Bilag 1: Bilag til orienteringssag til SPU vedr. magtanvendelser og socia... (D14250440)Social- og psykiatriudvalget blev i meddelelse på mødet den 19. maj 2025 orienteret om planlagte midlertidige sengelukninger i Region Hovedstadens Psykiatri i sommerperioden.
Region Hovedstadens Psykiatri har efterfølgende oplyst om, at der på Psykiatrisk Center Nordsjælland har været nedlukket fire sengestuer (senge) siden den 13. marts 2025, da der har været konstaterede forekomster af skimmelsvamp i et omfang, som krævede nedlukning med efterfølgende istandsættelse og reetablering.
Efterfølgende har der pågået et større analysearbejde med deltagelse af Center for Ejendomme og eksterne konsulenter. Der er benyttet assistance fra eksterne rådgivere, som har fastslået årsagerne til problemet, som efterfølgende har taget prøver i alle relevante rum i afdelingen. Der er i den forbindelse udarbejdet en rapport, som konkluderer at, der udelukkende har været behov for istandsættelse af de fire sengestuer, mens øvrige stuer blot har skullet have en grundig afrensning. Reetableringen af de fire stuer forventes tilendebragt med udgangen af juni måned.
25035429
Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning idet udvalget ønsker en opfølgning på de igangsatte handleplaner for tilsyn om et halvt år. Opfølgningen skal være i form af en meddelelse.
Social- og psykiatriudvalget får en gang årligt en status på tilsyn samt udviklingen i magtanvendelser i tilbud i Den Sociale Virksomhed. Med denne sag gives en orientering om tilsyn i 2024 samt en orientering om udviklingen i magtanvendelser i de samme tilbud i perioden fra 2021 til 2024.
Charlotte Kruse Lange , der er vicedirektør i Den Sociale Virksomhed, vil deltage under punktets behandling.
Tilsyn
Tilbuddene i Den Sociale Virksomhed har i 2024 haft tilsynsbesøg fra Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med de døgn- og behandlingstilbud i Den Sociale Virksomhed, som drives efter Serviceloven og Barnets lov. Tilsynet skal sikre, at drift og kerneydelse leveres med den nødvendige kvalitet ud fra en vurdering af den eksisterende praksis. Socialtilsynet kommer almindeligvis på besøg én gang årligt, og besøgene kan være anmeldte eller uanmeldte.
I Socialtilsynets kvalitetsmodel beskrives, hvilke indikatorer på god kvalitet tilsynet ser efter. Kvalitetsmodellen har fokus på, om tilbuddene leverer resultater til gavn for borgerne og bidrager til borgernes trivsel, som er det overordnede formål med den hjælp og støtte, borgeren modtager efter Serviceloven og Barnets lov.
Tilbuddene i Den Sociale Virksomhed har en god dialog med Socialtilsynet, og vurderingen af tilbuddene viser, at tilsynet generelt vurderer, at deres indikatorer for kvalitet er opfyldt på størstedelen af tilbuddene. Der, hvor der er opmærksomhedspunkter, er der igangsat handleplaner. Socialtilsynets vurderinger af de forskellige tilbud fremgår af bilag 1.
Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med tilbuddenes sundhedsfaglige praksis og dokumentation.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2024 været på tilsyn på fire tilbud. De to socialpsykiatriske tilbud Orion og Nødebogård fik begge vurderingen ”Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden”, mens de to handicaptilbud Solgaven og Rønnegård fik vurderingen ”Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden” med henvisning til, at der blev fundet mangler i dokumentation og journalføring. Styrelsen vurderer, at begge tilbud vil være i stand til at rette op på problemerne på baggrund af den rådgivning, styrelsen har givet, samt en handleplan.
Magtanvendelser
Reglerne om magtanvendelse vedrører situationer, hvor personalet foretager indgriben i borgernes ret til selvbestemmelse. Anvendelse af magt skal beskytte mennesker mod at gøre skade på sig selv eller andre, eller der skal være et hensyn til borgerens værdighed eller tryghed.
På tilbud i Den Sociale Virksomhed bor børn, unge og voksne, som på grund af nedsat funktionsevne ikke altid kan varetage egne interesser eller forstå konsekvenserne af egne handlinger. Personalet har en skærpet omsorgspligt, og magtanvendelser kan være nødvendige, for at der ikke sker omsorgssvigt. Brug af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må kun ske undtagelsesvist og skal være skånsomt og kortvarigt og begrænset til det absolut nødvendige.
Alle magtanvendelser på tilbud i Den Sociale Virksomhed skal indberettes til borgerens handlekommune med en beskrivelse af situationen, der førte til brug af magt. Socialtilsynet orienteres også om indberetningen og vurderer magtanvendelsen. Det skal i forlængelse af indberetningerne dokumenteres, hvilke faglige refleksioner medarbejdere og ledelse på tilbuddet har gjort sig.
Udvalgte tilbud, herunder Nødebogård og Sølager, tegner sig for langt de fleste magtanvendelser i Den Sociale Virksomhed, hvilket skyldes tilbuddenes målgruppe, som er børn og unge med psykiatriske og/eller sociale udfordringer.
Et samlet overblik over udviklingen i antallet af magtanvendelser fra 2021 til 2024 fremgår af bilag 1.
Den Sociale Virksomhed har både centralt og på de enkelte tilbud et kontinuerligt fokus på at forebygge og minimere brugen af magtanvendelser. Det sker blandt andet gennem undervisning af nyansatte samt ved årlige kvalitetsmøder med de enkelte tilbud, hvor der blandt andet følges op på tilsynsrapporter, og på to årlige opfølgningsmøder med fokus på udvalgte kvalitetsstandarder, hvor der fx i 2025 har været fokus på magtanvendelser i et læringsperspektiv.
Magtanvendelser på døgntilbud til børn og unge
Den Sociale Virksomhed driver tre døgntilbud til børn og unge: Nødebogård, 3-Kløveren og Geelsgårdskolen. I 2024 har der i alt været 292 indberetninger om brug af magtanvendelser på disse tilbud, hvilket er en stigning i forhold til de 217 i 2023. Stigningen skyldes primært enkelte børn eller unge og ændrede målgrupper, fx at et tilbud har fået flere pladser til børn og unge med større vanskeligheder.
Magtanvendelser på den sikrede institution for unge, Sølager
Den Sociale Virksomhed driver den sikrede institution Sølager, som bl.a. er et opholdssted for unge i varetægtssurrogat. I 2024 har der i alt været 166 indberetninger om brug af magtanvendelser på Sølager, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2023. Stigningen skyldes primært to enkeltsager samt episoder, hvor de unge har haft interne konflikter.
Magtanvendelser på døgntilbud til voksne
Den Sociale Virksomhed driver 10 døgntilbud til voksne, herunder syv handicaptilbud samt tre socialpsykiatriske tilbud. I 2024 har der i alt været 54 indberetninger om brug af magtanvendelser på døgntilbuddene til voksne, hvilket er et markant fald i forhold til 2023, hvor tallet var 92. Faldet skyldes primært særlige indsatser overfor beboere, der tidligere havde mange magtanvendelser, eller ændringer i beboernes situation.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om tilsyn og magtanvendelser i tilbud i Den Sociale Virksomhed være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Bilag 1: Bilag til orienteringssag til SPU vedr. magtanvendelser og socia... (D14250440)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning. Udvalget anbefaler at sagen om implementering af sundhedstjek på botilbud drøftes på kommende møde i samarbejdsudvalget med almen praksis.
Med overenskomsten for 2022 mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er det aftalt at indføre et sundhedstjek for alle beboere over 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau, der bor på botilbud. Formålet er at skabe lighed i sundhed og bidrage til øget levetid og livskvalitet for borgerne.
Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed en række botilbud, hvor aftalen om sundhedstjek skal implementeres.
Social- og psykiatriudvalget fik senest 27. august 2024 en status på implementeringen af sundhedstjek i Den Sociale Virksomhed.
Administrationen fremlægger med denne sag en opdateret status på implementeringen af sundhedstjek for borgere på botilbud i Den Sociale Virksomhed.
Charlotte Kruse Lange , der er vicedirektør i Den Sociale Virksomhed, vil deltage under punktets behandling.
Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed 11 botilbud, der er omfattet af overenskomstaftalen om sundhedstjek hos borgernes egen praktiserende læge:
Socialpsykiatriske botilbud: Orion, Skovvænget og Lunden.
Botilbud for borgere med handicap: Bredegaard, Hulegården, Jonstrupvang, Kamager, Lyngdal, Rønnegård, Solgaven og Østervang.
Målsætningen med ordningen var, at alle borgere omfattet af ordningen skulle have tilbud om et sundhedstjek inden udgangen af 2024. Efter implementeringsperioden skal borgerne tilbydes et sundhedstjek hvert andet år.
Status på implementering af sundhedstjek i Den Sociale Virksomhed
Antallet af borgere på de omfattede botilbud i Den Sociale Virksomhed er pr. 5. maj 2025 opgjort til 344 borgere. Ud af de 344 borgere i målgruppen for et sundhedstjek har 221 modtaget mindst et sundhedstjek ved en praktiserende læge. En stor del af de beboere, der har modtaget ét sundhedstjek, har også modtaget et opfølgende sundhedstjek efterfølgende.
Sundhedstjekkene er gennemført ved, at beboerne er informeret og adspurgt om samtykke til, at medarbejdere fra botilbuddet kontakter den praktiserende læge med henblik på gennemførelse af sundhedstjek. Nogle beboere har selv eller i samarbejde med deres pårørende gennemført sundhedstjek.
De største udfordringer ift. gennemførelse af sundhedstjek ses fortsat blandt borgere bosat på de tre socialpsykiatriske botilbud. For de 100 borgere, der aktuelt er indskrevet på de tre socialpsykiatriske tilbud, er der gennemført 21 sundhedstjek. På de socialpsykiatriske er der en del beboere, der har fravalgt sundhedstjek.
Opmærksomhedspunkter i forhold til implementering af sundhedstjek
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på implementeringen af sundhedstjek på botilbud i Den Sociale Virksomhed være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
22012962
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning. Udvalget finder at der er mange gode erfaringer med socialoverlægefunktionen og socialsygeplejerskefunktionen, der kan bringes med videre i den nye organisatoriske struktur i Region Østdanmark.
Regionsrådet afsatte med Budget 2021 10,5 mio. kr. årligt i varige midler til ansættelse af i alt fire socialoverlæger i somatikken og psykiatrien samt socialsygeplejersker i psykiatrien. Der foreligger nu en endelig samlet evaluering af socialoverlægefunktionen i somatik og psykiatri samt socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 1.
Evalueringen er blandt andet baseret på interview med socialoverlæger, socialsygeplejersker, deres kollegaer, ledere, samarbejdspartnere og patienter.
Generelt konkluderer evalueringen, at socialoverlægerne og socialsygeplejerskerne i psykiatrien bidrager til at styrke indsatsen over for socialt udsatte patienter. Det er typisk patienter med komplekse livsomstændigheder præget af fx somatiske og psykiatriske sygdomme, rusmiddelforbrug samt sociale problemer. Typisk er der også en række forskellige aktører involveret i forløbene, hvilke kan bidrage til kompleksiteten.
Evalueringen beskriver, at både socialoverlægefunktionen og socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien stadig er relativt nye funktioner, der er i gang med at finde deres form.
Socialoverlægernes primære arbejdsopgaver er tilsyn i komplekse patientforløb, organisatoriske opgaver mhp. at styrke indsatsen for socialt udsatte patienter samt kompetenceudvikling. Socialoverlægerne supplerer socialsygeplejerskerne, og i psykiatrien også socialrådgiverne, ift. de konkrete patientforløb. De organisatoriske opgaver er fx at udarbejde og opdatere vejledninger og patientforløbsbeskrivelser, deltage i tværsektorielle samarbejdsfora samt kompetenceudvikling.
Det beskrives, at samarbejdspartnerne er generelt glade for socialoverlægefunktionen.
Socialsygeplejerskerne arbejder primært ift. akutmodtagelserne, akutte modtageafsnit og øvrige sengeafsnit samt ambulante patienter ved behov. Deres primære opgaver er tilsyn, sparring og opfølgning på patientforløb.
Evalueringen beskriver, at socialsygeplejerskerne bidrager til, at en gruppe socialt udsatte patienter får et bedre og mere individuelt tilpasset forløb, og at kollegaer i psykiatrien fortæller, at psykiatrien med socialsygeplejerskerne kan hjælpe nogle patienter, der tidligere risikerede at blive tabt på gulvet.
Evalueringen sætter derudover fokus på flere perspektiver, som er brugbare i den videre udvikling af begge funktioner.
Ift. socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien beskrives det i evalueringen, at der i perioder har været udfordringer nogle få steder i psykiatrien som følge af, at socialsygeplejerskerne organisatorisk er forankret i de psykiatriske akutteams. Der er i perioder opstået forventninger om, at socialsygeplejerskerne i pressede situationer kan hjælpe til i akutteams eller akutmodtagelse. Disse udfordringer er blevet håndteret løbende. Det er i øvrigt en problemstilling, der også er kendt fra socialsygeplejerskefunktionen i somatikken.
Ift. socialoverlægefunktionen rejser evalueringen blandt andet spørgsmålet, om der er behov for flere socialoverlæger. Det fremgår af evalueringen, at der blandt socialoverlægerne i somatikken og deres ledelser er forskellige holdninger til spørgsmålet, hvilket formentlig til dels bunder i, at der på de forskellige somatiske hospitaler og i psykiatrien er forskellige erfaringer med socialoverlægefunktionen og med dens organisering.
De fire socialoverlæger er hver især organisatorisk forankret på et enkelt hospital eller psykiatrisk center med funktion på de øvrige hospitaler og psykiatriske centre.
I somatikken har funktionen været præget af udskiftninger, og det har været vanskeligt at rekruttere til stillingerne. I januar 2023 blev det besluttet, at de nyansatte socialoverlæger i somatikken skulle introduceres til funktionen på eget hospital i ½-1 år, inden de skulle varetage funktionen på de øvrige hospitaler. Det har betydet, at de somatiske hospitaler, der ikke har en socialoverlæge forankret, i perioder ikke har været omfattet af funktionen.
Administrationen forventer, at der som en del af arbejdet med sundhedsreformen og sammenlægningen af somatik og psykiatri skal tages stilling til den fremadrettede organisering af både socialoverlægefunktionen og socialsygeplejerskefunktionen i den kommende Region Østdanmark, blandt andet fordi der ikke aktuelt er socialoverlæger i Region Sjælland, og socialsygeplejerskefunktionen er organiseret på en anden måde end i Region Hovedstaden.
Det vil fx være oplagt, at socialoverlægefunktionen tænkes ind i strukturen for de kommende sundhedsråd, sådan at der er en socialoverlæge i hvert sundhedsråds område, der betjener både somatik og psykiatri.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om endelig evaluering af socialoverlægefunktionen samt socialsygeplejerskefunktionen i psykiatrien være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling.
25029685
Bilag 1: Evalueringsrapport - socialoverlæger og psykiatriske socialsygep... (D14118165)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet idet udvalget besluttede, at følgende fem forslag skal gå videre som udvalgets endelige forslag i de kommende budgetforhandlinger om budget 2026:
Venstre fremsatte at budgetforslag 4 - Styrkelse af børne- og ungdomspsykiatriens kapacitet blev ændret til et tekstforslag til videre behandling i budgetforhandlingerne med formuleringen:
”For at understøtte børne- og ungdomspsykiatriens kapacitet og skabe større fleksibilitet i opgaveløsningen, beder vi administrationen om at afdække mulighederne for at inddrage medarbejdere fra voksenpsykiatrien i arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien.”
Formanden satte Venstres forslag til afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), V (3), i alt 8.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2
Undlod at stemme: B (1), i alt 1.
I alt 11.
Venstres forslag om tekstforslag var herefter godkendt.
Peter Westermann (F) fremsatte at budgetforslag 3 - Styrket samarbejde med kommunerne om børn og unge, via STIME og KIT – blev ændret til et tekstforslag til videre behandling i budgetforhandlingerne med formuleringen:
”Region Hovedstaden vil fortsat arbejde for at styrke det tværsektorielle samarbejde om børn og unge med mental trivsel. Der er etableret et solidt samarbejde omkring lettilgængeligt tilbud både i regi af STIME-partnerskabet, igennem sundhedsklyngerne og i driftsfora. Samtidig er antallet af deltagende kommuner i ’Koordineret Indsats på Tværs’, KIT, steget betragteligt siden efteråret 2024, og der er midler til at alle kommuner kan komme med i KIT og alle spor af STIME. Den udvikling vil vi følge og understøtte”.
Udvalget sendte Budgetforslag 3 og Budgetforslag 4 videre som tekstforslag.
Udvalget sendte desuden følgende to tekstforslag videre:
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Social- og psykiatriudvalget har den 28. april 2025 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 19. maj 2025 prioriteret 9 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Social- og psykiatriudvalget har den 28. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 19. maj prioriteret 9 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029, og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de 5, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Social- og psykiatriudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 19. maj. Her videresendte udvalget 9 budgetinitiativer til yderligere kvalificering. På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2026-29 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned.
Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for social- og psykiatriudvalgets ressortområde:
De kvalificerede forslag er vedlagt sagen (bilag 1-9).
Forslag til tekstforslag
Social- og psykiatriudvalget havde endvidere på mødet den 19. maj 2025 ønsker til tekstforslag inden for følgende forslag:
Forslag til tekstforslag er vedlagt sagen (bilag 10-11).
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni.
De 5 initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25035429
Bilag 1: Forslag 1 - Styrkelse af sanseintegrationsbehandling - Stillet a... (D14289454)
Bilag 2: Forslag 2 Styrk fagligheden på de psykiatriske centre og sociale... (D14289455)
Bilag 3: Forslag 3 - Styrket samarbejde med kommunerne om børn og unge, v... (D14289834)
Bilag 4: Forslag 4 - Styrkelse af børne- og ungdomspsykiatriens kapacitet... (D14289468)
Bilag 5: Forslag 5 - Tværsektorielt samarbejde for bedre liv_Udbredelse a... (D14289469)
Bilag 6: Forslag 6 - Mulighed for blodprøvetagning E_ (D14289470)
Bilag 7: Forslag 7 - Styrket indsats når Børn er pårørende _pårørende (og... (D14289471)
Bilag 8: Forslag 8 - Øget samarbejde med væresteder _ (D14289472)
Bilag 9: Forslag 9 - Socialrådgiver på psykiatriske _ (D14289467)
Bilag 10: Tekstforslag_ Udvidelse af OPUS Young og OPUS - Det Konservative... (D14289534)
Bilag 11: Tekstforslag_ Hverdagsaktiviteter i hele psykiatrien - Det Kons... (D14289332)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 28. april 2025 en orientering om overførte midler fra 2024. Udvalget ønskede en orientering på juni-mødet – før 3. økonomirapport – om psykiatrien kommer i mål med at anvende de udmøntede midler. Budgetforligskredsen har efterfølgende besluttet, at sagen til social- og psykiatriudvalget også skal indeholde:
Sidenhen er der sket udmøntning af midler fra aftalen Bedre Psykiatri 2023. Der er derfor tilføjet et overblik over de tildelte midler.
Enhedschef Lars Æbeløe-Knudsen og chefkonsulent Chris Wiencke i Økonomi, Styring og Analyse deltager under behandling af sagen.
1. Overblik over allerede tildelte midler til psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri (BUC)
Siden 2020 har Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) haft en markant vækst i både budget og forbrug. Samlet er der sket en vækst på 524 mio.kr. fra regnskabstallene fra 2020 til budgettet for 2025, svarende til en vækst på 14 pct. i faste 2025-priser. For børne- og ungdomspsykiatrien (BUC) er budgettet i samme periode løftet med 169 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 38 pct. Derudover kan det oplyses, at antallet af årsværk i Region Hovedstadens Psykiatri er øget med 139 – fra 5.352 den 1. januar 2024 til 5.491 den 12. juni 2025. Heraf er antallet af årsværk i Børne- og Ungdomspsykiatrien steget med 66 i samme periode til 899.
Ifølge den seneste opgørelse fra Danske Regioner udgør Region Hovedstadens Psykiatris andel af de nationale politiske aftaler om styrkelse af psykiatrien i perioden 2020-2025 i alt 421 mio. kr. En mindre del af beløbet er anvendt til anlægsformål og indgår derfor ikke i den viste tabel. Hovedparten af midlerne er udmøntet til drift og er blevet suppleret af flerårige løft gennem de seneste års budgetaftaler. Region Hovedstaden selv har bidraget med yderligere 59 mio. kr. mens den resterende del stammer fra omplaceringer og tekniske korrektioner. Samlet set har dette styrket psykiatriens økonomiske rammer væsentligt.
Tabel 1: RHP og BUC’s udvikling i forbrug på driften fra 2020 til primo 2025 før ny aftale maj 2025 (mio. kr. i 2025-pl)
| mio. kr.,25 pl | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 Budget |
| RHP | 3.713 | 3.849 | 4.001 | 4.052 | 4.118 | 4.237 |
| BUC | 442 | 466 | 509 | 540 | 572 | 611 |
| RHP-vækst | - | 136 | 152 | 51 | 66 | 119 |
| BUC-vækst | - | 24 | 43 | 31 | 32 | 39 |
2. Opfølgning og ”sporing” af psykiatrimidler fra de forskellige aftaler fra 2022 og 2023
Som nævnt i sagen om overførsel af midler fra Psykiatrien 2024 den 28. april 2025, har både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og forligskredsen anmodet om en status på implementeringen af psykiatriaftalerne fra 2022 og 2023. Ministeriet ønsker en opdatering på de iværksatte initiativer, herunder antal berørte borgere og ansatte. Status og oplysninger om årsværk fremgår af bilaget, som blev sendt til Danske Regioner den 31. marts 2025.
Aftalerne har ført til initiativer, der sigter mod at forbedre behandlingsmuligheder og koordinering for psykiatriske patienter. Hovedparten af initiativerne er implementeret eller planlagt implementeret. Implementeringen af STIME er godt på vej til at blive udvidet til næsten alle kommuner i regionen og der arbejdes med at understøtte implementeringen af de lettilgængelige tilbud i kommunerne.
I forbindelse med forløbsbeskrivelser for børn, unge og voksne med psykoselidelser er der blevet ansat 42,5 årsværk til FACT- og OPUS-ambulatorierne, samt 4 årsværk i OPUS til døgninstitutionsteamet. Der er sikret varig finansiering af OPUS Young-teamets 9 årsværk, mens OPUS i Nordsjælland er styrket med 2 årsværk.
For botilbudsteams er 15 årsværk planlagt, hvoraf 10 er ansat. 2 årsværk er afsat til udvikling af botilbudsmodellen, og 3 mio. kr. er anvendt til døgninstitutionsteamet, hvor 4 årsværk er ansat.
For børn og unge med autisme er der afsat midler til kapacitetsopbygning af et nyt ambulatorium i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Der er ansat 3 årsværk til opstart og drift, og der er planlagt yderligere midler til udredning og behandling af børn og unge med autisme. Dette er en del af en bredere indsats for at sikre højere kvalitet i behandlingen.
Der er også afsat midler til hurtigere opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder etablering af nye ambulatorier og varig finansiering af OPUS Young. Desuden er der afsat midler til opfølgning efter endt forløb, hvor 5 årsværk er ansat til opfølgningsarbejdet.
Der er også øget fokus på mennesker med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Her er midlerne fordelt mellem Børne- og Ungdomspsykiatrien hvor et spiseforstyrrelsesteam etableres med aktuelt 3 årsværk, og voksenpsykiatrien, som styrker rådgivningen på Psykiatrisk Center Ballerup med aktuelt 4 årsværk.
I arbejdet med at nedbringe anvendelsen af tvang er der afsat midler til psykiatrisk sygeplejeuddannelse og udvidelse af forebyggelsesinstruktører. Disse tiltag er allerede i gang.
3. Anvendelse af allerede tildelte midler og eventuelle restmidler
Der er stort politisk fokus på at sikre, at genbevilligede midler bliver anvendt som planlagt. Midlerne er fuldt disponeret og skal benyttes til varige forbedringer i psykiatrien, i overensstemmelse med tidligere politiske beslutninger.
Alle bevilgede midler forbliver inden for psykiatriens område. Psykiatrien er opmærksom på tidligere erfarede udfordringer med at sikre de rette medarbejdere og de rette fysiske ramme for at kunne anvende de tilgængelige midler. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at få anvendt midlerne. På trods af, at enkelte initiativer evt. kan blive forsinket til 2026 grundet udbudsjuridiske forhold, forventes midlerne fortsat fuldt ud anvendt. Der er således ingen ændringer i forhold til den tidligere orientering til SPU den 28. april 2025.
I 2024 havde Region Hovedstadens Psykiatri et mindreforbrug på 81,7 mio. kr., som er disponeret således:
Forskning og forsinkede projekter: 23,9 mio. kr
Personalerelaterede indsatser: 11,5 mio. kr.
Sikkerheds- og alarminvesteringer: 24,5 mio. kr.
Bygningsmæssige tilpasninger og kapacitetsudvidelser: 21,8 mio. kr.
Der ansættes fortsat til de mange igangsatte 10 årsplans initiativer, som blev udmøntet i 2024. Af Region Hovedstadens opfølgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (bilag 3) fremgår, at særligt børne- og ungdomspsykiatrien fortsat har en stor rekrutteringsopgave. Den fortsatte manglende fulde anvendelse af tidligere tildelte 10 årsplansmidler samt bl.a. manglende drift af D21 (det 2. afsnit af De Særlige Pladser) medvirker til forventningen om et mindreforbrug i 2025, som dog samtidig søges anvendt på bygningsmæssige tilpasninger med henblik på bedre sikkerhed, flere arbejdspladser og en større behandlingskapacitet, samt tilpasninger afledt af dobbeltdiagnose opgaven.
Overordnet vurderer administrationen, at de overførte midler fra 2024 på 81,7 mio. kr. – i vid udstrækning vil kunne finde anvendelse i 2025.
4. Overblik over nye tildelte midler gennem ny psykiatriaftale og nye ”gamle” midler fra psykiatriaftale fra 2023
På baggrund af psykiatriaftalerne løftes Region Hovedstadens budget med 136 mio. kr. i 2025, stigende til cirka 240 mio. kr. i 2026 og 463 mio. kr. fra 2030, jf. tabel 2. Det svarer til en årlig vækst, der topper med en stigning på 136 mio. kr. fra 2025 til 2026 og derefter gradvist aftager frem mod 2030.
Det samlede løft består af:
46,7 mio. kr. til styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien (sundhedsreform 2024),
44,5 mio. kr. til initiativer under Aftale om psykiatrien 2025, som følger af den nye psykiatriaftale, samt
45,2 mio. kr. fra den tidligere Aftale om bedre psykiatri 2023.
Sidstnævnte midler er primært målrettet den psykiatriske akuttelefon og styrkelsen af akutte psykiatriske tilbud. Fra 2026 øges budgettet desuden varigt med 52 mio. kr. som led i aftalen Bedre Psykiatri 2023, efter afslutningen på det faglige forarbejde.
Tabel 2: Region Hovedstadens andel af nye midler fra psykiatriaftalen ved en 31,158% fordeling til Region Hovedstaden på tværs af regionerne
| mio. kr., 25-pl | 2025* | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | Varig |
| Ny psykiatriaftale | 91 | 188 | 230 | 304 | 363 | 411 | 412 |
| Bedre psykiatri 2023 | 45 | 52 | 52 | 52 | 52 | 52 | 52 |
| Samlet | 136 | 240 | 282 | 356 | 415 | 463 | 464 |
| Vækst-år-til-år | 136 | 104 | 42 | 74 | 59 | 48 | 1 |
Midlerne i 2025 fordeler sig således:
Social- og Psykiatriudvalget behandlede sagen om en fælles akuttelefon for de psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstadens Psykiatri den 21. maj 2024. Her blev det oplyst, at en udmøntning og implementering forudsætter færdiggørelse af faglige analyser eller politiske forhandlinger. På det ekstraordinære møde i udvalget den 4. juni 2024 blev udmøntningen af Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed samt Aftale om bedre psykiatri ligeledes behandlet. Det fremgik her, at man fortsat afventer det faglige arbejde med henblik på at udvikle en model for en ny, national psykiatrisk akuttelefon. Da der ikke tidligere har været sikkerhed for den konkrete tildeling, og de nærmere forudsætninger endnu ikke har været på plads, er midlerne hverken indarbejdet i budgettet eller disponeret i Region Hovedstadens Psykiatri.
Det skal derudover bemærkes, at det fortsat udestår fordeling af ca. 200 mio. kr. (årligt) på nationalt niveau, der skal målrettes indsatser. Det vil ske ifm. udmøntningsaftaler med Danske Regioner og KL. Det er for nuværende ukendt, hvor stor en del, der fortsat afventer fordeling mellem kommuner og regioner, da en del af midlerne i aftalen også afsættes til civilsamfundet, såsom bl.a. patient- og pårørendeorganisationer og derfor ikke er forudsat enten regioner eller kommuner.
Se bilag 1 for mere information.
5. Mulig anvendelse af frie midler i 2025
Det vurderes vanskeligt at anvende de nye midler, der tilføres i 2025. Dels på grund af førnævnte ressourcer fra 2024 og den manglende fulde anvendelse af tidligere tildelte 10 årsplansmidler. Og dels det sene tidspunkt for tildelingen og behovet for forberedelse og planlægning, særligt i forhold til anlæg og større kapacitetsudvidelser, men også rekruttering af de mange personaler med den generelle arbejdsmarkedssituation taget i betragtning. Op til 136 mio. kr. vil politisk kunne prioriteres til engangsudgifter, som understøtter sundhedsreformens mål, sikkerhedsdagsorden og behovet for arealudvidelser.
Social- og Psykiatriudvalget bedes drøfte og give input til anvendelsen af midlerne. Dette vil udgøre første bidrag til Forretningsudvalgets behandling i forbindelse med 3. økonomirapport.
Administrationen anbefaler især følgende initiativer:
Det midlertidige råderum kan med fordel anvendes til indgåelse af lejemål – herunder allerede afholdelse af deponeringsudgifter. Det kan være en hurtig måde at skabe fysisk kapacitet på og dermed afhjælpe en af de største aktuelle stopklodser for kapacitetsudvidelser i psykiatrien. Deponeringsbeløbet vil successivt kunne tilbageføres til psykiatrien i de kommende år, således at midlerne reelt forbliver i psykiatrien, og budgettet styrkes i efterfølgende år.
Her foreslås nogle indsatsområder, som midlerne kan prioriteres til.
Tabel 3: Indsatsområder til disponering med skønnede beløb.
| Projekt | 2025 | 2026 | 2027 | Status |
| B&U-psykiatrisk funktion på Rigshospitalet | 10 | 5 | – | Igangsat |
| B&U-psykiatri i område midt (Herlev-Gentofte) | – | 10 | 5 | Idé fase |
| Karmscannere til akutmodtagelser | – | 7,5 | 7,5 | Idé fase |
| Psykiatrisk forskningscenter (Lundbeck Fonden) | – | – | – | Afventer beslutning |
| APU-tilstedeværelse (dobbeltdiagnoser) | – | 20 | 10 | Idé fase |
| Deponering til nye lejemål | ||||
| Ombygning af ambulant B&U-psykiatrisk bygning på Bispebjerg | 1 | – | – | Igangsat |
| Samling af Region Hovedstadens 2 retspsykiatriske ambulatorier | 5 | – | – | Idé fase |
| Ibrugtagning af Ny Psykiatri Bispebjerg – etape 2 | 10 | 15 | – | Igangsat |
| Udligning af behandlingskapacitet i optageområder | – | 15 | 15 | Idé fase |
| Bygningstilpasninger pga. sikkerhed og opnormeringer | – | – | – | Delvist igangsat |
| Alarmsystemer, låsesystemer m.m. | – | – | – | Delvist igangsat |
| I alt | 26 | 72,5 | 37,5 | – |
Se bilag 2 for mere information omkring de enkelte projekter.
Der er aktuelt igangsat en stor mænge små og store bygningsmæssige tilpasninger.
Større ombygninger skal typisk igennem adskillige faser med brugerinddragelse, programmering, projektering, byggetilladelser, økonomiberegninger, udbud mv. før selve ombygningsarbejdet kan igangsættes. Alle disse trin tager tid. Region Hovedstadens Psykiatri og Center for Ejendomme har et tæt og godt samarbejde om de enkelte projekter og forsøger løbende at sikre hurtigst mulige processer og hurtige beslutninger, så de afsatte ressourcer kan blive omsat til fysiske rammer. Region Hovedstadens Psykiatri vil i 2. halvår af 2025 intensivere opfølgningen på de mange projekter for at sikre projekterne er afsluttet eller er kommet længst mulig inden Region Hovedstadens Psykiatri nedlægges som selvstændigt hospital med udgangen af 2025.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil social- og psykiatriudvalget have taget orienteringen om tildeling og anvendelse af midler i psykiatrien til efterretning samt have drøftet og givet input til, hvilke indsatser midlerne fra den nye psykiatriaftale i 2025 kan anvendes til.
Afventer den endelige udmøntningsaftale.
Sagen har ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Den foreslåede prioritering af midler til indsatser som følge af forventet mindreforbrug i 2025 forelægges forretningsudvalget i forbindelse med 3. økonomirapport.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen.
25024279
Bilag 1: Opsamling på økonomien i 10-årsplanen for psykiatrien maj 2025
Bilag 2: Projekter til disponering 03.06.2025
Bilag 3: Opfølgning på aftaler om psykiatrien fra 2022 og 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social- og psykiatriudvalget:
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling
Regionsrådet afsatte i budget 2024-2027 1,8 mio. kr. årligt til Internetpsykiatrien på psykologområdet. Internetpsykiatrien er siden, i 2024, kommet på finansloven og midlerne skal derfor allokeres på ny. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har anbefalet overfor budgetforligskredsen, at midlerne i stedet anvendes til at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis med henblik på at nedbringe ventetiden i perioden 2025-2027.
Regionsrådet besluttede d. 17. juni 2025 at udmønte de 1,8 mio. kr. til at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Derudover blev der afsat yderligere 5 mio. kr. til psykiatrisk speciallægepraksis.
Udmøntningen af de 5 mio. kr. skal, udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social- og psykiatriudvalget, tage beslutning om gennem nærværende sag.
På baggrund heraf, kan administrationen søge at forhandle en lokalaftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) om aktivitetsøgningen. Lokalaftaler på speciallægeområdet skal endeligt godkendes af samarbejdsudvalget for speciallægehjælp.
Der afsættes midler til at øge kapaciteten i speciallægepraksis, både inden for voksenpsykiatrien og børne- og ungepsykiatrien, for at nedbringe ventetider.
Med kapacitetsøgningen bliver det muligt i begge praktiserende specialer, at ansætte klinikpersonale til delegationsopgaver, hvorved der frigøres speciallægeressourcer til at se flere nye patienter. Dette er i overensstemmelse med overenskomstens intentioner.
Kapacitetsøgningerne og udmøntningen af de afsatte midler beskrives yderligere nedenfor, for begge specialer inden for psykiatrisk speciallægepraksis.
Da midlerne ikke er varige midler, er det ikke muligt at lave varig kapacitetsudvidelse, fx ved at oprette nye ydernumre.
Midlertidig kapacitetsøgning i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis med 1,8 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027
Der afsættes 1,8 mio. kr. over tre år til kapacitetsøgning i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis. Region Hovedstaden indgår en lokalaftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) om en fuldstændig suspension af knækgrænser og omsætningslofter for perioden 2025–2027 i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis.
Regionen har aktuelt syv fuldtidspraktiserende og én deltidspraktiserende børne- og ungdomspsykiater. Børne- og ungdomspsykiaterne har i de seneste år ikke nået knækgrænsen eller omsætningsloftet.
Fuldtidspraktiserende børnepsykiatere har i 2025 en knækgrænse på 3.819.898 kr. og deltidspraktiserende ydere har pr. 1. januar 2024 et omsætningsloft på 1.095.927 kr.
Administrationen søger på den baggrund på at indgå en aftale på de ovenstående beskrevne vilkår. Administrationens vurdering er, at dette vil understøtte, at flere patienter kan behandles og ventetiderne nedbringes.
Da midlerne strækker sig over tre år, søges der indgået en aftale med samme tidsperspektiv. Der tages forbehold for eventuelle overenskomstmæssige ændringer af betydning, som kan komme i perioden. Aftalen søges derfor indgået med relativt kort opsigelsesvarsel. Administrationen tager forbehold for, at dette initiativ kræver en forhandling med FAPS. Såfremt det ikke er muligt at indgå en aftale om de ovenstående beskrevne muligheder, ønsker administrationen at afsøge andre muligheder om midlertidig kapacitetsøgning i speciallægepraksis.
Idet kapaciteten er væsentligt mindre i børne- og ungdomspsykiatrien end i voksenpsykiatrien, vil en aktivitetsstigning som følge af en lokalaftale formentlig ikke være udgiftsdrivende mere end de 1,8 mio. kr. årligt. Voksenpsykiatrien derimod, kan drive en meget større økonomi, da der er væsentligt større kapacitet (praktiserende speciallæger med ydernummer).
Midlertidig kapacitetsøgning indenfor voksenpsykiatrisk speciallægepraksis i perioden 1. januar 2025 – 1. april 2026
Administrationen anbefaler, at udvalgene godkender at de afsatte 5 mio. kr., udmøntes til at forhøje knækgrænsen med 15 pct. for de fuldtidspraktiserende psykiatere og en øgning af omsætningsloftet for deltidspraksis med 100 pct. frem til 1. april 2026.
Administrationen vil søge at forhandle en aftale med FAPS herom. Der tages forbehold for, at forhandlingerne ikke er gennemført endnu. Det kan være nødvendigt at administrationen afsøger alternative muligheder for kapacitetsøgninger indenfor voksenpsykiatrisk speciallægepraksis.
Fra 1. april 2026 forventer administrationen at der vil blive tilført midler til psykiatrien som led i den kommende ”Overenskomstaftale for speciallægehjælp” 2026, idet dette er beskrevet i Regeringens ”En stærkere psykiatri – en samlet 10-årsplan for psykiatrien”. Det forventes på den baggrund, at overenskomstens parter aftaler en permanent forhøjelse af knækgrænsen med 15 procent i de psykiatriske specialer.
Regionens nuværende kapacitet og omsætning inden for voksenpsykiatris speciallægepraksis:
Der tages generelt forbehold for økonomien, da forhøjelse af knækgrænsen og løft af omsætningsloft kan generere en væsentlig øget aktivitet, såfremt mange psykiatere vælger at øge kapaciteten.
Administrationen vil gå i dialog med Foreningen af Praktiserende Speciallæger angående en lokalaftale på området, såfremt udvalgene godkender udmøntningen af midlerne.
Opfølgning på indsatserne
Administrationen vil følge udviklingen i anvendelsen af midlerne i begge aftaler for de to specialer. Herunder hvilken aktivitet der genereres, hvor mange nye patienter, der bliver behandlet, og hvordan de erfarede ventetider til speciallægepraksis udvikler sig. Der gøres status på disse parametre, når data for første kvartal 2026 foreligger i juni 2026.
Såfremt udvalgene tiltræder indstilling 1, vil udvalgene have taget orientering om at der afsættes 1,8 mio. kr. til en midlertidig kapacitetsøgning i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis til efterretning. Administrationen vil søge at forhandle en lokalaftale med FAPS, som endeligt skal godkendes af samarbejdsudvalget for speciallægehjælp.
Såfremt udvalgene tiltræder indstilling 2, vil administrationen søge at forhandle en lokalaftale med FAPS om midlertidig kapacitetsøgning i voksenpsykiatrisk speciallægepraksis, som skal endeligt godkendes af samarbejdsudvalget for speciallægehjælp.
Fra budget 2024-2027 er der overflyttet 1,8 mio. kr. årligt i 2025-2027, 5,4 mio. kr. i alt til nedbringelse af ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis.
Regionsrådet har afsat 5 mio. kr. i ikke-varige midler til at øge kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis.
Der tages generelt forbehold for økonomien, da forhøjelse af knækgrænsen og løft af omsætningsloft kan generere en væsentlig øget aktivitet ud over den afsatte økonomi på 5 mio. kr., hvis mange psykiatere vælger at øge aktiviteten som følge af aftalen.
Efter udmøntningen af midlerne er endeligt besluttet vil administrationen udarbejde en presseorientering herom.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 24. juni 2025 og social- og psykiatriudvalget d. 23. juni 2025. Herefter vil sagen blive sendt til formandskabet i samarbejdsudvalget med henblik på godkendelse.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
25035157
Forretningsudvalget beder social- og psykiatriudvalget om:
Sagen blev udskudt til næste møde.
Udvalget drøftede på møde den 19. maj 2025 succeser og uløste problemer med henblik på at forberede den kommende valgperiode. På indeværende møde samles op på drøftelsen og prioriteres 3-5 succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet.
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund har forretningsudvalget bedt de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.
Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Forslag til succeser og uløste problemer inden for social- og psykiatriudvalgets resort
Social- og psykiatriudvalget havde på udvalgets møde den 19. maj 2025 en indledende drøftelse af forslag til succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort.
Drøftelserne resulterede i følgende forslag:
Succeser (som fortsat kræver fokus):
Uløste problemer i social- og psykiatriudvalget (som fortsat kræver fokus):
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har social- og psykiatriudvalget besluttet hvilke tre til fem succeser og uløste problemer, som udvalget ønsker at overlevere til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25035429
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udskudt til næste møde.
Regionsrådet har med budgetaftale for 2025 afsat 4 mio. kr. til at styrke muligheden for at modtage akutte psykiatriske patienter og løfte sikkerhedsniveauet på Psykiatrisk Center Bornholm. Regionsrådet har samtidig prioriteret op til 4,9 mio. kr. af psykiatriens uforbrugte midler i 2024 til et bygningsmæssigt løft af psykiatrien på Bornholm, bl.a. med sigte på modtagelse af den akutte psykiatriske patient.
Med denne sag orienteres social- og psykiatriudvalget om status for budgetinitiativet vedr. styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm.
Social- og psykiatriudvalget har tidligere drøftet det forhold, at der i dag ikke findes de samme akutte psykiatriske behandlingstilbud på Bornholm som i andre dele af regionen. På den baggrund har udvalget bedt administrationen udarbejde forslag til forskellige modeller for styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm. Resultatet af dette arbejde blev præsenteret for social- og psykiatriudvalget på mødet den 25. juni 2024, der på mødet godkendte, at model 1 vedr. etablering af en psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage skal indgå i forslag til budgetinitiativ 2025 ’Akut psykiatri på Bornholm’.
Social- og psykiatriudvalget besluttede samtidig at indstille forslag 'Akut psykiatri på Bornholm' til de videre forhandlinger ifm. budgetprocessen 2025-2028.
Regionsrådet besluttede med budgetaftale for 2025 at afsætte 4 mio. kr. til at styrke muligheden for at modtage akutte psykiatriske patienter og løfte sikkerhedsniveauet på Psykiatrisk Center Bornholm. Samtidig prioriterede regionsrådet op til 4,9 mio. kr. af psykiatriens uforbrugte midler i 2024 til et bygningsmæssigt løft af psykiatrien på Bornholm, bl.a. med sigte på modtagelse af den akutte psykiatriske patient.
Styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm
For at styrke den akutte modtagelse af psykiatriske patienter skal der etableres en ny psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm med åbningstid kl. 8-22 alle ugens dage. I dette tidsrum modtages akutte patienter i psykiatrien, hvor de vil blive mødt af akutpsykiatrisk personale, og hvor de fleste kender stedet i forvejen og er trygge ved det. Formålet er at bidrage til styrket kvalitet og øget sammenhæng i de akutte psykiatriske tilbud, samtidig med at sikkerhedsniveauet løftes på Psykiatrisk Center Bornholm.
Udenfor den psykiatriske akutmodtagelses åbningstid vil akutte psykiatriske patienter – ligesom i dag – skulle modtages i den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital. Det er forventningen, at der i gennemsnit vil være ca. én akut psykiatrisk henvendelse pr. uge året igennem, der henvender sig om natten, mens størstedelen af de akutpsykiatriske henvendelser forventes at være indenfor den psykiatriske akutmodtagelses åbningstid i tidsrummet 8-22.
Det bemærkes, at der i forhold til det faglige oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden, der forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025, er lagt op til at Psykiatrisk Center Bornholm overføres ledelsesmæssigt og organisatorisk til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Den nye funktion med en psykiatrisk akutmodtagelse med åbningstid kl. 8-22 placeres på Psykiatrisk Center Bornholm, der har et tæt samarbejde med Bornholms Hospital. I tidsrummet kl. 22-8 skal akutte psykiatriske patienter henvende sig i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Med den nye funktion forventes at akutte psykiatriske patienter på Bornholm fra start vil møde psykiatrisk kompetence, opleve kortere ventetid, mere sammenhæng i forløbet og højere kvalitet af den akutpsykiatriske hjælp og behandling.
Status for initiativet
Forberedelserne til etableringen af en ny psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm er i gang, så akutmodtagelsen kan åbne for patienter forventeligt i slutningen af 1. kvartal 2026.
Der arbejdes i fem overordnede spor:
Medarbejdere, pårørende og brugere af psykiatrien inddrages løbende med henblik på at give input og perspektiver til modtagelsen af akutte psykiatriske patienter. Nedenfor gives en status for hvert af de fem spor.
Fysiske rammer og sikkerhed
Center for Ejendomme er i samarbejde med psykiatrien i gang med at projektere byggeriet af en ny psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm. Etableringen kræver ombygninger, herunder etablering af ambulanceindgang, behandlerrum, venteværelse, mv.
Det forventes, at byggeriet kan gå i gang i august 2025, så den psykiatriske akutmodtagelse kan åbne for patienter i 1. kvartal 2026.
Da det ikke er muligt at udvide centrets areal i forbindelse med etableringen af den psykiatriske akutmodtagelse, skal der findes plads til akutmodtagelsen inden for de eksisterende fysiske rammer.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at sikre de bedst mulige fysiske rammer for akutmodtagelsen, der understøtter hensigtsmæssigt patientflow, kliniske arbejdsgange og sikker indretning af lokaler, herunder med fokus på implementeringen af ’En sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden’ i centeret. Arbejdsgruppen er desuden i gang med at kigge på forslag til en permanent lokaleløsning for hele centeret, herunder den nye psykiatriske akutmodtagelse.
Som en del af handleplanen for sikkerhed og tryghed har der siden februar 2025 været sikkerhedsassistenter til stede på Psykiatrisk Center Bornholm.
It-understøttelse
Der er igangsat et arbejde med at afdække centrets behov for IT-understøttelse af arbejdsgangene i den kommende akutmodtagelse, hvorefter der konfigureres et modul i Sundhedsplatformen specifikt til den psykiatriske akutmodtagelse på Bornholm.
Bemanding og kompetencer
Der planlægges rekruttering af læger og sygeplejersker til at bemande den psykiatriske akutmodtagelse i tidsrummet kl. 8-22, samt bidrage til større sikkerhed på Psykiatrisk Center Bornholm. Der er i øjeblikket ikke udfordringer med at besætte speciallægestillinger. Men det seneste år har det været vanskeligt at rekruttere yngre læger i uklassificerede- eller uddannelsesstillinger. Der har derfor igen været behov for vikarer. Siden efteråret 2024 har der kontinuerligt været opslåede stillinger, der har været forsøg med delestillinger med et andet psykiatrisk center og det er forsøgt at rekruttere læger fra Sydsverige. Centeret får gode evalueringer på uddannelsesstillingerne og arbejder kontinuerligt med at bevare det gode uddannelses- og arbejdsmiljø. Der er desuden en opmærksomhed på, at centeret i resten af 2025 ikke længere har mulighed for at anvise boliger til nyansatte og vikarer. Der planlægges uddannelse af sygeplejersker til at kunne varetage funktionen i den psykiatriske akutmodtagelse. Uddannelsesforløbene i akutsygepleje fordeles hen over en periode på 12 måneder. Det samlede behov for kompetenceudvikling i akutmodtagelsen vil skulle afdækkes nærmere.
Samarbejde
Der findes i dag et godt og forpligtende samarbejde mellem Bornholms Hospital og Psykiatrisk Center Bornholm om akutte psykiatriske patienter. Etableringen af en ny psykiatrisk akutmodtagelse i tidsrummet kl. 8-22 i psykiatrien bygger videre på det nuværende samarbejde mellem somatik og psykiatri, ligesom der vil være fokus på samarbejdet om psykiatriske patienter bl.a. i forbindelse med opsporing og behandling af psykisk sygdom og samtidig somatisk sygdom eller skade. Derudover skal det være muligt for psykiatrien at tilkalde en somatisk læge, herunder ifm. tvangsindlæggelser. Den nuværende samarbejdsaftale skal således justeres, ligesom samarbejdet med bl.a. Bornholms Politi skal beskrives.
Kliniske arbejdsgange
Der igangsættes et arbejde med at beskrive de kliniske arbejdsgange ifm. modtagelse af akutte psykiatriske patienter på Psykiatrisk Center Bornholm, hvilket har sammenhæng til arbejdet med de fysiske rammer og sikkerhed.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil status for styrkelse af den akutte modtagelse af psykiatriske patienter på Bornholm være taget til efterretning.
Tidspunktet for hvornår den nye psykiatriske akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm kan tages i brug, afhænger af tidsplanen for ombygninger på lokaliteten. Hvis tidsplanen for de fysiske rammer skrider, kan det medføre en tilsvarende forsinkelse ift. hvornår den psykiatriske akutmodtagelse kan åbne op for patienter.
Der planlægges kommunikationsindsats ifm. åbningen af den psykiatriske akutmodtagelse på Bornholm forventeligt i slutningen af 1. kvartal 2026.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Social- og psykiatriudvalget vil få en ny status på initiativet i 1. kvartal 2026 forud for åbningen af den psykiatriske akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Bornholm.
Charlotte Hosbond / Camilla Hassing Grønbæk
25039593
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udskudt til næste møde.
Sundhedsstyrelsen har via satspuljen ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” tildelt 67 mio. kr. i perioden 2018 til 2022 til gennemførelse af udviklingsprojektet STIME - "Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed". I forlængelse af projektet udbød Sundhedsstyrelsen en restpulje, hvor Region Hovedstaden fik tildelt 8.390.000 kr. til projekt ”Mere STIME: Tidlig indsats i nærmiljøet til børn og unge med tegn på OCD” i perioden 2023-2025. Med budgetaftale 2022 blev der afsat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem til at fortsætte og udbrede STIME til i alt 16 kommuner i Region Hovedstaden. Det blev med budgetaftale 2023 suppleret med yderligere 3,2 mio. kr. årligt fra 2024 samt 100.000 kr. til etablering i 2024 for at udbrede STIME til alle kommuner i regionen. Der er desuden fra national side givet midler (ca. 4,2 mio. kr. årligt) til Region Hovedstadens understøttelse af lettilgængeligt behandlingstilbud, som kommunerne har fået til opgave at etablere.
Social- og psykiatriudvalget blev på møderne den 28. august 2023 og 2. november 2023 orienteret om status for STIME. Med denne sag gives en opfølgende status på STIME og på den regionale understøttelse af lettilgængeligt behandlingstilbud.
I Region Hovedstaden er der stort fokus på – i samarbejde med kommuner og praksissektor – at imødekomme det stigende behov for rettidige indsatser af høj kvalitet til børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom. Med denne sag gives en status på to centrale og sammenhængende indsatser, STIME og lettilgængeligt behandlingstilbud (LTT) i kommunerne.
Om STIME
I forbindelse med Sundhedsstyrelsens satspulje ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien” (2018-2021) fik et partnerskab bestående af Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune tildelt midler til i fællesskab at gennemføre projektet STIME, der havde til formål at udvikle en sammenhængende og tidlig indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel tæt på deres hverdag. STIME blev herefter videreført for regionale midler.
STIME er et ligeværdigt samarbejdsforum, hvor kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden tager fælles ansvar for at tilbyde børn og unge og deres familier en relevant og rettidig hjælp tæt på deres hverdag. Målgruppen er børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel, men uden behov for at blive udredt og behandlet i hospitalspsykiatrien. I STIME tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats, der kommer hele vejen rundt om barnet/den unge og familien og forebygger, at problemer vokser sig så store, at der er behov for mere indgribende indsatser. Ved at samarbejde systematisk om opsporing og screening sikrer man, at der tidligt i et forløb tages stilling til, hvilken indsats (kommunal eller regional) der vil være den rette til at fremme barnets/den unges mentale sundhed. De børn og unge, der ikke har behov for udredning og behandling i regionalt regi, får relevant, rettidig og koordineret hjælp i deres nærmiljø. Ved at tage fælles ansvar for at udvikle og gennemføre indsatser med henblik på lettere behandling opnås desuden, at de indsatser, der tilbydes i kommunalt regi, er baseret på viden fra begge sektorer. Samlet set betyder det, at familierne får en lettere og hurtigere adgang til indsatser baseret på aktuelt bedste viden om, hvad der virker.
I STIME tilbydes lettere behandlingsforløb i kommunerne, der er målrettet børn og unge med udfordringer, der relaterer sig til fem spor:
Aktuelt er 27 af kommunerne i regionen med i STIME samarbejdet. Det er uvist, hvorfor de 2 resterende kommuner ikke har valgt at indgå i STIME samarbejdet. Siden sidst udvalget fik en status på STIME samarbejdet (2. november 2023) er der kommet 6 kommuner mere med, og de 5 spor udbydes i markant flere kommuner. I bilag 1 fremgår, hvilke af sporene de deltagende kommuner har. Kommunerne orienteres gennem blandt andet tværsektorielle samarbejdsfora i sundhedsklyngerne (lokale driftsfora for psykiatri) om STIME.
STIME-indsatsen er i hovedparten af kommunerne forankret i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR). Det er kommunernes opgave at screene til og gennemføre manualiserede behandlingsforløb, det vil sige behandlingsforløb, som foregår efter en manual, der sikrer at struktur og indhold er ens fra forløb til forløb, og opkvalificere lærere, pædagoger og andre fagpersoner i at understøtte behandlingsarbejdet. Psykologer ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center uddanner har til opgave at supervisere og rådgive STIME-behandlerne i kommunerne.
Evaluering af STIME
STIME blev i projektperioden (2018-2021) evalueret eksternt af Implement Consulting Group som led i den tværgående evaluering af alle de fem projekter, som blev finansieret af Sundhedsstyrelsen satspulje ””Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien”, også kaldet ”Fremskudt psykiatri”. I STIME er fremskudt psykiatri fortolket som fremskydning af viden til kommunerne. Evalueringen blev præsenteret for og drøftet i social-og psykiatriudvalget den 31. august 2022.
Ud over den eksterne evaluering blev der i projektperioden samlet data (før- og eftermåling med validerede instrumenter, herunder spørgeskemaet "Strength and Difficulties Questionnaire" (SDQ) samt en række tillægsspørgsmål via den kommunalt ejede database BørneUngeLiv (BUL)). Den interne evaluering, der blev foretaget i april 2022, indikerede god virkning af alle STIMEs indsatser samt høj tilfredshed med indsatserne.
Efter projektperioden har kommunerne fortsat indsamlet data. Data vedr. tilfredshed er en obligatorisk del af en STIME-indsats, mens det er op til den enkelte kommune selv at beslutte, om der også indsamles data vedr. virkning af den tilbudte indsats (før- og eftermåling).
I forbindelse med projekt ”Mere STIME” gennemføres i 2025 en evaluering af det nyudviklede spor ”Når gentagne tanker og handlinger tager styringen”. Evalueringen har fokus på virkning af og tilfredshed med indsatsen.
For at højne evidensniveauet har STIME-partnerskabet i samarbejde med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) igangsat et forskningsprojekt, der har til formål at højne evidensniveauet for STIMEs fem behandlingsindsatser og dokumentere selve samarbejdsmodellen. Projektet er finansieret af Novo nordisk Fonden og Danske Regioner. Otte kommuner i Region Hovedstaden og Slagelse Kommune i Region Sjælland har indtil videre meldt sig som deltagere i projektet, og projektet er ved at blive forankret i projektkommunerne.
STIME følges fortsat tæt i partnerskabet, som mødes på lederniveau 3-4 gange årligt.
Om let tilgængeligt behandlingstilbud i kommunerne
I juni 2024 trådte loven vedr. LTT i kommunerne i kraft som et tillæg til Sundhedsloven. Dette indebærer, at alle kommuner i landet med udgangen af 2026 skal have et fuldt implementeret tilbud om vederlagsfri udredning og behandling til børn og unge mellem 6-17 år med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. LTT er et sundhedsfagligt behandlingstilbud, hvor der i loven ligger en regional forpligtigelse til at yde rådgivning, sparring og vejledning i etableringen af tilbuddet og i de konkrete behandlingsforløb. I den faglige ramme for tilbuddet fremgår det, at regionerne, som et led i dette, skal understøtte kommunerne med kompetenceudvikling, supervision og rådgivning, og at der skal indgås forpligtigende samarbejde herom. Regionernes specialiserede viden skal således understøtte, at det nye tilbud bliver ensartet og af høj faglig kvalitet.
I Region Hovedstaden indfries forpligtigelserne over for kommunerne i forhold til de LTT primært af STIME. STIME har været stærkt inspirerende for udarbejdelsen af den faglige ramme for de LTT, hvilket betyder at STIME modellen er næsten 1:1 med det sundhedsfaglige indhold i LTT. Der, hvor der ikke er et match, arbejder BUC nu på at tilpasse STIME. STIME tilbyder uddannelse to gange om året til de kommuner, der har valgt at være med i det tværsektorielle STIME-samarbejde. Uddannelsen består af undervisning og supervision. Derudover har kommunerne adgang til løbende rådgivning. Kompetenceudvikling, supervision og rådgivning dækker den målgruppe i LTT, som ved den indledende screening vurderes at være i målgruppen for behandlingen i LTT. Regionen yder også rådgivning i de forløb, hvor der opstår tvivl, og hvor en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) kan være næste skridt. Herudover er der indsatser, som fx Cool Kids, der også skal kunne rådgives om i LTT. Snitflader mellem andre af regionens rådgivningsinstanser f.eks. Center for Visitation og Diagnostisk (CVD) udfoldes aktuelt.
Bekendtgørelsen til loven trådte i kraft 15. april 2025. Af den fremgår det, at regionens opgave er at tilbyde kommunerne rådgivning og sparring. Praksis for dette fastsættes i et formaliseret samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet og skal bl.a. tage højde for behovene for kompetenceudvikling, supervision og rådgivning af kommunernes medarbejdere i behandlingstilbuddet og fælles udvikling af nye manualbaserede behandlingsindsatser.
I vejledningen til loven, som endnu ikke er offentliggjort, kan regionens rolle og forpligtigelse ekspliciteres yderligere.
Som led i udmøntningen af den nye lov, er der bevilliget 250 mio.kr. årligt til driften af tilbuddet. Heraf går 11,4 mio.kr. til regionernes opgaveløsning. Region Hovedstadens andel heraf er ca. en tredjedel af de 11,46 mio., hvilket dækker ca. halvdelen af de udgifter, der er forbundet med at drive STIME. Regionsrådet har tidligere givet en permanent bevilling til STIME, og Regions Hovedstadens udgifter er derfor dækket ind på nuværende tidspunkt.
Regional psykiatriplan 2025 og frem
Region Hovedstaden har i april 2025 med vedtagelse af ”Regional psykiatriplan 2025 og frem” besluttet, at behandling af børn og unge med psykiske sygdomme er et af to prioriterede udviklingsområder for psykiatrien. Herunder indgår, at det tværsektorielle samarbejde om børn og unge ønskes styrket, bl.a. gennem fortsat understøttelse af fuld udrulning af STIME og lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025. Udvalget præsenteres årligt for en status på STIME.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025. Udvalget præsenteres årligt for en status på STIME.
Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel
25035429
Bilag 1: Bilag 1 Orienteringssag om STIME og lettilgængelige behandlingstilbud
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udskudt til næste møde.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
25033948
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udskudt til næste møde.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden og forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne.
I den regionale psykiatriplan 2025 og frem er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne – og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % inden udgangen af 2025.
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med en række data fra børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at give et mere nuanceret billede af overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien
Overholdelse af udredningsretten pr. april 2025
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra november 2024 til og med april 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger (side 5).
I april 2025 var udredningsretten overholdt for 15 % af patienterne, og 10 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Der er tale om et fald i forhold til de forrige seks måneder. Den primære årsag til, at overholdelsen af udredningsretten ikke er højere, er en stor stigning i antallet af behandlingspatienter, som kræver flere personaleressourcer. Dertil er der i de første måneder i 2025 blevet henvist flere patienter. Eksempelvis ligger uge 1-17 i 2025 6,3 % over antal henvisninger i 2024. Det bemærkes desuden, at opgørelsen over udviklingen i overholdelsen af udredningsretten kun giver et overordnet billede af arbejdet med forbedring af patientforløb og -rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Af disse tal fremgår det fx ikke, at længden på et gennemsnitligt udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien i april 2025 er forkortet med ca. 30 dage sammenlignet med september 2024. Årsagen hertil ligger i det arbejde, der pågår med at udnytte ressourcerne optimalt og nytænke arbejdsgange.
Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at de arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten. Det sker gennem en række initiativer, herunder implementeringen af 10 centrale anbefalinger fra den taskforce, der blev nedsat i forbindelse med kapacitets- og forløbsanalysen i børne- og ungdomspsykiatrien som led i en fremtidssikring af området. Psykiatrien har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der pågår et arbejde med at udvikle nye ugeplaner, der bl.a. bedre favner den stigende andel behandlingspatienter og reducere aflysninger. Ligeledes blev der i 2024 igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til april 2025 er der afviklet ca. 1150 timer gennem FEA (ca. 140 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på ca. 1,1 mio. kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler.
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initaitiver:
10-årsplanen for psykiatrien
Den 19. maj 2025 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Regeringen og Folketingets partier har færdigforhandlet aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien.
Den nye psykiatriaftale bygger oven på de tidligere politiske aftaler fra 2022 og 2023, og tilsammen udgør de tre aftaler den samlede 10-årsplan for psykiatrien. Aftalen indebærer et varigt løft på 2,6 milliarder kr. årligt som gradvist indfases frem mod 2030. Den samlede 10-årsplan for psykiatrien tilfører derfor psykiatrien et varigt løft på 4,6 milliarder kr. fra 2030.
Med den nye psykiatriaftale fremgår det, at bevillingen på 150 millioner kroner fra sundhedsreformen til kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsykiatrien bliver varige midler. Beløbet øges gradvist frem mod 2030, hvorefter det årlige varige løft vil udgøre 284 millioner kr. på landsplan. Den endelige afklaring af økonomien afventer dog udmøntningsaftalen, som forventes at blive præsenteret snarest.
Et af de centrale initiativer i den nye aftale er, at børn og unge skal have én samlet patientrettighed til udredning og behandling inden for 60 dage. Den nye rettighed indebærer konkret følgende:
Den nye sammenhængende rettighed vil erstatte de to tidligere patientrettigheder for udredning og behandling i for børn – og ungdomspsykiatrien:
Den nye rettighed træder i kraft i 1. januar 2026. Når lovudkastet foreligger, skal der ske en national afklaring af, hvilke indikatorer der skal anvendes til monitorering. På den baggrund nedsættes en national teknikergruppe under Sundhedsdatastyrelsen, som skal afklare de nødvendige tilpasninger i registreringskrav. Det er afgørende, at der udarbejdes en fyldestgørende vejledning, så monitoreringen sker på et ensartet nationalt datagrundlag. Arbejdet forventes at finde sted i løbet af efteråret.
Der kan i øvrigt henvises til notat, Orientering om aftalen om en samlet 10-årsplan, som blev udsendt til Regionsrådet d. 22. maj 2025.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med flere data fra børne- og ungdomspsykiatrien, som også findes i bilag 1. Det drejer sig om overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, udredningslængde, sygefravær samt fastholdelse af personale. Disse indikatorer følges også af psykiatrien. Administrationen vil på kommende møde supplere sagen med yderligere data på henholdsvis gennemsnitlig udredningstid, antal aktive patientforløb og antal afsluttede patientforløb til primærsektoren.
Udredningslængde
I april 2025 blev 382 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 37 patienter (9,7 %) udredt inden for 0-30 dage, 90 patienter (23,6 %) inden for 31-60 dage, 117 patienter (30,6 %) inden for 61-90 dage, mens 138 patienter (36,1 %) havde en udredningstid på over 90 dage.
I forhold til udviklingen i udredningslængden bemærkes det, at andelen af forløb over 90 dage i april 2025 er reduceret med ca. 32 procentpoint sammenlignet med et halvt år tilbage, hvor andelen var 68 % i oktober 2024.
Ventetid til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien
I april 2025 blev ca. 68 % af forløbene opstartet inden for 30 dage, som er på samme niveau som i marts 2025.
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 15,6 dage på tværs af personalegrupper, herunder administrativt personale, læger, pædagogisk personale, plejepersonale og øvrigt sundhedspersonale (psykologer, fysioterapeuter mv.). Sammenlignet med 2022 er sygefraværet de seneste 12 måneder faldet med 1,9 %.
Der ses en væsentlig forskel i særligt det pædagogiske personales sygefravær i forhold til de andre stillingsgrupper, hvor det pædagogiske personales sygefravær er højt. Det pædagogiske personale er dog ikke ansat på ambulatorier, men døgnafsnit, hvorfor sygefraværet derfor ikke påvirker udrednings- og behandlingsretten.
Fastholdelse af personale
I de seneste 12 måneder har afgangsraten været 14,7 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenlægning var afgangsraten i hele 2024 13,2 % og 15 % i hele 2023. Afgangsraten for nyansatte er reduceret fra 23,5 % i 2023 til 14,4 % i marts 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. juni 2025.
Charlotte Hosbond/Rosina Rubinquartz
24022663
Bilag 1: BUC data - maj (D14275770) (D14318554)
Intet.