På mødet den 11. august 2020 behandlede forretningsudvalget et medlemsforslag, stillet af Anne Ehrenreich på vegne af Venstre, om at drøfte anvendelsen af Folketingets syvende princip om prioritering af sygehusmedicin i relation til Medicinrådets vurdering af nusinersen (handelsnavn Spinraza). Forretningsudvalget besluttede i den forbindelse at modtage et oplæg om Folketingets syv principper for prioritering af sygehuslægemidler med særlig fokus på det syvende princip. Oplægget skal fungere som afsæt for en overordnet drøftelse for anvendelsen af det syvende princip.

Som udgangspunkt for drøftelsen vil ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling Hanne Rolighed Christensen, som også er formand for regionens Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, formand for Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin og medlem af Medicinrådet, give et oplæg om prioritering af sygehusmedicin.

SAGSFREMSTILLING

Danske Regioners bestyrelse besluttede i 2016 at oprette Medicinrådet som afløser for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS). Medicinrådet, som blev etableret i 2017, er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger af, om nye lægemidler eller allerede anvendte lægemidler til nye indikationer skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. Rådet vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem den kliniske værdi af lægemidlet og omkostningerne ved behandling med lægemidlet. Eventuelle bivirkninger indgår også i vurderingen af den kliniske værdi af lægemidlet. Derudover udarbejder Medicinrådet behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer.

Inden Medicinrådets etablering vedtog Folketinget i marts 2016 syv principper for prioritering af sygehuslægemidler (bilag 1). Som det fremgår opstilles der syv principper for prioritering. Disse kan i nogle situationer være modstridende. Særlig det 6. og det 7. princip kan være i konflikt med hinanden. Selvom de syv principper er ligestillede, er det oftest det syvende princip, princippet om lige adgang til behandling, som fremhæves i debatten om prioritering af sygehuslægemidler. Det syvende princip fastslår, at "der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse".

Det syvende princip blev indført, idet Folketingets partier anerkendte, at lægemidler, som er udviklet til sjældne sygdommme (såkaldte "orphan drugs"), oftest er dyrere end andre lægemidler, idet patientgrundlaget er småt og ikke har samme økonomiske potentiale for lægemiddelvirksomhederne. Da Medicinrådet netop vurderer, om der er et rimeligt forhold mellem lægemidlets effekt og pris, vil det således blive sværere for orphan drugs at blive anbefalet som mulig standardbehandling. Udover den høje pris adskiller orphan drugs sig fra andre lægemidler ved, at der ofte er markant mindre dokumentation for lægemidlets effekt og sikkerhed. Det betyder, at det er sværere er konkludere, om lægemidlet har en klinisk merværdi.

Medicinrådet spiller en vigtig rolle i regionernes arbejde med rationel medicinanvendelse. Rationel medicinanvendelse betyder, at patienten får den medicin, som har den største effekt samt de færreste og mindst alvorlige bivirkninger, til den laveste pris. Der er således mange aspekter i rationel medicinanvendelse, som vedrører bl.a. kvalitet, patientsikkerhed og økonomi.

I 2016 besluttede Region Hovedstaden at styrke arbejdet med rationel medicinanvendelse, idet der med budget 2016 blev bevilget 2,4 mio. kr. per år til Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, som er etableret under Den Regionale Lægemiddelkomité. Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne arbejder inden for nogle udvalgte indsatsområder. Et af disse omhandler ibrugtagning af ny medicin, hvor taskforcen understøtter rationel medicinanvendelse, når læger på regionens hospitaler ønsker at anvende ny medicin, som ikke er anbefalet af Medicinrådet.

Anvendelse af ny medicin, som ikke er anbefalet af Medicinrådet, er et fokusområde i alle regioner. Danske Regioner vedtog i marts 2018 derfor en fællesregional vejledning om anvendelse af lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet (bilag 2). Denne vejledning beskriver, hvordan læger kan ansøge om at anvende et lægemiddel, som ikke er anbefalet som standardbehandling af Medicinrådet, til en patient, som vurderes at have særligt god effekt af behandlingen. Den behandlende læge skal drøfte behandlingen på en lægekonference, f.eks. i afdelingen. Såfremt der er opbakning til behandlingen på lægekonferencen, bør der indhentes en faglig vurdering fra den regionale lægemiddelkomité, om behandlingen kan anbefales. Det er herefter op til den behandlingsansvarlige læge at træffe endelig beslutning om behandling. De regionale lægemiddelkomiteers vurderinger deles i Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin, som er nedsat af Danske Regioners sundhedsdirektørkreds, og som bl.a. har til formål at fremme ensartet anvendelse af ny og eksperimentel medicin på tværs af regionerne.

Hvis Medicinrådet har valgt ikke at anbefale et lægemiddel som standardbehandling, er det fordi, Medicinrådet har vurderet, at lægemidlets effekt ikke står mål med dets pris. Denne vurdering sker på baggrund af effekten blandt deltagerne i de kliniske studier. Hvis Medicinrådet vurderer, at der er mangel på data, kan rådet i nogle situationer anbefale, at behandlingen af en patient kan ske i forbindelse med et klinisk studie, hvis der på denne måde kan opnås større viden om effekt og bivirkninger. Hvis de(n) regionale lægemiddelkomité(er) anbefaler ibrugtagning til en patient, vil det kunne underminere, at der udføres de nødvendige studier.

KONSEKVENSER

De eventuelle input eller ønsker, som udvalget kan have på baggrund af drøftelsen, vil blive båret videre af administrationen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

2. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker, udredningstid og omstilling til øget aktivitet under COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Indstillingspunkt 1 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 blev drøftet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget afsatte den 16. juni 2020 en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes til afvikling af aktivitet udskudt i forbindelse med COVID-19 epidemien. Rammen skal sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kan øge deres aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. Formålet er at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020.

Med denne sag gives en foreløbig status på hospitalernes afvikling af udskudt aktivitet. Til oktober 2020 gøres status for hospitalernes aktivitetsafvikling samt behov for justering af ramme og fordeling mellem hospitalerne.

Sagen giver desuden status for omstilling til øget aktivitet, herunder aktivitet på udredningsområdet og forløbstiderne i kræftpakkerne, med udgangspunkt i de faste datapakker.

SAGSFREMSTILLING

Hospitalernes planer for aktivitetsafvikling
Alle regionens hospitaler har henover sommeren lagt planer for, hvordan de enkelte afdelinger kan afvikle den udskudte aktivitet i 2020. Målet er, at der ikke er flere patienter, som venter på udredning og behandling, end før COVID-19 epidemien. Patienter prioriteres ud fra faglige hensyn, herunder hvor længe de har ventet på udredning og behandling. Det kan betyde, at der ikke kan ses en effekt på udredningstiden i første omgang, idet de patienter, som har ventet længst, og dermed har en lang udredningstid, ofte vil komme til først.

Hospitalerne ser på, hvordan de fysiske rammer og personaleressourcer samlet set kan udnyttes bedst muligt. De arbejder blandt andet med udvidelse af åbningstiden for ambulatorier og operationslejer i hverdagene, ibrugtagning af weekender samt øget aktivitet i efterårsferien. Herudover vurderes hvilke patienter, som kan behandles i speciallægepraksis og på privathospital.

Hospitalerne har stort fokus på at undgå, at flaskehalse på enkelte områder spænder ben for aktivitetsafvikling. Fx er der inden for ortopædkirurgien fokus på at behandle patienter, som kan opereres i lokalbedøvelse, i det omfang der ikke kan skaffes anæstesipersonale til at forestå fuld bedøvelse.

I det omfang, det har været muligt, er kapaciteten øget i sommerferien, men der er samtidig lagt vægt på, at personalet har fået afviklet deres hovedferie. Den primære kapacitetsøgning finder derfor sted i efteråret.

Inden for mange områder forventer hospitalerne at nå i mål i år, men der er også områder, hvor der forudses mulige udfordringer. Det gælder særligt for det kirurgiske område, hvor det kan blive en udfordring at komme helt i mål med operationer inden for mavetarmkirurgi, ortopædkirurgi, øre-næse-halskirurgi, øjenkirurgi, plastikkirurgi og tand-mund-kæbe-kirurgi. Inden for de fleste medicinske specialer forventer hospitalerne at kunne nå at indhente den udskudte aktivitet i år.

Hospitalerne arbejder inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. i 2020. Aktuelt forventer Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital at kunne anvende deres andel af den økonomiske ramme, mens de øvrige hospitaler ikke forventer at kunne anvende hele deres andel.

Det er dog ikke muligt at konkludere endeligt herpå endnu. Hospitalernes planer for aktivitetsafvikling er forbundet med usikkerhed. Det vides ikke, hvor mange nye patienter, der vil blive henvist i løbet af efteråret; hvor mange patienter, der ønsker at blive behandlet på nuværende tidspunkt; hvor mange patienter, der tager imod et privat tilbud, og hvordan COVID-19-pandemien vil udvikle sig. Fx ses der aktuelt færre henvisninger for grå stær, hvilket kan skyldes tilbageholdenhed hos særligt de ældre og mere sårbare befolkningsgrupper i forhold til at opsøge hospitalsvæsenet, og nogle afdelinger oplever, at der er patienter, som udskyder deres operation og ønsker at vente, til pandemien er ovre; ikke ønsker at tage imod tilbud om behandling i weekenden, eller ikke ønsker at blive opereret i privat regi, når de har fået udført deres forundersøgelse på et af regionens hospitaler.

Endelig er hospitalerne meget afhængige af, at personalet indvilliger i at dække de ekstra vagter. Personalet har allerede udvist stor fleksibilitet og ydet en ekstra indsats de seneste måneder, og der er derfor afdelinger/personalegrupper, hvor der forudses udfordringer med at besætte de planlagte ekstra vagter. Dette ses blandt andet for operations- og anæstesisygeplejersker på flere hospitaler.

Fokusspecialer
Regionen har fortsat et særligt og tværgående fokus på specialerne kirurgiske og medicinske mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi og øjensygdomme, da det er de områder, som har flest ventende patienter. Gennem et løbende og tværgående samarbejde sikres hensigtsmæssig anvendelse af kapacitet på tværs af hospitalerne samt hos privathospitaler og privatpraktiserende speciallæger.

Samarbejdet mellem de ortopædkirurgiske afdelinger har fx medført, at operationer af samme type er samlet på bestemte afdelinger for at øge kapacitetsudnyttelsen, og at der er indgået nye aftaler med privathospitaler, da kapaciteten hos regionens sædvanlige samarbejdshospital var presset.

På gastroområdet har der blandt andet været stort fokus på, hvordan privatpraktiserende speciallæger kan hjælpe med afvikling af de mange kikkertundersøgelser, som er blevet udskudt, og hvordan privathospitaler kan bistå med de mere simple kirurgiske indgreb.

Anvendelse af privat kapacitet
En vigtig forudsætning for at nå målet om at indhente den udskudte aktivitet i 2020 er, at kapaciteten hos privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler og -klinikker udnyttes.

Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Danske Regioner har pr. 1. juli 2020 forlænget aftalen om viderevisitering af patienter fra hospital til speciallægepraksis til udgangen af året. Aftalen giver hospitalerne mulighed for fortsat at viderevisitere patienter, som hospitalerne på grund af COVID-19-pandemien ikke har ressourcer til at varetage. Med aftalen er det også blevet muligt at udlægge planlagt hospitalsbehandling til speciallægepraksis.

Der er fra hospitalerne side stor interesse for at viderevisitere patienter til speciallægepraksis, og der er foreløbigt indgået aftaler inden for følgende områder: Kikkertundersøgelser, lungemedicinske behandlinger, søvnapnøudredning, plastikkirurgiske operationer samt hånd- og fodkirurgiske operationer. Der arbejdes på at indgå aftale om at viderevisitere patienter med henblik på høreapparatbehandling.

Hospitalerne har herudover fokus på at anvende kapaciteten på privathospitaler- og klinikker. Målsætningen er, at den private kapacitet skal anvendes på samme niveau som før COVID-19-pandemien. De seneste data viser, at der i juni 2020 blev omvisiteret 6 % flere forløb til privathospitaler end i 2019, men at der i juli og august blev omvisiteret henholdsvis 8 % og 14 % færre end i 2019. Ser man alene på nyhenviste planlagte patienter, er der i både juni, juli og august 2020 omvisiteret flere forløb til privathospitalerne end i de tilsvarende måneder i 2019. Der er dog stor forskel på i hvor høj grad hospitalerne benytter sig af muligheden for omvisitering til privathospitaler. Nordsjællands Hospital og Amager og Hvidovre Hospital har i sommeren 2020 omvisiteret flere forløb end i sommeren 2019, mens særligt Rigshospitalet, og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital har omvisiteret færre forløb i juli og august 2020, sammenlignet med samme periode i 2019. Hvis man betragter de enkelte specialer, er det særligt urinvejssygdomme, øjensygdomme og led- og knoglekirurgi, der omvisiterer færre forløb end i 2019. Der er således fortsat behov for ledelsesfokus på, at hospitalerne i endnu større omfang benytter muligheden for at sende patienter til privathospitaler som led i afviklingen af udskudt aktivitet.

Den nødvendige øgning af kapaciteten kan ikke alene ske ved brug af overenskomstmæssige tiltag og inden for de almindelige aktivitetsrammer og normering. Det skyldes blandt andet, at over- og merarbejde ikke kan bruges til at planlægge opgaveløsning af længerevarende karakter.

Der er derfor henover sommeren indgået regionale aftaler om honorering for frivilligt ekstraarbejde (FEA) med Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, HK, Danske Bioanalytikere, FOA, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen. Aftaler med enkelte organisationer udestår, herunder 3F for rengøringsassistenter og Teknisk Landsforbund for audiologiassistenter.

Forhandlingerne er forløbet i god dialog med de faglige organisationer og opleves positivt. Aftalernes element om deltidsansatte har dog medført udfordringer i forhold til sygeplejerskerne. Aftalen med Dansk Sygeplejeråd blev derfor genforhandlet og justeret således, at aftalen er mere attraktiv for deltidsansatte, men uden at underminerer hensynet til differentiering mellem deltid og fuldtid. Der blev samtidig indsat en mulighed for lokal afvigelse af, hvordan deltidstimer opgøres. Disse vilkår er efterfølgende tilbudt de øvrige organisationer, dog med undtagelse af Foreningen af Speciallæger.

Data viser, at antallet af akutte operationer ligger stabilt, samt at der efter sommerferien ses en markant stigning i antal planlagte operationer, der nu næsten er på niveau med COVID-19 (graf 1 i bilaget). Samme tendens viser sig for de udvalgte specialer (graf 2.1 i bilaget). Det kan dog bemærkes, at gastroenhederne ikke helt er oppe på niveau med aktiviteten før COVID-19.

For antal ambulante kontakter ses samme tendens som for operationsaktiviteten, dog er antallet af planlaget ambulante kontakter fortsat lidt lavere end både niveauet før sommerferien og niveauet før Covid-19 (graf 3 i bilaget).

Andelen af virtuelle kontakter (graf 12 i bilaget) har været let faldende over sommeren med en let faldende tendens. Niveauet varierer mellem hospitalerne, som det fremgår af bilagets graf 13.

Den samlede overholdelse af kræftpakkerne er for juli måned 83 %, mens den foreløbige overholdelse for august er 72 %. Der ses særligt et fald i overholdelsen for brystkræft, hvor den foreløbige overholdelse i august er 58 %, sammenlignet med 83 % og 72 % i henholdsvis juni og juli måned. Udfordringerne skyldes bl.a., at der er oparbejdet ventetid til operation til brystkræft. Herlev og Gentofte Hospital har frigjort ekstra operationskapacitet for at afvikle ventetidspuklen og forventer at kunne afvikle ventetiden i løbet af efteråret.

Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Udredningsretten genindføres i psykiatrien 1. september 2020 og i somatikken 1. januar 2021.

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 62 % af nyhenviste patienter skal være udredt inden for 30 dage 1. oktober 2020. Pr. 1. januar 2021 skal 70 % være udredt inden for 30 dage,

Data viser, at antallet af somatiske udredningspatienter var stigende frem mod sommerferien, men er faldet markant i juli og august grundet sommerferie. I juni måned blev færdigudredt 15.848 somatiske patienter, mens kun 10.649 patienter blev færdigudredt i august. Til sammenligning var der i august 2019 13.903 udredningsforløb. Antallet af udredningsforløb er således markant mindre end i 2019. I august blev 49 % af patienterne færdigudredt inden for 30 dage, og udredningsretten blev overholdt i 68 % af forløbene. Der kan forventes en efterregistrering, og derfor vil nedgangen på grund af ferieafvikling i august formentlig blive mindre, når alle patientforløb er registreret.

I psykiatrien blev der i august udredt henholdsvis 259 og 249 patienter for voksne og i børne- og ungdomspsykiatrien. Dette er omkring det normale aktivitetsniveau. I august blev 93 % af patienterne i voksenpsykiatrien færdigudredt inden for 30 dage, og udredningsretten var overholde for 100%.

I børne- og ungepsykiatrien ses der efter sommerferien et fald i både overholdelsen og andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage. I august var der således 69 % af patienterne, der blev færdigudredt inden for 30 dage, mod 89 % juli og 93 % i juni. Ligeledes faldt overholdelsen af udredningsretten fra 98 % i juli til 88 % i august.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med omstilling til øget aktivitet, herunder på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Forbedringsarbejdet i Sundhedsplatformen i fokusområdet "Forenkling af lægernes brugergrænseflade" og brugerundersøgelse 2020

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget følger forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen tæt med henblik på at sikre, at der sker en opfølgning på Ekspertrådets anbefalinger. Tidligere er forretningsudvalget blevet præsenteret for den overordnede plan om indretning af forbedringsarbejdet i fokusområder. På de kommende møder i forretningsudvalget vil de enkelte fokusområder præsentere deres indsatser, mål og effekter. Der er lagt op til at de enkelte fokusområder følger effekterne af deres arbejde, og derudover måles den generelle tilfredshed med Sundhedsplatformen i brugerundersøgelser hvert 1½ år.

På indeværende møde vil vicedirektør Bodil Ørkild i sin egenskab af fokusområdeejer præsentere forbedringsarbejdet i fokusområdet ”Forenkling af lægernes brugergrænseflade”.

SAGSFREMSTILLING

Etablering af fokusområder til styring af forbedringsarbejdet af Sundhedsplatformen

For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i forbedringerne af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:

Hvert fokusområde ejes af et hospital undtagen fokusområde nr. 7 (Højere kvalitet og færre fejl), som ejes af Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden og Koncern-It i Region Sjælland. Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet, men i dialog med og under inddragelse af øvrige hospitaler og interessenter i relevant omfang.

De enkelte fokusområdeejere har ansvaret for udviklingen og drift af Sundhedsplatformen inden for deres område og opstiller målepunkter for leverancerne. Implementering og anvendelse af Sundhedsplatformen er herefter en lokal ledelsesopgave i de enkelte hospitalers direktions- og afdelingsledelser.

Effekter af forbedringsarbejdet
Fokusområderne har tidligere indmeldt de forventede effekter af forbedringsarbejdet til Region Hovedstadens og Regions Sjællands forretningsudvalg i april 2020. Siden da har fokusområderne arbejdet videre med at konkretisere effekterne for forbedring af Sundhedsplatformen. Nogle af effekterne vil kunne måles allerede i 2020, mens andre effekter først vil kunne måles i 2021.

Ændringer med november-release i Sundhedsplatformen
Fokusområdet ”Forenkling af Lægernes Brugergrænseflade” vil med november-releasen komme med flere ændringer, der vil påvirke slutbrugernes brugeroplevelse af Sundhedsplatformen:

Ud over at fokusområderne følger effekterne fra de forbedringer, som løbende kommer til Sundhedsplatformen, er den generelle tilfredshed blevet fulgt løbende siden implementeringen af Sundhedsplatformen i 2016.

Målingerne er tidligere blevet foretaget med 1½ års mellem i henholdsvis foråret 2018 og senest i efteråret 2019 Region Hovedstaden. I 2019 blev målingen udført som en fælles undersøgelse for både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det påtænkes også fremadrettet at være en fælles undersøgelse.

Undersøgelsen planlægges gennemført i det sene forår 2021, således at hovedkonklusionerne fra undersøgelsen kan forelægges forretningsudvalgene i begge regioner på møderne hhv. den 31. maj 2021 i Region Sjælland og 8. juni 2021 i Region Hovedstaden. Brugertilfredshedundersøgelsen kommer dermed også til at ligge efter den planlagte opgradering af Sundhedsplatformen i marts 2021.

Klinikernes tilbagemeldinger i brugertilfredsundersøgelsen bruges til at følge udviklingen og give en direkte feedback fra klinikerne når det kommer til udpegelsen af nye indsatser og fokusområder, som prioriteres i Digital Sundhed Øst (DSØ), som består af topledelsesrepræsentanter, hvor hovedparten har et klinisk fokus, fra begge regioner.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstilling 1 tages orientering om forbedringsarbejdet i fokusområdet ”Forenkling af lægernes brugergrænseflade” til efterretning.

Tiltrædes indstilling 2 tages orientering om brugertilfredshedsundersøgelsen for Sundhedsplatformen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020.
Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge forbedringsarbejdet med Sundhedsplatformen og regionernes arbejde med at skabe et digitalt sundhedsvæsen på de kommende møder.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Rammer for etablering af et sundhedshus i Helsingør

INDSTILLING

Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Det bemærkes, at sundhedsudvalget anbefaler model 2+, mens der i udvalget for forebyggelse og sammenhæng ikke kunne opnås flertal for at vælge mellem model 1 og model 2+, idet der dog er enighed i udvalget for forebyggelse og sammenhæng om ikke at anbefale de tre øvrige modeller i sagen (Model svarende til Murergade, Model 2 og Model 3).

POLITISK BEHANDLING

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet stillede følgende ændringsforslag (bilag 6):

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), O (1), V (2), og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt 13.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, hvorved sagens oprindelige indstillingspunkter bortfaldt.

Protokolbemærkning:
”Forretningsudvalget har noteret sig, at administrationen og Nordsjællands Hospital har nedsat en administrativ styregruppe for sundhedshuse med deltagelse af alle kommuner i planområde Nord, som vil igangsætte et udviklingsarbejde i forhold til at prioritere patientforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader mellem hospital, kommuner og almen praksis. Kommunerne vil blive hørt om det endelige forslag til regionale funktioner i sundhedshuset, inden det gennemføres.”

"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

"Idet vi bemærker, at beslutningen om et sundhedshus i Frederikssund er udskudt – foreslår vi, at godkendelse af en af de i sagen beskrevne modeller udskydes, indtil udviklingsarbejdet i samarbejde med kommunerne og almen praksis om, hvilke patientgrupper og –forløb der skal samarbejdes om i sundhedshusene – i første omgang i Helsingør - er nået frem til et resultat. Vi kan så drøfte og beslutte, hvor mange måneder dette udviklingsarbejde skal tage." (bilag 6).

Radikale Venstre havde fremsendt et ændringsforslag om at tilføje et indstillingspunkt:

"2) At Regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det."

Efter drøftelse godkendte et enigt sundhedsudvalg det Radikale Venstres ændringsforslag punkt 2 og tilføjede yderligere et indstillingspunkt 3:

"3) At Regionen arbejder aktivt for, at der kommer flere regionale tilbud i det nye sundhedshus, end der er i det nuværende sundhedshus i Murergade, herunder specielt at sikre at der skabes gode og lettilgængelige sundhedstilbud for både børnefamilier og den ældre del af befolkningen."

Vedrørende det oprindelige indstillingspunkt: Som følge af drøftelsen vurderede formanden, at model 2+ (1000 m2) var den mest vidtgående og satte dette til afstemning:

Model 2+ (1000 m2) var herefter godkendt som sundhedsudvalgets anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet.

Socialdemokratiet og det Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen: "A og RV har stemt imod model 2+, da vi mener, at det er model 1, der bør arbejdes efter. En fordobling af aktiviteten i Sundhedshuset (Model 1) er meget ambitiøst og vil være en stor forbedring for borgerne, der benytter sundhedshuset. At gå efter mere end en firedobling af aktiviteten mener vi er urealistisk, da det kan blive svært at finde patienter nok. Dette gælder specielt fordi vi p.t. ser en nedgang i antallet af ambulante besøg generelt, bl.a. pga. nye teknologiske muligheder for at blive behandlet i eget hjem."

"Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

Model 1 og model 2+ var herefter godkendt som udvalget for forebyggelses og sammenhængs anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet.

Socialdemokratiet, det Radikale Venstre og Alternativet ønskede følgende tilføjet protokollen:

”A, RV og Å har stemt imod Model 2+, da vi mener, at det er model 1, der bør arbejdes efter. En fordobling af aktiviteten i Sundhedshuset (Model 1) er meget ambitiøst og vil være en stor forbedring for borgerne, der benytter sundhedshuset. At gå efter mere end en firedobling af aktiviteten mener vi er urealistisk, da det kan blive svært at finde patienter nok. Dette gælder specielt fordi vi p.t. ser en nedgang i antallet af ambulante besøg generelt, bl.a. pga. nye teknologiske muligheder for at blive behandlet i eget hjem.”

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:

”Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stemmer for model 2+ i denne sag. Vi er bekymret for, at det nye hospitalsbyggeri i Nordsjælland fører til kapacitetsproblemer på længere sigt. Derfor ønsker vi et sundhedshus, der kan rumme mange regionale funktioner, hvilket bedst kan lade sig gøre i denne model. Vi ønsker et stort regionalt sundhedshus, der kan styrke det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.”

"2) At Regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det.

3) At Regionen arbejder aktivt for, at der kommer flere regionale tilbud i det nye sundhedshus, end der er i det nuværende sundhedshus i Murergade, herunder specielt at sikre at der skabes gode og lettilgængelige sundhedstilbud for både børnefamilier og den ældre del af befolkningen."

Flemming Pless (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev på møder henholdsvis den 25. og 27. maj 2020 forelagt sag om rammer for etablering af fælles sundhedshuse i Planområde Nord. Udvalgene havde spørgsmål til de fremlagte modeller for etablering af sundhedshuse, som besvares i sagen (spørgsmålene fremgår af bilag 1). På baggrund af drøftelser på gruppeformandsmøde den 6. august 2020 er der i sagen endvidere beskrevet en model, hvor der ved Prøvestenen i Helsingør etableres et sundhedshus med regionale funktioner og aktivitet svarende til det nuværende i Murergade og en model 2+ med etablering af et sundhedshus på 1.000 m2.

Beslutning om rammerne for et sundhedshus i Helsingør vil være grundlag for regionens videre arbejde med kommunerne om, hvilke patientgrupper og -forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene. Endvidere vil administrationen meddele Helsingør Kommune regionens arealbehov med henblik på, at kommunen kan gå videre med disponering af arealer m.v. i forbindelse med det igangværende nybyggeri af sundhedshuset ved Prøvestenen, som forventes færdigt medio 2022.

SAGSFREMSTILLING

Udgangspunktet for arbejdet med udvikling og etablering af sundhedshuse i planområde Nord er, at det med beslutningen om at sammenlægge hospitalsmatriklerne i Nordsjælland til et nyt moderne hospital som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 i 2011 blev aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Sundhedshusene skal sikre, at der er et akuttilbud til borgerne i nærområdet. Sundhedshusene skal sammen med det nye hospital betjene borgerne i Planområde Nord. Der er ikke truffet beslutning om etablering af lignende sundhedshuse med akutklinik i de øvrige planområder i regionen.

Regionen er udover det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør aktuelt involveret med regionale funktioner i sundhedshus i Ishøj og Huset for Psykisk Sundhed i København. Sundhedshuset i Ishøj huser sammen med kommunale tilbud regionale psykiatriske funktioner og praktiserende læger. Mange kommuner i hovedstadsregionen har egne sundhedshuse, der varetager kommunale opgaver med bl.a. forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle af disse huser også praksisydere, hvilket der også planlægges med i Helsingørs kommende sundhedshus og i Frederikssund.

Som grundlag for arbejdet med udvikling af fælles sundhedshuse har regionen sammen med kommunerne og PLO-Hovedstaden udarbejdet en vision for fælles sundhedshuse, som blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. maj 2016 (bilag 2). Visionen hviler på fælles værdier om mennesket i centrum, lighed i sundhed og tilgængelighed. Visionen er, at fælles sundhedshuse bidrager til:

Det understreges i visionen, at der er ikke en entydig definition af, hvad et sundhedshus skal indeholde af funktioner og tilbud, og at der findes mange forskellige typer sundhedshuse, som løser forskellige opgaver alt efter lokale behov, geografi mm.

Forretningsudvalget tog på møde den 11. august 2020 redegørelse for regionens arbejde med sundhedshuse til efterretning og bad administrationen om et forslag til budgetaftaletekst om strategi for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som kan indgå i budgetforhandlingerne. En strategi, som skal se på brugen af sundhedshuse.

Ved dimensioneringen af sundhedshuse skal der tages højde for, at udviklingen i sundhedsvæsenet også i de kommende år vil gå i retning af mere selvmonitorering og behandling i eget hjem samt øget brug af digitale løsninger. Det betyder, at mange borgere ikke behøver at møde op på hospital eller i sundhedshus for at modtage behandling og opfølgning. Denne udvikling vil komme borgere til gavn i alle regionens kommuner uanset beliggenhed.

Nordsjællands Hospital har under COVID-19 konstateret en markant øget andel af virtuelle kontakter i såvel medicinske som kirurgiske afdelinger, herunder i Neurologisk, Lunge- og Infektionsmedicinsk, Kardiologisk, Onkologisk, Kirurgisk samt Børne- og Ungeafdelingen. Hospitalet vurderer, at dette både har været til gavn for patienterne, som kan undgå at skulle transportere sig til hospitalet og undgå risiko for smitte m.v., men også indebærer fordele i forhold til en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene. Hospitalet forventer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde og på nogle områder øge omfanget af virtuelle kontakter.

Forretningsudvalget besluttede den 9. juni 2020 at opfordre hospitalsafdelingerne til at arbejde hen i mod at omstille flere ambulante aktiviteter til virtuelle kontakter i tilfælde, hvor besøgene kan gennemføres med samme kvalitet og sikkerhed, og uden at indføre en ulighed i adgangen til sundhedsydelserne. En del af Nordsjællands Hospitals afdelinger har udviklingen i de virtuelle kontakter som et særligt fokusområde og driftsmål i 2020.

Hospitalsbehandling i eget hjem er en regional opgave. Såfremt der ønskes flytning af regionale opgave til kommuner, skal det ske efter aftale med kommunerne om bl.a. økonomi.

Det nuværende regionale sundhedshus i Murergade i Helsingør er på 750 m2 og består af en akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG (elektrokardiogram). I sag til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015 om etablering af et fælles sundhedshus indgik, at arealbehovet for de regionale funktioner senere skulle kvalificeres. Det blev endvidere med sagen besluttet, at sundhedshuset i Helsingør skal være model for sundhedshuset i Frederikssund.

Helsingørs Kommunes kommende sundhedshus ved Prøvestenen bliver ca. 19.200 m2 i alt. Sundhedshuset planlægges til at indeholde en bred vifte af sundhedstilbud bl.a. kommunal rehabilitering, træning og genoptræning, midlertidige døgnpladser, sygeplejeklinik, åben rådgivning om sundhed, trivsel og egenomsorg, forebyggelse og visitation. Derudover vil der i sundhedshuset være praksisydere og regionale funktioner.

Der er fysisk mulighed for at anvende Frederikssund matriklen til at etablere et sundhedshus, idet der er tilstrækkeligt areal og en række fysiske faciliteter til stede. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen som følge af opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland. Nyt Hospital Nordsjælland forventes i følge den seneste kvartalsrapport ibrugtaget i efteråret 2024. Administrationen vil efter regionsrådets beslutning om rammerne for sundhedshuset i Helsingør, udarbejde en sag om rammerne for etablering af et sundhedshus i Frederikssund med henblik på forelæggelse for regionsrådet efter forudgående drøftelse i Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Der er i dag kommunale rehabiliteringssenge placeret på Frederikssund matriklen og Nordsjællands Hospital vil i perioden frem til afklaring af, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen, benytte rammerne til at udvikle og afprøve samarbejde med kommunerne og praksis, som forberedelse af det kommende sundhedshus.

Der er i alt ca. 323.000 borgere i planområde Nord (oversigtskort med befolkningstal er vedlagt som bilag 3). Sundhedshuset i Helsingør skal i udgangspunktet betjene borgere fra Helsingør Kommune og borgere fra de nærtliggende kommuner Fredensborg og Hørsholm. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på i alt ca. 129.000. Et sundhedshus i Frederikssund skal i udgangspunktet betjene borgere i Frederikssund Kommune og borgerne i nærtliggende kommuner Halsnæs og i et vist omfang Gribskov. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på ca. 117.000. Borgerne i Hillerød og Allerød vil blive betjent på Hillerødmatrikel med et borgergrundlag på ca. 77.000. Patienter, der visiteres til et sundhedshus, vil have ret til at vælge behandling på Hillerød-matriklen.

Nordsjællands Hospital og administrationen anbefaler, at der ved placeringen af regionale funktioner i sundhedshusene i Planområde Nord - udover at sikre borgerne nærhed til sundhedstilbuddene – lægges vægt på, at der sikres en effektiv ressourceudnyttelse og faglig bæredygtighed. En gennemgang af sundhedshuse i andre regioner viser, at det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør har funktioner svarende til nogle af de større sundhedshuse i Danmark. Der er vedlagt bilag om sundhedshuse i Danmark (bilag 4) og oversigt fra Danske Regioner over funktioner i sundhedshuse (bilag 5).

I alle modeller i denne sag vil de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag, blive videreført. Der er tale om funktioner indenfor specialer, hvor mange ambulante besøg ikke behøves at foregå på et hospital. For disse funktioner gælder, at langt de fleste patienter også har forløb i primærsektor, hvorfor der vil være synergier ved at lægge funktionerne sammen med kommunale funktioner og praksissektorydere i sundhedshuset. Derudover vil der være akutklinik samt tværgående understøttende funktioner i form af røntgen og blodprøvetagning.

I nedenstående tabel angives funktioner og patientgrupper i forskellige modeller samt merudgifter til drift og etablering af et sundhedshus i Helsingør.

De regionale funktioner, som foreslås varetaget i sundhedshuset i Helsingør i modellerne uden CT, ultralydscannere og BMD (knogletæthedsmåling) svarer generelt til, hvad de øvrige regioner varetager og planlægger at varetage i sundhedshuse. I disse sundhedshuse er der fokus på borgere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme, psykiske lidelser, lettere diagnostik og sammenhængende indsats overfor for gravide og børnefamilier.

I model 3 udvides aktiviteten til også at omfatte kontrolforløb og udredning og diagnostik, som kan igangsættes og forløbene fortsættes i sundhedshuset. Eksempler på sådanne forløb kunne være inden for specialerne onkologi, gynækologi, ortopædkirurgi og gastromedicin. For at muliggøre dette, skal der etableres yderligere muligheder for diagnostik i form af CT-scanner, ultralydsscanner og BMD.

I model 3 forudsættes således en udvidelse af patientgrupperne i forhold til det nuværende sundhedshus i Murergade og ikke kun øgning af den ambulante aktivitet. Der er tale om udvidelse med specialer, som kun i begrænset omfang varetages i sundhedshuse i andre regioner.

Den endelige fastlæggelse af patientgrupper vil uanset hvilken model der besluttes, først kunne ske i det udviklingsarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis, som Nordsjællands Hospital gennemfører i regi af den administrative styregruppe for sundhedshusene i Planområde Nord. Arbejdet vil have fokus på at prioritere patientforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, som i fælles forløb skal medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløb. Fælles forløb vil primært kunne laves for borgere i sundhedshusenes beliggenhedskommuner og borgere i kommuner, der indgår i tværkommunale tilbud i husene. Eksempler på områder med muligheder for fælles forløb er:

I alle modeller er der udgifter til husleje, bygningsdrift og servicefunktion og rengøring m.v., som stiger i takt med arealbehovet. Herudover er der udgifter til IT- og medicodrift, som varierer med omfanget af udstyr. Udgifterne er væsentlig større i model 3, idet der her forudsættes investeret i mere billeddiagnostisk udstyr bl.a. CT-skanner. Det samme gælder for etableringsudgifter, jf. ovenstående skema.

Ved en udvidelse af aktiviteten i forhold til Murergade i dag vil der være personalerelaterede merudgifter, som skyldes, at en del af den udflyttede aktivitet vil være dyrere at drifte, når den varetages på flere matrikler. Nogle medarbejdere vil skulle arbejde på flere matrikler, hvilket udløser overenskomstmæssige tillæg for nogle faggrupper. Det vil ikke i samme omfang være muligt at udnytte stordriftsfordelene ved at have aktiviteten samlet ét sted. I takt med, at der udflyttes aktivitet fra hospitalet i Hillerød, sker en udtynding af aktivitetsgrundlaget i Hillerød, hvorved produktiviteten, forstået som antallet af ambulante besøg pr. medarbejder, falder.

Der vil i sundhedshuset endvidere være behov for et større fremmøde i de diagnostiske funktioner som følge af den øgede volumen og en forventning om flere henvisninger fra praktiserende læger til lokale røntgenscanninger og klinisk biokemiske ydelser.

Merudgifterne vil skulle afholdes i forbindelse med indflytning i sundhedshuset i Helsingør, der forventes at stå klart medio 2022. De årlige merudgifter er angivet i intervaller, da den endelige driftsøkonomi vil afhænge af den præcise sammensætning af de ambulante forløb, der flyttes til sundhedshuset og udstyrsbehovet.

Det er i model 1 muligt at øge aktiviteten uden at udvide arealet væsenligt i forhold til Murergade, fordi de nye fysiske rammer i sundhedshuset ved Prøvestenen kan udnyttes bedre i forhold de ambulante funktioner.

Arealbehovet i model 2 øges kun marginalt i forhold til model 1, fordi der i model 1 er afsat areal til diagnostiske funktioner, akutklinik og venteareal mv. Der planlægges som i model 1 med ca. 18.000 årlige akutbesøg i sundhedshuset i Helsingør.

Model 3 indebærer, at der etableres et sundhedshus i Helsingør, som rummer flere ambulatoriefunktioner, end der findes i Murergade i dag, flere tværgående funktioner og en udvidet akutklinik i forhold til de øvrige modeller. Arealbehovet er væsentligt højere end i de øvrige modeller, idet der er behov for plads til mere diagnostisk udstyr og flere ambulatoriefunktioner.

Ambitionen i alle modeller er, at hele patientens regionale forløb i videst muligt omfang bliver i sundhedshusene, i nær tilknytning til samarbejdspartnere i primærsektor og ved brug af telemedicin. Dog vil der fx ved ortopædkirurgiske forløb typisk være et operativt forløb på Hillerød-matriklen, som ikke kan gennemføres i sundhedshusene, mens kontrollerne kan være i sundhedshusene. Kontroller ved fx diabetes eller lungesygdom kan ligeledes foregå i sundhedshusene, men ved forværring der kræver indlæggelse, vil dette foregå på Nyt Hospital Nordsjælland.

Som udgangspunkt afsluttes alle forløb i akutklinikken, da 1813 kun visiterer patienter til akutklinikkerne, der kan behandles og afsluttes i akutklinikkerne.

Sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund forudsættes i alle modellerne at have samme åbningstid som det nuværende i Helsingør:

Som udgangspunkt vil personalet være ansat på Nordsjællands Hospital, men regionen og kommunerne har som ambition at have fælles medarbejdere og fælles ledelse for at opnå tværsektorielle synergier. Hvordan det kan gennemføres i praksis, er et af de elementer, som samarbejdet om udvikling af forløbene i sundhedshusene skal bidrage til at afklare.

Det vil blive tilstræbt, at flest mulige af de regionale medarbejdere, som tilknyttes sundhedshusene, arbejder mest muligt i sundhedshusene, da det vil være det mest effektive og sikre den bedst mulige kontinuitet for patienterne. I det omfang personalet kommer til at arbejde på flere matrikler, håndteres det ved, at der – som i dag – så vidt muligt planlægges med hele arbejdsdage på én af matriklerne. Derudover kan telemedicin/video tænkes ind i at arbejde på tværs af matrikler.

Den årlige samlede ambulante aktivitet på Nordsjællands Hospital er ca. 280.000 besøg. Nordsjællands Hospital har i en tidligere analyse vurderet, at maksimalt 80.000 af de 280.000 ambulante besøg potentielt kan varetages uden for hospitalet. I den analyse var der ikke taget hensyn til de økonomiske og bemandingsmæssige konsekvenser og muligheden for at skabe tværsektorielle forløb.

Øgningen af aktiviteten i sundhedshuset, som anført i model 1, vurderes at indebære et realiserbart aktivitetsniveau, hvor der tages højde for ønsket om at give betydelig flere borgere et tilbud i nærmiljøet, øge det tværsektorielle samarbejde med kommune og praksissektor, og for udviklingen med mere hjemmebehandling/ -monitorering og flere virtuelle forløb. I forhold til en udvidelse af aktiviteten i sundhedshuset er det desuden den mindst omkostningstunge løsning, da både smådriftsulemper og investeringer i radiologisk udstyr er begrænsede.

Ved valg af modellerne 2, 2+ eller 3 vurderes der at være en risiko for, at udflytning af aktivitet med det anslåede volumen ikke vil kunne realiseres hensigtsmæssigt. Det skyldes usikkerhed om grundlaget for at udflytte så meget aktivitet og praktikken i at have så mange medarbejdere spredt på tre matrikler. Der er bl.a. et hensyn til ikke at udtynde kompetencerne for meget på det nye hospital – men at sikre og bevare et godt fagligt miljø blandt ikke mindst lægerne. De tre modeller er desuden forholdsmæssigt dyrere end modellen svarende til Murergade og model 1, idet der er flere smådriftsulemper i form af dobbeltfunktioner på matriklerne og vanskeligere og mindre fleksible planlægningsmuligheder.

Model 3 indebærer, at ca. 21% af Nordsjælland Hospitals ambulante aktivitet vil foregå i sundhedshusene, såfremt der etableres et sundhedshus med tilsvarende aktivitet i Frederikssund. Modellen er dyrere i både drift og investeringer pga. udvidelse med flere specialer samt øget blodprøvetagning og billeddiagnostik – CT-scanning, ultralyd og BMD (knogletæthedsmåling) – til understøttelse. Modellen indebærer således en udvidelse med nogle funktioner, som normalt ikke varetages i sundhedshuse i Danmark.

Af hensyn til lige adgang til nære sundhedstilbud for alle borgere i planområde Nord er det relevant, at tilbuddene i de to sundhedshuse er ens. Der er påbegyndt et udviklingsarbejde med involvering af alle otte kommuner i optageområdet for Nordsjællands Hospital, og det er hensigtsmæssigt at have en fælles proces og ramme for udviklingsarbejdet sammen med kommunerne og praksissektoren.

På den baggrund anbefaler administrationen model 1, hvor der etableres et fælles tværsektorielt sundhedshus i Helsingør med de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag dvs. akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG, men med en fordobling af antallet af ambulante besøg og mulighed for at udvikle nye forløb på tværs af sektorer. Det vil kunne etableres på et areal på ca. 800 m2. Der udestår præcisering af hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshuset. Det vil blive konkretiseret i samarbejde med kommunerne, og der vil blive forelagt en sag herom, når det er sket.

KONSEKVENSER

Etableringen af fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bidrager især til FN's verdensmål 3 om sundhed og trivsel, da det understøtter udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at flytte ambulant behandling tættere på borgerne og skabe bedre mulighed for sammenhængende patientforløb.

Administrationen og Nordsjællands Hospital vil på baggrund af regionsrådets beslutning af model for sundhedshusene sammen med kommunerne konkretisere, hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene med henblik på at sikre synergier til gavn for borgerne. Endvidere vil administrationen gå i dialog med Helsingør Kommune om lejemålet i sundhedshuset ved Prøvestenen.

RISIKOVURDERING

Som beskrevet i sagsfremstillingen under administrationens vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, vurderes der at kunne være risici forbundet med at flytte for stor eksisterende aktivitet ud i sundhedshusene (model 2, 2+ og 3), dels grundet den beskrevne teknologiske og sundhedsfaglige udvikling, dels på grund af den øgede kompleksitet og merudgifterne ved et for stort set-up.

ØKONOMI

Økonomiske konsekvenser som følge af regionsrådets beslutning i denne sag, vil blive indarbejdet i budgettet for 2022-2025 med virkning fra 2022, idet et valg af de beskrevne modeller, vil resultere i merudgifter for regionen, når det kommende fælles sundhedshus i Helsingør ibrugtages (forventeligt i løbet af 2022). Flytning af funktioner og aktivitet svarende til Murergade i dag forventes ikke at medføre driftsmerudgifter, idet funktionerne allerede i dag varetages af Nordsjællands Hospital på tre matrikler (Hillerød, Murergade og Frederikssund).

Udover de anførte etableringsudgifter til IT- og medicoudstyr, vil der, hvis model 3 vælges, være etableringsudgifter forbundet med den bygningsmæssige tilpasning i Helsingør. For Helsingør vil et eventuelt valg af model 3 således forventes at fordyre byggeriet. En merudgift, som Helsingør Kommune, vil kunne sende videre til Region Hovedstaden, enten som en huslejestigning eller ved opkrævning til dækning af merudgifterne.

Der blev på finansloven for 2017 afsat 800 mio. kr. over fire år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021) til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Halvdelen af puljen er udmøntet. Såfremt den resterende pulje opslås med mulighed for at søge tilskud til etableringsudgifter i sundhedshuse, vil regionen kunne søge herom. Såfremt regionen ikke kan få finansieret alle eller dele af etableringsudgifterne forbundet med de to sundhedshuse med midlerne afsat med Finansloven for 2017, vil der være tale om udgifter, som regionens vil skulle finansiere enten over investeringsbudgettet eller via leasing.

Ved indgåelse af lejeaftale vedr. regionale funktioner i det nye sundhedshus i Helsingør vil det som udgangspunkt være et krav, at regionen deponerer et beløb svarende til lejemålets værdi. Det kan muligvis opnås deponeringsfritagelse ved ansøgning til ministeriet. Administrationen vurderer dog, at der er tilstrækkelig likvide midler i regionens kassebeholdning til at foretage deponeringen. Regionen vil løbende kunne nedskrive deponeringen i takt med afskrivningen på ejendommen. Hvis regionen efterfølgende vælger at opsige lejemålet, får regionen midlerne retur.

Likviditetstrækket til deponering er ved etablering af et sundhedshus i Helsingør ved modellen svarende til Murergade: 14,4 mio. kr., model 1: 15,4 mio. kr., model 2: 17,7 mio. kr., model 2+: 19,2 mio. kr. og model 3: 28,8 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, såfremt regionsrådet træffer beslutning om rammerne for etablering af et sundhedshus i Helsingør.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Såfremt sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng tiltræder indstillingerne, forelægges sagen for forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22.september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Den økonomiske ramme for arbejdet er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020.

Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og dispositioner inden for denne bemyndigelse.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende de disponerede merudgifter vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede disponerede udgifter pr. 1. september 2020. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende disponeres yderligere midler.

Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.

Region Hovestaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats. Udfaldet af disse drøftelser kan medføre et behov for forlængelse af administrationens mandat til at disponere indkøb vedr. COVID-19. Regionrådets mandat til administrationen udløber 31. oktober 2020.

I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 har Region Hovedstaden fået et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har fået ansvar for etablering og drift (ekslusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte").

De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. september 2020

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter for i alt ca. 2,12 mia. kr. vedrørende NOST, hvoraf regionen har modtaget en acontorefusion på 1,80 mia. kr. fra staten. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 11. august 2020 udgjorde de samlede udgifter 2,31 mia. kr.

Udgifterne til operationsmasker er nedjusteret efter validering af indkøbdata herunder er der sket en konkret afstemning ift. gældrende kontrakter for så vidt angår disponeret volumen og disponeret beløb.

Reduktionen i kategorien "åndedrætsværn" skyldes primært en annulleret ordre på 127 mio. kr. Denne ordre var en del af en større ordre indgået med byggevarekoncernen Stark og omhandler 5,1 mio. stk. FFPIII masker, som ikke bestod kvalitetstesten.

Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akut-kapacitet m.v. I merudgifterne indgår også ca. 94 mio. kr. vedr. effektiviseringstab som følge af forsinkede byggerier.

Udgifterne er opgjort netto, dvs. fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. nedlukning af elektive funktioner. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 1. september 2020

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 1.019 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget pr. 11. august udgjorde beløbet 891 mio. kr.

Hospitalerne har i løbet af august opgjort og udbetalt over/merarbejde vedr. den intensive periode i foråret.

Opgørelsen vedr. kritisk udstyr er gennemgået i dialog med CIMT. Der er videresolgt 80 respiratorer til Sundheds- og Ældreministeriet til en samlet værdi af 21,3 mio. kr., hvilket nedbringer de opgjorte merudgifter.

Faldet vedr. medicinsk udstyr og stigningen vedr. værnemidler skyldes primært at en udgift på netto ca. 45 mio. kr. på Amager og Hvidovre Hospital er omklassificeret fra medicinsk udstyr til værnemidler.

Der er disponeret ca. 20 mio. kr. vedr. testkit og andre udgifter relateret til testudstyr og -drift.

Under "andet" fraregnes mindreudgifter svarende til ca. 95 mio. kr. vedr. praktiserende læger og speciallæger ikke længere. Det medfører en stigning i de opgjorte netto-merudgifter. Disse mindreudgifter indgår i stedet i regionens samlede økonomi, hvor de ses i sammenhæng med merudgifter til tilskudsberettiget medicin.

I forlængelse af økonomiaftalen for 2021 modtager Region Hovedstaden en acontorefusion på ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedrørende COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvejsreguleringen.

Region Hovedstaden øgede i uge 35 antallet af tider, som borgere med milde symptomer kan booke til test for COVID-19 med 2.000 tider mhp. sikre kortere ventetid til podning for både børn og voksne. Der vil således være ca. 4.500 daglige podetider. Hospitalernes Corona-podeklinikker vil, i det omgang der er muligt, øge podekapaciteten yderligere. Dertil kommer, at Corona-podeklinikkerne vil have kapacitet til ca. 1.700 daglige test via walk-in, øvrige hospitalspodninger og udgående funktioner fra Akutberedskabet.

Derudover vil hospitaler, virksomheder og centre på sigt teste ca. 1.800 personale dagligt som led i aftalen om systematisk test af personale med patient og borgerkontakt. Samlet vil der således være kapacitet til podning af 8.000 personer i regionens sundhedsspor dagligt.

Foruden øget kapacitet til podning arbejder regionen på at sikre en robust og øget analysekapacitet mhp. at sikre hurtige svartider til patienterne. Det omfatter blandt andet:

De årlige laboratorieudgifter ved 6.500 daglige analyser er foreløbigt estimeret til ca. 371 mio. kr. - primært vedr. forbrugsvarer. Direkte omregnet svarer 4.500 daglige analyser til ca. 257 mio. kr. i laboratorieudgifter. Hertil kommer engangsinvesteringer i nyt udstyr for ca. 42 mio. kr. Endvidere er Region Hovedstaden ved at indgå en aftale med DTU på vegne af alle regionerne omkring analyse af test i supplement til den regionale analysekapacitet. Udgifterne til DTU ventes at udgøre 65-70 mio. kr. årligt. Disse udgifter er endnu ikke indregnet i ovenstående tabeller.

Region Hovedstaden har som de øvrige regioner på kort tid iværksat omfattende test af borgere for COVID-19. Dermed bidrager regionen til den nationale indsat med at sikre begrænsning af smitteudbredelse, hurtig smitteopsporing og genåbning af samfundet.

Testningen er i dag opdelt i et sundhedsspor og et samfundsspor, som groft sagt poder henholdsvis patienter med og uden symptomer. På nuværende tidspunkt er sundhedsporet organiseret på akuthospitalerne mens samfundssporet er organiseret i Testcenter Danmark under Statens Serum Institut. For begge spor gælder dog, at regionerne har det fulde ansvar for daglig drift.

Det vurderes, at der er behov for at tænke de to test-spor sammen med henblik på et mere simpelt og brugervenligt set-up i fysiske rammer, der også kan bruges til vinter. Derudover vil en samlet organisering give mulighed for bedre udnyttelse af de samlede ressourcer og kapacitet.

Administrationen har derfor igangsat et arbejde med at samle sundheds- og samfundssporet organisatorisk, økonomisk og fysisk i hvert planområde i én Corona-podeklinik. Podeklinikken kan ligge fysisk adskilt fra hospitalet, og der arbejdes på løsning med opsætning af pavilloner. Patienter med moderate til alvorlige symptomer på COVID-19 med behov for en lægefaglig vurdering vil fortsat blive tilset i en Corona-vurderingsklinik, der fysisk ligger på akuthospitalet.

Det forventes, at regionens test-setup er organiseret i en mere robust og fremtidssikret model i løbet af september og oktober, så regionen er klar til at håndtere testningen på forsvarlig vis i vinterhalvåret. Modellen skal kunne fungere som minimum frem til udgangen af 2021.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.

Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med.

Der er samtidig etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.

ØKONOMI

Center for Økonomi forventer fortsat, at staten dækker alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er senest bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned, hvoraf det fremgår at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."

I økonomiaftalen for 2021 tilføres regionerne således i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.

Af de 3,1 mia. kr. modtager Region Hovedstaden 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 1) og ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19. Dette beløb udbetales i løbet af efteråret 2020 i forbindelse med midtvejsreguleringen.

De resterende merudgifter refunderes sidst på året jf. økonomiaftalen: "Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om ultimo 2020 at gennemføre opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af regionernes COVID-19 udgifter i 2020, herunder i lyset af aktivitets- og ventetidsudviklingen. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.". Administrationen indgår i et nationalt samarbejde omkring den konkrete model for opgørelse af udgifterne.

Administrationen bemærker, at de regionale (ikke NOST-relaterede) udgifter som udgangspunkt finansieres samlet for regionerne og fordeles efter bloknøglen. Denne fordeling afspejler ikke nødvendigvis udgifterne i de enkelte regioner og kan medføre en difference for Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Lukket punkt.

7. 3. økonomirapport 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

SAGSFREMSTILLING

3. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 128 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.

Prognosen er opgjort under forudsætning af, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne i forbindelse med COVID-19.

Tabellen viser, at prognosen for sundhedsområdet samlet er ændret med 100 mio. kr. siden 2. økonomirapport. Administrationen forventer nu et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 128 mio. kr.

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi jf. risikoafsnit nedenfor.

I 3. økonomirapport forudsættes det, at regionen får fuld statslig finansiering af alle merudgifter vedr. COVID-19. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt foreløbigt at tilføre regionerne 3,1 mia. kr. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser med henblik på at kompensere regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19. Aktuelt (primo september måned) har Region Hovedstaden afholdt 2,1 mia. kr. vedr. nationale indkøb og ca. 1.020 mio. kr. i øvrige merudgifter. Øvrige merudgifter omhandler bl.a. merudgifter til bemanding af COVID-funktioner, medicinsk udstyr og værnemidler samt midler til pukkelafvikling efter nedlukningen. I merudgifterne indgår også ca. 94 mio. kr. vedr. effektiviseringstab som følge af forsinkede byggerier.

Regionen har fået kompensation for 1,8 mia. kr., jf. økonomiaftalen for afholdte udlæg til NOST og tilsagn om 289 mio. kr. for afholdte regionale udlæg til værnemidler, som udbetales i efteråret 2020. Det svarer til de indmeldinger, som Region Hovedstaden har foretaget til økonomiforhandlingerne. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser mellem regeringen og Danske Regioner med henblik på fuld kompensation for de opgjorte merudgifter.

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 27. august 2020 anbefaler administrationen følgende dispositioner:

Under forudsætning af fuld statslig finansiering af merudgifter vedr. COVID-19 forventer hospitalerne økonomisk balance eller mindreforbrug, som kan overføres til 2021.

Administrationen forventer, at hospitalernes samlede overførsel fra 2020 til 2021 bliver på niveau med tidligere år eller lidt højere.

På social- og specialundervisningsområdet forventes overholdelse af budgettet.

Økonomien for det regionale udviklingsområde er grundet COVID-19 ramt af en række usikkerheder. Det er forudsat, at trafikselskaberne kompenseres fuldt ud for merudgifter som følge af COVID-19.

Ved indgangen til 2020 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 16,8 mio. kr. Med forventningerne til årets omkostningsbaserede resultat på 18,1 mio. kr. vil det akkumulerede overskud ultimo 2020 udgøre 34,9 mio. kr. Samlet set er det derfor forventningen at det fortsat er muligt at håndtere den politiske aftale ift. afbødning af besparelser i 2021 og 2022 gennem anvendelse af mindreforbrug og det akkumulerede overskud.

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 er det aftalt, at der som følge af implementering af det nye landspatientregister (LPR3) og håndtering af COVID-19 ikke foretages en efterregulering af nærhedsfinansieringen for 2020. De fire mål videreføres i ordningen for 2021.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,4 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 1,7 mia. kr.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2020. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

Det forventes, at den aftalte ramme for driften i 2020 på sundhedsområdet bliver overholdt under forudsætning af fuld statslig finansiering af regionens merudgifter til COVID-19.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2020 med ca. 400 mio. kr. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger i de seneste år og tilførsel af budgetmidler fra driftsrammen til afholdelse af flere investeringsudgifter end oprindeligt budgetteret. Hertil kommer beslutning om fremrykning af anlægsprojekter for i alt 200 mio. kr., som blev besluttet på regionsrådets møde den 19. maj 2020.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 bemyndiges administrationen til at disponere eventuelt ledigt råderum, i forhold til udgiftsloftet, med henblik på lettelse af udgiftspres i de kommende år.

Godkendes indstillingens pkt. 2 indfries leasinggæld for i alt 90,8 mio. kr. Det frigiver ca. 7,6 mio. kr. årligt fra 2021, som anvendes til en varig styrkelse af psykiatrien.

Godkendes indstillingens pkt. 3 fremrykkes medicinindkøb for op til 200 mio. kr. fra 2021 til 2020. Det medfører en tilsvarende besparelse i 2021.

Godkendes indstillingens pkt. 4 etableres medicinbokse på hospitalsmatriklerne på Bornholm, i Hillerød, Gentofte, Hvidovre, Glostrup og på Rigshospitalet samt supplement af eksisterende bokse på Herlev Hospital.

Godkendes indstillingens pkt. 5 bidrager Region Hovedstaden til et delprojekt vedr. COVID-19 og konsekvenser for forplantning under det overordnede ReproUnion-projekt.

Godkendes indstillingens pkt. 6 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

Bevillingsændringerne som følge af pkt. 2, 3, 4 og 5 indarbejdes i regionens økonomisystem i forbindelse med 4. økonomirapport.

RISIKOVURDERING

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af Testcenter Danmark (”De Hvide Telte”) i hele landet.

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De samlede udgifter og besparelser er ikke endeligt opgjort og der foretages løbende flere dispositioner. Forretningsudvalget modtager en månedlig orientering om udviklingen i regionens dispositioner. Prognosen i 3. økonomirapport forudsætter fuld statslig finansiering af alle regionens merudgifter vedr. COVID-19.

I økonomiaftalen for 2021 er det besluttet at tilføre regionerne i alt 3,1 mia. kr. i 2020, svarende til de foreløbige opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v. I slutningen af 2020 gennemføres opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af merudgifterne i 2020. I den forbindelse kompenseres regionerne for de opgjorte merudgifter til håndtering af COVID-19.

I 2019 blev mellemregionale betalinger afregnet aconto på grund af manglende afregningsdata som følge af overgangen til LPR3. I 2020 foretages en efterregulering af betalingerne for 2019. Regionerne har primo august påbegyndt udveksling af afregningsdata.

Der er risiko for mindreindtægter i forhold til acontoafregningen. Hertil kommer usikkerhed vedr. indtægterne for 2020 - bl.a. som følge af en periode med stop for elektiv behandling som følge af COVID-19.

Administrationen følger situationen tæt for at sikre løsning af de tekniske udfordringer og korrekt registrering. I 2019 blev der herudover hensat 140 mio. kr. til eventuel negativ efterregulering af acontobetalingerne for 2019.

Østre Landsret (ØL) afsagde den 20. juni 2019 en dom om renteberegning i patienterstatningssagerne. ØL nåede som byretten frem til, at patienterstatningsmyndighedernes praksis for forrentning af erstatning er forkert, og at der skal tilkendes renter fra et langt tidligere tidspunkt, end det hidtil er sket.

Dommen i Østre Landsret er udtryk for en markant ændring, og Ankenævnet for Patienterstatningen har fået 3. instansbevilling til at prøve sagen i Højesteret. Højesteret skal derfor (måske ultimo 2020 men formentlig først i 2021) tage stilling til forrentning i patienterstatningssagerne. Patienterstatningsmyndighederne har foreløbigt ikke ændret praksis som følge af ØL-dommen men afventer Højesteret.

Hvis Højesteret stadfæster dommen i Østre Landsret kan det medføre ekstraordinære udgifter vedr. genoptagelse af gamle sager på ca. 59 mio. kr. samt årlige merudgifter på ca. 9 mio. kr.

Da sagen endnu ikke er afgjort, er eventuelle konsekvenser ikke indarbejdet i budgetforslag 2021.

Sagen er uddybet i notatet "Økonomisk risiko ved ændret renteberegning af patienterstatninger", som indgik ved regionrådets behandling af 2. økonomirapport 2020.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2020 og 2021 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Andenbehandling af budget 2021-24

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede på møde d. 18. august 2020 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted d. 22. september 2020.

Der er d. 3. september 2020 indgået budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.

SAGSFREMSTILLING

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2021-24, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1, og som bilag 2 er vedlagt forslag til tekstændring i aftaleteksten. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 3.

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til d. 17. september kl. 12.

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2021 forudsatte på 113 kr. pr. indbygger. Forslaget har været i høring hos kommunerne, som alle tager forslaget til efterretning. De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 4 (eftersendes).

Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Endvidere fremhæves generelt usikkerhederne som følge af situationen vedr. covid-19. Høringssvarene er vedlagt som bilag 5.

Der er stillet i alt 18 budgetspørgsmål frem til d. 28. august 2020. Alle spørgsmål er besvaret frem til d. 2. september 2020. Spørgsmål og svar kan ses her: https://bit.ly/2FdiRpN

Det bemærkes, at budgetaftalen indeholder en samling af regionens to hæmatologiske afdelinger på Rigshospitalet samt en samling af sengepladser i retspsykiatrien på Sct. Hans. Førstnævnte samling indgår også i mødesagen Ny kræftplan for Region Hovedstaden 2020/2021. Sidstnævnte samling indgår også i mødesagen Nyt Retspsykiatri Sct. Hans. Begge sager behandles i forlængelse af denne mødesag.

KONSEKVENSER

Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets beslutning om budget 2021-24 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september og regionsrådet d. 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Ny kræftplan for Region Hovedstaden 2020/2021

INDSTILLING

Første del af Region Hovedstadens Kræftplan 2020/2021 (bilag 1) omhandler ændringer i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft samt en række pejlemærker for arbejdet med bedre patientforløb.

POLITISK BEHANDLING

6. at drøfte, at de to hæmatologiske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet samles til en afdeling på Rigshospitalet (anbefaling 4) med henblik på at give input forud for den kommende politiske proces."

Indstillingspunkt 6 udgår af indeværende sag, idet sammenlægning behandles i forbindelse med andenbehandling af budget 2021.

Indstillingspunkt 6: Drøftet, idet udvalget bemærker, at der forud for forretningsudvalgets behandling indhentes Sundhedsstyrelsens kommentar vedrørende en eventuel fusion af de to hæmatologiske afdelinger Rigshospitalet.

Præsentationer fra Rigshospitalet og Herlev Gentofte Hospital er vedlagt (bilag 9 og 10).

BAGGRUND

Det er med Hospitalsplan 2025 besluttet, at der skal udarbejdes en ny kræftplan for Region Hovedstaden, der skal erstatte den nuværende kræftplan fra 2011. Som beskrevet i HOP 2025 skal kræftplanen bl.a. undersøge patientforløbene på kræftområdet. Som en del heraf skal der ses på regionens samlede kræfttilbud, herunder også diagnostik, senfølger samt behandlingen af blodsygdomme (hæmatologi). Kræftplanen skal komme med anbefalinger til den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet, herunder om der er tilstrækkelig kapacitet.

Regionens nye kræftplan sætter fokus på hele patientens forløb, og den samlede kræftplan vil indeholde anbefalinger til udviklingspotentialer inden for følgende fire temaer: 1) Tidlig opsporing og hurtig diagnostik, 2) Udredning og behandling, 3) Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger og 4) Palliation og hospice.

I kommissoriet til kræftplanen, som sundhedsudvalget blev præsenteret for i oktober 2019, var der lagt op til, at hele kræftplanen skulle godkendes politisk i august 2020. På grund af COVID-19 blev arbejdet med kræftplanen pauseret og proces- og tidsplanen er derfor blevet ændret. Den nye kræftplan udarbejdes i stedet i to dele, da det vurderes hensigtsmæssigt, at der sikres en afklaring af de organisatoriske ændringsforslag i kræftplanen både af hensyn til den fremadrettede varetagelse, ibrugtagning af nybyggerierne og eventuelle budgetudmøntninger.

Første del af kræftplanen omhandler derfor udredning og behandling (tema 2), og kommer med anbefalinger til den fremtidige organisering af kræftbehandlingen. Anden del af kræftplanen vil omhandle de øvrige tre temaer og forventes færdig i starten af 2021. Det er dermed kun kræftplanens første del om udredning og behandling (tema 2), der behandles i denne sag.

På sundhedsudvalgets møde vil Svend Hartling kort præsentere arbejdet med kræftplanen. Herudover vil vicedirektørerne Per Jørgensen og Steen Werner Hansen sammen de ledende overlæger Lars Kjeldsen og Lene Meldgaard Knudsen fra de hæmatologiske afdelinger på hhv. Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital uddybe forslaget om samling af de hæmatologiske afdelinger i Region Hovedstaden.

Der er efter sundhedsudvalgets behandling af sagen blevet indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende en eventuel fusion af de to hæmatologiske afdelinger på Rigshospitalet (bilag 11).

I sagsfremstillingen er der efter sundhedsudvalgets møde blevet tilføjet et afsnit 'Høring af forslag om samling af hæmatologien'.

Siden mødet i sundhedsudvalget er der den 3. september 2020 indgået aftale om budget 2021, hvori det er aftalt, at de to hæmatologiske afdelinger sammenlægges. Godkendelse af sammenlægningen behandles i forbindelse med andenbehandling af budgettet på indeværende dagsorden.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden er allerede nået rigtig langt i bestræbelserne på at sikre behandling af højeste kvalitet. Behandlingen på hospitalerne er blevet mere specialiseret, og kvaliteten i de behandlingsmæssige resultater er blevet bedre. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere patienter overlever deres kræftsygdom. Den forbedrede kræftoverlevelse betyder, at flere borgere i fremtiden vil leve med en kronisk kræftsygdom og eventuelle senfølger heraf, som de kan have behov for hjælp til at håndtere. I de seneste år er der desuden sket en hastig udvikling inden for kræftområdet bl.a. på grund af nye teknologiske muligheder og behandlingsformer.

En ny kræftplan for Region Hovedstaden skal sikre, at regionens organisering af kræftbehandlingen er rustet til at imødekomme de nye udfordringer og udviklingstendenser, så vi også fremover kan levere kræftbehandling af højeste kvalitet og gode sammenhængende forløb til patienterne.

Som beskrevet i kommissoriet, sætter regionens nye kræftplan fokus på hele patientens forløb, og den samlede kræftplan vil indeholde anbefalinger til udviklingspotentialer inden for følgende fire temaer:

Den regionale kræftplan udarbejdes i to dele. Første del omhandler tema 2 om udredning og behandling, og kommer med anbefalinger til den fremtidige organisering af kræftområdet, herunder hvilke hospitaler, der skal varetage udredning og behandling af de enkelte kræftformer. Anden del af kræftplanen vil omhandle de øvrige tre temaer, og forventes færdig i starten af 2021.

Forslag til første del af kræftplan som udredning og behandling (tema 2) er vedlagt som bilag 1.

Som led i arbejdet med kræftplanen er regionens organisering af udredning og behandling af kræft blevet gennemgået med henblik på, om indsatsen er robust og fremtidssikret, eller om der er grundlag for forbedringer. Region Hovedstaden har en stærk profil på kræftområdet i Danmark, hvor flere hospitaler varetager højt specialiseret kræftbehandling af patienter fra hele landet samt Færøerne og Grønland. Regionens kræftbehandling er kendetegnet af hurtig udvikling, høj faglig kvalitet samt stærke og toneangivende faglige miljøer. Hospitalerne er anerkendt internationalt for sin forskning inden for blandt andet kræftområdet, som er afgørende for udviklingen af nye behandlingsmuligheder. Den nuværende struktur giver således et solidt grundlag for at videreudvikle kræftområdet til gavn for patienterne.

Bidrag fra regionens sundhedsfaglige råd, hospitaler, politikere, fagorganisationer, civilsamfund samt patientorganisationer har givet anledning til at foreslå tilpasninger i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. Forslagene skal især være med til at sikre, at patienterne også fremover modtager en behandling af højeste kvalitet i et sammenhængende forløb, samt understøtte den fortsatte udvikling af de stærke faglige miljøer i regionen, så regionen kan fastholde et internationalt niveau i kræftbehandlingen.

I forslaget til ny kræftplan anbefales det overordnet, at den nuværende organisering af udredning og behandling af kræft i store træk fastholdes, da det er vurderingen, at den udgør et solidt grundlag for at en videreudvikling af kræftindsatsen i regionen. På baggrund af det inddragende arbejde med regionens sundhedsfaglige råd, hospitaler, politikere, fagorganisationer, civilsamfund samt patientorganisationer er der foreslået enkelte ændringer i den nuværende organisering og varetagelse af udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. Derudover opstilles en række pejlemærker for, hvad regionen særligt skal fokusere på i de kommende år med henblik på at sikre bedre forløb for alle patienter.

Anbefalingerne og pejlemærkerne understøtter regionens politiske principper (kvalitet, sammenhængende patientforløb, nærhed og effektivitet), som sætter retningen for, hvordan hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden skal udvikle sig de kommende år. Disse principper sætter også retningen for udviklingen i regionens kræftbehandling. Det betyder, at patienter med kræft først og fremmest skal modtage en behandling af højeste kvalitet og opleve mere sammenhængende patientforløb. Samtidig er det vigtigt med nærhed til behandlingen, hvilket særligt er gældende for de ældre medicinske patienter, der har behov for hyppige kontakter til hospitalerne. Det betyder, at der fremover fortsat vil være kræftformer, som både af hensyn til nærhed vil blive varetaget på flere forskellige hospitaler, og hvor udredning, behandling og efterbehandling er fordelt på flere hospitaler. Nogle patientgrupper vil derfor også fremover opleve overgange i deres kræftforløb.

De enkelte forslag til ændringer i organiseringen ses nedenfor og er beskrevet nærmere i afsnit 5 i kræftplanen (bilag 1). Det bemærkes, at en samling af hæmatologi er en ændring til Hospitalsplan 2025.

Inden for det hæmatologiske speciale ses der en udvikling med flere patienter, nye behandlingsmuligheder og en øget subspecialisering. De to nuværende afdelinger er begge velfungerende og har behandling af høj kvalitet, men der vurderes at være potentiale for at skabe nye og bedre rammer for området ved at samle de to nuværende afdelinger. En samling vil kunne sikre, at regionen kan få landets førende og største afdeling, som kan have diagnostik, behandling og pleje i international topklasse til gavn for regionens borgere. En samlet afdeling vil også få en endnu stærkere forskningsprofil bl.a. på grund af et større patientunderlag i forholdt til de sjældne hæmatologiske sygdomme, og derudover vil en samlet afdeling også kunne tilbyde alle patienter ét fast tilknytningssted samt en mere ensartet udredning og behandling. Forslaget om samlingen lægger op en til ændring af regionens hospitalsplan. Se nærmere uddybet i bilag 3. Derudover er bidrag fra de to hospitaler, brev fra overlægeforeningen og henvendelse fra LMU på Hæmatologisk Afdeling vedlagt.

Den 20. august blev der afholdt virtuelt høringsmøde om forslaget om samlingen af hæmatologien. De tilmeldte deltagerne havde på mødet mulighed for at kommentere på forslaget og stille spørgsmål til et panel bestående af de to ledelser fra de to hæmatologiske afdelinger, en patientrepræsentant fra Myelomatoseforeningen samt formanden for Dansk Hæmatologisk Selskab fra Odense Universitetshospital. Derudover var der mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger til forslaget, hvor der i alt kommet 35 høringssvar ind. Resumé af disse er vedlagt (bilag 12).

KONSEKVENSER

Hvis anbefalingerne i kræftplanen godkendes, vil hospitalerne og administrationen arbejde videre med at implementere organisatoriske ændringer. Dette vil ske i takt med, at de fysiske rammer og kapacitet muliggør det, og at nødvendige drifts- og anlægsmidler kan tilvejebringes.

Nogen af ændringsforslagene omfatter bl.a. sammenlægning af afdelinger og flytning af varetagelsen af fx medicinsk behandling af bugspytkirtelkræft, hvilket vil betyde, at grupper af patienter fremover vil opleve at skulle fortsætte deres behandlingsforløb på et andet hospital end tidligere. Tilsvarende vil personalet ved en sammenlægning af de to hæmatologiske afdelinger, opleve at skulle arbejde i nye rammer.

Vedrørerende anbefalingen om samlingen af de to hæmatologiske afdelinger vil udvalgets drøftelser og input blive taget med videre i den kommende politiske proces.

RISIKOVURDERING

Ved en sammenlægning af de hæmatologiske afdelinger vil der i en overgangsperiode være risiko for, at der kan opstå mangel på både sygeplejersker og læger med særlige kompetencer inden for området, fordi de ikke ønsker at indgå i omstruktureringerne. Det vurderes, at det større patientgrundlag og den styrkede forskningsprofil, vil give et bedre grundlag for rekruttering og fastholdelse af personale.

ØKONOMI

Flere af de organisatoriske ændringer i kræft forudsætter anlægs- og driftsmidler, som skal tilvejebringes inden ændringerne kan implementeres. Der skal tages stilling hertil i de årlige forhandlinger om regionens budget.

En økonomisk flytning af ressourcer mellem hospitalerne forudsættes at ske indenfor de gængse rammer for flytninger af aktivitet og funktioner i regionen.

KOMMUNIKATION

Der forventes igangsat en kommunikationsindsats for at orientere om regionens nye kræftplan, og kræftplanen vil blive formidlet til relevante parter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2020 med henblik på videre behandling i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Nyt Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Der var eftersendt høringssvar fra Politiet og Justitsministeriet med bemærkninger fra Region Hovedstadens Psykiatri (bilag 5 og 6)

Det oprindelige indstillingspunkt 4 i social- og psykiatriudvalget var følgende:

"Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
4. At den samlede merudgift ved den foreslåede model på 28 mio. kr. i forhold til budgetoverslag 2020 finansieres ved de i finansloven 2020 afsatte midler til psykiatriområdet."

Indstillingspunkt 4 udgår af indeværende sag til forretningsudvalget og regionsrådet, idet finansieringen behandles i forbindelse med andenbehandling af budget 2021.

Social- og psykiatriudvalget er positivt over for en samling af retspsykiatrien i nye og moderne rammer på Sct. Hans, men udvalget er også opmærksomt på, at der er tale om en ændring af hospitalsplan 2025.

Udvalget anerkender endvidere, at der pga. covid-19 har været en meget kort proces ift. at få afklaring på budgettet for 2021. Udvalget forstår derfor godt, at medarbejderne i deres henvendelser til udvalget påpeger, at de oplever processen som meget presset, og at de ikke føler sig tilstrækkeligt inddragede i beslutningsprocessen indtil nu. Social- og psykiatriudvalget anbefaler derfor, at der i august afholdes en høring, som sikrer, at medarbejderne og andre interessenter kan komme med inputs til den videre proces, ligesom det også er udvalgets anbefaling, at medarbejderne fremadrettet inddrages tæt mod den planlagte samling af retspsykiatrien i 2021.

BAGGRUND

I 2021 åbner Region Hovedstadens Psykiatri en ny bygning på Psykiatrisk Center Sct. Hans, der skal huse 126 retspsykiatriske patienter. Det er i Hospitalsplan 2025 og i regionens budget for 2020 aftalt at lave en analyse af både de samlede driftsudgifter og sammensætningen af den samlede retspsykiatriske sengekapacitet i Region Hovedstaden, når det nye byggeri tages i brug.

Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 29. april en introduktion til retspsykiatrien. I denne sag fremlægger administrationen en analyse af det fremtidige behov for åbne og lukkede retspsykiatriske sengepladser i regionen, hvilket danner baggrund for et løsningsforslag til den mest hensigtsmæssige organisering af den retspsykiatriske kapacitet samt finansieringen heraf. Løsningsforslaget indebærer også at fastholde regionens nuværende 76 sengepladser til behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Samlet vil den foreslåede løsning indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.

Der er efter social- og psykiatriudvalgets behandling af sagen blevet indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende en samling af de to intensive retspsykiatriske afdelinger på Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 3).

I sagsfremstillingen er der efter social- og psykiatrisudvalgets møde blevet tilføjet et afsnit 'Høring af forslag om samling af retspsykiatrien.

Siden mødet i social- og psykiatriudvalget er der den 3. september 2020 indgået aftale om budget 2021, hvori det er aftalt, at godkendelse af finansieringen af nærværende sag behandles med andenbehandling på budgettet på indeværende dagsorden.

SAGSFREMSTILLING

I 2021 åbner Region Hovedstadens Psykiatri en ny bygning til intensiv behandling af 126 retspsykiatriske patienter. Bygningen indeholder en række nye funktioner og faciliteter, som skal øge behandlingskvaliteten for de retspsykiatriske patienter, fx multihal, bassin, musikrum og gårdområder med mulighed for sportsaktiviteter. Region Hovedstaden øger med byggeriet af Ny Retspsykiatri Sct. Hans den nuværende intensive sengekapacitet på Psykiatrisk Center Sct. Hans med 40 intensive sengepladser fra 86 til 126 intensive sengepladser. Forskellen mellem åbne og intensive sengeafsnit er bl.a., at personalenormeringen er højere på et intensivt afsnit, ligesom sikkerheden og de fysiske rammer også er anderledes.

Beslutningen om at oprette 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans (altså en udvidelse på 40 intensive senge, fra 86 til 126 sengepladser) er del af den daværende Hospitalsplan 2020. Dengang forventede administrationen en årlig vækst på 10% i behovet for retspsykiatriske sengepladser. Derfor var der et ønske om at opretholde de retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup indtil der var større klarhed over det fremtidige behov.

Byggeriet blev godkendt af regionsrådet i 2012, og flere forudsætninger har sidenhen ændret sig. Det er derfor aftalt i Hospitalsplan 2025 og i budget 2020 at se på fordelingen mellem åbne og intensive senge i retspsykiatrien.

Det har været en del af den hidtidige beslutning fra ansøgningen til kvalitetsfondsbyggeriet og i Hospitalsplan 2020, at nogle af de øgede driftsudgifter ved at have flere intensive retspsykiatriske senge skulle finansieres ved:

De nye faciliteter og de flere intensive sengepladser giver ikke kun et bedre og mere specialiseret behandlingstilbud, de betyder også, at der er behov for at tilføre endnu flere personaleressourcer til området. Derfor blev der i budget 2020 taget et første skridt i forhold til at løse en del af udgiftspresset og afsat 20 mio. kr. fra 2021 og frem til Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

Region Hovedstadens Psykiatri har fra 2008 - 2019 lavet en tværsnitsanalyse, hvor antallet af retspsykiatriske patienter (uanset om de er indlagt i almenpsykiatrien eller i den specialiserede retspsykiatri) bliver opgjort én dag i oktober hvert år. Analysens to hovedkonklusioner er:

Figur 1 viser antal indlagte retslige patienter på intensive retspsykiatriske afsnit samt retslige patienter på almene intensive afsnit med behov for en retspsykiatrisk plads 2008-2019 sammenholdt med den fremtidige intensive sengekapacitet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

Om en retspsykiatrisk patient skal være i almenpsykiatrien eller i den specialiserede retspsykiatri afhænger af en række forhold, bl.a. lovovertrædelsen, adfærdsforstyrrelser, misbrug, den psykiske sygdom mm. Patienter med alvorlig grad af psykisk sygdom i kombination med alvorlig kriminalitet, fortsat farlighed, svært udadreagerende adfærd m.m. hører som oftest til i den specialiserede retspsykiatri.

Men for en betydelig del af de retspsykiatriske patienter gælder det, at de kan behandles i almenpsykiatrien, fordi deres adfærd og behandlingsbehov ikke adskiller sig væsentligt fra behandlingsbehovet hos de patienter, der i øvrigt behandles i almenpsykiatrien, og de er ofte dømt for mindre alvorlig kriminalitet. Der ligger altid en lægefaglig vurdering til grund for, hvor en patient skal behandles.

20 intensive retspsykiatriske sengepladser flyttes fra Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Udover den kommende udvidelse af de nuværende 86 intensive retspsykiatriske sengepladser med 40 sengepladser til i alt 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Ny Retspsykiatri Sct. Hans, har Region Hovedstadens Psykiatri også 20 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup. Da regionsrådet i 2012 besluttede at etablere 126 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans og dermed øge regionens samlede antal intensive senge i retspsykiatrien til i alt 146 sengepladser, var det administrationens forventning, at behovet for denne type senge vil stige støt. Behovet har imidlertid været nogenlunde stabilt 12 år i træk, og der er således ikke behov for i alt at have 146 intensive retspsykiatriske senge i Region Hovedstaden.

De fysiske rammer er langt bedre i nybyggeriet end på Psykiatrisk Center Glostrup, og derfor foreslås det, at de 20 pladser på Psykiatrisk Center Glostrup flyttes til Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Det vil give patienterne, som ofte er indlagt i en længere periode, bedre rammer under behandlingen. Såfremt forslaget godkendes, vil det være en ændring af den gældende hospitalsplan og vil kræve en beslutning i regionsrådet. Med en flytning af pladserne vil det samlede antal intensive retspsykiatriske sengepladser i Region Hovedstaden blive øget med 20 (og ikke med 40 som oprindelig planlagt). De væsentligste fordele for patienterne er opsummeret her:

Region Hovedstadens Psykiatri vurderer desuden, at det vil styrke den retspsykiatriske behandling og forskning at samle de to faglige miljøer. Omvendt vil det for patienter, pårørende og medarbejdere med en tættere geografisk tilknytning til Glostrup være længere til Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der ligger i Roskilde Kommune.

En afvejning af fordele og ulemper ved specialisering og nærhed har derfor også indgået i overvejelserne. I sundhedsvæsenet er der generelt en bevægelse mod øget specialisering ud fra den tanke, at kvalitet og specialviden hos personalet vægtes højere end nærhed for patienten. Omvendt er der også kvalitet forbundet med gode samarbejdsmuligheder mellem sengeafsnit, ambulatorier og patienternes hjemkommuner. I relation til retspsykiatrien kan man i den forbindelse skelne mellem på den ene side de lange komplicerede forløb, som ønskes samlet i de specialiserede funktioner på Psykiatrisk Center Sct Hans. Og på den anden side de kortere forløb, hvor kriminaliteten er mindre alvorlig, hvor nærheden vægtes højere, og hvor indlæggelserne kan ske i almenpsykiatrien.

Flytning af senge fra Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans er ændringer, der indebærer, at der skal tages udgangspunkt i personalepolitiske principper for organisationsændringer og tilpasning af personaleressourcer. Det fremgår heraf, at MED-organisationen skal involveres, så både ledere og medarbejdere føler sig medinddragede og velinformerede i forhold til at udmønte beslutningen.

Tværsnitsanalysen viser også, at der vil være behov for mere end de 12 åbne retspsykiatriske senge, som den oprindelige model lægger op til. Åbne retspsykiatriske sengepladser anvendes bl.a. til udslusning efter længere tids indlæggelse på et intensivt sengeafsnit, hvor patienten vænnes til friere rammer og et større ansvar. Et for lavt antal åbne sengepladser øger dermed risikoen for, at indlæggelsesforløbene vil kunne blive forlænget for nogle patienter, ligesom et større antal patienter vil blive indlagt i den almene, åbne psykiatri. Det vil give en bedre balance mellem kapacitet og behov for åbne retspsykiatriske senge på Psykiatrisk Center Sct. Hans at opretholde de nuværende 30 senge (og ikke reducere med 18 senge som oprindelig planlagt).

Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Ny Retspsykiatri Sct. Hans er et perimeterbyggeri med en ydre sikring, der omkranser alle otte sengeafsnit. Det betyder, at patienterne ikke længere er enten i sengeafsnittet eller helt ude af bygningen, men de kan også opholde sig i nogle af de mange nye fælles- og aktivitetsområder, der er i Ny Retspsykiatri Sct. Hans. De nye funktioner giver patienterne mere frihed og bedre forhold under indlæggelsen og understøtter netop ambitionerne om øget behandlingskvalitet i retspsykiatrien - også for patienter, der ikke har udgang.

Misbrug er en meget udbredt komorbiditet hos patienter med psykiatriske sygdomme, og målgruppen for dobbeltdiagnosebehandling under indlæggelse er større end det er muligt at imødekomme med de nuværende 76 senge på Psykiatrisk Center Sct. Hans' afdeling M. Det er ikke muligt at fastslå behovet for sengepladser til patienter med dobbeltdiagnoser, og det er heller ikke alle patienter, som er motiverede for at gå i behandling med fokus på misbruget på alle tidspunkter i deres patientforløb. Derfor er der også mange patienter med dobbeltdiagnoser indlagt på de øvrige almenpsykiatriske centre.

På længere sigt kan der være fordele ved at brede behandlingen af patienter, som er under indlæggelse og i dobbeltdiagnosebehandling ud til alle psykiatriske centre. Dette vil styrke regionens muligheder for at samarbejde med kommunerne, almen praksis og misbrugscentrene om en samtidig indsats. Som tidligere nævnt er antallet af patienter med psykiske sygdomme og et samtidigt misbrug større end de nuværende 76 sengepladser på afdeling M, hvorfor det fagligt og for patienterne vil give god mening at tilbyde en mere decentral behandling af dobbeltdiagnoser integreret på de enkelte psykiatriske centre. Indtil der er vedtaget en langsigtet strategi for den fremtidige behandling af patienter med dobbeltdiagnoser i Region Hovedstaden anbefaler administrationen at bevare samtlige 76 senge på afdeling M (og ikke reducere med 22 senge som oprindeligt planlagt).

I finansloven for 2020 er der afsat midler til både den almene psykiatri og særskilt til retspsykiatrien. Ved at overføre i alt ca. 28 mio. kr. fra finanslovsmidlerne vil de øgede driftsudgifter på Ny Retspsykiatri Sct. Hans være dækkede (forudsat at de intensive sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup også flyttes), ligesom der ikke længere vil være brug for at finde finansiering ved at nedlægge de 18 åbne retspsykiatriske senge eller nedlægge de 22 senge til patienter med dobbeltdiagnoser.

Samlet vil ændringerne betyde, at Region Hovedstadens Psykiatri øger sin samlede sengekapacitet for intensive og åbne retspsykiatriske senge med 20 sengepladser fra de planlagte 136 sengepladser til 156 sengepladser (se figur 2). Da samtlige 76 sengepladser til patienter med dobbeltdiagnoser opretholdes, vil den foreslåede løsning samlet indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.

Figur 2
	PC SH	PC SH	PC SH	PC G	I alt
	retslig	retslig	dobbeltdiagnose	retslig
	intensiv	åben	åben	intensiv
I dag	86	30	76	20	212
2021	126	30	76	0	232
Difference	+40	0	0	-20	+20

Den fremtidige intensive retspsykiatriske sengekapacitet øges med 20 til 126 ift. den aktuelle kapacitet, mens antallet af åbne retspsykiatriske senge fastholdes på 30. Antal senge til patienter med psykiatriske lidelser og samtidigt misbrug (M-senge) fastholdes på 76.

Alternative løsninger til den fremtidige kapacitet af retspsykiatrien og dobbeltdiagnosebehandling

Som det fremgår af ovenstående, er der i praksis flere muligheder for at sammenstille og tilpasse behandlingskapaciteten end den løsning, administrationen indstiller.

På grund af byggeriets udformning ligger det fast, at der er 126 intensive sengepladser på Ny Retspsykiatri Sct. Hans, men øvrige forhold er mulige at justere. De variable elementer er:

Mulighederne skal vurderes i lyset af kapacitetsbehov, fysiske muligheder, økonomi og ønskede patientforløb (herunder sammenhængen mellem intensive og åbne retspsykiatriske sengepladser).

Den 20. august blev der afholdt virtuelt høringsmøde om forslaget om at samle retspsykiatrien. De tilmeldte deltagerne havde på mødet mulighed for at kommentere på forslaget og stille spørgsmål til et panel bestående af centercheferne og medarbejderrepræsentanter fra de to psykiatriske centre. Derudover var der mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger til forslaget, hvor der i alt kommet 14 høringssvar ind. Resumé af disse er vedlagt (bilag 4).

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne bliver godkendt, vil flytningen af de 20 intensive retspsykiatriske sengepladser på Psykiatrisk Center Glostrup til Ny Retspsykiatri Sct. Hans indgå i den kommende revision af Hospitalsplan 2025.

Region Hovedstadens Psykiatri vil også fastholde det nuværende antal sengepladser (76) til patienter med dobbeltdiagnoser på Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, ligesom samtlige 30 af de nuværende åbne retspsykiatriske sengepladser vil blive fastholdt. Samlet vil den foreslåede løsning således indebære, at antallet af sengepladser i Region Hovedstadens Psykiatri vil stige med 20.

Med yderligere 28 mio. kr. tilført til driftsbudgettet på Ny Retspsykiatri Sct. Hans vil der med ovenstående ændringer være fuld finansiering af omlægningen til 126 intensive retspsykiatriske senge på Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

RISIKOVURDERING

Der kan være medarbejdere, som ikke ønsker at skifte arbejdsplads til Psykiatrisk Center Sct. Hans.

ØKONOMI

Finansing af sagen behandles med andenbehandling på budgettet på indeværende dagsorden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver behandlet i social- og psykiatriudvalget den 24. juni 2020 og herefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

11. Lukket punkt.

12. Investeringsbevilling til samling af brystkirurgi på Gentofte Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Lars Gaardhøj (A), Jens Mandrup (F), Martin Geertsen (V) og Martin Schepelern (Å) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Der lægges med sagen op til at igangsætte byggearbejder til samling af brystkirurgien på Gentofte-matriklen inkl. mammaradiologi og patologisk støttefunktion. Projektet kan gennemføres for de i budget 2020 afsatte midler til projektet, suppleret med midler fra renoveringsplanen til genopretningsarbejder i forbindelse med rokaden. Samlingen af brystkirurgien er forudsat i Hospitalsplanen og vil give fordele for patienterne, da der opnås bedre mulighed for at udnytte specialets personaleressourcer og operationsfaciliteterne i Gentofte, der er ledige efter fraflytning af øre-, næse-, halskirurgien.

SAGSFREMSTILLING

Hospitalsplanen indeholder med beslutningerne i efteråret 2019, at der skal ske samling af brystkirurgien på Gentofte-matriklen inkl. mammaradiologi og patologisk støttefunktion.

Der foreligger nu et grundlag for at igangsætte byggearbejderne. Der er afsat i alt 63,3 mio. kr. til projektet i investeringsbudgettet for 2020 og 2021, som svarer til de forventede udgifter til indretning og istandsættelse af lokaler til de forudsatte funktioner i projektet. Derudover anvendes 15,7 mio. kr. fra renoveringsplanen til bygningsteknisk genopretning af det såkaldte Herlev-modul i Gentofte, der er en vigtig brik i den forudsatte rokade. Der lægges derfor op til, at der samlet gives investeringsbevilling på 79 mio. kr. til projektet.

Den fysiske samling af funktionerne vil forbedre patientflowet og personalets interne arbejdsgange, ligesom mulighederne for fleksibelt at udnytte behandlingskapaciteten optimeres. Dermed øges muligheden for vedvarende overholdelse af forløbstiderne i kræftpakken for brystkirurgi.

Med projektet kan der ske en samlet indplacering på Gentofte-matriklen af de følgende funktioner, der i dag varetages både på Rigshospitalet (Blegdamsvej) og på Herlev Hospital:

Der er plads til funktionerne på Gentofte-matriklen, fordi der bliver lokaler ledige ved

Derudover er der i dag en ledig bygning i den nordlige ende af Gentofte-matriklen (”Herlev-modulet”), der senest for nogle år siden har været benyttet til midlertidig bolig for flygtninge.

Brystkirurgisk afdelings senge og ambulante funktioner indplaceres i lokaler med god nærhed til operationsafsnittene. Der er behov for en istandsættelse og tilpasset indretning. Toilet- og badeforhold opdateres. Operationsafsnittene kan anvendes med den nuværende indretning.

Mammaradiologisk funktion indrettes, så de forskellige delfunktioner integreres med gode, diskrete modtageforhold for patienterne. Der etableres dedikeret MR-scanner. Der er behov for betydelige ombygninger til den ny samlede funktion i en bygning i den sydlige del af matriklen, hvor de nuværende funktioner som led i projektet skal permanent genhuses. Det drejer sig om

Klinik for knogeskørhed og ældresygdomme, svimmelhed og fald, der samles i Herlev-modulet, giver en ny ambulant samlet medicinsk funktion, hvor der kan ske samtidig udredning i patientens fremmøde med deltagelse af forskellige medicinske kompetencer, dvs. ved specifik mistanke om demens, knogleskørhed osv. Forud for indretning af lokalerne i Herlev-modulet er der behov for grundig sanering for bygningsforurening og en genopretning af bygningens klimaskærm og tekniske installationer, således at bygningens levetid kan forlænges til brug for hospitalet i den kommende 20-30 årig periode.

Patologisk funktion indplaceres i en bygning i den sydvestlige ende af matriklen i nærheden af de to andre funktioner. Der er i dag plasmatapning (særlig form for blodtapning) i lokalerne, som kan flyttes til Blodbankens lokaler ved Rigshospitalet.

Der forventes indgået aftaler pr. oktober 2020 med totalentreprenør om detailprojektering og udførelse. Tidsplanen indebærer, at den samlede rokade, istandsættelse og indretning kan forventes afsluttet til ibrugtagning ultimo 2021.

Med beslutningerne om hospitalsplanen i 2019 er det også gjort muligt, at plastikkirurgien på Herlev Hospital flytter til Gentofte Hospital for at give de bedste betingelser for et fortsat samarbejde mellem de to specialer, og der er til denne del afsat i alt 32 mio. kr. på investeringsbudgettet i 2021 og 2022 (16 mio. kr. i hvert af årene). De mere præcise muligheder for indplacering af plastikkirurgien er under udredning.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen gennemføres den i Hospitalsplanen og investeringsbudgettet forudsatte samling af brystkirurgi, mammaradiologi og patologisk funktion på Gentofte. Der forventes opnået en øget produktionskapacitet, og der vil herefter alt andet lige være mulighed for at opnå kortere ventetid og behandlingsforløb for brystkræftpatienter.

RISIKOVURDERING

Der er tale om et forholdsvis kompliceret rokadeprojekt med en række afhængigheder mellem de enkelte delprojekter, og der vil - trods den grundige forberedelse af projektforløbet og robustgørelse af tidsplanen - kunne forekomme uforudsete forsinkelser. Budgetteringen er tilsvarende nøje planlagt med kalkulationer for de enkelte delprojekter, herunder med afsættelse af reservemidler til uforudsete udgifter. På grund af de mange afhængigheder og det forhold, at der skal gennemføres renovering, istandsættelse og ombygning i den ældre bygningsmasse, vil en vis økonomisk risiko i forhold til totaludgiften til trods herfor ikke kunne udelukkes.

ØKONOMI

Ved godkendelse af indstillingen afholdes i alt 79 mio. kr. til renovering, istandsættelse og ombygning i projektet. Heraf finansieres 63,3 mio. kr. ved de afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudget 2020 (43 mio. kr.) og 2021 (20,3 mio. kr.).

Bevillingen omfatter ikke udgifter til større apparatur. Men for mammaradiologien og screeningsfunktionen er planlagt en generel udskiftning af apparatur i forbindelse med flytningerne ved disponering af regionens pulje til medicoteknisk apparatur. Der vil som led i byggeprojektet endvidere være udgifter til MR-skanner samt patologisk apparatur, der også prioriteres anskaffet via apparaturpuljen.

Af renoveringsplanens midler til genopretning er der under Center for Ejendomme endelig disponeret 2,1 mio. kr. til en forberedelsespulje til analyser og udbudsmateriale og indledende miljøsanering ii forhold til projektet. Hvis der resterer midler fra forberedelsespuljen efter afslutning af forberedelsesfasen, forudsættes beløbet tilført bevillingen i forbindelse med økonomirapporteringen til sikring af de afsatte midler til uforudsete udgifter.

I forhold til driftsbudgettet vil de sammenlagte funktioner muliggøre en større fleksibilitet i personaleplanlægningen til gavn for en mere robust produktionstilrettelæggelse og øgede ressourcer til ventelisteafviklingen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. Frigivelse af rådighedsbeløb, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Lars Gaardhøj (A), Jens Mandrup (F), Martin Geertsen (V) og Martin Schepelern (Å) og deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende investeringsbevillinger, herunder frigivelse af rådighedsbeløb, inden for den samlede ramme for Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationen søger med denne sag om frigivelse af rådighedsbeløb til investeringsbevilling til udvidelse af eksisterende udførelsesbevilling og til investeringsbevilling til indkøb af bygherreleverancer til Nyt Hospital Nordsjælland.

SAGSFREMSTILLING

Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord og dermed for ca. 312.000 borgere. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Nyt Hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige kvalitetsfondsbyggerier ved at være et barmarksprojekt, da der bygges et helt nyt hospital, som opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Regionsrådet godkendte projektforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland den 13. juni 2017.

Projektet har et samlet budget på 3,8 mia. kr. (2009 pl-niveau (pris- og lønudvikling)) og 4,6 mia. kr. (2020 pl-niveau). Hertil kommer låneoptaget på 106,5 mio.kr. fra energilånepuljen.

Byggetilladelsen er modtaget i april 2019, og senest er supplerende dispensation fra Hillerød Kommune vedrørende naturbeskyttelseslovens § 3 modtaget efter høringsfristens udløb i august 2020. Der kom ingen indsigelser i høringsperioden, og dispensationen er derfor endelig.

NCC blev valgt som hovedentreprenør i juli 2019, og der var fra august-november 2019 en optimeringsperiode, hvor bygherreorganisationen, sammen med NCC og totalrådgiver gennemgik projektet for at finde optimeringer, hovedsageligt i form af byggetekniske ændringer. Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang i december 2019. Byggeriet forventes afleveret i december 2023 med en fælles periode for commissioniing (kvalitetssikring m.v.) indtil sommeren 2024. Byggeriets overordnede tidsplan fremgår af bilag 1.

Projektets udbudsmodel består af tre faser. Udbuddets første fase vedrører styring af byggeriet, etablering og drift af byggeplads, jordarbejder, udførelse af råhus og kælder blev afsluttet i sommeren 2019. De resterende udbud, herunder facader, serviceby, installationer og komplettering vil finde sted i andet halvår 2020. Byggeriets overordnede tidsplan fremgår af bilag 1.

I øvrigt henvises til 2. kvartalsrapportering 2020, som også behandles på møder i forretningsudvalget og regionsrådet i september 2020.

Der er givet en række bevillinger til Nyt Hospital Nordsjælland, som fremgår af vedhæftede bevillingsoversigt, bilag 2.

I 2021 forventes det at bevillingerne til arkæologiske udgravninger, projektering og grundkøb kan afsluttes. Herefter udarbejdes investeringsregnskaber for de enkelte bevillinger, jf. styringsmanualen for Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationen anmoder om udvidelse af eksisterende investeringsbevilling til udførelse med 1.825 mio. kr., fordelt med

Bevillingen gives som en udvidelse af tidligere investeringsbevilling til udførelse på 775 mio. kr. til udførelse fra 2017. Udvidelsen af bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet og udgør herefter samlet 2.600 mio. kr.

Administrationen anmoder om yderligere om en investeringsbevilling på 200 mio. kr. til indkøb af bygherreleverancer i 2021 og 2022 til klinisk udstyr, drift- og supportudstyr, IT og møblement. Illustreret i tabel 2:

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingerne bliver der frigivet et rådighedsbeløb på i alt 2.025 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv risici for byggeprojektet.

For en uddybning af projektets samlede risikobillede henvises til 2. kvartalsrapportering 2020, som også behandles på møder i forretningsudvalget og regionsrådet i september 2020.

ØKONOMI

Ved tiltrædelse af indstillingerne bliver der frigivet et rådighedsbeløb på i alt 2.025 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2020-2023.

En tilslutning til administrationens indstilling i denne sag vil medføre samlede bevillinger på 3.337,5 mio. kr., som er illustreret i tabel 3:

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

14. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Regionen indgik i december 2019 kontrakt med Nordic Construction Company AB (NCC) som hovedentreprenør for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Arbejderne på byggepladsen gik i gang primo december 2019 og forventes endeligt afleveret af entreprenøren i december 2023. Indflytning er planlagt til efteråret 2024.

I løbet af andet kvartal 2020 har der været stor aktivitet på byggepladsen med bl.a. jordarbejder, pæleramning, ankerboringer. Der har været en god fremdrift i perioden. De store mængder nedbør i februar / marts har dog medført, at NCC har varslet 38 dages forsinkelse. Siden marts har der dog været betydeligt bedre vejr, og dele af forsinkelsen er indhentet. Den resterende forsinkelse drøftes i øjeblikket med NCC og mulighederne for at mitigere dette. I juli måned startede betonarbejder.

I forbindelse med Covid-19 har projektet igangsat tiltag for at sikre pladsen, og på nuværende tidspunkt har det ikke genereret nogle forsinkelser.

§ 3-sagen med Danmarks Naturfredningsforenings klage over Hillerød Kommunes dispensation af anvendelsen af naturbeskyttelse areal er afsluttet, da Hillerød Kommune før sommeren godkendte den fornyede ansøgning om dispensation. Dispensationen blev, af Hillerød Kommune, udsendt i høring til den 10. juli 2020. Klagefristen udløb den 7. august 2020, uden at der var indkommet klager. Dispensationen er derfor nu endelig, og projektorganisationen arbejder videre i regi af dispensationen, som bl.a. medfører at antallet af parkeringspladser reduceres med ca. 400. Det er vurderingen, at de resterende ca. 2.000 pladser er tiltrækkeligt for hospitalet.

I juni 2020 er organiseringen af projektorganisationen ændret, således at den opdeles i to spor, henholdsvis et byggespor og et organisationsspor. Byggesporet har ansvaret for byggeriet, herunder kontraktstyring af entreprenør og totalrådgiver. Organisationssporet har ansvaret for organisationsudviklingen på Nordsjællands Hospital og indkøb af bygherreleverancer. Byggesporet varetages af Center for Ejendomme (CEJ), og organisationssporet varetages af Nordsjællands Hospital. Der er i forbindelse med organisationsændringen udarbejdet og godkendt en ny styringsmanual for projektet i juni 2020. Dermed bliver Nyt Hospital Nordsjælland organiseret efter samme model som Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Hvidovre og BørneRiget.

Projektets udbudsmodel består af tre faser. Den første fase, der vedrører styring af byggeriet; opførsel og drift af byggeplads; jordarbejder; anlæg af råhus og kælder, blev afsluttet i 2019. De resterende udbud, herunder facader; serviceby (inklusive køkken); installationer og komplettering vil foregå i 2. halvår af 2020, og resultater vil være kendte og verificerede ultimo 2020, alternativt primo 2021. I forbindelse med udbud af servicebyen i 2020 vil der samtidig blive indarbejdet en option i udbudsmaterialet på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der er mulighed for etablering af et produktionskøkken. Dermed kan produktionskøkkenet etableres, når muligheden byder sig.

Der er i juni måned 2020 igangsat en gennemgang af projektets samlede budgetøkonomi og risikovurdering, da der har vist sig indikationer om væsentlige kommende økonomiske udfordringer i projektet. De økonomiske udfordringer vil sætte projektets reserver under stort pres. Der er derfor nedsat arbejdsgrupper, dels for at klarlægge de konkrete udfordringer og deres mulige økonomiske omfang, og dels for at sikre, at regionen har de nødvendige handlemuligheder i form af styrket Change Request liste (til- og fravalgslisten) og reserver. Resultatet af gruppernes arbejde, herunder behov for justeringer i projektets risikoprofil, reservestrategi mv. vil indgå i rapporteringen for 3. kvartal 2020. Foreløbige resultater og konsekvenser af den nævnte gennemgang vil sammen med styrket Change Request liste tilgå den politiske følgegruppe. Der er planlagt møder i den politiske følgegruppe den 7. og 28. september 2020.

Administrationen vurderer, ikke mindst i lyset af den seneste udvikling, at projektorganisationen fortsat skal have stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici, blandt andet gennem udvikling af risiko- og projektstyringen. Det er vigtigt, at der fortsat arbejdes med at udbygge change request-listen, ligesom fastlæggelse af udbudsstrategi og den kommende prisindhentning på fase 2- og 3-arbejderne vil kræve stort fokus. Ligeledes bør erfaring med risici i forhold til et komplekst og stort byggeri, kombineret med et ambitiøst organisatorisk udviklings- og innovationsprojekt for hospitalets drift, også indgå i det videre arbejde. Alt det nævnte er væsentligt for at sikre, at reserver og change requests vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici, som for nuværende tidspunkt vurderes at kunne blive endog meget væsentlige.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er således enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående.

Det er revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 – 30. juni 2020 (2. kvartal 2020) i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

I erklæringen henleder revisionen opmærksomheden på to forhold i kvartalsrapporteringen. Dels henviser revisionen til administrationens bemærkning om, at der er risiko for, at projektet ikke kan gennemføres med den nuværende kvalitet inden for den fastlagte ramme, og dels henvises til bemærkningen i den uafhængige risikovurdering af projektet, om at projektets kapitaliserede risikobillede er stigende, samtidig med at projektets reserver er reduceret siden sidste kvartal, jf. nedenfor. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på det materiale DTØ har haft til rådighed.

DTØ bemærker, at projektets kapitaliserede risikobillede er stigende samtidig med at projektets reserver er reduceret siden sidste kvartal. Dette finder DTØ bekymrende, henset til projektets tidligere vurderinger om en forventet reduktion i risikobilledet i takt med realisering af udbudsstrategien samt det forhold, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om række centrale emner, herunder bl.a. prisindhentning på fase 2 og 3 arbejderne, uafklarede ekstrakrav fra hovedentreprenøren mv. Denne udvikling vurderer DTØ som en risiko i forhold til, om projektet har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet.

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 2. kvartal 2020 møder 27. april, 25. maj, 8. juni og 22. juni 2020. De næste møde i den politiske følgegruppe er planlagt den 7. september og den 28. september 2020.

I forhold til projektets økonomi er det fortsat er muligt, at opnå en balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver inkl. change request. Dette kræver dog, at de nedsatte arbejdsgrupper finder de nødvendige handlemuligheder og tilpasninger af projektet, hvilket vil få indflydelse på den planlagte kvalitet. Der er endvidere risiko for, at der i de senere faser identificeres projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi yderligere. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

Den politiske følgegruppe vil blive holdt tæt orienteret om processen og resultaterne af denne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Social- og Indenrigsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Den 22. maj 2020 blev det meddelt, at Region Hovedstaden som bygherre agter at indgå kontrakt med Rizzani de Eccher (Italien) med underrådgiverne Vamed (Østrig), ATI Project (Italien), Sweco (Sverige) og Creo Arkitekter (Danmark). Den betingede kontrakt er underskrevet den 3. juni 2020. For at sikre, at projektet fortsat er økonomisk robust er der i juni og juli 2020 gennemført et afklarings- og optimeringsforløb. De konkrete optimeringer skal prissættes i samarbejde med totalentreprenøren og arbejdet med disse optimeringer forventes afsluttet, når forprojektet er færdigt i foråret 2021. Efter tiltrædelse af en hensigtserklæring om et fælles mål med optimerings- og afklaringsfasen, bliver den endelige kontrakt underskrevet senest ved godkendelse af forprojektet.

Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19 beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage og det er endnu uvist, hvor lang tid der går før arbejdet kan genoptages.

Anlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til Driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. Der udestår fortsat enkelte arbejder på projektet, og disse forventes afsluttet i efteråret 2020.

Klinisk Biokemisk Afdelings produktionsanlæg blev idriftsat den 25. januar 2020, hvorefter bygningen er fuldt idriftsat. Den 21. august 2020 modtog projektet den endelige rapport vedrørende de krakelerede gulve og udbedring af fejlene skal nu planlægges i samarbejde med entreprenøren og klinikken. Den endelige ibrugtagningstilladelse til bygningen er modtaget den 1. september 2020.

Bygningen er idriftsat for patienter den 24. september 2019. Der udestår enkelte fakturaer for det installerede IT- og medicoudstyr, som forventes afklaret i 3. kvartal 2020. Derudover afventer projektorganisationen fortsat det endelige tegningsmateriale fra entreprenøren, hvilket dog ikke giver udfordringer i forhold til driften af bygningen.

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2020 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

DTØ anbefaler, at der indarbejdes en særskilt risiko dækkende usikkerheden ved totalentreprenørens prissætning af optimeringsemner. Det anbefales desuden, at der sikres løbende uvildigt tilsyn med kvaliteten af totalentreprenøren arbejde. Derudover anbefaler DTØ fortsat, at projektet får afklaret om udsættelsen af renoveringsarbejderne i bygning 6 får økonomiske konsekvenser samt at få afklaret, hvorvidt analysen af røntgenområdet medfører økonomiske- eller tidsmæssige konsekvenser for byggeriet. I forhold til IT og medicoteknisk udstyr anbefaler DTØ, at der indarbejdes en særskilt risiko, som skal dække usikkerheden for at budgetterne til IT og medicoteknisk udstyr er utilstrækkelige. Budgetter til AGV'er og rørpost bør ligeledes verificeres. Risikoen for at aktiveringen og ibrugtagningen af etape 1 ikke sker rettidigt bør i følge DTØ også indarbejdes som en særskilt risiko i risikobilledet ligesom det afledte konsekvenser af udskydelsen af afleveringstidspunkt også bør konkretiseres.

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkt som omhandler håndtering af budget til Fælles Byggeplads, om de aftalte processer omkring bygherreleverancer fungerer i praksis og hvorvidt den afsatte reserveprocent til ekstrakrav fra totalentreprenøren er tilstrækkelig. Konsekvenserne af og de afsatte midler til at imødegå risici omhandlende COVID-19 er ligeledes et opmærksomhedspunkt for DTØ.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og vil følge op på anbefalingerne. Administrationen konstaterer, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Social- og Indenrigsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. 2. kvartalsrapport 2020, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Lukning af råhus er afsluttet, bortset fra udskudte arbejder ved ankomstbygningen. Udvendigt murerarbejde er tæt på afslutning med undtagelse af midlertidige åbninger, som fungerer som adgang til de enkelte sengeafsnit. Der udestår etablering af nye forsyningsledninger ved servicegården og når disse er etableret, er de udvendige ledningsarbejder afsluttet. Alle sengeenheder er frigivet til indvendige arbejder, hvor der er udført indvendige undergulve samt diverse stålarbejder. At sengeenhederne er frigivet til indvendige arbejder betyder, at alle entreprenører på projektet enten er startet på pladsen eller forbereder opstart. Der er stort fokus fra byggeledelsens side på, at fastsætte og fastholde rammerne for den samlede styring af de 16 fagentrepriser.

Der er konstateret revner i betongulvene i flere af sengeenhederne. Revnerne kræver udbedring, og der kører for øjeblikket en proces med tiltag til udbedring og tidsplan for dette arbejde. Gulvrevnerne er meldt til forsikringen, mens der udestår en afklaring af ansvarsplacering og dermed også placering af eventuelle merudgifter ved udbedringen af gulvene. Der er tidligere berettet om for høje gulve (gulvkoter), men dette kan delvist tilskrives en landmålerfejl og udfordringen er derfor ikke større end, at den forventes at kunne holdes inden for det eksisterende budget. Følgegruppen er orienteret om dette på mødet den 12. juni 2020, og vil blive orienteret, når der er nyt i sagen.

Aflevering af byggeriet er fastfast til medio april 2021. Den efterfølgende periode til ibrugtagning er forlænget efter anbefaling af flytterådgiveren Health Care Relocation (HCR) og finder derfor sted i november 2021. I første og andet kvartal 2020 har projektorganisationen arbejdet med en revideret arbejdstidsplan for byggeriet, som nu er tiltrådt af alle entreprenører på byggepladsen.

Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Administrationen vurderer fortsat, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med projektets økonomi- og risikostyring. Administrationen kan konstatere, at tidsplanen er opdateret bl.a. som følge af projektorganisationens arbejde med de tidsmæssige risici. Administrationen vurderer også, at der til stadighed pågår et grundigt arbejde med reservestyringen og med at identificere og vurdere de økonomiske risici i projektet. Administrationen vurderer, at der er de fornødne reserver til at håndtere projektets risikobillede. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenstående.

Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold ved projektets risiko- og reservebillede. DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver fortsat er sikret den fornødne robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici.

DTØ anbefaler dog, at risikobilledet bliver opdateret, så man skaber klarhed over de tidsmæssige eller de økonomiske risici, der kan påvirke det nuværende reservebillede. DTØ anbefaler bl.a., at risikoen for utilstrækkeligt tilsyn med entreprenørernes arbejde og at konsekvenserne af COVID-19 bliver indarbejdet. DTØ anbefaler også at indarbejde en risiko for håndteringen af ibrugtagningsfasen. Derudover anbefaler DTØ, at de økonomiske konsekvenser ved udbedringen af gulvrevnerne bliver afklaret. Det anbefales ligeledes, at der igangsættes tiltag, som understøtter et godt samarbejdsklima på byggepladsen og at der igangsættes de nødvendige tiltag, der skal til for at sikre en god fremdrift i byggeriet.

Udover anbefalingerne vil DTØ i kommende kvartaler følge op på om den nyligt tiltrådte arbejdstidsplan overholdes og om der sikres rettidig fakturering, så reserveniveauet kan vurderes på et mere fuldstændigt grundlag.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger, de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og vil følge op på anbefalingerne.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 12. juni 2020, og næste møde er planlagt afholdt den 20. november 2020.

Administrationen vurderer, at det er realistisk, at projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

17. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

I løbet af 2. kvartal 2020 har fremdriften ikke været som planlagt hos alle entreprenører og der har været udfordringer især på installationsområdet. Det betyder, at AB92 aflevering udskydes. Der er gennemført AB92 afleveringer for hhv. lukningsentreprisen den 30. juni 2020, malerentreprisen den 27. august 2020 og apteringsentreprisen den 2. september 2020. Gulventreprisen forventes afleveret den 28. september 2020. Installationsfag og CTS (styring og overvågning) kan først afleveres ultimo 2020, efter gennemført test og indregulering af anlæg. Desuden vurderes det nødvendigt, at afsætte mere tid til afprøvning og test af medicoudstyr og IT-udstyr. Dette medfører, at tidspunkt for ibrugtagning af bygning udskydes til 20. juni 2021.

Færdiggørelse af byggearbejder er forsinket. Det skyldes især manglende fremdrift på installationsentrepriserne på grund af underbemanding men også konflikter med underentreprenører. Manglende fremdrift har betydet, at bl.a. færdiggørelse af sprinkleranlæg og test af ventilationsanlæg og varmecentral ikke er udført. Der er en dialog i gang med installationsentreprenør om konkret plan for færdiggørelse af udestående arbejder. Derudover har bygherretilkøb og flere ændringer i røntgenrum, traume- og operationsstuer også bidraget til forsinkelsen. Den politiske følgegruppe blev på mødet den 1. juli orienteret om status for byggeriet samt udskydelse af afleveringsdato og dato for ibrugtagning.

Planlægnings- og koordineringsarbejdet for indflytning i nybyggeriet er i gang, men på nedsat blus, idet flere workshops og rundvisninger er aflyst pga. COVID-19. Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift. Mastertidsplanen er opdateret med de kendte forsinkelser på byggearbejderne. Der er fokus på test og afprøvning af alle anlæg og tekniske installationer, herunder ventilation, CTS (styring og overvågning), IT, alarmer, medico-installationer mv., som skal klarmeldes til ibrugtagning.

Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr; afprøvning af udstyr og test af IT systemer; rengøring; superbrugers gennemgang af rum; træning af personale i de nye rammer; opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse fortsat en balance mellem potentielle udgifter og de samlede reserver.

Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen, som kan påvirke trækket på reserver. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade.

Planlægningen af udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr går som planlagt. Det sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni. Der koordineres på leverancer, montering og installation af inventar og udstyr. Der er planlagt genbrug af udstyr og inventar for at frigøre ressourcer til byggeriet. De første meldinger om udbudspriser på møbler er positive. Det samlede råderum blive opgjort, når de endelige priser kendes.

Sundheds- og Ældreministeriets tættere opfølgning på projektet er startet i januar måned, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om denne tættere opfølgning.

De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler samt den manglende fremdrift fra installationsentreprenøren, har presset projektets anlægsøkonomi på det seneste. Reserven er styrket i efteråret 2019, og der er desuden en afklaring i gang, om der er afholdt udgifter inden for tilsagnet, som i stedet burde have været afholdt af regionale midler - f.eks. af Center for Ejendomme. Der er fortsat mulighed for at styrke anlægsøkonomien inden for tilsagnet til projektet, men det vil kræve en fornyet regional bevilling. Se mere om dette under "Revisionens erklæring".

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at minimere forbruget og trækket på reserverne. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ (se nedenfor) indgår i arbejdet med at minimere risici.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Det har været nødvendigt at indføre de anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder men også i afklaring af tekniske spørgsmål. Desuden kan der opstå forsinkelser i leverancer fra udlandet.

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2020 til 30. juni 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Derudover fremhæver revisionen, at projektorganisationen har implementeret de reservestyrkelser, der blev besluttet af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i efteråret 2019. Regionen har fortsat yderligere to større muligheder for at styrke reserverne inden for rammen af projektets tilsagn. Projektorganisationen er desuden i gang med at afklare yderligere mindre reservestyrkelsesmuligheder inden for rammen af tilsagnet for projektet. Det planlægges således på nuværende tidspunkt at gennemføre en række mindre styrkelser, og arbejdet med dem fremgår af det fortrolige bilag 2 til kvartalsrapporten.

Revisionen fremhæver også, at reservestyrkelserne i efteråret 2019 samt den planlagte styrkelse har medført, at projektets reserver forventes at kunne dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Risikobilledet for projektet er derfor uændret siden sidste kvartalsrapport, og sandsynligheden for, at regionen kan blive nødt til at supplere projektets økonomi med regionale midler, er fortsat reduceret.

I alle fem revisionserklæringer om regionens kvalitetsfondsprojekter henviser revisionen til den samlede deponeringsopgørelse i kvartalsrapportens bilag B, hvor der indgår deponerede midler for alle regionens kvalitetsfondsprojekter. Revisionen bemærker til dette bilag, at der indgår frigivelse af midler til Det Nye Rigshospital efter 30. marts 2020, som revisionen ikke har revideret. Revisionen kan derfor ikke udtale sig om, frigivelsen af disse midler til Det Nye Rigshospital er sket korrekt.

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.

DTØ vurderer samlet set, at der ved udgangen af 2. kvartal 2020 er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet.

DTØ finder dog, at der er flere usikkerhedsparametre i forhold til prognosen for risikoscenarierne, som kan forøge risikoen for yderligere træk på reserverne. DTØ anbefaler derfor fortsat, at projektet løbende ajourfører økonomi- og risikoscenarierne. DTØ anbefaler også, at projektet løbende beskriver sammenhængen mellem reservedisponeringer og de forventede økonomiske konsekvenser for de risici, som er angivet i projektets risikolog og risikoscenarier i prognosen.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie en balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver, og projektet forventes at kunne realiseres inden for rammen og i den planlagte kvalitet.

Der er fortsat risiko for, at der identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

18. 2. kvartalsrapport 2020, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Ultimo 1. kvartal 2020 blev en milepæl i byggeriet nået, da råhuset blev lukket. I 2. kvartal 2020 har projektorganisationen fortsat haft fokus på at sikre fremdrift i facadeentreprisen, efter at nybyggeriets facadeentreprenør Bent Nygaard Sørensen (BNS) indgav konkursbegæring slut januar 2020. De nye entreprise-kontrakter med BNS-underentreprenører foreligger nu i endelig udgave, og de sidste forventes underskrevet inden udgangen af september 2020. Arbejderne i forbindelse med udvendige facader fortsætter, og der udestår nu 10%-15% i restarbejder.

Totalrådgiver (Link Arkitektur og Schmidt, Hammer og Lassen med Søren Jensen - Rådgivende ingeniør som underentreprenør) har ultimo juni 2020 indstillet til projektorganisationen på Nyt Hospital Hvidovre, at byggetiden forlænges yderligere 2 måneder. Det sker, så afleveringen af byggeriet fra entreprenørerne til regionen (kaldet AB92-afleveringen) bliver udsat fra 17. august 2021 til 18. oktober 2021.

Projektorganisationen under Center for Ejendomme er uenig med Totalrådgiver i årsagerne til udsættelsen, idet projektorganisationen mener, at årsagen til forsinkelsen primært skal findes i interne forhold hos totalrådgiveren. Projektorganisationen har dog, af hensyn til fremdriften i nybyggeriet, i første omgang accepteret udsættelsen af AB92-afleveringen. Den samlede projekttidsplan er derved forlænget med et år og tre måneder i forhold til udbudstidsplanen og to år og ti måneder, siden anmodningen om udbetaling fra kvalitetsfonden blev indsendt.

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til andet halvår 2023. Center for Ejendomme er i sammen med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af den nye forsinkelse for ibrugtagningstidspunktet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den seneste tidsplansforlængelse den 23. juli 2020.

Projektorganisationen og totalrådgiver har det seneste år ført nogle langvarige forhandlinger, da parterne har haft uenigheder. Den 4. februar 2020 indgik parterne en ny aftale, der bl.a. betyder at Region Hovedstaden skal betale en fast pris for de resterende rådgivningsarbejder. Som en del af aftalen skal totalrådgiver fremadrettet sikre den fornødne bemanding af byggeledelse og fagtilsyn mm. for at sikre projektets fremdrift. Den politiske følgegruppe blev orienteret om indholdet i aftalen på deres møde den 26. februar 2020, og forretningsudvalget blev orienteret på mødet den 3. marts 2020. Internt hos totalrådgiver bærer samarbejdet dog fortsat præg af uenigheder og problematikker med deres underrådgiver, herunder manglende bemanding og afklaring af projektmangler. Projektorganisationen følger situationen tæt og tager hurtigt nødvendige foranstaltninger, hvis totalrådgiver misligholder den nye aftale.

Ambulancehallen og andre dele af nybyggeriet er tidligere blevet inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Ultimo maj 2020 er det midlertidige nødberedskab i ambulancehallen blevet frigivet, så der igen kan sikres fremdrift i nybyggeriet. Kapitalisering samt de tidsmæssige konsekvenser af COVID-19 må forventes først at kunne opgøres endeligt i 2. kvartal 2021.

Der er fortsat stort fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø på pladsen, og der er indført en række tiltag for at imødekomme anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til COVID-19.

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat pga. andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på deres møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan på change request-listen (til- og fravalgslisten). Det er dermed muligt at aflyse dele af den resterende rokadeplan og tilføre de sparede midler til nybyggeriet. En aflysning vil imidlertid også reducere kvaliteten og funktionaliteten af det fremtidige hospital og vil blive en udfordring i forhold til kravet om effektivisering, der følger af tilsagnsbetingelserne.

I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til it, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, fx f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet for nuværende er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbestingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring.

Da omfanget af krav afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet har været voksende, er risikobilledet i 2. kvartal 2020 forværret yderligere. Projektorganisationen har stort fokus på at identificere mulige projektændringer inden for det samlede kvalitetsfondsprojekt, så nybyggeriet kan forsøges realiseret inden for budgetrammen. Værdien af mulige change request (ændringstiltag) er således i 2. kvartal 2020 forøget med ca. 9%. Sandsynligheden for overholdelse af den samlede budgetramme er dog i perioden blevet mindre, som følge af de mange forsinkelser nybyggeriet har været udsat for. Hertil kommer, at den seneste forsinkelse på yderligere to måneder ikke er indregnet prognosen og risikobilledet for 2. kvartal 2020, da forsinkelsen først er indtruffet i 3. kvartal. 2020.

I den samlede prognosemodel indgår bl.a. projektorganisationens, byggeledelsens og totalrådgivernes vurderinger af de potentielle omkostninger som følge af bl.a. krav fra entreprenørerne ved ekstraarbejder. Projektorganisationen har også vurderet værdien af regionens tilgodehavender, som kan følge af bl.a. forsikringssager og modkrav mod entreprenørerne. For hver post er der både opstillet det bedst tænkelige, det værst tænkelige og det mest sandsynlige udfald. Alle tre udfaldsscenarier er forværret i løbet af 2. kvartal 2020.

Det skyldes bl.a., at totalrådgiver er mindre optimistisk med, hvor meget de kan få forhandlet entreprenørernes ekstrakrav ned. Desuden skyldes forværringen, at der bliver afholdt ekstraordinære omkostninger i forbindelse med COVID-19-tiltag. Regionerne har aftalt med regeringen, at parterne senere på året vil drøfte, hvor meget staten vil dække af ekstraudgifterne til regionernes byggeprojekter som følge af pandemien. Det forventes at blive besluttet i slutningen af 2020, når regionernes ekstraomkostninger bliver gjort op. Projektorganisationen på Nyt Hospital Hvidovre forventer at få godtgjort et væsentligt beløb i den forbindelse.

Den samlede vurdering lyder, at projektets reserver, change requests og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie kun lige rækker til at dække udgifterne. Men der er stor usikkerhed om flere af posterne, og risikobilledet er alt andet lige blevet forværret i 3. kvartal 2020.

Som følge af udfordringerne på projektet har administrationen aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Det er aftalt, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Administrationen har senest holdt møde med projektorganisationen og ministeriet den 17. august 2020.

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital

Administrationen vurderer, at der fortsat er usikkerhed om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet og det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder. Sandsynligheden for, at projektet ikke kan etableres inden for totalrammen, er voksende, særligt i forbindelse med de seneste forsinkelser som følge af COVID-19 og facadeentreprenørens konkurs.

Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen og hospitalet udfører et grundigt arbejde med at finde nye reduktionstiltag i projektet. Reduktionstiltagene vil styrke reserverne og mindske risikoen for, at budgetrammen ikke overholdes, men de påvirker også funktionaliteten og kvaliteten af det fremtidige hospital, og de kan udfordre effektiviseringskravene. Der er også tilføjet et nyt tiltag på change request-listen for rokadeplansarbejder. Tiltaget handler om at aflyse en del af planlagte renoveringsarbejder på gynækologisk obstetrisk ambulatorium, medicinsk ambulatorium samt ortopædkirurgisk ambulatorium. Konkret handler det blandt andet om, at personalerum og mødefaciliteter ikke etableres, samt at undersøgelsesrum ikke opgraderes i forbindelse med, at nybyggeriet tages i brug. Derimod søges disse løftet som en del af en langsigtet plan for renovering af det eksisterende Hvidovre Hospital.

Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med at vurdere de potentielle omkostninger ved risiciene og tvisterne i projektet. Ifølge den samlede prognosevurdering rækker projektets reserver og aktuelle change request-liste til at dække det mest sandsynlige udfald af risiciene og tvisterne. Men som tidligere nævnt er dette skøn forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at man stadig modtager mange og omfattende ekstrakrav fra flere af entreprenørerne. Administrationen kan dog også konstatere, at projektorganisationen og den nye byggeledelse foretager en grundigere behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet at AB92-afleveringen er udsat til 18. oktober 2021 og at projektets økonomi derfor er presset. Der er således risiko for, at projektet ikke kan overholde totalrammen. Revisionen gør opmærksom på, at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr ikke kan overholdes og endelig at projektet som følge af de forskellige udfordringer er under tættere opfølgning hos ministeriet. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2020, som vist i projektorganisationens risikovurdering og kapitaliserede risiko i risikologgen. Projektets reserveprognose, der er baseret på de 3 scenarier; 1/bedste udfaldsrum, 2/mest sandsynlige udfaldsrum samt 3/værste udfaldsrum, viser udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt. Administrationen er enig, og kan som nævnt konstatere, at der gøres et stort arbejde med at finde reduktionstiltag i projektet.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Bl.a., at man får afklaret de igangværende tvister med hensyn til tid og økonomi. Administrationen er enig og vurderer, at projektorganisationen arbejder målrettet med at forhandle om tvisterne med entreprenørerne samt at vurdere de mange økonomiske usikkerheder i projektet. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får opgjort konsekvenserne af facadeentreprenørens konkurs, og at man får vurderet de potentielle nye change requests og deres konsekvenser for at efterleve tilsagnsbetingelserne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer fortsat er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Hvidovre inden for den fastlagte budgetramme, om end risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og change request-liste samlet er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie. Administrationen pointerer imidlertid, at der er stor variation mellem de forskellige scenarier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

19. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal regionsrådet en gang årligt drøfte informationssikkerheden i regionen. Administrationen har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i regionen (bilag 1). Foregående status blev fremlagt for forretningsudvalget den 7. maj 2019.

SAGSFREMSTILLING

Hermed fremlægges til orientering årsrapport for arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden 2019/2020. Rapporten giver et samlet overblik over resultater og nøgletal for 2019/2020, samt et indblik i de kommende indsatsområder for 2020/2021.

Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse. Herudover bemærkes det:

I alle situationer med brud vurderer en central tovholderfunktion i regionen risikoen for den enkelte borgers rettigheder. Hvis det er sandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for borgerens rettigheder, eksempelvis diskrimination, identitetstyveri eller tab af fortrolighed, bliver bruddet anmeldt til Datatilsynet. Af de 78 brud på persondatasikkerheden i perioden august 2019 til juli 2020 blev 45 brud anmeldt til Datatilsynet. Administrationen vurderer, at antallet af brud på persondatasikkerheden i regionen er lavt, set i forhold til regionens størrelse og mængden af databehandlingsaktiviteter.

Antallet af registrerede og håndterede brud i 2019/2020 viser en stigning i forhold til antallet af brud i 2018/2019. Administrationen vurderer, at stigningen skyldes en øget opmærksomhed på de organisatoriske processer vedrørende brud samt en skærpet kontrol med opslag i patientjournaler. Det forventes, at der også i de kommende år vil være en stigning i antallet af registrerede og håndterede brud i regionen, men der er stort fokus på at mindske bruddene mest muligt.

Region Hovedstaden oplevede i juli 2020 en meget alvorlig brudsag i regionen, hvor en sygeplejerske over en årrække havde foretaget uberettigede opslag i 215 borgeres patientjournaler. Det systematiske misbrug er anmeldt til Københavns Politi, som regionen er i dialog med om sagen. Forretningsudvalget er tidligere blevet orienteret om sagen og vil modtage en opfølgning i oktober 2020.

Vedlagt som bilag 2 er Region Hovedstadens Informationssikkerhedspolitik til orientering. Politikken er blevet opdateret i maj 2020. Da der er tale om mindre redaktionelle ændringer og konsekvensrettelser, er politikken administrativt godkendt af Koncernledelsens Fokusgruppe for Informationssikkerhed.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages årsrapporten om informationssikkerhed og databeskyttelse til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

20. Udmøntning af midler til kunstig intelligens - AI

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

BAGGRUND

Regionsrådet har den 20. november 2018 besluttet at udmønte 3 mio. kr. årligt i 2019-2021 til at udbrede brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Med puljen er der givet mulighed for at udvikle, afprøve og implementere konkrete løsninger med kunstig intelligens mhp. blive endnu bedre til at udnytte data til at styrke kvaliteten i patientbehandlingen og til at effektivisere sundhedsvæsenet.

SAGSFREMSTILLING

Kunstig intelligens i form af algoritmer er et konkret værktøj, der bl.a. kan anvendes som beslutningsstøtte. Beslutningsstøtten kan spare tid for sundhedspersonale, og de kan tage stilling til behandlingen af patienter hurtigere. Samtidig kan algoritmer også i mange situationer gøre beslutninger mere træfsikre.

De seneste to år har regionen sat midler af til to forskningsprojekter om året i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Status for disse indsatser fremgår af bilag 1.

Administrationen ønsker i år at give flere mulighed for at få indsigt i og afprøve kunstig intelligens. Derfor foreslås at 2,17 mio. kr. ud af puljen på de 3 mio. kr. går til projekter på op til 350.000 kr. pr. projekt via en ansøgningsrunde. Målgruppen for projektpuljen er ansøgere, der enten ønsker at komme i gang med et projekt eller at implementere et færdigt projekt/en færdig algoritme. Erfaringen viser, at flere fonde giver store bevillinger til omfattende forskningsprojekter, hvorfor det nogle gange er en udfordring at søge mindre beløb, der kan være tilstrækkeligt til fx at få færdigtestet en algoritme. Udvælgelsen af projekter er de seneste to år sket ud fra en liste, som blev genereret ved, at projekter blev meldt ind i forbindelse med en workshop i 2018 til mulige samarbejder som led i den oprindelige rammeaftale.

Endvidere foreslår administrationen at opbygge bedre muligheder for digital erfaringsudveksling og understøttelse af sundhedspersonale, der ønsker at arbejde med AI. Der er meget viden oparbejdet gennem udviklingsprojekter finansieret af denne pulje og gennem andre aktiviteter, som vi skal sikre bliver spredt lokalt til flere forskere og klinikere. Regionen har derfor etableret et innovationsnetværk om AI, hvor viden spredes på tværs i hele koncernen og udfordringer drøftes og søges løst i fællesskab. I netværket indgår sundhedspersonale, repræsentanter fra koncerncentrene, virksomheder og diverse eksperter. Der er efterspørgsel efter at komme med i netværket og få adgang til erfaringerne, og det er er også her, at forslaget om en digital platform (en "wiki") er opstået. Platformen udvikles med erfaringer fra regionen (fx om SP) in mente og kan omfatte digital erfaringsudveksling, hyppige spørgsmål/svar, case-oversigt, litteratur mv. Dertil ønskes også en pulje til mulige dataudgifter, i alt 450.000 kr.

Endelig foreslås at udvikle lærings- og træningsforløb for 380.000 kr. Konkret kan startes med de radiologiske afdelinger, da der her er teknologi og modenhed til at arbejde med kunstig intelligens, og da der her opleves en hastig udvikling i datamængden og samtidig er for få radiologer til at behandle de mange nye billeder. Endvidere at afsætte midler fra næste års 2021-pulje, i alt 350.000 kr. (200.000 kr. til læring i psykiatrien og 150.000 kr. i kardiologien, som også har ytret efterspørgsel ) . Det foreslås at administrationen gives mandat til udmøntningen af disse 2021- uddannelsesmidler og at FIU bliver orienteret, når forløbene er sat igang. Formålet med lærings- og træningsaktiviteter er at forberede selve organisationen til digital transformation.

I 2020 foreslår administrationen derfor at udmønte midlerne til tre af de ovennævnte spor på nedenstående måde.

Lærings- og uddannelsesaktiviteter er blevet udskudt pga. corona pandemien. Hvis det bliver godkendt at igangsætte læringsaktiviteter vil det første uddannelsesforløb således først finde sted ultimo 2020.

Der forsøges at opnå fundingmidler, og der afsøges muligheder for medfinansiering fra kursusdeltagerne.

Regionsrådet har i 2018 og 2019 besluttet at igangsætte i alt 4 projekter. De 4 igangsatte projekter er alle forskningsprojekter. De forløber stort set planmæssigt og der er fortsat forventninger til, at algoritmerne kan give værdi efter endt forskning. Nogle af projekterne har allerede testet de første data med lovende resultater. Flere data skal nu kobles på og videre valideres. For uddybende status se bilag 1.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingerne medfører at der afsættes 3 mio. kr. fra den allerede besluttede (nov. 2018) ramme til at udbrede brugen af kunstig intelligens. Den konkrete udvælgelse af projekter vil foretages af administrationen på baggrund af en ansøgningsrunde. Endvidere gives administrationen også mulighed for at igangsætte læringsforløb i 2021 for nogle af 2021 midlerne, ialt 350.000 kr. Midlerne bidrager til FNs verdensmål 3: Sundhed og Trivsel ; 9 Industri, innovation og infrastruktur samt 10: Ulighed i Sundhed

RISIKOVURDERING

Udviklingsprojekter med kunstig intelligens er forbundet med en række risici. Der er ofte tale om tidskrævende forskningsforløb (3-10 år) hvor resultater skal testes og valideres ad flere omgange, og de skal også igennem en CE mærkning forud for anvendelse. Der er derfor tale om langsigtede investeringer i AI. Der er endvidere risiko for, at algoritmer på linje med andre teknologier ikke giver tilstrækkelig værdi i fht. eksisterende metoder og procedurer, og der er risiko for, at de ikke kan komme i anvendelse. Endvidere kan der være risiko for, at der er få der ønsker at deltage i AI-kurserne og arbejde konkret med kunstig intelligens bagefter.

ØKONOMI

Regionsrådet afsætter 3 mio. kr. til kunstig intelligens i 2020 som udmøntes som følger: a: udviklingsprojekter (2,17 mio. kr. til projekter á max 350.000 kr.); b: erfaringsudveksling og dataudgifter (450.000 kr.); c: uddannelses- og træningsforløb (380.000 kr.) Der er også 3 mio. kr. til rådighed i 2021, hvoraf der afsættes 350.000 kr. til læringsaktiviteter i psykiatri og kardiologi.

KOMMUNIKATION

Der drøftes muligheder for kommunikaton af beslutningen om den samlede udmøntning. Der drøftes også løbende muligheder for kommunikation med de enkelte projekter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget den 25. august 2020; forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22 september 2020

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

21. Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse vedr. beretning nr. 20/2019 om beretning om revision af statens forvaltning i 2019

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalget godkendte, at Henrik Thorup (O) erklærede sig inhabil, og Henrik Thorup (O) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Lars Gaardhøj (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i 2019 undersøgt regionernes forvaltning af udbetaling af overarbejde og merarbejde til lægelige chefer og overlæger. Lønrevisionen indgår i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om revision af statens forvaltning i 2019 (beretning nr. 20/2019).

Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde d. 21. august 2020. statsrevisorerne afgav ikke bemærkninger i relation til lønrevisionen, men de afgav bemærkninger til selve beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 21. august 2020. Social- og Indenrigsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Social- og Indenrigsministeriet er som følge af den afgivne beretning nr. 14/2019 om regelbrud i regionernes forvaltning af over- og merarbejde for læger blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådet blev d. 21. august 2020 orienteret pr. mail om beretning og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som administrationen har iværksat på baggrund af Rigsrevisionens beretning.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Social- og Indenrigsministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

22. Region Hovedstadens ligestillingsredegørelse 2017-2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Alle kommuner, regioner og staten skal efter ligestillingslovens §§ 5 og 5a indberette en ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år. Der skal indberettes ligestillingsredegørelser i 2020.

Med denne sag skal regionsrådet godkende ligestillingsredegørelse for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.

SAGSFREMSTILLING

Ligestillingsredegørelsen følger endvidere op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Region Hovedstaden har i den aktuelle personalepolitik (siden 2008) en generel målsætning for ligestilling:

”Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare for at nå regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.”

Det overordnede billede af ligestillingen i Region Hovedstaden er pr. 2020, at kvinder udgør 76 % og mænd udgør 24 % af Region Hovedstadens ansatte.

Samtidig viser Region Hovedstadens egne tal (seneste tal fra 2. kvartal 2020), at kønsfordelingen på ledelsesniveau viser en overordnet fordeling på 74 % kvinder og 26 % mænd.

I Region Hovedstaden er det de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der har ansvaret for at medtage ligestillingspolitiske hensyn i forbindelse med den løbende rekruttering samt medarbejder- og karriereudvikling. Administrationen har derfor til Ligestillingsredegørelsen 2020 indsamlet data fra regionens hospitaler, virksomheder og centre. Der er tale om en indberetning af faktuelle oplysninger vedrørende ligestillingsforhold for hele regionen på personaleområdet og i forhold til kerneydelsen.

Kønsaspektet iagttages af regionen, især ved rekruttering og analyser af arbejdspladsforhold - eksempelvis i de regionale HR-tal med statistik på sygefravær, personaleomsætning, ledelsessammensætning, lønstatistik mm. Der er generelt et fokus på en lige fordeling af kønnene ved ansættelser. Omvendt må det ikke skygge for, at den bedst egnede kandidat til jobbet ansættes.

Det fremgår af hospitalerne og virksomhedernes specifikke tilbagemeldinger, at der er iværksat en række konkrete, lokale initiativer med fokus på ligestilling, fx:

Desuden er der et omfattende strategiarbejde i retning af mere social lighed i sundhed gennem Region Hovedstadens forebyggelsesarbejde. Dette er formuleret i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som er vedtaget af regionsrådet i marts 2019. Derudover er der en række fokusområder, som knytter sig til arbejdet med FN verdensmål 3: Sundhed og trivsel for alle.

Tallene vedrørende fordelingen af kvinder og mænd på deltid viser, at i Region Hovedstaden er 34 % kvinder ansat på deltid, mens det for mænd er 12 %.

Region Hovedstaden har som de øvrige regioner et særligt fokus på initiativer, der skal fremme, at flere medarbejdere kommer på fuldtid. Eftersom der arbejder flere kvinder end mænd i Region Hovedstaden, vil en fuldtidskultur medvirke til større ligestilling i fht. pensionsopsparing, livsløn, m.m.

KONSEKVENSER

Tiltrædes sagen, indberetter administrationen de relevante oplysninger til ligestillingsministeren.

KOMMUNIKATION

Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelser vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk i omkring årsskiftet 2020/2021. Når resultaterne foreligger, vil de enkelte regioner få tilsendt et link til en hovedrapport over samtlige ligestillingsredegørelser. Regionen vil endvidere få mulighed for selv at foretage udtræk fra en database, som indeholder samtlige regioners indtastede informationer i forbindelse med deres ligestillingsredegørelse for 2020. Alle regioner vil modtage en mail om offentliggørelsen, og om hvornår der kan trækkes data fra databasen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

23. Høringssvar til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af fødeområdet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til nye "Anbefalinger til organisering af fødeområdet" i høring. Region Hovedstaden er høringspart, og der er på baggrund af kommentarer fra hospitalerne udarbejdet et forslag til høringssvar. Høringsfristen til Sundhedsstyrelsen er den 28. september 2020. Regionens svar sendes enten direkte til Sundhedsstyrelsen eller til Danske Regioner, der afgiver samlet svar.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye anbefalinger til organisering af fødeområdet jf. bilag 3. Anbefalingerne skal sikre et fagligt grundlag for Sundhedsstyrelsens rådgivning til regionerne i forhold til deres opgave i forbindelse med fødslen. Med anbefalingerne etableres en fælles faglig ramme for organisering af fødeområdet og de forskellige fødetilbud i Danmark. Anbefalingerne skal også skabe en national ramme for indholdet i den information, der gives til de gravide således, at de har det bedst mulige grundlag for at træffe en beslutning om valg af fødested.

Anbefalingerne beskriver det faglige grundlag for den organisatoriske tilrettelæggelse af fødetilbuddene og vurderes generelt gode og fornuftige. Af særlig interesse for regionen er kravene til fødeklinik på sygehus og hjemmefødsel, idet regionsrådet har besluttet, at der i 2019 skulle etableres in-house fødeklinikker på fødestederne bortset fra på Bornholm samt en regional hjemmefødselsordning.

Det fremgår af anbefalingerne, at det kun bør være gravide med en ukompliceret graviditet og forventet ukompliceret fødsel af et rask barn, der visiteres til fødeklinik på sygehus. Fødeklinik bør kun placeres på sygehuse, hvor der er en fødeafdeling, og der skal være samme standarder, som det anbefales til hovedfunktionsniveau i pædiatri samt gynækologi og obstetrik. Fødeklinikken bør fagligt og ledelsesmæssigt høre sammen med fødeafdelingen, og der bør være fælles faglige retningslinjer med fødeafdelingen. Desuden skal der være faste rammer for, at indgreb i fødslen som udgangspunkt ikke foretages på fødeklinik, men at den fødende, hvis der opstår komplikationer eller behov for smertelindring, skal overflyttes til fødegangen. Der skal være klare aftaler og retningslinjer for overflytninger og klar ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører samtidig med, at der skal sikres sammenhængende forløb for den fødende. Endelig anbefales det, at der inddrages erfaringer fra tidligere klinikker (de gamle amter) med en lignende organisering, og at der foretages løbende evaluering af fødeklinikkerne.

Fødsel udenfor sygehus - som hjemmefødsel og på fødeklinik udenfor sygehus

Den gravide har ret til at vælge, hvor hun vil føde, og hvilke tilbud hun vil tage imod. Det gælder også såfremt, kvinden ønsker at føde hjemme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en samlet ordning, fx en regional hjemmefødselsordning eller en kendt jordemoderordning. Det skal sikre en stabil organisering af beredskabet og undgå, at fødeafdelingerne skal prioritere jordemoderressourcer til hjemmefødsel midt i en vagt. Desuden anbefales det, at jordemødrene indgår i en rotationsordning, således at kompetencerne fra arbejdet med komplicerede fødsler på fødeafdelingen kan vedligeholdes.

I Region Hovedstaden blev der etableret en regional hjemmefødselsordning i 2019, og det ligger ligeledes fint i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om organisering af hjemmefødsler.

Information om fødetilbud og implementering

Regionerne og de enkelte fødeafdelinger skal løbende sørge for, at der er let tilgængelige opdaterede og fyldestgørende oplysninger og regionens tilbud til fødende, hvilket allerede sker på regionens og fødestedernes hjemmesider. Supplerende vil Sundhedsstyrelsen udarbejde og udsende informationsmateriale til gravide og eventuel partner.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at der i alle regioner etableres et formaliseret og tæt samarbejde mellem fødesteder, jordemodercentre, praktiserende læger, praktiserende jordemødre og den kommunale sundhedstjeneste med henblik på at udarbejde beslutningsgrundlaget for den regionale organisering af fødeområdet og sikre fælles kliniske retningslinjer og læring mellem de relevante aktører. Det kan fx organiseres som et fødeplanudvalg. I forlængelse heraf finder Sundhedsstyrelsen det relevant at anbefale inddragelse af borgere, patienter og pårørende i det organisatoriske arbejde med fødeområdet.

Regionen har siden arbejdet med den første fødeplan for Region Hovedstaden i 2010 haft et fødeplanudvalg med repræsentation fra fødeafdelingerne, kommunerne og almen praksis. Region Hovedstadens fødeplan bør opdateres, når Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for svangreomsorgen forventeligt udkommer ultimo 2020, og her forventes det at inddrage borgere, patienter og pårørende.

KONSEKVENSER

Konsekvensen af at godkende høringssvaret er, at høringssvaret med givne bemærkninger fremsendes til Sundhedsstyrelsen, evt. via Danske Regioner, og at det må forventes, at Sundhedsstyrelsen efterfølgende udsender de endelige anbefalinger til implementering i regionerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelæggessundhedsudvalget den 26. august. Derefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

24. Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurdering af planen

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget ønsker tilføjet til høringsforslaget, af Råstofplan 2016/2020, inden behandling i forretningsudvalget og regionsrådet, en retningslinje – at ved etablering af råstofgrave, vil Region Hovedstaden som udgangspunkt stille krav om, at der etableres afskærmende beplantning om graveområdet med henblik på at beskytte naboer, alternativt at der kan stilles krav om at eksisterende beplantning bevares.

Efterfølgende er den nye retningslinje tilføjet på s. 101 som retningslinje 12 i bilag 1 - Forslag til Råstofplan 2016/2020.

BAGGRUND

Miljø- og klimaudvalget drøftede på mødet den 27. november 2018 planprocessen samt de fokusområder, der skal indgå i råstofplanen, og som skal indgå i arbejdet med råstofplanlægning og administration på råstofområdet. På miljø- og klimaudvalgets møde den 27. august 2019 indstillede udvalget til Regionsrådet, hvilke grave- og interesseområder, der skulle arbejdes videre med hen mod den kommende Råstofplan. Regionsrådet tiltrådte udvalgets indstilling til dette på rådets møde den 24. september 2019. Planrevisionen er herefter forberedt af administrationen med inddragelse af berørte parter i forbindelse med miljøvurderingsprocessen af Råstofplanen og ved drøftelser i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet skal ifølge råstofloven udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i planperioden. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år. Regionsrådet vedtog på mødet den 21. august 2018, at Råstofplanen skal revideres, og at der skal udarbejdes en Råstofplan 2020. Idet Råstofplan 2016 er ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet og sendt til fornyet behandling i regionen, skal den nye råstofplan omfatte en lovliggørelse Råstofplan 2016. Den kommende plan kommer derfor til at hedde Råstofplan 2016/2020 og vil omfatte perioden fra 2016 til og med 2031.

På baggrund af regionsrådets beslutning den 21. august 2018, er der udarbejdet et forslag til Råstofplan 2016/2020. Forslag til Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Link til Råstofplan 2016/2020). Der er desuden vedlagt en udskrift af planen (bilag 1).

Administrationen har vurderet, at revisionen af råstofplanen er omfattet af § 8 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og at der skal udarbejdes en miljørapport, der bl.a. vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer. Råstofplanen er derfor suppleret af en miljømiljørapport indeholdende en miljøvurdering både af planen som helhed og af nye grave- og interesseområder, der foreslås udlagt med planen, samt områder der foreslås udtaget af den eksisterende plan. Miljørapporten for Råstofplan 2016/2020 er ligeledes digital og kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (Link til mijlørapport). Der er desuden vedlagt en udskrift af miljørapporten (bilag 2).

Forslag til Råstofplan 2016/2020 sendes i offentlig høring i perioden fra den 23. september 2020 til den 18. november 2020. Herefter gennemgår administrationen planen på baggrund af de modtagne høringssvar og indarbejder eventuelle ændringer. Råstofplan 2016/2020 forventes at blive forelagt miljø- og klimaudvalget samt regionsrådet i 1. kvartal 2021 til endelig vedtagelse.

Der har i det forløbne år været megen debat af, hvordan man sikrer hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor har administrationen udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.

Herudover har administrationen på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal. I bilag 3 er de nye og ændrede retningslinjer præsenteret.

Regionsrådet gennemførte høring af Redegørelse for Råstofplan 2016 i perioden 21. marts til 16. maj 2018 og foretog indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2020 i perioden 22. august - 17. oktober 2018. I den forbindelse modtog administrationen en række forslag til nye graveområder. Udover de modtagne forslag til nye graveområder stiller regionen selv en række forslag til nye grave- og interesseområder samt forslag til områder, der kan tages ud af Råstofplanen.

Idet der også skal indgå en lovliggørelse af Råstofplan 2016 i revisionen af råstofplanen, indgår de forslag til nye grave- og interesseområder samt forslag til områder, der kan tages ud af planen, der oprindeligt blev stillet som forslag i Råstofplan 2016. Det er ikke alle forslag til nye interesseområder fra Råstofplan 2016, der medtages i denne revision, idet nogle af disse interesseområder allerede er blevet vurderet med henblik på eventuel udlæggelse som nyt graveområde i den igangværende planproces. Nogle af arealerne indgår i forslag til Råstofplan 2016/2020 som forslag til nye graveområder - det gælder Skævinge og Lyngerup Øst. Andre udgår helt af Råstofplanen - det gælder Dronningmølle, Ølsted og Uggeløse Nord.

På baggrund af den gennemførte miljøvurdering af henholdsvis planen på det overordnede niveau, forslag til nye grave- og interesseområder samt på baggrund af de indkomne høringssvar, og efter konkret afvejning efter § 3 i råstofloven, indstiller administrationen følgende forslag til ændringer i Råstofplanen:

Formålet med at udlægge interesseområder er jfr. råstofloven, at sikre den fremadrettede råstofplanlægning. Særligt i Region Hovedstaden er dette et væsentligt element i råstofplanlægningen, da regionen i revisionerne af Råstofplanen udlægger ressourcer til en snæver overholdelse af råstoflovens krav om 12 års forsyning. Samtidig er regionen den tættest befolkede, og der er en lang række ønsker til arealplanlægningen. Det betyder, at de arealreservationer, som udpegningen af interesseområder udgør, er vigtige i forhold til at sikre råstofforsyningen i kommende planrevisioner. Det skal bemærkes, at i takt med at regionens datagrundlag øges, og de teknologiske løsninger forbedres, så bliver vidensgrundlaget, der ligger til grund for regionens udpegninger af interesseområder, ligeledes løbende forbedret. Det betyder, at de arealer, der skal udlægges til interesseområder, kan begrænses i forhold til tidligere råstofplaner, hvor administrationen var nødt til at operere med en "hitrate" på knapt 50%. Denne effekt er begyndt at slå igennem i forhold til de interesseområder, der foreslås udlagt i Råstofplan 2016/2020. I Råstofplan 2016 blev der oprindeligt foreslået udlagt 6 interesseområder, i forslag til Råstofplan 2016/2020 bliver der i alt foreslået udlagt 11 interesseområder, dvs. 5 ekstra i forhold til 2016-planen. Dette skal ses i lyset af, at regionen samtidig har undersøgt råstofressourcen i i alt 10 interesseområder, der herefter enten udgår helt af planen eller indgår som forslag til nye graveområder.

Der er stadig godt 3 mio. m3 i de eksisterende graveområder for ler. Med en indvinding på omkring 40.000 m3 årligt vurderes det, at der stadig er tilgængelige råstofressourcer til opfyldelse af statens krav om ressourcer til 12 års forbrug. Indberetninger fra branchen indikerer, at indvindingen fordeler sig således, at der indvindes ca. 50 % gulbrændende og 50 % rødbrændende ler. Der vurderes ikke at være behov for udlæg af nye områder til indvinding af ler i Råstofplan 2016/2020.

Regionen har fået udarbejdet en prognose over det forventede behov i planperioden. I prognosen vurderes resultaterne fra den prognose Danske Regioner fik udarbejdet i 2018 og disse resultater sammenholdes med den faktiske udvikling i råstofforbruget over de seneste 5 år. På baggrund af denne analyse er regionens egen prognose udarbejdet, så den i højere grad baserer sig på den historiske vækst i råstofforbruget. Fremskrivningen ligger derfor på et lavere niveau end i den tidligere prognose, hvor fremskrivningen blev baseret på udviklingen indenfor ansatte i bygge- og anlægsbranchen. Det er administrationens vurdering, at der er god grund til at lægge sig op ad denne alternative prognose, ikke mindst fordi regionen arbejder målrettet på at mindske forbruget af jomfruelige råstoffer ved at understøtte substitution af disse med sekundære råstoffer og alternative byggematerialer. Samtidigt vurderes det, at det er den mest fornuftige fremgangsmåde at anlægge et mere forsigtigt skøn over udviklingen i råstofforbruget, da der under alle omstændigheder hvert 4. år er mulighed for at korrigere i forhold til samfundsudviklingen i forbindelse med de lovpligtige revisioner af Råstofplanen.

På baggrund af den udarbejdede prognose kan der opstilles følgende scenarie for udviklingen i råstofbehovet i Region Hovedstaden (alle tal er i mio. m3/år) :

Med henblik på at opstille et mere nuanceret billede af regionens mulighed for selvforsyning, er der i prognosen udarbejdet en opgørelse af det fremtidige behov fordelt på overordnede fraktioner (grus/sten og sand). Her er det beregnet, at fordelingen af forbruget på de to overordnede fraktioner af det samlede råstofforbrug fordeler sig således, at grus/stenfraktionen udgør 42,2 %, mens sandfraktionerne udgør 57,8 %. Gennemgang af prognosen kan ses i bilag 7.

Forslag til nye graveområder i Råstofplanen (se kortbilag 4)
Kommune	Områdenavn	Total ressource (mio. m3)	Areal (Ha)	Plan år	Forslagsstiller
Egedal	L2 Ledøje vest	0,72	12	2016	Indvinder
Fredensborg	K1 Holtegård	1,41	25	2016	Regionen
Frederikssund	D7 Ryegård	1,48	19	2016	Indvinder
Frederikssund	Udvidelse D4 Lyngerup	3,01	22	2016	Indvinder
Allerød	Stålhøjgård	0,66	11,3	2020	Indvinder
Egedal	Udv. L2 Ledøje Vest	1,17	20,7	2020	Indvinder
Egedal	Vindekilde	5,45	67,5	2020	Indvinder
Frederikssund	Grønlien	1,89	27,3	2020	Indvinder
Frederikssund	Krogstrup	0,81	19,3	2020	Regionen
Frederikssund	Landerslev Vest	4,54	43,7	2020	Regionen
Frederikssund	Lille Rørbæk	2,12	31,3	2020	Indvinder
Frederikssund	Onsved	5,51	64,7	2020	Regionen
Frederikssund	Udv. D4 Lyngerup	0,51	7,1	2020	Indvinder
Gribskov	Udv. B1 Ammendrup	0,31	13,1	2020	Indvinder
Helsingør	Udv. A1 Bøtterup	0,2	7,9	2020	Indvinder
Hillerød	Skævinge	0,79	33,4	2020	Regionen
Høje-Taastrup	Udv. J5 Hedeland	0,52	9,7	2020	Indvinder
Total		31,10	435,2

Forslag til nye interesseområder i Råstofplanen (Se kortbilag 5)
Kommune	Områdenavn	Areal (Ha)	Plan år
Frederikssund	Skovbakke	35,4	2016
Gribskov	Helsinge	139,7	2016
Gribskov	Nellerød	87,9	2016
Halsnæs	Amager Huse	77,6	2016
Halsnæs	Evetofte	37,7	2016
Hillerød	Lystrup	92,9	2016

Egedal	Søsum Øst	64,6	2020
Fredensborg	Lille Toelt	20,2	2020
Furesø	Bregnerød	49,7	2020
Gribskov	Laugø	99,1	2020
Helsingør	Horserød	101,9	2020
Total areal		806,7

Forslag til graveområder, der foreslås udtaget af Råstofplanen (se kortbilag 6)
Kommune	Navn	Areal (Ha)	Plan_år
Allerød	E5 Lillerød	10	2020
Allerød	E6 Lillerød	16,4	2020
Allerød	E3 Lynge/Ler27	12,1	2020
Allerød	E4 Lynge	34,4	2020
Frederikssund	D1 Hørup	29,9	2020
Gribskov	12 Annisse Nord	39,1	2020
Gribskov	B2 Høbjerg	33,7	2020
Gribskov	B3 Kagerup	37,5	2020
Halsnæs	C1 Ølsted Øst	6,2	2020
Halsnæs	C4 Ølsted Vest	13,8	2020
Halsnæs	C1 Ølsted Vest	5,9	2020
Helsingør	del af A1 Bøtterup	11,7	2020
Høje-Taastrup	Del af J4 Kallerup Bakke	9,8	2020
Høje-Taastrup	Del af J5 Hedeland	74,1	2020

Allerød	E12 Nymølle	3,6	2016
Hillerød	F1 Alsønderup	171,9	2016
Hillerød	F2 Vester Strødam	98,6	2016
Høje-Taastrup	J2 Vasby Bakke	11,3	2016
Total areal		620

Administrationen har fået udarbejdet en ny ressourceopgørelse for forslag til Råstofplan 2016/2020, som omfatter ressourcerne i de eksisterende graveområder og i forslagene til nye graveområder. Ressourceopgørelsen er vedlagt som bilag 8. Den samlede ressource i forslag til Råstofplan 2016/2020 er opgjort til ca. 81,6 mio. m3 sand, grus og sten fordelt på ca. 50,5 mio. m3 sand, grus og sten i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012 og ca. 31,1 mio. m3 sand, grus og sten i de områder, der foreslås som nye graveområder. Fordelingen på de forskellige fraktioner er på 23,4 mio m3 grus og sten, 12,8 mio m3 groft sand og 45,5 mio. m3 mellemfint sand.

Baseret på gennemsnittet fra årene 2015-2018 kan der endvidere forventes en samlet tilførsel af materialer fra havet på 0,76 mio. m3/år og 0,79 mio. m3/år af sekundære råstoffer/genbrugsmaterialer. Af materialerne fra havet er 0,37 mio. m3 sten/grus og 0,39 mio. m3 er sand. 90% af de sekundære råstoffer/genbrugsmaterialer bliver nedknust til sten/grus-fraktionen. Det samlede bidrag fra havindvinding og sekundære råstoffer i 12-års perioden kan således opgøres til 18,5 mio. m3 fordelt på 12,9 mio. m3 sten/grus og 5,6 mio. m3 sand.

Det er et krav i råstofloven, at der i råstofplanen planlægges for, at der er tilstrækkelige forekomster af sand, grus og sten til at dække regionens behov for råstoffer i planperioden på 12 år. I råstofopgørelsen indregnes ud over de råstoffer, der med planen udlægges i regionens graveområder, bidragene fra indvinding til havs samt fra sekundære råstoffer, der udnyttes ved genanvendelse eller genbrug af byggeaffald. Grundet råstofressourcernes geografiske fordeling og den fluktuerende efterspørgsel på forskellige kvaliteter må det fortsat forventes, at der sker en import af råstoffer fra Region Sjælland.

Sammenholdes ressourceopgørelsen med prognosen for det fremtidige forbrug ses det, at forslag til Råstofplan 2016/2020 overordnet set er i balance. Der er et samlet ressourceoverskud på 3,6 mio. m3, svarende til knapt 0,5 års forbrug, som fordeler sig med et samlet underskud af sten/grus-fraktionen på 4,5 mio. m3 svarende til ca. 1,3 års forbrug og et overskud på sandfraktionen på 8 mio. m3 svarende til ca. 1,7 års forbrug. På baggrund af ovenstående må det som nævnt påregnes, at der skal ske en import af råstoffer i den grove fraktion primært fra Region Sjælland, hvilket også indgår i Region Sjællands råstofplanlægning.

Der er udlagt 32 graveområder for sand og grus fordelt på 9 kommuner, 20 graveområder for ler fordelt på 6 kommuner og 16 interesseområder for sand og grus fordel på 9 kommuner. Se bilag 9 for opgørelse af grave- og interesseområder og fordelingen mellem kommunerne.

Der indgår 16 retningslinjer for regionens administration af råstofloven i forslag til ny råstofplan. Retningslinjerne adresserer temaerne indvinding, ressourcebeskyttelse- og udnyttelse, hensyn til omkringboende, efterbehandling og forhold til anden administration.

Miljø- og Klimaudvalget har desuden tidligere besluttet, at der skal være særlig fokus på de fire miljøområder grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling, genanvendelse og cirkulær økonomi samt fællesregional strategi på råstofområdet. Disse fokusområder er inddraget i og behandlet i forslaget til en ny råstofplan og vil danne grundlag for det fremtidige arbejde på råstofområdet. Herudover er regionsrådets målsætninger vedrørende FN's Verdensmål på råstofområdet inddraget i forslag til Råstofplan 2016/2020 med et selvstændigt afsnit.

Råstofplanen og miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende, således at det har været muligt at evaluere planens konsekvenser for miljøet og eventuelt justere planen i en fortløbende proces. Resultatet er blevet en råstofplan for indvinding og forsyning, der overholder råstoflovens krav, samtidig med at planens påvirkning af miljøet er reduceret og optimeret mest muligt.

Den gennemførte miljøvurdering og de høringsprocesser, der har været gennemført i forbindelse hermed, samt efterfølgende afvejning efter § 3 i råstofloven, har medført en række ændringer i de forslag til ændringer til Råstofplanen, der blev sendt i høring i forsommeren 2019.

De væsentligste ændringer fremgår herunder, se bilag 10 for den komplette liste over ændringer.

Herudover er der blevet formuleret en række forudsætninger for indvinding og for efterbehandling af de konkrete forslag til nye graveområder.

De arealer, der blev udlagt i den nu ophævede Råstofplan 2016, indgår i forslaget til Råstofplan 2016/2020 med de afgrænsninger, der blev fastlagt på baggrund af den miljøvurdering, der blev gennemført på daværende tidspunkt, med mindre ændrede miljøforhold taler for en revidering af arealerne.

Administrationen har foretaget høring af berørte parter og myndigheder, der for forslag vedr. Råstofplan 2020 omfattede:

Den partshøring af berørte parter og myndigheder, der blev gennemført, forud for udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 indbefattede en høring af:

I forbindelse med høring af berørte parter og myndigheder vedrørende ændringer til Råstofplan 2016 (august 2016) blev der modtaget godt 200 høringssvar. Regionen modtog i forbindelse med høring af berørte parter og myndigheder af ændringer til råstofplanen ( 24. april - 6. juni 2019) 313 høringssvar. Der har ligeledes løbende været dialog med de berørte kommuner og Vejdirektoratet forud for og i forbindelse med høringerne. Den seneste høring har været forelagt klima- og miljøudvalget samt regionsrådet den 24. september 2019, hvor der blev truffet beslutning om områder, der ikke skulle arbejdes videre med hen imod forslag til Råstofplan 2016/2020.

Udover de gennemførte høringer har regionen nedsat en følgegruppe for udarbejdelsen af revisionen af råstofplanen i følgegruppen er repræsentanter for erhvervet, kommunerne, Vejdirektoratet, museer, Slots- og kulturstyrelsen, Hofor som repræsentant for forsyningsselskaberne, Danmarks Naturfredningsforening og en borger. Administrationen har gennemført 3 møder med følgegruppen og har fået stort udbytte af de drøftelser, der har udspillet sig på tværs af deltagerne i følgegruppen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen sendes forslag til Råstofplan 2016/2020 med tilhørende miljøvurdering i høring. Ved høringen af forslaget foreslår regionsrådet målsætning om at fremme råstofplanens fire miljøområder: Grundvand, samspil med andre arealinteresser og efterbehandling, genanvendelse og cirkulær økonomi samt fællesregional strategi på råstofområdet.

RISIKOVURDERING

Der er taget hensyn til kommunernes og borgernes bemærkninger, men der må stadig forvente en vis utilfredshed med planen fra nogle kommuner og/eller borgere, der ikke ønsker råstofindvinding i lokalområdet. Det vil være vanskeligt helt at undgå denne utilfredshed forudsat, at regionen skal leve op til lovens krav om at udpege råstoffer til en periode på mindst 12 år og at planen skal bidrage til at understøtte udviklingen i regionen.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingtekniske konsekvenser

KOMMUNIKATION

Umiddelbart efter regionsrådets beslutning om godkendelse forslag til råstofplanen, skal planen og den tilhørende miljøvurdering, ifølge råstofloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer, i offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter forelægges planen - med eventuelle justeringer - regionsrådet til endelig godkendelse. Den offentlige høring af planen kan, ifølge råstofloven, ske udelukkende digitalt. For dog at sikre, at så mange borgere som muligt er opmærksomme på at planen er i høring og har adgang til information om planen, planlægger administrationen en række tiltag i høringsperioden:

Der annonceres i samtlige gratisaviser i regionen med henvisning til regionens hjemmeside.

Regionen afholder en række borgermøder i regionen på samme niveau som de borgermøder, der blev afholdt i forsommeren 2019.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. august 2020, forretningsudvalget den 15. september og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

25. Godkendelse af nye Clinical Academic Groups (CAGs)

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 25. august 2020:

BAGGRUND

Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet. Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden.

Samarbejdet Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) og de underliggende Clinical Academic Groups (CAGs) har til formål at intensivere samarbejdet mellem forskning, klinik og uddannelse. Dette skal sikre fortsat høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet til gavn for patienter og borgere. Regionsrådet har siden 2017 godkendt i alt 12 kliniske akademiske grupper indenfor en bred vifte af sundhedsvidenskabelige felter. Rammen som CAG og de midler der følger med har bidraget til styrkede forskningssamarbejder i Østdanmark og bl.a. tiltrukket yderligere ekstern finansiering og ændrede behandlinger.

Med denne sag forelægges de nye ansøgninger, indstillet af det internationale panel, til politisk godkendelse.

På mødet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil Per Jørgensen, direktør for GCHSP og to ledere fra igangværende kliniske akademiske grupper give en status for GCHSP og forskningen samarbejdet har afstedkommet.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med Greater Copenhagen Health Science Partners er at bygge bro mellem forskningen på hospitalerne og på universiteterne. Dette skal resultere i forbedret forebyggelse, diagnostik og behandling til gavn for patienter og borgere.

Den 25. september 2018 godkendte regionrådet en samarbejdsaftale for dette partnerskab (bilag 1), som sikrede etablering af et nyt styrket samarbejde i form af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), der afløste det tidligere Copenhagen Health Science Partners (CHSP).

De kliniske akademiske grupper er kernen i dette samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Der er siden 2017 blevet udpeget 12 CAGs, der har opbygget stærke vedvarende samarbejder, indenfor blandt andet hjertesygdomme, hudkræft, allergi og slidgigt. En CAG er en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne. En CAG bygger på en stærk faglig vision, og lederskabet i en kliniske akademisk gruppe skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere.

De kliniske akademiske grupper præsenterer et bredt udsnit af sundhedsvidenskabelige felter og derfor er der forskellige veje til målet om forbedret behandling for patienterne.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil primo 2021 blive præsenteret for en sag om den fremadrettede mere strategiske udvikling af Greater Copenhagen Health Science Partners, herunder hvordan de kliniske akademinske grupper der udløber kan fortsætte.

Dette er fjerde ansøgningsrunde og opslagsteksten med kriterier kan ses i vedlagte bilag 2.

Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 1. oktober 2019 og 20. februar 2020. Der er indkommet i alt 6 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet bedømt af et internationalt evalueringspanel bestående af:

Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og gruppens fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.

På baggrund af ansøgningerne har det internationale evalueringspanel indstillet til formandskabet i Executive Board, at alle ansøgere skal til interview med panelet den 21. august 2020. Formandskabet i Executive Board består af:

Efter interview af ansøgerne indstiller det internationale panel udvalgte ansøgninger til status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de udvalgte CAGs vil blive forelagt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. august 2020 og herefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

Basisbevilling: En CAG får en basisbevilling på 500.000 kr. per år i 2 år. Herudover er det blevet godkendt, at CAGs kan søge om 500.000 kr. til tredje år.

Bevilling af PhD – midler: Hver CAG får 450.000 kr. per år i 3 år til indskrivning af minimum 3 PhD-studerende (1 på Danmarks Tekniske Universitet og 2 på Københavns Universitet).

Økonomi - Finansiering af Greater Copenhagen Health Science Partners´s aktiviteter

Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 samarbejdsaftalen for Greater Copenhagen Health Science Partners, herunder den økonomiske ramme frem mod 2023 med i alt 13,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 41,4 mio. kr. (se samarbejdsaftalen - bilag 1). Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland finansierer de øvrige midler.

Etableringen af de udvalgte nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme. Der er planlagt yderligere et opslag om nye CAGs indenfor den økonomiske ramme, så der samlet set ender med at være 18 CAGs.

Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de udvalgte CAGs blive igangsat. Pga. COVID-19 er det blevet besluttet ikke at holde en lancering i år som tidligere, men i stedet afholde en samlet lancering efter næste ansøgningsrunde juni 2021, som regionsrådet inviteres til at deltage i.

Den kommende ansøgningsrunde planlægges af Greater Copenhagen Health Science Partners-sekretariatet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes de udvalgte CAG-ansøgninger indstillet af det internationale panel.

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at de forskningsmiljøer, der ikke bliver udvalgt, kan føle sig overset. Dette modvirkes ved, at det er et internationalt panel af anerkendte forskere, der vurderer ansøgningerne. Dette vil i høj grad accepteres da dette er den sædvanlige måde som forskerne vurderer ansøgninger på.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da bevillingen til CAGs er inden for den allerede godkendte økonomiske ramme for GCHSP.

KOMMUNIKATION

Såfremt indstillingen tiltrædes, udarbejdes særskilt kommunikation. Denne vil ske på de interne medier i alle fire partnerorganisationer, og der vil blive udsendt en pressemeddelelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 25. august 2020, forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

26. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Sagsfremstilling

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING

Journalnummer

27. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Meddelelse - Kvartalsvis dataoverblik

Med budget 2020 indgik regionsrådet en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:

Med aftalen om værdibaseret sundhed blev det samtidig slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. På den baggrund bad forretningsudvalget om at modtage et kvartalsvist dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Forretningsudvalget fik forelagt det første dataoverblik som en formandsmeddelelse på mødet den 16. juni 2020.

Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 2. kvartal 2020. Dataovblikket indeholder 10 indikatorer:

Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.

Journalnummer

Bilag

2. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. juni 2020

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav, og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet.

Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens væsentlige udlæg ift. COVID-19 idet disse dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt.

Forbruget på sundhedsområdet er jf. ovenstående præget af usikkerhed, men Region Hovedstaden forventer at overholde udgiftsloftet.

Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug i forhold til udgiftsrammen på 13,3 mio. kr. Mindreforbruget indgår - sammen med det akkumulerede overskud - i finansieringen af den politiske aftale om at afbøde besparelser på området i 2021 og frem.

2. økonomirapport 2020, som blev behandlet på regionrådets møde 23. juni 2020, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.

Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2020 pr. ultimo juni måned.

For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) forventer administrationen et forbrug ud over det oprindeligt aftalte niveau på ca. 400 mio. kr. inkl regionsrådets beslutning fra maj om at fremrykke investeringsudgifter for 200 mio. kr. med henblik på samfundsøkonomisk afhjælpning af COVID-19. I 2020 har regeringen suspenderet anlægsloftet.

Merforbruget finansieres af mindreforbrug, der er genbevilget fra 2019 og af midler overført fra driften.

Journalnummer

3. Meddelelse - Orientering om Rigsrevisionens opfølgning på beretning om Sundhedsplatformen

Rigsrevisionen har igangsat en opfølgning på beretning om Sundhedsplatformen. I opfølgningen ser Rigsrevisionen på resultatet af Region Hovedstadens arbejde med:

Administrationen fremsender materialer til Rigsrevisionen senest den 1. september, hvorefter Rigsrevisionen udarbejder notatet i løbet af efteråret. Regionen vil modtage notatet i administrativ høring.

Notatet behandles på Statsrevisorernes møde i februar 2021, og forventes offentliggjort inden mødet. Administrationen vil orientere forretningsudvalget igen i forbindelse med offentliggørelsen af notatet.

Journalnummer

4. Meddelelse - Den Løbende Patienttilfredshedsmåling erstattes af løbende målinger i regi af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)

Hospitalerne i Region Hovedstaden følger løbende patienternes tilfredshed med behandlingen for at kunne forbedre den patientoplevede kvalitet og effekt. Ud over den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er patienterne løbende blevet spurgt til deres tilfredshed i regionens løbende patienttilfredshedsmåling (via iPad på afdelingerne). Målingen blev indført med de tidligere driftsmål.

Den Løbende Patienttilfredshedsmåling udfases, da LUP fra december 2020 kan give viden om patienternes tilfredshed hver måned, hvor det indtil nu har været én gang årligt.

Sundhedsudvalget har behandlet sagen på mødet den 26. august 2020 (sagen er vedlagt som bilag). Forretningsudvalget orienteres her om udfasning af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling og overgang til løbende målinger i LUP-regi, da patientoplevet kvalitet og effekt er et pejlemærke i Region Hovedstadens model for værdibaseret sundhed.

Viden om patienternes tilfredshed med behandlingen er nødvendig for at hospitalerne kan arbejde med at forbedre den patientoplevede kvalitet.

Det nye koncept for løbende månedlige målinger i LUP-regi giver regionens hospitaler de samme muligheder for løbende at følge patienternes tilfredshed som Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Samtidig løser de løbende målinger i LUP-regi en række udfordringer ved Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fx problemer med teknik og netværksopkobling.

Udover de løbende målinger giver LUP også fremover en årlig status på forskelle og udvikling i patienttilfredsheden over tid – nationalt og på tværs af regioner og hospitaler. Ved den årlige status bliver de digitale løbende målinger suppleret med fysisk post. Det sikrer, at målingerne også indeholder svar fra patienter, der ikke har digital post.

På baggrund af erfaringerne fra Den Løbende Patienttilfredshedsmåling og de nye muligheder for løbende målinger i LUP-regi har kredsen af hospitalsdirektører besluttet, at det fremover er mere hensigtsmæssigt at følge patienternes tilfredshed via de løbende målinger i LUP-regi. Derfor udfases Region Hovedstadens Løbende Patienttilfredshedsmåling. Udfasningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling sker fra tredje kvartal 2020 og frem til november 2021, hvor de løbende målinger i LUP-regi er fuldt implementeret.

Patienternes tilfredshed vil også i de løbende målinger i LUP-regi kunne følges løbende både politisk og administrativt.

Journalnummer

Bilag

5. Meddelelse - Udbud af juridisk rådgivning og bistand til byggerierne 2020/2021

Regionen indgik i 2017 i alt fem delaftaler vedrørende juridisk rådgivning og bistand til byggerierne.

Kontrakterne (delaftalerne) trådte i kraft den 1. januar 2018 og løber til den 31. december 2020, dog med mulighed for forlængelse i to gange 12 måneder. Forlængelse af delaftalerne skal varsles til leverandørerne inden den 31. december 2020/2021.

Regionens udgifter til juridisk rådgivning har løbende været drøftet både administrativt og politisk. Det er i Økonomiaftalen for 2021 aftalt mellem regeringen og Danske Regioner, at forbruget af eksterne konsulenter skal reduceres, og at flere op gaver skal løses af regionernes egne medarbejdere, så viden og kompetencer i højere grad fastholdes og udvikles i den offentlige sektor. Centerdirektørkredsen har på den baggrund besluttet at igangsætte et arbejde i efteråret 2020, som bredt skal se på anvendelsen af eksterne konsulenter i regionen, herunder juridisk rådgivning og bistand, som udgør en væsentlig del af det samlede konsulentforbrug.

Administrationen påtænker at gå i udbud nu med delaftale 1 vedrørende juridisk rådgivning og bistand inden for Entrepriseret, med henblik på at indgå ny kontrakt primo 2021. Delaftale 1 udbydes med henblik på, at sikre større fleksibilitet i valg af leverandører. De resterende delkontrakter (2-5) forlænges med 12 måneder, og Center for Ejendommen vil samtidig styrker deres interne juridiske kompetencer med henblik på mindre brug af ekstern juridisk rådgivning.

Journalnummer

Bilag

6. Meddelelse - Aflysning af Copenhagen Skills uddannnelsesevent i november 2020

Det er besluttet at aflyse dette års Copenhagen Skills Uddannelsesevent på grund af COVID-19 og de stigende smittetal. Copenhagen Skills skulle have fundet sted i Bella Centeret den 19. - 20. november 2020 med Region Hovedstaden og erhvervsskolerne som værter.

Uddannelseseventen har i tidligere år været besøgt af op mod 35.000 unge, deres lærere og forældre, som over to dage udforsker og eksperimenterer med de mange uddannelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne. I forbindelse med eventet var planlagt et VIP-arrangement for politikere og embedsmænd, herunder borgmestre, medlemmer af Folketinget og repræsentanter fra andre aktører på erhvervsuddannelsesområdet. Formålet med arrangementet var udover rundvisningen at debattere og sætte fokus på rekruttering til erhvervsuddannelserne. Som konsekvens af aflysningen af eventen vil VIP-arrangement også være aflyst.

Som situationen er p.t., kan der stadig gennemføres introdage med skillsaktiviteter ude på erhvervsskolerne, hvor de nødvendige forholdsregler med mindre hold kan tages. På introdagene kommer folkeskoleklasserne ud på erhvervsuddannelserne og får en generel introduktion til erhvervsuddannelser og 'hands on' erfaringer med fag fra de fire hovedindgange. Allerede i forbindelse med nedlukningen i foråret 2020 blev der opbygget gode erfaringer med fjernundervisning for 8. klasser, hvor klassen fik et virtuelt besøg på en erhvervsskole. Konceptet blev godt modtaget i kommunerne, som efterspørger flere tilbud om digitale løsninger som introduktion til erhvervsuddannelserne. Copenhagen Skills har gennem årene opbygget et solidt netværk til de kommunale ungeindsatser og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som understøtter, at tilbud når ud til alle udskolingselever på grundskolerne i regionen.

På baggrund af ovenstående erfaringer vil sekretariatet i Copenhagen Skills i samarbejde med kommunerne udvikle flere nye veje til at nå de unge på digitale platforme som alternativ til uddannelseseventen i Bella Center. Det drejer sig om udvikling af mindre lokale events og virtuelle on-line løsninger samt indsatser og kampagner på de sociale medier, som skal understøtte øvrige eud-rettede indsatser ude på grundskolerne. Herudover arbejdes løbende på en videreudvikling af fjernundervisningsforløb. Alt sammen for at sikre at Copenhagen Skills også fremadrettet kan sikre koordinering og kvalitet i den trinvise introduktion til erhvervsuddannelserne.

Region Hovedstaden har ikke bevilliget regionale udviklingsmidler til Copenhagen Skills eventen. Leje af Bella Centeret i forbindelse med afholdelse af eventen finansieres af erhvervsskolerne på tværs. Der var ved afholdelse af eventen lagt op til, at regionen skulle have bidraget med facilitering og afholdelse af forældreaften, VIP-arrangement og udvikling af nye vejledningsaktiviteter.

Journalnummer

7. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2020

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager. Vedhæftet oversigt er gældende fra oktober 2020 (bilag 1).

Journalnummer

Bilag

8. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Mio. kr.
Nr.		2021	2022	Total
1	Byggestyring, administration, bygherrerådgivning og bygherreorganisation	56	49	105
2	Totalrådgiverydelser, herunder fagtilsyn og projektopfølgning	40	30	70
3	Anlægsarbejder, herunder konstruktion af råhus inkl. kælder samt lukning	875	775	1.650
	Total	971	854	1.825

Mio. kr.
	2021	2022	Total
Klinisk udstyr, drift- og supportudstyr, IT og møblement.	90	110	200

Eksisterende bevilling, jf. sagens bilag 2:	1.312,5 mio.kr.
Søgte bevillinger:	2.025,0 mio.kr.
I alt:	3.337,5 mio.kr.

Indhold:	Aktivitet	Beløb
Udviklingsprojekter	Udviklingsprojekter (max 350.000 kr. støtte per projekt)	2,17 mio. kr.
Fremdrift gennem erfaringsudveksling og datastøtte	- Videndeling - understøttet af digital platform (i samarbejde med CIMT) - fortsætte innovationsnetværk og etablere praksisnetværk - Udgifter til ekstra databehandling og lign, som er svære at forudsige	0,45 mio. kr.
Læring og træning (radiologi)	- Kursusudvikling (prototype på læringsforløb til klinikere og andet sundhedspersonale samt til ledere) - Kursusafvikling og deltagelse for 20-25 personer (1 workshop og 2 kursusdage) - Midler til opstart af konkrete udviklingsprojekter	380.000 kr

Prognose	2020	2024	2032	Samlet råstofbehov i perioden 2020-2032
Lineær fremskrivning i følge Region Hovedstadens analyse fra 2020	7,0	7,7	9,1	96,6

Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Oplæg om syvende princip om prioritering af sygehusmedicin

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

2. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker, udredningstid og omstilling til øget aktivitet under COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Forbedringsarbejdet i Sundhedsplatformen i fokusområdet "Forenkling af lægernes brugergrænseflade" og brugerundersøgelse 2020

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Rammer for etablering af et sundhedshus i Helsingør

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Lukket punkt.

7. 3. økonomirapport 2020

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. Andenbehandling af budget 2021-24

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON