Bilag 1: Bilag 1: Ny personalepolitik Region HovedstadenRegionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Dagsordenen var godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C) og Annette Rieva (V).
Peter la Cour (Ø) ankom kl. 17:27..
Mødet sluttede kl. 19:45.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).
Anbefalet.
Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Den aktuelle personalepolitik for Region Hovedstaden er fra 2008. Den har derfor ikke en konkret sammenhæng med regionens nuværende målbillede, og der har således været behov for at revidere og nytænke personalepolitikken.
Forretningsudvalget godkendte derfor på mødet den 19. september 2023 en procesplan for revision og nytænkning af Region Hovedstadens personalepolitik. Den 20. juni 2024 blev forslag til en ny personalepolitik drøftet i udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet (jf. bilag 2).
Den nye personalepolitik for Region Hovedstaden forelægges nu forretningsudvalget med henblik på udvalgets endelige anbefaling forud for regionsrådets behandling af sagen den 24. september 2024. På forretningsudvalgets møde er der oplæg fra Kirstine Vestergård Nielsen og Bente Hammer, hhv. direktør og enhedschef i Center for HR og Uddannelse.
I Region Hovedstaden handler det om liv – også om det gode arbejdsliv. Titlen på den nye personalepolitik er derfor ”Sammen om det gode arbejdsliv” (bilag 1).
Den nye personalepolitik sætter ord på de principper for god adfærd, som vi står på som arbejdsplads og i fællesskab. Politikken beskriver de grundlæggende værdier og holdninger, der er med til at gøre regionen til en attraktiv arbejdsplads.
Det har været en ambition i arbejdet, at den nye personalepolitik er nem at gå til for alle ansatte i regionen. Der er derfor lagt stor vægt på at gøre personalepolitikken kort, læsevenlig og overskuelig
En række interessenter har givet input til temaer og indhold til den nye personalepolitik, herunder udvalget for fastholdelses- og rekruttering, repræsentanter fra hospitaler og virksomheder og regionens øverste MED-udvalg (RMU). RMU lagde i deres drøftelse særlig vægt på betydningen af de principper i politikken, som primært har fokus på medarbejderne (de sidste fire jf. opstillingen nedenfor i sagen).
Principper i ”Sammen om det gode arbejdsliv”
Den nye personalepolitik indeholder fem principper for adfærd. Principperne sætter fokus på emner, som har betydning for nutidige og kommende ansatte fx den grønne dagsorden, rummelighed og fleksibilitet.
De fem principper taler derudover ind i, at vi som ansatte er fælles om kerneopgaven, at vi er her for borgere og patienter, og er en del af et fællesskab, hvor alle tager ansvar, samarbejder og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Regionens arbejdsmiljøpolitik fra 2008 er blevet integreret i personalepolitikken for at understrege vigtigheden af at prioritere arbejdsmiljøarbejdet.
Endelig er principperne med til at fremhæve de mange udviklingsmuligheder, der findes både lokalt i de enkelte afdelinger/enheder og på tværs af regionen.
De fem principper er:
En ramme for det personalepolitiske arbejde
Personalepolitikken vil fremover danne ramme for det personalepolitiske arbejde og de eksisterende og fremtidige personalepolitiske dokumenter fx uddannelsesstrategien, pejlemærker for god ledelse samt MED- og arbejdsmiljøaftalen.
Det er i personalepolitikken gjort tydeligt, hvilke personalepolitiske dokumenter, der understøtter de enkelte principper. Det gælder fx retningslinjer mod racisme og diskrimination, som regionsrådet tidligere har ønsket (se eventuelt bilag 3 - tidligere formandsmeddelelse om processen herfor). Administrationen er ved at revidere det eksisterende materiale vedrørende krænkende handlinger eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet. Det betyder for eksempel også forhold som racisme og diskrimination. Dette arbejde forventes færdig i efteråret 2024 og forelægges til orientering i udvalget for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet.
Ved tiltrædelse af indstillingen er personalepolitikken godkendt.
Den nye personalepolitik formidles til regionens arbejdspladser via ledelsesstrengen og MED-organisationen, i relevante fora samt nyheder på intranettet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen / Bente Hammer
24046770.
Bilag 1: Bilag 1: Ny personalepolitik Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2: FRU 20. juni 2024, pkt. 5
Bilag 3: Bilag 3: Formandsmeddelelse på FU 9. maj 2023
Bilag 4: Oplæg til sag om Personalepolitik FU 17.09.24
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.
Regionens samlede økonomi viser overordnet balance i forhold til driftsbudgettet. Den ekstraordinære tilførsel af midler i forbindelse med økonomiaftalen for 2025 er blandt andet anvendt til at finansiere merforbruget vedr. tilskudsmedicin og afvikling af ventelister. Udgifterne vedr. tilskudsmedicin er således pt. i balance, men der er risiko for prisudsving og området følges tæt.
Regionens hospitaler arbejder fortsat på afvikling af de ventelister, der er opstået i kølvandet på COVID-pandemien og sygeplejekonflikten. Regeringens akutmidler er udmøntet til konkrete projekter, og der er herudover udmøntet i alt 90 mio. kr. i juni måned til yderligere aktivitet. Selv om enkelte projekter vil række ind i 2025 forventes det, at indsatserne kan bringe ventelisterne ned på et niveau svarende til før pandemien. Det er en central opgave for regionens hospitaler at sikre dette, da der ikke i 2025 er reserveret midler til ekstra indsatser.
3. økonomirapport 2024 viser et forventet mindreforbrug på ca. 39 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionens resterende budgetreserve er indregnet i denne prognose.
Der er fortsat usikkerhed i prognoserne, som er baseret på 6-7 måneders forbrug. Ændringerne i forhold til 2. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:
Tabellen viser, at prognosen er et mindreforbrug på 39 mio. kr. i forhold til budgettet. De største afvigelser på driftsprognosen er:
Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.
Aktivitet
Ved 3. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 27,0 mia. i DRG-værdi.
Prognosen for årsniveauet viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,5 mia. i DRG-værdi i forhold til budgettet, svarende til 5,4 pct. Dette er en forværring i forhold til 2. økonomirapport, som viste en mindreaktivitet på 1,2 mia. DRG kr. / 4,6 pct.
Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten kapitel 6.
Anbefaling til dispositioner
På baggrund af bl.a. møde i budgetforligskredsen den 28. august 2024 foreslås følgende dispositioner:
Region Hovedstaden har med fødeplanen understreget ambitionen om at styrke samarbejdet med civilsamfundet om tidlig opsporing og støtte til gravide, partnere eller nybagte forældre med behov for særlig indsats. På den baggrund anbefaler administrationen at afsætte 2,5 mio. kr. årligt til et projekt med Mødrehjælpen.
Formålet med projektet er at give støtte til gravide og familier med nyfødte børn, som står i en sårbar situation i forbindelse med graviditet og den første tid efter fødslen. Region Syddanmark har haft gode erfaringer med et lignende projekt. Mødrehjælpens rådgivning og specialiserede støtte er et godt supplement til den hjælp, vi i regionen allerede tilbyder de sårbare gravide, og projektet kan bidrage til en mere helhedsorienteret hjælp til familierne.
Region Hovedstaden er i dialog med Mødrehjælpen om form og skalering af projektet. Projektet forventes påbegyndt den 1. november 2024, og finansieres af midler som tidligere var afsat til opstart af kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital. Som følge af det forsinkede byggeprojekt kan disse midler disponeres anderledes i en periode. En del af disse midler kan anvendes til at finansiere pilotprojektet med Mødrehjælpen. Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 og 2/12-dele afsættes i 2024 svarende til 0,4 mio. kr.
En nærmere klarlægning af projektets opbygning og forventede resultater og målepunkter vil blive drøftet politisk i sundhedsudvalget inden projektstart og der gennemføres en evaluering af samarbejdet forud for stillingtagen til eventuel videreførelse efter 2026.
Projektet er beskrevet nærmere i bilag 3.
At koncerndirektionen får mandat til at tilføre op til 7 mio. kr. til bekæmpelsen af skimmelsvamp på Rigshospitalet, hvis den økonomiske ramme ikke er tilstrækkelig.
Rigshospitalet oplyser i forbindelse med 3. økonomirapport, at den aktuelle økonomiske ramme på 13 mio. kr. vurderes tilstrækkelig til at udføre den aktuelle strategi på de kendte udfordringer. Der kan imidlertid blive behov for nye tiltag, hvis der ændres strategi og/eller der konstateres nye væsentlige områder med skimmelsvamp. Administrationen anbefaler, at regionsrådet afgiver mandat til at tilføre yderligere midler, så der kan reageres hurtigt med nye tiltag. Evt. tilførsel finansieres af regionens budgetreserve.
At der i forbindelse med gennemførelsen af bygningsmæssige tilpasninger på Herlev og Gentofte Hospital vedr. hospitalsplan 2025 tilføres manglende bevilling på 7 mio. kr.
Der er konstateret stigende udgifter på entrepriserne - bl.a. relateret til særlige miljø- og brandhensyn, som ikke kan rummes inden for den nuværende ramme. De forventede merudgifter er opgjort til 7 mio. kr. Tilførslen finansieres af regionens samlede ramme ved 3. økonomirapport.
At der afsættes 2,6 mio. kr. til pilotprojekt vedr. frigørelse af tid i børne- og ungdomspsykiatrien.
Der sættes politisk retning på en del af Region Hovedstaden Psykiatris forventede mindreforbrug til at gennemføre et pilotprojekt vedr. frigørelse af tid. Pilotprojektet forventes at koste ca. 2,6 mio. kr. Forslaget er rejst af social- og psykiatriudvalget i forbindelse med forhandlingerne for budget 2025.
Hospitaler og psykiatri
Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Der er dog væsentligt økonomisk pres i forhold til bl.a. personaleressourcer og pukkelafvikling m.v. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2025.
Opfølgning på udmøntning af midler til ventelisteafvikling i 2024
I 2024 er der udmøntet midler til ventelisteafvikling af tre omgange:
Hospitalerne har iværksat en række initiativer. Nogle er afviklet og andre er planlagt til senere gennemførsel. Effekten er endnu ikke tydelig, men der er faldende ventetider.
Status er uddybet i bilag 2.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.
På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 8,8 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 7,0 mio. kr., et mindreforbrug på øvrig regional udvikling på 1,3 mio. kr. og et merforbrug på 3,0 mio. kr. vedr. anlæg. Merforbruget vedr. tidsforskudte projekter finansieres af et tilsvarende mindreforbrug i 2023. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-32 mio. kr.).
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2023 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2025 er det ligeledes aftalt, at suspendere eventuel økonomisk konsekvens i 2024 på baggrund af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister i forbindelse med akutplanen.
Op til 3. økonomirapport har staten opgjort måltal for 2024. De foreløbige opgørelser viser bl.a., at Region Hovedstadens andel af virtuelle sygehusforløb ligger lidt lavere end måltallet. Dette er beskrevet nærmere i økonomirapport, afsnit 1.2.3. Nærhedsfinansiering.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).
Administrationen følger regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 3. kvartal 2024 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger;
Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,1 mia. kr. efter 3. kvartal 2024 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1.9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).
Regionens likvide beholdning ex. genbevillinger skønnes ved udgangen af 3. kvartal 2024 at udgøre ca. 1,9 mia. kr.
I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,3 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2024. Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med ca. 0,4 mia. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2024.
Udgifts- og anlægsloft
Regionerne har hidtil løbende opgjort forventet regnskabsresultat i forhold til udgifts- og anlægsloft i den såkaldte standardiserede økonomiopfølgning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid i skrivelse af 19. juni 2024 afskaffet kravet med virkning fra 2024. Ændringen sker på baggrund af en generel indsats for afbureaukratisering.
Regionens økonomirapporter vil derfor ikke længere indeholde udkast til forventet afrapportering af standardiseret økonomiopfølgning. Samtidig vil forretningsudvalget heller ikke længere modtage formandsmeddelelser i forbindelse med indberetningen af standardiseret økonomiopfølgning.
Økonomirapporten vil fortsat følge op på forventet regnskabsresultat i forhold til de gældende udgifts- og anlægsloft. Ændringen betyder således ikke en svækkelse i regionens økonomistyring, men alene bortfald af formel rapportering til det nationale niveau.
Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 147 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 39 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner svarende til i alt 7 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 116 mio. kr. fra drift og anlæg.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 365 mio. kr. over det aftalte niveau for 2024. Ændringen i forhold til 2. økonomirapport skyldes primært aktivering af en række større IT-investeringer.
Godkendes indstillingens pkt.1 udmøntes midler til Center for Sundhed med henblik på samarbejde med Mødrehjælpen. Midlerne finansieres af den bevilling vedr. kvinde/barn centeret, som tidligere er tilbageført fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i forbindelse med forsinkelsen af det nye kvinde/barn center.
Godkendes indstillingens pkt. 2 får koncerndirektionen mandat til at tilføre ekstra midler til bekæmpelsen af skimmelsvamp på Rigshospitalet, hvis der opstår behov for det.
Godkendes indstillingens pkt. 3 sikres en central finansiering af merudgifter i forbindelse med bygningsmæssige tilpasninger på Herlev og Gentofte Hospital i forbindelse med hospitalsplan 2025.
Godkendes indstillingens pkt. 4 anmodes Region Hovedstadens Psykiatri om at gennemføre pilotprojektet i 2024 inden for den nuværende økonomiske ramme finansieret af forventede tidsforskydninger.
Godkendes indstillingens pkt. 5 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Følgende risici skal fremhæves:
Tilskudsmedicin
Med tilførslen af midler fra økonomiaftale 2025 viser prognosen balance vedr. tilskudsmedicin, men området er meget følsomt ift. kommende efterspørgsel, prisudvikling og eventuelle mangelsituationer. Det gælder bl.a. diabetesområdet, hvor Lægemiddelstyrelsen har meldt om risiko for mangel på diabetesmedicin i løbet af efteråret. Mangel kan medføre parallelimport med prisstigninger til følge.
Udviklingen følges tæt i samarbejde med Danske Regioner og Lægemiddelstyrelsen. De eventuelle merudgifter i indeværende år vil skulle finansieres af regionens råderum ift. udgiftsloftet.
Sæsonvaccination
Der er særlig opmærksomhed på afviklingen af sæsonvaccinationsindsatsen hen over efteråret og vinteren. En eventuel udfordring med at gennemføre den aftalte indsats med en leverandør, kan medføre merudgifter.
Administrationen følger området tæt.
Privathospitaler
Akutpuljen i 2024 er ca. 150 mio. kr. lavere end i 2023. Det medfører et behov for, at hospitalerne reducerer deres udgifter til bl.a. privat behandling af patienter. Der er usikkerhed, om opbremsningen af udgifterne kan gennemføres i nødvendigt omfang og hastighed.
Mellemregionale indtægter
Der er fortsat usikkerhed på området - bl.a. relateret til at regionens samlede aktivitet fortsat er lav i forhold til aktivitetsbudget og niveauet før pandemien.
Konsekvenser af ny overenskomst med praktiserende lægers organisation (PLO)
Der forhandles aktuelt ny overenskomst mellem Danske Regioner og PLO. Aftalen forventes at medføre en økonomisk konsekvens i indeværende år, som endnu ikke er kendt.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 5.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:
Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 4. økonomirapport 2024.
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 5.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24049046
Bilag 1: 3. økonomirapport 2024
Bilag 2: 3. økonomirapport 2024 - Bilag 2 - status på midler til ventelisteafvikling
Bilag 3: 3. økonomirapport 2024 - Bilag 3 - Forslag om pilotprojekt med Mødrehjælpen
Bilag 4: Oplæg fra Teknisk gennemgang af 3. ØR 2024 - 24. september 2024
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (5), Jesper Hammer (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 40.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.
Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (5), Jesper Hammer (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 40.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkt 2 var herefter godkendt.
Formanden satte indstillingspunkt 3 til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (5), Jesper Hammer (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 40.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingspunkt 3 var herefter godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Der var eftersendt layoutet version af Budgetaftalen (bilag 6) og to høringssvar (bilag 7 og 8).
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede på mødet den. 27. august 2024 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 24. september 2024.
Efter andet politiske forhandlingsmøde er der den 5. september 2024 indgået en budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Moderaterne, Anne Ehrenreich (ufp) og Jesper Hammer (ufp) om Region Hovedstadens budget for 2025.
Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2025 - 2028, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2. Hospitalernes interne omprioriteringer fremgår af bilag 3.
Ændringer som følge af budgetaftalen er indarbejdet i budgetforslaget sammen med tekniske og eventuelle redaktionelle ændringer. Af disse ændringer skal nævnes:
I rammesagen fra juni 2024 og i budgetforslaget 2025 er der forudsat indkøbsbesparelser på 35 mio. kr. Det har efterfølgende vist sig, at besparelserne ikke kan gennemføres som forudsat og bliver 8,3 mio. kr. lavere, svarende til 26,7 mio. kr. Det dækker bl.a. over mindre besparelser på håndværkerydelser bl.a. relateret til de store byggerier. I budgettet dækkes de reducerede besparelser af den lidt mere gunstige omfordeling af råderum i den endelige bloktilskudsudmelding end forudsat i ramme sagen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har efter fremsættelsen af budgetforslaget meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2025 på 244 mio. kr. I budgetforslaget er der lagt en lånepulje på 224 mio. kr. til grund. Det indebærer et mindre i likviditetstræk end forudsat i budgetforslaget svarende til 20 mio. kr. Det påvirker ikke råderum til nye prioriteringer i budgetlægningen.
Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budget 2024 - 2027 er fastsat til den 18. september kl. 12.00.
Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Derudover udtrykkes der bekymring for, at de administrative besparelser, der igen i år gennemføres som følge af regeringsgrundlaget fra december 2022, ikke kan undgå at få konsekvenser for balancen mellem opgaver og ressourcer og i sidste ende også påvirke ressourcerne i klinikken. Høringssvarene er vedlagt som bilag 4.
Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2025 forudsatte på 126 kr. pr. indbygger. Bidraget er en pris- og lønregulering af bidraget i 2024. Forslaget har været i høring hos kommunerne, og der er kommet svar fra 13 kommuner, som tager forslaget til efterretning (bilag 5).
Der er stillet i alt 78 budgetspørgsmål frem til den 23. august 2023. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen-2025.aspx
Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.
Der er udsendt pressemeddelelse i forbindelse med det indgåede budgetforlig den 5. september 2024, og der overvejes muligheder for presse- og kommunikationsindsats i forhold til konkrete initiativer i budgetaftalen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. september og regionsrådet den 24. september 2024.
Jens Buch Nielsen / Tune Revsgaard Nielsen
24051118
Bilag 1: Samlet budgetaftale 2025
Bilag 2: Udmøntning på bevillingsområder
Bilag 3: Omprioriteringskatalog 2025
Bilag 4: Samlede MED-høringssvar
Bilag 5: Samlede høringssvar fra kommunerne
Bilag 6: Budgetaftale 2025 i layoutet version
Bilag 7: Høringssvar vedr. udviklingsbidrag 2025 - Vallensbæk kommune
Bilag 8: Høringssvar vedr. udvilingsbidrag 2025 - Gentofte Kommune
Bilag 9: Høringssvar vedr. udvilingsbidrag 2025 - Herlev Kommune
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Line Ervolder (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april - 30. juni 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til medio august 2024 er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 14. august 2024.
Tidsplan og fremdrift
Økonomi og risiko
Kvalitet
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionenserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de økonomiske risici, der også fremgår af kvartalsrapporten, der kan få betydning for projektet, og henleder opmærksomheden på Det Tredje Øjes (DTØ's) risikovurdering.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
Det vurderes samlet set, jf. 2. kvartalsrapportering 2024, at de samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2024 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Det er administrationens vurdering, i lighed med seneste kvartalsrapportering, at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Projektet har indarbejdet de identificerede udfordringer i projektets risikolog og i kvartalsrapporten, samt tilhørende fortrolige bilag på baggrund af kendte forhold ultimo 2. kvartal 2024 samt væsentlige efterfølgende forhold frem til medio august 2024.
Administrationen er i fortsættelse af ovennævnte fortsat bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at
Det nævnte omtales nærmere i mødesagens fortrolige bilag 2 og 4.
Den politiske følgegruppe blev på møde den 4. april 2024 orienteret om aktuel status på projektet efter ophævelsen af kontrakten med RdE. Her blev der også orienteret om de processer, som igangsættes for at sikre fremdrift og finansiering. Siden blev følgegruppen fortroligt mailorienteret den 3. juni 2024 med "Orientering vedrørende Nyt Hospital Bispebjerg". Her indgik orientering om igangsætning af udbud senere i juni måned 2024. Endelig udbudsstrategi blev præsenteret og godkendt i forretningsudvalget/Regionsrådet i august 2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) meddelte den 4. juli 2023, at Nyt Hospital Bispebjerg er kommet under skærpet tilsyn. Der har senest været afholdt møde med ISM om dette den 21. maj 2024. Endvidere holdes ISM løbende orienteret om væsentlige forhold omkring byggeriet, herunder om byggeriets fremdrift, økonomi og kvalitet.
Frederiksberg Kommune er orienteret om, at den forsinkede fremdrift med Nyt Hospital Bispebjerg kan få tidsmæssige konsekvenser i forhold til den aftalte fraflytning fra Frederiksberg matriklen. Redegørelse herom blev behandlet i særskilt mødesag i forretningsudvalget/Regionsrådet i juni 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24045785
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Line Ervolder (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. april – 30. juni 2024.
Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Den politiske følgegruppe orienteres løbende om projektets status. Senest har følgegruppen primo september 2024 modtaget skriftlig orientering om projektet, hvor de blandt andet har fået status på tid og økonomi samt planerne for indvielsen den 24. oktober 2024.
Byggeriet blev overdraget fra entreprenørerne primo april 2024, hvor der blev gennemført AB92-aflevering, som er tidspunktet hvor entreprenørerne afslutter deres arbejde og juridisk overdrager byggeriet til bygherre. Afleveringen er forløbet godt med en forholdsvis lille mængde fejl og mangler målt i forhold til bygningens størrelse. Efter afleveringen er der blevet udført afhjælpning af fejl og mangler samt foretaget udskudte arbejdere. Derudover er der foretaget klinisk validering, og vurderet kliniske ændringsforslag, hvor de godkende forslag er i gang med at blive udført. Hospitalet er startet på test og træning i det nye center A, hvilket intensiveres efter sommerferien og frem til ibrugtagningen den 3. november 2024, hvor patienterne flytter ind i den nye bygning.
Center for Ejendomme (CEJ) er løbende i dialog med Hvidovre Kommune og de relevante myndigheder i forhold til ibrugtagningstilladelser. Der er en konstruktiv dialog med alle parter, og alle tilladelser forventes at komme på plads snarest, og i god tid før ibrugtagningen.
Den officielle indvielse bliver den 24. oktober 2024.
Forliget med de entreprenører, der har stævnet regionen, blev forhandlet endeligt på plads i slutningen af januar 2024. Forliget har medvirket til, at byggeriet er afleveret på en tilfredsstillende måde, og der er et konstruktivt samarbejde med entreprenørerne omkring afretning af fejl og mangler, samt udskudte arbejdere.
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling.
Økonomi:
Tidsplan:
Risikovurdering:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2024 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.
På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver grund til at mene, at regionens beskrivelse af projektets fremdrift, herunder forventet resterende forbrug ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.
DTØ nævner bl.a., at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdrift og ibrugtagning, fortsat prioriteres højt i projektet og ajourføres løbende i tidsplanen, hertil at der sikres rettidig opfølgning på fejl og mangler i forbindelse med AB92-aflevering. Herunder at projektet skal være opmærksom på, at en for stram tidsplan for ibrugtagning kan udgøre en betydelig risiko.
Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet. Projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler bliver gennemført, så det ikke påvirker tidsplanen, og der er tid til træning af det kliniske personale inden indflytning.
Administrationen vurderer, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med voldgiftssagen mod totalrådgiver samt udgifterne forbundet med vandskaden – dels omfanget og dels det forsikringsmæssige dækningsansvar.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner, økonomi, kvalitet og samarbejdet med byggeledelsen på projektet tæt. Administrationen vil løbende holde hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24052350
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 2. kvartal 2024 Nyt Hospital Hvidovre
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2024
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Line Ervolder (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april 2024 - 30. juni 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 6. juni 2024.
Økonomi og risikovurdering:
Tidsplan:
Kvalitet:
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed. DTØ noterer sig, jf. prognosen for 2. kvartal 2024, at projektet i det mest sandsynlige scenarie vil blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fortsat ikke er endeligt afkaret. DTØ noterer sig ligeledes, at der i de seneste måneder har været foretaget en budgetgennemgang af projektets økonomi. Den viser at der er pres på budgettet, særligt inden for områderne samprojektering, byggeplads, totalrådgiver og forventede ekstra krav fra entreprenørerne. Det er således forventningen, at projektet på baggrund af budgetgennemgangen vil anmode om, at der overføres midler fra bygherrereserven med henblik på at dække en række af de nævnte merudgifter.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen for forventet slutregnskab afhænger af mange faktorer, hvoraf en række står uden for regionens kontrol. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
24052334
Bilag 1: 2. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Nordsjælland
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 7).
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), C (10), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (5), Jesper Hammer (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 40.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingen var herefter godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. august 2024:
Forpersonen satte til afstemning om, at sagen skal udskydes til næste udvalgsmødet.
For stemte: A (2), B (1), F (1), i alt 4.
Imod stemte: C (3), V (1), Ø (2), i alt 6.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Dermed faldt forslaget om at udskyde sagen.
Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre kom med en mindretalsbemærkning til afstemningen om at udskyde sagen:
"Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti – SF og Radikale Venstre ønsker, at afgørelse om at igangsætte udbuddet udskydes. Årsagen er udsigten til de økonomiske omkostninger, der er markante og som vil lægge beslag på en væsentlig andel af regionens trafikale prioriteringer i hele Region Hovedstaden i mange år frem med en forventet udgift på omkring 8,3 mio.kr. Om året i 40 år frem.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti – SF og Radikale Venstre ønsker derfor alternative scenarier beskrevet, herunder hvor lang tid man kan levetidsforlænge den eksisterende Nærumbane eller anvende færre batteritog, inden så stor beslutning træffes."
Forpersonen satte indstillingen til sagen til afstemning.
For stemte: C (3), Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: A (2), B (1), F (1) og V (1), i alt 5.
I alt 10.
Indstilling blev stemt igennem.
Udvalget bad om et uddybende notat om økonomien for batteritog på Nærumbanen.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for budgetaftalen 2020, at der skulle anskaffes nye tog til Nærumbanen. Dette førte til en materielstrategi for Lokaltog A/S, som regionsrådet godkendte den 18. maj 2021, og hvor Lokaltog A/S forventede at sætte de nye tog i drift fra år 2025.
Det daværende trafikudvalg blev den 27. maj 2021 orienteret om, at Lokaltog A/S efter en endt markedsdialog valgte at udsætte udbuddet af nye tog til Nærumbanen, da der ikke kunne opnås udbudsmæssige fordele ved et parallelt udbud med Region Sjælland, og da markedet for batteritog på det tidspunkt var begrænset. Efter dialog med Region Hovedstadens administration blev det besluttet, at økonomien forbundet med anskaffelsen af de nye tog skulle genberegnes og forelægges politisk. Det skyldes, at de tog, der fandtes på markedet, ville kræve betydelige følgeinvesteringer i infrastrukturen, og at markedet i det hele taget var præget af stigende renteniveau, høj inflation samt stigende materialepriser som følge af krigen i Ukraine.
Lokaltog A/S har efter en ny markedsdialog i foråret 2024 genberegnet økonomien forbundet med anskaffelsen af de nye tog til Nærumbanen samt foretaget en risikoanalyse. På baggrund af den økonomiske beregning (business casen) og risikoanalysen skal regionsrådet beslutte, om Lokaltog A/S skal igangsætte udbuddet af nye tog til Nærumbanen.
Der er eftersendt bilag 3 og 4 den 20. august 2024 til behandling af sagen i udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024.
Som bilag 5 og 6 vedlægges til forretningsudvalget og regionsrådets behandling svar på spørgsmål fra mødet den 21. august 2024 i udvalget for trafik og regional udvikling.
Regionsrådet har et stort fokus på at sikre den grønne omstilling - også når det kommer til den kollektive trafik. Med den regionale udviklingsstrategi har regionen forpligtet sig på at anvende klimavenligt togmateriel på lokalbanerne, når dieseltog skal erstattes med nye tog. Udskiftning af dieseltog til elektriske tog vil derudover nedbringe motorstøj og partikelforurening fra banerne.
Lokaltog A/S har udarbejdet et notat (bilag 1) der omhandler den forventede økonomi forbundet med anskaffelse af fire batteritog samt etablering af ladeinfrastruktur ved endestationerne og på værkstedet på Nærumbanen. Notatet omfatter også afledte nettoomkostninger til perroner og værkstedsfaciliteter. Forventningen er, at batteritogene kan indsættes i slutningen af 2029, og at projektet vil kræve en VVM-screening samt flere andre myndighedsgodkendelser. VVM-screeningen skal afgøre om projektet kan få væsentlig indflydelse på miljøet og dermed er omfattet af krav om miljøvurdering og udarbejdelse af en miljøvurderingsrapport.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil Lokaltog A/S igangsætte processen omkring udbud og VVM-screening. Først når udbuddet er gennemført, skal regionsrådet beslutte, om det vindende tilbud skal accepteres og togene indkøbes. Dette vil forventeligt ske i første halvår af 2026.
Hvis udbuddet ikke igangsættes eller efterfølgende godkendes, vil Lokaltog A/S forsøge at forlænge levetiden af de nuværende tog, indtil regionsrådet har taget stilling til den videre proces. Lokaltog oplever en stigende udfordring med at skaffe sikkerhedsgodkendte reservedele til togene, og det vil derfor med tiden blive sværere at sikre stabil togdrift, hvis der ikke indkøbes nye tog. De fire nye batteritog indkøbes af Lokaltog A/S og vil derfor medføre ekstra kontraktbetalinger på gennemsnitligt 1,6 mio. kr. pr. år (2024-prisniveau). De ekstra kontraktbetalinger skal ske fra 2028 og omfatter bl.a. renteudgifter, afskrivninger og omkostninger til el. Betalingerne løber i togenes levetid, som forventes at være i perioden fra år 2029 til 2063.
Derudover vil der være omkostninger til etablering af ladeinfrastruktur og perron- og værkstedsombygninger på samlet set 147 mio. kr. inklusive projektreserve og risikotillæg.
Etableringsomkostningerne finansieres af Region Hovedstaden gennem låneoptag. Med det nuværende renteniveau vil regionen skulle afholde omkostninger til renter og afdrag på gennemsnitligt 6,7 mio. kr. pr. år i 40 år fra 2028/2029.
I alt vil betalingerne vedrørende Nærumbanen forventeligt stige med gennemsnitligt 8,3 mio. kr. årligt i forhold til i dag. I de økonomiske vurderinger skal der tages forbehold for pris- og renteudviklingen frem mod den endelige låneoptagelse.
Nærumbanens fysiske tilstand
Som en del af Fornyelsesplan 2020-2026 er der gennemført en betydelig fornyelse af banen, bl.a. skinneslibning og udskiftning af sveller. Rambøll har for Movia udarbejdet en infrastrukturanalyse af lokalbanernes fornyelsesbehov i perioden 2026-2035, der peger på, at der også i denne periode vil være behov for investeringer for at opretholde Nærumbanens funktionalitet. Investeringerne omfatter primært løbende vedligehold, som er indeholdt i kontraktbetalingen til Lokaltog, men der vil også være behov for fornyelse af perronforkanter, overkørsler, grøfter og dræn til afvanding af banen. Fornyelse af Nærumbanen i perioden 2026-2035 forventes at udgøre i alt 11,1 mio. kr.
Som en direkte konsekvens af indsættelse af batteritog, vil der være behov for yderligere investeringer i infrastrukturen i form af etablering af ladeinfrastruktur, ombygning af perroner og udbygning af værkstedsfaciliteterne. Omkostninger til dette er estimeret til samlet set 147 mio. kr. inklusive projektreserve og risikotillæg. Det er muligt, at der kan opnås statstilskud på 25,7 mio. kr., fra den statslige pulje til tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne. Dette vil nedbringe regionens andel af etableringsomkostningerne.
Etableringsomkostningerne finansieres af Region Hovedstaden gennem låneoptag. Med det nuværende renteniveau vil regionen skulle afholde omkostninger til renter og afdrag på gennemsnitligt 6,7 mio. kr. pr. år i 40 år fra 2028/2029.
Køreplansændringer
I dagens køreplan for Nærumbanen er der tog hvert 10. minut i morgen- og eftermiddagsmyldretiden samt tog hvert 20. minut uden for myldretiderne. Dette gælder for hverdage. På lørdag, søndag og helligdage er der tog hvert 20. minut i hele driftsdøgnet, dog på nær de første og sidste tog hvor der er lidt længere mellem togafgangene.
Det fremgår af Lokaltogs notat, at det i udgangspunktet ikke skal forventes, at leverandørerne kan tilbyde en løsning, hvor den nuværende køreplan med 10-minutters drift i myldretiden, kan gennemføres. Den nuværende køreplan sikrer god sammenhæng til S-togene på Jægersborg Station, som også kører med 10-minutters drift.
Movia har vurderet, at passagertilslutningen vil være uændret med 15-minutters drift i forhold til i dag, da frekvensen øges uden for myldretiderne. Movia påpeger dog, at passagerer, der skal rejse i myldretiden, isoleret set vil opleve 15-minutters driften som en serviceforringelse i forhold til i dag. Det gælder for passagerer fra alle stationer med undtagelse af Nørgaardsvej St., hvor kun hvert andet tog stopper i dag.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil Lokaltog A/S igangsætte udbudsprocessen. Når udbuddet er gennemført, skal regionsrådet beslutte, om det vindende tilbud skal accepteres. Dette vil forventeligt ske i første halvår af 2026.
Hvis regionsrådet beslutter at igangsætte udbudsprocessen, men ikke accepterer det vindende tilbud, vil udgifter forbundet med udbudsprocessen skulle afholdes til Lokaltog A/S som en engangsbetaling. Lokaltog forventer at udgifterne vil udgøre ca. 12 mio. kr.
Hvis regionsrådet ikke tiltræder indstillingen, vil Lokaltog forsøge at forlænge levetiden af de nuværende tog, indtil regionsrådet har taget stilling til den videre proces.
Udbuddet er forbundet med en række risici, som er beskrevet i vedlagte bilag. Risiciene er både af økonomisk og driftsmæssig karakter. Risikoniveauet er vurderet størst ift. mulighed for at gennemføre driften med den nuværende køreplan (10-minutters drift), mens de anlægsrelaterede elementer og etablering af ladeinfrastrukturen er forbundet med en mellemstor risiko. Disse vil have betydning for overholdelse af tidsplanen og budgettet.
Med materielstrategien fra år 2021 blev der estimeret en årlig meromkostning for Region Hovedstaden på mellem 0,8 og 1,0 mio. kr. til at dække omkostningerne for anskaffelse af nye tog. Dette er med Lokaltogs nyeste beregninger estimeret til gennemsnitligt 1,6 mio. kr. pr. år (2024-prisniveau), dog 2,5 mio. kr. i periode 2030-2032 og 2,0 mio. kr. i perioden 2031-2032.Med udgangspunkt i regnskabstal fra 2023 er 19% af driftsudgifterne på Nærumbanen dækket af billetindtægter, mens de resterende 81% (tilskudsbehovet) dækkes af budgetmidler fra det regionale udviklingsområde. Det svarer til ca. 21 mio. kr. årligt. Hertil kommer en andel af det årlige tilskud til løbende vedligehold af infrastruktur, forvaltet af Lokaltog A/S, på ca. 5 mio. kr.
De nødvendige følgeinvesteringer forventes at skulle finansieres gennem 40-årige lån til en samlet gennemsnitlig årlig ydelse på ca. 6,7 mio. kr. årligt.
I alt vil betalingerne vedrørende Nærumbanen forventeligt stige med gennemsnitligt 8,3 mio. kr. årligt i forhold til i dag. Dog vil udgiften i 2030-2032 og 2033-2034 ligge hhv. 9,2 mio. kr. og 8,7 mio. kr. over det nuværende niveau.
Øvrige behov for fornyelse af Nærumbanen i perioden 2026-2035 forventes at udgøre i alt 11,1 mio. kr., hvilket medfører en ekstra årlig ydelse på ca. 0,5 mio. kr.
I alt vil udgifterne til Nærumbanen samlet set (kontraktbetaling samt låneydelser) udgøre ca. 35 mio. kr. årligt efter indkøb af batteritog.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024, forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
21017139
Bilag 1: Businesscase batteritog Nærumbanen 11062024 FINAL
Bilag 2: Bilag Businesscase batteritog Nærumbanen 11062020 FINAL
Bilag 3: Bilag Passagertal for Nærumbanen
Bilag 4: Bilag Beregning af CO2-emission Nærumbanen
Bilag 5: Notat - Økonomi for Nærumbanen
Bilag 7: Notat vedrørende svar til region H om togindkøb til Nærumbanen - 19.9.2024-1914124.0.3
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. august 2024:
Anbefalet, i det udvalget beder administrationen om at få tilføjet følgende til sidste sætning i henvendelse: "På kommende udbud af regionens buslinjer ønsker regionen fortsat at belønne tilbud med emissionsfri kabineopvarmning positivt for på længere sigt at overgå fuldstændigt til dette."
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på udvalgsmødet d. 19. juni 2024 de klima- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelsen af biobrændstoffet HVO, samt regionens fremtidige anvendelse af HVO. På baggrund af drøftelsen ønskede udvalget at rette henvendelse til Movia for at udfase brugen af HVO i regionens busser.
Bilag 1 er opdateret op mod behandling af sagen i forretningsudvalget den 17. september efter udvalget for trafik og regional udviklings behandling, hvor de ønsket tilføjet en nye sætning. Tilføjelsen er markeret i bilaget.
HVO (hydrobehandlet vegetabilsk olie) er et biobrændstof, der er produceret af affald, restolier og fedtstoffer som fx brugt madolie. Biobrændstoffet kan anvendes som 1:1 erstatning for konventionel diesel uden modificeringer af motorer o.l.
Regionen har tre buslinjer, der drives udelukkende med HVO: 600S, 91N og 390R. Disse omstilles til elbusser i henholdsvis december 2024 og december 2026. Flere af regionens nuværende og kommende elbusser har dog et HVO-fyr tilknyttet, der kan varme busserne op på særligt kolde dage. Forbruget af HVO til dette er imidlertid relativt begrænset. Det drejer sig om elbusserne på buslinjerne 150S, 15E, 230R, 360R, 380R, 500S, 55E, 65E, 90N og 98N og de kommende elbusser på buslinjerne 600S, 91N og 123.
Udvalget for trafik og regional udvikling ønsker på baggrund af udvalgets drøftelse d. 19. juni 2024 at rette henvendelse til Movia med henblik på helt at udfase anvendelsen af HVO i regionens busser. Administrationen har på baggrund af udvalgets ønske udarbejdet udkast til en skriftlig henvendelse til Movia (bilag 1). Regionen ønsker at anvende konventionel diesel i stedet for HVO på eksisterende kontrakter, hvor det er muligt. Derudover vil regionen tilstræbe at kommende regionale elbusser, så vidt muligt, vil være helt emissionsfrie, således elbusserne udelukkende vil opvarmes af elbussernes batteri.
Regionens handlemuligheder ift. at udfase HVO er:
Administrationen forventer, at regionens henvendelse vil blive behandlet i Movias bestyrelse. Næste bestyrelsesmøde er d. 18. september 2024. Henvendelsen vil supplere regionens høringssvar til Movias kommende Mobilitetsplan, hvor regionen efterspørger en generel udfasning af HVO og andre biobrændstoffer med henblik på at gøre alle aspekter af busdriften emissionsfri.
Godkendes indstillingen vil administrationen rette skriftlig henvendelse til Movia med henblik på udfasning af brugen af HVO i regionens busser.
Anvendelse af diesel i stedet for HVO vil bryde med Movias klimamålsætning om 100% fossilfri drift senest i 2030. De klima- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelsen af HVO er til diskussion og opfattes forskelligt. Der kan derfor være risiko for negativ omtale på baggrund af regionens henvendelse.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024, forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
24033528.
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. august 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2 mio. kr. til at arbejde med tryghed i og omkring den kollektive trafik i en erkendelse af, at tryghed er en af de faktorer, der kan få flere passagerer i den kollektive trafik.
Som indledende arbejde til udmøntningen af de 2 mio. kr. til tryghed i og omkring den kollektive trafik, har regionen gennemført en undersøgelse sammen med letbanekommunerne. Her blev der konkretiseret tryghedsfremmende tiltag for fire stationer, og undersøgt hvordan omdannelsen af byrum kan øge følelsen af tryghed. Resultaterne af dette blev forelagt for udvalget for trafik og regional udvikling på udvalgsmødet den 25. april 2023.
Regionsrådet godkendte 16. maj 2023 udmøntning af yderligere en del af midlerne til implementering af tryghedsskabende projekter på tre lokaltogstationer og medfinansering af en puljeansøgning til Plan22+.
Plan22+ er Realdania arbejde med at understøtte sammenhængen mellem kommunernes DK2020 planer og deres fysiske planlægning. Regionen understøtter implementeringen af DK2020 planerne igennem klimaalliancen.
Da ansøgningen til Plan22+ ikke blev godkendt af Realdania, og der var derudover uudmøntede milder i puljen. Derfor er der i alt 300.000 kr. tilbage. Med denne sag foreslås disse resterende midler udmøntet.
Tryghed i og omkring den kollektive transport
På baggrund af analyser og inddrage lokale målgrupper, peger arbejdet indtil nu på en række konkrete tiltag til, hvorpå man kan styrke trygheden i og omkring den kollektive transport. Arbejdet med forundersøgelsen og det udarbejdede katalog er tilgængeligt på regionens hjemmeside. (https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/knudepunkter/Sider/default.aspx)
Undersøgelsen og kataloget understreger vigtigheden i at arbejde med sammenhængen mellem byrummet og passagernes oplevelse af tryghed på letbanestationerne. Det viste at tryghed bl.a. kan understøttes på og omkring et stationsområde, ved at integrere stationen på en attraktiv måde i det omkringliggende bymiljø. Her kan de rette elementer gøre stationen mere overskuelig og tryg, fx ved at der er åbne og oplyste adgangsveje.
Undersøgelsen viste også, at kunst og udsmykning af stationer kan være med til at fremme ejerskabs- og tilhørsfornemmelsen til et sted, og derigennem at skabe tryghed hos de borgere, som skal benytte stedet. Når omgivelserne indeholder elementer, der signalerer ”her er taget ejerskab for området”, kan der registreres mindre hærværk. Sammenhængende mellem kvaliteten i det bebyggede miljø, mindre hærværk og graffiti og heraf følgende tryghed, er blandt andet undersøgt i en række forskningsprojekter.
Kunst kan også være en stor faktor i et visuelt løft af omgivelser, som kan virke utrygge og mørke, som fx passager og tunneler i mørke betonkonstruktioner eller lignende. Dermed giver det bedre grundlag for at øge andelen af kollektive og grønne rejser.
Opgaveudvalget for rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden og Passagerpulsens undersøgelser peger også på at trygge og attraktive ventefaciliteter og adgangsveje er vigtige for brugen af den kollektive trafik.
Tryghed ved letbanens forpladser
Administrationen foreslår at udmøntningen af de resterende midler anvendes til at forsætte indsatsen på følgende måde:
Undersøgelsen omkring de kommende letbanestationer viste, at der i høj grad er brug for at omdanne byrummet langs letbanen fra et bilorienteret miljø til et miljø, der er indbydende og velkommende for gående og cyklister. Et af de greb der kan bruges i denne sammenhæng er som nævnt integration af kunst, der medvirker til ophold og aktiviteter i byrummet.
En koordineret indsats har været efterspurgt i kommunerne. Særligt Ishøj, Gladsaxe, Vallensbæk, Rødovre og Albertslund har efterspurgt fælles tiltag, der kan samle kommunernes indsatser og skaber større synlighed og effekt.
Derfor vil regionen og kommunerne indgå et samarbejde med en kunstkonsulent, der skal hjælpe med en ansøgning til Statens Kunstfond om medfinansiering til en samlet kunststrategi for letbanestationens forpladser, og en ansøgning til Statens Kunstfond, samt en række private fonde, om medfinansiering af etablering af fysisk kunst ved letbanen.
Metroselskabet har modtaget medfinansiering fra Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond til kunstværker på de fem stationer på forlængelse af M4-linjen til Sydhavn og Valby, der åbner 22. juni 2024. Administrationen vil gå i dialog med Metroselskabet og udnytte de erfaringer, der er opbygget der. Link til hjemmeside: https://m.dk/om-metroen/metroens-koncept/kunst-i-metroen/sydhavnskunst.
Derudover vil administrationen undersøge erfaringer fra arbejde med kunstfondsansøgningen på Bodil Eskesens Centret på Rigshospitalet Glostrup. Link til hjemmeside https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2024/Maj/haabefuldt-landskab-flytter-ind.aspx .
Ved tiltrædelse af indstillingen indgår administrationen en aftale med en kunstkonsulent om ansøgninger til fonde.
Der er i 300.000 kr. tilbage som resterende midler fra de i alt 2 mio. kr., som blev afsat til tryghedsskabende tiltag i og omkring den kollektive trafik i Budgetaftalen for 2022. Ved beslutningen udmøntes midlerne til tryghedsskabende initiativer på letbanens forpladser med fokus på kunst.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024, forretningsudvalget 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22009253
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 27. august 2024:
Administrationens oprindelige indstilling til social- og psykiatriudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalg og regionsrådet anbefaler::
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punkt 1: Anbefalet.
Punkt 2: Drøftet, idet udvalget ønsker at arbejde videre med mulighederne for at tilbyde medicinfrie behandlinger i psykiatrien.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at social- og psykiatriudvalget kunne tage på studietur til Oslo den 22.-25. april 2024.
Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Det overordnede formål med social- og psykiatriudvalgets studietur til Oslo var at undersøge samt tilegne sig ny viden og læring fra det norske sundhedsvæsen inden for en række af social- og psykiatriudvalgets ressortområder. Programmet fokuserede bl.a. på at hente inspiration og viden om arbejdet med personalemangel i sundhedsvæsenet, medicinfri alternativer til psykiatrisk behandling, tværfaglige teams, samt delt behandlingsansvar mellem psykologer og psykiatere.Program samt information om de planlagte besøg er vedlagt som bilag 1. I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen, herunder væsentligt pointer og læringer. Oplægsholdernes præsentationer er vedlagt som bilag 2-5.
Dag 1: Mandag den 22. april 2024
Der blev afholdt udvalgsmøde på Oslo færgen.
Dag 2: Tirsdag den 23. april 2024
Besøg på Oslo Universitetssygehus
Dagen blev indledt med et besøg på Ullevål Sygehus, som er en del af Oslo Universitetssygehus. Formålet med besøget var at indhente viden om behandling af patienter med psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik samt at få et indblik i kliniknære erfaringer med behandling af børn og unge med psykisk sygdom.
Under besøget blev udvalget bl.a. introduceret til det tværfaglige arbejde med behandling af patienter med psykisk sygdom som samtidig har en rusmiddelproblematik. Den norske psykiatri har lavet forskellige modeller for behandling af psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik. Patienter med psykisk sygdom og en mindre rusmiddelproblematik bliver altid behandlet i psykiatrien, mens hvis man som patient har en alvorlig rusmiddelproblematik og en mindre psykisk lidelse bliver man behandlet i tværfaglig specialiseret behandling. Udvalget kan med fordel inddrage denne viden, når de skal følge op med dobbeltdiagnosebehandling i Danmark, hvor det er besluttet, at regionen skal varetage den samlede behandling af denne patientgruppe.
Under besøget blev udvalget også klogere på, at at der i Norge ligesom i Danmark er en stor stigning i antallet af børn og unge, som har behov for behandling i psykiatrien. For at imødekomme stigningen har Oslo Universitetssygehus oprettet såkaldte poliklinikker, som er behandlingstilbud målrettet et specifik diagnose. Derudover arbejdede sygehuset med hjemmesygehuse, hvor barnet får tilbudt udredning og behandling på hospitalet, men får tilbudt fx miljøterapi derhjemme. Oplægsholderne på Ullevål Sygehus beskrev, at det kan være anstrengende for patienterne med overgangen fra indlæggelse til hjemmet, og hjemmesygehus-modellen kan afhjælpe det svære ved overgangen. Udvalget drøftede, at der er en sammenhæng med de danske F-ACT teams.
Besøg på Blakstad Sygehus
Først på eftermiddagen besøgte udvalget Blakstad Sygehus. Afdelingen bestod af 6 sengepladser og havde 20 ansatte. Formålet med besøget var bl.a. at få indsigt i arbejdet medicinfri behandling, og hvordan det bruges i relation til behandlingsmetoden, basal eksponeringsterapi. Basal eksponeringsterapi er en behandlingsform, hvor man forsøger at fokusere på kerneproblemet i patientens sygdom. Man undersøger den underliggende årsag til sygdommen og langsomt eksponeres patienten for kerneproblemet gennem samtale, så patienten lærer at mestre sin sygdom bedre. Udvalget fik således under besøget indsigt i, hvordan man arbejder med behandlingen i praksis - og hvordan behandlingen adskiller sig fra øvrig behandling i psykiatrien.
Besøg hos Norsk Psykologforening
Sidst på eftermiddagen besøgte udvalget Norsk Psykologforening. Formålet med besøget var at give udvalget et indblik i Norges erfaringer med delt behandlingsansvar på tværs af faggrupper i psykiatrien. Oplægget havde bl.a. fokus på brug af psykologkompetencer i det norske sundhedsvæsen samt udviklingsbehov i den norske psykiatri med særligt fokus på børn og unge. I Norge har psykologer selvstændigt behandlingsansvar ligesom læger. Der er mange psykologer ansat i psykiatrien i Norge, men der er forsat faglige uenigheder blandt læger og psykologer om den optimale behandling i psykiatrien. I Norge ser man fortsat et stort brug af tvang, og man ser er en lille systemisk ændring på trods af flere psykologer.
Under besøget hørte udvalget også om børn og unges mistrivsel i Norge. Norsk Psykologforening forklarede i deres oplæg, hvad de tænkte, der kan være årsagsgivende til stigningen i mistrivsel blandt børn og unge: De nævnte bl.a. samfundets fokus på præstation, skolesystemet, sociale medier, COVID-19 pandemien, men også at befolkningen er blevet mere opmærksom på psykisk sygdom - og det er noget, som der tales mere åbent om. Norsk Psykologforening forklarede, hvordan man i Norge arbejder med øget tværfaglighed i tilbuddene til børn og unge for at arbejde med børnene, der hvor de er: fx ved ansættelse af psykologer på skolerne.
Dag 3: Onsdag den 24. april 2024
Besøg hos Recoveryakademiet
Dagens program bestod af et besøg hos Recoveryakademiet, som lå lidt udenfor Oslo. Akademiet er Norges første medicinfrie, recoveryorienterede sygehus. Tilbuddet er privat, men finansieret af offentlige midler. Formålet med besøget var, at udvalget fik indsigt i akademiets recovery-orienteret behandling, herunder hvordan tilgangen kan bruges til at understøtte den enkeltes rehabilitering og nedtrapning af brug af medicin. Under besøget var der en patient, som fortalte om sin historie og hvordan hun havde haft stor gavn af tilbuddet hos Recoveryakademiet. Hun oplevede, at akademiets tilgang havde hjulpet hende med at mestre sin sygdom.
Udgangspunktet for Recoveryakademiets medicinfri tilgang er, at de oplever, at mange psykisk syge patienter ikke ønsker medicin, og ifølge Recoveryakademiet er medicinsk behandling ofte omdrejningspunktet i behandlingen på de offentlige sygehuse. I oplægget lagde de vægt på, at man skal se på den enkeltes ønsker og behov i tilrettelæggelsen af behandlingen. Deres synspunkter var i høj grad præget af holdningen, at medicin ikke er den rette vej at gå i behandlingen af psykisk sygdom, og de kritiserede det offentlige sundhedsvæsen for ikke at henvise til dem, fordi de brugte andre behandlingsmetoder end de medicinske.
Forud for mødet i social- og psykiatriudvalget har formanden ønsket at indhente input fra Region Hovedstadens Psykiatri vedr.:
Administrationens supplerende kommentarer hertil er vedlagt som bilag.
Deltagere på studieturen:
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med turen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for social- og psykiatriudvalget beløber sig på 52.929 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 110.800 kr.
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Færgebillet inkl. omkostninger til mødelokale, aftensmad og morgenmad på færgen. | 13.342 | 52.000 (afsat til flybilletter) |
| Flybilletter til administrationen | 1.464 | - |
| Klimakompensation | 1.000 | - |
| Øvrig transport (minibus + taxa) | 17.772 | 9.000 |
| Overnatning på hotel inkl. morgenmad | 10.789 | 14.300 |
| Værtsgaver | 1.212 | 3.000 |
| Aktiviteter | - | 2.500 |
| Forplejning | 6.245 | 30.000 |
| Fraværs- og transportgodtgørelser | 1.106 | - |
| I alt | 52.929 | 110.800 |
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapportering og regnskab for social- og psykiatriudvalgets studietur godkendt. Ved tiltrædelse af anden indstilling beslutter udvalget, hvad de vil arbejde videre med på baggrund af studieturens indsigter.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Udvalget besluttede at udskyde behandling af sagen på mødet den 25. juni 2024
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024, forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
24017212
Bilag 1: Program + introduktion
Bilag 2: Oplæg v. Oslo Universitetssygehus (behandling af patienter med dobbeltdiagnoser)
Bilag 3: Oplæg v. Oslo Universitetssygehus (børne-og ungdomspsykiatrien)
Bilag 4: Oplæg v. Norsk Psykologforening
Bilag 5: Oplæg v. Recoveryakademiet
Bilag 6: Supplerende_kommentering fra RHPs til drøftelse af social- og ps... (D13011266)
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 17. september 2024:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har med en studietur mulighed for at hente viden og erfaringer til brug for arbejdet i udvalget.
Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 14. juni 2022. Administrationen har udarbejdet et foreløbigt udkast til program og et budget for en studietur til Berlin i Tyskland den 25.-27. november 2024 (bilag 1).
Det overordnede formål med studieturen vil være at tilegne sig ny læring og viden fra den tyske sundhedssektor.
Tyskland er Danmarks største nabo, men til forskel fra vores naboer i skandinavien er den tyske sundhedssektor kun delvist sammenlignelig med det danske. Sundhedsforsikringer er obligatoriske men kan enten være offentlige eller private. Styringen af sundhedssektoren er delt mellem føderalt og statsligt niveau (delstaterne). Fra føderalt niveau defineres de overordnede juridiske retningslinjer mens delstaterne selv har ansvaret for hospitalsplanlægning, offentlige sundhedstilbud og delstaterne havde fx en ledende rolle i håndteringen af Covid-19 pandemien i Tyskland.
Programudkast
Administration har ved planlægningen haft særligt fokus på sundhedsområdet, og der er fx afsat en hel dag til at besøge Tysklands største hospital, Charité. Der er også et fokus på den grønne omstilling, både med et besøg hos Siemens og deres kommende nye energineutrale bæredygtige bydel i Siemensstadt Square samt cirkulær økonomi ved genbrug af engangsprodukter/instrumenter hos Vanguard Remanufacturing. Dertil vil besøget hos Siemens bl.a. også give mulighed for at høre om deres digitale arbejde, såvel som deres STEAM Hub, som har en vision om at skabe innovative uddannelsesprogrammer af høj kvalitet for undervisere og studerende særligt inden for STEAM uddannelserne (STEAM: Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics). Der arbejdes også på muligheden for et besøg i den tyske Bundestag med møde med sundhedsudvalget.
Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forhold til aftaler, ligesom tidspunkterne for programpunkterne kan blive ændret frem mod afgang.
Et mere udførligt program findes i bilag 1.
Budgetoverslag
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 20.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse fra administrationen. Det anslås, at udgifterne til studieturen vil beløbe sig til ca. 185.000 kr. Budgetforslaget for studieturen ligger således inden for den økonomiske ramme på 300.000 kr. Et uddybet budget findes i bilag 1.
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at programudkast og budgetoverslag for forretningsudvalgets studietur til Berlin i Tyskland godkendes. Administration vil på den baggrund arbejde videre med udarbejdelsen af det endelige program.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejder udvalget en rapport og et regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet skal offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Marie Kruse/Christian Holm
24037292
Bilag 1: Udkast til program - Berlin
Administrationen indstiller til regionsrådet.
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C), Annette Rieva (V) og Peter la Cour (Ø).
Carsten Scheibye (V) har oplyst, at han udtræder af Samarbejdsudvalget for almen praksis og Christine Dal (V) overtager pladsen. Venstre har indstillet Christine Dal (V) som nyt medlem.
Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Der er derfor V - Venstre, der skal indstille et nyt medlem til Samarbejdsudvalget for almen praksis. Venstre har indstillet Christine Dal (V).
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges Christine Dal (V) som medlem af Samarbejdsudvalget for almen praksis.
Udpegningen offentliggøres på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 24. september 2024.
Marie Kruse / Anja Jørgensen.
21078675
Ádministrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 24. september 2024:
Regionsrådet godkendte, at Peter la Cour (Ø) erklærede sig inhabile, og Peter la Cour (Ø) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Godkendt.
Maria Gudme (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Carsten Scheibye (V), Annie Hagel (Ø) og Frida Groth (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Thor Pedersen (A), Else Marie Thorgaard (C).
Regionsrådsmedlem Emilie Haug Rasch (Ø) har oplyst, at hun på grund af helbredstilstand pr. dags dato og med en forhåbning indtil december 2024 ønsker fritagelse fra regionsrådet og øvrige regionale hverv.
Regionsrådet skal derfor tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder Peter la Cour (Ø) er opfyldt, samt overtagelse og fordeling af poster vedrørende Emilie Haug Raschs (Ø) øvrige regionale hverv i stedfortræderperioden.
Stedfortræder i regionsrådet
Der skal i henhold til styrelsesloven indkaldes stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
Emilie Haug Rasch (Ø) ønsker midlertidig fritagelse på grund af helbredstilstand fra dags dato og indtil videre frem til december 2024. Det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder til regionsrådet er opfyldt. Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder Enhedslistens stedfortræder, Peter la Cour (Ø) i regionsrådet i perioden for Emilie Haug Rashs fritagelse.
Det følger af Kommunestyrelsesloven § 15, stk. 2, jf. Regionsloven 12 stk. 1 hvoraf fremgår, at lov om kommunernes styrelse § 7 om valget af kommunalbestyrelsens formand og næstformand, § 8 b om behandling af oplysninger som led i varetagelse af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, §§ 9, 9a og 10-15 om kommunalbestyrelsens møder m.v., samt §§ 16 c, 16 e om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til fravær fra arbejdet, forbud mod afskedigelse m.v. og offentliggørelse af vederlag finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer.
Øvrige regionale hverv
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af ny stedfortræder for Emilie Haug Rash (Ø), at der også fritages for varetagelse af de øvrige regionale hverv.
Efter styrelseslovens § 28, stk. 2 kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, så længe hindringen varer. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten, der indstiller medlemmer til besættelse af de øvrige poster i den midlertidige periode.
Stedfortræder for Enhedslisten indstiller til midlertidig indtrædelse til følgende poster:
Emilie Haug Rash (Ø) er næstformand for Udvalg for fastholdelse og rekrutering i sundhedsvæsenet. Udvalget konstituerer sig selv og vælger således også selv udvalgets næstformand i forbindelse med Emilie Haug Rashs (Ø) midlertidige fravær.
Tiltrædes indstillingerne, indtræder Peter la Cour (Ø) som stedfortræder af regionsrådet fra dags dato og indtil videre. Samtidig indtræder Peter la Cour (Ø) i de øvrige udvalg som Emilie Haug Rash (Ø) er valgt til. Det er sundhedsudvalget og udvalget for fastholdelse og rekruttering isundhedsvæsenet.
I fraværsperioden ydes der vederlag til stedfortræderen i regionsrådet samt til de midlertidige medlemmer af de stående udvalg.
Der vil blive orienteret om fraværet og de midlertidige medlemsskaber på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 24. september 2024.
Marie Kruse / Anja Jørgensen.
22010169