UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

07-06-2016 10:00:00

SLUTTIDSPUNKT

07-06-2016 14:00:00


PUNKTER

1. Temadrøftelse: Styringsmuligheder i praksissektoren
2. Lukket punkt
3. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
4. 2. Økonomirapport 2016
5. Status for røntgensystemet RIS/PACS
6. Drøftelse af budget 2017-2020 inden for forretningsudvalgets ressortområde
7. Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer
8. Status for Region Hovedstadens Større Hospitalsbyggerier
9. 1. Kvartalsrapport 2016 - Kvalitetsfondsbyggerierne
10. Dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland
11. Lukket punkt
12. Lukket punkt
13. Lukket punkt
14. Udvidelse af ramme til leasing af biler samt behov for at kunne dispensere for anskaffelse af elbil
15. Udmøntning af midler til ældre medicinske patienter (Akutpakken mod overbelægning)
16. Kræftens Bekæmpelse - Livsrum ved Herlev Hospital
17. Bruttolønsordninger som mulig finansiering af efter- eller videreuddannelse i Region Hovedstaden
18. Rigsrevisionens undersøgelse af styring af ambulant kapacitet i psykiatrien
19. Regionsrådsmedlem Bergur Løkke Rasmussens (V) midlertidige fravær - fordeling af poster
20. Honorering af Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden
21. Den regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse
22. Frikommune forsøg i planområde Midt
23. Høring om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3
24. Belysning af konsekvenser af luftforurening
25. Udmøntning af 2016 anlægsmidler til Lokalbanen
26. Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen
27. Høring om forventede aktiviteter i 2016 for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
28. Puljen til store internationale kultur- og sportsevents
29. Generel orientering fra ledelsen
30. Eventuelt



1. Temadrøftelse: Styringsmuligheder i praksissektoren

Temadrøftelse: Styringsmuligheder i praksissektoren

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget har ønsket at afholde en temadrøftelse om styringsmuligheder i praksissektoren.
 
Til brug for drøftelsen er der udarbejdet et baggrundsnotat (bilag 1), der gennemgår rammer og vilkår for levering, regulering og styring af sundhedsydelser i praksissektoren.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at afholde en temadrøftelse.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Drøftet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) og deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
På forretningsudvalgsmødet vil koncerndirektør Svend Hartling holde et mundtligt oplæg til temadrøftelsen med afsæt i vedlagt baggrundsnotat "Rammer og Vilkår for Praksissektoren" (bilag 1).
 
Notatet beskriver helt overordnet praksissektorens 7 overenskomstområder samt regionernes muligheder for at påvirke økomomien og styringen af sundhedsydelser i praksissektoren.

KONSEKVENSER
Der er ikke umiddelbart nogen konsekvenser forbundet med, at forretningsudvalget afholder en temadrøftelse.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv nogen umiddelbare risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ikke planlagt en kommunikation

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Else Hjortsø

JOURNALNUMMER
13010156

1.pdf
2.pdf

Bilag

Praksisområder 23.04.2016
Styring af praksissektoren - præsentation på FU 07062016


2. Lukket punkt



3. Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmålene fire gange om året. Dette er den anden rapportering på driftsmålene i 2016.
 
I forbindelse med regionsrådets årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer den 2. februar 2016 bad rådet om, at der for driftsmålet "Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsdage afsendt indenfor én dag) foreslås fastlagt et ambitionsniveau. For driftsmålet "Akutte genindlæggelser" bad regionsrådet om, at der forelægges en redegørelse om mulighederne for at måle på "unødige genindlæggelser". Der blev bedt om, at redegørelsen præciserer hvilke diagnoser, der medtages som akutte genindlæggelser, samt om administrationens anbefaling til, om der er behov for ændringer. Opfølgning på dette er inkluderet i denne sag.

INDSTILLING
Administrationen indstiller,
  1. at forretningsudvalget afholder politisk tavlemøde, hvor administrationens anbefalinger til eventuelle politiske initiativer vedrørende udvalgte driftsmål mv. drøftes.
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
2. at antibiotikaforbrug samt magtanvendelse på Det Sociale Område drøftes.
3. at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning.
4. at godkende, at ambitionsniveauet for driftsmålet "andel af elektroniske epikriser (udskrivningsdage afsendt indenfor én dag)" fastsættes til 90 %. 
5. at redegørelsen vedrørende "unødige genindlæggelser" godkendes.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
1. Emner til politisk drøftelse (tavlemøde)
Administrationen anbefaler, at forretningsudvalget på det politiske tavlemøde drøfter:
Antibiotikaforbrug
Det samlede antibiotikaforbrug (indkøb) var i februar 2016 141 Definerede døgndoser (DDD) pr. 100 sengedage, hvilket er for højt i forhold til det fastsatte ambitionsniveau på 129 DDD for 2016. En DDD er en måleenhed, der benyttes for at kunne lave sammenlignelige opgørelser af forbrug af lægemidler.
 
Andelen af penicilliner i forhold til det samlede forbrug var 50 %, hvilket er lavere end ambitionsniveauet på 70 %, som det er hensigten at opnå i 2018. Fra 2012 til 2015 har der været en forbedring fra 40 til 50 %.
 
Det er et mål at nedsætte forbruget af antibiotika i hospitalsvæsenet – det gælder specielt de bredspektrede antibiotika, som giver særlig anledning til udvikling af resistens.
 
De sidste ti år er det totale antibiotikaforbrug på danske hospitaler steget. Der ses en stigning fra 2005 til 2014 på 57 % i DDD/100 sengedage. Endvidere er der i perioden sket en markant stigning af forbruget af bredspektrede antibiotika som i 2014 udgjorde 65 % af hospitalernes totale antibiotikaforbrug.
 
En række undersøgelser viser, at der bruges for meget antibiotika i sundhedsvæsenet. Der er konstateret en stigende antibiotikaresistens i Danmark og i resten af verden. Det vides, at der er en øget antibiotikaresistens på baggrund af et uhensigtsmæssigt brug af antibiotika. Ved at nedsætte antibiotikaforbruget forventes det, at problemet med resistensudvikling kan mindskes. Problemet er bl.a. at antibiotika gives i for mange dage og nogle gange på usikker indikation.
 
Administrationen har sammen med hospitalerne igangsat en videndeling og intensiveret indsats mod problemet. Fredag d. 20. maj 2016 afholdt Task Force for Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, den Regionale Lægemiddelkomité og Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne en workshop om det regionale antibiotikadriftsmål. Formålet med workshoppen var at understøtte hospitalernes arbejde med antibiotikadriftsmålet og udveksle viden på tværs af hospitalerne. På workshoppen var hospitalerne repræsenteret ved personer fra ledelsen, kvalitetsorganisationen, den lokale lægemiddelkomité, repræsentanter fra infektionsmedicin og mikrobiologi.
 
På workshoppen fremkom en række gode idéer og forslag til, hvordan arbejdet med det regionale antibiotikadriftsmål kan gribes an lokalt på de enkelte hospitaler. De enkelte hospitaler vil på den baggrund fortsætte arbejde videre med at nedbringe antibiotikaforbruget.
 
Administrationen anbefaler, at effekten af hospitalernes arbejde med at nedbringe antibiotikaforbruget afventes, og at forretningsudvalget samtidig følger udviklingen gennem den løbende driftsmålstyring.
 
Magtanvendelse (Det sociale område)
Antallet af magtanvendelser på det sociale område var i april én. Ambitionsniveauet er højst 12.
Antallet af magtanvendelser i Den Sociale Virksomheder hænger snævert sammen med de faglige kompetencer og metoder på tilbuddene og dermed kvaliteten af ydede indsats. Den Sociale Virksomhed har løbende et stort fokus på forebyggelse af magtanvendelser. For at understøtte dette fokus og sikre, at de opnåede gode resultater fortsætter i fremtiden, har Den Sociale Virksomhed valgt magtanvendelser som indikator for kvalitet i driftsmålstyringen.
 
Det er Den Sociale Virksomheds vurdering, at antallet af magtanvendelser i virksomheden fremover vil være nogenlunde stabilt, men at det vil kræve en fortsat betydelig indsats at holde niveauet. Det skyldes, at de visiterede borgere i stigende grad har mere omfattende og komplekse problemer, når de flytter ind i de regionale sociale tilbud, end tidligere.
 
Den Sociale Virksomheds arbejde med at forebygge magtanvendelse har medført et markant fald i antallet af magtanvendelser fra 2009 – 2012. Herefter har antallet været nogenlunde stabilt. Desuden er de episoder, der har fundet sted generelt ikke så voldsomme som tidligere.
 
Der er et tæt samspil mellem den faglige indsats og indsatsen for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø. Der har været fælles tiltag i forhold til forebyggelse af vold og overgreb og forebyggelse af magtanvendelse, bl.a. er medarbejdere på relevante tilbud blevet undervist og superviseret i en ”ikke konfronterende tilgang” i arbejdet med borgerne.
 
Det foreslås, at der ikke iværksættes yderligere initiativer.
 
2. Anden kvartårlige rapportering i øvrigt
 
Kongeindikatorer
Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb
Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet".
 
Der måles på Amager og Hvidovre Hospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter planmæssigt. Målingen er gået i gang på henholdsvis Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i uge 18. Rigshospitalet er ligeledes i gang i tre centre, og målingen ventes fuldt implementeret her i juni 2016. På Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital ventes målingerne igangsat i september / oktober måned 2016. Herlev og Gentofte Hospital forventes fortsat først at gå i gang i løbet af 2017, når udrulningen af sundhedsplatformen er afsluttet der.
 
Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
 
Målopfyldelsen er ved denne måling (april 2016) 4,5 i somatikken og 4,2 i psykiatrien.
 
Målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser
Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet".
 
Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den aktuelle måling (marts 2016) viser en målopfyldelse på 79 %.
 
Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder
Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer".
 
Efter justering af indikatoren ved den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer måles der på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der er fastlagt et ambitionsniveau på minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler. Dette mål ventes foreslået justeret ved den næste årlige opdatering.
 
Målopfyldelse ved denne måling (april 2016): 302 mio. kr. for perioden januar - april 2016.
 
CO2
Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol".
 
For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner er fortsat forsinket, og lancering er nu udskudt til ultimo juni 2016.
 
For Region Hovedstaden som virksomhed viser Klimaregnskab 2015, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var 109.423 tons i 2015 mod 122.080 tons i baselineåret 2013. Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var 3.057 tons i 2015 mod 2.839 tons i baselineåret 2013. Klimaregnskab 2015 forelægges til godkendelse i miljø- og trafikudvalget og regionsrådet i juni 2016.
 
Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens årlige klimaregnskab til afrapporteringen i 2. kvartal 2017.
 
Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra 122.080 tons i baselineåret 2013 til 54.000 tons i 2025. For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra 2.839 tons i baselineåret 2013 til 6000 tons i 2025.
 
Driftsmål
Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 2-4.
 
3. Opfølgning på bestillinger i forlængelse af første årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer
 
Ambitionsniveau for driftsmålet "andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt indenfor én dag)
Regionsrådet bad administrationen om at drøfte muligheden for en fremskyndet forelæggelse af forslag til ambitionsniveau for driftsmålet "Andel af elektroniske epikriser afsendt indenfor én dag".
 
I forlængelse af, at driftsmålet vedrørende elektroniske epikriser blev ændret fra afsendelse inden for tre hverdage til afsendelse inden for én hverdag, har administrationen drøftet det relevante ambitionsniveau for det nye driftsmål i forum for sundhedsplanlægning og tværsektorielt samarbejde. Set i lyset af, at tidsfristen for afsendelse er blevet skærpet fra tre hverdage til én hverdag, og at målopfyldelsen ved seneste måling var 76 % (april 2016), finder administrationen, at det er ambitiøst men realistisk at fastsætte ambitionsniveauet til 90 %.
 
Redegørelse vedrørende "unødige genindlæggelser"
Regionsrådet anmodede administrationen om en redegørelse vedrørende mulighederne for at måle på "unødige genindlæggelser" frem for på "akutte genindlæggelser, herunder om en præcisering af hvilke diagnoser der medtages som "akutte genindlæggelser" samt vurdere, om der er behov for ændringer heri.
 
Administrationen kan oplyse, at driftsmålet ”Akutte genindlæggelser inden for 30 dage, somatik” og ”Akutte genindlæggelser inden for 30 dage, psykiatri” lægger sig tæt op af Sundhedsstyrelsens definition af genindlæggelser. Det er på den baggrund alene akutte genindlæggelser, der måles på. Genindlæggelserne er ”uspecifikke”, hvilket vil sige, at der ikke skeles til, hvor de har fundet sted (på hvilket hospital/afdeling), eller hvorfor de har fundet sted (grundet hvilken diagnose). Genindlæggelser i forbindelse med ”ulykker” er dog undtaget.
 
Sundhedsstyrelsen har, som noget nyt, undtaget kræftdiagnoser fra definitionen af genindlæggelser. Administrationen har sikret, at denne ændring slår igennem i definitionen af driftsmålet.
 
Regionsrådet har spurgt til mulighederne for at måle på ”unødige genindlæggelser”. På Region Hovedstadens hospitaler kan man kun blive indlagt - og dermed også kun genindlagt - hvis der er en henvisning fra en praktiserende læge eller via akutmodtagelsen. Dermed bliver man kun indlagt, hvis det skønnes nødvendigt.
 
I Region Hovedstaden er der i dag en monitorering af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, det vil sige indlæggelser inden for sygdomsområder, hvor det formodes, at en forebyggende indsats kunne have forhindret en indlæggelse. Administrationen vurderer, at forebyggelige genindlæggelser er af meget lille omfang. Hertil kommer, at kommunerne oplever, at en ikke ubetydelig del af de borgere, der indlægges/genindlægges, ikke er kendt af kommunen forud for indlæggelsen. Det betyder, at kommunerne har vanskeligt ved at forebygge indlæggelserne.
 
Administrationen finder på baggrund af ovenstående, at det er relevant fortsat at måle på akutte genindlæggelser frem for unødige eller forebyggelige genindlæggelser.
 
Tidstro data
Regionsrådets tidligere drøftelser om mere tidstro data er søgt imødekommet. Data er i de fleste tilfælde cirka én måned nyere end ved tidligere rapporteringer. Administrationen arbejder fortsat på at sikre tidstro data. Der henvises i øvrigt til de metodiske bemærkninger i bilag 5.

KONSEKVENSER
Afrapporteringen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16027166

5.pdf
6.pdf
7.pdf
8.pdf
9.pdf
10.pdf

Bilag

Bilag 1- status pa° kongeindikatorer 2-2016
Bilag 2 - status pa° driftsma°l sundhed 2-2016
Bilag 3 Status pa° Driftsma°l regional udvikling 2-2016
Bilag 4 Status pa° Driftsma°l det sociale område 2-2016
Bilag 5 - Bemærkninger 2-2016
Bilag 6 - Tavlelog


4. 2. Økonomirapport 2016

2. Økonomirapport 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomi-rapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at der tilføres 29 mio. kr. til fødeafdelingerne for at dække merudgifter ved det forventede antal fødsler i 2016,
  2. at godkende de øvrige bevillingsændringer i bilag 2,
  3. at godkende, at der reserveres 30 mio. kr. til meraktivitet og eventuelle indtægtstab i resten af 2016,
  4. at godkende, at reserven på 19 mio. kr. i budgettet bliver tilbageholdt indtil næste vurdering af økonomien i 3. økonomirapport 2016, og
  5. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Karsten Skawbo-Jensen (C), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Administrationens vurdering af sundhedsområdet
I årets første økonomirapport var prognosen for sundhedsområdet et lille mindreforbrug på 5 mio. kr. Regionsrådet besluttede at fastholde budgetreserven på 19 mio. kr. frem til næste vurdering i 2. økonomirapport.
 
I 2. økonomirapport anbefaler administrationen, at der bliver tilført midler til flere fødsler og øvrig meraktivtet. Da regionen samtidig kan forvente en større tilbagebetaling af energiafgifter, vil det kunne ske uden at påvirke det samlede forventede mindreforbrug på 5 mio. kr.
 
Budgetreserven på 19 mio. kr. er stadig til rådighed, men det samlede mindreforbrug på 5 mio. kr. er uændret. Derfor anbefaler administrationen, at budgetreserven tilbageholdes frem til næste prognose i 3. økonomirapport.
 
Den samlede prognose for sundhedsområdet i 2. økonomirapport er skitseret i tabellen herunder:
 
image
 
Prognosen bygger på en række ændringer fra 1. til 2. økonomirapport:
På denne baggrund er det samlede mindreforbrug på 58 mio. kr., før regionsrådet træffer nye beslutninger.
 
Nye beslutninger
Med de foreslåede nye beslutninger viser prognosen et nyt mindreforbrug på 5 mio. kr.
 
Hospitalerne
Hospitalerne forventer budgetoverholdelse. På Amager og Hvidovre Hospital er der tendens til mindre-aktivitet, som kan betyde, at hospitalet skal iværksætte udgiftsdæmpende tiltag for at kunne overholde budgettet. Som forventet er der på Herlev og Gentofte Hospital lidt lavere aktivitet i forbindelse med implementering af sundhedsplatformen, men det er vurderingen, at der senere på året vil være meraktivitet.
 
Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling
Administrationen forventer fortsat budgetoverholdelse på social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde.
 
Bevillingsændringer
Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2. Overordnet set drejer ændringerne sig om:
Likviditet
Administrationen vurderer fortsat, at regionens likviditet er robust og tilstrækkelig. Den gennemsnitlige kassebeholdning skønnes i 2016 at udgøre 3,5 mia. kr., hvilket er betydeligt mere end statens krav.
 
Økonomiopfølgning til staten
Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2016.
 
Administrationen forventer, at de aftalte rammer for driften i 2016 på sundhedsområdet og regional udvikling overholdes. Det samme gælder på investeringsområdet.

KONSEKVENSER
Regionsrådets godkendelse af bevillingsændringerne på drifts- og investeringsbudgettet i bilag 2 tilpasser den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med de pågældende opgaveændringer.
 
Derudover godkendes økonomirapporten, som viser et lille mindreforbrug på 5 mio. kr., og budgetreserven på 19 mio. kr. tilbageholdes indtil næste vurdering i 3. økonomirapport.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
De bevillingstekniske konsekvenser er beskrevet i sagsfremstillingen under Bevillingsændringer.

KOMMUNIKATION
Der er planlagt en pressemeddelelse om kapacitetsudvidelsen på fødselsområdet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16028044

11.pdf
12.pdf

Bilag

2. økonomirapport 2016 - Bilag 1
2. økonomirapport 2016 - Bilag 2


5. Status for røntgensystemet RIS/PACS

Status for røntgensystemet RIS/PACS

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som opdatering til redegørelsen fremlagt ved regionsrådsmøde den 29. april 2016 og efterfølgende fremsendt den 19. maj 2016, gives en opdateret status på driftsforstyrrelserne og fremdriften i relation til RIS/PACS projektet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at status for RIS/PACS projektet tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Godkendt.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Der har igennem længere tid været udfordringer i projektet vedrørende indførelse af ét fælles røntgensystem i Region Hovedstaden. Forretningsudvalget modtog ved sidste møde en redegørelse for forløbet, som bl.a. beskrev udfordringerne i forhold til leverandøren, Agfa HealthCare, samt de afledte ventetidsproblematikker på de radiologiske afdelinger, hvor det nye system er implementeret. Især Herlev og Gentofte Hospital har siden implementeringen den 9. april 2016 været ramt af forsinkelser i forhold til at kunne imødekomme de planlagte patientforløb.
 
Som konsekvens heraf iværksatte Agfa en stabiliseringsplan for RIS/PACS systemet indeholdende tre faser.
 
Rapportering på stabiliseringsplanen
Agfa HealthCare har på det regionale styregruppemøde den 18. maj 2016 rapporteret at aktiviteterne i 2 ud af de 3 faser er gennemført. Desværre har de gennemførte aktiviteter ikke vist den forventede effekt på systemets driftsstabilitet og svartider. Fase 3 af stabiliseringsplanen skulle være færdiggjort ved udgangen af maj 2016. Leverandøren er dog forsinket til 3. juni 2016. Dokumentation for den samlede stabiliseringsplanes effekter forventes fremlagt på regionalt styregruppemøde den 8. juni 2016.
 
Dialogen med leverandøren er intensiveret og der har været rettet henvendelse til virksomhedens øverste internationale ledelse med henblik på at understrege situationens alvorlige og patientkritiske karakter. Samtidig understreges det, at regionen kræver at Agfa HealthCare prioriterer de nødvendige ressourcer til at imødegå udfordringerne.
 
Administrationen er således særdeles opmærksom på de mangelfulde leverancer fra Agfa HealthCare. Administrationen vurderer imidlertid, at en fortsættelse af samarbejdet med Agfa HealthCare er samlet det mest hensigtsmæssige for regionen. Årsagen hertil er, at det nye RIS/PACS system nu rummer en meget stor mængde beskrivelser og billeder, som er yderst kritisk for at understøtte patientbehandlingen. Alternativer til nuværende systemunderstøttelse som et RIS/PACS system vil forventelig kræve et nyt udbudsforløb og efterfølgende konfigurering og implementering, hvilket samlet set vil indebære et flerårigt forløb. Det vurderes derfor fortsat, på trods af de mange udfordringer, at regionen er bedst stillet ved at fortsætte samarbejdet med Agfa HealthCare med et fortsat markant fokus på at udbedre fejl og mangler i henhold til den indgåede kontrakt.
 
I projektet er det samtidigt højt prioriteret at sikre styringen af øvrige leverandører i forbindelse med især migrering af billeder fra gamle systemer, således at fremdriften holdes jævnfør den nuværende tidsplan herfor. Endelig er der fortsat højt fokus på at implementere og justere de nye arbejdsgange på de radiologiske afdelinger.
 
Administrationen vil på baggrund af stabiliseringsplanens effekter tage bestik af situationen og Agfa Healthcares leverancer og vurdere behovet for supplerende tiltag for at sikre den nødvendige driftsstabilitet for alle nuværende RIS/PACS systemer under overgangen til det konsoliderede system. Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at de aldrende systemer på især Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital udviser markante driftsproblemer.
 
Administrationen vil på mødet give en mundtlig fremstilling af den aktuelle status.
 
Utilsigtede hændelser relateret til RIS/PACS implementeringen
Administrationen har opgjort antallet af utilsigtede hændelser relateret til implementeringen af det nye RIS/PACS system på Herlev og Gentofte Hospital. I alt er der registreret 57 utilsigtede hændelser, som bl.a. omhandler identifikation af billeder, henvisninger der ikke er nået frem mv. Ingen indrapporteringer har dog været med dødelig udgang eller med umiddelbar alvorlig konsekvens for patienter.
 
Økonomi
Projektets samlede investeringsbevilling er 74,6 mio. kr. efterfølgende merbevillingssag behandlet i regionsrådet september 2014. Heraf udgør kontraktsummen med Agfa 41,1 mio. kr.
 
Nyeste økonomiopfølgning viser, at der er forbrugt 52,4 mio. kr. af bevillingen. Der pågår fortsat analyse af de økonomiske konsekvenser for at stabilisere driften af systemerne.
 
Der har i nylige pressesager været rejst spørgsmål om tilkøb af ydelser fra leverandøren udenfor kontrakten. Det bemærkes i den forbindelse, at det er almindeligt i store it-projekter, at der viser sig at være et behov for tilkøb af ydelser som kun leverandøren kan tilvejebringe, som f.eks. ekstra undervisning og support. Derfor er der i RIS/PACS projektet, som i andre komplekse projekter, afsat en pulje til uforudsete omkostninger, der kan dække denne type tilkøb.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING
Der er i sagen redegjort for de risici, der er i forhold til stabiliseringsplanens effekter med henblik på at finde tilfredsstillende løsninger på de aktuelle kliniske behov samt niveauet for utilsigtede hændelser.
 
Uanset hvilke fremadrettede løsninger der findes, er det administrationens vurdering, at problemet ikke er fuldt ud løst inden for få måneder.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016.
 
Forretningsudvalget vil på de kommende møder blive holdt løbende orienteret om fremdrift og udfordringer i projektet.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16021401



6. Drøftelse af budget 2017-2020 inden for forretningsudvalgets ressortområde

Drøftelse af budget 2017-2020 inden for forretningsudvalgets ressortområde

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget drøftede på mødet den 10. maj 2016 udvalgets bidrag til den kommende budgetproces inden for udavlgets ressortområde.
 
Denne sag er en opfølgning på drøftelsen den 10. maj og indeholder en beskrivelse af en række forslag til nye initiativer til budgetprocessen 2017-2020. Sagen given endvidere en status for administrationens arbejde med de forudsatte besparelser i 2017.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  • at drøfte og prioritere de beskrevne forslag til budgetinitiativer med henblik på videresendelse til den samlede budgetproces for 2017.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Godkendt, idet der tilføjes forslag om arbejdsmiljø (stillet af Enhedslisten), samt fremme af økologi via indkøbsaftaler (stillet af Socialdemokraterne).
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Alle de stående udvalg er anmodet om at bidrage til den kommende budgetproces inden for eget ansvarsområde, herunder
Forretningsudvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører det administrative område i regionen, regionens kasse- og regnskabsvæsen, løn- og personaleforhold, indkøbsområdet og regionens økonomiske planlægning, herunder regionens samlede planlægningsopgaver. Hertil kommer at forretningsudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg og denne sag handler derfor alene om forslag som ikke henhører under de stående udvalg.
 
Status for arbejdet med besparelser
Der er udarbejdet et statusnotat for administrationens arbejde med at realisere de forudsatte besparelser til budget 2017.
 
Det er vurderingen at de igangsatte initiativer samlet set vil kunne realisere de forudsatte besparelser i 2017.
 
Forslag til budgetinitiativer
På baggrund af drøftelserne på mødet den 10. maj forelægges med denne sag følgende mulige budgetinitiativer. Initiativerne vedr. komptencenudvikling af personale i akutmodtagelserne, efteruddanelse af læger, ekstra indsats vedr. patientvenlige skilte og forbedring af venteområder er politiske fremsatte ønsker, mens de øvrige initiativer er administrationens input.
 
1. "Godt på vej i sygeplejen" (administrationens budgetinitiativ)
Etablering af et forløb for nyuddannede og nyansatte sygeplejersker - både i somatikken og psykiatrien. Erfaringer fra et gennemført pilotprojekt har vist gode resultater. Der kan afsættes midler til at indføre et centralt tilbud for nyuddannede og nyansatte sygeplejersker. På det somatiske område vil initiativet styrke sygeplejerskernes viden og klinisk handlingskompetence med særligt fokus på akutte patientsituationer, således at patientsikkerheden skærpes. Denne kompetenceudvikling bidrager bl.a. til at styrke rekrutteringen og fastholdelse af sygeplejersker på de medicinske afdelinger, jf. regionsrådets beslutning vedr. oplæg om kapacitet på det medicinske område. Inden for psykiatrien er formålet et uddannelsesforløb, der øger nyansattes kompetencer og færdigheder i forhold til de særlige udfordringer, man står over for som ny i psykiatrien. Initiativet betyder, at der afsættes 3,1 mio. kr. årligt i 2017 og 2018, og fra 2019 årligt 5,8 mio. kr. Initiativet vil muliggøre uddannelse af 450 personer årligt i 2017 og 2018, og fra 2019 uddannelse af 900 årligt.
 
2. Forøgelse af kapacitet til træning og certificering via teknisk avanceret simulation (administrationens budgetinitiativ)
Der kan afsættes midler til forøgelse af kapaciteten til obligatorisk træning og certificering af læger via teknisk avanceret simulation. Det beskrevne initiativ forudsætter tilførsel af yderligere budget med 3,6 mio. kr. i 2017, stigende til 6,8 mio. kr. i 2018 og 8,7 mio. kr. fra 2019. Teknisk avanceret simulation bruges til at træne læger og andet sundhedspersonale med henblik på at opøve tekniske færdigheder og kan erstatte en stor del af træning på patienterne. Afsættelse af de anførte budgetter vil medfører en stigning på 20 træningsmiljøer fra i dag 20 miljøer til 40 de første år stigende til mellem 60 og 70 miljøer fra 2020.
 
3. Kompetenceudvikling af personale i akutmodtagelserne (politisk budgetinitiativ)
Der kan afsættes 3,9 mio. kr. årligt til målrettet kompetenceudvikling af personalet på akutmodtagelserne, herunder personale på 1813 Akuttelefonen. Initiativet vil kunne bidrage til at skabe et godt patientflow i akutmodtagelser og akutklinikker samt understøtte, at patienterne ikke behøver at blive indlagt på stamafdelinger.
 
Der er udarbejdet fælles regionale anbefalinger om udvikling og efteruddannelse for læger inden for fagområdet akutmedicin. Budgetforslaget ligger inden for de rammer, som der er anbefalet på tværs af regionerne. Det foreslås endvidere, at der også afsættes midler til kompetenceudvikling af sygeplejersker inden for akutområdet.
 
4. Efteruddannelse af læger (politisk budgetinitiativ)
Industrien har traditionelt medfinansieret speicallægers efteruddannelser, herunder særligt mulighed for deltagelse i konferencer, symposier, tekniske møder etc. Men i de senere år der oplevet en nedgang i denne medfinansiering. Der kan afsættes midler med det formål særligt at understøtte speciallægernes fortsattet efteruddannelse, så der sikres et fortsat højt fagligt niveau i patientbehandlingen. Der kan enten afsættes 5 mio. kr. årligt eller alternativt opbygges et større budget over budgetperioden til formålet, således at puljen i 2020 udgør 20 mio. kr.
 
5. Kompetencevedligeholdelse af speciallæger og specialsygeplejersker på Bornholms Hospital (administrationens budgetinitiativ)
I forhold til en systematisk indsats til kompetencevedligeholdelse af speciallæger og specialsygeplejersker på Bornholms Hospital kan der afsættes 2,6 mio. kr. årligt. På grund af hospitalets lille optageområde kommer der kun få patienter, som kræverhøjt specialiserede kompetencer, og det er således vanskeligt for personalet på hospitalet at opretholde et højt kompetenceniveau i behandlingen af komplicerede sygdomsforløb. Forslaget om fatter en årlig udstationering af personalet fra Bornholm i 1-2 uger på et af regionens andre hospitaler.
 
Med henblik på at have initiativer, som kan bringes i spil, såfrem der opstår ledigt råderum i løbet af budgetåret er der endvidere udarbejdet følgende budgetinitiativer:
 
6. Fremrykning af indkøb af medicin (administrationens budgetinitiativ)
Der er udarbejdet et forslag til et et-årigt initiativ med en eventuelt fremrykning af indkøb af sygehusmedicin, såfremt der opstår råderum i løbet af et budgetår. Forslagets økonomiske størrelse kan tilpasses råderummets størrelse.
 
7. Afdrag på leasinggæld (administrationens budgetinitiativ)
Der er udarbejdet et forslag til et et-årigt initiativ med en eventuelt ekstraordinært afdrag på leasinggæld, såfremt der opstår råderum i løbet af et budgetår. Forslagets økonomiske størrelse kan tilpasses råderummets størrelse.
 
8. Ekstraordinær indsats i forhold til patientvenlige skilte (politisk budgetinitiativ - fra Sundhedsudvalget)
Der er på Sundhedsudvalgets møde den 24. maj 2016 fremlagt et budgetønske vedr. Patientvenlige afdelingsnavne (indendørsskiltning). Forslaget beløber sig til samlet set 15,3 mio. kr. over 3 år og omfatter en model, hvor hospitalernes nuværende skiltesystemer i videst mulige omfang genbruges. Forslaget indeholder en fordeling af udgifterne pr. hospital. Det vil være muligt herfra at prioritere delelementer af forslaget såfremt der opstår ledige budgetmidler i et budgetår.
 
9. Forbedring af venteområderne på hospitalerne (politisk budgetinitiativ - fra Sundhedsudvalget)
Der er på Sundhedsudvalgets møde den 24. maj 2016 fremlagt et budgetønske vedr. en pulje til bedre venteområder på 2,8 mio. kr. Dette forslag vil ligeledes kunne bringes i spil, såfremt der opstår ledige budgetmidler i løbet af et budgetår.
 
Opfølgning på øvrige dele af drøftelserne på forretningsudvalgets møde den 10. maj.
På forretningsudvalgets møde blev der endvidere ønsket et budgetinitiativ vedr. fremme af LED-belysning og et ønske om en pulje til Sundhedshuse. Forslaget vedr. LED-blysning forelægges via Miljø- og Trafikudvalget, mens ønsket om en pulje til etablering af sundhedshuse forelægges som et initiativ via Udvalget for Tværssektorielt Samarbejde.
 
På mødet i forretningsudvalget blev der endvidere efterlyst en indsats omkring siddende patientbefordring. Der er ikke udarbejdet en analyser heraf, men det er planen at temaet indgår i administrationens arbejde med de mere langsigtede effektiviseringsinsatser. Der blev endvidere efterlyst en opfølgning på gevinster fra sidste års budgetaftale. Der henvises til den vedlagte status for administrationens arbejde med realiseringen af de forudsatte besparelser i 2017.

KONSEKVENSER
De forslag til budgetinitiativer som forretningsudvalget godkender med denne sag, vil indgå i det samlede katalog over mulige budgetinitiativer fra de stående udvalg, som udsendes til regionsrådets medlemmer inden sommerferien til brug for budgetforhandlingerne i august/september måned.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt særskilt kommunikation i relation til denne sag.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

JOURNALNUMMER
16026135

13.pdf
14.pdf
15.pdf
16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf
22.pdf

Bilag

Opsamlende notat til fu 7-6-16
1. Godt på vej i sygeplejen 7-6-16
2. Forøgelse af kapacitet teknisk avanceret simmulation 7-6-16
3. Kompetenceuddannelse akutmodtagelserne 7-6-16
4. Efteruddannelse af læger 7-6-16
5. Kompetencevedligeholdelse speciallæger og -sygeplejersker Bornholm 7-6-16
6. Fremrykning af indkøb af medicin 7-6-16
7. Afdrag på leasinggæld 7-6-16
8. Ekstraordinær indsats patientvenlig skilte 7-6-16 fra SUND
9. Forbedring af venteområderne på hospitalerne 7-6-16 SUND


7. Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer

Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Efter styrelsesloven skal regionens kassebeholdning placeres på en betryggende måde. Da den gennemsnitlige kassebeholdning pt. andrager 3,5 mia. kr. er dele heraf placeret i værdipapirer med henblik på at sikre, at kassebeholdningen bevarer sin værdi.
 
Med denne sag lægges op til en mindre revision af de finansielle retningslinjer, som blev tiltrådt i juni 2011. Strategien vedrørende formueplejen er justeret som følge af den nuværende lave rente. Derfor foreslår administrationen, at der gives mulighed for investering i andre aktivklasser end realkreditobligationer og statsobligationer. Det foreslås, at der kan investeres i erhvervsobligationer op til 15 pct. af det anbragte beløb. Erhvervsobligationer vurderes at være lidt mere risikofyldte end realkredit- og statsobligationer, men stadig defineret som investeringer med lav risiko. Til gengæld er der mulighed for et højere afkast.
 
Investeringerne må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Desuden er det en forudsætning, at Region Hovedstaden kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN´s principper for ansvarlige investeringer.
 
Regionen stiller i stigende grad krav om, at regionens samarbejdspartnere og leverandører udviser et samfundsmæssigt ansvar og optræder som et godt eksempel. Desuden skal de kapitalforvaltere eller rådgivere som regionen samarbejder med bekræfte, at de ikke har været dømt for skatteunddragelse i Danmark, eller medvirken til skatteunddragelse inden for de seneste 10 år.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende de justerede finansielle retningslinjer (bilag 1), idet det fremover er muligt at investere i erhvervsobligationer op til 15 pct. af det anbragte beløb,
  2. at godkende de etiske krav for investeringer i erhvervsobligationer (bilag 1, afsnit 6.3), og
  3. at godkende, at regionen ikke samarbejder med kapitalforvaltere eller rådgivere som er dømt for skatteunddragelse eller dømt for medvirken til skatteundragelse, som anvist i sagen nedenfor.

POLITISK BEHANDLING
Sagen har tidligere været behandlet i regionsrådet den 17. maj 2016 og regionsrådet besluttede at oversende sagen til forretningsudvalget til videre behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (1), V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regionens finansielle retningslinjer beskriver de finansielle tjenesteydelser, som anvendes i Region Hovedstaden. I denne sag beskrives de reviderede finansielle retningslinjer for regionen på baggrund af ændringer i lovgivningen, som er ændrede, siden de nuværende finansielle retningslinjer blev tiltrådt i juni 2011.
 
De finansielle retningslinjer skal fastsættes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
 
Hovedindholdet i de finansielle retningslinjer er uændret, og der er ikke foretaget ændringer af fordelingen af beslutningskompetencen mellem det politiske og administrative niveau. I forbindelse med at Region Hovedstaden udvider sine muligheder for investeringer til at omfatte erhvervs-obligationer, stilles der omfattende etiske krav til investeringerne i de finansielle retningslinjer. Dette uddybes længere nede i sagsfremstillingen.
 
Formålet med de finansielle retningslinjer er, at fastlægge rammerne for en aktiv styring af regionens finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig.
 
Investeringsstrategien har endvidere til formål at sikre, at regionen har fuldt overblik over de renterisici, der er forbundet med regionens aktiv- og passivside.
 
Strategien vedrørende formueplejen foreslås justeret som følge af den nuværende lave rente, der gives på investeringer og indlån. Der foreslås investeringer i andre aktivklasser end realkreditobligationer og statsobligationer. Det skal bemærkes, at det er muligt ifølge lovgivningen at placere op til 50 pct. i erhvervsobligationer.
 
Det foreslås, at Region Hovedstaden kan investere i erhvervsobligationer op til 15 pct. af det anbragte beløb. Dette vurderes at være et ansvarligt niveau set i forhold til den lidt større risiko, der er ved erhvervsobligationer.
 
Desuden nedsættes den korrigerede varighed for den danske obligationsportefølje fra maksimalt 5 år til maksimalt 4 år.
 
En obligationsporteføljes varighed beskriver, hvor kursfølsom den samlede portefølje er over for renteændringer i obligationsmarkedet. Varigheden beskriver principielt også, hvor rentefølsom porteføljen samlet set er. Her gælder det sædvanligvis, at jo længere varighed obligationsporteføljen har, desto højere er mulighederne for udsving i værdien af den samlede obligationsportefølje. En ændring i varighedsgrænserne op til 4 år er en reduktion af Region Hovedstadens risiko set i forhold til de eksisterende finansielle retningslinjer.
 
Udvidelse af aktivporteføljen
Under det nuværende lavrentemiljø vil investeringer i erhvervsobligationer tjene det formål, at skabe en bedre forrentning, men er lidt mere risikofyldte end realkreditobligationer.
 
I forbindelse med, at Region Hovedstaden udvider sine investeringer til også at omfatte erhvervsobligationer, skal der være strenge etiske krav i de finansielle retningslinjer. Idet regioner skal benytte investeringsforeninger i forbindelse med investeringer i erhvervsobligationer betyder det, at regionen ikke har individuelle papirer i et depot, men er afhængig af, hvilken etisk profil den valgte investeringsforening har. Derfor anbefales det, at Region Hovedstadens finansielle retningslinjer indeholder etiske krav, som er en kombination af minimumskrav og målsætninger.
 
Forslag til etiske krav til investeringsforeninger i Region Hovedstadens finansielle retningslinjer
Investering i erhvervsobligationer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Investeringer skal overholde almindelige forventninger til etiske krav, og minimum hvert halve år skal kapitalforvalter screene for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse.
 
Regionens rådgiver har nævnt, at nogle investorer fravælger visse sektorer som man ikke ønsker at investere i. Globalt er der fire overordnede kategorier som investorer typisk ser som de mest kritiske kategorier, hvilket er aktiviteter inden for våben, alkohol, tobak og porno. Spil er en femte kategori hos nogle investorer og senest er fossile brændstoffer kommet til som yderligere en kategori. Stort set alle kapitalforvaltere lader eksterne bureauer varetage frasorteringen. Dette kaldes en screening, og dette er de eksterne samarbejdsbureauer specialiserede i at varetage, hvor en række informationskanaler bruges til at fastslå om virksomhederne overholder de etiske krav som den enkelte kapitalforvalter stiller. Etisk screenede investeringsforeninger er mest udbredt inden for aktieinvesteringer, men for aktivklassen ”erhvervsobligationer” sker der løbende tiltag i samme retning.
 
Desuden er det en forudsætning, at Region Hovedstaden kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN´s principper for ansvarlige investeringer. Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Region Hovedstaden, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner.
 
Regionens rådgiver har konkretiseret følgende seks områder:
I forhold til de seks ovenstående områder er der to områder, som er tydeligt afgrænset, hvortil der kan fastsættes en nultolerance. Det drejer sig om våben og fossile brændstoffer.
 
Med hensyn til de fire resterende områder er afgrænsningen ikke lige så klar. Her må der accepteres op til 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en given virksomhedsomsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. Den halvårlige screening sikrer en vedvarende overvågning af overholdelse af Region Hovedstadens finansielle retningslinjer. Det er dog målsætningen, at de øvrige tærskelværdier skal være så tæt på nul i det omfang det er muligt.
 
Regionen stiller i stigende grad krav om, at regionens samarbejdspartnere og leverandører udviser et samfundsmæssigt ansvar og optræder som et godt eksempel. Desuden skal de kapitalforvaltere eller rådgivere som regionen samarbejder med bekræfte, at de ikke har været dømt for skatteunddragelse i Danmark, eller dømt for medvirken til skatteunddragelse inden for de seneste 10 år. Hvis de pågældende virksomheder tager de nødvendige ledelsesmæssige konsekvenser af de ulovlige handlinger revurderes regionens samarbejdspartnere set i relation til et eventuelt fremtidigt samarbejde.
 
Investeringer skal til enhver tid respektere de sanktioner der vedtages af Danmark, EU og/eller FN i form af ”finansielle restriktioner”. Herudover beskriver de finansielle retningslinjer målsætninger, ansvarsfordeling samt forretningsgange for rapportering og opfølgning. Endvidere angives retningslinjer for samspillet mellem regionen og eksterne samarbejdspartnere.
 
Det anbefales, at de reviderede finansielle retningslinjer, der er vedlagt som bilag 1, godkendes.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer en udvidelse af aktivporteføljen til også at indeholde erhvervsobligationer som overholder regionens krav for etiske investeringer op til 15 pct. af det anbragte beløb.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Det skal bemærkes, at investeringer i erhvervsobligationer kan være mere risikofyldte end investeringer i realkredit- og statsobligationer, men administrationen vurderer, at risikoen er meget begrænset set i forhold til det samlede anbragte beløb.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16024928

23.pdf
24.pdf

Bilag

Region Hovedstaden - Finansielle retningslinjer 240516 revideret
Finansielle retningslinjer opfølgning fra FU 10 05 Sag nr 12 supplerende revideret notat


8. Status for Region Hovedstadens Større Hospitalsbyggerier

Status for Region Hovedstadens Større Hospitalsbyggerier

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden bygger de kommende fem til ti år nye hospitaler for ca. 15 mia. kr. Denne mødesag indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier, inklusiv en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, der er nedsat til hvert byggeprojekt. Endvidere indeholder
statusrapporteringen en status på arbejdet med sociale klausuler, herunder praktikpladser på de større hospitalsbyggerier.
 
På regionsrådsmødet den 14. juni 2016 vil der udover denne statussag også være en nærmere redegørelse for status på Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev i den særskilte sag, Kvartalsrapport – Kvalitetsfondsbyggerierne 1. januar 2016 – 31. marts 2016. Redegørelsen med revisionspåtegning danner grundlag for Sundheds- og Ældreministeriets kvartalsmæssige opfølgning på Kvalitetsfondsbyggerierne.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier til efterretning

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
De større hospitalsbyggerier omfatter kvalitetsfondsprojekterne:
Derudover omfatter de større hospitalsbyggerier også Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri Bispebjerg,
samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet.
 
Nedenfor gives en status for de enkelte byggeprojekter. Der er som bilag 1 vedlagt "Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier". Heri er en kort beskrivelse af de enkelte projekter og deres status. Endvidere indeholder rapporten et oprids af hovedlinjerne i de politiske beslutninger for de enkelte projekter. Bilag 1 indeholder tillige en status for arbejdet i de politiske følgegrupper, samt en status for arbejdet med sociale klausuler i relation til byggeprojekterne.
 
Som bilag 2 er vedlagt "Tidslinje for projekterne".
 
Status for de enkelte byggeprojekter
Det Nye Rigshospital
Byggeriet af Nordfløjen påbegyndte januar 2015 og er fortsat under udførelse. På nuværende tidspunkt er der konstateret en forsinkelse på ca. 3 måneder. Projektet oplever et samarbejde med storentreprenøren for råhuset, som er præget af store uenigheder om tidskrav og afledt økonomi. Der er igangsat en række initiativer der både har til formål at skabe fremdrift på byggepladsen, forbedre samarbejdet samt afdække økonomisk omfang og ansvar for tvisterne. Forretningsudvalget blev på mødet i januar 2016 nærmere orienteret om udfordringerne og projektets håndtering heraf. Forventet ibrugtagning for Nordfløjen er ultimo 2018.
 
Patienthotel og administrationsbygningen blev indviet den 21. august 2015 og er nu ibrugtaget. Parkeringshuset er afsluttet og ibrugtaget den 15. juli 2015. Indgåelse af entreprise vedrørende landskabs- og terrænarbejde udestår.
 
Regional Sterilcentral Rigshospitalet
Byggeriet af sterilcentralen påbegyndte i december 2015 og er fortsat under udførelse. Forventet ibrugtagning er medio 2018. Sammen med Regional Sterilcentral Herlev er der afholdt fællesudbud af udstyr for dampautoklaver, taktvaskemaskiner, kabinetvaskemaskiner og lavtemperaturautoklaver. Fællesudbuddet resulterede i priser under det budgetterede. For så vidt angår tidsplanen, er der en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger.

Nyt Hospital Herlev
Byggeriet af råhuset for akutmodtagelsen og kvinde-barn bygningen påbegyndte december 2015 og er fortsat under udførelse. Forventet ibrugtagning er andet halvår af 2019. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 6 måneder. Forsinkelsen forventes ikke at have de store konsekvenser i forbindelse med hospitalsplanlægningen, da hovedparten af de funktioner, der skal samles på Herlev Hospital er flyttet dertil på nuværende tidspunkt.

Abengoa, som er moderselskab til Instalaciones Inabensa, der har vundet entrepriserne vedrørende VVS, ventilation og el på Nyt Hospital Herlev, er indtrådt i rekonstruktion (betalingsstandsning) d. 27. november 2015. Projektet har fulgt udviklingen tæt, og har tæt dialog med Kammeradvokaten angående sagen. Instalaciones Inabensa er ikke direkte berørt, og har i hele perioden arbejdet videre med projektet. Arbejdet med rekonstruktion har således ikke haft indflydelse på byggeriet fremdrift. Projektet vurderer løbende den økonomiske risiko ved en eventuelt konkurs, da denne ændrer sig i takt med fremdriften af byggeriet.

Regional Sterilcentral Herlev
Udførsel af råhus entreprise påbegyndte primo november 2015. Udførsel af disse arbejder sker planmæssigt og forventet ibrugtagning er ultimo 2018. Samarbejde om fællesanskaffelserne med Regional Sterilcentral Rigshospitalet forløber planmæssigt. For så vidt angår tidsplanen, er der en forsinkelse på ca. 3 måneder, men sterilcentralen vil dog stadig være klar i god tid til at betjene de nye bygninger.

Nyt Hospital Hvidovre
Projektforslag for nybyggeriet blev godkendt i regionsrådet i maj 2016. Hovedprojekt og klargøring af udbud for nybyggeriet pågår nu og forventes afsluttet i 2016. Ombygningsarbejder pågår i både ambulatorieetagen og i sengeafsnit.

For nybyggeriet undersøges jordbundsforholdene nærmere, da yderligere undersøgelser har vist et sekundært vandspejl, samt højere grundvandsspejl end først antaget. Årsagerne til dette samt konsekvenser for byggeriet undersøges på nuværende tidspunkt nærmere.

Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Dispositionsforslaget blev godkendt af regionsrådet i februar 2016. Projektforslag er nu under udarbejdelse og forelægges for den politiske følgegruppe i udkast i efteråret 2016 inden politisk godkendelse i regionsrådet. I forhold til den oprindelige tidsplan vil projektet samlet have en forsinkelse på ca. 3 år. Forsinkelsen skyldes først og fremmest de langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune vedr. lokalplansindhold, der har medført en forsinkelse på 2½ år. Den resterende forsinkelse på et ½ år relaterer sig til afrundingen af dispositionsforslag og indarbejdelse af krav, som kommunen har stillet til projektet. Forventet ibrugtagning er ultimo 2020.

Nyt Hospital Nordsjælland
Projektet har i december 2015 modtaget dispositionsforslaget fra totalrådgiver. En granskning af projektets økonomi, herunder kvadratmeterpriser og reserveniveau, og en sammenligning med øvrige kvalitetsfondsprojekters økonomi har vist et behov for at tilpasse og konsolidere dispositionsforslaget, så arealet reduceres. Det betyder, at det nye hospital reduceres fra ca. 124.000 m2 til ca. 112.500 m2. Hermed øges kvadratmeterprisen, og reserven styrkes. Dette sker da en konsolidering på nuværende tidspunkt har den største økonomiske effekt. Byggeriet forventes igangsat i ultimo 2018 med aflevering fra entreprenøren ultimo 2021. Herefter gøres hospitalet parat til, at patienter og personale kan tage det i brug. Der er konstateret en forsinkelse på ca. 8 måneder, der dels skyldes en forventning om en længere udbudsproces end først planlagt på grund af den nye udbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2016. Og dels skyldes arbejdet med konsolideringen af dispositionsforslaget. Forsinkelsen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet besluttede på sit møde d. 19. april 2016 at undersøge muligheden for at kunst helt eller delvist kan være en tilkøbsmulighed. Forretningsudvalget tiltrådte på sit møde den 10. maj 2016 administrationens forslag om at afsætte 13 mio. kr. til bygningsintegreret kunst og at overføre den resterende del på 25 mio. kr. fra kunstpuljen på 38 mio. kr. til byggeriets change request liste. Regionsrådet skal tage endeligt stilling til dette forslag i forbindelse med behandlingen af det konsoliderede dispositionsforslag på mødet den 14. juni 2016.

Lokalplan og miljørapport er godkendt af Hillerød Kommune i maj 2016 og sendes nu i høring. Arbejdet med arealerhvervelse er påbegyndt i 2015, og medio juni 2016 afholdes møder med de private lodsejere. Efter arealerhvervelsen kan de sidste arkæologiske udgravninger på byggegrunden afsluttes, idet de arealer, der endnu ikke er undersøgt, er beboede områder.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
Byggeprogram for Akuthuset er under udarbejdelse og forelægges regionsrådet i efteråret 2016. Udarbejdelse af dispositionsforslag påbegyndes herefter. Forventet ibrugtagningstidspunkt er medio 2024 svarende til en forsinkelse på ca. 1 år. Forsinkelsen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Projektkonkurrencen for Akuthuset blev afsluttet og sag om valget af endelig vinder blev forelagt regionsrådet den 15. september 2015. Bispebjerg Hospital har modtaget klager over resultatet af evalueringsprocessen fra de to øvrige teams i projektkonkurrencen. Klagenævnet for Udbud har den 4. november 2015 taget stilling til, at klagen ikke vil få opsættende virkning. Administrationen har efter en vurdering af økonomiske og kontraktuelle risici valgt at lade projektet indgå kontrakt med vinderen af konkurrencen. Klagenævnet for Udbud besluttede at gennemføre begge klagesager samlet, som en mundtlig forhandling der blev afholdt i midten af maj 2016. Nyt Hospital Bispebjerg afventer nu Klagenævnets kendelse i sagen.

Licitation for Laboratorie- og logistikbygningen har været gennemført i januar 2016, men grundet for få bud blev licitationen aflyst og der er nu igangsat et genudbud. Forventet ibrugtagning efter genudbud er medio 2018, hvilket svarer til en forsinkelse på ca. 2 år i forhold til den oprindelige tidsplan. Forsinkelsen skyldes genudbud af bygningen, samt udskiftning ingeniørrådgiver undervejs.

Opførelsen af P-huset er afsluttet og det blev ibrugtaget november 2015. Hospitalet har igangsat udbud af byggeret til etablering af dagligvarebutik på et areal i P-huset i foråret 2016.

Projektkonkurrencen for Ny Psykiatri Bispebjerg er afsluttet primo 2016 og der forventes snarligt indgået kontrakt med vinderen. Projektet forbereder nu opstart på udarbejdelsen af dispositionsforslaget, der forventes godkendt i 2016. Projektet ibrugtages i etaper i perioden medio 2021 – primo 2023. Rokadeplansvurderinger i forbindelse med renoveringen af psykiatrien er påbegyndt i foråret 2016.

Nyt Hospital Glostrup
Projektforslag for neurorehabiliteringshuset udarbejdes og forelægges til politisk godkendelse i regionsrådet den 16. august 2016. På baggrund af forventninger til stigende byggepriser på udbudstidspunktet, som er i sommeren 2017, overvejer projektet for nuværende forskellige udbudsmuligheder. På mødet i den politiske følgegruppe den 6. juni 2016, vil følgegruppen blive orienteret om disse overvejelser – ligesom dette vil indgå i forelæggelsen af projektforslaget for regionsrådet.

Forventet ibrugtagning er medio 2020 svarende til en forsinkelse på 9 måneder. Forsinkelsen skyldes, at der i samarbejde med klinikken er arbejdet indgående med at identificere reduceringer. Derudover er ændringer i EU´s udbudslovgivning og usikkerhed i forhold til markedssituationen i entreprenørbranchen blevet indarbejdet i tidsplanen.
 
Arbejdet i de politiske følgegrupper
Der er nedsat en politisk følgegruppe for hvert af de store hospitalsbyggerier. Følgegrupperne følger
realiseringen af de nye byggerier og projekternes fremdrift og overvåger, at regionsrådets retningslinjer og beslutninger på området følges. I 1. halvår af 2016 har der været afholdt møder i alle følgegrupperne for byggerierne. Der arbejdes nu på at planlægge møder i følgegrupperne for 2. halvår af 2016.
 
Sociale klausuler
Regionsrådet besluttede på mødet den 1. februar 2011, at Region Hovedstaden ved udbud af større bygge- og renoveringsprojekter skal indskrive sociale klausuler om ansættelse af lærlinge og elever, som en del af kontrakten med entreprenører. Ambitionen er, at sikre ansættelse af flest mulige lærlinge og elever på de større hospitalsbyggerier for at udnytte praktikpladspotentialet i forbindelse med de store investeringer til fulde.
 
Antallet af praktikpladser på de større hospitalsbyggerier er ultimo april 2016 opgjort til 58 årsværk. Opgørelsen er et øjebliksbillede, hvilket betyder, at det faktiske antal af praktikanter på den enkelte byggeplads varierer afhængigt af, hvilke entreprenører og arbejder, der er i gang. Projektorganisationernes tilbagemelding er, at entreprenørerne generelt er samarbejdsvillige omkring opfølgningen af praktikantklausulen og at entreprenørerne overordnet set opfylder kravene. I få tilfælde har entreprenører haft svært ved at opfylde kravet, og i sådanne tilfælde er et samarbejde mellem entreprenøren, projektorganisationen, regionens praktikpladsenhed og erhvervsskolerne blevet iværksæt, med henblik på at løse udfordringen og skaffe praktikanter til projektet.

Fremadrettet er det administrationens vurdering, at kontrollen af de sociale klausuler på byggepladserne med fordel kan styrkes og professionaliseres, så der sikres et klarere billede af antallet af lærepladserne på regionens byggerier.
 
Dansk Byggeri har med afsæt i en konkret udbudsforretning på Herlev Hospital anlagt sag for Klagenævnet for Udbud overfor Region Hovedstaden vedrørende regionens kontraktbestemmelser angående løn- og ansættelsesvilkår, samt regionens CSR-bestemmelser. Klagenævnet vurderede, at sagen ikke skulle have opsættende virkning, hvorfor Herlev Hospital gennemførte udbuddet og indgik kontrakt i overensstemmelse med tidsplanen i 2015. Sagen er nu i behandling i Klagenævnet for Udbud, som overfor regionen har oplyst, at kendelsen forventes afsagt inden sommerferien.
 
Næste statusrapport for de større hospitalsbyggerier forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i december 2016.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv konsekvenser.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16024205

25.pdf
26.pdf

Bilag

Bilag 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier
Bilag 2 - Tidslinje


9. 1. Kvartalsrapport 2016 - Kvalitetsfondsbyggerierne

1. Kvartalsrapport 2016 - Kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne inden for tre måneder efter kvartalsafslutningen forelægge en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Regionsrådet behandlede på mødet den 12. april 2016 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. december 2015. Den kvartalsvise rapportering er en forudsætning for at modtage den statslige andel af finansieringen.
 
Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodningen for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, og kvartalsrapporten omhandler derfor status pr. 31. marts 2016 for disse to kvalitetsfondsbyggerier. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at godkende kvartalsrapporten (bilag 1) vedrørende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 16. november 2015 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.
 
Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:
Begge kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af begge projekter, herunder på reservebeholdning og tilpasningsmuligheder.
 
Således skal det oplyses, at revisionens uvildige risikovurdering DTØ (Det Tredje Øje) i sin rapportering angiver, at økonomien for særligt projektet på Rigshospitalet i takt med byggeriets fremdrift er presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører, der potentielt vurderes at kunne udtømme projektets reservebeholdning. Det er dog fortsat administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital har stort fokus på at iværksætte relevante tiltag med det formål at reducere omfanget af denne risiko. Administrationen følger udviklingen tæt og drøfter løbende handlemulighederne med Rigshospitalet. I disse drøftelser indgår bl.a. muligheden for at hensætte yderligere midler indenfor tilsagnsrammen til at håndtere ovenstående forhold ved at tilpasse niveauet for nyanskaffelser af inventar, it og medicoudstyr. Der er i den forbindelse igangsat en proces for at kortlægge budgettet til indkøb af medicoudstyr, it og inventar yderligere, således at det bliver muligt at håndtere bl.a. ekstrakrav fra entreprenørerne.
 
For så vidt angår Nyt Hospital Herlev har DTØ angivet, at projektet efter en fornyet gennemgang af projektetøkonomien på rapporteringstidspunktet 31. marts 2016, efter licitationen på delprojekt A, vurderes at have et change request katalog samt generelle og projektspecifikke likvide reserver, der sikrer en tilstrækkelig robusthed til at håndtere projektets økonomiske risici.
 
Administrationen vurderer derfor, at den byggemæssige fremdrift for begge projekter (Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev) er tilfredstillende, og at de begge fortsat er mulige at gennemføre inden for de afsatte tilsagnsrammer.
 
Det skal oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projekterne i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten pr. 31. december 2015 på mødet d. 12. april 2016.
 
Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens konklusion er, at opgørelsen af begge projekters økonomiske forbrug frem til og med 1. kvartal 2016 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projekternes fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af begge projekters forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldig økonomisk hensyn.
 
Uddrag fra revisionserklæringernes supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
 
(Det Nye Rigshospital)
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapporten for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev afsnit 5.1.1, Risikorapport på side 14, at risiko nr. 33 vedrørende reserverne på Nordfløjen er utilstrækkelige er projektets største enkeltstående risiko. Dog fremgår det endvidere, at projektet fortsat mener, at det er muligt at gennemføre projektet indenfor tilsagnsrammen.
 
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.1. Status for Det Nye Rigshospital pr. 1. kvt. 2016 vedrørende Nordfløjen, på side 8, hvoraf det fremgår, at "byggeriet er på nuværende tidspunkt forsinket ca. 3 måneder i forhold til hovedtidsplanen, men der arbejdes på at indhente forsinkelsen ved tilpasning af udførelsestidsplanen".
 
(Nyt Hospital Herlev)
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 5.1.2 på side 15-18 vedrørende projektets risici pr. 31.03.2016, hvor der beskrives en række økonomiske risici.
 
Uden at tage forbehold skal vi henlede opmærksomheden på Kvartalsrapport for Kvalitetsfondsbyggerierne Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev, afsnit 4.2. Status for Nyt Hospital Herlev pr. 1. kvt. 2016 vedrørende delprojekt A, på side 9, hvoraf det fremgår, at "byggeriet er 6 måneder forsinket, og forventes afleveret fra entreprenørerne ultimo 2018."
 
Administrationen vurderer sig enig i revisionens supplerende oplysninger vedrørende den konstaterede forsinkelse og risici forbundet med gennemførsel af de to projekter.
 
Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital pr. 30. juni 2016 på mødet den 13. september 2016

KONSEKVENSER
Hvis sagen tiltrædes fremsendes den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Administrationen vurderer fortsat at begge projekter kan gennemføres indenfor den aftalte økonomiske ramme jf. overstående afsnit.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
15007792

27.pdf
28.pdf
29.pdf
30.pdf
31.pdf

Bilag

Bilag 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2016
Bilag A Udkast revisionserklæring Det Nye Rigshospital 1 kvt 2016
Bilag A Udkast til revisionserklæring - Nyt Hospital Herlev 1 kvt. 2016
Det Nye Rigshospital uafhængig risikovurdering 1. kvt 2016
Nyt Hospital Herlev uafhængig risikovurdering 1. kvt 2016


10. Dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland

Dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er et helt nyt hospital, der opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød Syd (Favrholm). Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord. Projektets samlede investeringsramme er på 3,8 mia. kr. (2009 p/l), og der er modtaget endeligt tilsagn om finansiering fra kvalitetsfonden til projektet i juni 2013. Konkurrenceprogrammet blev godkendt i regionsrådet i april 2014, og byggeprogrammet blev godkendt i regionsrådet i juni 2015. Projektet er nu nået til dispositionsforslagsfasen, og derfor forelægges der med denne sag dispositionsforslag til godkendelse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende dispositionsforslaget for Nyt Hospital Nordsjælland,
  2. at godkende, at arbejdet med projektering af Nyt Hospital Nordsjælland igangsættes, og
  3. at godkende, at der afsættes en ramme til bygningsintegreret kunst på 13 mio. kr., og at den resterende del af kunstpuljen på 38 mio. kr., svarende til 25 mio. kr., overføres til byggeriets change request liste, som kan aktiveres i løbet af byggeriets udførelsesfase.

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådet behandlede på sit møde den 19. april 2016 et forslag fra regionsrådsmedlem Per Roswall (V) om at reducere rammen til indkøb af kunst til Nyt Hospital Nordsjælland til 3 mio. kr. og at overføre 35 mio. kr. fra kunstpuljen til change request listen. Regionsrådet besluttede at bede forretningsudvalget om at undersøge muligheden for, at kunst helt eller delvist kan være en tilkøbsmulighed, samt undersøge mulighederne for eventuel ekstern finansiering fra fonde el. lign. Forretningsudvalget drøftede dette på sit møde den 10. maj 2016, hvor et flertal godkendte indstillingen om at afsætte en minimumsramme til kunst på 13 mio. kr. og overføre den resterende del af den oprindelige kunstpulje, svarende til 25 mio. kr., til byggeriets change request liste.
 
Anne Ehrenreich (V) tilkendegav på forretningsudvalgsmødet den 10. maj 2016, at Venstre ønsker at opretholde sit forslag og genfremsætte det i forbindelse med behandlingen af dispositionsforslaget på hhv. forretningsudvalgs- og regionsrådsmødet i juni 2016 (vedlagt som bilag 5).
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Til 1. at-punkt tilføjes følgende: ,dog således, at der etableres op til 92 to-sengsstuer med henblik på at det oprindelige sengetal opretholdes, under forudsætning af det godkendes af Sundheds- og Ældreministeriet."
 
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: B (1), C (2), F (1) V (2) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: A (3).
Undlod at stemme: O (1).
I alt 12.
 
Indstillingen med det stillede ændringsforslag var herefer anbefalet.
 
Repræsentanter for Socialdemokraterne, Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
 
Socialdemokraternes medlemmer ønskede følgende tilført protokollen: ”Socialdemokratiet ønsker at fastholde, at alle patienter skal møde et moderne sundhedsvæsen i fysiske rammer, der fremmer det at komme sig. Det gælder også, når vi bygger nye hospitaler, der jo skal bruges de næste 100 år. Derfor fastholder Socialdemokratiet ønsket om enestuer i nybyggeriet på Nyt Nordsjællands Hospital, idet vi finder det dokumenteret, at infektionsfaren øges, og at patientsikkerheden daler ved flere patienter (og pårørende) på hver stue. Enestuer ønskes endvidere i respekt for patienternes privatliv og patienternes mulighed for personlige samtaler om sygdom og behandling med sundhedspersonalet uden fremmede tilhørere.”
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Dispositionsforslaget
Med udgangspunkt i byggeprogrammet blev der udarbejdet et dispositionsforslag, som projektet modtog fra totalrådgiver den 18. december 2015. Forretningsudvalget og den politiske følgegruppe blev den 26. januar 2016 skriftligt orienteret om, at det var nødvendigt at bruge yderligere tid på en tilpasning af dispositionsforslaget med henblik på at sikre, at der er den nødvendige sammenhæng med den afsatte økonomi.
 
Regionsrådet blev i marts 2016 orienteret om, at konklusionen på administrationens og projektets undersøgelser af projektets økonomi er, at det modtagne dispositionsforslags kvadratmeterpris og anlægsreserve er for lav sammenlignet med tilsvarende projekter, såfremt markedsudviklingen inden for byggeri fortsætter hidtil med fastholdelse af det nuværende prisniveau eller et svagt stigende prisniveau. Regionsrådet blev ligeledes orienteret om, at administrationen anbefaler at konsolidere dispositionsforslaget nu, hvilket indebærer en reduktion af arealet samt en styrkelse af reserven. En konsolidering nu vil have en større økonomisk effekt og medføre færre kvalitetsforringelser og arealreduktioner af byggeriet end en konsolidering på et senere tidspunkt.
 
Den politiske følgegruppe drøftede konsolideringen på møder den 18. og 31. marts 2016 og stillede i relation hertil en række spørgsmål, som er blevet besvaret. Spørgsmål og svar samt konklusionen på den politiske følgegruppes drøftelser af konsolideringen fremgår af mødesag om ”Status på dispositionsforslag og forhøjelse af investeringsbevilling til dispositionsforslag for Nyt Hospital Nordsjælland”, som blev behandlet på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i april 2016.
 
På den baggrund foreligger der nu et konsolideret dispositionsforslag til godkendelse.
 
Det konsoliderede dispositionsforslag
Det konsoliderede dispositionsforslag indebærer en arealreduktion fra 124.000 m2 til 112.500 m2. Dispositionsforslaget indebærer en reduktion på 92 senge, fra 662 til 570 senge, samt en reduktion på 25 ambulatorierum (fra 130 til 105) som beskrevet i notatet til regionsrådet i marts 2016. Arealet i dispositionsforslaget er tilpasset på alle funktioner, bortset fra den fælles akutmodtagelse og fødeområdet, som vil være omdrejningspunkt i det nye hospital. Desuden er antallet af operationsstuer og intensivsenge bibeholdt for at sikre en tilstrækkelig kapacitet.
 
Konsolideringen er sket under hensyntagen til effektive arbejdsgange, logistik og flows på hospitalet, projektets bærende principper og arealdisponering samt sikring af realisering af driftseffektiviseringsgevinsterne.
 
Det konsoliderede dispositionsforslag indeholder tegninger og beskrivelser af Nyt Hospital Nordsjællands forskellige funktioner og elementer i en højere detaljeringsgrad end tilbuddet fra totalrådgiver samt byggeprogrammet. Andre elementer i det konsoliderede dispositionsforslag er bl.a.:
Det samlede materiale for det konsoliderede dispositionsforslag (som er på over 3000 sider) kan rekvireres. For en gennemgang af udvalgte dele af det konsoliderede dispositionsforslag henvises til vedlagte præsentation (bilag 1).
 
Der er i det konsoliderede dispositionsforslag indarbejdet strategier for udvidelsesmuligheder for hhv. produktionskøkken, senge og ambulatorierum, som kan tilbygges efter ibrugtagning af det nye hospital eller projekteres, såfremt licitationsresultatet tillader det (positive change requests). Bygningsdesignet er fleksibelt, så det er muligt at op- og nedskalere arealet inden for rammerne af det arkitektoniske hovedgreb. Udvidelsesmulighederne og udgiften hertil afhænger dog af, hvornår udvidelsen foretages. Såfremt licitationsresultatet er gunstigt, vil det være muligt at anvende en eller flere af udvidelsesmulighederne i forbindelse med udførelsesfasen, men udvidelsesmulighederne kan også aktiveres på et senere tidspunkt. Samlet set er der mulighed for at udvide med op til i alt 92 sengepladser, svarende til det antal, der er blevet fjernet i det konsoliderede dispositionsforslag. Der er endvidere skitseret en mulig placering af et produktionskøkken. Udvidelsesmulighederne er vist i bilag 1.
 
I det konsoliderede dispositionsforslag er bygningens geometri optimeret således, at bygningen nu er mere standardiseret og dermed også mere bygbar. Firkløverens ”blade” er gjort mere symmetriske. Tre af de fire ”blade” er identiske, mens det fjerde ”blad” er lidt større end de andre ”blade”.
Endvidere er Servicebygningen i det konsoliderede dispositionsforslag placeret i kælderniveau under selve hospitalet frem for – som i byggeprogrammet – som en selvstændig bygning lidt væk fra hospitalet. Dette giver kortere transportafstande og bedre muligheder for at optimere logistikken.
 
Under hensyntagen til principperne i anbefalingerne om Helende Arkitektur (bilag 2), som regionsrådet vedtog på sit møde i april 2011, og på baggrund af drøftelserne i forretningsudvalget i april 2016, afsættes der en minimumsramme til kunst på 13 mio. kr., inkl. honorar til rådgivning. Den resterende del af den oprindelige kunstpulje på 38 mio. kr., svarende til 25 mio. kr., overføres til byggeriets change request liste med henblik på en senere beslutning om, hvorvidt disse midler skal anvendes til kunst. I den kommende projektforslagsfase arbejder projektet videre med at kontakte fonde med henblik på at opnå donationer til kunstnerisk udsmykning af hospitalet.
 
Bortset fra de ovenfor nævnte ændringer er den funktionelle struktur og de bærende principper fra konkurrenceprogrammet og byggeprogrammet uændret.
 
Sundheds- og Ældreministeriet har overfor administrationen oplyst, at projektering med en-sengsstuer er en tilsagnsbetingelse for projektet. Der er derfor ikke i dispositionsforslaget ændret ved det forhold, at der alene planlægges med en-sengsstuer på Nyt Hospital Nordsjælland. En-sengsstuer er blandt andet medvirkende til at nedbringe smitterisikoen på hospitalet og giver bedre mulighed for diskretion for den enkelte patient.
 
Konsekvenser for patienter, kapacitet og driftsøkonomi
Det er fortsat ambitionen, at det nye hospital skal tilbyde samme gode behandling for de kommende patienter og rumme den aktivitet, som har været forudsat for 2020, men på et reduceret areal. Dette vurderes at være muligt ved at anvende en række ”stilleskruer”/”håndtag”, som bl.a. omfatter:
Nordsjællands Hospital vurderer, at det ud fra ovennævnte forudsætninger er muligt at opretholde den i tilsagnet planlagte aktivitet også efter en tilpasning. Det vil dog være en stor omstilling for hospitalet at opretholde kapaciteten, og tilpasningen forudsætter, at der sker en væsentlig optimering af hospitalsdriften.
 
Såfremt forudsætningerne om faldende liggetid og øget belægningsprocent ikke viser sig at holde, kan det blive nødvendigt at overveje sammensætningen af specialer på hospitalet. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke grundlag for en konkret stillingtagen til konsekvenserne for de enkelte specialer. Det foreslås derfor, at eventuel konkretisering ift. specialer på hospitalet sker i relation til hospitalsplanrevisionen i 2017/2018 og den samlede kapacitetsfremskrivning, som der i den forbindelse udarbejdes for hele regionen.
 
Den enkelte patientstue eller ambulatorierum vil ikke blive berørt af arealreduktionen, idet det alene er det samlede antal af stuer/rum, der vil blive berørt af reduktionen. Reduktionen vil dog medføre, at hospitalets arbejdsgange bliver planlagt ud fra højere belægningsprocent og kortere liggetider – forhold som kan få betydning for den enkelte patient i form af korte ophold på hospitalet og oplevelse af større udnyttelse af hospitalets ressourcer.
 
Konsolideringen forventes ikke at have negativ effekt på effektiviseringskravet i endeligt tilsagn.
 
Brugerinddragelse
Brugerne er løbende involveret i forbindelse med delafleveringer af dispositionsforslaget samt under konsolideringsforløbet. Det er sket gennem en række programgrupper på tværs af specialer og medarbejdergrupper. Deltagerne har været involveret siden byggeprogramfasen og har på den måde oparbejdet en værdifuld viden om projektet. Brugerne har kvalificeret de foreslåede løsninger og givet feedback ud fra deres specifikke behov i 12 brugergruppemøder med de 13 programgrupper (Fælles Akutmodtagelse, Billeddiagnostik, Operation, Intensiv, Fødende, Forskning, Ambulatorier, Dagbehandling, Sengeområder, Laboratorier, Børn, Rehabilitering og Logistik).
 
Desuden har projektets projektstyregruppe været orienteret og inddraget på månedlige møder.
 
Anlægsøkonomi
I forbindelse med udarbejdelsen af det første dispositionsforslag har økonomien været ”trykprøvet” for at sikre den fornødne sammenhæng mellem projektet og den afsatte økonomi. Projektet har bl.a. anvendt en uafhængig rådgiver til at sammenligne kvadratmeterpriser på flere af landets hospitalsbyggerier samt øvrige sammenlignelige byggerier. Endvidere har projektet og administrationen inddraget erfaringerne fra regionens øvrige byggeprojekter i vurderingen af dispositionsforslagets økonomi.
 
Det er administrationens vurdering, at det konsoliderede projekt kan realiseres inden for projektets samlede økonomiske tilsagnsramme. Der henvises til bilag 3 (fortroligt bilag) for en nærmere redegørelse for projektets økonomi før og efter konsolideringen. Af dette bilag fremgår også projektets change request liste.
 
Risikoarbejde
Der har gennem projektforløbet løbende været afholdt risikoworkshops med henblik på afdækning af væsentlige relevante risici. Overvågningen/ajourføringen af risikovurderingerne har været gennemført efter regionens retningslinjer og vil også være en del af projektets kommende faser.
 
Blandt de noterede risici er bl.a. markedssituationen i entreprenørbranchen, således at der forud for udbud kan planlægges efter den mest hensigtsmæssige udbudsform og med muligheder for – om nødvendigt – at justere projektet uden væsentlige meromkostninger.
 
Status for projektet i øvrigt
For en status på projektet i øvrigt henvises til mødesag om status på de store hospitalsbyggerier, som forelægges på samme møde.
 
Projektering og det videre forløb
Frem til januar 2017 fortsætter totalrådgiverne arbejdet med udarbejdelse af et projektforslag, hvori der også indgår en mindre brugerproces. Projektforslagsfasen omfatter fastlæggelse af rumindretninger og udstyrs- og inventarspecifikationer.
 
I forbindelse med konsolideringen er tidsplanen for projektet revideret, hvilket indebærer en forsinkelse på otte måneder. Forsinkelsen skyldes blandt andet, at den nye udbudslov, som er trådt i kraft 1. januar 2016, medfører længere udbudsprocesser. Forsinkelsen vurderes ikke at påvirke den samlede tilsagnsramme.
 
Den reviderede tidsplan ser således ud:
Herefter vil der være en test- og indflytningsfase, inden hospitalet kan ibrugtages forventeligt ved årsskiftet 2021/2022.
 
Politisk behandling af det konsoliderede dispositionsforslag
Det konsoliderede dispositionsforslag blev gennemgået for projektets politiske følgegruppe på et møde den 20. maj 2016, hvortil repræsentanter for Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance også var inviteret. Den politiske følgegruppe anbefalede herefter, at det igangsatte arbejde kan videreføres. Den politiske følgegruppes konklusion på drøftelserne er vedlagt som bilag 4.

KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, godkendes det konsoliderede dispositionsforslag, og arbejdet med at projektere Nyt Hospital Nordsjælland vil gå i gang inden for arealrammen på 112.500 m2 og med den skitserede reduktion af antal senge og ambulatorierum. Endvidere vil administrationen fremsende faseskifteafrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet.
Såfremt den foreslåede nedskalering af hospitalet til 112.500 m2 ikke tiltrædes, medfører det en ny bearbejdning, som vil forudsætte ekstra omkostninger på anslået 8-10 mio. kr. pr. måned.

RISIKOVURDERING
Administrationen gør opmærksom på, at sagsfremstillingen bygger på de udviklingstendenser inden for bl.a. byggepriser og liggetid, som administrationen er bekendt med på nuværende tidspunkt.
 
På den baggrund vurderer administrationen, at der vil være risiko for en betragtelig overskridelse af det samlede budget for projektet Nyt Hospital Nordsjælland, hvis det konsoliderede dispositionsforslag ikke godkendes.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, idet projektet i september 2015 modtog en investeringsbevilling på 301,4 mio. kr. til projektering og byggestyring frem til udførelsesfasen.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

JOURNALNUMMER
16026883

32.pdf
33.pdf
35.pdf
36.pdf

Bilag

Præsentation af dispositionsforslag
Anbefalinger om Helende Arkitektur
Følgegruppens konklusion
160411 Forslag fra Venstres om kunst på Nyt Hospital Nordsjælland


11. Lukket punkt



12. Lukket punkt



13. Lukket punkt



14. Udvidelse af ramme til leasing af biler samt behov for at kunne dispensere for anskaffelse af elbil

Udvidelse af ramme til leasing af biler samt behov for at kunne dispensere for anskaffelse af elbil

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I budget 2014 blev det besluttet, at alle lette køretøjer i Region Hovedstaden, undtaget ambulancer og akutlægebiler anskaffet efter 1. juli 2014 skal være drevet af klimavenlige drivmidler, som fx elbiler. Regionsrådet har også besluttet, at der skal etableres ladestandere på regionens hospitaler og Regionsgården for at understøtte regionens omstilling til grønnere transport.
 
På regionsrådsmødet i december 2015 blev det besluttet at afsætte en leasingramme på 20 mio. kr. til at kunne leasingfinansiere anskaffelse af elbiler.
 
Der er et behov for dels at kunne dispensere fra beslutningen om at anskaffe elbiler (og andre grønne biler) i de situationer, hvor det i praksis ikke er muligt for en elbil (eller andre grønne biler) at gennemføre kørselsopgaven, dels et behov for at udvide leasingrammen på baggrund af konkret anskaffelsesbehov i forbindelse med overtagelse af transportopgaven fra RHEL (Region Hovedstadens Elektive Laboratorium).

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at leasingrammen til el-biler på 20 mio. kr. udvides med 10 mio. kr. indenfor den eksisterende hovedaftale på 2 mia. kr. og at rammen herefter udgør 30 mio. kr. som kan anvendes til leasingfinansiering af køretøjer uanset drivmiddel/teknologi, samt leasing af nødvendigt ekstraudstyr som f.eks ladestandere,
  2. at godkende, at administrationen bemyndiges til at kunne dispensere fra beslutningen om anskaffelse af grønne køretøjer på baggrund af tekniske barrierer i de nævnte situationer i sagsfremstillingen, og
  3. at godkende, at administrationen bemyndiges til at dispensere fra beslutningen om anskaffelse af grønne køretøjer i de tilfælde, hvor udgiften ved selve køretøjet og brændstof i forbrugsperioden udgør mere end plus 80 % i forhold til tilsvarende fossilbil.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), i alt 9.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 er det besluttet: At alle lette køretøjer i Region Hovedstaden undtaget ambulancer og akutlægebiler anskaffet efter den 1. juli 2014 skal være drevet af fossilfrie brændstoffer, som fx elbiler. Eventuelle merudgifter finansieres inden for hospitalernes og virksomhedernes rammer. Det forventes imidlertid at bedre indkøbstilrettelæggelse, og flådeoptimering mv. vil kunne sikre en omkostningsfri omlægning.
 
Når der i Region Hovedstaden er et ønske om at anskaffe en bil, skal Copenhagen Electric - det regionale elbilsekretariat kontaktes. Elbilsekretariatet rådgiver omkring muligheder, bilmodeller, ladestandere mv. Endvidere sikrer Elbilsekretariatet via tæt dialog med Center for Økonomi, at regler omkring udbud overholdes, og at der ved udnyttelse af eksisterende aftaler opnås den bedst mulige pris.
 
Dispensationsregler og meromkostninger med særlige typer af køretøjer
 
I de fleste tilfælde er en mindre personbil på el med en rækkevidde omkring 150 km om sommeren og 100 om vinteren tilstrækkelig. Meromkostningen er samtidig overkommelig fordi produkterne er ”hyldevarer”. Men elbiler kan ikke anvendes i alle tilfælde, da udvalget og rækkevidden på nogle elbiler stadig i nogen situationer er for lille.
 
Der er også situationer, hvor et andet grønt alternativ findes, så som fx plug-in hybridbiler, brintbiler, biodieseldrevne biler eller biogas (afhængig af om det faktisk er biogas, der tankes med), men hvor meromkostningen er en alvorlig belastning idet eventuelle merudgifter skal finansieres indenfor hospitalerne og virksomhedernes eksisterende driftsbudgetter. Teknisk set findes der elpersonbiler og brintpersonbiler, der kan klare de fleste lange ture, men er bekostelige at anskaffe. For eksempel kan enkelte elbilmærker klare en rækkevide på ca. 300-400 km og en brintbil ligeså, men priserne ligger på ca. 600.000-800.000 kr. Der findes pt. ingen varebiler hverken på brint eller el på det danske marked, der kan klare en rækkevidde over knap 80 km om vinteren. Der er et nyt produkt på vej, hvor en elvarebil monteres med en Range-extender på brint. Prisen kendes ikke endnu, men forventningen vil være i omegnen af 300.000-400.000 kr. Der sker således løbende en udvikling i grønne teknologier, som administrationen vurderer mulighederne i, men personelbilerne er stadig den mest driftsikre teknologi til en pris, der ligger i omegnen af, hvad en fossilbil koster.
 
Regionslageret i Glostrup, som har overtaget opgaven med transport af læger og blodprøver fra RHEL arbejder med logistik og dermed også med at effektivisere kørselsruterne så meget som muligt. Det betyder længere ture. Lange ture er en udfordring for elbiler, hvis der ikke er mulighed for ladning undervejs. Varebiler er i særdeleshed en udfordring, da de har kortere rækkevidde end personelbilerne (ca. 80 km om vinteren). Hovedparten af de køretøjer, der skal udskiftes er varebiler.
 
Elbilsekretariatet undersøger sammen med Regionslageret, hvilke muligheder, der findes for grønne køretøjer, der kan håndtere deres kørselsbehov, men det står allerede nu klart, at en del dieselvarebiler ikke umiddelbart vil kunne erstattes med elvarebiler på grund af rækkevidden og andre tekniske udfordringer, og der ses derfor på alternativer som gas og brint. Her kan der dog komme en væsentlig meromkostning i spil, da disse produkter ikke er ”hyldevarer” endnu. Samtidig er der det problem med gas, at der pt hovedsagligt er naturgas i tankstationerne, hvilket ikke, klimamæssigt, er bedre end benzin og diesel.
 
Hvilke og hvor mange af Regionslagerets køretøjer fra RHEL, der vil kunne udskiftes med grønne køretøjer vil stå klart, når regionslageret er færdig med at montere loggere i bilerne (midt juni) og bilerne har kørt tilstrækkeligt til at have data nok til analysen (ca. en måned).
 
Administrationen ønsker at kunne give dispensation i de tilfælde, hvor alle økonomisk rimelige muligheder er undersøgt og en grøn bil ikke er fundet anvendelig pga. tekniske barrierer med udgangspunkt i de konkrete kørselsforhold og kørselsbehov.
 
Dispensationsmuligheder
Det ønskes, at der kan gives teknisk dispensation fra vedtagelsen, når der er dokumenterede tekniske barrierer i forhold til at udføre kørslen i en elbil. De tekniske barrierer er fx:
Mange af ovenstående tekniske barrierer vil forsvinde i takt med den fortsatte udvikling af elbilerne. Der sker fx en udvikling på rækkevidden og flere elpersonbiler fordobler deres rækkevidde i løbet af i år og 2017. Udvikling af varebiler er bag ud i forhold til personbilerne og vil således få problemer med at dække regionens kørselsbehov i en længere periode end personbilerne.
 
Ved andre grønne køretøjer, som fx brint- og gasbiler vil der blive teknisk dispenseret i tilfælde, hvor tankningsmulighederne er uden for rækkevidde. Der findes stadig kun få tankstationer til gas og brint, men i nogle tilfælde vil det være muligt for regionen at benytte opstillede tankanlæg. Gas tages kun i betragtning, hvis det vurderes at være biogas, der tankes med.
 
Udvidelse af leasingrammen
I forbindelse med nedlæggelse af RHEL pr. 1. januar 2016 og Den Regionale Service Ordnings varetagelse af kørselsopgaver vedr. Mobillab og transport af blodprøver er der et stort kørselsbehov.
 
RHELs leasingaftale på 45 varebiler udløber i 2016, og en ny leasingaftale af forventet 42 varebiler, der afhængig af modelvalg forventes at udgøre mellem 7,5 og 8 mio. kr., vil gøre et stort indhug i den nuværende afsatte ramme til biler og ladestandere på 20 mio. kr. På grund af det store træk på rammen med nærværende anskaffelse, søges der i samme moment om udvidelse af rammen til i alt 30 mio. kr. Herved sikres imod, at der om kort tid må søges om politisk godkendelse af en udvidelse af leasingrammen til biler. Det skal bemærkes, alle træk på leasingrammen finansieres af hospitaler og virksomheders eksisterende driftsbudgetter.
 
Konkret omkring udskiftning af varebilerne til transportopgaven hos Regional Service Ordning analyseres kørselsmønsteret i øjeblikket, så det sikres at antallet af biler optimeres og at der anskaffes elbiler eller andre grønne biler til de opgaver, hvor det er muligt, set i relation til kørselsmønsteret med relativt lange ruter og effektiv udnyttelse af bilerne samt økonomi.

KONSEKVENSER
Der træffes med sagen beslutning om, at eksisterende leasingramme på 20 mio. kr. under den eksisterende rammeaftale udvides med 10 mio. kr. og at rammen på herefter 30 mio. kr. kan anvendes til leasingfinansiering af køretøjer uanset drivmiddel/teknologi, samt leasing af nødvendigt ekstraudstyr som fx ladestandere.
 
Leasingydelserne betales som en driftsudgift af de eksisterende budgetter hos de hospitaler / virksomheder / koncerncentre der anskaffer el-biler finansieret ved leasing.
 
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes vil der forekomme situationer, hvor de tekniske begrænsninger gør, at køretøjer ikke ville kunne leases da der ikke findes et grønt alternativ, der kan dække behovet. Derudover kan der forekomme situationer, hvor regionen vil komme til at betale i omegnen af 500.000 kr. for et køretøj, som ved fossil drivmiddel vil kunne koste i omegnen af 100.000 kr.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særlig komunikationsindsats er planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
15017967



15. Udmøntning af midler til ældre medicinske patienter (Akutpakken mod overbelægning)

Udmøntning af midler til ældre medicinske patienter (Akutpakken mod overbelægning)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der er med finansloven for 2016 afsat midler til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder ialt 415 mio. kr. til en akutpakke til målrettet nedbringelse af overbelægning på hospitalerne. Konkret tilføjes regionerne midler til: trygt og godt patientflow samt øget kapacitet i form af mere personale. Desuden udmøntes en pulje til lokale værktøjer.
 
Akutpakken bidrager til at undersøtte anbefalingerne fra oplæg om kapacitet på det medicinske område, hvorfor udmøntningen af akutpakken forelægges forretningsudvalget.
 
Ministeriets krav til udmøntningen af midler til trygt og godt patientflow om udbredelse af erfaringer fra projekt "Sikkert Patientflow" er i overensstemmelse med Sundhedsudvalgets tidligere beslutning fra den 28. april 2015. I forbindelse med at Sundhedsudvalget drøftede overbelægning og handleplan for initiativer mod overbelægning besluttede Sundhedsudvalget, at et af elementerne, der skulle tages udgangspunkt i, er forbedring af patientflow. Herunder drøftede Sundhedsudvalget metoder og redskaber fra projekt "Sikkert Patientflow".

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at Region Hovedstadens andel af midlerne til trygt og godt patientflow (15,8 mio. kr. i 2016, 7,3 mio. kr. i 2017 samt 4,7 mio. kr. i 2018) fordeles til akuthospitalerne efter antallet af indbyggere i optageområderne. Midlerne skal bidrage til at understøtte:
    a. at alle akuthospitaler etablerer tavlemøder på afdelingsniveau
    b. at alle akuthospitaler etablerer kapacitetskonferencer på hospitalsniveau
    c. at alle akuthospitaler har en flowmanager/bedmanager funktion
    d. at alle akuthospitaler monitorerer patientflow og kapacitetsanvendelse på de samme parametre
     
  2. at Region Hovedstadens andel af midlerne til øget kapacitet i form af mere personale (31,6 mio. kr. i 2016 og 15,8 mio. kr. i 2017 og frem) fordeles til akuthospitalerne efter antallet af indbyggere i optageområderne samt at midlerne udmøntes til de i sagen henviste forslag fra akuthospitalerne

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Udmøntningen af midlerne fra regeringens såkaldte akutpakke skal ses i sammenhæng med en række tiltag, der alle har haft til formål at forbedre den samlede kapacitet og bidrage til at nedbringe overbelægning. I finansloven for 2015 blev der udmøntet midler til øget kapacitet på medicinske og geriatiske afdelinger fra 2015 og frem. Senest har regionsrådet den 17. maj 2016 godkendt ændringsforslag til "Oplæg om kapacitet på det medicinske område".
 
Sundheds- og Ældreministeriet har i brev af den 4. april 2016 oplyst, hvad midlerne fra akutpakken konkret tilføres til: trygt og godt patientflow samt øget kapacitet i form af mere personale. Hertil kommer en pulje til lokale værktøjer.
 
Akutpakken bidrager således bl.a. til at understøtte regionsrådets beslutning fra den 17. maj 2016 om, at kapaciteten skal udnyttes så effektivt som muligt og udvides i det omfang rammerne tillader og skal ses i et større perspektiv, der også inkluderer samarbejdet med primærsektoren.
 
Vedr. midler til trygt og godt patientflow
Sundheds- og Ældreministeriet har meddelt, at midlerne til trygt og godt patientflow i en treårig periode skal medfinansiere regionernes arbejde med udbredelse og videreudvikling af de gode erfaringer med "Sikkert Patientflow" til alle landets akuthospitaler. Det vil sige, at midlerne går til regionens fem akuthospitaler, men ikke til Rigshospitalet, da Rigshospitalet ikke har status af akuthospital.
 
Sundhedsudvalget har den 28. april 2015 drøftet overbelægning og handleplan for initiativer mod overbelægning. Sundhedsudvalget godkendte, at der blev taget udgangspunkt i i alt fem elementer herunder forbedring af patientflow, når der skulle udarbejdes forslag til udmøntning af midler fra finansloven 2015 til "styrket indsats mod overbelægning". Herunder drøftede udvalget metoder og redskaber fra projekt "Sikkert Patientflow" til at forbedre patientflowet. Udbredelse af metoder og redskaber fra projekt "Sikkert Patientflow" er således i overensstemmelse med Sundhedsudvalgets tidligere beslutning.
 
I Region Hovedstaden har Nordsjællands Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital deltaget i projektet. I projektet blev der arbejdet med metoder og redskaber for at skabe mere sikre og sammenhængende patientforløb uden unødig ventetid. Med redskaberne kan de sundhedsprofessionelle forudsige antallet af indlæggelser og udskrivelser mere præcist med det resultat, at hospitalet udnytter sin kapacitet mere optimalt. De centrale redskaber er korte daglige møder på afdelingsniveau (tavlemøder) og kapacitetskonferencer på hospitalsniveau, hvor personalet koordinerer patientforløbene. Til at understøtte arbejdet er der gode erfaringer med at have en funktion/medarbejder, der har fokus på at implementere og understøtte disse redskaber. I projektet benævnes dette en såkaldt flowmanager eller bedmanager. Endelig er et væsentligt element monitorering af patientflow og kapacitetsanvendelse.
 
Det foreslås, at midlerne udmøntes til akuthospitalerne fordelt efter indbyggertal i planområderne. Akuthospitalerne skal anvende midlerne til at medfinansiere implementering af de basale redskaber fra projekt Sikkert Patientflow. Det vil sige, at midlerne anvendes til at understøtte implementering og videreudvikling af tavlemøder på afdelingsniveau, kapacitetskonferencer på hospitalsniveau samt en flowmanager/bedmanagerfunktion. Endelig foreslås det, at alle akuthospitalerne monitorerer patientflow og kapacitetsanvendelse på de samme parametre. Nogle af hospitalerne arbejder allerede med nogle af redskaberne og det vil dermed være forskelligt, hvilke tiltag midlerne skal bidrage til at medfinansiere. De oplistede redskaber kan betragtes som en minimumsstandard for implementering af erfaringerne fra projekt Sikkert Patientflow.
 
For at understøtte udbredelse og videreudvikling af redskaberne fra projektet er der desuden nedsat en regional erfa-gruppe med deltagelse af alle akuthospitaler plus Rigshospitalet. Fordeling af midler til trygt og godt patientflow fremgår af tabel 1.
 
 201620172018
Tabel 1: Fordeling af midler til trygt og godt patientflow (mio. kr.)
Region Hovedstaden i alt15,87,34,7
Amager og Hvidovre Hospital4,62,11,4
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital4,01,91,2
Herlev og Gentofte Hospital4,01,81,2
Nordsjællands Hospital2,81,30,8
Bornholms Hospital0,40,20,1
 
Ministeriet har oplyst, at der gennemføres en ensartet opfølgning på regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb, herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene.
 
Vedr. midler til øget kapacitet i form af mere personale
Sundheds- og Ældreministeriet har meddelt, at midlerne skal anvendes til at ansætte mere personale. Ministeriet har også meddelt, at midlerne skal ses i sammenhæng med midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske aftaler, som blev aftalt i finansloven for 2015. Med de to puljer modtager regionen sammenlagt cirka 64 mio.kr. pr. år til øget kapacitet i form af mere personale.
 
Da akutpakken fokuserer på de akutte funktioner på akuthospitalerne, foreslås det, at midlerne fra akutpakken fordeles på samme måde, dvs. til akuthospitalerne fordelt efter antallet af indbyggere i de medicinske optageområder.
 
Administrationen har bedt direktionerne på regionens akuthospitaler vurdere, hvor de enkelte hospitaler har størst behov for øget kapacitet i form af mere personale. Hospitalsdirektionerne har foretaget en samlet vurdering af behovet på tværs af hospitalets matrikler og på tværs af hospitalets afdelinger. Det vil sige, at der også er indgået en samlet vurdering af behovet på alle regionens akutmedicinske afdelinger, herunder Glostrup Hospitals medicinske afdeling samt de medicinske afdelinger på Frederikssund og Frederiksberg Hospital.
 
Det vil være forskelligt, hvilke initiativer, der er nødvendige på de enkelte hospitaler, da det bl.a. afhænger af organisering, igangværende tiltag og generel belægningssituation. Nogle hospitaler har vurderet, at der er størst behov for øget kapacitet i form af mere personale i akutmodtagelserne. Det er hensigten, at en stor del af patienterne skal færdigbehandles i akutmodtagelserne uden behov for indlæggelse på sengeafdeling og dermed vil en styrkelse af kapaciteten på akutmodtagelserne have en afsmittende effekt på alle hospitalets matrikler og alle hospitalets afdelinger, herunder også medicinske afdelinger.
 
I tabel 2 nedenfor fremgår hospitalernes forslag til anvendelse af midlerne.
 
Tabel 2: Forslag til anvendelse af midler til øget kapacitet i form af mere personale (mio. kr.)
 20162017 og frem
 
Region Hovedstaden i alt31,615,8
   
Amager og Hvidovre Hospital9,24,6
- mellemvagt og speciallæge i akutmodtagelsen  
- speciallæger i kardiologi, Amager  
   
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital8,14,0
- oprustning af speciallæger i front  
- oprustning af tværgående funktioner/støttefunktioner  
- plejebemanding - opnomering mhp. at styrke introduktion og kompetenceudvikling  
   
Herlev og Gentofte Hospital8,04,0
- udvidelse af fælles koordination i akutmodtagelsen til døgndækning  
- øget lægefremmøde til den akutte medicinske patient  
- udvidelse af flowkoordinatorfunktion i akutklinikken  
- udvidelse af læge flowmasterfunktion i akutmodtagelse (gastro)  
- udvidelse af portørbistand i akutmodtagelse og medicinsk afdeling  
- hurtig blodprøvetagning ift den akutte patient  
   
Nordsjællands Hospital5,62,8
- øget bioanalytiker i akutafdelingen  
- øget triagesygeplejerske  
- scopehold i brystsmerteklinikken  
- farmaceuter/farmakonomer  
- sundhedsfagligt personale til nye klinikker i akutmodtagelsen  
   
Bornholms Hospital0,70,4
- etablering af flowkoordinator  
 
Sundheds- og Ældreministeriet har meddelt, at regionerne i april 2017 anmodes om at indsende status på anvendelse af de samlede midler til øget kapacitet dvs. både midlerne fra akutpakken samt midlerne fra finansloven for 2015. Status skal indeholde oplysninger om, hvor meget nyt personale, der er ansat for midlerne, opgjort på relevante faggrupper og afdelinger samt foreløbig effekt og forventet effekt. Sundhedsudvalget vil efterfølgende få en orientering herom.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse indebærer, at midlerne udmøntes som i sagen beskrevet. Midlerne vil bidrage til at forbedre den samlede kapacitet på akutområdet og i de medicinske specialer og bidrage til at nedbringe overbelægning ved at igangsætte de i sagen henviste tiltag.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Såfremt indstillingen følges, vil midlerne blive udmøntet til hospitalerne med 3. økonomirapport 2016 fordelt jf. tabel 1 og tabel 2.

KOMMUNIKATION
Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16019775



16. Kræftens Bekæmpelse - Livsrum ved Herlev Hospital

Kræftens Bekæmpelse - Livsrum ved Herlev Hospital

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet behandlede på sit møde den 23. september 2014 en sag om etablering af et "livsrum" for
kræftramte patienter og deres pårørende i tilknytning til Herlev Hospital. Regionsrådet tilsluttede sig
etablering af et livsrum ved Herlev Hospital med prioritet for en placering ved hospitalets hovedindkørsel
fra Ring 3 fremfor en placering på selve hospitalsmatriklen.
 
Administrationen har på denne baggrund arbejdet videre med en placering af livsrummet på den foretrukne lokalitet ved Herlev Hospital.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå aftale med Kræftens Bekæmpelse om afhændelse af matr. nr. 11cg til placering af et livsrum inden for de rammer, som er angivet i det notat, der er vedlagt som fortroligt bilag 3,
  2. at aftalen indgås med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af, at Københavns Kommunes tilbagekøbsret til arealet flyttes til andet sted på Herlev Hospital og under forbehold af Statsforvaltningens godkendelse af salg af arealet uden forudgående udbud.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Kræftens Bekæmpelse og Realdania har indgået en aftale om at etablere syv nye kræftrådgivninger i
Danmark - syv "livsrum". Seks af kræftrådgivningerne er etableret og indviet ved de øvrige regioners sygehuse i Næstved, Aalborg, Vejle, Odense, Herning og Roskilde. Den syvende rådgivning ønsker Kræftens Bekæmpelse placeret ved Herlev Hospital.
 
Af budgettet for 2015 fremgår det, at budgetforligspartierne er enige om at se positivt på etablering af en
kræftrådgivning (projekt "Livsrum") ved Herlev Hospital i samarbejde med RealDania og Kræftens
Bekæmpelse.
 
Regionsrådet tilsluttede sig på sit møde i september 2014 etablering af et livsrum på Herlev Hospital og pegede efter indstilling fra Kræftudvalget på en placering ved hospitalets hovedindkørsel, hvor regionen ejer et mindre areal, som ligger ved siden af et areal, som ejes af Samvirkende Boligselskaber (SAB). Kortbilag er vedlagt som bilag 1.
 
Nuværende aftale med Kræftens Bekæmpelse
Regionen har for øjeblikket en aftale med Kræftens Bekæmpelse om at yde rådgivning til kræftpatienter og deres familier. Rådgivningen ydes fra lejede lokaler i Lyngby, men det er tanken at rådgivningsindsatsen flyttes til det nye livsrum ved Herlev Hospital, når det er etableret. I så fald forventes der behov for at indgå en ny aftale, som vil blive forelagt for sundhedsudvalg, forretningsudvalg og regionsråd.
 
Grundarealet
Regionens grundareal (matr. nr. 11cg) ved indkørslen er på 1613 m2, men et mindre areal fragår, dels til letbanen, dels til anlæg af rundkørsel i hospitalets hovedindkørsel. Arealet forventes herefter at være på ca. 1500 m2. Kræftens Bekæmpelse har fået foretaget et volumenstudie, som bekræfter, at det er muligt at placere livsrummet på arealet. Herlev Kommune er positivt indstillet over for planerne, som vil forudsætte ny lokalplan for arealet.
 
Arealet er belagt med en servitut, der indebærer, at Københavns Kommune skal godkende salg af arealet. Ved salg til andet formål end offentlige formål har kommunen forkøbsret til arealet for samme pris, som det blev solgt for i 1955 - 2 kr. pr. m2.
 
Regionsrådsformanden har rettet henvendelse til Københavns Kommunes overborgmester om mulighederne for et salg til Kræftens Bekæmpelse. Kommunen har meddelt, at den kan godkende et salg til Kræftens Bekæmpelse under forudsætning af, at tilbagekøbsretten for et areal af samme størrelse flyttes til et andet område på hospitalsmatriklen (matr. nr. 11i). Der er opnået enighed om udlæg af et areal på 1613 m2 på vestsiden af hospitalsmatriklen, hvor der i dag er parkeringsplads. Den pågældende del af hospitalsgrunden har ikke hidtil været omfattet af servitutten. Flytning af servitutten forelægges Københavns Kommunes Borgerrepræsentation på møde den 22. juni 2016. Kortbilag med angivelse af det nye servitutområde vedlægges som bilag 2.
 
Tilsynsmyndighedens godkendelse
I henhold til Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om offentligt udbud af regionens faste ejendomme skal regionens salg af fast ejendom ske efter offentligt udbud. Regionen kan dog sælge uden udbud til institutioner m.v., som kommunen henholdsvis regionen lovligt kan yde anlægsstøtte til. Det er administrationens vurdering, at et salg til Kræftens Bekæmpelse ikke falder ind under denne bestemmelse. Statsforvaltningen har imidlertid mulighed for at godkende salg, hvor der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud. Det foreslås derfor at koncerndirektionen bemyndiges til at afhænde grundarealet med forbehold for Borgerrepræsentationens og Statsforvaltningens godkendelse på de vilkår, som fremgår af vedlagte fortrolige bilag 3.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at der kan optages forhandling med Kræftens Bekæmpelse om salg af areal til etablering af et Livsrum ved Herlev Hospital.

RISIKOVURDERING
Hvis der ikke kan opnås enighed med Kræftens Bekæmpelse om vilkårene for et salg eller Statsforvaltningens godkendelse af salg uden offentligt udbud ikke opnås, kan Livsrummet ikke placeres på det påtænkte areal.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Ved et salg vil salgsindtægten tilgå regionens kasse. Kræftens Bekæmpelse afholder de etablerings- og driftsmæssige udgifter ved livsrummet.

KOMMUNIKATION
Der planlæges inden særskilt kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalgets den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016. Såfremt forretningsudvalget og regionsrådet godkender indstillingen, vil administrationen arbejde videre med at indgå aftale med Kræftens Bekæmpelse om salg af areal til et livsrum ved indkørslen til Herlev Hospital.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
11010837

41.pdf
42.pdf

Bilag

Kortbilag Herlev Hospital A og B
Kortbilag flytning af servitut


17. Bruttolønsordninger som mulig finansiering af efter- eller videreuddannelse i Region Hovedstaden

Bruttolønsordninger som mulig finansiering af efter- eller videreuddannelse i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Administrationen får jævnligt henvendelser, der drejer sig om ønsker fra ansatte om at starte en uddannelse, der kan finansieres via en bruttolønsordning. Ligeledes har administrationen modtaget flere henvendelser fra personaleorganisationer, der har rejst samme ønske for deres medlemmer. På baggrund af efterfølgende drøftelser, vurderer administrationen det som en brugbar og anbefalelsesværdig løsning, hvorfor følgende oplæg forlægges til politisk beslutning.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  • at godkende et pilotprojekt om bruttolønsordninger som mulig finansiering af efter- eller videreuddannelse, i en testperiode på et år.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Sagen blev udsat.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Bruttolønsordninger er generelt en samlet betegnelse for de ordninger, hvor medarbejdere går ned i løn og i stedet modtager et eller flere personalegoder fra arbejdsgiver fx efter– eller videreuddannelse. Den model der foreslås afprøvet i Region Hovedstaden angår finansiering af efter- og/eller videreuddannelse.
 
Et formål med bruttolønsordninger er at forbedre muligheder for fastholdelse af medarbejdere og fortsat kompetenceudvikling af ansatte på arbejdspladsen.
 
Bruttolønsordninger er som udgangspunkt udgiftsneutrale for arbejdsgiveren fordi værdien af godet, som virksomheden betaler, bliver modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (dvs. løn før skattetræk) hos medarbejderen. Samtidig kommer medarbejderen til at betale mindre i skat. Der er i denne forbindelse ikke medregnet, hvordan tidsforbruget til uddannelsesaktiviteten håndteres – om dette sker inden for eller uden for arbejdstiden.
 
Pilotprojekt for alle hospitaler og virksomheder
Afgrænset periode: Administrationen anbefaler, at ordningen testes i en periode på 1 år. Forsøgsperioden skal især afdække hvorvidt, der er:
Efter forsøgsperioden gennemføres en fornyet drøftelse i ledelsesfora og MED-organisation. (Det skal dog bemærkes, at aftaler om bruttolønsordninger ikke indgås i MED-udvalg, men mellem arbejdsgiver og den forhandlingsberettigede organisation).
 
På baggrund heraf fremgår, jf. medfølgende bilag 1, bud i forhold til:
1) det vurderede estimerede konkrete opgavetræk,
2) tidslinje for implementering samt
3) principper for brug.
 
Fordele og udfordringer ved brug af ordningen
Bruttolønsordninger er et område præget af mange modsatrettede holdninger. Det følgende afsnit sammenfatter de overvejelser der er gjort i administrationen omkring de hensyn, der knytter sig til sådanne ordninger.
 
Mulige udfordringer eller begrænsninger
Ressourcebelastning:
Opstår der en stor aktivitet i anvendelse af bruttolønsordninger til efter- eller videreuddannelse kan det belaste den centrale lønadministration. Ligeledes er der stillet spørgsmål til, om administrationen af ordningen giver en øget belastning af personalefunktionerne på hospitaler og virksomheder - f.eks. til forhandling og papirarbejde. Disse spørgsmål skyldes især, at der ikke er forudgående erfaringer med brug af ordningen i Region Hovedstaden.
 
Uddannelsesinteresser og forskelle mellem personalegrupper:
Der kan tænkes at opstå en uforholdsmæssig stor interesse blandt medarbejdere for, at mange måske ønsker dyre og tidskrævende videreuddannelser, der ikke har stor relevans for deres primære arbejdsfunktion. Endvidere vil nogle personalegrupper måske kunne anvende ordningen bedre end andre, da de lettere kan holde fri og/eller kan trække mere fra i skat.
 
Tvister om finansiering:
Der kan tænkes at opstå forhandlingsmæssige tvister med hensyn til finansieringsformerne, og om konkrete uddannelsesønsker ideelt set bør betales af arbejdsgiver. En holdning kan være, at efteruddannelse, der ikke har direkte relevans for arbejdets udførelse, bør være adskilt fra arbejdspladsen og dermed ikke noget arbejdspladsen bør forhold sig til eller administrere.
 
Mulige fordele
Fleksibel imødekommelse af lokale behov:
Tilkendegivelse af Region Hovedstadens brug af bruttolønsordninger kan sende et signal til ansatte og potentielt ansatte om, at der principielt er gode muligheder for efter- eller videreuddannelse. Bruttolønsordninger kan opfattes som en udvidelse af de økonomiske muligheder for fortsat kompetenceudvikling særligt i en tid med pres på effektiviseringer, omstillinger og besparelser.
 
Få omkostninger:
Såfremt ordningen forvaltes tillidsfuldt og ansvarligt, er det vurderingen, at der ikke vil være væsentlig større administration til håndtering af ordningen. De erfaringer, der kan findes hos andre organisationer, peger ikke på et større problem.
 
Sammenfatning
Administrationen har bl.a. undersøgt, om de øvrige regioner anvender bruttolønsordninger til at finansiere efter- eller videreuddannelse. Det er ikke tilfælde af forskellige årsager. Nogle italesatte hovedargumenter er, at det vurderes for administrativt besværligt, og at man vil undgå at blande uddannelse ind i arbejdspladssammenhæng, der ikke har direkte med kerneopgaven at gøre. Administrationen har imidlertid også adspurgt flere kommuner, hvor Fredensborg Kommune har brugt ordningen med succes i flere år.
 
Administrationen vurderer samlet set, at der kan være flere fordele end ulemper ved at anvende ordningen og, at de ekstra administrative opgaver og potentielle lokale konflikter vil være begrænsede. Forsøgsperioden skal således afklare om dette også vil være tilfældet i praksis.

KONSEKVENSER
Såfremt indstillingen følges, vil der ske en snarest mulig iværksættelse af bruttolønsordningen i en testperiode på 1 år.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Såfremt indsatsen iværksættes, vil der være særlig fokus på kommunikation om de nye muligheder, samt årsagen til hvorfor de tilbydes.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Såfremt indstillingen følges vil administrationen, i tråd med bilag 1, iværksætte følgende:

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER
16025418

44.pdf

Bilag

Bilag 1. Bruttolønsordning for uddannelser


18. Rigsrevisionens undersøgelse af styring af ambulant kapacitet i psykiatrien

Rigsrevisionens undersøgelse af styring af ambulant kapacitet i psykiatrien

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den 30. marts 2016 blev Rigsrevisionens beretning om styringen af den ambulante kapacitet til behandling af voksne med psykiske lidelser drøftet af Statsrevisorerne. Regionerne har tidligere fået Rigsrevisionens udkast i høring og regionsrådet er blevet orienteret om beretningen. Sundheds- og Ældreministeren er som følge af beretningen blevet bedt om at afgive en udtalelse om de foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til, og regionsrådet kan i den forbindelse bidrage med en udtalelse til ministeren.

INDSTILLING
Psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende udtalelse (bilag 2) i forhold til Statsrevisorernes beretning og Rigsrevisionens undersøgelse af styringen af den ambulante kapacitet i psykiatrien.

POLITISK BEHANDLING
Psykiatriudvalgets beslutning den 26. april 2016:
 
Godkendt med mindre rettelser til regionens udtalelse (se bilag 3).
 
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Rigsrevisionen har undersøgt den ambulante behandling af voksne med psykiske lidelser i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark. For praksissektoren gælder undersøgelsen også Region Sjælland og Region Midtjylland. Region Hovedstaden vurderes relativt set positivt i forhold til de andre undersøgte regioner.
 
Det er overordnet indtrykket, at Statsrevisorernes beretning beretning giver en udmærket beskrivelse af de styringsmæssige tiltag, der er gennemført i psykiatrien i Region Hovedstaden i de seneste år, samt en realistisk beskrivelse af den markante stigning i antallet af henvisninger til psykiatrien på 25 - 40 pct. fra 2012 til 2015.
 
Hovedpunkterne i Statsrevisorernes bemærkninger er følgende:
? - "At ingen af regionerne har tilstrækkelig viden om effekterne og omkostningerne
ved behandlingsforløb i henholdsvis hospitalspsykiatrien og praksissektoren. Det
betyder, at regionerne ikke kan vurdere, om kapaciteten bruges på en omkostningseffektiv
måde, og om en patient behandles bedst og billigst i hospitalspsykiatrien
og/eller i praksissektoren.
? - At 2 ud af de 3 undersøgte regioner ikke anvender konkrete retningslinjer til at understøtte,
at patienter visiteres ens i hospitalspsykiatrien i den enkelte region.
? - At kun én ud af de 3 undersøgte regioner – Region Hovedstaden – følger op på,
om patienterne er visiteret korrekt, og om patienter, der fejler det samme, får ens
behandling i hospitalspsykiatrien."
 
Derudover fremgår det, af beretningen, at Statsrevisorerne "finder det relevant, at Sundheds- og Ældreministeriet i 2016 igangsætter et arbejde om den overordnede styring af psykiatrien. Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på, at der er uudnyttede muligheder for at finde frem til bedste praksis ved at sammenligne regionernes styring. Disse muligheder bør forfølges".
 
Med hensyn til det første punkt, er der i Region Hovedstaden - og på tværs af regionerne - de senere år arbejdet en del med at øge viden om ressourceforbrug og omkostningseffektivitet ved at beskrive pakkeforløb og patientforløb. Det har betydet, at man er kommet nærmere en beskrivelse af et antal generiske ambulante behandlingsforløb, der vil kunne kobles med omkostninger. Til de to efterfølgende punkter kan det bemærkes, at Region Hovedstaden som den eneste ud af tre regioner, har udarbejdet konkrete retningslinjer for ens visitation, samt at Region Hovedstaden som den eneste region, følger op på, om der visiteres korrekt og løbende systematisk følger op på, om der visiteres korrekt.
 
I øvrigt kan det bemærkes, at der i Region Hovedstaden gøres en stor indsats for at fremme effekten af behandlingen og måling heraf. Indsatsen omhandler blandt andet recovery, LUP-undersøgelser, og arbejde med måling af "terapieffekt" samt andre skalaer til at måle behandlingseffekt.
 
Endelig kan det bemærkes, at styring af kapaciteten i psykiatrien er kompleks, og betinget af dels viden om effekt og behandlingsbehov, og dels muligheder for at indgå lokale aftaler med praksissektoren.
 
Forslag til udtalelse fra regionsrådet i forhold til Statsrevisorernes beretning og Rigsrevisionens gennemgang af den ambulante kapacitet på psykiatriområdet er vedlagt som bilag.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv yderligere konsekvenser end de i sagen oplyste.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i forbindelse med sagen.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016. Da Sundheds- og Ældreministeriet har svarfrist 3. juni, vil der blive sendt et svar til Sundheds- og Ældreministeriet med forbehold for endelig politisk godkendelse af regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Christian Worm

JOURNALNUMMER
15014238.

45.pdf
46.pdf
47.pdf

Bilag

Statsrevisorernes beretning
Udtalelse fra RR ang. rigsrevisionens gennemgang af ambulant kapacitet
2 udgave af udtalelse til RR om rigsrevisionens gennemgang af ambulant kapacitet


19. Regionsrådsmedlem Bergur Løkke Rasmussens (V) midlertidige fravær - fordeling af poster

Regionsrådsmedlem Bergur Løkke Rasmussens (V) midlertidige fravær - fordeling af poster

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Bergur Løkke Rasmussen (V) har oplyst, at han pga. varetagelse af andet offentligt hverv ønsker sig fritaget for arbejdet i regionsrådet i perioden fra den 1. august 2016 til og med den 28. februar 2017.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Bergur Løkke Rasmussen i regionsrådet er opfyldt,
  2. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen IVØ udpeges et medlem af It- og Afbureaukratiseringsudvalget under Bergur Løkke Rasmussens fravær, og
  3. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen IVØ udpeges et medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup under Bergur Løkke Rasmussens fravær.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O), Anne Ehrenreich (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Bergur Løkke Rasmussen (V) har oplyst, at han pga. varetagelse af andet offentligt hverv ønsker sig fritaget for arbejdet i regionsrådet i perioden fra den 1. august 2016 til og med den 28. februar 2017.
 
Hvervet som medlem af regionsrådet og de hverv, som regionsrådet har udpeget et regionsrådsmedlem til, er borgerlige ombud, som der som udgangspunkt er pligt til at varetage.
 
Regionsrådet skal således tage stilling til, om der kan ske indkaldelse af stedfortræder for Bergur Løkke Rasmussen i regionsrådet samt tage stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af It- og Afbureaukratiseringsudvalget og et midlertidigt medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup under Bergur Løkke Rasmussens midlertidige fravær.
 
Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2.
 
Det følger af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Bergur Løkke Rasmussen er opfyldt.
 
Det er efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i regionsrådet er opfyldt.
 
Det er i givet fald 1. stedfortræder på Venstres stedfortræderliste, Thomas Bak, der indtræder i regionsrådet under Bergur Løkke Rasmussens midlertidige fravær.
 
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut og varig forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Bergur Løkke Rasmussen i regionsrådet, at Bergur Løkke Rasmussen også fritages for varetagelse af sine øvrige regionale hverv.
 
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, sålænge hindringen varer.
 
Det tilkommer derfor i givet fald valggruppen IVØ at indstille et midlertidigt medlem af It- og Afbureaukratiseringsudvalget og et midlertidigt medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Glostrup under Bergur Løkke Rasmussens midlertidige fravær.
 
Det bemærkes, at den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, alene giver mulighed for at udpege midlertidige medlemmer af udvalg, der er nedsat af regionsrådet. Der kan således ikke udpeges midlertidige medlemmer for Bergur Løkke Rasmussen under dennes midlertidige fravær fra hhv. bestyrelsen for Amgros I/S, bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF samt bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC, University College Capital, da de nævnte udvalg ikke er nedsat af regionsrådet.

KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, vil Bergur Løkke Rasmussen modtage vederlæggelse for medlemskab af hhv. regionsrådet og It- og Afbureaukratiseringsudvalget under i alt 3 måneders fravær - det vil sige til og med oktober måned 2016.
 
Der vil i perioden på 3 måneder i givet fald også skulle afholdes omkostninger til vederlag til det midlertidige medlem af hhv. regionsrådet og It- og Afbureaukratiseringsudvalget.
 
I perioden fra den 1. november 2016 til og med den 28. februar 2017 vil der i givet fald alene skulle afholdes omkostninger til vederlag til det midlertidige medlem af hhv. regionsrådet og It- og Afbureaukratiseringsudvalget.
 
De med hvervene forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

JOURNALNUMMER
13012402, 13013115, 13013091



20. Honorering af Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden

Honorering af Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Det følger af en ændring af sundhedsloven, som Folketinget har vedtaget, og som træder i kraft den 1. juli 2016, at regionsrådene får mulighed for at beslutte at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af de regionale patientinddragelsesudvalg efter bestemmelserne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  • at godkende, at der udbetales befordrings- og fraværsgodtgørelse til medlemmerne af Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstadfen i overensstemmelse med Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden og praksis for honorering af hvervsindehavere, som repræsenterer interesseorganisationer. 

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Sagen blev udsat.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden (PIU) blev nedsat i 2014 i henhold til bekendtgørelse nr. 257 af 19. marts 2014 om patientinddragelsesudvalg. PIU består af 3 medlemmer udpeget af Danske Patienter, 3 medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem udpeget af Regionsældrerådet og 1 medlem udpeget af Ældre Sagen. Udvalget sekretariatsbetjenes af regionens administration (Center for Sundhed, Enheden for Tværsektoriel udvikling).
 
Det fremgår af den nævnte bekendtgørelse, at et patientinddragelsesudvalg skal inddrages systematisk i drøftelsen af emner, der ligger inden for praksisplanerne for almen praksis´ emneområder og inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområder. Udvalget kan i øvrigt drøfte og kommentere emner, som udvalget finder relevante for sammenhængen i patientforløb mellem hospitaler, praksissektor og kommunale tilbud. Der skal afholdes mindst et møde årligt. Se endvidere vedhæftede skærmprint fra Region Hovedstadens hjemmeside: "Om Patientinddragelsesudvalget" (bilag nr. 1).
 
PIU har fra sin begyndelse været aktivt involveret i den forudgående høring og implementeringen af Sundhedsaftale 2015-2018 og i udviklingen af ny praksisplan for almen praksis samt praksisplaner for fodterapi og kiropraktik. Medlemmerne af PIU har desuden deltaget i den forudgående høring af revisionen af HOPP 2020 i år 2015 og har været inddraget som patient- og pårørenderepræsentanter på tværs af regionens initiativer vedr. øget brugerinddragelse.
 
Da sundhedsloven ikke tidligere har indeholdt bestemmelser om honorering af PIUs medlemmer, har medlemmerne selv afholdt udgifter til transport og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møder i udvalget.
 
Folketinget har nu vedtaget en tilføjelse til sundhedslovens § 204, som træder i kraft den 1. juli 2016, og hvorefter regionsrådene får mulighed for at beslutte at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse.
 
Administrationen anbefaler derfor, at regionsrådet beslutter, at PIUs medlemmer kan modtage befordrings- og fraværsgodtgørelse i overensstemmelse med hhv. Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden og praksis for honorering af hvervsindehavere, som repræsenterer interesseorganisationer. Der gøres i samme forbindelse opmærksom på, at medlemmerne af Regionshandicaprådet, der er udpeget af regionsrådet, og som ligesom Patientinddragelsesudvalget dækker hele regionen og består af professionelle foreningsmedlemmer, honoreres i samme omfang.

KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, vil medlemmerne af PIU have mulighed for at modtage befordrings- og fraværsgodtgørelse i samme omfang som medlemmerne af Regionshandicaprådet, sevom de ikke er udpeget af regionsrådet.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen omtalte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Eventuelle udgifter til godtgørelser vil i givet fald kunne afholdes af det administrative budget.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16028409

48.pdf

Bilag

Bilag 1 til sagen om honorering af PIU


21. Den regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse

Den regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede på møde den 8. april 2014, at ”Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, efter inddragelse af Sundhedskoordinationsudvalget, skal forelægge en regionsdækkende vision for udvikling af modeller for sundhedshuse, der kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud.”
 
Ønsket om en regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse udspringer af det visionsarbejde, som er lavet i forbindelse med etablering af det fælles sundhedshus i Helsingør.
 
Den regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse indgår i Region Hovedstadens budgetaftale for 2015. Visionen forelægges på den baggrund til godkendelse i regionsrådet.

INDSTILLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende den regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse.

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 26. april 2016:
Tiltrådt med ønsket om, at formuleringen af værdien "borgeren i centrum" ændres til "mennesket i centrum".
Derudover havde udvalget følgende bemærkninger til administrationens videre arbejde:
De slides, der blev vist på mødet, sendes ud med protokollen.
Bodil Kornbek (A) og Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Sagen blev udsat.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Visionen
Region Hovedstaden skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb. Ønsket om et stærkt nært sundhedsvæsen, som kan supplere den indsats, borgerne får på hospitalerne har været i centrum for udarbejdelsen af visionen.
 
Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for, at regionen lykkes med den dagsorden. Derfor skal kommuner, region og praksissektoren i fælleskab turde udfordre de eksisterende organisatoriske strukturer, herunder afprøve nye samarbejder med fx fælles ledelse, fælles økonomi og fælles værdier.
 
I arbejdet med visionen har man set på, hvilke sundhedshuse der er lykkedes bedst, både i de øvrige regioner og i udlandet, herunder Skotland. En af de pointer der fremstår tydeligst er, at de store 'fyrtårne' skabes der, hvor den lokale forankring og engagementet er stærkest.
 
Formålet med visionen er derfor at inspirere kommuner, region og praksissektoren til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen i fælleskab. Visionen kan danne ramme om dialog mellem de involverede parter om mulighederne for at etablere fælles sundhedshuse, ligesom visionen kan indgå i arbejdet om bl.a. nye samarbejdsformer, som er igangsat under den fælles sundhedsaftale for 2015-2018.
 
Visionen bygger på følgende fælles værdier:
Det er visionen, at fælles sundhedshuse bidrager til:
Det er administrationens vurdering, at disse værdier er i tråd med regionens politiske målsætning 'Patientens situation styrer forløbet'.
Visionen om fælles sundhedshuse udspringer af ønsket om at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og kvalitet for og med borgerne. På den måde understøtter visionen også sundhedsaftalen.
 
Sundhedshuse har i praksis udviklet sig til at være et begreb, der dækker mange forskellige sundhedsfaglige tilbud, med mange forskellige sundhedsfaglige aktører. Sundhedshuse i Danmark dækker således alt fra større lægehuse til huse, hvor alle tre sektorer og private praksisydere er repræsenteret. Det skyldes, at lokale behov og muligheder er afgørende for, hvilken model der er valgt.
 
I de fleste områder i regionen er lægedækningen god. Det er dog vanskeligt at tiltrække praktiserende læger i enkelte landområder og enkelte byområder med mange sårbare borgere. Denne problemstilling er oplagt at have fokus på ved etablering af fælles sundhedshuse. Regionen har ligeledes i kraft af geografien generelt god mulighed for at samarbejde med øvrige oplagte partnere som patientforeninger, frivillige organisationer, andre praksisydere, uddannelsesinstitutioner, universiteter, erhvervsliv mv.
 
På den baggrund er visionen suppleret med et idékatalog, som er bygget op om eksempler på forskellige tilgange til sundhedshuse; Sundhedshuset med mange tilbud under ét tag, Det lighedsbetingede sundhedhus, et fælles sundhedshus for børn, unge og børnefamilier og et fælles sundhedshus for psykiatri. Til sidst i idékataloget er en guide til overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med etablering af et sundhedshus.
 
Proces for den regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse
Regionsrådet besluttede den 8. april 2014, at ”Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, efter inddragelse af Sundhedskoordinationsudvalget, skal forelægge en regionsdækkende vision for udvikling af modeller for sundhedshuse, der kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud.”
 
Der er efterfølgende i regi af Sundhedskoordinationsudvalget og Den Administrative Styregruppe tilrettelagt en proces og arbejdsform omkring udvikling af den regionsdækkende vision. På møde i Den Administrative Styregruppe den 21. november 2014 blev det i den forbindelse besluttet at sikre en bredt inddragende proces. Der har derfor været afholdt en politisk drøftelse af fælles sundhedshuse i Kommunekontaktudvalget og efterfølgende et dialogmøde med administrative repræsentanter fra kommunerne, repræsentanter fra PLO-Hovedstaden, Patientinddragelsesudvalget og frivillige foreninger.
 
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde havde på møde d. 24. juni 2014 en temadrøftelse om sundhedshuse og på møde d. 17. marts 2015 blev udvalget orienteret om processen og de udfordringer, der var ved at udarbejde en tværsektoriel vision med mange interessenter.
 
En tværsektoriel skrivegruppe med repræsentanter henholdsvis fra regionsadministrationen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat, kommunerne, Patientinddragelsesudvalget og PLO-Hovedstaden har herefter udarbejdet "Udkast til regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse" (bilag 1). Skrivegruppens medlemmer har efter udarbejdelsen af udkastet til vision haft mulighed for at drøfte udkastet med de parter, de repræsenterer og fremsende ændringsforslag, som i videst muligt omfang er indarbejdet.
 
Bemærkningerne fra kommuneklynger, regionsadministrationen, og Patientinddragelsesudvalgets repræsentant er indarbejdet i det vedhæftede udkast til vision. Derudover har Patientinddragelsesudvalget (bilag 2) og PLO-Hovedstaden efterfølgende fremsendt høringssvar (bilag 3). Patientinddragelsesudvalget efterlyser, et samlet overblik over de behandlingsmuligheder, der bør indtænkes i et fælles sundhedshus, som supplement til indsatsen på hospitalerne. Desuden efterlyses en tættere opkobling til hospitalerne med mere sammenhængende indsatser i forhold til forebyggelses-, rehabiliterings- og plejeområder.
 
Imidlertid er det i arbejdet med visionen blevet tydeligt, at der ikke er ét svar på hvilke behandlingsmuligheder, der kan være i et fælles sundhedshus. Dels fordi Region Hovedstaden er præget af forskellige behov både i hospitalernes optageområder og i kommunerne og dels fordi der i kommunerne er delte meninger om behovet for fælles sundhedshus. Mange kommuner har allerede etableret egne kommunale sundhedshuse, og ikke alle deler ønsket om at etablere fælles sundhedshuse og tæt opkobling til hospitalerne. Det har derfor været den tværsektorielle skrivegruppes vurdering, at et inspirationskatalog med forskellige modeller, der giver plads til lokal udvikling og tilpasning efter behov har været det mest hensigtsmæssige produkt. For en oversigt over mulige behandlingstilbud i et fælles sundhedshus henvises til visionsarbejdet omkring Sundhedshus Helsingør.
 
PLO-Hovedstaden gør opmærksom på, at en læge har egne patienter med, hvis vedkommende flytter ind i et sundhedshus, og dermed ikke bliver tilgængelig for alle brugere af et sundhedshus, samt at lægen bør inddrages fra start i processen, hvis man ønsker at lægen indgår i et sundhedshus. Dette ses ikke at være i modstrid med visionen.

KONSEKVENSER
Med visionen er der skabt en fælles ramme for dialog mellem de involverede parter om etablering af fælles sundhedshuse og mulighed for lokal opfølgning på visionen.
 
Det bemærkes, at der i regionernes økonomiaftale for 2016 er aftalt, at der opslås en pulje til læge- og sundhedshuse i 2017. Der er ikke på forhånd afsat midler til de enkelte regioner. Den regionsdækkende vision kan være grundlaget for fælles ansøgninger til puljen mellem region og kommuner.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

KOMMUNIKATION
I forbindelse med godkendelse i regionsrådet påtænkes en kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges Sundhedskoordinationsudvalget den 27. maj 2016. Visionen skal derefter danne ramme for en efterfølgende dialog mellem de involverede parter om eventuel etablering af fælles sundhedshuse.
 
Sagen behandles af forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.
 
Visionen påtænkes desuden drøftet i Kommunekontaktudvalg 31. august 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

JOURNALNUMMER
15018064

49.pdf
50.pdf
51.pdf
52.pdf

Bilag

Bilag 1 Udkast til regionsdækkende vision - final
Høringssvar fra Patientinddragelsesudvalget til regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse
Høringssvar fra PLO-Hovedstaden til regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse
Regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse - TVÆRS 15.03.16 (3)


22. Frikommune forsøg i planområde Midt

Frikommune forsøg i planområde Midt

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommuner får udstrakt frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Det er et krav, at flere kommuner går sammen i frikommunenetværk. Kommunerne Gladsaxe, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte har henvendt sig til Region Hovedstaden med ønske om at gå sammen med Sundheds- og Ældreministeriet, PLO og Region Hovedstaden om et frikommuneforsøg. De fire kommuner, som ansøger, har haft kontakt til de øvrige fem kommuner, som alle har tilsluttet sig formuleringen i visionspapiret: "De øvrige fem kommuner omkring Herlev og Gentofte Hospital forventes derfor også ind­draget i drøftelser af frikommuneforsøg og konkrete forsøgsindsatser."
 
Ansøgningsfristen for nye frikommuneforsøg er d. 1. juni 2016. Kommunerne har udarbejdet et visionspapir om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, som danner baggrund for ansøgningen (bilag 1 - bilaget er fortroligt at hensyn til kommunerne). Grundet ansøgningsfristen har regionsadministrationen i første omgang tilkendegivet en interesse for projektet og meddelt, at der vil være behov for politisk godkendelse af konkrete ansøgninger til frikommuneforsøg i Region Hovedstaden med ansøgningsfrist 1. november 2016.

INDSTILLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at administrationen indgår samarbejde med de nævnte parter om at udvikle konkrete ansøgninger om fritagelse af konkrete regelgrundlag vedrørende en mere sammenhængende indsats på akutområdet frem mod ansøgningsfristen d. 1. november jf. tidsplan nedenfor.
  2. at de konkrete ansøgninger forelægges udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde inden de forelægges til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde den 24. maj 2016:
Godkendt.
Bodil Kornbek (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Per Roswall (V) deltog ikke i behandling af sagen.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner. Frikommuneforsøgene organiseres i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg indenfor et fælles tema. I første omgang skal kommunerne indsende ansøgninger om at blive godkendt som frikommuner senest d. 1. juni 2016. Herefter vil der være en ny ansøgningsrunde med frist 1. november 2016, hvor de godkendte frikommuner kan ansøge om fritagelse fra konkrete regler. Ansøgningerne om konkrete forsøgsordninger, der involverer Region Hovedstaden vil blive forelagt til politisk godkendelse.
 
Kommunerne i planområde midt ønsker at lave et frikommuneforsøg inden for et fælles tema om en mere sammenhængende indsats på akutområdet. Målgruppen er primært ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme, der har brug for akut hjælp. Kommunerne har identificeret 5 mål og succeskriterier som omdrejningspunkt for samarbejdet:
Frikommuneforsøg går grundlæggende ud på at udfordre eksisterende lovgivningsmæssige og organisatoriske barrierer på et givent område. Kommunerne forventer, at det konkrete frikommuneforsøg vil have lovgivningsmæssige barrierer på områderne persondataloven, delegation af myndighedsopgaver, autorisationsloven og regler om delegation samt lov om regionernes finansiering, herunder regler for kommunal medfinansiering.
 
Kommunerne har desuden identificeret en række andre organisatoriske, tværsektorielle og teknologiske barrierer, herunder hospitalernes aktivitetsbaserede styring, kommunernes manglende mulighed for at styre forbruget af ydelser samt forskellige organisatoriske og teknologiske setups i kommunerne.
 
Der lægges i kommunernes visionspapir op til, at forsøgsindsatserne skal være tværkommunale og tværsektorielle. Blandt de nævnte forslag er:
De forslåede indsatsområder i kommunernes ansøgning giver mulighed for at afprøve nye samarbejdsformer og er i overensstemmelse med mange af indsatsområderne i sundhedsaftalen. Projekter og forsøgsordninger, der stræber mod at sikre ensartede tilbud og arbejdsgange på tværs af sektorovergangene, understøtter princippet om lighed i sundhed ved at sikre ensartede tilbud for borgerne i hele planområdet.
 
Kommunerne har oplyst, at PLO udtrykker interesse for at deltage i projektet.
 
Regionsadministrationen har påpeget overfor kommunerne, at det vil være vanskeligt for hospitalets personale at skulle differentiere mellem forskellige tilbud i de enkelte kommuner, hvorfor et frikommuneforsøg ud fra et regionalt perspektiv mest hensigtsmæssigt omfatter alle kommuner i planområdet. De fire kommuner, som ansøger, har haft kontakt til de øvrige fem kommuner, som alle har tilsluttet sig formuleringen i visionspapiret: "De øvrige fem kommuner omkring Herlev og Gentofte Hospital forventes derfor også ind­draget i drøftelser af frikommuneforsøg og konkrete forsøgsindsatser." Af visionspapiret fremgår ligeledes, at der vil blive sikret sammenhæng med evt. satspuljefinansieret indsats i regi af Planområde Midt målrettet den akutte ældre medicinske pati­ent og samarbejdet med alle kommunerne om denne målgruppe.
 
Tidsplan for det kommende arbejde med frikommuneforsøgene er:
Tids-
punkt
 
Milepæl
2016
1. juni
Ansøgningsfrist 0 - Kommunerne ansøger om at danne frikommunenetværk
 
 
Primo sept.
Udpegning og offentliggørelse af frikommunenetværk
 
 
Sept. -
Forsøgsudvikling i netværk
 
 
1. nov.
Ansøgningsfrist I – første runde ansøgninger om konkrete forsøgshjemler
 
2017
Feb. II
Fremsættelse af lovforslag I (rammelov + forsøgshjemler I)
 
 
1. april
Ansøgningsfrist II – anden runde ansøgninger om konkrete forsøgshjemler
 
 
1. maj
Lovforslag I – ikrafttrædelse
 
 
Okt. I
Fremsættelse af ændrings-lovforslag II
 
2018
1. jan.
Ændringslov II – ikrafttrædelse
 
2019
31. dec.
Frikommuneforsøgsperiode udløber
 
 

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen vil indebære, at regionsadministrationen fortsat følger og samarbejder med kommunerne om konkretisering af frikommuneforsøgene. Er dette ikke muligt, vil regionsadministrationen meddele kommunerne, at Region Hovedstaden ikke kan indgå i et samarbejde om frikommuneforsøg.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
Først ved en godkendelse af konkrete frikommuneforsøg, vil det være muligt at foretage en risikovurdering.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt særskilt kommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 7en juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.
Konkrete ansøgninger til fritagelse af regelgrundlag vil blive forelagt Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, forretningsudvalget og regionsrådet inden ansøgningsfristen i november 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Svend Hartling

JOURNALNUMMER
16023598

53.pdf

Bilag

Visionspapir om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde - friko


23. Høring om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3

Høring om navngivning af stationer på letbanen i Ring 3

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I brev fra bestyrelsesformanden i Hovedstadens Letbane orienteres der om, at bestyrelsen for Hovedstadens Letbane på mødet den 25. februar 2016 er blevet enig om processen for navngivning af stationerne på letbanen, og har besluttet at sende navngivningen i høring hos de relevante kommuner og regionen. Konkret høres regionen om navne på to letbanestationer – Glostrup matriklen og Herlev matriklen, jf. bilag 1, hvilket hermed forelægges til politisk behandling.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende, at stationsnavnene "Rigshospitalet - Glostrup Hospital" og "Herlev Hospital" sendes som regionens forslag til Hovedstadens Letbanes bestyrelse på navne til letbanestationerne for så vidt angår regionen.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 31. maj 2016:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med det videre arbejde med at navngive stationerne på letbanen i Ring 3, har Hovedstadens Letbanes bestyrelse anmodet om forslag fra parterne. Det er Hovedstadens Letbanes bestyrelses ansvar at navngive stationerne, men bestyrelsen er blevet enig om, at både kommuner og region spiller en meget central rolle i dette arbejde, da stationsnavnene gerne skal afspejle både lokale lokaliteter og lokale ønsker. Det er bestyrelsens opfattelse, at den gennemgående tråd igennem navnene, meget gerne skal være, at der er tale om lokalt kendte og lokalt accepterede navne.
 
Bestyrelsen har derfor sendt spørgsmålet om navne på letbanestationerne i høring hos kommuner og region med ønske om, at de kommer med forslag til navne på de kommende letbanestationer. Konkret høres regionen om navne på to letbanestationer – Glostrup matriklen og Herlev matriklen, jf. bilag 1.
 
Når høringen er afsluttet og kommunernes og regionens forslag til stationsnavne foreligger, vil bestyrelsen drøfte disse forslag med henblik på færdiggørelsen af processen. Når navneforslagene har været behandlet i bestyrelsen, skal de sendes i høring hos de øvrige trafikselskaber og i sidste ende i Stednavneudvalget og Kulturministeriet, som primært tager stilling til, om der er tale om egentlige navne og navnenes stavemåde m.v.
 
De eneste stationsnavne, der ligger fast på forhånd, er stationsnavne, der er fælles mellem S-banen, regionalbanen og letbanen, som nødvendigvis skal have de samme navne, som de har i dag. Det gælder: Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station. For alle andre letbanestationer vil bestyrelsen meget gerne have såvel kommunernes som regionens forslag til navne.
 
Bestyrelsen beder derfor kommunerne og regionen om at komme med forslag til stationsnavne på de letbanestationer, der ikke er fælles med andre stationer (S-banestationer og regionale togstationer). Det er bestyrelsens udgangspunkt, at de navne, som hidtil er brugt i arbejdet, vil være et meget relevant forslag. Letbanestationerne ved de to hospitaler har fået arbejdsnavnene, v/Glostrup Hospital og v/Herlev Hospital, i projekteringsfasen. Bestyrelsen ønsker at høre regionen om forslag til navne på disse to stationer.
 
Bestyrelsen anmoder om at modtage navneforslag fra regionen senest den 14. september 2016.
 
I forbindelse med budget 2015 blev det besluttet, at Herlev Hospital & Gentofte Hospital og Rigshospitalet & Glostrup Hospital skulle fusionere, således at hospitalerne har ét navn, men dækker flere matrikler. Navnene har herefter været henholdsvis "Herlev & Gentofte Hospital" og "Rigshospitalet - Glostrup Hospital". For så vidt angår Herlev matriklen er stednavnet forsat "Herlev Hospital", hvorfor det er naturligt, at stationen hedder "Herlev Hospital". For så vidt angår Glostrup matriklen er stednavnet "Rigshospitalet - Glostrup hospital", hvorfor det er naturligt at kalde stationen dette navn. Administrationen anbefaler, at disse navne sendes som regionens forslag til Hovedstadens Letbanes bestyrelse på navne til letbanestationer, som regionen høres om.

KONSEKVENSER
Region Hovedstadens forslag til navne på de to letbanestationer ved hospitalerne i Ring 3 vil indgå i Hovedstadens Letbanes bestyrelses overvejelser sammen med forslag fra kommunerne til stationsnavne til letbanen i Ring 3. I sidste ende er det dog Hovedstadens Letbanes bestyrelses ansvar at navngive stationerne.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15000197

54.pdf

Bilag

Brev fra bestyrelsesformanden i Hovedstadens Letbane


24. Belysning af konsekvenser af luftforurening

Belysning af konsekvenser af luftforurening

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har i Budget 2016 afsat 2 mio. kr. til at understøtte et initiativ i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i form af en kortlægning af de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og partikelforureningen i regionen, og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen. Der ønskes en yderligere belysning af konsekvenser af luftforurening, for at kortlægge sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster og hermed danne et beslutningsgrundlag for forureningstiltag. Administrationen fremlægger hermed et forslag til udmøntning af midlerne.
 

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at forslaget til belysning af luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand godkendes.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at de i Budget 2016 afsatte midler på 2 mio. kr. (afsat hhv. 1 mio. kr. i 2016 og 2017) frigives til udmøntning af forslaget til belysning af luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 31. maj 2016:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Luftforurening er en regional udfordring
COWI udarbejdede i 2015 en rapport for Region Hovedstaden "Luftforurening fra trafikken i hovedstadsregionen", som blev formandsmeddelt på mødet i miljø- og trafikudvalget den 24. juni 2015.
 
Analysen viste, at der i 2010 døde cirka 1500 af hovedstadens borgere for tidligt på grund af luftforurening, men at det blot er cirka 20 af disse, hvor årsagen skyldes emissioner fra vejtrafikken. Det svarer til 16.000 tabte leveår for hovedstadsregionen og 5.800 for Københavns Kommune alene. Analysen viste ligeledes, at cirka 1,6 mio. sygedage årligt kan tilskrives luftforurening, hvor sygdommen ses i form af luftvejslidelser, blodpropper, hjertesvigt, lungekræft mm.. Luftforurening nedsætter således sundheden, forringer livskvaliteten og hæmmer produktiviteten. Forureningen stammer fra flere kilder, bl.a. køretøjer, skibe, brændeovne, landbrug, industrier, anvendelse af opløsningsmidler og fra energiproduktion. OECD har med udgangspunkt i de nuværende samfundsøkonomiske tendenser forudsagt, at luftforurening i 2050 vil være den primære miljørelaterede årsag til dødsfald i verdens byer.
 
Det er regionens mål i ReVUS, at luftforureningen generelt skal reduceres, og at luftforureningen fra transportsektoren skal nedsættes med 40 % inden 2025.
 
Administrationen foreslår derfor et projekt med følgende indsatser:
  1. En belysning af de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med luftforurening.
  2. Forslag til hvordan emissionerne i hovedstadsregionen kan nedbringes og en afdækning af de sundhedsmæssige gevinster.
  3. Forslag til hvilke konkrete initiativer regionen selv kan igangsætte eller støtte (virkemiddelkatalog).
Det ønskes desuden, at projektet tager udgangspunkt i Miljøministeriets arbejde med "ren luft pakke" hvormed der i 2014 blev afsat cirka 150 mio. kr. til initiativer til nedbringelse af luftforureningen i Københavns Kommune. I "ren luft pakken" blev der igangsat initiativer inden for kollektiv trafik, skibstrafik og brændeovne med formål at nedbringe luftforureningsniveauet i Københavns centrum. Det foreslåede projekt her vil vurdere effekter og omkostninger ved de forskellige tiltag, men med et regionalt perspektiv, altså om virkningen også kan overføres til resten af regionen. De tiltag, som peges på kan dermed indeholde lignende tiltag fra "ren luft pakken", men med fokus på hele Region Hovedstaden, og ikke kun Københavns centrum.
 
Forslag til nyt projekt om luftforurening
COWIs rapport "Luftforureningen fra trafikken i hovedstadsregionen" bygger på tal fra 2012, og var baseret på eksisterende viden. I det nye projekt er der et behov for, dels at få opdateret tal og anden relevant viden, dels at fokusere på hvilke initiativer, der kan bidrage til at nedbringe luftforureningen og dermed minimere de sundhedsmæssige omkostninger:
 
Opdateret datagrundlag
Data fra COWI-analysen opdateres med nyeste tilgængelige tal, således at de kan anvendes som udgangspunkt for de samfunds- og sundhedsøkonomiske gevinster. Data opdateres således, at det nu også favner emner udover trafikken i Region Hovedstaden, og inddrager viden fra eksisterende forskning samt regeringens "ren luft pakke". Fokus i dataindsamlingen er på både land og by i analysen og dækker hele Region Hovedstaden
 
Beregning og vurdering af de samfundsøkonomiske effekter af en reduktion af luftforureningen
I analysen fra 2015 indgik en gennemgang af sundhedseffekterne i hovedstadsregionen som følge af luftforureningen. I dette projekt ønskes dette uddybet og udvidet til at indeholde en samfundsøkonomisk analyse af, ikke alene de direkte sundhedsskadelige effekter, men også relevante miljøeffekter på kort og lang sigt. Relevant forskning og eksisterende analyser, herunder effektmålemetoder og indikatorer inddrages i projektet, således at der i projektet vil kunne peges på de mest optimale indsatsområder.
 
Virkemiddelkatalog
I denne del af projektet fokuseres på Region Hovedstadens muligheder for at handle, herunder en prioriteret liste over tiltag, som enten kan udføres af regionen, eller som skal udføres af andre aktører. Nogle projekter vil være "lavthængende frugter", som kan igangsættes umiddelbart, andre vil være omkostningstunge eller med en længere tidshorisont. Tiltag kan indeholde initiativer som på nuværende tidspunkt arbejdes med i forlængelse af regeringens "ren luft pakke", men med fokus på hele Region Hovedstaden.
 
Organiseringen af projektet
For at kunne styrke projektet og analysedelen vil relevante forsknings- og vidensinstitutioner blive inddraget.
 
Miljø- og trafikudvalget vil få forelagt projektets hovedresultater.

KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af denne indstilling igangsættes en administrativ proces, hvor relevante forsknings- og vidensinstitutioner kontaktes og inviteres til en dialog om en mulig projektdeltagelse. Administrationen vil herefter indgå en samarbejdsaftale med et forskningsinstitut.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgiften på 2 mio. kr. afholdes af de i Budget 2016 afsatte midler under bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne fordeles med 1 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017.

KOMMUNIKATION
Der planlægges en presseindsats i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne fra projektet.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16024489



25. Udmøntning af 2016 anlægsmidler til Lokalbanen

Udmøntning af 2016 anlægsmidler til Lokalbanen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden modtager årligt et statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer til de lokalbaner, der er beliggende i hovedstadsregionen. Aftalen blev forlænget i 2015 og gælder indtil andet besluttes. I 2016 modtager Region Hovedstaden 42 mio. kr. i statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer.
 
Denne sag fremlægges med henblik på at få en politisk beslutning om hvilke projekter, der skal igangsættes samt hvordan de øvrige midler skal udmøntes.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at forslaget til nye projekter på lokalbanen godkendes.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende, at en andel på 2,9 mio. kr. af omprioriteringsbidraget indenfor kollektiv trafik på i alt 4,8 mio. kr. afholdes af anlægsmidlerne, og
     
  2. at godkende udmøntningen af i alt 14,8 mio. kr. til lokalbanerne i 2016 til realisering af de foreslåede projekter.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 31. maj 2016:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden medfinansierer hvert år driften af lokalbanerne med cirka 88 mio. kr. I 2016 modtager Regionen 42 mio. kr. i statstilskud til anlægsinvesteringer på lokalbanen. Heraf anvendes de 27,2 mio. kr. årligt til leasing af togmateriel og de resterende 14,8 mio. kr. indstilles i denne sag udmøntet til projekterne nævnt nedenfor.
 
Forslag til nye investeringer
De to anlægsprojekter, der omhandler en modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St. og generelle vedligeholdsarbejder til sikring af en stabil drift, er udpeget i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S:
 
Modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St.
Projektet omfatter en omlægning af stationspladsen i Frederiksværk. Hovedformålet er at give linje 320R en betydeligt forbedret fremkommelighed, som giver besparelser i køreplanen på op til 5 minutter per afgang i begge retninger. Et andet formål er at modernisere stationsforpladsen, således at der skabes bedre forhold for pendlerne i byen, herunder en forbedret cykelparkering med delvis overdækning. Endelig vil den nuværende busvendeplads kunne anvendes til pendlerparkering, hvilket vil gavne pendlerene og give en forventet passagerstigning.
 
Samlet set forventes projektet at kunne tiltrække cirka 140 nye bus- og togpassagerer dagligt, som får lettere ved at komme til stationen på cykel og i bil, samtidig med at buslinjen nu har hurtigere køretid. Projektet vil gøre kollektiv trafik i området mere attraktiv, og forventes at give en væsentlig gevinst for særligt pendlerne i Nordsjælland.
 
Administrationen har i samarbejde med Movia, Lokaltog A/S og Halsnæs Kommune ansøgt Trafik- og Byggestyrelsens pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder. Projektet planlægges gennemført i løbet af 2016 og 2017, og har et samlet budget på 8 mio. kr. Region Hovedstaden har ansøgt om 50 % med finansiering, og skal således stå for 4 mio. kr. i egenfinansiering. Movia og Lokaltog A/S er rådgivere, mens Halsnæs Kommune vil forestå selve anlægsarbejdet med midler fra Region Hovedstaden og den ansøgte pulje. I tilfælde af at projektet ikke opnår puljestøtte vil sagen blive forelagt på ny. Der forventes svar fra Trafikstyrelsen juni/juli 2016.
 
Generelle vedligeholdsarbejder til sikring af en stabil drift
Movia udarbejdede i 2010 sammen med det daværende Lokalbanen A/S og Regionstog A/S en infrastrukturanalyse, der for hver lokalbanestrækning beskrev den aktuelle tilstand for skinner, sveller, broer, dæmninger, signalsystemer mv. Analysen beskrev for perioden fra 2011 og frem til 2025 tre forskellige modeller for levetidsforlængelse og fornyelse af infrastrukturen, således at lokalbanedriften kan opretholde sin funktionalitet minimum frem til 2025 i forhold til den køreplan, der afvikles i dag.
 
Lokaltog A/S har siden da anvendt analysens resultater til planlægning af vedligeholdelse og fornyelse. Analysen blev opdateret i 2014 med den nyeste viden, og indgår desuden i ”Realiseringsplan for investeringer i Region Hovedstadens lokalbaner”, som regionsrådet afsatte 0,5 mio. kr. til i oktober 2015. Denne analyse er under udarbejdelse og fremlægges for miljø- og trafikudvalget i juni 2016.
 
Lokaltog A/S har aktuelt vurderet, at der i 2016 vil være behov for fremrykning af vedligeholdelsesarbejder på enkelte strækninger, hvilket udløser et behov for investeringsmidler på cirka 9,2 mio. kr. Vurderingen indeholder blandt andet udskiftning af slidte skinner i et antal kurver på Hornbækbanen, og udskiftning af nogle sporskifter på Frederiksværkbanen.
 
Udmøntning af midler
Statstilskuddet udgør i alt 42 mio. kr. til investeringer i lokalbanen i 2016, hvoraf leasing af togmateriel finansieres for 27,2 mio. kr. Herved resterer 14,8 mio.kr. og det foreslås, at 11,9 mio. kr. af de resterende anlægsmidler anvendes til modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St. (hvor der ligger en aftale om finansiering) samt vedligeholdelsesarbejder, som er vigtige for opretholdelse af en stabil drift på lokalbanerne.
 
Som en konsekvens af omprioriteringsbidraget foreslås desuden, at de resterende 2,9 mio. kr. af anlægsmidlerne bruges til omprioriteringsbidraget, der samlet set er 1 % af rammen til kollektiv trafik, svarende til 4,8 mio. kr. Den resterende del af omprioriteringsbidraget på 1,9 mio. kr. vil skulle findes på driftsbudgettet for kollektiv trafik.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at arbejdet igangsættes hurtigst muligt i løbet af 2016 med de afsatte midler fra statsstøtten til anlægsprojekterne. Særligt vedligeholdelsesarbejderne er vigtige, og konsekvensen ved ikke at tiltræde indstillingen, for så vidt angår denne del, vil være, at Region Hovedstaden vil skulle finde alternative måder at sikre økonomisk tilskud for at kunne opretholde en stabil drift på lokalbanerne i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S.
 
Ligeledes vil en eventuel støtte fra Trafikstyrelsens pulje bortfalde. Såfremt projektet omkring modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St. ikke opnår puljestøtte, vil administrationen gå i dialog med Movia, Lokaltog A/S og Halsnæs Kommune om at udarbejde et alternativt projekt med et mindre budget, og sagen vil herefter blive fremlagt påny.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Udgiften på de 14,8 mio. kr. afholdes af de i Budget 2016-2019 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.

KOMMUNIKATION
I forbindelse med anlægsprojekt ved Frederiksværk St. vil der blive udarbejdet pressekommunikation.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16024804



26. Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen

Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen over de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Den skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats det kommende år. Indberetningen forelægges hermed til politisk behandling.
 
Prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet er siden 2015 gennemført i henhold til Region Hovedstadens jordplan, hvor fokus er rettet mod beskyttelse af grundvandet. Status for jordplanen to år efter vedtagelsen vil blive forelagt til efteråret.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for foretningsudvalget og regionsrådet:
  • at godkende "Indberetning om jordforurening 2015" (bilag 1 og 2) med henblik på, at disse sendes til Miljøstyrelsen.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 31. maj 2016:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Der var omdelt rettelsesblad til bilag 1 (vedlagt som bilag 3).
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Kortlægning og overblik over forurening
I 2015 har administrationen fortsat arbejdet med kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde på Vestegnen, således at mistankekortlægningen ved udgang af 2015 er afsluttet i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I 2016 fortsætter kortlægningen i Gladsaxe, Herlev og Hvidovre kommuner. Kortlægningen i disse kommuner forventes afsluttet ved udgangen af 2017.
 
Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed
I 2015 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget
Fokus har primært været rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, da disse stoffer er de mest kritiske i forhold til at kunne ødelægge grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan desuden fordampe fra jorden og op i boliger og dermed påvirke indeklimaet.
 
Indsatsen i forhold til grundvandet sker som en helhedsorienteret tilgang, hvor alle grunde inden for et indvindingsopland til en vandforsyning undersøges, hvis der er fundet forurenende stoffer, som udgør en særlig risiko for grundvandet. Når der er overblik over grundene, vurderer administra­tionen i hvilket omfang, der skal renses op. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningen sker, hvor den har størst mulig effekt. Ligesom der er stordriftsfordele ved at gen­nem­føre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland.
 
Indsatsen for at sikre indeklimaet i boliger sker overalt i hovedstadsregionen, da denne indsats er prioriteret højt, uanset hvor boliggrundene ligger.
 
Innovation og gode vækstvilkår
Administrationens arbejde med teknologiudvikling på jordforureningsområdet tager udgangs­punkt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Udviklingen sker i samarbejder og partnerskaber med forskningsinstitutioner, universiteter og små og mellemstore virksomheder. I 2015 var følgende områder prioriteret:
Samarbejde og service overfor borgerne
I 2015 har administrationen sammen med kommunerne behandlet 300 tilladelser til byggeri på og ændret anvendelse af forurenede grunde. Derudover har administrationen behandlet næsten 1.700 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jordforurening, og besvaret 30.600 ejendomsforespørgsler om jordforurening. En tredjedel er besvaret via den webbaserede søgefunktion på regionens hjemmeside.
 
Oversigt over sager og økonomi i 2015
I tabellen er indsatsen i 2015 opgjort på de fire hovedområder, administrationen indberetter til Miljøstyrelsen. De fire hovedområder svarer til regionens overordnede opgaver på jordforureningsområdet:
Hovedområde
Aktivitet
Antal sager
Økonomi i mio. kr.
(procent af driftsmidler)
Kortlægning
Opsporing af grunde, der kan være forurenet
751
32,0
(23 %)
Bearbejdet screening af forurenede grunde i forhold til risiko for overfladevand
81
Undersøgelser af muligt forurenede grunde i forhold til grundvand
246
Undersøgelser af muligt forurenede boliggrunde efter anmodning fra boligejere
102
Oprensning
Videregående undersøgelser med henblik på at vurdere behovet for oprensning
109
94,5
(69 %)
Oprensninger
42
Drift af tekniske oprensningsanlæg
104
Overvågning af forurening
84
Udvikling af nye metoder og teknikker / partnerskaber
13
Borgerrettede opgaver
Behandling af undersøgelser og oprensninger udført og betalt af private grundejere og bygherrer
1.661
2,3
(2 %)
Behandling af tilladelser fra kommunerne om byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde
300
Behandling af undersøgelser og oprensninger af forureninger på nedlagte tankstationer betalt af Oliebranchens Miljøpulje
8
Besvarelse af forespørgsler og aktindsigter om konkret forurening
30.583
Besvarelse af aktindsigter
1.931
Kommunikation
 
IT, ledelse og planlægning
IT, miljødata, planlægning og ledelse
 
8,9
(6 %)
I alt
 
36.015
137,8
(100 %)
 
Indsatsen i 2015 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2015”, som findes i bilag 1. Den planlagte indsats for 2016 og de kommende år er endelig godkendt af regionsrådet på et møde den 17. maj 2016. Den planlagte indsats er beskrevet i bilagsdelen til indberetningen.

KONSEKVENSER
Ved endelig godkendelse i regionsrådet sendes ”Indberetning om jordforurening 2015” med tilhørende bilag til Miljøstyrelsen.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt, idet den planlagte indsats for 2016 har været i offentlig høring tidligere på året.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15013027

55.pdf
56.pdf
57.pdf
58.pdf

Bilag

Indberetning om jordforurening 2015 - Hoveddel
Indberetning om jordforurening 2015 - Bilagsdel
Rettelsesblad til bilag 1 - indberetning om jordforurening 2015 - hoveddel
Revideret bilag 1 - Indberetning om jordforurening - hoveddel


27. Høring om forventede aktiviteter i 2016 for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Høring om forventede aktiviteter i 2016 for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne indsatsen i regionen for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle, jf. lovgivningen.
 
Sagen forelægges, fordi voksenuddannelsescentrene årligt skal høre regionsrådet om deres planer for den forventede aktivitet, både når det gælder forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
1. at tage voksenuddannelsescentrenes indberettede planer og prognoser for 2016 til efterretning.
 
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
 
2. at kompetencen som høringsberettiget part i voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser fremadrettet delegeres til erhvervs- og vækstudvalget.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 31. maj 2016:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Grundlæggende faglige forudsætninger i dansk og regning er et grundvilkår for virksomhedernes vækst og for den enkeltes beskæftigelse og livskvalitet. Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er centrale tilbud for at sikre kompetent arbejdskraft.
 
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2013 peger på, at op mod hver 8. borger i Region Hovedstaden mellem 16 og 65 år har ringe læse- eller regnefærdigheder. I aldersgruppen mellem 16 og 25 år har hver 10. hhv. hver 5. ringe færdigheder i dansk hhv. regning. Ca. halvdelen af alle med ringe læse- hhv. regnefærdigheder er ufaglærte. De fleste har ikke indvandrerbaggrund, men i gruppen af ikke vestlige indvandrere har hver 4. hhv. hver 3. borger ringe læse- hhv. regnefærdigheder.
 
Voksenuddannelsescentrene har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Voksenuddannelsescentrene tilbyder selv undervisningen, men har også indgået driftsoverenskomster med andre aktører i overensstemmelse med lovgivningen. I voksenuddannelsescentrenes årlige opgørelser af det forventede aktivitetsniveau indgår også de forventede resultater hos de parter, som har driftsoverenskomst med voksenuddannelsescenteret.
 
Der er i Region Hovedstaden syv voksenuddannelsescentre, heraf et på Bornholm. Forberedende voksenundervisning tilbydes i Region Hovedstaden på 33 uddannelsessteder ud over voksenuddannelsescentrene, ordblindeundervisning på 17 steder ud over voksenuddannelsescentrene. Voksenuddannelsescentrene har indberettet resultaterne for aktiviteterne i 2015 og de forventede aktiviteter for 2016 for de to undervisningstilbud, sådan som det fremgår af nedenstående tabel:
 
Voksenuddannelsescenter
Forberedende voksenundervisning
Ordblindeundervisning for voksne
dansk
matematik
2015
2016
2015
2016
2015
2016
 
prognose
resultat
prognose
prognose
resultat
prognose
prognose
resultat
prognose
VUF
970
828
762
340
274
280
228
197
136
HF & VUC Nordsjælland
1.649
1.275
1.438
179
331
337
633
643
638
Vestegnen HF og VUC
3.055
2.270
2.270
220
410
410
1.009
598
598
KBH Syd hf og VUC
1.302
1.391
1.391
40
125
120
551
437
430
VUC Lyngby
1.850
2.666
2.451
300
281
335
800
1.590
1.735
KVUC
8.791
6.797
7.477
400
762
838
2.711
1.820
2.002
VUC Bornholm
285
291
290
50
41
45
145
154
166
total
17.902
15.518
16.079
1.529
2.224
2.365
6.077
5.439
5.705
 
Forberedende voksenundervisning
Forberedende voksenundervisning er et tilbud til alle, der har forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Som udgangspunkt skal man være fyldt 18 år. Undervisningstilbuddet omfatter dansk og matematik.
 
Voksenuddannelsescentrene har indberettet et aktivitetsniveau for 2015, der for danskundervisning er ca. 13 % mindre end forventet, men for undervisning i matematik er ca. 45 % større. Voksenuddannelsescentrene forventer på baggrund af resultatet i 2015 et stort set uændret aktivitetsniveau i 2016 med en vækst på hhv. ca. 3 % og 6 % i dansk- hhv. matematikundervisning.
 
Aktiviteterne bidrager til at løfte ambitionen i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om at sikre kompetent arbejdskraft, herunder at flere bliver uddannelses- og jobparate.
 
Ordblindeundervisning for voksne
Ordblindeundervisning for voksne er et tilbud til alle, der efter undervisningspligtens ophør har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og har forudsætningerne for at få udbytte af ordblindeundervisning.
 
Voksenuddannelsescentrene har indberettet et aktivitetsniveau for 2015, der er ca. 12 % mindre end forventet. Sammenlignet med resultatet for 2015 forventer voksenundervisningscentrene en vækst på ca. 5 % i aktivitetsniveauet i 2016.
 
Administrationens bemærkninger
Administrationen vurderer om forberedende voksenundervisning:
Administrationen bemærker om ordblindeundervisning for voksne:
Administrationen vurderer, at det af voksenuddannelsescentrene forventede aktivitetsniveau for 2016 er realistisk under hensyn til de opnåede resultater for 2015. Det gælder både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
 
Administrationen har ikke i øvrigt grundlag for at vurdere aktivitetsniveauet, og Region Hovedstaden har generelt ikke selvstændigt mulighed for at regulere aktivitetsniveauet gennem voksenuddannelsescentrenes planer og prognoser. Administrationen anbefaler derfor, at kompetencen som høringsberettiget part i voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser fremadrettet delegeres til erhvervs- og vækstudvalget.

KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstilling nummer et indebærer ikke andre konsekvenser end i det sagen henviste.
 
Ved tiltrædelse af indstilling nummer to delegeres kompetenencen som høringsberettiget part i voksenuddannelsescentrenes årlige planer og prognoser fremadrettet til erhvervs- og vækstudvalget.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
16001011

59.pdf

Bilag

7 voksenuddannelsescentre, hver sit geografiske område


28. Puljen til store internationale kultur- og sportsevents

Puljen til store internationale kultur- og sportsevents

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som en del af midlerne til øvrig regional udvikling udgør puljen til store, internationale kultur- og sportsevents i alt 50 mio. kr. (10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019). Den 14. april 2015 har regionsrådet godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Eventvurderingsværktøjet har således været benyttet som del af administrationens samlede vurdering af de tre ansøgninger i sagen.
 
Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
  1. at ansøgningen til EM i Svømning 2017 godkendes,
     
  2. at ansøgningen til Copenhagen Maker & Creative Business Cup ikke godkendes, og
     
  3. at ansøgningen til Den Interantionale Racing Festival ikke godkendes
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at bevilge 6 mio. kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents til medfinansiering af EM i Svømning 2017. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter, Københavns Kommune og Sport Event Denmark medfinansierer projektet, og
     
  2. at godkende, at regionens støtte på 875.000 kr. til Velothon Copenhagen 2016 overføres til Velothon Copenhagen 2017.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 31. maj 2016:
Indstillingens punkt 1, 2 og 3 blev anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
EM i Svømning 2017
 
Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Dansk svømmeunion, der søger 6 mio. kr. til afvikling af EM i Svømning 2017 i den kommende Royal Arena. EM i svømning afholdes den 13.-17. december og har et samlet projekt budget på 25,7 mio. kr.
 
Dansk Svømmeunion vandt sammen med Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark i efteråret 2015 EM i kortbanesvømning til København til afvikling i december 2017. EM skal afvikles i den kommende multiarena, Royal Arena, og bliver den første sportevent, som afvikles i arenaen.
 
EM i kortbane bliver af ansøger beskrevet som den ypperste svømmeevent, der kan afholdes på dansk jord, da et verdensmesterskab er uden for Dansk Svømmeunion og dets partneres økonomiske rækkevidde.
 
I 2011 afholdt Dansk Svømmeforbund EM i kortbanesvømning i Herning, og man vil gøre brug af erfaringerne herfra til at optimere en række forhold i forbindelse med afviklingen af EM i København i 2017.
 
Ansøgers risikovurdering
Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af EM i Svømning 2017. Desuden har ansøger udarbejdet et udgiftsbudget, hvor budgetposterne er baseret på erfaringer fra EM i Svømning 2011 i Boxen i Herning. I budgettet har Dansk Svømmeunion reserveret 1,5 mio. kr. (ca. 6 % af budgettet) til uforudsete udgifter. Det fremgår ligeledes af risikovurderingen, at eventen er afhængig af offentlig støtte på 18 mio. kr. (6 mio. kr. fra henv. Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Sport Event Denmark). Ansøger har været i dialog med Københavns Kommune og Sport Event Danmark og vurderer, at der er lav risiko for, at disse ikke medfinansierer eventen. Såfremt, der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen.
 
Såfremt eventen får tilsagn om regional medfinansiering, vil det fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 6 mio. kr.
 
Derudover vil det fremgå, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, samt at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.
 
Administrationens vurdering
Den samlede vurdering viser, at ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
 
Konkret vurderes det bl.a., at projektet skaber en fornuftig turismeøkonomisk omsætning, og at der er bygget en stærk og erfaren organisation op omkring afviklingen af projektet. Dansk Svømmeunion og Sport Event Denmark har gode erfaringer med afviklingen af EM i Svømning 2011 i Herning. I forhold til EM i Herning vil projektet have stort fokus på at tiltrække internationale tilskuere, da placeringen af EM i København gør det mere attraktivt for internationale rejsende at besøge eventen. Det forventes, at de omkring 7500 deltagere (udøvere, tilskuere, officials mv.) ved eventen vil generere ca. 9000 overnatninger og skabe en turismeomsætning på 31,2 mio. kr. (beregningen er fortaget af Wonderful Copenhagen og tager udgangspunkt i evalueringen af de turismeøkonomiske effekter ved afviklingen af EM i Svømning 2011 i Herning).
 
Ansøger forventer, at eventen vil tiltrække 100 internationale mediefolk og blive overværet af mere end 145 mio. tv-seere. Det vurderes, at den tilskuer- og mediemæssige interesse for eventen vil have positiv effekt for markedsføring af Greater Copenhagen.
 
Administration vurderer samlet, at de samfundsøkonomiske gevinster ved EM i Svømning 2017, mediedækningen og inddragelse af borgerne i regionen (fx gennem borgerrettede svømmeevents), bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.
 
Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.
 
Copenhagen Maker & Creative Business Cup
 
Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Maker & Creative Business Cup, der søger 1,3 mio. kr. til afvikling af Copenhagen Maker & Creative Business Cup i november 2016. Arrangementet skal afholdes den 17.-21. november 2016 og har et samlet projektbudget på 8,35 mio. kr.
 
Copenhagen Maker er en festival, der skal demokratisere brugen af kreative ideer og tilgange til alle borgere. Maker-festivaler findes flere steder i verden og beskrives af ansøger som en international kulturbegivenhed, der fejrer maker-kultur, makere og kreativt teknisk iværksætteri. Bag Copenhagen Maker står komiteen Maker, der har til formål at fremme maker-kulturen i Norden. Maker-kulturen er en model for innovation, der gennem bl.a. åbenhed, deling af ressourcer og aktivering af vidensnetværk af eksperter, brugere og praktikere driver projekter og forretningsideer frem.
 
Creative Business Cup har til formål at styrke særligt dygtige kreative virksomheders forretningsmæssige kompetencer og dermed bidrage til udviklingen af bæredygtige virksomheder. Creative Business Cup er en non-profit forening, der tidligere var del af det nu nedlagte statsfinansierede initiativ Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.
 
Ansøger søger regionen om støtte til at sammenlægge de to begivenheder med henblik på at skabe synergieffekter, der vil øge tiltrækningskraften og opmærksomheden for begge events. Sammenlægningen skal: ’koble maker-miljøets spirende ideer med iværksætter-miljøets markedspotentiale og herigennem udfolde et hidtil uforløst vækstpotentiale’. Relateret hertil beskrives det, at der eksisterer et kompetence-gab mellem evnen til at udvikle nye ideer og det at kunne skabe vækstvirksomheder inden for de kreative erhverv.
 
Ansøgers risikovurdering
Ansøgningen indeholder en risikovurdering for afholdelse af Copenhagen Maker & Creative Business Cup. Af denne fremgår det bl.a., at man arbejder på at skalere begivenhederne, så man i tilfælde af faldende indtægter ikke gennemføre aktiviteter, der ikke er økonomisk dækning for.
 
Administrationens vurdering
Ansøgningen opfylder flere af de kriterier, som er opstillet for vurdering af ansøgninger til puljen, herunder forventning om en fornuftig turismeøkonomisk omsætning. Desuden er Creative Business Cup allerede en succesfuld international begivenhed med en professionel organisering.
 
Administrationen anderkender ansøgers beskrivelse af behovet for markedsmodning, professionalisering og kommercialisering af de kreative erhverv og bemærker, at regionen i regi af ReVUS beskæftiger sig med denne problemstilling gennem økonomisk engagement i Design Society og Interactive Denmark.
 
Såfremt man ikke opnår medfinansiering fra regionen, forventes begge begivenheder at blive afholdt alligevel, men som to separate begivenheder. Man forventer samlet set 1500 ikke-regionale deltagere (800 internationale, 700 nationale) til de to begivenheder, hvilket ifølge eventvurderingsværktøjet svarer til en turismeøkonomisk omsætning på ca. 8,5 mio. kr.
 
Administrationen vurderer, at det faktum, at de to begivenheder forventes afholdt uagtet regionens medfinansiering betyder, at en markant del af den turismeøkonomiske omsætning, tilfalder hovedstadsregionen under alle omstændigheder. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvor stor del af den turismeøkonomiske omsætning, der er et resultat af selve sammenlægningen af de to begivenheder.
 
Administrationen vurderer, at der ikke er tale om en egenligt kulturevent, og at den etablerede del af eventen, Creative Business Cup, i højere grad er en kongres end en turismerettet event. Region Hovedstaden støtter tiltrækning af kongresser gennem Wonderful Copenhagens indsats MeetDK.
 
Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.
 
Den Internationale Racing Festival
 
Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Den Internationale Racing Festival ved Thorkild Thyrring, der søger 2,4-2,5 mio. kr. til afvikling af Den Internationale Racing Festival. Arrangementet skal holdes enten to dage i april eller oktober og har et samlet projektbudget på 10-11 mio. kr.
 
Det fremgår ikke eksplicit af ansøgningen præcis, hvilken type event, der er tale om. Administrationen er dog bekendt med, at der er tale om et event, hvor borgere kan se på sportsvogne få mulighed for at købe prøveture i dem offentlig vej, der er spærret af til formålet. Eventen har tidligere været afholdt i København i 2010 og 2012, og i Roskilde i 2014.
 
Ansøgers risikovurdering
Ansøger vurderer, at der ikke er behov for en risikovurdering, som følge af, at eventen ved alle tidligere afviklinger har præsenteret et overskud. Det er administrationens vurdering, at ansøgningen med fordel kunne have indeholdt en risikovurdering, der bl.a. tager højde for svigtende billetsalg og ikke mindst den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med en event for hurtige biler.
 
Administrationens vurdering
Ansøgningen scorer lavt på væsentlige parametre i regionens eventvurderingsværktøj og indeholder en række afgørende mangler. Der er fx ikke opstillet et indtægtsbudget for eventen. Administrationen er bekendt med, at begivenheden primært opretholdes økonomisk af sponseret indhold, herunder lån af biler, brændstof mv. Det konstateres i ansøgningen, at man har udgifter til en værdi 10-11 mio. kr. og et bilag med supplerende oplysninger præsenterer et udgiftsbudget. Det fremgår ikke heraf, hvordan de respektive poster indtægtsdækkes, hvorfor der ikke kan skabes fuldt overblik over eventøkonomien. Dertil fremgår det ikke, hvilken indtjening man har ved fx salg af billetter til arrangementet. Desuden konkretiseres det, at det beløb, der ansøges hos Region Hovedstaden, skal benyttes til betonafspærringer for fastholdelse af sikkerhed ved arrangementet.
 
Ansøger forventer, at eventen, som ved tidligere afviklinger, genererer overskud, som kan doneres til godgørende formål. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvor stort et overskud, der kan forventes, hvorfor administrationen ikke har mulighed for at vurdere nødvendigheden af et evt. tilskud fra regionen.
 
Ved seneste afvikling af begivenheden i København (2012), hvor 57.000 personer deltog, anslår ansøger, at ca. halvdelen af de besøgende til eventen kom udefra regionen. Det fremgår ikke, hvor mange af disse, som vurderes at være internationale besøgende. Desuden er administrationen bekendt med, at antallet af ikke-regionale besøgende ikke er baseret på en evaluering af begivenheden i 2012, men et kvalificeret bud, hvorfor estimatet må beskrives som usikkert. En sådan usikkerhed gør det vanskeligt at benytte eventvurderingsværktøjet til at få et retvisende billede af eventens forventede turismeøkonomiske effekter.
 
Endvidere fremgår det ikke af ansøgningen, om man vil samarbejde med relevante aktører, fx Visit Denmark. Ligeledes mangler ansøgningen bl.a. information om præcis lokalitet og dato for afviklingen af eventen, blot at man vil afholde i april eller oktober. Endvidere fremgår det ikke, hvordan evetnten skal eksponeres i udlandet.
 
Administrationen er bekendt med, at ansøger ønsker at afvikle eventen på offentlig vej centralt i København. Dette fremgår ikke af ansøgningen og det fremgår heller ikke, at dette kræver en tilladelse fra Københavns Kommune. Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt ikke udstedt en sådan tilladelse.
 
Administrationen anbefaler, at eventen ikke modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.
 
Status på puljen
Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er indtil videre i 2016 bevilget 4 mio. kr. til Tour de France starten i Danmark 2019 eller 2020. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret 2016. Der er yderligere to ansøgningsfrister i 2016. Næste ansøgningsrunde er sat til erhvervs- og vækstudvalgets møde i september 2016, men såfremt puljen er tom til mødet i september, vil administrationen opfordre evt. ansøgere til at søge puljen i 2017. Wonderful Copenhagen oplyser i forlængelse heraf, at man ikke forventer, at der er flere store, internationale sportsevents, der har behov for at søge eventmidlerne i den resterende del af 2016.
 
Overførsel af midler fra Velothon Copenhagen 2016 til Velothon Copenhagen 2017
Regionsrådet bevilgede den 15. december 2015 875.000 kr. til afvikling af cykelløbet Velothon Copenhagen 2016. Projektejer SportEventGroup har informeret administrationen om, at det ikke er muligt at afvikle cykelløbet i efteråret 2016, da det ikke er lykkedes at finde en løsning med Københavns Kommune og politiet om at lukke byen af, så både løbene for de professionelle ryttere og motionisterne kan afvikles sportsligt forsvarligt.
 
Derfor har SportEventGroup anmodet om, at regionens midler i stedet benyttes til afvikling af Velothon Copenhagen 2017. Dermed skabes der mulighed for at finde en dato og en løbsrute, der kan godkendes af Københavns Kommune og politiet. Forskydningen af løbet til 2017 får ikke betydning for eventens samlede budget.

KONSEKVENSER
Ved tiltrædelse af indstillingen medfinansierer Region Hovedstaden EM i Svømning 2017 med 6 mio. kr. Copenhagen Maker & Creative Business Cup, samt Den Internationale Racing Festival modtager ikke støtte fra Region Hovedstaden.
 
Tiltrædelsen resulterer ligeledes i en godkendelse af, at Velothon Copenhagen afholdes i 2017, og ikke som tidligere godkendt i 2016.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Den indstillede støtte på 6 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 (i alt 50 mio. kr.). Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2016. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret 2016.
 
Overførslen af midler fra Velothon Copenhagen 2016 til Velothon Copenhagen 2017 får ikke bevillingstekniske konsekvenser, da tilskuddet på 875.000 kr. allerede er tilsagnsbudgetteret i 2015.

KOMMUNIKATION
Det aftales med bevillingsmodtager, at de inddrager Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med afholdelse af begivenheden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. juni 2016 og regionsrådet den 14. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

JOURNALNUMMER
15004834.

60.pdf
61.pdf
62.pdf
63.pdf
64.pdf
65.pdf

Bilag

EM Svømning Region Hovedstaden ansøgning 11 april
EM i Svømning 2017 budget 11 april
EM Svømning Risikoanalyse EM i svømning 2017
Ansøgning - Copenhagen Business Cup og Copenhagen Maker
Ansøgning - International Racing Festival
Supplerende oplysninger - International Racing Festival


29. Generel orientering fra ledelsen

Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. juni 2016:
 
Administrationen orienterede om implementeringen af Sundhedsplatformen.
 
Charlotte Fischer (B), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 7. juni 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg

Journalnummer
15020472.



30. Eventuelt

Eventuelt