I forbindelse med vedtagelsen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) blev det besluttet, at regionsrådet én gang årligt skal vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i HOPP 2020, herunder for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige.

Regionsrådet har til mødet den 8. april 2014 besluttet at sende fire ændringsforslag i høring i perioden 9. april - 11. juni 2014. Høringssvarene er herefter forelagt Sundhedsudvalget, som er kommet med en udtalelse om ændringsforslagene og høringssvarene.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1. At flytte øjenoperationer fra Nordsjællands Hospital (Hillerød) til Glostrup Hospital,

2. At ændre optageområdet for fødsler, således at:

3. At samle apopleksirehabiliteringen på de neurologiske afdelinger, og

4. At flytte urologisk udefunktion fra Hvidovre Hospital til Bispebjerg Hospital

Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2014:

Regionsrådet har anmodet Sundhedsudvalget om en udtalelse. Sundhedsudvalget har fået forelagt ændringsforslag og høringssvar til møde den 24. juni og har på den baggrund fremsendt en udtalelse til Regionsrådet. Sundhedsudvalget støtter, at ændringsforslagene gennemføres, men bemærker i sin udtalelse, at høringssvarene rejser en række relevante opmærksomhedspunkter og bekymringer, som skal adresseres, når ændringsforslagene implementeres, og som også er relevante for regionens fremtidige arbejde med Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Sundhedsudvalgets udtalelse er vedlagt som bilag.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Forretningsudvalget anbefalede sagen, og ønsker at der arbejdes med at etablere en samlet fælles visitation af fødsler for alle fødesteder i regionen. Fødende har inden for hospitalernes kapacitetsmæssige rammer altid ret til at benytte det frie sygehusvalg. En fælles visitation skal understøtte, at regionen i videst muligt omfang efterlever borgernes individuelle ønsker om eksempelvis at føde sit andet barn samme sted som det første eller at føde på et hospital der geografisk er tættest på ens bopæl.

Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådets behandling.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Alle hospitaler og Sundhedsfaglige Råd blev i efteråret 2013 anmodet om at komme med forslag til den årlige revision af hospitalsplanen (HOPP 2020). Alle ændringsforslag, der stilles til specialefordelingen af HOPP 2020, skal begrundes med et eller flere af følgende kriterier:

Regionsrådet besluttede på mødet den 8. april 2014 at sende følgende fire forslag i høring:

Sagen der blev forelagt regionsrådet den 8. april er vedlagt som bilag.

Høringssvar

Forslagene til ændringer har været sendt i høring i perioden 9. april til 11. juni 2014.

Der er indkommet i alt 41 høringssvar, som er fra følgende parter:

Alle høringssvar er tilgængelige på regionens hjemmeside www.regionh.dk/hospitalsplan. Vedlagt som bilag er en opsummering af alle høringssvarene med administrationens bemærkninger.

Overordnet roser høringsparterne alle ændringsforslagene. Det bemærkes bl.a., at forslagene til ændringer understøtter, at der også fremadrettet kan leveres behandling af høj kvalitet, og der er bred støtte til at gennemføre alle ændringsforslagene. Flere høringsparter har 'ingen bemærkninger' eller tilkendegiver blot, at de støtter ændringsforslagene.

Gennemgang af de fire forslag

På baggrund af gennemgangen af høringssvar og Sundhedsudvalgets udtalelse er det administrationens indstilling, at ændringsforslagene godkendes.

1. Flytning af øjenoperationer fra Nordsjællands Hospital (Hillerød) til Glostrup Hospital

Forslaget er en omfordeling af øjenfunktionerne mellem Glostrup Hospital og Nordsjællands Hospital, som betyder at følgende behandlinger flyttes, så de fremover alene varetages på Glostrup Hospital: Øjenkirurgi i universel anæstesi (fuld bedøvelse), glaukomkirurgi (operation for grøn stær) og primær udredning af medicinske nethindesygdomme. Den samlede aktivitet der foreslås flyttet er 70 – 80 operative indgreb.

Der er i høringssvarene kommenteret direkte på forslaget af fire høringsparter. Overordnet støttes forslaget om at funktionerne flyttes for at sikre kvaliteten, selvom det for nogle borgere i den nordlige del af regionen vil betyde længere afstand til behandling. Et høringssvar rejser opmærksomhed mod, at der skal sikres de nødvendige ressourcer til uddannelse og supervision af uddannelsessøgende læger. Det er ikke administrationens vurdering, at forslaget vil få negative konsekvenser for de uddannelsessøgende læger. Det er derimod vurderingen, at samlingen af funktionen vil give de uddannelsessøgende læger større mulighed for at lære at varetage funktionen som følge af det øgede volumen.

2. Ændring af optageområdet for fødsler

Det er foreslået, at ændre optageområdet for fødsler for at opretholde kvaliteten på Nordsjællands Hospital, der er særlig udfordret af lav aktivitet samt frigøre kapacitet på Rigshospitalet, der har flere fødsler end tidligere forudsat. Det vil samtidig give en mere hensigtsmæssig fordeling af antallet af fødsler ifht regionens fysiske kapacitet af fødestuer. Det betyder, at der vil ske en reduktion af antallet af fødsler på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital samt en stigning af antallet af fødsler på Nordsjællands Hospital og Herlev Hospital.

Det er foreslået, at følgende optageområder ændres:

- Lyngby-Taarbæk og Egedal kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Nordsjællands Hospital

- Høje Taastrup, Albertslund og Glostrup Kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital

- Vanløse og Bispebjerg bydele flyttes fra Hvidovre Hospital til Herlev Hospital

- Frederiksberg Kommune flyttes fra Rigshospitalet til Herlev Hospital.

Rokaden omfatter udelukkende obstetrik. Der lægges dog vægt på, at der skal være en sammenhæng imellem obstetrik og pædiatri (neonatologi), således at børn i forbindelse med fødselsforløbet behandles på fødestedets neonatalafdeling, og dermed ikke følger det pædiatriske optageområde.

Der er i høringssvarene 11 høringsparter, der har kommenteret direkte på forslaget. Overordnet støttes forslaget, om at der gennemføres en ændring i optageområderne for obstetrikken. Der rettes i høringssvarene opmærksomhed mod (særligt fra de berørte kommuner), at følgende skal sikres/medtages i den videre planlægning og implementering af ændringerne:

- at det fastholdes, at alle fødende har frit valg,

- at nærhedsprincippet skal sikres ved at opretholde eksisterende jordemoderkonsultationer og etablering af jordemoderkonsultationer i nogle af de kommuner, hvor afstanden til det primære fødested øges,

- at det er uhensigtsmæssigt, at planlægningsområderne 'splittes' således, at kommunerne i planlægningsområde Midt får forskellige hospitaler (obstetriske afdelinger) som primær samarbejdspart,

- at der på sigt bør sikres sammenfald mellem optageområderne for gynækologi, obstetrik og pædiatri.

Det skal understreges, at fødende indenfor hospitalernes kapacitetsmæssige rammer altid har mulighed for frit valg.

Den foreslåede ændring betyder, at optageområderne ikke vil følge planlægningsområderne, men det er administrationens vurdering, at denne rokade er nødvendig for at opretholde kvaliteten og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de fysiske rammer. Det er i implementeringen afgørende, at der er opmærksomhed på at skabe gode tværsektorielle samarbejdsrelationer.

For at sikre nærhed og understøtte samarbejdet med kommunerne fastholdes nuværende jordemoderkonsultationer, og samarbejdet videreføres med det hospital som varetager optageområdet. Hertil kommer, at Nordsjællands Hospital opretter yderligere to jordemoderkonsultationer: Én i Egedal Kommune og én i Lyngby-Tårbæk Kommune.

3. Apopleksirehabiliteringen samles på de neurologiske afdelinger

Det er foreslået, at apopleksirehabiliteringen samles på de neurologiske afdelinger, og at hospitalsforankret rehabilitering efter apopleksi dermed flyttes fra Amager, Frederiksberg og Gentofte Hospital til de neurologiske afdelingers apopleksiafsnit på hhv Glostrup, Bispebjerg og Herlev Hospitaler. Den samlede aktivitet svarer til en flytning af 23 senge fra de tre hospitaler (2013 tal).

Der er høringssvarene 17 høringsparter, der har kommenteret direkte på forslaget. Overordnet støttes forslaget, om at apopleksirehabiliteringen samles på de neurologiske afdelinger, da samlingen vil understøtte høj kvalitet og sammenhængende patientforløb. Der rettes i høringssvarene opmærksomhed mod, at nogle borgere vil få længere afstand til behandling, men samtidig bemærker flere høringsparter også, at forslaget understøtter, at der er fokus på kvalitet, og at høj kvalitet i behandlingstilbudet går forud for nærhed. Der er også opmærksomhed mod, at mulighederne for neurologisk tilsyn skal sikres.

Det er administrationens vurdering, at rokaden vil give et mere sammenhængende behandlingstilbud og sikre, at alle borgere får en ensartet høj kvalitet i behandlingen, fordi alle vil modtage neurorehabilitering på en neurologisk afdeling.

Der vil i det videre arbejde med at implementere ændringerne være særlig opmærksomhed på at fastlægge det neurologisk tilsyn på de hospitaler, der med ændringen ikke længere skal varetage apopleksirehabilitering.

4. Flytning af urologisk udefunktion fra Hvidovre Hospital til Bispebjerg Hospital

Det er foreslået, at Rigshospitalets planlagte udefunktion for urologi placeres på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fremfor Hvidovre Hospital. Funktionen er ikke etableret på Hvidovre Hospital i dag, mens der allerede i dag er en afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Der er i høringssvarene kommenteret direkte på forslaget af fire høringsparter. Overordnet støttes forslaget, om at udefunktionen oprettes på Bispebjerg og Frederikberg Hospital fremfor Hvidovre Hospital, dog rettes der opmærksomhed mod, at borgere fra den sydlige del af regionen vil få længere til behandling.

Tidsplan for implementering af ændringerne.

Ændringerne er indarbejdet i forslaget til budget 2015. Der foreligger ikke en konkret tidsplan for implementering af ændringerne. Alle ændringerne implementeres efter aftale mellem de involverede hospitaler og administrationen. Ændringerne skal gennemføres i overenstemmelse med regionens personalepolitiske principper, således at det berørte personale rettidigt orienteres og varsles om en ændring. Administrationen forudsætter desuden, at alle de involverede hospitaler sikrer en tæt koordinering hospitalerne imellem ved indbyrdes afhængigheder, samt at hospitalerne sikrer, at de berørte kommuner holdes tæt orienteret om tidsplanen for implementeringen af forslagene.

Forslagene er som nævnt indarbejdet i budgetforslaget for 2015, jf. anden sag på dagsordenen.

Med hensyn til ændringerne på øjenområdet vil der ikke være økonomiske konsekvenser. Det kan bemærkes, at der er tale om et forholdsvis beskedent antal operationer, og at øjenfunktionen i Hillerød i forvejen drives i regi af øjenafdelingen på Glostrup.

På det obstetriske område vil der blive flyttet fødsler mellem de fire fødeafdelinger. For Rigshospitalet vil der kunne opstå en situation, hvor de almindeligt anvendte principper for afklaring af budgetkonsekvensen ved aktivitetsflytninger fører til, at det økonomiske grundlag for vagtbemandingen udfordres af delelighedsproblemer.

Med hensyn til ændringerne vedrørende apopleksirehabilitering har Glostrup og Herlev Hospital oplyst, at der vil være etableringsudgifter. Herlev Hospital og Glostrup Hospital har begge oplyst, at der vil være etableringsudgifter på 2 mio. kr. på hvert hospital. Endelig vurdering af udgiftsniveau til etablering på de to hospitaler og mulig finansiering udestår.

Det kan bemærkes, at ændringerne vedrørende apopleksirehabilitering og obstetrik medgår i budgetforslaget for 2015 til udmøntning af det differentierede produktivitetskrav, hvor hospitaler med en produktivitet under gennemsnittet for regionen tillægges 2 pct. til aktivitetsbudgettet, mens hospitaler med en produktivitet over gennemsnittet gives en lettelse på 1 pct.

Hvis der træffes beslutning om at vedtage ændringerne vil der blive udarbejdet en nyhed herom til regionens hjemmeside og intranet.

12. august 2014: Forretningsudvalgsmøde, hvor det besluttes hvilke ændringer ifm. den årlige revision af HOPP 2020, der forelægges Regionsrådet.

19. august 2014: Regionsrådet træffer beslutning om hvilke ændringer ifm. den årlige revision af HOPP 2020, der skal gennemføres.

Svend Hartling/ Christian Worm

13009038

Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 investeringsbevilling og kontraktindgåelse i forbindelse med det fælles udbud mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland om anskaffelse af en ny it-sundhedsplatform. Det blev ved sagens fremlæggelse anført, at administrationen ville undersøge om det var muligt helt eller delvis at finansiere anskaffelsen ved anvendelse af finansiel leasing.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive sin stillingtagen ved behandlingen i regionsrådet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede på sit møde den 17. december 2013 sag om indgåelse af kontrakt vedr. anskaffelse af en ny it-sundhedsplatform og godkendelse af investeringsbevilling hertil.

Med sagen godkendtes en investeringsbevilling på 629 mio. kr. fordelt med 88 mio. kr. i 2014, 203 mio. kr. i 2015, 239 mio. kr. i 2016 og 99 mio. kr. i 2017.

Region Hovedstaden har i samarbejde med Region Sjælland gennemført et udbud med det formål at anskaffe en ny it-sundhedsplatform og indgået kontrakt med Epic om dette.

Sundhedsplatformen vil understøtte papirløse arbejdsgange i én fælles elektronisk patientjournal for alle hospitaler i Østdanmark med mulighed for relevant adgang til patientens sundhedsdata. Sundhedsplatformen vil understøtte kvalitet i patientbehandlingen og give en mere effektiv patientbehandling. Løsningen erstatter over 15 år gamle eksisterende EPJ-systemer.

Implementeringen af sundhedsplatformen forventes at strække sig over perioden 2014- 2017.

Det blev ved godkendelse af investeringsbevillingen samtidigt anført, at administrationen ville undersøge mulighederne for hel eller delvis finansiering af anskaffelsen ved anvendelse af finansiel leasing, hvilket kontrakten rummer mulighed for.

Regionsrådet godkendte på møde den 4. februar 2014 en bemyndigelse til administrationen om at udbyde og indgå en rammeaftale for to år vedrørende finansiel leasing, som rummer mulighed for at anvende finansiel leasing til anskaffelser efter konkret beslutning herom i regionsrådet. Der er efterfølgende indgået en sådan rammeaftale med KommuneLeasing.

Med henblik på at aflaste anlægsrammen i årene 2015-2017 foreslår administrationen, at anskaffelse af sundhedsplatformen for i alt 541 mio. kr. svarende til investeringen i 2015, 2016 og 2017 sker ved anvendelse af finansiel leasing. Det skønnes, at sundhedsplatformen har en levetid på minimum ti år, hvorfor leasingperioden foreslås fastsat til samme periode. Leasingafgiften finansieres over driftsbudgettet.

Der skal ved leasing betales forrentning af det leasede beløb til leasingfirmaet. Renten indgår som en del af den samlede leasingydelse og afholdes derved også over driftsbudgettet.

Nedenfor er vist et beregningsmæssigt eksempel over konsekvenser af leasingfinansiering af sundhedsplatformen - baseret på det aktuelle renteniveau med en rentesats på 0,6 pct. ved årlig rentetilskrivning.

Med en samlet anskaffelse 541 mio. kr. fordelt over 2015 -2017 vil den samlede rente udgøre 16,2 mio. kr. over perioden. Hvis anskaffelsen omvendt var finansieret ved træk på kassebeholdningen ville der være et tilsvarende rentetab derved.

Det skal bemærkes, at det aktuelle generelle lave renteniveau på et tidspunkt i fremtiden forventes at stige, og derved vil også rentenivaeuet i leasingfinansieringen kunne ændre sig.

Med udgangpunkt i ovenstående beregningseksempel vil den årlige leasing afgift udgøre 20,9 mio. kr. i 2015, 46 mio. kr. i 2016 og herefter nå et niveau omkring de 55-57 mio. kr. årligt frem til 2025, hvorefter afgiften falder i de to sidste år.

Ved anskaffelse af sundhedsplatformen via finansiel leasing aflastes investeringsrammen for investeringen, og der følger i stedet en årlig leasing afgift, som afholdes over driftsbudgettet. Budgetforslag for 2015-2018, som forelægges under et andet punkt på dagsordenen, indeholder under Sundhedsområdets fællesudgifter budget svarende til den forventede årlige leasingbetaling vedr. sundhedsplatformen i perioden 2015-2018.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14007279

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre hovedområder: Sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2014.

Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

De samlede nettoudgifter i Region Hovedstaden er 36,0 mia. kr. På sundhedsområdet udgør nettoudgifterne 35,0 mia. kr., der primært finansieres ved statslige og kommunale bidrag.

Det samlede udgiftsniveau (brutto) på social- og specialundervisningsområdet er 0,8 mia. kr., der finansieres via takstbetaling fra kommunerne.

Det samlede udgiftsniveau (brutto) for regional udvikling er 0,9 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 127 kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger.

På sundhedsområdet medfører økonomiaftalen, at regionens råderum på driftsbudgettet i 2015 forøges med 161 mio. kr. i forhold til budget 2014. Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til dette beløb, jf. følgende oversigt:

Dertil kommer midler som følge af satspuljeaftalen om psykiatrien. Der er under sundhedsområdets fællesudgifter afsat 75 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af de 239 mio. kr., der fordeles efter bloktilskudsnøglen.

Der er nærmere redegjort for de enkelte merudgiftsposter og besparelser i budgetforslagets afsnit 3.

Det i budgetforslaget afsatte beløb på 265 mio. kr. til aktivitetsvækst, jf. ovenstående tal, vedrører bl.a. puljer til meraktivitet og vækst i hospitalernes medicinudgifter.

De 247 mio. kr. vedrørende andre vækstområder omfatter midler til området for it, medicoteknik og telefoni samt til vækst i antallet af læger under uddannelse.

Under øvrige ændringer med et samlet beløn på -85 mio. kr. er bl.a. afsat midler til finansiering af de løbende leasingudgifter som følge af leasingfinansiering af apparaturanskaffelser og sundhedsplatform. Fremrykning af indkøb fra 2015 til 2014 bidrager til at reducere det samlede udgiftsbehov i 2015.

Det samlede udgiftsbehov til aktivitetsvækst og andre udgifter på sundhedsområdet medfører en ubalance på 266 mio. kr. i relation til regionens råderum. Efter indarbejdelse af indkøbsbesparelser og øvrige mindre besparelsesbidrag udestår et tilpasningsbehov på 225 mio. kr.

Hospitaler, virksomheder og administration er på den baggrund anmodet om at indsende forslag til besparelser svarende til en samlet reduktion i udgiftsniveau på 300 mio. kr., idet det er vanskeligt at opnå helårsvirkning i budgetåret af besparelser, der besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Der afsættes således en tidsforskydningspulje på 75 mio. kr. for at opnå den fornødne nettoforbedring i 2015 på 225 mio. kr.

Besparelserne forudsættes gennemført ved yderligere tilpasninger og effektiviseringer, som udløser reduceret udgiftsniveau og som kan gennemføres i 2015.

Vedrørende investeringsbudgettet er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat loft for anlægsudgifterne i 2015, der gælder for henholdsvis kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter.

For kvalitetsfondsprojekterne udgør anlægsloftet 4,6 mia. kr. i 2015. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.156 mio. kr. Dette beløb er lavere, end hvad regionen tidligere har forudsat af afløb i i 2015. Reduktionen skal ses i lyset af, at der erfaringsmæssigt sker forsinkelser på projekterne. Der er dog med økonomiaftalen "lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer".

For øvrige projekter udgør anlægsloftet 2,5 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 788 mio. kr. Her indgår midler fra satspuljeaftalen vedrørende psykiatrien til investeringsområdet.

For det sociale område er der i alt afsat en investeringsramme på 40,9 mio. kr. til investeringer, der indregnes i den kommunale takstbetaling.

Der lægges op til 1. behandling af budgetforslaget for 2015.

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats.

Efter forretningsudvalgets behandling den 12. august 2014 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 19. august 2014.

Forslaget til kommunernes årlige udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den 1. september, og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen.

Der kan efter den af forretningsudvalget i januar besluttede tidsplan for budgetarbejdet stilles budgetspørgsmål frem til den 1. september 2014.

I perioden 12. - 29. august gennemføres en høring af budgetforslaget på hospitaler, virksomheder og i MED-organisationen.

Den 28. august 2014 afholder forretningsudvalget møde med RMU om budgetforslaget.

Den 16. september 2014 gennemføres 2. behandling af budgetforslaget i forretningsudvalget.

Den 18. september kl. 10.00 er sidste frist for fremsættelse af ændringsforslag. Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

Den 23. september 2014 er 2. behandling af budgetforslaget (endelig budgetvedtagelse) i regionsrådet.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14000843

Danske Regioners bestyrelse har i foråret 2014 vedtaget, at regionerne skal lave flere fællesregionale udbudsforretninger, og regionsdirektørerne har nedsat en styregruppe for indkøb bestående af regionernes økonomidirektører, en direktør fra Danske Regioner samt regionsdirektør i Region Syddanmark som formand for styregruppen.

Der er på den baggrund udarbejdet en samarbejdsaftale mellem regionerne for de fællesregionale udbud. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Forretningsudvalget anbefalede indstillingen og lagde vægt på, at bemyndigelsen skal administreres i overensstemmelse med regionens indkøbspolitik, herunder særlige krav om sociale klausuler, økologi m.m., og at regionen skal afstå for at deltage i fælles udbud, der ikke lever op til disse politisk fastsatte mål, med mindre regionsrådet godkender dette ved en særskilt sag.

Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen på regionsrådets møde.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Formålet med samarbejdet er at muliggøre frigørelse af ressourcer gennem effektive fælles indkøb. Regionerne udarbejder en fælles udbudsplan, som omfatter alle udbud i regionerne, som ikke af økonomiske eller andre konkrete hensyn bedst foretages regionalt/lokalt. Endvidere skal samarbejdet medvirke til effektivitet i de regionale fælles indkøb, med lave totalomkostninger, og lave transaktionsomkostninger ved at udnytte fælles købekraft og ved at harmonisere og udvikle fælles udbudsprocedurer på tværs, samt sikre synergi i forhold til opgaver og kompetencer på tværs.

Samarbejdsaftalen beskriver herudover de 3 administrative beslutningsniveauer som er

Endvidere er det via fælles finansiering besluttet at nedsætte et Fællessekretariat drevet af Region Syddanmark og Region Midtjylland, der skal varetage operationel koordinering og programledelse for de fælles indkøb.

Selve samarbejdet vil foregå således at de primære aktiviteter for de fællesregionale udbud gennemføres af styregruppen for regionernes indkøb, samt af Regionale Indkøbschefer. Styregruppen for regionernes indkøb rapporterer løbende fremdriften til kredsen af Regionsdirektører.

Styregruppen for regionernes indkøb er således ansvarlig for implementering af regionernes fælles strategi på indkøbsområdet samt gennemførelsen af den fælles udbudsplan.

Regionale Indkøbschefer har ansvaret for at fremlægge forslag til områder for fælles udbud, samt sikre gennemførelse af de enkelte udbud, herunder allokering af de nødvendige ressourcer til opgaverne.

Samarbejdet er organiseret gennem en arbejdsdelingsmodel, hvor regionerne i fællesskab udvælger områder til fælles udbud, hvorefter det enkelte udbud gennemføres af en udvalgt region på vegne af fællesskabet. Der er tale om et gennemprøvet samarbejde, som nu intensiveres yderligere, idet regionerne allerede på nuværende tidspunkt har gennemført en lang række fællesudbud af både medicoteknisk udstyr og almindelige vareanskaffelser. Fællesudbuddene startede allerede ved de store scannerudbud i 2008 og 2009, og der er således allerede i vidt omfang faste procedurer for samarbejdet og brugerinddragelsen på indkøbsområdet ved fællesregionale udbud.

Der er derudover også tale om et arbejde, der supplerer de aktiviteter Region Hovedstaden i forvejen har udført på indkøbsområdet og som siden regionens dannelse har medvirket til, at regionen siden 2007 har akkumuleret besparelser for mere end 2½ mia. kr. på indkøbsområdet.

Region Hovedstaden vil derfor deltage i flest mulige fællesudbud gennemført af de øvrige regioner, ligesom regionen vil tage ansvaret for et antal udbudsforretninger, der som minimum modsvarer regionens størrelse. Det grundlæggende princip for samarbejdet er et "følg eller forklar princip", således at den enkelte region som udgangspunkt er med i de fælles udbud, men at en region udemærket kan stå udenfor enkelte udbud hvis der er saglige grunde hertil som regionen selv kan forsvare. Grundene kan være mange, men kan fx spænde fra de mere banale i form af at regionen i forvejen har en kontrakt på området til egentlige behovsmæssige forskelle mellem regionerne på det pågældende område.

Det må dog forventes at samarbejdet vil medvirke til en yderligere standardisering på indkøbsområdet på tværs af regionerne, efterhånden som der bliver indgået flere og flere fælles indkøbsaftaler, og at regionerne også skal være klar til om nødvendigt at indgå kompromiser om alt fra kvalitetsniveauer, udbudsstrategier og øvrige krav til leverandørerne i udbudsforretningerne for at få samarbejdet til virke effektivt, smidigt og sikre at der indgåes de økonomisk mest fordelagtige indkøbsaftaler. I princippet kan særegne krav/ønsker derfor også få det vanskeligere når 5 regioner skal blive enige om indholdet, men det er dog adminstrationens opfattelse at regionerne normalt er i stand til at opnå enighed om kravene i udbuddene, og det forventes derfor forsat at være muligt at følge Region Hovedstadens principper for sociale klausuler mm. bl.a. også fordi de øvrige regioner i forvejen stiller lignende krav og det vil være naturligt i fællesskab at udvikle dette. Det skal derfor bemærkes at indflydelsen på de kommende fælleskontrakter uden tvivl ligger i selve kravspecifikationsfasen hvor Region Hovedstadens aktive deltagelse af samme grund er yderst vigtig. For at sikre indflydelse på de udbudsforretninger hvor Region Hovedstaden ikke har projektansvaret vil der derfor typisk blive allokeret en kontaktperson i Indkøb, der også kan sikre den efterfølgende implementering af aftalerne, ligesom der normalt vil blive udpeget kliniske deltagere til brugergrupperne i relevant omfang.

Det er aftalt at samarbejdet skal evalueres løbende.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet d. 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14007274

Der har i 2013 været en række artikler i medierne om mistanke om misbrug af eksterne forskningsmidler. Forretningsudvalget er senest på mødet den 1. april 2014 blevet orienteret om status på sagen, herunder at Rigsrevisionen - på baggrund af henvendelse fra Statsrevisorerne - har igangsat en undersøgelse af regionernens administration af eksterne forskningsmidler. Derudover er der fremsendt en kort skriftlig orientering til alle regionsrådsmedlemmer sammen med en pressemeddelelse ultimo juni 2014 samt en pressemeddelelse den 4. juli 2014. I denne sag orienteres om seneste status på sagen.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

  Taget til efterretning.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Hjertecenteret på Rigshospitalet

Regionens eksterne revisor (BDO) afleverede den 3. juli 2014 sin afrapportering på gennemgangen af administrationen af eksterne forskningsmidler på Hjertecentret på Rigshospitalet. Afrapporteringen konkluderede, at ud af 177 gennemgåede eksterne forskningsprojektansvarlige, var der behov for yderligere oplysninger fra 76 af de projektansvarlige. På den baggrund har administrationen igangsat et opklaringsarbejde, der forventes afsluttet ultimo august 2014. Derudover er i alt fem forskere fra Hjertecentret på Rigshospitalet blevet politianmeldt.

Opklaringsarbejdet har foreløbig medført, at der er gennemført opklarende samtaler med halvdelen af de projektansvarlige. Formålet med at afholde opklarende samtaler har været at undersøge, om der var yderligere materiale eller oplysninger, der skulle/kunne indgå i behandlingen af bilagene. Hertil undersøges, om administrationsgrundlaget på Rigshospitalet har været tilfredsstillende, herunder om Rigshospitalets kontrol med anvendelsen af eksterne forskningsmidler har været tilstrækkelig.

Den eksterne revision har i gennemgangen af bilag på Hjertecentret på Rigshospitalet specifikt konstateret, at der for følgende områder er behov for yderligere afklaringer:

Produkter indkøbes udenom regionens indkøbsaftaler og direkte af de enkelte projektansvarlige. Der indkøbes meget IT udstyr, og der er ikke i alle tilfælde viden om, hvor det pågældende udstyr befinder sig, og hvorvidt indkøbet er relevant for ekstern forskningsaktivitet eller den almindelige drift.

Observationen er indtil videre bekræftet i administrationens opfølgende gennemgang.

Indkøb foretages udenom regionens indkøbsaftaler, ligesom den direkte relevans for den eksterne forskning ikke altid er helt klar.

Observationen er indtil videre bekræftet i administrationens opfølgende gennemgang.

Der er stor rejseaktivitet, og en væsentlig del af udgifterne er således følgeudgifterne til deltagelse i kongresser m.m. I nogle tilfælde er det konstateret, at der rejses på businessclass, hvilket der skal foreligge en særskilt forudgående tilladelse til. Der anvendes forskellige rejsebureauer, og ofte ikke det rejsebureau som regionen har aftale med. Hoteldisposionsbeløb overskrides ofte, hvilket der ligeledes skal foreligge en forudgående godkendelse af.

Administrationens opfølgende gennemgang har indtil videre bekræftet revisionens observationer, samt at der ofte mangler oplysninger omkring formål med rejsen mv.

Forplejning udgør en stor del af udgifterne, og der mangler i overvejende grad oplysninger om formålet med bespisningen, deltagernavne og i det hele taget relevansen i forhold til projektet. For nogle projekters vedkommende er det revisionens opfattelse, at udgifterne i stort omfang vedrører bespisning af personalet. Der er i enkelte tilfælde konstateret, at prisen pr. kuvert overstiger den gældende grænse. I en række projekter er der tale om mange eller større indkøb af vin og spiritus, hvor der ikke er givet oplysning om formål, modtager og relevans for projektet.

Administrationens opfølgende gennemgang har indtil videre bekræftet observationen.

I en række projekter er der udgifter til gaveindkøb til medarbejdere eller andre. Der mangler i flere tilfælde oplysninger om modtager og anledning til gaveindkøbet. Desuden er det efter revisionens opfattelse tvivlsomt, om gaveudgiften – hvis den skal afholdes – er en projektudgift, og ikke i stedet burde være en driftsudgift.

Observationen er indtil videre i administrationens opfølgende gennemgang blevet bekræftet.

I langt de fleste projektudgifter indgår der udgifter til lægelige sammenslutninger såvel nationale som internationale. Efter revisions opfattelse vil en overvejende del være at betragte som private udgifter.

I administrationens opfølgende gennemgang er det klarlagt, at der har været en række relevante udgifter til medlemsskaber af videnskabelige sammenslutninger, men ligeledes en række udgifter af som er af privatøkonomisk karakter (faglige kontingenter).

Der er en række forskellige problemstillinger omkring nærtstående parter, som administrationen ligeledes arbejder på at opklare.

De øvrige forskningsprojekter på Hjertecentret på Rigshospitalet, der har givet anledning til bemærkninger fra regionens eksterne revisor, vil blive gennemgået administrativt. Der vil blive indhentet de nødvendige supplerende oplysninger, og de involverede projektansvarlige vil få tilbud om en opklarende samtale.

Sammenfattende kan det indtil videre på baggrund af administrationens opfølgende gennemgang ses, at der er tydelige udfordringer omkring benyttelsen af regionens rammeaftaler, sikring af at bilag er korrekt dokumenteret inden udbetaling, samt at der ikke har været opbygget tilstrækkelige kontroller omkring den samlede proces. Der er ligeledes indikationer på, at der kan være lignende problemstillinger, der gør sig gældende vedr. administration af de interne forskningsmidler, hvilket administrationen drøfter med den eksterne revision.

Tidsplan og status for igangsatte initiativer

Der er med regionens eksterne revisor aftalt stikprøvetagning på resten af regionens eksterne forskningsprojekter. Denne stikprøvekontrol har foreløbig medført følgende tiltag:

Administrationen har derudover igangsat udarbejdelsen af en regional forretningsgang for administration af eksterne forskningsmidler, samt herunder administration af repræsentations- og rejseudgifter, som alle regionens hospitaler og virksomheder fremadrettet skal følge. Forretningsgangen forventes færdig primo september 2014. Derudover er der i juli fremsendt brev om regionens anvisningsregler til alle anvisningsbemyndigede medarbejdere og ledere i regionen. Brevet indeholder en opsummering af Kasse- og regnskabsregulativets retningslinjer for disponering, herunder anvisning og attestation. Det er ligeledes indskærpet overfor de enkelte direktioner, at fokus på både anvisningsregler og anvendelsen af eksterne forskningsmidler skal skærpes.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Administrationen modtager løbende afrapportering fra regionens eksterne revisor, hvorefter regionen gennemfører opklarende arbejder. Forretningsudvalget vil blive orienteret om status på sagen på næstkommende møde.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14007416

I 2013 blev indgået en aftale om totalrådgivning om programmering og projektering af logistik- og laboratoriebygning på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Resultatet af dette arbejde ligger nu som et projektforslag. Projektet er en del af kvalitetsfondsprojektet, der har opnået tilsagn om medfinansiering fra statens kvalitetsfond og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der skal i forbindelse hermed afgives oplysninger til ministeriet om projektet ved faseskift. Projektforslaget afviger ikke væsentligt fra det tidligere forelagte dispositionsforslag. Projektforslaget er nærmere beskrevet i sagen og er ikke vedlagt som bilag, men kan rekvireres i sekretariatet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden har i februar 2014 modtaget endeligt tilsagn fra Regeringens Ekspertpanel til opførelse af Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte ramme på 2,95 mia. kr. (2009 p/l). Kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg Hospital omfatter nybyggeri af et somatisk akuthospital, en samlet laboratorie- og logistikbygning, nye parkeringsfaciliteter og en gennemgribende renovering af dele af de eksisterende bygninger.

Regionsrådet godkendte den 11. december 2012 en investeringsbevilling til det videre planlægningsarbejde for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, herunder blandt andet planlægning af den kommende laboratorie- og logistikbygning. I sommeren 2013 blev der indgået en aftale om bygherrerådgivnings- og projekteringsopgave af laboratorie- og logistikbygningen. I april 2014 blev dispositionsforslaget og investeringsbevilling til udførelse af projektet godkendt i regionsrådet. Det videre arbejde med dispositionsforslaget foreligger nu som et projektforslag. Resultatet af dette har ikke medført væsentlige ændringer i projektet.

Formålet med den ny fælles laboratorie- og logistikbygning er at skabe gode forhold for forskningen og understøtte nye forbindelser imellem forskellige forskergrupper. Formålet med en ny logistikbygning er at skabe det mest effektive samt fremtidssikrede flow for logistikken på Bispebjerg matriklen.

Laboratorie- og logistikbygningen er kendetegnet ved koblingen af forskellige funktioner: Logistik for den samlede Bispebjerg matrikel, samt laboratorier fordelt på dels Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), herunder blodanalyseproduktion, dels laboratorier for den fælles forskning, herunder en ny fælles dyrestald som deles mellem psykiatri og somatik.

Laboratorie- og logistikbygningens samlede areal er ca. 11.000 m2. Arealerne er fordelt med hhv. 8.140 m² til somatik og 2.860 m² til psykiatri.

Bygningens funktioner er fordelt således:

Bygningen forventes ibrugtaget primo 2017.

Der forventes ansøgt om anvendelse af lånepulje til energienergiinvesteringer for den del af bygningen, som er del af kvalitetsfondsprojektet, for at løfte bygningen til Bygningsklasse 2020.

Oplysninger om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har fået endeligt tilsagn om medfinansiering fra Kvalitetsfonden og skal afgive oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om arealer, kvadratmeterpriser, sengepladser, behandlingskapacitet og udnyttelsesgrader, samt arbejdet med effektiviseringsgevinster ved faseovergange i projektet.

Til brug for dette er fem udfyldte skemaer samt et notat vedrørende arbejdet med effektiviseringsgevinster vedlagt denne sag til godkendelse.

Inddragelse af politisk følgegruppe

Projektforslaget for laboratorie- og logistikbygningen blev forelagt for den politiske følgegruppe på mødet den 26. juni 2014 til orientering. Den politiske følgegruppe tog orienteringen til efterretning.

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konskevenser. Der er på regionsrådets møde den 10. april 2014 godkendt investeringsbevilling på ialt 217 mio. kr. i perioden 2014 til 2017 til udførelse af projektet. Fordelingen af udgifter er 74 pct. afholdes indenfor kvalitetsfondsbyggeriet, mens de resterende 26 pct. af udgifterne afholdes af Ny Psykiatri Bispebjerg.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14007282

Forretningsudvalget drøftede på sit møde den 3. juni 2014 status på afviklingen af Eurovision Song Contest (ESC) 2014 og bestilte i den forbindelse en redegørelse fra Wonderful Copenhagen om afviklingen af ESC 2014, herunder en belysning af årsagerne til det betydelige driftsunderskud i forbindelse med arrangementet. Redegørelsen er udarbejdet af det operatørselskab, Projektselskabet ESC 2014 ApS, som Wonderful Copenhagen stiftede med henblik på etablering af arena mv. til afvikling af melodi grandprixet, ESC 2014. Redegørelsen med tilhørende foreløbigt, revideret regnskab for projektet har været forelagt for Projektselskabets bestyrelse, som har godkendt redegørelse og regnskab.

Det fremgår af det foreløbige regnskab, at underskuddet udgør 58 mio. kr. Wonderful Copenhagen oplyser i forbindelse med fremsendelse af redegørelsen, at fonden kan dække 12 mio. kr. af underskuddet og anmoder Region Hovedstaden, som fondens hovedtilskudsyder og kontraktspart i fondens resultatkontrakt, om at bevilge et ekstraordinært driftstilskud på 46 mio. kr. til dækning af det resterende underskud mod en tilsvarende reduktion af fondens grundtilskud i de kommende 7 år.

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales, idet forslag til de nærmere forudsætninger for bevillingen forelægges på regionsrådets møde.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Redegørelsen

I forbindelse med afviklingen af ESC 2014 har Wonderful Copenhagen stiftet et anpartsselskab kaldet ”Projektselskabet.” Det er Projektselskabet, der har indgået en aftale med Danmarks Radio om afviklingen af ESC 2014 i København. Projektselskabet er en selvstændig juridisk enhed med egen bestyrelse og direktion, men selskabet er stiftet af Wonderful Copenhagen, som ejer alle anparterne. Det er også Projektselskabet, der har indgået aftaler med Refshaleøens ejendomsselskab om leje af B&W hallerne m.v. De tilskud, som Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen har bidraget med, er ligeledes tilgået Projektselskabet.

Redegørelsen vedr. afvikling af ESC 2014 er udarbejdet af Projektselskabets bestyrelse og direktion på bestilling af bestyrelsen for Wonderful Copenhagen.

Det fremgår af redegørelsen, at det er Projektselskabets overordnede vurdering, at selskabet nåede sine turistmæssige og markedsføringsmæssige mål i forbindelse med ESC 2014. Budgetterne for udvikling og realisering af de fleste eventaktiviteter er overholdt.

Projektselskabet må imidlertid konstatere, at det samlede ESC 2014 projekt blev betydeligt mere omkostningskrævende end oprindelig vurderet og budgetteret. De samlede omkostninger endte på 135 mio. kr. mod 35 mio. kr. i det oprindelige budget. Der er bogført indtægter på 79 mio. kr. mod budgetteret 35 mio. kr., hvorefter regnskabsresultatet bliver et driftsunderskud på 58 mio. kr. Som det fremgår af redegørelsens konklusioner, var det etableringen og driften af den midlertidige arena i B&W-Hallerne, der gjorde det samlede projekt markant dyrere. Redegørelsen fremhæver primært fire årsager hertil:

Derudover gennemgår redegørelsen mere detaljeret forløbet omkring afviklingen af ESC 2014.

Foreløbigt regnskab for Projektselskabet pr. 25. juli 2014

I forbindelse med redegørelsen har Projektselskabet fremsendt et foreløbigt og revideret regnskab pr. 25. juli 2014 for selskabets virksomhed. Det fremgår af regnskabet, at Projektselskabets bogføring er opdateret og at det ikke forventes, at der indkommer yderligere regninger ud over, hvad der er hensat til i regnskabet. Driftsunderskuddet forventes derfor også at blive på 58 mio. kr. i det endelige regnskab.

Det fremgår af redegørelse og regnskab, at der er indgået aftale med Projektselskabets samarbejdspartnere, Danmarks Radio og Refshaleøens Ejendomsudviklingsselskab, som ejer B&W-hallerne, om de økonomiske uenigheder, der har været mellem parterne, herunder sagen om ”flyvepunkter” med Danmarks Radio. Der er ligeledes indgået aftale med Refshaleøens Ejendomsudviklingsselskab om betaling for de varige forbedringer, der er gennemført af bygningen i forbindelse med afviklingen af ESC 2014. Administrationen har fra Wonderful Copenhagen fået oplyst, at denne betaling er baseret på den markedsmæssige værdi af de givne varige forbedringer og at begge parter har indgået aftalen om betaling baseret på et juridisk grundlag, der sikrer, at der ikke er tale om statsstøtte eller lignende.

Der vil blive udarbejdet et endeligt regnskab for Projektselskabet, når selskabet formelt lukkes ned.

Omkostninger til etablering af venue i B&W-hallerne

De samlede udgifter til den midlertidige arena i B&W hallerne og tilstødende faciliteter endte med at udgøre 91,3 mio. kr. mod oprindeligt budgetteret 18,4 mio. kr.

Det fremgår af redegørelsen, at der samlet set er tale om budgetoverskridelser på langt de fleste poster vedrørende etablering og drift af arenaen. Det vidner om, at denne opgave var undervurderet og underbudgetteret af både Wonderful Copenhagen og Projektselskabet fra start af. Andre poster som eksempelvis outreach, markedsføring og citydressing holdt sig inden for budgettet.

I forhold til arenaen er det vurderingen i redegørelsen, at der var et antal kritiske budgetposter, som blev stærkt omkostningsdrivende. Det drejer sig om:

Som det fremgår af regnskabet, er disse poster årsag til ca. 90 % af den samlede budgetoverskridelse.

Dækning af underskuddet

Regionsrådet tog den 8. april 2014 til efterretning, at administrationen havde anmodet Wonderful Copenhagen, som stifter af Projektselskabet og indehaver af samtlige anparter, om at indestå for Projektselskabets underskud og sikre, at berettigede leverandørkrav mod Projektselskabet kunne honoreres. Wonderful Copenhagen har, som det fremgår af vedlagte brev fra bestyrelsen, mulighed for af egne midler selv at dække 12 mio kr. af underskuddet, men har behov for supplerende tilskud til dækning af resten af underskuddet, da fonden ikke kan dække hele underskuddet på én gang.

Fonden foreslår derfor, at Region Hovedstaden som hovedtilskudssyder til Wonderful Copenhagen og kontraktspart i resultatkontrakten med fonden, bevilger et ekstraordinært engangstilskud til Wonderful Copenhagen på 46 mio. kr. i 2014 til dækning af merudgifter i forbindelse med ESC 2014. Det ekstraordinære tilskud søges under forudsætning af, at der sker en tilsvarende reduktion af grundtilskuddet til Wonderful Copenhagen de kommende 7 år, i perioden år 2015 til og med år 2021. Wonderful Copenhagen oplyser, at fonden vil kompensere for et reduceret grundtilskud dels gennem interne omprioriteringer og effektiviseringer, dels gennem at søge andre eksterne finansieringskilder.

Det er administrationens vurdering, at der på baggrund af redegørelsen og i forlængelse af regionsrådets behandling af sagen den 8. april 2014 er grundlag for at fastholde Wonderful Copenhagen på ansvaret for dækning af driftsunderskuddet. Det fremgår af revisors påtegning på regnskabet, at Projektselskabet ikke har ”aftaler om finansiering. Der arbejdes på en løsning heraf. Før denne løsning er endeligt på plads, er der betydelig usikkerhed om selskabets fortsatte drift, hvorfor selskabet kan være ude af stand til at indfri sine forpligtelser.” Det fremgår af regnskabet, at der pr. 25. juli er kortfristede gældsforpligtelser i form af leverandørgæld på 11 mio. kr.

Det fremgår af mødesagen fra regionsrådets møde den 8. april, at det i dansk sammenhæng vil være usædvanligt, dersom et offentligt støttet operatørselskab må opgive at fuldføre sin opgave og likvidere med tab for tredjemand til følge, og at et sådant forløb må antages reelt at kunne blokere for eller vanskeliggøre tiltrækning af fremtidige større events i hovedstadsregionen.

Det er administrationens vurdering, at det på det foreliggende grundlag er muligt at tage stilling til dækning af driftsunderskuddet, og at dette bør ske nu, så der kan skabes sikkerhed for, at Projektselskabet kan indfri sine forpligtelser og for, at Wonderful Copenhagen kan varetage sine ordinære opgaver i henhold til den gældende resultatkontrakt med regionen. Ved en beslutning om dækning af underskuddet nu, vil det være muligt at afvikle Projektselskabet endeligt uden yderligere omkostninger til renter, advokat mv.

En stillingtagen på nuværende tidspunkt til dækning af selskabets økonomiske forpligtelser vil ikke foregribe yderligere drøftelser af de spørgsmål om tilrettelæggelsen af afviklingen af ESC 2014, som redegørelsen i øvrigt rejser.

Det er samtidig administrationens vurdering, at Wonderful Copenhagen bør have mulighed for fortsat at kunne varetage den centrale rolle i tiltrækningen af turismeindtægter til regionen, som er dokumenteret i en evalueringsrapport fra 2013, udarbejdet efter anmodning af Vækstforum. Det er administrationens vurdering, at der ikke er et reelt alternativ til Wonderful Copenhagen som operatør på de turismefremmeaktiviteter, Region Hovedstaden ønsker udført fremadrettet. Det bemærkes herved, at fondens opgaver for Region Hovedstaden på turistfremmeområdet varetages efter lov om erhvervsfremme. Regionen kan efter loven ikke selv varetage opgaverne, som skal udføres af selvstændige juridiske enheder, hvor regionen kan være repræsenteret i bestyrelsen, men ikke kan have flertallet.

Det er administrationens opfattelse, at den foreslåede model, hvor organisationen får mulighed for at dække driftsunderskuddet i år, samtidig med, at tilskuddet ”arbejdes af” i de kommende år, kan sikre begge disse hensyn.

Det vil imidlertid fremadrettet på baggrund af redegørelsens konklusioner også være afgørende at sikre en konsolidering og professionalisering af administrationen i Wonderful Copenhagen i de kommende år med fokus på dels administrativ praksis som økonomistyring, budgettering, personaleansættelser m.v., dels effektmål og yderligere strategiske tiltag for at sikre en fortsat vækst i turismen i regionen. Redegørelsen har endnu ikke været forelagt for Wonderful Copenhagens bestyrelse, men det fremgår af redegørelsen, at Projektselskabets direktør, som også har været underdirektør i Wonderful Copenhagen, er fratrådt.

Den fremadrettede professionalisering skal ske i samspil med Vækstforum ved en fastlæggelse af Region Hovedstadens krav til dels resultater, dels organisatorisk professionalisering i Wonderful Copenhagen i de kommende år. Det kan endvidere oplyses, at administrationen i foråret 2014 har igangsat en tværgående indsats i forhold til styring, resultat- og effektkrav samt professionel administrativ praksis for alle de organisationer og foreninger m.v., som Region Hovedstaden støtter med regionale udviklingsmidler.

Dette arbejde vil løbende blive koordineret via Erhvervs- og Vækstudvalget og Miljø- og Trafikudvalget og er bl. a. baseret på erfaringerne fra administrationens drøftelser med fonden om den administrative praksis i Wonderful Copenhagen.

Administrationen er iøvrigt i dialog med Københavns Kommune om kommunens medvirken til sikring af den videre indsats på de væsentlige turistfremmeområder. Kommunen har tilkendegivet, at den ønsker at medvirke til, at Wonderful Copenhagen forsat kan arbejde for en styrket turismeindsats i hovedstadsregionen.

Orientering af det politiske niveau

Regionsrådet og Forretningsudvalget har gennem foråret 2014 løbende været orienteret om status på ESC 2014 for at sikre en rettidig politisk involvering og stillingtagen.

September 2013

Den 24. september 2013 besluttede regionsrådet at medfinansiere værtsby- og venue-opgaven i forbindelse med ESC 2014 med hhv. 7 mio. kr. i 2013 og 3 mio. kr. i form af en underskudsgaranti i 2014. Det budget for Projektselskabet, som Wonderful Copenhagen havde udarbejdet, var estimeret til ca. 35 mio. kr. ekskl. udgifter til kompensation til lejere, der måtte flytte i produktionsperioden. Der budgetteredes med sponsorindtægter på 4,5 mio. kr. og med offentlige tilskud fra blandt andet Københavns Kommune, inkl. 4 mio. kr. fra Wonderful Copenhagen, på i alt 25,5 mio. kr. Hertil kom et tilskud fra ejeren af B&W-hallerne, Refshaleøens Ejendomsselskab på 5 mio. kr. og underskudsgarantien fra regionen på 3 mio. kr., svarende til et indtægtsbudget på ialt 38 mio. kr.

Januar og februar 2014

I januar og februar måned blev forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om, at det oprindelige budget ikke holdt, dels fordi en midlertidig fjernelse af 3 bærende søjler i hallen blev 8 mio. kr. dyrere end forudsat og dels fordi andre udgifter kunne forudses at blive større. Projektselskabet søgte derfor en samlet tillægsbevilling fra de offentlige tilskudsydere på 13 mio. kr.

Regionsrådet godkendte den 4. februar 2014, at der blev givet en tillægsbevilling på 4,34 mio. kr. som regionens andel af dækningen af de uforudsete merudgifter. Regionsrådet godkendte samtidig, at den tidligere givne underskudsgaranti blev frigivet. Det fremgår af mødesagen, at Projektselskabet ved Wonderful Copenhagen over for regionen og Københavns Kommune på daværende tidspunkt erkendte, at der i den oprindelige budgetlægning ikke var taget tilstrækkelig højde for uforudsete udgifter. Forretningsudvalget anbefalede tillægsbevillingen, men beklagede, at det havde været nødvendigt med en ekstrabevilling. Regionen havde hermed bidraget med i alt 14,34 mio. kr. til projektet. Udgiftsbudgettet udgjorde herefter 48 mio. kr.

Marts 2014

Regionsrådet blev i marts måned orienteret om, at der bestod en uenighed mellem Projektselskabet og Danmarks Radio om, hvem der i henhold til aftalen mellem parterne skulle afholde udgifter i størrelsesordenen 10 – 12 mio. kr. bl.a. til ophæng af lys- og lydudstyr i tagkonstruktionen, såkaldte ”flyvepunkter”.

April 2014

Regionsrådet tog på sit møde i april måned en redegørelse fra administrationen til efterretning, hvoraf fremgik, at administrationen efter drøftelse med Københavns Kommune ville anmode Wonderful Copenhagen om at sikre, at Wonderful Copenhagen som stifter af Projektselskabet indestod for et eventuelt underskud i Projektselskabet, og at leverandørgæld kunne betales. Det fremgår af mødesagen, at Wonderful Copenhagen over for administrationen havde tilkendegivet, at Projektselskabet var i stand til fuldt ud at tilfredsstille berettigede og kendte leverandørkrav, sålænge selskabet havde mulighed for at udnytte den mellemfinansiering, som Wonderful Copenhagens bestyrelse havde stillet til rådighed.

Endelig fremgik det af mødesagen, at der havde vist sig uforudsete forhold, som ikke var kendt i januar måned og som derfor ikke indgik i den buffer til uforudsete udgifter på 5 mio. kr., som var en del af de offentlige tilskudsyderes tillægsbevilling på 14,34 mio. kr. i februar måned. Der var her tale om bl.a. udgifter til opvarmning og sikkerhed. Det fremgår af mødesagen, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at sige noget nærmere om, hvorledes disse udgifter og eventuelle andre kommende uforudsigelige forhold i sidste ende ville påvirke selskabets endelige resultat.

Maj 2014

I slutningen af april, kort før afvikling af selve showet, måtte Projektselskabet konstatere, at venue var etableret som aftalt, men at der var udækkede merudgifter på 12,8 mio. kr. til drift af venue, herunder til sikkerhed. Det aftaltes mellem Projektselskabet og Danmarks Radio, at Danmarks Radio lagde ud for disse udgifter på Projektselskabets vegne, idet Wonderful Copenhagen som ejer af anparterne i Projektselskabet forpligtede sig til at arbejde for en løsning heraf inden udgangen af 2014.

Aftalen mellem Projektselskabet og Danmarks Radio indebar, at Danmarks Radio tilkendegav at være villig til at lægge yderligere 5 mio. kr. ud for kalkulérbare risici. Forretningsudvalget blev orienteret om aftalen mellem Projektselskabet og Danmarks Radio på mødet den 6. maj 2014 som formandsmeddelelse.

Juni 2014

Forretningsudvalget blev på sit møde den 3. juni 2014 orienteret om, at der efter afviklingen af ESC 2014 i dagene 6. – 10. maj måtte forventes et underskud af ikke uvæsentlig størrelse i forhold til de budgetmæssige forudsætninger for regionsrådets bevillinger. Forretningsudvalget tiltrådte, at der blev stillet konkrete krav til indholdet af den evalueringsrapport, som Wonderful Copenhagen havde besluttet at udarbejde. Kravene gik på forklaring på de konstaterede budgetoverskridelser, tidsplan for afklaring af udeståender med Danmarks Radio, mulighederne for nyttiggørelse af foretagne bygningsforbedringer mv. Herudover ønskede forretningsudvalget, at Wonderful Copenhagen redegjorde for, hvilke erfaringer, der kan drages med henblik på læring til næste gang, der skal indgås partnerskab om afvikling af en MEGA-event i Hovedstadsregionen.

Som det fremgår af ovenstående er de oplysninger om økonomiske udfordringer for projektet om afvikling af ESC 2014, som administrationen har modtaget fra Wonderful Copenhagen, blevet forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen har ikke modtaget oplysninger om forhold, der krævede bevillingsmæssig stillingtagen, som ikke er blevet videregivet.

Det fremgår af redegørelsen, at mere end halvdelen af den samlede overskridelse på etablering af arenaen skyldes etablering af teltby og øvrige forhold, såsom etablering af tribuner mv. Når administrationen ikke har modtaget oplysninger om, at budgettet skred på disse områder, skyldes det formentlig, jf. redegørelsens side 17 – 20, at budget- og likviditetsstyringen var ”præget af de usikkerheder og risici, der knyttede sig til etableringen og driften af de gamle B&W-Haller som venue for arrangementet”.

Læring fremadrettet

Ved forretningsudvalgets behandling af sagen den 3. juni 2014 blev der som nævnt ovenfor stillet en række konkrete krav til indholdet af redegørelsen, herunder til den fremadrettede læring af forløbet.

I forbindelse med forelæggelse af kommende ansøgninger om støtte til gennemførelse af større begivenheder i hovedstadsregionen for regionsrådet vil administrationen samtidig forelægge et forslag til principper for ydelse af støtte til sådanne begivenheder. Principperne skal bidrage til, at der er sikkerhed for, at begivenhederne kan afvikles på et klart aftalegrundlag og inden for fastlagte økonomiske rammer.

Tilsynsmyndighederne

Statsforvaltningen har tidligere udtalt, at de tilskud, som såvel Region Hovedstaden som Københavns Kommune har ydet til afviklingen af ESC 2014 ikke har været i strid med den lovgivning, der regulerer området. Økonomi- og indenrigsministeriet har supplerende bedt om en redegørelse vedr. EU’s statsstøtteregler. Wonderful Copenhagen er anmodet om at dokumentere, at de løsninger, der er fundet om salg af diverse infrastrukturanlæg, er i overensstemmelse med reglerne for statsstøtte. Mødesag med udkast til svar til ministeriet påregnes forelagt i september måned.

Krav til resultatkontrakt

Wonderful Copenhagen kan som nævnt dække 12 mio. kr. af underskuddet af egne midler. Pengene tilvejebringes eksempelvis ved at udskyde eller afvikle mindre turismeprojekter, effektivisere administrationen, øge salget og værdiskabelsen af Copenhagen Card m.v. Administrationen vil bede Wonderful Copenhagen afklare dette konkret som led i arbejdet med den kommende resultatkontrakt.

Det fremgår af redegørelsen, at Wonderful Copenhagen fremadrettet vil have fokus på primært at udføre opgaver inden for sine kernekompetencer. De afledte konsekvenser for Wonderful Copenhagens virksomhed, organisation og administration vil ligeledes indgå som element i de kommende resultatkontraktforhandlinger. Forslag til rammer for resultatkontrakten forelægges erhvervs- og vækstudvalg, forretningsudvalg og regionråd i september måned.

Et ekstraordinært tilskud til dækning af Projektselskabets underskud på 46 mio. kr. kan afholdes af midler under Regional Udvikling. Der er p.t. 70 mio. kr. i udviklingsmidler i 2014 under det regionale udviklingsbudget, der ikke er disponeret til konkrete projekter. Et ekstraordinært tilskud til Wonderful Copenhagen bevilges i givet fald under budgettet til ”øvrig regional udvikling”. Dette har den konsekvens, at der overflyttes uforbrugte midler fra kontoen for Erhvervsudvikling til kontoen for øvrig regional udvikling i budget 2014. De endelige overførsler vil blive indarbejdet i en kommende økonomirapport. En fremadrettet reduktion i driftstilskud til Wonderful Copenhagen vil betyde, at der i de kommende år er tilsvarende flere midler til regional udvikling.

Der er udsendt en pressemeddelelse, der er vedlagt som bilag.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13008751

Forretningsudvalget får månedligt forelagt status for aktivitet og servicemål for akutområdet.

Denne opgørelse viser grunder sommerferie kun ventetiden og aktiviteten for Akuttelefonen 1813.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Taget til efterretning.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Aktiviteten for ventetiden for Akuttelefonen 1813 er opgjort for perioden januar til juli 2014.

I forbindelse med Forretningsudvalgets møde i juni måned, blev der mundtligt orienteret om ventetiden i maj måned for Akuttelefonen 1813.

Af ovenstående tabel ses bl.a. en median ventetid for Akuttelefonen 1813 siden januar. Det fremgår, at ventetiden er steget i de seneste måneder. Ventetiden har været særlig høj omkring ferie og helligdage. Ventetiden er ikke acceptabel ud fra de fastsatte servicemål.

Sygeplejerskernes aftale om arbejdstid har været en udfordring i forhold til at bemande vagterne på skæve tidspunkter. Der er derfor ultimo maj indgået en aftale med Dansk Sygeplejeråd vedrørende omlægning af en større del af sygeplejerskernes mødetider til skæve tidspunkter, herunder weekender og helligdage. Aftalen er under implementering og er gældende fra 1. september 2014 af hensyn til varslingsperioden. Planerne om omlægning af arbejdstid har ført til, at sygeplejersker har sagt op, da de af forskellige grunde ikke ønskede mere aften- og weekendarbejde. Opsigelserne har sammen med afvikling af sommerferie udfordret vagtplanlægningen.

Der er taget en række initiativer for at øge rekruttering og dermed opnå bedre vagtdækning.

Derudover er der sat en ny telefonisk løsning i drift medio juni. Løsningen betyder, at borgerne viderestilles direkte til kø hos lægerne, hvis de har kortest ventetid. Endelig forventes fra august en anden teknisk løsning, hvor borgerne i ikke akutte tilfælde og efter eget ønske har mulighed for at blive ringet op på et senere tidspunkt.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Presseenheden forbereder presseberedskab

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000172

I juni 2013 godkendte regionsrådet en ny praksisplan for almen praksis. Praksisplanen sætter rammen for udvikling af almen praksis på en række væsentlige områder inden for kapacitet, tilgængelighed og faglig udvikling, herunder tværsektorielt samarbejde og kvalitetsudvikling.

I henhold til ændringerne i sundhedsloven i juni 2013, er der krav om, at praksisplan for almen praksis fremover udarbejdes af et nyt politisk udvalg, praksisplanudvalget, som består af repræsentanter fra region, kommuner og PLO-Hovedstaden. Praksisplanudvalget har ansvar for udarbejdelse af en praksisplan for almen praksis mindst en gang i hver valgperiode og ifølge loven første gang senest 1. maj 2014. Lovbekendtgørelsen om praksisplanudvalget trådte i kraft d. 24. marts 2014. Praksisplanudvalget holdt sit første møde d. 4. april 2014.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Med baggrund i sundhedslovens krav om, at der skulle foreligge en ny praksisplan for almen praksis inden 1. maj, besluttede praksisplanudvalget på deres første møde d. 4. april 2014 at revidere den eksisterende praksisplan for almen praksis og straks derefter at igangsætte arbejdet med en ny praksisplan for almen praksis.

Revision af den eksisterende praksisplan for almen praksis

Baggrunden for praksisplanudvalgets beslutning om at revidere den eksisterende praksisplan var følgende forhold:

Den gennemførte revision indeholder bl.a. følgende:

Revisionen havde således til formål at sikre overholdelse af de nye lovkrav, samt at opdatere den eksisterende praksisplan i forhold til den seneste udvikling. Den reviderede praksisplan adskiller sig derfor ikke væsentligt fra den praksisplan, som regionsrådet godkendte i 2013.

Høring over den reviderede praksisplan

Som følge af ændringerne i sundhedsloven har den reviderede praksisplan været sendt til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning. Den reviderede praksisplan har desuden været sendt i høring blandt parterne i praksisplanudvalget (kommuner, almen praksis og regionens hospitaler) og til drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget.

Alle indkomne høringssvar (se bilag 4 og 5) bakker op om revisionen af den eksisterende praksisplan, samt at der udarbejdes en ny praksisplan.

Grundlæggende finder Sundhedsstyrelsen, at oplægget er et godt udgangspunkt for praksisplanudvalgets fremtidige arbejde omkring udvikling af almen praksis i Region Hovedstaden. Sundhedsstyrelsen finder det samtidig positivt, at der allerede nu er planer om at udarbejde en ny plan og en underliggende aftale, som nærmere fastlægger vilkårene for sundhedsaftalens gennemførelse. Sundhedsstyrelsen havde en række konkrete bemærkninger til indholdet i praksisplanen, som indarbejdes i den kommende praksisplan, men ikke medfører ændringer i høringsudkastet.

På møde d. 14. maj 2014 tog sundhedskoordinationsudvalget den reviderede praksisplan for almen praksis til efterretning, idet udvalget noterede, at der efter sommerferien påbegyndes en udarbejdelse af en ny praksisplan for almen praksis.

De kommunale høringssvar bakkede tilsvarende op om den reviderede praksisplan. I en del af de kommunale høringssvar er der ønsker til indholdet i den kommende praksisplan, bl.a. yderligere indarbejdelse af udviklingen inden for akutområdet, samt konsekvenserne af den nye dagpengereform.

Samlet set giver den modtagne rådgivning samt høringssvar og bemærkninger kun anledning til enkelte mindre ændringer i det udarbejdede udkast til revideret praksisplan for almen praksis 2014-2015. Resultatet af høringen ændrer derfor ikke ved den linje, der allerede var lagt i høringsudkastet.

Godkendelse af den reviderede praksisplan

Praksisplanudvalget godkendte den reviderede praksisplan på mødet d. 10. juni 2014. Den reviderede praksisplanen er en del af regionens samlede sundhedsplanlægning og skal endeligt godkendes af regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer iike i sig selv økonomiske konskvenser.

Den reviderede praksisplan vil efter endelig godkendelse blive lagt på regionens hjemmeside. Den reviderede praksisplan vil desuden blive forelagt til orientering for samarbejdsudvalget vedr. almen praksis.

Arbejdet med en ny praksisplan igangsættes umiddelbart efter sommerferien. Den kommende praksisplan for almen praksis skal blandt andet sikre gennemførelse af sundhedsaftalen på de områder, der vedrører almen praksis. Derfor vil der under udarbejdelsen af praksisplanen blive sikret overensstemmelse med sundhedsaftalen såvel som regionens øvrige sundhedsplanlægning. Den kommende praksisplan for almen praksis forventes færdiggjort i løbet af 2015 i forlængelse af sundhedsaftalen mellem regionen og kommunerne.

Svend Hartling / Else Hjortsø

14001981

Glostrup Hospital er opført i 1957, og der er siden foretaget en lang række renoveringer og ombygninger af bygningsmassen.

I forhold til brandsikring er lovgivningen indrettet således, at når der foretages ændringer i eksisterende bygningsmasse, skal der ske brandsikring svarende til lovgivningen på det tidspunkt, hvor der senest er givet byggetilladelse til at ændre på de berørte bygninger, hvilket har medført i, at brandsikringen på Glostrup Hospital er præget af en vis uensartethed. Det har samtidig betydet, at det har været vanskeligt at vurdere, hvordan brandsikringen ved konkrete ombygninger har kunnet etableres bedst muligt i forhold til den øvrige bygningsmasse.

Hospitalet har således været tilbøjelig til at fokusere på de enkelte bygningsdele, hvilket har haft den konsekvens, at brandsikringen for det samlede hospital ikke er etableret på den mest hensigtsmæssige måde. Et forhold hospitalet er blevet opmærksomme på i forbindelse med det årlige eftersyn af brandskel som hospitalet er blevet pålagt at gennemføre af regionens forsikringsselskab.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Det årlige revisionspålagte eftersyn har kortlagt at der flere steder på hospitalet er ”hul” i brandsikringen, eksempelvis hvor rør- eller kabelføringer gennem vægge var fjernet, og ikke efterfølgende lukket tilstrækkeligt igen.

De lokale brandmyndigheder har gennem en længere periode påtalt den utilstrækkelige brandsikring, og der er på baggrund heraf, i samarbejde med beredskabsmyndigheden i Glostrup Kommune, udarbejdet en plan for på at bringe forholdene i orden.

Planen indeholder bl.a. følgende elementer:

Af dette er arbejdet med de tre førstnævnte igangværende eller tilendebragt.

Der udestår således at etablere brandspjæld på alle hospitalets ventilationsrør, så der sikres mod brandspredning i eksisterende sektioner, og som samtidig lever op til lovgivningen.

Der forventes anvendt en række forskellige spjæld- og udsugningsløsninger, der i tilfælde af brand skaber undertryk i de berørte områder, således at der sikres mod brandspredning. Hertil kommer, at der ligeledes af hensyn til brandsikring etableres brandtætte adskillelser af alle flugtveje.

Der søges på den baggrund om en investeringsbevilling på 12 mio. kr. til sikring mod brandspredning. Løsningerne vil udover hensynet til overholdelse af projektets anlægsøkonomi, blive valgt under hensyntagen til opretholdelse af hospitalets drift. Projektet forventes at kunne gennemføres i 2014 og 2015.

De samlede udgifter skønnes at udgøre 12 mio. kr. Udgifterne forventes at kunne afholdes med 5 mio. kr. i 2014 og 7 mio. kr. i 2015. Udgifterne i 2014 kan finansieres af den på sund fælles afsatte renoveringspulje, mens udgifterne i 2015 er indarbejdet i budgetforslaget for 2015.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet d. 19. august 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14007281

Vækstforum Hovedstaden behandlede 3 projekter på det ordinære møde den 25. juni 2014, hvortil der søges medfinansiering fra regionens erhvervsfremmemidler.

Bevillingerne skal endeligt godkendes af regionsrådet.

Vækstforum Hovedstaden anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Vækstforum Hovedstadens behandling den 25. juni 2014:

Vækstforum Hovedstaden anbefalede administrationens indstilling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Vækstforum Hovedstaden har på mødet den 25. juni 2014 godkendt 3 projekter, som nu forelægges regionsrådet mhp. endelig godkendelse. Herefter kan de regionale erhvervsfremmemidler til projekterne frigives. Det drejer sig om:

Forprojekt om Copenhagen Health-Tech Cluster: Vækstforum har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Capacity om medfinansiering af et forprojekt til etablering af Copenhagen Health-Tech Cluster. - En klyngeorganisation på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Der ansøges om 1 mio. kr. i 2014. Dette skal medfinansiere opstartsaktiviteter i 2014, rettet mod igangsættelse og etablering af den nye sund vækst-klynge. Projektet lægger sig op af regionens strategiske målsætninger.

Medfinansiering af Enterprise Europe Network (EEN), og medfinansiering af internationaliseringsrådgiver i Væksthus Hovedstaden

Vækstforum har fået forelagt de to initiativer i samme sag, idet begge handler om SMV’ers internationalisering. Der søges om en rammebevilling på op til 1,6 mio. kr. for en 4-årig periode til Enterprise Europe Network. Ligeledes 855.000 kr. til projektet om indstationeringen af en internationaliseringsrådgiver i Væksthus Hovedstaden fra Eksportrådet.

Sagsfremstillingerne, som forelagt for Vækstforum den 25. juni, er vedlagt som bilag til sagen, 3 bilag i alt.

Efter regionsrådets beslutning orienteres projektoperatørerne om evt. tilsagn eller afslag. Ved tilsagn udarbejdes bevillingsbreve og derefter kontrakter med projekterne.

Ved tilsagn i både Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet vil udgifterne afholdes inden for bevillingsområdet Erhverv. I henhold til de gældende budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale erhvervsudviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2014, uanset tidspunktet for udbetaling af midlerne.

De respektive projekter indeholder egne kommunikationsplaner.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13013041

Folketinget vedtog den 11. april 2014 den forventede ændring i råstofloven der bevirker, at regionen overtager samtlige opgaver på råstofområdet på land. Ændringen træder i kraft den 1. juli 2014. Der forelægges en oversigt til orientering, der beskriver administrationens forberedelser til de nye opgaver på råstofområdet. Administrationen forelægger et forslag til kompetencefordeling mellem regionsrådet og administrationen i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding. Overdragelsen af myndighedskompetencen medfører en markant stigning i antallet af råstofgrave, som regionen er tilsynsmyndighed for. Administrationen foreslår en fast tilsynsfrekvens og at denne offentliggøres på regionens hjemmeside.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 18. juni 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Carsten Scheiby (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Folketinget vedtog den 11. april 2014 den forventede ændring i råstofloven, der bevirker, at regionen overtager samtlige myndighedsopgaver på råstofområdet på land pr 1. juli 2014. Det vil sige at regionen, foruden de eksisterende opgaver med råstofkortlægning og –planlægning, tillige skal behandle ansøgninger om tilladelser til råstofindvinding, godkende planer for udseende og anvendelse af gravearealet efter afsluttet råstofindvinding samt varetage tilsynsforpligtelsen i forbindelse med igangværende indvinding og efterbehandling samt behandle indkomne klager fra borgere og andre. Regionen ventes desuden, at overtage VVM-kompetencen (Vurdering af Virkning på Miljøet efter planloven) i forbindelse med indvindingstilladelser.

Det fremgår af aftalen mellem folketingets partier om regionernes overtagelse af myndighedskompetencen, at regionens indsats skal evalueres efter ét år, dvs. den 1. juli 2015.

Regionen varetager fortsat myndighedsforpligtelsen i forhold til jordforureningslovens § 52. Denne forpligtelse omfatter bl.a. sagsbehandling af ansøgninger om dispensation til at deponere jord i råstofgrave, tilsyn med at de stillede vilkår i dispensationerne overholdes og behandling af anmeldelser om ulovlig deponering af jord i råstofgrave.

Orientering om forberedelser til de nye myndighedsopgaver

Regionens forberedelse forud for overtagelsen af de nye myndighedsopgaver blev påbegyndt i efteråret 2013. I den forbindelse identificerede administrationen en række overordnede opgaver, der med fordel kunne påbegyndes på det tidspunkt. Efterfølgende er identificeret detailopgaver, som blev påbegyndt i starten af 2014.

Dataindsamling af kommunale oplysninger

For at sikre en tidlig forventningsafstemning med kommunerne, blev der i december 2013 afholdt et fælles møde med de kommuner i regionen, der har råstofindvinding. På mødet blev det bl.a. aftalt, at regionen indhenter og bekoster eventuel digitalisering af de kommunale data. Administrationen gennemfører to besøg i samtlige kommuner med råstofsager, det første er gennemført i april/maj, det andet i juni umiddelbart før overtagelsen. Det samlede forløb sker efter aftale med kommunens ledelse. Det ventes, at data fra samtlige kommuner er indhentet og journaliseret inden overtagelsen den 1. juli 2014.

Indvindingstilladelser

Kommunerne og råstoferhvervet har givet udtryk for, at der kan være forskel i kommunernes sagsbehandling af ansøgninger om indvindingstilladelse, og der kan være forskel i vilkår og vilkårsudformning. Administrationen udarbejder procedurer og paradigmer til sagsbehandling af indvindingstilladelser, der bygger på de erfaringer, som kommunerne har fået ved deres hidtidige sagsbehandling samtidig med, at det sikres, at regionens sagsbehandling og service bliver éns for alle.

Administrationen har i den forbindelse indhentet arbejdspapirer fra kommuner med råstofindvinding både i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det ventes, at regionens endelige procedurer kan udformes på baggrund af dette materiale. Administrationen samarbejder allerede på nuværende tidspunkt med en række kommuner om indvindingstilladelser, der er under behandling i kommunerne, men som ikke ventes at blive behandlet færdig før myndighedsoverdragelsen.

Samordningspligt

Ifølge råstoflovens § 8 gælder en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding også som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning, der administreres af kommunerne eller staten. Dette gælder eksempelvis udvalgte paragraffer i naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven mm. Behandling af ansøgningerne nødvendiggør derfor forelæggelse af sagerne for andre myndigheder. Derfor udarbejdes der en procedure for samordningspligten, for at sikre en fyldestgørende sagsbehandling og et smidigt og effektivt samarbejde med myndighederne i stat og kommuner.

Kompetencefordeling i sager om indvindingstilladelser mellem administrationen, udvalget og regionsrådet

Regionsrådet vedtog Råstofplan 2012 i maj 2013. I planen er der bl.a. angivet 32 graveområder i regionen, hvor der kan gives tilladelse til indvinding af sand og grus. Der er tillige angivet 23 områder, hvor der kan gives tilladelse til indvinding af ler. Planen indeholder en række overordnede retningslinjer, der skal overholdes i forbindelse med råstofindvinding.

Det fremgår af råstofplanens retningslinjer, at en ansøgning om indvinding uden for et graveområde normalt ikke kan imødekommes, og at en eventuel tilladelse uden for graveområder kun kan meddeles efter samtykke fra regionsrådet.

Administrationen foreslår derfor,

Interessenter vil i forbindelse med udvalgets behandling af konkrete sager have mulighed for at bede om fortræde på mødet.

Tilsyn

Overdragelsen af myndighedskompetencen medfører en markant stigning i antallet af råstofgrave, som regionen er tilsynsmyndighed for. Regionen har ikke lovmæssig pligt til at tilrettelægge systematisk og regelmæssigt tilsyn med råstofgrave. Administrationen vurderer imidlertid, at et planlagt og regelmæssigt tilsyn vil være et vigtigt redskab til at sikre en miljømæssig forsvarlig drift af råstofgravene. Ved at gennemføre planlagte tilsyn, tilstræber administrationen at opnå en bedre og mere direkte dialog med entreprenørerne og herved fremme, at vilkårene for råstofarbejdet overholdes således at gener for miljø og befolkning i lokalområdet reduceres til et minimum. En proaktiv indsats på området vil herigennem forventeligt reducere arbejdsbelastning ved håndtering af klage- og håndhævelsessager.

Administrationen foreslår, at der gennemføres ét planlagt årligt tilsyn pr. råstofgrav og, at dette fastsættes som et af driftsmålene for administrationens arbejde.

En tilsynsfrekvens på ét planlagt årligt tilsyn pr. råstofgrav, vil generelt være en intensivering eller opretholdelse af tilsynsarbejdet i forhold til den nuværende kommunale indsats på området.

Øvrige tilsyn

I tillæg til de planlagte tilsyn, forventer administrationen, at udføre tilsynsarbejde foranlediget af henvendelser fra borgere og virksomheder. Omfanget af dette arbejde er vanskeligt at estimere præcist, men vurderes, at blive minimeret som konsekvens af den planlagte tilsynsindsats.

Offentliggørelse af tilsynsplan

For at synliggøre regionens indsats på tilsynsområdet overfor berørte borgere og virksomheder foreslår administrationen, at en plan for tilsynsarbejdet lægges på regionens hjemmeside. Der er ikke en lovmæssigt krav om offentliggørelse af planen for tilsynsarbejdet, men en offentliggørelse af tilsynsplanen vil være i overensstemmelse med miljøtilsynsbekendtgørelsens krav til tilsynsarbejdet ved sammenlignelige aktiviteter. Tilsynsplanen lægges ud som en årsplan uden de konkre tilsynsdatoer.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Overtagelsen af myndighedsopgaverne og fastholdelse og udviklingen af de eksisterende opgaver inden for råstofområdet vil bevirke en meromkostning i forhold til det eksisterende budget. Meromkostningen vil kunne afholdes inden for rammerne af de forøgede DUT-midler til råstofområdet.

Overtagelsen af myndighedsopgaverne offentliggøres på regionens hjemmeside og der fremsendes et orienteringsbrev til samtlige eksisterende råstofindvindingsvirksomheder i regionen. Der er ikke planlagt yderligere kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13011991

Kommissoriet for Klimapolitisk Forum er blevet tilpasset den nye valgperiode, hvor medlemmerne af Klimapolitisk Forum er blevet udpeget som led i konstitueringsaftalerne efter de respektive regions- og kommunalvalg.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 18. juni 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Carsten Scheiby (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Klimapolitisk Forum blev nedsat i forbindelse med vedtagelsen af Klimastrategien for hovedstadsregionen i april 2012. Klimastrategien anbefaler, at kommuner og region fortsat ville have en politisk dialog om den fælles klimaindsats, og derfor besluttede KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden i foråret 2012 at udmøntningen af klimastrategiens initiativer og strategiske indsatser skulle forankres i et forum på tværs af region og kommuner.

Nyt kommissorium

Kommissoriet for Klimapolitisk Forum er blevet tilpasset den nye valgperiode, hvor medlemmerne af Klimapolitisk Forum er blevet udpeget som led i konstitueringsaftalerne efter de respektive regions- og kommunalvalg.

KKR Hovedstaden og regionsrådet udpeger hver 5 repræsentanter til forummet samt formandskab. Klimapolitisk Forum har et delt formandskab mellem region og kommuner.

Forummet refererer til KKR Hovedstaden og regionens miljø- og trafikudvalg, som forummet kan anbefale forslag til.

Formål

Formålet med Klimapolitisk Forum er uændret i forhold til seneste periode således at forummet på 2-4 årlige møder fortsat arbejder for at:

1. Implementere klimastrategien herunder særligt de to strategiske satsninger

2. Foreslå nye tværgående klimainitiativer

3. Sikre bred politisk dialog på tværs af alle 29 kommuner og region

4. Evaluere klimastrategiens fremdrift

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

I forhold til de forskellige initiativer i hovedstadsregionens klimastrategi, vil der løbende være kommunikation i forhold til resultater og lancering af nye projekter. Som led i konstitueringen af Klimapolitisk Forum vil det delte formandskab udsende en fælles pressemeddelelse.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

12005858

I Region Hovedstadens budget for 2014 hedder det: "At der afsættes en pulje på 5 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i de følgende år til en række konkrete projekter og indsatser, der udvikler og understøtter behandlingen af børn og unge. Indstilling om udmøntning af midlerne sker via et driftsudvalg." Regionsrådet har tidligere udmøntet i alt 3 mio. kr. fra puljen.

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Leila Linden (A) og Flemming Pless (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Sundhedsudvalget har på deres møde den 24. april vedtaget, at den resterende del af puljen (2 mio.kr.) målrettes projekter og indsatser for unge inden for følgende områder af børne- og ungepolitikken:

Udvalget har ligeledes drøftet konkrete tiltag, herunder:

Ad 1. Ungdomsmedicinsk videncenter

Formålet med Ungdomsmedicinsk Videnscenter er, at skabe bedre forhold for unge patienter i hospitalsvæsenet og gøre de unge til aktive medspillere i deres behandling. Centeret blev etableret i 2008 med støtte fra bla. Egmontfonden og Rigshospitalet. Centeret drives frem til udgangen af 2014 med midler fra Rigshospitalet. Der er behov for varigt driftsbudget på 1,7 mio. kr. til at videreføre centret.

Centeret består af et tværfagligt team, der udvikler tværfaglige ungdomsmedicinske arbejdsmetoder, tilbyder rådgivning, tværfaglige ungdomsmedicinske konferencer og undervisning til personalet.

Ungdomsmedicinsk center arbejder med indlagte og ambulante unge, enten ved at de unge selv henvender sig i den tilhørende café, eller fordi de henvises af personalet.

Rådgivning og undervisning sker blandt andet gennem uddannelse af ungeambassadører. Hidtil har indsats været fokuseret mod Rigshospitalets eget personale, men vil fremadrettet tilbydes til alle regionens hospitaler.

Det indstilles at 1 mio. kr. årligt til centrets drift bevilliges fra Børne- og unge puljen, mens det resterende beløb (0,7 mio. kr.) søges dækket ved budgetforhandlingerne.

Ad 2. Etablering af unge-paneler

Det indstilles, at der etableres unge-paneler på Hvidovre Hospital, Herlev Hospital og i Børne- og ungdomspsykiatrien efter samme model som på Nordsjællands Hospital (se bilag). Samt at der bevilliges i alt 495.000 kr. til dækning af etableringsomkostningerne.

Ad. 3. Etablering af ungeambulatorie på Herlev Hospital

Formålet er, at etablere et ungdomsambulatorium på tværs af diagnoser i børneafdelingen til varetagelse af de kronisk syge unges forløb og behandling. Med dette tiltag ønskes det at skabe et ambulatorium med fysiske rammer, muligheder og fokus på de særlige udfordringer som hører denne aldersgruppe til.

Der er tale om en omlægningen af driften, så de unges behov og situation i højere grad bliver styrende for deres forløb på hospitalet. Det indstilles, at der bevilliges 280.000 kr. fra Børne- og ungepuljen til etableringsomkostningerne. Den videre drift står hospitalet for.

Ad 4: Initiativer til familier til børn og unge med psykiske lidelser

Udvalget har drøftet et projekt med en træningslejlighed til familier til unge med spiseforstyrrelser. Det efterfølgende arbejde med at beskrive dette projekt har afdækket at behovet for en træningslejlighed blandt forældregruppen ikke er så stort som først antaget, og vil kunne dækkes gennem fx en udgående funktion.

Til gengæld er der efterspørgsel efter et forældre-panel, der også kan fungere som en mentor-ordning for andre forældre. Der er allerede etableret kontakt til en gruppe engagerede forældre, der ønsker at indgå i en sådan ordning.

Etableringen af forældre-panelet indebærer en kort uddannelse af forældrene i forhold til rollen som mentor, administrative ressourcer til rekruttering og mødeplanlægning, personalets deltagelse i møder, og mødeforplejning samt evaluering og evt. formidling af resultaterne. Det indstilles, at der afsættes 225.000 kr. til etablering af et forældre-panel i Børne- og ungdomspsykiatrien. Ved en positiv evaluering, vil panelet blive implementeret som en del af driften.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at det indstilles til Regionsrådet, at der udmøntes 2 mio. kr. fra Børne- og ungepuljen i 2014 og 1 mio. kr. de følgende år.

Der udarbejdes en pressemeddelelse i forbindelse med udmøntningen af midlerne.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. august 2014 og regionsrådet den 19. august 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000860

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 12. august 2014:

Intet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Hjalte Aaberg

12001546