Bilag 1: Bilag 1: Udbudsgrundlag A22Godkendt
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 250 mio. kr. til flere grønne regionale busser og accelerering af omstillingen til grøn flextrafik. Der udmøntes 50 mio. kr. årligt fra puljen i 2022-2026. Til puljen i år kan regionen søge tilskud til buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E.
I regeringens aftale om Infrastrukturplan 2035 er der afsat 250 mio. kr. til flere grønne regionale busser og accelerering af omstillingen til grøn flextrafik. Det er særligt omkostningstungt at omstille de lange regionale busruter, og derfor er puljens formål at understøtte omstillingen og målsætningerne i regionernes klimasamarbejdsaftaler med regeringen. Med klimasamarbejdsaftalerne forpligter regionerne sig til ambitiøse mål for at bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren - i samarbejde med regeringen. I klimasamarbejdsaftalen har Region Hovedstaden forpligtet sig til at stille krav om nulemission ved nye udbud af buslinjer med driftsstart fra 2024.
Puljen er i høring nu, og både Danske Regioner og Region Hovedstaden planlægger at afgive høringssvar. Puljen lægger op til at prioritere midler til nulemissionsbusser og -køretøjer samt ladestandere. Nulemissionsbusser er busser uden lokal udledning af CO2 og luftforurening og som kører på el eller brint. Der kan søges om medfinansiering på op til 50% af meromkostningerne ved omstilling til nulemission ift. en ny dieselkontrakt. Der kan søges om støtte til buslinjer, der indgås ny kontrakt med i 2022 eller 2023, og puljen har i år ansøgningsfrist d. 15. september. Puljen er målrettet regionale busruter, men kommunale ruter kan indgå hvis de er en del af et fælles udbud med regionale busruter. Regionen modtog ca. 11,3 mio. kr. i støtte fra Grøn buspulje på Finanslov 2020 til omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N svarende til 75% af meromkostningerne ift. dieselbusser. Elbusserne vil køre på de tre linjer fra december 2022.
Udbuddet af buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E er i gang, og der forventes at indgå kontrakt med en operatør til september 2022. I udbuddet er der stillet krav om nulemission. Dermed er det muligt at søge puljen med disse buslinjer. Movia har tidligere estimeret de årlige meromkostninger ved omstillingen af 15E, 150S, 55E og 65E til nulemission til ca. 4,9 mio. kr. Regionen har afsat midler på budgettet til at dække evt. meromkostninger. Over de ti garanterede år på buslinjernes kontrakter vil regionen kunne søge om et samlet tilskud fra puljen på 24,5 mio. kr., såfremt estimatet i de endelige kontrakter holder. Udspillet til Infrastrukturplanen, der inkluderede en grøn buspulje, var offentligt, da regionen fastsatte rammerne for udbuddet.
Fra 2022-2026 skal de fleste af regionens øvrige buslinjer genudbydes. Som en del af Klimasamarbejdsaftalen med regeringen er det regionens målsætning at udbyde disse med krav om nulemission. Der fastsættes rammer for udbuddet af 250S og 94N i år, hvorefter puljen kan ansøges for disse buslinjer til næste år, mens også 200S, 350S, 400S og 500S samt en række af regionens R- og N-busser skal genudbydes over de kommende år. De præcise tidspunkter vil afhængige af en række optioner, men regionen kan umiddelbart søge puljen i alle ansøgningsår. Der kan søges om tilskud til at dække estimerede meromkostninger ift. nye dieselkontrakter. Dermed er det muligt at søge om tilskud fra puljen selvom en omstilling til nulemission vil give en besparelse ift. den eksisterende kontrakt (som det fx vurderes ift. 250S), hvis omstillingen vurderes at give meromkostninger ift. en ny dieselkontrakt. Movia forventer generelt en merpris på nulemission på 0-7% ift. en nye dieselkontrakter.
Regionernes patientbefordring er også omfattet af puljen. Regionen Hovedstadens patientbefordring skal genudbydes i 2023 med ny kontrakt gældende fra 2024, og regionen vil dermed kunne søge om tilskud fra puljen her. Ved seneste udbud af patientbefordringen blev en af delaftalerne (10 biler) vundet med nulemission svarende til ca. 4% af udbuddet. I klimasamarbejdsaftalen har Region Hovedstaden forpligtet sig på, at minimum 75% af køretøjerne skal have CO2-neutralt drivmiddel eller være nulemission fra 2024. Der vil blive fremlagt en selvstændig beslutningssag om at søge tilskud til omstilling af patientbefordringen tættere på udbudsprocessen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen ansøge den statslige pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik for buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E. Indstillingen vil bidrage positivt til indfrielse af regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål, særligt verdensmål 11 og regionens målsætning om at omstille alle buslinjer til nulemission frem mod 2030.
Der vil være konkurrence fra de øvrige regioner om midlerne i puljen. Ved at søge om så stor en potentiel andel af puljen, 24,5 mio. kr. ud af puljens 50 mio. kr., vil der være en risiko for at regionen ikke får tilsagn til det fulde støttebeløb. Administrationen har en forventning om at puljen forsøges prioriteret, så alle regioner får støtte fra puljen. Midlerne fra puljen vil være supplerende, da regionen i budgettet har afsat midler til, at udbuddene af emissionsfri busser kan blive dyrere end diseludbud.
Såfremt regionen modtager støtte på 50% af de forventede meromkostninger ved omstillingen af 15E, 150S, 55E og 65E til nulemission, vil de forventede årlige meromkostninger reduceres til ca. 2,5 mio. kr.
Sagen fremlægges for udvalget for trafik og regional udvikling d. 20. juni 2022, forretningsudvalget d. 16. august 2022 og regionsrådet d. 23. august 2022.
David Meinke/Morten Heile Hass.
22027952
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget beder om, at administrationen forud for forretningsudvalgets behandling af sagen undersøger om, at det er muligt at stille krav til, at reklameretten ikke kan tilbagetrækkes i kontraktperioden.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Den nuværende kontrakt for buslinjerne 250S, der kører mellem Dragør og Bagsværd st. og natbuslinje 94N, der kører mellem Hillerød st. og Rådhuspladsen udløber i december 2024, hvorfor driften af linjerne skal genudbydes i forbindelse med Movias ubud, A22. Udbudsbetingelserne for bustrafikken definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler og skal derfor besluttes, inden buslinjen udbydes.
Som en del af Region Hovedstadens opgave med at skabe forbindelser på tværs af regionen, har regionen ansvaret for buslinje 250S, der kører mellem Dragør og Bagsværd st. og natbuslinje 94N, der kører mellem Hillerød st. og Rådhuspladsen. Buslinjerne 250S og 94N skal genudbydes i forbindelse med Movias kommende udbud, A22. De to linjer udbydes i samme kontrakt og vil dermed blive kørt af samme operatør og med samme busmateriel. Kontrakterne udbydes med en varighed på op til 14 år. Stilles der krav om nulemision vil regionen kunne søge den grønne buspulje fra Infratrukturaftalen til næste år om medfinansiering af evt. meromkostninger ved omstilling af buslinjerne. Administrationen beskriver puljen og muligheden for at søge om medfinansiering til buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E i beslutningssag, der også behandles på dette møde.
Anbefalinger til udbudsbetingelser
Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinje 250S og 94N tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet denne sag og som uddybes nærmere i sagens bilag 1.
| Der kan stilles krav om: | Administrationens anbefaling |
| Driftsomfang | 68.400 timer/18 busser |
| Buslængde | 12,9-13,7 meter |
| Emissionsfrihed | Ja |
| Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus | Ja |
| Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning | Ja |
| Elektriske ramper | Ja |
| Reklamer | Ja |
| Digital information | Ja |
Driftsomfang og buslængde:
Movia anbefaler at det nuværende driftsomfang fastholdes. Dette svarer til 18 driftsbusser med en længde på 12,9-13,7 meter. Administrationen er i øjeblikket i dialog med Gladsaxe Kommune om en mulig omlægning af linjen gennem Bagsværd Erhvervskvarter jf. meddelelse 2. Denne omlægning vil kunne ske med det anbefalede antal driftsbusser, men kræve en opjustering af antal driftstimer. Hvis omlægningen besluttes i forbindelse med trafikbestillingen for 2023 i oktober 2022, vil Movia tilpasse antallet af driftstimer i udbuddet. Som det fremgår af meddelelsen, vil der ikke være merudgifter forbundet med omlægningen.
Emissionsfrihed mm.:
Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med staten, hvor regionen forpligtede sig til at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Det betyder, at der hverken må være CO2- eller partikeludledninger som følge af bussernes drivmiddel, som forventeligt vil blive el- eller brint. Movia har på baggrund af det forventede driftsomfang lavet modelberegninger for prisen for omkostningerne ved krav om emissionsfrihed sammenholdt med den nuværende pris. Modelberegningerne viser en forventet besparelse på ca. 2,5 mio. kr. Vurderingen er ikke et generelt udtryk for at nulemissionsdrift vil være billigere en dieseldrift, da der er mange faktorer, der har indflydelse - heriblandt konkurrence og prisen på de eksisterende kontrakter. Movia forventer generelt en meromkostning på 0-7% for nulemission sammenlignet med nye dieselkontrakter.
Movia anbefaler som noget nyt, at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 90.000 kr. årligt for linjerne i dette udbud.
Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, sker opvarmningen af busserne i kolde perioder med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Udviklingen de seneste år har dog medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 600.000kr. årligt for linjerne i dette udbud. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.
Elektriske ramper
Region Hovedstaden stillede sidste år i forbindelse med udbud af linjerne 150S, 15E, 55E og 65E krav om elektriske ramper i busserne. Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper.
Sidste års udbud er endnu ikke afgjort, og der er dermed ikke gjort erfaringer med hverken pris eller drift af de elektriske ramper. Movia vurderer dog, at krav om elektriske ramper vil betyde en merudgift på ca. 300.000 kr. årligt for 250S og 94N.
Reklamer
Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere.
Digital trafikinformation
Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.
Udbuddet af de nye kontrakter vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2023. Den nye kontrakt vil få driftstart i perioden oktober 2024 – juni 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer i A22 skal følge det nuværende driftsomfang for linjerne og stille krav om:
Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.
Movias vurdering af meromkostninger ved omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og er derfor behæftet med usikkerhed.
Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.
Modelberegninger estimerer en besparelse ved genudbud af linjerne med krav om emissionsfri drift på 2,5 mio. kr. årligt, mens krav om livscyklusanalyser, emissionsfri opvarmning og elektriske ramper, kan medfører merudgifter på op til 1 mio. kr. årligt. Dermed forventes en årlig besparelse på driften på ca. 1,5 mio. kr. årligt fra 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni, forretningsudvalget den 16. august og regionsrådet den 23. august 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22027626
Bilag 1: Bilag 1: Udbudsgrundlag A22
Bilag 2: Bilag 2: Miljøteknisk bilag - udbudsgrundlag A22
Administationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Formanden satte indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (2), i alt 8
Imod stemte: B (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstilling blev hermed anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. på budgetaftalen for 2022 til at kortlægge farlige og mangelfulde strækninger for cyklister og til at forbedre mulighederne for at kunne medbringe cykler i busserne. Den 4. maj 2022 besluttede Movias bestyrelse en etårige forsøgsperiode med gratis cykelmedtagning i busserne. I denne sag udmøntes 1,2 mio. kr. af de afsatte midler til en kampagne, som skal understøtte Movias etårige forsøg med gratis cykelmedtagning i busser, mens de resterende 0,8 mio. kr. udmøntes senere.
I Trafik- og Mobilitetsplanen for hovedstadsområdet arbejdes med 5 strategiske indsatsområder for at reducere trængslen og klimaaftrykket i regionen og skabe et sammenhængende transportsystem, der kan håndtere den store tilvækst af befolkning og arbejdspladser i regionen. To af de strategiske indsatsområder er at gøre den kollektive trafik til førstevalg for flere, og at sikre flere cykelpendlere. Fælles for begge er at sikre en nødvendig infrastruktur for at øge attraktiviteten og konkurrencedygtigheden for begge transportformer. Rejsetiden i den kollektive trafik forbedres markant ved kombination med cykel og kan på mange rejser konkurrere med rejsetiden i bil. Derfor har regionen på både budgetaftalen for 2021 og 2022 afsat midler til henholdsvis forbedring af cykelparkering ved regionale knudepunkter og bedre muligheder for at medbringe cykler i busserne.
Movias etårigt forsøg med gratis cykelmedtagning
Efter at regionsrådet med budgetaftalen for 2022 afsatte midler til at forbedre muligheder for cykelmedtagning i busser, vedtog Movias bestyrelse på bestyrelsesmødet d. 4. maj 2022 at gøre cykelmedtagning gratis i hele Movias område i en etårig forsøgsperiode frem til juli 2023. Her må det formodes. at regionens interesse i at gøre cykelmedtagning i busser gratis har haft indflydelse, men også at DSB indfører en ny type cykelbillet i fjern- og regionaltog.
På baggrund af Movias beslutning om en etårige forsøg med cykelmedtagning i bus, anbefaler administrationen at understøtte tiltaget ved at udmønte 1,2 mio. kr. til opmærksomhedskampagne målrettet borgere, passagerer og virksomheder. Der er stadig mange passagerer, der ikke kender eller er i tvivl om mulighederne for at medtage cykel i Movias busser. Kampagnen vil øge opmærksomheden omkring tiltagene og forventeligt medføre flere passagerer i de regionale busser. Målgruppen er cyklister og eksisterende lav-, mellem- og højfrekvente kunder. Disse rammes bedst via et mediemix bestående af egne medier (i og på busserne), outdoor medier (synlighed på gaden) og digitale medier. Følgende er rammerne for og indholdet i kampagnen:
I dag er der få passagerer, der tager cyklen med i bussen. Movia har på baggrund af data fra Rejsekort og mobilbilletter estimeret, at der er en cykel med på 1,5% af afgangene på S- og E-busser (før corona). Der er derfor et stort uudnyttet potentiale for cykelmedtagning og en overkapacitet i busserne i dag. Derfor har administrationen i samarbejde med Movia undersøgt mulighederne for at gøre cykelmedtagning gratis ligesom i Lokaltog. I Lokaltog har det givet en vækst i medbragte cykler på 500% og 7% flere passagerer. Movias tiltag med cykelmedtagning vurderes derfor provenuneutralt som følge af en forventet stigning i antallet af passagerer.
Regler for cykelmedtagning i busser i dag
I alle Movias almindelige busser kan man i dag tage cykel eller el-løbehjul med hele døgnet. Der er dog to undtagelser:
I alle andre buslinjer på hele Sjælland og øerne må man have cykel og el-løbehjul med hele døgnet og året rundt. Cyklen eller el-løbehjulet skal anbringes midt i bussen og den skal spændes fast med sele. I bussen er der højst plads til to enheder, medmindre andet er angivet i bussen. En enhed er enten en cykel, et el-løbehjul, en kørestol eller en barnevogn. I forhold prioritering af pladsen gælder at den kunde, som er steget på først, har fortrinsret.
Mulige tiltag for at forbedre mulighederne for medtagning af cykel
Administrationen har tidligere været i dialog med Movia om mulige tiltag, der kunne skabe bedre muligheder for medtagning af cykler i busser – særligt med fokus på at skabe bedre fysiske rammer. Fokus har været på at skabe plads til flere cykler inde i busserne, da tidligere forsøg med trailere bag på busserne – bl.a. på linje 320R – ikke har været vellykkede. Desværre er der af udbudstekniske årsager store udfordringer ved at ændre på bussernes indretning, da tilbudsgiverne bl.a. også konkurrerer på antallet af sæder. Det medfører at hvis antallet af sæder ændres i løbet af kontrakten, kan øvrige operatører med rette hævde at deres tilbud er blevet behandlet forkert.
Videre proces
Movia vil ved forsøgets afslutning foretage en evaluering, som forlægges Movias bestyrelse, der skal beslutte, om ordningen skal gøres permanent. Udvalget for trafik og regional udvikling vil også få en orientering om resultaterne af forsøget.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Movia igangsætte kampagnen i samarbejde med regionen. Indstillingen vil bidrage positivt til indfrielse af regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål, særligt verdensmål 11, da flere vil cykle og anvende den kollektive trafik.
Movias kundeservice modtager i dag meget få klager om efterladte passagerer med cykel (ca. 2 om måneden), og grundet den lave andel af busser med cykler, vurderes det at risikoen fortsat er lille for at blive efterladt, men det vil være et løbende opmærksomhedspunkt i løbet af forsøgsperioden.
Der afsættes 1,2 mio. kr. til kampagnen. Movia vil forestå udmøntningen af midlerne.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Godkendes | Movia | 1,2 mio. kr. | 2022-2023 | Budgetaftale 2022 |
Udover den skitserede kampagne kommunikeres mulighederne for gratis cykelmedtagning ud gennem Movias og regionens egne kanaler.
Sagen forelægges for udvalget for trafik og regional udvikling d. 20. juni 2022, forretningsudvalget d. 16. august 2022 og regionsrådet d. 23. august 2022.
David Meinke/Morten Heile Hass.
22005918
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling
Anbefalet
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Regionerne kan med afsæt i Lov om Erhvervsfremme udarbejde en regional udviklingsstrategi. Strategien kan ifølge lovgivningen omfatte regionernes opgaver inden for regional udvikling dvs. kollektiv trafik, miljø, kulturel virksomhed og uddannelse. I tilknytning hertil kan strategien desuden orientere sig mod den fremtidige udvikling i regionen for så vidt angår infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt grænseoverskridende samarbejder. Strategien skal udarbejdes i samarbejde med relevante lokale, regionale og nationale interessenter - og skal inden endelig vedtagelse i regionsrådet sendes i offentlig høring.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber med udgangen af 2023. Efter regionens styrelsesvedtægt har Udvalget for trafik og regional udvikling ansvar for forberedelsen af en ny Regional Udviklingsstrategi (RUS). Der fremlægges hermed en procesplan for det kommende arbejde med en ny strategi, der skal gælde fra 2024.
Sagen indledes med oplæg fra direktør David Meinke fra Center for Regional Udvikling.
Formål med en ny regional udviklingsstrategi 2024
Den regionale udviklingsstrategi sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden ønsker at bidrage til at løse de udfordringer, hovedstadsregionen står overfor. Mange af udfordringerne kræver løsninger og samarbejde på tværs af myndigheder, interessenter og fagområder.
Der lægges i arbejdet med en ny strategi op til, at den i endnu højere grad skal sætte retning for udviklingen af hovedstadsområdet. Strategien skal bringe geografien sammen på tværs om udfordringer og problemstillinger, der ofte er komplekse og derfor kræver tæt samspil med vores samarbejdspartnere. Strategien skal dermed italesætte og tilvejebringe fælles løsninger på en række af de centrale udfordringer, som regionen står overfor – herunder kollektiv trafik, uddannelse, miljø og klima.
Proces for kommende strategi gældende fra 2024
Erfaringerne med den nuværende strategi viser, at det er vigtigt at sikre tidlig og tilstrækkelig inddragelse af regionens samarbejdspartnere for at kunne realisere strategiens mål. Der lægges derfor op til at sikre en samskabende proces med regionens interessenter og samarbejdspartnere omkring de udfordringer og krav, som der skal findes fælles løsninger på.
Administrationen har vedlagt forslag til procesplan frem mod vedtagelse af en ny strategi (bilag 1). Procesplanen lægger op til, at Udvalget for trafik og regional udvikling tydeligt involveres i udviklingen af en ny strategi iog i det forberedende samarbejde med relevante interessenter. Desuden vil Miljø- og klimaudvalget løbende blive indtænkt og orienteret om processen, da det må forventes at strategien også vil omfatte miljø- og klimaområdet.
Der lægges i procesplanen op til, at der undervejs vil være mange anledninger til, at medarbejdere, politikere, borgere, eksterne samarbejdspartnere og organisationer, uddannelsesinstitutioner mv. løbende inddrages i drøftelser og kvalificering om strategiske temaer og konkrete målsætninger.
Procesplanen lægger bl.a.op til følgende aktiviteter:
- Temadrøftelse for regionsrådet fx den 25. oktober 2022, hvor Udvalget for trafik og regional udvikling inviterer resten af regionsrådet til at deltage i en fælles drøftelse om fremtidens regionale udvikling i regionen.
- Bilaterale møder med interessenter (udvalgsformænd, administration, regionsrådsformand)
- Fire workshops med vigtige interessenter og eksterne samarbejdspartnere (med politisk deltagelse).
Ovenstående aktiviteter bidrager til at forberede et stort dialogmøde om strategien i efteråret 2022 med op til 200 deltagere. Her inviteres en bred deltagerkreds af centrale aktører indenfor regional udvikling. Dialogmødet faciliteres som en samskabende proces og har til formål at få kvalificeret den viden, ideer og inspiration, der er kommet til syne i det forberedende arbejde. Målet med dialogmødet er, at sikre den kommende strategi understøtter stærke samarbejder og partnerskaber om fremtidens regionale udvikling i Region Hovedstaden.
Det aftales løbende med udvalgsformandskabet, hvornår og hvor ofte i processen der skal sættes et punkt på udvalgets dagsorden for at samle op på og orientere fremdriften i strategiudviklingen.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi 2020-2023
Den nuværende strategi og den tilhørende handlingsplan beskriver regionens mål og indsatser i forhold til de fire indsatsområder: klima og miljø, uddannelse, mobilitet samt sundhed. Strategien danner rammen for udmøntningen af de økonomiske midler, der er afsat af regionsrådet til den regionale udviklingsstrategi. Der er pt. afsat 13,2 mio. kr. til udmøntning årligt.
Midlerne er tiltænkt udviklingssamarbejde med eksterne aktører, der sætter en fælles, visionær og helhedsorienteret retning for hovedstadsregionens udvikling. Midlerne kan ikke udmøntes til egen virksomhed. Midlerne giver i højere grad mulighed for at udvikle og afprøve nye og innovative løsninger på de udfordringer, regionen står overfor.
Den nuværende regionale udviklingsstrategi udløber i 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen arbejder administrationen videre med forberedelsen af en ny strategi for regional udvikling med udgangspunkt i procesplanen og udvalgets tilkendegivelser på mødet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni 2022. Forretningsudvalget orienteres i en formandsmeddelelse om opstart af udvalgets arbejde med den regionale udviklingsstrategi på forretningsudvalgets møde den 16. august 2022.
David Meinke / Iben Fibiger
22034731
Bilag 1: Proceplan for strategi - pol.
Bilag 2: Regional Udviklingsstrategi 2020-2023,
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for regionsrådet:
Udvalget besluttede at udsætte sagen.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet skal udpege et bestyrelsesmedlem til den lokale aktionsgruppe (LAG) Frederikssund-Lejres bestyrelse efter henvendelse fra LAG Frederikssund-Lejre.
Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse fra den lokale aktionsgruppe (LAG) Frederikssund-Lejre med henblik på at få udpeget et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet. Administrationen anbefaler, at der udpeges et medlem af udvalget for trafik og regional udvikling, da de lokale aktionsgruppers virke falder under regional udvikling.
En lokal aktionsgruppe er en forening, som består af et partnerskab mellem borgere, foreninger, virksomheder og lokale myndigheder. Lokale aktionsgrupper udpeges med udgangspunkt i blandt andet andel af befolkningen, der bor i småbyer eller landdistrikter, samt tilbagegang i antallet af beskæftigede. Der findes på nuværende tidspunkt to LAG’er i Region Hovedstaden LAG Halsnæs-Gribskov og LAG Bornholm.
LAG Frederikssund-Lejre er en forening, der arbejder med udvikling og innovation gennem projektstøtte under Landdistriktsprogrammet med henblik på at skabe lokal udvikling i området. Foreningen er finansieret af Bolig- og Planstyrelsen og EU gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Levetiden for en lokal aktionsgruppe følger EU's programperioder. Programperioden 2014-2020 blev i 2020 forlænget af EU-Kommissionen til 2022. LAG Frederikssund-Lejre forbereder derfor den kommende programperiode fra 2023-2027.
I henhold til LAG Frederikssund-Lejre vedtægter har Region Hovedstaden mulighed for forud for nedsættelse af bestyrelsen at udpege et bestyrelsesmedlem fra regionsrådet.
Ved tiltrædelsen af indstillingen udpeges et medlem af regionsrådet til LAG Frederikssund-Lejre bestyrelse.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni og regionsrådet den 21. juni 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22034819
Bilag 1: Indkaldelse til stiftende generalforsamling for LAG Fjordlandet
Bilag 2: Referat af Informationsmøde om oprettelse af ny lokal aktionsgruppe Lejre-Frederikssund
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Kim Rockhill (A), Christoffer Buster Reinhardt (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Udvalget for trafik og regional udvikling blev den 26. april 2022 præsenteret for aftale om en ny model for elevfordeling, som regeringen indgik med en række partier i juni 2021. Lovforslaget, som skal implementere aftalen, blev vedtaget med nogle få ændringer den 9. juni 2022 og træder i kraft 1. juli 2022.Regionsrådet får som noget nyt ansvaret for at godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil. Sagen forelægges med henblik på en drøftelse af principper for gymnasiers ansøgninger om særlig profil med det formål at understøtte administrationens vejledning til de gymnasier, der måtte ønske at ansøge om særlig faglig profil.
Region Hovedstaden har i dag tre profilgymnasier – Sankt Annæ Gymnasium i Valby og Aurehøj Gymnasium i Gentofte, som har særlige musikprofiler, der er uden en tidsbegrænsning, samt Frederiksberg Gymnasium med en særlig medborgerskabsprofil, der er tidsbegrænset og udløber i foråret 2022. Tidligere har Rysensteen Gymnasium haft en tidsbegrænset særlig global citizenship-profil, som ved udløb ikke blev forlænget af Børne- og Undervisningsministeriet. Fælles for de tidligere og kommende regler vedrørende særlige profiler er, at gymnasier, der har særlig profil, kan give ansøgere forrang, hvis skolen vurderer, at ansøgeren har tilstrækkelige individuelle forudsætninger i forhold til profilenHidtil har det været Børne- og Undervisningsministeriet, der har godkendt ansøgninger fra gymnasier, der ønskede særlig profil. Udover de nævnte gymnasier har ingen andre haft særlig profil. Med den nye lovgivning lægges der vægt på særlige faglige profiler, således at den særlige profil knyttes til et fagområde, gymnasiets vægter særligt højt, og profilen vil blive knyttet til bestemte fag. Hidtil har en ansøger fx kunnet have særligt musikprofil uden at vælge faget musik på skolen.
Erfaringer og betragtninger om særlig profil – hidtil og fremadrettet
En særlig profil giver en skole mulighed for at opdyrke et særligt miljø, som kan tiltrække andre eller flere ansøgere. Erfaringerne fra de gældende regler om elevfordeling og gymnasiers særlige profil er, at en skoles særlige profil kan have markant betydning for søgningen, men at den også gør det vanskeligere for "almindelige" unge at opnå plads på gymnasiet, fordi nogle eller alle pladserne er optaget af ansøgere, der udvælges efter særlige regler. Det kan også være vanskeligt at sikre reel gennemsigtighed for borgerne, fordi skolerne er nødt til at skønne, hvilke ansøgere, der på baggrund af deres dokumentation for deres individuelle forudsætninger i forhold til profilen kan reserveres plads til. Jo flere pladser en skole bruger til ansøgere med særlig profil, jo færre pladser vil der være tilbage til helt almindelige ansøgere, der optages på de i øvrigt gældende kriterier. I fordelingszoner – hvor kapaciteten på den enkelte skole opdeles til de tre ”forældreindkomstgrupper” – kan en særlig faglig profil betyde, at pladserne på skolen til én eller flere grupper optages udelukkende af profilansøgere. Omvendt kan en skoles særlige profil medføre, at de omkringliggende gymnasier får færre ansøgere, der fx er dygtige til musik eller optaget af demokrati og samfundsforhold, fordi disse har fået plads på et nærliggende profilgymnasium.
Regionsrådets nye rolle ift. særlige profilgymnasier (særlig faglig profil)
Med regeringens aftale om ny model for elevfordeling skal regionsrådet fra efteråret 2022 godkende nye ansøgninger om særlig faglig profil, og stx, hhx, htx og hf får samme muligheder for at søge om særlig faglig profil (bilag 1). Tidligere har det været Børne- og Undervisningsministeriet som har godkendt ansøgningerne om særlig profil, og kun stx (og hf) har kunnet søge om godkendelse.
Administrationen har fået henvendelser fra flere gymnasier, der allerede nu har tilkendegivet, at de kunne være interesseret i at søge om godkendelse. Frederiksberg Gymnasium har ytret ønske om at fortsætte som særlig profilgymnasium, og Niels Brock – som har fire gymnasier og ikke hidtil har været omfattet af reglerne – har ønsket dialog med administrationen om muligheder og konsekvenser af at blive profilgymnasium. Administrationen forventer derfor, at der allerede i efteråret 2022 vil være ansøgninger om særlig faglig profil, som regionsrådet skal behandle. Ved behandlingen skal regionsrådet lægge vægt på, hvordan effekten af særlige faglige profiler påvirker elevsammensætningen, både på de skoler, der får godkendt en ansøgning om særlig faglig profil, og på omkringliggende skoler. Som led heri kan regionsrådet fastsætte et loft over antallet af profilelever på den enkelte skole. Regionsrådet kan beslutte, at godkendelser af særlig faglig profil gøres tidsbegrænset, ligesom en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis effekten viser sig at være uhensigtsmæssig i forhold til den overordnede målsætning om en balanceret elevsammensætning. Administrationen vil forud for forelæggelsen for det politiske niveau sikre, at disse perspektiver vurderes og indgår i den politiske behandling.
Ansøgninger om særlig faglig profil drøftes i gymnasiesamarbejderne inden forelæggelsen for udvalget for trafik og regional udvikling. En eventuel politiske prioritering afhænger af ansøgningerne (antal og indhold) og kan således ikke beskrives nærmere på dette tidspunkt. Det forventes, at den kommende optagelsesbekendtgørelse indeholder yderligere regler end der fremgår af den nye lovgivning.
Særlig faglig profil
Efter de nye regler ændres grundlaget hvorpå en skole kan søge om særlig faglig profil. Fremover skal en skole have en særligt stærk faglig profil for at kunne blive profilgymnasium. I den nye lovgivning nævnes musik, naturvidenskab eller sprog som eksempler. Den særligt stærke faglige profil kan fx betyde, at det prioriteres at oprette studieretninger med flere fag på højt niveau. Institutionen skal selv godtgøre, at den har en særlig stærk faglig profil, når der ansøges om godkendelse. Ansøgere, der er relevante for den særlige faglige profil, kan få reserveret plads på skolen forud for andre ansøgere. Når det gælder skoler, der ligger i en fordelingszone, vil ansøgere med særlig profil skulle indgå i elevsammensætningen baseret på forældreindkomstgrupper - dog er Sankt Annæ Gymnasium undtaget. En skole kan således ikke undtages fra den elevsammensætning, der gælder for zonen, selv om skolen har en godkendt særlig faglig profil. Konsekvensen heraf kan være, at det for én eller flere indkomstgrupper kun er muligt at få plads på en særlig faglig profilskole, hvis ansøgeren lever op til profilen – og omvendt, at ansøgere, der ikke lever op til profilen, kun kan få plads i én eller flere andre indkomstkategorier. En særlig faglig profil vil dog betyde, at en skole har mulighed for at opdyrke og vedligeholde et stærkt fagligt miljø inden for et fagområde.
Administrationen foreslår en drøftelse i udvalget for trafik og regional udvikling af følgende:
Videre proces
Børne- og undervisningsministeren udsender en ny optagelsesbekendtgørelse, der forventes at fastlægge detaljer omkring godkendelse og indhold af særlige faglige profiler. Indholdet er dog indtil videre ukendt.
På baggrund af drøftelsen vil administrationen sikre dialog med interesserede skoler om ansøgninger om særlig faglig profil. Det forventes, at ansøgninger skal forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022 og regionsrådet 25. oktober 2022. Inden forelæggelsen skal ansøgningerne være drøftet i de kommende gymnasiesamarbejder, som udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på møde den 24. maj 2022. Gymnasiesamarbejdernes nedsættelse forventes at blive drøftet i udvalget for trafik og regional udvikling den 30. august 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.
På baggrund af drøftelsen vil administrationen sikre dialog med gymnasier og hf-kurser om principperne for godkendelse af ansøgninger om særlig profil.
På baggrund af drøftelsen vil administrationen sikre dialog med gymnasier og hf-kurser om principperne for godkendelse af ansøgninger om særlig profil.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22027558
Bilag 1: Faktaark - særlige profiler
Bilag 2: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet pba ny lov
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Kim Rockhill (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Helle Bonnesen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet skal i 2022 udmønte 2 mio. kroner til kultur gennem ”Kulturpulje til Den Næste Generation”, der blev vedtaget i budgetaftalen for Region Hovedstaden 2022. Der er endnu ikke afsat midler til kulturområdet i 2023. Som opfølgning på introduktionen til kulturområdet på udvalgets møde den 2. marts 2022, fremlægges nærværende drøftelsessag om den fremtidige kulturindsats i Region Hovedstaden.
Enhedschef Per Egedal Iskov holder et oplæg om regionens kulturindsats som baggrund for drøftelsen.
Region Hovedstadens kulturindsats har tidligere været rettet mod events og turisme gennem den tidligere eventpulje, hvor store turismefremmende kultur- og sportsbegivenheder opnåede støtte. Siden 2019 har regionen udmøntet midler gennem ”Puljen til kulturfremme”, hvor mellemstore og store kulturbegivenheder er blevet støttet.
I henhold til lov om kulturaftaler § 3a, kan regionerne medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift.
Midler til kulturfremme ved Region Hovedstaden bliver afsat i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger. Kulturindsatsen i Region Hovedstaden er derfor også etårig og størrelsen på puljerne varierer fra år til år. Det kan derfor være en udfordring for kulturaktørerne i regionen at gennemskue, hvad Region Hovedstaden støtter, hvor mange midler, det er muligt for aktørerne at søge og hvilke krav, der er forbundet med en ansøgning af midlerne. Det er også en udfordring for kommunikationen til, og samarbejdet med, kulturaktører i regionen, da aktørernes projekter typisk modnes over en flerårig periode. Hvis der er et ønske om at regionen skal spille en aktiv rolle i at påvirke og forme kulturen og dermed styrke regionens attraktivitet, så vil det være en fordel at arbejde med fler-årige bevillinger.
Administrationen har derfor udarbejdet to scenarier for den fremtidige kulturindsats ved Region Hovedstaden til drøftelse:
Scenarie 1: Region Hovedstaden fortsætter med etårige bevillinger, hvor midler til kultur afsættes i løbet af de årlige budgetforhandlinger, hvor det i de fleste tilfælde vil være nødvendigt at regionsrådet ligeledes justerer administrationsgrundlaget i forbindelse med udmøntningerne.
Scenarie 2: Region Hovedstaden arbejder med en fast udmøntning af kulturmidler, ud fra samme administrationsgrundlag, over en flerårig periode. Midlerne udmøntes med udgangspunkt i en politisk vedtaget kulturstrategi som en del af den nye regionale udviklingsstrategi.
Administrationen vurderer, at såfremt Region Hovedstaden fortsat ønsker en kulturindsats er der på aktørsiden behov for udarbejdelsen af en kulturstrategi for en flerårig indsats på kulturområdet. Dette giver samtidig regionsrådet mulighed for at præge hvilken retning kulturen i regionen skal bevæge sig. Eks. med fokus på kulturaktiviteter i hele regionen.
Denne vurdering baseres på kommunikation med tidligere ansøgere af kulturmidlerne, samt afholdelse af info- og dialogmøder om kulturmidler. Der er en stor efterspørgsel fra kulturaktørerne for en flerårig indsats på kulturområdet i Region Hovedstaden. Både på grund af behovet for klarhed om tilgængelige puljemidler, men samtidig også en efterspørgsel på, at regionen bidrager til at udvikle og støtte nye dagsordner på kulturområdet, indenfor f.eks. bæredygtighed, digitalisering, sundhed og sammenhængskraft på tværs af regionen.
En flerårig indsats vil skabe et bedre udgangspunkt for samarbejdet med kulturaktørerne i regionen og administrationen vil dermed også kunne bidrage til at oparbejde kapacitet og kompetencer hos kulturaktørerne, på tværs af geografien i Region Hovedstaden. Endvidere er det administrationens vurdering, at en langsigtet strategi også vil øge potentialet for at ”geare” regionens kulturmidler.
På baggrund af udvalgets drøftelse, og dialog med kulturaktørerne i Hovedstaden vil administrationen forelægge en sag om den videre proces for den regionale kulturindsats til behandling i efteråret 2022.
Drøftelsessagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22027531
Bilag 1: Oplæg til sag 8 - Fremtiden for kulturindsatsen i Region Hovedstaden den 20. juni 2022
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Helle Bonnesen (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling
I budgetaftalen for 2021 afsatte regionsrådet 1,1 mio. kr. til fremkommeligheds- og tilgængelighedstiltag og 2,0 mio. kr. til busprioritering i signalanlæg, der skal bidrage til at få busserne hurtigere frem. Sagen beskriver regionens igangværende indsatser på området og forbereder udvalget på kommende ansøgninger til den statslige pulje til bedre busfremkommelighed.
Trængslen for busserne er steget med 17% fra 2010 til 2018 og buspassagererne forsinkes tilsammen med 23.400 timer hver dag (2019). Den stigende trængsel påvirker busdriften og dermed passagererne med længere rejsetid og lavere pålidelighed. Det medfører dyrere busdrift, og ringere service for borgerne. En befolkningsundersøgelse, foretaget af Forbrugerrådet Tænk (2021), viser, at der fra over 60% af Region Hovedstadens borgere er opbakning til, at busserne bør prioriteres fremfor bilerne, hvor der er trængsel på vejene, fx. ved at inddrage et eller flere spor til separate busbaner eller helt forbyde bilkørsel hvis der er trængsel. Regionen samarbejder derfor med kommuner og trafikselskaber om at få bussen hurtigere frem på vejene med principper om at:
Projekterne understøtter mål i Regional Udviklingsstrategi (RUS) og Trafik- og Mobilitetsplanen om at gøre kollektiv trafik til et førstevalg for flere, herunder at bidrage positivt til klimaudfordringen.
I forbindelse med den statslige aftale om Infrastrukturplan 2035 er der afsat en pulje til at medfinansiere mindre projekter, der forbedrer bussernes fremkommelighed. Det indgår i regionens arbejde at forberede projekter, der kan søges støtte om i puljen. Puljen udmøntes hhv. i september 2022 og september 2023.
Busfremkommelighed i Region Hovedstaden
Regionen har en række igangværende projekter i gang, der prioriterer busserne på vejene, og at kollektiv trafik bliver et attraktivt førstevalg. Se bilag 1 for beskrivelse af en række af regionens igangværende fremkommelighedsprojekter. Når bussen prioriteres, modvirkes effekten af den stigende trængsel, så bussen som minimum kan overholde sin køreplan, herunder rettidighed – og med målet om at reducere rejsetiden på linjens strækning. Prioritering kan være i form af fysiske anlæg, intelligente signaler og placering af og tilgængelighed til stoppesteder. Se bilag 2 for eksempler på en række konkrete fremkommelighedstiltag.
Der stræbes overordnet efter et forløb, hvor bussen kun skal gøre ophold ved stoppesteder, når passagerer skal af eller på. Foranstaltninger vil have den største effekt, når hele buslinjens strækning inddrages, så den samlede rejsetid reduceres. Reducering af den samlede rejsetid vil i nogle tilfælde gøre det muligt at spare en driftsbus, også selvom det er få minutter det drejer sig om. Modsat kan stigende trængsel uden prioritering af bussen føre til, at der skal indsættes en ekstra bus. Få minutter kan ligeledes være afgørende for rettidighed mellem køreplanlagte korrespondancer til andre bus,- eller togforbindelser.
Prioritering af bussen på vejene giver samlet de regionale busser et kvalitetsløft. Regionen arbejder ligeledes med de mere ambitiøse busfremkommelighedskoncepter som +Way og BRT (Bus Rapid Transit), som (overvejende) lader bussen køre i eget tracé, og gør den (mere) uafhængig af øvrig trafik. Fælles for disse koncepter er, at stoppestedsmiljøet inddrages, herunder tilgængelighed til og fra stoppested, faciliteter og tryghed. Fx er det påvist, at god trafikinformation såsom count down til næste bus, kan halvere den opfattede ventetid og dermed forbedre den samlede rejseoplevelse.
Fremadrettede investeringer
Der analyseres løbende muligheder for at få bussen hurtigere frem. I efteråret 2022 færdiggøres et nyt investeringskatalog for udvalgte linjer med mulige investeringsprojekter. Investeringskataloget indeholder udover specifikke tiltag, der kan reducere rejsetiden, også forslag til forbedring af stoppestedsmiljøer. TRU blev orienteret om kataloget i februar.
Kataloget skal danne grundlag for at søge om medfinansiering fra den statslige pulje til busfremkommelighed, ”Pulje til busfremkommelighed i hele landet”. Administrationen forventer desuden at søge midler fra den statslige pulje i 2022 til et par udvalgte projekter fra forhenværende katalog. Ansøgning om midler forelægges TRU særskilt fra denne sag.
Udviklingsprojekter
Regionen er desuden involveret i at udvikle på metoderne inden for intelligente trafiksystemer (ITS) mhp. at udnytte det samlede net optimalt med fokus på bussernes prioritering (for eksempel på effekten af trafikstyring, se bilag 3). Herunder at øge samarbejdet over kommunegrænser og på tværs af myndigheder og trafikselskaber. Fx har regionen, som en del af den Regionale Udviklingsstrategi (RUS), finansieret projekterne Grøn Bølge til Bussen og DOLL ITS Living Lab (se beskrivelse af projekterne i bilag 4).
Når bussen prioriteres kan det påvirke den øvrige trafik. Prioritering af billister, cykler og busser mv. vurderes og besluttes af den pågældende vejmyndighed, der afvejer prioriteringshensynet til fx den kollektive trafik op mod den generelle trafikafvikling.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. juni 2022.
David Meinke / Birgitte Leolnar
Bilag 1: Bilag 2. Eksempler på busprioriteringstiltag
Bilag 2: Bilag 3. Udvikling - trafikledelse
Bilag 3: Bilag 4. Udviklingsprojekter
Bilag 4: Bilag 1. Igangværende projekter
Tomt indhold
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte på deres møde den 2. marts en procesplan for godkendelse af indkomne ansøgninger til Den Europæiske Socialfond plus.
Grundet behov for at tilpasse processen til Erhvervsstyrelsens procedure for godkendelse af ansøgninger, har administrationen måtte ændre den politiske godkendelse af projektansøgningerne i regionen. Ændringen i beslutningsprocessen betyder, at det er de endelige ansøgninger, som indstilles til beslutning i udvalget for trafik og regional udvikling og regionsrådet. Frist for indsendelse af endelige ansøgninger til administrationen er d. 31. august kl. 12.00.
De endelige ansøgninger behandles i udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober, forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 25. oktober. Efter godkendelse af ansøgninger i Regionsrådet, indsendes ansøgninger til godkendelse i Erhvervsstyrelsen med forventet godkendelse ultimo 2022.
Tidsplan for ansøgningsprocedure kan ses i bilag 1.
I forbindelse med godkendelse af projektansøgninger bliver udvalget præsenteres for forbrug af regionale midler til medfinansiering af projekter.
21054907
Bilag 1: Tidsplan - Den Europæiske Socialfond Plus
Tilpasningen af busnettet til metrocityringen, som åbnede i 2019, blev kaldt Nyt Bynet. Evalueringen af Nyt Bynet blev behandledet af Trafikudvalget på mødet den 28. september 2021. I evalueringen blev der peget på en mulig opgradering ved at omlægge buslinje 250S og den kommunale buslinje 165 og dermed øge driften til Bagsværd. Omlægningen krævede dog yderligere analyser, før den kunne anbefales.
Analysen er nu færdig (bilag 1) og forslaget behandles sideløbende i Gladsaxe Kommune, hvor der også gennemføres en høring.
Analysen beskriver muligheden for at ændre ruten på linje 250S, der ligesom linje 165 har drift mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads. Det foreslås, at linje 250S kan omlægges til den nuværende rute for linje 165, der kører gennem erhvervskvarteret i stedet for ad Hillerødmotorvejen som i dag. Ved en ruteændring på linje 250S afkortes linje 165 ved Bagsværd St. Fordelene ved denne tilpasning er at kunne tilbyde en mere attraktiv forbindelse til erhvervskvarteret fra både Bagsværd St. og København, herunder fra metrocityringen ved Nørrebro St.
Ruteændringen forventes at tiltrække i alt 60-65.000 passagerer på linje 250S, hvoraf omkring halvdelen kommer fra linje 165.
Regionen har beslutningskompetencen til at omlægge bus 250S. Med afsæt i det vedhæftede notat samt udbyttet af Gladsaxe Kommunes parallelle proces, behandler regionsrådet sagen og træffer beslutning i forbindelse med trafikbestilling 2023, som forelægges udvalget for trafik og regional udvikling på mødet den 3. oktober 2022 og Regionsrådet den 25. oktober. Forslaget er udgiftsneutralt for regionen.
Status på stoppestedspar på Hillerødmotorvejen
I forbindelse med Nyt Bynet og omlægningen af linje 250S var det planen, at to nedlagte stoppesteder på Hillerødmotorvejen skulle genbetjenes af bus 250S. Vejdirektoratet meddelte, at stoppestedsparret ikke levede op til de nuværende standarder for trafiksikkerhed. Derfor arbejdede parterne på at tilvejebringe den nødvendige finansiering. Bl.a. udmøntede trafikudvalget på mødet den 26. oktober 2022 midler til at medfinansiere projektet.
Efterfølgende har forligskredsen bag Infrastrukturaftalen udmøntet fuld finansiering af genopretning af stoppestedsparret på Hillerødmotorvejen. Adminstrationen går i dialog med Vejdirektoratet for at sikre, at projektet har busdriften og passagererne i fokus, herunder elementer som tryghed og kombinationsrejser, hvorfor det kan blive aktuelt, at en del af de afsatte midler fortsat bruges i projektet. Administrationen ser på processen for tilbagerulnig af de udmøntede midler og udvalget inddrages, når der foreligger tidsplan og budget.
22017292
Bilag 1: Notat - omlægning af bus 250S
På udvalgsmødet den 26. april 2022 blev udvalget for trafik og regional udvikling orienteret om et brev, som 1. april 2022 var blevet sendt til transportminister Trine Bramsen fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj, for at gøre opmærksom på en ny problemstilling med statens cykelpuljer. Problemet med cykelpuljen er, at tværgående projektsamarbejder med den nye puljebekendtgørelse nu har fået meget sværere betingelser for at ansøge og modtage bevillinger fra statens cykelpulje end tidligere. Vilkårene pålægger kommunerne et stort økonomisk og administrativt ansvar og udgør en forhindring for at f.eks. supercykelstisamarbejdets kommuner kan indsende fælles ansøgninger til anlæg af regionale supercykelstier, ligesom de tidligere har gjort. Ingen af de eksisterende regionale supercykelstier i Region Hovedstaden er etableret alene med kommunale anlægsmidler, der har tværtimod altid indgået statslig medfinansiering.
Transportministeren har svaret regionsrådsformanden i et brev den 19. maj 2022 (bilag 1).
I brevet forklarer ministeren baggrundet for, at reglerne er blevet ændret. I flere af de statsligt medfinansierede tværkommunle cykelprojekter er der desværre sket dét, at en kommune er sprunget fra projektet, hvormed det samlede projekt ikke har kunnet gennemføres som oprindeligt tænkt. Dette har givet anledning til kritik fra Rigsrevisionen. Frafald af kommuner i tværkommunale projekter skaber 'huller' i strækninger på tværs af kommunerne, med potentiel negativ betydning for det samlede projekt, fordi projektet ikke længere har sikret den sammenhæng og værdi, som lå til grund for udvælgelsen til puljestøtte.
I brevet til regionsrådsformanden skriver ministeren, at den nye bekendtgørelse har både fordele og ulemper, og at der er indledt dialog med KL. KL, KTC og Det Kommunale Cykelfagråd havde allerede i december gjort opmærksom på problemstillingen. Region Hovedstaden indgår allerede i. dialogen. Regionsrådsformandens brev til transportministeren medførte nemlig, at Region Hovedstaden (Center for Regional Udvikling) den 2. maj 2022 var inviteret ind til dialogmøde på administrativt niveau i Vejdirektoratet sammen med KL, KTC (Kommunalteknisk Chefforening) og Det Kommunale Cykelfagråd, for at drøfte løsningsmodeller. Alle parter er enige om at arbejde for at finde en konstruktiv løsning.
Styregruppen for supercykelstier, hvor Vejdirektoratet også deltager, har 2. maj 2022 ligeledes drøftet problemstillingen og mulige løsninger og bakker op om at finde en gensidigt acceptabel løsning sammen med Vejdirektoratet samt KL, KTC og Det Kommunale Cykelfagråd - en løsning som tilgodeser alle parters interesser.
Slutteligt i brevet fra transportministeren til regionsrådsformanden fremgår det, at forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 netop har besluttet udmøntnings- og administrationsgrundlaget for cykelpuljen i 2023-2025, hvor den generelle tilskudsprocent til kommunale cykelsti-projekter er fastlagt til 40 %. Tværkommunale ansøgninger, der involverer mindst to kommuner, vil derimod kunne opnå en højere støtteprocent på 50 %. Herigennem tages der højde for, at tvær-kommunale ansøgninger typisk er forbundet med højere administrative udgifter.
Administrationen (Center for Regional Udvikling) samarbejder videre med de relevante parter, herunder Supercykelstisekretariatet, KTC og Det Kommunale Cykelfagråd samt Vejdirektøroratet, om at finde en løsninger. Herunder kigger vi på, hvad forligskredsens beslutning om den forhøjede støtteprocent til tværkommunale ansøgninger faktisk betyder.
18062892
Bilag 1: Svar til regionsrådsformand fra transportminister cykelpuljeproblematik
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Status Letbane forelægges forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Kommune- og Regionsorienteringen for maj 2022 afdækker projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i perioden til og med november 2022. I den periode forventes projektaktiviteter i alle otte kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil både være ledningsomlægninger og rydning af arealer, men også projektets egne anlægsaktiviteter, herunder fx større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.
Et særligt opmærksomhedspunkt i denne orientering er anlægsarbejdet og etablering af nye signalanlæg foran Herlev Hospital.
Næste Kommune- og Regionsorientering bliver fremsendt til ejerne medio august 2022.
22015808
Bilag 1: Kommune- og regionsorientering, maj 2022
I den landspolitiske aftale om Infrastrukturplan 2035 er der afsat 700 mio. kr. i perioden 2022-2025 til et statsligt bidrag til regionerne til fornyelse af infrastrukturen på lokalbanerne (også kaldet privatbanerne).
Aftaleparterne er blevet enige om fordelingen af de 700 mio. kr. og af dem udgør Region Hovedstadens andel 164,9 mio. kr. svarende til 24% af de samlede midler.
Af de 700 mio. kr. er særskilt afsat 255 mio. kr. til renovering af Østbanen i Region Sjælland, mens de resterende 445 mio. kr. fordeles efter fornyelsesbehovet i perioden 2021-2030.
Regionrådet har i forbindelse med Budget 2020 godkendt plan for fornyelse af lokalbanerne til samlet set 500 mio. kr. Fornyelsesarbejderne løber i perioden 2020 til 2026 og finansieres gennem årlige låneoptag som optages sideløbende med, at udgifterne til fornyelse af infrastrukturen afholdes.
Som følge af aftalen om statsligt bidrag til efterslæb og vedligehold planlægges låneoptag fremover reduceret svarende til udbetalingen af de 164,9 mio. kr., som forventes udbetalt årligt i perioden 2022 til 2025. Administrationen er i dialog med Trafikstyrelsen, som oplyser, at der endnu ikke er lagt en endelig plan for den praktiske udmøntning af midlerne. Administrationen kan på nuværende tidspunkt derfor ikke sige noget om hvordan det statslige bidrag vil påvirke de kommende års budgetter.
Det statslige bidrag på 164,9 mio. kr. vil dog alt andet lige medføre, at det regionale udviklingsområde påvirkes positivt af reducerede låneafbetalinger over 25 år som følge af udbetaling af det statslige bidrag.
Når der foreligger en endelig afklaring omkring udmøntning af det statslige bidrag, vil administrationen forelægge en sag for regionsrådet, om håndteringen af bidraget på det regionale udviklingsområde.
18049002
Bilag 1: Fordeling af midler til privatbanerne
Region Hovedstaden samarbejder med kommunerne om opgradering af buslinjerne 200S og 400S med den højklasset trafikløsning Bus Rapid Transit (BRT). BRT er højklassede bussystemer med højt serviceniveau og hyppige afgange. BRT kører som udgangspunkt i egne vognbaner med signalprioritering i lyskryds og dermed høj rejsehastighed og pålidelighed. Stoppestederne på BRT-linjer har karakter af stationer med niveaufri ind- og udstigning, og BRT-busserne vil være eldrevne ledbusser med høj passagerkomfort. BRT er dermed et højklasset kollektivt transportsystem, der kan tiltrække – og transportere – væsentligt flere passagerer end ordinære
Statslig finansiering af VVM-undersøgelse (miljøkonsekvensvurdering) af opgradering af buslinje 200S og 400S, samt medfinansiering til anlæg indgår i regeringens aftale om Infrastrukturplan 2035. Der pågår et afklaringsarbejde mellem parterne forud for VVM-undersøgelserne, som David Meinke kort giver en status på. VVM-undersøgelserne udgør det endelige beslutningsgrundlag beslutning om anlæg af BRT.
I følgende link kan I finde en kort redegørelse og video om trafikløsningen BRT: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/busser-og-lokalbaner/Sider/BRT-h%C3%B8jklasset-transport.aspx
Centerdirektør David Meinke giver en kort mundtligt status på arbejdet med BRT.
21060428
Anlægsarbejdet i forbindelse med Hovedstadens Letbane er i gang. Anlægsarbejdet udfordrer fremkommeligheden for både biler, cykler og busser i hele Ring 3. Det rammer også de regionale busser 300S og 30E.
Generelt for de regionale busser ses det, at passagerne vender tilbage efter restriktionerne fra covid er ophævet. Dette viser sig dog ikke i samme grad for bus 300S og 30E. Passagerne i de to busser er de fremtidige brugere af letbanen. For at sikre de bedste forudsætninger for letbanen, så er det centralt at fastholde passagerne i den kollektive trafik i korridoren.
Afbødning
For at sikre en stabil drift for passagerne, slås driften på de to linjer sammen, således at busmateriel og driftsomfang i højere grad tænkes sammen. På de to linjers fællesstrækninger kommer linje 30E ikke hurtigere frem end linje 300S, derfor vil det for kunderne være en fordel at stoppestedsmønsteret på de to linjer er ens. Kun mellem Park Allé i Brøndby og Glostrup Hospital i Glostrup afviger ruten på de to linjer, men når Letbanen åbner i 2025, vil alle passagerer skulle rejse via Glostrup St. som for linje 300S.
For at adskille forsinkelser der opstår forskellige steder på ruten, oprettes 3 individuelt planlagte loops på linje 300S, hvor Gladsaxe Trafikplads bliver et vigtigt knudepunkt. De tre loops er:
• Ishøj – Gladsaxe trafikplads (via Glostrup St.)
• Glostrup St. – DTU, Rævehøjvej (køres ikke søndage)
• Gladsaxe Trafikplads – Gl. Holte
Cirka 20% af passagerne vil blive tvunget til et skift, mens 80 % af passagerne vil opleve en mere stabil og forudsigelig drift, hvor bussen kommer til tiden. Movia vil i køreplanlægningen lægge vægt på mindst mulig skiftetid ved Gladsaxe Trafikplads.
Regionen har afsat 8,5 mio. kr. ekstra årligt til busdriften i Ring 3 frem mod letbanens åbning i 2025. Disse midler dækker over ekstra køretid og indtægtstab pga. passagerfald.
15005560