Ved nærværende rapportering på status og fremdrift for de valgte driftsmål har administrationen samlet forelæggelserne af det politiske tavlemøde og forelæggelsen af status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål. Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår af bilag 1-4. I bilag 5 er der listet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen.
Regionsrådet vedtog den 2. februar 2016 en opdatering af driftsmålene, herunder flere nye driftsmål. Disse mål er nu under etablering. Denne rapportering indeholder data for en række af de nye driftsmål. Status fremgår af bilag 5.
Regionsrådets tidligere drøftelser om mere tidstro data er søgt imødekommet, således at data i de fleste tilfælde er cirka én måned mere opdateret end ved tidligere rapporteringer.
I det nedenstående er beskrevet indstillingens to hovedpunkter
- politisk tavlemøde
- kvartårlig rapportering i øvrigt
1. Politisk tavlemøde
Dette er det første politiske tavlemøde efter, at regionsrådet den 2. februar 2016 vedtog en opdatering af driftsmålene. Flere af de opdaterede mål er allerede indarbejdet i afrapporteringen. Samtidig har administrationen sat en proces i gang, der skal afdække mulighederne for, at der fremover kan fremlægges mere opdaterede (tidstro) data.
Parallelt med Region Hovedstadens arbejde med driftsmålstyring foregår der et arbejde med etablering af fælles nationale mål på sundhedsområdet. Dette arbejde nærmer sig sin afslutning, og Region Hovedstaden skal beslutte processen for tage stilling til, hvordan de nationale mål skal koordineres med Region Hovedstadens egne.
Administrationen foreslår, at forretningsudvalget på tavlemødet drøfter dels arbejdet med de nationale mål dels driftsmålene akuttelefonen, udredning inden for 30 dage og forløbstider for kræftpatienter.
Etablering af nationale mål
Danske Regioners bestyrelse drøftede på sit møde den 4. februar 2016 sin holdning til de nye nationale mål. Målene er endnu ikke endelige, men etableringen af fælles nationale mål kalder på en drøftelse af relationen mellem de regionale driftsmål og de nationale mål.
Med indførelsen af driftsmålstyring har Region Hovedstaden etableret mål, der danner udgangspunkt for regelmæssige drøftelser. Driftsmålene sætter fokus på mulige udfordringer og danner ramme for drøftelser om, hvordan målopfyldelsen kan forbedres. Region Hovedstaden opdaterer sine mål én gang om året, sådan at de altid peger på de mest relevante områder inden for såvel det regionale sundhedsområde, regional udvikling og Den Sociale Virksomhed.
De nationale mål indføres efter ønske fra regeringen. Danske Regioner har i deres forhandlingsoplæg foreslået i alt 10 mål med 22 tilhørende indikatorer. Danske Regioners bestyrelse godkendte på møde den 4. februar 2016 forhandlingsoplægget med bemærkning om, at der i forhandlingerne bør være fokus på færre nationale mål og indikatorer.
De endelige mål ventes vedtaget i første halvdel af 2016. Det er administrationens forventning, at de foreslåede nationale mål i stort omfang vil stemme overens med de besluttede driftsmål. Antallet af mål kan dog give udfordringer. Når målene er offentliggjort, skal en videre proces fastlægges, således at Region Hovedstaden inddrager de nye indikatorer i driftsmålstyringen. Den nærmere proces afhænger af, hvor meget de nationale indikatorer afviger fra de eksisterende driftsmål, og hvornår de vedtages.
Akuttelefonen
Målopfyldelsen for akuttelefonen er ikke tilfredsstillende. Antallet af besvarede opkald inden for 3 minutter ligger på 27 %, eller under en tredjedel af det fastsatte måltal på 90 %. Antallet af besvarede opkald inden for 10 minutter ligger på 55 %, dvs. lige netop over halvdelen af det fastsatte måltal på 100 %. Udviklingen er i begge tilfælde negativ, og har været det siden oktober 2015.
Generelt har været tale om forværrede svartider i november, december og januar. Dette skal ses i sammenhæng med den budgetopretning, som Den Præhospitale Virksomhed har indført i slutningen af 2015 med henblik på, at det samlede udgiftsbudget ikke blev overskredet. Dette betyder konkret, at der i mindre omfang er blevet kompenseret for manglende sundhedsfaglig visitator ved at have flere læger på vagt til at håndtere opkaldene. Budgetopretningen rammer ekstra hårdt i december og januar sammenlignet med november, da der i disse måneder har været ca. 7.500 flere opkald om måneden. Der har desuden i flere weekender været længere ventetider som følge af akut opstået sygdom blandt læger og sygeplejersker.
Som opfølgning på budgetaftalen for 2016 og med henblik på forbedring af akuttelefonens svartider arbejdes der bl.a. med følgende indsatser:
- Nye aftaler med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger.
- Rekrutteringstiltag; der er indgået ny lønaftale med Dansk Sygeplejeråd, og der arbejdes endvidere på etablering af flere delestillinger mellem Akutberedskabet og akutmodtagelser/-klinikker.
- Øget bemanding på Akuttelefonen 1813 i det omfang det er muligt ved ekstraarbejde inden for den nye budgetramme.
- Øget produktivitet; Den Præhospitale Virksomhed iværksætter et visitations- og kvalitetsprojekt, som har fokus på at forbedre svartiderne gennem øget produktivitet. Projektet forventes afsluttet ultimo april 2016.
- Plan for kvalitetsudvikling af akuthjælpen, herunder f.eks. kvalitetsmonitorering, patienttilfredshed og patientfeedback. Planen bliver forelagt forretningsudvalget.
- Styringseftersyn af Den Præhospitale Virksomhed med fokus på sammenhæng mellem virksomhedens økonomi, aktivitet og servicemål. Styringseftersynet bliver forelagt forretningsudvalget.
- Forbedring af arbejdsmiljøet; der er iværksat en række nye initiativer, herunder medarbejdertrivselsundersøgelser og dialogsamtaler, fokus på fraværsårsager, pauseafvikling mv. Der gennemføres endvidere et eftersyn af ledelsesstrukturen og arbejdsmiljøet i Den Præhospitale Virksomhed.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af forretningsudvalget.
Udredningsret (somatik)
Der er fortsat væsentlige udfordringer i forhold til udredningsretten i somatikken. De seneste data viser en målopfyldelse på 44 % (januar 2016), men ambitionsniveauet er fastsat til 80 %. De primære udfordringer er fortsat:
- Registreringskvalitet og -komplethed.
- Korrekt visitation af patienter.
- Mangel på ambulant kapacitet.
Som tidligere orienteret om, er der igangsat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne, herunder har administrationen udsendt en ny vejledning til hospitalerne i efteråret 2015. Administrationen vurderer, at de igangsatte initiativer har haft en betydelig positiv effekt på datakompletheden, om end der stadig er et stykke vej igen, og at der fortsat ligger et stort arbejde i at forbedre målopfyldelsen. Der vil blive arbejdet videre med at løse de regionale udfordringer i regi af det arbejde, som igangsættes som følge af det ny lovforslag på området, jf. nedenfor.
Den 15. marts 2016 blev ”Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling)” førstebehandlet. Lovændringerne vedrører såvel somatik som psykiatri og forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016. Lovforslaget indebærer bl.a., at patienter omfattet af udredningsretten får ret til udvidet frit sygehusvalg, og at den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg ved behandling afskaffes og afløses af en ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på sygehusbehandling. Med finanslovsaftalen for 2016 er der på landsplan afsat 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre implementering af lovforslaget, svarende til henholdsvis ca. 95 og 142 mio. for Region Hovedstaden.
Administrationen har udarbejdet en plan for implementering af lovændringerne, herunder kommunikation til patienter og personale samt kapacitetsudvidelse og udmøntning af økonomiske midler. De overordnede rammer for udmøntning af midlerne forelægges sundhedsudvalget og psykiatriudvalget den 26. april 2016, og den konkrete udmøntning af midlerne forelægges herefter forretningsudvalget og regionsrådet i maj 2016.
I forlængelse af forretningsudvalgets drøftelser ved seneste politiske tavlemøde kan det oplyses, at administrationen sikrer, at registreringsspørgsmålet tages op i bestyrelsen i Danske Regioner. Det er i økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og regionerne aftalt, at der skal ske en videreudvikling af den nationale monitoreringsmodel med henblik på at kunne give et retvisende billede af, om udredningsretten er overholdt.
Regionsdirektørerne har vedtaget en fælles metode til at opgøre legitime årsager til forlænget udredning, som forventes at blive en integreret del af den nationale monitorering. Sagen er efterfølgende drøftet på bestyrelsesmødet i Danske Regioner den 3. marts 2016, hvor den blev taget til efterretning.
Den reviderede monitoreringsmodel forventes at træde i kraft den 1. oktober 2016 og ventes at give anledning til en både forbedret og mere retvisende målopfyldelse. I forlængelse af forretningsudvalget spørgsmål ved seneste politiske tavlemøde om, hvorvidt ambitionsniveauet på 80 er højt, skal det oplyses, at den ændrede registreringspraksis ventes at give anledning til justering af ambitionsniveauet for driftsmålet.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget samt af forretningsudvalget og regionsrådet for så vidt angår udmøntningen af de økonomiske midler.
Forløbstider for kræftpatienter
Der har igennem 2015 været en svag positiv udvikling i overholdelsen af forløbstider for kræftpatienter. De seneste data viser en målopfyldelse på 80 % (december 2015). Regionen er dog fortsat et stykke fra ambitionsniveauet på 90 %, hvorfor det er nødvendigt at fastholde fokus på området. På det seneste politiske tavlemøde udbad forretningsudvalget sig, at administrationen sikrer, at sundhedsudvalget fastholder opmærksomhed på forbedring af forløbstider for kræftpatienter. Administrationen kan oplyse, at sundhedsudvalget fik en status for målopfyldelsen i den nationale monitorering af kræftområdet for 4. kvartal 2015 ved sit møde den 15. marts 2016.
På møde den 25. februar 2016 vedtog strategistyregruppen, at der igangsættes pilotprojekter for fire udvalgte kræftpakker, hvor der udpeges forløbsansvarlige vicedirektører og nedsættes arbejdsgrupper. Formålet er at øge fokus på kræftpakkernes målopfyldelse og sikre, at der igangsættes eventuelle nye tiltag, som kan være med til at forbedre forløbstiderne. Sundhedsudvalget fandt på mødet den 15 marts 2016 dette initiativ interessant og bad om at få en status for arbejdet i disse grupper ved kommende lejlighed.
Administrationen har endvidere opmærksomhed på udmøntningen af finanslovsmidler og implementering af initiativer i forbindelse med regeringens sundhedsstrategi. Forslag til udmøntning af midler til kræftområdet fra finanslov 2015 blev godkendt på møde i forretningsudvalget og regionsrådet i marts 2016. Midlerne fordeles til initiativer inden for følgende fire indsatsområder; indkøb af kræftapparatur, meraktivitetspulje og fremrykning af implementeringen af nye initiativer på kræftområdet, pukkelafvikling på kræftområdet samt efteruddannelse.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget ved tavlemødet ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af sundhedsudvalget.
2. Kvartårlig rapportering i øvrigt
Indledningsvist afrapporteres udviklingen på de fire kongeindikatorer, da disse har en umiddelbar kobling til de fire politiske målsætninger. Flere af kongeindikatorerne er nye eller justerede efter regionsrådets beslutning den 2. februar 2016. Det bemærkes derfor, at data i flere tilfælde er foreløbige og skal kvalificeres yderligere i den videre proces.
Efterfølgende forelægges status for øvrige driftsmål.
Administrationen foreslår, at forretningsudvalget desuden drøfter den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der blev udgivet den 16. marts 2016.
Afsluttende er fremlagt et forslag til mindre justeringer af driftsmål.
Kongeindikatorer
Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb
Dette er indikatoren for kongeindikatoren, "patientens situation styrer forløbet". Kongeindikatoren er ikke ændret ved den årlige opdatering. Data er for somatikkens vedkommende udelukkende fra Amager og Hvidovre Hospital. Øvrige hospitaler tilsluttes løbende, og data for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes medtaget ved næste rapportering. Region Hovedstadens Psykiatri er fra denne rapportering omfattet af tilfredshedsundersøgelsen.
Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
Målopfyldelsen er ved denne måling (februar 2016) er 4,4 i somatikken og 4,3 i psykiatrien.
Målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser
Denne kongeindikator er med for første gang. Efter regionrådets beslutning den 2. februar 2016 erstattede den antallet af uventede dødsfald og antallet af akutte genindlæggelser som kongeindikator for høj faglig kvalitet.
Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den første måling viser en aktuel målopfyldelse på 81 %.
Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder
Dette er indikatoren for "ekspansive vidensmiljøer". Indikatoren er væsentligt ændret som følge af regionsrådets beslutning af 2. februar 2016. Indikatoren omfatter nu alle eksterne midler i form af indtægter til forskning og innovation, som administrationen henter fra offentlige og private finansieringskilder, mens den tidligere indikator alene omfattede forskningsmidler hjemtaget af regionens centrale forskningsenhed. Ambitionsniveauet er fastholdt som 100 mio. kr, hvilket dog er lavt sat i lyset af det udvidede potentiale. Ambitionsniveauet hæves, når der foreligger erfaringer på området. Forslag til nyt ambitionsniveau vil blive forelagt i forbindelse med den næste årlige opdatering. Data for indikatoren er med i denne rapport for første gang. Indikatoren er fortsat under etablering, og data skal derfor tages med forbehold for, at de nye retningslinjer for kontering af eksterne indtægter til forskning og innovation ikke er fuldt implementeret.
Til forskning og innovation er der i januar og februar 2016 til dato samlet genereret knap 141 mio kr. i eksterne indtægter til forskning og innovation.
CO2
Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol". For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner skulle have ligget klar med data i januar 2016. Færdiggørelsen af CO2-beregneren er imidlertid forsinket. Det forventes, at den vil blive lanceret i marts, og dermed at data kan indgå i 2. kvartalsrapport 2016.
Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er for 2014 opgjort til 111.915 ton mod 120.408 tons i 2013. Næste årlige opdatering for regionen som virksomhed forventes at foreligge via koncernens årlige klimaregnskab i 3. kvartal 2016.
Ambitionsniveau for kongeindikatoren for CO2-reduktionsmål i 2025 vil blive forelagt politisk i forbindelse med næste opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i februar 2017.
Der er igangsat et pilotprojekt for udvikling af driftsmål for CO2 udledning for Region Hovedstaden som virksomhed. Pilotprojektet omfatter aflæsning af hovedelmålere på alle hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at afdække, hvordan driftsmålsstyring kan indføres, og hvilke praktiske udfordringer det giver. El vælges, fordi der er let og central adgang til forbrugsdata for disse målere via Energi Danmarks hjemmeside, og fordi de dækker langt størstedelen af regionens elforbrug. El forårsager en meget stor del af CO2 belastningen fra hospitaler, og det er også inden for el-besparelser, at de største potentialer for energibesparelser ligger. De første målinger indgår i kvartalsrapporten. Driftsmålet forventes senere udvidet til at omfatte en større del af energiforbruget (flere el-målere, varme, naturgas, olie).
Driftsmål
Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 2. - 4.
Administrationen foreslår, at forretningsudvalget supplerende drøfter den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, der blev udgivet den 16. marts 2016.
Den Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser
De Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) for somatiske patienter og fødende blev offentliggjort den 16. marts 2016. LUP’en er en årligt tilbagevendende undersøgelse, der med cirka 40 spørgsmål giver indblik i en række temaer, der er relevante for patienterne. Den Løbende patienttilfredshedsmåling (DLP), der er under etablering i Region Hovedstaden, jf. bilag 2, og LUP supplerer derved hinanden godt, da DLP-målingerne er hyppige og fokuserede på få spørgsmål, mens LUP’en har et bredere fokus, men kun en årlig rapportering.
En række spørgsmål i LUP er knyttet tæt til Region Hovedstadens politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet". I LUP-rapporten for Region Hovedstaden, jf. bilag 6, er der udvalgt en række spørgsmål til at belyse dette. For patientgrupperne akut indlagte, planlagt indlagte og ambulante patienter er der ikke sket nogen udvikling på regionsniveau siden sidste års opgørelse af LUP-resultater. Inkluderes spørgsmålet om pårørendes muligheder for at deltage i beslutninger om behandling, viser resultaterne dog en positiv udvikling for alle tre patientgrupper på regionsniveau siden 2014. Lokalt på hospitalsniveau er der både fremgang og tilbagegang at finde blandt indikatorerne for målsætningen.
Generelt set giver patienterne bedre gennemsnitlige vurderinger på de indikatorer, der kommer tættest på at belyse indsatsområdet Ventet og Velkommen – set i forhold til de udvalgte indikatorer, der relaterer sig til den politiske målsætning, Patientens situation styrer forløbet. Udviklingen i resultaterne siden 2014 på de udvalgte indikatorer viser dog endnu ikke de store forandringer på indsatsområdet.
Det er dog værd at bemærke en positiv udvikling i ambulante og akut ambulante patienters oplevelse af tydelig skiltning på hospitalerne, idet regionen har gjort en indsats for at forbedre dette forhold.
Justering af driftsmål
Den løbende patienttilfredshedsmåling består af fem mål. Fem af målene er fastlagt på tværs af regionen, og tre af målene er fastlagt lokalt. Dermed sikres det, at målene i størst muligt omfang giver mening lokalt.
Det primære tilfredshedsmål (kongeindikator) er: "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?" Ved forretningsudvalgets møde den 11. august 2015 drøftedes tre muligheder for et sekundært tilfredshedsspørgsmål. Det blev besluttet at vælge "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" som det sekundære spørgsmål.
I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 forelagde administrationen ved en beklagelig fejl et andet forslag end det vedtagne. Det forelagte mål var: "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling?". Dette var imidlertid ved en forudgående pilottest blevet kasseret, da medarbejderne kun i ringe omfang fandt det relevant.
Det foreslås at fejlen rettes, så tilfredshedsmålingen bringes i overensstemmelse med forretningsudvalgets beslutning den 11. august 2015 og fremover affattes: "Lyttede personalet til dig, fx dine bekymringer, ønsker og behov?" Data indsamles allerede i dag med udgangspunkt i dette spørgsmål, og spørgsmålet er anvendt ved den hidtidige udrulning af den løbende patienttilfredshedsmåling. Denne er gennemført fuldt ud på Amager og Hvidovre Hospital, hvor alle klinikere nu er inddraget gennem de gennemførte uddannelsesforløb. På Rigshospitalet er udrulningen halvt gennemført.
Det foreslås endvidere at driftsmål om udgiftsbehov/påstiger korrigeres (regional udvikling, produktivitetsmål) korrigeres således at det tydeligt fremgår, at der måles på udgift/passager for både regionale buslinjer og lokalbaner.
