Bilag 1: Oplæg vedr. patientsikkerhedsanalyseDer var afbud fra Susanne Due Kristensen (A).
Sag 4 blev flyttet op på dagsordenen.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Meddelelse 1 – ”Status for håndtering af sommerperioden 2023 i Region Hovedstadens Psykiatri” blev løftet op som punkt på dagsordenen. Meddelesen blev drøftet.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Oplæg er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Erdogan Mert (Ø), Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 21. juni 2022 blev en alment praktiserende speciallæge overfaldet med en kniv i forbindelse med et hjemmebesøg hos en borger med formodet psykisk sygdom. Lægen blev hårdt såret og afgik ved døden en uge senere. Region Hovedstaden har foretaget en patientsikkerhedsanalyse efter hændelsen. Med denne sag orienteres social- og psykiatriudvalget om resultater fra analysen.
På mødet vil Perle Darsø, overlæge i Center for Sundhed og formand for analysen, holde oplæg om anbefalinger fra analysen.
I efterforløbet til den tragiske hændelse blev administrationen opmærksom på, at borgerens mor i dagene op til hjemmebesøget havde haft flere kontakter til sundhedsvæsenet og havde oplevet, at det var svært at komme igennem på telefonen til både psykiatrien og egen læge og havde oplevet det svært at få tilstrækkelig hjælp. På den baggrund blev det besluttet, at hændelsen skulle behandles som en utilsigtet hændelse og at den skulle afdækkes nærmere i et læringsperspektiv. Der blev nedsat et analyseteam til at foretage en patientsikkerhedsanalyse med henblik på at afdække borgerens forløb i sundhedsvæsnet op til hændelsen. Analyseteamet bestod af faglige ledelsesrepræsentanter fra PLO-Hovedstaden, Region Hovedstadens Akutberedskab, Region Hovedstadens Psykiatri, Almen praksis, Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed.
Patientsikkerhedsanalysen er foretaget som en kerneårsagsanalyse. Formålet med en kerneårsagsanalyse er at afdække de grundlæggende årsager til, at en hændelse kan ske, med henblik på at lignende hændelser forebygges. Formålet er ikke at påpege skyld eller fejl hos individer, men at fokusere på læring og mulige måder at forbedre sundhedsvæsenet på. Formanden for analyseteamet har sat stor pris på alle de involverede parters konstruktive, respektfulde og grundige tilgang til den tragiske sag.
Analyseteamet er kommet frem til tre anbefalinger, som vurderes at kunne forbedre forholdene for borgere og sundhedspersoner i lignende sager.
Anbefalinger
1. Den praktiserende læge bør kunne rekvirere hjælp fra psykiatrisk erfarent sundhedspersonale ved hjemmebesøg hos en patient med psykisk sygdom i ustabil fase
De alment praktiserende læger har ansvaret for at behandle patienter, der ikke er tilknyttet en hospitalsafdeling som fx en psykiatrisk afdeling. Når en praktiserende læge tager på hjemmebesøg, er vedkommende som regel alene, da det vanskeligt at planlægge, at flere fra en praksis tager på hjemmebesøg. I psykiatrien er det altid fremgangsmåden, at der ved første hjemmebesøg hos en patient er to medarbejdere til stede. Det er analyseteamets anbefaling, at alment praktiserende læger ved hjemmebesøg skal have mulighed for at rekvirere hjælp fra psykiatrisk erfarent sundhedspersonale.
2. Der bør være en beskrivelse på sundhed.dk om hvad man skal være opmærksom på, når man besøger en patient med psykisk sygdom i ustabil fase med henblik på evt. tvangsindlæggelse
Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet et actioncard til brug ved hjemmebesøg hos en patient med behov for psykiatrisk behandling. I det beskrives, hvordan sundhedspersoner skal forholde sig både før, under og efter hjemmebesøget. Alment praktiserende læger har mulighed for at anvende forløbsbeskrivelser, som ligger på sundhed.dk. I den nuværende forløbsbeskrivelse for tvangsindlæggelse i Region Hovedstaden er det ikke beskrevet, hvilke forholdsregler eller opmærksomhedspunkter en læge bør overveje, når vedkommende skal på besøg i hjemmet for at hjælpe en borger psykisk sygdom i ustabil fase. Af den grund er det anbefalingen, at der laves samme form for action card, som er tilpasset almen praksis’ hjemmebesøg hos psykiatriske patienter, og at denne beskrivelse lægges på sundhed.dk.
3. Sikre at efteruddannelsen for alment praktiserende speciallæger i psykiatri indeholder undervisning om tvangsindlæggelser og forhold om disse
Alment praktiserende speciallæger kan, som en del af systematisk obligatorisk efteruddannelse, vælge at blive undervist i behandling af patienter med psykisk sygdom.
Det anbefales at undersøge, om denne undervisning også indeholder undervisning om tvangsindlæggelser og forhold omkring disse. Hvis dette ikke er tilfældet, så anbefaler analysegruppen at undervisningen justeres.
Allerede iværksatte initiativer
Sideløbende med analysen og i tiden efter er der foretaget organisatoriske ændringer i hhv. Region Hovedstadens Psykiatri og Region Hovedstadens Akutberedskab. Disse organisatoriske ændringer ser analysegruppen som positive i forhold til nogle af de identificerede tematikker, som af samme grund ikke har medført selvstændige anbefalinger. Disse tiltag beskrives nedenfor:
Lettere telefonisk adgang for patienter og pårørende til psykiatrien
Region Hovedstadens Psykiatri har i sommeren 2022 etableret en døgndækkende fællestelefon. Patienter og pårørende bliver omstillet automatisk til denne fællestelefon, når de ringer til en af de fem akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er en professionel og ensartet håndtering af alle opkald til psykiatriske centre. Derudover forventes det at frigive ressourcer lokalt på de psykiatriske centre. Social- og Psykiatriudvalget fik på mødet den 26. april 2023 en orientering om status for implementering af fællestelefonen.
Udvidelse af Psykiatrisk akutberedskab ved Region Hovedstadens Akutberedskab
Der har i Region Hovedstadens Akutberedskab siden 2013 været etableret et akut psykiatrisk akutberedskab (eksklusive Bornholm). Det psykiatriske akutberedskab har kunnet aktiveres af patienter og af praktiserende læger i tidsrummet 16:00 - 8:00 i hverdagene samt hele døgnet i weekender og helligdage. Med budgetaftalen 2022 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2022 og 1,1 mio. kr. fra 2023. Budgetinitiativet indgår i en samlet tilførsel til Akutberedskabet på 0,852 mio. kr. i 2022 og 2,045 mio. kr. fra 2023 med henblik på udvidelse af det psykiatriske akutberedskab til at blive døgndækkende. Det har sammen med et bidrag fra Region Hovedstadens psykiatri medført, at ordningen siden den 1. oktober 2022 er udvidet til også at omfatte dagtimerne i hverdage. Det psykiatriske akutberedskab kan anvendes, hvor der er overvejende sandsynlighed for, at der er behov for akut, uopsættelig hjælp. Social- og Psykiatriudvalget blev på mødet den 26. april 2023 orienteret om evaluering af det psykiatriske akutberedskab.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at etablering af en lettere telefonisk adgang er et initiativ, som potentielt vil kunne bidrage til patientsikkerheden. Implementeringen af denne ordning følges separat. Det er også vurderingen, at udvidelsen af det psykiatriske akutberedskab imødekommer muligheden for, at den praktiserende læge kan rekvirere assistance eller rådgivning og derved imødekommer kongstanken fra anbefaling 1. De øvrige to anbefalinger om actioncard og undervisning vil administrationen indgå dialog med PLO med omkring, hvordan de bedst understøttes.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om anbefalinger fra patientsikkerhedsanalyse efter en praktiserende læges dødsfald ifm. et hjemmebesøg være taget til efterretning.
Administrationen vil i samarbejde med Region Hovedstadens Akutberedskab og PLO vurdere, hvordan der bedst kommunikeres om udvidelsen af den akut psykiatriske funktion.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. juni 2023.
Charlotte Hosbond / Perle Darsø
22061945
Bilag 1: Oplæg vedr. patientsikkerhedsanalyse
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet et enigt udvalg prioriterede følgende fem forslag, som skal indgå i den videre budgetproces:
Foruden de i sagen nævnte tekstforslag, havde udvalget endvidere ønsker til tekstforslag inden for følgende forslag:
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
Social- og psykiatriudvalget drøftede forslag til budgetinitiativer inden for udvalgets ressortområde ifm. budget 2024-2027 første gang på mødet den 24. maj 2023. I den forbindelse videresendte udvalget 10 forslag, som gik videre til yderligere kvalificering. Med denne sag lægges der op til at social- og psykiatriudvalget drøfter og prioriterer op til fem forslag til budgetinitiativer, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.
De forslag, som udvalget sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi udvalget har prioriteret dem.
Endvidere bemærkes, at de økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2024-2027 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, der blev offentliggjort i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for social- og psykiatriudvalget ressortområde, som udvalget sendte videre til kvalificering, er følgende:
De kvalificerede forslag er vedlagt sagen (bilag 1-10).
Forslag til tekstforslag
Social- og psykiatriudvalget havde endvidere på mødet den 24. maj 2023 ønsker til tekstforslag inden for følgende forslag:
Forslag til tekstforslag er vedlagt sagen (bilag 11-15).
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes indstillede budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. juni 2023.
De fem initiativer fra social- og psykiatriudvalget vil sammen med de øvrige udvalgs initiativer blive samlet i to kataloger hhv. ét for sundhedsområdet og ét for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
23030941
Bilag 1: Støtte til patienter og pårørende
Bilag 4: Koordinerende funktion henvendt unge med dobbeltdiagnoser
Bilag 5: Udbredelse af psykiatriske gadeplansteams
Bilag 6: Udvidelse af anonyme behandlingstilbud til pædofile uden visitering
Bilag 7: Ansættelse af to social-fodterapeuter i Region Hovedstaden evt. i regi af Flexklinikken
Bilag 8: Tidligere indsats for børn og unge i mistrivsel
Bilag 9: En plan for uddannelse og meningsfulde aktiviteter på sociale virksomheder
Bilag 10: Strategi for styrket samarbejde med civilsamfund
Bilag 11: Tekstforslag - Hjælp psykiatriske patienter i akutmodtagelserne
Bilag 12: Tekstforslag - Bedre overgang til voksenpsykiatrien
Bilag 14: Tekstforslag - Traumebehandling som alternativ på afdeling M
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Susanne Due Kristensen (A) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 23. marts 2023, at der i forbindelse med arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan skal nedsættes et advisory board mhp. at sikre nytænkning og bred inspiration, faglig sparring, input og vidensdeling i forbindelse med arbejdet. Udvalget modtager med denne sag et forslag til ramme for arbejdet i advisory board samt en orientering om sammensætningen af advisory board.
Med Region Hovedstadens Budgetaftale 2023 blev det aftalt, at der skal udarbejdes en ny regional psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 31. oktober 2022, at udvalget vil arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i to prioriterede områder om børn og unge og svært psykisk sygdom i den nationale "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed".
Interessentinddragelse
Udfordringerne på psykiatriområdet kræver langtidsholdbare løsninger på tværs af sektorer. For at udarbejde en langtidsholdbar regional psykiatriplan er det vigtigt at inddrage de interessenter, som ved mest om området, herunder brugerne og dem der behandler/hjælper patienterne. Der vil derfor blive inddraget en bred vifte af interessenter og bidrag i arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan.
Med henblik på at sikre nytænkning og bred inspiration, faglig sparring, input og vidensdeling blev det på social- og psykiatriudvalgets møde den 23. marts 2023 besluttet, at der skulle nedsættes et advisory board. Det blev samtidigt besluttet, at udvalget skulle godkende rammen for advisory boardets arbejde. Hovedformålet med advisory board på psykiatriområdet er levering af input til regionens arbejde med den regionale psykiatriplan samt kvalificere og drøfte forslag til den regionale psykiatriplan. Advisory board skal afrapportere til social- og psykiatriudvalget. Medlemmerne af advisory board, herunder de udpegede politikere, vil sammen kunne, drøfte og definere udfordringer og finde løsninger på primært de to fokusområder vedr. børn og unge og svært psykisk syge mhp. at styrke psykiatrien de kommende år. Ved at inddrage en bred vifte af interessenter i arbejdet med en kommende regional psykiatriplan kan deres værdifulde viden bidrage med nye idéer til bedre løsninger i arbejdet med at styrke psykiatrien. Af vedhæftede bilag 1 fremgår forslag til ramme for arbejdet i advisory board på psykiatriområdet.
Sammensætningen af advisory board
Ved gennemgangen af sammensætningen af advisory board på psykiatriområdet på mødet i social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023, ønskede udvalget, at sammensætningen af advisory boardet skulle genbesøges mhp. at civilsamfundsorganisationer og faglige organisationer i højere grad skulle repræsenteres, dog under hensyntagen til boardets omfang. På den baggrund er sammensætningen af advisory boardet, som det fremgår af nedenstående blevet tilrettet. Sammensætningen er nu følgende:
I løbet af 2023 og 2024 forventes det, at der bliver afholdt 2-4 møder. Det første møde planlægges som udgangspunkt at blive holdt i august 2023. Møderne ledes af regionsrådsformanden.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil forslag til ramme for arbejdet i advisory board på psykiatriområdet være godkendt.
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed og SVM-regerings kommende arbejde med 10-årsplan for psykiatrien er den overordnede ramme for arbejdet med den regionale psykiatriplan. Det videre arbejde med den nationale 10-årsplan kan derfor få betydning for arbejdet og processen med den regionale psykiatriplan, og potentielt rykke processen. Det samme er tilfældet med det arbejde, der pågår i øvrige sammenhænge.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. juni 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22064146
Bilag 1: Ramme til advisory board på psykiatriområdet
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A), Maria Gudme (A), Erdogan Mert (Ø), Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 31. august 2022 indsatser og udfordringer vedr. behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Baggrunden var, at der i forbindelse med økonomiaftalerne for regioner og kommuner for 2023 blev aftalt, at der fra 2024 skal påbegyndes en trinvis ibrugtagning af et regionalt forankret samlet dobbeltdiagnosetilbud for patienter, der har en psykisk lidelse, der kræver behandling i den regionale psykiatri samtidig med, at patienterne også har en rusmiddelproblematik. Regeringen har i forbindelse med aftalerne for regionernes og kommunernes økonomi for 2024 aftalt rammerne for tilbuddet. Social- og psykiatriudvalget får med denne en orientering om den indgåede aftale samt om Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens forventede nye retningslinje for "Visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelproblematik" .
Aftale om samlet dobbeltdiagnosetilbud
I økonomiaftalen for 2024 indgår, at Sundhedsstyrelsens og Social- og boligstyrelsens visitationsretningslinje skal anvendes i forbindelse med den regionale visitation til tilbuddet. Retningslinjen foreligger for nærværende i udkast, men forventes snart offentliggjort i forlængelse af økonomiaftalen. Retningslinjen er udarbejdet med rådgivning fra en faglig arbejdsgruppe, hvor der bl.a. har været deltagelse fra Danske Regioner og KL. Tilbuddet skal implementeres trinvist fra september 2024 og være fuldt indført i 2027. I aftalen indgår, at målgruppen for dobbeltdiagnosetilbuddet dimensioneres til ca. 9.200 personer på landsplan. Ordningen skal løbende følges med henblik på at opbygge viden om målgruppen, herunder omfang og antal personer, der har behov for tilbuddet. Ansvaret for rusmiddelbehandling af patienter i målgruppen flyttes trinvist med følgende indfasning:
Ressourcerne i alle grupperne indfases over 12 måneder (voksende med 1/12 hver måned), så kapaciteten i behandlingstilbuddet vil stige successivt i takt hermed over de tre år.
Retningslinjer for visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelproblematik
Visitationsretningslinjen er et værktøj, som skal understøtte ensartet visitation og organisering af behandlingstilbuddet. Der skelnes i retningslinjen mellem to overordnede typer af samtidige behandlingsforløb for mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik:
Parallelt/koordineret behandling, hvor kommunerne varetager behandlingen af rusmiddelproblematikken, og hvor behandlingen af den psykiske lidelse varetages i den regionale psykiatri og/eller i primærsektoren (almen praksis, praktiserende speciallæge i psykiatri, psykolog). Behandlingen bør altid foregå koordineret, og der nævnes i visitationsretningslinjen forskellige indsatser, som skal sikre dette, bl.a. ved brug af koordinerede indsatsplaner og netværksmøder. Målgruppen er mennesker med psykiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik, som har et funktionsniveau og mindre komplekse sociale problemstillinger i en grad som gør, at de kan profitere af og følge et parallelt/koordineret behandlingsforløb.
Integreret behandlingsforløb, hvor den sociale- og sundhedsfaglige behandling af rusmiddelproblematikken og af den psykiske lidelse er forankret i regionen. Et integreret behandlingsforløb vil som udgangspunkt være målrettet patienter, som har moderat til svær grad af psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik samt komplekse problemstillinger, som medfører en påvirkning af funktionsniveauet, som samlet set bevirker, at de i en kortere eller længere periode ikke kan profitere af, eller ikke er i stand til at indgå i et parallelt/koordineret behandlingsforløb. Integreret behandling indebærer, at der er en samlet og sammenhængende behandling af den psykiske lidelse og rusmiddelproblematikken forankret i regionalt regi på samme lokation, og at behandlingen foregår i tværfaglige teams, som arbejder under fælles retningslinjer og ledelse. Behandlingen kan foregå under indlæggelse eller ambulant. Efter henvisning vurderer visitationen i regionen, om den enkelte er i målgruppen for det samlede integrerede tilbud. Under visitationsforløbet kan regionen vurdere, at personer, som tilhører målgruppen for et integreret behandlingstilbud, med fordel alligevel kan behandles i en parallel /koordineret indsats delt mellem den regionale psykiatri og rusmiddelbehandling i kommunen.
Den overordnede målgruppe for det integrerede behandlingsforløb er mennesker med en behandlingskrævende psykisk lidelse af moderat til svær grad, som der er behandlingsmulighed for, og som har et psykiatrisk behandlingsbehov og samtidig rusmiddelproblematik. Det vil typisk være mennesker med psykoser, herunder skizofreni, alvorlige affektive lidelser såsom bipolar lidelser og svære angstlidelser som fx post traumatisk stress (PTSD). Det kan også være mennesker med fx personlighedsforstyrrelser og ADHD i svær grad, og som der er behandlingsmuligheder for. Der vil som oftest være tale om psykiske lidelser af længerevarende og/eller tilbagevendende karakter.
Behandlingstilbuddene til mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik organiseres efter en stepped-care model, som har til formål at sikre, at den enkelte til enhver tid modtager en indsats på rette niveau. Har man fx forsøgt sig med et parallelt/koordineret behandlingstilbud igennem en periode uden resultat, bør behandlingen intensiveres for at opnå et bedre behandlingsresultat og undgå forværring. Omvendt kan patienter, der er i bedring efter et integreret behandlingsforløb, overgå til et parallelt/koordineret behandlingsforløb. Det er centralt at sikre, at forløbet er fleksibelt indrettet, og at overgange mellem de forskellige behandlingsniveauer koordineres, så patienter ikke bliver sendt frem og tilbage mellem forskellige tilbud for ofte. Det er derfor afgørende, at der er et tæt og forpligtigende samarbejde på tværs af region og kommune.
Denne faglige visitationsretningslinje omfatter personer fra 18 år og opefter. Der er på nuværende tidspunkt relativt få erfaringer med og kompetencer inden for behandling af børn og unge under 18 år med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. I retningslinjen indgår, at det forventes, at der i forlængelse af færdiggørelsen af visitationsretningslinjen for voksne iværksættes et arbejde med at beskrive en målrettet indsats til børn og unge under 18 år med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Indtil arbejdet er færdigt vil en patient under 18 år, som nærmer sig aldersgrænsen i særlige situationer, efter en konkret faglig vurdering og med inddragelse af både patienten og dennes forældre, region og kommune, have mulighed for at modtage behandling i det integrerede tilbud for voksne.
Regional forberedelse til etablering af integreret behandlingstilbud
Regionerne har i regi af psykiatridirektørkredsen samarbejdet om beskrivelse af en model for et regionalt integreret behandlingstilbud - i første omgang for voksne. Den 25. og 26. maj blev der afholdt et tværregionalt event med deltagelse af regionale repræsentanter, klinikere, eksperter, patient- og pårørenderepræsentanter, samt kommunale repræsentanter og Kommunernes Landsforening. Arbejdet, som ledes af Region Hovedstadens Psykiatri, skal munde ud i en beskrivelse af en samlet model for et regionalt integreret behandlingstilbud, i første omgang for ambulante patienter og for udgående funktioner, herunder med de relevante kliniske retningslinjer og standarder, samt hvilke kompetencer, der er nødvendige og hvordan de kan etableres og opretholdes. Forslaget forelægges psykiatridirektørkredsen og forventes efterfølgende forelagt politisk i Danske Regioner. Det er for nuværende planen, at den tværregionale gruppe arbejder videre med at beskrive forløb for indlagte efter sommerferien samt afklarer implementering.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om etablering af integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelproblematik være taget til efterretning.
På grund af underregistrering og begrænsninger i registerdata har det været vanskeligt at fastslå forekomsten af patienter med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Der er ligeledes et mørketal, idet en del af de mennesker, der har en rusmiddelproblematik samtidig med deres psykiske lidelse, ikke får dette konstateret eller behandlet. Det indgår i økonomiaftalen, at dimensioneringen af det nye dobbeltdiagnosetilbud til ca. 9.200 personer er baseret på registerdata på baggrund af den faglige visitationsretningslinje samt tre eksperters skøn på, hvor stor en andel af gruppen, der vil kunne indgå i tilbuddet. Der gøres status på bl.a. dette medio 2026.
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Det indgår i økonomiaftale 2024, at regionerne kompenseres for at etablere et nyt dobbeltdiagnosetilbud med 323 mio. kr., når det er fuldt indført.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. juni 2023. Social- og psykiatriudvalget orienteres om Region Hovedstadens Psykiatris planer for implementering af det nye dobbeltdiagnosetilbud, når disse foreligger.
Charlotte Hosbond/Thomas Pihl
22043315
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udsat.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022 drøftede udvalget forebyggelse og nedbringelse af tvang samt recovery-orienterede indsatser. Udvalget konkluderede på mødet, at udvalget fremadrettet ønskede at følge forebyggelse og anvendelse af tvang i psykiatrien kvartalsvist med udgangspunkt i data fra Sundhedsstyrelsens halvårlige monitorering samt indsatser til at nedbringe og forebygge tvang. Første kvartalsvise drøftelse var den 7. februar 2023. På mødet blev det besluttet, at udvalget kun skulle modtage opgørelser halvårligt, og at den kommende opgørelse foruden tallene fra Sundhedsstyrelsen skulle have fokus på børn og unge, alternative behandlingsformer, vidensdeling og samarbejde med kommuner og praksissektor, hvilket således er fokus i nedenstående sagsfremstilling.
Tvang i psykiatrien berører nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip fastlægger, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover skal anvendelse af tvang stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået. Realisering af det nationale fælles mål om halvering af anvendelsen af bæltefikseringer skal gennemføres, uden at der sker en uhensigtsmæssig substitution mellem forskellige tvangsforanstaltninger, således at den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien reduceres.
Sundhedsministeriet indgik i 2014 en aftale med Danske Regioner om at nedbringe tvangsanvendelsen i psykiatrien inden udgangen af 2020. Hver af de fem regioner indgik efterfølgende forpligtende partnerskabsaftaler med Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende hvert halve år offentliggjort en monitorering vedr. udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien ift. baseline fra 2011-2013. Partnerskabsaftalen udløb ved udgangen af 2020. Den nuværende monitoreringsmodel fortsætter indtil en ny model foreligger. I aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fremgår det, at sundhedsministeren vil indgå i drøftelser med Danske Regioner om en ny, ambitiøs aftale med regionerne om tvang.
Udvikling af tvangsanvendelse i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022
Hovedpunkterne i monitoreringen i forhold til Region Hovedstaden er:
Regionsrådet modtog den 22. maj 2023 en orientering om anvendelsen af tvang i psykiatrien i perioden 1. januar 2022–31. december 2022. Nedenstående er en mere uddybende gennemgang af udviklingen i perioden.
Tabel 1: udviklingen i brugen af tvang fra baseline til 2022
Børn og unge
Antallet af børn og unge, berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger er steget fra 119 til 128 fra 2015 (som er baseline for børn og unge) til 2022. Dvs. en stigning på 8%. Antallet ligger dermed på samme niveau som i 2021. Andelen af børn og unge, berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger ud af antallet af indlagte lå i 2022 på 22,5 %. I 2015, som er baseline for børn og unge var andelen 18 %. Det bemærkes, at da der er tale om forholdsvis små tal, kan et enkelt kompliceret patientforløb ændre væsentligt på tvangstallene for børn og unge.
Region Hovedstadens Psykiatri har i løbet af de sidste år oplevet en markant stigning i antallet af henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Det er oplevelsen, at de patienterne typisk er mere syge sammenlignet med tidligere. Derfor har Region Hovedstadens Psykiatri fokus på, hvordan det kan undgås at bruge af tvang overfor de tungeste patienter jf. afsnittet nedenfor om nedbringelse og forebyggelse af tvang for en mere detaljeret beskrivelse af indsatser. Region Hovedstadens Psykiatris interne data viser, at antallet af børn som udsættes for de mest indgribende tvangsformer som bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin er lavere i 2022 end i 2021, men at der fx er en stigning i antallet af børn, hvor der har været anvendt dørlåsninger. Det gennemsnitlige antal tvangsepisoder per patient er ligeledes gået fra at ligge på 11 i 2021 til at ligge på 5 i 2022.
Bæltefikseringer
Det er lykkedes Region Hovedstaden at nå målet (dog med et års forsinkelse) i partnerskabsaftalen om en halvering af andelen af indlagte personer, der bæltefikseres, sammenholdt med baseline. Andelen af personer, der bæltefikseres ud af antal indlagte, er reduceret fra 7,1 % til 3,1 %, og det totale antal bæltefikseringer er mere end halveret fra 1.769 i 2011-2013 til 774 i 2022, dvs. en reduktion på 56 %. Der er dog sket en stigning fra 2021 til 2022 fra 706 til 774, dvs. en stigning på 10 %.
Fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet med at undgå uhensigtsmæssig substitution fra bælter til anden tvang. Region Hovedstadens Psykiatri har derfor stor opmærksomhed på udviklingen i anvendelsen af fastholdelser og anvendelsen af akutberoligende medicin. Andelen af antal patienter, der fastholdes, er steget fra baseline på 3,7 % i 2011-2013 til 4,9% i 2022. Andelen af personer af antal indlagte, der får akutberoligende medicin med tvang, er ligeledes steget fra 9 % i 2011/2013 til 10,6 % i 2022. Data viser, at der har været en stigning i anvendelsen af fastholdelser og akutberoligende medicin i samme perioder, som der har været fald i anvendelsen af bæltefikseringer og omvendt. Der tegner sig dog ikke et entydigt billede af en 1:1 sammenhæng i substitutionen mellem de tre tvangsformer.
Voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
Andelen af voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger i forhold til antal indlagte er reduceret i perioden fra 23,6 % i 2011-2013 til 23,4 % i 2022, og er derfor stort set uændret. Der sket en stigning fra 2021 til 2022 fra 22,2 % til 23,4 %.
Arbejdet med nedbringelse og forebyggelse af tvang
I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der aktivt med Sundhedsstyrelsens vejledninger til psykiatriloven. Der er klare rammer for, hvordan hospitalet gennem bl.a. årsaftaler, handleplaner og systematisk målstyrings- og forbedringsarbejde sikrer ledelsesfokus, prioritering og organisering af det tvangsforebyggende arbejde. Der sættes i arbejdet ambitiøse mål for arbejdet med forebyggelse og nedbringelse af tvang. I Region Hovedstadens Psykiatris forbedringsarbejde er der fokus på at lære af hinandens succeser og understøtte og implementere de nødvendige forbedringer. Til social- og psykiatriudvalgets drøftelse den 7. februar 2023 var der et ønske om, at der til drøftelsen i dag, skulle drøftes nedenstående fokusområder:
Børne- og ungeområdet, herunder betydningen af fysiske rammer
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har tre uddannede specialinstruktører, der underviser i forebyggelse af vold og trusler, samt deeskalering. Desuden har hvert afsnit vedligeholdelsesinstruktører, der er særligt uddannet i at træne og vejlede kolleger i, hvordan vi undgår brug af tvang. Disse kan også gå på tværs af afsnit, når der er brug for sparring i særlige komplekse patientforløb med gentagne tvangsepisoder.I 2022 har Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center haft fokus på at nedbringe tvang i behandlingen af de mest syge patienter – særligt patienter med selvskade eller selvmordstruede patienter. Fx har Team for Selvskade udviklet et obligatorisk undervisningsforløb og e-læringsprogram for medarbejdere, der skal bidrage til bedre behandling og forebyggelse af tvang. Desuden skal alle medarbejdere på døgnafsnit på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i løbet af 2022-23 på uddannelse i, hvordan selvskadende patienter gives den bedste støtte.
Derudover er der indført F-ACT til unge patienter, og der er etableret OPUS-behandling til unge med debuterende psykose. Senest er der etableret et døgninstitutionsteam til de unge, der bor på udvalgte specialiserede døgninstitutioner, hvor mange af beboerne indlægges med det sigte at forebygge tvangsindlæggelse. Det er alle tiltag, som Region Hovedstadens Psykiatri forventer vil have en tvangsforebyggende effekt.
Fysiske rammer
Region Hovedstadens Psykiatri har som en del af handleplanen for nedbringelse af tvang i flere år arbejdet med en række initiativer for at forbedre de fysiske rammer. Der er igangsat større byggeriprojekter som fx Bispebjerg. Der er blevet investeret i udstyr til indendørs og udendørs aktiviteter, samt i bedre indendørs forhold generelt. Dertil er der blevet bygget ny motionshal, og etableret bedre haveanlæg/udendørs arealer på samtlige centre.
Samværet mellem patienter og personalet er centralt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Patienterne kan have behov for forskellige former for tiltag. Kreative aktivitetstilbud, aktiviteter ud af huset, spil eller andet, kan være med til at aflede dem, når de har det svært. Det er tvangsforebyggende og motivation for bedring øges hos patienterne.
Alternative behandlingsformer til forebyggelse af tvang
Der arbejdes med forskellige sanseintegrerende tilbud til patienter både inde og ude i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er på nuværende tidspunkt etableret 43 sanserum, og en række sansevogne. Der er desuden udført forskellige tiltag med døgnrytmelys, speciallys og kunst mv. Udendørs er en lang række haver blevet indhegnet, således at de kan anvendes af patienterne, som på denne måde kan få bedre udendørs oplevelser og aktiviteter. Undervisning i sansemodulation er en del af kursusprogrammerne i forbindelse med konflikthåndtering og uddannelse af nyt personale. Region Hovedstadens Psykiatri har gennem en årrække haft et projekt: ”Øget og bedre brug af sanserum i Region Hovedstadens Psykiatri”. Derudover er der udviklet film om brugen af sanserum og sanseredskaber.
Vidensdeling mellem afdelinger/centre i psykiatrien ift. indsatser om forebyggelse af tvang
Løbende målstyrings- og forbedringsarbejde er en del af det løbende arbejde med fælles tvangsforebyggende indsatser på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri. Centrene arbejder også lokalt med tvangsforebyggende indsatser, som matcher deres lokale forhold og udfordringer. Der kan som eksempler nævnes, de indsatser, der er målrettet de patientgrupper, som centeret oplever, gentagne gange bliver underlagt tvang eller patientgrupper, som generelt udgør en høj andel af tvangsstatistikken, herunder fx patienter med selvskadende adfærd; patienter med misbrugsproblematik eller patienter, der på tværs af diagnoser er blevet fikseret inden for de første 24 timer af deres indlæggelse.
Hvordan man – i samarbejde med kommuner og praksissektor – arbejder med at forebygge og nedbringe tvang i forløbet op til en indlæggelse.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder kontinuerligt på at skabe et tæt samarbejde mellem sektorer, så indsatserne bliver sammenhængende. Der er udviklet redskaber i et partnerskab mellem sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende, der kan understøtte overgange:
Region Hovedstadens Psykiatri har en særskilt opmærksomhed på, hvordan samarbejdet med kommune og andre indsatser om den enkelte patient kan koordineres og planlægges, bl.a. ved hjælp af afholdelse af tværsektorielle netværksmøder. Arbejdet hermed er blandt andet koordineret med de lokale samordningsudvalg. Derudover kan det oplyses, at socialsygeplejersker har et stort fokus på samarbejdet mellem psykiatrien, kommuner, bosteder, herberger og væresteder. Socialsygeplejerskerne understøtter de psykiatriske afsnit i at forebygge genindlæggelser via fokus og hjælp til bl.a. motiverende samtaler med patienten og kontakter til eksterne samarbejdspartnere, som kan hjælpe patienten efter udskrivelse.
Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, vil status på forebyggelse og nedbringelse af tvang i psykiatrien være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. juni 2023. Social- og psykiatriudvalget vil få en status på forebyggelse og nedbringelse af tvang igen om et halvt år, når opdatere tal fra Sundhedsstyrelsen foreligger.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
08005956
Administration indstiller over for social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet udvalget ønsker, at administrationen arbejder videre med forslag om studietur til Oslo.
Susanne Due Kristensen (A), Maria Gudme (A), Erdogan Mert (Ø), Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025. Det foreslås, at social- og psykiatriudvalget med nærværende sag drøfter ønsker til en eventuel studietur.
Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Regionsrådets midlertidige udvalg, herunder forskningsudvalget, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.
Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, fx ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer. Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2-aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform. Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Regionsrådet har besluttet at stående udvalg - herunder social- og psykiatriudvalget - kan afholde studieture i valgperioden på 20.000 kr. pr. medlem.
Forslag til studietur
Af bilag 1 fremgår administrationens forslag til relevante studieture, hvor udvalget vil kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalgets indsatsområder. Administrationen foreslår Oslo i Norge eller Mannheim i det sydvestlige Tyskland som mulig destination for en studietur i social- og psykiatriudvalget. Med en studietur til en af de to destinationer vil udvalget have mulighed for at berøre flere temaer inden for udvalgets ressortområde, bl.a. udredning og behandling i psykiatrien, medicinnedtrapning, nye behandlingsformer og patienter med svær selvskade. Der er for hvert enkelt rejsemål beskrevet mulige elementer i en studietur. Oversigten er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på, hvad der konkret viser sig muligt, når rejsemål og dato for turen er fastlagt.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil oplæg til relevante studieture for social- og psykiatriudvalget være drøftet, herunder hvilke temaer og hvilken destination, som administrationen skal arbejde videre med.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 21. juni 2023.
Forslag til endeligt program, specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse, samt en begrundelse for, hvordan studieturen bidrager til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning vil blive forelagt social- og psykiatriudvalget til godkendelse på møde den 28. september 2023. Efterfølgende skal program for studieturen godkendes i forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
23005529
Bilag 1: Forslag til studieture for social- og psykiatriudvalget
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Susanne Due Kristensen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet fastsatte i konstitueringsaftalen for 2022-2025 en ambition om, at regionens patienter skal være mere tilfredse. Denne ambition blev konkretiseret med regionsrådets vedtagelse af det regionale mål om øget patienttilfredshed d. 28. august 2022. Målet er, at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på LUP. Resultaterne fra den årlige status på LUP 2022 blev offentliggjort d. 15. marts 2023.
Resultaterne fra den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2022 blev offentliggjort d. 15. marts 2023. Mere end 400.000 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2022, heraf er 119.310 patienter fra Region Hovedstaden. Undersøgelsen indeholder svar fra somatiske og psykiatriske patienter, der har været indlagt eller har haft et ambulant besøg samt svar fra kvinder, der har født et barn. Svarprocenterne ligger mellem 20 % og 62 % på tværs af patienttyperne.
Det regionale mål om øget patienttilfredshed, som regionsrådet vedtog d. 28. august 2022, er nået på regionsplan for de somatiske patienter, er næsten nået for de fødende kvinder, men ikke for de psykiatriske patienter. På hospitalsniveau er der varierende målopfyldelse, og ingen hospitaler er i mål for alle patienttyper.
Målingen af somatiske patienter, fødende kvinder og voksne psykiatriske patienter er fra 2022 overgået til det nye koncept med månedlige målinger og mulighed for at afdelingerne vælger egne lokale spørgsmål, som måler på netop det, de arbejder på at forbedre. Overgangen til det nye koncept med månedlige målinger har krævet så store ændringer i undersøgelsesdesignet, at resultaterne fra 2022 ikke kan sammenlignes med dem fra 2021. Dog foregår målingen af børn og unge psykiatriske patienters patientoplevelser på det samme koncept som i 2021, hvilket gør det muligt at følge udviklingen i resultater for dem.
Det regionale mål om øget patienttilfredshed
Målet er, at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på LUP. Målet følges på regions- og hospitalsplan for hhv. somatiske patienter, fødende kvinder og psykiatriske patienter. Denne sag fokuserer på resultaterne for psykiatrien. Resultater for somatikken kan findes i bilag 1.
Status på det regionale mål for psykiatrien
Psykiatrien adskiller sig fra det somatiske område på flere måder. Nogle af de væsentligste forskelle er, at psykiatrien organisatorisk udgør ét hospital i Region Hovedstaden, hvilket betyder, at der er svar fra færre patienter end i de somatiske delundersøgelser af LUP, og at LUP Psykiatri endnu ikke er overgået fuldt til det nye koncept for LUP med månedlige målinger. De voksne psykiatriske patienter har indgået i månedlige målinger siden oktober 2022. Målingen af børn og unge er endnu ikke overgået til at være månedlig. Derfor er opgørelsen for psykiatrien opdelt i de to patienttyper, som det ses i tabel 1.
Det er hensigten, at status på det regionale mål for øget patienttilfredshed skal være på den samlede tilfredshed for patienter i psykiatrien. Selvom der ikke er et samlet resultat i LUP 2022, viser tabel 1, at regionen ikke er i mål med nogen af patienttyperne, hvilket der så heller ikke vil være i et samlet resultat.
Tabel 1. Målopfyldelse for psykiatriske patienter
Det er især tilfredsheden hos børn og unge, der er langt fra målet, om at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % skal være tilfredse i meget høj grad. Tilfredsheden blandt de samme børn og unges forældre er imidlertid 10 procentpoint højere, som det ses i tabel 2. Forskellen i tilfredshed mellem patienten og forælderen skal ses i lyset af, at mange børn og unge er indlagt mod deres vilje og kan have svært ved at erkende behovet for behandling. Det gælder eksempelvis børn og unge med svære spiseforstyrrelser, der gerne selv vil regulere kosten.
Tabel 2. Tilfredshed for forældre til børn og unge
Når Region Hovedstadens samlede tilfredshed med psykiatriske hospitaler sammenlignes med de andre regioner, så ligger tilfredsheden over landsresultatet for de voksne psykiatriske patienter, mens den ligger på niveau med landsresultatet for børn og unge.
Udvikling fra 2021 til 2022 for børn og unge i psykiatrien
Den samlede tilfredshed for indlagte og ambulante børn og unge er uændret i forhold til 2021. Det viser den statistiske sammenligning af resultater fra de to år. Tabel 3 og 4 viser resultaterne fra 2021 og 2022 for hhv. indlagte og ambulante børn og unge i psykiatrien.
Det lave antal svar for indlagte børn og unge gør, at der stor usikkerhed om resultaterne. Det betyder, at der skal store ændringer til, før det kan påvises statistisk, at der med sikkerhed er sket en ændring i resultaterne. Det lave antal svar er med al sandsynlighed årsagen til, at svarfordelingen er så forskellig de to år i tabel 3.
Tabel 3. Udviklingen fra 2021 til 2022 for indlagte børn og unge
Tabel 4. Udvikling fra 2021 til 2022 for ambulante børn og unge
Udvikling fra 2021 til 2022 for voksne i psykiatrien
Undersøgelsen af de indlagte og ambulante voksne har gennemgået en gennemgribende konceptændring med overgang til månedlige målinger fra 2021 til 2022. Det har krævet så store ændringer i undersøgelsesdesignet, at resultaterne fra 2022 ikke kan sammenlignes med dem fra 2021.
Det betyder, at en forandring i resultater fra LUP 2022 med LUP 2021 kan skyldes ændringer i undersøgelsesdesignet, men lige så vel et konkret forbedringsarbejde på afdelingerne. Det er ikke muligt at afgøre, hvor meget af forskellen i resultaterne mellem de to år, der skyldes hhv. ændringer i undersøgelsesdesign og forbedringsarbejde på hospitalerne. Den årlige status for LUP 2023 vil ikke have disse problematikker, og udviklingen i resultater over det seneste år vil være en del af vurderingen af resultaterne i 2023. I bilaget står der mere om følgerne af konceptændringen i LUP.
Fokus på løbende forbedringer for patienterne
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder kontinuerligt med at øge inddragelsen af patienterne og forældrene til børn og unge. LUP indgår i vurderingen af, hvor der er behov for forbedringsindsatser, men de enkelte afsnit arbejder også med patientfeedbackmøder for at bringe patienternes perspektiv og nuancer ind i arbejdet med at øge patienttilfredsheden.
De månedlige målinger af de voksne patienter har siden opstarten i oktober 2022 været fulgt i kvalitets- og forbedringsafdelingen i RHP. I opstarten af månedlige målinger har resultaterne ikke kunnet brydes ned på afsnitsniveau. Det er løst nu, og det er forventningen, at resultaterne fra andet kvartal kan følges måned for måned i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS). Sammen med muligheden for at vælge lokale spørgsmål, der måler på netop det forbedringstiltag, som afsnittet arbejder med, giver det gode forhold for det kontinuerlige forbedringsarbejde lokalt.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om resultater for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2022 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed taget til efterretning.
Center for Politik og Kommunikation udsendte på offentliggørelsesdagen den 15. marts 2023 en pressemeddelelse om Region Hovedstadens LUP-resultater.
Forretningsudvalget blev orienteret fortroligt om status på det regionale mål om øget patienttilfredshed den 7. marts 2023.
Sundhedsudvalget drøfter resultaterne af den årlige status på LUP 2022 for de somatiske patienter den 21. marts 2023.
Social- og psykiatriudvalget forelægges sagen om resultaterne af den årlige status på LUP 2022 for de psykiatriske patienter den 26. april 2023.
Charlotte Hosbond/Daisy Kyed
22010050
Bilag 1: Bilagssamling LUP 2022 Region Hovedstaden
På møde i social- og psykiatriudvalget den 2. februar 2023 modtog udvalget en orientering om håndtering af sommerperioden 2023, hvor der blev sat fokus på forventede sengelukninger i 2023. På mødet orienterede direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund, om problemstillinger og mulighederne i forhold til håndtering af sommerperioden 2023. Social- og psykiatriudvalget er derudover den 26. april 2023 blevet orienteret om, hvordan sommerferieperioden 2023 planlægges håndteret på afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Med denne meddelelse modtager social- og psykiatriudvalget en opdateret status på sengelukninger i sommerperioden 2023. Udvalget vil på et senere tidspunkt modtage en evaluering af sommerferiehåndteringen på afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Sommerperioden 2023
Region Hovedstadens Psykiatris samlede kapacitet er 1.246 sengepladser. I ugerne 29-30, hvor antallet af sengelukninger er højest, planlægges der samlet set lukning af 126 sengepladser, hvilket svarer til ca. 10 % af Region Hovedstadens Psykiatris samlede kapacitet. Heraf vedrører de 76 senge Afd. M på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Til sammenligning kan det nævnes, at der aktuelt (pr. 16. maj 2023) er 1.050 patienter indlagt. Der er således 196 af de normerede senge, som ikke er belagt (svarende til 16 % af sengekapaciteten). Sengelukningerne kan, som det fremgår af figur 1 nedenfor opdeles sengelukningerne i fire kategorier:
Lukninger over sommeren
Sommerferierelaterede lukninger
Lukninger over sommeren er delt op i to kategorier. Den første kategori er planlagte og budgetterede lukninger (de fremgår i figuren med en grå farve og omfatter planlagte sommerferielukninger). Den anden kategori er lukninger, som skyldes personalemæssige udfordringer (de fremgår i figuren med farven orange og omfatter sommerferieudløst behandlingsmæssige udfordringer).
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center lukkes 18 senge i 4 uger (uge 28-31), 12 senge i en uge (uge 27) og 8 senge i en uge (uge 32). Dette er planlagt og har igennem mange år været indarbejdet i sengeafsnittenes budgetter fra årets start. Årsagen er, at der erfaringsmæssigt er et mindre patientpres i denne periode. Det giver mulighed for en mindre nedskalering af sengekapaciteten og dermed mulighed for en økonomisk mere effektiv drift og for en mere smidig afvikling af medarbejdernes hovedferie (de fremgår i figuren med en grå farve og omfatter planlagte sommerferielukninger).
På Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afd. M lukkes 76 senge i uge 29 og 30, hvor patienterne overgår til intensiv ambulant behandling. Lukningen er ikke planlagt over budgettet, men er forårsaget af personalemæssige udfordringer. Nedlukningen sker gradvist fra uge 26, så alle de berørte patienter har været indlagt i mindst 4 uger inden overgangen til ambulant behandling. Med mindst 4 ugers indlæggelse forventes patienterne alle at være i en stabil sygdomssituation, som muliggør overflytning til ambulant behandling. I alt forventes højst 54 patienter at blive berørt af overflytningen. På Psykiatrisk Center Nordsjælland lukker man 4 senge i ugerne 26-30 som følge af personalemæssige udfordringer med at afvikle sommerferien (de fremgår i figuren med farven orange og omfatter sommerferieudløst behandlingsmæssige udfordringer).
Kapacitetsrelaterede lukninger
En tredje kategori vedrører enkelte af de psykiatriske centre, der har været ramt af bemandingsmæssige udfordringer. Disse centre har i perioder været nødsaget til at lukke et antal sengepladser. Lukkeperioderne bruges til at rekonstruere bemanding, arbejdsgange og arbejdsmiljø samt træne deeskalering og sikkerhedsprocedurer mv. Således har Psykiatrisk Center Sct. Hans aktuelt 16 sengepladser ude af drift. På Psykiatrisk Center Glostrup drejer det sig om 2 sengepladser, og på Psykiatrisk Center København er der tale om 2 sengepladser, der dog planlægges genåbnet fra uge 27 (de fremgår i figuren med farven blå og omfatter længerevarende behandlingsmæssige udfordringer).
Andre årsager
Den sidste og fjerde kategori omfatter 10 sengepladser på Psykiatrisk Center København, som man har været nødsaget til at lukke for at kunne renovere to sengeafsnit, da der er konstateret skimmelsvamp. Renoveringen vil foregå én etage ad gangen, hvor den samlede kapacitet på de 2 sengeafsnit reduceres til 12 senge. Arbejdet med renoveringen af de 2 afsnit forventes at foregå i løbet af juli og august (de fremgår i figuren med farven gul og omfatter andre årsager).
Koordinering
I sommeren 2022 var der på det højeste lukket ca. 64 sengepladser. Hvis der mod forventning i en periode opstår et uventet stort pres på ét center, vil de øvrige centre kunne tage imod patienter fra dette center og dermed afbøde presset på kapaciteten.
22040118
Der gives hermed en status for samarbejdet mellem almen praksis og Region Hovedstadens Psykiatri. Seneste status på området blev givet til social- og psykiatriudvalget den 22. juni 2022, hvor udvalget tog sagen til efterretning og bad om at få en orientering på et senere tidspunkt.
Samtidig orienteres om notatet, ”Tilbud og indsatser til personer i mistrivsel og med psykiatriske problemstillinger”, som social- og psykiatriudvalget har ønsket.
Status for samarbejdet mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien i Region Hovedstaden
Der er igangsat et projekt om at styrke samarbejdet mellem almen praksis’ og hospitalerne i Region Hovedstaden (Projekt HAPS - Hospitaler, Almen Praksis, Samarbejde). Projektet udspringer bl.a. af ”Undersøgelse af almen praksis oplevelse af samarbejdet med hospitalerne i Region Hovedstaden samt kortlægning af hospitalernes tilbud” (Rambøll, 2022).
Undersøgelsen peger på en række områder, hvor der er behov for at styrke samarbejdet, for at patienterne oplever gode sammenhængende forløb. Resultaterne viser bl.a., at hver anden praktiserende læge ikke er tilfreds med håndteringen af henvisninger til psykiatrien. Psykiatriens henvisningskrav opleves som omfattende og vanskelige at efterleve samtidig med, at Center for Visitation og Diagnostik ikke opleves som tilstrækkelig tilgængelig. Ydermere er der en generel opfattelse af, at afvisninger ofte skyldes mindre mangler, og at visse patientgrupper afvises, fordi de ikke ’passer ind’ i psykiatriens pakkeforløb eller behandlingstilbud.
For at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien i Region Hovedstaden er der blevet nedsat en administrativ psykiatriarbejdsgruppe med repræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri, Praktiserende Lægers Organisation, KAP-H (regionens og Praktiserende Lægers Organisations fælles kvalitetsorganisation) samt en privat praktiserende psykiater. Den 22. marts 2023 afholdte arbejdsgruppen sit første møde, hvor anbefalinger vedrørende psykiatri fra førnævnte undersøgelse blev drøftet indledningsvist:
Anbefaling 1: Undersøg de praktiserende lægers mulighed for at konferere med en psykiater i forbindelse med henvisninger til psykiatrien.
Anbefaling 2: Undersøg behov for udredningen i psykiatrien med henblik på at afklare behovet for pakkeforløb målrettet patienter med multipsykiatriske lidelser.
Foruden anbefalingerne fra undersøgelsen drøftede arbejdsgruppen løsningsmodeller for ”Hurtig Psykiatrisk Vurdering”, som er blevet indført i Region Nordjylland, -Midtjylland og -Syddanmark.
Det forventes, at psykiatriarbejdsgruppen afholder 4-6 møder i løbet af 2023. Desuden afholdes der den 31. maj et dialogmøde med fokus på at styrke samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne i Region Hovedstaden. Ca. 35 repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation, Region Hovedstadens hospitaler og -administration, samt KAP-H deltager, herunder repræsentanter fra psykiatriarbejdsgruppen. Til dialogmødet vil der særligt være fokus på at forbedre kommunikation i forbindelse med henvisningsforløb og korrespondancemeddelelser.
Social- og psykiatriudvalget vil få forelagt en samlet afrapportering af arbejdet med at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien i 2024.
Psykiatriarbejdsgruppen og anbefalingerne er nærmere beskrevet i vedlagte kommissorie (bilag 1).
Tilbud og indsatser til personer i mistrivsel og med psykiatriske problemstillinger
Vedlagt er en overordnet gennemgang af de eksisterende tilbud og indsatser til personer i mistrivsel og med psykiatriske problemstillinger i region, kommuner og praksissektoren (bilag 2).
23027935
Bilag 1: Kommissorie - HAPS psykiatrigruppe
Bilag 2: Tilbud og indsatser til personer i mistrivsel og med psykiatriske problemstillinger
Forskning er fundament for at forbedre behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Region Hovedstadens Psykiatri Forskningsplan 2022-2027 udkom i september 2022 og sætter rammen for de kommende års arbejde med at styrke den psykiatriske forskning (bilag 1). Forskningsplanen indeholder mål for en række forskellige indsatser, der skal bidrage til at sikre, at forskningen i Region Hovedstadens Psykiatri skaber bedre muligheder for at forebygge og behandle psykiske lidelser, at hospitalets arbejde med recovery foregår på et evidensbaseret grundlag, og at patienter og pårørende involveres i forskningen.
Region Hovedstadens Psykiatri Forskningsplan 2022-2027 indeholder syv indsatsområder, der samlet rummer 18 indsatser og 35 mål, der alle er med til at sætte retningen for en styrket og mere vedkommende, synlig og involverende forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser og pårørende. De syv indsatsområder er:
Region Hovedstadens Psykiatris Forskningsplan 2022-2027 er i tråd med Region Hovedstadens nye Forskningsstrategi 2023, der udkom i maj måned 2023 (bilag 2), samt med aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 2022, hvor forskning og udvikling fremhæves som én af fem særligt prioriterede indsatser. Det gælder bl.a. fokus på følgende områder:
Med aftale om en 10-årsplan for psykiatrien er parterne enige om at tilvejebringe 100 mio. kr. i 2023 fra forskningsreserven 2023 til bedre rammer for forskning i psykiatrien. Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond.
23029691
Bilag 1: Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023
Bilag 2: Region Hovedstadens Psykiatris Forskningsplan 2022-2027