Bilag 1: Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet_maj 2024Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Socialdemokratiet ønskede at løfte Meddelelse 2 om nyt behandlingstilbud og ændret patientrettighed for patienter med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik til drøftelse.
Dagsorden blev herefter godkendt.
Meddelelsen nåede ikke at blive drøftet. Der er efter mødet stillet spørgsmål til sagen. Administrationen vender tilbage med en opfølgende sag.
Der var afbud fra Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Det specialiserede socialområde omfatter handicap- og psykiatriområdet. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på området, det vil sige ansvaret for, at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed 19 tilbud på det specialiserede socialområde, fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.
I 2024 er der indgået flere nationale aftaler på det specialiserede socialområde, og der er kommet en række anbefalinger fra et ekspertudvalg, som har til formål at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på området.
Administrationen præsenterer med denne sag et overblik over aftalerne og anbefalingerne.
Søren Torpegaard Bech, direktør i Den Social Virksomhed, deltager under punktet.
I det følgende orienteres kort om:
Ekspertudvalgets rapport og de to politiske aftaler spiller sammen og supplerer hinanden. Arbejdet foregår på nationalt niveau, og Region Hovedstaden og Den Sociale Virksomhed er repræsenteret gennem Danske Regioner. Følgende initiativer har særlig relevans for Region Hovedstaden:
Reaktioner på initiativerne i Rammeaftale for en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet
Initiativerne i "Rammeaftale for en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet" er blevet til efter dialog med parterne i samarbejdsforummet Sammen om Handicap, som Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil etablerede i efteråret 2023, og som består af repræsentanter fra brugerorganisationer, interesseorganisationer og folketingets socialpolitikere. Danske Regioner er repræsenteret ved Jacob Klærke, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.
Forummet har siden februar 2024 koncentreret sig om at indgå en aftale med de centrale parter om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem Regeringen og bruger- og interesseorganisationer om en aftale, og ministeren flyttede derfor forhandlingerne til et politisk rum med det sigte, at partierne skulle opnå en aftale.
Danske Regioner, Selveje Danmark og Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) har oplevet processen i Sammen om Handicap som meget lidt inddragende og har i juni 2024 skrevet til Social- og boligministeren vedr. den kommende proces i Sammen om Handicap, hvor de blandt andet opfordrer til, at der holdes indledende skitsemøder for alle initiativerne i forummet, samt at de som organisationer inddrages i arbejdsgrupperne vedr. blandt andet ny takstmodel for hele det specialiserede socialområde, effektivisering af Socialtilsyn og specialeplanlægning på handicapområdet.
Herudover har organisationerne kommenteret på den tidsplan, der er lavet for initiativerne, og anbefalet, at det videre arbejde med en ny takstmodel og en specialeplan bliver gennemført samtidigt, da de hænger tæt sammen.
Danske Handicaporganisationer har efter offentliggørelsen af den nye rammeaftale på handicapområdet rejst kritik af aftalens store fokus på økonomistyring og besparelser i kommunerne, som organisationen frygter vil betyde forringelser for mennesker med handicap.
Hvis Social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om nye aftaler og anbefalinger vedrørende det specialiserede socialområdet være taget til efterretning.
Sagen forelægges Social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet_maj 2024
Bilag 2: Aftale om En bæredygtig udvikling af socialområdet_maj 2024
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning og beder administrationen vende tilbage med en sag, der beskriver om der er overskridelse af overenskomstgrundlaget, når praktiserende læger ikke tilbyder borgere et sundhedstjek.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med overenskomsten for 2022 mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er det aftalt at indføre et sundhedstjek for alle beboere over 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau, der bor på botilbud. Formålet er at skabe lighed i sundhed og bidrage til øget levetid og livskvalitet for borgerne.
Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed en række botilbud, hvor aftalen om sundhedstjek skal implementeres.
Social- og psykiatriudvalget fik 28. august 2023 en status på implementeringen af sundhedstjek i Den Sociale Virksomhed. Administrationen fremlægger med denne sag en opdateret status på implementeringen af sundhedstjek for borgere på botilbud i Den Sociale Virksomhed.
Søren Torpegaard Bech, direktør i Den Social Virksomhed, deltager under punktet.
Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed 11 botilbud, der er omfattet af overenskomstaftalen om sundhedstjek hos borgernes egen praktiserende læge.
Målsætningen er, at alle de omfattede borgere inden udgangen af 2024 skal have tilbud om et sundhedstjek. Efter implementeringsperioden skal borgerne tilbydes et sundhedstjek hvert andet år.
361 borgere på botilbud i Den Sociale Virksomhed er omfattet af aftalen om sundhedstjek. I perioden fra 2. kvartal 2022 til 20. juni 2024 har 280 af disse borgere fået et sundhedstjek ved en praktiserende læge. Et mindre antal af borgerne har fået tilbud om andet sundhedstjek.
Beboerne har givet samtykke til, at medarbejdere fra deres botilbud kontakter deres praktiserende læge med henblik på et sundhedstjek. Nogle beboere har selv eller i samarbejde med deres pårørende gennemført sundhedstjekket.
De største udfordringer i forbindelse med implementering af sundhedstjek er blandt borgere bosat på de tre socialpsykiatriske botilbud Orion, Skovvænget og Lunden. Et af de tre botilbud har oplevet, at de praktiserende læger ikke har ønsket at yde det sundhedstjek, der er aftalt i overenskomsten, og i stedet har henvist til almindelige konsultationer. På de to øvrige socialpsykiatriske botilbud har omkring halvdelen af borgerne ikke ønsket at deltage i et sundhedstjek.
Erfaringer med implementering af sundhedstjek i Den Sociale Virksomhed:
Om sundhedstjek
Sundhedstjek gennemføres af borgerens praktiserende læge og indeholder:
Den nationale evaluering af sundhedstjek som indsats for borgere på botilbud er endnu ikke afsluttet.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på implementeringen af sundhedstjek på botilbud i Den Sociale Virksomhed være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling
Social- og psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet på hvert møde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget orienteres yderligere kvartalsvist om opgørelse af sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri. Der er flere patienter i kategorien ”overholdelse af udredningsretten” end kategorien ”udredt indenfor 30 dage”, da overholdelse af udredningsretten også medtager de patienter, der færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Social- og psykiatriudvalget forelægges med denne sag status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien samt den kvartalsvise opgørelse af sygefravær.
Hallur Gilstón Thorsteinsson, Centerchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, deltager under punktet.
Overholdelse af udredningsretten pr. juni 2024
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. Antallet af henvisninger er fra 2014 og frem til nu mere end fordoblet. Stigningen i antallet af henvisninger forventes at fortsætte i de kommende år. Der henvises til vedlagte bilag 1 for en oversigt over udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til og med juni 2024. Udsvinget i antallet af henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt i sommerferieperioden.
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra januar 2024 til og med juni 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Af vedlagte bilag 2 fremgår data for overholdelse af udredningsretten fra juni 2022 til juni 2024.
Antallet af henvisninger stiger hurtigere end børne- og ungdomspsykiatriens mulighed for at tage patienter ind, hvilket har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Det samme billede ses i resten af landet. I juni 2024 var udredningsretten overholdt for 6 % af patienterne, og 5 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
På møde i social- og psykiatriudvalget den 24. maj 2023 drøftede udvalget en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger, hvor udvalget tog orienteringen om igangsættelse af de første prioriterede indsatser til efterretning. Rapporten beskriver udfordringsbilledet for børne- og ungdomspsykiatrien og indeholder indsatser, som skal hjælpe til at optimere patientforløb og frigøre ressourcer, så flere patienter kan blive udredt og modtage behandling. På møde i social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024 blev der givet en status på de fire indsatser, der er blevet arbejdet med det sidste år og præsenteret forslag til prioritering af igangsættelse af yderligere tre af indsatserne. Børne- og ungdomspsykiatriens udarbejdelse af projektbeskrivelse og igangsættelse af disse indgår i det videre arbejde. Udvalget gjorde på mødet opmærksom på, at der var ønske om mere specifikke delmål på de enkelte indsatser og en mere konkret beskrivelse af, hvor langt man er nået med indsatsen. Derfor er der sag herom på nærværende dagsorden, hvor Regoin Hovedstaden giver en status på indsatserne.
Den nye fællesregionale registreringspraksis for børne- og ungdomspsykiatrien blev indført i regionen den 18. december 2023 og har medført et tydeligt fald i overholdelsen af udredningsretten. Årsagen til, at faldet kommer løbende og forskudt fra december, er, at udredningsforløb først indgår i monitoreringen, når forløbet er afsluttet. Med den ændrede fortolkning og registreringspraksis sker dette derfor senere i patienternes forløb. Fra juni 2024 er den nye registreringspraksis fuldt implementeret. Dog skal det bemærkes, at niveauet ikke er fast, da tallene måned til måned kan påvirkes af mange forskellige faktorer herunder eksempelvis ressourcer, ferieperioder og helligdage. Det understreges, at den nye registreringspraksis ikke påvirker det kliniske arbejde og dermed heller ikke patienternes udredningsaktiviteter og behandlingstilbud.
Det skal oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget arbejder med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien.
Region Hovedstaden har i april 2024 nedsat en taskforce, der på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden skal komme med kvalificerede løsningsforslag til, hvordan udredningsretten kan overholdes. Taskforcen afrapporterer august/september 2024.
Tilførsel af ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien
Regionsrådet blev den 3. april 2024 orienteret om en aftale mellem Regeringen, KL og Danske Regioner om at implementere og følge op på "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Sager om fordeling af midler blev behandlet på ekstraordinære møder den 4. juni, 11. juni og 18. juni 2024. Den økonomiske fordeling af midler mellem regioner og kommuner er nu fastlagt. Region Hovedstaden får 138 mio. kr., fordelt på 31 mio. kr. til 10-årsplanen, 66 mio. kr. til bedre psykiatri, 16 mio. kr. til forebyggelse af selvmord, og 25 mio. kr. til initiativer efter Fields. På landsplan fordeles 727 mio. kr. i 2024, 667 mio. kr. i 2025 og 673 mio. kr. årligt fra 2026 til 10-årsplanen og bedre psykiatri. Derudover udmøntes 56 mio. kr. i 2024 og 72 mio. kr. årligt fra 2025 til forebyggelse af selvmord. Til en national psykiatrisk akuttelefon og akutte behandlingstilbud afsættes 3 mio. kr. i 2024, 113,3 mio. kr. i 2025, 150 mio. kr. i 2026 og 150,6 mio. kr. i 2027. Af disse midler er 150 mio. kr. varige.
Der er allokeret både egne midler og finanslovsmidler over tid til at øge kapaciteten inden for børne- og ungdomspsykiatrien. I budgetaftalen for 2023 er afsat 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og fremefter til at styrke den ambulante kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Den seneste budgetaftale fra 2024 fokuserer på internetbaserede psykologbehandlinger for børn, unge og deres forældre gennem Internetpsykiatri. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024, stigende til 2,7 mio. kr. fra 2025 til dette formål.
Status på sygefravær
Sygefravær omfatter fastansatte medarbejdere og er opgjort som fuldtidsfraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Det regionale mål for sygefravær er 11,7 dage. Det samlede sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien er pr. den 30. juni 2024 15,4 dage, hvilket er lidt over det samlede sygefravær i Region Hovedstaden, som pr. den 30. juni 2024 er 14,7 dage. For yderligere information henvises til meddelelse om status på rekrutteringssituationen i psykiatrien, som udvalget får forelagt halvårligt. Administrationen gør desuden opmærksom på, at fastholdelse- og rekrutteringsudvalget følger op på rekrutteringssituationen samt sygefravær i Region Hovedstaden, da det hører til dette udvalgs ressort.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Mette Thøgersen Grønkjær
24022663
Bilag 1: Bilag 1: Udvikling i antal henvisninger til BUP Region H fra januar 2021 til juni 2024
Bilag 2: Bilag 2: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 3: Bilag 3: Sygefravær i B&U RHP
Bilag 4: 20240827 - SPU orienteres om BUCs indsats for bedre overholdelse af UBR_Final
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Drøftet.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen er fra 2014 og frem til nu i 2024 mere end fordoblet. Antallet af henvisninger i første halvår af 2024 er 3.373 patienter. Til sammenligning var antallet af henvisninger for 3.076 patienter for hele 2014.
Den kraftige stigning i antal henvisninger akkumulerer, så antallet af patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien vokser år for år. I 2023 var der knap 15.000 ambulante forløb. Efter kritik fra Rigsrevisionen har Region Hovedstadens Psykiatri skiftet registreringspraksis, så patienter registreres færdig udredt langt senere i forløbet end tidligere. Samlet set betyder det, at børne- og ungdomspsykiatrien i 2024 har haft et betydeligt fald i overholdelsen af udredningsretten. I juni 2024 oplevede kun 6 pct. af patienterne, at deres udredningsret blev overholdt.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har nedsat et bredt sammensat rådgivende udvalg, som ser på, hvordan patientrettighederne i børne- og ungdomspsykiatrien bedre kan understøtte gode patientforløb på hospitalet. Udvalget arbejder med forskellige modeller, der i højere grad skal følge den kliniske praksis for udredning og behandling, der er i psykiatrien. Patientrettighederne er på nuværende tidspunkt, at der er 30 dage til udredning og 30 dage til behandling. Modellerne lægger op til at samle udredning og behandling under én patientrettighed og en frist på 60 dage. Dette øger fleksibiliteten, men der vil fortsat være kapacitetsudfordringer, som der skal arbejdes med sideløbende. Udvalgets overvejelser om patientrettigheder til børne- og ungepsykiatrien skulle have været forelagt for ministeren før sommerferien men er blevet udskudt.
Social- og psykiatriudvalget godkendte på udvalgsmødet den 26. april 2023 rapporten om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien inkl. kataloget med ni indsatser til robustgørelse og fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Indsatserne skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Der vil løbende kunne komme nye og flere forslag til indsatser, der politisk skal tages stilling til finansiering af, hvis det kræver tilførsel af midler samt evt. prioriteres. Rapporten indgår som et vigtigt element i arbejdet med den regionale psykiatriplan, hvor der også er fokus på børne- og ungdomspsykiatrien. Rapporten er vedlagt som bilag 1.
På mødet i social- og psykiatriudvalget den 21. maj 2024 blev der givet en første status på de igangsatte indsatser fra rapporten om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien. Udvalget efterspurgte en nærmere redegørelse for de konkrete resultater af arbejdet med indsatserne.
På mødet i social- og psykiatriudvalget deltager Hallur Gilstón Thorsteinsson, Centerchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hallur deltager også på forretningsudvalgets møde i september sammen med Eva Zeuthen Bentsen, hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor de vil præsentere, hvad der konkret arbejdes med i de fire igangværende indsatser, herunder status på arbejdet i en intern nedsat taskforce, samt de tre nye indsatser, der igangsættes. Ligeledes vil psykiatrien orientere om, hvornår indsatserne forventes at kunne ses i tallene, således at et stigende antal patienter vil blive udredt inden for fristen.
Organisering af arbejdet med indsatserne
Der er nedsat en styregruppe for indsatserne forankret på direktørniveau i både Region Hovedstadens Psykiatri og i Center for Sundhed. På styregruppemøderne gennemgås og drøftes projektbeskrivelserne inkl. tidsplan for de enkelte indsatser. Derudover drøftes også behov for igangsættelse af flere og nye indsatser. Under indsats 1 er der ydermere nedsat en arbejdsgruppe, som afrapporterer til styregruppen.
Vedlagte bilag 2 indeholder en beskrivelse af de forventede effekter af de igangsatte og kommende indsatser fra rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien.
Status på igangsatte indsatser
Nedenfor følger en kort status for de fire indsatser fra rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien, som blev igangsat andet halvår af 2023.
Indsats 1 - Udviklingsarbejde og nytænkning
Indsatsen har til formål at identificere nye forslag og idéer til, hvordan ressourcerne i børne- og ungdomspsykiatrien anvendes bedst muligt, så overholdelse af udredningsretten forbedres og familierne får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. Denne indsats er på nuværende tidspunkt omsat til nedenstående tre projekter.
1) Workshop for medarbejdere: I sommeren 2023 afholdt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center en workshop for 50 medarbejdere mhp. at få ideer til, hvordan kapaciteten i ambulatorier kan øges, så flere patienter kan få hurtig udredning og behandling. På workshoppen blev idéerne primært fokuseret på at optimere arbejdsgangene ved fx bedre onboarding, lette dokumentationsarbejdet og udvide online psykoedukationstilbud. Dette er under implementering, blandt andet gennem forbedret dokumentationsindsats med udvikling af standarder for forskellige dokumenttyper. Desuden udvides onboardingprocessen fra 6 måneder til 1 år, med øget fokus på grundig oplæring og medarbejdertrivsel. Erfaringsmæssigt giver en god on-boarding en stærkere tilknytning til arbejdspladsen, og dermed mere erfarne medarbejdere der understøtter mere effektive patientforløb.
2) Brugerinddragelse: For at sikre en bred inddragelse af brugerne, blev der udsendt et spørgeskema til patienter og pårørende, hvor mere end 300 brugere kom med ønsker og ideer til fremtidens børne- og ungdomspsykiatri. På baggrund af disse svar blev 10 brugere inviteret til en workshop, hvor forslag fra spørgeskemaet blev kvalificeret i samarbejde med udvalgte medarbejdere. Brugerne har et udbredt ønske om mere støtte, herunder bedre mulighed for ambulant behandling i eget hjem. Resultaterne af brugerinddragelsen blev drøftet og videreudviklet af erfarne klinikere i børne- og ungdomspsykiatrien, og resultaterne heraf vil indgå i afrapporteringen på taskforcen ultimo september.
3) Intern taskforce: Region Hovedstadens Psykiatri har i maj 2024 nedsat en taskforce, der skal udfordre de nuværende arbejdsgange på baggrund af en kapacitets- og forløbsanalyse af børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på at komme med kvalificerede løsningsforslag, der kan bidrage til en overholdelse af udredningsretten. Taskforcen består af medlemmer fra Region Hovedstadens Psykiatri, Center for Økonomi og Center for Sundhed og arbejdet faciliteres af en ekstern konsulent. Taskforcen har en styregruppe for arbejdet under ledelse af direktionen fra Region Hovedstadens Psykiatri. Arbejdet er i gang og taskforcen afrapporterer til styregruppen ultimo september 2024.
I indsatsen indgår endvidere udarbejdelse af en analyse af henvisningspresset, som forelægges sundhedsklynge byen i efteråret 2024.
Indsats 3 - Opgaveflytning
Formålet med indsatsen er at frigive flere behandlerressourcer til gavn for patienterne og mindske flaskehalse hos specialfunktionerne ved at nogle opgaver organiseres anderledes. Konkret arbejdes der med indsatsen i følgende tre spor:
1) Administrative opgaver flyttes fra behandlere til sekretærer
2) Udrednings- og behandlingsopgaver varetages af flere faggrupper
3) Specialister løser opgaver på tværs af afsnit.
Projektet er implementeret ultimo 2024.
Indsats 7 - Styrket samarbejde mellem region og kommune
Regionen vil i samarbejde med kommunerne og almenpraksis identificerer de største udfordringer i samarbejdet og afdække henvisningspraksis. På baggrund af indsatsen kan der igangsættes indsatser, som også bidrager til at optimere udnyttelsen af kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Gennem et stærkere samarbejde mellem region og kommuner vil det i højere grad kunne sikres, at flere børn og unge, kan hjælpes tidligere af et behandlingstilbud i kommunalt regi. Som del af Udmøntningsaftalen skal kommunerne allerede i år have igangsat et lettilgængeligt behandlingstilbud, som skal være fuldt implementeret ved udgangen af 2025.
Denne indsats indebærer en afdækning af henvisningspraksis, tilbud og muligheder for styrket samarbejde for at skabe sammenhængende og koordinerede forløb samt aftaler om den rette indsats for børn og unge på de forskellige behandlingsniveauer. Arbejdet er i gang og er godt modtaget af relevante tværsektorielle samarbejdspartnere. Indsatsen er blevet drøftet på møder i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe i både 2023 og 2024. Styregruppen består af repræsentanter fra kommuner, regioner, Praktiserende Lægers Organisation samt Patientinddragelsesudvalget. Anne Skriver fra Region Hovedstaden er formand for styregruppen som har det overordnede administrative ansvar for at sikre de politiske målsætninger i sundhedsaftalen. Der er opbakning til indsatsen fra styregruppen. Der er udarbejdet et kommissorium, som er godkendt af Tværsektoriel Strategisk Styregruppe den 7. juni 2024, og der er planlagt to workshops i efteråret.
Indsats 9 - Forskning og evidens
Formålet med indsatsen er at udarbejde en evidensbaseret forebyggelsesindsats, som på sigt kan medvirke til at færre børn og unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Der udføres en dybdegående registeranalyse af mulige årsager til, at børn og unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Professor Søren Dalsgaard, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og professor Michael Benros, Psykiatrisk Center København, er ansvarlige for projektet. Analysen, der forventes færdig ultimo 2025, omfatter nedenstående fire faser:
1) Videnskabelig litteraturgennemgang af udviklingen i forekomsten af psykiatriske tilstande hos børn og unge
2) Deskriptiv undersøgelse af de specifikke tidsmæssige ændringer i antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrien
3) Registeranalyse af mulige årsager til stigningen i antal henviste børn og unge til psykiatrien
4) Identifikation af enkelte udvalgte forebyggende tiltag
Igangsættelse af yderligere tre indsatser
Social- og psykiatriudvalget blev på møde den 21. maj 2024 præsenteret for forslag til, hvilke yderligere indsatser fra rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien, som administrationen anbefaler igangsættes. Arbejdet med de tre indsatser påbegyndes i august 2024 og præsenteres nedenfor.
Indsats 2 - En udvidelse af den intensive ambulante kapacitet i form af FACT-behandling
F-ACT er ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT tilbydes, når et forløb kræver flere ressourcer end vanligt, fx hvis den unge pga. af sin tilstand har isoleret sig over længere tid og ikke kan give fremmøde, har høj selvmordsrisiko, kompliceret samarbejde med forældre/kommune e.l. F-ACT for unge er dermed et tilbud til en mindre andel af de unge, og kun frem til den unge igen kan følge det vanlige forløb.
F-ACT er blevet afprøvet for en lille del af unge-målgruppen siden 2021 på tre psykiatriske ambulatorier for unge (14-17 år) i Region Hovedstadens Psykiatri. Det foreslås at udvide tilbuddet, så flere unge i målgruppen kan få gavn af tilbuddet.
Indsatsen med styrkelse af F-ACT for unge vil blive igangsat i efteråret 2024 og har følgende fokuspunkter:
1) Mere udgående og intensiv behandling til flere unge patienter
2) Kompetenceudvikling af medarbejdere ift. unge med høj selvmordsrisiko
3) Tid til at behandlere kan indgå i implementeringsunderstøttende aktiviteter og bruge erfaringer på tværs af de tre ambulatorier til en mere ensartet model af F-ACT for unge ved udarbejdelse og implementering af fælles patientforløbsbeskrivelser.
Projektbeskrivelse inkl. tidsplanen og resultater af arbejdet vil blive udarbejdet i efteråret. Der er afsat 9,4 mio. kr., som vil blive udmøntet, når en samlet model for F-ACT er klar i løbet af efteråret 2024.
Indsats 5 - Udarbejdelse af digitaliseringsstrategi for børne- og ungdomspsykiatrien
Formålet med indsatsen er at udvikle patientforløb og øge udrednings- og behandlingskapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien gennem øget digitalisering og anden teknologi.
Region Hovedstadens Psykiatri og Center for IT og Medicoteknologi udarbejder sammen en strategi og handlingsplan for at indfri potentialerne ved øget digitalisering. Strategien skal udvikles i tæt samarbejde med relevante aktører, herunder børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed, Videnscenter for Telesundhed og øvrige regioner. Indsatsen skal omfatte en implementeringsplan og afdækning af budgetbehov med inddragelse af erfaringer fra andre regioner. Der afholdes et opstartsmøde medio august for at få opgaven beskrevet og igangsat. På mødet deltager Region Hovedstadens Psykiatri, Center for IT og Medicoteknologi samt Center for Sundhed.
Region Hovedstadens Psykiatri er desuden en del af det store regionale projekt "Fremtidens ambulatorier", hvor et fokus er, at en del af behandlingen skal foregå i patientens hjem ved hjælp af digitale løsninger.
Indsats 6 - Opnormering af døgninstitutionsteam
Døgninstitutionsteamet blev etableret i 2021 med henblik på at skabe stabile og sammenhængende forløb for unge, der er anbragt på en døgninstitution, og som har behov for psykiatrisk behandling. Teamet varetager den ambulante behandling af 56 unge i eget miljø, bosat på en af fem døgninstitutioner: Dyssegård, Jacob Michaelsens Minde, Nødebogård, Nødebogård i Bagsværd og Ungehuset Emdrup. Mens døgninstitutionerne i perioden har opnormeret med ca. 20 pladser (50 % flere pladser), hvoraf seks er sikret, er døgninstitutionsteamet ikke opnormeret og har derfor måttet nedskalere deres tilbud.
Indsatsten med styrkelse af døgninstitutionsteam vil blive igangsat i efteråret 2024 og består af:
1) Genindføre den oprindelige kvalitet i Døgninstitutionsteamets tilbud
2) Styrke kvaliteten af tilbuddet yderligere
3) Udvide antallet af døgninstitutioner Døgninstitutionsteamet betjener med yderligere 2 døgninstitutioner
Der pågår rekruttering af medarbejdere til udvidelsen af teamet, derudover er der et undersøgende arbejde i gang med at finde ud af, hvilke institutioner der fremadrettet skal inkluderes i tilbuddet.
Projektbeskrivelse inkl. tidsplanen og resultater vil blive udarbejdet i efteråret. Der er afsat 4,84 mio. kr. (tilsvarende 5,5 nye årsværk) til at understøtte to nye institutioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil status på igangsatte og nye indsatser i rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien være drøftet.
Prognosen for udvikling i antallet af henvisninger og kapacitetsbehov er baseret på den historiske stigningstakst, hvorfor der er en risiko for, at den faktiske udvikling afviger fra prognosen. For at afbøde denne risiko laves løbende monitorering på prognosen. Hvis behovet for kapacitetsøgning på sigt stiger mere end forudsat i børne- og ungdomspsykiatrien, er der risiko for, at finansieringen til en yderligere kapacitetsforøgelse ikke fuldt ud vil kunne dækkes af regionens forventede tilførsel af midler fra 10-årsplanen. Børne- og ungdomspsykiatrien er udfordret i forhold til fastholdelse og rekruttering. Kapacitetsudvidelse forudsætter, at det lykkes at fastholde og rekruttere medarbejdere og ledere, og at der er den nødvendige organisatoriske kapacitet til at modtage nye medarbejdere.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024 og forretningsudvalget den 17. september 2024.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
24043743
Bilag 1: Bilag 1 - Rapport vedr. Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet. Udvalget ønsker at gøre den regionale psykiatriplan mere konkret og målbar.
Godkendt.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 besluttede udvalget at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om henholdsvis børn og unge og svær psykisk sygdom. Arbejdet med den regionale psykiatriplan blev påbegyndt med temamøde om den nationale 10-årsplan for psykiatrien i november 2022. Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget i efteråret 2023 om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. Med denne sag modtager social- og psykiatriudvalget første udkast til en regional psykiatriplan med henblik på at få udvalgets input til det videre arbejde med planen.
Formålet med den regionale psykiatriplan
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen offentliggjorde i januar 2022 fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, som er en ambitiøs og langsigtet plan for den samlede indsats på tværs af sektorer. På baggrund af det faglige oplæg indgik hovedparten af Folketingets partier den 27. september 2022 en bred aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Aftalen sætter for de kommende 10 år ramme og retning for udviklingen af psykiatrien i Danmark og for indsatsen i forhold til den mentale sundhed.
Formålet med Region Hovedstadens regionale psykiatriplan er at sætte retningen for, hvordan Region Hovedstaden på et overordnet niveau arbejder med og styrker de to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge med den nationale 10- årsplan som ramme. Ud over den nationale 10-årsplan bygger den nye regionale psykiatriplan videre på udvalgte allerede eksisterende politiske markeringer i regionen. Det gælder bl.a. initiativerne fra rapporterne "Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien”, ”Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien” og tidligere regionale psykiatriplaner mm. Den nye regionale psykiatriplan skal ses som den samlede overordnede plan, som udgør en paraply med retningen for psykiatriområdet, og som er i overensstemmelse med regionens målbillede om: ”det nære og sammenhængende sundhedsvæsen”, ”patientrettigheder”, ”børnenes region”, ”lighed i sundhed” og ”patienttilfredshed”.
Målet er en langtidsholdbar overordnet strategisk politisk plan med få anbefalinger inden for de to udvalgte fokusområder mhp. at medvirke til at skabe mærkbare forbedringer for mennesker med psykisk sygdom i Region Hovedstaden.
Første udkast til ny regional psykiatriplan
For at udarbejde en langtidsholdbar regional psykiatriplan har der været anlagt en inddragende proces, hvor centrale interessenter som fx brugerne og de ansatte i psykiatrien har været inddraget.
Arbejdet med den regionale psykiatriplan begyndte i november 2022 med et stort temamøde med ansatte og ledere og regionsrådets politikere. Der er hentet inspiration og input fra advisory board på psykiatriområdet, fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, gennem social- og psykiatriudvalgets temamøder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge, oplæg i social- og psykiatriudvalget om forslag til ny indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd, fællesmøde mellem Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt en række bilaterale møder, som formandskabet har holdt med interessenter på området.
Den 14. marts 2024 blev der holdt et udvidet advisory board møde i form af en dynamisk og interaktiv workshop, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. Af bilag 2 fremgår en oversigt over de 39 indsatsområder, som deltagerne i advisory workshoppen tog udgangspunkt i.
Udkast til ny psykiatriplan indeholder fire anbefalinger inden for hvert af områderne svær psykisk sygdom samt børn og unge jf. bilag 1. Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget arbejder videre med disse i alt otte anbefalinger. Der er i valget af forslag til anbefalinger taget udgangspunkt i de mange input, der er indsamlet i løbet af processen, herunder fra advisory board workshoppen den 14. marts 2024 jf. bilag 2. I forhold til børn og unge, så er anbefalingerne tilpasset budskaberne i Region Hovedstadens rapport "Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien", som indeholder en række initiativer til at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien. Center for Sundhed samarbejder ligeledes tæt med Region Hovedstadens Psykiatri i forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan.
De otte overordnede anbefalinger i udkast til ny psykiatriplan fremgår nedenfor med begrundelse for valg af anbefalinger.
Svær psykisk sygdom
Anbefaling 1: "Styrkelse af kvalitet i behandlingen". Styrkelse af kvaliteten er afgørende for at kunne tilbyde den bedste behandling i alle dele af behandlingsforløbet. Behandlingen skal bygge på den nyeste forskning, forløbsbeskrivelser og kvalitetsstandarder samt lighed i behandlingen.
Anbefaling 2: "Udbygning og Styrkelse af den ambulante kapacitet". Denne anbefaling indgår, da der er et stort behov for tilstrækkelig kapacitet til at udrede og behandle det stigende antal mennesker med psykisk sygdom. Der er i særlig grad behov for øget ambulant kapacitet.
Anbefaling 3: "Styrkelse af kernefagligheden med henblik på at styrke medarbejdernes kompetencer, faglighed og rammerne herfor samt tværfaglighed". Behandlingen af mennesker med psykisk sygdom skal også fremover være kendetegnet ved at kunne tilbyde behandling på et højt niveau. Forudsætningen for behandling af høj faglig kvalitet er stærke faglige miljøer og fokus på tiltrækning og tilknytning.
Anbefaling 4: "Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne til voksne". Der er behov for, at forløbene for borgere med svær psykisk sygdom koordineres mellem mange forskellige offentlige myndigheder og sektorer. Gode kommunikationskanaler, struktureret koordination og forpligtende og velorganiseret samarbejde om forebyggende og opfølgende indsatser mellem de relevante tværsektorielle parter er derfor afgørende.
Børn og unge
Anbefaling 1: "Styrkelse af kvalitet i behandlingen". Med anbefalingen fokuseres der på at forebygge tvangsanvendelse, når børn og unge med psykisk sygdom er indlagt.
Anbefaling 2: "Udbygning og styrkelse af den ambulante kapacitet". Der er et stort behov for tilstrækkelig kapacitet til at udrede og behandle det hastigt stigende antal børn og unge med behov for ambulant behandling.
Anbefaling 3: "Nytænkning af patientforløb". Alle regioner er udfordret i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, når børn og unge skal udredes og behandles for psykisk sygdom. Der er behov for nye løsninger til hurtig udredning og behandling og nytænkning af patientforløb, herunder nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast track ordninger og tidlig opsporing og psykiatrisk vurdering.
Anbefaling 4: "Øget samarbejde og styrkelse af den tværsektorielle indsats". Det tværsektorielle samarbejde er afgørende for et sammenhængende, koordineret og helhedsorienteret tilbud til børn og unge, herunder fortsat fokus på regional understøttelse til at opbygge/udbygge tilbud og etablering af lettilgængelige tilbud, hvor der i regi af arbejdet med den nationale 10-årsplan er udarbejdet en faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Videre proces i forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan
Drøftelsen af den regionale psykiatriplan på dette møde vil være social- og psykiatriudvalgets første drøftelse af udkast til den regionale psykiatriplan. Den forventede foreløbige tidsplan fremgår nedenfor:
| Foreløbig tidsplan – regional psykiatriplan |
| 27. august 2024 | Social- og psykiatriudvalget drøfter første udkast til den regionale psykiatriplan |
| Oktober 2024 | Social- og psykiatriudvalget drøfter udkast til den regionale psykiatriplan |
| Oktober 2024 | Sundhedssamarbejdsudvalget orienteres om status på arbejdet med den regionale psykiatriplan |
| Oktober 2024 | Social- og psykiatriudvalget godkender høringsudkast mhp. at planen efterfølgende sendes i høring |
| November 2024 | Dialogmøde mellem social- og psykiatriudvalget og Psykiatriforeningernes Fællesråd |
| 18. november 2024 | Temamøde mellem regionens politikere og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri om den nye regionale psykiatriplan |
| November/december 2024 | Social- og psykiatriudvalget drøfter høringssvar og godkender den nye regionale psykiatriplan eventuelt på et ekstraordinært møde |
| December 2024 | Forretningsudvalget godkender den nye regionale psykiatriplan |
| December 2024 | Regionsrådet godkender den nye regionale psykiatriplan |
Ved tiltrædelse af indstillingen vil første udkast til regional psykiatriplan være drøftet. Social- og psykiatriudvalget forelægges andet udkast til den regionale psykiatriplan på møde den 1. oktober 2024
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22064146
Bilag 2: Bilag 2 Forslag til indsatser den regionale psykiatriplan 2024
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet godkendte den 12. december 2023, at social- og psykiatriudvalget kunne tage på studietur til Oslo den 22.-25. april 2024.
Nærværende sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Det overordnede formål med social- og psykiatriudvalgets studietur til Oslo var at undersøge samt tilegne sig ny viden og læring fra det norske sundhedsvæsen inden for en række af social- og psykiatriudvalgets ressortområder. Programmet fokuserede bl.a. på at hente inspiration og viden om arbejdet med personalemangel i sundhedsvæsenet, medicinfri alternativer til psykiatrisk behandling, tværfaglige teams, samt delt behandlingsansvar mellem psykologer og psykiatere.Program samt information om de planlagte besøg er vedlagt som bilag 1. I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen, herunder væsentligt pointer og læringer. Oplægsholdernes præsentationer er vedlagt som bilag 2-5.
Dag 1: Mandag den 22. april 2024
Der blev afholdt udvalgsmøde på Oslo færgen.
Dag 2: Tirsdag den 23. april 2024
Besøg på Oslo Universitetssygehus
Dagen blev indledt med et besøg på Ullevål Sygehus, som er en del af Oslo Universitetssygehus. Formålet med besøget var at indhente viden om behandling af patienter med psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik samt at få et indblik i kliniknære erfaringer med behandling af børn og unge med psykisk sygdom.
Under besøget blev udvalget bl.a. introduceret til det tværfaglige arbejde med behandling af patienter med psykisk sygdom som samtidig har en rusmiddelproblematik. Den norske psykiatri har lavet forskellige modeller for behandling af psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik. Patienter med psykisk sygdom og en mindre rusmiddelproblematik bliver altid behandlet i psykiatrien, mens hvis man som patient har en alvorlig rusmiddelproblematik og en mindre psykisk lidelse bliver man behandlet i tværfaglig specialiseret behandling. Udvalget kan med fordel inddrage denne viden, når de skal følge op med dobbeltdiagnosebehandling i Danmark, hvor det er besluttet, at regionen skal varetage den samlede behandling af denne patientgruppe.
Under besøget blev udvalget også klogere på, at at der i Norge ligesom i Danmark er en stor stigning i antallet af børn og unge, som har behov for behandling i psykiatrien. For at imødekomme stigningen har Oslo Universitetssygehus oprettet såkaldte poliklinikker, som er behandlingstilbud målrettet et specifik diagnose. Derudover arbejdede sygehuset med hjemmesygehuse, hvor barnet får tilbudt udredning og behandling på hospitalet, men får tilbudt fx miljøterapi derhjemme. Oplægsholderne på Ullevål Sygehus beskrev, at det kan være anstrengende for patienterne med overgangen fra indlæggelse til hjemmet, og hjemmesygehus-modellen kan afhjælpe det svære ved overgangen. Udvalget drøftede, at der er en sammenhæng med de danske F-ACT teams.
Besøg på Blakstad Sygehus
Først på eftermiddagen besøgte udvalget Blakstad Sygehus. Afdelingen bestod af 6 sengepladser og havde 20 ansatte. Formålet med besøget var bl.a. at få indsigt i arbejdet medicinfri behandling, og hvordan det bruges i relation til behandlingsmetoden, basal eksponeringsterapi. Basal eksponeringsterapi er en behandlingsform, hvor man forsøger at fokusere på kerneproblemet i patientens sygdom. Man undersøger den underliggende årsag til sygdommen og langsomt eksponeres patienten for kerneproblemet gennem samtale, så patienten lærer at mestre sin sygdom bedre. Udvalget fik således under besøget indsigt i, hvordan man arbejder med behandlingen i praksis - og hvordan behandlingen adskiller sig fra øvrig behandling i psykiatrien.
Besøg hos Norsk Psykologforening
Sidst på eftermiddagen besøgte udvalget Norsk Psykologforening. Formålet med besøget var at give udvalget et indblik i Norges erfaringer med delt behandlingsansvar på tværs af faggrupper i psykiatrien. Oplægget havde bl.a. fokus på brug af psykologkompetencer i det norske sundhedsvæsen samt udviklingsbehov i den norske psykiatri med særligt fokus på børn og unge. I Norge har psykologer selvstændigt behandlingsansvar ligesom læger. Der er mange psykologer ansat i psykiatrien i Norge, men der er forsat faglige uenigheder blandt læger og psykologer om den optimale behandling i psykiatrien. I Norge ser man fortsat et stort brug af tvang, og man ser er en lille systemisk ændring på trods af flere psykologer.
Under besøget hørte udvalget også om børn og unges mistrivsel i Norge. Norsk Psykologforening forklarede i deres oplæg, hvad de tænkte, der kan være årsagsgivende til stigningen i mistrivsel blandt børn og unge: De nævnte bl.a. samfundets fokus på præstation, skolesystemet, sociale medier, COVID-19 pandemien, men også at befolkningen er blevet mere opmærksom på psykisk sygdom - og det er noget, som der tales mere åbent om. Norsk Psykologforening forklarede, hvordan man i Norge arbejder med øget tværfaglighed i tilbuddene til børn og unge for at arbejde med børnene, der hvor de er: fx ved ansættelse af psykologer på skolerne.
Dag 3: Onsdag den 24. april 2024
Besøg hos Recoveryakademiet
Dagens program bestod af et besøg hos Recoveryakademiet, som lå lidt udenfor Oslo. Akademiet er Norges første medicinfrie, recoveryorienterede sygehus. Tilbuddet er privat, men finansieret af offentlige midler. Formålet med besøget var, at udvalget fik indsigt i akademiets recovery-orienteret behandling, herunder hvordan tilgangen kan bruges til at understøtte den enkeltes rehabilitering og nedtrapning af brug af medicin. Under besøget var der en patient, som fortalte om sin historie og hvordan hun havde haft stor gavn af tilbuddet hos Recoveryakademiet. Hun oplevede, at akademiets tilgang havde hjulpet hende med at mestre sin sygdom.
Udgangspunktet for Recoveryakademiets medicinfri tilgang er, at de oplever, at mange psykisk syge patienter ikke ønsker medicin, og ifølge Recoveryakademiet er medicinsk behandling ofte omdrejningspunktet i behandlingen på de offentlige sygehuse. I oplægget lagde de vægt på, at man skal se på den enkeltes ønsker og behov i tilrettelæggelsen af behandlingen. Deres synspunkter var i høj grad præget af holdningen, at medicin ikke er den rette vej at gå i behandlingen af psykisk sygdom, og de kritiserede det offentlige sundhedsvæsen for ikke at henvise til dem, fordi de brugte andre behandlingsmetoder end de medicinske.
Forud for mødet i social- og psykiatriudvalget har formanden ønsket at indhente input fra Region Hovedstadens Psykiatri vedr.:
Administrationens supplerende kommentarer hertil er vedlagt som bilag.
Deltagere på studieturen:
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med turen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for social- og psykiatriudvalget beløber sig på 52.929 kr., hvilket er i overensstemmelse med det godkendte budget på 110.800 kr.
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Færgebillet inkl. omkostninger til mødelokale, aftensmad og morgenmad på færgen. | 13.342 | 52.000 (afsat til flybilletter) |
| Flybilletter til administrationen | 1.464 | - |
| Klimakompensation | 1.000 | - |
| Øvrig transport (minibus + taxa) | 17.772 | 9.000 |
| Overnatning på hotel inkl. morgenmad | 10.789 | 14.300 |
| Værtsgaver | 1.212 | 3.000 |
| Aktiviteter | - | 2.500 |
| Forplejning | 6.245 | 30.000 |
| Fraværs- og transportgodtgørelser | 1.106 | - |
| I alt | 52.929 | 110.800 |
Ved tiltrædelse af den første indstilling er afrapportering og regnskab for social- og psykiatriudvalgets studietur godkendt. Ved tiltrædelse af anden indstilling beslutter udvalget, hvad de vil arbejde videre med på baggrund af studieturens indsigter.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Udvalget besluttede at udskyde behandling af sagen på mødet den 25. juni 2024
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024, forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024.
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
24017212
Bilag 1: Program + introduktion
Bilag 2: Oplæg v. Oslo Universitetssygehus (behandling af patienter med dobbeltdiagnoser)
Bilag 3: Oplæg v. Oslo Universitetssygehus (børne-og ungdomspsykiatrien)
Bilag 4: Oplæg v. Norsk Psykologforening
Bilag 5: Oplæg v. Recoveryakademiet
Bilag 6: Supplerende_kommentering fra RHPs til drøftelse af social- og ps... (D13011266)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt, idet administrationen undersøger mulighederne for at der i den næste periode er én mødedag, hvor alle politiske møder samles.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling
De stående udvalg skal hvert år godkende datoer og tidspunkter for udvalgsmøder for det kommende år. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget forslag til mødedatoer i udvalget for 2025.
Social- og psykiatriudvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. forretningsordenen. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødedatoer for 2025 tager hensyn til forretningsudvalgets og regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødedatoer i social- og psykiatriudvalget for 2025. Der er med forslaget taget højde for medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, i kommuner og i Danske Regioner. Mødedatoer for 2025 er desuden lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i social- og psykiatriudvalget, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Social- og psykiatriudvalgets møder er så vidt muligt lagt på samme ugedag og tidspunkt, og vil som udgangspunkt blive holdt på Regionsgården i Hillerød.
På den baggrund lægges der op til følgende mødedatoer for social- og psykiatriudvalget i 2025:
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil forslag til udvalgets mødedatoer for 2025 være godkendt.
De vedtagne datoer for møder i social- og psykiatriudvalget for 2025 vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23059394
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden arbejdes der målrettet med at styrke samarbejdet mellem almen praksis og hospitaler i ”Projekt HAPS” (Hospitaler, Almen Praksis, Samarbejde). Projektet er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden og Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H) og udsprang bl.a. af almen praksis’ stigende oplevelse af, at mange henvisninger generelt blev afvist. Med inspiration fra Region Syddanmark gennemførte projektets parter ”Undersøgelse af almen praksis’ oplevelser af samarbejdet med hospitalerne samt kortlægning af hospitalernes tilbud”. Undersøgelsen blev foretaget af Rambøll i 2021, og resultaterne blev offentliggjort i 2022, hvorefter projekt HAPS begyndte at tage form.
Social- og psykiatriudvalget blev den 21. juni 2023 forelagt en meddelelse om nedsættelse af en midlertdig arbejdsgruppe i regi af projekt HAPS ('HAPS-psykiatrigruppen') med repræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri, almen praksis og psykiatrisk speciallægepraksis. Udvalget har efterspurgt en status på HAPS-psykiatrigruppens arbejde. I nærværende sag forelægges en samlet afrapportering af HAPS-psykiatrigruppens arbejde.
HAPS-psykiatrigruppens opgave har været at drøfte og konkretisere muligheder for at gennemføre anbefalinger vedrørende psykiatri som resultat af ’Undersøgelse af almen praksis’ oplevelser af samarbejdet med hospitalerne og kortlægning af hospitalernes tilbud’. Derudover skulle HAPS-psykiatrigruppe se på løsningsmodeller for Hurtig Psykiatrisk Vurdering. Arbejdsgruppen er nu ophørt. Nedenfor præsenteres status på arbejdsgruppens drøftelser.
Anbefaling 1: Undersøg de praktiserende lægers mulighed for at konferere med en psykiater i forbindelse med henvisninger til psykiatrien.
Gruppen har undersøgt forskellige muligheder for udvidelse af specialistrådgivning. Der er på nuværende tidspunkt ikke kapacitet til at udvide åbningstiden for psykiatriens Center for Visitation og Diagnostik, som er dagligt kl. 10-13. Der er imidlertid mulighed for, at alment praktiserende læger kan lægge en forespørgsel uden for åbningstid og oplyse tlf.nr. Ved behov for akut rådgivning kan de lokale psykiatriske akutmodtagelser eller bagvagt kontaktes døgnet rundt (f.eks. ved akut indlæggelse, tvang eller ved rådgivning om behandling af en patient).
Nye muligheder for specialistrådgivning er blevet oprettet for bl.a. ADHD-patienter og ældrepsykiatri, og telefonrådgivningen er blevet udvidet for langt de fleste behandlingsområder. Derudover er oversigten for samtlige muligheder for specialistrådgivning blevet opdateret og overskueliggjort på sundhed.dk. Almen praksis er blevet orienteret om den opdaterede oversigt.
I november 2023 blev det i Sundhedsfagligt Direktørforum (som bestod af sundhedsfaglig koncerndirektør, direktør fra Center for Sundhed samt en repræsentant fra hver hospitalsdirektion, Steno Diabetes Center Copenhagen og Akutberedskabet) besluttet at udbrede følgende to arbejdsgange til alle hospitaler i Region Hovedstaden:
1: Hvis hospitalet afviser en henvisning til almen praksis, skal hospitalet sende en meddelelse med en forklaring og en anvisning. Almen praksis kan svare på meddelelsen (sende supplerende oplysninger eller spørgsmål) med henblik på hurtigere at kunne hjælpe patienten videre.
2: Hospitalet skal sende et digitalt brev til patienten, hvis en henvisning afvises. Brevet skal forklare, at henvisningen er blevet sendt tilbage til henvisende læge, og at patienten kan kontakte henvisende læge ved spørgsmål til det videre forløb.
HAPS-psykiatrigruppen har drøftet begge arbejdsgange.
Ad. 1: Der er blevet udarbejdet en manual for arbejdsgangen i Sundhedsplatformen, som er sendt ud til alle hospitaler, inklusiv Region Hovedstadens Psykiatri, i april 2024. Derudover er der udsendt orientering til almen praksis. Arbejdsgangen forventes implementeret i løbet af 2024.
Ad. 2: Region Hovedstadens Psykiatri har gennem flere år haft fast procedure med at give patienter direkte digital besked om afvist henvisning.
Anbefaling 2: Undersøg behov for udredningen i psykiatrien med henblik på at afklare behovet for pakkeforløb målrettet patienter med multipsykiatriske lidelser.
Almen praksis oplever det generelt vanskeligt at få hjælp til patienter med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Problematikken er blevet drøftet i HAPS-psykiatrigruppen, hvor det blev adresseret, at et nyt integreret dobbeltdiagnosetilbud er undervejs. Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 22. april 2024 orienteret om etableringen af det integrerede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
Til et HAPS-dialogmøde mellem almen praksis og hospitalerne i april 2022 blev der adresseret et stort behov for adgang til Hurtig Psykiatrisk Vurdering, som er indført i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. På den baggrund var der ønske om, at HAPS-psykiatrigruppen skulle kigge nærmere på en tilsvarende løsning i Region Hovedstaden.
Hurtig Psykiatrisk Vurdering giver almen praksis mulighed for at henvise patienter over 18 år med nyopstået eller aktuelt forværret psykisk lidelse til psykiatrisk speciallægepraksis – som udgangspunkt henvises patienten til én vurderingssamtale inden for to uger. Den primære målgruppe er patienter med stress, angst og depression, men der er mindre målgruppevariationer regionerne imellem.
Hurtig Psykiatrisk Vurdering er i de tre regioner indført som §66 aftaler, der indgås mellem den enkelte region og Foreningen af Praktiserende Speciallæger regionalt. En § 66 aftale giver i henhold til speciallægeoverenskomsten regionen mulighed for at benytte op til 20 procent af speciallægernes kapacitet til opgaver, som regionen ønsker løst.
I 2016 indgik Region Hovedstaden en §66 aftale, hvormed Region Hovedstadens Psykiatri kunne henvise patienter med psykiske sygdomme af moderat grad til psykiatrisk speciallægepraksis. Der vurderes ikke at være kapacitet til at bevare både §66 aftalen fra 2016 og samtidig indgå en §66 aftale om Hurtig Psykiatrisk Vurdering.
HAPS-psykiatrigruppen har drøftet implikationer ved begge aftaler. Med udgangspunkt i erfaringsopsamlinger og evalueringer fra de øvrige regioner har gruppen desuden drøftet målgruppeafgrænsning og bookingsystem for Hurtig Psykiatrisk Vurdering.
Administrationen har opsagt den tidligere §66 aftale pr. 1. august 2024 med henblik på at skabe råderum til snarest muligt at forhandle en §66 aftale om Hurtig Psykiatrisk Vurdering. Der sigtes mod, at aftalen skal læne sig op ad de øvrige regioners aftaler.
Grundet opsigelse af den tidligere §66 aftale forventer Region Hovedstadens Psykiatri et lidt større patientpres ind i hospitalspsykiatrien. Forhåbningen er imidlertid, at Hurtig Psykiatrisk Vurdering på længere sigt kan være med til at forebygge, at patienterne bliver så syge, at de har brug for regionspsykiatrien.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om afrapportering af HAPS-psykiatrigruppens arbejde med at styrke samarbejdet mellem almen praksis og Region Hovedstadens Psykiatri være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
22033803
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev ikke behandlet.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. august 2024.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23059390
Intet.
Maria Gudme (A) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og Psykiatriudvalget blev på møde den 22. april 2024 orienteret om, at ca. 171 børn- og unge, der er blevet udredt og igangsat med medicinsk behandling for ADHD i pædiatrisk speciallægepraksis, skal have foretaget en børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering. Disse patienter er ikke i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser blevet vurderet af en børne- og ungdomspsykiater, da de blev igangsat med medicinsk behandling. Udvalget har ønsket en opfølgende orientering om, hvorvidt det vil få implikationer for ventetiden for patienter, der er på venteliste til børne- og ungdomspsykiatrien på hospital.
Regionsadministrationen skal bemærke, at det ikke er forventningen, at det vil få konsekvenser for patienter på venteliste til børne- og ungdomspsykiatrien, da der er indgået en aftale med børne- og ungdomspsykiatrien om at gøre brug af FEA aftaler efter arbejdstids ophør fra kl. 16-18 til at foretage vurderingerne af de 171 patienter fra pædiatrisk speciallægepraksis.
Der kan dog peges på to mulige forhold, som kan få betydning for nuværende og kommende patienter på venteliste til børne- og ungdomspsykiatrien:
24017718
Bilag 1: Protokol fra møde i SPU den 22. april 2024
Behandlingen af mennesker med psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelproblematik har indtil nu været placeret både i kommuner og regioner. Behandlingen af rusmiddelproblematikken har ligget i kommunerne, mens behandlingen af den psykiske sygdom har ligget i regionen.
Den 21. maj 2024 blev et lovforslag vedtaget, der betyder, at regionerne nu har fået ansvaret for et samlet, sammenhængende og integreret tilbud til mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.
Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er blevet enige om at etablere et nyt, integreret regionalt dobbeltdiagnosetilbud, som begynder den 1. september 2024. Gruppen af borgere, der er i målgruppe for det integrerede dobbeltdiagnosetilbud, er opdelt i tre undergrupper. Ansvaret for rusmiddelbehandling af patienterne flyttes trinvist til det nye behandlingstilbud i regionerne og skal være fuldt udfaset i 2027. Fra og med 1. september 2024 vil målgruppe 1 blive visiteret til det regionale behandlingstilbud, hvorefter målgruppe 2 og 3 vil følge hhv. 1. juli 2025 og 1. juli 2026.
Med lovændringen bliver der også indført en 14. dages behandlingsfrist for det integrerede behandlingstilbud fra 1. september 2024. Regionsrådet i bopælsregionen skal derfor senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning til behandling af personer, som er visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, påbegynde den integrerede behandling af borgeren.
Region Hovedstaden Psykiatri har deltaget i det tværregionale udviklingsarbejde i forhold til den nye integrerede behandling, hvor Kommunernes Landsforening og kommunale rusmiddelsenheder også har været repræsenteret.
Region Hovedstaden Psykiatri har forberedt implementeringen af den nye integrerede behandling, der bl.a. indebærer udvikling af tillægsbeskrivelser til patientforløbene, justering af vejledninger, udvikling af et e-learningsmodul og kompetenceløft af alle medarbejdere. Indsatsen opstartes planmæssigt den 1. september 2024 med en gradvis indfasning frem mod 2027.
Der henvises til de to vedlagte bilag for flere detaljer omkring lovændringen og det nye integrerede behandlingstilbud.
24051808
Personer med pædofile tanker har i Region Hovedstaden og Region Sjælland frem til nu skulle henvises gennem almen praksis til behandling på Sexologisk klinik i Region Hovedstadens Psykiatri. I foråret 2024 påbegyndte Region Hovedstadens Psykiatri et arbejde med at undersøge en praksisændring på området, som skulle give lettere adgang til behandling.
Fra 1. september 2024 får personer med pædofile tanker mulighed for at opsøge hjælp direkte hos Sexologisk klinik. Med den nye praksis på området vil der blive lettere adgang til opsøge behandling og det forventes, at flere personer med pædofile tanker vil modtage behandling fremadrettet. En lignende praksis er gældende i Region Syddanmark og Region Midtjylland, som også tilbyder behandling af personer med pædofile tanker.
Udover tilbuddet om behandling hos sexologisk klinik har Region Hovedstadens Psykiatri siden 2006 drevet den landsdækkende telefonrådgivning Bryd Cirklen, som er et tilbud om anonym rådgivning til personer med pædofile tanker. I marts 2024 igangsatte Sundhedsstyrelsen en ny oplysningskampagne med fokus på tilbuddet hos Bryd Cirklen.
24011596