Bilag 1: Oplæg - Møde i Region H's Forretningsudvalg d. 10. november 2020Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 1.
Taget til efterretning.
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020 og i foråret oplevede Danmark første bølge af pandemien. Aktuelt har smitteudviklingen ført til, at regeringen har udmeldt retningslinjer til håndtering af pandemien gældende til den 2. januar 2021.
Forretningsudvalget har i hele forløbet fulgt udviklingen af pandemien tæt og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer. På indeværende møde vil koncerndirektionen give en aktuel status på håndtering af COVID-19, og Thea Kølsen Fischer vil fortælle om hospitalernes arbejde med at behandle COVID-19-patienter. Thea Kølsen Fischer er forskningschef, professor i folkesundhed, virusinfektioner og epidemier ved Københavns Universitet og overlæge, dr. med på Nordsjællands Hospital.
Status på COVID-19
Region Hovdstaden står forberedt til at håndtere den aktuelle smitteudvikling. Under forårets første bølge nedsatte regionen en kriseledelse, som på det tidspunkt mødtes dagligt for at sikre opbygning af tilstrækkelig behandlingskapacitet af COVID-19 patienter og udvikling af blandt andet testorganiseringen sammen med de øvrige myndigheder. Kriseledelsen mødes fortsat to gange om ugen for at sikre den fortsatte håndtering og koordinering mellem regionens egne hospitaler, kommuner og statslige myndigheder. Opgaven er nu fokuseret på fortsat at sikre en robust kapacitet til at teste, analysere og behandle borgere i samarbejde med kommuner og statslige myndigheder.
Situationen er anderledes end i foråret, da der er færre indlagte. Samtidig kender hospitalerne COVID-19 bedre og kan bygge på erfaringer i behandlingen af patienterne. Aktuelt arbejder hospitalerne efter en skaleringsplan, hvor kapaciteten til at tage imod COVID-19 patienter hele tiden kan justeres i beskrevne trin også i forhold til de øvrige behandlinger, som hospitalerne har ansvar for.
Forretningsudvalget har i hele forløbet med COVID-19 fulgt udviklingen af pandemien tæt, og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer til at håndtere de merudgifter, som blandt andet følger af indkøb af nødvendigt medicinsk udstyr og værnemidler. Forretningsudvalget vil på de kommende møder følge den helt aktuelle udvikling som et fast dagsordenspunkt. Herudover følger udvalget på hvert møde op på udviklingen af merudgifter til COVID-19 samt opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af det efterslæb af operationer og behandlinger, som måtte udskydes under første bølge af pandemien i foråret. Dette fremgår af særskilte punkter på mødets dagsorden.
På forretningsudvalgsmødet vil Thea Kølsen Fischer give et oplæg om hospitalernes erfaringer med at behandle patienter med COVID-19. Hertil vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en mundtlig status på den helt aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19. Orienteringen vil blandt andet tage udgangspunkt i spørgsmålene:
Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status og oplæg til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020.
Regionsdirektør Svend Særkjær, Enhedschef Karen Lisbeth Trabolt
20024959
Bilag 1: Oplæg - Møde i Region H's Forretningsudvalg d. 10. november 2020
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Taget til efterretning.
Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020 samt det ordinære møde d. 18. august 2020 og d. 20. oktober 2020.
Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 3. november 2020. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.
Region Hovestaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.
Udgifter relateret til NOST
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift (ekslusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").
De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 3. november 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter for i alt ca. 2,52 mia. kr. vedrørende NOST, hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 1,8 mia. kr. fra staten. Ved orientering af forretningsudvalget 6. oktober 2020 udgjorde de samlede udgifter 2,43 mia. kr.
Udgifterne til logistik er opjusteret med ca. 15 mio. kr vedr. udgifter til etablering og drift af lagerfaciliteter med ca. 15 mio. kr. Herudover er der sket andre mindre ændringer.
Der er indgået en aftale om levering af handsker. Indkøbet deles mellem alle regionerne, men det anslås at Region Hovedstadens andel vil udgøre en samlet værdi på ca. 28 mio. kr.
Ved gennemgang af udgiftsopgørelsen er der omklassificeret en række indkøb af patientmonitorer og infusionspumper svarende til en værdi af ca. 9 mio. kr. fra "Andet" til "Kritisk udstyr".
Testcenter Danmark
Siden foråret har Region Hovedstaden varetaget en national opgave vedr. Testcenter Danmark. Opgaverne har bl.a. bestået i at etablere og varetage drift af "de hvide telte" på tværs af landet. På baggrund af den overordnede rolle vedr. Testcenter Danmark har Finansministeret og NOST løbende anmodet Region Hovedstaden om overslag på de samlede udgifter vedr. Testcenter Danmark. Udgiftsopgørelsen har derfor indtil nu indeholdt anslåede udgifter til etablering, drift, bemanding m.v. i alle de hvide telte og tilhørende mobilenheder for hele landet for i første omgang tre måneders drift og senere 7 måneders drift.
I forlængelse af beslutning om at sammenlægge sundheds- og samfundssportet vedr. COVID-test har Danske Regioner overtaget opgaven med at opgøre de samlede nationale udgifter til Testcenter Danmark. Som følge af dette indeholder tabel 1 nu kun de udgifter vedr. Testcenter Danmark, som er afholdt og fortsat afholdes af Region Hovedstaden frem til overgangen til mere robuste faciliteter. Det omfatter drift af egne testfacliteter, men også etablering af de hvide telte i de øvrige regioner (som blev betalt af Region Hovedstaden som led i den overordnede nationale rolle). De øvrige regioner oplyser egne udgifter vedr. særligt bemanding af testcentrene til Danske Regioner. Området er under omlægning til mere robuste løsninger, og de angivne udgifter indeholder kun få udgifter vedr. 4. kvartal.
Testudstyr og drift: Der er indgået langsigtede aftaler vedr. analyse af COVID-19 tests på eksterne laboratorier for at sikre tilstrækkelig analysekapacitet - også ind i 2021. Samtidig arbejdes der på at opbygge kapaciteten på regionens egne laboratorier. Aftalerne med de eksterne laboratorier svarer til ca. 269 mio. kr. Udgiftsopgørelsen indeholder foreløbigt det samlede beløb på aftalerne, men de eksterne laboratorier skal anvendes til analyse af prøver på tværs af landet. Hertil kommer indkøb af 2,1 mio. podepinde for i alt 31,7 mio. kr.
Region Hovedstadens udgifter vedr. COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.
Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. nedlukning af elektive funktioner for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.
Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 3. november 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 1.096 mio. kr., hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 289 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 6. oktober 2020 udgjorde beløbet 1.070 mio. kr.
Regionens hospitaler og øvrige virksomheder har foretaget en fornyet vurdering af merudgifterne med en samlet stigning til følge. Stigningen vedrører særligt de opgjorte merudgifter til løn, men påvirker mange områder. Indmeldingen fra virksomhederne viser også at hospitalerne forventer at kunne udnytte ca. 118 mio. kr. ud af de 200 mio. kr. der blev afsat til pukkelafvikling tidligere på året.
Der er opgjort forventede udgifter vedr. ombygninger og udstyr til de klinisk mikrobiologiske afdelinger som følge af øget testkapacitet for i alt ca. 47 mio. kr. (under "Testudstyr og -drift").
Opgørelsen er nu opgjort excl. effektiviseringstabet vedr. forsinkede byggerier, som var anslået til 94 mio. kr. (under "Andet"). Dette tab håndteres i stedet i en selvstændig proces.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Situationen på indkøbsmarkederne
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.
Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Samtidig er der behov for at disponere indkøb med lidt længere tidshorisont for at sikre tilstrækkelige forsyninger ind i 2021.
Der er etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.
Center for Økonomi forventer fortsat, at staten dækker alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er senest bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned, hvoraf det fremgår at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."
I økonomiaftalen for 2021 tilføres regionerne således i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.
Af de 3,1 mia. kr.har Region Hovedstaden modtaget 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 1) og 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19 (fremgår af tabel 2).
De resterende merudgifter refunderes sidst på året jf. økonomiaftalen: "Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020, herunder i lyset af aktivitets- og ventetidsudviklingen. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.". Administrationen indgår i et nationalt samarbejde omkring den konkrete model for opgørelse af udgifterne.
Administrationen bemærker, at de regionale udgifter (tabel 2) eventuelt finansieres samlet for regionerne og fordeles efter bloknøglen. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis udgifterne i de enkelte regioner og kan medføre en difference for Region Hovedstaden.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020.
Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Bilag 1: Specifikation af Region H. udgifter som følge af COVID-19
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Indstillingspunkt 1 blev drøftet.
Indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen giver status for målopfyldelse på udredningsretten. Der gives også status for overholdelsen af kræftpakkerne, og forretningsudvalget bedes beslutte ny målsætning for regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. Forslaget er, at regionens nuværende mål om, at 85 % af patienterne skal udredes og behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne fastholdes.
Status og ny målsætning for kræftpakker
For at sikre, at flere patienter i Region Hovedstaden udredes og behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne, har hospitalerne arbejdet målrettet hen imod det politisk fastsatte delmål om, at regionen i oktober 2020 har opnået en samlet målopfyldelse på 85 %
Status for oktober er, at den foreløbige overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne er 83 %, mens 84 % af patienterne i september måned blev behandlet inden for forløbstiderne. Det bemærkes, at data for oktober ikke er færdigregistreret. Der er overordnet sket en positiv udvikling i regionens overholdelse, og i det seneste halve år har overholdelsen i de fleste måneder været 83 % eller over dog med undtagelse af april og august måned, hvor overholdelsen var under 80 %.
Administrationen foreslår, at målet om en overholdelse på 85 % fastholdes, da denne målsætning er et ambitiøst mål og kræver fokuseret og systematisk arbejde på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler. Desuden er det ikke realistisk, at regionen skal arbejde hen imod en målopfyldelse på 100 %, da der kan være forskellige årsager til, at forløbstiderne inden for de enkelte kræftpakker ikke overholdes. Eksempelvis kan det skyldes faglige årsager såsom, at patienten har samtidige sygdomme eller, at patienten vælger at holde en pause i sit forløb fx på grund af ferie. Disse årsager fratrækkes ikke i opgørelsen af målopfyldelsen.
Status på udredningsret
Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Udredningsretten er fra den 1. september 2020 genindført i psykiatrien og i genindføres somatikken den 1. januar 2021.
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 62 % af nyhenviste patienter skal være udredt inden for 30 dage fra oktober 2020. Fra januar 2021 skal 70 % være udredt inden for 30 dage. Derudover skal udredningsretten være overholde for 95 % af patienterne. Data viser, at både overholdelsen og andelen, der udredes inden for 30 dage, er stigende, og andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, er over målet for oktober 2020. De foreløbige data for oktober viser således en overholdelse på 82 % og at 67 % blev udredt inden for 30 dage. Til sammenligning var der umiddelbart før COVID-19 en overholdelse på 90 % og 68 % blev udredt inden for 30 dage.
I løbet af sommeren og efteråret har der hospitalerne imellem været forskelle på, hvor stor en andel af patienterne, der færdigudredes inden for 30 dage. I oktober 2020 er andelen af patienter, der bliver udredt inden for 30 dage, relativt ens på tværs af hospitalerne. Dog er andelen, der udredes inden for 30 dage lidt højere på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital, mens den er lavere på Bornholms Hospital, hvor 40 % udredes inden for 30 dage.
På tværs af specialerne er der fortsat markante forskelle både på overholdelsen af udredningsretten og andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage.
Administrationen har særligt fokus på øjenområdet, mave- og tarmsygdomme samt ortopædkirurgien. Data for oktober 2020 viser, at der på det ortopædkirurgiske områder var en overholdelse på 70 %, og at kun 50 % blev udredt inden for 30 dage. Da ortopædkirurgiske patienter udgør en stor volumen af alle udredningsforløb i Region Hovedstaden, har dette stor betydning for den samlede overholdelse af udredningsretten i Region Hovedstaden. Inden for ortopædkirurgien bliver der løbende afholdt møder med afdelingsledelserne på hospitalerne ift. at tilrettelægge indsatser på de enkelte hospitaler, sikre anvendelse af kapacitet på tværs af hospitaler, og sikre anvendelse af kapacitet hos privathospitaler og praktiserende speciallæger. Derudover har en række andre specialer lavere overholdelse og færre udredninger inden for 30 dage end regionen generelt, herunder bl.a. mave-tarm, hjerter, urinveje, hud- og allergi, børn samt kvinde-barnspecialet.
Data for børne- og ungdomspsykiatrien viser, at 90 % af patienterne blev færdigudredt inden for 30 dage i oktober 2020, og at udredningsretten var overholdt i 93 % af alle udredningsforløb. I voksenpsykiatrien ses en overholdelse på 99 %, mens 88 % blev udredt inden 30 dage.
Omstilling til øget aktivitet
Der henvises til sagen om status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19 for nærmere beskrivelser af hospitalernes aktivitetsafvikling.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med omstilling til øget aktivitet, herunder på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne
Administrationen og hospitalerne vil arbejde hen imod den nye målsætning, som forretningsudvalget fastsætter for overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_251020_opdateret_281020
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Drøftet, idet forretningsudvalget beder Sundhedsudvalget følge op med en drøftelse af udeblivelser.
Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget afsatte den 16. juni 2020 en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes til afvikling af aktivitet udskudt i forbindelse med COVID-19 epidemien. Rammen skal sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kan øge deres aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. Formålet er at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020.
Forretningsudvalget fik den 6. oktober 2020 en status for hospitalernes aktivitetsafvikling samt behov for justering af den økonomiske ramme. Men denne sag gives en opdateret status herpå.
Forretningsudvalget vil modtage en opdateret status for afvikling af udskudt aktivitet til mødet den 8. december 2020.
Målsætning om at indhente udskudt aktivitet i 2020
Afviklingen af udskudt aktivitet forløber overordnet set som planlagt. Hospitalerne har nedbragt antallet af ventede patienter ved at udvide deres egen kapacitet og anvende mest mulig kapacitet i privat regi. Målet er fortsat, at der ikke er flere patienter, som venter på udredning og behandling, end før COVID-19 epidemien.
På enkelte områder ses fortsat udfordringer med at nå i mål. Det skyldes primært manglende personaleressourcer. Der er vakante stillinger, og der er udfordringer med at få besat alle ekstra vagter. Herudover betyder det stigende smittetryk, at der i højere grad hjemsendes personale fordi de er syge eller nære kontakter til en COVID-positiv.
Mulighederne for afvikling af udskudt aktivitet de sidste måneder af året afhænger i høj grad af hvordan epidemien udvikler sig. Både i forhold til sygdom og hjemsendelse blandt personalet, og hvor mange indlagte COVID-patienter, som skal varetages.
For ambulante besøg på det medicinske område forventer hospitalerne fortsat at nå i mål i år på langt de fleste områder. Der kan fortsat opstå mindre udfordringer for hukommelsesklinikken (årskontroller) og dermatologi (specialiseret laserbehandling) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt neurologi på Bornholms Hospital. Nordsjællands Hospital vurderer nu, at ventelisterne for høreapparatbehandling vil være på niveau med før COVID-19.
Der ses fortsat udfordringer for enkelte kirurgiske specialer og øvrige funktioner, som forudsætter bedøvelse (anæstesi). På nogle hospitaler er der fortsat udfordringer med at nå helt i mål med den udskudte aktivitet for kikkertundersøgelser inden for mavetarmsygdomme (gastrområdet), ligesom det kan blive vanskeligt at nå i mål på alle områder inden for ortopædkirurgien, jævnfør seneste forelæggelse for forretningsudvalget. Se nærmere under fokusspecialer nedenfor. Hertil kommer udfordringer inden for øre-næse-halskirurgi på Nordsjællands Hospital. Der vurderes ikke længere at være udfordringer inden for urologi på Herlev og Gentofte Hospital.
Ved årsskiftet forventes ventelisterne på Rigshospitalet generelt at være på niveau eller under niveau med før COVID-19. Inden for neurofysiologi, tværfagligt smertebehandling, audiologi, øjenlågskirurgi, skelekirurgi, revisionsalloplastik, ortopædkirurgi og tand-mund-kæbe-kirurgi forventes afviklingen af udskudt aktivitet dog fortsat at strække sig ind i 2021. Det er generelt områder, som også var præget af ventelisteudfordringer før COVID-19. Det vurderes, at der inden for disse områder vil være op til 10-20 pct. flere på venteliste ved årsskiftet, og at det samlet set vedrører en mindre del af Rigshospitalets mange patienter. Flere af områderne er påvirket af indflytningen i Nordfløjen. For at sikre at Nordfløjen tages i brug patientsikkert, har der været nedsat aktivitet efter indflytningen.
Udeblivelser
Hospitalerne oplever fortsat, at der er patienter, der ikke møder op til den aftalte tid, eller melder afbud med sent varsel. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage systematiske datatræk for udeblivelser på tværs af regionens hospitaler, men flere afdelinger følger området via egne opgørelser.
Hospitalernes indmeldinger giver ikke et klart billede af, om andelen af udeblivelser er stigende. Udeblivelser vil dog alt andet lige være til mere gene for hospitalerne, når der holdes åbent uden for almindelig åbningstid, er planlagt et effektivt program og sker honorering af personalet til højere takst. Til udeblivelserne skal også lægges sene afbud og ombookninger, som er tidskrævende for afdelingerne, og gør det vanskeligt at nå at få andre patienter ind i programmet. Særligt afviklingen af skopier på gastroområdet ser ud til at være påvirket af udeblivelser.
De enkelte afdelinger har iværksat forskellige tiltag for at minimere antallet af udeblivelser. Dette omfatter bl.a. telefonisk kontakt til patienterne forud for fremmøde, eventuelt med særligt fokus på patienter, som tidligere er udeblevet. Der er også afdelinger, der efterfølgende ringer op til udeblevne patienter for at afklare årsagen.
Fokusspecialer
Regionen har fortsat et særligt og tværgående fokus på specialerne kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme (gastroområdet), ortopædkirurgi og øjensygdomme, da det er de områder, som har flest ventende patienter.
For ortopædkirurgien gælder overordnet set, at den ekstra planlagte kirurgiske aktivitet udføres, og at der fortsat gøres en stor indsats for at henvise flest muligt patienter til privat regi. Samtidig har det den seneste tid været nødvendigt at neddrosle den normale kirurgiske aktivitet på nogle hospitaler på grund af manglende anæstesipersonale. Det kan samlet set betyde, at der inden for nogle områder vil være flere ventede patienter til ortopædkirurgisk operation ved årsskiftet. Det gælder især for kunstige hofter og knæ samt kikkertoperation i knæ og skuldre (idrætskirurgi). Der er fokus på at afhjælpe de opstående udfordringer, og de ortopædkirurgiske læger har imellemtiden udført flere forundersøgelser end planlagt.
Inden for gastroområdet er forventningen fortsat, at den kirurgiske aktivitet indhentes i 2020 mens der forudses udfordringer med at nå i mål med kikkertundersøgelser. En del heraf er kontrol-kikkertundersøgelser. Dette til trods for, at der i stort omfang anvendes privat kapacitet til kikkertundersøgelser.
På øjenområdet er status fortsat, at det ikke er muligt at komme helt i mål med afviklingen af udskudt aktivitet i 2020 grundet manglende fysik og personale. Privathospitaler benyttes i det omfang det er fagligt muligt og under hensyn til brug af interne kompetencer.
Anvendelse af økonomisk ramme
Hospitalerne arbejder inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. i 2020. Ved status den 6. oktober 2020 forventede hospitalerne tilsammen at kunne anvende 132,4-162,4 mio. kr. af den afsatte ramme. Hospitalernes aktuelle forventning er 122,2-134,2 mio. kr. Herlev og Gentofte Hospital forventer ikke længere at kunne anvende mere end deres andel af den tildelte ramme. Ændringerne skyldes, at hospitalerne har haft anledning til at gennemgå deres planer og budgetter mere nøje. De har blandt andet revurderet behovet for ekstra kapacitet ud fra tilgangen af nyhenviste.
Anvendelse af privat kapacitet
Hospitalerne har fortsat stort fokus på at udnytte kapaciteten hos privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler og -klinikker. Der foreligger ikke opdaterede data i forhold til data præsenteret ved mødet i forretningsudvalget den 6. oktober 2020.
Flere hospitaler oplever fortsat, at patienter er tilbageholdende med at tage imod tilbud om behandling i privat regi, også selvom der bliver gjort en stor indsats med at kontakte patienterne skriftligt og telefonisk. Det er ikke alle patienters ønske at komme til hurtigst muligt, når det indebærer, at de behandles på et andet hospital.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020.
Med udgangspunkt i økonomiaftalen for 2021 har forretningsudvalget den 16. juni 2020 afsat en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet, som er fordelt til hospitalerne efter andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Med økonomiaftalen 2021 forventes dokumenterede resultater dækket af staten.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver
20024815
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet, idet forretningsudvalget beder administrationen om at gå videre med at revidere høringssvaret frem mod behandling i regionsrådet i forhold til følgende:
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundheds- og Ældreministeriet har den 9. oktober 2020 sendt et forslag til ny lov om epidemier m.v. (epidemiloven) i høring med frist til at afgive høringssvar senest den 13. november 2020. Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar, som med denne sag forelægges forretningsudvalget, således at et eventuelt politisk bidrag vil kunne inddrages, inden høringssvaret afsendes til ministeriet.
Den nuværende epidemilov (lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme) bortfalder automatisk den 1. marts 2021. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor sendt et forslag til en ny epidemilov i høring med frist til at afgive bemærkninger til ministeriet senest den 13. november 2020 (Bilag 1, 2 og 3).
Forslaget
Sundheds- og Ældreministeriets forslag til ny epidemilov rummer en række fornyelser i forhold til den eksisterende epidemilov. Der kan særligt peges på følgende elementer:
Høringsbidraget
Region Hovedstadens administration har på baggrund af bidrag fra regionens centre, virksomheder og hospitaler udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar (Bilag 4) . Administrationen ser overordnet gode takter i forslaget, som rummer en række forbedringer i forhold til effektivitet. Omvendt indeholder forslaget også en række elementer vedrørende fordelingen af kompetencer mellem myndighederne og vedrørende retssikkerhed, som bør adresseres, inden det endelige forslag fremsættes for Folketinget.
Høringssvaret er opdelt i 4 temaer: 1) fordeling af kompetencer, 2) effektiviseringer, 3) retssikkerhed og 4) andet.
Fordeling af kompetencer
Administrationen anbefaler i udkastet til høringssvaret:
Effektiviseringer
Administrationen anbefaler i udkastet til høringssvaret :
Retssikkerhed
Administrationen anbefaler i udkastet til høringssvaret:
Andet
Hvis forretningsudvalget anbefaler sagen over for regionsrådet, vil høringssvaret blive underskrevet af formanden og afsendt til sundheds- og ældreministeriet. Eventuelle bemærkninger vedtaget af forretningsudvalget vil blive indarbejdet forinden afsendelsen, og det vil af høringssvaret fremgå, at bemærkningerne afgives med forbehold for regionsrådets godkendelse.
Ved en godkendelse af sagen tager regionsrådet udkastet til høringssvar til efterretning.
Administrationen vil orientere Sundheds- og Ældreministeriet om regionsrådets beslutning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Marie Kruse / Anders Hess Ahrensbach
20068458
Bilag 3: Udkast til forslag til ny epidemilov
Bilag 4: Høringssvar - samlet - epidemilov
Bilag 5: Bilag - Epidemiloven henvendelser
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Taget til efterretning.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget drøftede på møde den 6. oktober 2020 uønsket seksuel opmærksomhed i Region Hovedstaden og sendte et klart signal om, at uønsket seksuel opmærksomhed er uacceptabelt, og at der skal arbejdes for at skabe en åben og ærlig kultur.
Region Hovedstadens ledelse og MED-organer er på den baggrund gået videre med drøftelser og konkrete tiltag i samarbejde med blandt andet faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og patientforeninger.
Regionsdirektør og formand for Regions MED-udvalget (RMU) Svend Særkjær vil på forretningsudvalgsmødet give en foreløbig status på arbejdet med at minimere uønsket seksuel opmærksomhed.
Region Hovedstaden har sat fokus på at minimere uønsket seksuel opmærksomhed og skabe en åben og ærlig kultur både på ledelses- og medarbejderniveau. Drøftelser og udvikling af konkrete tiltag foregår i hospitalsdirektørkredsen, Regions MED-udvalget (RMU), de lokale MED-udvalg og i dialog med samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og patientforeninger.
Arbejdet med at minimere uønsket seksuel opmærksomhed foregår i fire hovedspor:
Fokus i regionen har i første omgang siden forretningsudvalgsmødet den 6. oktober 2020 været håndtering af krænkende adfærd ansatte imellem og på studerende og elever.
Adfærd og relationen ansatte imellem herunder mellem leder og medarbejdere
Arbejdet med at minimere uønsket seksuel opmærksomhed blandt ansatte er i høj grad et kulturarbejde, som tager tid. De eksisterende strukturer i forhold til ledergrupper, MED-udvalg, personalemøder mm. vil være naturligt afsæt for den forebyggende kulturindsats og skal afspejle, hvad der kan være behov for at sætte i gang lokalt. Derudover vil den næste Arbejdspladsvurdering (APV), som gennemføres i marts 2021, blive brugt som anledning til, at ledere og medarbejdere er i dialog om, hvor der er behov for forbedringer, og hvilke løsninger der skal arbejdes med.
I forlængelse af forretningsudvalgets drøftelse har RMU taget regionens retningslinjer vedrørende vold, krænkende adfærd herunder mobning og chikane op og lavet et udkast til reviderede retningslinjer, som forventes endeligt godkendt af RMU den 12. november 2020. De reviderede retningslinjer er vedlagt som bilag. De samlede ændringer er et udtryk for RMU’s ønsker til præciseringer:
Forretningsudvalget pegede blandt andet på, hvor vigtig tydelig og klar kommunikation er fra ledelsen. Administrationen arbejder på den baggrund for at sikre tydelighed omkring, hvor man henvender sig. Konkret udarbejdes der tre kortfattede og let tilgængelige vejledninger til henholdsvis ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere med hjælp til, hvad de skal gøre i tilfælde af en konkret sag om krænkende adfærd. Vejledninger drøftes aktuelt i hospitalsdirektørkredsen.
I november og december afholdes webinarer for ledere og nøglepersoner om, hvordan man i egen afdeling kan arbejde med god arbejdspladskultur for at undgå krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed. Tilsvarende webinarer bliver afholdt specifikt for arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
Region Hovedstaden har i dag en whistleblowerordning, hvor der er mulighed for at melde sager ind om krænkende adfærd, hvor de gængse kanaler ikke ønskes anvendt. Administrationen opretter nu også et supplement til ordningen i form af en central postkasse, som man kan henvende sig til. Det sker blandt andet i forlængelse af drøftelser i Danske Regioners bestyrelse.
Adfærd og relationer hvori studerende, elever og vikarer/løstansatte indgår
Forretningsudvalget lagde vægt på, at det er vigtigt at der tages hånd om studerende, elever samt vikarer og løstansatte. RMU har her peget på, at det er vigtigt at have fokus på, at elever og studerende inden start på deres forløb ved, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever krænkende adfærd, og hvordan en eventuel sag behandles.
Studerende og elever har de samme muligheder for at drøfte og indberette krænkelser som regionens ansatte, men regionen har som uddannelses- og praktiksted et særligt ansvar for at sikre, at studerende og elever informeres om dette. Administrationen er i dialog med Københavns Professionshøjskole (KP), som har ansvar for alle sundhedsprofessionsuddannelserne, om de studerendes muligheder for at klage over eventuelle krænkelser under deres kliniske praktik er tydelige nok, eller om der er brug for justeringer og andre tiltag. Administrationen er også i dialog med Københavns Universitet (KU), som har ansvar for den medicinske uddannelse i Region Hovedstaden om et tydeligere format for henvendelse og hjælp til de studerende. På erhvervsuddannelsesområdet er det aftalt med uddannelsesinstitutionen SOSU-H og kommunerne, at praksis på området drøftes på kommende møder i relevante udvalg.
Der påhviler også Region Hovedstaden et særligt ansvar for medarbejdere i vikaransættelse og forskellige typer af tidsbegrænsede ansættelser i forhold til at sikre et trygt og stabilt arbejdsmiljø, herunder at få afdækket om der er arbejdsmiljømæssige udfordringer. Administrationen vil derfor vil i regi af personalechefkredsen og chefer for vikarservice drøfte, hvordan der bedst muligt sikres opsamling på de nævnte gruppers arbejdsmiljø, herunder handles på eventuelle udfordringer.
Adfærd og relationen mellem ansatte og patienter/pårørende/eksterne samarbejdspartnere
Der skal også arbejde med at minimere uønsket seksuel opmærksomhed i mødet mellem de ansatte i sundhedsvæsenet, patienter og pårørende. Region Hovedstadens TrivselOP 2017 viste, at 78 % (1042 personer) af dem, der havde været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder, havde oplevet det fra en patient/pårørende/bruger/ekstern samarbejdspartner.
RMU påtænker at drøfte dette spor som opfølgning på regionens Arbejdspladsvurdering (APV) i foråret 2021, som vil kunne give nye data som grundlag for drøftelsen. Administrationen vil derudover tage initiativ til dialog med patientforeningerne.
Politikernes adfærd
Uønsket seksuel opmærksomhed blandt regionsrådspolitikere har både været drøftet i forretningsudvalget og Danske Regioners bestyrelse. I Danske Regioners bestyrelse er det besluttet at igangsætte en tværregional undersøgelse af omfanget. Derudover har bestyrelsen besluttet, at der skal være en uvildig instans, hvor politikerne kan henvende sig om konkrete sager, de har oplevet eller været vidne til. Danske Regioner tager initiativ til at oprette den uvildige instans.
Administrationen arbejder videre med de forskellige spor og initiativer, som er skitseret i sagen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020.
Anne Kirstine Damsager / Per Olaf Stralendorff Petersen
20065725
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 2.
Taget til efterretning.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget følger tæt udviklingen af Sundhedsplatformen og opfølgningen på Ekspertrådets anbefalinger. Tidligere er forretningsudvalget blevet præsenteret for den overordnede plan om indretning af udviklingsarbejdet i fokusområder. På de kommende møder i forretningsudvalget vil de enkelte fokusområder præsentere deres indsatser, mål og effekter. Der er lagt op til, at de enkelte fokusområder følger effekterne af deres arbejde, og derudover måles den generelle tilfredshed med Sundhedsplatformen i brugerundersøgelser hvert 1½ år.
På indeværende møde vil vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland, Søren Rask Bredkjær i sin egenskab af fokusområdeejer præsentere udviklingsarbejdet i fokusområdet Patientinddragelse. Oplægget vedlægges som bilag 2.
Etablering af fokusområder til styring af udviklingsarbejdet af Sundhedsplatformen
For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i udviklingen af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:
Hvert fokusområde ejes af et hospital, undtagen fokusområde nr. 7 - Højere kvalitet og færre fejl, som ejes af Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden og Koncern-It i Region Sjælland. Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet, men i dialog med og under inddragelse af øvrige hospitaler og interessenter i relevant omfang.
De enkelte fokusområdeejere har ansvaret for udviklingen og drift af Sundhedsplatformen inden for deres område og opstiller målepunkter for leverancerne. Implementering og anvendelse af Sundhedsplatformen er herefter en lokal ledelsesopgave i de enkelte hospitalers direktions- og afdelingsledelser.
Effekter af udviklingsarbejdet
Fokusområderne har tidligere indmeldt de forventede effekter af udviklingsarbejdet til Region Hovedstadens og Regions Sjællands forretningsudvalg i april 2020. Siden da har fokusområderne udarbejdet oversigt over de konkrete effekter for forbedring af Sundhedsplatformen. Nogle af effekterne vil kunne måles allerede i 2020, mens andre effekter først vil kunne måles i 2021 eller senere. Det er ambitionen, at effektmålene løbende kvalificeres i fokusområderne.
Udviklingsarbejdet i fokusområdet Patientinddragelse
Visionen for arbejdet i fokusområdet Patientinddragelse er, at Min Sundhedsplatform (MinSP) skal være patientens samlede indgang til aktiv deltagelse i egen behandling på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det skal bidrage til at få hverdagen for patienter, pårørende og medarbejdere til at fungere mere effektivt og udnytte hospitalernes ressourcer bedre, jf. bilag 1.
Øget patientinddragelse er en central del af fremtidens sundhedsvæsen. Den digitale patientinddragelse bidrager til nærhed i behandlingen ved at borgeren hjemmefra kan kommunikere direkte med den afdeling, de har et forløb på, have virtuelle konsultationer med sundhedspersonale, selv booke aftaler samt have et styrket overblik over eget behandlingsforløb i form af aftaleoverblik og prøvesvar.
Borgeren har også mulighed for med telemedicinsk udstyr at udføre eksempelvis kontroller i eget hjem, som via Min Sundhedsplatform (MinSP) bliver automatisk journalført. Det bidrager til, at borgeren i højere grad kan leve et normalt hverdagsliv med arbejde og fritidsinteresser. Ligeledes kan borgeren selv bidrage til at beskrive sit helbred via PRO skemaer (Patient Reported Outcome). Det understøtter en styrket visitering af patienter og dermed bedre ressourceudnyttelse, men giver også mulighed for en mere fokuseret samtale med patienterne på baggrund af de afgivne oplysninger.
Et eksempel på indsatsen i fokusområdet er arbejdet med forbedring af mulighederne for virtuelle konsultationer, hvor både patient, pårørende og sundhedsperson kan deltage fra tre forskellige lokationer. En øget brug af virtuelle konsultationer bidrager til større fleksibilitet for patienter, som kan undgå transport til og fra hospitalet, hvilket også giver mulighed for i mindre grad at være fraværende på fx job eller uddannelse. For patienter med nedsat immunforsvar kan det også være en selvstændig fordel, at konsultationen sker hjemmefra for at nedbringe smitterisikoen. Samtidig får hospitalerne færre udgifter til transportrefusion, og i nogle tilfælde kan klinkerne gennemføre flere konsultationer frem for at bruge tiden på transport til og fra patienter.
Tiltrædes indstillingen, tages orientering om udviklingsarbejdet i fokusområdet Patientinddragelse til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge udviklingsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.
Jens Gordon Clausen / Kim Weber
20070641
Bilag 1: Baggrund om fokusområdet Patientinddragelse
Bilag 2: Oplæg om fokusområde patientinddragelse v. Søren Bredkjær
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Årsregnskabet for 2020 følger samme overordnede tidsplan for regnskabsaflæggelsen som de foregående år. Årsregnskabet for 2020 er det 8. årsregnskab, der konsolideres i regionens fælles økonomisystem, og det 4. årsregnskab, der aflægges efter, at regionens bogholderi- og regnskabsfunktioner blev samlet i Koncernregnskab i oktober 2017.
Ved tiltrædelsen af indstillingen godkendes desuden et enkelt investeringsregnskab.
Årsregnskabet for 2020 følger samme overordnede tidsplan for regnsksaflæggelsen som de foregående år.
Opfølgning efter supplementsperioden og forudgående tiltag
Supplementsperioden for regnskab 2020 slutter den 16. januar 2021. Herefter vil administrationen i tæt samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder foretage en opfølgning og udbedring af eventuelle væsentlige fejl og mangler i regnskabet, inden den endelige posteringsmæssige regnskabsafslutning effektueres inden 1. marts 2021.
I forbindelse med den seneste kvartalsafstemning pr. 30. september 2020 har administrationen haft særligt fokus på afstemningerne af alle statuskonti. Det er forventningen, at dette arbejde reducerer risikoen for fejl og mangler ved årsregnskabet.
I forbindelse med 4. økonomirapport 2020 har administrationen særligt fokus på, at hospitalerne og de øvrige virksomheder overholder deres bevillingsrammer. Eventuelt mer- og mindreforbrug i forhold til bevillingen kan overføres til 2021 inden for de generelle overførselsregler. I 4. økonomirapport 2020 foretages der dog ikke en nedsættelse af bevillingerne, som det ellers er sket i de tidligere år. Ved ikke at nedsætte bevillingerne er det administrationens opfattelse, at vi bl.a. sikrer større gennemsigtighed i forhold til budgetafvigelserne, og at vi sikrer en øget sammenhæng mellem årets mer-/mindreforbrug og de efterfølgende genbevillinger i 1. økononmirapport 2021.
Krav til form og indhold
Ligesom tidligere år skal årsregnskabet for 2020 opfylde en række formmæssige krav, som er fastlagt i Social- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet vil således indeholde en præsentation af regionen, generelle bemærkninger, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter til resultatopgørelse og balance, regnskabsoversigter, investeringsoversigt samt personaleoversigt mv.
Plan for revisionsberetning og endelig godkendelse
Årsregnskabet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne hhv. den 13. og 20. april 2021 med henblik på afgivelse af årsregnskabet til regionens eksterne revision, BDO, inden 1. maj 2021. Regionens eksterne revision afgiver herefter afsluttende revisionsberetning inden 15. juni 2021. Herefter sendes revisionsberetningen til regionsrådets medlemmer senest efter syv dage. På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august 2021 vil revisionsberetningerne blive behandlet med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet for 2020. Sluttelig vil årsregnskabet, revisionsberetningen, samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, blive sendt til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden udgangen af august 2021. Forslag til overordnet tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.
Godkendelse af revisionspåtegnet investeringsregnskab
Med denne sag forelægges også et enkelt revionspåtegnet investeringsregnskab med henblik på endelig godkendelse. På regionsrådets møder den 16. maj 2017 og den 13. juni 2017 blev det besluttet at udskifte 17 af regionens i alt 21 strålekanoner til kræftbehandling indenfor en ramme på 362 mio. kr., hvoraf 157,7 mio. kr. vedrører kapacitet til anlæg finansieret af midler i relation til Kræftplan IV. Det reviderede regnskab vedrører anskaffelse af 1 strålekanon på Herlev Hospital og 5 strålekanoner på Rigshospitalet finansieret af midler fra Kræftplan IV. Regnskabet udviser et forbrug på 157,7 mio. kr. Revisionen af regnskabet har ikke givet anledning til forbehold eller bemærkninger. Dog fremhæves det i både regnskab og revisionserklæring, at der i forbindelse med regionsrådsmøderne i 2017 ikke fandt en formel bevillingsberigtigelse sted i forhold til de modtagne statslige midler.
Tiltrædelse af indstillingen medfører, at tidsplan og proces for regnskabsafslutningen 2020 tages til efterretning, og at investeringsregnskabet godkendes.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20070918
Bilag 1: Overordnet tidsplan for regnskabsaflæggelsen 2020
Bilag 2: Investeringsregnskab (med erklæring Kræftplan IV)
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingerne var herefter anbefalet.
Enhedslistens stemmeforklaring:
”Med den begrundelse, at vi ikke støtter anlægsinvesteringer via leasing, der vil gå ud over driften og dermed risiko for serviceforringelser.”
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der søges med denne sag om godkendelse til at indgå en ny masteraftale med KommuneLeasing på 3 mia. kr.
Masteraftalen giver mulighed for, at der efterfølgende kan træffes politiske beslutninger om konkrete leasingfinansierede anskaffelser og projekter enten i forbindelse med kommende budgetvedtagelser eller ved fremlæggelse af politiske sager til beslutning.
Der er således ikke tale om en bemyndigelse til administrationen til at anvende finansiel leasing uden forelæggelse for regionsrådet.
Den nuværende masteraftale er tæt på at være fuldt udnyttet. Masteraftalerne anvendes til leasing af bl.a. medicoteknisk apparatur, strålekanoner, sundhedsplatform, sterilcentraler, nødstrømsanlæg, ESCO-projekt og varmegenvindingsanlæg.
Den kommende masteraftale er den tredje i rækken. Den første masteraftale blev indgået i 2014, og den nuværende er fra 2017. De var hver især på 2 mia. kr. og begge med en løbetid på 4 år med mulighed for forlængelse.
For at kunne udtage nye leasingrammer, er der behov for at etablere en ny masteraftale. Der gives mulighed for at gennemføre kommende politiske beslutninger om at anvende finansiel leasing, enten i forbindelse med regionsrådets vedtagelse af kommende budgetter eller ved godkendelse af sager, der indeholder leasingfinansiering.
Det er afklaret, at der ikke er krav om udbud. Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har for KommuneKredit / KommuneLeasing vurderet, at kommuner og regioner, der er medlemmer af KommuneKredit, kan tildele offentlige kontrakter vedrørende finansiel leasing direkte til KommuneKredit uden afholdelse af udbud.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen bemyndiges til at indgå en ny masteraftale på 3 mia. kr. med KommuneLeasing. En ny masteraftale vil muliggøre at gennemføre regionsrådets kommende beslutninger om anskaffelser ved brug af finansiel leasing.
Beslutning om at indgå en ny masteraftale med KommuneLeasing på 3 mia. kr. har i sig selv ikke nogen økonomisk konsekvens.
Etablering af en ny masteraftale har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser belyses i forbindelse med fremtidige leasingbeslutninger truffet af regionsrådet i forbindelse med budgetvedtagelser eller ved forelæggelse af enkeltsager.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20067764
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i 1. kvartal 2020 undersøgt adgangen til specialiseret palliation i regionerne. Rigsrevisorerne afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 18/2019). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 21. august 2020, og efterfølgende afgav Statsrevisorerne deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail den 21. august 2020.
Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse indgå jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.
Regionsrådet blev den 21. august orienteret per mail om beretningen og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver bl.a. de initiativer, som regionen har iværksat på området.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Dorthe Crüger/Anne Skriver
19065282
Bilag 2: Bilag 2 Beretning om Adgangen til specialiseret palliation
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den 15. oktober 2020 trådte der nye regler om regionsrådsmedlemmers (og kommunalbestyrelsesmedlemmers) modtagelse af vederlag under fravær i kraft.
Som en følge af de nye regler er der behov for, at administrationen i forbindelse med håndteringen af udbetaling af vederlag til regionsrådsmedlemmer foretager en mere indgående kontrol med og administration af regionsrådsmedlemmernes fremmøde til møder. Endvidere forventes det, at der som en følge af de nye vederlagsregler vil kunne opstå situationer, hvor udbetalingen af vederlag til et fraværende regionsrådsmedlem skal bringes til ophør.
For at kunne sagsbehandle efter de nye regler er det nødvendigt, at administrationen har mulighed for at kunne foretage visse aktiviteter efter bemyndigelse fra regionsrådet - fx at kunne indhente og opbevare følsomme oplysninger om konkrete regionsrådsmedlemmer og tage stilling til, om foreliggende oplysninger om årsagen til konkrete regionsrådsmedlemmers fravær er tilstrækkelige til at kunne udbetale vederlag under fraværet.
Administrationen forelægger i denne anledning nærværende sag med anmodning om specifikke bemyndigelser fra regionsrådet til Center for Politik og Kommunikation (CPK).
Social- og Indenrigsministeriets har med skrivelse nr. 9664 af 24. september 2020 informeret om nye vederlagsregler for regionsrådet.
A. Oversigt over de væsentligste ændringer i de nye vederlagsregler
De væsentligste ændringer i de nye vederlagsregler er i tabelform følgende (se evt. også bilag 1: Notat af 2. november 2020, som indeholder en mere indgående gennemgang af de nye vederlagsregler og deres konsekvenser):
| VEDERLAG VED FRAVÆR FRA REGIONALE HVERV | Omstændigheder omkring fraværet fra regionale hverv | Før den 15. oktober 2020 | Fra den 15. oktober 2020 |
| Udgangspunkt | Fravær fra hverv uanset årsag | Ret til vederlag i 3 måneder | Ret til vederlag i 1 måned |
| Undtagelse nr. 1 | Regionsrådet indkalder stedfortræder i regionsrådet for en periode af mere end 7 dage | Ret til vederlag i 3 måneder | Alle vederlag ophører ved stedfortræderens indtræden i regionsrådet |
| Undtagelse nr. 2 | Fravær fra hverv pga. helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, hvor regionsrådet indkalder stedfortræder i regionsrådet | Ret til vederlag i indtil 9 måneder | Ret til vederlag i indtil 9 måneder, såfremt regionsrådsmedlemmet dokumenterer ret til fravær pga. helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption |
B. Nærmere om konsekvenserne af de nye vederlagsregler
Vurderingen af, om udbetalingen af vederlag skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for sig. Det vil sige både i forhold til det faste vederlag som regionsrådsmedlem og i forhold til eventuelle yderligere vederlag i form af vederlag som medlem af forretningsudvalget, vederlag som formand eller næstformand for regionsrådet og vederlag som udvalgsmedlem og udvalgsformand.
Hvervet som regionsrådspolitiker anses navnligt for at blive udøvet igennem deltagelse i regionsråds- og udvalgsmøder. Administrationens vurdering af længden af det enkelte regionsrådsmedlems eventuelle fravær vil derfor primært basere sig på registreringer af medlemmets mødedeltagelse.
Dette indebærer i praksis, at administrationen vil anse starten på den periode på 1 måned, hvori der kan modtages vederlag under fravær uanset årsag, for at begynde at løbe ved registreringen af fravær fra møder, hvortil der er mødepligt.
Et regionsrådsmedlem generhverver retten til vederlag for varetagelsen af et givet hverv, når medlemmet på ny varetager hvervet.
Det er i denne situation alene stedfortræderen (og eventuelle midlertidige medlemmer i fx stående udvalg), der modtager vederlag.
Regionsrådsmedlemmet generhverver retten til vederlag, når medlemmet genindtræder i regionsrådet.
Retten til at modtage vederlag i indtil 9 måneder under fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption gælder fortsat. Men der er nu tilknyttet nye betingelser til retten:
- Der skal være tale om indkaldelse af stedfortræder i regionsrådet af de nævnte årsager til en sammenhængende periode, ikke om flere enkeltstående indkaldelser.
- Medmindre krav om dokumentation er "åbenbart ubegrundet", skal det pågældende regionsrådsmedlem efter 14 dages fravær og derefter efter anmodning fra regionen indsende dokumentation for retten til vederlag i resten af fraværsperioden.
- Et fraværende regionsrådsmedlems vederlag ophører ved udløbet af 9-måneders-perioden, og såfremt der ikke indsendes dokumentation.
- Generhvervelse af retten til vederlag kan ske ved indsendelse af dokumentation.
C. Baggrunden for anmodningen om bemyndigelser fra regionsrådet til administrationen i anledning af de nye vederlagsregler
Det følger af de nye vederlagsregler, at det er regionsrådet, der skal sørge for hhv. at indhente nødvendig dokumentation fra fraværende regionsrådsmedlemmer og vurdere, om evt. foreliggende dokumentation er tilstrækkelig.
Det er efter reglerne også regionsrådet, som skal beregne starten og afslutningen på den 9-måneders-periode, i hvilken et fraværende regionsrådsmedlem i givet fald kan modtage vederlag.
Det er regionsrådet, der skal træffe afgørelse om, at udbetalingen af vederlag til et regionsrådsmedlem under medlemmets fravær er stoppet, eller at retten til vederlag er generhvervet.
Det er endelig regionsrådet, der har mulighed for i givet fald at foretage modregning i et regionsrådsmedlems fremtidige vederlag, såfremt medlemmet uberettiget har fået udbetalt vederlag. Situationer af denne sidstnævnte art håndteres reelt allerede på den beskrevne vis, men anmodningen om bemyndigelse hertil inkluderes for god ordens skyld hermed.
Administrationen anmoder i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets skrivelse nr. 9664 af 24. september 2020 om de nye vederlagsregler regionsrådet om de nævnte bemyndigelser mhp. at kunne varetage den daglige administration af vederlagsreglerne.
Det bemærkes, at de nye vederlagsregler indebærer væsentlige yderligere administrative opgaver. Det påhviler specifikt regionsrådet at drage omsorg for, at der tilrettelægges arbejdsgange med henblik på at sikre den fornødne fortrolighed om regionsrådsmedlemmernes helbredsoplysninger mv.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
20069328
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådsmedlem Martin Schepelern, som nu er medlem af partiet Radikale Venstre, har hidtil repræsenteret partiet Alternativet i SP-Dialogforum.
Efter sin udtræden af partiet Alternativet opfylder Martin Schepelern ikke længere betingelserne for medlemskab af SP-Dialogforum.
Der lægges i nærværende sag op til, at regionsrådsmedlem Martin Schepelern (B) fritages for hvervet som medlem af SP-Dialogforum.
Der lægges videre op til, at regionsrådsmedlem Qasam Nazir Ahmad (Å) herefter i egenskab af gruppeformand for partiet Alternativet og i overensstemmelse med regionsrådets beslutning om nedsættelse af SP-Dialogforum udpeges som medlem af SP-Dialogforum.
Regionsrådet nedsatte på sit møde den 19. december 2017 det særlige udvalg SP-Dialogforum under forretningsudvalget.
Det fremgår af regionsrådets beslutning om SP-Dialogforums deltagerkreds, at alle regionsrådets partier skal være repræsenteret i dialogforummet ved enten en gruppeformand eller medlem af forretningsudvalget. Hvert parti udpeger samtidig en suppleant til dialogforummet.
På denne måde er alle partier repræsenteret i dialogforummet, og der sikres mulighed for en god formidling videre ud til de øvrige regionsrådsmedlemmer.
Regionsrådsmedlem Qasam Nazir Ahmad (Å), der hidtil har været suppleant i SP-Dialogforum, må som partiet Alternativets eneste medlem i regionsrådet udpeges som medlem af SP-Dialogforum.
Partiet Alternativet har herefter ingen suppleant i SP-Dialogforum.
Martin Schepelerns (B) udtræden af SP-Dialogforum samt Qasam Nazir Ahmads (Å) indtræden som medlem af samme vil i givet fald fremgå af den aktuelle hvervsoversigt på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Marie Kruse/Frits Ripperger
17040392
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. oktober 2020:
Anbefalet.
Karsten Skawbo (C) deltog ikke under punktet.
Rammeaftale på det højtspecialiserede social og specialundervisningsområdet har til formål at sikre overensstemmelse mellem det kommunale og regionale udbud af pladser og den kommunale efterspørgsel efter pladser. Det er kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde rammeaftaler for det specialiserede socialområde området og specialundervisning.
Kommunekontaktrådet i Region Hovedstaden (KKR) har på møde den 7. september 2020 behandlet det samlede udkast til rammeaftale for 2021-2022 og efterfølgende udsendt det til godkendelse i kommuner og regionen. Regionen bidrager til rammeaftalen på linje med kommunerne i forhold til at indberette kapacitetsoplysninger for de regionsdrevne tilbud. Fristen for at indsende Rammeaftalen til Socialstyrelsen er grundet Covid-19 rykket til den 1.december 2020.
Om det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
Det højt specialiserede socialområde dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser, tilbud inden for tale-, høre- og synshandicap, misbrugsbehandling og specialundervisning. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen og myndighedsansvaret for det specialiserede socialområde og for specialundervisning og dermed ansvaret for at stille tilbud på området til rådighed for kommunes borgere. Både kommuner og regioner driver tilbud inden for området. Region Hovedstaden er driftsherre på 19 tilbud omfattet af rammeaftalen.
De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” over kommunegrænserne og mellem kommunerne og regionen. Området er takstfinansieret, og regionens omkostninger til drift af tilbud er 100% dækket af takstindtægter fra kommunerne.
Om Rammeaftale 2021-2022
Siden 2019 har rammeaftalerne været to-årig. Der foreligger nu et udkast til Rammeaftalen for 2021-2022, som består af:
Udviklingsstrategien
Det overordnede tema i Rammeaftale 2021-2022 er ”kvalitet”. Dette udmøntes i forslag til to fokusområder, der skal arbejdes med i næste rammeaftale periode. Fokusområderne er:
Dette er en fortsættelse af arbejdet i den sidste rammeaftale, hvor en afdækning af området viste, at det særligt er en udfordring for kommunerne at finde relevante tilbud til "voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd eller lignede. Der skal derfor i denne Rammeaftale arbejdes for, at der etableres flere pladser på relevante tilbud til borgere i målgruppen."
Inden for dette område skal der ske en afdækning af, hvilke tilbud der findes i hovedstadsområdet til borgere med psykiske lidelser. Sigtet er, at afdækningen skal løfte en debat om kvalitet overfor borgeren, best practise, og hvorvidt der mangler tværkommunale løsninger og et særligt fokus på udsatte borgere.
For at styrke og fokusere samarbejdet mellem kommuner og mellem kommuner og region skal samarbejdet mellem parterne fortsat tage udgangspunkt i de allerede vedtagne fælles mål for det tværgående højt specialiserede social-og specialundervisningsområde:
Styringsaftalen
I styringsaftalen for 2021-2022 er der lagt op til, at tidligere års aftale om en årlig reduktion i taksterne erstattes af en takstaftale, hvor taksterne skal følge pris- og lønudviklingen i forhold til 2019.
Som noget nyt i styringsaftalen skal der arbejdes med at udvikle en økonomimodel, som kan forpligte kommunerne i hovedstadsregionen til udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte. Modellen skal skabe driftssikkerhed i opbygningsfasen af nye pladser og/eller tilbud og dermed understøtte arbejdet med at etablere flere pladser til borgere med autismespektrumforstyrrelse jf ovenfor.
Styringsaftalen introducerer endvidere en ny model til monitorering af udvikling af udgifterne på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Modellen skal erstatte de tidligere takstanalyser, tillægstakstanalyser og analyser af udgiftsudviklingen, som i stedet erstattes af ad hoc analyser. Endelig peges der på de nationale aftaler indgået mellem KL og regeringen om øget gennemsigtighed i takststrukturen via:
Afrapportering vedrørende de af Socialstyrelsens udmeldte temaer
Socialstyrelsen kan komme med en central udmelding om særlig afrapportering fra kommunerne/regionerne inden for områder, hvor de vurderer, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis Socialstyrelsen vurderer, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe omfattet af den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. Med rammeaftalen 2021-2022 foreligger hovedstadsregionens samlede afrapportering på de af Socialstyrelsen udmeldte temaer i 2019 vedrørende:
Afrapporteringerne skal ligesom selve rammeaftalen godkendes af både kommuner og region.
Regionens Handicapråd og Udsatteråd bemærkninger til Rammeaftalen 2021-2022
Regionshandicapråd og Udsatteråd har gennemgået Rammeaftalen for 2021-2022 og de udarbejdede afrapporteringen på de af Socialstyrelsens udmeldte temaer og har følgende kommentarer:
Regionens Udsatteråd opfordrer til en øget opmærksomhed på betydningen af det tværsektorielle samarbejde i tilbud til de mest socialt udsatte borgere, fx på hjemløseområdet. For de mest socialt udsatte borgere er det essentielt for et sammenhængende forløb, at der sker en koordination på tværs af sektorer og tilbud. Det er et vigtigt parameter for kvalitet i tilbud til de mest socialt udsatte borgere.
Regionshandicaprådet er yderst positiv over for det overordnede kvalitetsfokus i rammeaftalen og fokus på at udvikle området med henblik på at have de rette tilbud til borgere med komplekse udfordringer. Dog efterlyser Regionshandicaprådet en drøftelse af en fælles forståelse af kvalitetsbegrebet.
Regionshandicaprådet peger på behov for sikring af, at "læring" fra arbejdet med det underliggende fokusområde "indsat for mennesker med psykiske lidelse" spredes til øvrige målgrupper i tilbudsviften.
Regionshandicaprådet finder det positivt, at der med denne rammeaftale er skabt bevidsthed om, at borgere med psykiske lidelser møder et komplekst system, som på tværs af sektorer ikke altid tilbyder sammenhængende løsninger. Det er rådets forhåbning, at der vil kunne rettes op på dette ved rammeaftalens øgede fokusering på området.
I forhold til Styringsaftalen udtrykker Regionshandicaprådet bekymring for, om den nye økonomimodel, der giver mulighed for udvidelse af pladser på eksisterende tilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser, vil betyde en udvikling af kæmpeinstitutioner. Dette matcher meget dårligt med netop denne målgruppes behov. Der peges på tilsvarende bekymring, hvis modellen på sigt også skal gælde for andre målgrupper. I den forbindelse advarer Regionshandicaprådet på det kraftigste imod at blande målgrupper på tilbud, da al erfaring viser, at det dermed bliver svært at opretholde specialiserede fagenheder og at dette vil føre til en afspecialisering.
Regionshandicaprådets høringssvar i sin fulde længde er vedlagt som bilag.
Sagen behandles i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2020, i forretningsudvalget den 10. november 2020 og efterfølgende i regionsrådet den 17. november 2020.
Fristen for regionens behandling af aftale er den 30. november 2020, idet aftalen skal være indsendt til Socialstyrelsen senest den 1. december 2020.
Anne Skriver/Conni Christiansen
13007587
Bilag 1: 6.1 - Hovedstadsregionens Rammeaftale 2021-2022
Bilag 2: 6.2 - Teknisk bilag til styringsaftalen
Bilag 3: 6.3 - Teknisk bilag til udviklingsstrategien
Bilag 5: 7.2 - Afrapportering på Central Udmelding_Udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug
Bilag 6: 7.3 - Afrapportering på Central Udmelding_Borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 7: Høringssvar fra Region Hovedstadens Handicapråd
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive, på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt.
Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2021 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden.
Administrationens udkast er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), (RR 19. november 2019), der - som højeste prioritet frem til 2030 - har at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes.
Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2021 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Hurtigere rent grundvand
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen.
Grundvandsområder er administrative enheder udpeget af regionen. Grundvandsområderne er udpeget ved at slå indvindingsoplandene indenfor Jordplan II sammen til 54 grundvandområder (bilag 2). Med Jordplan II er der inddraget fire nye områder (Ermelunden, Helsinge, Stenholt og Æbelholt), mens et område er udgået (Taastrup-Valby). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Indvindingsoplandene for almene vandindvindinger udpeges af henholdsvis kommunerne og Naturstyrelsen.
Oversigt over den forventede undersøgelses- og afværgeindsats - 2021
Administrationens udkast til den forventede undersøgelses- og afværgeindsats i 2021 er vedlagt som bilag 1.
Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2021 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på 20-25 nye lokaliteter fordelt på 22 kommuner (bilag 3). Herudover forventes gennemført feltundersøgelser ved 50 lokaliteter, som er vurderet at kunne udgøre en risiko for overfladevand, hvor den reelle risiko skal afdækkes.
Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 7 lokaliteter samt opfølgende arbejde på 15 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Desuden fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
De væsentligste oprensningsaktiviteter, som planlægges gennemført i 2021, er etablering af afværgepumpning og vakuumventilation over grundvandet på Svalehøjvej 14 i Egedal Kommune, faneoprensning på Kærhøjgårdsvej 46 i Allerød Kommune, udvidelse af eksisterende indeluftsikring på Østerparken 5-7 i Høje-Taastrup Kommune og etablering af indeluftsikring på Nærum Hovedgade 92 i Rudersdal Kommune. Herudover fortsættes en række afværgeaktiviteter opstartet i 2020 blandt andet etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfane fra Farum Hovedgade 52 i Furesø Kommune, indeluftsikring på Nærum Hovedgade 92 i Rudersdal Kommune, faneoprensningsprojekt nedstrøms Blokken 25 i Rudersdal Kommune og oprensning af forureningsfaner fra tre lokaliteter, hvor der tidligere er gennemført kildeoprensning i Birkerød Industrikvarter, Rudersdal Kommune.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til grundvand - 2021
I 2021 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder samt på enkelte boliggrunde.
I overensstemmelse med jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes.
Med udgangen af 2020 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 19 af de 54 grundvandsområder. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2020, vil være på lokaliteter i 41 af Jordplanens 54 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler, som endnu ikke er undersøgt.
Status pr. september 2020 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’85 %’- områderne fremgår af bilag 6. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 18 af de 54 grundvandsområder. De 18 områder repræsenterer ca. 15,3 % af den vandindvinding, der er i ’85 %’- områderne inden for jordplanen.
Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i et udvalgt grundvandsområde er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på én gang med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats inden for et grundvandsområde.
Pesticider i grundvand
Pesticider har hidtil ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticid-typer i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget.
Med Jordplan II er der derfor lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder.
Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder, kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaskepladser eller gamle lossepladser). Da regionen kun har lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder, er et samarbejde mellem region, kommune og vandforsyning nødvendig, når vi vil sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider.
Administrationen har et godt samarbejde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommune samt Region Sjælland i Nybølle grundvandsområde, hvor regionen i 2021 fortsætter de indledende pesticidundersøgelser, der er påbegyndt i 2020.
I Frederikssund Kommune i Marbæk-grundvandsområdet, hvor vandforsyningen er voldsomt presset af pesticider, fortsættes arbejdet i 2021 med opsporing og afgrænsning af kilder til forurening af vandværksboringerne. Her sker arbejdet også i samarbejde med både kommune og vandforsyningen Novafos.
Et af de pesticider, der er fundet i en stor del af indvindingsboringer spredt rundt i regionen - og også i byområder - er stoffet DMS, der stammer fra et svampebeskyttelsesmiddel. DMS kan ikke fjernes i almindelige kulfiltre, som det sker med klorerede opløsningsmidler. Derfor igangsættes ultimo 2020 et forsøg med rensning af DMS ved en avanceret oxidationsproces på et af regionens igangværende afværgeanlæg mod klorerede opløsningsmidler. Resultaterne af dette forsøg forventes at foreligge i 2021.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand - 2021
Regionerne har i 2020 indgået en aftale med staten om finansiering af en del af opgaven med at beskytte overfladevand mod påvirkning fra jordforurening. I henhold til aftalen, som gælder for 2021-2022, får regionerne en ekstrabevilling på i alt 65 mio. kr. til at gennemføre feltundersøgelser ved ca. 400 af de i alt 1.234 jordforureninger, som er vurderet til at kunne udgøre en risiko for overfladevandet. Formålet med undersøgelserne er at afdække den reelle risiko for overfladevand.
Region Hovedstadens andel af aftalen er ca. 20 mio. kr. fordelt ligeligt på 2021 og 2022. Regionen skal undersøge påvirkningen af overfladevand fra i alt ca. 100 lokaliteter, hvor de første 50 undersøges i 2021. Undersøgelserne gennemføres i sommerhalvåret, hvor der sædvanligvis er mindst tilførsel af regnvand til overfladevand, og hvor den eventuelle påvirkning fra jordforureningerne derfor forventes at være størst.
Administrationen forventer først primo 2021 at kunne udpege de lokaliteter, der skal prioriteres til undersøgelse i forhold til overfladevand i 2021.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til indeluft i boliger - 2021
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2021 prioriteres det at igangsætte nye undersøgelser på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.
Ved tiltrædelse af indstillingen offentliggøres det på regionens hjemmeside, at der foreligger et udkast til en oversigt over regionens offentlige indsats i 2021 på jordforureningsområdet, og at der indenfor en frist på 8 uger er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for regionsrådet. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres desuden særskilt pr. mail.
Den politisk vedtagne jordplan II afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen kan forventes at medføre, at kommuner og vandforsyninger - hvor der ikke er prioriteret en indsats i 2021 - vil reagere med bemærkninger om, at regionen bør ændre sin prioritering, så der også sker en indsats overfor grundvandet i deres områder.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inklusiv drift af tekniske anlæg) i 2021 forventes at udgøre 98 mio. kr. - inklusiv 8 mio. kr. til undersøgelser i forhold til overfladevand - og afholdes inden for regional udviklings budget.
Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2021 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen
20060185
Bilag 1: Bilag 1 - Offentlig indsats 2021 - udkast
Bilag 2: Bilag 2 - Kortbilag - Kort over grundvandsområderne i Jordplan II
Bilag 3: Bilag 3 - Kortbilag - Igangværende og nye afgrænsende undersøgelser - 2021
Bilag 4: Bilag 4 - Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger - 2021
Bilag 5: Bilag 5 - Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg - 2021
Bilag 6: Bilag 6 - Kortbilag - Status for fremdrift - Jordplan II
Bilag 7: Udkast til prioriterede liste 2021 MKU 27. oktober 2020 - Oplæg
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2019 at underskrive deklarationen for Horizon2020 projektet CityLoops, hvor regionen forpligtede sig til at arbejde for en cirkulær omstilling. Der blev lagt op til, at denne deklaration efterfølgende skulle udbredes til byer og regioner uden for CityLoops. På baggrund af erfaringerne i CityLoops, er der nu blevet udarbejdet en ny og mere målrettet deklaration, som alle cirkulære byer og regioner i Europa inviteres til at skrive under på.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Klimaforandringer, voksende ressourceforbrug og befolkningstilvækst er virkeligheden for danske såvel som europæiske byer. Det er blevet tydeligt, at den lineære tankegang - hvor der produceres, forbruges og smides væk - ikke er holdbar. Cirkulær omstilling handler derimod om at ændre ressourcestrømmene, så ressourcerne ikke ender som affald - men i stedet får en længere levetid, genbruges eller genanvendes i helt nye produkter om og om igen.
En cirkulær omstilling er en af de grundliggende indsatser i forsøget på at opfylde verdensmålene, opnå klimaneutralitet, fremme et blomstrende samfund og holde ressourceforbruget inden for planetens grænser: Et skift fra en lineær til en cirkulær økonomi med forretningsmodeller og adfærd, som afkobler ressourceforbruget fra økonomiske aktiviteter. Hvor værdien og anvendeligheden af produkter, materialer og næringsstoffer bevares så længe som muligt, og hvor vi lukker materiale-loops og minimerer ressourceforbruget og affaldsmængderne.
Horizon2020 projektet CityLoops samler syv europæiske byer med det sigte at skabe cirkulære ressourcestrømme inden for byggeri og organisk affald. Region Hovedstaden er ansvarlig for den del af projektet, der omhandler metoder, værktøjer og demonstrationsprojekter inden for cirkulært byggeri. Projektet er tæt knyttet til det fremtidige behov for råstoffer til byggesektoren, da der arbejdes på at skabe kredsløb, hvor sekundære ressourcer fra nedrivning og renovering samt overskudsjord kan erstatte sand, grus og sten i nyt byggeri.
Den oprindelige CityLoops deklaration, som regionen underskrev ved projektets opstart, forpligtede byerne og regionen til generelt at arbejde for en cirkulær omstilling. Igennem arbejdet med CityLoops er der nu identificeret en række specifikke indsatser, der er centrale for at skabe en cirkulær omstilling af byer og regioner. I den nye deklaration er det disse specifikke indsatser, som byer og regioner forpligter sig til at arbejde med. 28 europæiske byer har indtil videre skrevet under, herunder CityLoops partneren Høje Taastrup.
Administrationen vurderer, at deklarationens indhold er helt i tråd med regionens igangværende og fremadrettede indsatser inden for regional udvikling og cirkulær økonomi samt regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Underskrivelsen af deklarationen vil være en tilkendegivelse, der viser regionens engagement, og placerer os blandt frontløberne på dette område. At det ikke blot er tomme ord understreges ved, at regionsrådet netop har valgt at tildele midler fra den regionale udviklingsstrategi-pulje til projektet "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk". Dette projekt samler en lang række offentlige og private aktører med det sigte at accelerere omstillingen af regionen og Danmark til en cirkulær økonomi. Det bygger videre på viden og værktøjer fra andre cirkulære projekter, så der både udbredes eksisterende løsninger og udvikles nye fordelagtige måder at gøre tingene på.
Deklarationen udpeger 10 indsatsområder, som underskriveren forpligter sig til at arbejde for:
Kernen i denne indsats er samarbejder. Sammen skal vi udvikle bæredygtige løsninger og ændre måden, vi producerer, forbruger og bortskaffer produkter. Her er regionen allerede godt på vej: Regionen danner partnerskaber med fx affaldssektoren, erhvervslivet, videncentre, kommuner samt regioner og byer i andre lande. Sammen bliver det muligt at understøtte cirkulære kredsløb samt informere, inspirere og opbygge cirkulære kompetencer inden for alle dele af samfundet samt understøtte cirkulært og bæredygtigt forbrug.
Region Hovedstaden har allerede igangsat tre cirkulære projekter: "Affald og ressourcer på tværs", "Partnerskab for Cirkulære Kommuner" og ”CityLoops”. Med projektet "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk" er sigtet at bringe indsatsen et stort skridt videre: Stærke partnerskaber etableres, som kan udvikle og gennemføre en række sammenhængende cirkulære innovations- og demonstrationsprojekter, hvor der arbejdes med afgørende parametre som indkøb/udbud, forretningsmodeller og partnerskaber i værdikæden. Der fokuseres på udvalgte materialestrømme, som matcher fokus i EU’s affaldsdirektiv: Plast, byggematerialer, bioressourcer, tekstiler og elektronik. En vigtig dimension er borgerinvolvering, rammebetingelser og politisk handling. Dette skal bringe den cirkulære omstilling skridtet videre end de eksisterende demonstrations-projekter. Der er søgt EU midler fra LIFE IP til "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk".
Ved tilslutning til deklarationen anerkender regionen behovet for omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor ressourcestrømmene mindskes, og materialernes værdi så vidt muligt bevares. Regionen erkender, at lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i denne omstilling. Regionen forpligter sig til at styrke arbejdet for en cirkulær omstilling med særlig fokus på de 10 ovennævnte indsatsområder.
Der er god overensstemmelse med indsatsområderne i deklarationen og regionens igangværende og fremadrettede indsats inden for cirkulær økonomi. Deklarationen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsstrategi og regionsrådets ambitioner i forhold til FN's verdensmål.
Ved manglende efterlevelse af deklarationen, kan ICLEI i værste fald fjerne regionen fra listen over Circular Cities and Regions.
Hvis regionen underskriver deklarationen, vil dette blive kommunikeret på SoMe. Der udarbejdes eventuelt en pressemeddelelse, hvor deklarationen kobles med LIFE IP-ansøgningen til "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk" (stage 1 ansøgningen blev afleveret den 6. oktober 2020).
Underskrivelsen af deklarationen har ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic/Pernille Kernel
20065063
Bilag 1: European Circular Cities Declaration
Bilag 2: European Circular Cities Declaration - Support Document
Bilag 3: CityLoops og prognoseværktøj og declaraction MKU den 27. oktober 2020 - Oplæg
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) Politisk dialog på tværs
b) Kompetence opbygning i kommuner
c) Udbredelse af Roligbolig.dk
d) Opdateret sundhedsdata
e) Støjanalyse(r)
f) Demonstrationsprojekter
g) Silent City, medlemskab
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020
Anbefalet.
Martin Baden (A) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2020 blev partierne enige om at bidrage til at reducere den øgede luft- og støjforurening, trængsel og CO2-udledning, som Region Hovedstadens borgere oplever. Derfor blev der afsat 1,5 mio. kr. til at fortsætte indsatsen for støjbekæmpelse. I regi af initiativet Silent City, er det de seneste år lykkedes for Region Hovedstaden sammen med en række omegnskommuner at påvirke den nationale dagsorden og udvikle konkrete innovative løsninger til støjbekæmpelse. Med denne sag foreslås midlerne udmøntet til en række nye initiativer samt forsættelsen af samarbejdet og medlemskabet af netværket Silent City.
Sagen indledes på trafikudvalgets møde den 27. oktober 2020 med et oplæg fra Silent City om status for det seneste års arbejde, inkl. International Noise Awareness Day under corona den 29. april, Hvidbog for trafikstøj, Roligbolig.dk og en række demonstrationsprojekter, som er igangsat. Samt om forslag til næste års prioriteringer.
I Danmark er 747.000 boliger og 1,3 mio. mennesker belastet af støj fra trafikken, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Af disse boliger ligger ca. 40 % boliger i Region Hovedstaden, og dermed er ca. 50 % af boligerne i regionen støjbelastede. På Københavns omegn er antallet af støjbelastede boliger steget med 7 % siden 2012. Trafikstøj går på tværs af kommunegrænser og ansvarlig vejmyndighed, og der er ikke sammenhæng mellem de bilister, der kører på en vejstrækning og de beboere, der bliver generet af trafikstøjen.
I udmøntningen af midlerne på budgetaftalen for 2019 lagde trafikudvalget vægt på opbygning og formidling af viden. Man fandt dette relevant af særligt to årsager, dels er vidensniveauet om støj og de sundhedsmæssige omkostninger generelt meget lavt, og dels findes der meget lidt og dårligt tilgængeligt fagligt materiale. Kommuner og borgere manglede således viden om de muligheder, de har for at gøre en positiv indsats. Endelig vil en veltilrettelagt formidlingsindsats kunne understøtte offentlighedens, pressens og lovgiveres interesse for og viden om trafikstøj. Gate21 vil på trafikudvalgsmødet præsentere en status på arbejdet i regi af netværket Silent City (se notat med status i bilag 1). I perioden 2021-2022 vil Silent City sætte fokus på, at trafikstøj kræver handling. Det er lykkedes at sætte trafikstøj på dagsordenen, og nu vil samarbejdet lægge pres på, at den voksende opmærksomhed bliver udmøntet i konkrete initiativer og handleplaner.
Administrationen har i dialog med Gate21 og kommunerne i Silent City udarbejdet nedenstående forslag til fokus områder for den fremadrettede indsats. Overordnet set vil arbejdet koncentrere sig om at udbrede den viden, der er opbygget, såvel politisk som til fagmedarbejdere og borgere. Kommunale støjinitiativer kvalificeres og igangsættes, og kompetencerne øges gennem vidensdeling, tværkommunale tiltag og samarbejder med branchen. Borgere får øget viden, handler selv og er involveret i at bekæmpe trafikstøj. Derfor foreslås følgende aktivitet:
| Aktivitet | Beløb i kr. |
|---|---|
| Politisk dialog på tværs | 150.000 |
| Kompetence opbygning i kommuner | 225.000 |
| Udbredelse af Roligbolig.dk | 75.000 |
| Opdatederede sundhedsdata | 300.000 |
| Støjanalyser(-r) | 400.000 |
| Demonstrationsprojekter | 200.000 |
| Silent City, medlemskab | 150.000 |
Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes de 1,5 mio. kr. afsat i budget 2020. Ved en gennemførelse af projektet aktiviteter vil Region Hovedstaden arbejde for at indfri målsætninger under FN's Verdensmål nr 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), nr 17 (Partnerskaber for handling) og nr 3 (Sundhed og trivsel).
Såfremt dele eller hele indsatsen ikke kan gennemføres, tilbageføres midlerne til Region Hovedstaden og kan udmøntes til andre formål.
Ved en tilslutning af indstillingen udmøntes de 1,5 mio. kr. afsat på budget 2020 til arbejdet i Gate21 med bekæmpelse af støj fra trafikken samt konsekvenserne heraf.
Udmøntes midlerne som beskrevet i sagen, vil resultater og aktiviteter fra den samlede satsning blive kommunikeret bredt ud til kommuner, interessenter og nationalt niveau.
Der afsøges muligheder for fælles pressekommunikation med fx Kræftens Bekæmpelse samt kommunerne.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Caroline Schousboe
19003465
Bilag 1: 2019-2020-Q1Q2_Resultater_Silent City
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Administrationens indstilling til trafikudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet,
Trafikudvalget anbefaler løsningsmodel a) til forretningsudvalget og regionsrådet, idet trafikudvalget anbefaler, at TUS-skærmene skal prioriteres til større knudepunkter og til hospitaler og psykiatriske centre, som endnu ikke har digitale trafikinformationsskærme ved indgangene.
Ydermere beder trafikudvalget administrationen om at gå i dialog med kommunerne om mulighed for en løsning om medfinansiering af countdown-moduler, med henblik på at prioritere countdown-moduler ved stoppesteder i de kommunerne, som ønsker at medfinansiere opsætningen.
Martin Baden (A) og Susanne Due (A) deltog ikke i behandling af sagen.
Når trafikudvalget har truffet beslutning om prioriteringen af midlerne, vil administrationen gå i dialog med Movia og evt. hospitalerne i regionen om at udpege og prioritere steder til opsætning af countdown moduler og evt. TUS-skærme. Det forventes, at indkøb og opsætning vil kunne ske i indeværende år eller senest i 1. kvartal af 2021.
Forbedret digital trafikinformation i den kollektive trafik bidrager til regionens arbejde for at indfri FN's verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Forbedret digital trafikinformation medvirker særligt til at nå delmål 11.2: "Skab billige og bæredygtige transportsystemer", og delmål 11.3 "Gør byerne inkluderende og bæredygtige".
Der er fra budgetaftalen 2020 afsat 1,7 mio. kr til udmøntning af opgradering af stoppesteder med digital trafikinformation.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. oktober 2020 og efterfølgende forretningsudvalget den 10. november og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
20069071
Bilag 1: Faktaark - Digital trafikinformation
Bilag 2: Citater fra testpassagerråd
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. november 2020:
Koncerndirektionen orienterede fortroligt.
Kim Rockhill (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Svend Særkjær
20001050
Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at Herlev-Gentofte Hospital i en tidsbegrænset periode planlægger at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på to udvalgte afdelinger for at sikre en tilfredsstillende og sikker patientbehandling.
Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer
Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008-09 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.
Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.
Tidligere dispensationer
De situationer, hvor hospitalsafdelinger har været udfordret på at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret personale, har hospitalsledelserne lejlighedsvist rejst spørgsmålet om eksterne vikarer og over for administrationen ansøgt om dispensation for brugen af ekstern bistand. Anledninger hertil har gennemgående været kritiske bemandingssituationer og en bekymring for, hvorvidt konkrete hospitalsafdelinger fortsat kunne opretholde den nødvendige behandlingskvalitet.
Som hovedregel er der ikke givet dispensationer til hospitaler fra vikarstoppet. En undtagelse er regionens fødeafdelinger, hvor der i længere perioder på grund af stor mangel på jordemødre, har været anvendt eksterne vikarer, og hvor disse forhold har været drøftet i sundhedsudvalget eller forretningsudvalget.
Da vikarstop har været forbundet med politiske beslutninger og indsatser for at løse rekrutteringsudfordringer er vurderingen i administrationen, at også en kortvarig anvendelse af vikarer skal medføre en politisk orientering.
Herlev-Gentofte-Hospital i perioden frem til årsskiftet
Administrationen har nu modtaget en henvendelse fra Herlev-Gentofte Hospital, hvori hospitalet oplyser, at det er nødvendigt at anvende eksterne vikarer (på sygeplejesiden) for at få vagtplanen til at hænge sammen på en sådan måde at hensyn til både patientsikkerhed og til arbejdsmiljøet kan tilgodeses.
Anmodningen fra Herlev-Gentofte gælder følgende to områder:
For begge afdelinger gælder det, at hospitalets eget vikarkorps ikke kan dække det nødvendige antal vagter, men der anvendes aktuelt kun eksterne vikarer i det omfang, hospitalet ikke kan dækkes behovet internt.
Direktionen har sammen med de respektive afdelingsledelser udarbejdet handleplaner, og det det vurderes, at der fra årsskiftet ikke længere er behov for eksterne vikarer.
Administrationen har taget hospitalets underretning og tidsplan for brug af eksterne vikarbureauer til efterretning og forventer, at den udmeldte tidsplan kan overholdes.
Budgettet til anvendelse af vikarpersonale afholdes inden for hospitalets budget 2020.
20042153
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
Journalnummer
19084920
Region Hovedstaden og Tivoli er blevet enige om at forlænge den eksisterende donation, så den gælder til og med 2021.
I 2019 indgik Region Hovedstaden og Tivoli en aftale om en donation fra Tivolis side på entre- og turpasbilletter, til børn som har været indlagt på børneafdelingerne. Vedlagt finder I beslutningssagen fra regionsrådsmødet (Bilag 1).
De deltagende børneafdelinger har været rigtig glade for donationen, og ser gerne at den fortsætter. Ved seneste overblik er der omkring 1200 børn og forældre, som har gjort brug af billetterne. Tivoli har i alt sendt 10.000 billetter ud til afdelingerne. Donationen bliver løbende evalueret og tilpasset af Region Hovedstadens administration sammen med de koordinationsansvarlige på børneafdelingerne
Ordningen fortsætter med samme kriterier som hidtil, og hospitalerne modtager i midten af november de nye billetter og turpas, som gælder til og med 2021. Herefter evalueres ordningen.
20073951