Dagsorden til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse ØST

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden og introduktion til First Agenda (15 min, 14-14.15)
  2. Godkendelse af referat fra mødet 27.02.23 (5 min, 14.15-14.20)
  3. Beslutning vedr. indkomne inspektorrapporter fremadrettet håndtering (30 min, 14.20-14.50 - 10 min oplæg og 20 min drøftelse)
  4. Indkommende inspektorrapporter siden sidst (20 min, 15.00-15.20)
  5. Opfølgning på tidligere problematiske inspektorrapporter (15 min, 15.20-15.35)
  6. Lægefaglige indstillinger/ nyt vedr. dimensionering (5 min, 15.35-15.40)
  7. Opsamling og status på løbende sager (15 min, 15.40-15.55)
  8. KBU uddannelsesråd (drøftelse) (10 min, 16.00-16.10)
  9. Faculty Development - (beslutning) (20 min, 16.10-16.30)
  10. Faste orienteringspunkter (15 min, 16.30-16.45)
  11. Opslag af PKL-stillinger til besættelse i 2024 (5 min 16.45-16.50)
  12. Revideret kommissorium for uddannelsesråd, Videreuddannelsesregion Øst (5 min, 16.50-16.55)
  13. Eventuelt 5 min (16.55-17.00)

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden og introduktion til First Agenda (15 min, 14-14.15)

Indstilling

Til godkendelse

Referat: 

Dagsorden blev godkendt. Herefter præsentationsrunde og præsentation af First Agenda (FA). Fokus på at skabe en god overgangsfase.

Implementering af FA er udtryk for et ønske om fremadrettet at skabe mere tydelighed ift. rådet beslutninger, reducere print og lette mødeforberedelsen for rådets medlemmer.

Sekretariatet har samtidig med implementering af FA implementeret nye skabeloner til sagsfremstillinger og en tidligere frist for indmelding af punkter, så punkter i højere grad forberedes og kvalificeres inden mødet i form af en grundig sagsfremstilling. Referat forventes tilsvarende afkortet. 

2. Godkendelse af referat fra mødet 27.02.23 (5 min, 14.15-14.20)

Indstilling

Til godkendelse, referatet fra såvel ordinære møde som temamøde er vedhæftet

Referat: 

Referat godkendt.

Der har været forvirring vedr. kommende mødedatoer, hvilket betragtes som et enkeltestående tilfælde, da det vil blive mere tydeligt fremadrettet i FA.

Kommende møder er 2. oktober 14-17 i Region Sjælland (mødelokale følger) samt 4. december i Gentofte. Fremadrettet vil vi forsøge at undgå 1. hverdag i måneden pga intro af nye medarbejdere.

 

Bilag

Bilag 1: Referat Temamøde DRR 27.02.2023

Bilag 2: Referat DRR 27.02.2023

3. Beslutning vedr. indkomne inspektorrapporter fremadrettet håndtering (30 min, 14.20-14.50 - 10 min oplæg og 20 min drøftelse)

INDSTILLING

Det indstilles at rådet drøfter og beslutter, hvordan indkomne inspektorrapporter fremover ønskes drøftet på regionale rådsmøder, herunder

  1. hvorvidt der for alle inspektorrapporter skal udarbejdes en kort opsummering af rapporten samt indsatsområder, fx. v/ specialets PKL og sekretariatet forud for rådsmødet
  2. hvorledes det vurderes, hvordan inspektorrapporter udvælges til drøftelse, fx. om medlemmer af rådet indmelder rapporter til drøftelse eller der udfærdiges en særligt rød/gul/grøn vurdering eller lign tiltag
  3. hvordan rådet vil arbejde med utilfredsstillende og kritisable forhold i inspektorrapporter, således at rådet også understøtter og hjælper uddannelsesafdelingerne.
  4. i hvilket omfang afdelinger med problematiske inspektorrapporter skal involveres i drøftelsen og forberedelsen heraf, fx. ved udfærdigelse af skriftlig redegørelse og/eller deltagelse på mødet
  5. hvordan positive inspektorrapporter kan inddrages i rådets arbejde med kvalitetsudvikling af LVU Øst

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING (referat)

Undersøgelser viser, at det meget er det samme punkter der går igen i flertallet af inspektorrapporterne. 

Ad. punkt 1.

Er der behov for yderligere kvalificering af rapporterne inden mødet?

Enighed om, at SST kommentarer giver et godt overblik. Hvis der skal udarbejdes yderligere materiale, så er det centralt at det ikke bliver gentagelser. Hvilke temaer skal der lægges vægt på?

Kunne være brugbart med en supplerende kommentar fra PKL i de tilfælde, hvor der er brug for en opsamling/ historik vedr. afdelingen. 

Ad. punkt 2.

Hvordan udvælger vi de områder, som vurderes centrale? Enighed om, at SST's interne vejledning har fokus på de mest vigtige områder:

Herudover ønske fra rådet om at også "uddannelsesmiljø"tillægges særlig vægt.

Prosateksten vurderes at være brugbar, men vi kan viderebære et ønske til SST om at være endnu mere tydelige i deres opsummering.

Der er tilslutning til at der også fremsendes en samlet oversigt, men udfordringen er, at det kan blive uoverskueligt.

Ad. punkt 3.

Når der er tale om problematiske rapporter/afdelinger, hvornår er det hhv. uddannelsesrådet, videreuddannelsesudvalget eller Det Regionale Råd, som inddrages?

Ønske om en mere tydelig proces for hvornår rapporter drøftes og af hvem. Generelt drøftes alle inspektorrapporter på først kommende uddannelsesrådsmøde i de specialespecifikke uddannelsesråd, når de er blevet offentliggjort. Sekretariatet indhenter oplysning fra afdeling om handlingsplan og status. Der brug for at sygehusene og afdelingerne får en periode til at arbejde med/implementere indsatserne inden rapport/status forelægges rådet. Dvs. i udgangspunktet skal problematiske rapporter drøftes 3-5 måneder efter offentliggørelsen med mindre der er forhold, der taler for en tidligere drøftelse, dette kunne være:

Ad. punkt 4.

Direktionen/sygehusledelsen skal inddrages ved de kritiske rapporter. Afdelingsledelser inviteres først til et rådsmøde efter at direktionen har været inddraget. 

Ad punkt 5.

Der er mange rapporter og vi har ikke tid til at gå i dybden med dem alle og det vurderes heller ikke relevant. Vi skal formulere en screeningsproces, f.eks. med fokus på de største problemer og de største succeser. 

Konklusion: *Sekretariatet udarbejder på baggrund af ovenstående drøftelse et forslag til proces som forelægges rådet på næste møde (2. oktober 2023)*. Doris og evt. andre inddrages i dette arbejde.

BAGGRUND

Inspektorordningen blev i 2001 indført af Sundhedsstyrelsen for alle lægelige uddannelsessteder dog undtaget almen praksis og speciallægepraksis. Formålet med ordningen er, at den skal medvirke til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse. Det er hensigten, at alle uddannelsessteder løbende modtager inspektorbesøg, men Sundhedsstyrelsen prioriterer uddannelsessteder, som ved tidligere besøg har fået vurderet utilfredsstillende og kritisable uddannelsesforhold. Efter et inspektorbesøg udarbejder inspektorerne en rapport, som efter en høringsperiode bliver offentlig tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I Vejledning om Inspektorordningen i den lægelige videreuddannelse (VEJ nr 9893 af 08/09/2016) står der blandt andet: "Ved utilfredsstillende uddannelsesforhold forventes det, at uddannelsesstedet og de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse følger op med relevante indsatser. Hvis et uddannelsessted har særligt kritisable uddannelsesforhold, kontakter Sundhedsstyrelsen, umiddelbart efter rapportens modtagelse, den relevante videreuddannelsesregion, sygehusledelse og uddannelsessted med henblik på udarbejdelse af en handleplan for at sikre genoprettelse af tilfredsstillende uddannelsesforhold." 

SAGSFREMSTILLING

DRRLV Øst har ikke en formuleret politik/strategi vedr. håndtering af indkomne inspektorraporter, hvorfor dette ønskes drøftet mhp fremadrettet praksis. Rådet bedes blandt andet drøfte og tage stilling til, om der er særlige områder eller scoringer i inspektorrapporterne, som bør vægtes tungere end andre ved udvælgelse af inspektorrapporterne (fx. uddannelsesplaner, arbejdstilrettelæggelse, læringsmiljø, kompetencevurdering) samt hvem der skal inddrages i drøftelserne (evt. ved fysisk fremmøde) og hvordan og i hvilket omfang, der skal sikres opfølgning. Rådet bedes ligeledes drøfte hvilke ledelseslag, der skal/bør inddrages i udarbejdelsen af handleplaner for indsatsområderne v/inspektorrapporter - hvordan kan vi sikre sygehus- og hospitalsledelsernes opbakning til afdelingernes arbejde med kvalitetssikring og opfølgning?

NB Sekretariatet har til punkt 4 udarbejdet en liste over de 33 seneste inspektorbesøg. Listen kan inddrages i drøftelsen under punkt 3 efter behov. 

 

ØKONOMI/RESSOURCER

Rådet bedes eksplicit tage stilling til PUF/PKL'ernes rolle i opfølgningen på inspektorbesøg. Herudover kan det drøftes hvorvidt sekretariatet og/eller uddannelsesrådene fremadrettet skal indgå i arbejdet med opfølgning på inspektorrapporter

PLAN FOR BESLUTNINGSPROCES OG OPFØLGNING

Sagen behandles på mødet i det Regionale Råd juni 2023, efterfølgende skal implementering af rådets beslutning sikres gennem systematisk orientering på uddannelsesråd og PKL-møder. Sagen foreslås forelagt mhp evaluering ved rådets møde i 2. kvartal 2024

 

Beslutning: *Sekretariatet udarbejder på baggrund af ovenstående drøftelse et forslag til proces som forelægges rådet på næste møde (2. oktober 2023)*

REGIONAL SAGSBEHANDLERR

Kristine Lundsgaard

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

4. Indkommende inspektorrapporter siden sidst (20 min, 15.00-15.20)

Sagsfremstilling

Det indstilles at rådet på dette møde drøfter rapporter med utilstrækkelige scoringer, da beslutning vedr. indkomne inspektorrapporters håndtering adresseres på aktuelle møde (punkt 3). Sekretarietet indstiller endvidere, at den fremadrettede opfølgning følger samme form som besluttes under dagsordens punkt 3

Siden sidste rådsmøde er indkommet 33 inspektorrapporter fra perioden 10.november 2022 til 12. maj 2023. Rapporterne fremgår af vedhæftede oversigt.

Rapporter med mindst en utilstrækkelig score er

Der er vedhæftet status fra Pædiatri Amager-Hvidovre og Radiolog Slagelse

Referat

Pædiatri, Amager/Hvidovre:

PKL i Almen medicin har modtaget flere henvendelser fra bekymrede uddannelseslæger. Afd. har nogle udfordringer rent arbejdsmiljømæssigt, men det er svært at ændre på, da belastningen skyldes 1813. Medfører fokus på produktion. Afd. kan lade sig inspirere af erfaringerne fra Herlev. Bemærkelsesværdigt, at SST har skærpet tidsperspektivet/genbesøg fra 2 år til 1 år. 

Der vurderes at være vilje og lyst til uddannelse og der er mange uddannelsestilbud, men når afdelingen rammes af sygdom, så er det uddannelsen, der nedprioriteres. Det er primært HU-læger i AM der rammes. 

Der kommer en ny cheflæge, som har stor fokus på uddannelse. 

Konklusion: Problematiske forhold gennem længere tid. *Opfølgning efter 6 mdr. på Regionale Rådsmøde 4. december 2023*  Der er lagt planer og PKL i almen medicin er inddraget relevant

Holbæk, Pædiatrisk afd.:

Der har været stillet spørgsmålstegn ved neonatal kompetenceopnåelsen på afdelingen og det skal der være fokus på inkl. opfølgning.

Udfordringerne med forskning vurderes at være mindre alarmerende og er et tema, der går igen på mange afdelinger. 

Der er ikke behov for at yderligere opfølgning i rådet.  

Radiologisk afd. Slagelse: 

Der er overordnet 3 indsatsområder:

- styrke UAO-funktionen

- styrke uddannelsesplaner (udarbejdet et system for rotation)

- styrke supervision (benytter kompetencevurderingsskemaer)

Der er ikke behov for at yderligere opfølgning i rådet.  

Bornholm: 

Kim, Doris, Kristine og PKL har besøgt hospitalet og der vurderes fortsat at være udfordringer på afdelingen, men det er en tæt sammenvævning mellem hospitalets vilkår og egentlige uddannelsesmæssige indsatser. BBH/FRB skal være partnerhospital - gælder også lægelig videreuddannelse, hvorfor der må forventes et større arbejde over de næste 6-12 måneder i dette spor. Det blev som opfølgning på besøget besluttet. at der skal nedsættes en følgegruppe for lægelig videreuddannelse på BOH (Anita, Kristine, Kim + flere repræsentanter fra BOH), så udfordringerne kan følges over tid og indsatserne kan blive koordineret bedre. Input fra rådet var også, at Bornholm er en anden størrelse og derfor kan vi godt stille lidt andre krav, måske gribe det an på en lidt anden måde. Der skal *formuleres et kommissorium for følgegruppen, der forventes at blive forelagt rådet til orientering 2. oktober 2023 *  

YL oplyste, at uddannelseslægerne fortsat ikke opleves at blive inddraget ikke tilstrækkeligt - fokus på at de også inddrages i følgegruppen. Også fortsat fokus på KBU alene i vagt og dermed ingen supervision. *Drøftelse af KBU'er og supervision besluttes at blive sat på som et selvstændigt punkt på et kommende møde. Sekretariatet ser på det efter sommerferien. * 

Konklusion: *Opfølgning ved Bornholm om tidligst 6 mdr*. Genbesøg fra inspektorrodningen på afdelingen i starten af 2024. 

De resterende rapporter:

*Rapporterne vurderes efter de nye kriterier under punkt 3 og indplaceres derefter på kommende møder efter ny opfølgningsmodel, hvis de vurdres at falde herind under.*

 

Opfølgning

*Pædiatri, Amager/Hvidovre Opfølgning efter 6 mdr. på Regionale Rådsmøde 4. december 2023*

*Medicinsk afdeling, Bornholm: Opfølgning om tidligst 6 mdr på Regionale Rådsmøde 4. december 2023 eller 1. kvartal 2024* 

*Kommissorium for følgegruppen for uddannelse Bornholm forventes at blive forelagt rådet til orientering 2. oktober 2023 *  

*Drøftelse af KBU'er og supervision besluttes at blive sat på som et selvstændigt punkt på et kommende møde. Sekretariatet ser på det efter sommerferien.* 

*Klinisk onkologi, RigshospitaletKarkirurgi, Sjællands Universitetshospital Køge; Neurologi, Bispebjerg  og Frb. Hospital; Ortopædkirurgi, Nordsjællands Hospital; Intern medicin, reumatologi+gastroenterologi+lungemedicin, Medicin 1, Slagelse; Intern medicin, geriatri+neurologi, Medicin 3, Slagelse revurderes efter nye kriterier og sættes til drøftelse efter ny model ved behov*

Bilag

Bilag 1: Oversigt over inspektorbesøg Øst 2023

Bilag 2: Inspektorrapport Pædiatri Amager-Hvidovre

Bilag 3: Inspektorrapport Pædiatri Holbæk

Bilag 4: Inspektorrapport Radiologi Slagelse

Bilag 5: Inspektorrapport Karkirurgisk Slagelse

Bilag 6: Inspektorrapport Onkologisk Rigshospitalet

Bilag 7: Inspektorrapport Bornholms hospital KBU og intern medicin

Bilag 8: Inspektorrapport Intern medicin Slagelse (medicin 1)

Bilag 9: Inspektorrapport Intern medicin, Slagelse (medicin 3)

Bilag 10: Inspektorrapport Neurologisk Bispebjerg-Frederiksberg

Bilag 11: Inspektorrapport Ortopædkirurgisk Nordsjællands Hospital

Bilag 12: Radiologi Slagelse status

Bilag 13: Pædiatri Amager Hvidovre status

Bilag 14: Handleplan - Afdeling for kræftbehandling - Rigshospitalet

5. Opfølgning på tidligere problematiske inspektorrapporter (15 min, 15.20-15.35)

Sagsfremstilling

Sekretariatet indstiller, at Rådet tager redegørelserne til efterretning. Rådet bedes desuden tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang, der skal følges yderligere op samt hvornår rådet igen ønsker status på afdelingerne.

Afdelinger, der tidligere har haft problematiske inspektorrapporter, hvor der er aftalt status eller opfølgning via det Regionale Råd fremgår af nedenstående liste. Der gives en kort skriftlig eller mundtlig redegørelse for status med arbejdet med afdelingernes uddannelse på mødet.

a. Bornholm, Status v/, Doris Østergaard, Kim Holck og Kristine Lundsgaard
b. Psykiatrien Syd (status fremsendt, jf, bilag)
c. Hvidovre – Anæstesi og Børneafdelingen (status fremsendt, jf, bilag)
d. Holbæk medicinsk (endo mv) (afdelingen er opsplittet organisatorisk og der er anmodet om ny inspektorrapport). Afdelingen bedes om en kort mundtlig eller skriftlig status.
e. Slagelse Akutafdeling. Afdelingen bedes om en kort mundtlig eller skriftlig status.

 

Referat

Bornholm: 

Se ovenfor. 

 

Psykiatrien Syd: 

God og grundig status fra afdelingen, der peger på en afdeling, der bevæger sig i positiv retning, herunder nu med både cheflæge og UAO.

*Opfølgning om 6 mdr. * da afdelingen falder i kategorien af afdelinger, der i længere tid har haft problematiske uddannelsesforløb samt har udfordrede vilkår bl.a m rekruttering. Vigtigt at følge om indsatserne kan medføre et løft på længere sigt.

 

Hvidovre, Anæstesiologi: 

Kristine har efter offentliggørelsen af rapport + afdelingens kommentarer modtaget henvendelse fra et betydeligt omfang af uddannelseslæger, som alle ønsker at være anonyme, men som ønsker at understøtte inspektorernes beskrivelse af uddannelsesmiljøet samt sætte fokus på et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø. På baggrund af henvendelserne er der fremsendt en bekymringsskrivelse til afdelingen ift. en handleplan (vedhæftet som bilag). Direktionen var cc. 

Rådet udtrykker stor bekymring for indholdet i bekymringsskrivelsen og flere understreger at det kræver stor ledelsesmæssig bevågenhed også på direktionsniveau at få de rette indsatser igang. Der hejses en opmærksomhed på, hvorvidt der alene er tale om uddannelsesproblemer eller om der er arbejdsmiljøproblemer i en sådan grad, at det er arbejdstilsynet der skal rettes henvendelse til. Flere medlemmer af rådet nævner, at der bør overvejes om afdelingen skal sanktioneres i forhold til uddannelseslæger/uddannelsesforløb - dette må i første omgang afvente afdelingens handleplan. Det nævnes, at afdelingen er et eksempel på, at gode uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner ikke hjælper, hvis arbejdsmiljøet er dårligt. PKL kommer på besøg i december. Yngre Læger ser gerne at cheflæge og UAO inviteres til et kommende rådsmøde. 

Konklusion: I første omgang afventer rådet en handleplan fra afdelingsledelsen/direktionen. *Opfølgning på mødet 2.oktober 2023, hvor der tages der beslutning om det videre forløb* og om afdelingen skal inviteres til at deltage på møde i rådet.

 

Medicinsk afd. Holbæk: 

Afdelingerne er ledelsesmæssigt opsplittet siden besøget og der er nye UAO'er på begge afdelinger. Der er planlagt nyt inspektorbesøg på begge afdelinger til oktober.

*Rådet vil først følge op til foråret 2024*, når disse besøg er gennemført og der er udarbejdet rapporter.  

 

Slagelse, Akutafdeling: 

Der er ansat en UAO samt flere UKYLer og der er arbejdet med uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner. Derudover er der kommet en ny vagtplanlægger. Der pågår en organisationsforandring, som forhåbentlig også vil påvirke rammer for uddannelse i positiv retning. Afdelingen har desuden valgt at reducere antallet af KBU-læger på afdelingen, så KBU/speciallæge-ratio er langt bedre nu.

Konklusion: Afdelingen påbegynder omstrukturering på afdelingen d. 1.9.2023, hvor de medicinske afdelinger overtager ansvaret for KBU. *Der følges op i december 2023.* 

 

Opfølgning

Regionale Rådsmøde 2. oktober 2023: Hvidovre Anæstesi afdeling, 

Regionale Rådsmøde 4. december 2023: Psykiatrien Syd, Slagelse Akutafdeling

1. kvartal 2024: Medicinsk afdeling, Holbæk

Bilag

Bilag 1: Status i Psykiatrien Syd

Bilag 2: Anæstesi Hvidovre status

Bilag 3: Følgebrev til bekymringsskrivelse Hvidovre anæstesi

Bilag 4: Hvidovre Anæstesi bekymringsskrivelse

6. Lægefaglige indstillinger/ nyt vedr. dimensionering (5 min, 15.35-15.40)

Sagsfremstilling

Det indstilles at rådet tager ændret dimensionering af hoveduddannelsesforløb i radiologi i 2023 til efterretning

Referat

Godkendt. 

Bilag

Bilag 1: Ændret dimensionering af hoveduddannelsesforløb i radiologi i 2023

Bilag 2: Indstilling af ekstra hoveduddannelsesforløb i radiologi

7. Opsamling og status på løbende sager (15 min, 15.40-15.55)

Sagsfremstilling

Det indstilles at rådet tager en kort mundtlig orientering vedr. løbende sager til efterretning. Rådet bedes derudover kort drøfte og beslutte i hvilket format disse løbende sager fremadrettet skal fremlægges på det regionale råd. 

Der er en række igangværende processer, indsatser eller fokusområder, som vedrører det Regionale Råds arbejde og forhold. Nedenfor er nævnt en række aktuelle eksempler, som ikke oplagt eller alene falder ind under punktet "faste orienteringspunkter". 

a. Samarbejdsaftale Region Sjælland og Region Hovedstaden v/ Marit Buccarella og Kristine Lundsgaard
b. Dimensioneringsplan v/ Kirsten Wisborg og Kristine Lundsgaard
c. Revisionen af den lægelig videreuddannelse v/ Kirsten Wisborg og Kristine Lundsgaard
d. Status på sammenhængende uddannelsesforløb i Region Sjælland v/ Marit Buccarella
e. Privathospitaler/friklinikker og skærende specialer, herunder konkret bekymringsskrivelse fra ortopædkirurgerne v/ Tobias Kongstad og Kristine Lundsgaard

Referat

A)

Fokus på at styrke udsatte afdelinger gennem et tættere samarbejde mellem Region Sjælland og specielt RH og HGH. Arbejdet er fortsat i sin indledende fase. I psykiatrien er der indtil videre tale om en enkelt stilling.

Kommissorium for Advisory Board (AB) er blevet godkendt og er vedhæftet som bilag til punktet

Det er meningen, at AB sal komme med forslag og ideer til, hvordan arbejdet med den lægelige videreuddannelse kan udføres og organiseres mere hensigtsmæssigt. Rådet vil løbende kunne blive inddraget i processen med dette arbejde. 

Arbejdet må ikke kun handle om produktion/deling af speciallæger, men i høj grad også om uddannelsespotentiale. 

 

B) 

Dimensioneringsplanen er godkendt og der er sket en opnormering på enkelte specialer. Vedhæftet som bilag.

Kort drøftelse af om "tvang" (flytning af forløb til lægedækningstruede områder) er måden at løse problemerne med rekruttering på. Der er behov for at undersøge, hvad der skal til for at flytte folk fra Øst til Vest - det virker ikke til at de nuværende "håndtag" har den ønskede effekt.

 

C)

Rapport er sendt i høring og der arbejdes hårdt på at formulere et dækkende høringssvar. Generel utilfredshed med processen omkring høring og den meget korte frist. Kun en mindre forlængelse af fristen er opnået. Sekretariatet har planlagt to spor i høringsprocessen og udsender onsdag oplæg til høringssvar. Processen er vedlagt som bilag.

 

D)

Region Sjælland går i gang med evalueringen efter sommerferien og forventer at have noget klar ved årsskiftet. Alle relevante parter inddrages i processen. 

Det kan indtil videre konkluderes, at intro-stillingerne meget er centreret på SUH, hvilket har medført en del kritik. Der har ikke været den spredning, som var tiltænkt. Der har også været nogle udfordringer med administrationen, hvilket har medført nogle uheldige forløb. 

Det blev problematiseret, at man risikerer at undergrave rekrutteringen til enkelte specialer, hvis de læger, der har fået sammenhængende uddannelsesforløb, ikke bliver i specialet.

Hvordan sikrer vi en større spredning end det er tilfældet aktuelt? Ingen oplagte svar - men drøftes i den videre planlægning. Det at kunne vælge KBU vægter tungt hos lægerne. Intro-stillingens art vægtes ikke på samme måde, hvilket medfører at nogle læger tager ansættelse i I-stillinger, de egentlig ikke er interesseret i. På den postitive side er, at der er en del tilbagemeldinger fra uddannelseslæger, om at det opleves, at man sikrer god kvalitet og tæt kontakt mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende. 

Ordningen løber til og med 2026 og i første omgang afventer man evalueringen. Fortsat fokus på at styrke Region Sjælland-sporet. 

 

E) 

*Behandlingen af bekymringsskrivelsen fra ortopædkirurgisk uddannelsesråd skubbes til rådsmødet 2.oktober 2023.*

Inden mødet skal det i højere grad kvalificeres, hvilke handlemuligheder Det Regionale Råd har i forhold til privathospitaler mv. Der kan med fordel hentes inspiration fra den aftale der netop er indgået mellem Region Sjælland og den private sektor (Henrik Stig Jørgensen kan bidrage til dette). 

Bilag

Bilag 1: Bekymringsskrivelse fra Ortopædkirurgien

Bilag 2: Kommissorium for Advisory Board_godkendt

Bilag 3: Dimensioneringsplan for speciallaegeuddannelsen 2024-2025 v2

Bilag 4: Høringsproces_opdateret

8. KBU uddannelsesråd (drøftelse) (10 min, 16.00-16.10)

INDSTILLING

Sekretariatet indstiller

  1. at rådet tager orienteringen om processen for sammensætning af KBU-uddannelsesråd til efterretning
  2. at rådet drøfter om processen og den der af resulterende sammensætning af KBU-uddannelsesrådet giver anledning til ændring af ordlyden i kommissoriet for sammensætning af KBU-uddannelsesrådet, herunder om der skal sikres eller tilstræbes en vis fordeling mellem de to driftregioner og/eller almen praksis og sygehuse
  3. at rådet tager stilling til, hvorvidt et speciales PKL, såfremt denne ikke selv har KBU-læger ansat i sin afdeling, bør/skal/kan erstattes med en udpeget UAO fra samme speciale.

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING (referat)

Kim Holck fremlægger, at både Almen Medicin og Psykiatrien er inkluderet - psykiatrien indgår ikke i KBU, men indgår i stedet i mange evalueringsansættelser. 

Rådet kan se flere udfordringer med sammensætningen: 

- meget domineret af Region Hovedstaden (Region Sjælland har til opgave at byde ind med repræsentanter)

- meget hospitalsdomineret i forhold til almen medicin

- rådet er meget stort og resssourcekrævende og spørgsmålet er, om det giver den optimale værdi, at rådet er sammensat på denne måde? Det drøftes, at vi generelt har fokus på tillidsbaserede sammensætninger af råd og udvalg, dvs. de få er stemmer for en større gruppe.

Det drøftes, hvorvidt formålet er, at rådet skal have fokus på de store linjer i KBU eller om det skal fungere som et forum for erfaringsudveksling. Der er fortsat ikke formuleret et kommissorium for dette råd, hvilket er nødvendigt, for at rådet kan tage stilling til den endelige godkendelse, format og sammensætning.

Der er afholdt en enkelt møde og planlagt møder hvert halve år.  

Konklusion: KBU-rådet afholder sit møde i oktober, hvorefter det vurderes om det skal "slankes" og om det er nødvendigt, at alle specialer er repræsenterede. Forud for *fremlæggelse på Regionale Råd 4. december 2023* vil Marit og Kim drøfte en mere balanceret repræsentation mellem de to driftregioner og KBU-rådet bedes kontakte sekretariatet vedr. forslag til kommissorium.

BAGGRUND

Det Regionale Råd har i 2022 godkendt, at der nedsættes et uddannelsesråd for KBU. I det reviderede udkast til kommissoriet for uddannelsesråd står der, at ” Rådet sammensættes af den postgraduate kliniske lektor for KBU samt postgraduate lektorer i de specialer, der tilbyder KBU". 

SAGSFREMSTILLING

I processen med nedsættelse af KBU-uddannelsesråd er der tilgået sekretariatet og PKL Kim Holck en række opmærksomheder på baggrund af processen i forbindelse med sammensætningen samt en række henvendelser vedr. rådets sammensætning. 

  1. Den beskrevne sammensætning tager ikke hensyn til at der er PKL'er, som til trods for at deres speciale indgår i KBU (fx. kardiologi) ikke selv har kendskab eller erfaring med KBU, da deres egen afdeling ikke har KBU-læger. Disse PKL'er har derfor ønsket at udpege en UAO indenfor samme speciale, som netop kommer fra en afdeling med KBU-læger.
  2. Der er i udgangspunktet en stærkere repræsentation af Region H end Region Sjælland i PKL-gruppen. Sekretariatet og Kim Holck har tilstræbt, at de ovenfor udpegede UAO'er i det omfang, det var muligt kunne repræsentere Region Sjælland. Processen har dog vist, at disse UAO'er af forskellige årsager har været forhindret i deltage i rådet og peget på UAO'er fra Region Hovedstaden (se aktuelle sammensætning nedenfor)
  3. PKL'er i almen medicin har i forbindelse med invitation til rådet gjort opmærksom på, at de oplever en skævvridning mellem hospitaler og almen praksis og efterspørger, at der også inviteres AMU/PUK'er med i rådet, på samme måde som der er UAO'er med. Argumentet fra PKL'er i almen medicin skyldes at tiden i almen praksis er den samme som på hospitalerne, men balancen er aktuelt 2 repræsentanter fra almen praksis og 12 repræsentanter fra sygehuse/hospitaler.
  4. Den beskrevne sammensætning sikrer ikke en egentlig repræsentation af "afdeling/institution", sådan som det kendes fra specialerne. Indmelding af repræsentanterne er med den nuværende formulering heller ikke via "den konkrete region efter indstilling fra den enkelte afdeling", som i specialerne. Jfr oversigten nedenfor giver aktuelle sammensætning mulighed for at samme institution er repræsenteret flere gange (BBH og Hillerød) uden at alle institutioner er repræsenteret (fx. Slagelse, Nykøbing og SUH). 

Aktuelle sammensætning af KBU-uddannelsesråd:

Afventer repræsentant fra Geriatri, infektionsmedicin og YL, Region Sjælland

PLAN FOR BESLUTNINGSPROCES OG OPFØLGNING

*Kommissorium udarbejdes og sammensætning revideres med udgangspunkt i Det regionale råds drøftelser og KBU-rådets erfaringer fra de to første møder*

 

Sagen forelægges Det Regionale Råd den 4. december 2023.

REGIONAL SAGSBEHANDLER

Wendy Mikkelsen og Kristine Lundsgaard

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

9. Faculty Development - (beslutning) (20 min, 16.10-16.30)

INDSTILLING

Sekretariatet for LVU Øst indstiller på vegne af den uformelle samarbejdsgruppe,

1) at det tværregionale samarbejde omkring  FD styrkes og formaliseres gennem nedsættelse af en et udvalg til udvikling og kvalitetssikring af centrale tiltag til FD i VUR Øst  

2) at det Regionale Råd drøfter og godkender det vedlagte udkast til kommissorium (bilag 2)

RÅDETS BEHANDLING/BESLUTNING (referat)

Udvalget organiseres under Det Regionale Råd og skal komme med anbefalinger/indstillinger til Det Regionale Råd. 

Ting der skal afklares: 

- Hvordan inddrages HR-afdelingerne?

- Skal Kommunalt og statsligt regi også inddrages?

- Mandat fra de pædagogiske faglige konsulenter skal afklares

- YL ønsker lidt betænkgningstid i forhold til udpegning af deres repræsentant *Sekretariatet fremsender mail vedr. udpegning efter sommerferien*

- Navn: gerne et dansk navn og evt. det som bruges i Nord: Udvalg for Uddannelse af Uddannelsesgivende (UUU). Navnet blev ikke afklaret. Dette blev lagt op til udvalget at drøfte på første møde.

Konklusion: godkendt, hvis der ikke kommer tekstnære rettelser til formuleringerne inden for 1 uge. 

 

BAGGRUND

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV) har overordnet set ansvaret for den pædagogiske udvikling af uddannelsesgivere og uddannelsesledere i den lægelige videreuddannelse også kaldet Faculty Development (FD). I VUR Øst er afviklingen af FD forankret hos hhv. PUF (den pædagogisk udviklende funktion) og de to regioners ”kursusafdelinger”, Koncern HR Uddannelse (Region Sjælland) og CAMES (Region Hovedstaden). Derfor er kompetenceudviklingstilbud i relation til FD ikke ens i de to driftsregioner, hvilket er uhensigtsmæssigt set i lyset af, at der både politisk og administrativt hold er et stærkt ønske om øget samarbejde mellem de to driftsregioner ligesom det er en kendsgerning, at lægerne i høj grad flytter sig imellem de regioner.

Herudover har PUF og de to kursusafdelinger i VUR Øst de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på FD-indsatser, som derfor har undergået en ukoordineret knopskydning Samtidig peger anbefalinger i den kommende rapport vedr. Revision af LVU på, at der er behov for et øget fokus på styring og kvalitetsudvikling af FD. DRRLV har for nuværende ikke en fast struktur for opfølgning/kvalitetssikring på området. I VUR Nord er ansvaret til sammenligning forankret i ”UUU” – et Udvalg for Udvikling af Uddannelsesgivere (kommissorium vedlagt som bilag). DRRLV Øst behandlede emnet "uddannelse af vejledere" på møder i 2014. Der blev på daværende tidspunkt lavet en plan for opfølgning vedr. vejlederuddannelse, hvilket blev drøftet løbende indtil ca. 2015.  FD blev kort drøftet af DRRLV på temamødet i september 2022 i forbindelse med drøftelser omkring speciallægerevisionen.

CAMES (Region Hovedstaden) har på baggrund af ovenstående taget initiativ til en uformel samarbejdsgruppe sammensat af interessenter på tværs af de to regioner, der gennem de seneste to år har afdækket og drøftet det samlede udbud af kompetenceudviklingstilbud til uddannelsesgivere og -ledere i VUR Øst. Den uformelle samarbejdsgruppe ønsker nu, at DRRLV drøfter og beslutter eventuel nedsættelse af et formelt udvalg, der fremadrettet kan stå for udvikling og kvalitetssikring af centrale tiltag til FD i VUR Øst

SAGSFREMSTILLING

Den uformelle samarbejdsgruppe omkring  FD har igennem det seneste år kortlagt og drøftet de eksisterende tilbud vedr. pædagogiske udvikling af uddannelsesgivere og uddannelsesledere i Østdanmark til sammenligning med VUR Nord og Syd.

Gruppen har identificeret væsentlige ”huller” i FD-trappen, dvs. at der for nuværende ikke er tilbud til alle FD-niveauer (fx ikke til daglige, kliniske vejledere og UKYL’er). Herudover opleves den samlede portefølje i VUR Øst at være mindre opdateret og af væsentlig mindre omfang end tilbud i VUR Nord og Syd, der har arbejdet systematisk og med stort ledelsesmæssigt fokus på området igennem de sidste 5-8 år.

Samarbejdsgruppen har desuden fundet, at der for nuværende efterspørges og iværksættes en masse ”løse”, mindre formelle tilbud på afdelinger/hospitaler, samt at disse tilbud ofte ikke er koblet op på UAO og PKL eller ledelse, hvorfor opfølgning og den egentlige implementering af de pædagogiske metoder og værktøjer, som introduceres på kurserne, ofte mangler. Ligeledes er efterspørgslen ikke koblet med egentlig kvalitetsmonitorering, fx oplysninger fra evaluer.dk, inspektorrapporter eller viden om afdelinger, hvor hovedvejledere mangler formel uddannelse. Den nationale afdækning vedr. LVU ifm SST’s Revision af LVU samt forårets PKL-møde, har vist, at der i PKL-gruppen er et stort ønske om at kunne styrke PKL’ernes pædagogiske kompetencer, så de i højere grad indgår i og gives ansvar i forbindelse med den samlede udvikling af uddannernes kompetencer.

Samarbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et foreløbigt udkast til en modulopbygget tilgang til FD. Sekretariatet ønsker gennem nedsættelsen af udvalget/styregruppen at kvalificere det allerede udarbejdede oplæg til en modulopbygget tilgang,  tilpasset de forskellige uddannelsesgiveres /uddannelseslederes rolle. Herudover vil udvalget kunne beskrive forslag til videre indsatser til at udvikle og styrke kvaliteten på området, fx krav til uddannelse af uddannelsesgivere og -ledere  samt kvalitetssikring vedr. dette i det samlede VUR Øst.

Det vil ligeledes være et fokus at der i stigende grad arbejdes med et styrket nationalt samarbejde på området gennem de tre sekretariatschefer mhp at sikre ensartethed omkring udbud, alignment af tilbud og pædagogiske metoder samt samarbejde, sammenhæng og kompabilitet på alle nødvendige niveauer på tværs af de tre videreuddannelsesregioner.

 

PLAN FOR BESLUTNINGSPROCES OG OPFØLGNING

Udvalget/styregruppen nedsættes af DRRLV, der udpeger medlemmerne. Udpegning til udvalget sker for 3 år ad gangen. Sekretariatsbetjeningen varetages af sekretariat for LVU, VUR Øst.

Tidslinje for arbejdet: Heldagsmøde opstart 4.oktober, hvorefter der gives status på DRRLV i oktober mhp rådsmedlemmernes input.

Der fremlægges første udkast til en egentlig handleplan i december 2023 og arbejdet fortsætter i 2024.

 

Lena Taasti og Anita Sørensen deltager under punktet.

REGIONAL SAGSBEHANDLER

Doris Østergaard og Kristine Lundsgaard

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

Bilag

Bilag 1: VUR Nord kommissorium-for-udvalget-for-udvikling-af-uddannelsesgivende

Bilag 2: UDKAST til kommissorium vedr. uddannelse af uddannere - Faculty Development

10. Faste orienteringspunkter (15 min, 16.30-16.45)

Sagsfremstilling

a. Dagsorden for møde i NRLV, herunder FU-NRLV (vedlagt som bilag)
b. SST og STPS

c. Høringssvar
d. Nyt fra PKL
e. Nyt fra Region Sjælland
f. Nyt fra Region Hovedstaden
g. Nyt fra Færøerne
h. Nyt fra Sekretariatet

Referat

a) Rapport fremsendes efter aktuelle møde

b) Kun revisionsarbejdet

c) Revisionsarbejdet - Kristine fremviste illustration af høringsprocessen i Region Øst. Todelt proces, én for RegH og én for Reg Øst. Udkast sendes ud i morgen d. 28. juni 2023. 

d) Mange uddannelseslæger ønsker deltid. Det har været diskuteret, om der skulle oprettes forløb med indbygget deltid. Det er imidlertid ikke realistisk i praksis.

Der er behov for en drøftelse af, hvad der er acceptable begrundelser ift. personlige årsager. Der er også et stigende ønske til fritagelse fra nattevagter.

Konklusion: *Der er grundlag for at arrangere en temadrøftelse ift. deltid på et kommende møde Sekretariatet går videre med planlægning af dette.*

e) Bæredygtige akutsygehuse. Stærkere samarbejde mellem SUH og Nyk. F., primært ift. sygehusledelse. Stort fokus på fælles opgaveløsning. En robust afdeling på et hospital støtter en anden mere udsat afdeling på et nadet hospital. 

f) Ny koncerndirektør, direktionen på RH stadfæstet

g) Succes med at rekruttere speciallæger., specielt på det medicinske område. Fortsat udfordrede på kirurgiske område. Der blev spurgt ind til 5 deleforløb på Færøerne i Dimensioneringsplanen. Aftalt opfølgning i samarbejde med Sekretariatet

Bilag

Bilag 1: Bilag NR9-23 Dagsorden møde i NRLV 14. juni 2023

Bilag 2: Bilag NR10-23 Notat vedrørende Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2024-2025

Bilag 3: Bilag NR11-23 Udviklingen i den lægelige arbejdsstyrke

11. Opslag af PKL-stillinger til besættelse i 2024 (5 min 16.45-16.50)

Sagsfremstilling

Det indstilles, at Det Regionale Råd tager den generelle orientering vedr. ledige PKL-stillinger til efterretning og lader Sekretariatet aftale tidsplan for opslag med KU.

Rådet bedes tiltræde at den aktuelt ansatte PKL i Klinisk Onkologi kan varetage funktionen frem til 1. april 2024 uanset aktuelle ansættelse i VU-SYD. Skulle vedkommende igen få ansættelse i VU-ØST kan den ansatte PKL fortsætte efter 1. april 2024.

Rådet bedes endvidere udpege ny YL-repræsentant til ansættelsesudvalget. Lise Møller udtræder af udvalget.

 

I 2024 er der i alt 10 lektorater, der som udgangspunkt skal i opslag. Det drejer sig om,

 Tiltrædelse pr. 1. april 2024

 Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024

Der stiles som vanligt mod op til 5-årige ansættelser.

Vedr. Klinisk Onkologi ansatte vi PKL for perioden 1. april 2023 – 31. marts 2028. Den ansatte har nu fået ansættelse i VU-SYD, men vil gerne fungere i stillingen frem til 1. april 2024.

Ansættelsesudvalget bestod sidst af Doris Østergaard, Marit Bucarella, Thomas Høi-Hansen, Rikke Borre Jacobsen, Jean Strandlod, Kristine Sarauw Lundsgaard og Lise Møller.

Referat

Rådet tiltrådte indstillingerne

Mathias Møllehave er udnævnt som YL i ansættelsesudvalget. 

Bilag

Bilag 1: PKL oversigt pr. 01.10.2023

12. Revideret kommissorium for uddannelsesråd, Videreuddannelsesregion Øst (5 min, 16.50-16.55)

Sagsfremstilling

Det indstilles at rådet godkender det vedhæftede, reviderede kommissorium - evt. med ændringer/tilføjelser jfr. punkt 8 (KBU-uddannelsesråd)

Referat

Rådet tiltrådte indstillingen. 

YL har nogle relevante forståelsesmæssige rettelser til aktuelle kommissorium. Det rettes til og kommissorium bragtes herefter som godkendt. 

Bilag

Bilag 1: Revideret kommissorium for uddannelsesråd 27.06.2023

13. Eventuelt 5 min (16.55-17.00)

Referat

Adaptive uddannelsesprogram er ved at være færdigudviklet.

Region Sjælland tilbydes at deltage i forsøg - det vil i første omgang være gratis.

Det skal foregå i akutafdelingen og er bygget op således, at app bliver ved med at spørge indtil der svares korrekt. Der er et ønske om at måle på, om det medfører, at YL føler sig mere sikre på at være i akutmodtagelsen. Evalueres efter 12 mdr. 

Anbefales at PKL inddrages i udbredelsen.