Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Oplæg fra mødet fremgår af bilag 2 og 3.
Indstillingspunkt 1 og 2 blev godkendt.
Indstillingspunkt 3 blev drøftet.
Indstillingspunkt 4 blev taget til efterretning.
Forretningsudvalget besluttede den 9. juni 2020 regionens målsætninger for omstilling til øget aktivitet på hospitalerne i forbindelse med COVID-19 epidemien og godkendte samtidig, at forretningsudvalget fremadrettet følger omstillingen til øget aktivitet via en fast månedlig datapakke.
Med afsæt i økonomiaftalen for 2021 afsættes en foreløbig økonomisk ramme til hospitalerne til afvikling af udskudt aktivitet. Rammen skal sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kan øge deres aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. Formålet er at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020 og være bedst muligt rustet, når udredningsret og behandlingsgaranti træder i kraft igen pr. 1. januar 2021.
På mødet deltager hospitalsdirektør Annemarie Hellebek med oplæg om plan for nedbringelse af ventetid inden for kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme. Centerdirektør Martin Magelund deltager med oplæg om plan for nedbringelse af ventetid på øjenområdet.
I sagen gives desuden status for regionens omstilling til øget aktivitet, herunder aktivitet på udredningsområdet og forløbstiderne i kræftpakkerne.
Nedgang i planlagt aktivitet på hospitalerne
Der er forskel på hvor stor nedgangen i planlagt aktivitet har været på de enkelte hospitaler. Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital står for den største procentvise aktivitetsnedgang.
Der er samtidig stor forskel på hvor mange operationer og ambulante kontakter, som de enkelte hospitaler normalt udfører, og dermed også hvor stor aktivitetsnedgangen er antalsmæssigt. Som det fremgår af tabel 1, står Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet for den største andel af aktivitetsnedgangen; nærmere bestemt ca. en fjerdedel hver. Aktivitetsnedgangen er opgjort for
uge 11-22 2020, og aktivitetsniveauet i ugerne 2-10 2020 er anvendt som norm for forventet aktivitet.
Tabel 1: Nedgang i planlagt aktivitet i uge 11-22 2020 samt hvert hospitals andel af regionens samlede aktivitetsnedgang.
| Nedgang i | Andel af nedgang i | Nedgang i | Andel af nedgang i |
Amager og Hvidovre Hospital | 3.160 | 19% | 41.473 | 15% |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 2.403 | 15% | 45.614 | 16% |
Bornholms Hospital | 351 | 2% | 4.432 | 2% |
Herlev og Gentofte Hospital | 3.955 | 24% | 68.040 | 24% |
Nordsjællands Hospital | 2.323 | 14% | 44.413 | 16% |
Rigshospitalet | 4.156 | 25% | 74.801 | 27% |
I alt | 16.347 | 100% | 278.774 | 100% |
Endelig er der forskel på, hvilken aktivitet de enkelte hospitaler udfører, og dem med også hvor mange omkostninger, der er forbundet med at indhente den udskudte aktivitet. Som udgangspunkt er der flere udgifter forbundet med den mere specialiserede behandling, og der kan således ikke alene skeles til aktivitetsnedgangen i antal ved fordeling af midler.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alt ikke udført planlagt aktivitet, der skal indhentes. Fx kan indikationen for operation have ændret sig, og en ambulant tid til genoptræning eller kontrol kan være erstattet af næste planlagte tid, som alligevel skulle have fundet sted.
Afvikling af udskudt aktivitet er en fælles opgave.
Afvikling af udskudt aktivitet er en fælles opgave for regionens hospitaler. Der skal tages højde for, at nogle hospitaler har udskudt en større del af deres aktivitet end andre, og derfor også har et dårligere udgangspunkt for at få afviklet deres udskudte aktivitet.
Der tages højde herfor ved:
Der arbejdes fortsat efter, at privat kapacitet bliver anvendt på samme niveau som før COVID-epidemien. Samtidig søges der indgået en aftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger om ekstra aktivitet i speciallægepraksis.
Som det fremgår af sag 1 behandlet på forretningsudvalgets møde den 9. juni 2020, er der udpeget ansvarlige (sponsorer) inden for de faglige specialer/områder med flest ventende planlagte patienter. Der er (gen)udpeget sponsorer for kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi og øjensygdomme. Sponsorerne skal understøtte at den udskudte aktivitet inden for deres område bliver indhentet, herunder ved:
Samlet set skal den udskudte aktivitet indhentes ved en kombination af indsatser på det enkelte hospital, indsatser på tværs af hospitalerne og anvendelse af privat kapacitet, som illustreret i figur 1.
Figur 1: Muligheder for at indhente udskudt aktivitet.
Midler til afvikling af udskudt aktivitet
Med økonomiaftalen for 2021 er der sendt et klart signal om, at regionerne skal øge aktiviteten mest muligt og indhente udskudte operationer m.m. i den resterende del af 2020, og dokumenterede resultater forventes dækket af staten. Administrationen foreslår på den baggrund, at der afsættes en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne.
Hospitalerne forventes primært at anvende midler til lønudgifter, da hospitalerne har fået driftsmidler til den aktivitet, som ikke er afviklet de seneste måneder, samt inden for de tre områder, hvor der er flest ventende patienter; kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi og øjensygdomme. Rammestørrelsen er fastsat ud fra en foreløbig forventning om, hvor mange ekstra midler, som hospitalerne maksimalt kan nå at anvende i 2020. Som det fremgår nedenfor, er der flere forhold som kan begrænse hospitalernes mulighed for aktivitetsøgning.
Administrationen foreslår, at rammen fordeles mellem hospitalerne efter størrelse af deres budget, nærmere bestemt efter hospitalernes andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Forslaget tager udgangspunkt i:
Administrationen foreslår således, at den økonomiske ramme til øget aktivitet fordeles mellem hospitalerne, som det fremgår af tabel 2.
Der er ikke afsat en økonomisk ramme til Region Hovedstadens Psykiatri og Steno Diabetes Center Copenhagen, som kun i mindre omfang har udskudt aktivitet.
Tabel 2: Forslag til fordeling af økonomisk ramme til øget aktivitet mellem hospitalerne.
| Andel af lønbudget ved 2. økonomirapport 2020 |
Amager og Hvidovre Hospital | 14,5% |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 13,1% |
Bornholms Hospital | 2,1% |
Herlev og Gentofte Hospital | 21,6% |
Nordsjællands Hospital | 12,8% |
Rigshospitalet | 35,9% |
I alt | 100,0% |
Forslaget til fordeling tager ikke højde for, at nogle hospitaler har haft større aktivitetsnedgang end andre. Som beskrevet ovenfor, skal afvikling af udskudt aktivitet ses som en fælles opgave for hospitalerne, hvor udligning mellem hospitalerne kan ske ved omvisitering af patienter på tværs, samt ved at de i forskelligt omfang gør brug af privat kapacitet.
Forslaget tager heller ikke direkte højde for, at nogle hospitaler har mere specialiserede funktioner end andre, og dermed større udgifter til aktivitetsøgning. Administrationen beregninger viser dog, at større aktivitetsnedgang hos nogle hospitaler i store træk udlignes af, at andre hospitaler har større omkostninger pr. behandling grundet mere specialiseret aktivitet.
Opfølgning på afvikling af udskudt aktivitet og fordeling af økonomisk ramme
Formålet med at afsætte den økonomiske ramme nu er at sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kan påbegynde afvikling af udskudt aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. I løbet af den kommende tid vil hospitalerne kunne danne sig et nærmere overblik over deres muligheder for aktivitetsøgning. Mulighederne afhænger blandt af:
Til oktober 2020 gøres status for hospitalernes aktivitetsafvikling, herunder aftaler om omvisitering af patienter mellem hospitalerne og anvendelse af privat kapacitet. På den baggrund tages stilling til, om der er behov for justering af rammen og fordelingen mellem hospitalerne.
Status for omstilling til øget aktivitet
På forretningsudvalgets møde d. 9. juni 2020 blev følgende målsætninger for omstilling til øget aktivitet besluttet:
Med udgangspunkt i målsætningerne arbejder hospitalerne videre med at øge aktiviteten og afvikle ventetider. Forretningsudvalget følger løbende omstillingen til øget aktivitet, herunder udredningstid og kræftpakker, via en fast månedlig datapakke.
Antallet af indlagte COVID-patienter er for nuværende lavt. Det betyder, at hospitalerne kan øge deres kapacitet til øvrige patienter betydeligt. Data for hospitalernes faktiske aktivitetsniveau til og med uge 23 2020 fremgår af bilag 1. Overordnet set viser data:
Status for kræft
Af bilag 1 ses endvidere udviklingen i regionens samlede målopfyldelse og antal kræftpakkeforløb. Data viser, at 78 pct. af patienterne i april måned blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den foreløbige overholdelse for maj er 85 pct.
Status for udredning
Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Data viser, at der er en markant stigning i antal registrerede udredningspatienter i maj i forhold til april, men at vi forsat ligger på et lavere niveau end før COVID-19. For somatikken var der i maj 10.225 registrerede udredningspatienter, mens der fra september og frem til februar blev registreret minimum 14.500 udredningspatienter pr. måned. Andelen af patienter udredt inden for 30 dage er faldet fra 68 pct. i februar til 52 pct. i maj.
For psykiatrien var der henholdsvis 262 og 264 registrerede udredningspatienter i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien i maj. Det svarer til 80-90 pct. af det normale antal færdigudredte per måned. For børne- og ungdomspsykiatrien var 85 pct. af patienterne udredt inden for 30 dage i maj, hvilket er et mindre fald i forhold til niveauet før COVID-19. Voksenpsykiatrien er med 94 pct. udredt inden for 30 dage på niveau med tidligere.
Der afsættes en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet som fordeles til hospitalerne efter andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Hospitalerne øger hurtigst muligt deres aktivitet inden for den tildelte ramme.
Til oktober 2020 gør forretningsudvalget status for hospitalernes aktivitetsafvikling samt behov for justering af ramme og fordeling mellem hospitalerne.
Med udgangspunkt i økonomiaftalen for 2021 afsættes en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet, som fordeles til hospitalerne efter andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Med økonomiaftalen 2021 forventes dokumenterede resultater dækket af staten. Hospitalerne forventes primært at anvende midler til lønudgifter og midler inden for de tre fokusområder kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi og øjensygdomme.Til oktober 2020 gøres status for hospitalernes aktivitetsafvikling samt behov for justering af ramme og fordeling mellem hospitalerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020.
Svend Særkjær / Anne Skriver.
20024815.
Bilag 1: Datapakke_FU_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_070620_opdateret_110620
Bilag 2: Oplæg - Annemarie Hellebek - Omstilling til øget aktivitet på gastroenhederne FU 16.6.2020
Bilag 3: Oplæg - Martin Magelund Rasmussen - kort øjen præsentation FU 16. juni 2020
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Oplæg fra mødet fremgår af bilag 4.
Godkendt, idet forretningsudvalget ønsker, at det også fremgår af kommissorium, at der inddrages politikere foruden regionsrådsmedlemmer, ligesom der i det hele taget sker en god og bred inddragelse i visionsarbejdet.
Det er besluttet i Hospitalsplan 2025, at Rigshospitalet har en særlig status som regionens og landets højest specialiserede hospital. Hospitalet varetager et stort antal specialfunktioner for hele landet samt for de færøske og grønlandske sundhedsvæsener. Alle specialfunktioner varetages på specialfunktionsniveau og for de fleste områders vedkommende kun på dette niveau. På Rigshospitalet er eksperter og forskere samlet for at sikre, at hospitalets behandling, forskning og uddannelse på internationalt niveau kan måle sig med de bedste.
I fremtiden vil nogle patienter møde nye og moderne fysiske rammer på Rigshospitalet. Den nye Nordfløj tages i brug i 2020, og i de kommende år tages det nye Neurorehabiliteringshus i Glostrup og det nye hospitalsbyggeri for børn, unge og familier, Børneriget, i brug. Dermed moderniseres dele af Rigshospitalet, mens de resterende bygninger er ikke i moderne stand.
I Budget 2020 blev det besluttet at igangsætte et arbejde med en vision, som skal pege frem mod, hvordan det samlede Rigshospital over tid bliver moderniseret. Målet er, at de fysiske rammer matcher både patienters og pårørendes behov og samtidig sætter nye ambitioner og giver langt bedre rammer for personalets arbejde med behandling, forskning og uddannelse, så Rigshospitalet også i fremtiden kan være Danmarks højt specialiserede hospital med behandling og forskning på højeste internationale niveau. Med denne sag godkendes det, at visionsarbejdet igangsættes.
Rigshospitalet er hele Danmarks højt specialiserede hospital med behandling, forskning, udvikling og uddannelse i international klasse. Det er en position, som forpligter. På Rigshospitalet findes den højt specialiserede ekspertise til at behandle patienter med særligt komplekse, sjældne eller ressourcekrævende sygdomme, og Rigshospitalet er for en lang række sygdomme det eneste behandlingssted i landet. Det betyder, at mange patienter fra hele landet og fra Grønland og Færøerne hver dag modtager patientbehandling på Rigshospitalet. Med positionen følger også, at Rigshospitalet med højt specialiseret behandling, forskning og uddannelse går forrest i at drive og understøtte udviklingen af ny viden og nye behandlingsmetoder til gavn for hele sundhedsvæsenet. Rigshospitalet har dermed en central rolle i forhold til at sikre hele den danske befolknings sundhed og i udviklingen af nye behandlinger i Danmark.
Ny vision for fremtidens Rigshospital
Med igangsættelsen af et visionsarbejde for fremtidens Rigshospital kan der skabes nye fremtidsperspektiver for hospitalet og dermed fremtidens højt specialiserede sundhedsvæsen. Det foreslås, at ambitionen er et Rigshospital med behandling og forskning på højeste internationale niveau. En ny vision for fremtidens Rigshospital skal sikre dette gennem en række centrale målsætninger, der foreslås at være pejlemærker i visionsarbejdet:
Der henvises til vedlagte kommissorium for visionsarbejdet i bilag 2.
Visionsarbejdet vil være omfattende og kræve et grundigt analyse- og udviklingsarbejde med involvering af de lægefaglige specialer på Rigshospitalet til at pege på fremtidige faglige, teknologiske og demografiske muligheder og behov. Der vil bl.a. være særlig vægt på betydningen af diagnostisk, medicinsk og kirurgisk udvikling samt nye digitale muligheder, personlig medicin og stamcellebehandling. Disse områder må forventes at medføre en revolutionerende ændring af især den højt specialiserede hospitalsbehandling.
Der planlægges med en bred involvering af patienter, forskere og professorer, fagfolk og samarbejdspartnere fra hele landet i udviklingen af en ny vision, ligesom regionsrådsmedlemmerne vil have en væsentlig rolle. Undervejs vil der også blive hentet inspiration fra udlandet.
Som en del af arbejdet med en ny vision foretages en vurdering af, om Rigshospitalet varetager de rette opgaver, der understøtter hospitalets profil som højt specialiseret hospital. Vurderingen vil indgå i den samlede hospitalsplanlægning i regionen. Hvis der skal ske ændringer i opgavefordelingen med betydning for hospitalsplanen, kræver det beslutning i regionsrådet.
Moderne fysiske rammer
For at kunne fastholde Rigshospitalets særlige position og rolle er der behov for at fremtidssikre de samlede fysiske rammer, så de imødekommer fremtidige behandlingsmuligheder og de forventninger, som patienter, fagfolk og samarbejdspartnere har til landets højt specialiserede hospital.
I de kommende år tages en række nye bygninger på Rigshospitalet i brug, der vil frigøre areal i Central- og Sydkomplekset, som er gamle og nedslidte. Herudover er der også markante behov for fornyelse i forhold til den funktionelle del af bygningerne, dvs. der kan ikke tilbydes enestuer med gode bade- og toiletforhold, operationsstuerne er for små osv. Samlet set er de to bygninger utilstrækkelige til varetagelse af moderne, højt specialiseret behandling. Dette skal også ses i lyset af, at Rigshospitalet i mindre omfang end landets øvrige universitetshospitaler blev tilgodeset af Kvalitetsfonden og derfor står tilbage med en større andel af bygningsmassen, der mangler at blive fremtidssikret. Kvalitetsfondsprojektet (og BørneRiget) fører til, at 35 % af det samlede bygningsareal er fornyet. Dette tal er betydeligt højere på de øvrige universitetshospitaler, hvilket fremgår af bilag 1.
Den nødvendige opdatering af det eksisterende bygningskompleks til fremtidig standard er en omfattende og kompleks proces. Den efterfølgende realisering af nye, moderne rammer forudsætter store økonomiske investeringer. Tidshorisonten for det kommende arbejde og realiseringen af en ny vision og nye fysiske rammer for Rigshospitalet er derfor langsigtet og må ske gradvist i takt med, at det er logistisk muligt givet den fortsatte hospitalsdrift på matriklen, og at der tilvejebringes den nødvendige økonomi.
Proces for arbejdet med fremtidens Rigshospital
Der er udarbejdet en overordnet procesplan for, hvordan arbejdes kan gribes an og hvornår, jf. bilag 3. Projektet falder i de to ovenfor beskrevne dele - dels udviklingen af en ny vision, dels planlægning af nye fysiske rammer.
Det forventes, at ’Udviklingen af en ny vision’ vil forløbe i perioden juni 2020 - maj 2022 og indeholde følgende centrale elementer:
Det forventes, at planlægningen af ’Nye fysiske rammer’ vil kunne opstartes og forløbe sideløbende med udviklingen af visionen og afslutte senest i december 2022. Planlægningen af nye fysiske rammer vil indeholde følgende indbyrdes afhængige elementer:
Hvis indstillingen tiltrædes, igangsættes arbejdet med en ny vision for fremtidens Rigshospital og en plan for en samlet modernisering af de fysiske rammer, der matcher forventningerne til Danmarks højt specialiseret hospital. Arbejdet vil blive forankret i Forretningsudvalget.
Den foreliggende procesplan (jf. bilag 3) er et første overordnede bud på, hvordan og hvornår udviklings- og planlægningsprocessen kan ske. Der er en risiko for, at planlægningsarbejdet kan tage længere tid, såfremt der fx opnås ny viden eller ønskes medtaget andre elementer undervejs i arbejdet.
Realiseringen af visionen for fremtidens Rigshospitalet med en samlet renovering og fremtidssikring af de fysiske rammer vil kræve omfattende økonomiske investeringer, der rækker langt ud over de allerede afsatte midler i renoveringsplanen til den bygningstekniske renovering af de eksisterende bygninger. Realiseringen vil derfor skulle ske i takt med, at der kan findes den nødvendige yderligere finansiering. Et økonomisk estimat kan først gives senere i processen.
Der vil undervejs i arbejdet være fokus på at kommunikere til offentligheden, pressen og medarbejderne om visionsarbejdet og de fysiske rammer på Rigshospitalet. Efter mødet i forretningsudvalget den 16. juni 2020 vil der blive udsendt en pressemeddelelse om, at visionsarbejdet for fremtidens Rigshospital sættes i gang.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020.
Jens Gordon Clausen/Charlotte Hosbond
20014281
Bilag 1: Bilag 1. Arealer for nye og gamle bygninger på Blegdamsvej
Bilag 2: Bilag 2. Kommissorium for ny vision for fremtidens Rigshospital
Bilag 3: Bilag 3. Proces for ny vision for fremtidens Rigshospital
Bilag 4: Oplæg - Per Christiansen - Slides til FU-møde 16. juni 2020 ver. 0.1
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Taget til efterretning.
Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af NOST. Den økonomiske ramme for arbejdet er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020.
Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Administrationen opgør løbende de disponerede merudgifter vedr. COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, men de lokale merudgifter er senest vurderet ultimo maj. Tabellerne afspejler de registrerede disponerede udgifter pr. 9. juni 2020. Tallene er ikke endelige, idet væsentlige områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende disponeres midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.
Udgifter relateret til NOST
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").
De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 9. juni 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret i alt ca. 2,070 mia kr. vedr. NOST. Ved orientering pr. 12. maj af forretningsudvalget udgjorde beløbet 1,504 mia. kr. Stigningen skyldes primært en stor disposition vedr. ethanol til hånd- og overfladedesinfektion samt at udgifterne til Testcenter Danmark nu fremgår af oversigten.
Region Hovedstadens udgifter vedr. COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akut-kapacitet m.v. Udgifterne er opgjort netto, dvs. fratrukket kendte mindreudgifter vedr. f.eks. nedlukning af elektive funktioner.
Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 9. juni 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 649 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering pr. 12. maj af forretningsudvalget udgjorde beløbet 406 mio. kr. En stor del af stigningen kan henføres til at hospitalerne i større grad har fået et overblik over merudgifterne til bl.a. værnemidler og medicinsk udstyr.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Accelerede indkøb
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion oplever dels stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne. Det er ikke muligt at foretage helt den samme kvalitetskontrol af produkterne forud for bestilling. Der foretages dog altid en kontrol af kvaliteten ved modtagelse og forud for ibrugtagelse.
Der er samtidig etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.
I økonomiaftalen for 2021 er det besluttet at tilføre regionerne i alt 3,1 mia. kr. svarende til de foreløbige opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v. Af hensyn til forhandlingerne i økonomiaftalen har det været nødvendigt at sætte et foreløbigt skæringspunkt ift. opgørelser, hvor dette er fastlagt til maj måned. Region Hovedstadens udgifter vedr. NOST udgjorde da 1,8 mia. kr.
Af de 3,1 mia. kr. modtager Region Hovedstaden umiddelbart 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til NOST og ca. 289 mio. kr. af afholdte regionale udlæg for værnemidler. I slutningen af 2020 gennemføres opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af merudgifterne i 2020. I den forbindelse kompenseres regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19.
De samlede forventede netto-merudgifter i regionerne forudsættes fordelt med bloktilskuds-nøglen ved årets udgang.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020.
Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643.
Bilag 1: Specifikation af Region H. udgifter
Bilag 2: Notat - Uddybning af orientering vedr merudgifter som følge af COVID-19
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.
2. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 28 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.
Prognosen er opgjort under forudsætning af, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne i forbindelse med COVID-19. Prognosen er opgjort inklusive de dispositioner, der blev besluttet af regionsrådet i forbindelse med 1. økonomirapport 2020:
Regionens budgetreserve er fortsat ikke disponeret.
Ændringerne siden 1. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at prognosen for sundhedsområdet samlet er øget med 2 mio. kr. siden 1. økonomirapport. Administrationen forventer nu et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 28 mio. kr.
Den primære ændring i forhold til 1. økonomirapport er forskydninger på praksisområdet. Det forventede merforbrug på praksisområdet er reduceret fra 66 mio. kr. i 1. økonomirapport til 40 mio. kr. i 2. økonomirapport. Udviklingen skyldes primært besparelser vedr. mindre brug af almen praksis og speciallæger m.v. i forbindelse med COVID-19. Herudover er der en række mindre ændringer, som til sammen medfører et forventet øget forbrug på 28 mio. kr.
Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi jf. risikoafsnit nedenfor.
I 2. økonomirapport forudsættes det, at regionen får fuld statslig finansiering af alle merudgifter vedr. COVID-19. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt foreløbigt at tilføre regionerne 3,1 mia. kr. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser med henblik på at kompensere regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19. Aktuelt har Region Hovedstaden afholdt 2,07 mia. kr. og har allerede fået kompensation for 1,8 mia. kr., jf. økonomiaftalen for afholdte udlæg til NOST og ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udlæg til værnemidler. Det svarer til de indmeldinger, som Region Hovedstaden har foretaget til økonomiforhandlingerne.
Parallelt med fremlæggelsen af 2. økonomirapport er der på forretningsudvalgets møder i juni fremlagt særskilt sag vedr. plan for håndtering af de behandlinger der er udskudt som følge af COVID-19. Efter sommerferien vil administrationen fremlægge den konkrete udmøntning af udgifter ved denne indsats. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt, at der ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser af finansiering af regionernes udgifter vedr. COVID-19. Udgifterne ved håndtering af udskudte behandlinger vil indgå i disse drøftelser.
Nye dispositioner
På møde i budgetforligskredsen den 28. maj 2020 blev det overvejet at udskyde den indfrielse af leasinggæld, som blev besluttet i forbindelse med 1. økonomirapport. På baggrund af bl.a. økonomiaftalen for 2021 og de øvrige rammer for budget 2021, anbefaler administrationen fortsat at gennemføre indfrielsen. Derved sikres en lettelse af udgiftspresset i 2021 og frem på 35,1 mio. kr.
Nærværende økonomirapport indeholder ikke anbefalinger til nye dispositioner.
Hospitaler og psykiatri
Under forudsætning af fuld statslig finansiering af merudgifter vedr. COVID-19 forventer hospitalerne økonomisk balance eller mindreforbrug, som kan overføres til 2021.
Administrationen forventer, at hospitalernes samlede overførsel fra 2020 til 2021 bliver på niveau med tidligere år.
Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling
Administrationen forventer budgetoverholdelse vedr. social- og specialundervisningsområdet.
Økonomien for det regionale udviklingsområde er grundet COVID-19 ramt af en række usikkerheder vedr. primært den kollektive trafik. Samlet forventes dog et mindreforbrug på ca. 18,3 mio. kr. Midlerne er, sammen med tidligere års akkumulerede overskud, disponeret til at afbøde besparelseskrav i 2021 og 2022. Desuden er der reserveret 5 mio. kr. til en ny statslig pulje vedrørende omstilling til grøn busdrift jf. beslutning i forretningsudvalget af 12. maj 2020.
Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet
En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 er det aftalt, at der som følge af implementering af det nye landspatientregister (LPR3) og håndtering af COVID-19 ikke foretages en efterregulering af nærhedsfinansieringen for 2020. De fire mål videreføres i ordningen for 2021.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.
Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:
Den gennemsnitlige likviditet skønnes til ca. 3,0 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i deponerede midler. Heraf udgjorde forskningsmidler ca. 1,7 mia kr. primo 2020.
Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2020 skønnes at ligge 0,5 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Det er i likviditetsudviklingen forudsat, at regionen får dækket COVID-19 udlæggene inden udgangen af 3. kvartal 2020.
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2020. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.
Det forventes, at den aftalte ramme for driften i 2020 på sundhedsområdet bliver overholdt under forudsætning af fuld statslig finansiering af regionens merudgifter til COVID-19.
På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2020 med ca. 350 mio. kr. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger i de seneste år og tilførsel af budgetmidler fra driftsrammen til afholdelse af flere investeringsudgifter end oprindeligt budgetteret. Hertil kommer beslutning om fremrykning af anlægsprojekter for i alt 200 mio. kr., som blev besluttet på regionsrådets møde den 19. maj 2020.
På grund af COVID-19 har regeringen suspenderet anlægsloftet i 2020.
Nødstrømsanlæg på Herlev Hospital
På regionsrådsmødet den 16. august 2016 godkendte regionsrådet en investeringsbevilling på 69,4 mio. kr. Investeringsbevillingen blev siden på mødet 18. april 2017 nedskrevet til 4,4 mio. kr., og der blev i stedet udtaget en leasingramme på 65 mio. kr. Den samlede forventede udgift forbundet med etablering af et nyt fremtidssikret nødstrømsanlæg forblev således uændret på 69,4 mio. kr.
Der er tale om et projekt, der omfatter såvel nybyggeri, ombygninger og anskaffelser, og det er derfor vanskeligt på forhånd at fastslå med sikkerhed, i hvilket omfang den specifikke udgift kan leases eller ej i henhold til regionens retningslinjer på området. Således forventes aktuelt et mindreforbrug på projektets leasingramme på 3,9 mio. kr., idet det ikke har været muligt at lease i helt det omfang, der blev forudsat i sagen i april 2017. Administrationen indstiller derfor, at regionsrådet godkender, at investeringsbevillingen forhøjes med 2,7 mio. kr. og at forhøjelsen finansieres af mindreforbruget på leasingafdrag i 2020. Samlet set vurderer administrationen fortsat, at projektet kan realiseres indenfor den samlede ramme på 69,4 mio. kr. Anlægget forventes færdiganskaffet i løbet af 2020.
Donationerne modtaget i forbindelse med COVID-19
Regionsrådet gav på mødet 8. april 2020 administrationen bemyndigelse til at foretage dispositioner og indgå aftaler om indkøb og forudbetaling af udstyr, værnemidler mv., relateret til regionens indsats overfor COVID-19. Med bemyndigelsen fulgte, at den efterfølgende bevillingsmæssige hjemmel skulle indhentes med indstillinger herom i de løbende økonomirapporter.
Grundet hastigheden hvormed tingene udviklede sig, særligt i de første uger af COVID-19-epidemien, fandt administrationen det hensigtsmæssigt at benytte sig af bemyndigelsen til at tage imod de donationer, som administrationen fandt kunne være til gavn i indsatsen overfor COVID-19. I 2. økonomrapport indstilles der derfor om modtagelse af to donationer, der begge er givet til den nationale indsats om at tilvejebringe især værnemidler, som Region Hovedstaden har påtaget sig at koordinere i regi af den Nationale Operative Stab.
Regionsrådet blev med skrivelse dateret 21. april 2020, orienteret om disse to donationer på samlet 56 mio. kr. Det er efterfølgende kommet frem, at virksomheden bag donationen på de 36 mio. kr. var Bestseller A/S. Begge donationer er uden nogen former for betingelser. Administrationen vil såfremt sagens indstillingspunkter godkendes, sørge for at de indkøbte værnemidler og testlinjer allokeres derhen, hvor de vurderes at gøre mest gavn, ud fra de enkelte regioners behovstilkendegivelser.
I forhold til de modtagne donationer/gaver i form af fysiske værnemidler, vil der ske en udgifts- og indtægtsførelse af værdien af donationen/gaven, således at nettodriftsregnskabet ikke påvirkes samlet set. Fremgangsmåden er aftalt efter drøftelse med regionens eksterne revision.
Godkendes indstillingens pkt. 1 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.
Såfremt indstillingspunkterne 2 godkendes, vil investeringsbevillingen vedrørende nyt nødstrømsanlæg på Herlev blive forhøjet med 2,7 mio. kr., finansieret af posten under fælles driftsudgifter til afholdelse af leasingafdrag i 2020. Med beslutningen følger samtidig at regionens leasingsforpligtigelser de kommende år, isoloret set, nedbringes som følge heraf.
Godkendes indstillingens pkt. 3 vil regionens udgiftsbudget i 2020 blive løftet med samlet 56 mio. kr., der finansieres af et tilsvarende løft af regionens indtægtsbudget i 2020.
Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:
COVID-19
Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.
Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af Testcenter Danmark (”De Hvide Telte”) i hele landet.
Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De samlede udgifter og besparelser er ikke endeligt opgjort og der foretages løbende flere dispositioner. Forretningsudvalget modtager en månedlig orientering om udviklingen i regionens dispositioner. Prognosen i 2. økonomirapport forudsætter fuld statslig finansiering af alle regionens merudgifter vedr. COVID-19.
I økonomiaftalen for 2021 er det besluttet at tilføre regionerne i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de foreløbige opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v. I slutningen af 2020 gennemføres opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af merudgifterne i 2020. I den forbindelse kompenseres regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19.
Administrationen følger udviklingen løbende.
Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner
I 2019 blev mellemregionale betalinger afregnet aconto på grund af manglende afregningsdata som følge af overgangen til LPR3. I 2020 foretages en efterregulering af betalingerne for 2019, når der igen er adgang til valide afregningsdata (forventeligt medio 2020).
Der er risiko for mindreindtægter i forhold til acontoafregningen. Hertil kommer usikkerhed vedr. indtægterne for 2020 - bl.a. som følge af en periode med stop for elektiv behandling som følge af COVID-19.
Administrationen følger situationen tæt for at sikre løsning af de tekniske udfordringer og korrekt registrering. I 2019 blev der herudover hensat 140 mio. kr. til eventuel negativ efterregulering af acontobetalingerne for 2019.
Ændret renteberegning på patienterstatningsområdet
Østre Landsret (ØL) afsagde den 20. juni 2019 en dom om renteberegning i patienterstatningssagerne. ØL nåede som byretten frem til, at patienterstatningsmyndighedernes praksis for forrentning af erstatning er forkert, og at der skal tilkendes renter fra et langt tidligere tidspunkt, end det hidtil er sket.
Dommen i Østre Landsret er udtryk for en markant ændring, og Ankenævnet for Patienterstatningen har fået 3. instansbevilling til at prøve sagen i Højesteret. Højesteret skal derfor (måske ultimo 2020 men formentlig først i 2021) tage stilling til forrentning i patienterstatningssagerne. Patienterstatningsmyndighederne har foreløbigt ikke ændret praksis som følge af ØL-dommen men afventer Højesteret.
Hvis Højesteret stadfæster dommen i Østre Landsret betyder det en årlig merudgift for Region Hovedstaden på ca. 20 mio. kr. Ændret praksis vedrørende renteberegning kan betyde genoptagelse af tidligere sager op til 10 år tilbage i tid.
Regionsrådet vil blive orienteret, når der er nyt i sagen.
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.
Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:
Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2020 og 2021 i bilag 2.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025457
Bilag 1: 2. økonomirapport 2020 - Bilag 1
Bilag 2: 2. økonomirapport 2020 - Bilag 2
Bilag 3: 2. økonomirapport 2020 - Bilag 3
Udgået af dagsordenen, idet sagen bliver behandlet på ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 23. juni 2020.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Følgende fem budgetforslag blev indstillet til regionrådets budgetforhandlinger for 2021:
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget drøftede på mødet den 12. maj 2020 udvalgets bidrag til den kommende budgetproces inden for udvalgets ressort.
Denne sag følger op på drøftelsen den 12. maj, og indeholder som ved sidste møde en række forslag til nye initiativer til budgetprocessen 2021-2024. På mødet den 12. maj blev det besluttet, at udarbejde et samlet forslag, som kunne omfatte alle forslag relateret til opsamling og læring på Covid-19.
Dette møde er forretningsudvalgets anden og sidste drøftelse af mulige budgetinitiativer inden for udvalgets ressortområde. Forretningsudvalget skal ud af de udarbejdede forslag indstille op til fem prioriterede forslag, der skal gå videre i budgetprocessen.
Det er besluttet, at regionens strategiske retning omfatter et særligt fokus på følgende fem områder: børne- og ungeområdet, patientrettigheder, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fremtidens hospital og digitalisering. Udvalgenes forslag bør fokuseres ind mod disse fem indsatsområder.
FN's verdensmål
Region Hovedstaden vedtog en handlingsplanen for FN´s verdensmål den 14. maj 2019. Handlingsplanen er et overbliksdokument over de væsentligste indsatser, der kan bidrage til at realisere verdensmålene. Indsatserne vil være forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret. Dette gør sig også gældende for budgetforslagene, som derfor også vurderes ift. initiativernes understøttelse af verdensmålene.
Handlingsplanen sætter særligt fokus på tre af verdensmålene med fortællinger og synliggørelse af, hvor det er regionen især vil løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Indsatserne indenfor de tre verdensmål vil dog samtidig bidrage til en række af de øvrige verdensmål. Regionen kan ikke løfte ét verdensmål uden at se på det i sammenhæng med de andre.
De tre verdensmål som handlingsplanen sætter særligt fokus på er verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Og mange af indsatserne vil blive løftet i partnerskaber (verdensmål 17).
Implementering af sidste års budgetinitiativer
Implementering og opfølgning på initiativerne i budgetaftalen for 2020 er forsinket grundet COVID-19. Der udestår derfor rigtig meget, samtidigt med at fokus i den kommende tid på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter. Økonomiaftalen for 2021 er stram og centreret om at løse merudgifter, som følge af COVID-19. Både hospitalsdirektørerne og RMU har opfordret til, at der udvises tilbageholdende med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19.
Forslag til budgetinitiativer
På dette møde skal forretningsudvalget som nævnt drøfte de fremsatte forslag og prioritere op til fem forslag, der skal videre i budgetprocessen. Administrationen har, som det blev besluttet af udvalget ved mødet den 12. maj, sammenskrevet de budgetforslag, der vedrører COVID-19, til en samlet Corona-pakke. Derudover er der siden forretningsudvalgets møde den 12. maj modtaget følgende budgetinitiativer.
De Radikale Venstre:
Socialistisk Folkeparti
Dansk Folkeparti:
Herudover har administrationen puljet relevante forslag.
Der er nu følgende 12 budgetinitiativer:
De fem prioriterede forslag, som udvalget vælger skal gå videre i budgetprocessen, vil formanden fremlægge på budgetseminaret i august/september.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
20009136
Bilag 1: Bilag - Forretningsudvalget - Budgetforslag 2021-2024
Bilag 2: Patientvenlige afdelingsnavne
Bilag 3: Digitalisering (IT-sikkerhed)
Bilag 4: Byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten
Bilag 7: Styrket lægelig ledelse
Bilag 8: Styrkelse af børne- og ungeområdet
Bilag 9: Videnscenter for Neurorehabilitering i forbindelse med opførelsen af Nyt Hospital Glostrup
Bilag 10: Udbredelse af økologiske madkoncepter
Bilag 11: Psykologisk supervision til ambulancereddere og 1813-personale
Bilag 12: Annullering af besparelse på den kollektive trafik
Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Formanden satte administrationens tekniske ændringsforslag under afstemning, der medfører, at pkt. 1 i den oprindelige indstilling bevares, pkt. 2 i den oprindelige indstilling udgår, og der tilføjes to nye punkter som hhv. pkt. 3 og 4:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: O (1), i alt 1.
I alt 14.
Det tekniske ændringsforslag var herefter anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:
Sagen blev udsat.
Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.
Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:
Anbefalet.
De regionale buslinjer 230R, 380R og 98N har kontraktudløb i 2022, og skal derfor genudbydes på nye kontrakter. 230R kører mellem Roskilde og Frederikssund og deles med Region Sjælland. 380R kører mellem Hillerød og Helsinge. Mens 98 N kører om natten i weekenden mellem Roskilde og Frederikssund.
Movia udbyder bustrafikken til private operatører og vognmænd for dermed at opnå en omkostningseffektiv kollektiv trafik. I udbudsbetingelserne defineres blandt andet kravene til busmateriellet og driften. Regionen skal tage stilling til en række af disse betingelser, som fremlægges i denne sag. Buslinjerne kan bringes i spil til den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvorfor processen er fremrykket ift. den normale udbudsproces, hvor kontraktindgåelsen ville være i oktober 2021.
Buslinjerne 230R, 380R og 98N vil sammen med en række kommunale linjer på Sjælland indgå i Movias kommende udbud, A20. Faktaark om de tre buslinjer kan ses i bilag 3, 4 og 5. Udbuddet af de tre regionale buslinjer er fremrykket for at kunne gennemføre et hasteudbud (A19x) med henblik på at kunne søge den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvor der skal være indgået ny kontrakt senest i første halvår af 2021 for at kunne komme i spil til tilsagn fra puljen. Ved Movias normale udbudsproces ville kontraktindgåelsen først være gennemført i oktober 2021, hvilket vil være for sent ift. at komme i betragtning til den statslige pulje. De nye kontrakter vil fortsat træde i kraft i december 2022, hvor de nuværende kontrakter udløber. For at sikre større konkurrence og bedre tilbud vil Movia også inkludere de kommunale buslinjer i bl.a. Frederikssund og Gribskov, der ligger i samme udbudspakker som de tre regionale buslinjer, i hasteudbuddet.
Nedenfor følger de udbudsbetingelser, der skal træffes beslutning om, samt administrationens og Movias anbefalinger. Selvom linjerne er en del af samme udbud, kan de besluttede udbudsbetingelser for hver enkelt linje godt være forskellige. Uddybning af Movias anbefalinger kan ses i bilag 1 og 2.
Miljø og kontraktlængder
I Budgetaftalen for 2018 vedtog regionen målsætningen at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele (nulemission) frem mod 2030. Med den grønne buspulje får regionen mulighed for at komme et stykke af vejen mod at indfri målsætningen, og derfor anbefaler både administrationen og Movia at udbyde buslinjerne med nulemission.
Movia vurderer, at en omstilling til nulemission vil øge regionens årlige omkostninger til de tre buslinjer med 1,2-1,5 mio. kr. i forhold til almindelige dieselbusser. Ved tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer vil 75% af disse omkostninger dækkes af staten, og dermed skal regionen selv finde mellem 3,7 og 4,5 mio. kr. fordelt over en 12-årig kontraktperiode. Dette kan håndteres indenfor de midler, der er afsat til ansøgning af puljen, hvorfor omstillingen ikke forventes at have indflydelse på regionens årlige driftsomkostninger til de tre buslinjer. Ved valg af nulemission anbefales buslinjerne udbudt på 12-årige kontrakter, hvor alle årene er garanterede i modsætning til Movias normale model for nulemission med 10 garanterede år og mulighed for to års forlængelse ved tilfredsstillende kvalitet. Dette gøres for at sikre statsligt tilskud i hele kontraktperioden, så regionens driftstilskud til linjerne ikke forøges i de sidste to år af kontrakten.
I tilfælde af manglende tilsagn fra puljen skal regionen selv dække ekstraomkostninger forbundet med den grønne omstilling. Derfor anbefaler administrationen at udbyde buslinjerne med en option på fossilfrihed eller diesel, der kan tilvælges i tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje, hvor det er muligt. Optionen vil være på konventionelle busser, men med mulighed for tilkøb af fossilfrihed (HVO). Kontraktlængden på optionen vil være på syv år (fem garanterede år med mulighed for to års forlængelse), så buslinjerne kan genudbydes med henblik på nulemission inden 2030. Muligheden for optionen afhænger af kommunerne, hvis linjer er en del af samme udbudspakke, som de regionale buslinjer. Gribskov Kommune ønsker at udbyde deres buslinjer med nye busser på diesel med option på nulemission, hvorfor det ikke er muligt for regionen at indskrive en option på korte kontrakter på buslinje 380R, da dette vil medføre dårlig konkurrence og dermed dyre tilbud på linjerne i udbudspakken. Både administrationen og Movia forventer dog, at der en stor sansynlighed for tilskud fra puljen, da et af kriterierne er geografisk spredning, og da det forventes, at nulemission prioriteres højt. Buslinjerne 230R og 98N udbydes med option. Movia vurderer ekstraomkostningerne ved fossilfri drift på 230R og 98N til ca. 0,6 mio. kr. om året – dermed vil det fossilfrie alternativ være ca. 200.000kr. billigere årligt end nulemission. Korte kontrakter har dog større risiko for meromkostninger – også ved valg af diesel.
I tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje vil regionens politikere få forelagt en ny beslutningssag, hvorved der skal tages stilling til om man ønsker at udnytte optionerne eller holde fast i det vindende tilbud på nulemission.
Driftsomfang og buslængder
Buslinjerne anbefales genudbudt med eksisterende driftsomfang med undtagelse af 380R, hvor driften er besluttet reduceret i forbindelse regionens besparelser på den kollektive trafik fra 2021. 380R genudbydes derfor med det nyligt besluttede driftsomfang.
En overgang til nulemission medfører mindre fleksibilitet ift. mulige buslængder, da ikke alle operatører tilbyder de samme buslængder som er muligt i dag. Dette har indflydelse på buslinjerne 230R og 98N, der i dag betjenes med 13m busser. Denne buslængde er ikke mulig ved udbud af nulemission, hvorfor linjerne kan udbydes med enten 12- eller 15m busser. Movia anbefaler 12m busser, hvor der indføres dubleringskørsel i tilfælde af kapacitetsproblemer, da dette vurderes at give økonomisk mere fordelagtige tilbud for regionen. 380R betjenes i dag af 12m busser, så en omstilling til nulemission vil ikke medføre ændringer på denne linje.
Reklamer og digital trafikinfo
Movia anbefaler at udbyde buslinjerne 230R og 380R med krav om infotainmentskærme i busserne, samt at operatøren kan sælge reklamer både på og i busserne på alle tre buslinjer. Dette anbefaler administrationen at følge.
Samfinansiering med Region Sjælland og kommuner
Buslinjerne 230R og 98N samfinansieres med henholdsvis Region Sjælland og Roskilde og Lejre Kommuner. Der skal være enighed om udbudsgrundlaget for 230R med Region Sjælland og for 98N med Roskilde og Lejre Kommuner. De politiske processer kører nogenlunde samtidig, så der er ikke endnu afklaring om beslutning, men den samme administrative anbefaling lægges op hos de respektive udvalg.
360R
Buslinjen 360R, hvor regionen finansierer natdrift i weekenden, er også en del af udbuddet, men da natdriften blot udgør en meget lille del af den kommende kontrakt, vil det være Gribskov Kommune, der fastsætter udbudsbetingelserne. Natdriften på 360R havde i 2019 269 køreplanstimer og et tilskudsbehov på 115.000 kr. Skulle linjen i et nyt udbud blive fossil- eller emissionsfri, vil det dermed kun få begrænset økonomisk effekt for regionen.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil Movia blive orienteret herom, og de vil danne grundlag for det kommende udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N.
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positiv effekt på FN’s verdensmål, da busserne ikke vil have nogen lokal klima- og miljøpåvirkning, mens busserne også vil reducere deres støjudledning. De vil bidrage til målsætningen om at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele frem mod 2030.
For at kunne nå at gennemføre et hasteudbud med henblik på kontraktindgåelse i første halvår af 2021, skal udbuddene af buslinjerne 230R, 380R og 98N igangsættes inden deadline for puljeansøgninger og dermed inden et muligt tilsagn fra puljen er givet. Der er dermed risiko for ikke at kunne få statsligt tilskud til de udbudte linjer. I tilfælde heraf indskrives option i udbuddene, hvor det er muligt, så et billigere alternativ kan tilvælges. I tilfælde heraf vil regionsrådet få mulighed for at beslutte om optionen skal udnyttes, eller om regionen vil holde fast i nulemission på de udbudte buslinjer.
Derudover er der altid en risiko forbundet ved udbud, at de reelle tilbud vil være dyrere end Movias estimater. Dermed kan udgifterne til buslinjerne risikere at overstige både Movias estimater og de nuværende driftsomkostninger. Usikkerhederne er særligt store for 380R, hvor driften reduceres, og da linjen i dag deler vognløb med buslinjen 360R.
Det er endnu uafklaret om medejerne af 230R og 98N, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.
Regionens tilskudsbehov til 230R, 380R og 98N var i 2019 på 9,1 mio. kr. Linjernes fremtidige økonomi vil afhænge af de kommende tilbud. De nye kontrakter for buslinjerne vil træde i kraft i december 2022. De vil således have betydning for budgettet for kollektiv trafik fra og med budget 2023.
I tilfælde af omstilling til nulemission på buslinjerne, som understøtter regionens handlingsplan for FN's verdensmål, vil dette blive kommunikeret ud til omverdenen.
Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen/ Bigitte Leolnar/ Morten Heile Hass
20035053.
Bilag 1: Bilag 1 - Udbudsgrundlag A20
Bilag 2: Bilag 2 - Forventet udbudsgrundlag A20
Bilag 3: Bilag 3 - Faktaark 230R
Bilag 4: Bilag 4 - Faktaark 98N
Bilag 5: Bilag 5 - Faktaark 380R
Bilag 6: Bilag 6 - Teknisk ændringsforslag til FU 16. juni - udbud af buslinjerne 230R 380R og 98N
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 3.
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der samtidig vedtaget en 10-årig renoveringsplan til 7 mia. kr. for den eksisterende bygningsmasse. Bygningsmassen har et betydeligt efterslæb, både for så vidt angår vedligeholdelse og renovering af bygningerne og deres tekniske installationer. I budgetvedtagelsen indgik, at regionen i dette arbejde vil benytte sig af forskellige udbuds- og entrepriseformer og nye måder at lave aftaler på, herunder strategiske byggepartnerskaber.
Et strategisk byggepartnerskab indebærer, at regionen går sammen med én privat partner om at realisere en række renoverings- og ombygningsprojekter fra A til Z. Det vil sige, at det er den samme, man samarbejder med, både om rådgivning, projektering og udførelse. Det forventes, at det så vil være nemmere at samarbejde om de enkelte projekter, og at de kan gennemføres hurtigere. Et partnerskab af denne type vil også give mulighed for at minimere byggegener for hospitalsafdelingerne, når fx ombygnings- og renoveringsprojekter på det samme hospital kan ses i sammenhæng og parterne kender hinandens forudsætninger og arbejdsmåder fra projekt til projekt.
Forretningsudvalget godkendte på sit møde den 8. oktober sidste år, at arbejdet med etablering af strategisk partnerskab som et led i gennemførelse af renoveringsplanen blev sat i gang. Sagen forelægges nu med henblik på at godkende udbuddet af strategisk partnerskab. Direktør Mogens Kornbo, Center for Ejendomme, deltager i mødet med et oplæg om sagen og med henblik på besvarelse af spørgsmål.
Oplysninger om konkrete udbudsvilkår må efter udbudsreglerne først offentliggøres i udbudsbekendtgørelsen, der udsendes efter regionsrådets møde. Oplysninger af denne karakter fremgår derfor af et fortroligt bilag (bilag 2).
Strategisk Partnerskab
Byggebranchen har gennem årtier oplevet tilbagevendende problemer med langvarige og dyre voldgiftssager om byggeri. Der er i de fleste byggesager også et behov for tidligt at kunne inddrage viden fra entreprenør- og leverandørmarkedet i forbindelse med projekteringen, uden at bygherren samtidig mister indflydelse i projekteringsforløbet og prisdannelsen.
Derfor er der brug for at prøve at gå nye veje. På denne baggrund er en ny udbuds- og kontraktmodel ”Strategisk Partnerskab” udviklet som et alternativ til det traditionelle projekterings- og udførelsesforløb. Grundidéen i det Strategiske Partnerskab er, at regionen som bygherre og en partner, der besidder de nødvendige kompetencer til indledende afklaring, projektering og udførelse, gennem hele forløbet udvikler både det konkrete design/ projektmateriale og projektets økonomi i et samarbejde. Det betyder, at projektets økonomi ikke fastlægges ved et udbud af opgaven, men aftales, når projektets grundlag er så afklaret, at der kan indgås en fastprisaftale.
De mange enkeltopgaver, som skal udføres, bl.a. under renoveringsplanen, vil beslaglægge mange administrative ressourcer og tage længere tid, hvis de skal udbydes hver for sig. Et partnerskab, der indgås efter udbud, vil indebære, at transaktionsomkostningerne til afholdelse af løbende udbudsforretninger for de bygge- og renoveringsopgaver, som regionen skal gennemføre i de kommende fire år, reduceres væsentligt for såvel regionen som for markedets aktører. Det vil også give mere effektive byggeprocesser, når flere sammenhængende byggeaktiviteter på samme matrikel kan tilrettelægges med én samarbejdspartner i stedet for med flere.
Den strategiske partner kan give mere præcise bud både på pris og tid, når partneren får et større kendskab til regionens bygningsmasse, som ofte samtidig med et byggearbejde vil være i brug i døgndrift til patientbehandlingsopgaver, der kræver særlige hensyn.
Deltagelse i udbudsforretninger, som de private virksomheder ikke vinder, er omkostningstungt, så også branchen har efterlyst andre måder at gennemføre byggeopgaver på, som kan begrænse omkostninger og tvister og give både bygherre og rådgivere og entreprenør en større grad af budgetsikkerhed.
Markedsdialog
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) og regionsrådsmedlem Randi Mondorff (V) kickstartede i september måned sidste år dialogen med byggebranchen på et orienteringsmøde for ca.150 entreprenører og rådgivere. Administrationen har i efteråret fulgt op med markedsdialog for at afdække interessen for og kompetencer til at indgå i strategiske partnerskaber. Under markedsdialogen blev det fra branchens side tilkendegivet, at der ville være både interesse for og kapacitet til at løfte opgaver af denne art. Det blev også tilkendegivet, at der ville være interesse for at etablere teams med den nødvendige alsidige sammensætning på både arkitekt-, rådgiver- og entreprenørsiden, som kan byde på opgaven. Det var samtidig branchens forventning, at det vindende team, i udstrakt grad ville benytte sig af underleverandører til de enkelte opgaver, svarende til hvad der gælder for de traditionelle kontraktformer.
Opgaver under partnerskabet
Det er administrationens vurdering, at det primært er almindelige renoverings- og ombygningsopgaver, som vil være egnet til at gennemføre i et strategisk partnerskab. Udbudsmaterialet indeholder en overordnet beskrivelse af de udbudte arbejders karakter og omfang. De fleste af de projekter under renoveringsplanen, som planlægges gennemført inden for aftaleperioden, er ikke konkretiseret på nuværende tidspunkt. Administrationen har ansvaret for at gennemføre en detaljeret planlægning af arbejdernes rækkefølge efter renoveringsplanens behovskriterier (tilstand) og i forhold til samtidig gennemførelse af beslægtede opgaver, såsom energibesparelser og hospitalernes behov for ombygninger. Udbudsmaterialet er under udarbejdelse og offentliggøres efter regionsrådets møde.
Sociale klausuler, bæredygtighed mv.
I udbudsmaterialet stilles de samme krav om sociale klausuler, uddannelse af lærlinge og efteruddannelse af egne medarbejdere, som regionen stiller ved øvrige udbud. Administrationen vil påse, at der i partnerskabet arbejdes med cirkulær økonomi i form af krav om affaldshåndtering, energiforbrug, bæredygtighed i forhold til valg og indkøb af materialer, krav om håndtering af miljøfarlige stoffer m.v., jf. herved budgetaftalens afsnit herom i budget 2020.
Administrationens samlede vurdering
At indgå et længerevarende partnerskab med én part om gennemførelse af en lang række enkeltopgaver for et betydeligt beløb er en ny og anderledes måde at gøre tingene på. Et strategisk partnerskab stiller andre krav både til bygherren og til partneren end en normal udbudsproces, hvor man i princippet skal begynde forfra med at etablere samarbejdsrelationer, hver gang man udbyder et arbejde. Partnerskabsmodellen tilsiger, at man samarbejder dels løbende, dels helt fra begyndelsen om det enkelte projekt, så den udførende partner er medansvarlig for rådgivning af bygherren og for den projektering, som er grundlag for udførelsen.
Det er administrationens vurdering, at et strategisk partnerskab over en periode om en større portefølje af opgaver samlet set vil betyde, at regionen får mere for pengene, også selv om udgifterne til det enkelte projekt ikke i sig selv bliver mindre. Modellen giver mulighed for at få ”den rigtige pris”, en pris, der holder fra begyndelsen, ligesom rammeaftalens regler om prissætning giver regionen større budgetsikkerhed. Administrationen forventer, jf. de i bilag 1 omtalte erfaringer, at aftalens flerårige perspektiv og antallet og omfanget af renoveringsopgaver kan reducere konfliktniveauet og bidrage til, at langvarige og dyre voldgiftssager efter byggeriets afslutning kan undgås.
Modellen stiller til gengæld nye krav til samarbejdsformen, og der må forventes en vis tilpasningsperiode, før principperne om gensidig åbenhed om behov, løsningsmuligheder og økonomi, herunder priskalkulationer, kommer ind under huden på parterne. Der er for regionens ansatte, som bliver involveret i arbejdet med partnerskabet, planlagt en uddannelsesindsats.
Den administrative ledelse vil i løbet af det første år af aftalens løbetid i kontakt med ledelsen hos partneren nøje følge samarbejdet og følge op på, om resultaterne svarer til forventningerne.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil et strategisk partnerskab blive udbudt i slutningen af juni måned i EU-udbud med henblik på aftaleindgåelse i første kvartal af 2021. Regionsrådet vil hvert år i august måned få forelagt en orientering om arbejdet med det strategiske partnerskab samtidig med afrapportering om renoveringsplanen.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Udgifter til energirenoveringsprojekter er i budgettet forudsat leasingfinansieret via Kommunekredit. Øvrige renoveringsopgaver under renoveringsplanen finansieres af beløb afsat på investeringsbudgettet og hos Center for Ejendomme, mens en række ombygningsopgaver på hospitalerne mv. finansieres af lokale budgetrammer.
Udførelse af arbejder, som efter bevillingsreglerne betragtes som anlægsarbejder, og hvor udgiften til det enkelte projekt er over 10 mio. kr., kræver en særskilt investeringsbevilling (anlægsbevilling). Det forventes, at en række opgaver, som i givet fald udføres under partnerskabsaftalen som samtidige opgaver, vil overstige 10 mio. kr. Investeringsbevilling til sådanne større samlede opgaver søges i videst muligt omfang i forbindelse med budgetlægningen eller økonomirapporteringen.
Der planlægges en pressemeddelelse efter regionsrådets møde og en pressemeddelelse, når udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet offentliggøres.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen/ Mogens Kornbo
19067728
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Oplæg - Mogens Kornbo - 2020-0616 FU-møde - Kornbo præsentation om Strategisk partnerskab
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Det Nye Rigshospital, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2, som er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser, uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er luftfoto af Det Nye Rigshospital.
Status på Det Nye Rigshospital og administrationens vurdering
Ibrugtagning af Nordfløjen
Nordfløjen blev indviet den 14. januar 2020. Den planlagte indflytning i første del af Nordfløjen kommer ikke til at ske til den 14. juni 2020, men er udskudt til den 20. september 2020. Baggrunden er, at Nordfløjen er taget i brug til midlertidig behandling af COVID-19 patienter med indretning af to nye, midlertidige enheder, der blev åbnet i uge 14 og 15.
Ibrugtagningstilladelse
Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune den 12. februar 2020.
Voldgiftssag
Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg afsagde den 7. april 2020 kendelse i sagen om blandt andet forsinkelse af byggeriet af Nordfløjen på Rigshospitalet. Sagen blev rejst af NCC i oktober 2016 før byggearbejderne var afsluttet. Baggrunden for kravet var primært erstatning for forsinkelse og betaling for ekstraarbejder. Regionen afviste kravet og rejste et selvstændigt krav, primært som dagbod for byggeriets forsinkelse. Kammeradvokaten har ført sagen for regionen.
Administrationen og projektorganisationen har udarbejdet økonomiske risikoscenarier for udfaldet af voldgiftssagen og løbende præsenteret disse for den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital. Administrationens økonomiske risikoscenarier har bygget på Kammeradvokatens vurdering af sagen.Der har været stor usikkerhed om udfaldet og resultatet af kendelsen, hvilket undervejs har været afspejlet i spændet mellem bedste og værste scenarie. Resultatet af kendelsen er ca. 100 mio. kr. bedre end det værst tænkelige, men 50 mio. kr. dårligere end det, der var vurderet som det økonomiske mest sandsynlige scenarie. Forretningsudvalget blev orienteret om kendelsens delelementer på forretningsudvalgsmødet den 12. maj 2020.
Overskridelse af økonomien på byggesagen
Som følge af den negative udvikling (herunder forsinkelse af arbejdstidsplan, afgørelsen af voldgiftssagen og manglende fremdrift) er det konstateret, at der vil være en overskridelse af økonomien på byggesagen. Hvor stor, den faktiske overskridelse bliver, afhænger af udfaldet af økonomien på de øvrige tvister. Derudover er der nogle udestående sager vedrørende skader (rør, tag mv.) anmeldt til forsikringen. Dog er den største beløbsmæssige usikkerhed afklaret ved voldgiftsrettens kendelse den 7. april 2020.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at den største økonomiske usikkerhed på projektet er afklaret med afgørelsen af voldgiftssagen. Der vil blive forelagt mødesag om tillægsbevilling til Det Nye Rigshospital på regionsrådsmødet den 23. juni 2020. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring jf. nedenfor.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Derudover fremhæver revisionen, at der som følge af den negative udvikling, herunder forsinkelse af arbejdstidsplan, afgørelsen af voldgiftssagen og manglende fremdrift, er konstateret, at der vil være en overskridelse af økonomien på byggesagen. Revisionen er enig i, at den største beløbsmæssige usikkerhed af denne overskridelse, er afklaret ved voldgiftsrettens kendelse den 7. april 2020.
Samtidig fremhæver revisionen i forhold til fremdriften, at ibrugtagningstidspunktet er udsat til ultimo september 2020, idet Nordfløjen har været taget midlertidigt i brug til såkaldt COVID-19 hospital.
Det bemærkes, at den uafhængige risikovurdering for 4. kvartal 2019 efter aftale mellem Region Hovedstaden og Sundheds- og Ældreministeriet var den sidste risikovurdering fra "Det tredje Øje" (DTØ) vedrørende Det Nye Rigshospital, hvorfor der ikke er foretaget opfølgning fra DTØ´s side i denne kvartalsrapport for 1. kvartal 2020.
Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten for 4. kvartal på mødet den 21. april 2020.
Indholdet i kvartalsrapporten
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring ved behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
Denne kvartalsrapport for 1. kvartal 2020 er den sidste kvartalsrapport til Sundheds- og Ældreministeriet og dermed også til regionsrådet, da byggeriet er færdigt.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Der er med voldgiftssagens kendelse et stort pres på projektets økonomi. Regionsrådet godkendte en tillægsbevilling til afslutning af projektet på regionsrådsmøde i oktober 2019. I beløbet var indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen. Voldgiftssagen er nu afsluttet. Der søges derfor på regionsrådsmødet den 23. juni 2020 om tillægsbevilling til at afslutte økonomien på byggesagen. Der er herefter mindre usikkerhed om det endelige økonomiske udfald - men dog stadig en usikkerhed som følge af nogle igangværende tvister på projektet samt udfaldet af sagerne vedrørende skader (rør, tag mv.) anmeldt til forsikringen. Det er muligt, at tvisterne og forsikringssagerne først bliver afsluttet, efter byggeregnskabet er lukket.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20029169
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Bilag 4 - Luftfoto af Det Nye Rigshospital
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Herlev
Aflevering af byggeri er udskudt og ibrugtagningstidspunkt revurderes
I løbet af 1. kvartal 2020 har fremdriften ikke været som planlagt, hvilket betyder, at det er nødvendigt at udskyde færdiggørelsen af byggearbejderne til juni 2020. Baggrunden for, at færdiggørelsen af byggearbejderne er forsinkede, er især på grund af udfordringer på installationsentrepriserne (herunder koordinering og afklaring af projektforhold), men også på grund af utilstrækkelig bemanding. Derudover har nødvendige ændringer i røntgenrum og traume- og operationsstuer betydet, at disse områder vil blive færdiggjort efter den egentlige aflevering den 22. juni. Det er besluttet på styregruppemødet den 28. maj, at indflytningstidspunktet, tidligere fastsat til ultimo november 2020, revurderes og forventeligt udskydes i 2-3 måneder, idet der skal være den nødvendige tid til IT, medico, CEJ og træning af personale mv.
Planlægning af indflytningsprocessen
Planlægnings- og koordineringsarbejdet vedrørende indflytning i nybyggeriet pågår, men på nedsat blus, idet flere workshops og rundvisninger er aflyst pga. COVID-19. Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift. Mastertidsplanen er opdateret med de kendte forsinkelser på byggearbejderne. Der er fokus på test og afprøvning af alle anlæg og tekniske installationer, herunder ventilation, CTS, IT, alarmer, medico-installationer mv., som skal klarmeldes til ibrugtagning.
Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr; afprøvning af udstyr og test af IT systemer; rengøring; superbrugers gennemgang af rum; træning af personale i de nye rammer; opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.
Økonomien forventes overholdt
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en balance mellem potentielle udgifter og de samlede reserver. Projektet forventes derfor fortsat at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme og i den planlagte kvalitet.
Status på udbud og indkøb af IT- og medicoudstyr
Planlægningen af udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr går som planlagt. Det sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni. Der koordineres på leverancer, montering og installation af inventar og udstyr. Der er planlagt genbrug af udstyr og inventar for at frigøre ressourcer til byggeriet. De første meldinger om udbudspriser på møbler er positive. Det samlede råderum blive opgjort, når de endelige priser kendes i foråret 2020.
Tættere opfølgning fra Sundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeriets tættere opfølgning på projektet er startet i januar måned, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om denne tættere opfølgning.
Administrationens samlede vurdering
De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler har presset projektets anlægsøkonomi på det seneste. Reserven er styrket i efteråret 2019, og der er desuden en igangværende afklaring af, om der er afholdt udgifter inden for tilsagnet, som i stedet burde have været afholdt af regionale midler - f.eks. af Center for Ejendomme. Der er fortsat mulighed for at styrke anlægsøkonomien inden for tilsagnet til projektet, men det vil kræve en fornyet regional bevilling. Se mere herom nedenfor under "Revisionens erklæring".
Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at minimere forbruget og trækket på reserverne. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ (se nedenfor) indgår i arbejdet med at minimere risici.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.
COVID-19 (Corona-virus)
Det forventes, at COVID-19 udbruddet kan påvirke byggeriets fremdrift, dog alene i begrænset omfang. Lige nu er det mest kritisk i forhold tilrejserestriktioner, der forsinker færdiggørelse og indregulering af varmecentralen, hvor den tjekkiske underleverandør er ramt af rejserestriktioner. Håndværkerne har været i gang på byggepladsen i hele perioden, og de tager hensyn og arbejder færre i samme område, hvilket betyder mere ineffektive arbejdsgange og længere tid til færdiggørelse af arbejder.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Derudover fremhæver revisionen, at projektorganisationen har implementeret de reservestyrkelser, der blev besluttet af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i efteråret 2019. Regionen har fortsat yderligere to større muligheder for at styrke reserverne inden for rammen af projektets tilsagn. Projektorganisationen er desuden i gang med at afklare yderligere mindre reservestyrkelsesmuligheder inden for rammen af tilsagnet for projektet. Det planlægges således på nuværende tidspunkt at gennemføre en række mindre styrkelser, og arbejdet med dem fremgår af det fortrolige bilag 2 til kvartalsrapporten.
Revisionen fremhæver endvidere, at reservestyrkelserne i efteråret 2019 samt den planlagte styrkelse har medført, at projektets reserver forventes at kunne dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Risikobilledet for projektet er således uændret siden sidste kvartalsrapport, og sandsynligheden for, at regionen kan blive nødt til at supplere projektets økonomi med regionale midler, er fortsat reduceret.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.
DTØ vurderer samlet set, at der ved udgangen af 1. kvartal 2020 er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet.
DTØ finder dog, at der er flere usikkerhedsparametre i forhold til prognosen for risikoscenarierne, som kan forøge risikoen for yderligere træk på reserverne. DTØ anbefaler derfor fortsat, at projektet løbende ajourfører økonomi- og risikoscenarierne. DTØ anbefaler endvidere, at projektet løbende beskriver sammenhængen mellem reservedisponeringer og de forventede økonomiske konsekvenser for de risici, som er angivet i projektets risikolog og risikoscenarier i prognosen.
På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.
Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.
Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie en balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver, og projektet forventes at kunne realiseres inden for rammen og i den planlagte kvalitet.
Der er fortsat risiko for, at der identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20029185
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Social- og Indenrigsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Akuthus
Den 22. maj 2020 blev det meddelt, at Region Hovedstaden som bygherre agter at indgå kontrakt med Rizzani de Eccher (Italien) med underrådgiverne Vamed (Østrig), ATI Project (Italien), Sweco (Sverige) og Creo Arkitekter (Danmark). Den midlertidige kontrakt forventes underskrevet den 3. juni 2020, hvorefter der følger en tilpasnings- og optimeringsperiode. Den endelige kontrakt forventes underskrevet i august 2020.
Akuthuset bliver opført i to etaper, og der er opstillet milepæle, som entreprenøren skal overholde. Det samlede projekt, inklusive forplads og p-kælder, skal være afsluttet senest i marts 2025. For etape 2 er der krav til totalentreprenøren om, at bygningen skal være afleveret til bygherre senest i august 2024, hvorefter der følger en ibrugtagningsperiode. Da tidsplanen for færdiggørelse af etape 1 afhænger af totalentreprenørens plan for nedrivning af den eksisterende bygning 7, vil tidsplanen først blive fastlagt ved kontraktindgåelse.
Renoveringsarbejder
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19 beredskabet, og det kan derfor blive nødvendigt at udskyde arbejderne, som er planlagt gennemført i efteråret 2020.
Aquifer Thermal Energy Storage (ATES) Anlæg
Anlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til Driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. Der udestår fortsat enkelte arbejder på projektet, og disse forventes afsluttet i juni 2020.
Laboratorie- og logistikbygning
Klinisk Biokemisk Afdelings produktionsanlæg blev idriftsat den 25. januar 2020, hvorefter bygningen er fuldt idriftsat. Der udestår fortsat en endelig ibrugtagningstilladelse, som dog ikke har konsekvens for brugen af bygningen, men som udelukkende afventer en godkendelse af de samlede landskabsprincipper i Københavns Kommune.
Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS)
Bygningen er idriftsat for patienter den 24. september 2019. Der udestår enkelte fakturaer for det installerede IT- og medicoudstyr, som forventes afklaret i 2. kvartal 2020. Derudover afventer projektorganisationen fortsat det endelige tegningsmateriale fra entreprenøren, hvilket dog ikke giver udfordringer i forhold til driften af bygningen.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
COVID-19 (Corona-virus)
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kommer fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Der er ligeledes fokus på rapportering herom til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregruppe og politiske følgegruppe.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 1. kvartal 2020 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.
DTØ anbefaler, at alle risici relateret til den tidsmæssige forskydning, som følge af blandt andet COVID-19, klarlægges, herunder hvorvidt det har økonomiske konsekvenser for budgettet til byggeriet Nyt Hospital Bispebjerg. Det anbefales også, at projektet indarbejder en risiko for, at optimeringsperioden forlænges.
Derudover anbefaler DTØ, at det afklares, om der skal bruges ekstra midler til at anskaffe IT- og medicoteknisk udstyr til kvinde/barn-centeret, og at en igangværende analyse af røntgenområdet færdiggøres, så det kan afgøres, om der skal foretages ændringer i byggeriet, som kan have konsekvenser for økonomien.
DTØ fremhæver desuden, at risikoen for, at totalentreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser, bør revurderes, og at der bør være registreret konkrete handleplaner på alle risici.
Udover de konkrete anbefalinger har DTØ et opmærksomhedspunkt omkring COVID-19, som relaterer sig til, hvorvidt totalentreprenøren har indarbejdet udviklingen i COVID-19 og pandemiens påvirkninger i tilstrækkelig grad i sit tilbud.
Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og vil følge op på anbefalingerne.
Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.
Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Social- og Indenrigsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Det er administrationens vurdering, at det er realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.
Projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20028512
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Nordsjælland
Efter valg af Nordic Construction Company AB (NCC) som hovedentreprenør i juli 2019, kom der fra august-november 2019 en optimeringsperiode. I optimeringsperioden er der fundet en række konkrete besparelser og forventede besparelser i de senere faser. Med de nye besparelser har prisen nået et niveau, hvor projektet kan gennemføres inden for den økonomiske ramme med et acceptabelt træk på reserverne. Det er indtil videre kun i fase 1, at arbejdernes pris er endelige.
Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang primo december 2019. Byggeriet forventes endeligt afleveret i foråret 2024, med en fælles comissioning-periode (dvs. langsom idrifttagelse med vores egne folk, der sikrer, at alt virker, som det skal). Comissioning-perioden starter i december 2023 og med forventet indflytning i 2024.
Projektets udbudsmodel består af tre faser. Den første fase, der vedrører styring af byggeriet; opførsel og drift af byggeplads; jordarbejder; anlæg af råhus og kælder blev afsluttet i 2019. De resterende udbud, herunder facader; serviceby (inklusive køkken); installationer og komplettering vil foregå i 2. halvår af 2020. I henhold til den valgte udbudsstrategi skal NCC udbyde arbejderne i fase 2 og 3 til underentreprenører.
I forbindelse med udbud af servicebyen i 2020 vil der samtidig blive indarbejdet en option i udbudsmaterialet på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der kan etableres et produktionskøkken.
I løbet af første kvartal 2020 kom der for alvor aktivitet på byggepladsen. Der er primært blevet arbejdet med forberedelse af byggeplads, jordarbejder og pæleramning. Nedbørsmængderne i januar, februar og marts 2020 har medført udfordringer i forhold til fremdriften for projektet. I marts 2020 blev projektet ramt af konsekvenserne af COVID-19-pandemien. Der har været et godt samarbejde på byggepladsen om Covid-19, hvor råd og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne efterleves. Dette har udfordret fremdriften og tidsplanen for projektet, og der er løbende dialog med primært NCC for at sikre bedst mulig fremdrift. Både den politiske følgegruppe og hospitalsbyggestyregruppen følger fremdriften og samarbejdet med NCC nøje.
Som følge af §3-sagen (Danmarks Naturfredningsforenings klage over Hillerød Kommunes dispensation af anvendelsen af naturbeskyttelse areal) er dele af byggegrunden afspærret, hvorfor det har været nødvendigt at omlægge jorddepoter og ændre på den oprindelige plan for jordarbejderne.
Projektorganisationen forestår selv byggeledelsen i byggeriets udførelsesfase og er derfor bindeled mellem hovedentreprenøren og totalrådgiver, som står for det faglige tilsyn og projekt opfølgning. Projektet har sammen med NCC fastlagt en digital strategi, som dels kræver, at alle processer understøttes af digitale workflows, og at projektets 3D-model er omdrejningspunktet for udførelsen. Forventningen er, at dette vil skabe en større effektivitet og højere produktivitet på byggepladsen, som vil komme alle parter til gode.
Administrationens samlede vurdering
Projektorganisationen har behov for at identificere og minimere risici blandt andet gennem udvikling af projektstyringen, rekruttering af de nødvendige kompetencer og den organisering, det kræver at gennemføre byggeprojektet. Administrationen vurderer, at arbejdet med at minimere risici i projektet skal fortsætte, samt at der er behov for at udbygge change request-listen (til- og fravalgslisten) yderligere. ligesom udbudsstrategi og den kommende prisindhentning på fase 2- og 3-arbejderne vil kræve stort fokus. Ligeledes bør erfaring med risici i forhold til et komplekst og stort byggeri kombineret med et ambitiøst organisatorisk udviklings- og innovationsprojekt for hospitalets drift også indgå i det videre arbejde. Alt dette er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er således enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Det er revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 – 31. marts 2020 (1. kvartal 2020) i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.
DTØ bemærker, at projektets samlede risikobillede fortsat ligger over de nuværende samlede reserver (ekskl. change requests), selvom risikobilledets kapitaliserede værdi ikke er steget i løbet af kvartalet.
DTØ finder det bekymrende, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om en række centrale emner, når det samtidig tages i betragtning, at projektet tidligere har vurderet, at der vil kunne forventes en reduktion i risikobilledet i takt med realisering af udbudsstrategien. Der er usikkerhed om bl.a. udbudsstrategi og prisindhentning på fase 2- og 3-arbejderne, omfanget af change request efter 2020 samt et fortsat udfordret samarbejde med hovedentreprenøren. Denne udvikling vurderer DTØ som en risiko i forhold til, om projektet har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet.
Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og vil følge op på anbefalingerne.
Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Nordsjælland
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.
Hvis mødesagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Det er administrationens vurdering, at det er realistisk, at projektet Nyt Hospital Nordsjælland kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme, da projektets reserver og change request-liste rapporteres og vurderes løbende. Der vil fremadrettet være behov for at minimere risici i projektet, samt behov for at udbygge change request-listen yderligere med henblik på at sikre, at reserveniveauet i det videre forløb vil være tilstrækkelige til at dække de identificerede risici.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20030227
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 1. kvartal 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring og følgebrev fra BDO
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto 24.04.2020
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status for Nyt Hospital Hvidovre
Facadeentreprenør konkurs
Facadeentreprenøren på nybyggeriet indgav konkursbegæring torsdag d. 30. januar 2020. Der har efterfølgende været forhandlinger med underentreprenørerne og -leverandørerne med henblik på, at disse skulle overtage de kontraktuelle arbejder. Projektorganisationen og Kammeradvokaten har gennemgået udkastene til kontrakterne med de tidligere underentreprenører/-leverandører. Der forventes at blive indgået kontrakter med hovedparten af disse, dvs. ca. 15 entreprenører og leverandører. Kontraktmaterialet drøftes med parterne, og forventes afsluttet inden sommerferien med henblik på endelig indgåelse af kontrakterne.
Facadeentreprenøren havde fire fuldtidsbyggeledere til at koordinere entrepriserne og var i gang med entreprenørprojektering, der ikke var blevet afsluttet, da de gik konkurs. Det har affødt et behov for styrket byggeledelse og assistance til færdigprojektering. Projektorganisationen er i dialog med totalrådgiver om at udarbejde en tillægsaftale for dette arbejde.
Arbejderne på nybyggeriet
Trods udfordringerne med facadeentreprenørens konkurs blev råhuset lukket i marts 2020. I 4. kvartal 2019 erfarede projektorganisationen, at der var vandindtrængen i en række vindueselementer, der var omfattet af facadeentreprisen. Efterfølgende er der foretaget en udbedring på baggrund af Teknologisk Instituts udbedringsplan. Projektorganisationen arbejder på, at garantien kommer til at dække, uagtet facadeentreprenørens konkurs. Tagentreprenøren er i gang med tagarbejder på de lave bygninger (etape 3) og i gårdrum.
Forlængelse af tidsplan
På mødet i hospitalsbyggestyregruppen den 27. maj 2020 blev det besluttet at følge totalrådgivers indstilling til forlængelse af den samlede arbejdstidsplan. Forlængelsen er begrundet i facadeentreprenørens konkurs og situationen omkring COVID-19. Hermed blev tidspunktet for afholdelse af overdragelsesforretningen (jf. AB-92) for nybyggeriet udskudt til 17. august 2021. Tidspunktet blev således skubbet med to måneder ud over de tre måneder, der blev besluttet på mødet i hospitalsbyggestyregruppen den 18. december 2019. Ibrugtagningen af nybyggeriet forventes at ske i første halvår 2022. Den samlede projekttidsplan er forlænget med et år og ni måneder, siden anmodningen om udbetaling fra kvalitetsfonden blev indsendt. Da opstart af de sidste rokadeplansarbejder er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til andet halvår 2023. Den politiske følgegruppe er orienteret om de økonomiske konsekvenser af den seneste tidsplansforlængelse på mødet den 29. maj 2020.
Ny aftale med totalrådgiver
Projektorganisationen og totalrådgiver har det seneste år ført nogle langvarige forhandlinger, da parterne har haft uenigheder. Den 4. februar 2020 indgik parterne en ny aftale, hvoraf det blandt andet følger, at Region Hovedstaden skal betale en fast pris for de resterende rådgivningsarbejder. Som en del af aftalen skal totalrådgiver fremadrettet sikre den fornødne bemanding af byggeledelse og fagtilsyn mm. for at sikre projektets fremdrift. Den politiske følgegruppe er orienteret om indholdet i aftalen på deres møde den 26. februar 2020, og forretningsudvalget er orienteret på mødet den 3. marts 2020. Projektorganisationen har i april og maj 2020 holdt møder med totalrådgiver og ledelsesrepræsentanter fra underrådgiveren på ingeniørfagene. Dette har bevirket, at bygherre har oplevet fremskridt med hensyn til opfølgning på ingeniørfagene samt tilstedeværelsen på byggepladsen. Den politiske følgegruppe er orienteret om de første resultater af den nye aftale på deres møde den 29. maj 2020.
Dele af nybyggeriet inddraget i COVID-19-beredskab
Ambulancehallen og andre dele af nybyggeriet er tidligere blevet inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Det er nu besluttet at adskille nybyggeriet fra COVID-19-beredskabet for at frigive ambulancehallen mv. til byggeriet og dermed sikre fremdrift i nybyggeriet. Hospitalsledelsen arbejder i øjeblikket på at frigive ambulancehallen ved at erstatte modtagehallen med alternativ placering i forbindelse med akutmodtagelsen. Fraflytning af ambulancehallen forventes at ske i uge 22. TRYG-forsikringen vil blive genaktiveret i forbindelse med geninddragelse af kvalitetsfondsprojekt-byggeplads.
Krav fra entreprenørerne på nybyggeriet
Den nye byggeledelse har siden tiltrædelsen i maj 2019 haft fokus på at afklare de fremsendte ekstrakrav fra entreprenørerne. Projektorganisationen ser med alvor på den hidtidige langsommelige afklaring, da uafklarede krav bidrager til stor usikkerhed om det fremtidige reservebehov. Bygherre har ligeledes skærpet fokus på at afklare, hvilke entreprenørkrav der retteligt kan videreføres mod andre entreprenører.
Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital
Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat pga. andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på deres møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan på change request-listen (til- og fravalgslisten). Det er dermed muligt at aflyse delene af den resterende rokadeplan og tilføre de sparede midler til nybyggeriet. En aflysning vil imidlertid også reducere kvaliteten og funktionaliteten af det fremtidige hospital og vil blive en udfordring i forhold til kravet om effektivisering, der følger af tilsagnsbetingelserne.
Indkøb af IT- og medicoudstyr (IMT-investeringer)
Projektorganisationen er sammen med Hospitalet og Center for It, Medico og Telefoni ved at evaluere de tidligere behovsanalyser for IMT-investeringer. Som følge af at de resterende sengeombygningsprojekter er aflyst, er der frigjort IMT-budget, der var afsat til disse delprojekter. Midlerne kan derefter anvendes til andre formål. En eventuel beslutning om at anvende afsatte IMT-midler til andre formål kan betyde, at Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnskriterium om minimums IMT-investeringer kan blive udfordret. På møde med ministeriet den 17. april 2020 blev det aftalt, at regionen sender en beskrivelse af konsekvenserne til ministeriet, hvis emnet ønskes trukket ud af projektet.
Risikobillede og change requests (ændringstiltag)
Risikobilledet er i 1. kvartal 2020 forværret væsentligt, hvilket primært skyldes en stigende usikkerhed om, hvorvidt reserverne i nybyggeriet er tilstrækkelige. Værdien af projektets change requests er stort set uændret. I den samlede prognosemodel indgår desuden projektorganisationens, byggeledelsens og totalrådgivernes vurderinger af de potentielle omkostninger som følge af bl.a. krav fra entreprenørerne vedrørende ekstraarbejder. Man har ligeledes vurderet værdien af regionens tilgodehavender, som kan følge af bl.a. forsikringssager og modkrav mod entreprenørerne. For hver post er der både opstillet det bedst tænkelige, det værst tænkelige og det mest sandsynlige udfald. Alle tre udfaldsscenarier er forværret i løbet af 1. kvartal 2020, hvilket bl.a. skyldes, at totalrådgiver er mindre optimistisk med hensyn til hvor meget, man kan få forhandlet entreprenørernes ekstrakrav ned. Desuden skyldes forværringen, at der bliver afholdt ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tiltag vedrørende COVID-19. Regionerne har aftalt med regeringen, at parterne senere på året vil drøfte, hvor meget staten vil dække af ekstraudgifterne til regionernes byggeprojekter som følge af pandemien. Det forventes at blive besluttet i slutningen af 2020, når regionernes ekstraomkostninger bliver gjort op. Projektorganisationen på Nyt Hospital Hvidovre forventer dermed at få godtgjort et væsentligt beløb i den forbindelse. Den samlede vurdering lyder, at projektets reserver, change requests og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie rækker til at dække udgifterne, men det skal pointeres, at der er stor usikkerhed om flere af posterne.
Godtgørelse af tidligere afholdte omkostninger til flytning og genhusning
Kvalitetsfondsprojektet afholdt fra 2013 til 2019 en række omkostninger til flytning og midlertidig genhusning, der fulgte af ombygningerne på det eksisterende hospital. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks må regionerne selv bestemme, om disse udgifter skal afholdes inden for eller uden for det enkelte projekts ramme. Regionsrådet besluttede på mødet den 21. april 2020, at udgifterne skal afholdes uden for rammen for at imødegå udfordringerne med den pressede økonomi. Byggeprojektet vil således få godtgjort udgifterne.
Tættere opfølgning hos Sundheds- og Ældreministeriet (SUM)
Som følge af udfordringerne på projektet har administrationen aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Administrationen holdt møde med projektorganisationen og ministeriet den 17. april 2020. På mødet blev det aftalt, at parterne fremover skal holde kvartalsvise videomøder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektoganisationen til ministeriet.
Administrationens vurdering – fornuftig aftale med totalrådgiverne, men usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital
Administrationen vurderer, at det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder fortsat skaber usikkerhed om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige. Det kan også konstateres, at tidsplanen er blevet forlænget i flere omgange, men at der fortsat er en række omstændigheder, der kan skabe nye forsinkelser. Yderligere forsinkelser vil næsten uværgerligt føre til, at projektet bliver dyrere.
Administrationen finder det positivt, at der er indgået en ny aftale med totalrådgiverne og har tiltro til, at aftalen vil være til gavn for projektet, selv om den umiddelbart fører til en ekstraudgift for regionen. Administrationen kan også konstatere, at der efterfølgende er indgået en aftale om opmanding på ingeniørsiden. Det har været et stort problem i forhold til besvarelse af tekniske forespørgsler fra entreprenørerne. Administrationen har således tiltro til, at samarbejdet med entreprenørerne og behandlingen af tekniske forespørgsler og ekstrakrav vil blive forbedret, men må samtidig konstatere, at der for nuværende er et stort antal ubehandlede forespørgsler.
Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen og hospitalet udfører et grundigt arbejde med at finde nye reduktionstiltag i projektet. Reduktionstiltagene vil styrke reserverne og mindske risikoen for, at budgetrammen ikke overholdes, men de påvirker også funktionaliteten og kvaliteten af det fremtidige hospital, og de kan udfordre effektiviseringskravene. Der er også tilføjet et tiltag på change request-listen, som kan udfordre regnskabsinstruksens bestemmelser om budgetandel til IT- og medicoudstyr, jf. ovenstående under afsnittet om Indkøb af IT- og medicoudstyr (IMT-investeringer).
Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende vurderer projektets risici og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og tidsplanen. Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med at vurdere de potentielle omkostninger ved risiciene og tvisterne i projektet. Ifølge den samlede prognosevurdering rækker projektets reserver og aktuelle change request-liste til at dække det mest sandsynlige udfald af risiciene og tvisterne, men som tidligere nævnt er dette skøn forbundet med stor usikkerhed, som blandt andet skyldes, at man stadig modtager mange og omfattende ekstrakrav fra flere af entreprenørerne. Administrationen kan dog også konstatere, at projektorganisationen og den nye byggeledelse foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav, bl.a. med henblik på at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne, så bygherres betaling for ekstrakrav reduceres.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Man bemærker, at Sundheds- og Ældreministeriet har sat byggeprojektet under tættere opfølgning, og man bemærker, at der er risiko for, at projektet ikke vil kunne overholde totalrammen. Endelig bemærker man, at projektet er 15 måneder forsinket i forhold til udbudsplanen, og at der pågår en proces, hvor det skal afklares, om det skal forsinkes yderligere. Som nævnt ovenfor, er denne forsinkelse efterfølgende blevet en realitet.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2020 jf. projektorganisationens risikovurdering og risikolog. I vurderingen bemærkes således om reserveprognoserne, at de udfordrer niveauet af reserver sammenholdt med den kapitaliserede risiko i risikologgen ved udgangen af 1. kvartal 2020. Administrationen er enig, og kan som nævnt konstatere, at der gøres et stort arbejde med at finde reduktionstiltag i projektet.
Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Det anbefales bl.a., at man får afklaret de igangværende tvister med hensyn til tid og økonomi. Administrationen er enig og vurderer, at projektorganisationen foretager et stort arbejde med at forhandle om tvisterne med entreprenørerne samt at vurdere de mange økonomiske usikkerheder i projektet. Desuden anbefales det, at man hurtigst muligt får opgjort konsekvenserne af facadeentreprenørens konkurs, og at man får vurderet de potentielle nye change requests i forhold til deres konsekvenser for at efterleve tilsagnsbetingelserne. Administrationen kan konstatere, at der efterfølgende allerede er foretaget væsentlige afklaringer med hensyn til facadeentreprenørens konkurs og konsekvenserne af at trække de nye change requests. Den politiske følgegruppe er orienteret om de seneste afklaringer på deres møde den 29. maj 2020.
Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer fortsat er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Hvidovre inden for den fastlagte budgetramme, om end risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne.
Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og change request-liste samlet er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie. Administrationen pointerer imidlertid, at der er stor variation mellem de forskellige scenarier.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20034721
Bilag 1: Bilag 1 Kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre_1. kvt. 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 Revisorerklæring Nyt Hospital Hvidovre 1. kvt. 2020 inkl. følgebrev
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 Luftfoto Hvidovre maj 2020
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.
Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Lukning af råhuset er afsluttet, bortset fra ankomstbygningen og udskudte arbejder i forbindelse med havegang. Murerarbejde er igangværende på sengeenhed 3 og ankomstbygning. Komplettering og installationer er igangværende i alle fire sengeenheder. Grønt tag er færdigt på sengenhed 1 og sengeenhed 4, hvor der er installeret solceller på tagene. De fleste af fagentrepriserne arbejder nu på byggeriet, hvilket har medført, at flere entreprenører kolliderer med hinanden, og der er blevet et større behov for tilsyn på byggepladsen og koordinering mellem entrepriserne. Projektorganisationen er i dialog med totalrådgiverne og byggeledelsen med hensyn til bemandingen på byggepladsen.
Udfordringer med gulvene
Der er konstateret revner i betongulvene og for høje gulve (gulvkoter) i flere af sengeenhederne. Revnerne kræver udbedring, og der kører for øjeblikket en proces omkring tiltag til udbedring og tidsplan for dette arbejde. Gulvrevnerne er meldt til forsikringen, mens der udestår en afklaring omkring ansvarsplacering og dermed også placering af eventuelle merudgifter i forbindelse med udbedringen af gulvene. Følgegruppen er orienteret om dette på mødet den 13. maj 2020, og vil blive orienteret, når der er nyt i sagen.
Ændring af tidsplanen
På mødet i hospitalsbyggestyregruppen (HBSG) den 23. april 2020 blev det besluttet at ændre projektets tidsplan. Det blev bl.a. besluttet at udskyde ibrugtagningen af byggeriet til den 15. november 2021 i stedet for 23. juni 2021, som hidtidigt planlagt. Udskydelsen skyldes især, at det eksterne flyttefirma Health Care Relocations har anbefalet, at der bør være en længere forberedelsesperiode fra tidspunktet, hvor projektorganisationen overdrager bygningen til drift på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Den politiske følgegruppe er orienteret yderligere om arbejdet med tidsplanen på deres møde den 13. maj 2020.
Udfordringer med den skrånende grund
Råhusentreprenøren og dennes underentreprenør har været uenige om omfanget af merarbejdet, men parterne blev enige i februar 2020. Det afregnede beløb svarer stort set til, hvad projektorganisationen havde forventet. Afregningen har derfor ikke påvirket projektets samlede risikobillede i nævneværdig grad.
COVID-19
Nogle af håndværkerne på byggepladsen nedlagde den 18. marts 2020 arbejdet på grund af utilfredshed med byggeledelsens implementering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Projektledelsen og byggeledelsen har efterfølgende haft et opfølgende møde med de implicerede parter i arbejdsnedlæggelsen. Mødet blev afviklet i god ro og orden med sigte på, at alle på byggepladsen skal opleve, at de nødvendige og aftalte tiltag mod smittefare foretages hurtigst muligt og efterses løbende. Alle har efterfølgende genoptaget arbejdet og udtrykt tilfredshed med de tiltag, der er sat i værk. Tiltagene vil medføre ekstra omkostninger til drift af byggeplads, men projektet anser at dette kan holdes inden for den allerede afsatte ramme.Den politiske følgegruppe er orienteret i en mail den 23. marts 2020 og på deres møde den 13. maj 2020.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer fortsat, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med projektets økonomi- og risikostyring. Administrationen kan konstatere, at tidsplanen er opdateret bl.a. som følge af projektorganisationens arbejde med de tidsmæssige risici. Administrationen vurderer også, at der til stadighed pågår et grundigt arbejde med reservestyringen og med at identificere og vurdere de økonomiske risici i projektet. Administrationen vurderer, at der er de fornødne reserver til at håndtere projektets risikobillede. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.
Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenstående.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt. DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver fortsat er sikret den fornødne robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici.
DTØ anbefaler dog, at risikobilledet opdateres, da man vurderer, at hverken de tidsmæssige eller de økonomiske risici ikke er tilstrækkeligt afspejlet i risikobilledet. Det anbefales bl.a., at konsekvenserne af COVID-19 indarbejdes. DTØ anbefaler også, at projektorganisationen sammen med byggeledelsen får understøttet et bedre samarbejdsklima på byggepladsen, og at samarbejdet på byggepladsen indarbejdes som selvstændig risiko. Administrationen er enig og bemærker, at DTØ's anbefalinger altid indgår i risikoarbejdet.
Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 13. maj 2020, og næste møde er planlagt afholdt som et fælles møde med Social- og psykiatriudvalget den 12. juni 2020.
Administrationen vurderer, at det er realistisk, at projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.
Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen
20034736
Bilag 1: Bilag 1 Kvartalsrapport Sct. Hans 1. kvt. 2020
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 Revisorerklæring Sct. hans 1. kvartal 2020 inkl følgebrev
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 Luftfoto Sct. Hans maj 2020
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de andre større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Seneste rapportering skete på mødet i regionsrådet i december 2019.
Administrationen fremlægger i denne sag status for de større byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen til ministeriet. Det vil dels sige de byggerier, som ikke er kvalitetsfondsbyggerier, samt status for byggeriernes ibrugtagning, hvilket generelt ikke er indeholdt i kvartalsafrapporteringen. I sagen oplyses om projektorganisationernes arbejde, byggeriernes tidshorisont og ibrugtagning, økonomi og sociale klausuler. Endvidere gives en oversigt over aktørerne i byggerierne:
I bilag 1 rapporteres status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne:
Endvidere gives i bilaget desuden status for arbejdet i de politiske følgegrupper, som er nedsat til at følge byggerierne og en status for byggeriernes samfundsansvar og praktikanter.
I bilag 2 gives status for arbejdet med ibrugtagning af de større byggerier inden sommeren 2022. Det drejer sig om følgende:
Bilag 3 til 6 er fortrolige økonomibilag, der redegør for reservetræk og væsentlige risici for projekterne. Bilagene er fortrolige, idet de indeholder oplysninger om de enkelte byggeriers reservestørrelser og risikobilleder. En offentliggørelse af disse oplysninger vil medføre en forringelse af regionens forhandlingsposition over for entreprenører og rådgivere.
Bilag 7 er en liste med aktører i de større byggerier.
Bilag 8 viser en tidslinje for alle de store hospitalsbyggerier i forhold til faserne - herunder forventet ibrugtagning.
Administrationens vurdering af status for de fire byggerier
Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af de store byggerier. Byggerierne er i forskellige faser, og dermed er det også forskellige udfordringer, som skal håndteres. BørneRiget er i den afsluttede del af hovedprojektfasen frem mod udbud. Nyt Hospital Glostrup og Ny Psykiatri Bispebjerg er i første del af udførelsesfasen. Steno Diabetes Center er godt igang med udførelse og forventes afleveret og taget i brug i 2021.
Projektorganisationerne har fokus på:
Herunder er et kort resumé for de fire byggerier:
Ny Psykiatri Bispebjerg: Der har i oktober 2019 været afholdt licitation på Ny Psykiatri Bispebjergs nybyggeri med efterfølgende indgåelse af betingende kontrakter. Der er indgået endelige kontrakter i løbet af foråret 2020. Der har dog været særlige udfordringer med indgåelse af de sidste to kontrakter for henholdsvis ventilation og VVS. Udfordringen har bl.a. skyldtes mangler i projektmaterialet på ingeniørdelen. Der er blevet arbejdet intenst på at finde en løsning, og de to kontrakter er først blevet indgået primo maj. Den sene underskrivelse af de to sidste kontrakter forventes imidlertid ikke at skabe forsinkelse af tidsplanen. Bygningen opføres i to etaper. Etape 1 forventes afleveret oktober 2021 med ibrugtagning ultimo foråret 2022. Anlægsarbejde for etape 2 påbegyndes august 2022. Etape 2 forventes afleveret februar 2024 med ibrugtagning august 2024.
BørneRiget: Der er arbejdet intenst med hovedprojektet for BørneRiget. Forventningen er at have materiale klar til at igangsætte prækvalifikation af entreprenører, som kan byde på opgaven med at bygge BørneRiget. Prækvalifikation er udsendt primo juni 2020 med efterfølgende udbudsfase, som strækker sig ind til primo 2021. Forberedelserne af byggefeltet er i fuld gang med nedrivningen af bygninger på grunden samt forberedende arbejder til BørneRiget. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2024 med ibrugtagning sommeren 2025. Økonomien i BørneRiget er udfordret og der er behov for at styrke reserverne inden udførelse. På den baggrund er der en tæt opfølgning på anlægsøkonomien. Den politiske følgegruppe får en orientering om dette på kommende møde i følgegruppen i efteråret 2020. Økonomien uddybes i det vedlagte fortrolige økonomibilag.
Nyt Hospital Glostrup: Byggeriet af Neurorehabiliteringshuset startede for alvor op i januar 2020 og er kommet godt fra start. Der er tæt samarbejde med Glostrup Forsyning om røromlægninger samt Hovedstadens Letbanen i forhold til adgangsvej til byggepladsen. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2022 med ibrugtagning ultimo 2022. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er dog ikke fastlagt endnu.
Steno Diabetes Center Copenhagen: Byggeriet er godt i gang, men har i første halvår 2020 været udfordret af kraftige regnskyl samt COVID-19 udbruddet. Den kraftige regn i januar og februar 2020 kom på et kritisk tidspunkt for projektet, da byggeriet var delvist åbent. For at sikre fremdrift, blev opgaveløsning og arbejdsgange ændret i godt samarbejde med berørte entreprenører. Situationen omkring COVID-19 har betydet væsentlige udfordringer for byggeprojektet. Her er planlagte og nødvendige leverancer fra Spanien, Italien og Baltikum forsinkede. Dette udfordrer tidsplan for byggeriet. Forventet aflevering er rykket fra 23. december 2020 til 1. marts 2021, mens ibrugtagning forventes at ske i 2. kvartal 2021.
Administrations vurdering af arbejdet med ibrugtagning
Det er administrationens opfattelse, at der på hospitalerne etableres kompetente organisationer til gennemførelse af ibrugtagningsopgaven, og at der løbende suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift. Generelt igangsættes planlægningsarbejdet rettidigt – senest to år før forventet ibrugtagningsdato. Der arbejdes med koordineringsopgaver mellem de mange interessenter og aktiviteter, og der foretages de nødvendige tilpasninger i tilfælde med forskydninger af tidsplanen. Der arbejdes aktivt med risici i forhold til ibrugtagningsopgaverne
Ibrugtagningsopgaven omfatter bl.a. optimering af patientforløb og nye arbejdsgange, træning og uddannelse af personalet i brugen af nye fysiske rammer – herunder oplæring i nyt udstyr, den fysiske indflytning, risikovurdering samt kommunikation. Status frem mod sommeren 2020 gives i bilag 2.
Herudover er der Ny Psykiatri Bispebjerg, som først kommer til at indgå i rapporteringen til regionsrådet i december 2020. For etape 1 er der forventet ibrugtagning ultimo foråret 2022. Status er, at Ibrugtagningsorganisationen er ved at være etableret. Som den første opgave, er der blevet arbejdet på en generalplan med henblik på en samling af Psykiatrisk Center Københavns aktiviteter på Bispebjerg-matriklen.
Indflytningen i Nordfløjen på Rigshospitalet, som skulle være gennemført den 14. juni 2020, er blevet udskudt til ultimo september 2020, bl.a. på grund af COVID-19-situationen og etablering af COVID-19 afsnit i Nordfløjen. Forberedelserne af personalet til den kommende indflytning går som forventet, og personalet er parate og forberedte på indflytning i september 2020.
Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og overvåge om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.
Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau om de store byggerier. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i første halvår af 2020 har der været 15 møder (inklusive møder som forventes afholdt i juni 2020). Hyppigheden af møder varierer fra byggeri til byggeri og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt.
Byggeriernes samfundsansvar
Administrationen vurderer, at projektorganisationerne arbejder målrettet med at sikre, at kravene til praktikanter bliver opfyldt. Det handler om at følge op på, hvordan entreprenørerne forventer at opfylde krav, fastsat i kontrakterne. Det handler også om at søge rådgivning og vejledning til opfyldelse af kravene. Her tilbyder regionen rådgivning og kompetencer på området, dels via regionens praktikpladsindsats og dels via Bygherreforeningen. Regionen har tildelt Bygherreforeningen midler for at rådgive om og håndtere de mange barrierer på vejen fra kravene i entreprisekontrakterne til faktiske praktikpladser. Region Hovedstaden indgik i 2017 en samarbejdsaftale med Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet). Aftalen handler om adgang til regionens byggepladser og om et dialogbaseret samarbejde mellem parterne, hvor BAT-kartellets særlig viden og erfaring bliver inddraget. Konkret er der i 2020 behandlet en sag om manglende opfyldelse af regionens arbejdsklausul. I marts 2020 er der holdt webinar med BAT-kartellet og Byggeriets Arbejdsmiljøbus om forebyggelse af COVID-19 på byggepladser.
I bilag 1 er en status for byggeriernes samfundsansvar, herunder arbejdet med at sikre praktikanter i regionens byggerier.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.
I bilag 4 er vedlagt fortrolige økonomibilag for byggerierne. Økonomibilag redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver samt lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper og forretningsudvalget bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet. Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici i byggeprojekterne for at sikre, at regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme.
Hospitalerne og projektorganisationerne kommunikerer løbende ud om byggerierne på blandt andet de sociale medier. Senest bragte TV2 Lorry den 30. april 2020 et indslag om BørneRiget. Åbent Hus i byggerierne, som holdes hvert år i september, er i år aflyst på grund af COVID-19.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen/Niels Peter Hansen
20026901
Bilag 1: Status for de store hospitalsbyggerier
Bilag 2: Ibrugtagningsrapport - de større hospitalsbyggerier juni 2020
Bilag 3: Lukket bilag.
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Lukket bilag.
Bilag 6: Lukket bilag.
Bilag 7: Lukket bilag.
Bilag 8: Tidslinie for byggerierne
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i 2019 undersøgt regionernes håndtering af ændringer i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier og Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med disse. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 11/2019). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde d. 21. februar 2020, og efterfølgende afgav Statsrevisorernes deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 21. februar 2020.
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.
Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.
Regionsrådet blev d. 21. februar 2020 orienteret pr. mail om beretning og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som administrationen har iværksat på baggrund af Rigsrevisionens beretning.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.
En tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Jens Gordon Clausen/Jens Buch Nielsen.
18047417
Bilag 1: Forslag til udtalelse til SUM
Bilag 2: Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Per Tærsbøl (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2021 for forretningsudvalget og regionsrådet.
Mødeplanen for 2021 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. I 2021 endvidere heller ikke i november måned, hvor der er regionsrådsvalg.
Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.
Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 10. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 17. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 14. september og i regionsrådet den 21. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2021.
Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg samt for planlægning af seminarer for
forretningsudvalget og regionsrådet.
Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.
Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.
Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 regionsrådet den 23. juni 2020.
Marie Kruse / Vera Qvistgaard
20034729
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020.
Svend Særkjær
20001050.
I økonomiaftalen for 2018 blev Danske Regioner og Regeringen enige om at udvikle en fælles metode, der skulle gøre det muligt at opgøre central og decentral administration i regionerne med henblik på en optimal og effektiv anvendelse af de administrative ressourcer. Denne fælles metode gældende for de fem regioner er efterfølgende implementeret i kontoplanen i budget- og regnskabssystem for regioner.
De nye kategorier for administrationsudgifter i regionerne er indført med virkning fra regnskab 2019. De nye udgiftskategorier giver mulighed for mere retvisende opgørelser af administrationsudgifterne på sundhedsområdet. Således medtages både udgifter til centraladministrationen i regionen og decentral administration på sygehusene og sygehusafdelinger. Det er derudover muligt at opdele udgiften på administration og IT-drift.
I tidligere opgørelser af administrationsudgifterne har der været store regionale forskelle forårsaget af forskelle i organisering. Dette skyldes, at decentrale administrationsudgifter på sygehusene ikke indgik, hvilket ved sammenligninger af regionerne favoriserede en decentral organisering. Desuden kunne udgifter til IT ikke udskilles fra de samlede administrationsudgifter, hvilket betød at store IT-investeringer/-udbygninger lignede kraftig vækst i administrationsudgifterne. Det er vigtigt for regionerne, at der ikke sker en sammenblanding af udgifter til administration og udgifter til IT, da IT-drift er en integreret del af patientbehandlingen og ikke skal betragtes som administration.
De offentliggjorte regnskabstal for 2019 viser, at regionerne samlet set i 2019 brugte 4,6 mia. kr. på administration til sundhed (se vedlagte bilag). Det udgør 3,6 procent af regionernes samlede driftsudgifter på sundhedsområdet varierende fra 3,4 procent til 4,2 procent regionerne imellem. Region Hovedstaden ligger på 3,4 pct. og har dermed - relativt set - den mindste udgift til administration sammen med Region Syddanmark. Region Midtjylland ligger på 4,2 pct.
Herudover brugte regionerne i 2019 3,1 mia. kr. på IT-drift svarende til 2,4 procent af de samlede driftsudgifter på sundhedsområdet. Regionerne imellem varierer andelen fra 1,8 pct. i Region Midtjylland til 2,8 pct. i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.
20034423
Bilag 1: Regionernes administrationsudgifter
Med budget 2020 indgik regionsrådet en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:
Forretningsudvalget og regionsrådet besluttede i forlængelse heraf i december 2020 to regionale mål om henholdsvis overholdelse af udredningsretten og overholdelse af forløbstider i kræftpakker. Med beslutningen blev driftsmålsstyringen afskaffet.
Med aftalen om værdibaseret sundhed blev det samtidig slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen.På den baggrund bad forretningsudvalget om at modtage en datapakke kvartalsvist, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Koncerndirektionen blev med beslutningen bemyndiget til at sammensætte datapakken, som hermed forelægges forretningsudvalget for første gang.
Dataoverblikket indeholder i første version følgende 9 indikatorer:
Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i 3. kvartal 2020.
19073979
Bilag 1: Dataoverblik 2. kvartal 2020
Udgået, idet meddelelsen bliver behandlet som en sag på tillægsdagsorden på nærværende dagsorden.
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager. Vedhæftet oversigt er gældende fra august 2020 (bilag 1).
19084778
Bilag 1: Tentativ årsplan forretningsudvalget for 2020 - revideret 12 juni 2020
Administrationen orienterede den 10. januar 2020 regionsrådets medlemmer om, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i en afgørelse af 20. december 2019 har ophævet vedtagelsen af Råstofplan 2016 og hjemvist sagen til fornyet behandling i regionen. Søgsmålsfristen for denne afgørelse er 6 måneder og udløber den 20. juni 2020.
Ved formandsmeddelelse af 18. januar 2020 blev forretningsudvalget orienteret om, at administrationen agtede at bede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen, idet afgørelsen efter regionens og regionens advokat i sagen (SIRIUS Advokater) led af en række retlige mangler. Regionen fremsendte anmodningen til nævnet den 23. januar 2020 .
Klagenævnet har ved afgørelse af den 28. maj 2020 afvist at genoptage behandlingen af sagen, men har dog samtidig præciseret, at miljøvurdering af interesseområder ikke skal være så omfattende, som miljøvurderingen af graveområder. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at den oprindelige afgørelse skal forstås sådan, at ”visse karakteristika, eksempelvis landskabelige og kulturarvsmæssige karakteristika”, vil kunne underkastes en miljøvurdering allerede ved udpegning til interesseområde, mens der kan være andre karakteristika, hvor vurderingen først vil være relevant at foretage på et senere tidspunkt. Det er administrationens vurdering, at regionen dermed allerede har opnået et væsentligt resultat.
Det der ville kunne vindes ved en eventuel retssag ville være at få slået fast, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser skal ophæves, fordi de er udtryk for en forkert fortolkning af miljøvurderingsloven og pålægger for vidtgående krav til miljøvurdering af interesseområder - hvilket komplicerer arbejdet med råstofplanerne uhensigtsmæssigt.
En eventuel retssag vil kræve, at der tages stilling til fortolkningen af den bagvedliggende EU-retlige regulering (SMV-direktivet), hvorfor der er stor sandsynlighed for, at sagen vil skulle føres i flere instanser og kræve præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Det er således ikke urealistisk, at sagen vil vare mere end 3 år, før den kan komme til endelig afgørelse.
Da der ved anlæggelse af retssag som udgangspunkt ikke vil være opsættende virkning i forhold til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser (og en afgørelse om opsættende virkning fra rettens side ikke er sandsynlig), vil regionen fortsat skulle lovliggøre Råstofplan 2016 og udarbejde Råstofplan 2020 (samlet Råstofplan 2016-24) med grundlag i Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelser. En dom til fordel for regionen vil således først give sig udslag i forhold til udarbejdelse af senere råstofplaner.
Samtidig rummer en retssag risici. Det er blandt andet ikke givet, at de danske domstole vil indrømme regionen søgsmålsret, idet der skal en særlig retlig interesse til, for at en førsteinstans kan stævne en rekursinstans. Det kan heller ikke udelukkes, at særligt EU-domstolen vil kunne skærpe kravende til miljøvurdering ud over det af Miljø- og Fødevareklagenævnet krævede, idet retstilstanden ikke er klar. Det er således den samme retspraksis fra EU-Domstolen, der danner grundlag for regionens henholdsvis nævnets argumentation for en mindre henholdsvis mere intens miljøvurdering af interesseområder.
Det ville være et aktiv for regionen og for de øvrige regioner at få afklaret dette spørgsmål, men det er ikke afgørende nødvendigt for det videre arbejde med råstofplanen.
Administrationens vurdering er på baggrund heraf, at et eventuelt sagsanlæg med de administrative og økonomiske ressourcer, der vil skulle lægges i sagen, samt risici, ikke står mål med de eventuelle gevinster. Administrationen agter derfor ikke at stævne Miljø- og Fødevareklagenævnet, men vil derimod tage nævnets afgørelse - som kvalificeret i afslaget på genoptagelse af 28. maj 2020 - til efterretning.
Meddelelsen er indtil videre holdt fortrolig, da den vedrører overvejelser om retssags førelse. Den offentliggøres efter søgsmålsfristens udløb, dvs. efter den 20. juni 2020.
17021398
Bilag 1: Afslag på genoptagelse af 28. maj 2020
Forretningsudvalget behandlede den 12. maj sagen om fremrykning af anlægsprojekter for at "holde hjulene i gang". Forretningsudvalget efterspurgte i den forbindelse projekter, der kan fremme den grønne omstilling.
Administrationen har derfor foretaget en afdækning af, om der er anlægsprojekter med en grøn profil, der på nuværende tidspunkt kan fremrykkes. Det har for nuværende ikke været muligt at finde egnede projekter.
Administrationen vil fortsat være opmærksom på mulighederne for at fremrykke anlægsprojekter med en grøn profil. Forretningsudvalget og regionsrådet vil blive orienteret, såfremt der findes egnede projekter.
20027326
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
19084920.
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 og 3 blev godkendt.
Lars Gaardhøj (A) deltog ikke i sagens behandling.
På finansloven for 2020 blev der afsat 600 mio. kr. årligt til en styrket pyskiatri. Der er den 15. maj 2020 indgået en aftale mellem regeringen og Danske Regioner om de nærmere rammer for udmøntningen af disse midler. Denne sag har til formål at orientere om rammerne for udmøntningen af midler samt et forslag til videre proces i Region Hovedstaden i forhold til udmøntningen af midlerne.
Regeringen og Danske Regioner indgik den 15. maj en aftale om udmøntningen af 600 mio. kr. til en styrket psykiatri, som blev afsat på finansloven for 2020.
Med aftalen afsættes 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til en styrket psykiatri, hvoraf der afsættes 510 mio. kr. årligt til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien og 90 mio. kr. årligt til øget kapacitet i retspsykiatrien. Af de 600 mio. kr. kan 150 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 anvendes til anlæg inden for psykiatrien. Det er endvidere aftalt, at der inden for aftalen skal afsættes midler til udbygning af Sikringen i Region Sjælland og drift af op til 10 pladser.
Der er med aftalen enighed om, at udmøntningen af finanslovsmidlerne afspejles i en øget kapacitet og i en styrket kvalitet for patienterne og at midlerne skal målrettes:
Aftalen er målrettet regionspsykiatrien mens den kommende 10-års plan for psykiatrien primært vil være målrettet løft ift. det tværsektorielle samarbejde.
Region Hovedstadens andel
Region Hovedstadens andel af de afsatte ressourcer fordeler sig således:
Tabel 1
Proces for udmøntning af midlerne
Anvendelse af driftsmidlerne foreslås tænkt sammen med budgetprocessen og prioriteringen af budgetinitiativer i Social- og Psykiatriudvalget, således at udvalgets forslag holdes inden for den særskilte ramme fra finansloven, således at udvalget samlet set kan fremkomme med forslag til anvendelse af driftsmidler på årligt 141,1 mio. kr. fra 2021. Udvalget kan endvidere fremkomme med forslag om en hel eller delvis udmøtning af 2020-midlerne enten til drifts- eller anlægsformål. Administrationen vil herudover arbejde på at afsøge om aftalens midler kan anvendes til medfinansiering af et nyt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
De særlige pladser
For så vidt angår omlægning af finansieringen af de særlige pladser, er det aftalt, at regionerne kan ”ommærke” op til 25 pct. af de særlige pladser til almindelige sengepladser i psykiatrien, i det omfang der er ledig kapacitet og at midlerne kan anvendes til at finansiere pladserne, når den kommunale betaling bortfalder, som følge af ommærkningen. Det er endvidere aftalt, at den kommunale medfinansiering af uudnyttede pladser sænkes til 75% af den kommunale takst.
Opfølgning på aftalen
Sundheds- og Ældreministeriet vil årligt over en fireårig periode følge, hvordan de tildelte midler til psykiatrien afspejles i regionernes prioritering. Konkret vil der blive fulgt op på:
Såfremt indstillingen godkendes vil social- og psykiatriudvalget som led i udvalgets budgetdræøftelse kunne fremkomme med forslag til udmøntning af i alt 141,1 mio. kr. i årlige driftsmidler, som indgår i de videre budgetforhandlinger i august 2020.
Udvalget vil herudover kunne fremkomme med forslag til anvendelse af aftalens 2020-midler til enten drifts- eller anlægsformål.
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020.
Forslag om udmøntning af midlerne vil indgå i social- og psykiatriudvalgets drøftelse af budgetinitiativer på udvalgets møde den 24. juni 2020 med henblik på særskilt forelæggelse og godkendelse af forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i august.
Jens Buch Nielsen/Jette Sylow Rasmussen
20037435