Regionerne har ansvaret for at implementere anbefalingerne fra Danske Regioner, som derfor skal drøftes i regionsrådet. Anbefalingerne er:

 

Regionerne anbefales at bruge en fælles regional vejledning i vurderingen af, om en ledig speciallægestilling skal genbesættes med speciallægekompetencer og i givet fald om det er på afdelings- eller overlægeniveau.

 

Regionerne anbefales at følge fælles regionale principper for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger, hvor en overlægestilling forudsætter mindst 5 års ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende. Dispensation kan gives på regionsniveau efter ”følg eller forklar princippet”, således at eventuel dispensation kan gives, hvis der følger personaleansvar eller er inden for et særligt nicheforskningsområde.

 

Regionerne anbefales at fastfryse antallet af speciallægestillinger i to år gældende fra 1. januar 2017 på hospitaler omkring København, Århus og Odense. Dispensation kan gives på regionsniveau efter ”følg eller forklar princippet”, således at en eventuel dispensation kan gives til Rigshospitalet og Herlev/Gentofte Hospital, hvis det kræves for at opfylde kravene til speciallægedækning på nye områder i henhold til specialeplan eller anden lovgivning. Der er tale om en midlertidig løsning, og Danske Regioner beder samtidig de tre berørte regioner om at drøfte, hvordan mobiliteten på tværs af regionerne kan fremmes, uden at det påvirker antallet af speciallæger ved det enkelte hospital.

 

Administrationen vil følge implementeringen af de tre tiltag på systematisk vis og indsamle data, der viser brugen af dispensationsmuligheden for både anbefaling 2 og 3, herunder analysere hvilke konsekvenser det har for rekruttering og fastholdelse af speciallæger samt forholdet mellem afdelingslæger og overlæger.

 

Lægeområdet er reguleret på omfattende vis, og anbefalingerne kan begrænse hospitalernes muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificerede læger. Siden 2012 har regionen oplevet en mindre stigning i antallet af læger i fuldtidsstillinger, som formodentlig kan tilskrives udviklingen af det højt specialiserede sundhedsvæsen (se bilag 1-3). Udbud og dimensionering af læger reguleres af Sundhedsstyrelsen, hvor prognose- og dimensioneringsarbejdet har til hensigt at sikre balancen mellem udbud og efterspørgsel på læger. Prognosearbejdet baserer sig på en forventet udvikling og ikke på en decideret efterspørgselsanalyse, og for 2015-2040 forventes en stigning i antallet af kandidater og speciallæger. I det lys kan fastfrysning samt bedømmelseskrav til overlægestillinger være svære at forklare i et patientbehandlingsperspektiv.

 

Administrationen vurderer derfor, at der er brug for perspektiver og pejlemærker for, hvordan regionen sikrer sine speciallægekompetencer frem mod 2025 for at tilbyde den bedste behandling til patienterne. Administrationen foreslår, at regionsrådet tager en drøftelse i efteråret 2017, der baserer sig på oplæg fra administrationen om:

Regionsrådet fik på møde den 15. november 2016 forelagt udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis og besluttede at sende materialet i høring med høringsfrist 15. december 2016.

 

Bilag 11 angiver virksomheder/organisationer, som har fået sendt materialet direkte. Derudover har materialet været tilgængeligt på regionens hjemmeside.

 

Der er indkommet 6 høringssvar fra: PLO-Hovedstaden (bilag 4), Patientinddragelsesudvalget (PIU) (bilag 5), Danske Bioanalytikere (bilag 6), Regionshandicaprådet (bilag 7), Dansk Erhverv (bilag 8), Jordmoderforeningen (bilag 9). Efter høringsfristens udløb er der desuden indkommet høringssvar fra Lægeforeningen (bilag 10). En kort beskrivelse af medtagne ændringer fremgår af bilag 13.

 

På baggrund af de indsendte høringssvar har administrationen foretaget ændringer og tilføjelser i det generiske udbudsmateriale, som tager højde for væsentlige forhold i de indkomne høringssvar. I vedlagte bilag 1 og bilag 2 vedrørende "Udkast til aftale om drift af almen lægepraksis" og "Kravspecifikation" fremgår ændringer og tilføjelser med korrektur.

 

Ændringerne vedrører bemærkninger om personalerelaterede forhold, som ikke findes relevante, da sagen ikke vedrører virksomhedsoverdragelse. Bemærkninger om efteruddannelse er inddraget. Der er desuden fremsat ønsker om præcisering af tilgængelighed fra både Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet, bemærkninger som har medført ændringer i formuleringen.

 

Desuden er der fremsat faglige bemærkninger om anvendelse af udbud, både i forhold til længden samt til krav, der ikke er nævnt i overenskomsten om almen praksis. Disse er vurderet, men på en række områder ikke medtaget, da der er behov for, at regionen får muligheder for at følge kvaliteten, der tilbydes borgeren på anden vis, da overenskomsten netop ikke er gældende for en udbudsklinik.

 

Administrationen vurderer desuden ikke, at et dialogbaseret udbud er muligt på grund af ligebehandlingsprincippet, der er et centralt element i udbudssager, hvor alle skal sikres samme vilkår. Et dialogbaseret udbud vil indbefatte udvælgelse af specifikke og allerede kendte aktører og kan betyde, at det ikke omfatter nye aktører, der kunne overveje at byde på opgaven herunder fx alment praktiserende læger.

 

I en situation hvor regionen ikke i samarbejde med PLO- Hovedstaden kan sikre lægedækningen i et område, vil en udbudssag blive forelagt politisk, før udbud igangsættes.

Den 8. november 2016 indgik regeringen og satspuljepartierne aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020. Med aftalen afsættes der samlet 769,7 millioner kroner over en fireårig periode til tre overordnede indsatsområder:

Som bilag er vedlagt den samlede satspuljeaftale på sundhedsområdet.

 

I denne sag præsenteres de puljer, som er relevante for regionerne og deres ressortområde inden for sundhed. Puljerne fordeler sig på følgende måde:

 

 

De enkelte puljer uddybes og beskrives nærmere sammen med kriterier og frister for ansøgning i satspuljeopslag, der typisk kommer fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen slår løbende puljer op med omfattende ansøgningsmateriale. Administrationen er ikke bekendt med, hvornår puljerne slås op, og hvordan fristerne falder. Derfor er det vanskeligt at nå at behandle konkrete ansøgninger i henholdsvis de stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet.

 

 

 

Pulje: 21,8 mio. kr. Puljen kan søges af alle regioner, men der gives kun midler til pilotforsøg i én region. Der er ikke givet permanente midler.

 

Forskning viser, at der er øget risiko for selvmord den første uge efter udskrivning fra psykiatrien. Satspuljepartierne vil derfor gerne afprøve at forebygge selvmord ved, at personalet fra psykiatrien tager kontakt til udskrevne patienter inden for den første uge efter de er udskrevet. Der afsættes 21,8 mio.kr. til forsøg med ambulant kontakt fra psykiatrien til selvmordstruede patienter inden for en uge efter udskrivning. Ud af de 21,8 mio.kr. går 1 mio.kr. til evaluering, som forestås af Sundhedsstyrelsen.

 

Region Hovedstaden har ekspertise på dette område. Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København har i mange år forsket i selvmord og psykiatrisk lidelse, er stifter af Danish Research Institute for Suicide Prevention og vil kunne byde ind med en model for evaluering af projektet.

 

Pulje: 11 mio.kr. Alle regioner kan søge puljen, hvorefter der udvælges én region udfra ansøgningerne. Der er ikke givet permanente midler.

 

Midlerne afsættes til at afprøve metoder til behandling af mennesker med psykiske lidelser, herunder metoder, der kan nedbringe medicinforbruget i psykiatrien. Der oprettes en forsøgsordning med et medicinfrit afsnit til mennesker med psykiske lidelser, som en del af et eksisterende psykiatrisk afsnit. I stedet for medicin skal afsnittet tilbyde andre former for terapi og aktiviteter. Det er forudsætningen, at patienter der har behov for medicin, fx i en periode, flyttes til afsnit, hvor der kan anvendes medicinsk behandling.

 

Pulje: 37,5 mio.kr. Midlerne er ikke permanente. Midler til udvikling af forløbsprogrammerne i 2017 gives til Sundhedsstyrelsen. De efterfølgende midler (2018-2020) kan søges af samtlige regioner og forventes fordelt til alle regioner med henblik på udbredelse.

 

Midlerne skal gå til en mere sammenhængende indsats og bedst mulig udredning og behandling med det formål at forebygge behov for medicinsk behandling. Forløbsprogrammerne skal beskrive rammer for indsatsen på tværs af kommune og region, herunder ansvars- og opgavefordeling samt procedurer for samarbejde, koordinering og kommunikation, samt implementering og opfølgning. Der gives satspuljemidler til forløbsprogrammer for børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, angst, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd mv..

Forløbsprogrammerne skal understøtte de tiltag, der allerede er iværksat på området i kommuner og regioner

 

Midlerne fordeler sig med 3,0 mio.kr. i 2017 til udviklingen af tre forløbsprogrammer i regi af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter samt 1,0 mio.kr. til en evaluering af forløbsprogrammerne. Derudover afsættes der 33,5 mio.kr. i 2018-2020 til en pulje til udbredelse og implementering af forløbsprogrammerne, hvor regioner og kommuner kan søge fra.

 

Administrationen anbefaler, at Region Hovedstaden søger om midler fra de ovenstående tre puljer på psykiatriområdet.

 

Partierne bag satspuljeaftalen ønsker at sikre videreførsel af sociolancen i et år, således at projektet kan fortsætte indtil der er gennemført en evaluering. Den eksisterende bevilling fra satspuljen udløber 1. april 2017, og evalueringen forventes at foreligge ved udgangen af juni 2017.

 

Sociolancen modtager derfor en bevilling på 4 mio. kr. til fortsættelse indtil 1. april 2018, hvorefter der skal tages beslutning om fortsættelse af projektet af de projektansvarlige, som er Københavns Kommune, Københavns Brandvæsen og Region Hovedstaden. Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet om en ansøgning inden udgangen af 2016, og Region Hovedstaden har den 22. december 2016 fremsendt en ansøgning og bilagt opdateret projektbeskrivelse med budget og samarbejdsaftale mellem parterne (Københavns Kommunes Socialforvaltning, Hovedstadens Beredskab og Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet.

 

Der er afsat 5 mio. kr. hvert år til opbygning af hospicepladser i dele af landet, hvor en region fx vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet som følge af lang afstand til hospiceplads. Midlerne er permanente og udmøntes efter ansøgning fra region i samarbejde med relevant selvejende institution.

 

Administrationen vurderer umiddelbart at Region Hovedstaden har tilstrækkelig hospicekapacitet. Det vurderes endvidere, at Region Hovedstaden får vanskeligt ved at argumentere for lang afstand til hospicepladser i regionen i forhold til nogle af de andre regioner.

 

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 21,8 mio. kr. i perioden 2017-2020 til etablering af en forsøgsordning med medicinsk cannabis - primært til staten. Herunder afsættes i 2018 en forskningspulje på 5,0 mio. kr. Midlerne er ikke permanente.

 

Administrationen er bekendt med, at der i de faglige miljøer er en vis skepsis overfor medicinsk brug af cannabis, og at dette skyldes manglende sundhedsfaglig viden om brug af cannabis i forhold til fx bivirkninger, og hvordan det virker sammen med andre lægemidler.

 

 

Satspuljepartierne ønsker en udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse, der er et behandlingstilbud til personer der har overvejet eller forsøgt selvmord. Der afsættes 7,8 mio.kr. til en pulje til udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse. Med en udbygning vil centrene kunne udbrede indsatsen overfor selvmordstruede. Dette antages at blive udmøntet via bloktilskuddet og ikke via ansøgninger.

 

B 2: Screening af livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper (sundhedsudvalget)

Satspuljepartierne ønsker at sikre alle kvinder, som er født før 1948, et engangstilbud om test for HPV (Humant Papilloma Virus). Det skal reducere den aldersmæssige ulighed, som er opstået på grund af en trinvis implementering af HPV-testen. Der afsættes 25 mio. kr. i perioden 2017-2020 til screening for livmoderhalskræft hos ældre og udsatte grupper. Midlerne overføres til regionernes bloktilskud.

 

Satspuljepartierne ønsker at øge kvaliteten i den basale palliative indsats. Det skal bl.a. ske ved at styrke sammenhængen i den palliative indsats på tværs af kommunerne og hospitalerne. Der afsættes i alt 80 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at styrke den basale palliative indsats. Midlerne overføres til kommunerne og det er kun en mindre del, som forventes overført til regionernes bloktilskud efter nærmere drøftelse mellem kommuner og regioner.

 

Satspuljepartierne ønsker at forbedre forholdene for unge kræftpatienter ved udbrede initiativer som fælles opholdsrum, ungepaneler, ungekoordinatorer og ungevenlige stuer samt initiativer med fokus på livskvalitet og inddragelse af unge indlagte. Der afsættes i alt 25 mio. kr. i perioden 2017-2020. Midlerne overføres til regionernes bloktilskud.

 

 

Der afsættes ialt 65 mio. kr. til en national diabeteshandleplan. Formålet er bl.a. at forebygge sygdommen, at mindske ulighed i behandlingen, at sygdommen opdages tidligere og at forbedre livskvaliteten for mennesker med diabetes.

 

Handleplanen forventes at være færdig mhp. aftale i 2. halvdel af 2017. Således skal midlerne til at understøtte de konkrete indsatser i handleplanen udmøntes i 2018 og frem. Det vides derfor endnu ikke, hvordan midlerne skal udmøntes til henholdsvis regioner, kommuner og praksissektoren.

På baggrund af budgetaftalen 2016 bevilgede Region Hovedstadens Uddannelsesfaglige Råd i februar 2016 400.000 kr. til det medicinske område; dels til en kortlægning af udfordringerne på området, dels til udvikling af kompetenceudviklingstil­tag for nye sygeplejersker under overskriften: Rekruttering og fastholdelse på det medicinske område. Regionsrådets beslutning den 17. maj 2016 om, at der skal ingangsættes initiativer i samarbejde med DSR blev integreret i projekt Rekruttering og fastholdelse på det medicinske område.

 

Kortlægningen af det medicinske område er gennemført som en eksplorativ analyse. Der er taget udgangspunkt i en række kvantitative og kvalitative datakilder:

Kortlægningen og resultater af denne er løbende drøftet med Dansk Sygeplejeråd.

 

Kortlægningen af det medicinske område bekræfter billedet af et område med udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker, bl.a. ses generelt en lidt lavere erfaring og lidt færre ansøgninger pr. stillingsopslag. Kortlægningen giver samtidig et yderst komplekst billede af området, og det har sat spørgsmålstegn ved om de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, der ses på det medicinske område adskiller sig væsentligt fra udfordringer, der opleves på nogle ikke medicinske områder/specialer/afdelinger. Det har givet anledning til at tænke i anbefalinger, som også vil kunne benyttes af afdelinger med behov inden for andre specialer eller områder.

 

Ser man på de kvantitative data om arbejdskraftsituationen alene er det medicinske område samlet set ikke mere udfordret end de ikke-medicinske områder.

 

Der er overordnet på alle parametre en større variation inden for det medicinske område end mellem det medicinske område og de øvrige områder. Der er stor kompleksitet - det er ikke de samme specialer, der slår ud på alle parametre. Der er genereret yderligere data på en række medicinske afdelinger vedr. sygeplejersker på parametrene; sygefravær, erfaring og andel af nyansatte sygeplejersker. Heller ikke her er der et entydigt billede af de udfordringer, der ses på det medicinske område.

 

Det skal understreges, at der i data også er medtaget højt specialiserede medicinske afdelinger og specialer, som traditionelt ikke har rekrutteringsvanskeligheder. Billedet er dog stadig komplekst, fx er afdelingen med lavest erfaring og højest sygefravær en hjertemedicinsk afdeling, som normalt ikke forventes at have rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer.

 

Det har ikke været muligt at generere data om personale- og lederomsætning på afdelingsniveau.

 

De kvalitative data er indsamlet bl.a. ved drøftelser med kvalitets- og udviklingschefer m.fl. og med Dansk Sygeplejeråd.

 

Der er afholdt en workhop med oversygeplejersker på det medicinske område. Her deltog 17 repræsentanter for Rigshospitalet, Hvidovre, Amager, Frederiksberg, Bispebjerg, Gentofte og Herlev hospitaler, syv fra DSR, Kreds Hovedstaden og seks fra administrationen. Her blev det drøftet, hvad der skal til for at styrke rekruttering og fastholdelse, skabe tydelige karriereveje og sikre god implementering af indsatser.

 

Der er ligeledes afholdt workshops på de fire akuthospitaler for en gruppe ledelsesrepræsentanter fra det medicinske område udvalgt af hospitalet. I alt deltog ca. 40 personer, som via grafisk facilitering identificerede behovet for kompetencer og drøftede behov for og ønsker til kompetenceudvikling og karriereveje for sygeplejerskerne.

 

Endelig er der foretaget bordsimulationer på 5 medicinske afdelinger udpeget af hospitalsdirektionerne. Der deltog tre grupper fra hvert hospital af hhv. nyuddannede sygeplejersker, erfarne sygeplejersker og sygeplejersker med forskellige specialfunktioner. I alt deltog 45 sygeplejersker. Resultaterne fra bordsimulationerne vil blive publiceret i en forskningsartikel.

 

De kvalitative data understøtter billedet af høj kompleksitet, der ses stor variation indenfor specialer og afdelinger i forhold til udfordringernes omfang og art. Samtidig peger data på, at udfordringerne grundlæggende handler om:

I forlængelse af dette er der identificeret fire hovedfelter, hvor der især ses udviklingsmuligheder i forhold til at løfte det medicinske område. Det drejer sig om følgende fire områder:

 

Patientkompleksiteten, som rummer patientforløb, patientinddragelse, multisygdom og polyfamaci (brug af flere medikamenter på samme tid), og den deraf følgende faglighed, som er kendetegnende for det medicinske område, er samtidig det, der er tiltrækkende for mange sygeplejersker.

 

Der er et generelt behov for at tale det medicinske område og sygeplejen op. Det gælder ledelsesmæssigt i egne rækker samt i relationen til de uddannelsessøgende i afdelingen. Samtidig er der behov for at tale området op udadtil. Her kan regionens employer branding indsats understøtte, at det medicinske område brandes på den spændende og udfordrende faglige bredde.

 

Både mennesker og organisation skal geares til at løse kerneopgaverne i den enkelt afdeling, og samtidig skal afdelingen være en attraktiv arbejdsplads. Det handler både om at have de rigtige ressourcer og rammer og om at sætte mennesker og viden i spil, så de giver mest mulig værdi for patienten. Det kan fx gøres ved udvikling af andre normeringsmodeller, der tager højde for fx patientkompleksitet og de kompetencer, der er til stede i den enkelte afdeling.

 

Det er både en regional og en lokal opgave, som vil være afhængig af en ressourcemæssig prioritering.

 

Der er bredt fokus på ledelsesopgaven med at skabe en stærk læringskultur i den enkelte afdeling, som bidrager til dialog, refleksion og faglig udvikling og som samtidig styrker det daglige samarbejde i teams på tværs af professioner og på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.

 

De rette rammer skabes bl.a. ved at lægge tydelige planer og sætte faglige mål for udviklingen af den kliniske sygepleje, så der kan sættes retning for uddannelse og kompetenceudvikling i plejen og sikres individuel progression for den enkelte medarbejder.

 

Læringskulturen kan understøttes gennem anvendelse af varierende læringsmetoder i klinikken som in-situ simulationstræning, struktureret feedback etc. Desuden kan det ske ved systematisk inddragelse af kliniske sygeplejespecialister, som kan understøtte kontinuerlig klinisk kompetenceudvikling, læring samt implementering.

 

Der er på den ene side et generelt behov for tydelige karriereveje for sygplejersker på det medicinske område, som sikrer muligheder for systematisk og formaliseret kompetenceudvikling på højt fagligt niveau. På den anden side har klinikken udtrykt et stort behov for kliniknær kompetenceudvikling og fleksible muligheder, der imødekommer lokale behov.

 

Der skal være muligheder målrettet nye sygeplejersker, specifikt peges på Godt på vej i sygeplejen, så de nye sygeplejersker fagligt og socialt bliver velintegrerede i afdelingen.

 

Der skal særligt fokus på tilbud til hhv. nyerfarne og erfarne sygeplejersker for at fastholde dem i den enkelte afdeling og/eller på det medicinske område. Specialerettede efter- og videreuddannelser skal favne et konkret forløb i intern medicin, og der indgås samarbejde med de professionelle uddannelsesinstitutioner mhp. udvikling af den konkrete udvikling.

 

Anbefalinger til indsatser vedr. uddannelse og kompetenceudvikling bygger på Region Hovedstadens stillingsstruktur og karriereveje for sygeplejersker, som er funderet i klinisk praksis og sigter mod altid at give patienterne den bedst mulige sygepleje.

 

Kortlægningen peger på, at der er en stor ledelsesopgave forbundet med at styrke området, hvilket giver anledning til også at have fokus på rekruttering og fastholdelse af de faglige ledere på området. Region Hovedstadens lederudviklingsprogram indeholder forskellige lederudviklingsforløb og har desuden etableret tilbud om:

Ledelserne ved for en stor del godt, hvad der skal til, men behovene er forskellige, og ingen har den samlede pallette af udviklingsmuligheder.

 

Styregruppen for projektet har formuleret en bruttoliste af anbefalinger til indsatser, der dels er generiske og dels er tilbud til afdelinger, som har særlige behov og ønsker.

 

Bruttolisten af indsatser samt administrationens prioriteringer fremgår af skemaet nedenfor. Prioriteringerne har været drøftet med Dansk Sygeplejeråd:

 

Palletten skal bidrage til at styrke afdelingerne på det medicinske område, men er samtidig udviklet, så relevante tilbud kan benyttes af afdelinger med behov uanset speciale eller område.

 

Se bilag 1 for en udfoldet beskrivelse af de enkelte indsatser. I bilag 2 ses rapporten om rekruttering og fastholdelse på det medicinske område, i bilag 3 og 4 ses baggrundsinformationer og analyser til rapporten, og i bilag 5 foreægges DSR's anbefalinger vedr. det medicinske område.

 

Da status for projektet blev forelagt regionsrådet i oktober 2016 blev der spurgt ind til sammenhængen til og status over arbejdet med at følge belægning ved driftsmålsafrapporteringen. Der afventes pt. en national indikator for belægning. Regionsrådet besluttede den 13. december 2016, at frem til etableringen af det kommende driftsmål på baggrund af den nationale indikator, vil der i forbindelse med de kvartårlige rapporteringer på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer blive forelagt en status for udviklingen i belægningen. Første status vil være i forbindelse med førstkommende driftsmålsafrapportering i april 2017. Der tages forbehold for, at der er udfordringer med data fra Sundhedsplatformen.

Herlev Hospital modtog i 2013 tilsagn om donation af 8 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål til etablering af Center for Fordybelse og Tro. Efterfølgende godkendte regionsrådet ved meddelelse af investeringsbevilling på mødet i februar 2014, at arbejdet med etablering af centret kunne påbegyndes.

 

Centret er planlagt som en mindre selvstændig bygning på ca. 260 m2, fordelt på tre rum, som opføres i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet i Herlev. Centrets navn, Center til Fordybelse og Tro, indikerer at bygningen skal tjene som ramme for både patienter, pårørende og personale og kunne rumme både de forskellige trosretninger og ikke troende. Centeret skal således indeholde et kirkerum, et muslimsk bederum og et rum helt uden religiøse symboler.

 

De tre rum er balanceret på en sådan måde, at de understøtter ønsket om, at hvis man skal behandle mennesker ens, skal man give dem lige muligheder. Bygningen tilkobles forbindelsesgang vest, så der bliver let forbindelse både til eksisterende hospital, nybyggeriet samt til den centrale grønne gård, hvor der også etableres et uderum til fordybelse.

 

Siden bevillingen blev meddelt i begyndelsen af 2014, er projektet blevet færdigprojekteret af samme rådgiverteam som det nærliggende kvalitetsfondsbyggeri samt udbudt i en særskilt hovedentreprise i forbindelse med licitationen af kvalitetsfondsprojektet i sommeren 2015. Ved licitation i juni 2015 lå samtlige indkomne tilbud imidlertid over det afsatte budget. Laveste bud var ca. 2 mio. kr. over budget. Det blev derfor besluttet at annullere udbuddet.

 

Herlev og Gentofte Hospital rettede efterfølgende henvendelse til Fonden og oplyste om resultat af licitationen. Fonden har på denne baggrund indvilget i at forhøje donationen med yderligere 2 mio. kr. således, at projektet kan gennemføres som oprindelig tiltænkt.

 

Den politiske følgegruppe, der følger byggerierne på Herlev, blev i forbindelse med den samlede tilbagemelding om liciationsresultater for Akuthuset/Kvinde-barn centeret og Center for Fordybelse og Tro meddelt, at laveste bud oversteg den oprindelige donation på 8,0 mio. kr.

 

Den politiske følgegrupper er på mail af 12. januar 2017 blevet orienteret om fondens beslutning om at forhøje tidligere meddelte donation.

Kræftens Bekæmpelse og Realdania har indgået aftale om at etablere syv nye livsrum i Danmark. De seks livsrum er etableret og indviet ved de øvrige regioners sygehuse. Byggeriet af det sidste livsrum ved Herlev Hospital forventes påbegyndt i august 2017, samt at være klar til indflytning efter ca. et år. Formålet med livsrummet er at tilbyde patienter med kræft og deres pårørende åben rådgivning, psykosocial støtte og aktiviteter i tæt nærhed af hospitalet og onkologisk afdeling, hvor patienterne modtager deres behandling.

 

Regionen har i øjeblikket en aftale med Kræftens Bekæmpelse om at yde rådgivning til kræftpatienter og deres familier. Dette foregår aktuelt i lejede lokaler i Lyngby, men rådgivningen flyttes til livsrummet, når lokalerne er etableret.

 

Herlev og Gentofte Hospital har i efteråret 2016 sammen med Kræftens Bekæmpelse vurderet mulighederne for også at anvende livsrummet til hospitalsformål. Det samlede byggeri af livsrummet forventes at blive ca. 800 m2 netto, hvoraf de ca. 200 m2 ønskes anvendt til de nedenfor beskrevne aktiviteter, som ’krop og kræft’, øvrig fysisk træning af kræftpatienter samt patientuddannelse mv.

 

Tilbuddet 'Krop og kræft’ er et evidensbaseret trænings- og behandlingstilbud til kræftpatienter, som modtager kemoterapibehandling, og består af konditions- og styrketræning, kropsbevidsthedstræning, afspænding og massage. Træningsforløbet strækker sig over 6 uger, med 9 timers intensiv træning pr. uge.

 

’Krop og kræft’ er i dag alene et tilbud på Rigshospitalet til alle regionens patienter, hvor tilbuddet drives i samarbejde med Universitetshospitalernes center for sygepleje- og omsorgsforskning (USCF). Herlev og Gentofte Hospital ønsker at etablere et tilsvarende tilbud samt at videreudvikle og styrke forskningssamarbejdet på området mellem Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital. En opgørelse af aktiviteten viser, at godt en tredjedel af de patienter, som har anvendt tilbuddet de seneste år, er i hospitalsbehandling på Herlev Hospital. Ved at placere et tilsvarende tilbud på Herlev matriklen øges tilgængeligheden for de patienter, som er i behandling på Herlev Hospital, svarende til ca. 70 patienter årligt. Tilbuddet er i dag meget efterspurgt, og der afvises et betydeligt antal patienter på Rigshospitalet. Det er Rigshospitalets vurdering, at der efter etablering af et tilsvarende tilbud på Herlev Hospital fortsat vil være et tilstrækkeligt antal patienter til den dimensionerede aktivitet på Rigshospitalet. Der vurderes at være behov for 'krop og kræft' tilbud til ca. 100 patienter om året på Herlev Hospital. Der forventes således en ekstra kapacitet i forhold til det antal patienter, som i dag benytter tilbuddet fra Herlev Hospital, hvilket bl.a. skyldes, at tilbuddet placeres tæt på patienternes behandlingssted og dermed bliver mere tilgængeligt.

 

Endvidere er der ønske om at bruge livsrummets faciliteter til uddannelse og undervisning af kræftpatienter og pårørende på Herlev Hospital, idet de nuværende lokaler ikke vurderes at være velegnede til formålet. Derudover vil fysio- og ergoterapiafdelingen i samarbejde med en række kliniske afdelinger anvende lokalerne til at tilbyde fysisk træning samtidig med den øvrige kræftbehandling, hvor der ikke for nuværende er noget træningstilbud. Tilbuddet om fysisk træning forventes særligt at blive tilbudt kræftpatienter med akut leukæmi, hoved-hals kræft, lungekræft samt prostatakræftpatienter i hormonbehandling.

 

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Herlev og Gentofte Hospital i foråret 2017 indgå en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse om driftsvilkår for hospitalets brug af lokaler i livsrummet.

 

Sideløbende med nærværende sag forelægges endvidere en sag for forretningsudvalget og regionsrådet om justeringen af det mandat, som regionsrådet gav koncerndirektionen den 14. juni 2016, til at indgå aftale med Kræftens Bekæmpelse om regionens grundsalg.

Sideløbende med genudbud og licitation for delprojektet laboratorie- og logistikbygningen, har projektet arbejdet med byggeprogram og dispositionsforslaget for Akuthuset. Dispositionsforslaget omfattede anmodning om udvidelse af nybyggeriet mod reduktion af renoveringsomfanget i de eksisterende bygninger.

 

På mødet den 13. december 2016 godkendte regionsrådet dispositionsforslaget for akuthusprojektet i Nyt Hospital Bispebjerg med tilhørende anmodning om udvidelse af nybyggeriet. For at sikre det mest retvisende materiale for det samlede projekt til brug for fremsendelse til Sundheds - og Ældreministeriet, forelægges materialet til brug for udbetalingsanmodningen derfor først i nærværende mødesag. Materialet er baseret på de godkendte planer om udvidelse og styrkelse af nybyggeriet, mod et væsentligt reduceret renoveringsomfang. Disse planer har ligget til grund for den uafhængige risikovurdering.

 

Ved udbetalingsanmodningen anmoder regionen formelt Sundheds- og Ældreministeriet om udbetaling af den statslige andel af udgifterne til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg.

Kvalitetsfonden finansierer 60 procent af den samlede investering, mens regionen finansierer den resterende del. Regionen har indtil nu fuldt finansieret kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Bispebjerg, hvorved regionen har mellemfinansieret den kvalitetsfondsfinansierede del af projektet.

 

Som grundlag for ministeriets behandling, skal regionen indsende følgende materiale:

Ovenstående ses i bilag 1-10.

 

Ved udbetalingsanmodningen skal regionen samtidigt bekræfte, at projektet fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn samt, at projektet er realistisk og robust inden for den samlede tilsagnsramme. Baseret på egne vurderinger, samt den uafhængige risikovurdering foretaget af "Det tredje øje" (revisionsfirmaet BDO) er det administrationens vurdering, at projektet med de nye planer for udvidet nybyggeri, fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn, idet der etableres et fuldt funktionsdygtigt hospital med alle nødvendige og planlagte funktioner.

 

Regionsrådet skal samtidigt godkende de mulige besparelsestiltag, der er beskrevet i change request kataloget. Change request kataloget indgår som en del af den samlede reservestrategi for projektet hvis projektets økonomi nødvendiggøre, at projektet skal tilpasses for at kunne holde totalrammen, og forelægges af denne grund fortroligt. Change request kataloget har indgået i den uafhængige risikovurdering. Projektorganisationen vil kontinuerligt arbejde med change request kataloget således, at der igennem hele projektet kan sikres en robust projektøkonomi.

 

Den uafhængige risikovurdering "Det tredje øje" (DTØ) konkluderer i sin sammenfatning:

 

 

Revisionserklæringen for afholdte udgifter til og med 30. september 2016 i alt 242.561 t.kr. er afgivet uden forbehold, men med følgende supplerende oplysning:

 

 

Det forelagte skema 6 med oversigt over deponerede midler tager udgangspunkt i revisors erklæringsafgivelse for samme, i forbindelse med 3. kvartalsrapportering 2016. I denne forbindelse tog revisor forbehold for de akkumulerede forbrug i kvalitetsfondsprojekterne Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Retspsykiatri Sct. Hans. Det akkumulerede forbrug for Nyt Hospital Bispebjerg er i nærværende oversigt korrigeret i henhold til det nu revisionspåtegnede akkumulerede forbrug.

 

I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og Danske Regioner blev der afsat midler til energiinvesteringer i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Låneadgangen bevilliges af Økonomi - og Indenrigsministeriet til byggerier, der overholder bygningsreglementets BK-2020 krav. Låneadgangen giver projekterne mulighed for at udvide budgetrammen med 644 kr./kvm. (09 PL) for de dele af byggeriet, der overholder BK-2020 kravene. Alt nybyggeri i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg projekteres efter denne bygningsklasse.

 

Regionen fremsendte efter regionsrådets godkendelse anmodning om forhåndsgodkendelse til låneadgang i december 2013. I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetfondsstøttede byggerier, skal endelig ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer senest fremsendes i forbindelse med udbetalingsanmodning. Idet alt nybyggeri i Nyt Hospital Bispebjerg projektet projekteres efter bygningsklasse 2020, tager den endelig låneansøgning udgangspunkt i det samlede nybyggede forelagt i forbindelse med dispositionsforslagsfasen samt kvalitetsfondsprojektets andel af laboratorie- og logistikbygningen, i alt 82.720 kvm. hvorved energilånet i alt udgør 53,3 mio. kr. (09PL).

 

Den samlede budgetramme for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Bispebjerg, udgør herefter 3003,3 mio. kr. (09 PL). Beløbet er indarbejdet i den forelagte udgiftsprofil i materialet til udbetalingsanmodningen.

For at skabe plads til opførelse af Ny Psykiatri Bispebjerg, etape 1, var miljøsanering og nedrivning af to bygninger nødvendig. Bygning 15 blev nedrevet i 2015, mens nedrivning af bygning 19B har afventet genhusning af funktionerne, der var placeret i bygningen.

 

Regionsrådet godkendte den 9. december 2014 investeringsbevilling til nedrivning af bygning 15.

 

Bygning 19B er en ca. 4000 m² stor bygning opført som 1½ plans bygning i røde teglsten og med kælder i to planer. Bygningen er opført i 1968, og den er bygget sammen med den fredede bygning 19A. Arbejderne omfatter, at såvel bygning 19B som de underliggende kældre miljøsaneres og fjernes samt at gavl og tag mod den fredede bygning 19A retableres.

 

Der forefindes en række forsyningsledninger, installationer og kabler i og under bygning 19B, der forsyner eksisterende bygninger, og derfor skal bevares. Udgifter til omlægning heraf er indeholdt i nærværende bevilling.

 

Retablering af udearealer omkring bygning 19A koordineres med vejomlægning af ”Lille Tuborgvej” og det psykiatriske nybyggeri.

 

Sanering og nedrivning af bygning 15 og 19B blev oprindeligt udbudt som en samlet hovedentreprise, hvor arbejdet med nedrivning af bygning 19B indgik som en option. Optionen udløber den 4. marts 2017, hvorfor der for at undgå genudbud af arbejderne, skal være indgået aftale med entreprenøren inden denne dato.

Nedrivningen udføres under hensyntagen til de kommende nabo-delprojekter, dvs. omlægning af ”Lille Tuborgvej” og det psykiatriske nybyggeri. Det forventes, at miljøsanering og nedrivning af bygning 19B påbegyndes i 2. kvartal 2017.

Region Hovedstaden og Ole Kirk’s Fond blev med godkendelse af samarbejdsaftalen den 14. juni 2016 enige om i samarbejde at realisere projektet om et hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet.

 

Foranalysen ”Vision og principper for verdens bedste børnehospital”, som parterne har samarbejdet om, bekræfter de enestående muligheder for her at bygge og drive et innovativt hospital med familiecentreret behandling og pleje, som er designet til de behov, som indlagte børn, unge og fødende og deres familier har – fordi familie, teknologi og effektivitet er kædet sammen i en integreret løsning.

 

Med udgangspunkt i visionerne er der igangsat en række udviklingsprojekter, som skal udvikle indholdet i bygningen. Visionen er at bygge verdens bedste hospital til børn, unge og fødende. Et hospitalsbyggeri, der sætter nye standarder for fremtidens behandling og pleje. Et byggeri, der danner rammen om et banebrydende samspil mellem arkitektur, teknologi, organisation, bæredygtighed og drift. Et byggeri, der har barnet, den unge, den fødende og deres familier først og sidst.

 

Byggefeltet er beliggende i den vestlige del af Rigshospitalets matrikel mod Amorparken og skaterparken i Fælledparken. Fase 1 af byggeriet udgør samlet 50.998 m², og har et samlet budget på 2,0 mia. kr.

 

Investeringsbevillingen anvendes til projektkonkurrence, bygherres projektorganisation, forundersøgelser samt projektering.

 

Byggeriet forventes at stå færdigt i 2023 med idriftsættelse og ibrugtagning i 2024.

Forhøjelsen af regionens korrektionsreserve til 30 pct. blev godkendt på et ekstraordinært regionsrådsmøde den 17. maj 2016. Regionsrådsformanden blev bemyndiget til at godkende de nødvendige ændringer af vedtægterne. Vedtægterne, der er vedlagt som bilag 1, er ændret i november 2016. Herudover skal den gældende betalingsaftale (bilag 2) mellem regionen og Hovedstadens Letbane I/S tilpasses forhøjelsen af reserverne.

 

Den hidtidige betalingsaftale for regionens andel af udgifterne til anlæg af letbanen er baseret på, at regionen indbetaler 15 pct. af anlægsudgiften, inkl. korrektionsreserve, som et engangsindskud i 2019, mens de resterende 85 pct. betales over 40 år i perioden 2020-2059. Hovedstadens Letbane I/S har på baggrund af drøftelser med interessentkommunerne og regionen tilbudt regionen en justering af betalingsaftalen, således at 15 pct. af den forøgede korrektionsreserve, svarende til 24,7 mio. kr., som hidtil forudsat indbetales sammen med engangsindskuddet i 2019, mens restbeløbet på 140 mio. kr. afdrages over 35 år fra 2025, hvis der bliver behov for at trække på hele korrektionsreserven. Dette spørgsmål afklares i forbindelse med anlæggets færdiggørelse i 2023/24. Den foreslåede ændring af betalingsaftalens punkt 2 fremgår af bilag 3 side 2.

 

Forslaget til ny betalingsplan ændrer således ikke ved regionens forpligtelse til om nødvendigt at indbetale det fulde reservebeløb, men betyder alene en forskydning af betalingerne i forhold til den betalingstakt, som er aftalt for det ordinære anlægsindskud. Kommunerne og regionen stilles dermed principielt på samme måde som staten, der indskyder 1/3 af sin korrektionsreserve i selskabet, mens resten står i en central statslig anlægspulje. Træk på korrektionsreserverne forudsætter enighed mellem interessenterne. Det er letbaneselskabets opfattelse, at der mest hensigtsmæssigt kan tages stilling til træk på korrektionsreserven, når anlægget er færdigt i 2023/24.

 

Ved regionsrådets vedtagelse af budgettet for 2017 - 20 blev forøgelsen af korrektionsreserven indarbejdet med 24,7 mio. kr. i 2019 og med 8,3 mio. kr. om året i de følgende 40 år. Forøgelsen af korrektionsreserven har først økonomiske konsekvenser for regionen i 2020, mens den for kommunerne ville have afledte konsekvenser allerede fra 2017. Det er derfor aftalt med Hovedstadens Letbane, at mulighederne for en ændret betalingstakt skulle undersøges.

 

Den Regionale Udviklingskasse finansierer anlæg af letbanen og modtager et internt lån fra regionens kasse til betaling af engangsindskuddet i 2019. Dette lån afbetales over 40 år i perioden 2020-2059. Herudover finansierer udviklingskassen de årlige ordinære anlægsindskud. Alle beløb nedenfor er angivet i 2013-priser.

 

Forslaget til ny aftale indebærer som nævnt, at forhøjelsen af engangsindskuddet i 2019 finansieres ved at reducere det ordinære indskud i 2020 på oprindeligt 50,0 mio. kr. til 25,3 mio. kr. I de resterende år fra 2021 er betalingsplanen uændret. Det er således kun 15 pct. af forhøjelsen af korrektionsreserven, der indtil videre indbetales til selskabet, mens de resterende 85 pct. (svarende til 140,0 mio. kr.) kun indbetales, hvis der bliver behov for det. Et eventuelt behov for denne del af korrektionsreserven vil derfor skulle betales tilbage ved yderligere årlige indskud fra 2025 frem til 2059. Ved fuldt træk på korrektionsreserven vil merudgiften være 10,2 mio. kr. om året i 35 år.

 

Da forslaget om justering af betalingsaftalen indebærer en likviditetsmæssig fordel for regionen indtil 2024 anbefaler administrationen, at forslaget godkendes.

Copenhagen Health Science Partners skal styrke samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet og understøtte en fælles udvikling på sundhedsområdet.

 

Formålet med CHSP er, at etablere et tættere samarbejde mellem den sundhedsforskning, der finder sted på universitetet og forskningen på regionens hospitaler, sådan at ny viden hurtigst muligt bliver omsat til nye og bedre behandlinger til gavn for patienterne. Fælles prioritering og udvikling skal drive en række udvalgte satsningsområder og sikre samfundsmæssig værdiskabelse og konkrete resultater for borgerne.

 

Udgangspunktet for det fælles initiativ er en erkendelse af, at sundhedsvæsenet må udvikle sig såfremt borgere og patienter fortsat skal opleve den højeste kvalitet og sammenhæng i de ydelser og services, de får i mødet med sundhedsvæsenet. Nytænkning og faglig udvikling er afgørende for dette, med excellent forskning på højt internationalt niveau som et af kernelementerne. For borgere og patienter skal CHSP bl.a. føre til nye og mere effektive behandlinger. Dette kræver dog, at den excellente forskning og den heraf skabte nye viden sættes hurtigt i spil. Samspillet mellem forskningen på universitetet og patientbehandlingen på regionens hospitaler skal derfor fungere så smidigt som muligt.

 

Etableringen af CHSP vil i den foreslåede form medføre betydelige ændringer i det eksisterende samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden herunder med flere fælles faglige satsninger og etablering af en fælles governancestruktur. På sigt er det intentionen, at CHSP skal erstatte eksisterende samarbejdsorganiseringer med Københavns Universitet og blive den overordnede ramme for samarbejdet. Samarbejdet skal samtidigt udgøre afsættet for et tættere samarbejde med andre offentlige myndigheder, universiteter og internationale aktører.

 

Kernen i CHSP-samarbejdet bliver etablering af en række Clinical Academic Groups (CAG) på områder med særligt potentiale. Formålet med en CAG er at etablere en stærk, fagligt orienteret samarbejdskonstruktion, der sikrer samarbejde mellem klinikere og forskere fra et hospital med forskere og undervisere på et universitet. Samarbejdet i en CAG skal være med til at udvikle ny viden, føre denne viden ud i klinikken og sikre implementering af ny viden. Dermed bidrager CAG’en til, at fremtidens patientbehandling sker på et højt fagligt niveau og kan foregå på en hurtig, effektiv og innovativ måde.

 

Etableringen af CHSP blev påbegyndt i efteråret 2016. De centrale procestrin for etableringen og regionrådets involvering i processen i 1. halvår 2017 fremgår af vedlagte overordnede procesplan (bilag 2).

 

Regionsrådet vil i de kommende år løbende blive involveret i udviklingen af CHSP. På det konkrete plan vil regionsrådet i maj måned blive involveret i udvælgelsen af de første 4 CAG´s. Vurdering og udvælgelse af CAG´s finder sted i marts-maj 2017, og gennemføres i en åben og faglig proces. Et internationalt panel gennemgår ansøgningerne og udarbejder en fælles prioriteret indstilling. Herefter vurderes indstillingen af CHSP´s Executive Board. Det internationale panels indstilling og Executives Boards vurdering forelægges herefter til drøftelse i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget hhv. d. 25. april 2017 og d. 2. maj 2017. Indstillingen forelægges regionsrådet d. 16. maj 2017. På baggrund heraf foretager CHSP Board of Partners den endelige udvælgelse af de første fire CAG´s ud fra en strategisk vurdering af, hvor der er det største fælles potentiale.

 

Vedlagte samarbejdsaftale skal udgøre det formelle fundament for etableringen af CHSP. Samarbejdsaftalen er blevet godkendt af Københavns Universitet.

 

Samarbejdsaftalens centrale områder vedrører organiseringen, udvælgelse af samarbejdsområder(CAG´s) og finaniseringen af det fælles samarbejde i CHSP.

 

For at få den fælles konstruktion til at fungere, er parterne blevet enige om en fælles styringsmodel for CHSP, som har to centrale niveauer hhv. et "Board of Partners" og et "Executive Board". Forholdet mellem de to niveauer fremgår i oversigtsform i vedlagte bilag 3.

 

Som anført i samarbejdsaftalens afsnit 3 ledes CHSP overordnet af et "Board of Partners" bestående af 6 medlemmer. Board of Partners mødes 2 gange årligt, og har bl.a. til opgave at sikre den ønskede fremdrift i det fælles samarbejde. Fra Region Hovedstaden indgår regionsdirektøren, direktøren for Center for Regional Udvikling og direktøren for Rigshospitalet. Fra Københavns Universitet indgår rektor og dekanen på det sundhedsvidenskabelige fakultet. Københavns Universitet har endvidere mulighed for at supplere Board of Partners med endnu et medlem, når og hvis dette ønskes, og sådan at der sikres en balanceret repræsentation fra begge parter.

 

Som anført i samarbejdsaftalen, nedsættes et Executive Board på i alt 8 medlemmer, der mødes 4 gange årligt, og som har til opgave at drive det løbende samarbejde i CHSP. I den forbindelse er det aftalt, at Region Hovedstaden og Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet hver især udpeger 4 medlemmer. Fra Region Hovedstadens side er der sikret en bred repræsentation ved at pege på hospitalsdirektør Per Christiansen, Rigshospitalet for klinik, centerdirektør for Center for HR, Martin Magelund Rasmussen for uddannelse og centerdirektør Claus Bjørn Billehøj for forskning. Som regionens 4. medlem med fokus på forskning har det forskningsfaglige Advisory Board udpeget Ove Andersen, forskningschef på Hvidovre Hospital.

 

Formandsskabet for Executive Board varetages af Region Hovedstaden (centerdirektør Claus Bjørn Billehøj), og Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet varetager posten som næstformand (dekan Ulla Wewer). Direktøren for CHSP har ansvaret for den daglige ledelse og styring af aktiviteterne i CHSP i tæt dialog med Executive Board. Herudover foregår der en tæt dialog om den løbende udvikling af CHSP mellem direktøren for CHSP og formandskabet.

 

Af samarbejdsaftalens afsnit 4 fremgår det årlige basisbudget, som parterne hver især bidrager med til etablering og drift af CHSP i den første 4-årige periode 2017-2020. I 2017 afsættes et beløb på 6,525 mio. kr. til CHSP og fra 2018 og frem stiger dette beløb til ca. 9 mio. kr. pr. år. Som vedtaget på regionsrådsmødet d. 11. oktober 2016 bliver midlerne fra Global Excellence prisen fremadrettet anvendt til at dække Region Hovedstadens bidrag til CHSP. Region Hovedstaden bidrager med 3,225 mio. kr. i 2017 og 4,75 mio. kr. i 2018 og frem.

 

Budgettet skal bl.a. anvendes til aflønning af CHSP-direktøren, CAG-ledelserne og til de grundlæggende faglige tiltag, der skal til for at skabe fagligt liv i CAG-konstruktionerne. Hertil kommer, at CHSP-direktøren kan oprette et smalt sekretariat, som skal understøtte udviklingen af CHSP.

Linje 65E, der kører mellem Skibby og Hillerød, blev besluttet i forbindelse med regionens afgivelse af trafikbestilling 2016, som en bus målrettet pendlere og erhvervsuddannelsessøgende. Bilag 1 viser linje 65E linjeføring. Linje 65E kører kun i hverdage og primært i myldretiden.

 

Linjen har haft lave passagertal fra driftsstart, og linjen ligger i september 2016 på under 20 % af det forventede passagerpotentiale.

 

Linje 65E er startet i marts 2016, og har således ikke haft den indkøringsfase på 2-3 år, som normalt forventes før en linje har indfriet passagerpotentialet. På trods af dette forventer Movia ikke, at linjen vil opnå den budgetterede passagertilslutning og estimerer selvfinansieringsgraden til 11 % fremadrettet mod tidligere estimeret 36 %. Hvis linjen ikke opnår en bedre passagertilslutning, vil linjen have den laveste selvfinansieringsgrad af alle regionale buslinjer (bilag 2). Movia estimerer udgifterne til buslinje 65E til 2,5 mio. kr. i 2018 (Trafikbestillingsgrundlag 2018, bilag 3). Movia har dog korrigeret den forventede omkostning til ca. 3,5 mio. kr. (bilag 2) som følge af den lave passagertilslutning. Da udbuddet af linje 65E endnu ikke er afsluttet, kan den reelle udgift til 65E fra 2018 og frem afvige yderligere.

 

De regionale linjer har en selvfinansieringsgrad på gennemsnitligt ca. 65 % for S-busser, 52 % for R- busser og 30E og 15E har gennemsnitligt 61 %. Samtlige regionale buslinjer har gennemsnitligt 49 % selvfinansieringsgrad.

 

Linje 65E er i udbud frem til marts 2017. Hvis kontraktforhandlingerne for linje 65E afbrydes, vil den nuværende kontrakt udløbe ved udgangen af 2017. Beslutningen om dette skal træffes inden 1. februar 2017. Det vil dog være muligt at forlænge den nuværende kontrakt med yderligere 6 mdr. frem til juli 2018. Dette vil give mulighed for at bussen, som særligt henvender sig til studerende, kan køre uændret frem til udgangen af skoleåret 2017/2018, og samtidig give Region Hovedstadens administration tid til at drøfte mulighederne for alternativ betjening med Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune og Movia.

 

Gennemføres kontraktforhandlingerne, som er defineret af det nuværende driftsomfang, vil Region Hovedstaden som udgangspunkt være bundet af udgifter til buslinjen frem til 2027.

 

Linje 65E er tidligere besluttet driftet med to elektriske busser (ud af samlet tre busser på linjen) med puljestøtte fra Energistyrelsen på i alt 2,5 mio. kr. over 10 år. Puljestøtten bortfalder som udgangspunkt, hvis kontraktforhandlingerne besluttes afbrudt. Det skyldes, at udbuddet af elbusdriften er vundet af elbusleverandøren specifikt med udgangspunkt i den konkrete drift med linje 65E. Administrationen vil dog gå i dialog med Movia om muligheder for at benytte puljemidler på øvrige buslinjer i tilfælde af at de nuværende kontraktforhandlinger afbrydes..

 

Såfremt det besluttes at afbryde udbuddet, vil administrationen tage kontakt til Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune og Movia for at drøfte mulighederne for en alternativ betjening af strækningen, således at de unge, som i dag benytter 65E, fortsat vil få en god trafikal betjening. Administrationen har indledningsvist været i dialog med de direkte berørte kommuner, Hillerød og Frederikssund, som begge stiller sig positive overfor at diskutere alternative handlemuligheder. Ved en forlængelse af den nuværende kontrakt frem til juli 2018, vil det være muligt igangsætte alternativ betjening i umiddelbar forlængelse, således at brugerne ikke vil opleve at betjeningen forsvinder. Dette vil i så fald skulle besluttes senest 1. juli 2017, hvorefter et eventuelt udbud for en alternativ betjeningsløsning vil blive påbegyndt i tilfælde af at denne er konventionel busdrift og udbudspligtig.

 

I det videre arbejde lægges der desuden op til at en eventuel ny betjening vil blive igangsat som en forsøgsordning med evaluering senest juli 2019 (efter et års drift). Rammen for det videre arbejde er, at en eventuel ny løsning maksimalt vil have en binding på to år fra driftsstart, og være uden ekstraomkostninger eksempelvis i form af kompensation til operatør i tilfælde af nedlagt drift.

 

Administrationen vurderer, at det er kritisk, at passagertilslutningen for linje 65E er så langt fra at leve op til de forventede passagertal. En selvfinansieringsgrad på blot 11 % vurderes ikke at være et acceptabelt niveau for en regional buslinje. Det vurderes dermed, at der bør foretages væsentlige ændringer i linjens driftsmønster og/eller -omfang eller foretages øvrige tiltag på linjen for at øge passagertilslutningen. Handlerummet for dette vil være meget begrænset, hvis det nuværende udbud gennemføres. Linjen udgør en relativt lille kontraktpakke og reduktioner i driften vil derfor hurtigt udløse kompensation til operatøren. Yderligere vil drift med el-busser være begrænsende for ændringer på linjen, da den nødvendige tilhørende infrastruktur (ladestandere) og den begrænsede rækkevidde er styrende for mulighederne.

 

Administrationen anbefaler derfor, at kontraktforhandlingerne for linje 65E afbrydes, og at linjen i sin nuværende form dermed nedlægges med kontraktudløb i juli 2018, men at der samtidig igangsættes et samarbejde med de involverede kommuner for at vurdere alternative transportmuligheder for de unge mennesker, som i dag benytter buslinje 65E til og fra uddannelser i Hillerød.

Hørsholm Kommune besluttede 22. september 2016, at arbejde videre med løsninger til fortsat betjening af Rungsted Kyst St., når buslinje 375R planmæssigt blev afkortet til Kokkedal St. den 30. januar 2017. Hørsholm Kommunes administrationen har været i dialog med Movia omkring forskellige muligheder, og Region Hovedstadens administration deltog 9. januar 2017 i et møde angående forskellige problemstillinger og løsningsmuligheder. Hørholm Kommunes borgmester har den 12. januar 2017 rettet henvendelse til regionsrådsformanden med ønske om at buslinje 375R fortsat betjener Rungsted Kyst St. efter 30. januar 2017, med lovning om at Hørsholm Kommune dækker merudgifterne hertil (bilag 1). Hørsholm Kommunes administration har den 15. januar rettet en tilsvarende henvendelse til Region Hovedstadens administrationen (bilag 2).

 

Administrationen i Region Hovedstaden indstiller, at anmodningen fra Hørsholm Kommune imødekommes under forudsætning af, at forlængelsen til Rungsted Kyst St. uden betjening af Kokkedal St. er en midlertidig løsning. Dette vil give tid til at finde på løsninger til en fremtidig betjening af både Kokkedal St. og Rungsted Kyst St., ligeledes under forudsætning af at udgifter til forlængelsen dækkes af Hørsholm Kommune, og Region Hovedstaden holdes udgiftsneutral. Forslag til løsninger vil blive lagt frem til beslutning i regionsrådet den 16. maj 2017 og forventes sideløbende behandlet ved Hørsholm Kommune med henblik på implementering ved førskommende køreplanskifte. Løsningen vil dermed ikke indgå som en del af Trafikbestilling 2018, da der ikke vil være udgifter forbundet hermed for Region Hovedstaden.

 

Når administrationen ikke fremlægger et forslag om en midlertidig forlængelse fra Kokkedal St. til Rungsted Kyst St. per. 30. januar 2017, skyldes det dels henvendelsen fra Hørsholm Kommune, som udelukkende omhandlede en fastholdelse af den nuværende linjeføring. Samtidig har det grundet den sene henvendelse ikke været muligt for Movia at foretage de nødvendige beregninger og udarbejdelse af køreplaner tids nok til at informere operatørerne, og det har således ikke været muligt for Region Hovedstadens administration at tage den nødvendige dialog med parterne om dette.

 

Movia har beregnet besparelsen på afkortning af linje 375R, samt de øvrige ændringer på linjen (afkortning i Hillerød Kommune samt frekvensjusteringer) besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2017 til 2,2 mio. kr. Movia har beregnet Hørsholm Kommunes udgifter til linje 375R til 1,7 mio. kr. årligt for en fortsat betjening af Rungsted Kyst St. med den nuværende linjeføring.

 

Bilag 3 viser den nuværende linjeføring for linje 375R i Hørsholm Kommune, samt den besluttede afkortning til Kokkedal St.

 

Da henvendelsen til Region Hovedstaden er sket så sent, er det administrationens vurdering, at den fremlagte løsning er den eneste mulighed for på nuværende tidspunkt at imødekomme Hørsholm Kommunes ønske og samtidig undgå, at borgerne i Hørsholm mister busbetjeningen enten permanent eller for en periode.

 

Administrationen vurderer, at der er et behov for busbetjening af strækningen i Hørsholm Kommune og Rungsted Kyst St. samt forbindelsen til Nordsjællands Hospital, Hillerød. Samtidig er det administrationens vurdering, at Kokkedal St. stadig er et bedre regionalt knudepunkt grundet bedre korrespondancer til både bus- og togafgange, mens den nuværende linjeføring til Rungsted st. primært tilgodeser lokale behov.

I den regionale vækst- og udviklingsstrategi er det et centralt rammevilkår, at regionens virksomheder skal sikres kompetent arbejdskraft. Og i februar 2014 godkendte regionsrådet, at administrationen gik i dialog med erhvervsgymnasierne om at styrke uddannelsesdækningen på hhx og htx. Det er Undervisningsministeriets ansvar at sikre kapaciteten på de gymnasiale uddannelser. På de almengymnasiale uddannelser, herunder hf, koordinerer regionsrådet i samarbejde med de selvejende, offentlige gymnasier kapaciteten gennem fire forpligtende samarbejder i hhv. Centrum, Nord, Vest og Nordsjælland. De erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner for hhx og htx indgår ikke i de forpligtende samarbejder. Regionsrådet afgiver indstilling til ministeriet om åbning eller lukning af uddannelsessteder efter ansøgning fra gymnasierne.

 

Administrationen har modtaget ansøgninger om 13 nye hf-uddannelsessteder, 1 nyt hhx-uddannelsessted samt 1 nyt htx-uddannelsessted i hhv. Gribskov, Frederikssund, Ballerup, Albertslund, Ishøj, Frederiksberg og Københavns kommuner. NEXT uddannelse har søgt om 5 hf-uddannelsessteder og 1 hhx-uddannelsessted, Erhvervsskolen TEC har søgt om 1 hf-uddannelsessted, VUC Lyngby har søgt om 1 hf-uddannelsessted. Handelsskolen Niels Brock har søgt om udbud af hf-uddannelsen på én ud af fem mulige adresser. I ansøgningen er der ikke taget stilling til, hvilken adresse, ansøger ønsker at udbyde hf på. Erhvervsskolen Nordsjælland har søgt om 1 htx-uddannelsessted. Ansøgningerne fremgår af bilag 1 og er yderligere beskrevet i bilag 4.

 

Administrationen har sendt ansøgningerne i høring hos eksisterende udbydere af hf-, hhx- og htx-uddannelser samt til kommentering hos erhvervsskoler og almengymnasiale uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder uddannelserne i dag. Høringssvar og bemærkninger er samlet i bilag 2 og 3.

 

Befolkningsudvikling 

Region Hovedstaden har fået udarbejdet "Kapacitetsudredning for stx" af Epinion i oktober 2016. Af rapporten fremgår det, at befolkningsudviklingen i regionen betyder, at der kommer væsentligt flere unge i alderen 15-17 år i perioden 2016-2025. Befolkningstilvæksten vil ikke være jævnt fordelt, idet der vil være en væsentlig tilvækst i bl.a. Københavns og Frederiksberg kommuner, mens der vil ske et fald i bl.a. Albertslund, Ballerup, Furesø, Gribskov og Halsnæs kommuner. Befolkningsudviklingen må forventes at få betydning for søgetallene til ungdomsuddannelserne i regionen.

 

Rapporten "Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden", som Epinion udarbejdede for Region Hovedstaden i 2013, konkluderede, at den gennemsnitlige rejsetid er meget forskellig alt efter hvilken gymnasial uddannelse, der er tale om. De korteste rejsetider findes til stx, mens der generelt er længere til hf, og længst til hhx og htx.

 

Siden 2007 har regionen anbefalet ministeriet at give tilladelse til en række nye gymnasiale uddannelsessteder for at forbedre kapaciteten og variationen af gymnasiale uddannelser målrettet flere grupper. I perioden 2008-2016 er der givet tilladelse til hf i kommunerne Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Lyngby, Gentofte, Hillerød, Helsingør, Frederikssund, København, Tårnby, og til htx i Valby og på Frederiksberg.

 

Gymnasiereformen indeholder mulighed for at søge hf-uddannelsen fra 9. klasse og den målrettes de korte og mellemlange uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Uddannelsen kommer til at indeholde fagpakker tonet i professionsorienteret retning. Det har givet anledning til, at en række erhvervsskoler - som ikke i dag har tilladelser til at udbyde hf - ansøger herom. Derudover søger Gribskov Gymnasium i Helsinge tilladelse til at ufbyde hf-uddannelsen.

 

Den tidligere regerings minister for børn, undervisning og ligestilling har i flere sammenhænge understreget, at det ikke er hensigten med reformen at give flere ansøgere til hf og at det ikke forventes, at der vil komme flere udbydere af hf. Overalt i regionen er der ledig hf-kapacitet på eksisterende uddannelsessteder. Endvidere vil der være mulighed for at udvide kapaciteten på eksisterende hf-uddannelsessteder, såfremt ansøgertallet stiger og det bliver nødvendigt. Allerede i skoleåret 2017/18 har de eksisterende udbydere af hf indmeldt en markant øget kapacitet på hf. Såfremt søgningen til hf mod forventning stiger markant, og en eller flere uddannelsesinstitutioner vælger at søge om tilladelse til at udbyde hf, vil regionsrådet få forelagt nye ansøgninger til beslutning om anbefaling på baggrund af det ændrede grundlag.

 

Administrationen har modtaget 13 ansøgninger til nye hf-uddannelsessteder: 1 i Helsinge, 2 i Ballerup, 1 i Ishøj og 9 i København og på Frederiksberg. For de fleste ansøgninger gælder, at administrationen på baggrund af den allerede eksisterende uddannelsesdækning, transporttid, søgemønstre og eksisterende overkapacitet på nuværende hf-uddannelser vurderer, at regionsrådet bør indstille, at ministeriet giver afslag på ansøgningerne. Dog med undtagelse af ansøgningen om hf på Gribskov Gymnasium i Helsinge ligesom ændret søgemønster kan føre til samme overvejelser vedrørende Sydkystens Gymnasium i Ishøj.

 

I Gribskov kommune er rejsetiden til hf meget lang og overgangen til ungdomsuddannelser er af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenteret til at være blandt de dårligste i landet. I kommunen er der kun et tilbud om ungdomsuddannelse. Administrationen vurderer, at en hf-uddannelse i Helsinge vil gavne variationen i kapaciteten og kan bidrage til at løfte unges uddannelsesniveau i kommunen. Administrationen anbefaler derfor, at regionsrådet indstiller, at ministeriet imødekommer ansøgningen. Se bilag 4.

 

I Ishøj er rejsetiden til hf ligeledes lang. Modsat situationen i Gribskov kommune, er der i Ishøj en meget bred vifte af tilbud om ungdomsuddannelse, både gymnasiale og erhvervsuddannelser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at overgangen til ungdomsuddannelser er blandt de bedste i landet modsat situationen i Gribskov kommune. Derfor vurderer administrationen, at en hf-uddannelse i Ishøj vil gavne transporttiden til hf, men at der aktuelt ikke er behov for at styrke variationen i ungdomsuddannelsestilbuddet i området. Situationen kan dog ændre sig, såfremt hf-reformen fremadrettet medfører en ændring af unges uddannelsesvalg til fordel for hf direkte fra 9. klasse. Administrationen anbefaler derfor, at regionsrådet ikke for indeværende indstiller til Undervisningsministeriet at ansøgningen om hf på Sydkystens Gymnasium imødekommes. Se bilag 4.

 

I Frederiksberg og Københavns kommuner er der rigelig kapacitet på eksisterende hf-uddannelsessteder. En stigning i søgningen som følge af gymnasiereformen og den forventede demografiske udvikling kan rummes inden for de eksisterende uddannelsessteder. Se bilag 4.

 

I Ballerup kommune vil et eller flere hf-uddannelsessteder påvirke kapaciteten på både Egedal Gymnasium & HF og Herlev Gymnasium & HF negativt. Kapaciteten på Egedal Gymnasium & HF blev påvirket negativt som følge af oprettelsen af hf på Frederikssund Gymnasium i 2014. Et nyt uddannelsessted for hf i Ballerup vil få yderligere negative konsekvenser for det eksisterende tilbud på Egedal Gymnasium & HF. Et nyt tilbud om hf i Ballerup vil også kunne påvirke kapaciteten på Herlev Gymnasium & HF negativt idet over én hf-klasse årligt kommer fra Ballerup. Administrationen anbefaler derfor ikke, at regionsrådet indstiller overfor Undervisningsministeriet, at der gives tilsagn til hf i Ballerup kommune. Se bilag 4.

 

Administrationen har modtaget en ansøgning om udbud af en ny hhx-uddannelse på NEXT/ Albertslund Gymnasium. På baggrund af uddannelsesdækning, transporttid, søgemønstre og kapacitet vurderer administrationen, at regionsrådet bør indstille overfor ministeriet, at ansøgningen imødekommes. På trods af, at der har været ledig kapacitet på Albertslund Gymnasium på både stx, hf og htx i en årrække, er rejsetiden til andre hhx-uddannelser i Region Hovedstaden fra Albertslund kommune relativt høj. Desuden skriver NEXT i sin ansøgning, at der vil blive bygget et nyt Vestskoven Gymnasium i Albertslund, hvor der vil skabes moderne, tidssvarende faciliteter og et alsidigt studiemiljø, som kan bidrage til at påvirke søgningen positivt. Se bilag 4.

 

Administrationen har modtaget en ansøgning om udbud af en ny htx-uddannelse på Frederikssund Gymnasium fra Erhvervsskolen Nordsjælland. På baggrund af uddannelsesdækning, transporttid, søgemønstre og kapacitet vurderer administrationen, at regionsrådet bør indstille, at Undervisningsministeriet imødekommer ansøgningen. Se bilag 4.

 

Administrationen vurderer, at det vil styrke uddannelsesdækningen i Region Hovedstaden, hvis Undervisningsministeriet imødekommer ansøgningerne om hf på Gribskov Gymnasium, hhx på Albertslund Gymnasium og htx på Frederikssund Gymnasium og anbefaler derfor, at regionsrådet indstiller til Undervisningsministeriet at træffe positive afgørelser herom. Afslagene på de øvrige ansøgninger kan være med til at sikre, at der kan opretholdes en bæredygtig kritisk masse og økonomi hos de eksisterende udbydere af hf.

Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten, og regionsrådet samarbejder med de selvejende offentlige stx-gymnasier gennem forpligtende samarbejder om at koordinere kapaciteten. Regionsrådet afgiver også indstilling til ministeren om åbning eller lukning af et uddannelsessted og kan anmode ministeren om, at et gymnasium midlertidigt får lagt loft over sin kapacitet. Kapaciteten på det enkelte gymnasium fastsættes af skolens bestyrelse.

 

Regionsrådet tiltrådte i 2007 efter ønske fra de offentligt selvejende almengymnasiale institutioner, at der blev etableret fire geografisk opdelte forpligtende samarbejder. I dag omfatter de følgende stx-gymnasier:

 

Centrum med gymnasierne: Christianshavn, Frederiksberg, Gefion, Københavns åbne, Rysensteen, Sankt Annæ, Tårnby, og Ørestad

Vest med gymnasierne: NEXT – Albertslund, Falkonergården, Hvidovre, Høje-Taastrup, Nørre, Rødovre og NEXT - Sydkysten

Nord med gymnasierne: Borupgaard, Gammel Hellerup, Gladsaxe, Herlev, K Nord, Nærum, Ordrup, Virum og Øregård

Nordsjælland med gymnasierne: Allerød, Birkerød, Egedal, Espergærde, Frederiksborg, Frederikssund, Frederiksværk, Gribskov, Helsingør, Rungsted.

 

Kapacitetsudredningen peger på nedenstående fire hovedresultater

 

 

Udviklingen siden 2007 har medført en betydelig øget søgning til stx-gymnasierne, som mere eller mindre tilsvarende har øget kapaciteten:

 

 

I både Nord og Centrum var udgangspunktet i 2007 imidlertid et kapacitetsunderskud på de offentlige gymnasier. Derfor er der fortsat kapacitetsunderskud, der i Centrum også påvirkes af, at ca. 12 % af eleverne ikke har bopæl i området, da de optages på grund af en række særordninger til fordel for fx eliteidrætselever eller elevernes særlige forudsætninger i forhold til en skoles særlige profil.

 

Konsekvensen af kapacitetsunderskud er, at eleverne omfordeles til andre skoler, om nødvendigt til gymnasier, som de ikke selv har ønsket, uanset hvor gymnasiet ligger, blot transporttiden er under 60 min. Det gælder også, selvom gymnasiet ligger i et andet forpligtende samarbejde.

 

Modsat udviklingen i Nord og Centrum, har der i Vest siden 2007 været en faldende søgning, men en stigende kapacitet. Der har i perioden været en øget henvisning af elever til Vest fra andre områder.

 

 

Den stadigt stigende søgning til gymnasierne i Centrum inkl. Falkonergården og Nørre G bevirker, at elever der kun søger gymnasier i København og Frederiksberg typisk enten får plads på deres 1. prioritet eller bliver henvist til et stx-gymnasium, som de ikke selv har ønsket. Det skyldes, at kun ét gymnasium i de to kommuner har kapacitet til at optage andet end 1. prioriteter.

 

Over 38 % af alle sluthenviste elever – svarende til 160 elever - i 2014 bor i København, hvor konsekvensen af den øgede søgning til gymnasierne i Centrum er, at stadigt flere elever henvises til skoler udenfor Centrum. De henviste elever får dermed en længere skolevej end tidligere samtidigt med, at de kommer på skoler, de ikke har ønsket. Henvisningerne er til skoler i både området Vest og Nord, hvor antallet af henviste siden 2007 er femdoblet hhv. mere end fordoblet. Udviklingen skyldes, at alle gymnasierne i Centrum, undtaget to, er overansøgte og derfor kun kan optage elever, som har gymnasiet som førsteønske. Konsekvensen for elever, der i Centrum søger flere gymnasier enten får plads på deres førsteønske eller bliver henvist til et gymnasium, de ikke har ønsket.

 

73 % af de henviste starter i 1.g på det gymnasium, som de er henvist til, men i 3.g går kun 42 % stadigvæk på det pågældende gymnasium. Disse andele er opgjort for perioden 2007-2014 henholdsvis for 2007-2013 og svarer til 1.766 henholdsvis 1.030 elever. Hovedparten af de - der ikke starter på det gymnasium de er henvist til - begynder på et andet gymnasium, herunder ofte på et privat gymnasium. Derudover er der en mindre andel der begynder på en anden uddannelse eller udskyder gymnasiestarten.

 

 

Kapacitetsudredningen viser, at søgningen til stx vil stige frem mod 2025, især i perioden 2020-2025. Stigningen vil være koncentreret i Centrum inkl. Falkonergården og Nørre G, men hvor stor stigningen bliver vil afhænge af konsekvenserne af hhv. gymnasiereformen og virkningerne af målsætningen om, at flere søger erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

 

Kapacitetsudredningens fremskrivning til 2025 viser, at der på gymnasierne i Centrum med tillæg af Falkonergården og Nørre G vil ske en betydelig øget søgning på 500-900 elever afhængigt af scenarium, hovedsageligt fordi andelen af unge 15-17 årige københavnere vokser betydeligt. Som udgangspunkt vil underskudskapaciteten vokse tilsvarende.

 

Både i Nord og i Vest uden gymnasierne Falkonergården og Nørre G vil søgningen i perioden frem mod 2025 være stabil, og i Vest vil der forventeligt også være en fortsat stor overkapacitet.

 

I Nordsjælland vil der frem mod 2025 komme en lavere søgning pga. færre 15-17 årige, og der vil uanset scenarium komme en overskudskapacitet i områdets nordligste og vestligste områder.

 

 

De forpligtende samarbejder er enige om, at de forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapaciteten, men 61 % af rektorerne mener, at den nuværende geografiske opdeling mellem de 4 forpligtende samarbejder er uhensigtsmæssig. I Vest mener kun 14 %, at den geografiske opdeling er hensigtsmæssig.

 

Søgningen vil blive påvirket af, i hvilket omfang målsætningerne for erhvervsuddannelser slår igennem samt af gymnasiereformen, der ud over karakterkrav fra grundskole bl.a. også kan få den konsekvens, at flere unge fremover søger hf direkte fra 9. klasse. Sidstnævnte er ikke belyst i den gennemførte kapacitetsudredning.

 

Der vil dog i alle scenarierne komme en markant øget søgning til gymnasierne i centrum. Uden en tilsvarende større kapacitet vil det medføre, at langt flere elever fra centrum fremover vil blive henvist til gymnasier de ikke har ønsket i primært Vest, hvor de fleste skoler forventeligt vil have ledig kapacitet. Så længe transporttiden ikke overstiger 60 minutter kan dette gøres indenfor den nuværende lovgivning, men det er ikke hensigtsmæssigt for de henviste, hvilket også fremgår af det store frafald blandt de nuværende henviste elever. Det er endnu uafklaret, om skolerne i Centrum kan øge kapaciteten og matche en øget søgning fremover. Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden tager følgende to initiativer:

 

 

Region Hovedstaden tager initiativ til en dialog med gymnasierne i Centrum inkl. Falkonergården og Nørre G og med Københavns Kommune samt Undervisningsministeriet om en strategisk løsningsmodel for kapaciteten i Centrum, for at undgå en markant stigning i antallet af københavnere, der henvises til skoler, som de ikke selv har søgt. Som det fremgår af sagen bor en stor andel af de årligt ca. 500 henviste elever i Københavns Kommune (og på Frederiksberg) - og tallet kan stige markant frem mod 2025, hvis der ikke handles.

 

 

En stor del af rektorerne påpeger, at den nuværende geografiske opdeling i forpligtende samarbejder er uhensigtsmæssig. Administrationen vurderer, at en ændret afgrænsning af de forpligtende samarbejder kan forbedre samarbejdsrelationerne, men ikke i sig selv løser de samlede kapacitetsudfordringer, selvom det punktvist kan være tilfældet.

 

Administrationen vil på den baggrund tage initiativ til en dialog med rektorerme om en ændret opdeling i forpligtende samarbejder, og herved også afdække andre handlemuligheder.

Alle gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden har indberettet oplysninger om optagekapaciteten for det kommende skoleår.

Oplysningerne er inddelt på uddannelse, institution og uddannelsessted, jf. bilag 1.

 

De almengymnasiale uddannelsers kapacitet er i Region Hovedstaden inddelt i følgende fire områder, hvor de offentlige institutioner er forpligtet til at samarbejde om kapaciteten. Områderne er:

Centrum med gymnasierne: Christianshavn, Frederiksberg, Gefion, Københavns åbne, Rysensteen, Sankt Annæ, Tårnby, og Ørestad

Vest med gymnasierne: NEXT – Albertslund, Falkonergården, Hvidovre, Høje-Taastrup, Nørre, Rødovre og NEXT - Sydkysten

Nord med gymnasierne: Borupgaard, Gammel Hellerup, Gladsaxe, Herlev, K Nord, Nærum, Ordrup, Virum og Øregård

Nordsjælland med gymnasierne: Allerød, Birkerød, Egedal, Espergærde, Frederiksborg, Frederikssund, Frederiksværk, Gribskov, Helsingør, Rungsted.

Dertil kommer Bornholm.

 

Den almene studentereksamen, stx, udbydes af de almene gymnasier. Højere forberedelseseksamen, hf, udbydes af almene gymnasier, hf-kursussteder og voksenuddannelsescentrene. Institutionerne kan som led i fordelingsproceduren ændre optagekapaciteten efter anbefaling fra fordelingsudvalgene.

Der er indberettet i alt 360 stx-klasser fordelt på de i alt 36 offentlige skoler i Region Hovedstaden. Dertil kommer 43 klasser på de private skoler.

Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

Markeringen med * betyder, at tre klasser på Falkonergården er reserveret til Team Danmark godkendte elever. De tre klasser indgår i opgørelsen. Derimod indgår ikke to aspergerklasser på Høje Taastrup Gymnasium og HF.

 

Det fremgår af indberetningerne fra Centrum, Nord og Nordsjælland, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2017, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

 

Der er i alt indberettet fire klasser mere på de almene gymnasier i Region Hovedstaden i 2017 end i 2016. Antallet dækker over forskelle mellem de enkelte områder. Centrum og Nordsjælland opskriver optagekapaciteten med tre hhv. to klasser på de offentlige almene gymnasier, mens Vest og Nord nedskriver med en hhv. to klasser. Det private gymnasium i Nord opskriver med en klasse, mens de private gymnasier i Vest nedskriver med en klasse.

 

Indberetning af de offentlige almene gymnasiers kapacitet ligger tre klasser over indberetningen sidste år, men er fortsat mindre end den forventede søgning. Ifølge Epinions kapacitetsudredning vil søgningen til gymnasierne i Centrum forventeligt stige med over tre klasser i 2017 i forhold til 2016. Også i området Nord må søgningen forventes at overstige den indberettede kapacitet i 2017, selvom der ikke forventes en øget søgning i forhold til 2016. I området Vest må det forventes, at overansøgningen i 2017 vil være rettet mod to ud af de syv offentlige almene gymnasier i området.

 

Ingen offentlige almene gymnasier har gjort indsigelse mod optagekapaciteten på andre gymnasier.

 

Der er indberettet i alt 108 hf-klasser fordelt på de i alt 22 offentlige institutioner i Region Hovedstaden. Dertil kommer 10 klasser på de private institutioner. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Det fremgår af indberetningerne fra Centrum og Nordsjælland, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2017, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

 

Der er i alt indberettet 20 hf-klasser mere på institutionerne i Region Hovedstaden i 2017 end i 2016. Reformen af de gymnasiale uddannelser indebærer, at unge som noget nyt kan søge hf direkte fra 9. klasse, og at flere institutioner derfor forventer en øget elevtilgang. Det indberettede antal klasser dækker over forskelle mellem de enkelte områder. Centrum, Vest og Nordsjælland opskriver optagekapaciteten med fem hhv. en og ni klasser på de offentlige hf-institutioner. I Centrum og Vest opskriver de private hf-institutioner optagekapaciteten med tre hhv. to klasser. Administrationen bemærker, at to private gymnasier i hvert af de to områder fra 2017 påbegynder udbud af hf-uddannelsen.

 

I forhold til søgningen til hf-uddannelsen de seneste år, kan det ikke afvises, at den indberettede kapacitet er højere end søgningen i 2017.

 

Ingen offentlige hf-institutioner har gjort indsigelse mod optagekapaciteten på andre hf-institutioner.

 

De erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner er ikke forpligtet til at samarbejde om kapaciteten, og der er ingen private skoler, som tilbyder hhx eller htx. Uddannelserne udbydes af erhvervs- og handelsskolerne, der ikke skal koordinere kapaciteten, sådan som de almengymnasiale institutioner skal, når det gælder stx og hf.

Der er indberettet i alt 14 klasser mere på de erhvervsgymnasiale uddannelser, heraf to på hhx og resten på htx.

 

Administrationen har ikke kendskab til søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser.

 

Administrationen indberetter den 1. februar 2017 optagekapaciteten til Undervisningsministeriet på stx, hf, hhx og htx.

I Økonomiaftalen (ØA16) mellem Regeringen og Danske Regioner blev det aftalt at øge indsatsen for at styrke datasikkerheden i de offentlige digitale løsninger blandt andet under hensyntagen til, at data om behandlingsindsatsen fortsat kan udveksles og anvendes forsvarligt i den sundhedsfaglige og forskningsmæssige indsats, samt at informationssikkerhedsstandarden ISO27001 skal være obligatorisk for regionerne. Regionrådsmedlemmerne kan, såfremt det ønskes, få adgang til en beskrivelse af ISO27001 standarden via administrationen. Standarden kan dog ikke offentliggøres, da Dansk Standard har copyright på standarden.

 

ISO27001 er en international informationssikkerhedsstandard, der basere sig på ledelsesforankring og en risikobaseret tilgang til sikkerhed.

 

Dette betyder for Region Hovedstaden, at der skal iværksættes et implementeringsarbejde i forhold til ISO27001, hvilket på mange områder betyder, at der skal ske opdateringer og tilpasninger af vejledninger og retningslinjer mm., samt på nogle områder tillige betyder, at der er nye krav, som regionen skal forholde sig til.

 

De statslige myndigheder har arbejdet med implementeringen af ISO27001, siden den i 2012 forelå på dansk. Regionerne og kommunerne har i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 fået til og med 2018 til implementeringen af ISO27001. Arbejdet koordineres tæt med administrationens forberedelser på EU-persondataforordningen, der træder i kraft den 25. maj 2018.

 

I forlængelse af ØA16 er der i RSI-pejlemærket for informationssikkerhed blevet udarbejdet en fællesregional informationssikkerhedspolitik. Den fællesregionale informationssikkerhedspolitik er mere overordnet end de ISO27001-krav, der er aftalt i ØA, og med nærværende sag forelægges den fællesregionale politik til politisk godkendelse, som besluttet af Danske Regioners bestyrelse. Den fællesregionale informationssikkerhedspolitik sætter de overordnede rammer for arbejdet med informationssikkerhed i regionerne, og sikre dermed en ensartet tilgang til arbejdet. Regionerne kan herunder selv uddybe og præcisere hvordan, hver enkelt region vil udmønte arbejdet.

 

Udmøntningen i regionen af såvel den fællesregionale informationssikkerhedspolitik som ISO27001-standarden vil administrationen uddybe i en handlingsplan for informationssikkerhed, der forelægges for ITA i første halvdel af 2017.

Et regionstandlægenævn, som nedsættes i medfør af Overenskomst for tandlæger, behandler faglige klager fra patienter over overenskomsttilmeldte tandlæger.

 

Det følger af bekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2012 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger, at et regionstandlægenævn sammensættes af seks medlemmer, hvoraf regionsrådet udpeger de to. Herudover udpeger Tandlægeforeningens regionsbestyrelse tre medlemmer og Forbrugerrådet et medlem.

 

Et samarbejdsudvalg vedr. tandlæger har i henhold til tandlægeoverenskomsten mulighed for at fastsætte en anden paritetisk sammensætning af regionstandlægenævnet, og på regionsrådets konstituerende møde den 3. december 2013 udpegede regionsrådet i overensstemmelse med Samarbejdsudvalget vedr. tandlæger i Region Hovedstadens beslutning om, at Regionstandlægenævnet i Region Hovedstaden skulle konstituere sig i tre delnævn, to medlemmer til hvert af delnævnene - i alt seks medlemmer.

 

Samarbejdsudvalget vedr. Tandlæger i Region Hovedstaden har den 7. december 2016 - bl.a. under henvisning til et reduceret antal klagesager - besluttet, at Regionstandlægenævnet i Region Hovedstaden fremover skal konstituere sig i to delnævn.

 

Der skal derfor udpeges to medlemmer til hvert af de to delnævn i Regionstandlægenævnet i Region Hovedstaden - i alt fire medlemmer.

 

Valg af de fire medlemmer til Regionstandlægenævnet i Region Hovedstaden foretages som forholdstalsvalg.

 

Det fremgår af vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S, at Region Hovedstaden udpeger to medlemmer af bestyrelsen for bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S.

 

Det fremgår videre af vedtægterne, at Region Hovedstaden, ligesom de deltagende kommuner, udpeger en næstformand for bestyrelsen.

 

Henrik Thorup (O) blev på regionsrådets møde den 18. august 2015 udpeget som medlem af bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S. Henrik Thorup blev samtidig udpeget som næstformand for bestyrelsen.

 

Henrik Thorup har nu meddelt, at han under henvisning til andet offentligt hverv ønsker at udtræde af bestyrelsen.

 

Regionsrådet skal derfor dels tage stilling til dels Henrik Thorups anmodning om tilladelse til udtræden, dels i givet fald udpege en ny repræsentant for regionen i bestyrelsen og en ny næstformand for bestyrelsen.

 

Valggruppen ABCFO har oplyst, at den indstiller Finn Rudaizky (O) til udpegning som både medlem af og næstformand for bestyrelsen.

 

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S, at udpegning af formand og næstformænd skal ske "efter forudgående orientering af de øvrige interessenter". Det foreslås derfor, at regionsrådet i givet fald efter valg af ny næstformand orienterer de øvrige interessenter i letbanesamarbejdet om udpegningen, inden den udpegede modtager en officiel meddelelse om sin udpegning.

Heidi Wang, som blev valgt ind som første stedfortræder på Liberal Alliances stedfortræderliste ved regionsvalget i 2013, har anmodet om fritagelse for stedfortræderopgaver i regionsrådet under henvisning til varetagelse af andet offentligt hverv.

 

Efter den kommunale og regionale valglovs § 103 skal et medlem fritages for valg i løbet af valgperioden, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

 

Afgørelsen af, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af regionsrådet.

 

En stedfortræder kan indgive anmodning om fritagelse for hvervet som stedfortræder, når den pågældende er blevet indkaldt til at give møde.

 

Heidi Wang er blevet indkaldt til regionsrådets møde den 31. januar 2017 og har i denne forbindelse tilkendegivet, at hun under henvisning til varetagelse af andet offentligt hverv ønsker sig permanent fritaget for hvervet som stedfortræder i regionsrådet.

 

Kravet om faktisk mødeindkaldelse er således opfyldt, og regionsrådet kan dermed tage stilling til Heidi Wangs anmodning om fritagelse - uden Heidi Wangs tilstedeværelse på mødet.

 

Ved en fritagelse af Heidi Wang rykker Peter Lindegaard op på Heidi Wangs plads som 1. stedfortræder på Liberal Alliances stedfortræderliste.

Der var fremsendt skriftligt spørgsmål til spørgetiden af Emil Bier vedr. Steno Diabetes Center Copenhagen.

 

Spørgsmål og svar på tidligere henvendelser om samme sag var omdelt (bilag 1).

 

Emil Bier var til stede under spørgetiden.

 

Regionsrådets formand besvarede de stillede spørgsmål mundtligt.