I tilfælde heraf vil administrationen påtage sig dialogen med GymDanmark, herunder også i forhold til en eventuel tilbagebetaling af de tildelte midler.
Det skal i forbindelse med behandlingen af sagen understreges, at regionsrådet alternativt kan beslutte, at administrationen skal tilbagesøge den allerede til GymDanmark udbetalte støtte til det aflyste VM i Idrætsgymnastik på 1 mio. kr. Midlerne vil f.eks. kunne tildeles til andre kulturevents i forbindelse med en beslutning om udmøntning af puljen til kulturfremme.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil de midler, der er udbetalt til gennemførelse af VM i idrætsgymnastik, blive tildelt gennemførelse af EM i Teamgym. Det drejer sig om 1 mio. kroner, der skal tildeles. De resterende 4,5 mio. tilbageføres til Region Hovedstadens budget. Regionsrådet har i forbindelse med budget 2021 besluttet, at der afsættes 4 mio. kroner af restmidlerne fra VM i Idrætsgymnastik til en kulturpulje for 2021.
Der er en risiko forbundet med at tildele midlerne fra VM i idrætsgymnastik til EM i Teamgym i og med, at det vil være uklart, hvorvidt der kan afholdes et internationalt gymnastikevent i april 2021. Risikoen består i, at begivenheden enten aflyses eller udskydes, som det har været tilfældet med flere af regionsrådets støttede kulturbegivenheder. I tilfælde heraf vil administrationen påtage sig dialogen med GymDanmark, herunder også i forhold til en eventuel tilbagebetaling af de tildelte midler.
Ved tiltrædelse af indstilling vil 1 mio. kroner, som er udbetalt til VM GymDanmark, tildeles EM i TeamGym. De resterende 4,5 mio. tilbageføres til Region Hovedstaden og indgår i den samlede finansiering af initiativer i budgetaftalen for 2021.
Administrationen foreslår at dette punkt følger kommunikationen for næste sag vedr. udmøntning af puljen til kulturfremme 2020.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 29. september 2020, forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen/ Per Egedal Iskov
18011803
Bilag 1: Ansøgning Region Hovedstaden_EM TeamGym
Bilag 2: Budgetoverblik EM TeamGym
Bilag 3: Effektkaede EM TeamGym
Bilag 4: Event evalueringsskema
Bilag 5: Hovedaktivitetsplan EM TeamGym
Bilag 6: Partnererklæring SEDK til RH EM TeamGym 2021
Bilag 7: Partnerskabserklæring Ballerup Kommune
Bilag 8: Risikovurdering EM TeamGym
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Anbefalet.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.
Efter den kommunale styrelseslov, som på dette punkt også gælder for regioner, skal regionsrådetbemyndige en eller flere personer til sammen med regionsrådsformanden at underskrive dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og afgivelse af garantier m.v. Hidtil har alle medlemmer af koncerndirektionen haft denne bemyndigelse. Det foreslås, at koncerndirektør Dorthe Crüger, som tiltrådte den 1. august 2020, tillægges underskriftsbemyndigelse på lige fod med den øvrige koncerndirektion.
Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. den kommunale styrelseslov § 32, stk. 1, jf. regionslovens § 16. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som regionsrådet særskilt har bemyndiget hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - fx tinglysningen - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive købsaftaler vedrørende fast ejendom, skødepåtegninger og lignende.
Henset til, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, besluttedes det på regionsrådets møde i februar 2007 at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret.
Det forslås derfor, at den senest ansatte koncerndirektør Dorthe Crüger også tillægges denne bemyndigelse.
Ved en vedtagelse af sagen udstyrer regionsrådet koncerndirektør Dorthe Crüger med tegningsret efter kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1.
Det bemærkes samtidig, at tidligere koncerndirektør Svend Hartlings tegningsret efter kommunestyrelseslovens § 32, stk. 1, er bortfaldet, da han fratrådte sin stilling ved udgangen af september 2020.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Marie Kruse / Anders Hess Ahrensbach
20064781
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 6. oktober 2020:
Koncerndirektionen orienterede.
Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. oktober 2020.
Svend Særkjær
20001050
Af Region Hovedstadens budgetaftale for 2020 fremgår det, at trygheden for småbørnsfamilier med syge børn skal øges bl.a. ved at investere i udvikling af film om Børnelægernes Børnetips. Dette er en orientering om lancering af filmene primo 2021, og at der forud for lanceringen gennemføres et forskningsprojekt med opstart i slutningen af september 2020. Sundhedsudvalget behandler sagen på mødet den 30. september 2020.
Børnelægens Børnetips
Region Hovedstaden ønsker at understøtte småbørnsforældres behov for mere viden om, hvad de kan gøre, når deres børn bliver akut syge. Erfaringerne viser, at mange forældre til syge børn er usikre og har brug for støtte og rådgivning. Børnelægernes Børnetips vil støtte forældre i bedre at kunne vurdere og hjælpe deres syge børn. Ambitionen er at klæde forældrene på, så de føler sig trygge i at vurdere, hvornår de med ro i sindet kan se tiden an og hjælpe deres syge barn derhjemme, og hvornår de bør kontakte deres egen læge eller Akuttelefonen 1813.
Børnelægernes Børnetips er et digitalt informations- og uddannelsestiltag, som består af otte små film, der giver forældrene et overblik over symptomer og vejleder dem i, hvordan de skal forholde sig, når deres børn er syge. Filmene handler om symptomer relateret til cirka 70 pct. af al akut opstået sygdom hos børn, og forældrene kan se dem på deres smartphone. Alle budskaber er kvalificeret af læger, og filmene er testet på målgruppen.
Der er produceret otte film, der adresserer symptomer hos børn i relation til:
En niende film adresserer den højaktuelle coronavirus i relation til børn.
Forskningsprojekt og lancering af film
Børnelægernes Børnetips lanceres i januar 2021 med en kampagne på sociale medier, presseomtale og via andre målgrupperelevante kanaler. Forud for lanceringen gennemføres et forskningsprojekt, der har til formål at teste filmenes effekt. Forskningsprojektet gennemføres i regi af Akuttelefonen 1813, hvor forældre vil blive tilbudt at se og vurdere effekten af filmene, når de ringer til 1813.
Forskningsprojektet er afhængigt af, at coronasituationen ikke forværres, men det er umiddelbart Akutberedskabets vurdering, at forskningsprojektet kan køre per 24. september 2020. Sker der en udvikling i pandemien, der højner trykket på 1813, stoppes forskningsprojektet. I så fald fastholdes
lancering af film hos borgerne i januar 2021, så filmene kommer i spil i højsæsonen for sygdomssymptomer, der er beskrevet i filmene.
Forskningsprojektets primære fokus er at måle på den forventede effekt af Børnelægernes Børnetips. Styregruppen bag Børnelægernes Børnetips har vurderet, at der dermed ikke er nogen risiko forbundet med at lancere filmene uden forskningsprojektet – ud over at forskningsprojektet muligvis skal justeres, hvis det først kan gennemføres senere.
Region Hovedstadens køkkener arbejder målrettet med at udvikle grøn drift og bæredygtighed. I seneste budgetaftale er ambitionerne bekræftet. Inden 2025 vil hospitalskøkkenerne reducere CO2-belastningen fra råvarekøb, og madspildet samt mængden af indkøbt engangsemballage med hver 25 pct. Endvidere skal der ske en målrettet indsats for sortering og nedbringelse af affaldsmængden.
Nu løfter regionens køkkenchefer ambitionen yderligere med et medlemskab af ”Danmark mod madspild”. ”Danmark mod madspild” er en ny frivillig aftale, der skal bidrage til en betydelig reduktion i mængden af madspild blandt en bred vifte af aktører i hele fødevareværdikæden (primærproducenter, fødevareindustrien, detail og engros samt servicesektoren, som Region Hovedstaden repræsenterer). Med aftalen forpligter regionen sig til at måle og offentliggøre data om madspild en gang om året. Alle data måles efter samme standarder og med et erklæret mål om at nedbringe madspild med 50 pct inden 2030. Den 29. september 2020 blev aftalen indgået ved en virtuel underskriftsseance med deltagelse af regionsrådsformanden. Regionens køkkenchefer vil give en status på arbejdet til miljø- og klimudvalget i sammenhæng med de øvrige mål på området.
20065594
Bilag 1: Aftale om Danmark mod madspild
Som besluttet på regionsrådets møde den 23. juni 2020 har administrationen i august måned ansøgt Social- og Indenrigsministeriet om deponeringsfritagelse i forbindelse med opførelse af Nordstjernen - det ny børne- og ungdomspsykiatriske hospital i Offentligt-Privat Partnerskab (OPP).
Der foreligger nu et positivt svar fra ministeriet, jf. vedlagte bilag.
Regionen har haft mulighed for i konkurrence med andre regioner at søge om deponeringsfritagelse inden for rammen af i alt 400 mio. kr. på landsplan. Puljen kan søges for de udgifter, som projektet vil udløse i årene 2021-2023. Projektets samlede udgifter var i foråret opgjort til over 700 mio. kr., og udgifterne, der kan forventes afholdt i 2021-2023, er i forbindelse med ansøgningen opgjort til 205 mio. kr. Regionen har opnået deponeringsfritagelse for 177 mio. kr. Den kun delvise imødekommelse af ansøgningen skal ses i lyset af, at ansøgningerne fra regionerne samlet set overstiger værdien af den aftalte pulje.
Svaret indebærer imidlertid, at regionen vil kunne arbejde videre med projektet som planlagt, idet deponeringsfritagelse for de resterende udgifter i hele perioden vil kunne søges i forbindelse med puljer, der afsættes i økonomiaftalerne i de kommende år. De nærmere økonomiske konsekvenser af svaret og beslutning om afsættelse af økonomi til projektorganisation m.m. vil indgå i mødesag, der forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne den 10. og 17. november 2020.
20031504
Bilag 1: Svar på ansøgning om deponeringsfritagelse
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2020 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være 1000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlig likviditet udgøre 1.847 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo september 2020 på 3.475 mio. kr. mod forudsat 3.672 mio. kr. i det vedtagne budget 2020. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 197 mio. kr.
Håndtering af likviditetsudlæg vedr. COVID-19 foranstaltninger m.v.
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver nogen usikkerhed vedr. regionens økonomi i 2020. I 3. økonomirapport forudsættes det, at regionen får fuld statslig finansiering af alle merudgifter vedr. COVID-19.
Regionen har fået kompensation for ca. 1,8 mia. kr. for afholdte udlæg til NOST ( jf. økonomiaftalen) og har den 1.september modtaget 289 mio. kr. for afholdte regionale udlæg til værnemidler. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser mellem regeringen og Danske Regioner med henblik på fuld kompensation for de opgjorte merudgifter.
Aktuelt har Region Hovedstaden afholdt og disponeret udgifter for 2,43 mia. kr. ultimo september vedr. nationale indkøb og registreret regionale nettoudgifter for 1,07 mia. kr. i øvrige merudgifter.
Øvrige merudgifter omhandler bl.a. merudgifter til bemanding af COVID-19 funktioner, medicinsk udstyr og værnemidler samt midler til pukkelafvikling efter nedlukning.
Den næste vurdering for 2020 foretages i forbindelse med 4. økonomirapport 2020 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 4. kvartal 2020, der forelægges i januar måned 2021.
20017687
Bilag 1: kassekreditreglen 3. kvartal 2020
Forsyningstilsynet har bestemt, at fjernvarmeselskabet Rønne Varme A/S skal tilbagebetale henlæggelser for 43 mio. kr. til de varmeforbrugere på Bornholm, som får leveret fjernvarme fra selskabet.
Bornholms Hospital får varme leveret fra Rønne Varme A/S. Selskabet varslede i foråret en stigning i varmeprisen på 48 % for indeværende år i forhold til sidste år. Baggrunden for varslingen var en uenighed mellem Rønne Varme A/S som distributør af fjernvarme og Bornholms Energi & Forsyning som producent af fjernvarme. Uenigheden gik på prisen for den varme, som Rønne Varme A/S aftager fra forsyningsselskabet. Parterne havde tidligere indgået en aftale, hvorefter varme produceret af affald skulle aftages før varme produceret fra andre kilder, uanset om affaldsvarmen var dyrere. Det indgik derfor i aftalen, at der var lagt loft over prisen på affaldsvarmen, så den ikke var dyrere for forbrugerne end anden varme. Resultatet var så, at varme-producenten ikke fik fuld dækning for sine produktionsomkostninger.
Efter prisaftalens udløb kunne der ikke opnås enighed om en ny prisaftale og Bornholms Energi & Forsyning varslede prisforhøjelser, der skulle dække underskuddet på den tidligere aftale. Bornholms Energi & forsyning henviste i denne forbindelse til, at Rønne Varme A/S havde midler til at dække merudgiften uden at vælte den over på kunderne, da selskabet gennem flere år havde opkrævet beløb til henlæggelser. Henlæggelserne var foretaget med det formål at købe retten til at råde over blok 6 på Rønneværket, som ejes af Bornholms El - Produktion A/S. Rønne Varme A/S fastholdt den varslede prisstigning over for forbrugerne. Administrationen rettede henvendelse til Forsyningstilsynet og spurgte, om en prisforhøjelse af denne størrelse var i overensstemmelse med varmeforsyningsloven.
Forsyningstilsynet har nu afgjort, at Rønne Varme A/S ikke kunne foretage henlæggelser for årene 2017-20 på i alt 43,3 mio. kr. Henlæggelserne vil derfor blive betalt tilbage til forbrugerne, forventeligt i forbindelse med varmeopkrævningerne for 2020 og 2021, således at 2/3 af det for meget opkrævede beløb betales tilbage i år og den sidste tredjedel i første halvår af 2021.
Bestyrelsen for Rønne Varme A/S har meddelt, at planerne om at købe råderetten over varmeproduktionen på Rønneværkets blok 6 opgives.
Udover den nu afgjorte sag, behandler Forsyningstilsynet tillige følgende sager vedr. prisfastsættelser for varme på Bornholm:
20061526
Arbejdet med forstærkningen af loftet over miljøgård, Rigshospitalet er igang. Omkring er et areal, der trænger til at blive reetableret som en del af afslutningen af Nordfløjen. Det skyldes, at området har en tunnel under byggepladsen ud for Nordfløjen, der længe har været utæt, fordi den oprindelige vandtætte membran er ødelagt. Herefter er betonkonstruktionen i tunnelloftet blevet udsat for nedsivende regnvand. Nordfløjsbyggeriet har samtidig måttet fjerne en del af vejen og dens fundament for at mindske vejens belastning af tunnelloftet, så det kunne holde til den tunge maskintransport i forbindelse med byggeriet. Der har derfor været et udestående arbejde med at få lavet en ny membran i loftet og genopbygget vejen.
Der er ikke afsat midler til denne reetablering, og udgiften til det udestående arbejde er opgjort til 6 mio. kr.
Regionsrådet godkendte i maj 2020 fremrykning af investeringer for i alt 200 mio. kr.
20 mio. kr. vedrører renovering og forstærkning af loftet over miljøgården, Rigshospitalet. Dette projekt kan gennemføres for udgifter på 15,5 mio. kr., og der vil derfor være et resterende beløb til rådighed på 4,5 mio. kr.
De 4,5 mio kroner kan med fordel anvendes til reetablering af det omkringliggende areal. Vurderingen fra administrationen er, at reetableringen med fordel kan klares mens arbejdet er i gang i området. For at understøtte fremrykning af anlægsarbejder har administrationen valgt at igangsætte dette arbejde, der gennemføres i 2020, idet udgiften på de 6 mio. kr. afholdes over den nævnte bevilling til renovering og forstærkning af loft over miljøgård.
Den samlede udgift til de to delprojekter bliver på 21,5 mio. kr. De manglende 1,5 mio. kr. i forhold til bevillingen på 20 mio. kr. tilvejebringes ved disponering af rådighedsbeløb under Center for Ejendomme, der er afsat til afsluttende byggearbejder for de store byggeprojekter på matriklen.
20027326
Forretningsudvalget modtager kvartalsvis en statusrapport for Letbanen. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo juli 2020.
Anlægsøkonomien for letbanen til og med juli 2020 forløber med mindre afvigelser ift. det planlagte budget. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut juli er 1.675 mio. kr. De afholdte udgifter frem til og med juni samt estimerede udgifter for juli er 1.585 mio. kr.
Der er forsinkelser i fremdriften for ledningsomlægningerne, som udføres af ledningsejerne. Derudover er der afvigelser på byggearbejder omkring Rødovre og Herlev samt omkring Gladsaxe, da entreprenørens detailprojekt ikke har haft den forventede kvalitet og fremdrift ift. at opnå en myndighedsgodkendelse af projektet. Den manglende fremdrift har givet anledning til lokale forsinkelser af projektet. Selskabet, entreprenør og relevante kommuner arbejder intensivt på at accelerere fremdriften således, at detailprojektet i sidste ende kan godkendes af kommunerne og Vejdirektoratet som myndigheder. Selskabet har blandt andet nedsat en task force, der har til formål at belyse og udbedre de forhold, der pt. står i vejen for en myndighedsgodkendelse.
Et opmærksomhedspunkt er risikorapporten, hvor Hovedstaden Letbanens seneste vurdering er, at den samlede risiko (økonomi og tidsmæssig forsinkelse) kan opgøres til 687 mio. kr., som ganske vist kan holdes indenfor de samlede reserver på 943 mio. kr., men hvor der er sket en stigning på 185 mio. kr. fra 2. kvartal til 3. kvartal 2020.
18009786
Bilag 1: Status Letbane juli 2020
20065993
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
Journalnummer
19084920