Regionens databeskyttelsesrådgiver (DPO), Birgitte Hagelskjær Nielsen, holder et kort oplæg om DPO-rollen herunder baggrund for den nye databeskyttelsesforordning og fokuspunkter. Endvidere vil der være en kort orientering om status på regionens projekt vedr. implementering af databeskyttelsesforordningen ved enhedschef Cecilie Spence Bager.

 

Alle offentlige myndigheder skal udpege en DPO efter databeskyttelsesforordningen, der finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Forpligtelsen til at skulle udpege en DPO kan ses som et element i forordningens fokus på ansvarlighed, når det kommer til efterlevelse af databeskyttelsesreglerne. DPO’ens funktion er at understøtte, at den dataansvarlige overholder reglerne i forordningen ved at rådgive og underrette organisationen og de ansatte om databeskyttelse samt overvåge overholdelsen af de databeskyttelsesretlige regler i organisationen. DPO’ens rolle er lovmæssigt defineret.

Regionen har mulighed for at optage lån til refinansiering af regionens afdrag, energibesparende foranstaltninger og kvalitetsfondsbyggerier, efter gældende regler. Tilladelse til at optage lån til regionens afdrag og kvalitetsfondsbyggerier gives af Økonomi- og Indenrigsministeren. Beslutningen om der skal optages lån, skal altid træffes af Regionsrådet på et møde, jfr. bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt regionsloven. Lånoptagelserne er med til at sikre regionens fremtidige likviditet, og overholdelse af budgetlovens forudsætninger om 1.000 kr. pr. indbygger.

 

Nedenfor er vist udviklingen i Region Hovedstadens langfristet gæld i det vedtagne budget 2018 og nu forventet regnskab 2018:

 

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i ét refinansieringslån med 140,0 mio. kr. og ét lån til energibesparende foranstaltninger på 52,8 mio. kr.

 

Lånoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at der indhentes tilbud fra Kommunekredit og Danske Bank, som er regionens bankforbindelse. Administrationen anbefaler på baggrund af det nuværende finansielle marked, regionens finansielle retningslinjer samt lånebekendtgørelsen, at

Administrationen anbefaler et stående lån, hvor der ikke afdrages på lånet i løbetiden, i stedet for et annuitetslån, hvor der både afdrages på gælden og betales renter i lånets løbetid. Regionen vil med et stående lån i stedet for et annuitetslån reducere belastningen af regionens likviditet de første 10 år. Administrationen gør opmærksom på, at Regionen står overfor store likviditetstræk i den kommende budgetperiode.

I regionens finansielle retningslinjer er der fastsat, at låneporteføljen skal bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Summen af henholdsvis fastforrentede og variable lån skal minimum udgøre 25 % og maksimum 75 %, dvs. at regionen skal minimum have 25 % af gælden placeret i variable lån og maksimalt 75 %. Tilsvarende gælder for fastforrentede lån. Regionen har p.t. 40 % af gælden placeret til fastrente og 60 % til variabel rente, hvilket ligger indenfor rammerne i regionens finansielle retningslinjer.

 

Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 % og en regional egenfinansiering på 40 %. Af egenfinansieringen kan 12,5 % lånefinansieres. Lånoptagelsen er fastlagt ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets reviderede finansieringsprofiler.

 

1) Der er givet en lånedispensation 22. marts 2018

2) Der er givet en lånedispensation 22. december 2017

3) Økonomi- og Indenrigsministeriet har endnu ikke meddelt projektet endelig låneadgang til det ordinære lån og energilånet, da godkendelse af

udbetalingsanmodningen udestår.

 

Lånoptagelserne til kvalitetsfondsprojekterne optages med en kortere løbetid end ovennævnte lån. Administrationen foreslår derfor, at lånene optages som tre stående lån, en løbetid på 5 år, variabel rente og kvartårlig rentefastsættelse. Når byggerierne er færdige fastlægges den endelige låne- og afdragsprofil.

 

Rente- og løbetidsforudsætningerne for de foreslåede lånoptagelser fremgår af bilag 1.

Alle stående udvalg er anmodet om at bidrage til den kommende budgetproces inden for eget ansvarsområde. Forud for denne anden drøftelse i forretningsudvalget har udvalgets medlemmer haft mulighed for at indsende forslag til budgetinitiativer, der ønskes drøftet på mødet.

 

På mødet i forretningsudvalget skal medlemmerne drøfte de fremsatte forslag og en prioritering af forslagene, herunder foretage en første frasortering af forslag. På baggrund af drøftelserne i kan der være forslag til budgetinitiativer, som skal kvalificeres yderligere inden den tredie og sidste drøftelse på mødet den 6. juni 2018.

 

Administrationen har også bidraget med nogle forslag til budget 2019.

 

Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 14. august 2018.

 

Fra udvalgets medlemmer er der i alt modtaget følgende 23 forslag:

Administrationen indstiller følgende 6 forslag

På regionsrådets møde den 14. april 2015 blev det godkendt at optage en leasingramme på samlet set 352,4 mio. kr. til udstyr, automation, IT mv., hvoraf de 164,2 mio. kr. er en leasingramme til sterilcentralen på Rigshospitalet, og de 188,2 mio. kr. er en ramme til sterilcentralen i Herlev. På regionsrådets møde den 18. april 2017 blev godkendt en yderligere forhøjelse af leasingrammerne på i alt 51,5 mio. kr., hvoraf de 40,5 mio. kr. vedrører sterilcentralen på Rigshospitalet, mens de 11,0 mio. kr. vedrører sterilcentralen i Herlev.

 

Der blev forudsat en 5-årig afvikling af de eksisterende leasingaftaler på 352,4 mio. kr. svarende til en årlig leasingafgift på ca. 70 mio. kr., mens den nye leasingramme fra 2017 på 51,5 mio. kr. blev forudsat afviklet over 15 år med en årlig leasingafgift på 3,4 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Der er på sundhedsområdets fælleskonto afsat budget til den årlige leasingudgift fra 2019 (driftsudgiften).

 

 

Med denne sag indstilles det, at forretningsudvalget og regionsrådet godkender en ændring og ensretning af tilbagebetalingsprofilen for alle sterilcentralens leasingaftaler, således at leasingperioden på alle aftaler bliver harmoniseret til 10 år og derved kommer til at afspejle apparaturets og anskaffelsernes forventede levetid. Herved vil de to leasingrammer til sterilcentralen på Rigshospitalet blive lagt sammen til én ramme på 204,7 mio. kr., og de to leasingrammer til sterilcentralen i Herlev vil blive lagt sammen til én ramme på 199,2 mio. kr. Samtidig tilpasses tilbagebetalingsprofilen til 10 år.

 

Desuden indstilles det, at der optages en ny leasingramme på samlet set 45 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Heraf skal 30 mio. kr. anvendes til finansiering/leasing af instrumentcontainere/sterilkasser til sterilcentralen til opbevaring af operationsinstrumenter under transport mellem den kommende nye regionale sterilcentral og hospitalerne. Der er pt. ikke afsat midler hertil hverken i byggeriets eller implementeringsprojektets budgetter. Rigshospitalet skønner pt., at der skal indkøbes i alt ca. 11.500 containere, hvilket samlet set kan forventes at kunne holdes inden for en ramme på 30 mio. kr.

 

Desuden søges de 15 mio. kr. af de 45 mio. kr. anvendt til styrkelse af reserven til det leasingfinansierede udstyr, IT mv. til sterilcentralen, idet reserven er under pres som følge af kompleksiteten i anskaffelserne. I lyset af erfaringerne fra andre projekter, herunder erfaringerne fra varemodtagelsen på Herlev Hospital, er der risiko for, at der er behov for en del projekttilpasninger, systemintegrationer mv. og med viden om, at sterilcentralerne er et meget komplekst projekt, vurderes behovet i størrelsesordenen 15 mio. kr. Fordelingen mellem de to matrikler (Rigshospitalet og Herlev) afklares administrativt før leasingrammen udtages.

 

 

Den årlige leasingudgift hertil søges finansieret af det råderum på driftsbudgettet, som fremkommer som følge af omlægningen og harmoniseringen af leasingperiodernes længde, hvor alle leasingaftaler bliver harmoniseret til 10 år. Med omlægningen og ensretningen af tilbagebetalingsprofilen skabes der et årligt råderum på driftsrammen på 33,5 mio. kr. i årene 2019-2023, hvoraf de 4,5 mio. kr. årligt med denne sag søges anvendt til finansiering/leasing af instrumentcontainerne og styrkelse af leasingreserven, jf. nedenstående tabel.

 

 

Desuden bliver der med en ændret leasingprofil skabt et yderligere råderum på driftsbudgettet i 2019-2023, som søges reserveret til implementeringsudgifter og øvrige udgifter knyttet til den regionale sterilcentral i 2019 og frem, som der ellers skulle findes midler til via budget 2019 og de kommende års budgetlægning. Det vil kunne bidrage til finansieringen af driften og implementeringen af sterilcentralen med 29 mio. kr. pr. år.

 

Økonomien vedrørende styrkelse af leasingreserven, instrumentcontainerne og driftsøkonomien i 2019 og 2020 (som beskrevet) har været gennemgået for den politiske følgegruppe vedrørende sterilcentralen på mødet den 20. april 2018.

Udfordringen med at forny regionens sundhedsvæsen og sikre, at patienterne får en behandling af høj kvalitet kan ikke klares alene med de kvalitetsfondsbyggerier, som i øjeblikket er under udførelse i regionen. Administrationen vurderer, at kvalitetsfondsbyggerierne og øvrige større nybyggerier tilsammen vil føre til en fornyelse af, hvad der svarer til 25% af bygningsarealet. Det efterlader 75% af bygningsarealet, som for en stor dels vedkommende er opført tilbage i 1970'erne, og hvor der er behov for en massiv indsats at få den renoveret og fornyet i de kommende 10 år.

 

Det kan fremhæves, at Danske Regioner allerede tilbage i 2007 opgjorde, at der ville være behov for 100 mia. kr. i alt til nye sygehuse og renovering af de eksisterende, og at der efterfølgende blev afsat 40 mia. kr. til kvalitetsfondsprojekterne.

 

Regionsrådet blev i forbindelse med budget 2014 enige om, at renoveringsbehovet skulle kortlægges for at få skabt et solidt beslutningsgrundlag for, hvordan renoveringsbehovet i den aldrende bygningsmasse kunne imødekommes. Nu foreligger resultaterne af kortlægningen, der er udørt af konsulentfirmaet Rambøll. Med sagen præsenteres administrationens forslag til, hvordan genopretningen bør gennemføres. Administrationen vurderer, at der er et samlet behov for, at der tilvejebringes 13,4 mia. kr. over 10 år for at gøre bygningsmassen tidssvarende. Beløbet består af ca. 7,2 mia. kr. vedrørende det bygningsmæssige efterslæb og ca. 6,2 mia. kr. vedrørende det kvalitetsmæssige efterlæb.

 

Administrationen har udarbejdet en rapport, der gengiver resultaterne af Rambølls analyse og giver et forslag til genopretningsplan. Administrationens rapport er vedlagt sagen som bilag 1 og 2.

 

I sagsfremstillingen gennemgås hovedpunkterne i administrationens rapport.

 

I analysen er opgjort tilstandsgraden for hver bygningsdel i den enkelte bygning på hospitalsmatriklerne. Tilstanden er målt på en skala fra 0 til 3, hvor 0 er bedst og 3 er værst. Skalaen er en internationalt anerkendt standard til opgørelse af tilstandsgrad for bygninger, idet der opnås et samlet udtryk for tilstanden af de forskellige bygningsdele. I analysen er metoden anvendt ved en samtidig underkategorisering i forskellige funktionsområder (fx behandling, pleje, administration m.v.).

 

Jo højere tilstandsgrad, jo større er efterslæbet og dermed behovet for akut vedligehold, hvor ressourcerne i høj grad bruges på akutte reparationer, der ikke samtidigt forhøjer den generelle tilstand af anlægget. Hvis der kan gennemføres en opretning til gennemsnitlig tilstandsgrad på 1,5 på skalaen, vil regionen opnå en totaløkonomisk mere fornuftig balance mellem bygningernes driftsstabilitet og de udgifter, der løbende anvendes til forebyggende vedligehold henholdsvis akut vedligehold. Det er samtidig vurderingen, at ingen bygninger eller bygningsdele bør have en tilstand på 2 eller værre, da bygningsdelens grundlæggende funktion i denne tilstand er nedsat så meget, at der i tiltagende grad er fare for følgeskader på andre bygningsdele. Udviklingsforløbet for tilstanden af en bygning med løbende planlagt vedligehold er illustreret i den følgende figur.

 

 

Renoveringsanalysen viser, at regionens hospitalsbygninger generelt er i dårlig tilstand. Samtidig er den nuværende vedligeholdelsesindsats ikke tilstrækkelig til at undgå en yderligere væsentlig forværring. Den gennemsnitlige tilstandsgrad for regionens bygningsareal er opgjort til 1,8, idet tilstanden for en del bygninger er noget værre end gennemsnittet, så bygningsfunktionen her er begyndt at svigte. Ca. 73 % af regionens bruttoetageareal har en tilstandsgrad mellem 1 og 2, mens den gennemsnitlige tilstandsgrad for 24 % af arealet er dårligere end 2, dvs. kritisk. Det er især de tekniske installationer, der er voldsomt nedslidte.

 

Der er stor forskel på opretningsbehovet for de enkelte hospitaler. Nedenstående figur viser det i analysen opgjorte efterslæb i 2018 pr. m² på de enkelte hospitaler.

 

 

For Rigshospitalet (Blegdamsvej), Hvidovre Hospital og Herlev Hospital er der økonomisk set væsentligt større efterslæb pr. m² end for de resterende hospitalsmatrikler. Det kan forklares ved, at alle de tre hospitaler er opført i samme periode, og at en række af de fundamentale bygningsdele og installationsområder bør udskiftes for at sikre fortsat funktion.

 

Hvis regionen skal vende den nedadgående udvikling for bygningernes tilstand, skal der altså anvendes betydeligt flere midler til genoprettende vedligehold de kommende år.

 

I rapporten lægges der op til, at der gennemføres en genopretningsplan, hvor tilstandsgraden forbedres gradvist med en investering på i gennemsnit godt 720 mio. kr. årligt i 10 år, dvs. en samlet investering på 7,2 mia. kr. Der anvendes idag et forholdsvis lavt beløb på ca. 160 mio. kr. årligt til planlagt og genoprettende vedligehold, og der vil derfor skulle anvendes yderligere ca. 560 mio. kr. pr. år i gennemsnit. Rapporten indeholder også en masterplan for finansieringen heraf, som gennemgås nedenfor.

 

Efterslæbet vil med denne indsats ved slutningen af 2027 være indhentet, og bygningstilstanden vil herefter i en årrække kunne opretholdes på 1,5 med et normalt niveau for vedligeholdelse, dvs. uden ekstraordinære investeringsbeløb.

 

Ved opgørelsen af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb tages der ikke højde for, at der også er et efterslæb i forhold til en moderne tidssvarende funktionalitet og udformning på den del af hospitalsbygningerne, der ikke fornyes med kvalitetsfonds-projekterne og de andre store byggerier.

 

Det kvalitetsmæssige efterslæb giver en negativ patientoplevelse. Der er f.eks. kun i få sengeafsnit adgang til enestue med moderne faciliteter og toilet/bad. I ambulante behandlingsforløb er der ofte dårlige og uoverskuelige ankomstarealer, utidssvarende venteområder mv. Patienterne føler sig ikke vel modtaget og har svært ved at finde vej osv.

 

I de kliniske områder som f.eks. operationsområder, intensive områder og laboratorier, er der for lidt plads til moderne arbejdsgange. Det skyldes en intensiveret udnyttelse i årenes løb som følge af omstilling til flere og kortere behandlingsforløb, flere patienter, nye behandlingsteknologier og -metoder – alt sammen indenfor den samme bygningsramme. Hertil kommer kapacitetsproblemer som følge af nye muligheder inden for diagnostik.

 

Kvalitetsefterslæbet kan umiddelbart opgøres til 6,2 mia. kr. over en afviklingsperiode på 10 år.

 

Med udgangspunkt i det samlede bygnings- og kvalitetsmæssige efterslæb på over 13 mia. kr. er der i rapporten anført nogle foreløbige overvejelser om finansiering. Det er forventningen, at omkring 7,2 mia. kr. til indhentning af det bygningsmæssige efterslæb over de næste 10 år vil kunne tilvejebringes ved de følgende elementer:

Rapporten lægger op til, at indhentning af det bygningsmæssige efterslæb kan igangsættes ved en øget indsats i løbet af 2019 og 2020. Indtil videre kan der for 2019 planlægges iværksættelse af arbejder for ca. 180 mio. kr. inden for Center for Ejendommes nuværende budgetramme samt 120 mio. kr. til renoveringsarbejder, der samtidig indebærer energiforbedrende foranstaltninger (ESCO). Yderligere midler vil eventuelt kunne prioriteres i forbindelse med budgetlægningen for 2019.

 

Opretningsopgaverne prioriteres på tværs af matriklerne, efter hvor kritisk tilstanden er, samt efter hvad konsekvensen er for hospitalernes kernedrift. Mange akutte nedbrud i de tekniske installationer medfører ofte overbelastning og nedbrud i andre installationer, hvorved der hurtigt kan ske store forstyrrelser i driften af hospitalet. Som eksempel kan nævnes elevatorer til patienttransport, hvor nedbrud af en elevator medfører større belastning på de øvrige elevatorer i samme bygning.

 

Hvis der samlet kan tilvejebringes 7,2 mia. kr. de næste 10 år, bør beløbet afsættes løbende til indhentning af det bygningsmæssige efterslæb.

 

Der vil herefter udestå tilvejebringelse af yderligere 6,2 mia. kr. til det nødvendige kvalitetsløft, og løsning af denne udfordring vil kræve en samtidig afklaring i forbindelse med økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner om mere rummelige anlægsniveauer for regionerne over den kommende årrække.

Da Hjalte Aabergs åremålsansættelse ophører pr. 31. december 2018, skal der ansættes en ny regionsdirektør til tiltrædelse pr. 1. januar 2019.

 

Den overordnede plan for ansættelse af ny regionsdirektør er som følger:

 

Danske Regioner har den 11. april 2018 indstillet kandidater til regionsrådets udpegning af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen for Amgros I/S.

 

Kandidaterne forelægges regionsrådet til udpegning.

 

Valg af to eller flere medlemmer foretages i medfør af lov om kommunernes styrelse § 25, der i medfør af regionlovens § 15 finder anvendelse for regionerne, som forholdstalsvalg. Hvis der er enighed imellem regionsrådets medlemmer, kan en anden valgmetode benyttes. Valg af én eller flere suppleanter besluttes ved flertalsvalg. Valg af hhv. medlemmer og suppleanter betragtes som to forskellige valg, der foretages hver for sig.

 

Det fremgår af interessentskabskontrakten om Amgros I/S, at de enkelte regionsråd udpeger medlemmer og suppleanter til Amgros I/S´ bestyrelse efter indstilling fra Danske Regioner. Det bemærkes, at det enkelte regionsråd ikke er forpligtet til at udpege medlemmer og suppleanter blandt de indstillede kandidater.

 

Om Region Hovedstadens udpegning fremgår det af interessentskabskontrakten specifikt, at regionen udpeger to medlemmer og én suppleant for hvert af medlemmerne.

 

 

 

Udpegningerne sker for regionsrådets valgperiode. Dog kan bestyrelsen eller de enkelte bestyrelsesmedlemmer om nødvendigt fungere, indtil en ny bestyrelse eller et nyt bestyrelsesmedlem er valgt.

 

Bestyrelsens medlemmer modtager honorar for medlemskabet.

Forretningsudvalget besluttede den 6. juni 2017,

På denne baggrund forelægges i denne sag en redegørelse for de personalemæssige konsekvenser på Herlev og Gentofte Hospital af sagen på hospitalet, som indebar et dødsfald på grund af meningitis, Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsmæssige reaktioner og status for meningitishandleplanen.

 

Herlev Hospitals ledelse har oplyst, at der ikke er draget personalemæssige konsekvenser i forhold til de læger, der var involveret i behandlingen af den pågældende patient. De pågældende læger er som led i deres turnus ikke længere ansat på hospitalet. Der er i vedlagte fortrolige bilag 1 redegjort for personalesagerne.

 

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke gennemført en samlet undersøgelse, men har reageret tilsynsmæssigt i forhold til de enkelte sager:

Sundhedsudvalget blev i september orienteret om Styrelsens tilsynsmæssige reaktioner på de enkelte sager.

 

For så vidt angår styrelsens reaktioner i forhold til akutberedskabets indsats i forbindelse med dødsfaldet på Herlev Hospital henvises til bilag 1. I forbindelse med et andet dødsfald i januar 2017 gennemførte styrelsen et tilsyn på Akutberedskabet i april 2017. Det fremgår af tilsynsrapporten, at styrelsen under tilsynet konstaterede en usikkerhed forbundet med at opnå hjælp fra Visitationsguiden 1813 til at identificere særlige hudforandringer (petekkier) som tegn på meningokoksygdom, hvis hudforandringerne måtte forekomme i kombination med atypiske symptomer på meningokoksygdom.

 

I umiddelbar forlængelse af tilsynets gennemførelse har Akutberedskabet foretaget opdateringer af Visitationsguiden 1813, der forbedrer sikkerheden forbundet med at identificere hudforandringer som tegn på meningokoksygdom i atypiske situationer.

 

Styrelsen for Patientsikkerhed henstillede følgende:

”Akuttelefonen 1813 skal sikre, at der fortsat er opmærksomhed på oplæring af nuværende og nye medarbejdere i brug af Visitationsguiden 1813 herunder i forbindelse med løbende opdateringer af guiden.

Akuttelefonen 1813 skal sikre, at lægerne selvstændigt forholder sig til den enkelte patients symptomer, når de bliver involveret af den sundhedsfaglige visitator. Lægerne har således et selvstændigt lægefagligt ansvar i tilknytning til de patienter, som de sundhedsfaglige visitatorer måtte konferere med lægen”. Styrelsen fandt i øvrigt, at Akuttelefonen 1813 generelt fremstår som en organisation med et vedvarende fokus på læring, herunder gennem løbende opdateringer af den anvendte visitationsguide.

 

Endelig pågår der en endnu ikke afsluttet tilsynssag på Akutberedskabet om et forløb fra januar 2018. Forretningsudvalget vil blive orienteret når tilsynssagen er afsluttet.

 

Den faglige analyse om diagnosticering af meningitis blev forelagt for sundhedsudvalget i september, mens den organisatoriske analyse af læringskultur mv. blev forelagt for regionsrådet på decembermødet. På samme møde godkendte regionsrådet udmøntningsplanen for den bevilling på 11,5 mio. kr. til styrkelse af patientsikkerhedarbejdet, herunder i forhold til hurtigere diagnosticering af bl.a. meningitis, som regionsrådet gav ved budgetvedtagelsen.

 

Til orientering vedlægges som bilag 2 status på meningitishandlingsplaner ultimo januar 2018 og som bilag 3 statusrapport fra marts 2018 om læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet. Sundhedsudvalget får på sit møde den 3. oktober 2018 første afrapportering på læringskulturanalysen.

Der er tidligere udarbejdet fremskrivninger af befolkningen og hospitalsaktiviteten i Region Hovedstaden i 2007, 2010 og senest i 2014. Der er udarbejdet en ny fremskrivning som forberedelse til ny hospitalsplan, der synliggør udviklingen i befolkningen og hospitalsaktiviteten i regionen.

 

I anvendelsen af fremskrivningsresultaterne skal man være opmærksom på, at der er en lang række forhold, der kan påvirke udviklingen i hospitalsaktivitet, som er vanskelige at tage højde for. Fremskrivningen er derfor behæftet med vis usikkerhed, og resultaterne skal derfor ses som forventede tendenser frem for en eksakt forudsigelse af udviklingen.

 

Nedenfor følger en opsummering af resultaterne, der er uddybet nærmere i vedlagte notat.

 

Forventet befolkningsudvikling
Befolkningen i Region Hovedstaden forventes at stige fra ca. 1,8 mio. borgere i 2018 til 1,95 mio. borgere i 2025. I 2030 forventes befolkningsunderlaget at stige til op mod 2 mio. borgere. Udviklingen i befolkningstallet er dog ulige fordelt mellem regionens fire planområder. Den største stigning ses i planområde Syd, der frem mod 2030 forventes at vokse med ca. 83.000 borgere, men også i planområde Byen og Midt ses en væsentlig befolkningstilvækst.

 

Den forventede befolkningstilvækst ses i alle aldersgrupper, hvilket adskiller sig fra udviklingen i de øvrige regioner, hvor det primært er den ældre del af befolkningen, der stiger.
 

 

Det ses i ovenstående figur, at alle aldersgrupper forventes at stige i Region Hovedstaden, dog er stigningen størst i aldersgruppen 60+ årige. Der ses således en aldrende befolkning, hvilket særligt gør sig gældende i planområde Nord og Midt samt på Bornholm.

Forventet udvikling i hospitalsaktivitet
Til trods for en stor stigning i befolkningstallet og andellen af ældre borgere, forventes der ikke en tilsvarende vækst i behovet for sengekapacitet. Fremskrivningen viser således, at der for regionen generelt er tilstrækkelig sengekapacitet til at rumme den forventede sengeaktivitet. Dette er dog under forudsætning af, at den udvikling, der har været de senere år med bl.a. omlægning af aktiviteten, lavere liggetider og effektiviseringer, fortsætter i samme takt fremadrettet.

 

Nedenstående figur viser udviklingen i befolkningstallet og antal sengedage fra 2015 til 2030. Den grønne linje repræsenterer den forventede udvikling, når der tages hensyn til udviklingen i hospitalsaktivitet de senere år (fra 2012 til 2015), mens den grå linje viser den forventede udvikling i antal sengedage, hvis man alene baserer fremskrivningen på den forventede befolkningsvækst.

 

 

Fremskrivningen viser således, at behovet for sengekapacitet er relativt stabilt frem til 2030, når udviklingen i forbrug af hospitalsydelser de senere år medregnes. Dette skyldes især, at antallet af sengedage pr. borger faldt i perioden 2012-2015. Hvis man derimod ikke tager højde for udviklingen i forbrug af hospitalsydelser, ses en markant stigning i antallet af sengedage - og dermed i sengebehovet.

 

I perioden fra 2007 til 2015 er den gennemsnitlige liggetid i Region Hovedstaden reduceret fra 4,3 til 3,2 dage. Fremskrivningen viser, at der forventes en stigning i antal udskrivninger, og kombineret med et stabilt antal sengedage forventes der fremadrettet flere, men kortere indlæggelser. Faldet i liggetiden forventes dog at være aftagende, ligesom det har vist sig, at faldet i liggetiden ikke har været så markant, som den forrige fremskrivning i 2014 antog. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at det forventede fald i liggetiden ved den nuværende fremskrivning potentielt er overestimeret jo længere frem i tiden, der ses i fremskrivningsresultaterne. I så fald vil det faktiske sengebehov fremadrettet værre større end vist i fremskrivningen.

 

Udviklingstendensen varierer meget fra hospital til hospital, og ligeledes er der store forskelle i udviklingstendenser specialerne imellem. Den forventede udvikling i sengedage pr. hospital og pr. speciale er uddybet i vedlagte notat.

 

Fremskrivningen viser, at Nordsjællands Hospital vil opleve et stigende pres på sengekapaciteten især på grund af en aldrende befolkning. Omvendt vil der, når nybyggerierne står færdige, potentielt være overskydende fysisk sengekapacitet på Bispebjerg Hospital og Amager og Hvidovre Hospital. I den fremtidige fysiske kapacitet på Hvidovre Hospital indgår, at der planlægges med én seng per renoveret og nybygget patientværelse og to senge i de resterende sengestuer. Det er dog væsentligt at understrege, at der er tale om fysisk kapacitet, og der er ikke taget højde for fx personaleressourcer og effektiviseringskrav ved indflytning i nybyggerier.

 

Det ikke har været muligt at fremskrive ambulante besøg bl.a. pga. etablering af 1813, men der forventes dog fortsat en stigning i antallet af ambulante besøg.

 

Fremskrivningen beror på en række forudsætninger og antagelser. Det antages bl.a., at udviklingen i forbrug af hospitalsydelser fra 2012-2015 afspejler den fremadrettede udvikling, herunder et fortsat fald i liggetiden, og at hospitalssektoren fremadrettet skal varetage de samme opgaver som i 2015. Disse antagelser skaber dog en vis usikkerhed.

 

En af de væsentligste usikkerheder knytter sig til udviklingen i borgernes forbrug af hospitalsydelser, da det er uvist, om denne hidtidige udvikling er tilstrækkelig repræsentativ for den fremadrettede udvikling i hospitalsydelser. Mange faktorer kan påvirke udviklingen, og de udviklingstendenser, der tidligere er set, fortsætter ikke nødvendigvis i samme takt fremadrettet. Derudover kan dele af aktivitetsudviklingen fra 2012-2015 skyldes ændringer i registreringspraksis og dermed repræsenterer udviklingen således ikke en reel udvikling i aktiviteten.

 

Derudover kan en række andre forhold påvirke det fremtidige behov for senge- og ambulatoriekapacitet på hospitalerne, fx opgaveglidning mellem hospitals- og praksissektoren, øget brug af behandling i hjemmet og telemedicin, ændringer i den demografiske udvikling osv.

Der er behov for, at flere unge vælger at gennemføre en erhvervsuddannelse og træder ud på arbejdsmarkedet som faglærte. Virksomhedernes mangel på faglært arbejdskraft kan blive en barriere for udviklingen af vækst og investeringer i hovedstadsområdet. Region Hovedstaden vil som organisation gerne gå foran og skabe et øget antal elevpladser på egne arbejdspladser. Det er særligt inden for bygge- og anlægsområdet, at der er problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Med etableringen af Center for Ejendomme er der skabt en unik mulighed for at gøre en ekstra indsats inden for dette område internt i regionen.

 

Center for Ejendomme beskæftiger en bred vifte af håndværkere inden for både bygningsdrift, service og organisation, og har derfor mulighed for at ansætte elever/lærlinge inden for samtlige fagområder, der understøtter disse. Det skal bemærkes, at der udover elever/lærlinge er ansat en del praktikanter på de større hospitalsbyggerier i regionen, som følge af den sociale klausul tidligere godkendt af regionsrådet.

 

Center for Ejendomme foreslår, at et ambitionsniveau over en 2-årig periode med fordel kan være, at der er en elev/lærling for hver 10. ansatte håndværker.

 

Centeret ønsker med et udvidet optag at fremstå som et spændende og attraktivt uddannelsessted, hvor der er lige muligheder for ansættelse uanset køn, alder eller etnisk baggrund. Og hvor det sikres, at de enkelte praktiksteder giver en erhvervsfaglig uddannelse på et højt fagligt niveau, ligesom der vil blive stillet forventninger og krav til indsats og engagement til eleverne/lærlingene. Der vil endelig blive lagt vægt på at uddanne elever/lærlinge, som efterfølgende kan være attraktive at ansætte på arbejdsmarkedet, herunder på virksomhederne i Region Hovedstaden.

 

Elev-/lærlingeforløbene etableres løbende hen over året i takt med, at virksomhederne efterspørger elever/lærlinge og skolerne har optag af nye elever/lærlinge.

 

Regionens udgifter i forbindelse med indgåede uddannelsesaftaler er afhængig af, om der er tale om elever på ung- eller voksenløn, den enkelte uddannelsesaftales længde, eventuel regulering for merit eller barsel m.m. Udgiften det enkelte år afhænger af, hvornår på året aftalen starter, samt hvornår skolerefusionerne afregnes.

 

Udvidelse med yderligere 20 elever/lærlinge i 2018 vurderes at kunne afholdes inden for det nuværende elevbudget under Center for HR's ramme i 2018 og overslagsår. Dette skyldes, at der i dag er en langt større fleksibilitet i uddannelsessystemet, og at der nu indgås flere delaftaler og meritforløb end tidligere. Det betyder, at det er muligt at bruge bevillingen mere effektivt, og bevillingen kan på den måde være til gavn for flere unge mennesker, der gerne vil have en faglig uddannelse.

 

Såfremt det årlige optag fra 2018 og frem øges med ca. 20 elevaftaler anslås den tilhørende udgift at være 7 millioner kr. i 2017 stigende til omkring 21 millioner kr., når ændringen er fuldt indfaset i 2022.

 

Note: EVF-udvalget bad, på møde afholdt den 24. april 2018, om en uddybning af de økonomiske forhold i sagen. Et separat notat vedr. dette er under udarbejdelse.

Inden for robotkirurgi forventes en markant udvikling de kommende år, hvor robotkirurgi vil blive anvendt af flere specialer og fagområder, og udbredelse og investering i robotkirurgi er væsentligt for at sikre, at Region Hovedstaden fortsat er førende på det kirurgiske område. En regional arbejdsgruppe, med deltagelse af repræsentanter fra regionens store somatiske hospitaler og fra alle relevante kliniske specialer, har udarbejdet en rapport med indsatser for robotkirurgien i Region Hovedstaden, se bilag 1. Formålet med indsatsen er, at kommende beslutninger vedrørende anvendelse, prioritering og udbredelse af robotkirurgi fremover skal foretages i samarbejde mellem hospitalerne på baggrund af fælles indsatser. Med indsatsen er der således tilvejebragt et bedre grundlag for fremtidige beslutninger vedrørende regionens brug af robotkirurgi.

 

Arbejdsgruppen har opstillet tre anbefalinger til en fremtidig indsats for robotkirurgien:

 

I Region Hovedstaden varetages robotkirurgi på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital, men regionens øvrige store akuthospitaler ønsker også fremover at varetage robotkirurgi. Robotkirurgi anvendes primært til kræftkirurgi, men der ses en udvikling i retning af, at robotkirurgi i stigende omfang vil blive anvendt til ikke-livstruende sygdomme fremover. Såfremt regionen fortsat skal være i front på det kirurgiske område er der behov for, at der investeres i den nyeste teknologiske udvikling. Fordelene ved robotkirurgi er, at det er en præcis kirurgi med mindst mulig beskadigelse af vævet. Ved robotstyret kirugi anvender kirurgen en konsol med justerbare håndtag. Konsollen har en billedskærm, der er tre-dimensionel og med god dybdefornemmelse, hvor kirurgen kan styre alle instrumenter, der bevæges af robottens arme udenfor og indeni patienten.

 

Der findes videnskabelig dokumentation (evidens) for fordelene ved at overgå fra åben kirurgi til kikkertkirurgi (minimal invasiv kirurgi), men ifølge en Medicinsk teknologivurdering af robotassisteret kirurgi fra 2015 (vedhæftet) mangler der videnskabelig dokumentation for en forbedring af patientens sygdomsfrie overlevelse ved robotkirurgi. Arbejdsgruppen har belyst, at der fortsat ikke er videnskabelig dokumentation herfor. MTV-rapporten viser fordele i form af mindre blodtab, kortere indlæggelsestid og færre komplikationer og senfølger. Omvendt er operationstiden typisk forlænget med robotkirurgi. Der er en række andre fordele, som taler for robotkirurgi. Blandt andet giver det markante ergonomiske fordele for kirurgernes fysiske arbejdsmiljø, hvor robotkirurgi kan være medvirkende til, at kirurgen kan operere i flere år. Desuden er der væsentlige fordele i forhold til fortsat faglig udvikling samt rekruttering og fastholdelse af kirurger og øvrigt operationspersonale. For nogle indgreb, særligt inden for urologien, har robotkirurgi desuden være et alternativ til operationer, som ikke kan udføres med kikkertkirurgi, og derfor har været udført med åben kirurgi. Herudover har robotkirurgi inden for øre-, næse- og halsspecialet muliggjort kirurgisk behandling af kræft i svælget, hvor alternativet er stråle- og kemoterapi. Det er derfor vurderingen, at dokumentationen for fordelene ved robotkirurgi bør fremkomme i takt med anvendelse og udbredelse heraf, og at udbredelsen ikke bør afvente yderligere dokumentation. Der arbejdes fortsat med at sikre, at der er dokumentation for effekterne, og at der arbejdes protokolleret.

 

På baggrund af hospitalernes mulighed for at udnytte en operationsrobot mest muligt, samt om robotkirurgi kan erstatte mere traditionelle operationer, der ellers kun kan udføres som åben kirurgi, anbefaler arbejdsgruppen, at investeringen i nye robotter sker i følgende rækkefølge; 1) Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital (erstatning for en operationsrobot på hvert hospital, der er fra 2007 og skal udskiftes), 2) Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 3) Amager og Hvidovre Hospital samt 4) Nordsjællands Hospital. En operationsrobot koster aktuelt 15-17 mio. kr, men det anbefales, at udbredelsen i regionen skal ske i takt med, at priserne på operationsrobotter forventeligt falder væsentligt i de kommende år som følge af, at der kommer nye leverandører på markedet i løbet af 2018 og 2019. Det er fortsat dyrere at operere robotkirurgisk, men det er vurderingen, at i takt med den teknologiske udvikling, den lavere pris samt at robotkirurgi kan anvendes til flere forskellige operationstyper, vil fordelene ved robotkirurgi opveje den relativt højere udgift.

 

Der er under sundhedsstrategiens spor 4, 'øget kapacitet til mere skånsom operativ behandling', afsat i alt 15,7 mio. kr. i varige midler til Region Hovedstaden. Heraf er 7,8 mio. kr. udmøntet fra 2015 og frem. Midlerne blev udmøntet til kapacitetsudvidelse på Rigshospitalet (til kræft i mundsvælget) og Herlev og Gentofte Hospital (til kræft i livmoder og kræft i nyre og nyrebækken). Der er afsat yderligere 7,9 mio. kr. i varige midler fra 2017 og frem. Som sundhedsudvalget blev orienteret om den 23. maj 2017, har udmøntning af midlerne afventet færdiggørelse af indsatserne for robotkirurgien. Administrationen foreslår, at midlerne for 2017 udmøntes som et engangsbeløb til indkøb af en operationsrobot, mens midlerne fra 2018 og frem udmøntes varigt til kapacitetsudvidelse (drift) inden for skånsom kirurgi. Indkøb af en ny operationsrobot afventer, at de nye leverandører er kommet på markedet, men midlerne til kapacitetsudvidelse forventes udmøntet til hospitalerne på baggrund af ansøgning om anvendelse af midlerne.

 

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der etableres en fælles regional uddannelse for både kirurger og det samlede operationspersonale. Uddannnelsen består af en basiskonstruktion med udvikling af drift og kurser for robotkirurgisk træning, som kan suppleres med evidensbaseret certificering. Der eksisterer ikke en regional robotkirurgisk uddannelse i dag, og det er vurderingen, at uddannelsen kan gøre Region Hovedstaden internationalt førende inden for robotkirurgisk uddannnelse.

 

Regionsrådet godkendte den 13. juni 2017, at administrationen udmønter Region Hovedstadens andel af midlerne til initiativer fra Kræftplan IV til bl.a. 'høj og ensartet kvalitet for kræftpatienter i hele landet'. Der er for 2017 afsat 3,8 mio. kr. til 'et kompetenceløft i kræftkirurgien ved systematisk og struktureret kompetenceudvikling', som udmøntes som et engangsbeløb til etablering af den robotkirurgiske uddannelse.

 

På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling vil der endvidere blive nedsat en følgegruppe for robotkirurgi, som skal være med til at sikre, at udviklingsmulighederne inden for robotkirurgi håndteres optimalt. Desuden skal gruppen give faglig rådgivning i forbindelse med udbredelse af robotkirurgi samt sikre, at nye operationstyper dokumenteres og følges og tilbydes alle regionens borgere. Medlemmerne af den robotkirurgiske arbejdsgruppe fortsætter i følgegruppen for robotkirurgi.

Projektet for etablering af ny station ved Favrholm er et samarbejde mellem Banedanmark, Region Hovedstaden, Hillerød Kommune, Movia, DSB og Lokaltog a/s. Planlægningsfasen er afsluttet og projektet overgår nu til projekterings- og anlægsfasen, hvor næste skridt er at sende opgaven i udbud.

 

Banedanmark har afleveret beslutningsgrundlag til forligskredsen om En Grøn Transportpolitik, som har besluttet at tilvejebringe den ekstra nødvendige finansiering for statens andel, som er blevet 14 mio. kr. dyrere. Region Hovedstaden og Hillerød Kommunes andel holdes p.t. inden for det forventede budget. For regionen udgør det 19 mio. kr. til trinbræt (hovedforslaget), som er afsat i budgettet for 2020 og 2021 med hhv. 2 og 17 mio. kr.

 

Regionen, Lokaltog og Movia foreslår, at udbuddet gennemføres som et fælles offentligt udbud med Banedanmark, da det vurderes at resultere i bedre priser, bedre grænsefladekoordinering samt en besparelse for det samlede projekt. Herudover repræsenterer Banedanmark en ekspertise, som vi kan drage nytte af.

 

Parterne er enige om, at det er Movia (eller Lokaltog), der står som ordregiver, da de i modsætning til regionen, er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvilket sidestiller dem med Banedanmark ifht. udbudsregler. Efter udbud styrer hver part konktaktsoverholdelse, kontakt til leverandøren mv. ift. eget projekt. Hillerød Kommune har ønsket at køre et selvstændigt udbud.

 

Banedanmark har meldt ud, at deres tidsplan er meget stram blandt andet på grund af, at den politiske godkendelsesproces har taget længere tid end planlagt. Der er derfor behov for at igangsætte udarbejdelse af udbudsmateriale snarest med henblik på udsendelse medio maj.

 

Det er også parternes vurdering, at udbuddet - ud over hovedforslaget bør indeholde optionen (se bilag 2), uanset at staten endnu ikke har taget en beslutning om at ombygge Hillerød Station. Udbuddet vil blive formuleret således, at optionen efterfølgende kan tages ud af projektet, hvis der ikke er taget en beslutning om ombygning af Hillerød Station.

 

Et projekt inklusiv optionen betyder, at Favrholm trinbræt udvides med vendespor og perronanlæg. Dette er en forudsætning, hvis Hillerød Station ombygges, således at lokaltog nord fra vil kunne køre direkte (gennem Hillerød Station) til det nye hospital i Favrholm. En udvidelse af Favrholm vil omvendt ikke give mening, hvis ikke Hillerød Station ombygges.

 

Baggrunden for denne sag er derfor, at der nu er behov for politisk godkendelse af, at udbuddet igangsættes, samt at optionen medtages i udbudet og projekteringsfasen - på trods af, at vi på nuværende tidspunkt ikke ved om Hillerød Station bliver ombygget eller ej.

 

Det vil være hensigtsmæssigt at medtage optionen i projekteringen af hensyn til at undgå forsinkelser i projektet, hvis staten på et senere tidspunkt beslutter at igangsætte projektet om at ombygge Hillerød Station. Hvis optionen anlægges samtidig med hovedforslaget vil der derudover kunne opnås et besparelsespotentiale i det samlede projekt.

 

Favrholm Station (lokalbanedelen) forventes fortsat at skulle stå klar inden åbning af Nyt Hospital Nordsjælland i 2022.

 

Etablering af lokalbanetrinbræt er som nævnt anslået til at koste 19 mio. kr. Udvides projektet med optionen i form af perron og vendespor vil udgiften øges med anslået mellem 120 og 148 mio. kr. afhængig af om der anlægges et eller flere vendespor. Antallet af vendespor afgør, hvor mange tog der kan køre til Favrholm Station. Hverken anlægsudgifter eller udgifter til detailprojektering af optionen er budgetteret i regionens budget. Disse udgifter vil derfor ligge ud over de 19 mio. kr., som er afsat til hovedforslaget med 2 mio. kr. i 2020 og 17 mio. kr. i 2021.

 

På grund af den fremrykkede tidsplan i forbindelse med at gennemføre et fælles udbud med Banedanmark, er der behov for at afsætte midler til rådgiverydelser allerede i 2018 og 2019. Der er således tale om et behov for at fremrykke budgettering af de 19 mio. kr. Det er pt. vurderingen, at udgiften vil udgøre 4 mio. kr. (3 mio. kr. i 2018 og 1 mio kr. i 2019) (afventer verificering fra Banedanmark).

 

De ekstra rådgivningsudgifter, det vil koste at medtage optionen, vurderes at ligge i størrelsesordenen 5 mio. kr. (1,2 mio. kr. i 2018 og 4 mio kr. i 2019) (afventer verificering fra Banedanmark), og vil til dels blive dækket af de besparelser, der er ved at forberede optionen samtidig med hovedforslaget samt afhænge af hvilken option der anlægges.

 

Banedanmark har i fase II-rapporten anskueliggjort, at der vil være væsentlige besparelser forbundet med at forberede og anlægge optionen samtidig med trinbrætsløsningen på Favrholm Station.

 

 

 

 

 

 

 

 

Administrationen foreslår, at midler der skal anvendes til forberedelserne til hovedforslaget samt optionen ud over de allerede budgetterede 19 mio. kr. finansieres via de budgetterede investeringsmidler til lokalbanen, der udgør ca. 15 mio. kr. årligt. (beløb i 2019 kan evt. tages af overskuddet på busdriften i 2019).

 

Da prisen for forberedelse og detailprojektering afhænger af den indhentede pris fra rådgiver, vil der først foreligge et nærmere beløb efter udbuddets afslutning inden sommerferien. Beløbene vil efterfølgende blive justeret i forhold hertil.

 

Der vil blive fremlagt en sag for trafikudvalget i maj om Hillerød Station, hvor et overblik over den samlede økonomi (herunder for Favrholm St.) og forslag til finansiering vil blive forelagt. Der vil blive fremlagt en udmøntningssag for trafikudvalget/forretningsudvalget/regionsrådet efter sommerferien, hvor frigivelse af anlægsmidlerne for 2018 vil blive fremlagt. 

 

Vedlagt som bilag til sagen er: bilag 1: Orienteringssag om status på Favrholm Station behandlet på Miljø- og trafikudvalget den 7/11, bilag 2: Notat om optioner samt bilag 3: Fase II-rapporten.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.