Forretningsudvalgets beslutning den 28.januar 2025:
Sag nr. 10 samt bilag til sag nr. 5 og 16 var eftersendt.
Sag nr. 15 var udgået.
Dagsordenen var herefter godkendt.
Der var modtaget afbud fra Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V).
Leila Lindén (A) forlod mødet kl. 14:03.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 14:45.
Mødet sluttede kl. 14:47.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Målsætningen for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder, som eksempelvis de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Som det fremgår af tabel 1 blev 79 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne i november 2024, mens målopfyldelsen for december 2024 var 83 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for juli - december 2024
Det bemærkes, at målopfyldelsen i brystkræftpakken i perioder har været lav, hvilket har trukket den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned, grundet det store antal patienter i brystkræftpakken. Målopfyldelsen for brystkræftpakken var i november 2024 på 72 % og i december 2024 på 80 %, hvor der var hhv. 99 og 111 forløb i de to måneder. Dette er den bedste målopfyldelse, vi har set for brystkræft siden 2020. Den samlede målopfyldelse på alle kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var på 81 % i november 2024 og 83 % i december 2024.
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 3 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden juli til december 2024 for henholdsvis ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 3 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettigheder og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er overholdt) for december måned:
Derudover var der i december måned 3 (0,1 pct.) udredningsforløb, 1 (0,1 pct) initial behandlingsforløb og 0 (0,0 pct.) behandling efter initial behandlingsforløb, hvor bekendtgørelsen for de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 3: Oversigt over maksimale ventetider for juli til december 2024 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen af de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
20024815
Bilag 1: Bilag 1: Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2: Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra juli 2024 til og med december 2024 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til december 2024. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Regon Hovedstaden i 2024 (Q1-Q3). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her. Den 14. marts 2025 vil data for udredning for 4. kvartal 2024 blive offentliggjort.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i november kommenteres nedenfor.
Somatik
I december 2024 blev udredningsretten overholdt for 85 % af patienterne i somatikken, og 65 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Igennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau.
Voksenpsykiatri
I december 2024 blev udredningsretten overholdt for 90 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 82 % blev udredt inden for 30 dage. Inden for de seneste tre måneder har der været et fald i overholdelsen af udredningsretten, og der har ligeledes været et fald i andel udredt inden for 30 dage. Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at faldet kan skyldes kapacitetsmæssige udfordringer i voksenpsykiatrien på udredning. Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at de er i gang med at ansætte mere personale. Psykiatrien er tilført mange ressourcer fra 2024 og frem i regi af blandt andet 10 års planen – se afsnit nedenfor.
Børne- og ungdomspsykiatri
I december 2024 var udredningsretten overholdt for 37 % af patienterne, og 14 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det bemærkes, at overholdelsen af udredningsretten er steget de seneste tre måneder. Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at denne stigning kan være en afspejling af de initiativer, der er igangsat i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder det påbegyndte arbejde med de 10 hovedanbefalinger, der er givet af en taskforce nedsat i regi af fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatri. Derudover har psykiatrien fokus på at udnytte potentielle ubrugte tider, når patienter melder afbud, så andre patienter kan fremrykkes. Ligeledes har der siden september 2024 været igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til januar 2025 er der afviklet ca. 640 timer gennem FEA (ca. 130 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på knapt 0,6 mio.kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler.
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initiativer:
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital, og den har været gældende siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2025 med mulighed for forlængelse til udgangen af august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt. For information vedrørende ressourcer brugt på aftaler med det private i psykiatrien henvises til bilag 4.
Tilførsel af ressourcer til psykiatrien
Region Hovedstaden har i 2024 fået 138 mio. kr. i alt til følgende to aftaler: "10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed" (2022) og "Aftale om bedre psykiatri" (2023). Derudover blev der udmøntet 16,3 mio. kr. i 2024 til Region Hovedstaden til forebyggelse af selvmord. Dette bliver opjusteret til 21,8 mio. kr. årligt fra 2025.
Derudover afventes udmøntning af nationale midler på 340 mio. kr. årligt fra 2025, som skal styrke indsatsen på tværs af regioner og kommuner med særligt fokus på børne- og ungdomspsykiatrien. Som delmængde af de 340 mio. kr. er der afsat 175 mio. kr. til regionerne i 2025 som led i sundhedsreformen med henblik på hurtig udmøntning til øget kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder med særligt fokus på hurtigere udredning og nedbringelse af ventetider. Der afsættes 25 mio. kr. til kapacitetsløft af sociale akuttilbud i socialpsykiatrien, som bidrager til at øge borgernes tryghed og kan være med til at mindske antallet af genindlæggelser.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
25014934
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 3: Bilag 3: Udredningstal fra Region Sjælland
Bilag 4: Bilag 4: Ressourcer brugt på aftaler med det private i psykiatrien
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den overordnede tidsplan for budgetproces 2026-29 blev godkendt af forretningsudvalget den 28. januar 2025. Det fremgik af sagen, at den nærmere tilrettelæggelse af de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen ville blive forelagt forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025.
Der blev den 10. december 2024 afholdt evalueringsmøde af sidste års budgetproces mellem udvalgenes formandskaber samt gruppeformænd. Formålet var at tilrettelægge budgetprocessen både i de stående udvalg samt for budgetforhandlingerne.
På baggrund af evalueringsmødet er det besluttet at fastholde en proces, hvor de stående udvalg drøfter forslag til nye budgetinitiativer hen over to møder i maj og juni med henblik på at prioritere maksimalt fem forslag hver, som vil indgå i de politiske forhandlinger i september. Fristen for at aflevere forslag til budgetinitiativer er 26. juni 2025. Der vil blive forelagt yderligere introduktion for forretningsudvalget og de stående udvalg inden drøftelserne.
Forretningsudvalget kan påtage sig at udarbejde forslag på udvalgenes ressortområder, fx hvis der er tale om særligt væsentlige eller strategiske områder.
Den overordnede tidsplan for processen fremgår nedenfor.
Overordnet tidsplan for budgetprocessen i de stående udvalg:
Marts - Introsag i de stående udvalg:
På udvalgsmøderne i marts vil de stående udvalg blive forelagt en introsag, der præsenterer budgetprocessen i de enkelte stående udvalg (forretningsudvalget får introsagen forelagt 1. april 2025). Administrationen vil til denne sag vedlægge en oversigt over eventuelle puljer, hvor finansieringen udløber.
Herefter har udvalgsmedlemmerne frem til 28. april 2025 mulighed for at melde forslag til budgetinitiativer ind, som skal indgå i den 1. drøftelse på udvalgsmødet i maj. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område. Administrationen kan ligeledes bidrage med forslag til budgetinitiativer i de stående udvalg. Det kan eksempelvis være med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres. Udvalgene opfordres til også at overveje interne omprioriteringsforslag og besparelsesforslag i budgetprocessen.
Administrationen opfordrer til at budgetinitiativer på Regional Udvikling overvejes i lyset af potentielt opgavebortfald og usikkerheder på økonomien som følge af Sundhedsreformen.
Processen i lyset af Sundhedsreformen og fusion til Region Østdanmark
Allerede nu pågår der en tværgående koordinering på det administrative niveau mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland ift. Sundhedsreform og forestående fusion, ligesom der også har været første fælles møder mellem regionsrådsformændene.
Budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Maj – 1. drøftelse i de stående udvalg:
I maj har udvalgene deres 1. drøftelse af de indkomne forslag til nye budgetinitiativer. Udvalgene skal på mødet prioritere op til ti af de fremlagte forslag, som udvalget vil arbejde videre med. Besparelsesforslag ligger ud over de ti forslag. Afstemningsmetoden i det enkelte udvalg skal aftales mellem udvalgsformanden og udvalgssekretæren forud for mødet.
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af de op til ti forslag. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser.
Juni – 2. drøftelse i de stående udvalg:
På udvalgsmøder i juni skal de ti kvalificerede forslag drøftes, og udvalgene skal prioritere maksimalt fem forslag, som de vil sende videre til budgetforhandlingerne. Besparelsesforslag indgår ikke i de fem forslag. Udvalgene skal senest 26. juni 2025 have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag til Center for Økonomi. Metoden for afstemning i de enkelte udvalg skal aftales mellem udvalgsformanden og udvalgssekretæren forud for mødet.
Udvalgsformændene præsenterer deres eget udvalgs prioriterede forslag til budgetinitiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2026-29 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2025.
Såfremt indstillingen godkendes vil budgetprocessen i de stående udvalg blive tilrettelagt som anført ovenfor.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Forretningsudvalget vil på mødet den 1. april 2025 blive forelagt en introsag om forretningsudvalgets egen drøftelse af forslag til budgetinitiativer.
Jens Buch Nielsen/Katrine Morville
25016662
Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer_budget 2026
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Leder af reformsekretariatet Lise Graae, Center for Sundhed deltog under sagens behandling.
Drøftet, idet administrationen indarbejder de foreslåede ændringer fra forretningsudvalget i høringsbidraget (ændringerne fremgår af bilag 4).
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu sendt udkast til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) i høring, som indgår som et delelement i Lovpakke 1, der udmønter sundhedsreformen. (Høringsbrev vedlagt som bilag 1).
Det er aftalt mellem regionerne, at Danske Regioner indsender et samlet høringssvar til ministeriet. Det samlede høringssvar godkendes af Danske Regioners bestyrelse.
På forretningsudvalgets møde vil regionens Chefjurist Anders Hess Ahrensbach gennemgå Region Hovedstadens høringsbidrag (bilag 2) med henblik på en drøftelse i forretningsudvalget.
Herefter indsendes høringsbidraget til Danske Regioner.
Lovforslaget er en del af den første lovpakke, der har til formål at udmønte dele af Aftale om en sundhedsreform 2024 (herefter sundhedsreformaftalen), som blev indgået den 15. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Lovforslaget skal indgå i den første lovpakke sammen med et forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v. og et forslag til lov om ændring af sundhedsloven (National fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, begrænsning i antal ydernumre ejet af én læge og flere og nye klinikformer i det almenmedicinske tilbud).Region Hovedstaden har indsendt høringsbidrag til Danske Regioner den 20. februar for så vidt angår disse dele af Lovpakke 1, idet disse blev sendt i høring i begyndelsen af marts måned. Høringsbidraget er drøftet med forretningsudvalgets medlemmer. Danske Regioner sender et samlet høringssvar til Sundheds- og Indenrigsministeriet, som godkendes af Danske Regioners bestyrelse for disse dele af Lovpakke 1.
Nærværende udkast til lovforslag indeholder de lovgivningsmæssige ændringer, der følger af sundhedsreformaftalen, og som handler om overgangen til en ny sundhedsstruktur.
Lovforslaget har til formål at sikre en smidig og rimelig overgang vedrørende de opgaver, der flyttes fra kommunerne til de nye regioner og fra Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark, for dermed at sikre, at de myndigheder, der overtager opgaverne, kan løse disse bedst muligt. Lovforslaget fastsætter således de midlertidige regler, der regulerer forholdene i forbindelse med overgangen fra den nuværende til den fremtidige forvaltningsstruktur. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag om en ny regional forvaltningsmodel, som fastsætter den nye regionale inddeling med fire regioner og med sundhedsråd.
Tiltrædes indstillingen vil forretningsudvalget have drøftet Region Hovedstadens administrative bidrag til et samlet høringssvar, som godkendes af Danske Regioners bestyrelse og indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af Danske Regioner.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Marie Kruse/Karen Lisbeth Trabolt
25018855
Bilag 2: Bidrag til bemærkinger vedrørende overgangsloven
Bilag 3: Præsentation til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur FU 04.03.25
Bilag 4: Bidrag til bemærkninger vedrørende overgangsloven - med synlige rettelser
Bilag 5: Bidrag til bemærkninger vedrørende overgangsloven - endelig udgave
Administrationen indstiller til forretningsudvalget
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Leder af reformsekretariatet Lise Graae, Center for Sundhed deltog under sagens behandling.
Drøftet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med udmøntning af aftale om sundhedsreform følger også en ny politisk organisering i den kommende valgperiode, som forandrer opgaven med at forberede regionalvalget den 18. november 2025 og valgperiodens politiske arbejde. På den baggrund har administrationen udpeget den politiske organisering som et af de fem reformprogrammer, som implementeringen af reformen er struktureret i. Idet Region Hovedstaden og Region Sjælland fusioneres til Region Østdanmark foregår forberedelsen af den kommende valgperiode i tæt samarbejde mellem de to regioner.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen. Derfor foregår arbejdet i tæt dialog med Region Sjælland, som har struktureret implementering af sundhedsreformen på det politiske område i et lignende program. Programmet arbejder hertil tæt sammen med regionens hospitaler og virksomheder samt koncerncentre med henblik på at tilrettelægge en politisk organisering, hvor der er et godt samspil mellem politikere, administration og drift.
Programmet "Politisk Organisering" i Region Hovedstaden rummer fem større projekter:
På kommende forretningsudvalgsmøder vil programmet vende tilbage med bl.a. en gennemgang af valgkommunikation samt yderligere drøftelser af organiseringen af det politiske arbejde i det nye regionsråd i Region Østdanmark i sammenhæng med udarbejdelse af en styrelsesvedtægt samt fælles spilleregler for perioden op til regionalvalget den 18. november 2025. Drøftelserne indgår som led i det fælles forberedelsesarbejde med Region Sjælland.
Politisk forberedelsesarbejde
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder.
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
Den politiske struktur skal understøtte en effektiv hospitalsdrift, hvor arbejdsdelingen mellem politisk niveau og driftsniveau er gensidigt afklaret. Samtidig skal organiseringen balancere hensynet til en tværregional planlægning og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
På den baggrund beder administrationen om forretningsudvalgets forslag og ønsker til, hvordan det politiske forberedelsesarbejde som led i reformprogrammet tilrettelægges frem mod regionalvalget i november 2025 og det forberedende arbejde i overgangsåret 2026 frem mod fusionen, som træder i kraft 1. januar 2027.
Administrationen forventer, at det vil være muligt at nedsætte en valgbestyrelse i sommeren 2025 for regionalvalget til Østdanmark, når overgangslovgivningen er vedtaget. Indtil denne er nedsat, arbejder administrationen i Region Hovedstaden ud fra, at forretningsudvalget behandler sager om regionalvalget, herunder om valgkommunikation, styrelsesvedtægt og fælles spilleregler. Forberedelsesarbejdet sker i tæt samarbejde med Region Sjælland.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
I den nye politiske struktur vil de stående udvalg afløses af sundhedsråd på sundhedsområdet. Der vil forventeligt være færre stående udvalg på det regionale udviklingsområde afhængigt af regionsrådets konstitueringsaftale. Det politiske arbejde vil i den nye valgperiode også kunne foregå i midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4 udvalg), hvor regionsrådet vil kunne arbejde fokuseret med udvalgte opgaveområder.
På den baggrund skal evalueringen af den indeværende valgperiode, herunder de stående udvalgs arbejde, tilrettelægges, så det taler ind i den nye politiske organisering og sikrer, at der sker den fornødne overdragelse til de nye politiske organer.
Derfor lægger administrationen op til, at de stående udvalg peger på deres tre-fem primære resultater i valgperioden samt peger på væsentlige opmærksomhedspunkter, som forretningsudvalget skal bringe med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. Opmærksomhedspunkterne kunne blandt andet omhandle opgaver og indsatser, som i dag er fordelt mellem de stående udvalg og i forhold til forretningsudvalget og regionsrådet, men som i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg skal placeres anderledes, idet snitfladerne er forandrede.
Opmærksomhedspunkterne skal naturligt tage hensyn til den kompetencefordeling, der gives via regionsloven mellem regionsrådet, forretningsudvalget og sundhedsrådene, og skal forberede udarbejdelsen af en styrelsesvedtægt for den kommende valgperiode.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkt 1 har forretningsudvalget givet input til administrationen, som derpå kan planlægge kommende politisk involvering i forberedelsen af den nye valgperiodes politiske organisering i samarbejde med Region Sjælland.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkt 2 har forretningsudvalget givet de stående udvalg en opgave med at bidrage i forberedelsesarbejdet i form af resultater og opmærksomhedspunkter inden for deres ressort. Disse bidrag vil indgå sammen med bidrag fra Region Sjælland i det fælles forberedelsesarbejde.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Marie Kruse/Karen Lisbeth Trabolt
25016993
Bilag 1: Præsentation af program for Politisk Organisering ved Marie Kruse FU 04.03.25
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Leder af reformsekretariatet, Lise Graae deltog under sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
En hjørnesten i sundhedsreformen er at styrke det nære sundhedsvæsen, skabe mere sammenhæng i borgernes forløb og omstille sundhedsvæsenets opgaver ud mod det nære sundhedsvæsen. Med denne ambition følger beslutningen om, at en række nære sundhedstilbud, som i dag varetages af kommunerne, per 1. januar 2027 overgår til regionen. Dette er en stor og kompleks opgave, der omfatter en meget bred vifte af sundhedsindsatser og mange medarbejdere, og staten har skønnet, at udgiften til driften af tilbuddene udgør 5 mia. kr. årligt på landsplan.
I Region Hovedstaden er arbejdet med sundhedsreformen organiseret i en række programmer og større opgaver, som skal danne rammen omkring implementeringen af reformen. Med denne sag præsenteres programmet "Omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen". Desuden gives status på programmet, og der præsenteres en tidsplan for arbejdet, herunder planer for dialog med kommunerne. Samtidig er der en række øvrige interessenter, som det er vigtigt at inddrage, og som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tager videre dialog med. Direktør i Center for Sundhed, Charlotte Hosbond indleder drøftelsen på forretningsudvalgsmødet med et kort oplæg.
Indhold i programmet
Med ”Aftale om sundhedsreform 2024” er ønsket blandt andet, at sundhedsopgaver løses tæt på borgerne, og at der er sammenhæng i sundhedstilbuddene. Dertil fremgår det af aftaleteksten, at mange kommuner i dag har udfordringer med at sikre borgerne et tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet, herunder ift. døgndækning og faglige kompetencer. På den baggrund er det besluttet at flytte myndigheds- og finansieringsansvaret for visse opgaver fra kommunerne til regionerne fra 1. januar 2027. Med opgaveflyttet er målet at styrke regionernes ansvar for behandling i borgerebs eget hjem, forebygge unødige sygehusindlæggelser og sikre ensartet kvalitet på landsplan.
Hospitalerne får en central rolle i overtagelsen af de kommunale opgaver, ligesom hospitalernes nuværende rolle udvides med driftsansvaret for opgaverne. Opgaveflyttet stiller således nye krav til hospitalerne.
Desuden får sundhedsrådene en vigtig rolle i at sikre det fortsatte fokus på de lokale behov for nærhed og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner og regioner.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fagligt oplæg angående opgaverne, som skal danne grundlag for forhandlinger om opgavens omfang og økonomi samt den efterfølgende lovgivning i 2025.
Senest d. 1. april 2026 skal Sundhedsrådene træffe beslutning om, hvorvidt der fortsat skal være kommunal drift af opgaverne, eller om opgavevaretagelse skal overgå til regionerne. Rammerne for eventuelle driftsaftaler med kommunerne skal fastlægges centralt med region og kommuner. Kommunerne skal have pligt til at varetage driften af sundhedsopgaverne under regionens ansvar og finansiering, såfremt regionen anmoder herom. I det tilfælde må der påregnes en større opgave for regionen i forbindelse med blandt andet kvalitetssikring samt indgåelse og opfølgning på aftaler.
Følgende opgaver overgår til regionen:
Patientrettet forebyggelse
Med Sundhedsreformen får regionerne ansvaret for hele den patientrettede forebyggelse. Dette giver grundlag for faglig og økonomisk bæredygtighed i forebyggelsestilbuddene til mennesker med kronisk sygdom, og det sikrer bedre incitamenter til tidlige, forebyggende indsatser. Patientrettet forebyggelse har allerede i dag en tæt sammenhæng til sygehus- og praksissektoren, men der vurderes at være et potentiale i at styrke det fælles ansvar i en endnu højere grad. Samtidig spiller samarbejdet mellem sundhedsvæsen og civilsamfund en afgørende rolle for velfungerende patientrettet forebyggelse.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kvalitetsstandarder for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, som indeholder kvalitetskrav og anbefalinger målrettet kommunale sundhedstilbud og snitfladen til kommunernes opgave inden for borgerrettet forebyggelse.
Specialiseret rehabilitering og dele af avanceret genoptræning
Med sundhedsreformen overtager regionerne drifts- og finansieringsansvar for rehabilitering på specialiseret niveau, dele af genoptræning på avanceret niveau samt finansieringen af specialiseret genoptræning. Kommunerne beholder drifts- og finansieringsansvar for basal genoptræning samt dele af den avancerede genoptræning. Den nærmere afklaring af, hvilke dele af den avancerede genoptræning regionerne overtager, udestår som en del af Sundhedsstyrelsens opgave med at beskrive opgavesnittet.
Som det er nu, skal regionerne efter sundhedslovens § 84 tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehuset. Sundhedslovens § 140 fastsætter, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehuset har fået en genoptræningsplan.
Sundheds- og omsorgspladser
Med sundhedsreformen skal regionerne overtage ansvaret for midlertidige pladser for borgere, der har brug for sundhedsfaglig indsats uden hospitalsindlæggelse. Derfor flyttes ansvaret for de nuværende kommunale akutpladser og hovedparten af alle øvrige midlertidige kommunale pladser fra kommunerne til regionerne som sundheds- og omsorgspladser. Pladserne skal være til patienter, der har brug for en sundhedsfaglig indsats og et midlertidigt ophold, og som ikke har behov for at være indlagte på sygehuse. Tilbuddet om disse ophold skal være ensartede i hele landet og uden egenbetaling. Regionerne skal sikre lægedækningen på disse pladser. Der skal etableres en særskilt finansieringsordning, som understøtter, at kommunerne har et medansvar for patienterne, der opholder sig på pladserne, og at disse kommer hjem, når det kan lade sig gøre, med den fornødne kommunale hjælp og omsorg. Pladserne omfattes af frit valg.
For de nuværende midlertidige pladser er der ikke nationalt fastsatte kvalitetsstandarder, og der er store forskelle i kommunernes nuværende tilbud.
De nye sundheds- og omsorgspladser skal omfattes af kvalitetsstandarder med krav til kapacitet, udstyr og sundhedsfagligt indhold. Disse krav til pladserne og den nærmere målgruppe beskrives i et fagligt arbejde i regi af Sundhedsstyrelsen. Regionerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive pladserne.
Den akutte specialiserede sygepleje
Regionerne overtager ansvaret for den specialiserede del af den kommunale sygepleje for at sikre bedre akuttilbud tæt på borgerne, herunder døgndækning og koordinering med præhospitale indsatser. Regionerne skal samtidig støtte den almene kommunale sygepleje, som kommunerne fortsat vil have ansvar for.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2023 en rapport om kvalitetsstandarder for de nuværende kommunale akutfunktioner, som har til formål at sikre ensartet pleje på tværs af kommunerne, samt at borgerne kan få indsigt i kommunens serviceniveau og hvilken hjælp, de kan forvente. Indsatser beskrevet heri for de dele af de kommunale akutfunktioner, der er en del af opgaveflytningen, vil indledningsvist danne grundlag for den regionale opgavevaretagelse.
Opgaveflyttet af den akutte specialiserede sygepleje skal ses i tæt sammenhæng til de regionale sundheds- og omsorgspladser, den præhospitale indsats og de kommende regionale hjemmebehandlingsteams.
Udover disse nye opgaver betyder reformen, at regionen skal etablere hjemmebehandlingsteams, der skal kunne behandle patienter/borgere i eget hjem, og indsatser der sikrer lægedækning på plejehjem og botilbud. Endelig indgår en indsats om indførelse af 96 timers behandlingsansvar i forlængelse af det allerede implementerede 72 timers behandlingsansvar - implementeringen af denne indsats i Region Hovedstaden drøftes i regionens Sundhedssamarbejdsudvalg.
Med implementeringen af sundhedsreformen og programmet for omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen kommer hospitalerne til at træde ind i en ny og endnu mere central rolle i det nære sundhedsvæsen, og sundhedsrådene får en vigtig rolle i at sikre det fortsatte fokus på de lokale behov for nærhed og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner og regioner.
Opmærksomhedspunkter
På nuværende tidspunkt er der en række opmærksomhedspunkter, som administrationen i samarbejde med hospitalerne drøfter. Det gælder bl.a.:
Organisering af opgaveflyttet
Opgaveflyttet hører i Region Hovedstaden under Program for omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen. Programmets overordnede formål er at skabe mere lige adgang til sundhedstilbud på tværs af regionen (Østdanmark) og at skabe den nødvendige omstilling til et mere nært sundhedsvæsen – af høj kvalitet.
Programmets største og vigtigste opgave bliver at sikre en god og stabil overtagelse af de fire opgaver, herunder at udarbejde beslutningsoplæg med henblik på at det forberedende regionsråd for Region Østdanmark i 2026 kan beslutte, om opgaverne skal driftes af regionen selv, eller om der, hvor det er muligt, skal indgås aftaler med kommuner om den fortsatte drift. Kommunerne får pligt til at varetage driften af sundhedsopgaverne under regionernes ansvar og finansiering, såfremt regionerne anmoder herom, til og med 2028. Der vil således kunne tænkes forskellige modeller for opgaveflyttet og forhandlingen heraf med kommunerne. I den sammenhæng er det planen at udarbejde en ramme, modeller og/eller principper for opgaveflyttet, som vil kunne drøftes politisk.
Herudover skal programmet arbejde med at udvikle en plan for, hvordan opgaveflyttet i øvrigt indfrier de ønskede målsætninger om mere lige adgang til tilbud af samme høje kvalitet, mere sammenhæng i patientforløb og flere nære sundhedstilbud.
Tidsplan
Programmet skal planlægge og gennemføre opgaveovertagelsen og samtidig lægge sporene, så den kommende Region Østdanmark kan realisere intentionen med reformen. I dag løses opgaverne meget forskelligt på tværs af kommunerne; der er forskelle i serviceniveau, i medarbejdernes kompetencer og i den faglige kvalitet.
Det betyder også, at når regionen overtager ansvaret for de nære sundhedstilbud, sker det med en forventning om en gradvis større grad af harmonisering af tilbuddene, således at borgerne på tværs af regionen får samme lige adgang til tilbud af ensartet høj kvalitet. Samtidig skal hospitalerne have et større ansvar for de nære sundhedstilbud og understøtte det kvalitetsløft, der skal ske i opgaveløsningen tættere på borgerne, og så borgere og patienter i højere grad oplever sammenhængende patientforløb fra ende til anden. Det må derfor forventes, at der skal ske en stor omstilling også på hospitalerne, som vil få en ny rolle i det samlede sundhedsvæsen.
Programmets tidsplan og leveranceplan er afhængig af den tidsplan for opgaveoverdragelsen, der er lagt af Indenrigs-og Sundhedsministeriet (se overblik over tidsplan i bilag). Denne ser ud som følger:
Skema 1: Tidsplan for opgaveflyttet fra kommuner til regioner
Tidsplan i 2025 | |
Februar | Sundhedsstyrelsen præsenterer fagligt grundlag for opgaveflyttet |
Marts | Der indledes DUT-forhandlinger om økonomi, der medfølger opgaveflyttet |
Maj | Lovforslag om opgaveflyttet sendes i høring |
Oktober | Lovforslag om opgaveflyttet fremsættes i Folketinget |
Ultimo | Kommunerne skal afgive oplysninger til regionen |
Tidsplan 2026 | |
Januar-marts | De forberedende sundhedsråd skal træffe beslutning om, hvorvidt de nære sundhedstilbud, der er omfattet af opgaveflyttet, skal overdrages, eller om der skal indgås driftsaftaler med kommunerne |
1. april | Frist for aftaler mellem kommuner og region om kommunal drift |
1. april - 30. juni | Forhandling mellem kommuner og region om delingsaftaler |
1. juli | Deling overgår til delingsråd, hvis der ikke er opnået enighed mellem parterne |
Tidsplan 2027 | |
1. januar | Finansierings- og myndighedsansvaret overgår til Region Østdanmark. |
Ovenstående tidsplan betyder, at programmet i første halvår af 2025 har fokus på at indsamle mest mulig viden om de opgaver, der flyttes fra kommuner til regioner. Heri indgår også at have en tæt dialog med kommunerne både med henblik på at indhente erfaringer og input fra dem, men også med fokus på samarbejdet i overgangsperioden og efterfølgende, hvor der fortsat vil være snitflader og patientforløb, der kræver samarbejde og koordinering.
Herefter vil administrationen sammen med administrationen i Region Sjælland forberede beslutningsoplæg til det kommende forberedende regionsråd og de forberedende sundhedsråd, som i første kvartal 2026 skal træffe beslutning om, hvilke kommunale tilbud man ønsker at overtage driften af, og hvilke tilbud man ønsker at indgå driftsaftaler med kommunerne om. Beslutningsoplægget skal tage afsæt i, at hospitalerne udarbejder en tentativ plan med indledende overvejelser om opgavevaretagelsen som første afsæt for de kommende forhandlinger. I det hele taget vil det være afgørende for en vellykket proces, at opgaverne forankres og koordineres i tæt samarbejde med hospitalerne.
I 2026 vil der være forhandling med kommunerne om delingsaftaler om de tilbud, der overdrages, som skal være gennemført medio 2026. Og endelig vil selve overdragelsen skulle forberedes, så opgaveflyttet kan implementeres den 1. januar 2027.
Som beskrevet ovenfor koordinerer og samarbejder programmet tæt med Region Sjælland, som har lignende organisering af arbejdet med opgaveflyttet.
Overtagelsen af de kommunale opgaver er i sig selv en stor og kompleks opgave. Derfor må det forventes, at ambitionerne for de nære sundhedstilbud - at skabe mere lige adgang for borgerne, at løfte kvaliteten og skabe en integration med regionens øvrige sundhedsopgaver - skal indfries hen over en længere årrække. For at få en forståelse af, hvad der vil være den store udfordring i at realisere disse ambitioner, er der behov for en politisk dialog med relevante interessenter.
Dialog med kommuner
For at få succes med at styrke det nære sundhedsvæsen er det afgørende, at der både nu i overgangsperioden og efter den 1. januar 2027 er et tæt samarbejde mellem region og kommuner. Danske Regioner og KL har i fællesskab udarbejdet seks pejlemærker for arbejdet med implementering af sundhedsreformen (vedlagt som bilag). Pejlemærkerne beskriver bl.a., at parterne er enige om, at der skal være en tæt dialog om opgaveoverdragelsen, at der skal være tryghed for medarbejderne, at reformen skal føre til en udbygning af de nære sundhedstilbud, og at der skal være en opmærksomhed på at bevare de gode tilbud i overgangsperioden.
Pejlemærkerne vil bl.a. være afsættet for den dialog mellem regionen og de 29 kommuner, som skal ske hen over 1. kvartal 2025. Administrationen har i samarbejde med kommunerne indtil videre planlagt følgende aktiviteter:
Involvering af kommunerne i arbejdet med at implementere sundhedsreformen tager som udgangspunkt således afsæt i de eksisterende fora.
Administrationen lægger op til, at dialogen skal have fokus på følgende temaer:
Dialog med øvrige interessenter
Der vil være behov for at gennemføre en politisk dialog med øvrige interessenter, fx PLO, patientorganisationer, faglige organisationer etc. Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bedes i den forbindelse beslutte og varetage håndteringen heraf. Udvalget vil på et kommende udvalgsmøde blive præsenteret for et oplæg til udvalgets drøftelse og beslutning.
Ved tiltrædelse af indstillingen er forretningsudvalget orienteret om Region Hovedstadens arbejde med at strukturere og planlægge den del af sundhedsformen, der handler om en omstilling mod det nære sundhedsvæsen. Hertil kommer at regionen og hospitalerne vil fortsætte dialogen med kommunerne om de mange opgaver og snitflader, der fortsat kræver et tæt og godt samarbejde. Endelig vil det være vedtaget, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen håndterer dialog med øvrige interessenter i programmet.
Økonomien forbundet med opgaveflytningen fra kommuner til regioner skønnes i reformen at udgøre op til 5 mia. kr. i alt på landsplan. Endelig økonomi forbundet hermed vurderes på baggrund af faglig afgrænsning af opgaveændringen, foretaget af Sundhedsstyrelsen i foråret 2025. Forhandlinger om økonomien starter op i marts 2025. Det statslige tilskud til kommuner og regioner reguleres på baggrund af opgaveændringerne jf. DUT-princip.
Der afsættes nationalt yderligere en økonomisk ramme på i alt 4,4 mia. kr. frem mod 2030 med fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen. Midlerne skal bl.a. udvikle sundhedstilbud i det nære, men også anvendes til fx kronikerpakker og til styrkelse af det almenmedicinske tilbud.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2024. Når der foreligger et lovgrundlag samt en aftale om økonomien, der vedrører opgaveflyttet, vil forretningsudvalget blive orienteret igen med fokus på de konsekvenser, det har for regionens overtagelse af tilbuddene i det nære sundhedsvæsen.
Anne Skriver Andersen/Charlotte Hosbond
25013238
Bilag 1: pejlemærker -KL og DANSKE REG v1
Bilag 2: Tidplan for opgaveflyt
Bilag 3: Præsentation - Omstilling af sundhedsopgaven FU 04.03.25
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Direktør, Center for Sundhed, Charlotte Hosbond og leder af reformsekretariatet, Lise Graae deltog under sagens behandling.
Godkendt.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med Aftale om sundhedsreform 2024 er det besluttet at udvide den nuværende ordning om 72 timers behandlingsansvar til 96 timer samt til at være gældende for en større gruppe patienter.
Med denne sag godkender forretningsudvalget implementering af 96 timers udvidet behandlingsansvar.
Udvidelse 96 timers behandlingsansvar
Med Aftale om sundhedsreform 2024 blev aftalepartierne enige om ”at udvide den nuværende ordning om 72 timers behandlingsansvar. Det skal ske som led i det samlede løft af den regionale sundhedsindsats via sundhedsrådene. Ordningen skal derfor udvides til 96 timer og til at omfatte en større gruppe patienter. Det kan f.eks. være ældre patienter på akutmodtagelser og psykiatriske patienter. Det skal aftales nærmere mellem regeringen og relevante parter, hvilke patientgrupper ordningen skal udvides til, herunder i forhold til ansvar i forbindelse med afslutning på en sundheds- og omsorgsplads”.
Det bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i løbet af foråret 2025 ønsker at indgå en aftale med Danske Regioner og KL om at implementere udvidelsen.
Nuværende ordning med 72 timers udvidet behandlingsansvar
Region Hovedstaden har siden 2022 haft en ordning med udvidet behandlingsansvar i 72 timer for patienter, der udskrives fra somatisk hospital til kommunal sygepleje. Med Akutplanen fra februar 2023 blev det besluttet at udbrede ordningen med 72-timers udvidet behandlingsansvar til alle regioner med udgangspunkt i modellen fra Region Hovedstaden. I den nuværende ordning beholder hospitalet det fulde behandlingsansvar de første 72 timer efter udskrivelsen for patienter, der har været indlagt mere end 24 timer, og som udskrives fra et somatisk hospital til kommunal sygepleje på enten midlertidige pladser, plejehjem eller eget hjem, herunder botilbud.
Udvidelse fra 72 til 96 timers behandlingsansvar for eksisterende målgrupper
Udvidelsen fra 72 timer til 96 timer ændrer ikke grundlæggende på den model, der er implementeret i regionen i dag og forventes umiddelbart at kunne implementeres uden større besvær for hospitaler, kommuner og almen praksis, hvis den tidsmæssige udvidelse af behandlingsansvaret er på samme vilkår og med samme målgruppe, som gælder i dag.
For at kunne udvide behandlingsansvaret fra 72 til 96 timer for eksisterende målgrupper arbejdes der aktuelt på:
Det er forventningen, at 96 timers udvidet behandlingsansvar vil kunne implementeres i 2. kvartal 2025 til eksisterende målgrupper.
Ændringen skal kommunikeres til relevante aktører i de enkelte sektorer.
Det bemærkes, at Region Syddanmark har udvidet ordningen til 96 timer gældende fra den 15. januar 2025 for alle patienter, der har været indlagt på et somatisk sygehus.
Udvidelsen til psykiatriske patienter
Det er i sundhedsreformen foreslået at udvide ordningen til også at omfatte psykiatriske patienter. Det vurderes, at psykiatrien allerede i høj grad opfylder kravene til det udvidede behandlingsansvar for hovedparten af målgruppen. Der findes i dag en række udadvendte og udgående behandlingstilbud, som kan sidestilles med et 96 timers udvidet behandlingsansvar.
I Region Hovedstadens Psykiatri er der flere ambulante opfølgningstilbud til patienter, der udskrives efter indlæggelse. Langt de fleste patienter, der har et kommunalt plejebehov eller bor på botilbud, som er målgruppen for det udvidede behandlingsansvar, får allerede i dag ambulant behandling og/eller opfølgning. Den ambulante indsats finder i hovedreglen sted indenfor 24 timer efter udskrivelse.
Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en plan for implementering af 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien, og det er forventningen, at implementeringen sker i 2. kvartal 2025.
Udvidelse til ældre patienter på akutmodtagelsen
I sundhedsreformen foreslås det også at udvide målgruppen for ordningen til at omfatte fx ældre patienter på akutmodtagelser. Et opmærksomhedspunkt i forhold til at udvide målgruppen er, at ældre patienter i akutmodtagelsen typisk kun har meget kortvarig hospitalskontakt, og at lægerne i akutmodtagelsen derfor ofte ikke har det indgående kendskab til patientens sygdomsbillede og situation, som patientens praktiserende læge har. Samtidig er der en række tekniske udfordringer ved ordningen i en akutmodtagelse.
Omvendt oplever kommunerne, at der er behov for bedre opfølgning på patientforløbet i forlængelse af besøg på akutmodtagelser, og flere kommuner har derfor efterspurgt, at hospitalets udvidede behandlingsansvar udvides til denne målgruppe for at skabe bedre sammenhæng i forløbet.
I arbejdet med Fremtidens Akutområde i Region Hovedstaden er der dog fokus på rettidig forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. En indsats går på, at plejecenterbeboere, der har ophold i akutmodtagelsen, i løbet af 1. halvår 2025 omfattes af 96 timers behandlingsansvar med henblik på at sikre et sammenhængende forløb og evt. forebygge en genindlæggelse. Det gælder også ophold under 24 timer. Det er forventningen, at regionerne ikke vil anbefale en udvidelse af ordningen i akutmodtagelserne for alle patientgrupper.
Indsatsen vil give relevante erfaringer i forhold til at udvide hospitalernes behandlingsansvar til 96 timer samt til at gælde for fx ældre, der har været på en akutmodtagelse og udskrives til kommunal sygepleje.
Regionen har siden 2022 arbejdet med udvidet behandlingsansvar i 72 timer efter udskrivelse, og der er derfor tale om kendte arbejdsgange. Det vurderes ikke at have faglige eller økonomiske konsekvenser for driften at udvide tidsrammen til 96 timer for eksisterende målgrupper.
Der udestår en national afklaring i forhold til at udvide til andre målgrupper f.eks. ældre patienter på akutmodtagelser og psykiatriske patienter. Der er opmærksomhed på, at der kan være særlige udfordringer i forhold til ældre patienter på akutmodtagelserne, da der ofte kun er kortvarig kontakt med den enkelte patient. Det vurderes, at psykiatrien allerede i høj grad opfylder kravene til det udvidede behandlingsansvar, men der vil være behov for en tilpasning af modellen til området og vilkårene i psykiatrien.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Charlotte Hosbond / Helle Hilding-Nørkjær
25000735
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i december 2023 igangsat undersøgelsen om ambulancedrift i regionerne på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Formålet med beretningen er at undersøge regionernes udbud af og opfølgning på driften af ambulancer i perioden 2020-2024.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 11/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 3. februar 2025, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til beretningen til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om ambulancedrift til regionerne.
Regionsrådet blev den 3. februar 2025 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorerne finder ikke regionernes drift af ambulancer helt tilfredsstillende.
Ambulancedriften var i 2 (heriblandt Region Hovedstaden) ud af 3 undersøgte regioner holdt inden for den pris, der var besluttet ved udbuddet. Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at de 3 regioner og deres private leverandører ikke har overholdt flere af kravene til ambulancedriften, bl.a. hvor lang tid ambulancerne skal være til rådighed (driftstid).
Region Hovedstadens bemærkninger
Undersøgelsen omfatter kun tre regioner og er derfor ikke dækkende for hele landet.
I forhold til regionens egen drift skal det bemærkes, at regionen i 2023 har været i en implementeringsfase for ambulancedriften. Allerede i 2024 har regionen leveret fuld driftstid inden for den økonomisk afsatte ramme, og forventningen er, at dette fortsætter. For at imødegå den manglende driftstid fra Falck grundet personalemangel, har Akutberedskabet i Region Hovedstaden suppleret med øget driftstid fra liggende sygetransport og egne ambulancer. Akutberedskabet har, på trods af at have kommet den private leverandør i møde i forhold til afhjælpning af kapacitetsproblemerne, forbedret responstiden i regionen.
Den indledningsvis høje mobiliseringstid i egen drift skyldes især, at 2023 har været en implementeringsfase for ambulancedriften og mobiliseringstiden siden løbende er forbedret i perioden.
Udkast til Region Hovedstadens udtalelse til Statsrevisorerne bemærkninger er vedlagt som bilag 1.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
Thomas Reimann / Katrine Morville
23074211
Bilag 1: Udkast til udtalelse fra RR til beretning om ambulancedrift i regionerne
Bilag 2: Beretning om Drift af ambulancer i regionerne
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med den aktuelle interesse for samarbejder inden for rigsfællesskabet, fremlægger administration med denne sag en gennemgang af de aftaler, der er med henholdsvis Det Grønlandske Sundhedsvæsen, samt aftaler med Landssygehuset på Færøerne. Aftalerne danner en naturlig ramme for det mangeårige samarbejde med de to parter og et samarbejde, der over tid udvikles med nye områder.
Samarbejdet afspejler således også den store interesse for udvikling af relationen mellem parterne, herunder særligt med en række af konstruktive møder mellem regionsrådsformanden og den grønlandske sundhedsminister. Møder, hvor eksempelvis erfaringer med telemedicinske og virtuelle løsninger drøftes med henblik på en optimeret anvendelse af ressourcer inden for den store grønlandske geografi.
Det gode samarbejde er senest bekræftet ved den grønlandske sundhedsministers besøg i januar 2025, hvor en række aktuelle udfordringer blev drøftet, eksempelvis kapacitetsproblemer på det grønlandske patienthjem, og hvor Region Hovedstaden har bidraget med konkrete løsninger.
Rammer for samarbejdet
De overordnede rammer for samarbejdet om sundhedsbehandling af grønlandske og færøske patienter i Region Hovedstaden er reguleret i henholdsvis ’Aftale om Sundhedsbehandling mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Region Hovedstaden’, og i ’Aftale om Sundhedsbehandling mellem Færøernes Sygehusvæsen og Region Hovedstaden’. Aftalerne er vedlagt som bilag 1 og 2.
Aftalerne omfatter højt specialiseret behandling samt behandlinger på hovedfunktions- eller regionsfunktionsniveau. Hovedfunktion er den grundlæggende behandling, som tilbydes på de fleste hospitaler mens Regionsfunktion er mere specialiseret behandling, som kun udføres på visse hospitaler i regionen. Aftalen omfatter behandlinger, hvor hele eller dele af behandlingen ikke kan varetages i Grønland eller på Færøerne. Hovedparten af behandlingerne er somatiske, men også psykiatriske behandlinger er omfattet af aftalerne.
Det følger endvidere af aftalerne, at Region Hovedstaden yder gæstedialyser vederlagsfrit til personer med bopæl i Grønland og på Færøerne.
De fleste behandlinger af patienter fra Grønland og Færøerne foregår på Rigshospitalet, hvor der bl.a. også findes patientvejledere og koordinatorer for de grønlandske patienter og pårørende. Derudover er der også en række områder, hvor Region Hovedstadens Psykiatri bistår Det Grønlandske Sundhedsvæsen, herunder i forlængelse af finanslovsaftale om psykiatribistand til Grønland.
Der afholdes faste kvartalsmøder mellem Region Hovedstaden og Det Grønlandske Sundhedsvæsen, samt det Færøske Landssygehus. På disse møder drøftes tillige områderne omkring indkøb og udbud.
Der er samtidig mellem Region Hovedstaden (med deltagelse af vicedirektører fra Regionens hospitaler) og Det Grønlandske Sundhedsvæsen nedsat et Samarbejdsforum, hvor der afholdes to årlige møder. I forbindelse med dialogen med Det Grønlandske Sundhedsvæsen er det også drøftet, hvordan Region Hovedstaden evt. kan understøtte rekruttering af sundhedspersonale til Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen kan fx kontakte regionens hospitaler direkte med henblik på deres hjælp til rekruttering af sundhedspersonale til Grønland fx ved at give tilladelse til ophængning af plakater og lign. Det Grønlandske Sundhedsvæsen har desuden aftaler med enkelte afdelinger om udlåning af personale til Grønland. Grønland ønsker på sigt flere af sådanne aftaler.
Ud over de overordnede samarbejdsaftaler har enkelte hospitaler i regionen indgået bilaterale aftaler om særskilte behandlinger af grønlandske og færøske patienter. I bilag 3 er en oversigt over en række af aftalerne.
Selvstyret i Grønland har de senere år udvidet behandlingstilbuddene for de grønlandske borgere. Den danske regering har i forbindelse med finansloven for 2025 givet en håndsrækning til det grønlandske sundhedsvæsen og afsat i alt 140 mio. kr. i perioden 2025 til 2028 til en ny sundhedspulje til Grønland. Det er hensigten, at sundhedspuljen vil kunne bruges til at dække udgifter, som det grønlandske sundhedsvæsen har til fx kræft- og hjertepatienter, der sendes til behandling på danske sygehuse.
Der vil således inden for de kommende år ske en udvikling i omfang af den behandling, der foretages i Region Hovedstaden af grønlandske borgere. Der pågår aktuelt en dialog i forhold til nye områder og ny teknologi, hvor regionen kan understøtte behandlingen. Derudover er der en fokuseret dialog i forhold til evt. barrierer, eksempelvis inden for datadeling, som ligger hindringer i vejen for det gode patientforløb.
Henvisning af patienter
Ved behandling af en grønlandsk eller færøsk patient i Region Hovedstaden skal der ske en konkret henvisning til det relevante behandlingssted i regionen. Henvisning skal være udstedt af en overlæge eller regionslæge på Grønland eller fra det Færøske Landssygehus, som har tilladelse til at stille kaution (garantere for betaling eller behandling). Akutte henvisninger skal vurderes uden unødigt ophold. Regionen kan af kapacitetsmæssige og faglige årsager afvise at modtage en patient. Dette er dog ikke sket i praksis, da alle henviste patienter er blevet behandlet.
Afregning ved behandling i Region Hovedstaden
Der må ikke opkræves betaling for behandling af patienter fra Grønland eller Færøerne, der bliver behandlet akut. Der afregnes kun betaling for behandling af patienter, hvor der foreligger en henvisning fra Sundhedsmyndighederne eller en læge i Grønland eller på Færøerne.
Somatik
Afregning for behandling af patienter fra Grønland og Færøerne sker som udgangspunkt på samme måde, som der afregnes med de øvrige regioner i Danmark, hvor de nationale DRG-takster, der er fastsat af Sundhedsdatastyrelsen, anvendes. Udgiften til behandlingen af henholdsvis grønlandske og færøske patienter afholdes af de to parter.
I somatikken bliver behandlinger på hoved- og regionsfunktionsniveau afregnet på baggrund af de nationale DRG-takster. For højt specialiseret behandling tillægges en såkaldt ”mark-up” (tillæg) til DRG-taksten. Mark-up lægges til for at afspejle det faktiske forbrug på en afdeling for højt specialiseret behandling.
Der gives en rabat svarende til 10 % på behandlinger på hoved- og regionsfunktionsniveau.
I bilag 4 fremgår den samlede afregning for behandling i somatikken af patienter i Region Hovedstaden, der er bosat i Grønland og på Færøerne, for årene 2019 – 2024. Særydelser omfatter afregning for vederlagsfri udleveret medicin.
Psykiatri
I psykiatrien bliver afregning af psykiatriske patienter, der er indlagte, afregnet med en sengedagstaks, mens ambulante besøg afregnes med en besøgstakst, der begge er fastsat af Sundhedsdatastyrelsen. Behandling på højt specialiseret niveau bliver afregnet på baggrund af beregnede takster, der afspejler det faktiske forbrug på en afdeling.
Patienter i psykiatrien fra Grønland og Færøerne bliver behandlet efter de gældende regler om henvisning. Det indebærer, at for de patienter, der behandles akut, da sker der ikke afregning, jf. ovenfor. For de henviste patienter er der i 2020 afregnet 762.381 kr. og i 2021 46.620 kr. for behandling i psykiatrien af patienter bosiddende i Grønland. Region Hovedstadens Psykiatri har oplyst, at der arbejdes på at etablere et samarbejde vedrørende fast afsat psykiatrisk sengekapacitet, som Det Grønlandske Sundhedsvæsen allerede har med Region Midtjylland.
For henviste patienter fra Færøerne blev der i psykiatrien i perioden fra 2019 til 2024 afregnet ca. 1,5 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020, 1,6 mio. kr. i 2021, 2,1 mio. kr. i 2022, 2,3 mio. kr. i 2023 og 2,2 mio. kr. i 2024. Afregningen dækker primært over behandling af patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans, mens der i årene 2022 til 2024 også er afregnet for behandling af patienter på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Yderligere udgifter
Det påhviler det grønlandske og færøske sundhedsvæsen at afholde alle befordringsudgifter og lignende omkostninger, som direkte er relateret til et behandlingsforløb for såvel patient som eventuel nødvendig ledsager.
Såfremt der opstår behov for tolkebistand, skal eventuelle omkostninger forbundet hermed også afholdes af det grønlandske og færøske sundhedsvæsen.
Sagen er til orientering.
Der er ikke økonomiske konsekvenser. Af vedlagte bilag 4 fremgår økonomien knyttet til den behandling, der foregår på regionens hospitaler.
Sagen behandles af forretningsudvalget den 4. marts 2025 og i regionsrådet den 11. marts 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
23041155
Bilag 1: Bilag 1 Samarbejdsaftale med Grønland
Bilag 2: Bilag 2 Samarbejdsaftale med Færøerne
Bilag 3: Bilag 3 Bilaterale aftaler med Grønland
Bilag 4: Bilag 4 Samlede afregning for behandlinger
Administration indstiller til forretningsudvalget
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Godkendt.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
I foråret 2024 besluttede Region Hovedstaden på baggrund af en politisk proces at udskyde implementering af den individuelle sløringsløsning til der forelå en bedre mulighed for sløring af medarbejdernavne fra patientjournalen. Sløringsløsningen er efterfølgende blevet forbedret i regi af et fællesregionalt projekt. Derfor er planen, at Region Hovedstaden implementerer individuel og afdelingsvis sløring med opgradering af Sundhedsplatformen den 2. april 2025.
Regions MED-udvalget (RMU) drøftede implementeringen på møde den 5. februar 2025.
Forretningsudvalget blev i april og maj 2024 orienteret om, at den daværende tekniske løsning til sløring af medarbejdernavne i patientjournalen var mangelfuld. Derfor valgte Region Hovedstaden at udskyde implementering af den individuelle sløringsløsning. Efterfølgende er der i et fællesregionalt projekt blevet arbejdet med at optimere sløringsløsningen. En forbedret løsning er nu udviklet, og Region Hovedstaden planlægger at implementere individuel og afdelingsvis sløring med opgradering af Sundhedsplatformen den 2. april 2025.
Den forbedrede løsning indebærer, at autogenerede navne i journalnotater opmærkes, hvorved det bliver muligt at sløre navne i såvel journalnotater (e-journal) som i loggen. Den forbedrede løsning løser derfor i alt væsentlighed de mangler, som den oprindelige løsning havde, nemlig at sløre navne på medarbejdere i journalnotater.
Der vil dog fortsat være enkelte begrænsninger ved løsningen.
Det vil fortsat ikke være muligt at sløre navne, som i patientjournalen skrives i fritekst, og medarbejdere skal derfor følge nye retningslinjer for indsættelse af navne og kun bruge autogenerede navne i journalnotater. Derudover skal man ved kopiering og indsættelse af tekst følge særlige retningslinjer. Dette bliver tydeliggjort i forbindelse med en større kommunikationsindsats forud for ibrugtagning af den nye løsning.
Der eksisterer et stort antal notatskabeloner (fx udskrivelsesbrev og besøgssammendrag), som indeholder autogenerede tekster, herunder navne på medarbejdere. Disse gennemgås af Center for IT og Medicoteknologi i prioriteret rækkefølge efter faldende anvendelseshyppighed for at sikre, at sløringsfunktionen bliver så præcis og omfattende som muligt forud for opgraderingen den 2. april. Målet er at opnå en andel af sløring i journalnotater samlet set på mindst 80%, hvilket svarer til forventningen i de øvrige regioner.
Endelig skal det nævnes, at forbedring af sløringsfunktionen kun har omfattet navne i journalnotater. Navne knyttet til andre dokumenter i patientjournalen, fx laboratoriesvar og billedbeskrivelser, er det således ikke muligt at sløre.
I drøftelsen af sløringsløsningen på ekstraordinært møde i RMU den 5. februar, blev det bemærket, at den præsenterede sløringsløsning – selv om den er bedre end for et år siden - ikke er i mål.
Omfanget af brug af individuel sløring i de andre regioner
I den periode de fire øvrige regioner har anvendt den individuelle sløringsløsning, er den blevet aktiveret 84 gange, heraf er 21 anmodninger blevet afvist. Løsningen er primært blevet anvendt i psykiatrien og akutmodtagelserne, og enkelte sløringer er blevet forlænget udover de 90 dage, jf. bilag 1, Overblik over implementering af sløring i de andre regioner.
Afdelingsvis sløring
Det har teknisk været muligt at anvende den nationale afdelingsvise sløringsløsning siden den 1. november 2024. De fire andre regioner er i gang med at implementere den afdelingsvise sløring på det retspsykiatriske område. Region Nordjylland har foruden retspsykiatrien, valgt at sløre sundhedspersoners identitet for kontakter på psykiatriske akutmodtagelser, psykiatriske intensivafsnit og særlige pladser i psykiatrien.
I Region Hovedstaden vil en afgrænsning til det retspsykiatriske område ikke være tilstrækkelig, da retspsykiatriske patienter ikke kun er indlagt på de afdelinger. På baggrund af tidligere tilbagemelding fra Region Hovedstadens Psykiatri anbefales det derfor, at den afdelingsvise sløring derudover sker på de akutte psykiatriske sengepladser samt almene psykiatriske intensive døgnafsnit.
Samtidig er der den opmærksomhed, at Danske Regioners bestyrelse ønsker, at der er fælles fodslag i de fem regioner i forhold til, hvilke afdelinger der sløres.
I RMUs drøftelse tilkendegav medarbejderrepræsentanterne, at der er andre afdelinger end dem, der er peget på ift. sløring, hvor der er udfordringer med vold og trusler, fx de somatiske akutafdelinger. På den baggrund ønsker medarbejderrepræsentanterne at flere afdelinger omfattes.
Der er siden drøftelsen i RMU kommet nye oplysninger om den tekniske løsning. Det viser sig, at ved akut indlæggelse via en akutafdeling (med afdelingssløring), vil der i de fleste tilfælde ikke ske ’efterslæb’ i form af en sløring til andre afdelinger eller ambulante forløb.
Administrationen anbefaler derfor, at ovennævnte nye oplysninger drøftes på ordinært RMU-møde i foråret, og der samles op på de erfaringer, som implementeringen giver på andre områder, inden der træffes beslutning om sløring af akutafdelingerne.
Implementering af sløringsløsning
I tiden frem mod implementering bliver vejledning om sløring lagt på regionens intranet og en artikel bliver bragt i nyhedsbrevet Lederen. Endvidere bliver der udbudt et kursus for de medarbejdere, som skal godkende sløring, når den er blevet aktiveret.
Godkendelse af individuel sløring skal ske inden for 7 dage. Sløring ophører automatisk efter 90 dage, hvis den ikke fornys. Proceduren er uændret fra foråret 2024.
Såfremt forretningsudvalget godkender indstillingen, bliver individuel og afdelingsvis sløring implementeret i regionen den 2. april 2025.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/Mette Harbo.
25014657
Bilag 1: Bilag - Overblik over implementering af sløring_FU-møde den 4. marts 2025
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Taget til efterretning, idet forretningsudvalget beder Sundhedsudvalget behandle en ny sag, der samler op på anbefalinger til at imødegå udfordringerne med skimmelsvamp, herunder brugen af luftrensere.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. februar 2025:
Der var eftersendt teknisk ændringsforslag (bilag 1).
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Anbefalet inkl. det tekniske ændringsforslag.
Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 19. marts 2024 en redegørelse fra Rigshospitalet af de sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold i sagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet. På mødet besluttede udvalget samtidig at anbefale forretningsudvalget og regionsrådet at godkende fordelingen af i alt tre millioner kroner i forbindelse med 1. økonomirapport 2024 til indsatser for at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet. Udmøntningen blev godkendt i regionsrådet den 16. april 2024.
Politikerne er blevet løbende orienteret om udbruddet både skriftligt og mundligt det seneste år. Forretningsudvalget har fulgt sagen tæt, og sundhedsudvalget er senest i november 2024 blevet orienteret om, at der var påvist endnu et tilfælde af skimmelsvamp af undertypen aspergillus flavus hos en patient, der ikke har opholdt sig i Sydfløjen på Rigshospitalet under sin indlæggelse. Sundhedsudvalget bad på den baggrund om at få forelagt en opfølgende status om sagen, herunder opfølgning på de udmøntede midler.
Med nærværende sag forelægges udvalget denne status. Der vil på sundhedsudvalgsmødet indledningsvist være oplæg fra Jannick Brennum, vicedirektør på Rigshospitalet, om status på de iværksatte tiltag.
De tidligere smittetilfælde af den specifikke underype aspergillus flavus har alle tidligere været begrænset til Sydfløjen på Rigshospitalet, men i efteråret 2024 fik en patient indlagt i en anden fløj påvist en infektion med samme undertype. Rigshospitalet har som opfølgning på dette tilfælde gennemgået journaler for de patienter, som har delt stue med den pågældende patient. Der blev ikke fundet indikatorer for, at de patienter som den smittede havde delt stue med, er blevet smittet.
Der er foretaget miljøprøver i de lokaler, den pågældende patient har opholdt sig i. Her fandt man sporer fra svampen lokaliseret til Rigshospitalet i miljøprøver fra et behandlingsområde. På sengestuer blev der forventeligt fundet flere forskellige typer svampesporer, men ikke sporer fra den svamp, som er lokaliseret til Rigshospitalet. Der er gjort hovedrent i de berørte rum, og Center for Ejendomme i Region Hovedstaden har foretaget gennemgang, som ikke fandt skader eller behov for bygningsrenovering. Efter hovedrengøring af afsnittet er der fundet apergillus flavus i meget lav mængde. Der har ikke været yderligere smittetilfælde. Sagen drøftes med den eksterne ekspergruppe i forhold til vurdering af opfølgningsmuligheder.
Status på iværksatte tiltag
Rigshospitalet har igangsat en række forskellige tiltag for at reducere forekomsten af skimmelsvamp generelt, samt for at opspore og om muligt fjerne kilden til den specifikke aspergillus flavus-type, der er lokaliseret til Rigshospitalet. Herunder har Rigshospitalet igangsat bygningsudbedringer, fokuseret rengøring, anvendt luftrensere, miljøprøver, kildeopsporing mm. I det nedenstående gives der en status på opfølgning af nogen af de iværksatte tiltag.
Figur 1. Forekomst af aspergilus flavus i udbrudsområde
Rigshospitalet og Center for Ejendomme planlægger at følge udviklingen via miljøprøver i de første måneder af 2025. Hvis der findes et vedvarende lavt niveau af svampesporer, vil prøvetagningen blive sat i bero i løbet af året.
Miljøprøverne analyseres fremover fortsat for at artsbestemme de skimmelsvampe der findes, men der vil ikke længere blive foretaget genotypering af aspergillus flavus arterne, da den viden ikke længere er relevant i forhold til patientsikkerheden for de særligt sårbare i forhold til skimmelsvampeinfektioner eller inddæmning af udbruddet.
Patientsikkerheden
Rigshospitalets overvågning af skimmelsvampeinfektioner viser, at den samlede forekomst på hospitalet fortsat er stabil. I sidste halvår af 2024 har det været en infektion med den specifikke skimmelsvamp som er lokaliseret til Rigshospitalet. Der har ikke været nye tilfælde i Afdeling for Blodsygdomme siden maj 2024, og der har ikke været nye tilfælde i Afdeling for Børn og Unge siden januar 2024. Patienter med påvist skimmelsvamp fra 2016-2024 på Rigshospitalet er skitseret i nedenstående figur.
I forbindelse med arbejdet med skimmelsvamp har Rigshospitalet gennemført en risikoanalyse for både børne- og voksenområdet. Det omfatter afsnit for børn i behandling for kræft på Afdeling for Børn og Unge i Sydfløjen, samt en række immunsupprimerede patientgrupper blandt voksne. De samlede risikoanalyser for henholdsvis børne- og voksenområdet er forelagt forretningsudvalget på møder den 11. juni 2024 og den 17. september 2024. Analyserne viste at:
Patienterstatningssager
Patienterstatningen har i januar 2025 truffet afgørelse i to sager. Begge patienter havde fået påvist den type aspergillus flavus, som er lokaliseret til Rigshospitalet. Her blev den ene patient tildelt erstatning, og den anden patient blev afvist erstatning.
Rigshospitalet har kendskab til, at der for øjeblikket er 16 sager om infektion med skimmelsvamp aspergillus flavus under behandling. Det er ikke registreret hos Patienterstatningen, hvor mange af sagerne, der vedrører typen lokaliseret til Rigshospitalet.
Mulighed for nedskalering i løbet af 2025
Hvis niveauet af infektioner med aspergillus flavus og resultaterne af miljøprøver viser tilfredsstillende resultater efter den igangværende sanering af det rum, hvor der er fundet en stor forekomst af svampesporer, forventer Rigshospitalet og Center for Ejendomme at nedskalere hospitalets intensiverede fokus i løbet af 2025. For fortsat at følge udviklingen vil der blive foretaget genotypering, når der er patienter, som får konstateret en infektion med aspergillus flavus, så det kan afdækkes, om der er tale om den særlige undertype, som er lokaliseret til Rigshospitalet.
Forekomsten af skimmelsvampeinfektioner hos patienter vil som hidtil blive fulgt løbende af Rigshospitalets Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, og hvis der opstår udbrud, vil de blive håndteret efter gældende vejledninger.
Erfaringer og læring fra arbejdet med at håndtere aspergillus flavus inddrages i Rigshospitalets generelle arbejde med at forebygge udbrud af skimmelsvamp og andre hospitalserhvervede infektioner.
Status på de afsatte midler
Ved 1. Økonomirapport (ØR) 2024 blev der afsat 3 mio. kr. til indsatser for at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet. Ved 2. ØR 2024 blev der afsat yderligere 10 mio. kr. og ved 3. ØR 2024 fik koncerndirektionen i Region Hovedstaden mandat til anvendelse af yderligere 7 mio. kr. ved behov. Der er udmøntet 13 mio. kr. i bevillinger til Center for Ejendomme, som løbende har rapporteret på anvendelse i ØR-rapporteringen.
Center for Ejendomme og Rigshospitalet har med udgangen af 2024 anvendt 7 mio. kr. af de bevilgede midler til blandt andet renovering af skakte, udbedring af overflader m.m. prøvetagning, kildeopsporing, udskiftning af inventar (tekstiler) samt udgifter i forbindelse med national og international rådgivning. Center for Ejendomme forventer et samlet forbrug på cirka 9 mio. kr i 2025 til blandt andet kildeopsporing, luftrensere, renovering af badeværelser, indsatser afledt kildeopsporing samt fortsatte miljøprøver og genotypering af patientprøver.
Hvis indstillingen tiltrædes, er status på henholdsvis opfølgning på skimmelsvamp på Rigshospitalet og udmøntning af midler til at imødekomme udfordringerne med skimmelsvamp taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. februar 2025 og forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Charlotte Hosbond / Blerina Rusiti
24077365
Bilag 2: Bilag 2. SUND 25.02.25 - Oplæg - Status på skimmelsvamp på Rigshospitalet
Administrationen indstiller at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Hovedstadens Letbane (HL) blev etableret som et selskab i 2014, der skulle stå for at anlægge Letbanen i Ring 3. Metroselskabet blev ved lov udpeget til at stå for den daglige drift af HL, og har således udgjort den del af HL’s organisation, som er direktion og ansatte.
Som konsekvens af anlægsarbejdets afslutning, skal der ifølge loven tages stilling til og etableres en driftsorganisation til at drive letbanen i Ring 3. Sammensætning og etableringen af driftsorganisationen er blevet forberedt af en styregruppe bestående af Gladsaxe og Ishøj kommuners og Region Hovedstadens administrationer i samarbejde med Metroselskabet. Det blev besluttet af ejerne (Regionsrådet d. 14. november 2023) at etablere en driftsorganisation, hvor Metroselskabet udpeges ved lov til forretningsfører for HL, svarende til at Metroselskabet udgør den administrative del af HL's driftsorganisation. For at muliggøre etableringen, skulle der ændres lovgrundlag og HL's vedtægt.
Loven om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane (L 11) blev vedtaget af Folketinget den 28. november 2024. Dermed er lovgrundlaget på plads for, at Metroselskabet I/S er forretningsfører for Hovedstadens Letbane I/S (HL). Som følge heraf er der behov for en række ændringer af HL's vedtægt. HL’s bestyrelse indstiller vedlagte forslag til vedtægtsændringer til ejerne, som også har behandlet dem på det eksisterende Borgmesterforum inkl. regionsrådsformanden den 18. december 2024. Vedtægten behandles parallelt i regionsrådet og kommunalbestyrelserne og stadfæstes endeligt på selskabets interessentskabsmøde den 2. april.
Udover ændringer i vedtægter er det Metroselskabets og administrationens vurdering, at der er behov for at revidere ejeraftalen, som regulerer kommunernes indbyrdes forhold som interessent i forhold til HL gennem etablering af en ny udgave af Borgmesterforum. Kammeradvokaten har gennemgået begge dokumenter, der vedlægges til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.
Revideret vedtægt for Hovedstadens Letbane (HL)
Bestyrelsen i Hovedstadens Letbane (HL) godkendte den 9. december 2024 udkast til revideret vedtægt for Hovedstadens Letbane. På den baggrund forelægges regionsrådet og kommunalbestyrelserne i ejerkommunerne nu parallelt bestyrelsens vedlagte forslag til vedtægtsændringer (Bilag 1).
Herunder er en kort oplistning af de centrale ændringer i vedtægten:
Konsekvensrettelser som følge af overgangen til drift
En del af de nuværende vedtægter drejer sig om opstart af anlægsarbejder, herunder undersøgelser, kontrakter og arealerhvervelser i den sammenhæng. De dele kan enten udgå eller skal tilpasses HL’s nye status, hvor anlægsprojektet er stort set afsluttet og den fremtidige kerneopgave består i at sikre en effektiv drift og en robust økonomi. Det ses bl.a. i pkt. 5.3 i vedlagte forslag til vedtægtsændringer.
Bestyrelsens kommercielle kompetencer
HL’s bestyrelse besluttede, at kriterier for ejernes udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer blev justeret med henblik på at styrke bestyrelsens kommercielle kompetencer.
Tilpasningen betyder, at der stilles krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer sådan at bestyrelsesmedlemmerne samlet set har de kompetencer, der er påkrævet for at kunne træffe de fornødne beslutninger i forbindelse med driften af et selskab, der driver kollektiv transport på et forretningsmæssigt grundlag.
Bestyrelsen består ud over de tre regionale repræsentanter og de tre kommunale repræsentanter også altid af tre uafhængige bestyrelsesmedlemmer, som udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum og Region Hovedstaden i fællesskab. Hidtil har det været op til tre uafhængige bestyrelsesmedlemmer. Det er uændret, at bestyrelsens formand udpeges blandt de uafhængige bestyrelsesmedlemmer, men der er indsat et nyt krav om erfaring fra kommercielt drevet virksomhed (Se bl.a. pkt. 8.2 og 8.4 i bilag 1).
Statens udtræden af selskabet
Som følge af statens udtræden af selskabet med virkning fra 1. januar 2019 er dele af vedtægten opdateret i overensstemmelse med dette (f.eks. udgår pkt. 4.2 om statens forpligtelser). Disse opdateringer har afventet denne samlede opdatering af vedtægterne.
Ændringer ift. beslutninger der skal forelægges interessentskabet
De dele af vedtægten, der omhandler aktiviteter relateret til den første del af anlægsarbejdet er fjernet i udkast til ny vedtægt (Bilag 1). Hvilke sager, der forelægges interessentskabet påvirkes desuden af forhold relateret til pkt. 5.3 angående indgåelse af kontrakter og af ændring af proces for fastsættelse af bestyrelsens vederlag samt pris- og lønregulering heraf (pkt. 8.5 i Bilag 1).
Kontrakter kan fremover besluttes og gennemføres af bestyrelsen inden for de fastlagte rammer i langtidsbudgettet (pkt. 5.3). Vedtægten beskriver også en række beslutninger, der skal forelægges interessentskabet (pkt. 6.2). Den liste er udvidet med 'orientering om processen forud for indgåelse af kontrakter vedrørende genudbud af drift og vedligehold af letbanen på Ring 3 samt indkøb af tog', 'indstilling om forretningsfører' og 'fastsættelse af vederlag til bestyrelsen, herunder evt. vederlag for deltagelse i bestyrelsesudvalg'. Derudover vurderer Metroselskabet, at der altid vil ske en løbende orientering på kvartalsmøder og interessentskabsmøder om planlagte arbejder med kontrakter.
Diverse præciseringer
Der er lavet en række mindre ændringer som primært har karakter af konsekvensrettelser af ændrede rammevilkår og som bestyrelsen tidligere har besluttet at afvente til nu i forbindelse med selskabets compliancearbejde. Dertil kommer konsekvensrettelser af selskabets navn til konsekvent anvendelse af Hovedstadens Letbane, diverse benævnelser osv.
Revideret ejeraftale og Borgmesterforum
Kommunernes indbyrdes forhold i relation til Hovedstadens Letbane I/S er reguleret via oprettelsen af Borgmesterforum. Borgmesterforum er formaliseret i ejeraftalen fra 2014 og er tiltrådt af de 11 kommuner, regionen og staten.
I det vedlagte udkast til en revideret ejeraftale (Bilag 2) er staten skrevet ud, selskabets navn er konsekvensrettet til Hovedstadens Letbane I/S og HL foreslår slutteligt en tilretning, så Borgmesterforum alene fungerer som forberedende forum til afklaring af kommunernes mandat forud for interessentskabsmøder, hvor der i princippet er to interessenter, henholdsvis kommunerne under ét og regionen.
Selskabet har desuden revideret ejeraftalens § 5, så afstemningsreglerne flugter med den reviderede vedtægt og selskabets status som driftsselskab. §5 er derudover tilpasset, så ’Vedtagelse af eventuelle udvidelser’ og ’Indstilling om forretningsfører’ kræver tiltrædelse af alle 11 kommuner.
Mødedeltagelsen til Borgmesterforum er alene de 11 letbanekommuners borgmestre. I dag afholdes Borgmesterforum forud for både interessentskabsmøde (en gang årligt) og kvartalsmøde (tre gange årligt, det ene kvartalsmøde erstattes således af et interessentskabsmøde). Ændringen består således i, at Borgmesterforum alene holdes forud for interessentskabsmøde og alene tjener til formål at afklare de kommunale ejeres mandat til interessentskabsmødet. Sekretariatsbetjeningen af Borgmesterforum forbliver ligeledes i HL.
Vedtægtens bestemmelse om kvartalsmøder og interessentskabsmøde (4 møder i alt) hænger sammen med bestyrelsens fremsendelse af kvartalsrapportering med tilhørende regnskabsrapportering til interessenterne (pkt. 7.2 og 7.3). I årsrapporten, halvårsrapporten og kvartalsrapporteringen orienteres interessenterne om udviklingen i interessentskabets virksomhed i den forløbne periode, og om hvorledes udviklingen forholder sig til årsbudgettet og langtidsbudgettet. I den forbindelse orienteres interessenterne tillige om passagerudviklingen og driftsøkonomi.
Med redefineringen af Borgmesterforum, har det været et gensidigt ønske i drøftelserne om fremtidig organisering af HL at have et forum, hvor alene ejerne ved regionsrådsformanden og de 11 borgmestrene mødes. Det kunne på baggrund af erfaringerne fra det hidtidige samarbejde have en bredere dagsorden og eventuelt mere uformelle drøftelser, herunder af den kvartalsvise udvikling af selskabets drift og økonomi end på kvartalsmøder og interessentskabsmøder.
På den baggrund foreslår HL at oprette et forum kaldet Ejerforum og deltagerkredsen er alene repræsentanter for ejerne, jf. tabellen nedenfor.
Det eksisterende Borgmesterforum inkl. regionsrådsformanden godkendte den 18. december 2024 de ændrede vedtægter samt oprettelsen af et Ejerforum. Administrationen anbefaler, at regionsrådet giver mandat til at der arbejdes videre med etablering af Ejerforum.
I tabellen nedenfor er mødestruktur for Hovedstadens Letbane beskrevet. Ud over det nævnte Borgmesterforum og Ejerforum indgår ét årligt interessentskabsmøde og tre årlige kvartalsmøder. Interessentskabsmødet er lovpligtigt og er selskabets øverste myndighed. Interessenterne (regionen som den ene og kommunerne under ét som den anden) udøver deres beføjelser på interessentskabsmøder. Kvartalsmøder er af orienterende karakter og afholdes tre gange årligt med henblik på, at bestyrelsens formandskab fremlægger rapportering om økonomi, fremdrift på anlæg og status på driften af letbanen. Ønsker interessenterne at træffe beslutning på baggrund af kvartalsrapporteringen, skal der indkaldes til ekstraordinært interessentskabsmøde.
Mødestrukturen og herunder kvartalsmøder er fastlagt af hensyn til ejernes mulighed for at bedrive ejerskab for selskabet (hvor der er solidarisk hæftelse). Regionen ejer 43 pct. af selskabet.
| Møderække | Deltagerkreds | Afholdelse |
| Borgmesterforum | De 11 ejerkommuners borgmestre, jf. Ejeraftalen | 1 gang om året i sammenhæng med Interessentskabsmøde |
| Interessentskabsmøder | De 11 ejerkommuners borgmestre Regionsrådsformanden Bestyrelsens formandskab, jf. vedtægten | 1 gang om året i sammenhæng med Borgmesterforummøder |
| Kvartalsmøder | De 11 ejerkommuners borgmestre Regionsrådsformanden Bestyrelsens formandskab, jf. vedtægten | 3 gange årligt i sammenhæng med Ejerforummøder |
| Møderække, nyt forum | Deltagere, nyt forum | |
| Ejerforummøder forud for kvartalsmøder | De 11 ejerkommuners borgmestre Regionsrådsformanden | 3 gange om året i sammenhæng med Kvartalsmøder |
Øvrig opfølgning på arbejdet med driftsorganisation for HL
Øvrige opmærksomheder fra arbejdet med driftsorganisation for HL skal i forskelligt omfang inddrages i arbejdet med selskabsdokumenter, direktionen, bestyrelsen og interessentskabet. Her kan nævnes to eksempler.
Interessekonflikt
Eftersom Metroselskabet er forretningsfører for HL, kan der i særlige tilfælde indenfor f.eks. takstfastlæggelse og indtægtsdeling være forskellige interesser mellem Metroselskabet og HL. Der skal derfor udarbejdes en styrings- og ledelsesmodel, der kan håndtere disse situationer. Der er planlagt en proces, hvor bestyrelsen i marts 2025 får præsenteret forslag til model. Selskabet er i øjeblikket ved at revidere selskabets Direktionsinstruks inkl. retningslinjer for interessekonflikt, jf. ovenfor.
Evaluering af driftsorganisation
Det bliver op til bestyrelsen og/eller interessentskabet at vurdere, hvornår der skal gennemføres en eventuel evaluering af HL’s driftsorganisation. 2030 vil blive et fikspunkt for, hvornår HL igen vurderer projektets totaløkonomi og evt. foretager justeringer i langtidsbudgettet. Årene efter ibrugtagning af banen frem til 2030 vil blive betegnet som ”ibrugtagningsårerne”. Dermed vil HL skabe ro om totaløkonomien for projektet, og forventningsafstemme med ejerne, at næste mulige revision af økonomien sker, når projektet er på den anden side af anlægsfasen, når banen har været i drift i noget tid, når der er afklaring om evt. voldgiftssager og et klart billede af, hvordan driften af letbanen forløber ift. passagertal osv. 2030 kunne således overvejes som et tidspunkt for evaluering af driftsorganisationen.
Kommende proces
Efter godkendelse i regionsrådet og kommunalbestyrelserne vil de foreslåede vedtægtsændringer indgå i HL's kompendium for God Selskabsledelse, som behandles i bestyrelsen. På interessentskabsmødet den 2. april 2025 stadfæstes vedtægtsændringerne, og ejeraftalen kan underskrives i fællesskab.
Dermed vil både lovgivning og governancestruktur være på plads inden letbanen går i drift på den sydlige strækning i efteråret 2025. Der vil på sigt være mulighed for at genbesøge den fastlagte mødestruktur. Det kunne f.eks. være frem mod 2030, der også overvejes som et tidspunkt for evaluering af driftsorganisationen og hvor der skal ske en revurdering af selskabets økonomi mv.
Ved tiltrædelse af indstilling vil HL's Interessentskab den 2. april 2025 kunne træffe endelig beslutning om etablering af HL's driftsorganisation, som dermed kan være etableret før letbanen på Ring 3 tages i brug.
Hvis sagen ikke tiltrædes kan det blive en udfordring at nå at have HL's driftsorganisation på plads før letbanen på Ring 3 overgår til drift.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
23018508
Bilag 1: Revideret vedtægt med synlige rettelsesmarkeringer 20122024
Bilag 2: Revideret Ejeraftale med synlige rettelsesmarkeringer 20122024
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Sagen udgået.
Udvalget for miljø- og klimas beslutning, den 26. februar 2025:
Udvalget besluttede, at administrationen skal sætte en ny sag på det kommende udvalgsmøde, idet udvalget ønsker sagen belyst på baggrund af de bemærkninger, som kom frem under sagens drøftelse.
Sofie de Bretteville (A) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 20. december 2023 Råstofplan 2016/2020, hvilket betyder, at grundlaget for ansøgninger inden for graveområder, der var nyudlagt i Råstofplan 2016/2020, bortfaldt.
På tidspunktet for råstofplanens ophævelse stod regionen over for at give tilladelse til fortsat råstofindvinding i Dagerød Grusgrav, men idet plangrundlaget for tilladelsen forsvandt, blev ansøgningen annulleret. Der er dermed tale om et særligt forhold og en unik situation. Ansøger fremsendte herefter en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding delvist uden for graveområde. Regionen er forpligtet til at behandle fremsendte ansøgninger, og det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Dette er blandt andet under hensyn til, om ansøgeren vil opleve et tab ved uforholdsmæssig lang sagsbehandling. I den konkrete sag har ansøger i sin motiverede ansøgning (bilag 3) beskrevet, at det har væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis sagen forsinkes yderligere.
Ansøgninger på arealer uden for graveområder skal forelægges regionsrådet til beslutning. Miljø- og klimaudvalget skal derfor i denne sag beslutte, om der skal gives tilladelse til indvinding af råstoffer i Dagerød Grusgrav uden for graveområder udlagt i Råstofplan 2012, men dog på et areal, der var udlagt i den ophævede Råstofplan 2016/2020.
Råstofindvinding skal i henhold til lovgivning og praksis som altovervejende hovedregel foregå i de områder, som er udlagt i råstofplanen med mindre, at der er en særlig grund til at afvige fra det. Regionens grundlag for at kunne meddele tilladelse uden for et graveområde fremgår af retningslinje 2 i Råstofplan 2012:
”Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.”
Administrationen vurderer, at der med denne sag er tale om en principiel beslutning i forhold til tolkning af retningslinje 2 - særligt i forhold til tolkningen af begreberne "i særlige tilfælde", "kortvarig periode" og "mindre arealer". Afgørelsen i sagen kan danne præcedens for kommende ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding uden for graveområder. Som nævnt har regionen pligt til at behandle en ansøgning om råstofindvinding, og sagerne skal behandles inden for rimelig tid.
Administrationens vurdering af ansøgningen
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder inden for betingelserne, der er nævnt i retningslinje 2 i Råstofplan 2012, idet der er tale om relativt kortvarig indvinding på 5 år, og idet der er tale om et relativt lille areal på 6,2 ha uden for graveområde. Administrationen vurderer desuden, at der er tale om en særlig situation, idet administrationen var tæt på at give endelig tilladelse til indvinding på området, da graveområdet var omfattet af Råstofplan 2016/2020.
Desuden er det ansøgte projekt vurderet i henhold til kriterierne i miljøvurderingsloven, og administrationen vurderer, at de potentielle miljøpåvirkninger som følge af den ansøgte råstofindvinding ikke har så væsentlig karakter, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Støj og trafik vurderes ikke at øges, idet indvindingen ikke intensiveres. Administrationen vurderer endvidere, at indvindingen ikke vil have nogen påvirkning på grundvand, idet der alene vil blive gravet over grundvandsspejlet.
På baggrund af ovenstående vurderinger har administrationen udarbejdet et udkast til en afgørelse (bilag 1), der giver tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav. Administrationens screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven vedlægges som bilag 2.
Ansøgning og projekttilpasning
Region Hovedstaden modtog den 15. juli 2022 en ansøgning om tilladelse til og udvidelse af råstofindvinding i Dagerød Grusgrav for en 10-årig periode. Hele det ansøgte areal var på daværende tidspunkt udlagt som graveområde i den på ansøgningstidspunktet gældende Råstofplan 2016/2020. Før ansøgningen kunne færdigbehandles, krævede regionen, at der blev gennemført efterbehandling på allerede indvundne arealer. Det betød, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet den 20. december 2023, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020. Eftersom plangrundlaget for ansøgningen bortfaldt, annullerede regionen ansøgningen.
Dagerød Grusgrav ApS har den 8. juli 2024 indsendt en ny ansøgning, som overordnet er enslydende med den tidligere ansøgning, men den er justeret med henblik på at imødekomme de bemærkninger og høringssvar, som administrationen modtog ved den indledende høring i 2022 og ved partshøringen i 2024. Ansøgers motivation for ansøgningen vedlægges i bilag 3.
På en del af det ansøgte areal, nord for Esrumvej, har virksomheden allerede en aktiv grusgrav (se oversigtskort i bilag 4 samt grave- og efterbehandlingsplanen i bilag 5).
Det ansøgte projekt omfatter bl.a.
• Tilladelse til råstofindvindingsaktivitet på i alt 9,6 ha, hvoraf 6,2 ha af det ansøgte areal ligger uden for den gældende råstofplan 2012.
• Indvinding i 5 år.
• Årlig indvinding af råstoffer over grundvand på op til 120.000 m3.
Ansøgning om tilladelse til råstofindindvinding i Dagerød Grusgrav har været i partshøring fra den 7. november 2024 til og med den 9. december 2024. I forbindelse med partshøringen i 2023 og 2024 har administrationen modtaget følgende overordnede bemærkninger fra borgere og Museum Nordsjælland:
• Museum Nordsjælland og en privat part har i 2023 og 2024 indsendt bemærkninger om bevaringen af det kulturelle landskab og eventuelle skjulte fortidsminder på området.
• To private parter har indsendt svar til høringen i 2023 med bekymring om støj/vibrationsgener og støvgener.
• En privat part udtrykte i høringen 2023 bekymring om, hvorvidt der kan ske grundvandssænkning og dermed tab af afgrøder ved gravning nær skel.
Ansøger har tilpasset det ansøgte projekt således, at det imødekommer de bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med partshøringen. Det giver sig til udtryk i følgende:
Som standard har regionen desuden en række vilkår, som skal begrænse gener i form af støj, vibrationer og støv. De oplistes i tilladelsens vilkår 2.19 - 2.30 (se bilag 1).
Godkender regionsrådet administrationens indstillingspunkt, vil administrationen fremsende afgørelse om tilladelse til råstofindvinding samt screeningsafgørelse i henhold til miljøvurderingsloven til ansøger og parter, og indvindingen kan gå i gang.
Hvis regionsrådet vurderer, at projektet ikke er omfattet af de undtagelsesmuligheder, der beskrives i retningslinje 2, og dermed afviser indstillingspunktet, vil administrationen sende et afslag på ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding på de arealer, der ikke er beliggende i graveområde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. februar, forretningsudvalget den 4. marts og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
19088301
Bilag 1: Udkast til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav
Bilag 2: Screening af miljøpåvirkninger
Bilag 3: Følgebrev fra Dagerød Grusgrav ApS
Bilag 5: Grave- og efterbehandlingsplan med kort
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3).
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: V (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingespunkt 1 var herefter anbefalet.
Venstre ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Venstre stemmer imod, i det Venstre ønsker at få afdækket flere muligheder for billigere alternativer til anlæggelse af stationer for lokalbanerne.”
Formanden satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), V (2), Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regionaludviklings beslutning, den 26. februar 2025:
Forpersonen satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), Ø (2), i alt 10
Imod stemte: V (1), i alt 1
Undlod stemte: 0
I alt: 11
Indstilling var hermed anbefalet.
Venstre ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”Venstre stemmer imod, i det Venstre ønsker at få afdækket flere muligheder for billigere alternativer til anlæggelse af stationer for lokalbanerne.”
Regionsrådet besluttede på møde den 24. september 2019 at afsætte 6,9 mio. kr. til etablering af Nørre Herlev Station som erstatning for Brødeskov Station på Frederiksværkbanen. Regionsrådet blev på møde den 12. december 2023 orienteret om, at forberedelserne havde taget længere tid end forventet. Efterfølgende har projektet vist store geotekniske udfordringer, der betyder, at projektet er blevet fordyret i en sådan grad, at de oprindelige forudsætninger vedrørende den økonomiske bæredygtighed i projektet ikke længere er gældende.
Administrationen har derfor vurderet, at regionsrådet skal tage stilling til, om projektet med udgangspunkt i den opdaterede økonomi skal fortsætte eller stoppes.
Regionsrådet besluttede i 2019 at afsætte 6,9 mio. kr. til at etablere en ny station i Nørre Herlev som erstatning for den eksisterende Brødeskov Station på Frederiksværkbanen. Nørre Herlev er en landsby tæt på Hillerød, og Brødeskov Station ligger mellem Favrholm St. og Skævinge Station. Etablering af Nørre Herlev Station vil betyde, at standsningsstedet flyttes nærmere flertallet af Nørre Herlevs godt 400 indbyggere, hvorved flere forventes at benytte toget. Desuden opnås en større trafiksikkerhed, da færre fodgængere, især skolebørn, skal krydse Lyngevej. Se vedlagte bilag med kort over området.
I august 2023 godkendte Hillerød Kommune en lokalplan for Nørre Herlev Station, og efterfølgende påbegyndte Lokaltog A/S de nødvendige forundersøgelser. Regionsrådet blev på møde den 12. december 2023 orienteret om, at forberedelserne havde taget længere tid end forventet, og godkendte samtidig en ekstrabevilling på 0,7 mio. kr. til projektet svarende til den generelle prisudvikling.
I lokalplanen for Nørre Herlev Station er der stillet krav om etablering af parkeringspladser. Udgifter til disse vurderes at udgøre 1,7 mio. kr. og indgår ikke i den oprindelige projektbeskrivelse, og derfor heller ikke i det oprindelige anlægsbudget.
I 2024 stod det klart, at der var sket yderligere fordyrelser, og derfor efterspurgte administrationen et opdateret anlægsbudget, således at det kunne forelægges regionsrådet. Lokaltog A/S har i vedlagte bilag redegjort for udfordringerne og det opdaterede anlægsoverslag. Som følge heraf er det administrationens vurdering, at forudsætningerne for projektet har ændret sig i en sådan grad, at der er behov for en fornyet politisk stillingtagen. Henset til de store udgifter og relativt lille passagereffekt, er det administrationens indstilling, at projektet standses.
Ændret vurdering af anlægsøkonomi og passagermæssige konsekvenser
De geotekniske analyser har sammen med yderligere analyser af jordbunds- og grundvandsforholdene på stedet vist store udfordringer, som vil medføre mere omfattende byggetekniske foranstaltninger, for at sikre den nødvendige stabilitet og afvanding på og omkring stationen. Dermed er anlægsoverslaget er opjusteret fra 6,9 mio. kr. (2019-priser) til 31,9 mio. kr. inkl. risikotillæg, udgifter til togbusser og anlæg af parkeringspladser. Det svarer til en stigning på 360 pct.
I den oprindelige vurdering af projektet var forventet en passagerstigning på 100 ekstra daglige passagerer (af- og påstigere) på hverdage fra ca. 200 til 300. Siden er benyttelsen af Brødeskov Station faldet med 20 pct. til ca. 155 passagerer på hverdage og 43.800 passagerer i alt pr. år, bl.a. som følge af åbningen af Favrholm Station, og passagereffekten af flytningen af stationen må derfor også forventes at være tilsvarende lavere.
I det oprindelige anlægsestimat på 6,9 mio. kr. var der indeholdt 50 pct. usikkerhedstillæg for at minimere risikoen for budgetoverskridelser. Lokaltog A/S påtog sig risikoen for eventuelle yderligere fordyrelser. Region Hovedstadens administration vurderer at den fordyrelse som særligt jordbundsforholdene har medført, ligger udover hvad der er rimeligt at pålægge Lokaltog A/S, idet det nye anlægsestimat er adskillige gange højere, end hvad der lå inden for usikkerhedstillægget.
Lokaltog A/S finansieres primært gennem kontraktbetalingerne fra Movia, som dækkes af tilskuddet fra de to regioner. Administrationen vurderer, at ekstraudgifter til etablering af Nørre Herlev Station i praksis vil betyde, at der er andre projekter, som Lokaltog A/S ikke har mulighed for at gennemføre eller må nedprioritere.
Uagtet hvem der eventuelt finansierer meromkostningerne, vurderes anlægsinvesteringens størrelse nu at være uforholdsmæssig høj sammenlignet med passagerpotentialet og langt fra det oprindelige beslutningsgrundlag. Hvis indstillingen godkendes, vil administrationen gå i dialog med Hillerød Kommune, Movia og Lokaltog om mulighederne for at forbedre forholdene på og omkring Brødeskov Station, som i dag fremstår slidt og præget af hærværk og graffiti.
Lokaltog har realiseret dele af det bevilgede beløb til forundersøgelser, men der resterer fortsat ca. 4,9 mio. kr. af anlægsmidlerne, som falder tilbage til Region Hovedstaden.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen meddele Movia og Lokaltog, at projektet kan standses, men at der skal igangsættes en dialog med parterne og Hillerød Kommune om mulighederne for at forbedre forholdene på stationen. Herefter vil udvalget for trafik og regional udvikling få forelagt en orienteringssag om mulighederne.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil Lokaltog fortsætte arbejdet med at anlægge stationen. Den videre tidsplan vil blandt andet afhænge af Lokaltogs dialog med Hillerød Kommune om finansiering af de påkrævede parkeringspladser, som endnu udestår.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil de resterende 4,9 mio. kr. blive tilbageført til Region Hovedstaden.
Hvis indstillingen ikke tiltrædes, er det forventningen, at Lokaltog påtager sig merudgiften i forhold til det oprindelige projekt. Lokaltog A/S finansieres primært gennem kontraktbetalinger fra Movia, som dækkes af tilskuddet fra de to regioner. Administrationen vurderer, at ekstraudgifter til etablering af Nørre Herlev Station i praksis vil betyde, at der er andre projekter, som Lokaltog A/S ikke har mulighed for at gennemføre eller må nedprioritere.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. februar 2025, forretningsududvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
18013487
Bilag 1: Projekt Nørre Herlev - Notat Jan 2025
Bilag 3: Supplerende notat - nedskalering af projektet Nørre Herlev ST - FU 04.03.25
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regionaludviklings beslutning, den 26. februar 2025:
Anbefalet.
Technical Education Copenhagen (TEC) har ved mail af 20. december 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til ændret stedlig placering af seks udbud af erhvervsuddannelser på TEC. TEC har modtaget høringssvar fra naboskoler, der udbyder de seks omfattede erhvervsuddannelser.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. Regionsrådets rolle, i forbindelse med ændring af stedlig placering, er at koordinere undervisningsudbuddet i regionen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud til alle, som beskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om ændring af stedlig placering af seks udbud af erhvervsuddannelser på TEC
TEC er i gang med at implementere en ejendomsstrategi, der skal sikre, at deres bygningsportefølje er tidssvarende og udnyttes bedst muligt til gavn for elever og ansatte. TEC’s Ejendomsstrategi er et centralt element i skolens overordnede strategi frem mod 2027, ”Tag hånd om fremtiden”. Den samlede strategi har fokus på attraktive uddannelser til den grønne omstilling, stærke elevmiljøer og tættere dialog med omverdenen.
Derudover er TEC er i proces med at opføre en ny skolebygning i Ballerup samt udvide og ombygge af deres ejendom i Gladsaxe.
Målet er, at TEC med bedre fysiske rammer kan bringe deres erhvervsskole op på et højere niveau og sætte erhvervsuddannelserne tydeligere på landkortet som moderne og attraktive uddannelser. Herved forventer TEC at få flere og mere tilfredse elever samt mulighed for at tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere.
Som et led i TEC’s bygningsstrategi skal nogle uddannelser flytte lokation. TEC planlægger derfor at ændre stedlig placering på følgende udbud:
| Uddannelse | Nuværende placering | Planlagt placering fra og med 1. april 2025: | Planlagt placering fra og med 1. august 2025: |
| GF2 Automatik og procesuddanne (EUD/EUX) | Frederiksberg | Hvidovre (EUD/EUX*) | Gladsaxe (EUX) |
| GF2 Data- og kommunikationsuddannelsenlsen (EUX) | Ballerup | Gladsaxe | |
| GF2 Finmekaniker (EUD) | Ballerup | Frederiksberg | |
| GF2 Ortopædist (EUD) | Ballerup | Frederiksberg | |
| GF2 Personvognsmekaniker (EUX) | Ballerup | Gladsaxe | |
| GF2 Smed (EUD/EUX) | Ballerup | Gladsaxe |
*TEC planlægger, at det skal fremgå på Optagelse.dk, at GF2 Automatik og Proces (EUD) fra og med den 1. april 2025 har placering på deres campus i Hvidovre, og at GF Automatik og Proces (EUX) fra og med 1. august 2025 har placering på deres campus i Gladsaxe. I hverdagen vil det betyde betyde, at alle elever på Automatik og Proces – uanset om de er EUD eller EUX – deltager i undervisning i skolens nyindrettede, specialiserede automatikmiljø i Hvidovre fra og med den 1. april 2025. Derudover vil EUX-elever fra en række uddannelser - herunder EUX-elever på Automatik - deltage i undervisning i c-fag og erhvervsfag i det kommende EUX-hus på skolens campus i Gladsaxe fra og med den 1. august 2025. Her bliver der ét samlet og attraktivt ungemiljø for EUX-elever fra flere uddannelser. Det nye EUX-hus i Gladsaxe vil samle EUX-aktiviteter, der tidligere har været placeret på flere campusser, herunder Frederiksberg. Det er TEC’s klare mål, at de nye rammer i både Hvidovre og Gladsaxe skal sikre et styrket udgangspunkt for elevernes læring, trivsel og fællesskab (bilag 3).
TEC har modtaget høringssvar fra naboskoler, der også udbyder de seks omfattede erhvervsuddannelser. NEXT, ZBC, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske Skole oplyser alle, at de ikke har indvendinger imod de planlagte stedlige placeringer (bilag 3).
Ændringen af den stedlige placering af udbuddet forventes derfor ikke at have nogle konsekvenser for allerede eksisterende udbud.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det ikke har nogle væsentlige konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte de nævnte udbud, idet det fortsat ligger indenfor TECs naturlige udbudsområde.
Konsekvenserne ved ændringen af stedlig placering af de seks udbud på TEC er, at nogle elever vil opleve længere transporttid til ovenstående grundforløb 2. Der er et af grundforløbene, der midlertidigt flyttes fra TEC Frederiksberg til TEC Hvidovre (44 minutter med offentlig transport) og fra den 1. august 2025 til TEC Gladsaxe (48 minutter med offentlig transport). Derudover flyttes tre udbud fra TEC Ballerup til TEC Gladsaxe (50 minutter med offentlig transport), og to udbud flyttes fra TEC Ballerup til TEC Frederiksberg (40 minutter med offentlig transport).
Regionen har et strategisk fokus på relevante og varierede uddannelsestilbud i den regionale udviklingsstrategi. Regionen vil gerne understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med at opretholde kvalitetsuddannelser og udvikle stærke uddannelsesmiljøer, hvor den enkelte elev trives. I høringssvaret, hvor der lægges op til at regionsrådet godkender ændring af stedlig placering af udbuddet af seks erhvervsuddannelser på TEC, støtter regionsrådet op om, at uddannelsesudbuddet i Ballerup styrkes, når den nye skolebygning er færdigt. Dette bidrager til fortsat at understøtte et godt uddannelses- og ungdomsmiljø i området (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar (bilag 2) til TEC, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om flytning af stedlig placering af udbud af erhvervsuddannelserne på TEC.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 26. februar 2025, forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25000557
Bilag 1: Bilag 1- Høring om ændret geografisk placering af erhvervsuddannelser
Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar UDKAST
Bilag 3: Bilag 3 - Korrespondance med TEC
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 13. januar 2025:
Udvalget tog sagen til efterretning og udtrykte deres opbakning til projektet. Udvalget bad administrationen om at sikre, at projektets gode resultater præsenteres for regionsrådet på et kommende møde.
Regionsrådet afsatte på budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til en indsats, som skal styrke rekrutteringen til velfærdsuddannelser i Region Hovedstaden. Midlerne blev udmøntet til projektet Faglig bro med Københavns Professionshøjskole og fire gymnasier i Region Hovedstaden.
Projektet blev afsluttet i august 2024, og udvalget får med denne sag en orientering om projektet.
Velfærdstilbudene i Region Hovedstaden mangler uddannet personale. Det gælder både på hospitalerne, men også i skoler og dagtilbud. Samtidigt har søgningen til de fire store velfærdsuddannelser på professionsniveau; sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver, de seneste år været faldende. For at imødekomme behovet for arbejdskraft afsatte regionsrådet i budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til arbejdet med at øge rekrutteringen fra ungdomsuddannelserne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Midlerne blev udmøntet til projekt Faglig bro, som var et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole (KP) og fire gymnasier i Region Hovedstaden; Frederiksberg gymnasium (ansøger), Gefion gymnasium, NEXT Sukkertoppen gymnasium og NEXT Vestskoven gymnasium.
Formål og evaluering
Formålet med projektet var at arbejde med rekruttering fra gymnasier til professionsuddannelser. Det skulle ske dels gennem konkrete faglige forløb, som giver gymnasieeleverne kendskab til uddannelser og professioner indenfor professionsuddannelserne, samt ved at opbygge viden hos gymnasielærerne om professionsuddannelserne, så de lettere kan vejlede eleverne til uddannelserne.
Der er i projektet udviklet syv faglige forløb. De fleste forløb kan suppleres af besøg på KP. Alle undervisningsforløb er lagt offentligt tilgængeligt på KP’s hjemmeside, og kan frit benyttes af alle gymnasier i regionen.
Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt og evalueret projektet med henblik på elevernes og lærernes udbytte, herunder om de har fået øget viden og kendskab til udvalgte professionsuddannelser, bl.a. kendskab til faglighed og profession.
Evalueringen af projektet er meget positiv, og konkluderer, at projektet overordnet set er kommet i mål med de ambitioner, der er sat for det. Det fremgår blandt andet af evalueringen, at de faglige forløb, som er udviklet i projektet, bidrager til at øge de unges kendskab til professionsuddannelserne og mulighed for at kunne forfølge faglige interesser indenfor disse uddannelser. Samtidigt udvider gymnasielærerne deres forståelse af professionerne og af, hvordan deres egen undervisning og fag relaterer sig til professionsuddannelserne. De deltagende undervisere er også blevet bevidste om, hvordan de implicit eller eksplicit ofte vejleder til universitetet gennem deres undervisning.
Evalueringen af projektet fremhæver også, at der er stort potentiale for at udbrede de færdige forløb til flere gymnasier, i det forløbene på den ene side er nemme at gå til, og på den anden side giver plads til lokal tilpasning. Der er udviklet forskelligt informationsmateriale målrettet gymnasielærere om projektet, ligesom projektgruppen har udgivet forskellige artikler om projektet for at udbrede kendskabet til det.
Projektet blev afsluttet ved en afslutningskonference i august 2024, målrettet undervisere på gymnasierne i regionen, hvor godt og vel 100 deltog. Af den efterfølgende evaluering af konferencen svarede alle lærerne, at de havde fået lyst til at benytte et eller flere af de faglige forløb i deres undervisning.
Projektkredsen undersøger mulighederne for at søge midler til at fortsætte og udvide projektet yderligere.
Godkendes indstillingen, tages orienteringen om rekruttering fra gymnasier til velfærdsuddannelser og projektet Faglig bro til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025, forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
22016202
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets beslutning den 24. februar 2025:
Udvalget drøftede administrationens bud på en opdateret handleplan for 2025-2026 og anbefaler godkendelse i regionsrådet.
Administrationen har noteret udvalgets konkrete ønsker i bilaget til sagen og vil arbejde videre med fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets input, imod næste status på handleplanen i første kvartal 2025.
Julie Katinka Herdal Molbech (B), Turan Akbulut (C) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte på møde den 21. juni 2022 Det handler om arbejdsliv med bemærkning om, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget skulle udarbejde en handleplan med konkrete målsætninger.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget vedtog på møde den 23. november 2022 Handleplan for Det handler om arbejdsliv. Handleplanen skitserede initiativerne under Det handler om arbejdsliv’ i årene 2022-2024. Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget bad på møde den 21. november 2024 om at få forelagt et forslag til en opdateret handleplan for årene 2025-2026.
Handleplan for Det handler om arbejdsliv, indeholdt 18 initiativer målrettet realiseringen af de fem strategiske målsætninger i Det handler om arbejdsliv. Handleplanen satte en række initiativer i gang på tværs af regionen og lokalt på regionens arbejdspladser. Initiativerne i handleplan 2022-2024 er alle gennemført eller igangsat, og udviklingen på regionens arbejdspladser er positiv: Aldrig har der været så mange sundhedsprofessionelle ansat, sygefraværet er faldende, færre nyansatte stopper indenfor de første 12 måneder af deres ansættelse, regionen modtager flere ansøgninger på opslåede stillinger, og trivselsmålingerne vidner om fortsat positiv udvikling.
Selv om der ses en positive udvikling, er der fortsat brug for at fastholde fokus på at sikre attraktive arbejdspladser. Den dobbelt demografiske udvikling vil stadig udgøre en udfordring for sundhedsvæsenet, og regionens ansatte skal sikres gode attraktive arbejdsliv – hele livet.
Med handleplan 2025-2026 foreslår administrationen, at Region Hovedstaden igangsætter fire nye initiativer samt tilføjer ’den inkluderende arbejdsplads’ som et nyt fokusområde for arbejdet med attraktive arbejdspladser.
Forslag til handleplan består således af følgende fire nye initiativer:
Initiativerne beskrives nærmere i bilag 1: ”Handleplan 2025-2026 for Det handler om arbejdsliv”.
Nedenfor beskrives og motiveres det foreslåede fokusområde.
Den inkluderende arbejdsplads
Flere undersøgelser peger på, at inkluderende arbejdspladser med en høj diversitet ikke alene har nemmere ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, men også har en langt større fastholdelsesevne. På Ungetopmødet var det tydeligt, at diversitet er et tema de unge er optaget af, og som betyder noget, når de skal vælge arbejdsplads. Det er derfor et naturligt element i en strategi der skal tiltrække og tilknytte medarbejder til Region Hovedstaden, at regionen bliver en endnu mere inkluderende og divers arbejdsplads. Ikke mindst fordi de borgere regionen er til for at betjene, også er en mangfoldig gruppe.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler forretningsudvalget en godkendelse af handleplan 2025-2026 for Det handler om arbejdsliv i regionsrådet.
Sagen forelægges udvalget for fastholdelse og rekruttering den 24. februar 2025, forretningsudvalget den 4. marts 2025 og regionsrådet den 11. marts 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Bang Termansen
25008016
Bilag 1: Handleplan 2025-2026 for det handler om arbejdsliv
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 4. marts 2025:
Koncerndirektionen orienterende mundtligt om en række emner.
Leila Lindén (A), Finn Rudaizky (O) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. marts 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 17. februar 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i april 2025.
24046885
Bilag 1: Datapakke - 1-1-2 pr. 17. februar 2025
Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet, herunder en plan for den præhospitale indsats jf. BEK nr. 971 af 28/06/2016 § 11. Sundhedsberedskabsplanen, gældende for perioden 2022-2025, er godkendt af regionsrådet den 12. oktober 2021 og er senest gennemgået i 2023 og 2024 og er på den baggrund opdateret ift. del 1 om krisestyringsorganisationen. Den reviderede sundhedsberedskabsplan er godkendt af regionsrådet den 27. august 2024.
I efteråret 2025 skal regionsrådet i princippet godkende en ny sundhedsberedskabsplan for den kommende valgperiode. Koncerndirektionen har imidlertid besluttet at videreføre regionens sundhedsberedskabsplan i sin nuværende form indtil etableringen af et Region Østdanmark, hvor der skal udarbejdes en fælles sundhedsberedskabsplan for den nye region. Administrationen vil naturligvis løbende forholde sig til, om der sker ændringer i de nationale meldinger på beredskabsområdet og det nationale risiko- og trusselsbillede ift. at vurdere, om der skal gøres noget anderledes i den regionale sundhedsberedskabsplan eller på anden vis ske tilpasninger.
25011600
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 2. kvartal 2025 (bilag 1).
24072839.
Bilag 1: Tentativ årsplan for Forretningsudvalget - 2. kvartal 2025 (D13897753)
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
24000052