Bilag 1: Uddannelse i tal 2024_31052024 ENDELIGGodkendt.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024, at midler afsat til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kunne bruges til udarbejdelse af tre uddannelsesanalyser i årene 2024-2026. Analysen "Uddannelsesområdet i tal 2024" er første analyse i rækken.
Med denne sag vil administrationen give udvalget det årlige overblik over de vigtigste data for uddannelsesområdet i Region Hovedstaden med et særtema om erhvervsuddannelser (bilag 1). Rapporten er en udvidelse af den rapport med nøgletal for uddannelsesområdet, som udvalget hidtil har været præsenteret for, og dykker yderligere ned i området.
Sagen indledes af et oplæg fra Piet Juul Birch fra Marselisborg Consulting, som vil gennemgå de vigtigste resultater og tendenser i rapporten.
Region Hovedstaden har i den regionale udviklingsstrategi fokus på at få flere kompetencer til den grønne omstilling og velfærdssektoren, herunder særligt faglærte kompetencer, som der er stor mangel på. Samtidigt er der i strategien også et fokus på uddannelsesdækningen, ligesom at regionen har en myndighedsopgave, der vedrører den geografiske placering af uddannelsesudbud og kapaciteten på det enkelte gymnasium. For at kunne understøtte ambitionerne i strategien og løfte regionens myndighedsopgaver på uddannelsesområdet, er det en forudsætning, at regionens administration, politikere og øvrige aktører i regionen har en tilstrækkelig viden om uddannelseslandskabet.
Analysen "Uddannelsesområdet i tal 2024" har til formål at give et samlet overblik over, hvordan uddannelseslandskabet aktuelt ser ud i Region Hovedstaden, samt den udvikling der har været på nogle af de områder, hvor regionen enten har en myndighedsopgave (f.eks. elevfordeling til gymnasierne) eller igangsætter udviklingsprojekter. Uddannelsesanalysen er blevet udarbejdet i samarbejde med Marselisborg Consulting og Index100.
For at analysen givet et samlet billede af uddannelsesområdet i regionen, har administrationen udvalgt følgende temaer, som analysen omfatter:
1) Region Hovedstaden i tal,
2) De unge i uddannelsessystemet,
3) Unge på kanten af uddannelsessystemet,
4) Gymnasiale uddannelser,
5) Erhvervsuddannelser,
6) Forberedende grunduddannelser (FGU).
Derudover omfatter analysen i 2024 et særtema ang. faglærte kompetencer til den grønne omstilling og velfærdstilbud, for at opnå større viden om de borgere i regionen der vælger erhvervsuddannelser inden for enten STEM- eller velfærdsområderne, og hvilket behov der i Region Hovedstaden vil være for disse kompetencer fremadrettet.
Særtemaerne for analysen i 2025 og 2026 er endnu ikke fastlagt, men vil blive besluttet løbende og i sammenhæng til ambitionerne i den regionale udviklingsstrategi.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen af "Uddannelsesområdet i tal 2024" til efterretning.
Rapporten ligger offentligt tilgængeligt på Region Hovedstadens hjemmeside.
Resultater fra rapporten er blevet præsenteret og drøftet på et møde i Kompetencerådet den 21. maj 2024, hvor også det midlertidige politiske udvalg om erhvervsuddannelser deltog.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24002658
Bilag 1: Uddannelse i tal 2024_31052024 ENDELIG
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på deres møde d. 5. februar 2024 præsenteret for Danske Regioners campusudspil fra 2023 (bilag 1), herunder barrierer og incitamenter for at oprette campus.
I forlængelse af Danske Regioners campusudspil og udvalgets ønske om at arbejde videre med muligheder for campusdannelse, har administrationen i foråret 2024 besøgt og indsamlet erfaringer fra udvalgte campus i og omkring Region Hovedstaden.
De indhentede erfaringer præsenteres i denne sag for udvalget for trafik og regional udvikling.
Regionerne arbejder, som ansvarlige for god uddannelsesdækning, for at fremme samarbejdet mellem og samplacering af erhvervsskoler og gymnasier. Med fremtidige faldende ungdomsårgange og færre unge uden for de større byer, vil mange erhvervsskoler og gymnasier opleve flere ledige pladser og risiko for lukning. Ved at skolerne samarbejder og samler sig i campus, kan ressourcerne deles og uddannelsesmulighederne opretholdes.
Regionen har desuden som en ambition om at sikre den brede uddannelsesdækning i den regionale udviklingsstrategi, og at alle unge har gode muligheder for at tage en ungdomsuddannelse – uanset bopæl og forudsætninger. Regionen har således et stærkt incitament til at understøtte oprettelsen af campus, hvor der er et behov.
Administrationen har på baggrund af campusudspillet besøgt fire campus i foråret 2024, for at indhente erfaringer og viden om de potentialer og udfordringer campussammenlægninger medfører for skolerne og eleverne.
De fire campus der er besøgt er: 1) Campus Køge, 2) U/NORD i Lyngby, 3) Campus Frederikssund, 4) NEXT Vestskoven gymnasium (Albertslund). De fire campus er udvalgt grundet deres forskelle i størrelse og historik og for at komme bredt ud i geografien.
En uddybet beskrivelse af campusbesøgene kan læses i notatet i bilag 2.
De vigtigste pointer fra besøgene
Overordnet kan campus være en måde at sikre et bæredygtigt elevgrundlag for skolerne, bedre samarbejde og udnyttelse af ressourcerne på skolerne og bedre socialt miljø for eleverne.
De fire besøgte campus fungerer meget forskelligt mht. samarbejde og organisering. Campus kan således se meget forskelligt ud, afhængigt af formålet, rammerne og ambitionen for campus.
Forudsætninger og barrierer for campus
Regionens rolle og det videre arbejde
Regionen har mulighed for at støtte indsatser om campus med regionale midler, fx gennem medfinansiering af socialfondsprojekter. Aktiviteterne skal bidrage til at understøtte oprettelse af nye campus, fx gennem støtte til ansættelse af en campuskoordinator eller aktiviteter som understøtter sammenhængskraft og trivsel på uddannelserne. Administrationen kan med udgangspunkt i Campus udspillet og de indhentede erfaringer fra campus besøgene agere videnspartner i udviklen af nye campus.
Administrationen vil i den kommende tid række ud til de steder i regionen, fx Høje-Taastrup, hvor de arbejder på campus, mhp. projektmodning frem mod næste annoncering af midler fra socialfonden ultimo 2025.
Herudover kan regionen politisk arbejde for, at de strukturelle barriere der er for oprettelse af campus fjernes, fx regler om sameje af bygninger og økonomiske strukturer som hindrer samarbejde.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om uddannelsescampus i Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24029786
Bilag 1: Danske Regioners campusudspil
Bilag 2: Notat vedr. administrationens campusbesøg
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forpersonen satte til afstemning om, at sagen skal udskydes til næste udvalgsmødet.
For stemte: A (2), B (1), F (1), i alt 4
Imod stemte: C (3), V (1), Ø (2), i alt 6
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt 10
Dermed faldt forslaget om at udskyde sagen.
Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre kom med en mindretalsbemærkning til afstemningen om at udskyde sagen:
"Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti – SF og Radikale Venstre ønsker, at afgørelse om at igangsætte udbuddet udskydes. Årsagen er udsigten til de økonomiske omkostninger, der er markante og som vil lægge beslag på en væsentlig andel af regionens trafikale prioriteringer i hele Region Hovedstaden i mange år frem med en forventet udgift på omkring 8,3 mio.kr. Om året i 40 år frem.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti – SF og Radikale Venstre ønsker derfor alternative scenarier beskrevet, herunder hvor lang tid man kan levetidsforlænge den eksisterende Nærumbane eller anvende færre batteritog, inden så stor beslutning træffes."
Forpersonen satte indstillingen til sagen til afstemning.
For stemte: C (3), Ø (2), i alt 5
Imod stemte: 0, i alt 0
Undlod stemte: A (2), B (1), F (1) og V (1), i alt 5
I alt 10
Indstilling blev stemt igennem.
Udvalget bad om et uddybende notat om økonomien for batteritog på Nærumbanen.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for budgetaftalen 2020, at der skulle anskaffes nye tog til Nærumbanen. Dette førte til en materielstrategi for Lokaltog A/S, som regionsrådet godkendte den 18. maj 2021, og hvor Lokaltog A/S forventede at sætte de nye tog i drift fra år 2025.
Det daværende trafikudvalg blev den 27. maj 2021 orienteret om, at Lokaltog A/S efter en endt markedsdialog valgte at udsætte udbuddet af nye tog til Nærumbanen, da der ikke kunne opnås udbudsmæssige fordele ved et parallelt udbud med Region Sjælland, og da markedet for batteritog på det tidspunkt var begrænset. Efter dialog med Region Hovedstadens administration blev det besluttet, at økonomien forbundet med anskaffelsen af de nye tog skulle genberegnes og forelægges politisk. Det skyldes, at de tog, der fandtes på markedet, ville kræve betydelige følgeinvesteringer i infrastrukturen, og at markedet i det hele taget var præget af stigende renteniveau, høj inflation samt stigende materialepriser som følge af krigen i Ukraine.
Lokaltog A/S har efter en ny markedsdialog i foråret 2024 genberegnet økonomien forbundet med anskaffelsen af de nye tog til Nærumbanen samt foretaget en risikoanalyse. På baggrund af den økonomiske beregning (business casen) og risikoanalysen skal regionsrådet beslutte, om Lokaltog A/S skal igangsætte udbuddet af nye tog til Nærumbanen.
Der er eftersendt bilag 3 og 4 den 20. august 2024 til behandling af sagen i udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024.
Regionsrådet har et stort fokus på at sikre den grønne omstilling - også når det kommer til den kollektive trafik. Med den regionale udviklingsstrategi har regionen forpligtet sig på at anvende klimavenligt togmateriel på lokalbanerne, når dieseltog skal erstattes med nye tog. Udskiftning af dieseltog til elektriske tog vil derudover nedbringe motorstøj og partikelforurening fra banerne.
Lokaltog A/S har udarbejdet et notat (bilag 1) der omhandler den forventede økonomi forbundet med anskaffelse af fire batteritog samt etablering af ladeinfrastruktur ved endestationerne og på værkstedet på Nærumbanen. Notatet omfatter også afledte nettoomkostninger til perroner og værkstedsfaciliteter. Forventningen er, at batteritogene kan indsættes i slutningen af 2029, og at projektet vil kræve en VVM-screening samt flere andre myndighedsgodkendelser. VVM-screeningen skal afgøre om projektet kan få væsentlig indflydelse på miljøet og dermed er omfattet af krav om miljøvurdering og udarbejdelse af en miljøvurderingsrapport.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil Lokaltog A/S igangsætte processen omkring udbud og VVM-screening. Først når udbuddet er gennemført, skal regionsrådet beslutte, om det vindende tilbud skal accepteres og togene indkøbes. Dette vil forventeligt ske i første halvår af 2026.
Hvis udbuddet ikke igangsættes eller efterfølgende godkendes, vil Lokaltog A/S forsøge at forlænge levetiden af de nuværende tog, indtil regionsrådet har taget stilling til den videre proces. Lokaltog oplever en stigende udfordring med at skaffe sikkerhedsgodkendte reservedele til togene, og det vil derfor med tiden blive sværere at sikre stabil togdrift, hvis der ikke indkøbes nye tog. De fire nye batteritog indkøbes af Lokaltog A/S og vil derfor medføre ekstra kontraktbetalinger på gennemsnitligt 1,6 mio. kr. pr. år (2024-prisniveau). De ekstra kontraktbetalinger skal ske fra 2028 og omfatter bl.a. renteudgifter, afskrivninger og omkostninger til el. Betalingerne løber i togenes levetid, som forventes at være i perioden fra år 2029 til 2063.
Derudover vil der være omkostninger til etablering af ladeinfrastruktur og perron- og værkstedsombygninger på samlet set 147 mio. kr. inklusive projektreserve og risikotillæg.
Etableringsomkostningerne finansieres af Region Hovedstaden gennem låneoptag. Med det nuværende renteniveau vil regionen skulle afholde omkostninger til renter og afdrag på gennemsnitligt 6,7 mio. kr. pr. år i 40 år fra 2028/2029.
I alt vil betalingerne vedrørende Nærumbanen forventeligt stige med gennemsnitligt 8,3 mio. kr. årligt i forhold til i dag. I de økonomiske vurderinger skal der tages forbehold for pris- og renteudviklingen frem mod den endelige låneoptagelse.
Nærumbanens fysiske tilstand
Som en del af Fornyelsesplan 2020-2026 er der gennemført en betydelig fornyelse af banen, bl.a. skinneslibning og udskiftning af sveller. Rambøll har for Movia udarbejdet en infrastrukturanalyse af lokalbanernes fornyelsesbehov i perioden 2026-2035, der peger på, at der også i denne periode vil være behov for investeringer for at opretholde Nærumbanens funktionalitet. Investeringerne omfatter primært løbende vedligehold, som er indeholdt i kontraktbetalingen til Lokaltog, men der vil også være behov for fornyelse af perronforkanter, overkørsler, grøfter og dræn til afvanding af banen. Fornyelse af Nærumbanen i perioden 2026-2035 forventes at udgøre i alt 11,1 mio. kr.
Som en direkte konsekvens af indsættelse af batteritog, vil der være behov for yderligere investeringer i infrastrukturen i form af etablering af ladeinfrastruktur, ombygning af perroner og udbygning af værkstedsfaciliteterne. Omkostninger til dette er estimeret til samlet set 147 mio. kr. inklusive projektreserve og risikotillæg. Det er muligt, at der kan opnås statstilskud på 25,7 mio. kr., fra den statslige pulje til tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne. Dette vil nedbringe regionens andel af etableringsomkostningerne.
Etableringsomkostningerne finansieres af Region Hovedstaden gennem låneoptag. Med det nuværende renteniveau vil regionen skulle afholde omkostninger til renter og afdrag på gennemsnitligt 6,7 mio. kr. pr. år i 40 år fra 2028/2029.
Køreplansændringer
I dagens køreplan for Nærumbanen er der tog hvert 10. minut i morgen- og eftermiddagsmyldretiden samt tog hvert 20. minut uden for myldretiderne. Dette gælder for hverdage. På lørdag, søndag og helligdage er der tog hvert 20. minut i hele driftsdøgnet, dog på nær de første og sidste tog hvor der er lidt længere mellem togafgangene.
Det fremgår af Lokaltogs notat, at det i udgangspunktet ikke skal forventes, at leverandørerne kan tilbyde en løsning, hvor den nuværende køreplan med 10-minutters drift i myldretiden, kan gennemføres. Den nuværende køreplan sikrer god sammenhæng til S-togene på Jægersborg Station, som også kører med 10-minutters drift.
Movia har vurderet, at passagertilslutningen vil være uændret med 15-minutters drift i forhold til i dag, da frekvensen øges uden for myldretiderne. Movia påpeger dog, at passagerer, der skal rejse i myldretiden, isoleret set vil opleve 15-minutters driften som en serviceforringelse i forhold til i dag. Det gælder for passagerer fra alle stationer med undtagelse af Nørgaardsvej St., hvor kun hvert andet tog stopper i dag.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil Lokaltog A/S igangsætte udbudsprocessen. Når udbuddet er gennemført, skal regionsrådet beslutte, om det vindende tilbud skal accepteres. Dette vil forventeligt ske i første halvår af 2026.
Hvis regionsrådet beslutter at igangsætte udbudsprocessen, men ikke accepterer det vindende tilbud, vil udgifter forbundet med udbudsprocessen skulle afholdes til Lokaltog A/S som en engangsbetaling. Lokaltog forventer at udgifterne vil udgøre ca. 12 mio. kr.
Hvis regionsrådet ikke tiltræder indstillingen, vil Lokaltog forsøge at forlænge levetiden af de nuværende tog, indtil regionsrådet har taget stilling til den videre proces.
Udbuddet er forbundet med en række risici, som er beskrevet i vedlagte bilag. Risiciene er både af økonomisk og driftsmæssig karakter. Risikoniveauet er vurderet størst ift. mulighed for at gennemføre driften med den nuværende køreplan (10-minutters drift), mens de anlægsrelaterede elementer og etablering af ladeinfrastrukturen er forbundet med en mellemstor risiko. Disse vil have betydning for overholdelse af tidsplanen og budgettet.
Med materielstrategien fra år 2021 blev der estimeret en årlig meromkostning for Region Hovedstaden på mellem 0,8 og 1,0 mio. kr. til at dække omkostningerne for anskaffelse af nye tog. Dette er med Lokaltogs nyeste beregninger estimeret til gennemsnitligt 1,6 mio. kr. pr. år (2024-prisniveau), dog 2,5 mio. kr. i periode 2030-2032 og 2,0 mio. kr. i perioden 2031-2032.Med udgangspunkt i regnskabstal fra 2023 er 19% af driftsudgifterne på Nærumbanen dækket af billetindtægter, mens de resterende 81% (tilskudsbehovet) dækkes af budgetmidler fra det regionale udviklingsområde. Det svarer til ca. 21 mio. kr. årligt. Hertil kommer en andel af det årlige tilskud til løbende vedligehold af infrastruktur, forvaltet af Lokaltog A/S, på ca. 5 mio. kr.
De nødvendige følgeinvesteringer forventes at skulle finansieres gennem 40-årige lån til en samlet gennemsnitlig årlig ydelse på ca. 6,7 mio. kr. årligt.
I alt vil betalingerne vedrørende Nærumbanen forventeligt stige med gennemsnitligt 8,3 mio. kr. årligt i forhold til i dag. Dog vil udgiften i 2030-2032 og 2033-2034 ligge hhv. 9,2 mio. kr. og 8,7 mio. kr. over det nuværende niveau.
Øvrige behov for fornyelse af Nærumbanen i perioden 2026-2035 forventes at udgøre i alt 11,1 mio. kr., hvilket medfører en ekstra årlig ydelse på ca. 0,5 mio. kr.
I alt vil udgifterne til Nærumbanen samlet set (kontraktbetaling samt låneydelser) udgøre ca. 35 mio. kr. årligt efter indkøb af batteritog.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024, forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
21017139
Bilag 1: Businesscase batteritog Nærumbanen 11062024 FINAL
Bilag 2: Bilag Businesscase batteritog Nærumbanen 11062020 FINAL
Bilag 3: Bilag Passagertal for Nærumbanen
Bilag 4: Bilag Beregning af CO2-emission Nærumbanen
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, i det udvalget beder administrationen om at få tilføjet følgende til sidste sætning i henvendelse: "På kommende udbud af regionens buslinjer ønsker regionen fortsat at belønne tilbud med emissionsfri kabineopvarmning positivt for på længere sigt at overgå fuldstændigt til dette."
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på udvalgsmødet d. 19. juni 2024 de klima- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelsen af biobrændstoffet HVO, samt regionens fremtidige anvendelse af HVO. På baggrund af drøftelsen ønskede udvalget at rette henvendelse til Movia for at udfase brugen af HVO i regionens busser.
HVO (hydrobehandlet vegetabilsk olie) er et biobrændstof, der er produceret af affald, restolier og fedtstoffer som fx brugt madolie. Biobrændstoffet kan anvendes som 1:1 erstatning for konventionel diesel uden modificeringer af motorer o.l.
Regionen har tre buslinjer, der drives udelukkende med HVO: 600S, 91N og 390R. Disse omstilles til elbusser i henholdsvis december 2024 og december 2026. Flere af regionens nuværende og kommende elbusser har dog et HVO-fyr tilknyttet, der kan varme busserne op på særligt kolde dage. Forbruget af HVO til dette er imidlertid relativt begrænset. Det drejer sig om elbusserne på buslinjerne 150S, 15E, 230R, 360R, 380R, 500S, 55E, 65E, 90N og 98N og de kommende elbusser på buslinjerne 600S, 91N og 123.
Udvalget for trafik og regional udvikling ønsker på baggrund af udvalgets drøftelse d. 19. juni 2024 at rette henvendelse til Movia med henblik på helt at udfase anvendelsen af HVO i regionens busser. Administrationen har på baggrund af udvalgets ønske udarbejdet udkast til en skriftlig henvendelse til Movia (bilag 1). Regionen ønsker at anvende konventionel diesel i stedet for HVO på eksisterende kontrakter, hvor det er muligt. Derudover vil regionen tilstræbe at kommende regionale elbusser, så vidt muligt, vil være helt emissionsfrie, således elbusserne udelukkende vil opvarmes af elbussernes batteri.
Regionens handlemuligheder ift. at udfase HVO er:
Administrationen forventer, at regionens henvendelse vil blive behandlet i Movias bestyrelse. Næste bestyrelsesmøde er d. 18. september 2024. Henvendelsen vil supplere regionens høringssvar til Movias kommende Mobilitetsplan, hvor regionen efterspørger en generel udfasning af HVO og andre biobrændstoffer med henblik på at gøre alle aspekter af busdriften emissionsfri.
Godkendes indstillingen vil administrationen rette skriftlig henvendelse til Movia med henblik på udfasning af brugen af HVO i regionens busser.
Anvendelse af diesel i stedet for HVO vil bryde med Movias klimamålsætning om 100% fossilfri drift senest i 2030. De klima- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelsen af HVO er til diskussion og opfattes forskelligt. Der kan derfor være risiko for negativ omtale på baggrund af regionens henvendelse.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar.
24033528.
Bilag 1: Bilag 1 – Skriftlig henvendelse til Movia
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2 mio. kr. til at arbejde med tryghed i og omkring den kollektive trafik i en erkendelse af, at tryghed er en af de faktorer, der kan få flere passagerer i den kollektive trafik.
Som indledende arbejde til udmøntningen af de 2 mio. kr. til tryghed i og omkring den kollektive trafik, har regionen gennemført en undersøgelse sammen med letbanekommunerne. Her blev der konkretiseret tryghedsfremmende tiltag for fire stationer, og undersøgt hvordan omdannelsen af byrum kan øge følelsen af tryghed. Resultaterne af dette blev forelagt for udvalget for trafik og regional udvikling på udvalgsmødet den 25. april 2023.
Regionsrådet godkendte 16. maj 2023 udmøntning af yderligere en del af midlerne til implementering af tryghedsskabende projekter på tre lokaltogstationer og medfinansering af en puljeansøgning til Plan22+.
Plan22+ er Realdania arbejde med at understøtte sammenhængen mellem kommunernes DK2020 planer og deres fysiske planlægning. Regionen understøtter implementeringen af DK2020 planerne igennem klimaalliancen.
Da ansøgningen til Plan22+ ikke blev godkendt af Realdania, og der var derudover uudmøntede milder i puljen. Derfor er der i alt 300.000 kr. tilbage. Med denne sag foreslås disse resterende midler udmøntet.
Tryghed i og omkring den kollektive transport
På baggrund af analyser og inddrage lokale målgrupper, peger arbejdet indtil nu på en række konkrete tiltag til, hvorpå man kan styrke trygheden i og omkring den kollektive transport. Arbejdet med forundersøgelsen og det udarbejdede katalog er tilgængeligt på regionens hjemmeside. (https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/knudepunkter/Sider/default.aspx)
Undersøgelsen og kataloget understreger vigtigheden i at arbejde med sammenhængen mellem byrummet og passagernes oplevelse af tryghed på letbanestationerne. Det viste at tryghed bl.a. kan understøttes på og omkring et stationsområde, ved at integrere stationen på en attraktiv måde i det omkringliggende bymiljø. Her kan de rette elementer gøre stationen mere overskuelig og tryg, fx ved at der er åbne og oplyste adgangsveje.
Undersøgelsen viste også, at kunst og udsmykning af stationer kan være med til at fremme ejerskabs- og tilhørsfornemmelsen til et sted, og derigennem at skabe tryghed hos de borgere, som skal benytte stedet. Når omgivelserne indeholder elementer, der signalerer ”her er taget ejerskab for området”, kan der registreres mindre hærværk. Sammenhængende mellem kvaliteten i det bebyggede miljø, mindre hærværk og graffiti og heraf følgende tryghed, er blandt andet undersøgt i en række forskningsprojekter.
Kunst kan også være en stor faktor i et visuelt løft af omgivelser, som kan virke utrygge og mørke, som fx passager og tunneler i mørke betonkonstruktioner eller lignende. Dermed giver det bedre grundlag for at øge andelen af kollektive og grønne rejser.
Opgaveudvalget for rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden og Passagerpulsens undersøgelser peger også på at trygge og attraktive ventefaciliteter og adgangsveje er vigtige for brugen af den kollektive trafik.
Tryghed ved letbanens forpladser
Administrationen foreslår at udmøntningen af de resterende midler anvendes til at forsætte indsatsen på følgende måde:
Undersøgelsen omkring de kommende letbanestationer viste, at der i høj grad er brug for at omdanne byrummet langs letbanen fra et bilorienteret miljø til et miljø, der er indbydende og velkommende for gående og cyklister. Et af de greb der kan bruges i denne sammenhæng er som nævnt integration af kunst, der medvirker til ophold og aktiviteter i byrummet.
En koordineret indsats har været efterspurgt i kommunerne. Særligt Ishøj, Gladsaxe, Vallensbæk, Rødovre og Albertslund har efterspurgt fælles tiltag, der kan samle kommunernes indsatser og skaber større synlighed og effekt.
Derfor vil regionen og kommunerne indgå et samarbejde med en kunstkonsulent, der skal hjælpe med en ansøgning til Statens Kunstfond om medfinansiering til en samlet kunststrategi for letbanestationens forpladser, og en ansøgning til Statens Kunstfond, samt en række private fonde, om medfinansiering af etablering af fysisk kunst ved letbanen.
Metroselskabet har modtaget medfinansiering fra Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond til kunstværker på de fem stationer på forlængelse af M4-linjen til Sydhavn og Valby, der åbner 22. juni 2024. Administrationen vil gå i dialog med Metroselskabet og udnytte de erfaringer, der er opbygget der. Link til hjemmeside: https://m.dk/om-metroen/metroens-koncept/kunst-i-metroen/sydhavnskunst.
Derudover vil administrationen undersøge erfaringer fra arbejde med kunstfondsansøgningen på Bodil Eskesens Centret på Rigshospitalet Glostrup. Link til hjemmeside https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2024/Maj/haabefuldt-landskab-flytter-ind.aspx .
Ved tiltrædelse af indstillingen indgår administrationen en aftale med en kunstkonsulent om ansøgninger til fonde.
Der er i 300.000 kr. tilbage som resterende midler fra de i alt 2 mio. kr., som blev afsat til tryghedsskabende tiltag i og omkring den kollektive trafik i Budgetaftalen for 2022. Ved beslutningen udmøntes midlerne til tryghedsskabende initiativer på letbanens forpladser med fokus på kunst.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024, forretningsudvalget 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22009253
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog en ny samlet målsætning for regionens Grøn2030-program for grønne hospitaler i august 2023. Ifølge dén skal klimaaftrykket fra Region Hovedstadens forbrug og aktiviteter halveres inden 2030 i forhold til 2023. Driftstransport skal bidrage til at nå dette mål.
Administrationen laver hvert år et klimaregnskab, som viser den årlige udledning af drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter (herefter kaldet CO2) på regionens hospitaler, institutioner og understøttende enheder. Det giver et statusbillede af udledningerne samlet set og fordelt på delområder, herunder driftstransport.
Udvalget for trafik og regional udvikling præsenteres hvert år for en uddybet status på den del af klimaregnskabet og klimaindsatsen, som handler om driftstransport. Det giver udvalget for trafik og regional udvikling en indsigt i, hvordan klimaaftrykket og klimaindsatsen for driftstransport udvikler sig.
Driftstransport dækker over tre hovedkategorier: Patienttransport, tjenesterejser samt øvrig transport. Driftstransport står for en lille del af den samlede udledning fra regionens forbrug og aktiviteter. Omend lille målt i CO2, så er det en meget synlig del i gadebilledet. Størstedelen er driftstransporten er udliciteret.
Konklusion på klimaaftryk for driftstransport i 2023
Region Hovedstaden har gjort de årlige udledninger fra driftstransport op siden 2015. Men klimaregnskabet for 2023 fungerer som ny baseline eller 'startlinje' for regionens CO2-målsætning i 2030. I det følgende sammenlignes udledningen fra driftstransport med året før. Sammenligninger med tidligere år bør dog tages med store forbehold, da klimaregnskabet fortsat rummer store usikkerheder pga. svingende datakvalitet, ændringer i datakilder og løbende metodeændringer.
Udledningerne er opgjort fra både regionens interne og udliciterede driftstransport. Den samlede udledning i 2023 var cirka 13.200 tons CO2, hvilket er en stigning i forhold til 2022 på cirka 4.700 tons CO2, svarende til cirka 55% mere CO2 end året før. Klimaaftrykket for driftstransport har dermed bevæget sig længere væk fra målet. Stigningen skyldes især flere flyrejser end året før, hvoraf flere gik til oversøiske destinationer, som udleder mere CO2.
For grafisk oversigt over klimaregnsskabet for driftstransport, se bilag 1.
For afgrænsning af klimaregnskabet for driftstransport, se bilag 2.
Tiltag i driftstransportindsatsen
Region Hovedstaden har arbejdet med klimavenlig driftstransport i snart ti år. Siden sidste afrapportering i augsut 2023 vil administrationen fremhæve følgende tiltag:
Flyrejser: Som led i at reducere klimabelastningen fra flyrejser indførte Region Hovedstaden i 2022 et internt klimabidrag på flyrejser på 500 kr. per vej. Tiltaget bidrager til dække udgifterne til arbejdet med grønne indkøb. Det medførte i 2022 en økonomisk omfordeling på 4,2 mio. kr. og i 2023 på 6,6 mio. kr. En del af forklaringen på merindtægterne i 2023 er, at Region Hovedstadens forskere var fritaget for at betale klimabidrag i de første 10 måneder af 2022 og dermed kom der færre penge ind i 2022 end i 2023. Forklaringen er dog også, at der var færre flyrejser i 2022 end 2023 pga. Covid. Der er fortsat ikke noget, som tyder på, at klimabidrag eller øvrige adfærdstiltag i nævneværdig grad har haft en adfærdseffekt. CO2-udledningen var i 2023 på cirka samme højde som før Covid19. Administrationen har derfor i juni besluttet nye tiltag mhp. at påvirke adfærden.
Patienttransport: En stor udledningskilde i klimaregnskabet for driftstransport er patienttransport. Akutte kørselsopgaver i ambulancer og akutlægehelikopter samt flytransport med patienter er dog langt fra modne til at blive omstillet til el. Derimod er der frem mod 2030 et grønt potentiale inden for dele af den vejgående patienttransport. Akutberedskabet arbejder på at realisere dette omstillingspotentiale. 30% af køretøjerne i den ny kontrakt for den liggende patientbefordring bliver fra slutningen af 2024 elektriske. Derudover gennemfører regionen i 2024 udbud på både generel taxakørsel og siddende patientbefordring, som fra 2025 forventes at medføre større andele af elektriske køretøjer til siddende patienter sammenlignet med tidligere, især den del som kan løftes af personbiler.
Intern vare- og servicetransport og emissionsfri vognpark: Administrationen har fortsat fokus på at udskifte køretøjer i flåden til emissionsfri alternativer. Lastbiler og varevogne på biogas bliver udskiftet med el, når det er økonomisk og praktisk muligt. Der arbejdes med ruteoptimering på alle interne kørselsopgaver, for eksempel klinisk prøvemateriale. Men der eksisterer fortsat mange optimeringspotentialer lokalt på hospitalerne, ifm. transport af både varer og mennesker. Antallet og andelen af grønne køretøjer i regionen var lidt højere i 2023 sammenlignet med tidligere år:
Selvom vognparken - og dermed en stor del af kørslen i hovedkategorien Øvrig transport i klimaregnskabet - overgår til nul-emission de kommende år, så kommer det ikke til bidrage meget til målet i 2030, fordi de store udledningskilder og reduktionsmuligheder skal findes inden for patienttransport og tjenesterejser, som i store træk er udliciterede opgaver.
Ladning: Centralt for elektrificering af driftstransport og leverandørtransport er hurtig, nem og sikker adgang til ladning. Regionens matrikler har på nuværende tidspunkt cirka 400 ladestandere, heraf 385 normalladerudtag (AC) og resten er hurtigladerudtag (DC). Den fremadrettede indsats for udbygning afhænger af ny finansiering til ladere. Det kommende udbud på lynladerudtag besluttet af regionsrådet 14. maj 2024 skal afdække, om markedet har interesse i at sætte lynladere op på regionens matrikler omkostningsneutralt for Region Hovedstaden. Administrationen vurderer, at dette udbud ikke kan stå alene, men bør suppleres af egenfinansieret ladeinfrastruktur.
Leverandørtransport: Der bliver på tværs af de danske regioner i 2022-2024 udarbejdet fællesregionale standardkrav til grøn last-mile transport af varer. Det forventes indført som konkurrencekrav i udbud fra 2025 og minimumskrav fra 2028. Ligeledes blev der i 2023 i regi af STRING opstartet en proces for en fælles nordeuropæisk erklæring med fælles mål om krav til last-mile-transport af varer og serviceydelser, og som administrationen forventer bliver vedtaget i eftråret 2024. STRING-erklæringen skal understøtte grønne indkøb i regionen og sætter en retning for markedet.
Samkørselskampagner: Der er meget alenekørsel i private biler til hospitalerne, hvilket ikke kun er problematisk for klima- og miljø men også for trængsel på p-pladserne og indfaldsvejene til hospitalerne. Administrationen laver løbende arbejdspladsfremstød for samkørsel. I 2023 blev der gennemført fremstød på hhv. Bispebjerg og Frederiksberg, Nordsjællands Hospital - Hillerød og Nordsjællands Hospital - Frederikssund og på Hvidovre Hospital. Vurderingen er dog, at kampagnerne ikke flytter noget af betydning.
Mobilitetsplaner: Udvalget for trafik og regional udvikling blev ved årsskiftet 2022/2023 præsenteret for mobilitetsplaner for hospitalerne, som sigter på de private rejser til hospitalerne. Formålet er at fremme det grønne, aktive og kollektive transportvalg til hospitalerne, såvel hos medarbejdere som patienter, pårørende og andre besøgende til hospitalerne. Implementering er igangsat, og følgende tre initiativer kan fremhæves:
Bedre kollektiv trafikbetjening af Hvidovre Hospital: Regionsrådet besluttede i forbindelse med Budgetaftalen for 2024 at styrke busdriften til og fra Hvidovre Hospital. Indsatsen udmøntes ved at styrke buslinje 22, der forbinder hospitalet med stationerne Brøndbyøster, Glostrup og Hvidovre, ved at fordoble antallet af afgange til og fra hospitalet imellem kl. 7 og 17. Opgraderingen implementeres til august 2024, og forventes at medføre 145.000 flere årlige passagerer i buslinjen.
Delemobilitet til og fra Glostrup og Herlev Hospitaler: Projektet er besluttet i forbindelse med udmøntning af midler under den regionale udviklingsstrategi (RUS), og skal udbrede delemobilitet i ni kommuner langs Ring 3. Delemobilitetsservicen vil bestå i delecykler og evt. deleløbehjul ved hospitalerne senest 1. oktober 2024. Servicen vil styrke forbindelsen til den kollektive trafik, og vurderes at kunne reducere antallet af bilrejser til og fra hospitalet.
Delemobilitet til og fra Gentofte Hospital: Gentofte Kommune har samarbejde med en udbyder af delemobilitet. Administrationen har derfor samarbejdet med kommunen om at koble hospitalet på ordningen. Ordningen kan give medarbejdere, patienter og pårørende en hurtig og fleksibel forbindelse til og fra den kollektive trafik i kommunen.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling taget regionens klimaregnskab 2023 for driftstransport samt uddybet status for driftstransport i Grøn2030-programmet til efterretning.
Region Hovedstaden kommunikerer om klimaregnskabets resultater til interne og eksterne interessenter på www.regionh.dk via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises. Detaljerede data for resultater og udvikling kan ses her: Klimaregnskab 2023 (midlertidigt link)
Regionens platforme på sociale medier bliver løbende brugt til kommunikation om emner fra Grøn2030-programmet, herunder transportemner. Regionen synliggør arbejdet med at omstille egen flåde ved hjælp af foliering på egne/leasede elektriske og biogas køretøjer samt egne ladcykler.
Grøn2030-programmet er samlet forankret i Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg. En overordnet sag om udviklingen i regionens klima- og miljøaftryk blev fremlagt i klima- og miljøudvalget i Region Hovedstaden den 19. juni 2024 og skal på forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024.
Siden 2015 har målet for driftstransport været, at CO2-udledningen skal være reduceret med 12% i 2025 i forhold til 2015. Men i lyset af at regionsrådet i 2023 har vedtaget et nyt mål om 50% reduktion af klimaaftrykket i 2030, er tiden kommet til også at opdatere mål og indsatser for driftstransport. Der er især behov for at folde ud, hvordan driftstransport skal bidrage og leve op til det nye samlede ambitionsniveau. Udvalget for Trafik og Regional Udvikling vil derfor senere blive præsenteret for et forslag til, hvordan delområdet for driftstransport prioriteres, håndteres og organiseres fra 2025 til 2030.
David Meinke/Thomas Bøgeskov
20056873
Bilag 1: Grafisk oversigt over klimaregnskabet og klimaindsatsen for driftstransport
Bilag 2: Afgrænsning af opgørelsen af CO2 fra driftstransport
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2025 for udvalget for trafik og regional udvikling.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder udarbejdet et forslag til mødeplan for udvalget for trafik og regional udvikling i 2025. Udkast til mødeplan 2025 for alle stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Det foreslås, at udvalget for trafik og regional udvikling i 2025 holder udvalgsmøder på følgende dage og tidspunkter:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Administrationen orienterer løbende udvalget om årsplan med indhold for udvalgsmøderne.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan for udvalget for trafik og regional udvikling 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
24037720
Bilag 1: Mødeplan for udvalgene 2025
I forbindelse med udmøntning af midlerne afsat til STEM rammeprogrammet godkendte Regionsrådet d. 15. november 2022 en bevilling på 801.180kr. til projektet Klimaentreprenører på HvG (projektansøgning i bilag 1). Projektet var et samarbejde mellem Hvidovre Gymnasium, Fonden for entreprenørskab og EBO Consult. Projektets til overordnede formål var, at skabe undervisningsforløb om klima og entreprenørskab for alle skolens elever, og at skabe et ny tog bedre omdømme for Hvidovre Gymnasium og HF.
Projektperioden var januar 2023 - juni 2024. I januar 2024 fusionerede Hvidovre gymnasium & HF med NEXT Uddannelse København. Fra august 2024 sammenlægges HvG og NEXT Sydkysten Gymnasium og bliver til det nye NEXT-gymnasium, Enghøj Gymnasium på HvGs matrikel i Hvidovre. Det nye gymnasium vil have et andet fokus på rekruttering og en ny profil. Altså en ny start med nye projekter, som alle aktører er med i fra start. Det giver derfor ikke mening at videreføre projektet Klimaentreprenører på HvG.
Alle hovedaktiviteter i projektet er afholdt, herunder efteruddannelse og lærere og udvikling af undeervisningsforløb om klima og entreprenørskab. Pga. lukning af projektet, når de ikke at afprøve undervisningsforløbene og afholde afslutningskonference. Der er forbrugt i alt 1.336.821 kr. i projekt indtil nu, hvoraf 384.844 kr. udgøres af regionens bevilling. De resterende midler 416.336 kr. løber tilbage til det regionale udviklingsbudget.
Da regionen kun har finansieret afholdte aktiviteter, vurderer administrationen ikke, at der er grundlag for tilbagebetaling af midlerne.
Udvalget blev på deres møde d. 25. april 2023 orienteret om afslutning af rammeprogrammet, herunder status på måltal for programmet. Alle midlerne afsat til programmet er udmøntet til i alt 21 projekter, hvoraf 10 fortsat er i gang. De sidste projekter forventes at løbe til og med 2026.
22068160
Bilag 1: Underskrevet ansøgning
I anden fase af mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet gennemføres modleberegninger for den forventede trafik i hovedstadsområdet i 2035 udfra 2 flg. 2 scenarier:
1. Trængesel, tilgængelighed og effektiv mobilitet
2. Sundhed, miljø og klima
Det første scenarie har fokus på at mindske trængsel, skabe god tilgængelighed og sikre en nem, hurtig og pålidelig rejse til og fra arbejde. Der er fokus på de store rejsestrømskooridorer og på at løse kapacitetsudfordringer i den kollektive trafik og udbygge, hvor presset er størst. Scenariet skal understøtte en god tilgængelighed, hvor man er godt koblet op, hvor end i geografien, man bevæger sig og skal bidrage til, at den kollektive transport fanger en langt større del af sit opland.
Scenarie 1 indeholder bl.a. udbygning af s-togsnettet med en ny tunnel fra Emdrup/Ryparken til hovedbanegården via Rigshospitalet, dobbeltspor på lokalbanerne, metro fra København Syd til Hvidovre/Rødovre, etablering af parker & rejsanlæg samt udbygning af BRT-nettet.
Det andet scenarie har fokus på aktiv og sund transport og på at reducere de negative sundheds- og klimapåvirkninger fra transporten. Her er et særligt fokus på at overflytte bilture til aktiv og kollektiv transport – det gælder også fritidsturene. Scenariet skal også belyse, hvordan støjen kan reduceres betragteligt og der arbejdes med hastighedsbegrænsninger af støjhensyn – også på motorvejene. Scenariet har helt overordnet fokus på at udnytte den nuværende infrastruktur så effektivt som muligt og der vil være minimum af nye anlæg.
Scenarie 2 indeholder bl.a. en udbygning af supercykelstinettet, hastihedsnedsættelser på vejene og øget frekvens på regionaltog samt S- og R-busser i aftentimerne.
For begge scenarier gælder at de vil blive beregnet både med og uden indførelse af road pricing.
Beregningerne forventes afsluttet i efteråret og analysens samlede resultater vil blive forelagt udvalget på mødet i februar 2025. På baggrund af analysen vil der i 2025 blive indledt et samarbejde med KKR Hovedstaden om udpegning af en række VIP projekter.
Mobilitetsanalysen blev senest behandlet på udvalgets møde den 24. april 2024.
22068435
DSB har gennemført anden idéfasehøring (den første var i foråret 2022) om mulige tiltag, der kan gøre stationer på statens jernbanenet mere trygge, attraktive og grønne.
Administrationen har indsendt vedhæftede administrative høringssvar (bilag 1).
Høringsbrev og høringsliste er vedlagt som bilag 2 og 3.
24039119
Bilag 1: Administrativthøringssvar_RegionH_juni2024
Bilag 3: Høringsliste 20240506
Hermed endeligt høringssvar fra Silent City netværket angående Støjhandlingsplan for statens veje 2024 - 2029.
22065058
Bilag 1: Silent City høringssvar_Vejdirektoratets støjhandlingsplan_endelig