Bilag 1: Brystkræft, lungekræft og blærekræft 07.04.21Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Region Hovedstadens kræftplan 2020/2021 er opdelt i to dele. Den første del omhandler anbefalinger til udredning og behandling i forbindelse med kræft og er godkendt af regionsrådet i september 2020. Den anden del omhandler tidlig opsporing og hurtig diagnostik, opfølgning på kræftforløb, herunder rehabilitering og senfølger, samt palliation og hospice. Anden del af kræftplanen forventes færdig efter sommeren 2021.
Overlæge, Ph.d. Christine Vestergaard Madsen og ledende overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus i Region Syddanmark vil indledningsvist holde et oplæg om erfaringer med håndtering af senfølger efter kræft i Region Syddanmark, samt hvordan regionen arbejder systematisk med indsatser til at afhjælpe senfølger efter kræftsygdom og -behandling.
I Danmark lever omkring 350.000 borgere med eller efter en kræftsygdom, og mere end 92.000 af disse borgere er bosat i Region Hovedstaden. Antallet af borgere, der overlever en kræftsygdom, er stigende, og flere lever længere efter deres kræftsygdom. Det er en meget positiv udvikling. Mange kræftoverlevere kan efter endt behandling vende tilbage til deres normale liv uden kræftrelaterede symptomer, men omkring halvdelen af alle borgere, der har været igennem et kræftbehandlingsforløb, oplever en eller flere senfølger af deres kræftsygdom og/eller behandlingen. Disse borgere har brug for hjælp til at kunne genvinde deres funktionsevne og dagligdag så godt som muligt efter kræftforløbet.
Senfølger dækker over en bred vifte af både fysiske og psykiske symptomer som for eksempel træthed, seksuelle problemer, smerter, manglende energi og angst. Det kan også være problemer med vandladning og tarmfunktion, herunder inkontinens, lymfødem (hævede arme og ben), nedsat muskelkraft, søvnbesvær, manglende appetit, vægtab samt hukommelses- og koncentrationsbesvær. Udover senfølger kan kræftforløbet have resulteret i sociale problemer såsom arbejdsløshed, økonomiske problemer, ensomhed mv.
Nogle senfølger efter kræft opstår allerede under behandlingen eller kort tid efter, at behandlingen er ophørt. Andre senfølger opstår først måneder eller år efter endt behandling. Uanset hvornår senfølgerne opstår, kan de opleves som enten korte og forbigående, langvarige eller livslange.
Indsatser over for senfølger varetages både på hospitaler, i regi af kommunernes rehabiliteringstilbud og hos patientens egen læge. Mange følger efter kræftsygdom vil kunne afhjælpes eller lindres. Det er dog ofte ikke muligt at fjerne følgerne efter kræftsygdom fuldstændigt, men patienterne kan ofte hjælpes til at leve et bedre liv med deres senfølger.
Erfaringer fra Region Syddanmark
Overlæge, Ph.d. Christine Vestergaard Madsen og ledende overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus i Region Syddanmark vil på sundhedsudvalgets møde holde et oplæg om erfaringer med håndtering af senfølger efter kræft i Region Syddanmark, samt hvordan regionen arbejder systematisk med indsatser til at hjælpe tidligere kræftpatienter med en bred palette af senfølger såsom psykiske reaktioner, seksuelle problemer og andre senfølger, der påvirker hverdagslivet efter kræft.
Input fra sundhedsudvalgets drøftelse af tema om opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger i forbindelse med kræft vil blive inddraget i det videre arbejde med anden del af den regionale kræftplan.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021.
Sundhedsudvalget forelægges høringsudkast til del 2 af ny kræftplan for Region Hovedstaden til godkendelse den 26. maj 2021.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
19038929
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
-
Anne Skriver / Jakob Sidenius
18000993
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
På mødet i sundhedsudvalget den 3. marts 2021 blev det besluttet, at udvalget fremover får kvartalsvise opfølgninger, som går i dybden med de udvalgte fokusområder, henholdsvis brystkræft, lungekræft og blærekræft. Den første kvartalsvise opfølgning for 1. kvartal 2021 fremlægges på sundhedsudvalgets møde den 28. april 2021. De tre fokusområder er udvalgt, da disse enten er kræftformer, der omfatter mange patienter, og/eller er kræftpakker, som regionen har eller har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne for i en længere periode. Fokusområderne kan med fordel vurderes løbende, såfremt der ikke længere er behov for specifik opfølgning på en af de udvalgte kræftformer, eller der er ønske om at følge et andet/andre områder.
Regionsrådet blev den 30. marts 2021 orienteret om genoptagelsen af den nationale kræftmonitorering, der viser regionernes overholdelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Monitoreringen er genoptaget efter at have været i bero i hele 2019 og 2020 grundet overgangen til Landspatientregisteret 3.
Data fra 1. til 4. kvartal 2020 blev offentliggjort den 7. april 2021. Data vil fremadrettet offentliggøres kvartalsvis. Data fra 1. kvartal 2021 offentliggøres den 31. maj 2021.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en uddybbende opfølgning, herunder en status for udviklingen i målopfyldelsen for 1. kvartal 2021, og for igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft.
Der er et politisk fastsat mål om en samlet overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne på 85 %. Status for regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne viser, at 73 % af patienterne blev behandlet inden for forløbstiderne i januar 2021 og 83 % i februar 2021, mens målopfyldelsen i marts 2021 er på 85 %. Overholdelsen er opgjort ud fra henholdsvis 636, 644 og 707 patientforløb.
Status på målopfyldelse for brystkræft
I januar 2021 blev 77 % af patienterne med brystkræft behandlet inden for forløbstiderne (opgjort på 60 forløb), og overholdelsen i februar 2021 var 78 % (opgjort på 77 forløb), mens målopfyldelsen i marts 2021 er 74 % (opgjort på 113 forløb). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.
Det bemærkes, at de nuværende udfordringer inden for brystkræft, som beskrives nedenfor, endnu ikke er afspejlet i tallene for målopfyldelsen. Dette skyldes, at et forløb skal være afsluttet og færdigregistreret, før det indgår i den samlede målopfyldelse.
Udfordringer inden for brystkræft
Regionen oplever i øjeblikket udfordringer med at overholde bekendtgørelsen om de maksimale ventetider på brystkræftområdet. Udfordringerne betyder, at der sker overskridelser af patientrettighederne, da henviste kvinder på nuværende tidspunkt ikke kan tilbydes udredningen inden for de maksimale ventetider. Der er ventetid til udredning på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) og på Rigshospitalet, som er de to hospitaler i regionen, der varetager udredning af brystkræft. Derudover er der ventetid til udredning ved de private leverandører, som regionen har samarbejdsaftaler med. Pr. 13. april 2021 er status fra Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet, at kvinder med mistanke om brystkræft, gives tider til udredning, som overskrider den maksimale ventetid på 14 dage med 1-4 dage. Dette er et aktuelt billede, som kan ændre sig fra dag til dag afhængigt af antallet af indkomne henvisninger.
Udfordringerne er blevet omtalt i pressen, da Frederiksborg Amts Avis har henvendt sig til Herlev og Gentofte Hospital med spørgsmål om ventetiden på kliniske mammografier. Henvendelsen sker på baggrund af avisens dialog med en kvinde, der er blevet indkaldt for sent. Hospitalet har over for avisen beklaget situationen og forklaret, at der arbejdes på at finde løsninger hurtigst muligt.
Ventetiden på udredning af patienter henvist med mistanke på brystkræft skyldes begrænset kapacitet og mangel på radiologer og speciallæger (mammaradiologer) sammenholdt med et stigende antal henvisninger især i februar og marts 2021. Udfordringer inden for brystkræftundersøgelser skal ses i sammenhæng med brystkræftscreening, da mamaradiologerne udover de kliniske mammografier, også vurderer screeningsmammografier.
Løsninger med virkning på kort sigt
Der er igangsat en række initiativer for at mindske ventetiden, herunder frivilligt ekstraarbejde (FEA), ændringer i visitationen af patienter samt afsøgt mulighederne for udredningstilbud inden for de maksimale ventetider i de andre regioner og i privat regi. Dette har tilstedekommet en aftale med en supplerende privat leverandør, som kan hjælpe med 20 patienter pr. uge fra uge 15, og der henvises allerede til dette tilbud. De øvrige regioner i Danmark har aktuelt ikke kapacitet til at hjælpe. Det undersøges dog løbende, om der er enkelte ledige tider, som Region Hovedstaden kan gøre brug af. Regionen har herudover forespurgt Region Skåne om hjælp til udredning af patienter henvist med mistanke om brystkræft, og afventer aktuelt svar herpå, mens den private kapacitet i Skåne ligeledes undersøges.
I øjeblikket søges mammaradiologer i Danmark og Sverige, og det afdækkes desuden, om vikarbureauer i Sverige har mammaradiologer.
Løsninger med længere tidshorisont
De radiologiske afdelinger har fokus på fastholdelse og rekruttering af personale samt fokus på ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper med henblik på at optimere kapaciteten.
Som led i at optimere brystkræftforløb er der truffet beslutning om at samle brystkirurgi og mammaradiologi på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen. Den forventede tidshorisont for dette er omkring årsskiftet 2021-2022.
Der arbejdes på indkøb og implementering af en AI-løsning (Artificial Intelligence (kunstig intelligens)) - som udgangspunkt til brug i screeningsprogrammet. En sådan løsning vil på sigt kunne betyde, at screeningsbilleder kun skal gennemgås af én radiolog fremfor, som i dag, af to radiologer. En sådan løsning har dermed et væsentligt potentiale for at øge den radiologiske kapacitet.
Status på målopfyldelsen for lungekræft
I januar 2021 blev 73 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken (opgjort på 92 forløb), og overholdelsen i februar 2021 var 79 % (opgjort på 86 forløb), mens målopfyldelsen i marts 2021 er 84 % (opgjort på 90 forløb). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 1.
Regionen modtog i marts 2021 en anmodning fra Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for blandt andet strålebehandling for lungekræft, da overholdelsen for 3. kvartal 2020 var nede på 54 %. Overholdelsen af forløbstiderne for strålebehandling for lungekræft har i 1. kvartal 2021 ligget på et væsentligt højere niveau, hhv. 67 % i januar, 83 % i februar, og den foreløbige overholdelse for marts er 91 %.
Udfordringer inden for lungekræft
Der kan opstå forsinkelse i forbindelse med udredning for lungekræft, da det ofte er komplekse forløb, hvor patienterne har flere samtidige sygdomme (komorbiditet). Der kan derfor være behov for yderligere undersøgelser, før patienter er færdigudredte og kan behandles. Det er især inden for strålebehandling af lungekræft, at der sker en forsinkelse.
Der ses udfordringer i forbindelse med ventetid til udredning. Forsinkelser kan blandt andet skyldes de ovennævnte patientrelaterede årsager og faglige årsager, såsom behov for yderligere undersøgelser. For at optimere udnyttelsen af kapaciteten er der på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital blevet ansat flere forløbskoordinatorer, som arbejder med dette. Der er også afholdt flere multidiciplinære konferencer på hospitalerne i regionen fra 2020, med henblik på at der kan foretages visitation umiddelbart efter konferencen. Dertil har afdelingerne mulighed for at visitere for hinanden, hvilket medvirker til at undgå unødig ventetid.
Der er aktuelt ventetid på patologiske undersøgelser på Rigshospitalet. Der er fokus på at forbedre svartiderne på afdelingen, herunder ved daglig gennemgang af patologisvar, og der er oprettet et såkaldt fast-track for rebiopsier med henblik på at mindske ventetiden.
Der er nedsat en styregruppe for lungekræft på tværs af afdelingerne i regionen. Den nedsatte styregruppe følger udviklingen i målopfyldelsen tæt og vurderer løbende, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. Styregruppen ser også på de regionale forskelle med henblik på læring fra de andre regioner. Hospitalerne gennemgår løbende udrednings- og behandlingsforløbene for at optimere forløbstiderne herunder identificere årsager og udfordringer til manglende overholdelse, og dette bliver blandt andet drøftet i arbejdsgruppen. Styregruppen afholdte en audit i efteråret 2020, som søgte at afklare årsagerne til et fald i overholdelsen i sommeren/efteråret 2020. Den viste, at faldet blandt andet skyldes fagligt belæg. Det planlægges at gentage en lignende audit i efteråret 2021.
Initiativer i forbindelse med udredningsforløbet forventes at give en forbedring af den samlede overholdelse af kræftpakken fra starten af 2021, men der må fortsat forventes forløb, hvor det vil være vanskeligt at overholde forløbstiderne eksempelvis ved komorbiditet, jf. ovenstående.
Status på målopfyldelsen for blærekræft
I januar 2021 blev 54 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken (opgjort på 13 forløb), og overholdelsen for februar 2021 er 86 % (opgjort på 14 forløb), mens målopfyldelsen i marts 2021 er 82 % (opgjort på 17 forløb). Eftersom der er relativt få patienter, der behandles for blærekræft, kan enkelte overskridelser af forløbstiderne bevirke stor variation i målopfyldelsen fra måned til måned. Overskridelserne skyldes desuden ofte patientrelaterede årsager såsom flere samtidige sygdomme (komorbiditet), der kræver behandling, eller at patienten selv ønsker at udskyde udredning eller behandling. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for blærekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 1.
Udfordringer inden for blærekræft
Der er ventetid på udredende undersøgelser for blærekræft grundet manglende kapacitet af CT-urografier og kikkertundersøgelser. Kapacitetsudfordringen søges afhjulpet ved flere tider i aftenambulatorier. Derudover har røntgenafdelingen øget antallet af CT-skanninger. Der forventes at ses en forbedring på området i løbet af 2021.
Der har været udfordringer med ventetid på procedurer ifm. vævsprøver eller fjernelse af polypper, der både anvendes ifm. udredning og behandling af patienter med blærekræft. Afdelingerne arbejder på at nedbringe ventetiden, og der er rekrutteret nye operationssygeplejersker. Nogle operationssygplejersker er dog pt udlånt som følge af håndtering af COVID-19.
Der er forsinkelser i forløb for patienter, der skal have kirurgisk behandling (cystektomi, kirurgisk fjernelse af urinblæren). Forsinkelserne skyldes primært, at der er behov for yderligere udredning og behandling af andre sygdomme (komorbiditet) hos paienterne, inden de kan tilbydes operation.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
19022852
Bilag 1: Brystkræft, lungekræft og blærekræft 07.04.21
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning, idet udvalget opfordrer til, at der prioriteres midler i 2. økonomirapport til et to-årigt projekt for afprøvning af en AI-løsning til bedømmelse af screeningsbilleder i brystkræftscreeningsprogrammet. Dertil ønsker udvalget, at det undersøges, om der kan tilføres flere introstillinger til radiologien, og i øvrigt at muligheden for at rekruttere yderligere radiografer til flere opgaver ligeledes vurderes.
Sundhedsudvalget har anmodet administrationen om en status på svartider i brystkræftscreeningsprogrammet, da screeningsprogrammet i månederne omkring årsskiftet 2020/2021 ikke har levet op til målsætningen om, at 95 % af de deltagende kvinder får svar på deres brystkræftscreening indenfor 14 dage.
Administrationen orienterede i februar og marts 2021 regionsrådet om de forlængede svartider efter brystkræftscreening.
Ilse Merete Munk Vejborg, chef for screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden og Bodil Ørkild, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital vil deltage under sundhedsudvalgets behandling af punktet.
Brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden har siden svartiderne var længst i november og december 2020 samt januar 2021 forbedret svartiderne markant. Området forbliver dog sårbart, da der er mangel på de speciallæger (mammaradiologer), som bl.a. skal bedømme screeningsbillederne. Samtidig da mammaradiologerne er nødt til at prioritere undersøgelser af kvinder med konkret mistanke om kræft højere end svar på screeningsundersøgelser, hvor der i udgangspunktet ikke er mistanke om, at den enkelte undersøgte kvinde har kræft.
Administrationen har medio marts 2021 færdiggjort en plan for styrket organisering og forbedrede svartider i brystkræftscreeningen. Med planen arbejdes der for at øge kapaciteten blandt mammaradiologerne, da deres arbejdskraft udgør en flaskehals for svartiderne i screeningsprogrammet.
Forlængede svartider
I brystkræftscreeningsprogrammet har der i månederne omkring årsskiftet 2020/2021 været forlængede ventetider på svar til kvinder, der har været til undersøgelse. Det er Region Hovedstadens målsætning, at der for 95 % af brystkræftscreeninger udsendes svar til den undersøgte kvinde indenfor 14 kalenderdage.
Regionsrådet blev d. 19. februar 2021 orienteret om de uacceptabelt lange svartider i screeningsprogrammet (bilag 1). Af orienteringen fremgik, at det var forventningen, at screeningsprogrammet ville være tilbage på niveauet fra før coronaepidemien fra og med februar 2021. Den forventning viste sig at være for optimistisk, hvorfor regionsrådet d. 8. marts 2021 modtog en opdateret orientering om problematikken (bilag 2), der også gik mere i dybden med den bagvedliggende problematik om mangel på mammaradiolog-kapacitet, som spiller afgørende ind på svartiderne i brystkræftscreeningen.
Brystkræftscreeningsprogrammet har opprioriteret bedømmelser af screeningsbilleder mhp. hurtig udsendelse af svar til de undersøgte kvinder. Denne prioritering har på kort tid båret frugt, idet målsætningen i marts 2021 er opfyldt i 78 % af tilfældene og dermed nærmer sig målsætningen på 95 %.
Tabel 1. Udsendelse af svar til undersøgte kvinder indenfor 14 kalenderdage efter undersøgelse, opgjort i % (målsætning 95 %)
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
2019 | 86 | 85 | 97 | 86 | 90 | 90 | 95 | 95 | 95 | 74 | 71 | 84 |
2020 | 94 | 92 | 87 | 97 | 65 | 94 | 79 | 74 | 80 | 66 | 15 | 1 |
2021 | 8 | 39 | 78 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For at give et komplet billede af svartiderne, har brystkræftscreeningsprogrammet på månedsbasis opgjort, hvor længe den længst ventende kvinde ventede på svar. Screeningsprogrammet har ikke tidligere opgjort dette tal, hvilket er årsagen til, at første opgørelse nedenfor er fra oktober 2020. Denne opgørelse af den maksimale ventetid tegner samme billede som opgørelsen af målopfyldelsen i tabel 1 af kraftigt forlængede svartider i november og december 2020 samt januar 2021.
Tabel 2. Maksimal ventetid på svar for brystkræftscreening, opgjort i antal dage
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
| 2020 | 32 | 58 | 50 | |||||||||
| 2021 | 38 | 29 | 27 | 29* |
*Foreløbigt tal, opgjort d. 13. april 2021
Årsager til de forlængede svartider
Der er flere årsager til, at brystkræftscreeningsprogrammet har haft lange svartider omkring årsskiftet, men den primære årsag er, at der i Region Hovedstaden - og på landsplan - er mangel på mammaradiolog-kapacitet. Når der er begrænsede mammaradiolog-ressourcer til rådighed, er det nødvendigt at foretage en skarp prioritering af de opgaver, mammaradiologerne løser. Det betyder, at patienter med symptomer, samt udredning af kvinder genindkaldt fra screeningsprogrammet vægtes højere end vurdering af screeningsmammografier, som ofte også udføres udenfor ordinær arbejdstid. Hvis den generelle mangel på mammaradiologer ikke bedres i Region Hovedstaden, må det forventes, at svartiderne i brystkræftscreeningsprogrammet vil blive negativt påvirket, og at man periodevis vil se store udsving, hvor andelen af kvinder, der får svar indenfor 14 kalenderdage falder markant under målsætningen.
De lange svartider blev yderligere forlænget af en it-fejl, som blokerede for udsendelsen af svar i perioden d. 4.-14. januar 2021. Blandt de svar, der ikke kunne udsendes i denne periode, var også svar til kvinder, som var undersøgt i november og december 2020. Der var tale om en enkeltstående fejl, som efterfølgende er rettet. Dertil kommer, at screeningsprogrammet før årsskiftet 2020/2021 var ramt af covid19-relaterede hjemsendelser blandt personale, der havde været i nær kontakt med en smittet.
Plan for styrket organisering og forbedrede svartider i brystkræftscreeingen
Administrationen har i nært samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet en samlet plan for at styrke organisering og medvirke til at forbedre svartider på brystkræftscreening (bilag 3). Planen indeholder følgende seks tiltag, som pt. er under afklaring:
Mulige kræfttilfælde blandt kvinder, der har fået forsinket svar på screeningsundersøgelse
Administrationen har undersøgt muligheden for at få data for, hvor mange af de kvinder, der har fået svar senere end 14 kalenderdage efter undersøgelsen, som efterfølgende har fået konstateret kræft. Brystkræftscreeningsprogrammet oplyser, at det tidligst kan opgøres med udgangen af april 2021. Sundhedsudvalget orienteres om resultatet af brystkræftscreeningsprogrammets opgørelse, så snart den foreligger.
Region Hovedstadens brystkræftscreeningsprogram meddeler på det foreliggende, at de overholder screeningsintervallet, som er screening indenfor 2 år (+/- 3 måneder) fra seneste screening.
Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på svartider på mammografiscreeninger i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021.
Administrationen forelægger sundhedsudvalget en fornyet status ved udgangen af 2. kvartal 2021.
Anne Skriver / Christian Ranch
21020161
Bilag 1: Bilag 1. Orientering vedr. svartider brystkræftscreening_endelig
Bilag 2: Bilag 2. OPDATERET orientering vedr. forlængede svartider i brystkræftscreeningen_endelig
Bilag 3: Bilag 3. Plan for styrket org. og forb. svartider i brystkræftscreeningen
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget at anbefale:
Anbefalet.
Den patientoplevede kvalitet og effekt er et af tre pejlemærker i Region Hovedstadens model for værdibaseret sundhed. Den årlige status fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP 2020), som blev offentliggjort d. 17. marts 2021, er en solid kilde til viden om, hvordan patienterne oplever behandlingen på regionens hospitaler. Undersøgelsens fokus gør den til det oplagte valg til at følge regionens ambitioner om et menneskeligt sundhedsvæsen.
LUP 2020 resultaterne forelægges sundhedsudvalget med henblik på en drøftelse af resultaterne i LUP Somatik og social- og psykiatriudvalget med henblik på en drøftelse af resultaterne i LUP Psykiatri.
Daisy Kyed, konstitueret sektionschef i regionens Center for Patientinddragelse, deltager på sundhedsudvalgsmødet med oplæg om LUP resultaterne for 2020.
LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der viser, hvordan patienter oplever deres indlæggelse, ambulante besøg eller fødsel på landets hospitaler. Undersøgelsen gennemføres hvert år og har eksisteret siden 2000. LUP består af fire delundersøgelser: LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri. I Region Hovedstaden har i alt 37.491 patienter svaret på et spørgeskema til LUP 2020. Samlet set indgår der svar fra 154.627 patienter fra hele landet. Svarprocenterne i LUP ligger mellem 46 og 70 %. LUP har høje svarprocenter sammenlignet med lignende patientundersøgelser fra andre lande.
Hospitalsdirektørkredsen havde d. 18. marts 2021 en indledende drøftelse af årets resultater, og hvordan de bedst muligt kan bruge LUP-data som et element i arbejdet med værdibaseret sundhed. Alle afdelinger og hospitaler har fået tilsendt resultater for egne patienter i uge 8, 2021. På baggrund af resultaterne arbejder afdelinger og hospitaler med at identificere indsatsområder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten, så patienterne oplever bedre forløb.
LUP har et omfattende resultatmateriale og kan bruges såvel til monitorering som til kvalitetsforbedring. I denne sag er fokus på resultater for to spørgsmål:
Bilagsmaterialet til denne sag indeholder Region Hovedstadens resultater for områderne samlet tilfredshed og patientinddragelse. Der er et bilag for hhv. somatik (bilag 1) og psykiatri (bilag 2). Det viser først overblikket på regionsniveau og derefter variationen mellem de enkelte hospitaler og deres afdelingers resultater. Til slut vises resultater for de afdelinger, der har den største andel af patienter, der i høj og meget høj grad er tilfredse.
Samlet tilfredshed
Den samlede tilfredshed blandt patienterne i regionen varierer mellem de forskellige patienttyper. På det somatiske område er mellem 73 % og 87 % af patienterne i høj grad eller meget høj grad tilfredse (se tabel 1). Når vi ser mere bredt på samtlige LUP resultater ligger regionen fortsat lavere end landsresultatet på flere områder.
Tabel 1: Andelen af patienter der i ”høj grad” og ”meget høj grad” alt i alt er tilfredse.
| SOMATIKKEN | PSYKIATRIEN | |||||||
Planlagt indlagt | Akut indlagt | Planlagt ambulant | Ambulante i akutmodtagelser og -klinikker | Fødende | Indlagt (voksen) | Ambulant (voksen) | Indlagt (Børn og unge) | Ambulant (Børn og unge) | |
Region Hovedstaden | 86 % | 73 % | 87 % | 73 % | 85 % | 74 % | 85 % | 59 % | 73 % |
Hele landet | 87 % | 76 % | 87 % | 72 % | 85 % | 74 % | 84 % | 49 % | 79 % |
Patienternes samlede tilfredshed med deres indlæggelse, besøg eller fødselsforløb varierer betragteligt mellem de forskellige patienttyper. Der er fire patienttyper, som ligger i toppen:
Selvom de planlagt indlagte og ambulante patienter i somatikken er blandt dem, der er mest tilfredse, så ligger regionens resultater lidt under landsresultatet for begge disse patienttyper. Resultatet for de akut indlagte patienter ligger både under landsresultatet og dårligt i forhold til de øvrige patienttyper. (Bemærk at placeringer under og over landsresultatet baserer sig på gennemsnitsscoren, som kan ses i bilagsmaterialet.)
Der er et forbedringspotentiale på den samlede tilfredshed blandt de planlagt ambulante samt planlagt og akut indlagte patienter. Særligt for de planlagt og akut indlagte patienter er der stor variation mellem hospitalernes resultater. På afdelingsniveau er variationen endnu større og især på tværs af afdelingerne på Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital er variationen stor. I læringsøjemed kan fokus være på de afdelinger, der på eget hospital har de mest tilfredse patienter, eller på fx Rigshospitalet, som har mange afdelinger, der scorer højt på andelen af patienter, der i høj og meget høj grad er tilfredse med indlæggelsen/besøget.
Patientinddragelse
Tabel 1: Andelen af patienter der i ”høj grad” og ”meget høj grad” er med til at træffe beslutninger
| SOMATIKKEN | PSYKIATRIEN | ||||||||
Planlagt indlagt | Akut indlagt | Planlagt ambulant | Ambulante i akutmodtagelser og -klinikker | Fødende | Indlagt (voksen) | Ambulant (voksen) | Indlagt (Børn og unge) | Ambulant (Børn og unge) |
| |
Region Hovedstaden | 70 % | 49 % | 74 % | 51% | 79 % | 59 % | 81 % | 52 % | 67 % |
|
Hele landet | 73 % | 49 % | 74 % | 52 % | 81 % | 61 % | 79 % | 41 % | 72 % |
|
De fødende kvinder samt ambulante voksne i psykiatrien er mest tilfredse med deres inddragelse i beslutninger. De ambulante patienter i akutmodtagelser og -klinikker samt de akut indlagte er de mindst tilfredse i somatikken.
Det er ikke kun for de ambulante patienter i akutmodtagelser og -klinikker samt de akut indlagte, at der er et udviklingspotentiale for patientinddragelse. Når vi ser på variationen mellem afdelingernes resultater, er der store variationer for næsten alle hospitaler og patienttyper, og dermed afdelinger som kan være en god inspirationskilde, da de er langt bedre end de øvrige til at inddrage deres patienter i beslutninger.
Andelen af patienter, der i meget høj grad bliver inddraget, er på nogle afdelinger op mod dobbelt så stor som regionens samlede resultat (fx 70 % mod regionens 36 %). De afdelinger, der har den højeste andel af patienter, der i høj og meget høj grad bliver inddraget, kan for samtlige patienttyper ses i bilagsmaterialet.
Fødselsoplevelser ifølge LUP
I medierne har der i den seneste tid været en del fokus på de fødende kvinders oplevelser i Region Hovedstaden. 85 % af de fødende kvinder i Region Hovedstaden er i høj eller meget høj grad tilfredse med fødselsforløbet. Pressen tegner dog et mere negativt billede af kvindernes fødselsforløb på regionens fødeafdelinger.
Når vi ser bredere på LUP-resultaterne for fødende, er der mange områder, som kvinderne ikke er nær så tilfredse med. De områder, hvor Region Hovedstaden klarer sig dårligere end resten af landet, er primært: Modtagelsen på fødestedet, hjælp og rådgivning på fødestedet lige efter fødsel, udskrivelsen samt vejledning og information efter fødslen. Fødeafdelingerne på Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital har meget tilfredse fødende, og de to afdelinger klarer sig bedre end landsresultatet på flere af de områder, som regionen samlet set er udfordret på.
Løbende målinger i LUP understøtter kvalitetsarbejdet
Flere afdelinger i regionen er lige nu med i en pilotundersøgelse på LUP med løbende målinger. Her får afdelingerne tidstro LUP-resultater hver måned. Det gør dem i stand til at bruge LUP i det løbende kvalitetsarbejde. Fra december 2021 er hele LUP overgået til løbende målinger, hvilket medfører at alle afdelinger i regionen får LUP-resultater hver måned. De løbende målinger i LUP-regi giver også nye muligheder for løbende at monitorere patienttilfredsheden på regionsplan.
Administrationen inddrager sundhedsudvalgets drøftelser i det videre arbejde med at konkretisere, hvordan LUP kan bruges til at følge op på den patientoplevede kvalitet i arbejdet med værdibaseret sundhed.
Center for Politik og Kommunikation (CPK) udsendte på offentliggørelsesdatoen følgende pressemeddelelse om Region Hovedstadens LUP-resultater: Patienterne skal være mere tilfredse i Region Hovedstaden. Derudover planlægger CPK at følge op med blandt andet artikler om LUP i regionens nyhedsbrev for ledere.
Resultaterne af undersøgelsen samt regionens læring og videre arbejde med patienttilfredshed var et af temaerne i regionsrådets budgetseminar den 13.-14. april 2021.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget den 28. april 2021.
Sagen fra sundhedsudvalget forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021 som led i videreudviklingen af værdibaseret sundhed.
Anne Skriver / Daisy Kyed
210162246
Bilag 1: Bilag 1_LUP Somatik 2020
Bilag 2: Bilag 2_LUP Psykiatri 2020
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget efter ønske fra udvalgets formandskab, der har bedt om en status på samarbejdet mellem Børneulykkesfondens koncept ”Legeheltene” og regionens hospitaler. Der er på nuværende tidspunkt etableret et samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) samt Rigshospitalet.
Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden deltager på sundhedsudvalgsmødet med et oplæg om Legeheltenes arbejde og samarbejdet med regionens hospitaler.
Børneulykkesfonden har udarbejdet konceptet Legeheltene for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark. Legeheltene tager rundt på landets hospitaler og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med indlagte børn. Formålet er at skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne, da tiden på hospitalet ofte forbindes med inaktivitet og ensomhed. Herved sikres det også, at børnene ikke falder bagud motorisk, og det giver dem et frirum til at være børn og unge uden at skulle tænke på deres sygdom. Legeheltene er alle uddannede fysio- eller ergoterapeuter eller har en relevant idrætsfaglig baggrund. Der er en aftale om, at legeheltene ikke varetager behandling, men blot leger med børnene. De er på børneafdelingerne 2-3 dage om ugen, og tilbuddet er på nuværende tidspunkt udrullet på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) og Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen).
Erfaringerne med konceptet er, at Legeheltene giver gode oplevelser, skaber liv og god stemning, samt at børnene rigtig godt kan lide at lege med heltene. Legeheltene leger med patienter og deres søskende, herunder også med børn som venter i modtagelsen. De sætter lege i gang, udfordrer børnene i bevægelse og er selv meget aktive. Derudover bidrager legeheltene med forskellige aktiviteter ved højtider som jul og påske med små lege og ”legeposer” indeholdende fx kendte legefigurer og kreative ting.
De hospitaler i Region Hovedstaden, der har indgået en samarbejdskontrakt med Børneulykkesfonden, har ingen udgifter til Legeheltene, da udgiften er fonds- og sponsorfinansieret. Hospitalerne bruger nogle timer om måneden på koordination. Nordsjællands Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrien har givet udtryk for, at de også er interesserede i en dialog med Børneulykkefonden om et samarbejde. Børne- og Ungdomspsykiatrien har afholdt et møde med Børneulykkesfonden ultimo marts, og status efter mødet er, at der nu arbejdes på at etablere et samarbejde med to afsnit.
På grund af COVID-19 har samarbejdet med legeheltene ikke været muligt i en længere periode. På Rigshospitalet har der været en særlig aftale om, at Legeheltene kunne lave undedørsaktiviteter med børnene i sommerperioden 2020. Alle tre sygehuse håber på at kunne genoptage samarbejdet snarest muligt. Når det bliver muligt at starte op igen, skal det planlægges, hvordan dette gøres. Det kan (eventuelt i en overgangsperiode) være i en ny form, hvor aktiviteterne foregår i forhallen eller udenfor.
De af regionens hospitaler, som samarbejder med Børneulykkesfonden om konceptet Legeheltene, tilkendegiver over for administrationen, at samarbejdet generelt opleves meget positivt og professionelt, og der er derfor ønsker om at fortsætte dette.
Orienteringen om samarbejdet mellem Legeheltene og regionens hospitaler bliver taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021.
Anne Skriver / Marie-Louise Holt Jensen
21017620
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 23. marts 2021 at følge udviklingen i ventetiden til høreapparatbehandling i Region Hovedstaden månedligt i resten af 2021. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på antallet af patienter på venteliste og ventetiden pr. 1. april 2021.
Udvikling i ventetiden til høreapparatbehandling
Ved udgangen af 2019 var ventetiden 17 uger på Rigshospitalet og 28 uger på Nordsjællands Hospital. I 2020 er ventetiden fortsat nedbragt på Rigshospitalet. På Nordsjællands Hospital steg ventetiden i foråret 2020, men primo 2021 ses der en faldende tendens. På nuværende tidspunkt er ventetiden 8 uger på Rigshospitalet og 22 uger på Nordsjællands Hospital.
Tabel 1. Udviklingen i ventetider fra februar 2020 til marts 2021
| Feb. | Mar. | April | Maj | Juni | Aug. | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan | Feb. | Mar. | April |
Rigshospitalet | 21 | 23 | 26 | 26 | 26 | 26 | 26 | 20 | 12 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |
Nordsjællands Hospital | 31 | 31 | 40 | 40 | 44 | 44 | 42 | 42 | 40 | 48 | 35 | 35 | 26 | 22 |
Kilde: Mit sygehusvalg
Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 2 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital til og med marts 2021.
Tabel 2. Udvikling i antal udleverede høreapparater 2016-2020
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 - til og med marts |
Nordsjællands Hospital | 4.307 | 3.586 | 3.025 | 4.420 | 4.421 | 1.417 |
Rigshospitalet | 9.700 | 9.885 | 6.706 | 10.399 | 8.579 | 1.951 |
Kilde: Amgros statistik
Den aftalte baseline for 2021 er 9.241 høreapparater for Rigshospitalet og 5.584 for Nordsjællands Hospital. I denne baseline er der taget højde for omlægning af planområder, samt tilførte midler.
Rigshospitalet har i 1. kvartal 2121 udleveret 21 % af den i 2021 aftalte baseline, mens Nordsjællands Hospital har udleveret 25 % af den aftalte baseline. I det omfang, at Nordsjællands Hospital udleverer samme antal høreapparater pr. kvartal i resten af 2021, vil Nordsjælands Hospital have udleveret 5.668 høreapparater. Rigshospitalet vil tilsvarende have udleveret 7.804 høreapparater, hvilket er under niveau i forhold til den aftale baseline.
Antal patienter på venteliste pr. 1. april 2021
Antallet af patienter på venteliste er pr. 1. april 2021 862 på Nordsjællands Hospital og 330 patienter på Rigshospitalet. Det er mellem hospitalerne aftalt, at Nordsjællands Hospital har kunnet viderehenvise i alt 200 patienter til Rigshospitalet. Rigshospitalet oplyser, at det forventes, at antallet af patienter på venteliste vil stige som følge af dette.
Nordsjælland har fra 1. januar til 31. marts 2021 viderehenvist i alt 91 patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis. Administrationen har været i dialog med Nordsjællands Hospital om mulighederne for yderligere viderehenvisning af patienter til speciallægepraksis. Nordsjællands Hospital oplyser, at de overvejende årsager til det lave antal viderehenvisninger i 1. kvartal 2021 er, at de ukomplicerede høreapparatpatienter får høreapparat hos de praktiserende øre-, næse-og halslæger, som fra årets start har fået fornyet deres høreapparatkvote. Nordsjællands Hospital oplyser, at der generelt er udsving i andelen af henvisninger med ukomplicerede høretab, som kan viderevisiteres til speciallægepraksis. Ifølge aftalen kan Nordsjællands Hospital viderehenvise op til 700 patienter i perioden fra januar til 30. juni 2021.
Rigshspitalet vil fremadrette ligeledes have mulighed for at viderehenvise ukomplicerede høreapparatpatienter til speciallægepraksis.
Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på hhv. antallet af patienter på venteliste og ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. april 2021
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021.
Anne Skriver / Line Sønderby Christensen
21014989
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget anbefaler:
Region Hovedstaden ser frem mod et stigende fødselstal og etablering af et nyt fødested på Bispebjerg Hospital i 2024. For at sikre en robustgørelse af nødvendige specialkompetencer indenfor sonografer, der foretager ultralydsscanning af fosteret og føtalmedicin (omfatter screening, diagnostik, kontrol og behandling af det ufødte barns sygdomme samt sygdomme hos den gravide, som kan påvirke det ufødte barn), forelægges behovet for en øget uddannelsesindsats på disse to områder.
Der er i budget 2019 bevilliget regionale midler til ekspertuddannelsen i neonatologi (sygdomme hos nyfødte børn). Der blev afsat 1,5 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. årligt fra 2020 til fire uddannelsesstillinger som en varig bevilling under Rigshospitalet.
Da Regionsrådet i 2018 besluttede, at der skal åbnes et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, blev det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal forelægges en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer. En større kortlægning for de øvrige faggrupper knyttet til kvinde-barn området præsenteres på næste møde i sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Kortlægning af rekrutteringsbehovet på mor-barn området viser, at der frem mod 2024 er brug for at uddanne flere:
For at være klar til åbning på Bispebjerg i 2024 er det nødvendigt at påbegynde uddannelserne allerede nu – og på de eksisterende afdelinger. Det skal sikre tilstrækkeligt med kompetencer i takt med, at fødselstallet forventeligt stiger og den naturlige afgang af personalet grundet pension.
Der er tidligere i forbindelse med budget 2020 udarbejdet forslag til prioritering af uddannelsesstillinger for sonografer og føtalmedicinere i samarbejde med Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik til uddannelse af ovenstående funktioner, som dog ikke blev prioriteret i 2020.
Føtalmedicinere
Føtalmedicinere varetager bl.a. opgaver med scanning af gravide og laver ved behov plan for indsatser ift. enten det ufødte eller det nyfødte barn.
Behovet for uddannelse af flere føtalmedicinere beskrives i den fællesregionale publikation ”GODT FRA START: Fremtidens omsorg for nye familier” (Danske Regioner, 2018), hvoraf det fremgår: "Derfor vil regionerne afhjælpe manglen på personale med kompetencer til at varetage ultralydscanning af gravide ved at iværksætte oplæring af sonografer og føtalmedicinere med henblik på at sikre muligheden for prænatal diagnostik i fremtiden".
Der var ultimo 2020 ansat 18 speciallæger med ekspertuddannelsen i Region Hovedstaden, hvorfra de syv er over 60 år. Fem speciallæger er under uddannelse eller tæt på at starte.
Den gennemsnitlige udgift til en speciallæge, som vil være målgruppen for uddannelsen, er cirka 875.000 kr. årligt.
For at kunne imødekomme det kommende behov foreslås det, at der afsættes midler svarende til minimum fire uddannelsesstillinger (á ca. 875.000 kr. årligt) frem mod åbning af Bispebjerg svarende til 3,5 mio. kr. årligt de tre år uddannelsen varer.
Sonografer
Det tager minimum 1 års oplæring for at kunne varetage funktionen som sonograf selvstændigt. Derudover går der yderligere et år, før mere komplekse scanninger kan varetages. For øjeblikket ansættes og oplæres nye sonografer først, når der kommer vakante stillinger. Det vil sige på bagkant i forhold til det reelle behov. Det kan medføre en negativ påvirkning på effektivitet og arbejdsmiljø i ultralydsklinikkerne, og gør personalesituationen følsom og ufleksibel.
Der var ultimo 2020 ansat 62 sygeplejersker/jordemødre som sonografer på Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet.
Den gennemsnitlige udgift til en jordemoder/sygeplejerske, som vil være målgruppen for uddannelsen, er cirka 500.000 kr. årligt.
For at kunne imødekomme det kommende behovet foreslås det, at der minimum afsættes midler svarende til fire uddannelsesstillinger (á ca. 500.000 kr. årligt) frem til 2024 svarende til 2 mio. kr årligt de to år uddannelsen tager.
Etablering af uddannelsesstillinger
De nærmere rammer for etablering af konkrete uddannelsesstillinger og tilrettelæggelse af tidsperspektiv skal afklares i dialog med de ledende overlæger og chefjordemødre for at sikre en realistisk plan for opstart og etablering af uddannelsesforløb på det rette kvalitetsniveau. I 2021 regnes med halvårseffekt.
Hvis ikke der er tilstrækkeligt med specialkompetencer indenfor de to områder, kan det nuværende kvalitetsniveau for svangreomsorg ikke videreføres.
Der planlægges ikke generel kommunikation i forbindelse med sagen, men der skal sikres kommunikation med de relevante afdelingsledelser og Sundhedsfaglige Råd.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021 og forretningsudvalget den 11. maj 2021.
Sundhedsudvalget forelægges en bredere kortlægning af det samlede personalebehov på kvinde-barn området i forbindelse med det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg i 2024 på mødet den 26. maj 2021.
Anne-Mette Bang Termansen / Signe Ernst
21020495
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet udvalget prioriterede, at følgende 12 forslag kvalificeres yderligere inden udvalgets budgetdrøftelse den 26. maj:
Med denne sag har udvalget den anden af i alt tre drøftelser om forslag til regionens budgetaftale for 2022. Udvalgets medlemmer fremlægger sammen med administrationen forslag til næste års budget, og udvalget skal på mødet prioritere hvilke forslag, der skal kvalificeres yderligere inden den tredje og sidste budgetbehandling på udvalgsmødet den 26. maj. Til mødet den 26. maj skal udvalget indstille op til fem forslag til de videre budgetforhandlinger i forretningsudvalget og regionsrådet.
De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2022 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til de videre budgetforhandlinger. Dermed har udvalget mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning.
Der er planlagt budgetseminar for regionsrådet den 13. og 14. april, og de økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået i juni måned. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned.
Udvalgets rolle i budgetprocessen
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august og september. Det er aftalt mellem udvalgsformandskaberne, at udvalget kan indstille op til fem budgetforslag.
Udvalgsmedlemmerne har op til mødet den 28. april haft mulighed for at komme med forslag til budgettet. Administrationen har kommenteret de forslag, der blev leveret senest den 29. marts.
Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 10.-11. august 2021.
Bruttoliste af forslag til budget 2022
Administrationen har modtaget 33 budgetforslag til behandling i sundhedsudvalget fra udvalgets medlemmer.
De forskellige forslag er grupperet i 13 overordnede kategorier. Det bemærkes, at der er overlap mellem flere af forslagene. Forslagene står i uprioriteret rækkefølge.
Palliation:
Kræftområdet:
Høreapparatbehandling:
Fødeområdet:
Akutområdet:
Uddannelse:
Hospitalsplanlægning:
Ventetid:
Samarbejde med organisationer:
Medicinområdet:
Tværregionalt samarbejde:
COVID-19:
Forebyggelse:
En række satspuljefinansierede projekter står til at miste deres finansiering ved udgangen af 2021 (se også bilag 34):
Der er ikke planlagt kommunikation vedr. drøftelserne af budget 2022 i udvalget.
Udvalget skal behandle budgettet tre gange. Den resterende processen fremgår herunder:
3. drøftelse den 26. maj 2021
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende nye budgetforslag til tredje behandling i social- og psykiatriudvalget senest den 6. maj. På dette møde skal udvalget prioritere op til fem budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Den 9. juni 2021 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg
Den 10. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
Den 10-11. august 2021 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
Den 17. august 2021 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
Den 26. august 2021 - frist for at fremsætte budgetspørgsmål
Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
Den 14. september 2021 - andenbehandling i forretningsudvalget
Den 16. september 2021 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
Den 21. september 2021 - andenbehandling i regionsrådet
Anne Skriver / Lise Graae
21017454
Bilag 1: Flere hospicepladser - Liste C
Bilag 2: Opruste de udgående palliative teams - Liste A
Bilag 3: Etablere hotline i palliativ rådgivning og sparring - Liste A
Bilag 4: Initiativer i kræftplanen - Liste B
Bilag 5: Kortere ventetid til høreapparat - Liste C
Bilag 6: Nedbringe ventetiden på høreapparatområdet - Liste A
Bilag 8: Fertilitetsbehandling, hurtigere hjælp til ønskebarnet - Liste C
Bilag 9: 2 overnatninger på Rigshospitalet efter førstegangsfødsel - Liste C
Bilag 11: Frit valg til fødende om at vælge mellem offentlig og privat - Liste V
Bilag 12: Ret til to dages ophold på hospital eller barselshotel efter fødslen - Liste V
Bilag 14: Fødsels- og forældreforberedelse i mindre hold - Liste V
Bilag 16: Tilbud om en ekstra jordemoderkonsultation - Liste Ø
Bilag 17: Flere og længere jordemoderkonsultationer - Liste Ø
Bilag 18: Fødselsforberedelse i hold - Liste F og Ø
Bilag 19: Forbedring af fødselsforholdene - Liste B
Bilag 20: Flere ambulancer, kortere responstid for B-kørsler - Liste C
Bilag 21: Opkvalificering af personale i LGBT+ - Liste F
Bilag 22: Opruste uddannelsen af læger og sygeplejersker i palliation - Liste A
Bilag 23: Videreførelse af klinik for senfølger på Herlev Hospital som regionsfunktion - Liste C
Bilag 25: Opmærksomhed på organiseringen af fødeområdet - Liste V
Bilag 26: Pulje til afvikling af ventelister - Liste C
Bilag 27: Nedbringelse af ekstrem lange ventelister - Liste B
Bilag 29: Polyfarmaciklinikker - Liste B
Bilag 30: Bedre mulighed for gæstedialyse - Liste B
Bilag 32: Sænke ventetiden på at blive set og udredt i en COVID-senfølgeklinik - Liste V
Bilag 34: Satspuljeprojekter mv 2021-2022
Tomt indhold
Lighed i sundhed er både i Region Hovedstaden og nationalt et fokusområde. På det psykiatriske område viser uligheden sig ved, at psykiatriske patienter dør 15-20 år tidligere end den øvrige befolkning. Ulighed i sundhed har derfor været et fokusområde i Region Hovedstadens konstitueringsaftale og i ”Sammen om Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”. I slutningen af 2020 blev rapporten "Akutte patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom", under ledelse af vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz, udarbejdet. Rapporten identificerer udfordringer i behandlingen af patienter, der har behov for behandling af både psykiatrisk og somatisk sygdom under deres indlæggelse på Region Hovedstadens hospitaler. I nærværende sag beskrives rapportens anbefalinger og en vurdering af implementeringsmulighederne.
I Region Hovedstadens psykiatriplan "Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022 - peges der på flere årsager til ulighed i sundhed for så vidt angår psykiatri, herunder manglende diagnosticering og behandling af patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom. Desuden peges der på behovet for klare aftaler for samarbejdet mellem det psykiatriske og somatiske hospital, så der sikres gennemsigtighed og en klar ansvarsfordeling. Nationalt er der ligeledes stor fokus på området.
Sundhedsstyrelsen udgav i oktober 2020 ”Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade - Planlægning for de kommende 10 år” med fokus på blandt andet, at et psykiatrisk akutsygehus døgnet rundt skal have klare procedurer for samarbejdet med somatisk akutmodtagelse og somatiske specialer i øvrigt. Derudover udgav Sundhedsstyrelsen i januar 2021 "Anbefalinger for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser", hvor det blandt andet anbefales, at sikre systematisk samarbejde med somatikken, herunder at regionerne bør implementere et formaliseret ledelsessamarbejde på tværs af somatik og psykiatri med henblik på at forebygge tvang på somatiske hospitaler.
Rapportens anbefalinger
Det blev i august 2019 administrativt besluttet at nedsætte en gruppe, der skulle udarbejde et oplæg om regionens arbejde med at håndtere akutte patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk lidelse. Resultatet er rapporten ”Akutte patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom". Rapporten identificerer udfordringer i behandlingen af patienter, der har behov for behandling af både psykiatrisk og somatisk sygdom under deres indlæggelse på Region Hovedstadens hospitaler. Herudover kommer rapporten med forslag til anbefalinger, som kan sikre patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen for denne patientgruppe.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af et forbedringsevent, som blev holdt i oktober 2020 med deltagelse af repræsentanter fra hospitalsdirektionerne både i somatikken og psykiatrien og repræsentanter fra andre ledelsespositioner i psykiatrien og somatikken. Analysearbejdet i forbindelse med rapporten hviler på et datagrundlag fra utilsigtede hændelser på området. Analysearbejdet er udført på baggrund af alvorlige og dødelige utilsigtede hændelser, hvor patienter havde behov for behandling for både psykiatrisk og somatisk sygdom. Implementering af forslagene i rapporten vurderes at ville øge sikkerheden og kvaliteten af behandlingen for denne patientgruppe.
Der er foretaget foreløbige overordnede skøn, men ikke egentlige økonomiske beregninger. Der er i rapporten både forslag, hvor omkostningerne vurderes som begrænsede og forslag, der kræver tilførsel af nye midler. Rapportens anbefalinger er mange og kan derfor ikke alle iværksættes/gennemføres samtidig. Det er derfor administrativt besluttet at påbegynde arbejdet med at implementere et begrænset antal anbefalinger. Arbejdet med implementering af rapporten påbegyndes med igangsættelse af anbefaling 1 om regional samarbejdsaftale mellem somatikken og psykiatrien. Samtidigt vil det forberedende arbejde med implementering af anbefaling 7-9 påbegyndes. Nedenfor gennemgås i skemaform på et overordnet niveau rapportens anbefalinger:
Anbefalinger | Forventet effekt | Mulig implementering og forventet indsats/omkostninger |
1. |
| |
2.Oprettelse af kontekst-afhængigt log-in i SP | Er løst. | |
3.Etablering af specialiseret enhed for abstinensbehandling. | Varetages aktuelt af arbejdsgruppe vedr. abstinens- og smertebehandling af stofbrugere i Region Hovedstaden. | |
4.Oprettelse af en regional fast-vagtpulje mellem psykiatri og somatik.
| Forebyggelse af utilsigtede hændelser og muligvis uventet død, da uklarheder om, hvem der skal bestille og betale for fast vagt, ofte skaber dårligt samarbejde mellem psykiatri og somatik. | Kan ikke implementeres nu. Kræver at der udarbejdes en konkret plan for hvilken indsats, der er behov for. |
5. | | |
6. | | |
7. Evaluering af bæltefikseringer og anvendelse af fast vagt i somatikken.
| Halvering af antallet af tvangsfikserede patienter i somatisk afdeling.
| Såfremt man vælger at igangsætte evalueringer og audits er det økonomi neutralt for driften, men kræver både kliniske og administrative resurser. |
8. Fælles visitationskriterier for patienter med samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom
| Forebyggelse af unødvendige flytninger mellem somatik og psykiatri. | Såfremt man vælger at igangsætte udarbejdelse af fælles visitationskriterier, kræver det resurser særligt fra Sundhedsfagligt råd for psykiatri og Sundhedsfagligt råd præhospital/akut og Center for Sundheds som tovholder på projektet. |
9. Oprettelse, revision og implementering af regionale vejledninger
| Vejledninger kan være grundlaget for det videre arbejde med patientsikkerhed og kvalitet på området. Effekten forventes at være et kompetenceløft til læger og sygeplejersker samt at bidrage til tydelig opgave og ansvarsplacering og dermed bedre samarbejde, men er afhængig af den efterfølgende implementeringsproces. | Arbejdet er aktuelt påbegyndt. Det fulde projekt kan implementeres nu. Såfremt man vælge at igangsætte det fulde projekt, kræver det resurser fra både fra administrationen og de somatiske og psykiatriske hospitaler. |
Orienteringen om rapport om "Akutte patienter med samtidig psykiatrisk somatisk sygdom" bliver taget til efterretning.
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget den 28. april 2021.
Anne Skriver / Laura Glavind
20036889
Bilag 1: Bilag 1 Rapport om Akutte patienter med samtidig psykiatrisk somatisk sygdom
Regionsrådet blev i en presseorientering den 9. oktober 2020 orienteret om, at Sundhedsstyrelsen samme dag offentliggjorde nye anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats i det samlede danske sundhedsvæsen.
Det fremgik af orienteringen, at sundhedsudvalget vil få en status for, hvordan anbefalingerne stemmer overens med organiseringen i Region Hovedstaden. Med denne sag får sundhedsudvalget en status herfor.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organiseringen af den akutte sundhedsindsats kan tilgås her: Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år (sst.dk). Anbefalingerne dækker det samlede patientforløb, fra den første opringning til Akuttelefonen 1813/lægevagten eller 112 og til alle de forskellige akutte sundhedstilbud i både kommuner og regioner.
I vedlagte bilag fremgår administrationens bemærkninger til de enkelte anbefalinger, herunder om de stemmer overens med organiseringen i Region Hovedstaden. De endelige anbefalinger adskiller sig ikke væsentligt fra høringsversionen, og anbefalingerne stemmer generelt overens med organiseringen i Region Hovedstaden. Der vil være behov for løbende at følge op på implementeringen af anbefalingerne. Sundhedsstyrelsen beskriver, at implementeringen vil ske løbende de næste fem til ti år.
Forudgående proces
Anbefalingerne er blevet til på baggrund af et grundigt og omfattende forarbejde, hvor regionen har deltaget i flere arbejdsgrupper på forskellige niveauer.
Anbefalingerne har været i bred høring, herunder i regionerne. Region Hovedstadens høringssvar kan tilgås her: Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger.pdf (windows.net). Høringssvaret blev behandlet i Regionsrådet den 17. december 2019.
Med denne sag har sundhedsudvalget fået en orientering om, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organiseringen af den akutte sundhedsindsats stemmer overens med organiseringen i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021.
Anne Skriver / Maria Gerding Iversen
19067955