Der skal inden udgangen af januar 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem regionen og de 29 kommuner i regionen. Aftalen skal gælde for perioden 2015 - 2018.

Sundhedskoordinationsudvalget har i henhold til gældende bekendtgørelse og vejedledning udarbejdet et udkast til sundhedsaftalen for 2015 -2018. Med denne sag forelægges Sundhedskoordinationsudvalgets udkast til den kommende sundhedsaftale for Regionsrådet med henblik på godkendelse.

Udkastet skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelserne i alle 29 kommunerne i regionen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der skal inden udgangen af januar 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem regionen og de 29 kommuner i regionen. Aftalen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, og skal gælde for perioden 2015 – 2018.

Det er Sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde et udkast til ny sundhedsaftale, mens den endelige aftale skal godkendes af Regionsrådet og af kommunalbestyrelserne i samtlige 29 kommuner i regionen. Almen praksis er ikke direkte aftalepart, men vil være forpligtet af den aftale, der indgås. Vilkårene for almen praksis’ deltagelse skal beskrives i praksisplan for almen praksis.

Sundhedsaftalen skal i henhold til gældende bekendtgørelse og vejledning bestå af en politisk del med fælles målsætninger for den generelle udvikling af samarbejdet på sundhedsområdet samt målsætninger inden for de obligatoriske indsatsområder. De obligatoriske indsatsområder omfatter: Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og rehabilitering samt Sundheds-it og digitale arbejdsgange.

Herudover er der krav om, at der i relevant omfang skal inddrages en række tværgående temaer herunder: kvalitetsudvikling, lighed i sundhed, inddragelse af brugere og pårørende. Der er i tilknytning til de obligatoriske indsatsområder anført en række krav om målgruppespecifikke indsatser.

Sundhedsaftalen skal endvidere indeholde en administrativ del, som skal konkretisere den politiske aftale og fastsætte rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne.

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 5. september 2014 udkastet til sundhedsaftalens politiske del. Udkastet var forud for godkendelsen udsendt i en bred politisk høring i perioden 10. april – 30. juni 2014.

Sundhedskoordinationsudvalget har lagt vægt på, at aftalen skal bestå af få, klare politiske mål, samt at målsætninger skal have fokus på de effekter, som borgeren skal opleve som følge af sundhedsaftalen. Selve udkastet er bygget omkring fire overordnede visioner:

Til hver af de fire visioner er der beskrevet to til tre særligt prioriterede målsætninger. Sundhedskoordinationsudvalget har udvalgt disse målsætninger ud fra et hensyn til at dække de fire visioner, men samtidig begrænse antallet af målsætninger, og dermed også begrænse omfanget af indikatorer, der skal følges op på i aftaleperioden.

Sundhedsaftalens administrative del

Udkastet til sundhedsaftalens administrative del er opbygget efter samme struktur som den politiske del af aftalen og beskriver, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete indsatser. I aftaleudkastet er der endvidere taget højde for de nationale krav til sundhedsaftalen. Aftaleudkastet indeholder derfor også forslag til indsatser på områder, der ikke er direkte nævnt i den politiske aftaledel. Herunder forslag til en række målgruppespecifikke indsatser.

Aftaleudkastet indeholder desuden forslag til, hvordan der skal arbejdes med konkretisering, implementering og opfølgning på sundhedsaftalen. Opfølgningen vil ske med afsæt i en række konkrete indikatorer. Der er ved udvælgelsen lagt vægt på, at indikatorerne i videst mulig udstrækning skal dække de politiske visioner og de obligatoriske indsatsområder. Herudover er indikatorerne udvalgt ud fra hensyntagen til, i hvilken udstrækning de kan måles ud fra eksisterende registreringer og datakilder, og til at de i videst mulig udstrækning siger noget om effekt for borgeren.

Opfølgning på indikatorerne vil ske årligt som en del af opfølgningen på implementeringsplanen for sundhedsaftalen. Med afsæt i opfølgningen vil Sundhedskoordinationsudvalget hvert år i 2. kvartal have en indledende drøftelse af en implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår. Tiltrædelse af implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår vil ske på et møde i Sundhedskoordinationsudvalget ultimo oktober måned efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år.

Det er vurderingen i både region og kommuner, at der er tale om en ambitiøs sundhedsaftale med mange indsatser, som samlet set i høj grad vil styrke det tværsektorielle samarbejde. Det er dog samtidig vurderingen, at der er tale om en omfattende opgave, der vil medføre et betydeligt træk på personaleressourcer hos alle parter, og at der derfor er brug for en hensigtsmæssig prioritering og fordeling af implementeringsopgaver i hele aftaleperioden. Denne prioritering vil ske årligt i forbindelse med arbejdet med implementeringsplanerne.

Udkastet til sundhedsaftalens administrative del blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget på udvalgets møde den 25. november 2014. Udkastet havde forud for godkendelsen været udsendt i en bred høring. I det endelige aftaleudkast er de væsentligste bemærkninger fra høringen indarbejdet. Herunder er der bl.a. indarbejdet en ny aftaletekst omkring epikriser, der imødekommer et meget klart ønske fra alle kommuner og almen praksis om tidligere fremsendelse af epikrise til egen læge efter udskrivelse fra hospital.

Det skal endvidere bemærkes, at udkastet til sundhedsaftalens administrative del - inden drøftelsen i Sundhedskoordinationsudvalget - var forelagt for udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdet. Udvalget anbefalede godkendelse af det foreliggende aftaleudkast. Udvalget tilkendegav endvidere, at ambitionsniveauet for Region Hovedstadens driftsmål om, at epikriser skal være afsendt inden for tre hverdage, bør tilrettes således at det kommer til at stemme overens med sundhedsaftalen mål for udsendelse af epikriser.

Politisk aftaleproces

Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde har løbende behandlet udkast til både den politiske og administrative del af sundhedsaftalen.

Udvalget drøftede på møde den 25. marts 2014 udkast til sundhedsaftalens politiske del. Udvalget drøftede derefter på møde den 2. september 2014 høringssvar vedr. udkast til sundhedsaftalens politiske del og formandsskabet for Sundhedskoordinationsudvalgets ændringsforslag. Udvalget anbefalede, at aftalen blev godkendt med de ændringsforslag, der var foreslået af formandsskabet for Sundhedskoordinationsudvalget.

Herudover har Udvalget for Sundhed, Udvalget for Psykiatri og Kræftudvalget på deres møder i maj 2014 angivet bemærkninger vedr. den politiske del af sundhedsaftalen til Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde.

Den administrative del af sundhedsaftalen blev behandlet i Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde den 19. november 2014, hvor udvalget indstillede til Sundhedskoordinationsudvalget at godkende aftaleudkastet.

Det fremgår af udkast til sundhedsaftalens administrative del, at implementeringen af sundhedsaftalen tilrettelægges via en årlig godkendelse af en implementeringsplan for det kommende budgetår – herunder skal der så vidt muligt foretages en vurdering af aftalens økonomiske konsekvenser for regionen og kommunerne.

Da den endelige sundhedsaftale først foreligger i starten af 2015 har det dog i forhold til 2015 været nødvendigt at aftale en proces, som betyder at forslag til godkendelse af implementeringsplan for 2015 drøftes på Sundhedskoordinationsudvalgets første møde i 2015. Der planlægges efter, at implementeringsplanen for 2015 skal have fokus på: Lovbundne opgaver, opgaver, der allerede er igangsat, samt opgaver hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejde. Det er endvidere aftalt, at indsatserne i 2015 så vidt muligt skal være udgiftsneutrale.

Der er i regionens budget for 2015 afsat 74 mio. kr. til understøttelse af det tværsektorielle samarbejde. Der arbejdes på et oplæg til proces for udmøntning af disse midler, herunder til implementering af initiativer, som sundhedsaftalen vil afstedkomme.

Der vil blive arbejdet med konkretisering af økonomien i de årlige implementeringsplaner. Det er i den forbindelse aftalt, at implementeringen vil ske inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen.

Der udsendes en pressemeddelse og gives orientering på regionh.dk, når Sundhedsaftalen er godkendt i Regionsrådet og i alle 29 kommuner.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Sundhedsaftalen skal efter godkendelsen i Regionsrådet og de 29 kommunalbestyrelse indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest 31. janaur 2015. Sundhedsstyrelsen har herefter 2 måneder til at vurdere aftalen.

Svend Hartling / Christian Worm

14012809

Forretningsudvalget får månedligt forelagt en status for aktivitet og efterlevelse af servicemål for enstrenget og visiteret akutsystem.

Administrationen indstiller overfor forretningsudvalget: 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Godkendt.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Aktivitet og ventetid i enstrenget visiteret akutsystem er opgjort for perioden januar til oktober, men for Akuttelefonen 1813 er ventetiden opgjort til og med november. For en nærmere gennemgang henvises til bilaget.

Akuttelefonen 1813

Opgørelsen viser, at 84 pct. af borgerne er kommet igennem til Akuttelefonen 1813 inden for 10 minutter, mens 45 pct. er kommet igennem inden for 3 minutter.

I bilaget er kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed beskrevet, herunder læringen fra utilsigtede hændelser vedrørende Akuttelefonen 1813.

Ventetid i akutmodtagelser og akutklinikker

Servicemålet for patienter i behandlersporet overholdes fortsat. Det betyder, at for mere end halvdelen af patienterne er behandlingen påbegyndt indenfor 1 time, og mere end 95 pct. har fået påbegyndt behandlingen inden for 4 timer.

Opgørelsen viser også, at den mediane ventetid for patienter i behandlersporet fra ankomst til behandling er 27 minutter i oktober måned, mens den i vurderingssporet er 9 minutter.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Kommunikation til offentligheden - presseindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000172

I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Formanden stillede følgende ændringsforslag (omdelt):

”Indstillingen tilføjes følgende nye 4. at punkt:

4. at merudgifter på 3,5 mio. kr. til gentilmeldte til mammografiscreeningsprogrammet finansieres via en reduktion af puljen til renoveringsudgifter under sundheds områdets fælles konto.”

Anbefalet med tilføjelse af et 4. at punkt.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Sundhedsområdet

På sundhedsområdet forventes der at være balance i økonomien for 2014, idet der vil være udgifter svarende til det korrigerede budget. Til gengæld viser en fremskrivning, at der kan forventes netto merudgifter i 2015 på 150 mio. kr.

Balancen 2014 fremkommer efter afvigelser på følgende poster:

På praksisområdet forventes det, at der samlet set er udgifter som i det oprindelige budget. For praksisydelser ekskl. medicin forventes mindreudgifter på 10 mio. kr., mens der vedrørende tilskud til medicin forventes et merforbrug på 10 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Vurderingen af det forventede årsresultat baserer sig på 9-10 måneders forbrug, hvor der for medicintilskud i de senere måneder har været et højere udgiftsniveau end tidligere forventet.

Der forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr. for sygehusbehandling uden for regionen.

Der er derudover samlet set merudgifter på 20 mio. kr., der er summen af en række mer- og mindreforbrug samlet under fælles driftsudgifter.

Beløbet vedrører større afvigelser i form af merudgifter for medicin på hospitalerne og aktivitet på hospitaler samt indtægter fra andre regioner.

Der er derudover merudgifter vedrørende fremrykning af forbrug til 2014 på 180 mio. kr., som blev besluttet i forbindelse med 2. økonomirapport. Derudover er der ny fremrykning af indkøb for 24 mio. kr. til medicin. Ny fremrykning af medicinindkøb vurderes som den eneste realistiske mulighed for at disponere et beløb så sent i 2014 og vil samtidig aflaste udgiftspresset i 2015.

Opgørelsen indeholder i øvrigt et mindreforbrug vedrørende patienterstatninger, apparaturpulje, DUT-sager og renoveringspulje. Dette mindreforbrug blev for en stor dels vedkommende allerede opgjort ved udarbejdelsen af 2. økonomirapport, hvor der samtidig blev truffet beslutning om disponering af de nævnte 180 mio. kr. til fremrykning af forbrug til 2014.

Særligt for afsatte midler til innovative hygiejneprodukter og samarbejde med kommuner bemærkes, at der er et samlet mindreforbrug på 26 mio. kr. i 2014.

Af beløbet indstilles det, at 12 mio. kr. vedrørende de innovative hygiejneprodukter ikke overføres. Der pågår et pilotprojekt på området, og der vil primo 2015 blive fremlagt en evalueringsrapport om pilotprojektet idet der på dette grundlag kan tages stilling til udbredelse af projektet i forbindelse med budgetlægningen for 2016. Derudover er der i 2014 et udisponeret restbudget vedrørende puljen til samarbejde med kommunerne om svage grupper på 14,1 mio. kr., som indgår i mindreforbruget. Der er i 2015 afsat budget til formålet.

For Den Præhospitale Virksomhed er der merudgifter på 13 mio. kr. hvoraf 7,5 mio. kr. kan henføres til 1813 - svarende til en stigning på 1,5 mio. kr. (personale udgifter, bl.a. til vikarer) i forhold til vurderingen ved 3. økonomirapport. De resterende 5,8 mio. kr. vedrører en aktivitetsstigning på ambulancedriften i 2014 med stigende respons- og servicetider til følge, som er imødegået ved tilkøb af ekstra beredskaber samt udbygning i øvrigt.

På administrationsområdet forventes en mindreudgift på 23 mio. kr.

Det er det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Enkelte hospitaler har merforbrug, der forudsættes tilbagebetalt senere.

Der er derudover mindreforbrug som led i forskydninger til 2015, som forventes at udgøre 429,7 mio. kr.

Konsekvenser i forhold til budget 2015

Som nævnt indledningsvis viser en fremskrivning af ovennævnte afvigelser, at der på sundhedsområdet kan forventes en samlet afvigelse i forhold til budget 2015. Samlet set viser fremskrivningen afvigelser på 214 mio. kr. Heraf kan 150 mio. kr. henføres til, at økonomiaftalens forudsætninger på to væsentlige punkter ikke kan forventes at holde stik, og netto 64 mio. kr. kan henføres til en række øvrige forhold i både opad- og nedadgående retning. Ved fremrykning af forbrug fra 2015 til 2014 på 24 mio. kr. samt en dispositionsbegrænsning vedrørende renoveringspuljen på 40 mio. kr. reduceres afvigelsen til samlet 150 mio. kr. i 2015.

De ændrede forudsætninger vedr. økonomiaftalen omfatter to forhold.

Det ene punkt vedrører medicintilskud på praksisområdet, hvor der i økonomiaftalen var forudsat et væsentligt fald i udgifterne i løbet af 2014. Budget 2015 er tilpasset denne forudsætning, men det forudsatte fald i udgifterne i 2014 er ikke realiseret. Der udløses en merudgift på 110 mio. kr. i 2015 i den anledning.

Administrationen lægger op til, at de ændrede forudsætninger i forhold til økonomiaftalen rejses overfor staten med henblik på en drøftelse af de mulige tiltag.

Det andet punkt kan henføres til, at det er blevet klart, at statens foreløbige beregninger af DRG-taksterne for 2015, som forelå i juni måned, har vist sig at indeholde en meget væsentlig fejl. I efteråret meddelte staten på den baggrund, at man vil korrigere fejlen og dermed nedsætte DRG-taksterne. Der forelå først i oktober måned en nærmere indikation af, hvor stor betydning ændringen vil kunne få i forhold til den mellemregionale afregning. På dette grundlag skønnes ændringen at udløse et nettotab for regionen på 40 mio. kr. i forhold til forventningen ved budgetlægningen for 2015.

Der er også merudgifter på andre områder i 2015. Disse poster udlignes dog helt af nye fremrykkede indkøb og en foreløbig dispositionsbegrænsning vedrørende renoveringsmidler samt forskellige andre forbedringer.

Administrationen lægger op til, at der i begyndelsen af 2015 skal ske en revurdering af den økonomiske situation med henblik på en løsning af udgiftspresset. Der vil blive arbejdet videre med den nye prognose for 2015 med sigte på en budgetjustering i 1. økonomirapport 2015.

Social- og specialundervisning samt regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet udviser det forventede regnskab i forhold til budgettet et mindreforbrug på 5,0 mio. kr., som overføres til 2015. På det regionale udviklingsområde forventes balance efter overførsel af 165,5 mio. kr. til 2015.

Bevillingsændringer

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten.

Netto mindreforbruget fra en række bevillingsområder på i alt 24 mio. kr. anvendes til indkøb af medicin, hvilket aflaster udgiftsniveauet i 2015. Der søges derudover om overførsel fra 2014 til 2015 på i alt 601 mio. kr. vedrørende hospitalerne, CIMT, CHR, sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter, administration, det sociale område og regional udvikling. De 601 mio. kr. fremkommer som mindreforbrug i 2014 på grund af tidsforskydninger af projekter mv., der i henhold til bevillingsreglerne søges overført til 2015. Regnskabsresultatet kan medføre ændringer heri inden den endelig genbevilling foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2015.

Ud over ovenstående overføres 42 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til forskellige projekter. Det skyldes projekter, der som udgangspunkt er budgetteret som driftsudgift, men efter konkret gennemgang vil de i stedet skulle registreres som anlægsudgifter.

Rapporten indeholder desuden omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling samt omflytninger mellem hospitaler.

På regionsrådsmødet den 18 november 2014 blev godkendt bevilling til projektet "Energirenovering af private boliger" på 2,5 mio. kr. Jf. formandsmeddelelse på forretningsudvalget den 2. december 2014 hæves bevillingen med 175.000 kr., således at projekttilsagnet samlet set udgør 2,675 mio.kr., som der hermed sikres bevillingsmæssig hjemmel til.

Vedrørende kvalitetsfondsprojekterne søges budgettet reduceret med 101,7 mio. kr., således at budgettet svarer til det nu forventede forbrug. For Øvrige projekter søges budgettet nedskrevet med netto 578,2 mio. kr., som især vedrører forskydninger til 2015.

Likviditet

Korrektionerne i rapporten giver en likviditetsforøgelse på 1.121 mio. kr., som især kan henføres til overførsler ud af 2014, der forventes genbevilget i 1. økonomirapport 2015. Ultimobeholdningen udgør herefter 1.418 mio. kr., hvilket er 1.253 mio. kr. større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen i 2014 skønnes at udgøre godt 3,0 mia. kr.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for budgetterne i regionerne. Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 46 mio. kr. lavere end rammen for driftsområdet. Udgiftsniveauet i 2014 på anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne er 207 mio. kr. højere end oprindelig afsat, mens anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne til gengæld er 495 mio. kr. lavere.

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 1.121 mio. kr., som især kan henføres til forskydninger ud af 2014. På driftsområdet foretages desuden en række likviditetsneutrale omplaceringer mellem bevillingsområder og udmøntning af puljebeløb m.v.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14012895

Mødesagen indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggeprojekter. Endvidere gives en status for de offentligt-private innovationssamarbejder på de større hospitalsbyggerier og administrationens arbejde med implementering af sociale klausuler i regionens kontrakter. Endelig redegøres for den særlige problemstilling, der er vedrørende prisregulering af byggerierne.

Administrationen indstiller, at forretningsrådet overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

De større hospitalsbyggeprojekter omfatter kvalitetsfondsprojekterne:

Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. Generelt forløber alle byggeprojekterne som planlagt, bortset fra nogle mindre forsinkelser i projekterne på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Psykiatrisk Center Sct. Hans er blevet forsinket med 1 - 1½ år.

Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af hvert enkelt projekt samt en redegørelse for projektets status, herunder et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for projektet. Endvidere indeholder bilag 1 en status for offentlige-private innovationssamarbejde og -projekter og for administrationens arbejde med implementering af sociale klausuler i regionens kontrakter. Endelig redegøres for den særlige problemstilling, der vedrører prisregulering af byggerierne.

Som bilag 2 er vedlagt en "Tidslinje for projekterne", som indeholder en grafisk fremstilling af tidslinjen for hvert enkelt projekt.

Status for de enkelte byggeprojekter

Det Nye Rigshospital

På baggrund af de modtagene tilbud fra entreprenørerne forventes det i november at indgå betingede entreprisekontrakter for 6 af de 7 entrepriser vedrørende Nordfløjen. De modtagene tilbud holder sig indenfor den samlede budgetramme, der er afsat til projektet. Det er sket en mindre justering indenfor rammen, da det har været nødvendig at reducere i det afsatte beløb til terræn og landskab. Udførelsen af patienthotel/administrationsbygningen forløber fortsat planmæssigt. Der er grundet en del ekstraarbejde accepteret en mulig forlængelse af byggeperioden på én måned. Afleveringen forventes at finde sted i ultimo juni 2015. Tidsplanen for parkeringshuset er forlænget med ca. en måned, hvilket udskyder afleveringen til juni 2015.

Regional Sterilcentral Rigshospitalet

Der foreligger et projektforslag vedrørende Regional Sterilcentral og Godsterminal på Rigshospitalet. Løsningerne i projektforslaget er med få ændringer en videreudvikling af de i dispositionsforslaget godkendte koncepter og forslag. Projektforslaget forelægges regionsrådet som en særskilt mødesag i december 2014.

Det samlede projekt forløber planmæssigt, dog med mindre justeringer af tidsplanen.

Nyt Hospital Herlev

Region Hovedstaden gennemfører for tiden en prækvalifikation af tilbudsgivere til delprojekt A på Nyt Hospital Herlev, som er planlagt til at blive udbudt første kvartal 2015. Delprojekt A vedrører nybyggeriet af fælles akutmodtagelse, afdeling for gynækologi, obstetrik, pædiatri, gastrologi og kardiologi. Forsinkelse på ca. 4 måneder i forhold til den oprindelig tidplan skyldes ønsket om en grundig gennemgang af udbudsmaterialet. Arbejdet på servicebygningen forløber planmæssigt. Kapelbygningen forventes afleveret primo 2015.

Region Hovedstaden afventer endeligt svar på fremsendt udbetalingsanmodning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Regional Sterilcentral Herlev

Regionen har i november 2014 modtaget projektforslag på den regionale sterilcentral på Herlev fra totalrådgiver til kommentering. Administrationen forventer at kunne fremlægge et projektforslag og anmodning om udførelsesbevilling for regionsrådet på mødet i februar 2015.

Det samlede projekt forløber planmæssigt, dog med mindre justeringer af tidsplanen.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

Regionen har i august 2014 modtaget syv konkurrenceforslag til akuthuset. Konkurrenceforslagene beskriver forslag til placering af funktioner, disponering og udformning af akuthuset inden for en samlet arealramme på 70.500 kvm. Bedømmelseskomiteen har gennemgået de syv forslag og vil i særskilt meddelelse til regionsrådet oplyse om resultatet af bedømmelsen. Regionsrådet godkendte i august 2014 projektforslaget til Logistik og laboratoriebygning. Forberedelse af udbud af bygningen pågår.

For det psykiatriske byggeri er bygge- og konkurrenceprogram blevet forlagt Regionsrådet i august 2014. Projektkonkurrencens første fase for aflevering af projektforslag den 5. januar 2015 med efterfølgende bedømmelse med udpegning af 1-3 vindere i juni 2015.

Parkeringshuset har været udbudt i totalentreprise, og der er indgået kontrakt med firmaet 5E om opførelse. Første spadestik er afholdt den 21. november 2014 for hele byggeriet.

Det samlede projekt forløber planmæssigt.

Nyt Hospital Nordsjælland

På baggrund af resultatet af projektkonkurrencen udarbejdes der nu byggeprogram. Byggeprogrammet forventes klar til forelæggelse for regionsrådet medio 2015. Projektledelsen har i august 2014 afholdt Kick-off arrangement med efterfølgende opstart af programgruppemøder. Der er oprettet 13 programgrupper og der skal afholdes i alt 52 programgruppemøder.

De arkæologiske undersøgelser på byggegrunden pågår fortsat, og det forventes, at 1. etape af undersøgelserne er afsluttet inden årets udgang. 2. etape af undersøgelserne forventes at begynde primo 2015 og afsluttet ultimo 2016.

Projektet forløber planmæssigt

Nyt Hospital Hvidovre

Programmering af nybyggeriet, der blandt andet indeholder fælles akutmodtagelse, er afsluttet og projekteringen pågår. Administrationen forventer at kunne forelægge dispositionsforslaget for regionsrådet på mødet i maj 2015. Flere mindre ombygningsarbejder i forbindelse med rokadeplanen er gennemført, mens andre er i udbud. Den samlede rokadeplan forventes afsluttet i 2019. For nuværende gennemføres et pilotprojekt med hensyn til udarbejdelse af et repos-indretnings-koncept. Konceptet omfatter ombygning af modtagelser og opholdsområder i vandrehal og på reposer, og omdannelse af 4-sengesstuer til 1-og 2-sengesstuer. Pilotprojektet forventes afsluttet i december 2014. Administrationen forventer at fremlægge bevillingsansøgning til ombygning af sengestuerne primo 2015.

Projektet forløber planmæssigt

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Regionen har genoptaget arbejdet med projekteringen af ny retspsykiatri på Sct. Hans, efter at Plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune har godkendt et 11 punktprogram for lokalplanen. Der pågår dog fortsat en afklaring med Roskilde Kommune vedrørende færdiggørelsen af lokalplanen, herunder de arkitektoniske rammer. Der forventes en afklaring inden udgangen af 2014.

De økonomiske konsekvenser af kravene i 11 punktsprogrammet for lokalplanen samt en opdatering af budgettet betyder, at den samlede økonomiske ramme er under pres. Der pågår derfor et arbejde med tilpasning af projektet med skyldig hensynstagen til fremtidige brugere.

Projektet er forsinket med 1 - 1½ år.

Nyt Hospital Glostrup

Kombineret byggeprogram og projektforslag for nyt neurorehabiliteringshus er afleveret og fremlægges som selvstændig mødesag for regionsrådet i december 2014. Parkeringshuset står klar til indvielse d. 11. december 2014. Albertslund Kommune har godkendt de to nye udkørsler fra matriklen under en række betingelser. Økonomiudvalget i Glostrup Kommune har modtaget analyser om trafikforhold i sagen om de to udkørsler. Det forventes, at lokalplanen godkendes i februar måned 2015.

Projektet forløber planmæssigt.

Status for offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) og innovationsprojekter

I forbindelse med byggerierne er der fokus på etablering af en række offentlige-private innovationssamarbejde. Følgende OPI-projekter er i gang:

Pilotprojektet om spildevandsrensning på Herlev Hospital blev indviet den 2. oktober. Flere nye OPI-projekter er under udvikling, og forventes igangsat i 2015.

Status for implementering af sociale klausuler

I juni måned besluttede regionsrådet at sætte øget fokus på regionens anvendelse og sanktioner af arbejdsklausuler på bygge- og anlægsopgaver. Administrationen har i forlængelse af beslutningen i samarbejde med Kammeradvokaten udfærdiget paradigmer til forskellige typer af kontrakter. Fremtidige kontrakter vil blive udarbejdet med udgangspunkt i disse paradigmer. Det er hovedentreprenøren (dvs. bygherrens direkte kontraktpart), der er ansvarlig både for egen og for underentreprenørens overholdelse af klausulen. Hovedentreprenøren forpligter sig ligeledes til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår, og forpligtelsen omfatter tillige medarbejdere beskæftiget hos underentreprenører på pladsen. Manglende overholdelse medfører, at der er tale om en væsentlig misligholdelse af entrepriseaftalen, og bygherren kan som følge heraf gøre de almindelige misligholdelsesbeføjelser gældende.

Prisregulering af kvalitetsfondsbyggerierne

I efteråret har flere medier omtalt den særlige problematik om indeksregulering af budgetterne til de store hospitalsbyggerier. Indekseringsrisikoen er en generel udfordring for samtlige kvalitetsfondsbyggerier og indgår i Region Hovedstadens gældende paradigme for styringsmanual for hospitalsbyggerierne fra december 2012. Håndtering af indekseringsproblematikken har fra starten været indbygget i Region Hovedstadens projekter, da Region Hovedstaden i budgetlægningen af projekterne har afsat midler til håndtering af indekseringsrisikoen. Der gives en mere uddybbende redegørelse for problematikken sidst i bilag 1.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægger regionsrådet i juni 2015.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14012187

Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet består af tre delprojekter, Nordfløjen, et nyt parkeringshus samt en bygning der skal huse patienthotel og Rigshospitalets administration. På nuværende tidspunkt har regionsrådet godkendt projektforslagene for alle tre delprojekter. Parkeringshuset og Patienthotel/Administrationsbygningen er i udførelsesfasen, mens der pågår verificering efter licitation på Nordfløjen.

Med denne sag anmodes om midler til afholdelse af totalrådgiverudgifter forbundet med projektering, projektopfølgning, fagtilsyn og byggeledelse frem til 2018.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Der blev i løbet af 2011 og 2012 gennemført en tofaset projektkonkurrence for kvalitetsfondsprojektet på Rigshospitalet. Vinderen blev udpeget af regionsrådet på mødet 22. maj 2012. På samme møde blev bevilget en investeringsbevilling på 93 mio. kr. således at der kunne indgås kontrakt med det vindende team om totalrådgivning. Totalrådgiver på projektet er Aarhus arkitekterne med underrådgiverne 3XN, Grontmij, Nickl & Partnere og Kristine Jensens Tegnestue.

Bevillingen i 2012 var givet til afholdelse af de udgifter, der kunne forventes frem til 2014. Siden maj 2012 har rådgiver arbejdet med projektering af kvalitetsfondsprojektet. Med denne sag søges om en forhøjelse af denne bevilling, så rådgiver kan fortsætte deres arbejde.

Rigshospitalets Kvalitetsfondsprojekt er delt i tre forskellige hovedelementer; Nordfløjen, patienthotel/administrationsbygning, samt parkeringshus. Totalrådgiver har indtil nu udarbejdet dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt for alle projektets tre elementer, samt påbegyndt projektopfølgning, fagtilsyn og byggeledelse for patienthotel/administrationbygning og nyt parkeringshus. Med den foreslåede forhøjelse af den eksisterende bevilling bevilges midler til at fuldføre arbejdet med udbud og endelig entrepriseindgåelser for Nordfløjen. Bevillingen skal endvidere dække de budgetterede og forventede øvrige udgifter til totalrådgiver i henhold til totalrådgiverkontrakten herunder til fagtilsyn og byggeledelse i perioden frem til udgangen af 2018.

Udgifterne ved forhøjelse af den eksisterende bevilling fordeler sig således:

mio. kr.

Projektet forventes fortsat at kunne holdes indenfor den afsatte ramme på 1,85 mia. kr. (2009-priser), som er aftalt med regeringen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14012022

Projektforslaget for sterilcentralen på Rigshospitalet danner grundlag for det kommende hovedprojekt, der forventes afsluttes i foråret 2015. Projektforslaget har været forelagt den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital på mødet den 14. november 2014. Med denne sag indstilles godkendelse af projektforslaget samt ansøgning om forhøjelse af eksisterende udførelsesbevilling på 15,7 mio. kr., der blev bevilget af regionsrådet på mødet 8. april 2014.

Med sagen foretages den bevillingsmæssige tilpasning af projektet, som følge af regionsrådets beslutning på mødet 18. november 2014 om at samle al fremtidig dampproduktionen på Rigshospitalet i den regionale sterilcentral.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Projektforslaget omhandler etablering af den nye bygning, Bygning 31, indeholdende Regional Sterilcentral og Godsterminal på Rigshospitalet. RSR anvendes som forkortelse for det samlede projekt. Projektforslaget for sterilcentral og godsterminal indeholder totalrådgivers løsningsforslag til planløsning for, og indretning af de respektive etager i bygningen. Projektforslaget er gransket og godkendt af projektorganisationen. Løsningerne er en videreudvikling af de under dispositionsforslaget godkendte koncepter og forslag, dog med følgende tilretninger for at bringe balance mellem budget og projekt:

Derudover er det tilvalgt:

Detailtidsplanen for projektet er følgende:

Status for byggeriet

De eksisterende bygninger på byggefeltet er nedrevet, og i byggefeltet mod nordøst pågår opførelse af nyt Parkeringshus i 6 etager under andet projektforløb. I den resterende del af byggefeltet opføres Regional Sterilcentral og Godsterminal i 4 niveauer (Etage K1 – Etage 02), hvoraf det nederste niveau K1 betegnes som høj kælder med tilhørende tunneller for varetransport og personaleadgang fra P-Huset og det øvrige eksisterende tunnel netværk.

Forhøjelsen af den eksisterende bevilling udgør for årene 2015-2017 i alt 242,9 mio. kr. Bevillingen fordeler sig således over årene:

Ved tiltrædelse af denne mødesag udgør den samlede investeringsbevilling kr. 271,8 mio. kr.

Den samlede bevilling afholdes indenfor projektets samlede økonomiske ramme.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14010497

Der er udarbejdet et kombineret byggeprogram og dispositionsforslag for det nye neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, som nu forelægges til politisk godkendelse. Dispositionsforslaget er baseret på det vindende konkurrenceforslag, som blev godkendt af regionsrådet den 17. december 2013 og er viderebearbejdet i en omfattende brugerproces.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Dispositionsforslaget er udarbejdet på baggrund af det vindende konkurrenceforslag og er et kombineret byggeprogram og dispositionsforslag for Neurorehabiliteringshuset.

Brugerinddragelse

Der har i udarbejdelsen været en omfattende brugerproces med deltagelse af brugere fra såvel klinikken som den tekniske drift samt patientrepræsentanter. Funktioner som hygiejne, arbejdsmiljø, patientsikkerhed har også været inddraget. Der har i processen været særligt fokus på, at få de specielle og meget varierede behov og krav afdækket, som skal stilles til bygningens indretning og materialevalg. Frem til maj 2015 fortsætter totalrådgiverne arbejdet med udarbejdelse af et projektforslag, hvori der også indgår en brugerproces, som omfatter fastlæggelse af rumindretning og udstyrs/inventarspecifikationer.

Via afholdte innovationsworkshops er der arbejdet med plads- og ressourcebesparende tiltag. Der har været særligt opmærksomhed på multianvendelighed, fleksibilitet og robusthed og derved en ensartet opbygning af de enkelte etager, således at bygningen kan tilpasses den kliniske udvikling og eventuel anvendelse af andre kliniske funktioner. Dette indebærer bl.a. anvendelse af få tunge konstruktionselementer.

Den funktionelle struktur fra konkurrenceprojektet er fastholdt, med en fælles bygning, hvortil der knytter sig to ensartede sengebygninger. Der er i alt 125 en-sengsstuer med eget bad og toilet, en multihal og en svømmehal. Rehabiliteringen er tænkt ind i hele huset, såvel på sengestuerne som gange, lokale træningsrum samt i værksteds- og træningsfaciliteter i stueetagen. I stueetagen er der endvidere placeret ambulatorier og lokaler for forskning.

Brugerprocessen har vist behov for at foretage mindre justeringer i forhold til konkurrenceprojektet. I nærværende dispositionsforslag ses følgende ændringer:

Regionsrådet besluttede den 18. juni 2013, at udvide projektet med yderligere 22 senge til ialt 125 senge, som er det sengeantal der indgår i dispositionsforslaget. Udvidelsen medførte en forøgelse i arealerne til 25.332 m². På baggrund af den inddragende brugerproces, er der foretaget en mindre justering af bruttoarealet til de nuværende 24.825 m².

Projektering af neurorehabiliteringshuset

Der har gennem projektforløbet løbende været afholdt risikoworkshops for afdækning af væsentlige relevante risici og overvågningen/ajourføringen af risikovurderingerne har været gennemført efter regionens retningslinjer, og vil også være en del af projektets kommende faser. Blandt de noterede risici er bl.a. markedssituationen i entreprenørbranchen, således at der forud for udbud kan planlægges efter mest hensigtsmæssige udbudsform og mulighederne for om nødvendigt at justere projektet uden væsentlige meromkostninger.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsforslaget været foretaget en successiv kalkulation på bygningsdelsniveau og forslaget er derfor mere detaljeret end normalt for dette projektstade. Formålet har været, at sikre, at projektet og økonomien er afstemt. Det fremlagte dispositionsforslag er således kalkuleret til den givne tilsagnsramme.

Der er samtidig vurderet besparelsesmuligheder og tillæg i change requests svarende til -20,0 mio. kr. i mulige fradrag og +18,2 mio. kr. i mulige tillæg.

Den i konkurrenceprogrammet fastlagte tidsplan overholdes, således at:

- Projektforslaget afsluttes før sommerferien 2015

- Hovedprojektet afsluttes og udbud foretages medio 2016

- Ibrugtagning foretages ultimo 2018

Det kombinerede byggeprogram og dispositionsforslag for Neurorehabiliteringshuset, er fremlagt for projektets politiske følgegruppe den 27. november 2014.

Det kombinerede byggeprogram og dispositionsforslag for neurorehabiliteringshuset på Glostrup Hospital kan rekvireres.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Projektforslaget forventes forelagt regionsrådet inden sommerferien 2015.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14012372

I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne på Bispebjerg Hospital og Psykiatri er der etableret en fælles bygherreorganisation og byggepladsledelse. Som følge af skiftende aktiviteter og behov for bemanding m.m. hen over projekternes forløb, søges der hvert år særskilte investeringsbevillinger til de to formål. Bevillingerne til den fælles organisation fordeles forholdsmæssigt mellem somatik og psykiatri.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Bygherreorganisation

Byggeriet på Bispebjerg matriklen består af fem delprojekter. På tværs af delprojekterne, afholder byggeorganisationen bygherreudgifter til generel planlægning af de enkelte delprojekter, herunder afholdelse af udgifter til løn, kontorhold, IT hardware/software, licenser, brugerinvolvering, kommunikation mv.

Regionsrådet godkendte på mødet 4. februar 2014 investeringsbevilling for 2014 på i alt 33,5 mio. kr. til disse tværgående bygherreudgifter, finansieret med 28 mio.kr. af kvalitetsfondsprojektet og 5,5 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på investeringsbudgettet til psykiatribyggeriet Bispebjerg Hospital i 2014-2017.

Med denne sag søges om en forhøjelse af disse bevillinger så den tværgående projektorganisation kan fortsætte deres arbejde i 2015.

Fælles byggepladsledelse

I slutningen af 2014 påbegyndes byggeriet det første af de 5 projekter, P-huset. Efterfølgende igangsættes de øvrige projekter, hvorfor der forventes at være byggeaktiviteter på Bispebjerg matriklen de næste 10 år. I perioden vil det eksisterende hospital være i fuld drift.

For at sikre de nødvendige forudsætninger for en effektiv byggeproces, er der etableret en fælles byggepladsledelse på tværs af delprojekterne med FM Bygningsdrift A/S som operatør.

Byggepladsledelsen styrer flowet af byggematerialer og varetilførsel, således at hospitalets drift og lokalområdet bliver generet mindst muligt af trafik, ligesom de står for den overordnede arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med arbejdet på delprojekterne. Den fælles byggeplads omfatter herudover en fælles skurby med kontorer til byggeledere, faciliteter til håndværkerne, logistikstyring, affaldssortering samt koordinering med hospitalets øvrige funktioner.

Med denne sag søges om investeringsbevillinger til budget 2015 for fælles byggepladsledelse i alt 12,0 mio. kr.

Ved godkendelse af denne mødesag forhøjes den eksisterende bevilling til bygherreudgifter for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med 26,5 mio. kr. til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg, og 7,5 mio. kr. til det regionale byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg.

Samtidig godkendes ved denne mødesag en investeringsbevilling til fælles byggepladsledelse på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg på 8,9 mio. kr. til kavlitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg, og 3,1 mio. kr. til det regionale byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg.

Udgifterne til bygherreudgifter og fælles byggepladsledelse finansieres af de til projekterne afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2015-2018.

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14012338

I forbindelse det videre arbejde med nybyggerierne Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skal en række eksisterende bygninger rives ned.

For så vidt angår det videre arbejde med Nyt Hospital Bispebjerg - Akuthuset, søges der med denne mødesag midler til nedrivning af bygningerne 13, 14, 47, 48 og 49.

For så vidt angår det videre arbejde med Ny Psykiatri Bispebjerg, søges der med denne mødesag midler til nedrivning af bygning 15.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

For at skabe plads til opførelse af de kommende byggerier af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, etape 1, skal der udføres miljøsanering og nedrivning af en række bygninger på Bispebjerg matriklen.

Bygningerne 13, 14, 47, 48 og 49 der er placeret i matriklens nordlige del mod Tuborgvej, har tidligere huset funktioner for Psykiatrisk Center København, mens bygning 15 i dag huser blandt andet somatiske ambulatorier og Fase 1 enheden Zelo. Disse funktioner flyttes inden nedrivningen til andre dele af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

For at minimere miljøbelastningen i forbindelse med nedrivningen og bortskaffelsen af bygningerne, foretages en indledende screening og efterfølgende en egentlig kortlægning af miljøfarlige stoffer i bygningerne. Resultaterne af forundersøgelserne skal danne grundlag for den efterfølgende nedrivningsentreprise.

Nedrivningsentreprisen planlægges i udgangspunktet at omfatte nødvendig miljøsanering af bygningerne, afpropning af forsyningsledninger og omlægning af forsyninger til institutionen ”Væksthuset”, nedrivning af bygning over terræn, kælder miljøsaneres og tømmes for installationer og lette vægge m.v., bortskaffelse af bygningsaffald samt opfyldning/retablering til terrænniveau.

Nedrivningsentreprisen udbydes i primo 2015, og selve nedrivningsarbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 2015.

Til etablering af ny adgangsvej til Ny Psykiatri Bispebjerg samt Ny Psykiatri Bispebjergs anden fase vil der senere blive ansøgt om midler til nedrivning af bygning 19B, 50, 51 og 52.

Det indstilles til at investeringsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb i budget 2015. Udgifterne fordeles sig således:

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14012335

Regionsrådet besluttede i september 2014 at nedlægge Region Hovedstadens Elektive Laboratorium, og at laboratorie- og analysefunktionerne fremover varetages af hospitalernes laboratorier. Det blev tilkendegivet i forbindelse med beslutningen, at laboratoriets fuldautomatiske analysebånd i videst muligt omfang skulle genanvendes på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Der foreligger nu en nærmere afklaring, der viser, at det som følge af udbudsreglerne ikke vil være muligt at indgå aftale med leverandøren, Siemens, om en genanvendelse af udstyret ved flytning til et af hospitalernes laboratorier.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede i september 2014, at RHEL nedlægges, og at laboratorie- og analysefunktionerne, der hidtil er varetaget af laboratoriet i Pilestræde, fremover varetages af hospitalernes laboratorier.

I forbindelse med beslutningen blev det anført, at laboratoriets fuldautomatiske analysebånd, som i 2014 har har muliggjort optimering af arbejdsgange og reduceret behovet for personaleressourcer, i videst muligt omfang skulle genanvendes på en hensigtsmæssig og effektiv måde, når funktionen i Pilestræde lukker i løbet af 2015.

Opgraderingen af anlægget til en mere integreret automatik er realiseret efter en vedligeholdelsesaftale, der blev indgået med Siemens Healthcare Diagnostics ApS medio 2012, hvor firmaet forpligtede sig til at stille anlægget op i lokalerne i Pilestræde mod betaling af en løbende afgift fra laboratoriet, der skal dække leje og service på anlægget. Vedligeholdelsesaftalen er et tillæg til den oprindelige aftale om samarbejdet mellem parterne, der er indgået i februar 2001.

Da anlægget ejes af leverandøren, svarer aftalen til en operationel leasingaftale. Anlægget og aftalen giver samtidig en binding til at anvende firmaets leverancer af analysevæsker (”reagenser”), idet andre leverandørers produkter ikke kan benyttes på anlægget.

KPLL var en selvejende institution frem til 1. januar 2013, hvor institutionen blev omdannet til Region Hovedstadens Elektive Laboratorium. Det fremgår af den tidligere driftsoverenskomst mellem regionen og KPLL, at væsentlige økonomiske dispositioner såsom apparaturanskaffelser, optagelse af lån og lignende skulle forelægges og godkendes enstemmigt i det daværende økonomiudvalg, hvor regionen var repræsenteret med medlemmer udpeget af koncerndirektionen. Selv om samarbejdet med leverandøren har været drøftet i økonomiudvalget, har administrationen ikke i 2012 haft aftalen til gennemsyn eller godkendelse, før den blev indgået.

Det skønnes, at firmaet har indsat apparatur for et beløb i størrelsesordenen 9 mio. kr. Tidligere anskaffelser af apparatur som led i samarbejdet er enten betalt med det samme eller over en periode, idet KPLL har stået som ejer. Leasingudgiften for regionen udgør ca. 0,7 mio. kr. pr. år vedrørende firmaets investeringsudgift. Der er derudover i aftalen indeholdt en betaling på 1,2 mio. kr. årligt for firmaets ydelser vedrørende den løbende vedligeholdelse af anlægget.

Regionen er som nævnt bundet til at aftage firmaets reagenser, når anlægget benyttes. Omsætningen af reagenser udgjorde ca. 35 mio. kr. i 2013. Det er vurderingen, at der kan opnås en besparelse i forhold til denne udgift på ca. 10 % eller 3,5 mio. kr. pr. år, når analyserne i stedet varetages efter de indkøbsaftaler, der er gældende for hospitalernes laboratorier. Besparelsen på reagenser er ikke på forhånd medregnet i opgørelsen af den forudsatte besparelse på 40 mio. kr. ved lukning af laboratoriet.

Prisen for reagenserne i RHEL har ikke været i offentligt udbud siden samarbejdet med Siemens blev indledt i 2001/2002.

En videreførelse af anlægget vil i givet fald skulle indebære en ny aftale med Siemens om ændret placering og vilkårene i den forbindelse. En sådan aftale vil efter udbudsreglerne være udbudspligtig.

Administrationen kan på den baggrund ikke anbefale at søge apparaturet flyttet til et af hospitalerne ved en ny aftale herom med Siemens, og der lægges derfor op til, at aftalen opsiges.

Regionen er efter aftalen forpligtet til at betale anlæggets restværdi, når aftalen ophører. Der kan derudover formentlig blive tale om, at regionen vil skulle medvirke til dækning af udgifterne til nedtagelse af anlægget, men det er vurderingen, at disse udgifter under alle omstændigheder ville have været en økonomisk konsekvens som led i lukningen af laboratoriet.

Der redegøres for de forventede økonomiske konsekvenser i det tilhørende bilag til sagen, som af hensyn til en kommende forhandling med leverandøren er fortroligt.

Det er fortsat administrationens vurdering, at der kan opnåes en samlet besparelse på lukningen af RHEL i størrelsesordenen 40 mio. kr. årligt.

Der er 12 måneders opsigelsesvarsel til aftalen, og det er derfor hensigtsmæssigt, at den opsiges inden udgangen af december måned 2014, idet samarbejdet herefter vil kunne fungere uændret henimod udgangen af 2015, når laboratoriet skal lukke.

Den endelige betaling af restværdi m.m. forventes afklaret inden for kort tid, således at de bevillingsmæssige konsekvenser af ændringerne vil kunne berigtiges i forbindelse med 1. eller 2. økonomirapport 2015.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

12000445

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 20. oktober 2014 anmodet regionsrådet om at forholde sig til statsrevisorernes beretning nr. 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for 2013.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Rigsrevisionen har udarbejdet beretning nr. 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for 2013. Beretningen er behandlet af statsrevisorerne den 2. oktober 2014, hvor beretningen er afgivet til Folketinget uden bemærkninger vedrørende regionernes regnskab for 2012.

Beretningen indeholder tre afsnit (pkt. 127 – 129) vedrørende revisionen af regionernes regnskaber for 2012. På den baggrund anmoder Økonomi- og Indenrigsministeriet i brev af 20. oktober 2014 regionsrådet om at forholde sig til statsrevisorernes beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013.

Rigsrevisionen har gennemgået regionernes reviderede regnskaber, der vedrører regnskabsåret 2012, og regionernes revisorers beretninger om resultatet af de gennemførte revisioner.

Generelt konkluderer rigsrevisionen, at regionerne har hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Det er endvidere rigsrevisionens vurdering, at regionerne i det væsentlige har en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revision.

Ved gennemgangen har rigsrevisionen haft særligt fokus på, om regionerne følger kravene til regnskabsopstilling mv., som disse følger af Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Rigsrevisionen konstaterer, at kun Region Hovedstaden overordnet følger kravene til regnskabsopstillingen og finder, at også de øvrige 4 regioner bør følge budget- og regnskabssystemets skabeloner.

Rigsrevisionen følger i beretningen op på, at 4 af regionerne har fået gentagne revisionsbemærkninger for deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at de 3 af regionerne i 2012 ikke længere fik bemærkninger for deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. Region Hovedstaden fik dog i 2012 fortsat bemærkninger herom, hvorfor Rigsrevisionen vil følge op herpå. Til orientering kan det oplyses, at administrationen har fulgt op på Rigsrevisionens bemærkninger, og at Region Hovedstaden i revisionsberetningen fra den eksterne revision for regnskabet for 2013 ikke fik nogen bemærkninger.

Brevet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af 20. oktober 2014 fremgår som bilag 1.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 9. december 2014 og regionsrådet tirsdag den 16. december 2014. Beslutningsprotokollatet sendes herefter til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

12010609

Danske Regioners politiske projekt ”Borgernes sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen” bygger på input fra borgere og centrale aktører på sundhedsområdet. Inddragelsen af borgere skal ske via et fælles dialogprojekt som et centralt element i projektet og skal være med til at give input til handlingsplanen for Borgernes sundhedsvæsen og den efterfølgende implementering.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Frem mod foråret 2015 vil Danske Regioner og regionerne i samarbejde med blandt andre patienter, patientforeninger, medarbejdere i sundhedsvæsenet, medarbejderorganisationer, kommuner, eksperter og andre aktører hente input til en fælles vision og en konkret handlingsplan for et sundhedsvæsen, der har borgeren som omdrejningspunkt. Hvordan sundhedsvæsenet konkret kan udvikles, så borgernes erfaringer, behov, ønsker og ressourcer i højere grad bliver udgangspunktet i tilrettelæggelsen af sammenhængende patientforløb, skal i den kommende tid udforskes gennem en række indsatser, der vil blive gennemført i samarbejde mellem regionerne og andre af sundhedsområdets væsentlige aktører, herunder forskellige organisationer.

Den fælles vision og handlingsplan for ”Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen” vil foreligge i foråret 2015 og kan sættes i gang umiddelbart efter Danske Regioners generalforsamling i april 2015.

Dialogmøder med regionens borgere

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, at der som led i udvikling af handlingsplanen, skal være en direkte dialog mellem borgere og politikere i hver region. Den direkte dialog med borgerne om sundhedsvæsenet, finder sted to gange i hver region indenfor det næste års tid. Første gang vil være inden handlingsplanen for Borgernes Sundhedsvæsen er endeligt på plads, og anden gang vil være ca. et halvt år efter. Det første møde skal give input til handlingsplanen. Det andet møde giver borgerne mulighed for at tage aktiv del i implementeringen af handlingsplanen, og skal give input, der kan kvalificere den del af arbejdet. De to dialogfaser skal koordineres med aktiviteter i de enkelte regioner, der henvender sig til borgerne, så det fælles projekt kan spille optimalt sammen med de enkelte regioners projekter.

Dialogmødets tema

Administrationerne på tværs af regionerne anbefaler, at dialogmødet koncentrerer sig om temaet ’Kommunikation og service’ da det er temaer, som er vigtige for borgerne i deres kontakt med sundhedsvæsenet.

I Region Hovedstaden kan kommunikation og service kobles til regionens politiske målsætning ”Patientens situation styrer forløbet” samt til regionens indsatsområde ”Ventet og Velkommen”, som netop handler om den gode kommunikation og service i mødet med patienter og pårørende. Patienter og pårørende skal føle sig ventede, velkomne, godt taget hånd om og styrkede i at kunne bruge egne ressourcer og være en aktiv og ligeværdig part i forbindelse med indlæggelsen eller besøget.

Kommunikation og service er derfor i Region H perspektiv tæt forbundne.

Dialogmødernes form og dato

Møderne vil vare omkring 3 timer og det er dialogen mellem politikerne og ca. 100-150 borgerne, der er i centrum. Med videoklip, korte oplæg og forskellige dialogværktøjer skal formen blive levende og frugtbar for alle. En måde kunne være rundbordssamtaler, hvor en politiker er vært ved bordet. Den konkrete model udvikles af projektgruppen med repræsentanter for alle regioner.

For at udnytte muligheden for fælles kommunikation om dialogmøderne foreslår den tværregionale projektgruppe, at dialogmøderne finder sted samme dag i alle regioner. Møderne forslås afholdt på en lørdag ud fra en vurdering af, at det vil være bedst i forhold til borgernes mulighed for at deltage. Konkret foreslås det, at møderne afholdes lørdag den 28. februar 2015.

Danske Regioners bestyrelse har godkendt projektet og Danske Regioner udvikler konceptet – i samarbejde med regionerne og et eksternt konsulentfirma - og står for finansieringen af denne del. Regionen står selv for udgifter til gennemførsel af selve dialogarrangementet og andre lokale aktiviteter i projektet som forventes at udgøre 100.000 kr. pr. dialogmøde til lokaleleje, forplejning, udsendelse af invitationer mm.

Danske Regioner vil fra centralt hold markedsføre dialogprojektet og ligeledes vil Region Hovedstaden markedsføre egen debat og bl.a. bruge de sociale medier til at få gang i debatterne mere bredt forud for dialogmødet.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Efter behandling i regionsrådet den 16. december vil projektgruppen arbejde videre med at udfolde dialogmødets tema.

Hjalte Aaberg / Margrethe Lyngs Mortensen

14013170

Den 30. maj 2013 indgik Region Hovedstaden en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina. Regionsrådet tiltrådte den 13. maj 2014 en arbejdsplan for Jiangsu-aktiviteter 2014-15, der følger op på samarbejdsaftalen. En af aktiviteterne er en delegationsrejse til provinsen. Den gennemføres i uge 3, 2015.

Regionsrådet skal nu tage stilling til rejsens formål, budget, foreløbigt program m.v.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), V (3), Ø (2), i alt 12.

Imod stemte: 2 (O).

Undlod at stemme: 0.

I alt 14.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Delegationens formål

Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-satsning er at bringe Region Hovedstadens egen organisation og kerneopgaver i spil for at øge eksporten af danske produkter, viden og kompetence og tiltrækningen af kinesiske virksomheder, investeringer, talenter og turister. Kina-aktiviteterne skal bidrage til vækst og nye job i hovedstadsregionen.

Delegationsrejsen skal bane vejen for ambitioner om nye vækstmuligheder for danske virksomheder særligt indenfor Sund Vækst (herunder medico- og velfærdsteknologi) og Grøn Vækst (herunder jordoprensning). Programmet indeholder møder med det politiske og administrative topniveau i Jiangsu-provinsen og besøg hos danske og kinesiske virksomheder. I forbindelse med disse aktiviteter vil delegationen markedsføre danske kompetencer og indgå en række samarbejdsaftaler på fokuserede områder, der styrker samarbejdet på blandt andet erhvervsområdet.

Der er både i Danmark og i Kina et tæt samarbejde og afhængighedsforhold mellem offentlige og private organisationer inden for Sund Vækst og Grøn Vækst. Delegationen skal derfor også starte samarbejder mellem myndigheder, der ligeledes har erhvervsudvikling som en vigtig parameter. De to parter ønske at igangsætte myndigheds-samarbejder inden for sundhed og miljø, for eksempel i form af vidensdeling, udvekslingsprogrammer og involvering af regionens universiteter.

Delegationen aflægger besøg i millionbyen Wuxi i provinsen. Her opbygges i øjeblikket et samarbejdet mellem Wuxi-myndigheder og -byudviklere, Bycirklen (Ballerup, Egedal og Frederikssund Kommuner), Danish Soil Partnership og Region Hovedstaden. Det nye samarbejde er en satsning, der allerede har bidraget til, at virksomheder fra hovedstadsregionen har indgået kontrakter på opgaver.

Endelig skal delegationsrejsen lægge fundamentet til kommende erhvervsdelegationer fra Region Hovedstaden inden for miljø og sunhed, herunder en erhvervskonference om jordoprensning i efterået 2015, der gemmenføres med Jiangsu-provinsen.

Delegationens program

Administrationen udarbejder delegationsprogrammet sammen med blandt andet Udenrigsministeriet, Bycirkelen, Copenhagen Capacity og Jiangsu-provinsen:

Delegationens sammensætning

Delegationens sammensætning afspejler erhvervssigtet på især jordforurening og sundhed, hvor Region Hovedstaden kan agere døråbner for danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Ligeledes involveres eksterne deltagere for at sikre efterfølgende forankring af Region Hovedstadens Kina-satsning hos erhvervsfremmeoperatører i CoPENHAGEN metropolen.

Deltagere fra Region Hovedstaden

Administrationen foreslår, at regionsrådet repræsenteres ved deltagelse af:

Dette skal understøtte samarbejdet med Jiangsu inden for sundhed, miljø og erhvervsudvikling.

Administration foreslår derudover, at fem medarbejdere fra regionens administration indgår i delegationen. Deres primære opgaver er at assistere politikerne, sikre den praktiske afvikling af arrangementer, knytte kontakter til fremtidige partnere og indgå med oplæg i faglige drøftelser.

Eksterne deltagere

Administrationen foreslår, at repræsentanter fra COPENHAGEN-samarbejdet inviteres med. Deres deltagelse vil ikke blot styrke COPENHAGEN-samarbejdet men også øge incitamentet for, at Jiangsu-aktører engagerer sig hele metropolregionen.

Endelig foreslås delegationen suppleret af repræsentanter fra de regionale erhvervsfremmeaktører, herunder

Deres deltagelse skal understøtte, at relationerne til Jiangsu indenfor Sund vækst og Grøn Vækst forankres bredt i regionen og omsættes til fordel for erhvervslivet.

Formanden for Bycirklen, borgmester John Schmidt Andersen fra Frederikssund Kommune, og to kommunaldirektører vil indgå i delegationen som medarrangører af aktiviteterne i Wuxi. Wuxi er Bycirklens venskabsby siden 2007.

Delegationsrejsen budget

Administrationen indstiller, at der afsættes et budget på op til 420.000 kr. til turen. Midlerne frigives fra Jiangsu udviklingspuljen på 2 mio. kr., som regionsrådet har afsat i 2014.

Administrationen har udarbejdet følgende budgetoverslag på baggrund af tidligere delegationsrejser til Jiangsu.

Eksterne deltagere, der ikke er knyttet til Region Hovedstaden som politiker eller som medarbejder, dækker egne udgifter til fly, ophold og forplejning.

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 420.000 kr. af de 2 mio. kr. som regionsrådet af afsat til Kina-aktiviteter fra puljen af øvrige regionale udviklingsmidler.

Presseindsats planlægges med Presse og Kommunikation, herunder også et samarbejde med Jiangsu provinsen omkring dækningen af besøget i hhv. danske og kinesiske medier.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011042

I budgetaftalen for 2014 blev det aftalt at hospitalerne skal systematisere arbejdet omkring indsamling, opbevaring og forsendelse af genanvendeligt udstyr, så udstyret i højere grad end tidligere kan doneres til udviklingslande på en etisk forsvarlig måde.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 4. februar 2014 et dagsordenpunkt med et ønske om status for implementering vedr. donation af genanvendeligt hospitalsudstyr. Af dagsordenpunktet fremgår blandt andet, at budgetbeslutningen efter administrationens opfattelse falder ind under It- og afbureaukratiseringsudvalgets opgaver i henhold til styrelsesvedtægten, og med godkendelsen blev sagen oversendt til behandling i udvalget.

It- og afbureaukratiseringsudvalget har fået orienteringer om status for sagen den 29. april og den 30. september 2014.

It- og afbureaukratiseringsudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Udvalget efterspurgte, at der frem mod forretningsudvalgets behandling af sagen blev givet en specificering af hvem der har initiativpligten i forhold til donation af udstyr – regionen eller modtagerorganisation.

Herudover blev det bemærket, at det er vigtigt at der er klare retningslinjer for i hvilken grad regionen skal klargøre udstyret forud for donation.

Maja Holt Højgaard (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Dansk Folkepartis medlemmer oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

På baggrund af budgetaftalen for 2014 nedsatte administrationen i foråret 2014 en arbejdsgruppe til at belyse den hidtidige praksis og fremkomme med forslag til en systematisk implementering vedr. donation af genanvendeligt hospitalsudstyr.

Arbejdsgruppen har nu afleveret sin rapport – rapporten er vedlagt som bilag 1.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at:

Rapportens anbefalinger

Arbejdsgruppen har på den baggrund skrevet en rapport med en række anbefalinger til de fremtidige rammer for donation af genanvendeligt udstyr.

I rapporten anbefales:

I rapporten er der taget udgangspunkt i, at regionen i kraft af varetagelsen af sine opgaver på sundhedsområdet naturligt og løbende udfaser udstyr, som i nogle tilfælde er genanvendeligt, og som - efter en forudgående vurdering af mulighed for intern genanvendelse eller salg - bliver vurderet egnet til donation.

Rapporten tager ligeledes udgangspunkt i, at regionen i henhold til regionsloven ikke fører udviklingspolitik (bortset fra regional udvikling), og på den baggrund findes det i rapporten velbegrundet at følge statens retningslinjer, herunder ”Retten til et bedre liv – strategi for Danmarks udviklingssamarbejde” (maj, 2012) og ”Politik for dansk støtte til civilsamfundet” (juni 2014) og de retningslinjer, der anvendes inden for Genbrug til Syd (GTS). GTS er Udenrigsministeriets puljeordning til renovering og forsendelse af brugt udstyr, som administreres af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) på vegne af Udenrigsministeriet.

Rapportens vurdering er, at der vil kunne opnås en højere grad af éntydighed og kvalitet ved at følge etablerede standarder og kriterier, hvilket også begrundes med, at samarbejdsorganisationerne i forvejen kender og følger de etablerede standarder og kriterier for at kunne opnå økonomisk støtte fra GTS til transport.

På den baggrund anbefales det i rapporten, at regionen følger statens retningslinjer vedr. donationsområdet, jf. Udenrigsministeriet og GTS/DMRU (anbefaling 1).

For at løfte donationsopgaven systematisk og i henhold til statens retningslinjer og på en måde, der sikrer et frugtbart samspil mellem hospitalsverdenen og udviklings-/donationsverdenen, vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for en faglighed og kompetencer, der bedst understøttes ved at samle donationsopgaven på ét sted i regionen. Det er samtidig arbejdsgruppens vurdering, at hospitalernes eksisterende opbevaringskapacitet er utilstrækkelig til at løfte en systematisk tilgang til donation.

På den baggrund anbefales det i rapporten, at regionen til håndtering af donationsopgaven etablerer en fælles organisation med eget lager, en normering på 2,0 årsværk og et nettodriftsbudget på 1,9 mio. kr. (anbefaling 2).

Lige som regionslageret vil donationslageret være en tværgående organisation, der betjener hospitalerne, og produkterne er fysiske produkter, der indbefatter fysisk håndtering, transport og lager. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der mellem de to lagre vil være et fagligt slægtskab, som umiddelbart synes at begrunde en organisatorisk placering af donationslageret. Der foregår desuden allerede i dag et vist omfang af returkørsel af genanvendeligt udstyr fra hospitalerne til regionslageret via regionslagerets varetransport.

På den baggrund anbefales det i rapporten, at donationslageret etableres med organisatorisk reference til og fysisk i nærheden af regionslageret i Glostrup (anbefaling 3).

Forud for donation foretages en vurdering af mulighed for intern genanvendelse eller salg. Denne vurdering foretages i dag på det enkelte hospital og hos CIMT (sidstnævnte for så vidt angår it, medico og telefoniudstyr). En fælles organisation til håndtering af donationsopgaven vil kunne få til opgave forud for donation at vurdere, om der kan ske intern genanvendelse på andre af regionens hospitaler, end dér hvor udstyret hidtil er blevet anvendt. Desuden vil den fælles organisation kunne foretage sikring af standard for udstyret forud for donation, indgåelse af aftale med samarbejdspartnere, evt. pakning af containere, overdragelse til samarbejdspartnere og opfølgning på donationen.

På den baggrund anbefales det i rapporten, at donationslageret får til opgave at vurdere hospitalernes udfasede udstyr med henblik på mulighed for genanvendelse på regionens institutioner eller mulighed for donation. For it, medico og telefoniudstyr dog først efter en forudgående vurdering af udstyret og godkendelse til donation hos CIMT (anbefaling 4).

Rapporten anbefaler ligeledes, at donationslageret står for sikring af standard for udstyret forud for donation, indgåelse af aftale med samarbejdspartnere, evt. pakning af containere, overdragelse til samarbejdspartnere og opfølgning på donationen (anbefaling 5).

Selv om hensigten med donation er at bidrage til gavn for modtageren af donation og at følge GTS/DMRU-retningslinjerne for udstyr, samarbejdsprocedurer m.m., vurderes det i rapporten, at det også er naturligt og fornuftigt, at regionens ansvar for udstyret bortfalder, når det ikke længere er i regionens varetægt.

På den baggrund anbefales det i rapporten, at regionen ikke tager ansvar for, om udstyr fungerer ved ankomsten til modtageren, og at regionen ikke påtager sig vedligeholdelse eller andet ansvar vedrørende bortdoneret udstyr (anbefaling 6).

I henhold til GTS/DMRU forudsætter donation af computere, at de er blevet renoveret af et renoveringsværksted. På renoveringsværkstedet foretages systematisk sletning af alle data på harddisk, så der ikke ligger fortrolige data, licenspligtige applikationer eller lignende. I lyset af de mængder it-udstyr, som udfases i Region Hovedstaden, vurderer det i rapporten, at der i forbindelse med etablering af et donationslager i regionen vil være grundlag for, at regionen ansøger GTS/DMRU om, at donationslageret certificeres som renoveringsværksted.

På den baggrund anbefales det i rapporten, at donationslageret certificeres som renoveringsværksted hos GTS/DMRU, så organisationen med tilskud herfra kan håndtere it-udstyr m.m. i henhold GTS/DMRU-retningslinjerne for dette (anbefaling 7).

I rapporten beskrives, at der i øjeblikket ikke findes et samlet overblik over, hvor stor en mængde hospitalsudstyr hospitalerne i Region Hovedstaden donerer.

På den baggrund anbefales det i rapporten, at der fremadrettet i regionens årlige grønne regnskab foretages en opgørelse af, hvor stor en mængde der er doneret (anbefaling 8).

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at der med rapporten foreligger et gennemarbejdet materiale, som belyser de problemstillinger, der gør sig gældende på donationsområdet, og derfra når frem til en række anbefalinger på området.

Blandt rapportens anbefalinger er der nogle, som umiddelbart lader sig gennemføre (anbefaling 1, 6 og 8), mens andre (anbefaling 2, 3, 4, 5 og 7) er betinget af etablering af et særskilt donationslager og de heraf følgende udgifter til etablering og drift.

I forhold til de af rapportens anbefalinger, der er relateret til etablering af et særskilt donationslager for en central håndtering af donationsarbejdet, er det administrationens forslag, at der foreligger et indspil til budgetprocessen for 2016.

Rapportens samlede anbefalinger lader sig ikke umiddelbart realisere, uden at der afsættes et årligt driftsbudget på 1,9 mio. kr. Det indstilles, at de udgiftskrævende dele af anbefalingerne derfor indgår i prioriteringerne i forbindelse med budgetprocessen for 2016.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14003861

I den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) er et af temaerne grøn vækst, hvor visionen er at skabe en grøn og innovativ metropol med høj livskvalitet og vækst. Temaet sætter fokus på, at virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner indgår i stærke partnerskaber for at reducere CO₂-udledningen i hovedstadsregionen, da dette er en driver for livskvalitet og jobskabelse.

Det er en stor udfordring i praksis at sikre markant reduktion af CO₂ i hele regionen. Derfor skal en regional klimaplan formulere en konkret plan for, hvordan energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen mest omkosnings- og energieffektivt bliver fossilfrit i 2050, og herunder sikre at energiforbruget er i balance med energiproduktionen.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

1. at godkende projektforslaget vedrørende udviklingen af en regional klimaplan.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at bevilge 5 mio. kr. fra 2014 budgettet til udvikling af en regional klimaplan for et fossilfrit energi- og transportsystem.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Tormod Olsen (Ø), deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Den nationale målsætning er, at Danmarks energiforsyning, inklusiv energiforbrug til transport, skal dækkes 100 procent af vedvarende energi (VE) i 2050. Region Hovedstaden har her en vigtig rolle at spille, både som udviklingsgenerator for hovedstadsregionen som geografi og for egen virksomhed. I den fælles regionale og kommunale klimastrategi fra foråret 2012 er en strategisk satsning netop, at omstille energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen til vedvarende energi. Regionen har derfor igangsat projektet Energi på Tværs, der samler region, kommuner og forsyningsselskaber om en fælles vision, der udstikker rammerne for en fælles indsats for omstilling af energi- og transportsystemet.

I forlængelse af det nuværende projekt Energi på tværs er der behov for yderligere handling. Udover en fælles vision for et energi- og transportsystem i hovedstadsregionen baseret på 100 procent VE i 2050, er der også brug for at der udarbejdes en samlet plan for, hvordan omstillingen sker i praksis og hvem, der gør hvad. En regional klimaplan vil derfor formulere en konkret plan for, hvordan energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen mest omkosnings- og energieffektivt bliver fossilfrit i 2050, og herunder sikre at energiforbruget er i balance med energiproduktionen.

Formål og indhold

For at lykkes med at skabe et fossilfrit og dermed CO₂-neutralt energi- og transportsystem er det afgørende, at der også sker energieffektiviseringer. Ellers er der risiko for, at mængden af de vedvarende energikilder ikke kan matche energiforbruget. Der er derfor behov for, at kommuner og forsyningsselskaber bliver enige om konkrete handlinger, der fører til at det samlede energiforbrug stemmer overens med energiproduktionen (baseret på VE) i hovedstadsregionen.

En regional klimaplan skal formulere en fælles vej for, hvordan kommunerne i praksis sikrer, at regionens energi- og transportsystem er fossilfrit i 2050, og dermed at energiforbruget er i balance med energiproduktionen. Det kræver udarbejdelse af en række analyser, for at skabe et solidt fagligt grundlag for konkrete beslutninger om indsatser og investeringer, der fremmer CO₂-reduktion på en økonomisk bæredygtig måde, samt udarbejdelse af målbare mål.

Afgrænsning

Den regionale klimaplan vil primært indeholde handlinger, der relaterer sig til de direkte CO₂-udledninger i hovedstadsregionen. De indirekte udledninger fra råvareudvinding, transport og produktion af varer og produkter udenfor regionens grænser medtages ikke, selvom de svarer til ca. 80 % af den samlede CO₂-udledning. Problemet er, at det er vanskeligt at monitorere indsatser, der er rettet mod de indirekte udledninger. Dog vil klimaplanen også se på at gøre indkøb mere klima- og energivenlige. Fokus på de direkte udledninger er helt i tråd med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets tilgang. Ministeriet er netop ved at videreudvikle det eksisterende og mest udbredte værktøj til beregning af de direkte CO₂-udleninger på kommuneniveau.

Analyser

For at kunne udvælge og formulere konkrete handlinger indenfor de tre temaer energiforsyning, transport og bygninger igangsættes en række analyser. Analyserne skal indenfor de respektive temaer fokusere på områder, hvor der er størst potentiale for CO₂ -reduktion, og samtidig vurdere de økonomiske omkostninger herved. Analyserne skal foregå på kommune og sektorniveau. Indenfor temaet energieffektiviseringer af bygninger og anlæg vil det f.eks. være oplagt at se på vejbelysning. Her skal analysen beregne de økonomiske og CO₂-mæssige besparelser, der kan opnås hvis alt vejbelysning skiftes til nyeste teknologi, beregne de økonomiske omkostninger ved dette samt tilbagebetalingstid.

Analyserne skal danne grundlag for en fælles prioritering af klimaindsatsen, og at der arbejdes på tværs af kommuner, region og sektorer.

Videre proces

Efter godkendelse af udviklingsprojektet vil projektet organiseres med styregruppe, projektledelse og projektgruppe. Kommunekontaktudvalget vil være politisk sparringsgruppe og processen med udarbejdelse af klimaplanen tænkes startet og afsluttet her. Region Hovedstaden er administrativ projektejer.

Der nedsættes en administrativ styregruppe til faglig og strategisk sparring og med fokus på, at klimaplanen bliver forankret og indholdsmæssigt bliver relevant og brugbar. Den administrative styregruppe vil bestå af bl.a. Region Hovedstaden og repræsentanter fra tre til fem kommuner samt Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden. Gate 21 vil være projektleder, da de bl.a. har god kontakt og viden om særligt kommunerens miljø- og klimaarbejde. Der nedsættes desuden en projektgruppe som støtte til projektledelsen.

Administrationen vil søge at tilrettelægge det videre arbejde, så de første indledende resultater af analyserne kan ligge klar i løbet af foråret 2015, så de bl.a. kan indgå som input til regionsrådet og miljø- og trafikudvalgets drøftelser i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016. Der vil senere i løbet af 2015 (frem mod budget 2016) være et klart billede af, hvor det er mest omkostningseffektivt at igangsætte klimaprojekter i hovedstadsregionen for, at nå målet om en fossilfri region.

Midlerne tages fra eksisterende budget til øvrig regional udvikling, 5 mio. kr. som bruges i 2015 og 2016. Midlerne til den regionale klimaplan tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften i henhold til budgetreglerne bogføres i 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011407

Gate 21's bestyrelse har inviteret Region Hovedstaden til at blive partner i Gate 21, og samtidig indtræde i Gate 21's bestyrelse. Regionsrådsformanden, formanden for Hovedstadens Kommunekontaktråd (KKR) og for Gate 21 Steen Christiansen, udvalgsformand for miljø- og trafikudvalget Jens Mandrup, formand for Klimapolitisk Forum Özkan Kocak samt direktør i Gate 21 Poul Erik Lauritsen, holdt den 30. september 2014 et uformelt møde om sagen, hvor der var enighed om fordelene ved et tættere samarbejde mellem regionen og Gate 21.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Tormod Olsen (Ø), deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Gate 21 er en medlemsforening, der arbejder for at styrke grøn omstilling med kommunerne som omdrejningspunkt. Samarbejdet foregår typisk gennem offentlige-private innovationsprojekter, hvor kommuner, virksomheder og videninstitutioner spiller en central rolle i udvikling af nye løsninger i forhold til klimaudfordringerne.

Region Hovedstaden samarbejder løbende med Gate 21 om konkrete projekter. Regionen støtter i øjeblikket et projekt om mobilitetsplanlægning Formel M (2011-2014), Test en elcykel (2013-2016) samt Omstilling af Energisystemet (2013-2015). De enkelte projekter i Gate 21 er som regel medfinansieret via regionale, nationale og internationale udviklingsmidler og puljer. Siden 2009 har partnerne i Gate 21 skabt projekter for mere end 100 mio. kr.

Gate 21 har 20 kommunale partnere fra hovedstadsregionen. Derudover er 23 virksomheder, fem vidensinstitutioner, to boligselskaber og en statslig styrelse partnere i Gate 21. Gate 21 er finansieret af partner- og medlemskontingenter.

Muligheder ved et partnerskab

Region Hovedstaden og Gate 21 har grundlæggende en fælles interesse i at samle myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner om at realisere projekter om klimadagsordenen bredt. Gate 21 er derfor en naturlig operatør og samarbejdspartner i forhold til regionens mobilitets,- klima- og energiinitiativer.

Ved at blive partner i Gate 21 kan regionen bidrage til, at Gate 21 udvikles til at blive en central del af den regionale infrastruktur for facilitering og fremme af regionale udviklingsprojekter med bred interessentinddragelse. Et partnerskab kan styrke en fælles strategisk retning på klimaområdet i hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden via Gate 21’s projekter kan skabe flere konkrete resultater på klimaområdet, end regionen kan på egen hånd. Et partnerskab kan således også betyde, at regionen bliver mere synlig på den regionale klima- og grøn vækstdagsorden, idet regionen som partner får eksponering via de aktiviteter, der foregår via Gate 21. Et partnerskab kan endvidere bidrage til, at Gate 21 på sigt kan blive en central støtte og aktør til at fremme samarbejder med kommuner, virksomheder og videninstitutioner om initiativer i den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategis (ReVUS) tema om grøn vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet.

Regionen kan med et partnerskab og en bestyrelsespost få indflydelse på den retning Gate 21 udvikler sig i samt påvirke de projekter, der igangsættes. Gate 21 er en dygtig projektmager, og kan gøre brug af deres netværk til at skabe innovative løsninger og processer. Derudover kan deltagelse i Gate 21’s bestyrelse bidrage til at styrke regionens dialog og samarbejde med en række centrale stakeholdere, som er repræsenteret i bestyrelsen og medlemskredsen omkring Gate 21.

Administrationen vurderer samlet set, at et partnerskab med Gate 21 vil understøtte regionens ambitioner i forhold til den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ metropol.

Udfordringer

Gate 21 udvikler primært projekter til gavn for foreningens medlemmer, som i dag ikke omfatter alle kommunerne i hovedstadsregionen. Det er en udfordring for regionen, der har interesse i at fremme projekter til gavn for alle kommuner i regionen – jf. regionernes styringslov der fastlår, at vi har pligt til at yde samme støtte til alle kommuner i hovedstadsregionen. Gate 21’s ambition er dog at få alle hovedstadsregionens kommuner som medlemmer, og de er allerede godt på vej (20 ud af 29 kommuner er partnere).

Et andet opmærksomhedspunkt er, at Gate 21’s økonomi er afhængig af medfinansiering til deres projekter. Gate 21 råder således alene fast over en relativ lille basisfinansiering. Gate 21 vil dermed have en stor interesse i fortsat at få adgang til de regionale udviklingsmidler.

I den forbindelse skal det bemærkes, at så længe Gate 21 beskæftiger sig med områder som regionen lovligt kan beskæftige sig med - hvilke er tilfældet - er der ingen juridisk hindring i, at Region Hovedstaden både er partner i Gate 21 og projektejer af enkelte projekter. Et regionalt indstillet bestyrelsesmedlem af Gate 21 vil dog i bestyrelsessammenhæng være inhabil i beslutninger vedrørende projekter, hvor regionen er projektejer.

Endelig kan der politisk være en udfordring i, at også Gate 21 gerne vil bidrage til den politiske dialog og udvikling i regionen via deres politiske medlemmer af Gate 21’s bestyrelse og borgmesterforum. Klimadagsordenen adresseres også i et regionalt perspektiv af regionsrådet, KKR Hovedstaden, Kommunekontaktudvalget samt regionens og kommunernes fælles Klimapolitisk Forum.

Partnerskabet med Gate 21 er vægtet højere end de politiske udfordringer, da det vurderes at et partnerskab vil styrke regionens indsatser på klimaområdet.

Region Hovedstaden skal betale et årligt bidrag på 250.000 kr. som partner i Gate 21. Midlerne tages fra puljen øvrig regional udvikling i 2015.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles i forretningsudvalget den 9. december 2014 og i regionrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011558

Regionsrådet skal, ifølge råstofloven, gennemgå råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere om der er behov for justering eller en revision af planen. Regionsrådets beslutning om en eventuel revision af planen skal tage udgangspunkt i en redegørelse. Før regionsrådets beslutning om en eventuel revision af råstofplanen, skal redegørelsen i offentlig høring i mindst otte uger. Hvis regionsrådet beslutter, at råstofplanen skal revideres, skal der indkaldes ideer og forslag til planen via en offentlig høring.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Tormod Olsen (Ø), deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Regionsrådet vedtog Råstofplan 2012 på sit møde den 13. maj 2013. Råstofplan 2012 omfatter planperioden 2012 til 2023. Regionsrådet skal ifølge råstofloven gennemgå råstofplanen hvert fjerde år, for at vurdere om der er behov for justering eller en revision af planen. Hvis regionsrådet beslutter, at der skal gennemføres en revision af planen ventes forslaget til en ny råstofplan at blive forelagt regionsrådet i 2016.

Redegørelse

Administrationen har udarbejdet en redegørelse for revision af Råstofplan 2012. Som noget nyt vil redegørelsen og den kommende Råstofplan 2016 være en digital plan, som udelukkende findes digitalt. Redegørelsen kan ses ved at bruge linket nedenfor.

Redegørelsen indeholder en vurdering af Region Hovedstadens forsyningssituation med råstoffer, en vurdering af råstofforbruget og en status for planarbejdet på råstofområdet. Råstofloven er blevet ændret siden regionsrådets vedtagelse af Råstofplan 2012 således, at regionen har den samlede myndighedskompetence for råstofindvinding på land. Det giver bl.a. regionen nye muligheder for en samlet planlægning på råstofområdet. Regionen har derved mulighed for fremover, at fastsætte retningslinier der afspejler regionsrådets ønsker til indvinding og til hvordan grusgrave kan anvendes efter afsluttet råstofindvinding. Kun ca. en femtedel af det sand og grus, der anvendes til bygge- og anlægsprojekter i regionen, hentes fra grusgrave i Region Hovedstaden. De resterende råstoffer hentes enten fra Region Sjælland, fra havet eller via import. I redegørelsen anføres det bl.a., at der er behov for yderligere graveområder samt at en øget ressourceefektivitet vil kunne minimere forbruget af primære råstoffer.

Høring

Før regionsrådet tager endelig stilling til om Råstofplan 2012 skal revideres, skal redegørelsen i offentlig høring i mindst otte uger. Administrationen foreslår, at høringsperioden øges til ni uger, da høringsperioden omfatter juleferien. Hvis regionsrådet beslutter, at råstofplanen skal revideres, skal der indkaldes ideer og forslag (idéoplæg) fra borgere og andre interessenter. Administrationen foreslår, at sammenlægge høringsperioden for redegørelsen med høringsperioden for idéoplægget, med henblik på i højere grad at inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Administrationen forventer, at forlængelsen af høringsperioden vil øge borgernes mulighed for aktivt at kunne bidrage til planlægningen.

Idéoplægget beskriver hovedspørgsmål for den fremtidige råstofforsyning og -planlægning, og peger på tiltag der kan medvirke til, at gøre hovedstadsregionen til en grøn innovatiov metropol. Administrationen forslår følgende hovedspørgsmål i den fremtidige planlægning;

Planprocessen

Hvis regionsrådet tiltræder administrationens indstilling vil redegørelsen for Råstofplan 2012 samt idéoplæg være i offentlig høring fra den 18. december 2014 til 19. februar 2015. Administrationen vil derefter samle og evaluere de indkomne høringssvar og forelægge administrationens indstilling til udvalget, forretningsudvalget og regionsrådet, om en eventuel revision af Råstofplan 2012. Indstillingen ventes at blive forelagt til beslutning i regionsrådet foråret 2015. Hvis regionsrådet beslutter, at råstofplanen skal revideres, vil forslag til Råstofplan 2016 blive forelagt regionsrådet primo 2016.

Redegørelsen og ideoplæg findes udelukkende digitalt og kan ses ved at klikke på dette link: http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/responsive/index-normal.html

Linket fører til en webside, som indeholder menupunkterne; Forside, Idéoplæg, Om planen samt digitale Kort for Råstofplan 2012. I høringsperioden vil linket kunne tilgås via regionens hjemmeside.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Høringen vil blive annonceret på regionens hjemmeside og der vil blive etableret et link fra hjemmesiden til den digitale redegørelse og ideoplæg. Høringen vil derudover blive annonceret i samtlige regionens lokalaviser med en henvisning til regionens hjemmeside.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011939

Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig redegørelse til Miljøstyrelsen over de aktiviteter regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Redegørelsen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats på jordforureningsområdet det kommende år.

Udvalget forelægges dermed redegørelsen over aktiviteter på jordforureningsområdet i 2013 samt en oversigt over planlagte indsatser i 2014.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Tormod Olsen (Ø), deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionens opgaver på jordforureningsområdet kan opdeles i fire hovedområder:

Fra januar 2014 har regionerne også fået ansvar for jordforurening, der kan udgøre en risiko overfor overfladevand (vandløb, søer og havet).

I 2013 har indsatsen fordelt på de fire hovedområder omfattet:

Indsatsen i 2013 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2013”, som findes i bilag 1 og 2. Den planlagte indsats for det kommende år, det vil sige indsatsen i 2014, er godkendt af regionsrådet på et møde den 13. maj 2014 og beskrevet i bilagsdelen til ”Indberetning om jordforurening 2013” vedlagt i bilag 3.

Indberetningen er af it-teksniske årsager nødsaget opdelt i flere bilag.

Som et særskilt punkt på mødet den 2. december 2014 i miljø- og trafikudvalget forelægger administrationen et udkast til den planlagte indsats i 2015 og de kommende år.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13011338

Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord en gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde regionen forventer at foretage videregående undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Tormod Olsen (Ø), deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet skal hvert år, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.

Udvalget for miljø og trafik anbefalede på møde den 5. november 2014 (sag nr. 1) at regionens nye plan for jordforureningsindsatsen skal tage udgangspunkt i en intensiveret indsats for at beskytte grundvandet, så 80 % af grundvandet sikres på 10 år. Administrationens udkast til prioritering af Region Hovedstadens videregående indsats på jordforureningsområdet i 2015 er udarbejdet i overensstemmelse med miljø- og trafikudvalgets anbefaling af scenarie for prioritering af indsatsen og tager dermed forskud på implementeringen af ny plan for jordforureningsindsatsen, som forelægges udvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i foråret 2015.

Administrationens udkast til region hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2015 understøtter regionens overordnede mål som den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Et rent miljø med ren jord og rent grundvand bidrager positivt til borgernes livskvalitet, og er en af forudsætningerne for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.

I 2015 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat, primært finde sted i om­råder med sær­lige drikkevandsinteresser samt på boliggrunde. Fokus er stadig rettet mod forureninger med chlorerede opløsnings­midler (kemikalier som er anvendt/anvendes bl.a. til affedtning og tøjrensning). De chlorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også proble­ma­tiske i for­hold til inde­kli­ma­et, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i byg­ninger. Administrationens udkast til den forventede indsats i 2015 er vedlagt som bilag.

I 2014 tog administrationen hul på at teste en ny strategi for prioritering af den videregående undersøgelsesindsats. Parallelt med at prioritere de værste forureninger højest blev oplandene til tre vandværker (Solhøj, Dybendal og Birkerød) prioriteret til en særlig indsats i 2014 og 2015. Den særlige indsats består i at få undersøgt alle kendte forureninger med de særligt kritiske stoffer, dvs. de chlorerede opløsningsmidler, og ikke kun de forureninger der umiddelbart ser ud til at udgøre en risiko for grundvandsressourcen.

Baggrunden herfor er et ønske om at kunne blive færdig med at undersøge alle lokaliteter med de mest grundvandskritiske stoffer i disse områder, som udgør oplande for indvinding af drikkevand. Herefter kan der ud fra en samlet betragtning tages stilling til, på hvilke lokaliteter, der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at beskytte grundvandsressourcen indenfor indvindingsoplandet.

I 2015 er det administrationens indstilling, at denne strategi udvides, så alle resterende forureninger med chlorerede opløsningsmidler i yderligere fire oplande prioriteres til undersøgelser i 2015-2016 (Attemose, Hove, Humlebæk og Hørup).

I de drikkevandsområder, hvor indsatsen sker, er opsporingen af alle kritiske jordforureninger gennemført, og der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor der er størst mulig effekt. Når den særlige undersøgelsesindsats i de foreløbigt syv udvalgte indvindingsoplande er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kender det nødvendige oprensningsomfang og omrensningsomkostninger i syv vandindvindingsoplande, som tilsammen dækker ca. 20 % af vandindvindingen i Region Hovedstaden.

I 2015 forventer administrationen at igangsætte/videreføre videregående undersøgelser på ca. 20/60 lokaliteter fordelt på 19 kommuner. Der forventes afværgeaktiviteter på ca. 20 lokaliteter herunder igangsætning af to til fire nye oprensninger. Af væsentlige oprensningsaktiviteter som forventes opstartet/gennemført i 2015 kan nævnes de fortsatte oprensningsprojekter på forureningen i Skuldelev, et nyt projekt til fiksering af grundvandsforureningen fra en tidligere virksomhed på Egeskovvej 18 i Kvistgård, omlægning af et eksisterende afværgeprojekt i Virum og sikring af indeklimaet på to boligejendomme i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Budgettet forventes at udgøre ca. 75 mio. kr. i 2015 til afgrænsende undersøgelser og oprensning.

I henhold til jordforureningsloven skal regionens oversigt over den forventede indsats udsendes til kommentering i offentligheden, herunder til kommunerne, HOFOR og Nordvand i en fire-ugers periode, inden regionsrådet vedtager den endelige indsats. Efter kommenteringen vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2015 inden fremsendelse til Miljøstyrelsen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Oversigten over den forventede indsats udsendes til kommentering i offentligheden i fire uger. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2015, f.eks. i pressemeddelelser og indlæg i aviser. Direkte berørte lodsejere bliver informeret særskilt med brev fra administrationen inden aktiviteter igangsættes.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14011458

Region Sjællands regionale vækst- og udviklingsstrategi, kaldet VUS, er i høring fra den 10. november 2014 til den 5. januar 2015. Idet Region Hovedstaden har et tæt samarbejde med Region Sjælland, både gennem Copenhagen-samarbejdet og gennem arbejdet med de regionale vækst- og udviklingsstrategier, har Region Hovedstaden interesse i at afgive høringssvar.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Erik R Gregersen (A), Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Forslag til høringssvar

Høringssvaret lægger vægt på vigtigheden af tæt samarbejde i den funktionelle metropolregion - både det samarbejde, der har været afgørende for Copenhagen og for udarbejdelse af regionale vækst- og udviklingsstrategier, der understøtter arbejdet omkring den funktionelle region, men også det samarbejde, der kan styrke vækst og udvikling i begge regioner i fremtiden. Desuden forholder forslaget til høringssvar sig til de enkelte delelementer af Region Sjællands VUS:

Region Hovedstaden foreslår i høringssvaret, at Copenhagen-samarbejdet står stærkere i Region Sjællands VUS, så engagementet og sammenhængen mellem den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Copenhagen-samarbejdet er tydeligt. Desuden foreslås samarbejde omkring udmøntningen af konkrete temaer, som understøtter fælles politiske målsætninger og initiativer i den funktionelle metropolregion for det regionale udviklingsområde.

Baggrund

Region Sjælland har udarbejdet et forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (VUS). Forslaget er sendt i offentlig høring i perioden 10. november 2014 til 5. januar 2015. Region Hovedstaden har gennem længere tid haft et tæt samarbejde med Region Sjælland på det regionale udviklingsområde, både i Copenhagen-samarbejdet og i arbejdet omkring begge regioners regionale vækst- og udviklingsstrategier. Administrationen har derfor udarbejdet et forslag til høringssvar, som kan afsendes til Region Sjælland, såfremt det godkendes.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen behandles parallelt i miljø- og trafikudvalget den 2. december 2014 som en orienteringssag. Endvidere forelægges sagen forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg/ Claus Bjørn Billehøj

14003529

Region Hovedstaden har i perioden 2012-2014 støttet informationstjenesten Øresunddirekt København med et årligt driftstilskud på 1,8 mio. kr. Der er således behov for at tage stilling til regionens fortsatte engagement med Øresunddirekt København fra 2015 og fremefter.

Administrationen bemærker, at det kun er indstillingspkt. 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende at samarbejdet med Øresunddirekt København fra 2016 og fremefter indgår i de overordnede drøftelser af Øresundssamarbejdet og Copenhagen-samarbejdets udvikling.

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at bevilge 1,8 mio. kr. i 2015 til Øresunddirekt København fra Øvrig regional udvikling (Internationalt samarbejde), og

3. at der i tilknytning til bevillingen stilles krav om, at der i løbet af 2015 gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Erik R Gregersen (A), Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 Øresunddirekt - baggrund/forhistorie

Øresunddirekt København er en webbaseret informationstjeneste, som har til formål at levere en samlet informationsløsning, centreret omkring webportalen www.oresunddirekt.com, til danske og svenske borgere samt virksomheder i Øresundsregionen. Øresunddirekt København er etableret som en selvstændig enhed i sekretariatet for Öresundskomiteen. Øresunddirekt København understøtter samarbejdet mellem myndigheder på tværs af Øresund og samarbejder med informationscentret Øresunddirekt Malmø.

Øresunddirekt består formelt set af to selvstændige enheder Øresunddirekt København, som står for web-delen og Øresunddirekt Malmø, som er et kontor med direkte rådgivning fra udstationerede medarbejdere fra svenske myndigheder: Skat, Pension, Arbejdsformidling.

Øresunddirekt-hjemmesiden giver omfattende og grundig information på både dansk og svensk til borgere, som ønsker at arbejde, studere eller flytte på den anden side af Øresund. Informationen omfatter oplysninger, om skat, A-kasse/fagforeninger, bolig, børnepasning, sundhedssystem, pension, uddannelser mm. Via samarbejde med jobdatabaser fremviser hjemmesiden også jobmuligheder i både Danmark og Sverige inden for alle områder og jobkategorier.

Sammensætningen af Øresunddirekt Københavns finansiering fremgår nedenfor. De øvrige finansierende parter har tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte med den nuværende finansiering i 2015.

Region Hovedstadens bidrag er afgørende for organisationens overlevelse. Øresunddirekt Malmø er derudover afhængig af Københavns-afdelingen i forhold til web, så selvom der ikke er nogen formel sammenhæng (ud over en samarbejdsaftale), kan de ikke ses uden hinanden. Det er også dette rationale, der har fået Skåne til at medfinansiere både Malmø og Kbh-afdelingen for perioden 2015-2017.

Evaluering af Øresunddirekt København

Øresunddirekt-sekretariatet har udarbejdet en kort egenevaluering af aktiviteterne, som bygger på forskellige eksterne undersøgelser bl.a. en YouGov- markedsanalyse for Øresunddirekt udarbejdet i 2013. Evalueringen viser, at der er god brug for og efterspørgsel efter web-tjenestens ydelser.

Tydelig information om skat, pension mv. er afgørende for pendlere over Øresund, og deres foretrukne informationskilde er internettet. Efter nogle års fald i anvendelsen af web-tjenesten bl.a. på grund af faldende pendling efter finanskrisen er den stigende igen i 2014 - og forventes at nå ca. 350.000 besøgende i 2014 (en stigning på næsten 40% i forhold til 2013).

Copenhagen Economics har i en rapport fra 2013 om Hindringer for en integreret Øresundsregion estimeret, at bedre information samlet set har gavnet samfundsøkonomien i Øresundsregionen med ca. 210 mio. kr. om året. Det bygger bl.a. på en stikprøve Øresundsbron lavede, hvor 20% af bilpendlerne svarede, at Øresunddirekt er en uvurderlig hjælp, når man skal flytte eller søge arbejde hen over Øresund.

Der findes ikke officielle opgørelser, men man vurderer, at nettoskatteprovenuet for Danmark af Øresundspendlingen er knap 1 mia. kr. om året.

Vurdering

Det vurderes, at Øresunddirekt leverer en efterspurgt og professionel service, som er afgørende for at fastholde og styrke øresundspendlingen yderligere. Og der er en stor værdi i at fastholde et kendt brand Øresunddirekt med stor genkendelighed og en velbesøgt hjemmeside, som er anerkendt som stedet man søger information om øresundsforhold.

På den anden side vurderes, at der for tiden er så mange processer i gang i regi af Øresundssamarbejdet og Fokuseret Vækstdagsorden/Copenhagen (herunder også integreringen af Skåne i arbejdet og udviklingen af International House i København), at det vil binde regionen for meget med en ny 3-årig aftale.

Derfor foreslås, at regionens tilskud til Øresunddirekt København på 1,8 mio. kr. forlænges med et år for 2015. Endvidere bør samarbejdet med Øresunddirekt København fra 2016 og fremefter indgå i de overordnede drøftelser af Øresundssamarbejdet og Fokuseret Vækstdagsorden/Copenhagen.

Dette er også i overensstemmelse med ønskerne om et mere strømlinet erhvervsfremmesystem med færre og større erhvervsfremmeaktører og en klar opgavefordeling, som førte til de nye principper for regional erhvervsfremme, som erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet behandlede i september/oktober. En 1-årig forlængelse giver netop bedre muligheder for at justere Øresunddirekts fokus ud fra disse principper.

Der vil blive indgået en resultatkontrakt med Øresunddirekt, hvor der vil være fokus på effekterne af Øresunddirekts arbejde og resultatskabelsen, herunder:

Som det også påpeges i egenevalueringen foreligger der ikke nogen nyere borgertilfredshedsundersøgelse af Øresunddirekts services. Derfor bør det ligeledes være et krav for bevillingen, at der i løbet af 2015 gennemføres en sådan borgertilfredshedsundersøgelse.

Bevillingen til Øresunddirekt København på 1,8 mio. kan afholdes inden for rammerne af budgettet for Øvrig regional udvikling (Internationalt samarbejde) i 2015.

Administrationen sikrer at Øresunddirekt tydeliggør Region Hovedstadens medfinansiering i egen kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

11000182

Den eksisterende resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity udløber 31. december 2014. En ny resultatkontrakt har været under udarbejdelse siden forsommeren 2014. Erhvervs- og vækstudvalget har været inddraget i processen, senest på mødet den 5. november. Det vedlagte forslag til ny resultatkontrakt opererer med et årlig økonomisk tilskud på gennemsnitligt 36 mio. kr. 2015 - 2017. Det foreslås, at den ny kontrakt træder i kraft ved årsskiftet.

Sagen anbefales af Vækstforum Hovedstanden og erhvervs- og vækstudvalget har mulighed for at kommentere på kontraktens indhold forud for endelig godkendelse i regionsrådsrådet.

Vækstforum Hovedstaden og erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 26. november 2014:

Indstillingen blev godkendt med den bemærkning, at hvis der ved Regionsrådets behandling af resultatkontrakten, eller efter selve kontraktindgåelsen sker væsentlige ændringer, skal resultatkontrakten forelægges Vækstforum på ny.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Erik R Gregersen (A), Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

1) Generelle bemærkninger

Copenhagen Capacity er en erhvervsdrivende fond stiftet af kommuner og amter i 1994. Regionsrådet er repræsenteret ved fire medlemmer i den 13 personer store bestyrelse. Fonden Copenhagen Capacitys finansieringsbehov skal ifølge vedtægterne blandt andet søges dækket ind ved tilskud fra Region Hovedstaden, der siden regionernes etablering har ydet tilskud til Copenhagen Capacity’s basisdrift og projektaktiviteter.

Der foreligger nu et udkast til en ny resultatkontrakt med en samlet ramme på 36 mio.kr. årligt 2015-2017. Der har været løbende drøftelser med kommuner og andre centrale samarbejdspartnere omkring indholdet.

De centrale elementer i kontrakten er beskrevet i bilaget 'Uddybning af centrale elementer i resultatkontrakt med Copenhagen Capacity'. Forslaget til ny resultatkontrakt er desuden vedlagt som bilag.

2) Resultatkontraktens indhold

Der er en prioritet i den ny resultatkontrakt, at Copenhagen Capacity fokuserer på organisationens kerneaktiviteter og har et tæt samarbejde med de øvrige nationale, regionale og lokale erhvervsfremmeaktører. Desuden er det en prioritet, at Copenhagen Capacity medvirker til at udvikle og implementere de indsatser, der besluttes i CoPENHAGEN-samarbejdet, og at Copenhagen Capacity medvirker til at understøtte de kommende indsatser på grøn, sund, smart og kreativ vækst, som forventes i forbindelse med vedtagelsen af den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) i september 2015.

ReVUS-strategiens vision fremhæver udviklingen af en grøn og innovativ metropol med høj vækst, høj livskvalitet og ekspansive vidensmiljøer. Arbejdet med at udfolde visionen i konkrete aktiviteter vil koncentrere sig om regionens fire styrkepositioner: Grøn, Sund, Smart og Kreativ vækst. Desuden forventes det, at ReVUS vil fremhæve kompetent arbejdskraft og internationalisering som afgørende rammebetingelser for at skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.

COPENHAGEN-samarbejdet er skabt i erkendelse af, at den funktionelle metropolregion i en årrække har klaret sig middelmådigt i konkurrencen med andre metropoler, når der måles på vækst og nye job. Visionen er, at COPENHAGEN i 2020 er et internationalt knudepunkt for investeringer og viden.

Copenhagen Capacity er en af de helt centrale aktører i forhold til at sætte konkret handling bag ambitionerne om at udvikle COPENHAGEN som attraktiv region at investere og arbejde i. Det er Copenhagen Capacity, der ude i verden markedsfører regionens høje livskvalitet og de grønne, sunde, smarte og kreative løsninger, som skal trække nye udenlandske investorer, virksomheder, talenter og arbejdspladser til. Det er også Copenhagen Capacity, der yder service og rådgivning til de udenlandske virksomheder, der er på vej til at etablere sig i regionen.

Copenhagen Capacity har de sidste 20 år opbygget et godt og tæt samarbejde om investeringsfremme, talenttiltrækning og bredere klynge- og erhvervsudvikling med både nationale, regionale og lokale partnere i hele den funktionelle metropolregion. Det er en styrke, der gør Copenhagen Capacity i stand til at løfte både kerneopgaver i forhold til tiltrækning af investeringer og talent og påtage sig at udvikle og drifte prioriterede, fælles Copenhagen indsatser, som eksempelvis Investorportal, Brand management og fælles modtageapparat for udenlandske delegationer.

3) Kontraktstyring og samarbejde

Der er i den nye resultatkontrakt fastsat konkrete og målbare Key Performance Indicators (KPI'er) på programmer og indsatsområder. Der afrapporteres årligt til vækstforum, regionsrådet og CoPENHAGEN-bestyrelsen, så der er mulighed for løbende at skrue op og ned på indsatserne på baggrund af de opnåede resultater. Formålet er at sikre, at der er en tæt kobling til de politiske fora og de vedtagne strategier og målsætninger.

Copenhagen Capacity’s samarbejde med aktører i hovedstadsregionen og i den funktionelle ’COPENHAGEN’-metropolregion

Det er afgørende for de regionale og lokale erhvervs- og vækststrategiers succes, at der er fokus på at samle de mange regionale og lokale erhvervsfremmeaktører om fælles indsatser med den nødvendige, kritiske masse. Copenhagen Capacity har også fremover en vigtig rolle i forhold til at sikre bred involvering af både virksomheder, forskningsinstitutioner, kommuner og andre erhvervsfremmeaktører i indsatsen med at tiltrække talent, investeringer og arbejdspladser til hele den funktionelle metropolregion.

Investeringsfremmeindsatsen organiseres i Copenhagen-regionen i et tre-strenget system bestående af det statslige Invest in Denmark og de regionale investeringsfremmeorganisationer, Copenhagen Capacity og Invest in Skåne. Det er en prioritet i den nye resultatkontrakt, at parterne arbejder tæt sammen og koordinerer en klar arbejdsdeling. Det er derfor indarbejdet i resultatkontrakten, at parterne skal videreudvikle det allerede gode samarbejde, som på dansk side i dag er forankret i en aftale om samarbejde og incitamentsstrukturer.

Det årlige tilskud løftes fra årligt 31,6 mio. kr. i 2012-2013 til årligt 36 mio. kr. 2015-2017

Der foreslås i kontrakten at løfte den årlige, økonomiske ramme til gennemsnitligt 36 mio. kr. pr. år. Det afspejler ambitionerne i Copenhagen-samarbejdet om at udvikle en attraktiv region for både investeringer og talent. Med et årligt bidrag fra Region Hovedstaden på 36 mio. kr. vurderes Copenhagen Capacity at have er godt afsæt for at nå de ambitiøse mål, der er fastlagt i resultatkontrakten.

4) Øvrige centrale elementer i kontrakten

Andre centrale elementer i kontraktudkastet er:

Kontraktens bestemmelser om opsigelse, kontraktperiode, mulighed for forlængelse og sikring af 'going concern'-krav har til hensigt at skabe de bedst mulige rammer for at tænke langsigtet og hindre handlingslammelse i Copenhagen Capacity i slutningen af kontraktperioden begrundet i usikkerhed om den fremtidige økonomi.

Regionsrådet skal senest den 31. juli 2017 tage stilling til enten:

a. at resultatkontrakten forlænges for en periode på 12 måneder frem til den 31. december 2018 med henblik på, at det vækstforum og regionsråd, der tiltræder primo 2018, senest den 31. juli 2018 kan tage stilling til, om resultatkontrakten med Copenhagen Capacity skal fornyes for endnu en periode, herunder at der stilles en økonomisk garanti for afvikling af CopCap i 2019, hvis det ny vækstforum og regionsråd i 2018 skulle vælge ikke at indgå en ny resultatkontrakt med Copenhagen Capacity, eller

b. at resultatkontrakten ikke forlænges, men at der afgives en økonomisk garanti på 12 mdr. for at sikre, at Copenhagen Capacity opfylder lovkravet om, at fonden kan fortsættes som going concern,

Med de foreslåede bestemmelser vil Copenhagen Capacity altid være going concern mindst 18 måneder frem. Modellen giver også mulighed for, at en ny kontraktforhandling varetages af et nytiltrådt vækstforum og regionsråd i 2018.

Udkastet til resultatkontrakt behandles på Copenhagen Capacity's bestyrelsesmøde den 28. november. Efter behandling i Vækstforum Hovedstaden den 26. november, erhvervs- og vækstudvalget den 2. december, forretningsudvalget den 9. december og i regionsrådet den 16. december færdiggøres kontrakten til ikrafttræden pr. 1. januar 2015.

Der afsættes 108,1 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler 2015-2017. Beløb p/l-reguleres årligt. Tilskuddet udgør i 2015 i alt 35,6 mio. kr. fra:

Der forberedes sammen med Copenhagen Capacity en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen.

Sagen er behandlet på Copenhagen Capacity’s bestyrelsesmøde den 28. november, og i Vækstforum Hovedstaden den 26. november. Efter behandling i erhvervs- og vækstudvalg den 2. december, forretningsudvalg den 9. december og i regionsrådet den 16. december færdiggøres kontrakten til ikrafttræden pr. 1. januar 2015.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14003837

Siden 2009 har der eksisteret en kulturpulje på 2 mio. kr. årligt til rytmisk musik og moderne kunst. I budget 2015 er der ikke fremadrettet afsat midler til kulturområdet, hvorfor puljen udløber med udgangen af 2014.

Region Hovedstaden har indtil november 2014 modtaget én ansøgning til puljen fra Copenhagen Carnival for perioden 2013-2014.

Hvis ansøgningen, som foreslået af administrationen, imødekommes, vil der være 1,6 mio. kr. til rest i puljen for 2014, der ikke udmøntes. Administrationen foreslår, at de resterende midler omprioriteres til andre kulturelle initiativer, der ligger i tråd med regionens strategi om at bruge det alsidige kulturliv strategisk til at øge livskvalitet og skabe nye arbejdspladser i regionen, i tråd med regionsrådets beslutninger om udmøntning af en pulje på i alt 50. mio. kr, der i 2015-2019 skal bruges til tiltrækning af store internationale kultur- og sportsevents, herunder til Multiarenaen. Denne puljen blev vedtaget af regionsrådet d. 5. februar 2013 og den 23. september 2014 tiltrådte regionsrådet tildelingskriterierne for puljen.

Administrationen bemærker, at det kun er indstillingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at projektet kan godkendes indenfor kriterierne for puljen.

Administrationen indstiller, at forrentningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

2. at godkende, at 400.000 kr. af kulturpuljens midler tildeles Copenhagen Carnival under forudsætning af, at projektet modtager mindst 800.000 kr. medfinansiering fra eksterne aktører samt at mindst 3 hovedstadskommuner deltager i Copenhagen Carnival,

3. at godkende, at de resterende midler i puljen til rytmisk musik og moderne kunst i 2014 omprioriteres til følgende aktiviteter:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Erik R Gregersen (A), Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet, idet ansøgningerne fremlægges i forbindelse med sagens behandling i regionsrådet.

Det Konservative Folkepartis medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

Ansøgning om midler til Copenhagen Carnival 2015

Administrationen har modtaget en ansøgning fra foreningen Copenhagen Carnival og Momentum Copenhagen, der ønsker medfinansiering til gennemførsel af Copenhagen Carnival i 2015. Copenhagen Carnival har siden 1982 været et tilbagevendende årligt karneval, og arrangørerne” ønsker at genskabe rum for sociale, kreative og rytmiske fælleskaber” med karnevalet.

Selve karnevalet holdes i DGI-byen. Foreningen bag CPH Carnival gennemfører begivenheden, bl.a. i samarbejde med Områdefornyelsen Vesterbro, Vesterbro lokaludvalg og organisationer som Stop Spild Af Mad. Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg stoppede støtten til arrangementet i 2013 bl.a. med henvisning til det svigtende deltagerantal.

Efter flere år med vigende deltagelse vil arrangørerne arbejde for at skabe et karneval-event med op 20.000 deltager, hvilket svarer til en 3-dobling af deltagerne. Som noget nyt vil foreningen bag CPH Carnival 2015 søge at forankre karnevalet på tværs af regionen med 5 pre-karneval events i, fx Helsingør, Hillerød, og Høje- Taastrup, hvor fx lokale torve og kulturhuse og erhvervsskolerne samt musikskoler skal involveres.

Administrationen vurderer, at Copenhagen Carnival lever op til flere af puljens krav, hvis samarbejder med de hovedstadsregionale kommuner kommer op og stå. Karnevalet vil desuden kunne bidrage til udviklingen af COPENHAGEN og dets internationale branding, som en rummelig og alsidig region, hvor der er attraktivt at bo og arbejde.

Administrationen forslår derfor, at karnevalet modtager 400.000 kr. fra regionens kulturpulje til rytmisk musik, dog under forudsætning af, at foreningen sikrer mindst 800.000 kr. i ekstern medfinansiering fra mindst 3 hovedstadskommuner i projektet.

Omprioritering af de resterende midler i puljen for rytmisk musik og moderne kunst

Hvis Regionsrådet godkender indstillingen om at tildele støtte til Copenhagen Carnival henstår der 1,6 mio. kr. i puljen til rytmisk musik og moderne kunst. Administrationen foreslår, at de resterende midler omprioriteres til andre strategiske kultursatsninger.

Udmøntning til Copenhagen Pride og Copenhagen Card

Copenhagen Pride

Copenhagen Pride er Danmarks største Lesbisk, Bøsse, Biseksuelle og Transpersons (LGBT) kultur- og menneskeretsfestival. Det afholdes hvert år, i en uge, i august måned. Copenhagen Pride har medvirket til, at København i år er kåret som verdens bedste by at være homoseksuel i af rejseguiden Lonely Planet, hvilket forventes at tiltrække både turister og på sigt også nye indbyggere til Hovedstadsregionen.

Copenhagen Pride har ansøgt administrationen om støtte til at udvikle organisationens aktiviteter yderligere, herunder så det kan:

Det er administrationens vurdering, at Copenhagen Pride udgør et stærkt internationalt brand for hovedstadsområdet og at Copenhagen Pride medvirker til at understrege regionen, som et tolerant sted med plads til alle. Dette medvirker til at gøre regionen til et attraktivt sted at bo og arbejde.

Administrationen indstiller, at Copenhagen Pride modtager 800.000 kr. fra kulturpuljens midler til at udvikle og afholde de beskrevne initiativer i både 2015 og 2016.

Copenhagen Card

Copenhagen Card giver fri adgang til over 70 museer og attraktioner i hovedstadsregionen i 24 til 120 timer. Derudover giver Copenhagen Card mulighed for gratis, offentlig transport i hele hovedstadsregionen i kortets gyldighedsperiode.

Der har tidligere været et ønske om at etablere en nyt kulturpas på tværs af Øresund. Administrationen vurderer, at det er smartest at sammentænke initiativet med lignende initiativer, f.eks. Copenhagen Card, som har en tilsvarende funktion for Hovedstaden.

Administrationen vurderer, at en udvidelse af Copenhangen Card’s geografiske udbredelse vil gavne integrationen på tværs af Øresundsregionen, og at det kan bidrage til at understøtte ambitionerne om at samle hele den funktionelle region om fælles markedsføring og brand.

Administrationen foreslår, at der afsættes 800.000 kr. til at udvikle Copenhagen Card og få det til at dække hele metropolregionen COPENHAGEN.

Ved tiltrædelse af administrationens indstillinger, udmøntes hele puljen afsat til rytmisk musik og moderne kunst, på i alt 2 mio. kr.

Der forberedes en presseindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Hjalte Aaberg /Claus Bjørn Billehøj

14012580

Bevillingssagerne vedrører dels den nye strukturfondsperiode 2014-2020, hvor der i alt er afsat 342 mio. kr., dels er der bevillinger vedrørende de regionale erhvervsudviklingsmidler. Bevillingerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget 2014.

Det regionale strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den eksisterende strategi "Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” indtil Den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS) bliver godkendt i 2015.

Vækstforum Hovedstaden anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Vækstforum Hovedstadens beslutning den 26. november 2014:

Vækstforum Hovedstaden fulgte sekretariatets indstillinger om at bevilge midler til de fremlagte projekter.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Den indledende proces ved behandling af ansøgninger er således, at projektansøgninger ved ansøgningsfristens udløb sendes til Vækstforums sekretariat, som herefter foretager den første screening og dialog med ansøgerne. Projekter der opfylder formalia og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og/eller den gældende erhvervsudviklingsstrategi forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum.

Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til tilsagn. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne samt sekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres ved vækstforumsekretariatet.

KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN

Ansøgere til strukturfondsmidler

Navn: Smart innovation – markedsnær prototypeudviklig

Ansøger: Scion DTU/DTU

Projektet ønsker at skabe flere innovative virksomheder ved at tilføre forskningsmæssig viden og kommercielle kompetencer til de deltagende smv´ere. Projektet ønsker at udvikle et helhedsorienteret regionalt økosystem for smv´ere, hvor der både er fokus på teknologiudvikling, innovation og samarbejde, samt forretningsrådgivning og udvikling af et professionelt netværk omkring virksomhederne. Projektet skriver sig bl.a. ind i regionens erhvervsstrategi under Innovation & forskning samt Erhvervsklynger, mens den samtidig passer med regionens ambition om udvikling af smart vækst, jf. den kommende ReVUS.

Samlet budget: 65,90 mio. kr.

Ansøgt beløb: 32,90 mio. kr. Regionalfonden og 4,70 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 24,736 mio. kr. fra Regionalfonden og 3,583 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2014.

Ansøgere til regionale erhvervsudviklingsmidler

Navn: Launch Nordich

Ansøger: Leaderlab aps

Projektet ønsker at opbygge optimale vækstbetingelser for innovatører med radikale grønne løsninger inden for materiale- og tekstilbranchen. Ansøger vil gennemføre et accelerationsforløb for innovatører med idéer til nye grønne løsninger og forretningsmodeller, som har positiv indflydelse på miljø, erhvervsliv og værdikæderne af de store virksomheder inden for branchen. Udviklingen skal bl.a. ske via internationalt samarbejde med ledende virksomheder ud fra den platform, som LAUNCH Nordic har etableret sammen med partnere som Ikea, Novozymes, Kvadrat, Københavns Kommune, Miljøministeriet mfl.

Samlet budget: 4,30 mio. kr.

Ansøgt beløb:1,65 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 1,65 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2014.

Navn: University Startup Summit

Ansøger: Venture Cup

Projektet ønsker støtte til afholdelse af University Startup Summit og World Cup, hvor startups fra internationale universiteter deltager i forskellige aktiviteter, der munder ud i kåringen af verdens bedste forretningside blandt studerende. Projektets ambition er at tiltrække internationale talenter til regionen og bygge bro mellem det danske startupmiljø og udlandet. Ansøgningen vedrører en 3 årig periode, hvor Venture Cup udvikler, planlægger og hvert år gennemfører et årligt summit og verdensmesterskab i universitetsopstart.

Samlet budget:12,10 mio. kr.

Ansøgt beløb: 4,90 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 3,00 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler fra budget 2014.

Navn: To nye turismeudviklingsselskaber og forlængelse af "Copenhagen - City of Congresses"

Ansøgere: Selskabet for Dansk Natur- og Kystturisme (DNKT) og selskabet for Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK).

Med aftalen af 2. juli 2014 om vækstplan for turisme mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og regionerne, skal der oprettes tre nationale udviklingsselskaber for turisme: Dansk Storbyturisme, Dansk møde- og kongresturisme (MeetDK) og Dansk Natur- og Kystturisme (DNKT). Dansk Storbyturisme placeres hos Wonderful Copenhagen og finansieres inden for eksisterende økonomiske rammer. De to øvrige udviklingsselskaber medfinansieres af staten og regionerne, foreløbig frem til 2016. Aftalen tager afsæt i regeringen vækstplan for dansk turisme med målsætningen, at dansk turisme frem mod 2020 skal opnå vækstrater på mindst samme niveau som i de andre europæiske lande. Formålet med MeetDK og DNKT er at styrke dansk kyst- og naturturisme samt videreudvikle den danske indsats for at tiltrække møder og kongresser og sikre vidensdeling mellem de involverede byer.

Samlet budget: 2,71 mio. kr. (årligt 1,355 mio. kr. i 2015 og 2016)

Ansøgt beløb: 2,71 mio. kr. (årligt 1,355 mio. kr. i 2015 og 2016) i erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 2,71 mio. kr. (årligt 1,355 mio. kr. i 2015 og 2016) i erhvervsudviklingsmidler fra budget 2014.

Ansøger: Wonderful Copenhagen som ansvarlig for projekt ”Copenhagen – City of Congresses”.

Vækstforum har den 23. september 2013 bevilget 1,50 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til Region Hovedstadens indsats for at tiltrække internationale møder og kongresser til regionen. For at skabe kontinuitet i indsatsen til at tiltrække internationale møder og kongresser foreslås det, at bevillingen til projektet ”Copenhagen – City of Congresses” forlænges til og med 2016, således at finansieringen til projektet følger kadencen i finansieringen af den nationale indsats i Dansk møde- og kongresturisme (MeetDK).

Samlet budget: 1,50 mio. kr. til og med 2016.

Ansøgt beløb: 1,50 mio. kr. til og med 2016 i erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 1,50 mio. kr. til og med 2016 i erhvervsudviklingsmidler fra budget 2014.

Navn: Copenhagen Connected i 2015 og 2016

Ansøger: Global Connected-konsortiet.

Projektet ønsker at forlænge og fortsætte indsatsen med at udvikle og tiltrække nye internationale flyruter til København. Projektet når sine mål ved proaktivt at opsøge nye mulige og interesserede flyselskaber i samarbejde med lufthavnen og fremmer åbningen af nye flyruter ved at indgå i strategiske markedsføringssamarbejder med flyselskaberne. Målet er at tiltrække 10 nye flyruter til København i perioden 2015-2017. Dette øger turismeovernatningerne og de danske virksomheders adgang til eksportmarkeder og dermed i sidste ende den økonomiske vækst.

Samlet budget: ca. 40 mio. kr. over 2 år.

Ansøgt beløb: 8,00 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.

Sekretariatets indstilling: 8,00 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler fra budget 2014.

Bevillingerne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2014. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgifterne bogføres som enkelte samlede tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2014, uanset hvornår udbetalingerne af midler sker.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges Forretningsudvalget 9. december 2014 og Regionsrådet 16. december 2014.

14013000, 14011763, 14011849, 14006578, 13013747, 140010643

I budgettet for 2014 er afsat 2 mio. kr. til et samarbejde med almen praksis fx om sundhedshuse og tilgængelighed.

Midlerne kan blandt andet anvendes til praksisfællesskaber og sundhedshuse, efteruddannelsesaktiviteter med henblik på at styrke den alment praktiserende læges arbejde med behandlingen af mindre akutte skader samt udarbejdelse af en uvildig

vurdering af adgangsforholdene samt en vejledning til, hvordan adgangsforhold og indretning kan forbedres.

Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 19. november 2014:

Indstillingen blev godkendt.

Bodil Kornbek (A), Henrik Thorup (O), Per Roswall (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Forretningsudvalget noterede, at Henrik Thorup (O) deltog og at Torben Kjær (Ø) ikke deltog i behandlingen i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes behandling af sagen.

Formanden satte indstillingen til afstemning:

For stemte: A (3), B (2) og V (3), i alt 8.

Imod stemte: 2 (O).

Undlod at stemme: 2 (C) og 2 (Ø), i alt 4.

I alt 14.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Enhedslisten og Det Konservative Folkepartis medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

I budgettet for 2014 er der afsat 2 mio. kr. i 2014 til et samarbejde med almen praksis fx om sundhedshuse og tilgængelighed: 'Midlerne kan blandt andet anvendes til praksisfællesskaber og sundhedshuse, efteruddannelsesaktiviteter med henblik på at styrke den alment praktiserende læges arbejde med behandlingen af mindre akutte skader samt udarbejdelse af en uvildig vurdering af adgangsforholdene samt en vejledning til, hvordan adgangsforhold og indretning kan forbedres.'

Midlernes anvendelsesmuligheder er meget brede og dækker en bred vifte af indsatser i forhold til almen praksis.

Der er ikke p.t. nogen projekter i gang vedr. etablering af konkrete praksisfællesskaber. Det kan dog muligt, at der vil blive igangsat projekter om praksisfællesskaber og større lægehuse i forbindelse med Praksisplan for almen praksis 2015-2018. Dette giver imidlertid ikke anledning til anvendelse af midlerne i 2014.

Vedrørende efteruddannelsesaktiviteter foregår der allerede en række aktiviteter i regi af KAP-H (Kvalitet i Almen Praksis – Hovedstaden). Desuden er der i den nye overenskomst om almen praksis, der trådte i kraft pr. 1. september 2014, afsat nye midler til systematisk efteruddannelse af almen praksis. Hermed lægges op til en øget aktivitet vedrørende efteruddannelse af almen praksis i de kommende år.

Endelig er der området ’tilgængelighed’:

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har på deres møde den 20. maj 2014 truffet beslutning om at anbefale brugen af eksterne parter til undersøgelse af den fysiske tilgængelighed i praksissektoren. Dette svarer til følgende formulering i Budget 2014: ’samt udarbejdelse af en uvildig vurdering af adgangsforholdene samt en vejledning til, hvordan adgangsforhold og indretning kan forbedres.’ Formålet med denne undersøgelse er at give regionens borgere overblik over de enkelte praksis' adgangsforhold. I dag er det kun i begrænset omfang muligt at få dette overblik over tilgængeligheden i praksis. Undersøgelsen skal dække hele praksissektoren, og via en mærkeordning være pejlemærke for regionens borgere med funktionsnedsættelse, hvilket reelt kan udvide det frie valg. Der har med baggrund i ovenstående været afholdt udbud, men valg af samarbejdspartner er endnu ikke truffet.

For så vidt angår sundhedshuse arbejdes der i øjeblikket på to projekter:

Der arbejdes på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner, almen praksis og Region Hovedstadens Psykiatri deltager alle med en repræsentant i styregruppen med henblik på, hvordan parterne bedst muligt indgår eller involveres i det fælles sundhedshus. Der er ikke konkretiseret tilstrækkeligt til udmøntning af midler i 2014.

Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden arbejder i fællesskab på at udarbejde en vision for modeller for fælles sundhedshuse. I dette arbejde indgår også overvejelser om involvering af almen praksis.

Projektet er endnu i en udredningsfase.

Der udestår dog p.t. en opgave med at afdække de forskellige former for sundhedshuse, der allerede eksisterer i regionen i dag.

Det foreslås derfor, at midlerne udmøntes således at de 1,5 mio. kr. indgår i finansieringen af tilgængelighedsundersøgelsen, mens 500.000 kr. afsættes til arbejdet med udvikling af sundhedshuse i regionen, herunder afdækning hvilke sundhedshuse og former for sundhedshuse, der eksisterer i regionen i dag.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv, idet pengene er afsat på budget 2014.

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

Svend Hartling / Else Hjortsø

14011853

Rigsrevisionen har i oktober 2013 igangsat en undersøgelse af problemerne med at udvikle og implementere det Fælles Medicinkort (FMK). Undersøgelsen har til formål at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (SUM), National Sundheds-It (NSI) og regionernes indsats for at udvikle og implementere FMK har været tilstrækkelig.

Rigsrevisionens afgav beretning om problemerne med at udvikle og implementere FMK til Statsrevisorerne 17. september 2014. Statsrevisorerne har, jf. § 18, stk. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., bedt Ministeren for Sundhed og Forebyggelse om at indhente udtalelse fra regionsrådene til brug for redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

It- og afbureaukratiseringsudvalget indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 2. december 2014:

Anbefalet.

Maja Holt Højgaard (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Anbefalet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

I Statsrevisorernes beretning om problemer med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort (FMK) beskrives de forskellige aktørers roller og indsats. Rapporten er kritisk i forhold til både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, National Sundheds-IT (NSI) og regionernes indsats. Undersøgelsen konklusion er vedlagt sagen (bilag 2). Den samlede rapport kan findes via link: http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/Nyheder/2014/09/~/media/Statsrevisorerne/2014/Beretning%20om%20problemerne%20med%20at%20udvikle%20og%20implementere%20fælles%20medicinkort.pdf.ashx

Kritikken mod regionerne vedrører følgende emner:

Forslag til konkret udtalelse fra Region Hovedstadens Regionsråd til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse vedrørende de kritikpunkter, som konkret vedrører Region Hovedstaden, er vedlagt sagen (bilag 1).

Foruden udtalelser fra de enkelte regionsråd, udarbejder Danske Regioner en fællesregional udtalelse. Administrationen vil i overensstemmelse med indholdet af forslag til udtalelse fra Regionsrådet (bilag 1) givet input til det fællesregionale svar.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. december 2014 og regionsrådet den 16. december 2014.

"Udtalelse fra Region Hovedstadens Regionsråd til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse vedrørende Statsrevisorernes beretning om problemerne med at udvikle og implementere det Fælles Medicinkort (FMK)" forelægges forretningsudvalget og regionsrådet inden fremsendelse til ministeren for Sundhed og Forebyggelse senest den 19. december 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14012381

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 9. december 2014:

Intet.

Lise Müller (F) deltog ikke i sagens behandling.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg

12001546