Bilag 1: Reerstrupvej - Anmodning om foretræde for Miljø- og KlimaudvalgetPå udvalgsmødet den 25. august 2020 for miljø- og klimaudvalget har 2 borgergrupper anmodet om foretræde.
Første foretræde er en borgergruppe fra Reerstrupvej, som har anmodet om foretræde på baggrund af, at administrationen er ved at udarbejde tilladelse til indvinding af sand, grus og sten i i graveområde A4 Kvistgård, som er udlagt som graveområder i Råstofplan 2012 (se bilag 1-3)
Andet foretræde er Slagslunde Buresø Landsbylaug, som har anmodet om foretræde på baggrund af, at Søsum er forslået som graveområde i Råstofplan 2016/2020.
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Tomt indhold
Bilag 1: Reerstrupvej - Anmodning om foretræde for Miljø- og Klimaudvalget
Bilag 2: Brev til naboer vedr. Kvistgård
Bilag 3: Notat status ver Graveområde kvistgård 13-08-2020
Bilag 4: Bilag Hvis JA, a), 1) - Artikel i Helsingør Dagblad med Henning Kristensen
Bilag 5: Bilag Hvis JA, a), 1) - Grusgrav Reerstrup 2020-08-19
Bilag 6: Bilag Hvis JA, b), 1) - TSG’s ansøgning af 26-7-2019 og støjvolde
Bilag 8: Bilag Hvis JA, d), 1) - Svævestøv giver lungekræft – selv hvis grænseværdierne overholdes
Bilag 9: Bilag NEJ, a), 1) - Bilag 5_compressed (2)
Bilag 10: Bilag NEJ, a), 1) - Klage Reerstrup DN Helsingør
Bilag 11: Bilag NEJ, a), 2) - Reerstrup rapport 2020-min
Bilag 13: Bilag NEJ, c), 2) - Er den samfundsmæssige værdi tilstrækkelig
Bilag 14: Bilag NEJ, c), 2) - Råstofressourcevurdering ved Kvistgård 2011_compressed
Bilag 15: Undersøgelse af adgangsvej fra_til Helsingørsvej - Tulstrup Sten og Grus
Bilag 16: Foretræde 2 - Præsentation_Baggrund_Derfor skal Søsum Graveområde ikke åbnes!!
Bilag 17: Brev til MKU - Den 24. august 2020 vedr. Råstofplan 2016_2020
Bilag 18: Oplæg fra foretræde 1 - Grusgrav i Kvistgård som vist på MKU den 25. august 2020
Bilag 19: Oplæg fra foretræde 2 - Præsentation_Baggrund_Derfor skal Søsum Graveområde ikke åbnes!!
Administrationen indstiller til udvalget for miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Godkendt
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2021 for udvalget for miljø- og klimaudvalget.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer. Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget.
Det foreslås, at miljø- og klimaudvalget holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan.
Sagen forelægges parallelt i trafikudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt miljø- og klimaudvalget den 25. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Josephine Grønlund Sandal
20040409
Bilag 1: Ny mødeplan for udvalg 2021
Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalget drøftede på mødet den 27. november 2018 planprocessen samt de fokusområder, der skal indgå i råstofplanen, og som skal indgå i arbejdet med råstofplanlægning og administration på råstofområdet. På miljø- og klimaudvalgets møde den 27. august 2019 indstillede udvalget til Regionsrådet, hvilke grave- og interesseområder, der skulle arbejdes videre med hen mod den kommende Råstofplan. Regionsrådet tiltrådte udvalgets indstilling til dette på rådets møde den 24. september 2019. Planrevisionen er herefter forberedt af administrationen med inddragelse af berørte parter i forbindelse med miljøvurderingsprocessen af Råstofplanen og ved drøftelser i miljø- og klimaudvalget.
Regionsrådet skal ifølge råstofloven udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i planperioden. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år. Regionsrådet vedtog på mødet den 21. august 2018, at Råstofplanen skal revideres, og at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020. Idet Råstofplan 2016 er ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet og sendt til fornyet behandling i regionen, skal den nye råstofplan omfatte en lovliggørelse Råstofplan 2016. Den kommende plan kommer derfor til at hedde Råstofplan 2016/2020 og vil omfatte perioden fra 2016 til og med 2031.
På baggrund af regionsrådets beslutning den 21. august 2018, er der udarbejdet et forslag til Råstofplan 2016/2020. Forslag til Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Link til Råstofplan 2016/2020). Der er desuden vedlagt en udskrift af planen (bilag 1).
Administrationen har vurderet, at revisionen af råstofplanen er omfattet af § 8 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og at der skal udarbejdes en miljørapport, der bl.a. vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer. Råstofplanen er derfor suppleret af en miljømiljørapport indeholdende en miljøvurdering både af planen som helhed og af nye grave- og interesseområder, der foreslås udlagt med planen, samt områder der foreslås udtaget af den eksisterende plan. Miljørapporten for Råstofplan 2016/2020 er ligeledes digital og kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (Link til mijlørapport). Der er desuden vedlagt en udskrift af miljørapporten (bilag 2).
Forslag til Råstofplan 2016/2020 sendes i offentlig høring i perioden fra den 23. september 2020 til den 18. november 2020. Herefter gennemgår administrationen planen på baggrund af de modtagne høringssvar og indarbejder eventuelle ændringer. Råstofplan 2016/2020 forventes at blive forelagt miljø- og klimaudvalget samt regionsrådet i 1. kvartal 2021 til endelig vedtagelse.
Forslag til ændringer i Råstofplanen
Forslag til nye og ændrede retningslinjer
Der har i det forløbne år været megen debat af, hvordan man sikrer hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor har administrationen udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.
Herudover har administrationen på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal. I bilag 3 er de nye og ændrede retningslinjer præsenteret.
Forslag til ændringer i arealudlæg
Regionsrådet gennemførte høring af Redegørelse for Råstofplan 2016 i perioden 21. marts til 16. maj 2018 og foretog indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2020 i perioden 22. august - 17. oktober 2018. I den forbindelse modtog administrationen en række forslag til nye graveområder. Udover de modtagne forslag til nye graveområder stiller regionen selv en række forslag til nye grave- og interesseområder samt forslag til områder, der kan tages ud af Råstofplanen.
Idet der også skal indgå en lovliggørelse af Råstofplan 2016 i revisionen af råstofplanen, indgår de forslag til nye grave- og interesseområder samt forslag til områder, der kan tages ud af planen, der oprindeligt blev stillet som forslag i Råstofplan 2016. Det er ikke alle forslag til nye interesseområder fra Råstofplan 2016, der medtages i denne revision, idet nogle af disse interesseområder allerede er blevet vurderet med henblik på eventuel udlæggelse som nyt graveområde i den igangværende planproces. Nogle af arealerne indgår i forslag til Råstofplan 2016/2020 som forslag til nye graveområder - det gælder Skævinge og Lyngerup Øst. Andre udgår helt af Råstofplanen - det gælder Dronningmølle, Ølsted og Uggeløse Nord.
På baggrund af den gennemførte miljøvurdering af henholdsvis planen på det overordnede niveau, forslag til nye grave- og interesseområder samt på baggrund af de indkomne høringssvar, og efter konkret afvejning efter § 3 i råstofloven, indstiller administrationen følgende forslag til ændringer i Råstofplanen:
| Kommune | Områdenavn | Total ressource (mio. m3) | Areal (Ha) | Plan år | Forslagsstiller |
|---|---|---|---|---|---|
| Egedal | L2 Ledøje vest | 0,72 | 12 | 2016 | Indvinder |
| Fredensborg | K1 Holtegård | 1,41 | 25 | 2016 | Regionen |
| Frederikssund | D7 Ryegård | 1,48 | 19 | 2016 | Indvinder |
| Frederikssund | Udvidelse D4 Lyngerup | 3,01 | 22 | 2016 | Indvinder |
| Allerød | Stålhøjgård | 0,66 | 11,3 | 2020 | Indvinder |
| Egedal | Udv. L2 Ledøje Vest | 1,17 | 20,7 | 2020 | Indvinder |
| Egedal | Vindekilde | 5,45 | 67,5 | 2020 | Indvinder |
| Frederikssund | Grønlien | 1,89 | 27,3 | 2020 | Indvinder |
| Frederikssund | Krogstrup | 0,81 | 19,3 | 2020 | Regionen |
| Frederikssund | Landerslev Vest | 4,54 | 43,7 | 2020 | Regionen |
| Frederikssund | Lille Rørbæk | 2,12 | 31,3 | 2020 | Indvinder |
| Frederikssund | Onsved | 5,51 | 64,7 | 2020 | Regionen |
| Frederikssund | Udv. D4 Lyngerup | 0,51 | 7,1 | 2020 | Indvinder |
| Gribskov | Udv. B1 Ammendrup | 0,31 | 13,1 | 2020 | Indvinder |
| Helsingør | Udv. A1 Bøtterup | 0,2 | 7,9 | 2020 | Indvinder |
| Hillerød | Skævinge | 0,79 | 33,4 | 2020 | Regionen |
| Høje-Taastrup | Udv. J5 Hedeland | 0,52 | 9,7 | 2020 | Indvinder |
| Total | 31,10 | 435,2 |
| Kommune | Områdenavn | Areal (Ha) | Plan år |
|---|---|---|---|
| Frederikssund | Skovbakke | 35,4 | 2016 |
| Gribskov | Helsinge | 139,7 | 2016 |
| Gribskov | Nellerød | 87,9 | 2016 |
| Halsnæs | Amager Huse | 77,6 | 2016 |
| Halsnæs | Evetofte | 37,7 | 2016 |
| Hillerød | Lystrup | 92,9 | 2016 |
| Egedal | Søsum Øst | 64,6 | 2020 |
| Fredensborg | Lille Toelt | 20,2 | 2020 |
| Furesø | Bregnerød | 49,7 | 2020 |
| Gribskov | Laugø | 99,1 | 2020 |
| Helsingør | Horserød | 101,9 | 2020 |
| Total areal | 806,7 |
| Kommune | Navn | Areal (Ha) | Plan_år |
| Allerød | E5 Lillerød | 10 | 2020 |
| Allerød | E6 Lillerød | 16,4 | 2020 |
| Allerød | E3 Lynge/Ler27 | 12,1 | 2020 |
| Allerød | E4 Lynge | 34,4 | 2020 |
| Frederikssund | D1 Hørup | 29,9 | 2020 |
| Gribskov | 12 Annisse Nord | 39,1 | 2020 |
| Gribskov | B2 Høbjerg | 33,7 | 2020 |
| Gribskov | B3 Kagerup | 37,5 | 2020 |
| Halsnæs | C1 Ølsted Øst | 6,2 | 2020 |
| Halsnæs | C4 Ølsted Vest | 13,8 | 2020 |
| Halsnæs | C1 Ølsted Vest | 5,9 | 2020 |
| Helsingør | del af A1 Bøtterup | 11,7 | 2020 |
| Høje-Taastrup | Del af J4 Kallerup Bakke | 9,8 | 2020 |
| Høje-Taastrup | Del af J5 Hedeland | 74,1 | 2020 |
| Allerød | E12 Nymølle | 3,6 | 2016 |
| Hillerød | F1 Alsønderup | 171,9 | 2016 |
| Hillerød | F2 Vester Strødam | 98,6 | 2016 |
| Høje-Taastrup | J2 Vasby Bakke | 11,3 | 2016 |
| Total areal | 620 |
Særligt om interesseområder
Formålet med at udlægge interesseområder er jfr. råstofloven, at sikre den fremadrettede råstofplanlægning. Særligt i Region Hovedstaden er dette et væsentligt element i råstofplanlægningen, da regionen i revisionerne af Råstofplanen udlægger ressourcer til en snæver overholdelse af råstoflovens krav om 12 års forsyning. Samtidig er regionen den tættest befolkede, og der er en lang række ønsker til arealplanlægningen. Det betyder, at de arealreservationer, som udpegningen af interesseområder udgør, er vigtige i forhold til at sikre råstofforsyningen i kommende planrevisioner. Det skal bemærkes, at i takt med at regionens datagrundlag øges, og de teknologiske løsninger forbedres, så bliver vidensgrundlaget, der ligger til grund for regionens udpegninger af interesseområder, ligeledes løbende forbedret. Det betyder, at de arealer, der skal udlægges til interesseområder, kan begrænses i forhold til tidligere råstofplaner, hvor administrationen var nødt til at operere med en "hitrate" på knapt 50%. Denne effekt er begyndt at slå igennem i forhold til de interesseområder, der foreslås udlagt i Råstofplan 2016/2020. I Råstofplan 2016 blev der oprindeligt foreslået udlagt 6 interesseområder, i forslag til Råstofplan 2016/2020 bliver der i alt foreslået udlagt 11 interesseområder, dvs. 5 ekstra i forhold til 2016-planen. Dette skal ses i lyset af, at regionen samtidig har undersøgt råstofressourcen i i alt 10 interesseområder, der herefter enten udgår helt af planen eller indgår som forslag til nye graveområder.
Udlæg af nye arealer til indvinding af ler
Der er stadig godt 3 mio. m3 i de eksisterende graveområder for ler. Med en indvinding på omkring 40.000 m3 årligt vurderes det, at der stadig er tilgængelige råstofressourcer til opfyldelse af statens krav om ressourcer til 12 års forbrug. Indberetninger fra branchen indikerer, at indvindingen fordeler sig således, at der indvindes ca. 50 % gulbrændende og 50 % rødbrændende ler. Der vurderes ikke at være behov for udlæg af nye områder til indvinding af ler i Råstofplan 2016/2020.
Indhold i forslag til Råstofplan 2016/2020
Opgørelse af forventet forbrug i planperioden og tilgængelige ressourcer
Prognose for det forventede forbrug
Regionen har fået udarbejdet en prognose over det forventede behov i planperioden. I prognosen vurderes resultaterne fra den prognose Danske Regioner fik udarbejdet i 2018 og disse resultater sammenholdes med den faktiske udvikling i råstofforbruget over de seneste 5 år. På baggrund af denne analyse er regionens egen prognose udarbejdet, så den i højere grad baserer sig på den historiske vækst i råstofforbruget. Fremskrivningen ligger derfor på et lavere niveau end i den tidligere prognose, hvor fremskrivningen blev baseret på udviklingen indenfor ansatte i bygge- og anlægsbranchen. Det er administrationens vurdering, at der er god grund til at lægge sig op ad denne alternative prognose, ikke mindst fordi regionen arbejder målrettet på at mindske forbruget af jomfruelige råstoffer ved at understøtte substitution af disse med sekundære råstoffer og alternative byggematerialer. Samtidigt vurderes det, at det er den mest fornuftige fremgangsmåde at anlægge et mere forsigtigt skøn over udviklingen i råstofforbruget, da der under alle omstændigheder hvert 4. år er mulighed for at korrigere i forhold til samfundsudviklingen i forbindelse med de lovpligtige revisioner af Råstofplanen.
På baggrund af den udarbejdede prognose kan der opstilles følgende scenarie for udviklingen i råstofbehovet i Region Hovedstaden (alle tal er i mio. m3/år) :
| Prognose | 2020 | 2024 | 2032 | Samlet råstofbehov i perioden 2020-2032 |
| Lineær fremskrivning i følge Region Hovedstadens analyse fra 2020 | 7,0 | 7,7 | 9,1 | 96,6 |
Med henblik på at opstille et mere nuanceret billede af regionens mulighed for selvforsyning, er der i prognosen udarbejdet en opgørelse af det fremtidige behov fordelt på overordnede fraktioner (grus/sten og sand). Her er det beregnet, at fordelingen af forbruget på de to overordnede fraktioner af det samlede råstofforbrug fordeler sig således, at grus/stenfraktionen udgør 42,2 %, mens sandfraktionerne udgør 57,8 %. Gennemgang af prognosen kan ses i bilag 7.
Ressourceopgørelse
Administrationen har fået udarbejdet en ny ressourceopgørelse for forslag til Råstofplan 2016/2020, som omfatter ressourcerne i de eksisterende graveområder og i forslagene til nye graveområder. Ressourceopgørelsen er vedlagt som bilag 8. Den samlede ressource i forslag til Råstofplan 2016/2020 er opgjort til ca. 81,6 mio. m3 sand, grus og sten fordelt på ca. 50,5 mio. m3 sand, grus og sten i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012 og ca. 31,1 mio. m3 sand, grus og sten i de områder, der foreslås som nye graveområder. Fordelingen på de forskellige fraktioner er på 23,4 mio m3 grus og sten, 12,8 mio m3 groft sand og 45,5 mio. m3 mellemfint sand.
Baseret på gennemsnittet fra årene 2015-2018 kan der endvidere forventes en samlet tilførsel af materialer fra havet på 0,76 mio. m3/år og 0,79 mio. m3/år af sekundære råstoffer/genbrugsmaterialer. Af materialerne fra havet er 0,37 mio. m3 sten/grus og 0,39 mio. m3 er sand. 90% af de sekundære råstoffer/genbrugsmaterialer bliver nedknust til sten/grus-fraktionen. Det samlede bidrag fra havindvinding og sekundære råstoffer i 12-års perioden kan således opgøres til 18,5 mio. m3 fordelt på 12,9 mio. m3 sten/grus og 5,6 mio. m3 sand.
Opfyldelse af kravet om 12 års forsyningshorisont
Det er et krav i råstofloven, at der i råstofplanen planlægges for, at der er tilstrækkelige forekomster af sand, grus og sten til at dække regionens behov for råstoffer i planperioden på 12 år. I råstofopgørelsen indregnes ud over de råstoffer, der med planen udlægges i regionens graveområder, bidragene fra indvinding til havs samt fra sekundære råstoffer, der udnyttes ved genanvendelse eller genbrug af byggeaffald. Grundet råstofressourcernes geografiske fordeling og den fluktuerende efterspørgsel på forskellige kvaliteter må det fortsat forventes, at der sker en import af råstoffer fra Region Sjælland.
Sammenholdes ressourceopgørelsen med prognosen for det fremtidige forbrug ses det, at forslag til Råstofplan 2016/2020 overordnet set er i balance. Der er et samlet ressourceoverskud på 3,6 mio. m3, svarende til knapt 0,5 års forbrug, som fordeler sig med et samlet underskud af sten/grus-fraktionen på 4,5 mio. m3 svarende til ca. 1,3 års forbrug og et overskud på sandfraktionen på 8 mio. m3 svarende til ca. 1,7 års forbrug. På baggrund af ovenstående må det som nævnt påregnes, at der skal ske en import af råstoffer i den grove fraktion primært fra Region Sjælland, hvilket også indgår i Region Sjællands råstofplanlægning.
Samlet arealudlæg i forslag til Råstofplan 2016/2020
Der er udlagt 32 graveområder for sand og grus fordelt på 9 kommuner, 20 graveområder for ler fordelt på 6 kommuner og 16 interesseområder for sand og grus fordel på 9 kommuner. Se bilag 9 for opgørelse af grave- og interesseområder og fordelingen mellem kommunerne.
Retningslinjer, fokusområder og FN's Verdensmål
Der indgår 16 retningslinjer for regionens administration af råstofloven i forslag til ny råstofplan. Retningslinjerne adresserer temaerne indvinding, ressourcebeskyttelse- og udnyttelse, hensyn til omkringboende, efterbehandling og forhold til anden administration.
Miljø- og Klimaudvalget har desuden tidligere besluttet, at der skal være særlig fokus på de fire miljøområder grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling, genanvendelse og cirkulær økonomi samt fællesregional strategi på råstofområdet. Disse fokusområder er inddraget i og behandlet i forslaget til en ny råstofplan og vil danne grundlag for det fremtidige arbejde på råstofområdet. Herudover er regionsrådets målsætninger vedrørende FN's Verdensmål på råstofområdet inddraget i forslag til Råstofplan 2016/2020 med et selvstændigt afsnit.
Indarbejdelse af miljøvurderingen i forslag til Råstofplan 2016/2020
Råstofplanen og miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende, således at det har været muligt at evaluere planens konsekvenser for miljøet og eventuelt justere planen i en fortløbende proces. Resultatet er blevet en råstofplan for indvinding og forsyning, der overholder råstoflovens krav, samtidig med at planens påvirkning af miljøet er reduceret og optimeret mest muligt.
Den gennemførte miljøvurdering og de høringsprocesser, der har været gennemført i forbindelse hermed, samt efterfølgende afvejning efter § 3 i råstofloven, har medført en række ændringer i de forslag til ændringer til Råstofplanen, der blev sendt i høring i forsommeren 2019.
De væsentligste ændringer fremgår herunder, se bilag 10 for den komplette liste over ændringer.
Herudover er der blevet formuleret en række forudsætninger for indvinding og for efterbehandling af de konkrete forslag til nye graveområder.
De arealer, der blev udlagt i den nu ophævede Råstofplan 2016, indgår i forslaget til Råstofplan 2016/2020 med de afgrænsninger, der blev fastlagt på baggrund af den miljøvurdering, der blev gennemført på daværende tidspunkt, med mindre ændrede miljøforhold taler for en revidering af arealerne.
Inddragelse og høringer af borgere, berørte parter og interessenter
Administrationen har foretaget høring af berørte parter og myndigheder, der for forslag vedr. Råstofplan 2020 omfattede:
Den partshøring af berørte parter og myndigheder, der blev gennemført, forud for udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 indbefattede en høring af:
I forbindelse med høring af berørte parter og myndigheder vedrørende ændringer til Råstofplan 2016 (august 2016) blev der modtaget godt 200 høringssvar. Regionen modtog i forbindelse med høring af berørte parter og myndigheder af ændringer til råstofplanen ( 24. april - 6. juni 2019) 313 høringssvar. Der har ligeledes løbende været dialog med de berørte kommuner og Vejdirektoratet forud for og i forbindelse med høringerne. Den seneste høring har været forelagt klima- og miljøudvalget samt regionsrådet den 24. september 2019, hvor der blev truffet beslutning om områder, der ikke skulle arbejdes videre med hen imod forslag til Råstofplan 2016/2020.
Udover de gennemførte høringer har regionen nedsat en følgegruppe for udarbejdelsen af revisionen af råstofplanen i følgegruppen er repræsentanter for erhvervet, kommunerne, Vejdirektoratet, museer, Slots- og kulturstyrelsen, Hofor som repræsentant for forsyningsselskaberne, Danmarks Naturfredningsforening og en borger. Administrationen har gennemført 3 møder med følgegruppen og har fået stort udbytte af de drøftelser, der har udspillet sig på tværs af deltagerne i følgegruppen.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes forslag til Råstofplan 2016/2020 med tilhørende miljøvurdering i høring. Ved høringen af forslaget foreslår regionsrådet målsætning om at fremme råstofplanens fire miljøområder: Grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling, genanvendelse og cirkulær økonomi samt fællesregional strategi på råstofområdet.
Der er taget hensyn til kommunernes og borgernes bemærkninger, men der må stadig forvente en vis utilfredshed med planen fra nogle kommuner og/eller borgere, der ikke ønsker råstofindvinding i lokalområdet. Det vil være vanskeligt helt at undgå denne utilfredshed forudsat, at regionen skal leve op til lovens krav om at udpege råstoffer til en periode på mindst 12 år og at planen skal bidrage til at understøtte udviklingen i regionen.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingtekniske konsekvenser
Umiddelbart efter regionsrådets beslutning om godkendelse forslag til råstofplanen, skal planen og den tilhørende miljøvurdering, ifølge råstofloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer, i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter forelægges planen - med eventuelle justeringer - regionsrådet til endelig godkendelse. Den offentlige høring af planen kan, ifølge råstofloven, ske udelukkende digitalt. For dog at sikre, at så mange borgere som muligt er opmærksomme på at planen er i høring og har adgang til information om planen, planlægger administrationen en række tiltag i høringsperioden:
Der annonceres i samtlige gratisaviser i regionen med henvisning til regionens hjemmeside.
Regionen afholder en række borgermøder i regionen på samme niveau som de borgermøder, der blev afholdt i forsommeren 2019.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. august 2020, forretningsudvalget den 15. september og regionsrådet den 22. september 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen
20053321
Bilag 1: Forslag til Råstofplan 2016/2020
Bilag 3: Nye og reviderede retningslinjer
Bilag 7: Prognose for råstofbehovet
Bilag 9: Samlet oversigt over grave- og interesseområder fordelt på kommuner
Bilag 10: Ændringer af forslag til graveområder for Råstofplan 2016-2020
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget,
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Udskudt til næste udvalgsmøde
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har bevilliget 10 mio. kr. til projektet: ”Regionale Task Force for klimatilpasning”. Bevillingen er givet af to omgange; den 15. december 2015 med en bevilling på 5,45 mio. og yderligere med en bevillig på 4,55 mio. kr. den 19. april 2016. Region Hovedstaden har finansieret 50% af den samlede projektsum, mens forsyninger og kommuner har bidraget med yderligere 50%. Projektet var oprindeligt sat til en periode på 2 år (2016 – 2018), men er administrativt forlænget frem til december 2019.
I denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om resultaterne af Task Forcens arbejde, ligesom der gives en orientering om den gennemførte slutevaluering (se bilag 1 - slutevaluering). Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Styrkelse af KLIKOVAND
Region Hovedstadens indsats omkring klimatilpasning er ikke ny, men har været på den politiske dagsorden længe. I forbindelse med den regionale erhvervskonference i 2008, blev behov for processtøtte til forsyninger og kommuner drøftet. Idéen om et netværk for kommuner og forsyninger – KLIKOVAND (Klima, Kommune, Vand) blev født i kølvandet. I projektmodningsfasen frem til 2012 blev netværksideen og formålet udviklet og præciseret – at fremme klimatilpasningsdagsordene ved at understøtte samarbejde og videndeling på tværs af traditionelle sektorer og finde fælles løsninger. Netværket blev formet af medlemmer fra 27 kommuner og 14 forsyninger og Region Hovedstaden. KLIKOVAND var fra 2012-2013 med til at sikre, at alle kommunerne levede op til lovgivningen, og kom i mål med første generations klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013. Region Hovedstaden var med til at finansiere KLIKOVAND frem til udgangen af 2014. Fra 2015 har KLIKOVAND været finansieret af bidrag fra kommuner, forsyninger og Forsikring & Pension.
For at sætte yderligere skub på klimatilpasningsindsatsen; herunder at gå fra plan til handling, samt at understøtte arbejdet i KLIKOVAND, blev den Regionale Task Force for klimatilpasning oprettet i 2016. KLIKOVAND havde ansvaret for, at Task Force for klimatilpasning blev gennemført og afviklet, som godkendt af Regionsrådet i 2015.
Task Force for klimatilpasnings formål og resultater
Den regionale Task Force for klimatilpasning blev etableret for at understøtte, at kommuner og forsyninger fik omsat initiativer fra klimatilpasningsplaner og investeringsplaner til konkrete projekter. Task Forcen var med til at kickstarte en udvikling; hvor netværk og flerfaglighed ses som en naturlig del, og hvor samarbejde og deling af viden og erfaringer sker på tværs af organisationer. Det var målet, at klimatilpasning skulle ses som en mulighed for at tilføre samfundsmæssig merværdi i form af rekreativ værdi, kvarterløft, sundhed, engagerede borgere og et løft til naturen. Et ønske om, at klimatilpasning i hele regionen blev rykket betydeligt fremad, prioriteret politisk, og skabte grobund for innovation og vækst i samspil med den private sektor. Task Forcen havde en udadvendt og opsøgende rolle, og fungerede både som videnscenter og rejsehold og medvirke til tværgående koordinering, formidling og match-making.
Task Forcens samarbejde med forsyninger og kommuner har skabt et fælles fokuseret løft for klimatilpasningsprojekter i Hovedstadsregionen. Task Forcen har ydet støtte til en bred vifte af både konkrete, strategiske og borgernære projekter, samt juridiske afklaringer og forprojekter. Af eksempler kan nævnes (se bilag 2 - Projektopsamling):
Pointer fra slutevalueringen
Gennem hele projektforløbet har Task Forcen været i berøring med mange forskellige aktører. I den obligatoriske slutevaluering af projektet er der udført interview med i alt 19 respondenter: Otte kommuner og tre forsyninger, der har samarbejde med Task Force for klimatilpasning, tre kommuner der ikke har samarbejdet, fire respondenter fra hhv. KLIKOVAND, Region Hovedstaden og Task Forcen samt en ekstern respondent fra Tænketanken Concito.
Af slutevalueringen fremgår, at følgende har fungeret godt:
Følgende har fungeret mindre godt:
Administrationens vurdering - Regionens fremadrettede projektrolle – Klimatilpasning på tværs
Task Forcen har leveret et godt stykke arbejde, og har været med til at sikre, at hovedstadsregionen er på vej til at være klimatilpasset region i 2025, blandt andet ved at hjælpe KLIKOVAND-netværket med procesbistand og programunderstøttelse for, at kommuner og forsyninger kommer fra klimatilpasningsplan til handling. Arbejdet i Task Forcen for Klimatilpasning og KLIKOVAND, med vidensdeling og netværksdannelse har været en succes og der har været stor opbakning til projektet. Selv om projektet officielt er afsluttet, så lever indsatsen videre i det nye Nationale Netværk for Klimatilpasning. Initiativet har vist, at Region Hovedstaden har muligheden for at spiller en central rolle indenfor klimatilpasningsdagsordenen i Danmark. Med etablering af KLIKOVAND og den regionale Task Force for klimatilpasning har Region Hovedstaden været med til at sætte initiativer i søen, som har vist sig levedygtige uden fortsat medfinansiering fra regionens side, samt initiativer som der er en national efterspørgsel på.
Men erfaringen viser også, at det fortsat er svært at få kommunerne til at arbejde sammen om klimatilpasning på tværs af administrative skel. Vand respekterer ikke administrative grænser, og der er fortsat behov for, at klimatilpasningsprojekter løftes op i et større regionalt perspektiv, hvor der både er fokus på sammenhængende kyststrækninger og samlede vandoplande, og hvor løsningerne også indtænker eksempelvis merværdi, biodiversitet, multifunktionalitet, sundhed, hvis vi skal komme i mål med klimatilpasning i Danmark.
Én af indsatserne under den Regionale Udviklings Strategi (RUS) er derfor også partnerskabet "Klimatilpasning på tværs", hvor det sydlige Øresund og vandoplandet omkring Værebro Å er caseområder. Her har regionen taget initiativ til at få skabt løsninger på tværs og til gavn for mange borgere i regionen. For at fastholde det regionale perspektiv og understøtte de regionale løsninger deltager regionen aktivt i projektet.
Fremadrettet vil fokus på klimatilpasning i Region Hovedstaden bl.a. været koblet op på arbejdet med den regionale udviklingsstrategi (RUS) og de underliggende toårige handlingsplaner, der blev besluttet af Regionsrådet den 23. juni 2020. Det fortsatte arbejde med klimatilpasning vil være afhængig af politisk prioritering i den kommende udmøntningsrunde af midler til regionalt udviklingsarbejde samt kommende budgetforhandlinger. Administrationen arbejder også med at undersøge mulighederne for ekstern medfinansiering til projekter, bl.a. via EU og fonde.
Konkret er der fokus på at styrke regionens arbejde med klimatilpasning indenfor følgende områder:
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om projektafslutning af Task Force for Klimatilpasning til efterretning.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med denne orientering.
Sagen forelægges mijlø- og klimaudvalget den 25. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Kristine Vik Kleffel
17013667
Bilag 1: Slutevaluering af Task Forcen
Bilag 2: Projektopsamling - Den Regionale Task Force for Klimatilpasning
Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Anbefalet
Miljø- og klimaudvalget indstiller;
til udvalget for forskning, innovation og uddannelse til drøftelse af udmøntningen af RUS-puljen.
Miljø- og klimaudvalget indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse eventuelt at prioritere bevillingen til projektforslag 2: ”Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk” mellem 2020 og 2021, men at der samtidig gives en garanti for, at det samlede beløb vil være til rådighed over årene.
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog på møde den 23. juni 2020 handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi (RUS). Handlingsplanen sætter den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde (RUS-puljen). I 2020 drejer det sig om 12,7 mio. kr. Heraf er 0,45 mio. kr. disponeret af regionsrådet på møde den 10. marts 2020 til DK2020. Den resterende pulje til udmøntning i 2020 er således 12,25 mio. kr.
Miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget har mulighed for at anbefale projektforslag for en ramme på op til 6 mio. kr. inden for eget ressort og rammerne i handlingsplanen 2020-2021. Tilsvarende kan udvalget for forskning, innovation og uddannelse selv stille projektforslag. Det er efterfølgende udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der som ansvarligt udvalg for RUS beslutter, hvilke indsatser/projekter der skal indstilles til bevilling i regionsrådet. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse foretager - på baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene - en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutter hvilke, der skal indstilles til bevilling i regionsrådet.
Administrationen indstiller nedenstående to projekter (2 og 3) til at komme i betragtning til udmøntning af RUS-puljen i 2020. Det sker på baggrund af en vurdering af projekternes bidrag til målsætningerne i RUS'en, projekternes bidrag til udmøntning af handlingsplanen 2020-21, og i hvor høj grad projekterne lever op til vurderingskriterierne (partnerskaber, innovation, udbredelse og gearing af midler), som blev godkendt på møde i regionsrådet den 23. juni 2020.
Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til en realisering af ambitionerne i den regionale udviklingsstrategi med underliggende handlingsplaner. Endvidere er det en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Projektforslagene er således vurderet ud fra følgende kriterier:
Projekt allerede bevilget under rammen
1. DK2020 - Øget kompetenceniveau og koordination af aktiviteter indenfor den fælles strategiske energiplan
Regionsrådet har i marts 2020 allerede godkendt en bevilling på 0.45 mio. kr. til dette projekt.
Projekter til indstilling
2. Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk
Projektet samler en lang række offentlige og private aktører om at accelerere omstillingen af regionen og Danmark til en cirkulær økonomi, hvor ressourcer og materialer forbliver i kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt i stedet for at ende som affald. Det bidrager væsentligt til udviklingen hen mod et CO2-neutralt samfund, da 45 % af de globale CO2-udledninger skyldes materialeforbrug. Projektet bygger ovenpå viden og værktøjer fra andre cirkulære projekter, så der både udbredes eksisterende løsninger og udvikles nye best practices for cirkulære indkøb/udbud, forretningsmodeller og partnerskaber for hele værdikæden. Der arbejdes samtidig med en proces hvor det politiske niveau bringes i direkte dialog med værdikædens parter og borgerne om barrierer, udvikling af rammebetingelser og politisk handling. Der fokuseres på følgende materialestrømme: Plast, byggematerialer, bioressourcer, tekstiler og elektronik. Indsatsen søges gearet med LIFE IP-midler, og med et samlet projektbudget på 135 mio. kr. er dette en mulighed for en virkelig flot gearing af de regionale udviklingsmidler.
Projektet bidrager i høj grad til at opfylde målsætningerne i RUS'en om at anvende ressourcer bedre og reducere klimaforandringerne, og projektet scorer højt på alle fire vurderingskriterier (Partnerskaber, Innovation, Udbredelse og Gearing af midler), se bilag 1.
Finansiering fra RUS-puljen i 2020: 4,3 mio. kr. (eventuelt fordelt over 2020 og 2021). Samlet projektbudget inkl. EU-tilskud og medfinansiering fra andre partnere: 135 mio. kr.
3. Helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse
Projektet understøtter udviklingen af en fremtidig bæredygtig vandforsyning på tværs af administrative og forsyningsmæssige grænser. Projektet etablerer et fælles overblik over grundvands- og vandforsyningsforhold, som betyder, at beslutninger om investeringer hos de involverede parter kan tages på det bedste mulige grundlag og dermed reduceres risikoen for fejlinvesteringer. For regionen gælder det investeringer i undersøgelser og oprydning af forurenede grunde. For kommunerne gælder det investeringer i grundvandsbeskyttende tiltag, f.eks. aftaler om sprøjtefri beskyttelseszoner og for vandværkerne gælder det investeringer i nye vandværker, boringer m.v.
Projektet bidrager i høj grad til at opfylde målsætningerne i RUS'en om at sikre grundvandet og scorer højt på vurderingskriterierne Partnerskaber, Innovation, og Udbredelse, se bilag 2.
Finansiering fra RUS-puljen 2020 er 1,5 mio. kr. Gribskov kommune og øvrige parter bidrager med ca. 0,62 mio. kr. i medfinansiering, primært i form af timer.
Sagen bliver først til en bevillingssag, når den forelægges FIU til september og går videre i regionsrådet i oktober.
Der er ingen garanti for, at de projektforslag udvalget vælger at anbefale videre til udvalget for forskning, innovation og uddannelse ender med en bevilling i sidste ende. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der indstiller projektforslag til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020.
Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag som opnår midler ifm. udmøntningen i regionensrådet i oktober, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx hvis det ikke lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.
Der udmøntes ingen midler som konsekvens af denne sag.
På møde den 25. august 2020 beslutter miljø- og klimaudvalget hvilke projektforslag indenfor RUS-temaet 'Klima og miljø i balance' udvalget vil anbefale kommer i betragtning til midler fra RUS-puljen.
På møde den 29. september vurderer udvalget for forskning, innovation og uddannelse alle projektforslag til RUS-puljen i forhold til de af regionsrådet besluttede vurderingskriterier, og beslutter som ansvarligt udvalg for RUS hvilke forslag, der skal anbefales til bevilling over for Regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2020 forelægges efterfølgende forretningsudvalget d. 6. oktober og regionsrådet d. 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Pernille Kern Kernel
20038279
Bilag 1: RUS 2020 - Cirkulær økonomi
Bilag 2: RUS 2020 - Sikring af grundvandet
Bilag 3: Oplæg - MKU projekter til RUS udmøntning 2020 MKU 25 aug 2020
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Udskudt til næste udvalgsmøde
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens politikere har en målsætning om at nedbringe klimabelastningen fra regionens drift, herunder fra transport til og fra regionens egne lokaliteter - både transport i driften og private rejser. Denne sag fremlægges med henblik på at orientere politikerne om de nyeste tal for udviklingen i CO2-udledning fra private rejser til og fra regionens egne lokaliteter samt at indlede en drøftelse om handlemulighederne i forhold til at reducere klimabelastningen fra private rejser til regionens lokaliteter. Sidst CO2-udledningen for de private rejser blev opgjort var i en rapport fra 2015 for perioden 2006-2014. I foråret 2020 er der udarbejdet en opdateret rapport for perioden 2010-2018 med hjælp fra konsulenthuset COWI (bilag 1).
De private rejser til Region Hovedstadens lokaliteter (hospitaler, virksomheder og koncerncentre) giver anledning til et gennemsnitligt CO2-udslip på knap 52.000 ton per år. Det er hovedresultatet af beregningerne, som dokumenteres i en ny rapport udarbejdet af COWI for Region Hovedstaden i 2020. Beregningen bygger på, at der er knap 29 millioner private rejser på et år til regionens lokaliteter. De giver tilsammen anledning til et transportomfang på 432 millioner tilbagelagte kilometer per år.
I Transportplan 2025 under strategiprogrammet Grønne og ansvarlige hospitaler (forkortet GRØN2030; tidligere kaldt Grøn Drift og Udvikling) har regionen vedtaget et mål om at reducere CO2-udledningen fra transport i driften med 12% inden 2025 i forhold til niveauet i 2015. Transport i driften er for eksempel tjenesterejser, visiteret patientbefordring, egen vare- og servicetransport og intern transport i tjenestekøretøjer. Udviklingen i CO2 fra transport i driften opgøres årligt i Region Hovedstadens klimaregnskab.
I transportplanen vedtog man desuden at reducere CO2-udledningen fra private rejser til og fra regionens egne lokaliteter. Private rejser er for eksempel de regionsansattes pendling, patienter som selv sørger for deres transport til behandlingsstedet samt besøgende til patienter. CO2-udledningen fra de private rejser opgøres ikke årligt eller systematisk. Men de private rejser bidrager med et betydeligt udslip af CO2 af et samlet set større omfang end driftstransportens udslip (cirka 19.000 tons per år). Til gengæld er de private rejser sværere at påvirke end driftstransporten.
Hovedresultatet af beregningerne
De private rejser til Region Hovedstadens virksomheder giver anledning til et CO2 udslip på knap 52.000 ton per år. Lidt over en tiendedel af CO2-udslippet fra de ansatte kan relateres til rejser med kollektiv transport og resten til bilkørsel. For patienter og pårørende er bilen den helt dominerende kilde til CO2-udslippet. Der er et mærkbart CO2-aftryk fra de lange rejser mellem Bornholm og Sjælland.
Analysen viser, hvor stor en andel af det samlede antal ture, samlede antal kilometer og samlede CO2-udslip, som hhv. de ansatte, patienterne og de pårørende står for. For turene og kilometerne tegner der sig et næsten ens billede. De ansatte står for 56-58 % af transportomfanget, patienterne for 29-31 % og deres besøgende for 13-14 %. For CO2 udslippet ser billedet noget anderledes ud. Patienter og besøgende står for en relativ højere andel af CO2 end af transportomfanget. Forklaringen ligger overvejende i, at en større andel af de ansattes ture og kilometer tilbagelægges med CO2-venlig transport - til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Patienter og besøgende kommer oftere i bil.
Udviklingen i private rejser
I den tidligere analyse fra 2015 blev beregnet et samlet CO2-udslip på 36.600 ton per år mod denne analyses resultat på 51.600 ton per år. Det højere niveau er overvejende udtryk for en anderledes og mere realistisk måde at indregne bidrag fra bilture til og fra arbejdspladser og behandlingssteder på. Resultater fra denne analyse kan således ikke umiddelbart sammenlignes med den tidligere tilsvarende undersøgelse.
Der er forskellige forhold i perioden, som påvirker det samlede CO2-udslip fra de private rejser:
Perspektivering af resultatet
En række eksterne trends i samfundet påvirker rejseaktiviteterne til og fra regionens arbejdspladser og behandlingssteder generelt: Demografiske ændringer, økonomisk udvikling, teknologiske fremskridt, bevidsthed om klimakrisen eller byudviklingstendenser. Senest har COVID-19 påvirket omfanget. Derudover kan administrationen også pege på en række interne tiltag, hvor Region Hovedstaden selv kan være med til at påvirke udviklingen:
Hospitalsplaner og delplaner
Disse planer skal blandt andet tage højde for demografiske faktorer og andre eksterne trends. En faktor, som allerede har påvirket udviklingen frem til nu og fortsat vil gøre det, er antallet af patienter, varigheden af indlæggelser samt fordelingen imellem indlagte og ambulante patienter. Ændringer i befolkningen spiller både ind på i hospitalsplanlægningen og transportefterspørgslen. COWI oplyser, at befolkningsændringer ofte overskygger alle andre udviklingstræk i påvirkningen af transport. Region Hovedstaden forventer en markant stigning i antal borgere (særligt i den sydlige del af regionen) samt en udvikling i aldersfordelingen, der indebærer, at vi bliver flere børn og ældre i regionen, der typisk har flere hospitalsbesøg end andre grupper af borgere. På den anden side forventes øget behandlingsansvar til kommuner at nedbringe transportbehov til og fra regionens hospitaler. Det nære sundhedsvæsen giver således kortere transport, men skal dog vejes op med, at specialisering af hospitalsfunktioner kan give længere rejser.
Hospitalsbyggerier
Langt størstedelen af den nuværende hospitalsaktivitet forbliver på de matrikler, hvor den varetages i dag. Ikke desto mindre vil ibrugtagningen af de nye byggerier indebære visse ændringer i transportmønstrene. Når de nye byggerier tages i brug, så vil behandlingsområder inden for nogle specialer blive samlet. Det gælder f.eks. den specialiserede neurorehabilitering, der i dag foregår på alle akuthospitaler, og som fremadrettet vil blive samlet i et nyt byggeri i Glostrup. En del af voksenpsykiatrien, som idag varetages på fire hospitaler, vil blive samlet i ét nyt byggeri på Bispebjerg Hospital.
Telemedicinske indsatsområder
Hidtil har telemedicin ikke haft et omfang eller en udbredelse, hvor det kan have haft betydning for CO2-rapportens resultat. Men telemedicin er i rivende udvikling, dels fremskyndet af COVID-19-krisen. Ikke kun udviklingen på hospitalerne men også udviklingen af telemedicin i det nære sundhedsvæsen forventes at reducere transportbehovet. Telemedicin kan anvendes både i forbindelse med diagnosticering og monitorering. Pt. undersøger administrationen som led indsatsen 'Bornholm som digital ø', hvordan patientrejser imellem Bornholm og Sjælland (primært Rigshospitalet) kan erstattes af videokonsultationer. Der er årligt i størrelsesordenen 36.000 rejser mellem Sjælland og Bornholm.
Parkeringsstrategi for Region Hovedstaden
Regionens parkeringsstrategi har primært til formål at byde patienterne 'ventet og velkommen' ved at sørge for nem parkering. Analysen af CO2 har netop vist, at langt størstedelen af patienter og besøgende kommer med bil til behandlingsstedet. Som led i parkeringsstrategien arbejder Center for Ejendomme med tiltag, for eksempel cykeltiltag, der skal få flere af de ansatte til at fravælge bilen i forbindelse med pendlingen for at lette presset på parkeringsarealerne til gavn for patienterne. Parkering kan desuden udgøre en vigtig parameter, som man kan skrue på for at fremme et sundt og grønt transportvalg. Eksempelvis arbejdes der med flere ladestandere til elbiler og prioritering af eltaxier.
Regional udvikling
Som trafikmyndighed og igennem de regionale udviklingsstrategier har Region Hovedstaden mulighed for at påvirke trafikken til og fra hospitalerne. Det gælder for eksempel i forhold til, hvordan driften af de regionale busser tilrettelægges, eller hvordan udbygningen i trafikal infrastruktur generelt udvikler sig, for eksempel igennem forbedring eller anlæg af trafikale knudepunkter, supercykelstier, infrastruktur for elbiler eller letbanen.
COVID-19 og klima
Set fra et klima-perspektiv har COVID-19 i hvert fald på den korte bane været en gevinst. Det har givet et skub til udbredelsen af virtuelle møder og videokonsultationer samt ny vind i sejlene til cyklisme som en sund og smittetryg transportform, ikke kun i Danmark. Desværre ser det skidt ud for passagerantallet i den kollektive trafik, hvilket er dårligt nyt for klimaet i og med at kollektiv trafik udgør grundstammen i et grøn transportsystem. Den langvarige effekt af COVID-19 i forhold til transport er pt. ukendt, men der er både negative og positive effekter og vigtig læring, som Region Hovedstaden kan bidrage til samle op og udvikle videre på.
Sagen har ikke direkte konsekvenser. Der er allerede flere strategier, programmer og handlingsplaner i gang for at fremme grøn transport til og fra regionens lokaliteter.
Administrationen arbejder videre med at udvikle og udmønte initiativer inden for disse rammer.
Politikerne har mulighed for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling igennem at prioritere midler til udmøntning under f.eks.:
Region Hovedstaden kan leve op til Regeringens klimalov fra 2019 og den globale Paris-aftale om klimaændringer fra 2015 ved at nedbringe egne udledninger af CO2. Region Hovedstaden selv har i 2015 vedtaget at reducere CO2-udslippet fra egne transportaktiviteter med 12% inden 2025 igennem det strategiske program Grønne og ansvarlige hospitaler. Desværre går det den forkerte vej for transportområdet i Region Hovedstaden. Det er dokumenteret både her og i de årlige klimaregnskaber, at klimabelastningen fra transporten til og fra bl.a. hospitalerne er øget årligt siden 2015. Derfor er der en risiko for, at Region Hovedstaden ikke kan leve op til de nationale og internationale aftaler, såvel som egne regionale målsætninger
Sagen forelægges parallelt til trafikudvalget den 25. august 2020 som en orienteringssag.
Sagen skal ses i sammenhæng med et punkt på de næstkommende udvalgsmøder i henholdsvis trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget den 29. september 2020. Her fremlægges de to udvalg for den årlige status for Klimaregnskab 2019 og Grønne og Ansvarlige Hospitaler. Herværende og kommende punkt er to sider af samme sag.
Diana Arsovic Nielsen/Helen Lundgaard
20037079
Bilag 1: Analyse af CO2 fra privat transport af ansatte, besøgende og patienter til besøgende
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508