Bilag 1: Bilag 1 - Udkast til Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2023 og nærmeste årForretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Dagsordenen blev godkendt.
Martin Geertsen (V) forlod mødet kl. 12:03 og kom tilbage kl. 12:45.
Mødet sluttede kl. 12.50
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget abefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. november 2022:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.
Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2023 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2023 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Administrationens udkast til den prioriterede liste er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen over for alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer inden for udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen. Grundvandsområder er administrative enheder, udpeget af regionen ved at slå de oplande, hvorfra drikkevandet indvindes, sammen til 54 grundvandsområder (bilag 2). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres.
Oversigt over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2023 hvad angår grundvand og indeluft
Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2023 forventer at videreføre videregående undersøgelser på 96 lokaliteter og igangsætte videregående undersøgelser på 25-30 nye lokaliteter fordelt på 23 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 10 lokaliteter, heraf 7 nye, samt opfølgende arbejde på 13 lokaliteter; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Afværgeaktiviteterne, hvoraf 5 er i forhold til indeluft, er fordelt på 18 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
I 2023 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes, hvilket giver risiko for menneskers sundhed..
Med udgangen af 2022 forventes det, at den videregående undersøgelsesindsats i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 25 af de 54 prioriterede grundvandsområder i Jordplan II. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2023, vil være på lokaliteter, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler i de sidste 29 af Jordplanens 54 grundvandsområder. Status for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til 85-procentområderne fremgår af bilag 6. De mørkegrønne områder svarer til, at ca. 22 procent af den samlede grundvandsressource i Jordplan II-områderne er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler. I 2022 har grundvandsområdet Bjellekær skiftet status fra ”Godt i gang" (lysegrøn) til ”Færdigt” (mørkegrøn).
Som tidligere nævnt sker der parallelt med grundvandsindsatsen også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2023 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 4-6 boliggrunde ud over forsatte undersøgelser på 21 boliggrunde. Herudover fer der opfølgning på tre afværgeindsatser i 2022 i forhold til indeluft, og yderligere 2 forventes igangsat i 2023. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand i 2023
Der forventes ikke gennemført en særlig indsats i forhold til overfladevand i 2023, fordi midlerne fra staten udløber i 2022. Det er aftalt, at der i 2023 gennemføres nye forhandlinger mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020.
Pesticider i grundvandet
Med Jordplan II er der lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticidtyper i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget. Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaske- eller gamle lossepladser), kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder.
Regionen har kun lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder. Derfor er samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger nødvendigt for bedst muligt at sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider. Bl.a. har Region Hovedstaden i samarbejde med vandforsyningsselskaberne HOFOR og NOVAFOS igangsat et projekt, der skal belyse mulige indsatser og omkostninger i forhold til nedbrydningsproduktet DMS, som stammer fra pesticider anvendt enten i frugtavl (f.eks. ved jordbærdyrkning) eller som biocid i maling og træbeskyttelse. Det danske kvalitetskriterium for DMS i drikkevand er 0,1 mikrogram/l. I EU-lovgivningen defineres DMS som et "ikke-relevant" nedbrydningsprodukt og drikkevandskriteriet sat til 0,75 mikrogram/l. Forslag til pesticidindsats og principper for rækkefølge i tiltag planlægges forelagt miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet som del af samlet pesticidstrategi i 1. kvartal 2023.
PFAS
I sagen "Forslag til PFAS-aktiviteter i 2023" på samme udvalgsmøde er der redegjort nærmere for de udfordringer, regionen har i forhold til PFAS samt planerne for PFAS-aktiviteter i 2023. Brandøvelsespladser vurderes at være særligt kritiske i forhold til PFAS-belastningen af miljøet. I 2023 planlægges gennemført videregående undersøgelser i forhold til at forberede oprensende indsats på en-tre af de mest kritiske brandøvelsespladser i Region Hovedstaden, forudsat det endeligt afklares, at der ikke er mulighed for at give undersøgelsespåbud til forureneren.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordofrureningsområdet i 2023 (bilag 1) sendes til kommentering i offentligheden.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplan II´s prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplan II, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2023 (inkl. drift af tekniske anlæg og tilført økonomi som følge af den nye PFAS-indsats) forventes at udgøre 100 mio. kr. og afholdes inden for regional udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2023 på 10 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger.
Udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2022 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Carsten Bagge Jensen
22049957
Bilag 2: Bilag 2 - Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3 - Videregående undersøgelser - 2023
Bilag 4: Bilag 4 - Oprensninger - 2023
Bilag 5: Bilag 5 - Drift tekniske anlæg - 2023
Bilag 6: Bilag 6 - Jordplan_Fremdrift - ultimo 2022
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. november 2022:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet fremmede på mødet den 23. august 2022 Socialistisk Folkepartis medlemsforslag om:
Forslaget blev derfor sendt i realitetsbehandling i miljø- og klimaudvalget.
Administrationen vil under oplægget til sagen ”Status på Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II” præsentere PFAS-aktiviteter i 2023 på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
PFAS-stoffer er skadelige selv i meget små mængder og nedbrydes stort set ikke i naturen. Flere af stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende og kan medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile i jord og kan sive ned i grundvandet.
Øget PFAS-oprensning kræver mere viden om PFAS-stofferne, forbedrede undersøgelsesmetoder og mere viden om teknologi, der virker i forhold til at sikre en effektfuld oprensning. Regionerne og andre parter er i gang med at udrede problemets omfang, men det fremstår tydeligt, at der bliver behov for at udvikle og teste oprensemetoder.
Administrationen vurderer, at det ikke vil være muligt at iværksætte fuldskala PFAS-oprensninger allerede i 2023. Det skyldes flere ting. Først og fremmest, at overblikket over PFAS-grunde og hvilke grunde, der udgør den største risiko overfor drikkevand og sundhed, ikke er tilstrækkeligt. Dernæst at der mangler indsigt i, hvordan den oprensende indsats skal udføres. Dette er grundlæggende forudsætninger for en effektfuld indsats.
I 2022 og 2023 arbejder administrationen derfor på, hvordan der kan skabes overblik over opgavens omfang, og en hensigtsmæssig rækkefølge at løse opgaven i.
Med henblik på at fremme PFAS-indsatsen i Region Hovedstaden er det optimalt, der i 2023 gennemføres aktiviteter i forhold til at forberede oprensende indsats på nogle af de mest kritiske brandøvelsespladser. Viden og erfaringer med denne nye type af forurening, herunder hvordan undersøgelser og oprensninger designes og gennemføres, er central for efterfølgende at kunne opskalere oprensningsindsatsen på andre PFAS-forurenede grunde.
Region Hovedstaden får 6,4 mio. kr. til arbejdet med PFAS fra staten i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 mellem regeringen og Danske Regioner. En indsatsen der nu bliver yderligere forstærket med de 3,6 mio. kr., som regionsrådet har øremærket til PFAS i budgetaftalen for 2023. Administrationens forslag til PFAS-aktiviteter i 2023 kan afholdes indenfor disse i alt 10 mio. kr.
Plan for PFAS-aktiviteter i 2023
Følgende aktiviteter er planlagt i 2023:
Administrationen arbejder også videre med løsning af kapacitetsudfordringer hos de miljørådgivere, der udfører undersøgelser og oprensninger for regionen bl.a. gennem en invitation til et dialogmøde om udfordringer og løsninger i midten af november 2022.
Henvendelse til regeringen om forøget pulje til oprensning af PFAS
I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der afsat 20 mio. kr. om året til PFAS-indsatsen. På nuværende tidspunkt har regionerne ikke tilstrækkeligt overblik over og indsigt i oprensningsopgaven til at kunne komme med et detaljeret skøn over, hvor mange penge, der skal til for at løse PFAS-opgaven.
Administrationen anbefaler derfor, hvis miljø- og klimaudvalget ønsker at henvende sig til regeringen, at henvendelsen om flere midler skal koordineres med og ske i regi af Danske Regioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for regionsrådet at godkende forslaget til PFAS-aktiviteter i 2023, og at en eventuel henvendelse til regeringen om flere midler koordineres med og sker i regi af Danske Regioner.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
Direktør David Meinke/ enhedschef Gitte Ellehave Schultz
14010356
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. november 2022:
Anbefalet af udvalget med undtagelse af Erdogan Mert (Ø).
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte ved deres møde d. 2. marts 2022 en fælles annoncering af midler afsat til rammeprogrammerne Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsomårdet og Fremtidens Faglærte. Det blev godkendt, at der i år udmøntes op til 11,78 mio. kr. til projekter på regionens ungdomsuddannelser (beløbet er sidenhen korrigeret til 12,85 mio. kr.). Midlerne er efterfølgende annonceret offentligt på regionens hjemmeside og til alle relevante parter.
Regionsrådet har ved deres møde d. 25. oktober 2022 godkendt, at der kan bruges 3.339.271 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til medfinansiering af socialfondsprojekterne "Copenhagen Skills - styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne" og "På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!".
Med denne sag skal udvalget tage stilling til udmøntning af de 5.032.479 kr. fra rammeaftalen Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet og de 7.173.255 kr. fra rammeaftalen Fremtidens Faglærte (3.339.271 kr. af dette beløb går til projekter under Socialfonden, mens 3.833.984 kr. går til projekter under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte).
Regionsrådet kan gennem den regionale udviklingsstrategi bidrage til, at unge har de kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarkedet. Det gælder særligt inden for det naturvidenskabelige, tekniske og digitale område, de såkaldte STEM-kompetencer og inden for det faglærte område. Regionsrådet har frem mod 2024 afsat midler til at arbejde med områderne på regionens ungdomsuddannelser.
Fremtidens STEM-kompetencer i Hovedstadsområdet 2020 - 2023 (bilag 1)
I 2025 vil der i Region Hovedstaden være et udækket behov for 17.000 personer med STEM-kompetencer, heraf 14.000 personer med en videregående STEM-uddannelse (Rapporten "STEM-arbejdskraft i Region Hovedstaden fra 2018, bilag 2).
Målsætningerne i Region Hovedstadens rammeprogram: "Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019 - 2022" (bilag 1), er som følger:
Der er efterfølgende bevilliget budgetmidler på 4 mio. kr. årligt i 2020 - 2023 (samlet 16 mio. kr.) til et særligt fokus på STEM-fremmende aktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Inden årets udmøntning er der 5,4 mio. kr. tilbage i puljen.
Fremtidens Faglærte 2021 - 2024 (bilag 3)
Danmark kommer i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (bilag 4).
Målsætningerne i Region Hovedstadens rammeprogram ”Fremtidens Faglærte” (bilag 3). Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte vil arbejde med følgende spor:
Regionsrådet i Region Hovedstaden afsatte med budgetaftalen for 2020 20 mio. kroner til indsatserne Fremtidens Faglærte og Fremtidens Kompetenceråd over en 4-årig periode (2021 – 2024). Inden årets udmøntning er der 15,7 mio. kr. tilbage i puljen.
Vurderingskriterier for udmøntning af budgetmidler til uddannelse
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til realisering af ambitionerne i minimum et af rammeprogrammerne Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet eller Fremtidens Faglærte samt i den Regionale Udviklingsstrategi. Projektforslagene er blevet vurderet på en skala fra 1-4 ud fra følgende kriterier:
Regional udvikling:
Afhængighed af tilskud og ekstern medfinansiering:
Mulighed for skalering:
Bredt partnerskab:
Nyskabende:
Projektansøgninger
Der er ved ansøgningsfrist d. 7. september 2022 indkommet 12 ansøgninger, hvor der ansøges om i alt 11.509.523 kr. De indkomne projekter fordeler sig over 16 ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden (2 erhvervsskoler, 8 gymnasier og 6 HF og VUC-institutioner). Herudover er der et bredt udsnit af interessante organisationer og offentlige aktører, som indgår som partnere og interessenter i flere af projekterne. Projekterne fordeler sig på 6 projekter indenfor STEM-rammeprogrammet, 3 projekter inden for rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, 2 projekter som går på tværs af rammeprogrammerne og 1 projekt, som ligger uden for rammeprogrammerne.
Se bilag 5 for oversigt over alle indkomne projektansøgninger, samt ratings.
Projektansøgninger
1. "Klimaentreprenører på HvG" - v. Hvidovre Gymnasium (bilag 6)
I samarbejde med Fonden for entreprenørskab og EBO Consult. 1,5-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af klimaforløb for alle skolens elever.
Projektets samlede budget er på 2.359.030 kr., heraf regionale midler: 801.180 kr.
2. "Fremtidens grønne iværksættere" v. NEXT uddannelses København (bilag 7)
I samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og Gate 21. 2,5-årigt projekt. Videreudvikling af nuværende projekt om grønt iværksætteri. Særligt stærkt fokus på skole-virksomhedssamarbejde.
Projektets samlede budget er på 2.064.000 kr., heraf regionale midler 1.564.000 kr.
3. "Sømløse overgange mellem VUC og Social- og Sundhedsuddannelserne" v. SOSU H (bilag 8)
I samarbejde med HF og VUC Lyngby, HF og VUC KBH Syd, HF og VUC Nordsjaællnd, Vestegnen HF og VUC, Frederiksberg VUC og STX, KVUC. 1-årigt projekt. Formålet er at udarbejde en dataunderbygget ansøgning til socialfonden med ansøgning i 2024.
Projektets samlede budget er på 1.350.000 kr., heraf regionale midler 1.000.000 kr.
4. "Et fælles sprog for grøn omstilling på tværs af ungdomsuddannelserne" v. Vestegnen HF og VUC (bilag 9)
I samarbejde M-Lund Aps og Danish institute for Sustainable Innovation and Entrepreneurship. 2-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af grønne STEM-undervisningsforløb på baggrund af en større kortlægning af kompetencer til den grønne omstilling.
Projektets samlede budget er på 1.775.000 kr., heraf regionale midler 1.331.250 kr.
5. "Bæredygtig engineering" v. Nørre Gymnasium (bilag 10)
I samarbejde med Kirsten Hasberg, Katrinedal skole, Augenblick Aps og Engineer the Future. 1-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af engineeringforløb med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling for gymnasieelever og elever i folkeskolen.
Projektets samlede budget er på 284.176 kr., heraf regionale midler 213.132 kr.
6. "Science-fremmede på STEM-uddannelserne" v Ørestad Gymnasium (bilag 11)
I samarbejde med Tårnby Gymnasium, Astra, ATU og Henriette Holmegaard. 3-årigt projekt. Udvikling og afprøvning af STEM-undervisningsforløb med fokus på bæredygtighed, brug af rollemodeller og uddannelse af lærere.
Projektets samlede budget er på 1.469.528 kr., heraf regionale midler 1.102.146 kr.
7. "Fælles front mod at gøre ernæringsassistentuddannelsen mere attraktiv i Region Hovedstaden" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 12)
I samarbejde med UNord, Campus Bornholm, Kost og ernæringsforbundet, Københavns kommune og Den sociale virksomhed. 2-årigt projekt. Forløb som skal forbedre forholdene på ernæringsassistentuddannelsen for at højne gennemførslen og sikre at elevernes kompetencer matcher branchen.
Projektets samlede budget er på 1.488.800 kr., heraf regionale midler 1.128.800 kr.
8. "Det cirkulære plastik lab" v. Frederiksborg Gymnasium (bilag 13)
I samarbejde med Friluftsrådet, Strandet, Plastic Change og New Loop. 1,5-årigt projekt. Udvikle og afholde workshops, der har til formål at gøre cirkulær økonomi til en naturlig del af undervisningen.
Projektets samlede budget er på 956.320 kr., heraf regionale midler 716.516 kr.
9. "Fremtidens tallerken" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 14)
I samarbejde med Concito, Dansk vegetarisk forening og Virtio. 1,5-årigt projekt. Udvikle forløb og opkvalificere undervisere til mere grøn og bæredygtig madlavning.
Projektets samlede budget er på 1.358.184 kr., heraf regionale midler 1.034.184 kr.
10. "Bedre overgange gennem øget samarbejde mellem grundskoler og gymnasier på vestegnen" v. Hvidovre gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium (bilag 15)
I samarbejde med lokale grundskoler. 1,5-årigt projekt. Styrket samarbejde mellem grundskoler og det lokale gymnasium, så de sammen kan understøtte bedre overgange fra grundskole til gymnasial uddannelse.
OBS: Projektet ligger uden for rammeprogrammernes formål.
Projektets samlede budget er på 1.882.128 kr., heraf regionale midler 1.311.810 kr.
11. "Verdensmålsuddannelse" v. Øregård Gymnasium (bilag 16)
I samarbejde med DTU, Fonden for entreprenørskab, CBS, Digital Tech Summit og Eksperimentarium. 2-årigt projekt. Udvikling af forløb som skal øge interessen for STEM-fagene blandt gymnasiets elever, samt højne den mentale trivsel.
Projektets samlede budget er på 938.006 kr., heraf regionale midler 703.505 kr.
12. "Holdånd" v. Hotel- og Restaurantskolen (bilag 17)
1-årigt projekt. Har til formål at nedbringe frafaldet af elever på gastronomiuddannelserne ved at vente med at danne hold til eleverne kender hinanden.
Projektets samlede budget er på 853.000 kr., heraf regionale midler 603.000 kr.
Midler til udmøntning og projekter indstillet til tilskud
Det totale beløb til udmøntning i år er 12.845.280 kr. Herfra går 3.339.271 kr. til medfinansiering af socialfondsprojekter. Beløbet til udmøntning til projekter er således 9.506.009 kr. Da der er ansøgt om midler til projekter for i alt 11.509.523 kr. i regionalt tilskud, bliver det nødvendigt at prioritere mellem de indkomne ansøgning.
Administrationen indstiller projekt nr. 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 11 og 12 til tilskud. Alle projekter lever op til kriterierne for udmøntning i annonceringen og forventes at understøtte målsætningerne i både rammeprogrammer og den regionale udviklingsstrategi. De indstillede projekter udgør i alt 13.121.044 kr. inklusiv egenfinansiering, heraf 8.866.463 kr. i tilskud fra Region Hovedstaden.
Administrationen anbefaler at bevillingen til projekt nr. 3 betinges af, at der forelægger en ansøgning til Socialfonden i 2024, således at bevillingen ikke udbetales før ansøgningen forelægger. Ansøger er orienteret om dette.
Projekt nr. 4 og 10 indstilles til afslag. Begrundelse for afslag er følgende:
Projekt nr. 4: Administrationen vurderer, at en for stor del af tilskuddet skal gå til et analyseværktøj og ikke til undervisning på skolen. Der findes allerede gode analyser på området, og regionen er også selv involveret i en analyse af behovet for arbejdskraft til den grønne omstilling gennem Greater Copenhagen. Herudover har ansøger ikke indgået partnerskabsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner, hvorfor behovet for analyseværktøjet er uklart hos regionernes andre ungdomsuddannelser.
Projekt nr. 10: Projektet ligger uden for begge rammeprogrammer og lever således ikke op til kriterier for udmøntning i annonceringen. Administrationen har været i dialog med ansøger, som er indforstået med, at ansøgningen ikke opnår støtte i denne annoncering.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes af 5.032.479 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsromådet og 3.833.984 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til de godkendte projektforslag. Herudover udmøntes 3.339.271 kr. til medfinansiering af projekter under Socialfonden. Efter den politiske godkendelse vil projekterne kunne igangsættes fra januar 2023.
Tilskuddet udbetales bagudrettet efter indsendelse af statusrapport og perioderegnskab for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med projektejer angående eventuelle ændringer. Større ændringer som har betydning for projektets formål, vil blive præsenteret for udvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes af 5.032.479 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsromådet og 3.833.984 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til de godkendte projektforslag. Herudover udmøntes 3.339.271 kr. til medfinansiering af projekter under Socialfonden.
Der vil blive udarbejdet en fælles kommunikation i forbindelse med udmøntning. Til hvert projekt kræves kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle beskrives.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 4. november 2022, forretningsudvalget d. 8. november 2022 og regionsrådet d. 15. november 2022.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22001905
Bilag 1: Bilag 1_Fremtidens STEM-kompetencer i hovedstadsområdet 2019-2022
Bilag 2: Bilag 2_STEM-komptencer i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3_Fremtidens Faglærte
Bilag 4: Bilag 4_Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030
Bilag 5: Bilag 5_Overblik over projekter + ratings
Bilag 6: Bilag 6_1. Hvidovre Gymnasium STEM
Bilag 9: Bilag 9_4. HF og VUC Vestegnen
Bilag 10: Bilag 10_5. Nørre Gymnasium
Bilag 11: Bilag 11_6.Ørestad Gymnasium
Bilag 12: Bilag 12_7. HRS FF (ernæringsassistentuddannelse)
Bilag 13: Bilag 13_8. Frederiksborg Gymnasium
Bilag 14: Bilag 14_9. HRS STEM
Bilag 15: Bilag 15_10- Hvidovre Gymnasium (ekstra)
Bilag 16: Bilag 16_11. Øregaard Gymnasium
Bilag 17: Bilag 17_12. HRS FF (holdånd)
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. november 2022:
Anbefalet
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet behandlede og godkendte tildelingskriterierne for kulturpuljen til den næste generation på regionsrådsmødet den 22. marts 2022.
Administrationen har modtaget i alt 16 ansøgninger, og der har derved været stor interesse for puljen. Puljen udgør samlet 3,3 mio. kr., som med denne sag skal udmøntes til ansøgte kulturprojekter, der er prioriterede efter tildelingskriterierne for kulturpulje til den næste generation.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel, hvilket fremgår af den Regionale Udviklingsstrategi. Regionen annoncerede i marts 2022 en pulje på 2 mio. kr. til støtte af projekter, der omhandler trivsel og fællesskab for børn og unge. Grundet tilbageløb fra andre regionale udviklingsprojekter er puljen sidenhen blevet forøget og udgør nu 3,3 mio. kroner. De 1,3 mio. kroner i tilbageløbsmidler er akkumuleret på tværs af det regionale udviklingsområde, gennem tilsagsbudgetterede projekter bl.a. uddannelse og klima.. Administrationen anbefaler, at midlerne grundet den store interesse på kulturområdet, anvendes til støtte af flere af kulturprojekterne, der har en høj faglig kvalitet. Da tilbageløbsmidlerne skal anvendes i indeværende år, vil det være vanskeligt at få afløb for midlerne på andre områder end kultur eller uddannelse, hvor der er andre tilsagsmuligheder end på det øvrige regionale udviklingsområde.
Til kulturpulje til den næste generation 2022 har administrationen modtaget i alt 16 ansøgninger. Det samlede ansøgte beløb udgår således 5.621.850 kr., hvilket er 2.321.850 kr. for meget ift. puljens størrelse. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for trafik og regional udvikling foretager en prioritering blandt de 16 ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:
Administrationens forslag til en systematisk tilgang til prioritering
I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens vurdering af ansøgningerne. Ansøgningerne har haft et generelt højt niveau.
Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af 10 tilsagn. Herved opnår de 10 projekter med den højeste score, vurderet ud fra tildelingskriterierne, tilsagn.
Administrationen foreslår at fravælge følgende projekter på baggrund af en vurdering ud fra tildelingskriterierne:
Ansøgninger
Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score. Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og hvor mange point de har opnået:
1. "Artsay" med Copenhagen Habour Parade som leadpartner (Bilag 2)
Projektet vil føre socialt udsatte unge sammen med unge kunststuderende om at samskabe tværkunsteriske, fysiske værker.
Målgruppen for projektet er unge i alderen 20-30 år.
Der ansøges om 357.000 kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
2. "Fællesskaber og frirum - guidet læsning for unge" med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 3).
Projektet vil arbejde med guidet fælleslæsning for unge, der mistrives på ungdomsskoler og væresteder.
Målgruppen er unge i alderen 14-22.
Der ansøges om 300.000 kr. (hvilket udgør 36.6 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
3. "Se, Lyt, Tal - museers samarbejde med psykiatrien" med Frederiksbergmuseerne som leadpartner (Bilag 4).
Projektet vil afholde forløb på Frederiksbergmuseerne for unge psykiatribrugere.
Målgruppen er psykiatribrugere i alderen 18-30 år.
Der ansøges om 206.600 kr. (hvilket udgør 65.9 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
4. "Sund Esport Ambassadør" med Esport Danmark som leadpartner (Bilag 5)
Projektet vil uddanne personer, der arbejder med unge i E-sports-foreninger, således at disse kan være medvirkende til at skabe dannende og demokratiske fællesskaber, samt lære de unge om kost og motion.
Målgruppen er unge og ansatte i E-sports-foreninger.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 40.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
5. "ActionHygge: New Kids On The Block" med Nus Nus Aps (Bilag 6)
Projektet vil afholde et arrangement af unge for unge med forskellige kulturelle aktiviteter, der skaber rum for fællesskaber og samvær.
Målgruppen er unge mellem 13 og 17 år.
Der ansøges om 360.000 kr. (hvilket udgør 75 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
6. "Mino Kulturklub" med Mino Danmark som leadpartner (Bilag 7)
Projektet vil skabe trygge og inkluderende fællesskaber for socialt og udsatte minoritetsunge ved at bygge bro til etablerede kulturinstitutioner på Københavns Vestegn.
Målgruppen er minoritetsunge mellem 15 og 30 år.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 71.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
7. "Ny i Naturen" med DGI Nordsjælland som leadpartner (Bilag 8)
Projektet vil uddanne 24 unge naturværter, samt afholde naturevents i to kommuner for gennem ung til ung kontakt at åbne øjnene for de oplevelsesmuligheder, der ligger i den nære natur.
Målgruppen er 24 unge i alderen 13-18 år, der uddannes til naturværter, samt 350 børn i alderen 6-12 år, der deltager i naturevents.
Der ansøges om 352.000 kr. (hvilket udgør 74.89 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til 16 point.
8. "DOX:CONNECT" med CPH:DOX v. De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner (Bilag 9)
Projektet vil arbejde med unge hvis deltagelser i fællesskaber kræver en dedikeret rekrutterings- og netværksindsats i f.eks. udsatte boligområder.
Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år.
Der ansøges om 350.000 kr. (hvilket udgør 61.4 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
9. "RÅ Festival" med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 10)
Projektet vil udvikle og afholde en 2-dages festival for unge, med fokus på samskabelse, ung til ung-formidling og et kulturbegreb med højt til loftet.
Målgruppen er unge i alderen 13-24 år.
Der ansøges om 100.000 kr. (hvilket udgør 16.26 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 16 point.
10. "Unge københavnere og kunsthal møder hinanden gennem samtidskunst" med Kunstforeningen GL Strand som leadpartner (Bilag 11)
Projektet vil afholde udstillingsbesøg og workshopforløb, hvor unge skaber egne kreative projekter og præsenterer kunstoplevelser og projekter for nabolaget.
Målgruppen er børn i alderen 10-13 år.
Der ansøges om 220.000 kr. (hvilket udgør 74.6 pct. af projektets totalbudget).
Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i bilag 1. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne. De komplette ansøgninger kan rekvireres hos administrationen.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 3,3 mio. kr. af puljen for kultur til næste generation til indstillet kulturprojekter. Administrationen vil løbende følge gennemførelsen af projekterne.
Såfremt kulturpulje til den næste generations samlede ramme på 2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling.
Såfremt rammen for de puljede tilbageløbsmidler på 1,3 mio. kr. ikke udmøntes til kulturprojekter under kulturpulje til den næste generation, vil overskydende midler blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil der i 2022 blive udmøntet for 3.245.600 kr. De overskydende tilbageløbsmidler beløbende på 54.400 kr. vil blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.
Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
Fra 2023-2025 har regionsrådet indgået en budgetaftale om 2 mio. kroner årligt til kulturområdet. Tildelingskriterierne for disse midler er endnu ikke fastlagt.
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves, at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 2. november 2022, forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet d. 15. november 2022.
David Meinke/ Per Egedal Iskov
22050133
Bilag 1: Overblik over ansøgninger
Bilag 2: Copenhagen Harbour Parade
Bilag 4: Frederiksbergmuseerne
Bilag 10: Kulturmetropolen (RÅ Festival)
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. november 2022:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i sagens behandling.
LAG Fjordlandet har den 29. september 2022 sendt deres udkast til udviklingsstrategi i høring ved regionsrådet i Region Hovedstaden. Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar. Jvf. bekendtgørelsen om oprettelse af tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter og fiskeriområder i perioden 2023-2027 §25, skal lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier i høring ved regionsrådet i det område som udviklingsstrategien dækker for at sikre, at den lokale udviklingsstrategi ikke strider mod regionale planer og strategier.
En lokal aktionsgruppe (LAG) er en forening, som består af et partnerskab mellem borgere, foreninger, virksomheder og lokale myndigheder. LAG Fjordlandet dækker Frederikssund Kommune i Region Hovedstaden og Lejre Kommune i Region Sjælland og er dermed en tværregional LAG. Regionsrådet udpegede den 27. september 2022 regionsrådsmedlemmet Anja Rosengreen (F) som Region Hovedstadens repræsentant i LAG Fjordlandet.
LAG Fjordlandet skal arbejde med udvikling og innovation gennem projektstøtte under Landdistriktsprogrammet med henblik på at skabe lokal udvikling. Foreningen er finansieret af Bolig- og Planstyrelsen og EU gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Levetiden for en lokal aktionsgruppe følger EU's programperioder. Programperioden 2014-2020 blev i 2020 forlænget af EU-Kommissionen til 2022. LAG Fjordlandet forbereder derfor den kommende programperiode 2023-2027. LAG Fjordlandets udviklingsstrategi vil dermed gælde for 2023-2027 (bilag 1: LAG Fjordlandet Udviklingsstrategi).
Visionen for LAG Fjordlandet er at styrke sammenhængen i området til gavn for borgere og virksomheder gennem bæredygtige fællesskaber og samarbejder.
LAG Fjordlandet har i udkastet til udviklingsstrategien fokus på to overordnede tematikker: job og vækstskabende erhvervsudvikling samt udvikling af landdistrikter med fokus på oplevelsesøkonomi og bosætning.
Det erhvervsrettede mål har tre undertemaer:
Landdistriktsmålet er ligeledes inddelt i undertemaer:
Region Hovedstaden har ikke politisk vedtagne strategier eller planer, der relaterer sig til erhverv og oplevelsesøkonomi.
LAG Fjordlandet har udarbejdet en ambitiøs udviklingsstrategi med en vision om at styrke sammenhængen i lokalområdet, som ligger i tråd med Region Hovedstadens ambition at sikre det gode og sunde liv, hvor der er lige muligheder for alle borgere i hele regionen. Region Hovedstaden bifalder, at LAG Fjordlandet har nedsat sig som en tværregional lokal aktionsgruppe med de udviklingsmuligheder på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland, som aktionsgruppen gennem uddeling af midler kan bidrage med til lokalområdet.
I udkastet til udviklingsstrategi for LAG Fjordlandet er der fokus på attraktivitet i forhold til tiltrækning af turister. Region Hovedstaden opfordrer LAG Fjordlandet til at være opmærksomme på synergierne mellem turisme og kultur. Herunder især hvordan mangfoldige kulturtilbud bidrager til attraktiviteten og sammenhængskraften i lokalområder.
LAG Fjordlandet har i udkastet til udviklingsstrategien identificeret udfordringer for LAG området, som også er udviklingsdagsordner i Region Hovedstaden, herunder trafikinfrastruktur, bæredygtig energiproduktion og klimatilpasning. Region Hovedstaden opfordrer LAG Fjordlandet til at fokusere på, hvordan LAG Fjordlandet kan bidrage til at styrke udviklingen af lokale løsninger herpå, da dette både vil styrke den regionale, nationale og internationale attraktivitet og interesse i LAG Fjordlandets geografi.
Administrationen anbefaler, at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at afgive høringssvar for lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier til administration, som vil orientere udvalget for trafik og regional udvikling ved en meddelelse. Regionsrådet har ikke tidligere haft lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier i høring.
Administrationen har udarbejdet et høringssvar til LAG Fjordlandets udviklingsstrategi, som fremgår af bilag 2 - høringssvar til LAG Fjordlandets udkast til udviklingsstrategi.
Ved godkendelse af indstillingen godkender regionsrådet afgivelsen af administrationens forslag til høringssvar til LAG Fjordlandets udviklingsstrategi for 2023-2027 og godkender delegeringen af kompetencen til afgivelsen af fremtidige høringssvar på lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier til administrationen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022, forretningsudvalget den 11. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22058377
Bilag 1: Udviklingstrategi LAG Fjordlandet
Bilag 2: Høringssvar til LAG Fjordlandets udkast til udviklingsstrategi for 2023-2027
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Bilag 1 og 2 var eftersendt.
Drøftet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.
Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.
Forretningsudvalget har på baggrund af udfordringer med målopfyldelsen for udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen for en række kræftpakker bl.a. brystkræft bedt om, at der forelægges planer for at forbedre målopfyldelsen. Forretningsudvalget blev på møde den 14. juni 2022 præsenteret for en plan på brystkræftområdet. Sundhedsudvalget fik planen præsenteret på udvalgsmødet den 4. oktober 2022. Planen opdateres løbende. Forretningsudvalget blev endvidere på møde den 16. august 2022 præsenteret for en plan på børne- og ungeområdet, samt status på planen på møde den 11. oktober 2022. Udvalget vil blive præsenteret for en opdateret status i januar 2023.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer.
Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af udredningsretten samt kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen d. 28. oktober 2022.
Det bemærkes, at datapakker med grafer for overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker eftersendes pga. fejl i dataleverancer. Datapakkerne er baseret på data fra Sundhedsplatformen, og data vil derfor stemme overens med nedenstående tal.
Status for overholdelse af udredningsret
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.
Data viser, at udredningsretten var overholdt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i september. De foreløbige tal for oktober 2022 (data til og med d. 28. oktober) viser, at udredningsretten er overholt for 84 % af afsluttede udredningsforløb i oktober. Data viser desuden, at 59 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i september, og foreløbigt er 59 % af patienterne udredt inden for 30 dage i oktober måned. I september blev udredningsretten overholdt for 100 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 99 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt er udredningsretten i voksenpsykiatrien overholdt for 100 % af patienterne i oktober, og 98 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er uddybet nedenfor.
Hospitalerne har siden foråret 2020 været nødt til at udskyde aktivitet grundet COVID-19. Sygeplejerskestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejerskestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling, mindre villighed til at tage ekstravagter samt COVID-19 relateret sygdom/fravær. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten til et normalt aktivitetsniveau samt afvikle udskudt aktivitet.
Børne- og ungdomspsykiatrien
Der har gennem en årrække, og særligt de seneste tre år været en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Henvisningerne er fra 2014 til 2021 næsten fordoblet (steget med 86 pct.), og stigningen er fortsat ind i 2022. Stigningen i antal henvisninger har medført, at overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten aktuelt er udfordret. Det er en udvikling, der ses over hele landet. Data for Region Hovedstaden viser, at der i september 2022 var en overholdelse på 48 %, og foreløbigt er overholdelsen 41 % i oktober. Andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, lå ligeledes lavt med 45 % i september og foreløbigt 40 % i oktober. Det er dog en forbedring sammenlignet med august 2022, hvor overholdelsen var 31 %, og andelen af patienter udredt inden for 30 dage var 24 %. Overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien har således været særligt udfordret i 2022 med en overholdelse på mellem 31-52 % opgjort pr. måned i perioden marts-oktober 2022. Til sammenligning lå andelen af overholdte forløb i 2020 på mellem 84-98 %. I 2021 var der større udsving i overholdelsen af udredningsretten, hvor overholdelsen i første halvår 2021 lå mellem 67-86 % og i det sidste halvår 2021 var overholdelsen mellem 40-80 %.
Forretningsudvalget har på møde den 21. september 2022 ønsket, at der i tillæg til data for overholdelse af udredningsret suppleres med relevante data for børne- og ungdomspsykiatrien, der belyser udviklingen på området. Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned for perioden 2021 og 2022 til og med seneste afsluttede måned. Det fremgår af figuren, at der i 2022 er sket en stigning i antallet af visiterede henvisninger i forhold til 2021. Dertil bemærkes, at der i 2021 og 2022 ses et fald i antal visiterede henvisninger omkring sommerferieperioden juli-august.
Regionsrådet har med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2022 blev der ligeledes prioriteret midler til området. Forretningsudvalget fik på møde den 11. oktober et statusoplæg på planen for børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på, hvordan der arbejdes med kapacitetsudvidelse. Forretningsudvalget vil få præsenteret en status vedr. børne- og ungdomspsykiatrien på møde den 24. januar 2023.
Med "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" er der på landsplan afsat 77,2 mio. kr. i 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri, der skal modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af udredningsrettighederne. Det fremgår af aftalen, at midlerne skal gå til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i alt overvejende grad vil gå til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås.
Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse var 72 % i september 2022 og målopfyldelsen for oktober 2022 er foreløbig 70 %. Det er særligt den lave målopfyldelse for brystkræftpakken, som påvirker regionens samlede målopfyldelse.
Brystkræftområdet
Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret er udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker har forlænget ventetiden til operation. Brystkræftområdet er dermed aktuelt presset på alle delmålene i kræftpakken. Aktuelt er det brystkirurgien, som har de største udfordringer, men Herlev og Gentofte Hospital vurderer, at det på længere sigt vil være ventetiden til den kliniske mammografi, som vedvarende er mest udfordret.
Målopfyldelsen for brystkræftpakken var 18 % i september 2022. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet mål for en markant forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken over de næste 6 måneder. Hospitalet har et mål om en målopfyldelse på 50 % ved udgangen af oktober 2022 og 70 % i løbet af 1. kvartal 2023. For at forbedre målopfyldelsen er der udarbejdet en handleplan med en række initiativer, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes. Planen indeholder en række tiltag, herunder fokus på forbedring af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører, som Herlev og Gentofte Hospital er ved at implementere.
De endelige tal for målopfyldelsen i brystkræftpakken for oktober 2022 foreligger endnu ikke. De vil indgå i sagen til mødet i forretningsudvalget den 6. december 2022.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2022.
Charlotte Hosbond / Camilla Sand
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_311022_opdateret_061122
Bilag 2: 15_KRÆFT_OF4_EX_BRYST_REGION
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F), Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Rigshospitalet har et aktuelt behov for at modernisere og udvide operationskapaciteten på det karkirurgiske område. Det er nødvendigt dels at erstatte den eksisterende kapacitet, så den driftssikres, og dels at udvide kapaciteten for at imødegå den øgede efterspørgsel inden for en hensigtsmæssig tidsramme.
På den baggrund lægges der nu op til at etablere to tidssvarende hybridstuer på Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet.
Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for projektets økonomiske ramme. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med leverandører.
Nuværende behandlingskapacitet
Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet betjener borgere fra hele Region Hovedstaden på det karkirurgiske område. Afdelingen behandler følgende patientgrupper:
Til behandling af karkirurgiske patienter benyttes tre typer operationsstuer:
På nuværende tidspunkt råder Rigshospitalet kun over én hybridstue til karkirurgi, hvor udstyr og apparatur er utidssvarende. Der opstår jævnligt tekniske udfordringer med udstyret på stuen.
På denne stue udføres årligt mellem 420 og 450 operationer, jf. nedenstående datatræk fra Sundhedsplatformen. Stuen anvendes til planlagt aktivitet alle hverdage og har på nuværende tidspunkt udvidet åbningstid tirsdag til fredag (kl. 8-17) for at få flest mulig patienter igennem.
Kilde: SP
Stigende efterspørgsel på behandling
Behovet for hybridoperationer er stigende. Fra 2016 til 2021 har der været en vækst i antallet af henvisninger til Karkirurgisk Afdeling på knap 33 procent. Ligeledes forventes en yderligere vækst på 4 - 5 procent i 2022.
Rigshospitalet forventes desuden at modtage en godkendelse til at udføre behandling af højtspecialiseret aortabehandling i november 2022, hvilket antages at resultere i mellem 30 - 40 nye patienter årligt fra andre regioner.
Patienterne prioriteres i øjeblikket således, at alle akutte patienter behandles. Dette medfører, at et større antal subakutte og elektive patienter må flyttes eller aflyses.
Der er dermed behov for at styrke og udvide kapaciteten til to hybridstuer. Rigshospitalet har undersøgt muligheden for at indrette en eksisterende operationsstue til hybridstue. Dette vurderes ikke at være muligt, da operationsstuerne ikke er store nok til formålet.
Kapacitetsudvidelse og nedsat ventetid
Det forventes, at to fungerende hybridstuer fremadrettet vil medvirke til at:
Etableringen af de to nye rum vil føre til en fordobling af hybridkapaciteten. Således vil kapaciteten kunne øges med 350 - 400 indgreb pr. år. Det vil i praksis betyde, at der vil være færre aflysninger af planlagte patienter. Ligeledes vil ombygningen medvirke til bedre ressourceudnyttelse og en mere optimal planlægning af patientforløb, der kan forhindre, at patienter får akutte forløb.
Forbedret arbejdsmiljø og bemanding
Etableringen af to stuer vil bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, da aktiviteten i langt højere grad end i dag vil kunne afvikles inden for almindelig åbningstid. Set ud fra et længere tidsperspektiv vil det ikke være muligt at imødekomme efterspørgslen på en enkelt stue, selv med betydelig udvidet åbningstid.
Et andet aspekt omhandler bedre strålebeskyttelse, da der anvendes røntgenundersøgelse undervejs ved hybridindgreb. Således er strålebeskyttelse af medarbejdere og patient helt afgørende, idet mange af procedurerne er forbundet med særlig høj stråling grundet lange proceduretider.
I moderne hybridrum er det muligt at sikre et bedre arbejdsmiljø og strålehygiejne med skærme og loftophængte blyforklæder til personalet, som forebygger stråling samt muskel- og skeletskader. Det nye udstyr anvender desuden en banebrydende ny teknologi i forbindelse med røntgenundersøgelser, der reducerer stråledosis for patienter og personale med i gennemsnit 80 procent.
Rigshospitalet vurderer, at det vil det være muligt at bemande den ekstra operationsstue, ligesom det er muligt at skaffe såvel anæstesi- som operationssygeplejersker til en ekstra stue. Det er ligeledes muligt at bemande sengeafdelingen svarende til aktiviteten fra en ekstra operationsstue. Der er desuden en forventning om, at nyt personale kan oplæres i etableringsperioden.
Projektbeskrivelse
Ombygningen på Rigshospitalets karkirurgiske afdeling omfatter blandt andet:
Under hele byggeperioden vil der blive taget særlige foranstaltninger i forhold til ombygning i et område med patienter, adgang til byggepladsen, støj, hygiejne mv.
Det kan tilføjes, at den nuværende operationsstue kører videre, indtil de nye stuer er klar til at blive taget i brug.
Tidsplan
Det samlede projekt gennemføres i samarbejde med regionens strategiske partnerskab og en bygherreleverance af medicoudstyr. Med det strategiske partnerskab har Region Hovedstaden etableret et langsigtet samarbejde med udvalgte entreprenører og rådgivere om at gennemføre regionens bygge- og renoveringsopgaver over en fireårig periode.
Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, forventes projektet vedr. ombygning på Afdeling for Karkirurgi igangsat i 4. kvartal 2022 og afsluttet senest i 4. kvartal 2023.
Såfremt sagens indstilling tiltrædes, vil administrationen i tæt samarbejde med Rigshospitalet igangsætte en udbudsproces på medicoudstyr samt en mindre del af det tekniske udstyr. Derudover igangsættes projektering og efterfølgende udførelse af projektet.
Projektet forventes at kunne gennemføres inden for den økonomiske ramme og tid. Administrationen har indgået en aftale med det strategiske partnerskab vedrørende en større del af bygningsarbejdet. Dette med henblik på at minimere risici ved projektet og imødegå den aktuelle markedsusikkerhed i forhold til blandt andet materialepriser, levering af komponenter og udførselsressourcer.
Den økonomiske ramme for ombygningen beskrives i bilag 1, der som nævnt er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud.
Center for Ejendomme varetager kommunikationen om projektets økonomi og fremdrift til projektets parter, herunder Rigshospitalet.
Rigshospitalet varetager den interne kommunikation til MED samt medarbejdere.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2022 og regionsrådet den 15. november 2022.
Mogens Kornbo / Rasmus Møgelvang / Michael Langgaard Nielsen
22059603
Bilag 1: Lukket bilag.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).
Taget til efterretning.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 14. juni 2022 præsenterede taskforcen for 1813 anbefalinger til, hvordan svartiderne på 1813 kan sænkes markant og driften robustgøres. Forretningsudvalget godkendte, at udvalget forelægges en status på antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål samt en status på arbejdet med taskforcens anbefalinger på hvert møde i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på anbefalingerne primo 2023.
Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Jonas Egebart deltager under sagens behandling.
I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende, og særligt siden sommeren 2021, har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skulle udarbejde en konkret plan for, hvordan svartiderne kan nedbringes markant og driften robustgøres.
Forretningsudvalget fik præsenteret taskforcens anbefalinger på deres møde den 14. juni 2022. Rapporten er vedlagt som bilag 1, hvor der i kapitel 0 fremgår en oversigt over anbefalingerne. På baggrund af udvalgets beslutninger på mødet, vil der på hvert forretningsudvalgsmøde i efteråret 2022 blive præsenteret data for antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål. Derudover vil udvalget blive forelagt en status på arbejdet med anbefalingerne.
Status på lægevagterne i de øvrige regioner
I forbindelse med den forrige afrapportering blev der efterspurgt en status på arbejdet med lægevagterne i de øvrige regioner og særligt ift. den nye lægevagt i Region Sjælland. Jf. overenskomstaftale for almen praksis 2022 skal regionerne med en PLO-drevet lægevagt gå i dialog med de regionale PLO-afdelinger i 2022 ift. behovet for en modernisering af lægevagterne. Status er, at de tre vestdanske regioner (Syd, Midt og Nord) fortsat er i forhandlinger med PLO om modernisering af lægevagterne. I Region Sjælland har regionen pr. 1 oktober 2022 overtaget det fulde ansvar fra PLO ift. drift af lægevagten. I bilag 2 fremgår en beskrivelse af Region Sjællands nye Model for Akut Sygdom og Skade pr. 1. oktober 2022.
Status på antal besvarede opkald og overholdelse af de politiske servicemål
Antallet af besvarede opkald ligger fortsat stabilt på ca. 16.600 opkald pr. uge. I bilag 3 ses en oversigt over antallet af besvarede opkald hos 1813 i perioden uge 24-43. I bilag 3 ses desuden udviklingen i andelen af besvarede opkald i samme periode inden for de to servicemål og en række andre minuttal. For de to politiske servicemål ses det, at andelen af opkald besvaret inden for 5 og 10 minutter på trods af ugentlige variationer er forbedret over de seneste uger. I uge 43 var andelen af opkald taget indenfor 5 og 10 minutter hhv. 48% og 61%. Som noget nyt er opgørelsen i bilag 3 nu opdelt, så svartiderne også fremgår specifikt for hverdage og weekender/helligdage. Det ses, at svartiderne på hverdage er betydeligt bedre end i weekenderne/helligdage, hvor der i særlig grad kan være lange ventetider. Eksempelvis blev hhv. 65% og 81% af opkaldene besvaret inden for 5 og 10 minutter på hverdagene i uge 43.
Status på arbejdet med taskforcens anbefalinger
Nedenfor given en kort status på udvalgte tiltag, indenfor de tre fokusområder, der er arbejdet med siden seneste afrapportering.
Et robust 1813 med fokus på kerneopgaven
Sammen med Center for Politik og Kommunikation arbejder Akutberedskabet på en stor kommunikationskampagne med brug af eksterne leverandører, der skal medvirke til at forventningsafstemme med borgerne, hvornår de skal ringe til 1813. Kampagnen forventes lanceret primo 2023. På mødet gives en mundtlig status på arbejdet.
Status på brobygningsprojektet med PLO-Hovedstaden i hverdagene mellem kl. 16-18 er, at der aktuelt er tilknyttet 65 læger. Heraf har 44 forskellige læger siden medio maj tilsammen besvaret ca. 10.100 opkald i tidsrummet 16-18. PLO-lægerne har i gennemsnit har håndteret 8 opkald pr. time i perioden (eksklusiv første oplæringsvagt). Brobygningsprojektet skal evalueres i december 2022.
Ifm. afrapporteringen den 20. september 2022 blev udvalget orienteret om, at YL/FAS har opsagt den aftale, som de øvrige læger på 1813, og i resten af regionens akuthjælp, arbejder under pr. 1. januar 2023. Det kan oplyses, at YL/FAS har udskudt opsigelsen til udgangen af marts 2023. Det er fortsat hensigten af RLTN og YL/FAS skal mødes og genforhandle aftalen.
Høj faglig og brugeroplevet kvalitet / Effektiv drift af 1813
Som nævnt ved den seneste afrapportering er alle virksomhedsbesøg nu afholdt. Akutberedskabet arbejder fortsat sammen med Implement Consulting Group, der hjælper med at omsætte inspirationen til konkrete tiltag. På baggrund af en workshop er følgende områder prioriteret, som det, der arbejdes med først.
En vigtig forudsætning for et robust 1813 med korte svartider er, at der kan rekrutteres og fastholdes medarbejdere. På ledelsessiden kan det oplyses, at der er ansat en ledende overlæge pr. 1. november 2022, som får ledelsesansvaret for lægegruppen i 1813. På mødet vil Jonas Egebart give en mere uddybende status på, hvordan det går på området i øvrigt.
Administrationen vil arbejde videre med taskforcens anbefalinger til et robust 1813 med markant lavere svartider.
Rekrutteringsudfordringerne, særligt blandt sygeplejersker, kan vanskeliggøre Akuberedskabets arbejde med at nedbringe svartiderne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2022. Udvalget forelægges den næste status for antal opkald, svartider og arbejdet med taskforcens anbefalinger den 6. december 2022.
Forretningsudvalget forelægges en endelig opfølgning på samtidige anbefalinger fra taskforcen primo 2023.
Dorthe Crüger / Charlotte Hosbond
22007023
Bilag 1: Afrapportering fra 1813 taskforce
Bilag 2: Notat om status på lægevagterne i de øvrige regioner
Bilag 3: Datapakke - Opkald 1813 - uge 43
Bilag 4: Oplæg på FU 8.11.2022: Status for 1813 anbefalinger til FU_081122
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Godkendt.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har i forbindelse med godkendelse af mødeplan tilkendegivet, at man ønskede at mødes kl. 9-13. Med sagen her foreslås nu, at møderne planlægges kl. 10-14 i 2023.
Mødeplan 2023 for både forretningsudvalg og regionsråd blev godkendt på regionsrådets møde den 21. juni 2022 (bilag 1) med en tilføjelse om, at mødetidspunktet for forretningsudvalget skulle ligge på tirsdage kl. 9.00-13.00.
Med denne sag lægges op til at ændre forretningsudvalgets beslutning af 7. juni 2022 og dermed fastholde mødetidspunktet for forretningsudvalget på tirsdage kl. 10.00-14.00, som det har været alle tidligere år.
Af bilag 2 fremgår også mødedatoer for udvalgene for at give det samlede overblik (enkelte datoer udestår). Det er udvalgene selv, der fastsætter deres mødeplan.
Tiltrædes indstillingen planlægges forretningsudvalgsmøderne at foregå fra kl 10-14.
Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2022.
Marie Kruse / Vera Qvistgaard
22031848
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Der blev givet en fortrolig orientering om hændelsen i Fields den 3. juli 2022.
Der blev givet en mundtlig orientering om samarbejdet mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F), Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2022.
Jens Gordon Clausen
21052693
Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2022:
Der blev stillet spørgsmål til socialsygeplejersker.
Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 23. oktober 2022 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i december 2022.
22046119
Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 23. okt. 2022
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2022 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.879 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning, opgjort efter kassekreditreglen, blev ved udgangen af 3. kvartal 2022 opgjort til 3.084 mio. kr. mod forudsat 3.617 mio. kr. i det vedtagne budget 2022. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning på 533 mio. kr.
Hovedårsagen til forværringen er, at det samlede drifts- og anlægsesultat for 2021 lå over udgiftsloftet, og at midtvejsreguleringen af bloktilskuddet først udbetales i 4. kvartal 2022.
I 2022 er der fortsat statslig kompensation for COVID-19 udgifter. Regionen havde ved udgangen af september 2022 et udlæg på 206 mio. kr. Den skønnede likviditetsudvikling for 2022 er i overensstemmelse med 3. økonomirapport 2022, som blev godkendt af regionsrådet i september måned.
Den endelige opgørelse for 2022 foretages i forbindelse med 4. økonomirapport 2022 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 4. kvartal 2022, der forelægges i januar måned 2023.
22021742
Formålet med denne meddelelse er, at orientere forretningsudvalget og regionsrådet om processen omkring årsregnskab 2022.
Årsregnskabet for 2022 følger samme overordnede tidsplan for regnskabsaflæggelsen som de foregående år. Årsregnskabet for 2022 konsolideres i regionens fælles SAP-baserede økonomisystem.
Supplementsperioden for regnskab 2022 slutter den 15. januar 2023. Herefter vil administrationen i tæt samarbejde med regionens hospitaler og virksomheder foretage en opfølgning på eventuelle væsentlige fejl og mangler i regnskabet som skal udbedres, inden den endelige posteringsmæssige regnskabsafslutning effektueres inden den 1. marts 2023.
I forbindelse med den seneste kvartalsafstemning har regionen haft særligt fokus på afstemningerne af alle statuskonti. Det er forventningen, at dette arbejde reducerer risikoen for fejl og mangler ved årsregnskabet.
Ligesom tidligere år skal også årsregnskabet for 2022 opfylde en række formmæssige krav, som er fastlagt i Indenrigs- og Boligministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet vil således indeholde en præsentation af regionen, generelle bemærkninger, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter til resultatopgørelse og balance, regnskabsoversigter, investeringsoversigt samt personaleoversigt mv.
Årsregnskabet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne hhv. den 11. april og 18. april 2023 med henblik på afgivelse af årsregnskabet til regionens eksterne revision, BDO, inden den 1. maj 2023.
Regionens eksterne revision afgiver herefter afsluttende revisionsberetning inden den 15. juni 2023, hvorefter revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter beretningen er modtaget. På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august 2023 vil revisionsberetningerne blive behandlet med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet for 2022.
Sluttelig vil årsregnskabet, revisionsberetningen, samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, blive sendt til tilsynsmyndigheden inden udgangen af august 2023.
Overordnet tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.
22056518
Med denne meddelelse orienteres forretningsudvalget og regionsrådet om, at der ultimo hvert kvartal udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Indenrigs- og Boligministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.
3. økonomirapport 2022, som blev behandlet på regionsrådets møde den 27. september 2022, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Opgørelsen nedenfor er opdateret med forbrugstal til og med september måned, men det har ikke givet anledning til væsentlige ændringer.
Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens finansiering og væsentlige udlæg i forhold til COVID-19, idet disse udgifter dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også, at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt. Det bemærkes endvidere, at denne opgørelse er opgjort excl. finansiering og udgifter vedrørende statens vinterpakke. Region Hovedstaden afholder alle udgifter vedrørende vinterpakken i 2022, men 20 pct. af finansieringen blev givet i 2021. Denne tidsforskydning vil isoleret set medføre et merforbrug i 2022 vedrørende vinterpakken på ca. 62 mio. kr.
Region Hovedstaden forventer et forbrug på ca. 39.351 mio. kr. på sundhedsområdet (drift) excl. regionale merudgifter som følge af COVID-19 herunder pukkelafvikling. Det svarer til mindreudgifter på 63 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Mindreudgifterne skal ses i sammenhæng med den forventede overskridelse af anlægsrammen på 406 mio. kr. jf. nedenfor.
Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på 71 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at betalingen til etableringen af Hovedstadens Letbane på 57,0 mio. kr. er en anlægsudgift, jvf. anlægsoversigten og loven om anlæg af Hovedstadens Letbane. Inklusiv betalingen til anlæg af letbanen forventes det, at den samlede bevilling til regional udvikling udviser et mindreforbrug på 14 mio. kr.
Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2022 pr. ultimo september måned.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen på nuværende tidspunkt en forventning om, at regionen overskrider det aftalte niveau for 2022 med 406 mio. kr. I relation til genbevilling af midler fra 2021 er udeholdt indtægter ved salg og statslige tilskud, samt anlægsindtægter fra private.
I forhold til kvalitetsfondsprojekter forventer regionen en overskridelse af det aftalte niveau på ca. 546 mio. kr.
Udgiften på 57 mio. kr. til anlæg af Hovedstadens Letbane er flyttet fra drift til anlæg i budgetopfølgningen, jf. loven om anlæg af Hovedstadens Letbane.
Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.
22056212
Region Hovedstaden og de organisationer har indgået en ny MED- og Arbejdsmiljøaftale, som træder i kraft den 1. november (jf. bilag). Den tidligere MED-aftale blev indgået i 2013.
Opbygningen af den nye MED- og Arbejdsmiljøaftale følger strukturen i ’Rammeaftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse i regionerne’ (MED-håndbog 2021), som blev indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Forhandlingsfællesskabet i 2021.
Formål med en MED-aftale
I Region Hovedstadens MED-organisation er intentionen høj grad af samarbejde og åben dialog mellem ledere og medarbejdere. Samspillet i MED-organisationen er kendetegnet ved gensidig respekt og anerkendelse af de erfaringer og perspektiver hver især bringer ind i samarbejdet.
MED-organisationen skal være med til at fremme en tværgående, udviklende og åben arbejdsform, med repræsentanter fra regionens mange forskellige personalegrupper. MED-organisationen skal være et forum, der bidrager til at kvalificere MED-relevante beslutninger, som politikere og/eller ledelser skal træffe.
Ændringer i hovedtræk
Intentionen i MED- og Arbejdsmiljøaftalen er fortsat høj grad af samarbejde og en åben dialog mellem ledere og medarbejdere, der fremmer regionens mulighed for at løse opgaverne og drøfte udfordringer og problemer i tide. Der er således ingen ændringer, der har til hensigt at ændre råderum, medindflydelse og medbestemmelse.
I den nye aftale er det tydeligere beskrevet, at arbejdsmiljøarbejdet er en integreret del af MED-samarbejdet, og at RMU er det øverste arbejdsmiljøudvalg i regionen. En integration af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation i en MED-organisation er et led i en prioriteret arbejdsmiljøindsats i Region Hovedstaden. En indsats, hvor fokus på effektiv forebyggelse på arbejdspladserne bidrager til sundhed og trivsel for regionens ansatte og til, at Region Hovedstaden er en attraktiv arbejdsplads.
Fakta om MED-strukturen
Regionens MED-organisering er bygget op som beskrevet nedenfor:
22001344
Bilag 1: MED-og Arbejdsmiljøaftale_2022_Region Hovedstaden_enkelt-sidet
Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på Ortopædkirurgisk Afdeling i perioden 17. oktober 2022 til 31. december 2022
Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer
Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.
Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.
Amager-Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på Ortopædkirurgisk Afdeling til udgangen af december 2022.
Anmodningen skyldes vakancer i afdelingen kombineret med et meget stort antal akutte indlæggelser som resulterer i overbelægning. Patienterne på Ortopædkirurgisk afsnit 210 er ældre kritisk syge patienter med mange medicinske lidelser og svære ortopædkirurgiske lidelser. Det er en patientgruppe som kræver øget observation og specialiseret pleje og behandling. Der trækkes således store veksler på det tilbageværende personale, hvilket frygtes at medføre yderligere opsigelser og sygemeldinger.
Det aktuelle vakancetal på afsnit 210 er 11,5 årsværk, svarende til 28% vakancer. Herudover er tre sygeplejersker på barsel. Fremmødet justeres fra dag til dag på baggrund af dagens belægning. Dette for at opretholde patientsikkerheden. Derudover har afdelingen iværksat flere tiltag – herunder flytte patienter til andre afsnit, udbyde frivilligt ekstraarbejde til medarbejderne med videre. Indtaget af akutte patienter i Ortopædkirurgisk Afdeling har været støt stigende, og afdelingen har ofte overbelægning.
Vikarbehovet anslås til at være ca. 7 vikarer om ugen. Der er en tæt bevågenhed af vagtplanlægningen i forhold til brugen af vikarer. Ledelsen er aktiv i vagtplanlægningen for at finde alternative løsninger, herunder at anvende overenskomstens muligheder for overarbejde og omlægning af vagter.
21027428
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
21052696
Onsdag den 2. november 2022: Temamøde i psykiatrien 2022 om den nationale 10-årsplan for psykiatrien, kl. 16-20 på Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød
Torsdag den 3. november 2022: Danske Regioners konference: Sundhed for alle 2022, i Øksnehallen i København, temaet er ulighed i sundhed.
Onsdag den 9. november 2022: Politisk konference om vægtstigmatisering, kl. 9.30-16 på Centralværkstedet i Aarhus
Mandag den 14. november 2022: Minikonference med opgaveudvalget for coronaerfaringer, kl. 16.00 - 18.00, i Fællessalen på Christiansborg, 1218 København K
Onsdag den 16. november 2022: Dialogmøde om Region Hovedstadens nye fødeplan, kl. 16.00-18.30 i Mærsk Tårnet, Holst Auditorie, Panum, Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N
Fredag den 16. december 2022: Indvielse af Sundhedshuset i Helsingør, kl. 13-15 i Sundhedshusets foyer, Birkedalsvej 35 A, 3000 Helsingør
Onsdag den 1. februar 2023: Invitation til Dialogmøde om en Regional Udviklingsstrategi, kl. 11.30-16.00 (lokation følger)