Budgetaftalen for 2015 fastlægger, at Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal revideres.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (1), i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Enhedslistens medlemmer ønskede tilført protokollen, at Enhedslistens medlemmer af forretningsudvalget ikke stemte imod, men anbefalede at sende udkastet til HOPP 2020 revision i høring.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Rammen for revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Den 8. september 2014 indgik syv partier aftale om regionens budget for 2015. Aftalen fastlægger, at der skal laves en revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020).

For uddybning af budgetaftalen for 2015 henvises til: http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/9C2D69AB-7CC3-4412-93E9-5FFEA8F195D9/0/Budget_2015_2018.pdf

I aftalen er rammerne for en revision af HOPP 2020 beskrevet. Det fremgår af aftalen, at:

De overordnede linjer i HOPP 2020 skal fortsat være gældende. Det vil sige, at regionen fortsat opdeles i fire optageområder, som hver især har ét akuthospital og minimum ét psykiatrisk center.

Formål med revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Region Hovedstaden er landets største hospitalsvæsen. Målet er, at det også skal være landets førende hospitalsvæsen, som leverer behandling af høj kvalitet på internationalt niveau.

Regionens hospitaler skal derfor være kendetegnet ved at levere:

Revisionen af HOPP 2020 skal understøtte, at disse mål kan opnås samtidig med, at revisionen skal understøtte, at de pejlemærker og den nye ledelsesstruktur, der er besluttet med budgetaftalen, kan implementeres, således at den forventede effekt i forhold kvalitet, effektivitet og optimal anvendelse af de fysiske rammer kan opnås.

Patienter og borgere i Region Hovedstaden skal sikres den bedst mulige hospitalsbehandling indenfor de givne faglige og økonomiske rammer. For at sikre dette er der som et led i implementeringen af regionens hospitalsplaner allerede samlet en række funktioner og specialer på færre enheder. Samlingerne er gennemført for at etablere en struktur, som understøtter et hospitalsvæsen, der er kendetegnet ved dels at levere behandling af høj faglig kvalitet alle ugens dage og døgnet rundt, og dels at have toneangivende og robuste faglige miljøer, hvor behandling, udvikling, forskning og uddannelse er en integreret del af dagligdagen.

Med revisionen af HOPP 2020 vil der ske en fortsat samling af specialer og funktioner, der hvor en samling vil understøtte en højere kvalitet og driftsoptimering til gavn for patienter og borgere. Revisionen understøtter samtidig også, at de mere almindelige behandlinger, som foretages meget ofte, skal kunne foretages på så mange hospitaler som muligt, således at der sikres størst mulig nærhed i behandlingen for borgerne. Men hvis valget står mellem at sikre en høj faglig kvalitet i behandlingen eller nærhed for borgerne, så vil kvalitet altid gå forud for nærhed.

Samling af funktioner og specialer stiller øgede krav til transportmuligheder til og fra - og parkeringsmuligheder ved – regionens hospitaler. De øgede krav til infrastrukturen indgår i planlægningen af regionens store hospitalsbyggerier, hvor der etableres flere parkeringspladser ved hospitalerne. Det indgår også i planlægningen og indgåelsen af samarbejde om transportmuligheder i regionen, eksempelvis i forhold til den kollektiv trafik i form af letbaner til fx Glostrup og Herlev, udvidelse af S-togsnettet med en ny station syd for Hillerød og buslinjer.

Administrationen har sammen med alle hospitalsdirektioner og alle sundhedsfaglige råd gennemgået alle de lægefaglige specialer for at vurdere, om der er sket ændringer i de forudsætninger, som danner grundlag for HOPP 2020, og hvor ændringerne i forudsætningerne betyder, at administrationen nu anbefaler en anden organisering af specialet fremadrettet.

Forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Med afsæt i budgetaftalen for 2015 og den faglige gennemgang af specialerne anbefales der følgende ændringer til HOPP 2020:

Alle ændringsforslag er uddybet i vedlagte bilag.

Drøftelse af emner og temaer i de politiske underudvalg, der skal være fokus på i høringsperioden

Sundhedsudvalget, Kræftudvalget og Psykiatriudvalget har til deres møder den 13. januar 2015 drøftet hvilke emner og temaer de anbefaler, der skal være fokus på i høringsperioden.

Udvalgene anbefaler følgende emner og temaer:

Udvalgenes forslag til emner og temaer vil blive inkluderet som fokusområder i høringsperioden. Udvalgenes anbefalinger er vedlagt som bilag.

Høringsperiode

Det foreslås, at ændringsforslagene sendes i bred høring i perioden 4. februar - 24. april 2015, og at regionen anmoder Sundhedsstyrelsen om rådgivning i forhold til de foreslåede ændringer. Hvis en kommune har vanskeligt ved at afgive høringssvar inden den 24. april anmodes kommunen om at orientere regionen hurtigst muligt.

Forslagene til høringsinitiativer har været drøftet med Patientinddragelsesudvalget (PIU). Opsummering fra møde med PIU er vedlagt.

Med afsæt i erfaringer fra tidligere afholdte høringer samt patientinddragelsesudvalgets anbefalinger foreslås følgende høringsaktiviteter:

Alle høringssvar vil blive gjort tilgængelige på regionens hjemmeside i takt med, at administrationen modtager dem.

Vedlagt som bilag er en oversigt over høringsparter.

Godkendelse af revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

På baggrund af de input, der modtages i høringsperioden: både skriftlige høringssvar og de dialogbaserede høringssvar og bemærkninger, udarbejdes et forslag til en revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som forelægges regionsrådet med henblik på godkendelse den 16. juni 2015.

Implementering af ændringsforslagene

Forudsat at regionsrådet beslutter at gennemføre de beskrevne ændringer vil der i dialog med hospitalsdirektionerne og de relevante afdelingens ledelser blive fastlagt en implementeringsplan.

Der er en række interne afhængigheder, der skal tages hensyn til, når ændringsforslagene skal implementeres, og flere af ændringsforslagene kræver anlægstilpasninger for at kunne gennemføres. Det er derfor vigtigt med en koordineret implementering, hvor der sikres en aktiv involvering af alle berørte hospitalsdirektioner, afdelingsledelser og MED-udvalg.

Når revisionen er godkendt, vil der umiddelbart efter blive udarbejdet en plan for, hvilke initiativer der kan implementeres i 2016, samt afhængigheder ved øvrige flytninger og en beskrivelse af eventuelle afledte anlægsudgifter.

Alle ændringsforslag gennemføres i overensstemmelse med regionens personalepolitiske principper, og de ansvarlige hospitalsdirektioner vil sikre en tæt dialog med de relevante medarbejderudvalg og afdelingsledelser.

De personalepolitiske principper er vedtaget for at tydeliggøre personalepolitisk ordentlig og ligeværd mellem ansatte og enheder der fusionere eller deles, og skal bidrage til bedst mulige rammer for medarbejderne, når der sker organisatoriske forandringer. Alle organisationsændringer på regionens hospitaler skal tilrettelægges i overensstemmelse hermed.

Principperne er nogle en række normer for, hvordan man håndtere forandringsforløb, der kan indebære personalebesparelser, og hvor ansatte risikere at der må følge afskedigelser med forandringerne.

En tiltrædelse af indstillingerne indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Der udsendes en pressemeddelelse, når planen sendes i høring. Derudover så planlægges der de i sagen beskrevne høringsaktiviteter og alle høringssvar vil blive gjort tilgængelige på www.regionh.dk

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14013453

I forbindelse med vedtagelse af budget 2015, er det besluttet at etablere en ny akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital. Med henblik på gennemførelse af projektet, og som forudsat i budgetaftalen, indstilles med denne sag, at der bevilges 48 mio. kr. til rådgiverydelser, udførelse mv. finansieret af investeringsbudgettet fordelt med 29 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr i 2016.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Det er i forbindelse med budget 2015 besluttet, at der skal etableres nye rammer for akutmodtagelsen med observationssenge på Bornholms Hospital.

Akutmodtagelsen vil fremover omfatte 14 observationssenge, og vil dagligt skulle modtage ca. 20 patienter. Disse patienter bliver i dag indlagt på henholdsvis kirurgisk og medicinsk afdeling efter et kortvarigt ophold i akutmodtagelsen. De nye rammer for akutmodtagelsen vil kunne optimere mange patientforløb med såvel bedre behandlings- som patientoplevet kvalitet, idet observationssengene vil betyde, at patienterne i højere grad vil kunne færdigbehandles for den akutte tilstand i akutmodtagelsen.

Observationssengene planlægges etableret i umiddelbar tilslutning til Akutmodtagelsen, der ligger i nærheden af hospitalets hovedindgang, ambulanceport, heliport, intensiv samt radiologisk afdeling.

Fornyelsen etableres ved en tilbygning til den nuværende akutmodtagelse, og derudover vil der skulle foretages en række ombygninger i den nuværende akutmodtagelse samt i tilstødende lokaler.

Projektorganisationen har i tiden frem til denne bevillingsansøgning gennemført en række forundersøgelser og projektforberedelser. Herunder er der blandt andet gennemført en analyse med brugerproces for fastlæggelse af kvalificerede kapacitetsforudsætninger, patientforløb, nærhedskrav for lokaler og funktioner internt og i forhold til hospitalet i øvrigt samt en brugerproces med henblik på efterfølgende optimering af den øvrige sengemasse. Resultater fra analysen er medio januar 2015 leveret som en rapport, der skal anvendes af rådgiver til planlægning og udformning af nybyggeriet og ombygninger.

Endvidere har der været gennemført et udbud af totalrådgiverydelsen i 2014 og Region Hovedstaden har indgået kontrakt med ALECTIA A/S, der har tilknyttet aarhus arkitekterne a/s på arkitekt- og landskabsarkitektydelsen, som underrådgiver på opgaven.

Der er ligeledes foretaget forberedelser i forbindelse med et øget kapacitetsbehov for elforsyning og køling til nybyggeriet.

På grundlag heraf forelægges beslutning om iværksættelse af selve byggeprojektet til og med aflevering og 1-års eftersyn.

Med hensyn til de driftsmæssige konsekvenser forventes der at være besparelser på ca. 2 mio. kr. vedrørende samling af sengefunktioner i øvrigt til lokaler i nærheden af akutmodtagelsen, der kan indarbejdes i driftsbudgettet, når de nye fysiske rammer for akutmodtagelsen er ibrugtaget, dvs. med helårsvirkning fra 2017.

Ved siden af projektet vil der forud for den nævnte samling af sengefunktioner være istandsættelsesudgifter på 1-2 mio. kr. i 2016, der forudsættes disponeret af midler afsat til formålet på driftsbudgettet i 2016.

Byggeriet forventes at kunne stå klar til indflytning medio 2016.

Med sagen bevilges 48 mio. kr. fordelt med 29 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af byggeprojektet til og med aflevering og 1-års eftersyn. Beløbet finansieres af det i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb til projektet med 29 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr. i 2016.

Der er i forbindelse med budget 2015 for Region Hovedstaden afsat en ramme på i alt 50 mio. kr. til projektet, fordelt således:

De anførte 2 mio. kr. i 2014 blev bevilget af regionsrådet den 28. oktober 2014 til forundersøgelser, kvalificering af budget, detaljering af tidsplan samt forarbejder i øvrigt frem til udbud.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14009354

Der lægges op til regionsrådets beslutning om at gennemføre konvertering af fjernvarmeforsyningen af hospitalsfunktionen på Bispebjerg fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme som et OPP-projekt. Konverteringen skal gennemføres, da hovedstadens forsyningsselskab (HOFOR) omlægger forsyningen fra et dampbaseret til et varmtvandsbaseret system, der er mere energiøkononomisk.

Sagen har tidligere været forelagt forretningsudvalget og regionsrådet, som i februar 2011 bevilgede 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag til konvertering af fjernvarmeforsyningen fra damp til vand.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), V (1), i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: Ø (4).

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende tilført protokollen:

"Vi kan ikke acceptere den efterfølgende udlicitering af driftsopgaverne i forbindelse med konverteringen. Vi støtter meget op om at investere i energirenoveringer, der tjener sig selv ind gennem de efterfølgende besparelser."

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Baggrund for projektet

Varmeforsyningen af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers funktioner på Bispebjerg sker i dag via et dampbaseret fjernvarmenet placeret i terræn og i hospitalets trafik- og gangtunneler.

Københavns Kommune har besluttet, at dampbaseret fjernvarme til Bispebjerg ophører senest ved udgangen af år 2025. HOFOR har derfor udarbejdet en varmeplan, hvor konverteringen for hospitalet afsluttes inden udgangen af 2018.

HOFOR står for en stor del af omlægningen af forsyningsnettet frem til de på hospitalet beliggende ca. 30 varmecentraler, mens regionen skal forestå de resterende konverteringsarbejder vedrørende varmecentralerne og videre frem til brugerne.

Regionsrådet traf beslutning i februar 2011 om at iværksætte de forberedende arbejder til projektet. Da der er betydelige energibesparelser ved projektet, har projektet tidligere været forudsat lånefinansieret efter lånebekendtgørelsens regler herom, men anlægsudgifter til energibesparende projekter skal med økonomiaftalen for 2014 og 2015 medregnes som anlægsudgift, selvom de lånefinansieres.

Som oplyst i forbindelse med budgetbehandlingen er der ikke en afklaring af anlægsudgifter til dette projekt i budget 2015, idet projektet søges realiseret som et OPP-projekt, hvor anlægsudgiften afholdes af OPP-leverandøren og finansieres via KommuneLeasing, idet leasingkontrakten tilbagebetales over driftsbudgettet i en årrække, hvor energibesparelsen kan benyttes til finansiering af leasingafgiften.

Der ønskes derudover en OPP-løsning, da det forventes, at konstruktionen vil føre til en bedre ibrugtagning og drift af anlægget, da OPP-leverandøren som ansvarlig for konvertering og udformning af anlægget selv skal stå for den efterfølgende drift i en årrække.

Med OPP-konstruktionen skal regionen efter lånebekendtgørelsen deponere et beløb svarende til anlægsudgiften på en spærret konto i en årrække. Administrationen har i efteråret 2014 indsendt ansøgning om deponeringsfritagelse for tre OPP-projekter til iværksættelse i 2015, herunder nærværende projekt på Bispebjerg om fjernvarmekonvertering.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 17. december 2014 meddelt regionen, at der på baggrund af den planlagte finansieringsform (KommuneLeasing) ikke kan dispenseres fra deponeringsforpligtelsen. Men da der er flere fordele ved at gennemføre projektet som OPP-projekt, og da finansieringsformen med KommuneLeasing samtidig er væsentlig billigere end ved privat finansiering af etableringsudgifterne, lægges der med denne sag op til, at fjernvarmekonverteringen alligevel gennemføres som et OPP-projekt med finansiering via KommuneLeasing mod deponering af et beløb svarende til værdien af leasingaftalen.

Når regionens likviditet bindes ved deponeringen som beskrevet, vil det betyde, at den økonomiske fleksibilitet bliver tilsvarende mindre i deponeringsperioden. Det kan dog bemærkes, at regionens udgiftsmuligheder betinges af de økonomiske rammer, der aftales i de årlige økonomiaftaler, og at der ikke kan disponeres beløb til udgiftsformål ud over det aftalte.

Projektet

Projektet vil omfatte detailprojektering og gennemførelse af fjernvarmekonverteringen samt efterfølgende drift af anlægget i en årrække. Fjernvarmekonverteringen omfatter bla. konvertering af 30 varmecentraler på hospitalets område indeholdende brugsvands-, varme- og ventilationsanlæg samt demontering af eksisterende anlæg og dampledninger. Derudover omlægges el-forsyning i forbindelse med installation af nye maskiner m.v. Der vil også som led i konverteringen bla. skulle etableres ny opvarmning i eksisterende tunneler og en bygningsmæssig istandsættelse af de 30 varmecentraler mv. Hertil kommer projektering og tilsyn.

Ændringer på Centralvaskeriet i forbindelse med fjernvarmekonverteringen er dækket af en selvstændig sag, som tidligere er behandlet i regionsrådet ved møde i december 2009. Der vil på et kommende møde blive fremlagt forslag til ændring af løsningen for dette projekt i forhold til det oprindeligt forudsatte.

Projektets økonomi

De samlede udgifter til konvertering af fjernvarmeforsyningen til Bispebjerg fra damp til vand er opgjort til 61,4 mio. kr. fordelt på en anlægsinvestering på 56,0 mio. kr. og en driftsinvestering på 5,4 mio. kr. vedrørende forskellige anskaffelser og rådgivning.

Anlægsinvesteringen på 56,0 mio. kr. forudsættes finansieret ved aftale med KommuneLeasing, når OPP-leverandøren har opført anlægget. Region Hovedstaden skal deponere et tilsvarende beløb.

Med de aktuelle markedsrenter ville en alternativ konstruktion, hvor OPP-leverandøren selv finansierer anlægget, og hvor regionen tilbagebetaler opførelsesudgiften til leverandøren som led i OPP-kontrakten, være mellem 15 og 20 mio. kr. dyrere i totaludgift for regionen.

Med hensyn til driftsinvesteringen på 5,4 mio. kr. vil beløbet skulle afholdes af regionen og ikke som led i OPP-kontrakten.

Projektet vil medføre en årlig energibesparelse på ca. 3.000 kWh svarende til ca. 2,0 mio. kr. Projektet vil også medføre en besparelse på tilslutningsafgiften til fjernvarmeselskabet på ca. 2,0 mio. kr. pr. år, ligesom der må regnes med øgede driftsudgifter i leasingperioden (0,1 mio. kr.).

Udgiften på 5,4 mio. kr. til indkøb af nyt udstyr og bygherrerådgivning afholdes med 1 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017 samt 0,4 mio. kr. i 2018. Udgifterne finansieres af renoveringspuljen på driftsbudgettet med de anførte beløb i de pågældende år.

Beløbet på 56,0 mio. kr. til deponering finansieres af kassebeholdningen. Beløbet frigives med 1/25 årligt frem til udløbet af leasingperioden, hvor restbeløbet frigives.

Nettobesparelsen på 3,9 mio. kr. pr. år anvendes til finansiering af leasingkontrakten, som forventes at løbe i ca. 15 år. Herefter kan besparelsen anvendes til andre formål på driftsbudgettet.

Der planlægges en pressemeddelelse.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen/ Torben Hedegaard Jensen

14013497

Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre gennemføres i perioden 2012 til 2021, og det samlede budget er 1.450 mio. kr. (pl-09). Budgettet fordeler sig med 920 mio. kr. til nybyggeri og 530 mio. kr. til ombygning af eksisterende bygninger, heriblandt ombygning af sengestuer.

På regionsrådsmødet den 29. oktober 2013 godkendte regionsrådet en investeringsbevilling på seks mio. kr. til udarbejdelse af forslag til nye patientmodtagelser og ombygning af sengestuer i sengebygninger, samt gennemførelse af et pilotprojekt for dette. Der er i alt budgetteret med 266 mio. kr. (pl-15) til ombygning af sengestuer, og der ansøges om forhøjelse af den eksisterende bevilling med 260 mio. kr. (pl-15).

Projektorganisationen for Nyt Hospital Hvidovre har nu gennemført pilotprojektet, og ønsker at få frigivet det resterende afsatte budget til ombygningsprojektet. Projektet forventes udbudt i foråret 2015 og gennemført i periode 2015 til 2020.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Gennemførelse af pilotprojekt

Der er gennemført et pilotprojekt i efteråret 2014 vedrørende ombygning af fire-sengsstuer til en og to-sengs patientværelser. Formålet med pilotprojektet var, at konkretisere de tanker bag omdannelse af sengestuer, der lå til grund for ansøgningen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og dermed bag det endelige tilsagn fra ekspertpanelet fra 2013. Endvidere var tanken at forsøge at gennemføre ombygningen i et afsnit med fuld drift, da en hindring ellers ville være, at ombygningen først kunne ske fra omkring 2018, når nybyggeriet efterhånden nærmede sig sin færdiggørelse af de nye sengeafsnit.

Hovedidéen og konceptet bag pilotprojektet har været, at foretage ombygningerne i sammenhæng med blandt andet vagtrum i sengeafsnittene, og måske allervigtigst, at få etableret nye Patientmodtagelser på reposerne i de fire sengebygninger. Der er på nuværende tidspunkt ombygget i ét afsnit (Gyn Obs. sengehus 4), som udgør ca 1/16 del af det samlede projekt, som altså vil være en lang række næsten ens gentagelser af pilotprojektet.

Den ombyggede fire-sengsstue til to-sengs patientværelse blev indviet i december 2014, og dermed er der skabt en prototype og reference for de efterfølgende mange ombygninger der skal gennemføres. Der er deruodver også blevet skabt mulighed for tagterrasser på reposerne og dermed mulighed for, at patienter og pårørende med ærinde på sengeafsnittene, kan få lejlighed til at komme ud i frisk luft direkte fra reposerne, og tillige få mulighed for at nyde udsigten til taghaverne over ambulatorieetagen.

Hvis forhøjelsen af den eksisterende bevilling godkendes, forventes projektet udbudt i foråret 2015, mens selve ombygningen af sengestuerne vil ske i perioden 2015 til 2020.

Den politiske følgegruppe

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Hvidovre blev skriftligt orienteret om nærværende sag den 16. januar 2015.

Udgifter ved forhøjelsen på 260 mio. kr. af den eksisterende bevilling fordeler sig således:

mio. kr. (pl-15)

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

15000328

Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der vil blive igangsat for at følge op på strategien. Administrationen har udarbejdet et udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som forelægges til godkendelse, før det ultimo februar afsendes til lovpligtige høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2014. Udarbejdelse af handlingsplanen med nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer vil ske i foråret 2015.

Miljø- og trafikudvalget har særlig faglig interesse i effektiv og bæredygtig mobilitet samt grøn og smart vækst, mens erhvervs- og vækstudvalget har ansvaret for den samlede vækst- og udviklingsstrategi. Miljø- og trafikudvalget har derfor afgivet en udtalelse til brug for erhvervs- og vækstudvalgets behandling af sagen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi godkendes med henblik på høring i

Danmarks Vækstråd 12. marts 2015, herunder for så vidt angår effektiv og bæredygtig mobilitet

samt grøn og smart vækst, som anbefalet af miljø- og trafikudvalget, og

2. at regionsrådsformanden på baggrund af høringssvaret fra Danmarks Vækstråd bemyndiges til at

godkende eventuelle ændringer forud for den offentlige høring fra 27. april til 19. juni 2015.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:

For stemte: A (2), B (1), C (1), F (1), O (1) og V (2), i alt 8.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 9.

Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet.

Mindretalsudtalelse fra Tormod Olsen (Ø): ”På trods af rigtig mange gode hensigter, mener vi ikke, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi er helt i overensstemmelse med Enhedslistens politik. Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP, og vi mener der mangler initiativer omkring organisering af udsatte arbejdsmarkeder og socialøkonomiske virksomheder. Dertil er vi urolige over for vejudbygninger som løsning på de trafikale udfordringer.”

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (2), C (2) og V (2), i alt 6.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 7.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Mindretalsudtalelse fra Marianne Frederik (Ø): ”På trods af rigtig mange gode hensigter, mener vi ikke, at Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi er helt i overensstemmelse med Enhedslistens politik. Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP, og vi mener der mangler initiativer omkring organisering af udsatte arbejdsmarkeder og socialøkonomiske virksomheder. Dertil er vi urolige over for vejudbygninger som løsning på de trafikale udfordringer.”

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), V (1), i alt 11.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Der var omdelt ændringsforslag til bilag 1 stillet af Enhedslisten.　

"1. Side 16:

Under overskriften "Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen".

I stedet for sætningen: "Der er behov for flere veje" skal der stå: "Der er behov for at fjerne overflødig trafik."

Forslag:

Slette linjen: Der er behov for flere veje

I stedet indsættes: "Der er behov for at fjerne overflødig trafik, behov for flere investeringer i letbaner,……"

Begrundelse:

Det vil være i overensstemmelse med den overordnede overskrift om effektiv og bæredygtig mobilitet.

2. Side 20:

Tilføjelse til sidst i afsnittet under overskriften: "Styrket offentligt privat samarbejde".

Forslag til tilføjelse: Det skal dog være et ligeligt samarbejde, hvor det offentlige ikke underlægges privatøkonomiske særinteresser, og hvor det offentlige kan profitere på lige vilkår med den private part med henblik på øget forskning og udvikling."

3. Side 21 og 23:

Følgende sætninger slettes:

"Mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020."

"Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse."

Begrundelse:

I dag starter næsten 95% af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. Problemet er det store frafald især på erhvervsuddannelserne, og de mange unge der ikke får en ungdomsuddannelse, derfor skal der fokuseres på det, og ikke nødvendigvis hvor stor en andel der optages på erhvervsuddannelserne. I dag er der arbejdsløshed især blandt de ufaglærte og blandt dem med erhvervsuddannelse.

4. Side 16 og side 29:

CO2 neutralitetsmålene for henholdsvis "2040" og "2035" ændres til "2030".

Begrundelse:

Når Københavns Kommune har sat målet til 2025, må det kunne lades sig gøre for Regionen ca. 5 år senere.

5. Side 22 og s. 27:

Den sidste pind om offentlig-privat partnerskab slettes.

Begrundelse:

Med offentligt-privat partnerskab er det ikke den offentlige sektor, der får gavn af udviklingen, men de private økonomiske særinteresser der bliver styrende.

6. Side 37:

Følgende sætninger slettes: Der er inden 2018 etableret en fælles kommunal og regional data-hub i Greater Copenhagen, der formidler offentlige data til private aktører, der igen sikrer kommercialisering.

Begrundelse:

Det kan være godt at samarbejde på tværs af offentlige virksomheder og forvaltninger om smarte, bedre og grønne bæredygtige løsninger. Men det må besluttes politisk, hvilke data der skal videreformidles til private aktører. Det skal ikke ske automatisk.

Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag under afstemning under et:

For stemte: Ø (4).

Imod stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

Enhedslistens ændringsforslag var herefter forkastet.

Formanden satte herefter forretningsudvalgets indstilling under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: Ø (4).

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Baggrund

Udkastet til den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygger på analyser af regionens erhvervsmæssige styrkepositioner og udfordringer samt et diskussionsoplæg, der har været drøftet på dialogmøder med virksomheder, universiteter, interesseorganisationer m.fl. Desuden er der afholdt ReVUS-seminar med Vækstforum den 25. juni 2014 og møder med flere af regionens kommuner. Formålet med den omfattende dialogproces er at skabe grundlag for, at ReVUS samler kommuner, universiteter og virksomheder om fælles målsætninger for hele regionen, som der er bredt ejerskab til, samt at der igangsættes fælles større satsninger.

Politisk proces

Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi bliver behandlet i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015. Derefter behandler forretningsudvalget udkastet, og den 3. februar drøftes det i regionsrådet. Herefter justeres udkastet på baggrund af drøftelserne, hvorefter det sendes til høring i Danmarks Vækstråd, som behandler udkastet den 12. marts 2015. Vækstforum afgiver bemærkninger til formanden den 9. marts 2015, således at formanden har mulighed for at tage Vækstforums bemærkninger med til høringen i Danmarks Vækstråd. Administrantionen afsender udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi til Danmarks Vækstråd ultimo februar 2015, senest 14 dage før mødet den 12. marts 2015.

Datoer for behandling af udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi frem mod endelig godkendelse fremgår af bilag 3.

Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Det foreslås, at Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi (bilag 1) bliver en kort og fokuseret strategi, der samler kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter om fælles politiske mål og fælles indsatser. Med udgangspunkt i regionens styrkepositioner og udfordringer i forhold til vækst og udvikling, er der udvalgt fire strategiske temaer og to rammevilkår, der fokuserer regionens erhvervs- og udviklingsarbejde i de kommende år. Ved at sætte ind på disse områder, bidrages der til at nå målsætningerne om at udvikle ekspansive vidensmiljøer, en grøn og innovativ metropol samt stærk infrastruktur. Dermed sikres de bedste betingelser for at skabe en attraktiv metropol med høj vækst og livskvalitet.

De to rammevilkår er:

De fire væksttemaer er:

Hvert tema indeholder forslag til konkrete initiativer, der bidrager til udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har med budget 2015 afsat 40 mio. kr. om året over de næste fire år. Nogle initiativer igangsættes umiddelbart efter vedtagelsen af strategien i september 2015, mens andre kræver mere forarbejde og vil kunne igangsættes inden for få år. Initiativerne er udvalgt med udgangspunkt i målsætningerne inden for hvert tema. Det er ambitionen, at strategien udmøntes gennem store fælles markante satsninger, der skaber effekt på vækst og udvikling i hovedstadsregionen.

Ud over den forelagte strategi (bilag 1), vil der blive udarbejdet en handlingsplan med nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer i foråret 2015. Bilag 2 viser et eksempel på en beskrivelse af et initiativ.

Tæt samarbejde om implementering

Det er et fundament for udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at den samler kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter omkring fælles politiske mål. Strategien skal imødekomme de udfordringer og behov, som aktørerne i regionen vurderer som afgørende for hovedstadsregionens vækst og udvikling. Derfor har administrationen gennemført en række dialogmøder med kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter (bilag 4) foruden drøftelser i Vækstforum Hovedstaden, erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget, foretningsudvalget, regionsrådet, Kommunekontaktråd Hovedstaden (KKR) samt kommunaldirektørerne for alle 29 kommuner, Klimapolitisk Forum, Administrativt Klimaforum og embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse under KKR i løbet af 2014.

Tilbagemeldinger fra kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter viser opbakning til en fælles, fokuseret og ambitiøs strategi for regionens udvikling, samt opbakning til at fokusere på regionens styrkepositioner på sund, grøn, kreativ og smart vækst. Der er et stort ønske om færre, men større fælles og mere fokuserede satsninger inden for centrale regionale udfordringer, som parterne kan samles om.

Den videre proces

Arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi er inddelt i tre faser, som fremgår af bilag 4:

Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august-september 2014)

Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af første udkast til ReVUS (oktober 2014-marts 2015)

Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (marts-september 2015)

Fase 2 dækker oktober til marts 2015. Udkast til ReVUS forventes godkendt i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015. Den 9. marts 2015 kommenterer Vækstforum udkastet til ReVUS. På baggrund af høringssvaret fra Danmarks Vækstråd udarbejdes en tilrettet version af ReVUS, som foreslås godkendt af regionsrådsformanden forud for den offentlige høring 27. april til 19. juni 2015. Forud for høringen i Danmarks Vækstråd kan der blive behov for, at administrationen laver mindre redaktionelle rettelser i strategien i samspil med regionsrådsformanden.

Fase 3 dækker marts til september 2015. I den offentlige høringsfase, som forventes at vare fra 27. april til 19. juni 2015, er den regionale vækst- og udviklingsstrategi offentligt tilgængelig, og det vil være muligt at indgå i dialog med interessenter om strategien. Efter den offentlige høring indarbejdes høringssvarene i ReVUS, hvorefter den forelægges til godkendelse hos erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget i september, forretningsudvalget den 15. september 2015, regionsrådet den 22. september 2015 og Vækstforum den 23. september 2015.

Dialogarrangementer i forbindelse med den offentlige høring og lancering af ReVUS

Erhvervs- og vækstudvalget har bedt om, at der planlægges dialogaktiviteter i forbindelse med den offentlige høring af ReVUS fra 27. april til 19. juni 2015. På mødet i erhvervs- og vækstudvalget den 2. december 2014 blev det præciseret, at målgruppen for ReVUS primært er kommuner, universiteter og virksomheder. Der vil blive udarbejdet en pixi-udgave, som er målrettet borgerne. Administrationen foreslår, at der arrangeres to events med udgangspunkt i vækst og livskvalitet i offentlighedsperioden, hvor udvalgene får mulighed for at komme i dialog med interessenter. Vækstarrangementet foreslås at have fokus på kommuner, universiteter og virksomheder, mens arrangementet om livskvalitet foreslås en borgerrettet vinkel.

Dialogaktiviteterne skal sikre en politisk platform for drøftelse af regionens visioner på det regionale udviklingsområde samt øget kendskab til regionens indsats inden for vækst og udvikling hos borgerne. Tidligere erfaringer har vist, at den mest givtige debat skabes gennem tematiserede drøftelser om konkrete udfordringer og initiativer ved event-prægede arrangementer.

Endvidere har der tidligere været gode erfaringer med lanceringskonferencer. Der planlægges derfor en lanceringskonference i forbindelse med vedtagelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i september 2015.

Administrationen foreslår derfor, at der afholdes to større dialogarrangementer i offentlighedsperioden og en lanceringskonference i forbindelse med vedtagelsen af ReVUS. Administrationen vil arbejde videre med et oplæg til dialogmøder og lanceringsarrangementer, som vil blive præsenteret for erhvervs- og vækstudvalget den 24. marts 2015.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges en kommunikationsindsats i tilknytning til høringen og lancering i forbindelse med godkendelse af ReVUS.

Forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi behandles parrallelt i erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015. Endvidere behandles sagen af forretningsudvalget den 27. januar 2015 og af regionsrådet den 3. februar 2015. Vækstforum Hovedstaden drøfter forslag til ReVUS den 9. marts 2015.

14003529

Copenhagen Capacity arrangerer hvert år sammen med Malmø Stad en fælles markedsføringsstand på den største europæiske ejendoms- og investeringsmesse, MIPIM (le Marché International des Professionnels de l'immobilier). Flere kommuner, Region Sjælland og række private parter bidrager aktivt til standen. Regionsrådsrådet er igen i år inviteret til at åbne standen sammen med Malmø og Københavns Kommune, og til at deltage i de arrangementer, der afvikles for at tiltrække investeringer til ejendomsmarkedet og til byudviklingsprojekter i Greater Copenhagen. MIPIM afvikles den 10. til 13. marts 2015. Der er behov for at afklare regionsrådets politiske deltagelse på MIPIM.

Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Formålet med deltagelse på MIPIM-messen er at styrke markedsføringen af Greater Copenhagen som et attraktivt område for udenlandske aktører at investere og arbejde i. Region Hovedstaden kan via en fokuseret markedsføring af sine erhvervsmæssige styrkepositioner, videnmiljøer og andre kvaliteter og særkender skærpe sin position i den globale konkurrence og tiltrække investeringer.

På messen har regioner og byer som for eksempel Hamborg, London og Stockholm hver en messestand, hvor lokale myndigheder sammen med regionens virksomheder og udviklingsselskaber markedsfører sine udviklingsmuligheder og projekter. Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune (Vidensbyen), Copenhagen Capacity og øvrige offentlige og private partnere anvender således MIPIM-messen og deres fælles stand til at styrke og markedsføre Greater Copenhagen internationalt. Målet er at styrke Greater Copenhagens internationale profil og tiltrække udenlandske investeringer. MIPIM-standen indgår som en del af regionsrådets resultatkontrakt med Copenhagen Capacity.

På standen er Region Hovedstaden repræsenteret på interaktive skærme med præsentationer og film af hospitalsbyggerierne. Der er særligt fokus på Nyt Hospital Nordsjælland, der i år vil indgå i en af messens arkitekturkonkurrencer. Det er netop de store investeringer i bygge- og anlægsopgaver samt befolkningsvæksten der gør, at Greater Copenhagen er attraktiv for internationale investorer.

Messen anvendes også til at lancere den nye Investorportal rettet mod potentielle, udenlandske investorer med interesse for de kommende års store bygge- og infrastrukturprojekter i Greater Copenhagen-området. Investorportalen drives af Copenhagen Capacity som en del af den nye resultatkontrakt med Region Hovedstaden, og er en af de konkrete aktiviteter i Greater Copenhagen-samarbejdet om øget vækst og fælles branding mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR (Kommunekontaktrådet) Hovedstaden, KKR Sjælland og Københavns Kommune.

Det er forhåbningen, at også Region Skåne ønsker at træde ind i Greater Copenhagen-samarbejdet og i en fremtidig, fælles branding – herunder en egentlig ’Greater Copenhagen’ MIPIM-stand fra 2016.

Administrationen vurderer, at deltagelse i MIPIM er en god anledning for regionsrådet til at signalere, at regioner og kommuner står sammen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, og at der bakkes op om at etablere en fælles markedsføringsplatform for Greater Copenhagen.

Det er planlagt, at udvalgsformændene deltager i en række events på standen, herunder være med til at lancere Investorportalen, møde standens partnere fra den danske ejendoms- og developerbranche og indgå i drøftelser med investorer på møder.

Udvalgsformand for erhvervs- og vækstudvalget, Lars Gaardhøj, vil deltage i MIPIM-messen den 10.-11. marts 2015 og udvalgsformand for miljø- og trafikudvalget, Jens Mandrup, vil deltage i MIPIM-messen den 11.-13. marts 2015. For at forberede aktiviteterne foreslås udvalgsformændene ledsaget af tre embedsmænd fra Center for Regional Udvikling. Deltagelse af centrets direktør og faglig ansvarlig enhedschef skal sikre den fremadrettede, strategiske forankring i Region Hovedstaden af de kontakter og projektmuligheder for tiltrækning af internationale investeringer, der er MIPIM-deltagelsens omdrejningspunkt. Endelig deltager en medarbejder for at varetage den praktiske koordination af fælles events med Københavns Kommune og øvrige partnere på staden og for at sikre afvikling af bilaterale møder med danske og udenlandske offentlige og private samarbejdspartnere.

Deltagelse på MIPIM-messen estimeres til ca. 15.000 kr. pr. deltager. Udgifterne dækker fly, adgang til messen og deltagelse i messe-aktiviteter, hotel, forplejning og lokal transport. Udgifter afholdes inden for rammerne af henholdsvis politikerkontoen og det administrative budget.

På MIPIM-standen fremvises film og andet markedsføringsmateriale om de nye hospitalsbyggerier med særligt fokus på Nyt Hospital Nordsjælland, der indgår i én af messens arkitekturkonkurrencer. På messen lanceres ’Greater Copenhagen’-samarbejdets nye Investorportal rettet mod potentielle, udenlandske investorer i områdets kommende, store bygge- og infrastrukturprojekter.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og i regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15000899

I budgetaftalen for 2015 "Vi bygger fremtiden" er der afsat 10 mio. kr. til igangsættelse og udvikling af nye løsninger i den kollektive trafik. Målet er at finde nye løsninger på trænselsproblematikken i regionen, blandt andet ved at følge op på erfaringer med bedre mobilitetsplanlægning, herunder bedre tilgængelighed til hospitalerne. Med fokus på dette, har administrationen, i samarbejde med Movia, beskrevet hvorledes der opnås bedst fremkommelighed og mindsket trængsel for de afsatte midler, med fokus på både mobilitetsplanlægning, hospitalstrængsel og tilgængelighed.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende prioriteringen af nye løsninger indenfor kollektiv trafik med følgende fire projekter:

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at udmønte 10 mio. kr. til prioriteringen af nye løsninger indenfor kollektiv trafik.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 20. janaur 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Lars Gaardhøj (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Administrationen har i dialog med Movia udarbejdet forslag til nye tiltag indenfor kollektiv trafik, der kan bidrage til at reducere trængslen og forbedre fremkommeligheden for regionens busser. Projekterne er særligt interessante at gennemføre i 2015, da staten har afsat en pulje til forbedring af den kollektive trafik i hovedstadsregionen. Puljen er på 50 mio. kr. og dækker op til 50 % medfinansiering af konkrete projekter. Administrationen foreslår, at der udmøntes 10 mio. kr. i 2015 jf. budgetaftalen til gennemførelse af nedenstående projekter.

Alle projekter vil bidrage til at busserne kommer hurtigere frem, hvilket medfører lavere driftsudgifter. Investeringerne forventes dermed at blive tjent hjem gennem billigere busdrift.

De tiltag som er peget på, er tidligere identificeret af Movia som værende tiltag med en fornuftig rejsetidsforbedring vurderet i forhold til omkostningen. Der er dermed desuden tale om en økonomisk gevinst, både i form af mindsket køretid samt øgede passagerindtægter, og udvælgelsen er sket med henblik på at få midlerne til at give så stor passagergevinst som muligt, og skære så meget af rejsetiden af som muligt.

Beløbene angiver regionens finansieringsandel af de udvalgte projekter og kan således alle gennemføres under forudsætning af statslig medfinansiering. Hvis ikke der opnås statslig medfinansiering vil ikke alle projekter kunne gennemføres. Her vil der blive foretaget en prioritering, hvor tiltag på linje 150S bliver prioriteret, og de resterende midler vil blive prioriteret til enten tiltag på linje 400S eller 500S, hvor der opnås bedste rejsetidsforbedring for midlerne, med det formål at opnå en så stor rejsetidsbesparelse at der kan spares en bus på den pågældende linje. Mobilitetstiltagene og udviklingsprojektet på linje 300S gennemføres uanset, og er uafhænige af fremkommelighedspuljens bevilling.

Endelig arbejdsdeling på fremkommelighedstiltag for linje 400S og 500S mellem Movia, Region Hovedstaden og de involverede kommuner er endnu ikke afklaret. Der lægges op til en arbejdsdeling, hvor kommunerne er ansvarlige for udførsel af tiltag, Region Hovedstaden for ansøgning til fremkommelighedspuljen, mens Movia bistår med projektarbejde og teknisk assistance. Der arbejdes videre med at definere denne arbejdsdeling.

De forskellige tiltag passer godt sammen i forhold til budgetaftalen for 2015, hvor fokus er på at finde nye løsninger indenfor kollektiv trafik til at skabe bedre fremkommelighed, mindsket trængsel, med fokus på mobilitetsplanlægning og til at medvirke til bedre fremkommelighed ved hospitalerne. De regionale linjer 400S, 500S og 150S har mere end 10 mio. årlige påstigere, og en bedre fremkommelighed og hurtigere rejse vil medvirke til at flytte passagerer fra bilen til den kollektive trafik og mindske trængslen ved de transportkorridorer, som i dag er særligt ramt i myldretiden.

Et fokus på mobilitetsplanlægning og kommunikation vil gøre at den forbedrede rejsetid kan kommunikeres klarere til særligt de virksomheder, hvor medarbejderne vil kunne opleve en forbedret rejsetid. Ligeledes vil udviklingsprojektet på linje 300S og 330E kunne skabe en hurtigere og mere effektiv linje, med fokus på, at linjen kan tilpasses til letbanen og passagerne kan opleve et samlet løft i den kollektive trafik i Ring 3 transportkorridoren. Yderligere vil udviklingsprojektet anvendes til at implementere nye metoder til dynamisk overvågning af driftsdata, som vil kunne benyttes fremadrettet, også på andre linjer. Særligt ved Herlev og Glostrup Hospital er trængslen tung i myldretiden, og projekterne vil være medvirkende til at mindske denne.

Den samlede udgift på 10 mio. kr. til prioriteringen af nye løsninger indenfor kollektiv trafik er afsat i budgetaftalen 2015 "Vi bygger fremtiden" under det regionale udviklingsområde.

Det er hensigten at de store tiltag, der udføres skal kommunikeres i forbindelse med lancering, eventuelt i samarbejde med Movias presseafdeling, men det er ikke endeligt planlagt.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15000101

Region Hovedstaden har muligheden for at gå med som partner i et nyt internationalt infrastrukturprojekt. Projektet, GREAT (Green Regions with Alternative fuels for Transport), igangsættes for at sætte handling bag ordene i den politiske strategi for STRING fra november 2013: "Green Growth in STRING". Formålet med projektet er at skabe en transportkorridor med mulighed for at hurtig-oplade elbiler samt tanke gas og brint. Korridoren strækker sig fra Hamborg til Oslo - via hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har desuden et mål om at blive en grøn og innovativ metropol, CO2 er kongeindikator for dette mål. Det er et mål, som projektet understøtter ved at fremme klimavenlig transport.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende at Region Hovedstaden indgår som partner i projektet, og

2. at godkende udmøntningen af 1 mio. kr. som medfinansiering af projektet fra 2016-2019.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Lars Gaardhøj (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Politisk forum for STRING-samarbejdet imellem regioner og byer i Nordtyskland og Øresundsregionen besluttede i september 2014 at udarbejde en ansøgning til EU CEF (Connection Europe Facility). Ansøgningsfristen for projekter til CEF er den 26. februar 2015.

Det internationale infrastrukturprojekt, som Region Hovedstaden kan gå med som partner i, har til formål at skabe en transportkorridor fra Oslo i nord til Hamborg i syd med el-ladestandere og stationer med alternative brændstoffer. Det er et fire-årigt projekt med forventet opstart i 2016 og skal implementeres i samarbejde imellem offentlige myndigheder, universiteter og virksomheder.

Projektet er nævnt under temaet grøn mobilitet i STRING's strategi for grøn vækst: 'Green Growth in STRING' fra november 2013. Projektet kaldes i strategien for 'Ecofriendly Highway' men har siden hen skiftet navn til 'GREAT'.

Region Hovedstaden har været projektleder på opgaven med at udarbejde ansøgningen. Det er sket i tæt samarbejde med de andre STRING partnere og STRING sekretariatet. Korridorprojektet har fået navnet GREAT, som står for Green Regions with Alternative fuels for Transport. Målet er at skabe bæredygtig mobilitet gennem hele korridoren.

GREAT vil blive den første korridor (af de 9 TEN-T multimodal Core Network Corridors, udpeget af EU), der lever fuldt ud op til det nye EU direktiv for alternative brændstoffer (Alternative fuels Directive 2014) og dermed giver borgere, turister og erhvervsliv mulighed for at transportere sig fra Oslo til Hamborg på el og alternativ brændstof. Korridoren er allerede forsynet med muligheder for at lade op med el og tanke brint samt flydende og komprimeret naturgas (LNG/CNG). Der er dog forsat huller på strækningen. GREAT projektet vil lukke disse huller igennem et offentligt-privat partnerskab. Private investorer indgår derfor som partnere i projektet.

Parallelt med udbygningen af GREAT korridoren vil der blive arbejdet med implementeringsstrategi, brugeranalyser, businesscase og politisk arbejde. Det skal sikre, at slutbrugerne, så snart infrastrukturen er på plads, får kendskab til de nye muligheder for at køre fossilfrit. Investeringerne bliver kommunikeret tydeligt ud til slutbrugerne for at sikre at elbiler og køretøjer drevet af andre alternative brændstoffer tager markedsandele fra de fossile køretøjer.

Målet er:

Et fokus i projektet bliver at skabe ens betalingsløsninger på tværs af landegrænser samt en fælles tværnational strategi. Det er centralt for projektets succes at få nedbrudt de nationale barrierer i forbindelse med GREAT korridoren. Derfor er et fælles politisk engagement med deltagelse af alle STRING regionerne vigtigt.

Budget

Projektøkonomien er først endeligt afklaret tæt på ansøgningsfristen i slutningen af februar 2015.

Men administrationen forventer, at det samlede projektbudget løber op i 12-15 mio. euro, afhængigt af hvor mange private investorer, som går med i projektet. Anlægs- og infrastrukturdelen bliver finansieret af de private partnere. Infrastrukturinvesteringerne forventes at løbe op i cirka 70 % af projektsummen og de resterende cirka 30 % går til fællesudgifter (projektledelse og -administration samt kommunikation).

Alle regioner bidrager økonomisk ligeligt med antal årsværk i projektet. På nuværende tidspunkt, har det ikke været muligt for Københavns Kommune og Hamborg at finde økonomisk bidrag til projektet. Der arbejdes fortsat på at finde midler, så alle regioner kan bidrage ligeligt til projektet inden ansøgningsfristen ultimo februar 2015. Det årlige bidrag per region vil udgøre ca. 35.000 euro (cirka 260.000 kr.) samt et halvt årsværk for hvert af de fire projektår, da Region Halland og Region Västra Götaland har sagt ja til at indgå i projektet med samme økonomiske vilkår som Region Hovedstaden. Hvis Københavns Kommune og Hamborg ikke finder økonmiske midler til projektet vil de ikke få samme beslutningskompetence som de andre regioner i samarbejdet, men vil indgå som suppportpartnere fremfor beslutningspartnere. For hver af de seks beslutningsregioner svarer det til en årlig omkostning for hver region på knap 60.000 euro. Det suppleres med 50 % oveni fra EU CEF, som vil indgå i det samlede budget for GREAT projektet.

Regionernes midler vil primært gå til fællesudgifterne (projektledelse og -administration samt kommunikation). Denne del forventes at beløbe sig til 4.05 mio. euro eller cirka 30 % af projektsummen. De private partnere forventes at bidrage med cirka 50 % og de offentlige partnere med cirka 50 % til denne del. Desuden vil regionernes bidrag gå til politiske sager, udvikling af businesscases og evaluering.

Partnere i GREAT

Der er tale om et markant offentligt/privat partnerskab, hvor de private partnere leverer 'hardware' fx. hurtig-ladere til elbiler, gas- og hydrogenstationer. Andelen af privat kapital i projektet er forholdsvis stort (cirka 70 %).

Den videre proces

Region Skåne overtager lead rollen fra Region Hovedstaden i forbindelse med at arbejdet med ansøgningen afsluttes primo 2015. Region Hovedstaden rolle i GREAT projektet vil fremover være på lige fod med de andre STRING partnere. Efter ansøgningen er sendt til CEF den 26. februar 2015, vil der være en del mindre direkte aktivitet i tilknytning til projektet. Svar på ansøgningen forventes at være kendt i 2. halvår af 2015. Projektet opstartes i januar 2016, såfremt der opnås medfinansiering fra EU CEF.

Projektet opstarter i 2016 hvorfor finansieringen på 1 mio. kr. fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling ligeledes ligger i 2016.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14013914

Regionsrådet besluttede den 4. februar 2014 at iværksætte to eksterne evalueringer af enstrenget og visiteret akutsystem. Arbejdet med disse evalueringer er nu afsluttet. Med henblik på at følge op på evalueringernes anbefalinger forelægges disse til brug for en samlet politisk drøftelse i regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Der var omdelt følgende ændringsforslag stillet af Socialdemokraterne, Venstre, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF:

"a) at tage rapporterne fra KORA og COWI til efterretning,

b) at konstatere, at der allerede er taget en række tiltag efter evalueringen er afsluttet for at øge bemandingen, sikre kvaliteten i det enstrengede akutsystem, samt forbedre samarbejdet og kommunikationen internt mellem akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne,

c) at bede om en status på de initiativer, der umiddelbart kan tages i forlængelse af evalueringerne ift. oprettelsen af delestillinger, analysere muligheder og barrierer for optimal rekruttering, sikre det rette niveau for hjemmebesøg, og iværksætte en systematisk erfaringsopsamling på børneafdelingerne og akutmodtagelserne ift. arbejdsgange og den fysiske indretning, styrke kommunikationen til borgerne samt forenkle IT-systemerne,

d) at anmode Sundhedsudvalget om, at arbejde videre med tiltag, der kan styrke kvaliteten og servicemålene, samt sikre en klar opgaveafgrænsning i det enstrengede akutsystem (EVA)."

Formanden satte ændringsforslagets punkt a) under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4), V (8) og Ø (4), i alt 40.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

Ændringsforslagets punkt a) var herefter godkendt.

Formanden satte herefter ændringsforslagets punkt b), c) og d) under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), F (2), V (8) og Ø (4), i alt 30.

Imod stemte: C (5), I (1) og O (4), i alt 10.

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

Ændringsforslagets punkt a), b) og c) var herefter godkendt.

Der var omdelt følgende ændringsforslag stillet af Det Konservative Folkeparti:

"Det Konservative Folkeparti vurderer, at det er af afgørende betydning for at få et velfungerende enstrenget visiteret akutsystem, at der indgås en aftale med de praktiserende lægers organisation i Hovedstaden - hurtigst muligt! Dette påpeger de seneste evalueringer fra COWI og KORA også.

Derfor mener vi, at det er vigtigt, at det er et samlet regionsrådsråd der involveres i dialogen med PLO. Derfor foreslår vi, at hvert parti tilbydes at stille med én repræsentant i den gruppe som skal fortage dialogen med PLO Hovedstaden."

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:

For stemte: B (3), C (5), I (1) og O (4), i alt 13.

Imod stemte: A (13), F (2), V (8) og Ø (4), i alt 27.

Undlod at stemme: 0.

I alt 40

Ændringsforslaget var herefter forkastet.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Den første evaluering vedrører planlægningen og implementeringen frem til 1. april 2014, som blev udført af COWI og drøftet i regionsrådet den 18. november 2014. Den anden evaluering, der vedrører perioden 1. april – 1. oktober 2014, er udført af KORA, og har skullet belyse, hvor der fremadrettet vil være behov for justeringer og optimeringer i organiseringen af det enstrengede og visiterede akutsystem.

KORA konstaterer, at regionen har igangsat en række initiativer for at løse problemer og styrke driften af enstrenget og visiteret akutsystem, men at regionen fortsat ikke lever op til de fastsatte servicemål for Akuttelefonen 1813. Med henblik på at give anbefalinger til forbedringen af det enstrengede og visiterede akutsystem indeholder KORAs evaluering en række udviklingspotentialer.

Regionsrådet besluttede den 18. november 2014 at lade læringspunkterne fra COWIs evaluering indgå i den videre proces med opfølgning på KORAs evaluering, således at der forelægges et samlet grundlag for at drøfte, hvilke beslutningsoplæg administrationen skal udarbejde til brug for opfølgningen på evalueringerne og den videre politiske stillingtagen til evt. tilpasninger eller justeringer i det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder om der skal foretages justeringer i servicemål og om der kan opsættes målbare kvalitetsmål for det enstrengede visiterede akutsystem.

Administrationen har udarbejdet et bilag, som sammenfatter COWIs og KORAs anbefalinger, og som samtidig samler op på initiativer, som regionen allerede har iværksat for at styrke det enstrengede og visiterede akutsystem.

Til brug for regionsrådets drøftelse af opfølgningen på den samlede evaluering er COWIs og KORAs anbefalinger tematiseret:

1. Politisk og ledelsesmæssigt fokus, herunder samarbejde med faglige organisationer

COWI anbefaler, at der fortsat er politisk og ledelsesmæssigt fokus i forhold til enstrenget og visiteret akutsystem, og at der bør arbejdes for at bilægge konflikten med PLO. Endvidere anbefaler COWI, at dialogen med DSR og andre fagpolitiske selskaber forbedres.

2. Bemanding på Akuttelefonen 1813

KORA konstaterer, at regionen har taget en række initiativer for at øge rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Bl.a. er der sket en omlægning af sygeplejerskernes arbejdstid til skæve tidspunkter, og der er indgået aftale med Dansk Sygeplejeråd om en ny lønmodel.

For at reducere den betydelige variation i ventetid til kontakt med Akuttelefonen 1813 finder KORA, at der er vigtigt fortsat at arbejde for at sikre tilstrækkelig bemanding i spidsbelastningssituationer. Endvidere anbefales at se på, om niveauet for hjemmebesøg er hensigtsmæssigt, idet det i forhold til det tidligere akutsystem ser ud til, at hjemmebesøg i det enstrengede og visiterede akutsystem er erstattet af andre akutydelser.

3. Akuttelefonens funktion og servicemål

KORA anfører, at der bør ske en tydeliggørelse af de politisk-administrative forventninger til visitatorernes opgaveløsning. Regionen har allerede iværksat en række initiativer for at understøtte visitatorernes arbejde bl.a. etablering af en rådgivende læge-funktion og audits for løbende at følge kvaliteten og følge op på personalets kompetencer. Der er endvidere etableret teknisk mulighed for at fordele patienter til forskellige personalegrupper på baggrund af indledende selvvisitation foretaget af patienterne.

Både KORA og COWI finder, at det bør overvejes, hvilke servicemål der er passende og relevante for Akuttelefonen 1813 set i lyset af, at denne varetager en bredere opgaveportefølje end den tidligere lægevagt, og at de nuværende servicemål aktuelt alene afspejler opgaven for den tidligere lægevagt.

4. Læring fra kvalitetsarbejdet

KORA konstaterer, at kvalitetsorganisationen i Den Præhospitale Virksomhed er blevet styrket, og der er sikret ledelsesmæssig forankring. Audits, tyder på, at virksomheden gennem målrettet arbejde kan nå de udviklingsmål, som den sætter sig. Med henblik på opfølgning på personalets kompetencer og kvaliteten i visitationen har Den Præhospitale Virksomhed endvidere iværksat systematiske statussamtaler med henblik på feed-back og læring. Fremadrettet finder KORA, at det er vigtigt at fastholde fokus på, at læring fra kvalitetsarbejdet når ud til de enkelte medarbejdere i Den Præhospitale Virksomhed.

5. Gøre IT-systemet mere brugervenligt

KORA anfører, at regionen løbende har arbejdet på at rette tekniske fejl og sikre bedre oplæring af personalet i Den Præhospitale Virksomhed i IT-systemer. For at reducere sagsbehandlingstiden pr. patient anbefaler KORA, at der fortsat arbejdes på at gøre IT-systemet mere brugervenligt fx ved at reducere antal klik og antal steder, hvor der skal registreres information.

6. Børnesporene

KORA anfører, er regionen har arbejdet på at sikre bedre drift i børnesporene, bl.a. ved afklaring af registreringskrav. Fremadrettet peger KORA på, at der med fordel kan ske en systematisk erfaringsopsamling af den fysiske organiserings betydning for børnesporenes funktion.

7. Kommunikation om enstrenget og visiteret akutsystem

Både COWI og KORA peger på, at der er behov for at sikre bedre forståelse blandt medarbejderne af procedurer og arbejdsvilkår i forskellige dele af enstrenget og visiteret akutsystem. For at sikre koordination og læring på tværs holder Den Præhospitale Virksomhed og hospitalerne løbende fællesmøder. Etablering af delestillinger kan endvidere bidrage til bedre fælles forståelse for arbejdsvilkårene.

Opfølgning på evalueringerne

Den væsentligste udfordring i forhold til at forbedre ventetiden på Akuttelefonen 1813 er rekrutteringssituationen. Det anbefales derfor, at muligheden for at indgå en aftale med PLO undersøges nærmere. For at styrke dialogen vil regionen endvidere etablere en møderække med relevante faglige organisationer for at drøfte erfaringerne med det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder problemer og udviklingsmuligheder som er påpeget i evalueringerne.

Administrationen har igangsat drøftelser om opfølgning på anbefalingerne med Den Præhospitale Virksomhed og hospitalerne. Udover de initiativer, som allerede er iværksat, anbefales endvidere, at administrationen arbejder videre med:

Administrationen vil senest i forbindelse med forretningsudvalgsmødet den 12. maj 2015 vende tilbage med status vedrørende opfølgning på evalueringernes anbefalinger.

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikation er planlagt. KORAs evaluering blev offentliggjort den 9. januar 2015.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002068

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen(C) har ved henvendelse den 15. januar 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden.

Administrationen indstiller,

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Taget til efterretning.

Marianne Stendell (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Marianne Frederik (Ø) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Lene Kaspersen (C) har ved henvendelse den 15. januar 2015 anmodet om en redegørelse for følgende:

"1813 fungerer stadig ikke som ønsket og lovet. Jeg foreslog på Regionsrådets dec. møde 2013 – (da man ikke ville stoppe 1813 trods advarsler) at man i det mindste udsatte indførelsen til sommeren – og ikke på årets travleste dage. Ingen støttede mit forslag fordi forvaltningen skrev alenlange forklaringer om, hvor meget der var sat i gang og bevilget, så det kunne kun gå godt. –IT systemerne – telefonsystemerne – og sygeplejerskerne var ikke oplært - sygeplejersker – må ikke stille diagnoser.

Problemet med 1813 er ikke – at det er et enstrenget system til hele akutområdet, det er helt fint. Problemet er de embedsmænd (der med opbakning fra tidl. nu afgåede regionspolitikere) besluttede, at opsige lægevagten og i stedet sætte sygeplejersker i front - der med alenlange lister, der skal hakkes af ved hver opringning – og derfor tager alt alt for lang tid. Embedsværket vil Ikke krybe til korset og sige, - VI TOG FEJL- Det er ved at blive en skyttegravskrig.

Det ved de fleste, jeg håber, at der nu er et flertal i regionsrådet, der vil have lægerne tilbage i front - Dette misfoster har taget for lang tid og kostet for mange ressourcer.

Så min og jeg tror mange regionsrådspolitikeres opfordring er, kom op af skyttegraven og få samarbejdet i gang, hvilket regionsrådsformanden tidl. har lovet

Det var Regionen – der sparkede lægerne over skinnebenet – ved uden varsel at opsige samarbejdet– så Regionen må på banen og indlede samarbejdet.

Hvornår kan vi forvente en løsning?"

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

15001408

Dagens Medicin bad i januar 2014 Region Hovedstaden om aktindsigt i navnene på de læger, som var ansat i 1813. Regionen afslog på baggrund af risiko for chikane imod lægerne i tilfælde af en offentliggørelse af deres navne. Dagens Medicin klagede til Statsforvaltningen, som nu har pålagt regionen at udlevere lægernes navne og har bedt regionsrådet om en udtalelse om, hvorvidt regionen agter at følge Statsforvaltningens afgørelse.

Region Hovedstaden har som arbejdsgiver behov for en principiel afklaring fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om offentlighedslovens grænser i forhold til at udlevere navne på ansatte, der er udsat for risiko for chikane alene på grund af deres ansættelse.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), F (1), Ø (2), V (1), i alt 9.

Imod stemte: O (2), i alt 2.

Undlod at stemme: C (2), i alt 2.

I alt 13.

Anbefalet, idet forretningsudvalget forudsætter, dersom Økonomi- og Indenrigsministeriet beslutter at tage sagen op men ikke tillægger beslutningen herom opsættende virkning, at administrationen indtil Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse foreligger følger Statsforvaltningens afgørelse.

Det Konservative Folkepartis medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Der var omdelt udkast til svar til Statsforvaltningen.

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (13), B (2), C (5), F (2), I (1), V (8) og Ø (4), i alt 35.

Imod stemte: O (4).

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

Indstillingen var herefter godkendt.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Som beskrevet i COWI-rapporten om evalueringen af planlægning og implementering af 1813 var dette en periode præget af en konflikt mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation. Konflikten var tydelig i pressen, på de sociale medier og i den interne debat mellem læger.

De første uger af 2014 var meget præget af konflikten. Som dokumentation herfor henvises til en artikel af 14. februar 2014 fra Dagens Medicin. Artiklen vedhæftes som bilag nr. 1.

I forbindelse med, at nogle læger havde ringet mange gange til 1813 uden et medicinsk formål, modtog Region Hovedstaden en anmodning om aktindsigt i navnene på de læger, som regionen havde indberettet til Lægeetisk Nævn. Regionen afviste imidlertid at udlevere de pågældende navne under henvisning til den risiko for chikane, der var aktuel i den periode, og som nogle af de læger, hvis navne var kommet frem i pressen, havde oplevet. Regionens afgørelse om afslag på aktindsigt blev påklaget til Statsforvaltningen, men sagen er endnu ikke afgjort.

Anmodning om aktindsigt fra Dagens Medicin

I samme periode bad Dagens Medicin og andre om aktindsigt i navnene på læger ansat i 1813. Det er et grundlæggende princip i offentlighedsloven, at der er ret til aktindsigt i navne på offentligt ansatte. Der kan dog, fx under henvisning til risiko for chikane, være situationer, hvor aktindsigt kan afslås. Typiske eksempler er der, hvor en klient opfører sig truende overfor en ansat, der har behandlet dennes sag, eller hvor en ansat fx har behandlet vedkommende som patient i sundhedsvæsenet.

Region Hovedstaden havde ingen grund til at tro, at anmodningen om aktindsigt fra Dagens Medicin havde et chikanøst formål. Men den tilspidsede konfliktsituation i januar 2014 gjorde, at de ansatte læger følte, at de blev udsat for en risiko for chikane derved, at det kunne blive offentligt kendt, at de var ansat i 1813. På baggrund af konkrete indsigelser fra læger ansat i 1813 afslog regionen derfor den 28. januar 2014 anmodningen om aktindsigt. Regionen henviste i denne forbindelse til bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, der vedrører situationer, hvor der er behov for at begrænse retten til aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.

Dagens Medicin klagede herefter til Statsforvaltningen, og Statsforvaltningen udtalte den 10. april 2014, at Region Hovedstadens afgørelse ikke var tilstrækkeligt konkret begrundet. På baggrund af en høring af samtlige omfattede læger traf regionen imidlertid kort efter en fornyet konkret afgørelse, hvor afslaget på anmodningen om aktindsigt blev fastholdt.

Statsforvaltningen udtalte den 13. november 2014 igen, at Statsforvaltningen ikke fandt, at Region Hovedstaden havde hjemmel til at afslå aktindsigten i offentlighedslovens § 33, nr. 5. Region Hovedstaden fastholdt imidlertid i brev af 9. december 2014 til Statsforvaltningen sit afslag, hvorefter Statsforvaltningen den 15. december 2014 meddelte, at Statsforvaltningen fortsat ikke var enig og derfor ønskede en beslutning om sagen truffet af regionsrådet forelagt inden 2 måneder. Statsforvaltningen gjorde i samme forbindelse opmærksom på, at man i tilfælde af, at Region Hovedstaden fortsat måtte undlade at følge Statsforvaltningens opfattelse af sagen, har mulighed for at pålægge de medlemmer af regionsrådet, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. Statsforvaltningens udtalelse af 15. december 2014 vedhæftes som bilag nr. 2.

Administrationen var herefter indstillet på at udlevere lægernes navne, idet administrationen dog først ønskede at sikre sig, at der - uagtet at der var gået henved 11 måneder siden modtagelsen af anmodningen om aktindsigt fra Dagens Medicin - ikke fortsat var læger i 1813, der oplevede en konkret frygt for chikane. Tre af de læger, der svarede på en konkret forespørgsel fra administrationen om dette, kom med så konkrete begrundelser for frygt for chikane, herunder vedr. muligheden for ansættelse eller for i fremtiden at kunne købe en praksis, at administrationen finder, at der er grundlag for at afslå udlevering af deres navne.

Sagen er forelagt Økonomi- og Indenrigsministeriet

Uanset, hvilken holdning man måtte have til spørgsmålet om oprettelsen af 1813, kan det således efter administrationens opfattelse ikke være acceptabelt, at ansatte – i den foreliggende sag ansatte i en offentlig sundhedsinstitution – skal udsættes for eller risikere chikane, alene fordi de har taget ansættelse et givet sted.

Udover det principielle spørgsmål om retten til at tage ansættelse, hvor man ønsker det, er det også administrationens opfattelse, at Region Hovedstaden som arbejdsgiver i den foreliggende situation må have pligt til at søge at beskytte lægerne i 1813 imod et voldsomt og urimeligt pres.

Administrationen finder således, at sagen er principiel, idet der er tale om, at læger ansat i 1813 udsættes for et voldsomt og usædvanligt pres alene på grund af deres ansættelse i en særlig enhed i regionen. Hertil kommer hensynet til som arbejdsgiver at kunne rekruttere medarbejdere til enheder, hvor personalet kan være særligt udsat for risiko for chikane. Af disse principielle grunde har administrationen derfor den 14. januar 2015 forelagt sagen for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Administrationen har i den forbindelse supplerende bl.a. henvist til en artikel af 9. januar 2015 i Dagens Medicin, hvor formanden for PLO-Hovedstaden bl.a. ”råder [..] læger til at tænke sig rigtig godt om”, inden de søger ansættelse i 1813.

I artiklen er formanden for PLO-Hovedstaden endvidere citeret for at fremhæve kollegialiteten og opfordre læger til at være ”kollegiale og evne at se vores egen rolle som led i noget større”, ligesom han citeres før følgende: ”Når jeg klart siger til de praktiserende læger, der tager arbejde i 1813, at de skal tænke sig om, er det fordi, de lige præcis er i gang med at afholde alle deres kolleger i PLO fra at få lavet et system, som er fantastisk godt”.

De pågældende udmeldinger dokumenterer efter administrationens opfattelse, at de i 1813 ansatte læger er udsat for et både voldsomt og usædvanligt pres, der berettiger de pågældende lægers frygt for chikane. Artiklen fra Dagens Medicin vedhæftes som bilag nr. 3.

Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan vælge at tage sagen op til behandling og kan vælge at tillægge behandlingen opsættende virkning. Administrationen anbefaler i lyset af sagens principielle karakter, at Statsforvaltningen bør svares, at regionen agter at følge Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse, og at sagen – selvom ministeriet ikke måtte tillægge regionens henvendelse opsættende virkning - ikke vil blive ekspederet herfra, før ministeriet har truffet afgørelse i sagen, da beskyttelseshensynet i forhold til de berørte medarbejdere ellers ikke ville kunne varetages.

Statsforvaltningen har som omtalt ovenfor den 15. december 2014 anmodet om en udskrift af regionsrådets beslutningsprotokol vedrørende sagen. Det er administrationens vurdering, at det, såfremt regionen tilkendegiver under alle omstændigheder at ville efterleve Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse, må det forventes, at Statsforvaltningen vil afstå fra at pålægge regionsrådets medlemmer tvangsbøder i sagen.

Det bemærkes, at Region Hovedstaden i 2014 også har givet en privat praktiserende læge afslag på en tilsvarende anmodning om aktindsigt i navne på læger ansat i 1813. Den praktiserende læges klage over afslaget vil også blive ekspederet, når Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse foreligger.

En tiltræden af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en særlig kommunikationsindsats.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 27. januar 2015 og af regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14003989

Regionsrådet godkendte den 16. december 2014 tildeling af kontrakter på ambulanceområdet til leverandører fra 1. februar 2016 og de følgende 6 år.

På Regionsrådets møde den 17. juni 2014 godkendtes udbudsmaterialet, som skulle lægges til grund for udbuddet af regionens ambulancedrift. Godkendelse skete efter en høring blandt potentielle tilbudsgivere.

Af sagsfremstillingen fremgår, at det sundhedsfaglige ansvar, herunder lægelige delegering af sundhedsfaglige kompetencer til ambulancepersonalet varetages af regionen.

Af hensyn til at forberede og sikre implementering af disse opgaver, således at man er klar til kontraktstart pr. 1 februar 2016, er det nødvendigt at påbegynde forberedelserne og ansætte personale. Dette forhold er ved en fejl ikke medtaget i budget 2015, hvorfor der ansøges om en midlertidig tillægsbevilling.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Venstres medlem og Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Sagen blev udsat til behandling på ekstraordinært forretningsudvalgsmøde fredag den 6. februar 2015 kl. 12.00 og efterfølgende på ekstraordinært regionsrådsmøde samme dag kl. 12.30.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Region Hovedstaden overtager fra den 1. februar 2016 en række opgaver som følge af nyt udbud af ambulancedrift, jf. udbudsbetingelserne. Opgaverne omfatter nye sundhedsfaglige opgaver pga. ændring i fordelingen af opgaver mellem leverandører og Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i forhold til de nuværende kontrakter, bl.a. den tidligere korpslægefunktion.

Dette sker ud fra et ønske om at sikre ensartet høj kvalitet på tværs af regionen i ambulanceberedskabet uafhængigt af leverandører.

Det sker ved følgende tiltag:

1) at samle det sundhedsfaglige ansvar i regionen,

2) at sikre døgndækket lægefaglig sparring for ambulancepersonalet,

3) at sikre ensartet og tilstrækkelig uddannelse,

4) at sikre køretøjers og udstyrs stand og kvalitet,

5) at sikre forstærket opfølgning og læring fra utilsigtede hændelser (UTH'er) og klager, samt

6) at forbedre administrative procedurer og økonomiopfølgning i relation til ambulancedriften.

Opgavefordelingen mellem leverandører og regionen fremgår af udbudsmaterialet. Tilbudsgiverne har således baseret deres tilbudspris på disse forudsætninger om ændret ansvars- og opgavefordeling. En del af den opnåede besparelse ved de nye kontrakter må således formodes bl.a. at kunne tilskrives den ændrede opgavefordeling.

I skematisk form er der følgende ændringer og forbedringer mellem den nuværende opgaveløsning og opgaveløsning i henhold til de nye kontrakter:

Opgaverne omfatter både flytning af sundhedsfaglige opgaver fra leverandører til Region Hovedstaden samt opgaver, der er en kvalitetsforbedring af eksisterende opgaveløsning relateret til drift af regionens samlede ambulancefunktion og på baggrund af erfaringer fra den nuværende kontraktperiode:

Den Præhospitale Virksomhed anvendte i 2014 2,7 % af de samlede udgifter til administrative funktioner. Til sammenligning er de administrative udgifter i gennemsnit for landets regioner på 4,5 %.

Opgaver i implementeringsperiode frem til 1. februar 2016

Der er en lang række opgaver, der skal løses i implementeringsperioden mellem kontraktunderskrivelse og driftsstart pr. 1. februar 2016 og det er nødvendigt at påbegynde dette hurtigst muligt, herunder at påbegynde rekruttering af det nødvendige personale.

De omfatter bl.a.:

Der vil i 2015 være behov for følgende udgifter til varetagelse af implementeringsopagve på en forsvarlig måde:

Risikovurdering

Det er administrationens vurdering, at Den Præhospitale Virksomhed ikke kan implementere kontrakterne fra februar 2016 uden at få tilført en tillægsbevilling, idet ambulancepersonale jf. gældende lovgivning ikke kan arbejde uden delegation af kompetencer fra en læge.

Det er en forudsætning i de nye kontrakter at sikre, at en lang række opgaver – specielt sundhedsfaglige – skal planlægges og implementeres minimum seks måneder forud for kontraktstart. En forsinkelse vil betyde, at regionen ikke kan opfylde sin del af kontrakten, hvilket vil have konsekvenser for leverandørernes mulighed for at overholde deres forpligtelser.

Jf. bekendtgørelse 1150 af 9. december 2011 skal en ambulance bemandes med mindst to personer, som er uddannet til hhv. minimum ambulanceassistent og –behandler. Ambulancemandskabet skal være i stand til at gennemføre en række procedurer, der kun kan gennemføres ved lægelig delegation, da det er behandlingsopgaver, der efter lovgivningen er forbeholdt læger.

Kontrakterne kan derved ikke implementeres uden ansættelse af en lægeligt ansvarlig, der delegerer til ambulancepersonalet i henhold til gældende bekendtgørelse, da delegerende læge varetager såvel delegation af kompetencer samt konkret ordination i konkrete tilfælde, der vedrører en enkelt patient.

Herudover har den delegerende læge i henhold til lovgivningen ansvar for at sikre korrekt udvælgelse af ambulancepersonalet, ansvar for at ambulancepersonalet instrueres og endelig ansvar for at føre tilsyn med ambulancepersonalet. Disse opgaver kræver yderligere personale, som beskrevet i sagen ovenfor.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at de planlagte kvalitetsforbedringer i forbindelse med kontakterne ikke vil kunne gennemføres fra kontraktstart. Det administrative grundlag for monitorering, kontrol og opfølgning herunder udarbejdelse af kvalitetsstandarder, instrukser og vejledninger skal udvikles og implementeres inden kontraktstart.

Der har været overvejelser om det ville være muligt at reducere implementeringsudgiften med 1 mio. kr. i forhold til det ovenfor anførte forslag. Såfremt det besluttes at reducere implementeringsudgiften med 1 mio. kr. vil det være administrationens forslag at alle ansættelser af de ni medarbejderressourcer blive yderligere udskudt med 2 måneder hver især.

Administrationen kan ikke anbefale dettte, da det vil forværre den ovenstående risikovurdering, idet det vil betyde en kortere indfasningsperiode, lavere kvalitet i løsningsdesignet, risiko for at løsningen ikke er klar til driftsstart pr. 1. februar og potentielt merudgifter i 2016 for at forcere klargøringen op til idriftsættelse.

I forhold til tidligere opgørelse over behovet for ressourcer i 2015 til implementeringsopgaven, er der som følge af udsættelse af sagens poltiske behandling sket en tilsvarende justering af ressourcerbehovet, idet ansættelse af medarbejdere tilsvarende er blevet forskudt.

En tiltrædelse af sagen indebærer en merudgift i 2015 på i alt 5,037 mio. kr. til varetagelse af implementeringsopgave, som foreslås finansieret ved en tilsvarende reduktion af pulje til renovering i budget 2015 placeret under sundhedsområdets fælleskonto, idet finansieringen vil bevillingsmæssigt blive berigtiget i forbindelse med 1. økonomirapport 2015.

De økonomiske konsekvenser for så vidt angår driften af de sundhedsfaglige opgaver udgør den årlige driftsudgift 6,3 mio. kr. som vil blive indarbejdet som teknisk korrektion i budgetforslag 2016-2019.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

13001186

Den eksisterende resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen udløber den 28. februar 2015 efter en provisorisk forlængelse på 2 måneder. En ny resultatkontrakt har været under udarbejdelse siden forsommeren 2014, og Vækstforum Hovedstaden og erhvervs- og vækstudvalget har været inddraget i processen, ligesom der har været løbende drøftelser med kommuner og andre centrale samarbejdspartnere omkring indholdet.

Der foreligger nu et forslag til en ny resultatkontrakt med en samlet ramme på 122,5 mio. kr. for 2015-2017. Det foreslås, at den ny resultatkontrakt træder i kraft den 1. marts 2015.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 6. januar 2015:

Anbefalet.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (2), C (1) og V (2), i alt 5.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Mindretalsudtalelse fra Marianne Frederik (Ø): ”Der har været mange problemer med bl.a. kæmpe budgetoverskridelser, underskud for 2014, kritik fra Erhvervsstyrelsen, ikke klare retningslinjer om ansættelse, sociale klausuler og ordentlige overenskomster. På den baggrund har Enhedslisten ikke tillid til at Wonderful Copenhagen, og kan derfor ikke støtte indgåelse af en ny kontrakt. Enhedslisten har igennem længere tid ønsket at overdrage opgaverne til en ny organisation.”

På baggrund af administrationens vurdering tiltrådte udvalget, at Hans Toft (C) var inhabil, hvorfor han ikke deltog under sagens behandling.

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), i alt 3.

Imod stemte: Ø (2), i alt 2.

Undlod at stemme: B (2), C (2), F (1), O (2) og V (1), i alt 8.

I alt 13.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Venstres medlem, Det Konservative Folkepartis medlemmer, Dansk Folkepartis medlemmer, Det Radikale Venstres medlemmer og SF’s medlem oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Hans Toft (C) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Der var eftersendt supplerende bilag til sagen.

Enhedslisten og Det Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag:

"Der tilføjes et 5. indstillingspunkt:

5. at Regionsrådet beder administrationen om i forbindelse med færdigforhandlingen af kontrakten at henstille til, at Wonderful Copenhagen gennemgår sine samarbejdsaftaler med henblik på at sikre at deres samarbejdsparter lever op til samme krav til løn- og arbejdsvilkår, som Region Hovedstaden stiller i sine kontrakter."

Formanden satte ændringsforslag fra Enhedslisten og Det Radikale Venstre under afstemning:

For stemte: B (2), F (2), O (4) og Ø (4), i alt 12.

Imod stemte: A (13), C (4), I (1) og V (6), i alt 24.

Undlod at stemme: 0.

I alt 36.

Ændringsforslaget var herefter forkastet.

Der var omdelt ændringsforlag punkt 1 og punkt 2 stillet af Det Radikale Venstre:

"I resultatkontrakten (bilag 1), side 12 foretages følgende ændringer:

Forslag 1:

Sætningen "Fondens interne principper for HR, herunder ansættelser, repræsentation, rejser, løn mv., er reguleret i organisationens personalehåndbog" suppleres af:

"Fonden følger for så vidt angår ansættelser samme princip om åbne opslag, som gælder for offentlige myndigheder".

Formanden satte ændringsforslagets punkt 1 fra Det Radikale Venstre under afstemning:

For stemte: A (13), B (2), C (4), F (2), I (1), O (4) og Ø (4), i alt 30.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: V (6).

I alt 36.

Ændringsforslaget var herefter godkendt.

"Forslag 2:

Sætningen "Wonderful Copenhagen ønsker at være en åben og transparent organisation med offentlighed i sin administration" ændres til:

"Wonderful Copenhagen ønsker at være en åben og transparent organisation, der følger samme regler om aktindsigt og offentlighed som offentlige myndigheder efter offentlighedsloven – med mindre det er i strid med fondslovgivningen, fondets formål eller hensynet til samarbejdspartnerne".

Formanden satte ændringsforslagets punkt 2 fra Det Radikale Venstre under afstemning:

For stemte: B (2), I (1), O (4) og Ø (4), i alt 11.

Imod stemte: A (13), C (4) og F (2), i alt 19.

Undlod at stemme: V (7).

I alt 37.

Ændringsforslaget var herefter forkastet.

Der var omdelt følgende ændringsforslag stillet af Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti:

"I resultatkontrakten (bilag 1), side 12 foretages følgende ændringer:

Forslag:

Sætningen "Wonderful Copenhagen ønsker at være en åben og transparent organisation med offentlighed i sin administration" ændres til:

"Wonderful Copenhagen ønsker at være en åben og transparent organisation med offentlighed i sin administration med udgangspunkt i hovedprincipperne i offentlighedsloven, men med skyldig hensyntagen til en hensigtsmæssig drift som for øvrige erhvervsdrivende fonde under fondslovgivningen."

Formanden satte ændringsforslaget stillet af Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti under afstemning:

For stemte: A (13), B (2), C (4), F (2), I (1), O (4), V (7)og Ø (4), i alt 37.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: 0.

I alt 37.

Ændringsforslaget var herefter godkendt.

Formanden satte herefter den samlede indstilling under afstemning:

For stemte: A (13), B (2), C (4), F (2), I (1), O (4) og V (7), i alt 33.

Imod stemte: Ø (4).

Undlod at stemme: 0.

I alt 37.

Indstillingen var herefter godkendt.

Marianne Stendell (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Anne Ehrenreich (V) deltog i afstemningen om Det Radikale Venstres ændringsforslag 2, ændringsforslaget fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti samt afstemningen om den samlede indstilling.

Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Turismen er et vigtigt væksterhverv for hovedstadsregionen og for Danmark. Alene i hovedstaden omsættes der årligt for 35 mia. kr. og den turismeøkonomiske værdikæde bidrager med over 50.000 arbejdspladser.

Turismen er også et strategisk aktiv til at gøre hovedstaden international kendt, tilgængelig og attraktiv i tråd med visionerne for både ReVUS- strategien og CoPENHAGEN-samarbejdet. Konkrete turismemæssige bidrag er eksempelvis den internationale medieomtale af København som turistdestination, tiltrækningen af flyruter til Københavns Lufthavn samt tiltrækning af internationale viden- og forskningskongresser.

Wonderful Copenhagen er samarbejdsorganisationen for regionens mange turismeaktører og virksomheder. Wonderful Copenhagen skal koordinere og skabe fælles platforme for udvikling og markedsføring af hovedstaden, som kan bringe alle regionens turismeprodukter ud på markederne, og som sikrer, at ressourcerne udnyttes til at sikre mersalg.

Wonderful Copenhagen er en erhvervsdrivende fond stiftet af en kreds af offentlige instanser og organisationer i 1992. Fonden Wonderful Copenhagen finansieringsbehov skal ifølge vedtægterne blandt andet søges dækket ind ved tilskud fra Region Hovedstaden, der siden regionernes etablering har ydet tilskud til Wonderful Copenhagens kerneydelser og forskellige regionale strategiske turismeprojekter.

Principper for indgåelse af resultatkontrakter

Som led i Region Hovedstadens arbejde med strategien "Fokus og Forenkling" er der fokus på, at de forskellige erhvervsindsatser sammentænkes, og at resultatkontrakter har en gennemsigtig økonomi og klare "Key Performance Indicators" (KPI’er), der måler effekten af initiativerne. Dette paradigme blev anvendt i forbindelse med indgåelsen af en ny resultatkontrakt med Copenhagen Capacity i december 2014.

I vedlagte forslag til resultatkontrakt for Wonderful Copenhagen er der således fastsat en række KPI’er på programmer og indsatsområder. Der afrapporteres årligt til Regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden, så der løbende er mulighed for at skrue op og ned på indsatserne på baggrund af de opnåede resultater. Formålet er at sikre, at der er tæt kobling til de politiske fora og de vedtagne strategier og målsætninger.

Resultatkontraktens indhold

Det er en prioritet i den nye resultatkontrakt, at Wonderful Copenhagen fokuserer på organisationens kerneaktiviteter og har et tæt samarbejde med de øvrige nationale, regionale og lokale turismeaktører. Desuden er det en prioritet, at Wonderful Copenhagen medvirker til at udvikle og implementere de indsatser, der besluttes i Greater Copenhagen-samarbejdet, og at Wonderful Copenhagen medvirker til at understøtte den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS).

ReVUS-visionen fremhæver udviklingen af en grøn og innovativ metropol med høj vækst, høj livskvalitet og ekspansive vidensmiljøer. Arbejdet med at udfolde visionen i konkrete aktiviteter vil koncentrere sig om regionens fire styrkepositioner: Grøn, Sund, Smart og Kreativ vækst. Desuden forventes det, at ReVUS vil fremhæve kompetent arbejdskraft og internationalisering som afgørende rammebetingelser for at skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

Greater Copenhagen-samarbejdet er skabt i erkendelsen af, at den funktionelle metropolregion i en årrække har klaret sig middelmådig i konkurrencen med andre metropoler, når der måles på vækst og nye job. I CoPENHAGEN 2020-visionen er metropolen et internationalt knudepunkt for økonomisk vækst og beskæftigelse på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.

Resultatkontraktens konkrete målsætninger

I resultatkontrakten er der opstillet følgende overordnede strategiske mål for resultatkontraktperioden:

1. Vækstbidrag fra turismen:

- 8 mia. kr. i omsætning i kontraktperioden

- 2.200 jobs i kontraktperioden

2. Omfattende netværk af tilfredse samarbejdspartnere i hele Greater CoPENHAGEN-regionen: Wonderful Copenhagens samarbejdsnetværk og projektpartnere skal tælle 300 unikke betalende virksomheder i hele Greater CoPENHAGEN-regionen, hvoraf minimum 2/3 oplever en høj grad af tilfredshed med samarbejdet.

3. Betydelig medfinansiering: Wonderful Copenhagen skal samlet set geare Region Hovedstadens basisbevilling med minimum 3,5 i kontraktperioden for herved at give regionens investering større slagkraft og involvering fra turismens virksomheder.

4. International synlighed: Wonderful Copenhagen skal sikre regionen som turistmål i bred forstand samt, at CoPENHAGEN-brandet har en fremtrædende placering i forhold til andre europæiske destinationer i trend- og opinionsdannende medier i udlandet. Dette skal bl.a. ske gennem håndtering af besøg fra over 270 internationale journalister årligt.

5. Bedst i internationalt benchmark: Wonderful Copenhagen skal være på niveau med de bedste turismeorganisationer i verden i det internationale review af organisationen, der gennemføres i kontraktperioden.

6. Genopbygning af omdømme: Wonderful Copenhagen skal genopbygge det gode og positive omdømme som en professionel organisation, som Wonderful Copenhagen indtil Eurovision 2014 har kunnet bygge aktiviteter på.

Basisbevilling og tilkøb af projekter

Resultatkontrakten opererer med et årligt p/l reguleret basistilskud til Wonderful Copenhagens kerneydelser på gennemsnitligt 35,3 mio. kr. i perioden 2015-2017.

I lighed med tidligere år, hvor Region Hovedstaden i 2012 og 2013 tilkøbte ydelser udover basistilskuddet for hhv. 11 mio. og 12,2 mio. kr. indeholder der forslag om tilkøb af fire konkrete regionale strategiske turismeprojekter til gennemsnitligt 5,5 mio. årligt i perioden 2015-17. De fire projekter er: Regional og national satsning på kulturturisme (i alt 4,5 mio. kr. i 2015-2017), serviceløft i turismebranchen (i alt 4,5 mio. kr. i 2015-2017), kinasatsningen Chinavia (i alt 6 mio. kr. i 2015-2017) og turismeudvikling Fehmern (i alt 1,6 mio. kr. i 2016-2017).

Derudover har Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet tidligere godkendt finansiering til tilkøb af regionale strategiske turismeprojekter, bl.a. udvikling af Copenhagen Card (i alt 0,8 mio. kr. i 2015), tiltrækning af flyruter, Copenhagen Connected (i alt 8 mio. kr. i 2015-2016), kongresindsatsen, City of Congresses (i alt 3 mio. kr. i 2015-2016) og det nye fælles nationale turismeinitiativ, MeetDK (i alt 1,1 mio. kr. i 2015-2016). Samlet i alt 12,9 mio. kr. fordelt i årene 2015 og 2016.

Som led i slutfinansieringen af Eurovision 2014 er basisbevillingen nedsat med 7 mio. kr. Wonderful Copenhagens bidrag til Eurovision betyder samtidig, at organisationen kommer ud af 2014 med et underskud på ca. 13 mio. kr. og en negativ egenkapital på ca. 9,4 mio. kr.

Wonderful Copenhagens bestyrelse har godkendt en genopretningsplan, der indeholder besparelser på aktiviteter og kapacitetsomkostninger, out-sourcing af filmproduktionen, udlejning af lokaler på 5. sal, afhændelse af Turistinformationen samt justeringer i ledelse og organisation. Med genopretningsplanen sigtes der på, at grundkapitalen er reetableret med udgangen af 2017. Det sker ved, at der i perioden 2015-2017 tilvejebringes en kapitalopbygning på 3,4 mio. kr. årligt.

Øvrige centrale elementer i kontrakten

Andre centrale elementer i kontraktudkastet er:

Regionsrådets beslutning af 19. august 2014

Grundlaget for forhandlingerne om en ny resultatkontrakt er regionsrådets beslutning af 19. august 2014, hvor Region Hovedstaden ydede et ekstraordinært driftstilskud til Wonderful Copenhagen på 46 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med afholdelse af Eurovision 2014. Tilskuddet blev ydet mod en reduktion af basistilskuddet fra Region Hovedstaden til Wonderful Copenhagen de kommende år.

Bestyrelsesformand Peter Højland har i overensstemmelse med regionsrådets beslutning af 19. august 2014 fremlagt en plan til vedtagelse i Wonderful Copenhagens bestyrelse, der beskriver den fremtidige organisering af turismesatsningen i hovedstaden og forslag til ny organisering og styringsmodel for Wonderful Copenhagen. Redegørelsen indeholder 8 punkter, der følger op på regionsrådets politiske aftale af 19. august 2014, bl.a. udarbejdelse af personalehåndbog, direktionsinstruks og øget åbenhed. Redegørelsen (Wonderful Copenhagen 2015 og frem, Governance, struktur, ledelse og samarbejde) samt coverletter er vedlagt som bilag.

Det er administrationens vurdering, at Wonderful Copenhagen har taget de nødvendige skridt til at sikre en åben og transparent organisationskultur i Wonderful Copenhagen inden for rammerne af fondslovgivningen og fondens formål. Dette ses bl.a. i forslaget til ny resultatkontrakt og i bestyrelsesformandens redegørelse. Administrationen finder, at administrationen i forbindelse med underskrivelsen af kontrakten skal bede om, at Wonderful Copenhagen inden udgangen af 2015 giver en status for, hvordan bestyrelsen har udmøntet de rammer resultatkontrakten og bestyrelsesformandens redegørelse har givet for at skabe en åben og transparent organisation.

Det foreslås på baggrund af de kommende organisatoriske og styringsmæssige ændringer i Wonderful Copenhagen, at Wonderful Copenhagen løbende leverer mere fokuserede KPI'er og en klar governance model. Dette skal være inden for den samme økonomiske ramme og de samme overordnede indsatser.

Kontraktsperiode, mulighed for forlængelse og sikring af going concern

Kontraktens bestemmelser om opsigelse, kontraktperiode, mulighed for forlængelse og sikring af ”going concern”-krav har til hensigt at skabe de bedst mulige rammer for at tænke langsigtet og hindre handlingslammelse i Wonderful Copenhagen i slutningen af kontraktperioden grundet usikkerhed om den fremtidige økonomi.

Vækstforum og Regionsrådet skal dermed senest den 31. juli 2017 tage stilling til enten:

a. at resultatkontrakten forlænges for en periode på 12 måneder frem til den 31. december 2018 med henblik på, at det vækstforum og regionsråd, der tiltræder i 2018, kan tage stilling til, om resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen skal fornyes for endnu en periode, herunder at der stilles en økonomisk garanti for afvikling af Wonderful Copenhagen i 2019, hvis nye vækstforum og regionsråd i 2018 skulle vælge ikke at indgå en ny resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen.

b. at resultatkontrakten ikke forlænges, men at der afgives en økonomisk garanti på 16 måneder for at sikre, at Wonderful Copenhagen opfylder lovkravet om, at fonden kan afvikles på en forsvarlig måde.

Med de foreslåede bestemmelser vil Wonderful Copenhagen altid være ”going concern” mindst 18 måneder frem. Modellen giver også mulighed for, at en ny kontraktforhandling varetages af et nytiltrådt vækstforum og regionsråd i 2018.

Regionsrådet besluttede den 28. oktober at stille en økonomisk garanti til eventuel afvikling af Wonderful Copenhagen. Garantien skal sikre, at Wonderful Copenhagen altid er en "going concern". I bestyrelsesformandens redegørelse foreslås af hensyn til Wonderful Copenhagens likviditet, at den økonomiske garanti udvides fra 14 til 16 måneder.

Der afsættes 122,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler 2015-2017. Beløbet p/l-reguleres årligt. Tilskuddet henhører under bevillingsområdet erhvervsudvikling.

Den økonomiske garanti til Wonderful Copenhagen på 16 måneder andrager i alt op til 46,6 mio. kr. Garantien udmøntes kun, hvis resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen ikke fornyes.

Der forberedes sammen med Wonderful Copenhagen en kommunikationsindsats i forbindelse med Regionsrådets behandling af sagen.

Udkast til resultatkontrakt er behandlet af Wonderful Copenhagens bestyrelse primo januar 2015. Efter behandling i Vækstforum Hovedstaden og i Erhvervs- og Vækstudvalget den 20. januar 2015, forretningsudvalget den 27. januar 2015 og i regionsrådet den 3. februar 2015 færdiggøres kontrakten til ikrafttræden pr. 1. marts 2015.

14007989

Undervisningsministeren har ifølge lovgivningen ansvaret for kapaciteten på de gymnasiale uddannelser og skal årligt modtage indberetning af institutionernes optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

Institutionerne skal orientere regionsrådet om deres optagekapacitet, og regionsrådet skal ifølge lovgivningen koordinere indberetningerne fra institutionerne og fremsende samlet indberetning til Undervisningsministeriet. Indberetningen skal omfatte den samlede gymnasiale optagelseskapacitet for det kommende skoleår, opdelt på de fire gymnasiale uddannelser til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Derudover skal indberetningen være opdelt på hver enkelt institutions optagekapacitet. Når det gælder studentereksamen og højere forberedelseseksamen skal indberetningen også være opdelt geografisk.

Institutionerne skal ifølge lovgivningen hvert år indberette optagelseskapaciteten senest den 15. december, og regionsrådet skal herefter senest den 1. februar indberette kapaciteten til Undervisningsministeriet. Administrationen har under hensyn til tidsfristen foretaget indberetningen til Undervisningsministeriet og fremlægger sagen, fordi indberetningen er underlagt regionsrådets kompetence.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Bodil Kornbek (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Mette Abildgaard (C), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Administrationen har til Undervisningsministeriet indberettet de fra institutionerne modtagne oplysninger om optagekapacitet for 2015, sådan som det fremgår af vedlagte bilag 1.

Den treårige studentereksamen (stx) og den toårige højere forberedelseseksamen (hf)

De offentlige almene gymnasier og hf- kursussteder skal samarbejde forpligtende om planlægning af optagekapaciteten inden for de geografiske områder, som fremgår af bilag 2, og skal indhente kapacitetsoplysningerne fra de private institutioner i området. Den således indberettede optagekapacitet for 2015 indebærer oprettelse følgende antal klasser:

Den treårige højere handelseksamen (hhx) og den treårige højere tekniske eksamen (htx)

Erhvervsskolerne, som udbyder de to erhvervsgymnasiale uddannelser, er ifølge lovgivningen ikke underlagt pligt til at samarbejde om optagekapaciteten inden for geografiske områder. Institutionerne vil ifølge den indberettede optagekapacitet for 2015 oprette følgende antal klasser:

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker på baggrund af den indberettede optagekapacitet for det kommende skoleår følgende:

Studentereksamen og den toårige højere forberedelseseksamen

Administrationen har fået udarbejdet en prognose, der fremskriver behovet for optagekapacitet i 2015.

Højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

Administrationen har ikke kendskab til søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser, og der foreligger ikke en prognose for det forventede optagebehov for 2015.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Administrationen offentliggør på regionh.dk optagekapaciteten for 2015 på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14013075

Regionsrådet skal ifølge lovgivningen høres, før et voksenuddannelsescenter kan indgå driftsoverenskomst om forberedende voksenundervisning. Det skyldes, at regionen i samarbejde med udbyderne af forberedende voksenundervisning har koordinerende opgaver i forhold til behovet og omfanget af udbud af forberedende voksenundervisning. Det gælder både i forhold til arten og antallet af undervisningssteder. Region Hovedstaden har ikke bemyndigelse til at vurdere pågældendes institutioners kapacitet til opgaven, det alene påhviler Undervisningsministeriet.

Hvert voksenuddannelsescenter har ansvaret for forberedende voksenundervisning inden for et afgrænset geografiske område, fastsat af undervisningsministeren. Københavns Voksenuddannelsescenters (KVUC) geografiske ansvarsområde er Københavns Kommune.

Forberedende voksenundervisning er et tilbud til voksne over 18 år om undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt matematik.

Sagen fremlægges, fordi KVUC ønsker at indgå driftsoverenskomst med Københavns Kommunes Center for Beskæftigelse og Kompetence (CBK) supplerende til de driftsoverenskomster, som KVUC allerede har. CBK er ikke omfattet af de ifølge lovgivningen godkendte udbydere af forberedende voksenundervisning.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Anbefalet.

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Bodil Kornbek (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Kontanthjælp er fra 1. januar 2014 afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for at blive uddannelsesparate. De unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Kommunen skal ifølge aftalen om kontanthjælpsreformen igangsætte læse-, skrive- og regnekurser mv. som ret og pligt-tilbud indtil den unge har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at alle unge får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

CBK har derfor siden januar 2014 hos KVUC indkøbt forberedende voksenundervisning til 18-30 årige københavnere på uddannelseshjælp.

Ansøgning om driftsoverenskomst

Det fremgår af den vedlagte ansøgning, at samarbejdet mellem KVUC og CBK har været velfungerende. CBK har imidlertid behov for at kunne tilpasse tilbud og ændre skemaer med yderst kort tidsfrist i forhold til målgruppen, hvilket er sværere for KVUC, da de arbejder med en længere planlægning. Dertil kommer at parterne er enige om, at der er behov for mere alternative metoder og undervisningsformer, når det gælder unge, som både har personlige og / eller sociale og har dårlige skolekundskaber som barrierer for at påbegynde uddannelse. Parterne ønsker at imødegå disse udfordringer med driftsoverenskomsten.

Ansøgningen lægger derfor op til undervisningen af de unge med personlige og / eller sociale barrierer fremadrettet varetages af CBK, medens KVUC fortsat varetager den forberedende voksenundervisning af unge, som alene har faglige barrierer for at påbegynde uddannelse.

Det fremgår af ansøgningen, at de unge med personlige og/ eller sociale barrierer har brug for andre læringsstile samt større fleksibilitet og tålmodighed, og at manglende engagement og motivation er en del af de barrierer, som skal kunne håndteres i undervisningsrummet – også når det gælder forberedende voksenundervisning. Målgruppen har svært ved at deltage i traditionel undervisning, ved at sidde stille og ved at indgå i relation med andre. De kan have lettere psykiatriske lidelser, være misbrugere eller boligløse m.v., og har typisk haft dårlige skoleoplevelser.

Administrationens bemærkninger og vurdering

Administrationen bemærker, at KVUC i overensstemmelse med lovgivningen har behandlet ansøgningen om driftsoverenskomsten i sit uddannelsesudvalg, som anbefaler indgåelse af aftale med CBK.

Administrationen bemærker videre, at CBK ikke er omfattet af lovgivningens liste over institutioner, som et voksenuddannelsescenter kan indgå driftsoverenskomst med. Undervisningsministeriet kan imidlertid ifølge lovgivningen godkende, at et voksenuddannelsescenter indgår driftsoverenskomst med andre end dem, der er nævnt i lovgivningen.

KVUC har i dag driftsoverenskomster med skoler, hvis tilbud om forberedende voksenundervisning er tilpasset særlige målgrupper - fx har KVUC driftsoverenskomst med Kofoed Skole og med flere skoler som tilbyder sprogundervisning af indvandrere.

Administrationen vurderer på baggrund af ansøgningen om driftsoverenskomst mellem KVUC og CBK, at der tilsvarende er tale om en særlig målgruppe, og indstiller på den baggrund, at regionsrådet anbefaler indgåelse af driftsoverenskomsten, såfremt Undervisningsministeriet efterfølgende godkender CBK som udbyder af forberedende voksenundervisning.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og i regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011251

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har i november 2014 indgået aftale om at hæve antallet af IB-uddannelsessteder fra 10 til 13 steder på landsplan.

Undervisningsministeriet har herefter i december 2014 indkaldt ansøginger fra hele landet om 3 nye IB-uddannelsessteder og bedt om udtalelse fra regionsrådene i tilfælde af ansøgninger. Gymnasiernes ansøgningsfrist er 10. januar 2015, og fristen for udtalese fra regionsrådene er udgangen af januar 2015.

Niels Brock i København har søgt Undervisningsministeriets godkendelse til at udbyde IB, og administrationen har afgivet administrativ udtalelse under forbehold for politisk godkendelse.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 20. januar 2015:

Anbefalet.

Marianne Stendell (A) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Bodil Kornbek (A),Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

International Baccalaureate (IB), der udbydes i 140 lande, er en international studieforberedende almen ungdomsuddannelse på niveau med de danske gymansiale uddannelser. I Danmark udbyder 10 offentlige gymnasier IB, heraf to på Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium, HF, IB og Kostskole i Region Hovedstaden.

Retten til at udbyde IB forudsætter autorisation af International Baccalaureate organisationen og godkendelse fra Undervisningsministeriet, som lægger vægt på, at nye IB-udbud bidrager til geografisk spredning, understøtter udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og ikke udtynder grundlaget for eksisterende udbud i regionen.

Ansøgningen om forhåndsgodkendelse fra Niels Brock

Niels Brock, vil udbyde IB-uddannelsen fra sine lokaler i Linnésgade i København ved Nørreport Station, som ligger 10,3 km fra Nørre Gymnasium og 27,4 km fra Birkerød Gymnasium.

Niels Brock er bl.a. et handelsgymnasium og forventer derfor, at skolens uddannelsesmiljø vil appellere til en anden type unge end dem, der tiltrækkes af de uddannelsesmiljøet på et alment gymnasium, som både Birkerød Gymnasium og Nørre Gymnasium.

Niels Brock har indhentet udtalelser fra de nærmestliggende offentlige udbydere af IB - Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium. Begge gymnasier udtaler sig imod et nyt IB-uddannelsessted på Niels Brock, fordi udbuddet vil fjerne eller i væsentlig grad udtynde gymnasiernes grundlag for IB-udbud. Birkerød Gymnasium henviser også til, at der fremadrettet kan blive en for stor kapacitet, bl.a. fordi Europaskolen i København om få påbegynder udbud af en international studentereksamen på engelsk.

Administrationens bemærkninger og vurdering

Halvdelen af alle højtuddannede udlændinge i Danmark bor i Region Hovedstaden, som kun har to af de 10 offentlige IB-uddannelsessteder. Det svarer til niveauet i Skåne, som ikke er en svensk metropol.

Det nye IB-uddannelsessted vil få en central og attaktiv beliggenhed, som alligevel ligger 30 hhv. 45 min. transport fra de eksisterende offentlige tilbud på Nørre Gymnasium hhv. Birkerød Gymnasium, der begge i tiåret 2002-2012 har oplevet en betragtelig vækst i antallet af IB-elever og tilsammen næsten har fordoblet deres elevgrundlag.

Administrationen bemærker, at spredningen mellem uddannelsesstederne i Region Hovedstaden også med IB på Niels Brock vil være større end tilfældet er i Skåne, hvor det med kollektiv trafik kun tager ca. 10 min. at komme fra Malmø til Lund, hvor der begge steder udbydes IB.

Administrationen vurderer, at det er vigtigt at styrke rammebetingelserne for medarbejdernes medfølgende familie - herunder deres medfølgende unge med flere IB-uddannelsessteder. Det vil styrke Region Hovedstadens internationale konkurrenceevne og regionens muligheder for at tiltrække og fastholde international arbejdskraft.

Derfor støtter Region Hovedstaden i sin vedlagte administrative udtalelse, at Undervisningsministeriet forhåndsgodkender Niels Brock som nyt IB-uddannelsessted med adresse i Linnésgade ved Nørreport Station.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14014034

It- og afbureaukratiseringsudvalg drøftede på møde d. 2. december 2014 administrationens forslag til initiativer indenfor afbureaukratiseringsområdet, som der skal arbejdes videre med i 2015.

På baggrund af denne drøftelse, skal udvalget nu anbefale udmøntning af midler til følgende aktiviteter:

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

It- og afbureaukratiseringsudvalget beslutning den 20. januar 2015.

Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Lars Gaardhøj (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Reduktion af vejledninger og forbedret funktionalitet af regionens dokumentstyringssystem VIP

a) Reduktion af vejledninger på VIP

Stikprøver har vist, at der i regionens dokumentstyringssystem for vejledninger og instrukser (VIP) findes vejledninger, med sammenfaldende indhold. Disse er typisk udfærdiget på afdelingsniveau. Alle hospitaler er i proces med at se på dette problem og den samlede mængde dokumenter på VIP er således på et år reduceret med 1.433 dokumenter og er nu 27.206 dokumenter.

Med henblik på yderligere at reducere den samlede mængde af primært lokale dokumenter i VIP, vil administrationen iværksætte understøttende indsatser, som kan facilitere overblik over typer og antal af dokumenter såvel på hospitals-, afdelings og specialeniveau. Til dette formål ansættes en sundhedsfaglig akademiker, der i samarbejde med den daglige VIP stab skal:

Den pågældende medarbejder skal endvidere sikre en tæt kobling og koordinering til den standardiseringsproces, der sideløbende vil foregå i regi af Sundhedsplatformen. Dette vil dog primært omhandle en harmonisering af regionale dokumenter, der dog også vil have konsekvenser for de lokale dokumenter, som den projektansatte medarbejder først og fremmest skal beskæftige sig med.

De beskrevne opgaver forudsætter at en medarbejder ansættes på fuld tid i 10 måneder med start senest 1. marts 2015 og året ud. Udgiften hertil vurderes at være 0,4 mio. kr.

b) Forbedring af skabelon og brugerundersøgelse om VIP

Administrationen vil endvidere i samarbejde med kvalitetsorganisationen og slutbrugere evaluere den

gældende elektroniske dokumentskabelon/opstilling af instrukser og vejledninger i regionens dokumentstyrings¬system, VIP, mhp. gennem en revision heraf at opnå større brugervenlighed. Herunder forventes fx indsættelse af genveje i form af links i det enkelte dokument mere konsistent at kunne guide brugeren til netop de afsnit i dokumentet, brugeren ønsker at læse.

Synspunkter og evaluering vil blive indsamlet fra et passende antal kliniske brugere på hvert hospital. Evalueringsprojektet afvikles frem til oktober 2015, da en del af dataindsamlingen vil skulle foregå efter sommerferien af hensyn til den igangværende akkreditering på hospitalerne. Efterfølgende tilrettes alle eksisterende dokumenter den besluttede skabelon. Evalueringen og den nye skabelon forelægges udvalget til orientering inden udgangen af 2015.

Udgifterne til udarbejdelse og gennemførelse af en brugerundersøgelse og efterfølgende tilretninger af skabelon og dokumenter vurderes at kunne gennemføres for 0,35 mio. kr.

c) Forbedret søgefunktion i regionens dokumentstyringssystem

Der har i flere år fra klinikerside været fremsat ønsker om at regionens dokumentstyringssystem får en bedre og mere dækkende søgefunktion, for at sikre at relevante dokumenter fremfindes. Systemet understøtter i dag ikke søgning og fremfinding af dokumenter, hvor nøgleord/begreber, er stavet forkert eller anerledes end i det dokument, der fremsøges.

Eksempel:

Administrationen indstiller derfor at der anvendes midler til at understøtte en mere sofistikeret og googlelignende søgefunktion i VIP. Dette forudsætter en opgradering to eksisterende servere foruden systemudvikling af leverandøren. Udgiften hertil er estimeret til 0,35 mio. kr.

Der vil med tiltrædelsen af de foreslåede initiativer blive udmøntet samlet 1,1 mio. kr. Der er i budget 2015 afsat i alt 3 mio. kr.. Udmøntning af de resterende midler afventer udvalgets drøftelse af erfaringer med afbureaukratisering i bl.a. Region Sjælland.

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen behandles på forretningsudvalgets møde den 27. januar og på regionsrådets møde den 3. februar 2015.

Morten Rand Jensen / Christian Worm

14002072

Der er på budgetaftalen 2015 afsat 25 mio. kr. til indkøb af udstyr til kræftbehandling og fremrykning af initiativer på kræftområdet fra finansloven for 2015. Kræftudvalget forelægges principperne for fordeling samt forslag til udmøntning af midlerne til drøftelse.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Kræftudvalgets beslutning den 13. januar 2015:

Anbefalet.

Flemming Pless (A) og Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Lars Gaardhøj (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

På budgetaftalen 2015 er afsat 25 mio. kr. til indkøb af udstyr til kræftbehandling og fremrykning af initiativer på kræftområdet fra finansloven for 2015. Målet er i første omgang at sikre, at 90 pct. af pakkeforløbene på lungekræft, tarmkræft, hoved-halskræft, brystkræft og prostatakræft gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalede forløbstider.

Administrationen har, med udgangspunkt i ovenstående principper, bedt hospitalsdirektionerne om forslag til anvendelse af midlerne. Hospitalerne har ansøgt om midler til apparatur, eller til bredere initiativer, som kan understøtte en hurtigere og bedre kræftbehandling. Hovedparten af de indkomne forslag er relateret til udstyr.

Principper for udmøntning

Det fremgår af finanslovens delaftale på sundhedsområdet, at der afsættes 1,1 mia. kr. over perioden 2015 – 2018 til at styrke kræftområdet. Midlerne anvendes til følgende områder:

Regeringen vil afsætte 690 mio. kr. til øget diagnostisk kapacitet på sygehusene i perioden 2015-2018. Erfaringsmæssigt forventes det, at Region Hovedstaden tildeles omkring en tredjedel af de afsatte midler, hvilket svarer til ca. 50-55 mio. kr. årligt over de næste fire år. De endelige rammer for udmøntning af midlerne er endnu ikke beskrevet, men det er vurderingen, at de afsatte midler primært vil blive udmøntet til drift og kun i begrænset omfang vil give mulighed for, at regionen kan indkøbe udstyr. Det er imidlertid også nødvendigt at investere i nyt udstyr for at optimere kræftbehandlingen. For at midlerne fra budgettet og finansloven kan supplere hinanden, finder administrationen det hensigtsmæssigt, at de 25 mio. kr. primært udmøntes til indkøb af nyt udstyr.

I forslag til fordeling af midlerne mellem hospitalerne er der taget udgangspunkt i, hvor mange kræftpatienter de enkelte hospitaler behandler, således at de hospitaler som behandler flest kræftpatienter, tildeles den største andel af midlerne. Ligeledes er det grundet puljens størrelse foreslået, at der ikke udmøntes midler til dyre apparaturanskaffelser herigennem, som fx skannere. Disse kan i stedet ansøges under puljen til medicoteknisk apparatur, hvor der er mulighed for at imødekomme større apparaturanskaffelser.

Forslag til udmøntning af midlerne

Med udgangspunkt i hospitalernes prioriterede ønsker har administrationen udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne. Hospitalerne har samlet ansøgt for 88,68 mio. kr. fordelt på 51 forskellige ønsker, se vedlagte bilag. Det foreslås, at de 25 mio. kr. udmøntes til nedenstående:

Eventuelle afledte udgifter til ombygning, etablering og installation er inkluderet i den opgjorte pris. Afledte driftsomkostninger finansieres af hospitalerne selv eller søges finansieret via meraktivitet.

Midlerne finansieres via de 25 mio. kr., som på budget 2015 er afsat til indkøb af udstyr til kræftbehandling og fremrykning af initiativer på Finansloven for 2015.

Der planlægges udsendelse af pressemeddelelse.

Såfremt kræftudvalget støtter de beskrevne principper for udmøntning af de 25 mio. kr. forelægges sagen efterfølgende til godkendelse i forretningsudvalget på møde den 27. januar 2015 samt i regionsrådet på møde den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14010076

Kræftudvalget besluttede den 25. november 2014, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en udvalgsstudietur til Stockholm. Ud fra udvalgets ønsker har administrationen dermed udarbejdet et forslag til program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Kræftudvalgets beslutning: den 13. januar 2015:

Indstillingen blev anbefalet med den tilføjelse, at Finn Rudaizky (O) også deltager i studieturen. Budgettet og sagsfremstillingen til forretningsudvalget tilrettes efter, at der er ti personer, der deltager.

Flemming Pless (A) og Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Lars Gaardhøj (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

I forlængelse af kræftudvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udvalgets arbejde ved at planlægge en studietur.

Kræftudvalget besluttede den 25. november, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en studietur til Uppsala nær Stockholm. Studieturen skal afholdes i tidsrummet den 15. -18. april 2015.

Administrationen forelægger hermed; et forslag til fagligt indhold på studieturen, et tentativt budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.

Program

Det er besluttet, at udvalgets studietur skal gå til Uppsala for at besøge Skandion Klinikken. Formålet med at besøge Skandion Klinikken i Uppsala er bl.a.:

• Hvordan ser det svenske partikelterapianlæg setup ud (faglige samarbejdsrelationer).

• Hvordan ser et stort partikelanlæg ud.

• Hvilke forhold kan tilbydes danske patienter og pårørende på Skandionklinikken.

• Hvilke faglige forhold og krav skal der være tilstede for at sende patienter til et partikelcenter.

• Hvordan håndteres de uforudsete sygdomsmæssige samt socialt tilkomne aspekter under et længerevarende behandlingsforløb på et partikelcenter i udlandet.

• Hvilke udfordringer vil der være for patienter/pårørende, som sendes til Uppsala fra Region Hovedstaden.

• Hvad er Region Hovedstadens muligheder for at samarbejde med klinikken, og hvad vil Klinikken kunne tilbyde Region Hovedstaden i et sådan samarbejde.

• Hvilke behandlinger kan tilbydes.

• Logistik og forventede priser.

For en uddybende beskrivelse af Skandion Klinikken henvises til sagen forelagt udvalget til mødet den 25. november 2014.

Efter dialog med ledelsen af Skandion Klinikken er det vurderingen, at et besøg kan afvikles på én dag. Studieturen til Skandion Klinikken vil derfor også give mulighed for et besøg på Karolinska Universitetshospital. Formålet med at besøge Karolinska Universitetshospital ved Stockholm vil være at få præsenteret Nya Karolinska Solna med fokus på organiseringen af kræftbehandling.

Nya karolinska Solna (NKS) er projektnavnet for det nye store højt specialiserede hospital, der er under opførelse ved Karolinske Universitetshospital i Solna ved Stockholm. Det nye hospital forventes at tage i mod de første patienter i slutningen af 2016.

NKS er bygget ud fra en vision om fremtidens hospital. ”Patienten först” er hospitalets motto, og der skal indføres en ny måde at arbejde med sygepleje og behandling. Hospitalets organiseres således, at alle afdelinger skal bestå af et multidiciplinært team. Patienten skal primært behandles på sin egen stue, således de personalet kommer til patienten. Formålet med dette er både at gøre det bekvemt for patienten, men også at øge patientsikkerheden ved at mindske risikoen for smitte og infektioner.

Onsdag den 15. april

- Afgang fra København onsdag morgen.

- Besøg på Skandion Klinikken, Uppsala. Tema: Det svenske partikelterapiprojekt.

Torsdag den 16. april

- Besøg på Nya Karolinska Solna, Stockholm. Tema: Organisering af kræftbehandling og hospitalsplanlægning med fokus på organisering af højt specialiserede enheder.

- Hjemkomst til København torsdag aften.

Der mangler stadig få endelige bekræftelser fra svensk side, hvorfor programmet ikke er endeligt fastlagt.

Forslag til deltagelse på studieturen

Medlemmer af Kræftudvalget:

Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for Kræftudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture maksimalt inkludere tre embedsmænd.

Følgende embedsmænd vil deltage:

Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 52.500,00 kr. for 10 personer.

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes af politikerkontoen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles af Kræftudvalget den 13. januar 2015, af forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14005308

I budget 2015 er der forudsat en lånoptagelse på 261,1 mio. kr. og et afdrag på 454,1 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 193 mio. kr.

I budgettet for 2014 var forudsat optagelse af lån på mere end 100 mio. kr. til finansiering af energibesparende foranstaltninger. En række af de planlagte arbejder blev imidlertid ikke gennemført sidste år, men er tidsforskudt til i år. Der blev derfor ikke optaget lån til formålet i det forudsatte omfang sidste år.

På den baggrund foreslås låneoptagelsen til energibesparende foranstaltninger i 2015 forøget fra 12,2 mio. kr. til 135,4 mio. kr. Den øvrige låneoptagelse foreslås reduceret med 12,2 mio. kr., hvorefter der samlet optages lån for 384,3 mio. kr. i 2015, svarende til et nettoafdrag på 69,8 mio. kr.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

a) 204,6 mio. kr. er regionens andel af den afsatte lånepulje til refinansiering af indtil halvdelen af regionale afdrag,

b) 44,3 mio. kr. vedrører ordinær refinansiering af afdrag uden dispensation, og

c) 135,4 mio. kr. til lånoptagelse vedrører energibesparende foranstaltninger.

Forretningsudvalgets beslutning den 27. januar 2015:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Lars Gaardhøj (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

I budget 2015 er der forudsat optaget lån på 261,1 mio. kr. i henhold til økonomiaftalen til delvis refinansiering af afdrag på gæld og 12,2 mio. kr. som lån til energibesparende foranstaltninger. Der var hermed forudsat et nettoafdrag på gæld på 193 mio. kr. i 2015, en langfristet gæld primo året på 4.995,5 mio. kr. og en ultimogæld på 4.802,5 mio. kr.

På baggrund af tidsforskydning fra 2014 til 2015 af arbejder til energibesparende foranstaltninger, som var forudsat gennemført i 2014, foreslås en ændret låneprofil, idet der foreslås optaget lån for i alt 135,4 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger i år, og et lidt mindre lån til refinansiering af afdrag på 248,9 mio. kr.

Da gælden ultimo 2014 som følge af den manglende gennemførelse af energibesparende foranstaltninger kun var på 4.883,9 mio. kr., vil den foreslåede låneoptagelse indebære en ultimogæld i år på 4.814,1 mio. kr. mod forudsat 4.802,5 mio. kr. ved budgetvedtagelsen.

Lån til refinansiering optages i henhold til lånebekendtgørelsen for regioner og i henhold til økonomiaftalen for 2015, der giver adgang til at optage lån til refinansiering af indtil halvdelen af forfaldne afdrag inden for en ramme for alle 5 regioner på 650 mio. kr. Region Hovedstadens andel heraf er på 204,6 mio. kr.

Herefter kan den budgetforudsatte lånoptagelse og den nu foreslåede illustreres således:

Rammer for lånoptagelsen

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lån: refinansieringslån med 248,9 mio. kr. og lån til energibesparende foranstaltninger på 135,4 mio. kr.

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis efter indhentning af tre tilbud. Til optagelse af lån anvendes licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit, Nordea og Danske Bank. Lån optages som obligationslån i henhold til gældende EU-regler.

Regionen har p.t. 70 % af gælden placeret til fastrente og 30 % til variabel rente. Det er vurderet i den kvartalsvise gældsrapport, at regionen har en passende fordeling mellem fast og variabel finansiering. Denne fordeling ændres ikke væsentligt ved den foreslåede låneoptagelse.

Lån til refinansiering

Lån til refinansiering af afdrag med 248,9 mio. kr. foreslås optaget som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år.

Rentesatsen ligger p.t. på et niveau mellem 0,25 % - 0,4 % p.a. i danske kroner. Lånet forventes hjemtaget ultimo februar 2015.

Lån til energibesparende foranstaltninger

Lån til energibesparende foranstaltninger på 135,4 mio. kr. foreslås optaget på samme vilkår som et variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den gennemsnitligt anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Lånet hjemtages ultimo året, når investeringerne er gennemført.

Rente - og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser er nærmere beskrevet i bilag 1.

Med denne sag optages lån for 2015 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne.

Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2015 vil andrage knap 65 mio. kr. mod forudsat 70 mio. kr. i det vedtagne budget 2015.

I budget 2015 er der kalkuleret med en rente på 0,75 % p.a. på de variabelt forrentede lån. Der påregnes nu en gennemsnitlig variabel rente på ca. 0,5 % p.a., hvorved der forventes en lidt lavere renteudgift i 2015. Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2016-2019 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og forventes forelagt for regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14013633

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lise Müller har ved henvendelse af den 7. januar 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden.

Administrationen indstiller over for regionsrådet:

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Lars Gaardhøj (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Lise Müller har ved henvendelse af den 7. januar 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden.

Anmodning fra Lise Müller (F):

"I sidste valgperiode fulgte udvalget vedr. ulighed i sundhed projektet med at tilknytte faste læger til plejecentre. Det pilotprojekt er nu afsluttet og afrapporteret og har, såvidt vi i SF kan vurdere, vist gode resultater med større tilfredshed og kontinuitet både for borgerne, de pårørende, plejehjemmene og lægerne. Projektet har også vist, at tilknytning af faste læger til plejecentre medfører færre indlæggelser for borgerne.

Vi ønsker derfor- i lyset af de gode resultater - en vurdering og beslutning af, hvordan vi kommer videre og får udrullet ordningen bedst muligt."

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde på møde den 17. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

15000710

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Karsten Skawbo-Jensen (C) har ved henvendelse den 6. januar 2015 anmodet om, at regionsrådsformanden og regionsrådet snarest retter henvendelse til ministeren for sundhed og forebyggelse om, at der tages initiativ til, at sagsbehandlingstiden i Patientombuddet bliver rimelig uden forringelser af kvaliteten af sagsbehandlingen.

Administrationen indstiller over for regionsrådet:

Regionsrådets beslutning den 3. februar 2015:

Godkendt.

Marianne Stendell (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Charlotte Fischer (B), Marlene Harpsøe (O), Erik Sejersten (V), Per Roswall (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), Ole Søhøj Nielsen (O) og Bent Larsen (V).

Anmodning fra Karsten Skawbo-Jensen (C):

"Baggrunden for denne sag er, at køen af patientklager er rekordlang, hvilket ikke er rimeligt over for hverken klager eller den indklagede sundhedsperson. Alle parter har en interesse i, at sagens oplyses og afgøres uden forsinkelse. Langsommelig sagsbehandling er heller ikke holdbart i forhold til den sikkerhedskultur, som bør herske i sundhedsvæsenet. Afgørelser fra bl.a. Patientombuddet skal jo netop bruges til også at forbedre patientsikkerheden.

For 5 år siden tog det under 10 måneder at behandle en typisk sag. Den gennemsnitlige ventetid var i 2013 på 13 måneder. Og det er ikke blevet bedre i 2014. Det er dybt utilfredsstillende, og vi kan ikke være det bekendt over for patienterne og sundhedspersonerne.

Fra statsligt hold stilles der – heldigvis – mange krav til landets 5 regioner om tidsrammer for bl.a. kræft- og hjertepakker, for en udredningsgaranti på 1 måned og for differentieret udvidet sygehusvalg.

Det er derfor også kun rimeligt, at stat/ministerium/Sundhedsstyrelse/minister selv skal overholde rimelige tidsrammer, f.eks. i forbindelse med sagsbehandlingstider i Patientombuddet. Region Hovedstaden bør som landets største region markere, at vi stiller dette krav.

Der skal snart foretages en evaluering af Patientombuddet, og i denne proces vil input og synspunkter fra regionerne være nyttige."

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 27. januar 2015 og regionsrådet den 3. februar 2015.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

15001407

Carsten Holt (A) har meddelt, at han udtræder som medlem af Epidemikommissionen for Region Hovedstaden.

Valggruppen ABCFO peger i stedet på Leif Luxhøj (A) som nyt medlem af Epidemikommissionen for Region Hovedstaden.

Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.

Regionsrådet tog til efterretning, at Carsten Holt (A) har meddelt, at han udtræder som medlem af Epidemikommissionen for Region Hovedstaden.

Regionsrådet godkendte, at Carsten Holt (A) Carsten Holdt (A) udtræder af Epidemikommissionen for Region Hovedstaden, og at Leif Luxhøj (A) i stedet udpeges som nyt medlem af Epidemikommissionen for Region Hovedstaden.

13013092