Bilag 1: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2024 Godkendt.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Greater Copenhagen-samarbejdet består af 85 kommuner og fire regioner på tværs af Hovedstaden, Sjælland, Skåne og Halland, der tilsammen har ca. 4,4 mio. indbyggere. Kernen er et politisk samarbejde med en fælles overordnet vision om bæredygtig udvikling og vækst. Det politiske samarbejde har implementeret tre politiske chartre, der bl.a. adresserer vigtige områder inden for regional udvikling: trafikcharter, arbejdsmarkedscharter og det grønne charter. Der udarbejdes årligt en handlingsplan, som sætter rammen for aktiviteterne i det pågældende år.
Greater Copenhagen-samarbejdet spiller en vigtig rolle i at løfte afgørende fælles regionale barrierer og udfordringer gennem tværgående samarbejde, indsatser, interessevaretagelse på nationalt niveau inden for områder som infrastruktur, mobilitet, arbejdsmarked og grøn udvikling mm. Ved at agere som fælles front styrker Greater Copenhagen-regionen sin stemme og skaber større opmærksomhed om regionens udfordringer og muligheder.
I anledning af, at Greater Copenhagens handlingsplan for 2022-2023 er ved at udløbe og skal fornyes i 2024, præsenteres en status på handlingsplanens delmål samt igangværende initiativer. Til formålet er Managing Director for Greater Copenhagen samarbejdet, Tue David Bak, inviteret ind for at holde et oplæg for udvalget.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj og Randi Mondorf er medlemmer af Greater Copenhagens bestyrelse. I 2024 har Lars Gaardhøj som regionsrådsformand formandskabet i Copenhagens bestyrelse. Herudover er regionsrådsformanden talsperson for Greater Copenhagens trafikcharter.
Greater Copenhagen er et grænseoverskridende politisk samarbejde, som arbejder for at skabe en konkurrencedygtig og bæredygtig storbyregion, som kan tiltrække investeringer og arbejdskraft. Greater Copenhagen arbejder bl.a. for at få fjernet barrierer for arbejdskraftens bevægelighed over Øresund, så borgerne har adgang til gode job og frit kan bevæge sig over Øresund. Det kan fx. være i forhold til skatteudfordringer, men også i forhold til at få fjernet de dansk-svensk grænsekontroller. Endvidere arbejder Greater Copenhagen for, at Greater Copenhagen bliver et globalt center for bæredygtig vækst og grøn transport.
Handlingsplan
Der udarbejdes en handlingsplan for to år, som revideres årligt. Den seneste handlingsplan 2022-2023 www.copcap.com/greater-copenhagen/Handlingsplan 2022-2023 tager udgangspunkt i tre vedtagne politiske chartre: trafik-, arbejdsmarkeds- og det grønne charter. Region Hovedstaden har især været aktive i Greater Copenhagens trafik- og arbejdsmarkedschartre. I nedenstående fremhæves eksempler på status og resultater opnået i perioden 2022-nu.
Trafikchartet
Gennem trafikcharteret har Region Hovedstaden og andre partnere i Greater Copenhagen-samarbejdet arbejdet på at bidrage til et mere bæredygtigt og effektivt transportsystem og infrastruktur i regionen. Dette indebærer at øge brugen af kollektiv transport, cykling og gang, samt at reducere trængsel og forurening. Disse tiltag har til formål at forbedre livskvaliteten for indbyggerne og skabe en mere bæredygtig storbyregion.
Der er fx gjort betydelige fremskridt mod at sikre en ubesværet og gnidningsfri rejse over Øresund med fokus på digitalt billetsalg i Greater Copenhagen-regionen. Greater Copenhagen samarbejdet har presset på ift. at få en aftale i stand mellem Skånetrafikken, det danske transportministerium og DSB. Aftalen skal være på plads inden udgangen af 2023 og tillade tredjepartssalg af DSB-billetter gennem Skånetrafikken. Desuden har Folketingets transportudvalg med input fra Greater Copenhagen givet Rejsekortet til opgave at tænke Skåne med i udviklingen af sin nye app.
Derudover har Greater Copenhagen været i dialog med bl.a. den danske og svenske minister for nordisk samarbejde om at støtte op omkring etableringen af et dansk og svensk infrastruktur-planlægningsforum på ministerniveau mm. Et sådant forum vil give mulighed for tættere samarbejde, udveksling af erfaring og koordinering af indsatsen mellem de to lande vedr. mobilitet og infrastruktur. Det kan være en værdifuld platform, der kan bidrage til at adressere og løse region hovedstadens udfordringer inden for mobilitet og infrastruktur og sikre en koordineret og effektiv indsats mellem Danmark og Sverige.
Arbejdmarkedschartret
Arbejdsmarkedscharteret er et initiativ, der sigter mod at fremme integrationen og tiltrækning af arbejdskraften på tværs af Greater Copenhagen og samtidig mod at fremme sikre regional udvikling. Greater Copenhagen er aktiv i at fjerne barrierer for arbejdskraftens bevægelighed over Øresund, herunder sikre lige adgang til beskæftigelsesmuligheder. Fælles fokus på international tiltrækning og integration af arbejdskraft på tværs af sundet har en afgørende rolle i at imødegå udfordringerne med fx manglende arbejdskraft på sundhedsområdet og til den grønne omstilling, der er præget af en høj efterspørgsel efter kvalificeret personale, herunder bestemte kompetencer.
Greater Copenhagen har i samarbejde med Region Hovedstaden og Region Skåne modtaget midler fra EU til at udvikle konkrete politikker med henblik på at integrere den eksisterende specialiseret internationale arbejdsstyrke i regionen og fremhæve betingelser for bedre adgang til internationale talenter.
Greater Copenhagen har ligeledes fokuseret på at styrke samarbejdet med regeringerne i Danmark og Sverige for at få afsluttet forhandlingerne om en revision af Øresundsaftalen. Formålet er at sikre en mere effektiv og gnidningsfri bevægelighed og fjerne eventuelle hindringer, herunder skatteudfordringer, der påvirker arbejdskraftens mobilitet. Den politiske interessevaretagelse har til formål at skabe bedre betingelser for grænsependlere og international arbejdskraft samt bidrage til den regionale udvikling.
Formandskab og fokusområder
Region Hovedstadens prioriteter under formandskabet vil være at få integreret metropolregionen, så unge i højere grad udnytter de muligheder, metropolregionen giver, og regionen kan tiltrække de rigtige talener til Greater Copenhagen.
I forhold til infrastruktur vil regionen arbejde for at få belyst konsekvenserne af den øgede trafik og trafikstøj, der vil være, når Femern-forbindelsen står færdig, og at få mere godstrafik over på jernbane.
Ved tiltrædelse af indstilling tages orientering om arbejdet i Greater Copenhagen til orientering
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023.
David Meinke/ Eva Jacobsen
22010650
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag til indstillingen:
”At godkende Region Hovedstadens tilbagemelding om de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2024/2025 på stx, hhx, htx, hf og pre-IB justeres således, at den beregningstekniske kapacitet på Niels Brock (HHX) Nørre Voldgade følger det, som gymnasiet selv ønsker.”
Udvalgsformanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (1), C (3), O (1), V (1), i alt 6.
Imod stemte: F (1), Ø (2), i alt 3.
Undlod stemte: A (2), i alt 2.
I alt 11.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet og den oprindelige indstilling bortfaldt.
Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2024/2025 samt institutionernes bemærkninger hertil fra Børne- og Undervisningsministeriet. De beregningstekniske kapaciteter vedrører stx, hhx, htx, hf og pre-IB på de offentlige uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden.
På baggrund af institutionernes og regionens bemærkninger fastlægger Børne- og Undervisningsministeriet pr. 1. februar 2024 de foreløbige kapaciteter for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat tidsfristen for kommentering af de beregningstekniske kapaciteter til den 15. november 2023.
Administrationen har udarbejdet et forslag til en skriftlig tilbagemelding, der bl.a. baserer sig på drøftelser i gymnasiesamarbejderne i september 2023. Den skriftlige tilbagemelding sendes til Børne- og Undervisningsministeriet efter behandling i regionsrådet den 14. november 2023.
Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at fastsætte kapaciteten på stx, hhx, htx, hf og pre-IB på landsplan, regionalt plan og på den enkelte institution.
Kapacitetsfastsættelsen begynder med, at ministeriet melder en beregningsteknisk kapacitet ud til institutionerne. Den beregningstekniske kapacitet er ministeriets foreløbige vurdering af, hvilken kapacitet den enkelte institution/afdeling skal have pr. uddannelse. Beregningen tager grundlæggende udgangspunkt i den endelige kapacitet, som skolerne blev tildelt den 15. maj 2023 samt eventuelle justeringer heraf på baggrund af det forventede antal ansøgere i 2024. Søgefrekvensen til de fem uddannelser forventes at være uændret i forhold til 2023, men udviklingen i antallet af unge har betydning for, hvor mange ansøgere, der forventes i 2024.
Institutionerne har haft mulighed for at indberette begrundede ønsker til en anden kapacitet end den, ministeriet har udmeldt. Region Hovedstaden har modtaget de beregningstekniske kapaciteter samt institutionernes ønsker hertil som led i dialogen med Børne- og Undervisningsministeriet, som har givet en frist for skriftlige tilbagemeldinger den 15. november 2023. På baggrund af institutionernes og regionernes tilbagemeldinger vil Børne- og Undervisningsministeriet senest 1. februar 2024 fastsætte en foreløbig kapacitet for hver institution/afdeling og uddannelse, som vil blive den kapacitet, der i udgangspunktet kan planlægges efter på skolerne.
Når antallet af rettidige ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser er kendt efter udløb af ansøgningsfristen 1. marts 2024, kan ministeriet justere kapaciteten efter behov. Derudover har regionerne mulighed for at justere kapaciteten med en eller flere elevpladser efter behov som led i fordeling af de ansøgere, der ikke kan tildeles plads i den centrale fordelingsmekanisme, samt til ansøgere, der har søgt for sent.
Tilbagemelding om den beregningstekniske kapacitet
Administrationen har vurderet den beregningstekniske kapacitet for hver af uddannelserne stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Vurderingerne fremgår af bilag 1, hvoraf detaljerne fremgår. Til grund for vurderingen ligger skolernes bemærkninger og ønsker til justering af kapaciteten, den endelige kapacitet pr. 15. maj 2023, antallet af 1. prioritetsansøgninger 2023 samt antallet af ansøgere fordelt til skolen pr. 1. juni 2023. Desuden indgår ministeriets forventninger til ansøgertal til den enkelte uddannelse, og som kvalificering af hvor i regionen, udviklingen sker, er Danmarks Statistiks befolkningsprognose inddraget. Befolkningsprognosen indgik i den orientering om elevfordeling 2023, som udvalget for trafik og regional udvikling behandlede den 4. oktober 2023.
Administrationen ønsker særligt at fremhæve følgende for hver af de fem uddannelser:
Administrationens øvrige bemærkninger til kapaciteten
NEXT Uddannelse København har i sine bemærkninger til kapaciteten angivet, at skolen har mulighed for at oprette stx-kapacitet fra skoleåret 2024/2025. Vibenshus Gymnasium har plads til 2-3 stx-klasser ud over sit nuværende htx-udbud, på Københavns Mediegymnasium har plads til 3 stx-klasser udover sit htx-udbud. Administrationen bemærker, at NEXT ikke har ansøgt om at få godkendelse til nye stx-udbud på de to gymnasier, og at Børne- og Undervisningsministeriet havde fastsat fristen for ansøgninger til det kommende skoleår til 1. august 2023.
Gymnasiesamarbejderne i Region Hovedstaden har drøftet udbuddet af særlige tilbud på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Særligt har der været interesse for tilbud til elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF-klasser) og forlængede forløb til elever med funktionsnedsættelser (§ 61-klasser). Der er en særlig bevågenhed på at sikre tilstrækkeligt med uddannelsestilbud til de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse inden for de almindelige rammer (evt. med Special Pædagogisk Støtte, SPS). Samarbejdsudvalget for gymnasiesamarbejderne ønsker at rette henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på en dialog om, hvordan der kan sikres et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser, også til disse målgrupper. Kapaciteten til ASF-klasser og § 61-klasser fremgår ikke af den beregningstekniske kapacitet.
Gymnasiesamarbejderne har ligeledes drøftet, at der er behov for at kunne nedjustere kapaciteten efter elevfordelingen. Der er to primære årsager hertil:
Private gymnasiers kapacitet indgår ikke i de kapaciteter, Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger. En række private gymnasier i Region Hovedstaden har dog via gymnasiesamarbejderne udtrykt ønske om større synlighed i kapacitetstilrettelæggelsen, fordi søgningen sker på kryds og tværs af offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden. Derfor indgår de private gymnasiers oplysninger afgivet frivilligt til Region Hovedstaden af bilag 1, i tabellerne til "bilag 2".
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen indsende skriftlig tilbagemelding vedr. kapacitet for gymnasier for 2024 til Børne- og Undervisningsministeriet den 15. november 2023.
Når antallet af ansøgere er kendt den 1. marts 2024, tilpasses kapaciteten, såfremt den viser sig at være enten for høj eller lav i forhold til de faktisk søgetal.
Kapacitetsfastsættelsen er vanskelig, idet ansøgertallet kan variere betragteligt og uforudsigeligt fra år til år. Både mellem uddannelser og samlet set. Derfor kan den beregningstekniske kapacitet betragtes som en indikation for den kapacitet, den enkelte institution har ved skoleårets start i august.
Administrationen orienterer institutionerne løbende i forbindelse med offentliggørelse af dagsordener til møder i udvalget for trafik og regional udvikling samt regionsrådet. Desuden vil kapaciteten blive offentliggjort på regionh.dk, når Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør den foreløbige kapacitet den 1. februar 2024.
Sagen drøftes i udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og i regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke / Anja Storgaard
23052753
Bilag 1: Region Hs tilbagemeldinger vedr kapacitet 2024
Bilag 2: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet pba ny lov
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Ikke anbefalet, idet et enigt udvalg i stedet anbefaler at godkende Frederiksberg Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil "Kompetent Medborgerskab" på en periode for tre år, betinget af, at tildelingen skal revideres af regionsrådet, såfremt elevfordelingskriterierne, som fastsættes nationalt, ændres.
Regionsrådet har myndighed til at godkende ansøgninger fra gymnasier, der ønsker en særlig faglig profil på stx, hhx, htx eller hf. Administrationen har givet gymnasierne ansøgningsfrist til den 1. september 2023 og har modtaget én ansøgning fra Frederiksberg Gymnasium om godkendelse af den særligt faglige profil "Kompetent Medborgerskab".
Regionsrådene har fået udvidet deres myndighedsområde, når det gælder godkendelse af gymnasiers særligt faglige profil, herunder at udarbejde procedure, vurdering og monitorering af effekten af ansøgninger og allerede godkendte profiler. Regionsrådet har mulighed for at begrænse en godkendelse i tid eller andel profilelever. Desuden kan regionsrådet trække en profilgodkendelse tilbage. De nærmere regler for regionsrådets opgaver er fastsat i en bekendtgørelse og fremgår i øvrigt af bilag 1.
Regionsrådet godkendte på mødet d. 20. juni 2023 rammerne og processen for ansøgninger af særlig profil. Her blev det bl.a. besluttet, at profilgymnasiernes koncepter skal komme nedefra og op, og at der derfor ikke lægges en regional ramme, der skal begrænse, hvilke type profiler der kan laves. Regionsrådet ønsker desuden en fornuftig balance, hvor fordelingen af profilgymnasier også tager hensyn til, at den generelle elevfordeling ikke skævvrides unødvendigt. Der blev derfor ikke skitseret nogen regional ramme for ansøgningerne, der går udover de rammer, bekendtgørelsen skitserer.
Om profilgymnasier og fordelingskriterier
Gymnasier, der har en godkendt særligt faglig profil, kan give forrang til ansøgere med relevante individuelle forudsætninger, således at profilansøgere kan tildeles plads uanset transporttid. Et gymnasiums særligt faglige profil skal være knyttet til en eller flere studieretninger.
Et gymnasium, der har særligt faglig profil, vurderer selv, hvorvidt profilansøgerne lever op til profilkriterierne. Det er således også skolen, der kommunikerer udvælgelseskriterier til interesserede ansøgere. Såfremt profilen ikke omfatter alle pladserne på gymnasiet, vil de øvrige pladser blive tildelt ansøgere på baggrund af transporttidskriteriet, således at ansøgere med kortest transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution får tildelt plads først. Derudover er der nogle ansøgere, der kan tildeles forrang, fx fordi de er eliteidrætselever mm.
Region Hovedstaden har som den eneste region en tradition med profilgymnasier og har i dag fire profilgymnasier. Sankt Annæ Gymnasium (stx) i Valby og Aurehøj Gymnasium (stx) i Gentofte har særlige musikprofiler, der har fokus på aktiviteter uden for den normale undervisning, som er tildelt uden tidsbegrænsning af Børne- og Undervisningsministeriet efter gældende regler på daværende tidspunkt. Den 13. december 2022 godkendte regionsrådet, at Rysensteen Gymnasium (stx - Global Citizenship Programme) og Niels Brocks Det Internationale Gymnasium (hhx - Elitegymnasiet) hver især blev tildelt en særligt faglig profil for en tre-årig periode af regionsrådet.
Alle gymnasier har mulighed for at profilere sig på nogle områder uden at have en godkendt særlig profil. Det kan fx være naturvidenskab, sprog, musik og internationalisering. Temaerne kan tone kulturen på den enkelte skole og bidrage til at gøre den attraktiv både for elever og kommende ansøgere. Den type profilering giver ikke forrang til ansøgere med særlige forudsætninger.
Regler for gymnasiers særligt faglige profil
Regionsrådets afgørelse af, hvorvidt et gymnasiums ansøgning skal godkendes, skal tage udgangspunkt i bekendtgørelsen, hvorved et gymnasium kan have en særligt stærk faglig profil, hvis:
Herudover skal der ved godkendelsen tages hensyn til, om lokale beboere får længere til nærmeste uddannelsesudbud, så disse ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, eller om profilen medvirker til en skæv elevsammensætning på institutionen eller omkringliggende institutioner.
Ansøgninger om særligt faglig profil 2024/25
Administrationen har modtaget én ansøgning om særligt faglig profil: Frederiksberg Gymnasium (stx) - "Kompetent medborgerskab".
Gymnasiet kobler de faglige kompetencer fra undervisningen med medborgerskab ved at eleverne bl.a. deltager i og arrangerer en række aktiviteter, der alle har fokus på at gøre eleverne til kompetente medborgere. Det fremgår af ansøgningen, at gymnasiet har arbejdet med kompetent medborgskab siden 2018 og tidligere har haft en godkendt profil efter de gamle regler, hvorefter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkendte profilansøgninger. Som følge af den nu udløbne profilgodkendelse har Frederiksberg Gymnasium optaget ca. 50 % af ansøgerne som profilansøgere, mens de øvrige er optaget efter det i øvrigt gældende fordelingskriterium (transporttid/vejafstand). Ansøgningen fremgår af bilag 2, og administrationens vurderingsskema er vedlagt som bilag 3.
Drøftelse af ansøgningen i gymnasiesamarbejderne i september 2023
Ansøgningen fra Frederiksberg Gymnasium er blevet drøftet i alle fire gymnasiesamarbejder. Rektorerne i gymnasiesamarbejderne har derefter fået mulighed for at indsende skriftlige udtalelser til Region Hovedstaden (bilag 4-7).
Rektorerne i de enkelte samarbejder er overordnet set enige om, at alle gymnasier arbejder med medborgerskab, da dette fremgår af formålsparagraffen i gymnasieloven. Det er derfor vanskeligt at karakterisere medborgerskab som et "fagligt område, der ikke findes tilsvarende på andre institutioner eller afdelinger i nærheden" (jf. Bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser). Der var desuden tilslutning til, at en eventuel godkendelse tages op til revision, såfremt der kommer en ny aftale om elevfordeling. Herudover er der givet udtryk for følgende pointer:
Den regionale udviklingsstrategi og uddannelsesdækning på Frederiksberg
Regionsrådet har den 9. oktober 2023 sendt et udkast til regional uddannelsesstrategi i offentlig høring. Et af temaerne er "Uddannelse til fremtiden", som blandt andet indeholder udfordringer omkring uddannelsesdækning. En bred uddannelsesdækning er med til at sikre lokal sammenhængskraft, som bidrager til at flere unge får en uddannelse. Det fremgår, at borgerne skal have de bedste muligheder for at uddanne sig og skabe et godt liv uanset bopæl.
På Frederiksberg var der 80 % af ansøgerne til stx i 2023, der fik plads på deres 1. prioritet (jf. bilag 8, side 7), hvilket er lavere end gennemsnittet på 89 % for Region Hovedstaden. Den maksimale rejsetid for ansøgere til Frederiksberg Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium, som fik tildelt plads på deres 1. prioritetsønske på stx på en af de to gymnasier, var 10 minutter (bilag 9). Det er de to gymnasier, der i 2023 havde den laveste transporttid for ansøgere fordelt efter transporttidskriteriet (dvs. uden forrang). I 2023 har Frederiksberg Gymnasium haft særlig profil, og Falkonergårdens Gymnasium har optaget en markant del af sine ansøgere på baggrund af forrang pga. eliteidræt. Det er administrationens vurdering, at ansøgere med bopæl i området, som ønsker at gå på stx, har relativt vanskeligt ved at få plads på stx i deres nærområde, fordi de nærtliggende gymnasier i øvrigt næsten udelukkende har haft plads til 1. prioritetsansøgere i 2023. Ansøgere til Frederiksberg Gymnasium (og Falkonergårdens Gymnasium), som ikke har kunnet få plads på disse skoler, har derfor formodentligt fået væsentligt længere transporttid til det gymnasium, hvor de fik tildelt plads, end til deres 1. prioritet, hvor nogle kun havde 11 minutter.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at en godkendelse af profilansøgningen fra Frederiksberg Gymnasium vil bidrage til, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og at disse ansøgere vil få uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud, såfremt fx 50 % af kapaciteten på Frederiksberg Gymnasium tildeles profilansøgere med forrang, hvilket ifølge bekendtgørelsen kan indgå i regionsrådets overvejelser omkring godkendelse, herunder tidsbegrænsning, begrænsning af andel samt tilbagekaldelse. Et afslag på profilansøgningen forventes ikke at medføre, at alle stx-ansøgere til Frederiksberg Gymnasium kan få plads på skolen, fordi der i 2023 var 428 førsteprioritetsansøgere til 232 pladser på skolen, men det er administrationens vurdering, at et afslag vil bidrage til, at flere får plads på et gymnasium i nærheden af deres bopæl, og færre får uforholdsmæssigt langt.
På Frederiksberg Gymnasium er den særlige profil med til at skabe en mere balanceret elevsammensætning, fordi den også er attraktiv for ansøgere uden for gymnasiets lokale geografiske område. Profilen kan tiltrække ressourcestærke elever fx fra Vestegnen, hvor en række gymnasier ikke i tilstrækkeligt antal har elever, der er med til at understøtte elevråd, elevinitiativer og lignende. Flere gymnasier på Vestegnen er udfordret af en for lille søgning, og har derfor været omfattet af optagestoppet i 2022.
I forhold til profilens faglige indhold vurderer administrationen, at profilansøgningen lever op til de krav, som fremgår af bilag 1. Se også administrationens vurderingsskema (bilag 3).
Det er administrationens faglige vurdering, at Frederiksberg Gymnasiums ansøgning om særligt faglig profil bør gives afslag med henblik på at sikre, at flere stx-ansøgere fra nærområdet kan få plads på et gymnasium i nærheden af deres bopæl, og færre tildeles plads på et gymnasium uforholdsmæssigt langt væk. I vurderingen af, at ansøgningen bør gives et afslag indgår også, at det er en central del af formålet med de gymnasiale uddannelser, at eleverne tilegner sig almen dannelse, herunder blandt andet, at de skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Dette gælder således for uddannelsen på alle gymnasier.
Administrationen anerkender dog det store og vigtige arbejde omkring kompetent medborgerskab, som sker på Frederiksberg Gymnasium.
Ved tiltrædelse af indstillingen meddeles regionsrådets afgørelse til Frederiksberg Gymnasium samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Administrationen har hos Styrelsen for IT og Læring efterspurgt data, som regionsrådet kan anvende til sin løbende monitorering af godkendte profilgymnasier. Monitoreringen er beskrevet i bilag 1. Styrelsen for IT og Læring oplyser overfor Region Hovedstaden, at de ønskede data ikke kan tilvejebringes. Derfor har administrationen i sin vurdering ovenfor anvendt transporttider samt oplysninger om gymnasier, der har haft plads til andre end førsteprioritetsansøgere.
Afgørelser af ansøgninger om særligt faglig profil meddeles ansøgere, gymnasiesamarbejder samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden vil det fremgå af regionh.dk, hvilke gymnasier, der har en godkendt profil.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget d. 7. november 2023 og regionsrådet 14. november 2023.
David Meinke / Anja Storgaard
23019967
Bilag 1: Faktaark - særlige profiler
Bilag 2: Profilansøgning Frederiksberg Gymnasium
Bilag 4: Kommentar fra rektorer i gymnasiesamarbejde Centrum
Bilag 5: Kommentar fra rektorer i gymnasiesamarbejde Vest
Bilag 6: Kommentarer fra rektorer i gymnasiesamarbejde Nord
Bilag 7: Kommentar fra rektorer i gymnasiesamarbejde Nordsjælland
Bilag 8: Resultat af fordelingen af ansøgere til gymnasiale uddannelser i 2023
Bilag 9: Notat om grænseværdier for transporttid i elevfordelingen i skoleåret 2023-2024
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet,
Anbefalet.
Region Hovedstaden har modtaget en henvendelse fra Hotel- og Restaurantskolen, som ønsker at nedlægge deres udbud af htx-uddannelsen, HTX Gastro Science.
Regionsrådet har til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbud og kapaciteter på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Dette skal ske i samarbejde med institutionerne.
Sagen forelægges som følge af regionsrådets koordinerende rolle.
Hotel- og Restaurantskolen ønsker at nedlægge deres htx-udbud, HTX Gastro Science i Valby som følge af, at udbuddet de seneste år har oplevet et stort fald i antallet af elever (bilag 1). Det er skolens vurdering, at grundlaget for at drive udbuddet ikke har kunnet fastholdes, og derfor valgte Hotel- og Restaurantskolen i 2021 at overflytte deres få tilbageværende elever til htx-udbuddene på NEXT Vibenshus Gymnasium og NEXT Sukkertoppen Gymnasium.
Fra daværende tidspunkt, har htx-udbuddet ikke indgået i kapacitetsfastsættelsen og skolen har heller ikke foretaget indsatser, som skulle gøre det muligt at genoprette og fastholde et elevgrundlag, som tidligere.
Derfor ønsker Hotel og Restaurantskolen i stedet, at fokusere på at udvikle de øvrige erhvervsfaglige uddannelser med eud og eux.
Udtalelse fra Hotel- og Restaurantskolen
Hotel og Restaurantskolen har siden 2014 haft ret til at udbyde htx-uddannelsen, startende med et hold fra skoleåret 2014/2015. Det indgik i Børne- og Undervisningsministeriets godkendelse, at skolen skulle udvide til 2 hold inden for en kort årrække. Af figuren 01 ses det, at skolen i stedet oplevede et fald i elevantallet og at elevgrundlaget for htx-udbuddet i hele perioden har været meget lille. Derfor har skolen ikke optaget nye elever efter 2020, og i 2021 blev de få resterende elever overflyttet til htx skolerne på NEXT Vibenshus Gymnasium (Østerbro) og NEXT Sukkertoppen Gymnasium (Valby).
Figur 1: Antal optagne elever på htx samt gennemførsel
| 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Optagne | 21 | 25 | 34 | 22 | 28 | 10 | 11 | 0 | 0 | 0 |
Gennemført | 5 | 18 | 19 | 20 | - | - | - | - | - | - |
Kilde: Hotel- og Restaurantskolen
Det er skolens vurdering, at de ikke har formået at udbrede kendskabet til htx-buddet i lokalområdet tilstrækkeligt, samtidig med at konkurrencen mellem de øvrige htx-udbud (NEXT Vibenhus Gymnasium og NEXT Sukkertoppen Gymnasium) har været stor.
Hotel- og Restaurantskolen forventede, at en stor del af deres elevoptag på HTX Gastro Science kom igennem deres udbud af 10. klasse på skolen. Det er ligledes skolens udtagelse, at med faldende årgange og en elevgruppe fra 10. klasse, som primært søger mod hf og de erhvervsfaglige uddannelser, at elevgrundlaget ikke længere tilstrækkeligt.
Uddannelsesdækningen i lokalområdet
Hotel- og Restaurantskolen er placeret i Valby i Københavns Kommune, som nærmeste nabo til htx-udbuddet på NEXT Sukkertoppen Gymnasium. Yderligere er 3 andre htx- udbud placeret i København eller på Frederiksberg (bilag 2).
I indeværende skoleår 2023/2024, har kapaciteten til htx været større end elevsøgningen samt elevoptaget i august 2023 for hele regionen. Dertil kommer, at der medio september er ledige pladser på tre ud af fire htx-gymnasier i København og på Frederiksberg.
Kapaciteten 2023/2024 for htx-udbud i Centrum:
HTX-udbud i Centrum | Endelig kapacitet 15. maj 2023 | Ledige pladser 15. maj 2023 | Ledige pladser 12. september 2023 |
NEXT Sukkertoppen Gymnasium | 420 | 27 | 42 |
NEXT Vibenshus Gymnasium | 120 | 17 | 21 |
NEXT Københavns Mediegymnasium | 150 | 6 | 0 |
H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg | 120 | 10 | 22 |
I alt | 810 | 60 | 85 |
Kilde: Region Hovedstaden
Befolkningsfremskrivning for kommunerne i Centrum
Af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning ses en lille fremgang af unge mellem 15-17 år i Centrum.
Befolkningsudvikling 15-17-årige i Centrum (Danmarks Statistik) | 2023 | 2024 | 2025 |
København | 15635 | 16308 | 16417 |
Frederiksberg | 2753 | 2870 | 2784 |
Dragør | 580 | 580 | 592 |
Tårnby | 1701 | 1762 | 1717 |
Centrum i alt | 20.669 | 21.520 | 21.510 |
Kilde: Danmarks Statistik
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at uddannelsesdækningen i lokalområdet er tilstrækkeligt til, at potentielle ansøgere til htx i området ikke vil blive berørt nævneværdigt af nedlæggelsen. Kapaciteten på htx i Valby og øvrige Centrum medfører, at kommende htx-ansøgerne har stor mulighed for at komme ind på den uddannelse, de måtte ønske.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen meddele regionsrådets beslutning til Hotel- og Restaurantskolen, som herefter træffer beslutning om, hvorvidt htx-udbuddet i Valby skal endeligt nedlægges. Det er administrationens vurdering, at unge i lokalområdet forsat vil have mulighed for at starte på et htx-udbud, herunder på det nærliggende NEXT Sukkertoppen Gymnasium.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 samt regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke/Anja Storgaard
23038787
Bilag 1: Hotel- og Restaurantskolen nedlægning af htx
Bilag 2: Kortoversigt over htx, København og omegn
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil i sagen. Magnus Von Dreiager forlod herefter lokalet og deltog ikke i sagens behandling.
Anbefalet.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på mødet d. 25. april 2023 orienteret om processen for udmøntning af midler under den europæiske socialfond plus (ESF+) i ultimo 2024, som regionsrådet har til opgave at udmønte. Herunder blev udvalget orienteret om, at administrationen vil forsøge at etablere indsatser, som kan søge midler under den europæiske socialfond plus, hvor regionens medfinansiering af socialfondsprojekter kan dækkes af budgetmidler fra rammeprogrammet Fremtidens Faglært. Regionsrådet har i årene 2021 - 2024 afsat 4,9 mio. kr. årligt til Fremtidens Faglærte.
Med denne sag skal udvalget godkende udmøntning af 7 mio. kr. af fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte 2023-24 til medfinansiering af socialfondsprojektet "Sømløse Overgange" med SOSU H og VUC-centre i Region Hovedstaden.
Der er en tiltagende mangel på medarbejdere indenfor de faglærte velfærdsområder i hele landet, også i Region Hovedstaden, hvor der i 2030 vil mangle op mod 3700 faglærte indenfor området "sundhed, omsorg og pædagogik". Som en del af målsætningen for regionens rammeprogram Fremtidens Faglærte samt målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi arbejder regionen for at sikre flere faglærte til mangelområderne og en øget gennemførsel på erhvervsuddannelserne.
For at understøtte dette anbefaler administrationen at støtte projektet ”Sømløse Overgange”. Projektets partnere: SOSU H og VUC-centre i Region Hovedstaden (HF & VUC Lyngby, HF & VUC Kbh. Syd, HF & VUC Nordsjælland, Vestegnen HF & VUC, Frederiksberg VUC & STX og KVUC) er gået sammen i et udviklingsprojekt, der skal udforske nye tiltag for, hvordan vi i fremtiden får flere dygtige faglærte. Projektets ambition er at finde mulige løsninger på et af samfundets store problemer: det øgede behov for faglærte, vigende søgning til erhvervsuddannelserne og utilstrækkelig gennemførsel. Samarbejdet mellem SOSU H og VUC-centrene er et nybrud, og administrationen bemærker, at det er positivt med et samarbejde på tværs af institutioner. Projektet vil løbe i tre år fra 2024 til 2027.
De tre temaer for samarbejdet er:
1. Brobygnings- og uddannelsesforløb fx ‘Klar til SOSU/EUD’ på VUC
2. Vejledning i overgange mellem VUC og SOSU-uddannelser
3. Screening af kursister/elever
SOSU H og VUC-centrene modtog i 2022 økonomisk støtte fra Region Hovedstaden til at indsamle data og viden om hvilke aktiviteter og tiltag, der vil kunne skabe effekt, når det kommer til at sikre et større optag på SOSU-uddannelserne samt en øget gennemførsel. Den indsamlede viden skal bruges til at skalere og videreudvikle tiltagene yderligere i et socialfondsprojekt, som skolerne ansøger om ved annonceringen af midler fra ESF+ i starten af 2024.
Til brug for medfinansiering af socialfondsprojektet ansøger SOSU H om 7 mio. kr. fra Region Hovedstaden (35% af finansieringen). SOSU H og de andre parter i projektet lægger herudover 25% egenfinansiering, og de resterende 40% af projektet dækkes af midler fra ESF+. Det samlede projektbudget er på 20 mio. kr. Tilsagn fra Region Hovedstaden vil være betinget af, at SOSU H indsender og får godkendt en ansøgning ved annonceringen af midler fra Socialfonden primo 2024. Ansøger vil ikke have forrang til annonceringen.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 7 mio. kr. til projektet "Sømløse Overgange".
Ved godkendelse af sagen udmøntes 7 mio. kr. fra midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte til SOSU H og projektet "Sømløse Overgange". Bevillingen vil betinges af, at SOSU H indsender og får godkendt en ansøgning til den europæiske socialfond plus ved annoncering i 2024.
Der vil i ansøgningsrunden i 2024 kunne ansøges om projekter for op til samlet 47 mio. kr. heraf 19 mio. kr. (40%) fra ESF+, 12 mio. kr. (25%) i medfinansiering fra ansøgere og 16 mio. kr. (35%) fra de regionale udviklingsmidler (heraf 8 mio. kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte). Der er således fortsat 9 mio. kr. til medfinansiering fra Region Hovedstaden af andre indkomne projektforslag, som vil blive behandlet på udvalgets møde i maj 2024.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. oktober 2023, forretningsudvalget 7. november 2023 og regionsrådet 14. november 2023.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
21054907
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
3. at godkende administrationens anbefaling til at øge kulturpuljen i 2024 med 2,1 mio. kr. samt at nedsætte kulturpuljen i 2025 med 2,1 mio. kr., hvorefter kulturpuljen i 2024 udgør 4,2 mio. kr. og nul kr. i 2025
Anbefalet.
I budgetaftalen for 2023 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. om året over en 3-årig periode til kulturindsatser i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte tildelingskriterierne for kulturpuljen for den 3-årige pulje den 16. maj 2023. Grundet tilbageløb beløbende på 1,2 mio. kr. fra regionale kulturudviklingsprojekter, udgør puljen i 2023 samlet 3,2 mio. kr., som med denne sag skal udmøntes til kulturprojekter, der er prioriterede efter tildelingskriterierne.
Administrationen præsenterer ansøgninger på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober.
Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der ligeledes skal bidrage til flere aktive og sunde borgere med bedre fysisk og mental trivsel, hvilket fremgår af den regionale udviklingsstrategi 2020-2023. Regionsrådet godkendte den 16. maj 2023, at den 3-årige bevilling på 2 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2023 udmøntes ligeligt mellem to tematikker for kulturbegivenheder:
Grundet tilbageløb fra andre regionale kulturudviklingsprojekter, er puljen sidenhen blevet forøget og udgør nu 3,2 mio. kroner.
Til kulturpuljen 2023 har administrationen modtaget i alt 19 ansøgninger, heraf 17, der lever op til tildelingskriterierne. Det samlede ansøgte beløb udgør i alt 11,1 mio. kr., hvilket er 7,9 mio. kr. for meget ift. puljens størrelse. Administrationen indstiller derfor, at udvalget for trafik og regional udvikling foretager en prioritering blandt de 17 ansøgninger og anbefaler denne til forretningsudvalget og regionsrådet.
Projekterne er bedømt på en skala fra 1- 4 ift. deres opfyldelse af tildelingskriterierne, hvor 1=mangelfuld, 2=ok, 3=stærk og 4=meget stærk.
Tildelingskriterier
Projekterne er vurderet ud fra følgende tildelingskriterier, som blev vedtaget i regionsrådet den 16. maj 2023.
Tildelingskriterierne for støtte til kulturfremmende indsatser:
Tildelingskriterierne for støtte til trivselsfremmende indsatser:
Administrationens forslag til prioritering
Administrationen har modtaget 17 ansøgninger, der lever op til tildelingskriterierne.
I bilaget med samlet overblik over ansøgningerne (bilag 1) vises administrationens vurdering af ansøgningerne. Ansøgningerne har generelt haft et højt niveau. Administrationen foreslår en udmøntningsprioritering af 7 tilsagn. Herved opnår de 7 projekter med den højeste score tilsagn vurderet ud fra tildelingskriterierne samt med udgangspunkt i regionsrådets beslutning om en ligelig fordeling af kulturpuljens midler mellem de to tematikker kulturfremme og trivselsfremme.
Forslag til udvælgelse af kulturprojekter:
Herunder præsenteres de ansøgninger, der af administrationen har modtaget den højeste score. Ansøgningerne fremgår i den rækkefølge som administrationen har vurderet dem i forhold til tildelingskriterierne og med udgangspunkt i en ligelig fordeling af puljens midler mellem de to tematikker:
Kulturfremme med en samlet beviling på 1,6 mio. kr.:
a. Ouverture med Copenhagen Phil som leadpartner (Bilag 2)
Koncertformat for børn og unge i hele regionen, bestående af ensemblebesøg i skoleklasser, skolekoncerter og offentlige koncerter.
Der ansøges om 1.302.116 kr. (hvilket udgør 12,1 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Administrationen anbefaler en justering af støtte fra Region Hovedstaden fra 1,3 mio. kr. til 800.000 kr., hvorved regionens støtte kan gå til gennemførelsen af de to kulturfremmeprojekter med flest point ud fra tildelingskriterierne.
b. Folkely Festival med Foreningen Folkely som leadpartner (Bilag 3).
Festival i Halsnæs, der vil skabe tilgængelig kultur for borgere, som kun sjældent deltager i kulturelle aktiviteter.
Der ansøges om 1.950.000 kr. (hvilket udgør 13 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 19 point.
Administrationen anbefaler en justering af støtte fra Region Hovedstaden fra 1,9 mio. kr. til 800.000 kr., hvorved regionens støtte kan gå til gennemførelsen af de to kulturfremmeprojekter med flest point ud fra tildelingskriterierne. Administrationen vurderer på baggrund af ansøgningerne at projekterne vil kunne gennemføres med justerede tilsagn fra Region Hovedstaden.
Trivselsfremme med en samlet bevilling på 1,5 mio. kr.:
c. Kulturvitaminer og fællesskab med Københavns Kommune som leadpartner (Bilag 4).
d. Third Space med Arken som leadpartner (Bilag 5).
Projektet vil understøtte at unge borgere på Vestegnen i samarbejde med en professionel kunstner samskaber et multifunktionelt kunstværk og aktiverer et nyt lokalsamlingspunkt.
Der ansøges om 500.000 kr. (hvilket udgør 23,3 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 18 point.
e. Kunsten at trives med Helsingør Teater som leadpartner (Bilag 6).
Projektet vil øge trivslen og mindske ensomhed blandt udsatte borgere i Helsingør Kommunes Nordvestkvarter via natur- og kunstneriske aktiviteter og workshops.
Der ansøges om 369.000 kr. (hvilket udgør 67,5 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 17 point.
f. Styrket læsekultur med Helsingør Kommune som leadpartner (Bilag 7).
Projektet vil styrke læsekulturen i skoleklasser på en ungdomsuddannelse i Helsingør Kommune og understøtte, at eleverne kollektivt oplever værdien af at sætte tempoet ned, går i dybden og blive grebet af et fiktivt univers og derigennem oplever et trivselsfremmende fællesskab.
Der ansøges om 280.000 kr. (hvilket udgør 74,9 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
g. RÅ festival med Kulturmetropolen som leadpartner (Bilag 8).
Projektet vil samle unge mellem 13-25 på tværs af den regionale kulturaftale Kulturmetropolens kommuner og skabe en ung-til-ung kulturfestival, der er bygget op om forskellige workshops, som de unge selv står for og faciliterer på dagen.
Der ansøges om 150.000 kr. (hvilket udgør 19,4 pct. af projektets totalbudget). Administrationen vurderer projektet til: 15 point.
I henhold til de af regionsrådet godkendte tildelingkriterier for temaet trivselsfremme under kulturpuljen, kan ansøgere søge til aktiviteter, der fremmer trivslen hos udsatte borgere gennem kulturelle fællesskaber. Disse kulturelle fællesskaber kan faciliteres af offentlige institutioner herunder kommuner, biblioteker og gymnasier, men støtten fra Region Hovedstaden vil ikke blive benyttet til gennemførsel af undervisningsforløb eller driftsstøtte. Grundet tildelingskravet om fokus på udsatte borgere samt kriteriet om brede partnerskaber, udgøres et projektpartnerskab typisk af flere forskellige organisationer, herunder også skoler eller forvaltninger, da de har mulighed for at bringe den efterspurgte målgruppe for kulturpuljen i spil.
Der er udarbejdet et samlet oversigtsskema over alle ansøgninger i bilag 1. Derudover er der udarbejdet særskilte bilag pr. projekt med vurdering i forhold til tildelingskriterierne.
Region Hovedstaden kan jf. lov om kulturaftaler § 3 a om regionernes opgaver på kulturområdet medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Region Hovedstaden har derfor mulighed for at medfinansiere kulturbegivenheder og aktiviteter i regionens kommuner såvel som projektsamarbejder mellem kulturorganisationer, foreninger og andre aktører.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet at de 2,1 mio. kr., der er bevilget til kulturinitiativer i henholdsvis 2024 og 2025 i budgetaftalen for 2023 udmøntes samlet i 2024. Dermed vil kulturpuljen have en volumen, der giver Region Hovedstaden bedre mulighed for at imødekomme den store efterspørgsel efter regionens støtte samt bedre at kunne understøtte de mange kvalificerede initiativer og kulturprojekter, der samarbejder på tværs af geografien og har fokus på at skabe trivsel blandt regionens borgere.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes kulturmidler til administrationens forslag til prioritering af tilsagn til kulturprojekter, og administrationen vil arbejde videre med en samlet udmøntning af kulturmidler for 2024 og 2025 i 2024.
Såfremt kulturpuljens samlede ramme på 2 mio. kr. ikke udmøntes, vil overskydende midler blive tilbageført til bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Såfremt rammen for de puljede tilbageløbsmidler på 1,2 mio. kr. ikke udmøntes til kulturprojekter under kulturpuljen, vil overskydende midler blive tilbageført til puljen for tilbageløbsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil der i 2023 blive udmøntet for 3.101.850 kr. De overskydende tilbageløbsmidler beløbende på 98.150 kr. vil blive ført tilbage til puljen for tilbageløbsmidler.
Alt afhængig af årets sidste forbrugsopgørelser på tilsagnsfinansierede kultur- og uddannelsesprojekter udgør de puljede restmidler herefter ca. 0,4 mio. kr. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
Et tilsagn er en politisk bevilling, som er udstedt til én tilsagnsmodtager, ofte som støtte til et specifikt projekt.
Efterhånden som projektet skrider frem, kan der ske ændringer i budgettet, som betyder at tilsagnsmodtager ikke bruger hele tilsagnet. De tilbageværende midler i tilsagnet løber derfor tilbage til Region Hovedstaden. Administrationen registrerer hvilke projekter, der evt. har skabt tilbageløb. Der er ofte tale om små beløb, som i sig selv ikke er nok til at finansiere nye initiativer. Region Hovedstaden samler derfor tilbageløbsmidlerne sammen i en pulje. Når puljen opnår en tilstrækkelig størrelse, kan den udmøntes i form af nye tilsagn.
Ved godkendelse af en samlet udmøntning i 2024 af de tilbageværende 4,2 mio. kr. bevilget til kulturinitiativer i budgetaftalen 2023 med fordelingen 2,1 mio. kr. til udmøntning i 2024 og 2,1 mio. kr. til udmøntning i 2025, vil der ikke være en udmøntning i 2025.
Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. over en tre-årig periode til kulturinitiativer i budget for 2023. Af budgettekniske årsager udgør budgettet for 2024 og 2025 2,1 mio. kr.
Tabel 1. Kultur i 2024-27. 1.000 kr.
| Bevillingstype | PSP-element |
| Hovedart | B2024 | BO2025 | B2026 | BO2027 |
Vedtaget budget | Øvrig regional udvikling | L-83999-00031 | Kultur | Øvrig drift | 2.099 | 2.099 | ||
Korrektion | Øvrig regional udvikling | L-83999-00031 | Kultur | Øvrig drift | 2.099 | -2.099 | ||
Korrigeret budget | Øvrig regional udvikling | L-83999-00031 | Kultur |
| 4.199 | 0 | 0 | 0 |
Der vil blive udarbejdet fælles kommunikation ifm. udmøntning. Til hvert projekt kræves at modtager efter tilsagn udarbejder en kommunikationsplan, hvor Region Hovedstadens rolle defineres.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet d. 14. november 2023.
Regionsrådet behandlede og godkendte administrationsgrundlaget og tildelingskriterierne for kulturpuljen på regionsrådsmødet den 16. maj 2023.
David Meinke/ Birgitte Leolnar
23055885
Bilag 1: 1. Overblik over ansøgninger til Region Hovedstadens kulturpuljen 2024
Bilag 2: Ouverture - Copenhagen Phil
Bilag 3: Folkely Festival - Foreningen Folkely
Bilag 4: Kulturvitaminer og fællesskab
Bilag 9: Terra Trema - Skovhuset
Bilag 10: Copenhagen Creative Partnership - Urban Studio
Bilag 11: TimeWinder - Komiteen TimeWinder
Bilag 12: Lysbuen - Copenhagen Light Festival og Oplyst
Bilag 13: Mentalt bæredygtige og udviklede byrum
Bilag 14: Ligestilling i Gaming
Bilag 15: Kulturen i bevægelse
Bilag 16: Kulturcontaineren - Gjethuset
Bilag 18: Fredensborg Stemmer - Grummes Teater
Bilag 19: Billedrøret - Kunsten for dig
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen udarbejde et notat om samarbejdet med kommunerne og Region Sjælland i tilpasningen af de regionale busser i Nyt Ringnet op mod forretningsudvalgets møde den 7. november 2023.
Erik Lund (C) og Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.
I 2025 åbner Hovedstadens Letbane. Da Letbanen giver et højklasset løft af den kollektive trafik i Storkøbenhavn, ser Movia, regionen og en række kommuner på mulige tilpasninger af busnettet (Nyt Ringnet), så dette i højere grad kan hænge sammen med Letbanen og understøtte denne. Processen er i stil med tilpasningerne i Nyt Bynet, da Metrocityringen åbnede i 2019, men dog i noget mindre skala. Udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret om processen for Nyt Ringnet d. 20. marts 2023, herunder hvilke regionale linjer, der kan tilpasses til at understøtte Letbanen.
Regionen skal senest d. 15. november beslutte evt. tilpasninger af buslinjerne 123 og 600S af hensyn til den igangværende udbudsproces, hvorfor sagen fremlægges allerede nu.
Hovedstadens Letbane åbner i 2025 og vil køre mellem Ishøj i syd og Lundtofte i Lyngby i nord. Regionen er medejer af Letbanen sammen med 11 kommuner. Regionen ejer 43% af letbanen, og de 11 kommuner ejer tilsammen 57%. Omkostninger til driften deles af de 12 ejere efter samme fordeling.
I dag kører den regionale buslinje 300S på strækningen, men denne nedlægges, da buslinjen erstattes af Letbanen, når denne åbner. En række kommunale og regionale buslinjer krydser i dag 300S. Movia har vurderet en række tiltag og tilpasninger af de kommunale og regionale buslinjer, så busnettet kan optimeres og understøtte et højt passagertal i den kommende Letbane i endnu højere grad gennem "Nyt Ringnet". Nyt Ringnet kan sikre gode forbindelser mellem særligt Letbanen og regionens S-busser samt mellem Letbanen og de A-busser, der forbinder til det centrale København. Af Region Hovedstadens buslinjer har Movia vurderet mulige tilpasninger af 123, 350S, 40E, 400, 400S, 500S, 55E og 600S. Tilpasningerne kan sikre en god sammenhæng til Letbanen samt øge Letbanens opland ved at skabe gode forbindelser til de nye Letbanestationer, således at Letbanen kommer flest muligt til gavn.
Tilpasningerne af regionens buslinjer er inddelt i basis- og tilkøbsløsninger. Samlet vurderes basisløsningerne at medføre et lavere årligt tilskudsbehov for regionen særligt som følge af vækst i antallet af passagerer, mens tilkøbsløsninger vil medføre meromkostninger. Både basis- og tilkøbsløsninger vurderes at medføre flere passagerer i den kollektive trafik. Flere passagerer medfører ikke nødvendigvis færre driftsomkostninger for de enkelte tiltag. Nedenstående tabel viser oversigt over mulige tiltag inklusive effekt og konsekvenser. Uddybende beskrivelser af tiltagene kan læses i bilag 1.
| Ændret tilskudsbehov |
| Linje | Basis/tilkøb | Beskrivelse | Årlige passagerer | Basis (mio. kr. pr. år) | Tilkøb (mio. kr. pr. år) |
| 40E | Basis | Undgå paralleldrift Betjening af 300S-strækning, der udgår | +210.000 | -2,3 mio. kr. kr. | - |
| 55E | Basis | Forlænges til Letbanestationen Rødovre Nord. | +110.000 | +1,4 mio. kr. | - |
| 500S | Basis | Uændret driftsomfang | Uændret | Uændret | - |
| Tilkøb | Undgå paralleldrift Styrket betjening af Hersted Industripark | +40.000 | - | +1,9 mio. kr. | |
| 123 | Basis | Uændret betjeningsomfang | Uændret | Uændret | - |
| Tilkøb | Driftsomfanget øges - 2 ekstra afgange i myldretiden + 20 min. drift i weekenden | +550.000 | - | +3,8 mio. kr. | |
| 400 | Basis | Sammenlægning med 400S | -200.000 | -3,8 mio. kr. | - |
| 400S | Basis | Sammenlægning 400 | +220.000 | +3,6 mio. kr. | - |
| Basis | Linjen afkortes ved Ishøj st. | -305.000 | +0,5 mio. kr. | - | |
| 600S | Basis | Uændret driftsomfang | Uændret | Uændret | - |
| Basis | Linjen forlænges fra Hundige st. til Ishøj st. | +360.000 | +0,4 mio. kr. | - | |
| 350S | - | Afventer igangværende proces om mulig sammenlægning med 5C | - | - | - |
| I alt | Basis | Forenkelt busnet Bedre sammenhæng i nettet | +395.000 | -0,2 mio. kr. | - |
| Tilkøb | Øget frekvens på linje 123 Ombytning af 400S og 600S | +590.000 | - | +5,7 mio. kr. |
| Samlet effekt af Basis og Tilkøb | 985.000 passagerer | +5,5 mio.kr |
Administrationen anbefaler at gennemføre basisscenariet, da det vurderes at skabe bedre sammenhæng i den kollektive trafik, samt flere passagerer, og tilmed reducere regionens driftstilskud til buslinjerne pga. særligt passagervæksten.
Da Nyt Ringnet kan medføre relativt mange ændringer i busserne for kommunerne, regionen og i kontrakterne med busoperatørerne, skal trafikbestillingen for Nyt Ringnet senest afgives af kommunerne og regionen i april 2024. Pga. det nyligt afgjorte udbud af 600S og 123 er der dog behov for at træffe beslutning allerede inden 15. november 2023 på disse linjer, af hensyn til operatørens indkøb af busmateriel og etablering af ladestandere. En senere beslutning vil for særligt 600S medføre en større bodsbetaling til operatørerne. For at sikre sammenhæng i mellem tiltag og omkostninger træffes beslutning om alle regionens tilpasninger til Nyt Ringnet i nærværende sag. Dermed kan kommunerne også tage afsæt i regionens samlede trafikbestilling, når de beslutter tilpasninger til Nyt Ringnet i foråret 2024.
Evt. tilpasninger af buslinje 350S, der krydser Letbanen i Herlev, vil køre i en selvstændig proces, da administrationen, Movia og de kommunale ejere af buslinje 5C undersøger muligheder og konsekvenser ved en sammenlægning. Derfor skal beslutning om tilpasninger eller sammenlægning med buslinje 5C tages til foråret 2024. Regionsrådet besluttede den 17. august 2021, at forlænge kontrakten for buslinje 350S frem til 2025, for at sikre mulighed for en sammenlægning med 5C .
Behov for fælles beslutning med Region Sjælland og forlængelse af 600S til Ishøj St. og styrket drift på 123
Region Sjælland er medejer af buslinjerne 123, 400, 400S og 600S. Derfor kræver tilpasninger på disse linjer enighed med Region Sjælland.
Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland har d. 5. september 2023 vedtaget, at Region Sjælland ikke længere vil medfinansiere buslinjerne 400 og 400S. Dette vil medføre årlige meromkostninger for Region Hovedstaden på ca. 0,5 mio. kr. pga. aftale om samfinansierede regionale buslinjer, hvor 20 pct. af linjens udgifter betales relativt ift. indbyggertal. Udvalget mangler at tage stilling til en evt. forlængelse af 600S. Processen kører parallelt med beslutningsprocessen i Region Hovedstaden. 600S kører i dag mellem Hillerød og Hundige, mens 400S kører mellem Lyngby og Hundige. Såfremt 600S ikke forlænges til Ishøj, vil der ikke være busdrift i mellem Ishøj og Hundige. Region Hovedstadens administration anbefaler at forlænge 600S til Ishøj, da tiltaget vil øge optageområdet og styrke passagergrundlaget for Letbanen.. En forlængelse vurderes at medføre årlige meromkostninger for Region Hovedstaden på op til 0,4 mio. kr., uagtet om Region Sjælland ønsker at medfinansiere forlængelsen.
Det forventes ikke at Region Sjælland ønsker at styrke driften af linje 123.
Ved tiltrædelse af indstillingerne vil buslinjerne 40E, 400, 400S, 55E og 600S tilpasses til åbningen af Hovedstadens Letbane i 2025, og buslinje 300S vil nedlægges, da ruten erstattes af letbanen.
De økonomiske konsekvenser af tiltagene er afhængige af, at den estimerede passagervækst indfries. Der vil altid være usikkerheder forbundet med vurderinger af effekter på passagertal. Lavere passagertal vil medføre meromkostninger for regionen.
Tiltrædelse af indstillingerne vil medføre reduktion af regionens årlige tilskudsbehov til busdriften med 0,2 mio. kr. med helårseffekt fra 2026.
Når alle kommunale og regionale tilpasninger i Nyt Ringnet er besluttet, vil Movia koordinere en kommunikationsindsats for at sikre, at borgerne bliver opmærksomme på forbedringerne i den kollektive trafik.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22046510
Bilag 1: Bilag 1 - tilpasninger i Nyt Ringnet
Bilag 2: Bilag 2 - Nøgletal for Nyt Ringnet
Bilag 3: Bilag 3 - Linjeføring Hovedstadens Letbane
Det indstilles til udvalget for trafik og regional udvikling:
Indstillingspunkt 1 og 2:
Godkendt, idet udvalget beder administrationen om også at vurdere projekterne i forhold til, hvordan de efterkommer de anbefalinger, som Opgaveudvalget for Rejsen med bus, tog og cykler har givet Regionsrådet.
Indstillingspunkt 3: Taget til efterretning.
Erik Lund (C) og Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget drøftede i foråret 2022 forskellige indsatser under den regionale udviklingsstrategi, som udvalget prioriterede på udvalgsmødet den 8. februar 2023, herunder: Effektiv og bæredygtig mobilitet. Som ét af projekterne foreslog administrationen et udviklingsprojekt, der kunne bidrage til at optimere busdriften på tværs af kommuner.
På udvalgsmødet den 25. april 2023 anbefalede administrationen dog, at udviklingsprojektet udgik, grundet manglende ressourcer i kommunerne til at deltage i udviklingsprojekter.
Administrationen anbefaler, at de resterende midler i puljen til den regionale udviklingsstrategi på de 3,5 mio. kr. anvendes som en rammebevilling til at gennemføre fremkommelighedsprojekter, og dermed understøtte den regionale udviklingsstrategis ambition om at løse udfordringen med trængsel for busserne. De resterende midler til puljen for den regionale udviklingsstrategi 2022-23 skal udmøntes i år.
Godkendes indstillingen, prioriterer og udvælger administrationen i samarbejde med kommunerne, projekter, der kan igangsættes i 2023 og 2024. Projektudvælgelsen tager udgangspunkt i projekter, der allerede er undersøgt.
Det er med den regionale udviklingsstrategi (RUS), at Region Hovedstaden sætter rammerne for, hvordan regionen kan bidrage til at løse de udfordringer, som regionen står over for. En stor udfordring for den kollektive trafik i regionen er trængsel. Biltrafikken skaber trængsel på vejene, så busserne sidder fast i køer, og derfor ikke kan overholde sin køreplan. Det er en ambition med den regionale udviklingsstrategi, at løse udfordringen med mere trængsel, længere køer, og mere spildtid, så den kollektive trafik bliver et mere attraktivt valg for flere borgere. Tiltag, der prioriterer bussen på vejene, såsom egne kørebaner og grønt lys, reducerer rejsetiden, mens bussens øgede rettidighed øger pålideligheden og attraktiviteten for brugeren. Øget rettidighed gør det lettere at koordinere skifte mellem transportmidler for trafikselskaberne og begrænser driftsomkostninger.
Der er, i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi, midler fra 2022-2023 budget, der endnu ikke er udmøntet. Administrationen anbefaler, at midlerne anvendes til at realisere fremkommelighedsprojekter for regionale busser, som allerede er undersøgt, og som derfor relativt hurtigt kan igangsættes.
Det er kommunerne, der er vejmyndighed på de strækninger, hvor regionen har undersøgt projekter, der får bussen hurtigere frem på vejen. Administrationen er i dialog med en række kommuner om mulighederne for at udføre projekterne. Projekter er dels fremkommet gennem arbejdet med regionens fremkommelighedskatalog fra 2022 (bilag 1), dels tidligere initiativer omkring busfremkommelighed og oplandsadgang til stationer.
Grundet særligt hårdt pressede budgetter på den kollektive trafik i kommunerne, er det lige nu svært at finde og igangsætte større fremkommelighedsprojekter. Derfor anbefaler administrationen, at udvalget delegerer kompetencen til administrationen til at indgå i projekter med kommunerne, når det er muligt at igangsætte et fremkommelighedsprojekt. Det vil dermed blive muligt for administrationen at anvende midler fra den regionale udviklingsstrategi, afsat til 2022-2023 i 2024.
Prioritering af projekter
Det er administrationens anbefaling at prioritere midler til at realisere projekter, som allerede er undersøgt, og som derfor relativt hurtigt kan igangsættes. Det foreslås desuden at prioritere projekter, hvor regional medfinansiering kan understøtte kommunens videreudvikling af fremkommelighed og initiativer omkring stationsområdet. I dag fylder transporttid plus ventetid samlet ca. 50% af den tid vi bruger på den kollektive transport, hvoraf de sidste 50% bruges i toget eller bussen. Nedbringelse af transporttiden til den kollektive transport vil derfor opleves som en samlet tidsbesparelse.
Administrationen foreslår, at udvalget godkender, at administrationen først og fremmest igangsætter projekter, hvor der, forudsat politisk tilsagn, foreligger en aftale med kommunen (se projekt A-E i næste afsnit), og derefter kan prioritere anvendelsen af de resterende midler fra puljen til den regionale udviklingsstrategi, ud fra følgende:
Konkrete projekter til igangsætning
Der er for nuværende 5 forskellige projekter for regionale busser i 5 forskellige kommuner, der kan gennemføres ved regional medfinansiering for ca. 2 mio. kr:
A.Optimering af busfremkommeligheden på buslinjerne 310R, 320R og 65E til og fra Frederikssund St.
Frederikssund Kommune har, sammen med regionen, ansøgt statens pulje til ”Udmøntning af investeringsmidler i Bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035” til et fremkommelighedsprojekt, som skal optimere busfremkommeligheden til og fra Frederikssund st.
I dag er der en udfordring med at busserne til og fra stationen oplever forsinkelser i to sammenhængende kryds. Projektet forventes at kunne give en rejsetidseffekt i spidstimen på 10-25 sekunder hhv. mod og fra Frederikssund station for bl.a. de to regionale linjer 320R, 310R, 65E, samt flere kommunale buslinjer. Konkret består fremkommelighedsprojektet af følgende to elementer:
Det samlede projekt anslås til at koste 2-3 mio. kr., hvor regionens andel vil være på 0,75 mio. kr. Til dette projekt foreligger en ansøgning om statslig medfinansiering (under forbehold for politisk godkendelse).
B.Prioritering i to lyssignaler for linje 310R gennem Allerød kommune
Busserne oplever forsinkelser pga. kødannelse igennem T-krydset Slangerupvej/Hillerødvej/Ganløsevej. Busprioritering i signalet sikrer, at busserne kommer hurtigere frem. Konkret består fremkommelighedsprojektet af følgende:
Projektet anslås samlet at koste 80.000 kr.
C. Prioritering i lyssignal for linje 40E gennem Ballerup kommune
Buslinjerne 40E og 55E oplever, at der er kødannelse i krydset Klausdalsbrovej/Lautrupparken i myldretiden. Der er ikke busbaner i krydset, og derfor kræver en optimering for busserne en optimering af trafikken generelt. Derfor optimeres signalanlægget med radar og trafikstyring, der kan tage højde for de nuværende kødannelser og samtidig afvikle trafikken (inkl. busserne) mere smidigt således at spildtid reduceres. Derudover implementeres busprioritering, der giver busserne grønt lys i længere tid, så busserne så vidt muligt undgår et stop. Det konkrete projekt består af:
Ballerup Kommune kan finansiere udskiftning af styreapparatet og dermed grundlaget for at kunne etablere busprioritering. Implementering af radar og busprioritering anslås at koste 180.000 kr.
D. Udvidelse af opland. Opgradering og evt. stiforbindelse fra nyt stoppested til nybygget boligkvarter
Efter kommunalpolitisk ønske får det nye beboelsesområde, Ammendrup Park, i tilknytning til Helsinge et stoppested for linje 380R. Gribskov kommune finansierer selv det nye stoppested, men har ikke midler til fx cykelparkering og count-down modul, hvor minutterne til næste bus vil fremgå. Der er ingen reel stiforbindelse til stoppestedet, udover asfaltvejen ind i området. Det foreslås derfor at se nærmere på, hvordan forbindelsen til stoppestedet kan øges, så det kollektive valg bliver synliggjort og så tilgængeligt som muligt. De enkelte projekter skal endeligt aftales, men består af:
Der foretages en prioritering i projekterne, som kan skaleres efter ambitionsniveau. Det anslås, at projekterne kan samlet kan udføres for 400.000 kr.
E. Udvidelse af opland. Opgradering af trampesti fra nybygget boligkvarter og eksisterende skole til Ølsted st.
Egedal kommune er i gang med en områdefornyelsesplan, som inkluderer stationsområdet. I dag løber der langs skinnerne en ca. 500 meter lang trampesti til H.F. Henriksensvej, hvor den lokale folkeskole ligger. Der er desuden udstykket et nyt beboelsesområde nordøst for Ølsted st., hvor samme trampesti forventeligt vil benyttes. Projektet har til formål at skabe en synlig forbindelse til stationen. Konkret indebærer projektet:
Det anslås, at det samlede projekt kan udføres for ca. 600.000 kr. Der udestår et endeligt budget og en aftale om andel af medfinansiering fra regionen.
Hvis det er muligt at igangsætte og finansiere ovenstående projekter, vil det betyde, at administrationen yderligere vil kunne disponere med forventet 2 mio. kr til øvrige projekter, der vil gøre det lettere at lave aftaler om projekter med kommunerne i 2024.
Igangværende og afsluttede fremkommeligheds projekter
Regionen har bidraget til en række projekter i de foregående år, der giver bussen prioritet på vejene, og dermed gør bussen til et pålideligt alternativ til bilen. Regionen har f.eks. bidraget til en række tiltag på strækningen hvor buslinje 123 kører, samt på strækningen for buslinje 200S. For nærmere beskrivelse og effekt af disse tiltag, se vedhæftede notater "Effekter af fremkommelighedstiltag på buslinje 123 og 200S" (Bilag 2), visualisering af projektstrækningerne (bilag 3) samt "Igangværende fremkommelighedsprojekter" (Bilag 4).
Når regionen igangsætter projekter, der prioriterer busserne, er det i et tæt samarbejde med kommunerne og Movia. Det er kommunen, der som vejmyndighed er bygherre og driver projektet, mens Movia rådgiver og bidrager med data. Regionen har et godt samarbejde med mange kommuner om at sikre bedre forhold for busserne og dermed passagererne.
Ved tiltrædelse af indstillingen prioriterer og udvælger administrationen fremkommelighedsprojekter finansieret af de resterende midler fra den regionale udviklingsstrategi på 3,5 mio. kr. efter følgende prioriteringsprincip:
Udvalget vil i foråret 2024 blive orienteret om, hvilke projekter, der igangsættes.
Det kan risikeres, at Trafikstyrelsen ikke bevilger midler til ansøgte projekter. Det kan ligeledes risikeres, at kommuner ikke prioriterer fremkommelighedstiltag.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 3,5 mio. kr., som administrationen anvender til at igangsætte projekter i samarbejde med kommunerne. Projekter, hvor der allerede foreligger en aftale med kommunerne (forudsat politisk tilsagn) udgør ca 1,5 mio. kr af de regionale midler. Der er derved ca. 2 mio kr. som administrationen kan indgå i dialog med kommunerne om. Midlerne skal udmøntes inden udgangen af året.
Udvalget vil blive præsenteret for projekternes endelige økonomi ved gennemførsel i 2024.
I nedenstående tabel er opstillet budget for projekter, der foreslås gennemført, samt resterende midler, som administrationen kan indgå i dialog med kommunerne om. I fremkommelighedskataloget (bilag 1) er beskrevet mulige projekter, som administrationen fortsat vil være i dialog med kommunerne om.
Projekter, hvor der foreligger en aftale med kommunen om igangsætning ved politisk godkendelse. | Projekt ( total) | Puljemidler (kr) | Kommunens andel (kr) | Regionens andel (kr) | Anlægsår |
| A.Signalregulering og busprioritering | 3 mio. kr | 1,5 mio. | 0,75 mio.kr | 0,75 mio. | 2024 |
B. Prioritering i lyssignal for linje 310R gennem Allerød kommune | 80.000 kr | - | Driftsabonnement 8500 kr/årligt | 80.000 kr | 2024 |
| C. Prioritering i lyssignal for linje 40E gennem Ballerup kommune | 180.000 kr | - | Finansierer udskiftning af styreapparat | 180.000 kr | 2023 |
| D. Udvidelse af opland. Opgradering og evt. stiforbindelse fra nyt stoppested til nybygget boligkvarter | 400.000 kr | - | Finansierer stoppestedsfaciliteter | 300.000 kr | 2024 |
E. Udvidelse af opland. Opgradering af trampesti fra nybygget boligkvarter og eksisterende skole til Ølsted st. | 600.000 kr | - | Aftale om andel af medfinansiering udestår | Aftale om andel af medfinansiering udestår | 2024 |
| SUM | 4,26 mio kr | 1,61 mio kr | |||
| Resterende | 2 mio kr | 2024 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23049886
Bilag 1: Bilag 1. Katalog for busfremkommelighed
Bilag 2: Bilag 2. Effekter af fremkommelighedstiltag på buslinje 123 og 200S
Bilag 3: Bilag 3. Præsentation af projekter_123_200S
Bilag 4: Bilag 4. Igangværende fremkommelighedsprojekter
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Udvalgsformanden satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (2), C (1), F (1), V (1), O (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt 9.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Erik Lund (C) og Jørgen Johansen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte med budgetaftalen for 2023 600.000 kr. til en analyse af, hvilke veje i Region Hovedstaden som med fordel kan afskærme eller overdække, så der både bekæmpes støj og kan opsættes solceller.
Administrationen har afdækket mulighederne for, at analysen kan bidrage med ny viden eller nye muligheder, og vurderer, at midlerne kan gøre mere nytte ved at prioriterer dem til forsøg med støjskærme af stampet lerjord til bekæmpelsen af trafikstøj.
Region Hovedstaden er den mest støjplagede region i Danmark og op mod 50% af landets støjplagede boliger ligger i hovedstadsområdet. Undersøgelser viser, at støj har store sundhedsmæssige konsekvenser, og bl.a. kan føre til hjertekarsygdomme og diabetes nedsat kognitiv indlæring hos børn. Men bekæmpelse af trafikstøj fra veje og særligt motorveje har gennem årene vist sig vanskeligt. Region Hovedstaden har gennem sit arbejdet i Silent City været med til at afdække og undersøge effekten af en række tiltag, herunder hastighedsnedsættelser, støjsvag asfalt, forskellige typer støjskærme samt overdækninger.
Der blev på budgetaftalen for 2023 afsat 600.000 kr. til at styrke regionens engagement i bekæmpelsen af trafikstøj ved at igangsætte en analyse af afskærmning eller overdækning af veje, samt opsætning af solceller i forbindelse med denne type anlæg. Dog er Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen, kommunerne og Silent City i gang med kortlægninger, undersøgelser og projekter, som skal kortlægge trafikstøj, undersøge mulighed for overdækning og opsætning af solceller i forbindelse med støjbekæmpelse.
Undersøgelserne består bl.a. af en analyse hos Silent City, som regionen i maj 2022 udmøntede midler til. Analysen skal undersøge muligheden for at integrerer solceller i støjskærme, og hvordan solcellerne påvirker støjskærmenes effekt. Den forventes udarbejdet i slutningen af 2023. Vejdirektoratet er i gang med et mulighedsstudie af overdækningen af veje, som løber til 2024. Mulighedsstudiet skal både undersøge tekniske, juridiske og organisatoriske aspekter af anlæg og drift af overdækning for veje.
Herudover har Miljøstyrelsen færdiggjort den lovpligtige kortlægning af støjen, og forventes at offentliggøre den inden udgangen af 2023. Kommunerne og Vejdirektoratet har modtaget deres og er i gang med deres handlingsplaner.
På baggrund af, at der allerede er igangsat ovenstående undersøgelser, anbefaler administrationen at udmønte de 600.000 kr. fra budgetaftalen for 2023 til et projekt om udvikling af byggemetoder for støjskærme, som opføres i komprimeret lerjord i form af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder.
I bilag 1 beskrives de tiltag og projekter for undersøgelse af solceller, overdækninger og kortlægning af trafikstøj, som regionen og øvrige myndigheder har igangsat. Vejdirektoratets ideoplægget til mulighedsstudiet af overdækninger af motorveje er vedlagt som bilag 2. Udvalget vil løbende blive præsenteret for undersøgelserne af trafikstøj, når de forelægger.
Automatiseret konstruktion af støjskærme med overskudsjord som byggemateriale
Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden medfinansierer et projekt, hvor Region Hovedstaden i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet skal udvikle og bygge en maskine, der kan producere og placere store komprimerede jordblokke i støjskærme og/eller at udvikle en ny type 3D printer, som kan konstruere støjskærme i komprimeret lerjord.
Projektet har til formål at bygge videre på de erfaringer, som der er opnået igennem udvikling og test af bæredygtige støjskærme, som Region Hovedstaden i 2022 tog initiativ i samarbejde med DTU, Vejdirektoratet og 3 private partnere. I dette samarbejde har sigtet været at udvikle og bygge bæredygtige støjskærme ved brug af komprimeret lerjord. Regionen tog initiativ til dette projekt, fordi der ses et stort potentiale i at benytte overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder (ca. 15 mio. tons pr. år i Danmark), som erstatning for primære råstoffer som sand og grus, samt beton, glas og metal. Samtidig kan bygherrer opnå betydelige besparelser på omkostninger forbundet med bortskaffelse af overskudsjord.
Fokus i det projekt, som administrationen anbefaler at udmønte de 600.000 kr. til, vil være rettet mod at optimere selve byggeprocessen, og dermed gøre prisen mere konkurrencedygtig på støjskærme der er udført i overskudsjord. Vejdirektoratet skønner, at løsningerne med komprimeret lerjord potentielt kan reducere udledningen af CO2, ligesom de økonomiske omkostninger i forbindelse med byggeriet af støjskærme kan reduceres betydeligt. Derved vil det i fremtiden blive både billigere og grønnere at opsætte støjskærme.
Resultaterne af arbejdet med at udvikle nye byggemetoder med brug af overskudsjord forventes anvendt dels internt i Center for Ejendomme, og dels eksternt, f.eks. i forbindelse med Vejdirektoratets vejprojekter. På længere sigt forventes den opnåede viden at bane vej for at komprimeret lerjord finder anvendelse i andre bygningskonstruktioner.
Udvalget har tidligere behandlet trafikstøj på mødet d. 24. maj 2022, hvor udvalget blev orientering om, at midlerne på budgetaftalen for 2022 var blevet udmøntet, samt på mødet d. 10. januar 2023 hvor status på arbejdet blev forlagt. Derudover kan henvises til Silent Citys hjemmeside: https://www.gate21.dk/silent-city/ samt siden https://roligbolig.dk/
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen igangsætte projekt med forsøg af udvikling af automatiseret konstruktion af støjskærme af overskudsjord.
Midlerne er afsat på budget 2023 til bekæmpelse af trafikstøj. Med sagen foreslår administrationen af udmønte midlerne til udvikling og test af bæredytige støjskærme i komprimeret lerjord. Midlerne vil blive brugt i det eksisterende samarbejde med DTU, Vejdirektoratet og 3 private parter.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | DTU | 0,6 | 1 år | Budgetinitiativ fra budgetaftalen 2023 under Regional Udvikling |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 31. oktober 2023, forretningsudvalget den 7. november 2023 og regionsrådet den 14. november 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22021732
Bilag 1: Trafikstøj_Notat om igangværende indsatser og undersøgelser_okt2023
Bilag 2: VD_Ideoplæg_Overdækning af motorveje_3
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling
Godkendt.
For at give udvalget et godt kendskab til Movia foreslås det, at udvalgsmødet den 23. november 2023 afholdes hos Movia.
Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Derudover har regionen en række udviklingsprojekter sammen med Movia om at skabe en mere attraktiv kollektiv trafik. Movia er ejet af kommunerne og regionerne på Sjælland.
For at give udvalget et bedre kendskab til Movia, så foreslås udvalgsmødet den 23. november afholdt hos Movia med følgende program:
Kl. 11.30-12.30 Rundvisning og oplæg ved Movia.
Kl. 12.30-14.00 Ordinært udvalgsmøde.
I forbindelse med rundvisningen vil udvalget bl.a. se Movias kundecenter og trafikcenter, hvilket skal give udvalget indsigt i den store drift, som hver dag pågår for at sikre at den kollektive trafik hænger sammen. I oplægget fra Movia er der fokus på Movias kerneopgaver samt regionens og Movias samarbejder om fx busfremkommelighed, unge, BRT, puljeansøgninger, udbud og lign. Oplægget skal give indsigt i Movias arbejde og samarbejde med regionen.
Movias adresse er Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby og mødested er i Movias mødecenter i stueetagen. Der er indgang fra Toftegårds Plads.
Tiltrædes indstillingen, afholdes udvalgsmødet den 23. november 2023 hos Movia.
Der tages et fællesbillede hos Movia, som lægges på Center for Regional Udviklings sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 23. november 2023.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23056927