Bilag 1: Statusnotat evaluering af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien_oktober 2023Enhedslisten (Ø) ønskede meddelelse 1 ”Håndtering af bemandingsudfordringer på Psykiatrisk Center København i Gentofte” løftet op på dagsordenen med henblik på drøftelse på et kommende møde.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Drøftet.
Med Region Hovedstadens budget 2021 blev der afsat 10,5 mio. kr. i varige midler til en socialsygeplejerskefunktion i psykiatrien samt en socialoverlægefunktion i somatik og psykiatri med det formål at forbedre indsatsen for socialt udsatte borgere.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på møde den 24. november 2021 implementeringen af de politiske målsætninger vedr. socialoverlæger og socialsygeplejerskers bidrag til indsatsens over for socialt udsatte borgere. I den forbindelse lagde udvalget vægt på, at såfremt socialsygeplejerskerne forankres ved akutteamet, skal det sikres, at deres funktion er in-house (dvs. ikke er udgående), at socialsygeplejerskerne ikke skal indgå i normeringen; at de har mulighed for at planlægge en fleksibel opgavevaretagelse, og at de skal støtte andre faggrupper til bedre behandling og sammenhængende forløb for de mest udsatte patienter.
I samme anledning besluttede udvalget, at socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien skal evalueres. Der er derfor igangsat en samlet evaluering af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien samt socialoverlægefunktionen i somatik og psykiatri. Evalueringen foretages af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstadens Psykiatri. Den samlede evaluering er færdig med udgangen af 2024. Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser har udarbejdet et statusnotat vedr. de foreløbige erfaringer med implementeringen af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien, der med denne sag forelægges udvalget. Statusnotatet er vedlagt som bilag 1.
Som opfølgning på social- og psykiatriudvalgets beslutning på mødet den 28. august 2023 om, at Region Hovedstadens Udsatteråd fremover skal involveres forud for udvalgets drøftelse af sager, som Udsatterådet kan have input til, er der indhentet kommentarer fra Udsatterådet til statusnotatet vedr. de foreløbige erfaringer med implementeringen af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien. Udtalelse fra Udsatterådet er vedlagt som bilag 2.
På mødet deltager vicedirektør Lone Bjørklund og Anne Semberlund, der er fagligt koordinerende socialsygeplejerske fra Region Hovedstadens Psykiatri og holder oplæg om de foreløbige erfaringer med implementeringen af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien.
Foreløbige erfaringer med implementeringen af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien
Statusnotatet giver en foreløbig status pr. medio oktober 2023, hvor socialsygeplejerskefunktionen har været i gang i ca. 1½ år. I statusnotatet er der primært fokus på, hvordan funktionen praktiseres i Region Hovedstadens Psykiatri, hvordan målgruppen i praksis ser ud, og hvilke arbejdsopgaver socialsygeplejerskerne udfører. Det præsenteres også, hvordan et udvalg af patienter, kollegaer og samarbejdspartnere opfatter socialsygeplejerskerne.
I statusnotatet konkluderes det, at det helt generelt er et positivt billede, der tegnes af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien. Det gælder både de opgaver, socialsygeplejerskerne løser, og oplevelserne fra patienter, kollegaer og samarbejdspartnere.
Det konkluderes, at socialsygeplejerskerne i psykiatrien betyder, at en mindre gruppe af socialt udsatte patienter får et bedre og mere individuelt tilpasset forløb, end de ellers ville have fået. De får mere tid og opmærksomhed, de har muligheder for at blive fulgt, og der er nogen, der er dedikeret til at kæmpe for, at netop de får et bedre forløb. Fordi socialsygeplejerskerne kan fungere som tværgående ressourcepersoner og tovholdere, og fordi de har frihed til selv at definere, hvordan deres forskellige opgaver skal udfyldes, har de mulighed for at hjælpe nogle af de patienter, der ellers risikerer at blive tabt.
Socialsygeplejerskernes primære arbejdsopgaver er tilsyn, sparring (herunder undervisning) og opfølgning på patientforløb. Derudover er socialsygeplejerskerne blevet involveret i arbejdet med at reducere genindlæggelser og i forskellige formaliserede samarbejdsmøder. Nogle af de områder, hvor socialsygeplejerskerne selv oplever at gøre en forskel, er i forhold til kommunikation, interesse og respekt for patienterne, de-stigmatisering, viden om rusmidler, bringe systemerne sammen, og som en person man kan kontakte inde i psykiatrien.
Data fra Sundhedsplatformen viser, at socialsygeplejerskerne i perioden fra og med august 2022 til og med september 2023 har skrevet notater om i alt 591 unikke patienter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle stillinger har været besat i perioden, og at der er foregået en del udskiftninger blandt socialsygeplejerskerne i perioden. Data fra både Sundhedsplatformen og interview viser, at socialsygeplejerskerne arbejder med både unge og voksne patienter, og at knap halvdelen af aktionsdiagnoserne falder inden for rusmiddelområdet. Andre karakteristika ved patienterne er en høj grad af kompleksitet i deres sociale situation og usammenhængende patientforløb.
Flertallet af de interviewede patienter har været meget glade for deres forløb med socialsygeplejerskerne – nogle beskriver socialsygeplejerskerne som fuldstændig afgørende for, at de er blevet hjulpet. Nogle af de temaer, som patienterne peger på, er praktisk hjælp, forståelse, viden om tilbud, håb, relation, at skabe en oplevelse af et sammenhængende forløb, færre fordomme om rusmidler og tid.
De kollegaer fra psykiatrien, der er blevet interviewet og observeret, beretter om samarbejdet med socialsygeplejerskerne som velfungerende og respektfuldt. Der er en oplevelse af, at psykiatrien med socialsygeplejerskerne kan hjælpe nogle patienter, som man tidligere risikerede at tabe på gulvet. Der er også en stor efterspørgsel efter socialsygeplejerskernes faglige viden. Nogle kollegaer giver dog også udtryk for en usikkerhed i forhold til socialsygeplejerskernes målgruppe og funktion, herunder arbejdsopgaver.
De eksterne parter, der er blevet interviewet, har haft forventninger om, at socialsygeplejerskerne ville betyde, at det ville blive nemmere at samarbejde med psykiatrien. Nogle beskriver også, at de ikke rigtigt har kontakt med socialsygeplejerskerne. Der er generelt en sammenligning med socialsygeplejerskerne i somatikken, selvom man godt ved, at de har været i gang en del længere tid.
I statusnotatet konkluderes det også, at det er vigtigt, at der fortsat er mulighed for faglig udvikling, deltagelse i konferencer m.m. for socialsygeplejerskerne i psykiatrien, blandt andet fordi der er tale om en ny funktion, fordi en af socialsygeplejerskernes kerneopgaver er sparring og undervisning, og fordi socialsygeplejerskerne i praksis står meget alene ude på de enkelte centre.
Derudover fremhæves det, at der er brug for et fortsat udviklingsarbejde ift. udbredelse af kendskab til målgruppe og funktion, primært hos kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Status på rekruttering
Pr 1. oktober 2023 er alle 10,5 socialsygeplejerskestillinger besat. Det er første gang siden funktionens opstart, at det er tilfældet. Udover at det har taget tid at rekruttere socialsygeplejersker til stillingerne, har der også været en vis udskiftning blandt socialsygeplejerskerne.
Organisering af funktionen
Organisatorisk er socialsygeplejerskerne placeret som en del af psykiatriens akutteams, og socialsygeplejerskerne giver udtryk for, at denne placering fungerer godt. Socialsygeplejerskerne arbejder bredt – primært i forhold til akutmodtagelse, akutte modtageafsnit og øvrige sengeafsnit, og har derudover også kontakt med ambulante patienter, hvis der er brug for det. I forhold til samarbejdet med socialrådgiverne i psykiatrien beskrives dette samarbejde som overvejende velfungerende.
Til socialsygeplejerskefunktionen er knyttet en fagligt koordinerende socialsygeplejerske, der skal bidrage til udvikling og implementering af funktionen, understøtte ensartet faglig kvalitet på tværs af de psykiatriske centre og tilbyde faglig sparring til socialsygeplejerskerne, individuelt og i netværk.
Socialsygeplejerskerne mødes fysisk én dag én gang om måneden, hvor også den fagligt koordinerende socialsygeplejerske for psykiatrien deltager. Formålet med disse møder er fælles metodeudvikling, sikre en højere grad af ensartethed på tværs af funktionen på de seks centre, mulighed for sparring og håndtering af svære cases m.m. Socialoverlægerne i psykiatrien deltager også på disse dage. Derudover er den fagligt koordinerende socialsygeplejerske fra forsommeren 2023 begyndt at have faste dage hver måned, hvor vedkommende følges rundt med socialsygeplejerskerne på de fem akutcentre. På Psykiatrisk Center Bornholm gives der individuel sparring på Teams hver 3. uge. Derudover har socialsygeplejerskerne altid mulighed for at tage fat i den fagligt koordinerende socialsygeplejerske.
Om evalueringen
Evalueringen af socialsygeplejerskefunktionen indgår som en del af en samlet evaluering af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien samt socialoverlægefunktionen i somatik og psykiatri. Evalueringen foretages af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstadens Psykiatri. Den samlede evaluering er færdig med udgangen af 2024.
Det er ikke sigtet med evalueringen at danne grundlag for en beslutning om videreførelse af funktionen. Der er med budget 2021 afsat varige midler til socialsygeplejersker i psykiatrien samt socialoverlæger i somatik og psykiatri.
Formålet med evalueringen er en nærmere beskrivelse af:
Baggrund om socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien
Med budget 2021 blev der afsat 10,5 mio. kr. årligt til socialoverlæger- og sygeplejersker, der skal forbedre indsatsen for socialt udsatte borgere i både psykiatrien og somatikken.
Ud af de afsatte 10,5 mio. kr. årligt går 8,5 mio. kr. til psykiatrien: 6,5 mio. kr. til socialsygeplejersker i psykiatrien, svarende til 10,5 stillinger, samt 2 mio. kr. til socialoverlæger i psykiatrien, svarende til to stillinger.
2 mio. kr. går til somatikken, svarende til to socialoverlæger.
Udtalelse fra Udsatterådet
Udsatterådet udtrykker i deres udtalelse tilfredshed med, at den foreløbige status viser, at socialsygeplejerskefunktionen generelt set fungerer rigtig godt og efter hensigten, og med at den organisatoriske forankring i de psykiatriske akutteams også fungerer godt.
Rådet fremhæver også det positive i, at patienternes perspektiver er inkluderet i evalueringen. Rådet havde dog gerne set, at patientperspektiverne havde fyldt mere, fx i form af mere konkrete anbefalinger fra patienterne.
Derudover fremhæver Udsatterådet følgende opmærksomhedspunkter, som de opfordrer til, at både Social- og psykiatriudvalget og ledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri på forskellig forholder sig til:
Hvis indstillingen tiltrædes, vil resultaterne af den foreløbige status på implementeringen af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Den endelige evaluering af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien og socialoverlægefunktionen i somatik og psykiatri er færdig med udgangen af 2024 og vil efterfølgende blive forelagt social- og psykiatriudvalget.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22017592
Bilag 1: Statusnotat evaluering af socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien_oktober 2023
Bilag 3: Oplæg vedr. status på socialsygeplejerskefunktionen - SPU d. 21.11.2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3-13).
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 14).
Udvalget besluttede, at administrationen arbejder videre med at kvalificere scenarie 1 og 3 som angivet i sagen, samt scenarie 5 som foreslået i de indkomne høringssvar.
Ændringer i vilkårene for at drive De Særlige Pladser som følge af aftalen om regionernes økonomi for 2024 nødvendiggør, at Region Hovedstaden skal tage stilling til den fremtidige organisering af pladserne. Forretningsudvalget og social- og psykiatriudvalget fik på et fælles møde den 11. oktober 2023 en indføring i baggrunden for De Særlige Pladser, patienternes behandlingsbehov og forløb samt de udfordringer, som omlægningen medfører. På mødet var der et politisk ønske om, at administrationen udarbejder forskellige scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser. På den baggrund har administrationen udarbejdet fire scenarier, som forelægges social- og psykiatriudvalgets til drøftelse og beslutning af 1-2 scenarier, som administrationen arbejder videre med at kvalificere med henblik på politisk beslutning.
På mødet deltager Lone Bjørklund, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, og præsenterer scenarier for den fremtidige organisering af De Særlige Pladser.
Målgruppen for De Særlige Pladser er patienter med svært psykisk sygdom, som der er stort fokus på både nationalt og regionalt, bl.a. i i arbejdet med ny regional psykiatriplan, 10-årsplanen og i det regionale arbejde med at lave en handleplan om sikkerhed og tryghed i Region Hovedstadens Psykiatri.
De Særlige Pladser har for nuværende tre sengeafsnit med 42 sengepladser, og er beliggende på regionens matrikel i Frederikssund uden sammenhæng til andre psykiatriske sengeafsnit. I perioden juni 2018 til september 2023 har alle kommuner i Region Hovedstaden, bortset fra to (Halsnæs og Vallensbæk) gjort brug af De Særlige Pladser i Frederikssund. Som bilag 1 vedlægges oversigt over henvisningsmønster for perioden 2018-2023.
I aftalen om regionernes økonomi for 2024 er besluttet, at De Særlige Pladser i psykiatrien fra 1. juli 2024 omlægges til ”…et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.” Omlægningen af De Særlige Pladser træder i kraft den 1. juli 2024.
Med aftalen bliver finansieringen af pladserne 100% regional og visitationen til pladserne sker regionalt i lighed med andre psykiatriske sengepladser. Målgruppen vil fortsat være patienter over 18 år med en svær psykisk lidelse, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt misbrugsproblem. Formålet med omlægningen er at opnå en øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i psykiatrien. Med beslutningen reduceres antallet af sengepladser fra 114 til 88 på landsplan, hvilket betyder, at antallet af pladser falder fra 42 til 28 i Region Hovedstadens Psykiatri. Dette nødvendiggør en samling af behandlingen på to sengeafsnit.
I dag er 34 personer indlagt på De Særlige Pladser. Hvis der op til den 1. juli 2024 er flere end 28 indlagt, vil disse skulle hjemtages af kommunerne til botilbud, hvis de er færdigbehandlede. Hvis det ikke sker, må et mindre antal patienter indlægges på andre sengeafsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, indtil kommunen har fundet en passende bolig.
De ændrede rammebetingelser nødvendiggør, at regionen beslutter, hvordan de mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og drives fremadrettet. Samtidig reduceres budgettet pr. sengeplads pr. år med ca. 10% fra 2,1 mio.kr. til 1,9 mio.kr. Dette betyder, at den samlede kapacitet reduceres med 33%, mens den samlede økonomiske ramme reduceres med 40%.
Reduktionen af den samlede økonomiske ramme vil give en række udfordringer:
Scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser
Administrationen har udarbejdet fire scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af De Særlige Pladser, som indebærer henholdsvis status quo, muligheder for flytning af pladserne eller samling med andre funktioner. For hvert scenarie er beskrevet fordele og ulemper med en overordnet angivelse af de økonomiske, personale- og patientmæssige konsekvenser. Scenarierne er uddybende beskrevet i vedlagte notat om "Mulige scenarier for De Særlige Pladser" (bilag 2). Fordele og ulemper for de fire scenarier er opsummeret nedenfor. I forhold til de patientmæssige konsekvenser skal det fremhæves, at det vurderes muligt fortsat at sikre patienten et behandlingstilbud af høj kvalitet med rette kompetencer ved at holde de behandlingsafsnit, som berøres af omorganiseringen, samlet. Dette er tilfældet i scenarie 1 og 4 med yderligere tilførsel af ressourcer eller i scenarie 3, hvor omlægningen forventes at kunne ske driftsmæssigt udgiftsneutralt.
På fællesmødet mellem social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget blev som et scenarie foreslået en sammenlægning af De Særlige Pladser med Afdeling M på Sct. Hans. Baggrunden for, at et sådant scenarie ikke er beskrevet nærmere er, at der ikke på Frederikssund-matriklen er plads til en samlet flytning af Afdeling M til Frederikssund-matriklen, og hvis kun en del af Afdeling M flyttes, vil der opstå problemer med, at volumen i Fjordhuset, som rummer Afdeling M, bliver for lille. Endvidere er der forskel på målgrupperne for de to tilbud, hvor patienterne på De Særlige Pladser er udadreagerende, og derfor kræver andre sikkerhedsforanstaltninger. Ved både en hel eller delvis flytning af Afdeling M vil der være risiko for, at personalet ikke flytter med. Der er endvidere ikke plads i Fjordhuset til at huse De Særlige Pladser.
Scenarie 1: Status quo med fastholdelse af De Særlige Pladser på Frederikssund-matriklen (28 senge) efter en kapacitetsmæssig tilpasning på baggrund af økonomiaftalen
Fordele
Ulemper:
Scenariet kræver ikke ombygninger.
Scenarie 2: Mageskifte, hvor rehabiliteringsafsnittene på hhv. Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) flytter til Frederikssund-matriklen og De Særlige Pladser flytter til hhv. Ballerup-matriklen og matriklen på Brøndbyøstervej. Desuden ændres rehabiliteringsafsnittene fra 7 døgns- til 5 døgnsafsnit.
Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup har hver især et særligt rehabiliteringsafsnit med henholdsvis 16 pladser (inkl fire pladser primært til døvepsykiatri) og 13 pladser, der tilbyder elektive (planlagte) behandlingsforløb, hvor behandlingen er målrettet patienter med diagnoser indenfor det skizofrene spektrum. Behandlingstilbuddet på rehabiliteringsafsnittene er på mange måder sammenligneligt med behandlingstilbuddet på De Særlige Pladser. Men på grund af patienter med udadreagerende adfærd er der behov for andre sikkerhedsforanstaltninger på De Særlige Pladser.
Fordele:
Ulemper:
I forhold til scenariet bemærkes:
Scenarie 3: Fusion af rehabiliteringsafsnittene i Psykiatrisk Center Ballerup og flytning af De Særlige Pladser til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej), samt kapacitetsændring vedr. rehabiliteringspladserne.
Fordele:
Ulemper:
De Særlige Pladser vil i overgangsperioden være omkostningstunge.
Scenariet indebærer omlægning af ét rehabiliteringsdøgnafsnit til dagsafsnit. Dette forventes at betyde, at overgangen fra at være i behandling til at være udskrevet vil blive mindre markant. Med god planlægning forventes behandlingskvaliteten at kunne fastholdes, og samtidig medvirke til at støtte patienten i forløbet, da dagbehandling er langt mindre indgribende end døgnbehandling. Det vil være sikret, at patienter med behov for indlæggelse i weekends ikke skal overflyttes til andre sengeafsnit.
Scenarie 4: Flytning af rehabiliteringsafsnittene fra hhv. Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej) til Frederikssund
Scenariets formål er at flytte de to rehabiliteringsafsnit til Frederikssund for at robustgøre bemandingen på matriklen. Af hensyn til robustheden i bemanding i ydertimerne vil det ikke være tilstrækkeligt kun at flytte ét rehabiliteringsafsnit til Frederikssund.
Fordele:
Ulemper:
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen arbejde videre med kvalificering af de af udvalget valgte scenarier med henblik på politisk behandling på et kommende møde.
Risici ved de forskellige scenarier er beskrevet under ulemper i sagsfremstillingen og i vedlagte notat. Særligt skal fremhæves, at der ved funktionsflytninger altid er en risiko for tab af viden og kompetencer på kort sigt, hvis medarbejdere ikke flytter med. Samtidig er et perspektiv på længere sigt, at funktioner bør drives så bemandingseffektivt som muligt, da kompetencer og viden på sigt vil oparbejdes. Dette perspektiv forstærkes af den aktuelle arbejdsudbudsudfordring, hvor det bl.a. kan være problematisk at sikre den nødvendige bemanding – særligt i ferieperioder.
Med økonomiaftalen for 2024 omlægges Region Hovedstadens nuværende 42 særlige pladser til 28 pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe. Der er indregnet synergieffekter i den nye ordning, hvorved pris pr. seng er forudsat falde fra 2,2 mio. kr. til lige under 2,0 mio. kr. årligt. Udgiften vil fremover være på 55,0 mio. kr. årligt for 28 pladser ved 10 pct. lavere priser.
Der er ikke afsat anlægsramme til implementeringen af den nye ordning i aftalen, hellere ikke i Region Hovedstadens Budget 2024.
Administrationen har tilrettelagt en proces for involvering de medarbejdere, som scenarierne berører. Forud for mødesagens udsendelse har der den 14. november 2023 været afholdt et ekstraordinært VMU-møde og ekstraordinære LMU-møder på henholdsvis Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Glostrup samme dag.
På møderne i VMU og LMU blev de fire scenarier præsenteret, og udvalgene havde mulighed for at drøfte og kommentere på dem, ligesom de fik mulighed for at fremkomme med forslag til justeringer og eftersende skriftlige høringssvar. Der var ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til betydningen for de berørte medarbejdere.
Administrationen vil tage kommentarer fra VMU og LMU med i det videre arbejde.
Sagen forelægges til drøftelse i social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Med henblik på at træffe beslutning om den fremtidige organisering af De Særlige Pladser vil kvalificering af de valgte scenarier forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
23040235.
Bilag 1: Henvisningsmøsnster til De Særlige Pladser
Bilag 2: Mulige fremtidige scenarier for De Særlige Pladser- 14. nov 2023
Bilag 3: Referat ekstraordinært VMU-møde den 14.11.23
Bilag 4: PCN_ Referat ekstraordinært LMU3 2023-11-14
Bilag 5: PC Ballerup - Ekstraordinært møde 14. november 2023
Bilag 6: PCG_Referat af ekstraordinært LMU3 tirsdag den 14. november 2023
Bilag 7: Høringssvar fra medarbejdere i VMU i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 8: Høringssvar fra medarbejdere og ledelse på De Særlige Pladser i Frederikssund
Bilag 9: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Bilag 10: Høringssvar fra medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Ballerup
Bilag 11: Høringsvar medarbejdere i LMU på Psykiatrisk Center Glostrup
Bilag 13: Høringssvar fra medarbejdere og patienter på afsnit 804 på Psykiatrisk Center Glostrup
Bilag 14: Oplæg vedr. mulige scenarier for De Særlige Pladser - SPU d. 21.11.2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning og indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget behandlede på møde den 26. september 2023 følgende medlemsforslag fra SF- Socialistisk Folkeparti: For at sikre en ensartet signalgivning og beskyttelse af alle medarbejdere, også før den enkelte selv måtte erkende behovet foreslås, at ID-kort for medarbejdere i psykiatrien kun skal angive fornavnet, og at ID-kort med efternavne udskiftes inden årsskiftet. Forslaget blev fremmet til realitetsbehandling i social- og psykiatriudvalget og er vedlagt som bilag 1. Med denne sag fremlægges administrationens kvalificering af forslaget.
Danske Regioners bestyrelse besluttede på møde den 28. september 2023, ud fra et hensyn til åbenhed og tryghed, at den enkelte medarbejder på det regionale sundheds- og socialområde skal have ret til selv at bestemme, om deres fulde navn eller kun dele af navnet, fx fornavn, skal fremgå af deres navneskilt/ID-kort. Det skal reducere risikoen for, at medarbejdere bliver kontaktet og opsøgt uden for arbejdstid ved hjælp af deres fulde navne. Formålet er derfor at øge trygheden og sikkerheden blandt medarbejderne.
I forlængelse af Danske Regioners beslutning har koncerndirektionen i Region Hovedstaden besluttet, at de enkelte hospitaler og virksomheder skal fastlægge retningslinjer for, hvordan implementeringen af denne beslutning skal foregå i praksis. Det vil derfor være Region Hovedstadens Psykiatri, der vil tage stilling til den konkrete udmøntning i psykiatrien, herunder tidshorisont.
Regionens øverste samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg (RMU) dækker hele regionen, herunder også psykiatrien. RMU drøftede på et møde den 12. oktober 2023 koncerndirektionens beslutning, og der blev taget meget positivt imod meldingen om mulighed for navneskilte uden efternavn. På baggrund heraf bliver der arbejdet med en lokal involvering af MED-udvalgene på de enkelte hospitaler og virksomheder.
Region Hovedstadens Psykiatri forventer at indlede en drøftelse på det førstkommende møde i Virksomheds MED-udvalget (VMU) i januar 2024 af, hvordan ordningen med frit valg kan fungere. Derefter forventes det, at der også skal ske en drøftelse i psykiatriens lokale MED-udvalg (LMU’er). VMU er det øverste MED-udvalg på hver virksomhed og hospital med ledelses- og medarbejderrepræsentanter, mens LMU’erne dækker det lokale niveau. Det bemærkes, at det i Region Hovedstadens Psykiatri allerede nu er muligt at få fjernet sit efternavn fra ID-kortet efter aftale med centerledelsen.
Medlemsforslaget
Det fremsatte medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti er følgende: For at sikre en ensartet signalgivning og beskyttelse af alle medarbejdere, også før den enkelte selv måtte erkende behovet, ønsker vi, at ID-kort for medarbejdere i psykiatrien kun skal angive fornavnet, og at ID-kort med efternavne udskiftes inden årsskiftet.
Forslaget vil medføre udskiftning af ID-kort. ID-kort laves og udskiftes på de enkelte centre i psykiatrien. Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at hvis det antages, at størstedelen af medarbejderne (ca. 5.000) skal have et nyt ID-kort med eksisterende foto, vil det tage, hvad der svarer til ca. 9 ugers fuldtidsarbejde for en person. Der må tages forbehold for, at det er et umiddelbart estimat, som afhænger af en række faktorer.
Forslaget adskiller sig fra Danske Regioners bestyrelses beslutning ved, at det ikke er frivilligt for psykiatriens medarbejdere, om deres fulde navn skal stå på ID-kortet. Dermed har medlemsforslaget mere vidtgående konsekvenser. Administrationen indstiller, at der ikke arbejdes videre med medlemsforslaget, men at beslutningen fra Danske Regioners Bestyrelse og Region Hovedstadens koncerndirektion følges, hvor der også tilstræbes en balance mellem at sikre medarbejdernes tryghed og sikkerhed og der samtidig tages hensyn til åbenhed i sundhedsvæsenet.
Erfaringer med navneskilte i psykiatrien
Der er medarbejdere i psykiatrien, som har oplevet, at patienter har truet med at opsøge dem uden for arbejdet på baggrund af det fulde navn på ID-kort. Derudover oplyser psykiatrien, at der er medarbejdere, som bliver opsøgt uden for arbejdspladsen, og som derfor overstreger eller dækker deres navn med tape.
Der er ikke umiddelbart kendskab til patienter, der har kommenteret på navneskilte uden efternavn.
Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien
Som led i arbejdet med den kommende handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien har medarbejderne bidraget med input og løsningsforslag ift. udfordringer på en række områder. Anonymisering af navneskilte knytter sig til et af løsningsforslagene. Medarbejderne har dog ikke forholdt sig til, om det skulle være en generel eller valgfri anonymisering.
Det fremgår også, at medarbejderne i større grad efterspørger anonymisering i Sundhedsplatformen end på navneskilte. Det er medarbejdernes oplevelse, at adgangen til fuldt navn i journalen har større negative konsekvenser end at blive opsøgt ud fra navneskilt. Det bemærkes, at der i regi af Danske Regioner arbejdes på en national løsning med pseudonymisering af medarbejderes navne i visningen af logs og journaler på visse borgervendte portaler.
De øvrige regioners praksis omkring anonymisering af ID-kort
I Region Hovedstaden er den hidtidige praksis, at fjernelse af efternavn på navneskilt/ID-kort som udgangspunkt forudsætter ledelsesgodkendelse. Status inden bestyrelsens beslutning er, at der i Region Nordjylland og dele af Region Syddanmark overordnet set gælder den samme praksis som i Region Hovedstaden.
I Region Sjællands budgetaftale for 2024 fremgår det, at alle medarbejdere, der måtte ønske det, kan blive midlertidigt fritaget for at få deres fulde navn på ID-kort med ledelsens godkendelse.
I Region Midtjylland har det siden starten af året været muligt for utrygge medarbejdere at udelade efternavne på ID-kort uden ledelsens godkendelse. Lederne orienteres i disse tilfælde for at kunne afdække, om der er behov for yderligere tiltag i forhold til medarbejderens utryghed. Ordningen bliver anvendt, men har ikke fungeret så længe, at den er blevet evalueret.
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil orienteringen om Danske Regioners bestyrelses beslutning om medarbejderes ret til selv at vælge, om deres fulde navn skal fremgå af navneskilt/ID-kort, bliver implementeret på hospitaler og virksomheder, være taget til efterretning, og det vil være godkendt, at der ikke arbejdes videre med medlemsforslaget fra SF - Socialistisk Folkeparti om generel anonymisering af ID-kort i psykiatrien.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Kirstine Vestergård Nielsen / Bente Hammer
23060758
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Formanden fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 2 om transport med færge, og satte forslaget til afstemning:
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: C (2), D (1), i alt 3.
Undlod at stemme: B (1), V (1), i alt 2.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.
Et enigt udvalg besluttede, at mødet i social- og psykiatriudvalget den 23. april 2024 flyttes til den 22. april 2024, og afvikles i forbindelse med studieturen.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025.
Social- og psykiatriudvalget har med en studietur mulighed for at hente viden og erfaringer til brug for arbejdet i udvalget.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 21. juni 2023 oplæg til studieture, idet udvalget ønskede, at administrationen arbejdede videre med et forslag til studietur til Oslo i Norge.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til program og et budgetoverslag for en studietur til Oslo i Norge den 23.-24. april 2024 (se bilag 1). Med denne sag lægges der op til at social- og psykiatriudvalget godkender udkast til program og budgetoverslag for studieturen.
Sagen er opdateret med indstillingspunkt 2, samt en beskrivelse af forskellige transportmuligheder ifm. studieturen. Afsnittet er markeret i sagen med kursiv.
Det overordnede formål med studieturen vil være at undersøge samt tilegne ny viden og læring fra den norske sundhedssektor inden for en lang række af udvalgets ressortområder. Det gælder fx kvalitet i patientbehandlingen i psykiatrien, kapacitet og ventetid, særlige indsatser og inddragelse af patienter og pårørende.
Norges sundhedsvæsen står over for mange af de samme udfordringer som det danske. Som i Danmark udfordres de i Norge særligt af efterspørgslen på behandling i psykiatrien, der også giver udfordringer for kapacitet og ventetid, stigende mistrivsel blandt børn og unge, samt tilbud til mennesker med psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik. Norge har fire regioner, hvor Helse-Sør-Øst er den største. I Helse-Sør-Øst regionen er bl.a. beliggende hospitaler omkring Oslo, herunder Oslo Universitetssykehus, der omfatter 40 virksomheder og 24.000 ansatte. Med en studietur til Oslo kan udvalget indhente ny viden og læring fra Norge, der bl.a. har arbejdet med evidensbaserede metoder til behandling af børn og unge i psykiatrien, behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, nedbringelse af ventetid, samt medicinfri alternativer til psykiatrisk behandling.
Forslag til fagligt program
Forslag til program fremgår af bilag 1, hvor der er lagt op til at udvalget skal besøge flere centrale sundhedsmyndigheder i Norge. Det kan fx fremhæves, at der planlægges efter, at udvalget skal besøge Oslo Universitetssygehus, Nationalt Udviklingscenter for Børn og Unge, Recovery Akademiet og Norsk Psykologforening.
Under besøgene lægges der blandt andet op til, at udvalget introduceres til og opnår ny viden om:
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til aftaler, ligesom tidspunkterne for programpunkterne kan blive ændret frem mod afgang.
Transportmuligheder
Der er forskellige muligheder for transport ifm. social- og psykiatriudvalgets studietur til Oslo, som beskrives i det følgende.
Færge:
Transport tur/retur med færge fra København til Oslo vil koste ca. 25.000 kr. Beløbet dækker færgebilletter, enkeltmandskahyt, aftensmad og morgenmad ombord. Afrejsetidspunkt fra København vil være den 22. april kl. 16.30 og afrejsetidspunkt fra Oslo er den 24. april kl. 15.00. Der vil være i alt 3 overnatninger. Forventet CO2 forbrug med færge er 170 g pr. km.
Såfremt denne transport vælges, lægges der op til at social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 23. april i stedet flyttes til den 22. april og afholdes ifm. færgeturen. Der vil i så fald være ekstra udgifter til lokaleleje.
Det samlede budget med færge estimeres til ca. 85.000 kr.
Fly:
Transport tur/retur med fly fra Kastrup Lufthavn i København til Oslo Lufthavn vil koste 52.000 kr. Beløbet dækker flybilletter. Afrejsetidspunk fra København vil være den 23. april om morgenen og hjemrejsetidspunkt er den 24. april om aftenen. Der vil være i alt 1 overnatning på hotel. Forventet CO2 forbrug med fly er 223 g pr. km.
Såfremt denne transport vælges, lægges der op til at social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 23. april indgår som element i programmet for studieturen.
Det samlede budget med fly estimeres til ca. 110.800 kr.
Tog:
Transport tur/retur med tog fra Københavns Hovedbanegård til Oslo vil koste ca. 29.000 kr. Beløbet dækker togbilletter og pladsbiletter. Varigheden af togturen vil være ca. 11 timer hver vej. Afrejsetidspunkt fra København vil være om morgenen den 22. april og hjemrejsetidspunkt fra Oslo vil være den 25. april om morgenen. Der vil være i alt 3 overnatninger på hotel. Forventet CO2 forbrug er 37 g pr. km.
Såfremt denne transport vælges, lægges der op til at social- og psykiatriudvalgets ordinære møde den 23. april indgår som element i programmet for studieturen.
Det samlede budget med tog estimeres til ca. 116.400 kr.
Budgetoverslag
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Det anslås, at de samlede udgifter til studieturen forventeligt vil være ca. 110.800 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 220.000 kr.
Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager. Der tages forbehold for, at beløbene kan ændre sig frem mod afgang:
| Udgiftspost | Estimeret beløb |
| Flybilletter | 52.000 kr. |
| Hotel inkl. morgenmad | 14.300 kr. |
| Øvrig transport (taxa, bus, tog) | 9.000 kr. |
| Forplejning | 30.000 kr. |
| Aktiviteter | 2.500 kr. |
| Værtsgaver | 3.000 kr. |
| I alt | 110.800 kr. |
Ved tiltrædelse af indstillingen vil sagen gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet med anbefaling om, at godkende programudkast og budgetoverslag for social- og psykiatriudvalgets studietur til Oslo i Norge den 23.-24. april 2024.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejder social- og psykiatrudvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet vil blive offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023, forretningsudvalget den 5. december 2023 og regionsrådet den 12. december 2023.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
23005529
Bilag 1: Forslag til program og budgetoverslag for studietur 2024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Et enigt udvalg besluttede yderligere konkretisering af scenarie 2 med henblik på drøftelse på et kommende møde.
Indstillingspunkt 2 blev udsat til en kommende sag om emnet.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har i en artikel i Politiken den 29. august 2023 meddelt, at regeringen vil åbne en ny telefonlinje, som skal fungere som en psykiatrisk akuttelefon. Det skal være en national akuttelefon, der skal være åben døgnet rundt hver dag, og som skal rådgive i en akut krise og visitere til akut psykiatrisk hjælp på tværs af hele landet.
Den 12. oktober 2023 præsenterede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde regeringens udspil til styrkelse af psykiatrien i 2024, hvor der er afsat i alt 400 millioner kr. ekstra til området til en række konkrete initiativer, herunder til udvikling af en national psykiatrisk akuttelefon. Der står i regeringens udspil, at: Danmark skal have en national psykiatrisk akuttelefon, der kan rådgive borgere i akut krise og visitere til akut psykiatrisk hjælp. Samtidig afdækkes de eksisterende indsatser til mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp, og der udarbejdes fælles nationale principper for visitation til den akutte indsats i psykiatrien.
Regeringens udspil ”Løft er psykiatrien” er vedlagt sagen (bilag 1). Anbefalingen om en national psykiatrisk telefon indgår desuden i Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra januar 2022.
Det er forventningen, at regeringen vil igangsætte et arbejde i 2024 med inddragelse af bl.a. regionerne med henblik på at udvikle en psykiatrisk akuttelefon, der dækker hele Danmark.
Tilsvarende har der i Region Hovedstaden været politiske drøftelser om et muligt psykiatrisk akutnummer i regionen.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 26. april 2023 behovet for at styrke den akutte psykiatriske telefoniske betjening, herunder status på implementeringen af Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Udvalget ønskede i den forbindelse, at der i den kommende evaluering af Fællestelefonen bl.a. undersøges behov og muligheder for ét borgerrettet telefonnummer for de psykiatriske akutmodtagelser eller at ordningen indgår som en del af 1813. Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 26. september 2023 forelagt en evaluering af de foreløbige erfaringer med Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser i regionen. Den endelige evaluering af Fællestelefonen vil blive forelagt social- og psykiatriudvalget i foråret 2024.
Med denne sag præsenteres to overordnede scenarier for, hvordan regionen kan styrke den akutte psykiatriske telefonbetjening med henblik på drøftelse i udvalget set i lyset af regeringens udspil om etablering af en national psykiatrisk akuttelefon. Med sagen lægges der også op til at udvalget drøfter, om – og i så fald hvordan udvalget ønsker at gå videre med emnet politisk.
Nuværende organisering af den akutte psykiatriske telefonbetjening i Region Hovedstaden
Akuttelefonen 1813 og 1-1-2
I Region Hovedstaden er telefonbetjeningen ved akut sygdom på nuværende tidspunkt organiseret, så borgere ringer til samme telefonnummer, uanset om det drejer sig om somatisk eller psykisk sygdom.
Ved akut psykisk eller somatisk sygdom uden for egen læges åbningstid kan borgere få hjælp og rådgivning ved at ringe til Akuttelefonen 1813. Hvis en borger har behov for øjeblikkelig hjælp ved akut livstruende sygdom eller tilskadekomst, skal man ringe 1-1-2, som er åbent hele året døgnet rundt.
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp er det muligt at henvise patienten til psykiatrisk akutmodtagelse eller rekvirere Psykiatrisk Akutberedskab, som er en udgående akutfunktion bemandet med paramedicinere og speciallæger i psykiatri, der rykker ud til patienten, akutlægebil, ambulance, politi, mv. Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 er organisatorisk forankret i Region Hovedstadens Akutberedskab, og modtager i gennemsnit 40-50 opkald dagligt fra borgere eller deres pårørende, hvor det drejer sig om en psykiatrisk problemstilling.
Psykiatriske akutmodtagelser
Foruden muligheden for at ringe til Akuttelefonen 1813 eller 1-1-2, er det også muligt for borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp at kontakte en af de psykiatriske akutmodtagelser i regionen, enten telefonisk eller ved at møde op på den nærmeste akutmodtagelse. Det er ikke nødvendigt med forudgående henvisning. I praksis vil det ofte være allerede kendte patienter, som benytter sig af denne mulighed, men det kan også være borgere, som ikke tidligere har haft et forløb i psykiatrien. Muligheden for uvisiteret selvhenvendelse ved akut psykiatrisk behov er desuden i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats fra 2020.
De psykiatriske akutmodtagelser har åbent alle ugens dage døgnet rundt, og er organisatorisk forankret i Region Hovedstadens Psykiatri. Med det formål at styrke og ensarte den akutte psykiatriske indsats har Region Hovedstadens Psykiatri siden 2022 gradvist implementeret Fællestelefonen, som indebærer at alle opkald til de fem psykiatriske akutmodtagelser i regionen omstilles til en fælles telefon forankret på Psykiatrisk Center København. Fordelen herved er, at der er en mere robust og dedikeret drift af den telefoniske akutbetjening på tværs af de psykiatriske akutmodtagelser. Med initiativet er der ikke tale om et nyt telefonnummer, men at borgerne benytter samme telefonnumre til de psykiatriske akutmodtagelser som hidtil. Målet er, at Fællestelefonen skal være åben døgnet rundt alle ugens dage, men pga. rekrutteringsudfordringer er åbningstiden aktuelt kl. 7.00-23.00. I tidsrummet kl. 23.00-07.00 er det derfor forsat personale på de lokale psykiatriske akutmodtagelser, der besvarer opkaldene.
Fællestelefonen er bemandet af psykiatriske sygeplejersker, som kan vurdere henvendelsens alvorlighed og fx henvise til at gå til egen læge næste dag, tilbyde rådgivning, henvise til en psykiatrisk akutmodtagelse, psykiatrisk akutteam, Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse eller andre psykiatriske ambulatorier, samt via 1-1-2 rekvirere Psykiatrisk Akutberedskab, ambulance eller politi ved behov. På baggrund af de foreløbige erfaringer med Fællestelefonen viderestilles i gennemsnit 40-50 opkald dagligt fra borgere eller deres pårørende, hvor det drejer sig om en psykiatrisk problemstilling. For yderligere uddybning af de foreløbige erfaringer med Fællestelefonen henvises til sag 6 på dagsordenen til social- og psykiatriudvalgets møde den 2. november 2023, som er vedlagt (bilag 2).
Frivillige rådgivningstilbud
Udover den akutte psykiatriske telefonbetjening i regionerne findes blandt andet en række psykiatriske kriselinjer, der tilbyder anonym telefonrådgivning. Telefonlinjerne er drevet af frivillige organisationer, og er typisk ikke døgndækkede. Af telefonlinjer kan blandt andet nævnes: Psykiatrifondens rådgivningstilbud, Livslinien, BørneTelefonen, Depressionslinjen, lokale afdelinger af PsykInfo og Sct. Nicolajtjenesten.
Nationalt udspil til en psykiatrisk akuttelefon
Regeringen har den 12. oktober 2023 præsenteret udspillet ”Løft af psykiatrien” (jf. bilag 1), hvor der er afsat i alt 400 millioner kr. ekstra til området i 2024 til en række initiativer, herunder til udvikling af en national psykiatrisk akuttelefon. Der står i regeringens udspil, at: Danmark skal have en national psykiatrisk akuttelefon, der kan rådgive borgere i akut krise og visitere til akut psykiatrisk hjælp. Samtidig afdækkes de eksisterende indsatser til mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp, og der udarbejdes fælles nationale principper for visitation til den akutte indsats i psykiatrien.
Regeringens initiativ til etablering af en psykiatrisk akuttelefon er på nuværende tidspunkt kun beskrevet overordnet. Den konkrete udmøntning af initiativerne i udspillet vil blive forhandlet med folketingets partier og ske i dialog med relevante aktører, styrelser, Danske Regioner og KL.
Der har i pressemedierne været forskellige reaktioner på initiativet blandt de faglige miljøer. Dansk Psykiatrisk Selskab mener, at det er godt, at en landsdækkende psykiatrisk akuttelefon er med i regeringens plan for psykiatrien i 2024, og peger samtidig på, at det vil være en ordning, som skal kommunikeres bredt, så alle kender dens eksistens. Bedre Psykiatri og formanden for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jakob Klærke (F), peger på vigtigheden af, at der ikke laves for mange parallelle systemer, og stiller sig derfor tvivlende overfor, om der er brug for et helt nyt telefonnummer, eller om man i stedet skal styrke de nuværende rammer, så indgangen er 112, som alle kender i forvejen. Psykiatrifonden mener, at der skal være en sammenhæng bag ved sådan et telefonnummer, hvor der er tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre akut hjælp, hvilket der mangler i dag. Organisationerne er dog enige om, at der er behov for, at det er mere tydeligt for patienter og pårørende, hvor de kan henvende sig ved behov for akut psykiatrisk hjælp.
Scenarier for styrkelse af den akutte psykiatriske telefonbetjening
I det følgende vil to scenarier for styrkelse af den akutte telefoniske hjælp blive præsenteret. Henholdsvis et scenarie, hvor der etableres et nyt telefonnummer, og et scenarie, hvor man inden for de eksisterende rammer for den akutte psykiatriske telefonbetjening styrker hjælpen. Det er administrationens vurdering, at den akutte psykiatriske telefonbetjening bedst styrkes inden for de nuværende rammer. Det bemærkes, at der ved begge scenarier vil være et opmærksomhedspunkt i forhold til at sikre gode tekniske løsninger med hensyn til omstilling og registrering af data.
Scenarie 1: Etablering af et nyt psykiatrisk akutnummer
Administrationen vurderer, at der er to overordnede fordele ved at etablere af en ny telefonlinje til akut psykisk sygdom: 1) kompetencerne hos medarbejderne målrettes psykiatrien, og 2) 1-1-2 og Akuttelefonen 1813 aflastes. Imidlertid vil det betyde, at der kommer flere indgange til den akutte hjælp, som kan skabe tvivl hos patienter og pårørende om, hvornår man skal ringe til hvilket telefonnummer. Det øger risikoen for dobbeltarbejde, og i værste fald, at borgeren ikke får den rette hjælp. Derfor vil det være afgørende, at formål og målgruppe for en ny telefonlinje er afklaret ift. den eksisterende akutte telefonbetjening i regionerne. Det bemærkes også, at 1-1-2 og Akuttelefonen 1813 i dag både dækker fysiske og psykiske problemstillinger, hvorfor etableringen af en ny telefonlinje vil kræve en særlig kommunikationsindsats, så alle kender dens eksistens. Derudover må det forventes, at en ny telefonlinje vil konkurrere med de nuværende telefonlinjer om rekruttering af medarbejdere med de samme faglige kompetencer. Eksempelvis har de foreløbige erfaringer fra den nyetablerede Fællestelefon i Region Hovedstadens Psykiatri vist, at det er vanskeligt at rekruttere personale, og bemandingen af Fællestelefonen er derfor endnu ikke fuldtallig. Dertil kan det nævnes, at en særlig ordning for psykiatri risikere at bidrage til yderligere adskillelse af psykiatri og somatik, som kan vise sig ikke at være hensigtsmæssig.
Scenarie 2: Styrkelse af de nuværende rammer for den akutte telefonbetjening
Fremfor at etablere endnu et akut telefonnummer er ét andet muligt scenarie at styrke kvaliteten af den akutte telefonbetjening inden for de nuværende rammer for akuthjælp. Administrationen vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fastholde den nuværende indgang til akut hjælp og således styrke det sammenhængende og enstrengede akutsystem. Tanken bag det enstregede akutsystem er, at det skal være let for borgere at huske, hvordan man henvender sig, når man fejler noget akut. Dette er uanset om det handler om en psykiatrisk eller somatisk problemstilling. Dertil kommer, at der også kan være et hensyn i forhold til at ligestille psykiatrien og somatikken, så man ikke skal ringe ét sted hen med ondt i maven og et andet med ondt i sindet.
Der vil i den nuværende organisering være et behov for at opkvalificere medarbejdere på 1-1-2 og Akuttelefonen 813 med henblik på styrkede psykiatriske kompetencer, så personalet bliver bedre i stand til at hjælpe borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Hvad angår den telefoniske betjening i regi af de psykiatriske akutmodtagelser er man på nuværende tidspunkt i gang med at gøre sig erfaringer med Fællestelefonen, som netop er implementeret for at styrke den akutte psykiatriske indsats for borgere. På baggrund af den endelige evaluering primo foråret 2024 vil det blive vurderet om yderligere tiltag vil kunne styrke betjeningen via de psykiatriske akutmodtagelser. De forskellige muligheder for opkvalificering af personalet på 1-1-2 og Akuttelefonen 1813 skal dog ses i sammenhæng med den telefoniske betjening i regi af de psykiatriske akutmodtagelser. Derudover vurderes, at der er behov for styrket kommunikationsindsats, der tydeliggør, at man skal ringe 1-1-2 eller 1813, i tilfælde af somatiske såvel som psykiske akutte tilstande.
Muligheder for opkvalificering af medarbejdere på Akuttelefonen 1813 og 1-1-2
Opkvalificeringen af personalet med henblik på styrkede psykiatriske kompetencer som foreslået i scenarie 2 kan organiseres på forskellige måder. Opkvalificeringen af kompetencer kan være bredt målrettet personale i Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, specialiseret eller en kombination af de to. De forskellige muligheder for opkvalificering af kompetencer uddybes nedenfor.
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil der være truffet beslutning om udvalget ønsker til at gå videre med yderligere konkretisering af scenarie 1 eller 2 med henblik på drøftelse på et kommende møde, og hvordan udvalget ønsker at gå videre med emnet politisk vil være drøftet.
Udmøntningen af initiativer inden for de opstillede scenarier vil kræve tilførsel af økonomi. Det må forventes, at der med det nationale initiativ om en psykiatrisk akuttelefon vil følge finansiering med.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023. Eventuel opfølgning i udvalget om emnet vil afhænge af social- og psykiatriudvalgets drøftelse på mødet.
Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen
23062583
Bilag 1: Regeringen: Løft af psykiatrien, oktober 2023
Administrationen indstiller til social- og pskiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Annette Rieva (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med regionsrådets behandling af medlemsforslag den 22. august 2023 om sommerferielukning på Psykiatrisk Center Sct. Hans, ønskede regionsrådet, at fremtidige midlertidige lukninger af tilbud i psykiatrien i videst muligt omfang undgås og hvis nødvendigt tilrettelægges, så det ikke påvirker behandlingsforløb negativt, særligt hvad angår de mest sårbare patientgrupper. Regionsrådet udtalte, at orienteringer om påtænkte foranstaltninger skal ske i så god tid, at der reelt er mulighed for at påvirke beslutningerne politisk, hvis dette ønskes.
Social- og psykiatriudvalget drøftede den 26. september 2023 evalueringen af sommerferielukningen af Afdeling M og ønskede i god tid inden næste ferieplanlægning et overblik over eventuelle påtænkte nedlukninger.
På den baggrund orienteres social- og psykiatriudvalget med denne sag om foreløbige planer for håndtering af sommerperioden 2024.
Igennem de senere år har der hver sommer været midlertidige sengelukninger i Region Hovedstadens Psykiatri. I forhold til sommerferieperioden 2023 fik social- og psykiatriudvalget på mødet den 7. februar 2023 en generel orientering om problemstillinger og mulighederne i forhold til håndtering af sommerperioden 2023 samt den 26. april 2023 en orientering om, hvordan sommerferieperioden planlagdes håndteret på Afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Sommerferielukinngen på Sct. Hans blev fulgt op af en evaluering, som social- og psykiatriudvalget fik forelagt den 26. september 2023.
De midlertidige sengelukninger vedrører dels planlagte sengelukninger, da erfaringerne er, at der er færre patienter i sommerferieperioden. Dels sengelukninger, der gennemføres på grund af personalemangel, der gør det vanskeligt at opretholde driften af alle sengeafsnit, når der samtidig skal afvikles ferie. Men der kan også være andre forhold, som medfører sengelukninger. I sommeren 2023 var der f.eks. renoveringsarbejder på Gentofte-matriklen som følge af skimmelsvamp.
Det er forventningen, at der henover sommeren 2024 fra flere psykiatriske centres side vil komme et ønske om midlertidigt at lukke et antal sengepladser. På nuværende tidspunkt foreligger der ønsker om sengelukninger på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Psykiatrisk Center Sct. Hans. Udfordringer og løsninger vedr. sengelukninger i Region Hovedstadens Psykiatri drøftes løbende i Virksomheds MED-udvalget og i relevante lokale Med-udvalg.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forventes nedlukket et antal senge svarende til nedlukningen i sommeren 2023. Det vil sige 18 senge i fire uger (uge 28-31), 12 senge i én uge (uge 27) og otte senge i én uge (uge 32). Den præcise nedlukning planlægges mere detaljeret i starten af året og har igennem mange år været indarbejdet i sengeafsnittenes budgetter fra årets start. Årsagen er, at da mange patienter holder ferie med deres familie, så er der erfaringsmæssigt er færre patienter i denne periode. Det giver mulighed for at reducere sengekapaciteten og dermed mulighed for en økonomisk mere effektiv drift og for en mere smidig afvikling af medarbejdernes hovedferie.
Psykiatrisk Center Sct. Hans
På Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afdeling M ønsker man en nedlukning i 2024 svarende til den, der blev foretaget i sommeren 2023. Det vil sige, at der nedlukkes 76 senge i uge 29 og 30, hvor patienterne overgår til behandling i et særligt daghospitalstilbud. Nedlukning af patientindtag sker gradvist fra uge 26, så alle de berørte patienter har været indlagt i mindst fire uger inden overgangen til dagbehandling. Med mindst fire ugers indlæggelse forventes patienterne alle at være i en stabil sygdomssituation, som muliggør overflytningen til dagbehandling. I alt forventes ca. 50 patienter at blive berørt af overflytningen. I sommeren 2023 berørte nedlukningen 49 patienter.
I den eventuelle nedlukning af Afdeling M’s døgnsenge, vil de erfaringer, der blev opnået i 2023 og som er gengivet i evalueringsrapporten, blive inddraget i tilrettelæggelse af processen.
I 2023 kunne den faglige kvalitet af behandlingen opretholdes gennem det meste af sommerperioden i modsætning til tidligere år, da der med en koncentreret ferieafvikling var flere personaleressourcer til rådighed både før og efter de to ugers nedlukning end det tidligere har været tilfældet i sommerperioden.
Et af de væsentligste perspektiver i evalueringsrapporten er, at der skal være øget fokus på kommunikation til både patienter og personale med henblik på at minimere den usikkerhed, som omlægningen af behandlingen i de to uger kan indebære. Informationen skal gives tidligere i processen og være mere fyldestgørende, så både personale og patienter er bedre forberedt på processen. Der skal desuden sørges for, at kommunerne informeres om omlægningen på en mere struktureret måde end i år.
I forberedelsen til en sommerlukning vil der desuden blive arbejdet på, at patienterne i højere grad får mulighed for at møde personale, som de kender i forvejen, at de i højere grad kan tilbydes at møde op på en matrikel tættere deres bopæl, samt at patienternes adgang til telefonisk kontakt med personalet i ydertimerne forøges.
Andel sengelukninger ud af den samlede kapacitet
I ugerne 29-30, hvor antallet af lukkede sengepladser er højest, er der på nuværende tidspunkt en forventning om nedlukning af 94 sengepladser, hvilket svarer til knap 8 % af Region Hovedstaden Psykiatris samlede kapacitet på 1.246 sengepladser. Heraf vedrører de 76 senge Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Til sammenligning kan det nævnes, at der aktuelt (pr. 19. oktober 2023) er 1.028 patienter indlagt. Der er således 218 af de normerede senge, som ikke er belagt, svarende til 17% af sengekapaciteten.
I sommeren 2023 var der maksimalt lukket ca. 126 sengepladser i perioden. Hvis der mod forventning i en periode opstår meget pres på ét center, vil de øvrige centre kunne tage imod patienter fra dette center og dermed afbøde presset.
Videre proces
Region Hovedstadens Psykiatri forventer, at der - udover sengelukninger på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Psykiatrisk Center Sct. Hans - i lighed med tidligere år vil opstå behov for sengelukninger på andre centre i løbet af sommeren grundet bemandingsmæssige udfordringer. Social- og psykiatriudvalget vil blive orienteret om sådanne sengelukninger løbende og så hurtigt som muligt.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om foreløbige planer for håndtering af sommerferieperioden 2024 i Region Hovedstadens Psykiatri være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl.
23064303.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Regionsrådet godkender de primært ansvarlige politiske udvalg, der skal følge op på de godkendte budgetinitiativer i årets budgetaftale. Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for opfølgning på i alt fem budgetinitiativer. Nærværende orientering er status for opfølgning på budgetinitiativer for 3. kvartal 2023.
Social- og psykiatriudvalget er i 2023 ansvarlig for opfølgning på fem budgetinitiativer. Budgetinitiativerne, som indgik i budgetaftale 2023, fremgår nedenfor med en kort status for gennemførelsen af disse. Endvidere er som bilag vedlagt en samlet oversigt med uddybende status for opfølgning på budgetinitiativerne pr. primo oktober 2023.
1. Børne- og ungdomspsykiatri: Der er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem til en øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien for at imødekomme den kraftige vækst i antal henvisninger:
Med budgetaftalen for 2023 styrkes børne- og ungdomspsykiatrien med hhv. 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. i 2024 og frem. Heraf finansieres 8 mio. kr. direkte gennem omprioriteringer fra Region Hovedstaden Psykiatris administration til behandling. De resterende 22 mio. kr. i 2023 og 27 mio. kr. i 2024 finansieres af den politiske prioriteringspulje.
Midlerne er allokeret til to store udvidelser af eksisterende afsnit, samt mindre udvidelser af andre eksisterende afsnit. Når kapacitetsudvidelsen i 2023 er fuldt implementeret, forventes den samlede kapacitet at være øget med godt 1.000 ekstra patienter om året. Afledt af de store ambulatorieudvidelser, skal de fysiske rammer ligeledes udvides i løbet af 2023. Der skal samlet set rekrutteres omkring 50 medarbejdere i klinikken.
Denne udvidelse er overordnet set forløbet planmæssigt. Det samlede antal medarbejdere i ambulatorierne er øget betydeligt i 2022 og 2023, og kapaciteten er ligeledes øget markant. Børne- og Ungdomspsykiatrien er således godt på vej til at effektuere målsætningen for nyansættelser i 2023.
Udvidelsen har dog særlig været udfordret ift. at rekruttere speciallæger og specialpsykologer, hvilket er forsøgt kompenseret ved brug af specialistressourcer på tværs af afsnit og ved at tilknytte specialistvikarer for en periode. Derudover er mange af de nyansatte sygeplejersker og psykologer enten nyuddannede eller har ikke den fornødne psykiatrierfaring, hvorfor der fortsat pågår en stor og løbende oplæringsindsats. Ydermere er de fysiske rammer fortsat en stor udfordring på flere af matriklerne. I Glostrup har Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center fået midlertidig råderet over de bygninger, som tidligere rummede to retspsykiatriske sengeafsnit, hvilket har givet den nødvendige plads frem til medio 2024, hvor man forventeligt samler det meste af den ambulante virksomhed fra Glostrup og Brøndby i et nyt stort lejemål andetsteds i Glostrup.
Børne- og ungdomspsykiatrien er på rette vej ift. målopfyldelsen vedr. udredningsretten, hvilket sker i takt med, at flere klinikere ansættes og oplæres. Målopfyldelsen var dalende i første halvår af 2023, men ligger i oktober måned højere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
På baggrund af et stort forbedringsevent denne sommer, med deltagelse af en bred gruppe af medarbejdere og ledere, er børne- og ungdomspsykiatrien nu i gang med at justere planerne ift. kapacitetsudvidelsen,og flere initiativer er igangsat med involvering af medarbejdere og ledere for at sikre ejerskab til initiativerne.
2. Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed (STIME): Fra 2024 afsættes der 3,2 mio. kr. årligt til STIME og 100.000 kr. ekstra i 2024 til etableringsomkostninger - der er allerede midler i 2023:
Med budgetaftalen for 2023 finansieres en yderligere udvidelse af STIME med 3,3 mio. kr. i 2024 og 3,2 mio. kr. i 2025, således at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har mulighed for at understøtte, at alle regionens 29 kommuner kan inviteres til deltagelse i STIME-samarbejdet fra 2024 og frem. Målgruppen er børn og unge 3-17 år, der er påvirket i deres funktionsniveau, men ikke i en grad, som kræver udredning og behandling i psykiatrien. Sundhedsstyrelsen har yderligere bevilget projektmidler til udvikling af endnu et spor i STIME målrettet tidlige tegn på OCD.
Der arbejdes fortsat med videreførelse af indsatserne i eksisterende samarbejdskommuner samt udbredelse af STIME til flere kommuner. Aktuelt samarbejder STIME med 23 kommuner i Region Hovedstaden. Det forventes, at STIME kan opnå samarbejde med alle 29 kommuner i regionen med udgangen af 2025, såfremt kommunerne beslutter at indgå i partnerskabet.
STIME modellen og erfaringerne herfra er et væsentligt omdrejningspunkt i arbejdet med etablering af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne under 10- årsplanen for psykiatri og mental sundhed. Region Hovedstaden bidrager med viden og sparring til de andre regioner, om deres udrulning af STIME, hvor der også sker fremdrift.
3. Voksenpsykiatrien: Der er afsat 3,2 mio. kr. i 2023 til opnormering af F-ACT teams (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom):
Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2023, at finansiere 3,2 mio. kr. i 2023 til F-ACT teams for ældre psykiatriske patienter. Fra finanslovsaftalen 2020 frigøres 50 mio. kr., som overføres fra anlæg til drift i 2024. Jf. regionsrådsbeslutning den 14. marts 2023 afsættes af dette beløb 8,2 mio. kr. til opfølgende indsatser efter hændelsen i Field's, primært til F-ACT og OPUS.
De afsatte midler anvendes dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver, og dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for de fem ældreambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover er afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm. Budgettet er udmøntet til centrene, og ansættelserne er effektueret.
Den nedsatte koordinationsgruppe for F-ACT for ældre afholdt sit 1. møde den 20. april 2023. Koordinationsgruppen afholdt sit 2. koordinationsmøde den 20. juni 2023. Der vil i løbet af efteråret 2023 blive udviklet en model for F-ACT, som er tilpasset ældrepsykiatri, som vil blive testet afprøvet fra primo 2024. Den digitale understøttelse i Sundhedsplatformen af F-ACT-boardet (DASH board) forventes at være klar ved udgangen af 2023. Derudover har koordinationsgruppen den 29. september 2023 afholdt sit 3. koordinationsmøde, hvor der er igangsat udviklingen af en model FACT-ÆLDRE, som er tilpasset arbejdet med de ældrepsykiatriske patienter. Modellen forventes at blive testet fra februar/marts 2024.
4. Etablering af tværsektoriel udsatteenhed: Der er afsat 2 mio. kr. årligt:
Med budgetaftalen for 2023 finansieres af den politiske prioriteringspulje 2 mio. kr. årligt til etablering af tværsektoriel udsatteenhed.
I arbejdet med etablering af en tværsektoriel udsatteenhed er der aktuelt fokus på at aftale den fælles organisering med Københavns Kommune, hvor både Socialforvaltningen, rusmiddelområdet og Jobcentret indgår i samarbejdet sammen med psykiatrien og somatikken i Region Hovedstaden. På tværs af de nævnte aktører er der nu udviklet et forslag til at udvide den eksisterende organisering i det forhenværende projekt - og nu faste team - ”Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet”. Den fælles fremskudte psykiatri- og rusmiddelindsats består således af et tværfagligt team, der udgøres af én fremskudt psykiatrisk sygeplejerske og speciallægedækning fra Psykiatriens Gadeplansteam, én fremskudt rusmiddelbehandler fra Københavns Kommunes rusmiddelindsats, én fremskudt myndighedssagsbehandler fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed, én fremskudt medarbejder fra Jobcenter København.
Pr. 1. januar 2024 udvides indsatsen med yderligere et team med samme bemanding og kapacitet. Rekrutteringen hertil er nu afsluttet. Målgruppe- og visitationsbeskrivelse er udviklet i det tværsektorielle samarbejde. Styregruppen hertil forventes konstitueret medio december 2023. Ydermere vil der i denne forbindelse træffes beslutning om evalueringsdesign mhp. indhentning af skalérbar viden til det fremtidige arbejde fra de to teams samt bidrag med viden om dette specialiserede tværsektorielle arbejde til den samlede tværsektorielle udsatteenhed. Slutteligt lægges der på dette møde også op til beslutning vedr. oprettelse af et tredje team.
5. Udvidelse af antal pladser på bo- og aktivitetstilbuddet Lyngdal for at imødekomme kommunernes stigende efterspørgsel på højtspecialiserede døgnpladser:
Den Sociale Virksomhed udvider med i alt syv pladser på bo- og aktivitetstilbuddet i Lyngdal, som er et botilbud til voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og lav psykisk udviklingsalder.
To borgere flyttede ind på Lyngdal i 2022. I forhold til de resterende fem pladser er der underskrevet kontrakt ift. indflytning for tre borgere, og der pågår forhandling med kommunen om indflytning for yderligere to borgere. Forventningen er nu, at indflytningen for de fem borgere vil ske senest primo 2024.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer for 3. kvartal 2023 være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt en kvartalsvis status for opfølgning på initiativer i regi af budgetaftale 2023, næste status er i starten af 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23019731
Bilag 1: Status på budgetinitiativer 3. kvartal 2023 02112023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Den Sociale Virksomhed omfatter de 19 tilbud, som Region Hovedstaden driver på det specialiserede socialområde, fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, det vil sige ansvaret for, at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” på tværs af kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Kommunernes og regionens samarbejde om det højt specialiserede socialområde er reguleret af en rammeaftale, der gælder for to år og vedtages i regionsrådet og den enkelte kommune.
Fra kommunernes side er der i længere tid blevet efterspurgt mere gennemsigtighed i takster på det specialiserede socialområde generelt. Kommunerne har i stigende grad fokus på, at de ikke betaler mere end nødvendigt for ydelserne. På den baggrund er der i Den Sociale Virksomhed udarbejdet en ny og mere gennemsigtig takststruktur, som med denne sag forelægges for Social- og psykiatriudvalget til orientering.
Den 1. januar 2025 kommer der en ny og mere gennemsigtig takststruktur for de fleste af de sociale tilbud, som er en del af Den Sociale Virksomhed.
De nye takster medfører følgende:
Baggrunden er projektet "Gennemsigtighed i takster", som Den Sociale Virksomhed har arbejdet med i en længere periode. Ambitionen er, at gennemsigtighed i taksterne kan skabe en bedre ramme for samarbejdet med kommunerne, hvor sammenhængen mellem indsats og takst er så tydelig og gennemsigtig, at dialogen mellem køberkommune og tilbud/region kan lettes betydeligt og fokuseres helt på at matche borgerens behov og tilbuddets indsats.
Den Sociale Virksomhed har arbejdet med differentierede takster i mange år. Fremover vil der være differentierede takster med mindst to takstniveauer eller taksthylder på alle botilbud, bortset fra forsorgshjem. Med de nye, gennemsigtige takster kan man mere præcist henføre omkostninger til den enkelte takst. Det medfører, at der kommer et vist omfang af takstændringer, så der for enkeltborgere fremadrettet betales en lavere eller højere takst end hidtil.
I rammeaftalen for det specialiserede socialområde er det fastlagt, at udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen. De nye takster i Den Sociale Virksomhed vil samlet set fortsat leve op til den aftale.
Ambitionen om gennemsigtighed omfatter mere end omkostningerne alene: Det er afgørende, at borgerens funktionsevne og støttebehov afdækkes fyldestgørende som forudsætning for indskrivningen i et tilbud. Derfor arbejdes der også på at standardisere beskrivelserne af botilbuddenes målgrupper, målgruppens generelle støttebehov og tilbuddenes indsatser for at opnå en bedre fælles forståelse mellem tilbuddet og køberkommunen. Ud fra målgruppens funktionsevne og støttebehov beskrives de rammer, der understøtter indsatsen, og hvilket personale, herunder antal personaler, som behøves for at yde indsatsen. Alle omkostninger henføres til hver enkelt takst og hver enkelt borger.
Den Sociale Virksomhed forventer, at der primo 2024 vil være en beregning af omfanget og størrelsen på ændringer i taksterne. Derefter vil kontraktgrundlaget blive drøftet med hver enkelt køberkommune.
De præcise takster for 2025 foreligger først i efteråret 2024. På det tidspunkt vil Den Sociale Virksomhed foretage den formelle varsling vedr. de ændrede takster, og de endelige takster vil blive indarbejdet i kontraktgrundlaget mhp. at træde i kraft pr. 1. januar 2025.
Takster på det specialiserede socialområde
Den Sociale Virksomhed har årligt udgifter på 1,1 mia. kr., som dækkes af køberkommunernes takstbetaling. Taksterne betales pr. henvist borger og dækker 100 % af de faktiske omkostninger, som det enkelte tilbud har for den enkelte borger. Der er forskellige typer takster, og målgrupperne har et meget forskelligt støttebehov. Døgntakster på botilbud ligger mellem ca. 2.000 og 17.000 kr. pr. døgn. Derudover findes der forskellige dagtakster og øvrige takster på mindre beløb.
Takstindtægterne er altafgørende for Den Sociale Virksomheds økonomi, og det har stor betydning at have et velfungerende takstsystem. De nuværende takster er for størstedelen videreført fra amternes tid med en årlig justering for pris- og lønudvikling. Dette står i modsætning til, at målgruppen på mange tilbud i årenes løb har udviklet sig i retning af mere støttekrævende borgere. Parallelt med det har kravene til de faglige standarder også udviklet sig.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om nye, gennemsigtige takster i Den Sociale Virksomhed fra 1. januar 2025 være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. november 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Psykiatrisk Center København har aktuelt store problemer med hensyn til at opretholde fuld sengekapacitet på centrets matrikel i Gentofte.
Centeret har fire sengeafsnit i Gentofte hhv. to åbne afsnit (afsnit 19.0 og 19.3) med hver 16 senge og to intensive afsnit (afsnit 19.1 og 19.2) med hver 11 senge. Hvert afsnit ledes af en afsnitsansvarlig overlæge og en oversygeplejerske. Det har gennem flere år været vanskeligt at opretholde bemandingen på særligt de intensive afsnit på Psykiatrisk Center København i Gentofte, bl.a. på grund af meget dårlige fysiske rammer. Udfordringerne er skærpet yderligere i den seneste tid.
De to intensive sengeafsnit har gennem de sidste fire måneder været sammenlagt og sengekapaciteten nedlukket på skift pga. sanering for skimmelsvamp. De to intensive afsnit skal på fuld drift hurtigst muligt.
Der er imidlertid stor mangel på plejepersonale, både på de to intensive afsnit og på det åbne sengeafsnit 19.0. På 19.0 er der kun seks medarbejdere tilbage, og ingen oversygeplejerske. Det er ikke tilstrækkeligt til at holde afsnittet åbent, og det står derfor over for lukning.
Hertil kommer, at der fra 1. januar 2024 ikke er nogen speciallæger tilbage til at betjene de fire sengeafsnit. Dette er yderst kritisk, både i forhold til patientbehandlingen og i forhold til supervision og andre opgaver i relation til de yngre læger.
I forbindelse med at de to intensive afsnit skal på fuld drift vil der være behov for en betydelig rekruttering af plejepersonale til afsnittene. Det er imidlertid ikke realistisk samtidig at kunne nybemande både afsnit 19.0 og de to intensive afsnit.
Derfor står valget i realiteten om, hvilke senge man ønsker at opretholde på kort og lang sigt, og ikke om hvorvidt alle senge kan være i drift inden for kort tid.
Psykiatrisk Center København har planlagt, hvordan man kan opretholde flest mulige senge, herunder at sikre, at der ikke lukkes intensive senge, som er dét, centreret har mest brug for. Konkret indebærer det en nedlukning af det åbne sengeafsnit 19.0, som i dag har 16 senge og omplacering af afsnittets tilbageværende personale. Heraf vil 9 senge blive etableret på andre sengeafsnit og på centerets matrikel på Frederiksberg, så der samlet set vil blive nedlagt 7 senge i et åbent sengeafsnit ud af centerets nuværende 253 senge. De 7 senge udgør under 3 % af centerets samlede sengekapacitet. Derudover er der lagt op til, at ændringen gennemføres som en permanent løsning. Dels set i lyset af de alvorlige rekrutteringsproblemer, som man kender fra hele psykiatrien, dels set i lyset af, at afsnitsstrukturen i forslaget (tre afsnit mod fire i dag) vil matche den, der vil være gældende, når sengene skal flytte til Ny Psykiatri Bispebjerg i 2026.
Pr. den 8. november 2023 er 9 patienter indlagt på det åbne sengeafsnit 19.0, som planlægges nedlukket. Det er på nuværende tidspunkt dog endnu ikke afklaret, hvornår en evt. nedlukning vil træde i kraft. Psykiatrisk Center København i Gentofte har ikke overbelægningsproblemer på de åbne sengeafsnit, hvilket betyder, at de berørte patienter kan - i det omfang det viser sig nødvendigt - overflyttes til andre åbne sengeafsnit. Det bemærkes, at der således ikke vil blive tale om, at patienter bliver udskrevet på baggrund af nedlukning af senge på det åbne sengeafsnit.
23066416
Regionsrådet har den 14. december 2021 med anbefaling fra social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget godkendt, at social og psykiatriudvalget halvårligt skal modtage HR-data målrettet Region Hovedstadens Psykiatri. Social- og psykiatriudvalget blev for et år siden for første gang præsenteret for den fælles datapakke med HR-nøgletal. Med denne sag præsenteres opdateret HR-nøgletal.
Datapakken følger i sin opbygning den datapakke der ligeledes præsenteres for udvalget for fastholdelse og rekruttering hvorfor data ikke præsenteres på centerniveau.
Datapakken indeholder ti HR-nøgletal på personaleområdet, som administrationen vurderer, bedst belyser fastholdelses- og rekrutteringsområdet. I nærværende datapakke præsenteres baseline og nyeste data på de udvalgte personaleområder således, at udviklingen på nøgletallene kan følges. Datapakken er vedhæftet i bilag 1.
De ti HR-nøgletal er opgjort for den samlede psykiatri – dog med en enkelt undtagelse, hvor datasættet er meget småt.
Alle afgrænsninger og definitioner for de enkelte nøgletal fremgår af bilag 1.
Status på HR-nøgletal i Region Hovedstadens Psykiatri
Nedenfor redegøres kort for status for de ti HR-nøgletal som det fremgår af bilag 1.
Samlet set er der for hele Region Hovedstaden en nedgang på 55 månedslønnede siden baseline den 1. oktober 2022. I Region Hovedstadens Psykiatri er der en vækst på 98 månedslønnede (alle faggrupper) i samme periode, heraf en tilgang på 28 sygeplejersker, 19 læger og 27 social- og sundhedsassistenter.
Antallet af medarbejdere og ledere, der forlader regionen inden for de første 12 mdr. af deres ansættelse
Ses der på antallet af medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, der fratræder indenfor de første 12 måneder, fremgår det, at 26% af det nyansatte SOSU-personale, svarende til 61 personer, er fratrådt indenfor de første 12 måneders ansættelse. Tallet for sygeplejersker er 23% svarende til 42 personer. De tilsvarende tal for hele regionen er 38% for SOSU-personale og 24% for sygeplejersker. For læger ligger Region Hovedstadens Psykiatri med 9% i fratrædelse, svarende til 2 læger, indenfor de første 12 måneder mod et regionalt tal på 19%.
Samlet set er det 25% af medarbejderen i de udvalgte grupper, der stopper indenfor det første år i Region Hovedstadens Psykiatri, mens tallet for regionen er 40%. Psykiateren er således bedre til at tilknytte nyansatte medarbejdere i de første 12 måneder sammenholdt med hele regionen.
Det fremgår af fastholdelseskurven i psykiatrien, at halvdelen af SOSU-personalet og sygeplejerskerne er stoppet efter knapt 4 års ansættelse. For lægerne i psykiatrien er tallet ca. 6 år.
De tilsvarende tal for hele regionen er for SOSU-personale knapt 3 år og for sygeplejersker godt 4 år. For læger er tallet ca. 9 år.
Antal ansøgninger til opslåede stilling
Medianen for ansøgninger til SOSU-personale og sygeplejersker i Region Hovedstadens Psykiatri er steget til henholdsvis 7 og 3. For læger er medianen 2 ansøgninger for Region Hovedstadens Psykiatri – også en lille stigning.
(Median er den midterste værdi i en talrække. Median anvendes i stedet for gennemsnit, fordi gennemsnittet kan være misvisende, hvis der er tal, der afviger væsentligt fra resten af tallene i datasættet.)
Medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder
Der er i alt 1.030 medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder. Det svarer til, at 16% af alle, der er fratrådt, er skiftet til et andet job i regionen.
I Region Hovedstadens Psykiatri har 59 medarbejdere svarende til 7,6% skiftet job internt i regionen indenfor de sidste 12 måneder.
Flytning mellem de somatiske hospitaler må forventes højere, da arbejdet på tværs af disse alt andet lige vil være mere sammenligneligt.
Potentiale for ændret fordeling af weekendvagter
I rapporten om HR-nøgletal er der foretaget en justering af hvordan data vedrørende fordeling af vagter præsenteres. Justeringen er foretaget for at sikre, at det er de samme data og opgørelsesmetode der anvendes i forbindelse med opgørelse af vagtfordelingen på hospitaler og i virksomheder og at de samme data forelægges på tværs af forskellige fora.
Tidligere viste grafen på slide 11 i HR-nøgletalsrapporten potentialet for en mere fair fordeling af vagterne. Der blev altså tidligere vist, hvor mange der havde haft færre end 10 vagter på et år. I den justerede opgørelse i bilag 1, fremgår det, hvor mange der har haft 10 eller flere vagter på et år. Justeringen er igen foretaget for at forelægge de samme data på tværs af diverse sammenhænge og fora.
32% af lægerne i Region Hovedstadens Psykiatri har 10 eller flere weekendvagter på et år – tallet var 34% i sidste datasæt, så der er tale om en meget lille ændring. En del af forklaringen kan være, at antallet af læger på senior-vilkår er øget og at nogle yngre læger ønsker flere weekend-vagter, hvilket gør, at vagterne fordeles på færre hænder. Samlet for regionen er tallet for læger 53%.
SOSU-gruppen deles allerede for nuværende i høj grad om weekendvagterne idet 90% har haft flere end 10 weekendvagter på et år. Det regionale tal er 86% for SOSU-gruppen. For sygeplejersker er det regionale tal 68% og blandt sygeplejersker i psykiatrien er tallet lidt lavere - 60%. Antallet af weekendvagter for SOSU-personale og sygeplejersker i psykiatrien er faldet en smule med 6 og 5 procentpoint i HR-datasættet fra april 2023.
For at imødekomme ønsker om færre weekendvagter og mhp. fremtidig rekruttering, har Region Hovedstadens Psykiatri ansat uuddannet personale (social og sundhedsassistent elever og sygeplejerskestuderende), som tager del i weekendvagter. Dertil er der også pædagoger og fysioterapeuter som vagtbærende personale og kontaktpersoner i flere afsnit. Det kan være en del af forklaringen på, at antallet af weekendvagter for SOSU-personale og sygeplejersker er, faldt en smule siden sidste datasæt.
Trivselsmåling for udvalgte faggrupper
Resultaterne for trivselsmålingerne i Region Hovedstadens Psykiatri ligger for spørgsmålene henholdsvis generel tilfredshed og trygt at kunne udtrykke sin mening på samme niveau som det samlede regionale resultat. På spørgsmålet om tilfredshed med den faglige kvalitet ligger psykiatrien på 3,8 hvor det samlede regionale resultat er 4,0. Det regionale mål for trivselsmålingen er 3,5.
Generelt ligger gruppen af SOSU-personale lidt lavere end sygeplejersker og læger i Region Hovedstadens Psykiatri. Tilfredsheden for læger i psykiatrien er faldet en smule siden målingen for et år siden.
Region Hovedstadens Psykiatri gennemfører trivselsmålinger 4 gange om året med opfølgende indsatser. Region Hovedstadens Psykiatri udvælger løbende strategiske fokusområder i forhold til arbejdsmiljø med udgangspunkt i data.
Sygefravær
Sygefraværet omfatter kun fastansatte medarbejdere og er opgjort som summen af fraværstyperne; sygefravær, arbejdsskade, §56 fravær (sygefravær i forbindelse med langvarig eller kronisk lidelse) og graviditetsgener. Sygefraværet opgøres som fuldtidsfraværsdage per fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Sygefraværet er derved korrigeret for sæsonudvikling og udviklingen vil være sammenlignelig over tid.
Det samlede antal sygefraværsdage for alle faggrupper ligger i Region Hovedstaden på 14,2 dage – for psykiatrien er tallet lidt højere og ligger på 16,7 dage. Det samlede sygefravær i Region Hovedstadens Psykiatri er fra 1. oktober 2022 til 1. oktober 2023 faldet fra 18,1 dag til 16,7 dage – der ses tilsvarende et fald i det regionale sygefravær. Det regionale mål for antal gennemsnitlige sygefraværsdage er 11,7 dage.
Læger ansat i Region Hovedstadens Psykiatri har gennemsnitligt 10,7 sygefraværsdage, mens det samlet for regionens lægegruppe er 7,9 dage. SOSU-personalet i psykiatrien ligger meget tæt på det regionale niveau. Sygeplejersker i psykiatrien har et sygefravær på 17,6 dage – det tilsvarende regionale tal er 16,3 dage.
23062635