Bilag 1: Plan for fastholdelse og rekrutteringForretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Der var modtaget afbud fra Leila Lindén (A).
Thomas Rohden (B) kom kl. 10:13 under sag 2. Martin Geertsen (V) forlod mødet kl. 13:50 under sag 18. Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 14:02 under sag 21. Mødet sluttede kl. 14:04.
Dagsordenen blev godkendt, idet formandsmeddelelse nr. 5: ”Orientering om status på projektet ”Bedre tekstiler”" blev løftet til en sag på dagsordenen, hvor det blev aftalt, at miljø- og klimaudvalget får forelagt en sag om projektet.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Forretningsudvalget godkendte planen med en bemærkning om, at udvalget for fastholdelse og rekruttering skal udarbejde konkrete handleplaner - også for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft og teknologi, der kan afbøde arbejdskraftsmanglen - med konkrete målsætninger, som de skal følge jævnligt.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 23. maj 2022:
Udvalget godkendte planen: Det handler om arbejdsliv – en plan for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet, idet udvalget dog ønskede en ændring af afsnittet om målsætning 1, hvor vigtigheden af anerkendelse og fastholdelse af nuværende medarbejdere tydeliggøres. Dertil kommer enkelte mindre ændringer i tekst og layout. Udvalget ønsker, at der foreligger en opdateret version af ”Det handler om arbejdsliv” til forretningsudvalgets behandling af planen.
Samtidig bemærker udvalget, at de ønsker at følge implementeringen af planen dels ved drøftelser i udvalget om de fem målsætninger, som skal have fokus på både kommende initiativer og løbende resultater herunder de initiativer udvalget igangsætter dels ved opfølgning på de fire indikatorer.
De Konservative (C) bemærker:
De Konservative havde ønsket at opfølgningen bliver mere konkret.
”Vi havde foretrukket: Samtidig bemærker udvalget, at vi ønsker at følge implementeringen af planen ved at registrere de konkrete initiativer som udvalget udmønter, samt målsætninger og resultater som følger heraf”.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget blev ved mødet den 28. april 2022 præsenteret for andet udkast til en plan for fastholdelse og rekruttering. Planen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget med henblik på udvalgets endelige godkendelse forud for regionsrådets behandling af sagen den 21. juni 2022.
Administrationen har med udgangspunkt i udvalgsmedlemmernes drøftelser på møderne den 1. marts, 29. marts og 28. april 2022 udarbejdet et beslutningsoplæg for godkendelse af planen for fastholdelse og rekruttering. (bilag 1).
Planen indeholder fem målsætninger, der danner rammen for at arbejde målrettet og systematisk med både fastholdelse og rekruttering nu og fremadrettet.
De fem målsætninger er:
Regionen er en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde medarbejdere i alle livsfaser.
Regionen matcher opgaver med rette kompetencer, så flere faggrupper løser opgaver tæt på patienten.
Regionen har døgnåbent, og de rette kompetencer skal være til stede, når der er brug for dem.
Regionen giver alle nye medarbejdere en god jobstart i et godt arbejdsmiljø.
God ledelse er nøglen til høj faglighed, engagement og trivsel.
Efter vedtagelse af plan for fastholdelse og rekruttering vil hospitalerne og virksomhederne i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere arbejder målrettet med at implementere initiativer til at understøtte planens fem målsætninger.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget vil efter planens vedtagelse to gange årligt blive præsenteret for en opfølgning på de fire indikatorer, som er udpeget i planen:
Udover at følge op på planen halvårligt via ovenstående nøgletal planlægges temadrøftelser i udvalget startende fra efteråret 2022. Her dykkes ned i hver af de fem målsætninger med henblik på at følge hospitalernes arbejde med konkrete initiativer indenfor rammerne af planen og den politiske understøttelse af planen indenfor den enkelte målsætning.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler fastholdelses- og rekrutteringsudvalget en godkendelse af planen til forretningsudvalget og regionsrådet.
Planen formidles til regionens arbejdspladser via ledelsesstrengen og det regionale MED-system.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 23. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen / Anne-Mette Bang Termansen
22003830
Bilag 1: Plan for fastholdelse og rekruttering
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Drøftet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 23. maj 2022:
Der var eftersendt et ændringsforslag (bilag 2).
Udvalget tiltrådte ændringsforslaget, hvorved sagens oprindelige indstillingspunkt bortfaldt, med følgende bemærkning: Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget påpeger, at de tre fokusområder er indeholdt i den kommende plan for fastholdelse og rekruttering ’Det handler om arbejdsliv’, som forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i juni 2022.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget skal forberede forretningsudvalgets overordnede drøftelse af arbejdsmiljøet i regionen. Drøftelsen skal ske på baggrund af drøftelsen i regionens RMU (Regionens Hoved- MED-udvalg). Vedlagt sagen er notat med svar på spørgsmål fra drøftelsen i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget (bilag 3).
I marts måned drøftede RMU – som øverste arbejdsmiljøudvalg i Region Hovedstaden – det overordnede arbejdsmiljø på regionens hospitaler og virksomheder. Afsættet for drøftelsen var ’den årlige arbejdsmiljørapportering 2021’, hvori centrale arbejdsmiljødata er beskrevet (bilag 1).
Centrale punkter fra arbejdsmiljørapporteringen
RMU’s drøftelser mundede ud i tre overordnede fokusområder med arbejdsmiljøstrategisk perspektiv, som RMU vil følge i 2022.
Konkret vil RMU følge og understøtte igangværende rekrutterings- og fastholdelsesindsatser i regionen, og understøtte den kommende rekruttering- og fastholdelsesplan ’Det handler om arbejdsliv’. Særligt vil RMU drøfte de indeholdte initiativer og tiltag, og hvordan RMU kan bidrage til at planen bliver omsat i hverdagen.
RMU vil ligeledes holde sig orienteret om den samlede regionale onboardinganalyse, der forventes offentliggjort inden sommerferien. RMU vil have særlig fokus på, hvad der fremmer den gode introduktion og onboarding, og hvor der kan være tidspunkter i onboardingen, der kræver ekstra opmærksomhed.
RMU bakkede i november 2021 op om en fortsættelse af de regionale trivselsmålinger, og det løbende fokus på medarbejdernes trivsel. Som et element i et fornyet fokus på arbejdsmiljø, vil RMU på regionalt niveau følge udviklingen i besvarelserne i trivselsmålingerne ift. generel jobtilfredshed og tilfredshed med den faglige kvalitet i arbejdet.
RMU vil bidrage med at understøtte indsatserne ved at:
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets drøftelser vil indgå i forretningsudvalgets arbejdsmiljødrøftelse den 7. juni 2022.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 23. maj 2022. Udvalgets bemærkninger vil indgå i forretningsudvalgets behandling den 7. juni 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen / Helle Brieghel Bavnhøj
22026196
Bilag 1: Årlige arbejdsmiljørapport 2021
Bilag 2: Teknisk ændringsforslag til sag 4 - Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Bilag 3: Notat om SafetyNet og handleplaner
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:
Anbefalet
Sagen forelægges med henblik på politisk godkendelse af en udvidelse af den regionale rekrutteringsfunktion for almen praksis. Praksisplanudvalget for almen praksis, som består at politiske repræsentanter for kommuner, region og PLO-Hovedstaden, har gennemført en temadrøftelse om rekruttering og fastholdelse i almen praksis. På mødet fik udvalget en række inspirationsoplæg til mulige nye indsatser for at styrke rekrutteringen til - og fastholdelsen i - almen praksis. Der var bl.a. et fælles ønske om at være mere proaktive i forhold til rekruttering af kommende almen medicinere. Fx. er der gode erfaringer i Region Syd med et stærkt fokus på dette område. Samtidig har rekrutteringsfunktionen i Region Syd en bemanding i forhold til antal læger, som giver andre muligheder for en mere håndholdt indsats og løbende dialog med lægerne. Kommunerne og PLO-Hovedstaden tilkendegav på mødet, at de gerne så en styrkelse af regionens rekrutteringsfunktion, men at de samtidig er parate til at arbejde for en afklaring af snitflader og rollefordeling på området, da alle tre parter spiller en vigtig rolle for succesfuld rekruttering.
Regionen har ansvaret for at sikre lægedækningen for borgerne i regionen. For at styrke den regionale lægedækningsindsats har regionen både styrket kapacitetsplanlægningen og også øget sit fokus på rekruttering og fastholdelse. Blandt andet etablerede regionen i 2017 en rekrutteringsfunktion, som skulle fungere som én indgang for kommende alment praktiserende læger ved blandt andet at øge synligheden overfor - og støtten til - nye læger på vej i almen praksis. Som følge af det betydelige pres på lægedækningen og regionens muligheder for at tiltrække tilstrækkeligt praktiserende læger, blev indsatsen styrket med etablering af en treårig projektstilling i 2019. For at sikre et fortsat regionalt fokus på at understøtte rekruttering - men også fastholdelse - i almen praksis blev rekrutteringsfunktionen permanentgjort i 2021.
Regionen løfter opgaverne i et samarbejde med bl.a. kommunerne og PLO-Hovedstaden. Trods den øgede regionale indsats og samarbejdet med kommuner og almen praksis, har det dog i den foregående valgperiode været vanskeligt at sikre den nødvendige lægedækning i alle dele af regionen. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at der i perioder har været en udpræget grad af praksis med lukket for tilgang af nye patienter; ved at regionen i en periode var nødt til at etablere midlertidige regionsklinikker på Amager og Frederiksberg; en øget tendens til, at læger ikke kan sælge deres praksis men tilbageleverer kapaciteterne til regionen; svigtende søgning til ledige kapaciteter visse steder i regionen; og endelig at læger, som råder over flere kapaciteter, har svært ved at finde andre læger til at indgå i deres praksis (ubesatte kapaciteter). Derfor foreslås nu en styrkelse af rekrutteringsfunktionen, så funktionen i højere grad kan være med til at vende udviklingen.
Hidtidige indsatser i rekrutteringsfunktionen:
Rekrutteringsfunktionen har i den forgangne periode haft fokus på at etablere én indgang til for kommende praktiserende læger og at intensivere vejledningen af og støtten til læger 'på vej i praksis'. I rekrutteringsfunktionen arbejdes der aktuelt med at øge kendskabet til rekrutteringsfunktionen og lægernes muligheder for etablering i almen praksis. Blandt andet er der udviklet et nyt webunivers og der udsendes nyhedsbreve med indhold rettet mod læger på vej i praksis. Rekrutteringsfunktionen arbejder også i samarbejde med bl.a. kommunerne for at understøtte etablering af nye kapaciteter og derved forebygge tilbagelevering af kapaciteter. Blandt andet ved at afholde velkomstmøder med nye læger. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen på at udvikle og udbrede indsatser for matching af læger (generationsskifte) både gennem løbende dialog med relevante læger og ved fokuserede indsatser som fx. en netop afviklet matchingsession på 'Store Praksisdag'.
Potentiale ved udvidelse af rekrutteringsfunktionen:
Imidlertid vurderes der at være et uudnyttet potentiale i rekrutteringsfunktionen, som ventes at kunne realiseres ved en personalemæssig udvidelse af funktionen samt ved et øget samarbejde med relevante samarbejdsparter, herunder almen praksis, kommunerne, KAP-H (regionens og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation) m.fl. Blandt andet forventes det, at der kan arbejdes mere målrettet med udvikling af 'tidlige indsatser', herunder mere proaktive indsatser overfor kommende læger men også understøttelse af rekruttering og fastholdelse bredere set.
Det foreslås, at der etableres to 3-årige projektstillinger, der skal arbejde med at udvikle og implementere regionens proaktive indsats målrettet læger under uddannelse samt understøtte hurtig etablering bl.a. gennem øget samarbejde mellem kommende læger, kommuner, region, KAP-H mfl. Arbejdet skal have fokus på at nedbryde barrierer for rekruttering og etablering. Der kan ved en styrket rekrutteringsfunktion også indtænkes en indsats for rekruttering på øvrige praksisområder, hvor der ligeledes aktuelt opleves udfordringer med rekruttering.
Såfremt rekrutteringsfunktionen øges med to årsværk i en treårig periode, er det forventningen, at regionen kan realisere et uudnyttet potentiale for at understøtte rekrutteringen til - og fastholdelsen i - almen praksis og efter behov de øvrige praksisområder. Ved godkendelse af indstillingen i regionsrådet vil stillingerne blive slået op med mulighed for besættelse snarest muligt.
Såfremt rekrutteringsfunktionen ikke udvides, vil der fortsat være fokus på understøttelse af kommende praktiserende læger og indsatsen med fokus på synlighed og én indgang vil blive fastholdt. Men muligheden for udvikling af nye indsatser vil være begrænset, og det kan blive vanskeligt at møde forventningerne bl.a. vores samarbejdsparter i kommuner og almen praksis.
For at udvide rekrutteringsfunktionen som beskrevet, vurderes der er være behov for at afsætte 2 x 500.000 kr., svarende til to årsværk, i tre år.
Udgifterne til den beskrevne udvidelse af funktionen vil kunne finansieres inden for regionens administrative midler til lægedækning, rekruttering og fastholdelse som stammer fra udbud af ledige kapaciteter på markedsvilkår (salg) til praktiserende læger.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres desuden kvartalsvist om status for lægedækning, rekruttering og fastholdelse.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
19025936
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:
”Vi vil også sikre mulighed for, på baggrund af visitation, at samarbejde med private fødeklinikker som en del af regionens tilbud”
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), D (1), O (1) og V (2), i alt 7.
Imod stemte: A (2), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 12
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: V (2), i alt 2.
I alt 14.
Indstillingspunktet var herefter anbefalet.
Indstillingspunkterne 2 og 3 blev anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 23. maj 2022:
Ændringsforslaget til indstillingspunkt 3 var hermed godkendt.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Det fremgår af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025 og budgetaftalen for 2022, at der skal laves en 3-års plan for fødeområdet. Administrationen har på baggrund af bl.a. sundhedsudvalgets ønsker og bemærkninger i forbindelse med temadrøftelser om fødeområdet den 1. og 29. marts 2022 samt drøftelser af første udkast til planen den 28. april 2022 udarbejdet vedlagte udkast til "Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan", jævnfør bilag 1.
På sundhedsudvalgsmødet den 28. april drøftede sundhedsudvalget første udkast til vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan. Her bemærkede udvalget, at det skal tydeliggøres, at borger- og medarbejderperspektiverne ikke er ligestillede. Borgerne skal være i fokus, hvilket medarbejderperspektivet skal understøtte. Udvalget bad i den forbindelse om, at administrationen revurderer, hvorvidt de oplistede fokusområder er borgerrettede eller medarbejderrettede. Udvalget ønskede desuden mindre fokus på den aktuelle situation, da visionen skal gælde flere år frem i tiden. Yderligere var der var et ønske om fokus på digitale tilbud generelt, justeringer af teksten vedrørende partnerens rolle samt tilføjelse af civilsamfundets rolle. Udvalget drøftede desuden varighed af barselsophold på hospitalet. Endelig var der en drøftelse af den 3-årige investeringsplan, hvor udvalget bestilte et uddybende notat om finansieringen af de kommende kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital.
Sundhedsvalgets bemærkninger fra mødet den 28. april er indarbejdet i vedlagte reviderede udkast (bilag 1), og det uddybende notat om finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital er vedlagt (bilag 3).
Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
Visionen er:
De gravide, fødende og familien er naturligvis omdrejningspunktet for regionens indsatser på fødeområdet, men uden medarbejderne/kompetencerne kan visionen ikke realiseres, og derfor har visionen to dele. De to dele i visionen hænger tæt sammen og er hinandens forudsætninger.
For at realisere visionen er der i vedlagte udkast (bilag 1) oplistet fokusområder, som vi i de kommende år vil arbejde målrettet med. Fokusområderne skal senere konkretiseres bl.a. i den kommende fødeplan.
Hvad vil vi fokusere på for de gravide og fødende? Der er følgende fokusområder:
Hvad skal vi fokusere på for medarbejderne? Der er følgende fokusområder:
Af udkastet fremgår også et afsnit om investeringer i føde- og børneområdet de kommende tre år. En væsentlig økonomisk styrkelse af området er nødvendigt for at sikre den nødvendige finansiering af det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal være klar til de første patienter i 2025.
National aftale om udmøntning af midler til fødselspakken
Siden sundhedsudvalgets drøftelse er der den 9. maj indgået en national aftale om udmøntning af midler til fødselspakken 'En god start på livet' mellem regeringen, Socialitisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen er vedlagt til orientering (bilag 2). Aftalepartierne er enige om, at midlerne udmøntes til følgende initiativer:
De fleste af tiltagene er allerede adresseret i udkastet til vision for fødeområdet. Der er lavet enkelte tilføjelser som følge af den nationale aftale, herunder tilbud om hjemmebesøg efter ambulant fødsel for førstegangsfødende.
Såfremt sundhedsudvalget godkender vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan, forelægges udkastet forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.
Af vedlagte udkast (bilag 1) fremgår en plan for kommende investeringer i føde- og børneområdet. Heraf fremgår, at regionen tilfører mere end 200 mio.kr. til føde- og børneområdet i perioden 2022-2025. Denne styrkelse er nødvendig for at optrappe midler til føde- og børneområdet til regionens kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Investeringsplanen er uddybet i bilag 3.
En del af finansieringen kan komme fra midler på Finansloven. Som en del af styrkelsen af det samlede fødeområde er der i Finansloven for 2022 afsat 100 mio. kr. stigende til 150 mio. kr. (varigt) i 2025 på landsplan svarende til ca. 47 mio. kr. for Region Hovedstaden. Der er som nævnt netop indgået aftale mellem regeringen og dens støttepartier om udmøntningen af finanslovsmidlerne. Det skal bemærkes, at midlerne i aftalen ikke dækker regionens anlægsudgifter til etablering af barselsophold til førstegangsfødende. Der foreligger endnu ikke en endelig fordeling af øremærkede midler i aftalen og andelen af midler, der kan indgå i finansieringen af kvinde-barn centeret.
De øvrige midler skal findes i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger - enten som nye midler eller som omprioriteringer. Det betyder også, at nærværende vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan udstikker nogle rammer for dette års og de kommende års budgetforhandlinger.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Charlotte Hosbond / Maj-Britt Laursen Steenstrup
21067515
Bilag 1: Bilag 1. Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan_pr. 03.06.22
Bilag 2: Bilag 2. Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken En god start på livet
Bilag 3: Bilag 3. Plan for kommende investeringer på føde- og børneområdet
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. maj 2022:
Anbefalet
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte den 2. marts 2022 en toårig udmøntningsproces for midlerne til den regionale udviklingsstrategi for 2022 og 2023 og en pulje til modning af projektforslag/forprojekter på op til 5 %. På møde i regionsrådet den 10. marts 2020 forhåndsreserveret regionsrådet 0,9 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler for 2022 til klimaprojektet DK2020. Fratrukket forhåndsreservationen af midler til DK2020 og en pulje til udvikling af projekter på op til 1,315 mio. kr. (5%) restererer der 24,1 mio. kr. til rådighed til de initiativer, der udmøntes i den regionale udviklingsstrategi.
Regionsrådet godkendte den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) for perioden 2020-2023 samt handlingsplanen, som efter beslutning i regionsrådet i december 2021 nu er gældende for hele perioden. Den regionale udviklingsstrategi sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden kan bidrage til at løse de udfordringer regionen står overfor, som kræver løsninger på tværs og i samarbejde med øvrige aktører.
Den regionale udviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan beskriver regionens mål og indsatser i forhold til de fire indsatsområder klima og miljø, uddannelse, mobilitet og sundhed og danner rammen for udmøntningen af de økonomiske midler, der er afsat af regionsrådet til den regionale udviklingsstrategi.
For 2022 og 2023 er der årligt afsat 13,15 mio. kr. til udmøntningen. RUS-midlerne er tiltænkt udviklingssamarbejde med eksterne aktører, der sætter en fælles, visionær og helhedsorienteret retning for hovedstadsregionens udvikling. De regionale udviklingsmidler kan ikke udmøntes til egen virksomhed. Udviklingsmidlerne giver i højere grad mulighed for at udvikle og afprøve nye innovative løsninger.
Administrationen har brug for tidligt i processen at få miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udviklings tilkendegivelser om den politiske retning for prioritering af midler til den regionale udviklingsstrategi. Derfor blev der afholdt en fælles RUS-workshop mellem de to udvalg. På workshoppen fik udvalgsmedlemmerne lejlighed til at drøfte administrationens udarbejdede forslag til RUS projekter. Formålet var at identificere, hvilke indsatstyper, administrationen skal gå i gang med udviklingen af forprojekter (se bilag 1 med vedlagte votering af projekter og 2 med opsamling). Processen viste, at der skal arbejdes videre med at tydeliggøre indsatserne og deres betydning for regionen. Med undtagelse af projektforslaget om en kulturpulje (som i stedet vil indgå som et budgetforslag) arbejder administrationen videre med at kvalificere alle projektforslag frem mod udmøntning af midler primo 2023.
Denne proces indebærer, at der undervejs i modningsprocessen frem mod november kan være forslag, der enten udgår eller ændrer karakter, alt afhængig af den interesse opbakning, der er til projekterne fra samarbejdspartnere og øvrige aktører. Administrationen vil forelægge en drøftelse af projektforslag, som er blevet projektmodnet, for miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling i november 2022.
Ved tiltrædelsen af indstilling udmøntes midler til at udvikle forprojekter i løbet af 2022, og at de regionale udviklingsmidler for 2022 og 2023 udmøntes samlet i primo 2023.
Der udmøntes 1,315 mio. kr. til udvikling af forprojekter, og herudover udmøntes 0,9 mio. kr. forhåndsreserveret af regionsrådet den 10. marts 2022 til projektet DK2020. De resterende midler 24,1 mio. kr. udmøntes i primo 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22015851
Bilag 1: Samlede forslag til workshop for TRU/MKU den 26. april med votering
Bilag 2: Opsamling workshop den 26. april 2022
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. maj 2022:
Anbefalet
Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling
I anledning af at 2022 er cyklens år, og at Danmark er vært for Tour de France, afholdes et cykeltopmøde d. 30. juni 2022, der skal sætte fokus på hverdagscyklingen i Danmark. Som et led i topmødet lægges op til, at en bred række af offentlige og private aktører står sammen om en fælles erklæring om at styrke den danske cykelindsats. Udvalget skal tage stilling til, om det kan anbefales over for forretningsudvalget og regionsrådet, at regionsrådsformanden Lars Gaardhøj er medunderskriver på vegne af Region Hovedstaden.
Cykeltopmødet 2022 den 30 juni 2022, der arrangeres af de fem værtskommuner for Tour de France (København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg) i samarbejde med 29 offentlige og private organisationer (herunder Region Hovedstaden), inviterer alle borgmestre og regionsrådsformænd samt diverse repræsentanter for offentlige organisationer, virksomheder og interesseorganisationer til en politisk drøftelse af cykelkulturen i Danmark. Der lægges op til en drøftelse af, hvad der går godt, og hvad der kan gøres bedre i fremtiden, hvis cyklingens potentiale (sundheds- og klimamæssigt) for at løse diverse samfundsudfordringer skal forbedres.
I anledningen af Cykeltopmødet lægges op til, at en bred række af offentlige og private aktører står sammen om en fælles erklæring om at styrke den danske cykelindsats. Deklarationen (bilag 1) er et udkast, og afventer bl.a. grafisk opsætning. De underskrivende parter anerkender i deklarationen vigtigheden af at øge cyklens andel i Danmark, herunder med et større fokus på cyklens potentiale til at løse en række centrale udfordringer i det danske samfund. Transportministeren vil på baggrund af deklarationen forhandle tillæg til regionernes klimasamarbejdsaftaler om specifikke og ambitiøse mål for en øget cyklisme.
Cykelmålsætningen i regionernes klimasamarbejdsaftaler med regeringen er:
Det vil kræve målrettede indsatser at vende den negative udvikling med faldende cykling i Danmark. Cykeltopmødets samarbejdspartnere (bl.a. Region Hovedstaden) gennemfører en række analyser, som danner udgangspunkt for anbefalinger til en styrket cykelindsats i Danmark. Analyser og anbefalinger vil også danne ramme for Cykeltopmødet. Analyserne er finansieret af Vejdirektoratets statslige cykelpulje og omfatter følgende fem temaer:
Anbefalingerne vil indgå i deklarationen, men afventer at analyserne færdiggøres. Derfor er de ikke indarbejdet i deklarationen endnu.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil regionen indgå som medunderskriver sammen med en række andre offentlige organisationer, private virksomheder og interesseorganisationer. Antallet af medunderskrivere kendes endnu ikke, men der er 34 organisationer, der samarbejder om Cykeltopmødet.
Der planlægges en fælles kommunikationsindsats i forbindelse med deklarationen. Regionen vil understøtte denne gennem egne kommunikationskanaler.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
David Meinke/Morten Hass.
22023847
Bilag 1: Bilag 1 - Udkast til Cykeldeklaration
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. maj 2022:
Anbefalet.
Bettina Bové (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Randi Mondorf (V) og Helene Forsberg (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På regionsrådsmødet den 14. december 2021 blev det vedtaget, at udkastet til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2022 var klar til at blive udsendt til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 26. februar 2022.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2022, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan: "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening", som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Den endelige oversigt over den offentlige indsats i 2022 (bilag 1) forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 2. De indkomne kommentarer er vedlagt som bilag 3.
Enhedschef i administrationens Miljøenhed, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
I henhold til § 18 i Jordforureningsloven skal regionsrådet udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2022 foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 26. februar 2022.
Oversigten vedrører alene regionens videregående indsats i form af videregående undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inkl. drift af tekniske anlæg). Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser ift. det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 14. december 2021; f.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.
Overordnet strategi for grundvandsindsatsen
Regionens prioriterede jordforureningsindsats over for jordforurening med klorerede opløsningsmidler finder sted i de grundvandsområder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der sker også en forstærket pesticidindsats inden for 85 %-området. Det er målet med Jordplan II, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2022 igangsættes på lokaliteter inden for 10 af de 54 grundvandsområder, prioriteret i Jordplan II. Undersøgelserne ift. de klorerede opløsningsmidler er ved udgangen af 2021 afsluttet i 24 af de 54 grundvandsområder.
Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats over for de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
I overensstemmelse med Jordplanen er fokus også i 2022 rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i regionen, og der er tale om stoffer som - selv i lave koncentrationer - kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. Herudover vil der også være fokus på pesticider, og der er igangsat en indledende undersøgelsesindsats over for en gruppe af flourstoffer, der angives ved fælles betegnelsen PFAS, som har haft stor anvendelse pga. stofgruppens brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber.
Forventet indsats i 2022
I 2022 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 4-6 nye undersøgelser ift. indeluft. Ca. 90 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2021 eller tidligere. På 16 lokaliteter sker der opfølgende arbejde ift. tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 5-7 lokaliteter i 2022.
Hvad angår pesticidindsatsen vil administrationen i 2022 fortsætte med at lokalisere og undersøge mulige punktkilder til pesticider, der er fundet i indvindingsboringer i Nybølle-området. Dette sker i samarbejde med HOFOR, Høje-Taastrup og Egedal Kommuner. I Marbæk-grundvandsområdet forventes det i 2022 afklaret, om der skal iværksættes afværgetiltag over for funden forurening med dimithylsulfamid (DMS), som er et nedbrydningsprodukt af et svampebeskyttelsesmiddel. I oversigten over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats for 2022 er der endnu ingen lokaliteter, hvor forureningen skyldes PFAS. Hvis det viser sig påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan igangsættes videregående undersøgelser ift. PFAS i 2022, selvom de ikke er med på oversigten.
Budgettet udgør i 2022 ca. 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2022 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2022
Regionens oversigt over den forventede indsats i 2022 har været sendt ud til offentlig kommentering, og der er modtaget kommentarer (vedlagt i bilag 3) fra seks kommuner (Ballerup, Fredensborg, Gladsaxe, Frederiksberg, Hvidovre og Herlev) og to forsyningsselskaber (Hillerød Forsyning og HOFOR). Administrationen har udarbejdet svarforslag til disse (vedlagt i bilag 2), som regionsrådet skal godkende. De to kommuner, der ligger inden for de højt prioriterede områder i Jordplanen (Ballerup og Fredensborg), er meget positive over for regionens indsats og er kommet med supplerende oplysninger/spørgsmål til regionens indsats i deres kommune. Et gennemgående tema i kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i jordplanen, er utilfredshed med, at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats inden for netop deres kommuner. Flere kommentarer går også på, at det er positivt, at regionen har opprioriteret indsatsen over for pesticidforurening, og at denne indsats ønskes intensiveret. Flere kommuner beklager også, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand som prioriteringsparameter, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan: ”Vejen til ren jord og rent vand II”.
De indkomne kommentarer fra de seks kommuner, Hillerød Forsyning og HOFOR har ikke ændret ved regionens konkrete planer for 2022, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer (se nærmere forkaring i risikovurderingen).
Administrationen deltager løbende i møder ifm. kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden for og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. Administrationen deltager også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer ift. prioritering af jordforureningsindsatsen. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 %-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, samt at der er en række områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). Kommentarerne fra de seks kommuner og de to forsyningsselskaber er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende oversigten over den offentlige jordforureningsindsats for 2022 med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen (bilag 1) samt at de indkomne kommentarer til oversigten besvares med administrationens svarudkast (bilag 2).
Ved godkendelse af forretningsudvalget og regionsrådet fremsendes oversigten over regionens offentlige indsats for 2022 på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen, og svarbrevene sendes til de seks kommuner og de to forsyninger, som har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2022.
Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor regionens grundvandsbeskyttende indsatser finder sted frem til 2030. Dette sikrer så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, vil ikke opfatte sig imødekommet ift. en oprensende indsats. Der er en løbende dialog med disse kommuner og forsyninger om regionens indsats ift. jordforurening. Denne dialog har vist, at der er en række områder vedrørende grundvandsbeskyttelsen, hvor kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og regionen ift. til byggeri på forurenede grunde.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2022; f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Centerdirektør David Meinke / Carsten Bagge Jensen
21055031
Bilag 2: Bilag 2 - Administrationens svarudkast til de indkomne kommentarer 2022
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskonkrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse.
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2021 viser, at der er et driftsoverskud på 74,2 mio. kr., hvilket er lidt højere end i 2020, hvor det var 72,4 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2021.
Udlodning af overskuddet
Af det samlede overskud på 74,2 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:
Det betyder, at Region Hovedstadens indskudskapital i Amgros I/S er forhøjet med 6,8 mio. kr. Udlodningen af et overskud på 14,2 mio. kr. er 2,1 mio. kr. lavere end den forventede indtægt på 16,3 mio. kr., som indgår i regionens budget 2022.
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud og forøgelse af interessenternes indskudskonti:
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2021 vedrørende lægemidler udgør 36,91 pct., hvilket som nævnt ovenfor svarer til 14,2 mio. kr.
Øvrige detaljer
I 2021 havde Amgros I/S en samlet omsætning på 9,5 mia. kr, heraf lægemidler for godt 9,3 mia. kr og omsætning af høreapparater for 175 mio. kr. Omsætningen af lægemidler er steget med 1,4 pct. ift. 2020, mens mængderne er steget med 3,7 pct., hvilket indebærer et gennemsnitligt lavere prisniveau.
I 2021 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,2 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er fortsat lægemidlet Darzalex (til behandling af knoglemarvskræft), som er det mest udgiftstunge lægemiddel.
Udgifterne til kræftlægemidler er helt undtagelsesvist faldet i 2021. Omsætningen i Amgros er faldet med 36 mio. kr., sv.t. knap 1 pct.. Udviklingen i udgifterne til kræftbehandling betyder meget for den samlede udvikling, idet disse lægemidler udgør næsten 60 pct. af den samlede omsætning.
Forklaringerne på de faldende udgifter er patentudløb, fald i prisen på et præparat til behandling af knoglemarvskræft og lavere udgifter til immunterapier, bl.a. som følge af skift til billigere præparater.
Det største fald i omsætningen i en enkelt gruppe er lægemidler til sanseorganer. Her falder omsætningen med 115 mio. kr. Faldet vedrører primært udgifter på øjenområdet, idet regionerne har opnået en bedre udnyttelse af indholdet i hætteglas med Eylea (behandling af våd AMD) ved lokal fyldning af sprøjter. Der ses også et fald i udgiften til Luxturna (genterapi til behandling for sjælden øjensygdom). Luxturna er meget dyrt, så selv mindre udsving i antal behandlede patienter giver store ændringer i den samlede udgift.
Lægemidler til behandling af COVID-19 er det område, hvor der er sket den største stigning i omsætningen, bl.a. som følge af introduktionen af nye lægemidler. Pga. COVID-19 er der mangel på immunglobuliner, og der er sket betragtelige prisstigninger på disse lægemidler. Området følges tæt med henblik på at sikre, at de mest syge patienter kan få den behandling, de har brug for.
Med etableringen af det nationale sikkerhedslager er Amgros nu lagerførende på en hel række essentielle lægemidler på de danske sygehuse. Amgros vil fortsætte med at udvikle lageret og tilpasse sortimentet, så der kun lagerføres de lægemidler, der vurderes at skulle til for at sikre forsyningen af basis-, kritiske og forsyningskritiske lægemidler. Bl.a. på den baggrund har der vist sig behov for samkøring af Amgros' logistik og økonomispor, og det er besluttet at udvikle og implementere et nyt ERP (Elektronisk RessourcestyringsProgram) forretningssystem, AMFOS.
Som følge af at Amgros er blevet lagerførende og dermed har bundet en del af likviditeten i lagervarer, er der behov for at styrke likviditeten, og derfor anvendes en del af overskuddet i 2021 til at styrke kapitalen.
Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 14,2 mio. kr.
I regionens budget for 2022 er indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 16,3 mio. kr., hvorfor regionen i 2022 vil få en mindreindtægt på 2,1 mio. kr., som er indarbejdet i 2. økonomirapport 2022.
Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Jens Buch Nielsen/Jette Sylow Rasmussen
21030303
Bilag 1: 2397 Amgros IS Årsrapport 2021_underskrevet
Bilag 2: Bilag 2.4 Udbytteberegning 2021 til ejere
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltog under sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 4.
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
Regionens økonomi er præget af en række forskellige hensyn, som skal balanceres i forhold til hinanden.
I 2022 er der fortsat statslig kompensation for COVID-udgifter. De vil i år primært være fokuseret på udgifter til afvikling af udskudt aktivitet som følge af pandemi og sygeplejekonflikt.
Derudover medfører krigen i Ukraine, og deraf stigende forsyningspriser m.v., løbende nye udfordringer for regionen.
Samtidig er regionens kassebeholdning udfordret af bl.a. en række stigende anlægsudgifter.
Prognosen for 2022 er endnu noget usikker, bl.a. som følge af ovenstående.
2. økonomirapport 2022 viser et forventet mindreforbrug på ca. 418 mio. kr. i forhold til budgettet før nye politiske dispositioner. Denne prognose forudsætter fuld finansiering af regionens merudgifter som følge af pandemien og de stigende forsyningspriser som følge af krigen i Ukraine. Regionen har derudover fortsat en budgetreserve på 85 mio. kr. idet der i forbindelse med 1. økonomirapport blev disponeret op til 15 mio. kr. til mammaradiologien.
Afvigelserne er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
1. økonomirapport viste en samlet prognose på -407 mio. kr. Mindreforbruget var primært relateret til fremrykkede medicinindkøb i 2021 og mindreudgifter vedr. vækst i medicinforbruget på hospitalerne.
Tabellen viser, at den samlede prognose er justeret med netto -11 mio. kr. siden 1. økonomirapport.
De væsentligste ændringer på driftsprognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.
Eventuelle varige konsekvenser af afvigelserne, vil skulle indarbejdes i det tekniske budgetforslag 2023.
Aktivitet og mellemregionale indtægter
Den aktuelle prognose for 2022 viser en mindreaktivitet på ca. 2,3 mia. i DRG-værdi i forhold til budgettet, svarende til en aktivitetsnedgang på 9,0%.
Prognosen tager ikke højde for hospitalernes planlagte meraktivitet i de resterende 8 måneder af 2022. De enkelte hospitalers forventninger til aktiviteten er beskrevet i bilag 1.
Afvigelser fra aktivitetskravet vil blive afklaret nærmere gennem dialog med de relevante hospitaler.
Prognosen for hospitalernes aktivitet er beskrevet nærmere i bilag 3.
Mindreaktiviteten kan medføre mindreindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner, men foreløbig vurderes området samlet set at være i balance. Se uddybning i risikoafsnit nedenfor.
Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner
Region Hovedstaden kassebeholdning er udfordret i disse år. Det skyldes bl.a. stigende udgifter til en række af regionens byggeprojekter, og strukturelle udfordringer i forhold til bl.a. optagelse af lån, vedr. ny ferielovgivning og refinansiering af eksisterende lån.
For at sikre tilstrækkelig likviditet i regionen, er der behov for at styrke kassebeholdningen og reducere udgiftspresset, jf. nedenstående forslag til dispositioner.
Administrationen følger løbende udviklingen, og kassebeholdningen vil blive behandlet igen i forbindelse med de kommende økonomirapporter.
På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 23. maj 2022, foreslås følgende dispositioner:
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne og psykiatrien forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2023.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et mindreforbrug på 25,0 mio. kr., som fordeler sig på bevillingsområderne Miljø og Øvrig regional udvikling med henholdsvis 13,0 mio. kr. og 12,0 mio. kr.
På Miljøområdet skyldes mindreforbruget, at rådgiver- og entreprenørressourcerne er mere knappe end forventet, at det tager længere tid end antaget at få de nødvendige tilladelser på afværgeområdet, og at borgernes efterspørgsel på gratis et-års-undersøgelser af boliggrunde er lavere end forventet.
Vedrørende Øvrig regional udvikling kan mindreforbruget henføres til lønområdet og de tilførte engangsmidler i 1. økonomirapport 2022, men det forventede forbrug er følsomt i forhold til RUS-udmøntning og muligheden for at tilsagnsbudgettere.
Bevillingsområdet Kollektiv trafik forventes at overholde budgettet, men på baggrund af udviklingen i særligt energipriserne, er der risiko for en betydelig efterbetaling til Movia, når regnskabet for 2022 foreligger.
Det akkumulerede overskud ved udgangen af 2022 forventes at udgøre 81,2 mio. kr., hvoraf der som led i budgetaftalerne for 2021 og 2022 er disponeret over 3,8 mio. kr.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 og 2021 var ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen var dermed sikret fuld finansiering. Der foreligger endnu ikke måltal for 2022, og der er ikke truffet beslutning om eventuel suspendering af økonomisk konsekvens i 2022.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Som tidligere anført følger administrationen regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.
Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,1 mia. kr. og 0,6 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 2,332 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2021.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2022. Finansministeriet har meddelt, at regionerne - i lighed med 2020 og 2021 - kompenseres for merudgifter som følge af COVID-19, herunder afvikling af udskudt aktivitet i forlængelse af pandemi og sygeplejekonflikt.
Som konsekvens af tilbageholdenhed af hensyn til regionens kassebeholdning, som beskrevet ovenfor, estimeres regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet til ca. 502 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 418 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 184 mio. kr. fra drift og anlæg. Beløbet er opgjort inkl. de dispositioner, der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner", og excl. regionens udgifter som følge af COVID-19 m.m.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes bruttoudgifterne at ligge ca. 404 mio. kr. over det aftalte niveau for 2022, excl. udgifter afholdt vedr. COVID-19.
Godkendes indstillingens pkt. 1, tilføres Rigshospitalet 10 mio. kr. til forberedelse af indflytning i N-huset i 2023. Hospitalet konsoliderer for midlerne i 2022, så de kan indgå i finasieringen af flytningen i 2023.
Godkendes indstillingens pkt. 2, tilføres Center for Komplekse Symptomer under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2 mio. kr. til pukkelafvikling og nedbringelse af ventetiderne i 2022.
Godkendes indstillingens pkt. 3, tilføres Videnskabsetisk Komité og Videnscenter for Dataanmeldelser 2 mio. kr. til deling mhp. forkortelse af sagsbehandlingstid vedr. forskning i 2022.
Godkendes indstillingens pkt. 4, afsættes 135,4 mio. kr. til at indfri regionens kortfristede leasinggæld. Midlerne anvendes til indfrielse af leasinggæld som maksimalt har løbetid frem til og med 2027. Indfrielse af leasinggælden frigiver 39,2 mio. kr. til budget 2023. Indfrielsen finansieres delvist af regionens budgetreserve (50 mio. kr.) - den resterende udgift (85,4 mio. kr.) finansieres af det generelle mindreforbrug.
Godkendes indstillingens pkt. 5, bemyndiges koncerndirektionen til at gennemføre fremrykning af indkøb, inden for en ramme på op til 200 mio. kr., for at understøtte regionens økonomistyring og udnyttelse af de overordnede økonomiske rammer.
Godkendes indstillingens pkt. 6, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
COVID-kompensation
Danske Regioner har indledt forhandlinger med Finansministeriet omkring kompensation for udgifterne i 2021 og 2022. Den forventede kompensationsmodel er relativt kompliceret. Foreløbige tal tyder på en tilfredsstillende kompensation for udgifterne, men der ventes først en endelig aftale op til sommerferien i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2023.
Administrationen følger udviklingen tæt, og vil orientere regionsrådet, når der foreligger en endelig afklaring.
Mellemregionale indtægter
Den generelle mindreaktivitet medfører et tab, vedr. indtægter for behandling af patienter fra andre regioner. Tabet modsvares i et vist omfang af positive efterreguleringer vedr. tidligere år - herudover er der i budgettet afsat centrale puljer målrettet eventuelle udsving i indtægterne. Foreløbig vurderer administrationen, at der er samlet økonomisk balance på området. Der pågår drøftelser i Danske Regioner, vedr. regulering af taksterne for mellemregional afregning. Udfaldet af disse drøftelser kan medføre et indtægtstab for Region Hovedstaden.
Stigende anlægsudgifter og kassebeholdning
Regionens kassebeholdning er under pres på baggrund af stigende anlægsudgifter m.v. I de kommende år ventes netto-kassebeholdningen (excl. midler vedr. eksterne forskningsprojekter) at falde.
Administrationen følger løbende udviklingen, og anbefaler tilbageholdenhed i forhold til driftsbudgettet for at imødegå udfordringerne.
Stigende forsyningsudgifter
Krigen i Ukraine har bl.a. medført stigende priser på el, vand, varme og øvrige varer. Merudgifterne som følge af de stigende priser er foreløbigt anslået til op til 500 mio. kr.
Danske Regioner har indgået i drøftelser med staten omkring mulighederne for kompensation af merudgifter. I denne økonomirapport forudsættes, at regionen kompenseres fuldt ud, men der foreligger endnu ikke en endelig aftale.
Nærhedsfinansiering
Der er usikkerhed omkring måltal og eventuel økonomisk konsekvens af ordningen, vedr. nærhedsfinansiering i 2022.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem, i forbindelse med 3. økonomirapport 2022.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2022 og 2023 i bilag 2.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
22022167
Bilag 1: 2. økonomirapport 2022 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder
Bilag 2: 2. økonomirapport 2022 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.
Bilag 3: 2. økonomirapport 2022 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau
Bilag 4: Oplæg fra mødet: Akutberedskabets merforbrug
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Siden pandemiens start har Region Hovedstaden bidraget til den nationale håndtering af krisen. Region Hovedstaden har varetaget nationale indkøb af værnemidler og sikring af testkapacitet m.v. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet baseret på faktorer som størrelse (modtager) og behov.
Regionsrådet giver mandat til løbende at afholde de nationale merudgifter, og staten kompenserer regionens udgifter her til. Mandatet er nødvendigt af hensyn til bevillingsmæssige formalia, da udgifterne til den nationale indsats afholdes ud over regionens almindelige budget og regionale virkeområde. Indsatsen skal efter planen formaliseres i et samarbejde med staten omkring varetagelsen af et nationalt lager, men der er endnu ikke en endelig aftale herom.
Udover den nationale indsats har Region Hovedstaden regionale merudgifter på vores egne hospitaler og øvrige virksomheder. Disse udgifter kompenseres også af staten via Danske Regioner.
Endvidere varetager Region Hovedstaden driften af et europæisk nødlager for værnemidler under "RescEU"-programmet. Denne indsats finansieres af EU og indgår ikke i denne opgørelse.
I denne sag redegøres for regionens merudgifter som følge af COVID-19. Udgifterne er opdelt i nationale merudgifter og i regionale merudgifter. Under hver gruppe redegøres for udviklingen i udgifterne, og der gives en status for den statslige kompensation.
Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse. I forbindelse med denne sagsfremstilling foreslås det at reducere frekvensen til to gange årligt, henset til det aftagende pres fra pandemien og en stabil udvikling i udgifterne. Forretningsudvalget fik forelagt sagen første gang på deres ekstraordinære møde den 8. april 2020 og har senest fået forelagt sagen på deres ordinære møde den 5. april 2022.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, herunder udgifter til afvikling af udskudt aktivitet. Udgifterne er opgjort netto, hvilket vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter som følge af COVID-19 (f.eks. som følge af nedlukning af andre funktioner særligt i starten af pandemien).
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen afspejler de afholdte udgifter og vil derfor stige i løbet af året i takt med bogføring af løbende udgifter.
Region Hovedstaden samarbejder med Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring en køreplan for overdragelse af nationalt varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.
Da Danmark er ude over pandemiens akutte fase følger alle indkøb i forbindelse med COVID-19 den normale udbudsprocedure.
Bemyndigelse
Den nuværende bemyndigelse vedr. COVID-19-merudgifter udløber den 30. juni 2022. På baggrund af aftagende pres fra pandemien og en stabil udvikling i udgifterne foreslås det, at forretningsudvalget fremover blot orienteres 2 gange årligt (i forbindelse med 2. og 4. økonomirapport). I forlængelse af dette foreslår administrationen, at den nuværende bemyndigelse forlænges til 31. december 2022, så den dermed rækker frem til næste orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19.
Bemyndigelsen er fortsat nødvendig for at sikre, at formaliteterne er på plads ift. betalingerne vedr. Testcenter Danmark, vaccinationsindsatsen (fire vaccinationscentre opretholdes for at sikre nødvendig kapacitet) samt efterbetalinger vedr. værnemidler der er bestilt tidligere. Endvidere sikrer bemyndigelsen, at der kan reageres hurtigt ved øget smittetryk.
Administrationen vurderer ikke, at der er behov for at justere beløbsrammen for bemyndigelsen på nuværende tidspunkt.
Nationale udgifter
Udgifterne til Testcenter Danmark og vaccinationsprogrammet er opført som nationale udgifter, da områderne finansieres efter samme ordning som øvrige nationale udgifter. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov. Der er foreløbigt afholdt udgifter i 2022 for i alt ca. 464 mio. kr.
Udgifterne vedrører overvejende "Testcenter Danmark" og "Vaccinationsindsats", og består primært af løn og forbrugsvarer til driften af test- og vaccinationscentrene i regionen. Trods reduceret kapacitet er der fortsat udgifter til den resterende kapacitet, feriekort til fratrådte ansatte, lokaleleje og efterbetalinger til private aktører m.v.
De samlede bogførte udgifter for 2022 fremgår af bilag 1.
Finansiering
Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at udgifterne opgøres. Der er foreløbigt modtaget i alt 305 mio. kr. i 2022, hvoraf ca. 243 mio. kr. vedrører 2021. Det er aftalt med SFOS, at regionen får refunderet de realiserede udgifter vedr. værnemidler m.v. månedligt. Dette sker for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.
Udgifterne vedr. vaccinationsindsatsen og fællesregionale analyseudgifter refunderes løbende via Sundhedsministeriet.
Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens egne udgifter vedr. COVID-19 omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet og senfølgeklinikker m.v. Hospitalernes merudgifter vedr. afvikling af udskudt aktivitet (ventelistepukkel) indgår i de opgjorte udgifter og refunderes på linje med de øvrige udgifter. Dette gælder både udgifter til privat behandling og udgifter til behandling på eget hospital. Tallene er uden forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, da disse tal indgår i opgørelsen af de nationale udgifter.
På nuværende tidspunkt er der registreret regionale nettoudgifter i 2022 for i alt 438 mio. kr jf. bilag 1. Opgørelsen er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne. Seneste generelle indberetning fra virksomhederne er sket pr. 9. maj 2022 og vedrører perioden januar til april måned.
Udgifter og kompensation
Finansministeriet har i skrivelse af 10. november 2021 oplyst, at regeringen også i 2022 vil "...sikre de nødvendige ressourcer, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet...". Det oplyses i øvrigt, at staten også vil kompensere for udgifterne i forbindelse med afvikling af pukler afledt af sygeplejerskekonflikten.
Finansieringen er konkretiseret yderligere i vedlagte aftale af 11. februar 2022 mellem Regeringen og Danske Regioner, hvor det bl.a. tydeliggøres, at kompensationen vedr. afvikling af udskudt aktivitet både omfatter indsatser på hospitalerne og aktivitet på private hospitaler.
Vedr. 2021:
Region Hovedstaden har opgjort regionale merudgifter på ca. 1,1 mia. kr. i 2021. Der er foreløbig modtaget kompensation på ca. 0,7 mia. kr. inkl. 2021-andelen af statens vinterpakke.
Danske Regioner har indledt forhandlinger med Finansministeriet omkring kompensation for udgifterne. Den forventede kompensationsmodel er relativt kompliceret og inddrager både de opgjorte COVID-19-merudgifter, afvigelsen ift. udgiftsloftet samt en fordeling af den samlede kompensation efter bloknøglen og udgifterne i 1. kvartal 2022. Foreløbige tal på baggrund af forbruget i 2021 samt initiale udmeldinger omkring forhandlingerne tyder på en tilfredsstillende kompensation for udgifterne, men der ventes først en endelig aftale op til sommerferien i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2023. Administrationen følger udviklingen tæt og vil orientere regionsrådet, når der foreligger en endelig afklaring.
Status på lagerbeholdning og håndtering af værnemidler
NOST fastsatte oprindeligt måltal for køb af værnemidler for at sikre rigelighed ud fra et forventet pandemiforbrug samt uvis udvikling i pandemien. Nu har Styrelsen for forsyningssikkerhed (SFOS) bl.a. ansvaret for opfølgning på den samlede nationale lagerbeholdning ift. måltal, og for at sikre forsyning. I regi af Staten blev der etableret to nationale lagre, dels de nationale indkøb af værnemidler indkøbt af Region H og dels de nationale indkøb indkøbt af Kommunalt Værnemiddel Indkøb (KVIk) under ledelse af Aarhus Kommune. SFOS har ansvaret for de nationale lagre, og så længe der ikke er godkendt en fremtidig national indkøbs- og lagermodel, er det Region H og Århus Kommune, som har den operationelle opgave.
I december 2021 opstillede SFOS nye, reducerede måltal, da forbruget har været mindre under pandemien end det, der lå til grund for de oprindelige måltal. Med de nye måltal, står SFOS og regionerne samlet med en overkapacitet, som skal nedbringes på den mest hensigtsmæssige måde. SFOS er beslutningstager for de nationale lagre, og først i april 2022 fik regionerne mandat til selv at håndtere overkapaciteten. Det betyder, at for det nationale lager er det SFOS der tager konkret stilling til håndtering, og regionerne først nu selv kan afgøre, om værnemidlerne på de regionale lagre for eksempel skal forbruges, levetidsforlænges, videresælges, doneres eller kasseres. Der er dog stadig elementer, der i den forbindelse bl.a. skal afklares med SFOS, og der er på tværs af regioner og SFOS behov for at koordinere, idet lagerbeholdningerne og overkapaciteten også påvirkes at de værnemidler, der har udløb, kort holdbarhedsdato eller som ikke kan anvendes af slutbruger i en normal tid. Administrationen vil forventeligt august 2022 forelægge en mere konkret sag omhandlende Region Hovedstadens egen og nationale lagerbeholdning og håndtering heraf.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Der er risiko for mangel på især testmateriale ved en eventuelt kommende bølge i f.eks. efteråret 2022. Administrationen er i gang med at afdække leverancemuligheder, men på nuværende tidspunkt er der ikke kommet en central udmelding omkring teststrategi ved en eventuel kommende COVID-bølge.
I forhold til værnemidler er der fortsat ikke forsyningsudfordringer, og administrationen holder øje med de definerede kritiske varer. Parallelt hermed har Region Hovedstaden igangsat et stående kritisk varegruppe udvalg forankret under URSU (Udvalget for Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplanlægning) med henblik på løbende at opdatere en kritisk vareliste, som regionen skal sikre minimums forsyningssikkerhed på.
Region Hovedstaden forventer, at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19 efter principper, der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020 og formentlig 2021.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Bilag 1: Nationale og regionale merudgifter som følge af COVID-19
Bilag 2: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Drøftet, idet forretningsudvalget besluttede at gå videre med følgende fem forslag til budgetinitiativer:
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 25. januar 2022 den overordnede tidsplan for budgetproces 2023-2026. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 15. marts 2022 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces og for de midlertidige udvalg den 3. maj 2022.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under sagens behandling.
I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen, og i den forbindelse har forretningsudvalget haft to drøftelser af bidrag til budgetprocessen på mødet i april og maj. Med denne sag skal udvalget beslutte, hvilke fem forslag til budgetinitiativer der skal oversendes til den videre budgetproces.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
På forretningsudvalgets anden budgetdrøftelse den 3. maj 2022 blev det besluttet at flytte forslag 9 "Mere økologisk og klimavenlig hospitalsmad" til Miljø- og klimaudvalget samt forslag 10 "Flexklinik på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital" til Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Efter den anden drøftelse på mødet den 3. maj 2022 blev udvalgsmedlemmerne anmodet om senest den 16. maj 2022, at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser til administrationen, således at forslagene kan indgå i udvalgets tredje og sidste drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 7. juni 2022.
Udvalgenes rolle og rammerne for budgetarbejdet
Det er udvalgenes opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes udvalgenes opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2023-26 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive forelagt i juni måned. Det må forventes, at økonomiaftalen bliver stram set i lyset af den finanspolitiske situation.
Forslag til budgetinitiativer
Der er fremsendt følgende forslag til budgetinitiativer :
I forhold til forslag 7 skal det bemærkes, at det er forretningsudvalget, som er ansvarlig for at følge op på den taskforce, der er nedsat på området, hvorfor det foreslås, at forslaget behandles i forretningsudvalget. I forhold til forslag 8 ligger der over de kommende år en stor opgave med at tilvejebringe finansiering til den tidligere beslutning om etablering af et nyt fødested på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Som opfølgning på mødet vil administrationen indarbejde de fem prioriterede budgetinitiativer i den videre budgetproces.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
22001169
Bilag 1: Patientvenlige danske afdelingsnavne
Bilag 2: Analyse af parkeringsbehov på regionens matrikler
Bilag 4: Gratis offentlig transport til personalet
Bilag 5: Videreudvikling af Digital Ø Bornholms Hospital
Bilag 6: Blodprøver i eget hjem - Bornholm
Bilag 7: Styrke akuttelefonen 1813
Bilag 8: Investeringsplan for børne- og fødeområdet
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Det fremgår af budget 2022, at regionsrådet skal træffe beslutning om rammerne for studieture i valgperioden 2022-2025.
Som led i tilrettelæggelsen af regionsrådet og regionsrådets udvalgsarbejde i indeværende funktionsperiode forelægges regionsrådet derfor et udkast til rammer for adgangen til at gennemføre studieture, både inden for og uden for Europas grænser.
Regionsrådet har den 7. december 2021 vedtaget styrelsesvedtægt og har ved konstitueringsaftale for perioden 2022-2025 nedsat seks stående udvalg, to midlertidige udvalg, syv følgegrupper for større hospitalsbyggerier samt Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital.
Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Også regionsrådets midlertidige udvalg, herunder følgegrupperne for større hospitalsbyggerier samt Visionsgruppen for Fremtidens Rigshospital spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.
Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
Der er derfor i valgperioden 2022 - 2025 afsat i alt knap 4,2 mio. kr., eller godt 1,0 mio. kr. pr. år, på politikerkontoen til gennemførelse af studieture.
Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer.
Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning. En forelæggelse skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en angivelse af, på hvilken måde studieturen findes at kunne bidrage væsentligt til udviklingen af Region Hovedstaden. Der kan arrangeres fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.
Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Der fastsættes følgende rammer:
Ved tiltrædelse af indstillingen fastlægges rammerne for studieture for politiske udvalg i Region Hovedstaden i valgperioden 2022-2025.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Der er tidligere afsat knap 4,2 mio kr. til studieture i valgperioden. Med sagen indstilles imidlertid studieture for et samlet beløb på i alt ca. 3,1 mio kr.
Det overskydende budgetbeløb på godt 1,0 mio kr. henstår indtil videre på politikerkontoen, og kan sidenhen indgå i de administrative besparelser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni og regionsrådet den 21. juni 2022.
Marie Kruse / Jens Wibeck-Nilsson
22031852
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker, at forretningsudvalgsmøderne ligger i tidsrummet kl. 9-13.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2023 for forretningsudvalget og regionsrådet.
Mødeplanen for 2023 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned.
Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød en gang om måneden.
Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 15. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 22. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 19. september og i regionsrådet den 26. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2023.
Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg og midlertidige udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.
Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.
Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.
Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Marie Kruse / Vera Qvistgaard
22031848
Bilag 1: Forslag til Mødekalender 2023 for FU og RR inkl. forslag til udvalgsmødedage
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:
Anbefalet
Der er endnu ikke truffet beslutning om den præcises placering af et fælles sundhedshus i Frederikssund. Det er dog forventningen, at sundhedshuset placeres på Frederikssund Hospital.
Administrationen har på den baggrund igangsat en nærmere undersøgelse af, om det er muligt at placere sundhedshuset i Frederikssund Hospitals lokaler. Undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.
Arbejdet skal også ses i sammenhæng med, at regeringen i sit sundhedsudspil har annonceret, at der vil blive afsat en pulje til etablering af nærhospitaler.
I Frederikssund Kommune vil der i første omgang være politiske drøftelser af sagen på forskellige møder i juni 2022.
I Hospitalsplan 2020 er det forudsat, at der etableres sundhedshuse med akutklinik i Helsingør og i Frederikssund.
Region Hovedstaden har sammen med kommunerne og de praktiserende læger i 2015 udarbejdet en vision for fælles sundhedshuse. Visionen er bl.a., at fælles sundhedshuse bidrager til et stærkt nært sundhedsvæsen, som medvirker til, at borgerne oplever høj kvalitet og øget sammenhæng i indsatsen.
I september 2021 godkendte Regionsrådet, hvilke regionale patientgrupper der indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Det gælder ambulante patienter med kroniske sygdomme, gravide og småbørnsfamilier, børn og unge samt patienter med ukomplicerede mindre skader. Mødesagen er vedlagt som bilag 1.
I foråret 2021 fik Frederikssund Kommune udarbejdet en budgetanalyse, som for kommunens vedkommende peger på, at et sundhedshus - suppleret med kommunale tilbud - rummer store potentialer i forhold til at skabe bedre og mere trygge forløb for borgerne.
På baggrund heraf har Frederikssund Kommune og regionen igangsat en analyse af mulighederne for etablering af det fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler. Analysen skal nå frem til rammerne for, hvordan hospitalet kan benyttes af kommunale, regionale og evt. også andre sundhedsaktører i et fælles sundhedshus, når funktionerne på hospitalet fraflytter til det nye hospital i Hillerød ved årsskiftet 2024-2025.
Der er herunder indledt en nøje fælles analyse af kommunale og regionale funktioners rumbehov og hensigtsmæssige nærheder.
Principper, som det fælles sundhedshus bør indrettes efter
Der arbejdes derudover med nogle fælles overordnede principper, der kan understøtte, at huset danner en god ramme om det nære sundhedsvæsen, hvor kommune og region er fælles om opgaverne.
Principperne tager afsæt i visionen for fælles sundhedshuse fra 2015, men i forhold til denne er der et øget fokus på, hvordan sundhedshuset kan inddrage borgerne, og at huset bør indrettes, så patienter og borgere motiveres til at involvere sig i eget forløb.
Huset skal derfor også opleves som lettilgængeligt for brugerne.
Husets brugere skal i øvrigt opleve de regionale og de kommunale tilbud som et samlet tilbud til dem, og huset skal understøtte integrerede og sammenhængende forløb.
De fysiske rammer skal signalere professionalisme og at borgerne oplever høj kvalitet i mødet med det nære sundhedsvæsen.
Huset skal være lyst, åbent og imødekommende indrettet. Huset skal opleves levende, men også overskueligt og roligt.
Huset skal være åbent for de omkringliggende grønne omgivelser og integreres i brugernes forløb og besøg, fx også i genoptræningen af borgere.
I forhold til bæredygtighed vil det være hensigtsmæssigt, hvis så meget som muligt af det eksisterende hospital kan genanvendes. Ved ombygninger til ny indretning og kvalitetsløft lægges der vægt på energirigtige og fremtidssikre løsninger.
Bygningsstruktur
I forhold til at anvende Frederikssund Hospital som ramme for et sundhedshus er det den foreløbige vurdering, at der kan skabes god sammenhæng for patienter og borgere.
Frederikssund Hospital ligger naturskønt, og det er indrettet, så det er muligt at foretage en ombygning og tilpasning af hospitalets nuværende interiør med henblik på at skabe mere lyse og velkomne arealer. Det er den foreløbige vurdering, at dette vil være hensigtsmæssigt også ud fra en økonomisk betragtning, da en stor del af den grundlæggende bygningsstruktur kan bevares.
Bygningsstrukturen giver mulighed for at skabe huse med nye indgange til de forskellige sundhedsfaglige aktiviteter, som hver for sig kan få selvstændige fysiske enheder – samtidig med, at husene vil være forbundet, så de fysiske rammer understøtter samarbejde på tværs.
Regeringens sundhedsudspil
I regeringens sundhedsudspil er det annonceret, at regeringen afsætter 4 mia. kr. i anlæg til etablering af op til 20 nærhospitaler i perioden 2023 - 2028. Det er i givet fald kommuner og regioner, som vil kunne søge midler fra en nærhospitalspulje til de konkrete projekter. Nærhospitalspuljen inklusiv de nærmere ansøgningskriterier forventes at blive slået op i andet halvår 2022, og de første ansøgninger forventes modtaget primo 2023.
De mulige synergieffekter for både personale og borgere ved etablering af et fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital skal indgå i en eventuel kommende ansøgning til nærhospitalspuljen, der er annonceret i forbindelse med regeringsudspillet.
Det videre arbejde med analysen
Der vil til budgetforhandlingerne til august 2022 på baggrund af arbejdet med analysen foreligge et oplæg til den politiske beslutning om placering af sundhedshuset i hospitalets lokaler, herunder bl.a. samarbejdsformen i forhold til kommunale funktioner.
Analysen vil derudover komme til at fungere som grundlag for en ansøgning til nærhospitalspuljen.
Øvrigt
Staten har i forbindelse med tilsagnet fra Kvalitetsfonden om Nyt Hospital Nordsjælland forudsat, at Frederikssund Hospital sælges, og at provenuet benyttes som finansiering af nybyggeriet på Overdrevsvejen. Hvis ejendommen i stedet benyttes til fælles sundhedshus/nærhospital, og regionen i øvrigt har brug for dele af huset til andre funktioner (fx psykiatri), vil den fremadrettede ejerstruktur på ny skulle drøftes med staten.
Med indstillingen tages status for arbejdet med den igangsatte undersøgelse af, om det er muligt at placere fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler, til efterretning.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.
Der kan eventuelt gennemføres en særskilt kommunikationsindsats om det igangværende samarbejde om analyse af etablering af fælles sundhedshus i på Frederikssund Hospital.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022 og forretningsudvalget den 7. juni og regionsrådet den 21. juni 2022.
Der lægges op til, at der i forbindelse med budgetaftalen for 2023 vil kunne træffes beslutning om, at der arbejdes videre med en placering af det fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler.
Anne Skriver Andersen / Søren Helsted
22025270
Bilag 1: Mødesag regionsrådet september 2021
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:
Anbefalet
I henhold til bekendtgørelse nr. 562 af 6. maj 2022 om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen lægepraksis kan regionsrådet efter forhandling med Praktiserende Lægers Organisation beslutte, at personer der er fordrevet fra Ukraine og har fået midlertidig opholdstilladelse, kan blive tilmeldt praktiserende læger, der har lukket for tilgang. Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har nu forhandlet en aftale om tilmelding af ukrainske flygtninge til praktiserende læge.
For at aftalen kan finde anvendelse i Region Hovedstaden, skal regionsrådet træffe beslutning herom. Sagen foreligges derfor til godkendelse.
Når ukrainerne får opholdstilladelse i Danmark, skal de tilmeldes en praktiserende læge. Opholdstilladelsen gives i henhold til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Det fremgår af bekendtgørelse (nr. 562 af 6. maj 2022) om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen praksis, at regionsrådets beslutning om fravigelse af sundhedsloven i forhold til valg af alment praktiserende læge for ukrainere, der har fået opholdstilladelse kan ske, når dette er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud. Bekendtgørelsen er vedlagt som bilag 1. Af bekendtgørelsen fremgår det også, at regionsrådet efter forhandling med Praktiserende Lægers Organisation kan beslutte, at ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse kan blive tilmeldt læger, der har lukket for tilgang.
Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har på vegne af de fem regioner indgået en aftale om fordeling af ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelse. Aftalen er vedlagt som bilag 2. Af aftalen fremgår det, at alle klinikker såvel de med lukket som de med åben for patienttilgang kan tildeles indtil 20 personer fra Ukraine pr. lægekapacitet i ydernummeret. Lægeklinikker kan overfor kommunen give besked om, hvorvidt de ønsker flere end 20 personer pr. lægekapacitet.
Aftale om fordeling af ukrainere, der har fået midlertidig opholdstilladelseer er med til at sikre lægedækningen, idet også praksis, der er lukket for tilgang af patienter, tildeles ukrainere, der har fået opholdstilladelse. Aftalen kan også være med til at sikre, at der sker en ligelig fordeling blandt lægerne. Med aftalen kan der ske en fravigelse af reglerne i sundhedsloven og i bekendtgørelse om lægevalg, at patienter som udgangspunkt ikke kan tilmeldes læger, der har lukket for tilgang af patienter. Det fremgår af aftalen, at den skal godkendes af regionsrådet før, den kan træde i kraft. Det fremgår også af aftalen, at Sundhedsministeriet skal orienteres, hvis regionsrådet beslutter at fravige sundhedslovens regler om lægevalg.
Af bilag 3 fremgår en oversigt over antal lukkede og åbne praksis samt antal kapaciteter pr. 23. maj 2022 i Region Hovedstaden. Af oversigten fremgår det, at der er flere områder, der er markeret med rødt, hvilket viser, at der er få læger eller slet ingen læger i et område, der har åbent for tilgang af patienter.
Antal fordrevne fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse
På nationalt niveau (opgjort 19. maj 2022) har 27.130 ukrainere søgt om midlertidig opholdstilladelse og heraf har 17.852 ukrainere fået midlertidig opholdstilladelse. Antallet af nye ansøgninger om midlertidig opholdstilladelse er næsten stagneret over de sidste par uger. Kommunerne i Region Hovedstaden har i alt modtaget 4.049 ukrainere til boligplacering, som har fået midlertidig opholdstilladelse. De kommuner som har modtaget flest ukrainere, er København (1.233), Gentofte (264), Frederiksberg (258), Rudersdal (197) og Lyngby-Tårbæk (173).
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at aftalen tiltrædes for at fastholde effektive og fleksible rammer for lægedækningen i Region Hovedstaden, så der fortsat er tilstrækkelig med kapacitet. Det vil sikre, at personer fra Ukraine, der får midlertidig opholdstilladelse kan få en læge i den kommune, de får bopæl i - også i de kommuner i regionen, hvor mange praksis har lukket for tilgang. Beslutter Regionsrådet at tiltræde aftalen, skal sundhedsministeriet informeres herom.
Tiltrædes indstillingen vil fordrevne fra Ukraine, der har fået midlertidig opholdstilladelse kunne blive tildelt en læge, der har læge lukket for tilgang af patienter.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, kan der være risiko for, at der er kommuner i Region Hovedstaden, hvor der kan blive udfordringer med lægedækningen, hvis der ikke bliver mulighed for at fordele ukrainere med midlertidig opholdstilladelse til læger, der har lukket for tilgang.
Sagen forelægges udvalget for det nære sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bone og Line Sønderby Christensen
22030290
Bilag 1: Bekendtgørelse om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen praksis
Bilag 2: Aftale om tilmelding af fordrevne fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:
Anbefalet
Det daværende udvalg for forebyggelse og sammenhæng godkendte d. 29. september 2021 et høringsudkast til praksisplan for fysioterapi. Praksisplanen var i høring i perioden 15. oktober 2021 til 15. februar 2022. Det endelige forslag til praksisplan for fysioterapi blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 19, stk. 7, med henblik på bemærkninger d. 20. april 2022.
Samarbejdsudvalget er nedsat under udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen og har til opgave blandt andet at udarbejde og implementere praksisplanen jf. udvalgsmøde d. 28. februar 2022.
Praksisplan for fysioterapi 2022 er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af fysioterapipraksis i de kommende år. Selve praksisplanen fremgår af bilag 1.
Formelle rammer for praksisplan for fysioterapi
Praksisplanen er en regional udviklingsplan, der udarbejdes i henhold til overenskomsterne for fysioterapi (almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi).
Regionen og kommunerne deler myndighedsansvaret for fysioterapeutiske behandlingstilbud i praksissektoren. Regionen har ansvaret for den almindelige fysioterapi med tilskud til behandling, mens kommunerne har ansvar for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til patienter med svært fysisk handicap eller progressiv sygdom.
Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem fysioterapipraksis, kommunerne og regionen med inddragelse af patientrepræsentanter og repræsentanter for samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanen omfatter alle praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsterne.
Praksisplan for fysioterapi skal jf. overenskomsterne for fysioterapi godkendes i regionsrådet og i de 29 kommunalbestyrelser i regionen. Planen forventes endeligt godkendt i alle kommunalbestyrelser med udgangen af august måned 2022 med henblik på ikrafttrædelse 1. september 2022.
Formål med praksisplanlægning
Formålet med praksisplanlægningen er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og af kvaliteten på området.
Med planen skal det desuden tilstræbes, at der i hele regionen er et tilstrækkeligt antal fysioterapipraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Praksisplanen skal sætte en retning for fysioterapipraksis, der bidrager til:
Målsætninger i praksisplanen
Samarbejdsudvalget for fysioterapi har ønsket en enkel og fokuseret praksisplan, med klare visioner for arbejdet i de kommende år, inden for en række overordnede temaer. Med planen beskrives udfordringer og udviklingspotentiale i fysioterapipraksis og der formuleres fælles målsætninger for arbejdet med disse.
Målsætninger:
Høringssvar
Praksisplanen var i høring i perioden 15. oktober 2021 til 15. februar 2022 (se alle høringsparterne i bilag 5). Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante og ambitiøse målsætninger.
Høringen har især givet anledning til ændringer i afsnit vedrørende ridefysioterapikapaciteten på side 19-21 (bilag 1). Sundhedsstyrelsen har blandt andre bemærket, at der er stor geografisk ulighed i tilbuddet om ridefysioterapi og disse bemærkninger har givet anledning til præciseringer i praksisplanen. (Ridefysioterapi er en behandlingsform, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber).
Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet. For hver del er angivet om bemærkningerne har givet anledning til ændringer, inddrages i implementeringen af planen, eller ikke giver anledning til ændringer, samt hvordan eller hvorfor bemærkningen er håndteret sådan.
Datagrundlag
Databilag til praksisplanen med markerede ændringer fremgår af bilag 2. Det bemærkes, at databilaget ikke er opdateret med nye data efter høring. Praksisplanen bygger derfor på 2019 data for den del der vedrører afregning af ydelser. Det skyldes, at 2020 ikke var et repræsentativt år for forbruget af fysioterapi grundet nedlukningen af fysioterapipraksis i foråret 2020 som følge af corona-pandemien. Dertil kommer, at der er indført et nyt afregningssystem i 2021, der aktuelt ikke er færdigimplementeret, og at data derfor endnu ikke kan opgøres på planlægningsområder.
Implementering af praksisplan for fysioterapi 2022
Der ventes nedsat en implementeringsgruppe under Samarbejdsudvalget for fysioterapi, bestående af parter fra kommuner, region og repræsentanter for fysioterapipraksis i regionen, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for fysioterapi 2022.
Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for fysioterapi, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.
Den endelige praksisplan vil blive tilgængelig på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget den 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022. Derudover forelægges den endelige praksisplan for KKR den 21. juni 2022 og de 29 kommunalbestyrelser i perioden maj-september 2022.
Charlotte Hosbond/ Tine Eja Bonke
19089584
Bilag 1: Endelig praksisplan for fysioterapi 2022
Bilag 2: Grundbeskrivelse for Praksisplan for fysioterapi 2022
Bilag 3: Samlede høringssvar - Praksisplan for fysioterapi 2022
Bilag 4: Skema over håndtering af høringssvar
Bilag 5: Høringsliste vedr. praksisplan for fysioterapi 2022
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Anbefalet.
Leila Lindén (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 25. maj 2022:
Anbefalet
Regionsrådet udpeger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der lægges med nærværende sag op til at regionsrådet godkender to nye medlemmer til regionshandicaprådet på baggrund af indstillinger fra Psykiatriforeningens Fællesråd.
Regionshandicaprådet er sammensat af fem medlemmer fra Danske Handicaporganisationer og to medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Der blev på møde i regionsrådet den 10. maj 2022 udpeget fem medlemmer til regionshandicaprådet, indstillet af Danske Handicaporganisationer, samt godkendt et revideret kommissorium. Psykiatriforeningens Fællesråd har nu indstillet deres to medlemmer til regionsrådets godkendelse.
Psykiatriforeningens Fællesråd indstiller følgende:
Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de to medlemmer blive en del af det nye regionshandicapråd.
Når regionsrådet har udpeget medlemmerne til regionshandicaprådet, vil det blive lagt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. maj 2022, forretningsudvalget 7. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
21076189
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2022:
Koncerndirektionen gav en mundtlig orientering om amputationer.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2022.
Jens Gordon Clausen
21052693
Baggrund
Administrationen blev på regionsrådsmødet den 22. marts 2022 bedt om at undersøge mulighederne for, at udenlandske personer med en sundhedsuddannelse, herunder ukrainske flygtninge, hurtigere kunne indgå i det danske sundhedssystem. Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget behandlede derfor en sag om autorisation af sundhedspersoner fra 3. lande den 28. april 2022. Et enigt udvalg besluttede, at forretningsudvalget skulle orienteres.
Praksis for autorisation af sundhedspersonale
Autorisation af sundhedspersonale varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Region Hovedstaden har ingen selvstændig indflydelse på sagsbehandlingstiden og har heller ikke mulighed for at fremme behandlingen af ansøgninger.
Siden 1. marts 2022 har Styrelsen for Patientsikkerhed ændret praksis. Ændringen betyder, at alle med CPR-nr. og bopæl i Danmark prioriteres ud fra forventningen om, at disse hurtigst vil kunne bidrage til det danske sundhedsvæsen. I løbet af marts måned er der sager for 150 personer, der opfyldte kravet om CPR og bopæl, behandlet. Af de 150 var der 70 læger, 20 tandlæger og 60 sygeplejersker. Denne gruppe vil ukrainske flygtninge, som har fået midlertidigt ophold i Danmark, også være en del af fremover. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har der fra 1. januar 2022 og til nu modtaget ansøgning om autorisation fra to ukrainere med en sundhedsuddannelse. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at det samlede antal ventende på autorisation samt ventetider opgøres hvert kvartal, dog 1. gang ved udgangen af 2. kvartal 2022.
Ansøgere om autorisation i Danmark opdeles efter, hvilket land uddannelsen er taget i. Der opdeles i 2-3 grupper afhængig af uddannelse:
Fælles for de to første kategorier er, at ansøger blot skal indsende ansøgning der opfylder de formelle krav. I 2021 besluttede Danske Regioner af hensyn til patientsikkerheden at indføre et nationalt krav om bestået Sprogprøve 3 for alle, der ikke er danske statsborgere eller har gennemført minimum en gymnasial uddannelse i Danmark.
For læger gælder, at alle, hvis sag er behandlet og som opfylder sprogkravet, kan komme til medicinsk fagprøve uden unødig ventetid. Fagprøven udbydes af Københavns Universitet i samarbejde med Region Hovedstaden. Hvis fagprøven bestås, kan man hurtig komme på kursus i sundhedslovgivning, og derefter vil man være klar til evalueringsansættelse. Evalueringsansættelser sker på normale vilkår. Det er administrationens vurdering, at Region Hovedstaden kan rumme alle evalueringsansættelser, hvis ansøgerantallet er på niveau som nu.
Efter Styrelsen for Patientsikkerheds praksisændring af 1. marts 2022 er det ikke længere godkendelsen af uddannelsen, der forsinker processen. Det er derimod sprogprøvedelen, og for lægerne også den medicinske fagprøve.
22027159
Det foregående regionsråd indgik med budget 2020 en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. Det blev med aftalen om værdibaseret sundhed slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:
Ligeledes blev det besluttet, at forretningsudvalget kvartalsvist skulle have forelagt et dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer).
Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 1. kvartal 2022 til orientering. Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.
22009919
Bilag 1: Dataoverblik 1. kvartal 2022
Siden 2019 har Center for Økonomi i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg lavet en opfølgningen på budgetinitiativerne år for år. Opfølgningen har siden december 2019 været anvendt som internt arbejdsredskab for administrationen. Derudover har opfølgningen været fremlagt forretningsudvalget med 2-3 måneders mellemrum for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og administrationen med implementering af budgetinitiativer, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser.
Senest er opfølgningen for budgetinitiativerne for 2022 blevet forelagt forretningsudvalget den 15. marts 2022.
Vedlagt som bilag 1 er opfølgningen på budgetinitiativerne for 2022, som er opdateret af koncerncentrene pr. 12. maj 2022.
Forsinkede initiativer er markeret med gult (begrundelse givet i kommentarfeltet i bilag 1):
21066781
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2022 pr 31. maj 2022
Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om kontrol med afregning af udgifter i praksissektoren. Undersøgelsen igangsættes efter en forundersøgelse, som Region Nordjylland og Region Midtjylland har bidraget til. Region Hovedstaden indgik ikke i forundersøgelsen.
Hovedformålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet og regionerne har sikret en effektiv kontrol med afregning af honorarer til alment praktiserende læger og speciallæger.
Det undersøger Rigsrevisionen via tre delmål:
Alle regionerne indgår i undersøgelsens delmål 2 mens alene Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland indgår i undersøgelsens delmål 3.
Det er Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen kan afrapporteres i en beretning til Statsrevisorerne i februar 2023.
Administrationen orienterer medlemmerne af regionsrådet, når beretningen offentliggøres.
22012051
Baggrund
Regionens kontrakter på tekstiler udløber ultimo 2023, og der skal derfor forberedes et nyt udbud. Udbuddet gælder alle tekstiler - det vil sige både uniformer, patienttøj og fladvarer (lagener, håndklæder mv.). Der skal ligeledes forberedes nyt udbud vedrørende vaskeriydelser.
Der er i den forbindelse nedsat en styregruppe under ledelse af af vicedirektør på Nordsjællands Hospital, Maiken Ruders, med repræsentanter fra både Region Hovedstadens koncernindkøb, centralvaskeriet og de øvrige hospitalsmatrikler. Under styregruppen er der nedsat to arbejdsgrupper - en, der har fokus på uniformer (og logistik) og en, der har fokus på patienttøj og fladvarer. Arbejdsgrupperne ledes af koncernindkøb og rummer repræsentanter på tværs af faggrupper og matrikler.
Arbejdets fokusområder bliver at sikre:
i de kommende uniformer til gavn for personale, patienter og miljøet i mange år frem. De tre fokusområder er arbejdsgruppernes pejlemærker i det forestående arbejde, og det endelige udbud vil være med udgangspunkt i en række produktkrav (kravspecifikation), der falder inden for pejlemærkerne.
Det kommende udbud af vaskeriydelser sorterer ikke under styregruppens eller arbejdsgruppernes arbejde, men resultatet af projektet ”Bedre tekstiler” vil få en central betydning for indholdet af det kommende udbud af vaskeriydelserne.
Involvering
Det er altafgørende for processen, at personalet og patienterne involveres, samt at tidligere erfaringer også inddrages. Derfor er der indtænkt involveringsaktiviteter frem mod igangsættelsen af udbuddet - blandt andet via afprøvning af uniformer og patienttøj på alle hospitaler. Region Hovedstadens MED-udvalg (RMU) vil løbende blive orienteret og har sammen med blandt andet hospitalsdirektørkredsen og koncerndirektionen været involveret forud for arbejdets opstart.
Status
Styregruppen og arbejdsgrupperne har afholdt sine første møder, og processens kritiske punker er identificeret.
Forventningen er, at arbejdsgruppernes arbejde strækker sig resten af 2022, og at selve udbuddet er færdigt ultimo 2023.
Forretningsudvalget vil få en løbende opdatering som formandsmeddelelse på de møder, hvor der er væsentligt nyt at berette.
22027150
Den 1. april 2022 udbrød der brand i en af scannerne på Herlev Hospital. Regionsrådet er tidligere blevet orienteret om branden.
Administrationen er fortsat i gang med at afdække de samlede udgifter og meromkostninger, som branden har medført. Overblikket vil indgå som et helt centralt element i de igangværende forhandlinger, som regionen med bidrag fra regionens forsikringsmægler har med leverandøren af den scanner, der brød i brand, samt med regionens forsikringsselskab.
Det er forventningen at kunne forelægge en sag for regionsrådet på mødet i august 2022, hvori der redegøres for drøftelserne med leverandøren og dennes forsikringsselskab og med regionens eget forsikringsselskab. I sagen vil administrationen bede om regionsrådets bemyndigelse til at indgå aftaler med hver af parterne, samt eventuelt søge om særskilt bevilling til afholdelse af de udgifter foranlediget af branden, som det ikke er muligt for regionen af få erstatningsdækket.
Indtil der er indgået aftaler med de to parter, vil regionen være nødsaget til at afholde nogle af udgifterne forbundet med reetablering efter branden. Disse udgifter vil indgå i det overblik, som administrationen er i gang med at tilvejebringe inden de kommende forhandlingerne med sagens øvrige parter.
22030977
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
21052696
Mandag den 13. juni 2022: Virtuel præsentation af Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner, kl. 15.00 - 17.00
Torsdag den 16. juni - Søndag den 19. juni 2022: Folkemøde på Bornholm.
Tirsdag den 21. juni 2022: Tematur på det regionale område tirsdag den 21. juni 2022, kl. 9.00 - 15.00 for regionsrådsmedlemmer
Tirsdag den 28. juni 2022: Tematur på sundhedsområdet tirsdag den 28. juni 2022, kl. 9.00 - 16.00 for regionsrådsmedlemmer
Fredag den 26. august 2022: Kursus i patientrettigheder, patientsikkerhed og patientklagesystemet, kl. 10.00 - 16.00 i København
Torsdag den 6. oktober 2022: Kursus i sociale medie, kl. 16.00 - 20.00 i København