Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

2. Kommissorium for opgaveudvalg om kvindesygdomme

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

BAGGRUND

Regionsrådet har som led i konstitueringsaftalen i 2022 etableret fire opgaveudvalg. Opgaveudvalgene i regionen har til formål, i tæt dialog mellem borgere og politikere, at finde nye veje til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. .

Temaet for opgaveudvalget er drøftet i gruppeformandskredsen den 12. december 2023, hvor det blev aftalt, at temaet skal være kvindesygdomme.

Forberedelserne til det kommende opgaveudvalg er i gang, og administrationen forelægger her kommissorie for opgaveudvalget om kvindesygdomme. Kommissoriet er udarbejdet i samarbejde med formandsskabet for opgaveudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Kommissorium for opgaveudvalg om kvindesygdomme
I dette opgaveudvalg vil der være fokus på helbredstilstande, som er specifikke for kvinder, og opgaveudvalget vil sætte fokus på de problematikker, der er forbundet med sygdomme, der rammer kvinder.

Generelt er der i de senere år et stigende fokus på kvindesygdomme. Samtidig står flere kvinder og forskere frem i medierne med oplevelser af, at sygdomme som rammer kvinder synes at være tabuiserede, nedprioriterede og underfinansierede. Den manglende viden på området kan påvirke sundhedsvæsnets mulighed for diagnosticering og behandling, og fx benyttes kun 4 % af de samlede forskningsmidler på verdensplan til forskning i kvindesygdomme generelt. Til sammenligning går fx 2 % af de samlede forskningsmidler på verdensplan specifikt til forskning inden for prostatakræft hos mænd. Historisk er mange smerter, relateret til kvindesygdomme blevet set som værende naturlige fænomener i et kvindeliv, hvilket har bidraget til at forbinde smerterne med skyld og skam, og har gjort at kvindekroppen ikke er blevet videnskabeliggjort.

Mangel på diagnosticering og information kan have stor betydning for den enkelte kvinde og en udvikling af sygdommen, som potentielt kan betyde øget risiko for fx infertilitet. Det har også en samfundsmæssig konsekvens, idet manglende behandling for fx endometriose kan bidrage til flere sygedage for den enkelte kvinde.

I opgaveudvalget om kvindesygdomme vil formandskabet i samarbejde med 15 af regionens borgere, der har været berørt af endometriose, tidlig overgangsalder eller polycystisk ovarie syndrom (PCOS) drøfte, hvordan sundhedsvæsnet skaber bedre rammer for kvindesygdomme.

Opgaveudvalget vil som resultat af drøftelserne udarbejde en række anbefalinger om kvindesygdomme til regionens politikere og administration.

Tre regionrådsmedlemmer til udvalget blev udpeget i forbindelse med regionsrådet konstituerende møde den 7. december 2021, dog ikke med navne på medlemmerne fra Radikale Venstre og fra Det Konservative Folkeparti. Socialdemokratiet udpegede Maria Gudme som forperson.

Radikale Venstre har efterfølgende udpeget Kristine Kryger (B) som næstforperson, og Det Konservative Folkeparti har udpeget Dorte Vilhelmsen (C) som medlem.

Derudover inviteres relevante oplægsholdere og kliniske repræsentanter fra hospitalerne til at deltage på møderne.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil rekrutteringsprocessen for borgere til udvalget igangsættes ultimo august 2024. Der vil blive afholdt fire møder i opgaveudvalget hen over efteråret 2024. Opgaveudvalget afrapporterer til regionsrådet i foråret 2025.

ØKONOMI

Borgere i udvalget modtager i lighed med forrige valgperiode diæter og godtgøres for transport. Som aftalt ved konstitueringen modtager regionsrådsmedlemmerne ikke vederlag for deltagelse i opgaveudvalgsmøder.

KOMMUNIKATION

Ved tiltrædelse af indstillingen planlægges en kommunikationsindsats om nedsættelse af opgaveudvalget og i forbindelse med, at borgere skal rekrutteres til udvalget. Ligeledes kommunikeres der ved opgaveudvalgets afgivelse af endelige konklusioner og anbefalinger.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Udmøntning af "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" og "Aftale om bedre psykiatri"

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet modtog den 3. april 2024 en orientering om Regeringen, KL og Danske Regioners aftale om udmøntning, implementering og opfølgning på "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om en bedre psykiatri" (2023). Foruden beskrivelse af udmøntning og fordeling af midler indeholder aftalen også en ny målsætning for nedbringelse af brugen af tvang i psykiatrien. Med udmøntningsaftalen er der nu fastlagt den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner. En række af initiativerne lægger sig tæt op ad de to prioriterede områder i Region Hovedstadens kommende regionale psykiatriplan.

Af sagen fremgår en beskrivelse af udmøntningsaftalens indsatsområder og fordelingen af midler til de respektive områder. Der er dog fortsat en række initiativer i Aftale om en bedre psykiatri som forudsætter færdiggørelse af faglige arbejder eller politisk forhandling, førend fordelingen af midler mellem regioner og kommuner til implementering og drift kan fastlægges. Da udmøntningen først finder sted midtvejs i året, vil ikke alle midler kunne anvendes i 2024.

SAGSFREMSTILLING

For et samlet overordnet finansielt overblik over det markante løft i psykiatrien fra 2020 til 2030 henvises indledningsvis til bilag 2.

National og regional udmøntning af "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" og "Aftale om bedre psykiatri"

Samlet udmøntes på landsplan 727 mio. kr. i 2024, 667 mio. kr. i 2025 og 673 mio. kr. fra 2026 og frem jf. tabel 2. Med aftalen om handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg fra 12. april 2024 udmøntes på landsplan yderligere 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. fra 2025.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet, dato: 22-03-2024 samt Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg fra 12. april 2024

Region Hovedstadens andel på 138 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2024 fordeler sig med 31 mio. kr. til udmøntning af initiativer i "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022), 66 mio. kr. til udmøntning af initiativer i "Aftale om bedre psykiatri"(2023), 16 mio.kr. til udmøntning af initiativer i ”Handlingsplan for forebyggelse af selvmord” og 25 mio. kr. til initiativer efter Fields som allerede er udmøntet i 2023. Siden der er tale om tre aftaler, vil nedenstående fordeling af midler være opdelt efter hvilken af de tre aftaler, der er tale om.

1. Udmøntning af "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022) regionalt
I udmøntningsaftalen udmøntes følgende initiativer fra "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed":

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet , dato: 22-03-2024, *24,8 mio. kr. (2024 P/L) til initiativer efter Fields er udmøntet og indgår ikke ,* *er udmøntet og indgår ikke i den samlede sum

Gennemgang af initiativer i "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" (2022)

Initiativ 1a. ”Lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer”
Region Hovedstadens andel er 3,6 mio. kr. Midlerne tilføres Børne- og Ungdomspsykiatrien med henblik på at kunne understøtte kommunerne i etablering og drift af lettilgængelige tilbud. Det er endnu ikke afklaret, hvilke opgaver Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal varetage i relation til det nye tilbud i kommunerne. En stor del af opgaven vil sandsynligvis blive løst inden for rammerne af det nuværende STIME arbejde.

Initiativ 1b. ”Implementering af forløbsbeskrivelser for voksne og børn og unge med psykoselidelser”
Region Hovedstadens andel er i størrelsesordenen 33 mio. kr. årligt, hvoraf de 24,8 mio.kr. allerede i 2023 blev disponeret til opfølgende indsatser efter hændelsen i Field´s primært til F-ACT og OPUS. De resterende mere end 8 mio.kr. vil blive disponeret til styrkelse af ambulante funktioner. Disse resterende midler planlægges anvendt til mindre udvidelser – bl.a. 2 mio. kr. til OPUS på Psykiatrisk Center Nordsjælland og til F-ACT på Psykiatrisk Center Bornholm, og ca. 3,7 mio. kr. til udgifter relateret til sygeplejersker på specialuddannelse. De sidste ca. 2 mio. kr. afventer endelig afklaring.

Initiativ 1c. ”Botilbudsteams”
Region Hovedstadens andel er 19 mio. kr. årligt. Midlerne disponeres til styrket behandling af botilbudspatienter med fokus på samarbejdet mellem botilbud, botilbudsteams og sengeafsnit. Midlerne planlægges anvendt på at udbygge de eksisterende botilbudsteams. Midlerne planlægges anvendt til at udbrede tilbuddet til flere botilbud end de respektive botilbudsteams dækker i dag og til at styrke indsatsen i den eksisterende botilbudsbetjening. Vicedirektør Lone Bjørklund og projektleder Anne Holm Sørgaard fra Region Hovedstadens Psykiatri og direktør Katrine Ring fra Københavns Kommune orienterede på møde i social- og psykiatriudvalget den 19. marts 2024 om Region Hovedstadens Psykiatris igangværende arbejde med at styrke indsatsen gennem et intensivt F-ACT-inspireret samarbejde mellem botilbuddenes personale og Region Hovedstadens Psykiatris botilbudsteams. Dette projekt er en stor succes, og en del af midlerne planlægges anvendt til implementeringen af dette F-ACT inspirerede samarbejde på alle botilbud over en 3-4-årig periode. Endelig planlægges midlerne anvendt til at styrke Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers døgninstitutionsteam, så det kan dække flere institutioner. Dette er en indsats, der er forslået i rapporten ”Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien”.

Initiativ 1d. ”Kvalitetsgrupper”
Midlerne er udmøntet til regionerne og er blevet disponeret. Region Hovedstadens andel på 0,4 mio. kr. er ligesom de øvrige regioners andel anvendt til finansieringen af drift af de Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG'er). DMPG´erne udarbejder kliniske retningslinjer mhp. at styrke forskning og videndeling i psykiatrien med det formål at øge kvaliteten i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.

2. Aftale om udmøntning af aftale om en bedre psykiatri (2023) regionalt
I udmøntningsaftalen udmøntes følgende initiativer fra "Aftale om bedre psykiatri" fra 2023:

Gennemgang af initiativer i "Aftale om udmøntning af aftale om en bedre psykiatri" (2023)

Initiativ 2a. ”Styrket digitalt behandlingstilbud”
Der er afsat 3 mio. kr. årligt til Region Hovedstadens Psykiatri. VIRTU Research Group er en forskningsenhed, der gennemfører kliniske forsøg med behandling af patienter med forskellige og alvorlige psykiatriske diagnoser. Midlerne udmøntes ved direkte tilskud til Region Hovedstadens Psykiatri til at drive VIRTU, herunder at lave forsøg med VR på flere centre.

Initiativ 2b. ”Tryghedspakke til medarbejdere i psykiatrien”
Der udmøntes 15,6 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2024. Midlerne er disponeret til initiativer ifm. den politiske behandling af handleplan om styrket sikkerhed og tryghed på Regionsrådsmødet den 12. marts 2024.

Initiativ 2c. ”Højere kvalitet i indsatsen til børn og unge med autisme”
Region Hovedstadens andel er 10,9 mio. kr. i 2024 og 6,2 mio. i 2025 og frem. Midlerne tilføres Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center til udredning og behandling af børn og unge med autisme. Der er yderligere afsat 40 mio. kr. årligt fra 2025, som først vil blive fordelt mellem kommuner og regioner efter færdiggørelse af selve forløbsbeskrivelsen.

Initiativ 2d. ”Hurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien”
Region Hovedstadens andel af de afsatte midler er 15,7 mio. kr. i 2024 og 18,7 mio. kr. i 2025 og frem. Midlerne tilføres Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center med henblik på at understøtte hurtigere opstart af behandling, fx ved indsatser, hvor man igangsætter behandling og udredning samtidig. Der afventes færdiggørelse arbejde i regi af Sundhedsstyrelsen før det kan konkretiseres nærmere, hvordan midlerne forventes anvendt.

Region Hovedstadens Psykiatri vil afsætte 2,1 mio.kr. af bevillingen til finansiering af kapacitetsudvidelser i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers nye ambulatorier på Sydvestvej. Grundlæggende skal midlerne bruges til at styrke udredning- og behandlingskapaciteten.

Initiativ 2e. ”Opfølgning efter endt forløb i børne- ungdomspsykiatrien”
Region Hovedstadens andel er 6,1 mio. kr. i 2024 og 9,4 mio. kr. årligt i 2025 og frem. Midlerne gives til kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsykiatrien. Ca. 6 mio. kr. årligt planlægges anvendt til l at styrke F-ACT for unge, hvilket er i overensstemmelse med forslag i rapporten "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien". De øvrige midler forventes anvendt til anden kapacitetsopbygning.

Initiativ 2f. ”Styrket hjælp til mennesker med spiseforstyrrelser”
Region Hovedstadens andel er 9,4 mio. kr. årligt. Midlerne gives til at øge kvaliteten i behandlingen, udbygning af kapaciteten og nedbringelse af ventetider og tilbagefald. Midlerne forventes udmøntet i efteråret 2024. Der pågår på nuværende tidspunkt et arbejde mhp. at afklare, hvordan midlerne bedt anvendes. Der er bl.a. overvejelser om at anvende en del midlerne til at styrke indsatsen i forhold til selvskade, som er et stort problem.

Initiativ 2g. "Mindre tvang i psykiatrien"
Region Hovedstadens andel af de afsatte midler til "Mindre tvang i psykiatrien" er 5,1 mio. kr. i 2024 stigende til 5,6 mio. kr. årligt i 2027 og frem. Midlerne afsættes dels til at ansætte forebyggelsesinstruktører på sengeafsnit (jf. handleplanen for sikkerhed og tryghed) og at muliggøre at flere psykiatriske sygeplejersker tilbydes specialuddannelsen i psykiatrisk og børne- og ungdomspsykiatrisk sygepleje. Det vil forbedre det generelle kompetenceniveau for sygeplejersker, øge den faglige kvalitet og dermed bidrage til tiltrækning og tilknytning af medarbejdere. Dette er centralt for at kunne leve op til målsætningen om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien.

3. Aftale om udmøntning af Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg (2024) regionalt

Der blev den 12. april 2024 indgået en bred politisk aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om en handlingsplan, som en del af "Aftale om En bedre psykiatri" der skal styrke forebyggelsen af selvmord og selvmordsforsøg. Med aftalen styrkes forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark. Initiativerne i planen skal bidrage til den nødvendige kapacitet og de rette værktøjer, så der langt bedre kan tages hånd om mennesker med risiko for selvmodshandlinger. Det gælder ikke mindst børn og unge og deres pårørende og særligt udsatte grupper fx ældre.

Region Hovedstadens andel af de afsatte midler forventes at udgøre hhv. 16,3 mio. kr. i 2024 og 21,8 mio. kr. fra 2025.

I udmøntningsaftalen udmøntes følgende initiativer fra "Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg" fra 2024:

Tabel 4: Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 12. april, 2024 P/L mio. kr.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet ” Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg” Dato: 12-04-2024

En række initiativer i Aftale om en bedre psykiatri forudsætter fortsat færdiggørelse af faglige arbejder eller politisk forhandling, førend fordelingen af midler mellem regioner og kommuner til implementering og drift kan fastlægges.

Der er i regi af Sundhedsstyrelsen med regionerne igangsat et fagligt arbejde med henblik på at udvikle en model for en ny national psykiatrisk akuttelefon. Med "Aftale om en bedre psykiatri" afsættes 3,0 mio. kr. i 2024, 113,3 mio. kr. i 2025, 150,0 mio. kr. i 2026 og 150,6 mio. kr. i 2027 til oprettelse af en national psykiatrisk akuttelefon og styrkelse af akutte psykiatriske behandlingstilbud. Heraf er afsat 150 mio. kr. i varige midler.

Udover nævnte initiativ afventes det endelige resultat af det faglige arbejde på følgende i 2024:

KONSEKVENSER

Center for Økonomi udmønter midlerne fra udmøntningsaftalen i henhold til regionsrådets beslutning. Der vil ske politisk opfølgning på midlerne i social- og psykiatriudvalget i forbindelse med den årlige budgetopfølgning.

ØKONOMI

Administrationen vurderer, at de midler, som Region Hovedstaden modtager ved midtvejsregulering i juni er 138 mio. kr. Heraf er som nævnt 25 mio. kr. reserveret til Region Hovedstaden til den udestående finansiering til initiativer efter Fields. Fra 2025 udmøntes 105 mio. kr. varigt.

Det er også administrationens vurdering, at Region Hovedstadens Psykiatri vil være begrænset i deres mulighed for at anvende hele beløbet på 113 mio. kr. i 2024, da udmøntningen finder sted midtvejs i året. Initiativ 2b: ”Tryghedspakke til medarbejdere i psykiatrien” er fuldt ud disponeret (15,6 mio. kr.) på regionrådsmøde den 12. marts. Region Hovedstadens Psykiatri igangsætter hurtigst muligt resterende initiativer med henblik på at igangsætte rekrutteringen før sommerferien. For hovedparten af initiativerne vil det først være muligt at få et økonomisk afløb efter sommerferien, hvorfor Region Hovedstadens Psykiatri har svært ved at bruge alle midlerne i år og derfor forventer et mindreforbrug på initiativerne i størrelsesordenen 40 mio. kr.

Derfor foreslår administrationen at Social- og psykiatriudvalget godkender at midler afsat i 'Aftale om 10-års plan for psykiatrien og mental sundhed', 'Aftale om bedre psykiatri' og ’Handleplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg’, udmøntes således, at 40 mio. kr. reserveres som engangsmidler i 2024 til bygningsmæssige tilpasninger, alarmer og øvrige engangsudgifter i Region Hovedstadens Psykiatri mhp. forbedret sikkerhed og/eller øget bygningskapacitet.

Administrationen i Region Hovedstaden afventer derudover resultatet af de kommende udmøntningsaftaler som nævnt i kapitel 4 i Aftale om bedre Psykiatri, som nationalt må ligge i omegnen af 100 mio. kr. i 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget ekstraordinært den 4. juni 2024, forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Høring af udviklingsplan for Lokaltog

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at tilrette høringsbrevet, så det tydeligt fremgår, at udviklingsplanen, som sendes i høring, er et foreløbigt udkast, og at den ikke er endeligt behandlet og godkendt af regionsrådet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmøde den 21. september 2021, er der afsat 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, Visioner for Lokalbanen 2012-2025. Denne plan har dannet grundlag for udviklingen af lokalbanerne siden vedtagelsen af planen den 19. juni 2012. Den opdaterede plan er nu udarbejdet.

Denne sag har til formål at godkende, at udviklingsplanen for lokaltog (bilag 1 og 2) kan sendes i høring.

Høringsbrevet og høringslisten er blevet opdateret efter behandling i udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024 (bilag 3 og 4).

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden er, i kraft af Lov om trafikselskaber, forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Danmarks største lokalbaneselskab, Lokaltog A/S, står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Udviklingsplanen sætter retningen for lokalbanerne de kommende 10 år, så banerne udvikles og fortsætter med at være et attraktivt transportvalg for borgerne.

Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på mødet den 4. november 2022 hvilke temaer udviklingsplanen skulle indeholde. Derudover drøftede udvalget for trafik og regional udvikling på mødet den 30. august 2023 præsentation af udviklingsplanen for Lokaltog 2026-2030, hvor Alex Landex deltog.

Det foreslås, at udviklingsplanen sendes i høring efter regionsrådsmødet den 18. juni og frem til den 1. oktober 2024. Udviklingsplanen sendes i høring for at få tilbagemeldinger og vurderinger fra interessenterne ift. indholdet i planen. Dermed kan deres input bruges aktivt i fremtidige beslutningsprocesser omkring lokalbanerne. Administrationen udarbejder et høringsnotat på baggrund af de indkomne høringssvar, hvorefter udviklingsplanen og høringsnotatet sendes til behandling med henblik på godkendelse i udvalget for trafik og regional udvikling den 20. november og endelig behandling i regionsrådet den 10. december. Det foreslås, at høringsbrev (bilag 3) og udviklingsplanen sendes til interessenterne på høringslisten (bilag 4) med opfordring til at give politiske høringssvar, hvor det er muligt. Det vurderes, at de udpegede interessenter potentielt påvirkes af udviklingsplanen. Det er åbent for alle at sende et høringssvar, som kan gives via regionens hjemmeside. Udviklingsplanen (bilag 1), sendes i høring sammen med baggrundsrapporten (bilag 2), som er af mere teknisk karakter.

Udviklingsplanen er et mulighedskatalog med forslag til forbedringer og investeringer i lokalbanerne i perioden 2026-2035. De enkelte tiltag kan besluttes enkeltvis, men nogle af tiltagene hænger sammen, hvorved de fulde fordele for ét tiltag først opnås efter andre tiltag er gennemført. Udviklingsplanen skal sætte retningen for udviklingen af lokalbanerne de næste 10 år. Målet er at gøre lokalbanerne mere attraktive ved at mindske rejsetiden og skabe bedre forbindelser til og mellem banerne. Dermed kan lokalbanerne gøres endnu mere attraktive og det foretrukne transportmiddel for borgerne.

Lokalbanerne er en del af det strategiske net og sammen med R- og S-busserne rygraden i den kollektive transport i Nordsjælland. Lokalbanerne er bundet op på det statslige banenet i Hillerød, Helsingør og Jægersborg med forbindelser til bl.a. København. I den periode som planen dækker, skal lokalbanerne holdes ved lige og nogle banestrækninger skal fornyes med nye spor, sveller, skærver m.v. Udviklingsplanen afdækker de nødvendige investeringer i infrastrukturen i planperioden. De investeringer der allerede er besluttet finansieret af regionsrådet er udeladt fra planen. Med udgangspunkt i disse nødvendige investeringer er der bygget fire temapakker op, som hver især skal bidrage til at styrke lokalbanerne som en attraktiv rejseform og stationsområderne som et identitetsskabende samlingspunkt for lokalsamfundene. Tilsammen sikrer indholdet i temapakkerne en plan for, at værdien af lokalbanerne udnyttes bedst muligt til gavn for borgerne og fremtidens passagerer i lokaltogene:

Samlet set søges det at styrke stationernes rolle i lokalsamfundet og regionen ved, at det bliver lettere at komme til stationen for bløde trafikanter såvel som dem der kommer med bil eller bus.

Ved at integrere stationerne bedre i byerne, forbedres den samlede oplevelse af at opholde sig i nærområdet og vil være med til at tiltrække flere passagerer til lokalbanerne. Derudover tiltrækkes flere passagerer med en bedre rejseoplevelse med kortere rejsetider, flere direkte forbindelser og nye grønne tog der giver bedre rejsekomfort. Udviklingsplanen er en samlet plan for udviklings- og fornyelsesprojekter, der skaber overblik over nødvendige og mulige projekter på lokalbanerne. Udover temapakken ”Sikre og vedligeholdte baner” er det muligt at prioritere og tilvælge de enkelte projekter og udnytte synergier med de nødvendige fornyelser af banerne. Flere af projekterne har synergier med hinanden, hvor flere projekter sammenlagt kan reducere rejsetid og driftsomkostninger mere end summen af de enkelte projekter.

Udviklingsplanen har til hensigt at gøre lokalbanerne mere attraktive dog vil dette medføre, at hvis nogle af elementerne i planen implementeres, så vil der for nogle passagerer være serviceforringelser i form af længere afstand til stationer.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingspunktet sendes udviklingsplanen i høring, som beskrevet i sagen.

ØKONOMI

Der er ikke afsat midler til at implementere de enkelte elementer i udviklingsplanen. Dette skal evt. ske i særskilte beslutningsprocesser i løbet af udviklingsplanens levetid fra 2026-2035.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj, forretningsudvalget den 4. juni og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Udmøntning af Socialfonden 2024

INDSTILLING

1. at det indstilles til Erhvervsstyrelsen, at der bevilliges 18.726.452,00 mio. kr. fra midlerne under den Europæiske Socialfond Plus til følgende projektansøgninger:

a) Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H” (tilsagn på 8.032.189 kr.)

b) Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge” (tilsagn på 3.191.852,16 kr.)

c) Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm” (indstilles til reduceret tilsagn på 4.617.868,00 kr.)

d) Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på hf” (tilsagn på 2.884.543,20 kr.)

2. at godkende, at der i 2024 bevilliges 16.385.645,50 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af følgende projektansøgninger til den Europæiske Socialfond Plus:

a) Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H” (tilsagn på 7.028.165,00 kr., hvoraf 7.000.000,00 kr. blev givet i betinget tilsagn ved møde i Regionsrådet den 14. november 2023)

b) Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge” (tilsagn på 2.792.870,64 kr.)

c) Projektansøgning nr. 4: ”Uddannelses-Ø Bornholm” (indstilles til reduceret tilsagn på 4.040.634,50 kr.)

d) Projektansøgning nr. 5: ”Professionsrettet undervisning på hf” (tilsagn på 2.523.975,30 kr.)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådet godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil ved behandling af projektansøgning 1: ” Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H” og Magnus Von Dreiager (C) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager erklærede sig inhabil under behandlingen af projektansøgning 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H”.

For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 7.
Magnus Von Dreiager deltog ikke i afstemning.

Formanden satte indstillingspunkt 1.b-d. til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 8.

Formanden satte indstillingspunkt 2.a til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (1), Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 7.
Magnus Von Dreiager deltog ikke i afstemning.

Formanden satte indstillingspunkt 2.b-d. til afstemning:
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (1), i alt 8.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, alt 0.
I alt: 8.

Indstillingspunkt 1 og 2 blev hermed anbefalet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte administrationsgrundlaget og udmøntningsplan for den Europæiske Socialfond Plus (herefter Socialfonden) ved deres møde den 19. april 2022 samt en revideret version af begge dele den 16. april 2024. Den første annoncering efter ansøgninger blev afholdt i 2022, hvor regionsrådet godkendte en samlet bevilling på 35,8 mio. kr. til i alt to projekter. Den anden annoncering efter ansøgninger blev offentliggjort i januar 2024 med ansøgningsfrist den 3. april 2024.

Udvalget for trafik og regional udvikling blev ved deres møde den 16. april 2023 orienteret om, at der kan benyttes regionale budgetmidler til medfinansiering af projekter under Socialfonden, for at mindske medfinansieringen fra ansøgerne. Udvalget tog til efterretning, at der ved årets annoncering kan bruges samlet op til 8 mio. kr. i 2023-2024 fra midler afsat til Fremtidens Faglærte. Derudover har Region Hovedstaden gennem økonomiaftalen med regeringen fået 5,163 mio. kr. årligt til medfinansiering af Socialfonden.

Regionerne kan udmønte midler til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelserne, som bidrager til at opfylde målene for regionernes udviklingsstrategier på området samt Socialfondsprogrammets prioritet 2. (Socialfondsprogrammet fremgår af bilag 1).

Regionsrådet skal på baggrund af administrationens indstillede projekter beslutte, om ansøgningerne skal indstilles til tilsagn ved Erhvervsstyrelsen. Regionsrådet skal desuden godkende beløbet for regional medfinansiering.

SAGSFREMSTILLING

Der er ved ansøgningsfristens udløb den 3. april 2024 indkommet seks ansøgninger om midler til projekter for i alt 77.136.882,89 mio. kr., heraf 30,8 mio. kr. fra Socialfonden, 26,9 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og 19,2 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne. Det samlede ansøgte beløb overstiger dermed beløbet på 46,8 mio. kr., heraf 18,7 mio. kr. fra Socialfonden, 16,3 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og 11,7 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgerne, som der i udmøntningsplanen er afsat til socialfondsprojekter ved annonceringen i 2024.

Administrationen har sagsbehandlet de indkomne ansøgninger i henhold til regionens administrationsgrundlag (bilag 2) og sagsbehandlervejledning (bilag 3). Alle projekter er vurderet ud fra de politisk godkendte vurderingskriterier, som fremgik af annonceringen. Projekterne er vurderet ud fra i hvilken grad de bidrager til at understøtte den regionale udviklingsstrategi samt hvorvidt de ligger inden for rammerne af prioritet 2 i programmet for den Europæiske Socialfonde Plus, som regionerne har indstillingsret over (bilag 1).

Projektansøgning nr. 1: ”Nye broer til flere faglærte – et samarbejde mellem VUC’er og SOSU-skoler i Region H”

Medansøgere: HF & VUC Lyngby, HF & VUC København Syd, HF & VUC Nordsjælland, Vestegnen HF og VUC, Frederiksberg VUC og STX, Københavns VUC, UC Diakonissestiftelsen Social og Sundhedsuddannelserne.

Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve nye værktøjer, metoder og forløb med to langsigtede mål: 1) at tiltrække flere voksne til at starte på en erhvervsfaglig velfærdsuddannelse, 2) at øge gennemførslen på de erhvervsfaglige velfærdsuddannelser, inkl. styrke overgangen mellem grundforløb og hovedforløb.

Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Projektet vurderes at bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere uddannes inden for velfærdsrettede erhvervsuddannelser og administrationen vurderer det positivt at projektet omfatter en bred partnerkreds af VUC’er og SOSU-skoler i regionen, som kan sikre projektets udbredelse og forankring. Projektet er desuden udviklet pba. et pilotprojekt gennemført i 2023, som blev støttet af Region Hovedstaden. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.

Projektansøgning nr. 2: ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge”

Det overordnede formål med projektet er at skabe bedre social, faglig og emotionel trivsel på de to gymnasier – som begge over en årrække har oplevet udfordringer med vigende søgning og skæv elevsammensætning – med henblik på at øge fastholdelse og rekruttering til gymnasierne. Projektets mål er at udvikle elevernes evne til at sætte mål, handle og styrke deltagelsen i positive fællesskaber.

Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer, at projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes fastholdt i en uddannelse. Det vurderes at projektet vil bidrage til, at der kan udvikles tiltag til at imødekomme de udfordringer skolerne oplever med vigende søgning, skæv elevsammensætning, elevtrivsel og fastholdelse af elever. Desuden vurderer administrationen, at de to deltagende gymnasier geografisk er nødvendige at understøtte for at sikre den samlede uddannelsesdækning i regionen. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.

Medansøgere: Corolab, FGU Vestegnen, FGU-skolen Øst, Roskilde Tekniske Skole, TEC, Next Uddannelse København, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, Høje Taastrup Kommune, Vestegnen HF og VUC, Vestegnen sprog- og kompetencecenter.

Det overordnede formål med projektet er at styrke andelen af unge i regionen, som påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Konkret har projektet fokus på at rekruttere, afklare, vejlede og motivere unge i NEET-gruppen (unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse) i forhold til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Ansøgningen vurderes ikke at leve op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer, at flere af projektets aktiviteter foregår blandt aktører som ikke er nævnt i programmet. Administrationen vurderer samtidig, at regionerne med indstillingsretten over prioritet 2 i ESF+ programmet primært kan støtte projekter der afholdes af og på erhvervsuddannelser, hvilket flere af projektet aktiviteter ikke bliver. Dermed vil kun en enkelt af projektets beskrevne aktiviteter kunne støttes (aktivitet 4) inden for programmets rammer. Administrationen vurderer dog, at denne aktivitet ikke vil kunne gennemføres alene og uden den rekrutterings- og opkvalificeringsindsats der går forud (aktivitet 1-3) og indstiller derfor hele projektet til et afslag.

*Heraf udgør deltagerfinansiering 20,38 % af den samlede egenfinansiering på 25 %.

Medansøgere: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Københavns Professionsskole.

Det overordnede formål med projektet er at Bornholm skal have de nødvendige kompetencer til fremtiden indenfor alle brancher, og at der er behov for at igangsætteskærpede indsatser, der kan medvirke til at tiltrække elever/studerende til det bornholmske uddannelsesudbud. Det arbejdes i projektet med at skabe gunstige uddannelsesmiljøer, tilknytning samt trivsel blandt nye elever som påbegynder en uddannelse.

Ansøgningen vurderes at leve op til de fleste formelle krav til støtteberettigelse. Ansøgningen vurderes at bidrage til Region Hovedstadens udvælgelseskriterier, herunder udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes at søge en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Administrationen vurderer desuden, at projektet vil bidrage til at styrke den brede uddannelsesdækning. Dog vurderes enkelte aktiviteter ikke at kunne støttes, og da projektet samtidig i 2023 har fået et tilsagn om et projekt støttet af socialfondsmidler med tilsvarende formål og målgruppe af Bornholms Regionskommune, indstiller administrationen til at projektet støttes med et reduceret tilsagn.

Medansøgere: Frederiksværk Gymnasium og HF, Frederikssund Gymnasium og HF, Gribskov Gymnasium og HF.

Det overordnede formål med projektet er at give hf-elever en mere professionsrettet uddannelse, der vil få flere hf-elever til at vælge velfærdsuddannelserne og blive fastholdt i dem. I projektet er der fokus på at videreuddanne hf-lærere til at forstå hf-elevernes uddannelsesvej og krav og didaktik på de korte og mellemlange videregående uddannelser - med fokus på velfærdsuddannelserne.

Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer at projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen ved at flere unge forventes at søge en professionsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Yderligere vurderer administrationen, at projektets resultater vil kunne udbredes til andre skoler med lignende udfordringer – herunder særligt skoler som både udbyder STX og HF. Administrationen indstiller derfor projektet til at få tilsagn.

Projektansøgning nr. 6: ”DESO: Den Engagementskabende Skole Organisation”

Det overordnede formål med projektet er at skabe kompetencer til at imødegå grøn omstilling. Formålet med DESO er at etablere en helskoleindsats, der understøtter elevernes engagement. Det kalder på en omsiggribende forandring, hvor såvel ledelse, lærere og elever vil deltage i en participatorisk proces, hvor de respektive målgrupper i fællesskab vil skabe fundamentet for engagementskompetencer.

Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse. Administrationen vurderer dog, at det ikke i tilstrækkeligt omfang er tydeliggjort, hvilket udbytte eleverne vil opnå i projektet. Sammenlignet med de øvrige indkomne ansøgninger under denne annoncering, vurderer administrationen ikke at effektkæden er lige så logisk opstillet og at det ikke er tydeligt beskrevet hvordan projektets aktiviteter vil bidrage til programmets mål og udviklingen af grønne kompetencer i regionen. Administrationen indstiller derfor projektet til et afslag.

Grundet det samlede ansøgte beløb, som ligger højere end, hvad der kan udmøntes i år, er det ikke muligt at give støtte til alle projekter. Administrationen foreslår derfor følgende prioritering af projekterne. Prioriteringen beror på en vurdering af projekternes aktiviteter, måltal og formål jf. indstillingsskemaerne.

Samlet anbefaler administrationen at projektansøgning 1 ”Nye broer til flere faglærte”, 2 ”Inkluderende læringsmiljøer for fremtidens unge”, 4 ”Uddannelses-Ø Bornholm” og 5 ”Professionsrettet undervisning på HF” indstilles til tilsagn. Projekterne vurderes at leve op til kravene for støtte og formålene vurderes desuden at være relevante ift. den regionale udviklingsstrategi, herunder bl.a. gennem rekruttering af VUC-kursister til SOSU-uddannelsen og ved at styrke overgangen fra HF til professionsuddannelser. Yderligere vurderes projekterne at kunne bidrage til at sikre bred uddannelsesdækning i regionen ved at styrke trivslen blandt elevgruppen og understøtte optaget på uddannelser med vigende søgning i regionen. Dog vurderes enkelte aktiviteter og målgrupper i projektansøgning 4 ikke at kunne støttes og da projektet samtidig i 2023 har fået et tilsagn om et projekt støttet af socialfondsmidler med tilsvarende formål og målgruppe af Bornholms Regionskommune, indstiller administrationen til at projektet støttet med et reduceret tilsagn.

Administrationen anbefaler at projektansøgning 3 ”Uddannelsessynergier i hovedstaden” og 6 ”DESO: Den Engagementskabende Skole Organisation” indstilles til afslag. Projektansøgning 3 indstilles til afslag, da en væsentlig del af de beskrevne aktiviteter og målgruppe ikke vurderes at kunne støttes under den regionale prioritet 2 i socialfondsprogrammet, herunder aktiviteter der foregår i regi af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og blandt virksomheder, frem for på en ungdomsuddannelse. Projektets effekt på optaget af unge på en erhvervsuddannelse vurderes på baggrund af ansøgningen at være lille. Projektansøgning 6 vurderes at opfylde alle formelle krav til støtteberettigelse, men administrationen vurderer det ikke i tilstrækkeligt omfang er tydeliggjort, hvilket udbytte eleverne på de deltagende gymnasier opnår og hvordan projektet vil bidrage til udvikling af kompetencer i regionen. Der vurderes desuden at være enkelte vidensformidlingsaktiviteter der ikke kan støttes. På baggrund af ansøgningen vurderer administrationen samlet set, at projektet i sin nuværende form er for ufærdigt og uklart formuleret til at det bør indstilles til tilsagn sammenlignet med de øvrigt indkomne projektansøgninger.

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 46.816.130 mio. kr. til projekter. Heraf 18.726.452,00 kr. fra Socialfonden, 16.385.645,50 kr. fra regionale budgetmidler og 11.704.032,50 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.

Af de regionale budgetmidler kommer 9.695.461 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2024 og 2025 og 6.690.184 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023 og 2024.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen indstiller regionsrådet projekter for 46,8 mio. kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Herefter sendes projekterne til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og forventes godkendt i august 2024.

RISIKOVURDERING

Tilsagn til projekterne udbetales i rater, som betales bagud efter projekternes indsendte statusrapporter med redegørelse for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med ansøgere om eventuelle ændringer i projekterne og orienteres desuden om disse af Erhvervsstyrelsen. Projektændringer af særligt væsentlig karakter vil blive præsenteret for regionsrådet.

ØKONOMI

Af de regionale budgetmidler kommer 9.695.461 kr. fra budgetmidler afsat til socialfonden i 2024 og 2025 og 6.690.184 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023 og 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

Projekterne indstilles herefter til Erhvervsstyrelsen med forventet godkendelse august 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Ansøgning til tre nye stx-uddannelsessteder fra 2025/26

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2025/26. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af udbuddet i regionen. Et af vurderingskriterierne er sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud, som har sammenhæng med søgningen i området. Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer afgørelse om etablering af nye gymnasiale udbud.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har modtaget tre ansøgninger om nye stx-udbud på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i København og på Frederiksberg, som ligger i gymnasiesamarbejde Centrums område. Alle tre ansøgninger angiver som motivation, at stx-kapaciteten i Centrum i en årrække har været utilstrækkelig til at sikre, at stx-ansøgere med bopæl i Centrum kan få plads på et offentligt stx-gymnasium i Centrum.

Administrationens vurdering er, at der i Centrum er utilstrækkelig stx-kapacitet på de offentlige gymnasier til at sikre, at de stx-ansøgere, der bor i Centrum, kan få plads på stx i Centrum. Dog er både søgningen og kapaciteten dynamiske, og derfor er det vanskeligt at fastslå præcis hvor mange stx-pladser, der kan forventes at mangle. Administrationen vurderer, at tre nye uddannelsessteder vil overstige behovet og anbefaler derfor, at ansøgningerne om stx på NEXT Københavns Mediegymnasium og på HF-Centeret Efterslægten godkendes, idet der her vurderes at være de bedste muligheder for at skabe bæredygtige og attraktive uddannelsestilbud i områder, hvor det historisk har været vanskeligt at sikre plads til lokale unge. Dertil anbefaler administrationen, at der gives afslag til NEXT Vibenshus Gymnasium, idet der her er tale om et meget lille uddannelsessted, hvor det vurderes vanskeligere at sikre et bæredygtigt og attraktivt tilbud. Alle tre uddannelsessteder udbyder allerede én gymnasial uddannelse.

Af den regionale udviklingsstrategi (RUS), som regionsrådet godkendte den 30. januar 2024, fremgår det, at der skal være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Borgerne skal have de bedste muligheder for at uddanne sig og skabe et godt liv, uanset bopæl.

Når det gælder Centrum, som består af kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, så ligger der 10 offentlige stx-gymnasier (bilag 1). Dertil kommer fem private stx-gymnasier. Reglerne for elevfordeling omfatter kun de offentlige gymnasier. De private gymnasier kan således selv fastsætte lokale kriterer for udvælgelse af ansøgerne.

De sidste to år har otte ud af 10 offentlige stx-gymnasier haft flere ansøgere, end der var plads til på skolerne. To stx-gymnasier har således haft plads til ansøgere, som ikke havde søgt skolen som 1. prioritet, men pladserne på disse to skoler har ikke været tilstrækkelige til at alle ansøgere med bopæl i Centrum har kunnet få plads på stx i Centrum. En række af de stx-gymnasier, der har for mange 1. prioritetsansøgere, optager ansøgere med forrang (fx eliteidræt, særlig profil, sjældne studieretninger), hvilket betyder, at ikke alle pladser bruges til ansøgere med bopæl i Centrum. Ansøgere med bopæl i Centrum har derfor i en lang række tilfælde fået tildelet en plads uden for Centrum (bilag 1).

I 2024 forventes stx-tilbuddet på Lyngby Gymnasium at blive lukket. Dette tilbud har ofte været nærmeste stx-gymnasium med ledig kapacitet for ansøgere med bopæl på Østerbro og i Hellerup. Nogle ansøgere må således forventes at få længere transporttid, og kapaciteten på de omkringliggende gymnasier må forventes at blive sat under pres for at sikre, at alle ansøgere kan tildeles en plads efter reglerne.

NEXT Københavns Mediegymnasium udbyder htx og skriver i sin ansøgning (bilag 2), at et stx-udbud på skolen vil understøtte NEXT's vision om campusdannelse. Beliggenheden er attraktiv, tæt på metro og andre uddannelsesinstitutioner. Gymnasiet blev etableret med htx på adressen i 2016, har en kommunikations-teknisk profil med en stærk medieprofil. Det er ambitionen at holde fast i denne profil for både htx og stx. Det fremgår desuden, at skolens fokus på medier og produktudvikling har haft en positiv betydning for det faglige og sociale miljø på skolen. Der samarbejdes med omkringliggende uddannelses- og kulturtilbud, herunder Cinemateket, Det Danske Filminstitut, Kosmopol, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet med flere.

Det fremgår desuden af ansøgningen, at der på skolen er udbud af musik og idræt, hvorfor faciliteterne hertil findes på stedet.

Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på 10 klasser pr. årgang, heraf fx fem htx-klasser og fem stx-klasser.

NEXT Vibenshus Gymnasium udbyder htx og skriver også i sin ansøgning (bilag 3), at et stx-udbud på skolen vil understøtte NEXT's vision om campusdannelse. Skolen har ligeledes en god beliggenhed tæt på metro og de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet. Det fremgår, at fagligheden er høj målt på karakterer, løfteevne og overgang til videregående uddannelser. Skolen har partnerskoler i mange europæiske lande, ligesom der samarbejdes med universiteter og virksomheder i Europa, hvilket understøtter interkulturelt arbejde. Lokalt samarbejdes med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Professionshøjskole, Københavns ErhvervsAkademi med flere. Gymnasiet har en stærk naturvidenskabelig profil, og på stx vil dette fokus fortsætte med toning i international politik, bioinformatik og bæredygtighed. Skolen har ikke idrætsfaciliteter, men det fremgår, at man har en forventning om at kunne låne faciliteterne på den nærliggende Nørre Fælled Skole.

Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på seks klasser pr. årgang, heraf fx tre htx-klasser og tre stx-klasser.

HF-Centret Efterslægten udbyder hf og lægger i sin ansøgning (bilag 4) vægt på, at der på skolen er stor erfaring med koblingen til professionsuddannelserne (fx sygeplejerske, lærer og pædagog), og at stx-elever også skal møde de mellemlange uddannelser gennem besøg, praktik og karrierelæring, ligesom man vil indgå et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole herom. Desuden vil der være særlige forløb med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Der er vedlagt støtteerklæringer fra både Københavns Professionshøjskole (bilag 5) og Syddansk Universitet (bilag 6). I ansøgningen lægges vægt på fokus på kobling mellem teori og praksis, samt erfaring med et mangfoldigt lokalområde, hvoraf følger et fagligt og didaktisk fokus på at hjælpe mønsterbrydere. Skolen arbejder således også med overgange, talentudvikling og fastholdelse. Skolen har gode faciliteter til alle fag på stx, idet disse allerede udbydes på hf. HF-Centret Efterslægten udbød stx frem til 1991.

Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2025/26 er på 13 klasser pr. årgang, heraf fx syv hf-klasser og seks stx-klasser.

Alle tre ansøgninger har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i Centrum, Nord og Vest. Høringssvarene fremgår af bilag 7- 15.

Høringssvarene deler sig i tre hovedgrupper. Rektorerne på de offentlige stx-gymnasier i Centrum samt NEXT bakker op om en udvidelse af stx-kapaciteten i Centrum. Stx-rektorerne pointerer dog også, at placeringen af nye stx-udbud nøje overvejes, samt at dimensioneringen af kapaciteten skal ske således, at der ikke opstår en overkapacitet på stx i Centrum.

Erhvervsskolen TEC, Herlev Gymnasium og rektorerne op de offentlige stx-gymnasier i Nord udtaler sig alle imod udvidelse af stx-kapaciteten i Centrum. TEC ønsker i stedet en styrkelse af htx-uddannelsen, og Herlev Gymnasium opfordrer til, at det igangværende politiske arbejde omkring elevfordeling og adgangskrav til stx, hhx og htx afventes, og påpeger desuden, at der er gymnasier i Centrum og Nord, som har kapacitet til ansøgere ud over deres 1. prioritetsansøgere. Rektorerne i Nord påpeger, at stx-gymnasierne i Nord hidtil har bistået med at løse kapacitetsudfordringerne i Centrum ved at oprette ekstra klasser, og at gymnasierne fortsat gerne gør dette. Desuden påpeger rektorerne i Nord, at udvidelse af kapaciteten bør afvente den politiske afklaring af, om adgangen til gymnasiet skal begrænses.

Erhvervsskolen Niels Brock, som udbyder hhx på fire lokaliteter i Centrum, har principielt ingen kommentarer til nye stx-udbud, men fremhæver dog et ønske om en øget hhx-kapacitet.

Det fremgår af bilag 1, at tal fra Danmarks Statistik viser, at der i årene 2024-27 forventes et samlet antal unge i aldersgruppen 15-17 år i de fire kommuner i Centrum, som ligger på samme niveau som 2024 eller lidt højere. I Københavns og Frederiksberg kommuner forventes 2024-niveauet at vare til og med 2028, hvorefter antallet af unge forventes at falde lidt.

I 2022 var der 107 stx-ansøgere med bopæl i Centrum, der ikke kunne tildeles plads på et offentligt stx-gymnasium i Centrum. I 2024 er kapaciteten 118 pladser mindre end i 2022, og den samlede søgning til stx steg med 43 ansøgere, når det gælder unge med bopæl i Centrum. På denne baggrund vurderer administrationen, at der i 2024 vil mangle 268 pladser, såfremt unge med bopæl i Centrum skal kunne tildeles plads på stx i Centrum. Det er dog vigtigt at understrege, at søgemønstre varierer fra år til år, ligesom kapacitetsfastlæggelse er dynamisk, og det derfor er yderst vanskeligt at vurdere, hvor mange pladser, der præcist mangler, såfremt man ønsker at sikre, at unge med bopæl i Centrum kan få en stx-plads i Centrum. Alle data, som lægges til grund for administrationens vurdering, fremgår af bilag 1.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående skøn, at NEXT Københavns Mediegymnasium tildeles stx i tillæg til sit htx-udbud, samt at HF-Centret Efterslægten tildeles stx i tillæg til sit hf-udbud. Administrationen lægger vægt på, at begge uddannelsessteder ligger i lokalområder, hvor der i dag er relativt mange unge, som ikke får plads på et af deres uddannelsesønsker, og derfor ender med at blive henvist til gymnasier, som ligger væsentligt længere væk end ansøgernes nærområde. Desuden er der allerede nu en god søgning til begge uddannelsessteder, og administrationen vurderer, at der derfor er et godt grundlag for at sikre fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvilket er et af de tre overordnede kriterer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil lægge til grund for vurderingen af ansøgninger. Såfremt disse to ansøgninger godkendes, vil flere unge med bopæl i Centrum få adgang til et offentligt stx-tilbud i nærheden af deres bopæl. Dog vil det være afgørende for uddannelsesdækningen på de omkringliggende gymnasier i Nord og Vest, at kapacitetsfastlæggelsen tager højde for, at den øgede stx-kapacitet ikke må underminere elevgrundlaget på andre gymnasier, herunder særligt gymnasier med lille søgning.

En godkendelse af ansøgningerne fra NEXT Københavns Mediegymnasium og HF-Centret Efterslægten vil understøtte intentionerne i Danske Regioners campusudspil, og administrationen finder det i høj grad sandsynliggjort i ansøgningerne, at der kan skabes et bæredygtigt og attraktivt ungdomsuddannelsestilbud på begge lokaliteter.

Administrationen anbefaler, at ansøgningen fra NEXT Vibenshus Gymnasium gives afslag, fordi der ikke vurderes at være elevgrundlag til tre nye stx-udbud, og administrationen finder den aktuelle søgning til htx på Vibenshus Gymnasium så lille, at det vurderes vanskeligt at skabe et attraktivt og bæredygtigt ungdomsuddannelsestilbud på denne lokalitet. Søgningen til htx på Vibenshus Gymnasium er i 2024 på 46 1. priroitetsansøgere (bilag 1), og administrationen vurderer, at det er et vanskeligt grundlag for at sikre et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø, hvilket er et af de tre overordnede kriterer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil lægge til grund for vurderingen af ansøgninger. Dertil kommer, at der på skolen mangler nødvendige faciliteter til dele af stx-fagrækken. Erfaringerne vedrørende søgningen til stx på Lyngby Gymnasium (U/NORD) har bidraget til vurderingen af størrelsen af et stx-tilbud, når bæredygtighed og attraktivitet er i fokus.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådets indstilling sendes til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgørelse om de tre ansøgninger.

RISIKOVURDERING

Såfremt stx-kapaciteten ikke hæves tilstrækkeligt til ansøgerne, vil fordelingen af ansøgere blive vanskeliggjort, og reglerne for elevfordeling kan ikke sikres overholdt. For de ansøgere med bopæl i Centrum, som ikke kan få plads i Centrum, vil det medføre, at de vil få tildelt en stx-plads op mod 45 minutter fra deres bopæl på en skole, de ikke selv har søgt.

Hvis stx-kapacitet derimod hæves for meget, vil nogle af de gymnasier, der sædvanligvis modtager de ansøgere fra Centrum, der ikke kan få plads, få et mindre elevgrundlag. Dette vil påvirke de påvirkede skoler økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at påvirke ungdomsuddannelsesmiljøet. For ansøgerne til stx-gymnasierne i Centrum vil det dog medføre, at de vil få tildelt plads på et stx-gymnasium tættere på deres bopæl, enten fordi de selv har søgt gymnasiet, eller fordi der var ledig kapacitet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 samt regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Indsatsplan for jordforurening 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet og taget til efterretning.
Thomas Rohden (B), Anja Rosengreen (F) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal ifølge §18 i jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.

På sit møde den 14. november 2023 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2024 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger til indsatsplanen foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse.

Indsatsplan for jordforurening 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som er vedtaget på regionsrådets møde den 19. november 2019.

Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et kort oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens arbejde med jordforurening i 2024.

SAGSFREMSTILLING

Indsatsplan for jordforurening 2024 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2024. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i Jordplan II, og hvorfra størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen, oppumpes. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.

Høj prioritet har også regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Yderligere indsats overfor overfladevand og natur afventer finansiering fra statens side.

I 2024 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for Jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.

Administrationen forventer at videreføre videregående grundvandsundersøgelser på 87 lokaliteter og igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 14 nye lokaliteter. Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 5 lokaliteter, heraf 3 nye samt opfølgende arbejde på 8 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l.

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2024 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 2-4 boliggrunde udover fortsatte undersøgelser på 15 boliggrunde. Herudover er der opfølgning på 3 afværgeindsatser påbegyndt i 2023 eller tidligere i forhold til indeluft, og yderligere 2-4 forventes igangsat i 2024.

Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 15 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens omkring 100 tekniske driftsanlæg.

Regionen foretager undersøgelser på børneinstitutioner, hvor der tidligere har været en PFAS-branche beliggende, og på tidligere eller nuværende brandøvelsespladser. Hvis der her konstateres PFAS-forurening i grundvandet, udfører administrationen videregående undersøgelser, og hvis lokaliteten ligger indenfor 85-procentsområderne. Regionens indsats over for PFAS udføres derudover som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk klorerede opløsningsmidler).

Indsatsen over for pesticider gennemføres i de allerede prioriterede grundvandsområder (85-procentsområderne). Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på de arealer og lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes.

Midlerne fra staten til indsats i forhold til overfladevand udløb i 2022. Regionen afventer forhandlingerne mellem regionerne og Miljøministeriet med henblik på finansiering af de resterende indledende undersøgelser, eventuelle påkrævede videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der ikke blev finansieret med aftalen fra juni 2020. Regionens indsats i 2024 afhænger derfor af resultatet af de aftalte forhandlinger.

Regionen har dog i forhold forurening fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk besluttet, at man ikke vil afvente forhandlingerne med Ministeriet om finansiering af overfladevandsindsatsen. Der igangsættes således en videregående undersøgelse ved det tidligere stålvalseværk i forhold til Roskilde Fjord i 2024.

Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2024 har afstedkommet kommentarer fra ni kommuner (Allerød, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Halsnæs, Herlev og Hvidovre), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos), Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Hillerød samt én borger fra Hillerød. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer til regionsrådets godkendelse. De indkomne kommenarer kan ses i bilag 2 sammen administrationens svarforslag.

En del af kommentarerne fra de kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i Jordplanen, drejer sig om, at regionen ikke prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i netop disse kommuner. Der er derfor løbende dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde. Flere bemærkninger efterlyser også, at regionen gør en indsats i forhold til fladeforureninger, som i dag ikke er omfattet af jordforureningsloven.

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”. De indkomne kommentarer har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2024, idet de ønskede ændringer vil gå imod Jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, og samtidig at der er områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.

Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 14. november 2023, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes indsatsplan for jordforurening 2024 til Miljøstyrelsen (bilag 1), mens svarbreve (i bilag 2) sendes til de i alt 13 indkomne kommentarer til regionens udkast til indsatsplan for jordforurening 2024.

I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.

ØKONOMI

Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2024 (inkl. drift af tekniske anlæg) udgør ca. 105 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Herudover har staten afsat et særskilt øremærket budget i 2024 på 20 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden, herunder til igangsætning af første fase af afværgeindsats på Collstrop-grunden i Hillerød.

KOMMUNIKATION

Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, som igangsættes i 2024 f.eks. i pressemeddelelser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. 2. økonomirapport 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden arbejder med en række økonomiske udfordringer. Det gælder bl.a. udgifterne til tilskudsmedicin og praksisområdet generelt, hvor der i 2023 og også ved 1. ØR var væsentlige overskridelser af budgettet. Op til 2. økonomirapport har Novo annonceret prisnedsættelser på Ozempic ligesom Lægemiddelstyrelsen strammer reglerne for tilskud. På den baggrund reduceres den forventede budgetoverskridelse på praksisområdet til ca. 80 mio. kr. Den forventede overskridelse er opgjort inkl. tilførsel af den statslige håndsrækning på 109 mio. kr., som regionsrådet tidligere har prioriteret til praksisområdet inkl. tilskudsmedicin.

Regionens arbejde med afvikling af udskudt aktivitet fortsætter i 2024. Regeringens akutpulje, som finansierer meget af mer-indsatsen er imidlertid 150 mio. kr. lavere i 2024 end i 2023 og bortfalder helt i 2025. Det er derfor helt nødvendigt, at der fortsat afvikles udskudt aktivitet i højt tempo. Region Hovedstaden satte derfor ekstra 40 mio. kr. af til opgaven i 2023 og der er lagt op til yderligere 40 mio. kr. i forbindelse med denne økonomirapport. Der er en opmærksomhed på den samlede aktivitet og fokus på, at hospitalerne afvikler den udskudte aktivitet under hensyntagen til deres samlede økonomiske rammer. De sidste måneder i 2023 viste, at antallet af henvisninger til privat behandling er faldende, men det er endnu uklart om udgifterne kan reduceres i tilstrækkeligt omfang og hastighed.

2. økonomirapport 2024 viser et forventet mindreforbrug på ca. 208 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Prognosen består bl.a. forventet merforbrug vedr. praksisområdet og mindreforbrug som følge af fremrykkede medicinindkøb i 2023. m.v. Regionen har derudover en budgetreserve på 100 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. er disponeret vedr. psykologer på Rigshospitalet og brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital samt skimmelsvamp på Rigshospitalet.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2025 er det aftalt, at staten kompenserer regionerne for merudgifter til tilskudsmedicin i 2024. Dette er ikke indregnet i prognoserne i 2. økonomirapport, men administrationen vil fremlægge en sag på ekstraordinært forretningsudvalgsmøde d. 18. juni 2024 omkring dette.

Der er fortsat væsentlig usikkerhed i prognoserne, fordi de er baseret på kun ca. 3 måneders forbrug. Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:

Tabellen viser, at prognosen er forbedret med 165 mio. kr. i forhold til 1. økonomirapport. Forbedringen skyldes altovervejende praksisområdet, som er påvirket af prisfald og ændrede tilskudsregler vedr. Ozempic. De største afvigelser på driftsprognosen er:

Ved 2. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 26,9 mia. i DRG-værdi. Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,2 mia. / 4,6 pct. i DRG-værdi i forhold til budgettet.

På baggrund af bl.a. møde i budgetforligskredsen den 22. maj 2024 foreslås følgende dispositioner:

Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Der er dog væsentligt økonomisk pres i forhold til bl.a. personaleressourcer og pukkelafvikling m.v. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2025.

Forretningsudvalget besluttede d. 5. marts 2024 at udmønte 50 mio. kr. fra akutpuljen til hospitalerne til afvikling af ventelister på det kirurgiske område. Midlerne blev fordelt med 25 mio. kr. til ortopædkirurgi og 25 mio. kr. målrettet øvrige kirurgiske områder. Det er aftalt, at der følges op på hospitalernes indsats ved 2. og 3. økonomirapport.

Status ved 2. økonomirapport viser, at de aftalte indsatser overordnet skrider planmæssigt frem omend en del af projekterne kun er i opstartsfasen. Der forventes fuld realisering af den planlagte aktivitet.

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 12,8 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 6,2 mio. kr., et merforbrug på øvrig regional udvikling på 3,6 mio. kr. og et merforbrug på 3,0 mio. kr. vedr. anlæg. Merforbruget vedr. tidsforskudte projekter finansieres af et tilsvarende mindreforbrug i 2023. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-28 mio. kr.).

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2023 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19 og regionen var dermed sikret fuld finansiering. Det er for tidligt at vurdere regionens målopfyldelse i 2024.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).

Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 2. kvartal 2024 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.

Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,5 mia. kr. efter 2. kvartal 2024 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1.9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).

Regionens likvide beholdning ex. genbevillinger skønnes ved udgangen af 2. kvartal 2024 at udgøre ca. 1.8 mia. kr.

I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,3 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2024. Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med ca. 0,5 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2024.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2024.

Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 60 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 208 mio. kr. (beskrevet ovenfor) , nye dispositioner svarende til i alt 227 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 80 mio. kr. fra drift og anlæg.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 295 mio. kr. over det aftalte niveau for 2024. Ændringen i forhold til 1. økonomirapport skyldes primært ændrede forventninger vedr. udnyttelsen af anlægsreserven.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 udmøntes der i alt 40 mio. kr. til regionens hospitaler mhp. yderligere ventelisteafvikling. i 2024. Bevillingerne ledsages af et aktivitetskrav og finansieres af regionens budgetreserve.

Godkendes indstillingens pkt. 2 reserveres der i alt 10 mio. kr. til indsatser i forhold til skimmelsvamp på Rigshospitalet. Bevillingen finansieres af regionens budgetreserve.

Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes der 107 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld med henblik på at lette udgiftspresset i budget 2025 og frem med ca. 32 mio. kr. årligt. Indfrielsen finansieres af regionens samlede råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes der 20 mio. kr. til indkøb af sterilinstrumenter. Indkøbet letter udgiftspresset i 2025 og finansieres af regionens samlede råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 5 afsættes der 100 mio. kr. til fremrykning af medicindkøb. Indkøbet letter udgiftspresset i 2025 og finansieres af regionens samlede råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 6 får koncerndirektionen yderligere mandat til at fremrykke (medicin)indkøb for yderligere op til ca. 100 mio. kr., hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til regionens samlede økonomiske situation.

Godkendes indstillingens pkt. 7 reserveres 40 mio. kr. (engangsmidler) af de nye psykiatrimidler til etableringsudgifter og øvrige bygningsmæssige tilpasninger.

Godkendes indstillingens pkt. 8 tilbageføres 5 mio. kr. fra Herlev og Gentofte Hospital til regionens centrale konti.

Godkendes indstillingens pkt. 9 afsættes 2 mio. kr. til afvikling af ekstra ablationer på Rigshospitalet. Indstillingen finansieres af tilbageførslen i pkt. 8.

Godkendes indstillingens pkt. 10 afsættes 3 mio. kr. til afvikling af ekstra pakkeforløb i psykiatrien. Indstillingen finansieres af tilbageførslen i pkt. 8.

Godkendes indstillingens pkt. 11, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Tilskudsmedicin
Der er fortsat et væsentligt merforbrug vedr. tilskudsmedicin – særligt relateret til diabetesområdet og ADHD-området. Den aktuelle prognose forudsætter en vækst i 2024 på ca. 6 pct, men er meget følsom ift. kommende efterspørgsel, prisudvikling og eventuelle mangelsituationer. Regionen følger udviklingen vedr. eventuel ændring vedr. tilskudsreglerne for diabetesmedicin. Eventuelle ændringer på reglerne ventes tidligst at få effekt fra efteråret.

Privathospitaler
Akutpuljen i 2024 er ca. 150 mio. kr. lavere end i 2023. Det medfører et behov for, at hospitalerne reducerer deres udgifter til bl.a. privat behandling af patienter. Der er usikkerhed om opbremsningen af udgifterne kan gennemføres i nødvendigt omfang og hastighed.

Mellemregionale indtægter
Der er fortsat usikkerhed på området - bl.a. relateret til at regionens samlede aktivitet fortsat er lav i forhold til aktivitetsbudget og niveauet før pandemien.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 5.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 3. økonomirapport 2024.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 5.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Disponering af ekstra midler i 2024 på baggrund af økonomiaftale 2025

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 18. juni 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Anbefalet.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet forventes at udmønte midler til bl.a. ventelisteafvikling, indkøb af sterile instrumenter og fremrykning af medicinindkøb i forbindelse med deres behandling af 2. økonomirapport 2024 på deres møde 18. juni 2024.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2025, som er indgået den 1. juni kompenseres regionerne for merudgifter vedr. bl.a. tilskudsmedicin i 2024 med i alt 600 mio. kr. Dette udvider regionens råderum i indeværende år og giver anledning til at gennemføre yderligere tiltag, som er beskrevet i denne sag.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regeringen og Danske Regioner har den 1. juni 2024 indgået økonomiaftale for 2025. Som led i aftalen kompenseres regionerne allerede i 2024 med 600 mio. kr. som følge af de stigende udgifter til tilskudsmedicin.

Administrationen forventer, at Region Hovedstadens andel af kompensationen udgør ca. 188 mio. kr., som vil forbedre regionens samlede økonomi i forhold til beskrivelsen i 2. økonomirapport.

Inden økonomiaftalen for 2025 viste 2. økonomirapport et forventet merforbrug i forhold til budgettet på 19 mio. kr. og et råderum i forhold til udgiftsloftet på ca. 60 mio. kr. Med den forventede tilførsel vedr. tilskudsmedicin viser prognosen et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 169 mio. kr. og et råderum i forhold til udgiftsloftet på ca. 248 mio. kr.

På den baggrund er der økonomisk grundlag for at gennemføre yderligere dispositioner i forlængelse af de dispositioner, der indgår i 2. økonomirapport 2024.

Region Hovedstaden har i forbindelse med 1. økonomirapport 2024 udmøntet 50 mio. kr. til afvikling af ventelister inden for ortopædkirurgi og øvrig kirurgi. Ved 2. økonomirapport 2024 forventes det, at regionsrådet godkender udmøntning af yderligere 40 mio. kr. til pukkelafvikling. På baggrund af den forbedrede økonomiske situation er der grundlag for at afsætte yderligere 50 mio. kr. til indsatser, der kan afkorte ventelisterne.

Herudover har administrationen også identificeret forslag, som kan løse mindre bygningsmæssige udfordringer og aflaste det økonomiske pres i 2025.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 udmøntes i alt 50 mio. kr. til regionens hospitaler mhp. yderligere ventelisteafvikling. i 2024. Bevillingerne ledsages af et aktivitetskrav og finansieres af tilførsel i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.

Godkendes indstillingens pkt. 2 afsættes i alt 16,5 mio. kr. til udvidelse af somatisk kapacitet.

Godkendes indstillingens pkt. 3 reserveres i alt 25 mio. kr. til mindre vedligeholdelsesopgaver. Bevillingen disponeres af administrationen og finansieres af regionens samlede råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes 12,5 mio. kr. til istandsættelse af lokaler på Herlev Hospital mhp. hjertemedicinsk ambulatoriedrift.

Godkendes indstillingens pkt. 5 afsættes 10 mio. kr. til indkøb af sterilinstrumenter. Indkøbet letter udgiftspresset i 2025 og finansieres af regionens samlede råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 6 udmøntes 35 mio. kr. til apoteket mhp. fremrykning af medicinindkøb. Indkøbet letter udgiftspresset i 2025 og finansieres af regionens samlede råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 7 tilføres praksisenheden 42 mio. kr. svarende til det aktuelt forventede merforbrug vedr. tilskudsmedicin.

ØKONOMI

De godkendte indstillinger iværksættes med det samme, og bevillingerne udmøntes teknisk i forbindelse med 3. økonomirapport.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 18. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. 1. kvartalsrapport 2024, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Bevillingstekniske konsekvenser:
Indstilling	Modtager	Beløb (mio.kr.)	Varighed	Finansiering
Ventelisteafvikling	Pulje til disponering af SUND	50	Engangs	Sund Fælles
Somatisk kapacitet	Somatikken	16,5	Engangs	Sund Fælles
Vedligeholdelsesopgaver	Pulje til disponering af adm.	25	Engangs	Sund Fælles
Istandsættelse, Herlev Hospital	Center for Ejendomme	12,5	Engangs	Sund Fælles
Sterilinstrumenter	Sterilorganisationen	10	Engangs	Sund Fælles
Medicinindkøb	Region Hovedstadens Apotek	35	Engangs	Sund Fælles
Merforbrug tilskudsmedicin	Praksis, tilskudsmedicin	42	Engangs	Sund Fælles

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar - 31. marts 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til medio maj 2024 er også med i rapporteringen.

Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet gav den 12. marts 2023 (fortrolig mødesag) administrationen mandat til at kunne eksekvere en exit af totalentreprisekontrakten, såfremt administrationen kunne konstatere, at Rizzani de Eccher (RdE) ikke opfylder de aftalte milepæle pr. den 11. marts 2024. Projektet har den 15. marts 2024 eksekveret mandatet ved at sende et brev til RdE med oplysning om, at regionen ophæver kontrakten om totalentreprisen på byggeriet.

Den politiske følgegruppe blev på møde den 4. april 2024 orienteret om aktuel status på situationen efter ophævelsen.

Projektet vil i den kommende tid vurdere, hvordan Akuthusprojektet mest hensigtsmæssigt kan gennemføres under hensyntagen til tid, økonomi og kvalitet, idet der må forventes ikke ubetydelige merudgifter og tidsforskydninger af projektet under de nuværende forudsætninger.

Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2024 til 31. marts 2024 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de økonomiske risici, der også fremgår af kvartalsrapporten, der kan få betydning for projektet, og henleder opmærksomheden på Det Tredje Øjes (DTØ's) risikovurdering.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

DTØ vurderer samlet set, jf. 1. kvartalsrapport 2024, at de samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 1. kvartal 2024 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Det prognosticeres i det fortrolige bilag 2 i 1. kvartalsrapport 2024 at det samlede slutforbrug vil blive markant højere end det styrende budget for projektet. Der er således en forøget risiko for at det samlede projekt ikke kan gennemføres inden for projektets styrende budget.

Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.

Det er administrationens vurdering, i lighed med seneste kvartalsrapportering, at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Projektet har indarbejdet de identificerede udfordringer i projektets risikolog og i kvartalsrapporten, samt tilhørende fortrolige bilag på baggrund af kendte forhold ultimo 1. kvartal 2024 samt væsentlige efterfølgende forhold frem til primo maj 2024.

Administrationen er i fortsættelse af ovennævnte stærkt bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet i efteråret 2024. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at

KOMMUNIKATION

Den politiske følgegruppe blev på møde den 4. april 2024 orienteret om aktuel status på projektet efter ophævelsen af kontrakten med RdE. Her blev der også orienteret om de processer, som igangsættes i den næste tid for at sikre fremdrift og finansiering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) meddelte den 4. juli 2023, at Nyt Hospital Bispebjerg er kommet under skærpet tilsyn. Der har senest været afholdt møde med ISM om dette senest den 2. maj 2024. Endvidere holdes ISM løbende orienteret om væsentlige forhold omkring byggeriet, herunder om byggeriets fremdrift, økonomi og kvalitet.

Frederiksberg Kommune er orienteret om, at den forsinkede fremdrift med Nyt Hospital Bispebjerg kan få tidsmæssige konsekvenser i forhold til den aftalte fraflytning fra Frederiksberg matriklen. Redegørelse herom behandles i særskilt mødesag til forretningsudvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. 1. kvartalsrapport 2024, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2024 - 31. marts 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 6. juni 2024.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept 1. juli 2023 af en udvidelse af det styrende budget for projektet, herunder den udestående afklaring af korrekt pl-regulering af lånerammen.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed. DTØ noterer sig, jf. prognosen for 1. kvartal 2024, at projektet i det mest sandsynlige scenarie vil blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fortsat ikke er endeligt afklaret. DTØ noterer sig ligeledes, at der aktuelt arbejdes på en budgetgennemgang med henblik på en efterfølgende budgetjustering grundet forøgede omkostninger til en række poster i projektet. På denne baggrund er der, efter DTØ´s vurdering, derfor en væsentlig usikkerhed i projektets økonomiske situation.

I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen vil følge op på i 2. kvartal 2024.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved for eksempel priserne på IT og medicoteknisk udstyr og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen i den forkerte retning. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. 1. kvartalsrapport 2024, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2024.

Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Den politiske følgegruppe orienteres løbende om projektets status. Senest blev følgegruppen orienteret d. 23. april 2024 i forbindelse med et møde i følgegruppen, som blev afsluttet med en rundvisning i det nye center A. På mødet blev blandt andet orienteret om status for aflevering af byggeriet, tidsplanen for ibrugtagningsarbejdet og status på forligsforhandlinger.

Der har været fin fremdrift på byggeriet i 1. kvartal 2024, og alle væsentlige kontraktlige arbejdere blev afsluttet ultimo marts 2024. Herefter er det kun planlagte udskudte arbejder såsom test og akkreditering der mangler udførelse. Det blev gennemført AB92-aflevering primo april 2024, som er det tidspunkt hvor entreprenørerne afslutter deres arbejde, og juridisk overdrager byggeriet til bygherre. Efter AB92-afleveringen er der nu en periode, hvor der udføres afhjælpning af fejl og mangler, der primært består af mindre visuelle ting.

Center for Ejendomme (CEJ) er løbende i dialog med Hvidovre Kommune i forhold til ibrugtagningstilladelser. Der er en konstruktiv dialog med kommunen, samt Hovedstadens Beredskab, og alle tilladelser herunder godkendelse af brandforhold forventes at være på plads i henhold til tidsplanen.

Den 25. januar 2024 blev der afholdt syn og skøn vedrørende rørsamlingerne, der var årsag til vandskaden i marts 2023, og derudover verserer en syn og skøn sag vedrørende ventilationsanlægget, som er en del af sagen mod totalrådgiver. Der er ikke kommet nogen konklusioner endnu, og i begge sager er det formanden for syn og skøn der bestemmer, hvad næste skridt skal være. Ingen af sagerne forventes at få betydning for projektets tid eller økonomi.

Regionen arbejder fortsat på, at få regionens omkostninger til vandskaden dækket af forsikringsselskaberne eller Bravida. For at undgå yderligere vandskader er der monteret et lækagestopanlæg der lukker for vandet ved unormalt forbrugsmønster.

Forliget med de entreprenører, der har stævnet regionen, blev forhandlet endeligt på plads i slutningen af januar 2024. Forliget er inden for den bevilligede ramme på 60 mio. kr., og er gensidigt underskrevet af alle relevante parter.

Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar til 31. marts 2024 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.

På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver grund til at mene, at regionens beskrivelse af projektets fremdrift, herunder forventet resterende forbrug ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.

DTØ nævner bl.a., at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdrift og ibrugtagning, fortsat prioriteres højt i projektet og ajourføres løbende i tidsplanen, hertil at der sikres rettidig opfølgning på fejl og mangler i forbindelse med AB92-aflevering. Herunder at projektet skal være opmærksom på at en for stram tidsplan for ibrugtagning kan udgøre en betydelig risiko.

Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler bliver gennemført forud for, at hospitalet starter deres egentlige træning efter sommerferien.

På trods af Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af et nyt styrende budget for projektet, vurderer administrationen, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med voldgiftssagen mod totalrådgiver samt udgifterne forbundet med vandskaden – dels omfanget og dels det forsikringsmæssige dækningsansvar.

Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt.

Administrationen følger udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet og samarbejdet med byggeledelsen på projektet tæt. Administrationen vil løbende holde hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. Ny udpegning til bestyrelsen for HF & VUC København Syd

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

BAGGRUND

Det Radikale Venstre har oplyst, at Hediye Temiz (B) udtræder af bestyrelsen for HF & VUC København Syd. Regionsrådet skal derfor efter indstilling fra Det Radikale Venstre godkende et nyt medlem af bestyrelsen.

SAGSFREMSTILLING

HF & VUC København Syd er en selvejende institution under staten. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for strategi, mission og vision samt drift og virksomhed, og det er bestyrelsen, der ansætter rektor. I henhold til skolens vedtægt, udpeger regionsrådet et medlem til bestyrelsen. Genudpegning kan finde sted. Medarbejdere og uddannelsessøgende ved institutionen kan ikke udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen.

Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Det Radikale Venstre, der skal indstille et nyt medlem af bestyrelsen for HF & VUC København Syd.

Det Radikale Venstre indstiller Tine Hessner (B) som nyt medlem af bestyrelsen for HF & VUC København Syd.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil den ledige plads i bestyrelsen for HF & VUC København Syd besættes af Tine Hessner (B).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

14. Afrapportering og godkendelse af regnskab fra udvalget for trafik og regional udviklings studietur til Hamborg 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Thomas Rohden (B), Erik Lund (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. maj 2024:
Anbefalet og drøftet.
Thomas Rohden (B) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. april 2024:
Sagen blev udskudt på mødet til senere behandling.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 21. juni 2022, at Udvalget for Trafik og Regional Udvikling skulle på studietur til Hamborg med henblik på at opnå viden og inspiration om Hamborgs kollektive trafiknet samt byens bestræbelser på at innovere den kollektive trafik med nye mobilitetsløsninger og et mere smidigt billetsystem.

Denne sag udgør en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling var på studietur i Hamborg fra den 28. februar til 1. marts 2024. Programmet samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.

Udvalget ankom til Hamborg med tog om eftermiddagen og besøgte kort efter ankomst on-demand servicen i Hamborg, MOIA.

MOIA er en samkørselsservice, der har været en del af det kollektive trafiknet siden 2023. Virksomheden blev oprettet i 2017.

Besøget hos MOIA bestod af en fremvisning af køretøjer ved en af deres tre hubs, hvor deres køretøjer kører ud fra, og et oplæg, hvor udvalget blev præsenteret for MOIA som en service i den kollektive trafik. MOIA dækker de huller, der er i det kollektive trafiknet, og deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Servicen fungerer ved, at passagerer booker deres tur via en app, og herefter bliver man samlet op ved et opsamlingspunkt af en bil, hvor de øvrige passagerer skal i nogenlunde samme retning. Man kører sammen med andre fremmede, og der vil være passagerer i løbet af ens tur, der stiger af og på. På en skærm i bilen vil ens initialer fremgå, og skærmen vil fortælle dig, når dit stop kommer, og du skal stige af. Da det ikke er en taxaservice, vil man aldrig blive hentet eller sat af præcist ved ens start- eller endestation, og man vil derfor stadig skulle gå et stykke i løbet af sin rejse med MOIA.

Udvalgets første besøg på andendagen var hos Hochbahn. Hochbahn driver nettet for U-bahn (tilsvarende den københavnske metro) og busser i Hamborg. Deres mål er at mindske privatbilismen i Hamborg. Hochbahn udvikler deres service efter strategien Hamborg Takt, som betyder, at man som passager i Hamborg skal kunne få et transporttilbud inden for 5 minutter i 2030. Hamborg fungerer som en modelby inden for den kollektive trafik for resten af Tyskland.

Hochbahn arbejder på at få 10.000 førerløse køretøjer inden 2030 og samarbejder med Holon om at få udviklet en førerløs bus, hvor de første forsøg med bussen begynder i 2025.

Dagens andet besøg var hos HVV. HVV er en koordinerende transportorganisation for Hamborgs kollektive trafik. HVV sikrer samspil mellem blandt andet Hochbahn og Deutsche Bahn. De blev oprettet i 1965, og i 1967 skabte de et samlet billetsystem for Hamborgs kollektive transportservices. Målet er, at der i Hamborg skal være 20% privatbilisme, modsat de nuværende 32%.

Udvalget fik nærmere indblik i Hamborgs billetsystem, herunder Deutschland Ticket, som er en billet til 50 euro for en måned, hvor man kan køre med lokal, kollektiv transport i hele Tyskland. Billetten er ikke en permanent forordning, men blev besluttet af den tyske regering for at få passagerne tilbage efter corona, og der er afsat ca. 3 milliarder euro til billetten i perioden 2022-2025. I Hamborg har billetten fået byens passagertal i den kollektive trafik op på før-corona-niveau. HVV viste, at der siden 2000 har været en stærk stigning i antallet af passagerer i den kollektive trafik, og deres prognoser forventer en 50% stigning i antallet af passagerer i 2030.

Udvalget afsluttede dagen med en byvandring i Spreicherstadt, som er Hamborgs gamle lagerdistrikt, og i deres nye bydel HafenCity.

Udvalget besøgte Hamborgs Ministerie for Trafik og Mobilitetsomstilling, hvor de blev budt velkommen af ministeren, Martin Bill. Ministeriets embedsmænd for Hamborgs baner holdt et oplæg med fokus på Hamborg som knudepunkt i Nordeuropa for passager- og godstransport på skinnerne. Hamborg er allerede en flaskehals og oplever trængsel på deres togbaner, og derfor arbejder man på en udbygning af skinner og forbindelser i fremtiden. Alene Hamborg Hovedbanegård har 550.000 passagerer om dagen, og derfor udbygger de også Altona station mod nord i byen for at kunne aflaste hovedbanen.

Det blev tydeligt, at Hamborg og Tyskland laver store investeringer i den kollektive trafik og infrastruktur. Deutschland Takt er et projekt, hvor man vil skabe bedre frekvens og sammenhæng på afgange og bedre forbindelser mellem de tyske byer. Der er blevet afsat midler til at kunne realisere løsningerne for at nå i mål over de næste mange årtier.

Udvalget for trafik og regional udvikling har på studieturen fået nyttig viden i forhold til initiativer til og erfaringer med, hvordan Hamborg arbejder aktivt med innovative tiltag for at skabe bedre forbindelser og en mere smidig rejse med den kollektive trafik i byen, og hvordan de er lykkedes med at øge passagertallet i den kollektive transport.

Den samlede udgift til studieturen for udvalget for trafik og regional udvikling beløber sig på 58.105 kr. for i alt 12 personer fordelt over 3 dage (se bilag 3 for uddybet budget og regnskab).

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling er afrrapportering og regnskab for udvalget for trafik og regional udvikling studietur godkendt.

ØKONOMI

Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. april 2024 og den 16. maj 2024, samt forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. Afrapportering fra sundhedsudvalgets studietur den 13.-15. marts 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Thomas Rohden (B), Erik Lund (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.

Sundhedsudvalgets beslutning den 21. maj 2024:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at sundhedsudvalget kunne tage på studietur til Helsinki den 13.-15. marts 2024.

Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Det overordnede formål med sundhedsudvalgets studietur til Helsinki var at undersøge samt tilegne sig ny viden og læring fra den finske sundhedssektor inden for en række af sundhedsudvalgets ressortområder. Sundhedsvæsenet står over for behov for ændringer, og digitalisering er en af nøglerne til fremtidens sundhedsvæsen. Brugen af digitale løsninger og kunstig intelligens i sundhedsvæsenet var derfor et gennemgående tema for studieturen.

Program samt information om de planlagte besøg er vedlagt som bilag 1. I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen, herunder væsentligt pointer og læringer. Oplægsholdernes præsentationer er vedlagt som bilag 2-11.

Der var planlagt oplæg fra Danmarks Ambassade om det finske sundhedsvæsen, herunder dets organisering, den finske sundhedsreform og de største udfordringer lige nu. Grundet markante forsinkelser på flyafgangen fra Københavns Lufthavn til Helsinki Lufthavn, måtte dette oplæg udskydes til dag 2. De væsentlige pointer fra oplægget er beskrevet nedenfor under afsnittet 'Dag 2: Torsdag den 14. marts 2024".

Dagen blev indledt med et besøg hos Terrko Health Hub, der er Finlands største 'sundheds-hub'. Formålet med besøget var at få viden og læring om, hvordan Terkko Health Hub bidrager til udvikling af nye digitale løsninger på sundhedsområdet ved at yde uddannelsesforløb for iværksættere og initiere samarbejder mellem hospitaler, universitetet, forskere, startups og virksomheder.

Under besøget blev sundhedsudvalget bl.a. introduceret til uddannelsesprogrammerne Biodesign Finland, Spark Finland og Health Incubator Helsinki. Fælles for de to førstnævnte uddannelsesprogrammer er, at de har fokus på at understøtte iværksættere i den tidlige udviklingsfase, mens Health Incubator Helsinki udspringer af en udfordring med at få løsningerne ud at leve på bl.a. hospitaler og i sundhedshuse. Udvalget blev yderligere præsenteret for konkrete digitale løsninger, som kan hjælpe på de nuværende udfordringer med mangel på personale ved at optimere og frigive tid til kerneopgaven hos sundhedspersonale. Her kan nævnes en fysisk "eHealth Station", hvor patienter selv kan foretage målinger af vitale parametre som bl.a. blodtryk, EKG og risiko for kardiovaskulære sygdomme og type 2-diabetes. Dertil kan nævnes et softwarebaseret medicinsk redskab, hvor det ved brug af et kamera er muligt at måle og dokumentere patienters vejrtrækning og hjerterytme. Endeligt fik sundhedsudvalget et indblik i, hvordan der arbejdes med forskning og innovation på HUS University Hospital Helsinki.

Der var en fælles erkendelse af, at nye innovative løsninger og teknologier kan bidrage til bedre behandling og skabe mere sundhed for pengene ved at effektivisere arbejdsgange og behandlinger. Den nuværende økonomiske struktur og styring af sundhedsvæsenet i Finland gør det dog vanskeligt for virksomheder at få deres løsninger/produkter ibrugtaget i en klinisk praksis. Det er en udfordring, som også er velkendt i en dansk kontekst, og som kræver opmærksomhed, hvis man vil undgå, at potentielt gavnlige innovative løsninger går tabt. Der blev fremhævet flere løsninger på denne udfordring, herunder at det er vigtigt, at nye teknologiske løsninger udspringer af et konkret behov samt tidlig afprøvning af hypotesen i virkelige omgivelser. Det blev hertil fremhævet, at HUS Helsinki Universitet - for netop at imødekomme udfordringen med at få ibrugtaget nye løsninger - afholder arrangementer, hvor virksomheder kan præsentere deres løsning/produkt direkte for læger og andet personale på hospitalet. Dette blev italesat som et koncept, der virker efter hensigten, idet det vurderes at være et nemt tiltag i afklaringen af, om konkrete løsninger/produkter imødekommer et reelt behov. Sundhedsudvalget fremhævede disse arrangementer som et nemt tiltag at overføre til regionens eget arbejde med vurdering og ibrugtagning af nye innovative løsninger på regionens hospitaler. Yderligere blev det fremhævet, at mindre virksomheder eller startups øger chancen for at deres løsning/produkt købes af hospitalerne, hvis de allierer sig med større og mere etablerede virksomheder.

Eftermiddagen blev tilbragt på HUS University Hospital Helsinki. Formålet med besøget var at få et indblik i, hvordan digitale løsninger og kunstig intelligens i praksis er med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, som hospitalet står over for. Yderligere at få viden om, hvordan hospitalet har organiseret og arbejder med akutbehandling. Udvalget blev under besøget bl.a. præsenteret for, hvordan hospitalet benytter kunstig intelligens til at identificere hjerneblødninger ud fra CT-skanningsbilleder. Yderligere fik udvalget indblik i den digitale platform 'Health Village', som indeholder information målrettet henholdsvis patienter, sundhedsprofessionelle og kommunerne i regionen, ligesom udvalget fik indblik i et eksisterende samarbejde mellem Rigshospitalet og HUS University Hospital Helsinki om børnehjertekirurgi.

Som opfølgning på præsentationerne blev muligheden for at etablere yderligere partnerskaber mellem HUS University Hospital Helsinki og Region Hovedstaden drøftet, og sundhedsudvalget tilkendegav en interesse i at udforske mulighederne yderligere. Det er derfor allerede planlagt, at sundhedsudvalget på et kommende møde forelægges en sag om internationalt samarbejde om højt specialiserede patientgrupper.

Sundhedsudvalget udviste yderligere en interesse i at få mere viden om hospitalets anvendelse af kunstig intelligens til opsporing af hjerneblødninger, ligesom udvalget fremhævede den digitale platform Health Village som et konkret initiativ, som regionen skal udforske yderligere i forhold til mulighederne for at overføre konceptet. Det nærmere arbejde hermed skal afklares.

Platformen 'Health Village' er udviklet af HUS University Hospital Helsinki i samarbejde med Finlands fire øvrige universitetshospitaler, og den indeholder følgende tre spor:

Efter besøget på HUS University Hospital Helsinki blev sundhedsudvalget introduceret til det finske sundhedsvæsen (oplægget fra dag 1, som blev udskudt). Formålet med præsentationen var at give udvalget en introduktion til sundhedsvæsenets organisering i Finland, herunder den finske sundhedsreform og de største udfordringer, der er i sundhedsvæsenet lige nu. Det blev med præsentationen fastslået, at der er mange ligheder mellem det finske og danske sundhedsvæsen - både i forhold til dets organisering og udfordringer. Sundhedsreformen har medført en omstrukturering af sundheds- og socialområdet i Finland, så det ikke længere er kommunerne, men 22 nyetablerede Well-being Service Counties inkl. Helsinki by, der er ansvarlige for planlægning af det primære og sekundære sundhedsområde, akutområdet og socialområdet. Hvert county er tilknyttet et af i alt fem 'collaboration areas' med et universitetshospital tilknyttet. De ledes af folkevalgte råd og finansieres fra statsbudgettet. Blandt de største udfordringer i det finske sundhedsvæsen kan nævnes mangel på sundhedspersonale, stigende priser, komorbiditet hos patienter og den demografiske udvikling.

Det blev på baggrund af præsentationen bemærket, at intentionerne med sundhedsreformen er gode, særligt i forhold til at forbedre adgang og kvalitet af sundhedsydelser ved at samle ansvaret for sundheds- og socialområdet hos de nyetablerede amter. Hertil at timingen har givet nogle særlige udfordringer, som at en stor andel af de folkevalgte politikere har triplemandater og således er medlem af både parlamentet, et amtsråd (county council) og en kommunalbestyrelse (municipal council).

Dagen blev indledt med et besøg hos HUS Diagnostic Center. Formålet med besøget var at få indsigt i centerets arbejde, herunder viden om, hvordan hospitalet arbejder med klinisk forskning, præskriptiv medicin og 'vælg klogt'. HUS Diagnostic Center er Finlands førende udbyder af kliniske laboratorie- og medicinske billedbehandlingstjenester, og under besøget blev sundhedsudvalget bl.a. præsenteret for centerets arbejde med at undgå unødvendige undersøgelser ved at understøtte, at den diagnostiske behandling er digital og integreret med både det primære og sekundære sundhedsvæsen. Udvalget blev yderligere præsenteret for centerets arbejde med digital patologi samt refleksioner på, hvordan sundhedsreformen opleves set fra et hospitalsperspektiv.

Det blev i forbindelse med besøget fremhævet, at den digitale integrationen med primær sektoren er effektiv i forhold til at undgå overbehandling og fremme produktiviteten, da den netop muliggør at praktiserende læger har adgang til journaler, billeder og billedbeskrivelser fra hospitalet. Yderligere kan det fremhæves, at HUS - som et tiltag for at forbedre arbejdsvilkårene - har muliggjort, at radiologer ansat på HUS kan arbejde hjemmefra op til to dage om ugen. Ved at få etableret arbejdsstationer i eget hjem, kan radiologerne hjemmefra gennemgå og beskrive scanningsbilleder. Dette opleves særligt attraktivt i forbindelse med aften- og nattevagter.

Det blev under besøget endvidere tydeligt, at timingen for indførelse af den finske sundhedsreform set fra et hospitalsperspektiv opleves uhensigtsmæssig. Dette bl.a. set i lyset af eftervirkninger fra covid-19 pandemien, strejke blandt sygeplejersker i Finland og en markant stigning i sundhedsrelaterede udgifter. Det blev nævnt, at den nuværende finansiering af sundhedsreformen skaber underskud, og at det finske finansministerie af samme årsag har overtaget styringen af mange parametre i reformen fra det finske sundhedsministerium.

Om eftermiddagen besøgte udvalget Hyvil for at høre om sundhedsreformens betydning for digitale platforme på sundheds- og socialområdet. Udvalget blev under besøget bl.a. præsenteret for de behov, som indførelsen af den finske sundhedsreform har medført for at anskaffe, implementere og integrere nye digitale løsninger. Det blev under besøget bekræftet, at Finland på mange områder er langt fremme hvad angår digitale løsninger, og at Danmark kan finde inspiration fra bl.a. de digitale platforme Maisa og Kanta, som svarer til henholdsvis MinSundhedsplatform og Sundhed.dk samt Health Village og Omaolo.fi. Det blev dog ligeledes tydeligt, at det finske sundhedsvæsen også er udfordret i integrationen af tværsektoriel data samt integration af data på tværs af regioner.

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.

Den samlede udgift til studieturen for sundhedsudvalget beløber sig på 134.199,22 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 135.000 kr..

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapportering og regnskab for sundhedsudvalgets studietur godkendt. Ved tiltrædelse af anden indstilling beslutter udvalget, hvad de vil arbejde videre med på baggrund af studieturens indsigter.

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. Afrapportering og godkendelse af regnskab fra studietur til Oslo for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 4. juni 2024:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning d. 13. maj 2024:
Anbefalet.
Drøftet, idet udvalget ønsker at arbejde videre med følgende på baggrund af indsigter fra studieturen:

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tog på studietur til Oslo med henblik på at få viden om og inspiration med fokus på praksissektoren, herunder rekrutteringsudfordringer i almen praksis, lægedækning, borgerinddragelse og forebyggelsesområdet.

Udvalget drøftede på sit møde den 11. marts 2024 opfølgning på studieturen med henblik på input til udvalgets videre arbejde.

Denne sag er en afrapportering og regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen, samt en kort opridsning af udvalgets ønsker om videre arbejde på baggrund af erfaringer fra studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen var på studietur til Oslo den 27. og 28. februar 2024. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.

Udvalget startede ud med at besøge Helsedirektoratet, hvor udvalget fik en generel indflyvning til det norske sundhedsvæsen. Den generelle indflyvning til sundhedsvæsnet havde særligt fokus på praksissektoren og de forskellige myndigheders ansvar og opgaver. Dette oplæg skabte en generel forståelse og viden, som var nødvendig for turens øvrige besøg. Oplægget havde efter den generelle introduktion til det norske sundhedsvæsen, fokus på hvilke udfordringer Norge står overfor, samt hvilke løsninger de arbejder sig ind i. Her blev det klart at Norge har udfordringer med en stor andel af ældre borgere og for lidt sundhedsfagligt personale. Løsningerne er et stort rekrutterings fokus og teknologiske- løsninger og udvikling (se bilag 2, side 1-42).

Om eftermiddagen var der oplæg og drøftelser med en anden afdeling i Helsedirektoratet, hvor der var et særligt fokus på forebyggelsesområdet. Her var en af de store grundlæggende forskelle på det norske og danske system, at de i Norge har en Folkesundhedslov. I gennem Folkesundhedsloven forpligter regioner og kommuner sig på at have et tilstrækkeligt overblik over sundhedsforholdene på tværs af sektorer. Gennem folkesundhedsloven forpligter man sig også til at arbejde fast med at fremme sundheden hos befolkningen. En anden forskel, som udvalget fandt interessant og lærerigt var Norges "frisklivssentraler". Det er et samarbejde, som har til formål at hjælpe patienter med forskellige problemer, men særligt inden for forebyggelsesrådet (fysisk aktivitet, overvægt, afhængighed af tobak og alkohol). Frisklivssentralerne er et samarbejde på tværs af sektorer, som tilpasser forløb efter borgernes behov (se bilag 2, side 42-108).

Sen eftermiddag havde udvalget et møde, hvor dagens indsigter blev drøftet. Her vendte udvalget mulighederne for at arbejde videre med nogle af dagens indsigter. Mødet havde særligt fokus på dagens overraskelser og muligheden for at kigge mere end i Norges opbygning af "frisklivssentralerne".

Dagens første besøg var hos Direktoratet for E-helse, som omhandlede teknologisk sundhed, hjemmemonitorering og digital hjemme-behandling i Norge. Man har i Norge digital hjemme-behandling i hele landet, for at sikre mere lighed i sundhed sætligt for kronikere. Den digitale hjemmebehandling er implementeret i et samarbejde mellem landets kommuner, hospitaler og almen praktiserende læger. Norge har undersøgt effekterne af den digitale-hjemmebehandling, hvor de har fundet at patienterne har god gavn af det. Derudover kan det også være med til at bruge sundhedsvæsnets ressourcer mere effektivt, hvor man får samme behandling for færre ressourcer (se bilag 3). Besøget hos Direktoratet for E-helse gav anledning til at politikkerne bliver opdateret om regionens eget arbejde på området.

Efter middag var udvalget på besøg hos Kommunernes Organisasjon (KS), som svarer til KL i Danmark. I modsætning til i Danmark er det kommunerne som har myndighedsansvaret over almen praksis og lægevagten, hvorved oplægget hos KS havde fokus herpå. En af de helt centrale ordninger de har i Norge inden for almen praksis, er fastlægeordningen, som har til formål at sikre at så mange borgere, som muligt har en familielæge. I forhold til lægevagten i Norge, har de nogle helt andre udfordringer end i Danmark, hvor de store afstande er i fokus. Det var i stor interesse for udvalget at høre om det tværsektorielle samarbejde samt afregningen af ydelser i almen praksis i Norge. Det skyldes særligt at man i Norge, skal betale for at gå til sin almen praktiserende læge, men tilskuddet er tilpasset en række af faktorer, som socioøkonomi (se bilag 4). I forbindelse med dette besøg efterspurgte udvalget mere viden om det patienttilpasset tilskud, hvilket ses af bilag 5.

Sen eftermiddag var udvalget på besøg hos Oslo Universitetssygehus, som først introducerede udvalget til hospitalernes arbejde og opbygning. Her var det særligt interessant at høre om at de norske hospitaler står overfor meget lignende udfordringer som i Danmark, trods at Norge har større budgetter (se bilag 6). Udvalget blev introduceret til hospitalernes brugerudvalg og generelle inddragelse af borgere og patienter. Her var en af de særlige forskelle at de inddrager patienter i vurderingen af alle deres forskningsprojekter, så forskningen bliver mere brugerrettet. Derudover udsender de også spørgeskema om "hvordan har dit forløb hos os været" til alle patienter. Formålet er her at lære af fejl og tilpasse sig patienternes behov (se bilag 7).

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.

Den samlede udgift til studieturen for udvalget for det nære og sammenhængende beløber sig på 80.534 kr., hvilket er 30.266 kr. mindre end forventet.

Flybilletterne og forplejningen var en del billigere end forventet, mens udgifter til øvrig transport var dyre end estimeret i det oprindelige budget, der blev forelagt for udvalget den 21. november 2023. Dette skyldes at det blev prioriteret at have en minibus, som kunne transportere udvalget mellem møderne. Dette betød at udvalget skulle bruge mindre tid på koordinering af transport og dermed havde mere tid til besøg og møder.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er afrapportering og regnskab for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens studietur godkendt.

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 13. maj 2024, forretningsudvalget den 4. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

17. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2025

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2025 for forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Mødeplanen for 2025 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd. Juli måned er også friholdt for politiske møder, ligesom der i 2025 ikke holdes møde i forretningsudvalget og reginosrådet i november måned, hvor der er regionalvalg.

Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 26. august og i regionsrådet på møde tirsdag den 2. september og anden behandling i forretningsudvalget den 23. september og i regionsrådet den 30. september vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2025.

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene og tentative budgetseminarer mv. for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

KONSEKVENSER

Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

18. Sterilcentralerne

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Det konservative Folkeparti (C) fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 4):

4) at der i forlængelse af analysen udarbejdes en plan for en hurtigst mulig overgang fra engangsinstrumenter til flergangsinstrumenter, under hensyntagen til kvalitet og økonomi.

Et enigt forretningsudvalg godkendte ændringsforslaget.
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet fik på deres møde den 14. maj 2024 under punkt 13 på dagsordenen, FORTROLIG - Orientering om status for implementering og drift af Den Regionale Sterilcentral, forelagt en redegørelse for status for implementering og drift af Den Regionale Sterilcentral samt en beskrivelse af baggrund og beslutningsgrundlag for etableringen.

Sagen var oprindeligt fortrolig af hensyn til den igangværende MED-proces og orientering af de berørte medarbejdere. De berørte medarbejdere er nu orienteret – og sagen er derfor åbnet.

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag lægges der op til, at Den Regionale Sterilcentral reorganiseres som en selvstændig virksomhed, Den Fælles Sterilcentral (DFS), med egen direktør, som skal stå for den videre implementering og drift af ambitionerne om fælles instrumenthåndtering i Region Hovedstaden.

Vedlagt er et notat (bilag 1), der nærmere uddyber rammerne for DFS. Det gælder bl.a. vision og formål, grundprincipper, kerneopgaven, de enkelte organers rolle og DFS’ governancestruktur.

Formålet med etableringen af Den Fælles Sterilcentral (DFS) er, at Region Hovedstaden har en moderne genbehandlingsfunktion, som sikrer rette instrumenter til rette patient i rette tid. Der skal med andre ord etableres en fælles sterilcentral med fokus på standardisering, høj kvalitet og effektiv instrumenthåndtering til gavn for regionens hospitaler og patienter.

Sterilcentralen består i dag af Den Regionale Sterilcentral på Rigshospitalet og Den Regionale Sterilcentral på Herlev Hospital, som administrativt og driftsmæssigt pr. 1. januar 2024 hører under Servicecentret, Rigshospitalet. Implementeringsprogrammet for Den Regionale Sterilcentral, hører administrativt til Herlev Hospital.

Den nuværende organisering er forbundet med en række problemstillinger. Der er uklare snitflader mellem driftsorganisationen og programorganisationen og derfor manglende transparens i roller og mandat, hvilket skaber siloer og mangel på beslutningskraft og fremdrift.

Der mangler et helhedssyn i produktionen. Der er behov for en større udnyttelsesgrad og et mere effektivt flow på Den Regionale Sterilcentral. Dertil kommer, at mange af de kritiske opgaver i dag løses med ekstern rådgivning i stedet for af interne ressourcer. Endelig mangler der en tilstrækkelig databaseret og analytisk tilgang til arbejdet mod en optimeret drift.

Derfor går arbejdet nu ind i en ny fase, hvor der bl.a. i lyset af ovenstående udfordringer er behov for at etablere et styringsgrundlag og en økonomi, som muliggør budget- og driftsstyring inden for en aftalt service- og budgetramme.

De to nuværende regionale sterilcentraler på Herlev Hospital og på Rigshospitalet samt de lokale sterilcentraler samles organisatorisk i den nye Fælles Sterilcentral, som derved fremadrettet får det samlede driftsmæssige ansvar for instrumenthåndtering i Region Hovedstaden. Samtidig flyttes opgaven med og ansvaret for den igangværende implementering og idriftsættelse af de regionale sterilcentraler til DFS. Den nye direktør får til opgave at udarbejde en plan for en løbende udfasningen af de lokale sterilcentraler.

I forhold til de medarbejdere, der er beskæftiget på området i dag, vil den personalemæssige konsekvens overvejende være en eventuel ny ledelsesreference og muligvis en omplacering til anden matrikel eller stilling inden for den nye organisation.

Der skal rekrutteres en direktør til at stå i spidsen for DFS. Direktøren er underlagt den regionale enhedsforvaltning på linje med regionens øvrige forvaltningsenheder.

Staben i DFS udgøres som udgangspunkt (udover stabschefen) af direktionskonsulenter, der kan varetage ledelses- og sekretariatsbetjening samt en økonomifunktion, der kan understøtte udarbejdelsen af budget og regnskab. Støttefunktioner såsom rengøring og øvrige servicefunktioner (også kommunikation) håndteres ved særskilte aftaler på sterilcentralernes matrikel på Rigshospitalet, Blegdamsvej (Service Level Agreements, SLA) inden for den eksisterende økonomiske ramme. Ansvaret for HR tilfalder Center for HR og Uddannelse. Udkast til DFS' foreslåede organisationsdiagram er vedlagt som bilag 2. DFS forventes som virksomhed at vokse over tid i takt med stigende efterspørgsel.

Driftsboard for genbehandling og sterilfunktioner

DFS henlægges under koncerndirektionen, og direktøren refererer ledelsesmæssigt til koncerndirektionen. Som led i etableringen lægges der op til, at koncerndirektionen på nuværende tidspunkt delegerer denne nærmere ledelsesopgave til et bestyrelseslignende Driftsboard for genbehandling og sterilfunktioner (i daglig tale “bestyrelsen” for DFS), som skal agere styregruppe og ledelsesmæssigt ophæng for den videre implementering og drift af ambitionerne om fælles instrumenthåndtering i Region Hovedstaden.

Koncerndirektionen udpeger fem til syv medlemmer til driftsboardet. Driftsboardet yder rådgivning og sætter retning inden for de fastlagte principper for boardets arbejde (beskrevet i bilag 1).

Grøn omstilling er et grundvilkår i en helhedsbetragtning af regionens arbejde under hensyntagen til kvalitet, kapacitet og redundans. Udviklingen mod mere bæredygtighed fortsætter med etableringen af Den Fælles Sterilcentral:

Parallelt med udsendelsen af nærværende sag til forretningsudvalget, vil Region Hovedstadens RMU også få tilsendt materialet. Det samme vil VMU og LMU på de berørte matrikler og afdelinger. For både RMU, VMU og LMU vil der være ekstraordinære møder den 10. juni 2024 forud for forretningsudvalgets møde den 11. juni 2024.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingspunkt 1 tiltrædes, vil administrationen påbegynde omorganiseringen og dertilhørende omplacering af medarbejdere.

Hvis indstillingspunkt 2 tiltrædes, vil koncerndirektionen påbegynde udpegningen af driftsboardets seks medlemmer (inkl. forperson for driftsboardet).

Hvis indstillingspunkt 3 tiltrædes, vil administrationen i samarbejde med et eksternt rekrutteringsfirma udarbejde stillingsbeskrivelse og -opslag til offentliggørelse primo august 2024. Regionsrådet vil blive orienteret forud for ansættelsen.

ØKONOMI

DFS vil indgå som en del af Region Hovedstadens budget- og regnskabssystemer og vil være undergivet de for regionen til enhver tid gældende regler herom. Med oprettelsen af DFS følger der et budgetansvar på linje med det, hospitalerne og de øvrige virksomheder har i dag.

Den økonomiske ramme til DFS vil bestå af udskilt budget fra hospitalerne kombineret med fællesregionale bevillinger. DFS får tilført det nuværende budget fra drifts- og implementeringsorganisationerne i RSC, budgettet fra de nuværende lokale sterilfunktioner samt et regionalt tilskud til instrumenter, indtil organisationen bliver selvfinansierende i forhold til instrumentindkøb. Budgettet fra de lokale sterilfunktioner overføres og samles under DFS ved én samlet budgetudskillelse hurtigst muligt. Herfra er dog undtaget budgettet fra Bornholms Hospital, da Bornholms Hospital af geografiske årsager ikke overgår til regional genbehandling.

Den økonomiske ramme for DFS for 2025 fastlægges i regi af regionens centrale budget jf. orienteringen til regionsrådet den 14. maj 2024. Der tages ved budgetlægningen hensyn til, at der skal afsættes midler til en direktør samt en mindre stab som kan bistå med planlægning, ledelse og sekretariatsbetjening i forhold til de mangeartede og komplekse opgaver på området. Derudover vil der i væsentligt omfang være tale om en organisatorisk omplacering af nuværende personale, og der forventes derfor ikke yderligere udgifter eller flere årsværk.

Når den nye direktør er udpeget, skal der fastlægges en økonomisk ramme for den varige drift, der balancerer hensynet til økonomi, klimaaftryk, kvalitet og leverancesikkerhed.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

Koncerndirektionen følger området, og forretningsudvalget og regionsrådet involveres jf. bilag 1 ved behov.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

19. Lukket punkt.

20. Lukket punkt.

21. Tillæg til købsaftale Frederiksberg

INDSTILLING

Sagen blev forelagt som en fortrolig sag. Fortroligheden er pr. 4. juli 2024 ophævet, idet aftalen nu er underskrevet. Bilaget er stadig fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser..

POLITISK BEHANDLING

Erik Lund (C), Peter Westermann (F) og Bergur Løkke Rasmussen (M) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Wood Pedersen (C) og Trine Schaltz (F).

Forretningsudvalgets beslutning den 11. juni 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forsinkelsen i Nyt Hospital Bispebjerg betyder, at det ikke er muligt for regionen at overdrage Frederiksberg Hospital til Frederiksberg Kommune til den med købsaftalen fra 2021 aftalte termin, som er senest 1. januar 2028. Der foreligger nu en fælles hensigtserklæring om vilkårene for et tillæg til købsaftalen, hvor overdragelsen udskydes, idet der til gengæld sker en tidlig overdragelse i en første og mindre etape, der ikke er berørt af forsinkelsen af Nyt Hospital Bispebjerg.

Hensigtserklæringen, der også omfatter andre forhold, er endelig afklaret på et møde den 26. april 2024 mellem regionsrådsformanden og borgmester Michael Vindfeldt, og der lægges med sagen op til beslutning om erklæringens elementer med henblik på, at formanden senere kan underskrive et egentligt tillæg til købsaftalen.

Sagen forelægges som fortrolig sag af hensyn til regionens forhandlingsposition over for Frederiksberg Kommune.

SAGSFREMSTILLING

Efter købsaftalen med Frederiksberg Kommune fra juni 2021 skal den somatiske del af Frederiksberg Hospital overdrages samlet til Frederiksberg Kommune senest med udgangen af 2027. Den somatiske del er benævnt ”Del 1” i købsaftalen.

Den resterende, psykiatriske del (”Del 2”) har regionen ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om at sælge.

Forsinkelsen i nybyggeriet (Nyt Hospital Bispebjerg) betyder, at fristen for overdragelse af Del 1 ikke længere er mulig at overholde.

Center for Ejendomme har derfor ultimo 2023 taget kontakt til Frederiksberg Kommune, og der er med det vedlagte udkast til hensigtserklæring ”Håndtering af forsinket fraflytning fra Frederiksberg Hospital” opnået administrativ enighed om, hvad der bør være vilkårene for en udskydelse af fristerne i købsaftalen.

Hensigtserklæringens hovedelementer gennemgås i det følgende.

Der er fastsat vilkår for et senere salg af Del 2 i købsaftalen, men Del 2 vil efter ibrugtagning af Ny Psykiatri Bispebjerg fortsat skulle rumme fire sengeafsnit med støttefunktioner og ambulatorier og forskning under PC København. Del 2 kan derfor kun sælges til kommunen, hvis det kan blive økonomisk muligt at opføre et erstatningsbyggeri på Bispebjerg, hvor der kun er plads til det, hvis Nordstjerneprojektet gennemføres først, så børne- og ungdomspsykiatriens sengepladser kan flyttes til Glostrup.

En ny og mindre første etape i den samlede plan
Med hensigtserklæringen vil et område (”Etape 1” af Del 1, jf. figuren herunder) i den vestlige ende af matriklen blive frigjort og overdraget lang tid forud for resten af Del 1, så kommunen kan komme i gang med byudviklingen i området og opnå erfaringer i forhold til tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig udviklings- og salgsproces for den samlede matrikel. Det er også i regionens interesse at mindske arealanvendelsen, hvor det er muligt.

Etape 1 overdrages medio 2027. Det er muligt, fordi de fleste af områdets funktioner enten skal til Ny Psykiatri Bispebjerg (der ikke er forsinket) eller til en placering på Frederiksberg inden for Del 2 i arealer, der fraflyttes med ibrugtagning af Ny Psykiatri Bispebjerg.

Med den foreliggende tidsplan ibrugtages Ny Psykiatri Bispebjerg i april 2026, hvor i alt fem psykiatriske sengeafsnit med støttefunktioner flytter fra Frederiksberg til Bispebjerg, mens de resterende fire afsnit forbliver på Frederiksberg. Herefter har regionen 14 måneder til at rømme Etape 1 frem til medio 2027. De 14 måneder er afsat til klargøring og ombygning inden for Del 2, så de psykiatriske funktioner i Etape 1, der ikke skal flytte til Bispebjerg, kan indplaceres varigt i Del 2.

Disse arbejder skal regionen under alle omstændigheder gennemføre som led i den samlede fraflytning af matriklen. Det er konsekvensen af hensigtserklæringen, at de ikke kan udskydes parallelt med udskydelsen af Nyt Hospital Bispebjerg. Der skal disponeres ca. 8 mio. kr. til formålet, som bør afsættes ligeligt i 2026 og 2027. Øvrige etableringsudgifter som led i fraflytningen kan udskydes til efter færdiggørelsen af Nyt Hospital Bispebjerg.

Som direkte konsekvens af hensigtserklæringen i forhold til Etape 1 vil der i øvrigt i 2026 og 2027 skulle disponeres ekstra ca. 3-4 mio. kr. til interim flytning af affaldsgård m.v. forud for overdragelsen af Etape 1, idet funktionerne er nødt til at flytte fra Etape 1 til anden placering på matriklen frem mod den endelige fraflytning af Del 1.

Hvis Ny Psykiatri Bispebjerg som forventet følger tidsplanen, vil der med de nævnte 14 måneder være god tid til at rømme arealet. Det er i øvrigt en mulighed i hensigtserklæringen, at regionen kan udskyde Etape 1 med yderligere op til 8 måneder, hvis der sker en forsinkelse af Ny Psykiatri Bispebjerg. Det betyder, at der samlet er 22 måneder fra den aktuelt planlagte ibrugtagning af Ny Psykiatri Bispebjerg til området på Frederiksberg skal være rømmet. Selv hvis tidsplanen for Ny Psykiatri Bispebjerg skulle blive forsinket helt op til ca. 20 måneder, vil det være muligt med midlertidige flytninger af de tilbageværende funktioner i Etape 1 at rømme området uden nye ombygninger og dermed inden for de 22 måneder. Det er vurderingen, at regionen vil kunne overholde disse tidsfrister. Skulle det alligevel ikke blive tilfældet, er der med hensigtserklæringen åbnet op for, at kommunen kan videreføre et eventuelt erstatningskrav som følge af forsinkelsen fra tredje part, dvs. køber af arealet, til regionen.

Den resterende del af Del 1 overdrages senere, når de somatiske funktioner kan fraflytte. Tidspunktet for ”Ny Overtagelsesdag-Del 1” kan først fastlægges, når der foreligger ny tidsplan med kommende entreprenør(er) for Nyt Hospital Bispebjerg, dvs. sidst i 2025.

Efter hensigtserklæringen undersøger parterne dog efterfølgende, om det er muligt og hensigtsmæssigt, at en eller flere bygninger indgår i yderligere en etape 2 af Del 1, som Frederiksberg Kommune kan overtage før den endelige dato for Ny Overtagelsesdag-Del 1.

Det kan i øvrigt oplyses, at de fleste af de tilbageværende funktioner i Del 1 vil skulle indplaceres i bygninger på Bispebjerg, der frigøres, når nuværende funktioner flytter til Nyt Hospital Bispebjerg.

Projektøkonomi til klargøring og ombygning til disse formål er indarbejdet i regionens investeringsplan, idet udgifterne skal budgetteres, så funktionerne kan fraflytte i overensstemmelse med den tidsplan, der kan fastlægges sidst i 2025 for Nyt Hospital Bispebjerg.

Bygning 44
I købsaftalen fra 2021 er bygning 44 (lige under teksten i figuren ovenfor) omfattet af Del 2, der kun sælges til kommunen, hvis regionen beslutter at sælge psykiatrien under ét.

Det indgår i hensigtserklæringen, at Frederiksberg Kommune køber bygning 44 allerede i 2027, dvs. bygningen "flytter" fra Del 2 til Del 1 (Etape 1). Til gengæld fremrykkes kommunens betaling af købesum for bygningen (14 mio. kr.).

Begge parter har ønsket dette.

Frederiksberg Kommune har ønsket ændringen, fordi det sammenhængende område i Etape 1 bliver større og dermed mere gunstigt i salgsøjemed.

Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København ønsker en samling af to psykoterapeutiske ambulatorier, der i dag både bor i Nannasgade og på Frederiksberg Hospital. Det er ikke muligt at få plads til en samling af de to ambulatorier på Frederiksberg Hospital, dvs. i Del 2 inkl. bygning 44.

Der lægges med hensigtserklæringen til grund, at dette ønske imødekommes, da det vil give driftsmæssige fordele og et potentiale for bedre kvalitet i opgavevaretagelsen. Arealet i bygning 44 svarer netop til det areal, der ville være behov for, hvis Frederiksberg-ambulatoriet skulle forblive på hospitalsgrunden. En samling af de to psykoterapeutiske ambulatorier et andet sted vil derfor føre til, at bygning 44 kan sælges til Frederiksberg Kommune.

Der kan blive behov for enten at udvide lejemålet i Nannasgade (hvis det er muligt) eller erstatte det med et nyt og større lejemål i området. Det er i øvrigt vurderingen, at arealet ved en samling vil kunne reduceres betydeligt i forhold til de arealer, som ambulatorierne råder over i dag på de to lokationer.

Gravearbejder til forsyningsnet
Frederiksberg Kommune gives med hensigtserklæringen adgang til at indlede gravearbejder til det kommende forsyningsnet, både i det område der udgør Etape 1 og i resten af Del 1. Det er en fordel for kommunen i forhold til en efterfølgende hurtigere salgsproces for de forskellige områder af grunden. Der skal tages behørigt hensyn til hospitalsdriften, herunder P-forhold.

Betalingsplan
Når regionen modtager købesummen for Del 1, skal den anvendes til at indfri regionens låntagning til Nyt Hospital Bispebjerg. Købesummen betales efter købsaftalen i seks lige store rater over en periode på seks år. Første rate betales to år efter overtagelsesdagen for Del 1. Købesummen for Del 1 vil udgøre 585 mio. kr., hvis regionen beholder psykiatriens bygninger i Del 2.

Hertil kommer de 14 mio. kr. for bygning 44, der betales samtidig med overdragelsen af Etape 1, dvs. 1. juli 2027.

Da overtagelsesdagen (Ny Overtagelsesdag-Del 1) som konsekvens af udskydelsen af Nyt Hospital Bispebjerg udskydes til senere, udskydes ratebetalingen for de 585 mio. kr. tilsvarende.

Kommunen har fordel af at kunne vente med at påbegynde betaling af købesummens rater, herunder også i den situation, hvor kun en mindre del af ejendommen (Etape 1) kan sælges videre, fordi regionen ikke kan fraflytte.

Det er i sagens natur en ulempe for regionen i forhold til renteudgifter, at optagne lån til Nyt Hospital Bispebjerg først kan nedbringes med salgsprovenuet senere som en følge af forsinkelsen af byggeriet.

Midlertidig aktivering af området
Frederiksberg Kommune har stor interesse i at komme hurtigt i gang med byomdannelsen på hospitalsgrunden og ønsker at igangsætte midlertidige aktiviteter.

Til det formål er i forbindelse med hensigtserklæringen identificeret bygning 20 i den østlige ende af matriklen. I bygning 20 har hospitalet i dag kardiologisk ambulatorium. Men da hospitalet samtidig har driftsmæssig fordel ved at samle funktionen med andre kardiologiske ambulatoriefunktioner på matriklen, kan bygningen rømmes, og det vil derfor kunne lade sig gøre hurtigt at overdrage bygningen til kommunen. Der udløses en mindre etableringsudgift på op til 2 mio. kr., som kan sammenholdes med de driftsmæssige fordele for hospitalet ved samlingen.

Efter hensigtserklæringen får kommunen vederlagsfri brugsret til bygning 20, og vil enten selv igangsætte kulturelle aktiviteter eller overlade bygningen til en egnet ekstern aktør.

Det samme gælder et tidligere kapel, der i dag er ubenyttet.

Kommunen har også planer om at påbegynde anlæg af den planlagte park ved bygning 20, 21 og 22 og får med hensigtserklæringen adgang hertil.

Kommunale lejemål og brugsret til yderligere arealer
Kommunen har i dag lejet sig ind i et forholdsvis stort areal til døgnrehabilitering, hjemmepleje og en sygeplejeklinik. Det indgår i hensigtserklæringen, at kommunen ikke betaler husleje efter udgangen af 2027, som var den oprindelige seneste overtagelsesdag. Der er tale om et forholdsvist stort beløb (7-8 mio. kr. pr. år), som det ikke vil være rimeligt at fastholde kommunens betaling af, når overdragelsen af ejendommen er udskudt.

Der igangsættes i øvrigt en mæglervurdering af, om lejeniveauet er markedskonformt.

Derudover gives kommunen adgang til vederlagsfrit at benytte to sengeafsnit i bygning 10 (hvor døgnrehabiliteringen også er placeret), som i dag benyttes af psykiatrien, og som fraflytter i foråret 2026, når Ny Psykiatri Bispebjerg er klar til ibrugtagning.

Øvrige bemærkninger til hensigtserklæringen
Aftalen kan generelt betragtes som en fordel for regionen, fordi overdragelsen af hospitalsgrunden til kommunen udskydes til et tidspunkt, hvor regionens funktioner har mulighed for at fraflytte. Hvis der ikke havde været mulighed for at nå til enighed om vilkårene for dette, ville regionen have været nødt til at overdrage ejendommen til kommunen med udgangen af 2027 "med beboere", hvorved kommunen som udgangspunkt ville være berettiget til at opkræve huslejebetaling på markedsvilkår.

Det kan tilføjes, at kommunen og regionen har sammenfaldende interesser i, at kommunen får gode muligheder for at udvikle den del af ejendommen, der vil skulle sælges til boliger m.m., så der kan opnås høje salgspriser, herunder fx muligheden for at komme i gang med en mindre etape (inkl. bygning 44), muligheden for i hensigtsmæssig proces at anlægge forsyningsnet samt muligheden for midlertidig aktivering af området. I det omfang disse aktiviteter kan føre til, at salgspriserne bliver højere end forudsat, vil kommunen og regionen med købsaftalen fra 2021 få henholdsvis 30% og 70 % af gevinsten, idet regionen får sin andel af beløbet i efterregulering i forhold til den aftalte købesum. Ender salgspriserne med at blive lavere, indebærer efterreguleringen i købsaftalen, at tabet altovervejende bæres af Frederiksberg Kommune.

Det er på den baggrund vurderingen, at hensigtserklæringen samlet set er fordelagtig som konsekvens af forsinkelsen af nybyggeriet på Bispebjerg.

KONSEKVENSER

Med beslutningen om hensigtserklæringen gives et klart grundlag for, at der kan udarbejdes et tillæg til købsaftalen fra 2021, der tager højde for udskydelsen af Nyt Hospital Bispebjerg.

RISIKOVURDERING

Det er overordentlig sandsynligt, at regionen med hensyn til fraflytning af Etape 1 kan leve op til den i hensigtserklæringen omfattede tidsplan, og regionen vil dermed ikke påtage sig nogen nævneværdig risiko i den forbindelse.

Da hensigtserklæringen er forholdsvis detaljeret og eksplicit, er det i øvrigt ikke vurderingen, at der kan opstå tvivl om fortolkning, når hensigtserklæringen skal omsættes til et egentligt tillæg til købsaftalen fra 2021.

ØKONOMI

Der træffes ikke bevillingsmæssige beslutninger, men hensigtserklæringen danner rammen for en endelig beslutning om vilkårene i et tillæg til købsaftalen, der kan underskrives af regionsrådsformanden. De afledte økonomiske konsekvenser vedrører:

Der har hidtil været afsat i alt 50 mio. kr. (2023-prisniveau) i regionens investeringsplan til istandsættelse og indretning af bygninger i Del 2-området, dvs. psykiatrien. Da psykoterapeutisk ambulatorium nu vil skulle placeres andetsteds, reduceres udgifterne til istandsættelse og ombygning med ca. 14 mio. kr. til 36 mio. kr. Der vil til gengæld kunne være en etableringsudgift som led i samling af de to ambulatorier, der afklares senere.

Af de nævnte 36 mio. kr. vil ca. 8 mio. kr. skulle disponeres i 2026 og 2027 i forbindelse med Etape 1, mens de resterende 28 mio. kr. kan udskydes til 2028/2029 eller senere afhængig af datoen for den endelige overdragelse af Del 1.

Det kan tilføjes, at der vil være en øget renteudgift for regionen, når ratebetalingerne af købesummen fra kommunen med den udskudte overdragelse af Del 1 ikke igangsættes i 2030. Ratebetalingen vil først blive indledt to år efter den endelige overdragelse af Del 1.

Det er desuden vurderingen, at der vil være behov for, at der for Center for Ejendommes vedkommende så snart som muligt skal budgetteres med et forøget udgiftsniveau på 3 mio. kr. årligt vedrørende bygningsvedligehold (levetidsforlængelse) frem mod overdragelsen af Etape 1 til Frederiksberg Kommune, hvor niveauet på grund af arealreduktionen kan reduceres igen med 0,8 mio. kr. Det er desuden vurderingen, at der i løbet af den fortsatte driftsperiode vil blive et behov for at gennemføre oprettende tiltag.

Der vil bevillingsmæssigt skulle tages højde for ovenstående poster ved budgetteringen for 2025-2028.

KOMMUNIKATION

Der tilrettelægges en særskilt kommunikationsindsats efter aftale med Frederiksberg Kommune, når hensigtserklæringen er underskrevet af begge parter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. juni 2024 og regionsrådet den 18. juni 2024.

Mio. kr. 2024 -pl	2024	2025	2026	2027	Varigt
Udmøntningsaftale	727	667	673	673	673
Handlingsplan for forebyggelse af selvmord	56	72	72	72	72
Regionernes andel	446	419	420	420	420
Region Hovedstadens andel	138	130	130	130	130
Tidligere varig udmøntning efter Fields	-25	-25	-25	-25	-25
I alt Region Hovedstaden	113	105	105	105	105

Mio. kr. 2024-pl	2024	2025	2026	2027	Varigt
1a: Lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer	3,6	3,6	3,6	3,6	3,6
1b: Implementering af forløbsbeskrivelser for voksne og børn og unge med psykoselidelser*	8,4	8,4	8,6	8,6	8,6
1c: Botilbudsteams	18,7	19,0	19,0	19,0	19,0
1d: Kvalitetsgrupper* *	0,4	0,4	0,4
I alt til Region Hovedstaden	30,7	31,0	31,2	31,2	31,2

Mio. kr. 2024 PL	2024	2025	2026	2027	Varigt
3a. Kapacitetsløft og ensretning af de selvmordsforebyggende klinikker	5,1	6,8	6,8	6,8	6,8
3b. Bedre opfølgning til mennesker i risiko for selvmordshandlinger	4,7	6,2	6,2	6,2	6,2
3c. Udbredelse af kriseplaner på sundheds- og socialområdet	1,2	1,6	1,6	1,6	1,6
3d. Udbredelse af peers i den regionale behandlingspsykiatri	1,7	2,2	2,2	2,2	2,2
3e. Styrket praksisnær forskning af det selvmordsforebyggende arbejde og forbedret datagrundlag	3,7	5,0	5,0	5,0	5,0
Aftale om Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i alt	16,3	21,8	21,8	21,8	21,8

Udgiftsposter i 2024	Estimat (mio. kr.)
Udbedring af 8 haver i Udsigten	9,0
Etableringsudgifter ved flytning af De Særlige Pladser	8,0
Etableringsudgifter ifm. flytning af ambulatorier til lejemål på Sydvestvej	9,0
Etableringsudgifter ifm. flytning af ambulatorier til lejemål på Lygten	9,4
Øvrige bygningsmæssige tilpasninger, alarmer og engangsudgifter	4,6
Sum af foreløbige udgiftsposter	40,0

Samlet finansiering	20.080.471,60 kr.
EU Socialfondstilskud (40 %)	8.032.189,00 kr.
Regional medfinansiering (35 %)	7.028.165,00 kr.
Egen medfinansiering (25 %)	5.020.117,60 kr.

Samlet finansiering	7.979.630,40 kr.
EU Socialfondstilskud (40 %)	3.191.852,16 kr.
Regional medfinansiering (35 %)	2.792.870,64 kr.
Egen medfinansiering (25 %)	1.994.907,60 kr.

Samlet finansiering	20.061.601,00 kr.
EU Socialfondstilskud (40 %)	8.024.640,00 kr.
Regional medfinansiering (35 %)	7.021.560,00 kr.
Egen medfinansiering (25 %)*	5.015.401 kr.

Samlet (ansøgt) finansiering	15.466.696,49 kr.
EU Socialfondstilskud (40 %)	6.186.678,60 kr.
Regional medfinansiering (35 %)	5.413.343,77 kr.
Egen medfinansiering (25 %)	3.866.674,12 kr.

Samlet (indstillet) finansiering	11.544.670,00 kr.
EU Socialfondstilskud (40 %)	4.617.868,00 kr.
Regional medfinansiering (35 %)	4.040.634,50 kr.
Egen medfinansiering (25 %)	2.886.167,50 kr.

Samlet finansiering	7.211.358,00 kr.
EU Socialfondstilskud (40 %)	2.884.543,20 kr.
Regional medfinansiering (35 %)	2.523.975,30 kr.
Egen medfinansiering (25 %)	1.802.839,50 kr.

Samlet finansiering	6.337.125,90 kr.
EU Socialfondstilskud (36,6%)	2.319.810,36 kr.
Regionale budgetmidler (32%)	2.029.834,07 kr.
Egen medfinansiering (31,4%)	1.987.481,48 kr.

	Samlet udmøntning	Projektansøgning 1	Projektansøgning 2	Projektansøgning 4	Projektansøgning 5
Socialfondstilskud	18.726.452,00	8.032.189,00	3.191.852,16	4.617.868,00	2.884.543,20
Egenfinansiering	11.704.032,50	5.020.117,60	1.994.907,60	2.886.167,50	1.802.839,50
Regional medfinansiering	16.385.645,50	7.028.165,00	2.792.870,64	4.040.634,50	2.523.975,30
Samlet finansiering	46.816.130,00	20.080.471,60	7.979.630,40	11.544.670,00	7.211.358,00
Budgetmidler afsat til socialfonden 2024	4.222.646	28.165	2.792.870,64	1.401.610,36
Budgetmidler afsat til socialfonden 2025	5.163.000			2.639.024,14	2.523.975,30
Budgetmidler afsat til Fremtidens Faglærte 2023	4.470.000	4.470.000
Budgetmidler afsat til Fremtidens Faglærte 2024	2.530.000	2.530.000
Samlet regional medfinansiering	16.385.645,50	7.028.165,00	2.792.870,64	4.040.634,50	2.523.975,30

Udgiftsposter	Budget	Faktiske forbrug
Togbilletter (København-Hamborg) t/r	15.000 kr.	7.229 kr.
Hotel inkl. morgenmad	30.800 kr.	28.104 kr.
Forplejning	42.000 kr.	16.505 kr.
Øvrige transportudgifter	20.000 kr.	1.116 kr.
Værtsgaver	3.000 kr.	3.288 kr.
Kulturelt indslag	3.000 kr.	1.864 kr.
I alt	113.800 kr.	58105,2 kr.

Udgiftsposter	Faktisk forbrug (kr.)	Budget (kr.)
Flybilletter og hotel inkl. morgenmad	82.410	84.000
Klimakompensation	9.000,00	-
Øvrig transport	8.415,15	10.000
Forplejning	13.900,62	35.000
Besøg	14.907,20	-
Fraværs- og transportgodtgørelse	4.354,25	-
Værtsgaver	1.212,00	3.000
Kulturelt indslag	-	3.000

I alt	134.199,22	135.000

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

2. Kommissorium for opgaveudvalg om kvindesygdomme

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Udmøntning af "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" og "Aftale om bedre psykiatri"

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Høring af udviklingsplan for Lokaltog

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Udmøntning af Socialfonden 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Ansøgning til tre nye stx-uddannelsessteder fra 2025/26

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Indsatsplan for jordforurening 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. 2. økonomirapport 2024

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER