Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Beslutning: Anmodning om foretræde
  3. Lukket punkt.
  4. Lukket punkt.
  5. Lukket punkt.
  6. Lukket punkt.
  7. Lukket punkt.
  8. Lukket punkt.
  9. Beslutning: Etablering af arbejdsgruppe for nedbringelse af ventetider på psykologhjælp
  10. Beslutning: Første drøftelse af budgetinitiativer 2026-2029 inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ressortområde
  11. Drøftelse: Overlevering til kommende valgperiode – Første drøftelse
  12. Orientering: Afdækning af mulighederne for at udbrede Sociolancen og Flex Almen Praksis
  13. Orientering: Status for Lægedækning, rekruttering og tilknytning til Almen Praksis i Region Hovedstaden
  14. Orientering: Status på implementering af indsatser under praksisplanerne
  15. Aktuel orientering
  16. Eventuelt
  17. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Brian Høier (A), Kristine Kryger (B), Anja Rosengreen (F) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

JOURNALNUMMER

24077452

2. Beslutning: Anmodning om foretræde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Kristine Kryger (B), Anja Rosengreen (F) og Christine Dahl (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Læge Ceren Hirsch har anmodet om foretræde for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden ved førstkommende møde den 20. maj 2025. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil Læge Ceren Hirsch, få fem minutter til et kort oplæg ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.

SAGSFREMSTILLING

Ved foretrædet ønsker læge Ceren Hirsch at forelægge hendes sag til udvalget. Anmodningen om foretrædet relaterer sig til sag nummer 3 på nærværende dagsorden. 

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde imødekommet. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 20. maj 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

24077460

3. Lukket punkt.

4. Lukket punkt.

5. Lukket punkt.

6. Lukket punkt.

7. Lukket punkt.

8. Lukket punkt.

9. Beslutning: Etablering af arbejdsgruppe for nedbringelse af ventetider på psykologhjælp

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  1. at godkende forslag til sammensætning af arbejdsgruppen, samt de emner, som arbejdsgruppen skal arbejde indenfor.
  2. at der inden udgangen af 2025 fremlægges en afrapportering af gruppens arbejde.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 4. februar 2025 at fremme et medlemsforslag fra Det Radikale Venstre vedrørende nedbringelse af ventetider på psykologhjælp, jf. bilag 1.

Med nærværende sag forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen en realitetsbehandling af medlemsforslaget.

SAGSFREMSTILLING

Begrundelsen for medlemsforslaget er følgende:

”Det er i konstitueringsaftalen en politisk prioritet at nedbringe ventetiden til psykologhjælp. Samtidig har der i de forgangene år været et stort politisk ønske fra flere partier, at kunne gøre noget mere proaktivt for at nedbringe ventetiden på psykologhjælp, og der blev med budgetaftalen for 2024-2027 aftalt, at der skulle arbejdes videre med at finde flere muligheder for at forkorte ventetiden – udover de aftalte tilkøb af internetbaserede psykologbehandlinger. Området er dog yderst vanskeligt at navigere i, og der er endnu ikke fundet et effektivt værktøj, der kan være med til at løse udfordringen med de lange ventelister. Vi mener derfor, at der er brug for at samle videnspersoner på området, der kan være med til at komme med nytænkende løsninger på problemer med de lange ventelister. Arbejdet skal naturligvis koordineres med det fællesregionale arbejde, der foregår i regi af Danske Regioner.”

Administrationen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med følgende sammensætning:

Administrationen foreslår, at arbejdsgruppen arbejder med nedenstående emner/tiltag inden for de eksisterende rammer på psykologområdet:

Administrationen foreslår, at arbejdsgruppen afholder to møder i efteråret 2025. Arbejdsgruppen skal fremkomme med en afrapportering til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i forhold til gruppens arbejde. Afrapporteringen skal foreligge senest december 2025.

Administrationens bemærkninger:

Administrationen er enig i behovet for at sætte fokus på, hvordan borgere med lettere symptomer på mental mistrivsel og psykisk sygdom får let adgang til hjælp og behandling, når der er brug for det.

Administrationen kan oplyse, at der er gjort en række tiltag både i regionen og på nationalt niveau, som har betydet, at kapaciteten er udvidet over de senere år, jf. bilag 2, som beskriver de faktuelle tiltag, der er foretaget siden 2021.

Administrationen gør opmærksom på, at der forventes en lovændring vedrørende den vederlagsfri psykologbehandling for let til moderat angst og depression til unge mellem 18 – 24 år. Lovændringen vil betyde, at regionerne skal hjemtage ordningen, som vil stille en behandlingsgaranti på 30 dage. Dette forventes at forkorte ventetiderne til vederlagsfri psykologbehandling og skabe mere kapacitet hos de praktiserende psykologer til at varetage og nedbringe ventetider til psykologbehandling for de øvrige henvisningsårsager.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal afsøge muligheder for at nedbringe ventetiden på psykologhjælp.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 20. maj 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Mette Skak Mølholm

JOURNALNUMMER

25009309

Bilag

Bilag 1: Medlemsforslag vedr. psykologhjælp regionsrådet d. 4. februar

Bilag 2: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag vedr. ventet... (D14178476)

10. Beslutning: Første drøftelse af budgetinitiativer 2026-2029 inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ressortområde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet udvalget prioriterede, at følgende 10 forslag kvalificeres yderligere inden udvalgets budgetdrøftelse den 24. juni 2025:

Udvalget besluttede derudover at følgende tekstforslag medtages i budget 2026-2029:

Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har Forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har den 18. marts haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 28. april 2025 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.

SAGSFREMSTILLING

De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at drøfte bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.

De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.

På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 23. juni 2025, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer.

Administrationen anbefaler, at hvert forslag begrænses til et initiativ, hvor økonomien holdes inden for en realistisk ramme i forhold til det politiske råderum. Derudover skal det bemærkes, at budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.  

Inden anden og sidste drøftelse den 23. juni 2025 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.

Forretningsudvalget blev på møde den 1. april 2025 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2026. Den meget foreløbige vurdering viser en forventet politisk prioriteringspulje på 50 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.

Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde (se bilag):

  1. Mobile sundhedstilbud i udsatte boligområder
  2. Socialtandplejen
  3. Shared Care i psykiatrien
  4. Hotline for psykiatri
  5. Tolkebistand
  6. Fastholdelse af kompetencer i yderområder
  7. Opnormering af udekørende palliativt team
  8. Sociale fodterapeuter i Flexklinikken
  9. Styrkelse af forebyggelsesområdet
  10. Fem ekstra pladser hos Dialog mod Vold
  11. Afrusning og abstinensbehandling af udsatte borgere
  12. Oprydning i polyfarmacipatienters lægemidler
  13. Styrkelse af behandlings- og forebyggelsestilbud mod opioidafhængighed til unge
  14. Skærpet fokus på kvindesygdomme i model-klinik
  15. Åben henvisning til gynækologer
  16. Etablering af ungepanel om afhængighedsforebyggelse og behandling
  17. Ridefysioterapi for børn med autisme og Downs syndrom
  18. Små herligheder i madservice
  19. Projekt med vederlagsfri sårbeskæring for fodterapeuter
  20. Permanentgørelse af socialfodterapeuterne i flexklinikken
  21. Palliativ fysioterapi
  22. Medicingennemgang i almen praksis
  23. kapacitetsmodel indenfor fodterapi
  24. Genoptræningsplaner til tiden
  25. Forsøg med at indføre teenagekonsultation i almen praksis
  26. Flere speciallægepraksis, fokus på Børne og ungepsykiatrien
  27. Flere hjemmebesøg
  28. Styrkelse af telerehabilitering for mennesker med sclerose
  29. Midler til undervisning af kommunale sygeplejersker og SSA'er
  30. Nedbringe ventetid hos Speciallægepraksis

Vedlagt sagen er også et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2025. For udvalgets område ophører finansieringen for fodterapeuterne på flexklinikken (se bilag 31). Derudover er der også følgende administrative budgetforslag:

KONSEKVENSER

Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 23. juni 2025. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 20. maj 2025. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 24. juni 2025.

De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2026, som foregår efter sommerferien.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

25027853

Bilag

Bilag 1: 1 Mobile sundhedstilbud (Ø) (D14189366)

Bilag 2: 2 Socialtandplejen (Ø) (D14189353)

Bilag 3: 3 Udbredelse af Shared Care (Ø) (D14189355)

Bilag 4: 4 Hotline psykiatri (Ø) (D14189358)

Bilag 5: 5 Tolkebistand (Ø) (D14189359)

Bilag 6: 6 Fastholdelse af kompetencer i yderområder (F) (D14189346)

Bilag 7: 7 Opnormering af udekørende palliativt team (F) (D14189347)

Bilag 8: 8 Sociale fodterapeuter (B) (D14189379)

Bilag 9: 9 Styrkelse af forebyggelsesområdet (B) (D14189380)

Bilag 10: 10 Fem ekstra pladser hos Dialog mod Vold (B) (D14189378)

Bilag 11: 11 Afrusning og abstinensbehandling af udsatte borgere (B) (D14189381)

Bilag 12: 12 Oprydning i polyfarmacipatienters lægemidler (B) (D14188842)

Bilag 13: 13 Styrkelse af behandlings- og forebyggelsestilbud mod opioidaf... (D14189375)

Bilag 14: 14 Skærpet fokus på kvindesygdomme i model-klinik (A) (D14189662)

Bilag 15: 15 Forslag til budgetinitiativ i budget 2026 Åben henvisning Gyn... (D14189655)

Bilag 16: 16 Etablering af ungepanel om afhængighedsforebyggelse og behand... (D14189376)

Bilag 17: 17 Ridefysioterapi for børn med autisme og Downs syndrom (C) (D14236276)

Bilag 18: 18 Små herligheder i madservice (C) (D14195524)

Bilag 19: 19 Projekt med vederlagsfri sårbeskæring for fodterapeuter (C) (D14194961)

Bilag 20: 20 Permanentgørelse af socialfodterapeuterne i flexklinikken (C) (D14195607)

Bilag 21: 21 Palliativ fysioterapi (C) (D14195477)

Bilag 22: 22 Medicingennemgang i almen praksis (C) (D14195405)

Bilag 23: 23 kapacitetsmodel indenfor fodterapi (C) (D14195141)

Bilag 24: 24 Genoptræningsplaner til tiden (C) (D14195487)

Bilag 25: 25 Forsøg med at indføre teenagekonsultation i almen praksis (C) (D14195422)

Bilag 26: 26 Flere speciallægepraksis, fokus på Børne og ungepsykiatrien (... (D14195299)

Bilag 27: 27 Flere hjemmebesøg (C) (D14195265)

Bilag 28: 28 Styrkelse af telerehabilitering for mennesker med sclerose (V... (D14236301)

Bilag 29: 29 Midler til undervisning af kommunale sygeplejersker og SSA'er... (D14236309)

Bilag 30: 30 Nedbringe ventetid hos Speciallægepraksis (V) (D14220963)

Bilag 31: Budget 2026 – ophør af finansiering (D14176517)

Bilag 32: Administrativt budgetforslag

11. Drøftelse: Overlevering til kommende valgperiode – Første drøftelse

INDSTILLING

Forretningsudvalget beder udvalget for det nære og smamenhængende sundhedsvæsen om:

POLITISK BEHANDLING

Drøftet, idet udvalget kom med input til anden drøftelse af overlevering til kommende valgperiode.

Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.

På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressort med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur.

På indeværende møde tager udvalget en første drøftelse af successer og uløste problemer, som følges op af en sag, hvor udvalget udvælger tre til fem succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund om den nye politiske struktur

Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.

Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet. (Se grafisk illustration i bilag 1)

Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.

Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen. 

Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.    

Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.

De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet

På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.

Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.

Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen taget en første drøftelse af succeser og uløste problemer. På det næstkommende møde i udvalget udvælger og prioriterer udvalget, så der overleveres tre til fem succeser og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 20. maj 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

25027853

Bilag

Bilag 1: Overblik over nye politiske fora (D14164733)

12. Orientering: Afdækning af mulighederne for at udbrede Sociolancen og Flex Almen Praksis

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

POLITISK BEHANDLING

Sagen blev udsat.

Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af Region Hovedstadens budgetaftaler for 2024 og 2025 fremgår, at administrationen skal afdække mulighederne for at udbrede to indsatser målrettet særligt socialt udsatte, som aktuelt findes i København, til øvrige dele af regionen. Det drejer sig om hhv. Sociolancen, der er et samarbejde mellem regionens Akutberedskab og Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og Flex Almen Praksis, der er en egen læge-funktion målrettet socialt udsatte.

Administrationen fremlægger med denne sag resultatet af afdækningen, der er baseret på dialog med kommunerne og hospitalerne i regionen. 

SAGSFREMSTILLING

Om Sociolancen

Sociolancen er et samarbejde imellem Københavns Kommunes Socialforvaltning og Region Hovedstadens Akutberedskab. Sociolancen er et køretøj fra Akutberedskabet bemandet med en socialfaglig medarbejder, der er ansat i og betalt af Københavns Kommune, samt en sundhedsfaglig medarbejder, der er ansat i og betalt af Akutberedskabet. Udgifter til køretøj, base og uniformer er dækket af Akutberedskabet.

Sociolancen er et supplerende tilbud til særligt socialt udsatte i de situationer, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der primært er behov for en sundhedsfaglig eller socialfaglig indsats. Bemandingen med både regionalt og kommunalt personale sikrer, at der er adgang til både de regionale sundhedssystemer og de kommunale systemer. Sociolancen kører i Københavns Kommune alle ugens dage kl. 11-23.

Om Flex Almen Praksis

Flex Almen Praksis er en del af Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og er en almenmedicinsk funktion, der fungerer som en egen læge-funktion for særligt socialt udsatte, der ikke bruger deres egen læge.

Klinikken er regionalt finansieret og bruges primært af borgere, der opholder sig i København og Frederiksberg kommuner.

Klinikken tilbyder almenmedicinsk lægehjælp til særligt socialt udsatte svarende til en almindelig praktiserende læge, udredning og behandling af almenmedicinske sygdomme samt forebyggelse. Klinikken tilbyder ikke rusmiddelbehandling, men har et tæt samarbejde med de kommunale rusmiddelcentre. Flex Almen Praksis tilbyder opfølgning efter indlæggelse og arbejder tæt sammen med hospitalets øvrige afdelinger omkring koordinering af ambulante opfølgninger. Man kan henvende sig i klinikken uden tidsbestilling.

Muligheder for udbredelse af Sociolancen og Flex Almen Praksis

Fra Region Hovedstadens side er der interesse for at udbrede de gode erfaringer med Sociolancen og Flex Almen Praksis til øvrige dele af regionen.

Region Hovedstaden har fået midler fra Sundhedsstyrelsens Akutpulje 2.0 til de regionale udgifter til yderligere en Sociolance frem til udgangen af 2027. Frederiksberg Kommune har afsat midler til udbredelse af Sociolancen i 2025-2026. Derfor planlægger administrationen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Akutberedskabet, hvordan Sociolancen skal køre på Frederiksberg. Midlerne i Frederiksberg Kommune rækker til en driftstid på ca. 15 timer om ugen, og kommunen ønsker at bruge midlerne til at pilotafprøve en Sociolanceordning 1-2 dage om ugen. 

Derudover er det drøftet med en række øvrige kommuner, hvilke muligheder der kan være for at samarbejde på tværs af kommunerne om udbredelse af Sociolancen. Nogle få kommuner har vist interesse for en videre dialog men har behov for yderligere afklaring internt.

Generelt oplever kommunerne og hospitalerne uden for København ikke det samme behov ift. sundhedstilbud til socialt udsatte som ses i København. Populationen af socialt udsatte er anderledes i København end i den øvrige del af regionen. Der er social udsathed i alle dele af regionen, men omfanget varierer, og udsatheden har forskellige udtryksformer i de forskellige områder. 

Derfor oplever mange kommuner og hospitaler ikke et behov for en Sociolance eller en Flex Almen Praksis, som er identiske med de eksisterende indsatser. Der bliver fra flere sider peget på indsatser, der er midt i mellem, i form af fx en Flex Almen Praksis med udkørende funktion, der kan tilbyde sundhedsfaglig hjælp til borgere i fx udsatte boligområder, som ikke i tilstrækkeligt omfang selv opsøger sundhedsvæsenet.

Aktuelt kan Region Hovedstaden ikke ansætte flere speciallæger i almenmedicin på hospitalerne eller slå nye almen praksis-ydernumre op. Derfor er der ikke mulighed for at planlægge udbredelse af Flex Almen Praksis-lignende indsatser. Administrationen forestiller sig, at det vil være oplagt at drøfte evt. behov for tilsvarende indsatser lokalt i de kommende sundhedsråd.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om afdækning af muligheder for at udbrede Sociolancen og Flex Almen Praksis være taget til efterretning.

ØKONOMI

Region Hovedstaden har foreløbigt fået tilført 9,6 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens Akutpulje til udbredelse af Sociolancen. Hvis projektet alene udgør pilotafprøvningen med én kommune, forventes et samlet forbrug på cirka 5 mio. kr. i hele projektperioden, til og med 2027. Det er muligt at flytte midlerne, hvis hele beløbet ikke benyttes. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 20. maj 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Anja Methling

JOURNALNUMMER

24070872

13. Orientering: Status for Lægedækning, rekruttering og tilknytning til Almen Praksis i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Sagen blev udsat.

Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Som led i sundhedsreformen har regionen ikke længere kompetencen til at udmønte ny kapacitet i almen praksis. Udvalget blev senest orienteret om deres kompetencer, efter aftalen trådte i kraft, d. 18. marts 2025. Det er dog fortsat regionens ansvar at sikre en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis i regionen svarende til den eksisterende kapacitet. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at træffe beslutninger om lægedækning til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget informeres halvårligt om den aktuelle status på lægedækningen i regionen, hvilket er anledningen til denne sag.

SAGSFREMSTILLING

Overordnet er der god lægedækning i regionen. Administrationen er dog særligt opmærksom på Bornholm, hvor programmet Lægeveje Bornholm understøtter rekruttering af praktiserende læger til øen. Derudover er der fokus på at rekruttere praktiserende læger til Ballerup.

Status på aktuel lægedækning i almen praksis

Pr. 1. april 2025 er der 1.129 aktive kapaciteter i regionen, hvilket er 15 flere end ved seneste statussag i oktober 2024. Der er 54 ubesatte kapaciteter i regionen. Foruden de 1.129 aktive kapaciteter er der 10 inaktive kapaciteter. Inaktive kapaciteter er kapaciteter, der er tildelt læger, men som endnu ikke modtager patienter, eller kapaciteter, der er leveret tilbage til regionen og afventer opslag.

De inaktive kapaciteter udgøres af (jf. bilag 1):

Den samlede kapacitet, inklusiv ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.139 kapaciteter.

Andel af åbne og lukkede kapaciteter

Aktuelt har 38 pct. af lægepraksis i regionen åbent for tilgang af patienter (bilag 3). Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Det er lidt færre praksis end beskrevet i seneste statussag, jf. nedenstående tabel 1. Dog er åbne/lukke data udtryk for et øjebliksbillede, og kan derfor variere fra dag til dag.

Tabel 1: Status på borgernes lægevalgsmuligheder ved seneste statussag og pr. 1. april 2025

 Pr. 10. april 2024Pr. 14. oktober 2024Pr. 1. april 2025
Antal lægepraksis576572567
Lægepraksis med åbnet for tilgang (%)195 (34%)276 (48%)213 (38%)
Gennemsnitligt antal sikrede pr. kapacitet1.7311.7681.763

Planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed

Bilag 2 er et kort over planlægningsområderne i regionen. Af kortet fremgår de områder, hvor 85% eller flere praksis har haft lukket for tilgang af patienter over de sidste seks måneder, og/eller hvor der er en lav andel af potentielt ledige patientpladser. En lav andel af potentielt ledige patientpladser betyder, at der er praksis med åbent for tilgang, men at det er begrænset, hvor mange nye patienter, der kan få læge i området.  Siden forrige halvårlige statussag er antallet af planlægningsområder med lav andel af patientpladser faldet fra 10 til seks områder.

Andelen af områder med både lav andel af ledige patientpladser og over 85% lukkede praksis er faldet fra to områder til et område, som er i Ballerup. Det medfører, at administrationen har et særligt fokus på at sikre lægedækningen i kommunen. Udover Ballerup har administrationen et ekstra fokus på Bornholm grundet den geografiske beliggenhed og særlige udfordringer med at rekruttere læger.

Tabel 2: Samlet oversigt over planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen

Planlægningsområde  OpmærksomhedHandling
 Bornholm

Udfordring med
rekruttering af læger

Geografisk beliggenhed

Grundet store udfordringer med rekruttering af læger til Bornholm har Region Hovedstaden,
Bornholms Regions Kommune og PLO-Hovedstaden i fællesskab besluttet at iværksætte
programmet Lægeveje Bornholm, som skal afdække og igangsætte initiativer,
der kan styrke og sikre fremtidens lægedækning på Bornholm.

Derudover har praksiskliknikken på Bornholm forsat kapacitet til at indtage flere patienter.
BallerupHøj andel af lukkede praksis over en kort periode på 6 måneder
og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser.

Der er tilbageleveret en kapacitet, hvorfor rekrutteringsfunktionen sætter fokus
på rekruttering af praktiserende læger til området. 

I 2025 er det lykkedes at rekruttere læger, der ønsker at etablere nye praksis i de tidligere ledige kapaciteter i både Vallensbæk, Høje-Taastrup, Rødovre og Herlev. Rekrutteringsfunktionen følger lægerne tæt med henblik på at understøtte deres aktivering af kapaciteterne. På sigt forventes andelen af lukkede praksis i områderne derfor at falde og andelen af ledige patientpladser at stige.

Det har samlet set medvirket til, at lægedækningsudfordringerne i en del af de områder, som tidligere har været i administrationens fokus, nu er løst. Status herfor fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Oversigt over planlægningsområder, hvor tidligere lægedækningsudfordringer er løst

Planlægningsområde

Opmærksomhed

Handling

 Vallensbæk

Tidligere udfordring med rekruttering af læger.

Høj andel af lukkede praksis over en kort periode på 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser.

Der er tildelt to kapaciteter i Vallensbæk, som er blevet aktiveret.

 Høje-Taastrup

Tidligere udfordring med rekruttering af læger.

Der er tildelt én kapacitet til én læge, der ønsker at etablere praksis i Høje-Taastrup. Frist for aktivering af kapaciteten er 1. september 2025.

 Rødovre

Tidligere udfordring med rekruttering af læger,

Der er tildelt én kapacitet til én læge, der ønsker at etablere praksis i Rødovre. Frist for aktivering af kapaciteten er 1. oktober 2025.

 Herlev

Høj andel af lukkede praksis over en kort periode på 6 måneder og samtidig et lavt antal potentielt ledige patientpladser.

Der er tildelt én kapacitet til én læge, der ønsker at etablere praksis i Herlev. Frist for aktivering af kapaciteten er 1. november 2025.

Status fra Rekrutteringsfunktionen (Min Almen Praksis)

For at sikre tilstrækkeligt med praktiserende læger i regionen, arbejder rekrutteringsfunktionen målrettet med indsatser for at ​​​​​få flere læger til at vælge almen praksis og understøtter lægerne i en god etablering i praksis. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen med indsatser for at understøtte tilknytning ved fokus på de etablerede praktiserende lægers muligheder for et godt arbejdsliv.

Rekrutteringsfunktionen består aktuelt af tre fuldtidsårsværk.

Særligt fokus på læger under uddannelse

Rekrutteringsfunktionen har et særligt fokus på at øge medicinstuderende og hoveduddannelseslægers kendskab til mulighederne for at få et attraktivt lægeliv i almen praksis, og at klæde lægerne på til at drive egen praksis. Rekrutteringsfunktionen oplever øget interesse for dialog og oplæg med fokus på målgruppen.

I april-juni gentages afviklingen af fyraftensseminarer for læger under uddannelse i samarbejde med PLO-H og KAP-H. Her introduceres lægerne til livet i og muligheder inden for almen praksis. For at nå bredere ud til læger under uddannelse er målgruppen for fyraftensseminarrækken vedrørende etablering af praksis udvidet til at omfatte alle hoveduddannelseslæger.

Kendskab og oplevelse af relevans

Det er en forudsætning for rekrutteringsfunktionens arbejde, at lægerne får kendskab til funktionens tilbud og rådgivning samt finder funktionens tilbud relevant. Rekrutteringsfunktionen har mange abonnenter til nyhedsbrevet og får mange henvendelser fra læger og læger under uddannelse via callcenteret og funktionens mail. For at sikre, at funktionen fortsat henvender sig til både yngre og ældre læger med relevant information og tilbud målrettet de forskellige målgrupper, vil funktionen i forsommeren 2025 gennemføre en ny afdækning af, hvilke platforme yngre, ældre, studerende og nedsatte læger anvender.  

Speciel indsats i udfordrede områder

Der er stor variation i lægernes interesse i at nedsætte sig i de enkelte planlægningsområder i regionen. Nogle områder er meget attraktive og oplever stor grad af ansøgning. Andre områder kræver en større indsats for at sikre rekruttering af læger til området. Rekrutteringsfunktionen har to indsatspakker ved ledige kapaciteter, en standard og en udvidet indsatspakke, som aktiveres, når et område opfylder kriterierne. Ved områder med særlige lægedækningsudfordringer, hvor ovenstående indsatspakker ikke er tilstrækkelige for at sikre rekruttering, vil der kunne iværksættes yderligere indsatser f.eks. rekrutteringsarrangementer, fokus på synlighed eller involvering af flere aktører.

Særlig rekrutterings- og fastholdelsesindsats på Bornholm

Region Hovedstaden, Bornholms Regions Kommune og PLO-Hovedstaden har i fællesskab iværksat programmet Lægeveje Bornholm, som skal afdække og igangsætte initiativer, der skal styrke lægedækningen i almen praksis på Bornholm (se programmets kommissorium i bilag 4).

I programmets opstartsfase er der igangsat fire indsatsspor:

Det er forventningen, at der kommer flere indsatsspor på baggrund af analysens resultater i efteråret.

Samarbejde med Region Sjælland

Den 9. april 2025 er der indgået en politisk aftale, hvor det fremgår, at regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at afsætte midler til at bidrage til en indsats for lægedækning på tværs af de to østdanske regioner. Der er afsat 5 mio. kr. til at understøtte rekruttering og fastholdelse af læger bredt i Region Østdanmark. Det betyder konkret, at vi nu går i dialog med Region Sjælland om, hvordan vi kan samarbejde på tværs, herunder hvordan rekrutteringsfunktionen, Min Almen Praksis, kan bidrage til arbejdet med rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger i Sjælland. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes vil udvalget tage orienteringen, om status for lægedækgning, rekruttering og tilknytning til Almen Praksis i Region Hovedstaden, til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 20. maj 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

25027853

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Nærsam Statussag 2024 (D14167239) (1)

14. Orientering: Status på implementering af indsatser under praksisplanerne

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Sagen blev udsat.

Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionen udarbejder praksisplaner på alle praksisområder undtagen tandlægeområdet. Det vil sige for almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, kiropraktik, fodterapi og psykologi.

Regionsrådet har uddelegeret kompetencen til at følge praksisplanernes implementering til udvalget for det nære og sammenhængendes sundhedsvæsen. Med nærværende sag får udvalget en årlig orientering om status for indsatserne i praksisplanernes implementering. Udvalget fik sidst en status i maj 2024.

Der vil frem mod sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland være løbende fokus på eventuelt tværregionalt koordineringsbehov forud for igangsætning af kommende implementeringsindsatser. Tilsvarende udarbejdes der ikke nye regionale praksisplaner i perioden – dog undtaget den pågående revision af praksisplanen for fysioterapi, som er overenskomstbestemt.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplanerne udarbejdes inden for rammerne af sundhedsloven og de nationale overenskomster for hvert af praksisområderne, og er overordnede regionale visionsplaner der skitserer en række målsætninger for den ønskede udvikling af hvert praksisområde. Alle praksisplanerne er generelt bygget op om følgende tre temaer:

  1. Kapacitet og tilgængelighed
  2. Samarbejde og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
  3. Kvalitetsudvikling 

Implementering af praksisplanerne varetages af regionen i samarbejde med administrative implementeringsstyregrupper etableret af samarbejdsudvalgene. For almen praksis følges arbejdet i sundhedssamarbejdsudvalget.

Implementeringsarbejdet har til formål at omsætte de politiske målsætninger til konkrete indsatser, der samlet set udvikler praksissektoren i den ønskede retning.

Implementeringsarbejdet understøttes af praksiskonsulentordningerne for de enkelte praksisområder. Praksiskonsulenterne er selv praksisydere og arbejder samtidig et antal timer i Region Hovedstaden. De er derfor bindeled mellem region og praksis. De driver i samarbejde med regionen kliniknære udviklingsprojekter og sørger for diverse arrangementer og vidensdeling med deres kollegaer på praksisområdet. 

1. Kapacitet og tilgængelighed: Implementering af indsatser i 2024

Inden for overskrifterne kapacitet og tilgængelighed er der på tværs af alle praksisområder arbejdet med rekrutteringsindsatser med henblik på at understøtte tilstrækkeligt med behandlere i praksissektoren samt øget information til borgerne om tilgængelighed.

Derudover kan følgende eksempler på indsatser inden for de enkelte praksisområder fremhæves:

 2. Samarbejde og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen: Implementering af indsatser i 2024

Indenfor overskrifterne samarbejde og sammenhænge er der i mange praksisområder blevet lagt vægt på at styrke samarbejdet med almen praksis. Dette er bl.a. sket gennem audits af henvisninger, korrespondancer og epikriser, som sigter mod at forbedre kommunikationen og sikre en mere sammenhængende indsats i patientforløbene.

Derudover kan følgende eksempler på indsatser inden for de enkelte praksisområder fremhæves:

3. Kvalitetsudvikling: Implementering af indsatser i 2024

Inden for overskriften kvalitetsudvikling er der på tværs de fleste praksisområder afholdt en række faglige temadage og understøttende arrangementer for ydere. Fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og almen praksis’ rekrutteringsfunktion samt regionens datakonsulenter deltog med en stand på de praktiserende lægers årlige "Store praksisdag". Derudover kan følgende eksempler på indsatser inden for de enkelte praksisområder fremhæves:

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder indstillingen er, status på implementering af praksisplanerne, taget til efterretning. 

ØKONOMI

Udgifter til indsatser, der understøtter implementering af praksisplanerne, dækkes af de midler, som allerede er afsat til praksisplanarbejdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 20. maj 2025. Udvalget vil blive orienteret, hvis der inden næste afrapportering er behov for en politisk drøftelse af implementering af praksisplanindsatser.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

24031930

15. Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning, idet udvalget blev orienteret om processen vedrørende opgaveudvalget for kvindesygdommes anbefalinger.

Kristine Kryger (B) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 20. maj 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

24077452

16. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

17. Underskriftsark