Dette er tredje rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. En læsevejledning til datasættet er vedlagt som bilag 2.

 

Rapporteringen indeholder data fra trivselsmålingen i 2. kvartal i endelig form. Foreløbige data fra trivselsmåling i 3. kvartal er medtaget i særskilt bilag 3, idet disse data er helt nye og derfor ikke indgår i den samlede driftsmålrapport.

 

Som bilag 4 er vedlagt en oversigt over udviklingen i de nationale mål på tværs af regionerne (3.kvartal).

 
Emner til politisk drøftelse (tavlemøde)
 
På dette møde er der to emner til det politiske tavlemøde:
1. Driftsmålet vedrørende udredningsretten

2. Driftsmålet vedrørende medarbejdertilfrivsel

 

Data vedrørende udredningsretten stammer fra august måneds driftsmålsrapport.
 
Somatiske patienter
Målopfyldelsen for somatiske patienter er 75%, og ambitionsniveauet er fastlagt til 100%. Målopfyldelsen har over tid (siden november 2017) ligget på samme niveau. I forhold til seneste måling er der dog sket en stigning fra 64 til 75 pct.
 
Psykiatriske patienter, børn og unge
Målopfyldelsen for psykiatriske patienter, børn og unge, har været faldende gennem 2017, men har ligget på et stabilt niveau siden november 2017. Målopfyldelsen i april var 43 %, men har siden da været stigendende. Fra juni til juli er målopfyldelsen således steget fra 45% til 61% Ambitionsniveauet er sat til 100 %.
 
Psykiatriske patienter, voksne
Målopfyldelsen for psykiatriske patienter ligger på et stabilt højt niveau omkring 90 %. Dog er målopfyldelsen ved seneste måling faldet til 80%. Ambitionsniveauet er 100 %.

 

Som grundlag for drøftelsen omkring overholdelsen af udredningsretten indledes med et kort oplæg af vicedirektør Susanne Poulsen, Forløbskoordinator Signe Laurén og VMU næstformand Charlotte Vallys.

 

2. Driftsmål vedrørende medarbejdertrivsel
I Bilag 3. er udarbejdet en foreløbig afrapportering af den 3. løbende trivselsmåling blandt medarbejderne i Region Hovedstaden.Trivselsmålingen er gennemført blandt alle regionens medarbejdere i perioden 22. august 2018 - 10. september 2018. Bilaget er derfor endnu ikke færdigt, med omdeles på mødet.

 

Afrapporteringen på medarbejdertrivsel omfatter

Desuden kan der lokalt suppleres med op til tre lokale spørgsmål besluttet på virksomheds- eller afdelingsniveau.

 

På det politiske tavlemøde den 12. juni 2018 drøftedes svarprocenten for den løbende undersøgelse af medarbejdertrivsel. Det foreslås, at svarprocenten drøftes i forbindelse med de øvrige drøftelser af data. Den foreløbige rapport vil blive fremsendt så snart data for tredje måling foreligger.

 

En kortfattet beskrivelse af grundlaget for den opnåede svarprocent er vedlagt som bilag 5. Det fremgår heraf, at svarprocenten ville være ca. 10 procentpoint højere, hvis der blev korrigeret for bl.a. fraværende medarbejdere (f.eks. sygemeldte, medarbejdere på barsel, orlov m.v). Af hensyn til ressourceforbruget er målingen dog automatiseret, og der foregår derfor ikke en manuel validering af målgruppen.

 

3. Kvartårlige rapportering i øvrigt
I nedenstående fremlægges den 3. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorerne til efterretning.
 
Politisk målsætning: Patientens situation styrer forløbet
Den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet måles ved kongeindikatoren "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?"
 
Målopfyldelsen er uændret, 4,5. Dermed er ambitionsniveaet opfyldt.

 

Politisk målsætning: "Høj faglig kvalitet"
Den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" måles ved kongeindikatoren "kliniske kvalitetsdatabaser"
 
Målopfyldelsen er 57 %. Ambitionsniveauet er fastlagt til 80 %. Målopfyldelse er stabil over tid og langt fra ambitionsniveauet.

 
Politisk målsætning: "Ekspansive vidensmiljøer"
Den politiske målsætning "Ekspansive vidensmiljøer måles ved kongeindikatoren "Ekstern finansiering til forskning og innovation"
Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet er et øget årligt hjemtag i perioden 2018-22 på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1 mia. kr. årligt.
 
I perioden januar - juli 2018 er der registreret 599,3 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til ca. 51,9 % af målopfyldelsen for 2018 (i alt 1.154,8 mio. kr.). Ambitionsniveauet er dermed ikke opfyldt.
 
Politisk målsætning: "Grøn og innovativ metropol"
Den politiske målsætning "Grøn og innovativ metropol" måles ved kongeindikatoren CO2.
Den måles på henholdsvis regionen som virksomhed, og regionen som geografisk område.
 
Region Hovedstaden som virksomhed

For Region Hovedstaden som virksomhed er opgørelsen baseret på klimaregnskab 2017. Regnskabet viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 95.896 tons i 2017 mod 129.143 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 2.541 tons i 2016 mod 2.839 tons i baselineåret 2013.

 

Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 129.143 tons i baselineåret 2013 til 60.466 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6.000 tons i 2025. Som ovenfor nævnt indgår for øjeblikket kun e-forbruget i den løbende driftsmålstyring.

 

Det bemærkes, at data vedrørende kongeindikatoren "Regionen som virksomhed" alene indeholder data for elforbrug, idet dette kan måles månedsvis. Der arbejdes på at inkludere data for affald, varme og transport. For elforbruget alene er ambitionsniveauet op til 100% af forbruget i 2013.

 
Region Hovedstaden som geografi
CO2-udledningen for regionen som geografi opgøres årligt.
Kommunerne har som mål at reducere CO2-udslippet med minimum 2 pct. om året.
I 2015 var udledningen 8.940.897 ton for hovedstadsregionen som geografi. Udledningen har varieret gennem årene fra 2012 til 2015, men sammenlignes 2012 med 2015 er der en stigning på 2% i den totale CO2 udledning.
 
Ses der på fordeling af CO2 udledningen på sektorniveau, står Transporten (40%), Erhverv (23%) og Husholdninger (24%) for langt den største udledning.

 

På tavlemødet den 12. juni 2018 blev administrationen bedt om et notat om samarbejdet med private aktører omkring overholdelse af udredningsretten. Dette vedlægges som bilag 6.

 

Forud for forretningsudvalgsmødet er der mulighed for at se Rigshospitalets nye MR accelerator, der bruges til kræftbehandling, ved en rundvisning af centerchefsygeplejerske Mette Rosendal Darmer.

 

MR-acceleratorer er en nyskabende teknologi inden for avanceret strålebehandling. MR-teknologien kan visualisere kræftområdet bedre, og kan gøre det samtidig med at der bestråles. De nuværende acceleratorer og partikelterapi er baseret på CT-teknologi, hvor billedtagning af kræftområdet kun sker før strålebehandlingen startes. Med MR-acceleratorer kan det kræftramte område, via MR-teknologien, følges live og strålerne kan dermed følge med tumorområdet, når der sker bevægelser. Med MR acceleratorer kan den daglige behandling tilpasses individuelt igennem hele patientens strålebehandlingsforløb. Herved bliver strålebehandlingen mere skånsom. MR-acceleratoren vil bidrage til, at færre patienter fremover sendes til partikelterapi i Århus, fordi denne behandling for nogen patienter er bedre eller ligeværdig. Behandling via MR-acceleratoren kan fremover betyde færre behandlingsdage, da der kan gives højere dosis pr behandlingsdag, grundet den mere præcise og skånsomme behandlingsteknik. Dette skal dog efterprøves i kliniske studier.

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2019-22, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1.

 

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til den 20. september 2018 kl. 12.

 

Der foreligger et forslag til præcisering af bevillingsreglerne vedr. gaver og donationer, jf. bilag 2. Derudover indarbejder administrationen mindre tekniske ændringer og præciseringer.

 

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2019 forudsatte på 135 kr. pr. indbygger. Forslaget har været sendt i høring hos kommunerne, og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 3.

 

Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har fremsendt høringssvar, der er vedlagt som bilag 4.

 

Den 23. august 2018 blev der afholdt møde mellem forretningsudvalget og det regionale MED-udvalg (RMU) om budgetforslaget.

 

Der er stillet i alt 75 budgetspørgsmål frem til den 30. august 2018. Alle spørgsmål er besvaret frem til den 5. september 2018. Spørgsmål og svar kan ses her:

 

3. økonomirapport 2018 viser et forventet mindreforbrug på 148 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Mindreforbruget er øget med netto 101 mio. kr. siden 2. økonomirapport.

 

Udviklingen kan primært tilskrives en forventet indtægtsstigning vedr. behandling af patienter fra andre regioner: I 2017 viste det endelige regnskab væsentlige mindreindtægter, og der var frem til og med 2. økonomirapport usikkerhed om, hvorvidt dette niveau ville fortsætte i 2018.

 

De aktuelle indtægtsprognoser tyder på, at 2017 var et ekstraordinært år, og at indtægterne er tilbage på et niveau svarende til de oprindelige forventninger for 2017.

 

Prognosen vedr. indtægter er således forbedret med i alt 249 mio. kr. i forhold til 2. økonomirapport. Samlet er fællesområdet forbedret til et mindreforbrug på 324 mio. kr.

 

Dele af råderummet er allerede politisk disponeret til indfrielse af leasinggæld mhp. lettelse af budgetpresset i 2019 samt samarbejdsaftale med Region Sjælland omkring afregning m.v. Endvidere indgår 47 mio. kr. vedr. ikke-udmøntede midler fra kapacitetspuljen for 2018 i det opgjorte mindreforbrug (jf beskrivelse under "Nye dispositioner").

 

Samlet set vurderer administrationen, at prognosen er væsentligt forbedret i forhold til 2. økonomirapport 2018. Der er således ikke længere behov for at fastholde reserver i form af resterende puljemidler vedr. renovering og kapacitet.

 

På den baggrund har budgetforligskredsen på møde den 31. august 2018 anbefalet en række dispositioner, som er beskrevet nedenfor.

 

Mindreforbruget på 148 mio. kr. reserveres indtil videre til imødegåelse af eventuelt stigende forbrug. Såfremt der fortsat er en økonomisk gunstig situation frem mod 4. økonomirapport og endeligt regnskab disponeres mindreforbruget mhp. lettelse af udgiftspresset i 2019 jf. de foreslåede bemyndigelser til koncerndirektionen (indstillingspunkt 3). Dele af lettelsen kan anvendes til afsættelse af midler til lægesekretærer frem mod sommeren 2019 i forbindelse med overgangen til LPR3 og SP2018 jf. budgetaftalen for 2019.

 

Af renoveringspuljen afsættes engangsmidler til:

 

Af kapacitetspuljen afsættes midler til:

 

Dispositionerne er beskrevet nærmere i bilag 3.

 

Resterende midler i kapacitetspuljen vedr. 2018 (46,5) mio. kr. anvendes ikke til kapacitetsudvidelser i indeværende år men reserveres foreløbigt og indgår i regionens samlede forventede mindreforbrug. Midlerne forventes senere at indgå i finansieringen af tiltag mhp. lettelse af udgiftspres i 2019.

 

Generelt forventer hospitalerne økonomisk balance eller mindreforbrug, som overføres til 2019.

 

På Bornholms Hospital er driften bl.a. presset af opsigelser i lægegruppen samt afdrag på merforbruget fra 2017. Der er risiko for, at hospitalet ikke kan overholde budgettet og aktuelt forventes en budgetoverskridelse på ca. 2,5 mio. kr. Fra 2019 tilføres hospitalet 7,0 mio. kr. vedr. styrkelse af lægedækningen jf. afsnittet om nye dispositioner.

 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventer mindreforbrug på ca. 119 mio. kr. Hospitalet oplyser, at mindreforbruget dels skyldes tidsforskydning af flerårige projekter (såsom overgang til nyt klinisk biokemisk laboratorium) og dels opsparing til flytteudgifter og effektiviseringskrav i forbindelse med kvalitetsfondsbyggeriet.

 

Rigshospitalet forventer mindreforbrug på ca. 151 mio. kr. Hospitalet oplyser, at mindreforbruget skyldes tidsforskydninger vedr. forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder, udviklingsprojekter m.v.

 

På aktivitetssiden meddeler hospitalerne overordnet balance dog med risiko for en begrænset mindreaktivitet på tre hospitaler. Prognosen vedr. aktivitet er behæftet med væsentlig usikkerhed bl.a. grundet efterregistrering og aktivitetsudsving.

 

For social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse.

 

De mekaniske kalkuler vedr. samlet regional aktivitet og optjening af statslig aktivitetspulje viser for nærværende kun en lille puljeoptjening, hvilket er i kontrast til hospitalernes prognoser. Dette var imidlertid også tilfældet på samme tidspunkt i 2017, hvor det endelige resultat viste næsten fuld optjening af den statslige aktivitetspulje. Området følges nøje, ligesom der er iværksat en række initiativer ift. færdigregistrering m.v. blandt andet som følge af overgangen til LPR3 i 1. kvartal 2019. Eventuelle afvigelser vedr. aktivitetspuljen håndteres finansielt via et kassetræk.

 

Det vurderes, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering fra kommunal medfinansiering.

 

Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 2,9 mia. kr. i kassebeholdning og 0,7 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2018 skønnes at ligge 0,4 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr indbygger).

 

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal,

skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2018.

 

Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2018 på sundhedsområdet og regional udvikling

vil kunne overholdes.

 

Der er videreførte midler på 12 mio. kr. øremærket til værdibaseret styring i 2018.

 

Udvalget for værdibaseret styring foreslår, at puljemidlerne henføres til en samlet pulje, som kan søges af hospitaler og koncerncentre i 2018 med mulighed for overførsel til 2019. Beslutningen om den konkrete udmøntning af midlerne foreslås delegeret til udvalget for værdibaseret styring, hvor regionsrådet tidligere har drøftet at bringe midlerne i spil i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019. Forslaget er nærmere beskrevet i bilag 4.

På mødet fremlægger centerdirektør for Center for ejendomme, Mogens Kornbo, status for etablering af Center for Ejendomme, herunder arbejdsopgaver, projektportefølje og samspil med regionens øvrige store anlægsprojekter.

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i marts 2014. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indeholdt i rapporteringen.

 

Byggeriet blev opstartet primo 2015 og er nu i sin afsluttende fase. Der er forventet aflevering fra entreprenørerne ultimo december 2018 og forventet ibrugtagning oktober 2019. Der udføres apterings- og installationsarbejder (indvendige arbejder), hvor der fortsat er udfordringer med tilstrækkelig bemanding på opgaverne, som i yderste konsekvens kan påvirke byggeriets forventede afleveringstermin og dermed ibrugtagningen yderligere. Der er opstartet test og indregulering af installationerne i bygningen.

 

Der er på projektet fortsat en igangværende konflikt med en entreprenør, som har anlagt en voldgiftssag. Administrationen har fulgt udviklingen tæt, siden konflikten begyndte tilbage i august 2015. Projektets politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om situationen og om projektorganisationens håndtering af sagen. Den politiske følgegruppe blev senest orienteret om status for voldgiftssagen på et møde den 11. juni 2018, hvor Kammeradvokaten deltog. Følgegruppen vil også fortsat blive løbende orienteret.

 

Kammeradvokaten har på vegne af projektorganisationen afleveret processkrift til voldgiftsnævnet den 17. april 2018. Den 2. maj 2018 blev der afholdt telefonmøde med deltagelse af dommere fra voldgiftsretten, en repræsentant fra voldgiftsnævnet og advokater for henholdsvis NCC og Rigshospitalet. Det blev på telefonmødet aftalt, at NCC afgiver processkrift senest 1. september 2018. NCC har i mellemtiden fået udsættelse af frist for aflevering af processkrift med 8 uger til den 25. oktober 2018.

 

Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen.

 

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 påbegyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital.

 

Den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, har konsekvenser for økonomien. Administrationen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at de samlede reserver ikke vil kunne modsvare det beløb, der afspejler det mest sandsynlige udfald af de uafklarede forhold i byggesagen. Dette vil medføre, at regionen for egne midler skal supplere det reserverede beløb til projektet, og midlerne skal afsættes i investeringsbudgettet for 2019.

 

Der er dog fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det skyldes, at der er et stort spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug, frem til og med 2. kvartal 2018, giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Revisionen erklærer, at de ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelser af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det fremgår desuden, at kvartalsrapporten for perioden i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbetingelserne.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 31. marts 2018 på mødet den 19. juni 2018.

 

Administrationens vurdering af, at det er overvejende sandsynligt, at der er behov for afsættelse af regionale midler til færdiggørelse af projektet, understøttes af den uafhængige risikovurdering.

 

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ), at der i 2. kvartal 2018 er sket udmøntning af bevilling af den resterende totalramme. Der er således ikke længere reserveposter i projektet, som ikke er udmøntet og disponeret til konkrete delprojekter.

 

DTØ vurderer derfor, at der vil være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen for kvalitetsfondsprojektet udover den allerede aftalte mellemfinansiering via IMT-budgettet (IT, medicoteknik og telefoni), som regionen i forbindelse med aflæggelse af endeligt byggeregnskab for kvalitetsfondsprojektet vil være nødsaget til at finansiere med regionale midler.

 

DTØ bemærker, at der fortsat er et stort spænd mellem best og worst case i kapitalisering af risikoen for overskridelse af totalrammen, hvorfor risikovurderingen, og det heraf afledte regionale budgetpres, fortsat er behæftet med en væsentlig usikkerhed.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Rapporteringen indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodningen den 22. marts 2018. Endvidere er væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse indeholdt i rapporteringen.

 

Herudover har Nyt Hospital Hvidovre de seneste måneder arbejdet med en implementering af et nyt økonomistyringssystem. Sagen indeholder derfor også en kort orientering om status på dette arbejde.

 

På Nybyggeriet arbejdes der på udførelsen af råhuset. Ved udgangen af 2. kvartal 2018 var ca. 60% af de planlagte kontraktarbejder gennemført, og arbejdet følger således kontrakt og tidsplan. Projektorganisationen arbejder kontinuerligt med at optimere projektet, herunder iværksætte eventuelle nødvendige tiltag, der kan sikre byggetakten og fremdriften inden 16. oktober 2018, hvor facadeentreprenøren påbegynder montagen til at skabe et lukket råhus. Den gældende tidsplan fra maj 2017 forsøges overholdt, således at aflevering af råhuset vil ske i 2020, med forventet ibrugtagning af Nybyggeriet primo 2021.

 

Ombygningerne af ambulatorierne og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. I maj 2018 er der sket en indflytning på infektionsmedicinsk klinik. På sengestuerne bliver der pt. bygget om i Sengebygning 3 nord, og der pågår en planlægning af indflytningen, som forventes gennemført i sommeren 2018. Det igangværende "wayfindingsprojekt" er udvidet, så det nu også omfatter et selvstændigt delprojekt vedr. nybyggeriet. Det omfatter også delprojekter med at fordanske navnene på hospitalsfunktionerne samt etablering af vejnavne i tilknytning til hospitalets nuværende nummerede indgange, så de bliver lettere at finde for patienter og pårørende.

 

Administrationen vurderer, at byggeriet sker som planlagt i forhold til tid og kvalitet, og at det samlede projekt (nybyggeri, rokadeplan og sengestuer) fortsat kan forventes at blive ibrugtaget primo 2022. Administrationen vurderer, at der er sket en forbedring af risikoarbejdet det seneste år, men vurderer også, at der fortsat er behov for en styrkelse af projektets risikostyring.

 

Sammen med Amager-Hvidovre Hospital er der igangsat en evaluering af de medicotekniske anskaffelser med den målsætning, at der kan tilvejebringes yderligere budget til at styrke reserverne til byggeriet.

 

På styregruppemødet i maj 2018 blev det besluttet at flytte projektøkonomien fra hospitalet til Center for Ejendomme og samtidig implementere et nyt projektøkonomistyringssystem. Økonomikonverteringen forløber planmæssigt og forventes at være tilendebragt i løbet af september 2018.

 

Med baggrund i det nye paradigme for styring af de store hospitalsbyggerier i regionen fra juni 2018, er der udarbejdet en ny styringsmanual for projektet. Den nye styringsmanual er fremsendt til orientering til den politiske følgegruppe.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug i 2. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget, og at opgørelsen i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen fremhæver også en række forhold i rapporteringen. Revisionen henleder bl.a. opmærksomheden på afsnit 5.1.4 i Kvartalsrapporten. Her fremgår det fra DTØ’s risikovurdering, at sluttidspunkt for aktivering af emner under nybyggeriet primært ligger i 1. kvartal 2019, hvor der fortsat ikke kan gives en endelig prognose på reservetrækket i nybyggeriet. Dette kan i yderste konsekvens reducere mulige change request (til- og fravalg) til reduktion af budgettet til it/medico. Dette udgør efter DTØ´s opfattelse en manglende handlefrihed i projektets slutfase, som bør indgå i vurderingen af, hvilke korrigerende forslag der skal iværksættes for at bringe balance i projektets samlede økonomi.

 

Revisionen henleder ligeledes opmærksomheden på afsnit 4.1 om tidsplan, hvor det fremgår, at der er en samlet forsinkelse af det samlede projekt på ca. 2 år og 3 måneder i forhold til ansøgningen til ekspertpanelet.

 

Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter.

 

Administrationens vurdering af, at der er behov for en styrkelse af projektets risikostyring, understøttes af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). DTØ vurderer, at der er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet, men at det samlede risikobillede vurderes for lavt, specielt henset til den valgte udbudsstrategi med en lang række fagentrepriser. Fagentrepriser giver mange snitflader og dermed flere risici.

 

DTØ anbefaler endvidere en mere struktureret gennemgang og vurdering af risiciene i de afholdte risikoworkshops, og at risikobeskrivelserne bliver gjort mere konkrete og forståelige i forhold til beskrivelse af årsager, konsekvenser samt de handlinger, som iværksættes til håndtering af de enkelte risici. Endvidere vurderer DTØ, at projektets handlefrihed i slutfasen vil blive begrænset af, at de fleste af change request-posterne udløber i 2019. DTØ anbefaler desuden, at de bemærkninger og anbefalinger, som tidligere er givet fra DTØ vedr. anvendelsen af projektstyringsværktøjet, medtages i den forestående evaluering.

 

Administrationen er enig i DTØ's opmærksomhedspunkter og bemærker, at der i projektorganisationen arbejdes med de nævnte forbedringer og tiltag mht. økonomi- og risikostyringen.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt, at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 31. juni 2018, samt en status på tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Projektet modtog den endelige godkendelse af udbetalingsanmodning i mart 2018. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er indholdt i rapporteringen.

 

Projektorganisationen har igangsat udbud af byggeriet den 7. september 2018. Forud er der foregået en omfattende markedsdialog for at få afdækket markedstendenserne. På baggrund af markedsdialogen og projektets risikoprofil er der valgt en udbudsmodel, hvor hovedentreprenøren inddrages tidligt og med udgangspunkt i forhandling. Hovedentreprenøren skal binde sig til faste priser gennem de to faser i udbuddet. På flere af de øvrige byggerier har der været udfordringer med ekstrakrav på jordarbejdet. Denne udfordring er håndteret i den tofasede model, idet der i fase et skabes et overblik over udgifterne til jordarbejdet. Udbudsmodellen medfører generelt, at en del af projektets risici overtages af en kommende hovedentreprenør, og projektorganisationen forventer dermed at risikoeksponeringen i udbudsfaserne mindskes. Udbuddet sker ved, at der først gennemføres en prækvalifikationsfase, hvorefter et antal udvalgte entreprenører kan indsende et indledende tilbud, der forhandles på baggrund af.

 

Den endelige hovedentreprenør vælges på baggrund af kriterier som samarbejde, pris, organisation, metode og optimeringsforslag til projektet. Udbudsprocessen kan tage op til 8 måneder, og projektorganisationen forventer derfor, at der kan indgås kontrakt i slutningen af maj 2019. Byggeriet forventes igangsat kort tid efter kontraktunderskrivning.

 

Tidsplanen for byggeriet indgår i kontraktforhandlingerne og hovedtidsplanen vil blive opdateret, når udbuddet er afsluttet. I følge den nuværende tidsplan afleveres byggeriet fra entreprenøren i 2021 og ibrugtages i 2022.

 

Der er en budgetforskel på cirka 30 mio. kr. mellem projektets totalrådgiver og bygherrerådgiver i forhold til budgetvurderingen af byggeriet. Projektorganisationen har derfor sammen med totalrådgiver og bygherrerådgiver fundet frem til mulige ændringer, der kan iværksættes såfremt der i forbindelse med kontraktindgåelsen bliver behov for dette. Administrationen bemærker, at det ikke er usædvanligt, at der er en lille forskel i vurderinger af budgettet mellem totalrådgiver og bygherrerådgiver på dette tidspunkt i byggeriet.

 

Der er kommet et økonomisk krav fra totalrådgiver om den ekstra tid, der er brugt i forbindelse med de udfordringer, der var på byggegrunden i sommeren 2017, hvor grundvandet var højere end først antaget. Konsekvensen af det højere grundvand var, at der blev stillet højere krav til vandudledning på byggefeltet, og at hospitalsbygningen skulle løftes yderligere. Der afventes syn og skøn på kravet.

 

Projektorganisationen forventer at modtage den endelige byggetilladelse fra Hillerød Kommune senest i september 2018. Projektorganisationen arbejder pt. med planlægning af infrastruktur og vandhåndtering og er i løbende i dialog med Byudviklingsselskabet Hillerød Syd/Favrholm, der ejer en stor del af området mellem det kommende hospital og den kommende station. Der er desuden løbende dialog mellem projektorganisationen, administrationen, Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning.

 

Nyt Hospital Nordsjælland er et stort og komplekst byggeri. Projektorganisationen har fokus på en løbende identificering og minimering af risici, gennem bl.a. valg af udbudsmodel, udvikling af projektstyringen og den organisering det kræves at gennemføre projektet. Der er på nuværende tidspunkt et fornuftigt niveau af reserver og change requests (til- og fravalgsmuligheder). Administrationen vurderer dog, at der fremadrettet er behov for yderligere risikomitigering (minimering af risici) i projektet, samt udbygning af change request-listen. Det er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests fortsat vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.

 

Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 12. december 2017.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 2. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug og deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens oplysninger om projektets økonomiske fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det fremgår desuden, at kvartalsrapporteringen for perioden i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Det er desuden revisionens opfattelse, at der er designet og implementeret et hensigtsmæssigt styringsgrundlag, der understøtter en tilstrækkelig løbende forvaltning af projektet.

 

Overordnet vurderer DTØ, at projektorganisationens risikorapportering giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet, og at fremdriften i projektet forløber planmæssigt.

 

DTØ vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og projektets styringsgrundlag. Projektets risikolog indeholder en kvalificeret vurdering af de økonomiske konsekvenser ved iværksættelse af konkrete tiltag og handleplaner til imødegåelse af de identificerede risici. Desuden er de økonomiske konsekvenser belyst for de anførte hovedrisici, som efter bygherres vurdering omfatter de mest aktuelle og væsentligste risikopunkter i forhold til økonomi, tid og kvalitet.

 

DTØ bifalder, at projektet kobler udbudsstrategien til projektets risikoeksponering, og hermed søger at sikre en tidlig risikoafdækning. Projektet har stadig ved udgangen af 2. kvartal 2018 en væsentlig risikoeksponering, der kræver en tydelig risikostrategi.

Der er behov for at arbejde yderligere med risikohandleplanerne for at sikre, at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici. Administrationen er enig i DTØ's vurdering.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at dele af materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodningen i december 2017. Væsentlige efterfølgende begivenheder fra statussagen og frem til mødesagens forelæggelse er indeholdt i rapporteringen.

 

Byggepladsen blev startet op i marts 2018, og første spadestik blev taget den 13. april 2018. Den skrånende grund har givet nogle forventelige udfordringer, som har resulteret i merarbejder. Dette har nødvendiggjort et træk på reserverne, men ikke ud over, hvad der på forhånd var afsat i reservepuljen til forventelige merarbejder.

 

Råhusentreprenøren er startet på pladsen, hvor der siden opstart har været arbejdet med jord, fundering, ledninger i terræn og terrændæk. Arbejdet med råhuset er efterfølgende påbegyndt, og de første elementer blev monteret i starten af juli.

Administrationen vurderer, at byggeriet i al væsentlighed forløber som planlagt, og at projektet fortsat forventes at blive ibrugtaget i juni 2021. Administrationen vurderer endvidere, at der er de fornødne reserver og muligheder for projektreduktioner til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Det fremgår af erklæringen, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldigt økonomisk hensyn.

 

Det fremgår af den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om Ny Retspsykiatri Sct. Hans, at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og det projektspecifikke styringsgrundlag. Det er DTØ's vurdering, at projektorganisationen fremstår velstruktureret og velfungerende, og at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.

 

DTØ vurderer desuden at der, med likvide reserver, samlet pulje til uforudsete udgifter og mulighed for projektreduktioner via change request-listen (til- og fravalgsmuligheder) ind til medio 2019, er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Samtidig anbefaler DTØ, at der tilbageholdes reserver til evt. brug i forbindelse med ibrugtagning, idet der erfaringsmæssigt kan være uhensigtsmæssige forhold og arbejdsgange, der skal tilpasses inden endelig ibrugtagning.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen, af hensyn til regionens økonomiske interesse, har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1.april til 30. juni 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i februar 2015. Væsentlige efterfølgende begivenheder efter statusdagen og frem til mødesagens forelæggelse er indeholdt i rapporteringen.

 

I 2. kvartal 2018 har projektet arbejdet videre efter den nye reviderede udførselstidsplan for Akuthuset og Kvinde/barn centeret (Delprojekt A).

 

I perioden er der konstateret mangler i de arbejder, der skal sikre korrekt akustik i bygningen. Akustik har en væsentlig indflydelse på patientoplevelsen samt arbejdsmiljøet, hvorfor der har været fokus på afdækning af omfanget af den mangelfulde udførsel samt afhjælpning heraf. Der er i forbindelse med afhjælpning af manglen sket skade på flere varmeslanger indstøbt i betondæk.

 

I perioden er desuden konstateret mangler i de sanitetsbæringer, der er etableret i sengestuerne. Bæringerne har vist sig ikke at overholde de belastningskrav, der var beskrevet i udbudsmaterialet. De faktisk etablerede bæringer har endvidere vist sig ikke at være tilstrækkelige til at sikre, at monterede toiletter og vaske på sengestuer kan holde til patienter sætter sig tungt eller læner sig ind over vasken med hele sin kropsvægt. Der er således igangsat udskiftning af bæringer i alle rum, hvor der var sket montering. Manglen er udbedret med særskilt entreprenørsjak for at sikre at den reviderede udførselstidsplan påvirkes mindst muligt af hændelsen.

 

Alle parter arbejder fokuseret på at sikre, at arbejder udføres efter den reviderede udførselstidsplan, men det vurderes dog at tidsplanen er under pres.

 

Kvaliteten af de udførte arbejder er herudover overordnet tilfredsstillende, men der bruges fortsat betydelige ressourcer i byggeledelsen og fagtilsyn for at sikre kvalitet.

 

Tvist med råhusentreprenøren er i 2. kvartal afsluttet med forlig svarende til det beløb der løbende har været afsat i plan for reservedisponering, tvisten er således udgået af det aktuelle risikobillede og plan for disponering af restreserve.

 

Der arbejdes fortsat med udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med en skyggevoldgiftssag med installationsentreprenøren. En skyggevoldgift er en udveksling af formelle klageskrifter og svarskrifter udarbejdet med inddragelse af juridisk bistand, for indledningsvist at søge at afklare tvister uden voldgiftsnævnets indblanding. Der er anlagt faktisk voldgiftssag af gulventreprenører mod regionen.

 

Det er administrationens vurdering, at konfliktniveauet i byggesagen svarer til det forventelige, når man tager byggesagens stade og kompleksitet i betragtning.

 

Ombygningerne i servicebygningen (delprojekt B) er i den afsluttende fase. Den ændrede strategi for ombygning har betydet, at færdiggørelsen af dette delprojekt ikke længere er afhængig af færdiggørelsen af sterilcentralen. Det samlede delprojekt B forventes således afsluttet inden udgangen af 2018. I den afsluttende fase har delprojektet modtaget en række ekstrakrav i forbindelse med ombygning af køleanlæg og højspænding, disse er i 2. kvartal afregnet ved disponering af reserver, og indgår således ikke længere i det aktuelle risikobillede og plan for disponering af restreserven.

 

På baggrund af det samlede forværrede risikobillede i delprojekt A, arbejder projektorganisationen målrettet med en projekt- og budgetevaluring, der kan styrke reserverne. Der er i det aktuelle reservebillede ikke indregnet eventuelle krav mod entreprenører eller mulig forsikringsdækning af indtrufne hændelser.

 

Det er administrationens samlede vurdering, at risikobilledet for projektet er forværret i 2. kvartal 2018. Forværringen er forårsaget af de konstaterede udførselsfejl. Udbedring af disse kan have en konsekvens på den samlede udførselstidsplan.

 

Administrationen vurderer, at projektet arbejder fokuseret med evaluering af projektet og minimere forbruget af ikke-disponerede budgetposter, således at projektets reserver kan styrkes til imødegåelse af det forværrede risikobillede. Administrationen vurderer, at projektet ved beslutning om at styrke reserverne, kan færdiggøres inden for den samlede ramme. Administrationen vil føre skærpet tilsyn med udviklingen i forbruget af reserver samt projektets risikobillede. Der er således skærpet fokus på løbede evaluering af risikobilledet, det realiserede reservetræk samt identificering af yderlige ændringer, der kan iværksættes såfremt risikobilledet forværres.

 

Det er administrationens vurdering, at projektet har fokus på handlinger, der kan begrænse risikoen for yderlige forsinkelser. Der er ikke siden sidste kvartalsrapport foretaget ændringer i funktioner, og dermed kvaliteten af projektet.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring.

 

Overordnet vurderer DTØ, at projektorganisationens risikorapportering giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet, og at fremdriften i projektet forløber planmæssigt dog med risiko for forsinkelse.

 

DTØ vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet og effektivt med risikostyringen i overensstemmelse med regionens risikostyringsmanual og projektets styringsgrundlag. Projektets risikolog indeholder en kvalificeret vurdering af de økonomiske konsekvenser ved iværksættelse af konkrete tiltag og handleplaner til imødegåelse af de identificerede risici. Desuden er de økonomiske konsekvenser belyst for de anførte hovedrisici, som efter bygherres vurdering omfatter de mest aktuelle og væsentligste risikopunkter i forhold til økonomi, tid og kvalitet.

 

Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 2. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponerings-grundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremrift, resterende budget samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Endvidere fremhæves henvisning til DTØs risikovurdering angivet nedenfor.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der udvises skyldig økonomisk hensyn.

 

Det skal i øvrigt oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 31. marts 2018 på mødet den 19. juni 2018.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2018 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Projektet har modtaget endelig godkendelse af udbetalingsanmodning i december 2017. Væsentlige efterfølgende begivenheder efter statusdagen og frem til mødesagens forelæggelse er indeholdt i rapporteringen.

 

Ultimo maj har projektorganisationen over for Hospitalsbyggestyregruppen og den politisk følgegruppe forelagt et samlet katalog med tekniske ændringsforslag for Akuthusprojektet, der bringer balance mellem projektforslagets kalkulationer og budget. Ændringsforslagene har ingen indflydelse på bygningens funktionalitet, ligesom projektets change request (til- og fravalgsliste) fortsat er intakt, hvilket følgegruppen tog til efterretning.

 

De større ændringer omfatter blandt andet ændring i betonkonstruktionen med flere søjler langs ydervægge og gangarealer. Søjlerne har betydning for bygningshøjden samt den nødvendige bæreevne af betondæk i etageadskillelserne. Dertil er der truffet beslutning om ændring af facadeprincippet, hvilket ligeledes vil have en reducerende effekt på bygningshøjden. Der er foretaget en reduktion af omfanget af glasfacader og indendørs glasvægge, mens vinterhaver er udgået, med efterfølgende mulighed for etablering. Det grønne udtryk i gårdhaver og på taget er reduceret fra at omfatte træbevoksning til lavtvoksende grøn beplantning, hvilket reducerer kravet til bæreevnen i betonkonstruktioner nedenunder. Endvidere indgår ændring af koncept for etablering af baderum fra præfabrikation til udførsel på pladsen.

 

Der har i andet kvartal forsat været dialog med Københavns Kommune om det indsendte myndighedsprojekt for Akuthuset samt ansøgte dispensationer i den forbindelse. Der har i dialogen blandt andet været fokus på såvel fredede som øvrige træer på den samlede matrikel. I tilfælde af at ansøgte dispensationer ikke meddeles fra Københavns Kommune, vil nødvendige ændringer skulle indarbejdes i projektmodellen, men der vurderes fortsat at kunne etableres et fuldt funktionelt hospital.

 

Projektet har i juli modtaget meddelelse om, at myndighedsgodkendelsen ikke forventes behandlet i Københavns Kommune før medio november 2018.
 

Der er risiko for, at den forsinkede myndighedsgodkendelse forsinker den planlagte udsendelse af udbud for det samlede Akuthusprojekt.

 

Der er på møde med den politiske følgegruppe den 30. maj 2018 redegjort for forslag til samlet ændret udbudsstrategi. Ændringen betyder, at Nordblokken og Sydblokken udbydes i én totalentreprise, formentlig i ”konkurrencepræget dialog”. Projektorganisationen har i samarbejde med totalrådgiver vurderet, at strategien kan begrænse risici relaterende til særligt grænsefladen mellem Nord- og Sydblokken, idet snitflader mellem to udførende parter i udførslen af de to blokke, tidsmæssigt såvel som konstruktionsmæssigt er forbundet med ikke uvæsentlige risici.

 

Der er i den ændrede udbudsstrategi fortsat fokus på realiseringen af den forelagte byggetakt. Det sikres således, at Nordblokken færdiggøres til brug for genhusning af funktioner i bygning 7, mens røntgensatellitten fortsat etableres, således at der sikres billeddiagnostik i tilknytning til den eksisterende akutmodtagelse.

 

Konsekvensen af den nye udbudsform er, at totalrådgivers arbejder i det samlede projekt har ændret sig fra at omfatte hoved- og detailprojektering til i stedet at omfatte udarbejdelse af udbudsmaterialet til én samlet totalentreprise. Det oprettede projektforslag tænkes at indgå som referencemateriale i udbudsmaterialet. Projektet har oprettet et midlertidigt projektkontor hvor totalrådgiver, Bygherrerådgiver og bygherre sammen kan arbejde med udbudsmaterialet.

 

Regionens Sundhedsudvalg har på møde d. 28. august 2018 besluttet at indstille over for forretningsudvalget og regionsrådet, at der etableres fødested med tilknyttede funktioner på Bispebjerg Hospital. Der indgår på nærværende dagsorden særskilt mødesag om dette. Såfremt forslaget godkendes vil konsekvenser af beslutningen indgå i det videre arbejde med udbudsmaterialet for Akuthuset, og konsevenser vil blive beskrevet i en kommende kvartalsrapportering.

 

Planlagt midlertidig røntgensatellit er udbudt. Projektet er udvidet til også at omfatte ombygning af eksisterende akutmodtagelse til brug for tilrettelæggelse og træning af patientforløb forud for indflytning i Akuthuset. Projektet omtaler Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit (MARS). Der forelægges på nærværende møde særskilt mødesag med anmodning om kvalitetsfonds finansieret bevilling til indkøb af medicoteknisk appartur til projektet. Apperaturet flyttes efterfølgende til Akuthuset.
 

Der er i perioden indgået forlig med C.F. Møller og Cowi. Økonomi- og Indenrigsministeriet har godkendt, at erstatningen finansieres uden for den samlede projektramme. Finansiering tænkes tilvejebragt enten ved kassetræk i regionen, alternativt ved disponering af opsparede/ubrugte driftsmidler i hospitalets budget.

 

Laboratorie- og logistikbygningen er afleveret primo juli, dvs. med ca. 4 ugers forsinkelse i forhold til oprindelig planlagt aflevering. Der er påbegyndt etapevis ibrugtagning fra august 2018 som planlagt, og ibrugtagningen vil forløbe frem til udgangen af 2019. Ibrugtagning sker etapevis idet den kliniske drift for Klinisk Biokemi Afdeling mv. skal opretholdes under hele processen. Funktionerne fraflyttes fra den fredede pavillon, bygning 6.

 

I tilknytning til fraflytning af bygning 6 har Hospitalsdirektionen fastlagt den fremadrettede anvendelse af bygning 6. Renovering til de fremtidige funktioner ønskes igangsat i efteråret 2018. Der forelægges på nærværende møde særskilt mødesag med ansøgning om bevilling hertil.

 

Det er administrationens vurdering, at de identificerede tekniske ændringer og efterfølgende analyser udført i 2. kvartal, reducerer risikoen for de økonomiske konsekvenser af totalrådgivers kalkulationer.

 

Administrationen er enige i, at den ændrede udbudsstrategi imødekommer risici relaterende til flere entreprenører samt grænseflader mellem Nordblokken og Sydblokken. Administrationen vurderer, at projektet på baggrund beslutningerne fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftalte tid og den aftalte kvalitet.

 

Administrationens vurdering af projektet understøttes af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering foretaget af Det Tredje Øje (DTØ).

 

Revisionens konklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug frem til og med 2. kvartal 2018 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget.

 

Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der udvises skyldig økonomisk hensyn.

 

Det tredje øje (DTØ) vurderer, at de likvide reserver samlet set er sikret robusthed til, at håndtere de aktuelle økonomiske risici for projektet ved udgangen af 2. kvartal henset til det projektes risikovurdering og risikolog.

 

DTØ bemærker at det økonomiske risikobillede vedrørende totalrådgivers budget er væsentligt reduceret, men der er fortsat stor bevågenhed om kvaliteten af totalrådgivers projektmateriale og kalkulationer.

 

DTØ er overordnet enig i projektets vurdering af, at risikobilledet mindskes som følge af de igangværende budgetkalkulationer og drøftelser mellem parterne, og Akuthuset med de angivne risici, kan gennemføres som en totalentreprise inden for targetpris og - tid med et tilfredsstillende resultat.

 

DTØ vil fortsat have fokus på at rapporteringens risikobillede er retvisende og tilstrækkelige i forhold til de fremadrettede afklaringer omkring udbud i totalentreprise. Administrationen er enig i de nævnte opmærksomhedspunkter.

 

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet:

 

Nærværende rapportering indeholder følgende materiale:

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver, hvorfor administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse har valgt at materialet vedlægges som fortrolige bilag.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter, herunder på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

 

I forbindelse med godkendelse af projektforslaget for Akuthuset godkendte regionsrådet i oktober 2017 bevilling til udførsel af "Nordblokken" samt tilhørende midlertidig røntgensatellit i tilknytning til den eksisterende akutmodtagelse.

 

I det videre arbejde med udarbejdelse af udbudsmateriale for den midlertidige røntgensatellit, blev der truffet beslutning om at udvide projektet til også at omfatte ombygning af eksisterende akutmodtagelse.

 

Ombygningerne skal forbedre den nuværende akutmodtagelse, der er præget af forholdsvis dårlige fysiske rammer og logistik. Dermed forbedres oplevelsen for patienter og pårørende og personalet får bedre arbejdsforhold. Samtidig giver ombygningerne mulighed for at, at personalet kan forberede og udvikle nye arbejdsgange og patientforløb med henblik på at være forberedt til indflytningen i nybyggeriet. Endeligt bliver der etableret mere sikre adgangsforhold til akutmodtagelsen under udførelsen af Akuthuset. Det udvidede projekt kaldes "Midlertidig Akutmodtagelse og Røntgen Satellit", i daglig tale MARS.

 

Bygningens stueplan rummer således nu et nyt ankomstområde til akutmodtagelsen med tilhørende reception og ventearealer. I forbindelse med akutmodtagelsen etableres et nyt Fast Track-område til patienter med mindre skader. Løsningen sikrer endvidere, at indgangen for selvhenvendere flyttes væk fra forsiden ved byggepladsområdet. Således vil alene patienter i ambulance fremadrettet ankomme på forsiden af bygningen, nær ved byggepladsområdet. Løsningen forventes at give en bedre brugeroplevelse og større sikkerhed.

 

Det udvidede projekt har betydet, at de forventede omkostninger til projektet er øget med 2,75 mio.kr. i forhold til den godkendte bevilling. Hospitalet har tilvejebragt finansiering til budgetudvidelsen fra den lokale investeringsramme.

Forud for endelig idriftsætning af MARS skal der, i projektets afsluttende fase, indkøbes en række bygherreleverancer til funktionerne i bygningen.

 

Leverancerne omfatter medicoteknisk inventar og medicoudstyr, primært til indretning af røntgensatellittens produktionsområde, samt evt. medicoteknisk inventar til den Fælles Akutmodtagelse (FAM). Behovet er opgjort i tæt samarbejde mellem Nyt Hospital Bispebjerg, klinikken og Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT), og udbuddene samordnes med lignende indkøb til Nyt Hospital Herlev i et fælles udbud, der håndteres af Koncernindkøb – Center for Økonomi.

 

Indkøbene udbydes inkl. installation og oplæring af personalet i brugen af det nye udstyr. Endvidere indgår option på flytning af udstyret til den endelige placering i den nye Fælles Akutmodtagelse i Akuthuset, når denne skal ibrugtages. Udgifter forbundet med flytning af udstyret til den endelig placering indgår ikke i denne bevilling.

 

Det estimeres, at ovenstående udstyr beløber sig til ca. 35,5 mio. kr. inkl. udgifter forbundet med installation og personaleoplæring, nødvendig rådgivning fra CIMT, der sikrer samspil med regionens IT og medicotekniske standarder, samt budget til uforudsete udgifter. Udgifterne indgår i den samlede plan for medicoanskaffelser i kvalitetsfondsprojektet. Bevillingen finansieres således inden for det samlede projektbudget til Nyt Hospital Bispebjerg, idet de planlagte anskaffelser på sigt planlægges flyttet til det nye Akuthus.

 

Kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg Hospital rummer fire delprojekter; et parkeringshus, en Laboratorie- og Logistikbygning, Akuthuset samt indvendig renovering af de eksisterende bygninger, hvor der sker funktionsændringer.

 

Laboratorie- og Logistikbygningen, der indeholder laboratorier, logistik- og lagerfaciliteter samt fælles forskningsfaciliteter, er netop overdraget, og indflytningsarbejdet af blandt andet Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) pågår.

 

KBA på Bispebjerg Hospital er i dag placeret i Bygning 6. (se kort bilag 1) KBA fraflytter deres forskning og kontorer (1. og 2. sal) i efteråret 2018, mens produktionen i bygningens stueetage fraflyttes ultimo 2019, når produktionsanlægget i Laboratorie- og Logistikbygningen er monteret og valideret, og medarbejderne har modtaget uddannelse i anvendelse heraf.

 

Den fremadrettede anvendelse af bygningerne er klarlagt i forbindelse med en samlet rokadeplan for Bispebjerg Hospitals somatiske funktioner. Det er besluttet at samle de ortopædkirurgiske funktioner i bygning 6, med ambulatorier på 1. sal samt afdelingens kontorer på 2. sal. Disse funktioner ligger i dag spredt på Bispebjerg Hospital. Den resterende del af bygning 6 vil mest sandsynligt blive anvendt til permanent placering af gastromedicinske ambulatorier samt den samlede gastroenterologiske forskningsenhed.

 

Udflytning af KBA fra bygning 6 er tidsmæssigt afgørende for øvrige rokader, der skal optimere nuværende kliniske funktioner og klargøre organisationen til den endelige indflytning i det nye Akuthus.

 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønsker derfor snarest muligt at igangsætte ombygning af bygning 6 ved finansiering af midler fra det afsatte renoveringsbudget inden for den samlede afsatte ramme til Nyt Hospital Bispebjerg. Da bygningen er fredet, vil ombygningerne foregå i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. På baggrund af dialog med bygherrerådgiver søges der bevilling på 13 mio. kr. til ombygningsarbejderne, inkl. budget til uforudsete omkostninger og rådgivning.

 

Etablering af Laboratorie- og logistikbygningen er i sin afsluttende fase. Delprojektet forventes afsluttet med en overskridelse på op til 5,8 mio.kr. (18PL). Overskridelsen finansieres inden for de samlede afsatte rammer til projekterne Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg.

 

De samlede entrepriseomkostninger forventes at udgøre i alt 281,2 mio. kr. (18PL). incl. forventet overskridelse på 5,8 mio.kr. i forhold til det styrende detailbudget. Hertil er i marts 2014 godkendt bevilling på i alt 231,2 mio.kr. (18PL).

 

Der ansøges om forhøjelse af eksisterende bevilling til entreprise omkostninger med 50,0 mio. kr. (18PL). Forhøjelsen finansieres med 13,0 mio. kr. fra rådighedsbeløbet afsat til Ny Psykiatri Bispebjerg (26 %) og 37,0 mio. kr. fra rådighedsbeløbet afsat til Nyt Hospital Bispebjerg (74 %).

 

Det endelige regnskab for Laboratorie- og Logistikbygningen forventes aflagt ultimo 2019 efter gennemførelse af 1-årsgennemgangen.

 

Der har i den løbende økonomiopfølgning for Laboratorie- og Logistikbygningen været fokus på overholdelse af den samlede aftalte budgetramme. Der har således ikke været fulgt op på entrepriseomkostninger i forhold til den godkendte bevilling hertil.

 

Efter paradigmet for de store hospitalsbyggerier er blevet opdateret, har administrationen gennemgået organiseringen af byggeriet af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Gennemgangen er sket for at forenkle organiseringen, så den følger det opdaterede styringsparadigme.

Den nuværende organisering af byggeriet er kompleks og giver mange snitflader. Den stiller store krav til koordinering mellem parterne, og det forøger det samlede risikobillede i byggeriet væsentligt.

 

Administrationens forslag til nye organisering medfører

Med den nye organisering bliver koncerndirektionen knyttet tættere til styringen af byggeprojektet. Centerdirektøren for SDCC, som også har ansvaret for den efterfølgende drift, overtager ansvaret for byggeriet fra direktøren på Herlev Gentofte Hospital. Dette sker for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem byggeriet og den efterfølgende drift. Der vil dog fortsat være behov for tæt dialog med Herlev Gentofte Hospital, som lægger jord til det nye Steno Diabetes Center Copenhagen

 

Den nye organisering ændrer ikke Novo Nordisk Fondens nuværende rolle i forhold til opførelsen af SDCC. De vil således fortsat være repræsenteret på styregruppeniveau. Novo Nordisk Fonden har meddelt, at de er indforstået med ændringerne i byggeorganisationen. Administrationens uddybende notat om den nye organisering er vedlagt som bilag 1.

 

Den oprindelige organisering af byggeorganisationen fremgår af aftalen mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden, og det er derfor juridisk nødvendigt at udarbejde en allonge (tillæg til aftale) til den oprindelige Bygningsaftale. Allonge til Bygningsaftalen er vedlagt som bilag 2.

 

Nedrivning af Arkaden, som lå i byggefeltet, er ved at være tilendebragt, og administrationen forventer, at opførelsen af SDCC begynder i løbet af efteråret. Efter udgravning og spunsning begynder den egentlige opførelse af byggeriet. Byggeriet er opdelt i seks storentrepriser. De er sendt i udbud med frist for licitation i henholdsvis oktober og november 2018.

 

Projektet holder sig inden for den afsatte økonomi, men den endelige økonomi afhænger af de modtagne tilbud fra entreprenørerne. Administrationen vil give den politiske følgegruppe et mere præcist økonomisk billede af byggeriet sidst på året, når tilbuddene er modtaget og mængderne er valideret.

 

Regionen overtog ansvaret for driften af Steno Diabetes Center den 1. januar 2017. Indtil det nye SDCC står klar på Herlev Hospital lejer regionen de lokaler i Gentofte, hvor SDCC i dag drives. Lejekontrakten blev godkendt af regionsrådet i maj 2016 som en del af det samlede aftalekompleks for etablering af SDCC. Lejemålet udløber pr. 1. oktober 2020, men med mulighed for forlængelse i perioder af 3 måneder.

 

Den forventede afleveringsdato på byggeriet er ultimo december 2020 med forventet ibrugtagning primo 2021. Der er derfor behov for forlængelse af lejemålet og SDCC agter derfor at udnytte muligheden for forlængelse til den 1. juli 2021 af hensyn til en hensigtsmæssig ibrugtagnings- og indflytningsproces. Merudgiften til husleje afholdes af SDCC.

 

Den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev, der også er følgegruppe for Steno Diabetes Center Copenhagen, er senest blevet orienteret om byggeriets status på mødet d. 16. august 2018. Følgegruppen blev igen orienteret via mail forud for fremlæggelse af denne mødesag.

 

Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 17/2017 blevet bedt om at

afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen

giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.

 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til

Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets

udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

På et ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 28. juni blev sagen ”Orientering om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen” behandlet. Sagen vedrørte Rigsrevisionens konklusioner, Statsrevisorernes kritikpunkter og administrationens bemærkninger hertil. Sagen er vedlagt som bilag 3.

 

Selve udkastet til udtalelsen til Sundheds- og Ældreministeren fremhæver også de initiativer, som Region Hovedstaden har besluttet at iværksætte på baggrund af forretningsudvalgets beslutninger på mødet den 28. juni 2018. Disse initiativer blev behandlet på regionsrådsmødet den 21. august 2018 i sagen ”7. Initiativer til forbedring af Sundhedsplatformen (Jf. forretningsudvalgets beslutning ved møde den 28. juni 2018)”. Sagen er vedlagt som bilag 4.

 

I anledning af en klage over en afgørelse om aktindsigt i oplysninger om Sundhedsplatformen fra Region Hovedstaden har Ankestyrelsen den 27. august 2018 bedt om senest den 1. oktober 2018 at måtte modtage følgende fra regionsrådet:

 

Pkt. 1. En redegørelse for, hvordan Region Hovedstaden og Region Sjælland har samarbejdet om den pågældende aktindsigtssag, herunder om et ”samlet svar” i sagen.

Pkt. 2. En stillingtagen til det forhold, at det ikke fremgår af Region Hovedstadens afgørelse af 9. marts 2018, hvilken medarbejder der har afsendt afgørelsen.

Pkt. 3. En stillingtagen til sagsbehandlingstiden i den konkrete sag.

 

Ankestyrelsen vil tage udgangspunkt i regionsrådets redegørelse i forbindelse med styrelsens overvejelser om, hvorvidt der måtte være anledning til at rejse tilsynssag imod Region Hovedstaden for manglende overholdelse af lovgivningen.

 

 

Det kan om sagens behandling oplyses, at Journalist Hans Drachmann, Politiken, den 30. januar 2018 beder både Region Hovedstaden og Region Sjælland om aktindsigt i oplysninger om betalinger til private virksomheder for ydelser i relation til Sundhedsplatformen. Hans Drachmann beder herudover begge regioner om aktindsigt i dokumenter og korrespondance mv. om "de overordnede indledende analyser af markedet for elektroniske patientjournalløsninger, som blev foretaget i foråret 2011."

 

Administrationerne i de to regioner er i kontakt med hinanden om behandling af aktindsigtssagen, og Region Sjælland sender den 23. februar 2018 som den første af de to regioner en afgørelse til Hans Drachmann. Af afgørelsen fremgår det, at Region Sjælland fsva. betalingerne til private virksomheder henviser til Region Hovedstaden, idet det i overensstemmelse med samarbejdsaftalen om Sundhedsplatformen imellem de to regioner er Region Hovedstaden, der afholder de pågældende udgifter på vegne af begge regioner, som efterfølgende hver især debiteres omkostningerne efter en aftalt fordelingsnøgle.

 

Region Hovedstaden sender den 9. marts 2018 sin afgørelse til Hans Drachmann. Med afgørelsen modtager Hans Drachmann dele af de ønskede oplysninger om betalinger til private virksomheder i forbindelse med Sundhedsplatformen, mens andre dele undtages under henvisning til offentlighedslovens regler om undtagelse af personlige oplysninger og oplysninger om drifts- eller forretningsforhold o. lign.

 

Det fremgår af Region Hovedstadens afgørelse, at der er tale om en ”fælles afgørelse" fra Region Hovedstaden og Region Sjælland i anledning af Hans Drachmanns anmodninger om aktindsigt sendt til begge regioner. Det fremgår dog også af afgørelsen, at en eventuel klage skal sendes til både Region Hovedstaden og Region Sjælland, der så vil anlægge en samlet vurdering af klagen.

 

Region Hovedstadens afgørelse afsendes ved en fejl uden en underskrift.

 

Hans Drachmann sender herefter den 15. marts 2018 en klage - over begge regionernes afgørelser - til Region Hovedstaden, som imidlertid først den 15. juni 2018 træffer afgørelse i sagen. Med afgørelsen gives Hans Drachmann fuld aktindsigt i de ønskede oplysninger, og Region Hovedstaden sender af denne grund ikke Hans Drachmanns klage af 15. marts 2018 til behandling i Ankestyrelsen.

 

Hans Drachmann er dog utilfreds med ikke at få behandlet et klagepunkt i sin klage af 15. marts 2018 om, at Region Hovedstaden med den "fælles afgørelse" af 9. marts 2018 træffer afgørelse for Region Sjælland, og han genfremsender derfor den 6. juli 2018 sin klage til Region Hovedstaden. Hans Drachmann tilføjer den nye klage et punkt vedrørende Region Hovedstadens tidsforbrug til behandling af hans aktindsigtssag.

 

Region Hovedstaden videresender herefter den 9. juli 2018 begge Hans Drachmanns klager til Ankestyrelsen.

 

 

Det foreslås, at Ankestyrelsen - sammen med vedhæftede udførlige redegørelse - meddeles følgende svar på sine høringsspørgsmål af 27. august 2018, jf. afsnit A ovenfor i sagsfremstillingen:

 

- Ad pkt. 1: Region Hovedstaden er enig med Ankestyrelsen i, at Region Hovedstaden i det foreliggende tilfælde ikke har kunnet træffe en fælles afgørelse for både Region Sjælland og Region Hovedstaden.

 

Region Hovedstaden har således med sit svar af 9. marts 2018 heller ikke haft til hensigt at træffe afgørelse på vegne af Region Sjælland, men har alene villet lade sit svar være en naturlig opfølgning på Region Sjællands henvisning i sin afgørelse af 23. februar 2018 til en besvarelse v/ Region Hovedstaden af de dele af anmodningen om aktindsigt, som Region Hovedstaden har mulighed for at svare på.

 

Det bemærkes i denne forbindelse, at det af § 3, stk. 2, i de to regioners Samarbejdsaftale om drift, vedligeholdelse og udvikling af Sundhedsplatformen fra 2017, som vedhæftes, fremgår, at hver af regionerne repræsenterer sig selv i forhold til andre myndigheder.

 

Regionsrådet beklager sagsbehandlingsfejlen, og Region Hovedstaden vil adressere aspektet i forbindelse med iværksættelse af en fornyet orientering af regionens administration om offentlighedslovens regler om aktindsigt.

 

- Ad pkt. 2 og 3: De gældende regler om underskrift af afgørelser og besvarelse eller orientering af anmodere om aktindsigt om forsinkelser af svar på deres anmodninger er overtrådt, hvilket regionsrådet beklager. Region Hovedstaden vil i denne anledning iværksætte fornøden orientering af regionens administration om relevante forvaltningsretlige krav.

 

Den fulde redegørelsestekst, som i givet fald fremsendes til Ankestyrelsen sammen med regionsrådets svar, jf. umiddelbart ovenfor, vedhæftes som bilag 2.

På møde i sundhedsvalget den 20. juni 2018 var en opsamling på dialogmødet om principper for en ny hospitalsplan, og af sagen fremgik, at der på indeværende møde skal tages stilling til vægtning af principper og 'hjørneflag'. Nedenfor fremgår administrationens forslag til hvilke principper, der skal ligge til grund for en ny hospitalsplan, samt hvilke hjørneflag, der skal besluttes.

 

Den nuværende hospitalstruktur består af Rigshospitalet som højt specialiseret hospital, fire store akuthospitaler, Bornholms Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri. Befolkningsfremskrivningen for regionen viser, at der vil komme flere borgere, og en større andel af befolkningen vil være ældre borgere. Det vurderes, at den nuværende hospitalsstruktur er fremtidssikret og et godt udgangspunkt for at kunne sikre den bedste behandling for alle regionens borgere. Regionen er inddelt i fire planområder, jf. bilag, der sikrer en fornuftig balance mellem et optimalt befolkningsunderlag til hospitalsfunktionerne og nærhed i behandlingen for patienterne med et akuthospital i hvert område.

En ny hospitalsplan skal udstikke en langsigtet ramme for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Det foreslås, at planen forløber frem til 2025, hvor alle de nye hospitalsbyggerier forventes at stå færdige. I de kommende år ibrugtages nye hospitalsbyggerier, der vil give nye rammer på hospitalerne og i psykiatrien, og Hospitalsplan 2025 skal imødekomme borgernes forventninger og krav til et moderne sundhedsvæsen og høj kvalitet i behandlingen. Samtidig skal hospitalsplanen sikre en hospitalsstruktur, som understøtter et effektivt hospitalsvæsen, hvor ressourcerne er knappe. Der vil i de kommende år være flere borgere i regionen - og flere ældre borgere - der skal behandles på hospitalerne og i psykiatrien, ligesom det forventes, at det bliver muligt at behandle for flere sygdomme end i dag.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af Hospitalsplan 2025 er der behov for en fornyet politisk stillingtagen til, hvilke principper der skal ligge til grund for den ny hospitalsplan. Regionsrådet godkendte den 17. april 2018, at drøftelserne på dialogmødet skulle tage udgangspunkt i nedenstående fire principper, og i indeværende sag skal principperne prioriteres.

 

Principperne skal danne grundlag for at vurdere ændringsforslag til Hospitalsplan 2025:

Udover de ovenstående principper er 'lighed i sundhed' også et grundlæggende princip, der vægtes højt og går på tværs af de øvrige principper. Alle borgere uanset baggrund og ressourcer skal tilbydes den behandling de har behov for, hvilket for særligt udsatte borgere kan betyde, at de skal tilbydes differentierede og særligt målrettede indsatser.

 

På dialogmødet blev de fire principper diskuteret ud fra tre konkrete cases, der vedrørte borgere med specialiserede behov, fx kræftpatienter, borgere med behov for akut behandling samt borgernes behov for nære sundhedstilbud.

 

Til dialogmødet var inviteret repræsentanter fra kommuner, patientforeninger, faglige organisationer samt klinikere og direktioner fra hospitalerne, og mødet var åbent for alle borgere. Der deltog 86 repræsentanter i alt (inkl. administrationen) fordelt således: 19 politikere fra regionsrådet, 17 fra hospitalerne, 11 borgere, 12 fra faglige organisationer, syv fra patientforeninger samt en kommunal repræsentant.

 

Som introduktion til casene vedrørende borgere med specialiserede behov og akutbehandling blev der vist en film, som præsenterede dilemmaerne ved den nuværende organisering. Efter drøftelser i mindre grupper fik deltagerne hver især mulighed for at udvælge, hvilket princip der skulle vægtes højest i en ny hospitalsplan samt skriftligt at begrunde udvælgelse af princippet. De afgivne stemmer efter borddiskussionerne af henholdsvis borgere med specialiserede behov og akut behandling fordelte sig således:

I vedlagte bilag ses resultatet af stemmeafgivningen og deltagernes argumenter for at vægte et af principperne.

 

De afgivne stemmer samt deltagernes argumenter viser, at interessenterne generelt vægtede kvalitet højest, efterfulgt af henholdsvis sammenhængende patientforløb i specialiseret behandling og nærhed i akut behandling.

 

De fire principper om kvalitet, effektivitet, nærhed og sammenhængende patientforløb er tæt koblet og indbyrdes forbundne, og det kan være vanskeligt at foretage en klar prioritering mellem principperne, som kan gælde generelt og dække hele det regionale sundhedsvæsen. De samme fire principper er udgangspunktet for den nugældende 'Hospitalsplan 2020', hvori det er besluttet, at 'behandlingen skal foregå på et højt fagligt niveau, den skal organiseres under hensyntagen til de økonomiske rammer og så tæt på patientens bopæl som fagligt muligt under hensyn til sammenhængen i patientforløb'.

 

Målet med en ny hospitalsplan er beskrevet i konstitueringsaftalen for regionen for 2018-2021. Heraf fremgår, at alle borgere skal have lige god behandling, uanset hvor de bor, og om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Forligspartierne ønskede at fastholde princippet om, at både nærhed og kvalitet er vigtig, så patienterne møder den højeste kvalitet i behandlingen så tæt på, hvor de bor, som muligt.

 

Det foreslås, at det bærende princip for Region Hovedstadens ny hospitalsplan er kvalitet. Det skal sikres, at høj faglig kvalitet i patientbehandlingen vægtes højest, uanset hvor i forløbet borgerne møder sundhedsvæsenet, og om det er i behandlingen for almindeligt forekommende sygdomme eller højt specialiseret behandling. Dette betyder blandt andet, at de enkelte hospitaler skal have et tilstrækkeligt patientunderlag for at varetage funktionerne med høj faglig kvalitet. Hvis princippet om kvalitet er indbyrdes modstridende med de øvrige principper om effektivitet, nærhed og sammenhængende patientforløb, vægtes hensynet til den faglige kvalitet højest.

 

Der er stigende krav og forventninger fra borgere og pårørende, samtidig med, at der fremadrettet forventes flere borgere – og mere behandlingskrævende ældre borgere - i regionen. Det er tiltagende nødvendigt at prioritere ressourcerne, og det foreslås på den baggrund, at princippet om effektivitet prioriteres efter kvalitet. Det skal sikres, at opgaverne i sundhedsvæsenet løses med effektiv ressourceudnyttelse for at sikre mest sundhed for pengene, hvilket bl.a. indbefatter, at behandlingen ikke skal varetages på et højere specialiseringsniveau, end hvad der er behandlings- og omkostningsmæssigt nødvendigt. Det betyder, at eventuelle organisatoriske ændringer i Hospitalsplan 2025 skal vurderes i forhold til at sikre effektiv ressourceudnyttelse, så længe høj kvalitet opretholdes.

 

Det foreslås, at princippet om sammenhængende patientforløb prioriteres som tredje princip. Sammenhængende patientforløb har tæt kobling til patientoplevet kvalitet ligesom undersøgelser viser, at skift mellem hospitaler og behandlere giver større risiko for forsinkelser og fejl i behandlingen. Der bør derfor være fokus på at minimere overgange og sikre sammenhængende forløb, som skaber tryghed for patienten. På dialogmødet gav deltagerne udtryk for, at sammenhængende patientforløb i forhold til specialiseret behandling (eksemplificeret ved kræft) vægter højt, samt at afstand til den specialiserede behandling er mindre afgørende.

 

Til trods for regionens små geografiske afstande til behandling, er der lokale forskelle i afstande inden for de enkelte planområder. Nærhed foreslås prioriteret som fjerde princip. På dialogmødet blev det i forhold til den akutte behandling fremhævet, at nærhed især er vigtigt ved lette skader og for sårbare borgere, hvor længere transportafstand kan føles som en gene. Planområderne er geografisk forskellige, og nogle borgere i regionen har længere afstande til de akutte tilbud end andre. Det blev på dialogmødet foreslået, at fx opfølgning på behandling kan varetages lokalt for blandt andet at imødekomme sårbare borgeres behov for kort afstand til behandling. Indførelse af nærhedsfinansiering i aftalen om regionens økonomi for 2019 har endvidere givet et nyt perspektiv på nærhedsbegrebet. Formålet med den nye styringsmodel er at sikre mere patientnær sundhed, hvor flere patienter skal behandles så tæt på hjemmet som muligt. Det indebærer fx, at flere kroniske patienter skal til kontrol hos deres praktiserende læge, i fx sundhedshuse eller lignende fremfor på hospitalerne, samt at samarbejdet mellem hospitaler, almen praksis og kommunerne skal fremmes.

 

Når principperne benyttes som grundlag for at vurdere organisatoriske ændringsforslag i en ny hospitalsplan, skal det således ske under hensyntagen til blandt andet lokale forhold. Dette betyder, at vurderingen af ændringsforslag kan variere fra område til område. I forhold til fx behandling af kroniske sygdomme, hvor patienterne typisk har mange kontakter med sundhedsvæsenet og oftere oplever manglende sammenhæng i forløbet, vil principperne om nærhed og sammenhængende patientforløb være særligt vigtige.

 

Som tidligere beskrevet er der af hensyn til de igangværende hospitalsbyggerier brug for at beslutte konkrete 'hjørneflag', inden den ny hospitalsplan vedtages i september 2019. Akutområdet udgør et hjørneflag, da organiseringen af dette område har stor betydning for hospitalernes samlede anvendelse af hospitalsmatriklerne. Af hensyn til nybyggerierne er der særligt behov for at tage stilling til organiseringen af akutområdet på Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital, der ibrugtages i løbet af de kommende år. Da der er behov for at se på regionens samlede organisering af akutområdet, inden der kan træffes beslutning på dette område, igangsættes en analyse af den fremtidige organisering af den akutte behandling i Region Hovedstaden. For nærmere oplysninger om analysen henvises til sag om akutområdet på samme møde.

 

Regionsrådet godkendte den 13. marts 2018 procesplan for udarbejdelse af den ny hospitalsplan. Med henblik på at sikre en politisk proces om den fremtidige organisering af den akutte behandling, og at der af hensyn til de nye hospitalsbyggerier kan tages stilling til dette område, inden den endelige hospitalsplan er udarbejdet, foreslås det, at den tidligere godkendte procesplan suppleres med to politiske forelæggelser. Primo oktober 2018 vil der være en temadrøftelse om akutte behandlingstilbud, hvor de foreløbige analyseresultater drøftes. Den endelige analyse af organiseringen af akut behandling forelægges sundhedsudvalget på mødet den 31. oktober 2018 med henblik på, at udvalget indstiller forslag om den fremtidige organisering af akut behandling til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i november 2018.

 

Nedenfor fremgår forslag til den politiske procesplan for det videre arbejde med hospitalsplanen:

 

 

 

For at sikre yderligere dialog med kommunerne har sundhedsudvalget på møde den 20. juni 2018 godkendt, at udvalget inviterer udvalget for forebyggelse og sammenhæng, formændene for kommunernes social- og sundhedsudvalg samt medlemmerne af sundhedskoordinationsudvalget (SKU) til møde vedrørende arbejdet med den ny hospitalsplan med særligt fokus på tværsektorielt samarbejde. Dialogmødet er under planlægning og forventes holdt i oktober 2018.

Befolkningen i Region Hovedstaden vokser – i 2030 ventes der at være 160.000 flere borgere. Det svarer til, at der i 2030 bor 2 mio. borgere i regionen. Prognoser peger på, at antallet af fødsler stiger med 22% - eller 4.800 ekstra fødsler om året frem mod 2030. Dette medfører behov for politiske drøftelser om, hvordan man i Region Hovedstaden indretter hospitalerne og i samarbejde med praktiserende læger skaber rammerne om en sikker og tryg graviditet og fødsel for alle nye forældre i regionen.

 

Samtidig med et stigende antal fødsler i Region Hovedstaden er der på Sjælland mangel på bl.a. jordemødre, som gør det svært for fødestederne at leve op til ambitionerne om at give de gravide og fødende en god og sammenhængende fødselsoplevelse. Der arbejdes på en række konkrete tiltag for at løse manglen på jordemødre – bl.a. muligheden for at flytte opgaver til andre faggrupper og øge optaget af jordemoderstuderende. Der er etableret flere uddannelsesstillinger, men effekten af dette begynder først om tre til fem år og med stigende effekt.

 

For at imødekomme mange nybagte familiers ønske om en mindre ”hospitaliseret” fødeoplevelse har regionsrådet allerede besluttet, at der i løbet af 2019 indrettes en skærmet fødeklinik på fire af regionens fødesteder. De skærmede 'in-house' fødeklinikker kan ses som en serviceopgradering, men er ikke en kapacitetsudvidelse, og der skal derfor skabes plads til det forventede stigende antal fødsler. Regionsrådet har desuden besluttet, at der skal etableres en fælles regional hjemmefødselsordning. I dag håndterer hvert fødested hjemmefødsler i eget optageområde.

 

Når der skal skabes plads til flere fødsler, kan det gøres på flere måder. Kapaciteten på de nuværende fødesteder kan øges, eller der kan tænkes nyt. Administrationen indstiller, at der i tråd med konstitueringsaftalen træffes en politisk beslutning om at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Baggrunden herfor er både at få plads til flere fødsler, men også at sikre, at patienter på alle akuthospitalerne kan få bedst mulige akutte patientforløb. Bispebjerg Hospital er et af regionens fire akuthospitaler, men patienter med akut sygdom kan i dag ikke blive behandlet for kvinde- og børnesygdomme her. Hvis patienter, der bor i Bispebjerg Hospitals optageområde i fremtiden skal kunne få gode, sammenhængende akutte patientforløb, bør hospitalet også kunne varetage kvinde- og børnesygdomme.

 

Det nye hospitalsbyggeri på Bispebjerg Hospital er under planlægning, og der vil være mulighed for at tilpasse byggeriet, så der kan etableres et kvinde-barn-center inden for rammen af kvalitetsfondsbyggeriet. Med den løsning kan regionens robusthed forbedres også efter 2030.

 

På Bispebjerg Hospital vil der være plads til 3.500 fødsler om året, hvilket i et regionalt perspektiv vil blive den mindste fødeafdeling, men på landsplan vil det være det sjette til ottende største blandt landets 20 fødeafdelinger.

 

Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil skulle bestå af en obstetrisk afdeling, en pædiatrisk afdeling incl. neonatal afsnit samt en gynækologisk funktion. Kvinde-barn centeret skal primært have hovedfunktioner (de almindeligt forekommende sygdomme), men det kan endvidere overvejes at søge Sundhedsstyrelsen om enkelte regionsfunktioner (specialiserede sygdomme) i obstetrik, pædiatri og neonatologi.

 

 

Hvis det stigende antal fødsler skal varetages på de nuværende fødesteder vil det koste ca. 154 mio. kr./år i øgede driftsudgifter, som hospitalerne skal finde inden for egen ramme jf. budget 2019.
 

Der skal arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser af etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, men et estimat peger på, at det vil koste 45-50 mio. kr./år i driftsudgifter. Dette beløb skal lægges oveni de ca. 154 mio. kr./år i driftsudgift til væksten i antallet af fødsler, som vil skulle afholdes, uanset den fremtidige organisering af kvinde-barn specialerne. Et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil medføre øgede driftsudgifter i forhold til den organisering, der er i dag.

 

Hvad enten der vælges at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller at udvide kapaciteten på de nuværende fødesteder vil der på grund af de igangværende og kommende hospitalsbyggerier skulle etableres midlertidige kapacitetsudvidelser i takt med, at antallet af fødsler stiger. Denne midlertidige kapacitetsudvidelse vil koste ca. 7,2 mio. kr. i etableringsomkostninger.

 

Hvis indstillingen om et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital ikke tiltrædes, vil det stigende antal fødsler skulle rummes på de nuværende fødesteder. De nuværende fødesteder har oplyst, at det er muligt at rumme det stigende antal fødsler på de nuværende matrikler, men der vil være en række etableringsudgifter forbundet hermed, såfremt det ikke skal påvirke de fysiske rammer for patienter og pårørende. Dette gør sig særligt gældende for Rigshospitalet, som har præciseret, at der vil være behov for at etablere en ekstra etage på BørneRiget med en estimeret anlægsudgift på 96 mio. kr.

 

Etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital forventes holdt inden for den afsatte ramme for kvalitetsfondsbyggeriet. Det vil sige, at etableringen af kvinde-barn centeret ikke forventes at fordyre byggeriet.

 

 

*Yderligere etableringsudgifter udover de ca. 7,2 mio. kr. som der er afsat til udvidelse af kapaciteten af fødeområdet frem mod 2022 jf. regionsrådets beslutning i april 2018.

 

Den største etableringsudgift, hvis stigningen i fødsler skal håndteres på de nuværende fødesteder, vil således være på BørneRiget. BørneRiget er oprindeligt disponeret til at kunne rumme ca. 5.000 fødsler. Rigshospitalet havde i 2017 ca. 5.500 fødsler. Men en forventet stigning på godt 20 % i antallet af fødsler må det forventes, at Rigshospitalet skal varetage ca. 6.600 fødsler i 2030 med de nuværende optageområder.

 

I foråret 2018 blev det politisk besluttet, at BørneRiget ikke skulle have en 8. etage for at sikre den nødvendige økonomiske tilpasning i overensstemmelse med den afsatte økonomiske ramme. Der vil eventuelt kunne bygges lidt mindre end en hel ny 8. etage, men det skal i givet fald undersøges med totalrådgiver. En mulighed er også at lade en del af den 8. etage stå som råhus, hvilket vil være billigere.

 

Der er stadig den fleksibilitet i BørneRiget, at der kan planlægges den nødvendige sengemasse indenfor den tilbageværende fysik, men det vil kræve, at der ændres på forudsætningerne for, hvilke funktioner der skal være i det nye hus ’Børneriget’, og hvilke funktioner der skal være i den nuværende bygningsmasse. I så fald vil det være et kompromis med BørneRigets vision om at samle de børn, unge og fødende, der behandles på Rigshospitalet.

 

Opsamlende er det på baggrund af de tilgængelige oplysninger skønnet, at der vil være følgende udgifter ved henholdsvis et scenarie, hvor fødslerne frem mod 2030 fortsat varetages på de nuværende fødesteder, og et scenarie, hvor fødslerne varetages på de nuværende fødesteder og på et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital:

 

 

Der vedlægges høringssvar (bilag 4) fra de fem MED-udvalg på Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har MED-udvalget i akutmodtagelsen ligeledes givet høringssvar. Desuden er der indkommet brev fra Kredsforeningen af Jordemødre samt fra Københavns Professionshøjskole, som også indgår i bilag 4.

 

Administrationen gør opmærksom på de gentagne bekymringer i høringssvarene i forhold til rekruttering og henleder opmærksomheden på de tiltag, der arbejdes med for fortsat, at øge optaget af jordemoderstuderende, etablere et internt vikarbureau, ansætte nyansatte på fuld tid, forbedre driftsplanlægning m.v. Vedrørende lægerekruttering er der i bilag 2, som led i svar på sundhedsudvalgets spørgsmål vedr. etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, vist Sundhedsstyrelsens lægeprognose for gynækologi/obstetrik og pædiatri 2015-2040. Prognosen peger på en betydelig stigning i antallet af både gynækologer, obstetrikere og pædiatere. Det er således administrationens vurdering, at der allerede i dag arbejdes for at imødekomme de rekrutteringsudfordringer, som regionen har på fødeområdet, og at det ikke bør stå i vejen for at etablere et ekstra kvinde-barn-center.

 

Gennem længere tid har det været vanskeligt at rekruttere og fastholde tilstrækkelige jordemødre til

fødeafdelingerne i Region Hovedstaden. Over de kommende år vil regionen på grund af den forventede stigning i antallet af fødsler skulle øge kapaciteten og løbende sikre en tiltrækkelig rekruttering til fødeafdelingerne.

 

Alle fødeafdelinger i regionen forventer stigende personaleudfordringer - først og fremmest med jordemødre, men også stigende udfordringer med rekruttering af andre sundhedsfaglige specialister (sonografer, obstetrikere, føtalmedicinere og neonataloger) til afdelingerne.

 

Hospitalerne og afdelingsledelserne på lokale fødesteder har lokalt igangsat en række initiativer for at imødekomme udfordringen - bl.a. via opgaveflytning til eksempelvis SOSU, rekruttering af jordemoderressourcer fra barsel/svangre afsnit til fødegangene, nyt introduktionsprogram for nyansatte jordemødre mm. Hospitalerne efterspørger endvidere også flere fælles uddannelsestiltag.

 

Sideløbende med de lokale initiativer, har administrationen i samarbejde med hospitalerne igangsat en række indsatser, der yderligere skal bidrage til flere jordemoderressourcer. Her kan nævnes bl.a. følgende tiltag:

 

» -Pr. 1/8 2018 ansættes 90% af alle jordemødre i udgangspunktet på fuld tid

» -Pr. 1/6 2018 ansættes alle nyuddannede (det vil sige jordemødre, der har indtil 2 år efter endt uddannelse) på fuld tid

Administrationen/Center for HR har efter FU-mødet den 14. august overfor Marianne Frederik oplyst, at der i maj og juni måned har været afholdt forhandlingsmøder med henblik på at indgå aftale om en intern vikarordning for jordemødre i regionen. Jordemoderforeningens økonomiske krav har dog udgangspunkt i foreningens aftale med private klinikker, og foreningen har ikke vist interesse for at indgå aftaler for vikaransat personale, der flugter med de økonomiske vilkår regionen eksempelvis har aftalt med DSR omkring sygeplejeuddannede vikarer. Det er aftalt et nyt forhandlingsmøde med Jordemoderforeningen primo september, men administrationen vurderer, at udsigterne til, at der opnås enighed omkring en aftale som ganske små.

 

Til trods for både de foreløbige lokale og fælles regionale indsatser, var der i slutningen af juni 2018 stadig betydelige udfordringer med at rekruttere personale.

 

På Amager-Hvidovre Hospital og på Herlev-Gentofte Hospital var der således henholdsvis 8 og 19 vakante stillinger, og alle fødesteder har meldt om udfordringer med at få vagterne dækket hen over sommeren.

 

På tværs af fødeafdelingerne har ledelserne udfordret brugen af midlertidig og ekstern arbejdskraft. Der er et udtalt ønske om at gøre op med brugen af eksterne jordemodervikarer på fødeområdet, fordi eksterne vikarer i større udstrækning udfordrer både arbejdsmiljø og kvaliteten af behandlingen af de fødende. Desuden er brug af eksterne vikarer mere omkostningstung end brugen af personale ansat i regionen.

 

Hospitalerne og administrationen er således blevet enige om, at man i fællesskab ophører med brug af eksterne vikarer fra den 1. november 2018. Hospitalerne har endvidere for månederne efter vikarstoppet og frem til 1. maj 2019, igangværende drøftelser på tværs af fødestederne om hvilke principper, der vil være brugbare for honorering og vagtplanlægning med henblik på at sikre tilstrækkelige ressourcer på alle fødesteder i en overgangsperiode mens vikarstoppet effektueres.

 

Flere af de ovenfor nævnte tiltag rummer personalemæssige udfordringer og behov for en løbende dialog mellem ledere og medarbejdere på fødeafdelingerne. Endvidere er der også ændrede udgiftsforhold forbundet med tiltagene:

 

I dag er det op til hvert enkelt hospital/afdeling/afsnit, hvordan og med hvilke redskaber man tilrettelægger arbejdstid og styrer personaleressourcer. Det betyder, at der tilrettelægges og styres meget forskelligt på regionens hospitaler og virksomheder.

 

Vagtplanlægningsopgaven er ofte fordelt på forholdsvis mange personer (både ledere og ikke ledere), og den fokuserer i høj grad på ”at få personalekabalen til at gå op” for den enkelte faggruppe på det enkelte afsnit. Vagtplanlægningen sker ofte med udgangspunkt i personalets ønsker og med mindre fokus på patientens forløb, da afdelingerne ikke tidligere har haft værktøjerne til, eller haft en praksis for, at kunne sikre en bedre kobling mellem de to hensyn.

 

Det eksisterende regionale vagtplansystem anvendes oftest til registrering (i forhold til lønudbetalingen) og sjældent som planlægningsværktøj. Mange hospitalsafsnit/virksomhedssektioner har ”opfundet” egne metoder til planlægning af personaleressourcerne. Styringsdata som fx aktivitetsbaserede data - der viser hvor og hvornår patienterne er tilstede - er generelt utilgængelige og tilrettelæggelse af arbejdstiden for personalet bygger derfor ofte mere på erfaring end data/fakta. Disse forhold gør det vanskeligere at udøve optimal personaleplanlægning og -styring, herunder at udøve tværgående arbejdstidstilrettelæggelse i forhold til patienternes forløb.

 

Med ”Sund planlægning” er det ambitionen at skabe et fælles regionalt og bæredygtigt fundament for bedst mulig anvendelse af medarbejdernes arbejdstid i kombination med et højere fokus på patientforløbet som styrende for planlægning af arbejdstiden.

 

En mere balanceret arbejdstidstilrettelæggelse skal i højere grad baseres på, at data og informationer understøtter de ledelsesmæssige beslutninger, og at der bliver en mere tydelig placering af roller og ansvar i planlægningsopgaven.

 

Indsatserne skal derfor bidrage til blandt andet at:

Administrationen har med udgangspunkt i ovenstående og i samarbejde med kliniske afdelinger gennemført en række pilotprojekter under overskriften ”Sund planlægning”, der blandt andet viser eksempler på:

Det er den foreløbige vurdering, at projektet ”Sund planlægning” blandt andet har medvirket til følgende:

 

Administrationen vurderer, at indsatserne og resultaterne i de gennemførte projekter under ”Sund planlægning” konkret viser, at indsatserne har mulighed for at bidrage til bedre forløb for patienterne og bedre trivsel for medarbejderne samt frigivelse af ressourcer i form af enten arbejdstimer eller økonomi.

 

Administrationen vurderer også, at det kræver dybe analytiske kompetencer, ledelsesmæssigt mod, tålmodighed og ikke mindst forbedrede datamæssige koblingsmuligheder for at sikre hurtigere gennemslagskraft og effekt af flere indsatser under ”Sund planlægning”.

 

Projekterne viser også, at de forskellige lokale forhold betyder, at de enkelte hospitalsafdelingerne har forskellige potentialer og dermed vil kunne få forskelligt udbytte af de nye redskaber og den fælles metodiske tilgang.

 

For at fortsætte arbejdet og realisering af potentialer i forbedret arbejdstidstilrettelæggelse er det afgørende, at samarbejdet mellem koncerncentre, der både producerer og anvender mange data, og så de kliniske afdelinger på hospitaler, intensiveres. Der er brug for, at der er en bedre forståelse og indsigt, hvad forskellige data kan, og hvordan data og informationer kan berige hinanden.

 

Med udgangspunkt i de foreløbige positive erfaringer i ”Sund planlægning” vil Administrationen fortsætte arbejdet med at styrke personaleplanlægningen som beskrevet.

Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer regionens whistleblowerordning for at sikre uvildighed.

Siden seneste afrapportering i januar 2018 har der været 4 indberetninger, hvoraf 3 er omfattet af whistleblowerordningen. Heraf er 2 sager afsluttet uden sanktioner, og en sag har medført en advarsel. (Se bilag 1: Rapport fra sagsbehandler advokat Morten Ulrich, Bech-Bruun)

 

Antallet af indberetninger er beskedent og færre end i tidligere perioder.

 

Siden åbningen i oktober 2015 og frem til 1. august 2018 er der i alt modtaget 39 sager, hvoraf de 29 har været omfattet af ordningen. 20 af disse har ikke medført sanktioner. (Se bilag 2: Samlet oversigt over sager siden ordningens start).

 

Rammerne for hvilke sager, der er omfattet af en whistleblowerordning og derfor kan behandles, er fastlagt i persondatalovgivningen (Se bilag 3: Retningslinjer for Whistleblowerordningen).

Det bemærkes, at samarbejdsaftalen behandles i Board of Partners den 23. august 2018. Dvs. ved udsendelse af sagen til erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget forud for deres møde den 28. august 2018 er samarbejdsaftalen ikke godkendt i Board of Partners. I tilfælde af ændringer som følge af mødet eftersendes en justeret version af samarbejdsaftalen til erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget forud for mødet den 28. august 2018.

 

Mere forskning og innovation skal i anvendelse i den kliniske hverdag til gavn for borgere og patienter i Greater Copenhagen. Dette kan ske ved, at forskning, innovation og kompetenceudvikling udvikles og udføres i samarbejde med den kliniske ledelse på tværs af forskningsinstitutionerne i Greater Copenhagen.

 

Det har fra Copenhagen Health Science Partners blev oprettet i januar 2017 været forventningen, at partnerkredsen skulle udvides med blandt andre Danmarkt Tekniske Universitet og Region Sjælland. Derfor blev der i januar 2018 nedsat en arbejdsgruppe, som har udfærdiget vedlagte samarbejdsaftale om at etablere Greater Copenhagen Health Science Partners som et styrket strategisk samarbejde på sundhedsområdet mellem de fire organisationer (se bilag 1).

 

Parterne lægger med samarbejdet vægt på at skabe et tættere samarbejde mellem klinikere og forskere på hospitaler og forskere og undervisere på universiteter, så det sikres, at eksisterende viden flyder frit, at ny viden udvikles i samarbejde, at tilstrækkelig uddannelse og kompetenceudvikling etableres, og at parterne påvirker hinandens faglige dagsordener.

 

Ambitionen for det nye Greater Copenhagen Health Science Partners er som med det tidligere Copenhagen Health Science Partners fortsat at sikre, at der sker en hurtigere overførsel og implementering af viden fra grundforskning på universiteterne og hospitalerne til den kliniske praksis og behandling af patienter. Samarbejdet er et skridt til at sikre de rammer, der er nødvendige for forskningen og implementeringen af forskning. Samspillet mellem forskning og klinik skal være gensidigt og fungere så sømløst som muligt. Organisatoriske grænser, unødigt bureaukrati og kulturforskelle må ikke hæmme udviklingen og samarbejdet, og netop Greater Copenhagen Health Science Partners skal understøtte, at grænser og barrierer mindskes mest muligt. For at opnå ambitionen skal der være et tæt samspil mellem excellent forskning, klinisk praksis og kompetenceudvikling.

 

Ligesom det har været i Copenhagen Health Science Partners vil kernen i det udvidede samarbejde være etableringen af en række Clinical Academic Groups (CAG) på områder med særligt potentiale. Formålet med en CAG er at etablere en stærk, fagligt orienteret samarbejdskonstruktion, der sikrer samarbejde mellem klinikere og forskere fra hospitalerne med forskere og undervisere på universiteterne. Samarbejdet i en CAG skal være med til at udvikle ny viden, føre denne viden ud i klinikken og sikre implementering af ny viden. Dermed bidrager CAG’en til, at fremtidens patientbehandling sker på et højt fagligt niveau og kan foregå på en hurtig, effektiv og innovativ måde. En nærmere beskrivelse af hvad en CAG er, findes i bilag 2: ”Greater Copenhagen Health Science Partners – Clinical Academic Groups”.

 

Der er siden 2017 blevet udpeget otte CAG’s, de nyeste fire blev godkendt i regionsrådet den 19. juni 2018 og lanceret ved et event den 28. juni 2018.

De etablerede 8 CAGs er alle godt i gang, der er udviklet og implementeret de første initiativer på uddannelsesområdet, der er hentet yderligere ekstern finansiering, der arbejdes løbende strategisk med fundingstrategier og der er etableret yderligere netværk på tværs af organisationerne som resultat af CAG-konstruktionen.

Hvis indstillingen om godkendelse af samarbejdsaftalen tiltrædes, vil der over de kommende tre år blive udpeget yderligere ti CAG’s.

 

Vedlagte samarbejdsaftale skal udgøre det formelle fundament for den udvidede partnerkreds i samarbejdet. Aftalens centrale områder vedrører organiseringen, udvælgelse af samarbejdsområder (CAG´s) og finansieringen. For at få den fælles konstruktion til at fungere, er parterne blevet enige om en fortsættelse af den fælles styringsmodel, som har to centrale niveauer hhv. et "Board of Partners" og et "Executive Board". Forholdet mellem de to niveauer fremgår i oversigtsform under punkt 3 i samarbejdsaftalen (bilag 1).

 

Regionsrådet har i oktober 2016 truffet beslutning om en rammebevilling der kan anvendes til Copenhagen Health Science Partners til og med 2020. Regionsrådet har, som konsekvens af forliget på erhvervsfremmeområdet og de deraf følgende besparelser, besluttet at overføre denne rammebevilling fra regional udviklingsbudgettet til sundhedsbudgettet.

 

Denne sag omhandler derfor alene finansiering af Greater Copenhagen Health Science Partners mellem 2021 – 2023, hvor der er behov for yderligere finansiering for at videreudvikle samarbejdet. Som det fremgår af samarbejdsaftalen er der i årene fra 2021-2023 lagt op til, at Region Hovedstaden bidrager med i alt 9,9 mio. kr. Finansieringsbidraget baseres på en fordeling, hvor Region Hovedstaden og Københavns Universitet finansierer med hver 2/6 og Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland finansierer hver 1/6 af det samlede budget.

 

Region Hovedstadens finansieringsbidrag i denne periode vil også komme fra sundhedsbudgettet. Den samlede økonomi vil sikre opstarten af minimum 10 nye CAGs i perioden 2019 – 2021. Herudover bruges der af de samlede midler i Greater Copenhagen Health Science Partners 2,0 mio. kr./år til finansiering af et smalt sekretariat.

 

SOPU vil med virkning fra 2019 åbne et nyt udbud til grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i Helsingør. Det er målet, at et nyt udbud skal sikre eleverne en rimelig lokal og regional uddannelsesdækning, så social- og sundhedsuddannelserne er optimalt tilgængelige for de unge. SOPU ønsker med et lokalt udbud i Helsingør at understøtte rekrutteringsindsatsen for mangel på arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet i Nordsjælland.

Ifølge lovgivningen skal regionsrådet, i forbindelse med nye erhvervsuddannelsesudbud, afgive indstilling om den stedlige placering til Undervisningsministeriet. Regionsrådet skal koordinere den samlede indsats for uddannelsesudbud i regionen, så der sikres et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i hovedstadsregionen. Undervisningsministeriet træffer, på baggrund af regionsrådets høringssvar, den endelige beslutning.

SOPU er i dag godkendt til at udbyde grundforløb 1 omsorg, sundhed og pædagogik i Helsingør. For elever i Nordsjælland der gerne vil påbegynde grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent er de nærmeste uddannelsessteder SOPU’s adresser i Hillerød (25 km. fra Helsingør), i Frederikssund (46 km. fra Helsingør) samt uddannelsesinstitutionen SOSU C i Herlev (45 km. fra Helsingør). For yderligere om uddannelsesdækning og transportafstand se bilag 1.

SOPU forventer ved åbningen af grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent et optag svarende til en holdstørrelse på 25 elever. Det er SOPU’s forventning, at elevgrundlaget vil komme fra lokalområdet med en stor variation i målgruppen. Det kan være elever direkte fra grundskolen og grundforløb 1, samt en stor del elever over 25 år, der enten er ufaglærte, eller har gjort sig erfaringer med andre ungdomsuddannelser eller erfaring fra faget.

SOPU forventer samtidig, at et nyt udbud i Helsingør potentielt kan være med til at sikre et stigende elevtal, der vil søge videre på hovedforløbet i Hillerød og gennemføre uddannelserne. For eleverne vil størstedelen af uddannelsen, med et lokalt udbud af grundforløb 2 i Helsingør, kunne gennemføres lokalt, da en stor del af hovedforløbet er bestående af praktik i ansættende kommune.

SOPU vurderer og forventer, at et lokalt alternativ til de øvrige ungdomsuddannelser, der peger i retning af det lokale arbejdsmarked med behov for arbejdskraft vil kunne skabe et øget fokus og interesse for erhvervsuddannelserne i kommunen. Et lokalt udbud kan sikre, at de unge kan uddanne sig lokalt og fortsat være en del af det lokale, sociale miljø. Derudover pointerer SOPU, at et lokalt udbud er afgørende for den del af eleverne, der er over 25 år og bosiddende i Helsingør. For voksne elever med familieforpligtelser kan det have en praktisk betydning, at hverdagen og uddannelse foregår lokalt.

SOPU vurderer, at elevgrundlaget også vil bestå af ufaglærte unge fra lokalområdet, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Undersøgelser på området viser, at transportafstand til ungdomsuddannelserne har betydning for søgningen og fastholdelsen af eleverne på uddannelserne. Det er især elever fra mindre ressourcestærke hjem, der er udsatte for frafald pga. afstanden, hvorfor lang afstand til et uddannelsessted kan få en social slagside.

Administrationen bemærker, at SOPU i foråret forsøgte at starte et grundforløb 1 hold op i Helsingør fra sommeren 2018, men det blev udskudt til 2019 pga. for lavt søgetal. SOPU vurderer dog, at der vil være større sandsynlighed for et højere søgetal til grundforløb 2, da det er to forskellige forløb, med dertilhørende forskellige målgrupper. Grundforløb 2 har en potentielt større målgruppe, da der både er tale om elever over og under 25 år, i modsætning til grundforløb 1, hvor målgruppen er unge elever fra grundskolen.

Søgning til erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsbalancen

Undervisningsministeriets søgetal fra 2018 viser (opgjort på bopælskommune), at kun 15 pct. af de unge i Helsingør Kommune valgte en erhvervsuddannelse, mens ca. 78,3 pct. valgte en gymnasial uddannelse efter 9. og 10 klasse. Søgetallet til erhvervsuddannelserne i Helsingør ligger lidt over regionens gennemsnitssøgetal på 13,7 pct. Den politiske målsætning er, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. For yderligere om søgetal og elevgrundlag se bilag 1.

Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR) viser, at der er mangel på social- og sundhedsuddannede i hovedstadens arbejdsmarkedsområde. STAR’s rekrutteringssurvey fra foråret 2018 viser ligeledes, at de største rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor er inden for sundheds- og socialområdet. Manglen på social- og sundhedsuddannede går igen i regionens undersøgelser for manglen på kvalificeret arbejdskraft, hvor der også fremgår en mangel på social- og sundhedsuddannede i 2025 i hovedstadsområdet.

Høringssvar

Det er SOPU’s vurdering, at et nyt udbud af grundforløb 2 i Helsingør ikke vil få mærkbar negativ betydning for søgningen til de øvrige uddannelsessteder i regionen med lignende uddannelser. I forhold til Helsingør, så er det nærmeste eksisterende udbud af grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent SOPU’s eget uddannelsessted i Hillerød.

Der er indkommet fem høringssvar til SOPU fra høringsberettigede uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet, som alle har afgivet positivt høringssvar uden indvendinger:

Administrationen anbefaler, at SOPU’s ansøgning imødekommes og indstilles til godkendelse i Undervisningsministeriet.

 

Det er administrationens vurdering, at grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i Helsingør vil være med til at sikre en bedre uddannelsesdækning i Helsingør Kommune og i Nordsjælland, jf. regionsrådets retningslinjer på området. Et nyt udbud i Helsingør kan også sikre, at flere forskellige uddannelsestilbud kommer tættere på eleverne. Dette er både afgørende for de unge, som kan fortsætte i det lokale, sociale miljø, mens det for den relativt store elevgruppe – elever over 25 år – giver bedre muligheder for at gennemføre en stor del af uddannelsen lokalt og forblive i lokalområdet. Et lokalt udbud i Helsingør kan danne grundlag for et kompetenceløft til en gruppe, som pt. er ufaglærte, så de kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Da afstanden til uddannelsen vil blive kortere, hvilket er afgørende, idet lang transporttid til uddannelse kan risikere at medføre frafald og lav søgning til uddannelserne.

Det er administrationens vurdering, at udbuddet kan styrke sammenhængen i uddannelsesforløbet for eleverne på hhv. grund- og relevant hovedforløb. Et udbud i Helsingør kan være med til at sikre, at flere vælger at starte på grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, og efterfølgende vælger at påbegynde hovedforløbet for uddannelsen i regionen.

Derudover vurderes et nyt udbud ikke at være til gene for øvrige udbudsgodkendte uddannelsesinstitutioner i regionen. Dette bakkes også op af høringssvarene fra de øvrige uddannelsesinstitutioner. På baggrund af ovenstående vurdering har administrationen udarbejdet et høringssvar, der bakker op om SOPU’s ansøgning om nyt udbud i Helsingør. Høringssvaret er vedlagt i bilag 2.

I henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse §34 a og b skal regionsrådet koordinere den samlede udbudsindsats for at sikre sammenhæng i uddannelsesdækningen på erhvervs-uddannelserne, bl.a. vedr. placeringen af grundforløbene. Denne indsats sker i koordinering med regionens erhvervsskoler. Regionsrådet skal afgive indstilling om hver enkelt ansøgning. Regionsrådet har ingen beføjelser i forhold til placering af hovedforløb, EUX (erhvervsuddannelse kombineret med en erhvervsfaglig studentereksamen) eller praktikcentre. Ved gennemførelse af et nyt udbud af erhvervsuddannelser af Undervisningsministeriet skal regionsrådet også afgive indstilling til ministeriet om placeringen af nye grundforløb. Regionsrådet har senest indstillet nyt udbud af grundforløbet på ambulancebehandleruddannelsen på regionsrådsmødet den 17. april april 2018. Ministeriet meddelte den 18. juni 2018 godkendelser og afslag til ansøgerne. Erhvervsskolen Nordsjælland blev godkendt til nyt udbud af grundforløbet på ambulancebehandleruddannelsen.

Undervisningsministeriet har, i perioden december 2015 til september 2016, gennemført et nyt udbud af erhvervsuddannelser i forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen. Erhvervsskoler m.fl. skulle (gen-)ansøge om at blive godkendt til at udbyde en eller flere af de i alt 105 erhvervsuddannelser med virkning fra august 2017. I maj 2016 afgav regionsrådet indstilling til ministeriet om nye udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb i regionen. Regionsrådet godkendte alle ansøgninger om placering af grundforløb fra udbydere i hovedstadsregionen, bortset fra tre ansøgninger, der fik et begrundet afslag.

For at give størst mulig gennemsigtighed, i forhold til uddannelsesdækningen i regionen er der udarbejdet en status på det nuværende udbud.
 
Regionsrådets målsætninger og rammer for udbud af erhvervsuddannelser

Regionsrådet har den 15. december 2015 vedtaget følgende målsætninger for regionsrådets indstillinger og prioriteringer af udbud:

Undervisningsministeriet ligger derudover bl.a. følgende kriterier til grund for vurderingen af ansøgningerne. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov.
 

Uddannelsesdækningen i 2018 på erhvervsuddannelsernes grundforløb i regionen
Erhvervsskolerne får ved godkendelsen af et udbud retten til at kunne udbyde den enkelte erhvervsuddannelse. De har derfor løbende mulighed for at åbne og lukke uddannelserne på institutionen. Der er derfor, siden udbuddet fik virkning fra august 2017, sket ændringer i det regionale udbud af grundforløbene. Administrationen forsøger løbende at få et overblik over permanente og midlertidige lukninger af udbudssteder, men det kan være udfordrende at holde det fulde overblik over alle realiserede udbud, der kan skifte fra skoleår til skoleår.

Administrationen tog ved årsskiftet kontakt til regionens erhvervsskoler og udbydere af de erhvervsrettede uddannelser for at få en status på udbudsrunden 2017. Efter god dialog med institutionerne fik administrationen følgende tilbagemelding:

 

I nedenstående status er kun medtaget ændringer i udbuddet af større karakter. De samlede ændringer i udbuddet fremgår af bilag 1.

Administrationen vurderer, på baggrund af tilbagemeldingerne, at der trods disse ændringer overordnet set stadig er et bredt regionalt og varieret udbud og uddannelsestilbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb, der lever op til de af Undervisningsministeriet og regionsrådets opstillede kriterier for et sammenhængene udbud i regionen. Der er siden udbudsgodkendelserne fik virkning i 2017 sket enkelte flytninger af grundforløb mellem erhvervsskolernes adresser i regionen, og enkelte grundforløb er sat på stand-by på nogle erhvervsskoler. Disse grundforløb udbydes andre steder i regionen og har derfor ikke afgørende betydning for den samlede uddannelsesdækning i regionen. Se yderligere i bilag 1.

På baggrund af Erhvervsskolen Nordsjællands lukning af uddannelserne i Frederiksværk, og fremtiden for erhvervsuddannelserne i Helsingør efter 2019 endnu ikke er nærmere afklaret, gør administrationen opmærksom på, at der fremadrettet kan være udfordringer med en tilstrækkelig uddannelsesdækning nordpå i regionen med risiko for manglende erhvervsuddannelsestilbud til de unge. De lange køreafstande til uddannelserne er en vigtig faktor i forhold til at fastholde flere af regionens unge på erhvervsuddannelserne, hvorfor risikoen for manglende erhvervsuddannelser i det nordsjællandske område vil være uhensigtsmæssigt for den samlede uddannelsesdækning i regionen.

Det bemærkes, at forslag til vedtægter er i høring hos administrationen i de fem regioner frem til den 27. august 2018. Dvs. ved udsendelse af sagen til erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget forud for deres møde den 28. august 2018 er høringen endnu ikke afsluttet. I tilfælde af ændringer som følge af høringen eftersendes en justeret version af forslag til vedtægter forud for mødet.

 

NEXT har siden sin start i 2014 skabt en række gode resultater. Antallet af tidlig fase kliniske forsøg i NEXT centrene har siden opstarten af NEXT ligget markant over det forventede niveau aftalt med Innovationsfonden. I 2017 gennemførte NEXT 29 forsøg i forhold til et aftalt måltal på 17. Af de 29 forsøg var de 14 onkologiske forsøg, fire var lungemedicinske forsøg, andre fire var infektionsmedicinske forsøg, og seks forsøg var inden for dermatologien. NEXT-virksomhedspartnerne investerede alene i 2017 37 mio. DKK i tidlig fase forsøg i NEXT-regi.

 

De gode resultater i NEXT er i foråret 2018 blevet rost af innovationsfondens direktør Peter Høngaard, som henviser til, at NEXT-samarbejdet er en af fondens største investeringer, der over en kort periode har skabt et markant stærkere miljø omkring de kliniske forsøg i Danmark. De gode resultater har skabt opmærksomhed i regeringen, og har medført, at staten fra 2018 indtræder i samarbejdet, herunder bidrager med finansiering på finansloven.

 

Siden efteråret 2017 har de fem regioner sammen med staten og private virksomheder arbejdet på at etablere en national organisation (NEXT 2.0), som kan tage over fra 2019. Erhvervsministeriet har som led i regeringens vækstplan for life science afsat midler på finansloven til etablering af en national organisering, og har været ”lead” på opgaven med at udarbejde et forslag til vedtægter (bilag 3) for dannelse af en forening. Samtlige involverede parter har løbende kommenteret på forslaget til vedtægter, og der er generel tilslutning til, at disse vil være et godt grundlag for et fælles nationalt samarbejde.

 

Som led i arbejdet blev det med regeringens vækstplan for life science (offentliggjort i marts 2018) besluttet, at sammenlægge NEXT og regionernes ”Én Indgang”-intiativ til én samlet national organisation (NEXT 2.0) til fremme af kliniske forsøg i Danmark. Begge organisationer arbejder med at fremme kliniske forsøg, og har derfor haft et tæt samarbejde. NEXT har fokus på etableringen af professionelle specialespecifikke netværk koblet til industrien (pt. 5 områder). Regionernes " En indgang"-initiativ tager sig af alle de henvendelser om gennemførelse af kliniske forsøg, som ligger uden for NEXT´s specialenetværk. I den nye nationale organisation for kliniske forsøg indgår, at den skal rumme kliniske forsøg i alle udviklingsfaser, lægemidler og medicinsk udstyr. Alle lægefaglige specialer kommer efter planen gradvist med i det samlede tilbud om let adgang til de danske hospitalers forskningsmiljøer i et nationalt perspektiv, og derfor har det været indlysende at samle de to initiativer under ét.

 

Organisationen skal bidrage til at tiltrække flere investeringer i kliniske forsøg i Danmark, fremme virksomhedssamarbejder og øge Danmarks andel af helt eller delvist virksomheds-finansierede kliniske forsøg i Europa. Organisationen skal samtidig bidrage til at forbedre danske patienters adgang til den nyeste medicin og medicinsk teknologi og skabe hurtigere adgang til den nyeste viden og forskning for danske læger og forskere til gavn for danske patienter.

 

Den nye organisation etableres i samarbejde med staten, regionerne og life science virksomheder. En arbejdsgruppe (under Erhvervsministeriet) med repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Danske Regioner, regionerne, LIF, og Medicoindustrien har i foråret 2018 fastlagt de bærende principper og rammer for den nye sammenlagte organisation.

 

Organisationen etableres som en ikke-erhvervsdrivende forening (”ideel forening”) med en bestyrelse udpeget iht. en vedtægt. Konstruktionen sikrer mulighed for, at både stat, regioner og virksomheder kan være repræsenteret og giver mulighed for på sigt at udbygge med flere aktører, fx universiteterne.

 

Erhvervsministeriet og den nuværende styregruppe for NEXT har udarbejdet vedhæftede forslag til vedtægter for den nye forening som er godkendt i Danske Regioners sundhedsdirektørkreds på møde d. 17. aug. 2018.

 

Vedr. bestyrelsen fremgår det, at denne består af 12 medlemmer med en fordeling der sikrer den bedst mulige ligevægt imellem de deltagende partnere. Den vil bestå af:

 

 

Som følge af regeringens forenkling af erhvervsfremmesystemet skal Folketinget vedtage en ny Lov om erhvervsfremme. Af lovforslaget fremgår rammerne for de nye regionale udviklingsstrategier.

 

En regional udviklingsstrategi (RUS) skal handle om den fremtidige udvikling i regionen og kan fokusere på kollektiv trafik, infrastruktur, kultur, uddannelse, miljø, grøn omstilling, klimatilpasning, natur og rekreation, udvikling i yderområderne og grænseoverskridende samarbejder. Strategien må ikke omhandle erhverv, turisme og vækst.

 

Der vil således være en del af forårets forberedende arbejde med den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0), som kan videreføres til RUS, men der vil også være behov for at tænke nyt. Med forenklingen af erhvervsfremmesystemet ændres regionens økonomiske rammer også, og mulighederne for at igangsætte initiativer under en ny RUS afhænger således af, at der prioriteres midler hertil i regionens budget. I forslaget til grundbudgettet, som behandles i august og september 2018, er der foreslået en ramme på 12,7 mio. kr. mod de nuværende 40 mio. kr. om året til ReVUS. Der vil derfor være behov for en endnu strammere prioritering af initiativer og fokusområder, som skal indgå i RUS, da der ikke er midler til at være ambitiøse på alle områder.

 

Til gengæld har Region Hovedstaden med RUS mulighed for at sætte en stærk, strategisk retning for arbejdet med regional udvikling, og regionen vil kunne prioritere de områder, som der skal arbejdes med i fremtiden. Da regionen ikke fremover må beskæftige sig med vækst og erhvervsudvikling, er der behov for at gentænke formålet og sammenhængen mellem regionens forskellige indsatser, og RUS vil kunne skabe en ny, samlende fortælling om, hvorfor og hvordan vi arbejder med regional udvikling.

 

Lovforslaget om erhvervsfremme og en række sektorlove giver regionerne hjemmel til at varetage opgaver til understøttelse af den regionale udviklingsstrategi (RUS). Udarbejder Region Hovedstaden ikke en RUS, er der ikke hjemmel til at arbejde med en del af de opgaver, som ikke er myndighedsopgaver, som regionen udfører i dag, f.eks. klimatilpasning og grøn omstilling.

 

Som første skridt i udarbejdelsen af RUS vil administrationen afklare de præcise lovgivningsmæssige rammer for RUS, fastlægge formål og format for RUS samt planlægge den videre proces og involvering. Der vil være behov for politiske drøftelser af fokus for RUS samt involvering af nøgleinteressenter. Den 13. marts 2018 nedsatte regionsrådet et forberedende udvalg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Det foreslås, at udvalget fortsætter som udvalg for den regionale udviklingsstrategi, bestående af regionsrådsformanden samt formanden og et øvrigt medlem for hvert af de tre stående udvalg, der beskæftiger sig med regional udvikling (erhvervs-, vækst og forskningsudvalget, trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget).

 

Endvidere skal der lægges en plan for udmøntningen af midlerne til realisering af RUS. Regionsrådet præsenteres forventeligt for udkast til RUS i første halvår af 2019, mens de relevante fagudvalg i løbet af processen inddrages, hvor det er relevant.

 

Se forslag til proces i bilag.

 

Ifølge forslag til Lov om erhvervsfremme skal RUS udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal høres om indholdet af RUS, inden den sendes i offentlig høring i 8 uger. Da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse først nedsættes i 2019, er der en vis usikkerhed om, hvordan denne proces kommer til at forløbe.

Regionerne løser en lang række opgaver i henhold til jordforureningsloven, bl.a. kortlægning og sikring af grundvandet og borgernes sundhed mod jordforurening. Region Hovedstaden bruger årligt ca. 140 mio. kr. på jordforureningsopgaverne.

 

Jordplanen prioriterer en fokuseret beskyttelse af grundvandet. Målet er at sikre 80 % af grundvandet inden 2025. Derudover prioriterer planen en fortsættelse af den systematiske kortlægning af jordforurening samt tiltag i forhold til teknologiudvikling og innovation, øget samarbejde med blandt andet kommuner, vandforsyninger m.v. og øget borgerservice.

 

I 2014 fik regionerne også ansvaret for at sikre overfladevand og natur mod jordforurening. Opgaven blev givet til regionerne uden økonomisk kompensation, men med lovning om en DUT-forhandling (Det Udvidede Totalbalanceprincip) i 2019 mellem regionerne og staten om den økonomiske kompensation.

 

I første omgang har opgaven derfor bestået i, at regionerne i perioden 2014-2018 skal skabe overblik over, hvor mange af de 36.430 kortlagte grunde på landsplan, der kan udgøre en risiko for overfladevandet eller naturen. Det etablerede overblik skal danne udgangspunkt for de økonomiske DUT-forhandlinger om midler til at den videre indsats med at undersøge og eventuelt rense op af hensyn til overfladevand og natur, hvis der er en risiko.

 

Får regionerne ikke flere midler til området, vil pengene til natur- og overfladevandsopgaven skulle tages af de penge, regionen i dag har til de øvrige jordforureningsopgaver, for eksempel kortlægningsopgaven eller sikringen af grundvandet og borgernes sundhed. Det vil betyde, at Region Hovedstaden ikke kan komme i mål med ambitionerne i den gældende Jordplan.

 

Den gældende Jordplan skulle have været justeret i 2018, bl.a. på baggrund af miljø- og klimaudvalgets ønsker til fokus for den kommende jordforureningskortlægning af Københavns, Frederiksberg og Tårnby kommuner, samt andre nødvendige justeringer, som bl.a. er forårsaget af statens løbende udpegninger af nye og ændrede indvindingsområder for vandforsyningerne.

 

Imidlertid betyder de kommende DUT-forhandlinger om penge til at sikre overfladevand og natur mod forurenet jord, at det økonomiske råderum for løsning af den samlede jordforureningsopgave ikke er på plads. Forhandlingerne var oprindelig fastlagt til 2019, men administrationen har set indikationer på, at forhandlingerne muligvis bliver fremrykket til efteråret 2018.

 

Det er derfor administrationens vurdering, at det ikke giver mening at drøfte en justering af jordplanen, før der er klarhed om økonomien. Udvalgets drøftelse af sagen udsættes derfor, til der er mere klarhed over regionens samlede økonomi på jordforureningsområdet. En udsættelse har ingen umiddelbare konsekvenser for opnåelse af målene i den gældende Jordplan.

 

Administrationen er på nuværende tidspunkt så langt i kortlægningen af regionens øvrige kommuner, at det er nødvendigt at tage hul på kortlægningen af de tre hovedstadskommuner, inden der foreligger en justeret Jordplan. En opstart på kortlægningen af hovedstadskommunerne vil ske med henblik på at sikre grundvandet og borgernes sundhed.

 

Administrationen vil orientere miljø- og klimaudvalget om forhandlingerne med staten, så snart der foreligger nyt. Når de økonomiske rammer på jordforureningsområdet er fastlagt, vil regionsrådet få forelagt en sag om justering af den gældende Jordplan, herunder drøftelse af principper for kortlægningen i hovedstadskommunerne og proces for justering af Jordplanen.

Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for de fleste investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Beslutninger om investeringer sker i tæt dialog mellem trafikselskabet, lokalbanen og regionen. Lokalbanen er organiseret i et aktieselskab (Lokaltog a/s) hvor majoriteten af aktierne er ejet af Movia. Lokaltog ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Regionen finansierer via Movia driftsunderskuddet i Lokaltog A/S i form af et årligt driftstilskud.

 

Lokalbanerne står over for fremtidige udfordringer i forhold til at sikre nødvendige reinvesteringer af skinnenettet, som er vigtig, dels for at understøtte en positiv udvikling i regionens rejsetal på lokalbanerne, men også for at sikre en god kollektiv betjening af Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Staten gennemførte i 2017 en analyse af privatbanernes infrastruktur (forelagt trafikudvalget på mødet i marts 2018). Analysen vurderer, at der er et fornyelsesbehov i perioden 2017-26 på 474 mio. kr. for Region Hovedstaden. Administrationen har igangsat udarbejdelsen af en plan for kommende investeringer i lokalbanernes infrastruktur, som vil kunne realiseres over de næste 8-10 år. Planen forventes at kunne forelægges trafikudvalget til efteråret.

 

Herudover arbejdes løbende med at afdække muligheder for finansierering af ombygning af Hillerød station og udvidelse af Favrholm station via de årlige investeringstilskud og via lånefinansiering.

 

Regionen udmønter hvert år ca. 15 mio kr. i anlægsmidler til lokalbanen.

 

I følge analysen af privatbanernes infrastruktur, som staten gennemførte i 2017, er Gribskovbanens tilstand vurderet til "under middel" og på 13 km af strækningen vil sporet være udlevet inden for 5-7 år. Derfor er der behov for renovering af strækningen inden for de nærmeste år. En renovering af Gribskovbanen er samlet set vurderet til at koste ca. 50 mio. kr.

 

Lokaltog besluttede i 2017 at igangsætte renovering af Gribskovbanen for 13 mio. kr. af 2017 anlægsmidlerne.

 

Som konsekvens af igangsættelsen af sporrenovering på Gribskovbanen og behov for at få sammenhæng i anlægsforløbet, vil der være behov for at reservere midler til færdiggørelse af strækningen af anlægsmidlerne for 2018 og 2019. Ud over de anlægsmidler som regionen har til rådighed i 2018 (ca. 12 mio. kr.) og 2019 (ca. 17 mio. kr.), vil der være behov for yderligere ca. 11 mio. kr. i 2019. Finansiering af renoveringen indgår som en del af de kommende budgetforhandlinger i budgetforslag godkendt af trafikudvalget (10.1).

 

Årsagen til at der "kun" kan afsættes 12 mio. kr. til sporrenovering i 2018 er, at der også vil være behov for at anvende midler til første del af rådgivningsydelser til Favrholm St. - ca. 3,5 mio. kr. (Beløbet vil blive kvalificeret efter endt udbud og forelagt i sag om udmøntning af 2018 anlægsmidler til oktober).

 

I forbindelse med Projekt for ny Favrholm station er behovet for rådgiverydelser blevet fremskyndet af hensyn til Banedanmarks tidsplan. Første del af rådgiverydelsen er som nævnt vurderet at koste 3,5 mio. kr. i 2018 (forudsættes finansieret via anlægsmidlerne i 2018), men der vil sansynligvis blive behov for midler til rådgivning i 2019 også. Dette forventes at blive kvalificeret efter valg af rådgiver i august, hvor prisen på rådgiverydelsen bliver offentliggjort.

 

Herudover kan der i 2019 også blive behov for at afsætte 4 mio. kr. til en fase II-analyse for ombygning af Hillerød St.(om de 4 mio. kr. skal udmøntes i 2019 afhænger af, om staten beslutter at igangsætte analysen).

 

Der vil blive forelagt trafikudvalget og regionsrådet en sag om udmøntning af 2018 anlægsmidlerne i oktober 2018.

 

I forbindelse med udmøntning af 2017 anlægsmidler til lokalbanerne besluttede regionsrådet i maj 2017 at anvende 15 mio. kr. til udarbejdelse af nedenstående projekter (sagen er vedlagt som bilag):

Projektforslagene indeholder en flytning af mindre standsningssteder til en bedre placering i forhold til brugerne. Stationsflytningerne er forbundet med relativt få ekstra omkostninger for regionen i forhold til en forventet fremtidig stigning i billetindtægterne. Cowi har i en rapport fra 2014 anslået et skøn på over 300.000 flere passagerer pr. år, hvilket vil reducere regionens årlige driftstilskud med 6 mio. kr. Det fulde passagerpotentiale forventes dog først at indfinde sig efter en årrække, da det bl.a. er baseret på en kommende byudvikling omkring Helsinge Nord.

 

Atkins har nu færdiggjort projektforslag (idéfaserapporter) for de tre lokaliteter. Forslagene vurderer hvilke løsningsmuligheder der er for etablering af de nye standsningssteder, samt hvilke krav til miljø, infrastruktur og baneteknik der forudsættes for etableringen. Atkins har også angivet et samlet anlægsoverslag for de tre stationsflytninger. De er vurderet at koste:

I alt 18,6 mio kr. inklusiv 50% i korrektionsbillag (usikkerhedstillæg).

Rapporterne er vedlagt som bilag.

 

Region Hovedstaden har ikke afsat midler (18,6 mio. kr.) til gennemførelse af projekterne, men forslaget indgår som en del af budgetforslagene som Trafikudvalget har sendt videre til de kommende budgetforhandlinger (budgetforslag 10.1). Heri er projekterne samlet vurderet at koste 16,7 mio. kr. Projektforslaget for Brødeskov/Nørre Herlev forelå først efter udarbejdelse af budforslaget. Projekt vurderes at blive 1,9 mio. kr. dyrere end først antaget.

 

Kort beskrivelse af projekterne:

 

Nyt standsningssted etableres i Helsinge Nord, som er foreslået etableret i forbindelse med udvikling af nyt boligområde nord for Helsinge. Der planlægges også pendlerparkering i forbindelse med standsningsstedet. Standsningsstedet erstatter det nuværende Laugø, der er placeret ca. 800 meter længere mod nord. Standsningsstedet vil gøre det muligt, at indtænke den kollektive trafik som en central del af den nye bydel samt forbedre omstigningsmulighederne for pendlere mod særligt Hillerød og København.

 

Standsningsstedet flyttes fra den nuværende Brødeskov krydsningsstation, til Nørre Herlev, vest for Lyngevej. Flytningen betyder, at standsningsstedet kommer nærmere beboerne i Nørre Herlev - hvorved flere formodentlig vil benytte toget. Desuden opnås en større trafiksikkerhed, da færre fodgængere, især skolebørn, undgår at skulle krydse Lyngevej.

 

Det nye standsningssted "Kronborg" etableres ved Kulturværftet mellem Helsingør station og Grønnehave. Formålet er primært at betjene større

passagermængder i forbindelse med arrangementer på Kulturværftet, men togene skal også standse i hverdagen. Helsingør Kommune er meget positive over for, etableringen af det nye standsningssted. Over 1 million personer besøger Kulturhavnen i Helsingør hvert år, og det vil være en styrkelse af både Kulturhavnen og Lokaltog. Kommunen er opmærksom på, at der vil være behov for at følge op på infrastruktur, byrum og signalanlæg som følge af etableringen af trinbrættet.

 

Regionen afsatte i 2016 4 mio. kr. (af anlægsmidlerne 2016) til omlægning af Frederiksværk stationsplads. Bevillingen omfattede ikke perronerne på stationen, så derfor ønskede Lokaltog A/S selv at foretage en renovering af perronerne samt forbedre tilgængeligheden (etablering af belægninger og ledelinjer til blinde og svagtseende), så der kunne opnås sammenhæng og helhed med det igangværende projekt. Der blev derfor afsat 1 mio kr. til renovering af perroner på Frederiksværk station i forbindelse med ombygning af Frederiksværk station.

 

Det færdigrenoverede projekt for Frederiksværk St. blev indviet i december 2017. Trafikudvalget blev orienteret om færdiggørelsen af stationen på mødet i marts 2018. Billeder af den renoverede station kan ses af bilag 5.

 

Lokaltog har igangsat projektering af sporrenovering af strækningen Helsinge Tisvildeleje for anlægsmidler bevilget i 2017.

Den første del af anlægsarbejdet forventes igangsat primo 2019. Hvis der bevilges tilstrækkeligt med midler til projektet i 2018 kan strækningen forventes færdigrenoveret senest i 2020.

 

Trafikudvalget fik på mødet i maj 2018 en orientering om status for ombygning af Hillerød Station. Administrationen afventer nu svar på henvendelse til forligskredsen på, om de vil afsætte midler og igangsætte næste analyse.

 

Trafikudvalget besluttede på mødet i april 2018 at igangsætte udbudsprocessen for Favrholm Station og medtage optionen i projekteringsfasen. Der vil blive orienteret om hvad status for udbuddet er i sag om udmøntning af anlægsmidler for 2018, som forventes forelagt udvalget i oktober. Der vil herefter blive forelagt en sag til trafikudvalget om model for mulige scenarier for kommende investeringer i lokalbanernes infrastruktur de næste 10 år.

Folketinget har vedtaget en lov, der trådte i kraft den 1. juni 2018 på tandlægeområdet. Ændringen af Sundhedsloven erstatter den hidtidige overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Loven sikrer, at patienter fortsat kan få tilskud til tandbehandling efter 1. juni 2018. Desuden skal loven sikre, at de offentlige udgifter til tandbehandling fremover holdes inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Folketinget vil i løbet af 2019 se på, hvilken ordning, der fremover skal fungere på området for voksentandplejen.

 

Der er med lovændringen overdraget en række opgaver til regionsrådet:

 

Hvis den udmeldte økonomiske ramme overskrides, nedjusteres honorarerne og tilskud til tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Hvis en tandlæge, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, anvender forkerte ydelser, kan regionsrådet kræve, at det afregnede tilskud kræves tilbagebetalt.

 

Regionsrådet foretager undersøgelse af afvigende behandlingsmønstre og har mulighed for at fastsætte højestegrænse for en tandlæges behandlingsniveau pr. patient.

 

En tandlæge, som ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud fra regionsrådet, kan drive praksis fra højest 2 praksisadresser. Tandlægen skal selv udøve tandlægevirksomhed på mindst en af adresserne. Regionsrådet kan efter ansøgning tillade, at en tandlæge praktiserer fra flere end to praksisadresser.

 

Administrationen foreslår, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng tildeles kompetencen til at behandle tilbagebetalingssager, pålægge højestegrænser og behandle ansøgninger fra tandlæger om flere praksisadresser end to.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.