Regionsrådet har på mødet den 13. maj 2014 behandlet Region Hovedstadens årsregnskab for 2013. I henhold til lov om regioner mv. § 23 blev regnskabet herefter overdraget til revisionen.

Efter modtagelse af revisionsberetningen den 15. august 2014 forelægges beretningen og regnskabet samt de særskilte investeringsregnskaber for forretningsudvalget og regionsrådet til endelig godkendelse.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Forretningsudvalget godkendte, at Steen Andersen – Partner, direktør og Nicolai Porslund – Partner, registreret revisor fra BDO – Kommunernes revision, samt finanschef Susanne Vesterheden deltog under sagens behandling.

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionens eksterne revisor, BDO Kommunernes Revision, har den 15. august 2014 fremsendt revisionsberetning nr. 4 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2013. Beretningen omhandler også revision af sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion for 2013. I overensstemmelse med styrelseslovens formelle regler blev de af revisionen fremsendte revisionsberetninger (beretning nr. 3 og 4) fremsendt til regionsrådets medlemmer den 22. august 2014.

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2013 er, at regnskabet forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold og at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger. Revisionen gør dog i revisionspåtegningen opmærksom på, at de i regnskabet anvendte budgettal for 2013 ikke har været underlagt revision. Revisionserklæringen er vedlagt som bilag 1.

Ved den afsluttende revision følger revisionen endvidere op på tre tidligere afgivne revisionsbemærkninger, der omhandler mangelfulde afstemninger, udarbejdelse af investeringsregnskaber samt kvalitetssikring ved konsolidering data fra regionens finanssystemer. Revisionen konkluderer, at disse tre tidligere afgivne bemærkninger alle kan anses for afsluttet.

Som led i forvaltningsrevisionen har revisionen på anmodning fra Region Hovedstaden gennemgået en række forskningskonti på Rigshospitalet finansieret af eksterne midler. På den baggrund anbefaler revisionen, at der på Rigshospitalet iværksættes en løbende økonomisk opfølgning med forskningsprojekterne for at sikre den nødvendige styring af forbruget af eksterne forskningsmidler. Revisionen vil efterfølgende følge op på de allerede igangsatte initiativer. Det er aftalt med revisionen, at der foretages en særskilt opfølgning i forbindelse med revisionen af regnskab 2014.

Regnskab, revisionsberetning og de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til tilsynsmyndigheden senest den 30. september 2014.

Investeringsregnskaber

I forbindelse med afgivelsen af årsregnskabet til revisionen på regionsrådsmødet den 13. maj 2014 blev det besluttet, at investeringsregnskaberne vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder skulle forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i september 2014 med henblik på endelig godkendelse.

Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over denne grænse forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet.

Med denne sag forelægges 16 revisionspåtegnede investeringsregnskaber til godkendelse.

Konklusionen er, at alle investeringsregnskaberne er opgjort regnskabsmæssigt korrekt og er forsynet med revisionserklæringer uden forbehold eller bemærkninger.

Alle revisionserklæringer samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag 2.

Revisor vil efter sædvanlig praksis deltage i forretningsudvalgets møde under behandling af dagsordenspunktet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Regnskabet er tilgængeligt på regionens hjemmeside.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14004328

Regionsrådet godkendte i juni 2011, som led i HOPP 2020, at udarbejde en analyse af regionens samlede kliniske biokemiske analysebehov i forhold til ambulante patienter.

Ved aftalen om budget 2015 er det på baggrund af analysen aftalt at omlægge og samle laboratoriefunktionerne på hospitalerne. Det er en forudsætning for omlægningen, at der bevares et uændret service- og kvalitetsniveau samt et højt rådgivningsniveau i forhold til de praktiserende læger.

Sagen indeholder et forslag til fremtidig organisering af laboratoriebetjening af praksisområdet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Der var omdelt notat af 15. september 2014 med svar på spørgsmål stillet af Lise Müller (F) samt notat af 15. september 2014 vedr. gennemført høring af MED-udvalg på berørte hospitaler og RHEL, med de indgivne høringsvar vedlagt.

Anbefales.

Enhedslistens medlem oplyste, at Enhedslisten vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

På baggrund af budgetaftalen for 2015 lægges der med denne sag op til at omlægge og samle laboratorie- og analysefunktionerne på hospitalerne. Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL) nedlægges som fysisk enhed, og ansvaret for betjening af borgere og praksissektoren fordeles mellem laboratorierne svarende til de medicinske optageområder for hospitalerne – herunder også blodprøvetagning.

Det estimeres, at der ved omlægnignen kan opnås en besparelse på i alt ca. 40 millioner kr. fra 2016.

Det er en forudsætning for omlæggelsen, at der bevares et uændret service- og kvalitetsniveau overfor borgere og praktiserende læger og der fortsat er et højt rådgivningsniveau. Det vil i forhold til borgerne betyde, at der ligesom i den nuværende ordning, fortsat kan tages blodprøver i centrum af København med åbningstider i hverdage mellem kl. 7 - 12 og torsdage tillige mellem kl. 15 - 17.30.

Der etableres samtidig to regionale funktioner til understøttelse af laboratoriebetjeningen af praksissektoren:

1) En regional serviceordning, der sikrer betjening af praksissektoren på det nuværende niveau, i forhold til:

Ordningen bygger videre på erfaringer fra RHEL og udbygger således RHEL´s eksisterende, og meget velfungerende serviceordning til at omfatte alle regionens hospitaler, bortset fra Nordsjællands Hospital, som har en særskilt transportordning, der videreføres. På længere sigt kan det overvejes at udvide ordningen til at omfatte mikrobiologiske og patologiske prøver samt øvrig intrahospital kørsel.

2) En regional kvalitetsorganisation for praksissektoren, der:

Ordningen skal sikre, at praksissektorens læger oplever samme høje serviceniveau som hidtil i forhold til kvalitetsarbejde og faglig rådgivning. Kvalitetsordningen skal være implementeret 31. december 2015.

Opsigelse af lejemål

Der er et års opsigelse på lejemålet i Pilestræde, hvorfor dette foreslås opsagt senest ultimo november 2014 således lejemålet ophører med udgangen af 2015. Der vil være efterfølgende være behov for at etablere en filial til blodprøvetagning og EKG centralt i København. Et egnet lejemål skal være fundet og indrettet senest 31. december 2015. Særskilt sag herom vil blive forelagt, hvis det ikke er muligt at anvende regionens egne lokaler til filial til blodprøvetagning.

Genanvendelse af udstyr

RHEL har et fuldautomatisk analysebånd, som har optimeret arbejdsgange og reduceret behovet for personaleressourcer. Dette udstyr skal i videst muligt omfang genanvendes på en hensigtsmæssig og effektiv måde

Personaleforhold

Håndtering af de konkrete personalemæssige forhold i forbindelse med strukturændringen vil blive håndteret i overensstemmelse med Region Hovedstadens personalepolitiske principper med inddragelse af berørte MED-udvalg. Der igangsættes derfor en høring af MED og oprettes en midlertidig følgegruppe med repræsentation af faglige organisationer.

Ensartede IT-systemer

RHEL anvender laboratoriesystemet Netlab, mens regionens øvrige laboratorier anvender systemet Labka2. Strukturændringen vil betyde, at samtlige laboratorier anvender det samme laboratoriesystem, hvilket vil gøre det lettere at se og udveksle prøvesvar imellem hospitaler og praksissektor.

Det skal endvidere gøres muligt at udtrække data fra Labka2 vedrørende praksissektorens analyser til brug for kontrol- og kvalitetsarbejde.

Strukturændring

Strukturændringen sikrer ensartet service overfor borgere og praksissektoren i regionen. Den fremmer endvidere sammenhæng i patientforløb for borgere med kroniske sygdomme, idet prøver analyseres på nærmeste hospital, som varetager behandling af patienten i forbindelse med indlæggelse og ambulante forløb.

Løsningen vurderes desuden at være driftsikker, idet et evt. systemnedbrud på et laboratorium vil kunne kompenseres af de øvrige. Samtidig får det enkelte laboratorium en relativt begrænset stigning i aktivitet, hvorfor opgaven kan løses uden større investeringer i apparatur eller fysiske rammer. Løsningen vil også betyde, at samtlige laboratorier anvender det samme laboratoriesystem. Derved vil alle prøvesvar fra hospitaler og praksissektor ses samlet. Endelig forventes transportbehovet mindsket og dermed CO2-udledningen, idet analyser udføres på nærmeste hospital.

Eftersom strukturændringen ledsages af regionale service- og kvalitetsordninger, kan denne besparelse opnås uden forringelse af service eller kvalitet overfor regionens borgere og praktiserende læger.

Det er vurderingen, at der ved en decentralisering af analysefunktionerne på det biokemiske laboratorieområde vil kunne opnås en mindreudgift på ca. 40 mio. kr. på årligt på driften fra ultimo 2015 dvs. med fuld virkning i 2016.

Der er i opgørelsen lagt til grund, at der med den fremtidige varetagelse af analyserne alene vil være tale om et marginalt behov for ressourcetilførsel til hospitalernes laboratorier, fordi store dele af analysefunktionerne på hospitalerne er automatiseret, og fordi den samlede volumen forventes at kunne rummes i den eksisterende apparaturkapacitet på hospitalernes laboratorier.

For en mindre del af analyserne, som er mere ressourcetunge og personaleintensive, er der forudsat en ressourcetilførsel til hospitalerne, der er afpasset herefter.

Derudover er det vurderingen at der ved nedlæggelsen af RHEL som fysisk enhed vil kunne opnås mindreudgifter på administrative støttefunktioner, huslejeudgifter vedr. adressen i Pilestræde mv.

Ved den nærmere gennemgang af opgørelsen vil der skulle tages højde for afledte driftsudgifter som følge af etablering af ny filial til blodprøvetagning i Københavns centrum og derudover vil fx midler til it skulle revurderes. Det kan omvendt vise sig muligt at optimere arbejdsprocesserne på hospitalernes laboratorier ud over det forudsatte.

Der udestår en nærmere opgørelse af eventuelle etableringsudgifter, som blandt andet må påregnes i forbindelse med flytning af apparatur samt eventuel indretningsudgifter i ny filial til blodprøvetagning. Etableringsudgifter vil eventuelt kunne afholdes af de mindreudgifter, der kan realiseres i de sidste måneder af 2015 eller ved disponering af midler afsat til renovering.

Der planlægges en kommunikations- og presseindsats både i forhold til læger, borgere og medarbejdere.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

12000445

Der er i budgettet for 2014 afsat 10 mio. kr. og ved aftalen om budget 2015 forudsættes i Budget 2015-2018 afsat yderligere 62 mio. kr., d.v.s. i alt 72 mio. kr. til fortsat renovering af sydfløjen på Gentofte Hospital. Herved kan gennemføres en fuldt færdig renovering af den sidste etape af arbejderne i sydfløjen. Bevillingen er en del af budgetaftalen for 2015.

Lokalerne står idag som råhus efter gennemførelse af tidligere renovering, hvor der i den øvrige del af sydfløjen er foretaget en grundlæggende nyindretning blandt andet til hospitalets akutklinik.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Enhedslistens medlem oplyste, at Enhedslisten vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har siden 2008 bevilget godt 300 mio. kr. til renovering og ombygning af sydfløjen m.v. på Gentofte Hospital. Renoveringen og ombygningen er gennemført således, at der i hospitalets sydfløj er indrettet akutklinik samt sengeafsnit for medicinsk afdeling.

Arbejderne er igangsat efter beslutninger i regionsrådet i juni 2008, i oktober 2009 samt marts og september 2011.

Hermed er lidt over halvdelen af hospitalets sydfløj fornyet til tidssvarende standard. Samtidig er der i forbindelse med de gennemførte arbejder sket en klargøring af den resterende del af sydfløjen som råhus med komplet renoveret klimaskærm og åbne etagedæk.

Der er i budget 2014-2017 afsat 10 mio. kr. i 2014 og i budget 2015-2018 45 mio. kr. i 2015 og 17 mio. kr. i 2016 til færdiggørelse af renovering af sydfløjen på Gentofte Hospital.

Der foreligger et forslag til en etapevis færdiggørelse af sydfløjen til en samlet pris af 72 mio. kr. Forslaget vil muliggøre, at bygningen indrettes til Medicinsk afdeling C og til en samling af Medicinsk afdeling F. De medicinske funktioner vil hermed kunne fraflytte de mest nedslidte og utidssvarende sengeafsnit og øvrige lokaler på hospitalet og flytte til fleksible behandlingsafsnit med moderne bade- og toiletfaciliteter.

Forslaget indebærer en færdig indretning og aptering af den sidste halvdel af sydfløjen efter hospitalets standarder for fleksibilitet og patientvenlighed. Det vil føre til etablering af ambulatorier i stueetagen, sengeafsnit på 1. og 2. sal samt kontorer og teknikrum på 3. sal.

Udgiften til færdiggørelse har tidligere været estimeret til 90 mio. kr. Projektet vurderes nu at kunne gennemføres for 72 mio. kr. idet en mere detaljeret gennemgang af projektet har ført til en betydelig besparelse vedrørende hovedforsyningsledningerne.

Det i budgetterne afsatte beløb på 72 mio. kr. anvendes til de grundlæggende arbejder vedrørende hovedforsyninger, føringsveje samt etablering af adgangsveje mm. og etablering af arealer til patientbehandling, således at bygningen kan færdiggøres og indrettes til patientbehandling.

Der iværksættes bygningsarbejder for de i budget 2014 og 2015 afsatte 72 mio. kr., jf. nedenstående oversigt, ved godkendelse af indstillingen.

Der planlægges ingen særskilt kommunikation om denne sag.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Morten Rand Jensen / Torden Hedegaard Jensen

09008624

Medlemsforslag fra regionsrådsmedlem Per Tærsbøl (C).

Administrationen indstiller,

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Administrationens indstilling blev godkendt, hvorefter medlemsforslaget var håndteret.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Per Tærsbøl (C) har bedt om at få en sag på dagsorden om

Begrundelse:

Den usikkerhed som er opstået i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015.

Administrationens redegørelse

Det følger af Indenrigs- og Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 30/01/2014 § 2 at, 2. behandling af regionens budget skal ske senest 1. oktober. Det er således ikke muligt at udsætte behandlingen.

Da det således vil være i strid med lovgivningen at vedtage forslaget, indstiller administrationen at det ikke nyder fremme.

Administrationen bemærker endvidere, at der er tale om et finanslovsforslag, der er undergivet politiske forhandlinger. Det er først efter vedtagelsen af finansloven muligt, at vurdere finanslovens konsekvenser for Region Hovedstaden.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Der henvises til sagsfremstillingen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002187

Regionsrådet besluttede på sit møde den 19. august 2014 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted den 23. september 2014.

Der er den 8. september indgået en budgetaftale mellem partierne Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Fokeparti og Liberal Alliance.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Enhedslistens medlem oplyste, at Enhedslisten vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget for 2015-18, som anbefales til regionsrådets andenbehandling af budget for 2015-18. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Budgetaftalens finansiering og udmøntning fremgår af bilag 2. Baggrunden for ændringen vedrørende leasingudgift er beskrevet i bilag 3.

Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til torsdag den 18. september 2014 kl. 10.00.

Herudover indarbejder administrationen visse tekniske ændringer og præciseringer på sundhedsområdet. Ændringerne vedrører

På social- og specialundervisningsområdet indarbejdes konsekvenserne af Frederikssunds Kommunes hjemtagning af institutionen Klintegården, jf. anden sag på nærværende dagsorden.

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2015 forudsatte på 127 kr. pr. indbygger. Udviklingsbidraget har været drøftet på et møde i Kommunekontaktudvalget den 22. august 2014, hvorefter kommunalbestyrelserne i regionen senest den 10. september 2014 skriftligt har skullet meddele regionen deres stillingtagen til udviklingsbidraget. Der henvises til de indkomne svar i bilag 5.

I perioden fra den 12. til den 21. august 2014 har der været høringsperiode for hospitalers og virksomheders MED-udvalg. Der er indkommet høringssvar, der er vedlagt som bilag 6.

Den 28. august 2014 behandlede det regionale MED-udvalg (RMU) budgetforslaget, og samme dag afholdt forretningsudvalget møde med RMU om budgetforslaget. Også den 28. august blev afholdt orienteringsmøde for regionsrådet, hvor virksomhedernes og hospitalernes fremsendte spare- eller andre løsningsforslag blev udleveret.

Der er efter indgåelsen af budgetaftalen for 2015 igangsat en høring af de berørte MED-udvalg på baggrund af de ændringer som aftalen indeholder i form af omlægning af hospitalsstrukturen og laboratoriefunktioner. Høringsperioden er fra den 11. september - 19. september.

Der er stillet i alt 166 budgetspørgsmål frem til den 1. september 2014. Alle spørgsmål er besvaret frem til den 4. september 2014.

Der lægges op til andenbehandling af budget 2015-18.

Regionsrådets beslutning om budget 2015-18 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats over for såvel interne som eksterne målgrupper.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14000843

I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Sundhedsområdet

På sundhedsområdet forventes et mindreforbrug på 34 mio. kr. på driften i forhold til det ajourførte budget.

Mindreforbruget foreslås indtil videre reserveret til at imødegå eventuelle udfordringer med at overholde driftsrammen i økonomiaftalen for 2014, og der er derfor ikke lagt op til at træffe nye dispositioner i anledning af mindreforbruget. Hvis det i forbindelse med 4. økonomirapport viser sig muligt, vil et overskydende beløb senere kunne disponeres til f.eks. yderligere fremrykning af indkøb.

Mindreforbruget på 34 mio. kr. er nærmere specificeret i den følgende oversigt:

For praksisområdet forventes mindreudgifter på 45 mio. kr., heraf 20 mio. kr. vedrørende medicintilskud, hvor udgifterne forventes at være 10 mio. kr. højere end ved 2. økonomirapport.

For sygehusbehandling uden for regionen forventes mindreudgifter på 10 mio. kr.

Derudover vedrører 155 mio. kr. især renoveringspulje, apparaturpulje, patienterstatninger samt DUT-sager. I beløbet indgår desuden merudgifter vedrørende sygehusmedicin, aktivitet på hospitaler og indtægter samt hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter.

For administrationsbudgettet er der et mindreforbrug på 27 mio. kr. og for Center for HR er der et merforbrug på 7 mio. kr., som vedrører løn til sosu-assistentelever på 10 mio. kr., der modgås af mindreudgifter på 3 mio. kr. på andre budgetposter. For Den Præhospitale Virksomhed vedrører de 6 mio. kr. merudgifterne i første halvår, der især skyldes rekrutteringsproblemer (vikarudgifter) på 1813. Der er samtidigt et større tidsforbrug pr. opringning end oprindelig forudsat som modgås af færre samtaler.

I forbindelse med 2. økonomirapport blev der truffet beslutning om at disponere 180 mio. kr. til fremrykning af forbrug til 2014. Til Andet blev der truffet beslutning om at anvende 20 mio. kr., heraf 5 mio. kr. til konkrete forskningsprojekter og 15 mio. kr. til it-understøttelse af det enstrengede akutsystem. Det vurderes nu, at der til it-understøttelse kun vil være behov for 5 mio. kr., hvorfor der i opgørelsen er indregnet en mindreudgift på 10 mio. kr.

Prognosen er behæftet med usikkerhed og afvigelserne vil løbende blive kvalificeret.

For Herlev Hospital forventes en budgetoverskridelse på 10-15 mio. kr. og for Hvidovre Hospital forventes en budgetoverskridelse på 20-25 mio. kr. Begge beløb forudsættes i givet fald tilbagebetalt efter 2014. De to hospitaler har ved udarbejdelsen af spareforslagene for 2015 taget højde for den fremadrettede virkning af merforbrugene. På øvrige hospitaler kan forventes budgetoverholdelse, og enkelte hospitaler forventer mindreforbrug og forskydning af budgetbeløb til 2015.

For Center for IMT er der forventning om merudgifter på 9 mio. kr. til TDC vedrørende gratis benyttelse af 1813-nummeret. I forbindelse med etablering af 1813-telefonen blev det politisk besluttet, at opringning skulle være gratis for borgerne. Der har ikke været afsat særskilt budget hertil. Udgiften søges indpasset i Center for IMTs budget, hvorfor den ikke er medtaget i oversigten ovenfor.

For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i 2013, som blev genbevilget i 2014 i 1. økonomirapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages højde for senere forskydninger af udgifter fra 2014 til 2015 m.v., er det imidlertid forventningen, at der kan opnås balance.

Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling

På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2014. På det regionale udviklingsområde forventes årets oprindelige budget anvendt, således at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2014.

Bevillingsændringer

Der forelægges en række bevillingsændringer i økonomirapporten.

På baggrund af økonomiaftalen for 2015 er driftsbudgettet i 2014 forøget med i alt 17 mio. kr. i bloktilskud og kommunal medfinansiering som følge af DUT-sager.

Der overføres 65 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til en række projekter. Der er hovedsagelig tale om en overførsel til den lokale investeringsramme fra CIMTs driftsramme til indkøb af IT-udstyr og -apparatur. Hertil kommer en række overførsler til apparaturanskaffelser m.v.

Overførslerne skyldes projekter, der som udgangspunkt er budgetteret som driftsudgift, men efter konkret gennemgang vil de i stedet skulle registreres som anlægsudgifter.

Der er endvidere en række budgetomplaceringer mellem hospitalerne samt mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v.

For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i underbilag 2.1 også evt. konsekvenser heraf for 2015.

Vedrørende kvalitetsfondsprojekterne reduceres budgettet med 392 mio. kr., således at det svarer til det nu forventede forbrug. Vedrørende øvrige investeringsprojekter er indarbejdet en forhøjelse på netto 23 mio. kr.

Likviditet

Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsændringerne. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på 297 mio. kr., hvilket er 132 mio. kr. mere end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen i 2014 skønnes at udgøre ca. 2,9 mia. kr.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til staten efter udgangen af hvert kvartal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2014. Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften på sundhedsområdet overholdes. På regional udvikling forventes også balance. Med hensyn til investeringer er det lagt til grund, at udgifterne vil holdes inden for rammen, men der er usikkerhed knyttet til denne vurdering.

Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Ændringerne indebærer en likviditetsforøgelse på 302 mio. kr., som især kan henføres til tilpasning af budgettet til kvalitetsfondsprojekterne, delvist modgået af ændringer i finansielle budgetposter.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

4. økonomirapport forelægges for regionsrådet på mødet i december måned.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14008378

I juni 2013 kom den første artikel i medierne om mistanke om misbrug af eksterne forskningsmidler på Rigshospitalet. Administrationen igangsatte derfor i samarbejde med regionens eksterne revisor (BDO) gennemgang af forskningsbilag på en række udvalgte afdelinger samt stikprøvetagning på regionens øvrige hospitaler og virksomheder. Derudover har Rigsrevisionen igangsat en undersøgelse af regionernes administration af eksterne forskningsmidler. Forretningsudvalget er senest på mødet den 12. august 2014 blevet orienteret om status på sagen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Taget til efterretning.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Status – ekstern revisions gennemgang

Af sagen fra august fremgår, at man har fået bekræftet en række af de problemstillinger, som revisionen har påpeget, og at administrationen fortsætter med den videre afklaring. Regionens eksterne revision har udarbejdet materiale til yderlige afklaring vedr. administrationen af de eksterne forskningsmidler i projekter uden regnskabs- og revisionspligt på Hjertecentret og Finsencentret på Rigshospitalet samt på hjerteafdelingerne på hhv. Glostrup Hospital og Gentofte Hospital. Der er udsendt pressemeddelelser vedr. de overordnede konklusioner. For de ovennævnte pågår der ligeledes gennemgang af de interne forskningskonti.

Regionens eksterne revisor er ved at gennemgå stikprøver vedr. administrationen af de eksterne forskningsmidler i projekter uden regnskabs- og revisionspligt på regionens øvrige hospitaler og virksomheder. Her er ligeledes udvalgt stikprøver vedr. administrationen af de interne forskningsmidler. Resultatet forventes fortsat at foreligge primo oktober.

Hjertecentret på Rigshospitalet

Den eksterne revisions gennemgang af administrationen af eksterne forskningsmidler på Hjertecentret på Rigshospitalet konkluderede, at ud af 177 gennemgåede projektansvarlige, var der behov for yderligere afklaring af 76 projektansvarlige. På baggrund af den efterfølgende administrative gennemgang af sagerne samt de opklarende samtaler pågår der fortsat opklaring med henblik på eventuelle personaleretlige konsekvenser og/eller tilbagebetalinger vedrørende op til 15 forskningsansvarlige. Som tidligere oplyst, er fem personer blevet politianmeldt. Politiet har indtil videre rejst sigtelser i tre af sagerne. Administrationen arbejder med at fastlægge niveauet for sanktioner i disse komplicerede sager under hensyntagen til, at de vil danne præcedens for regionens fremtidige linje ved udmøntning af personaleretlige konsekvenser.

Herudover er det afdækket, at en række administrative forhold ikke har været håndteret korrekt eller ikke har været tilrettelagt hensigtsmæssigt med hensyn til at sikre de fornødne kontroller. Disse forhold er bekrevet nedenfor. Rigshospitalet har frem til medio 2012 administreret de eksterne forskningsmidler på et grundlag, der var i strid med regionens kasse- og regnskabsregulativ. Rigshospitalet har ved eksterne forskningsmidler alene krævet en underskrift, hvor regionens kasse- og regnskabsregulativ anfører, at der altid skal ”fire øjne” på et bilag. Tilsidesættelse af denne kontrol har været et valg fra hospitalets side, og der har ikke været etableret kompenserende kontroller. Den daværende eksterne revision (Deloitte) har dog ikke fundet forholdet så alvorligt, at det er blevet anført i beretninger eller løbende beretning til regionsrådet. Forholdet har alene fremgået af servicebreve fra Deloitte til Rigshospitalet.

Der har derudover ikke været tilstrækkelig fokus på at sikre det fornødne kendskab til regionens administrative regler. Der er således konstateret en række forhold, hvor der ikke er administreret efter gældende regler eksempelvis vedrørende hoteldispositionsbeløb, dokumentationskrav for at kunne kontere en faktura korrekt, sondring mellem repræsentations- og personaleudgifter samt krav om benyttelse af regionens fælles services (fx indkøb) mv.

Der er en lang række administrative opgaver, der organisatorisk har været placeret hos den enkelte forsker hhv. administrative medarbejder lokalt på Rigshospitalet. Der er i den forbindelse ikke foretaget den fornødne sikring af kendskab til regler, og af at opgaven ressourcemæssigt blev prioriteret med nødvendig administrativ bistand. Dette gælder den løbende økonomiske opfølgning på forskningsprojekterne. For en lang række af de forskningsansvarlige er projektporteføljen desuden af en størrelse, der tilsiger, at opgaven ikke kan løses med en acceptabel kvalitet.

Organiseringen af de administrative opgaver har ligeledes vanskeliggjort kontrollen og opfølgningen vedrørende administrationen af de eksterne forskningsmidler lokalt. Dialog og opfølgning er således foregået direkte mellem den enkelte forskningsansvarlige evt. klinikchefen og Økonomiafdelingen og således ikke via centerdirektionen. Ovenstående observationer har medført, at administrationen sammen med Rigshospitalets direktion har iværksat en handlingsplan på Rigshospitalet, der skal sikre en reimplementering af det økonomiske styringsgrundlag. Handlingsplanen skal være implementeret inden udgangen af 2014. Det er aftalt, at administrationen opretholder den faste møderække med Rigshospitalets direktion for at følge og sikre fremdrift i handlingsplanens implementering samt sikre, at der ved eventuelle tvivlsspørgsmål sikres hurtig afklaring.

Handlingsplanen medfører i hovedtræk at:

Ovenstående tiltag sammen med regionens nye fælles forretningsgange for økonomisk disponering mv. forventes at adressere de konstaterede forhold i Hjertecentret og de foreløbige observationer i Finsencentret. Hertil kommer en markant styrket ledelsesmæssigt fokus på at sikre en korrekt administration og en fagligt stærkere økonomisk opfølgning.

Finsencentret på Rigshospitalet

Regionens eksterne revisor afleverede den 8. september 2014 sin afrapportering på gennemgangen af administrationen af eksterne forskningsmidler på Finsencentret på Rigshospitalet. Afrapporteringen konkluderer, at der er behov for at der foretages yderligere opklaring af 36 ud af 264 forskningsansvarlige. Hertil kommer en række mindre administrative afklaringer.

Den eksterne revision har i gennemgangen konstateret, at der på følgende områder er behov for yderligere afklaringer:

Administrationen har iværksat et opklarende arbejde svarende til det, der pågår på Hjertecentret.

Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital

Regionens eksterne revisor afleverede den 8. september 2014 sin afrapportering på gennemgangen af administrationen af eksterne forskningsmidler blandt hjertelægerne på Gentofte Hospital. Afrapporteringen konkluderede, at der var behov for at der foretages yderligere afklaringer vedr. 18 af 92 forskningskontoansvarlige, samt en række mindre administrative afklaringer.

Den eksterne revision har i gennemgangen konstateret, at der på følgende områder er behov for yderligere afklaringer:

Administrationen har iværksat et opklarende arbejde svarende til det, der pågår på Hjertecentret på Rigshospitalet.

Hjertelægerne på Glostrup Hospital

Regionens eksterne revisor afleverede den 8. september 2014 sin afrapportering på gennemgangen af administrationen af eksterne forskningsmidler blandt hjertelægerne på Glostrup Hospital. Afrapporteringen konkluderede at der var behov for, at der foretages yderligere afklaring vedr. fem af otte samt administrativ afklaring af to forskningskontoansvarlige.

Den eksterne revision har i gennemgangen konstateret, at der på følgende områder er behov for yderligere afklaringer:

Administrationen har iværksat et opklarende arbejde svarende til det, der pågår på Hjertecentret på Rigshospitalet.

Status på administrationens tiltag

Administrationen har udarbejdet et nyt bilag til kasse- og regnskabsregulativet vedr. repræsentation. Bilaget præciserer regionens regler samt fastlægger maksimale beløbsgrænser for repræsentation og gaver mv. Det maksimale beløb for bespisning inklusive drikkevarer til frokost bliver 500 kr. og til aften 800 kr. Dette ses nødvendigt for at sikre en ensartet fortolkning af regelgrundlaget og grundet regionens størrelse og kompleksitet. Administrationen har i denne forbindelse undersøgt Finansministeriets interne regler til sammenligning. I Finansministeriets koncern er der ikke et præciseret regelsæt. Derfor gælder statens grundlag (PAV og ØAV), hvor der ikke er anført beløbsgrænser.

Administrationen har opdateret bilaget til kasse- og regnskabsregulativet vedr. ekstern forskning, så det fremgår, at eksterne forskningsmidler skal budgetteres. Øvrige tilpasninger er alene opdateringer af henvisninger mv. Der er udarbejdet en ny regional forretningsgang vedr. økonomisk disponering i regionen. Forretningsgangen gælder for alle typer disponeringer. Der sondres således ikke mellem forsknings- og driftsudgifter. Forretningsgangen er detaljeret og beskriver bl.a. hvilken dokumentation, der er krav om ved enkelte udgiftstyper, og hvilke forhold der skal indhentes forudgående tilladelse til inden disponering. Der pågår udarbejdelse af spørgsmål og svar, således at de ansatte ved opslag kan se tidligere spørgsmål og svar vedr. området. Disse vil løbende blive opdateret på intranettet.

De nye fælles forretningsgange og bilag til kasse- og regnskabsregulativet udsendes samlet til regionens hospitaler og virksomheder i uge 38. Regionens økonomi- og regnskabschefer er indbudt til seminar den 29. september med henblik på gennemgang af regionens kasse- og regnskabsregulativ med tilhørende bilag, forretningsgangen, samt til generel drøftelse vedrørende forståelsen af de administrative regler. Seminaret afsluttes med indlæg af regionens forsikringspartner om, hvad der aktivt kan gøres for at forebygge økonomisk kriminalitet. Der vil i forbindelse med gennemgang af bilag vedr. forskningskonti for hvert hospital og virksomhed blive vurderet, hvordan administrationen af forskningskonti mv. har fungeret, samt om der er behov for en særskilt handlingsplan.

Tidsplan

Tidsplanen for administrationens videre arbejde omkring administration af de eksterne hhv. interne forskningsmidler er følgende:

En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Administrationen modtager løbende afrapportering fra regionens eksterne revisor, hvorefter regionen gennemfører afklarende samtaler. Forretningsudvalget vil blive orienteret om status på sagen på næstkommende møde.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14007416

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 23. maj 2014 anmodet Region Hovedstaden om en udtalelse vedrørende regionens overvejelser vedrørende EU's statsstøtteregler i forbindelse med regionens støtte til Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014).

Administrationen indstiller at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 23. maj 2014 anmodet Region Hovedstaden om en udtalelse vedrørende regionens overvejelser vedrørende EUs statsstøtteregler i forbindelse med regionens støtte til Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014). Overvejelserne skal angå såvel regionens bidrag i forhold til Danmarks Radio (DR), Projektselskabet og Refshaleøens Ejendomsselskab (REDA). Overvejelserne skal endelig angå notificering af støtten til Kommissionen i henhold til EU Traktatens artikel 108, stk. 3.

Baggrund

Det fremgår af EU Traktatens artikel 107, stk. 1, at der er tale om statsstøtte, når:

Alle fem betingelser skal være opfyldt for, at der er tale om statsstøtte.

Alle offentlige myndigheder, der planlægger at yde statsstøtte, skal om udgangspunkt anmelde støtteforanstaltningen til Kommissionen. Kravet følger af EU traktatens artikel 108, stk. 3.

Regionsrådet traf på sit møde den 24. september 2013 beslutning om at yde økonomisk støtte til afviklingen af ESC 2014. Regionen gav tilsagn om 7 mio. kroner samt en underskudsgaranti på 3 mio. kroner. Regionsrådet traf på sit møde den 3. februar 2014 beslutning om en tillægsbevilling på 4,3 mio. kroner. Regionsrådet traf samtidig beslutning om frigivelse af underskudsgarantien. Støtten blev ydet i medfør af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet. Regionsrådet har tidligere afgivet udtalelse til Statsforvaltningen om hjemmelsgrundlaget for den ydede støtte. Statsforvaltningen har ikke fundet anledning til bemærkninger i den anledning.

Statsstøtteovervejelser kan komme på tale i forhold til Projektselskabet, Danmarks Radio og REDA.

Regionens bidrag i forhold til Projektselskabet

Opgaven med klargøring af venue blev varetaget af fonden Wonderful Copenhagen, som valgte at henlægge varetagelsen af opgaven til et særskilt operatørselskab, kaldet Projektselskabet. Selskabet blev stiftet til formålet af Wonderful Copenhagen, der ejer samtlige anparter i selskabet. Klargøringen af venue blev herefter varetaget af Projektselskabet, som blev kapitaliseret med midler fra Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Regionens økonomiske bidrag er således ydet til Projektselskabet.

Det er administrationens opfattelse, at bidraget ikke kan karakteriseres som statsstøtte efter artikel 107. Regionen har til brug for sin vurdering lagt til grund, at Projektselskabet blev oprettet og drevet med det ene formål at afvikle ESC 2014 i samarbejde med Danmarks Radio. En sådan enkeltstående aktivitet har efter regionens vurdering ikke karakter af en økonomisk aktivitet i statsstøtteretlig forstand. Desuden er det regionens vurdering, at støtten ikke giver Projektselskabet en fordel, der er egnet til at fordreje eller true med at fordreje konkurrencen mellem medlemsstater. Regionen har lagt til grund, at det er forudsat, at ESC 2014 blev arrangeret af Danmarks Radio i samarbejde med en dansk kommune og/eller region. Det har således ikke været en mulighed at lade en udenlandsk virksomhed stå for arrangementet.

Regionens bidrag i forhold til Danmarks Radio

Regionens økonomiske bidrag er ikke ydet til Danmarks Radio.

Det er administrationens opfattelse, at for så vidt angår Projektselskabets relation til Danmarks Radio, var afviklingen af ESC 2014 ikke en begivenhed, der var genstand for konkurrence, allerede fordi opgaven blev pålagt Danmarks Radio ved sejren ved ESC 2013. Danmarks Radio har således ikke kunnet give adgang til at andre medier skulle stå for eller medvirke til afviklingen af ESC 2014. Da begivenheden heller ikke har kunnet afholdes i andre lande, har afviklingen heraf ikke påvirket samhandlen mellem medlemsstaterne.

Regionens bidrag i forhold til REDA

Regionens økonomiske bidrag er ikke ydet til REDA. For så vidt angår Projektselskabets relation til REDA, har det været en forudsætning for regionens ydede støtte, at REDA ikke ville få gavn af det klargøringsarbejde, som Projektselskabet udførte i forbindelse med klargøringen af venue. Det var således forudsat, at særindretninger efter afviklingen af ESC 2014 skulle fjernes igen, og at udgiften til eventuelle forbedringer eller vedligeholdelsesarbejder, som var integreret i bygningen, ville blive afholdt af REDA selv.

Det viste sig, at det til brug for afviklingen af ESC 2014 var nødvendigt at foretage forskellige forbedringer af varig karakter af selve B&W-hallerne og det omkringliggende areal på Refshaleøen. Projektselskabet har per 11. juni 2014 opgjort kostprisen for disse forbedringer til 8.690.923 kroner ex. moms. Projektselskabet har oplyst, at selskabet og REDA den 31. juli 2014 indgik aftale om betaling af 4.178.925 kroner ex. moms fra REDA til Projektselskabet for de varige forbedringer på hallerne og det omkringliggende areal, som forbliver varigt på lokaliteterne. Administrationen har fra Wonderful Copenhagen fået oplyst, at denne betaling er baseret på den markedsmæssige værdi af de givne varige forbedringer, og at begge parter har indgået aftalen om betaling baseret på et juridisk grundlag, der sikrer, at der ikke er tale om statsstøtte eller lignende.

Administrationen bemærker, at Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed har taget stilling til spørgsmålet om ikke har fundet anledning til bemærkninger. Der henvises endvidere til tilsvarende udtalelser fra Advokatfirmaet Poul Schmidt og Advokatfirmaet LETT.

Regionens forhold til Wonderful Copenhagen

Regionsrådet har, efter anmodning fra Wonderful Copenhagen, på sit møde i august 2014 har ydet et ekstraordinært tilskud til Wonderful Copenhagen til brug for delvis dækning af Projektselskabets underskud. Tilskuddet er ydet mod en tilsvarende reduktion af det årlige tilskud, som regionen yder til Wonderful Copenhagen. Administrationen har ved indstillingen om det ekstraordinære tilskud lagt samme vurdering af statsstøtteovervejelser til grund, som ved de tidligere bevillingsbeslutninger.

Konklusion

Det er administrationens vurdering, at der ved regionens økonomiske bidrag til ESC 2014 ikke foreligger statsstøtte i EU-retlig forstand, og at støtten derfor heller ikke er omfattet af notificeringspligten i EU Traktatens artikel 108, stk. 3.

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14002297

Regionsrådet behandlede på mødet d. 17. juni 2014 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. marts. 2014. I henhold til retningslinjerne for kvartalsrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne skal regionsrådet indenfor tre måneder forelægges sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Denne rapport omhandler status for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet pr. 30. juni 2014. Projektet på Rigshospitalet har som det hidtil eneste af regionens seks kvalitetsfondsbyggerier modtaget godkendt udbetalingsanmodning af ministeriet. I takt med at regionens resterende fem kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

I henhold til Regnskabsinstruksen til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri skal

regionen efter at have modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning, fremadrettet kvartalsvis

rapportere om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som en betingelse for, at regionen kan modtage

den statslige andel af finansieringen.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste

overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:

Det er administrationens vurdering, at projektet forløber planmæssigt og at det fortsat kan gennemføres

indenfor den afsatte tilsagnsramme. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver

herunder change requests til stede i forhold til projektets risikoprofil. Endvidere kan det oplyses, at der

ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet senest blev forelagt en sag om projektet i juni 2014.

Der pågår en dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om projektets change request katalog om, hvorvidt forslag om at undlade at apterere kvadratmeter og således lade dele af nybyggeriet stå som råhus, kan indgå som besparelsesmulighed i change request kataloget.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Regionsrådet forventes forelagt sag om kvartalsrapport pr. 30. september 2014 på mødet 16. december.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegard Jensen

14007722

Regionsrådet skal senest 1. oktober afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til Ministeriet for sundhed og forebyggelse samt kommunalbestyrelserne i regionen, derfor forelægges sagen til godkendelse

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Efter cirkulære om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionernes sygehusvæsen mv. og cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådene senest 1. oktober efter ydelsesåret afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til ministeren for sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i regionen.

Af redegørelsen fremgår:

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op og de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, der ligger bag opkrævningen af aktivitetsbestemte kommunale bidrag.

Revisionen har afgivet Beretning nr. 3 ”Revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionens sygehusvæsen samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for 2013”. Heri konkluderes i afsnit seks, "...at regionens redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne herom i gældende cirkulærer". Afsluttende anføres: "Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger".

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen

14008541

Trafikselskabet Movias bestyrelse har på møde d. 26. juni 2014 førstebehandlet Movias budgetforslag for 2015. I budgettet fremgår en række ændrede forudsætninger vedrørende renteniveau, passagerindtægter mv. som påvirker Movias samlede forventning til økonomien for 2015 i forhold til det skøn, som lå til grund for regionens trafikbestilling for 2015 på regionsrådets møde d. 13. maj 2014.

Miljø-og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 26. august 2014:

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionen afgav i maj sin trafikbestilling for 2015 til Trafikselskabet Movia. Dermed tilkendegav regionen, hvilket trafikomfang der ønskes gennemført på de regionale bus- og lokalbaneruter samt omfanget af administrationsomkostningerne i Movia. Til grund for denne trafikbestilling lå en række budgetforudsætninger baseret på bl.a. forventningen til passagertal, dieselpriser, renteniveauet mv.

På regionsrådsmødet i maj blev det forudsat, at Region Hovedstadens driftsomfang for busser og lokalbaner i 2015 vil være uændret i forhold til 2014. Denne forudsætning er fortsat gældende. I stedet rettes fokus mod trafikbestillingen for 2016, idet regionsrådet i juni besluttede at igangsætte en analyse til efteråret, som skal identificere mulige ændringer når regionen fra 1. januar 2016 overtager en række busruter fra kommunerne.

Movia andenbehandler budgetforslaget på bestyrelsesmødet den 11. september 2014. Til andenbehandlingen af budgettet indarbejdes som udgangspunkt alene ændringer, der er aftalt mellem Movia og de involverede kommuner eller regioner. I forhold til Movias skøn for 2015 som blev forelagt regionsrådet på mødet i maj 2014, er der sket en række ændringer i driftstilskuddenes omfang på baggrund af opdaterede forudsætninger, som samlet set indebærer en øget kontraktbetaling på 8,9 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Tilskudsbehovet til busser og lokalbaner opgøres blandt andet på forventningen til passagertal. Denne forventning justeres løbende på baggrund af de faktiske passagertal. Det har i starten af 2014 vist sig, at passagertallene var væsentligt lavere end forventet. Dermed reduceres indtægtsgrundlaget i busserne, og derfor må kontraktbetalingen øges for at opretholde den samme trafikmængde. Det betyder, at omkostningen til lokalbaner og busser forventes at stige med henholdsvis 1,8 mio. kr. og 5 mio. kr. i 2015. Stigningen i de fælles administrative udgifter skyldes primært en øget udgift til ydelse på Rejsekortlån.

Dertil kommer, at administrationen siden trafikbestillingen er blevet opmærksom på, at efterreguleringen for 2013 er større end forventet. Det betyder, at efterreguleringen - som udbetales i januar 2015 - er på knap 47,1 mio. kr. mod tidligere forventet 24,9 mio. kr. Medregnes efterreguleringen, reduceres kontraktbetalingen til Movia i 2015 forventeligt med 13,3 mio. kr. Efterreguleringen indgår dog i den samlede prioritering for regional udvikling i 2015.

Det vil altså sige, at omkostningen til den kollektive trafik forventes at stige med knap 9 mio. kr. i 2015, men at kontraktbetalingen alligevel reduceres med 13,3 mio. kr. som følge af, at efterreguleringen fra 2013 er større end ventet. Det forudsættes i den sammenhæng, at regionens bestilling af bus- og lokalbanetrafik samt udgifter til fælles administration fra maj 2014 fastholdes, samt at Movia anvender takststigningsloftet på 1,35 % fuldt ud som forudsat af Movia.

Det bemærkes i øvrigt, at udgifterne til Movia er indarbejdet i det administrative budgetforslag for 2015 for Region Hovedstaden.

Movias bestyrelse 2. behandler budgettet d. 11. september 2014, hvorefter budgettet forventes endelig godkendt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14001355

Folketinget har 11. juni 2014 vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne, at der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, samt at kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter. Den ny finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner.

Movias forslag til ny linjefordeling er sendt i høring blandt kommuner og regioner, og administrationen fremlægger derfor udkast til høringssvar.

Miljø-og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 26. august 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Der var ved en administrativ fejl vedlagt en forkert version af høringssvaret i den udsendte dagsorden. Ny version blev omdelt på mødet. Den nye, og af udvalget godkendte, version vedlægges sagen i den videre politiske proces.

Finn Rudaizky (O) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Med Folketingets ændring af Lov om Trafikselskaber skal der ske en omfordeling af ansvaret i Movia, så kommunerne afgiver relevante buslinjer til regionen mens kommunerne overtager en del af udgifterne til Movias administration, som i dag alene finansieres af de to regioner. Omfordelingen skal være DUT-neutral, hvilket vil sige, at der ikke flyttes penge mellem kommuner og regioner - til gengæld er der mulighed for, at kommunerne får enten øgede eller sænkede udgifter som følge af lovændringen.

Regionsrådet tilkendegav på mødet i februar 2014 ønske om, at regionen i processen for den nye linjefordeling arbejder for følgende målsætninger:

Forudsætningen om DUT-neutralitet betyder, at der for Region Hovedstadens område ikke er mulighed for konsekvent at overføre buslinjer, der betjener mange kommuner til regional finansiering. Det skyldes, at de økonomiske udsving blandt kommunerne i så fald ville stige markant og dermed betyde, at nogle kommuner ville få væsentlige meromkostninger til en uændret mængde kollektiv trafik mens andre kunne spare store beløb på uændret drift. Det ville forventeligt indebære, at de kommuner, der ville opleve store merudgifter, var nødsaget til at skære markant i trafikomfanget for at opnå et balanceret budget.

Det vurderes på den baggrund, at det ikke er muligt at leve op til målsætningen om, at linjer med regionalt formål bør drives af regionen samtidig med, at det samlede udbud af bus- og lokalbanetrafik bør være så omfattende som muligt. Movia fremlægger i høringsforslaget et forslag til, hvordan et sammenhængende regionalt net bedst muligt kan etableres under hensyn til at minimere de økonomiske udsving blandt kommunerne.

Følgende principper har derfor været bærende i vurderingen af, om kommunale buslinjer skulle overføres til regional finansiering:

Større regionalt ansvar

Med den nye linjefordeling øges regionens ansvar for busdriften, mens kommunernes ansvar mindskes. Eventuelle ændringer i de fremtidige regionale linjer bør derfor planlægges i dialog med involverede kommuner, og administrationen er derfor allerede i tæt dialog med kommunerne gennem en række fora faciliteteret af Movia.

Høringsforslag til regionale buslinjer fra 2016

Movia foreslår på baggrund af ovenstående principper, at følgende buslinjer i hovedstadsregionen overgår til regional finansiering fra 2016:

Hver gang en linje overføres fra kommuner til regionen, flyttes administrative omkostninger den anden vej. For hver 100 kr. busdrift der flyttes fra kommuner til regionen, skal der altså flyttes 100 kr. administrationsomkostninger den anden vej. Loven bestemmer dog, at 20 % af de administrative udgifter skal deles solidarisk af kommunerne. Det vil sige, at de kommuner, der flytter relativt meget trafik til regionen, opnår en besparelse fordi kun ca. 80 % af omkostningen til busdrift kommer tilbage til kommunen, mens de resterende 20 % fordeles mellem alle kommuner. Dermed oplever de kommuner, der ikke flytter busdrift til regionen, at få højere omkostninger end i dag, fordi de altså skal bidrage til de 20 % af alle administrationsomkostningerne, som skal finansieres af alle kommuner i fællesskab.

Denne bestemmelse i loven betyder således, at regionen i Movias oplæg overtager mindre trafik fra kommunerne, fordi de økonomiske udsving blandt kommunerne derved mindskes.

Administrationens forslag til høringssvar

Movias forslag til den nye rutefordeling vurderes at være uhensigtsmæssig i forhold til de mange kommuner, der oplever økonomiske udsving som følge af den nye fordeling. Det vurderes dog også, at løsningen er udtryk for de begrænsninger, der ligger i loven, som regulerer området.

Administrationen foreslår derfor, at høringssvaret fremhæver det positive i, at regionen nu får lejlighed til at drive langt mere kollektiv trafik end hidtil. Det vurderes dog at være centralt at tilkendegive bekymring over ovenstående problematikker i lovgivningen og opfordre til, at den første periode med ny linjefordeling bør benyttes til at vurdere eventuelle uhensigtsmæssigheder, som fremadrettet bør revideres.

Administrationens udkast til høringssvar vedlægges.

Høringssvaret indgår i Movias samlede oplæg til bestyrelsen, som træffer endelig beslutning om den nye linjefordeling på møde d. 9. oktober 2014. Derefter indgår regionen og Movia i dialog om trafikbestillingen for 2016, hvor den nye linjefordeling træder i kraft. Denne trafikbestilling skal behandles af regionsrådet på mødet i april 2015 og fremsendes til Movia senest d. 1. maj 2015.

Den nye linjefordeling i Movia får ikke økonomiske konsekvenser for regionen, idet omfordelingen er DUT-neutral.

Regionens høringssvar afsendes til Movia efter Regionsrådets behandling, hvorefter Movias bestyrelse endeligt godkender den nye rutefordeling på møde d. 9. oktober 2014. Regionens holdning til den nye linjefordeling og det større ansvar for busdrift kan kommunikeres i pressemeddelelse i forlængelse af Movias bestyrelsesmøde d. 9. oktober.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14006332

Der er på budget for Regional udvikling et råderum i 2014 på 24 mio. kr. Administrationen indstiller, at regionsrådet bevilger i alt 24. mio. kr. til tre konkrete initiativer.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at bevilge 10 mio. kr. til en regional ungeplan, og

2. at bevilge 12 mio. kr. til MAX IV Beamline under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering fra universiteter og øvrige regioner.

Miljø- og trafikudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

3. at bevilge 2 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015 til analyse af letbaner og BRT i Storkøbenhavn.

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 26. august 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstillingspunkter 1 og 2.

Kenneth Kristensen Berth (O) ønskede ført til protokol, at Erhvervs- og vækstudvalget ikke har taget stilling til indstillingspunkt 3, som er rettet mod miljø- og trafikudvalget.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 26. august 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstillingspunkt 3.

Finn Rudaizky (O) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Råderum på budget 2014

Der er på det regionale udviklingsområde et råderum på budget 2014. Råderummet består af puljer, der i forbindelse med budget 2014 er øremærket især erhvervsudvikling og uddannelse.

Der er pr. 1. august 2014 ca. 70 mio. kr., som ikke er øremærket specifikke projekter, men som skal bruges inden for det regionale udviklingsområde.

Regionsrådet besluttede den 19. august 2014 at bevillige et ekstraordinært tilskud på 46 mio. kr. til Wonderful Copenhagen til dækning af merudgifter i forbindelse med ESC 2014. Herefter er der 24 mio. kr. i udisponerede midler på budget for Regional Udvikling.

Administrationen forslår, at midlerne bruges igangsætning af tre initiativer, der understøtter Region Hovedstadens nye strategi.

Anvendelse af råderum på Budget 2014

Administrationen indstiller, at råderummet på 24 mio. kr. på budget 2014 anvendes således:

10 mio. kr. i 2014 til en regional ungeplan

Formålet er at sikre, at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kan bringe dem i arbejde, så de bidrager til vækst. Målet kræver en samlet indsats i Østdanmark, og derfor er Region Hovedstaden gået sammen med Region Sjælland, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, KKR Hovedstaden og KKR Sjælland om at udvikle en fælles regional ungeplan. Ungeplanen er ikke kun et strategisk samarbejde, der skal skabe fokus på fælles udfordringer og løsninger. Den vil blive fulgt op af konkrete handlinger og samarbejder lokalt og på tværs af kommuner og regioner.

Aktuelt arbejder administrationen med at udvikle konkrete tiltag, der kan understøtte de nuværende indsatser i regionen. Eksempelvis arbejdes der på, hvordan man kan sikre, at viden om hvad der virker i forhold til at få unge i uddannelse og arbejde bliver indsamlet, systematiseret og formidlet til aktørerne omkring de unge. Samtidig overvejer parterne at udvikle et tværkommunalt projekt om opkvalificering af 25-30 årige i forbindelse med mangel på arbejdskraft til fremtidige infrastrukturprojekter i Østdanmark.

Endelig overvejer parterne at imødekomme behovet for nye organisatoriske tiltag og samarbejdsmodeller i forlængelse af de kommende reformer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Ovenstående tiltag skal imødekomme udfordringen om manglende viden om hvad der virker, koordination og sammenhæng i systemerne omkring de unge uden uddannelse og arbejde. Tiltagene skal samtidig sikre, at vi har en uddannet arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2014-17 at udarbejde en regional ungeplan inden for den eksisterende ramme. Sagen har været drøftet i EVU den 18. juni 2014, og kommentarerne herfra vil indgå i det videre arebjde, ligesom der planlægges en proces i efteråret med inddragelse af kommuner og øvrige aktører for udvikling af de konkrete forslag.

12 mio. kr. i 2014 til dansk MAX IV Beamline

Forskningsanlæggene MAX IV og ESS vil fremadrettet få stor betydning for forskning og innovation i Danmark, Øresundsregionen og hele Europa. Det skyldes ikke mindst, at Øresundsregionen med MAX IV og ESS bliver et samlingspunkt for nogle af verdens bedste forskere, og vil bidrage til at bringe Danmark helt i front på det materiale- og bioteknologiske område. Med en samlet konstruktionspris på de to anlæg på omkring 20 mia. kr. og et årligt driftsbudget på omkring 1 mia. kr. udgør MAX IV og ESS samtidig også en stor investering, som vil stimulere den økonomiske udvikling i Øresundsregionen i form af nye arbejdspladser, bosætning af højt uddannet arbejdskraft samt øgede muligheder for salg af højteknologisk produkter og serviceydelser. Erfaringerne fra andre store internationale forskningsfaciliteter viser således, at der er en række betydelige gevinster ved at huse store internationale forskningsfaciliteter som MAX IV og ESS. Det drejer sig dels om de direkte økonomiske effekter, der kan henføres til facilitetens drift og etablering, dels om de effekter, der opstår i samspillet mellem faciliteten og det regionale erhvervsliv.

MAX IV er i udgangspunktet finansieret af den svenske stat (4 mia. DKR). MAX IV har dog tilbudt at lade Danmark finansiere én beamlinie (målestation) til en værdi af ca. 110 mio. DKR. Dette giver adgang for danske forskere og erhvervsvirksomheder til denne beamlinie samt de øvrige 19 beamlinier på MAX IV. Der er enighed blandt forskere og virksomheder, som har erfaring med at anvende storskalaanlæg som ESS og MAX IV, at MAX IV har et langt højere erhvervspotentiale, og at virksomheder i de fleste tilfælde vil skulle anvende MAX IV til at løse deres problemstillinger. MAX IV er også nemmere at anvende end ESS. Adgang til MAX IV vil derfor være helt central for danske forskere og erhvervsvirksomheder, hvis vi skal sikre en optimal effekt i forbindelse med ESS og MAX IV.

Sagen har tidligere været drøftet i EVU den 25. maj 2014. I forlængelse heraf er administrationen efter aftale med regionsrådsformanden gået i dialog med den danske stat, de danske universiteter, de øvrige danske regioner om medfinansiering af den danske beamline på MAX IV. Bevillingen er under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering fra universiteter og øvrige regioner.

2 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015 til analyse af letbaner og BRT i Storkøbenhavn

Formålet er at udarbejde beslutningsgrundlag for et sammenhængende trafiksystem, som binder højklassede kollektive transportformer og trafikale knudepunkter sammen, som kan bidrage til at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik og gøre hovedstadens trafik grønnere. Trafikaftalens (aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014) parter har afsat 17,5 mio. kr. til analyse af et sammenhængende letbanenet/ BRT-net i Storkøbenhavn. Der fremgår af aftalen, at Region Hovedstaden har udtrykt interesse for at medvirke til det samlede analysearbejde og forventes at medfinansiere med i størrelsesordenen 10 mio. kr.

Midlerne tages fra Øvrig regional udvikling under Regional udvikling. 24 mio. kr. i 2014 og 8 mio. kr. i 2015.

Midlerne til regional ungeplan og ESS beamline tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften i henhold til budgetreglerne bogføres i 2014.

Eventuel presseindsats afklares med Presse og Kommunikation.

Sagen behandles parallelt i erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget den 26. august 2014.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14002194

Den 5. februar 2013 afsatte regionsrådet 50 mio. kr. i perioden 2015-2019, svarende til 10. mio. kr. pr. år, til udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents, der bl.a skal skabe aktivitet i den nye multiarena i København, som åbner primo 2016. Der er nu udarbejdet en række kriterier for tildeling af disse midler, som bl.a. sætter fokus på bidrag til vækst, regional værdi og kompetenceløft samt internationalt niveau for eventen. Formålet med kriterierne for puljen er at sikre understøttelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi og dermed regionens samlede strategi.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 26. august 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Enhedslistens medlem oplyste, at Enhedslisten vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Den 5. februar 2013 afsatte regionsrådet 10 mio. kr. pr. år i perioden 2015-2019 til udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents, der bl.a. skal skabe aktivitet i den nye multiarena i København, som åbner primo 2016. Kriterierne for uddelingen af disse midler har afventet erhverv- og vækstudvalgets tiltrædelse samt forslaget til den strategiske ramme for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Midlerne skal understøtte målsætninger og vision for fokus og forenkling via den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Kriterier for tildeling af udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents

Der er udarbejdet en række kriterier (bilag 1) for tildeling af disse midler, som stiller krav om

Formålet med tildelingen af midlerne er, at de udvalgte events skal bidrage til at styrke hovedstadsregionens internationale markedsføring og samtidig bidrage til høj vækst og livskvalitet ved at bidrage til at gøre regionen til et attraktivt sted at leve, bo og besøge.

De valgte kriterier tager bl.a. udgangspunkt, at Oxford Research i foråret 2014 har udarbejdet en evaluering af regionens brug af kulturmidler i. Evalueringen er forelagt erhverv- og vækstudvalget som særskilt sag. Evalueringen påpeger bl.a., at regionens kulturmidler især kan skabe vækst og regional værdi gennem støtte til mega-events og større tilbagevendende begivenheder. Disse har stort potentiale til at skabe international gennemslagskraft og branding såvel som livskvalitet og stolthed blandt regionens borgere og kompetenceudvikling, professionalisering og forankring hos de involverede parter. Ved at realisere dette potentiale, vil midlerne i høj grad bidrage til den regionale vækst og udviklingsstrategi og den regionale strategi om fokus og forenkling. En attraktiv region med høj vækst og livskvalitet er også en region med et varieret kulturudbud, hvor det er muligt at tiltrække internationale såvel som nationale talenter til at understøtte væksterhvervene. Region Hovedstaden kan bruge kulturmidlerne til at styrke ekspansive vidensmiljøer i kreative erhverv, og til at sikre en innovativ metropol.

Uddeling af midlerne

Adminstrationen foreslår, at udviklingsmidlerne til store internationale kultur- og sportsevents offentliggøres med ansøgningsfrist første gang 1. oktober 2014. Herved forventes ansøgninger forelagt regionsrådet i december 2014. Det foreslås, at der bliver én årlig ansøgningsfrist.

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

De 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 er allerede afsat på det regionale udviklingsbudget med udgangspunkt i regionsrådets beslutning.

Såfremt kriterierne for puljen tiltrædes, vil puljen til udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents blive annonceret i medierne.

Sagen behandles af forretningsudvalget den 16. september og regionsrådet den 23. september 2014.

Ansøgere til puljen vil blive forelagt erhverv- og vækstudvalget og regionsrådet i november/december 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14005870

Forretningsudvalget får månedligt forelagt en status for aktivitet og servicemål for enstrenget visiteret akutsystem.

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Der var omdelt notat af 2. september 2014 vedr. Status for økonomien i 1813.

Taget til efterretning.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Aktivitet og ventetid i enstrenget visiteret akutsystem er opgjort for perioden januar til juli 2014, men for ventetiden til Akuttelefonen 1813 er der opgjort til om med august. En nærmere beskrivelse findes i vedlagte bilag.

Akuttelefonen 1813

Opgørelsen hvad angår telefonventetiderne til og med juli er tidligere præsenteret ved forretningsudvalgs møde i august.

Der er som forventet kommet færre opkald til Akuttelefonen 1813 i juli måned i forhold til de tidligere måneder.

Baggrunden for de lange ventetider i juli måned blev givet ved forretningsudvalgets møde i august. Effekten af ferieafvikling både blandt personale og i almen praksis har strakt sig ind i august. Det kan konstateres, at ventetiden til Akuttelefonen 1813 i august er tilbage på niveauet før sommerferien.

Den nye arbejdstidsaftale, der giver øget vagtdækning uden for dagtid og i weekender, træder i kraft 1. september 2014, og der pågår introduktion af nyt personale.

Ventetiden i akutmodtagelser og akutklinikker

Alle patienter har påbegyndt behandlingen indenfor de fastsatte tidsfrister i servicemålet for behandlersporet (for 50 pct. af patienterne skal behandlingen være påbegyndt inden for 1 time, og for 90 pct. inden for 4 timer). Samtidig viser opgørelserne, at den mediane ventetid fra patienterne ankommer til hospitalet til behandlingen er påbegyndt i juli var 26 minutter for patienter i behandlingssporet, og 12 minutter for patienter i vurderingssporet.

Andelen af selvhenvender på regionens akutmodtagelser og akutklinikker er steget en lille smule. Således var andelen af selvhenvendere på 27 pct. i juli måned. Dette kan skyldes de lange ventetider på akuttelefonen i juli måned samt de mange besøgende i hovedstaden i sommerferieperioden.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges et presseberedskab.

Sagen forelægges på forretningsudvalgets møde den 16. september.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14000172

Kræftens Bekæmpelse og Realdania har indgået en aftale om at etablere syv nye kræftrådgivninger i Danmark - syv "livsrum". Seks af kræftrådgivningerne er etableret og indviet (placeret ved Næstved Sygehus, Aalborg Sygehus, Vejle Sygehus, Odense Universitets Hospital, Herning Sygehus og Roskilde Sygehus). Den syvende rådgivning ønsker Kræftens Bekæmpelse placeret ved Herlev Hospital.

Regionsrådet godkendte den 13. december 2011, at administrationen arbejder videre med mulighederne for, at Kræftens Bekæmpelse kan opføre en kræftrådgivning placeret på Herlev Hospitals matrikel. Mulighederne for at etablere en kræftrådgivning ved Herlev Hospital er blevet belyst, og administrationen orienterer hermed om status for sagen.

Kræftudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Kræftudvalgets beslutning den 2. september 2014:

Udvalget anbefaler indstillingerne.

Udvalget foretrækker, at den nye kræftrådgivning placeres på lokalitet A i det forelagte materiale fremfor på lokalitet B i det forelagte materiale.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Formål med de nye kræftrådgivninger (projekt "livsrum")

Formålet med etablering af de nye kræftrådgivninger - projekt "livsrum" - er at skabe synlighed, tilgængelighed og tilbyde åben rådgivning, psykosocial støtte og aktiviteter geografisk tæt på kræftbehandlingen.

En evaluering fra kræftrådgivningen i Århus viser, at beliggenhed tæt på kræftbehandlingen har stor betydning for patienternes brug af kræftrådgivningen og dens tilbud, da den geografiske nærhed giver mulighed for at besøge rådgivningen, når der opstår behov i forbindelse med en behandling – særligt når diagnosen stilles og ved behandlingens afslutning. Derudover giver personalet i evalueringen udtryk for, at kvaliteten af det samlede tilbud til kræftpatienter er blevet styrket af muligheden for psykosocial støtte tæt på onkologisk afdeling, bl.a. fordi den tætte beliggenhed giver bedre mulighed for dialog med personalet på de onkologiske afdelinger, og derved mulighed for at målrette tilbuddene og nå målgrupper, som ikke selv er opsøgende, men kan have særlig brug for støtte.

Projekt "livsrum" er inspireret af de engelske ”Maggie´s Centres” samt af den nyeste viden om, hvordan arkitektur kan bidrage til at skabe livsmod og inspiration til at komme videre i livet.

En del af konceptet omkring "Livsrum" er, at husene foruden rådgivning og psykosocial støtte skal kunne rumme en vifte af aktiviteter som bl.a. motionstilbud, værksteder, samtalerum til mødet med andre i samme situation mv. Derudover ønsker Kræftens Bekæmpelse at etablere en terapihave omkring rådgivningen baseret på forskningsmæssig viden om udformning af terapihaver til kræftramte. Etablering af en kræftrådgivning efter konceptet "livsrum" kræver derfor optimalt set et bygningsareal på omkring 6-700 m2 samt et areal ved bygningen til etablering af en terapihave.

Etablering af de nye kræftrådgivninger

Der er åbnet kræftrådgivninger - "livsrum" - i henholdsvis Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Næstved og Roskilde. Kræftens Bekæmpelse ønsker at etablere den syvende kræftrådgivning i Region Hovedstaden ved Herlev Hospital.

Region Hovedstaden samarbejder allerede i dag med Kræftens Bekæmpelse om rådgivningstilbud til kræftpatienter i regionen. Aktuelt driver Kræftens Bekæmpelse fire kræftrådgivninger placeret i henholdsvis Hillerød, Lyngby, København og på Bornholm. Region Hovedstaden har indgået en aftale med Kræftens Bekæmpelse om medfinansiering på 2 mio. kr. årligt, som dækker kræftrådgivning, som Kræftens Bekæmpelse varetager på vegne af regionen. Rådgivningen består bl.a. af samtaler, kursustilbud (kræftskoler), sorggrupper, forældregruppesamtaler, supervision af sundhedspersonale samt generel støtte til patienter og pårørende til at komme videre i livet. Med etablering af en kræftrådgivning i umiddelbar nærhed af den onkologiske afdeling på Herlev Hospital, planlægger Kræftens Bekæmpelse at flytte den kræftrådgivning, som i dag er placeret i Lyngby, til Herlev.

Principper for samarbejde med patientforeninger i Region Hovedstaden

Etablering af en ny kræftrådgivning ved Herlev Hospital og et regionalt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse herom er i tråd med de principper for samarbejde med patientforeninger i regionen, som regionsrådet vedtog den 11. december 2012. Kræftrådgivningens tilbud understøtter en kultur, der fremmer patient empowerment, de styrker den psykosociale omsorg for patienter og pårørende under og i forbindelse med behandlingen, og den tætte placering i forhold til hospitalet skaber gode muligheder for at inddrage viden og erfaringer fra foreningen i regionens arbejde.

I tilfælde af, at andre patientforeninger skulle ønske at etablere en tilsvarende løsning ved Herlev Hospital vil det forudsætte en fornyet selvstændig stillingtagen, idet flere projekter af denne karakter forudsætter en afklaring af, hvorvidt andre arealer på matriklen skal reserveres til yderligere ydbygning.

Samarbejde mellem Region Hovedstaden og Kræftens Bekæmpelse om etablering af en kræftrådgivning ved Herlev Hospital

Regionsrådet tiltrådte i december 2011, at administrationen arbejdede videre med mulighederne for et samarbejde omkring etablering af en kræftrådgivning, herunder med muligheden for at placere en sådan rådgivning på Herlev Hospitals matrikel. Der har siden dette tidspunkt vist sig mulighed for en alternativ placering på en grund uden for hospitalets matrikel, men beliggende tæt på onkologisk afdeling. Regionsrådsformanden har i foråret 2014 holdt møde med formanden for Kræftens Bekæmpelse, hvor sagen blev drøftet, og det blev aftalt at arbejde videre på en fælles løsning.

Administrationen er aktuelt i dialog om to muligheder, se vedlagte kort.

Mulighed A

Kræftrådgivningen overvejes placeret på en grund, der ligger ud til Herlev Ringvej. Placering af kræftrådgivningen her vil sikre en placering tæt på hospitalets onkologiske afdeling og gøre kræftrådgivningen synlig for pårørende og patienter. Arealet, som i dag er bebygget, er ejet af et boligselskab.

Mulighed B

Kræftrådgivningen overvejes placeret på hospitalsmatriklen i det nordøstre hjørne på et areal, som i dag er bebygget. Placering af kræftrådgivningen her vil ligeledes sikre en placering tæt på onkoligisk afdeling.

Begge muligheder er placeret omtrent lige tæt på onkologisk afdeling. Grundarealet på mulighed A er lidt mindre end på mulighed B. Kræftens Bekæmpelse foretrækker umiddelbart mulighed B, mens Herlev Hospital af hensyn til mulighederne for senere yderligere udbygning principielt foretrækker mulighed A, såfremt boligselskabet vil være villig til at sælge arealet. Begge arealer er omfattet af hjemfaldspligt til Københavns Kommune i 2040. En anvendelse til kræftrådgivningsformål vil i begge tilfælde kræve ændring af lokalplanen eller dispensation fra planens bestemmelser. Administrationen har den 25. august en drøftelse på teknikerplan af de to placeringsmuligheder med Kræftens Bekæmpelse.

Den videre proces

De konkrete muligheder for placering enten på A eller B vil blive afklaret i løbet af de kommende måneder. Såfremt en placering på hospitalsmatriklen vælges kan der være tale om enten køb eller leje af det fornødne areal. Et salg vil kræve tilsynsmyndighedens dispensation fra bestemmelserne om offentligt udbud af regional ejendom.

Såfremt der bliver tale om køb af enten A eller B forudsættes det, at Kræftens Bekæmpelse selv tager stilling til håndtering af spørgsmålet om hjemfaldspligt til Københavns Kommune, ligesom organisationen må afklare de planmæssige forhold med Herlev Kommune. Bliver der tale om leje af grund på hospitalets matrikel vil regionen være behjælpelig i forhold til lokalplanforholdene.

Afdelingschef Laila Walther fra Kræftens Bekæmpelse er inviteret til Kræftudvalgets møde for at præsentere projekt "livsrum".

En placering af en kræftrådgivning på eller ved Herlev Hospital har ikke særskilte økonomiske omkostninger for Region Hovedstaden, da det forudsættes, at Kræftens Bekæmpelse afholder de etablerings- og driftsmæssige omkostninger ved rådgivningen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i løbet af efteråret afklare den konkrete placering af en kræftrådgivning ved Herlev Hospital. I tilfælde af placering på hospitalets matrikel forelægges der en sag for regionsrådet om vilkårene herfor.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

11010837

I Budget 2013 var der afsat 2 mio. kr. til kræftrådgivning (varige driftsmidler). Til regionsråds mødet den 11. december 2012 blev det besluttet, at midlerne udmøntes til varetagelse af rådgivningsfunktioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Region Hovedstaden har indgået en 2-årig aftale med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning for 2013 og 2014. Det fremgår af aftalen, at den skal genforhandles i efteråret 2014.

Kræftudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Kræftudvalgets beslutning den 2. september 2014:

Udvalget anbefaler indstillingerne over for forretningsudvalget og regionsrådet, således at der indgås rammeaftale med de på baggrund af udvalgets drøftelser i aftaleudkastet markerede ændringer. Udvalget ønsker herudover at få præciseret organiseringen og ledelsesansvaret i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger i Region Hovedstaden.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Rådgivning og vejledning af patienter indgår som en naturlig del af den hospitalsbaserede patientbehandling.

Efter sundhedsloven har patienten ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. For patienter med kræftsygdomme vil behovet for rådgivning og vejledning - også af pårørende – ofte være relativt stort, afhængigt af sygdommens alvor og de pårørendes rolle i det videre patientforløb.

Mange kræftpatienter og pårørende lider af depression og andre psykiske følgevirkninger. I den forbindelse efterspørger mange patienter og pårørende muligheden for at tale med en psykolog eller anden fagperson med specialiseret erfaring med kræftsygdom om både fysiske og psykiske følger heraf. På mange hospitaler er muligheden for psykologbistand imidlertid begrænset. Hertil kommer, at nogle patienter har komplekse sociale problemstillinger. På denne baggrund blev det i 2012 besluttet, at regionens eksisterende rådgivnings- og vejledningsfunktion af kræftpatienter og pårørende skulle styrkes, og der blev indgået en aftale med Kræftens Bekæmpelse om, at regionen støtter rådgivningsfunktionen i Region Hovedstaden med 2 mio. kr. årligt for perioden 2013-2014.

I Indenrigs- og sundhedsministeriets vejledning om kommunal rehabilitering er sundhedsvæsenets opgaver i forhold til patienterne overordnet fordelt mellem det regionale hospitalsvæsen, praksissektoren og kommunerne. Efter sundhedsloven skal kommunalbestyrelser, regionsråd og almen praksis samarbejde om at udvikle indsatser over for kronisk og langvarigt syge, herunder sammenhængende patientforløb. Tiltagene beskrives i sundhedsaftalerne. Som et vigtigt supplement til de tre parters indsats for sammenhængende patientforløb ligger patientforeningernes, herunder Kræftens Bekæmpelses frivillige rådgivningstilbud, som bl.a. giver mulighed for psyko-social støtte i form af samtalegrupper med ligestillede mv.

Kræftens Bekæmpelse har indgået tilsvarende aftale med alle de øvrige regioner om kræftrådgivning.

Kræftrådgivning i Region Hovedstaden

Kræftens Bekæmpelse har i dag kræftrådgivning fire steder i regionen, i Hillerød, Lyngby, København og på Bornholm. Alle rådgivningerne yder åben rådgivning. Det vil sige, at alle, som på en eller anden måde er berørt af kræft, er velkomne til at ”komme ind fra gaden” og få en samtale med en rådgiver. Som bruger kan man også kontakte rådgivningen på forhånd og aftale en tid hos en rådgiver eller deltage i en gruppe og møde andre, der er ramt af kræft.

Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud kan variere henover året – men der vil, foruden individuelle samt par- og familiesamtaler, altid være et gruppebaseret tilbud til den kræftramte, samt til pårørende og efterladte. Desuden tilbyder rådgivningen netværks- /eller samtalegrupper (kursustilbud, sorggrupper, forældregruppesamtaler, caféer mv.), supervision og undervisning . Fra hospitalernes side anbefales en del patienter og pårørende at konsultere rådgivningen. Hospitalsansatte har også mulighed for at konsultere kræftrådgivningen både i forhold til konkrete patientsager og i forhold til egen praksis. Kræftrådgivningens tilbud fungerer på denne måde som et supplement til det regionale og kommunale behandlings- og rådgivningstilbud.

Resultater fra Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Region Hovedstaden

I 2013 modtog Region Hovedstadens fire rådgivninger 17.635 henvendelser, hvoraf 1.895 (10,7%) var fra nye brugere. 40% af henvendelser til rådgivningerne kom fra pårørende. Patienter med brystkræft, kræft i mave-tarmsystemet og galdeveje udgør en stor andel af brugerne.

Udover de fire rådgivninger driver Kræftens Bekæmpelse også telefonisk og online rådgivningsaktivitet (Kræftlinjen). Det fremgår af Kræftens Bekæmpelses årsrapport for rådgivning i Region Hovedstaden, at brugerne oplever rådgivningen fra Kræftlinjen som et vigtigt og nødvendigt supplement til den støtte, information og hjælp, som ydes af praktiserende læger, hospitaler, kommuner og øvrige offentlige og private instanser. Kræftpatienter, pårørende og efterladte udgjorde 77% af brugerne på Kræftlinjen i 2013.

Kræftrådgivningerne tilbyder rådgivning i alle hverdage inkl. nogle aftener og Kræftlinjen tilbyder rådgivning alle hverdage samt i dagtiden i weekenden.

Se vedlagte rapport for uddybning af kræftrådgivningernes tilbud og resultater fra 2013.

Ny aftale med Kræftens Bekæmpelse om kræftrådgivning i Region Hovedstaden

Det er vurderingen, at Kræftens Bekæmpelsens tilbud til regionens kræftpatienter og pårørende er et vigtigt og nødvendigt supplement til det rådgivningstilbud, der eksisterer på regionens hospitaler.

Region Hovedstaden har i budgettet afsat 2 mio. kr. til regional kræftrådgivning, og det indstilles, at der indgås en ny rammeaftale om samarbejde om kræftrådgivning i regionen med Kræftens Bekæmpelse, som støttes af Region Hovedstaden med 2 mio. kr. årligt.

Vedlagt er forslag til en rammeaftale.

Afrapportering

Kræftens Bekæmpelse udarbejder årligt en årsrapport over kræftrådgivningens aktiviteter, som fremsendes til Region Hovedstaden. Årsrapporten forelægges kræftudvalget til orientering.

Udgifterne til indgåelse af en aftale med Kræftens Bekæmpelse kan afholdes inden for den afsatte ramme i budget 2015.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Forudsat at regionsrådet godkender indstillingen, indgår administrationen vedlagte aftale med Kræftens Bekæmpelse inden udgangen af 2014. Aftalen kan opsiges med seks måneders varsel.

Kræftudvalget forelægges én gang årligt Kræftens Bekæmpelses årsrapport for kræftrådgivningerne i Region Hovedstaden til orientering.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14003775

Folketinget har vedtaget en række ændringer af Sundhedsloven, som vedrører almen praksis, hvilket medfører at visse opgaver pr. 1. september 2014 overgår til regionerne. Det drejer sig om opgaver, der tidligere var beskrevet i overenskomsten og dermed behandlet i samarbejdsudvalget. Der er behov for at fastlægge, hvilket udvalg, der løfter regionens opgaver.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 2. september 2014:

Udvalget tiltrådte indstillingen men med tilføjelsen, at der anbefales overfor forretningsudvalget og regionsrådet, at der administreres efter vedlagte udkast til flytteretningslinjer (bilag 3) indtil Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har udarbejdet nye flytteretningslinjer.

Henrik Thorup (O) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Socialistisk Folkepartis medlem oplyste, at Socialistisk Folkeparti vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Folketinget har den 27. juni 2013 vedtaget en række ændringer af sundhedsloven, som vedrører almen praksis, således at regionen pr. 1. september 2014 overdrages en række opgaver, der tidligere blev varetaget af samarbejdsudvalget vedr. almen praksis.

SUNDHEDSAFTALER OG FORLØBSPROGRAMMER

Alment praktiserende læger forpligtes til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen, herunder forløbsprogrammer, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. De praktiserende lægers aktivitet i forbindelse med sundhedsaftalerne og forløbsprogrammerne indskrives i Praksisplanen for almen praksis. Forpligtigelsen forudsætter, at opgaverne enten er omfattet af Overenskomst om almen praksis eller indgår i en underliggende aftale til Praksisplanen. Sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget. Praksisplan for Almen Praksis udarbejdes af Praksisplanudvalget.

Det er i dag Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes kompetence at give mandat til både Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget.

KODNING OG PRAKSISOPLYSNINGER

Det påhviler de praktiserende læger at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst. Endvidere er der i Sundhedsloven nye bestemmelser anvendelse af det Fælles Medicin Kort (FMK).

Sundhedsministeren skal fastsætte nærmere regler for sanktioner, men endnu er de ikke nærmere beskrevet. Når sådanne regler er udarbejdet, kan der være behov for at håndhæve sanktioner, sådan som det gøres i samarbejdsudvalgene på andre områder.

Endvidere skal de praktiserende læger offentliggøre oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgernes valg af læge.

Administrationen foreslår, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tildeles kompetencen til at håndhæve eventuelle sanktioner i forbindelse med manglende kodning, manglende anvendelse af datafangst samt manglende anvendelse af FMK.

KAPACITETER

Regionen har ansvar for, at enhver borger kan tilmelde sig et alment lægeligt tilbud og få vederlagsfri hjælp som gruppe-1 sikret.

Regionen har med ændringen af sundhedsloven fået en række nye muligheder, for eksempel muligheden for at udbyde drift af praksis eller binde et ydernummer til et bestemt geografisk område. Ligeledes er tildeling af en ekstra praksisadresse udover den eksisterende adresse nu en rent regional beslutning.

Praksisplanen fastsætter rammerne om kapaciteten i almen praksis. Det er Praksisplanudvalget, der udarbejder praksisplanen. Der skal tilstræbes enighed om praksisplanen i Praksisplanudvalget. Er det ikke muligt at opnå enighed, tilfalder den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning regionsrådet.

Placeringen af kapaciteterne fastsættes af regionsrådet.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde giver i dag mandat til Praksisplanudvalget. I forhold til regionens nye kompetencer vedr. drift af praksis, foreslår administrationen, at kompetencen uddelegeres til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Der kan dog ikke træffes beslutning om udvidelse af kapaciteten i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. En sådan beslutning tilfalder regionsrådet.

FLYTNING AF PRAKSIS

Praktiserende læger, som ønsker at flytte, skal med ændringerne i Sundhedsloven indhente regionsrådets godkendelse før flytning. Flytning tillades, hvis flytningen ikke ændrer ved forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

I forhold til regionens nye kompetence ved praksisflytning foreslår administrationen, at kompetencen uddelegeres til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde.

Da ændringerne træder i kraft 1. september kan der blive behov for vurdering af flytteanmodninger indtil sagen er fuldt afklaret politisk. Administrationen foreslår, at vedlagte flytteretningslinjer følges og sagen forelægges regionsrådsformanden, indtil sagen er endelig politisk afklaret.

ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER

I det omfang der udarbejdes administrative retningslinjer på ovenstående områder, vil disse blive forelagt Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde.

Formålet er, at sikre en smidig sagsbehandling og unødige ventetider for de involverede parter. Hensigten er, at drift varetages af administrationen og de politiske linjer fastlægges i udvalgene.

Administrationen foreslår, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde gives kompetence til at godkende administrative retningslinjer på de områder vedrørende almen praksis, som nu henhører under regionens kompetence, jf. Sundhedsloven.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Svend Hartling / Else Hjortsø

14006330

Regionsrådsmedlem Lise Müller (F) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden med henblik på drøftelse af håndteringen af medarbejderkritik i forhold til ytringsfriheden. Hun foreslår på SF’s vegne, at regionen vedtager en åbenhedspolitik, der kan sikre, at medarbejdere frit kan henvende sig til pressen og til regionsrådets medlemmer.

Lise Müllers henvendelse er foranlediget af en artikel i Ugeskrift for læger om to læger fra Hvidovre Hospital, som ifølge artiklen har været til samtale med hospitalsdirektøren som følge af udtalelser til pressen vedr. 1813.

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Forretningsudvalget godkendte indstillingens punkt 1., og besluttede, at der skal tilrettelægges en proces for tilblivelsen, der giver mulighed for dialog om dilemmaer med repræsentanter for personalet.

Lars Gaardhøj (A), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Lise Müllers henvendelse

Lise Müller (F) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden med henblik på en principiel drøftelse af håndteringen af medarbejderkritik i forhold til ytringsfriheden. Henvendelsen, der er vedlagt som bilag 1, er foranlediget af en artikel i Ugeskrift for Læger af 4. august 2014 om to læger fra Hvidovre Hospital, som ifølge artiklen har været kaldt til samtale på hospitalsdirektørens kontor som følge af dels udtalelser til pressen vedr. 1813, dels en henvendelse til regionsrådsformanden.

Kommunikationspolitik/åbenhedspolitik

SF ønsker på baggrund af de nuværende regler en drøftelse af det hensigtsmæssige i at indkalde medarbejdere til samtale, fordi de udtaler sig kritisk om forhold på deres arbejdsplads. SF mener, at de nuværende regler bør præciseres og udvikles således, at de klart tilkendegiver, at alle medarbejdere frit og åbent kan henvende sig til alle regionens politikere. SF foreslår derfor, at en kommunikationspolitik/åbenhedspolitik udarbejdes, der afspejler en moderne region, der i dialog med ansatte og omverdenen, tager den vidtgående ytringsfrihed alvorligt.

Herudover beder Lise Müller om oplysning om, hvor mange medarbejdere på hvert hospital, der har været kaldt til samtaler af den nævnte karakter, der ikke kategoriseres som tjenstlige samtaler. Lise Müller henviser her til, at det af svaret på regionsrådsspørgsmål nr. 53 fremgår, at der ingen tjenstlige samtaler havde været som følge af medarbejderes udtalelser om 1813.

Åbenhedspolitik

Regionsrådet vedtog på sit møde den 8. april 2014 en ny vision, mission og strategi for Region Hovedstaden. Et led i fokus og forenkling var at samle en lang række af delpolitikker og – strategier på enkelte områder i 4 politikker:

Åbenhedspolitik

Kvalitetspolitik

Ressourcepolitik

Medarbejderpolitik

Det er således allerede besluttet at udarbejde en åbenhedspolitik, der i hvert fald må omfatte den eksisterende kommunikations- og pressepolitik samt relevante dele af bruger-, patient- og pårørendepolitikken.

Kommunikationspolitikken er bygget på værdier om

Værdierne betyder, at ”Alle – medarbejdere som ledere – har en grundlovssikret ret til at ytre sig og et ansvar for loyalt at leve op til værdierne. Vi forventer kendskab til beslutningsgangene, og at man giver udtryk for sin holdning på rette tid og sted.”

Henvendelser fra medier skal ifølge kommunikationspolitikken prioriteres højt i det daglige arbejde. Det forventes, at de enkelte hospitaler og virksomheder i organisationen arbejder sammen med lokalområdet og dets medier, samtidig med at det er værd at erkende, at medierne optræder som en selvstændig aktør, med selvstændige interesser.

Pressen er ifølge pressepolitikken en vigtig samarbejdspartner og regionen ønsker derfor at bidrage til en fair og faktuel fremstilling af regionens opgaver, vilkår og resultater. Regionen vil være åben, saglig og kompetent og skabe et ordentligt grundlag for demokratisk deltagelse i udviklingen af regionen og i den offentlige debat.

Om medarbejdernes ytringsfrihed fremgår det af pressepolitikken, at

”I Danmark har vi alle en grundlovssikret ret til at ytre os. Det betyder blandt andet, at man som medarbejdere har ret til at udtale sig på egne vegne i pressen, men også at det skal være klart, hvornår man udtaler sig som privatperson, og hvornår man udtaler sig på regionens vegne.

Vi ser det som en del af et godt kollegafællesskab, at man orienterer såvel kolleger som leder, og når det er relevant tillidsmandssystemet, om kontakter med pressen. Tanken er, at relevante omgivelser får mulighed for at kende og forholde sig til medarbejdernes holdninger.”

I forhold til ledelsens samarbejde med pressen lægger pressepolitikken vægt på, at lederne er åbne, også når det gælder konflikter. Det vigtigste hensyn – når pressen arbejder på regionens område - er dog stadig patienter, beboere og brugere.

Medarbejdernes ytringsfrihed

Som det fremgår af kommunikations- og pressepolitikken lægges der i det eksisterende regelsæt vægt på medarbejdernes ytringsfrihed og på åbenhed i forhold til offentligheden.

Justitsministeriet offentliggjorde i 2006 en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det fremgår af vejledningens forord, at ”Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke blot af betydning for den enkelte ansatte. Det er således i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig. Dette skyldes bl.a., at de offentligt ansatte - i kraft af den specialviden, som de besidder inden for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.”

Det fremgår af selve vejledningen, der vedlægges som bilag 2, at man som offentligt ansat har “en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for de fremtidige forhold på arbejdspladsen, f.eks. nedskæringer. Det ligger fast, at en offentligt ansat har ret til at fremføre en eventuel kritik offentligt uden først at anvende de interne systemer, så som ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentant-systemet. I en række tilfælde vil det dog - bl.a. af hensyn til muligheden for at forbedre de forhold, man finder er kritisable, og af hensyn til de fremtidige samarbejdsforhold på arbejdspladsen - kunne være mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse kritikken via de interne systemer.”

Regionsrådets beslutning om etablering af et enstrenget visiteret akutsystem har haft afledte konsekvenser for bl.a. hospitalernes akutmodtagelser. Nogle konsekvenser har været ventede og forudsete, andre har ikke, fx har børneafdelingerne i en periode været udsat for flere henviste patienter via 1813 end forudsat. Medarbejderne har, som det fremgår, en klar ret til på egne vegne at udtale sig om egne arbejdsforhold til offentligheden, men de har en ligeså klar pligt til loyalt at medvirke til at føre regionsrådets beslutninger ud i livet, uanset om den enkelte medarbejder er enig eller uenig i de trufne beslutninger og uanset om man er uenig af faglige, fagpolitiske eller andre grunde.

Åbenhed må gå begge veje. Ligesom medarbejderne skal have mulighed for i et åbent og tillidsfuldt samarbejde over for ledelsen at rejse de problemer, som de ser og som de også har ret til at rejse i offentligheden, på samme vis må ledelsen også have mulighed for at drøfte med medarbejderne, hvordan problemer løses mest hensigtsmæssigt for både patienter, pårørende og personale inden for de rammer for opgavernes løsning, som regionsrådet som regionens øverste myndighed har fastlagt. I den sammenhæng må ledelsen kunne have en berettiget forventning om, at tillidsrepræsentanter rejser problemer i det etablerede samarbejdssystem – og ledelsen må også kunne give udtryk for denne opfattelse. Medarbejdernes ytringsfrihed kan ikke blive en mundkurv for ledelsen.

Henvendelser til regionsrådets medlemmer

Det beslutningsgrundlag, som forelægges for regionsrådets medlemmer, forelægges via det etablerede ledelsessystem. Regionsrådets medlemmer modtager som led i den demokratiske debat om regionens forhold også en række henvendelser fra borgere og medarbejdere om forskellige spørgsmål. Sådanne henvendelser kan danne grundlag for at et medlem rejser en sag, enten som politikerspørgsmål eller i form af at få en sag om spørgsmålet sat på dagsordenen. Som det fremgår af forordet til Justitsministeriets vejledning, så vil offentligt ansatte “bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.”

Information gennem henvendelser direkte fra medarbejdere om bl.a. konsekvenser af trufne beslutninger kan være en vigtig del af både debat- og dermed beslutningsgrundlag for de beslutninger, som regionsrådets medlemmer skal træffe. Hvis medlemmet ønsker en nærmere belysning eller vil stille forslag på denne baggrund undergives spørgsmålet en normal administrativ behandling, herunder med inddragelse af ledelsessystemet. Det foreslås, at der indarbejdes et afsnit i åbenhedspolitikken om regionsrådets rolle og at det som led i åbenhed i beslutningsprocessen understreges, at medarbejderne, hvis de ønsker det, kan rette henvendelse til regionsrådets medlemmer.

Udarbejdelse af forslag til Åbenhedspolitik

Administrationen foreslår, at regionsrådets beslutning fra april om en åbenhedspolitik udmøntes i udarbejdelse af et forslag, som kan favne den nuværende kommunikationspolitik, pressepolitik og åbenhedselementerne i Bruger, Patient og Pårørende Politikken. Det foreslås, at forslaget herudover udarbejdes ud fra det grundlæggende hensyn, som fremhæves i slutningen af Justitsministeriets vejledning:

“debat og åbenhed bør også fremmes internt på den enkelte arbejdsplads. Her spiller ledelsen en væsentlig rolle for, at der skabes en kultur, hvor det er både legitimt og velset, at man viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold. Både ledere og medarbejdere bør være bevidste om, at loyalitet mod arbejdspladsen ikke blot betyder, at man udviser respekt for de trufne beslutninger, men også at man på konstruktiv vis påpeger eventuelle kritiske forhold.

Det kan derfor anbefales, at man på den enkelte arbejdsplads åbent drøfter de offentligt ansattes ytringsfrihed og i øvrigt søger at skabe de rette vilkår for en konstruktiv debat om arbejdspladsens forhold.”

Et udkast til Åbenhedspolitik kan ligge klar primo 2015, hvorefter det kan sendes til høring i MED-organisationen med henblik på endelig godkendelse i foråret 2015.

Samtalerne på Hvidovre Hospital

Artiklen fra Ugeskrift for Læger, der beskriver de to lægers opfattelse af forløbet, der førte til en samtale med hospitalsdirektøren, vedlægges til orientering som bilag 3. Hospitalsdirektøren har på hospitalets intranet kommenteret forløbet i et indlæg, der vedlægges som bilag 4. Endelig har direktøren sendt en replik til Ugeskriftet, der sammen med en kommentar fra formanden for Yngre Læger vedlægges som bilag 5.

For så vidt angår spørgsmålet om antallet af tilsvarende samtaler på andre hospitaler er administrationen ikke bekendt med sådanne. Men som det fremgår af svaret på regionsrådsspørgsmål 53 har der ”som en naturlig følge af omlægningen af akutsystemet også været debat, herunder drøftelser mellem ledelse og medarbejdere, på regionens hospitaler, herunder på de afdelinger, som har været direkte berørt af omlægningen.”

Såfremt der ønskes en nærmere redegørelse for forløbet i forbindelse med de konkrete samtaler på Hvidovre Hospital og for eventuelle andre samtaler på hospitalerne, kan forretningsudvalget som personaleudvalg anmode koncerndirektionen om en nærmere redegørelse herfor.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsproces planlagt.

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 16. september 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14008764

Erhvervsstyrelsen har bedt regionen om at udpege et medlem og en suppleant til det kommende EU´s Interreg V A-Program for Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 (ØKS-Programmet). Overvågningsudvalget foretager overvågning, administration og bevilling af midler. EU forventes at godkende programmet i løbet af efteråret.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Erhvervsstyrelsen har med baggrund i bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond bedt regionsrådet om at udpege et medlem og en suppleant til EUs kommende Interreg V A-Program for Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 (ØKS-Programmet).

Det grænseoverskridende Program for Øresund-Kattegat-Skagerrak medfinansieres af den europæiske regionalfond med i alt ca. 135 mio. euro i perioden 2014-2020. Programmet er organiseret med et delprogram for Øresundsregionen og et delprogram for Kattegat-Skagerrak. Region Hovedstaden deltager i Delprogram Øresund.

EU forventes at godkende programmet i løbet af efteråret, og det første møde i overvågningsudvalget ventes afholdt i efteråret 2014 eller primo 2015.

Overvågningsudvalget har blandt andet til opgave at sikre, at EU-programmet gennemføres effektivt og med høj kvalitet. Udvalget mødes mindst én gang om året og fastlægger udvælgelseskriterier for projekter, udvælger projekter med ansøgere fra de to delprogramområder og vurderer projekternes målopfyldelse.

Foruden norske og svenske regioner er fire danske regioner omfattet af programmet: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det er de fire regioner, som udpeger de danske medlemmer af Overvågningsudvalget.

Valget af et medlem og en suppleant til Overvågningsudvalget foregår ved to separate flertalsvalg. Der er ikke krav om, at de valgte samtidig skal være medlemmer af regionsrådet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13013058

I budgettet for 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af en ”Oresund Award – in Health” i samarbejde med Region Skåne. I 2013 uddeltes efterfølgende for første gang i samarbejde med Region Skåne én pris i forbindelse med Oresund Award.

På sit møde den 4. marts 2014 blev forretningsudvalget orienteret om ramme og proces for udmøntning af Oresund Award 2014. Prisfesten finder i år sted fredag den 7. november og afholdes af Region Hovedstaden på Den Blå Planet.

Der er i år indkommet seks ansøgninger til prisen, og der er enighed i bedømmelsesudvalg om indstillingen af vinder af prisen. Frem til prisoverrækkelsen holdes afgørelsen fortroligt.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund og formål

Region Hovedstaden og Region Skåne uddeler i fællesskab for anden gang Oresund Award – in Health. Prisen bygger på samme tænkning som Global Excellence programmet, hvor formålet er at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer. Prisen skal desuden være med til at videreudbygge samarbejdet på sundhedsområdet på tværs af Øresund.

Prisen uddeles kollektivt til to eller flere samarbejdende parter, hvoraf det skal være mindst én part fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Skåne. Der skal være tale om et reelt og ligeværdigt samarbejde mellem stærke forsknings- og behandlingsmiljøer, som er med til at tilføre værdi og synergi på sundhedsområdet. Parterne skal udgøre et forbilledligt samarbejde og skal besidde høj international kvalitet i deres forskning og behandling. Desuden er det et kriterium, at forskningen og udviklingsarbejdet kommer borgerne i de to regionen til gode i form af ny behandling med forbedrede resultater.

Bedømmelsesprocessen i 2014

Ved ansøgningsfristens udløb den 4. juni 2014 var der indkommet seks ansøgninger til Oresund Award. Tre af de seks ansøgninger i år er indsendt af enheder, der også ansøgte om prisen i 2013.

Kvaliteten af ansøgningerne er generelt høj. Bedømmelsesudvalget vurderede dog, at en enkelt ansøgning ikke opfylder kriterierne for deltagelse.

Der vedlægges en fortrolig oversigt over alle ansøgerne til Oresund Award, jf. bilag 1.

Bedømmelsesudvalget har på et møde i Malmø den 18. august 2014 foretaget den endelige bedømmelse af de seks ansøgninger og har efter en grundig gennemgang af ansøgningerne i enighed indstillet en vinder af årets pris. Et fortroligt dokument med bedømmelsesudvalgets indstilling er vedlagt, jf. bilag 2.

I udvælgelsen af Oresund Award vinderen lægges der vægt på en række faglige kriterier inden for følgende hovedområder: Forskningsmæssige resultater, højeste kvalitet inden for klinisk arbejde, uddannelse og udveksling, innovation, formidling og dokumentation samt selve samarbejdets kvalitet og udbredelse. Samarbejdet tæller 30 % af bedømmelsen.

Bedømmelsesudvalget bestod af:

Sagen fremlægges med lukkede bilag med henblik på, at navnet på det vindende samarbejde først offentliggøres i forbindelse med prisoverrækkelsen den 7. november 2014. Arrangementet vil foregå på Den Blå Planet i Kastrup. Programmet er under udarbejdelse og vil blive udsendt snarest muligt.

Vinderen orienteres om prisen, så snart regionsrådet måtte have tiltrådt bedømmelsesudvalgets indstilling. Frem til prisoverrækkelsen den 7. november 2014 holdes afgørelsen fortroligt for alle andre. I den mellemliggende periode forberedes pressedækning mv.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Til gennemførelse af Oresund Award blev der i budgetet for 2013 vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. DKK til uddeling af en Oresund Award i samarbejde med Region Skåne. De 200.000 DKK er afsat til kommunikationsprodukter (faktaark, annoncer mv.), bedømmelsesarbejde (honorarer mv.) samt prisoverrækkelse og pokaler. De 800.000 DKK bruges til selve prisens bevilling. Region Skåne bidrager med tilsvarende beløb, så udgifterne fordeles ligeligt.

I forbindelse med offentliggørelse af vinderen ved prisoverrækkelsen i november, udarbejdes der et faktaark om vinderen. Faktaarket kan anvendes af vinderen og regionen til brug for bl.a. international profilering. Derudover offentliggøres vinderen på regionernes hjemmesider, og der indrykkes lykønskningsannoncer i trykte medier.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Svend Hartling / Claus Bjørn Billehøj

14001502

Voksenuddannelsescenter Lyngby (VUC Lyngby) ønsker at supplere sine driftsoverenskomster om ordblindeundervisning for voksne ved at indgå aftale med UCplus A/S i Skovlunde. Sagen fremlægges fordi VUC Lyngby ifølge lovgivningen skal høre regionsrådet inden indgåelse af aftalen, da regionen har en koordinerende rolle af den geografiske placering af udbud og kapacitet.

Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 26. august 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Ordblindeundervisning for voksne udbydes på voksenuddannelsescentrene, som dækker hver sit geografiske område, fastlagt af Undervisningsministeriet. Efter driftsoverenskomst med et voksenuddannelsescenter kan ordblindeundervisning for voksne udbydes af en række andre aktører, fx dem, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Før voksenuddannelsescenteret indgår driftsoverenskomst skal det indhente udtalelse fra sit eget uddannelsesudvalg, som er sammensat af bl.a. arbejdsmarkedet parter samt voksenuddannelsescentrets driftsoverenskomstparter for at rådgive i uddannelsesspørgsmål. Derudover skal regionsrådet høres pga. dets koordinerende rolle af den geografiske placering af udbud og kapacitet, sådan at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle.

VUC Lyngby har ansvaret for ordblindeundervisning for voksne i kommunerne Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev samt Lyngby-Tårbæk og har efter tidligere høring af regionsrådet i 2012 indgået driftsoverenskomst med Ballerup Sprogcenter, som tilbyder dansk til alle udlændinge.

Ansøgningen

I 2012 indgik VUC Lyngby efter høring af regionsrådet også driftsoverenskomst om forberedende voksenundervisning med en række parter, herunder UCplus A/S i Skovlunde, som er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetencevurdering med chauffører som målgruppe.

Det fremgår af sagen, at UCplus A/S ønsker driftsoverenskomst om ordblindeundervisning for voksne, fordi UCplus A/S har gode erfaringer med udbud af forberedende voksenundervisning tilrettelagt i samarbejde med den enkeltes arbejdsgiver. Forberedende voksenundervisning tilbydes efter individuel kompetencevurdering, der screener den enkeltes grundlæggende færdigheder. UCplus A/S har i samarbejde med Hovedstadens Ordblindeskole gennemført en systematisk screening, som viser, at ca. 12.5 pct. af UCplus A/S’ AMU-kursister falder indenfor den målgruppe, der vil have gavn af ordblindeundervisning for voksne.

VUC Lyngbys uddannelsesudvalg udtaler sig til fordel for etablering af nyt tilbud om ordblindeundervisning for voksne på UCplus A/S i Skovlunde.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer

at det nye uddannelsessted i Skovlunde vil styrke den geografiske dækning af udbuddet af ordblindeundervisning for voksne, også fordi målgruppen ikke er sammenfaldende med Ballerup Sprogskoles,

at det i et fokus på vækst og kompetent arbejdskraft er positivt med et udbud af ordblindeundervisning til voksne i sammenhæng med AMU-kurser og i samarbejde med den enkeltes arbejdsgiver.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14005857

Rammeaftalen på det sociale område og specialundervisning består af en udviklingsstategi og en Styringsaftale. Regionsrådet tiltrådte Udviklingsstrategien på deres møde den 13. maj 2014

Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget, da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område. Aftalens formål er at være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i de kommende år, for de tilbud som er omfattet af rammeaftalen.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet,

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 2.september 2014:

Udvalget tiltrådte indstillingen.

Henrik Thorup (O) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Kommunerne står for den samlede koordinering af de årlige rammeaftaler. Rammeaftalen består af en udviklingsaftale og en styringsaftale.

Udviklingsaftalen indgås af kommunerne med bidrag fra regionen. Udviklingsaftalens formål er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene. Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og pladser samt sikre koordination og udvikling af nye tilbud, særligt til små målgrupper med komplicerede problemer. Udviklingsstrategien skal være fastlagt inden 1. juni og inden for én måned herfra indsendt til socialstyrelsen. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har haft Udviklingsstrategien for 2015 til politisk behandling og der foreligger derfor en politisk godkendt udviklingsstrategi for Rammeaftale 2015 for hovedstadsregionen.

Formålet med styringsaftalen er, at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen indgås mellem kommunerne og regionen i kontaktudvalget, da regionen driver tilbud inden for rammeaftalens område. Styringsaftalen for Rammeaftale 2015 er en videreførelse af styringsaftalen for 2014 og bygger på den hidtidige takstaftale og beslutninger om takstudviklingen truffet i KKR. Foruden takstberegning omhandler aftalen blandt andet principper for prisstruktur, frister for afregning for brug af tilbud, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser, tidsfrister i forbindelse med evt. kommunal overtagelse af

regionale tilbud m.m. Styringsaftalen skal være indgået mellem kommunerne og regionen inden den 15. oktober og er gældende

fra 1. januar året efter.

Det fremgår af styringsaftalen at takstberegningen for de "regionsdrevne tilbud" følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. I udviklingsaftalen til Rammeaftale 2014 blev der defineret ni specialiserede tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte. Denne styringsaftale beskriver de særlige procedurer og tiltag, som skal sikre at disse tilbud bevares og udvikles.

Med styringsaftalen for 2015, indgår KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede område. Strategien indebærer, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til prisniveau 2014. For de regionale tilbud vil takstreduktionen primært ske ved forhøjelse af belægningsprocenten. Herudover er der indregnet overskud fra regnskabsåret 2013.

I regi af styringsaftalen er der nedsat en implementeringsgruppe, som har ansvaret for gennemførelse og opfølgning på aftaler og tiltag på området. Endvidere er der nedsat en permanent takstanalysegruppe, som skal udarbejde årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. Regionsadministrationen er repræsenteret i begge arbejdsgrupper.

Der er fremsat lovforslag, som betyder at kommunerne fremadrettet kun én gang i hver valgperiode kan overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. Dette er indarbejdet i styringsaftalen, med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag. I 2015 er det planlagt, at driften af det socialpsykiatriske bo- og beskæftigelsestilbud Klintegården i Frederikssund overtages af Frederikssund Kommune.

Endelig er principperne for drøftelserne omkring aktiviteter, drift og finansiering med Børnehuset i regionen indarbejdet.

Forslaget til Rammeaftale 2015 - styringsaftale, indebærer i sig selv ingen udgifter for regionen. Udgifter og indtægter vedrørende de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budget forslaget.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Svend Hartling / Else Hjortsø

14007921

Regionsrådsformandens vederlag, som fastlægger rammerne for regionsrådets vederlæggelse af medlemmer af og formænd for udvalg i regionen, er med virkning fra den 1. april 2014 blevet reguleret med en stigning på 0,4 % - svarende til en samlet stigning på 6.722 kr. i den nævnte ramme for vederlæggelse.

Da vederlagene til medlemmer af udvalg, herunder til formænd for regionens stående og særlige udvalg, er fastsat som kronebeløb, skal der tages stilling til, hvordan denne stigning fordeles.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Med reguleringen pr. 1. april 2014 af regionsrådsformandens vederlag, som fastlægger rammen for regionsrådets vederlæggelse af medlemmer af og formænd for udvalg i regionen, er rammen forhøjet med 6.722 kr.

Det foreslås, at det til rådighed foreliggende beløb, 6.722 kr., fordeles ligeligt som vederlag for hvert medlemskab af et udvalg i regionen, herunder for hvert formandskab for regionens stående og særlige udvalg. For hvert medlemskab, herunder formandskab, forhøjes den hidtidige vederlæggelse dermed pr. 1. april 2014 med 90 kr. om året.

Samtidig hermed bringes fastlæggelsen af vederlæggelsen af de pågældende udvalgsformænd og øvrige medlemmer i overensstemmelse med kravene i vederlagsbekendtgørelsen om fastlæggelse af vederlaget som en procentdel af regionsrådsformandens vederlag.

Ved en ligelig fordeling af det til rådighed stående beløb som beskrevet ovenfor vil der således pr. 1. april 2014 være tale om en vederlæggelse af hver af formændene for regionens stående og særlige udvalg med i alt 26.275 kr. om året. Dette indebærer, at der for de pågældende formandsposters vedkommende er tale om en vederlæggelse med 3,16 % af vederlaget til regionsrådsformanden.

Med denne indstilling skal der således ikke fremover forelægges nye sager om vederlag ved almindelige procentvise reguleringer af vederlag.

Der er i regionens budget for 2014 budgetteret med udgifter til udvalgsmedlemmernes, herunder udvalgsformændenes, vederlag.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14008762

Frederikssund Kommune har fremsat anmodning om overtagelse af botilbuddet Klintegården, som ligger i kommunen.

Der er nu på administrativt plan opnået enighed om vilkårene for overdragelsen, og udkast til aftale om overdragelsen forelægges derfor til politisk behandling.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 16. september 2014:

Anbefales.

Enhedslistens medlem oplyste, at Enhedslisten vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Institutionen Klintegården er et socialpsykiatrisk botilbud med hhv. bolig-, beskæftigelses- og administrationsformål.

Klintegården er organisatorisk placeret i Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden.

Byrådet i Frederikssund Kommune besluttede i december 2014 at anmode Region Hovedstaden om i medfør af serviceloven at udarbejde udkast til aftale om kommunens overtagelse af Klintegården, som ligger i kommunen. Overtagelsen skulle finde sted den 1. januar 2015.

Der er nu på administrativt plan opnået enighed med kommunen om vilkårene for kommunens overtagelse af Klintegården, jf. vedlagte udkast til aftale (bilag 1).

Aftaleudkastet forelægges hermed til politisk behandling i regionsrådet, efter at det er blevet behandlet af byrådet i Frederikssund Kommune den 27. august 2014. Byrådet godkendte aftalen.

Det bemærkes, at den aftale om et "sale and lease back-forhold", som har dannet grundlag for driften af Klintegården, oprindeligt er indgået af Frederiksborg Amt. Region Hovedstaden indtrådte ved kommunalreformen i aftalen på de vilkår, som amtet i sin tid havde aftalt, og det er de samme vilkår, som Frederikssund Kommune nu indtræder i. Leasingaftalen er vedlagt som bilag 4.

Som bilag 5 er vedlagt notat om frikøbsmuligheder af 18. juni 2014, af hvilket det fremgår, at Frederikssund Kommune ikke har mulighed for ved en førtidig indfrielse af leasinggælden at erhverve sig ejendommen på gunstigere økonomiske vilkår end ved at indtræde i den hidtidige leasingaftale.

En førtidig indfrielse pr. 1. januar 2015 ville således indebære en merudgift på ca. 16 mio. kr., hvilket skyldes, at renteomkostningen bliver meget stor, da der med leasingaftalen er fastsat en fast rente for hele leasingperioden. Ved en førtidig indfrielse skal renten således fordeles ud på en kortere periode, og derved ville renteomkostningerne blive uforholdsmæssigt store.

Frederikssund Kommune er orienteret om forholdene i forbindelse med førtidig indfrielse.

Region Hovedstaden skal betale et kompensationsbeløb, som i henhold til regionens foreløbige regnskab for 2013 udgør 4.472.867 kr., til Frederikssund Kommune. Kompensationsbeløbet opgøres endeligt, når regnskabet for 2014 for Region Hovedstaden er endeligt godkendt.

Bevillingsmæssig berigtigelse foretages i økonomirapporteringen.

Konsekvenserne af overdragelsen af Klintegården for Den Sociale Virksomheds driftsbudget for 2015 indarbejdes som ændringsforslag ved andenbehandlingen af budgettet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014 og regionsrådet den 23. september 2014.

Morten Rand jensen / Torben Hedegaard Jensen

14008041

Administrationen indstiller:

Taget til efterretning.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. september 2014.

Hjalte Aaberg

12001546