Der lægges op til, at temadrøftelsen kan afholdes inden for en tidsmæssig ramme af 45 minutter. Der vil indledningsvist være et oplæg fra hospitalsdirektør Janne Elsbog på ca. 15 minutter, hvorefter der vil være 30 minutter til spørgsmål og debat.

 

Oplægget fra hospitalsdirektøren vil udover en kort præsentation af hospitalet, driftsudfordringer i forhold til de enkelte matrikler, navnlig fokusere på status på arbejdet med fusionen og byggesager i henhold til denne fusion.

 

Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål til andre emner af relevans for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som hver region skal indsende til Social- og Indenrigsministeriet, skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale.

 

Der tages i indberetningen udgangspunkt i den seneste godkendte økonomirapport, idet der foretages en vurdering af, om de seneste forbrugstal giver anledning til ændring af vurderingen i økonomirapporten.

 

Af 3. økonomirapport fremgik det, at der på sundhedsområdet drift forventes balance i forhold til den økonomiske ramme. Det er ikke vurderingen ultimo oktober, at de seneste forbrugstal giver grundlag for at ændre dette skøn.

 

Vedrørende regional udvikling forventes fortsat rammeoverholdelse svarende til forventningen ved 3. økonomirapport.

 

Ved forelæggelsen af 4. økonomirapport på regionsrådets møde i december måned 2016 vil der foreligge en ny opgørelse af udgiftsniveauet i forhold til udgiftsrammen på driftsområdet.

 

I 3. økonomirapport forudsattes udgiftsniveauet på anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne at svare til oprindeligt budget. Der er ikke ultimo oktober måned grundlag for at ændre herpå.

 

Skemaerne, der indsendes til Social- og Indenrigsministeriet, er vedlagt som bilag. Med hensyn til oplysningerne om det fremskrevne forbrug i skemamateriale bemærkes det, at der er tale om en ren mekanisk fremskrivning. Da denne metode giver resultater, der ikke svarer til det forventede årsresultat på de enkelte områder, er der i skemamaterialet i stedet anført et tal for forventet årsresultat (sidste kolonne), der svarer til administrationens forventninger, jf. ovenfor.

Der forelægges i alt syv investeringsregnskaber med henblik på godkendelse (se bilag 1).

 

Seks af disse vedrører:

Revisionserklæringerne for ovennævnte seks investeringsregnskaber indeholder hverken forbehold eller supplerende bemærkninger.

 

På regionsrådets møde den 13. august 2013 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en investeringsbevilling på i alt 10,8 mio. kr. til etablering af tunnel til det kommende patienthotel og administrationsbygning på Rigshospitalet. Forbruget blev imidlertid på 12,1 mio. kr. og revisionen har i dette tilfælde taget forbehold i revisionserklæringen, idet der er tale om et merforbrug på 1,263 mio. kr. svarende til 11,7 pct. i forhold til den meddelte bevilling. Merforbruget skyldes ekstraarbejder, der ikke var forudsat ved bevillingsafgivelsen samt at de modtagne tilbud på entrepriser var højere end hovedprojektets kalkulation, der lå til grund for den oprindelige bevilling. Ifølge regionens byggestyringsregler forudsætter en overskridelse på mere end 2 mio. kr. eller mere end 10 pct., forelæggelse af sag om tillægsbevilling for regionsrådet. Administrationen er enig med revisionen heri og vil fremadrettet skærpe opmærksomheden på overholdelse af de meddelte investeringsbevillinger. I det konkrete tilfælde ville et merforbrug på 1,080 mio. kr. have holdt sig inden for den acceptable grænse på 10 pct.

 

Alle syv investeringsregnskaber samt de tilhørende revisionserklæringer fremgår af bilag 1.

I forbindelse med budgetvedtagelsen 2017-2020 blev det besluttet at gennemføre en besparelse på 1,92 mio. kr. ved en reduktion af det psykiatriske akutberedskab.

 

Den Præhospitale Virksomhed foreslog, som et led i udmøntningen af virksomhedens besparelse på 4,2 mio. kr. ved budget 2017-2020, at man reducerede det psykiatriske akutberedskab fra at fungere syv dage om ugen til kun at fungere tre dage om ugen, fx lørdage, søndage og mandage. Forslaget betød, at fire dage om ugen vil henvendelser om akut psykiatriske ydelser enten blive visiteret til Regions Hovedstadens Psykiatris eksisterende tilbud eller blive håndteret af ambulancernes akutlæger og paramedicinere eller af ydelser via Akuttelefonen 1813. Der vil således ifølge forslaget kun være en speciallæge i psykiatri til rådighed for opgaveløsningen i forbindelse med de resterende tre dage i ugen.

 

Partierne bag budgetaftalen har imidlertid efterfølgende aftalt at trække besparelsen tilbage, idet der er fremkommet ny viden om opgaverne for det psykiatriske akutberedskab, særligt at akutberedskabet også betjener de psykiatriske bosteder.

 

Med henblik på at fastholde det psykiatriske akutberedskab foreslås det, at der tilvejebringes finansiering gennem en foreløbig reservation af 1,92 mio. kr. fra puljen "et sammenhængende sundhedsvæsen", som er midler afsat til at understøtte samarbejdet med kommunerne og den tværsektorielle indsats.

 

Såfremt det ved 4. økonomirapport 2016 viser sig muligt at finde en alternativ finansieringsmulighed, så vil der blive taget stilling til om de reserverede midler fra puljen "et sammenhængende sundhedsvæsen" kan frigives igen.

 

I forbindelse med 4. økonomirapport vil der blive foretaget en vurdering af om, der er ledigt råderum i 2016. Dette råderum vil jf. beslutning ved 3. økonomirapport 2016, blive anvendt til afdrag på leasinggæld, fremrykning af indkøb af sygehusmedicin eller anskaffelser. Teknisk set vil et ekstraordinært afdrag på leasinggæld på ca. 10 mio. kr. skabe råderum i de efterfølgende 5 år til finansiering af det psykiatriske akutberedskab.

Den 5. november 2016 går Sundhedsplatformen live på Rigshospitalet. I den forbindelse vil Koncerndirektør Svend Hartling til forretningsudvalgets møde give en mundtlig orientering om status for implementeringen af Sundhedsplatformen på Rigshospitalet.

På baggrund af en fælles henvendelse fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital støtter administrationen, at den specialiserede håndkirurgi ikke flyttes fra Rigshospitalet til Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte-matriklen, jf. vedlagte henvendelse.

 

Hospitalerne har foretaget en faglig gennemgang af samtlige specialiserede funktioner og har konkluderet, at ca. 90 % af de højt specialiserede funktioner ikke bør flyttes fysisk fra Rigshospitalet af lægefaglige grunde. Det skyldes, at de højt specialiserede behandlinger kræver samarbejde med andre funktioner, som fysisk ligger på Rigshospitalet, for eksempel:

De nævnte højt specialiserede behandlinger kræver eksempelvis børneanæstesiologisk ekspertise og adgang til pædiatrisk afdeling.

 

Dermed er det kun de resterende ca. 10 % af de højt specialiserede funktioner samt regionsfunktionsniveau, der potentielt kan flyttes til Herlev og Gentofte Hospital. Hospitalerne vurderer ikke, at denne flytning vil medføre øget kvalitet i behandlingen af de håndkirurgiske patienter.

 

Endvidere vil Herlev og Gentofte Hospital skulle have planlægningsansvaret for den fortsatte aktivitet på Rigshospitalet. Det vil betyde, at Herlev og Gentofte Hospital skal planlægge lægernes tid og fremmøde på Rigshospitalet til patientbehandling, der involverer understøtning af flere tværfaglige funktioner (ofte børn og akutte skader).

 

På den baggrund vurderer hospitalerne, at gevinsten ved en så lille flytning ikke opvejer de praktiske og administrative omkostninger ved at gennemføre beslutningen.

 

Et argument for at sammenlægge de højt specialiserede funktioner har været, at der kunne skabes et større fagligt fællesskab, og at rekrutteringen til varetagelse af de højt specialiserede funktioner vil blive væsentligt forbedret. Hvis den specialiserede håndkirurgi forbliver på Rigshospitalet, er Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital enige om at løse denne udfordring i fælleskab, så høj faglig kvalitet og generationsskifte på det håndkirurgiske område kan sikres både nu og i fremtiden.

 

Hospitalerne vil derfor udarbejde et fælles forslag til, hvordan der kan skabes et større fagligt fællesskab og bedre rekrutteringsforhold på tværs af matriklerne. Forslaget vil blive fremsendt til administrationen inden udgangen af 2016.

 

Den aktuelle fordeling af specialer og funktioner på Herlev og Gentofte Hospitals to matrikler er vedlagt.

Formand for miljø- og trafikudvalget Jens Mandrup (SF) har på vegne af udvalget d. 22. september 2016 anmodet forretningsudvalget om at drøfte brugen af sociale klausuler og kædeansvar (jf. bilag 1).

 

Af henvendelsen fremgår:

 

"Miljø- og trafikudvalget anmoder forretningsudvalget om at drøfte brugen af sociale klausuler og kædeansvar, herunder:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regionsrådet har flere gange forholdt sig til regionens anvendelse af sociale klausuler i regionens kontraktforhold. Sociale klausuler kan dels dreje sig om anvendelse af klausuler vedrørende løn- og arbejdsvilkår (arbejdsklausuler) og dels om klausuler, som har til formål at sikre flere praktikanter tilknyttet opgaver for regionen (praktikpladsordningen).

 

I februar 2011 besluttede regionsrådet at påtage sig et ansvar for at understøtte de nationale intentioner om at skabe flere praktikpladser, og at dette bl.a. skal ske gennem krav om praktikpladser i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsopgaver, der opfylder visse betingelser. I lighed med Københavns og Århus Kommuner samt Region Syddanmark iværksættes tiltaget, når følgende forhold ved udbuddet er opfyldt:

Vurderinger af ovenstående forhold sammenholdes med en konkret vurdering i hvert enkelt udbud, herunder markedsmæssige forhold, evt. mangel på praktikanter osv.. Kravet om praktikplader har således siden 2011 været indarbejdet i regionens kontrakter på bygge- og anlægsområdet og efterfølgende også i forhold til relevante tjenesteydelseskontrakter, som udbydes via regionens indkøbsfunktion.

 

I forbindelse med budgetaftalen for 2017 er der afsat 400.000 kr. i henholdsvis 2017 og 2018 til projektet "Systematisk opfølgning på uddannelsesklausuler". Projektet skal sikre potentialet for praktikpladser i forbindelse med regionens byggerier ved at prioritere sevicen over for entreprenører, når de stilles over for sociale klausuler i byggekontrakter.

 

Siden regionens dannelse har der i regionens bygge- og anlægskontrakter været indeholdt bestemmelser om, at entreprenører skal sikre egne medarbejdere og underentreprenører (kædeansvar) løn – og ansættelsesvilkår i henhold til bestemmelsen i ILO-konvention nr. 94. Regionsrådet har to gange forholdt sig til spørgsmålet om arbejdsklausuler i regionens bygge- og anlægskontrakter herunder kædeansvar, sanktionsbestemmelser og opfølgning, senest i juni 2014, hvor det nuværende regionsråd vedtog konkrete tilpasninger af klausulens udformning primært med fokus på sanktionsbestemmelserne.

 

For så vidt angår kædeansvar er dette vilkår siden 2011 indarbejdet i alle standardkoncepter for kontrakter vedrørende byggesager i Region Hovedstaden. Kædeansvarsbegrebet svarer i Region Hovedstadens entreprisekontrakter til den gængse opfattelse i byggebranchen, hvor bygherrens direkte kontraktpart (entreprenør) er ansvarlig for underentreprenørens overholdelse af arbejdsklausuler som formuleret i ILO konvention nr. 94. Det er således ikke bygherren selv (fx det enkelte hospital), der er ansvarlig for underentreprenørers overholdelse af de sociale klausuler, men den entreprenør, som bygherren har indgået kontrakt med.

 

I juni 2014 vedtog det daværende regionsråd en tilpasning af regionens arbejdsklausul primært med fokus på sanktionsdelen.

 

 

Administrationen kan oplyse, at der på miljø- og trafikområdet indgås kontrakter om såvel tjenesteydelser som bygge- og anlægsopgaver. Hovedparten af de kontrakter, der indgås, er kategoriseret som tjenesteydelser. Disse kontrakter rummer ingen "driftselementer", ligesom aftalerne typisk ikke beløber sig til mere en max 1-2 mio. kr.. På enkelte opgaver anvendes der desuden rammeaftaler.

 

Oprensningsprojekterne er bygge- og anlægsopgaver, med hovedvægten på anlægsarbejder. Der er maksimalt ét afværgeprojekt om året, hvor kontraktværdien overstiger de opstillede kriterier. Disse store afværgeprojekter, vil normalt blive udført med bistand af høj grad af specialist viden, i form af rådgivende ingeniører og andre specialiserede teknikere. Der vil kun i meget ringe grad indgå typisk håndværksarbejde, som tømrer, snedker og murer.

 

I forhold til Region Hovedstadens brug af sociale klausuler henvises i øvrigt til det igangværende arbejde med at udarbejde en ressourcepolitik for Region Hovedstaden (jf. forretningsudvalgets sag af 13. september 2016). Ressourcepolitikken har til formål at se på, hvordan Region Hovedstaden løbende skal anvende, udvikle og finde nye ressourcer. Centrale spørgsmål i en ressourcepolitik kan også være, om vi samtidig med fokus på den rigtige prioritering af ressourcer – også vil opnå nogle andre politiske mål, som f.eks. spørgsmålet om sociale klausuler.

I forbindelse med budgettet for 2017 blev det besluttet at afsætte et beløb på 76,2 mio. kr. til at lette indfasningen af besparelser på hospitaler og virksomheder. Efterfølgende har LO Hovedstaden rettet henvendelse til regionsrådet vedrørende denne pulje, hvor det fremgår, at der - efter forbundets opfattelse - er tale om, at den afsatte pulje ikke anvendes som forudsat til at afbøde eventuelle afskedigesler i regionen (se bilag 1).

 

I brevet er der en kritik af forhold, der allerede har været drøftet på et møde mellem FOA og LO Hovedstaden på den ene side og administrationen på den anden side den 7. oktober 2016, hvor administrationen også redegjorde for, hvordan tidsforskydningsmidlerne blev påtænkt anvendt i regionen.

 

Regionsrådsformanden har den 4. november 2016 besvaret henvendelsen fra LO Hovedstaden. Besvarelsen er vedlagt som bilag 2.

 

Ved 2. behandlingen af budgettet den 20. september 2016 blev der orienteret om, at administrationen forventede, at ca. 200 ansatte i regionen kunne blive afskediget. Den seneste opgørelse fra hospitalerne på personaleområdet angiver, at 162 medarbejdere er indstillet til afskedigelser pr. 21. oktober 2016. Disse medarbejdere er ikke endelig opsagt endnu. Der er stadig tale om tal for planlagte afskedigelser.

De foreløbige tal for omfanget af afskedigelser peger på, at antallet af planlagte afskedigelser er fortsat med at falde og det må derfor konstateres, at de afsatte midler på 76,2 mio. kr. anvendes til at lette presset for afskedigelser, og de medvirker til en mere smidig indfasning af budgetbesparelserne i 2017.

Katrine Vendelbo Dencker (O) har oplyst, at hun af helbredsmæssige årsager ønsker sig fritaget fra arbejdet i regionsrådet i perioden 1. december 2016 - 28. februar 2017.

 

Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.

 

Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker i regionsrådet, samt tage stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af hhv. Sundhedsudvalget og Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland under Katrine Vendelbo Denckers midlertidige fravær.

 

Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2.

 

Det følger af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker er opfyldt.

 

Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.

 

Det er i givet fald 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis stedfortræderliste, Ole S. Nielsen, der indtræder i regionsrådet under Katrine Vendelbo Denckers midlertidige fravær.

 

Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker i regionsrådet, at Katrine Vendelbo Dencker også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.

 

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, sålænge hindringen varer.

 

Det tilkommer derfor i givet fald valggruppen ABCFO at indstille et midlertidigt medlem af hhv. Sundhedsudvalget og Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland under Katrine Vendelbo Denckers midlertidige fravær.

 

Valggruppen ABCFO har oplyst, at gruppen ønsker følgende udpeget til at varetage de midlertidige poster:

 

- Sundhedsudvalget - Ole S. Nielsen (O),

- Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland - Ole S. Nielsen (O).

 

Praksisplanen for fodterapi har til formål at tilrettelægge den fodterapeutiske betjening i praksissektoren og indgår i regionens samlede sundhedsplanlægning. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, udvikling af kvaliteten i fodterapipraksis og styrke samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen.

 

Praksisplan for Fodterapi 2017-2020 er en visionsplan som prioriterer mål og anbefalinger. Implementerings- og udviklingsarbejdet sker i planperioden i form af konkrete tiltag, aktiviteter og projekter.

 

Af konkrete mål og anbefalinger kan nævnes:

Der er indkommet 11 høringssvar til planen fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen, Patientinddragelsesudvalget (PIU), Regionshandicaprådet (RHR), Danske Fodterapeuter, hospitaler og kommuner. Samtlige høringssvar fremgår af bilag 3.

 

Høringssvarene er generelt positive overfor praksisplanen. Eksempelvis anfører Sundhedsstyrelsen, at der er tale om en gennemarbejdet praksisplan med fokus på udviklingen af samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen samt udvikling af kvaliteten i fodterapibehandlingen. Ligeledes påpeger Sundhedsstyrelsen, at praksisplanen vidner om planlægningsmæssigt overblik og relevante visioner på området.

 

Flere høringsparter er positive for praksisplanens fokus på patientinddragelse, både i behandlingsforløbet og på det organisatoriske niveau, herunder deltagelse fra patienter og pårørende i arbejdet med praksisplanen og med inddragelse af utilsigtede hændelser i kvalitetsudviklingen.

 

Flere af høringsparter peger i deres høringssvar desuden på følgende:

Praksisplanens parter er opmærksomme på indberetning af ventetider. Registrering af ventetider vil derfor fortsat være et centralt indsatsområde i praksisplanen, som Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi vil følge op på. Ligeledes er der i praksisplanen fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet til at yde hjemmebehandling, fx indgår fodterapeuters tilbud om hjemmebehandling som kriterie ved nynedsættelser.

 

Bemærkninger fra PIU og RHR har bidraget til afsnit vedr. tilgængeligheden til fodterapipraksis og det aktive samarbejde med patienten samt vedr. behovet for at sikre kommunikation og samarbejde mellem fodterapraksis og det øvrige sundhedsvæsen. I praksisplanen gives konkrete forslag til, hvordan der kan sikres god patientinddragelse i fodterapipraksis.

 

I bilag 2 er en samlet oversigt over de indholdsmæssige kommentarer og forslag til ændringer.

 

En del svar har givet anledning til indholdsmæssige ændringer/justeringer i praksisplanen. Disse fremgår af bilag 1. Andre høringssvars bemærkninger og forslag inddrages i implementering af praksisplanens anbefalinger. Endelig er der kommentarer, som generelt er fundet relevante, men ikke af en karakter, der kræver ændringer i planen.

I henhold til sundhedsloven har Region Hovedstaden ansvaret for at tilvejebringe og sikre borgerne lægedækning og dermed et tilbud om vederlagsfri behandling i hele regionen.

 

Når en praktiserende læge varsler ophør, uden at praksis overtages af en anden læge, går PLO-Hovedstaden og administrationen i tæt samarbejde om at afsøge muligheder for at finde læger, der kan overtage den ledige praksis. Der samarbejdes om en bred palet af muligheder for at sikre borgerne lægedækning. Et udbud af lægepraksis vil først kunne gennemføres efter en række andre tiltag, der iværksættes for at sikre borgerne lægedækning.

 

I henhold til sundhedslovens § 227, stk. 3 kan regionen udbyde drift af praksis. Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbuddet, eller regionsrådet forkaster de fremsendte bud, fx fordi de ikke lever op til kravsspecifikationen eller overskrider den fastsatte maksimale pris, kan regionsrådet etablere en praksis i en periode på op til 4 år ifølge sundhedslovens § 227, stk. 5. Det er således ikke muligt at oprette en regionsklinik uden først at have gennemført et udbud, med mindre det sker i en akut situation.

 

Administrationen har udarbejdet et generisk udbudsmateriale, som vil kunne anvendes i de fremtidige udbud af drift af praksis (bilag 2-4). Udbuddet er udformet således, at et hospital får mulighed for at give et kontrolbud på drift af praksis.

 

Udbudsmaterialet beskriver regionens krav til tilbudsgiverens drift af praksis. Ud over, at budgiver skal leve op til kravene i Overenkomst om almen praksis (fx vedr. personale, behandlingsstandarder, journalføring, klagebestemmelser m.v), er der i materialet stillet skærpede krav på områder, som regionen har fokus på som udviklingstemaer:

Derudover vedlægges "aftale vedr. drift af almen lægepraksis" (bilag 3), der specificerer de nærmere aftalevilkår samt tilbudslisten (bilag 4), hvor tilbudsgiver skal angive en pris pr. patient pr. år for drift af et alment medicinsk tilbud. Materialet er udformet som et generelt udbud således, at det kan anvendes ved udbud de steder i regionen, hvor det ikke er muligt at sikre lægedækningen på anden vis.

 

Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. Administrationen er i fortsat dialog med Københavns Kommune og PLO-H om mulighederne for at tiltrække ansøgere og det forventes, at kapaciteterne genopslås i efteråret.

 

En praktiserende læge i Ishøj har varslet ophør pr. 31. december 2016. Lukkes praksis, vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet være 2.078 mod det ønskede 1.542. Der er derfor behov for en indsats for at undgå lægemangel. Der har været afholdt møde med Ishøj Kommune den 18. august 2016. Region Hovedstaden og Ishøj Kommune har nu sammen udarbejdet et opslag med input fra PLO-H, og der er samlet opslået 2-3 kapaciteter. Bliver alle kapaciteterne besat vil der altså være to flere kapaciteter end før. Der er frist for ansøgninger den 7. november 2016.

 

Det er vanskeligt for nytilflyttere og flygtninge at få tildelt en læge i kommunen, da samtlige læger har lukket for tilgang af nye patienter. To kapaciteter er tildelt læger, men ikke besat. Der er frist for besættelse den 31. december 2016. Der har været afholdt administrativt møde den 25. august 2016, hvor blandt andet muligheden for at afgive de to ubesatte kapaciteter før tid blev drøftet. PLO-Hovedstaden har meldt tilbage, at den praksis, som aktuelt ejer de to kapaciteter, ikke ønsker at afhænde dem før tid, men har ønske om at bibeholde dem. Det er samtidig oplyst at en praktiserende læge bliver ansat i den ene kapacitet.

 

Administrationen vil i alle ovenstående områder samarbejde med PLO-H og kommunerne om løsninger.

 

På Bornholm var det ikke muligt for regionen at tilvejebringe og sikre borgerne lægedækning og dermed et tilbud om vederlagsfri behandling, da to praktiserende læger valgte at gå på pension, og der ikke kunne rekrutteres læger til de frigjorte kapaciteter. Regionen etablerede derfor som en midlertidig løsning et almen medicinsk tilbud - Praksisklinikken på Bornholms Hospital.

 

Der er i øjeblikket lukket for tilgang af patienter i alle praksis på Bornholm bortset fra Praksisklinikken på Bornholms Hospital. Den 1. september havde klinikken 2.508 patienter.

 

Regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman har fremsat bemærkninger til denne del af sundhedsloven i en kronik i Jyllandsposten (bilag 1). Ulla Astman anfører, at der er behov for, at regionerne får mulighed for at indgå og afprøve nye organisationsformer for at kunne sikre lægedækningen i en situation med mangel på praktiserende læger, hvor samtidig flere forlader deres klinikker grundet alder. En af de løsningsmodeller, Ulla Astman fremfører, er bl.a. at etablere et alment medicinsk tilbud på hospitaler, hvor lægerne kunne få mulighed for ansættelse dels i en praksisklinik, dels i en anden hospitalsfunktion.

 

Region Hovedstaden kan ikke fortsætte den nuværende praksisklinik på Bornholm grundet den lovgivning, der omtales i kronikken. Der skal derfor enten igangsættes et udbud af to kapaciteter på Bornholm ultimo 2016, eller der skal rettes henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på, at praksisklinikken kan fortsætte som en del af udviklingsprojektet på Bornholm. Sidstnævnte vil have væsentlig betydning for belysning af samarbejdsmulighederne mellem almen praksis og hospitalet, herunder muligheden for at skabe bedre rammer for et sammenhængende patientforløb, specielt for patienter med kroniske lidelser, der følges i begge sektorer.

 

Administrationen anbefaler, at regionen som første prioritet ansøger Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation, således at praksisklinikken kan fortsætte som en del af udviklingsprojektet på Bornholm. Hvis dette afvises af ministeriet, anbefaler administrationen, at der igangsættes et udbud af praksis på Bornholm.

 

Administrationen, PLO-H og Bornholms Regionskommune har været i tæt dialog om etablering af permanente løsninger for borgerne på Bornholm. Følgende tiltag har været afprøvet:

Dialogen mellem parterne har dermed ikke givet løsningsmodeller hverken på kort eller langt sigt for de af øens borgere, der ikke har egen læge.

 

I det aktuelle danske energisystem produceres hovedparten af elforbruget på store centrale kraftværker, og fossile brændsler som olie, kul og naturgas udgør omkring 80 % af energiforsyningen. Systemet har en høj forsyningssikkerhed, både hvad angår energikilder og systemets tekniske kvalitet. Elforbruget udgør ca. en tredjedel af det samlede energiforbrug. De øvrige to tredjedele bruges til transport, til opvarmning af bygninger og til industriens processer. Næsten to tredjedele af elproduktionen kommer fra nogle få store centrale kraftvarmeværker, der ligger i eller omkring de store byer som bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense. Den resterende elproduktion kommer fra mindre decentrale kraftvarmeværker og vindmøller.

 

Der er en række udfordringer forbundet med omstillingen til fossilfri energiforsyning, blandt andet:

I praksis betyder det at en omstilling til fossilfrihed i energiforsyningen, skal foregå i et samspil mellem mange forskellige offentlige og private aktører: Offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, renseanlæg (biogas), vindmøllelaug, producenter af energiteknik, industrivirksomheder og landbrugssektoren, boligejere etc.

 

Ambitionerne med hensyn til omstilling af energiforsyningen til fossilfrihed er høje i hovedstadsregionen. Det betyder, at mange aktører handler, og at indsatser påbegyndt et sted, nogle gange naturligt afløses af andre indsatser. Dette kan skyldes, at der er fremkommet ny viden, eller at andre aktører er lykkedes med at modne projekter, der har bredere opbakning hos interessenterne. Indenfor et kompleks felt som omstilling af energisystemet til fossilfrihed, er dette en præmis, som regionen må håndtere på bedst mulig måde.

 

Denne mødesag er et eksempel på dette, og i det følgende skitseres kort, hvordan midler givet til et 'snævert' regionalt projekt i 2014, nu kan bidrage til at løfte et projekt med samme formål, men med bred forankring i Greater Copenhagen i perioden 2016-2018.

 

Regionsrådet besluttede i 2014, at der skulle udarbejdes en regional klimaplan, med det formål at skabe fælles retning for kommunernes og regionens indsatser for CO2-reduktion.

 

Arbejdet med klimaplanen blev imidlertid overhalet indenom, idet regionsrådet og KKR Hovedstaden i juni 2015 vedtog en fælles energivision udviklet i regi af det tværkommunale projekt 'Energi på Tværs. Med den politiske vision og mission, blev der skabt et ejerskab hos kommuner og forsyningsselskaber til ideen om, at udvikle en fælles strategisk energiplan.

 

Regionsrådet besluttede derfor i april 2016, at der ikke skulle udarbejdes en regional klimaplan som oprindeligt planlagt, og midlerne fra Klimaplanprojektet skulle anvendes til at modne mindre enkeltstående projekter indenfor rammen af klimaplanprojektets væsentligeste output, nemlig et virkemiddelkatalog.

 

Virkemiddelkataloget er et sammendrag af flere omfattende analyser, der er udarbejdet indenfor klimaplanprojektets tre hovedtemaer, nemlig omstilling af energiforsyningen og transportsektoren samt energieffektiviseringer af bygninger og anlæg. Virkemiddelkataloget præsenterer for første gang et samlet overblik over de mest omkostningseffektive CO2-reducerende indsatser i hovedstadsregionen på kort og mellemlang sigt. Udover analyser samt virkemiddelkatalog er klimaplanprojektets midler anvendt til Gate 21's projektledelse herunder dialogprocesser med en lang række relevante i hovedstadsregionen.

 

Da Gate 21 i sensommeren 2016 endeligt opgjorde regnskabet for klimaplanprojektet, viste det sig, at der er i alt 1,6 mio. kr. tilbage i projektet (inklusiv de 900.000 kr. der i april 2016 blev godkendt til modning af virkemiddelkatalog-projekter). Det er administrationens vurdering, at det vil give langt større effekt at pulje dem med midler fra Region Skåne og Region Sjælland i et fælles Greater Copenhagen projekt, frem for at gennemføre de oprindeligt planlagte aktiviteter indenfor virkemiddelkataloget.

 

Som et resultat af en beslutning den 17. december 2015 i Greater Copenhagens bestyrelse om, at der skal ansøges om Interreg midler til energiomstillingen, har Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden været i tæt dialog hen over foråret 2016. Resultatet er udformningen af et fælles projekt i Greater Copenhagen: 'Fremtidens intelligente energi- og ressourcesystem i Greater Copenhagen'.

 

Som skitseret ovenfor, er der en lang række udfordringer forbundet med omstillingen til et fossilfrit energisystem. Derudover findes der ikke i dag et samlet energi- og ressourcesystem. Projektet vil bidrage til at synliggøre, hvordan et samlet fokus på energisystemet og øget genanvendelse, kan bidrage til at der på sigt kan udvikles et fossilfrit energisystem med stor forsyningssikkerhed, samtidig med at materialer med høj værdi oparbejdes og genanvendes i produktionen.

 

Da projektideen rummer en stor kompleksitet, har parterne besluttet at gennemføre et forprojekt (se projektbeskrivelse, bilag 1), med henblik på at modne projektideen til et niveau, hvor der kan ansøges om midler til et markant hovedprojekt indenfor Interreg's ØKS program i september 2017. Der søges om midler til forprojektet fra Interregs ØKS program, men forprojektet vil blive gennemført uanset hvad.

 

Formålet med forprojektet er at tilvejebringe et overblik over hvilke indsatser, der skal igangsættes, for at fremme en helhedsorienteret udvikling af fremtidens energi- og ressourcesystem i Greater Copenhagen. Projektet har fokus på tre elementer: Governancestrukturer, fysisk infrastruktur, samt formidling af energi og ressourcer via fælles markedsplatforme. Et væsentligt output fra forprojektet vil være kortlægning samt overblik over udfordringer og potentialer, samt at der er etableret et stærkt samarbejde på tværs af Greater Copenhagen om omstilling til fossilfrihed. Derudover forventes modnet en række konkrete cases, der kan indgå i et hovedprojekt som 1:1 afprøvning og demonstration af elementer i fremtidens intelligente energi- og ressourcessystem. Endelig forventes forprojektet i sig selv at kunne skabe en forandring hen imod fremtidens intelligente energi- og ressourcessystem i Greater Copenhagen.

 

Ved at tilføre midlerne fra klimaplan-projektet til forprojektet 'Fremtidens intelligente energi- og ressourcesystem i Greater Copenhagen', vil partnerskabet kunne gå mere i dybden med tværgående analyser af energisystemet og metoder til ressourcehåndtering i de tre regioner. Samtidig vil der være mulighed for at modne og synliggøre flere cases, og dermed skabe et større overblik over udfordringer og potentialer i forbindelse med at sammentænke ressourcehåndtering (energi og materialer) på tværs af landegrænser.

 

Derudover vil midlerne fra klimaplanprojektet kunne muliggøre en bredere kommunikation af forprojektets resultater frem mod en eventuel tildeling af Interreg-midler til et efterfølgende hovedprojekt.

 

Administrationen vurderer, at en lukning af klimaplanprojektet og anvendelse af midlerne til modning af et større projekt i samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland, vidensinstitutioner, kommuner og virksomheder, kan skabe merværdi for alle parter. Derudover kan projektet kvalificere Greater Copenhagen's fremtidige deltagelse i større EU projekter på tværs af landegrænser om omstilling til fossilfrihed, blandt andet ved, at der fremsendes en ansøgning til Interreg ØKS ved forprojektets afslutning. Denne ansøgning bliver sendt til godkendelse i regionsrådet inden fremsendelse til Interreg.

På mødet i KKR Hovedstaden den 13. september 2016, hvor regionsrådsformanden deltog, blev et forslag til fælles infrastrukturprioriteringer godkendt. Forslagene var forinden blev drøftet på mødet i KKU (kommunekontaktudvalget) den 31. august 2016.

 

Det er hensigten, at forslaget fremadrettet skal udgøre KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens politiske grundlag for det videre arbejde med at tiltrække infrastrukturinvesteringer. Der har i denne proces været enighed om, at det er vigtigt at holde oplægget fokuseret på forholdsvis få såkaldte VIP-projekter, og der har været en forståelse for, at det derfor har været nødvendigt at indgå kompromisser, så KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden samlet kan stå bag et fælles grundlag for at tiltrække infrastrukturinvesteringer til hovedstaden.

 

Det er aftalt, at følgende projekter på både vej og bane prioriteres:

 

 

 

I forlængelse af de prioriterede projekter peges der på, at der er et særligt behov for:

 

 

 

Som det fremgår af listen, så er der sket både en afvejning mellem projekter på vej og bane, ligesom hele hovedstadsregionen er blevet tilgodeset i forhold til at skabe de fornødne geografiske sammenhænge og løsne op for de værste trængselsknuder. Se bilaget for flere detajler.

 

Det er administrationens vurdering, at det samlede oplæg set med regionale briller, ser ganske fornuftigt ud. Det eneste af regionsrådets forslag, som ikke blev tilgodeset, er udvidelsen af Helsingørmotorvejen fra Hørsholm C til Hørsholm S. Administrationen skal derfor foreslå, at regionsrådet selv vælger at rejse det overfor transport- og bygningsministeren.

 

Såfremt regionsrådet tiltråder det fremlagte forslag, vil administrationen foreslå, at KKR og regionen i fællesskab arbejder videre med en fælles kommunikationsplatform, da det er vigtigt, at der er et samarbejde om at få regering og Folketing i tale.

 

Administrationen vil endvidere henlede opmærksomheden på, at såfremt regionen vil blive involveret økonomisk i nogle af projekterne, vil sagen blive forelagt politisk.

 

Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats.

 

Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2017 (bilag 1) er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand.

 

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen.

 

I 2017 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger derfor primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde.

 

Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler (kemikalier som er anvendt bl.a. til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden op og i boliger og påvirke indeklimaet.

 

I 2016 har administrationen af tekniske og administrative årsager valgt at slå de ca. 150 indvindingsoplande, hvorfra 80 % af drikkevandet indvindes i Region Hovedstaden, sammen i 51 grundvandområder (bilag 2). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Derved opnås mindre følsomhed i forhold til små ændringer i drikkevandsindvindingen, og derved opnås større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Det har haft den konsekvens, at de indvindingsoplande, hvor administrationen i 2015-2016 har igangsat de resterende undersøgelser af de højt prioriterede forureninger, nu i de fleste tilfælde indgår i et større grundvandsområde, hvor der stadig resterer undersøgelser af de særligt kritiske, højt prioriterede stoffer. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen.

 

Størstedelen af de nye undersøgelser, der igangsættes i 2017 og 2018, vil derfor være på lokaliteter i de 22 grundvandsområder, hvor der i 2015-2016 er igangsat undersøgelser i de udvalgte indvindingsoplande med henblik på at få afsluttet undersøgelsesindsatsen. Det fremgår af bilag 2 i hvilke grundvandsområder der er undersøgelser i gang, og hvilke der er færdigundersøgt. Grundvandsområderne er endvidere vist på kort, bilag 3.

 

I de grundvandsområder hvor undersøgelsesindsatsen er i gang, er den indledende opsporing af alle kritiske jordforureninger gennemført, så der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive genenmført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde.

 

Administrationens udkast til den forventede indsats i 2017 er vedlagt som bilag 1.

 

Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I 2017 prioriteres det, at der igangsættes undersøgelse på 2-4 boliggrunde. Her er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uaccceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen.

 

I 2017 forventer administrationen at videreføre og igangsætte videregående undersøgelser på ca. 60 og ca. 20 lokaliteter fordelt på ca. 20 kommuner (bilag 4). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca. 6 lokaliteter. På ca. 18 lokaliteter sker opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 5). Der forventes kun i meget begrænset omfang at være midler i 2017 til igangsætning af nye afværgeaktiviteter, idet størstedelen af afværgebudgettet i 2017 er disponeret til gennemførelse af flere, meget dyre afværgeprojekter igangsat i slutningen af 2016. Der vil dog være midler til forberedelse af afværgeprojekter til gennemførelse i 2018. Endvidere fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 6).

 

De væsentligste oprensningsaktiviteter som forventes videreført og/eller afsluttet i 2017 er etablering af afværgepumpning til fiksering af grundvandsforureningen fra en tidligere virksomhed på Egeskovvej 18 i Kvistgård, afgravning af forurening på Engvej 20 i Ølstykke, varmeoprensning på Kongevejen 155 i Virum samt omlægning og optimering af afværgepumpningen på Cheminova (Måløv Byvej) i Ballerup.

 

Budgettet forventes at udgøre ca. 70 mio. kr. i 2017 til afgrænsende undersøgelser og oprensning.

 

Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2017 udsendes derfor til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til §18 i Jordforureningsloven. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode med opfordring til at komme med kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Nordvand informeres ved direkte henvendelse.

Den danske bidding komité sekretariatsbetjenes af Wonderful Copenhagen og består af godt 10 personer fra bl.a. danske universiteter, videninstitutioner samt repræsentanter fra hospitaler. Formålet med denne komité er, på en saglig, videnskabelig samt velfunderet måde, at kunne komme med forslag til bl.a. store medicinske konferencer, som man skal forsøge at tiltrække til Danmark.

 

The International AIDS Society (IAS) er en professionelt drevet medlemsforening med ca. 10.000 medlemmer fra mere en 180 lande og dermed verdens største forening for HIV fagfolk. Foreningens medlemmer arbejder på alle fronter i forhold til AIDS og tæller forskere, læger/klinikere og andet sundhedspersonale, folk der arbejder med policy/administration samt en række øvrige.

IAS har siden 1988 arbejdet på alle fronter af det globale AIDS-arbejde, og det overordnede mål er at formidle den nyeste viden om HIV behandling, og hvilke indsatser der gør en forskel for HIV-patienters livskvalitet og sundhed.

 

IAS Conference on HIV Science afholdes hvert andet år og er en forskningskonference rettet mod læger og forskere.

 

International AIDS Society Conference on HIV Science er en af verdens mest anerkendte og betydningsfulde sundhedskonferencer hvad angår forskning inden for HIV og AIDS. Konferencen er en global begivenhed, der tiltrækker ca. 6000 deltagere fra forskningscentre, universiteter, interesseorganisationer, ministerier, kommuner og internationale organisationer.

 

Formålet med at bringe konferencen til Region Hovedstaden er at bruge regionen som platform for at profilere den styrkeposition dansk HIV-forskning har i verden, samt sætte fokus på Danmarks rolle som global bidragsyder til at give de mest HIV-udsatte i verden adgang til forebyggelse og behandling.

Afholdelse af konferencen i København vil give danske forskere en enestående mulighed for at fremvise resultater af den danske forskning inden for HIV, hepatitis og tuberkulose, samt eksponere det danske arbejde for at nedbringe HIV-epidemien dels i Baltikum og dels i tredjeverdenslande, hvor Udenrigsministeriet via DANIDA har kørt en række projekter. Konferencen kan derved bidrage til at fastholde og tiltrække internationale forskere, som skal danne grundlag for vækst og udvikling.

 

International AIDS Society har det fulde ansvar for økonomien omkring afviklingen af konferencen i København 2019 og dermed også for budgettet.

IAS beder om et kontant, finansielt bidrag på ca. 5,5 mio. kr., som skal bruges til afvikling af konferencen. Beløbet søges finansieret således:

I det tilfælde at der opnås støtte på mere end 5,5 mio. kr., vil der ske en tilsvarende reduktion af det ansøgte beløb fra Region Hovedstaden. De 3,8 mio. kr. i in-kind bidrag kan ikke tælle med i det beløb International AIDS Society beder om. De services og effekter in-kind beløbet dækker over kan ses i vedlagte bilag. Det er vurderingen at disse bidrag vil være medvirkende til, at International AIDS Society vælger København som destination for konferencen i 2019.

Staten er engageret i konferencen, men ikke økonomisk. Der er dialog med Videnskabsministeriet – og via dem Sundhedsministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Som sponsor af konferencen bærer Region Hovedstaden intet økonomisk ansvar for afholdelsen af konferencen.

I forlængelse af trepartsaftalen fra sommeren 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser indgik regeringen, KL Danske Regioner og LO den 1. september 2016 aftale om dimensionering af PAU. Formålet med aftalen var at sikre, at der uddannes faglærte pædagogiske assistenter i et omfang, der svarer til arbejdsmarkedets behov, og at der ikke optages for mange elever på grundforløb 2, som ikke kan få praktikplads og mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

 

Dimensioneringsaftalen betyder, at kommunerne på landsplan forpligter sig til at tilvejbringe 700 uddannelsesaftaler pr. år på PAU, mens det nuværende antal er 1.569 pladser. I hovedstadsregionen har kommunerne forpligtet sig til at oprette minimum 240 praktikpladser mod hidtil maksimalt 469 praktikpladser. Hertil kommer et mindre antal praktikpladser ved private udbydere samt forventeligt 10 pladser ved Region Hovedstaden.

Relativt set er nedgangen af praktikpladser mindre i hovedstadsregionen end i resten af landet, fx Region Sjælland, hvor nedgangen er fra 265 til 90 pladser. Situationen for skolerne i vores region er derfor mindre presset end for skolerne i de øvrige regioner.

 

De nuværende udbydere af PAU er Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, SOPU København og Nordsjælland, Social- og Sundhedsuddannelses Centret SOSU C samt Professionshøjskolen UCC. Professionshøjskolen UCC er dog kun godkendt til at udbyde PAU hovedforløb.

 

Udbyderne har med frist den 21. september 2016 afgivet deres ønsker til udbud af GF2, PAU, og alle udbydere har fastholdt deres oprindelige udbudsønsker:

- 2 udbud på Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Professionshøjskolen UCC - mod 1 idag

- 1 udbud i Hillerød, SOPU København og Nordsjælland - som i dag

- 7 udbud i Storkøbenhavn, Professionshøjskolen UCC (1), SOPU København og Nordsjælland (1) samt Social- og Sundhedsuddannelses Centret, SOSU C (5) - mod i dag i alt 4

 

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udmeldt følgende kriterier, som regionsrådets indstilling skal tage udgangspunkt i:

1. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.

2. Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.

3. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov.

4. Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål:

- Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

- Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

- Erhvervsuddannelser skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

- Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

 

På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at antallet af udbydere er passende i forhold til antallet af forventede praktikpladser, men at antallet af udbudssteder i hovedstadsregionen bør bevares på det nuværende niveau.

 

Administrationen har derfor - med forbehold for regionsrådets godkendelse - indstillet, at der bevares:

Hermed sikres en kritisk masse til uddannelsen og samtidig en tilstrækkelig bred udbredelse af udbuddet.

 

Regionen indstiller videre, at alle fire udbydere godkendes til udbud af grundforløb 2, PAU: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Professionshøjskolen UCC, SOPU København og Nordsjælland samt Social- og Sundhedsuddannelses Centret, SOSU C. Professionshøjskolen UCC indstilles med det forbehold, at deres grundforløb 2-udbud placeres på adressen i København, således at et udbud på Bornholm varetages af Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.

 

Endeligt anbefaler Regionen, at SOSU C, der har søgt om godkendelse af udbud af PAU på i alt fem adresser, får godkendelse til udbud på maksimalt tre adresser, og at der ved godkendelsen tages hensyn til, at SOSU C ønsker at indgå i campusdannelser med udbydere af andre hovedområder, hvilket regionen støtter for at sikre et bredt og bæredygtigt udbud af erhvervsuddannelser.

 

Det samlede antal dimensionerede praktikpladser i hovedstadsregionen gældende fra 2017 stemmer nogenlunde overens med det nuværende antal elever. Således vurderes nedgangen i dimensioneringen ikke umiddelbart at være problematisk for regionen samlet, og understøtter anbefalingen om at opretholde samme antal udbudssteder.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.