Region Hovedstaden overtog den 1. januar 2014 lægevagtsfunktionen fra PLO-Hovedstaden, og der blev samtidig indført visiteret adgang til akutmodtagelser/-klinikker via Akuttelefonen 1813. Siden opstarten har der været længere ventetider på akuttelefonen end forventet. Der er allerede iværksat en række initiativer for at reducere ventetiden. Endvidere er der fastlagt en handleplan med yderligere initiativer, der skal sikre, at servicemålet for besvarelse af opkald til akuttelefonen er nået senest primo april 2014. Handleplanen indebærer bl.a., at der ansættes flere læger til varetagelse af opgaver ved akuttelefonen.

Der skal iværksættes en ekstern undersøgelse af konsekvenserne af implementeringen af enstrenget og visiteret akutsystem. Med undersøgelsen skal det fastlægges, hvor der fremadrettet er behov for justeringer og optimeringer af det enstrengede og visiterede akutsystem. Evalueringen skal fokusere på konsekvenserne af akutsystemet i forhold til kvalitet, effektivitet og patienttilfredshed.

Status for Akuttelefonen 1813

Regionsrådet har løbende siden 1. januar 2014 fået status for opkald og ventetiden til akuttelefonen samt orientering om årsagen til de lange ventetider.

Ventetiden skyldes hovedsageligt, at besvarelsen af opkaldene har taget længere tid end forventet, bl.a. som følge af, at flere medarbejdere først blev ansat sent og har haft behov for sidemandsoplæring samt oplæring i nye IT-systemer. Der har siden opstarten været en markant forbedring af ventetiden til lægerne i takt med, at de bliver mere fortrolige med IT-systemerne og visitationsretningslinjerne.

Opstarten viste samtidig, at akuttelefonens kapacitet ved meget stor belastning ikke var tilstrækkelig, hvilket bevirkede, at nogle borgere ikke kunne komme igennem.

Regionsrådet vil indtil april få en ugentlig opfølgning på opkald til akuttelefonen. Den seneste status fra 20. januar 2014 er vedlagt som bilag.

Iværksatte initiativer

For at sikre, at borgerne kan komme igennem på akuttelefonen er antallet af telefonlinjer på akuttelefonen blevet udvidet.

Der er endvidere i løbet af de to første uger af januar iværksat en række konkrete initiativer på akuttelefonen i forhold til optimering af kapaciteten, så lange ventetider undgås. Det sker bl.a. ved øget tilstedeværelse af eksisterende personale, herunder indkaldelse af ekstra personale, øget træning og oplæring, bl.a. ved sidemandsoplæring i IT og visitationsretningslinjer, samt optimering af IT systemerne, så de bliver mere brugervenlige, hvor antallet af kliks reduceres m.m.

Handleplan

Formandskabet og gruppeformændene har den 14. januar 2014 drøftet en handleplan med en række fremadrettede initiativer. Ifølge handleplanen skal målet, om besvarelse af 90 pct. af opkaldene til akuttelefonen inden for 3 minutter, være nået senest primo april 2014.

Tidsplanen er med forbehold for, at der i planlægning af akut funktioner altid skal tages forbehold for ekstraordinære afvigelser som eksempelvis influenzaepidemi mv.

Der vil løbende blive gjort status med henblik på at igangsætte yderligere konkrete initiativer, dersom udviklingen i tallene ikke hurtigt nok følger tidsplanen.

Planen indebærer:

Der vil endvidere ske en systematisk opfølgning på utilsigtede hændelser med henblik på læring, og opfølgning på, om der sker den rigtige visitation til akutmodtagelser og akutklinikker.

Ekstern undersøgelse af det enstrengede og visiterede akutsystem

Der igangsættes en ekstern undersøgelse og evaluering af det samlede enstrengede og visiterede akutsystem.

Kommissorium:

Evalueringen skal belyse, hvor der fremadrettet vil være behov for justeringer og optimeringer og tilpasninger i organiseringen af det enstrengede og visiterede akutsystem, herunder de konsekvenser indførelse af det enstrengede og visiterede akutsystem har haft for samarbejdet omkring de akutte patienter - både mellem Akuttelefonen 1813 og hospitalerne samt med de øvrige dele af sundhedsvæsenet og kommunerne.

Evalueringen skal bl.a. undersøge

Kvalitet:

Effektivitet:

Den skitserede handleplan betyder, at servicemålet om besvarelse af 90 pct. af opkaldene til akuttelefonen inden for 3 minutter skal være nået senest primo april 2014. Det foreslås derfor, at evalueringsperioden fastlægges til 1. april 2014 - 1. oktober 2014 med henblik på en færdig evaluering 1. januar 2015. Evaluator skal afgive en delrapport, der kan præsenteres i forbindelse med budgetseminaret den 5. august.

Valg af evaluator

Det foreslås, at undersøgelsen deles i to, således at der indgås aftale med en ekstern partner i marts måned, der skal have ansvaret for den samlede evaluering. Denne skal have sundhedsøkonomiske og sundhedsfaglige kompetencer, samt erfaringer med evalueringen af det offentlige sundhedsvæsen.

Det indstilles, at forretningsudvalget bemyndiges til at godkende aftale med en eksternt partner i marts måned. Forretningsudvalget orienteres på mødet den 6. maj om undersøgelsesdesign.

Den anden del af evalueringen er en patienttilfredshedsundersøgelse ifht patienternes tilfredshed med information, visitering og behandling, der gennemføres af regionens Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser, som også deltager i udarbejdelsen af den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse. Design af patienttilfredshedsundersøgelsen godkendes af evaluator.

Inden færdiggørelse af endeligt undersøgelsesdesign for den eksterne evaluering, vil der ske en inddragelse og høring af relevante faglige eksperter, kommuner samt faglige organisationer, herunder PLO og DSR samt hospitalsdirektioner for at sikre, at undersøgelsesdesignet er relevant og præcist.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der afsættes 500.000 kr. til at indgå aftale med ekstern partner om evaluering af implementeringen af enstrenget og visiteret akutsystem samt 300.000 kr. til finansiering af patienttilfredshedsundersøgelse. Beløbet finansieres over sundhedsvæsenets fælleskonto.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Indstillingen anbefales med tilføjelse af et nyt 4. indstillingspunkt:

Forretningsudvalget anbefaler endvidere:

Godkendt.

Maja Holt Højgaard (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

14000855

Der er udarbejdet et projektforslag for akutmodtagelsen og kvinde/barn bygningen, som er konkurrenceprojektet indeholdt i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev. Den samlede ramme for kvalitetsfondsbyggeriet er på 2,25 mia. kr.(2009 p/l). Projektforslaget danner grundlag for det kommende hovedprojekt, der afsluttes til september 2014.

Delprojekt A indeholder akutmodtagelse, kvinde/barn funktioner, gastroenterologi samt kardiologi. Herudover etableres en ny hovedindgang samt nye trafik- og parkeringsanlæg. Projektforslaget for delprojekt A viderefører indholdet i konkurrenceforslaget og det efterfølgende dispositionsforslag, og er baseret på det godkendte dispositionsforslag samt en brugerproces og inddragelse af interessentgrupper.

Der er ligeledes udarbejdet et projektforslag for delprojekt B, som omfatter en udvidelse og ombygning af servicebygningen, en udvidelse af kapellet, etablering af nye hovedforsyninger for el og køling samt nye transportanlæg. Projektforslaget for delprojekt B er stort set kun en yderligere detaljering af dispositionsforslaget.

Skemaer med oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved afslutningen af projektforslagsfasen er udfyldt og vedlagt denne sag.

Der ansøges om en investeringsbevilling på 2.027,2 mio. kr. (2014 p/l) til færdiggørelse af Nyt Hospital Herlev. Yderligere anmodes om de tidligere afgivne bevillinger på henholdsvis 20,7 mio. kr. til udgifter til byggeledelse frem til byggeriets afslutning og 55 mio. kr.til udførelse af nye vejtilslutninger og forberedende arbejder indenfor matriklen, fremadrettet vil indgå i nærværende investeringsbevilling for kvalitetsfondsprojektet, som herefter udgør 2.102,9 mio. kr. i 2014 p/l og realiserede priser således, at der afrapporteres samlet.

Projektforslag for delprojekt A - Akutmodtagelsen og kvinde/barn bygningen

Regionsrådet godkendte i februar 2013 dispositionsforslaget for delprojekt A. Efterfølgende har totalrådgiveren udarbejdet projektforslaget. Projektforslaget er baseret på det godkendte dispositionsforslag samt en brugerproces og inddragelse af interessentgrupper. Der har yderligere foregået et arbejde med at finde mulige tilpasninger af projektet af hensyn til at overholde budgettet.

Projektforslaget for delprojekt A omfatter 56.585 brutto m2. Arealet er øget med ca. 3.500 m2 brutto i forhold til dispositionsforslaget, og forhøjelsen fordeler sig på følgende elementer:

For at tilvejbringe den nødvendige plads til de funktioner, som skal varetages i de pågældende lokaliteter, samt for at sikre den bedste udnyttelse, er der foretaget en omdisponering af arealerne. Heraf skal nævnes:

Der er foretaget en række ændringer, som ikke forringer funktionaliteten i projektet, men er gennemført for at tilpasse projektforslaget til budgettet:

Disse besparelseselementer lader fortsat hovedideen med bygningen og de funktionsmæssige principper være bærende. Disse ændringer forelægges for den politiske følgegruppe på møde den 24. januar sammen med den øvrige del af sagen.

Projektforslag for delprojekt B - Servicebygningen og kapellet (samt hovedforsyninger og transportanlæg)

Projektforslaget for delprojekt B er stort set kun en yderligere detaljering af dispositionsforslaget. Projektforslaget omfatter en udvidelse og ombygning af servicebygningen, en udvidelse af kapellet, etablering af nye hovedforsyninger for el og køling, samt nye transportanlæg.

Servicebygningen: Den eksisterende servicebygning vil blive udvidet med ca. 5.800 m2. Udvidelsen er som den nuværende bygning i 5 niveauer, som rummer følgende funktioner:

Projektforslaget indeholder endvidere ombygninger af den eksisterende bygning i flere områder, hvor et af de væsentligste områder er niveau 05, hvor der ombygges og udvides for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, så afdelingen bliver samlet frem for som nu, hvor den er fordelt på tre niveauer.

Kapellet: Det eksisterende kapel udvides mod syd med ca. 230 m2, der primært indeholder ekstra fremvisningsrum og venterum. Udvidelsen udføres med samme geometri som den eksisterende bygning.

Hovedforsyninger: Der udføres en ny hovedforsyning for el til det fuldt udbyggede Nyt Hospital Herlev, hvorved der etableres en ny højspændingsring som supplement til den eksisterende højspændingsring samt ny koblingsstation for højspænding. Der forberedes også for senere sammenkobling med et nyt nødstrømsanlæg, der skal dække det fuldt udbyggede hospital og som placeres i forbindelse med den kommende regionale sterilcentral. Yderligere udføres et nyt køleanlæg bestående dels af et grundvandskøleanlæg, dels af et konventionelt ammoniak køleanlæg. Hertil udføres et distributionsnet, der via ny ringledning kobles sammen med det eksisterende køleanlæg i sengetårnsbygningen, så der opnås forbedret forsyningssikkerhed.

Transportanlæg: I forbindelse med den nye varemodtagelse etableres der transportanlæg til at supportere behovet for varetransport til og fra hospitalet. Under varemodtagelsen etableres anlæg for tømning og vask af affaldscontainere.Til transport af vogne for linned, mad, sterilvarer, affald m.v. etableres transportanlæg i form af AGV’ere (automatic guided vehicles). AGV sørger for transport af vogne mellem varemodtagelsen og bygningerne i delprojekt A. I forbindelse med projekt for Regional sterilcentral Herlev RSH vil systemet blive udbygget til også at betjene RSH, men kan også udbygges til at betjene det eksisterende hospital.

Udbudsstrategi

Udbuddet af delprojekt A forventes at ske i en kombination af fag- og storentrepriser. Beslutning om dette vil afhænge af markedssituationen på udbudstidspunktet.

Servicebygningen forventes udbudt i tre storentrepriser, en råhus- og lukningsentreprise, en installationsentreprise og en kompletteringsentreprise. Tilbygningen til kapellet er planlagt udbudt i hovedentreprise.

Bygningsklasse 2020

I økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner for 2013 blev der indgået aftale om en lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsbyggerierne. Region Hovedstadens mulige andel af lånepuljen udgør op til 296 mio. kr. Der kan opnås lånedispensation til de dele af byggeriet, der efter bygningsreglementet kan klassificeres som "Bygningsklasse 2020". En gennemgang af byggerierne viser, at Region Hovedstaden forventer at kunne ansøge om lånedispensation for ca. 222 mio. kr. Ved regionsrådsmødet den 29. oktober 2013 godkendte regionsrådet mødesag om "Forhåndsgodkendelse af lånedispensationsansøgning til lånepulje til energiinvesteringer".

Det forventes, at der bliver ansøgt om den fulde anvendelse af lånepuljen til nybyggeriet på Nyt Hospital Herlev. Projektorganisationen og projektets bygherrerådgiver og totalrådgiver er i gang med at undersøge muligheder og konsekvenser for at opgradere delprojekt A fra lavenergiramme 2015 til Bygningsklasse 2020.

Effektiviseringsgevinster

Arbejdet med effektiviseringsgevinsterne pågår løbende. Der arbejdes med organisering af personalet, som skal arbejde i akutmodtagelsen. Desuden arbejdes på en del effektiviseringsløsninger på logistikområdet med bl.a. indførelse af AGV (Automatisk Gående Vogne), sporbarhed m.v.

Oplysninger om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Nyt Hospital Herlev har fået endeligt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden og skal afgive oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om arealer, kvadratmeterpriser, sengepladser, behandlingskapacitet og udnyttelsesgrader ved faseovergange i projektet. Til brug for dette er fem skemaer fra ministeriet udfyldt og vedlagt denne sag til godkendelse.

Tidsplan

Der foreligger en revideret tidsplan, hvor tidspunktet for ibrugtagning er ændret fra den 8. december 2017 til den 13. juli 2018. Årsagen til dette er et ønske om at fastholde de 40 måneder, der i konkurrenceprogrammet er afsat til udførelsesfasen. Den nuværende fase er blevet reduceret flere gange, bl.a. på grund af kontraktudskydelse og opretning af projektforslag. Ændringerne har ikke tidligere udløst forskydninger af ibrugtagningstidspunktet, men udløser nu forskydningen på de ca. 7 måneder.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Følgegruppen for Nyt Hospital Herlev afholder møde den 24. januar 2014, hvor følgegruppen vil blive orienteret om projektforslagene. Referat fra følgegruppens møde vil foreligge til forretningsudvalgets møde.

Kommunikation til interne og eksterne interessenter sker i forbindelse med den øvrige kommunikation om nybyggeriet på Nyt Hospital Herlev.

Der søges en investeringsbevilling på 2.027,2 mio. kr. i 2014 p/l til færdiggørelse af det samlede projekt for Nyt Hospital Herlev. Det er vurderingen, at det giver størst mulig fleksibilitet og dermed sikkerhed i styringen og udførelsen af byggeriet, at der gives en samlet bevilling til gennemførelse af hele projektet for Nyt Hospital Herlev.

Regionsrådet har indenfor kvalitetsfondsprojektets ramme tiltrådt en række investeringsbevillinger, anført i Tabel 1, hvoraf 98 mio. kr. af disse midler er uforbrugte. Ved regionsrådets tiltrædelse af denne investeringsbevilling nedsættes de tidligere godkendte bevillinger til kvalitetsfondsprojektet med 98 mio. kr., hvorved tilbageførslerne vil indgå i finansieringen af udgifterne for i 2014.

Yderligere anmodes om de tidligere afgivne bevillinger på henholdsvis 20,7 mio. kr. til udgifter til byggeledelse frem til byggeriets afslutning fra oktober 2012 og 55 mio. kr.til udførelse af nye vejtilslutninger og forberedende arbejder indenfor matriklen fra juni 2013, fremadrettet vil indgå i nærværende investeringsbevilling for kvalitetsfondsprojektet, som herefter udgør 2.102,9 mio. kr. i 2014 p/l og realiserede priser således, at der afrapporteres samlet.

Tabel 1

Nedenstående Tabel 2 viser, hvordan den nye investeringsbevilling på 2.027,2 mio. kr. forventes udmøntet i perioden frem til projektet for Nyt Hospital Herlevs afslutning. Tabel 2 vil danne grundlag for administrationens fremadrettede opfølgning på investeringsbevillingen til kvalitetsfondsprojektet.

Tabel 2

* Note: 10%-reserven beregnes af håndværkerudgifter, hvorimod 5%-reserven beregnes af totalrammen.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Notat af 30. januar 2014 blev omdelt.

Godkendt.

Flemming Pless (A), Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

13002154

De Regionale Vækstfora blev introduceret i forbindelse med kommunalreformen i 2006 og etableringen af regionerne. De er helt centrale partnerskabsorganer for udvikling og udmøntning af den regionale erhvervspolitik i Danmark.

Regionsrådet har ansvaret for at nedsætte et nyt Vækstforum for Region Hovedstaden (Vækstforum Hovedstaden) efter kommune- og regionsvalget i 2013. Regionsrådet udpeger de organisationer, der er indstillingberettigede til Vækstforum. Sammensætningen af Vækstforum Hovedstaden følger Lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

For Vækstforum Hovedstaden bliver den helt centrale opgave i 2014 at udvikle den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS) i tæt samarbejde med regionsrådet.

I henhold til Ligestillingsloven skal de indstillingsberettigede organisationer indstille både en mand og en kvinde.

De regionale vækstfora har til opgave at formulere erhvervspolitikken (som del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi - REVUS) og overvåge udviklingen i den regionale og lokale vækst. Derudover indstiller de regionale vækstfora projekter til medfinansiering fra regionens erhvervsfremmemidler, og EU's strukturfonde.

Med udgangspunkt i REVUS er det hensigten i den reviderede lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at der skal være et langt tættere samspil mellem regionsråd og vækstforum. Dette sikres bl.a. gennem Erhvervs- og Vækstudvalget, som bliver den direkte dialogpartner med Vækstforum Hovedstaden.

De regionale vækstfora har en 4-årig periode. Med den nye lov om erhvervsfremme og regionaludvikling er der lagt op til, at de regionale vækstfora styrkes yderligere, ved at lønmodtagerrepræsentationen tildeles ét ekstra medlem. Vækstforum Hovedstaden vil i 2014-2017 derfor have 21 medlemmer og sammensættes således, at:

Udpegning af 3 regionsrådsmedlemmer til Vækstforum

Udpegning af tre medlemmer til Vækstforum Hovedstaden på Regionsrådets initiativ skete ved Regionsrådets konstituering i december 2013:

Udpegning af 6 medlemmer fra kommunerne

Seks medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf et medlem skal repræsentere yderområderne. Da Bornholm har sit eget Vækstforum, er dette ikke relevant for Vækstforum Hovedstaden.

Det forventes, at Kommunekontaktråd Hovedstaden (KKR-Hovedstaden) træffer beslutning om de 6 kommunale medlemmer på et møde den 29. januar 2014.

Udpegning af medlemmer fra erhvervslivet

6 medlemmer udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af Regionsrådet. Heraf skal de 5 medlemmer være blandt de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer til Danmarks Vækstråd. Det 6. medlem kan udpeges blandt repræsentanter for erhverv af særlig stor betydning for den regionale erhvervsudvikling.

Følgende organisationer er indstillingsberettiget til Danmarks Vækstråd: Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Byggesektoren (efter fælles indstilling fra Dansk Byggeri, Tekniq og Danske Arkitektvirksomheder), Finanssektoren (efter fælles indstilling fra Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet samt Realkreditforeningen) samt Landbrug og Fødevarer.

Administrationen foreslår, at følgende organisationer får indstillingsretten til de 5 pladser:

samt at den 6. plads tildeles:

Som repræsentant for et erhverv af særlig stor betydning for den regionale erhvervsudvikling.

Udpegning af medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutionerne

Tre medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutionerne udpeges på regionsrådets initiativ. Det indstilles, at man igen udpeger repræsentanter (enten en rektor, prorektor eller direktør) fra de tre universiteter, der vurderes som væsentlige aktører for væksten i regionen:

Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer

Der skal udpeges 3 medlemmer fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, og det foreslås, at følgende organisationer bliver indstillingsberettigede:

Observatørposter

Vækstforum har i de forgående perioder haft 7 observatører fra både erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og lønmodtagerorganisationer. Det skulle sikre inddragelsen af flere centrale aktører i den store og erhvervsmæssigt varierede region. Observatørerne har bidraget positivt til Vækstforum Hovedstadens arbejde og derfor indstilles det, at ordningen videreføres.

Det foreslås, at 7 observatørposter fordeles således:

Medlemmer og observatører til Vækstforum skal indstilles under hensyn til Ligestillingsloven. Det betyder, at organisationerne skal indstille både en mand og en kvinde.

Det videre forløb vedr. indstilling af medlemmer til Vækstforum

På baggrund af Regionsrådets beslutning den 4. februar 2014 inviteres organisationerne til at indstille hhv. medlemmer og observatører til Vækstforum. Indstillingsfristen er den 5. marts 2014.

Herefter udpeger Regionsrådsformanden medlemmerne af Vækstforum, idet regionsrådsformanden på det konstituerende møde blev bemyndiget til at modtage indstillinger fra organisationerne.

I henhold til lovgivningen udpeger regionsrådet formanden for Vækstforum efter drøftelse i Vækstforum.

Vækstforum Hovedstaden forventes at afholde sit første møde primo april, hvor også valg af ny formand drøftes. Herefter fremlægger Vækstforum en indstilling til Regionsrådet.

Godkendelse af formand for Vækstforum Hovedstaden forventes at ske på et regionsrådsmøde ikke senere end den 15. maj 2014.

Der vil blive planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med Vækstforums konstituering/første møde.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Godkendt.

Flemming Pless (A), Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

14000183

Den 20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten ved Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune om anlæg og drift af en letbane på Ring 3. Af principaftalen fremgår, at parterne, så snart loven om letbanen på Ring 3 giver hjemmel til det, stifter et interessentskab.

Formålet med stiftelsesdokumenterne er:

Sammen med lovgrundlaget udmønter stiftelsesdokumenterne principaftalen.

Baggrund

Regionsrådet tiltrådte på sit møde i april 2013, at der blev indgået en principaftale om etablering af en letbane i Ring 3.

Forslag til lov om en letbane på Ring 3 blev fremsat i folketinget 13. november 2013. Ifølge tidsplanen forventes selskabs- og projekteringsloven for letbanen at blive vedtaget i Folketinget og træde i kraft primo marts 2014. Stiftende interessentskabsmøde for Ring 3 Letbane I/S forventes at blive afholdt umiddelbart herefter.

Etablering af en letbane i Ring 3 vil betyde en væsentlig forbedring af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og vil bidrage til en positiv byudvikling i ringbykommunerne. Letbanen i Ring 3 vil blive en ny rygrad i hovedstadsregionen, hvor der skabes nye trafikknudepunkter blandt andet ved Glostrup, Herlev og Lyngby stationer. Trafikknudepunkterne understøtter den øvrige planlægning af kollektiv trafik i hovedstadsregionen, herunder anlæg af Metro Cityringen, som åbner i 2018 og statens strategi vedrørende udvikling af nye kollektive trafikknudepunkter. To af regionens store hospitaler, Herlev og Glostrup, får letbanestationer tæt på hovedindgangene.

Letbanen er et af svarene på hovedstadsregionens trængselsproblemer. Letbanen vil ændre den trafikale struktur i hovedstaden med nye velbetjente trafikknudepunkter, som det er let at rejse imellem. Erfaringerne fra København og fra storbyer i udlandet viser, at højklasset kollektiv trafik er et reelt alternativ til bilen for pendlere i byområder med trængsel. Samtidig er letbanen med til at skabe nye stationsnære områder med et væsentligt byudviklingspotentiale for Ringby-kommunerne, som på sigt vil ændre Ringbyernes karakter.

Togfonden, som der netop er indgået nationalt forlig om, omhandler først og fremmest sammenhængen i det nationale tognet herunder timemodellen og elektrificering af jernbanenettet. Letbaneprojekterne (i både Århus og Hovedstaden) har været under udvikling flere år før arbejdet med Togfonden begyndte. Endvidere adresserer letbanerne fortrinsvis lokale og regionale trafikudfordringer, og derfor omfatter finansieringen også lokal og regional medfinansiering.

Letbanen vil medvirke til vækst i regionen, da borgere, medarbejdere og virksomheder vil blive tiltrukket af de gode transportmuligheder – den nemme adgang til hele regionens banenet og forbindelsen til centrum. Det forventes, at en letbane på Ring 3 vil generere 10.000-20.000 arbejdspladser i byområderne nær de nye stationer, da væksten gennem byplanlægning koncentreres i disse områder. I vedlagt pixi om letbanen i Ring 3 kan der læses mere om projektet, organisering m.v.

Letbaneselskabet stiftes som et interessentskab, Ring 3 Letbane I/S. Interessentskabet ledes af en bestyrelse sammensat af 3 repræsentanter udpeget af staten, 2 af Region Hovedstaden og 2 af kommunerne i fællesskab. Der nedsættes et Borgmesterforum med det formål, at kommunerne i relation til Ring 3 Letbane I/S kan deltage som én interessent. Borgmesterforum udpeger de to kommunale repræsentanter i bestyrelsen. Interessentskabet har til opgave – efter vedtagelse af en anlægslov – at forestå banens anlæg og drift.

Metroselskabet I/S’ direktion skal tillige være direktion i Ring 3 Letbane I/S. Metroselskabet stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for Ring 3 Letbane I/S.

Stiftelsesdokumenter

Stiftelsesdokumenterne består af følgende vedlagte dokumenter:

Endvidere skal følgende dokumenter udarbejdes i forbindelse med stiftelsen. Vedlægges sagen til orientering:

I det følgende beskrives dokumenterne nærmere.

Stiftelsesdokument

Stiftelsesdokumentet er den overordnede aftale mellem interessenterne om stiftelse af Ring 3 Letbane I/S. Aftalen binder de øvrige stiftelsesdokumenter sammen. I stiftelsesdokumentet fastlægges tidspunktet for stiftelse. Det forventes, at stiftelsen sker med virkning fra 1. januar 2014. Endvidere fremgår bl.a. bestyrelsens sammensætning, interessentskabets hjemsted og navn, åbningsbalance, godkendelser og revision, mv. Fra selskabets stiftelse skifter bestyrelsen status fra interimsbestyrelse til almindelig bestyrelse.

Vedtægt for Ring 3 Letbane I/S

Vedtægten er udformet med udgangspunkt i den modelvedtægt, der sammen med udredningen og udkast til principaftalen blev udsendt til behandling i kommunalbestyrelser og regionsrådet i foråret 2013.

Vedtægten beskriver bl.a. interessentskabets ejerforhold, finansiering, låneoptagelse, hæftelse og principper for tilkøb. Endvidere beskrives rammerne for interessentskabs-, kvartals- og bestyrelsesmøder samt fastsættelse af vederlag. I det følgende opsummeres en række forhold, der er beskrevet i vedtægten.

Interessenterne – staten, kommunerne, regionen - udøver deres beføjelser på interessentskabsmøder. Interessentskabsmødet kan sammenlignes med en generalforsamling i et aktieselskab. Alle væsentlige beslutninger på interessentskabsmøder kræver enstemmighed mellem interessenterne.

Herudover orienteres interessenterne på kvartalsvise møder om projektets fremdrift. Der kan ikke træffes beslutninger på kvartalsmøder.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 7 medlemmer:

Bestyrelsesmedlemmer udpeget af Region Hovedstaden og de 11 kommuner udpeges for en periode på 4 år svarende til valgperioden. Regionsrådet har på det konstituerende møde udpeget Kenneth Kristensen Berth (O) som medlem og næstformand og Annie Hagel (Ø) som medlem. Det bemærkes, at regionsrådet tillige udpegede suppleanter for medlemmerne af interimsbestyrelsen. Da der ikke ifølge vedtægten udpeges suppleanter for medlemmer af den kommende permanente bestyrelse, bortfalder suppleantposterne ved selskabets stiftelse.

Kommunerne har udpeget Karin Søjberg Holst (næstformand) og Søren P. Rasmussen.

Transportministeren har udpeget Anne Grethe Holmsgaard, Johnny Hansen og Dorthe Vinther, heraf Anne Grethe Holmsgaard som formand.

Direktion

Den til enhver tid værende administrerende direktør for Metroselskabet I/S udgør interessentskabets direktion. Metroselskabet I/S stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed til varetagelse af driften af Ring 3 Letbane I/S, herunder til udførelse af administrations-, projekterings-, udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen samt til varetagelse af interessentskabets gælds- og formueforvaltning.

Letbaneselskabet betaler Metroselskabet for at varetage de nævnte opgaver baseret på kostpris. Transportministeren fastlægger nærmere retningslinjer for betalingen, jf. afregningsbekendtgørelsen, der er vedlagt som bilag.

Revision

Interessentskabets årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor, som udpeges i fællesskab af transportministeren, Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab. Udbud af opgaven er igangsat.

Aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og de enkelte kommuner og Region Hovedstaden

Aftalen fastlægger rammerne for de enkelte kommuners og for Region Hovedstadens indskud til finansiering af anlæg af letbanen.

Indskuddenes størrelse er beregnet på baggrund af principaftalen samt – for så vidt angår fordelingen mellem kommunerne – den fordeling, der ligger til grund for samarbejdsaftalen. Hovedelementerne i fordelingen er indbyggertal, antal stationer og nyt stationsnært kerneareal.

Om betaling af driftstilskud fremgår, at kommunerne vil indgå en aftale om fordelingen af de driftsomkostninger, der påhviler kommunerne, og dermed de årlige indskud, således at fordelingen kan indgå i den kommende anlægslov om Ring 3 Letbane. Fordelingen vil danne grundlag for fastlæggelse af kommunens årlige driftsindskud i et tillæg til aftalen. Dette tillæg skal senest fastlægges et år før Letbanens overgang til passagerdrift.

Ejeraftale

Formålet med Ejeraftalen er at regulere kommunernes indbyrdes forhold i relation til Ring 3 Letbane I/S således, at kommunerne kan tale med én stemme på interessentskabsmøderne m.v. Aftalen etablerer et Borgmesterforum, der forbereder kommunernes deltagelse på bestyrelses- og interessentskabsmøder.

Bestyrelsens forretningsorden

I forretningsordenen fastlægges rammerne for bestyrelsens opgaver og ansvar i forhold til selskabet. Det vedlagte udkast forventes godkendt på første bestyrelsesmøde efter stiftelsen.

Direktionsinstruks

Direktionsinstruksen fastlægger, hvordan Metroselskabets direktion tilrettelægger og leder arbejdet for Ring 3 Letbane I/S. Instruksen beskriver direktionens pligt til rapportering, hvis den forventede anlægsudgift nødvendiggør træk på korrektionsreserven. Træk på korrektionsreserven vil kun kunne ske i samme forhold som parternes ejerandele og kun efter forelæggelse for ejerne. Det vedlagte udkast forventes godkendt på første bestyrelsesmøde efter stiftelsen.

Åbningsbalance

I åbningsbalancen fastlægges det økonomiske grundlag for stiftelsen af Ring 3 Letbane I/S. Åbningsbalancen kan først færdiggøres umiddelbart før stiftelse. Dette vil ske i samarbejde med den udpegede revisor.

Afregningsbekendtgørelse

I henhold til loven, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, fastsætter transportministeren nærmere regler for betalingen af Metroselskabet. Afregningen skal ske til kostpris. Retningslinjerne fremgår af afregningsbekendtgørelsen.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at regionsrådet godkender følgende udkast til dokumenter:

og at regionsrådsformanden bemyndiges til, på grundlag af de rammer, der er beskrevet i stiftelsesdokumenterne, at stifte Ring 3 Letbane I/S sammen med de øvrige interessenter, staten og de involverede kommuner. Det anbefales også, at formanden får bemyndigelse til at godkende eventuelle justeringer af teksten af redaktionel karakter.

Tidsplan og proces for anlæg af letbanen

Etablering af letbanen vurderes at tage ca. 7 år, fra stiftelse af Ring 3 Letbane I/S, og letbanen forventes derfor tidligst taget i brug til passagerdrift ultimo 2020. Næste fase af projektet omfatter vedtagelse af selskabs- og projekteringslov, etablering af interessentskab, udarbejdelse af dispositionsforslag, VVM proces, planlægning af forberedende arbejder samt udbud af de store anlægs- og driftskontrakter. Når udbudsresultatet er kendt, skal ejerne træffe endelig beslutning om etablering af letbanen, inden anlægsarbejderne kan sættes i gang. Det er forudsat, at der i den forbindelse vedtages en egentlig anlægslov.

Overordnet tidsplan for letbanen i Ring 3:

Der er planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

I det udkast til principaftale, der lå til grund for mødesagen, som blev forelagt for Regionsrådet i april 2013, var den samlede anlægssum opgjort til 3,8 mia.kr., hvoraf regionens andel var på 991 mio. kr. Anlægssummen var baseret på en korrektionsreserve på 15 pct. for alle 3 parter, og der var indregnet en besparelse på 3 pct. for alle 3 parters indskud.

I den endelige principaftale af 20. juni 2013 er statens korrektionsreserve forhøjet fra 15 til 30 pct., således at staten følger de statslige regler for afsættelse af reserver i forbindelse med statslige anlægsopgaver, og der er kun indregnet en besparelse på 3 pct. af kommunernes og regionens andel af anlægsbudgettet.

I principaftalen fra juni 2013 er økonomien i hovedtræk beskrevet således:

Beløbene er angivet i 2013 prisniveau.

Region Hovedstadens andel på 26 procent af anlægsbudgettet og 43 procent af driftsbudgettet skal finansieres af budgettet for det regionale udviklingsområde.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet accept af, at finansieringen af regionens engangsindskud på 150 mio. kr. i 2019 bliver foretaget ved, at det regionale udviklingsområde modtager et internt lån fra regionens kasse, som forrentes og afdrages over 40 år, svarende til investeringens levetid. Herved belastes råderummet i den regionale udviklingskasse over 40 år af dette indskud, svarende til ca. 8 mio. kr. årligt.

Herudover skal det regionale udviklingsområde betale 84 mio. kr. om året i anlægs- og driftsindskud fra og med 2020. Den samlede budgetmæssige påvirkning af den regionale udviklingskasse er således 92 mio. kr. om året i perioden 2020-2059. Indregnes ledsagende busbesparelser på eksempelvis 10 procent vil den årlige budgetmæssige virkning reduceres til 81 mio. kr.

Region Hovedstadens andel af udgifterne til de forberedende arbejder udgør 69 mio. kr. Disse omkostninger er en del af den samlede anlægssum. Det forventes, at der efter udbud af anlægsopgaven kan træffes beslutning i 2016 om banen skal anlægges. Træffes der beslutning om anlæg, indgår udgifterne i det samlede anlægsregnskab og finansieres på lige fod med de øvrige anlægsudgifter. Anlægges banen ikke finansierer interessenterne de forberedende udgifter efter fordelingsnøglen.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Der var eftersendt henvendelse fra Enhedslisten samt notat af 27. januar 2014 med bilag.

Anbefales.

C (2) oplyste, at de meddeler deres stillingtagen i forbindelse med behandlingen af sagen i regionsrådet.

Formanden satte indstillingen under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), O (4), V (8) og Ø (5), i alt 39.

Imod stemte: Lene Kaspersen (C), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 40.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.

Lene Kaspersen (C) ønskede følgende tilføjet protokollen:

”Jeg stemmer imod, idet mange borgere i Lyngby-Taarbæk ønsker undersøgt, hvorvidt en højklasset busløsning, såkaldt WAY/eBRT busser ikke vil kunne erstatte en letbane, til en langt lavere pris. Idet hele anlægsarbejdet med skinner – ikke skal etableres. En sådan forbindelse vil kunne etableres i løbet af et par år.

Produktivitetskommissionen, Trængselskommissionen, COWI, sågar Metroselskabet godtgør i deres beskrivelse, at letbaneprojektet ikke er samfundsmæssigt økonomisk forsvarligt.”

Charlotte Fischer (B), Niels Høiby (I) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

08012235

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Karsten Skawbo-Jensen (C) har ved henvendelse af den 18. december 12.2013 anmodet om, at regionsrådet nedsætter et handicapråd, og at regionsrådet formulerer og vedtager en handicappolitik i dialog og samarbejde med et kommende handicapråd.

Karsten Skawbo-Jensens henvendelse:

" Regionsrådet beslutter,

- at nedsætte et handicapråd bestående af brugerorganisationer, politikere og forvaltning (til afløsning for det nuværende Regionalt Dialogforum for Handicap)

- at formulere og vedtage en handicappolitik i dialog og samarbejde med det kommende handicapråd

Kommunerne i Danmark har gode erfaringer med at have handicapråd og have en handicappolitik. Handicaporganisationerne efterlyser, at regionerne i Danmark følger kommunernes eksempel.

Hvis målene i FN’s handicapkonvention, som Danmark har ratificeret, skal blive til virkelighed, kræver det, at politikere og forvaltning hele tiden har antennerne ude og lytter til dem, der ved, hvor skoen trykker – i dette tilfælde medborgere med et handicap.

1,7 millioner borgere bor i Region Hovedstaden, og vi skal arbejde på, at de alle på vores hospitaler og øvrige virksomheder har god tilgængelighed, arbejdsmuligheder, information osv. uanset handicap eller ej.

Et handicapråd kan mødes f.eks. en gang hver 2. måned og have repræsentanter fra brugerorganisationerne, politikerne og forvaltningen. Det kan give værdifulde input, både i form af dialog og debat, men også i form af vigtige høringssvar løbende. Og en handicappolitik kan give vigtige pejlemærker og større fokus på f.eks. tilgængelighed, visioner for et rummeligt arbejdsmarked, hensigtsmæssige offentlige transportmidler og den rette information/formidling til medborgere med et handicap, både hvad angår form og indhold.

Region Hovedstaden har ganske vist et Regionalt Dialogforum for Handicap, som mødes to gange årligt. Det fungerer ikke ringe, men et decideret handicapråd vil intensivere indsatsen for handicappedes vilkår. Dette vil være til fordel for os i det hele taget, men da særligt, når vi renoverer og bygger nyt, som vi gør i disse år. (I modsætning til det nuværende Dialogforum vil et handicapråd være selvstyrende, have en uafhængig sekretær, selv tage initiativer, selv fastsætte dagsordenen, selv stille spørgsmål, besvare høringer, og forvaltningen skal besvare handicaprådets spørgsmål om forhold for mennesker med handicap).

Desuden bør vi i Region Hovedstaden – forvaltning/politikere i tæt dialog og samarbejde med et kommende handicapråd - formulere og vedtage en handicappolitik, som kan kvalificere de tiltag, vi gør for at inkludere medborgere med et handicap."

Administrationens redegørelse

Der har hidtil ikke været nedsat et (regionalt) handicapråd i Region Hovedstaden, men et Dialogforum for handicap.

Der vedlægges notat af 13. januar 2014 fra Center for Sundhed med en gennemgang af de indhentede erfaringer med arbejdet i Dialogforum for Handicap i perioden 2009 til 2013.

Det indstilles, at regionsrådet oversender sagen til Udvalget vedr. tværsektorielt arbejde med henblik på, at udvalget - under inddragelse af både Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget - tager stilling til forslaget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har i medfør af forretningsudvalgets forretningsorden anmodet om, på vegne af Venstre og Radikale Venstre, at få en sag på dagsordenen vedr. genanvendeligt hospitalsudstyr.

Baggrund

Charlotte Fischer (B) har på vegne af Venstre og Radikale Venstre anmodet om, at der sættes en sag på forretningsudvalgets dagsorden om implementering af budgettets tekst om genanvendeligt hospitalsudstyr. Charlotte Fischer anfører følgende i sin henvendelse, der er vedlagt som bilag:

"Brugt og ubenyttet hospitalsudstyr - registrering, indsamling og klargøring

I Region Hovedstadens budgetaftale for 2014 vedtog partierne, at ”hospitalerne skal systematisere indsamling, opbevaring og forsendelse af genanvendeligt udstyr, så udstyret kan doneres til udviklingslande på en etisk forsvarlig måde”.

Vi ønsker en status for implementering af dette punkt i aftalen – samt en drøftelse af den konkrete implementering, og hvad den præcist bør indebære for vores hospitaler, så målet om en systematisk genanvendelse af brugt eller overskydende hospitalsudstyr nås.

Aftalens implementering involverer flere etaper:

En generel overvejelse er, om regionen med fordel kan etablere et fast samarbejde – evt. i form af et joint venture – med private virksomheder med henblik på at sikre en permanent organisation, der kan stå for finansieringen af forsendelserne.

På den baggrund indstilles:

Administrationens redegørelse

Arbejdet med budgetvedtagelsen på dette område er igangsat, og der vil kunne forelægges en mødesag senest pr. 1. april 2014 med et forslag til implementering af budgetvedtagelsen, herunder en belysning af de hos forslagsstilleren anførte overvejelser. Administrationen vil i sit forslag til implementering tage højde for den grundlæggende opgavefordeling på området, hvorefter udviklingspolitik er et statsligt anliggnede, mens regionens indsats primært vedrører videreformidling af genanvendeligt, men udfaset udstyr.

Regionsrådet anbefalede på sit møde den 21. januar 2014 et forslag til styrelsesvedtægt, der andenbehandles den 4. februar i regionsrådet. Da budgetbeslutningen efter administrationens opfattelse falder ind under It- og afbureaukratiseringsudvalgets opgaver i henhold til styrelsesvedtægten foreslås det, at sagen oversendes til behandling i udvalget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsenkvenser.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

14000791

Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har i medfør af forretningsorden for forretningsudvalget bedt om at få en sag om retningslinjer for egenbetaling på regionens hospitaler sat på dagsordenen for udvalgets møde.

Det foreslås, at sagen oversendes til Sundhedsudvalget med henblik på behandling af sagen.

Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) foreslår, at der udarbejdes retningslinjer for opkrævning af gebyrer og anden brugerbetaling på regionens hospitaler.

Charlotte Fischers henvendelse

Charlotte Fischer har i mail af 19. januar 2014 foreslået følgende

"Egenbetaling på Region Hovedstadens hospitaler

Region Hovedstadens hospitaler opkræver gebyrer på en række ydelser i tilknytning til behandlingen. Af svaret på spørgsmål 159 stillet i 2013 fremgår, at Region Hovedstaden ikke har overblik over hverken omfanget af gebyrer på hospitalerne eller deres karakter. Det slås dog fast, at gebyrerne jf sundhedslovens bestemmelser ikke går ud over regionens pligt til at tilbyde vederlagsfri behandling på hospitalerne. Gebyrerne opkræves alene i forhold til pårørende og på enkelte patientydelser, der ikke er et direkte led i behandlingen.

Radikale Venstre finder, at det er vigtigt at have klare retningslinjer for, hvornår og i hvilket omfang hospitalerne kan opkræve egenbetaling. Udgangspunktet for hospitalsydelser er, at de er vederlagsfrie (jf sundhedsloven), gennemskuelige samt ensartede mellem hospitalerne. Derfor bør det være vitalt at have klare principper for de gebyrer, som hospitalerne opkræver - og et grundlæggende overblik over gebyrernes omfang.

Region Midtjylland har formuleret et sæt retningslinjer (jf bilag til svaret på spørgsmål 159), hvis udgangspunkt er ensartethed i den egenbetaling, som regionens hospitaler opkræver. Det slås også fast, at måltider skal være gratis for én af forældrene til indlagte børn - og at forældre til nyfødte opfordres til at medbringe dyne, dynebetræk og tøj til nyfødte. Radikale Venstre finder, at Region Midtjyllands retningslinjer udgør et godt grundlag, som Region Hovedstaden fint kan tage afsæt i, når egne retningslinjer skal formuleres.

Det indstilles på den baggrund:

Administrationens redegørelse

Regionsrådet anbefalede på sit møde den 21. januar 2014 et forslag til styrelsesvedtægt til andenbehandling.

Spørgsmålet om fastsættelse af retningslinjer for egenbetaling på hospitalerne falder efter administrationens opfattelse ind under Sundhedsudvalgets opgaveområde, der ifølge forslaget til styrelsesvedtægt bl.a. har politikformulerende opgaver vedr. patientforløb. Det foreslås derfor, at sagen oversendes til Sundhedsudvalget til videre behandling.

Svaret på regionsrådsspørgsmål 159, som Charlotte Fischer henviser til i sit forslag, er vedlagt som bilag.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

I forbindelse med etablering af de fysiske rammer for Eurovision Song Contest i B&W-hallerne på Refshaleøen har der vist sig en række uforudsete udgifter, som er afgørende for gennemførelse af eventen. Investorerne bag afviklingen af ESC (Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Refshaleøens Ejendomsselskab samt Region Hovedstaden) skal tage stilling til, hvorvidt parterne ønsker at yde tillægsbevilling til projektselskabet og derved sikre gennemførelsen af ESC.

Den 24. september 2013 besluttede regionsrådet at medfinansiere Eurovision Song Contest (ESC) med hhv. 7 mio. kr. i 2013 samt 3 mio. kr. i 2014 i form af en underskudsgaranti, der i givet fald skulle udmøntes i 2014. Samtidig blev der dannet et projektselskab til at varetage afviklingen af arrangementet med Fonden Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Refshaleøens Ejendomsselskab samt Region Hovedstaden, der som investorer har indgået aftale med DR om varetagelse af ”værtsby”-rollen i forbindelse med ESC.

Omdannelse af B&W-hallerne på Refshaleøen

Da det blev besluttet at afholde ESC i B&W-hallerne på Refshaleøen, stod det også klart, at det var en velovervejet satsning, der indeholdt usikkerheder på det tidspunkt, hvor beslutningen skulle træffes. Omdannelse af B&W-hallerne til funktionel ramme om så stor en event, har vist sig at udgøre en større udfordring end først antaget. En af årsagerne har været, at projektselskabet først kunne få optimal adgang til hallerne og gennemføre egentlige forundersøgelser af disse i efteråret 2013, efter at København havde vundet værtskabet. I forbindelse med, at arbejdet omkring omdannelse af B&W-hallerne er gået i gang, har det imidlertid vist sig, at der vil være yderligere omkostninger til klargøring.

Samlet set er der opstået en række alvorlige og uforudsete problemstillinger vedrørende de fysiske rammer, som har alvorlig betydning for budgettet. Disse udfordringer skal adresseres i løbet af den allernærmeste fremtid, for at projektet skal kunne realiseres. Alternativet er, at arrangementet ikke kan afvikles i København. Disse omkostninger er der ikke budgetteret med, og de kræver dermed en ekstrabevilling for at kunne finansieres.

Økonomiske udfordringer

De udfordringer, der har vist sig at have alvorlige og uforudsete økonomiske konsekvenser, er især relateret til fjernelsen af tre bærende søjler i hallerne, klima- og temperaturstyring, energiforbrug, ophæng af lys- og lydudstyr, sikkerhed samt transport og logistik. De tre bærende søjler, som skal fjernes, har vist sig at kræve en stærkere teknisk løsning end først forventet, og alene denne del af projektet viser sig at koste 8 mio. kr. mere end først budgetteret. Underskudsgarantien fra Region Hovedstanden, der hermed disponeres, bidrager til finansiering af denne ekstra udgift. Den ekstrabevilling, der søges om her, er udover denne.

Projektselskabet ved Wonderful Copenhagen har erkendt overfor Region Hovedstaden og Københavns Kommune, at der i den oprindelige budgetlægning ikke er taget tilstrækkeligt forbehold for uforudsete udgifter. Derfor har der nu vist sig et behov for yderligere finansiering til dækning af dels omkostninger, som er forbundet med udfordringerne nævnt ovenfor. Den grundlæggende risiko forbundet med afvikling af ESC i midlertidige fysiske rammer på Refshaleøen har vist sig at kræve yderligere finansiering til at sikre afviklingen, og det haster med en beslutning, idet arenaen ellers ikke kan stå klar til tiden og selve showet ikke kan afvikles.

Wonderful Copenhagen indgår i projektselskabet og vil således forventes at finde yderligere midler til medfinansiering af de uforudsete udgifter på lige fod med de øvrige parter. Det forventes, at Wonderful Copenhagen omprioriterer inden for sin eksisterende økonomiske ramme, og langsigtede konsekvenser i forbindelse med en evt. ekstrabevilling vil skulle indgå i forbindelse med fornyelsen i 2014 af resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen, hvor udgangspunktet for fornyelsen er, at bevillingsniveauet ikke hæves.

Potentiale for fremtidigt samarbejde

Samarbejdet mellem parterne i projektselskabet, i særdeleshed mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune, udgør et vigtigt fundament for det fremtidige samarbejde om udvikling af regionen. Region Hovedstaden og Københavns Kommune er hovedaktører og den dynamo, der skal sikre vækst og udvikling i fremtiden. Det er således af afgørende betydning, at der vises engagement i samarbejdet omkring ESC og projektselskabet. Herved understøttes den positive udvikling i samarbejdet mellem regionen og kommunen.

Der forventes ikke særskilt kommunikationsbehov om sagen, men der kan opstå behov for håndtering af eventuel presseinteresse for sagen.

Samlet forventes der at være behov for en yderligere finansiering til afvikling af ESC på 13 mio. kr., som foreslås ligeligt fordelt med 1/3 til hver af parterne bag projektselskabet, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen.

Region Hovedstadens andel af det samlede behov for medfinansiering er således 4,34 mio. kr., som finansieres under Øvrig Regional Udvikling via kulturområdet.

Såfremt midlerne ikke bliver anvendt fuldt ud, vil de resterende midler blive tilbageført under samme forholdsmæssige fordeling.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Sagen blev behandlet efter sag nr. 8.

Anbefales, idet forretningsudvalget beklager, at det har været nødvendigt med en ekstrabevilling.

Godkendt.

Maja Holt Højgaard (A), Charlotte Fischer (B), Malene Harpsøe (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

13008751

En regions styreform skal jf. regionsloven § 3, stk 3 fremgå af styrelsesvedtægten.

Idet det i konstitueringsaftalen blev aftalt at oprette 6 driftsudvalg som stående udvalg, er en ændring af styrelsesvedtægten nødvendig.

En lovændring har per 1. januar gjort det muligt for en region at nedsætte stående udvalg uden forudgående dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, herunder nedsættelse af udvalg i medfør af den såkaldte Skanderborgmodel.

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i reigonsrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Styreform

Den 1. januar 2014 trådte en ændring af regionsloven i kraft. Ændringen giver regionerne mulighed for at nedsætte stående udvalg.

Region Hovedstadens hidtidige styreform har været det såkaldte fleksible forretningsudvalgsstyre. Under den ordning har regionsrådet haft den overordnede styring af regionens anliggender gennem vedtagelse af planer, politikker og strategier og gennem budgetvedtagelsen og økonomiafrapporteringen. Regionsrådets beslutninger har været forberedt i særlige udvalg, og siden september 2012 også i 3 driftsudvalg, som på forsøgsbasis og efter dispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, har været nedsat som stående udvalg. Herudover har forretningsudvalget afgivet udtalelse i alle sager, som har været forelagt regionsrådet.

Vedlagte forslag til styrelsesvedtægt er baseret på den såkaldte Skanderborgmodel, som indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, bortset fra forretningsudvalgets lovbestemte opgaver, ligger i regionsrådet, mens de stående udvalg har politikformulerende og – opfølgende opgaver. På denne måde får udvalgene mulighed for at arbejde med overordnet strategisk styring, hvilket også vil være i tråd med de udtrykte ønsker til arbejdsformen i evalueringen af driftsudvalgene. Regionsrådet har så mulighed for at delegere afgørelseskompetencen i enkeltsager til administrationen eller i særlige tilfælde til udvalgene.

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede model vil være en særligt velegnet styreform for regionen. Det grunder dels i erfaringerne fra evalueringen af driftsudvalgene samt i karakteren af regionens opgaveportefølje, som efter administrationens vurdering er mere egnet til en styreform af overordnet strategisk karakter fremfor detailstyring via enkeltsagsbehandling.

Udvalgsstruktur

Ved konstitueringen den 3. december 2013 af det nye regionsråd var der enighed om at nedsætte 6 driftsudvalg som stående udvalg samt et midlertidigt udvalg. Herudover skal der efter regionsloven nedsættes et forretningsudvalg.

Det foreslås, at der nedsættes følgende stående udvalg:

Idet der således foreslås en ændret styreform og udvalgsstruktur, er det nødvendigt at vedtage en ny styrelsesvedtægt for regionen.

Ved overgang til styre med stående udvalg skal alle regionens ansvarsområder på overordnet niveau være henlagt under enten et stående udvalg eller under forretningsudvalget. I det omfang et område ikke er underlagt et stående udvalg, falder området under forretningsudvalgets ansvarsområde. Styrelsesvedtægten indeholder derfor en emnemæssig beskrivelse af udvalgenes ansvarsområder på et overordnet niveau.

Forslaget har den 7. januar 2014 været drøftet på møde med formandskab og de i regionsrådet siddende partier, repræsenteret ved disses gruppeformænd. De på mødet og efterfølgende fremsatte bemærkninger til udkastet til styrelsesvedtægten er indarbejdet i vedlagte forslag.

Styrelsesvedtægten må ikke indeholde bestemmelser om delegation til udvalgene, idet det vil stride mod princippet om, at regionsrådet har fri adgang til delegation til udvalg og forvaltning. Forslag om delegation fra regionsrådet af kompetencer til udvalgene vil derfor blive behandlet under et andet punkt på dagsordenen.

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum, og vedtagne ændringer indsendes til Statsforvaltningen.

Opmærksomheden henledes på, at der til nærværende udkast kan fremsættes ændringsforslag, men at styrelsesvedtægten skal vedtages uændret på næste møde. Ligeledes skal oplyses, at en styrelsesvedtægt kun kan ændres én gang inden for en valgperiode.

Styrelsesvedtægten vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Ændringen i antallet af udvalgsmedlemmer får konsekvenser for fordelingen af den samlede sum af vederlag. Indstilling herom forelægges i anden sag på dagsordenen.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B), Lise Müller (F), Kenneth Kristensen Berth (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

21. januar 2014:

Udkast til styrelsesvedtægt blev godkendt, og overgår nu til 2. behandling.

Marianne Stendell (A), Charlotte Fischer (B), Hans Toft (C), Lise Müller (F), Kenneth Kristensen Berth (O), Randi Mondorf (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Vagn Majland (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Kirsten Sloth (F), Katrine Vendelbo Dencker (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V).

4. februar 2014: Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

14000622

Regionen skal hvert år senest den 1. februar til Undervisningsministeriet indberette kapaciteten på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden. Institutionerne kan efter indberetningen regulere kapaciteten, når søgetallene foreligger for at sikre en tilstrækkelig optagelseskapacitet. Det fremgår af regionens indberetning til ministeriet, at administrationen på baggrund af institutionernes indberetning vurderer, at de almene gymnasier i foråret må øge kapaciteten på studentereksamen, idet 337 klasser ikke vil være tilstrækkelig til at dække kapacitetsbehovet for den forventede søgning fra ca. 10.250 unge.

Indberetningen viser, at uddannelsesdækningen for toårig højere forberedelseseksamen hhv. studentereksamen er dobbelt så god hhv. tre gange bedre end dækningen for de erhvervsgymnasiale uddannelser, og administrationen vil i dialog med erhvervsgymnasierne undersøge mulighederne for at styrke uddannelsesdækningen. Formålet er at sikre, at transporttid til uddannelse ikke afholder unge fra at søge en uddannelse.

1. Indberetningen af kapaciteten til Undervisningsministeriet med administrationens vurdering

Administrationen har til Undervisningsministeriet indberettet de fra institutionerne modtagne oplysninger om kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, jf. bilag 1, således:

Studentereksamen og toårig højere forberedelseseksamen

Kapaciteten på de offentlige almengymnasiale uddannelser er koordineret i forpligtende samarbejde mellem institutionerne i de områder, som regionsrådet har godkendt, jf. bilag 2. Institutionerne vil ifølge indberetningen for 2014 oprette i alt:

Højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

Institutionerne har indberettet deres kapacitetog vil for 2014 oprette i alt:

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af de indberettede kapacitetsoplysninger for det kommende skoleår følgende:

Studentereksamen og den toårige højere forberedelseseksamen

Højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

Administrationen vil som i forudgående år udsende pressemeddelelse i samarbejde med institutionerne, når ansøgertallene foreligger i anden halvdel af marts 2014.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Kim Høgh

Regionsrådet.

Anbefales.

Notat af 28. januar 2014 blev omdelt.

Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

1300744

Regionsrådet har den 19. juni 2012 tiltrådt, at indstille forslaget ”New Hospital and New Psychiatry Bispebjerg” som vinder af helhedsplankonkurrencen for udbygningen af Bispebjerg. Københavns Kommune tiltrådte den 31. oktober 2013 lokalplanen for hospitalsområdet for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af vinderforslaget, et forslag udarbejdet af det engelske arkitektfirma BDP med den danske tegnestue TKT og Rambøll som underrådgivere.

I foråret 2013 blev der udbudt bygherrerådgivnings- og projekteringsopgaver for delprojekterne vedrørende det kommende p-hus og byggeriet af den kommende laboratorie- og logistikbygning. Endvidere blev bygherrerådgivning for delprojekterne psykiatriens og somatikkens nybyggeri med tilhørende arkitektkonkurrencer indgået og påbegyndt.

Bygherreudgifterne i 2014 vil omfatte generel planlægning af de enkelte delprojekter ligesom bevillingen skal dække organisationsudgifter, herunder lønninger, og fælles udgifter der er forbundet med delprojekterne, hvilket ligeledes indbefatter udgifter til brugerinvolvering, kommunikation og gennemgående logistikrådgivning. De følgende bevillinger til delprojekterne vil herefter ikke indeholde dækning af bygherreudgifter og fælles udgifter.

Regionsrådet har den 19. juni 2012 tiltrådt, at indstille forslaget ”New Hospital and New Psychiatry Bispebjerg” som vinder af helhedsplankonkurrencen for udbygningen af Bispebjerg. Københavns Kommune tiltrådte den 31. oktober 2013 lokalplanen for hospitalsområdet for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af vinderforslaget, et forslag udarbejdet af det engelske arkitektfirma BDP med den danske tegnestue TKT og Rambøll som underrådgivere. I forlængelse heraf godkendte regionsrådet den 11. december 2012 en investeringsbevilling til det videre planlægningsarbejde for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

I forbindelse med gennemførelse af kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skal flere delprojekter gennemføres. Delprojektet vedrørende p-hus blev forelagt for regionsrådet september 2013 med en godkendelse af tildelingskriterierne for det kommende byggeri samt en bevilling for byggeriet. Udbud af p-hus blev i december annulleret og genudbydes i foråret 2014, idet den udpegede vinder efterfølgende ønskede forbehold for byggesagsgebyr, samt en af de andre bydende indgav klage ved Klagenævnet for udbud vedrørende forståelsen af muligheden for at bygge et eller to parkeringshuse.

I sommer 2013 blev der indgået en aftale om bygherrerådgivnings- og projekteringsopgave af den kommende laboratorie- og logistikbygning. Resultatet af dette arbejde med laboratorie- og logistikbygning forelægges for regionrådet i april 2014.

I forhold til delprojekterne vedrørende det kommende somatik og psykiatri nybyggeri skal der findes totalrådgivere, der i samarbejde med projektorganisationen kan varetage byggeprojekterne. Totalrådgivningsydelserne for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg foreslås udbudt som to projektkonkurrencer med efterfølgende udbud med forhandling. Regionsrådet godkendte den 23. oktober 2013 bedømmelseskriterierne for projektkonkurrencerne. Projektkonkurrencerne gennemføres for at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for valg af byggeprojekt og totalrådgiver.

For delprojektet somatisk nybyggeri vil prækvalifikationen blive gennemført i 1. kvartal 2014. Projektkonkurrencen forventes igangsat efter regionsrådsmødet i april 2014, og det påregnes, at bedømmelseskomiteen ultimo 2014 udpeger en til tre ligeværdige vindere. Den efterfølgende fase med udbud med forhandling forventes afsluttet medio 2015.

For delprojektet psykiatrisk nybyggeri forventes prækvalifikationen ligeledes gennemført i 1. halvår af 2014. Projektkonkurrencen forventes igangsat medio 2014, og det påregnes, at bedømmelseskomiteen 1. kvartal 2015 udpeger en til tre ligeværdige vindere. Den efterfølgende fase med udbud med forhandling forventes afsluttet ultimo 2015.

Bygherreudgifterne i 2014 vil omfatte generel planlægning af de enkelte delprojekter, herunder afholdelse af udgifter til løn, kontorhold, IT hardware/software, licenser mv., ligesom bevillingen skal dække fælles udgifter såsom udgifter til brugerinvolvering, kommunikation og gennemgående logistikrådgivning. De følgende bevillinger til delprojekterne vil ikke indeholde dækning af organisationsudgifter og fælles udgifter.

Inddragelse af politisk følgegruppe

Forud for den politiske forelæggelse for regionsrådet i april 2014 vil den politiske følgegruppe blive forelagt dispositionsforslag for kommende laboratorie- og logistikbygning samt konkurrenceprogrammet og det tilhørende konkurrencemateriale til drøftelse.

Tidsplan

Næste forelæggelse for regionsrådet vil være på regionsrådsmødet april 2014, hvor dispositionsforslag for kommende laboratorie- og logistikbygning forelægges sammen med en bevilling for byggeriet. På regionsrådsmøde i april 2014 forelægges endvidere konkurrenceprogrammet og det tilhørende konkurrencemateriale samt forslag til bedømmelseskomité til godkendelse.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Projektet Nyt Hospital Bispebjerg finansieres ved midler fra Regeringens Kvalitetsfond, med en foreløbig tilsagnsramme på 2,95 mia. kr. i 2009 p/l. Udgifterne på i alt 28 mio. kr., der afholdes af tilsagnsrammen mellemfinansieres frem til endeligt tilsagn fra kvalitetsfonden ved kassetræk.

Det forventes at ansøgning om endeligt tilsagn til Regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer imødekommes primo 2014.

Projektet Ny Psykiatri Bispebjerg finansieres fuldt ud af regionen. Udgifterne på i alt 5,5 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2014-17.

Udgifter til byggeorganisationen dækker primært organisationsudgifter, herunder lønninger. Udgifter til øvrig rådgivning består blandt andet af rådgivning og udgifter til forundersøgelser, brugerinvolvering, kommunikation, gennemgående logistikrådgivning, analysearbejde mv.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

13011892

Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital har i efteråret 2013 modtaget projektets første større licitationsresultat. I henhold til Regnskabsinstruksen til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal regionen på tidspunktet for første licitationsresultat formelt ansøge om udbetaling af midler fra Kvalitetsfonden.

Ved anmodningen skal regionen samtidig bekræfte, at projektet fortsat lever op til de betingelser som det endelige tilsagn byggede på. Det er administrationens vurdering at projektet med de afsatte reserver og mulige besparelsestiltag i form af change request, fortsat er realistisk og robust inden for den samlede totalramme på 1.850 mio. kr. (2009-PL), og at projektet overholder de specifikke tilsagnsbetingelser. Det er en væsentlig del af regionens anmodning om udbetaling af midler fra kvalitetsfonden at regionsrådet godkender de mulige besparelsestiltag - change requests.

Disse mulige besparelser vil blive gennemgået og eventuelt udnyttet hvis projektets økonomi nødvendiggør at projektet tilpasses for at kunne holde totalrammen på 1.850 mio. kr. (2009-PL). Af større besparelsesforslag kan eksempelvis nævnes at 7. etage af Nordfløjen ikke bygges, at øverste parkeringsdæk i P-huset opføres ikke eller at samtlige omklædningsrum i Nordfløjens kælder ikke apteres. Det vil medføre besparelser af projektet på henholdsvis ca. 36, 3 og 4 mio. kr. Katalogerne indeholder udover tiltagenes besparelsespotentiale endvidere de afledte driftsøkonomiske konsekvenser, der vil være i fald tiltaget anvendes, samt fra hvilken fase af byggeriet tiltaget ikke længere kan udnyttes.

Ved udbetalingsanmodning anmoder regionen formelt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at få udbetalt den statslige andel af udgifterne. Kvalitetsfonden finansierer 60 procent af den samlede investering, mens regionen finansierer den resterende del.

Regionen har indtil nu fuldt finansieret kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet. Det vil sige at regionen har mellemfinansieret den kvalitetsfondsfinansierede del af projektet.

Som grundlag for ministeriets behandling anmodes regionen om at indsende materiale som beskrevet nedenfor:

Ved udbetalingsanmodningen skal regionen samtidig bekræfte at projektet fortsat lever op til betingelserne i det endelige tilsagn, samt at projektet er realistisk og robust indenfor den samlede tilsagnsramme. Regionen skal samtidig godkende de mulige besparelsestiltag, der er beskrevet i change request katalogerne. Endvidere medfører udbetalingsanmodningen at Region Hovedstaden fremadrettet kvartalsvis skal afrapportere på projektet, herunder fremdrift og forbrug.

Mulige besparelsestiltag - change request.

Som en del af anmodningen til kvalitetsfonden om udbetaling skal regionen redegøre for mulige besparelsestiltag såfremt projektets økonomi nødvendiggør tilpasning. Disse mulige besparelser vil blive gennemgået og eventuelt udnyttet hvis projektets økonomi nødvendiggør at projektet tilpasses for at kunne holde totalrammen på 1.850 mio. kr. (2009-PL). Af større besparelsesforslag kan eksempelvis nævnes at 7. etage af Nordfløjen ikke bygges, at øverste parkeringsdæk i P-huset ikke opføres eller at samtlige omklædningsrum i Nordfløjens kælder ikke apteres. Det vil medføre besparelser i projektet på henholdsvis ca. 36,3 og 4,0 mio. kr. Katalogerne indeholder udover tiltagenes besparelsespotentiale endvidere de afledte driftsøkonomiske konsekvenser, der vil være i fald tiltaget anvendes, samt fra hvilken fase af byggeriet tiltaget ikke længere kan udnyttes.

Change request katalogerne er blevet behandlet og taget til efterretning af den politiske følgegruppe i december 2013.

Bilag

Til sagen er knyttet følgende bilag:

Nogle af disse bilag vedlægges som fortrolige bilag af hensyn til senere kontraktforhandling med leverandører mv.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Ved at godkende administrationens indstilling, vil materialet blive fremsendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på at få udbetalt de af regionen mellemfinansierede kvalitetsfondsmidler fra projektets start til og med 31. december 2013. Endvidere vil regionen fremadrettet kvartalsvis modtage betalinger i henhold til projektets udgiftsprofil, jf. skema E.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

13012793

Rigsrevisionen har udarbejdet beretning nr. 4/2013 om det specialiserede socialområde samt statens overførsler til kommuner og regioner. Beretningen er offentliggjort den 6. november 2013.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 25. november 2013 anmodet regionsrådet om at forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger.

Beretningen behandler udvalgte områder på det specialiserede socialområde, som Rigsrevisionen har haft særligt fokus på ved revisionen i kommuner og regioner i 2012.

Regionerne og kommunerne udarbejder årligt rammeaftaler som styringsgrundlag for kommunernes forsyningsansvar og regionernes forsyningsforpligtelse på det specialiserede socialområde. Undersøgelsen har vist, at regionerne ikke i tilstrækkeligt omfang kan anvende aftalerne til at styre området, hvilket medfører risiko for, at rammeaftalerne ikke opfylder formålet om en hensigtsmæssig udnyttelse af resurser og ekspertise.

Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at regionerne på trods af svagheder ved rammeaftalerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Region Hovedstaden har dog siden 2007 oparbejdet et samlet overskud, der i 2012 udgjorde 99,1 mio. kr. Rigsrevisionen finder, at denne udvikling ikke helt er i overensstemmelse med kravet om, at området økonomisk skal hvile i sig selv. Region Hovedstaden forventer, at det akkumulerede overskud vil være udlignet i løbet af 2014 og 2015.

Rigsrevisionen har udarbejdet beretning nr. 4/2013 om det specialiserede socialområde samt statens overførsler til kommuner og regioner. Beretningen er offentliggjort den 6. november 2013.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 25. november 2013 anmodet regionsrådet om at forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger.

Beretningen behandler udvalgte områder på det specialiserede socialområde, som Rigsrevisionen har haft særligt fokus på ved revisionen i kommuner og regioner i 2012.

Regionerne og kommunerne udarbejder årligt rammeaftaler som styringsgrundlag for kommunernes forsyningsansvar og regionernes forsyningsforpligtelse på det specialiserede socialområde. Undersøgelsen har vist, at regionerne ikke i tilstrækkeligt omfang kan anvende aftalerne til at styre området, hvilket medfører risiko for, at rammeaftalerne ikke opfylder formålet om en hensigtsmæssig udnyttelse af resurser og ekspertise.

Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at regionerne på trods af svagheder ved rammeaftalerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Region Hovedstaden har dog siden 2007 oparbejdet et samlet overskud, der i 2012 udgjorde 99,1 mio. kr. Rigsrevisionen finder, at denne udvikling ikke helt er i overensstemmelse med kravet om, at området økonomisk skal hvile i sig selv. Region Hovedstaden forventer, at det akkumulerede overskud vil være udlignet i løbet af 2014 og 2015.

Statsrevisorerne bemærker bl.a. følgende:

”Statsrevisorerne finder, at rammerne for regionernes og kommunernes opgaver på det specialiserede socialområde er uhensigtsmæssige, idet:

Region Hovedstaden er enig med Rigsrevisionen i, at det oparbejdede overskud ultimo 2012 på 99,1 mio. kr. ikke helt er i overensstemmelse med, at området økonomisk skal hvile i sig selv gennem regulering af taksterne. I forbindelse med beregningen af takstgrundlaget i Region Hovedstaden er forudsætningerne for belægningsprocenterne ændret som en konsekvens af det oparbejdede overskud. Det er således forventningen, at dette vil påvirke resultatet for 2013 og at det akkumulerede overskud vil være udlignet i løbet af 2014 og 2015.

Region Hovedstaden tager beretningen til efterretning og det indstilles, at nærværende mødesag danner grundlag for regionsrådets udtalelse om Statsrevisorernes beretning til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Forretningsudvalget tiltrådte, at Henrik Thorup (O) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Statsrevisorernes bemærkninger var omdelt og fremsendes i sagen til behandling i regionsrådet.

Anbefales.

Regionsrådet tiltrådte, at Henrik Thorup (O) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Godkendt.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

12012561

I budget 2014 er afsat 146 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk apparatur, herunder ikke mindst til kræftområdet for at medvirke til at nedsætte ventetiden i behandlingen. Med sagen lægges der i overensstemmelse hermed op til, at beløbet anvendes på hospitalerne til anskaffelse af apparatur til kræftområdet og til at imødegå kravet om udrednings og behandlingsgaranti. Endvidere lægges op til at fortsætte tidligere års anskaffelse af apparatur med henblik på standardisering af hospitalernes udstyr, der forventes at medvirke til at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser i forbindelse med anvendelse af medicoteknisk apparatur i patientbehandlingen.

Apparaturet indstilles anskaffet via leasing efter kommende rammeaftale, jævnfør anden sag på dagsordenen. Indgåelse af leasingkontrakter for det i sagen nævnte apparatur forventes at medføre en leasingafgift på ca. 29 mio. kr. i 2014 og de følgende fire år, der afholdes som driftsudgift.

Eventuelle afledte driftsudgifter i øvrigt til brugen af apparaturet i øvrigt forudsættes afholdt inden for hospitalernes nuværende rammer eller eventuelt i forbindelse med konkrete beslutninger om meraktivitet.

Anskaffelse af medicoteknisk apparatur

I budget 2014 er under Fælles driftsudgifter m.v. afsat 146 mio. kr. til indkøb af apparatur, herunder apparatur til kræftområdet for at medvirke til at nedsætte ventetiden i behandlingen. Administration har efter indhentning af prioriterede forslag fra hospitalerne udarbejdet et samlet forslag til anskaffelser med henblik på at imødekomme det mest nødvendige apparatur. Der lægges op til anskaffelse af apparatur for det fulde beløb i 2014.

Apparaturet indstilles anskaffet inden for de følgende områder (tabel 1):

Tabel 1 Fordeling af udgifter på områder i 2014

Udstyr indenfor kræftbehandling og diagnostik, hvor der anskaffes for i alt 84,7 mio. kr. vedrører blandt andet 2 PET/CT-skannere, 2 MR scannere, opgradering af MR scanner, samt apparatur til kemoterapi og strålebehandling. Anvendelse af apparaturet er især med henblik på diagnostik i forbindelse med kræftbehandling, men kan også anvendes til andre sygdomsområder.

Med hensyn til laboratorieområdet er der tale om udstyr, der understøtter hurtigere diagnostik og nye tiltag indenfor det diagnostiske område. Derudover er indeholdt udstyr til den fælles blodbank i Region Hovedstaden.

For det kirurgiske område vedrører det blandt andet apparatur til højt specialiseret hjertebehandling samt specialapparatur til det gastrokirurgiske område.

For de øvrige områder vedrører det blandt andet ultralydsapparatur, apparatur til øjenområdet og apparatur til undervisningsformål (simulering).

Der lægges derudover op til at fortsætte anskaffelser af apparatur med henblik på standardisering af hospitalernes udstyr. Beløbet vedrører apparatur til dialyse, blodtryksmåling, regulering af luftfugtighed, blærescanning, anæstesi og blodgasmåling. Formålet med standardiseringen er at minimere utilsigtede hændelser der kan opstå i forbindelse med, at personalet skal betjene forskelligt medicoteknisk apparatur til samme patientbehandling.

Anskaffelsen af apparatur sker til virksomhederne som anført i tabel 2.

Tabel 2 Fordeling af udgifter på virksomheder

Ved disponeringen er anvendt følgende kriterier, der enkeltvis eller i kombination har dannet baggrund for indstillingen på baggrund af hospitalernes prioriterede indmeldinger af apparaturønsker i 2014:

Øvrigt omkring apparaturanskaffelser

Da de opgjorte behov på hospitalerne vedrører større apparatur, vil beløbet blive udløst som en anlægsudgift, hvis regionen afholder hele udgiften samtidig med anskaffelsen. Der lægges derfor op til, at apparaturet i stedet anskaffes via kommende rammeaftale for leasing, jf. anden sag på dagsordenen.

Udmøntningen af de 146 mio. kr. sker til anskaffelser og installation af medicoteknisk apparatur, hvor der ved hvert apparat indgåes en konkret leasingaftale med et selskab, som indgåelsen af en rammeaftale for leasing definerer, jævnfør sag ved samme dagsorden.

Ved anskaffelse af det nævnte medicotekniske apparatur i 2014 og idriftsættelsen heraf, vil der for enkelte af anskaffelserne kunne være øgede driftsudgifter i forbindelse med ibrugtagning, som føge af behov for flere personale ressourcer og/eller driftsressourcer.

Eventuelle afledte driftsudgifter for øvrigt udstyr forudsættes afholdt indenfor virksomhedernes nuværende rammere eller i forbindelse med beslutning om konkret meraktivitet.

Det forudsættes, at anskaffelser af det medicotekniske apparatur sker i et hensigtmæssigt koordineret omfang, således der opnås de bedst mulige konkurrrencevilkår for Region Hovedstaden. Eventuelle mindreudgifter som følge af bedre konkurencevilkår end administrationens prisoverslag forudsættes at udløse yderligere anskaffelser inden for rammen af det samlede beløb.

Med sagen træffes beslutning om anskaffelse af medicoteknisk apparatur for 146 mio. kr. med anskaffelse i 2014. Beløbet søges med sagen finansieret ved leasing med et årligt afdrag på leasingaftalerne med gennemsnitligt 29,2 mio. kr. i årene 2014 til 2018.

De 29,2 mio. kr. i 2014 afholdes af de afsatte midler til formålet på driftsbudgettet i 2014, hvorved driftsrammen aflastes med 116,8 mio. kr. i 2014.

De resterende 116,8 mio. kr. afsat under Fælles driftsudgifter i Budget 2014 vil senere blive søgt disponeret til andre formål, herunder eksempelvis fremrykket indkøb med mere.

Der henvises iøvrigt til anden sag ved dagsordenen omkring indgåelse af rammeaftale vedrørende leasing.

Det medicotekniske apparatur forventes anskaffet i 2014 og i videst muligt omfang ibrugtaget i løbet af 2014.

Det forslås, at IT- og afbureaukratiseringsudvalget anmodes om at fremlægge et forslag til kriterier for udmøntning af medioteknisk apparatur for 2015 og fremefter.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der træftes beslutning om anskaffelse af medicoteknisk apparatur for 146 mio. kr. Beløbet søges med sagen finansieret ved leasing, fordelt med årlige afdrag på leasingaftalerne med gennemsnitligt 29,2 mio. kr. i årene 2014 til 2018 med første afdrag i 2014. De 29,2 mio. kr. afholdes af de afsatte midler til formålet på driftsbudgettet i 2014.

Der henvises iøvirgt til anden sag ved dagsordenen omkring indgåelse af rammeaftale vedrørende leasing.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

Regionsrådet.

Anbefales.

Formanden satte indstillingen under afstemning.

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.

Imod stemte: Ø (5), i alt 5.

Undlod at stemme: 0

I alt 41.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.

Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen:

"Enhedslisten finder det problematisk at anvende leasing til finansiering. Leasing vil fører til nedskæringer på driftsbudgettet.

Enhedslisten støtter anskaffelse af nødvendigt udstyr, og vi opfordrer andre partier til at håndtere det politiske problem om stramme budgetrammer frem for at anvendte budget teknisk kundskaber jf. det senere punkt på dagsordenen."

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

13013580

I november 2010 aftalte Regeringen (Venstre og Konservative), Danske Folkeparti og Kristendemokraterne at styrke indsatsen på kræftområdet med en Kræftplan III. I planen indgår der blandt andet, at der indføres landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til borgere i alderen 50 – 74 år hvert andet år. Screeningsprogrammet påbegyndes den 1. marts 2014 og indfases over 4 år.

Formålet med screening for tarmkræft er dels at nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde i tidlige stadier, så helbredelse er mulig, dels om muligt at nedsætte forekomsten af tyk- og endetarmskræft ved at identificere og fjerne forstadier til sygdommen, før de udvikler sig til kræft.

Tilbuddet omfatter undersøgelse for blod i afføringen med en laboratorieundersøgelse (iFOBT), og hvis der påvises blod i afføringen, vil der efterfølgende blive foretaget en koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen).

Borgerne modtager et brev, når de inviteres til screeningsundersøgelsen, som blandt andet indeholder testkit og vejledning (skriftlig information og film) til udførsel af en afføringsprøve.

Afføringsprøven skal borgerne, hvis de ønsker at gøre brug af tilbuddet, indsende i vedlagt frankeret svarkuvert til laboratorium på Gentofte Hospital. Hvis iFOBT-testen er positiv (d.v.s. påviser blod), vil borgeren efterfølgende blive tilbudt koloskopi.

Indfasningen af borgerne i screeningsprogrammets første runde tilrettelægges efter fødselsmåned, og der er samlet regionalt trukket lod om rækkefølgen for invitation af borgerne på baggrund af fødselsmåned. Desuden vil borgere, der bliver 50 år i løbet af første screeningsrunde inkluderes efterhånden som de fylder 50, og borgere, der bliver 75 år i løbet af første screeningsrunde, vil blive inviteret inden deres 75 års fødselsdag – med mindre de allerede er indkaldt.

Der etableres screeningstilbud om koloskopi på de kirurgiske afdelinger på Hillerød Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt på Bornholms Hospital. Denne organisering tilgodeser nærhedsprincippet, da borgerne vil blive tilbudt screening tæt på egen bopæl.

Det er med Kræftplan III aftalt, at der indføres landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til borgere i alderen 50 – 74 år hvert andet år. Screeningsprogrammet påbegyndes den 1. marts 2014 og indfases over 4 år.

Formålet med screening for tarmkræft er dels at nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde i tidlige stadier, så helbredelse er mulig, dels om muligt at nedsætte forekomsten af tyk- og endetarmskræft ved at identificere og fjerne forstadier til sygdommen, før de udvikler sig til kræft.

Tilbud om screeningsundersøgelse for tarmkræft

Tilbuddet omfatter undersøgelse for blod i afføringen med en laboratorieundersøgelse (iFOBT). Hvis der påvises blod i afføringen, vil der efterfølgende blive foretaget undersøgelse med koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen).

Borgerne modtager et brev, når de inviteres til screeningsundersøgelsen. Brevet indeholder en invitation med information om screeningsundersøgelsen, testkit til udførsel af en iFOBT-test og vejledning til udførsel af denne samt en frankeret svarkuvert. Der medsendes også en informationspjece fra Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Der udarbejdes også en kort film, som vejleder i brug af testkit.

Borgerne skal, hvis de ønsker at benytte tilbuddet, indsende afføringsprøven til laboratorium på Gentofte Hospital. Hvis iFOBT-testen er positiv, vil borgeren efterfølgende blive tilbudt koloskopi.

Tidspunkt for invitation

Indfasningen af borgerne i screeningsprogrammets første runde tilrettelægges efter fødselsmåned, og der er samlet regionalt trukket lod om rækkefølgen for invitation af borgerne på baggrund af fødselsmåned. Desuden vil borgere, der bliver 50 år i løbet af første screeningsrunde inkluderes efterhånden som de fylder 50, og borgere, der bliver 75 år i løbet af første screeningsrunde, vil blive inviteret inden deres 75 års fødselsdag – med mindre de allerede er indkaldt.

Organisering af koloskopi

Der etableres screeningstilbud om koloskopi på de kirurgiske afdelinger på Hillerød Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt på Bornholms Hospital. Denne organisering tilgodeser nærhedsprincippet, da borgerne vil blive tilbudt screening tæt på egen bopæl.

Ca. 3400 ekstra koloskopier vurderes at skulle foretages i 2014, og tallet forventes at stige til ca. 8.700 i 2023 inklusive kontrolkoloskopier. Borgere, hos hvem det ikke har været muligt at gennemføre koloskopi, henvises til en CT-kolografi (røntgenundersøglse af tyktarmen).

Arbejdet med implementeringen

Implementeringen af screeningsprogrammet er bl.a. sket i regi af Danske Regioner, hvor en tværregional arbejdsgruppe har behandlet spørgsmål med behov for fælles og ensartede løsninger på tværs af regionerne, fx valg af testmetode og indkaldelseskadence.

Det koordinerende arbejde i regionen er varetaget af en regional arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante hospitaler, sundhedsfaglige råd og speciallægepraksis. Der er endvidere i efteråret 2012 ansat en regional screeningschef, som har det overordnede faglige ansvar for gennemførelsen af screeningen.

Organisering af screeningsprogrammet

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hver region etablerer et sekretariat for screeningsprogrammet.

Det regionale screeningssekretariat er placeret på Bornholms Hospital, som i forvejen huser mammografiscreeningssekretariatet. Der forventes at være en synergi ved at have begge sekretariater på samme hospital. Synergien består blandt andet i samme overordnede ledelse, jobrotation og afløsning ved spidsbelastninger og sygdom m.m. Sekretariatet får blandt andet som opgave at indkalde borgerne til screening og at yde praktisk telefonisk rådgivning. Selve udsendelsen af invitations- og påmindelsesbreve sker via et fælles regionalt udviklet Invitations- og Administrationsmodul (IAM).

IAM-systemet tillader, at der i perioder kan skaleres op og ned, hvilket for eksempel kan blive aktuelt i sommerferieperioden.

Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at laboratoriefunktionen, der skal analysere indsendte afføringsprøver, kun varetages ét sted regionalt for at sikre en ensartet og systematisk opfølgning på prøveresultater. I Region Hovedstaden er funktionen placeret på Gentofte Hospital.

Screeningsprogrammet forventes at give en fremrykket diagnosticering. En stigning i antallet at nye kræfttilfælde i forhold til det nuværende niveau må således forventes de to første screeningsrunder. Patienter med tarmkræft vil blive tilbudt kirurgisk og onkologisk behandling ifølge pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm.

Kvalitetsmonitorering

Sundhedsstyrelsens anbefaler, at der etableres en landsdækkende monitorering af screeningsprogrammet. Der er tværregionalt igangsat et arbejde med udvikling af en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, Dansk TarmkræftScreeningsdatabase (DTS), som forestås af Regionernes KliniskeKvalitetetsudviklingsProgram (RKKP), hvorved en løbende kvalitetsopfølgning af screeningsprogrammet sikres. Datagrundlaget baseres på allerede eksisterende datakilder/systemer.

Opfølgningen på implementeringen af tarmkræftscreeningsprogrammet vil løbende blive forelagt kræftudvalget.

For yderligere information henvises til www.regionh.dk/tarmkræftscreening samt orienteringen om organisering af screeningsprogrammet på regionsrådmødet den 12. marts 2013.

Der er planlagt en overordnet fælles national informationskampagne om tarmkræftscreeningen og en regional indsats bl.a. via lokal annoncering. Kampagnestart er 1. marts 2014 med en treugers kampagneperiode og herefter gentages den årligt.

I planen indgår fokuseret kommunikationsindsats overfor borgere, almen praksis, sygehuspersonale m.m. om tarmkræftscreeningen. Kommunikationen er tilrettelagt med blik for at reducere ulighed i deltagelsen og således at alle i målgruppen informeres bedst muligt. Oplæg til annonce er vedlagt til orientering. Sprogbrugen er tilpasset både sygdommens art og hensynet til, at alle i målgruppen forstår vigtigheden af at deltage i screeningsprogrammet.

Region Hovedstadens hjemmeside vil desuden informere om screeningsprogrammet, og der linkes hertil fra Sundhed.dk. Framelding foregår enten telefonisk til screeningssekretariatet eller på sundhed.dk. Borgerens historik omkring til- og framelding vil tydeligt fremgå, hvis borgerne vælger at ændre tilmeldingsstatus via Sundhed.dk.

For at imødekomme henvendelser vedr. screeningsprogrammet planlægges der udnævnt regionale talspersoner.

Region Hovedstaden tilføres DUT-midler til dækning af driftsudgifterne. DUT-kompensationen til drift af tarmkræftscreening i 2014 er 71,3 mio. kr. stigende til 110,8 mio.kr. i 2019. De forventede merudgifter som følge af tarmkræftscreening beløber sig til omkring 63,6 mio. kr. i 2014 for at stige til 101,4 mio. kr. i 2019. Budget til dækning af de forventede merudgifter som følge af tarmkræftscreeningen inkl. afledte udgifter til behandling er indarbejdet i budgettet for 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Regionsrådet.

Anbefales.

Notat af 3. februar 2014 blev omdelt.

Taget til efterretning.

Charlotte Fischer (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortræder deltog Katrina Feilberg Schouenborg (B) og Thomas Bak (V).

08010608