Bilag 1: Evaluering af ambulant behandling for patienter i Fjordhus, Afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. HansDer var afbud fra Erdogan Mert (Ø).
Sag 5 blev flyttet op på dagsordenen.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Indstillingspunkt 1 blev drøftet, og indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 besluttede udvalget at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om hhv. børn og unge og svær psykisk sygdom. Arbejdet med den regionale psykiatriplan er påbegyndt. Den 21. august 2023 blev der holdt første møde i advisory board for psykiatriområdet, som er nedsat mhp. at levere input og nytænkning til den kommende regionale psykiatriplan. Med denne drøftelse af svær psykisk sygdom tager social- og psykiatriudvalget hul på den første drøftelse af fokusområderne i den regionale psykiatriplan.
På mødet vil centerchef Henrik Søltoft-Jensen fra Psykiatrisk Center Nordsjælland samt borgercenterchef fra København Kommunes Socialforvaltning Mie Carstensen komme og holde oplæg med henblik på at give udvalget input til arbejdet med psykiatriplanen.
Som baggrund til temadrøftelse om svær psykisk sygdom følger nedenfor en kort beskrivelse af svær psykisk sygdom, hvilke målgrupper der ofte er tale om mv. Afslutningsvist fremgår input fra advisory board på psykiatriområdet til social- og psykiatriudvalgets videre arbejde med svær psykisk sygdom, samt hvordan Region Hovedstadens Psykiatris medarbejdere planlægges inddraget.
Svær psykisk sygdom
Psykisk sygdom har forskellige sværhedsgrader og kommer til udtryk på forskellig vis. Nogle psykiske lidelser er meget alvorlige. Borgere med de sværeste psykiske lidelser lever kortere end resten af befolkningen og udsættes oftere for tvangsforanstaltninger. Svær psykisk sygdom kan blandt andet vise sig hos patienter med fx skizofreni, bipolar lidelse samt personlighedsforstyrrelser af borderline-typen. Mange oplever, at den behandling eller de sociale indsatser de får, er usammenhængende, utilstrækkelig og kommer for sent. Mennesker med psykisk sygdom og samtidig rusmiddel- eller alkoholmisbrug er en gruppe, der hører til de mest udsatte.
I Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien peges der på, at der er behov for en styrket indsats til mennesker med de sværeste psykiske lidelser. Med Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed blev der afsat midler til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri og udarbejdelse af forløbsbeskrivelser for børn og unge samt voksne med svære psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, hvor der ses på, hvordan den samlede indsats på området kan løftes, baseret på nationale faglige rammer og anbefalinger.
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden godkendte den 7. marts 2023 at udmønte af 24,1 mio. kr. varigt fra den nationale 10-årsplans "her-og-nu kapacitetspakke" i 2023 til opfølgende indsatser efter hændelsen i Fields primært til F-ACT og OPUS. Med ikke disponerede "gamle" finanslovmidler blev det samlede beløb 32,1 mio. kr. til rådighed fra 2024.
Arbejdet med svær psykisk sygdom i den regionale psykiatriplan skal ses i sammenhæng med den kommende handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien.
Behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik
Med Aftale om regionernes økonomi for 2024 blev Regeringen, Danske Regioner og KL enige om rammerne for et samlet regionalt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt rusmiddelproblematik. Et samlet tilbud til behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik ibrugtages fra september 2024 med en trinvis indfasning. Tilbuddet vil være fuldt ud indfaset i 2027. Ordningen skal følges løbende med henblik på at opnå erfaringer med målgruppen, indholdet og effekten af behandlingen i regionerne og den sideløbende udvikling i kommunerne. Det er vurderingen, at tilbuddet ved fuld indfasning omfatter ca. 9.200 personer på landsplan. Heraf modtager ca. halvdelen ikke behandling for deres misbrug i dag.
Advisory board på psykiatriområdet og inddragelse af medarbejdere
Social- og psykiatriudvalget har besluttet, at der i forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan skal nedsættes et advisory board for psykiatriområdet. Formålet med et advisory board på psykiatriområdet er at sikre nytænkning og bred inspiration, faglig sparring, input og vidensdeling til den regionale psykiatriplan. Advisory boardet vil give input til regionens arbejde med den regionale psykiatriplan samt kvalificere og drøfte forslag til den regionale psykiatriplan. Advisory boardet afrapporterer til social- og psykiatriudvalget. Advisory board består af relevante interessenter på psykiatriområdet.
Første møde i advisory board blev holdt den 21. august 2023. Der var en god og konstruktiv dialog, videndeling og sparring på mødet. Det næste møde forventes afholdt til marts, og der forventes i alt afholdt 2-4 møder. Boardet vil også kunne inddrages løbende og efter behov. Følgende områder og underpunkter fra første møde i advisory board blev fremhævet, som vigtige i forhold til at løfte og styrke indsatsen for svært psykisk syge:
Bedre forhold for patienter og pårørende:
Medarbejdere:
Styrket samarbejde på tværs:
Inddragelse af medarbejdere
Social- og psykiatriudvalget har holdt temamøder mellem politikere fra regionsrådet, medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri siden 2017. Formålet med temamøderne er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejdere på de psykiatriske centre, særligt om de emner og områder, som indeholder dilemmaer og er svære at arbejde med.
Social- og psykiatriudvalget besluttede den 24. maj 2023, at det næste temamøde mellem regionens politikere og medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri holdes i efteråret 2024 med den kommende regionale psykiatriplan som tema. Det foreslås med denne sag, at temamødet i 2024 holdes som en del af høringsprocessen i forbindelse med den nye regionale psykiatriplan, således at medarbejdernes input på mødet kan indgå som en del af høringsprocessen.
Foreløbig tidsplan og videre proces
2. november 2023: Drøftelse i social- og psykiatriudvalget om børn og unge
27. november 2023: Møde med Psykiatriforeningernes Fællesråd, hvor temaet er den regionale psykiatriplan
12. december 2023: Fællesmøde mellem social- og psykiatriudvalget, hvor temaet er den regionale psykiatriplan
9. januar 2024: Social- og psykiatriudvalgets godkendelse af program til fagligt seminar om den regionale psykiatriplan
Februar 2024: Social- og psykiatriudvalget holder fagligt seminar for interessenter om den regionale psykiatriplan
Marts 2024: Møde nummer to i advisory board
21. maj 2024: Social- og psykiatriudvalget drøfter første udkast til den regionale psykiatriplan
Maj 2024/juni 2024: Tværsektoriel strategisk forum og Sundheds samarbejdsudvalget orienteres om status på arbejdet med den regionale psykiatriplan og eventuelt Samarbejdsudvalget for almen praksis
2. september 2024: Social- og psykiatriudvalget godkender høringsudkast med henblik på at planen sendes i høring, hvorefter planen sendes i høring
September 2024: Temamøde med medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri om den nye regionale psykiatriplan
November 2024: Social- og psykiatriudvalget godkender den nye regionale psykiatriplan
December 2024: Forretningsudvalget godkender den nye regionale psykiatriplan
December 2024: Regionsrådet godkender den nye regionale psykiatriplan
Ved tiltrædelse af indstillingen vil området svær psykisk sygdom, herunder mulige fokusområder på området i den kommende regionale psykiatriplan, være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
22064146
Admininstrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet udvalget ønsker en sag i god tid inden næste ferieplanlægning med et overblik over eventuelle påtænkte nedlukninger.
Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 26. april 2023 en orientering om den planlagte håndtering af sommerferieperioden på afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Udvalget bad om en evaluering af sommerferielukningen med fokus på patienternes og de ansattes oplevelse af håndteringen, hvilket forelægges med denne sag.
Lone Bjørklund, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, og chefsygeplejerske Susie Petersen fra Psykiatrisk Center Sct. Hans deltager på mødet og præsenterer resultaterne fra evalueringen.
Udfordringerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Afd. M. blev håndteret ved at nedlukke Afd. M’s tre sengeafsnit i to uger (uge 29 og 30), hvor patienternes døgnbehandling blev omlagt til intensiv ambulant behandling, fremfor at sengeafsnittene skulle køre med lav bemanding over en længere periode, som det tidligere har været tilfældet, når man skulle fordele personalets ferieafvikling over et større antal uger.
Den primære årsag til omlægningen var, at vagtplanen i sommerferieperioden ikke kunne hænge sammen. Det var ikke muligt, især for det vagtbærende personale, at få tre ugers sammenhængende ferie, da bemandingen var så lav, at behandlingskapaciteten og -kvaliteten ikke kunne opretholdes i ca. 3½ måned.
I sommeren 2023 har ferien derfor været planlagt anderledes ved, at døgnbehandlingen var omlagt til ambulant behandling i to uger. Det gav mulighed for, at alle de medarbejdere, som ønskede tre ugers ferie, blev imødekommet. Det omhandler 88 % af medarbejderne.
Psykiatrisk Center Sct. Hans har efter sommerferien udarbejdet en omfattende evaluering, som er vedlagt som bilag 1-2. Evalueringen har fokus på læring, forslag og anbefalinger i forhold til kommende sommerperioder. Evalueringen er baseret på spørgeskemaer, gruppeinterviews og registerdata.
Patientperspektiver
Evalueringens overordnede konklusion er, at de to ugers nedlukning, hvor døgnbehandlingen overgik til intensiv ambulant behandling, overordnet set ikke har medført negative behandlingsmæssige konsekvenser for patienterne (rapporten, s. 6). Dette er ikke ensbetydende med, at ingen patienter har oplevet negative konsekvenser af omlægning til ambulant behandling. Men ses det samlede antal patienter på 49, som overgik til ambulant behandling, under ét, så har patienterne ikke haft flere recidiver, afsluttede behandlingsforløb eller udskrivelser i den ambulante periode sammenlignet med perioden under døgnbehandling 5-7 dage/uge, som der er sammenlignet med i evalueringen ( rapporten, s. 55-56). Den overordnede patienttilfredshed for de patienter, der modtog det ambulante tilbud, har dog været mindre end den generelle patienttilfredshed for de patienter, der kun oplever døgnbehandling.
Tre patienter har i løbet af de to uger haft behov for en kort indlæggelse på et andet center (rapporten, s. 56), men de er efterfølgende alle vendt tilbage til Fjordhus.
I sammenligningen mellem døgnbehandlingen og den ambulante behandling er de overordnede resultater således, at:
Resultaterne skyldes bl.a., at den faglige kvalitet af behandlingen kunne opretholdes i den resterende del af sommerperioden, da der både før og efter de to ugers nedlukning har været betydeligt flere personaleresurser til rådighed end det tidligere har været tilfældet i sommerperioden. Dette medførte, at man oplevede færre afbrudte patientforløb under perioden med den ambulante behandling sammenlignet med patientforløb under døgnbehandlingen.
Personaleperspektiver
Der har generelt været tilfredshed hos personalet med den anvendte model for ferieafvikling. Nogle har dog givet udtryk for utilfredshed med at blive pålagt at holde ferie i uge 29 og 30, da de havde været vant til at kunne afholde ferie efter eget ønske. Før nedlukningen var der blandt personalet desuden en vis bekymring omkring kvaliteten af de ambulante tilbud og om patienterne ville kunne ”mestre” overgangen.
Personalet var dog efterfølgende væsentligt mere positive indstillet overfor de to uger med ambulant behandling, da det blandt andet medførte bedre balance mellem opgaver og de tilstedeværende ressourcer så den faglige kvalitet i behandlingen under indlæggelse samt arbejdsmiljø og trivsel kunne opretholdes i resten af sommerperioden.
Læringsperspektiver
Evalueringen afdækker også en række læringsperspektiver, som beskriver, hvorledes nogle af de forhindringer, der har været, vil kunne imødegås, hvis man i fremtiden vælger at gentage denne model for håndtering af sommerperioden. Blandt læringsperspektiverne kan fremhæves, bedre kommunikation til - og inddragelse af - både patienter og personale med henblik på at reducere usikkerheden om det ændrede behandlingstilbud, da en del af tilbagemeldingen fra både personale og patienter må vurderes at være udtryk for utryghed med hensyn til de ændrede rammer for behandlingen, idet der overordnet set ikke ses at være behandlingsmæssig forskel på de to typer af behandling.
Herudover er der også læringsperspektiver i forhold til mulighed for forbedring af de organisatoriske rammer, så patienterne sikres bedre mulighed for at møde kendte ansigter blandt personalet, i højere grad tilbydes at kunne møde op på en matrikel tættere på deres bopæl, samt at patienterne får bedre mulighed for at komme i telefonisk kontakt med personale med kendskab til patientgruppen i ydertimerne.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil evalueringen af sommerferieperioden på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond / Thomas Pihl
23023096
SF - Socialistisk Folkeparti foreslår:
Et enigt udvalg valgte at fremme forslaget, hvormed social- og psykiatriudvalget vil få sagen til realitetsbehandling på et kommende møde.
Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, og § 4 i social- og psykiatriudvalgets forretningsorden kan medlemmer af udvalget anmode om at få en sag optaget på udvalgets dagsorden.
Peter Westermann har på vegne af Socialistisk Folkeparti (F) den 18. september 2023 anmodet om, at få behandlet et forslag om generel anonymisering af id-kort for psykiatrisk personale.
Region Hovedstadens Psykiatri er som arbejdsgiver engageret i at skabe tryghed og sikkerhed for medarbejderne. Det ønsker vi med dette medlemsforslag at bidrage yderligere til.
At en medarbejders efternavn ikke er kendt for patienten, er ikke nogen hindring for at danne den tillidsfulde relation, der er afgørende for god behandling. Samtidig ønsker medarbejdere, særligt i psykiatrien, at blive anonymiseret over for patienter. Flere medarbejdere dækker deres efternavn til med tape eller klistermærker.
I dag skal medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri aktivt bede om, at få fjernet efternavnet på deres id-kort, men det beror på en konkret ledelsesmæssig vurdering af den pågældende medarbejders situation og forhold.
Det betyder dels, at medarbejdere ikke kan være sikre på om de får lov at fjerne efternavnet på id-kortet, og dels at nogle medarbejderes id-kort kun angives med fornavn, mens andre har deres fulde navn stående. Det kan sende et signal til patienter og pårørende om, at medarbejdere uden efternavn har mindre tillid til patienterne end medarbejderne, der har deres fulde navn på id-kortet.
For at sikre en ensartet signalgivning og beskyttelse af alle medarbejdere, også før den enkelte selv måtte erkende behovet, ønsker vi at id-kort kun skal angive fornavnet.
Parallelt pågår der i Danske Regioner et arbejde med at klarlægge muligheder for at anonymisere medarbejdere i sundhedsjournalen, m.v. Dette er mere komplekst og vil i givet fald være et tiltag, der bygger oven på det her foreslåede skridt med at anonymisere id-kort.
Såfremt social- og psykiatriudvalget ønsker at fremme medlemsforslaget, vil social- og psykiatriudvalget få sagen til realitetsbehandling på et kommende udvalgsmøde, forud for behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Det bemærkes, at det følger af styrelsesvedtægten, at social- og psykiatriudvalget varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning, bl.a. vedrørende kvalitet i patientbehandlingen i psykiatrien. Det følger desuden af regionsloven, at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.
Hvis social- og psykiatriudvalget ønsker at fremme medlemsforslaget, vil administrationen forud for realitetsbehandlingen på et kommende udvalgsmøde, foretage en mere dybdegående kvalificering af forslaget.
Medlemsforslaget forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023.
23055574
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Der var eftersendt supplerende bilag til ansøgningen fra Muhabet (bilag 11).
Formandskabet fremsatte følgende ændringsforslag:
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.
Et enigt udvalg godkendte forslaget.
Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i forbindelse med budgetaftale for 2019 en pulje på 2 mio. kr. årligt til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Formålet med puljen er, at sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan fremme kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet. Regionsrådet besluttede i forlængelse heraf, at delegere kompetencen til at udmønte puljen til social- og psykiatriudvalget.
Med budget 2021 valgte regionsrådet at forhøje puljen til 3 mio. kr. årligt, hvoraf der samtidig blev reserveret 0,5 mio. kr. til samarbejdsprojektet headspace, som er anonymt rådgivningstilbud, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år i mental mistrivsel. Social- og psykiatriudvalget har således siden 2021 haft 2,5 mio. kr. til uddeling af puljen årligt.
Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget de indkomne ansøgninger til puljen for 2024 med henblik på at udvalget beslutter, hvilke projekter, der skal gives støtte, samt de enkelte bevillingers størrelse.
Social- og psykiatriudvalget skal igen i år uddele 2,5 mio. kr. fra puljen for 2024 til samarbejdsprojekter mellem region, kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet.
Ansøgninger til puljen for 2024
Social- og psykiatriudvalget har ved ansøgningsfristen den 30. august 2023 modtaget seks ansøgninger svarende til et samlet ansøgt beløb på 2.819.801 kr.
Af bilag 1 fremgår en kort opsummering af ansøgningerne, ligesom de seks ansøgninger er vedlagt sagen i deres fulde længde (jf. bilag 2-8). Dertil er vedlagt opslag af puljen for 2024, samt oversigt over projekter, der har modtaget støtte fra puljen fra tidligere år (jf. bilag 9-10).
Nedenfor ses et overblik over de indkomne ansøgninger til puljen for 2024:
Kriterier for uddeling af puljen
Social- og psykiatriudvalget besluttede på mødet den 24. maj 2023 opslag af puljen for 2024, som er velagt sagen, jf. bilag 8. Udvalget besluttede dermed, at uddeling af puljen for 2024 skal ske ud fra følgende kriterier:
Kriterierne er de samme, der blev anvendt ved sidste års uddeling af puljen. I forhold til kriteriet om, at projekterne skal have et udviklings- og innovationsperspektiv, skal dette ses i lyset af erfaringerne fra tidligere år, som viste, at puljen for en større del af ansøgernes vedkommende blev betragtet som en måde at opnå støtte til drift af projekter. Dette fremgik bl.a. ved, at flere projekter søgte om støtte flere år i træk til samme projekt, og således ikke blev indtænkt permanent finansiering andre steder fra til at videreføre projektet. Det betød, at udvalget i nogle tilfælde måtte trække støtten fra et projekt, fordi udvalget ønskede at tildele støtte til et andet projekt, med det resultat, at et tidligere støttet projektet måtte lukkes. Det bemærkes, at drift af projekter oprindeligt ikke har været formålet med puljen. I stedet har formålet været, at puljen skal bidrage til at støtte udviklingsorienterede og mindre projekter, som har brug for opstartsmidler og hjælp til at komme i gang med at blive robust nok til at kunne skaffe permanent finansiering andre steder fra. Dette er også baggrunden for det vedtagne kriterie om, at der kun kan tildeles midler til det samme projekt for ét år.
Ovenstående kriterier er derudover i tråd med social- og psykiatriudvalgets pejlemærker for samarbejde med civilsamfundsorganisationer, som udvalget drøftede på mødet den 23. marts 2023.
Kriterier for uddeling af puljen fra 2025 og frem vil blive drøftet på et kommende udvalgsmøde.
Udvælgelse af projekter
Det er social- og psykiatriudvalget, der alene træffer beslutning om, hvilke projekter, der skal tildeles støtte fra puljen. Administrationen har - i tillæg til kriterier for uddeling fra puljen - udarbejdet nedenstående forslag til pejlemærker for udvælgelse af projekter, som udvalget kan vælge at tage udgangspunkt i undervejs i drøftelserne.
Pejlemærker
Opfyldelse af puljens krav
Det er administrationens vurdering, at ansøgningerne lever op til puljens krav om, at projektet skal have et udviklingsperspektiv, understøtte arbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri, samt bidrage til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Det gælder alle ansøgninger på nær ansøgningerne fra Håb i Psykiatrien og foreningen Outsideren, der kun delvist opfylder kravet om, at projektet skal have et udviklingsperspektiv, idet der delvist søges om støtte til drift og videreførelse af eksisterende aktiviteter. Udvalget kan på den baggrund vælge at tildele en delvis bevilling, så puljens krav om, at der kun gives støtte til udviklingstiltag overholdes.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil de valgte projekter blive tildelt støtte fra puljen i 2024 med de besluttede beløb.
Hvis udvalget vælger at tildele et beløb, som er mindre end det ansøgte beløb, er der risiko for, at projektet ikke kan gennemføres, eller at projektet ikke kan gennemføres i tilstrækkeligt grad til at opnå den ønskede effekt.
De op til 2,5 mio kr. vil blive udmøntet til de projekter, som social- og psykiatriudvalget beslutter skal tildeles støtte fra puljen for 2024, og med de besluttede beløb for de enkelte bevillinger.
Ansøgerne til puljen for 2024 vil modtage brev om tilsagn eller afslag på ansøgningen, efter social- og psykiatriudvalget har truffet beslutning herom.
Der vil efterfølgende blive kommunikeret på sociale medier og på regionens hjemmeside om, hvilke projekter, der har modtaget støtte.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
23052982
Bilag 1: Opsummering af ansøgninger til social- og psykiatriudvalgets pulje 2024
Bilag 2: Ansøgning - Muhabet - Pulje 2024
Bilag 3: Ansøgning - Huset for Psykisk Sundhed - pulje 2024
Bilag 4: Ansøgning - Outsideren - Pulje 2024
Bilag 5: Bilag til ansøgning fra Outsideren - årsrapport 2022
Bilag 6: Ansøgning - Lille Skole for Voksne - Pulje 2024
Bilag 7: Ansøgning - WeShelter - Pulje 2024
Bilag 8: Ansøgning - Håb i Psykiatrien - Pulje 2024
Bilag 9: Opslag til social- og psykiatriudvalgets pulje for 2024
Bilag 10: Oversigt over støttede projekter fra puljen 2019-2023
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udsat.
Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På udvalgets møde d. 26. april 2023 blev udvalget præsenteret for en status på implementeringen af Fællestelefonen. Herudover drøftede udvalget behovet for at iværksætte yderligere initiativer til at styrke den telefoniske akutbetjening. På mødet blev der nævnt flere ønsker til indholdet i evalueringen af Fællestelefonen, herunder opkaldsmønstre, dækningen af Bornholm, samarbejdet med de frivillige organisationer og vurdering af, hvorvidt Fællestelefonen imødekommer målgruppens behov. Herudover blev der nævnt et ønske om, at den kommende evaluering forholder sig til behovet for ét fælles telefonnummer eller at ordningen indgår som en del af 1813.
Evalueringen af Fællestelefonen var oprindeligt planlagt til foråret 2024, men er blevet fremrykket på baggrund af, at der i den seneste tid har været et særligt fokus på den akutte psykiatriske hjælp. Udvalget får med denne sag en foreløbig evaluering af erfaringerne med Fællestelefonen, hvor en del af de forhold, som udvalget har ønsket belyst, er adresseret.
Udvalget får, som tidligere planlagt, en endelig evaluering af Fællestelefonen i foråret 2024. Sagen vil endvidere omhandle mulighederne for, at ordningen indgår som en del af 1813 og behovet for ét fælles telefonnummer. Sidstnævnte vil skulle drøftes i sammenhæng med evt. konkretisering af udmelding fra regeringen om, at der ønskes oprettet en ny døgnåben psykiatrisk akuttelefon.
Etablering og drift af en fællestelefon for de psykiatriske akutmodtagelser er startet op som et projekt med det overordnede formål at styrke og ensarte den akutte psykiatriske indsats til patienter, borgere og pårørende med behov for akut psykiatrisk hjælp. Tidligere ringede borgere med akutte psykiatriske problemstillinger til en af de fem akutmodtagelser, hvorefter opkaldet blev besvaret af den pågældende akutmodtagelse. Med Fællestelefonen ringer borgerne fortsat til de enkelte akutmodtagelser, men opkaldet omstilles til Fællestelefonen. Dette er først og fremmest med henblik på at professionalisere håndteringen af de telefoniske henvendelser til akutmodtagelserne og aflaste de psykiatriske akutmodtagelser for telefoniske henvendelser med henblik på at sikre mere tid til de mest syge patienter, som har fysisk fremmøde i akutmodtagelserne.
Telefonen er forankret på Psykiatrisk Center København i tilknytning til den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg-matriklen, og er bemandet med professionelt uddannet personale.
Status på implementering og bemanding
Fællestelefonen er pr. 1. juni 2023 implementeret på alle fem psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Målet er, at Fællestelefonen skal være døgnåben alle ugens dage. På nuværende tidspunkt er Fællestelefonen pga. rekrutteringsudfordringer dog kun åben fra kl. 7.00-23.00 alle ugens dage. Fra kl. 23.00-07.00 er det derfor forsat de lokale akutmodtagelser, der besvarer opkaldene.
Der er pr. september 2023 ansat ti sygeplejersker på Fællestelefonen. Resten af vagterne i dags- og aftenstid dækkes af sygeplejersker fra akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center København og faste vikarer, som ligeledes har en sygeplejefaglig baggrund. De fleste af sygeplejerskerne har også en uddannelse som akutsygeplejerske målrettet psykiatrien.
Det forventes, at Fællestelefonen i løbet af efteråret bliver fuldt bemandet, således at Fællestelefonen er åben hele døgnet. Ved fuld bemanding forventes vagterne at være dækket således: tre på arbejde i dagvagt, tre på arbejde i aftenvagt og en på arbejde i nattevagt.
På grund af den fysiske nærhed til akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center København er der mulighed for, at personalet på Fællestelefonen kan sparre med kollegaer i akutmodtagelsen og lave fleksible løsninger med overlap mellem funktioner, hvis der er ekstraordinært travlt. Det er også muligt at stille telefonen om til de øvrige akutmodtagelser.
Foreløbig evaluering af Fællestelefonen
Tilbagemeldingen fra de psykiatriske akutmodtagelser er umiddelbart, at de oplever en stor aflastning af opgaverne i akutmodtagelserne, efter de er koblet på Fællestelefonen. Det giver færre kontakter og afbrydelser og frigiver dermed tid til ”den gode samtale” i det fysiske møde med patienten. Samtidig giver det også i det fysiske møde med patienten bedre mulighed for at være to personer til stede i rummet, hvis der er behov for det, hvilket øger trygheden.
I bilag 1 ses i figur 1 en oversigt over det gennemsnitlige antal opkald fordelt på ugedage og tidspunkt i perioden 1. juni – 10. september 2023. I bilag 1 ses herudover en oversigt over antal opkald, og fordelingen af disse pr. brugerkategori (patienter, pårørende, samarbejdspartnere etc.) i samme periode, hvortil den gennemsnitlige samtaletid også fremgår.
Der er flest, som ringer på mandage (gennemsnit i perioden ca. 240). Lørdage og søndage er de mindst travle dage (gennemsnit i perioden ca. 170). Hvis man ser på tidspunkt på dagen, der ringes, er der flest opkald mellem kl. 11.00-15.00.
I perioden fra 1. juni til 10. september 2023 har der været ca. 15.000 opkald, som er blevet omstillet til Fællestelefonen med en gennemsnitlig samtaletid på omkring 5 minutter. I forhold til fordelingen af opkald pr. brugerkategori er der flest registrerede opkald fra patienter over 18 år og deres pårørende (hhv. 37 % og 18 %). Blandt brugere i målgruppen varierer den gennemsnitlige opkaldslængde fra ca. 3 minutter til ca. 11 minutter.
I forbindelse med etableringen af Fællestelefonen har der været fokus på, hvordan samarbejdspartnere som fx politi, kommuner og praktiserende læger fortsat kan komme i direkte dialog med de lokale akutmodtagelser og undgå, at de lægger beslag på Fællestelefonens medarbejderes tid. Derfor er der for de akutmodtagelser, der ikke allerede havde et særskilt direkte-nummer til brug for samarbejdspartnere, blevet etableret et nyt nummer, som er formidlet bredt ud sammen med information om Fællestelefonen.
På nuværende tidspunkt er ca. hver fjerde registrerede opkald til Fællestelefonen fra en samarbejdspartner (følgende kategorier: akutberedskab, primærsektor, samarbejdspartnere og andet). Der er derfor fortsat et arbejde med at øge kendskabet til de særlige numre målrettet samarbejdspartnere, der er etableret på de enkelte akutmodtagelser.
Status på situationen på Bornholm
Psykiatrisk Center Bornholm adskiller sig fra de øvrige almenpsykiatriske centre i Region Hovedstaden, fordi de ikke har en psykiatrisk akutmodtagelse. Psykiatrien dækkes af den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital. Der er i dag således ikke mulighed for, at man kan komme i telefonisk eller fysisk kontakt med Psykiatrisk Center Bornholm døgnet rundt. Ved behov for akut psykiatrisk hjælp er der følgende muligheder for kontakt:
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder på en driftssikker telefonløsning på Bornholm, hvor det er forventningen, at løsningen kan tilgås hele døgnet alle ugens dage, og at den implementeres i efteråret 2023. Det er planen, at Psykiatrisk Center Bornholm kobles på Fællestelefonen.
På forrige møde i social- og psykiatriudvalget d. 28. august 2023 ønskede udvalget på et kommende møde en beskrivelse af behovet for akut psykiatrisk hjælp på Bornholm og mulighederne for lige adgang til akut psykiatrisk hjælp, så borgere møder samme kvalitet i alle dele af regionen. Udvalget vil få forelagt sag herom primo 2024.
Samarbejdet med de frivillige organisationer
Social- og psykiatriudvalget udtrykte på mødet d. 26. april 2023 et ønske om få belyst mulighederne for at samarbejde med de frivillige interesseorganisationer. Administrationen har på den baggrund bedt Region Hovedstadens Psykiatri om at give en vurdering.
Region Hovedstadens Psykiatri ser de frivillige organisationers tilbud som et vigtigt supplement til de tilbud Region Hovedstaden Psykiatri har. Men mange samtaler i akutmodtagelserne kræver klinisk og faglig erfaring og indsigt, som man ikke nødvendigvis er i besiddelse af som frivillig i en interesseorganisation. Brugen af folk uden stærke sundhedsfaglige kompetencer vil også rejse en række juridiske og praktiske spørgsmål fx i forhold til adgang til Sundhedsplatformen, håndtering af CPR-numre mm. I værste fald forsinker en frivillig en indsats på grund af manglende viden. Jo hurtigere den bedste hjælp kan tilbydes, jo større er sandsynligheden for et godt behandlingsforløb.
Region Hovedstadens psykiatri vurderer derfor, at det ikke er muligt at indgå i et samarbejde om besvarelse af opkald til Fællestelefonen med hverken PsykInfo eller interessereorganisationer og andre samarbejdspartnere.
Videre proces
Den endelige evaluering af Fællestelefonen præsenteres for social- og psykiatriudvalget i foråret 2024 med henblik på en drøftelse af tilrettelæggelsen af tilbuddet fremadrettet på baggrund af de opnåede erfaringer.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil resultaterne af den foreløbige evaluering af fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser være drøftet.
De årlige udgifter til Fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser udgør ca. 8,6 mio. kr. Fællestelefonen finansieres på nuværende tidspunkt delvist af en midlertidig bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på 5 mio. kr. årligt, som er gældende for perioden 2022-2025 (medio 2025). De resterende midler til Fællestelefonen kommer fra en omlægning af budgettet, der er beskrevet i sagen om ”Ensartet model for akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri samt afprøvning af en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser” på mødet i social- og psykiatriudvalget d. 27. april 2022.
Der vil på baggrund af den endelige evaluering af Fællestelefonen, skulle tages stilling til videreførelse af tilbuddet fremadrettet, herunder finansiering.
Der må forventes at være merudgifter forbundet med at udvide den eksisterende Fællestelefon, at etablere en selvstændig telefonlinje eller at inkorporere ordningen som en del af 1813, hvis man vælger at gå en af disse veje.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen
23056718
Bilag 1: Data vedr. opkald for Fællestelefonen for de fem psykiatriske akutmodtagelser
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget at anbefale over for forretningsudvalget:
Anbefalet.
Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen igangsatte i maj 2023 en undersøgelse af overholdelse af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Undersøgelsen blev igangsat på baggrund af en forundersøgelse, som tre regioner, herunder Region Hovedstaden, indgik i. Rigsrevisionens forventning er, at undersøgelsen behandles på et Statsrevisormøde februar 2024. Regionerne blev i den indledende dialog med Rigsrevisionen opmærksom på en mulig uensartet registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien. Danske Regioner har derfor foranlediget en ny tværregional retningslinje for registreringspraksis, som skal implementeres i alle fem regioner.
Forløbsbeskrivelse for registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien fra 2018 og frem
I 2018 gennemførte Rigsrevisionen en undersøgelse af regionernes overholdelse af udrednings- og behandlingsret, herunder i børne- og ungdomspsykiatrien. Af undersøgelsen fremgik en uensartet registreringspraksis på tværs af regionerne i forhold til, hvornår der i et udredningsforløb blev sat markøren ”udredning afsluttet”. Dette skyldes blandt andet, at der i flere patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien, vil og skal være en glidende overgang mellem udredning og behandling, for at sikre et forløb af høj klinisk standard. Der er derfor ikke nødvendigvis et entydigt tidspunkt for, hvornår udredningen er afsluttet.
Der ligger således en del fortolkning af lovgivning og vejledninger for, at de politiske målsætninger kan omsættes til registrering af konkrete udredningsforløb, og der har i perioden fra 2018 og frem været flere forskellige måder at registrere udrednings- og behandlingsret på i børne- og ungdomspsykiatrien.
Tegningen nedenfor illustrerer, at udredning og behandling meget ofte vil ske sideløbende, og at det vil være en klinisk beslutning, hvornår det er relevant at registrere patienten udredt og således sætte markøren ”udredning afsluttet”. Når patienten registreres som ”udredning afsluttet”, vil der i de fleste patientforløb, samtidig med at der opstartes behandling, fortsat pågå forskellige udrednings-/undersøgelsesaktiviteter.
Siden 2018 har praksis for registrering varieret, hvilket kan illustreres ved nedenstående tegning af forløb i børne- og ungdomspsykiatrien.
Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden havde i 2018 en praksis, hvor markøren ”udredning afsluttet", blev sat på et senere tidspunkt i patientforløbet jf. markeringen på tegningen. I flere af de andre regioner blev markøren ”udredning afsluttet” sat efter det første besøg. Region Hovedstaden fremstod således med en længere udredningstid sammenlignet med regioner med denne registreringspraksis.
Initieret af Rigsrevisionens undersøgelse i 2018 udarbejdede regionerne en fællesregional retningslinje og en dertilhørende eksempelsamling for at sikre en ensartet fortolkning af udrednings- og behandlingsretten. Retningslinjen ledte til, at børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i 2019 ændrede registreringspraksis, og der blev registreret ”udredning afsluttet” efter første eller anden samtale med patienten, jf. markeringen på tegningen.
Ny tværregional registreringspraksis i psykiatrien
Regionerne blev opmærksom på, at der kan være forskellig registreringspraksis fortsat dvs. hvornår barnet/den unge registreres som ”udredning afsluttet”, og hvornår behandling igangsættes. Danske Regioners psykiatridirektørkreds nedsatte derfor den 29. juni 2023 en hurtigt arbejdende tværregional arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skulle undersøge forskelle i registreringspraksis og opdatere det tværregionale fortolkningsmateriale. Over sommeren er der blevet udarbejdet en ny tværregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten og tilsvarende eksempelsamlinger for hhv. børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, som illustrerer fortolkningen af udredningsretten. Den nye retningslinje forventes i varierende grad at medføre ændringer i alle fem regioners registreringspraksis.
Danske Regioners psykiatridirektørkreds godkendte på møde den 25. august 2023 den nye tværregional retningslinje for registreringspraksis. Danske Regioner, som har koordineret arbejdet, informerede den 13. september 2023 regionerne om, at implementeringen af den nye retningslinje kan igangsættes. Der skal nu ske et lokalt oversættelsesarbejde og implementering. Den nye tværregionale retningslinje for udrednings- og behandlingsretten er vedlagt sagen som bilag. Eksempelsamlingerne for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien er endnu ikke endelig godkendt. Danske Regioner har løbende orienteret Rigsrevisionen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om arbejdet.
Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg orienteres om arbejdet på møde den 22. september 2023. Danske Regioners bestyrelse orienteres om den nye retningslinje den 28. september 2023.
Konsekvens i forhold til overholdelse af udredningsret for børne- og ungdomspsykiatrien
I Region Hovedstaden vil implementeringen af den nye registreringspraksis ses i overholdelse af udredningsretten. Det forventes, at andelen af patienter, der er udredt inden for 30 dage, vil falde. Det vil samtidig medføre, at andelen af patienter, der får en udredningsplan for det videre udredningsforløb, vil stige.
Det skal bemærkes, at de ændringer, der vil blive implementeret, medfører en ændret registreringspraksis, men der vil ikke ske ændringer i det kliniske arbejde og dermed heller ikke i de udredningsaktiviteter og behandlingstilbud patienterne får i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil sagen gå videre til forretningsudvalget med anbefaling om at drøfte ny tværregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien.
Ændringen i registreringspraksis forventes at medføre, at andelen af børn- og unge, der registreres som færdigudredt indenfor 30 dage, vil falde i takt med, at den nye praksis implementeres. Det vil samtidig medføre, at andelen af patienter, der får en udredningsplan for det videre udredningsforløb, vil stige. Det kan opleves som, at nuværende registreringspraksis i børne- og ungdomspsykiatrien har stillet regionen i et positivt lys.
Kommunikationsenheden i regionen er i dialog med Danske Regioner for koordineret kommunikationsindsats vedr. den nye tværregional retningslinje for udrednings- og behandlingsret i psykiatrien.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. september 2023 og forretningsudvalget den 10. oktober 2023.
Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær
23052526
Bilag 1: Fællesregional retningslinje om udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien
Social- og psykiatriudvalget drøftede den 24. maj 2023 "Rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien". I den forbindelse ønskede udvalget en orienteringssag, der giver en status for, hvad regionen har af tilbud og indsatser i samarbejde med kommuner og andre aktører med henblik på forebyggelse og tidlig indsats til børn og unge, som mistrives mentalt, herunder fx STIME, Mind My Mind, mindhelper og headspace. Orienteringen skal desuden redegøre for, hvordan tilbuddene adskiller sig fra hinanden, samt hvor udbredte tilbuddene er i kommunerne i regionen.
I bilag 1 ses en oversigt over tværsektorielle tilbud med henblik på forebyggelse og tidlig indsats, som er kvalificeret af Region Hovedstadens Psykiatri. Der indgår to visiterede tilbud: STIME og Mind My Mind samt to åbne tilbud: headspace og Mindhelper. Desuden beskrives Koordineret indsats på tværs (KIT) og samarbejdet under sundhedsklyngerne, som ikke er tilbud, der henvises til, men organisatoriske samarbejdsmodeller. Der er ikke fundet andre tværsektorielle indsatser om forebyggelse og tidlig indsats til børn og unge, som mistrives mentalt.
STIME er et lettere behandlingstilbud i egen kommune inden for fire forskellige spor til børn og unge i psykisk mistrivsel, men uden behov for udredning eller behandling i psykiatrien. Region Hovedstadens psykiatri indgår i projektet med specialiseret viden i udvikling af nye indsatser samt kompetenceudvikling og sparring til kommunale medarbejdere. STIME-samarbejdet omfatter aktuelt 16 kommuner i Region Hovedstaden (Bornholm, Frederiksberg, København, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Høje-Tåstrup, Tårnby, Egedal og Fredensborg). Alle kommunerne i Sundhedsklynge NORD har givet tilsagn om at tilslutte sig STIME, så de resterende 4 kommuner i NORD (Allerød, Frederikssund, Hillerød og Hørsholm) kommer også med i samarbejdet. Der vil således i 2024 være 20 kommuner med i STIME, og Region Hovedstaden arbejder fortsat frem mod, at alle 29 kommuner kommer med. Social-og psykiatriudvalget har ved mødet den 28. august 2023 bestilt en uddybende status på STIME inklusiv en oversigt over, hvilke kommuner i regionen, der indgår i STIME og hvilke, der endnu ikke er en del af STIME. Det skal desuden fremgår af sagen, hvordan man planlægger at evaluere STIME. Denne status forventes fremlagt for udvalget den 2. november 2023.
I Mind My Mind deltager to kommuner i regionen (Helsingør og København med bydelen Brønshøj-Vanløse). Desuden kommuner i andre regioner. Mind My Mind er et program, som går på tværs af flere mentale problematikker, som også foregår i kommunerne. Målgruppen er børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Der arbejdes aktuelt mod et samarbejde mellem STIME og Mind My Mind.
I headspace deltager ni kommuner i Region Hovedstaden (København, Frederiksberg, Gentofte, Rødovre, Hvidovre, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Ballerup, Helsingør), mens Mindhelper er åben for alle unge, uanset bopælskommune. Headspace omfatter flere tilbud, både fysisk og virtuelt, og der er et samarbejde med Region Hovedstaden Psykiatri via en fremskudt medarbejder fra psykiatrien. Mindhelper er et online tilbud, hvor der kan findes viden om mental sundhed, og hvor det er muligt at deltage online forløb om angst og mindfulness.
Det tværsektorielle samarbejde om forløb for børn og unge med psykiske vanskeligheder med behov for en indsats fra både kommune og psykiatrien er beskrevet i KIT, som ti kommuner (Frederikssund, Furesø, Tårnby, Helsingør, Glostrup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Egedal samt Rudersdal, som er under opstart) aktuelt deltager i.
Det generelle samarbejde mellem kommunerne og børne-ungepsykiatrien vedrørende børn og unge med berøring til begge parter varetages i regi af samarbejdsstrukturerne under Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen er den politiske aftale, der udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommunerne og regionen, herunder almen praksis.
Social-og psykiatriudvalget får en status i 2024 på tværsektorielle indsatser til børn og unge med mental mistrivsel, herunder hvilke kommuner, som indgår i samarbejdet.
Igangværende initiativer om tilbud til børn og unge med mental mistrivsel
I Region Hovedstaden har børne-ungespykiatrien i flere år været under stigende pres, da flere børn og unge henvises hertil. Der er derfor udarbejdet en analyse, "Rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden", som social-og psykiatriudvalget drøftede den 24. maj 2023. Heri indgik en række forslag til indsatser, hvoraf det blandt andet blev besluttet at igangsætte "Forslag 1: Udvikling af nye løsninger til hurtig udredning og behandling, nytænkning af patientforløb, nye samarbejdsformer med kommuner og praksissektor, fast-track ordninger mv".
På nationalt niveau indgår det i "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed", at der skal opbygges et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Der skal beskrives faglige rammer for tilbuddet, herunder en vurdering af ansvarsfordelingen mellem region og kommune samt lovgrundlaget fort tilbuddet. Tilbuddet skal så vidt muligt være evidensbaseret, og der skal afsættes midler til løbende evaluering.
Social- og psykiatriudvalget har desuden besluttet (27. oktober 2022), at den regionale psykiatriplan, som skal udarbejdes med den nationale 10-års plan som ramme, skal have fokus på børn og unge. Det skal bl.a. indgå, hvordan regionen hjælper kommunerne med at indføre effektive og forebyggende indsatser, som er medvirkende til, at færre børn og unge har brug for henvisning til den specialiserede psykiatri.
Hertil kan nævnes, at der i alle sundhedsklyngerne pågår drøftelser om, hvordan der kan arbejdes med børn og unges mentale sundhed. Det er besluttet i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe, som er et administrativ forum på tværs af sundhedsklyngerne, den 1. september 2023, at der skal igangsættes en afdækning af henvisningspraksis, tilbud og muligheder for styrket samarbejde for at skabe sammenhængende og koordinerede forløb og rette indsats for børn og unge. Det er en opfølgning på en indsats (forslag 7) i "Rapport vedr. fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden", som social-og psykiatriudvalget har besluttet at igangsætte ved mødet den 24. maj 2023.
Samlet set er der således gode initiativer i gang, som skal bidrage til opbygning og styrkelse af tilbud til børn og unge med mental mistrivsel. Herunder er det væsentligt, at der er afsat midler til at udbrede STIME til flere kommuner, så der kan arbejdes videre hermed, mens der afventes nationale midler til arbejdet med indsatser under "Aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed".
23043539
Bilag 1: Oversigt over tværsektorielle tilbud til børn og unge i mental mistrivsel
I forbindelse med 2. økonomirapport, der er baseret på regnskabsdata for 1. kvartal 2023, forventede Region Hovedstadens Psykiatri budgetoverholdelse. Medio juni er forventningen et merforbrug på op mod 84 mio. kr. i 2023.
Det forventede merforbrug skyldes udover G4S kontrakten på Psykiatrisk Center Sct. Hans, at også andre centre i Region Hovedstadens Psykiatri har udfordringer med budgetoverholdelse som følge af udgifter til bl.a. G4S (De Særlige Pladser på Psykiatrisk Center Nordsjælland) og eksterne lægevikarer pga. udfordringer med at skaffe speciallæger på Psykiatrisk Center Ballerup. Dertil kommer, at man for at skaffe sygeplejevikarer i Region Hovedstadens Psykiatris Vikarcenter, for at kunne opretholde driften i mange sengeafsnit, har været nødt til at betale mere for disse. Hertil kommer store udgifter til arbejdsskader, i forbindelse med sager, som er blevet afklaret her i foråret 2023.
Endelig er der det forhold, at regnskabsresultatet i 2022 på 22 mio. kr. desværre ikke gav mulighed for at sikre de nødvendige overførsler til bl.a. forskningsprojekter, hvorfor disse skal finansieres af egen ramme. Det skyldes at hovedparten, som blev overført, er bundet til opgradering af kapaciteten i den ambulante børne- og ungdomspsykiatri.
Region Hovedstadens Psykiatris potentielle budgetafvigelse på 84 mio. kr. i juni 2023 skyldes i hovedtræk:
For at Region Hovedstadens Psykiatris økonomi kommer i balance iværksættes følgende tiltag:
Region Hovedstadens Psykiatris omprioritering på 13 mio. kr. er med til at sikre de nødvendige overførsler til bl.a. forskningsprojekter i 2024.
Social- og psykiatriudvalget vil blive orienteret om, hvilke konkrete omprioriteringer, der vil finde stede på de enkelte centre på et kommende udvalgsmøde.
23055590